Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Referat
til
mødet i regionsrådet
den 25. september 2019 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Ole Kamp, Lone Dybdal og Louise Høeg.

 

Mødet blev hævet kl. 15.40.

 

Punkt 23 blev behandlet som det første punkt på dagsordenen.


Pkt. Tekst
1 1. behandling af budget 2020
2 Forslag til nedbringelse af ventetiden til høreapparatbehandling
3 Anbefalinger for øjenområdet
4 Styrkelse af indsatsen på kræftområdet
5 DNV-Gødstrup: Godkendelse af tidspunkt for aflevering og ibrugtagning for Regionshospitalet Gødstrup
6 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2019
7 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2019
8 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019
9 Kvartalsrapport Aarhus Universitetshospital Forum pr. 30. juni 2019
10 Europæisk Kulturregion, afrapportering og godkendelse af ny strategi
11 Bevilling til forskningsprojekt om kultur og landdistrikter
12 Ny strategiplan for Midttrafik 2021-2024
13 Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til renovering af altaner
14 Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til kloakrenovering i Randers og Grenaa
15 Regionspsykiatrien Randers: Anlægsbevilling til indretning af ambulatorium
16 DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for Syd 2
17 DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for Nord 3
18 DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af etape 1
19 DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af etape 2
20 DNV: Godkendelse af fem anlægsregnskaber
21 Godkendelse af første anlægsregnskab for Dansk Center for Partikelterapi
22 Godkendelse af samarbejdsaftale med Sind Pårørenderådgivning om psykoedukationsforløb
23 Løsning vedrørende lægedækning for beboerne i Landsbyen Sølund
24 Godkendelse af flerårig handleplan for sundhedsinnovation
25 Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på "EUD - for alle"
26 Orientering om spareplan i Hospitalsenhed Midt i budget 2020
27 Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland efter 2. kvartal i 2019
Sagnr.: 1-21-78-2-19

1. 1. behandling af budget 2020

Resume

Økonomiaftalen for 2020 giver et råderum på 301,6 mio. kr. i 2020. Økonomiaftalen samt forslag til budgettilpasninger og politiske prioriteringer giver en pulje på 283,6 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2020. Herudover ydes Region Midtjylland et særligt driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.

 

Regional Udvikling tilføres ikke ekstra midler fra økonomiaftalen i 2020. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2020 fastsat til 112 kr. pr. indbygger i regionen. Området reguleres for ændringerne på Erhvervsfremmeområdet.  

 

På Socialområdet indarbejdes der for 2020 en besparelse på 1,06 % ved en nedsættelse af det administrative overhead fra 5,1 % til 4,8 % og i form af en nedsættelse af driftsbudgetterne på tilbuddene.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til budget 2020 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til budget 2020 for Region Midtjylland", og

 

at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes, efter regulering vedrørende erhvervsfremmeområdet, til 112 kr. pr. indbygger. 

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I det følgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det sammenfattende notat "Forslag til budget 2020 i Region Midtjylland". Heri er der en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget. Der vedlægges endvidere uddybende notater vedrørende gæld samt referater fra drøftelserne af budget 2020 på udvalgsmøderne i maj 2019.

 

Sundhedsområdet

Økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og Danske regioner blev indgået den 4. september 2019.

 

Det er aftalt i økonomiaftalen, at Region Midtjylland ydes et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.  

 

Økonomiaftalen bidrager med et råderum i budget 2020 på 301,6 mio. kr. Der er indarbejdet forslag til budgettilpasninger på sundhedsområdet i budget 2020 på 250,6 mio. kr. Realvæksten er blandt andet givet for at sikre, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når der bliver flere patienter.

 

I alt er der således 552,2 mio. kr. til prioritering i budget 2020.

 

Der er indarbejdet forslag til prioritering af en række poster for 267,1 mio. kr. Det drejer sig blandt andet om midler til hospitalsmedicin, nye behandlinger, tilskudsmedicin, praksisområdet, tjenestemandspensioner, arbejdsskade og privathospitaler.

 

Herefter er der en pulje på 283,6 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2020.

 

De politiske udvalg drøftede på deres møder i maj 2019 eventuelle ønsker til prioriteringer og besparelser. Udvalgenes ønsker til prioriteringer forudsættes at indgå i den videre budgetlægningsproces.      

 

Regionsrådet har ligeledes drøftet og/eller behandlet sager, der skal indgå i de politiske prioriteringer i forbindelse med budget 2020. Det drejer sig om følgende:

 

  • Ubalance på Aarhus Universitetshospital
  • Økonomiske udfordringer af strukturel karakter på Regionshospital Randers og Regionshospitalet Horsens
  • Flash glukosemålere – finansiering fra 2020 og fremover.

 

Herudover er der behov for, at regionsrådet, i forlængelse af budgetseminaret den 22. maj 2019, drøfter prioritering af midler i de kommende år til Personlig Medicin.

 

Omprioriteringsbidraget er afskaffet med økonomiaftalen for 2020.

 

Flerårsoversigten for 2021-2023 viser, at der er et økonomisk råderum i 2021 på 138,5 mio. kr. I 2022 er råderummet på 190,4 mio. kr., mens det er på 156,1 mio. kr. i 2023. Såfremt der i budgetforliget for 2020 ikke kan prioriteres midler til at dække hele ubalancen på alle hospitalerne, skal der i de kommende år prioriteres midler fra råderummet til at dække de resterende ubalancer, for at Region Midtjylland samlet set kan overholde nettodriftsrammen.

 

Anlæg

Anlægsrammen for Region Midtjylland er i økonomiaftalen fastsat til 537,2 mio. kr. Dette er en realvækst på 12,0 mio. kr. i forhold til forventningen til 2020 fra Investeringsplan 2019-2027.

 

Det foreslås at lade realvæksten i anlægsrammen blive i de samlede rammer for Investeringsplanen i 2020 uden at reducere rammen til driftsanskaffelser eller leasingrammen, for derved bedre at kunne gøre plads til det øgede anlægsfinansieringsbehov. Det drejer sig primært om opførelsen af et nyt Hospitalsapotek samt eventuelt et nyt Vaskeri.

 

Det planlægges at udarbejde en ny Investeringsplan 2020-2028 i 1. kvartal 2020, når der foreligger en godkendt sundheds- og hospitalsplan, og evt. konsekvenser heraf kan indarbejdes i Investeringsplanen.

 

Den økonomiske ramme til kvalitetsfondsprojekterne i Region Midtjylland er i økonomiaftalen fastsat til 552,8 mio. kr.

 

Regional Udvikling

Rammen for Regional Udvikling i 2020 er en videreførelse af aktivitetsniveauet i 2019. Der er i økonomiaftalen ikke tilført ekstra midler til Regional Udvikling i 2020. Regional Udvikling vil være fritaget for omprioriteringsbidrag fra 2020.

 

Nettorammen til Regional Udvikling er i økonomiaftalen aftalt til 538,4 mio. kr. Nettorammen er reduceret som følge af ændringen på Erhvervsfremmeområdet.

 

Det kommunale udviklingsbidrag er i økonomiaftalen 2020 fastsat til 112 kr. pr. indbygger i regionen. Størrelsen af det årlige udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet. Udviklingsbidraget foreslås fastholdt.

 

Der foreslås omprioriteret 3 mio. kr. til dækning af udgifter i forbindelse med intern løsning af opgaver i stedet for brug af konsulenter samt til dækning af omkostningstunge opgaver inden for særligt internationale aktiviteter. Omprioriteringen finansieres af puljen til administrative udviklingsudgifter på bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter' til 'Planlægnings,- analyse- og udviklingsudgifter'. Ændringen fremgår ligeledes for 2019 af forslag til bevillingsændringer i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2019.

 

Socialområdet

I rammeaftalen for 2019-2020 blev det besluttet, at taksterne skal reduceres med minimum 2 %. Dog kan tidligere opnået besparelse, ud over det besluttede i tidligere rammeaftaler, modregnes i takstreduktionen på de 2 %. Region Midtjylland har tidligere gennemført en takstreduktion på 0,94 % mere end det påkrævede. Der indarbejdes således en takstreduktion i 2020 på 1,06 %. Besparelserne vil i størst muligt omfang placeres, så det ikke påvirker de borgernære funktioner, men målrettes administrative besparelser.

 

Socialområdet indarbejder for 2020 en besparelse på 1,06 % på budgetterne svarende til ca. 9,7 mio. kr. Det sker ved en nedsættelse af det administrative overhead fra 5,1 % til 4,8 % og i form af en nedsættelse af driftsbudgetterne på tilbuddene.

 

Investeringsplanen for socialområdet forelægges ved regionsrådets 2. behandling af budget 2020.

 

Området oplever i øjeblikket generelt en god udvikling i efterspørgslen efter pladser. Der forventes p.t. ikke kommunale overtagelser i 2020.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til budget 2020 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til budget 2020 for Region Midtjylland", og

 

at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes, efter regulering vedrørende erhvervsfremmeområdet, til 112 kr. pr. indbygger. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-4-06-V

2. Forslag til nedbringelse af ventetiden til høreapparatbehandling

Resume

I finansloven for 2019 er der på landsplan afsat 25 mio. kr. årligt i 2019-2022 til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling. Region Midtjylland er tildelt 5,4 mio. kr. i hvert af årene. Regionsrådet udmøntede på mødet i februar 2019 midlerne for 2019. Der skal tages stilling til, hvordan de resterende midler for 2020, 2021 og 2022 skal udmøntes.

 

Administrationen har udarbejdet en udredning på høreapparatområdet, hvori der præsenteres modeller for nedbringelse af ventetiderne til høreapparatbehandling i 2020-2022. På baggrund af denne udredning foreslås, at meraktiviteten sker i regi af Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest svarende til ca. 1.305 ekstra patientforløb i 2020, 2021 og 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at analyse om høreapparatbehandling i Region Midtjylland tages til efterretning,

 

at forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest godkendes,

 

at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 på 1,030 mio. kr. om året jf. tabel 3,

 

at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 på 0,686 mio. kr. om året jf. tabel 3,

 

at bevillingerne tildeles under forudsætning af, at hospitalerne opnår den beskrevne meraktivitet,

 

at der gives en bevilling til dækning af merudgiften til høreapparater i 2020, 2021 og 2022 på 3.682 mio. kr. jf. tabel 3, og

 

at anbefalinger til regionale kvalitetsinitiativer om implementering af en AmbuFlex model på området, og om at lade muligheden for tilskud til privat udlevering fremgå af indkaldelsesbrev til patienter, godkendes. 

  

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i forbindelse med  behandling af budget 2019, at der skal laves en analyse af høreområdet med henblik på at finde konkrete måder til at nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling.

 

Endvidere er der med finansloven for 2019 afsat 25 mio. kr. årligt til i perioden 2019-2022 at nedbringe ventetiderne til høreapparatbehandling. Region Midtjyllands andel er ca. 5,4 mio. kr. årligt.

 

Regionsrådet udmøntede finanslovsmidler for 2019 på mødet den 27. februar 2019. Der er udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne for perioden 2020-2022.  

  

På nationalt niveau er der i forbindelse med finansloven aftalt at igangsætte en række nationale initiativer, der skal forbedre indsatsen og kvaliteten på området. Nationalt vil der bl.a. blive afprøvet en ny model for høreapparatbehandling, hvor visitationen og forløbet vil blive digitaliseret og effektiviseret. Desuden vil der blive igangsat en række initiativer, der skal styrke kvaliteten på området herunder forbedre informationen til borgerne.

 

Generelt om høreapparatbehandling

Høreapparatbehandling af voksne kan groft inddeles i to patientkategorier:

  • Kompliceret behandling, som skal varetages af hospitalerne
  • Ukompliceret høretab, som kan varetages både i offentlig og privat regi.

 

Det er den praktiserende øre-, næse- og halslæge, der i forbindelse med udredningen vurderer, om den voksne patient skal henvises til kompliceret høreapparatbehandling. Børn med høretab skal behandles på hospitalerne.  

 

Anbefalinger til initiativer i Region Midtjylland

Administrationen har udarbejdet vedlagte analyse om problemstillingen. I analysen gennemgås den nuværende organisering, aktivitet, ventelister og ventetider.

 

Herudover peger analysen på henholdsvis 1) anbefalinger til udvidelse af kapaciteten på høreapparatområdet og 2) anbefalinger om regionale kvalitetsinitiativer med henblik på at styrke den borgeroplevede kvalitet og nedbringelse af ambulante besøg. Disse anbefalinger gennemgås i det følgende.

  

1) Initiativer til udvidelse af kapaciteten

Analysen peger på følgende muligheder for en øget kapacitet ved:

a) udvidelse af aktiviteten på hospitalerne

b) udvidelse af aftale med Center for Kommunikation i Herning

c) aftale med praktiserende øre-næse-halslæger

d) udbud. 

 

a) Udvidelse af aktiviteten på hospitalerne

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest har begge mulighed for at udvide aktiviteten. Aarhus Universitetshospital har oplyst, at de inden for eksisterende fysiske rammer kan lave ca. 1.343 ekstra behandlinger årligt.

 

Hospitalsenheden Vest har oplyst, at de inden for eksisterende fysiske rammer kan lave ca. 520 ekstra behandlinger pr. år. De har endvidere mulighed for at ombygge kontorarbejdspladser til to behandlingslokaler. Dette vil koste 2 x 750.000 kr. som engangsinvestering. Herefter vil de kunne behandle 980 patienter udover de 520.

 

Prisen for et ukompliceret forløb på hospitalet er 978 kr. Prisen for et kompliceret forløb er 1.652 kr. jf. tabel 1. Da der forventes ca. 50 % komplicerede og 50 % ukomplicerede forløb regnes med en gennemsnitspris på 1.315 kr. pr. høreapparatbehandling. 

   

b) Udvidelse af aftale med Center for Kommunikation i Herning

Center for Kommunikation har oplyst, at de kan udvide aktiviteten for patienter med ukompliceret høretab med 300 forløb om året. Udgiften til dette er 1.368 kr. ved behandling med et høreapparat og 1.723 kr. ved behandling med to høreapparater. Ved undersøgelse men ingen behandling er prisen 887 kr.

 

Gennemsnitsprisen er 1.652 kr. pr. behandling (udregnet med hensyntagen til, at 80 % af patienterne får høreapparatbehandling på begge ører). 

 

c) Aftale med de privatpraktiserende øre-næse-hals læger

Der er endvidere mulighed for at indgå en aftale med de privatpraktiserende ørelægepraksis, en såkaldt § 64-aftale. Dette har man erfaringer med i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Ørelægepraksis i Region Midtjylland har meddelt, at de er interesserede i at indgå en aftale svarende til aftalen i hovedstaden.

 

Udgiften til høreapparatbehandling i Region Hovedstaden er 3.453 kr. for undersøgelse samt tilpasning af et eller to høreapparater. Som udgangspunkt er der ikke en begrænsning på antallet af forløb.

 

d) Udbud

Det er en mulighed at øge kapaciteten via et udbud.

 

Regionen har foretaget en markedsdialog med repræsentanter fra markedsaktørerne.

 

Formålet med den indledende markedsdialog var at få input fra markedsaktørerne på området med henblik på at afklare, om der er den nødvendige ekstra kapacitet hos private høreklinikker til at deltage i et udbud, og hvilke elementer i et udbud der vil være væsentlige for markedsaktørerne – de private høreklinikker i relation til deres deltagelse i et udbud.

 

Markedsaktørerne gav bl.a. følgende inputs:

 

  • Med henblik på at sikre borgernes interesser for en samlet løsning, bør udbuddet omfatte både behandling og levering af høreapparater til borgerne.        
  • Det bør endvidere indgå i overvejelserne og forberedelsen af et eventuelt udbud, at der under et udbud gives mulighed for, at patienten kan vælge et andet høreapparat end apparater uden egenbetaling (eller at overgå til privatbehandling med tilskud). 
  • Det er vanskeligt for markedsaktørerne at opstille en rentabel forretningsmodel, såfremt aktørerne skal konkurrere mod hospitalernes marginalomkostninger på 1.315 kr. pr. behandling. Der skal derfor under et udbud tages højde for forskelle herimellem og det private markeds økonomi for afgivelse af tilbud på de udbudte opgaver.

 

Oversigt over priser

Nedenfor er en oversigt over priser for meraktivitet til nedbringelse af ventetiden.

 

Det fremgår, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest har den laveste pris pr. patient.

 

Tabel 1. Oversigt over priser for meraktivitet

1) Svarer til 50 % af gennemsnitlig DRG-takst 2019, prisen er den samme for høreapparatbehandling til et eller to høreapparater, og den samme for kompliceret og ukompliceret høretab. Prisen for patienter med kompliceret høretab svarer til 84 % DRG-takst

2) Pris i Region Hovedstaden, prisen er den samme for høreapparatbehandling til et eller to høreapparater

3) Center for Kommunikation har som de eneste forskellige priser for høreapparatbehandling for henholdsvis et høreapparat eller to høreapparater. For at have det bedst mulige grundlag for prissammenligning, er prisen for Center for Kommunikation omregnet til en gennemsnitspris, hvor der er taget hensyn til, at 80 % af patienterne får to høreapparater.

 

Forslag til udmøntning af midler for 2020-2022 til reduktion af ventetider til høreapparatbehandling

Udgiften for regionen for behandlingen i ørelægepraksis er større end på hospitalerne. Til gengæld er ørelægepraksis mere geografisk jævnt fordelt over regionen, og der vil således være god tilgængelighed for borgerne til høreapparatbehandling i ørelægepraksis.

 

Center for Kommunikation i Herning er også dyrere end hospitalet. Til gengæld er det et tilbud i Herningområdet, som også vil gøre det mere tilgængeligt for borgere i dette område.

 

På baggrund af markedsdialogen med private aktører er det administrationens vurdering, at det ikke vil være sandsynligt at få udført flere høreapparatbehandlinger for de 5,4 mio. kr. ved et udbud så længe, hospitalerne kan udføre flere behandlinger med marginalomkostninger på 1.315 kr. pr. behandling.

 

Med udgangspunkt i ovenstående foreslår administrationen, at meraktiviteten for 5,4 mio. kr. i hvert af årene 2020, 2021 og 2022 sker på hospitalerne, da udgiften for regionen pr. patient er lavest. Administrationen foreslår desuden, at midlerne fordeles med ca. 40 % til Hospitalsenheden Vest og ca. 60 % til Aarhus Universitetshospital. Det bygger på antallet af borgere på venteliste.

 

Fordelingen af midlerne foreslås at se ud som nedenstående. Gennemsnitpriserne er et gennemsnit for patienter med komplicerede og ukomplicerede høretab, og det forudsættes, at der behandles 50 % med komplicerede høretab og 50 % med ukomplicerede høretab. Forslaget giver en meraktivitet på cirka 1.305 patientforløb i hvert af årene 2020, 2021 og 2022.

