Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Referat
til
mødet i regionsrådet
den 29. september 2021 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Bent Dyrvig, Lone Dybdal, Peder Porse, Charlotte Bested Bøger og Niels Erik Kjærgard.

 

Ulrich Fredberg forlod mødet kl. 16.15 efter behandlingen af punkt 16.

 

Mødet blev hævet kl. 16.40.


Sagnr.: 1-21-78-2-21

1. 2. behandling af Budget 2022

Resume

Hermed fremlægges forslag til Budget 2022 til regionsrådets 2. behandling.


Den 7. september 2021 blev der indgået budgetforlig for Budget 2022.


Budgetforslag 2022 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2022, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 18. august 2021.


Budget 2022 er et budget, der giver regionen mulighed for at prioritere midler til en række områder, som kan styrke og udvikle Region Midtjyllands sundhedsvæsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at Budget 2022 godkendes.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den 7. september 2021 blev der indgået budgetforlig for Budget 2022 med opbakning fra alle regionsrådets partier.


Budgetforlig 2022 er en del af budgetbemærkningerne, der er vedlagt.


I budget 2022 gives der mulighed for at prioritere midler til en række områder, der kan styrke og udvikle Region Midtjyllands sundhedsvæsen. Der bliver flere borgere og ældre borgere i regionen, og Budget 2022 giver mulighed for at sende ca. 92 mio. kr. ud til hospitalerne som realvækst. Herudover gives der midler til en lang række politiske prioriteringer og initiativer.


I budgetforlig 2022 er der særligt fokus på og blandt andet prioriteringer og initiativer på følgende områder:


En region i balance – også for medarbejderne

Regionsrådet er enige om at prioritere realvækst til hospitalerne og psykiatrien. Begge områder behandler et stigende antal patienter, og medarbejderne har på grund af COVID-19 gennem lang tid levet med et ekstraordinært arbejdspres. Derfor styrkes økonomien med i alt 92,4 mio. kr. Indeholdt i denne prioritering er også, at hospitalerne skal fortsætte transformationen af sundhedsvæsenet blandt andet ved at udnytte potentialet i de teknologiske muligheder og levere digitale løsninger og sundhedsinnovation, der understøtter samarbejdet og gør det nemmere at være patient, borger og medarbejder.


Fødeområdet

Der er afsat 4,0 mio. kr. til fødeområdet, der fordeles til alle hospitalerne, hertil kommer, at der er afsat 1,5 mio. kr. til føtalmedicin samt 0,7 mio. kr. til en ny rådgivningsfunktion, der skal give tidlig og forebyggende rådgivning og vurdering af fertilitet. Der forventes et stigende antal fødsler i Region Midtjylland i de kommende år. Med det forventede større antal fødsler er det nødvendigt med en større fysisk kapacitet. Der er derfor også i Budget 2022 prioriteret 50 mio. kr. i 2023 til flere fødestuer på Aarhus Universitetshospital.


Psykiatri

I psykiatrien er dagligdagen præget af mange patienter og mangel på psykiatere og andet fagpersonale på området. Derfor afsætter regionsrådet - ud over de 12,0 mio. kr., som er psykiatriens del af realvæksten - en psykiatri-pulje på 5,0 mio. kr. Midlerne skal blandt andet bruges til at arbejde for mere lighed i sundhed, blandt andet via kompetenceudvikling.


Regionshospitalet Silkeborg

Regionsrådet prioriterer både 4,1 mio. kr. i driftsmidler og samlet set 44,0 mio. kr. i anlægsmidler til Regionshospitalet Silkeborg. Midlerne skal blandt andet gå til implementering af udviklingsplanen samt til det såkaldte gavlbyggeri, der bliver gennemført i fuld højde.


Regionshospitalet Gødstrup

Den fulde ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup forventes den 1. april 2022. Forsinkelsen giver hospitalet en økonomisk udfordring. Hospitalsenheden Vest har bidraget med 55 mio. kr. af hospitalets egne driftsmidler til etableringen af NIDO, der er Regionshospitalet Gødstrups center for forskning og uddannelse i sundhed. Med budgetforliget kompenserer regionsrådet hospitalet for 55,0 mio. kr. Det sker ved at reducere hospitalets gæld, så det hvert år i perioden 2024-2033 skal afdrage 5,5 mio. kr. mindre. Herudover er det besluttet, at hospitalet ikke som planlagt begynder at afdrage gæld i 2023, men kan vente til 2024, så der bliver ro til at finde sig på plads.


Bæredygtighed

Der er blandt andet afsat 3 mio. kr. til cirkulær økonomi samt 3,5 mio. kr. til implementering af Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi.


Sundhedsområdet

Drift

Sundhedsområdets nettodriftsbudget er på 26.811,1 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i Økonomiaftalen 2022 fastsatte udgiftsramme.


Anlæg

På anlægsområdet budgetteres der med den fastsatte ramme i Økonomiaftalen 2022. De konkrete projekter m.v. fremgår af Investeringsplan 2022-2030, der er vedlagt som bilag.


Finansielle poster

Region Midtjylland har ansøgt Indenrigs- og Boligministeriets lånepulje på 650,0 mio. kr. om refinansiering af regionale afdrag og er blevet tildelt en lånedispensation på 182,0 mio. kr., hvilket omtrent svarer til halvdelen af de budgetterede afdrag.


I forslaget til Budget 2022 er der med de nuværende budgettekniske detaljer et træk på likviditeten på sundhedsområdet på 208 mio. kr. Likviditetstrækket skyldes bl.a., at regionerne ikke får finansiering til afdrag på lån samt renteudgifter.


Regional Udvikling

Regional Udviklings nettodriftsramme er 567,9 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i Økonomiaftalen 2022 fastsatte udgiftsramme.


Inden for Regional Udviklings områder prioriteres bl.a. midler til grøn omstilling inden for kollektiv trafik, kultur- og eventpulje, implementering af bæredygtighedsstrategien samt den regionale klimaindsats.


Socialområdet

Socialområdets nettodriftsramme er i Budget 2022 fastlagt til 1.196,7 mio. kr. Der er overordnet set tale om en uændret aktivitet og budgetramme. Fokus vil være på udvikling af socialområdet med henblik på at blive så effektivt som muligt. Region Midtjylland skal levere faglige og økonomisk attraktive tilbud.


Med Budget 2018 blev investeringsrammen til udvikling og omlægning på socialområdet forhøjet til 50 mio. kr. Investeringsplanen videreføres i 2022 for at imødekomme behovet for renovering og etablering af nye sociale tilbud.


Investeringsplan 2021-2030 for socialområdet er vedlagt.


Offentliggørelse af regionens budget 2021

Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængelige for regionens borgere. En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Budget 2022 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-101-23-17

2. Opfølgning på markedsdialog vedrørende mulighed for eventuelt udbud af serviceassistentopgaven

Resume

Regionsrådet har ønsket, at der gennemføres en markedsdialog om mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven. I punktet præsenteres resultaterne af denne undersøgelse, som er er udarbejdet med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler. Undersøgelsen består af fire delelementer: afdækning af serviceassistentopgaven på Aarhus Universitetshospital, afdækning af uddannelsen til hospitalsserviceassistent (HSA), afdækning af markedet i Danmark, Sverige og Tyskland og udførelse og præsentation af markedsdialogen. Analysen afdækker alene, hvorvidt det er muligt rent fagligt, at en ekstern leverandør ville kunne løse serviceassistentopgaven.


I punktet gennemgås desuden tre forskellige beslutningsscenarier for serviceområdet med henblik på, at der tages stilling til det videre forløb.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om resultaterne af den gennemførte markedsdialog vedrørende serviceområdet tages til efterretning, herunder at analysen viser,
  • at der er ikke noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse hospitalsserviceassistenternes rengørings- og serviceopgaver,
  • at der dog vil være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af en ekstern leverandør,


at Aarhus Universitetshospital hjemtager den nuværende udliciterede opgave på serviceområdet (scenarie 1), når kontrakten med COOR udløber den 30. september 2023, idet regionsrådet tidligere har besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital og grundet de beskrevne risici ved et udbud af opgaven, og


at fra 2023 varetages alle patientrelaterede serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital efter serviceassistentkonceptet og dermed enten af uddannede serviceassistenter eller af servicemedarbejdere, som planlægges uddannet.


Venstre, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti tog forbehold for 2. og 3. at.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere besluttet at forlænge kontrakten om udlicitering af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital frem til den 30. september 2023. Herudover har regionsrådet ønsket, at der gennemføres en markedsdialog for at afdække mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven, hvorefter der tages politisk stilling til det videre forløb.


Nedenfor præsenteres den analyse, der er foretaget på baggrund af den omtalte markedsdialog. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler. Analysen afdækker alene, hvorvidt det rent fagligt er muligt, at en ekstern leverandør vil kunne løse serviceassistentopgaven. Der indgår således ingen vurdering af, hvorvidt det fx vil være økonomisk rentabelt i forhold til andre mulige scenarier for løsning af serviceassistentopgaven på Aarhus Universitetshospital.


Analysen er udført af Dansk Servicerådgivning, da Aarhus Universitetshospital i samarbejde med administrationen har vurderet, at det er en fordel, at markedsdialogen er håndteret af en ekstern leverandør. Det skyldes blandt andet, at Aarhus Universitetshospital er part i sagen, og at der er behov for, at analysen er udført af en uvildig part. Herudover blev det samtidig vurderet, at der i analysen skulle indgå en vurdering af markedet.

I forlængelse heraf, blev der etableret en projektorganisation.


Arbejdet har været forankret i administrationen med bred repræsentation fra de somatiske hospitaler samt en referencegruppe med udvalgte repræsentanter fra Regions-MEDudvalget.


Analysen består overordnet af følgende fire delelementer:

  1. Afdækning af serviceassistentopgaven på Aarhus Universitetshospital
  2. Afdækning af uddannelsen til hospitalsserviceassistent (HSA).
  3. Afdækning af markedet i Danmark, Sverige og Tyskland.
  4. Udførelse og præsentation af markedsdialogen.


Analyserapporten er vedlagt som bilag. Hovedkonklusionerne gennemgås herunder.


Forudsat, at krav og betingelser til en eventuel kontrakt bliver omhyggeligt gennemarbejdet og gennemtænkt, er Dansk Servicerådgivnings umiddelbare indtryk som følger:

"Det er således Dansk Servicerådgivnings vurdering, at der ikke er noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse HSA-funktionens rengørings- og serviceopgaver. Der vil dog være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af den eksterne leverandør." (Side 60, afsnit 6)


De konkrete områder, der vurderes at udgøre en risiko, er indenfor opgavekategorierne; 'patienttransport', hvor følgende konkluderes:

"Det er ikke Dansk Servicerådgivnings vurdering, at dette umuliggør en overdragelse af de pågældende opgaver til ekstern leverandør, men det anføres, at det her kan være problematisk at udlicitere de pågældende opgaver." (Side 60, afsnit 3)


Derudover er det 'opgaver med direkte patientkontakt', 'specielle opgaver' og 'opgaver vedrørende beredskab'. Hertil konkluderes det:

"Det er ikke Dansk Servicerådgivnings vurdering, at dette umuliggør en overdragelse af de pågældende opgaver til ekstern leverandør, men Region Midtjylland bør være opmærksom på, at der er en risiko for, at der i forbindelse med en overdragelse af opgaverne til ekstern leverandør kan være kompetencer, der i en periode (indtil de bliver erhvervet på ny) går tabt eller må undværes." (Side 60, afsnit 5)


Erhvervelsen af viden vurderes af de eksterne leverandører, der indgår i markedsdialogen, enten at kunne ske via en virksomhedsoverdragelse eller ved, at kompetencerne tillæres.


Gennemgangen af markedet og den begrænsede interesse i at deltage i markedsdialogen illustrerer, at der er begrænset konkurrence på området, så længe der lægges vægt på erfaringer med at levere ydelser til hospitaler. Med udgangspunkt i dette forventer Dansk Servicerådgivning en meget begrænset deltagelse i et eventuelt udbud. Dansk Servicerådgivning gør desuden opmærksom på, at kravene til hver enkelt opgave skal specificeres yderligere og meget omhyggeligt, hvis de skal gøres til genstand for en kontrakt. I rapporten beskrives desuden også visse risici, som beskrives i forbindelse med nedenstående gennemgang af mulige beslutningsscenarier.


Beslutningsscenarier

Herunder præsenteres tre forskellige beslutningsscenarier vedrørende serviceområdet.

  1. Hjemtagning af opgaven til Aarhus Universitetshospital
  2. Udbud af det fulde serviceassistentkoncept på hele Aarhus Universitetshospital
  3. Fastholde den nuværende løsning med udbudt rengøring.


Indledende bemærkninger

Administrationen gør opmærksom på, at det ikke umiddelbart anbefales at gennemføre et fuldt udbud (scenarie 2), da dette vurderes at være for risikabelt. Det pointeres desuden, at usikkerhed omkring fremtidig organisering af serviceassistentopgaverne på Aarhus Universitetshospital i enten privat eller offentligt regi kan medføre usikkerhed blandt medarbejderne, hvilket kan gøre det vanskeligt at rekruttere og eventuelt også fastholde medarbejdere. Herudover bemærkes det, at det aktuelt er meget vanskeligt at rekruttere hospitalsserviceassistentuddannede medarbejdere. Det vil sige, at det som oftest vil være ufaglærte/delvist uddannede medarbejdere, der ansættes, og som efterfølgende inden to år tilbydes en uddannelse indenfor den gældende overenskomst.


Uddannelsens længde kan variere fra 22 uger til 104 uger afhængigt af erfaring, tidligere uddannelsesniveau osv. Dertil opleves der på en del af de somatiske hospitaler en begyndende udfordring med at rekrutterede egnede ikke-uddannede medarbejdere. De skitserede scenarier vil dermed ikke resultere i ét serviceassistentkoncept på Aarhus Universitetshospital inden for en nærmere fremtid, idet der ikke er uddannet personale at rekruttere af. Det vil sige, at det personale, der ansættes for en stor dels vedkommende, vil skulle uddannes. Herudover vil der skulle uddannes medarbejdere i de stillinger, der indgår som en del af den almindelige personaleomsætning. Det er erfaringen, at nogle af de ansatte medarbejdere først vil skulle opkvalificeres, fx i forhold til sprogkompetencer, inden de kan uddannes til hospitalsserviceassistenter.


Scenarie 1: Hjemtagning af opgaven til Aarhus Universitetshospital

I scenarie 1 hjemtages opgaven til Aarhus Universitetshospital. Det vil sige, at når kontrakten med COOR udløber i september 2023, skal Forsyning og Service overtage de opgaver, der i dag varetages af COOR.


På regionsrådets temadag i december 2020 blev der gennemgået en række fordele og ulemper ved at hjemtage opgaven. Disse præsenteres i tabel 1.


Aarhus Universitetshospital har tidligere meddelt, at såfremt opgaven hjemtages, vil det tage minimum ét år at gøre klar til dette. Dette er dog en minimumsbetragtning, som vil presse organisationen, hvorfor længere tid vil være mere optimalt. Derudover indebærer en eventuel beslutning om hjemtagning, at regionsrådet samtidig indvilger i at afsætte midler i budgetforliget for Budget 2023 til hjemtagningen. Det er tidligere estimeret, at der er ekstraudgifter svarende til ca. 13,4 mio. kr. knyttet til en hjemtagelse. Dette beløb vil skulle kvalificeres yderligere frem imod Budget 2023.


Tabel 1: Fordele og ulemper ved scenarie 1 - hjemtagning af opgaven til Aarhus Universitetshospital


Scenarie 2: Udbud af det fulde serviceassistentkoncept for hele Aarhus Universitetshospital.

I scenarie 2 udbydes alle serviceassistentopgaver, der i dag løses på Aarhus Universitetshospital, til det private marked. Det er dette scenarie, som den vedlagte analyserapport, der er udarbejdet på baggrund af markedsdialogen, omhandler. Her er der tale om, hvorvidt det fulde serviceassistentkoncept ville kunne udbydes for alle de serviceassistentopgaver, der er - og potentielt vil være - på Aarhus Universitetshospital.


