Er du mellem 18 og 25 år, og bor du i Region Midtjylland? Drømmer du om at forme og forandre dit samfund? Så får du nu mulighed for at komme helt ind i maskinrummet og påvirke det politiske og administrative arbejde i regionen.

Du er med til at sætte dagsordenen, og emnerne kan være alt fra klima og miljø, til kultur, uddannelse, sundhed og psykiatri.

Vi leder efter skarpe hjerner og varme hjerter, som både kan tænke selv og tænke på andre end sig selv.

Vil du være samfundsformer?

Så send en mail til samfundsformerne@rm.dk , hvor du:

  • Fortæller om dig selv (din alder, hvor du bor, hvad du laver).
  • Fortæller hvorfor du vil være samfundsformer.

Ansøgningsfristen er den 17. august 2022.

Efter ansøgningsfristen trækker vi lod om pladserne blandt alle ansøgere. Vi har 38 pladser, og vi tilstræber at invitere to fra hver kommune i Region Midtjylland.

Læs mere om SAMFUNDSFORMERNE

Inspiration og gode eksempler

Mangler du inspiration til, hvad du kan skrive i din ansøgning? Vi har samlet en række gode eksempler, som du kan lade dig inspirere af.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Du får:

→ Studietur til Weimar den 18.-21. august 2022.

→ Mulighed for at præge beslutninger i regionsrådet, og at sætte nyt perspektiv på aktuelle sager.

→ Værktøjer til hvordan du kan udvikle din idé og sætte emner på den politiske dagsorden.

→ Invitationer til at deltage i idéprocesser, paneler, workshops, webinarer mv., der kan præge dagsordener og beslutninger i Region Midtjylland.

→ Et netværk med 38 unge mennesker på tværs af regionen.