Gensidig orientering.

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2022 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Der forventes et merforbrug på 95,5 mio. kr. på sundhedsområdet eksklusiv COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusiv COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 1087,5 mio. kr. I de COVID-19-relaterede udgifter indgår også udgifter til nedbringelse af ventetider, herunder udgifter til privathospitaler. Socialområdet og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

På anlægsområdet forventes et merforbrug på ca. 30. mio. kr. på sundhedsområdet, eksklusiv kvalitetsfondsprojekterne. Der er tale om et usikkert estimat, som forventes opdateret ved økonomirapporteringen pr. 31. august.

Økonomirapporteringen til regionsrådet

Der udarbejdes løbende økonomirapporteringer til regionsrådet. Økonomirapporteringerne udarbejdes som vanlig praksis pr. 31. marts, 31. maj, 31. august og 31. oktober. Dette er årets første økonomirapportering. Økonomirapporteringerne udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over den aktuelle status for regionens samlede økonomi. Økonomirapporteringen har på den baggrund fokus på den samlede bundlinje, samt væsentlige afvigelser på regionens større områder, f.eks. hospitalerne, praksisområdet, fællesudgifter og -indtægter mv. Formålet med økonomirapporteringen er bl.a. at der kan foretages tilpasninger af regionens økonomi for at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens økonomiske rammer.

Hvis der opstår væsentlige økonomiske ubalancer på et område, er der mulighed for at lave særskilte økonomirapporteringer for det givne område. Det gør det muligt at følge et givet område tættere i en periode.

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.

Drift

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2022 viser et samlet merforbrug på 95,5 mio. kr. eksklusiv COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusiv COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 1.087,5 mio. kr.

Beskrivelserne i økonomirapporteringen nedenfor er som hovedregel eksklusiv COVID-19-relaterede udgifter. Dette skyldes, at det forventes, at der vil ske en kompensation for disse udgifter i 2022, ligesom der skete en kompensation for udgifterne i 2020 og 2021. Dette er uddybet i et afsnit nedenfor.

Den aktuelle økonomirapportering viser et forventet merforbrug, men historisk set er der opstået mindreforbrug i løbet af året. Det forventes derfor, at der også i løbet af i år vil opstå mindreforbrug på tværs af regionens områder, hvorfor det nuværende tidspunkt forventes, at der vil være balancere ved regnskabsafslutningen. Udviklingen vil dog blive fulgt tæt, og såfremt der fortsat forventes merforbrug senere på året, kan der være behov for at iværksætte kompenserende tiltag.

Det samlede forventede merforbrug udgøres primært af merforbrug på Hospitalsområdet og Fællesudgifter- og indtægter, samt af mindreforbrug på Praksissektoren og Tilskudsmedicin.

Der forventes et merforbrug på hospitalerne under ét. Baggrunden for dette er blandt andet problemer med at nå i mål med alle planerne under 'Økonomisk Veldrevet Hospital' på Aarhus Universitetshospital og ibrugtagningsudgifter på Regionshospitalet Gødstrup. Derudover medfører hjemtagning af ambulancedrift på Præhospitalet et forventet merforbrug i 2022 som følge af periodeforskudte etableringsudgifter.

Det forventede merforbrug på fællesudgifter og -indtægter vedrører primært flytterelaterede udgifter og overførsler for bl.a. hospitalerne.

Stigende energipriser og en forventet pris- og lønregulering

I forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts har hospitaler og servicefunktioner givet udtryk for, at økonomien er presset af stigende energipriser. I den forbindelse kan det nævnes, at administrationen på nuværende tidspunkt forventer, at der sker en delvis kompensation for dette ved en pris- og lønregulering (en p/l-regulering) senere på året.

Konkret forventes et såkaldt 'positivt p/l-rul' i forbindelse med økonomiaftalen for 2023. Det betyder, at regionerne forventes at modtage midler ved midtvejsreguleringen for 2022, fordi prisstigningerne generelt set har været højere end forudsat i forbindelse med økonomiaftalen for 2022. Det er dog ikke muligt, på nuværende tidspunkt, at beregne, hvor stor en regulering Region Midtjylland vil få som følge af et eventuelt positivt p/l-rul.

Derudover er der forsat stor usikkerhed om udviklingen i prisniveauet på blandt andet energi resten af året. Udsving i energipriserne kan have stor indflydelse på udgifterne i Region Midtjylland. F.eks. er Region Midtjyllands strømforbrug på ca. 115 GWh om året. Dermed vil en stigning eller et fald i strømpriserne på 1 kr. pr. KWh betyde en ændring på +/- 115 mio. kr. om året i regionens udgifter til strøm. Gennemsnitsprisen på el var i 2021 på ca. 3 kr. pr. KWh.

COVID-19 og andre særlige forhold i 2022

I lighed med 2020 og 2021 kan 2022 også karakteriseres som et særligt år i forhold til regionernes økonomi. I forbindelse med økonomiaftalerne for 2021 og 2022 er det aftalt med regeringen, at regionerne får dækket deres nettomerudgifter i forbindelse med COVID-19 i henholdsvis 2020 og 2021.

Regeringen har tilkendegivet, at den ligeledes i 2022 vil sikre, at regionerne får de nødvendige ressourcer til COVID-19, således at det ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet, herunder også udgifter til normaliseringen af ventetiderne. Derudover har regeringen, som følge af den russiske invasion af Ukraine, tilkendegivet, at den vil sikre dækning for nettomerudgifterne i regionerne, der vedrører fordrevne fra Ukraine. Den konkrete model for kompensation fra staten for disse indsatser kendes dog ikke endnu, men forventes afklaret i forbindelse med økonomiaftalen 2023.

På baggrund af den nuværende COVID-19-situation forventes der på nuværende tidspunkt udgifter for i alt 992 mio. kr. til COVID-19-relaterede udgifter i 2022, inklusiv udgifter til normalisering af ventetiderne efter COVID-19 og sygeplejekonflikten. Det er forudsat, at der i efteråret skal ske en genvaccination af udsatte borgere, samt at det nuværende testniveau opretholdes. Der er række faste udgifter forbundet med især testindsatsen, som ikke kan nedbringes, eksempelvis langtidsleje af pavilloner til testcentre. Der er således store usikkerheder i de forventede udgifter til COVID-19-relaterede udgifter, og det må forventes, at de ændres i løbet af året.

Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. marts 2022.

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers forventer på nuværende tidspunkt balance, men økonomien er under pres som følge af stigende energipriser. Budgetoverholdelsen vil bl.a. afhænge af størrelsen af et eventuelt positivt p/l-rul.

Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup forventer i 2022 et merforbrug på ca. 90 mio. kr. Prognosen indeholder usikkerheder specielt i forhold til udgifterne til ibrugtagning af hospitalet, udgifterne til forsyning og ubalance på afdelingerne. I forbindelse med den økonomiske hjælp der blev givet til Regionshospitalet Gødstrup i budgetforliget for budget 2022, aftalte forligspartierne, at Regionshospitalet Gødstrups gæld, som følge af flytterelaterede udgifter mv., skal afbetales i perioden 2024-2033.

Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt forventer budgetoverholdelse for 2022. Det er tidligt på året, men meget tyder på vanskelige forhold som følge af stigende energiudgifter og øgede udgifter til barselsområdet. Det er vanskeligt at forudsige den præcise udvikling af disse to områder. Fortsætter udviklingen i den resterende del af året, vil der være tale om så markante udgiftsstigninger, at de ikke vil kunne afholdes inden for budgetrammen.

Aarhus Universitetshospital

Grundet flere usikkerheder i Aarhus Universitetshospitals økonomi i 2022, er forventningen pr. 31. marts et merforbrug i intervallet mellem 25 mio. kr. og 75 mio. kr. Usikkerhederne knytter sig blandt andet til samhandelsområdet. Samhandelsområdet vedrører indtægter og udgifter i forbindelse med behandling af patienter på tværs af regions- og landegrænser. Kapacitetsudfordringer og afvikling af ventende patienter gør det vanskeligt at vurdere hvor mange indtægter der kommer for behandling af patienter fra andre regioner og fra udlandet.

'Økonomisk veldrevet Hospital' (ØVH) er en plan, der over flere år skal sikre nødvendige effektiviseringer og omstillinger. Under ØVH arbejder hospitalet fortsat med planer/projekter, der skal bidrage til økonomisk balance. Flere projekter inden for ØVH er forsinkede blandt andet på grund af udfordringer på det globale varemarked, hvilket medfører usikkerhed om, hvornår effektiviseringspotentialerne kan realiseres og dermed indregnes i hospitalets økonomi.

Der arbejdes fortsat på at identificere og implementere nye strukturelle besparelser på hospitalet. Men samtidig ses større udgiftspres og behov for robustgørelse inden for flere områder/specialer og store krav til investeringer i ombygninger, apparatur, IT-løsninger mv.

Aarhus Universitetshospital arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance i 2022 både via strukturelle tiltag og kompenserende engangstiltag.

Præhospitalet

Præhospitalet forventer et samlet merforbrug i 2022 på 10,6 mio. kr. Beløbet svarer til den andel af de samlede engangsudgifter til etablering af regionale beredskaber, der er udskudt fra 2021 til 2022. Hjemtagelsesøkonomien vurderes samlet set til at være i balance. I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser, finansieres af Præhospitalets driftsramme.

Præhospitalets øvrige områder forventes ligeledes at være i balance. Generelt vil økonomien i 2022 været presset af stigende brændstofudgifter – det gælder både på driftsområdet i forhold til ambulancer, akutlægebiler samt liggende sygetransport og på siddende befordring, hvor MidtTrafik har varslet en merudgift alene på grund af stigende priser på 6,4 mio. kr. Disse merudgifter forventes dog på nuværende tidspunkt modsvaret af et samlet mindreforbrug på tværs af området.

Psykiatrien

For Psykiatrien samlet forventes balance i 2022.

COVID-19-udgifter på hospitalerne

I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter i 2022 i Region Midtjylland på tværs af hele organisationen. Skønnet er pr. 31. marts 2022 på 992 mio. kr. for hele året og hele Region Midtjylland. Det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter indeholder foruden COVID-19-merudgifter også udgifter til normalisering af ventetider, herunder merudgifter til privathospitaler.

Nedenfor i tabel 1.a er vist de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. marts 2021.

Ovenstående tabel viser COVID-19-udgifter på regionens hospitaler. Der gøres opmærksom på, at der også er COVID-19-relaterede udgifter andre steder i organisationen.

Fællesudgifter og -indtægter

På området Fællesudgifter og -indtægter forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 49,2 mio. kr., som primært vedrører flytterelaterede udgifter og overførsler for bl.a. hospitalerne.

Praksis

Praksissektoren skønnes pr. 31. marts til at have et mindreforbrug på 54,5 mio. kr. Der er mindreforbrug inden for almen lægehjælp, hvilket skyldes, at udgiftsstigningen på baggrund af den nye overenskomst ikke realiseres fuldt ud fra start af overenskomstperioden. Samtidig er der i 2022 blandt andet engangsindtægter fra salg af ydernumre.

Der skønnes også mindreforbrug på områderne for speciallægehjælp samt fysioterapi. Mindreforbruget for disse områder skønnes på baggrund af lavere aktivitet i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 2021. Endvidere skal en del specialer inden for speciallægehjælp tilbagebetale honoraroverskridelser fra 2021.

Tilskudsmedicin

Tilskudsmedicin skønnes pr. 31. marts til at have et mindreforbrug på 53,7 mio. kr. Området ligger generelt højere i 1. kvartal 2022 end 1. kvartal 2021 i forhold til antal personer, der henter tilskudsberettiget medicin, antal DDD (defineret døgndosis) samt pris pr. DDD.

Den forholdsvist store afvigelse fra budgettet skyldes, at budgetniveauet har været lagt på et tidspunkt, hvor staten har skønnet at medicinudgifterne ville blive højere end det aktuelle niveau. Budgettet til tilskudsmedicin svarer til Region Midtjyllands andel af statens skøn.

Servicefunktioner

På tværs af servicefunktionerne forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 20 mio. kr., hvoraf 9,5 mio.kr vedrører et forventet merforbrug på MidtVask som primært skyldes stigende energipriser og lavere indtægter som følge af et lavere vaskeforbrug end forudsat.

ØVRIGE OMRÅDER

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventes at balancere.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance. Der er dog stor usikker omkring udgifterne til den kollektive trafik som følge af de stigende brændstofpriser. En vurdering af konsekvenserne vil blive indarbejdet i næste økonomiopfølgning.

Fælles Formål og Administration

Der forventes et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. som primært vedrører leasingaftaler og tjenestemandspension, og skyldes blandt andet konsoliderende tiltag i de foregående år.

Nettorenter

Forventningen er et merforbrug på 45 mio. kr. Det skyldes regionens kapitalforvaltningsaftaler, som har klaret sig dårligere end forventet. Særligt uroen omkring stigende inflation og den deraf afledte forventning om, at centralbankerne hæver renten hurtigere end forventet, har gjort, at kurserne på obligationer er faldet, hvilket har fået regionens obligationsbeholdninger til at miste værdi.

Likviditet

Gennemsnitslikviditeten udgør pr. 31. marts 2022 1.746,9 mio. kr. svarende til 1.302 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.

Gennemsnitslikvidteten er fortsat faldende på grund af store udlæg til antigentests og vaccineydelser i løbet af 2021. Gennemsnitslikviditeten er faldet med 86 mio. kr. siden 4. kvartal, svarende til et fald på 74 kr. pr. indbygger.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte rammer.

I den forbindelse kan det nævnes, at der i denne økonomirapportering blandt andet er tre bevillingsændringer, som udmønter politiske beslutninger truffet i forbindelse med Budget 2022. Det drejer sig om Skema 1.6, 1.30 og 1.31, og vedrører 'Styrkelsen af den palliative indsats' samt udmøntning af midler til henholdsvis 'Nedbringelse af brugerbetaling for forældre til børn indlagt udenfor børneafdelingerne' og 'Konsolidering af de føtalmedicinske funktioner'.

Derudover kan det nævnes, at der sker udmøntning til og fra en række puljer, det ses f.eks. i skema 1.13, 1.20, og 1.23 vedrørende forskningsmidler, uddannelse af sundhedsprofessionelle og afregning af aktivitet for screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft.

Anlægsopfølgning

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. marts 2022. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes et merforbrug på ca. 30 mio. kr. på sundhedsområdet, eksklusiv kvalitetsfondsprojekterne. Merforbruget skyldes blandt andet, at prisstigningerne på anlægsområdet har vist sig højere end forudsat i forbindelse med udarbejdelsen af 'Investeringsplan 2022-2031'. Herudover skyldes det forventede merforbrug tidligere politiske beslutninger om igangsættelse af en række projekter, som skal indarbejdes i kommende investeringsplaner. På projektniveau kan merforbruget blandt andet skyldes periodeforskydninger, og overføres som udgangspunkt til næstkommende år.

Der er tale om et usikkert estimat, som formodes at ændre sig til den næstkommende anlægsopfølgning pr. 31. august. Usikkerhederne vedrører ud over prisudviklingen også usikkerhed om overholdelses af tidsplanerne for de i gangværende anlægsprojekter, samt anvendelsen af prioriterede, men endnu ikke udmøntede midler fra 'Investeringsplan 2022-2031'.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt, med forudsætning om, at COVID-19-relaterede udgifter dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

• Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2022
• Bevillingsændringer pr. 31. marts 2022

Regionsrådet har besluttet, at den udbudte rengøring på Aarhus Universitetshospital skal hjemtages i 2023, når den nuværende kontrakt med COOR Service A/S udløber. Beslutningen om hjemtagning indebar, at regionsrådet samtidig indvilgede i at afsætte midler i budgetforliget for Budget 2023 til hjemtagningen. Det er tidligere estimeret, at der er ekstraudgifter svarende til ca. 13,4 mio. kr. knyttet til en hjemtagelse. I sagsfremstillingen fremskrives det tidligere estimat fra 13,4 mio. kr. til 14,1 mio. kr. så det tidligere estimat og det kvalificerede estimat er i samme pris- og lønniveau og kan sammenholdes. Dette beløb skulle kvalificeres yderligere frem imod Budget 2023. I denne sag præsenteres Aarhus Universitetshospitals kvalificerede estimat for ekstraudgifter knyttet til hjemtagningen. Det kvalificerede estimat er 14,2 mio. kr.

Siden 2006 har rengøringen og visse serviceopgaver på den tidligere Skejbymatrikel været udbudt. I september 2021 besluttede regionsrådet, at den udbudte rengøring på Aarhus Universitetshospital (AUH) skulle hjemtages i 2023, når den nuværende kontrakt med COOR Service A/S udløber. Det fremgik i den sammenhæng, at en eventuel beslutning om hjemtagning indebar, at regionsrådet samtidig indvilgede i at afsætte midler i budgetforliget for Budget 2023 til hjemtagningen. Det er tidligere estimeret, at der er ekstraudgifter svarende til ca. 13,4 mio. kr. knyttet til en hjemtagelse. Det tidligere estimat er fremskrevet fra 13,4 mio. kr. til 14,1 mio. kr. så det tidligere estimat og det kvalificerede estimat er i samme pris- og lønniveau og kan sammenholdes. Dette beløb skulle kvalificeres yderligere frem imod Budget 2023. Som det fremgår af nedenstående, er det kvalificerede estimat 14,2 mio. kr.

Som opfølgning herpå har Aarhus Universitetshospital frem mod budgetprocessen kvalificeret det tidligere estimat for ekstraudgifter knyttet til hjemtagningen. Der er fortsat ukendte faktorer i relation til hjemtagningen, og en del af disse faktorer har væsentlig betydning for de økonomiske beregninger. F.eks. er det i beregningen af det kvalificerede estimat en forudsætning, at alle COOR-medarbejdere overgår til den regionale overenskomst pr. 1. oktober 2023. Det faktiske antal kendes formentlig tidligst den 1. oktober 2023. Det skal derfor understreges, at de forudsætninger, der er lagt til grund for det kvalificerede estimat, indeholder en større eller mindre grad af usikkerhed.

Grunden til at hjemtagningen af rengørings- og serviceopgaver medfører merudgifter skyldes som hovedregel forskellige aftalevilkår på det private og det offentlige område, såsom:

• forskel i arbejdstakt/effektivitet. Alle opmålte rengøringsopgaver er berammet til et tidsforbrug svarende til et arbejdstempo, der er normalpræstationen for en medarbejder (= arbejdstakt 100). Privatansatte planlægges med arbejdstakt 130, regionalt ansatte planlægges med arbejdstakt 100 - se nærmere uddybning i faktaboks i bilaget 'Økonomi i relation til hjemtagning'.
• løn/pension (både fast løn og pension er højere i de regionale overenskomster end i DI-overenskomsten, som COOR Service indgår i)
• arbejdstid. Der er ingen betalte pauser i DI-overenskomsten og færre særlige fridage
• fravær. Ved barsel giver regionale overenskomster ret til fuld løn otte uger før fødslen, mens DI-overenskomsten giver ret til fuld løn fire uger før fødslen.

Forskellen i arbejdstakt vurderes at være den væsentligste faktor i forhold til at forklare de merudgifter, der er forbundet med en hjemtagning af opgaven.