Konklusionen i vedlagte rapport er: "Det er således Dansk Servicerådgivnings vurdering, at der ikke er noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse HSA-funktionens rengørings- og serviceopgaver. Der vil dog være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af den eksterne leverandør." (Side 60, afsnit 6)


Det er dermed vurderingen, at det ikke er umuligt, at en ekstern leverandør fagligt vil kunne løse opgaven, men at det indebærer nogle risici. Administrationen anbefaler ikke at gennemføre et fuldt udbud, da dette vurderes at være for risikabelt. Tilsvarende anbefales det heller ikke at udbyde det fulde serviceassistentkoncept for en andel af Aarhus Universitetshospital, idet risiciene knyttet til et udbud af det fulde serviceassistentkoncept gør sig gældende - uanset om det er en helhed eller en andel, der indgår i et udbud. Der er ikke lavet en økonomisk vurdering af dette scenarie, hvorfor det ikke vides, hvilket scenarie der vil være det økonomisk mest fordelagtige. Såfremt der ønskes et udbud af det fulde serviceassistentkoncept for hele Aarhus Universitetshospital, vurderes det, at Region Midtjylland skal foretage en kontrolberegning.


Opsummering af de overordnede risici, der giver anledning til anbefalingen om, at der ikke gennemføres et udbud af det fulde serviceassistentkoncept:

  • Regionen står med den fulde risiko, såfremt en ekstern leverandør efter overdragelse enten går konkurs eller ikke kan løfte opgaven og derfor bryder kontrakten, hvormed regionen skal løse opgaven dagen efter.
  • Virksomhedsoverdragelse er ikke garanteret, idet medarbejderne kan takke nej til tilbuddet, hvormed kompetencerne til vigtige og særligt risikobetonede patientnære opgaver kan gå tabt/skal løses af andre faggrupper i en periode.
  • Der er ingen erfaringer med udbud af denne karakter, hvilket i sig selv indbefatter en risiko, idet der er tale om et komplekst område. Udbudsmaterialet vil skulle beskrives, så det reelt afspejler kompleksiteten, hvilket der ikke er erfaringer med.
  • Aarhus Universitetshospitals størrelse øger risikoen betragteligt for risiciene.


Ovennævnte risici er dels baseret på viden fra den udarbejdede rapport – og dels på informationer fra hospitaler og stabsfunktioner, der var en del af organisationen omkring udarbejdelsen af analysen.


Overtagelse såfremt ekstern leverandør går konkurs/ikke kan løfte opgaven

Risikoen omhandler, at såfremt opgaven udbydes, og den eksterne leverandør fx går konkurs eller efter en periode viser sig ikke at kunne løfte opgaven, vil regionen selv skulle overtage ansvaret for at varetage opgaverne. Det vurderes, at det vil være yderst vanskeligt, hvis ikke umuligt at ansætte og uddanne relevant personale til at varetage opgaverne på hele Aarhus Universitetshospital med kort varsel.


Et eksempel på dette kom frem i juni 2021, hvor Forsvarsministeriet og ISS blev enige om at ophæve deres partnerskabskontrakt mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS om levering af Facility Management-ydelser. Tilsvarende er der eksempler fra det kommunale område, hvor parterne har måttet opsige deres kontrakter af forskellige årsager, hvorefter kommunerne har ansvaret. Fx Varde Kommune i 2019 og Halsnæs Kommune i 2016.


Virksomhedsoverdragelse er ikke garanteret

I analyserapporten listes opgavekategorier, der indebærer en risiko, idet der ikke foreligger aktuelle referencer ved eksterne leverandører på erfaringer med disse opgaver. Det er i opgavekategorierne 'patienttransport', 'opgaver med direkte patientkontakt', 'specielle opgaver' og 'opgaver vedrørende beredskab'. I forhold til 'patienttransport' kan der kun fremvises historiske referencer. For de andre opgavekategorier kan der ikke fremvises referencer, hvorfor kompetencerne skal tilegnes enten via virksomhedsoverdragelse, som ikke kan garanteres eller ved uddannelse. Dvs. at kompetencerne i en periode kan gå tabt eller må undværes, indtil de er generhvervet af en privat leverandør.


Det pointeres, at opgaverne i disse opgavekategorier for en stor dels vedkommende er patient- og behandlingsnære opgaver. Det vil sige, at opgaverne ikke ville kunne undværes. Såfremt hospitalsserviceassistentkompetencerne går tabt i en periode, vil en anden - og potentielt dyrere - faggruppe skulle løse dem i en periode, idet opgaveløsningen ikke vil kunne afvente, at kompetencen er generhvervet. Der vil dermed i en periode, hvor opgaven ikke løses af hospitalsserviceassistenter, være en øget udgift til løsningen af disse opgaver. Afhængigt af, hvilken faggruppe der ville skulle træde til og løse opgaven, vil der potentielt være en rekrutteringsrisiko, såfremt der skal rekrutteres medarbejdere i perioden til at løse opgaven.


Manglende erfaringer

Der er ingen erfaringer med udbud af denne karakter. Det vil sige, at der ikke er erfaringer at trække på i forhold til at beskrive et komplekst område detaljeret nok til, at udbuddet bliver reelt. Tilsvarende er der i vedlagte rapport ikke foretaget andre vurderinger, end hvorvidt eksterne leverandører rent fagligt vil kunne løfte opgaven, hvormed udbudsproces, økonomi og lignende ikke indgår. Tilsvarende viser rapportens konklusion om, at der ikke kan fremvises erfaringer indenfor alle opgavetyper, at der ikke andre steder indenfor regionernes hospitalsdrift vil være erfaringer med et fuldt udbud af serviceassistentkonceptet.


I rapporten påpeges følgende opmærksomhedspunkter i en udbudskontekst:

  • Et krav om virksomhedsoverdragelse kan have økonomiske konsekvenser for prisniveauet ved et eventuelt udbud, således at dette bliver dyrere.
  • Et krav om overtagelse af uddannelsen af hospitalsserviceassistenter kan have økonomiske konsekvenser for prisniveauet ved et udbud.
  • Såfremt en mængde af opgaverne ikke kan "kvantificeres" i form af forventet antal timer, kan dette også have økonomiske konsekvenser for prisniveauet, således at dette bliver dyrere.
  • Det påpeges i rapporten, at den begrænsede interessere i at deltage i markedsdialogen kan indikere en begrænset deltagelse i et udbud. Derved vil der være begrænset konkurrence i et eventuelt udbud, hvilket formodes også at kunne have økonomiske konsekvenser.


Aarhus Universitetshospitals størrelse

I lyset af ovenstående beskrivelser af risici øger selve størrelsen på Aarhus Universitetshospital risiciene ved et fuldt udbud. I forbindelse med regionsrådets behandling af emnet i januar 2021 fremgik det af bilagsmaterialet, at der på det tidspunkt var 568 fuldtidsstillinger ansat ved Forsyning og Service på Aarhus Universitetshospital. Af samme sagsfremstilling fremgår det, at COOR har ansat ca. 120 medarbejdere.


Med baggrund i ovenstående risici og usikkerheder gøres opmærksom på, at såfremt scenarie 2 vælges, så vil det nødvendiggøre, at der igangsættes en større udredning. Dette vil ikke kunne nås inden for udløb af den nuværende kontraktforlængelse i september 2023. Dermed vil en afdækning af eventuelle muligheder i forhold til scenarie 2 nødvendiggøre, at den nuværende kontrakt forlænges frem til 2025, hvorved der er tid til en nærmere undersøgelse.


Scenarie 3: Udbud af en delmængde af opgaverne, lig den nuværende løsning på Aarhus Universitetshospital, hvor rengøringen er udbudt

I scenarie 3 fastholdes den nuværende løsning på Aarhus Universitetshospital. Løsningen indebærer, at en privat leverandør varetager rengøring og visse serviceopgaver for en andel af hospitalet, mens Aarhus Universitetshospitals eget servicepersonale varetager resten af opgaverne. I tabel 2 beskrives fordele og ulemper ved dette scenarie. Der gøres opmærksom på, at dette scenarie ikke er i overensstemmelse med regionsrådets tidligere beslutning om at have ét serviceassistentkoncept, der dækker hele Aarhus Universitetshospital.


Regionsrådet har som nævnt tidligere godkendt en forlængelse af den nuværende kontrakt med COOR til den 30. september 2023. Der er mulighed for, at regionens nuværende aftale om rengøring på Aarhus Universitetshospital kan forlænges en sidste gang med op til 24 måneder. Som tidligere fremhævet kan usikkerhed om fremtidig organisering af serviceassistentopgaverne på Aarhus Universitetshospital i enten privat eller offentligt regi medføre usikkerhed blandt medarbejderne, der kan gøre det vanskeligt at rekruttere og eventuelt også fastholde medarbejdere. Det vil sige, at såfremt regionsrådet ønsker at fastholde den nuværende løsning med forlængelse af kontrakten frem til september 2025, bør der også tages stilling til, hvorvidt der efterfølgende ønskes udbud eller hjemtagning af opgaven, således at der er kendskab til beslutningen og tid til at forberede denne.


Tabel 2: Fordele og ulemper ved scenarie 3


Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at orientering om resultaterne af den gennemførte markedsdialog vedrørende serviceområdet tages til efterretning, herunder at analysen viser,

  • at der er ikke noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse hospitalsserviceassistenternes rengørings- og serviceopgaver,
  • at der dog vil være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af en ekstern leverandør, og


at Aarhus Universitetshospital hjemtager den nuværende udliciterede opgave på serviceområdet (scenarie 1), når kontrakten med COOR udløber den 30. september 2023, idet regionsrådet tidligere har besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital og grundet de beskrevne risici ved et udbud af opgaven.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om resultaterne af den gennemførte markedsdialog vedrørende serviceområdet tages til efterretning, herunder at analysen viser,

  • at der er ikke noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse hospitalsserviceassistenternes rengørings- og serviceopgaver,
  • at der dog vil være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af en ekstern leverandør, og


at Aarhus Universitetshospital hjemtager den nuværende udliciterede opgave på serviceområdet (scenarie 1), når kontrakten med COOR udløber den 30. september 2023, idet regionsrådet tidligere har besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital og grundet de beskrevne risici ved et udbud af opgaven.


Ib Bjerregaard, Erik Vinther, Jørgen Winther, Jakob Rixen og Nicolaj Bang stemte imod 2. "at".

Beslutning

Venstre foreslog,

"at optionen vedrørende forlængelse af kontrakten med CORR frem til september 2025 udnyttes, og


at der i 2022 udarbejdes en sag med forslag til udbud af opgaverne i serviceassistentkonceptet på Aarhus Universitetshospital indenfor det område, hvor rengøringsopgaverne i dag er udbudt og varetages af CORR. I denne sag laves tillige forslag til uddannelse af de nuværende medarbejdere inden for området, der ikke i dag er uddannede serviceassistenter."


For forslaget stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne (19 medlemmer), men de øvrige medlemmer (22) stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.


Indstillingen blev vedtaget. Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne stemte imod med den bemærkning, at de kunne tilslutte sig 1. at.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. april 2017 blandt andet, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital i Skejby genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år. Derudover bekræftede regionsrådet den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er endeligt afsluttet, og alle flytninger internt og eksternt er gennemført. Regionsrådet blev endvidere præsenteret for en undersøgelse af mulighederne for at konkurrenceudsætte serviceassistentområdet i et regionalt perspektiv. Det var på det tidspunkt vurderingen, at serviceassistentområdet som et samlet koncept ikke var egnet til udbud, blandt andet på grund af områdets kompleksitet, markedets modenhed og de igangværende omfattende hospitalsbyggerier.


Den 27. januar 2021 vedtog regionsrådet at forlænge kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023, og at Aarhus Universitetshospital skulle gennemføre en markedsdialog i forhold til mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven, hvorefter der tages politisk stilling til det videre forløb.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-459-19

3. Kortlægning af lægesekretærgruppens roller og arbejdsopgaver

Resume

I budgetaftalen for 2021 har forligspartierne ønsket, at der gennemføres en kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver for at afdække mulighederne for yderligere anvendelse af gruppens kompetencer i forbindelse med opgaveløsningen på hospitalerne. Resultatet af kortlægningen viser, at der ikke findes en fælles standard for, hvilke opgaver lægesekretærerne løser på hospitalerne. Der er en stor spredning i, hvilke opgaver de løser. Kortlægningen indgår i hospitalernes videre arbejde med at udvikle arbejdstilrettelæggelsen, herunder anvendelsen og udviklingen af lægesekretærernes kompetencer.

Forretningsudvalget indstiller,

at resultat af kortlægning vedrørende lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver tages til efterretning,


at administrationen som opfølgning på kortlægningen beskriver, hvordan resultaterne bringes i anvendelse, herunder hvordan faggruppens kompetencer kan anvendes til at løse den fremtidige rekrutteringsudfordring, at aflaste det kliniske personale samt at optimere og effektivisere løsning af regionens samlede sundhedsopgaver, og


at regionsrådet følger implementeringen af talegenkendelse i Region Syddanmark og får fremlagt data herom.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2021 har forligspartierne aftalt, at der gennemføres en kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver for at afdække muligheder for anvendelse af gruppens kompetencer yderligere i forbindelse med opgaveløsningen på hospitalerne. Administrationen har stået for kortlægningens opgavekommissorium, gennemførelse og udfærdigelse af rapport. Kortlægningen bygger på data indhentet fra alle regionens somatiske hospitaler og psykiatrien. Kommissorium og kortlægning er vedhæftet dette dagsordenspunkt.


Kortlægningens væsentligste pointer

Resultatet af kortlægningen viser, at der ikke eksisterer en fælles standard for, hvilke opgaver lægesekretærerne løser på hospitalerne. Der er en stor spredning i, hvilke opgaver de løser. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der er variation i hospitalsafdelingernes tilrettelæggelse af arbejdet.


Opgaveløsningen kan inddeles i tre hovedgrupper:

  • Primære funktionsområder, f.eks. at være tovholder og koordinator for et sammenhængende patientforløb og være patientens og de pårørendes serviceperson
  • Opgaveløsning uden formelle kompetencer, f.eks. driftskritiske opgaver (planlægning, forvisitering af henvisninger, it-support, overholdelse af patientrettigheder)
  • Opgaveløsning med potentiale, f.eks. involvering i udviklingsopgaver, udnyttelse af kompetencer erhvervet via sundhedskommunom-uddannelsen, involvering af ledende lægesekretærer i daglig ledelse af afdelingen


Under kortlægningen er desuden fremkommet eksempler på, hvordan hospitalsenhederne allerede nu arbejder med at udnytte lægesekretærernes kompetencemæssige potentialer til opgaver, som typisk er blevet udført af læger og/eller sygeplejersker.


Eksempler indenfor somatik:

  • Vagtplanlægning
  • Fjernelse af venflon efter kontrastinjektion
  • Deltagelse i akutteams-kald, bl.a. modtagelsesregistrering, undersøgelser, info og koordinering med andre afdelinger og myndigheder
  • Helikopterkoordinering


Eksempler indenfor børne- og ungdomspsykiatri

  • Ekstern kontakt – behov for tilsyn
  • Registrering af magtanvendelse


Eksempler indenfor psykiatri:

  • Bindeled til forskellige samarbejdspartnere, f.eks. politi, anklagemyndighed, lægepraksis, udrejsecentre
  • Forvisitering af patienter med vurdering om henvisning til afdeling eller egen læge


Udfordringer

Som nævnt er der stor spredning i, hvilke opgaver lægesekretærer løser. Kortlægningen peger på nogle områder, hvor lægesekretærerne har kompetencemæssige udfordringer. Det drejer sig om:

  • Krisehåndtering
  • Kommunikation og service


Afdelingsledelserne peger bl.a. på følgende områder, hvor der kan ske en generel styrkelse af kompetencerne:

  • Indsigt i sundhedsjura
  • Forståelse af sammenhænge i sundhedsvæsenet
  • Data- og statistikforståelse
  • Udvidet sundhedsfaglig viden og færdigheder


Ny uddannelse

Pr. 1. september 2021 starter en ny akademiuddannelse i sundhedsadministrativ koordinering. Uddannelsen afløser den nuværende lægesekretæruddannelse, som udfases pr. 31. august 2022. Kerneområderne i den nye uddannelse vil være:

  • Sundhedsadministration og koordinering
  • Jura
  • Sundhed og sygdom
  • Kommunikation
  • Teknologi og data


Kortlægningen viser et match mellem de fem kerneområder og behovet for kompetenceudvikling.


