Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Dagsorden
til
mødet i regionsrådet
den 27. oktober 2021 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

 


Sagnr.: 1-22-78-4-20

1. Udsat hospitalsaktivitet og scenarier i efteråret 2021

Resume

Sundhedsvæsenet, herunder de somatiske hospitaler, oplever et stort pres. Presset kan blandt andet tilskrives øget aktivitet på det akutte område, indlagte børn på grund af RS-virus og udskudt aktivitet. Der er udarbejdet to scenarier for udviklingen i antal bookinger i 4. kvartal 2022. Herudover præsenteres mulige handlinger i forhold til at mindske presset på de somatiske hospitaler.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om de to scenarier for udviklingen i antal bookinger tages til efterretning,


at orienteringen om mulige handlinger i forhold til at mindske presset på de somatiske hospitaler tages til efterretning, og


at der udarbejdes en 360 graders plan for initiativer i forhold til hospitaler, Præhospitalet og Patientkontoret samt i forhold til dialogen med kommuner, PLO-Midtjylland og andre primære aktører. En samlet procesplan herfor forelægges for de relevante stående udvalg.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsvæsenet, herunder de somatiske hospitaler, oplever et stort pres. Presset kan blandt andet tilskrives øget aktivitet på det akutte område, indlagte børn på grund af RS-virus og udskudt aktivitet, både som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejke.


Samtidig oplever Psykiatrien et pres - bl.a. afledt af, at de fælles somatiske og psykiatriske akutmodtagelser er pressede, indirekte effekter af RS-virus på patienter med tilknytning til psykiatrien og et stigende antal henvisninger, samtidig med at der er lægemangel og rekrutteringsvanskeligheder.


Et pres på sundhedsvæsenets kapacitet er samtidig et pres på personalet. Sundhedsvæsenet påvirkes i øjeblikket af en ikke tidligere set personalemangel, hvor det er vanskeligt at fastholde og rekruttere de ønskede medarbejdere.
Herudover er der ekstraordinær ferieafholdelse blandt sygeplejerskerne i løbet af efteråret. I en situation med presset kapacitet og personalemangel betyder det også noget, i hvilket omfang medarbejderne ønsker at indgå aftaler om fleksibilitet.


I denne sagsfremstilling præsenteres to scenarier på udviklingen i antal bookinger fra 1. oktober 2021 til 1. januar 2022. Dertil vil mulige handlinger for at mindske presset i somatikken blive præsenteret.


Scenarier for aktivitet og kapacitet

I vedlagte bilag 'Hospitalsaktivitet og scenarier efteråret 2021' gennemgås to forskellige scenarier for status for planlagt aktivitet og udviklingen af denne. I scenarie 1 beregnes udviklingen i antallet af bookinger, hvis den akutte aktivitet er som i dag og med RS-virus resten af året, mens scenarie 2 er scenarie 1 tillagt en influenzasæson med et ekstra indtag på 5 %.


I bilaget er beregnet, hvor mange patienter der enten er booket til operation, besøg, m.v. eller skal indkaldes til kontrol i fremtiden. Ændringen i antallet af bookinger er fordelt på operationer og øvrig aktivitet.

Udviklingen i antallet af bookinger svarer til de ekstra opgaver, der er kommet til, som det ikke har været muligt at udføre i perioden, eller aktivitet, der er aflyst. Da en patient kan være booket til flere ting, er antallet af patienter, der er berørt, lavere end de i bilaget viste tal.


Med de givne forudsætninger i scenarierne, som gennemgås i bilaget, er det skønnet, at antallet af fremtidige bookinger vil stige. Dvs. antallet af patienter, der venter, bliver alt andet lige større. Der er tale om beregnede tal, som er forbundet med væsentlig usikkerhed.


Der udføres gennemsnitlig ca. 23.000 planlagte operationer og endoskopier pr. måned i et normalt år på Region Midtjyllands hospitaler.


Med forudsætningerne i scenarie 1 er det beregnet, at antallet af bookinger på de somatiske hospitaler samlet vil stige med 15.875 opgaver fra 1. oktober 2021 til 1. januar 2022. Det er en stigning på 5.582 operationer og endoskopier, mens der er en stigning på 10.294 i øvrig aktivitet såsom kontrol og ambulante besøg.


Med forudsætningerne i scenarie 2 er det beregnet, at antallet af bookinger på de somatiske hospitaler samlet vil stige med 18.356 opgaver i de samme tre måneder. Det er en stigning på 5.934 operationer og endoskopier, mens der er en stigning på 12.422 i øvrig aktivitet såsom kontrol og ambulante besøg.


Stigningen i antal bookinger på operationer og endoskopier pr. måned (1/3 af stigningen i scenarie 1 og scenarie 2) svarer derfor til ca. 8 % af den normale aktivitet. Det er ikke muligt at lave tilsvarende opgørelse for den øvrige aktivitet, da der i nogle tilfælde kan være flere bookinger på samme patient.


Sammenholdes den udsatte aktivitet på 14.000 operationer pr. 1. oktober 2021 og udviklingen i de to scenarier, ser hospitaler og patienter ind i en situation, hvor der kan forventes et efterslæb på ca. 19.000-20.000 operationer ved årets udgang. Det svarer til næsten en måneds produktion.


Mulige handlinger for at mindske presset

Hvor hurtigt patienter kan tilbydes en tid til udredning og efterfølgende behandling er i den nuværende situation påvirket af hhv. øget efterspørgsel og den tilgængelige kapacitet, hvilket gennemgås i vedlagte bilag ' Hospitalsaktivitet og scenarier efteråret 2021'.


En vigtig pointe i forhold til sundhedsvæsenets kapacitet og mulighed for at afvikle planlagte aktiviteter påvirkes af, hvorvidt der er tilstrækkelige medarbejderressourcer, idet de er essentielle i forhold til at have muligheder for at afvikle aktivitet. Det samlede omfang af tilgængelige medarbejderressourcer påvirkes i øjeblikket af den aktuelle situation, hvor det er vanskeligt at fastholde og rekruttere de ønskede medarbejdere. Samtidig påvirkes kapaciteten også af, at sygeplejerskerne har ekstraordinær ferieafholdelse i løbet af efteråret. I en situation med presset kapacitet og rekrutteringsvanskeligheder betyder det også noget, i hvilket omfang medarbejderne ønsker at indgå aftaler om fleksibilitet.


Der bør være opmærksomhed på disse vilkår, når nedenstående mulige handlinger præsenteres. Visse af handlingerne er blevet igangsat, andre er i øjeblikket ved at blive undersøgt nærmere. En række af handlingerne kan også forventes at have en længere procestid, inden de kan igangsættes/implementeres. Selv efter eventuel implementering skal det bemærkes, at tiltagene ikke løser regionens udfordringer på kort sigt. Der vil være tale om en længere periode, før situationen bedres.

De mulige handlinger inddeles i to overordnede kategorier; handlinger, der skal bidrage til at reducere brugen af akut kapacitet, samt handlinger, der skal bidrage til at øge afviklingen af planlagt aktivitet.


Reducere brugen af akut kapacitet

1. Samarbejde med de praktiserende læger i forhold til henvisninger

For at sikre det er de rette patienter, der henvises til hospitalerne, samarbejdes der med de praktiserende læger om, hvilke patienter de henviser. Som en del af dette arbejde er COVID-retningslinjen normaliseret, så kontakt til almen praksis er som "det plejer". Dertil samarbejdes på tværs af praktiserende læger, kommunerne og regionen frem imod et øget fokus på at bruge aftalen med kommunerne om muligheden for at inddrage kommunernes akutteams.


2. Handlinger til at afhjælpe presset i lægevagten

Lægevagten oplever lange ventetider i telefonvisitationen. Mulige handlinger for at afhjælpe det aktuelle pres mod lægevagten foregår på to plan; sikre at borgerene er informerede om rette brug af lægevagten samt tiltag i forhold til visitationen i lægevagten. Nedenfor listes mulige og igangsatte handlinger:


  • En borgerrettet kampagne er igangsat, hvor der informeres om, i hvilke situationer lægevagten skal anvendes med henblik på, at flere venter til egen læge åbner, når det er en mulighed. Dertil indtales der en taleprompt på lægevagtens telefonsvarer, som aktiveres i perioder med længere ventetider end normalt.
  • Der ses på, hvilke tiltag der kan bidrage til, at visitationen ændres, så der ikke dannes lange ventetider, herunder fx at flere læger deltager i telefonvisitationen, direkte booking til skadestuen og ændre viderestilling af fejlagtige 1-1-2-opkald. Det undersøges, om implementering af Akutknappen kan fremrykkes. Det giver patienter med hastende henvendelser mulighed for at trykke sig foran i køen. Det forkorter ikke ventetiden, men sikrer, at de mest hastende henvendelser kan komme foran i køen.


3. Forbedre flow i forhold til den akutte aktivitet

I en situation, hvor den akutte kapacitet er presset, er et af de mulige tiltag at sætte fokus på flowet i den akutte kapacitet. Mulige handlinger for dette listes nedenfor:


  • Normalisering af almen praksis som følge af Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinje, hvor patienter med COVID-19 symptomer nu kan ses i almen praksis, påvirker også flowet i den akutte aktivitet.
  • Dialog med kommuner og almen praksis om mulige fælles initiativer.
  • Der sikres tilstrækkeligt med subakutte tider i stamafdelingernes ambulatorier med adgang og mulighed for, at den fælles sundhedsvisitation (hospitalsvisitationen) kan booke direkte i ambulatoriets bookingflade.
  • Patientflowet mellem akutafdelinger og de øvrige afdelinger optimeres yderligere de steder, hvor dette er muligt.
  • Frigørelse af sygeplejersketid ved at inkludere flere faggrupper i opgavevaretagelsen.
  • Fokus på rettidig udskrivelse af geriatriske patienter. Der igangsættes et fælles regionalt initiativ med henblik på at nedbringe lange indlæggelser af geriatriske patienter, der kunne være udskrevet tidligere. Der tages udgangspunkt i det arbejde, der allerede er iværksat på Aarhus Universitetshospital.


4. Særskilte tiltag i forhold til øget pres som følge af RS-virus

Der opleves helt særskilt en udfordring i forhold til øget pres som følge af ekstraordinært højt indtag af børn med RS-virus. Der er i gangsat en række initiativer:


  • Omstilling og tilpasning af aktiviteten, herunder aflysning af planlagt aktivitet på både børne- og om nødvendigt også voksenområdet.
  • Aflastning af sygeplejerskepersonale ved at flytte opgaver midlertidigt til andre personalegrupper.
  • Indgåelse af fleksibilitetsaftaler for alle børneafdelinger, hvor det er muligt.
  • Skærpet fokus på at sikre forsyninger og kritiske indkøb af varer og udstyr til understøttelse af indsatsen.
  • Kommunikationsinitiativer rettet mod:
    • Almen praksis (og vagtlægesystemet) med henblik på at sikre fokus på skarp visitation og vejledning i forhold til, hvornår test for RS-virus er relevant, da det i denne situation er ekstra vigtigt, at det kun er børn med behov for hospitalets bistand, der visiteres til hospitalernes akutte børnemodtagelser.
    • Orientering af kommunale samarbejdspartnere om situationen samt appel til fortsat fokus på de generelle hygiejneforholdsregler samt henvisning til gode råd til forældre, dagsinstitutionspersonale m.fl.
    • Borgervendt kommunikation med henblik på at betrygge forældre og befolkning, herunder sikre let adgang til information til (småbørns)forældre om håndteringen af børn med feber mv.


Øge afviklingen af planlagt aktivitet

1) Forbedring af visitation af patienter til privathospital

Idet regionens egen kapacitet til at afvikle planlagt aktivitet bl.a. påvirkes af den øgede akutte aktivitet, er en del af de mulige handlinger for at øge afviklingen af den planlagte aktivitet at arbejde med visitationen til den private sektor. Disse handlinger beskrives nærmere i dagsordenpunktet 'Initiativer til at øge kapacitet og reducere ventetid i Patientkontoret'.


På hospitalsudvalgets møde den 12. april 2021, punkt 11, fremgår antallet af henviste patienter til privathospitaler i 2019 og 2020. Det ses, at antallet af henviste steg fra 32.329 i 2019 til 37.413 i 2020, svarende til en stigning på 5.084 patienter eller 15,8 %. Antal henviste i 2021 ligger indtil videre 66 % over gennemsnittet for 2020.


Fremadrettet proces

Der arbejdes i øjeblikket frem imod at undersøge forventede scenarier for første kvartal 2022 nærmere. Forventeligt vil hospitalsudvalget blive præsenteret for disse på mødet i december.


