Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 17. november 2020 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Nicolaj Bang, der havde meldt afbud.

 

Carsten Kissmeyer forlod mødet kl. 12.30 efter behandlingen af punkt 13.

 

Mødet blev hævet kl. 13.45.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Implementering af midlertidige vurderingsklinikker
3 Normalisering af aktivitet samtidig med COVID-19
4 Etablering af ekstra COVID-19-senge på Aarhus Universitetshospital
5 Godkendelse af midlertidige aftaler i forbindelse med COVID-19
6 Godkendelse af leasingramme til regional drift af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport
7 Forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats
8 Regionshospitalet Randers: Godkendelse af Generalplan 2020, styringsmanual, justeringsreserve samt anlægsbevilling til programorganisation
9 Regionshospitalet Randers: Godkendelse af programoplæg for etape 4 samt projekteringsbevilling
10 Godkendelse af plan for etablering af nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
11 DNV-Gødstrup: Indløsning af option samt godkendelse af optionsliste
12 DNU: Evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus
13 Bevilling til udskiftning af robotter til kirurgi – medicotekniske prioriteringer 2021
14 Nye anbefalinger på akutområdet
15 Udmøntning af midler fra Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne 2021-2023
16 Udkast til regionsrådets høringssvar vedrørende Praksisplan for almen praksis
17 Bemærkninger til ministeren vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om specialiseret palliation
18 Bevilling til fællesregionalt it-system til administration af praksissektoren - LUNA
19 Etablering af Danish Life Science Cluster
20 Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på gymnasieområdet
21 Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Åben pulje
22 Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Teknologipagtspulje
23 Forberedelse af udmøntning af kulturpuljen i 2021
24 Partnerskab vedrørende supercykelsti
25 Resultat af Trivselsmåling efteråret 2020
26 Orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed
27 Afrapportering af forenklingsinitiativer i Region Midtjylland
28 Udpegning af delegerede til repræsentantskabet i Landdistrikternes Fællesråd
29 Anmodning om udtrædelse af regionsrådet
Sagnr.: 1-00-2-18

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Gruppeformandsmøder

Forretningsudvalget aftalte, at der planlægges med møder i gruppeformandskredsen i forlængelse af møder i forretningsudvalget i december 2020 og i april, september og december 2021. Derudover planlægges der med et møde den 10. januar 2022.


Gennemførelse af regionsrådsmødet 25. november 2020

Det blev besluttet, at mødet afholdes i regionsrådssalen – men uden fysisk deltagelse af tilhørere.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-176-20

2. Implementering af midlertidige vurderingsklinikker

Resume

Som led i en normalisering af almen praksissektorens rolle og funktion under COVID-19-epidemien orienteres om etableringen af et "fast track"-testspor. Endvidere fremlægges en overordnet plan for implementeringen af vurderingsklinikker i hospitalsregi. Dette sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for organisering af udredningen for COVID-19.

Hospitalsudvalget indstiller,

at orientering om etableringen af "fast track"-testspor til almen praksis tages til efterretning, og


at den skitserede plan for implementering af vurderingsklinikker godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Under COVID-19-epidemien ser de praktiserende læger ikke personer med symptomer på COVID-19 i egen konsultation. Udfordringen for det samlede sundhedsvæsen er, at symptomerne på COVID-19 minder meget om symptomerne på en række andre mere eller mindre almindeligt forekommende infektionssygdomme, som normalt ville kunne håndteres i regi af almen praksis, når patienten har behov for en sundhedsfaglig vurdering.


I de tilfælde, hvor der er behov for en sundhedsfaglig vurdering i forbindelse med udredning af personer mistænkt for COVID-19, henvises personen i stedet til hospitalernes akutafdelinger eller de akutte børnemodtagelser. Dette har medført et ekstraordinært pres på hospitalernes kapacitet og har samtidig forringet mulighederne for at prioritere hospitalsfunktionerne til primært at tage sig af de mest syge og/eller mest komplicerede sygdomstilfælde.

COVID-19-epidemien forventes at være et grundvilkår i ganske lang tid fremover. De kommende vintermåneder med en generelt højere forekomst af infektionssygdomme hos både børn og voksne ventes samtidig at forstærke presset på sundhedsvæsenets kapacitet, herunder den uhensigtsmæssige arbejdsdeling mellem almen praksis og hospitaler.


På den baggrund er der behov for at finde løsninger for det samlede sundhedsvæsens måde at fungere på under COVID-19-pandemien. Sundhedsstyrelsen har således i uge 43 offentliggjort en række anbefalinger til den fremadrettede organisering af udredningen for COVID-19. Der fremlægges nedenfor en overordnet plan for, hvorledes anbefalingerne udmøntes i Region Midtjylland.


Planens hovedelementer

Hovedsigtet med planen er at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at almen praksissektorens rolle og funktion så vidt muligt kan normaliseres under COVID-19-epidemien. Målet er, at så mange patienter som muligt kan håndteres hos egen læge. Dette bl.a. for at udnytte praksissektorens geografiske udbredelse og nærhed til borgerne, fastholde almen praksis' effektive visitation og gate-keeperfunktion samt opretholde en arbejdsdeling, hvor hospitalernes kapacitet prioriteres til de mest syge og/eller komplicerede patienter.


I den sammenhæng er der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger foretaget en vigtig ændring i forhold til borgernes adgang til test for COVID-19. Hidtil har kun personer uden symptomer selv kunnet booke en tid (uden lægehenvisning) til podningstest for COVID-19. Fra uge 43 har også personer med milde symptomer, der ikke har behov for en klinisk/sundhedsfaglig vurdering, haft mulighed for selv at booke tid til podningstest via coronaprover.dk. Dette ventes at lette processen for borgerne, som ikke længere skal vente i telefonkøen hos egen læge. Samtidig aflastes egen læge for en række opkald og får frigjort mere tid til de mere syge patienter. Børn under to år skal fortsat altid lægehenvises til test.


"Fast track"-testspor til almen praksis

Fra uge 43 er der etableret et "fast track"-testspor til almen praksis i podefaciliteterne, hvor testsvaret foreligger inden for 24-timer. Forudsat at testen viser, at personen ikke er smittet med COVID-19, kan den praktiserende læge herefter modtage, vurdere og behandle patienten i egen praksis.


Vurderingsklinikker i hospitalsregi

I de resterende tilfælde, hvor den sundhedsfaglige vurdering ikke kan afvente et negativt testsvar inden for 24 timer (så patienten kan ses hos egen læge), kan den visiterende praksislæge/vagtlæge henvise borgeren til en vurderingsklinik i hospitalsregi. Typisk vil der være tale om borgere, der har moderate eller alvorlige symptomer (men som ikke umiddelbart vurderes at have behov for indlæggelse).


Ydelsen i vurderingsklinikkerne omfatter fx diagnostisk test og klinisk vurdering af den henviste person (inkl. rekvisition af relevante analyser) med henblik på at fastslå, hvad personen ellers kunne fejle, hvis vedkommende ikke er smittet med COVID-19. Endvidere iværksættes initial behandling og om nødvendigt andre relevante interventioner, som egen læge under normale omstændigheder ville have taget initiativ til ved samme besøg i forhold til den umiddelbare helbredsmæssige problemstilling, der lå til grund for kontakten. Dette skal hindre unødig forsinkelse i forhold til iværksættelsen af relevant behandling samt i det hele taget bidrage til sammenhæng og effektivitet i borgerens forløb og kontakt til sundhedsvæsenet. Patienten afsluttes fra vurderingsklinikken til enten indlæggelse eller egen læge/almen praksis, herunder med henblik på eventuel opfølgning.


På nuværende tidspunkt varetages opgaven i forvejen af regionens akuthospitaler:


  • Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt
  • Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest
  • Regionshospitalet Horsens
  • Regionshospitalet Randers
  • Aarhus Universitetshospital.


Indtil videre foreslås det med planen, at vurderingsklinikkerne etableres på ovenævnte matrikler. Børn under 15 år fra optageområdet under Regionshospitalet Horsens henvises til vurderingsklinikken ved Aarhus Universitetshospital.


Personer visiteret til klinisk/sundhedsfaglig vurdering og diagnostisk test vil blive tildelt en tid i én af de kliniske vurderingsenheder. Antallet af tider pr. døgn i den kliniske vurderingsenhed (og den mest hensigtsmæssige placering af disse tider) tilpasses behovet for klinisk/sundhedsfaglig vurdering. Den kliniske vurderingsfunktion dækkes på alle øvrige tidspunkter af døgnet af de eksisterende akutte beredskaber og modtagelser på hospitalerne.


Udviklingen i aktivitet og kapacitetsudnyttelse følges med henblik på eventuelle justeringer af dimensioneringen, herunder antallet af vurderingsklinikker. I den videre planlægning arbejdes bl.a. med mulighederne for at etablere vurderingsklinikker i Holstebro og Silkeborg som led i en eventuel kapacitetsudvidelse.


Vurderingsklinikkerne er midlertidige og forventes nedlagt, når almen praksis på et tidspunkt igen kan modtage patienterne som før COVID-19-epidemien.


De ekstraordinære udgifter, som etablering og drift af vurderingsklinikker mv. indebærer, forudsættes finansieret af de statslige merbevillinger til forskellige COVID-19-relaterede særforanstaltninger, som regionerne må iværksætte.


Gradvis implementering og tilpasning af dimensioneringen

Første trin i implementeringen bestod i indførelsen af et "fast track"-testspor til almen praksis fra uge 43, der skal ses i sammenhæng med, at borgere med milde symptomer, der ikke vurderes at have behov for sundhedsfaglig vurdering, selv kan booke tid til test via coronaprover.dk.


Næste trin består i, at hospitalerne med afsæt i vedlagte rammepapir går i gang med at etableringen af vurderingsklinikker. I den sammenhæng etableres en kapacitet, der rent praktisk består af en lokalitet med tilhørende bemanding og et antal tider pr. døgn dedikeret til modtagelse, vurdering, diagnostisk testning og evt. iværksættelse af initial behandling af de henviste patienter, hvor der er behov for en hurtigere sundhedsfaglig vurdering, end det er muligt via fast track og efterfølgende besøg hos egen læge (forudsat negativt testresultat).


Kapaciteten fastlægges på baggrund af hospitalernes hidtidige erfaringer med patientmængde og -flow under COVID-19-epidemien. Denne kapacitet følges herefter nøje med henblik på løbende justeringer i op- eller nedadgående retning afhængigt af antallet af henviste patienter. Tilsvarende følges kapacitet og svartider i fast track-testsporet, idet adgangen til hurtig diagnostisk afklaring er krumtappen i forhold til den tilstræbte normalisering af arbejdsbetingelserne for almen praksis.


Administrationen er desuden fortsat i dialog med repræsentanter fra både hospitalerne og almen praksis. Dette vil fremadrettet bl.a. omhandle forhold vedrørende bemandingen af vurderingsklinikkerne, som ventes at kunne give anledning til visse udfordringer. Derfor afsøges forskellige løsninger, herunder bl.a. eventuelle muligheder for, om almen medicinere fra praksissektoren, vagtlægeordningen, uddannelsessøgende læger mv. eventuelt kan indgå i bemandingen af vurderingsklinikkerne.


Håndtering af situationer, hvor borgeren ikke har mulighed for at forlade hjemmet

Der er under COVID-19-epidemien etableret en række særlige foranstaltninger for borgere, som på grund af sygdom, nedsat mobilitet og anden funktionsnedsættelse ikke har mulighed for selv at transportere sig til test eller til en vurderingsklinik eller til egen læge. I forhold til podningstest for COVID-19 som led i diagnostisk afklaring af denne gruppe borgere, er der mulighed for at rekvirere COVID-testbilen, der kan foretage diagnostisk test i borgerens hjem.


Såfremt der vurderes ikke at være mulighed for, at egen læge eller vagtlæge kan aflægge et sygebesøg på borgerens bopæl med henblik på en sundhedsfaglig vurdering i hjemmet, vil egen læge eller vagtlæge om nødvendigt kunne rekvirere en ambulance med henblik på transport til hospital. Endvidere er der i henhold til de regionale retningslinjer mulighed for, at ambulancepersonalet - efter at have konsulteret den vagthavende læge ved alarmcentralen - kan afslutte patienten i hjemmet, hvis det vurderes, at der ikke er behov for indlæggelse eller anden indsats på hospitalet.


Visitationen til sundhedsfaglig vurdering - uanset om borgeren er mobil eller ej - beror på en lægefaglig vurdering hos enten egen læge eller vagtlæge, herunder det konkrete valg af hvilket tilbud, der passer bedst til omstændighederne og den konkrete borgers behov og forudsætninger. I forlængelse af bl.a. omtale i pressen af henvendelser til vagtlægesystemet under COVID-19 er Administrationen i dialog med vagtlægeordningens ledelse for at sikre, at gældende retningslinjer er tilstrækkeligt tydelige med hensyn til, at visitationen altid skal tage højde for, at borgerens behov for adgang til sundhedsfaglig vurdering tilgodeses i fornødent omfang uanset, om der foreligger et negativt COVID-testresultat eller ej. Vedlagte notat af 11. november 2020 indeholder en beskrivelse af aktiviteten pr. uge i lægevagten under COVID-19-epidemien (uge 10 til og med uge 45).


Øvrige tiltag vedrørende almen praksis under COVID-19-epidemien

I Region Midtjylland har kommunerne, hospitalerne og almen praksis i et fælles forståelsespapir om udskrivelser under COVID-19-epidemien beskrevet, hvordan forskellige situationer håndteres. I forlængelse af dette er Praksisplanudvalget i uge 46 forelagt to aftaler til skriftlig godkendelse:


  • Midlertidig aftale mellem PLO-Midtjylland og Region Midtjylland om anvendelse af video i forbindelse med praktiserende læger, der udfører opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital i samarbejde med en kommune i Region Midtjylland. Formålet med denne midlertidige aftale er muligheden for at gennemføre opfølgende hjemmebesøg på video, hvis praktiserende læge vurderer, at det kan begrænse spredningen af smitte med COVID-19.


  • Midlertidig aftale om honorering af praktiserende læge i forbindelse med videokonference med kommunalt personale. Formålet med denne midlertidige aftale er muligheden for videokonference mellem praktiserende læge og det kommunale sundhedspersonale i tilfælde, hvor patienten er udskrevet men fortsat kan smitte med COVID-19.


Begge aftaler skal sikre, at hvis pandemien udvikler sig, har Region Midtjylland nogle redskaber, der kan styrke samarbejdet i primærsektoren, reducere risikoen for smitte samt bidrage til forebyggelse af genindlæggelser. Begge aftaler er midlertidige og ophører automatisk pr. 1. april 2021.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om etableringen af "fast track"-testspor til almen praksis tages til efterretning, og


at den skitserede plan for implementering af vurderingsklinikker godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på møde 19. august 2020 en plan for robustgørelse af COVID-19-analysekapaciteten i Region Midtjylland.


Regionsrådet godkendte på møde 23. september 2020 en plan for robustgørelse af organiseringen af COVID-19-test i Region Midtjylland, herunder etablering af syv faste testcentre og samtidig sammenlægning af de to hidtidige testspor
("Samfundssporet" og "Sundhedssporet").

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

3. Normalisering af aktivitet samtidig med COVID-19

Resume

Der orienteres om status for normalisering af aktivitet på hospitalerne, i brugen af privathospitaler og speciallæger, på høreområdet og på praksisområdet.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at orientering om status for normalisering af aktivitet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionens hospitaler har siden forsommeren arbejdet på at genetablere et normalt aktivitetsniveau og har siden sommerferien haft særlige indsatser for at afvikle den aktivitet, der blev udskudt i forbindelse med nedlukningen i foråret. Der gives en orientering om status for normalisering af aktiviteten.


Hospitalsudvalget bad på mødet den 9. november om, at sagen tilføjes:

  • En beskrivelse af omfanget af den aktivitet på hospitalerne, der vedrører håndtering af patienter under mistanke for Covid-19.
  • Information om udvikling i aktiviteten i speciallægepraksis fordelt på specialer.
  • En opdeling af data for indikatorer for afvikling af ventende aktivitet og ventelisternes udvikling fordelt på regionens fem hospitalsenheder.
  • En uddybning af udsigten til normalisering af aktivitet på Aarhus Universitetshospital.

De ønskede oplysninger findes i vedlagte bilag.


Overordnet set er stort set alle hospitaler og alle områder ved at være på et normalt aktivitetsniveau, dvs. et aktivitetsniveau svarende til samme periode i 2019, og der er gjort en stor indsats for at sikre undersøgelse og behandling til de udskudte patienter. Det skal bemærkes, at begge dele dog påvirkes meget af udviklingen i COVID-epidemien, og at stigende smittetal og indlæggelser, som der ses aktuelt, samt hjemsendelser af personale, der har været i kontakt med smittede, presser hospitalernes aktivitetsniveau. Disse udsving i kapacitet forventes vedvarende at være et vilkår, så længe epidemien fortsætter.


Patientrettighederne genindføres i somatikken pr. den 1. januar 2021 og er genindført pr. den 1. september 2020 i psykiatrien.


I forhold til genindførelsen af patientrettighederne i somatikken forventes det, at hospitalerne med de igangsatte initiativer kommer langt i forhold til at være klar til genindførelsen. Som følge af det fortsatte pres fra COVID-epidemien er det dog ikke sikkert, at overholdelsen vil være helt på niveau med normalt. Der er opmærksomhed fra hospitalerne og administrationen på at sikre bedst mulig overholdelse, når rettighederne genoptages, og i de tilfælde, hvor rettighederne ikke kan overholdes efter genindførelsen, vil patienterne selvfølgelig blive oplyst om deres rettigheder og muligheder for at komme på privathospital.


Normalisering af aktivitetsniveau på hospitalerne

Normaliseringen af aktiviteten på hospitalerne har hidtil været fulgt af hospitalsudvalget med data, som sammenholdt sidste års aktivitet med dette års aktivitet. Det er dog konstateret, at dette ikke er dækkende for afviklingen af den udskudte aktivitet, blandt andet fordi henvisningsmønstre og patientefterspørgsel adskiller sig fra sidste år.


For at følge afvikling af ventende aktivitet og ventelisternes udvikling frem mod patientrettighedernes genindførelse 1. januar 2021 kan der ses på forskellige indikatorer for aktivitet. Indikatorerne afspejler ikke direkte ventelisterne, men er billeder på hospitalernes aktivitet, ventetider og brug af kapaciteten på privathospitaler.


Indikatorerne er:

  1. Aktivitetsniveau
  2. Gennemsnitlig antal dage til udredning
  3. Antal omvisiteringer til privathospitaler


Data for indikatorerne fremgår i det vedlagte bilag. Konklusionerne er, at aktiviteten på hospitalerne er på niveau med normalt, at gennemsnitlig antal dage til udredning endnu ikke er klart faldende, og at antal omvisiteringer til privathospital ligger over 2019-niveau og er steget kraftigt de seneste uger (omvisitering til praktiserede speciallæger fremgår ikke af data).


Ud over ovenstående arbejdes der også på at kunne vise data for de ventetider, hospitalerne indberetter på venteinfo.dk.


Brug af privathospitaler og speciallæger

På områder, hvor hospitalerne ikke har mulighed for at iværksætte tilstrækkelig meraktivitet til at afvikle den udsatte aktivitet, anvendes kapacitet på privathospitaler og hos praktiserende speciallæger i videst muligt omfang. Hospitalerne skal som udgangspunkt tilbyde omvisitering til privathospital til alle patienter, som ikke kan gives en tid i 2020. Det betyder, at der ikke er en begrænsning på, hvor mange patienter hospitalerne kan tilbyde privathospital.


Inden for øjenområdet, neurologi, lungemedicin og plastikkirurgi er der desuden indgået aftaler med privatpraktiserede speciallæger for at udnytte eventuel ledig kapacitet. På flere afdelinger er der iværksat en ekstra indsats for at informere patienterne om deres muligheder. Fx ved at patienterne bliver kontaktet telefonisk.


Aktivitetsniveau på høreområdet i forhold til normal drift

I første halvår af 2020 har der, på grund af COVID-19-nedlukningen i audiologi- og høreklinikkerne i foråret, særligt for lokalklinikkerne i Østjylland været en stigning i ventetiderne sammenlignet med januar 2020, dog er antallet af patienter på venteliste samlet set for Region Midtjylland lavere end i januar 2020. Ventetiderne er gået fra at være mellem 23 og 89 uger i januar 2020 til at være mellem 35 og 86 uger i september 2020. Antallet af patienter på venteliste er gået fra 6.901 i januar 2020 til 6.536 patienter i september 2020.


I figur 1 ses udviklingen i det samlede aktivitetsniveau i høreklinikkerne fra uge 11 til 42 sammenlignet med samme periode i 2019. Ud fra grafen fremgår det, at aktiviteten i høreklinikkerne i Region Midtjylland faldt med nedlukningen i den første periode af COVID-19 i marts og april måned til omkring 90 procent under normalt aktivitetsniveau fra 2019. Med genåbningen af høreklinikkerne steg aktivitetsniveauet, så det fra slutningen af april til starten af juni 2020 lå på omkring 20 procent under det normale aktivitetsniveau. Fra starten af juni 2020 og frem har aktivitetsniveauet overordnet været tæt på normal aktivitet og siden uge 38, har aktiviteten været på niveau med eller over aktiviteten for de samme uger i 2019.