For nuværende lægesekretærer arbejder interessenterne, dvs. arbejdsgivere og uddannelsesinstitution, med at sammensætte efteruddannelses- og videreuddannelsesforløb, således at de kan erhverve kompetencer på niveau med de kommende dimittender fra den nye uddannelse.


Resultatet af kortlægningen vil indgå i hospitalernes videre arbejde med at udvikle den måde, arbejdsopgaverne tilrettelægges på, herunder hvordan lægesekretærernes kompetencer kan anvendes yderligere og efter behov udvikles.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at resultat af kortlægning vedrørende lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at resultat af kortlægning vedrørende lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver tages til efterretning,


at administrationen som opfølgning på kortlægningen beskriver, hvordan resultaterne bringes i anvendelse, herunder hvordan faggruppens kompetencer kan anvendes yderligere og udvikles – blandt andet med henblik på at bidrage til at løse den fremtidige rekrutteringsudfordring samt at optimere og effektivisere løsning af regionens samlede sundhedsopgaver, og


at regionsrådet følger implementeringen af talegenkendelse i Region Syddanmark og får fremlagt data herom.


Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at resultat af kortlægning vedrørende lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver tages til efterretning, idet resultaterne af undersøgelsen tages med i det videre arbejde med i højere grad at anvende lægesekretærer som ressource i forhold til at aflaste det kliniske personale.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1483-19

4. Udbudsklinikkers deltagelse i lægevagten i forlængelsesperiode

Resume

Beslutningen om at forlænge kontrakterne for tre eksisterende udbudsklinikker i Fursund, Holstebro og Bøvlingbjerg har givet udfordringer for bemandingen af lægevagten i Region Midtjylland. Administrationen har afsøgt mulighederne for, om de tre udbudsklinikker kan deltage i lægevagten, men anser det ikke for muligt at finde en løsning, hvor alle udbudsklinikkerne deltager i lægevagtskørslen. Samtidig er den oprindelige begrundelse for forlængelserne bortfaldet. Administrationen anbefaler derfor, at kontrakterne opsiges efter de første tre år, således at forlængelsesperioden ikke påbegyndes.

Forretningsudvalget indstiller,

at kontrakterne for udbudsklinikkerne Alles Lægehus Fursund og Nordic Medicare Bøvlingbjerg opsiges, således at forlængelsesperioden ikke påbegyndes, mens kontrakten med udbudsklinikken Holstebro Centrum forlænges med et år.


Dorte West tog et foreløbigt forbehold.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i februar 2021 en 1-årig forlængelse af tre eksisterende udbudsklinikker, alles Lægehus Fursund, Nordic Medicare Bøvlingbjerg og Holstebro Centrum, som ét af syv initiativer rettet mod sikringen af kontinuitet i almen praksis.


Forlængelserne gjorde det muligt at sikre kontinuiteten i lægebemandingen i henhold til kontrakterne med de pågældende leverandører, mens man afventede resultaterne af overenskomstforhandlingerne mellem PLO og RLTN, samt resultaterne af det nationale arbejde med at præcisere forhold i sundhedsloven, der vedrører læger med flere ydernumre.


Senere kunne yderligere udbudskontrakter forlænges efter fornyet politisk stillingtagen, såfremt det skønnedes hensigtsmæssigt.


Administrationen er blevet opmærksom på, at forlængelsen af udbudsklinikkerne giver problemer for bemandingen af lægevagten, da udbudsklinikkerne er fritaget for at indgå i lægevagten jf. beslutning i Samarbejdsudvalget den 9. juni 2020. PLO-Midtjylland mener ikke, at det i behandlingen af sagen stod klart, at en fritagelsen også ville være gældende ved en eventuel kontraktforlængelse.


Administrationen har afsøgt mulighederne for, at udbudsleverandørerne kan indgå i lægevagten i forlængelsesperioderne. Tilbagemeldingerne har været følgende:

  • En leverandør ønsker at deltage i lægevagten uden økonomisk kompensation
  • En leverandør ønsker at deltage i lægevagten mod økonomisk kompensation
  • En leverandør ønsker ikke at deltage i lægevagten, ej heller mod kompensation.


Resultatet er derfor, at det ikke er muligt at få alle klinikker til at deltage i lægevagten.


Siden beslutningen om forlængelsen af kontrakterne, har der været drøftelser vedrørende sikring af kontinuitet på såvel nationalt niveau, som i overenskomstmæssig sammenhæng. Desuden arbejder administrationen på at lægge en ny model for annoncering af ydernumre til praktiserende læger frem til godkendelse i oktober 2021, hvilket vil betyde, at kontinuiteten i lægebemandingen vægter i evalueringen af ansøgerne til et ydernummer.


Begrundelsen for forlængelserne er således ikke længere aktuel, og administrationen anbefaler, at udbudskontrakter for de tre udbudsklinikker opsiges, således at en forlængelsesperiode ikke påbegyndes. De tre udbudsklinikker skal opsiges med virkning fra henholdsvis 1. april 2022 for alles Lægehus Fursund, 1. maj 2022 for Nordic Medicare Bøvlingbjerg og 1. juli 2022 for Holstebro Centrum.


Konsekvenserne af denne løsning er, at udbudsklinikkernes kapaciteter bliver annonceret til alment praktiserende læger på overenskomstmæssige vilkår ca. fire måneder før kontraktudløb. Ved disse genannonceringer forventes det, at den nye kvalitative annonceringsmodel kan benyttes.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kontrakterne for de tre forlængede udbudsklinikker opsiges, således at forlængelsesperioden ikke påbegyndes.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at kontrakterne for de tre forlængede udbudsklinikker opsiges, således at forlængelsesperioden ikke påbegyndes.


Christian Møller-Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at kontrakterne for udbudsklinikkerne Alles Lægehus Fursund og Nordic Medicare Bøvlingbjerg opsiges, således at forlængelsesperioden ikke påbegyndes.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2021 at forlænge kontrakterne for udbudsklinikkerne i Fursund, Holstebro og Bøvlingbjerg fra tre år til fire år.


Regionsrådet blev den 18. august 2021 orienteret om problemstillingen med udbudsklinikkernes deltagelse i lægevagten med henblik på fremlæggelse af løsningsforslag i september 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-32-12

5. Model for lægeboliger

Resume

Regionen er forpligtet til at stille lægeboliger til rådighed for Yngre Læger. Flere steder er der behov for at se på, om de nuværende, regionalt ejede lægeboliger er tidssvarende. Der er på denne baggrund gennemført en sammenligning i Silkeborg af de økonomiske og kvalitetsmæssige muligheder ved ekstern leje af lægeboliger i forhold til at bevare og renovere de eksisterende lægeboliger. De belyste muligheder fremlægges med henblik på drøftelse af principiel strategi for fremtidig tilvejebringelse af lægeboliger i de tilfælde, hvor eksisterende tilbud ophører eller ikke findes tidssvarende samt beslutning om det videre forløb i Silkeborg.

Forretningsudvalget indstiller,

at belysning af muligheder for at anvise forpligtede lægeboliger i Silkeborg tages til efterretning,


at det godkendes, at den fremadrettede, generelle strategi for området vil være at prioritere leje hos alment boligselskab eller leje hos privat udbyder, hvor der vælges ud fra en omkostningsbetragtning og kun i særlige tilfælde anvende regionale anlægsmidler på at afholde udgifter til nybyg eller større renoveringsprojekter for at tilvejebringe lægeboliger, og


at det på basis heraf godkendes, at der arbejdes videre med henblik på indgåelse af lejeaftale om 15 boliger med alment boligselskab i Silkeborg eller med privat udbyder.


Else Kayser tog forbehold.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionen står flere steder over for en beslutning om, hvordan der fremadrettet kan anvises tidssvarende lægeboliger. Enten fordi eksisterende lægeboliger har væsentlige renoveringsbehov – dette gælder f.eks. for Regionshospitalet Silkeborg – eller fordi der i forbindelse med salg og fraflytning af hospitalsmatrikler også er sket afhændelse af lægeboliger, som således skal erstattes – f.eks. Hospitalsenheden Vest i forbindelse med den snarlige ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup.

Der er i denne forbindelse gennemført en markedsafdækning i Silkeborg, hvor det vurderes, at leje hos alment boligselskab som mest økonomisk favorabelt ved en samlet vurdering for regionen og Yngre Lægers medlemmer, leje hos privat udlejer som driftsmæssigt dyrest for både regionen og Yngre Lægers medlemmer og anlægsfinansieret renovering og/eller nybyg som en løsning, der kun bør anvendes i særlige tilfælde, hvor f.eks. lokale lejeniveauer adskiller sig væsentligt fra casen i Silkeborg, og/eller at renoveringsbehovet er så relativt begrænset, at der vil kunne anvises anlægsmidler inden for den samlede planlægning. I forhold til deponering ved indgåelse af lejeaftaler foreslås det at reservere evt. salgsindtægter fra eksisterende lægeboliger til formålet, således at regionens likviditet ikke påvirkes negativt.


Lægeboliger ved Regionshospitalet Silkeborg

Hospitalsenhed Midt har i Silkeborg 15 lægeboliger fordelt på to bygninger på Vibevej. Bygningerne rummer i alt 16 lejligheder (en lejlighed anvendes til vagtværelser) med størrelser på 112 m² (4-vær) og 143 m² (5-vær). Der er tale om lægeboliger, som regionen er forpligtet til at kunne anvise i henhold til overenskomsten med Yngre Læger.


Lejlighederne i Silkeborg har behov for en større ind- og udvendig renovering for at sikre, at bygningerne og boligerne fortsat er i almindelig god stand. Som alternativ til at renovere lægeboligerne er det undersøgt, om de nuværende boliger kan erstattes af et tilsvarende antal boliger, der lejes eksternt. Ved ekstern leje er både leje hos privat udbyder og leje hos alment boligselskab undersøgt.


I det følgende belyses tre principielle løsninger for fremtidig tilvejebringelse af lægeboliger; renovering af eksisterende boliger, leje af boliger hos privat udbyder, eller leje af boliger hos alment boligselskab.


Løsning 1: Renovering af eksisterende boliger

De nuværende 4- og 5-værelses lejligheder renoveres. Der er registreret behov for væsentlige investeringer i bygningerne inden for en kortere årrække, som beløber sig til 10 mio. kr. (Der er i forbindelse med Bygningssynet heraf allerede afsat 2 mio. kr. til nyt tag).


Renoveringen består af:

  • Nyt tag og nye vinduer
  • Udskiftning af brugsvands-, fjernvarme- og faldstammeledninger
  • Forsyningsledninger fra bygning til stophane
  • Nye badeværelser og nye køkkener
  • Maling
  • Slibning og lakering af gulve
  • Reparationer af udvendig belægning og tagudhæng.


Driften af de nuværende boliger udviser et årligt underskud på ca. 0,093 mio. kr., hvilket især skyldes, at der kun kan opkræves leje i henhold til overenskomsten med Yngre Læger. Der er således ikke økonomisk råderum til at spare op til den istandsættelse, bygningerne har behov for, eller afdrage på en større investering i ejendommen. I opgørelsen er indeholdt en fremadrettet årlig budgetpost på 0,2 mio. kr. til løbende vedligehold og renovering, for eksempel i forbindelse med lejerskift. Oversigt over ejendommens udgifter og indtægter samt behov for engangsinvesteringer er vedlagt som bilag 1.


Løsning 2: Leje af boliger hos privat udbyder

Der er foretaget en markedsafsøgning af mulige lejeboliger i Silkeborg med bistand fra ejendomsmægler. Markedet er undersøgt i en radius af fem km fra hospitalet, og den bedste mulighed i forhold til bl.a. placering, overtagelsestidspunkt og udvalget af boligstørrelser vurderes p.t. at være projektet Teglhaven, som allerede er under opførelse. Regionen har modtaget et konkret lejetilbud på otte 3-værelses lejligheder (areal 95-100 m²) samt syv 2-værelses lejligheder (areal 50-58 m²), samlet svarende til antallet af forpligtede boliger. Boligerne er beliggende sammenhængende i bebyggelsen. Afstanden til hospitalet er 4,9 km.


Udgifter og vilkår

Den samlede udgift for regionen beløber sig til ca. 1,592 mio. kr. årligt (leje+flytning og vedligehold), mens lejeindtægten er beregnet til 0,368 mio. kr. årligt som følge af, at der alene kan opkræves husleje i henhold til overenskomsten med Yngre Læger. Der vil således være et årligt underskud på ca. 1,220 mio. kr. De nærmere beregninger fremgår af bilag 2.


Løsning 3: Leje af boliger hos alment boligselskab

Med inspiration fra andre regioner er der drøftet en model for leje med et alment boligselskab, Silkeborg Boligselskab, men der er forhold omkring tilladelser til at udleje til regionen, som for nuværende ikke er endeligt afklaret. Løsningen er dermed af principiel karakter og med forbehold for, at fornødne tilladelser og tilsagn kan opnås.


Løsningen indebærer, at der lejes 15 boliger af varierende størrelse (ud fra efterspørgsel fra Yngre Læger), beliggende på Århusbakken (Hjejlevej), som er samme område, hvor de eksisterende boliger er beliggende, dvs. med kort afstand til hospitalet.


Der vil ikke være tale om nyopførte lejligheder, men eksisterende boliger i almindelig god stand. Det kan fra boligselskabet ikke garanteres, at boligerne ligger samlet fra start, men over tid forventes mulighed for samling, i takt med at det nødvendige antal boliger bliver ledige.


Udgifter og vilkår

Baseret på leje af 15 lejligheder fordelt mellem 2 boliger på 49 m² og 13 boliger på 80 m² (sammensætningen er valgt således, at det samlede areal svarer til det samlede areal i "Løsning 2"), beløber et årligt underskud sig til ca. 0,610 mio. kr.


Høring hos Yngre Læger

Repræsentanter for Yngre Læger har været involveret i processen med at finde egnede løsninger, og ovennævnte løsningsforslag har været i høring hos Yngre Læger. I høringssvaret lægger Yngre Læger vægt på, at boligerne er beliggende samlet af hensyn til at skabe et socialt miljø mellem lægerne, samt at boligerne ligger bynært. De påpeger, at løsningen i Teglhaven i forhold til afstanden til hospitalet er en ulempe og på grænsen til det acceptable. Det er dog ikke således, at nogle af løsningerne underkendes. Høringsbrev og svar er vedlagt som bilag 3.


Økonomi

De økonomiske forhold kan opsummeres i følgende tabel:



I ovenstående opgørelse er alle kendte udgifter indeholdt, inkl. udgifter til fremadrettet løbende vedligehold, se bilag 1.


Såfremt der vælges en løsning med ekstern leje, kan de nuværende boliger sælges, og der forventes et provenu på ca. 25 mio. kr., på basis af et salg gennemført i samme bebyggelse i 2017. Der vil ved indgåelse af en lejeaftale blive behov for at foretage deponering beregnet ud fra anlægsværdien af det lejede og afhænger bl.a. af, hvordan de enkelte lejligheder er fordelt på matrikler. Deponeringen forventes dog mulig at dække ved hjælp af salgsindtægten.


Såfremt hospitalerne skal stilles neutralt i forhold til, om der vælges en eje-renoveringsløsning eller en løsning med ekstern leje, er der behov for at kompensere hospitalet for den netto-merudgift, hospitalet vil få ved ekstern leje. I ovennævnte eksempel vil Hospitalsenhed Midt således skulle kompenseres med et beløb på (1,224 - 0,093 mio. kr.) 1,131 mio. kr. årligt ved indgåelse af aftale med privat udlejer og (0,612 - 0,093 mio. kr.) 0,519 mio. kr. årligt i eksemplet med leje hos det alment boligselskab. Til gengæld undgår regionen at skulle anvise anlægsmidler til renovering både nu og i fremtiden, samt at der vil være den ovennævnte salgsindtægt på forventeligt 25 mio. kr., som delvist vil kunne gå til deponering og delvist tilgå regionens kasse.