Det bemærkes, at Hospitalsenheden Vest skal flytte til Gødstrup i første kvartal af 2022, og der i den forbindelse må aflyses eller omvisiteres en del planlagt aktivitet. Dette forhold vil alt andet lige betyde, at den udsatte aktivitet (antal bookinger) vil stige i første kvartal 2022.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om de to scenarier for udviklingen i antal bookinger tages til efterretning, og


at orienteringen om mulige handlinger i forhold til at mindske presset på de somatiske hospitaler tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om de to scenarier for udviklingen i antal bookinger tages til efterretning, og


at orienteringen om mulige handlinger i forhold til at mindske presset på de somatiske hospitaler tages til efterretning,


Erik Vinther, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i behandlingen af punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

2. Initiativer til at øge kapacitet og reducere ventetid i Patientkontoret

Resume

Der fremlægges en række initiativer til at øge Region Midtjyllands kapacitet til at visitere patienter til relevante udrednings- og behandlingstilbud i det offentlige og private sygehusvæsen. Initiativerne omfatter bl.a. en udvidelse af bemandingen i Patientkontoret, en ændring af måden, hvorpå patienterne henvender sig til Patientkontoret og en øget anvendelse af direkte omvisitering fra hospitalsafdelingerne inden for en række områder.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om initiativer til at øge Region Midtjyllands kapacitet til at visitere patienter til relevante udrednings- og behandlingstilbud i det offentlige og private sygehusvæsen tages til efterretning, og


at der prioriteres 2,0 mio. kr. årligt til Patientkontoret med henblik på at øge antallet af medarbejdere i Patientkontoret. Midlerne finansieres som en del af Covid-19 udgifterne, som opgøres senere på året.


Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne og Liberal Alliance bemærkede, at de derudover vil foreslå, at selvhenvendelsesordningen genindføres i perioden frem til 1. april 2022.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Patientkontoret har i de senere år oplevet at få et stærkt stigende antal henvendelser fra borgere, der blandt andets skal visiteres til relevante udrednings- og behandlingstilbud i det offentlige og private sygehusvæsen. Der er tilsvarende besvaret væsentligt flere henvendelser. Patientkontoret er således gået fra at besvare 2.000 henvendelser om måneden i 2017 til 3.000 henvendelser i 2019, 4.000 henvendelser i 2020, mens niveauet aktuelt er 6.000 besvarede henvendelser om måneden.


Presset på telefonerne i Patientkontoret er stort, hvorfor mange patienter oplever, at de må ringe flere gange, før de kommer igennem. Når de kommer igennem, er der aktuelt en ventetid på cirka 35 minutter i gennemsnit, hvilket ikke opfylder servicemålet om, at 80 % skal besvares inden for 15 minutter. Baggrunden for ventetiden er - ud over de mange henvendelser - også, at nogle patientvejledere er dedikeret til at besvare skriftlige henvendelser. Hvor der tidligere blev modtaget omkring 600 skriftlige henvendelser om måneden, kommer der i dag cirka 150 om dagen. Patienterne venter i dag omkring 4 uger på svar, og dermed kan servicemålet om at 80 % skal besvares inden for fem hverdage ikke nås.


Henvendelserne dækker hele Patientkontorets virkeområde, men der er især fokus på opgaven med at omvisitere patienter til andre offentlige eller private hospitaler som følge af, at det regionale hospital, som patienten er henvist til, ikke kan leve op til de tidsmæssige frister for hurtig udredning og behandling.


Den nuværende situation er påvirket af, at hospitalerne gennem lang tid har sendt ekstraordinært mange borgere videre til Patientkontoret som følge af situationen omkring Covid-19 samt mange akutte patienter på hospitalerne, vakante stillinger og sygeplejerskestrejke. Oven i dette var Patientkontoret selv omfattet af strejken i de sidste uger af konflikten, hvilket gav en yderligere ophobning af henvendelser.


Som det fremgår af det forudgående punkt på denne dagsorden, forventes det, at der også fremover vil være et stort behov for at kunne håndtere et højt niveau af henvendelser fra patienter, der skal visiteres til relevante udrednings- og behandlingstilbud i det offentlige og private sygehusvæsen.


På den baggrund tages nu følgende initiativer:


Udvidelse af bemandingen i Patientkontoret

Der arbejdes med at etablere mulighed for, at Patientkontoret hurtigt får mulighed for at udvide bemandingen i en periode på ca. 6 måneder med et antal erfarne sygeplejersker, der i dag arbejder i Aktiv Patientstøtte. Der lægges herudover op til at øge den økonomiske ramme for Patientkontoret med 2 mio. kr. årligt med henblik på udvidelse af Patientkontorets egen stab af patientvejledere og eventuelt af sekretærfunktionen. Bemandingen i Patientkontoret øges pga. ekstraarbejde som følge af Covid-19 og udgifterne medtages i 2021 og 2022 i regionens nettomerudgifter til Covid-19, som kompenseres af staten.


Ændring af måden, hvorpå patienterne henvender sig til Patientkontoret

Der udvikles en brugervenlig formular, der gøres let tilgængelig på internettet, som patienterne fremover skal anvende, hvis de ønsker at få hjælp fra Patientkontoret. I formularen skal patienterne indtaste relevante grunddata samt oplysning om, hvilken hjælp de ønsker opringning i forhold til. Derudover skal patienterne angive de tidspunkter på ugen, hvor de forventer at kunne besvare en opringning fra en patientvejleder. Som hjælpefunktion til denne henvendelsesform vil der fremover, i hele den almindelige arbejdstid, blive etableret mulighed for, at patienter kan ringe for at få hjælp til udfyldelse af formularen.


Udvikling af yderligere digitale løsninger

Der udvikles en løsning, der sikrer automatiseret oprettelse af sager for hovedparten af de skriftlige henvendelser.


Øget anvendelse af omvisitering fra hospitalsafdelingerne

I dag varetager hospitalsafdelingerne direkte omvisitering til samarbejdshospitalerne på en række områder. Det undersøges, om disse områder kan udvides inden for det ortopædkirurgiske og urologiske område, selvfølgelig under iagttagelse af de lovgivningsmæssige forudsætninger, der fortsat skal indfries i den forbindelse.


Initiativerne er beskrevet yderligere i vedlagte notat.


Initiativerne skal ses i sammenhæng med, at der i budgetforliget for 2022 er afsat et engangsbeløb på 0,5 mio. kr. til at udvikle yderligere løsninger, der skal se på arbejdsprocesserne i Patientkontoret og mulighederne for at tage flere digitale løsninger i brug på sigt. Herudover blev Patientkontoret i budgetforliget for 2022 bevilget midler til at øge bemandingen med yderligere en fuldtidsstilling, hvilket allerede er implementeret.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om initiativer til at øge Region Midtjyllands kapacitet til at visitere patienter til relevante udrednings- og behandlingstilbud i det offentlige og private sygehusvæsen tages til efterretning, og


at der prioriteres 2,0 mio. kr. årligt til Patientkontoret med henblik på at øge antallet af medarbejdere i Patientkontoret. Midlerne finansieres som en del af Covid-19 udgifterne, som opgøres senere på året.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om initiativer til at øge Region Midtjyllands kapacitet til at visitere patienter til relevante udrednings- og behandlingstilbud i det offentlige og private sygehusvæsen tages til efterretning, og


at der prioriteres 2,0 mio. kr. årligt til Patientkontoret med henblik på at øge antallet af medarbejdere i Patientkontoret. Midlerne finansieres som en del af Covid-19 udgifterne, som opgøres senere på året.


Ib Bjerregaard og Jakob Rixen stillede følgende tillægsforslag.


at ordningen med at henvise direkte til et privathospital genindføres foreløbigt gældende frem til 1. april 2022.


For tillægsforslaget stemte Ib Bjerregaard og Jakob Rixen. Forslaget blev ikke vedtaget.


Erik Vinther, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i behandlingen af punktet.

Tidligere Politisk Behandling

I Aftale om Budget 2022 for Region Midtjylland blev Patientkontoret bevilget 0,6 mio. kr. til at øge bemandingen samt et engangsbeløb på 0,5 mio. kr. til at få udviklet nye digitale løsninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-112-20

3. Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg

Resume

Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg sætter rammerne for den videre udvikling på Regionshospitalet Silkeborg. Udviklingsplanen tager afsæt i sundheds- og hospitalsplanen og sundhedsaftalen mellem kommuner, region og almen praksis. Udkast til udviklingsplanen har været i høring frem til den 1. september 2021. Der forelægges nu udkast til udviklingsplan, inklusive forslag til ændringer som følge af høringssvar.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes,


at der tilføres ortopædkirurgiske kompetencer til Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg med henblik på øgning af aktiviteten i dagtid, og at udgiften hertil finansieres af 1,0 mio. kr. afsat til udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg og derudover af puljen til ubalancer,


at regionsrådet forelægges en sag, der beskriver, hvad en ortopædkirurg kan varetage, med henblik på at lægge så meget behandling som muligt i akutklinikken i Silkeborg, og


at der i forbindelse med planlægningen af det kommende gavlbyggeri på Regionshospitalet Silkeborg udarbejdes en beskrivelse af de økonomiske, aktivitetsmæssige, personalemæssige og pladsmæssige konsekvenser af en udvidelse af åbningstiden til de medicinske senge.


Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.


Alternativet tog et foreløbigt forbehold vedrørende andet at.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, inklusive ændringsforslag som følge af høringsperioden, forelægges til politisk godkendelse. Udviklingsplanen med viste ændringer er vedlagt.


Regionsrådet besluttede i juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg (se nedenfor i afsnittet 'Baggrund'). Udviklingsplanen er udarbejdet efter en inddragelsesproces, der har omfattet medarbejdere og ledere på Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, regionens øvrige hospitaler, Silkeborg Kommune og Praktiserende Lægers Organisation (PLO-M) samt borgere og inviterede nøglegrupper (se nedenfor i afsnittet 'Inddragelsesproces').


Regionsrådet behandlede udkast til udviklingsplan på mødet den 26. maj 2021 og sendte derefter udviklingsplanen i høring frem til den 1. september 2021.


Region Midtjylland har modtaget 18 indsendte høringssvar og 16 høringssvar i form af postkort fra borgermøde den 10. august 2021. Alle høringssvar er vurderet i forhold til forslag om eventuelle ændringer i udkast til udviklingsplan. Der er vedlagt en oversigt over høringssvar og administrationens bemærkninger.


Afgrænsning i forlængelse af regionsrådsbeslutning

Ved regionsrådets godkendelse af udviklingsplanen (høringsversionen) den 26. maj 2021 blev det slået fast, at hospitalet ikke ændres til et akuthospital, og at der ikke kommer en fødeafdeling på Regionshospitalet Silkeborg. Dette indgik i høringsmaterialet som et bilag om planmæssige rammer, som samtidig understregede, at regionsrådet ville koncentrere sig om de høringssvar, der vedrører udviklingen af hospitalets nuværende profil. Derfor har høringssvar om ændring af de nuværende planmæssige rammer ikke medført forslag om ændringer i udviklingsplanen.


Ændringsforslag

Ændringsforslagene omfatter præciseringer og uddybninger af den eksisterende tekst som følge af høringssvar. Dette fremgår med viste ændringer i vedlagte bilag. Herudover er der foretaget følgende større ændringer, som også fremgår med viste ændringer:


  • Der er indsat et afsnit om de økonomiske rammer for udviklingsplanen (udkastet s. 2).
  • Der er genindsat et afsnit om samarbejdet mellem kommune, almen praksis og region, og den betydning det har for fremtidens sundhedsvæsen (udkast s. 3). Afsnittet fremgik af høringsversionen godkendt af regionsrådet, men var faldet ud i den grafiske opsætning af høringsversionen.
  • Forslaget "at danne et netværk med fokus på, at hospitalerne i Region Midtjylland generelt tænker implementering og spredning ind i udviklingsprojekter fra start og i samarbejde med andre hospitaler", er slettet (udkast s. 6). Forslaget er slettet, fordi forslaget om et strategisk samarbejdsforum (samme side) har samme formål og fokus.
  • Formulering af formål og deltagere i strategisk samarbejdsforum er blevet præciseret (udkast s. 6).
  • Formulering om udredning og behandling af funktionelle lidelser er præciseret, så det er korrekt i forhold til specialeplanlægningen (udkast s. 8).
  • Formulering om Center for Nære sundhedstilbud er justeret som følge af, at Silkeborg Kommune ikke har kommenteret på denne invitation i sit officielle høringssvar. Regionsrådet har desuden anvendt de forud prioriterede midler til løft af fysiske rammer (budget 2021) og suppleret med midler i budget 2022 til fuld udbygget gavlbygning (udkast s. 9).


Udviklingsplanen opdateres i den grafiske opsætning, når den er godkendt i regionsrådet.