Det skal bemærkes, at der er iværksat en indsats for afvikling af patienter på venteliste, hvilket kan have betydning for aktivitetsniveauet for 2020 sammenlignet med aktiviteten i 2019. Både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest forsøger eksempelvis med meraktivitet at afvikle puklen af patienter inden for høreapparatbehandling, der er opstået som følge af COVID-19.


Figur 1. Udvikling i virtuelle og ambulante kontakter på høreområdet



Aktivitet på praksisområdet

Som følge af COVID-19 blev mest muligt aktivitet udskudt eller aflyst umiddelbart efter uge 11 2020, og telefon- og videokonsultationer blev den primære konsultationsform. Opfølgning i forhold til patienter med kroniske sygdomme (risikogruppen) blev bibeholdt, i nogle tilfælde ved sygebesøg for dermed at holde patientgruppen adskilt fra andre patienter.


Som erstatning for konsultationer med fysisk fremmøde blev der indført nye telefon- og videoydelser. Den almindelige telefonkonsultation anvendes som hidtil.


I figur 2 er aktiviteten i almen praksis i dagtid vist som summen af alle kontaktydelser1, idet de nye COVID-19-ydelser er repræsenteret ved den orange søjle (telefonisk) og den røde søjle (video).


Figur 2. Antal kontaktydelser i almen praksis


1 Kontaktydelser i dagtid: Konsultation, Behandling af 2. sikrede i samme hjem, E-konsultation, Årskontrol, Opsøgende hjemmebesøg, Abortstøttesamtale, Kronikerydelse, Telefonkonsultation, Sygebesøg, Videokonsultation, Samtaleterapi, Helbredsundersøgelse af gravid, Børneundersøgelse.


I ugerne umiddelbart efter nedlukningen falder aktiviteten betydeligt, hvilket særligt skyldes et stort fald i fysiske konsultationer som følge af, at al ikke-akut aktivitet udskydes eller aflyses. Fra uge 12 anvendes de nye COVID-19-ydelser som erstatning for fysiske konsultationer, og det totale antal af telefonkonsultationer er markant højere under COVID-19. Under COVID-19 er antallet af email-konsultationer også øget anseeligt i forhold til niveauet i 2019.


Efter påske omstiller praksissektoren til gradvist at kunne øge aktiviteten igen, og fra juni er aktiviteten højere end samme periode sidste år. Telefon- og videokonsultationerne udgør fortsat en del af aktiviteten, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede.

at orientering om status for normalisering af aktivitet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

4. Etablering af ekstra COVID-19-senge på Aarhus Universitetshospital

Sagsfremstilling

Direktionen ønsker at udsætte sagen til december, hvor behandlingen starter i hospitalsudvalget.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-35-17

5. Godkendelse af midlertidige aftaler i forbindelse med COVID-19

Resume

I forbindelse med revision af et fælles, tværsektorielt forståelsespapir om udskrivelser under COVID-19, er der lavet udkast til to midlertidige aftaler med PLO-Midtjylland. Aftalerne skal ses i lyset af, at hvis pandemien udvikler sig, har Region Midtjylland nogle redskaber, der kan styrke samarbejdet i primær sektor, reducere risikoen for smitte og bidrage til forebyggelse af genindlæggelser.

Direktionen indstiller,

at midlertidig aftale mellem PLO-Midtjylland og Region Midtjylland om anvendelse af video i forbindelse med praktiserende læger, der udfører opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital i samarbejde med en kommune i Region Midtjylland godkendes, og


at midlertidig aftale om honorering af praktiserende læge i forbindelse med videokonference med kommunalt personale godkendes.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland har kommunerne, hospitalerne og almen praksis i foråret 2020, i et fælles forståelsespapir om udskrivelser under COVID-19-epidemien beskrevet, hvordan forskellige situationer håndteres. Revideret forståelsespapir blev godkendt i Sundhedsstyregruppen den 9. november 2020. I forbindelse med revisionen af forståelsespapiret er følgende udkast til to midlertidige aftaler udarbejdet.


Begge midlertidige aftaler skal ses i lyset af, at hvis pandemien udvikler sig, har Region Midtjylland nogle redskaber, der kan styrke samarbejdet i primær sektor, reducere risikoen for smitte og bidrage til forebyggelse af genindlæggelser.


  • Midlertidig aftale mellem PLO-Midtjylland og Region Midtjylland om anvendelse af video i forbindelse med praktiserende læger, der udfører opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital i samarbejde med en kommune i Region Midtjylland - Formålet med denne midlertidige aftale er muligheden for at gennemføre opfølgende hjemmebesøg på video, hvis praktiserende læge vurderer, at det kan begrænse spredningen af coronasmitte.
  • Midlertidig aftale om honorering af praktiserende læge i forbindelse med videokonference med kommunalt personale. Formålet med denne midlertidige aftale er muligheden for videokonference mellem praktiserende læge og det kommunale sundhedspersonale i tilfælde, hvor patienten er udskrevet men fortsat kan smitte med COVID-19.


Begge aftaler er midlertidige og ophører automatisk pr. 1. april 2021.


Økonomien i aftalerne skønnes samlet at være under 100.000 kr., som vil blive finansieret fra praksissektorens bevilling.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

6. Godkendelse af leasingramme til regional drift af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport

Resume

Regionsrådet har besluttet, at der skal etableres regional drift af yderligere 21 ambulanceberedskaber og 5 enheder til liggende/hvilende sygetransport. Der er derfor behov for at bestille køretøjer og udstyr. Køretøjerne og udstyret foreslås indkøbt over leasingrammer for i alt 33,2 mio. kr. Leasingudgiften afholdes af Præhospitalets budget til regional drift.

Hospitalsudvalget indstiller,

at der etableres en leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr,


at der etableres en leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler, og


at der etableres en leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.

Sagsfremstilling

Den 28. oktober 2020 besluttede regionsrådet, at regionen skal etablere regional drift af yderligere 21 ambulancer og 5 enheder til liggende/hvilende sygetransport. Køretøjerne til den regionale drift er forudsat leasingfinansierede.


Det foreslås, at der etableres tre leasingrammer til finansiering af køretøjer mv. til den regionale drift:

  • En leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr.
  • En leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler.
  • En leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.


Leasingrammen på samlet 33,2 mio. kr. dækker over de køretøjer, der er behov for til at etablere den yderligere regionale drift, herunder de nødvendige reservekøretøjer inklusiv udstyr.


De nye køretøjer bestilles, når der foreligger en beslutning i nærværende sag. Leasingrammen finansieres inden for Præhospitalets budget til regional drift og tilbagebetales over henholdsvis 5 år, 6 år og 10 år, jf. tabel 1, som viser de foreslåede aftalers forventede leasingbetalinger. Afskrivningsperioden er fastlagt med udgangspunkt i den forventede levetid for køretøjerne og udstyret.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der etableres en leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr,


at der etableres en leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler, og


at der etableres en leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. februar 2020 leasingrammer til indkøb af ambulancekøretøjer og akutlægebiler i forbindelse med hjemtagningen, der blev besluttet den 29. januar 2020.


Regionsrådet besluttede den 28. oktober 2020 blandt andet, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages.


Regionsrådet godkendte på mødet den 28. oktober 2020 i forbindelse med Økonomirapportering pr. 31. august 2020, at leasingrammerne, godkendt den 26. februar 2020, omlægges til anlægsbevillinger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

7. Forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats

Resume

Der fremlægges forslag til hyppighed og indhold i de fremtidige orienteringer om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats. Det foreslås, at hospitalsudvalget orienteres kvartalsvist, og at afrapporteringen suppleres med opgørelse af responstider for de hastende kørsler (hastegrad A og B) fra alle rekvirenter samt særskilte opgørelser af ventetiden på kørsler med henholdsvis hastegrad C og D.

Hospitalsudvalget indstiller,

at de halvårlige orienteringer om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats suppleres med kvartalsvise orienteringer til hospitalsudvalget, og


at forslag til supplerende indhold i afrapporteringerne godkendes, idet opgørelserne fremadrettet herudover inkluderer følgende:
  • opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme,
  • opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.


at der i forbindelse med den næstkommende behandling af servicemålsoverholdelse i marts 2021 lægges op til en samtidig fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regionsrådets behandling af en tidligere sag om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i første halvår 2020 blev indholdet og hyppigheden af opgørelserne drøftet.


På baggrund af drøftelsen foreslår administrationen følgende for de fremtidige afrapporteringer.


Hyppighed

Hidtidig er hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet blevet orienteret om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats hvert halvår. Det foreslås, at dette suppleres med kvartalsvise orienteringer til hospitalsudvalget.


Konkret for 2021 betyder det følgende plan:



Indhold i de fremtidige afrapporteringer

Der foreslås ændringer i forhold til opgørelserne af henholdsvis de hastende og ikke-hastende kørsler i de fremtidige opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats.


Hastende kørsler (hastegrad A og B)

Det foreslås, at afrapporteringerne suppleres med en opgørelse, der viser responstider for akutte kørsler (hastegrad A og B) fra alle rekvirenter (egen læge, vagtlæge, hospital, 1-1-2 og øvrige) på regionsniveau. I de hidtidige opgørelser fremgår alene responstider for kørsler rekvireret via 1-1-2. Servicemålene er gældende for kørsler rekvireret via 1-1-2, og der er således ikke er vedtaget servicemål for responstider for kørsler med hastegrad A og B for alle rekvirenter.


Ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D)

I de hidtidige afrapporteringer fremgår servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D som et samlet gennemsnit. Det foreslås, at der fremadrettet også indgår særskilte opgørelser over ventetiden på kørsler med henholdsvis hastegrad C og hastegrad D.


Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er vedtaget særskilte servicemål for hastegrad C og D.


De gældende servicemål for henholdsvis de hastende og ikke-hastende kørsler fremgår af vedlagte bilag. I bilaget fremgår også eksempler på de elementer, der foreslås tilføjet i de fremtidige afrapporteringer.


Ændringerne vil blive foretaget med næste afrapportering, det vil sige afrapporteringen for hele 2020.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de halvårlige orienteringer om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats suppleres med kvartalsvise orienteringer til hospitalsudvalget, og


at forslag til supplerende indhold i afrapporteringerne godkendes.

Beslutning

Sagen blev sendt tilbage til fornyet behandling i hospitalsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets behandlede den 23. september 2020 en sag om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i første halvår 2020. I den sammenhæng blev indholdet og hyppigheden af opgørelserne drøftet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

8. Regionshospitalet Randers: Godkendelse af Generalplan 2020, styringsmanual, justeringsreserve samt anlægsbevilling til programorganisation

Resume

Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers fremlægges med henblik på godkendelse. Der har vist sig behov for at få opdateret Generalplanen for at få et samlet overblik over de kommende projekter på Regionshospitalet Randers. Derudover ønsker Regionshospitalet Randers at få godkendt Styringsmanual for Generalplan 2020 samt oprette og få godkendt justeringsreserve. Til sidst ønsker Regionshospitalet Randers at få bevilget penge til Programorganisation for 2021-2022 for at kunne sikre fremdrift og sammenhæng i Generalplan 2020, herunder styring af den samlede økonomiske ramme.

Hospitalsudvalget indstiller,

at Generalplan 2020 godkendes,


at styringsmanualen for Generalplan 2020 godkendes,


at der oprettes en justeringsreserve på 0,2 mio. kr. (indeks 106,1) jf. tabel 3, og


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. (indeks 106,1) til programorganisationen for Generalplan 2020 for årene 2021-2022 jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i januar 2017 Generalplanen for Regionshospitalet Randers. Siden da er der blevet gennemført mindre projekter, som har været en del af den daværende etapeopdeling, og som er politisk godkendt.


Denne sag omhandler godkendelsen af Generalplan 2020, som er en revision af den tidligere politiske godkendte Generalplan fra 2017. Revisionen er afstedkommet af dels politiske beslutninger om flytning af funktioner, og dels at der er sket interne organisatoriske ændringer på hospitalet. Anlægsprojekter som klimaskærm, øvrige tekniske anlæg mv. har ikke tidligere været en del af generalplanen. Ved at lægge disse projekter ind under Generalplan 2020, giver det et bedre overblik over den samlede økonomiske ramme.


Ud over godkendelsen af Generalplan 2020 vedrører sagen godkendelse af Styringsmanualen for Generalplan 2020, oprettelse af en justeringsreserve samt godkendelse af bevilling til generalplanens programorganisation.


Generalplan 2020

Ibrugtagning af den nye akutbygning i 2016 var første skridt på vejen til at sikre gode patientforløb og tidssvarende rammer. Den resterende del af hospitalet har behov for tidssvarende faciliteter og kapacitet til at håndtere den stadigt stigende aktivitet, der er resultatet af den generelle udvikling, befolkningsvækst og konkrete tiltag som udrednings- og behandlingsretten. Dertil kommer forventninger og ønsker fra patienter og borgere til fremtidens hospital.


Der er med Generalplan 2020 fokus på, at

  • de fysiske rammer understøtter hospitalets ambitioner om at levere høj kvalitet på patientens præmisser,
  • sikre et godt arbejdsmiljø for personalet, og
  • fremtidssikre hospitalet, således det fleksibelt kan tilpasses de aktuelle behov i sundhedsvæsenet.


Bygningerne på Regionshospitalet Randers er løbende blevet vedligeholdt og renoveret, men i begrænset omfang. Dette er også gældende for bygningsmassens klimaskærm, tekniske installationer mv., som trænger til renovering.


Etaper i Generalplan 2020

Generalplan 2020 er delt op i syv etaper, hvoraf etape 0-2 allerede er udført. Etapeopdelingen er dels sket ud fra at gøre byggeprojekterne af en sådan størrelse, at det fortsat er muligt at holde driften af hospitalet i gang og dels med forståelse for regionens investeringsplan og det pres der er på denne.


  • Etape 3: Nybyg af en central operationsgang og fire etagers sengetårn. Sengetårnet skal være med til at skabe sengeudtynding på hospitalet. Hensigten er, at de fire sengeetager med 10-12 senge på hvert plan skal forbindes med de kommende ombyggede arealer (etape 5 og 6), så der i fremtiden vil være fire sengeafsnit med ca. 44 moderne sengestuer på hver etage. På hver etage er udgangspunktet at der skal være 11 ensengsstuer, såfremt en yderligere detaljering af etapen ikke ændrer på dette. Herudover indeholder etape 3 ombygning til nye intensiv- og opvågningspladser samt ombygning af Fysio- og Ergoterapien.


  • Etape 4: Omfatter ombygning i hospitalets Røntgen og Skanning afdeling. Etapen strækker sig over en længere periode, således at ombygningerne sker i takt med udskiftningen af de CT-scannerne, der er placeret i afdelingen. Endvidere omfatter etape 4 en renovering af hospitalets kantine- og køkkenområde.


  • Etape 5: Omfatter ombygning og sengeudtynding af hospitalets "højhus". Ombygning omfatter den ene halvdel af bygningen. Etape 5 omfatter også en ombygning af det nuværende dagkirurgirske afsnit til kikkertundersøgelser, og en del af børneafdelingen renoveres ligeledes i denne etape.


  • Etape 6: Ombygning og sengeudtynding af den anden halvdel af hospitalets "højhus".


  • Etape 7: Ombygning og sengeudtynding af hospitalets resterende sengeafsnit. Herudover ombygges der således, at hospitalet får ét samlet klinikområde.


Sideløbende med ombygningen af etape 3-7 har Regionshospitalet Randers en række klimaskærmsprojekter, som med fordel kan udføres samtidig. Den udvendige del af hospitalet trænger til en gennemgående renovering. Der vil derfor være klimaskærmsprojekter, som udføres sideløbende med etaperne.


Der er også ønsker om, at Generalplan 2020 indeholder midler til at give hospitalets tekniske installationer et løft. Mange af hovedforsyningerne på hospitalet er uddaterede, og der er brug for at disse udskiftes, så hospitalet kan leve op til det, der forventes af et tidssvarende hospital i Region Midtjylland. Herudover forventes det, at en udskiftning af større anlæg vil kunne give en energioptimering.


Bæredygtighed

Primo 2021 vil der foreligge en bæredygtighedsrapport, som er udarbejdet med hjælp fra eksterne rådgivere. Rapporten skal være med til at synliggøre, hvilke tiltag Regionshospitalet Randers kan arbejde med, for at hospitalet bliver mere bæredygtigt. Resultatet af dette arbejde kan indarbejdes i de fremtidige udbud, som skal foretages i forbindelse med Generalplan 2020.


Økonomi

Den samlede økonomi for Generalplan 2020 er opgjort til 1.181 mio. kr. (indeks 106,1). Det indstilles, at den samlede ramme for Generalplan 2020 godkendes. I nedenstående tabel redegøres for det samlede budget.



Budgettet for den samlede Generalplan 2020 er steget fra 766 mio. kr. til 1.181 mio. kr. (indeks 106,1) fra den Generalplan, som regionsrådet godkendte i 2017.


Baggrunden er, at flere anlægsprojekter er blevet tilknyttet, og at forudsætningerne for projekterne i generalplanen har ændret sig fra 2017 og frem til 2020. Forudsætningen for budgetterne i generalplanen fra 2017 var gjort ud fra en kvadratmeterpris, der blev fastsat af Erik Juhl-udvalget. Priserne var i 2009-indeks. Kvadratmeterprisen i generalplanen fra 2017 var 15.000 kr., hvilket i indeks 106,1 svarer til 17.922 kr. Der er således en ændring i kvadratmeterprisen, i antallet af kvadratmeter på grund af en større detaljeringsgrad i generalplansprojekterne og i forhold til, at inventar, teknisk- og medicoteknisk udstyr mv. nu er indeholdt i økonomien. Ved at tage hensyn til disse forhold i Generalplan 2020, giver det et bedre overblik over den samlede økonomiske ramme. Det er desuden også muligt at udføre nogle af projekterne i sammenhæng med etaperne for Generalplan 2020 og på den måde spare rokader, anlægsmidler mv.


I investeringsplanen for 2021-2029 er der samlet prioriteret 410,6 mio. kr. (indeks 106,1) til projekter på Regionshospitalet Randers. Herudover er der allerede udmøntet 46,3 mio. kr. (indeks 106,1) i samme periode. Således vil det være nødvendigt at prioritere yderligere midler til projekter under Generalplan 2020 fra de endnu ikke udmøntede puljer, hvis projekterne skal gennemføres som beskrevet i generalplanen. Der er blandt andet ikke prioriteret midler til etape 5, 6 og 7 i Generalplan 2020. Dette skyldes, at der forventeligt vil blive foretaget en prioritering af behovet for ombygning af de ældre sengestuer på baggrund af en tværgående analyse. Som angivet ovenfor omfatter etape 5, 6 og 7 blandt andet ombygning af sengestuer.


Økonomien for medicoteknisk udstyr i generalplanens projekter afholdes af den Medicotekniske pulje.


Tidsplan

Tidsplanen er justeret, således at etaperne nu passer til Generalplan 2020.



Styringsmanual

Styringsmanualen for Regionshospitalet Randers definerer aktører, ansvar, opgaver og forretningsgange på bygherreniveau for styringen af den forestående udbygning og renovering af hospitalet. Selve indholdet og målene for generalplanen er ikke beskrevet i styringsmanualen – her henvises i stedet til Generalplan 2020.


Styringsmanualen skal være med til at sikre, at det forestående byggeri udføres inden for de fastsatte tidsrammer, økonomiske rammer og kvalitetsmålene i arbejdsvisionen for byggeriet og anlægsprojektet. Styringsmanualen skal ses som et led i Regionshospitalet Randers' samlede tilsyn af projektet.


Roller

Generalplanen for Regionshospitalet Randers udgør programmet for den portefølje af projekter, der tilsammen udgør den bygningsmæssige strategi for hospitalet. Programstyregruppen fungerer som Generalplanens øverste beslutningsorgan og behandler strategiske aspekter af generalplanen.


Den daglige projektledelse og koordinering af projektet varetages af programgruppen. Arbejdsfordelingen og ansvar herimellem aftales indbyrdes og koordineres løbende. Programgruppen udarbejder indstillinger til programstyregruppens behandling og sikrer i øvrigt, at styregruppen holdes orienteret om projektets fremdrift, herunder den økonomiske og tidsmæssige udvikling. I den løbende programledelse overvåges udviklingen i projektet med henblik på at identificere og afværge risici mod projektets mål for kvalitet, tidsplan og anlægsbudget. Der vil til programstyregruppens møder være en afrapportering på alle tre parametre.


Justeringsreserve

I overensstemmelse med styringsmanualen for Generalplan 2020 foreslås det, at der etableres en justeringsreserve, der skal anvendes til imødegåelse af økonomiske risici på tværs af generalplanens projekter. Dette i lighed med andre byggeprojekter i regionen.


Programstyregruppen er, jf. styringsmanualen for projektet, bemyndiget til at flytte midler fra justeringsreserven til de enkelte projekter med efterfølgende orientering til regionsrådet. Retningslinjerne for finansiering og disponering af midlerne i justeringsreserven følger styringsmanualen.