 

Det foreslås dermed, at der afsættes 3,682 mio. kr. til flere høreapparater, og at Aarhus Universitetshospital tildeles 1,030 mio. kr. samt 0,686 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest til meraktivitet i 2020, 2021 og 2022.  

 

Tabel 2. Forslag til meraktivitet i 2020, 2021 og 2022 - fordeling af midlerne

 

Tabel 3. Bevillingsskema

 

2) Anbefalinger til regionale kvalitetsinitiativer

I udredningen af høreområdet i Region Midtjylland peges desuden på to fokusområder, der har til formål at styrke kvaliteten ved at reducere antallet af ambulante besøg. Dette kan foregå ved, at der foretages færre kontroller, og ved at patienter med ukompliceret høretab oplyses bedre om muligheden for at få høreapparatbehandling med tilskud i privat regi.

 

I forbindelse med nedbringelse af antallet af ambulante besøg, peges der i udredningen på muligheden for at bruge AmbuFlex. AmbuFlex er betegnelsen for en klinisk løsning, hvor patientens egne oplysninger er omdrejningspunktet. I en AmbuFlex-løsning anvendes et spørgeskema til at indsamle oplysninger om patienternes helbred og symptombelastning. Svaret bruges til at vurdere, om patienten har behov for kontakt med hospitalet, således at kun de patienter, der har behov, bliver indkaldt.

 

Hvad angår muligheden for at få høreapparatbehandling i privat regi, påpeges i udredningen at det kan være vanskeligt for borgeren at navigere i de forskellige tilbud, som findes på høreapparatområdet. Derfor anbefales det, at regionen forbedrer informationen til borgere, der er henvist til offentlig høreapparatbehandling, ved at uddybe mulighederne i det indkaldelsesbrev, der sendes til patienten. Et sådant initiativ kan betyde, at flere borgere vil tage imod tilbuddet om privat høreapparatbehandling med tilskud og dermed øge udgiften på kontoen for udbetaling af tilskud til høreapparatbehandling.

 

Der foreslås opsummerende to fokusområder, hvor det for det første afdækkes yderligere, hvorvidt en AmbuFlex model med fordel kan implementeres på området med henblik på at reducere den ambulante aktivitet, og at der for det andet tages initiativ til at forbedre informationen til borgerne om muligheden for at modtage et privat tilskud til høreapparat. Konkret foreslås det, at muligheden for tilskud til privat udlevering fremgår af indkaldelsesbrevet.

 

Undersøgelse om brug af høreapparater

Det har i forbindelse med den tidligere politiske behandling været drøftet, hvorvidt der bør laves en analyse af omfanget af og udgiften til høreapparater, som af forskellige årsager ikke benyttes af patienterne, samt årsagerne hertil. Vurderingen er, at en sådan analyse vil koste ca. 300.000 kr. hos Defactum. Såfremt regionsrådet ønsker en sådan analyse, kan det indgå i budget 2020. Alternativt kan forslaget til kapacitetsudvidelse reduceres med 300.000 kr. - svarende til ca. 73 behandlinger.

 

Opdateret sagsfremstilling

Som opfølgning på de ståendes udvalgs behandling af sagen, er der vedlagt et bilag med yderligere oplysninger. Heri er det blandt andet beskrevet, hvilken vækst i efterspørgsel der forventes som følge af den demografiske udvikling. Opdateringerne fremgår af bilaget.

 

Tidligere behandlinger:
Direktionen indstillede,

at analyse om høreapparatbehandling i Region Midtjylland tages til efterretning,

 

at forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest godkendes,

 

at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 på 1,030 mio. kr. om året jf. tabel 3,

 

at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 på 0,686 mio. kr. om året jf. tabel 3,

 

at bevillingerne tildeles under forudsætning af, at hospitalerne opnår den beskrevne meraktivitet,

 

at der gives en bevilling til dækning af merudgiften til høreapparater i 2020, 2021 og 2022 på 3.682 mio. kr. jf. tabel 3, og

 

at anbefalinger til regionale kvalitetsinitiativer om implementering af en AmbuFlex model på området, og om at lade muligheden for tilskud til privat udlevering fremgå af indkaldelsesbrev til patienter godkendes.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at analyse om høreapparatbehandling i Region Midtjylland tages til efterretning,

 

at forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest godkendes,

 

at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 på 1,030 mio. kr. om året jf. tabel 3,

 

at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 på 0,686 mio. kr. om året jf. tabel 3,

 

at bevillingerne tildeles under forudsætning af, at hospitalerne opnår den beskrevne meraktivitet,

 

at der gives en bevilling til dækning af merudgiften til høreapparater i 2020, 2021 og 2022 på 3.682 mio. kr. jf. tabel 3, og

 

at anbefalinger til regionale kvalitetsinitiativer om implementering af en AmbuFlex model på området, og om at lade muligheden for tilskud til privat udlevering fremgå af indkaldelsesbrev til patienter, godkendes. 

 

Mikkel Rasmussen og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet udmøntede på mødet den 27. februar 2019 5,4 mio. kr. til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling for 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-97-06-V

3. Anbefalinger for øjenområdet

Resume

Som opfølgning på aftalen om budget 2019 er der foretaget en gennemgang af øjenområdet i Region Midtjylland. Herunder er der udarbejdet anbefalinger til, hvordan øjenbehandlingen kan styrkes i forhold til at fremtidssikre patientbehandlingen, forskningen og uddannelsen. Endvidere er der udarbejdet et forslag til besparelser. Som en del af det forslag, der præsenteres i sagen, er der behov for en engangsbevilling til en ekstra operationsstue på Regionshospitalet Silkeborg.

Forretningsudvalget indstiller,

at anbefaling 1 til 6 og 8 for øjenområdet godkendes,

 

at 'Alternativ til anbefaling 7 vedrørende ændring af vagtstruktur' godkendes,

 

at forslag til besparelser på øjenområdet jf. tabel 1. godkendes, og

 

at der af 'Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer' bevilges i alt 2,2 mio. kr. til etablering og indretning af en ekstra øjenoperationsstue på Regionshospitalet Silkeborg jf. tabel 2.


Jakob Rixen tog forbehold vedrørende 2. at.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Af aftale om budget 2019 fremgår det, at der skal laves en faglig og kapacitetsmæssig gennemgang af øjenområdet for at optimere arbejdsdeling og aktivitet.

 

Budgetaftalen fastlagde følgende rammer for gennemgangen på øjenområdet  

  • Der skal fortsat være to selvstændige afdelinger i Region Midtjylland, henholdsvis på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest
  • De faglige miljøer skal styrkes, så det bliver nemmere at fastholde, rekruttere og uddanne øjenlæger
  • Aktivitet, ansættelsesformer og arbejdsdeling mellem matrikler skal overvejes for at skabe mere effektiv drift
  • Opgaveoverdragelse fra læger til sygeplejersker skal overvejes, hvor det er fagligt muligt
  • Vagtlag og vagtbelastning skal indgå i gennemgangen.

 

Forslaget skal medføre en besparelse på 3 mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. fra 2020 og frem.

 

Beskrivelsen af øjenområdet i Region Midtjylland fremgår af notatet 'Anbefalinger øjenområdet'.

 

Anbefalinger  

Administrationen har udarbejdet en række anbefalinger til en styrkelse af øjenfaget i Region Midtjylland samt forslag til besparelser. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med faglige og ledelsesmæssige repræsentanter fra hospitalerne, som har givet input til anbefalingerne.

 

Grundlæggende er der behov for at gøre øjenfaget i Region Midtjylland mere robust og ligeledes skabe en større robusthed for den samlede speciallægestab, både i forhold til hoved- og regionsfunktioner samt de højtspecialiserede funktioner på Aarhus Universitetshospital. Samtidig skal der sikres en ensartet udnyttelse af alle faglige kompetencer.

 

Samtlige anbefalinger er uddybende beskrevet i notatet "Anbefalinger for øjenområdet".

 

Det anbefales, at følgende faglige og organisatoriske initiativer iværksættes:

 

Anbefaling 1: Styrket faglig robusthed i den østlige del af regionen (Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Randers)
Det anbefales, at der sker en faglig samling af øjenaktiviteter på Regionshospitalet Silkeborg, sådan at Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, stiller med de læger, der fremadrettet skal levere lægebemandingen til øjenfunktionen på Regionshospitalet Silkeborg. Herudover anbefales det, at der via en formaliseret samarbejdsaftale etableres et tættere fagligt samarbejde mellem Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, og øjenklinikken, Regionshospitalet Randers.

 

Anbefaling 2: Etablering af et nyt tværorganisatorisk teamsamarbejde på tværs af afdelinger og klinikker
Det anbefales, at der i Region Midtjylland på tværs af regionens to afdelinger og to klinikker etableres teams, der samarbejder inden for de forskellige underområder, så det bliver muligt at styrke det faglige samarbejde mellem regionens øjenspecialister. Herunder eksempelvis sikre fælles udvikling og anvendelse af fælles kliniske retningslinjer mv.

 

Anbefaling 3: Styrke det strategiske og faglige samarbejde mellem øjenafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest

Der etableres en fast mødestruktur, hvor afdelingerne kan håndtere fælles faglig og organisatorisk udvikling.

 

Anbefaling 4: Fortsat fokus på opgavefordeling mellem faggrupperne i teamstrukturen

Region Midtjyllands øjenfunktioner vil kontinuerligt arbejde med, at opgaverne løses på rette kompetenceniveau.  

 

Anbefaling 5: Omlægning af øjenaktiviteterne på Regionshospitalet Silkeborg
På nuværende tidspunkt er øjenlægerne på Regionshospitalet Silkeborg timelønnede speciallægekonsulenter, som primært varetager grå stær operationer. Det foreslås, at der sker en gradvis udfasning af modellen med speciallægekonsulenter på klinikken i Silkeborg, og at der i stedet fastansættes læger med faglig og organisatorisk forankring ved Aarhus Universitetshospital. Hermed kan øjenfunktionen i Silkeborg bidrage til uddannelse af øjenlæger i grå stær operation.   

 

På sigt vil der være mulighed for at øge aktiviteten og hjemtage en del af de grå stær operationer, som i dag varetages af Region Syddanmark. Omlægning i Silkeborg kræver en investering i en ekstra operationsstue svarende til en engangsudgift på 2,2 mio. kr., da den tilknyttede uddannelsesopgave betyder, at den nuværende aktivitet ikke kan rummes på en operationsstue alene.

 

Omlægningen i Silkeborg vil samlet set bidrage til en besparelse på henholdsvis 1,1 mio. kr. i 2020, 1,7 mio. kr. i 2021 og 0,7 mio. kr. i 2022 og frem.

 

Anbefaling 6: Reduktion af den ambulante aktivitet

Erfaringer på Regionshospitalet Silkeborg viser, at antallet af kontroller i forbindelse med grå stær operationer kan reduceres på andre øjenfunktioner. Dette understøttes af en national retningslinje fra Sundhedsstyrelsen. På baggrund heraf anbefales det, at der spares 600.000 kr. årligt ved reduktion af antallet af ambulante besøg.

 

Regionsrådet godkendte den 24. april 2019 udmøntning af besparelser fra budget 2019 vedrørende reduktion af ambulante besøg med en samlet besparelse på 60 mio. kr. Det bemærkes, at der heri var taget højde for, at en besparelse vedrørende ambulant aktivitet på øjenområdet håndteres særskilt med denne sag og således kun medtages én gang. 

 

Anbefaling 7: Ændring af vagtstruktur
På nuværende tidspunkt modtages akutte øjenpatienter på henholdsvis Regionshospitalet Holstebro og Aarhus Universitetshospital. Langt den største del af aktiviteten på øjenområdet er planlagt behandling.

 

Det foreslås, at alle regionens akutte øjenpatienter i tidsrummene kl. 18-08 på hverdage, i weekenden og på helligdage henvises til Aarhus Universitetshospital. Dermed nedlægges det døgnmandede vagtberedskab på Regionshospitalet Holstebro, som herefter kun modtager patienter i dagtiden mellem kl. 8.00 og kl.18.00 på hverdage. Initiativet vil betyde øget transporttid til behandling i de nævnte tidsrum for patienter i den vestlige del af regionen, men vurderes ikke at få behandlingsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget vil medføre en besparelse på ca. 1,35 mio. kr. årligt. Samtidig vil en effektivisering af vagtberedskabet på Aarhus Universitetshospital medføre en årlig besparelse på 120.000 kr. Det foreslås, at ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2020.

 

Anbefaling 8: Styrke den planlagte aktivitet på Hospitalsenheden Vest  
Det foreslås, at Hospitalsenheden Vest udvider de planlagte operationsaktiviteter med 600 operationer for grå stær årligt, og at aftalen med de praktiserende øjenlæger nedjusteres tilsvarende. Hospitalsenheden Vest vil herved få flere planlagte øjenoperationer i stedet for de akutte aktiviteter, der falder bort som følge af anbefaling 7 'Ændring af vagtstruktur'. Dermed kan den nuværende lægebemanding øges og bidrage til en robustgørelse af afdelingen.

 

Ændringen vil betyde, at en større andel af regionens grå stær patienter fra den østlige del af regionen vil blive tilbudt behandling i Hospitalsenheden Vest.

 

Forslaget vil medføre en besparelse på ca. 1,0 mio. kr. årligt.

 

Der henvises til det vedlagte notat 'Anbefalinger for øjenområdet' for en uddybende beskrivelse af ovenstående anbefalinger.

 

Alternativ til anbefaling 7 vedrørende ændring af vagtstruktur

Hospitalsudvalget efterspurgte på mødet den 5. august 2019, at der blev udarbejdet et alternativt forslag til anbefaling 7 'Ændring af vagtstruktur'.

 

Administrationen har i samarbejde med Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers udarbejdet et forslag om at flytte yderligere 800 operationer for grå stær fra de praktiserende øjenlæger til Hospitalsenheden Vest (i alt 160 operationer) og Regionshospitalet Randers (i alt 640 operationer).

 

Den årlige besparelse er 1 mio. kr. Besparelsen knyttet til anbefaling 7 'Ændring af vagtstruktur' er som nævnt 1,35 mio. kr. Der vil således være en manko på ca. 350.000 kr. om året ved at vælge det alternative forslag.

 

Der er seks måneders opsigelse på aftalen med de praktiserende øjenlæger, hvilket betyder, at en ny aftale kan effektueres den 1. april 2020.

 

Se uddybende beskrivelse i bilaget "Opfølgning på Hospitalsudvalgsmødet den 5. august 2019".

 

LMU-høringssvar

Et udkast til 'Gennemgang på øjenområdet og anbefalinger' har været behandlet af LMU, øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, LMU, øjenafdelingen, Hospitalsenheden Vest samt børn- og unge afdelingen, Hospitalsenhed Midt. LMU høringssvarene er vedlagt. Endvidere er der modtaget bekymringshenvendelser fra medarbejdere fra øjenafdelingen ved Hospitalsenheden Vest, som også er vedlagt.

 

Der er udarbejdet en sammenfatning af LMU svarerne, der fremgår af bilaget "LMU – Sammenfatning af LMU høringssvar".

 

Sammenfatning af besparelserne på øjenområdet  

Den planlagte besparelse for 2019 kan ikke nås i indeværende år, og der vil således være en manko på ca. 2 mio. kr. I 2020 og 2022 er besparelsesmålet tættere på at være opfyldt.

 

Det foreslås, at der i 2022 gøres status med henblik på at realisere besparelsen ved hjælp af et hjemtag af udenregionale patienter. De budgetmæssige ændringer for regionens hospitaler og de praktiserende speciallæger fremgår af bilaget. Budgetterne vil blive justeret i takt med indfasningen af de nye modeller, og bevillingsændringer vil blive forelagt regionsrådet

 

Tabel 1. Oversigt over besparelsesforslag

 

Omlægningen af øjenaktiviteterne i Silkeborg kræver som nævnt under anbefaling 5 en investering i en ekstra operationsstue svarende til en engangsudgift på 2,2 mio. kr. Bevillingsændringen fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2. Bevilling til etablering og indretning af en ekstra øjenoperationsstue på Regionshospitalet Silkeborg.

  

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der 4,659 mio. kr. på rammebevillingen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at anbefaling 1 til 6 og 8 for øjenområdet godkendes,

 

at enten anbefaling 7 'Ændring af vagtstruktur' eller 'Alternativ til anbefaling 7 vedrørende ændring af vagtstruktur' godkendes,

 

at forslag til besparelser på øjenområdet jf. tabel 1. godkendes, og

 

at der af 'Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer' bevilges i alt 2,2 mio. kr. til etablering og indretning af en ekstra øjenoperationsstue på Regionshospitalet Silkeborg jf. tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at anbefaling 1 til 6 og 8 for øjenområdet godkendes,

 

at 'Alternativ til anbefaling 7 vedrørende ændring af vagtstruktur' godkendes,

 

at forslag til besparelser på øjenområdet jf. tabel 1. godkendes, og

 

at der af 'Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer' bevilges i alt 2,2 mio. kr. til etablering og indretning af en ekstra øjenoperationsstue på Regionshospitalet Silkeborg jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jakob Rixen stemte imod.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget fik den 5. august 2019 forelagt anbefalinger for øjenområdet.  Udvalget ønskede i den forbindelse en yderligere belysning af sagen. Administrationen har derfor i samarbejde med Hospitalsenheden Vest udarbejdet vedlagte notat "Opfølgning på Hospitalsudvalgsmødet den 5. august 2019".

 

Regionsrådet godkendte den 24. april 2019 udmøntning af besparelser fra budget 2019 vedrørende reduktion af ambulante besøg med en samlet besparelse på 60 mio. kr. Det bemærkes, at der heri var taget højde for, at en besparelse vedrørende ambulant aktivitet på øjenområdet håndteres særskilt med denne sag og således kun medtages én gang. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-19-19

4. Styrkelse af indsatsen på kræftområdet

Resume

I Kræftplan IV er der afsat i alt 25 mio. kr. i 2020 til kræftområdet, hvoraf der foreslås udmøntet i alt 24,2 mio. kr. Forslaget til udmøntning skal dels medvirke til at forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og styrke de områder, hvor kapaciteten er udfordret, og dels understøtte udvikling af ny og målrettet behandling.

 

Der foreslås derfor udmøntet midler til blandt andet øgede personaleressourcer (læger, sygeplejersker mv.) og scanninger, som alle er vigtige elementer i udredningen og behandlingen af kræft.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 24,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet jævnfør tabel 1.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt I Kræftplan IV foreslås der udmøntet i alt 24,2 mio. kr. af de 25 mio. kr., der i 2020 er afsat til initiativet øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer. Formålet med dette initiativ er at imødekomme en stigning i antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger på kræftområdet grundet den demografiske udvikling. Midlerne skal blandt andet bruges til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en øget aktivitet på kræftområdet. Kræftplan IV er en national plan, der indeholder i alt 16 initiativer, som skal understøtte udviklingen på kræftområdet.  