Estimat for udgifter til hjemtagelse

Det oprindelige estimat blev beregnet frem imod regionsrådssagen fra den 27. januar 2021. Her blev der beregnet en merudgift ved hjemtagning på årligt 13,4 mio. kr. i 2021 pris- og lønniveau (P/L). Det daværende estimat blev beregnet på baggrund af nogle forudsætninger herunder:

• at estimatet baserede sig på de opgaver COOR Service A/S løste på daværende tidspunkt
• at fordelingen mellem rengørings- og serviceopgaver var vægtet således, at rengøring udgjorde 60 % af opgaverne, mens service udgjorde 40 % af opgaverne, og slutteligt
• at der i estimatet var forudsat samme rengøringsniveau på det geografiske område COOR Service A/S varetog på daværende tidspunkt som der anvendtes på resten af Aarhus Universitetshospital, som blev varetaget af hospitalets serviceassistenter.

Det er blandt andet disse forudsætninger, som er blevet kvalificeret i nedenstående.

For at kunne sammenholde dette tidligere estimat med det estimat, der er yderligere kvalificeret, skal der ske en fremskrivning til 2022 P/L. Når den beregnede merudgift ved hjemtagning, som er forskellen mellem COORs pris og Aarhus Universitetshospitals pris, svarende til årligt 13,4 mio. kr. i 2020-niveau omregnes til 2022-P/L-niveau, svarer dette til 14,1 mio. kr.

Det kvalificerede estimat

Den aktuelle kvalificering af udgifterne, som ses i bilaget 'Økonomi i relation til hjemtagning' viser, at de varige merudgifter stort set er uændrede. Til gengæld er beregningsgrundlaget for merforbruget blevet justeret og kvalificeret. Merudgiften, som er forskellen mellem COORs pris og Aarhus Universitetshospitals pris ved hjemtagning, udgør efter kvalificeringen 14,2 mio. kr.

Tabel 1. Merudgift ved hjemtagning af rengørings- og serviceopgaven på AUH

Note: I forbindelse med den aktuelle kvalificering af merudgiften er der taget højde for, at Plasmacenteret, Hospitalsapoteket og Retsmedicinsk Institut selv betaler for COORs rengøring og service. Det vil sige, at de tre enheder viderefakturerer udgifter svarende til 3 mio. kr., som skal holdes ude af Aarhus Universitetshospitals udgifter, hvormed nettoudgifterne svarer til 76,7 mio. kr.

Samlet økonomi – varige merudgifter og engangsudgifter

I tabel 1 opsummeres de varige merudgifter, som er forskellen mellem COORs pris og Aarhus Universitetshospitals pris ved hjemtagning. Udover disse medfører hjemtagningen desuden visse engangsudgifter. I dette afsnit gennemgås den samlede økonomi i relation til hjemtagningen.

Tabel 2. Den samlede økonomi i relation til hjemtagning på Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023

Løbende udgifter

Som det ses af ovenstående tabel 2, medfører kvalificeringen af estimatet, at lønudgifter til serviceassistenter forventes at udgøre 68,8 mio. kr. årligt. Dette er en forøgelse på 6,3 mio. kr. i forhold til det tidligere estimat på 62,5 mio. kr. Forøgelsen skyldes kvalificering af beregningsgrundlaget, som estimatet hviler på, kvalificering af mængden af overenskomstbestemte ulempetillæg og indregning af de tillægsaftaler/udvidelser, der er aftalt med COOR efter beregningerne i november 2020 tillægsaftaler. En nærmere gennemgang af forskellene kan ses i bilaget 'Økonomi i relation til hjemtagning'.

Ligeledes estimeres det, at de løbende lønudgifter til andre funktioner vil udgøre 5,6 mio. kr. Dette er en forøgelse på 0,7 mio. kr. i forhold til det tidligere estimat, og skyldes primært et øget træk på administrative ressourcer i hospitalsstaben i forbindelse med ansættelsen af ca. 200 nye medarbejdere. De løbende udgifter vedrører særligt håndtering af lønudbetaling, HR jura, budget og regnskab samt ledelsessupport.

Løbende udgifter til øvrig drift estimeres at svare til 5,3 mio. kr. årligt, hvilket er et fald på 0,7 mio. kr. i forhold til det tidligere estimat. Dette skyldes primært at udgifterne til vask af fx mopper m.m. er faldet siden sidste estimat.

Engangsudgifter

Som det ses af ovenstående tabel 2, opdeles engangsudgifter til henholdsvis løn, materiel og indkøb af mopper m.m. og svarer sammenlagt til 6 mio. kr. i engangsudgifter i 2023. Dette er en forøgelse fra det tidligere estimat på 4,3 mio. kr., hvilket primært skyldes, at engangsudgifter til løn og engangsudgifter til køb af mopper m.m. ikke indgik i det tidligere estimat.

Engangsudgifterne til løn svarende til 1,9 mio. kr. skyldes, at Forsyning og Service, som er den afdeling, der skal overtage COOR-medarbejderne, har behov for en række nyansættelser før hjemtagningen i oktober 2023, således at der er ansat medarbejdere til at håndtere blandt andet overdragelsen og kompetenceafklaringen af de forventede ca. 200 medarbejdere fra COOR samt ansættelse af ca. 30 nye medarbejdere i perioden fra 1. januar 2023 til den egentlige hjemtagelse af opgaven fra oktober 2023.

Engangsudgifter til materiel vurderes at udgøre 2,1 mio. kr., hvilket er en forøgelse i forhold til det tidligere estimat på 0,4 mio. kr. I kvalificeringen er der taget højde for, at der ved hjemtagningen vil være flere medarbejdere på arbejde, når medarbejderne er ansat på regionens overenskomst, hvilket medfører behov for mere materiel.

Tilsvarende er der behov for en initialinvestering til anskaffelse af mopper, klude, skafter og fremførere. Denne engangsudgift til indkøb udgør 2,0 mio. kr.

Uddannelsesudgifter

I regionsrådssagen fra januar 2021 indgik ikke udgifter til den uddannelsesopgave, der knytter sig til opretholdelse af serviceassistentkonceptet på AUH. De er beskrevet nærmere i vedlagte bilag 'Økonomi i relation til hjemtagning'.

Som det fremgår af nedenstående vil Aarhus Universitetshospital have betragtelige udgifter til uddannelsesopgaven i perioden 2024-2029. Udgiften vil være på ca. 2,3 mio. kr. årligt, det vil sige samlet set 14 mio. kr. i den 6-årige periode for uddannelsesplanen. Fra 2030 vil der løbende være udgifter til vikarer for medarbejdere på uddannelse på ca. 1,1 mio. kr.

Set i lyset af det antal personer, der skal uddannes over de kommende år, foreslås det, at Aarhus Universitetshospital i budget 2024 modtager et engangsbeløb på 50 % af de samlede udgifter på 14 mio. kr. i perioden 2024-2029. Det vil sige at AUH modtager 7 mio. kr. til pukkelafvikling af uddannelsesopgaven. Herefter vil udgifterne til uddannelse skulle finansieres og prioriteres indenfor Aarhus Universitets eksisterende driftsbudget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om det kvalificerede estimat for hjemtagning af rengørings- og serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital tages til efterretning,

at orienteringen om at det kvalificerede estimat for hjemtagning af rengørings- og serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital indgår i processen for Budget 2023 tages til efterretning, og

at Aarhus Universitetshospital modtager et engangsbeløb i Budget 2024 på 7 mio. kr. til håndtering af uddannelse af serviceassistenter.

Regionsrådet behandlede den 29. september 2021 markedsdialogen vedrørende mulighed for et eventuelt udbud af serviceassistentopgaven og godkendte samtidig at Aarhus Universitetshospital skal hjemtage den nuværende udliciterede opgave på serviceområdet, når kontrakten med COOR udløber den 30. september 2023 samt at alle patientrelaterede serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital fra 2023 varetages efter serviceassistentkonceptet og dermed enten af uddannede serviceassistenter eller af servicemedarbejdere, som planlægges uddannet.

Regionsrådet vedtog den 27. januar 2021 at forlænge kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023, og at Aarhus Universitetshospital skulle gennemføre en markedsdialog i forhold til mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven. På samme møde behandlede regionsrådet en status på implementering af serviceassistentkonceptet og godkendte mindre justeringer i serviceassistentkonceptet.

Regionsrådet behandlede den 25. april 2018 analysen af ressourceoptimering på serviceassistentområdet, der vurderede mulighederne for at ressourceoptimere serviceassistentområdet, og opstillede økonomiske modelberegninger.

Regionsrådet godkendte den 26. april 2017 blandt andet, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital i Skejby genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år. Derudover bekræftede regionsrådet den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er endeligt afsluttet, og alle flytninger internt og eksternt er gennemført. Regionsrådet blev endvidere præsenteret for en undersøgelse af mulighederne for at konkurrenceudsætte serviceassistentområdet i et regionalt perspektiv.

Den 25. juni 2014 fik regionsrådet forelagt en orientering om, hvordan Aarhus Universitetshospital i samarbejde med administrationen havde sikret en bred inddragelse af faglige organisationer, MED-udvalg og øvrige hospitalsledelser omkring den fremtidige organisering af serviceområdet på Aarhus Universitetshospital.

Regionsrådet fik den 30. oktober 2013 forelagt en sag om "Ny organisering af opgaver med rengøring, service og transport på Aarhus Universitetshospital".

I budgetforliget for 2009 forudsatte regionsrådet, at der ikke ændres i serviceassistentbegrebet i Region Midtjylland.

• Kvalificering af merudgifter ved hjemtagning af rengøring og service

Regionsrådet har besluttet, at der forud for de kommende forhandlinger vedrørende Budget 2023 beskrives forslag til initiativer, der fører til en reduktion af ventetid på høreområdet i Region Midtjylland, så den tilsvarer den kortere ventetid i nogle af de andre regioner. I denne sag præsenteres initiativer, der kan bidrage til en reduktion af ventetiderne på høreapparatbehandling.

I denne sag præsenteres forslag til, hvordan ventetiderne på høreapparatbehandling kan nedbringes, således at de tilsvarer ventetiderne i de andre regioner.

Baggrund

Høreapparatbehandling kan inddeles i to kategorier:

a) kompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne og i dag foregår på de audiologiske afdelinger, der undersøger og behandler forskellige former for hørevanskeligheder

b) ukompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne, men hvor borgerne også har mulighed for at vælge høreapparatbehandling på privat høreklinik med offentligt tilskud.

Børn og unge under 18 år med høretab skal behandles på et hospital. I vedlagte notat er organiseringen af høreapparatbehandling i Region Midtjylland uddybet.

De maksimale ventetider på undersøgelse i forbindelse med høreapparatbehandling ligger i Region Syddanmark på mellem 2 og 15 uger. I Region Nordjylland ligger ventetiden i lokalklinikkerne på mellem 1 og 7 uger, mens ventetiden på Aalborg Universitetshospital, som varetager kompliceret høreapparatbehandling, er 68 uger. Den maksimale ventetid i Region Midtjylland er i marts 2022 mellem 25 og 86 uger. Fordelingen af ventetiderne på klinikniveau fremgår af bilaget. På mitsygehusvalg.dk skelnes der ikke mellem ventetid til kompliceret behandling og ukompliceret behandling.

Der er pr. medio marts 2022 samlet set 4.527 patienter på venteliste til høreapparatbehandling i Region Midtjylland. Alle patienterne har fået en tid til behandling. På nuværende tidspunkt vurderer Regionshospitalet Gødstrup, at 46 % af patienterne får en tid inden for 8 uger og 61 % får en tid inden for 12 uger. På Aarhus Universitetshospital får 25 % af patienterne en tid inden for 8 uger og 34 % får en tid inden for 12 uger.

Der er flere faktorer, som spiller ind i forhold til ventetider og kapacitet på høreområdet. Det handler blandt andet om patientstrømme, herunder hvor mange patienter, som vælger at gøre brug af tilbud i det private eller tilbud i andre regioner. Herudover er der på nuværende tidspunkt usikkerhed om, hvorvidt den nationale pulje til høreapparatbehandling gældende for 2019-2022 videreføres. Såfremt den nationale pulje ikke videreføres, vil Region Midtjylland selv skulle prioritere 5,4 mio. kr. årligt for at opretholde den nuværende kapacitet. På nationalt niveau er der igangsat et kvalitetsudviklingsarbejde, der skal styrke kvaliteten på området. Det vides endnu ikke om det får betydning for kapaciteten på grund af eksempelvis ændrede arbejdsgange. Området er endvidere kendetegnet ved rekrutteringsudfordringer i forhold til audiologiassistenter.

Analyse af kapacitetsbehov til høreapparatbehandling frem mod 2031

Demografisk fremskrivning

Baseret på den demografiske fremskrivning fra Danmarks Statistik forventes der i Region Midtjylland at være et øget behov for høreapparatbehandling svarende til ca. 12 % i gennemsnit for hele regionen frem mod 2031. Med afsæt i den forventede aktivitet for høreapparatbehandling på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og Center for Kommunikation i 2022, er der i tabel 1 udregnet et estimat for kapacitetsbehovet i 2031.

Der vil i forbindelse med en eventuel udmøntning af midler til høreområdet skulle udarbejdes en analyse af den geografiske fordeling af behovet for høreapparatbehandling i Region Midtjylland.

Tabel 1: Kapacitetsbehov i 2031 baseret på en fremskrivning af forventet aktivitet i 2022

Til fremskrivningen skal bemærkes, at det ikke har været muligt at opgøre efterspørgslen på høreapparatbehandlinger, da der mangler valide henvisningsdata. Fremskrivninger er derfor alene foretaget på baggrund af aktiviteten, og der kan være et ukendt gab mellem den nuværende efterspørgsel og aktivitet, som herved videreføres. For at imødekomme denne usikkerhed er det valgt at runde kapacitetsbehovet i 2031 op til 1.350 ekstra forløb sammenholdt med aktiviteten i 2022. Det øgede kapacitetsbehov i 2031 fordeler sig på ca. 600 ekstra forløb for kompliceret høretab og 750 forløb for ukompliceret høretab pr. år. Denne kapacitetsudvidelse er nødvendig for at robustgøre høreområdet i forhold til den øgede efterspørgsel i 2031.

Nedbringelse af ventetider

For at komme på niveau med ventetiderne på høreapparatbehandling i de øvrige regioner, er der i analysen af det fremtidige kapacitetsbehov og forslag til initiativer arbejdet ud fra to scenarier:

a) ventetid på 8 uger fra patienten bliver henvist til første undersøgelse

b) ventetid på 12 uger fra patienten bliver henvist til første undersøgelse.

Fremskrivningen viser et øget kapacitetsbehov i 2031 på i alt 1.350 ekstra forløb. En mulighed for at opnå en ventetid på maksimalt enten 8 eller 12 uger, er at udvide kapaciteten med 1.350 ekstra høreapparatbehandlinger på hospitalerne allerede fra 2023. Ud fra de nuværende forhold på høreområdet, forventes ventetiderne herved at kunne være nedbragt til maksimalt 12 uger ved udgangen af 2025 og til maksimalt 8 uger ved udgangen af 2026. Frem mod 2026 vil ventetiderne løbende blive reduceret. Samtidig vil audiologi afdelingerne være rustet til at klare den forventede højere efterspørgsel i 2031. Figuren nedenfor viser, at en øget aktivitet fra 2023 svarende til en fremskrivning til behovet i 2031 vil medføre en reduktion i ventetid, således at patienterne ultimo 2025 vil opleve en maximal ventetid på 12 uger og fra ultimo 2026 en maksimal ventetid på 8 uger.

Der arbejdes lige nu med forskellige initiativer, der i 2022 kan bidrage til afvikling af udskudt aktivitet som følge af COVID-19. En øget aktivitet i 2022 vil bidrage positivt til en reduktion af ventetiden.

Muligheder for udvidelse af kapaciteten på hospitalerne

Der er mulighed for at udvide kapaciteten med 400 ekstra behandlinger til kompliceret høretab inden for de nuværende fysiske og udstyrsmæssige rammer på Audiologisk Klinik i Aarhus. Yderligere udvidelse af aktiviteten på Aarhus Universitetshospital skal afklares nærmere. Tilsvarende kan der på Høreklinikken i Viborg udvides med op til 800 behandlinger for kompliceret høretab eller 850 behandlinger for ukompliceret høretab.

Prisen for de førnævnte 600 behandlingsforløb for kompliceret høretab inkl. høreapparater vil beløbe sig til ca. 2,75 mio. kr. årligt, mens prisen for de 750 behandlingsforløb for ukompliceret høretab beløber sig til ca. 2,9 mio. kr. årligt. Priserne er inklusiv udgiften for høreapparaterne. Dette svarer samlet set til en merudgift på 5,65 mio. kr. pr. år i 2023 og frem.

Såfremt aktiviteten skal udvides yderligere på hospitalerne, vil der være behov for en anlægsinvestering til enten etablering af lokalklinik eller hørebokse. De estimerede anlægsudgifter til en lokalklinik er tidligere vurderet til ca. 2,0 mio. kr. og 1,6 mio. kr. til drift. Anlægsudgiften vil skulle afklares nærmere og vil eventuelt kunne løftes ind i en ansøgning til Nærhospitalspuljen, såfremt en lokalklinik placeres i Grenaa, Ringkøbing/Tarm eller Skive.

Anlægsudgiften til en høreboks er ca. 1,3 mio. kr. Under forudsætning af ressourcetilførsel er der mulighed for at udvide kapaciteten i Høreklinikken i Viborg med en høreboks. En høreboks kan årligt bruges til ca. 400 behandlingsforløb for kompliceret høretab og ca. 425 forløb årligt for ukompliceret høretab.

Alternativer til udvidelse på hospitalerne

I analysen er der taget afsæt i en kapacitetsudvidelse i regi af hospitalerne. Der er også mulighed for at øge kapaciteten på andre måder:

• Udvidelse af den nuværende aftale med Center for Kommunikation, Herning
• Indgåelse af aftaler med andre kommuner om varetagelse af behandling af ukompliceret høretab
• Aftale med de privat praktiserende øre-, næse- og halslæger (§ 64-aftale).

Disse alternativer kan udelukkende bruges til varetagelse af ukompliceret høretab. Dette forventes dog at kunne frigøre kapacitet til behandling af kompliceret høretab på hospitalerne. I bilaget er hvert af initiativerne overordnet præsenteret, der vil dog skulle foretages en nærmere afdækning, såfremt initiativerne skal anvendes til nedbringelse af ventetiderne.

Andre tiltag på høreområdet

Udover initiativer målrettet ventetiderne på høreområdet, så arbejdes der også med følgende tiltag på høreområdet:

• der er nedsat en koordineringsgruppe for tværsektorielt samarbejde på høreområdet
• der er igangsat et arbejde med henblik på at afdække, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at den nuværende praksis, hvor borgere kan komme på venteliste til udskiftning af høreapparater efter 3,5 år ændres til, at borgerne kan komme på venteliste efter 4 år ligesom i de øvrige regioner
• nationalt er der i regi af 'Høreområdet i fremtiden' igangsat indsatser, der skal bidrage til at løfte indsatsen for mennesker med høretab.

De enkelte tiltag er uddybet sidst i bilaget.

Som opfølgning på hospitalsudvalgets behandling af punktet er der tilføjet yderligere notater. Punktet er således opdateret med et notat omhandlende, hvilke undersøgelser de praktiserende øre-, næse- og halslæger kan foretage i forbindelse med udredning af høretab i overensstemmelse med retningslinje fra Sundhedsstyrelsen samt et notat om, hvordan udrednings- og behandlingsgaranti gælder på høreområdet i forhold til henholdsvis hospitalsområdet og hos praktiserende øre-, næse- og halslæger m.fl.