Baggrund

Jf. den politiske behandling af sagen om udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg havde arbejdet med udviklingsplanen til formål:

  • at videreudvikle hospitalets nuværende funktioner og rolle som udviklingshospital
  • at danne udgangspunkt for prøvehandlinger mellem Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune og praksissektoren i forhold til den videre udvikling af samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. På baggrund af de styrker, der kendes fra Silkeborg, og de krav og behov, der er til fremtidens sundhedsvæsen, udarbejdes en udviklingsplan med to spor:

Spor 1: omhandler hospitalets funktioner, udvikling og sammenhæng til hele Region Midtjyllands hospitalsvæsen. Spor 1 er et internt spor i Region Midtjylland.

Spor 2: omhandler udvikling af samarbejdet med Silkeborg Kommune og praksissektoren. Spor 2 omfatter et tværsektorielt samarbejde.


For hvert spor har der været nedsat en politisk følgegruppe og en administrativ arbejdsgruppe. En administrativ koordinationsgruppe har sikret koordinering mellem de to spor.


Renovering af eksisterende byggeri og modernisering og udvikling af Regionshospitalet Silkeborg kan understøtte arbejdet i de to spor. Udvikling og modernisering vil skulle indgå i en senere budgetproces i forhold til at afsætte anlægsmidler.


Inddragelse

De to arbejdsgrupper og to politiske følgegrupper har arbejdet med udviklingsplanen (oktober 2020 til april 2021). Herudover har inddragelsesprocessen omfattet, at i alt 179 personer har deltaget i dialogmøder, og der er indsendt 51 elektroniske postkort. Dialogmøderne har været fordelt på 16 møder med åben invitation, hvor man kunne tilmelde sig via udviklingsplanens hjemmeside, og 10 møder for direkte inviterede nøglegrupper: Initiativgruppen, arbejdsmarkedets parter i Silkeborg, repræsentanter fra overlægerådene i Silkeborg og Viborg og fra de tværfaglige specialeråd for de medicinske og ortopædkirurgiske specialer, repræsentanter fra almen praksis i Silkeborg og medarbejdere på Regionshospitalet Silkeborg.


Der har været afholdt borgermøde den 10. august 2021 med ca. 150 deltagere.


Økonomi

Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg har følgende økonomiske ramme:

  • 30 mio. kr. til et nødvendigt løft af de fysiske rammer på Regionshospitalet Silkeborg, jf. budget 2021. Med budget 2022 er det besluttet, at de 30 mio. kr. skal anvendes til at sikre gennemførelse af det samlede gavlbyggeri. Herudover er prioriteret yderligere 5 mio. kr. i 2022 og 9 mio. kr. i 2023, så der samlet set er prioriteret 44 mio. kr.
  • 3,5 mio. kr. til etablering af fælles faciliteter til forskning for Diagnostisk Center, Center for Planlagt Kirurgi, Blodprøver og Biokemi og andre tværgående funktioner. De 3,5 mio. kr. er en del af tidligere fremrykkede anlægsinvesteringer.
  • 1,5 mio. kr. årligt i 2022-24 til arbejdet med implementeringsvidenskab.
  • 0,5 mio. kr. årligt i 2022-2024 til arbejde med en model for fælles beslutningstagning på det ortopædkirurgiske område, fx når der skal træffes beslutning om den rette behandling med udgangspunkt i patientens situation, kompetencer og ressourcer.
  • 1,1 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til etablering/udvikling af ambulatoriespor med speciale i nedtrapning af uhensigtsmæssig opioidbehandling (behandling med en særlig gruppe smertestillende medicin, fx morfin) i regi af Smerteklinikken, Center for Planlagt Kirurgi – i samarbejde med almen praksis.
  • 100.000 kr. årligt i tre år (driftsmidler) til et fælles udviklingsforum mellem Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune og praktiserende læger. Midlerne er under forudsætning af, at Silkeborg Kommune investerer et tilsvarende beløb.
  • 1 mio. kr. til yderligere at styrke arbejdet med at implementere udviklingsplanen.


Hertil kommer midler til at styrke indsatsen i forhold til udredning af patienter mistænkt for moderate til svære funktionelle lidelser, jf. budget 2022, hvor der i 2022 afsættes 2,4 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt (primært Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Silkeborg). Beløbet stiger i 2023 til 3,5 mio. kr. Udviklingsplanen skal desuden ses i sammenhæng med Region Midtjyllands investeringsplan og kommende års budgetforhandlinger.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at behandling af udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg udsættes med henblik på, at planen kan behandles sammen med en faglig og økonomisk udredning af mulighederne for en eventuel øgning af aktiviteten i Akutklinikken i dagtid og af mulighederne for at udvide åbningstiden for modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter.


at udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg sammen med den nævnte udredning fremlægges til ny politisk behandling i indeværende år.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og


at der i en særskilt proces igangsættes en faglig og økonomisk udredning af mulighederne for en eventuel øgning af aktiviteten i Akutklinikken i dagtid og af mulighederne for at udvide åbningstiden for modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter.


Ulrich Fredberg, Finn Thranum og Christian Møller-Nielsen stemte imod, idet de ønskede at følge indstillingen fra hospitalsudvalget, om at behandling af udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg udsættes med henblik på, at planen kan behandles sammen med en faglig og økonomisk udredning af mulighederne for en eventuel øgning af aktiviteten i Akutklinikken i dagtid og af mulighederne for at udvide åbningstiden for modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt at udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg sammen med den nævnte udredning fremlægges til ny politisk behandling i indeværende år.


Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes.


Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 24. juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Regionsrådet godkendte den 23. september 2020 tidsplan for processen og kommissorier for to politiske følgegrupper, to arbejdsgrupper og en koordineringsgruppe.


Regionsrådet godkendte den 27. januar 2021 justeret tidsplan for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Regionsrådet godkendte den 26. maj 2021 høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, og sendte udviklingsplanen i høring i perioden ultimo maj til 1. september 2021, med dokument om de planmæssige rammer som bilag.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-21

4. Økonomirapportering pr. 31. august 2021

Resume

Økonomirapporteringen pr. 31. august 2021 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.


Der forventes et mindreforbrug på 79,7 mio. kr. på Sundhedsområdet eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19.


Det forventede årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 934,6 mio. kr. Regeringen og regionerne har i økonomiaftalen for 2022 aftalt, at regionerne kompenseres for nettomerudgifter til COVID-19 i 2021 på samme vilkår som i 2020.


Socialområdet forventer et mindreforbrug på 24,9 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2021 tages til efterretning,


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.4 godkendes, og


at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug, som følge af ændret periodisering af udgifter, på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, f.eks. konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.



Økonomirapporteringen pr. 31. august 2021 viser et samlet mindreforbrug på 79,7 mio. kr. eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19. Årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 934,6 mio. kr.


Det forventede mindreforbrug ligger primært på Praksissektoren og Tilskudsmedicin og forventes på baggrund af relativt lav aktivitet inden for almen lægehjælp og faldende medicinpriser.


Der forventes et merforbrug på hospitalerne under ét, dels som følge af problemer med at nå i mål med Økonomisk Veldrevet Hospital på Aarhus Universitetshospital, dels som følge hjemtagning af ambulancedrift på Præhospitalet. I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser, finansieres af præhospitalets driftsramme.

Der forventes merforbrug på servicefunktioner som følge af lagerudvidelse samt tab på videresalg af COVID-19 varer fra Regionslageret.


I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner er parterne blevet enige om, "at regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2021, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet" samt "Nettoudgifter i 2021 relateret til COVID-19 vil indgå i en teknisk korrektion ved opgørelsen af regionernes samlede budgetterede udgifter svarende til håndteringen i 2020".


Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. august 2021.


Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenhed Midt

Alle tre hospitaler forventer balance på den ordinære drift i 2021. Det forventede mindreforbrug skyldes en række forskningsprojekter, hvor hospitalerne skønner, at budgettet ikke når at blive brugt fuldt ud i 2021.


Hospitalsenheden Vest

På nuværende tidspunkt forventer Hospitalsenheden Vest et merforbrug på 27,3 mio. kr. Forventningen er således forbedret med 42,7 mio. kr. i forhold til økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021. Baggrunden for faldet i det forventede merforbrug er dels, at en række udgifter forbundet med flytning og ibrugtagning først forventes at falde i 2022 og dels et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. til forskningsprojekter.


Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital gik ind i 2021 med et omstillingskrav på ca. 100 mio. kr. Planen var at realisere besparelser for ca. 70 mio. kr. via varige effektiviseringer under Økonomisk Veldrevet Hospital og de resterende ca. 30 mio. kr. via engangstiltag i 2021. Hele omstillingskravet fra 2022 var forudsat løst via varige tiltag.


Ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2021 var forventningen, at Aarhus Universitetshospital ville komme ud af 2021 med en økonomi i balance. Den seneste vurdering viser, at hospitalet forventer et merforbrug på 25 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021, hvor forventningen var et merforbrug på 50 mio. kr. Aarhus Universitetshospital kan se en tendens til et lavere forbrug efter sommerferien 2021. Dette i kølvandet på COVID-19 og sygeplejerskekonflikt, hvor der forudses udfordringer i forhold til opretholdelse af kapacitet i efteråret 2021. Den reducerede kapacitet medfører isoleret set færre udgifter i 2021, da aktiviteten på hospitalet vil være lavere.


Aarhus Universitetshospital vurderer fortsat, at det ikke vil være muligt at realisere alle de forudsatte planer under Økonomisk Veldrevet Hospital, som skulle bidrage til økonomisk balance. COVID-19 og kapacitetsudfordringer på hospitalet udfordrer igangsættelse af flere tiltag, herunder særligt tiltag på vareforsyningsområdet og på samhandelsområdet. På vareforsyningsområdet har COVID-19 medført varemangel på det globale marked og stigende priser, og fokus er derfor p.t. på forsyningssikkerhed i forhold til drift af klinikken.


Der er udarbejdet en ny plan for at komme i strukturel balance. Fem temagrupper har arbejdet på at identificere besparelses- og effektiviseringsmuligheder, således at hospitalet i 2022 kan arbejde videre med at realisere de effektiviseringer, der er nødvendige for at bringe hospitalet i økonomisk balance.


Præhospitalet

I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser, finansieres af præhospitalets driftsramme. Dette medfører et merforbrug i 2021, da størstedelen af etableringen af ambulancebaser finder sted i år, hvilket også blev fremlagt for regionsrådet.


I samme sag blev det godkendt, at udsving, i dette tilfælde et merforbrug, overføres til kommende år hvor det afbetales af de kommende besparelser på præhospitalets driftsbudget som følge af hjemtagelsen.


På driftsområdet forventes et samlet merforbrug på 22,0 mio. kr., som hovedsageligt skyldes etableringsomkostningerne i forhold til de regionale beredskaber. Dette tal er reduceret siden seneste indmelding, idet flere af de større udgifter er udskudt til 2022. Herudover er der to større IT-projekter, som ikke har kunnet gennemføres i 2021, som ligeledes er udskudt til 2022.


Der forventes et mindreforbrug på siddende patientbefordring på 5,9 mio. kr. Blandt andet som følge af COVID-19 har der været nedsat aktivitet på sygehusene, og som følge deraf mindre behov for siddende patientbefordring.

Området for kontrakter, ambulancer og akutlægebiler er i økonomisk balance.


Psykiatrien

Der forventes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Der er fortsat usikkerhed i forhold til indtægter og udgifter vedrørende udenregional behandling og afregning for færdigbehandlede patienter.


COVID-19 udgifter på hospitalerne

I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter i 2021 i Region Midtjylland, på tværs af hele organisationen. Skønnet er pr. 31. august 2021 på 1.014,3 mio. kr. for hele året og hele Region Midtjylland.


Nedenfor i tabel 1.a er vist de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. august 2021.


Ovenstående tabel viser COVID-19 udgifter på regionens hospitaler. Der gøres opmærksom på, at der også er COVID-19 relaterede udgifter andre steder i organisationen.


COVID-19 kompensation

Der er opnået kompensation på i alt 867,5 mio. kr. i 2021 til dækning af COVID-19 udgifter. Kompensationen vil forbedre regionenes likviditet. Af de 867,5 mio. kr. vedrører 297,0 mio. kr. det bogførte tilgodehavende fra staten i regnskab 2020 og 348,5 mio. kr. vedrører de opgjorte (forår 2021) merudgifter til COVID-19 i 2021. De resterende 222,0 mio. kr. følger af, at Region Midtjylland har haft færre udgifter end regionens bloktilskudsandel. Regionerne kompenseres samlet set, men for at de regioner med flest udgifter (mere end bloktilskudsandelen af totalen) kompenseres fuldt ud, har nogle regioner herunder Region Midtjylland fået udbetalt mere, end de reelt har haft af udgifter. Når de endelige udgifter vedrørende COVID-19 er opgjort for 2021, vil kompensationen blive genberegnet, og det skal i den forbindelse vurderes, hvordan den samlede COVID-19 kompensation påvirker Region Midtjyllands likviditet.