Konklusion og videre proces i forhold til Silkeborg

De to løsninger med ekstern leje indebærer begge, at de nuværende store 4- og 5-værelses lejligheder afløses af lejligheder, der er noget mindre. Det er vurderingen, at de nuværende boliger generelt er for store i forhold til det, der reelt efterspørges. Det er hensigten, at en fremtidig løsning bliver fleksibel i forhold til at imødekomme lægernes behov, ved at der i lejeløsninger er indbygget muligheder for ændring af boligsammensætningen over tid.


Løsning 1, renovering af de eksisterende boliger kræver, at der anvises anlægsmidler på ca. 8 mio. kr. ud over de 2 mio. kr., der allerede er afsat til nyt tag, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er prioriteret i Investeringsplanen og således vil skulle findes inden for ledige puljemidler i de kommende år.


Løsning 2, leje hos privat udlejer er konkretiseret i projektet Teglhaven, som ejes af Birch Ejendomme og aktuelt er mulig at effektuere, mens løsning 3, en lejeløsning hos et alment boligselskab, i dette tilfælde Silkeborg Boligselskab, fortsat kræver yderligere afdækning for at afsøge de nødvendige tilladelser og tilsagn. Det økonomisk mest fordelagtige vil være en lejeløsning hos et alment boligselskab og det anbefales derfor, at der arbejdes videre med denne som den primære løsning. Uanset endelig løsning vil der på et senere tidspunkt blive fremlagt bevillingssag for regionsrådet med henblik på finansiering af den valgte løsning (drift, anlæg, deponering etc. alt efter valgt løsning).


Evt. principiel fremadrettet strategi

De tre løsninger er så principielt forskellige, at der ønskes en politisk drøftelse af muligheder og konsekvenser som indikation af fremtidig retning for sikring af de nødvendige og tidssvarende lægeboliger. Der er i casen i Silkeborg ikke foretaget vurdering af muligheden for, at regionen selv opfører nye boliger. Med det nuværende pres på anlægsrammen, er dette ikke vurderet muligt som en generel strategi. En yderligere overvejelse i denne forbindelse er, at det vurderes nemmere på sigt at tilpasse antallet af boliger (op- eller nedadgående) i en ekstern lejeløsning som en del af et større boligkompleks, end hvis regionen på nuværende tidspunkt vælger at opføre et bestemt og afgrænset antal boliger.


Hospitalsenheden Vest har i forbindelse med den forestående flytning til Regionshospitalet Gødstrup gennemført markedsdialog med et antal private udlejere for at belyse muligheden for at leje nye boliger som erstatning for de boliger, som afhændes i forbindelse med salget af Regionshospitalerne i Herning og Holstebro. Hospitalet er forpligtet til 72 lægeboliger i forhold til Yngre Læger og råder p.t. over 34 boliger i Herning og 15 boliger i Holstebro, som ligger uden for hospitalsmatriklerne. Der mangler således 23 boliger i forhold til forpligtigelsen over for Yngre Læger. Der er interesse i markedet, men der er på nuværende tidspunkt ikke afdækket økonomi, og der kan således heller ikke opstilles en konkret business case. Med udgangspunkt i afdækningen i Silkeborg kan der dog være et økonomisk potentiale i at afdække, om der er almene boligselskaber, der kan tilbyde de nødvendige boliger. Yderligere kan det overvejes, at regionen herved kan bidrage til en mere varieret befolkningssammensætning i et eller flere almene boligselskaber, med de fordele der kan ligge heri.


Ovenstående overvejelser ses som værende generelle og i kombination med øvrige økonomiske forhold (mulighed for at anvise anlægsmidler til enten renovering eller nybyg, lejepriser hos forskellige udbydere, kompensation til de berørte hospitalsenheder for den forskel i lejeudgift og -indtægt, der ligger ved indgåelse af ekstern lejeaftale i forhold til de aftalte lejeniveauer hos Yngre Læger, beliggenhed, deponeringsbehov m.v.) bør de derfor samlet indgå i fremtidig stillingtagen til muligheden for at anvise det nødvendige antal tidssvarende lægeboliger. En principielt ensartet tilgang til området vil medvirke til at give en fælles retning ved løsning af fremtidige lægeboligbehov.


Som opfølgning på mødet i hospitalsudvalget den 13. september 2021 er punktet opdateret med en beskrivelse af, hvilke krav en lægebolig skal opfylde for at leve op til Yngre Lægers overenskomst, herunder hvilke muligheder der er for at differentiere i forhold til lægeboligernes størrelse og den deraf følgende husleje.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at belysning af muligheder for at anvise forpligtede lægeboliger i Silkeborg tages til efterretning,


at det godkendes, at den fremadrettede, generelle strategi for området vil være at prioritere leje hos alment boligselskab, dernæst leje hos privat udbyder og kun i særlige tilfælde anvende regionale anlægsmidler på at afholde udgifter til nybyg eller større renoveringsprojekter for at tilvejebringe lægeboliger, og


at det på basis heraf godkendes, at der arbejdes videre med henblik på indgåelse af lejeaftale om 15 boliger med alment boligselskab i Silkeborg og alternativt med privat udbyder, såfremt der ikke kan indgås aftale med alment boligselskab.


Hospitalsudvalget indstillede,

at belysning af muligheder for at anvise forpligtede lægeboliger i Silkeborg tages til efterretning,


at det godkendes, at den fremadrettede, generelle strategi for området vil være at prioritere leje hos alment boligselskab eller leje hos privat udbyder, hvor der vælges ud fra en omkostningsbetragtning og kun i særlige tilfælde anvende regionale anlægsmidler på at afholde udgifter til nybyg eller større renoveringsprojekter for at tilvejebringe lægeboliger, og


at det på basis heraf godkendes, at der arbejdes videre med henblik på indgåelse af lejeaftale om 15 boliger med alment boligselskab i Silkeborg eller med privat udbyder.


Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

6. Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til CT-området (etape 4), renovering af tekniske installationer og renovering af kloakker.

Resume

Det foreslås i dette punkt, at der gives anlægsbevilling knyttet til opgradering af CT-skannerkapaciteten på Regionshospitalet Randers. Hospitalet modtager i 2022 to nye CT-skannere, som skal være med til at opgradere skannerkapaciteten, og der skal indrettes lokaler til disse nye skannere. Herudover skal projektet i skanningsområdet forbedre faciliteterne for medarbejdere og patienter.


Ved siden af byggeprojektet skal der ske en række tekniske opgraderinger i skanningsområdet samt øvrige steder på hospitalet, og slutteligt søges der en anlægsbevilling til udbedring af kloaknettet for matriklen i Randers.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 25,8 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af tekniske installationer,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af kloakker, og


at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 3.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ombygning af CT-område

Regionsrådet har tidligere godkendt en revideret Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers samt programoplæg og projekteringsbevilling til etape 4 (CT-område) for Regionshospitalet Randers.


CT-området befinder sig i hospitalets forhenværende skadestue og har i en længere periode også huset Præhospitalet. CT-området bærer præg af, at der gennem længere tid kun har været lavet smårenoveringer, hvilket blandt andet har medvirket til, at flowet i afdelingen ikke er optimalt. Kapacitetsberegninger har vist, at Regionshospitalet Randers vil få behov for at opgradere antallet af CT-skannere, hvilket regionsrådet godkendte i forbindelse med den seneste medicotekniske udmøntning den 18. august 2021. Hospitalets CT-område udvides med netto én skanner, således at den samlede kapacitet udgør tre CT-skannere med tilhørende bi- og betjeningsrum. Ombygningen af CT-området opdeles i tre områder, der udføres i forlængelse af hinanden med det formål, at de øvrige skannere er i drift i ombygningsperioden. Derudover udføres arbejdet, således at det passer med takten af udskiftning af CT-skannere.


I forbindelse med udførelse af ovennævnte arbejder er det nødvendigt at udskifte og tilpasse nogle af hovedforsyningerne til området. Det er nødvendigt at udskifte ventilationsanlæggene, da disse er af ældre dato og ikke kan ombygges eller tilpasses de nuværende krav, som skannerne har. Da store dele af bygningen ikke har sprinkleranlæg, herunder CT-området, etableres der derfor en udvidelse af sprinklercentralen og en ny hovedforsyning til området. Det har desuden vist sig nødvendigt at tilpasse netværksinstallationen i området væsentligt med henblik på at få tilstrækkelig kapacitet til de nye skannere.


Tidsplan

Tidsplanen for projektet er skitseret i tabel 1. Som allerede nævnt sker renoveringen etapevis for at holde to CT-skannere i drift under hele byggeprojektet. Afleveringer og ibrugtagning sker derfor af̀ tre omgange.



Udbud
Regionens byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud. Det foreslås at bygge- og anlægsarbejdet udbydes som en eller flere storentrepriser samt som bygherreleverancer.


Det foreslås samtidigt, at entrepriserne udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation med tildelingskriteriet "laveste pris".


Økonomi
Den samlede anlægsøkonomi for ombygningen af etape 4 – CT beløber sig til 21 mio. kr. (indeks 106,1). Hertil kommer 4,8 mio. kr. (indeks 106,1) til tekniske hovedforsyninger.


Udgifterne er udspecificeret i tabel 2. Budgettet er eksklusiv CT-skannere.



I Generalplan 2020 beløber den samlede etape 4 sig til 24,7 mio. kr. (indeks 106,1). Overskridelsen af budgettet kan henføres til, at der var gangarealer, som i første omgang ikke var vurderet til, at skulle medtages. Dette er omkring 100 m2. Det har dog sidenhen vist sig, at det er nødvendigt at inddrage disse m2 for at kunne lave nye installationer.


Derudover er der også en ekstra omkostning ved at skulle holde hele afdelingen i drift samtidigt.


Etape 4 består også af renovering af kantineområdet, men denne sag bliver forventeligt præsenteret for regionsrådet ultimo 2021.


Bæredygtighed
Hospitalet vil sammen med leverandørerne tænke og handle bæredygtigt ved valg af materialer, udstyr mm. Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.


Renovering af tekniske installationer

Ud over de tekniske projekter relateret til etape 4, har Regionshospitalet Randers også et behov for at renovere andre eksisterende installationer, som beskrevet herunder:


Fornyelse af brandtekniske anlæg
Hospitalets brandtekniske anlæg findes i forskellige generationer. De ældste anlæg kan ikke længere serviceres, og reservedele hertil er udgået af produktion. Det drejer sig bl.a. om brandalarmeringsanlæg samt anlæg for nød- og panikbelysning. Der er derfor planlagt en udskiftning af disse.


Renovering af to elevatorer
Regionshospitalet Randers søger om renovering af to elevatorer. Elevatorerne er fra byggeriets oprindelse (ca. 1984) og trænger kraftigt til en renovering af teknikken og af elevatorstolen.


Regionshospitalet Randers søger om i alt 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) over en fireårig periode til renovering af øvrige tekniske installationer jf. tabel 3.


Renovering af kloaknet

Regionshospitalet Randers fik i 2019 en projekteringsbevilling til forundersøgelser af kloaknettet på hospitalsmatriklen. Resultatet af denne forundersøgelse har vist, at det er nødvendigt med en større renovering af kloaknettet.


Generelt for kloakledningerne er der observeret overfladebeskadigelse i beton- og jernledninger. Kloakledningerne formodes at være fra bygningernes opførelsespunkt, og med en levetid på 50-60 år er den forventede levetid væsentligt overskredet. Under TV-inspektionen blev der fundet adskillige eksempler på rørbrud, forskudte samlinger, overfladebeskadigelser, belægninger samt observationer af vand i ledninger.


Forskudte samlinger, rørbrud og afproppede stikledninger giver desuden risiko for tilstopning af kloakker og gode vækstbetingelser for rotter. Der blev observeret rottereder i mange af stikledningerne under TV-inspektionen. Kloakrenoveringen omfatter også psykiatriens bygninger.


Regionshospitalet Randers søger derfor om i alt 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) over en femårig periode til renovering af kloakker jf. tabel 3.


Finansieringen af projekterne holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029 til projekter under Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers. Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 3 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 106,1, hvilket svarer til indekset for Generalplan for 2020, mens beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser. I et bilag ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 106,1 og bevillingstabellens tal i det aktuelle byggeomkostningsindeks.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 25,8 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af tekniske installationer,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af kloakker, og


at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 3.


Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 25,8 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af tekniske installationer,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af kloakker, og


at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 3.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 en revideret Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers samt programoplæg og projekteringsbevilling til etape 4 for Regionshospitalet Randers.


Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 en projekteringsbevilling til forundersøgelser af kloaknettet på Regionshospitalet Randers.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

7. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 2. kvartal 2021

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 2. kvartal 2021. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” en anbefaling i forhold til mangeludbedring.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2021 tages til efterretning.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for 2. kvartal 2021. Rapporten er vedlagt.


I rapporten er der en enkelt anbefaling fra "det tredje øje". Anbefalingen er gengivet nedenfor sammen med Hospitalsenheden Vests svar herpå:


1. Mangeludbedring og udskudte arbejder

Når bygherre konstaterer mangler i et byggeri, skal entreprenøren selv udbedre manglerne. Udbedres manglerne ikke af entreprenøren, fastsætter AB92, som er byggeriets regler, mulighederne for at lade arbejdet blive udført af en anden entreprenør og for den første entreprenørs regning.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren og byggeledelsen igangsætter mangeludbedringen og udskudte arbejder under hensyntagen til AB92 varsling om afhjælpning af mangler, og lader mangler og udskudte arbejder udbedre af anden entreprenør. Særligt hvor arbejder kan eller vil kunne få betydning for myndighedsbehandlingen og kritiske forstyrrelser ved indflytning og idriftsætning af sygehuset.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Anbefalingen er i overensstemmelse med den strategi for gennemførelse af afleveringsforretninger og afslutning af mangeludbedring, som projektet har fastlagt i 2. kvartal 2021. Der er i 2. kvartal indgået aftaler med forskellige håndværkere om udførelse af opgaver i 3. kvartal, således at hospitalet kan blive klar til ibrugtagning.


Ved udgangen af entreprenørernes frist for mangeludbedring forventes der at være en overskuelig mængde udestående mangler.


Øvrige kommentarer

"Det tredje øje" påpeger endvidere, at "projektets samlede økonomi vurderes at være særligt udfordret, efter at indflytningstidspunkt og ibrugtagningstilladelse ikke er opnået som forudsat i 1. kvartal 2021. Projektets samlede økonomi afhænger ligeledes af udfaldet af de kommende forhandlinger og voldgiftssager, hvilket vurderes at udgøre en væsentlig procesrisiko for bygherren."


Jævnfør kvartalsrapporten for 2. kvartal 2021 forventes det fortsat, at projektet kan gennemføres inden for totalrammen. Herunder forventes projektets kendte, kapitaliserede risici at kunne finansieres. Udsættelse af indflytningstidspunktet medfører primært merudgifter til dobbeltdrift, som finansieres uden for byggeprojektet. Hospitalsenheden Vest er enig i, at der er en væsentlig procesrisiko forbundet med voldgiftssagerne, og at der dermed vil være usikkerhed om projektets endelige regnskab, indtil sagerne er afklaret.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2021 tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

8. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2021

Resume

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. juni 2021. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget. For DNV-Gødstrup er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for kvalitetsfondsprojekterne med tilhørende bilag godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet, og


at optionslisten (fortroligt bilag) for DNV-Gødstrup godkendes.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2021.


DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Der rapporteres efter aftale med Sundhedsministeriet særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.


Regionshospitalet Viborg

Kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger. Som følge af projektets fremskredne stade rapporteres der efter aftale med Sundhedsministeriet særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.


DNV-Gødstrup

For DNV-projektet gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projektets risikorapport.