 

Midlerne giver mulighed for at styrke kapaciteten og udvikle kræftområdet. I forslaget til udmøntning er der dels fokus på initiativer, der kan forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og afhjælpe kapacitetsudfordringer, som potentielt kan medføre forsinkelser i udredning og behandling, og dels initiativer der understøtter udvikling af ny og målrettet behandling.

 

Region Midtjylland har igennem flere år haft en samlet målopfyldelse for kræftpakkerne på mellem  83-89 %. De mere end 30 forskellige kræftpakker udstikker rammerne for, hvordan standardpatientforløbet skal tilrettelægges, og hvilke tidsfrister der skal overholdes. I 2. kvartal 2017 skete der imidlertid et stort fald i målopfyldelsen, og det har ikke siden været muligt at opnå et tilfredsstillende niveau, selvom målopfyldelsen har været bedre i 2018 og 2019. Særligt målopfyldelsen for lungekræft og brystkræft er udfordret, hvilket blandt andet skyldes kapacitetsudfordringer i udredningsperioden og rekrutteringsudfordringer indenfor brystkræft.

 

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne, hvor der særligt er fokus på indsatser, der kan forbedre målopfyldelsen og kapaciteten på de kræftområder, der er udfordret. For uddybende beskrivelse af initiativerne og deres forventede aktivitets- og kvalitetsforøgende effekter henvises til vedlagte bilag. 

 

Forslagene indeholder nedenstående elementer:

 

Aarhus Universitetshospital

5,4 mio. kr. til permanentgørelse af udrednings- og behandlingstilbud inden for personlig medicin til børn og voksne med metastatisk (spredning) eller behandlingsresistent kræft, hvor der ikke findes yderligere standardbehandling.

 

1,8 mio. kr. til udredning for lungekræft i form af udvidet kapacitet til CT-vejledte nålebiopsier og EBUS (EBUS er en undersøgelse, hvor man fører en ca. lillefingertyk bøjelig kikkertslange ned i spiserør og mavesæk og med en tynd nål og vejledt af ultralyd kan tage nålevævsprøver fra lymfeknuder i brystkassen), så man kan håndtere de store udsving i antallet af patienter.

 

2,4 mio. kr. til rekonstruktioner i forbindelse med brystkræft, idet efterspørgslen er stigende, hvilket har betydet øget ventetid til operationer, som ikke er omfattet af kræftpakkerne.

 

4,6 mio. kr. i 2020 og 3,2 mio. kr. i 2021 og frem til ny og skånsom udredningsmetode for prostatakræft, hvor man anvender en ny type MR-scanning. Midlerne dækker udgifterne til de urinvejskirurgiske afdelinger på både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

 

0,8 mio. kr. til fellowship (fokuseret uddannelsesforløb) indenfor henholdsvis brystkirurgi og -radiologi med henblik på at afhjælpe rekrutteringsudfordringer. Der er landsdækkende kapacitetsudfordringer indenfor både kirurgi og billeddiagnostik.

 

Hospitalsenhed Midt

0,5 mio. kr. til MR-scanninger på patienter med brystkræft. Scanningerne gør det muligt at finde mindre knuder end ved klinisk mammografi alene.

 

0,8 mio. kr. til fellowship (fokuseret uddannelsesforløb) indenfor henholdsvis brystkirurgi og -radiologi med henblik på at afhjælpe rekrutteringsudfordringer. Der er landsdækkende kapacitetsudfordringer indenfor både kirurgi og billeddiagnostik.

 

0,4 mio. kr. til flowanalyser indenfor brystkræft. Ved at ændre arbejdsgange kan man opnå en have en positiv effekt på svartider for patologi.

 

Hospitalsenheden Vest

1,5 mio. kr. til udredning for lungekræft i form af udvidet kapacitet til EBUS, idet et stigende antal patienter udredes for lungekræft.

 

1,3 mio. kr. til PET/CT-scanninger (kombineret billed- og røntgenundersøgelse til blandt andet undersøgelse for kræft), da efterspørgslen er stigende.

 

1,5 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft.  

 

Regionshospitalet Horsens

1,2 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft.

 

Regionshospitalet Randers

1,0 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft.

 

1,0 mio. kr. til livmoderhalskræftscreeninger i forbindelse med implementering af nye nationale anbefalinger for livmoderhalskræftscreening. Midlerne udmøntes foreløbigt kun for 2020.

 

For uddybende beskrivelse af initiativerne og deres forventede aktivitets- og kvalitetsforøgende effekter henvises til vedlagte bilag. 

 

I forhold til de bevilgede midler til CT-scanninger gøres der opmærksom på, at antallet af scanninger, som hospitalerne kan foretage for bevillingerne, er et cirka antal, idet der er tale om en sammensætning af scanninger af forskellig kompleksitet og varighed.

 

Der udmøntes således med ovenstående forslag 24,2 mio. kr. af de 25 mio. kr. Der pågår endvidere en vurdering af behovet for at igangsætte initiativer inden for digital patologi. De resterende 0,8 mio. kr. vil kunne indgå i finansieringen heraf. Regionsrådet vil få fremlagt særskilt forslag herom.

 

I nedenstående tabel 1 ses en oversigt over de enkelte indsatser, deres placering og tidspunkt for udmøntning:

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 24,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet jævnfør tabel 1.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 24,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet jævnfør tabel 1.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

5. DNV-Gødstrup: Godkendelse af tidspunkt for aflevering og ibrugtagning for Regionshospitalet Gødstrup

Resume

I opførelsen af DNV-Gødstrup arbejdes der fra august 2019 med en revideret tidsplan for etape 1, hvor byggeriet af det somatiske hospital skal være færdigt og juridisk afleveret i juni 2020. Der vil efterfølgende være afsluttende indregulering af blandt andet ventilationssystemet i september 2020.

 

Tidligere er der arbejdet efter, at ibrugtagningsdatoen lå i 2. halvår 2020 med en opstart af aktiveringsperioden 2. kvartal 2020. Den reviderede tidsplan for etape 1 og den afsluttende indregulering i september 2020 har ændret på disse forudsætninger.

 

Det canadiske firma Health Care Relocations, som bistår rådgivningsmæssigt med flytteprojektet, anbefaler en aktiveringsperiode på 6-8 måneder for Regionshospitalet Gødstrup. Med afsæt i byggeriets revideret tidsplan og Health Care Relocations anbefaling har Hospitalsenheden Vest udarbejdet en endelig aktiveringsplan og risikoafdækning, hvilket i praksis betyder at ibrugtagningsdatoen for Regionshospitalet Gødstrup rykkes fra 2. halvår af 2020 til marts 2021. Såfremt det undervejs viser sig, at aktiveringen kan forceres, og flytningen fremrykkes, sigtes der efter dette.

Forretningsudvalget indstiller,

at tidspunkter for aflevering fra entreprenører (AB 92) i juni 2020 og ibrugtagning i marts 2021 for Regionshospitalet Gødstrup godkendes.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev den 22. august 2018 orienteret om, at den eksisterende tidsplan for indflytning i Regionshospitalet Gødstrup - som følge af blandt andet fejl og mangler i projektmaterialet for DNV-Gødstrup samt en langsommere fremdrift på byggepladsen end planlagt – ikke længere var realistisk, og at der derfor var behov for at udskyde indflytningen til sensommeren 2020. Der er efterfølgende løbende arbejdet på at præcisere tidsplanen for projektet, og en opdateret tidsplan for aflevering og ibrugtagning fremlægges hermed til godkendelse.

 

Der arbejdes på byggeriet af DNV-Gødstrup efter en arbejdstidsplan, hvor juridisk aflevering (AB 92) fra entreprenørerne til bygherre sker i juni 2020 og efterfølgende afsluttende indregulering frem til september 2020. Efter aflevering følger en aktiveringsperiode, hvor hospitalet bl.a. kan teste bygningerne, lære bygningerne at kende, udbedre fejl og mangler samt installere og afprøve apparatur og systemer m.m.

 

Tidligere var aktiveringsperioden planlagt fra 2. kvartal 2020 og afsluttet senest november 2020 med ibrugtagning herefter. Ifølge det canadiske firma Health Care Relocations, som bistår rådgivningsmæssigt med flytteprojektet, og som har stået i spidsen for flytninger af mere end 400 hospitaler verden over, tilsiger erfaringerne fra andre barmarksbyggerier på verdensplan dog, at denne aktiveringsperiode bør vare 6-8 måneder. Hospitalsenheden Vest og Health Care Relocation har gransket byggeriets revideret tidsplan, og på den baggrund anbefales en aktiveringsperiode på 6-8 måneder fra juridisk aflevering af Regionshospitalet Gødstrup.

 

Byggeriet af DNV-Gødstrup er delt op i tre byggeetaper samt NIDO og datacentre. Etape 1 og etape 3 er byggeriet af det somatiske hospital, som er en del af kvalitetsfondsprojektet. Etape 2 er byggeriet af psykiatrien. Det er tidligere aftalt, at der sker en fælles indflytning af somatikken og psykiatrien, inkl. sengeafsnit der skal flyttes fra Regionspsykiatrien Midt i Viborg, grundet indbyrdes afhængigheder i forhold til forsyning, arbejdsgange og systemer m.m.  

 

En fælles indflytning er fortsat gældende trods ændret tidspunkt. Indflytningen til det nye forsknings- og uddannelsescenter, NIDO, som ikke er en del af kvalitetsfondsbyggeriet, følger ligeledes denne indflytningstakt. Justeringen af indflytningstidspunktet ændrer ikke på tidspunktet for juridisk aflevering af psykiatrien og NIDO.

 

I forhold til de gældende tidsplaner for byggeriet arbejdes der med følgende terminer i forhold til juridisk overdragelse af byggeriet til bygherre.

 

Tabel 1. Planlagte terminer i byggeriet

 

Det følger af tidsplanen, version 5.2 gældende for etape 1, at den sidste del af indreguleringen kan færdiggøres af entreprenørerne i september 2020. Aktiveringsperioden og indreguleringen kører parallelt på udvalgte områder, startende i 1. kvartal 2020.

 

Aktiveringsplanen for byggeriet går i gang, så snart det er muligt. Dette vil ske i takt med, at byggerierne overdrages. Den sidste del af aktiveringen kan påbegynde september 2020. Planen for aktiveringen er dermed, at den sidste del skal være afsluttet i januar 2021.

 

Når aktiveringsperioden er afsluttet i løbet af januar 2021, og hospitalet er klar til selve indflytningen, opereres der fortsat med en yderst stram og optimeret flytteproces svarende til den, som også var tiltænkt ved indflytningen i 2. halvår af 2020.

 

Her flyttes hospitalerne i Holstebro og Herning inden for en periode på seks uger. Forudsætningerne er, at Regionshospitalet Holstebro flyttes de første to uger. De næste to uger bruges på opfølgning på flytningen af Regionshospitalet Holstebro samt klargøring til næste flytning af Regionshospitalet Herning, som flyttes på to uger. Dermed sigtes mod, at Regionshospitalet Gødstrup hurtigst muligt efter påbegyndt flytning kan være tilbage i fuld drift. Den optimerede flytteproces er udarbejdet i samarbejde med Health Care Relocations.

 

Den senere udflytning til Regionshospitalet Gødstrup vil have afledte effekter i forhold til udflytningen af funktioner til Center for Sundhed i Holstebro og Lemvig Sundhedshus. Som tidligere aftalt mellem Region Midtjylland, Lemvig og Holstebro kommune følger udflytningen tidsplanen i relation til udflytningen til Regionshospitalet Gødstrup.

 

Det ændrede indflytningstidspunkt ændrer ikke på forudsætningerne for Herning Kommunes og Holstebro Kommunes planer for udvikling af hospitalsgrundene i henholdsvis Herning og Holstebro.

 

For at planen kan hænge sammen, er det afgørende, at totalrådgiver, byggeledelse og entreprenørerne sikrer juridisk overdragelse af byggeriet til  Region Midtjylland i forhold til de planlagte terminer i byggeriet.

 

En konsekvens af ovenstående er desuden, at ibrugtagningen af Regionshospitalet Gødstrup tidligst kan ske i marts 2021, hvilket, som nævnt, også har afledte effekter i forhold til udflytningen af funktioner til Center for Sundhed i Holstebro og Lemvig Sundhedshus. De afledte anlægsøkonomiske og driftsmæssige konsekvenser, af at ibrugtagningen sker i marts 2021, forventes at blive forelagt regionsrådet i oktober 2019. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at tidspunkter for aflevering fra entreprenører (AB 92) i juni 2020 og ibrugtagning i marts 2021 for Regionshospitalet Gødstrup godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at tidspunkter for aflevering fra entreprenører (AB 92) i juni 2020 og ibrugtagning i marts 2021 for Regionshospitalet Gødstrup godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev den 22. august 2018 orienteret om, at den eksisterende tidsplan for indflytning i Regionshospitalet Gødstrup - som følge af blandt andet fejl og mangler i projektmaterialet for DNV-Gødstrup samt en langsommere fremdrift på byggepladsen end planlagt – ikke længere var realistisk, og at der derfor var behov for at udskyde indflytningen til sensommeren 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

6. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 2. kvartal 2019. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til overholdelse af projektets tidsplaner.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for 2. kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øjes" rapport vedrørende DNV-Gødstrup for 2. kvartal 2019 er anden rapportering udført af INGENIØR'NE.

 

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Afsluttende arbejder

Det er "det tredje øjes" opfattelse, at risikoen for, at gældende arbejdstidsplan version 05 ikke kan følges, er kritisk. Dette begrundes bl.a. i, at entreprenørerne har udfordringer med at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft, og at indhentning af tidligere forsinkelser kan blive vanskelig. Tidsforskydning af indregulering og AB92 afleveringen (entreprenørens aflevering af byggeriet) kan påvirke fællestidsplanen, herunder testning af de installerede anlæg og medføre udskydning af den forventede ibrugtagning i slutningen af 2020.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at der sikres særlig opmærksomhed på afsluttende arbejde, som ligger forud for fællestidsplanen, herunder at indregulering opstartes som planlagt i henhold til arbejdstidsplan version 05.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der er senest udarbejdet en version 5.2 af arbejdstidsplanen, som er udsendt til entreprenørerne den 5. juli 2019. Denne indeholder en detaljering med de afsluttende arbejder med efterfølgende indregulering og datoer for funktionsafprøvninger. Dette danner grundlag for fællestidsplanen. For tiltag i forhold til overholdelse af tidsplaner henvises i øvrigt til projektets risikorapport for andet kvartal, som forelægges regionsrådet på indeværende møde.

 

2. Stadetidsplaner

Tidsplaner, hvor byggeriets stade fremgår, opdateres ugentligt, hvorfor der kan forekomme forskydninger af de angivne slutterminer. For at sikre overholdelse af fællestidsplanen er det væsentligt, at stadetidsplaner, som opdateres på baggrund af arbejdstidsplanen, er retvisende.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at stadetidsplaner opdateres, så opstartstider for indregulering er retvisende, og afleveringstidspunkt fremgår for hver enkelt zone.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes kontinuerligt på at sikre, at stadetidsplanerne er retvisende, og der tages aktioner, når stadetidsplanerne afviger afgørende fra den gældende arbejdstidsplan (version 5.2). Området har fuldt fokus, og det følges tæt af både bygherre og byggeledelse.

 

3. Risikoskemaer og risikorapporter

"Det tredje øje" har kontrolleret sammenhængen mellem risikoskemaer, som er de bagvedliggende registre over de i risikorapporten anførte risici og selve risikorapporten, som regionsrådet får præsenteret. Der blev fundet afvigelser i 5 af de 10 væsentligste risici i seneste udkast af risikorapporten.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at risikoskemaer og risikorapporter gennemgås og tilrettes samt at frekvensen for opdatering af risikoskemaer fremadrettet bringes i sammenhæng med projektets vejledning til risikostyring.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Med hensyn til de fundne afvigelser, som omhandler karaktergivning af sandsynligheder og økonomiske konsekvenser, er risikokoordinatoren (bygherrerådgiver Niras) anmodet om at rette op på forholdet, og fejlene er rettet i den endelige udgave af risikorapporten for andet kvartal 2019, som præsenteres for regionsrådet på mødet den 25. september 2019.

 

Fejlen har haft betydning for, om en risiko er markeret med rød, gul eller grøn, men har ikke haft betydning for beregning af risikotallet og dermed den økonomiske vurdering af risikoen. For en række risici er fejlen også lavet i tidligere risikorapporter.

 

Med hensyn til opdatering af risikoskemaerne bliver hver risiko vurderet på de løbende risikomøder jf. Vejledning til Risikostyring, men der er i forlængelse heraf ikke altid sket ændring i datering af risikoskemaet, hvis der ikke har været ændringer i risikovurdering eller -beskrivelse. Hospitalsenheden Vest vil anmode risikokoordinator om fremover at sikre, at datoen altid opdateres i forbindelse med hvert risikomøde.

 

Øvrige kommentarer

Under udarbejdelsen af "det tredje øje"-rapporten var det forventet, at en bevillingssag vedrørende forhøjelse af projektets reserver blev præsenteret for regionsrådet på mødet den 25. september 2019. Dette er efterfølgende blevet udsat. Udsættelsen skyldes blandt andet, at en ny opdatering af anlægspris- og lønudviklingen skal indarbejdes i reserveprognosen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

7. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2019

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 2. kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" opmærksomhedspunkter omhandler økonomiske og tidsmæssige risici i projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 2. kvartal 2019 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" opmærksomhedspunkter gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå:

 

Økonomiske risici

Der er identificeret en række økonomiske risici, som kan påvirke projektets reserver. Dette omfatter bl.a. følgende:

  • Der pågår fortsat en tvist med lukningsentreprenøren, idet entreprenøren har fremsendt et væsentligt ekstrakrav for forlænget byggeperiode, og Projektafdelingen har fremsendt et modkrav i form af dagbod. For så vidt angår voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg har Projektafdelingen modtaget et processkrift fra Projektgruppen Viborg, der som forventet indeholder et omfattende krav imod bygherre. Projektafdelingen afventer juridisk vurdering fra bygherres advokat.
  • I forbindelse med at byggeriet overgår til drift, og brugerne gennemgår det færdige byggeri, identificeres en række ændringsønsker og -behov til byggeriet fra brugerne.

 

"Det tredje øje" vil følge op herpå i næste kvartal.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at projektets reserve, verserende tvist og voldgiftssag er særlige opmærksomhedspunkter, og Projektafdelingen har fortsat stor fokus herpå. Således arbejder Projektafdelingen på at afslutte de økonomiske tvister og uenigheder med henblik på at skabe klarhed over disses økonomiske konsekvenser. Herudover prioriteres brugerønsker løbende med henblik på at sikre, at kun nødvendige ønsker ud fra kriterierne patientsikkerhed, arbejdsmiljø eller myndighedsgodkendelse imødekommes. Så snart der sker en ændring i økonomien, indarbejdes dette i projektets reserveoverblik, ligesom projektets risikoregister revideres kvartalsvist.