Tidligere indstiling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forslag til nedbringelse af ventetider på høreområdet tages til efterretning.

Regionsrådet har den 15. december 2021 besluttet, at der forud for de kommende forhandlinger vedrørende budget 2023 beskrives forslag til initiativer, der fører til en reduktion af ventetid på høreområdet i Region Midtjylland, så den tilsvarer den kortere ventetid i nogle af de andre regioner.

• Analyse af høreapparatbehandling i Region Midtjylland
• Notat - Udredende undersøgelser
• Notat - Retten til udvidede frie sygehusvalg

Som en del af afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19 foreslås det, at Region Midtjylland indgår en midlertidig aftale med praktiserende øre-, næse- og halslæger med henblik på at nedbringe ventelisterne til høreapparatbehandling af ukompliceret høretab. Det foreslås, at aftalen gælder for 2022. Formålet med aftalen er at give borgere, der venter på høreapparatbehandling af ukompliceret høretab på et af regionens hospitaler, en mulighed for at få hurtigere behandling.

Baggrund

Som beskrevet i det foregående punkt kan høreapparatbehandling opdeles i henholdsvis ukompliceret og kompliceret behandling, hvor sidstnævnte varetages af hospitalerne og i dag foregår på de audiologiske afdelinger.

Som en del af afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19, er der, grundet lang ventetid på behandling, behov for at nedbringe ventetiden til høreapparatbehandling. Den maksimale ventetid i Region Midtjylland er i marts 2022 mellem 25 og 86 uger. I marts 2022 er der cirka 4.500 patienter, som venter på at få høreapparatbehandling i regi af hospitalerne. Heraf estimeres at være cirka 2.700 ukomplicerede.

Forslag om indgåelse af aftale med praktiserende øre-, næse- og halslæger

Med henblik på at reducere ventetiden foreslås, at praktiserende øre-, næse- og halslæger hjælper hospitalerne med afvikling af aktivitet af ukompliceret høreapparatbehandling i 2022. Derfor foreslås det, at Region Midtjylland indgår en midlertidig § 64-aftale om ukompliceret høreapparatbehandling med praktiserende øre-, næse- og halslæger i Region Midtjylland i henhold til Overenskomst om Speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

På nuværende tidspunkt er der mulighed for via overenskomsten med de praktiserende speciallæger, at speciallægerne bidrager med afvikling af udskudt aktivitet. I forhold til høreapparatbehandling indgår dette ikke i overenskomsten, og det er derfor nødvendigt at indgå en aftale i henhold til denne paragraf, hvis de praktiserende øre-, næse- og halslæger skal foretage høreapparatbehandling for det offentlige.

Formålet med en midlertidig aftale er i 2022 at give borgere, der venter på høreapparatbehandling af ukompliceret høretab på et af regionens hospitaler, en mulighed for at få behandling hurtigst muligt og senest inden for 8 uger efter henvisning til praksis, medmindre klinikken har lukket på grund af ferie eller lignende. Behandlingen foregår på samme vilkår, som hvis behandlingen finder sted i regi af hospitalerne.

En sådan aftale vil omhandle varetagelse af behandling af ukompliceret høretab for et aftalt antal borgere over 18 år. De praktiserende øre-, næse- og halslæger vil som en del af aftalen skulle rekvirere høreapparaterne gennem regionernes aftale med AMGROS, hvormed patienterne ikke har nogen egenbetaling. Denne løsning bruges af Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden, som supplement til behandlingstilbuddet i de offentlige klinikker. Flere ørelægepraksis i Region Midtjylland har tilkendegivet, at de har interesse i at indgå en midlertidig aftale om ukompliceret høreapparatbehandling med regionen. Det vides endnu ikke endeligt, hvor mange praktiserende øre-, næse- og halslæger, der ønsker at tiltræde aftalen.

På baggrund af dialog med hospitalerne og de praktiserende øre-, næse- og halslæger, vurderes det, at der er potentiale for at afvikle 1.000-1.500 patientforløb med udgangspunkt i en aftale med øre-, næse- og halslægerne i 2022. Da patienterne frit kan vælge, om de vil benytte en praktiserende ørelæge til undersøgelse og behandling, kan der ikke stilles garanti for, at der vil kunne afvikles det forventede antal patientforløb.

Vedlagt er et forslag til en aftale gældende for 2022.

Finansiering

Den midlertidige aftale finansieres via Region Midtjyllands model til afvikling af udsat aktivitet i 2022. Staten har i 2022 givet regionerne tilsagn om statslig finansiering af udgifterne til afviklingen af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19.

Samlet set estimeres aftalen at andrage i omegnen af 7-10 mio. kr., såfremt det er muligt at behandle 1.000-1.500 patienter inden for aftalen. Det er dog langt fra sikkert, at alle patienter ønsker at benytte sig af tilbuddet. Estimatet er inklusiv udgifter til høreapparater.

Øvrige tiltag til afvikling af aktivitet på høreområdet

Region Midtjylland har i dag en aftale med Center for Kommunikation i Herning om varetagelse af årligt 700 behandlinger for ukompliceret høretab. Center for Kommunikation har tilkendegivet, at de har mulighed for at varetage høreapparatbehandling af yderligere 50 patienter i 2022.

Hospitalerne har herudover igangsat initiativer med henblik på at afvikle aktivitet på høreområdet i 2022.

Opmærksomheden henledes desuden til andet punkt på dagsordenen om forslag til nedbringelse af ventetider på høreapparatbehandling.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at forslag til midlertidig § 64-aftale gældende for 2022 med praktiserende øre-, næse-, halslæger godkendes, og

at det godkendes, at aftalen træder i kraft, når aftalen er underskrevet af aftaleparterne forventeligt pr. den 1. juni 2022, og gælder frem til udgangen af 2022.

Regionsrådet godkendte den 15. december 2021, at 1 mio. kr. som var afsat til høreområdet i budgetaftalen for 2022 blev udmøntet til 220 ekstra patientforløb til behandling af kompliceret høretab på hospitalerne.

Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 at 3 mio. kr., som var afsat til høreområdet i budgetaftalen for 2020, blev udmøntet til 670 ekstra patientforløb til behandling af kompliceret høretab på hospitalerne.

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 og den 25. september 2019 udmøntning af midler fra Finansloven 2019, hvor der var bevilliget 5,4 mio. kr. årligt i 2019 frem til og med 2022 til høreområdet. Midlerne blev udmøntet til 653 og 652 ekstra patientforløb til behandling af henholdsvis kompliceret høretab og ukompliceret høretab på hospitalerne.

Udover ovenstående kapacitetsudvidelser godkendte regionsrådet i juni 2021, at der iværksættes en prøvehandling med en hørebil tilknyttet Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Prøvehandlingen løber fra januar 2022 frem til medio 2023. Hørebilen skønnes årligt at varetage cirka 300 høreapparatbehandlinger i den østlige del af regionen og er tiltænkt borgere, der har svært ved at forlade eget hjem.

• Forslag til midlertidig § 64-aftale med praktiserende øre-, næse- og halslæger

I forbindelse med udmøntning af finanslovsmidler fra 2016 til at sikre hurtig udredning og behandling besluttede regionsrådet i 2020 at øremærke 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 1,5 mio. kr. udmøntet til øget aktivitet i speciallægepraksis ved at øge omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende lungemedicinere. Forhøjelsen er tidsbegrænset indtil udgangen af 2022.

I Region Midtjylland er der to fuldtidspraktiserende og to deltidspraktiserende lungemedicinere (Aarhus og Horsens). De deltidspraktiserende lungemedicinere har hver et omsætningsloft på godt 1 mio. kr. samt ekstra bevilligede 750.000 kr. indtil udgangen af 2022.

I forbindelse med udmøntning af finanslovsmidler fra 2016 til at sikre hurtig udredning og behandling besluttede regionsrådet i 2020 at øremærke 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område.

I den forbindelse blev det på regionsrådsmødet den 29. april 2020 besluttet at forhøje omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende lungemedicinere med 500.000 kr. hver. Beløbet blev på mødet den 24. juni 2020 forhøjet med yderligere 250.000 kr. til hver, så der i alt blev afsat 1,5 mio. kr. til øget aktivitet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere. Forhøjelsen er tidsbegrænset indtil udgangen af 2022.

De to deltidspraktiserende lungemedicinere har behov for afklaring af deres fremtidige omsætningsloft, så de kan planlægge indtaget af patienter. Der skal tages stilling til, om forhøjelsen skal permanentgøres.

Det forhøjede omsætningsloft har medført, at ca. 600 ekstra patienter om året er behandlet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere. Det svarer til det estimerede antal, der lå til grund for regionsrådets beslutning om at forhøje omsætningsloftet i de to praksis.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med en permanent forhøjelse af omsætningsloftet, idet:

• der generelt er lang ventetid både i speciallægepraksis og på hospitalerne til behandling af lungemedicinske patienter
• de to deltidspraktiserende lungemedicinere har leveret det forventede antal ekstra behandlede patienter som følge af det forhøjede omsætningsloft
• det vil give speciallægerne mulighed for rationel drift fremover, idet mange patienter har længerevarende forløb, som løber gennem mere end et år (f.eks. allergivaccinationer og KOL-patienter)
• det vil forebygge en potentiel stigning i af antallet af patienter, som henvises til hospitalerne samt omvisiteres til privathospital.

I forbindelse med sagsbehandlingen forud for regionsrådets beslutning om at forhøje omsætningsloftet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere, blev det klargjort, at en forhøjelse af omsætningsloftet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere giver den bedste udnyttelse af de afsatte midler, idet det er her, der kan ses flest patienter for pengene.

Ventetid på hospitalerne

Opgjort i marts 2022 var ventetiden på udredning for lungemedicinske sygdomme på hospitalerne i gennemsnit ca. 13 uger. Ventetiden til behandling er i gennemsnit ca. 15 uger. Herunder er den gennemsnitlige ventetid på udredning og behandling 16 uger for allergiske sygdomme, og 13 uger for medicinske lungesygdomme og astma. De længste ventetider er på 26 uger for udredning og behandling af allergiske sygdomme på Aarhus Universitetshospital. På Regionshospitalet Gødstrup er ventetiden 22 uger for udredning og behandling af samtlige lungesygdomme. De korteste ventetider er på henholdsvis 4 uger for udredning og behandling af medicinske lungesygdomme, og 5 uger for udredning og behandling af allergiske sygdomme og astma på Regionshospitalet Randers.

Ventetid speciallægepraksis

Opgjort i marts 2022 var ventetiden for de to deltidspraktiserende lungemedicinere i Region Midtjylland på henholdsvis 20 og 40 uger. Ventetiden for den ene af de to fuldtidspraktiserende lungemedicinere i regionen er på 4 uger, og ventetiden for den anden fuldtidspraktiserende lungemediciner er ikke oplyst.

Ved at gøre det forhøjede omsætningsloft for de to deltidspraktiserende lungemedicinere permanent, bevilliges der 1,5 mio. kr. årligt fra de 6,5 mio. kr., som hvert år udmøntes til det lungemedicinske område. Det vil dermed ikke medføre nogen udgifter for regionen at gøre det forhøjede omsætningsloft permanent, da dette fortsat vil blive finansieret af de øremærkede finanslovsmidler.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forhøjelsen af omsætningsloftet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere gøres permanent.

Der fremlægges en redegørelse for omfanget af og årsagerne til udfordringer med bemanding af akutlægebilerne i den vestlige del af regionen. Selv med en akutlægebil ude af drift, er det vurderingen, at der en god præhospital dækning for borgerne i den vestlige del af regionen. Præhospitalet har igangsat en række initiativer, som dog ikke har løst udfordringen. Derudover fremlægges mulige yderligere initiativer, som forventes at kunne reducere bemandingsproblemerne. De yderligere initiativer vil medføre øgede driftsudgifter, såfremt de gennemføres. Der er ikke afsat midler til de øgede driftsudgifter.

Det har siden juli 2021 ikke været muligt at besætte alle vagter blandt lægerne på akutlægebilerne i den vestlige del af regionen, det vil sige akutlægebilerne i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing.

Der er vedlagt et notat, der redegør for omfanget af udfordringerne, baggrunden for de ubesatte vagter, igangsatte initiativer og mulige yderligere initiativer, som forventes at kunne reducere eller begrænse udfordringerne. De yderligere initiativer vil medføre øgede driftsudgifter, der ikke er afsat midler til.

Omfanget af ubesatte vagter og akutlægebilernes tilgængelighed

Siden juli 2021 har akutlægebilerne i Lemvig og Holstebro været ude af drift på grund af manglende lægebemanding i 12 % af den samlede driftstid, mens det er 4 % af tiden for akutlægebilen i Ringkøbing.

Ser man på den samlede mængde driftstid, hvor akutlægebilerne enten er ude af drift eller er optaget af en opgave, er det akutlægebilen i Aarhus, der oftest ikke er tilgængelig - ca. 38 % af tiden. Det tilsvarende tal for akutlægebilen i Holstebro er 33 %, for akutlægebilen i Lemvig ca. 20 % og for akutlægebilen i Ringkøbing ca. 19 %. Når akutlægebilerne er optagede af opgaver er det dog muligt efter lægefaglig vurdering at afbryde en opgave til fordel for en mere relevant opgave. Det fremgår af tabel 2 på side 2 i bilaget, hvilken andel af driftstiden de øvrige akutlægebiler er optagede af opgaver eller er ude af drift.

Årsager til udfordringerne med bemanding af akutlægebilerne

Det vurderes, at der er en strukturel ubalance mellem antallet af lægebemandede præhospitale enheder og antallet af anæstesilæger, som bemander bilerne. Der er kommet flere præhospitale enheder til de seneste år. Samtidig er den yngre generation af læger mindre tilbøjelig til at tage ekstra vagter ud over normal arbejdstid.

Det har ikke været muligt at løse udfordringen siden juli 2021, og det er vurderingen, at det er en blivende udfordring.

Betydningen af ubesatte vagter på akutlægebilerne og den præhospitale dækning

Betydningen for den præhospitale dækning af, at en akutlægebil er ude af drift, afhænger især af, hvor aktiv den er, og hvilket præhospitalt setup der i øvrigt er tilgængeligt.

De tre akutlægebiler i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing er blandt de mindst aktive akutlægebiler i regionen med 1,7-4,6 udkald pr. døgn. Gennemsnittet for alle ti akutlægebiler er 5,7 udkald pr. døgn.

Når en akutlægebil er ude af drift på grund af manglende lægebemanding, forsøger Præhospitalet at sikre, at der ikke er to nabo-akutlægebiler, der samtidigt er ude af drift, og at indsætte et supplerende beredskab (ambulance eller paramedicinerbetjent enhed).

Hertil kommer, at der samlet set i øvrigt er et stærkt og udbygget præhospitalt setup:

• Region Midtjylland har det højeste antal akutlægebiler pr. indbygger sammenlignet med de andre regioner
• Den landsdækkende akutlægehelikopterordning sikrer fortsat og uændret speciallægehjælp og hurtig transport til hospitalet til borgere, der befinder sig langt fra specialiseret behandling. I Region Midtjylland flyver akutlægehelikopteren oftest til Vestjylland og Samsø.
• Der er supplerende ordninger, f.eks. hjerteløberordningen
• Der er sket en markant udvikling inden for ambulancepersonalets uddannelse, adgang til behandlingsudstyr og diagnostiske metoder.

Det er på den baggrund vurderingen, at der er et godt præhospitalt setup for borgerne i den vestlige del af regionen, også selvom en akutlægebil er ude af drift på grund af manglende lægebemanding.

Igangsatte initiativer

Der er gennemført initiativer til at forbedre mulighederne for at få dækket vagterne blandt lægerne i forhold til rekruttering, skemaplanlægning og baseforhold. Derudover arbejdes der på at gøre det muligt at rekruttere 1. reservelæger. Initiativerne er uddybet i notatet.

De igangsatte initiativer har dog ikke løst problemet.

Mulige yderligere initiativer

Følgende yderligere initiativer forventes at kunne reducere bemandingsproblemerne:

a) Omlægning af vagtdækningen fra konsulenttid til normtid

b) Løntillæg på akutlægebilerne med rekrutteringsproblemer

a) Omlægning af vagtdækningen fra konsulenttid til normtid

Regionshospitalerne i Gødstrup og Viborg har mulighed for at sikre, at en del af vagterne på akutlægebilerne i Holstebro og Ringkøbing dækkes i afdelingernes vagtrul. Herved indgår en del af vagterne i lægernes normale arbejdstid.

En løsning, hvor Regionshospitalet Gødstrup tager vagtdækningen af akutlægebilen i Herning ind i afdelingen og på den baggrund også kan tage akutlægebilen i Holstebro delvist ind og samlet set sikre bemandingen af akutlægebilen i Holstebro, forventes at medføre merudgifter i forhold til det nuværende budget på 1,5-2 mio. kr. afhængigt af, om der kan rekrutteres eller om det vil blive nødvendigt at anvende overarbejde til at dække vagterne.

Regionshospitalet Viborg kan tage akutlægebilen i Ringkøbing delvist ind i afdelingen, hvis der samtidig sikres mulighed for at omlægge rammerne for vagtdækningen af akutlægebilen i Viborg. Merudgifterne forventes at være samlet 0,9 mio. kr.

Der er ingen af hospitalerne, der ser muligheder for at tage vagter på akutlægebilen i Lemvig ind i normtid, idet det vurderes, at det ikke vil være tilstrækkeligt attraktivt at tage vagter på akutlægebilen i Lemvig til at det kan danne grundlag for den nødvendige rekruttering.

For både Regionshospital Gødstrup og Viborg betyder omlægning af vagterne til normtid en merudgift for afdelingerne, idet lønudgifterne ved at vagtsætte en fastansat speciallæge til en vagt er højere end konsulenthonoraret pr. vagt. Det er vurderingen, at denne model for omlægning af vagterne vil medføre merudgifter for hospitalerne på samlet 2,4-2,9 mio. kr.

b) Løntillæg på akutlægebilerne med rekrutteringsproblemer

Det er vurderingen, at der kan tiltrækkes flere til konsulentvagterne på akutlægebilerne i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing ved at give et løntillæg, der tilgodeser lægernes transporttid og udgifter til transport. Herved forventes, at det er muligt at øge radius for rekruttering. Perspektiverne ved et sådant tillæg vil imidlertid skulle afklares nærmere, da der kan være afsmittende effekt på andre driftsområder, hvor driften er afhængig af, at personalet har lang transporttid.

Det er vurderingen, at udgifterne til et tillæg, der kan tiltrække flere læger til de tre vestlige akutlægebiler, vil være omkring 1,5-2 mio. kr. årligt.

Hvis begge initiativer - a) omlægning af vagtdækningen og b) løntillæg - igangsættes, vil udgifterne til et tillæg blive lidt mindre, idet der bliver færre konsulentvagter, der udløser et tillæg. Den samlede omkostning må forventes at være omkring 3,4-4,2 mio. kr. pr. år.

Der er ikke afsat midler til at imødekomme de skitserede udgifter.