Merudbetalingen på 222,0 mio. kr. foreslås benyttet til dækning af merforbruget på "puljen til anlægsprojekter" som følge af fremrykningen af anlægsprojekter, jf. regionsrådsbeslutningen af 27. maj 2020 om finansiering af fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020. Der er investeringer på ca. 230 mio. kr. som følge af fremrykning af anlægsinvesteringer.


Fællesudgifter og -indtægter

Fællesudgifter og -indtægter skønnes til et samlet merforbrug på 21,1 mio. kr.


Det samlede merforbrug udgøres blandt andet af mindreforbrug vedrørende centrale leasingydelser som følge af konsolidering i 2020 samt merforbrug på puljen til behandling på privathospitaler og puljen til refusion af hospitalernes medicinforbrug.


Praksis

Praksisområdet skønnes til et mindreforbrug på 58,8 mio. kr. i 2021. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug inden for almen læge området, hvor antallet af patienter indtil videre har været lavere i 2021 end 2020.


Udgifterne inden for speciallægehjælp ligger over normalt niveau, hvilket til dels skyldes, at nogle specialer indgår i afviklingen af udskudt hospitalsaktivitet som følge af COVID-19.


Under Øvrige områder er det især Høreapparater og Øvrige sygesikringsudgifter, der skønnes til mindreforbrug.


Tilskudsmedicin

Sammenlignet med 2020 har der været færre borgere, der har hentet medicin på recept på apoteket. Den samlede mængde af udleveret medicin er derimod steget en smule i samme periode. Derved er der en tendens til, at færre borgere henter mere medicin.


Den primære baggrund for, at udgifterne til Tilskudsmedicin er faldende, er prisfald inden for en række medicingrupper.


Servicefunktioner

Merforbruget på 73,4 mio. kr. for servicefunktioner skyldes hovedsageligt forventet merforbrug for Indkøb & Medicoteknik vedrørende merudgifter til regionslageret, herunder øget lagerværdi. Der forventes ligeledes et merforbrug på baggrund af lavere indtægter på videresalg af COVID-19 varer til Regionslageret.


Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter


Socialområdet

På Socialområdet forventes der et mindreforbrug på 24,9 mio. kr., hvilket primært kan henføres til overførte midler fra tidligere år.


Regional Udvikling

Regional Udvikling har i forbindelse med økonomirapporteringen ønsket en bevillingsændring, der omfordeler forventede mindreforbrug på samlet 3,5 mio. kr. inden for Regional Udviklings bevillingsområder. Bevillingsændringen indgår i skema 5.1 i bilaget med bevillingsændringer. Med denne bevillingsændring forventer Regional Udvikling balance på alle bevillingsområder.


I dagsordenspunktet 'Aktivitets- og økonomiopfølgning på projektpuljen under Regional Udvikling' på denne dagsorden, orienteres om forbruget på projektpuljen under bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter'. I skema 5.1 i bilaget med bevillingsændringer, indgår 2 mio. kr. fra mindreforbrug på projektpuljen. Godkendelse af bevillingsændringen medfører, at mindreforbruget på projektpuljen ikke kan disponeres til andre formål.


Fælles Formål og administration

Der forventes et mindreforbrug på 7,5 mio. kr.


Finansielle områder

Renter

Det forventede merforbrug til renteudgifter på 52,2 mio. kr. skyldes ugunstige vilkår for regionens kapitalforvaltningsaftaler. De lange renter er steget i løbet af 2021, hvilket har gjort regionens obligationsbeholdninger mindre værd. Samtidig har forrentningen af de indefrosne feriepenge været højere end forudsat i budgettet.


Likviditet

Pr. 30. september 2021 er gennemsnitslikviditeten på 1.939,3 mio. kr. svarende til 1.456 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.


Gennemsnitslikvidteten er fortsat faldende på grund af store udlæg til antigentests og vaccineydelser over foråret og sommeren. Gennemsnitslikviditeten er faldet med på 291 mio. kr. fra 2. til 3. kvartal, svarende til et fald på 219 kr. pr. indbygger.


Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte økonomiske rammer.


Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. august 2021. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes mindreforbrug på 30,0 mio. kr. i forhold til rammen inkl. overførsler og fremrykninger i 2021. I investeringsplanen er der fortsat prioriteret midler til en række projekter, som endnu ikke er udmøntet. De midler, der endnu ikke er udmøntet, overstiger det forventede mindreforbrug, og der er således ikke plads til yderligere nye prioriteringer. De projekter, hvor der endnu ikke er udmøntet prioriterede midler, skal som tidligere besluttet rummes indenfor de kommende års anlægsramme.


Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet af det daværende Økonomi- og Indenrigsministeries retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.


Opfølgningen indberettes til Indenrigs- og Boligministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.


Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt med forudsætning om, at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.


Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets tredje økonomirapportering.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2021 tages til efterretning,


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.4 godkendes, og


at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug, som følge af ændret periodisering af udgifter, på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, f.eks. konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 28. oktober 2020 - i forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften - at udgifterne til etablering af ambulancebaser finansieres af præhospitalets driftsramme.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

5. Regionshospitalet Viborg: Etablering af minicyklotron

Resume

I forbindelse med en tidligere beslutning om at indkøbe en minicyklotron til Hospitalsenheden Vest, blev der igangsat en analyse af, om det også er økonomisk fordelagtigt for Hospitalsenhed Midt at anskaffe en minicyklotron. Resultatet af analysen viser, at der er en positiv business case ved at etablere en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg.


En minicyklotron er en type partikelaccelerator, der kan producere radioaktivt vand, som er et alternativ til sporstoffet Rubidium.

Forretningsudvalget indstiller,

at der indkøbes en minicyklotron til Hospitalsenhed Midt,


at de nødvendige bygningsmæssige ændringer foretages,


at minicyklotronen finansieres igennem øget optag af leasing, og


at leasingydelserne afholdes af den efterfølgende driftsbesparelse ved etableringen af en minicyklotron.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med PET-skanning af hjertepatienter anvendes i dag en dyr injektion af det radioaktive sporstof Rubidium. En minicyklotron kan producere radioaktivt vand, som er et billigere og bedre alternativ til Rubidum, og som kan bruges til undersøgelse af hjertets blodforsyning. Derved falder medicinudgiften til Rubidum bort.


Herudover er der en række øvrige fordele ved at benytte radioaktivt vand til undersøgelse af hjertets blodforsyning.


  • Giver et stort kvalitetsløft til rutinemæssige undersøgelser af patienter med sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt.
  • PET-undersøgelser med radioaktivt vand til bestemmelse af organers gennemblødning opfattes i rutine- og forskningssammenhæng som standard (normalreference).
  • Stråledosis for patienten reduceres væsentligt i forhold til sporstof undersøgelser af hjertet, som viser blodtilførslen til hjertet.
  • Undersøgelsestiden er reduceret til ca. 30 minutter på en dag, sammenlignet med den nuværende undersøgelse, som minimum varer mere end tre timer fordelt på 2-3 dage.


Det vurderes, at en minicyklotron vil koste 12,9 mio. kr. En minicyklotron er en type partikelaccelerator, som har en forventet levetid på 20 år, hvorefter man med en opgradering på 1,5 mio. kr. (erfaringer fra Aarhus Universitetshospital) kan forlænge levetiden på minicyklotronen med yderligere 20 år.


Etablering af en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg vil kræve nogle bygningsmæssige ændringer. Hospitalsenhed Midt har udarbejdet et skitseprojekt, som medfører en forventet udgift til de bygningsmæssige ændringer på 16,9 mio. kr. Det vil således koste samlet 29,8 mio. kr. at etablere den foreslåede minicyklotron. Som en del af finansieringen af de 29,8 mio. kr. har Hospitalsenhed Midt mulighed for at medfinansiere med samlet 6 mio. kr.


De forventede årlige driftsudgifter vil være på knap 1,9 mio. kr. fra det andet år i drift og fremefter. Sammenholdes dette beløb med driftsbudgettet for at fortsætte med den nuværende behandlingsform, hvor den årlige udgift til Rubidium i 2020 var ca. 4 mio. kr., og der forventes årlig prisstigning på 200.000 kr. baseret på de seneste års prisstigninger, vil besparelsen på indkøb af Rubidium, inklusiv medfinansieringen på samlet 6 mio. kr. fra Hospitalsenhed Midt i 2022, efter 10 år udligne etableringsudgifterne samt de løbende driftsudgifter til minicyklotronen. Det vurderes med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år, at der udover de behandlingsmæssige fordele er tale om en positiv business case.


På den baggrund foreslås det, at der etableres en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg.


Økonomi

I forbindelse med vedtagelsen af Investeringsplan 2021-2029 vedtog regionsrådet en række prioriteringsprincipper. Af prioriteringsprincipperne fremgår det, at projekter, hvori der er en positiv business case, finansieres udenfor regionens anlægsramme, hvorfor etableringen af en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg ikke indgår i den vedtagne Investeringsplan 2022-2030, men skal finansieres via driften.


Indkøbet af selve minicyklotronen vil kunne finansieres ved hjælp af leasingoptag, hvor den årlige driftsbesparelse ved investeringen afholder de efterfølgende leasingydelser. Således kan udstyrsdelen leasingfinansieres direkte.


Det er dog ikke muligt direkte at finansiere selve bygningsdelen af etableringen af minicyklotronen ved hjælp af leasingoptag. I stedet foreslås det, at der optages leasing til indkøb af øvrigt medicoteknisk udstyr, som ellers var tiltænkt finansieret med anlægsmidler prioriteret i investeringsplanen. De frigivne anlægsmidler vil kunne anvendes til selve bygningsdelen af projektet, mens leasingydelsen for udstyret vil blive finansieret af den årlige besparelse ved etableringen af minicyklotronen.


Det skal dog bemærkes, at leasingaftaler af medicoteknisk udstyr løber over 7 år, mens den samlede tilbagebetalingstid ved etableringen af en minicyklotron er 10 år. Således vil den årlige leasingydelse i de 7 år være større end den årlige besparelse, hvorefter leasingydelsen bortfalder, mens besparelsen fortsat vil være der.


Ved godkendelsen af nærværende dagsordenspunkt vil regionsrådet på et senere tidspunkt blive forelagt en sag, hvori der oprettes en leasingramme og udmøntes anlægsmidler til projektet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der indkøbes en minicyklotron til Hospitalsenhed Midt,


at de nødvendige bygningsmæssige ændringer foretages,


at minicyklotronen finansieres igennem øget optag af leasing, og


at leasingydelserne afholdes af den efterfølgende driftsbesparelse ved etableringen af en minicyklotron.


Hospitalsudvalget indstillede,

at der indkøbes en minicyklotron til Hospitalsenhed Midt,


at de nødvendige bygningsmæssige ændringer foretages,


at minicyklotronen finansieres igennem øget optag af leasing, og


at leasingydelserne afholdes af den efterfølgende driftsbesparelse ved etableringen af en minicyklotron.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

6. Regionshospitalet Horsens: Tillægsbevilling til etape 2E

Resume

Regionshospitalet Horsens påbegyndte i efteråret 2020 akutafdelingens etape 2C, som blandt andet omfattede sengestuer og klinikrum. I forbindelse med nedbrydningsarbejderne viste bygningens tilstand sig at være betydeligt dårligere end ventet. Der vurderes ikke at være andre løsninger end at nedrive store dele af bygningerne og reetablere. På den baggrund foreslås udmøntet midler til at gennemføre etape 2E.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,1 mio. kr. (indeks 95,8) til Akut etape 2E,


at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,


at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere givet en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for Akut etape 2E. Projektforslaget er nu udarbejdet og gennemgået, og det foreslås derfor, at der udmøntes 29,1 mio. kr. (indeks 95,8) til projektets udførelse. Herudover foreslås det, at udbudsformen godkendes.


Som regionsrådet blev orienteret om i februar 2021, viste det sig i forbindelse med nedbrydningsarbejderne under etape 2C, at tilstanden på bygningerne, som alle er fra 1996, var betydeligt dårligere end forventet. Ingeniører og arkitekter endte med efter en grundig analyse at anbefale at nedrive store dele af bygningerne og reetablere ved nybygning.


Arbejderne på etape 2C blev derfor standset, og etape 2D blev påbegyndt for at minimere tidstabet. Parallelt med udførelsen af etape 2D er den nye etape 2E blevet projekteret. Etape 2D afsluttes som forventet i 4. kvartal 2021, og udførelsen på etape 2E forventes derefter at kunne starte i 1. kvartal 2022.