Det planlagte indflytningstidspunkt i september-oktober 2021 har ikke kunnet opretholdes. Dette skyldes bl.a., at manglende færdiggørelse af entrepriserne har betydet forsinkelse af ibrugtagningstilladelser til patientbehandling. Desuden er AGV-systemet (førerløst transportsystem) forsinket, idet afklaring af forudsætninger for myndighedsgodkendelse medfører bygningsændringer, der skal færdiggøres i efteråret 2021. Nyt tidspunkt for indflytning fastlægges ultimo august 2021, hvor regionsrådet modtager en særskilt orientering. Den 30. august 2021 blev regionsrådet orienteret om, at flytningen til Regionshospitalet Gødstrup kommer til at ske fra den 31. januar til den 20. marts 2022.


Alle entrepriser er afleveret, med undtagelse af apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) på etape 1. Desuden er færdiggørelse af affald/linnedsug overgået til anden leverandør. Byggeprojektet forventes afsluttet i november 2021.


Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. Samlet set forventes projektet gennemført inden for den økonomiske totalramme.


Etape 1

Der blev ikke afholdt afleveringsforretning for apteringsentreprisen den 9. juli 2021. Entreprisen blev ikke modtaget, primært på grund af væsentlige mangler på branddøre. Dette forventes udbedret i oktober 2021. Brandgodkendelse af dørene er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse af bygningerne til patientbehandling.


Budgettet til uforudsete udgifter i delprojekterne på etape 1 er presset, bl.a. som følge af et stort antal uafklarede ekstrakrav. Ekstrakravene er under behandling, og der foretages en økonomisk vurdering af de krav, der ikke kan opnås enighed om.


Etape 3

Alle entrepriser på etape 3 er afleveret. Hospitalets aktivering pågår. Der indhentes slutfakturaer fra entreprenørerne med henblik på afslutning af økonomien i entrepriserne.


Bygherreleverancer

AGV-systemet skal være klar til drift, før indflytning kan påbegyndes. I samarbejde med brandmyndighederne er der nu fastlagt en brandmæssig forsvarlig løsning. Der skal ske bygningsmæssige ændringer i kælderen og tilpasning af flugtvejene i foyer (nye døre mv.), for at brandkravene til AGV-systemet kan overholdes. Aktiviteterne forventes afsluttet i november 2021.


Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets økonomi og reserver.


Optionsliste

I regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra kvalitetsfonden er der stillet krav fra staten om, at alle kvalitetsfondsprojekter fremadrettet har en optionsliste. Optionslisten indeholder emner, der kan indarbejdes i projektet, hvis det viser sig muligt.


Af hensyn til de igangværende tvister, er den optionsliste, der indstilles til godkendelse, vedlagt som fortroligt bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for kvalitetsfondsprojekterne med tilhørende bilag godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet, og


at optionslisten (fortroligt bilag) for DNV-Gødstrup godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for kvalitetsfondsprojekterne med tilhørende bilag godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet, og


at optionslisten (fortroligt bilag) for DNV-Gødstrup godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

9. Kvartalsrapport pr. 30. juni 2021 Kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30 juni 2021 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg: Akutcentret (delprojekt 2) og ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).


Delprojekt 2, Akutcentret er fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk Klinik. Der pågår en række tilpasningsarbejder i Hotlab, og det forventes, at området er klar til endelig ibrugtagning i sensommeren 2021. I 4. kvartal 2020 modtog projektet den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.


Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.


Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er blevet ibrugtaget i 2. kvartal 2021. Det forventes, at delprojekt 3 er færdigt i 3. kvartal 2023.


I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre ved udgangen af 1. kvartal 2021 modtaget den første syn- og skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i sagen. Bygherre arbejder sammen med den eksterne advokat på at klargøre de næste runder af materialer, der skal indgå i sagen.


Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserver er jf. projektets reservestrategi 7,1 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger. Dertil kommer frie midler fra delprojekt 2 på 19 mio. kr. Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.


Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

10. Kvartalsrapport pr. 30. juni 2021 Forum DNU

Resume

Der redegøres i denne sag for kvartalsrapporteringen pr. 30. juni 2021 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Forum projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Tidsplan med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for DNU Forum godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet.


Hovedprojektet blev afleveret den 6. april 2020 og endeligt godkendt den 20. april 2021.


Den dagbodsgivende termin er den 9. april 2022, men totalentreprenøren fastholder fortsat aflevering den 8. februar 2022. Forventet ibrugtagning er i september 2022.


Udførelsesprocessen pågår, hvor alle væsentlige bygningsarbejder er afsluttet. Indvendige apteringsarbejder (elementarbejder) pågår i hele bygningen samt i forbindelsesgangene, der forbinder Forum til Aarhus Universitetshospitals nord- og sydfløje.


Der pågår terrænarbejder øst og syd for Forumbygningen.


Ved udgangen af 2. kvartal 2021 følges tidsplan med tilhørende rateplan, dog er der som følge af fald i fremdriften aftalt, at betaling af raterne med virkning fra juni 2021 udskydes med en måned. Derudover er der foretaget et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelse af hovedprojektet. Hovedprojektet er godkendt i april 2021, og tilbageholdet forventes afregnet i 3. kvartal 2021.


Der er ved udgangen af 2. kvartal 2021 realiseret et reserveforbrug på 17,7 mio. kr. for hele Forum-projektet ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr.


Den samlede vægtede kapitalisering af Forum-projektets økonomiske risiko (risikotal) afledt af projektets risikovurdering udgør 2 mio. kr.


Forum projektets samlede økonomiske ramme forventes overholdt og kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for DNU Forum godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for DNU Forum godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1577-19

11. Anvendelse af disponibelt areal ved nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Resume

Regionsrådet har tidligere besluttet, at der skal bygges nyt i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med henblik på etablering af en etage med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit og en etage med ca. 35 kliniske kontorarbejdspladser samt et disponibelt areal, hvis anvendelse der nu fremlægges et forslag om. Det indstilles, at det disponible areal anvendes til yderligere ca. 15 kliniske kontorarbejdspladser samt et antal mødelokaler, og at der under projekteringen tages hensyn til, at mødelokalerne efter behov på sigt kan ombygges til at rumme ambulatoriefunktioner.

Forretningsudvalget indstiller,

at det disponible areal anvendes til ca. yderligere 15 kontorarbejdspladser og et antal mødelokaler, så der i alt etableres ca. 50 kontorarbejdspladser, og


at der under projekteringen er særlig opmærksomhed på bygningens fleksibilitet, så mødelokalerne efter behov på sigt kan ombygges til at rumme ambulatoriefunktioner.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 90 mio. kr. årligt til en styrkelse af retspsykiatrien. Der blev i finanslovsaftalen lagt op til, at midlerne blandt andet anvendes til etablering af flere senge i retspsykiatrien.


På den baggrund godkendte regionsrådet den 25. november 2020, at der etableres et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit tæt på almenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.


Der etableres en ny firefløjet bygning, hvilket giver mulighed for at etablere et lukket gårdmiljø midt i bygningen, som det kendes fra den øvrige retspsykiatri i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Dermed kan der etableres gode udendørsfaciliteter for patienterne. Bygningen forbindes med almenpsykiatrien og med den tunnel, der fører over til retspsykiatrien.


I bygningen etableres et sengeafsnit i ét plan, hvilket giver mulighed for den mest effektive kliniske drift. Derudover har regionsrådet godkendt, at der etableres en etage, der indrettes med ca. 35 kliniske kontorarbejdspladser samt et disponibelt område, der kan indrettes efter behov.


I det følgende fremlægges et forslag til anvendelsen af det disponible areal.


Forslag til anvendelsen af det disponible areal

Det vurderes, at hver etage i det nye byggeri vil blive på ca. 1.350 m2. Heraf forventes ca. 450 m2 anvendt til de aftalte ca. 35 kontorarbejdspladser, hvilket efterlader et disponibelt areal på ca. 900 m2.


Ved regionsrådets behandling af sagen den 25. november 2020 blev det i sagsfremstillingen foreslået, at arealet i første omgang indrettes med mødefaciliteter, der kan anvendes af såvel Aarhus Universitetshospital Psykiatrien som Aarhus Universitetshospital. Det fremgik endvidere, at såfremt det disponible areal på sigt skulle kunne anvendes til sengestuer, skal bygningen allerede i den indledende fase forberedes til dette. Administrationen vurderer imidlertid ikke, at det er hensigtsmæssigt at indrette sengestuer i det disponible areal. Det skyldes bl.a., at sengeafsnittet vil blive relativt lille og dermed ikke driftsmæssigt rentabelt. Derudover vil der være stor forskel på bygningens indretning og installationer, afhængigt af om den skal anvendes til kontorer/mødefaciliteter eller sengeafsnit, f.eks. i forhold til antallet af vådrum.


I stedet foreslås det at anvende det disponible areal til etablering af yderligere ca. 15 kliniske kontorarbejdspladser, så der i alt etableres ca. 50 kliniske kontorarbejdspladser på etagen, og at anvende det resterende disponible areal til mødelokaler. Det foreslås endvidere, at der under projekteringen er særlig opmærksomhed på bygningens fleksibilitet, herunder adgangsforholdene til arealet, så mødelokalerne efterfølgende kan ombygges til at rumme ambulante psykiatriske funktioner, hvis der bliver behov for det.


Behov for kontorarbejdspladser

Ved udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 blev der afsat en midlertidig pulje i 2021-2025 til kommende initiativer, f.eks. relateret til robustgørelse af de ambulante funktioner.


Regionsrådet blev den 16. december 2020 orienteret om, at Psykiatrien påtænkte at anvende en del af puljen svarende til 3,5 mio. kr. i 2021, 4 mio. kr. i 2022 og 5 mio. kr. årligt i 2023-2025 til at understøtte de specialiserede funktioner på regionsfunktionsniveau og højtspecialiseret niveau.


Som følge af, at Regionspsykiatrien Vest i foråret har frasagt sig sine regionsfunktioner, og at patientbehandlingen fremadrettet varetages af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, har Psykiatriens hospitalsledelse valgt at anvende det fulde beløb i Afdeling for Psykoser og Afdeling for Angst og Depression, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, der skal varetage opgaverne fra Regionspsykiatrien Vest. Det forventes, at der etableres op til 10 kliniske stillinger. Når den midlertidige pulje udløber med udgangen af 2025, søges driften finansieret inden for Psykiatriens eget budget.


De ca. 10 ekstra stillinger vurderes at medføre et behov for ca. 8 ekstra kliniske kontorarbejdspladser.


I den ambulante psykiatri fordrer arbejdsopgaverne hyppig brug af en kontorarbejdsplads. Dette gælder for både læger, psykologer og sygeplejersker. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet en række opfølgningsopgaver som efterbehandling af tests, analyser af videooptagelser af patienter, udarbejdelse af mentalerklæringer samt telefonsamtaler med patienter, pårørende og samarbejdspartnere i kommunerne. En lettere adgang til kontorarbejdspladser vil derfor styrke personalets muligheder for at tilrettelægge arbejdsdagen hensigtsmæssigt.


Derudover vil flere kliniske kontorarbejdspladser gøre det muligt at tilbyde flere forskere en kontorarbejdsplads i tilknytning til den psykiatriske klinik fremfor på andre lokationer, hvilket giver mulighed for at skabe et bedre forskningsmiljø til gavn for klinikken. Disse tiltag kan understøtte arbejdet med fastholdelse og rekruttering.


Det foreslås derfor, at en del af det disponible areal indrettes med ca. 15 kontorarbejdspladser, så der i alt etableres ca. 50 kliniske kontorarbejdspladser i det nye byggeri.


De ca. 15 ekstra kontorarbejdspladser forventes at lægge beslag på ca. 200 m2 af det disponible areal, hvorved der resterer ca. 700 m2 disponibelt areal, der foreslås indrettet med mødelokaler.


Behov for mødelokaler

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien oplever et stort pres på mødelokalerne. I det daglige arbejde er en stor del af mødeaktiviteten placeret i samme tidsrum på tværs af afdelinger og klinikker af hensyn til det øvrige arbejde. Det er derfor vanskeligt at udnytte de eksisterende mødelokaler bedre.


Derudover opleves et øget behov for større mødelokaler. Dette skyldes bl.a., at både afdelinger og klinikker siden dimensioneringen af Aarhus Universitetshospital Psykiatriens bygninger er blevet lagt sammen til færre og større enheder. Samtidig er antallet af medarbejdere generelt blevet forøget. Det betyder, at de nuværende største mødelokaler er for små.


De store mødelokaler efterspørges også til afvikling af interne kurser, herunder obligatoriske kurser og kurser, der understøtter særlige strategiske udviklingsområder. Nogle kurser skal gennemføres, før nye medarbejdere må løbe til alarm. Derudover forventes et stigende behov for vedligeholdelsestræning i forhold til deeskalering, der er et vigtigt fokusområde i Psykiatrien. Det stigende pres har gjort det nødvendigt at leje mødelokaler ude i byen.


Det var oprindeligt planlagt, at en del af undervisningen af medicinstuderende skulle afvikles i de auditorier, der findes i det samlede Aarhus Universitetshospital. Psykiatrien oplever imidlertid, at der ikke er mulighed for at booke det nødvendige antal mødelokaler og auditorier, samt at transporttiden til en del af auditorierne er så lang, at den er vanskelig at indpasse i klinikernes varetagelse af opgaver i klinikken.


Det foreslås derfor, at den resterende del af det disponible areal indrettes med minimum tre store mødelokaler samt et antal mindre mødelokaler. De enkelte mødelokalers udformning og størrelse bør fastlægges i en proces med inddragelse af repræsentanter for brugerne.


Mødelokalerne vil både kunne anvendes af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Aarhus Universitetshospital. De vil dermed også kunne aflaste presset på de øvrige mødelokaler i Aarhus Universitetshospital.


Økonomi

Region Midtjyllands bestillerrådgiver Rambøll A/S har tidligere estimeret den samlede anlægsøkonomi til 122 mio. kr. Rambøll A/S vurderer, at etableringen af kontorlokaler i stedet for mødelokaler i en del af det disponible areal ikke ændrer på økonomioverslaget. At der ved projekteringen tages højde for, at arealet med mødelokaler forberedes til senere at kunne ombygges til ambulatorier, forventes heller ikke at påvirke anlægsøkonomien. Der vil dog på et senere tidspunkt komme udgifter til ombygning af arealet fra mødelokaler til ambulatoriefunktioner, såfremt det bliver aktuelt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det disponible areal anvendes til ca. yderligere 15 kontorarbejdspladser og et antal mødelokaler, så der i alt etableres ca. 50 kontorarbejdspladser, og


at der under projekteringen er særlig opmærksomhed på bygningens fleksibilitet, så mødelokalerne efter behov på sigt kan ombygges til at rumme ambulatoriefunktioner.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det disponible areal anvendes til ca. yderligere 15 kontorarbejdspladser og et antal mødelokaler, så der i alt etableres ca. 50 kontorarbejdspladser, og


at der under projekteringen er særlig opmærksomhed på bygningens fleksibilitet, så mødelokalerne efter behov på sigt kan ombygges til at rumme ambulatoriefunktioner.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

23. juni 2021: Regionsrådet orienteres om, at beslutningen om anvendelsen af det disponible areal udskydes til 3. kvartal 2021 som følge af sonderinger relateret til etableringen af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit.


25. november 2020: Regionsrådet godkender, at der etableres et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal, hvis anvendelse der træffes politisk beslutning om i 2. kvartal 2021, tæt på almenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.


19. august 2020: Ved udmøntningen af midler fra Finanslov 2020 til Psykiatrien afsætter regionsrådet 26 mio. kr. årligt til drift af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit. Samtidig reserveres 10 mio. kr. årligt til anlæg af sengeafsnittet i OPP-projektet.