Det er vurderingen, at yderligere forslag til at løse bemandingsudfordringerne inden for den nuværende økonomiske ramme vil berøre antal og eventuelt placering af akutlægebilerne. Et løsningsforslag med et reduceret antal akutlægebiler kan indgå i et scenarie for optimering af det samlede præhospitale setup i Region Midtjylland. Et samlet scenarie vil således kunne klarlægge, hvordan der inden for den nuværende ramme kan sikres den bedst mulige præhospitale dækning samlet set for borgerne i Region Midtjylland. Der kan her tages højde for den betydelige udvikling, der har fundet sted på det præhospitale område, siden den nuværende struktur med akutlægebiler blev fastlagt. Den udvikling omfatter især akutlægehelikopterne og forbedring af ambulancepersonalets uddannelse og adgang til behandlingsudstyr og diagnostiske metoder.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udfordringer med bemanding af akutlægebilerne i den vestlige del af regionen tages til efterretning.

Den 8. marts 2022 drøftede udvalg for nære sundhedstilbud en henvendelse vedrørende ude-af-drift-hændelser på akutlægebilerne i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing, idet udvalget noterede sig, at der kommer en sag om akutlægebiler på udvalgsmødet i maj 2022.

• Notat - bemanding af akutlægebiler i RM

Danske Regioner har lavet et strategiudspil på fertilitetsområdet, som rummer forskellige initiativer, herunder etablering af et tilbud i regionerne i samarbejde med Sex & Samfund om hjemmetest for klamydia og gonorré for unge i alderen 15-29 år. Dette skal medvirke til at forebygge blandt andet infertilitet (ufrivillig barnløshed eller nedsat frugtbarhed). Sagen forelægges med henblik på godkendelse af Region Midtjyllands deltagelse i aftale mellem Danske Regioner og Sex & Samfund, samt at udgiften til finansiering af Region Midtjyllands andel vil indgå i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2023.

Antallet af laboratoriepåviste klamydiatilfælde i Danmark er mellem 2012 og 2020 steget med 8.296 tilfælde. I 2020 var der 34.681 tilfælde. Heraf udgjorde de 15-29-årige 85 %. Det reelle antal smittede er ukendt, men det formodes, at der er et højt mørketal. Ubehandlet klamydia kan hos mænd føre til infektion i urinrøret, testikler og bitestikler. For kvinder kan ubehandlet klamydia forårsage underlivsbetændelse, kroniske underlivssmerter, øge risikoen for graviditet uden for livmoderen samt medføre nedsat fertilitet (ufrivillig barnløshed eller nedsat frugtbarhed).

I forlængelse af Danske Regioners strategiudspil ”Hjælp til nyt liv” fra september 2021 er der igangsat en proces med henblik på implementering af et tilbud om hjemmetest for klamydia og gonorré i perioden 2022-2025. Strategiudspillet, herunder det konkrete initiativ vedrørende hjemmetesten, er således besluttet af Danske Regioners bestyrelse.

Tilbuddet om vederlagsfri hjemmetest retter sig mod unge i alderen 15-29 år, der er i risiko for at være smittet med klamydia og/eller gonorré, og som ikke går til egen læge eller en klinik for kønssygdomme. Formålet er således, at flere unge i Danmark bliver testet for klamydia og gonorré, og dermed at flere smittede kommer hurtigt i behandling, hvormed færre vil opleve alvorlige konsekvenser af klamydia og gonorré, heriblandt infertilitet. Et lignende tilbud er allerede etableret i Region Hovedstaden i samarbejde med Sex & Samfund og flere kommuner.

Sådan fungerer tilbuddet om hjemmetest

Tilbuddet fungerer på den måde, at den unge bestiller testen på en hjemmeside. Testen kan tages derhjemme, hvorefter den unge sender den til laboratorieundersøgelse i en frankeret kuvert til et hospital, som forestår den mikrobiologiske analyse. Når testsvaret er klar, sender Sex & Samfund et testnummer. Den unge kan herefter logge ind på hjemmesiden og se svaret, som også findes på sundhed.dk. Bliver den unge testet positiv for klamydia og/eller gonorré, anbefaler Sex & Samfund vedkommende at henvende sig til egen læge med henblik på at komme i behandling.

Danske Regioner er opmærksom på, at regionerne er involveret i andre tilbud om test for klamydia og gonorré, blandt andet AIDS-fondets tilbud ”Checkpoint”. Det er dog Danske Regioners forståelse, at tilbuddene henvender sig til forskellige målgrupper og derved kan supplere hinanden. Senere på året forelægges en sag til politisk behandling vedrørende forlængelse af Region Midtjyllands samarbejde med AIDS-fondet.

Aftale mellem Danske Regioner og Sex & Samfund

Danske Regioner vil i forlængelse af den politiske behandling i den enkelte region indgå en aftale med Sex & Samfund på vegne af regionerne, som beskriver de overordnede rammer for samarbejdet om hjemmetest-tilbuddet, herunder antal og fordeling af tests, budget, leverancer og vilkår. Aftalen kommer til at forpligte regionerne til at levere 65.000 testkits samt finansiere driftsudgifter hos Sex & Samfund i perioden 2022-2025. Tabel 1 viser fordelingen af testkits mellem regionerne.

Tabel 1. Fordeling af 65.000 testkits mellem regionerne

* Der er lagt op til, at den nuværende aftale mellem

Region Hovedstaden og Sex & Samfund forbliver en

særskilt aftale, så regionen fortsat analyserer tests

uden et loft.

Den samlede udgift for regionerne er opgjort til ca. 10 mio. kr. i perioden 2022-2025. Dette skal dække et engangsbeløb på 1,2 mio. kr. til Sex & Samfund til opstartsaktiviteterne i forbindelse med udbredelsen af tilbuddet, herunder indgåelse af aftaler med regioner og kommuner, opgradering af systemer og opdatering af hjemmeside. Hertil kommer 50 kr. pr. test til finansiering af driftsudgifter hos Sex & Samfund til blandt andet modtagelse og håndtering af testsvar samt rådgivning af unge, der får et positivt testsvar (i alt 3,25 mio. kr.). Baseret på en evaluering af tilbuddet i Region Hovedstaden er det estimeret, at regionerne vil have merudgifter til testkits og mikrobiologiske analyser svarende til i alt 5,55 mio. kr., fordi omkring en tredjedel af de unge, som benytter hjemmetest-tilbuddet, ellers ikke ville være gået til egen læge med henblik på test. Tabel 2 giver et overblik over de forskellige budgetposter i tilknytning til aftalen.

Tabel 2. Budget for aftale om hjemmetest

* Den kommunale medfinansiering aftales direkte mellem Sex & Samfund og de enkelte, deltagende

kommuner. Grundbeløbet er dog som udgangspunkt 120 kr. pr. test.

Region Midtjyllands andel af de 10 mio. kr. følger bloktilskudsnøglen og forventes dermed at udgøre i alt ca. 2,2 mio. kr. i perioden 2022-2025. Udgiften til finansiering af Region Midtjyllands andel af aftalen vil være nødvendig at tage med i budgetprocessen for 2023. Der er endnu ikke klarhed over, præcist hvornår aftalen vil træde i kraft, eller hvordan udgifterne forventes fordelt internt i Region Midtjylland. Såfremt der måtte være udgifter vedrørende aftalen allerede i 2022, vil regionsrådet derfor senere på året blive forelagt en bevillingsændring, hvor der prioriteres midler til området for indeværende år.

Aftalen vil forudsætte, at Sex & Samfund indgår aftaler med interesserede kommuner om medfinansiering af den mere borgerrettede del af tilbuddet. Den kommunale medfinansiering på 120 kr. pr. test skal således blandt andet dække pakning og udsendelse af tests, ungemålrettet kommunikation, vedligeholdelse af hjemmesiden samt håndtering af forespørgsler fra fagfolk og borgere, som har spørgsmål til praktisk udførelse, symptomer mv.

Aftalen mellem Danske Regioner og Sex & Samfund udløber – med mindre andet aftales – senest ultimo 2025.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands deltagelse i aftale mellem Danske Regioner og Sex & Samfund vedrørende tilbud om hjemmetest for klamydia og gonorré for 15-29 årige godkendes, og

at udgiften på forventet ca. 2,2 mio. kr. i alt for perioden 2022-2025 til finansiering af Region Midtjyllands andel vil indgå i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2023.

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der også i 2021 har været et stigende antal henvendelser, samt at året har været præget af COVID-19, bemanding af vaccine-hotline og sygeplejerskestrejken.

Årsberetningen for Patientkontoret beskriver de henvendelser, der er besvaret i 2021, samt de indsatser, der i øvrigt er arbejdet med i løbet af året. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret godt 11 % flere henvendelser end i 2020. Siden 2018 er der en stigning i antallet af besvarede henvendelser på næsten 55 %.

Det sidste år har været præget af COVID-19 og sygeplejerskestrejke. COVID-19 har blandt andet indebåret, at nogle af Patientkontorets medarbejdere i en periode i foråret varetog regionens vaccine hotline. Sygeplejerskestrejken medførte mange aflyste behandlinger og operationer, lang ventetid til udredning og behandling, og dermed et øget antal henvendelser til Patientkontoret. I tillæg hertil blev størstedelen af Patientkontorets medarbejdere udtaget til strejke i knap tre uger i august. Alt i alt har disse forhold gjort, at der i 2021 skete en ophobning af henvendelser til besvarelse. Og det har betydet, at Patientkontoret på grund af de eksterne faktorer ikke har haft forudsætningerne, der har gjort det muligt at overholde de opstillede servicemål i løbet af året.

Patientkontoret har løbende arbejdet for at nedbringe bunken af skriftlige henvendelser, og i slutningen af året lykkedes det stort set at få afviklet den ophobede bunke. I januar 2022 havde Patientkontoret således en svartid på under en uge.

I 2021 har Patientkontoret også haft fokus på udviklingsinitiativer, som i slutningen af året særligt bestod i at udvikle og designe den nye digitale platform til borgernes henvendelser, som regionsrådet i efteråret 2021 besluttede at iværksætte. Den nye platform blev taget i brug den 1. februar 2022 og anvendes nu til at håndtere alle henvendelser fra borgerne. Der har desværre været nogle tekniske udfordringer med løsningen, der gør, at der ultimo april har været en ventetid på cirka tre uger for nogle patienter. Der er dog fundet en løsning på de væsentligste problemer, og nye henvisninger håndteres inden for cirka to uger. Der er endvidere oprettet en hjælpetelefon, hvor borgere, der ikke kan anvende platformen, kan få hjælp til at registrere deres henvendelse.

Patientkontoret har i løbet af 2021 ansat flere nye medarbejdere. Tre nye patientvejledere blev ansat i december efter regionsrådets beslutning af den 27. oktober 2021 om at tilføre kontoret flere midler. Som en nytænkning blev der ansat lægesekretærer i stedet for sygeplejersker, og der blev iværksat en intensiv, målrettet indsats, så de hurtigt blev en del af driften. Dette har sammen med Patientkontorets øvrige initiativer medført, at kontoret kunne forbedre svartiderne væsentligt, selvom det naturligvis har trukket store ressourcer fra de mere erfarne medarbejdere også at skulle varetage oplæring af nye medarbejdere.

Der er udarbejdet forslag til nyt servicemål for Patientkontoret. Det er forventningen, at målet vil kunne overholdes i en normal driftssituation.

Forslag til servicemål er følgende:

• Alle borgere kontaktes af en medarbejder indenfor en uge

o Ukomplicerede henvendelser afsluttes med det samme

o Komplicerede henvendelser afsluttes indenfor to uger.

Nogle henvendelser kan afsluttes umiddelbart, mens andre henvendelser er af mere kompleks karakter og derfor kræver yderligere opfølgning, før de kan afsluttes.

En ukompliceret henvendelse er f.eks. en patients ønske om omvisitering af en MR-scanning. En sådan henvendelse vil blive ekspederet og afsluttet med det samme, så snart sagen er taget af en medarbejder, da henvendelsen ikke kræver yderligere opfølgning fra patientvejlederen.

En kompliceret henvendelse kan f.eks. dreje sig om en sag, hvor der er flere hospitaler involveret, eller hvor det er uklart, hvilken procedure patienten skal have udført, hvis det ikke er anført i journalen. I disse tilfælde er patientvejlederen nødt til at tage kontakt til hospitalet for at få dette afklaret, før henvendelsen kan viderebehandles. Ved henvendelser, hvor patienten ønsker hjælp til at udforme en klage, vil der oftest være gentagne kontakter til patienten, før henvendelsen kan afsluttes endeligt.

Patientkontoret vil fortsat sikre høj kvalitet i kontorets egen kerneopgave med at rådgive og vejlede patienter samt omvisitere patienterne til privathospital. Patientkontoret vil som led heri med mellemrum gennemføre brugerundersøgelser.

Samtidig bidrager Patientkontoret sammen med kontorets samarbejdspartnere til at sikre en høj kvalitet i den samlede opgaveløsning. Dette sker blandt andet gennem udviklingen af et e-læringsprojekt, der skal være med til at klæde det administrative sundhedspersonale på hospitalerne godt på i forhold til viden omkring patientrettigheder. Patientkontoret deltager også i 'Klar besked-konceptet', der har fokus på, at indkaldelsesbrevene til patienterne er letforståelige og indeholder korrekt information omkring patienternes rettigheder.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Patientkontorets årsberetning 2021 tages til efterretning, og

at forslag til servicemål for Patientkontoret godkendes.

• Patientkontorets årsberetning 2021

I de tilfælde hvor en lægepraksis råder over en ledig lægekapacitet, skal denne indenfor ét år besættes med en læge. På baggrund af den nye overenskomst om almen praksis fra 2022 er der behov for at revidere administrationsgrundlaget, så det svarer til overenskomsten.

En lægepraksis kan råde over ledig lægekapacitet af forskellige årsager. Typisk er der tale om ophør af kompagnon, overtagelse af en anden praksis eller køb af 0-ydernummer. Det følger af overenskomst om almen praksis, at den ledige lægekapacitet indenfor et år skal besættes med en læge.

Administrationen har siden 2015 behandlet ansøgninger om forlængelse af råderetten over en ledig lægekapacitet efter et administrationsgrundlag, der primært lagde vægt på antallet af patienter, der var tilmeldt i kapaciteten. Gældende pr. 1. januar 2022, er det nu skrevet ind i overenskomsten, at regionen kan beslutte at give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutteringsudfordringer i det geografiske område. Med overenskomstens nye fokus på rekrutteringsudfordringer, er der behov for at revidere administrationsgrundlaget, så det svarer til overenskomsten og ved samme lejlighed tilpasse administrationsgrundlaget til den aktuelle lægedækningssituation.

Rekrutteringsudfordringer i det geografiske område

En forudsætning for at regionen kan dispensere fra fristen på et år er, at der er rekrutteringsudfordringer i det geografiske område. Overenskomsten definerer imidlertid ikke begrebet "generelle rekrutteringsudfordringer" nærmere.

Begrebet er elastisk og giver gode muligheder for at arbejde med et administrationsgrundlag, der afspejler nutidens udfordringer, som fx udbuddet af almen praktiserende læger, praksisformer og befolkningstilvækst.

Givet den aktuelle lægedækningssituation, hvor det mange steder synes svært at rekruttere, og hvor kun én til få læger byder ind, når regionen annoncerer nye lægekapaciteter, er det administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt med en relativ bred definition på rekrutteringsudfordrede områder. Det vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt alene at sidestille "generelt rekrutteringsudfordrede områder" med de områder, der er udpeget som lægedækningstruede.

Med en bred definition, er det administrationens vurdering, at områder der er kategoriseret som lægedækningstruede, også automatisk anses som rekrutteringsudfordrede. I andre områder vil administrationen tage følgende i betragtning, når der foretages en vurdering:

• Historik i forhold til eventuelle annonceringer/udbud af ydernumre i området
• Historik i forhold til praksishandler i området
• Tilkendegivelser fra seneste lægedækningshøring
• Historik i forhold til lægedækning i området i øvrigt.

Jævnfør praksisplanen fra 2021 er der i Region Midtjylland en politisk prioritering af praktiserende læger, der virker under overenskomsten. Områder, hvori ydernumre er afsat ved udbud, vil herefter vægte i retning af rekrutteringsudfordret.

Sikring af Lægedækning

Formålet med at begrænse råderetten over en ledig lægekapacitet til et år er at sikre borgeren adgang til en fast læge.

Med den aktuelle lægedækningssituation, vil det ofte være den bedste lægedækningsløsning at forlænge etårsfristen - særligt ud fra et patientperspektiv, da borgerne derved kan forblive tilmeldt den samme lægepraksis. Administrationen finder det dog ikke nødvendigvis formålstjenligt, at alle lægepraksis beliggende i rekrutteringsudfordrede områder får dispensation til at råde over ledig lægekapacitet i mere end et år. Det vil således fortsat være udgangspunktet, at den ledige lægekapacitet aktivt skal være forsøgt afsat til en kompagnon eller ansat læge. Derudover kan der lægges vægt på kontinuiteten i den konkrete lægepraksis, jævnfør praksisplanen. Administrationen vil ud fra en samlet vurdering tage stilling til om fristen på et år skal forlænges.

Konsekvenser for afgørelser

Et afslag på at forlænge fristen til at besætte en ledig lægekapacitet kan betyde, at praksis ønsker at afgive et antal patienter. I de situationer skal regionen sørge for, at borgerne kan blive tilmeldt en anden lægepraksis, enten ved at benytte pladsen i de omkringliggende lægepraksis eller ved annoncering af et ydernummer. Uanset hvilken løsning, der er mulig, vil et antal patienter mere eller mindre frivilligt være nødsaget til at vælge en anden lægepraksis.

En forlængelse af fristen til at besætte en ledig lægekapacitet kan derimod betyde, at der i en længere periode ikke er en fast læge i den konkrete lægekapacitet. Kontinuiteten vil dog eventuelt være sikret ved de øvrige læger, der er tilknyttet kompagniskabet.

Forlængelser sker maksimalt for et år ad gangen, men der er for nuværende ikke fastsat en grænse for antallet af gange en ledig lægekapacitet kan forlænges.

Orientering om praksis

Administrationen har forlænget alle ledige lægekapaciteter indtil den 1. juli 2022, hvorefter det forventes, at der foreligger et godkendt administrationsgrundlag.

I 2021 gav administrationen tilladelse til, at 13 praksis fik forlængelet fristen til at besætte en ledig lægekapacitet. Heraf var det gældende for ni, at det var første gang, den ledige lægekapacitet blev forlænget, for en praksis var det anden gang, for en anden praksis var det tredje gang og for to praksis var det sjette gang. Efterfølgende er fem af de ledige lægekapaciteter blevet besat med en fast læge.

Henset til at det nye administrationsgrundlag indeholder andre parametre, og at der herunder lægges stor vægt på den enkelte lægepraksis' forsøg på at besætte kapaciteten, indstilles det, at råderetten over ledig kapacitet forlænges til udgangen af 2022, således at alle lægepraksis med rimelighed kan indstille sig på de nye krav.

Det indstilles derudover, at udkast til 'Administrationsgrundlag til håndtering af ledige lægekapaciteter' godkendes.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at 'Administrationsgrundlag til håndtering af ledige lægekapaciteter' godkendes, og

at råderetten over ledige kapaciteter forlænges til udgangen af 2022.