Som en del af etape 2E skal der bygges 600 kvadratmeter, som erstatter de nedrevne bygninger. Disse vil blandt andet indeholde sengestuer, kontorer og ambulatorierum. Herudover skal der blandt andet reetableres facader på tilstødende bygninger samt nedrives og reetableres bygninger med råd i konstruktionerne.


Økonomi

Projektet er qua den uventede situation med råd og fejlkonstruktioner på etape 2C ikke planlagt ind i Generalplanen – ej heller med hensyn til finansiering. I forbindelse med Investeringsplan 2022-2030 blev en stor del af finansieringen prioriteret. Det var herudover forventningen, at bl.a. den del af projektet, der vedrører facader på tilstødende bygninger, ville indgå som en del af bygningssynspuljen til udmøntning i de kommende år, men sammenhængen med de nu nødvendige arbejder gør, at det foreslås at foretage alle nødvendige bygningsmæssige ændringer samlet. Der er derfor behov for at finansiere ca. 3,1 mio. kr. (indeks 95,8) mere end prioriteret. Disse midler foreslås finansieret af den samlede Pulje til bygningsvedligehold og renovering i overslagsårene.


Tidsplan

Af tabel 1 herunder fremgår projektets tidsplan.



Udbud

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt som hoved-, fag- eller storentrepriser i begrænset udbud uden prækvalifikation. Med henblik på opgavens omfang og størrelse vurderes det, at omkostningerne ved at udføre udbud med prækvalifikation overstiger den positive effekt heraf. På den baggrund inviteres fem entreprenører til at byde på opgaven.


Totaløkonomi

Projektet giver en række afledte småprojekter og omkostninger (eksempelvis flytning af lægevagt til mere hensigtsmæssig lokalitet i Akutafdelingen). De afledte omkostninger forventes afholdt inden for Generalplanen for Regionshospitalet Horsens' justeringsreserve, som er blevet til af mindreforbrug fra projekter under Generalplanen. Samlet er der over årene 21,5 mio. kr. i projektets justeringsreserve, hvoraf cirka 5 mio. kr. er disponeret til renoveringen af højhuset. Justeringsreserven vil så vidt muligt blive brugt til at håndtere eventuelle overskridelser på et af de resterende generalplansprojekter på Regionshospitalet Horsens.


Efter en gennemført etape 2E vil Regionshospitalet Horsens stå med et stort set uændret antal kvadratmeter, men indretningen vil være langt mere hensigtsmæssig – herunder være bedre fremtidssikret til kommende pandemier, da afdelingen bedre kan sektioneres.


Bæredygtighed

Der er givet en særskilt bevilling på 0,3 mio. kr. til, at projektet kan udføres under den Frivillige bæredygtighedsklasse. Erfaringerne herfra vil blive anvendt i fremtidige byggeprojekter i Region Midtjylland. Bæredygtighedsklassen har i et bredt perspektiv fokus på bæredygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Der ses således på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold.


Der er i projekteringen taget udgangspunkt i regionens Bæredygtighedsstrategi 2030.


Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.



Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 2 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i det indeks, der var gældende, da Generalplanen for Regionshospitalet Horsens blev godkendt, mens beløbene i tabel 2 er angivet i løbende priser. Således svarer de 33,2 mio. kr. i tabel 2 i løbende priser til 29,1 mio. kr. i indeks 95,8. Midlerne udmøntes fra Puljen til anlægsprojekter, som indeholder den del af anlægsrammen, som endnu ikke er udmøntet til konkrete projekter eller bevillingshavere.


Siden vedtagelsen af Investeringsplan 2022-2030 er byggeomkostningsindekset steget mere, end hvad var forventet, hvorfor stigningen ikke kan indeholdes i den afsatte pulje til indeksering. Det er således nødvendigt at finde finansiering af indekseringen for en stor del af de prioriterede projekter i Investeringsplan 2022-2030. Det foreslås, at finansieringen afholdes af uprioriterede midler fra enten Puljen til bygningsvedligehold og renovering eller Puljen til investeringer i forbindelse med sundheds- og hospitalsplanen. Det vil i den konkrete sag blive vurderet, om indekseringen bør finansieres af den ene eller anden pulje. For nærværende projekt foreslås det, at indekseringen finansieres med uprioriterede midler fra Puljen til bygningsvedligehold og renovering.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,1 mio. kr. (indeks 95,8) til Akut etape 2E,


at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,


at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1.


Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,1 mio. kr. (indeks 95,8) til Akut etape 2E,


at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,


at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på mødet den 24. februar 2021 en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for 'Akut etape 2E'.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

7. Regionshospitalet Gødstrup: Tillægsbevilling til Pietas Pavillon

Resume

Regionsrådet besluttede i investeringsplanen for 2021-2029 at prioritere 5 mio. kr. til etableringen af Pietas Pavillon. Ud over regionens bidrag har en række kommuner og fonde bidraget til finansieringen af projektet. En fundraisergruppe har forsøgt at finde en manglende finansiering på samlet 1,5 mio. kr. Det er lykkedes for gruppen at få tilsagn om donationer på i alt 0,8 mio. kr. Byggeriet er nu klar til kontraktindgåelse, hvorfor det foreslås, at regionen finansierer de resterende 0,75 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionshospitalet Gødstrup gives en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til etablering af Pietas Pavillon, jf. tabel 2, hvoraf den regionale andel udgør 4,75 mio. kr., og


at der underskrives kontrakt med totalentreprenør med forbehold for endelig godkendelse af regionsrådet.


Liberal Alliance stemte imod.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På Regionshospitalet Herning hænger relieffet Pietas, som er udført af maleren og billedhuggeren Svend Wiig Hansen. Værket blev indviet i 1976 og blev doneret til hospitalet i Herning af Ringkøbing Amt. Relieffet består af 326 keramiske fliser udført i bornholmsk keramik og måler 3 x 20 meter.


Da værket kræver en ubrudt vægflade på 20 meter, har det ikke været muligt at installere det i det nye hospital i Gødstrup. Derfor besluttede regionsrådet at prioritere 5 mio. kr. i budgettet for 2021 til opførelsen af en selvstændig og frit placeret pavillon, som skal huse relieffet. Det samlede budget for opførelsen af pavillonen er 9,4 mio. kr. Heraf udgør totalentreprisen 7,45 mio. kr. Ud over regionens bidrag til projektet, besluttede Herning Kommune at bevilge 2,5 mio. kr. til projektet, ligesom Henny og Johan Richters Fond havde givet tilsagn om donation på 400.000 kr.


Siden da har en fundraisergruppe forsøgt at finde den resterende finansiering på 1,5 mio. kr. Det er indtil nu lykkedes for gruppen at få tilsagn om donationer på 0,8 mio. kr. Idet der foreligger et fordelagtigt tilbud fra en totalentreprenør om at etablere pavillonen, som senest skal underskrives primo uge 40, foreslås det, at regionen finansierer de resterende 0,75 mio. kr. Det vil efterfølgende fortsat være muligt at afsøge muligheden for, at interessenter kan bidrage med restfinansieringen.


Af tabel 1 herunder ses fordelingen af de forskellige bidragydere.



Tidsplan

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt i hospitalsudvalget vil kontrakten med totalentreprenøren blive underskrevet med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse. Totalentreprenøren vil umiddelbart efter regionsrådets godkendelse påbegynde projekteringen af Pietas Pavillon. Selve etableringen af Pietas Pavillon vil hovedsageligt foregå i 2022, og projektet forventes afsluttet i 3. kvartal 2022.


Udbud

Idet opførelsen af Pietas Pavillon vurderes at have nær bygningsmæssig og økonomisk sammenhæng med byggeriet af DNV-Gødstrup, finder udbudslovens regel om undtagne delydelser anvendelse. Således skal en delopgave hverken udbydes i henhold til udbudsloven eller tilbudsloven, hvis ikke bygge- og anlægsarbejdets værdi overstiger en beløbsgrænse på 7.455.100 kr. men kan i stedet tildeles direkte.


Økonomi

Regionshospitalet Gødstrup har modtaget tilbud om at etablere Pietas Pavillon i totalentreprise for en entreprisesum på i alt 7,45 mio. kr. Tilbuddet, der vurderes at være fordelagtigt, har dog udløbsdato primo uge 40, hvorfor det foreslås, at kontrakten underskrives med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse.


Det samlede budget for etableringen er på i alt 9,4 mio. kr. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.



Regionsrådet prioriterede, som nævnt, 5 mio. kr. til etableringen af Pietas Pavillon, hvoraf der allerede er udmøntet 1 mio. kr. af regionens andel. Herudover er der ligeledes givet bevilling på 0,4 mio. kr. fra Henny og Johan Richters Fond. Den resterende finansiering af projektet udgør således 8 mio. kr., hvoraf regionens andel udgør 4,75 mio. kr. og øvrige bidragyderes andel udgør 3,3 mio. kr.


Bæredygtighed

Der vil i byggeriet blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Gødstrup gives en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til etableringen af Pietas Pavillon, jf. tabel 2, hvoraf den regionale andel udgør 4,75 mio. kr., og


at der underskrives kontrakt med totalentreprenør med forbehold for endelig godkendelse af regionsrådet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Gødstrup gives en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til etablering af Pietas Pavillon, jf. tabel 2, hvoraf den regionale andel udgør 4,75 mio. kr., og


at der underskrives kontrakt med totalentreprenør med forbehold for endelig godkendelse af regionsrådet.


Jakob Rixen og Erik Vinther stemte imod.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-195-21

8. Udmøntning af bæredygtige initiativer

Resume

Tre pilotprojekter inden for bæredygtighed fremlægges til politisk godkendelse. Projekterne omhandler analyse af behov for ændringer ved affaldscentral, bæredygtig isproduktion, implementering af genopladelige batterier og madaffald som potentiel gødning i økologisk landbrug. Regionsrådet afsatte i Budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Der igangsættes på den baggrund pilotprojekter, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, som kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger.

Forretningsudvalget indstiller,

at udmøntningen af i alt 1,29 mio. kr. til tre pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering, jf. tabel 2.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet afsatte i Budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Første udmøntning fra puljen skete på regionsrådsmødet i april 2021 og dernæst på møde i august 2021. Der fremlægges nu yderligere tre projekter til godkendelse, der kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Regionsrådet vil ved udgangen af 2021 få forelagt en samlet statusbeskrivelse for de igangsatte projekter.



1. Analyse af behov for ændringer ved affaldscentral, finansieringsbehov 0,25 mio. kr.

Hospitalerne skal i fremtiden kunne håndtere flere genanvendelige affaldsfraktioner (underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse) som følge af ny affaldsbekendtgørelse og regionens kommende affaldsplan. Dette stiller nye krav til blandt andet plads og logistik i alle driftsenheder. For at kunne imødekomme dette på en effektiv og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, er der behov for at ændre Aarhus Universitetshospitals affaldscentral. Opgaven er kompleks. Aarhus Universitetshospital ønsker derfor at gennemføre en analyse, som skal kortlægge, hvilke muligheder der er for, at målene kan indfries og belyse, hvilke konkrete ændringer der skal gennemføres, for at dette kan lykkes. Analysen vil blive igangsat sideløbende med udarbejdelsen af overordnede principper for sortering af affald, som er en del af den overordnede regionale affaldsplan.


Analysen vil fokusere på, hvilke ændringer der er nødvendige at foretage ved affaldscentralen for at sikre blandt andet:

  • effektiv intern logistik/flow af affaldsfraktioner til/fra affaldscentralen
  • nødvendige forhold, der sikrer arbejdsmiljømæssig god håndtering af fraktioner, f.eks. flere "affaldsskakter", elevatorer, bredere indgange m.m.
  • opbevaring af affaldsfraktioner, herunder behov for ekstra plads til containere
  • effektiv adgang og "lodsning" ved ekstern afhentning af affaldsfraktioner.


Det er forventningen, at resultaterne fra Aarhus Universitetshospitals analyse, på trods af store lokale forskelle, i nogen grad vil kunne give et indblik i, hvordan opgaven med affaldssortering kan løses, også på de øvrige hospitaler, og dermed omfanget af den opgave, der venter forude for hospitalerne.


2. Implementering af genopladelige batterier, finansieringsbehov 0,10 mio. kr.

På Regionshospitalet Horsens bliver der årligt brugt knapt 30.000 stk. AA og AAA engangsbatterier. Dertil skal lægges antallet af C, D og 9-voltsbatterier. Det er kendt, at engangsbatterier udgør en kæmpe negativ indvirkning på miljøet og en klimamæssig belastning i forhold til genopladelige batterier, der kan genanvendes over 1.000 gange. Genopladelige batterier er dyrere i indkøb, men til gengæld billigere i det lange løb, selv når man indregner indkøb af opladere.