Overførsel af midler fra et projekt til justeringsreserven sker efter regionsrådets godkendelse.


Det foreslås, at der oprettes en justeringsreserve på 0,2 mio. kr. finansieret af puljen til anlægsprojekter. I august 2020 godkendte regionsrådet anlægsregnskabet for færdiggørelse af Akutafdelingen Fase 2, Regionshospitalet Randers med et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget blev overført til puljen til anlægsprojekter, hvorfor det foreslås, at oprettelsen af justeringsreserven finansieres af puljen til anlægsprojekter.


Bevilling til programorganisation

Bevilling til programorganisationen omfatter afholdelse af lønomkostninger til ansatte i programorganisationen, udgifter til ekstern juridisk-, udbudsteknisk- og strategisk rådgivning.

Den nuværende bevilling til programorganisationen løber til og med 2020 og med nærværende sag søges der om dækning af udgifter for 2021 og 2022.


Dette beløber sig i alt til 7,7 mio. kr. (indeks 106,1).



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Generalplan 2020 godkendes,


at styringsmanualen for Generalplan 2020 godkendes,


at der oprettes en justeringsreserve på 0,2 mio. kr. (indeks 106,1) jf. tabel 3, og


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. (indeks 106,1) til programorganisationen for Generalplan 2020 for årene 2021-2022 jf. tabel 3.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2017 Generalplan for Regionshospitalet Randers.


Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 bevilling til programorganisation for 2019-2020 på Regionshospitalet Randers (i alt 6 mio. kr.).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

9. Regionshospitalet Randers: Godkendelse af programoplæg for etape 4 samt projekteringsbevilling

Resume

Punktet omhandler godkendelse af programoplæg for etape 4 på Regionshospitalet Randers samt udmøntning af projekteringsbevilling. Projektet omhandler ombygningsarbejder i hospitalets bygning 1, hvilket omfatter henholdsvis CT-området og kantine- og køkkenområdet.

Hospitalsudvalget indstiller,

at Programoplæg for etape 4 godkendes, og


at der gives en projekteringsbevilling på 2,8 mio. kr. (indeks 106,1) til Etape 4 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Regionsrådet er blevet præsenteret for Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers i en tidligere sag på denne dagsorden. Denne sag omhandler godkendelse af programoplæg for etape 4 samt udmøntning af projekteringsbevilling.


Projektets indhold

Etape 4 indeholder udelukkende ombygningsarbejder i hospitalets bygning 1. Oversigtskort over Regionshospitalet Randers findes på side 2 i bilaget Programoplægget for etape 4.


Hensigten med etape 4 er, at hospitalet skal have tidssvarende faciliteter i hospitalets CT-område. Etapen er fordelt over en længere periode, da ombygningen skal koordineres med indkøb og udskiftning af de nuværende skannere. Med udvidelsen af CT-området skal Præhospitalet flytte ud af deres nuværende placering. Etape 4 indeholder desuden en mindre renovering af hospitalets kantine- og køkkenområde.


Ombygning

Ombygning sker i hospitalets bygning 1, plan 2 og omhandler to separate ombygninger af henholdsvis hospitalets kantine- og køkkenområde samt CT-område.


CT-område

Der er for CT-området tale om en ombygning af den gamle skadestue og de nuværende CT-arealer. De eksisterende fysiske rammer tilpasses de nye funktioner, med udgangspunkt i Region Midtjyllands designguide for CT-skannerrum. Hospitalets CT-område skal udvides med én skanner, således at den samlede kapacitet i CT-afdelingen bliver tre CT-skannere med tilhørende birum og betjeningsrum. Ombygningen opdeles i tre områder, der udføres i forlængelse af hinanden med det formål, at de øvrige skannere er i drift i ombygningsperioden. Derudover udføres arbejdet, så det passer med takten af udskiftning af CT-skannere.


Præhospitalets placering

Som en del af dette projekt, skal Præhospitalet flytte fra deres nuværende placering på hospitalet. De nuværende fysiske rammer for Præhospitalet står ikke mål med behovet, da Præhospitalet har øget aktiviteten på hospitalet. Flytningen har været kendt, siden Præhospitalet første gang fik en permanent funktion på hospitalet.


Kantine- og køkkenområdet

Køkkenet har skiftet karakter fra at være et modtagekøkken til at være et produktionskøkken. Lokalerne bærer præg heraf, og derfor skal de eksisterende fysiske rammer tilpasses de nye funktioner samt forbedre de nuværende arbejdsmiljømæssige udfordringer. De fremtidige fysiske rammer optimeres, således at medarbejderne får mere hensigtsmæssige arbejdsgange.


Tidsplan for etape 4


Udbud

Regionens Byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud og tilrettelæggelse af bevillingsproces.


Byggeteknisk rådgivning, arkitekt- og ingeniørydelser udbydes som totalrådgivning efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Udbuddet gennemføres sideløbende med udbud af bygherrerådgivning til generalplanen.


Bygge- og anlægsarbejder udbydes som stor- og fagentrepriser samt bygherreleverancer.


Sociale klausuler og bæredygtighed

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser, såvel som regionens Agenda 21 følges.


Primo 2021 vil der foreligge en bæredygtighedsrapport for hele Generalplan 2020. Rapporten skal være med til at synliggøre, hvilke tiltag Regionshospitalet Randers kan arbejde med, for at hospitalet bliver mere bæredygtigt. Det arbejde vil også blive indarbejdet i etape 4.


Økonomi

Etape 4 udgør den mindste etape af Generalplan 2020 hvad angår både antal kvadratmeter og økonomi. Den samlede økonomi for etape 4 udgør ca. 24,4 mio. kr. (indeks 106,1). I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret 10,6 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4. Det lavere beløb i forhold til budgettet skyldes blandt andet, at forudsætningerne for projekterne i generalplanen har ændret sig fra 2017 og frem til 2020. En detaljering af generalplansprojekterne generelt og programoplægget betyder at der er kommet et større overblik over det arbejde, der er nødvendigt at foretage i etape 4.


Der er således en ændring i kvadratmeterprisen, i antallet af kvadratmeter på grund af en større detaljeringsgrad. Således er kvadratmeterprisen for etape 4 i generalplan 2020 21.188 kr. eksklusiv medicoteknisk udstyr, IT og teknisk udstyr samt løst inventar. Den nye kvadratmeterpris svarer til kvadratmeterprisen for lignende byggeprojekter i regionen. Ud over en ændring i kvadratmeterpris har der også været en ændring i antallet af kvadratmeter. Det skyldes hovedsageligt, at en ombygning af kantinekøkkenet er tilføjet til etape 4. Køkkenet var med i generalplanen fra 2017 i etape 0. Ombygningsarbejdet gik dengang ikke i gang af to årsager. Dels blev Klinisk Fysiologi fjernet fra matriklen, og dels var der på det givende tidspunkt ikke prioriteret midler til generalplanen.


Derudover er inventar, teknisk og medicoteknisk udstyr mv. nu er indeholdt i økonomien. Ved at tage hensyn til disse forhold i Generalplan 2020, giver det et bedre samlet overblik over den samlede økonomiske ramme. Økonomien for medicoteknisk udstyr afholdes af den Medicotekniske pulje. For yderligere uddybning af udviklingen i økonomien vedrørende etape 4 henvises til bilagene, der uddyber ovenstående.


Således vil det være nødvendigt at prioritere yderligere midler til etape 4 fra de endnu ikke udmøntede puljer, hvis projektet skal gennemføres som hidtil planlagt. Den generelle økonomi for generalplansprojekterne er blevet forelagt regionsrådet på nærværende møde i forbindelse med dagsordenspunktet vedrørende Generalplan 2020.


Med udvidelsen af CT-området skal Præhospitalet flytte ud af deres nuværende placering. Grundet den politiske proces med hjemtagning, er flytningen af Præhospitalet ikke medtaget i økonomien for dette programoplæg.


Det samlede budget for etape 4 fremgår af tabel 2 nedenfor.



Med henblik på at udarbejde et projektforslag, er der behov for en projekteringsbevilling. Det indstilles, at der gives en bevilling på 2,8 mio. kr. (indeks 106,1) til denne opgave jf. tabel 3.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Programoplæg for etape 4 godkendes, og


at der gives en projekteringsbevilling på 2,8 mio. kr. (indeks 106,1) til Etape 4 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1577-19

10. Godkendelse af plan for etablering af nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Resume

Regionsrådet har afsat midler til drift af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og reserveret midler til, at sengeafsnittet kan etableres som OPP-projekt. Der fremlægges en række scenarier for etablering af sengeafsnittet. Det anbefales, at sengeafsnittet etableres nær almenpsykiatrien, og at der ud over sengeafsnittet etableres en etage til ca. 35 kliniske kontorarbejdspladser til psykiatrien og et disponibelt areal, som i første omgang kan anvendes til mødelokaler for henholdsvis Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Aarhus Universitetshospital, men som på sigt eksempelvis kan ombygges til et sengeafsnit.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at der etableres et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal, der i første omgang indrettes til fælles mødelokaler, tæt på almenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, jf. Scenarie A, og


at Psykiatrien gives en projekteringsbevilling på 1 mio. kr. til det indledende arbejde med OPP-projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien jf. tabel 2.


Ole R. Andersen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 90 mio. kr. årligt til en styrkelse af retspsykiatrien. Der blev i finanslovsaftalen lagt op til, at midlerne blandt andet anvendes til etablering af flere senge i retspsykiatrien.


På den baggrund godkendte regionsrådet på mødet den 26. februar 2020, at administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien målrettet aflastning af patienter i almenpsykiatrien.


Ved udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 til Psykiatrien på regionsrådsmødet i august 2020 afsatte regionsrådet 26 mio. kr. årligt fra 2023 til drift af det nye retspsykiatriske sengeafsnit. Med udgangspunkt i, at det nye retspsykiatriske sengeafsnit etableres i OPP-projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, og at etableringen derfor delvist finansieres via et årligt beløb fra driften, reserverede regionsrådet samtidig 10 mio. kr. årligt fra 2023 til OPP-projektet.


Administrationen har undersøgt en række scenarier for etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Disse scenarier er beskrevet i det vedlagte notat. På regionsrådsmødet den 26. februar 2020 blev der lagt op til, at sengeafsnittet skulle etableres ovenpå den eksisterende retspsykiatri. Som det fremgår af scenariebeskrivelserne herunder og i bilaget, har denne løsning imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssig.

Administrationen anbefaler derfor nu, at det nye retspsykiatriske sengeafsnit bygges ved siden af almenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Sengeafsnittet etableres som et udslusningsafsnit for patienter, og der vil derfor være tale om velbehandlede patienter i stabil behandling. Denne løsning vil bl.a. sikre gode udefaciliteter til gavn for patienterne. Samtidig anbefaler administrationen, at der bygges en ekstra etage, som dels skal rumme ca. 35 kontorarbejdspladser til klinisk personale fra Psykiatrien, og dels skal rumme et disponibelt areal. Administrationen foreslår, at det disponible areal i første omgang indrettes med mødelokaler, men også klargøres til, at det på sigt kan ombygges til et sengeafsnit.


Kort beskrivelse af udvalgte scenarier

Scenarie A:

Der etableres en ny firefløjet bygning ved siden af almenpsykiatrien. Dette giver mulighed for at etablere et lukket gårdmiljø midt i bygningen, som det kendes fra den øvrige retspsykiatri i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Dermed kan der etableres gode udendørsfaciliteter for patienterne.


Bygningen forbindes med almenpsykiatrien og med den tunnel, der fører over til retspsykiatrien.


I bygningen etableres et sengeafsnit i ét plan, hvilket giver mulighed for den mest effektive kliniske drift. Derudover etableres en etage, der foreslås indrettet med ca. 35 kliniske kontorarbejdspladser samt et disponibelt område, der kan indrettes efter behov.


Behovet for ekstra kontorarbejdspladser er opstået, fordi Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i de senere år har ansat ca. 45 ekstra kliniske medarbejdere som følge af politisk prioritering af midler til området. De beregninger, der ligger til grund for dette estimat, fremgår af bilaget. Den konkrete anvendelse af det disponible areal afventer en nærmere vurdering af lokalebehovet. I første omgang foreslås det at indrette arealet med mødefaciliteter, der kan anvendes af såvel Aarhus Universitetshospital Psykiatrien som af Aarhus Universitetshospital.


Såfremt det disponible areal på sigt skal kunne anvendes til sengestuer, skal bygningen allerede i den indledende fase forberedes til dette. Eksempelvis bør der etableres fuld kælder under bygningen, så installationerne kan tilgås nedefra. Det vurderes, at det i givet fald vil koste ca. 21 mio. kr. at ombygge det disponible areal fra mødelokaler til sengeafsnit.


Bygningen vil inddrage en del af parkeringsarealet. Der arbejdes på, at der som erstatning etableres parkeringspladser på en placering på den anden side af Palle Juul-Jensens Boulevard, som vil være i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Sagen er efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget opdateret med et bilag, der viser forslaget til placering af det nye parkeringsareal. Der tages højde for, at den endelige placering afventer en dialog med Aarhus Kommune om lokalplanen. Det nye bilag omfatter endvidere to kort, hvor forslagene til placering af det nye retspsykiatriske sengeafsnit er angivet på et større kortudsnit end det, der fremgår af det vedlagte notat.


Administrationen anbefaler, at der i den videre proces tages udgangspunkt i Scenarie A, da dette scenarie dels vil give patienterne de bedste udendørsfaciliteter, dels gennem etablering af ekstra kliniske kontorarbejdspladser vil forbedre de kliniske personales arbejdsmiljø og dels vil fremtidssikre bygningen med mulighed for at indrette det disponible område efter behov.


Scenarie B:
Der tilføjes en ekstra etage på en del af den eksisterende retspsykiatri, der er en etage lavere end resten af bygningen. Dette kræver ikke nye arealudlæg eller et nyt plangrundlag. Denne udvidelse blev foreslået i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen i februar 2020.


Da bygningens tag i dag anvendes til udeareal for patienterne, vil denne model forringe udearealet i den eksisterende retspsykiatri betydeligt.


De efterfølgende undersøgelser har desuden vist, at bygningen kun er forberedt til en udvidelse i forhold til de bærende konstruktioner, men at indretning, installationer mv. ikke kan genbruges. Derfor skal væsentlige dele af etagen under det nye byggeri ombygges for at muliggøre de nødvendige installationer, og at der vil være behov for at genhuse de funktioner, der varetages på etagen. Det vurderes uhensigtsmæssigt at ombygge en så ny bygning.


Scenarie C:

Der bygges et nyt sengeafsnit ved siden af den eksisterende retspsykiatri. Bygningerne forbindes med en forbindelsesgang.


Dette vil i mindre omfang påvirke brugen af de nuværende bygninger i byggeperioden. Der er imidlertid et begrænset grundareal til bygningen, hvorfor sengeafsnittet skal fordeles på to etager, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til driften af sengeafsnittet.


En del af grunden ligger endvidere uden for lokalplanområdet og må derfor på nuværende tidspunkt ikke bebygges. På grund af det begrænsede grundareal kan der heller ikke anvises udearealer til sengeafsnittet, så der skal enten etableres et areal på taget eller mindre, afskærmede altaner på hvert plan. Såfremt der skal arbejdes videre med dette scenarie, vil Region Midtjylland gå i dialog med Aarhus Kommune omkring ændring af lokalplanen.


Sammenligning af nøgletal

Hovedtal for de enkelte scenarier, herunder en række variationer over Scenarie A, fremgår af bilaget.


I tabel 1.1 herunder sammenlignes nøgletal for det anbefalede Scenarie A, hvor der etableres et sengeafsnit samt en etage til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal indrettet med kontorarbejdspladser, med scenarie A1, hvor der kun etableres sengeafsnit, med henblik på at belyse de økonomiske konsekvenser af at supplere det planlagte retspsykiatriske sengeafsnit med kontorfaciliteter og mødelokaler.


I scenarierne regnes med fuld kælder under bygningen. Behovet for kælderareal skal udredes i den videre proces. Såfremt der ønskes mulighed for, at det disponible areal på sigt kan indrettes til sengestuer, skal der etableres fuld kælder under bygningen, så installationerne kan tilgås nedefra.


Bemærk, at såfremt regionsrådet beslutter, at der alene skal etableres et retspsykiatrisk sengeafsnit, foreslås det at placere sengeafsnittet tættere på retspsykiatrien (Scenarie C) på trods af de ulemper, dette vil medføre. Dette begrundes dels i, at byggefeltet ved almenpsykiatrien derved friholdes, så der på et senere tidspunkt kan bygges i flere etager frem for kun at bygge et sengeafsnit i ét plan. Dermed udnyttes byggefeltet bedst muligt. Derudover vil en placering nær almenpsykiatrien ikke være påkrævet, da der ikke vil være kliniske kontorarbejdspladser for det almenpsykiatriske personale eller mødelokaler i bygningen. Derimod kan alarmløb bedre organiseres i samarbejde med den øvrige retspsykiatri.


Som det fremgår af kolonnen "Difference" i tabel 1 estimeres det, at den ekstra etage med kliniske kontorarbejdspladser og et disponibelt areal midlertidigt indrettet med kontorarbejdspladser vil øge anlægsbudgettet med 33 mio. kr. i forhold til den model, hvor der alene etableres sengeafsnit og kælder. Den samlede årlige bygningsdrift øges med 3,5 mio. kr.


Regionsrådet har i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 til Psykiatrien reserveret 10 mio. kr. årligt fra 2023 til OPP-projektet. Dette anvendes til finansiering af den årlige bygningsdrift. Som det fremgår, forventes det, at den årlige bygningsdrift vil overstige dette beløb med 0,9 mio. kr. årligt. Dette finansieres inden for Psykiatriens budget.


De tilsvarende nøgletal for scenarierne B og C fremgår af tabel 1.2.



Deponering

Som udgangspunkt indebærer OPP-projekter, at regionen skal deponere et beløb svarende til anlægssummen. Region Midtjylland har opnået en delvis deponeringsfritagelse på 69 mio. kr. for projektet omkring udvidelse af retspsykiatrien i Skejby. Såfremt der i forbindelse med økonomiaftalen for 2022 igen etableres en deponeringsfritagelsespulje, vil Region Midtjylland i 2021 kunne ansøge om deponeringsfritagelse for den resterende del af anlægssummen. Hvis regionen får afslag på dette eller der ikke oprettes en sådan pulje, indebærer projektet, at Region Midtjylland skal deponere et beløb svarende til den resterende del af anlægssummen. Dette vil formentlig blive finansieret ved et kassetræk.


Den videre proces

Det er første gang, et projekt i Region Midtjylland etableres som et tilkøb til en OPP-kontrakt. Tids- og procesplanen for det videre arbejde vil derfor efter behov blive justeret på baggrund af de erfaringer, der gøres i de enkelte faser.


Det foreslås at afsætte 1 mio. kr. til det indledende arbejde med projektet. Midlerne skal blandt andet anvendes til bestillerrådgivning i den indledende fase jf. tabel 2.


Konsekvenserne for bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af tabel 2.



Den overordnede tidsplan for det kommende arbejde med det nye retspsykiatriske sengeafsnit fremgår af tabel 3.


I henhold til tidsplanen skal Region Midtjylland i 1. kvartal 2021 fastlægge den overordnede ramme for projektet, herunder formål og de konkrete funktioner i projektet. Dette skal munde ud i en skriftlig aftale med OPP-leverandøren om udførelsen af projektet, som fremlægges for regionsrådet til godkendelse i 2. kvartal 2021.


Derefter udarbejdes et egentligt projektforslag med inddragelse af brugere, Region Midtjylland, bestillerrådgiveren og OPP-leverandøren. På den baggrund udarbejder OPP-leverandøren et hovedprojekt, som kan danne grundlag for et udbud i 2. halvår af 2022.


Herefter skal regionsrådet i 1. kvartal 2023 tage stilling til, om projektet skal realiseres.


Selve byggearbejdet gennemføres i perioden 2. kvartal 2023 - 2. kvartal 2024. Det forventes, at det nye retspsykiatriske sengeafsnit kan tages i brug i 4. kvartal 2024.


Ved udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 til Psykiatrien på mødet den 19. august 2020 afsatte regionsrådet 26 mio. kr. årligt til drift af det nye retspsykiatriske sengeafsnit og reserverede 10 mio. kr. årligt til OPP-projektet – begge dele fra og med 2023. Som følge af den forventede senere ibrugtagning vil der være uforbrugte midler i 2023 og 2024. Såfremt udgifterne til OPP-projektet bliver mindre end de 10 mio. kr., der er reserveret, vil der desuden blive frigivet et årligt beløb.

Regionsrådet vil i 2022 få fremlagt et forslag til, hvordan de uforbrugte midler udmøntes i 2023. De resterende midler udmøntes, når ibrugtagningstidspunktet kendes mere præcist.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der etableres et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal, der i første omgang indrettes til fælles mødelokaler, tæt på almenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, jf. Scenarie A, og


at Psykiatrien gives en projekteringsbevilling på 1 mio. kr. til det indledende arbejde med OPP-projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien jf. tabel 2.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,


at der etableres et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal, hvis anvendelse der træffes politisk beslutning om i 2. kvartal 2021, tæt på almenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, jf. Scenarie A, og


at Psykiatrien gives en projekteringsbevilling på 1 mio. kr. til det indledende arbejde med OPP-projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien jf. tabel 2.


Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

11. DNV-Gødstrup: Indløsning af option samt godkendelse af optionsliste

Resume

Primo 2019 blev der indgået kontrakt på 3 sengeautomater med en option på senere anskaffelse af en 4. automat, idet finansieringen på daværende tidspunkt manglede. Et fordelagtigt udbud af MR-scannere har imidlertid frigivet midler, som foreslås benyttet til at installere den 4. sengeautomat.


Herudover har Sundheds- og Ældreministeriet stillet krav om, at alle kvalitetsfondsprojekter skal have en optionsliste, som giver et overblik over emner, der kan indarbejdes i projektet, hvis det viser sig muligt. Der fremlægges på den baggrund et forslag til en optionsliste.

Hospitalsudvalget indstiller,

at der indkøbes en 4. sengeautomat,


at der foretages bevillingsændringer jf. tabel 2, og


at optionslisten og prioriteringen af emner for DNV-Gødstrup godkendes.

Sagsfremstilling

I det følgende vil sagen vedrørende sengeautomater i projektet DNV-Gødstrup først blive beskrevet. Herefter vil en ny optionsliste blive forelagt.


Sengeautomater i DNV-Gødstrup

Sengeautomater, også kendt som sengepaternostre, bliver i DNV-Gødstrup både benyttet til transport af senge fra sengeetagerne til sengevaskeren samt som lagerreol for senge. Da opgaven kom i udbud, viste det sig, at der i det afsatte budget ikke var finansiering til fire sengeautomater som planlagt. Således besluttede regionsrådet i november 2019 at tilføre yderligere midler fra de centrale reserver til budgettet til at finansiere tre automater.


Der har siden været et fordelagtigt udbud af MR-scannere, som har resulteret i en besparelse på 5 mio. kr. (indeks 88,8) i budgettet hertil. Besparelsen muliggør installationen af den 4. sengeautomat, hvorfor sagen forelægges regionsrådet.


De tre automater blev alle installeret i etape 1. Senge i etape 3 blev planlagt efter enten at skulle rengøres på sengestuerne eller transporteres manuelt mellem sengeafsnittet og sengevaskeren.


Det kan godt lade sig gøre at drifte hospitalet uden den 4. sengeautomat. Af en række årsager vil det dog være fordelagtigt at installere automaten nu.


Først og fremmest vil en installation af den 4. sengeautomat efter ibrugtagning af hospitalet være forbundet med en række udfordringer samt væsentlige gener for både patienter og personale. Indarbejdelse af de øvrige optioner, som fremgår af optionslisten i nærværende dagsordenspunkt vil ikke være forbundet med samme udfordringer og gener ved tilkøb efter ibrugtagning. Herudover har leverandøren tilkendegivet, at prisen må forventes at stige ved installation i en bygning i drift.


Sengeautomaterne sikrer, at personalet altid kan komme af med en brugt seng, og at de altid kan få fat på en ren seng direkte på deres afsnit. Installeres den 4. automat, vil dette være gældende for alle sengeafdelinger. Dermed vil der være ens arbejdsgange på tværs af hospitalet.


Uden den 4. sengeautomat vil det som nævnt være nødvendigt at vaske senge på sengestuerne eller køre dem manuelt til sengevaskeren. Af hygiejne- og arbejdsmiljømæssige årsager vurderes det mest hensigtsmæssigt, at senge køres til sengevaskeren manuelt, hvilket vil tage længere tid, end hvis den brugte seng kan sættes i sengeautomaten, og der samtidig kan hentes en ren seng. Den øgede driftsudgift vurderes at udgøre 0,25 mio. kr. årligt.


Installeres den 4. automat ikke, vil det være nødvendigt at finde opbevaringsplads til senge. Af hensyn til brandsikkerhed må tomme senge ikke opbevares på gangarealer. Såfremt senge ved hvert patientskift skal transporteres manuelt, opstår der i en travl hverdag risiko for, at senge bliver stillet i gangforløb i kortere eller længere perioder. Med sengeautomaten kan transport af senge til og fra sengevaskemaskinen i højere grad ske, når det passer ind i servicepersonalets øvrige program.


Budget og finansiering

Budgettet for installationen af den 4. sengeautomat ses i tabel 1 herunder.



Som det fremgår af tabel 1 ovenfor udgør udgiften til selve sengeautomaten 3,8 mio. kr. (indeks 88,8). Dette er optionsprisen fra det oprindelige tilbud.


Herudover vil der være udgifter til etablering af reposer på de etager, som automaten dækker. Dette skyldes, at skakten i etape 3 fremstår som et rårum uden reposer. Leverandøren har indhentet et prisoverslag på reposer fra en underleverandør, som vurderes at koste 0,5 mio. kr. (indeks 88,8).


Bygherreudgifterne omfatter eksempelvis brandsikring, automatiske døre, lys, strøm, net, mv. Dette vurderes at koste 1,1 mio. kr. (indeks 88,8).


Endelig er der afsat 0,1 mio. kr. (indeks 88,8) til uforudsete udgifter. Der er tale om et begrænset beløb, som er baseret på erfaringerne fra installation af de tre første sengeautomater.


Således vurderes det, at udgiften til installation af den 4. sengeautomat samlet vil være 5,5 mio. kr. (indeks 88,8). Det foreslås, at udgiften til installationen finansieres af midler fra den centrale reserve.


Herudover har der været et fordelagtigt udbud af MR-scannere, som har resulteret i en besparelse på 5 mio. kr. (indeks 88,8) i budgettet hertil. Det foreslås, at de 5 mio. kr. overføres fra budgettet til medicoteknisk udstyr til den centrale reserve.


For yderligere information om finansieringen henvises til bilag 1.


Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.



Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 2 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 88,8, hvilket svarer til indekset for kvalitetsfondsprojekternes 2009 anlægsrammer, mens beløbene i tabel 2 er angivet i løbende priser. I bilag 2 ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 88,8 og bevillingstabellens tal i de aktuelle byggeomkostningsindeks.


Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNV herefter følgende i årene 2020-2024:



Puljen til DNV består af rådighedsbeløb til brug for DNV-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-projektet. Den negative pulje i 2021 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.


Tidsplan

Ifølge leverandøren vil der fra kontrahering til aflevering af den 4. sengeautomat gå seks måneder. Således er det nødvendigt, at der træffes beslutning om indkøb, hvis den skal installeres inden ibrugtagning.


Godkendelse af optionsliste

Sundheds- og Ældreministeriet har i den opdaterede regnskabsinstruks fra august 2020 stillet krav om, at alle kvalitetsfondsprojekter fremadrettet har en optionsliste. Optionslisten indeholder emner, der kan indarbejdes i projektet, hvis det viser sig muligt.


Af tabel 4 herunder fremgår de emner, der foreslås at indgå i projektets optionsliste samt anlægsudgiften for de enkelte emner. Emnerne er opstillet i den rækkefølge, de foreslås prioriteret.



1. Skærmløsning (3 mio. kr., indeks 88,8)

Regionsrådet besluttede i budgettet for 2021 at afsætte midler til anskaffelse af tablets og udvikling af en interaktiv løsning, der både stiller underholdning (tv og streaming) til rådighed for patienterne og tilbyder den konkrete patient den for vedkommende mest rigtige kost. Med de prioriterede midler i budgettet for 2021 til en tabletløsning er der ud over finansiering af en kost- og ernæringsløsning også finansieret tablets til ca. 100 patientstuer ud af hospitalets 409 sengestuer. Der ønskes finansiering til at kunne afsætte et rammebeløb på 3 mio. kr. med henblik på udvikling af en fleksibel løsning, hvor patientens egne tablets/mobile enheder samt hospitalets tablets til udlån og arme til at holde disse enheder/tablets kan anvendes efter patientens behov, således at alle indlagte patienter har mulighed for at benytte sig af tabletløsningen. Rammebeløbet på 3 mio. kr. er beregnet ud fra, hvad udgiften ville være, hvis alle sengestuer på Regionshospitalet Gødstrup skulle udstyres med den eksisterende standardløsning med en tablet på en arm.


2. Indretning af gårdrum (8 mio. kr., indeks 88,8)

Beplantning og faste belægninger i gårdrum er tidligere sparet ud af projektet, så der kun er grus uden beplantning i 13 gårdrum. Dette medfører en forringelse af hospitalets arkitektoniske helhedsindtryk og gårdrummenes rekreative muligheder. Gårdrummene ønskes derfor indrettet og beplantet, særligt de gårdrum der kan ses fra bygninger, hvor patienter og pårørende opholder sig.


3. Afskærmning ved kapel (3 mio. kr., indeks 88,8)

Skærmvæg samt overdækninger ved indgange omkring kapellet er udgået af projektet i forbindelse med besparelse i projektet. Skærmvæg og overdækninger ved indgange ønskes etableret i overensstemmelse med den oprindelige arkitektoniske udformning af hensyn til kapellets brugere. Skærmvæggen skal afskærme kapellet fra hospitalet, så der f.eks. ikke er direkte udsyn fra foyer til kapel.


4. TV på sengestuer (3 mio. kr., indeks 88,8)

TV på sengestuer blev i forbindelse med en tidligere sparerunde taget ud af projektet. I projektet er alle nødvendige installationer, og det er således blot indkøb og opsætning af TV, der udestår. TV på sengestuerne indgår på optionslisten, med henvisning til regionsrådets tidligere beslutning om at ville imødegå enkelte af tidligere godkendte besparelser, herunder blandt andet TV-apparater. Det skal i den sammenhæng påpeges, at med en skærmløsning baseret på tablets og mobile enheder, inklusiv patientens eget udstyr, er det vurderingen, at der i forhold til omkostningen vil være en for lille merværdi ved en supplerende TV-løsning på de 409 sengestuer.


Fælles for emnerne i optionslisten er, at de alle kan indarbejdes sent i projektets tidsplan, uden at det udfordrer ibrugtagningen eller driften af hospitalet.


I vedlagte optionsliste fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift, hvis emnerne tilkøbes.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der indkøbes en 4. sengeautomat,


at der foretages bevillingsændringer jf. tabel 2, og


at optionslisten og prioriteringen af emner for DNV-Gødstrup godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-384-20

12. DNU: Evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Resume

Der forelægges en evalueringsrapport for Det Nye Universitetshospital i Aarhus til regionsrådets godkendelse med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstiller,

at evalueringsrapporten for Det Nye Universitetshospital i Aarhus godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet, idet rapporten uddybes med dels yderligere information om brugen af helende arkitektur i Det Nye Universitetshospital og dels med en beskrivelse af Aarhus Universitetshospitals internationale rangering.

Sagsfremstilling

Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) er i store træk afsluttet. De sidste patienter og det sidste personale flyttede fra de gamle matrikler til Aarhus Universitetshospital i Skejby i marts 2019. Af kvalitetsfondsbyggeriet på Aarhus Universitetshospital mangler kun byggeri for ca. 90 mio. kr., som indgår i byggeriet af Forum, der ibrugtages i 2022. Forum er et fælles projekt mellem Aarhus Universitetshospital, Steno Diabetes Center Aarhus, Forskningsfondens Ejendomsselskab (Aarhus Universitet) og Folkekirken.


I henhold til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal Region Midtjylland, når det enkelte kvalitetsfondsprojekt er afsluttet, indsende en evalueringsrapport til Sundheds- og Ældreministeriet. Der foreligger nu en evalueringsrapport for DNU, der forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på efterfølgende fremsendelse til ministeriet. Evalueringsrapporten er udarbejdet i henhold til kravene opstillet i regnskabsinstruksen.


Evalueringsrapporten viser, at projektet samlet set er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet om støtte fra kvalitetsfonden, således at kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital er realiseret. Som det fremgår af rapporten, har regionen fået et moderne og tidssvarende hospital til stor gavn for patienter, medarbejdere og pårørende. Etableringen af det nye hospital har medført nye, faglige fællesskaber på tværs af specialer og faggrupper, mange nye arbejdsgange og muligheden for forbedrede patientforløb internt og på tværs af hospitalet. Blandt andet skal nævnes, at med etablering af Akutafdelingen i de nye bygninger er de bygningsmæssige forudsætninger til stede for at sikre effektive og patientsikre forløb for de akutte patienter.


Rapporten fortæller også om de forhold, som udfordrer bl.a. medarbejderne, når man skal ibrugtage og drive klinik i et nyt stort byggeri.


Kvalitetsfondsprojektet forventes afsluttet inden for den økonomiske ramme. Dette på trods af, at det er danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri og tilmed det første store hospitalsbyggeri, hvilket betød, at der ikke var lignende erfaringer at læne sig op ad. Endvidere var planlægningen af DNU-projektet påbegyndt langt før etableringen af en Kvalitetsfond og inden for en betydelig større økonomisk ramme.


Et anden tilsagnsbetingelse for projektet var realiering af effektiviseringsgevinster. Også denne del er opfyldt med realiseringen af de forudsatte effektiviseringsgevinster på 517 mio. kr. (2020 pl).


Projektet DNU er en del af gennemførelsen af Akutplanen for Region Midtjylland fra 2007, som blandt andet indebar etableringen af fem fælles akutmodtagelser i regionen, herunder at de to akutte modtagelser i Aarhus skulle fusioneres. Projektet skulle derudover samle de somatiske hospitalsfunktioner i Aarhus ved Aarhus Universitetshospital i Skejby og erstatte de utidssvarende fysiske rammer i de gamle hospitalsmatrikler på Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade og P.P. Ørumsgade i Aarhus C. Nybyggeriet skulle medvirke til at sikre mere sammenhængende patientforløb og forbedre mulighederne for tværfagligt samarbejde i patientbehandling, forskning og uddannelse og tilrettelæggelsen af en mere rationel drift.


Gennem hele projektet er der opsamlet en lang række erfaringer inden for f.eks. byggestyring, organisationsforandringer, flytteprocesser og innovation. Disse erfaringer er omtalt i rapporten, og de er løbende delt og dermed kommet de øvrige byggeprojekter i både Region Midtjylland og resten af landet til gode.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at evalueringsrapporten for Det Nye Universitetshospital i Aarhus godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-3-4-07

13. Bevilling til udskiftning af robotter til kirurgi – medicotekniske prioriteringer 2021

Resume

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Der er i investeringsplanen afsat i alt 245,3 mio. kr. til medicoteknisk udstyr for prioriteringsåret 2021.


Det foreslås, at der med nærværende sag bevilges 33,0 mio. kr. til udskiftning af robotter til kirurgi. Midlerne til medicotekniske prioriteringer i 2021 reduceres tilsvarende.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 33,0 mio. kr. til udskiftning af robotter til kirurgi, hvormed de prioriterede midler til medicotekniske prioriteringer i 2021 reduceres tilsvarende, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland anvender på nuværende tidspunkt avanceret robotkirurgi. Til denne opgave har Region Midtjylland fem robotter, tre på Aarhus Universitetshospital og to på Hospitalsenheden Vest.


Det er konstateret, at der er behov for at udskifte tre af robotterne (to på Aarhus Universitetshospital og en på Hospitalsenheden Vest), hvis regionen fortsat skal kunne udføre avanceret robotkirurgi. De tre robotter, der påtænkes udskiftet er af modellen Si, en ældre model. Robotterne påtænkes udskiftet til den nyeste model Xi, sådan som de to øvrige nuværende robotter er.


Baggrund for udskiftningsbehov

Aarhus Universitetshospital

I november 2019 meddelte firmaet bag robotterne, at staplere til model Si udgik af sortiment, ligeledes varslede de, at vessel sealer ville udgå i september 2020. På daværende tidspunkt opkøbte Aarhus Universitetshospital restlageret af staplere, således at robotterne kunne køre videre i ca. 12 måneder. Både staplere og vessel sealer er instrumenter, som bruges ved udførelse af avanceret robotkirurgi. Det kan nu konstateres, at firmaet har stoppet produktionen af instrumenterne. Firmaet er eneleverandør af operationsrobotter.


Den nuværende model Si har endvidere den ulempe, at der ikke kan opereres med fluorescens-teknik (en teknik der gør at kræften kommer meget tydeligere til syne under operationen), som er nødvendig til stort set alle gynækologiske operationer. Aktuelt betyder det, at der sendes ca. 100 patienter pr. år til Aalborg Universitetshospital, da Aarhus Universitetshospital ikke har den nødvendig kapacitet.


Hospitalsenheden Vest

I forhold til robotten på Hospitalsenheden Vest, som er placeret i Holstebro, er der ikke samme problem med leverance af instrumenter, da disse ikke anvendes til den type operationer, der udføres her. Robotten i Holstebro er syv år gammel, og derfor klar til udskiftning. Ved at skifte den nuværende ud, vil der kunne opnås følgende fordele:

  • Mulighed for at indarbejde ny arbejdsgang med Xi inden udflytning til Regionshospitalet Gødstrup.
  • Forenklet arbejdsgang med hensyn til vask og autoklavering, når der er to ens robotter. Kun behov for én type vaskemaskine/autoklave.
  • Mulighed for at veksle mellem to robotter ved kapacitetspres og mulighed for, at flere operationshold kan arbejde på samme robot.
  • Imødegåelse af forventet forsyningssvigt på Si-instrumenter (varslet 2021)
  • Der er en besparelse på ca. 2,25 mio. kr. ved at købe de tre robotter samlet fremfor af to omgange.


Økonomi

Det vurderes, at en udskiftning af de tre robotter vil koste 33,0 mio. kr. Bevilges der midler til udskiftning af de tre robotter, vil det sammen med de allerede besluttede fremrykninger af medicotekniske anskaffelser for 2021 betyde, at der vil være få resterende midler til prioritering på den medicotekniske pulje 2 (udstyr til over 1 mio. kr. stykket) for prioriteringsåret 2021.


Det forventes, at regionsrådet forelægges den samlede sag for prioriteringsåret 2021 på regionsrådsmødet i januar 2021.


I nedenstående tabel 1 fremgår udmøntningen. Anlægsmidlerne udmøntes til de nuværende bevillinger for medicotekniske anskaffelser 2021 for henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.


Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-85-18

14. Nye anbefalinger på akutområdet

Resume

Sundhedsstyrelsen har udsendt nye anbefalinger på akutområdet, der i al væsentlighed er i god overensstemmelse med Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan samt regionens øvrige eksisterende plangrundlag. Regionsrådets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens høringsudgave af anbefalingerne er i vid udstrækning imødekommet. Dette gælder blandt andet i forhold til mulighed for fortsat at modtage udvalgte, visiterede medicinske patienter i Silkeborg samt mulighed for fortsat at organisere den radiologiske vagt i Østjylland via fælles beskriverenhed.

Hospitalsudvalget , udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at orientering om nye anbefalinger på akutområdet tages til efterretning, og


at anbefalingerne indgår i det videre arbejde med udvikling af akutområdet.


Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har den 9. oktober 2020 udsendt "Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år". Formålet med de nye anbefalinger er at sætte rammen for den akutte behandling fremover, således at patienter også i fremtiden oplever, at de får den nødvendige hjælp, når de har et akut behov, og at de får en høj og ensartet kvalitet uanset, hvor i landet de bor.


Anbefalingerne er blevet til efter en længere proces, der blev afsluttet med en høringsfase ultimo 2019. Regionsrådet afgav i december 2019 sit høringssvar til høringsudgaven. Nedenfor gennemgås anbefalingerne med udgangspunkt i regionsrådets høringssvar. Afsluttende opsummeres de områder, hvor de nye anbefalinger giver anledning til ændringer eller nye initiativer i forbindelse med det eksisterende plangrundlag.


Akutanbefalingerne 2020 og Region Midtjyllands høringssvar

De nye anbefalinger på akutområdet er i al væsentlighed i god overensstemmelse med Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan samt regionens øvrige eksisterende plangrundlag. Regionsrådet bakkede i sit høringssvar også overvejende op om anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. På en række områder havde regionsrådet dog forbehold i forhold til Sundhedsstyrelsen høringsudkast. De væsentligste kommentarer knyttede sig til følgende områder:


Fortsat mulighed for modtagelse af akutte, visiterede patienter i Silkeborg

Regionsrådet var bekymret for en formulering om, at der kun undtagelsesvist, og kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner, som for eksempel opblussen af kendt kronisk sygdom, kunne modtages patienter akut på specialsygehuse, fordi dette vurderes at kunne få konsekvenser for fortsat modtagelse af akutte visiterede patienter i Silkeborg.