26. februar 2020: Regionsrådet godkender, at administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien målrettet aflastning af patienter i almenpsykiatrien.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1577-19

12. Endelig udmøntning af midler fra Finanslov 2020 til permanentgørelse af satspuljeinitiativer

Resume

Ved udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 til psykiatrien i august 2020 afsatte regionsrådet midler til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler. Finansieringen af satspuljeprojekterne udløber med udgangen af 2021. Der gives en status på de enkelte projekter og fremlægges et forslag til udmøntning af finanslovsmidlerne med henblik på videreførelse af en række af initiativerne.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om satspuljeprojekterne tages til efterretning,


at der udmøntes 8,5 mio. kr. årligt (2020 p/l) til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler til Psykiatrien fra 2022 og frem med henblik på videreførelse af udvalgte satspuljeinitiativer som beskrevet i sagsfremstillingen, og


at de 1,8 mio. kr. (2020 p/l) til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler, der endnu ikke er udmøntet i 2021, udmøntes til Psykiatrien med 600.000 kr. årligt i perioden 2022-24 med henblik på at understøtte den tværsektorielle indsats mod selvskadende adfærd.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sagen er tidligere fremlagt for psykiatri- og socialudvalget den 11. august 2021. Udvalget udsatte sagen med henblik på en belysning af, hvorvidt restmidlerne på 1,8 mio. kr. kunne anvendes inden for Psykiatrien i 2021 til andre relevante formål eller alternativt kunne reserveres til anvendelse inden for Psykiatrien i 2022. Dette belyses under "Resterende engangsmidler i 2021".


På mødet den 19. august 2020 udmøntede regionsrådet Region Midtjyllands andel af de 600 mio. kr., der på landsplan var afsat til Psykiatrien i Finanslov 2020.


Forud for udmøntningen blev der gennemført en inddragende proces, hvor psykiatri- og socialudvalget mødtes med Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, Kontaktforum på Psykiatriområdet og de tværfaglige specialeråd for henholdsvis voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Her blev det pointeret, at der bør bygges videre på de indsatser og gode erfaringer, der allerede findes, f.eks. ved at sikre finansiering af relevante satspuljeprojekter, hvor finansieringen udløber i de kommende år.


På den baggrund afsatte regionsrådet 4 mio. kr. i 2021 stigende til 8,5 mio. kr. årligt fra 2022 til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler.


Psykiatrien har i øjeblikket otte satspuljeprojekter, hvoraf finansieringen af de to udløb med udgangen af 2020, mens finansieringen af de øvrige udløber med udgangen af 2021. På mødet den 16. december 2020 udmøntede regionsrådet 2,2 mio. kr. i 2021 ud af de afsatte 4 mio. kr. til at forlænge de to satspuljeprojekter, der stod til at udløbe med udgangen af 2020, med et år, for at regionsrådet i 2021 kunne foretage en samlet prioritering på tværs af projekterne i forhold til, hvilke der skal permanentgøres.


Det indstilles, at de 8,5 mio. kr. årligt (2020 p/l) fra 2022 udmøntes til følgende initiativer:

  • "Afprøvning af en fremskudt funktion i børne- og ungdomspsykiatrien" og "Implementering af forløbsprogrammer i børne- og ungdomspsykiatrien" (3,35 mio. kr. årligt)
  • "Styrket indsats i behandling af alvorligt og langtidssyge anoreksipatienter (1,5 mio. kr. årligt)
  • "Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade" (1,5 mio. kr. årligt)
  • "Udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse" (2,15 mio. kr. årligt)


Det indstilles, at der ikke udmøntes midler til følgende initiativer:

  • "Behandling af patienter med Binge Eating Disorder (BED)". BED er af WHO godkendt som en ny diagnose. Det forventes derfor, at der afsættes nationale midler til indsatsen.
  • "Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning". Projekterne er implementeret i regi af de etablerede bostedsteams, og der er derfor ikke behov for yderligere finansiering for at videreføre indsatsen.
  • "Tværsektoriel indsats til nedbringelse af tvangsindlæggelser (Liv uden tvang)": Projektet omhandlede afprøvning af en model udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Projektets styregruppe har besluttet at afslutte projektet ved prøveperiodens udløb, mens man afventer, at Sundhedsstyrelsen tager stilling til, om modellen skal implementeres bredt.
  • "Regionale akutte udrykningstjenester i Psykiatrien." Regionsrådet besluttede den 19. august 2020 at permanentgøre den årlige bevilling på 4 mio. kr. til udgående akut ambulante teams fra 2022 og frem med henblik på at fastholde den nuværende kapacitet i de udgående teams i Regionspsykiatrien Midt og Regionspsykiatrien Vest. Der er derfor ikke behov for at afsætte flere midler til projektet.


De enkelte satspuljeinitiativer er uddybet i det vedlagte bilag.


Resterende engangsmidler i 2021

Af de afsatte 4 mio. kr. i 2021 er 2,2 mio. kr. udmøntet til en forlængelse af to satspuljeprojekter som beskrevet ovenfor. Der resterer dermed 1,8 mio. kr. i engangsmidler i 2021, som ikke kan udmøntes til satspuljeprojekterne, da disse allerede er finansieret.


I forbindelse med psykiatri- og socialudvalgets behandling af sagen den 11. august 2021 indstillede direktionen derfor, at disse midler overføres til fælleskassen. Psykiatri- og socialudvalget udsatte sagen med henblik på en belysning af, hvorvidt restmidlerne på 1,8 mio. kr. kunne anvendes inden for Psykiatrien i 2021 til andre relevante formål eller alternativt kunne reserveres til anvendelse inden for Psykiatrien i 2022.


Psykiatrien har ikke mulighed for at anvende de 1,8 mio. kr. i 2021, da Psykiatrien jf. Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021, der blev behandlet i regionsrådet i august, forventer et mindreforbrug i 2021.


I stedet kan de 1,8 mio. kr. fordeles med 600.000 kr. årligt i perioden 2022-24 med henblik på at understøtte den tværsektorielle indsats mod selvskadende adfærd.


Selvskadende adfærd og særligt svært selvskadende adfærd blandt unge er gennem de sidste år blevet et mere udbredt fænomen. Det har store menneskelige omkostninger for den, som selvskader, og for de pårørende. Region Midtjylland har derfor stort fokus på at behandle og støtte unge med selvskadende adfærd. Region Midtjylland har blandt andet forpligtet sig til at afprøve forskellige initiativer til at styrke samarbejdet mellem kommunerne og Psykiatrien.


Såfremt regionsrådet ønsker, at de 1,8 mio. kr. skal udmøntes til psykiatrien, foreslås det derfor, at de 1,8 mio. kr. udmøntes med 600.000 kr. årligt i perioden 2022-24 med henblik på ansættelse af en projektmedarbejder til indsatsen mod selvskade.


Opgaverne for en projektmedarbejder kunne blandt andet være følgende:

  • Understøtte selvskade-indsatsen i Psykiatrien og bidrage til harmonisering af indsatsen på tværs af regionen
  • Understøtte kommunernes og psykiatriens udvikling af initiativerne til fælles kompetenceudvikling vedrørende forebyggelse, tidlig indsats og svær selvskade.


Da kun klyngerne Vest, Horsens og Aarhus har budt ind på udviklingsprojektet vedrørende selvskade, skal projektmedarbejderen endvidere bidrage til, at erfaringerne med den fælles kompetenceudvikling videreformidles til Midtklyngen og Randersklyngen.


Økonomi

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema (tabel 1) godkendes. Der overføres midler til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Finanslov 2020 og finansieret af Fællesudgifter og -indtægter, puljen til Psykiatri.



De resterende 1,8 mio. kr. i engangsmidler i 2021 overføres til fælleskassen eller Psykiatrien i Region Midtjylland i forbindelse med en økonomirapportering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om satspuljeprojekterne tages til efterretning,


at der udmøntes 8,5 mio. kr. årligt (2020 p/l) til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler til Psykiatrien fra 2022 og frem med henblik på videreførelse af udvalgte satspuljeinitiativer som beskrevet i sagsfremstillingen, og


at regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt de 1,8 mio. kr. (2020 p/l) til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler, der endnu ikke er udmøntet i 2021, overføres til fælleskassen eller udmøntes til Psykiatrien i forbindelse med en kommende økonomirapportering.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om satspuljeprojekterne tages til efterretning,


at der udmøntes 8,5 mio. kr. årligt (2020 p/l) til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler til Psykiatrien fra 2022 og frem med henblik på videreførelse af udvalgte satspuljeinitiativer som beskrevet i sagsfremstillingen, og


at de 1,8 mio. kr. (2020 p/l) til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler, der endnu ikke er udmøntet i 2021, udmøntes til Psykiatrien med 600.000 kr. årligt i perioden 2022-24 med henblik på at understøtte den tværsektorielle indsats mod selvskadende adfærd.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet den 16. december 2020: Regionsrådet udmønter 2,2 mio. kr. i 2021 til at forlænge projekterne "Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre" og "Sammenhængende forløb for børn og unge med psykiske lidelser" til udgangen af 2021.


Psykiatri- og socialudvalget den 13. maj 2020: Psykiatri- og socialudvalget orienteres om status på satspuljeprojekterne på psykiatriområdet, herunder de satspuljer, der udløber med udgangen af 2020.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-352-08

13. Tildeling af kvote grå stær-operationer

Resume

En praktiserende øjenlæge i Grenaa har søgt om tilladelse til at operere patienter med grå stær. Administrationen anbefaler, at øjenlægen tildeles en kvote.

Forretningsudvalget indstiller,

at praktiserende øjenlæge Mikkel Funding, Grenaa, tildeles en kvote grå stær-operationer, og


at udgiften på 1.9 mio. kr. om året fra 2022 og fremover tages fra kontoen for privathospitaler.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Operation for grå stær er ikke en ydelse i overenskomst for speciallægehjælp, så hvis praktiserende øjenlæger skal foretage operationen, skal regionen have indgået en særlig aftale (§ 64-aftale) med de praktiserende øjenlæger om indgrebet.


For øjeblikket har regionen aftale med 11 praktiserende øjenlæger om, at de aktuelt hver må foretage 395 operationer for grå stær om året. Aftalen med praktiserende øjenlæger sikrer nærhed til operationer ligesom aftalen aflaster hospitalernes øjenafdelinger.


I regionen er der 33 praktiserende øjenlæger. Øjenlæger med aftale om operation af grå stær opererer deres egne patienter, mens øvrige øjenlæger henviser deres grå stær-patienter til hospitalerne. Der er ingen praktiserende øjenlæger i Norddjurs Kommune, der opererer for grå stær.


Muligheden for at blive opereret for grå stær i Grenaa er i tråd med regionens intentioner om borgernære sundhedstilbud. Ønsket om nære sundhedstilbud kan genfindes i Sigtelinjerne (f.eks. Tryghed – er både nærhed og specialisering), Sundheds- og Hospitalsplanen og i Praksisplan for Speciallægehjælp.


Øjenlæger, der driver praksis i Region Midtjylland efter Overenskomst om Speciallægehjælp og kan dokumentere de nødvendige kompetencer og erfaringer, kan personligt søge regionen om at tiltræde aftalen.


I 1. halvår af 2021 blev ca. 120 patienter (ca. 200 operationer) med grå stær viderehenvist fra hospitalernes øjenafdelinger til Udvidet Frit Sygehusvalg og ca. 780 patienter (ca. 1.310 operationer) til praktiserende øjenlæger jf. særlig aftale om udlagt hospitalsaktivitet.


Nævnte aftale om udlagt hospitalsaktivitet blev medio 2020 indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn for at hjælpe hospitaler med pukkelafvikling i COVID-19-perioden og indebærer, at hospitalerne kan viderehenvise patienter til speciallægepraksis. Aftalen udløber den 30. september 2021, hvorefter det forventes, at en stor del af patienterne, der ikke kan behandles inden for behandlingsgarantien, vælger at blive omvisiteret til privathospital.


Det kan forventes, at hvis øjenlægen i Grenaa får tildelt en kvote på 395 operationer, vil der blive henvist nogenlunde det samme antal operationer mindre til privathospital.


Da honoraret for operation for grå stær på privathospitaler og i speciallægepraksis er nogenlunde ens forventes det, at en tildeling af grå stær-kvote til øjenlægen vil være udgiftsneutral. Udgiften til 395 operationer om året vil være ca. 1.9 mio. kr.


Mikkel Funding har oplyst, at han kan starte med operationerne pr. 1. januar 2022.


Det forslås, at udgiften til kvoten finansieres via kontoen for privathospitaler.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at praktiserende øjenlæge Mikkel Funding, Grenaa, tildeles en kvote grå stær-operationer, og


at udgiften på 1.9 mio. kr. om året fra 2022 og fremover tages fra kontoen for privathospitaler.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at praktiserende øjenlæge Mikkel Funding, Grenaa, tildeles en kvote grå stær-operationer, og


at udgiften på 1.9 mio. kr. om året fra 2022 og fremover tages fra kontoen for privathospitaler.


Christian Møller-Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1016-20

14. Vedtagelse af kvalitativ annonceringsmodel og beslutningsproces

Resume

For at sikre kontinuiteten i lægebemandingen i almen praksis, fremlægger administrationen et forslag til en annonceringmodel til brug ved regionens salg af ydernumre til praktiserende læger. Annonceringsmodellen indeholder kriterierne "kontinuitet i lægebemandingen" og "prisbud".

Forretningsudvalget indstiller,

at annonceringsmodellen "Bedste forhold mellem kontinuitet og pris" med en vægtning af kriterierne på 70/30 vedtages i henhold til administrationens anbefaling, og


at det godkendes, at administrationen træffer beslutning om tildeling af ydernumre i henhold til strategi for lægedækning i almen praksis.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har hidtil solgt ydernumre til praktiserende læger på baggrund af kriteriet højeste prisbud. For at sikre kontinuiteten i almen praksis, så borgerne i størst muligt omfang møder fastansatte speciallæger i almen medicin fremfor vikarer, når de besøger deres læge, besluttede regionsrådet den 18. august 2021, at administrationen skal fremlægge et forslag til en ny annonceringsmodel baseret på det kvalitative kriterie "kontinuitet i lægebemandingen".


Foruden det kvalitative kriterie, indgår kriteriet "prisbud" ligeledes i administrationens forslag til en annonceringsmodel, da det er regionens juridiske vurdering, at et ydernummer altid vil have en økonomisk værdi, og at regionen derfor er forpligtet til at tage betaling for det som led i regionens forpligtigelse til at handle økonomisk forsvarligt.


De to kriterier er defineret på følgende vis:


Kriterie 1 - Kontinuitet i lægebemanding

Kriteriet har til formål at fremme den patientoplevede kontinuitet i læge-patient-relationen, hvilket kan opfyldes både ved, at ansøger selv praktiserer som læge, eller at ansøger sikrer, at der anvendes speciallæger i fast stilling i ledige kapaciteter.


At vægte ansøger efter, hvor sandsynligt det er, at der sikres kontinuitet i lægemandingen, vurderes at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med overenskomstens aftaler, ligesom kriteriet understøtter den praktiserende læges rolle som tovholder på vegne af patienten.


Kriterie 2 - Prisbud

Kriteriet defineres som det prisbud i danske kroner, som ansøger byder for det annoncerede ydernummer. Prisbud starter fra 1 kr.


Proceduren for evaluering af de to kriterier er beskrevet nærmere i bilaget.


Forslag til annonceringsmodel

Der fremlægges ét forslag til en annonceringsmodel, hvori ovenstående kriterie 1 og 2 indgår. En yderligere beskrivelse af annonceringsmodellen, samt en følsomhedsanalyse af kriteriernes vægtning, fremgår af bilaget.


Annonceringsmodel – Bedste forhold mellem kontinuitet og pris

I denne model tildeles kriterierne "kontinuitet i lægebemanding" og "prisbud" en indbyrdes vægtning, som samlet giver 100 %. Den endelige evaluering vil ske ved brug af en prismodel, der gør det muligt, at pris (kr.) og kontinuitet (point) kan sammenlignes.


Vægtning af kriterier

I Praksisplan for almen praksis 2021 er det et mål, at alle borgere i Region Midtjylland kan tilmeldes en praksis i nærheden af deres bopæl, som lægebetjenes kontinuerligt af speciallæger i almen medicin. Derfor anbefaler administrationen, at kriteriet "kontinuitet i lægebemanding" vægter højere end "prisbud", dvs. over 50 %, og at der således tages stilling til, om "kontinuitet i lægebemanding" skal vægte 60, 70 eller 80 %, og "prisbud" henholdsvis 40, 30 eller 20 %.