Genopladelige batterier er således både bedre for miljøet, end engangsbatterier er, og vil medføre en besparelse i det lange løb. Det er dog også kendt, at teknologien i de fleste almindelige genopladelige batterier medfører, at batterierne hurtigere aflades. Nogle produkter virker slet ikke med et genopladeligt batteri.


Regionshospitalet Horsens ønsker derfor at afklare, hvor stor en del af engangsbatterier, der kan erstattes af genopladelige i både den kliniske som i den ikke-kliniske del af hospitalet. Som en del af projektet ønsker hospitalet:

  • at teste, hvilke produkter og instrumenter der kan virke med genopladelige batterier
  • at afprøve, hvilke type genopladere der vil være de bedste både ud fra sikkerhedsmæssige og praktiske brugerhensyn
  • etablere det mest hensigtsmæssige system til brug af genopladelige batterier herunder indrette en genopladningscentral eller flere decentrale genopladningssatellitter.


Projektet omfatter indkøb af genopladelige batterier, forskellige typer af opladere, indretning af genopladningscentral, herunder ændring af elinstallation.


3. Madaffald som potentiel gødning i økologisk landbrug, finansieringsbehov 0,94 mio. kr. (udmøntes til Regionshospitalet Horsens (0,39 mio. kr.) og Aarhus Universitetshospital (0,55 mio. kr.))

Madaffald er en god kilde til næringsstoffer og en energirig ressource, som kan anvendes som gødning i økologisk landbrug eller til produktion af biobrændsel. Udnyttelse og genanvendelse af madresterne vil reducere mængden af husholdningsaffald, som afbrændes, hvilket er en af de regionale målsætninger. For at dette kan lade sig gøre, skal madrester opsamles og håndteres hygiejnisk forsvarligt og effektivt. På Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens ønskes etableret et anlæg med en madkværn med kapaciteten til at kværne både madaffald fra produktionen samt fra hospitalets sengeafsnit med henblik på at kunne genanvende madresterne. Anlægget består af madkværn, rørføring og tank til oplagring af madresterne. Tanken er overvåget og tømmes efter behov.


Økonomi

Nedenstående tabel viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 1,29 mio. kr. til tre separate projekter, hvor det sidste projekt gennemføres på både Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens. Det er projekter, som kan underbygge implementering og målopfyldelse af regionens Bæredygtighedsstrategi.


Regionsrådet besluttede den 28. april 2021, at de resterende 3,585 mio. kr. ud af de 20 mio. kr., der var afsat i Budget 2021 til kommende pilotprojekter inden for området, skulle fremlægges til politisk godkendelse. Med godkendelsen af indstillingerne i denne sag samt udmøntning af midler i august 2021 resterer der 1,535 mio. kr. af rammen til bæredygtige initiativer i 2021, som ikke er bevilget eller prioriteret på nuværende tidspunkt.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udmøntningen af i alt 1,29 mio. kr. til tre pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering, jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at udmøntningen af i alt 1,29 mio. kr. til tre pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering, jf. tabel 2.


Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet afsatte i Budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Udmøntning fra puljen er sket på regionsrådsmøderne, henholdsvis 28. april 2021 og 18. august 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-21

9. Politisk høring af Midttrafiks budget 2022

Resume

Midttrafik har sendt budget 2022 i politisk høring med frist den 31. oktober 2021. Høringsbudgettet overskrider den samlede ramme med 5,3 mio. kr., hvilket foreslås håndteret gennem styringsmodellen for Midttrafik. Styringsmodellen indebærer, at Midttrafik skal tage initiativer til at sikre, at den regionale ramme overholdes ved kompenserende tilpasninger i budgettet. Der forudsættes fuld statslig kompensation for COVID-19-relaterede udgifter og mindreindtægter i 2022 samt indarbejdelse af en række mindre ændringer.

Forretningsudvalget indstiller,

at Midttrafiks budget 2022 godkendes med en ramme på 423,7 mio. kr., inkl. statslige tilskud og brug af hensatte midler, idet der forudsættes fuld statslig kompensation for COVID-19-relaterede merudgifter og mindreindtægter, og


at differencen på 5,3 mio. kr. mellem høringsbudgettets forventede forbrug og den meddelte ramme håndteres inden for styringsmodellen for Midttrafik.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Midttrafiks bestyrelse har den 18. juni 2021 førstebehandlet budget 2022, som herefter er sendt i politisk høring med svarfrist den 31. oktober 2021.


Dagsordenspunktet vedr. alene den egentlige kollektive trafik, mens høringsbudgettet omfatter både bus, tog, letbane og flextrafik som finansieres af Regional Udvikling og den siddende patientbefordring som finansieres af Sundhed.


Samlet omfatter budgetforslaget kørsel for 429 mio. kr. netto, hvilket betyder en merudgift på 5,3 mio. kr. i forhold til den afsatte regionale ramme, inkl. særlige statslige tilskud og forbrug af hensatte midler.


Differencen på 5,3 mio. kr. mellem budgettet på 429 mio. og den afsatte regionale ramme på 423,7 mio. kr. foreslås håndteret gennem styringsmodellen for Midttrafik for dermed at sikre budgetoverholdelse.


Forudsætningen for budget 2022 er uændret drift med de ændringer, der følger af køreplansændringer og trafikplaner. Administrationen har derudover bedt om indarbejdelse af tre forhold, som ikke indgik i det bestyrelsesgodkendte budget:

  1. De midlertidige uddannelsesruter, som blev indført efter beslutning i regionsrådet i 2018, opretholdes til udgangen af 2022, da regionsrådet forudsatte en evaluering og beslutning om forlængelse eller nedlæggelse efter tre års drift. Regionsrådet forelægges evalueringen i april 2022 om de uddannelsessøgendes anvendelse af uddannelsesruterne.
  2. Det étårige forsøg med forlængelsen af rute 116 til Langkær Gymnasium indgik ikke i det udsendte budget.

    Disse to forhold foreslås håndteret gennem hensatte midler i 2022, og ændringerne vil derfor være budgetneutrale.


  1. Midttrafik budgetterer ikke med anvendelse af det fulde statslige tilskud i 2022 for driften af strækningen Holstebro-Skjern. Budgettet skal opskrives til det samlede statslige tilskud, idet midlerne alene kan anvendes til drift af Holstebro-Skjern strækningen. Høringsbudgettet opskrives dermed med 1 mio. kr.


Tabel 1 viser budgetforslaget, finansiering samt forslag til håndtering af differencen i 2022.



* Omfatter ydelser til lån til ombygning af Odderbanen i 2008, lån til anlæg af Aarhus Letbane og pensioner til tidligere tjenestemandsansatte ved Midtjyske Jernbaner.

** Jf. regionsrådets beslutning den 19. december 2018 vedr. økonomisk status for den regionale offentlige trafik.


COVID-19-relaterede forudsætninger i budget 2022

Der er i budgetåret indregnet ekstraudgifter på 6,9 mio. kr. til rengøring mv. samt mindreindtægter på 29,5 mio. kr. i busserne og 3,3 mio. kr. i tog svarende til en indtægtsnedgang på 13 % på begge områder. De samlede COVID-19 relaterede udgifter udgør dermed 39,7 mio. kr. Det forudsættes i behandlingen af høringsbudgettet, at staten fuldt ud dækker alle COVID-19-relaterede udgifter i 2022 ved et direkte tilskud til trafikselskabet på linje med ordningen i 2020 og 2021. Denne forudsætning er efter aftale mellem Danske Regioner og KL gældende i alle regioner og kommuner.


Midttrafik har meddelt, at budgettet til 2. behandling for Aarhus Letbane vil indeholde samme COVID-19-relaterede forudsætninger for letbanedriften som for busdriften. Det vil sige 13 % indtægtsnedgang fra det fastsatte normalniveau samt tilsvarende statslig kompensation. Forudsætningsændringen til 2. behandlingen er derfor uden budgetmæssig konsekvens. Den fireårige indfasning af Aarhus Letbanes indtægter fastholdes.


Danske Regioner, KL og staten indleder i efteråret 2021 drøftelser om kompensation for indtægtstab og COVID-19-relaterede udgifter i 2022.


Indtægtsfordelingsmodel

Den nye indtægtsfordelingsmodel for Midttrafik indfases fra 2022 med 50 %, hvilket svarer til merindtægter på 9,2 mio. kr. i den regionale kørsel. Indtægtsfordelingsmodellen indfases med 75 % i 2023 og 100 % i 2024. I praksis betyder det, at regionens bidrag til Midttrafik i 2022 reduceres med 9,2 mio. kr. Jf. budgetforliget bibeholdes midlerne indenfor den kollektive trafik til understøttelse af den påbegyndte grønne omstilling, herunder et pilotprojekt med el-busser, og det generelle pres på passagergrundlaget i den kollektive trafik.


Overslagsårene

COVID-19-situationen er fortsat usikker. I budgetoverslagsår 2023 og 2024 har Midttrafik indregnet indtægter på hhv. 7,5 og 2,5 % under normalniveauet. Forudsætningerne er dog usikre, og de kommende måneders faktiske benyttelse af den kollektive trafik efter ophævelsen af restriktioner vil indikere, om der fortsat er en midlertidig eller permanent effekt af COVID-19. Administrationen er i samarbejde med Midttrafik i gang med at se på, hvilke initiativer der kan gøre kollektive trafik attraktiv fremadrettet.


Der er ikke aftalt forhandlinger om statslig kompensation fra 2023 og fremad.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Midttrafiks budget 2022 godkendes med en ramme på 423,7 mio. kr., inkl. statslige tilskud og brug af hensatte midler, idet der forudsættes fuld statslig kompensation for COVID-19-relaterede merudgifter og mindreindtægter, og


at differencen på 5,3 mio. kr. mellem høringsbudgettets forventede forbrug og den meddelte ramme håndteres inden for styringsmodellen for Midttrafik.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafiks budget 2022 godkendes med en ramme på 423,7 mio. kr., inkl. statslige tilskud og brug af hensatte midler, idet der forudsættes fuld statslig kompensation for COVID-19-relaterede merudgifter og mindreindtægter, og


at differencen på 5,3 mio. kr. mellem høringsbudgettets forventede forbrug og den meddelte ramme håndteres inden for styringsmodellen for Midttrafik.


Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-21

10. Sammensætning af bestyrelsen for Aarhus Letbane og revision af interessentskabskontrakten

Resume

Det foreslås at ændre sammensætningen af bestyrelsen for Aarhus Letbane, så antallet af politiske bestyrelsesmedlemmer reduceres fra seks til fire. Ændringen indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten om Aarhus Letbane mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune, som sættes i gang primo 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland fra 2022 udpeger to regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane,


at Region Midtjylland indgår en aftale med Aarhus Kommune om at udpege yderligere et bestyrelsesmedlem med relevant erhvervserfaring,


at ændringerne indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten, og


at interessentskabskontrakten suppleres af en ejerskabsstrategi og forelægges regionsrådet til godkendelse i 2022.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Aarhus Letbane består i dag af otte medlemmer. Region Midtjylland og Aarhus Kommune har hver udpeget tre politiske medlemmer og i fællesskab udpeget to medlemmer med relevant erhvervserfaring.


Region Midtjylland og Aarhus Kommune blev i 2020 enige om at justere sammensætningen af bestyrelsesmedlemmer for at styrke bestyrelsens faglige kompetencer. Samtidig blev der lagt op til, at antallet af politiske bestyrelsesmedlemmer skulle reduceres fra seks til fire i forbindelse med en kommende revision af interessantskabskontrakten. Region Midtjylland og Aarhus Kommune skal således hver udpege to politiske medlemmer.


Det foreslås derfor, at Region Midtjylland i forbindelse med konstitueringen efter regionalvalget udpeger to politiske bestyrelsesmedlemmer og i fællesskab med Aarhus Kommune supplerer bestyrelsen med yderligere ét medlem, så interessenterne i fællesskab udpeger tre medlemmer med relevant erhvervserfaring inden for området. Bestyrelsen har herefter syv medlemmer.


Den ændrede sammensætning af bestyrelsen indarbejdes i interessentskabskontrakten. Det er aftalt i kontrakten, at medlemskab af bestyrelsen følger den regionale valgperiode, dog således at mandatet vedvarer, indtil nyvalg til bestyrelsen har fundet sted.


Revision af interessentskabskontrakt

Administrationen vurderer sammen med administrationen i Aarhus Kommune, at kontrakten med fordel kan forenkles som følge af færdiggørelsen af etape 1 og fuld idriftsættelse af letbanen. Administrationen foreslår, at kontrakten suppleres med en ejerstrategi, som sætter rammen for drift og udvikling af Aarhus Letbane, og som beskriver principperne for samarbejdet mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Aarhus Letbane og Midttrafik.