 

Tidsmæssige risici

"Det tredje øje" ser fortsat følgende potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet i forhold til planlagt ibrugtagning:

  • Tidsmæssige risici som følge af eventuelle ændringsønsker fra brugerne.
  • I forbindelse med test af de tekniske anlæg konstateres en række fejl og mangler. Udbedringen heraf kan medføre tidsmæssige risici, som kan udfordre færdiggørelsestidsplanen.

 

Idet projektets færdiggørelsesplan indeholder begrænset tidsmæssig buffer, anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation og reduktion af potentielle forsinkelser samt vurdering af eventuelle konstaterede forsinkelser.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at det er væsentligt for projektet, at der fortsat foretages vurdering af de samlede tidsmæssige risici for projektets færdiggørelse. Således afholdes ugentlige møder med de enkelte projektledere, hvor aktivitetsplanen gennemgås med henblik på at sikre, at de enkelte opgaver afsluttes som planlagt i færdiggørelsesplanen. Er opgaver forsinkede, indarbejdes dette i færdiggørelsesplanen for at sikre, at alle opgaver afsluttes forud for de enkelte ibrugtagninger.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 2. kvartal 2019  tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

8. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019

Resume

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019. For projekternes risikobilleder gælder, at de er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019. For alle projekterne gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes. Der rapporteres særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Der er stadig uafklarede tvister, men der er hensat midler til det forventede resultat indenfor projektets totalramme. Efter afslutningen af den kvartalsvise rapportering skal der årligt rapporteres til Sundheds- og Ældreministeriet på de forventede udfald af tvister. Der er vedlagt oversigt over tvister, skemaet indgår ikke som en del af kvartalsrapporteringen til Sundheds- og Ældreministeriet for 2. kvartal 2019.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

I november 2018 blev der holdt afleveringsforretning med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Afleveringstidspunktet fulgte den seneste tidsplan for byggeriet, som også er forelagt regionsrådet.

 

Efter afleveringsforretningerne har de enkelte entrepriser foretaget mangeludbedringer og ændringsarbejder. Dette arbejde er forløbet planmæssigt. Der pågår fortsat arbejder i Hotlab, som forventes afsluttet i efteråret 2019. Sideløbende med mangeludbedring foregår en testning af alle tekniske systemer fortsat. Derudover pågår installation af bygherreleverancer. I marts 2019 blev det eksisterende hospital ramt af en vandskade. Vandet løb ind i det nye akutcenter. Som konsekvens af vandskaden er ibrugtagning af akutafdelingen udskudt otte uger, til november 2019. Udbedringen af vandskaden er ved at være afsluttet. I juli 2019 er der herudover sket yderligere vandskade som følge af skybrud. Sagen behandles som en forsikringssag, og omfang og konsekvenser er i skrivende stund ved at blive udredt.

 

Projektafdelingens færdiggørelsestidsplan rummer de aktiviteter, som skal finde sted frem mod klinisk ibrugtagning. Den første ibrugtagning skete den 22. maj 2019, hvor der var en vellykket ibrugtagning af Mave-Tarmkirurgisk klinik. Fra august 2019 følger herefter de enkelte ibrugtagninger løbende med ca. 14 dages mellemrum. I uge 34 ibrugtages således Skopi-klinik og herefter i uge 36 fysiologisk klinik.

 

Projektafdelingen er fortsat i tvist med én entreprise, som følge af forsinkelse fra afleveringsdatoen 26. april 2018. Projektafdelingen er i dialog med entreprenøren med henblik på afklaring af tvisten.

 

Det samlede krav til den centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 15,2 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 11,5 mio. kr. På den baggrund er der 3,7 mio. kr. mindre i projektets reserver (løbende priser), end hvad reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger.

 

Risikobilledet ændrer sig løbende, og det vurderes pt. ikke, at der er behov for realisering af yderligere reserver i projektet på baggrund af de 3,7 mio. kr.

 

Udover projektets justeringsreserve er der et besparelses- og prioriteringskatalog på 33,9 mio. kr. (løbende priser).

 

DNV-Gødstrup

Andet kvartal 2019 viser, at der fortsat er høj risikoprofil på både økonomi og tid. Således er der fortsat dialog med rådgiver for etape 1 (Curavita) om økonomi i forbindelse med forlænget byggetid, der kan ende i voldgift. Dette gælder også med især installationsentreprenøren (Bravida i både etape 1 og 3), hvor der er fremsat krav af en størrelsesorden, så en voldgift er en meget sandsynlig udgang. Der pågår dog dialog med entreprenøren på ledelsesniveau. Med apteringsentreprise (udførelse af indre elementer) og en række mindre entrepriser søges økonomiske krav løst ved forhandling.

 

Der er fortsat stor fokus på arbejdstidsplanen, hvor seneste version af tidsplanen viser AB92-aflevering (juridisk aflevering fra entreprenør til bygherre) for etape 1. den 30. juni 2020 og i april 2020 for etape 3. Tidsplanen i etape 1 fastholdes fremadrettet af bygherre og byggeledelse, men den udfordres især af Bravida, der ikke vil anerkende tidsplanen. Øvrige entreprenører er berørt af situationen, men det forventes, at udfordringerne kan klares løbende. I etape 3 viser tidsplanen aflevering i april 2020, hvilket er en mindre justering i forhold til tidligere. Også her er tidsplanen ikke godkendt af entreprenørerne, men der arbejdes efter tidsplanen, hvilket har betydet varsling af dagbod til både MTHøjgaard og Bravida. Tidsplanen fastholdes af bygherre og byggeledelse.

 

Der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af tidsplaner for processen mellem AB92-aflevering (juridisk aflevering fra entreprenør til bygherre) og indflytning. Bygherrerådgiveren Niras står for udarbejdelsen heraf efter den erfaring, der er opnået på DNU. Tidsplanen fokuserer på forhold, der kan være bremsende for indflytning, og det omfatter commissioning (idriftsætning), færdigindregulering og slutkontrol. Flytteenheden udarbejder egen tidsplan. På indeværende regionsrådsmøde er der en sag omkring indflytningstidspunktet. De økonomiske konsekvenser af den sag forventes forelagt regionsrådet i oktober 2019, sammen med en generel status for projektets økonomi, herunder et forslag til forhøjelse af projektets reserver. Det var tidligere forventningen, at denne sag kom på regionsrådsmødet i september 2019.

 

Bygherreleverancer foregår løbende i processen, undtagen medicoteknik, der følger særskilt tidsplan, der styres af Indkøb og Medicoteknik.

 

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver og risikobillede. Rapporteringen til Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende tvister er obligatorisk fra 3. kvartal 2019, vedlagte skema 9 DNV indgår ikke som en del af kvartalsrapporteringen for 2. kvartal 2019, men er vedlagt til regionsrådets orientering.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

9. Kvartalsrapport Aarhus Universitetshospital Forum pr. 30. juni 2019

Resume

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 30. juni 2019 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Gennemgangen af dispositionsforslaget viser at projektet lever op til funktions- og kvalitetskravene. Tidsplanen med tilhørende rateplan følges og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2019 godkendes,

 

at risikorapporten tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 30. juni 2019 sendes til Sundheds- og Ældre-ministeriet.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet på nær den del af Forum projektet, som er finansieret af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra 2. kvartal 2019 rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.

 

Regionen skal til Sundheds- og Ældreministeriet indsende kvartalsrapporteringer, der skal give et samlet overblik over udviklingen i økonomi, fremdrift og risici for Forum. Herudover skal kvartalsrapporteringen redegøre for årsager til eventuelle afvigelser i byggeriets fremdrift. Kvartalsrapporten for Forum skal ledelsespåtegnes, inden den sendes til Sundheds- og Ældreministeriet. En gang årligt skal kvartalsrapporten revisionspåtegnes.

 

Dette er således første kvartalsrapportering for Forum.

 

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet. Projekteringen af projektforslaget pågår, hvor afholdelse af brugerrækkemøder er afsluttet. Tidsplanen med tilhørende rateplan følges.

 

Gennemgangen af dispositionsforslaget har konstateret, at projektet lever op til udbudsmaterialets funktions- og kvalitetskrav.

 

Den oprindelige overordnede rammetidsplan med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 2. kvartal 2019 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2019 godkendes,

 

at risikorapporten tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 30. juni 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2019 godkendes,

 

at risikorapporten tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 30. juni 2019 sendes til Sundheds- og Ældre-ministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-2-17

10. Europæisk Kulturregion, afrapportering og godkendelse af ny strategi

Resume

På baggrund af afrapporteringen for den toårige samarbejdsaftale i opstartsperioden 2018-2019 i Europæisk Kulturregion skal forslag til ny strategi og organisering for den kommende periode fra 2020 godkendes.

 

Der lægges op til at videreføre samarbejdet inden for samme økonomiske ramme som hidtil, det vil sige et årligt tilskud på 1 kr. pr. indbygger for de enkelte kommuner. Dette matches med tilsvarende midler fra Region Midtjylland på 1,3 mio. kr. pr. år. Det samlede budget pr. år er således 2,6 mio. kr. Forslag til den konkrete udmøntning af midlerne vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget. 

Forretningsudvalget indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning,

  

at forslaget til ny strategi og organisering godkendes,

 

at Region Midtjylland arbejder videre med Europæisk Kulturregion inden for de rammer, der er beskrevet i strategien, og

 

at forslag til den konkrete udmøntning af midlerne til samarbejdet vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget.

 

Jakob Rixen tog forbehold.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner. Samarbejdet blev skabt på baggrund af erfaringerne fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus2017.

 

Afrapportering

Som det fremgår af vedlagte afrapportering har Europæisk Kulturregion i opstartsperioden 2018 og 2019 leveret de lovede aktiviteter. Det har blandt andet omfattet Kulturforum i forbindelse med Kulturmødet på Mors, den geografisk bredt favnende festival GENOPDAG, en kommunikationsindsats med egen visuel identitet, hjemmeside og videreudvikling af facebook-side m.v.

 

I forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen om Europæisk Kulturregion i begyndelsen af 2018 blev det samtidig besluttet, at der sideløbende med gennemførelse af de aftalte aktiviteter i perioden skulle formuleres en ny strategi og en plan for, hvordan de 19 kommuner og Region Midtjylland udvikler Europæisk Kulturregion på lang sigt.

 

Ny strategi

På baggrund af oplæg fra den nuværende styregruppe for Europæisk Kulturregion, bestående af kulturchefer og -konsulenter fra kommunerne og regionen, har kredsen af kulturdirektører i forsommeren udarbejdet et forslag til ny strategi med afsæt i de foreløbige erfaringer fra samarbejdet.

 

I forslaget til ny strategi for Europæisk Kulturregion er det europæiske samarbejde og udsyn omdrejningspunktet for samarbejdet mellem de 19 kommuner og regionen. Visionen er, at Europæisk Kulturregion sikrer kulturaktører og andre samarbejdspartnere en stærk udviklingsplatform med europæisk perspektiv, skaber flere og nye muligheder for kulturaktører, borgere og besøgende, samt sikrer fortsat national og international synlighed. Strategien omfatter fire områder:

  1. Styrkelse af det europæiske samarbejde og udsyn
  2. Forbedring af kulturaktørernes udviklingsvilkår
  3. Kommunikation og styrkelse af synlighed
  4. Årligt kulturforum for kulturaktører og politikere

 

Fremover gennemføres der ikke en kulturfestival i regi af Europæisk Kulturregion, da der ønskes en mere strategisk indsats. Kulturindsatsen i Europæisk Kulturregion skal resultere i mere kultur til flere borgere. Det skal ske ved at arbejde med at styrke det europæiske samarbejde for og med aktører i kommunerne og ved at styrke kulturaktørernes vilkår for udvikling.

 

Der lægges op til at fortsætte med en styringsmodel baseret på den nuværende model, hvor politikerne udstikker de overordnede rammer, og implementeringen varetages af en styregruppe. Der lægges op til en styrkelse af den ledelsesmæssige forankring i styregruppen, så den fremover består af kredsen af kommunernes kulturdirektører, udviklingsdirektøren fra Region Midtjylland og en kommunaldirektør udpeget af kommunaldirektørnetværket. Styregruppen betjenes af et fælles sekretariat bestående af kommunale og regionale embedsmænd, der inddrager eksterne interessenter i forbindelse med arbejdet.

 

Økonomi

Det forventes, at samarbejdet videreføres inden for samme økonomiske ramme, dvs. 1 kr. pr. indbygger pr. kommune, altså i alt 1,3 mio. kr. årligt. Dette matches med tilsvarende midler fra Region Midtjylland. I alt et budget på 2,6 mio. kr. pr. år.

 

Region Midtjylland finansierer derudover bidraget til Central Denmark EU Office i forhold til den europæiske dimension og bidrager endvidere med sekretariatsbetjening.

 

Forslag til den konkrete udmøntning af midlerne vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget. Det skal bemærkes, at den tidsplan, som fremgår af det vedlagte strategibilag, afviger en smule fra dette. Det skyldes, at administrationen siden behandlingen i kommunaldirektørnetværket er blevet opmærksom på en uhensigtsmæssig formulering i forhold til tidspunktet for den konkrete bevilling. Det indstilles altså, at regionsrådet på nuværende tidspunkt godkender de rammer og den organisering, som strategien skitserer, mens at den konkrete bevilling afventer, at der er fastlagt et budget for 2020.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at afrapporteringen tages til efterretning,

  

at forslaget til ny strategi og organisering godkendes,

 

at Region Midtjylland arbejder videre med Europæisk Kulturregion inden for de rammer, der er beskrevet i strategien, og

 

at forslag til den konkrete udmøntning af midlerne til samarbejdet vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at afrapporteringen tages til efterretning,

  

at forslaget til ny strategi og organisering godkendes,

 

at Region Midtjylland arbejder videre med Europæisk Kulturregion inden for de rammer, der er beskrevet i strategien, og

 

at forslag til den konkrete udmøntning af midlerne til samarbejdet vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jakob Rixen stemte imod.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-4-19

11. Bevilling til forskningsprojekt om kultur og landdistrikter

Resume

Der mangler viden om kulturens betydning for udvikling af lokalsamfund og landdistrikter. Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har efter dialog med regionens administration udarbejdet et oplæg til et forskningsprojekt, der sætter fokus på kulturlivet i landdistrikterne. Projektet, der gennemføres i samarbejde med Region Midtjylland, skal afdække, hvordan og i hvilket omfang kulturen kan være drivkraft for udvikling af lokalsamfund og landdistrikter. Projektet vil munde ud i en række konkrete anbefalinger til regionens kultur- og landdistriktsindsatser og udgivelse af videnskabelige rapporter.

Forretningsudvalget indstiller,

at der bevilges 1,184 mio. kr. fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Syddansk Universitet i 2019 til gennemførelse af et forskningsprojekt om kultur og landdistrikter, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at projektet gennemføres som ansøgt, herunder medfinansieres fra Syddansk Universitet som anført i ansøgningen.

   

Marianne Karlsmose, Jacob Isøe Klærke og Jakob Rixen tog forbehold.

 

Carsten Kissmeyer og Dorte West bemærkede, at Venstre er betænkelig ved udviklingen i det samlede antal ph.d.-projekter, regionen støtter, set i forhold til nytteværdien.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Projektets formål og aktiviteter

Det ansøgte projekt fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har til formål at levere evidens og viden om kulturens betydning for landdistriktsudvikling og om, hvordan der kan arbejdes med kultur i landdistrikter, således at kulturen er drivkraft for udvikling. Ansøgningen, der er udarbejdet efter dialog med regionens administration, indeholder blandt andet følgende aktiviteter:

  • Undersøgelse af kulturens omfang og betydning for udvikling af lokalsamfund, livskvalitet, fællesskab og bosætning – kvantitativt og kvalitativt – i Region Midtjylland
  • Dybdegående casestudier af udvalgte lokalsamfund i regionen, blandt andet for at redegøre for kulturens betydning for landdistriktsudvikling
  • Policy-anbefalinger til Region Midtjylland om den fremtidige landdistrikts- og kulturindsats bl.a. formidlet i et kulturidékatalog
  • Perspektivering af resultater og anbefalinger i forhold til FN's verdensmål

 

Organisering, tidsplan m.m.

Forskningsprojektet gennemføres af Center for Landdistriktsudvikling ved Syddansk Universitet, blandt andet gennem ansættelse af en ph.d.-studerende.

 

Der etableres en styregruppe på embedsmandsniveau med bl.a. deltagelse fra udvalgte kommuner i regionen (KKR), Kulturstyrelsen, Region Midtjylland og kulturaktører fra landdistrikterne. Desuden etableres der en arbejdsgruppe bestående af Center for Landdistriktsforskning og Region Midtjylland samt med kommunedeltagelse. Arbejdsgruppen indebærer en tæt og løbende inddragelse af regionen i arbejdet for at fastholde fokus, bl.a. i form af løbende sparring med den ph.d.-studerende om formål og aktiviteter.

 

Resultater fra undersøgelsen og forskningen formidles løbende blandt andet gennem workshops m.m. Region Midtjylland får løbende i 2020 og 2021 leveret anbefalinger gennem udarbejdelse og udgivelse af videnskabelige rapporter. Den ph.d.-studerendes forskeruddannelse med en afhandling færdiggøres i 2022.

 

Kulturstyrelsen har givet tilsagn til at deltage i styregruppen, blandt andet fordi der mangler national viden og forskning på dette felt.

 

Baggrund

Region Midtjyllands udviklingsstrategi har som overordnet mål, at regionen skal være en attraktiv og bæredygtig region for alle, hvor borgere har mulighed for at leve det gode liv. Kulturindsatsen har bl.a. til formål at få kulturen til at leve i hele regionen og dermed give flest mulige borgere kulturoplevelser (kultur til flere). Den regionale landdistriktsindsats er et vigtigt element i at understøtte udviklingsstrategiens mål, da en tredjedel af befolkningen bor i landdistrikter eller byer med under 3.000 indbyggere. I forbindelse med administrationens arbejde med udkast til en ny regional landdistriktsstrategi er der mange aktører, der peger på kulturens store betydning for, at det er attraktivt at bo på landet.

 

Økonomi

Der søges om et tilskud fra Region Midtjylland på 1,184 mio. kr. Rammen til mobilitet og landdistrikter er på 5 mio. kr. Til dato er der indstillet for 3,05 mio. kr. Følges indstillingen, vil der være 0,766 mio. kr. til rest til nye initiativer i 2019.

 

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1,184 mio. kr. fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Syddansk Universitet i 2019 til gennemførelse af et forskningsprojekt om kultur og landdistrikter, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at projektet gennemføres som ansøgt, herunder medfinansieres fra Syddansk Universitet som anført i ansøgningen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at der bevilges 1,184 mio. kr. fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Syddansk Universitet i 2019 til gennemførelse af et forskningsprojekt om kultur og landdistrikter, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at projektet gennemføres som ansøgt, herunder medfinansieres fra Syddansk Universitet som anført i ansøgningen.