På baggrund af følsomhedsanalysen i bilaget anbefaler administrationen, at "kontinuitet i lægebemanding" bør vægte 70 %, mens "prisbud" bør vægte 30 %, da denne vægtning prioriterer kontinuiteten i lægebemandingen højt, samtidig med at prisbuddet fortsat har betydning, men ikke alene kan afgøre annonceringerne.


Annoncerings- og beslutningsproces

I forbindelse med annoncering af ydernumre ved ophør af praksisdrift, har administrationen kun fire måneder til at gennemføre annoncerings- og beslutningsproces samt opstartsperiode, jf. overenskomsten. Af denne grund er der behov for at sikre en hurtig og agil beslutningsproces.


Administration foreslår, at der nedsættes et ansøgningsudvalg bestående af repræsentanter fra administrationen, der får til opgave at gennemføre eventuelle samtaler og evaluering af ansøgerne. I henhold til strategi for lægedækning i almen praksis, foreslår administrationen ligeledes, at ansøgningsudvalget træffer beslutning om, hvilken ansøger, der skal tildeles ydernummeret, da dette vil imødekomme behovet for en hurtig beslutningsproces.


Effekt og evaluering

Som beskrevet i sagens tidligere behandlinger er det fortsat en central problemstilling, at regionen ikke kan håndhæve kriterierne, og dermed sikre den ønskede effekt af en ny annonceringsmodel. Annonceringsmodellen evalueres derfor efter to år, og evalueringen forelægges for det stående udvalg for nære sundhedstilbud.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at annonceringsmodellen "Bedste forhold mellem kontinuitet og pris" med en vægtning af kriterierne på 70/30 vedtages i henhold til administrationens anbefaling, og


at det godkendes, at administrationen træffer beslutning om tildeling af ydernumre i henhold til strategi for lægedækning i almen praksis.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at annonceringsmodellen "Bedste forhold mellem kontinuitet og pris" med en vægtning af kriterierne på 70/30 vedtages i henhold til administrationens anbefaling, og


at det godkendes, at administrationen træffer beslutning om tildeling af ydernumre i henhold til strategi for lægedækning i almen praksis.


Lone Langballe og Christian Møller-Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2021, at der i samarbejde med lægedæknings- og rekrutteringsudvalget afsøges mulige kvalitative parametre, hvorefter sagen igen behandles politisk.


Udvalg for nære sundhedstilbud besluttede den 9. juni 2021 at udsætte sagen til næste møde.


Regionsrådet besluttede den 18. august 2021, at administrationen skal fremlægge et forslag til en ny model for regionens annoncering af ydernumre til almen praksis, hvori kvalitative kriterier indgår, og at kriterie 1, der omhandler kontinuitet i lægebemanding, indarbejdes i modellen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-388-21

15. Forlængelse af sundhedsberedskabsplan 2018-2021

Resume

Regionsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Den nuværende plan gælder i perioden 2018-2021. Da arbejdet med opdatering af planen kun lige er igangsat, foreslås det, at den nuværende plan forlænges til medio 2022. Det forventes, at der vil blive fremlagt en opdateret plan til godkendelse inden sommerferien i 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at sundhedsberedskabsplan 2018-2021 forlænges til medio 2022.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, jf. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Den nuværende plan blev godkendt af regionsrådet i 2018 og gælder i perioden 2018-2021.


Det betyder, at planen skal opdateres og på ny godkendes af regionsrådet. På grund af COVID-19 og arbejdet med pandemiplanen er opdateringen af sundhedsberedskabsplanen dog kun lige igangsat. Administrationen foreslår derfor, at den gældende sundhedsberedskabsplan forlænges til medio 2022. Dette med henblik på at der bliver tilstrækkelig tid til at opdatere planen.


Sundhedsstyrelsen og øvrige samarbejdspartnere på beredskabsområdet (de andre regioner samt de 19 kommuner, politikredsene og brand og redning i regionen) vil blive orienteret om forlængelsen, såfremt indstillingen godkendes.


Det forventes, at der vil blive fremlagt en opdateret udgave af sundhedsberedskabsplanen til godkendelse inden sommerferien i 2022. Forinden vil planen have været sendt til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen og bemærkninger hos øvrige samarbejdspartnere på beredskabsområdet, idet det fremgår af bekendtgørelsen for planlægning af sundhedsberedskabet, at sundhedsberedskabsplanen skal i rådgivning hos styrelsen og til udtalelse hos kommunerne i regionen, inden den fremlægges til behandling i regionsrådet.


Baggrund: Regionens koncept for sundhedsberedskab

Sundhedsberedskabsplanen beskriver blandt andet krisestyring, det vil sige eksempelvis organisering af sundhedsberedskabet, informationshåndtering og krisekommunikation. Derudover består sundhedsberedskabsplanen af fire indsatsplaner i sundhedsberedskabsplanen.


De fire indsatsplaner dækker over hver sin type af hændelse, der truer regionens daglige drift:

  • Storulykke og crowding (behov for modtagelse af et stort antal patienter fra én hændelse eller mange sammenfaldende hændelser, der giver et stort antal patienter)
  • Forsyningssvigt (svigt i forsyningen af it, strøm, vand og/eller varme)
  • CBRNE (hændelser med kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive stoffer)
  • Brand, trusler og evakuering (hændelser med brand, oversvømmelser, indtrængning af personer, behov for evakuering mv.)


Region Midtjyllands koncept for sundhedsberedskab indebærer, at de fire indsatsplaner i sundhedsberedskabsplanen løbende øves. I foråret afholdes planspilsøvelser og i efteråret fuldskalaøvelser på hvert hospital (såfremt der ikke prioriteres andre øvelser eller tiltag på hospitalerne). På grund af COVID-19 er det dog alene i forhold til indsatsplanen for storulykke og crowding, at der er gennemført både planspils- og fuldskalaøvelser.


Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at sundhedsberedskabsplan 2018-2021 forlænges til medio 2022.


Hospitalsudvalget indstillede,

at sundhedsberedskabsplan 2018-2021 forlænges til medio 2022.


Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 den 26. september 2018.


Regionsrådet godkendte Pandemiplan for Region Midtjylland den 18. august 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-1-20

16. Bevilling til cirkulær økonomi projektet CE Beyond Waste

Resume

Region Midtjylland har i juni 2021 fået en godkendelse af ansøgning om tilskud til projektet "CE Beyond Waste" fra EU's LIFE IP-program. Der gennemføres kontraktforhandlinger med EU-kommissionen i løbet af efteråret. Projektet skal bidrage til implementering af den nationale affaldsplan ved at forebygge affald samt genbruge og genanvende produkter og materialer.


Region Midtjylland er overordnet projektleder for det landsdækkende partnerskab bag projektet med blandt andre kommuner og affaldsselskaber fra regionen. Det samlede budget forventes at blive på ca. 125 mio. kr. over otte år (2022-2029). For Region Midtjylland forventes et EU-tilskud på 24,576 mio. kr. og en egenfinansiering på 16,384 mio. kr. fordelt med 2,048 mio. kr. årligt.

Forretningsudvalget indstiller,

at der tilkendegives en villighed til at afsætte 2,048 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2029 til EU LIFE IP-projektet "CE Beyond Waste", heraf 1,963 mio. kr. fra Regional Udviklings "Planlægning, analyse og udviklingsaktiviteter" og 0,085 mio. kr. fra Sundhedskredsløbet under forudsætning af kontraktindgåelse med EU Kommissionen, og


at beløbet, der skal afsættes fra Sundhedskredsløbet løses i forbindelse med den løbende økonomistyring i 2022 og indarbejdes fra budget 2023.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har i juni 2021 fået en godkendelse af ansøgning om tilskud til projektet "CE (Circular Economy/cirkulær økonomi) Beyond Waste". Tilskuddet finansieres af EU's LIFE IP-program, et miljø- og klimaprogram med fokus på at implementere nogle af EU's centrale miljøforordninger.


Partnerskabet består af i alt af 42 partnere, som udover Region Midtjylland omfatter Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Miljøstyrelsen samt kommuner, affaldsselskaber og virksomheder. Region Midtjylland er overordnet projektleder.


Projektet CE Beyond Waste varer otte år (2022-2029).


Formål

I LIFE IP-projektet "CE Beyond Waste" er der fokus på at accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor ressourcer og materialer forbliver i kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt i stedet for at ende som affald. Det bidrager væsentligt til udviklingen hen mod et CO2-neutralt samfund, da 45 % af de globale CO2-udledninger skyldes materialeforbrug.


CE Beyond Waste skal på den måde bidrage til at gennemføre den nationale affaldsplan ("Handlingsplan for cirkulær økonomi, National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032"), som blev offentliggjort i juli 2021. Affaldsplanen fokuserer på at undgå ressourcespild ved at forebygge, genbruge og genanvende mere og afbrænde mindre.


Der arbejdes i projektet bl.a. med cirkulære indkøb/udbud, borgerinddragelse, nye forretningsmodeller og jobskabelse. Det sker inden for materialestrømmene generel genbrug, tekstiler, plast, byggematerialer, kompositkartoner, elektronik og biomasse.


Projektet bygger videre på den mangeårige indsats på cirkulær økonomi, som Region Midtjylland har gennemført i samarbejde med kommuner, erhvervsliv og egen organisation. Region Midtjylland har således de seneste ti år bl.a. gennemført erhvervsudviklingsprojekter og projekter rettet mod eksempelvis byggeri/byggeaffald og værdikæder/plast på Aarhus Universitetshospital.


Med LIFE IP-projektet accelereres arbejdet med at implementere den nationale affaldsplan og dermed sikre en bæredygtig udvikling i Region Midtjylland, hvilket også er et mål i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi (2019-2030). Det understøtter også strategiens intention om at styrke den regionale rolle i partnerskaber, og at Region Midtjylland er en bæredygtig og attraktiv region, også for de nationale og globale dagsordener.


Projektet giver kommuner og affaldsselskaber fra regionen mulighed for at opbygge viden og udvikle innovations- og demonstrationsprojekter. Alle kommuner og affaldsselskaber i Region Midtjylland har været inviteret med i projektansøgningen, og 16 kommuner er repræsenteret i partnerskabet, enten via kommunen selv og/eller via kommunalt affaldsselskab.


Region Midtjyllands rolle

Region Midtjylland er overordnet projektleder og skal etablere et sekretariat til at varetage projektledelsen og administrationen af projektet. Regionen skal desuden varetage aktiviteter i forhold til viden- og kompetenceudvikling hos partnerne, netværksdannelse, fondsansøgninger, kommunikation m.v. Endelig har regionen en rolle i flere konkrete delprojekter og er bl.a. projektleder på et projekt om flergangstekstiler på sygehusområdet. De enkelte partnere finansierer selv egne delprojekter.


Økonomi

Der gennemføres forhandlinger med EU Kommissionen i efteråret med henblik på at kunne underskrive kontrakt senest i december. Det samlede budget forventes at blive på ca. 125 mio. kr. over otte år (2022-2029). Heraf er EU-tilskuddet ca. 75 mio. kr. og resten er partnernes medfinansiering.


For Region Midtjylland forventes et EU-tilskud på 24,576 mio. kr., som skal modsvares af en medfinansiering på 16,384 mio. kr. Der indstilles bevilget 16,384 mio. kr. til regionens medfinansiering, fordelt med 2,048 mio. kr. årligt. Medfinansieringen er dels fra Regional Udviklings "Planlægning, analyse og udviklingsaktiviteter" med i alt 15,704 mio. kr. og dels fra Sundhedskredsløbet med i alt 0,680 mio. kr., som medfinansiering af delprojekt på dette område.


Tabellen viser budget og finansiering for Region Midtjylland fordelt over projektperioden.


Note: Tabellen er bedste bud på nuværende tidspunkt og vil evt. blive justeret, når den endelige kontrakt med EU er indgået.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der tilkendegives en villighed til at afsætte 2,048 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2029 til EU LIFE IP-projektet "CE Beyond Waste", heraf 1,963 mio. kr. fra Regional Udviklings "Planlægning, analyse og udviklingsaktiviteter" og 0,085 mio. kr. fra Sundhedskredsløbet under forudsætning af kontraktindgåelse med EU Kommissionen, og


at beløbet, der skal afsættes fra Sundhedskredsløbet løses i forbindelse med den løbende økonomistyring i 2022 og indarbejdes fra budget 2023.


Udvalg for regional udvikling:

at der tilkendegives en villighed til at afsætte 2,048 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2029 til EU LIFE IP-projektet "CE Beyond Waste", heraf 1,963 mio. kr. fra Regional Udviklings "Planlægning, analyse og udviklingsaktiviteter" og 0,085 mio. kr. fra Sundhedskredsløbet under forudsætning af kontraktindgåelse med EU Kommissionen, og


at beløbet, der skal afsættes fra Sundhedskredsløbet løses i forbindelse med den løbende økonomistyring i 2022 og indarbejdes fra budget 2023.


Jørgen Nørby, Hanne Roed og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-5-21

17. Udbud af elbuskørsel i Lemvig-området

Resume

Midttrafik forbereder udbud af kørsel på rute 24 Lemvig-Holstebro og 33 Lemvig-Struer, hvor regionsrådet i december 2020 besluttede at yde tilskud til gennemførelse af et pilotprojekt med elbusser.


Det indgår i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi, at den regionale bustrafik skal være CO2-neutral senest i 2030. Midttrafik vurderer, at et skifte til elbusser på de to ruter vil reducere CO2-udledningen med ca. 450 tons om året. Omstilling til elbusser forventes at bevirke en merudgift sammenlignet med dieselbusser. Der skal derfor tages stilling til anbefalinger, der efter Midttrafiks vurdering vil kunne begrænse Midttrafiks og dermed regionens udgiftsstigninger som følge af udbuddet.

Forretningsudvalget indstiller,

at de anbefalede tilpasninger af udbudsvilkår godkendes.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det indgår i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi, at den regionale bustrafik skal være CO2-neutral senest i 2030. Ved de hidtidige udbud af regionalbuskørsel i 2020 og 2021 har Midttrafik stillet krav om anvendelse af CO2-neutral biogas eller HVO-biodiesel som drivmiddel i busserne.


Regionsrådet besluttede i december 2020 at yde tilskud på 1,6 mio. kr. til et pilotprojekt med omstilling til elbusdrift på rute 24 Lemvig-Holstebro og rute 33 Lemvig-Struer. Formålet med projektet er, at regionen og Midttrafik kan få erfaringer med elbusdrift på regionalruter.


Fordelene ved elbusser er, at de er støjsvage og emissionsfrie (ikke udleder partikler). Midttrafik vurderer, at et skifte til elbusser på de to ruter vil reducere CO2-udledningen med ca. 450 tons om året. Elbussernes begrænsede rækkevidde har hidtil betydet, at Midttrafik har vurderet, at elbusser ikke er velegnede til lange regionalruter. Rute 24 og 33 er imidlertid kortere regionalruter, hvor der i køreplanen kan indarbejdes ophold i bl.a. Lemvig med mulighed for, at busserne kan foretage løbende delvis opladning henover dagen.


Midttrafik har udarbejdet et notat med anbefalinger til udbud med elbusser på de to ruter (vedlagt). Notatet er baseret på Midttrafiks viden om elbusser, herunder erfaringer fra udbud af bybus- og lokalruter i Herning, Skanderborg, Odder og Aarhus kommuner.


Omkostningsskøn

Midttrafik vurderer baseret på et forsigtigt skøn, at regionen ved omstilling til eldrift må påregne, at den årlige kontraktbetaling til de to ruter kan stige fra 8,8 mio. kr. til ca. 11,5 mio. kr. Midttrafiks skøn er baseret på, at indkøbsprisen for elbusser er højere end for dieselbusser, samt at der skal tages højde for omkostninger til etablering af ladeinfrastruktur. Herudover forklarer Midttrafik skønnet med, at de nuværende kontraktpriser for de to ruter er lavere end gennemsnittet i Midttrafik. De skønnede merudgifter overstiger de tidligere forventede merudgifter ved overgang til elbusdrift, som Cowi estimerede for Midttrafik og Region Midtjylland, og som blev forelagt regionsrådet i august 2020.