Parterne har tidligere aftalt, at indtægtsfordelingen skal revurderes, når der er et robust datagrundlag til stede ved fuld drift på letbanen. Administrationen vil derfor analysere den økonomiske byrdefordeling mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune.


Administrationen har med Aarhus Kommune aftalt at igangsætte arbejdet med revision af interessentskabskontrakten primo 2022. Regionsrådet vil få forelagt udkast til den reviderede interessentskabskontrakt til godkendelse.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland fra 2022 udpeger to regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane,


at Region Midtjylland indgår en aftale med Aarhus Kommune om at udpege yderligere et bestyrelsesmedlem med relevant erhvervserfaring,


at ændringerne indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten, og


at interessentskabskontrakten suppleres af en ejerskabsstrategi og forelægges regionsrådet til godkendelse i 2022.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjylland fra 2022 udpeger to regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane,


at Region Midtjylland indgår en aftale med Aarhus Kommune om at udpege yderligere et bestyrelsesmedlem med relevant erhvervserfaring,


at ændringerne indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten, og


at interessentskabskontrakten suppleres af en ejerskabsstrategi og forelægges regionsrådet til godkendelse i 2022.


Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådsmødet den 24. juni 2020 om udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Letbane.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-13-17

11. Henvendelse fra Rasmus Foged om forsøg med en gratis busrute

Resume

Rasmus Foged (Å) har anmodet om at få behandlet et punkt på dagsordenen om forsøg med gratis busrute, og herunder et forslag til regionsrådsbeslutning.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget ikke fremmes.


Alternativet, Dansk Folkeparti, SF, Kristendemokraterne og Enhedslisten stemte imod.


Alternativet meddelte, at sagen, med henvisning til standsningsretten, ønskes afgjort endeligt i regionsrådet.


Carsten Kissmeyer, Hanne Roed og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Rasmus Foged anmoder om, at regionsrådet behandler sag om forsøg med gratis busrute.


"Jeg vil gerne bede om, at få sagen om forsøg med en gratis busrute på dagsorden i regionsrådet snarest muligt, idet Alternativet stiller følgende forslag til regionsrådsbeslutning:


Regionsrådet har i udvalget for regional udvikling undersøgt mulighederne for at gennemføre et forsøg med en gratis busrute mellem byer, hvor der er en betydelig pendling i bil. Formålet med forsøget er at afdække, hvor mange pendlere der kan motiveres til at tage bus i stedet for at køre i bil ved at reducere prisen. Regionsrådet anmoder administrationen om at afsøge mulighederne for at tilvejebringe hel eller delvis ekstern finansiering til at gennemføre et forsøg med en gratis busrute."


Udvalg for regional udvikling drøftede på mødet den 4. oktober 2021 Rasmus Fogeds henvendelse om forsøg med gratis busrute og forslag til regionsrådsbeslutning.


For forslaget stemte Rasmus Foged (Å), mens de øvrige medlemmer (6) stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.


Rasmus Foged ønsker forslaget indbragt til afgørelse i regionsrådet.


Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelse om forsøg med gratis busrute og forslag til regionsrådsbeslutning drøftes.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalget har ad flere omgange behandlet spørgsmålet om forsøg med gratis busruter efter henvendelse fra Alternativet og Socialdemokratiet.


Sagen har senest været behandlet på møde den 9. august 2021 i udvalg for regional udvikling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-76-1-19

12. Aktivitets- og økonomiopfølgning på projektpuljen under regional udvikling

Resume

Der gives en status på projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Der foreslås samtidig generelle omdisponeringer indenfor de regionale udviklingsaktiviteter. Der er en forventning om et mindreforbrug på 2 mio. kr., som udmøntes i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2021, der behandles på regionsrådets møde den 27. oktober 2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at opfølgningen pr. 31. august 2021 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,


at de interne omdisponeringer under regionale udviklingsaktiviteter jf. bilaget godkendes,


at 0,250 mio. kr. af tilskudsmidler under indsatsområdet mobilitet afsat til medfinansiering af jyllandskorridor-projekter i stedet anvendes til medfinansiering af statslige puljer under infrastrukturforliget 2035, og


at der flyttes 0,250 mio. kr. fra den samlede pulje af udisponerede midler til tilskudsmidler under indsatsområdet klima til finansiering af aktiviteter på Klimatorium.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Opfølgning pr. 31. august 2021 på projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter viser, at der er udbetalt 2,371 mio. kr. af rammen på 20,405 mio. kr. Det lave forbrug skyldes, at aktiviteterne afsluttes i løbet af fjerde kvartal, hvorefter pengene kan udbetales. Der forventes et mindreforbrug på 2 mio. kr. efter de foreslåede omdisponeringer.


Der er et mindreforbrug på i alt 2,421 mio. kr. indenfor indsatsområderne "mobilitet", "internationale aktiviteter", "sundhedsinnovation" og "udvikling af arbejdskraftressourcer", mens der forventes et merforbrug på 0,421 mio. kr. indenfor "klima".


Der er siden opfølgningen pr. 31. marts 2021 efter dialog mellem administrationen, revisionen og Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at det ikke er muligt at støtte projekter på sundhedskredsløbet med midler fra Regional Udvikling. Det har to umiddelbare konsekvenser for projektpuljen.


For det første blev der i forbindelse med regnskab 2020 overført 5,1 mio. kr., der skulle finansiere aktiviteter på sundhedsområdet i 2021. Disse midler er nu trukket ud af projektpuljen og er i stedet udmøntet i budgetforlig 2022 til delvis finansiering af eventpuljen, kultur- og sundhedsindsatsen samt klimatilpasningsindsatsen.


For det andet frigøres midler afsat til projekter indenfor sundhedsinnovation samt bæredygtighed og grøn omstilling på sundhedsområdet. Det foreslås, at dele af disse frigjorte midler i stedet anvendes til finansiering af udviklingsmidler på områderne sundhedsinnovation og klima, jf. bilaget.


Forslag til interne omdisponeringer

Der foreslås fem interne omdisponeringer indenfor tre indsatsområder under projektpuljen:


1,829 mio. kr. af de tilskudsmidler, der oprindeligt var afsat under indsatsområdet "sundhedsinnovation" til mikrofinansieringspuljen, foreslås flyttet til udviklingsmidler. Det skyldes, at det ikke længere er muligt at overføre midler direkte fra Regional Udvikling til sundhedskredsløbet, og omdisponeringen er med til delvist at kompensere for ovenstående reduktion i projektpuljen.


0,700 mio. kr. af de tilskudsmidler, der oprindeligt var afsat under indsatsområdet "bæredygtighed og grøn omstilling" til aktiviteten cirkulær økonomi i de midtjyske kommuner, foreslås flyttet til udviklingsmidler. Midlerne foreslås anvendt til forberedelse af projektet Circular Economy Beyond Waste, hvor flere af de midtjyske kommuner allerede deltager.


1,000 mio. kr. af de tilskudsmidler, der oprindeligt var afsat under indsatsområdet "bæredygtighed og grøn omstilling" til udmøntning af bæredygtighedsstrategien, foreslås flyttet til udviklingsmidler. Det skyldes, at det ikke længere er muligt at overføre midler direkte fra Regional Udvikling til sundhedskredsløbet, og omdisponeringen er med til delvist at kompensere for ovenstående reduktion i projektpuljen.


0,171 mio. kr. fra den samlede pulje af udisponerede midler foreslås flyttet til udviklingsmidler under indsatsområdet klima som kompensation for regnskabskorrektion som følge af de overførte midler fra 2020.


Der er ikke afsat tilskudsmidler til indsatsområdet klima, men der anmodes om, at der flyttes 0,250 mio. kr. fra den samlede pulje af udisponerede midler til tilskudsmidler under indsatsområdet klima. Forslag til udmøntning af disse fremgår nedenfor.


Udmøntning af tilskudsmidler

Der anmodes om, at 0,250 mio. kr. af de tilskudsmidler, der oprindeligt var afsat til indsatsområdet "mobilitet" til medfinansiering af jyllandskorridor-projekter, i stedet anvendes til medfinansiering i forbindelse med ansøgninger til statslige puljer under infrastrukturforliget 2035. Det skyldes, at der ikke kan søges om projekter under jyllandskorridoren før i 2022. I forbindelse med infrastrukturforliget er der afsat en række puljer bl.a. til ladeinfrastruktur til privatbaner, til grøn omstilling af busserne og til busfremkommelighed. Det forventes, at puljerne skal medfinansieres med regionale og kommunale midler.


De 0,250 mio. kr., som foreslås flyttet fra den samlede pulje af udisponerede midler til tilskudsmidler under indsatsområdet "klima", anvendes til at finansiere aktiviteter på Klimatorium i Lemvig.


Administrationens forslag er uddybet i vedlagte aktivitets- og økonomiopfølgning. Alle forslag er interne bevillingsændringer under projektpuljen.


Udmøntning af forventet mindreforbrug

Hvis ovenstående forslag godkendes, er der et resterende mindreforbrug på projektpuljen på 2,0 mio. kr.. Midlerne udmøntes sammen med forventet mindreforbrug på øvrige bevillinger under Regional Udvikling i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2021, hvor de foreslås udmøntet til testhuset i Roslev under bevillingen jordforurening og til afskrivning af debitorer under bevillingen kollektiv trafik. Økonomirapporteringen pr. 31. august 2021 behandles på regionsrådets møde den 27. oktober 2021.



Baggrund

I tillæg til økonomirapporteringen, der laves fire gange årligt, foretages der halvårlige opfølgninger på den projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter, som regionsrådet udmøntede i december 2020.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at opfølgningen pr. 31. august 2021 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,


at de interne omdisponeringer under regionale udviklingsaktiviteter jf. bilaget godkendes,


at 0,250 mio. kr. af tilskudsmidler under indsatsområdet mobilitet afsat til medfinansiering af jyllandskorridor-projekter i stedet anvendes til medfinansiering af statslige puljer under infrastrukturforliget 2035, og


at der flyttes 0,250 mio. kr. fra den samlede pulje af udisponerede midler til tilskudsmidler under indsatsområdet klima til finansiering af aktiviteter på Klimatorium.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at opfølgningen pr. 31. august 2021 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,


at de interne omdisponeringer under regionale udviklingsaktiviteter jf. bilaget godkendes,


at 0,250 mio. kr. af tilskudsmidler under indsatsområdet mobilitet afsat til medfinansiering af jyllandskorridor-projekter i stedet anvendes til medfinansiering af statslige puljer under infrastrukturforliget 2035, og


at der flyttes 0,250 mio. kr. fra den samlede pulje af udisponerede midler til tilskudsmidler under indsatsområdet klima til finansiering af aktiviteter på Klimatorium.


Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-14-17

13. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at vi sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.


Data opgøres til og med 2. kvartal 2021. Det skal bemærkes, at nogle af resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, især 2. og 4. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Tallene for perioden med COVID bør fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.


Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorer gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.


Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.


Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og starten af 2021. Faldet i forebyggelige indlæggelser er stort set udelukkende sket inden for gruppen af patienter, der indlægges med influenza, som ikke har været ret udbredt i 2020. Dette hænger blandt andet sammen med nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-pandemien. Dertil kommer, at en større del af den ældre befolkning er blevet vaccineret mod influenza end i de tidligere år. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der igen i år gennemføres en kampagne i samarbejde med kommuner og almen praksis, der bl.a. har til formål at understøtte, at flest mulige ældre borgere vaccineres mod influenza.


Akutte genindlæggelser

Andelen af genindlæggelser har været relativt stabilt i den seneste periode, både for hele regionen og på hospitalsniveau. På de somatiske hospitaler ligger andelen stabilt omkring 10-15 %. I psykiatrien er der en væsentlig højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet. Det skal samtidig bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb.


Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, ligger stabilt. I 2. kvartal 2021 blev 96 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal.


Psykiatrien er ikke i mål med den nationale 2020-målsætning om halvering af andelen af patienter, som bæltefikseres, men brugen af bæltefikseringer er reduceret mærkbart til stor gavn for patienterne. Psykiatrien har et stærkt ønske om at reducere brugen af tvang yderligere og har derfor valgt at prioritere denne opgave ledelsesmæssigt i 2021. Det har været særdeles virksomt at styrke patientsamarbejdet under indlæggelse, men der er samtidig en øget bevidsthed om, at forebyggelse af tvang kræver et styrket tværsektorielt samarbejde om det enkelte patientforløb, herunder samarbejdet med kommuner, bosteder og egen læge m.fl.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.


De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.


I 2. kvartal 2021 blev 82,8 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor fire timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden. Kun Regionshospitalet Randers overholder den faglige standard med en høj målopfyldelse.