• Administrationsgrundlag til håndtering af ledige lægekapaciteter

Årsrapporten for 2021 for AMGROS I/S, der blandt andet indeholder årsregnskab, forelægges til godkendelse. Årsregnskabet viser et samlet overskud på 74,2 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 9,2 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et overskud på 21,7 mio. kr. Afkastet er således 12,5 mio. kr. mindre end forventet. Det skyldes blandt andet, at AMGROS' bestyrelse har besluttet at binde en del af det samlede overskud i 2021 i form af en hensættelse på 18,5 mio. kr.

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Ét af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed inden for sundhedsområdet med henblik på videresalg til regionerne og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.

Mindre overskud end budgetteret

Årsrapporten for 2021 for AMGROS I/S viste et samlet overskud på 74,2 mio. kr. Overskuddet skal fordeles mellem regionerne. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med at skulle have 21,7 mio. kr. af det samlede overskud. Det faktiske overskud for Region Midtjylland blev 9,2 mio. kr. Det er 12,5 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket blandt andet er en følge af, at AMGROS ikke udlodder hele overskuddet for 2021 til regionerne. En del af det samlede overskud i 2021 bindes således i form af en hensættelse på 18,5 mio. kr. Formålet med hensættelsen er at dække en del af det kapitalbehov, der er opstået som følge af opbygningen af et medicinlager, jævnfør beslutning i bestyrelsen for AMGROS. Hensættelsen er tilskrevet hver enkelt region efter samme fordelingsnøgle, som anvendes i forbindelse med udlodningen til regionerne.

I 2021 fortsatte AMGROS i tæt samarbejde med hospitalsapotekerne udviklingen af det nationale sikkerhedslager af lægemidler til brug for hospitalerne. Det Nationale Sikkerhedslager er et medicinlager, der skal sikre, at landet har forsyninger nok til både at opretholde den almindelige sygehusdrift og behandle de patienter, der bliver indlagt med COVID-19. AMGROS oplyser, at der til trods for perioder med høje smittetal og et stort antal indlagte patienter, så har der på intet tidspunkt manglet kritiske lægemidler på hospitalerne. Samtidig har det generelle antal af restordrer været lavere end tidligere år.

Samlet indkøbte regionerne lægemidler til hospitalerne for mere end 9,3 mia. kr. i 2021. Omsætningen af lægemidler er dermed steget med 130 mio. kr. i forhold til 2020, svarende til 1,4 %. De indkøbte mængder af medicin steg med cirka 3,7 % i forhold til året før. Det betyder, at der har været et lavere prisniveau og dermed en større besparelse i 2021. AMGROS oplyser, at AMGROS i forbindelse med udbud eller forhandling total set har opnået en rabat på 43 % i 2021 i forhold til de gældende listepriser.

Mindreindtægten på de 12,5 mio. kr. indgår i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.

Regnskabet skal godkendes af samtlige regioner før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regnskabet for 2021 for AMGROS I/S godkendes.

• AMGROS årsrapport 2021
• AMGROS udbytteberegning 2021

Regionsrådet har besluttet at etablere et nyt almenpsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens. Projektet indebærer etableringen af en etage oven på en del af den eksisterende bygning. Projektet indeholder en del om- og tilbygninger samt genhusningsbehov i pavilloner.

Regionsrådet har i juni 2021 godkendt, at projektet, med en estimeret ramme på 41,2 mio. kr., skulle kvalificeres yderligere. Der foreligger nu et projektforslag, og på den baggrund foreslås det, at der gives en bevilling på 43,7 mio. kr., hvor fordyrelsen på 3,4 mio. kr. finansieres af midler fra puljen til investeringer i forbindelse med sundheds- og hospitalsplanen.

Regionsrådet besluttede på mødet den 27. november 2019, at der skal etableres et nyt almenpsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens og prioriterede 25 mio. kr. til projektet.

Der er efterfølgende blevet arbejdet med forskellige løsninger på den bedste etablering af sengepladserne. Regionsrådet blev den 27. maj 2020 orienteret om, at der er behov for at bygge en etage oven på en del af den eksisterende bygning, som i dag rummer ambulatoriefunktioner. Denne del af den eksisterende bygning er oprindeligt indrettet som sengeafsnit. Både funktionelt og økonomisk er det den bedste løsning at genetablere sengeafsnittet, flytte ambulatoriefunktioner en etage op, så hele etagen, som den nye bygning bliver en del af, kan indeholde både ambulatorier og administration. På den måde kan der sikres niveaufri adgang til skærmede udearealer fra sengeafsnittet samt gode logistiske sammenhænge og optimal indretning for de funktioner, som bygningen skal rumme. For yderligere informationer om indretningen henvises til bilaget med oversigtstegninger.

Regionsrådet besluttede den 23. juni 2021, at en forventet fordyrelse på 16,2 mio. kr. skulle indarbejdes i investeringsplanen, og at projektet skulle kvalificeres yderligere. Der foreligger nu et projektforslag, som viser en yderligere fordyrelse af projektet.

Økonomi

To totalrådgiverteams har udarbejdet et projektforslag for etableringen af sengepladserne. Ifølge projektforslaget er de forventede udgifter til etableringen 50,9 mio. kr. (indeks 109,3) svarende til en fordyrelse på 9,7 mio. kr.

Psykiatrien har siden foretaget en række projekttilpasninger med henblik på at identificere mulige besparelser i projekter. Samlet er det lykkes at identificere besparelser for 6,3 mio. kr. Dermed er der fortsat en samlet fordyrelse på 3,4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt prioriterede. En del af besparelserne er spredt ud over hele projektet på en række mindre poster. Herudover er der indhentet yderligere besparelser i ombygningen af faciliteter til ECT- (elektrochockbehandling) og TMS-behandling (transkraniel magnetstimulation). Besparelserne har ikke betydning for funktionaliteten af faciliteterne. I tabel 1 nedenfor er projektets økonomi opsummeret.

Stigningerne i projektets omkostningerne skyldes i høj grad den nuværende markedsudvikling med voldsomme prisstigninger på byggemateriale mv. Der er således sket en større stigning i byggeomkostningsindekset fra tidspunktet for prioriteringen af de 41,2 mio. kr. til nu. Omregnes rammen fra det daværende indeks til det gældende indeks, vil rammen for projektet i stedet være 42,6 mio. kr. Således udgøres 1,4 mio. kr. af fordyrelsen på i alt 3,4 mio. kr. udviklingen i indeks.

Den resterende fordyrelse på 2 mio. kr. skyldes bl.a. ekstraordinære prisstigninger til leje af pavilloner og skærpede brandkrav, som ikke har kunnet indeholdes inden for projektets oprindelige budget. I tabel 2 herunder er årsagerne til fordyrelsen opsummeret.

I tabel 3 herunder er projektets samlede udgifter fordelt på forskellige udgiftsposter.

Den samlede økonomi for etableringen af 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens er dermed 44,6 mio. kr., hvoraf der er prioriteret i alt 41,2 mio. kr. Af de 41,2 mio. kr. er der udmøntet 0,9 mio. kr. På den baggrund foreslås det, at der bevilges 43,7 mio. kr. til etableringen. Den samlede fordyrelse på 3,4 mio. kr. foreslås finansieret med midler fra Puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen. Idet der ikke er uprioriterede midler i puljen før i 2027, vil projektet i den mellemliggende periode blive finansieret af forsinkelser i øvrige projekter. Der er med 'Investeringsplan 2022-2030' afsat midler til håndtering af eventuelle udsving i anlægsrammen. I det tilfælde at anlægsrammen for 2023, som forventet, stiger til niveauet for 2021, vil merudgiften kunne afholdes heraf.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 4 blive foretaget.

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden er der -16,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Den manglende finansiering vil blive fundet ved hjælp af forsinkelser i øvrige projekter og vil derefter blive indarbejdet i kommende investeringsplaner.

Tidsplan

Tidsplanen for projektet fremgår af tabel 5 herunder.

Udbud

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt som hovedentrepriser i begrænset udbud uden prækvalifikation. På den baggrund inviteres tre entreprenører til at byde på opgaven.

Bæredygtighed

Projektet arbejder med udvalgte punkter fra DGNB-certificeringen. I nedenstående afsnit er beskrevet en række af de tiltag, der er indeholdt i projektet.

Social bæredygtighed

Godt indeklima, der sikrer sundhed og trivsel er indarbejdet i idégrundlaget, der også tager afsæt i designguide for psykiatrisk sengestue inkl. toilet/bad. Herudover sikres der i projektet god luftkvalitet, ligesom der er fokus på at forebygge skadelige stoffer samt lugtgener, godt akustisk indeklima og god belysning. I projektet klargøres der således til dynamisk lys.

Der er i projektet fokus på, at gårdrum bliver rare opholdssteder med fokus på relevant aktivering og sikkerhed.

Derudover er det vigtigt, at der er ligeværdig adgang for alle. Dette bliver der i høj grad fokuseret på, da det er offentligt byggeri og et hospital der skal omfavne alle patienttyper. Der er samtidig fokus på fleksibilitet og tilpasningsmuligheder i plandisponeringen.

Økonomisk bæredygtighed

I projektet kigges der på de økonomiske ressourcer gennem hele bygningens levetid. Der er således også fokus fleksibilitet og tilpasningsevne, således at bygningen udnyttes bedst muligt. Samtidig giver patientgruppen anledning til at tænke i robuste materialer og løsninger.

Miljømæssig bæredygtighed

I projektet er der fokus på livscyklusvurderinger på henholdsvis tung vs. let konstruktion. En livscyklusvurdering identificerer de dele, hvor projektets miljøpåvirkning er størst/mindst. Som en del af livscyklusvurderingen indgår alle faser fra produktionen af materialer og frem til nedrivning. Dermed kan livscyklusvurderingen vise, hvor det kan være fordelagtigt at afsøge alternative løsninger.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 43,7 mio. kr. (indeks 109,3) til etableringen af 12 almenpsykiatriske sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens, og

at bygge- og anlægsarbejderne udbydes som hovedentrepriser i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Regionsrådet besluttede den 27. november 2019, at der skal etableres et nyt almenpsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens.

Regionsrådet bevilgede den 27. maj 2020 0,9 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Regionsrådet besluttede den 23. juni 2021, at den samlede ramme for projektet er på i alt 41,2 mio. kr.

• Oversigtstegninger

Som et led i generalplanen for Regionshospitalet Randers, søges der om anlægsbevilling til realiseringen af anden del af etape 4, ombygning af kantineområdet. Kantinekøkkenet oplever i dag udfordringer med arbejdsmiljøet og den generelle logistik på hospitalet. Som en del af projektet er der behov for udskiftning af vinduer og en række tekniske installationer. Der søges således om en anlægsbevilling på i alt 8,7 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4.

Der søges derudover om en anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. (indeks 106,1) til dækning af udgifter til programorganisationen for 2023 og 2024. Slutteligt orienteres der om flytning af midler fra justeringsreserven.

Regionsrådet har tidligere godkendt en revideret 'Generalplan 2020' for Regionshospitalet Randers samt programoplæg og projekteringsbevilling til etape 4, som inkluderer renovering af hospitalets kantine. Etape 4 indeholder derudover ombygning af CT-området, som regionsrådet godkendte anlægsbevilling til i september 2021.

Generalplanen for Regionshospitalet Randers skal sikre optimale og tidssvarende faciliteter på hospitalet, der tager højde for den fremtidige udvikling og stigende aktivitet. Herunder er ernæringsområdet en væsentlig funktion, som skal kunne følge og håndtere denne udvikling.

Kantinen på Regionshospitalet Randers ligger i bygning 1, plan 2. Kantinekøkkenet er oprindeligt indrettet som et anretterkøkken, men fungerer i dag som et produktionskøkken, hvilket giver store udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet. Indeklimaet forårsager ligeledes dårlige betingelser for arbejdsmiljøet med meget svingende temperaturer og manglende udluftning. Desuden bliver der stadig fragtet mange vogne med mad fra produktionskøkkenet i bygning 11, plan 3, til kantinekøkkenet, hvilket giver store logistiske udfordringer på hospitalet.

I 'Generalplan 2020' er der også prioriteret en række klimaskærmsprojekter og udskiftning af tekniske anlæg. I forbindelse med ombygning af kantinekøkkenet skal vinduerne i køkkenet udskiftes. De nuværende vinduer i området er udtjente, og medvirker til dårligt indeklima i form af træk med videre. Derudover skal der udskiftes en række tekniske installationer. Der skal blandt andet installeres et nyt ventilationsanlæg, udskiftes afløb samt nye hovedforsyninger til området.

Oversigtskort over Regionshospitalet Randers og plantegninger over kantineområdet i bygning 1 er vedlagt som bilag.

Tidsplan

Tidsplanen for projektet er skitseret i tabel 1.

Udbud

Region Midtjyllands byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud. Projektet forventes udbudt i hovedentreprise med prækvalifikation.

Økonomi

Den samlede anlægsøkonomi for ombygning af etape 4, kantineområdet, beløber sig til 7,5 mio. kr. (indeks 106,1). Herudover skal der anvendes 1,2 mio. kr. til udskiftning af vinduer og udskiftning af tekniske installationer. Midlerne til udskiftning af vinduer og tekniske installationer foreslås finansieret af henholdsvis prioriteringen til klimaskærmsprojekter og prioriteringen til tekniske installationer.

Udgifterne til ombygning af kantineområdet (etape 4) er specificeret i tabel 2.

Der søges således om en samlet anlægsbevilling til etape 4 på 8,734 mio. kr. (indeks 106,1).

Bæredygtighed

Indretningen af det nye kantinekøkken har været med fokus på at skabe optimale arbejdsgange, og et væsentligt forbedret arbejdsmiljø i forhold til at sikre et godt indeklima, støjreducering og ordentlige pladsforhold.

Hospitalet vil sammen med leverandørerne tænke og handle bæredygtigt ved valg af materialer, udstyr og lignende. Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi. Der vil, så vidt muligt, blive genbrugt emner, hvor det kan lade sig gøre. Udskiftningen af vinduer og ventilationsanlæg vil være med til at energioptimere området.

Der vil blive udarbejdet en kontraktklausul med entreprenøren, der skal sikre anvendelse af lærlinge i projektet.

Bevilling til programorganisation

For at sikre fremdrift og sammenhæng i generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendte regionsrådet i december 2018 oprettelse af en programorganisation. Programorganisationens formål er, foruden at sikre fremdrift og sammenhæng i generalplanen, blandt andet at sikre styring af den samlede økonomiske ramme. Programorganisationen består i dag af fire fultidsmedarbejdere for den interne bygherreorganisation på Regionshospitalet Randers.

I investeringsplan 2022-2030 er der prioriteret midler til dækning af udgifter i programorganisationen. Den nuværende bevilling til programorganisationen løber til og med 2022. Der søges derfor om 7,0 mio. kr. (indeks 106,1) til dækning af udgifter til programorganisationen for 2023 og 2024.

Bevilling til programorganisationen omfatter afholdelse af lønomkostninger til ansatte i programorganisationen, samt udgifter til ekstern juridisk, udbudsteknisk og strategisk rådgivning.

Finansieringen af projekterne holdes inden for de rammer, som blev godkendt i 'Investeringsplan 2022-2030' til projekter under 'Generalplan 2020' for Regionshospitalet Randers. Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 3 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 106,1, hvilket svarer til indekset for 'Generalplan for 2020', mens beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser. Der er vedlagt et bilag som præsenterer omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 106,1 og bevillingstabellens tal i det aktuelle byggeomkostningsindeks.

Justeringsreserven

I forbindelse med 'Generelplan 2020' for Regionshospitalet Randers blev der oprettet en justeringsreserve. Programstyregruppen er jævnfør styringsmanualen for projektet bemyndiget til at flytte midler fra justeringsreserven til de enkelte projekter i generelplanen med efterfølgende orientering til regionsrådet.

Regionsrådet orienteres hermed om, at styregruppen for generalplanen har godkendt at afholde 0,124 mio. kr. fra justeringsreserven til genopretning af terrænet ved sterilcentralen. Midlerne fra justeringsreserven skal blandt andet anvendes til beplantning af skrænten mod sterilcentralen. Justeringsreserven er herefter på 0,611 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. (indeks 106,1) til dækning af udgifter til programorganisationen for 2023 og 2024,

at orientering om flytning af midler fra justeringsreserven til tages til efterretning, og

at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 3.

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 en revideret Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers.

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 programoplæg og projekteringsbevilling til etape 4 for Regionshospitalet Randers.

• Oversigtskort RH Randers
• Plantegning for kantineområde bygning 1
• Omregningsbilag

Regionsrådet har besluttet at indkøbe en minicyklotron til Regionshospitalet Gødstrup. En minicyklotron er en type partikelaccelerator, der kan producere radioaktivt vand, som er et alternativ til sporstoffet Rubidium.

I forbindelse med indkøbet blev der igangsat en analyse af, om det også er økonomisk fordelagtigt for Hospitalsenhed Midt at anskaffe en minicyklotron. Resultatet af analysen viser, at der er en positiv business case ved at etablere en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg. På den baggrund besluttede regionsrådet i oktober 2021, at der skal indkøbes en minicyklotron til Hospitalsenhed Midt. I denne sag foreslås det, at der gives en projekteringsbevilling.

I forbindelse med PET-skanning af hjertepatienter anvendes i dag en dyr injektion af det radioaktive sporstof Rubidium. En minicyklotron kan producere radioaktivt vand, som er et billigere og bedre alternativ til Rubidium, og som kan bruges til undersøgelse af hjertets blodforsyning. Derved falder medicinudgiften til Rubidium bort.

Herudover er der en række øvrige fordele ved at benytte radioaktivt vand til undersøgelse af hjertets blodforsyning:

• Det giver et stort kvalitetsløft til rutinemæssige undersøgelser af patienter med sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt
• PET-undersøgelser med radioaktivt vand til bestemmelse af organers gennemblødning opfattes i rutine- og forskningssammenhæng som standard (normalreference)
• Stråledosis for patienten reduceres væsentligt i forhold til sporstof undersøgelser af hjertet, som viser blodtilførslen til hjertet
• Undersøgelsestiden er reduceret til ca. 30 minutter på en dag, sammenlignet med den nuværende undersøgelse, som minimum varer mere end tre timer fordelt på 2-3 dage.

Det vurderes, at en minicyklotron vil koste 12,9 mio. kr. En minicyklotron er en type partikelaccelerator, som har en forventet levetid på 20 år, hvorefter man med en opgradering på 1,5 mio. kr. (viser erfaringer fra Aarhus Universitetshospital) kan forlænge levetiden på minicyklotronen med yderligere 20 år.

Etablering af en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg vil kræve nogle bygningsmæssige ændringer. Hospitalsenhed Midt har udarbejdet et skitseprojekt, som medfører en forventet udgift til de bygningsmæssige ændringer på 16,9 mio. kr. Det vil således koste samlet 29,8 mio. kr. at etablere den foreslåede minicyklotron. Som en del af finansieringen af de 29,8 mio. kr. har Hospitalsenhed Midt mulighed for at medfinansiere med samlet 6 mio. kr.

De forventede årlige driftsudgifter vil være på knap 1,9 mio. kr. fra det andet år i drift og fremefter. Sammenholdes dette beløb med driftsbudgettet for at fortsætte med den nuværende behandlingsform, hvor den årlige udgift til Rubidium i 2020 var ca. 4 mio. kr., og der forventes årlig prisstigning på 0,2 mio. kr. baseret på de seneste års prisstigninger, vil besparelsen på indkøb af Rubidium, inklusiv medfinansieringen på samlet 6 mio. kr. fra Hospitalsenhed Midt i 2022, efter 10 år udligne etableringsudgifterne samt de løbende driftsudgifter til minicyklotronen. Det vurderes med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år, at der ud over de behandlingsmæssige fordele er tale om en positiv business case.