Den endelige pris for omstilling og drift af elbusserne kendes først, når udbuddet er gennemført. Herefter vil det i forbindelse med budgetlægningen for 2023 skulle afklares, om der er behov for yderligere tilskud til omstilling af busserne. Det skal bemærkes, at der i Folketingets aftale om Infrastrukturplan 2035 er afsat puljemidler til flere grønne busser, som kan være med til at understøtte, at regionerne kan efterleve og implementere de indgåede klimasamarbejdsaftaler. Efter konkret udmøntning af puljemidlerne vil administrationen søge om tilskud til merudgifterne ved omstilling af de to ruter til eldrift.


Midttrafik vurderer, at det er muligt at tilpasse udbudsvilkårene, så prisstigningerne ved overgang til eldrift bliver mindre. Derfor har Midttrafik udarbejdet forslag til ændringer i udbudsvilkårene, som Midttrafik anbefaler, at regionen følger. Anbefalingerne, der er uddybet i notatet, omfatter:

  • længere kontraktperiode f.eks. på minimum ti år, hvorved busselskaberne kan indregne en længere afskrivningsperiode i deres tilbud, og dermed bidrage til at reducere den årlige kontraktbetaling.
  • lempelser af en række betingelser til elbusdriften, herunder bl.a. at der som reservebus kan indsættes dieselbusser, der kører på CO2-neutral HVO-biodiesel.


I forbindelse med indførelse af batteritogsdrift på Lemvigbanen skal der etableres ladeinfrastruktur med høj kapacitet ved Lemvig Station. Administrationen er i dialog med Midtjyske Jernbaner for at afdække muligheder for, at elbusserne kan udnytte batteritogenes ladeinfrastruktur og dermed nedbringe omkostningerne.


Udbuddet koordineres med Midttrafiks udbud af elbus-drift på lokale busruter i Struer Kommune. Midttrafik forventer, at samtidige udbud med samme teknologi vil styrke busselskabernes interesse for at afgive konkurrencedygtige tilbud.


Tidsplan

Udbudsprocessen er under forberedelse hos Midttrafik. Udbudsmaterialet udarbejdes og offentliggøres i efteråret 2021, og Midttrafik forventer at kunne tildele kontrakt i maj 2022. Der er i tidsplanen afsat ekstra tid til indkøb og levering af busser samt til etablering af busmateriel.


Den nye kontrakt forventes at træde i kraft ved køreplanskiftet i juni 2023.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at de anbefalede tilpasninger af udbudsvilkår godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at de anbefalede tilpasninger af udbudsvilkår godkendes.


Jørgen Nørby, Hanne Roed og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at de anbefalede tilpasninger af udbudsvilkår godkendes, idet administrationen bedes om at revurdere udbudsvilkårene i forhold til overvejelser omkring laderinfrastruktur mv., og idet formanden bemyndiges til at godkende de endelige udbudsvilkår.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Finn Thranum og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 16. december 2020, at der bevilges 1,625 mio. kr. i 2020 af tilskudsmidlerne fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Midttrafik til gennemførelsen af pilotprojektet med el-busser.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

18. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2021

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 6,1 % i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020.


Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i 1. halvår 2021, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B ikke blev overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D) blev ikke overholdt i 1. halvår 2021.


Aktiviteten for den siddende patienttransport er steget i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. kvartal 2021 til efterretning,


at responstider for babylancen opgøres hvert halve år,


at administrationen indgår i dialog med almen praksis om rekvireringen af kørsler og vurderingen af hastegraden for disse, og


at administrationen udarbejder af et forslag til en langsigtet plan for Region Midtjyllands præhospitale beredskab, herunder blandt andet tiltag for at konvertere fra liggende til siddende transport.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 1. halvår 2021 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.


Regionsrådet besluttede den 28. april 2021 at udvide servicemålene for hastegrad A og B til at gælde for alle A- og B-kørsler uanset rekvirent. Denne beslutning er implementeret i denne rapport i alle servicemåls- og responstidsopgørelser, hvorfor disse ikke kan sammenlignes med tidligere opgørelser. Responstiderne vil være længere end tidligere, da der er forskel på responstiderne for kørsler med hastegrad A og særligt hastegrad B rekvireret henholdsvis via 1-1-2 eller af anden rekvirent (egen læge, vagtlæge, hospital eller andet). Dette afspejler sig ved, at andelen af kørsler fremme inden for det angivne antal minutter er lavere, når responstiderne opgøres for alle rekvirenter, da responstiden for kørsler fra anden rekvirent end 1-1-2 samlet set er længere.


På samme måde er beslutningen om sænkelse af servicemålet for hastegrad B ved at ændre måltallet, som blev besluttet på regionsrådsmøde den 23. juni 2021, indarbejdet.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 1. halvår 2021: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A-D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 2.


Aktivitet (hastegrad A-D)
Antallet af kørsler er steget i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020. I 1. halvår 2021 var der 81.188 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i 1. halvår 2020 var 76.533 kørsler. Det svarer til en stigning på 6,1 %.


Præhospitalet har indtil nu vurderet, at aktivitetsstigningen i 2020 og 2021 primært var midlertidig, da den formodedes at skyldes COVID-19. Det er dog på nuværende tidspunkt tegn på, at der blandt andet kan være nogle afledte effekter af COVID-19, der formodes at kunne føre til mere permanente aktivitetsstigninger. Præhospitalet arbejder med en række aktivitetsbegrænsende indsatser for kørsler med hastegrad A-D, blandt andet at flere patienter afsluttes i hjemmet og en bedre visitation. Præhospitalet er imidlertid bekymrede for, at disse initiativer ikke vil kunne bringe aktiviteten tilstrækkeligt ned. Præhospitalet vurderer således, at dimensioneringen af ambulanceberedskabet i Region Midtjylland har nået sin maksimale kapacitet.


Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)
Servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler fremgår af tabel 1 nedenfor. Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i 1. halvår 2021. Servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt.



Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt det høje antal kørsler kombineret med, at kørslerne tager længere tid.


Responstiderne på kommune- og postnummerniveau fremgår af bilag 2.


Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 6 i afrapporteringen. De opgjorte servicemål er de servicemål, som blev vedtaget af forretningsudvalget i 2013. De ændrede servicemål, der blev besluttet af regionsrådet i april 2021, implementeres fra 1. oktober 2021.



Servicemålene for hastegrad C og D blev ikke overholdt i 1. halvår 2021 og servicemålsoverholdelsen var lavere i 1. halvår 2021 end i 1. halvår 2020. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt den store stigning i antallet kørsler – og særligt kørsler med hastegrad C og D. Samtidig tager disse kørsler også længere tid.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 1. halvår 2021: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

  • er pensionister, eller
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).


Aktivitet

Der var i 1. halvår 2021 207.518 kørsler med siddende patienttransport, mens der i 1. halvår 2020 var 187.165 kørsler. På grund af COVID-19 var store dele af hospitalernes planlagte behandlinger aflyst i foråret 2020, hvilket er årsagen til stigningen i antallet af kørsler med siddende patienttransport i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020. Antallet af kørsler i 1. halvår 2021 var således på nogenlunde samme niveau som antallet af kørsler i 1. halvår 2018 og 1. halvår 2019.


Servicemålsoverholdelse

Der er følgende servicemål for den siddende patienttransport:

  • Den siddende patienttransport skal være fremme ved patienten senest 60 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt (95 %)
  • Den siddende patienttransport skal for dialysepatienter være fremme senest 30 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt (95 %).


Det fremgår, at servicemålene ikke var overholdt i 1. halvår 2021. Det fremgår ligeledes, at servicemålsoverholdelsen var lavere i 1. halvår 2021 end i 1. halvår 2020, hvilket formodes at skyldes indførelsen af forskellige COVID-19-tiltag kombineret med et større antal kørsler. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 6, side 8 i afrapporteringen.


Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af side 8-10 i afrapporteringen.


Supplerende opgørelser

De supplerende opgørelser, som regionsrådet vedtog i april 2021, fremgår af bilag 3, det vil sige

  • Opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D
  • Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes
  • Babylancens responstider.


Derudover fremgår den sekundære responstid (responstiden for den første ambulance) for hastegrad A og B.


Særligt vedrørende responstider for babylancen

Som en del af beslutningen om de supplerende opgørelser vedtog regionsrådet, at der skulle indgå responstider for babylancen. Da der er forholdsvis få kørsler med babylancen, er det vurderingen, at det ikke er meningsfuldt med kvartalsvise opgørelser. Der gøres derudover opmærksom på, at opgørelserne udarbejdes manuelt af en overlæge på Afdeling for Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital. Af hensyn til at begrænse ressourceforbruget til dette på afdelingen samt det lave antal kørsler foreslås det, at responstiderne for babylancen opgøres halvårligt frem for kvartalsvist.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at responstider for babylancen opgøres hvert halve år.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. kvartal 2021 til efterretning,


at responstider for babylancen opgøres hvert halve år,


at administrationen indgår i dialog med almen praksis om rekvireringen af kørsler og vurderingen af hastegraden for disse, og


at administrationen udarbejder af et forslag til en langsigtet plan for Region Midtjyllands præhospitale beredskab, herunder blandt andet tiltag for at konvertere fra liggende til siddende transport.


Hospitalsudvalget udtrykte således en bekymring for, at dimensioneringen af ambulanceberedskabet i Region Midtjylland har nået sin maksimale kapacitet samt en bekymring for udviklingen i antallet af kørsler og udviklingen i indlæggelsesmønstre i regionens akutafdelinger.


Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Finn Thranum og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget godkendte den 19. februar 2013 blandt andet forslag til nye servicemål for ikke-akutte kørsler efter bemyndigelse fra regionsrådet. Sagen var på lukket tillægsdagsorden.


Regionsrådet vedtog den 28. april 2021 blandt andet opgørelserne for aktivitet og servicemålsoverholdelse suppleres med en tabel, som hvert kvartal følger responstiden på babylancen.


Regionsrådet besluttede i sag vedrørende nye servicemål for C- og D-kørsler den 28. april 2021, at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter.


Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021, at servicemålene for kørsler med hastegrad B sænkes med fem procentpoint, jf. løsning 1, idet der henvises til, at det generelle spørgsmål om en eventuel prioritering af yderligere midler til justering af responstider i Region Midtjylland indgår i regionsrådets drøftelser vedrørende budget 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

19. Orientering om status for økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler

Resume

Der fremlægges en status på økonomien vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler. Der er en række udgiftsposter, der har udviklet sig anderledes end forudsat i forbindelse med beslutningerne om hjemtagning. Det er dog fortsat forventningen, at den forudsatte besparelse på budgettet til ambulancer, akutlægebiler og liggende/hvilende sygetransport på gennemsnitligt 11,6 mio. kr. om året i det 10-årige perspektiv, der er anlagt på økonomien i forbindelse med hjemtagning af opgaven, vil blive opnået.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status på økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler til efterretning, og


at regionsrådet forelægges ny status for hjemtagningsøkonomien på baggrund af data pr. 31. maj 2022, hvor den samlede regionale ambulancetjeneste har været i drift i et halvt år.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet at hjemtage 60 % af ambulancedriften og alle akutlægebiler i Region Midtjylland. Hjemtagningen finder sted ad flere omgange. Efter den senest gennemførte hjemtagning pr. 1. april 2021 er 30 % af ambulancerne og 100 % af akutlægebilerne overgået til regional drift. De sidste 30 % ambulancer vil overgå til regional drift den 1. december 2021.


Der fremlægges her en foreløbig status på økonomien vedrørende hjemtagningen. Det bemærkes, at idet der kun er få måneders drift, og etableringen stadig er undervejs, er grundlaget for en status ikke fuldstændigt.


I forbindelse med regionsrådets beslutning om at hjemtage yderligere 30 % af ambulancerne blev der anlagt et 10-årigt perspektiv på økonomien, og der blev forudsat en gennemsnitlig årlig besparelse på 11,6 mio. kr. over de 10 år. Det er på nuværende tidspunkt fortsat forventningen, at der i den 10-årige periode opnås en gennemsnitlig årlig besparelse på 11,6 mio. kr. Den gennemsnitlige årlige besparelse svarer til 2,1 % af det samlede budget til ambulancer, akutlægebiler og liggende/hvilende sygetransport på 560 mio. kr.


Der er dog en række udgiftsposter, der har udviklet sig anderledes end forudsat. Dette giver et årligt merforbrug på 1,7 mio. kr. i en 10-årig periode. Det forventes, at dette kan indhentes via budgettilpasninger over perioden. Det vil ske via et styrket ledelsesmæssigt fokus på økonomistyring og budgetoverholdelse med fokus på optimering af driften, sygefravær mv.


Med tilpasningerne forventes etableringsudgifterne at være afskrevet i løbet af 2024, hvilket er to år og fire måneder efter hjemtagningen. Det vil sige et halvt år senere end forventet i forbindelse med beslutningen om hjemtagning i oktober 2020.


Status er uddybet i vedlagte notat.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status på økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status på økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler til efterretning, og


at regionsrådet forelægges ny status for hjemtagningsøkonomien på baggrund af data pr. 31. maj 2022, hvor den samlede regionale ambulancetjeneste har været i drift i et halvt år.


Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Finn Thranum og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra den 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

20. Orientering om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber

Resume

Regionsrådet har tidligere godkendt en ændring i placeringen af to ambulanceberedskaber og en opgradering af en base fra hvile- til sovebase. Der orienteres om, at ændringerne ikke kan træde i kraft 1. december 2021, som det var planlagt. Regionsrådet vil blive orienteret, når der foreligger en endelig tidsplan.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber tages til efterretning.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i oktober 2019 følgende ændringer i forhold til placering af to ambulanceberedskaber og opgradering af en base:

  • Ambulanceberedskabet i Ørsted flytter til Allingåbro
  • Ambulanceberedskabet i Tirstrup flytter til Kolind
  • Hvilebasen ved Juelsminde opgraderes til en sovebase.


Ændringerne skal efter planen træde i kraft den 1. december 2021. Præhospitalet er i gang med at finde egnede baser i de tre byer. Af forskellige årsager vurderes det dog, at det ikke er muligt at foretage de planlagte ændringer fra den 1. december 2021. Der er behov for mere tid til at finde egnede baser, så de fremtidige permanente baser understøtter den daglige drift og samtidig er driftsøkonomisk fornuftig.


I Allingåbro er Præhospitalet i dialog med Norddjurs Kommune samt Beredskab og Sikkerhed om etablering af en base på den nuværende brandstation. Dette kræver en ombygning, som kommunen forestår. Efter opgaven har været udbudt, har Norddjurs Kommune behov for endnu en politisk proces, hvilket medfører en forsinkelse.


I Kolind arbejder Præhospitalet på snarest muligt at få en aftale på plads vedrørende den rette lokalitet, idet der er forhandlinger i gang med en udlejer. Herefter kan tidsperspektivet for flytningen endelig afklares.


Ved Juelsminde er Præhospitalet i dialog med Hedensted Kommune og Sydøstjyllands Brandvæsen om muligheden for et samarbejde omkring en fremtidig sovebase i kommunal ejendom i Juelsminde/Klakring. Det vides endnu ikke, hvornår det bliver muligt at flytte ind. Indtil den nye sovebase står klar, bibeholder Præhospitalet muligheden for en fremskudt hvilebase. Den fremskudte hvilebase bliver fra 1. december 2021 hos brandvæsenet i Klakring.


Regionsrådet vil blive orienteret, når den endelige tidsplan for flytningerne og opgraderingen foreligger. Det er ambitionen, at der vil foreligge en tidsplan inden udgangen 2021.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber tages til efterretning.


Jørgen Winther, Susanne Buch og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Finn Thranum og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber, dog undtaget forslag om at flytte ambulancebasen i Hornsyld til Klakring/Juelsminde og undtaget forslag om flytning af beredskab fra Struer til Holstebro. Regionsrådet godkendte også, at den eksisterende hvilebase i Juelsminde konverteres til en sovebase. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

21. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i FirstAgenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Beslutning

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.


Torben Nørregaard, Birgitte Svenningsen, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i mødet.

Tilbage til toppen