Både på regions- og hospitalsniveau har der været en nogenlunde konstant andel af patienter med hoftenære lårbrud, der efter operationen er blevet mobiliseret inden for 24 timer. I 2. kvartal 2021 blev 89,9 % af patienterne mobiliseret inden for 24 timer, og den faglige standard på 90 % er således akkurat ikke opfyldt. På Regionshospitalet Horsens har der over en længere periode været en positiv udvikling, hvilket i målbillederapporten er illustreret med en grøn pil.


Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid ligget lige omkring 10 %. I seneste periode er dødeligheden faldet og Region Midtjylland ligger i 2. kvartal 2021 på 8,7 % og er dermed tæt på at overholde den faglige standard (8%). Bemærk, at indikatoren tidligere har målt 30-dages overlevelsen, men er nu vendt om, så den måler 30-dages dødeligheden. Baggrunden for ændringen er, at man i de øvrige kliniske kvalitetsdatabaser typisk måler på dødelighed fremfor overlevelse.


Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam (LKT) for hoftenære frakturer, som er afsluttet ultimo 2020. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsteam.


Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020 og starten af 2021. I denne periode er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til omkring 60-70 % i Region Midtjylland. Patientrettighederne vedrørende udredningsret og behandlingsgaranti er genindført fra den 1. marts 2021, men der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, og det påvirker den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i negativ retning.


I Psykiatrien blev patientrettighederne genindført fra den 1. september 2020, men efter en periode med høj målopfyldelse er der sket et tydeligt fald i målopfyldelsen. I 2. kvartal 2021 overholdes den korrigerede udredningsret for 71,4 % af patienterne. Ifølge Psykiatrien er der flere faktorer, der udfordrer overholdelsen af udredningsretten og behandlingsgarantien:

  • Rekrutteringssituationen er vanskelig, og flere ambulante enheder har svært ved at få besat stillinger med erfarne medarbejdere.
  • Psykiatrien har i den seneste periode gennemført lidt flere udredninger, hvis der sammenlignes med de seneste to år, dette på baggrund af et højere henvisningstal. Det bør i den forbindelse bemærkes, at Psykiatrien stadig har et højt ambulant aktivitetsniveau (fysisk + virtuelt + udebesøg).


Udfordringerne omkring overholdelse af udredningsretten i Psykiatrien har medført, at det desværre i et højere omfang end tidligere har været nødvendigt at anvende udredningsplanen ”udredningsplan udarbejdet på grund af manglende kapacitet”. Udfordringerne har i den forbindelse i overvejende omfang knyttet sig til de tre afdelinger Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien – Afdelingen for Depression og Angst og Regionspsykiatrien Vest.


Psykiatrien er opmærksom på problemstillingen med overholdelse af udredningsretten og arbejder på at sikre, at regionen kan bevare det sædvanligt høje niveau i overholdelse.


Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien er andelen af pakkeforløb, der blev gennemført indenfor tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de pakker, som har flest patientforløb og trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 2. kvartal 2021 ligger den samlede målopfyldelse på 81,7 %. Direktionen afholder faste taskforce-møder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.


Patientinddragelse

I 2020 er der igen gennemført en stor undersøgelse af patientoplevelser (LUP), og målbilledet indeholder derfor nye tal for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende i perioden mellem 2014 og 2020.


Bemærk, at LUP-undersøgelsen ikke blev gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der kommet løbende LUP-undersøgelser med månedlige resultater. Fra næstkommende opfølgning på målbilledet vil der derfor indgå løbende data for patientinddragelse- og tilfredshed.


Supplerende bilag

Efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget er der vedlagt en opgørelse af udviklingen i brugen af tvangsforanstaltninger samt en opgørelse af akutte genindlæggelser i Psykiatrien fordelt på kommuner.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.


Ole R Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

14. Status på målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland

Resume

I opfølgningen på målbilledet på Socialområdet i Region Midtjylland gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for Socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.


Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene i målbilledet.


Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021 - 2022.


Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det varierer, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.


Målbilledet for 2. kvartal 2021

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering i juni 2021 er sket en opdatering i data.


Høj faglighed i indsatsen

Andel faglært pædagogisk personale har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder, og der er ikke nogen tendens i op eller nedad gående retning. Det betyder, at indikatoren får en grå pil i målbilledet. Der opleves fortsat væsentlige udfordringer med at rekruttere faglært pædagogisk personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale.


Andel faglært sundhedspersonale har ligget stabilt over de seneste 24 måneder.


Hvad angår indikatoren Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen, er der fortsat 17 opgaver. Det forventes ikke at der afsluttes nye udbudsrunder i løbet af 2021, og antallet af opgaver forventes derfor ikke at ændre sig i løbet af 2021.


Høj sikkerhed

For dette mål er indikatoren Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. I sidste halvdel af 2020 oplevede Socialområdet en stigning i magtanvendelser, som især kunne henledes til enkelte nye borgere.


Stigningen i magtanvendelser i efteråret 2020 har bevirket, at mere end 7 af de sidste 8 observationer ligger over medianen for de sidste 24 måneder. Tendensen for 2. kvartal 2021 er dog, at de høje tal, der blev observeret i slutningen af 2020, generelt er faldet. I april og juni lå antallet under eller tæt på medianen, mens der i maj var et stort antal på 121. Stigning i maj har været fordelt ud på de fleste specialområder og skyldes derfor formodentlig tilfældigheder og kan ikke tilskrives en enkelt årsag.


Antallet af magtanvendelser kan stige i forbindelse med ankomst af en ny borger af forskellige årsager. Der kan f.eks. opstå udfordringer i allerede etablerede fællesskaber, når en ny borger ankommer, ligesom det kan være udfordrende for en ny borger at tilpasse sig et nyt sted med nyt personale.


Generelt arbejder socialområdet med at forebygge, at magtanvendelser sker, og det er et område med stort ledelsesmæssigt fokus. Det sker både hos ledelsen lokalt og i områdechefkredsen, som kontinuerligt har fokus på antallet af magtanvendelser, forebyggelse af magtanvendelser samt korrekt registrering af magtanvendelser.


God økonomi og relevant aktivitet

Socialområdet oplevede et mindre fald i belægningen i andet halvår 2020, det har dog rettet sig i 1 og 2. kvartal 2021, og belægningen er i juni 2021 tilbage på et mere almindeligt niveau.


På indikatoren Forventet årsresultat, fremgår det, at der forventes et resultat for 2021 på 24,9 mio. kr. inklusiv akkumuleret overskud fra 2020 på 36,1 mio. kr. Efterspørgslen har været stigende i 2. kvartal af 2021. Resultatet betyder, at der isoleret set er et forventet merforbrug på 11,2 mio. kr. i 2021, hvilket har været intentionen, idet socialområdet ikke bør akkumulere alt for stort overskud af midler, som stammer fra takstindtægter fra kommunerne. Socialområdet har i 2021 derfor styret efter at bringe midler i anvendelse til gavn for kvaliteten af de tilbud, som regionen driver efter aftale med kommunerne. Socialområdets forventede driftsbudget er 1,3 mia. kr., så et forventet overskud på 24,9 mio. kr. udgør under 2 % af socialområdets samlede drift.


Indikatoren Samlet sygefravær har været stabil med de udsving, der normalt opleves vedrørende sygefravær.


På indikatoren Andel Vikartimer ses der overordnet et fald. Det vurderes, at det i nogen grad er påvirket af COVID-19 og de afledte effekter i forhold til begrænsningen i brug af skiftende personale på afdelingerne. Derudover formodes faldet også at stamme fra den generelle jobsituation i øjeblikket, hvor det er svært at finde nye medarbejdere, inklusive vikarer. Den effekt er forstærket i sommerperioden. Da mindst 7 af de sidste 8 observationer ligger under medianen for de sidste 24 måneder, vurderes det, at tendensen ikke udelukkende er udtryk for tilfældigheder.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-11-20

15. Afrapportering tilgængelighedsundersøgelsen 2021

Resume

Der udføres årligt en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis. I tilgængelighedsundersøgelsen foretages også en undersøgelse af den internetbaserede tilgængelighed. Undersøgelsen er i 2021 blevet gennemført i maj (uge 20) ved at kontakte samtlige praksis i Region Midtjylland. Resultaterne viser, at der generelt er tilfredsstillende tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der udføres årligt en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis. Den telefoniske tilgængelighed måles på svartiden, defineret som tiden fra første opkaldsforsøg påbegyndes, og indtil opkaldet besvares. Servicemålet for besvarede opkald i lægevagten kan bruges som en indikator for tilfredsstillende tilgængelighed i almen praksis, hvormed målet er, at mindst 90 % af alle telefoniske henvendelser besvares inden for fem minutter. Udover undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed er det blevet undersøgt, hvorvidt praksis' hjemmeside indeholder en vejledning til, hvordan patienter med akut behov for lægehjælp opnår kontakt med deres læge eller en stedfortræder for lægen.


Resultaterne fra undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed viser, at 94,4 % af alle opkald i 2021 blev besvaret inden for 5 minutter, hvilket er et fald på 2,2 procentpoint i forhold til seneste undersøgelse fra 2020. Undersøgelsen viser, at 99,2 % af praksis har en fungerende hjemmeside, og at 85,9 % af alle praksis angiver på hjemmesiden, hvordan der opnås kontakt med praksis ved akut behov for lægehjælp.


Foruden undersøgelse af svartid og vejledning på praksis' hjemmeside, er der i både den telefoniske undersøgelse og den internetbaserede undersøgelse registreret en række andre oplysninger om brugervenligheden i forbindelse med den akutte kontakt til almen praksis. De samlede resultater fra tilgængelighedsundersøgelsen præsenteres i bilaget.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.


Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

16. Orientering om aktiviteten på hospice i 2020

Resume

Der årlige rapport om aktiviteten på voksenhospicerne i Region Midtjylland fremlægges til orientering. Redegørelsen viser, at 1.051 borgere i 2020 var indlagt på de hospicer, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om aktiviteten på hospice tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på regionens hospicer. Den samlede rapport er vedlagt som bilag. Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme mindre datafejl grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) i 2019.


Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med fem voksenhospicer:

  • Hospice Limfjord
  • Anker Fjord Hospice
  • Hospice Djursland
  • Gudenå Hospice
  • Hospice Søholm.


På tværs af de fem hospicer er der 63 hospicepladser, og den samlede gennemsnitlige udgift for en hospiceplads er ca. 1,8 mio. kr. årligt.


Region Midtjylland har også indgået en driftsoverenskomst med Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset, Rønde, men dette hospice åbnede først for patienter i december 2020 og er derfor ikke inkluderet i aktivitetsrapporten. Strandbakkehuset har fire børne- og ungehospicepladser.


I 2020 blev 1.541 unikke patienter henvist til hospice, som det fremgår af tabel 1 nedenfor. Der har været en mindre stigning i antallet af henvisninger siden 2015. Kapaciteten på hospice er løbende blevet udvidet senest i 2018, hvor fire nye hospicepladser (to på Hospice Søholm og to på Gudenå Hospice) blev sat i drift.


1.051 patienter blev i 2020 indlagt på hospice. Det betyder, at der i 2020 var 490 patienter, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. Af disse 490 patienter var der 83, der ikke opfyldte kriterierne for indlæggelse på hospice og derfor blev afvist. Derudover var der flere patienter, der døde, inden indlæggelse var muligt. Der kan være flere grunde til, at patienterne dør inden indlæggelse - dette kan blandt andet skyldes, at der ikke er en ledig plads på det ønskede hospice, at der sker en hurtig forværring af patienternes sygdom, at patienterne ønsker at udskyde beslutningen om at komme på hospice, eller at de blev henvist for sent i forløbet (339 ud af 490 døde indenfor fem dage fra, de blev henvist). De patienter, der ikke har fået imødekommet deres henvisning, har i stedet haft mulighed for at gøre brug af de øvrige palliative indsatser i Region Midtjylland, fx de udadgående palliative teams fra hospitalerne og den kommunale hjemmepleje.


Regionsrådets ambition om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet, og at palliative patienter opspores langt tidligere i forløbet, indgår i budgetforliget for 2022. Der er i forliget indgået aftale om at afsætte midler til dels samarbejdsaftale om palliation, uddannelsesinitiativ i forhold til den svære samtale samt bidrag til udbredelse af navigatorer på hospicerne.


På baggrund af hospitalsudvalgets behandling af punktet tilføjes nedenstående information omkring antallet af døde på hospitaler og hospice. I 2019 viste Dødsårsagsregisteret, at knap 20.000 patienter døde på hospitalet, mens ca. 2.600 patienter døde på hospice – de udgør henholdsvis 36 % og 5 % af det samlede antal døde i Danmark. Antallet af patienter, der dør på hospitalet, er faldet siden en lignende opgørelse i 2015, og der er stadig flere patienter, der vælger at dø i eget hjem.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om aktiviteten på hospice tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

17. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i FirstAgenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Tilbage til toppen