På den baggrund godkendte regionsrådet i oktober 2021, at der etableres en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg.

Tidsplan

I perioden maj 2022 til december 2022 gennemføres brugerproces, byggeprogram, projektforslag og rådgiverudbud. Herefter udarbejdes fra januar 2023 til november 2023 myndighedsprojekt, hovedprojekt og entreprenørudbud. Selve udførelsen forventes at ske fra december 2023 med ibrugtagning i september 2025.

Ovenstående tidsplan er med forbehold for udefrakommende forhold, herunder valg og levering af minicyklotron samt køb af areal af Viborg Kommune.

Udbud

Der er valgt en bygherrerådgiver på baggrund af en markedsafdækning i forhold til rådgivernes kompetencer inden for byggeri af cyklotroner. Det foreslås, at der gennemføres et totalrådgiverudbud efter reglerne for EU-udbud, og at der i forhold til entrepriseudbuddet gennemføres en begrænset licitation i storentreprise. Det er endnu ikke afklaret, om udbuddet skal være med eller uden forudgående prækvalifikation.

Bæredygtighed

Med etableringen af en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg skabes der et billigere og bedre alternativ til Rubidium, som øger kvaliteten af behandlingen, reducerer patientens stråledosis samt reducerer undersøgelsestiden væsentligt. Der vil blive givet en yderligere beskrivelse af bæredygtighed i projektet, når projektforslaget forelægges for regionsrådet.

Økonomi

I forbindelse med vedtagelsen af 'Investeringsplan 2021-2029' vedtog regionsrådet en række prioriteringsprincipper. Af prioriteringsprincipperne fremgår det, at projekter, hvori der er en positiv business case, finansieres uden for regionens anlægsramme, hvorfor etableringen af en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg ikke indgår i den vedtagne 'Investeringsplan 2022-2030', men skal finansieres via driften.

Indkøbet af selve minicyklotronen vil kunne finansieres ved hjælp af leasingoptag, hvor den årlige driftsbesparelse ved investeringen afholder de efterfølgende leasingydelser. Således kan udstyrsdelen leasingfinansieres direkte.

Det er dog ikke muligt direkte at finansiere selve bygningsdelen af etableringen af minicyklotronen ved hjælp af leasingoptag. I stedet foreslås det, at der optages leasing til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2023 og 2024, som ellers var tiltænkt finansieret med anlægsmidler. De frigivne anlægsmidler vil kunne anvendes til selve bygningsdelen af projektet, mens leasingydelsen for udstyret vil blive finansieret af den årlige besparelse ved etableringen af minicyklotronen.

Det skal dog bemærkes, at leasingaftaler af medicoteknisk udstyr løber over syv år, mens den samlede tilbagebetalingstid ved etableringen af en minicyklotron er ti år. Således vil den årlige leasingydelse i de syv år være større end den årlige besparelse, hvorefter leasingydelsen bortfalder, mens besparelsen fortsat vil være der.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 herunder blive foretaget.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at udbudsform godkendes, og

at der gives en bevilling på 2,8 mio. kr. til projekteringen af de bygningsmæssige ændringer til en minicyklotron jf. tabel 1.

Regionens PET/CT-skannerkapacitet er presset, og det anbefales derfor, at der anskaffes en ekstra skanner til Regionshospitalet Viborg. Det foreslås at forhåndsreservere 17 mio. kr. af den medicotekniske ramme for 2023, således at udbudsprocessen kan igangsættes i 2022, og indkøbet foretages primo 2023.

Regionens kapacitet inden for PET/CT-skannere er presset, og det er forventningen, at presset stiger yderligere, bl.a. fordi der formentlig vil komme flere screeningsprogrammer. Administrationen anbefaler derfor, at en del af den medicotekniske anlægsramme i 2023 benyttes til at indkøbe en ekstra PET/CT-skanner.

En PET/CT-skanner danner og kombinerer billeder af både patienters anatomi (CT) og fysiologi (organer og celler) (PET). For at danne billeder af forskellige fysiologiske processer (fx kortlægning af aktiviteten af kræft) kræves indgift af et eller flere radioaktive lægemidler, som sender signal til skanneren. Ved at kombinere de to typer af billeder får man et præcist billede af, hvor i patientens krop der eventuelt er f.eks. en kræftknude.

I dag har regionen følgende PET/CT-skannere:

• Aarhus Universitetshospital: 4 stk.
• Hospitalsenhed Vest: 3 stk.
• Hospitalsenhed Midt: 1 stk.

Den ekstra skanner foreslås placeret på Regionshospitalet Viborg. Siden installation af første PET/CT-skanner på Regionshospitalet Viborg er implementeringen bl.a. i form af opgørelse af antal skannede patienter og portefølje af undersøgelser systematisk monitoreret. Hospitalet har opnået et så stort flow af patienter, at ikke-planlagt nedetid på en enkelt skanner får konsekvenser i form af mange aflyste undersøgelser. Det kan kræve ekstraordinære åbningstider, hvilket er en udfordring for bemandingen. Aflyste undersøgelser har ofte den ekstra konsekvens, at patienter allerede har modtaget et radioaktivt lægemiddel.

Med to skannere vil risikoen for aflysninger mindskes og produktionen blive mere robust. Hertil kommer, at en af Hospitalsenhed Midts tre SPECT/CT-scannere står til udskiftning inden for et år. Med en ekstra PET/CT-skanner vil hospitalet imidlertid kunne omlægge en del undersøgelser fra SPECT/CT til PET/CT. Hospitalsenheden vil derfor kunne nøjes med to SPECT/CT-skannere, hvilket betyder, at det ikke vil være behov for at prioritere 6 mio. kr. fra den medicotekniske ramme i 2023 til at geninvestere i en SPECT/CT-skanner.

Da det forventes at tage minimum et år at anskaffe en PET/CT-skanner (udbudsproces + forventet lang leveringstid), anbefaler administrationen, at der forhåndsprioriteres penge på den medicotekniske ramme for 2023 til anskaffelsen, således at den kan erstatte SPECT/CT-scanneren, når denne skal udfases. Det vil betyde, at udbudsprocessen kan igangsættes i foråret 2022, og der dermed bør kunne underskrives kontrakt i januar 2023.

Skanneren foreslås finansieret ved hjælp af leasing. Således foreslås det i en anden sag på denne dagsorden, at der skal etableres en minicyklotron på Regionshospitalet Viborg, hvor selve bygningsdelen finansieres ved, at der optages leasing til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2023 og 2024, som ellers var tiltænkt finansieret med anlægsmidler. De frigivne anlægsmidler vil kunne anvendes til selve bygningsdelen af etableringen af en minicyklotron. Købet af en PET/CT-skanner forventes at frigive anlægsmidler svarende til det, der vurderes nødvendigt for selve bygningsdelen af etableringen af en minicyklotron. På den baggrund foreslås det, at der ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt oprettes en leasingramme på 17 mio. kr., og at leasingydelsen på 2,5 mio. kr. årligt betales over syv år og afholdes af effektiviseringer ved etableringen af en minicyklotron.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der forhåndsprioriteres 17 mio. kr. af den medicotekniske ramme for 2023 til anskaffelse af en PET/CT-skanner til Regionshospitalet Viborg, og

at der oprettes en leasingramme på 17 mio. kr. til finansiering af skanneren, hvor den årlige leasingydelse på 2,5 mio. kr. betales over syv år.

Der orienteres om Psykiatriens status på 2021 samt Psykiatriens årsplan for 2022. 2021 var præget af coronapandemien, planlægningen af flytningen til Gødstrup samt arbejdet med Robust Psykiatri med henblik på bl.a. håndtering af personalemanglen. Derudover har Psykiatrien arbejdet med sine seks strategiske indsatsområder, herunder "øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende" samt "bedre sammenhængende patientforløb". Arbejdet med de strategiske indsatsområder fortsætter i 2022.

Psykiatrien fremlægger årligt en status på det foregående år samt en årsplan for det indeværende år. Psykiatriens status på 2021 er vedlagt som bilag, mens Psykiatriens årsplan for 2022 vil blive præsenteret på mødet i Psykiatri- og Socialudvalget. I forbindelse med forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sagen vil præsentationen blive vedlagt som bilag.

I psykiatri- og socialudvalget lægges op til en politisk drøftelse af, hvilke temaer og indikatorer udvalget ønsker at følge særligt tæt i det kommende år. Afhængigt af karakteren præsenteres indikatorerne enten i forbindelse med en temadrøftelse eller lignende, hvor de kan kvalificere grundlaget for de politiske drøftelser og beslutninger, og/eller i en halvårlig afrapportering. Status og årsplan vil endvidere kunne bruges som baggrundsviden i udvalgets arbejde med Region Midtjyllands nye psykiatriplan.

Status på 2021

Psykiatrien har i 2021 haft fokus på – og vil også i de kommende år have fokus på – arbejdet med Robust Psykiatri. Psykiatrien er udfordret af personalemangel inden for flere faggrupper. De senest indberettede vakancetal viser således, at Psykiatrien mangler personale svarende til 123 fuldtidsstillinger. I Psykiatrien er der stor mangel på speciallæger og sygeplejersker, men også psykologer og SOSU-personale er der udfordringer med at rekruttere. Der er derfor behov for i fællesskab at skabe løsninger, der kan bidrage til, at Psykiatrien i Region Midtjylland fortsat er fagligt og organisatorisk robust.

I 2021 var Psykiatrien ligesom de somatiske hospitaler udfordrede af coronapandemien. Efter at der i 2020 var en periode, hvor patienter med psykisk sygdom ikke søgte behandling, steg antallet af henvisninger i efteråret 2020, og denne tendens fortsatte ind i 2021. Dette har sammen med et højt antal smittede medarbejdere medført pres på personalet og udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsretten. Coronapandemien har dog også medført positive erfaringer i forhold til anvendelse af video i behandlingen samt effektivisering af arbejdsgange, herunder afbureaukratisering af beslutningsgange og møder.

På anlægsområdet har Psykiatrien i 2021 særligt været optaget af udflytningen til Gødstrup, som blev gennemført i marts 2022. Psykiatrien har endvidere bygget et nyt ambulatorium i Regionspsykiatrien Randers. Derudover pågår arbejdet med planlægningen af "Ny Psykiatri i Viborg", et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens samt et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Endelig har Psykiatrien i 2021 arbejdet med de strategiske indsatsområder frem mod 2024, som regionsrådet godkendte den 29. april 2020:

• Øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende:
  Bedre modtagelse af førstegangsindlagte patienter – med udgangspunkt i en fælles interviewguide har afdelingerne lavet en undersøgelse af deres patienters oplevelse af deres første indlæggelse i psykiatrien. På baggrund af interviewene har afdelingerne igangsat lokale forbedringstiltag for at sikre en bedre modtagelse af førstegangsindlagte patienter.
• Udvikling af samarbejdet med de pårørende:
  I indkaldelsesbrevene er der tilføjet en fælles sætning, der venligt men insisterende opfordrer patienterne til at tage en person, de er tryg ved, med til aftalen i psykiatrien.
• Bedre sammenhængende patientforløb:
  Udbredelse af koncept for patientstyret ambulant forløb, der skal sikre, at udvalgte patienter i nogle perioder har høj grad af mulighed for at præge deres eget patientforløb. Implementering af Danske Regioners fem forløbsbeskrivelser for indlæggelsesforløb i Psykiatrien.
• Behandling af høj kvalitet for de sværest syge:
  Nedbringelse af anvendelsen af tvang har i en årrække været et prioriteret indsatsområde. Antallet af patienter som bæltefikseres pr. år er faldet fra 449 i 2014 til 266 patienter i 2021.
• Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af psykiatri, kommuner og praksissektor:
  Der har været særligt fokus på at implementere selvskade- og bostedsteams i afdelingerne, ligesom man har arbejdet målrettet på at udarbejde flere udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
• Forskning og udvikling:
  Der har været fokus på udarbejdelsen af en ny forskningsstrategi, som forventes færdig i 1. halvår 2022. Der er endvidere fokus på at styrke samarbejdet mellem hovedfunktionsniveauet og regionsfunktionsniveauet. Det er endvidere aftalt at forlænge samarbejdet med Steno Diabetes Center Aarhus i yderligere to år.
• En god og attraktiv arbejdsplads – til gavn for borgerne:
  Fokus har været på udviklingen af Psykiatriakademiet, som er Psykiatriens fælles kompetenceudviklingsplatform for alle medarbejdere. Der er endvidere etableret et ledelsesnetværk for nyere funktionsledere med henblik på at styrke sparring, videndeling og udvikling på tværs. Dygtige funktions- og afdelingsledere er således centrale for psykiatriens evne til at fastholde medarbejdere og skabe attraktive arbejdspladser i afdelingerne.

Årsplan 2022

Psykiatrien vil i 2022 blandt andet fortsætte arbejdet med Robust Psykiatri, herunder de strategiske indsatsområder. Målsætningen med Robust Psykiatri er i fællesskab at skabe løsninger, der bidrager til, at Psykiatrien i Region Midtjylland fortsat er faglig og organisatorisk robust, hvilket er nødvendigt set i lyset af udfordringerne med stor personalemangel inden for flere faggrupper. Flere af initiativerne under Robust Psykiatri svarer til de initiativer, som er beskrevet i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for Psykiatrien.

For at kunne lykkes med de indsatser, der igangsættes, vil der være fokus på organisationens implementeringskraft, herunder en særlig opmærksomhed på funktionslederne.

Foruden indsatserne i regi af robust psykiatri vil Psykiatrien i 2022 sætte fokus på:

• Den nationale 10-årsplan for psykiatrien
• Ny Psykiatriplan for Region Midtjylland
• Anlægsområdet i Psykiatrien
• Ny forskningsstrategi i Psykiatrien
• Psykiatriakademiet

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på 2021 og årsplanen for Psykiatrien i Region Midtjylland i 2022 tages til efterretning, og

at psykiatri- og socialudvalget aftaler, hvilke temaer og indikatorer udvalget ønsker at følge særligt tæt i 2022.

Regionsrådet har den 29. april 2020 godkendt Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024.

• Status på 2021 i Psykiatrien

I foråret 2021 blev der afholdt et fællesmøde mellem formandskaberne for Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Region Midtjyllands psykiatri- og socialudvalg samt udvalg for nære sundhedstilbud om mulighederne for at styrke samarbejdet om indsatsen for borgere med psykisk sygdom. Efterfølgende er drøftelserne fortsat på administrativt niveau, idet fokus har været på afdækning af mulighederne for etablering af et "Psykiatriens Hus" i Viborg.

Viborg Kommune og Region Midtjylland har et velfungerende samarbejde om borgere med psykisk sygdom. Det forestående byggeri af Ny Psykiatri i Søndersøparken i Viborg har givet anledning til drøftelser af mulighederne for at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne.

På den baggrund blev der den 12. maj 2021 afholdt et møde mellem formandskaberne for Viborg Kommunes social- og sundhedsudvalg, Region Midtjyllands psykiatri- og socialudvalg samt udvalg for nære sundhedstilbud. På mødet var der enighed om, at drøftelsen af et tættere samarbejde skulle fortsætte på administrativt niveau.

På baggrund af drøftelserne vurderer administrationen, at det fagligt set vil være meningsfuldt at styrke samarbejdet for at kunne give borgerne et mere sammenhængende tilbud. De administrative drøftelser har som følge heraf i høj grad centreret sig om de synergier og muligheder, der kan opstå ved fysisk at samle nogle af de kommunale og de regionale funktioner i ét hus med inspiration fra de eksisterende psykiatrihuse i Aarhus, Silkeborg og Nordvest, der er et samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer.

Et fælles psykiatrihus vil efter Viborg Kommunes vurdering med fordel rumme Center for Mestring, der er en del af Viborg Kommunes socialpsykiatriske tilbud. Center for Mestring rummer recoveryskolen og tilbud med fokus på støtte og rehabilitering. Viborg Kommune er afsøgende i forhold til i givet fald at finde egnede lokaler til Center for Mestring, da Region Midtjylland ønsker at købe de nuværende bygninger med henblik på, at grunden kan indgå i byggefeltet for Ny Psykiatri i Viborg. Det kan være nødvendigt at genhuse Center for Mestrings aktiviteter midlertidigt, indtil rammerne for et eventuelt fælles psykiatrihus er på plads.

Det vurderes, at et eventuelt fælles psykiatrihus skal etableres uafhængigt af Ny Psykiatri i Søndersøparken, da det er vigtigt at signalere, at husets tilbud er mindre indgribende end f.eks. en indlæggelse og støtter op om borgernes hverdagsliv uden for hospitalet.

Den videre proces

Denne sag fremlægges for Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg samt regionsrådet i Region Midtjylland i april/maj 2022.

Såfremt det politisk godkendes, at dialogen fortsættes på administrativt niveau, vil der blive afholdt en workshop eller flere mindre målrettede workshops, hvor patienter/borgere/brugere, pårørende, patientforeninger/civilsamfundet, almen praksis, politikere, medarbejdere og ledere inviteres til at deltage. Formålet er at kvalificere indholdet i det videre arbejde med et eventuelt fælles psykiatrihus.

Oplægget til det fremtidige samarbejde fremlægges herefter sammen med et overslag over økonomien til principgodkendelse.

Detailplanlægning påbegyndes, når oplægget er principgodkendt. På baggrund af oplægget udarbejdes en samarbejdsaftale, der ligeledes fremlægges til politisk godkendelse.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at det godkendes, at administrationen fortsætter dialogen med Viborg Kommune om et styrket samarbejde om indsatsen for borgere med psykisk sygdom, og

at det overordnede forslag til den videre proces godkendes.

Det indstilles, at Specialområde Udviklingshæmning og ADHD ændrer navn til Specialområde Udviklingshandicap. Det skyldes dels udviklingen i de målgrupper, som specialområdet leverer ydelser til, og dels den samfundsmæssige udvikling på området for mennesker med udviklingshæmning.

Det indstilles, at Specialområde Udviklingshæmning og ADHD under Socialområdet i Region Midtjylland ændrer navn til Specialområde Udviklingshandicap. Baggrunden er dels en udvikling i specialområdets målgruppe, og dels en ændret betegnelse af borgergruppen i de relevante foreninger.

Udvikling i målgruppen

Som et led i en større omorganisering inden for Socialområdet i Region Midtjylland blev Specialområde Udviklingshæmning og ADHD etableret per 1. januar 2013. Specialområdet bestod dengang af en række særligt specialiserede tilbud til voksne borgere med udviklingshæmning samt af afdelingen Elbæk Højskole, der var et dag- og døgntilbud til unge voksne med svær ADHD. Grundet en begrænset kommunal efterspørgsel på Elbæk Højskoles pladser lukkede ADHD-tilbuddet imidlertid umiddelbart efter. Sidenhen har specialområdet ikke haft tilbud, hvor målgruppens primære diagnose er ADHD. ADHD er en af mange tillægsdiagnoser, som borgerne kan have, udover udviklingshæmning.