 

Torben Nørgaard tog forbehold for indstillingen.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Sagen blev sendt tilbage til udvalg for regional udvikling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-12

12. Ny strategiplan for Midttrafik 2021-2024

Resume

Midttrafik skal udarbejde en ny strategiplan for perioden 2021-2024 og har fremsendt notat til politisk drøftelse i region og kommuner. Notatet omtaler Midttrafiks overordnede mål og aktuelle udviklingstemaer, som har været drøftet i Midttrafiks bestyrelse og repræsentantskab. Midttrafik opfordrer sine ejere til at drøfte notatet og de spørgsmål, der knytter sig til udviklingstemaerne. Svarfrist er den 8. november 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til bemærkninger til udviklingstemaer for Midttrafiks strategiplan 2021-2024 godkendes og fremsendes til Midttrafik, idet det under afsnittet om grøn omstilling skal fremgå, at "Region Midtjylland forventer, at Midttrafik afdækker muligheden for og konsekvensen af at skifte til alternative og mere bæredygtige drivmidler i forhold til fremtidige udbud af buskørsel", idet det af bemærkningerne også skal indgå, at der skal være opmærksomhed på og kontrol af chaufførernes arbejdsforhold.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Midttrafiks strategiplan udgør sammen med Midttrafiks trafikplan og mobilitetsplan styringsgrundlaget for Midttrafik. Midttrafik har følgende fire overordnede mål:

 

  • Tilfredse kunder
  • Tilfredse bestillere
  • Dygtige leverandører
  • En kompetent og effektiv organisation

 

Som grundlag for udarbejdelse af strategiplan for 2021-2024 ønsker Midttrafik, at ejerne - Region Midtjylland og kommuner - forholder sig til en række udviklingstemaer. I nedenstående afsnit gennemgås udviklingstemaerne og bemærkningerne til dem.

 

Administrationen har udarbejdet udkastet til svar med afsæt i det midlertidige udvalg for kollektiv trafiks anbefalinger til mobilitet i landdistrikter, i byer og for erhverv.  

 

Fremkommelighed

Hvordan vil ejerne sætte retning for en reduktion af trængsel og øget fremkommelighed? Hvordan vil ejerne arbejde med flextrafik, som alternativ til ordinær buskørsel i landdistrikter?
Det bemærkes, at den eksisterende kapacitet bør udnyttes bedst muligt i forhold til kundernes behov. I Aarhus kan der ses på muligheder for omlægning af ruter og etablering af minibusterminaler. I landdistrikter skal der fokuseres på behovsstyret kollektiv trafik, f.eks. Flexbus.

 

Grøn omstilling

Hvordan vil ejerne arbejde med grøn omstilling? Vil ejerne udarbejde mål, og vil udgiftssiden indgå i disse? Vil ejerne sætte fælles mål, som fælles udbud, forsøgsprojekter og minimumsstandarder for udledning?
Der peges på behovet for en fælles strategi for omlægning til bæredygtig transport i både den kommunale og regionale kollektive trafik. Det anbefales derfor, at Midttrafik afdækker muligheden for og konsekvensen af at skifte til alternative og mere bæredygtige drivmidler i forhold til fremtidige udbud af buskørsel. Midttrafik drøfter sin analyse med region og kommuner.

 

Digitalisering

Digitaliseringen spiller en større og større rolle for Midttrafik ikke mindst i forhold til kundeinformation og kommunikation. Digitaliseringen betyder også stigende datamængder, som er med til at optimere f.eks. køreplanlægningen.

Der lægges op til, at regionen erklærer sig enig i, at digitalisering er en forudsætning i forhold til effektivisering af driften, kundernes behov for digitale løsninger og bestillernes krav om dokumentation som baggrund for fastlæggelse af serviceniveauet. Emnet er derfor vigtigt for den kommende strategiplan.

 

Publikumsfaciliteter

Hvordan vil ejerne bidrage til bedre publikumsfaciliteter (stoppesteder og knudepunkter for omstigning)? Skal Midttrafik udarbejde forslag til kvalitetsstandarder for forskellige typer af faciliteter?
Det foreslås, at Midttrafik udarbejder forslag til indsatser på området med baggrund i det midtjyske hovednet, som bestillerne kan prioritere ud fra.

 

Særligt tema om mobilitet

Midttrafiks repræsentantskab drøftede på møde den 16. maj 2019 ovennævnte temaer, og der blev udtrykt et ønske om, at Midttrafik skal gå forrest med hensyn til at sikre sammenhæng og helhed i den kollektive trafik og ikke mindst tilstrækkelige transporttilbud i landdistrikterne. Derfor ønsker Midttrafik også, at ejerne drøfter følgende:

 

Hvordan vil ejerne sikre mobilitet, som lever op til trafikplanens principper?

Hertil bemærkes, at Region Midtjylland forventer, at Midttrafik deltager i arbejdet med en regional mobilitetsstrategi. Med bl.a. udgangspunkt i trafikplanen kan mobilitetsstrategien følges op af konkrete samarbejder på tværs af kommunegrænser. Det kan ske ved udarbejdelse af områdevise mobilitetsplaner. Resultatet af disse planer vil kunne udbredes til hele regionen, hvis der er interesse for det, og det giver mening.

 

Ejernes mandat til Midttrafik

Midttrafik ønsker, at region og kommuner bakker op om nogle fælles hensigtserklæringer for Midttrafik i forhold til grøn omstilling, fremkommelighed, publikumsfaciliteter og serviceniveau i landdistrikter.

Mandatet til Midttrafik indarbejdes i forslag til aftale om styringsmodel for Midttrafik, som vil blive forelagt regionsrådet senere.

 

Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at forslag til bemærkninger til udviklingstemaer for Midttrafiks strategiplan 2021-2024 godkendes og fremsendes til Midttrafik.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til bemærkninger til udviklingstemaer for Midttrafiks strategiplan 2021-2024 godkendes og fremsendes til Midttrafik, idet det under afsnittet om grøn omstilling skal fremgå, at "Region Midtjylland forventer, at Midttrafik afdækker muligheden for og konsekvensen af at skifte til alternative og mere bæredygtige drivmidler i forhold til fremtidige udbud af buskørsel".

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at forslag til bemærkninger til udviklingstemaer for Midttrafiks strategiplan 2021-2024 godkendes og fremsendes til Midttrafik, idet det under afsnittet om grøn omstilling skal fremgå, at "Region Midtjylland forventer, at Midttrafik afdækker muligheden for og konsekvensen af at skifte til alternative og mere bæredygtige drivmidler i forhold til fremtidige udbud af buskørsel", samt at der til slut i dokumentet under en ny overskrift, ”Chaufførernes arbejdsforhold”, indsættes følgende: "I relation til styringsgrundlaget bemærker regionsrådet desuden, at Region Midtjylland forventer, at Midttrafik inddrager busselskaberne i køreplanlægningen for at sikre indflydelse på chaufførernes arbejdsforhold".

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

13. Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til renovering af altaner

Resume

Regionshospitalet Randers består delvist af en ældre bygningsmasse, der er opført over en længere årrække. Der er over det seneste år begyndt at afskalle dele af de murede altanværn på den centrale sengebygning, og det er nu nødvendigt at foretage en gennemgribende renovering for at sikre mod nedfaldende mursten m.m. Det foreslås, at der samtidig gennemføres nødvendig udskiftning af vinduespartier på Neonatalafsnittet, når stilladser er opstillet for at gennemføre altanrenovering.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,7 mio. kr. til renovering af altaner og vinduer for en del af Bygning 2, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den centrale sengebygning, Bygning 2, på Regionshospitalet Randers er en rødstensbygning på otte etager opført i 1950'erne. Der er konstateret to nødvendige renoveringsbehov på bygningen.

 

Altaner

Langs bygningens sydside er der murede altaner, som over den seneste periode er så kraftigt nedbrudte, at dele af murværket er begyndt at afskalle og falde ned. Altanerne er derfor afspærret, og der er opsat sikkerhedshegn i terrænniveau for at undgå ulykker.

 

Teknologisk Institut har foretaget en teknisk undersøgelse af altanerne samt af murværket. Rapporterne konkluderer blandt andet, at brystningerne ikke har nogen restlevetid, og derfor bør udskiftes. Endvidere viser rapporterne, at der er risiko for fortsat nedfald af mursten, hvis ikke murværk udbedres.

 

Link Arkitektur har udarbejdet et forslag til udskiftning af de eksisterende, murede værn med nye i stål. Se vedlagte bilag.

 

Vinduer

I efteråret 2018 har der været gennemført APV (ArbejdsPladsVurdering), hvor særligt Bygning 2's utætte vinduer har medført udfordringer. I bygningen er blandt andet regionshospitalets neonatalafsnit (afsnit for tidligt fødte og syge nyfødte børn) placeret. De for tidligt fødte spædbørn har et særligt behov for ikke at blive udsat for træk, svingende temperaturer og lydgener fra de ældre vinduer. Det foreslås derfor at gøre brug af de stilladser, der alligevel skal opsættes for at renovere altanerne og få udskiftet vinduerne på Neonatalafsnittet.

 

Budget og tidsplan

Nedenstående tabel 1 viser det samlede budget for altan- og vinduesrenoveringer. Region Midtjyllands Byggeregulativ rummer muligheden for at søge en samlet projekterings- og anlægsbevilling til projektet på trods af en samlet anlægssum over 10 mio. kr. Der ønskes at gøre brug af denne mulighed, da kompleksiteten i renoveringsprojektet er relativ lav, og der allerede via illustrationer i vedlagte bilag er mulighed for at vurdere projektets visuelle og funktionelle egenskaber.

 

 

Af den samlede håndværkerudgift udgør vinduesudskiftningen budgetmæssigt ca. 1,3 mio. kr.

 

Størstedelen af altanerne er placeret i forbindelse med regionshospitalets sengeafsnit. Erfaringsmæssigt opleves den laveste aktivitet på sengeafsnittene i sommerperioden, og der planlægges derfor efter at gennemføre arbejdet i sommeren 2020 og 2021. Endelig detailplan gennemføres i dialog med de kliniske funktioner for at begrænse unødvendig gene.

 

Udbud

Der er allerede afholdt udgifter til rådgivning og udarbejdelse af det nuværende projektgrundlag. Rådgiverydelsen til den resterende del af projektet ligger under grænseværdien på 1,65 mio. kr., og udbydes jf. udbudsloven og byggeregulativet ved indhentning af tre skriftlige tilbud. Anlægsprojektet forudsættes udbudt jf. tilbudsloven og byggeregulativet i begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation (direkte indbudt licitation). Opgaven vil blive tildelt efter kriteriet 'Økonomisk mest fordelagtige.'

 

Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser, at Regionshospitalet Randers ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt gives en anlægsbevilling på 12,7 mio. kr. til renovering af altaner og vinduer på Bygning 2. Bevillingen strækker sig over perioden 2019-2021, og finansieres af Puljen til anlægsprojekter.

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -21,9 mio. kr. på Puljen til anlægsprojekter i 2019. Merforbruget forventes indhentet via forsinkelser på allerede afgivne bevillinger senere på året.

 

Totaløkonomi

Der vil være en synergi i at udskifte vinduer samtidigt med, at altanrenoveringen pågår.

 

Sociale klausuler

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter indarbejdes i udbuddet.

 

Bæredygtighed

Udskiftningen af vinduerne på Neonatalafsnittet vil reducere det varmespild, som de eksisterende vinduer i dag medfører. Den generelle renovering af bygningens klimaskærm vil medvirke til at forlænge bygningens levetid.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,7 mio. kr. til renovering af altaner og vinduer for en del af Bygning 2, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,7 mio. kr. til renovering af altaner og vinduer for en del af Bygning 2, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

14. Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til kloakrenovering i Randers og Grenaa

Resume

Der er konstateret udfordringer med kloaknettet i Grenaa Sundhedshus, og der er derfor blevet gennemført en TV-inspektion, som påviser behov for udbedring. Der vurderes også behov for at igangsætte forundersøgelser af kloaknettets tilstand ved Regionhospitalet Randers og Regionspsykiatrien Randers.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til kloakrenoveringer ved Grenaa Sundhedshus,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 0,715 mio. kr. til forundersøgelser og projektering af kloakrenovering ved Regionshospitalet Randers og Regionspsykiatrien Randers, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 3.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er konstateret behov for renovering af kloaknettet på flere af regionens ældre matrikler.

 

Grenaa Sundhedshus

Ved Grenaa Sundhedshus er der gennemført en TV-inspektion af 30 % af kloaknettet. Inspektionen viser, at kloakkerne flere steder er i en tilstand, hvor udbedring er påkrævet - dele af ledningsnettet formodes at være fra bygningernes opførelse i 1922, og den forventede levetid på 50-60 år er dermed væsentligt overskredet.

 

Under TV-inspektionen i Grenaa blev der fundet adskillige eksempler på rørbrud, forskudte samlinger, overfladebeskadigelser, belægninger samt observationer af vand i ledninger. Udover risikoen for udsivning fra utætte rør giver forskudte samlinger, rørbrud og afproppede stikledninger desuden risiko for tilstopning af kloakker og gode vækstbetingelser for rotter, som også er observeret under tv-inspektionen.

 

Der er på basis af de 30 % af ledningsnettet, som er inspiceret, udarbejdet en fornyelsesplan for renovering af kloaknettet samt et økonomisk overslag. Entreprenøren anbefaler, grundet driftstilstand, skadesfrekvens og generel slitage, at der iværksættes en systematisk plan for fornyelse inden for 1-2 år.

 

 

Det foreslås på nuværende tidspunkt at igangsætte de mest kritiske projekter til en samlet værdi af 1,0 mio. kr. Der holdes løbende dialog om det resterende finansieringsbehov.

 

Projektering forventes gennemført med udgangen af 1. kvartal 2020, hvorefter anlægsprojektet kan udbydes jf. tilbudslovens regler om begrænset udbud uden prækvalifikation. Projektet forventes gennemført i løbet af 2020.

 

Regionshospitalet Randers og Regionspsykiatrien Randers

Kloaknettet på Regionshospitalet Randers og i Regionspsykiatrien Randers er af varierende alder og tilstand. Det vurderes derfor som rettidig omhu at få belyst tilstanden af matriklernes kloakker med en TV-inspektion. For at skabe det bedst mulige overblik af tilstanden vurderes det nødvendigt at TV-inspicere alle hovedspildevandsledninger samt 10 % af stikledningerne. Udbedringen af kloaknettet forventes inddelt i to etaper:

 

Etape 1

Der udarbejdes et oplæg til hvilke stikledninger, der sammen med hovedledningerne skal TV-inspiceres for at opnå et repræsentativt billede over tilstanden af alle stikledninger under de enkelte bygninger. Efter TV-inspektion af de angivne ledninger udarbejdes en samlet fornyelsesplan.

 

På baggrund af dette arbejde udarbejdes en investeringsplan for renoveringen. Planen angiver, i hvilken rækkefølge renoveringen af de enkelte bygninger bør prioriteres samt økonomi for udbedring på bygningsniveau.

Udbudsmaterialet baseres på enhedspriser, så ydelsen kan tilpasses den enkelte etapes præcise renoveringsbehov.

 
Etape 2

Etape 2 består af selve renoveringen af kloaknettet. Eftersom projektgrundlaget udarbejdes på basis af en delvis TV-inspektion vil der umiddelbart før igangsætning af de enkelte delrenoveringer blive foretaget en registrering, som efterfølgende vil danne grundlag for afregning efter enhedspriser. Etape 2 vil blive indarbejdet i den samlede Helhedsplan for Regionshospitalet Randers.

 

 

Rådgiverydelsen udbydes jf. tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.

 

Økonomi

Nedenstående tabel 3 viser, at Regionshospitalet Randers ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til at igangsætte kloakrenoveringer på Grenaa Sundhedshus samt en anlægsbevilling på 0,715 mio. kr. til forundersøgelse og projektering af kloakrenovering ved Regionshospitalet Randers. Finansieringen i 2019 foreslås at komme fra rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter, i 2020 bevilges midlerne fra puljen til anlægsprojekter, da der endnu ikke er udmøntet en rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i 2020.

 

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -21,9 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019. Merforbruget forventes indhentet via forsinkelser på allerede afgivne bevillinger senere på året. På rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter resterer der med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden 6,4 mio. kr. i 2019.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til kloakrenoveringer ved Grenaa Sundhedshus,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 0,715 mio. kr. til forundersøgelser og projektering af kloakrenovering ved Regionshospitalet Randers og Regionspsykiatrien Randers, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 3.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til kloakrenoveringer ved Grenaa Sundhedshus,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 0,715 mio. kr. til forundersøgelser og projektering af kloakrenovering ved Regionshospitalet Randers og Regionspsykiatrien Randers, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 3.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-19-17

15. Regionspsykiatrien Randers: Anlægsbevilling til indretning af ambulatorium

Resume

Som en del af beslutningen om etablering af de særlige pladser i Psykiatrien og for samtidig at muliggøre harmonisering af optageområder mellem somatik og psykiatri, blev det i 2017 besluttet at overføre 12 almene psykiatriske sengepladser fra den daværende Psykiatri i Risskov til Regionspsykiatrien Randers i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov. For at kunne rumme den øgede aktivitet i Regionspsykiatrien Randers blev det besluttet at ombygge et tidligere ambulatorium til sengeafdeling og i stedet indrette nyt psykiatrisk ambulatorium i den tidligere sygeplejeskole. Der fremlægges nu projektforslag for etablering af det nye ambulatorium til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslag for etablering af ambulatorium i Regionspsykiatrien Randers godkendes,

 

at totalrådgivningsydelsen udbydes jf. EU-udbudsreglerne i offentligt udbud med prækvalifikation,

 

at entreprisearbejderne udbydes jf. tilbudsloven i begrænset licitation med prækvalifikation,

 

at tildelingskriteriet for begge ydelser vil være laveste pris,

 

at Psykiatri og Social gives en anlægsbevilling på 21,135 mio. kr., og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

  

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland overtog i september 2018 den tidligere sygeplejeskole i Randers fra Statens Ejendomsselskab, Freja. Bygningen blev købt for at muliggøre en rokade i Regionspsykiatrien, der skulle frigøre en sengeafdeling til etablering af de særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og få gennemført en harmonisering mellem optageområderne for somatik og psykiatri.

 

Konkret blev der overført 12 sengepladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Regionspsykiatrien Randers. Otte pladser som følge af harmonisering af optageområdet Favrskov Kommune og fire pladser som følge af harmonisering af optageområde målrettet patientgruppen 68-årige+. For at kunne rumme denne ekstra aktivitet blev det hidtidige ambulatorium i Randers (som oprindeligt er opført som sengeafdeling) ombygget til sengeafdeling igen. Ambulatoriefunktionerne er midlertidigt placeret i andre lokaler i Randers.