I de nye retningslinjer er kravene til, at der kan modtages udvalgte akutte visiterede på specialsygehuse beskrevet. Dette åbner umiddelbart op for fortsættelse af eksisterende praksis i Silkeborg, dog med genbesøg af konkrete visitationsretningslinjer mv. De nye anbefalinger vil, ligesom det øvrige plangrundlag, være en del af grundlaget for arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Skærpede krav om speciallægetilstedeværelse – herunder mulighed for opretholdelse af fælles beskriverenhed på det radiologiske område

Regionsrådet fandt det uhensigtsmæssigt, at der i den foreliggende plan henvises til anbefalinger om speciallægetilstedeværelse som beskrevet i en række specialeplaner, der primært har sigte på det elektive område. Dette gjaldt ikke mindst krav om tilstedeværelse på det radiologiske område, fordi kravene ikke umiddelbart syntes at give rum for Region Midtjyllands model med en fælles beskriverenhed på det radiologiske område. Regionsrådet påpegede også, at krav om umiddelbar adgang til speciallægeassistance i forbindelse med modtagelse af akutte psykiatriske patienter må forventes at give udfordringer i Region Midtjylland grundet mangel på speciallæger i specialet. Endeligt pegede regionsrådet på, at akutafdelingen, når der er tilstedeværelse af speciallæge i akutmedicin eller anden speciallæge med tilsvarende kompetencer døgnet rundt, bør kunne håndtere de første 30 minutter af alle interne medicinske forløb i akutafdelingen. Regionsrådet anbefalede på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen i dialog med de relevante lægefaglige selskaber burde overveje muligheden for at fravige kravet om adgang til umiddelbar assistance afhængig af lokale forhold og øvrig tilstedeværende kompetencer til andre specialer. Konkret blev der peget på mulighed for at fravige kravet om adgang til umiddelbar assistance af speciallæge i intern medicin under forudsætning af døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger i akutmedicin.


De nye anbefalinger giver mulighed for, at Region Midtjylland kan fortsætte den eksisterende model med en fælles beskriverenhed på det radiologiske område.


Af tabel 11 i det samlede anbefalingsmateriale er det præciseret, hvilke assistancekrav der gælder, når et speciale er repræsenteret på et akutsygehus. Dette kan få konsekvenser for organisering af arbejdet lokalt på det enkelte hospital, og måske på enkelte områder betyde, at fordeling af opgaver mellem hospitalerne skal genovervejes. Anbefalingerne skal indgå i fremtidige processer omkring specialeplanlægning.


Sundhedsstyrelsen har ikke på baggrund af Region Midtjyllands høringssvar ændret på anbefalingerne i forhold til krav om umiddelbart fremmøde af speciallæger i intern medicin. Anbefalingerne er dog tilrettet, så det nu er speciallæger fra alle ni interne medicinske specialer, der kan indgå i vagtdækningen.


Forventning om inddragelse i det kommende arbejde med revision af specialevejledninger

Regionsrådet lagde i sit høringssvar vægt på inddragelse i det kommende arbejde om revision af de relevante specialevejledninger. Specifikt udtrykte regionsrådet forventning om, at revisionen vil tage højde for de teknologiske udviklinger inden for akut ultralyd, herunder mulighederne for at andre speciallæger (for eksempel speciallæger i akutmedicin og speciallæger i anæstesiologi), kan foretage de indledende akutte ultralydsundersøgelser af hjertet med henblik på vurdering af, om der er behov for en fuld ekkokardiografi.


Sundhedsstyrelsens tidligere anbefaling om revision af specialevejledninger er ikke medtaget i den endelige udgave af anbefalingerne.


Anbefalingerne om tilstedeværelse af speciallæger på akutsygehuset er opdateret med en anbefaling om, at der skal være adgang til kardiologisk speciallægeassistance inden for kort tid (30 minutter). Dette betyder, at hospitalerne i Region Midtjylland skal genoverveje den eksisterende organisation, da akuthospitalerne på nuværende tidspunkt har forpligtet sig til, at der kan være kardiologisk speciallægeassistance tilstede på alle matrikler inden for 60 minutter.


Ensartet organisering i akutklinikker og skadeklinikker

Sundhedsstyrelsen anbefaler ensartet organisering og navngivning af regionernes akutte tilbud. Dette indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at lægevagten i fremtiden skal benævnes "Akutklinik". Til gengæld skal sygeplejebemandede behandlingssteder som udelukkende varetager behandling af visiterede småskader uden lægelig tilstedeværelse, svarende til det vi i dag i Region Midtjylland benævner Akutklinik, fremover benævnes "Skadeklinik". Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at betegnelsen "Skadestue" forlades, da den kan skabe uklarhed om tilbud og kompetenceniveau.


I sit høringssvar gjorde Region Midtjylland opmærksom på, at forslaget passer dårligt med den eksisterende organisering i regionen, da vi har akutklinikker, der er bemandet med sygeplejersker om dagen, men med vagtlægefunktion om aftenen. Regionens bemærkninger har dog på dette område ikke haft betydning i forhold til den endelige anbefaling.


Anbefalingen betyder, at Region Midtjylland skal omdøbe nuværende lægevagt og nuværende akutklinikker samt fravige brug af begrebet skadestue.


Øvrige væsentlige ændringer i og konsekvenser af anbefalingerne

Både i anbefaling 17 om "Akutsygehusets opgaver", og i anbefaling 26 om "Krav til assistance på somatisk akutsygehus" lægges styrket vægt på hensyntagen til ældre og skrøbelige patienter, herunder inddragelse af geriatriske kompetencer.


Et samlet overblik over de nye anbefalinger, samt regionens kommentarer til høringsudkastet, og efterfølgende gennemslag i anbefalinger, samt forventet betydning for plangrundlag mv. i regionen, er vedlagt som bilag.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om nye anbefalinger på akutområdet tages til efterretning, og


at anbefalingerne indgår i det videre arbejde med udvikling af akutområdet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019 Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsstyrelsens høringsudgave af "Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-20

15. Udmøntning af midler fra Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne 2021-2023

Resume

Sagen indeholder et forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" i perioden 2021-2023. Med forslaget vil midlerne blive anvendt til etablering af 6 kliniske forskningslektorater fordelt på regionshospitalerne samt modning af 3 universitetsklinikker inden for henholdsvis endoskopi, multisyge og benign gynækologi.

Hospitalsudvalget indstiller,

at forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne" i perioden 2021-2023 godkendes, og


at bevillingsændringerne anført i nedenstående skema 2 godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget 2018 etableret "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne", som hospitalerne kan søge på baggrund af konkrete initiativer. Puljen har et årligt budget på ca. 2 mio. kr., som udmøntes for perioder på tre år. Næste bevillingsperiode løber over årene 2021-2023, og regionsrådet har i januar godkendt, at puljemidlerne på i alt 6 mio. kr. i perioden fordeles mellem følgende to områder:


  • Modning af universitetsklinikker: 1,8 mio. kr. (samlet for hele perioden)
  • Kliniske forskningslektorater: 4,2 mio. kr. (samlet for hele perioden)


Modning af universitetsklinikker

Regionshospitalerne har haft mulighed for at ansøge om midler fra puljen til modning af universitetsklinikker, idet der er lagt op til, at midlerne skal finansiere forundersøgelser og mulighedsafdækning på hospitalerne i forhold til opstart af nye universitetsklinikker. Rammen for ansøgningerne har været, at puljemidlerne kan gå til lønudgifter, administration, teknik mv. og kan søges til dækning af udgifter i enten 1, 2 eller 3 år. Ansøgerne er desuden blevet bedt om at beskrive, hvornår området forventes at have opnået en tilstrækkelig robusthed til, at regionen kan ansøge om etablering af universitetsklinik på området. Endelig er der lagt vægt på, at midlerne fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne" anvendes til områder med strategisk betydning for regionen, og at der således er en tydelig kobling til de strategiske linjer i regionens sundheds- og hospitalsplan, forskningsstrategien mm.


Der er modtaget i alt fire ansøgninger om midler til modning af universitetsklinikker inden for følgende områder:


1) Regionshospitalet Horsens: Universitetsklinik indenfor endoskopi

Der er ansøgt om 771.000 kr. fordelt på en periode på tre år (2021-2023). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2026.


De planlagte initiativer til modning af området omfatter løbende tilknytning af ph.d.-studerende, specialestuderende og post docs fra Aarhus Universitet for herved at sikre en kontinuerlig og stigende forskningsproduktion. Derudover forventes der at blive etableret en udvidet forskningsnetværksgruppe samt etableret en KAG (Klinisk Akademisk Gruppe) inden for endoskopi, som kan bidrage til styrket forsknings- og uddannelsessamarbejde på området.


2) Hospitalsenhed Midt: Universitetsklinik for multisyge

Der er ansøgt om 1.800.000 kr. fordelt på en periode på tre år (2021-2023). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2024.


De planlagte initiativer til modning af området kan inddeles i tre områder:

  1. Organisering: Opbygning af forskningsinfrastruktur, supplering af stærke videnskabelige profiler i forskergruppen og etablering af et fagligt relevant advisory board
  2. Samarbejde: Optimering og opbygning af interne og eksterne samarbejdsrelationer mellem relevante forskere
  3. Videnskabelig aktivitet: Epidemiologisk undersøgelse, individuel og organisatorisk brugerinddragelse samt udarbejdelse af projektbeskrivelse, fondsansøgninger og igangsættelse af forskningsprojekter.


3) Hospitalsenheden Vest: Universitetsklinik for iskæmisk hjertesygdom

Der er ansøgt om 732.000 kr. til dækning af udgifter i et år (2021). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2021 med henblik på udnævnelse til universitetsklinik i 2022.


De planlagte modningsaktiviteter består af frikøb af dedikeret forskningsspeciallæge samt mulighed for korterevarende ansættelser af yngre forskere. Herudover planlægges en styrkelse af muligheden for statistisk analyse af større klinisk database.

4) Hospitalsenheden Vest: Universitetsklinik for benign gynækologi

Der er ansøgt om 1.124.400 kr. til udgifter fordelt på to år (2021-2022). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2022 med henblik på udnævnelse til universitetsklinik i 2023.


De planlagte modningsinitiativer fokuserer på 1) styrkelse af kompetencerne i forskningsledelse, 2) kompetenceudvikling af de ansatte, 3) styrkelse af afdelingens infrastruktur inden for forskningsstøtte og 4) samling af forskningen i afdelingen med henblik på at skabe en stærk forskningskultur på tværs af faggrupper. Konkret vil midlerne blive anvendt til kursusaktiviteter, ansættelse af projektsygeplejerske/jordemoder, tilknytning af datamanager/statistiker, frikøb af afdelingslæge, indkøb af udstyr mm.


Forslag til fordeling af midler

Direktionen foreslår på baggrund af en samlet vurdering af ansøgningerne, at de øremærkede midler til modning af universitetsklinikker fordeles som anført i skema 1 nedenfor, idet der bl.a. er lagt følgende til grund for forslaget:


Set i lyset af forskningsstrategiens vision om, at der skal foregå forskning på højt niveau i alle regionale enheder, er der lagt vægt på at understøtte modning af en universitetsklinik ved Regionshospitalet Horsens, idet hospitalet er det eneste regionshospital, der endnu ikke har en universitetsklinik.


Der er desuden lagt vægt på, at genstandsfeltet for de planlagte universitetsklinikker på den ene side støtter op om regionens og/eller hospitalets strategiske satsningsområder, og på den anden side ikke kommer i direkte konkurrence med strategiske satsninger på universitetshospitalet eller de andre regionshospitaler.


Der er slutteligt set positivt på hospitalernes tilkendegivelser om selv at medfinansiere en del af aktiviteterne eller planer om at søge ekstern finansiering til en del af indsatsen.


Tabel 1. Forslag til fordeling af midler til modning af universitetsklinikker


Som det fremgår af skemaet, tilgodeses kun tre ud af fire ansøgninger, hvilket først og fremmest er begrundet med, at området for den sidste ansøgning (universitetsklinik for iskæmisk hjertesygdom) vurderes at være så langt i modningsprocessen, at forskningsmiljøet forventes at kunne blive klar til at ansøge om universitetsklinik inden for de kommende år også uden modningsmidlerne.


Det skal desuden bemærkes, at der som følge af rådgivning fra hospitalsledelserne stiles efter at få modnet en universitetsklinik inden for benign gynækologi, som går på tværs af alle fire somatiske regionshospitaler frem for at forankre denne på ét hospital. Anbefalingen er, at en del af midlerne til modning af området anvendes til en proces, hvor de fire hospitaler undersøger mulighederne for at løfte en universitetsklinik på tværs. Den resterende del af de øremærkede midler reserveres til de modningsaktiviteter, der aftales mellem hospitalerne. Den nærmere proces for hospitalernes samarbejde om en universitetsklinik inden for benign gynækologi er pt. under afklaring.


Kliniske forskningslektorater (4,2 mio. kr.)

Aarhus Universitet og Region Midtjylland har ved flere lejligheder drøftet muligheden for at styrke hospitalernes forskningskompetencer gennem oprettelse af kliniske lektorater på regionshospitalerne. Der er i samarbejde med Institut for Klinisk Medicin udarbejdet en ramme for etablering af en ny stillingskategori "kliniske forskningslektorater", og de første af disse forventes at blive etableret i 2021 på baggrund af en fælles regional-universitær proces.


Det foreslås, at de øremærkede midler til kliniske forskningslektorater fordeles mellem regionshospitalerne på følgende måde:

  • Et lektorat på Regionshospitalet Randers (700.000 kr. i perioden 2021-2023)
  • Et lektorat på Regionshospitalet Horsens (700.000 kr. i perioden 2021-2023)
  • To lektorater på Hospitalsenhed Midt (1.400.000 kr. i perioden 2021-2023)
  • To lektorater på Hospitalsenheden Vest (1.400.000 kr. i perioden 2021-2023)


Med ovenstående fordeling er der til hvert lektorat indregnet en honorarudgift (ca. 32.000 kr. pr. år) og en udgift til frikøb i 20 % af en afdelings- eller overlægestilling (ca. 200.000 kr. pr. år). Såfremt hospitalerne ønsker det, er der mulighed for at supplere op med egne midler og indgå aftale om frikøb i op til 50 % af stillingen.


Godkendelse af bevillingsændringer

Baseret på ovenfor beskrevne forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" til både til modning af universitetsklinikker og kliniske forskningslektorater i perioden 2021-2023 indstilles bevillingsændringerne i tabel 2 godkendt. Med bevillingsændringerne sker en udmøntning af 5,45 mio. kr. af de i alt 6 mio. kr. på puljen i perioden 2021-2023. Udmøntningen af det resterende beløb på 550.000 kr., som er reserveret til modning af universitetsklinik inden for benign gynækologi, forelægges regionsrådet til godkendelse på et senere tidspunkt, når den nærmere afklaring omkring anvendelsen af disse midler har fundet sted.


Tabel 2. Bevillingsændringer til regionsrådets godkendelse


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne" i perioden 2021-2023 godkendes, og


at bevillingsændringerne anført i nedenstående skema 2 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 29. januar 2020 godkendt rammen for udmøntning af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-35-17

16. Udkast til regionsrådets høringssvar vedrørende Praksisplan for almen praksis

Resume

Praksisplan for almen praksis er sendt i bred høring. Praksisplanen udgør det lokale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis. Høringsudkastet er udarbejdet i Praksisplanudvalget, hvor der sidder politiske repræsentanter for PLO-Midtjylland, kommunerne og regionen. Udkast til regionsrådets høringssvar er vedlagt til godkendelse.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at udkast til regionsrådets høringssvar vedrørende praksisplan for almen praksis godkendes,


at det tilføjes i høringssvaret, at det er en politisk ambition at samle flere i praksisfællesskaber og sundhedshuse, hvor det er relevant, for dermed at sikre fokus på tværprofessionelt samarbejde, og


at det som en del af at styrke lægedækningen tilføjes i afsnittet om lægedækning og rekruttering, at arbejdet med rekruttering kan ske i lokale lægedækningsindsatser i et fællesskab mellem region, kommune og civilsamfund under hensyntagen til den overordnede lægedækningsstrategi.

Sagsfremstilling

Praksisplan for almen praksis er den 5. oktober 2020 sendt i bred høring.


Praksisplanen for almen praksis udgør det lokale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis. Høringsudkastet er udarbejdet i Praksisplanudvalget, hvor der sidder politiske repræsentanter for PLO-Midtjylland, kommunerne og regionen.


Praksisplanen beskriver:

  • hvilke opgaver almen praksis skal varetage i et samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen
  • hvilke snitflader og sammenhænge, der er til det øvrige sundhedsvæsen
  • hvordan det øvrige sundhedsvæsen kan understøtte almen praksis til at løfte disse opgaver
  • den kapacitetsplanlægning, som er forudsætning for opgaveløsningen.


Praksisplanen skal bidrage til at konkrete indsatser, som er besluttet i sundhedsaftalen, og hvor almen praksis er involveret, indgår i praksisplanen og ved behov følges op af en underliggende aftale.


Arbejdet med en ny version af praksisplanen blev indledt med en politisk workshop den 5. marts 2020, hvor kommunale og regionale politikere og repræsentanter for PLO-Midtjylland deltog. Den vedhæftede høringsversion af praksisplanen tager afsæt i den eksisterende praksisplan, og bygger videre på det der fungerer og det der blev peget på i workshoppen.


Praksisplanen fastsætter på den baggrund konkrete anbefalinger inden for tre udvalgte temaer:

  • lighed i sundhed og forebyggelse
  • tilgængelighed of digitalisering
  • lægedækning og rekruttering.


Høringsmaterialet er vedhæftet og består af:

  • høringsbrev
  • høringsversion til praksisplan for almen praksis
  • liste over høringsparter.


Endvidere er der vedhæftet procesplan samt udkast til regionsrådets høringssvar.


Regionsrådets høringssvar fremhæver bl.a., at regionsrådet finder det positivt, at praksisplanen bygger på en fælles vision og sætter tydelig retning for det samarbejde samt den udvikling, der er behov for de kommende år. Det omfatter bl.a. det særlige fokus på de borgere, der har størst behov såsom børn og unge med særlige udfordringer, borgere med psykisk sygdom, forebyggelse af akutte patientforløb hos ældre borgere samt skabe mere lighed i sundhed. Det ligger fint i tråd med Sundhedsaftalen og har også god sammenhæng til den nyligt vedtagne Sundheds- og hospitalsplan for Region Midtjylland.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til regionsrådets høringssvar vedrørende praksisplan for almen praksis godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1197-19

17. Bemærkninger til ministeren vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om specialiseret palliation

Resume

Statsrevisorerne har afgivet en beretning om adgangen til specialiseret palliation. På den baggrund anmoder Sundheds- og Ældreministeriet regionsrådet om bemærkninger til ministerredegørelsen til statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Hospitalsudvalget indstiller,

at vedlagte bemærkninger til statsrevisorernes beretning om adgangen til specialiseret palliation godkendes.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne offentliggjorde den 21. august 2020 beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation. Beretningen med statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.


Sundheds- og ældreministeren skal afgive en redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente bemærkninger fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.


Statsrevisorernes bemærkninger omhandler overordnet set, at:

  • statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialiseret palliation
  • statsrevisorerne ligeledes finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret en systematisk og effektiv identifikation af den enkelte patients behov for specialiseret palliation.


Udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland

Herunder opridses hovedpointerne i regionsrådets bemærkninger til statsrevisorernes beretning.


I udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland fremgår det, at regionsrådet jævnfør budgetforliget for 2021 har en ambition om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer og identificerer patienternes behov for en palliativ indsats uanset patienternes diagnose og ved, at hospitalerne henviser patienterne til en specialiseret indsats ved Enhed for Lindrende Behandling (det palliative team) eller hospice, når patienterne har behov herfor. Dette er i tråd med Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan, hvor der er fokus på at sikre lighed i palliation samt tidlig palliativ indsats. Derved adresseres statsrevisorernes overordnede kritikpunkter.


Det bemærkes, at revisionskriterierne blandt andet bygger på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der er i gang med at blive udfoldet og implementeret i regionerne, herunder ”Anbefalinger for den palliative indsats”. I den forbindelse fremhæves det, at Region Midtjyllands reviderede samarbejdsaftale om palliation er under udarbejdelse. Samarbejdsaftalen om palliation er et af de initiativer, der skal medvirke til at indfri regionsrådets i ambitioner for det palliative område.


Statsrevisorernes kritik er blandt andet baseret på, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at patienter ved behov henvises til specialiseret palliation uanset sygdom. Målet om, at 90 % af patienterne skal modtages inden for 10 dage, er således ikke nået i perioden 2016-2019 med risiko for, at patienterne dør eller bliver for dårlige, inden de modtager tilbuddet. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at når man ser på resultaterne fra Dansk Palliativ Database Årsrapport 2019 opfylder Region Midtjylland målet om, at 90 % af de henviste patienter modtages til specialiseret palliation indenfor 10 dage, når det gælder kræftpatienter. Derudover har der igennem de seneste år i regionerne har været et stigende antal patienter med andre sygdomme end kræft, der henvises til specialiseret palliation.


Hospitalsudvalget har ønsket at få belyst, hvilke muligheder der er for, at flere patienter kan få gavn af et hospicetilbud samt en vurdering af, om den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. Anmodningen skal ses i lyset af hensigtserklæring i forlig om budget 2021 omhandlende en værdig afslutning på livet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at vedlagte bemærkninger til statsrevisorernes beretning om adgangen til specialiseret palliation godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-147-20

18. Bevilling til fællesregionalt it-system til administration af praksissektoren - LUNA

Resume

De fem regionsråd besluttede i 2019 at bringe praksys.dk-projektet til ophør og godkendte samtidig, at der skulle udarbejdes et projektgrundlag for en ny fællesregional løsning til administration af praksisområdet.


