Økonomirapporteringen til regionsrådet
Der udarbejdes løbende økonomirapporteringer til regionsrådet. Økonomirapporteringerne udarbejdes som vanlig praksis pr. 31. marts, 31. maj, 31. august og 31. oktober. Dette er årets første økonomirapportering. Økonomirapporteringerne udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over den aktuelle status for regionens samlede økonomi. Økonomirapporteringen har på den baggrund fokus på den samlede bundlinje, samt væsentlige afvigelser på regionens større områder, f.eks. hospitalerne, praksisområdet, fællesudgifter og -indtægter mv. Formålet med økonomirapporteringen er bl.a. at der kan foretages tilpasninger af regionens økonomi for at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens økonomiske rammer.
Hvis der opstår væsentlige økonomiske ubalancer på et område, er der mulighed for at lave særskilte økonomirapporteringer for det givne område. Det gør det muligt at følge et givet område tættere i en periode.
Sundhedsområdet
Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.

Drift
Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2022 viser et samlet merforbrug på 95,5 mio. kr. eksklusiv COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusiv COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 1.087,5 mio. kr.
Beskrivelserne i økonomirapporteringen nedenfor er som hovedregel eksklusiv COVID-19-relaterede udgifter. Dette skyldes, at det forventes, at der vil ske en kompensation for disse udgifter i 2022, ligesom der skete en kompensation for udgifterne i 2020 og 2021. Dette er uddybet i et afsnit nedenfor.
Den aktuelle økonomirapportering viser et forventet merforbrug, men historisk set er der opstået mindreforbrug i løbet af året. Det forventes derfor, at der også i løbet af i år vil opstå mindreforbrug på tværs af regionens områder, hvorfor det nuværende tidspunkt forventes, at der vil være balancere ved regnskabsafslutningen. Udviklingen vil dog blive fulgt tæt, og såfremt der fortsat forventes merforbrug senere på året, kan der være behov for at iværksætte kompenserende tiltag.
Det samlede forventede merforbrug udgøres primært af merforbrug på Hospitalsområdet og Fællesudgifter- og indtægter, samt af mindreforbrug på Praksissektoren og Tilskudsmedicin.
Der forventes et merforbrug på hospitalerne under ét. Baggrunden for dette er blandt andet problemer med at nå i mål med alle planerne under 'Økonomisk Veldrevet Hospital' på Aarhus Universitetshospital og ibrugtagningsudgifter på Regionshospitalet Gødstrup. Derudover medfører hjemtagning af ambulancedrift på Præhospitalet et forventet merforbrug i 2022 som følge af periodeforskudte etableringsudgifter.
Det forventede merforbrug på fællesudgifter og -indtægter vedrører primært flytterelaterede udgifter og overførsler for bl.a. hospitalerne.
Stigende energipriser og en forventet pris- og lønregulering
I forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts har hospitaler og servicefunktioner givet udtryk for, at økonomien er presset af stigende energipriser. I den forbindelse kan det nævnes, at administrationen på nuværende tidspunkt forventer, at der sker en delvis kompensation for dette ved en pris- og lønregulering (en p/l-regulering) senere på året.
Konkret forventes et såkaldt 'positivt p/l-rul' i forbindelse med økonomiaftalen for 2023. Det betyder, at regionerne forventes at modtage midler ved midtvejsreguleringen for 2022, fordi prisstigningerne generelt set har været højere end forudsat i forbindelse med økonomiaftalen for 2022. Det er dog ikke muligt, på nuværende tidspunkt, at beregne, hvor stor en regulering Region Midtjylland vil få som følge af et eventuelt positivt p/l-rul.
Derudover er der forsat stor usikkerhed om udviklingen i prisniveauet på blandt andet energi resten af året. Udsving i energipriserne kan have stor indflydelse på udgifterne i Region Midtjylland. F.eks. er Region Midtjyllands strømforbrug på ca. 115 GWh om året. Dermed vil en stigning eller et fald i strømpriserne på 1 kr. pr. KWh betyde en ændring på +/- 115 mio. kr. om året i regionens udgifter til strøm. Gennemsnitsprisen på el var i 2021 på ca. 3 kr. pr. KWh.
COVID-19 og andre særlige forhold i 2022
I lighed med 2020 og 2021 kan 2022 også karakteriseres som et særligt år i forhold til regionernes økonomi. I forbindelse med økonomiaftalerne for 2021 og 2022 er det aftalt med regeringen, at regionerne får dækket deres nettomerudgifter i forbindelse med COVID-19 i henholdsvis 2020 og 2021.
Regeringen har tilkendegivet, at den ligeledes i 2022 vil sikre, at regionerne får de nødvendige ressourcer til COVID-19, således at det ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet, herunder også udgifter til normaliseringen af ventetiderne. Derudover har regeringen, som følge af den russiske invasion af Ukraine, tilkendegivet, at den vil sikre dækning for nettomerudgifterne i regionerne, der vedrører fordrevne fra Ukraine. Den konkrete model for kompensation fra staten for disse indsatser kendes dog ikke endnu, men forventes afklaret i forbindelse med økonomiaftalen 2023.