 

Herunder er en række administrative- og personalefunktioner blevet flyttet til lokaler, som udlånes af Regionshospitalet Randers og efterfølgende forventes frasolgt. Der er kun givet en tidsbegrænset tilladelse til anvendelse af lokalerne fra bygningsmyndigheden, da en række krav ikke ville kunne godkendes til permanent brug. Der er derfor behov for at etablere permanente lokaler, som kan rumme både den hidtidige ambulatorieaktivitet og den øgede aktivitet, der følger med det harmoniserede optageområde.

 

Projektforslag for nyt ambulatorium

Der foreligger nu et projektforslag for etablering af psykiatrisk ambulatorium i den tidligere sygeplejeskole (vedlagt som bilag). Den tidligere sygeplejeskole består af en høj kælder, fire fulde etager samt en udnyttet tagetage. Samlet bruttoareal for bygningen inkl. kælder er 3.336 m2. Der har været gennemført brugerprocesser og er udarbejdet et detaljeret program for ombygningen, som ligger til grund for rådgivernes projektforslag. Der er med udgangspunkt i de gældende arealstandarder opgjort et behov på ca. 900 netto-m2 for psykiatriens ambulatorium. Bygningens størrelse og oprindelige indretning betyder, at dette behov kan rummes på tre etager i bygningen (knap 1.800 brutto-m2). Herudover foreslås kælderen anvendt til cykelparkering, depoter og teknik.

 

Stueetagen foreslås indrettet til patientområde; der etableres venteområde, 15 samtale-, undersøgelses- og grupperum samt reception. På 1. og 2. sal indrettes der i alt ca. 75 arbejdspladser for personale og administration, mødefaciliteter og personalekantine m.m.

 

Der vil udover de nødvendige ombygninger og istandsættelser også blive gennemført mindre reparationer på klimaskærmen og en nødvendig opgradering af forsyningsinstallationerne for at sikre den efterfølgende tekniske drift af bygningen. De to øverste etager, som ikke skal anvendes i forbindelse med ambulatoriet, miljøsaneres i nødvendigt omfang i de områder, hvor de tekniske installationer til bygningen i øvrigt kræver det, men efterlades ellers urenoverede. Hvis der bliver behov for det, kan disse to etager på sigt indrettes - med de gener, som kan opstå ved at gennemføre en renovering på en bygning, der allerede er i drift.

 

Budget

Der var i det oprindelige budget afsat midler både til køb af sygeplejeskolen og til efterfølgende renovering. Købesummen forventes fortsat dækket af en ramme på 2,3 mio. kr. samt den indtægt, som kommer ved frasalg af nabobygningen, hvor Regionspsykiatriens administration og personalefaciliteter midlertidigt er placeret. Renovering og ombygning var oprindeligt budgetteret til 19 mio. kr.

 

Det oprindelige budget, udarbejdet ultimo 2017, tog udgangspunkt i en række forudsætninger om, hvilke dele af den eksisterende bygning det var muligt at genanvende (fx varmeinstallation), og hvilket behov der ville være for miljøsanering af bygningen. Det har efter en screening vist sig, at miljøsaneringen bliver dyrere end først forudsat, og at det vil give god mening at gennemføre renovering af installationer i forbindelse med den generelle renovering. Herved begrænses risikoen for, at der efterfølgende skal gennemføres renoveringer i bygningen efter ibrugtagning. Det samlede budget er i processen kvalificeret og viser nu 21,9 mio. kr. for den planlagte renovering og ombygning.

 

 

Der resterer 6,825 mio. kr. af det tilskud, som Staten i 2017 gav til etablering af de særlige pladser i Psykiatrien. Herudover foreslås det at anvende 1 mio. kr. fra Psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold til medfinansiering af projektet, da den ekstraudgift, som er medtaget i projektet til fx at udskifte varmeinstallationen, forventes på sigt at ville reducere Psykiatriens udgifter til vedligehold og renovering.

 

Tidsplan

Tabel 2 viser hovedaktiviteterne i udbudstidsplanen for projektet.

 

 

Udbud

Den nuværende bygherrerådgiver, som blev antaget i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag, vil forestå udbud af totalrådgivningsydelsen. Denne vil jf. EU-udbudsreglerne og regionens Byggeregulativ blive udbudt i offentlig licitation med prækvalifikation. Selve anlægsprojektet planlægges gennemført som hovedentreprise. Ydelsen forudsættes jf. Tilbudsloven og regionens Byggeregulativ udbudt i begrænset licitation med prækvalifikation. Der vil ved begge ydelser blive indarbejdet kvalitative krav i forbindelse med prækvalifikationen. I forbindelse med selve udbuddet foreslås det derfor at udbyde med "laveste pris" som tildelingskriterium.

 

Økonomi

Tabel 3 viser, at Psykiatri og Social ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt gives en anlægsbevilling på 21,135 mio. kr. til etablering af ambulatorium i den tidligere sygeplejeskole i Randers. Bevillingen strækker sig over perioden 2019-2021 og finansieres delvist af Puljen til anlægsprojekter - herunder af midler modtaget fra Staten til etablering af de særlige pladser i psykiatrien - og med 1 mio. kr. fra Psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold. Der er på regionsrådets møde den 27. september 2017 givet en bevilling på 0,8 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med projektet, og med godkendelse af denne sag, vil der således sammenlagt være bevilget 21,935 mio. kr. til etableringen af ambulatorium i regionspsykiatrien Randers.

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -21,9 mio. kr. på Puljen til anlægsprojekter i 2019. Merforbruget forventes indhentet via forsinkelser på allerede afgivne bevillinger senere på året.

 

Totaløkonomi

Der blev ultimo 2017 udarbejdet beregninger, der viste, at køb og renovering af den tidligere sygeplejeskole var den måde, der billigst kunne etableres de nødvendige lokaler til Regionspsykiatrien Randers.

 

Sociale klausuler

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter indarbejdes i udbuddet.

 

Bæredygtighed

Klimaskærm, el-, vand- og varmeinstallationer vil blive renoveret og opdateret, hvorved bygningens energiforbrug vil blive reduceret til tidssvarende forhold.  

 

Tidligere behandlinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for etablering af ambulatorium i Regionspsykiatrien Randers godkendes,

 

at totalrådgivningsydelsen udbydes jf. EU-udbudsreglerne i offentligt udbud med prækvalifikation,

 

at entreprisearbejderne udbydes jf. tilbudsloven i begrænset licitation med prækvalifikation,

 

at tildelingskriteriet for begge ydelser vil være laveste pris,

 

at Psykiatri og Social gives en anlægsbevilling på 21,135 mio. kr., og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at projektforslag for etablering af ambulatorium i Regionspsykiatrien Randers godkendes,

 

at totalrådgivningsydelsen udbydes jf. EU-udbudsreglerne i offentligt udbud med prækvalifikation,

 

at entreprisearbejderne udbydes jf. tilbudsloven i begrænset licitation med prækvalifikation,

 

at tildelingskriteriet for begge ydelser vil være laveste pris,

 

at Psykiatri og Social gives en anlægsbevilling på 21,135 mio. kr., og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

 

Olav Nørgaard og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har på sit møde den 27. september 2017 godkendt harmonisering af optageområdet for Regionspsykiatrien Randers.

 

Regionsrådet har på sit møde den 28. februar 2018 godkendt igangsætning af et køb af den tidligere Sygeplejeskole i Randers samt udarbejdelse af projektforslag for indretning til ambulatorium.

 

Regionsrådet har på sit møde den 22. august 2018 godkendt den midlertidige løsning for placering af Regionspsykiatrien Randers' ambulatorium, administration m.m. Regionsrådet har her samtidig givet bemyndigelse til at indgå en købsaftale for den tidligere Sygeplejeskole. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

16. DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for Syd 2

Resume

Anlægsregnskabet for byggeprojekt Syd 2 på Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

 

Anlægsregnskabet viser udgifter på 823,9 mio. kr. Det er 3,6 mio. kr. mere end regionsrådets bevilling på 820,3 mio. kr.

 

DNU Syd 2 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus Syd 2 godkendes, og

 

at merforbruget på 3,6 mio. kr. finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

DNU Syd 2 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

 

DNU Syd 2 indeholder bl.a. ambulatorier, senge- intensiv- og operationsafsnit med mere til kirurgisk og medicinsk behandling af infektions-, mave-tarm- og blodsygdomme. Bygningerne er på knap 39.000 kvadratmeter og er bygget i fire til otte plan.

 

Regionsrådet har til DNU Syd 2 bevilget i alt 820,3 mio. kr.

 

Anlægsregnskabet er afsluttet med et forbrug på i alt 823,9 mio. kr.

 

Merforbruget på Syd 2 skyldes udgifter til etablering af sterildepot i forbindelse med Aarhus Universitetshospitals omlægning af forsyning til operationsgangene. Merforbruget på 3,6 mio. kr. indstilles finansieret af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.  

 

Tabel 1. Bevilling og regnskabsresultat  

 

Tabel 2. Bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og finansiering af rådighedsbeløbene 

 

Tabel 3, Finansiering af DNU projekter og rest af DNU justeringsreserve

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. 

 

Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus Syd 2 godkendes, og

 

at merforbruget på 3,6 mio. kr. finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

17. DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for Nord 3

Resume

Anlægsregnskabet for byggeprojekt Nord 3 på Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

 

Anlægsregnskabet viser udgifter på 284,7 mio. kr. Det er 3,8 mio. kr. mere end regionsrådets bevilling på 280,9 mio. kr.

 

DNU Nord 3 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus Nord 3 godkendes, og

 

at merforbruget på 3,8 mio. kr. finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

DNU Nord 3 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

 

DNU Nord 3 er bygget til behandling af sygdomme primært i hoved- og neurosystem. Nord 3 indeholder ambulatorier, operationsafsnit og kontorer. Bygningerne er på ca. 12.250 kvadratmeter og er bygget i røde teglsten i fire plan.

 

Regionsrådet har til DNU Nord 3 bevilget i alt 280,9 mio. kr.

 

Anlægsregnskabet er afsluttet med et forbrug på i alt 284,7 mio. kr.

 

Merforbruget på 3,8 mio. kr. jf. tabel 1 skyldes hensættelse til voldgiftssag og udgifter til etablering af sterilenhed til Øjenafdelingen. Merforbruget indstilles finansieret af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

 

Tabel 1. Bevilling og regnskabsresultat  

 

 

Økonomi

Tabel 2. Bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og finansiering af rådighedsbeløbene 

 

Tabel 3. Finansiering af DNU projekter 

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. 

 

Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus Nord 3 godkendes, og

 

at merforbruget på 3,8 mio. kr. finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

18. DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af etape 1

Resume

Anlægsregnskabet for ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 1 er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

 

Anlægsregnskabet viser udgifter på 106,3 mio. kr. Det er 0,8 mio. kr. mere end regionsrådets bevilling på 105,5 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 1 godkendes, og

 

at merforbruget på 0,8 mio. kr. finansieres af bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har godkendt en økonomisk ramme på 430 mio. kr. (indeks 88,8) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby.

 

Ombygning af etape 1 har overordnet set omfattet ombygning af henholdsvis afdelingerne for børn og unge, kvindesygdomme og fødsler samt ombygning af det eksisterende patienthotel til klinisk brug for afdelingen for diabetes og hormonsygdomme.

 

Regionsrådet har bevilget i alt 105,5 mio. kr., og der er brugt 106,3 mio. kr. til ombygning af etape 1. Merforbruget skyldes bl.a. forsinkelser i ombygningsprojektet som følge af forsinkelser i nybyggeriet, hvilket har medført kompensation til entreprenørerne for forlænget byggetid. Det indstilles, at merforbruget finansieres af ombygningens etape 3 og dermed afholdes indenfor den samlede ramme på 430 mio. kr. til ombygninger på Aarhus Universitetshospital i forbindelse med DNU.

 

Tabel 1. Bevilling og regnskabsresultat  

 

Tabel 2. Bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og finansiering af rådighedsbeløbene 

 

 

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. 

 

Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 1 godkendes, og

 

at merforbruget på 0,8 mio. kr. finansieres af bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

19. DNU: Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af etape 2

Resume

Anlægsregnskabet for ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 2 er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

 

Anlægsregnskabet viser udgifter på 40,5 mio. kr. Det er 5,1 mio. kr. mindre end regionsrådets bevilling på 45,6 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 2 godkendes, og

 

at det uforbrugte beløb på 5,1 mio. kr. overføres til bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har godkendt en økonomisk ramme på 430 mio. kr. (indeks 88,8) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby.

 

Ombygning af etape 2 har overordnet set omfattet ombygning til brug for afdelingerne for henholdsvis patologi og for hud- og kønssygdomme, hornhindebank samt af omklædningsfaciliteter til personalet.

 

Regionsrådet har bevilget 45,6 mio. kr., og der er forbrugt 40,5 mio. kr. til ombygning af etape 2. Mindreforbruget på 5,1 mio. kr. skyldes ændringer af entreprisegrænser og tidsplaner mellem ombygning af etape 2 og etape 3. Derfor indstilles mindreforbruget på 5,1 mio. kr. overført til bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

 

Tabel 1. Bevilling og regnskabsresultat 

 

 

Tabel 2. Bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb og finansiering af rådighedsbeløbene  

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. 

 

Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 2 godkendes, og

 

at det uforbrugte beløb på 5,1 mio. kr. overføres til bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

20. DNV: Godkendelse af fem anlægsregnskaber

Resume

Byggeriet af DNV Gødstrup er ved at være så fremskredent, at mange af byggeriets delprojekter er afleveret, og der kan dermed aflægges anlægsregnskab.

 

Der fremlægges til regionsrådets godkendelse i alt fem anlægsregnskaber for kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup. Der er et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som foreslås tilført projektets Pulje til Uforudsete udgifter.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Fjernvarme- og Elforsyning godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 2 Forsyningsledninger i jord godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 3 Pælefundering og kælder godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 4 Råhus godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 32 Serviceby godkendes,

 

at mer- og mindreforbrug jf. tabel 1 overføres til eller finansieres af Puljen for Uforudsete Udgifter, og

 

at bevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I denne sag fremlægges fem anlægsregnskaber for delprojekter, der nu er afsluttet. De konkrete mer- og mindreforbrug, der fremgår af tabel 1, er indregnet i projektets reserveprognose, hvilket fremgår af Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2019, som behandles på denne dagsorden.

 

Fjernvarme og Elforsyning

Regionsrådet bevilgede på mødet den 21. august 2013 46,9 mio. kr. til Fjernvarme - og Elforsyning i DNV Gødstrup. Bevillingen blev reduceret på regionsrådsmødet den 30. marts 2016 som følge af budgettilpasninger i forbindelse med Task Force arbejdet. Delprojektet indgår sammen med "Delprojekt 2 Forsyningsledninger i Jord" i den samlede ledningstracé, som er anlagt omkring selve byggeriet af DNV Gødstrup.

 

Projektet er forløbet planmæssigt og er nu afsluttet med tilkobling til byggeriet.

 

Bevillingen i løbende priser er 41,3 mio. kr., og forbruget er på 36,3 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 5,0 mio. kr., der indstilles overført til DNV Projektets Pulje til Uforudsete Udgifter.

 

Den væsentligste årsag til mindreforbruget er, at det er samme tracé (ledningsføring i terræn), som er anvendt af de to delprojekter, hvilket har betydet mindre gravearbejde end oprindeligt forudsat.

 

Delprojekt 2 Forsyningsledninger i jord

På regionsrådsmødet den 27. februar 2013 blev der på baggrund af projektforslag bevilget 22,8 mio. kr. til delprojektet, som omfatter vandforsyning, køleforsyning og fiber tomrørssystem. Bevillingen blev på regionsrådsmødet den 21. august 2015 reduceret ved flytning af 6,5 mio. kr. til justeringsreserven.

 

Forsyningsledningerne anvender samme ledningstracé som Fjernvarme og El.

 

Projektet er forløbet planmæssigt og er nu afsluttet. Den samlede bevilling er på 16,8 mio. kr., og forbruget udgør 16,7 mio. kr. Der har således været et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Det indstilles, at mindreforbruget overføres til projektets Pulje til Uforudsete Udgifter.

 

Delprojekt 3 Pælefundering og kælder

Delprojekt 3 omhandler pælefundering og etablering af kælder under etape 1. Jordbundsforholdene har gjort det nødvendigt at understøtte byggeriet, og der er sat over 5.000 pæle til understøtning af byggeriet. Pælearbejdet er forløbet planmæssigt, og der har ikke været større skader på omkringliggende ejendomme. Efterfølgende er der etableret kælder under etape 1, som skal anvendes til varetransport, omklædningsfaciliteter samt forskellige depotrum.

 

Projektet har på entreprenørens anmodning været udsat, hvilket blev accepteret, da udsættelsen ikke havde indvirkning på det øvrige byggeri.

 

På regionsrådsmødet den 21. august 2015 blev der givet en bevilling, som senere blev reduceret på grund af overførsel til justeringsreserven. Bevillingen er herefter på 216,0 mio. kr., og forbruget er opgjort til 219,3 mio. kr., hvilket resulterer i et merforbrug på 3,3 mio. kr. Merforbruget kan henføres til forskelle i rådgiverens forventning til indeksering, som opstod under de betydelige budgetudfordringer, der var i delprojektet i 2015-2016. Der har været taget højde for afvigelsen i projektets reserveprognose, og der har været disponeret til dækning heraf i puljen til uforudsete udgifter, og det indstilles derfor, at merforbruget finansieres af puljen til uforudsete udgifter jf. tabel 2.

  

Delprojekt 4 Råhus

Regionsrådet bevilgede på mødet den 30. april 2014 324,4 mio. kr. til delprojekt 4 Råhus projektet, hvor det samtidig blev besluttet at sammenlægge delprojektet med delprojekt 7 Badekabiner. Bevillingen blev afgivet på baggrund af det godkendte projektforslag.

 

Det samlede råhus blev opdelt i et syd- og et nordspor, som blev udbudt hver for sig. Begge udbud viste store overskridelser i forhold til budgettet. Til trods for en lang række besparelser var det nødvendigt at tilføre flere midler, og regionsrådet bevilgede derfor på mødet den 28. januar 2015 en tilførsel på 50,3 mio. kr. til nordsporet, og på mødet den 30. september 2015 66,7 mio. kr. til sydsporet. Der er således med pris- og lønreguleringer bevilget i alt 444,5 mio. kr.

 

I projektet er råhuset og etagerne lavet, og der er opsat bad og toiletter på etagerne.

 

Der har været afholdt 1-årsgennemgang, og de sidste mangler er udbedret. Projektet er afsluttet med et samlet forbrug på 444,8 mio. kr., hvilket betyder, at der er et merforbrug på 0,3 mio. kr.

 

Det indstilles, at merforbruget finansieres af projektets Pulje til Uforudsete Udgifter.

 

Delprojekt 32 Serviceby

Projektet omfatter køkken, sterilcentral, apotek, varemodtagelse og depoter mv. Projektet blev afsluttet medio 2018 og taget i brug af Projektsekretariatet i august 2018. Efterfølgende er enkelte mangler udbedret, og arbejdet med klargøring til drift er påbegyndt.