Specialområdets overordnede målgruppe defineres i dag som "voksne mennesker med udviklingshæmning og andre udfordrende tillægsdiagnoser, som har behov for en særlig tilrettelagt indsats". Herunder er der tre undermålgrupper, som betegner områdets specialiserede fagområder: 1) Borgere med udviklingshæmning, herunder demens og nedsat funktionsevne, 2) Borgere med Prader-Willi Syndrom og 3) Borgere med udviklingshæmning og problemskabende adfærd. Inden for de tre undergrupper kan der godt være borgere på specialområdets tilbud, der også har ADHD som tillægsdiagnose, men det er langt fra alle.

Det er således ikke længere hensigtsmæssigt, at "ADHD" indgår i specialområdets navn. Det gælder blandt andet i forhold til kommunale samarbejdspartnere, borgere og pårørende samt uddannelsesinstitutioner og eventuelle nye medarbejdere. Endvidere vurderes det uhensigtsmæssigt at fremhæve en tillægsdiagnose i specialområdets navn frem for andre. Særligt, når ADHD ikke er en af de hyppigst forekommende tillægsdiagnoser i SUA, og når kompleksiteten i SUA's målgrupper samtidig er stigende og i bevægelse. Dermed foreslås "ADHD" at blive fjernet fra specialområdets navn, så specialområdet fremstår med en tydeligere og mere retvisende profil.

Udvikling på området

I de relevante interesseforeninger for områdets borgere er der sket et skifte, så man nu bruger betegnelsen "udviklingshandicap" i stedet for "udviklingshæmning" om de berørte borgere. Specialområdet ønsker at følge denne ændring.

Lev (tidligere Landsforeningen Evnesvages Vel), der er en central interesseorganisation for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, besluttede i 2019 at ændre sin målgruppebetegnelse til "mennesker med udviklingshandicap". Tidligere var betegnelsen "mennesker med udviklingshæmning". Med beslutningen ønskede man blandt andet at finde den samlebetegnelse, der var mindst stigmatiserende, og som stempler de berørte borgere mindst muligt.

Forinden Lev's beslutning var der foretaget en undersøgelse blandt Lev's medlemmer, interessenter og øvrige pårørende udenfor Lev om, hvilken samlebetegnelse de foretrak. Her blev det af en række respondenter bemærket, at "udviklingshæmning" har en negativ og nedsættende klang frem for "udviklingshandicap". Hovedbestyrelsen i Lev begrundende derudover beslutningen med, at "handicap" er et mere dynamisk begreb, der rummer forholdet mellem funktionsnedsættelsen og samfundets indretning: Med de rette ydelser og rammer vil man kunne mindske "handicappet" for det menneske, der har funktionsnedsættelsen.

Efterfølgende har også Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) valgt at anvende "mennesker med udviklingshandicap" i daglig brug, dog med undtagelse af forbundets navn.

Specialområdet ønsker således at følge udviklingen på området og dermed at ændre sin beskrivelse af borgerne til at være "mennesker med udviklingshandicap". Der er i specialområdet en stor bevidsthed om gruppebetegnelser, og hvilken betydning sproget har - for det enkelte menneske og for samfundets forståelse heraf.

Konsekvenser

En beslutning om navneændring vil blandt andet indebære, at skriften på specialområdets skilte på matriklerne samt pjecer og andet materiale skal ændres. Udgifterne hertil forventes at være minimale, og specialområdet vil afholde udgifterne inden for eget driftsbudget.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Specialområde Udviklingshæmning og ADHD ændrer navn til Specialområde Udviklingshandicap.

Der forelægges forslag til kommentarer til Midttrafiks forslag til harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafikken. Midttrafik har sendt forslag til ændringer og harmoniseringer af de åbne kørselsordninger i flextrafikken til kommentering hos Region Midtjylland og kommunerne.

Administrationen har udarbejdet forslag til kommentarer, hvor Region Midtjylland bakker op om Midttrafiks forslag. Det gælder bl.a. det øgede fokus på kørsel til og fra knudepunkter samt øget anvendelse af digitalisering til turbestilling og -betaling. Forslag til kommentarer til harmoniseringsforslaget er vedlagt som bilag.

Midttrafiks ønske om at harmonisere flextrafikken er opstået efter kritik af, at det bl.a. er svært at forstå og bestille flextrafik, samt at priserne varierer fra kommune til kommune. Midttrafik har gennemført eksterne undersøgelser blandt passagerer, bestillere og leverandører, der underbygger kritikken.

Det skal nævnes, at Region Midtjylland i 2019-2020 i samarbejde med Hedensted Kommune gennemførte projektet "Kollektiv trafik frem i lyset", hvor formålet var at informere borgerne om de forskellige former for flextrafik. Projektet adresserede mange af de samme kritikpunkter, som omtales i det foreliggende harmoniseringsforslag. Konklusionerne på projektet var bl.a., at målrettet og vedkommende information er med til at skubbe brugen og opfattelsen af den kollektive trafik i en positiv retning.

Midttrafik lægger på baggrund af kritikken op til at iværksætte en række tiltag, der skal bidrage til at harmonisere den åbne flextrafik. Tiltagene omfatter bl.a. ændret navn, ensretning af takster på tværs af kommuner, etablering af trafikale knudepunkter i alle kommuner, forbedret bestilling på rejseplanen, bedre betalingsmulighed, bustakst på rejser til/fra knudepunkter, forbedret kommunikation og harmonisering af rejseregler. Harmoniseringsforslaget er vedlagt som bilag.

Midttrafiks Flextrafik

Midttrafiks Flextrafik varetager en række behovsstyrede kørselsordninger for regionen og kommunerne. Den samlede nettoudgift til Midttrafiks Flextrafik udgjorde i 2020 ca. 208 mio. kr., og der blev kørt godt 850.000 ture. Flextrafikkens åbne kørselsordninger udgjorde ca. 17 % af turene. Det skal bemærkes, at der på grund af Corona var en nedgang i det samlede antal ture i 2020 i forhold til tidligere år.

Flextrafik er baseret på samkørsel, hvor forskellige kørselsordninger koordineres indbyrdes. Derved adskiller flextrafikken sig fra taxikørsel. Det betyder, at man som passager i flextrafikken skal være indstillet på, at turen kan blive længere, når der er flere passagerer med, og at det er nødvendigt at bestille turen i god tid i forvejen. Flextrafik kan bestilles via rejseplanen.dk eller pr. telefon hos Midttrafik.

Forslag om harmonisering af åbne kørselsordninger

Harmoniseringsforslaget vedrører alene flextrafikkens åbne kørselsordninger. Flextrafikkens åbne kørselsordninger er et tilbud om kollektiv trafik i tidsrum og på steder, hvor der typisk ikke er tilstrækkeligt med passagerer til at opretholde fast buskørsel, f.eks. aften og weekend i landsbyer og landdistriktsområder.

Den åbne flextrafik omfatter flere forskellige kørselsordninger. Der er for hver kørselsordning regler for, hvor man kan blive kørt til og fra, og hvilken pris man skal betale. De mest gængse åbne kørselsordninger er:

• Flextur: Kørsel fra adresse til adresse. Prisen er pr. kilometer og kan variere fra kommune til kommune.
• Flexbus: Kørsel fra stoppested til stoppested på en eksisterende busrute. Prisen svarer til en busbillet.
• Plusbus: Kørsel fra adresse til stoppested (knudepunkt), hvorfra man rejser videre med bus eller tog. Prisen svarer til en busbillet.

De forskellige åbne kørselsordninger anvendes fortrinsvis som supplement til lokale busruter inden for den enkelte kommune.

Flexbus har inden for de seneste år imidlertid også erstattet dele af den faste buskørsel på enkelte regionalruter. Der er f.eks. indsat Flexbus på strækningen mellem Auning og Ørsted på regionalrute 319 Hornslet - Auning – Allingåbro – Ørsted.

Midttrafik gør opmærksom på, at forslagene til harmonisering primært har konsekvenser for kørselsordningerne Flextur og Plustur, som finansieres af kommunerne. De enkelte kommuner har som følge heraf modtaget et uddybende notat fra Midttrafik om konsekvenserne af harmoniseringsforslaget.

Der er ikke væsentlige ændringer for Flexbus-kørselsordningen, der som nævnt anvendes på enkelte regionalruter, bortset fra forbedring af passagernes bestilling af ture. Ændringerne forventes derfor ikke at få økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland.

Administrationens bemærkninger

Flextrafikken er umiddelbart miljømæssig og økonomisk bæredygtig i de tilfælde, hvor man ønsker at opretholde et tilbud om kollektiv trafik, men hvor der er for få og spredte passagerer til at opretholde faste busture.

Midttrafiks trafikplan er bygget op om et overordnet hovednet af togstrækninger og overvejende regionale busruter, der tilsammen forbinder de største byer i kommunerne på tværs af regionen. Det er en central opgave for flextrafikken, sammen med cykel, bil mv., at sikre transporten det sidste stykke mellem det lokale stoppested og de trafikale knudepunkter i byerne, hvor man kan skifte til og fra busser og tog. Derfor indgår forskellige Flextrafikløsninger i de områdetrafikplaner, som Region Midtjylland har deltaget i sammen med Midttrafik og de berørte kommuner. Det gælder bl.a. trafikplanerne på Djursland og i Midt- og Vestjylland.

Det er administrationens opfattelse, at flextrafikken over en årrække er blevet en naturlig del af det af kollektive trafiktilbud, især i landsbyer og landdistriktsområder. Der er udviklet og afprøvet forskellige varianter af kørselsordninger tilpasset lokale forhold samt digitale løsninger til betaling og turbestilling. Der er imidlertid behov for at arbejde med forenkling og forbedringer af bl.a. turbestilling og -betaling samt generelt forbedret information om mulighederne, som det fremgår af Midttrafiks harmoniseringsforslag.

I vedlagte forslag til kommentarer bakker Region Midtjylland derfor op om Midttrafiks forslag til harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafikken.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til kommentarer til Midttrafiks forslag til harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafikken godkendes.

• Harmonisering af Flextrafik - Region Midtjylland
• Svar Midttrafik Flextrafik

Regionsrådet skal hvert fjerde år i henhold til råstofloven vurdere, om der er behov for revision af den gældende råstofplan. Forarbejdet for denne vurdering er en redegørelse om status for råstofbehovet og råstofressourcen. Det indstilles, at regionsrådet godkender redegørelsen.

Redegørelsen sendes derefter i henhold til råstofloven i høring i mindst otte uger, hvor interessenter kan komme med deres høringssvar. Efter høringen træffer regionsrådet beslutning om eventuelle justeringer eller revision af råstofplan 2020.

Proces: Fra råstofredegørelse til beslutning om eventuel planrevision

Regionen har ansvaret for planlægning, kortlægning og administration af råstofindvinding i henhold til råstofloven. En råstofplan gælder i en planperiode på mindst 12 år. En råstofplan fastlægger, hvor der i Region Midtjylland kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer – dvs. sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk.

Regionsrådet skal hvert fjerde år i henhold til råstofloven gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for revision af den gældende råstofplan. Til brug for denne vurdering udarbejdes en redegørelse om status for råstofbehovet og råstofressourcen. Af råstofloven fremgår det, at redegørelsen skal sendes i offentlig høring i mindst otte uger. I høringsperioden kan interessenter komme med deres høringssvar.

Redegørelsen sendes i offentlig høring efter regionsrådets godkendelse. Efter planen vil den offentlige høring ske ultimo maj - medio august 2022. Sammen danner redegørelsen og høringssvarene grundlag for, om der er behov for en revision af råstofplan 2020. Regionsrådet forventes herefter at kunne træffe beslutning om en eventuel planrevision på mødet den 26. oktober 2022.

Råstofredegørelsen

Det fremgår af udkast til redegørelse, at det forventede forbrug af sand, grus og sten fortsat øges frem mod 2040. Efterspørgslen har historisk set fulgt de overordnede samfundsøkonomiske tendenser, og Region Midtjylland har siden finanskrisen i 2008 oplevet et forøget råstofforbrug på over 30 %. De samfundsmæssige konjunkturer vil også fremadrettet påvirke forbruget. Fremskrivningen med det forventede råstofforbrug frem mod 2040 har derfor en indbygget usikkerhed.

Den største efterspørgsel på råstoffer er i den østlige del af regionen, dvs. langs det østjyske motorvejsbælte samt i og omkring Aarhus. I mange af råstofgraveområderne i denne del af regionen indvindes der i dag allerede den størst tilladte mængde. Der vil derfor fremadrettet opleves en stigning i transportafstande, hvis ikke nye råstofgraveområder udlægges omkring dette område. Regionen vil med en planrevision kunne arbejde på at minimere de gener, som er forbundet med den stigende råstoftransport.

Nogle råstoftyper, som de grove fraktioner til betonindustrien og til dele af bygge- og infrastrukturprojekter, er en mangelvare, mens de finere fraktioner af sand mange steder ikke er en mangelvare. En revision vil kunne kompensere for manglen på de grove fraktioner og eventuel mangel på andre særlige råstoffer. Store råstofforbrugere, som f.eks. betonbranchen, Vejdirektoratet samt bygge- og anlægsvirksomheder, kan sjældent planlægge deres råstofforbrug mere end 3-5 år frem i tiden, da de fremtidige opgaver endnu ikke er kendte.

Der er fortsat behov for at arbejde med erstatning af nye råstoffer samt behov for at nedbringe råstofbehovet i bygge- og anlægsbranchen med den stigende efterspørgsel på råstoffer og mangel på særlige råstoftyper. Redegørelsen indeholder ideer til, hvordan regionsrådet i en planrevision vil arbejde med bæredygtighed for at erstatte brugen af nye råstoffer samt arbejde med minimering af forbruget. Disse elementer kræver engagement og tiltag i bygge- og anlægsindustrien samt nye krav fra indkøbere og bygherrer.

Råstofredegørelsen sendes i offentlig høring, såfremt regionsrådet godkender udkast hertil.

Udkast til redegørelsen kan ses på den interaktive hjemmeside www.råstofplan2024.rm.dk.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,
at udkast til råstofredegørelse godkendes.

Der orienteres om PFAS-forureningen ved Thyborøn. Regionen har i 2021 foretaget en række undersøgelser af forureninger, der potentielt kan true overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Der er i forbindelse med disse undersøgelser konstateret forurening med PFAS på en losseplads syd for Thyborøn. Der vil i den kommende periode blive udført yderligere undersøgelser på lossepladsen, ligesom der vil blive udført undersøgelser på to andre potentielle PFAS-lokaliteter og i den vestlige del af Harboøre Tange, herunder i Høfde 42-depotet.

Region Midtjylland har konstateret kraftig påvirkning af grundvandet under lossepladsen og vandet i Banegravssøen, som er beliggende syd for Thyborøn. Administrationen har på baggrund heraf indgået et samarbejde med relevante myndigheder, og der er nedsat en taskforce, der koordinerer undersøgelser og udredning af forureningsproblematikken i forhold til PFAS på Harboøre Tange. Taskforcen består af Region Midtjylland, Lemvig Kommune, Naturstyrelsen samt Lemvig Vand og Spildevand. De enkelte myndigheder inddrager i nødvendigt omfang udtalelser fra relevante statslige styrelser såsom Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Naturstyrelsen samt Lemvig Vand og Spildevand (Lemvig Kommune) har iværksat forskellige undersøgelser til analyse af indhold af PFAS i terrænnært grundvand/drænvand, overfladevand, græs, ænder, bær og blod fra køer. PFAS dækker over en meget stor gruppe af stoffer, og ikke alle stoffernes giftighed og opførsel i miljøet er kendt.

Gennemførte PFAS-undersøgelser ved Thyborøn

Lemvig Vand og Spildevands undersøgelser viser indtil videre, at der er en kraftig PFAS-forurening af det vand, der drænes væk fra den sydvestlige del af Thyborøn by. Analyser i drænsystemet viser, at de højeste koncentrationer af PFAS er konstateret i drænledningen, der løber umiddelbart nord for diget, der adskiller lossepladsen fra Thyborøn. Der er endvidere konstateret betydeligt indhold af PFAS i regnvandssystemet inde i selve Thyborøn By. Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at lossepladsen formodentlig er kilde til indhold af PFAS i grundvandet under Thyborøn by. Det kan derudover konkluderes, at der formodentlig ligeledes enten eksisterer en diffus forurening med PFAS i byen, eller at der er en eller flere helt ukendte punktkilder.

Lemvig Kommune har, som en del af sin undersøgelsesindsats, desuden fået analyseret havskum indsamlet på stranden ved Thyborøn. Skummet dannes i forbindelse med kraftig blæst med tilhørende store bølger og brænding. Der er kun analyseret én prøve af havskum. Prøven indeholdt meget høje niveauer af PFAS-forbindelser med koncentrationer ca. 200 gange højere end de PFAS-koncentrationer, Regionen har fundet i Banegravssøen. Hvorvidt havskum er en kilde til diffus forurening i området, skal kommende undersøgelser afklare.

Hvert år drænes ca. 1 mio. m³ terrænnært grundvand fra den sydvestlige del af Thyborøn by for at undgå, at huse og haver står under vand. Det drænede vand pumpes ud i det beskyttede naturområde Thyborøn Fjord. Det er en ordning, der har stået på siden 1970'erne. Lemvig Kommune er myndighed for udledningstilladelsen.

Naturstyrelsen har taget græs- og vandprøver fra Knopper Enge til kemisk analyse for PFAS. Desuden er der taget blodprøver fra tre køer. Undersøgelserne af græs- og vandprøver fra forskellige steder i Knopper Enge viser, at der kan konstateres indhold af PFAS-forurening i både vand og græs. Blodprøver fra de kreaturer, der har græsset på Knopper Enge, viser høje indhold af PFAS i blodet. Fødevarestyrelsen har på baggrund af analyseresultaterne meddelt Naturstyrelsen, at besætningen er sat under offentligt tilsyn. Det betyder, at den ikke må sendes til slagtning, sælges eller flyttes.

Analyser af prøver fra flere forbrugeres taphane i Thyborøn by viser, at der ikke kan konstateres påvirkning af drikkevandet med PFAS. Ligeledes viser analyser af havtorn plukket på lossepladsområdet ikke indhold af PFAS. Der er ikke modtaget resultater fra analyserne af ænder skudt i området, men Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer vildtfugle skudt i området.

Regionen har fået analyseret fire vandprøver fra Høfde 42-depotet for indhold af PFAS. Vandprøverne viste indhold af PFAS på niveau med indholdet i lossepladsen syd for Thyborøn. Administrationen vurderer ikke på nuværende tidspunkt, at fund af PFAS har afgørende betydning for oprensningsprojektet på Høfde 42, der aktuelt er i udbud. Det skyldes bl.a. den eksisterende massive forurening med akut toksiske stoffer, der allerede er i Høfde 42-depotet. Administrationen vil dog indgå drøftelser med de prækvalificerede virksomheder i den kommende tid omkring den nye viden om PFAS i depotet.

Kommende PFAS-undersøgelser ved Thyborøn

Regionen har fremrykket supplerende undersøgelser af lossepladsen syd for Thyborøn, ligesom undersøgelser af henholdsvis lossepladsen på Knopper Enge og brandøvelsespladsen i den sydlige del af Thyborøn by igangsættes nu. Placeringen af lokaliteterne fremgår af vedlagte kortbilag, hvor også Høfde 42-depotet er markeret. Undersøgelse af disse tre lokaliteter er en del af regionens undersøgelser af forureninger, der potentielt truer målsat overfladevand. Undersøgelserne er finansieret af en særbevilling fra Staten, hvor der i hele Danmark undersøges ca. 400 lokaliteter. 80 af de 400 lokaliteter ligger i Region Midtjylland.

Undersøgelserne vil indeholde et stort prøvetagningsprogram, hvor overfladevands- og sedimentprøver fra Knopper Enge, Banegravssøen, Harboøre Fjord og Thyborøn Fjord vil blive indsamlet og analyseret for PFAS. Der skal hertil udføres et antal boringer på og omkring de tre lokaliteter til bestemmelse af forurenings indhold og dokumentation af eventuel spredning af forurening fra lokaliteterne.

Der vil ligeledes blive udført undersøgelser henholdsvis nord og syd for Høfde 42-depotet. Undersøgelserne har til formål at dokumentere, om der eksisterer en mere udbredt PFAS-forurening i den vestlige del af Harboøre Tange. Der vil ligeledes blive udført undersøgelser af PFAS indhold i det mest forurenede område af Høfde 42-depotet. Undersøgelserne er et supplement til de allerede udførte undersøgelser af PFAS i Høfde 42-depotet.

Undersøgelsesprogrammet og undersøgelsernes resultater koordineres i tæt samarbejde med andre myndigheders tilsvarende undersøgelser af PFAS forurening i Thyborøn og på Knopper Enge.

Borgermøder i april og maj

Den 26. april 2022: Region Midtjylland holdt borgermøde som opfølgning på den kræftundersøgelse, der blev offentliggjort sidste år. Undersøgelsen viste en øget kræftforekomst i Thyborøn-Harboøre. Regionen, Lemvig Kommune og forskerne bag undersøgelsen fortalte, hvordan der planlægges at følge op på undersøgelsen.

Den 15. maj 2022: Dialogmøde, med sigte på at give borgerne mulighed for at møde fagpersoner og få mere viden om generations- og PFAS-forureningerne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,
at orienteringen om PFAS-forurening ved Thyborøn tages til efterretning.

• Kortbilag PFAS Harboøre Tange

Regionsrådet har afsat engangsmidler i budget 2022 til at styrke indsatsen for kultur som sundhedsfremme, herunder en pulje til kultur og sundhed. Regionsrådet har den 6. april 2022 prioriteret 1,62 mio. kr. til kultur- og sundhedspulje 2022.

Administrationen har udarbejdet principper for udmøntning af kultur- og sundhedspulje 2022, som indstilles til godkendelse. Ansøgningsfrist til puljen er den 19. september 2022.

Forskning peger på, at kunst og kultur kan have en sundhedsfremmende effekt på en række områder, f.eks. trivsel og livskvalitet. Region Midtjylland afsatte derfor i budget 2022 engangsmidler til at styrke indsatsen for kultur som sundhedsfremme, herunder til en kultur- og sundhedspulje 2022.

Formålet med kultur- og sundhedspuljen er at understøtte samspillet om innovative løsninger mellem kulturaktører og hospitaler. Puljen skal sikre, at flere kulturelle og kreative løsninger tages i brug på regionens hospitaler som en del af ambitionen om et mere helhedsorienteret sundhedsvæsen. Puljen skal endvidere give kulturlivet nye relationer, viden og kompetencer, som kan bruges i samspil med sundhedsvæsenet.

Principper for udmøntning

Puljen udmøntes til 3-5 kulturprojekter som gennemføres i samarbejder mellem kulturinstitutioner og -organisationer og regionens hospitaler og sociale institutioner.

Projekterne skal udvikle nye kulturløsninger eller forbedre potentialet for implementering af kulturelle løsninger, som sættes i samspil med sundhed. Projekter skal desuden forbedre relationerne mellem kulturprofessionelle og sundhedsprofessionelle samt styrke den tværsektorielle kompetenceudvikling. Projekterne kan med fordel have fokus på lokalområdets kulturinstitutioners samspil med hospitalerne.

Det vil være muligt at målrette temaet fra år til år, efterhånden som regionens arbejde med feltet udvikler sig, såfremt puljen forlænges.

Ansøgningsfrist til puljen er den 19. september 2022. Ansøgere kan søge tilskud på 0,3-0,5 mio. kr.

Ansøgningerne vurderes ud fra følgende kriterier:

• Projektets kvalitet og udviklingsperspektiv i både sundheds- og kulturtilbud.
• Projektets grad af bæredygtighed i konceptet i den efterfølgende implementering. Det vil sige, om projektet kan videreføres og implementeres på det respektive hospital.
• Projektets potentiale for at skabe mere lige adgang til sundhedsvæsen og kulturtilbud.

Der lægges desuden vægt på, at de 3-5 udvalgte kulturprojekter gennemføres på flere af regionens hospitaler.

Økonomi

Regionsrådet har afsat 2,120 mio. kr. (inkl. kulturmoms) i engangsmidler i Budget 2022 til at styrke indsatsen for kultur som sundhedsfremme. Regionsrådet har den 6. april 2022 prioriteret 1,620 mio. kr. (inkl. kulturmoms) til en kultur- og sundhedspulje 2022, mens 0,5 mio. kr. anvendes til egne udviklingsaktiviteter på området.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at principper for udmøntning af kultur- og sundhedspulje 2022 på 1,62 mio. kr. godkendes.

Regionsrådet godkendte den 6. april 2022 en handlingsplan for kulturområdet i 2022, hvor 1,62 mio. kr. af kultur og sundhedsmidlerne reserveres til en kultur- og sundhedspulje 2022.

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Tradium i Randers om at udbyde grundforløb 2 af tømreruddannelsen på erhvervsskolen Viden Djurs i Grenå. Tradium i Randers ønsker at styrke uddannelsesudbuddet på Djursland og dermed mindske elevernes transportafstand til uddannelsen til tømrer. Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at Tradiums ansøgning om udlægning af grundforløb 2 af tømreruddannelsen til Viden Djurs godkendes.

Tradium i Randers anmoder om at udbyde grundforløb 2 (GF2) af tømreruddannelsen på erhvervsskolen Viden Djurs i Grenå. Det betyder, at undervisningen gennemføres i et samarbejde mellem to erhvervsskoler, men udbydes på Viden Djurs' adresse i Grenå. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er opdelt i to dele. Grundforløb 1 (GF1) er et generelt 20 ugers introforløb for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. GF2 varer normalt også 20 uger og er i dette tilfælde målrettet tømreruddannelserne. Hovedformålet foregår i en eller flere virksomheder, hvor eleverne er i praktik.

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder også i forhold til den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes GF1 og GF2. Regionsrådet skal hertil afgive indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Tradiums ansøgning om udbud

Baggrunden for Tradium i Randers' ansøgning er et ønske om at udvide uddannelsesudbuddet på Djursland. Potentielle elever til tømreruddannelsen vil med etableringen af et GF2 kunne påbegynde uddannelsen lokalt i Grenå. Elever fra GF1 vil desuden kunne fortsætte deres uddannelse lokalt og skal således først skifte institution, når hovedforløbet påbegyndes.

I dag skal elever, der tager GF1 på Viden Djurs, enten til Randers, Hadsten eller Aarhus for at fortsætte på GF2 af tømreruddannelsen.

Det forventes, at der med udbuddet på Djursland kan startes hold to gange om året med 16-20 elever. Viden Djurs vurderer samtidig, at der er et uudnyttet potentiale for lærepladser hos virksomheder i lokalområdet. Dertil har Viden Djurs etableret nyt setup på det lærepladsopsøgende arbejde og har tilknyttet en lærepladskonsulent til alle uddannelsesområder.

Høringssvar fra uddannelsesinstitutioner

Undervisningsministeriets retningslinjer for udlagt undervisning tilsiger, at Tradium skal afdække, om udlægningen er til gene for andre udbydere i området. Udlægningen af grundforløbet er derfor sendt i høring hos Aarhus Tech og Den Jyske Håndværkerskole. Der er modtaget høringssvar fra Aarhus Tech og Den Jyske Håndværkerskole. Ingen af skolerne har indvendinger imod, at det udlagte udbud godkendes. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at Tradium godkendes til at udlægge grundforløb 2 af tømreruddannelsen til Viden Djurs i Grenå.

Anbefalingen beror på en vurdering af, at udbuddet vil være med til at sikre en bredere geografisk dækning af uddannelsesmuligheder på Djursland. Et styrket uddannelsesudbud kan endvidere være med til at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft generelt. Der er desuden god efterspørgsel på Djursland, og udbuddet passer fint ind i Djurslands erhvervsstruktur, der er præget af mange mindre virksomheder inden for de traditionelle erhverv, herunder bygge og anlæg.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at Tradium godkendes til at udlægge grundforløb 2 af tømreruddannelsen til Viden Djurs i Grenå.

• Ansøgning fra Tradium
• Høringssvar fra Den jyske håndværkerskole
• Høringssvar fra Aarhus Tech

Der skal udpeges en repræsentant til bestyrelsen for Lemvig Gymnasium.

Administrationen har modtaget en anmodning om udpegning af en repræsentant til bestyrelsen for Lemvig Gymnasium som følge af en revidering af bestyrelsens vedtægter.

Det vil være en fordel, hvis repræsentanten har kendskab til Lemvig-egnen og skolen, men det er ikke en forudsætning.

Bestyrelsens funktionsperiode er fire år og løber fra den 1. maj 2022 til den 30. april 2026.

Der afholdes konstituerende møde i bestyrelsen den 1. juni 2022.

• Vedtægter for Lemvig Gymnasium

Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde består af fire medlemmer fra regionsrådet og otte borger- og pårørenderepræsentanter. Det indstilles, at regionsrådet udpeger borger- og pårørenderepræsentanter til dialogforum for det regionale socialområde for perioden 2022-2025.

Region Midtjylland har siden 2007 haft nedsat et forum på det regionale socialområde, som har til opgave at drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor det regionale socialområde samt være et debatskabende forum, der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem borger- og pårørendeforeninger og Region Midtjylland.

Regionsrådet har på sit møde den 23. februar 2022 godkendt kommissoriet for Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde for valgperioden 2022-2025 (vedlagt).

Dialogforum består af 12 medlemmer, der udpeges således:

• Regionsrådet udpeger fire medlemmer fra regionsrådet. Regionsrådet udpeger en formand blandt de fire udpegede medlemmer fra regionsrådet.

• Regionsrådet udpeger otte borger- og pårørenderepræsentanter:

• Fem-seks borger- og pårørenderepræsentanter udpeges efter indstilling fra foreninger på det specialiserede socialområde.
• To-tre borger- og pårørenderepræsentanterne udpeges så vidt muligt blandt nuværende borgere/pårørende i Region Midtjyllands sociale tilbud.

Medlemmerne udpeges for regionsrådets valgperiode.

Medlemmer fra regionsrådet

Regionsrådet har på sit møde den 26. januar 2022 udpeget Lone Dybdal, Nicolaj Bang, Marianne Karlsmose og Steen Jakobsen som repræsentanter for regionsrådet for perioden 2022-2025. Lone Dybdal er samtidig udpeget som formand for dialogforummet.

Medlemmer fra foreninger

Administrationen har indkaldt forslag til medlemmer fra relevante organisationer og foreninger. Der er indkommet følgende indstillinger:

• Annette Neess fra Bedre Psykiatri
• Preben Damgaard Hansen, SIND
• Tina Madsen og Lisbeth Jensen fra Udviklingshæmmedes LandsForbund
• Nina Catalina Michaelsen fra Autisme- og Aspergerforeningen for voksne og Landsforeningen Autisme
• Jette Sloth Flohr fra Hjerneskadeforeningen (via Danske Handicaporganisationer)
• Bjarne Hvidsten fra Foreningen Danske Døvblinde (via Danske Handicaporganisationer)

Administrationen har i indstillingen til regionsrådet af borger- og pårørenderepræsentanter lagt vægt på 1) at sikre en bred repræsentation af foreninger, der er relevante i forhold til de opgaver, som Region Midtjylland løser på socialområdet, 2) at repræsentanterne er lokalt forankrede i Region Midtjylland, og 3) at der er repræsentanter for både borgere og pårørende.

Ud fra en helhedsbetragtning indstiller administrationen, at Annette Neess (Bedre Psykiatri), Preben Damgaard Hansen (SIND), Tina Madsen (Udviklingshæmmedes LandsForbund), Nina Catalina Michaelsen (Autisme- og Aspergerforeningen for voksne og Landsforeningen Autisme), Jette Sloth Flohr (Hjerneskadeforeningen) og Bjarne Hvidsten (Foreningen Danske Døvblinde) udpeges som medlemmer for perioden 2022-2025.

Borger- og pårørenderepræsentanter fra Socialområdet i Region Midtjylland

Socialområdet i Region Midtjylland har i foråret 2022 gennemført en proces for at identificere nuværende borger- og pårørenderepræsentanter fra Socialområdets tilbud, der ønsker at deltage i dialogforum for Socialområdet.

På den baggrund indstiller administrationen, at følgende udpeges som medlemmer for perioden 2022-2025:

• Asger Munkholm, formand for forældrerådet på Fenrishus, Specialområde Børn og Unge.
• En forældrerepræsentant fra Holmstrupgårds forældreråd. Forældrebestyrelsen er p.t. ved at afklare den konkrete indstilling.

Det har ikke været muligt at indstille en borgerrepræsentant fra Socialområdet, men blandt de indstillede foreningsrepræsentanter er der sikret borgerrepræsentation i dialogforummet via en borger fra Udviklingshæmmedes LandsForbund. Socialområdet i Region Midtjylland har som et prioriteret indsatsområde at styrke borgerinddragelse og arbejder aktuelt med initiativer, der skal styrke mulighederne for fremadrettet borgerrepræsentation i eksempel dialogforummet.

Det indstilles, at administrationen, i tilfælde af udtræden af dialogforummet af nuværende borger- og pårørenderepræsentanter fra Socialområdet, bemyndiges til at godkende nye borger- og pårørendemedlemmer i forummet.

Diæter og kørselsgodtgørelse

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takster til mødefora som Det Regionale Dialogforum på Psykiatriområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse til medlemmerne efter gældende takst.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Annette Neess (Bedre Psykiatri), Preben Damgaard Hansen (SIND), Tina Madsen (Udviklingshæmmedes LandsForbund), Nina Catalina Michaelsen (Autisme- og Aspergerforeningen for voksne og Landsforeningen Autisme), Jette Sloth Flohr (Hjerneskadeforeningen), Bjarne Hvidsten (Foreningen Danske Døvblinde), Asger Munkholm (pårørenderepræsentant) og en repræsentant fra Holmstrupgårds forældrebestyrelse (pårørenderepræsentant) udpeges som medlemmer af Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde for perioden 2022-2025,

at administrationen, i tilfælde af udtræden af dialogforummet af nuværende borger- og pårørenderepræsentanter fra Socialområdet, bemyndiges til at godkende nye borger- og pårørendemedlemmer, og

at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til dialogforummets medlemmer.

Regionsrådet har den 23. februar 2022 godkendt kommissoriet for Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde for valgperioden 2022-2025.

• Kommissorium for dialogforum for psykiatriområdet 2022-25
• Kommissorium for dialogforum for socialområdet 2022-25

Regionsrådsmedlem Bent Graversen har modtaget en invitation fra VP3 gruppen Nissum Fjord til at deltage i partnerskab om Nissum Fjord. Formålet med partnerskabet er at finde løsninger, der sikrer god tilstand i Nissum Fjord. Bent Graversen er med invitationen bragt i forslag som Region Midtjyllands repræsentant til partnerskabet, og det indstilles på baggrund heraf, at der udpeges en repræsentant til partnerskabet.

Regionsrådsmedlem Bent Graversen har modtaget en invitation fra VP3 gruppen Nissum Fjord til at deltage i partnerskab om Nissum Fjord. VP3 er en forkortelse for vandområdeplanerne 2021-2027. VP3 gruppen Nissum Fjord repræsenterer landboforeningerne i det tidligere Ringkøbing Amt, som har igangsat et arbejde for at finde løsninger på at sikre en god tilstand i Nissum Fjord. Det er desuden et mål med partnerskabet at etablere et forum, hvor idéer og faglig viden kan være med til at finde løsninger, der sikrer et bedre vandmiljø. Invitationen er vedlagt som bilag.

Om partnerskabet

Afsættet for partnerskabet er, at Miljøministeriet med udgangspunkt i EU's vandrammedirektiv har udsendt vandområdeplaner i høring frem til den 22. juni 2022. Vandområdeplanerne skal bl.a. sikre god tilstand i vandløb, søer og kystvande. Nissum Fjord og oplandet er i den sammenhæng et vigtigt område, hvor der arbejdes på at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Der lægges med invitationen op til et bredt partnerskab bestående af vidensinstitutioner, kommuner, regionen, forsyningsselskaber, foreninger og organisationer m.fl. til hele oplandet til Nissum Fjord. Oversigt over inviterede deltagere er vedlagt som bilag, hvoraf det blandt andet fremgår, at Bent Graversen er bragt i forslag som repræsentant for Region Midtjylland.

Partnerskabet sammensættes i maj og indkaldes til møde medio juni med henblik på at give input til et høringssvar.

Regionens rolle

Region Midtjylland har gennem flere større projekter oparbejdet værdifulde erfaringer på klimatilpasningsområdet. Nissum Fjord er en del af Storåen, som indgår i regionens klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge (C2CCC). Regionen har desuden erfaringer med multifunktionel jordfordeling fra projektet Bioscape.

Region Midtjylland er endvidere med i forsknings- og innovationsprojektet Mapfield, som skal være med til at sikre grundvand, vandløb og fjorde mod kvælstofforurening, samtidig med at der skabes bedre produktionsvilkår for landbruget.

Regionen kan dermed bidrage til, at partnerskabet får indsigt i perspektiver og erfaringer, som til sammen kan medvirke til at finde de bedst mulige løsninger i forhold til at sikre en bedre tilstand i Nissum Fjord og opland.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges en repræsentant til partnerskabet omkring Nissum Fjord.

• Indbydelse partnerskab
• Oversigt - indbudte til Partnerskab

Regionsrådet træffer beslutning om kommissorium og diæter for patientinddragelsesudvalget 2022-2025 samt modtager orientering om overdragelsesrapport fra udvalget 2018-2021.

Regionsrådet modtog i marts orientering om nedsættelsen af Region Midtjyllands Patientinddragelsesudvalg for perioden 2022-2025. Udvalget har holdt sit første møde den 7. april 2022.

Diæter

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter efter gældende takster til mødefora som patientinddragelsesudvalget. I forbindelse med udvalgets nedsættelse udestår imidlertid en formel beslutning om dette. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter til medlemmerne efter gældende takst. Efter reglerne i vederlagsregulativet ydes der også befordringsgodtgørelse til udvalgets medlemmer.

Vedtagelse af kommissorium

Der er tradition for, at regionsrådet vedtager et kommissorium for patientinddragelsesudvalget. Administrationen har derfor udarbejdet et udkast baseret på kommissoriet for seneste funktionsperiode, som regionsrådet nu bedes godkende.

Overdragelsesrapport fra patientinddragelsesudvalget 2022-2025

Det afgående patientinddragelsesudvalg har i forbindelse med afslutningen af sit arbejde udarbejdet en overdragelsesrapport. Regionsrådet får rapporten forelagt til orientering.

Patientinddragelsesudvalget blev på sit første møde præsenteret for kommissoriet og overdragelsesrapporten. Begge dele vil også danne naturligt afsæt for udvalgets videre drøftelser om arbejdet.

• Overdragelsesrapport patientinddragelsesudvalget 2018-2021

Forretningsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.