På baggrund af den nuværende COVID-19-situation forventes der på nuværende tidspunkt udgifter for i alt 992 mio. kr. til COVID-19-relaterede udgifter i 2022, inklusiv udgifter til normalisering af ventetiderne efter COVID-19 og sygeplejekonflikten. Det er forudsat, at der i efteråret skal ske en genvaccination af udsatte borgere, samt at det nuværende testniveau opretholdes. Der er række faste udgifter forbundet med især testindsatsen, som ikke kan nedbringes, eksempelvis langtidsleje af pavilloner til testcentre. Der er således store usikkerheder i de forventede udgifter til COVID-19-relaterede udgifter, og det må forventes, at de ændres i løbet af året.
Hospitaler
I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. marts 2022.

Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers forventer på nuværende tidspunkt balance, men økonomien er under pres som følge af stigende energipriser. Budgetoverholdelsen vil bl.a. afhænge af størrelsen af et eventuelt positivt p/l-rul.
Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup forventer i 2022 et merforbrug på ca. 90 mio. kr. Prognosen indeholder usikkerheder specielt i forhold til udgifterne til ibrugtagning af hospitalet, udgifterne til forsyning og ubalance på afdelingerne. I forbindelse med den økonomiske hjælp der blev givet til Regionshospitalet Gødstrup i budgetforliget for budget 2022, aftalte forligspartierne, at Regionshospitalet Gødstrups gæld, som følge af flytterelaterede udgifter mv., skal afbetales i perioden 2024-2033.
Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt forventer budgetoverholdelse for 2022. Det er tidligt på året, men meget tyder på vanskelige forhold som følge af stigende energiudgifter og øgede udgifter til barselsområdet. Det er vanskeligt at forudsige den præcise udvikling af disse to områder. Fortsætter udviklingen i den resterende del af året, vil der være tale om så markante udgiftsstigninger, at de ikke vil kunne afholdes inden for budgetrammen.
Aarhus Universitetshospital
Grundet flere usikkerheder i Aarhus Universitetshospitals økonomi i 2022, er forventningen pr. 31. marts et merforbrug i intervallet mellem 25 mio. kr. og 75 mio. kr. Usikkerhederne knytter sig blandt andet til samhandelsområdet. Samhandelsområdet vedrører indtægter og udgifter i forbindelse med behandling af patienter på tværs af regions- og landegrænser. Kapacitetsudfordringer og afvikling af ventende patienter gør det vanskeligt at vurdere hvor mange indtægter der kommer for behandling af patienter fra andre regioner og fra udlandet.
'Økonomisk veldrevet Hospital' (ØVH) er en plan, der over flere år skal sikre nødvendige effektiviseringer og omstillinger. Under ØVH arbejder hospitalet fortsat med planer/projekter, der skal bidrage til økonomisk balance. Flere projekter inden for ØVH er forsinkede blandt andet på grund af udfordringer på det globale varemarked, hvilket medfører usikkerhed om, hvornår effektiviseringspotentialerne kan realiseres og dermed indregnes i hospitalets økonomi.
Der arbejdes fortsat på at identificere og implementere nye strukturelle besparelser på hospitalet. Men samtidig ses større udgiftspres og behov for robustgørelse inden for flere områder/specialer og store krav til investeringer i ombygninger, apparatur, IT-løsninger mv.
Aarhus Universitetshospital arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance i 2022 både via strukturelle tiltag og kompenserende engangstiltag.
Præhospitalet
Præhospitalet forventer et samlet merforbrug i 2022 på 10,6 mio. kr. Beløbet svarer til den andel af de samlede engangsudgifter til etablering af regionale beredskaber, der er udskudt fra 2021 til 2022. Hjemtagelsesøkonomien vurderes samlet set til at være i balance. I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser, finansieres af Præhospitalets driftsramme.
Præhospitalets øvrige områder forventes ligeledes at være i balance. Generelt vil økonomien i 2022 været presset af stigende brændstofudgifter – det gælder både på driftsområdet i forhold til ambulancer, akutlægebiler samt liggende sygetransport og på siddende befordring, hvor MidtTrafik har varslet en merudgift alene på grund af stigende priser på 6,4 mio. kr. Disse merudgifter forventes dog på nuværende tidspunkt modsvaret af et samlet mindreforbrug på tværs af området.
Psykiatrien
For Psykiatrien samlet forventes balance i 2022.
COVID-19-udgifter på hospitalerne
I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter i 2022 i Region Midtjylland på tværs af hele organisationen. Skønnet er pr. 31. marts 2022 på 992 mio. kr. for hele året og hele Region Midtjylland. Det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter indeholder foruden COVID-19-merudgifter også udgifter til normalisering af ventetider, herunder merudgifter til privathospitaler.
Nedenfor i tabel 1.a er vist de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. marts 2021.

Ovenstående tabel viser COVID-19-udgifter på regionens hospitaler. Der gøres opmærksom på, at der også er COVID-19-relaterede udgifter andre steder i organisationen.
Fællesudgifter og -indtægter
På området Fællesudgifter og -indtægter forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 49,2 mio. kr., som primært vedrører flytterelaterede udgifter og overførsler for bl.a. hospitalerne.