 

Regionsrådet bevilgede den 16. december 2015 118,5 mio. kr. til projektet. Projektet er efterfølgende justeret flere gange, så bevillingen udgør 98,1 mio. kr. Forbruget er på 98,1 mio. kr., og der er et mindreforbrug på 27.000 kr., der indstilles overført til projektets Pulje til Uforudsete Udgifter.

 

Tabel 1. Bevillinger og regnskabsresultater for de fem projekter

 

Tabel 2. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering 

 

Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

 

Anlægsregnskaber og revisionserklæringer er vedlagt.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Fjernvarme- og Elforsyning godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 2 Forsyningsledninger i jord godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 3 Pælefundering og kælder godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 4 Råhus godkendes,

 

at anlægsregnskabet for Delprojekt 32 Serviceby godkendes,

 

at mer- og mindreforbrug jf. tabel 1 overføres til eller finansieres af Puljen for Uforudsete Udgifter, og

 

at bevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-83-14

21. Godkendelse af første anlægsregnskab for Dansk Center for Partikelterapi

Resume

Det første anlægsregnskab for Dansk Center for Partikelterapi, Entreprise og Statstilskud er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse. Anlægsregnskabet viser indtægter på 277,5 mio. kr. og udgifter på 300,3 mio. kr. Udgifterne er dermed 5,4 mio. kr. mindre end regionsrådets udgiftsbevilling på 305,75 mio. kr. Dette anlægsregnskab er det første af tre på projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for DNU; Dansk Center for Partikelterapi, entreprise og statstilskud til Dansk Center for Partikelterapi godkendes, og

 

at 5,411 mio. kr. med tilhørende opgaver overføres til DNU; Dansk Center for Partikelterapi, Byggeri og øvrigt.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dansk Center for Partikelterapi er et landsdækkende center for behandling af kræft med partikelterapi. Centret er opført i tilknytning til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Staten har på finansloven bevilget tilskud på 277,5 mio. kr. til etableringen af centret. Regionsrådet har givet en indtægtsbevilling på 277,5 mio. kr. til statstilskuddet samt bevilget 305,75 mio. kr. til bygningsentreprisen samt uforudsete udgifter. Derudover er der andre bevillinger til partikelterapiapparatur og øvrige udgifter (andet udstyr, byggemodning mv.).

 

Statstilskuddet er bevilget som en delvis finansiering af bygningen. Statstilskuddet er nu fuldt indtægtsført og kan regnskabsaflægges uden afvigelse, mens byggeentreprisen nu er afsluttet og kan regnskabsaflægges med 300,339 mio. kr., inkl. forbrug til uforudsete udgifter. Forbruget er dermed 5,411 mio. kr. mindre end bevillingen.

 

Byggeriet er ibrugtaget, men der udestår enkelte mindre opgaver vedrørende den endelige færdiggørelse af byggeriet. Af hensyn til afslutningen af den del af byggeriet som staten medfinansierer, indstilles det, at den resterende del af bevillingen på 5,411 mio. kr. overføres til bevillingen til DNU; Dansk Center for Partikelterapi, byggeri og øvrigt, så de sidste udgifter til afslutningen af byggeriet afholdes under denne bevilling. Hvis der opstår et mindreforbrug på de sidste opgaver, vil det blive regnskabsaflagt med afslutningen af bevillingen Dansk Center for partikelterapi og øvrigt. Dermed vil der kunne aflægges tilskudsregnskab overfor staten.

 

Tabel 1. Bevilling og regnskabsresultat  

 

Tabel 2. Bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb og finansiering 

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

 

Anlægsregnskab og revisionserklæring er vedlagt.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for DNU; Dansk Center for Partikelterapi, entreprise og statstilskud til Dansk Center for Partikelterapi godkendes, og

 

at 5,411 mio. kr. med tilhørende opgaver overføres til DNU; Dansk Center for Partikelterapi, Byggeri og øvrigt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2014 en anlægsbevilling til etableringen af Dansk Center for Partikelterapi og godkendte den 26. august 2015 en bevilling til bygningsentreprisen og uforudsete udgifter.

Regionsrådet har tillige foretaget justeringer af projektet løbende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

22. Godkendelse af samarbejdsaftale med Sind Pårørenderådgivning om psykoedukationsforløb

Resume

Regionsrådet har tidligere afsat 250.000 kr. til et styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet. Midlerne foreslås anvendt til et psykoedukationsforløb for pårørende til psykisk sårbare. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale med Sinds Pårørenderådgivning om dette, som fremlægges med henblik på godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftalen med Sind Pårørenderådgivning om afvikling af psykoedukationsforløb for pårørende til psykisk sårbare godkendes, og

 

at psykoedukationsforløbet finansieres af de 250.000 kr. årligt, som regionsrådet har afsat til at styrke samarbejdet med pårørendeorganisationer og civilsamfundet jf. bevillingsskemaet.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I henhold til budgetforliget for 2019 og udmøntningen af 50 mio. kr. til psykiatrien er der afsat 250.000 kr. årligt til et styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet.

 

På den baggrund er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Sind Pårørenderådgivning om afvikling af psykoedukationsforløb for pårørende til psykisk sårbare. Sind Pårørenderådgivning har godkendt samarbejdsaftalen, der hermed fremlægges med henblik på regionsrådets godkendelse. Samarbejdsaftalen er vedlagt om bilag.

 

I henhold til samarbejdsaftalen er psykoedukationsforløbet et tilbud til voksne pårørende (over 18 år) til voksne patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, eller som bor sammen med de pårørende i eget hjem.

 

Psykoedukationsforløbet forventes at omfatte temaerne:

  • Recovery, netværkets betydning og den pårørendes proces ud fra recovery-tankegangen
  • Psykiatriske sygdomme (de specifikke diagnoser afhænger af deltagernes ønsker)
  • At være pårørende til en psykisk sårbar
  • Lovgivning og rettigheder
  • Hvordan kommer jeg videre? - herunder andre tilbud.

 

Der afholdes årligt to forløb i hver af regionens fem klynger (Aarhus, Midt, Randers, Vest og Horsens). Hvert forløb består af seks aftener og kan have max. 15-20 deltagere pr. forløb. Såfremt aftalen godkendes, startes de første forløb op i oktober 2019, og der stiles mod at afvikle mindst tre forløb inden udgangen af 2019.

 

Opgavefordeling og økonomi

Sind Pårørenderådgivning udfører opgaven som beskrevet i aftalen, herunder den konkrete planlægning af forløb og indhold samt de praktiske opgaver relateret til afviklingen.

 

Region Midtjylland finansierer psykoedukationsforløbene med 250.000 kr. årligt. Midlerne er afsat i forbindelse med udmøntningen af 50 mio. kr. årligt til psykiatrien i budget 2019.

 

I 2019 modtager Sind Pårørenderådgivning ca. 25.000 kr. til indledende forberedelse og planlægning af forløbene samt ca. 25.000 kr. pr. gennemført forløb. Da der stiles mod at afvikle mindst tre forløb, udmøntes der i første omgang 100.000 kr. i 2019.

  

 

 

Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen med Sind Pårørenderådgivning om afvikling af psykoedukationsforløb for pårørende til psykisk sårbare godkendes, og

 

at psykoedukationsforløbet finansieres af de 250.000 kr. årligt, som regionsrådet har afsat til at styrke samarbejdet med pårørendeorganisationer og civilsamfundet jf. bevillingsskemaet.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at samarbejdsaftalen med Sind Pårørenderådgivning om afvikling af psykoedukationsforløb for pårørende til psykisk sårbare godkendes, og

 

at psykoedukationsforløbet finansieres af de 250.000 kr. årligt, som regionsrådet har afsat til at styrke samarbejdet med pårørendeorganisationer og civilsamfundet jf. bevillingsskemaet.

 

Olav Nørgaard og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har på sit møde den 19. december 2019 i forbindelse med en sag om "Udmøntning af 50 mio. kr. til psykiatrien" afsat 250.000 kr. årligt til et styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-190-17

23. Løsning vedrørende lægedækning for beboerne i Landsbyen Sølund

Resume

Huslægen på "Landsbyen Sølund" har opsagt sin stilling.

 

Det har vist sig, at regionen ikke har hjemmel i den nuværende sundhedslov til at ansætte en ny huslæge på lignende vilkår. Derfor skal der findes en ny løsning.

Forretningsudvalget indstiller

at sagen drøftes i Samarbejdsudvalg for Almen Praksis, og

 

at opgaven parallelt hermed genannonceres til praktiserende læger (model 2).

  

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har gennem en lang årrække haft ansat en såkaldt huslæge på den kommunale institution "Landsbyen Sølund". Sølund ligger i Skanderborg Kommune og er en boform og et aktivitetstilbud for voksne over 18 år med et betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau.

 

Regionen har ikke pligt til at stille et lægetilbud til rådighed særligt for Sølunds beboere. Beboernes særlige behov har dog betydet, at regionen har prioriteret dette særlige tilbud.

 

Hidtil har Sølund stillet kliniklokaler til rådighed, mens regionen har udstyret kliniklokalerne. Lægen har været ansat af regionen, og lægen har været aflønnet med en fast årlig løn. Lægens opgave har været at yde almen lægehjælp til Sølunds ca. 216 beboere samt samarbejde med pædagoger, det øvrige sundhedsteam og sekretær på institutionen. Lægens arbejdstid har været hverdage fra kl. 8 - 16. Det har årligt kostet regionen ca. 1,2 mio. kr.

 

I den årrække, hvor regionen har haft ansat en huslæge på Sølund, har stillingen været ubesat af flere omgange. De tidligere læger har angivet manglende faglig sparring samt på den ene side lavt aktivitetsniveau og på den anden side en tung og kompleks patientgruppe som medvirkende årsager til, at det er vanskelligt at fastholde og rekruttere læger til stillingen. Det kan heller ikke udelukkes, at de ældre kommunale kliniklokaler, for nogen læger, kan virke mindre attraktive.

 

Lægen opsagde sin stilling pr. 1. januar 2018. Efter lægens opsigelse blev der foretaget en juridisk vurdering af, hvilke muligheder regionen har for at sikre en læge til institutionen. Det viser sig, at regionen ikke har hjemmel i den nuværende sundhedslov til på ny at ansætte en læge til at yde lægehjælp til borgere på en kommunal institution. 

 

I perioden uden en permanent løsning er der indgået en rammeaftale med Vikteam A/S om lægevikar-dækning frem til den 31. december 2019. Det er muligt at forlænge aftalen, om nødvendigt. 

 

Der er tale om en gruppe meget specielle patienter med særlige behov, som ikke passer ind i en almindelig praksisdrift og honoreringsstruktur. Der kan være behov for at observere beboerne i længere tid for at afdække den sundhedsmæssige problemstilling, da en meget stor del af borgerne ikke har et funktionelt sprog, og lægen derfor ikke som sædvanen kan afdække problemstillingen ved at stille spørgsmål og få svar herpå. Sølund vurderer, at en undersøgelse tager ca. 2-3 gange længere tid end hos "normale" patienter.  Sølund vurderer endvidere, at beboerne ikke vil kunne komme i en almindelig praksis, fordi der vil være en væsentlig risiko for overfald af andre patienter og ødelæggelse af ting i forbindelse med ophold i venteværelse, da ukendte mennesker kan føre til angst og utryghed, som kan give sig til udtryk fysisk.

 

En aktivitetsopgørelse for perioden 27. marts - 10. april 2019 viser, at der gennemsnitlig er lægeopgaver i klinikken 5,5 timer pr. dag. Beboerne skal være lægedækket fra kl. 8-16 på alle hverdage. Hvis der ikke er en læge tilstede i hele tidsrummet, skal der være mulighed for tilkald eller telefonisk kontakt. Grundet besparelser på lægesekretær vil der formentlig blive nogle flere administrative opgaver for lægen fremover.

 

Den eksisterende ordning skal revideres, og der skal udarbejdes en ordning, der imødekommer ovenstående udfordringer.

 

Der er identificeret fem mulige modeller

  1. Beboerne tilmeldes omkringliggende praksis som helt almindelige patienter
  2. Genannoncering af lægedækning på Sølund til praktiserende læger under overenskomsten for almen praksis (var sidst annonceret i februar/marts 2018)
  3. Udbudsklinik på Sølund åben for alle borgere
  4. Regionsklinik på Sølund åben for alle borgere
  5. Regionsklinik på Sølund for Sølunds beboere på baggrund af dispensation (§ 233 i sundhedsloven).

 

Gennemgang af de fem modeller

 

Model 1 - Beboerne tilmeldes de omkringliggende praksis : Ved tilmelding af beboerne i omkringliggende praksis vil flere forskellige læger få behandlingsansvar for beboerne, hvilket vanskeliggør kontinuitet og samarbejde med personalet på Sølund. I de tilfælde hvor lægerne ikke kommer på besøg, vil Skanderborg Kommune skulle transportere beboerne til praksis i byen. Model 1 er ikke tilrådelig på grund af den særlige patientgruppe og behovet for tilstedeværelse.

 

Model 2 - Genannoncering af opgaven : Én praksis i Skanderborg vil varetage lægedækningen af patienterne på Sølund. I marts 2018 blev opgaven annonceret med mulighed for i fællesskab at indgå i en dialog om den præcise opgaveløsning. En ny mulighed er at genannoncere med præcisering af opgavens omfang og honorering. Blandt andet at der skal være fem timers tilstedeværelse om dagen, som svarer til omtrent det behov, som aktivitetsopgørelsen viste. Efter en længerevarende dialog med PLO-Midtjylland, de lokale læger og Sølund har det vist sig, at de "normale værktøjer", der er til at sikre lægedækningen, ikke er egnede til at løse lægedækningsbehovet på Sølund. De praktiserende læger i området er usikre på opgavens størrelse og ønsker ikke at være fast tilstede på Sølund, men eventuelt at passe patienterne fra egen klinik. Det har ikke været muligt indenfor de juridiske rammer at indgå en aftale med de lokale læger.

 

Model 3 - Udbudsklinik på Sølund : Opgaven udbydes til private leverandører. I det tilfælde vil klinikken, som følge af lovgivningen, blive åben for alle borgere i regionen. De nuværende lokaler er ikke egnet til en større praksis med borgere ude fra. Skanderborg Kommune arbejder på en lokale-/bygningsrokade, som gør, at der formentlig vil kunne indrettes en ny lægeklinik på Sølund. Men det er usikkert, hvornår en sådan vil kunne stå klar, og om der vil være plads til andre patienter end Sølunds beboere. Det samme vil være gældende for model 4 med en regionsklinik på Sølund åben for alle borgere.

 

Model 5 - Regionsklinik på Sølund : Opgaven løses i en regionsdreven almen medicinsk klinik på Sølund. På baggrund af ovenstående overvejelser, anbefaler Sølunds ledelse, Skanderborg Kommune, et bestyrelsesmedlem fra pårørendeforening på Sølund og regionens administration, at der etableres en regionsklinik kun for beboerne på Sølund. Det er konklusionen efter flere møder med repræsentanter fra ledelsen og personalet på Sølund og Skanderborg Kommune, samt et møde med en pårørenderepræsentant.

 

Denne løsning kræver en godkendelse fra Sundheds- og Ældreministeriet til at etablere en regionsklinik på baggrund af Sundhedslovens § 233. Denne bestemmelse giver mulighed for dispensation til at iværksætte et 6-årigt forsøg, der har til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud eller ændrede honoreringssystemer mv. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd. Det er i høj grad hensynet til borgeren, som gør, at den permanente løsning bør være en regionsklinik i et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Region Midtjylland for beboerne på Sølund. Velvidende at beboerne har frit lægevalg.

 

Baggrunden for dispensationsansøgningen vil være følgende: 

 

  • Regionen, Skanderborg Kommune og Sølund vil i fællesskab arbejde for at skabe og formidle et særligt miljø for den/de kommende læger, som indeholder en naturlig opmærksomhed på lighed i sundhed for den helt særlige og komplekse patientgruppe.
  • Der vil være fokus på tværfaglighed, faglig sparring og gerne samarbejde med hospitaler (fx geriatri og neurologi) og praksis i området (gerne via mulighed for deltagelse i de praktiserende lægers kvalitetsklynge i området).
  • Da de forhenværende læger har givet udtryk for manglende lægefaglig sparring samt fleksibilitet til ferieafvikling mv., vil det være oplagt at ansætte to læger på deltid. Disse læger kunne have ønske om kortere arbejdsdag eller ønske om deltidsansættelse med mulighed for at kunne have ansættelse andre steder. Der kunne evt. laves en aftale med et af regionens hospitaler omkring delestillinger. Hvis dette ikke er muligt, ansættes der én læge fuldtid.

 

Aktivitetsopgørelsen viser, at der ikke nødvendigvis er behov for lægelig tilstedeværelse hele dagen. Men i det tilfælde regionen kun vælger at ansætte en læge fra f.eks. kl. 8-14, vil regionen skulle supplere ansættelsen med en aftale enten med den ansatte læge om tilkald eller indgå en aftale med de praktiserende læger i Skanderborg om, at de vil tage imod akutte henvendelser fra Sølund.  

 

Det er en mulighed at genannoncere opgaven til praktiserende læger i Skanderborg (model 2) parallelt med model 5. Hvis en praktiserende læge byder ind på opgaven, vil en regionsklinik ikke længere være aktuelt.

  

Beskrivelse af økonomien vedrørende de fem modeller er vedlagt i lukket bilag.

 

Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at der forsøges etableret en regionsklinik for beboerne i "Landsbyen Sølund" via Sundhedslovens § 233 med lægedækning alle hverdage fra kl. 8-16 (model 5), og

 

at administrationen får bemyndigelse til at fremsende dispensationsansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af det beskrevne i sagsfremstillingen.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at sagen drøftes i Samarbejdsudvalg for Almen Praksis, og

 

at opgaven parallelt hermed genannonceres til praktiserende læger (model 2).

 

Mikkel Rasmussen og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at opgaven genannonceres rettet mod almen praktiserende læger.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-0-33-19

24. Godkendelse af flerårig handleplan for sundhedsinnovation

Resume

For at realisere den regionale udviklingsstrategi udarbejder administrationen flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Handleplanerne beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning. Dette giver mulighed for større politisk indflydelse på de kommende års aktiviteter. Der er nu lavet en flerårig handleplan for sundhedsinnovation, som prioriterer i alt fire områder: opbygning af et stærkt, regionalt supportsystem for sundhedsinnovation, styrkelse og udnyttelse af potentialet for området for life science, sundhed og ernæring samt sundhed og kultur.

Forretningsudvalget indstiller,

at den flerårige handleplan for sundhedsinnovation godkendes.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vision

Region Midtjylland har med den regionale udviklingsstrategi blandt andet som vision at bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet - for borgeren og tæt på borgeren. Konkret fremhæves det i strategien, at regionen skal udvikle løsninger i et innovationssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner, private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Regionen skal desuden bringe sin viden og erfaring om ansøgninger til finansiering af projekter i spil og hjælpe innovationssamarbejder på vej.