Regionerne har i fællesskab udarbejdet et projektgrundlag inklusiv økonomi for etablering af en ny fællesregional løsning, kaldet LUNA, som nu forelægges de fem regionsråd til godkendelse.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at igangsættelse af LUNA-programmet godkendes, og


at finansieringen af regionens udgifter forbundet med LUNA-programmet sker inden for de midler der er prioriteret til LUNA-programmet samt fortsat drift af Notus i forbindelse med vedtagelse af budget 2021.

Sagsfremstilling

Der skal udvikles et nyt fællesregionalt it-system til administration af praksissektoren. Det nuværende sygesikringssystem Notus har eksisteret i 30 år og bygger på forældet teknologi. Systemet anvendes bl.a. til:

  • Administration af ca. 12.000 praktiserende læger, fysioterapeuter, fodterapeuter med flere, i alt mere end 25 specialer
  • Kontrol og behandling af regningsbilag samt udbetaling af sundhedsydelser for ca. 22 mia. kr. årligt inklusive tilskudsmedicin
  • Etablering og anvendelse af aktivitets- og økonomidata for praksisområdet til styring, planlægning og udvikling.


De fem regionsråd og kommunernes it-fællesskab Kombit besluttede i 2019 at opsige kontrakten med DXC Scandihealth A/S om levering af et nyt system benævnt praksys.dk og bragte projektet til ophør. Systemet skulle have afløst det forældede Notus-system.


Samtidig besluttede regionsrådene at påbegynde arbejdet med at fastlægge rammerne for etablering af et nyt fællesregionalt system til administration af praksisområdet baseret på Region Midtjyllands egenudviklede afregningssystem, Praksys.RM.


Regionerne har i fællesskab udarbejdet et projektgrundlag for etablering af en ny fællesregional løsning, kaldet LUNA.


Formål med LUNA-programmet

Hovedformålet med LUNA-programmet er inden for en periode på to år at tilvejebringe en fællesregional løsning, der understøtter alle regioner i at administrere praksisområdet, og som samtidig gør det muligt at udfase regionernes anvendelse af Notus.


Målet er en fællesregional løsning, som:

  • kan understøtte regionernes primære forretningsbehov i forhold til administration af praksisområdet
  • driftes af en fællesregional organisation, der har kompetencer til at konsolidere og videreudvikle løsningen
  • gør at regionerne kan realisere en forventet driftsbesparelse på ca. 47 mio. kroner årligt i forhold til de nuværende driftsudgifter til Notus ved at opsige Notus-kontrakten med DXC Scandihealth
  • styrker regionernes kontrolindsats på praksisområdet og imødekommer kritikken i Rigsrevisionens beretning fra august 2012.


Tidsplan

For at sikre den hurtigste og mindst risikofyldte transition fra det nuværende system til LUNA, er programmet opdelt i to leverancer.


I august 2021 tilvejebringes en ny fællesregional løsning til afregning, således at alle fem regioner anvender samme systemmæssige setup som Region Midtjylland. Dertil udvikles en række integrationer til bl.a. Nemkonto og SKAT.


I september 2022 tilvejebringes den resterende funktionalitet, som giver regionerne og Danske Regioner mulighed for at administrere praksisområdet fuldt ud i LUNA og dermed gør det muligt at udfase brugen af Notus. Arbejdet med udvikling af den fællesregionale løsning på basis af Region Midtjyllands hidtidige afregningssystem er påbegyndt og følger den lagte tidsplan.


Økonomi

Regionsrådet fik ved budgetseminaret den 18. maj 2020 fremlagt et behov for ekstra midler til at afholde udgifterne i forbindelse med LUNA-programmet samt fortsat drift af Notus. Det blev beskrevet, at der i Region Midtjylland er et tilbageværende varigt budget fra praksys.dk-projektet, til afholdelse af udgifter i forbindelse med LUNA-programmet samt fortsat drift af Notus. Det tilbageværende budget er på 6,7 mio. kr. Det blev præsenteret, at LUNA-programmet samt fortsat drift af Notus er estimeret til at koste Region Midtjylland 21,6 mio. kr. i 2020, 21,5 mio. kr. i 2021 og 16,6 mio. kr. i 2022. På den baggrund vil der være et behov for ekstra 14,9 mio. kr. i 2020, 14,8 mio. kr. i 2021, og 9,9 mio. kr. i 2022 i budget til afholdelse af disse udgifter.


Regionsrådet har med vedtagelsen af budget 2021 prioriteret midlerne til LUNA-programmet samt fortsat drift af Notus i 2021 og 2022. Ved økonomirapporteringen pr. 31. oktober indstilles det, at regionsrådet godkender den bevillingsændring der vil prioritere midlerne i 2020. I tiden efter budgetseminaret er økonomien omkring LUNA-programmet blevet yderligere kvalificeret, hvilket betyder, at der i 2020 ikke er behov de beskrevne 14,9 mio. kr., men at der i stedet er behov for 12,5 mio. kr.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at igangsættelse af LUNA-programmet godkendes, og


at finansieringen af regionens udgifter forbundet med LUNA-programmet sker inden for de midler der er prioriteret til LUNA-programmet samt fortsat drift af Notus i forbindelse med vedtagelse af budget 2021.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-7-20

19. Etablering af Danish Life Science Cluster

Resume

Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt etableringen af Danish Life Science Cluster, en national klyngeorganisation for Life Science og velfærdsteknologi. Life Science er forskning, innovation og erhverv, der bidrager til at udvikle nye løsninger og produkter, der kan anvendes i sundhedsvæsenet.


Region Midtjylland har deltaget i etableringen af den nye klyngeorganisation, som aktivt skal medvirke til at bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Målet er, at ny viden fra universiteter og hospitaler hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger til gavn for samfundet og borgerne. Det indstilles, at Region Midtjyllands nuværende bidrag til MedTech Innovation Consortium overføres til den nye nationale klyngeorganisation.

Udvalg for regional udvikling, hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstiller;

at orienteringen om etableringen af den nationale klynge Danish Life Science Cluster tages til efterretning,


at regionens allerede indbetalte tilskud på 2 mio. kr. for 2021 til MedTech Innovation Consortium overføres til Danish Life Science Cluster som en del af virksomhedsoverdragelsen,


at der i forbindelse med udmøntningen af projektpuljen for 2021, der forelægges regionsrådet i december 2020, under udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation, reserveres 1,35 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter den regionale hub, og


at der af udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation reserveres 0,65 mio. kr. til finansiering af en bevillingsændring mellem "Regionale Udviklingsaktiviteter" og "Planlægnings-, analyse, og udviklingsudgifter" til en medarbejder i det forventeligt kommende innovationspartnerskabsmiljø på Aarhus Universitetshospital.

Sagsfremstilling

Etablering af national klynge

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om etablering af en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi. Ansøgningen blev godkendt den 1. oktober 2020. Klyngen får navnet "Danish Life Science Cluster" og skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Organisationen skal bidrage til, at ny viden fra universiteter og hospitaler hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger til gavn for samfundet og borgerne.


Klyngen får hovedsæde i København med regionale afdelinger, såkaldte hubs, med hver deres styrkeposition. I Region Midtjylland er omdrejningspunktet sundheds-it og biotek (teknologi baseret på biologi), da regionen står relativ stærkere end de øvrige regioner inden for sundheds-it samt har et stort uforløst potentiale inden for biotek. Region Midtjylland arbejder for, at den regionale hub placeres på Aarhus Universitetshospital.


Klyngen vil som et knudepunkt mellem de centrale life science aktører og via offentlig-privat innovationssamarbejder kunne bidrage væsentligt til at løfte centrale udfordringer i sundhedsvæsenet. Eksempelvis de flere ældre med behov for hjælp, flere borgere med kroniske lidelser, efterspørgsel på digitale løsninger, øget krav om mere individuelle forebyggelses- og behandlingsforløb med personlig medicin m.m.


Virksomhedsoverdragelse af MedTech Innovation Consortium

I Region Midtjylland har MedTech Innovation Consortium gennem de sidste mange år arbejdet med at bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører med henblik på udvikling af sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger. MedTech Innovation Consortium er dannet af Region Midtjylland, Aarhus Universitet, VIA University College og 16 kommuner i regionen. Med den nye nationale klynge virksomhedsoverdrages MedTech Innovation Consortium hertil med virkning pr. den 1. januar 2021. Med virksomhedsoverdragelsen overføres hovedparten af MedTech Innovation Consortiums aktiviteter. Det er således de samme aktiviteter, som videreføres i den nye klynge.


Regionsrådet bevilgede og udbetalte i juni 2019 et tilskud på samlet 4 mio. kr. fordelt med 2 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til dækning af aktiviteter i de respektive år. Der søges derfor om, at den resterende del af tilskuddet på 2 mio. kr. for 2021, som en del af virksomhedsoverdragelsen, overføres fra MedTech Innovation Consortium til Danish Life Science Cluster. Der er således ikke tale om bevilling af nye midler.


Regionsmedlem i bestyrelsen

Danish Life Science Cluster nedsætter en bestyrelse med 16 medlemmer med repræsentanter fra bl.a. universiteter, virksomheder, kommuner og regioner. Det er aftalt mellem regionerne, at regionrådsformand Anders Kühnau varetager den regionale bestyrelsespost og bliver 1. næstformand i bestyrelsen i denne valgperiode. Efter valgperiodens udløb fordeles posten i regi af Danske Regioner.


Økonomi

Danish Life Science Cluster har modtaget tilsagn om medfinansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på i alt 13 mio. kr. i 2021 og 2022, samt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på i alt 21 mio. kr. i 2021, 2022, 2023 og 2024. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er endvidere positiv over for en bevilling i 2023 og 2024.


Derudover vil Danish Life Science Cluster modtage medlemsbetaling, aktivitetsmidler fra projekter, der overføres fra de regionale klyngeorganisationer, der fusioneres ind i den nye fælles klyngeorganisation, samt kunne hjemtage nye midler fra nationale og internationale fondsprogrammer.


Tabel 1 viser et estimeret budget og finansiering. Der foregår p.t. forhandlinger mellem ansøgningsparterne om økonomien i klyngen, hvorfor det ikke er muligt at vise et endeligt budget. Region Midtjyllands bidrag på 2 mio. kr. med overførelsen fra MedTech Innovation Consortium indgår i det samlede bidrag fra regionerne og gælder kun i år 2021. For 2022 og fremadrettet vil regionernes økonomiske bidrag blive aftalt i årlige partnerskabserklæringer, hvor estimatet er i alt 8 mio. kr. fra regionerne.



Understøttende aktiviteter

Det indstilles endvidere, at der i forbindelse med udmøntningen af projektpuljen for 2021 afsættes 1,35 mio. kr. af udviklingsmidlerne afsat til sundhedsinnovation under regionale udviklingsaktiviteter i 2021 til at understøtte den regionale hub. Midlerne skal sikre, at regionen og dets hospitaler forløser potentialet i samarbejdet om forskellige udviklingsaktiviteter med Danish Life Science Cluster. Midlerne indarbejdes i udmøntningen af projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet på dets møde i december 2020.


Innovationspartnerskab - styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Der er allerede et tæt samarbejde mellem region og kommuner i de nuværende sundhedsklynger. Disse kan med fordel inddrages i samarbejdet med den nationale klynge og den regionale hub. Region Midtjylland arbejder for at strukturere regionens samarbejde med kommunerne yderligere i form af et innovationspartnerskab. Partnerskabet skal være med til at sætte retning på samarbejdet og skal understøtte udviklingen af projekter og skabe samarbejde på tværs af alle aktører på en opsøgende og inddragende måde.


Region Midtjylland arbejder på, at forventeligt kommende innovationspartnerskaber også placeres på Aarhus Universitetshospital, ligesom den regional hub. Det vil være nødvendigt at afsætte dedikerede ressourcer i sundhedsinnovationsteamet hos Regional Udvikling til at arbejde med innovationspartnerskabsmiljøet. Det indstilles derfor, at der reserveres 0,65 mio. kr. af udviklingsmidlerne afsat til sundhedsinnovation under regionale udviklingsaktiviteter i 2021 til en bevillingsændringer til finansiering af en regional dedikeret medarbejder. Bevillingsændringen indarbejdes i sagen om udmøntning af projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet på dets møde i december. Derudover arbejdes der for, at kommunerne ligeledes bidrager med medarbejdere til den fælles opgave.


Samarbejdet med den regionale hub suppleres af de allerede eksisterende initiativer, som sker i Region Midtjylland i forhold til sundhedsinnovation, fx puljer med mikro- og medfinansiering, udlån af medarbejdere fra Regional Udvikling til hospitalerne til opbygning af innovationsmiljøer mv.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om etableringen af den nationale klynge Danish Life Science Cluster tages til efterretning,


at regionens allerede indbetalte tilskud på 2 mio. kr. for 2021 til MedTech Innovation Consortium overføres til Danish Life Science Cluster som en del af virksomhedsoverdragelsen,


at der i forbindelse med udmøntningen af projektpuljen for 2021, der forelægges regionsrådet i december 2020, under udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation, reserveres 1,35 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter den regionale hub, og


at der af udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation reserveres 0,65 mio. kr. til finansiering af en bevillingsændring mellem "Regionale Udviklingsaktiviteter" og "Planlægnings-, analyse, og udviklingsudgifter" til en medarbejder i det forventeligt kommende innovationspartnerskabsmiljø på Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede i juni 2019 et toårigt tilskud på i alt 4 mio. kr. til MedTech Innovation Consortium i forbindelse med behandling af udmøntning af tilbageløbsmidler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-42-19

20. Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på gymnasieområdet

Resume

Administrationen har afholdt møder med fordelingsudvalgene på gymnasieområdet for at få tilrettelagt den kommende proces vedrørende kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Der har endvidere været afholdt bilaterale møder med de enkelte gymnasier, hvor de specifikke forhold, der gør sig gældende for det enkelte gymnasium, har været drøftet. Informationer og synspunkter fra disse møder vil indgå i dagsordensmaterialet til den kommende politiske behandling af kapacitetsfastsættelsen på gymnasieområdet.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at orienteringen om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på gymnasieområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgning på kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i 2020

Der har været afholdt evaluerende møder med de fire fordelingsudvalg på gymnasieområdet om processen for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i 2020. Formålet med møderne var at få evalueret dette års proces og få en drøftelse af, hvordan den kommende proces om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling kan tilrettelægges anderledes. Administrationen har nu afholdt de første to møder - med fordelingsudvalg Øst og fordelingsudvalg Nord - og der har været positive tilbagemeldinger på møderne.


Administrationen og fordelingsudvalgene har på møderne aftalt følgende principper for samarbejdet mellem fordelingsudvalget og regionen:

  • Bedre planlægningshorisont for gymnasierne - fremrykkelse af kapacitetsindmelding og kapacitetsfastsættelse
  • Øget dialog og mere synlighed om kapacitetsfastsættelsen - administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse sendes i høring hos gymnasierne
  • Øget gennemsigtighed i fordelingsprocessen både for eleverne og for det enkelte gymnasium via anvendelse af IT-system til fordeling
  • Øget gennemsigtighed i forvaltningsafgørelsen ved fordeling via udsendelse af både et begrundet afslag og et reservationsbrev til eleven.


Administrationen har endvidere afholdt en række bilaterale møder med gymnasierne for at samle informationer og opmærksomhedspunkter til brug for den kommende politiske behandling af kapacitetsfastsættelsen. Gymnasiernes synspunkter fra disse møder vil komme til at indgå i det materiale, der vil blive fremlagt til den politiske behandling.


Udvalg for regional udvikling udtrykte på mødet den 5. oktober 2020 ønske om, at regionsrådsformanden rettede henvendelse til undervisningsministeren, for at der i fællesskab skal udvikles en langsigtet løsning for et fagligt solidt uddannelsesudbud på Aarhus Gymnasium. Der er rettet henvendelse til ministeren, og det er aftalt, at der skal holdes et møde mellem regionsrådsformanden og ministeren snarest muligt.


Kapacitetsfastsættelse i 2021

Regionsrådet har i år fremrykket processen vedrørende kapacitetsfastsættelse. Flere gymnasier har ønsket, at processen blev fremrykket af hensyn til skolernes planlægningshorisont, og en fremrykning af kapacitetsindmeldingen giver endvidere mulighed for en øget dialog med gymnasierne om kapacitetsfastsættelsen. Der er således tilrettelagt en proces, hvorefter regionsrådet kan behandle sagen om kapacitetsfastsættelse på mødet den 16. december 2020. Undervisningsministeriet har dog oplyst, at det ikke kan fremrykke sagsbehandlingen i forhold til eventuelle indstillinger om kapacitetslofter, da ministeriet skal modtage indberetninger fra de øvrige regioner for at danne sig et samlet billede.


Administrationen har primo oktober modtaget skolernes forslag til kapacitetsindmelding for det kommende optageår og har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til kapacitetsfastsættelse. For at opnå øget gennemsigtighed i kapacitetsfastsættelsen er dette forslag sendt i høring til gymnasierne. Regionsrådet modtog en orientering på mail om høringsforslaget angående kapacitetsfastsættelsen den 2. november 2020. Gymnasiernes høringssvar vil indgå i materialet til den politiske behandling af sagen i december.


Der har været afholdt møde mellem regionrådsformanden og regionsrådets formandsskab, formandsskabet i udvalg for regional udvikling og regionsrådsrepræsentanterne i de fire fordelingsudvalg. På mødet blev processen frem mod den politiske behandling af kapacitetsfastsættelsen drøftet, herunder processen med høring af gymnasierne og de bilaterale møder mellem administrationen og gymnasierne. Endvidere arrangeres der temadrøftelser om gymnasieområdet i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Hertil vil der blive udarbejdet et baggrundsnotat, der beskriver relevante faktorer, såsom udviklingen i søgemønstre, kapacitetsbehov, udvikling i antallet af unge m.v.


Status for forhandlinger om gymnasieuddannelser

Forhandlingerne vedrørende gymnasieuddannelserne startede den 23. september 2020 med et sættemøde med undervisningsministeren og uddannelsesordførerne. Forhandlingerne er dog sat i bero på grund af situationen med Covid-19. Danske Regioner forestår interessevaretagelsen i forhold til forhandlingerne, der forventes afsluttet inden årets udgang.


Den etårige lov fra 2019, der gav gymnasierne mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, er blevet forlænget til også at gælde for skoleåret 2021/2022. Det forventes, at fordelingsudvalg Øst også i år vil anvende denne mulighed. Såfremt der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, kan en institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse. Der er frist for indsendelse af klage til regionsrådet er den 7. januar 2021.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på gymnasieområdet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-33-20

21. Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Åben pulje

Resume

Uddannelsespuljen har til formål at understøtte regionens udviklingsstrategi, og den åbne pulje prioriterer projekter, der omhandler FN's Verdensmål og konkret temaerne bæredygtighed, kreativitet og social inklusion.


Der er modtaget otte ansøgninger til den åbne pulje, som understøtter regionens uddannelsespolitik. Seks ansøgninger indstilles til godkendelse og to indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 2,319 mio. kr. til bevilling.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der af uddannelsespuljen indstilles 2,319 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og


at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og regionen har modtaget otte ansøgninger til den del af puljen, der betegnes som den åbne pulje. Den åbne pulje har til formål at støtte udviklingsprojekter på regionens ungdomsuddannelser. Udviklingsprojekterne kan bl.a. omhandle udvikling af fag, valgfag, efteruddannelse m.v. Administrationen foreslår, at seks ansøgninger indstilles til godkendelse, og to indstilles til afslag.


I 2020 er der reserveret 5,100 mio. kr. til den åbne pulje. Ved forårets ansøgningsrunde blev der udmøntet 2,684 mio. kr. til medfinansiering af udviklingsprojekter under den åbne pulje.


Derudover bevilges der 0,097 mio. kr. til projektet "Internationalisering i en ny visionær pædagogisk rammesætning", som i 2014 fik en bevilling på 0,243 mio. kr. Projektet er over flere omgange blevet forlænget og blev i 2019 afsluttet og fik reduceret bevillingen med 0,097 mio. kr. Administrationen modtog i 2020 den endelige afrapportering fra SOSU Østjylland og har derefter udbetalt det reducerede beløb. Dette efterlader i alt 2,319 mio. kr. til denne ansøgningsrunde.


Der er indkommet ansøgninger for i alt 5,304 mio. kr., og det er derfor nødvendigt at prioritere midlerne.


Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

  • Projektets nyhedsværdi
  • Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
  • Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
  • Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
  • Om projektet indeholder flere finansieringskilder


Endvidere har regionsrådet vedtaget, at projekter, der omhandler følgende temaer, vil blive prioriteret:

  • FN's Verdensmål
  • Social inklusion
  • Bæredygtighed
  • Kreativitet
  • COVID-19 (fx projekter, der omhandler vidensopsamling vedrørende fjernundervisning, eller projekter, som adresserer særlige behov og udfordringer som følge af COVID-19-situationen).


Tabel 1 viser ansøgningerne, som er indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles i alt 2,319 mio. kr. til udmøntning til uddannelsesprojekter under den åbne pulje. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.




I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger.


Ansøgninger indstillet til bevilling

EU i Midtjylland

Bjerringbro Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som skal vise eleverne på de midtjyske ungdomsuddannelser, hvilken indflydelse EU har på deres hverdag og øge elevernes viden om både regionen og det europæiske samarbejde. Det samlede budget er på 1,309 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,828 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet har en bred partnerkreds med flere finansieringskilder og giver et konkret svar på nogle af de aktuelle COVID-19-udfordringer.


Fra udsat til mønsterbryder

Tradium søger om tilskud til et projekt, som skal afdække årsagerne til, at sårbare unge mellem 18 og 29 år ikke får en uddannelse eller kommer i arbejde. Projektet vil have fokus på at træne udsatte unge i at blive mere robuste og få en styrket psyke, der sætter dem i stand til at bryde med usunde mønstre, vaner og strukturer i deres (uddannelses)liv. Det samlede budget er på 0,422 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,316 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet har en høj nyhedsværdi og understøtter regionens uddannelsespolitik.


Stop materialespild

Uddannelsescenter Holstebro søger om tilskud til et projekt, som skal lære eleverne på EUD om bæredygtighed, heri ansvarligt forbrug og produktion af materialer. Med projektet kommer eleverne til at arbejde med bæredygtighed og få viden om, hvordan de kan mindske forbruget af ressourcer og stoppe spild af materialer inden for deres fag og uddannelse. Det samlede budget er på 1,022 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,762 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling, da det vurderes, at dele af projektet er i overensstemmelse med temaerne for nærværende ansøgningsrunde, men at det faglige indhold og samarbejdet mellem projektpartnerne fremstår uklart. Administrationen indstiller en bevilling på 0,381 mio. kr.


Grønne uddannelsesstier

Skive College søger om tilskud til et projekt, som skal gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse og efterfølgende videreuddanne sig til en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering og Math). Projektet vil bygge bro og skabe samarbejde mellem erhvervsuddannelserne, videregående STEM-uddannelser og erhvervslivet. Det samlede budget er på 0,530 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,405 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling. Det vurderes, at ansøgningen er inden for temaerne under den åbne pulje, selvom der også er overlap til teknologipagten. Samtidig vurderes det, at der ikke kan gives tilskud til den forholdsvise store budgetpost på 0,250 mio. kr. til markedsføring af uddannelsen, hvilket hører under ansøgers generelle arbejde med at sikre udvikling og kendskab til deres uddannelser. Administrationen indstiller en bevilling på 0,155 mio. kr.


Man skal ikke være alene - slet ikke når man er ung

SOSU Østjylland søger om tilskud til et projekt, som ønsker at udvikle metoder og gennemføre undersøgelser for at identificere omfanget og karakteren af ensomhed på lokalt skoleniveau og i forhold til uddannelsestype. Det samlede budget er på 1,442 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,081 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling. Det vurderes, at der kan gives tilskud til det tværinstitutionelle samarbejde og erfaringsudveksling, men at store dele af projektet samtidig ligger inden for ansøgers løbende ansvar for at tage hånd om ensomhed og trivsel blandt sine unge studerende. Endvidere vurderes det, at der ikke kan gives tilskud til at udvikle nye undersøgelsesmetoder, da der er i forvejen er bedrevet meget forskning på området og udviklet evidensbasserede metoder. Administrationen indstiller en bevilling på 0,381 mio. kr.


HF'ernes optag og feedback

Grenaa Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som skal forbedre HF-elevernes evne til at optage og omsætte feedback. Det samlede budget er på 1,262 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,926 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling. Det vurderes, at en forholdsvis stor andel af projektets aktiviteter omfatter kompetenceudviklingsforløb, som anses for at være omfattet af skolernes løbende almindelige kompetenceudviklingsindsats. Ansøger opfordres til at opsøge samarbejdsmuligheder hos Herningsholm Erhvervsskoler og Gymnasier, som i nærværende ansøgningsrunde har et lignende projekt søgt igennem teknologipagtspuljen. Administrationen indstiller en bevilling på 0,258 mio. kr.


Ansøgninger indstillet til afslag

Direkte elevinvolvering i udfoldelse og integrering af de 17 verdensmål i ungdomsuddannelserne i Region Midt

SOSU Østjylland søger om tilskud til et projekt, som skal iværksætte en kombination af en kampagne og en konkurrence omkring de 17 Verdensmål for alle elever på Region Midtjyllands ungdomsuddannelser. Projektet vil blive afsluttet med en præmieoverrækkelse til de bedste projekter. Det samlede budget er på 0,633 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,466 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Det er vurderingen, at projektet har et lavt fagligt indhold og en lav nyhedsværdi. Endvidere har projektet ingen samarbejdspartnere.


En podcastserie om bæredygtighed for unge om unge og af unge på ungdomsuddannelserne

SOSU Randers søger om tilskud til et projekt, som skal udvikle en podcastserie omkring bæredygtighed af de unge og for de unge. Projektet ønsker at skabe og afprøve et format til spredning af erfaringer med og tanker om bæredygtighed på ungdomsuddannelserne. Det samlede budget er på 0,695 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,520 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Det er vurderingen, at projektet beskæftiger sig med et område, hvor der i forvejen produceres mange podcastserier af de unge og for de unge. Endvidere fremstår det uklart, hvordan det faglige indhold og niveau sikres i projektet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen indstilles 2,319 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og


at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog på mødet den. 26. februar 2014, at projektet "Internationalisering i en ny visionær pædagogisk rammesætning" blev bevilget med samlet 0,243 mio. kr.


Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder den åbne pulje.


Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2019 temaerne for den åbne pulje.


Regionsrådet vedtog på mødet den 24. juni 2020, at der af uddannelsespuljen blev bevilget midler til medfinansiering af fem projekter under den åbne pulje, samt at de resterende midler under den åbne pulje skulle udmøntes i en ansøgningsrunde til efteråret 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-33-20

22. Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Teknologipagtspulje

Resume

Teknologipagtspuljen er en del af uddannelsespuljen, der har til formål at understøtte regionens udviklingsstrategi og den Midtjyske Teknologipagt ved at prioritere projekter med fokus på STEM-uddannede (Science, Technology, Engineering og Math) til de midtjyske styrkepositioner samt indenfor temaerne bæredygtighed, sprog og kreativitet.


Der er modtaget otte ansøgninger til teknologipagtspuljen, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt. Seks ansøgninger indstilles til godkendelse, og to indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 6,048 mio. kr. til bevilling.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der af uddannelsespuljen 2020 bevilges 6,048 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og


at der gives afslag til to projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og regionen har modtaget otte ansøgninger til den del af puljen som betegnes teknologipagtspuljen. Med teknologipagtspuljen kan Region Midtjylland understøtte teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Administrationen foreslår, at seks ansøgninger indstilles til godkendelse, og to indstilles til afslag.


I 2020 er der reserveret 12,061 mio. kr. til teknologipagtspuljen. Ved forårets ansøgningsrunde blev der udmøntet 6,013 mio. kr., hvilket efterlader i alt 6,048 mio. kr. til denne ansøgningsrunde.


Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

  • Projektets nyhedsværdi
  • Om projektet understøtter Teknologipagten
  • Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
  • Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
  • Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles i alt 6,048 mio. kr. til uddannelsesprojekter under teknologipagtspuljen. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.




I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger.


Ansøgninger indstillet til bevilling

Big data: vejen til datadrevet vækst

Mercantec søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle og afprøve undervisningsforløb med fokus på big data, machine learning og kunstig intelligens. Den samlede projektsum er på 0,598 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,422 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling på 0,345 mio. kr. Projektet er i tråd med Teknologipagtens fokusområder og har ydermere et udviklingsmæssigt sigte. Det vurderes dog, at en forholdsmæssig stor andel af projektets aktiviteter omfatter kompetenceudviklingsforløb, som allerede anses for at være omfattet af uddannelsesinstitutionernes løbende almindelige kompetenceudviklingsindsats.


Teknologiforståelse gennem fagfaglige it-værktøjer

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, som har til formål at motivere læring af STEM-kompetencer ved at benytte fagenes egne it-værktøjer på nye måder. Eksempelvis analyseres en tekst oversat af Google Translate for it-værktøjets håndtering af ordstillinger, tegnsætning m.v. i faget tysk. Den samlede projektsum er på 0,803 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,591 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling på 0,450 mio. kr. Projektet medvirker til opfyldelsen af Teknologipagtens formål om at øge interessen for STEM og at få flere til at vælge STEM-uddannelser. Nyhedsværdien er ydermere høj, men det vurderes, at lønsummen til projektarbejdet er for høj i forhold til størrelsen på målgruppen i projektet.


Feedback som middel til fastholdelse og rekruttering i STEM

Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udvikle nye metoder for processuel feedback fra lærere til elever i STEM-fagene. Den samlede projektsum er på 0,920 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,690 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling og derfor bevilges 0,200 mio. kr. Projektet lever op til Teknologipagtens mål om flere STEM-uddannede ved at have fokus på fastholdelse og rekruttering, men det vurderes, at nyhedsværdien i projektet er relativt lav. Ydermere vurderes det, at projektets indhold ikke fremstår tydeligt, og at konsulentudgiften er høj i forhold til den samlede projektsum, uden at deres rolle beskrives.


Ansøgeren opfordres desuden til at opsøge samarbejdsmuligheder hos Grenaa Gymnasium, som har et lignende projekt i denne ansøgningsrunde.


STX og HF i Industrien

Holstebro Gymnasium og HF søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er, at STX og HF-elever stifter bekendtskab med mulighederne inden for industrien i Midt- og Vestjylland. Den samlede projektsum er på 5,008 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 3,754 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling på 2,900 mio. kr. Projektet taler godt ind i Teknologipagtens ambition om at øge tilslutningen til - og viden om - STEM-uddannelserne blandt STX- og HF-elever. Det vurderes dog, at projektets administrationsomkostninger er for høje i forhold til projektets aktiviteter, og dertil er en stor del af projektets økonomi ikke rettet mod eleverne på ungdomsuddannelserne. Det er ligeledes vurderingen, at en væsentlig del af projektets viden ikke forankres på ungdomsuddannelserne, men hos den eksterne projektledelse.


Mod på matematik

Viborg Gymnasium søger om tilskud til et projekt, der har som mål at udvikle nye undervisningsmetoder til matematik og modvirke "matematikangst" gennem brugen af VR (Virtual Reality). Den samlede projektsum er på 1,201 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,901 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da nyhedsværdien i projektet er høj, og man via nye metoder og inddragelsen af VR kan få flere unge til at beskæftige sig med matematik.


Sprog, STE(A)M og internationalt udsyn – en god kobling

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at udvikle fremmedsprogsundervisningen og sammenhængen mellem sprog og STEM for dermed at øge interessen for sprogfagene. Den samlede projektsum er på 1,668 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,252 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i tråd med det nye tema i Teknologipagten vedrørende fremmedsprog, og nyhedsværdien anses for værende høj i dets kombination af sprog og STEM.


Ansøgninger indstillet til afslag

Digital didaktisk transformation af ungdomsuddannelser

Mercantec søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at udvikle en didaktisk model for en digital transformation af de to deltagende skoler. Den samlede projektsum er på 0,708 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,518 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Projektet mangler at blive konkretiseret yderligere, da det fremstår uklart, hvad projektets aktiviteter består af, og hvordan de direkte gavner eleverne på de pågældende uddannelsesinstitutioner. Derudover indeholder projektet ingen konkrete mål eller måltal, hvorfor projektets fremdrift er svært at monitorere.


Administrationen vil gå i dialog med ansøger med henblik på afklaring af en eventuel ny ansøgning til næste runde i 2021.


Smart TekForståelse – Smart TekUddannelse
UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern søger om tilskud til et projekt, som har til formål at få flere til at vælge en STEM-uddannelse efter folkeskolen ved at stimulere elevernes interesse for STEM i mellemtrinnet i grundskolen. Den samlede projektsum er på 0,655 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,498 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Projektets aktiviteter er udelukkende målrettet elever i mellemtrinnet i grundskolen, hvorfor det ikke lever op til de vedtagne kriterier for uddannelsespuljen.


Ansøgeren er blevet underrettet om, at indstillingen beror på manglende opfyldelse af de formelle krav for uddannelsespuljen, og at administrationen vil gå i dialog med ansøger med henblik på afklaring af en eventuel ny ansøgning til næste runde i 2021.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2020 bevilges 6,048 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og


at der gives afslag til to projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog på mødet den 24. juni 2020, at der af uddannelsespuljen blev bevilget midler til medfinansiering af syv projekter under teknologipagtspuljen, samt at de resterende midler under teknologipagtspuljen, skulle udmøntes i en ansøgningsrunde til efteråret 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-34-19

23. Forberedelse af udmøntning af kulturpuljen i 2021

Resume

Udvalg for regional udvikling vil prioritere en hurtig udmøntning af kulturudviklingsmidlerne i 2021 set i lyset af kulturlivets corona-udfordringer. Der lægges op til en udmøntning af midlerne inden sommerferien 2021. Desuden har udvalget drøftet mulighederne for fremadrettet at blive yderligere involveret i uddelingsprocessen. Administration bedes fremlægge en plan på udvalgets møde den 30. november 2020.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at kulturudviklingsmidlerne for 2021 udmøntes snarest muligt i det nye år, og


at udvalg for regional udvikling på sit møde den 30. november 2020 forelægges en plan, som beskriver kriterier og processen for udmøntning.

Sagsfremstilling

Udvalget for regional udvikling ønsker på deres møde den 30. november 2020 at få forelagt en plan til godkendelse for udmøntning af kulturudviklingsmidlerne i 2021, indeholdende tidsplan og fastlæggelse af kriterier for puljen samt en stillingtagen til inddragelse af kulturens vækstlag.


Baggrunden for indstillingen er, at udvalg for regional udvikling på sit møde den 4. oktober 2020 enedes om et ønske om i højere grad at deltage i beslutningsrummet forud for indstillingerne til bevilling af kulturudviklingsmidlerne i 2021, end det har været tilfældet i år. Herefter drøftede udvalget på mødet den 9. november 2020 et forslag til ny procedure for behandling af kulturudviklingsmidlerne. Udvalg for regional udvikling tilkendegav her ønske om, at kulturudviklingsmidlerne for 2021 udmøntes snarest muligt i det nye år (og senest inden sommerferien) set i lyset af kulturlivets udfordringer under corona-krisen. Midlerne skal udmøntes i én ansøgningsrunde i 2021.


Desuden kan nævnes, at udvalget har drøftet muligheden for fremadrettet at tage en indledende lukket drøftelse af ansøgningerne efter den administrative behandling, hvis dette kan gøres uden at forsinke uddelingen af midlerne. Mødet skulle i så fald benyttes til at vurdere bl.a. geografi, strategiske indsatsområder, jf. Region Midtjyllands kulturpolitik samt opfyldelse af de gældende kriterier.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget til, hvordan udvalg for regional udvikling i højere grad kan deltage i beslutningsrummet forud for indstillingerne til bevilling af kulturudviklingsmidler drøftes.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,


at kulturudviklingsmidlerne for 2021 udmøntes snarest muligt i det nye år, og


at regionsrådet giver udvalg for regional udvikling kompetence til, på sit møde den 30. november 2020, at godkende en plan, som beskriver kriterier og processen for udmøntning.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-18

24. Partnerskab vedrørende supercykelsti

Resume

Skanderborg Kommune ønsker sammen med ti østjyske kommuner at etablere et supercykelstisekretariat. Formålet er at skabe sammenhæng og synlighed mellem de kommunale cykelstier og fremtidige anlægsprojekter for at give borgerne mulighed for at bruge cyklen som alternativ til bilen. Cykelstierne skal forbinde arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og trafikale knudepunkter, hvor der kan stiges om til kollektiv trafik.


Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,5 mio. kr. årligt i tre år. Region Midtjylland kan ved at deltage i projektet gøre det lettere at skifte fra cykel til den kollektive trafik samt øge folkesundheden og nedbringe CO2-udledningen.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges et tilskud på 0,5 mio. kr. fra puljen mobilitet og landdistrikter i 2020 og 0,5 mio. kr. fra puljen mobilitet i 2021 under de regionale udviklingsaktiviteter til Skanderborg Kommune til etablering af et supercykelstisekretariat. Midlerne fra budget 2021 skal indarbejdes i udmøntningen af projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet i december 2020,


at der tilkendegives en villighed til at bevilge et tilskud på 0,5 mio. kr. i 2022 fra puljen mobilitet under regionale udviklingsaktiviteter til Skanderborg Kommune til supercykelstisekretariatet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og under forudsætning af opretholdelse af rammen og midtvejsevaluering af projektet,


at tilskuddet gives under forudsætning af, at alle kommuner deltager med den forventede finansiering, og


at Hanne Roed udpeges som repræsentant i den politiske følgegruppe.

Sagsfremstilling

Skanderborg Kommune har taget initiativ til at samle de østjyske kommuner om at etablere et supercykelstisekretariat. Samarbejdet skal bl.a. sikre, at en supercykelsti ikke stopper ved kommunegrænsen.


En supercykelsti er en cykelsti, hvor kvaliteten har fået et løft, så det er nemt og sikkert at vælge cyklen som transportmiddel, uanset hvilken kommune pendleren cykler igennem. Supercykelstierne skal planlægges, så de forbinder arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og trafikale knudepunkter med omstigning til bus, tog eller letbane i et sammenhængende net, der forbinder kommuner.


I dag har 45 % af pendlerne i den østjyske del af regionen under ti km mellem deres hjem og arbejde. Supercykelstisekretariatets opgave er at kortlægge, hvor de største pendlerstrømme er i regionen, planlægge tracéer, som dækker disse behov, og kortlægge, hvilke ændringer der bør udføres for at øge standarden og sammenhængen af stier til supercykelstier. Dette har til formål at gøre det sundt, nemt og sikkert at vælge cyklen til og fra arbejde - også på strækninger over fem kilometer. Formålet er tillige at mindske trængslen på vejene og dermed nedbringe CO2-udledning.


Region Midtjylland kan ved at deltage i projektet være med til at gøre det lettere at skifte fra cykel til den kollektive trafik. Denne indsats ligger i tråd med anbefalingerne fra Region Midtjyllands midlertidige udvalg i 2018 for kollektiv trafik, hvor udvalget anbefalede regionsrådet at fastholde fokus på udviklingen af sammenhængende transportløsninger, hvor skift mellem transportformer gøres nemt.


Med deltagelse i projektet kan regionen også være med til at øge folkesundheden, hvis flere vælger at pendle med cykel. Dette vil også være i tråd med en anden af det midlertidige udvalgs anbefalinger om, at regionsrådet tænker trafikudfordringen i sammenhæng med andre politikområder, eksempelvis sundhed, hvor transporten bevidst kan gøres til en del af et sundere og aktivt liv. Projektet vil også kunne nedbringe CO2-udledningen. Projektet vil ligeledes være i tråd med Region Midtjyllands klimasamarbejdsaftale med Transport- og Boligministeriet.


Organisering

Supercykelstisamarbejdet forankres organisatorisk i Aarhus Kommune med Skanderborg Kommune som leadpartner, og hvor de 11 kommuner og regionen bidrager med et årligt tilskud til finansieringen af sekretariatsfunktionen.


Der etableres en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de deltagende kommuner og Region Midtjylland samt en politisk følgegruppe. Hver organisation, der deltager, kan udpege en politisk repræsentant til følgegruppen. Følgegruppen mødes to gange om året. Administrationen opfordrer regionsrådet til at udpege en repræsentant fra sin midte.


Desuden etableres et projektnetværk med repræsentanter fra forvaltninger, som skal sikre koordinering på tværs af kommunerne og regionen.


Økonomi

Supercykelstisekretariatet har et budget på 1 mio. kr. årligt. Den foreslåede fordeling er, at Region Midtjylland betaler 50 % af udgifterne, og resten betales af kommunerne. Til bestemmelse af kommunernes andel fastsættes beløbet ud fra indbyggertallet opgivet i 2019. Region Midtjyllands tilskud vil således være på samlet 1,5 mio. kr. over tre år.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud på 0,5 mio. kr. fra puljen mobilitet og landdistrikter i 2020 og 0,5 mio. kr. fra puljen mobilitet i 2021 under de regionale udviklingsaktiviteter til Skanderborg Kommune til etablering af et supercykelstisekretariat. Midlerne fra budget 2021 skal indarbejdes i udmøntningen af projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet i december 2020,


at der tilkendegives en villighed til at bevilge et tilskud på 0,5 mio. kr. i 2022 fra puljen mobilitet under regionale udviklingsaktiviteter til Skanderborg Kommune til supercykelstisekretariatet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og under forudsætning af opretholdelse af rammen og midtvejsevaluering af projektet,


at tilskuddet gives under forudsætning af, at alle kommuner deltager med den forventede finansiering, og


at der udpeges en politisk repræsentant til den politiske følgegruppe.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Jakob Rixen tog forbehold.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-633-17

25. Resultat af Trivselsmåling efteråret 2020

Resume

Alle arbejdspladser i Region Midtjylland har i perioden 28. september til 12. oktober 2020 gennemført Trivselsmåling 2020. Der er lavet en samlet rapport, som viser resultaterne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Direktionen besluttede i august 2020, at alle arbejdspladser i Region Midtjylland skulle gennemføre en mindre trivselsundersøgelse i efteråret 2020. Trivselsmålingen blev sat i værk på baggrund af COVID-19-pandemien, som påvirker og har påvirket alle arbejdspladser og medarbejdere i Region Midtjylland. Den blev også sat i værk på et tidspunkt, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om medarbejdere i Region Midtjylland kan tale frit. Trivselsmålingen er gennemført i hele regionen i perioden 28. september til 12. oktober 2020.


Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) og Arbejdsplads Vurdering (APV) gennemføres som udgangspunkt hvert andet år, dog er denne udskudt fra 2020-21 til 2021-22.


Resultater af Trivselsmåling 2020

Der foreligger nu et omfattende materiale på baggrund af undersøgelsen. Svarprocenten har været lavere end normalt, når Region Midtjylland gennemfører de almindelige TULE undersøgelser.


Der er udsendt i alt 28.855 spørgeskemaer i perioden. 13.714 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 48%. Ved seneste runde af TULE var svarprocenten på 71 % (19.552 svar ud af 27.510).


Rapporter er udarbejdet på enheds- og afdelingsniveau. Ved den sædvanlige TULE udarbejdes også rapporter på afsnitsniveau.


I rapporten "Trivselsmåling 2020", som er vedlagt, gives et overblik over de samlede resultater af undersøgelsen i Region Midtjylland.


De 13 spørgsmål i Trivselsmåling 2020 er primært kendte nuværende og tidligere TULE spørgsmål, der giver mulighed for sammenligning både tilbage til seneste TULE

2018/2019 og til den kommende TULE i 2021/2022.


Spørgsmålene besvares på en 7-trins skala, hvor 7 = i meget høj grad, 4 = middel og 1 = slet ikke. Disse skalabesvarelser omregnes til at gå fra 0 til 100, hvor middelbesvarelsen 4 svarer til score 57. Scoren skal derfor ikke ses som en procentvis fordeling.


Herunder fremhæves nogle af resultaterne af undersøgelsen.


Spørgsmålet ”Er du tilfredshed med dit job som helhed, alt taget i betragtning?", med en score på 74, kan ses som udtryk for medarbejdernes overordnede tilfredshed.


Spørgsmålet med højeste score er:

"Vi støtter hinanden i vanskelige situationer på arbejdet?" (score 79).


Resultatet kan være udtryk for, at medarbejderne oplever, at de – særligt under de aktuelle omstændigheder med COVID-19 – støtter hinanden i vanskelige situationer.

Sammenlignet med TULE 2018-19, hvor følgende spørgsmål blev brugt, er der en mindre tilbagegang i scoren (tal i parentes er fra TULE 2018-19):


  • "Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?" score 77 (84)
  • "Vi har et godt samarbejde" score 77 (79)
  • "Er du tilfreds med dit job, alt taget i betragtning?" score 74 (77)
  • "Jeg er tilfreds med den indflydelse, som jeg har på tilrettelæggelsen af mit arbejde" score 71 (75)
  • "Har du tillid til de udmeldinger, som kommer fra ledelsen?" score 71 (78)
  • "Vi tager fat på at ændre det, der ikke fungerer tilfredsstillende" score 66 (71)
  • "Er du tilfreds med arbejdsmiljøet?" score 64 (69)
  • "Lederen/Ledelsen inddrager medarbejderne i tilstrækkeligt omfang, når der træffes beslutninger" score 61 (70)


Tilbagegangen i tallene kan især formentlig tillægges det store pres, som COVID-19 lægger på organisationen.


Ud over de kendte spørgsmål, blev der stillet tre spørgsmål omhandlende tryghed.


  • "Er du tryg ved at sige din mening til dine kolleger?" score 76
  • "Er du tryg ved at sige din mening til din ledelse?" score 72
  • "Jeg ved, at jeg trygt kan gøre opmærksom på et uforløst problem via mit Lokal-MEDudvalg (LMU) eller Hoved-MEDudvalg (HMU)" score 66


De fleste er trygge ved at sige deres mening til ledelsen (score 72). Det er vigtigt, da dialog er en af de centrale værdier i Region Midtjylland. Generelt skiller resultaterne for spørgsmålene vedrørende om tryghed sig ikke ud markant i forhold til øvrige resultater.


Øvrige observationer


I forhold til stillingskategorier bemærkes følgende:

  • Servicepersonale/teknisk personale ligger under gennemsnittet for regionen på alle spørgsmål i undersøgelsen.
  • SOSU-personale ligger under gennemsnittet for regionen på nær et spørgsmål under regionen på spørgsmålene.
  • Psykologer, sygeplejersker og bioanalytikere ligger en lille smule under regionens gennemsnit på 9 af 13 spørgsmål.
  • Ledergrupperne "læge personale og organisatorisk ledelse", "ledende sygeplejerske", "administrativ leder" og "øvrige ledere" har en højere score end hele regionen på alle spørgsmål, og flere steder er scoren mere end 10 højere.
  • Ergo-/fysioterapeuter, administrative AC-medarbejdere og administrative medarbejdere har alle en score, der er højere end regionsscoren på alle spørgsmål.
  • I rapporten ses ikke de store udsving i besvarelserne ud fra køn og alder. Det ses dog i lighed med TULE i 2018-19, at gruppen på 60 år og derover samlet set er mere tilfredse end de øvrige aldersgrupper.


Evaluering af Trivselsmåling 2020

Der laves en evaluering af Trivselsmåling 2020 med repræsentativ involvering af berørte interessenter, med henblik på at videreudvikle TULE og afprøve evalueringsformater i forhold til trivselsmålinger generelt.


Evalueringen gennemføres i perioden november 2020 til februar 2021.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-135-16

26. Orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed

Resume

Der orienteres om arbejdet med regionens informationssikkerhed samt Center for Cybersikkerhedsvurdering af nuværende cybertrusler, det tværregionale samarbejde om informationssikkerhed og status fra regionens databeskyttelsesrådgiver (DPO).

Direktionen indstiller,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland tages til efterretning, og


at status fra databeskyttelsesrådgiverfunktionen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Informationssikkerhed spiller en vigtig rolle i Region Midtjyllands daglige arbejde. Medarbejdernes brug af informationer er en vigtig del af det gode patientforløb og sammenhængen på tværs af sundhedsvæsenet. Informationssikkerhed kan helt grundlæggende defineres som beskyttelsen af information. Regionens borgere skal kunne stole på, at deres data kun anvendes til relevante formål, ikke mistes eller falder i de forkerte hænder.


Den overordnede ramme for arbejdet med informationssikkerhed er fastsat af en fællesregional informationssikkerhedspolitik. Politikken kan ses her: e-Dok informationssikkerhedspolitik


Regionsrådet modtager årligt denne orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed herunder om den aktuelle trusselsvurdering samt en opdateret handleplan for informationssikkerhed i Region Midtjylland. Handleplanen behandles på den lukkede dagsorden til dette møde.


Det er primært på baggrund af de årlige handleplaner for informationssikkerhed, at regionsrådet fastlægger niveauet for regionens aktiviteter for informationssikkerhed. Det må forventes, at der i de kommende år vil komme nye initiativer til i takt med digitaliseringen, den øgede modning af organisationen og de voksende krav fra statsligt og EU-niveau. På administrativt niveau er det overordnede ansvar for arbejdet placeret hos et informationssikkerhedsudvalg med regionsdirektøren som formand.


Handleplan for informationssikkerhed 2020 i Region Midtjylland

Handleplanen for 2020 blev godkendt af regionsrådet i november 2019. Med handleplanen for 2020 er der igangsat og gennemført en række vigtige initiativer, som bidrager til at styrke informationssikkerheden i Region Midtjylland. Dog er flere af handleplanens initiativer langsigtede indsatser. Det skyldes eksempelvis behovet for større organisatoriske og tekniske tilretninger, som kræver en længere tidshorisont.


Af væsentlige resultater i 2020 kan fremhæves et system til kontrol af brugeradgange, der letter kontrollen med adgang til 20 vigtige it-systemer i regionen samt etableringen af en netværksovervågningsenhed i regionen, der udbygges over de kommende år. Enheden skal overvåge og beskytte vigtige it-systemer eller it-netværk i regionen.


Andre eksempler er løbende tiltag til uddannelse af medarbejdere som kampagner om phishingsmails, der skal bidrage til at hjælpe medarbejdere med at gennemskue disse udbredte cyberangreb. Der er vedlagt en oversigt over de afsluttede resultater på den lukkede dagsorden.


Den aktuelle trusselsvurdering

En stor del af informationssikkerhedsarbejdet handler om sikringen af it-systemer og andre digitale løsninger med forbindelse til internettet. Med målsætningerne i blandt andet regionens digitaliseringsstrategi vil antallet af digitale løsninger i de kommende år fortsætte med at vokse.


I takt med en større digitalisering af regionens kerneopgaver øges sårbarheden ved angreb mod eksempelvis it-systemer eller it-netværk. Det nationale Center for Cybersikkerhed vurderer, at det er truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage, som regionen primært bør beskytte sig mod.


En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsens cyberenhed viser dog, at særligt fejl begået af teknisk personale fortsat er den største enkelte kilde til sikkerhedshændelser i regionernes vigtige it-systemer. Det er derfor vigtigt, at regionen prioriterer uddannelsen af medarbejdere om informationssikkerhed, eksempelvis gennem awareness-træning.


Overordnet set er de største udfordringer i forhold til cybersikkerhed derfor at håndtere den stigende udbredelse og kompleksitet i it-løsninger på en sikker måde, for at forebygge cyberangreb, samt at sikre regionens medarbejdere til stadighed har de rette kompetencer i forhold til informationssikkerhed.


I handleplanen for 2021 på den lukkede dagsorden fremgår det, hvordan der i Region Midtjylland arbejdes med at håndtere de identificerede trusler i forhold til informationssikkerheden. Disse udfordringer balanceres i handleplanen overfor kravene til fra databeskyttelseslovgivningen og behovet for løbende at udvikle og udbrede sikkerhedsorganisationen.


Status på tværregionalt samarbejde om informationssikkerhed

Der er på tværs af regionerne etableret en styregruppe for informationssikkerhed, hvor alle regioner deltager. Styregruppen understøtter koordinering og sparring om regionernes arbejde med informationssikkerhed, eksempelvis databeskyttelsesforordningen (GDPR) og 'Sundhedssektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed'. Den koordinerer ligeledes regionernes position overfor staten. Styregruppens arbejds-/ERFA-grupper, med faglige eksperter fra hver region, leverer blandt andet fælles notater samt skabeloner til aftaler og kontrakter. En status er vedlagt som bilag.


Status fra Region Midtjyllands databeskyttelsesrådgiver

Regionens databeskyttelsesrådgiverfunktion (DPO) har i 2019/2020 - inden for en række udvalgte emner - gennemført et internt tilsyn med regionens overholdelse af de databeskyttelsesretlige krav samt interne politikker, procedurer og retningslinjer for databeskyttelse i Region Midtjylland. Formålet med tilsynet har været, dels at sikre og eventuelt hjælpe regionens enheder til en korrekt praksis for beskyttelse af personoplysninger og dels at informere, rådgive og komme med anbefalinger til regionens enheder. Herudover har der været fokus på rådgivning og anbefalinger særligt relateret til COVID-19-situationen samt udarbejdelsen af konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav. Der er vedlagt et bilag med status fra databeskyttelsesrådgiverfunktionen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling


Regionsrådet vedtog den 30. oktober 2019 handleplan for informationssikkerhed 2020.


Regionsrådet godkendte den 24. august 2016 den fællesregionale informationssikkerhedspolitik.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-81-8-17

27. Afrapportering af forenklingsinitiativer i Region Midtjylland

Resume

Administrationen i Region Midtjylland har til opgave at styrke indsamlingen af forslag og gode ideer til forbedringer samt styrke koordineringen af effektiviseringsindsatser i hele regionen. I den forbindelse modtager regionsrådet en halvårlig afrapportering om forenklingsinitiativer.


Status ved denne afrapportering er, at der er indkommet 160 idéer, siden afrapporteringen begyndte. Samlet set vil cirka 34 % af de indsamlede forslag, der foreløbigt er taget stilling til, blive helt eller delvist imødekommet.

Direktionen indstiller,

at afrapporteringen om forenklingsinitiativer i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen giver halvårligt en afrapportering om igangværende forenklingsinitiativer.


Formålet med initiativerne er at gennemføre forenklinger af uhensigtsmæssige arbejdsgange. Det kan involvere regler, vi har opsat for os selv i Region Midtjylland og statslige regler og love, som foreslås ændret. Forslagene kan også bare handle om at gøre ting på en smartere måde end i dag.


Arbejdet med disse initiativer foregår i forlængelse af, at der overalt i Region Midtjylland dagligt arbejdes med forbedringstiltag og findes løsninger lokalt.


Samlet og koordineret indsamling af forslag

Der arbejdes med en samlet og koordineret indsamling af gode ideer og forslag på tværs af koncernen. Her kan ansatte og afdelinger via 'forenklingspostkassen' nemt fremsende ideer/udfordringer til statslige og koncerndækkende regler og komme med ideer i øvrigt til forbedringer. Hvis ideen kræver en lokal løsning, understøttes dette behov. Den samlede indgang skal sikre, at alle forslag bliver håndteret og bragt rette sted hen.


Status ved starten af november 2020 er, at der er indsendt i alt 91 ideer ad denne vej - 4 nye idéer er kommet til via 'forenklingspostkassen' siden sidste afrapportering i juni 2020.


Danske Regioner anmodede i sommeren 2020 om forslag fra regionerne, der kan give mere enkle arbejdsgange mv. for at frigøre ressourcer til indhentning af aktivitet. I den forbindelse har administrationen indsamlet 34 øvrige forenklingsforslag i organisationen. Region Midtjylland har sendt 12 af disse idéer til Danske Regioner, mens de resterende idéer håndteres i Region Midtjylland. Disse idéer fremgår af tabel 1 som øvrige forslag, idet de er indsamlet uafhængigt af 'forenklingspostkassen'.


I alt er der altså arbejdet med 160 idéer.


Koordineret opfølgning på ideer til forenkling

Samlet set vil cirka 34 % af de 160 forslag, der foreløbigt er taget stilling til, blive helt eller delvist imødekommet.


Tabel 1: Overblik over status på modtagne ideer til forenkling

Siden seneste afrapportering
Maj 2020 - November 2020

Indsamlet i alt siden februar 2018

Indsamling



Indsamlet gennem udfordringsretten

4

91

Øvrige forslag

34

69

Indsamlede ideer i alt

38

160

Status på de indsamlede ideer



Under behandling

45 % (17)

15 % (24)

Imødekommes

5 % (2)

13 % (21)

Imødekommes delvist

8 % (3)

21 % (33)

Afvist

5% (2)

24 % (38)

Andet

37 % (14)

27 % (44)


Indsamlede ideer under kategorien "andet" kan eksempelvis være input til overordnede hensigtserklæringer, de idéer der er sendt videre til Danske Regioner eller ideer, som det vurderes mest hensigtsmæssigt at arbejde videre med i et andet regi end forenklingsindsatsen (eksempelvis bæredygtighedstiltag eller meget lokale problemstillinger).


Det skal bemærkes, at der er tale om ideer af vidt forskelligt omfang. Sagsbehandlingstiden for vurdering af de indkomne forslag varierer derfor også blandt andet i forhold til, hvor mange personer eller samarbejdspartnere der skal inddrages i arbejdet med at finde en ny løsning. P.t. er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på cirka 107 dage.


Øvrige aktuelle forenklingsinitiativer og COVID-19

Som nævnt, igangsættes og videreføres løbende forenklingsinitiativer i organisationen som en del af det generelle arbejde i koncernen. Nedenfor nævnes blot få af de initiativer, der ellers er igangsat uafhængigt af den centrale postkasse.


Siden marts 2020 har der især - grundet situationen med COVID-19 - været behov for, at nye initiativer er blevet implementeret og igangsat for at løse nye udfordringer. Mange afdelinger har tænkt ud af boksen og lavet nye løsninger på kort tid.


Det ses blandt andet i forhold til, at der er blevet tænkt i nye løsninger i forhold til måden, hvorpå man er sammen med borgere og patienter – men også medarbejdere imellem.


Der er fundet mange nye digitale løsninger. Tilbage i foråret blev der for eksempel hurtigt og effektivt udarbejdet en digital løsning, så døve kan chatte med vagtlæger. Et andet eksempel er, at der er blevet udviklet en digital løsning, der gør det muligt for indlagte patienter at ses med pårørende på videomøde via en tablet. Disse løsninger er med til at bidrage til normalitet for både borgere, patienter og personalet, og dermed bidrager det også til en lettere arbejdsgang for personalet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 28. februar 2018 et kommissorium for regionens arbejde med effektiviseringer af registreringer, arbejdsgange og databehandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-0-76-1-20

28. Udpegning af delegerede til repræsentantskabet i Landdistrikternes Fællesråd

Resume

Der afholdes en ekstraordinær generalforsamling i Landdistrikternes Fællesråd den 10. december 2020, hvor det skal besluttes, om der skal være en vedtægtsændring, der giver de fire regionale medlemmer én plads i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse.


Region Midtjylland er blevet bedt om at stille med tre delegerede til repræsentantskabet. Regionale kandidater til bestyrelsesposten skal ifølge Landdistrikternes Fællesråd findes blandt de delegerede, der udgør repræsentantskabet.


Det regionale bestyrelsesmedlem vælges først ved den ordinære generalforsamling, der forventeligt afholdes i april 2021.

Direktionen indstiller,

at der udpeges tre delegerede, som skal repræsentere Region Midtjylland i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling i Landdistrikternes Fællesråd den 10. december 2020, og


at der blandt de tre delegerede fra Region Midtjylland udpeges en kandidat til regionernes plads i bestyrelsen.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland blev som den første region medlem af Landdistrikternes Fællesråd i starten af 2020. Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland har efterfølgende også meldt sig ind.


Landdistrikternes Fællesråd ønsker at lave en vedtægtsændring, der sikrer regionerne en selvstændig medlemskategori. Dermed får regionerne mulighed for at få en plads i bestyrelsen, som med vedtægtsændringen udvides fra ni til ti medlemmer. Under de nuværende vedtægter er regionerne i samme medlemskategori som kommunerne.


Vedtægtsændringen behandles på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes som et virtuelt møde torsdag den 10. december 2020. Region Midtjylland har i den forbindelse mulighed for at stille med tre delegerede til repræsentantskabet.


På en kommende ordinær generalforsamling skal repræsentantskabet vælge et nyt medlem til bestyrelsen, som ifølge Landdistrikternes Fællesråd skal findes blandt de regionale delegerede i repræsentantskabet. Den ordinære generalforsamling forventes at blive afholdt i april 2021.


Baggrund

Landdistrikternes Fællesråd er en landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at skabe gode rammevilkår for erhverv og jobskabelse samt gode muligheder for at bo og leve i hele landet. Dette sker gennem forskellige videndelingsaktiviteter samt politisk interessevaretagelse blandt andet på Christiansborg. Ud over kommuner og regioner tæller medlemmerne blandt andet lokale aktionsgrupper, landdistriktsråd, landsbyer, organisationer mfl.


Medlemskabet af Landdistrikternes Fællesråd blev besluttet på baggrund af, at Region Midtjylland som den første - og foreløbigt eneste - danske region har udarbejdet en regional landdistriktsstrategi med tilhørende handleplan i 2020 under den regionale udviklingsstrategi.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,


at Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Morten Flæng udpeges som delegerede, der repræsenterer Region Midtjylland i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling i Landdistrikternes Fællesråd den 10. december 2020, og


at Morten Flæng udpeges som kandidat til regionernes repræsentant i bestyrelsen.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-4-1-18

29. Anmodning om udtrædelse af regionsrådet

Resume

Regionsrådsmedlem Mikkel Rasmussen (P) anmoder om at udtræde som medlem af regionsrådet af arbejdsmæssige årsager fra den 1. januar 2021 og resten af valgperioden.


Psykiatri-Listens 1. stedfortræder er Peter Møller Andersen.

Direktionen indstiller,

at Mikkel Rasmussens anmodning om at udtræde af sit hverv som medlem af regionsrådet fra 1. januar 2021 godkendes, og


at betingelserne for, at Peter Møller Andersen, der er 1. stedfortræder for Psykiatri-Listen, indtræder i regionsrådet, er til stede.

Sagsfremstilling

Mikkel Rasmussen anmoder af arbejdsmæssige årsager om at udtræde af sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 1. januar 2021. Mikkel Rasmussen har siden udgangen af april 2020 haft orlov fra regionsrådet, hvor Peter Møller Andersen har været indkaldt som stedfortræder.


I henhold til § 15 i Lov om kommuners styrelse, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde.


Peter Møller Andersen er i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 anført som Psykiatri-Listens 1. stedfortræder. Det indstilles på den baggrund, at Peter Møller Andersen indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 1. januar 2021 og resten af valgperioden.


Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.


Nicolaj Bang og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 3. april 2020, at Mikkel Rasmussen blev bevilget orlov fra regionsrådet fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020, samt at Peter Møller Andersen indtrådte som stedfortræder. 

Tilbage til toppen