Praksis
Praksissektoren skønnes pr. 31. marts til at have et mindreforbrug på 54,5 mio. kr. Der er mindreforbrug inden for almen lægehjælp, hvilket skyldes, at udgiftsstigningen på baggrund af den nye overenskomst ikke realiseres fuldt ud fra start af overenskomstperioden. Samtidig er der i 2022 blandt andet engangsindtægter fra salg af ydernumre.
Der skønnes også mindreforbrug på områderne for speciallægehjælp samt fysioterapi. Mindreforbruget for disse områder skønnes på baggrund af lavere aktivitet i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 2021. Endvidere skal en del specialer inden for speciallægehjælp tilbagebetale honoraroverskridelser fra 2021.
Tilskudsmedicin
Tilskudsmedicin skønnes pr. 31. marts til at have et mindreforbrug på 53,7 mio. kr. Området ligger generelt højere i 1. kvartal 2022 end 1. kvartal 2021 i forhold til antal personer, der henter tilskudsberettiget medicin, antal DDD (defineret døgndosis) samt pris pr. DDD.
Den forholdsvist store afvigelse fra budgettet skyldes, at budgetniveauet har været lagt på et tidspunkt, hvor staten har skønnet at medicinudgifterne ville blive højere end det aktuelle niveau. Budgettet til tilskudsmedicin svarer til Region Midtjyllands andel af statens skøn.
Servicefunktioner
På tværs af servicefunktionerne forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 20 mio. kr., hvoraf 9,5 mio.kr vedrører et forventet merforbrug på MidtVask som primært skyldes stigende energipriser og lavere indtægter som følge af et lavere vaskeforbrug end forudsat.
ØVRIGE OMRÅDER
Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet
Socialområdet forventes at balancere.
Regional Udvikling
Regional Udvikling forventer balance. Der er dog stor usikker omkring udgifterne til den kollektive trafik som følge af de stigende brændstofpriser. En vurdering af konsekvenserne vil blive indarbejdet i næste økonomiopfølgning.
Fælles Formål og Administration
Der forventes et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. som primært vedrører leasingaftaler og tjenestemandspension, og skyldes blandt andet konsoliderende tiltag i de foregående år.
Nettorenter
Forventningen er et merforbrug på 45 mio. kr. Det skyldes regionens kapitalforvaltningsaftaler, som har klaret sig dårligere end forventet. Særligt uroen omkring stigende inflation og den deraf afledte forventning om, at centralbankerne hæver renten hurtigere end forventet, har gjort, at kurserne på obligationer er faldet, hvilket har fået regionens obligationsbeholdninger til at miste værdi.
Likviditet
Gennemsnitslikviditeten udgør pr. 31. marts 2022 1.746,9 mio. kr. svarende til 1.302 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.
Gennemsnitslikvidteten er fortsat faldende på grund af store udlæg til antigentests og vaccineydelser i løbet af 2021. Gennemsnitslikviditeten er faldet med 86 mio. kr. siden 4. kvartal, svarende til et fald på 74 kr. pr. indbygger.
Bevillingsændringer
I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte rammer.
I den forbindelse kan det nævnes, at der i denne økonomirapportering blandt andet er tre bevillingsændringer, som udmønter politiske beslutninger truffet i forbindelse med Budget 2022. Det drejer sig om Skema 1.6, 1.30 og 1.31, og vedrører 'Styrkelsen af den palliative indsats' samt udmøntning af midler til henholdsvis 'Nedbringelse af brugerbetaling for forældre til børn indlagt udenfor børneafdelingerne' og 'Konsolidering af de føtalmedicinske funktioner'.
Derudover kan det nævnes, at der sker udmøntning til og fra en række puljer, det ses f.eks. i skema 1.13, 1.20, og 1.23 vedrørende forskningsmidler, uddannelse af sundhedsprofessionelle og afregning af aktivitet for screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft.
Anlægsopfølgning
Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. marts 2022. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes et merforbrug på ca. 30 mio. kr. på sundhedsområdet, eksklusiv kvalitetsfondsprojekterne. Merforbruget skyldes blandt andet, at prisstigningerne på anlægsområdet har vist sig højere end forudsat i forbindelse med udarbejdelsen af 'Investeringsplan 2022-2031'. Herudover skyldes det forventede merforbrug tidligere politiske beslutninger om igangsættelse af en række projekter, som skal indarbejdes i kommende investeringsplaner. På projektniveau kan merforbruget blandt andet skyldes periodeforskydninger, og overføres som udgangspunkt til næstkommende år.
Der er tale om et usikkert estimat, som formodes at ændre sig til den næstkommende anlægsopfølgning pr. 31. august. Usikkerhederne vedrører ud over prisudviklingen også usikkerhed om overholdelses af tidsplanerne for de i gangværende anlægsprojekter, samt anvendelsen af prioriterede, men endnu ikke udmøntede midler fra 'Investeringsplan 2022-2031'.
Standardiseret økonomiopfølgning
Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.
Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.
Driftsrammerne for sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt, med forudsætning om, at COVID-19-relaterede udgifter dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.