 

Med strategien vil regionen også styrke grundlaget for life science i regionen, skabe og udvikle nye løsninger, der gavner sundhed og samfundsøkonomi, f.eks. inden for ernæring og it-løsninger, og gå forrest i at udvikle og koble praktiske kultur- og sundhedstilbud.

 

For at realisere visionerne udarbejdes der flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Disse beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning.

 

Den flerårige handleplan for sundhedsinnovation omhandler realiseringen af de nævnte visioner.

 

Flerårig handleplan for sundhedsinnovation

I de kommende år er følgende områder og handlinger prioriteret:

 

  1. Opbygning af et stærkt, regionalt supportsystem for sundhedsinnovation
    Administrationen vil arbejde med at opbygge et stærkt, regionalt supportsystem for sundhedsinnovation, så det bliver lettere for de forskellige aktører at finde hinanden og udvikle deres ideer til gavn for patienter og borgere. Administrationen vil derfor kortlægge såvel regionens interne aktører og de eksterne aktører, samt samspillet mellem dem. Det kan være aktører på hospitaler, i kommuner, virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner m.fl. Administrationen vil også tilbyde mikrofinansiering af nye initiativer og på den måde bidrage til opstart eller test af løsningerne samt være med til at sprede og skalere de innovative løsninger, så de bliver implementeret i hele sundhedsvæsenet.

 

  1. Styrkelse og udnyttelse af potentialet for området for life science
    Life science omhandler bl.a. medicoprodukter, lægemidler og bioteknologiske præparater. Administrationen vil arbejde med at udvikle området for life science i regionen og bidrage til, at Danmark bliver førende inden for life science. Dette gøres bl.a. ved at lave en analyse af området for at opbygge en indsigt og forståelse for aktørerne, forudsætningerne og mekanismerne i økosystemet, og ved at mødes med relevante aktører for at skabe engagement og forpligtelse. På baggrund af begge dele vil konkrete udviklingsindsatser for life science-området blive udviklet og aftalt.

 

  1. Sundhed og ernæring
    Administrationen vil arbejde med underernæring og uplanlagt vægttab hos især de svageste ældre. Det vil bl.a. ske ved at have mere fokus på underernæring blandt ældre og ved at arbejde med digital ernæring i form af et elektronisk madbestillingssystem, som testes på udvalgte indlagte patienter. Administrationen vil desuden gennem samarbejdsprojekter og initiativer arbejde for at give den fornødne faglige ballast til at initiere en national handlingsplan på ernæringsområdet. Administrationen vil også have fokus på det internationale samarbejde, bl.a. ved at opstarte nye samarbejder med henblik på at søge EU-midler til nye innovations- og forskningsprojekter.

 

  1. Sundhed og kultur
    Administrationen vil arbejde med, hvordan kultur kan spille en aktiv rolle i udviklingen af løsninger på udfordringerne inden for sundhedsområdet. Bl.a. er regionen vært for Sundhedsalliancen for musik og lyd, hvor kommuner, Aarhus Universitet, Musikkonservatoriet m.fl. mødes for at inspirere hinanden og sammen finde nye veje for brug af musik og lyd i pleje- og sundhedssektoren.

 

Ovenstående er uddybet i vedlagte bilag.

 

Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at den flerårige handleplan for sundhedsinnovation godkendes.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at den flerårige handleplan for sundhedsinnovation godkendes.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-22-1-19

25. Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på "EUD - for alle"

Resume

Region Midtjylland har med forbehold for regionsrådets godkendelse sendt ansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ansøgningen vil blive behandlet på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses møde den 24. september 2019.

 

Ansøgningen har fire indsatsområder: Styrke overgangen fra grundskole og efterskole til erhvervsuddannelse (EUD), styrke rekruttering og tiltrækning til og fastholdelse på EUD, styrke undervisningens indhold på EUD - metoder, former og pædagogik samt at skabe attraktive læringsmiljøer på EUD.

 

Ansøgningen har et samlet budget på 32,3 mio. kr., hvor Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er ansøgt om 26,8 mio. kr., og Region Midtjylland medfinansierer 5,5 mio. kr., svarende til 17 % af de samlede projektudgifter.

Forretningsudvalget indstiller,

at socialfondsansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" godkendes, og

 

at der bevilges 5,5 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter. Bevillingen gives under forudsætning af, at der opnås en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og at bevillingen maksimalt udgør 17 % af den samlede projektfinansiering.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i foråret 2019 en ansøgningsrunde til en uddannelsesindsats, der skal øge antallet af faglærte, da der var ansøgningsfrist den 24. juni 2019. I Region Midtjylland er det en politisk målsætning, at flere unge skal have en erhvervsfaglig uddannelse.

 

Lov om erhvervsfremme giver regionerne mulighed for at ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond. Region Midtjylland har på den baggrund indsendt ansøgningen "Samarbejde om tiltrækning og fastholdelse på EUD – for alle" til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der behandler ansøgningen på sit møde den 24. september 2019. Ansøgningen er indsendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

 

Region Midtjylland søger, da projektets aktiviteter ligger i forlængelse af de aktiviteter, som støttes gennem den regionale uddannelsespulje. Administrationen har samlet et stærkt partnerskab bag ansøgningen, som omfatter erhvervsskoler, Forberedende GrundUddannelser (FGU), Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og Region Midtjylland. Der er 20 partnere i projektet på ansøgningstidspunktet, og det forventes, at der kommer yderligere partnere til i løbet af projektperioden.

 

Formålet med projektet er at få flere unge og unge voksne til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Målene er at få flere til at vælge EUD og fastholde flere på EUD. Målgruppen er alle unge, der skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse fra grundskolen eller efterskolen. Derudover er der aktiviteter målrettet unge voksne uden erhvervsfaglige kompetencer, f.eks. unge der ikke er kommet videre efter grundskolen eller unge, der har en studentereksamen, men som ikke er kommet videre i uddannelse derefter.

 

Projektets indsatsområder og aktiviteter

Projektet har fire hovedindsatsområder udover den administrative projektledelse, formidling og koordinering:

 

  1. Styrke overgangen fra grundskole og efterskole til EUD
    Aktiviteter herunder kan være etablering af samarbejde mellem lærere på grundskole/efterskole og EUD lærere, udvikling af materialer om EUD og udvikling af koncepter for brobygningsforløb for grundskole og efterskole. Hertil er der budgetteret med 8,9 mio. kr. til lønudgifter samt 3,6 mio. kr. til øvrige udgifter.

 

  1. Styrke rekruttering/tiltrækning til og fastholdelse på EUD
    Aktiviteter herunder kan være etablering af samarbejder mellem lærere på FGU og EUD, gennemførelse af sommercamps på EUD for 6.-10. klasse samt unge voksne, praktikforløb i samarbejde med virksomheder for unge voksne. Hertil er der budgetteret med 8,3 mio. kr. til lønudgifter samt 3,3 mio. kr. til øvrige udgifter.

 

  1. Styrke undervisningens indhold på EUD - metoder, former og pædagogik
    Aktiviteter herunder kan være udvikling af koncept for FN's verdensmål som ramme for EUD's arbejde med bæredygtighed, globalisering og dannelse. Hertil er der budgetteret med 2,0 mio. kr. til lønudgifter samt 0,8 mio. kr. til øvrige udgifter.

 

  1. Skabe attraktive læringsmiljøer på EUD
    Aktiviteter herunder kan være tydelig feedback, opdaterede og åbne værksteder og fælles faglige forløb. Hertil er der budgetteret med 1,6 mio. kr. samt 0,6 mio. kr. til øvrige udgifter.

 

I denne socialfondsansøgning er benyttet en kontoplan, hvor der kun skal dokumenteres lønudgiften i projektarbejdet. Herefter budgetteres med et beløb svarende til 40 % af lønudgifterne til at dække alle øvrige udgifter, fx. revision, køb af ekstern konsulent, kørsel, forplejning og leje af mødelokaler. Kontoplanen er valgt efter anbefaling fra Erhvervsstyrelsen.

 

Forventede resultater 

I projektet budgetteres med 4.360 deltagere. Det forventes, at ca. halvdelen af deltagerne søger ind på EUD, og at ca. halvdelen heraf gennemfører en erhvervsuddannelse inden for fem år efter deltagelsen.

 

Økonomi

Projektet er treårigt med et samlet budget på 32,3 mio. kr.

 

Der søges om et tilskud fra Region Midtjylland på 5,5 mio. kr. Rammen til projekter angående udvikling af arbejdskraftressourcer er på 5,5 mio. kr. Følges indstillingen, vil der således ikke være yderligere midler til rest til nye initiativer i 2019. Der ansøges om tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på i alt 26,8 mio. kr., heraf 16,1 mio. kr. fra EU's Socialfond og 10,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsudviklingsmidler.

 

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at socialfondsansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" godkendes, og

 

at der bevilges 5,5 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter. Bevillingen gives under forudsætning af, at der opnås en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og at bevillingen maksimalt udgør 17 % af den samlede projektfinansiering.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at socialfondsansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" godkendes, og

 

at der bevilges 5,5 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter. Bevillingen gives under forudsætning af, at der opnås en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og at bevillingen maksimalt udgør 17 % af den samlede projektfinansiering.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at socialfondsansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" godkendes, og

 

at der bevilges 5,5 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter.

 

Erik Vinther, Annette Roed og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

26. Orientering om spareplan i Hospitalsenhed Midt i budget 2020

Resume

I budget 2020 står Hospitalsenhed Midt overfor en spareplan på 50 mio. kr. Der er tale om et foreløbigt beløb for spareplanen, da Økonomiaftalen ikke kendes endnu. Hospitalsenhed Midt har klarlagt årsagerne til behovet for besparelser i 2020. Herudover har hospitalet lavet en plan for realisering af besparelsen, hvor der er beskrivelser af de konkrete initiativer.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om Hospitalsenhed Midts spareplan tages til efterretning.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt står i budget 2020 overfor en spareplan på 50 mio. kr. Der er tale om et foreløbigt beløb, da Økonomiaftalen endnu ikke kendes, og beløbet er ligeledes uden eventuelle nye besparelser som følge af Region Midtjyllands budget for 2020. Af de 50 mio. kr. er der tale om 35,7 mio. kr., der vedrører besparelserne i Region Midtjyllands budget 2019 eller afledte udgifter heraf. De resterende 14,3 mio. kr. vedrører en reduktion af forbruget gennem interne omprioriteringer på Hospitalsenhed Midt, for at få balance mellem budget og forbrug.

 

Spareplanen i budget 2020 kommer umiddelbart efter en budgetreduktion i 2019 på 67,4 mio. kr. Af denne vedrører 20,8 mio. kr. besparelserne i Region Midtjyllands budget 2019, mens 46,6 mio. kr. er en reduktion af forbruget, blandt andet gennem interne omprioriteringer på Hospitalsenhed Midt, for at få balance mellem budget og forbrug.

 

Da der er tale om en varig budgetreduktion fra 2019, skal beløbet for 2020 lægges til dette. Samlet er der i 2019 og 2020 tale om besparelser fra budget 2019 på i alt 56,5 mio. kr. og en reduktion i forbruget på 60,9 mio. kr., blandt andet gennem interne omprioriteringer på Hospitalsenhed Midt, for at få balance mellem budget og forbrug.

 

Hertil kommer et forventet merforbrug i afdelinger og centre i 2019 på 15 mio. kr. Set over 2019 og 2020 forventer Hospitalsenhed Midt i alt at skulle finde 117,4 mio. kr. til 132,4 mio. kr. alt afhængigt af merforbruget i afdelinger og centre i indeværende år.

 

Nedenfor opridses de overordnede årsager til spareplanen i budget 2020, og den plan Hospitalsenhed Midt har for realisering af besparelserne. En uddybning af baggrunden for spareplanen, og planen for realisering kan læses i bilaget. Der kan ligeledes læses om de besparelser, som Hospitalsenhed Midt skal gennemføre i 2019.

 

Baggrund for spareplanen i 2020

Behovet for spareplanen på 50 mio. kr. i budget 2020 udgøres af følgende:

 

Besparelser i budget 2019

  • Strukturelle ubalancer efter budget 2019 på 9,5 mio. kr.
  • Besparelse fra budget 2019 i budget 2020 på 16,2 mio. kr.
  • Merudgifter til privathospitaler på 10,0 mio. kr.

 

Reduktion i forbrug
  • Interne omprioriteringer på Hospitalsenhed Midt på 14,3 mio. kr.

 

Plan for realisering af besparelsen i budget 2020

Hospitalsenhed Midt planlægger på nuværende tidspunkt at finde de nødvendige besparelser ved:

  • at reducere i puljer og midlertidige foranstaltninger for 19,4 mio. kr.
  • fordeling af besparelse på ambulante besøg på afdelinger og centre ud fra antal ambulante besøg for 8 mio. kr.
  • målrettede besparelser på udvalgte områder i afdelinger og centre for 4 mio. kr.
  • generel reduktion i afdelinger og centres budgettet for 18,6 mio. kr.

 

Det forventes, at de nødvendige personalereduktioner som følge af besparelsen på 50 mio. kr. i 2020 gennemføres i efteråret 2019.

 

Besparelser og budgetpres i 2019

Behovet for en spareplan i 2020 kommer umiddelbart efter, at Hospitalsenhed Midt har gennemført besparelser og oplevet budgetpres i 2019. Hospitalet gennemførte besparelser på i alt 67,4 mio. kr. i 2019, hvoraf 20,8 mio. kr. vedrører besparelser i budget 2019 og 46,6 mio. kr. blandt andet vedrører intern omprioritering og de sidste besparelser fra Spar15-19.

 

Herudover forventes der merforbrug i afdelinger og centre i 2019 på i alt 15 mio. kr.  Samlet forventer Hospitalsenhed Midt budgetbalance i 2019, hvilket skyldes opsparing af engangsmidler fra tidligere år. En nærmere beskrivelse af besparelserne på Hospitalsenhed Midt i 2019 er fremsendt som orientering til regionsrådet den 15. november 2018.

 

Sagen er som opfølgning på hospitalsudvalgets behandling blevet opdateret med yderligere oplysninger. Udvalget har ønsket, at der sker en opdeling af besparelsen knyttet til de strukturelle ubalancer efter budget 2019. Det ønskes således, at denne del af hospitalets besparelse fordeles på de enkelte strukturændringer i budgetforliget. Denne opdeling fremgår af notatet "strukturafledte besparelser på HE Midt".


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Hospitalsenhed Midts spareplan tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om Hospitalsenhed Midts spareplan tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed dog Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

27. Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland efter 2. kvartal i 2019

Resume

Der orienteres om den overordnede udvikling i forbruget af medicin i Region Midtjylland efter 2. kvartal i 2019, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 6,7 mio. kr., når de første to kvartaler i 2019 sammenlignes med de første to kvartaler i 2018. Tilsvarende for hospitalsmedicin er udgifterne faldet med 23 mio. kr. i disse to kvartaler. Udgifterne til hospitalsmedicin er dog steget med 35,5 mio. kr., når de seneste fire kvartaler sammenlignes med de foregående fire kvartaler. Det forventes, at væksten i udgifterne til hospitalsmedicin kan håndteres inden for det afsatte budget på området.

Forretningsudvalget indstiller,

at udviklingen i medicinforbruget efter 2. kvartal i 2019 tages til efterretning.

  

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen til og med 2. kvartal i 2019.

 

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland (nogle af bilagene til rapporten er vedlagt som fortrolige på grund af fortrolighed om priser på behandlinger).

 

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i de første to kvartaler i 2019 på 672,5 mio. kr. Sammenlignet med de to første kvartaler i 2018, hvor udgifterne tilsvarende var 665,8 mio. kr., har der været en stigning i forbruget på 6,7 mio. kr.

 

I samme periode er udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler samlet set steget med næsten 13,9 mio. kr. Udgiftsstigningen tilskrives især øgede udgifter til diabetes-lægemidler og blodfortyndende lægemidler, som udgør de to mest udgiftstunge lægemiddelgrupper indenfor tilskudsmedicin. Der ses dog også væsentlige udgiftsstigninger indenfor hormonbehandling, epilepsilægemidler og midler mod forhøjet blodtryk.  

 

Omvendt har der også været større udgiftsfald på flere områder, fx midler mod KOL og astma, smertestillende medicin og urologiske lægemidler.

 

Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin var i de to første kvartaler i 2019 på 1.122 mio. kr., mens udgiften i de to første kvartaler i 2018 var på 1.145 mio. kr. Udgiften til hospitalsmedicin er dermed faldet med 23 mio. kr.  

 

Udgiften til hospitalsmedicin er dog samlet set steget med 35,5 mio. kr. i Region Midtjylland, når de seneste fire kvartaler (3. kvartal 2018 til og med 2. kvartal 2019) sammenlignes med de foregående fire kvartaler (forbrugstal fra Hospitalsapoteket). Det svarer til en vækst på 1,6 % i Region Midtjylland. Den gennemsnitlige vækst for hele landet er på 2,1 %.

 

Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret brug af biosimilære lægemidler i 2018. Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel. Det har givet en markant afdæmpning i væksten i medicinudgifterne. Således var udgiften til adalimumab 29 mio. kr. i tredje kvartal i 2018 og 14 mio. kr. i fjerde kvartal i 2018. I første kvartal i 2019 var udgiften faldet til 6,5 mio. kr., mens udgiften faldt yderligere til 5,4 mio. kr. i andet kvartal i 2019. Adalimumab anvendes til behandling af flere gigtsygdomme.

 

Henover efteråret 2018 har hospitalsafdelingerne også indført billigere biosimilære lægemidler i forbindelse med intravenøs behandling af brystkræft og lymfekræft. Intravenøs betyder, at medicinen gives i blodbanen, hvilket kræver, at et venekateter anlægges. Dette kræver mere administrationstid på hospitalerne. Derfor har hospitalerne fået tilført mere løn til sygeplejersker for at kompensere for dette. Nettobesparelsen på hospitalsmedicin for intravenøse behandlinger forventes at blive ca. 28 mio. kr. i 2019.

 

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set faldet med 7,7 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er steget i udgift. Den samlede udgift til disse var 700 mio. kr. i de seneste fire kvartaler. Lægemidlet Darzalex er et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en markant vækst i forbruget på 17 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler.

 

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

 

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

 

Som det fremgår af økonomirapporteringen, forventes det, at væksten i udgifterne til hospitalsmedicin kan håndteres inden for det afsatte budget på området.

 

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin er baseret på forbruget til og med 2. kvartal 2019. Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

 

Den seneste markedsovervågningsrapport fra Amgros (efter 2. kvartal 2019) om indkøb af medicin er ligeledes vedlagt. Rapporten er fortrolig.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udviklingen i medicinforbruget efter 2. kvartal i 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udviklingen i medicinforbruget efter 2. kvartal i 2019 tages til efterretning.

 

Mikkel Rasmussen og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Annette Roed dog Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen