Gensidig orientering.

Intet.

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Alle regioner er omfattet af denne indberetning.

Indberetningen indeholder forventet regnskab 2022.

Opgørelsen viser et merforbrug på sundhedsområdet på 501,0 mio. kr., som primært skyldes COVID-19-relaterede udgifter.

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er fælles for alle regioner. Opfølgningsskemaet er fastlagt i 'Budget- og regnskabssystemer for regioner' (kapitel 7.4).

Opfølgningen skal ske i forhold til det oprindelige budget inklusive aftalte korrektioner. Dette kaldes også sanktionsniveauet, altså den økonomiske ramme regionerne skal overholde for ikke at blive pålagt sanktioner i henhold til budgetloven.

Der er et samlet merforbrug på sundhedsområdet på 501,0 mio. kr., som primært skyldes COVID-19-relaterede udgifter.

I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner er det for 2023 aftalt, at der vil ske en kompensation for de COVID-19-relaterede udgifter i regionerne i 2022.

I henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet retningslinjer indberettes der data for både 4. kvartal 2022 eksklusive supplement og forventet regnskab (inklusive supplement).

Regnskab 2022 vil blive forelagt i Årsrapport 2022 for forretningsudvalget den 20. april 2023 og for regionsrådet den 26. april 2023.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2022

Forhandlingerne om akutaftalen mellem Danske Regioner og staten er fortsat i gang. Det vides endnu ikke, hvornår der kommer en afklaring.

For at sikre, at hospitalerne har mulighed for at igangsætte og fortsætte de ekstraordinære indsatser med at afvikle udsat aktivitet, foreslås det, at perioden, hvori hospitalerne kompenseres fra en central pulje, udvides til og med 2. kvartal 2023.

Den 25. januar 2023 behandlede regionsrådet en sag angående akutpakken 2023. Her godkendte regionsrådet, at der tages en finansieringsrisiko med godkendelsen af, at de ekstraordinære indsatser for at afvikle udsat aktivitet kompenseres fra en central pulje i 1. kvartal 2023.

Forhandlingerne mellem Danske Regioner og staten om akutpakken er fortsat i gang, og det vides ikke, hvornår en afklaring foreligger.

Forslaget om, at perioden udvides til og med 2. kvartal 2023, er for at sikre, at der er finansiering til ekstra aktivitet til patientudredning og -behandling med henblik på at nedbringe ventelister. Dermed tages der hensyn til hospitalernes økonomistyring, så de har mulighed for at igangsætte og fortsætte de ekstraordinære indsatser for at afvikle udsat aktivitet.

De udsatte aktiviteter har i 2021, 2022 og 1. kvartal 2023 kunnet afvikles på hospitaler, privathospitaler eller hos praktiserende speciallæger. Det foreslås, at hospitalerne i både 1. og 2. kvartal 2023 bliver kompenseret fra en central pulje på sundhedsområdet for udgifter til ekstraordinære indsatser til at afvikle udsat aktivitet. Således samles budgetusikkerheden til afvikling af udsat aktivitet centralt. Dermed fortsætter hospitalerne med nuværende og nye projekter til afvikling af udsat aktivitet i 2. kvartal 2023 samt med at sende patienter til behandling på privathospitaler. Ligeledes vil modellen for decentralt budgetansvar for behandling på privathospitaler være suspenderet i både 1. og 2. kvartal 2023 til 2018-niveauet, ligesom den har været i 2022.

Hospitalerne skal også i 2. kvartal fortsat have fokus på afvikling af udsatte aktiviteter samt på tiltag, der vil kunne bidrage til en gradvis normalisering af området, blandt andet omstilling imod flere udredninger.

Når afklaringen for 2023 ligger fast, vil regionsrådet blive orienteret om de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser heraf.

Forretningsudvalget indstiller til regionsrådet,

at det godkendes, at de ekstraordinære indsatser for at afvikle udsat aktivitet fortsat kompenseres fra en central pulje i 2. kvartal 2023,

at de ekstraordinære indsatser i 2. kvartal fortsætter efter samme model som i 2022,

at det decentrale budgetansvar fortsat er suspenderet i 2. kvartal 2023, og

at der udarbejdes en plan for afvikling af yderligere aktivitet i 2023 samt mulighederne for finansiering. Planen forelægges politisk snarest muligt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 21. december 2022 behandlede regionsrådet en sag angående økonomistyring i 2023, hvor to af indstillingerne omhandlende økonomisk usikkerhed og central kompensation til ekstraordinære indsatser til afvikling af udsat aktivitet udgik.

Den 25. januar 2023 behandlede regionsrådet en sag angående Akutpakken 2023, hvori det blev godkendt, at ekstraordinære indsatser for at afvikle udsat aktivitet kompenseres fra en central pulje i 1. kvartal 2023, hvorved der tages en finansieringsrisiko, indtil der foreligger en nærmere afklaring med staten vedrørende akutpakken. Indsatserne fortsætter efter samme model som i 2022 og det decentrale budgetansvar er fortsat suspenderet i 1. kvartal 2023.

Lægerne i Akutafdelingen har den 21. december 2022 sendt en bekymringsskrivelse til hospitalsledelsen på Regionshospitalet Gødstrup. Bekymringsskrivelsen omhandler patientsikkerhed og udfordret arbejdsmiljø. Der redegøres i dette punkt for status for Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup. Hospitalsledelsen er i løbende dialog med afdelingsledelse og akutlæger om en plan for igen at skabe et akutkoncept i balance, samtidig med at afdelingens budget overholdes. Alle tilgængelige data og kendt viden viser, at personalet i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, trods travlhed i spidsbelastningsperioder, giver patienterne den fornødne behandling, selvom det nogle gange foregår under uhensigtsmæssige og utilfredsstillende forhold.

Der redegøres her for status vedrørende Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup. Regionsrådet har herudover fået en mundtlig orientering på regionsrådsmødet den 25. januar 2023.

Baggrund

Lægerne i Akutafdelingen har den 21. december 2022 sendt en bekymringsskrivelse til hospitalsledelsen i Gødstrup. Bekymringsskrivelsen omhandler patientsikkerhed og udfordret arbejdsmiljø. Bekymringsskrivelsen er den 12. januar 2023 også videreformidlet af Specialerådet for akutmedicin til administrationen. Specialerådets formål med videreformidlingen er at gøre opmærksom på dels den konkrete problemstilling, dels et mere generelt billede af øget pres på akutafdelingerne. Regionsrådet er orienteret skriftligt om bekymringsskrivelsen den 12. januar 2023.

Aktuel status

Akutafdelingen i Gødstrup modtager - tilsvarende de øvrige akutmodtagelser i regionen og på landsplan - mange akutte og alvorligt syge mennesker døgnet rundt. Hele akutkonceptet på Regionshospitalet Gødstrup og andre hospitaler indeholder derfor en organisering med forskellige grader af specialisering og kompetencer og hviler på en bemanding, der kan møde og diagnosticere alle patienter, også i perioder med spidsbelastninger.

Der ses med stor bekymring på Akutafdelingens udfordringer – herunder bekymringsskrivelsen fra Akutafdelingens speciallæger. Derfor har hospitalsledelsen på Regionshospital Gødstrup også gennem en længere periode været i dialog med afdelingen om at bringe akutkonceptet tilbage i balance.

Alle tilgængelige data og kendt viden viser, at personalet i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, trods travlhed i spidsbelastningsperioder, giver patienterne den fornødne behandling, selvom det nogle gange foregår under uhensigtsmæssige og utilfredsstillende forhold. Hospitalsledelsen har ikke dokumentation for dødsfald, som skyldes ventetid på at blive tilset af en læge.

Aktivitet og afsætningstider fra ambulance

Data for patientkontakter viser, at der i perioden 2019 til 2021 (i det daværende Hospitalsenheden Vest) er blevet mere travlt i akutmodtagelsen, når der alene måles på antal patientkontakter. I 2022, hvor den nye akutmodtagelse åbnede på hospitalet i Gødstrup, ses der derimod ikke en fortsat stigning i antallet af kontakter.

Data for ambulancernes afsætningstider viser, at den gennemsnitlige afleveringstid ved akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup svarer til afsætningstiden på Region Midtjyllands øvrige hospitaler. Afsætningstiden omfatter tiden, der går, fra ambulancen er ankommet til ambulanceporten, og til den er klar til en ny opgave. Afsætningstiden bruges på at aflevere patienten, skrive journalen færdig, rengøre ambulancen, supplere med materialer m.m.

Akutmodtagelsen i Gødstrup skiller sig heller ikke ud med hensyn til de tilfælde, hvor ambulancer bruger mere end 45 minutter på afsætningsrutinen. Forekomsten af lange afsætningstider svarer til gennemsnittet i hele regionen.

Data for utilsigtede hændelser

Data for utilsigtede hændelser viser en god rapporteringskultur på hospitalet, og at antallet af rapporteringer har været stabil over år. Betragtes alene hændelser med en dødelig udgang for patienter i Akutafdelingen, er der over fire år, i perioden fra 2019 til 2022, indrapporteret seks hændelser. Antallet skal ses i forhold til, at en akutafdeling netop modtager mange alvorligt tilskadekomne og kritisk syge patienter.

Økonomi og budget

Budgettet for Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup er ikke mindre i 2023 end i 2022. Afdelingen har som en af de få afdelinger fået tilført midler til budgettet i forbindelse med flytningen til Gødstrup. De fleste andre afdelinger har fået reduceret budgettet som en del af effektiviseringskravet på 8 % i forbindelse med ibrugtagning af kvalitetsfondsbyggeriet. Akutafdelingen har dog i 2022 haft et merforbrug på 15 mio. kr., og der pågår derfor en proces med at tilrette forbruget til budgettet.

En uddybende status fra Regionshospital Gødstrup er vedlagt til orientering.

Fælles plan og fokus på genopretning

Med henblik på at sikre, at Akutafdelingen kommer i balance, har hospitalsledelsen sammen med afdelingen udarbejdet en handleplan med, indtil videre, syv overordnede fokusområder:

1. Omlægning af kapacitet (udbud)
2. Reduktion/omlægning af inflow (efterspørgsel)
3. Aktivitet
4. Kvalitetsudfordringer og patientsikkerhed
5. Trivsel/arbejdsmiljø
6. Økonomi/budget
7. Samarbejde og samarbejdsaftaler med øvrige afdelinger

Der følges ugentligt op via tavlemøder/"gameplansmøder" mellem Akutafdelingen og hospitalsledelsen. Møderne har til formål at adressere udfordringer i Akutafdelingen i fællesskab mellem afdelingen og hospitalsledelsen samt at give et fælles overblik og hjælpe til prioritering. Der er tale om en fortsættelse af en proces påbegyndt medio november 2022. Herudover skal en fælles "gameplan" bidrage til at synliggøre fremdrift og status og sikre en indsats for en samlet Akutafdeling – på tværs af fagligheder.

Plan for robustgørelse af Akutområdet

Regionsrådet vedtog den 25. januar 2023 en procesplan for Region Midtjyllands videre arbejde med en robustgørelse af akutområdet. De udfordringer og løsningtiltag, der er fremkommet i forbindelse med medarbejdernes og specialerådets henvendelser vedrørende situationen i Akutafdelingen i Gødstrup, vil indgå i det videre arbejde med forslag til strategi for robustgørelse af akutområdet.

Et svar til Specialerådet for akutmedicin er under udarbejdelse og vil blive udsendt til alle regionsrådets medlemmer.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status vedrørende Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup tages til efterretning.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Status for Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup

Smerte- og Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital er i dag placeret på den tidligere hospitalsmatrikel på Nørrebrogade i Aarhus C. Som følge af at lejemålet udløber oktober 2023, søges der om 3,3 mio. kr. (indeks 120,1) til tilpasning af lokaler til klinikken på Aarhus Universitetshospital.

Smerte- og Hovedpineklinikken hører organisatorisk under Neurologien på Aarhus Universitetshospital. Klinikken har for nuværende til huse i lejede lokaler på den tidligere hospitalsmatrikel på Nørrebrogade i Aarhus C. Lejeaftalen udløber i oktober 2023, og der er derfor behov for at finde en ny placering til klinikken.

Klinikken indgik i de oprindelige planer for Neurologiens fremtidige rammer i Kvalitetsfondsbyggeriet DNU. Klinikkens aktivitet er dog øget væsentligt de forgangne år, og Neurologien på Aarhus Universitetshospital har derfor ikke de nødvendige fysiske rammer til at rumme klinikken.

En forudsætning for klinikkens fremtidige placering er, at den skal være beliggende på Aarhus Universitetshospital. Dette dels af hensyn til nærheden til Neurologien og dels af hensyn til, at Smerte- og Hovedpineklinikken kører behandlingsforløb sammen med Funktionelle Lidelser, som er placeret i Forum.

Aarhus Universitetshospital har fundet en egnet placering på hospitalet (se bilag). Området er ca. 800 m² brutto og er oprindeligt indrettet som sengeafsnit, men har kun været brugt som dagklinik og forskningsområde. Omkring to-tredjedele af området benyttes i dag til dagklinik for Hormon- og Knoglesygdomme. Den resterende tredjedel har været benyttet af et forskningsafsnit under Steno Diabetes Center Aarhus, som flyttede til Forum i september 2022. Via en intern rokade er det muligt at flytte Hormon- og Knoglesygdommes dagklinik, så området kan disponeres til Smerte- og Hovedpineklinikken. Denne rokade er igangsat.

Der skal foretages tilpasninger af lokalerne for, at det kan rumme Smerte- og Hovedpineklinikken. Udgangspunktet er dog, at lokalerne så vidt muligt benyttes som de er. Tilpasningerne omfatter blandt andet etablering af flere undersøgelsesrum, etablering af reception, samt etablering af et grupperum til patientbehandling.

Tidsplan

Grundet udløb af nuværende lejeaftale i oktober 2023 skal arbejdet med tilpasning af lokalerne pågå 1. halvår af 2023. Arbejdet forventes afsluttet inden udflytning, som skal ske senest i september 2023.

Udbud

Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser og hver entreprise udbydes i henhold til Region Midtjyllands byggeregulativs grænseværdier og regler. Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital koordinerer udbudsopgaven i samarbejde med en ekstern rådgiver.

Økonomi

Tilpasning af lokalerne beløber sig samlet til 3,3 mio. kr. (indeks 120,1). Det foreslås, at projektet finansieres af midler til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital, som blev prioriteret i 'Investeringsplan 2021-2029'.

Udgifter til tilpasning af lokalerne er specificeret i tabel 1.

Bevillinger og finansiering

I tabel 2 fremgår bevilling og finansiering.

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der 38,5 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter.

Bæredygtighed

De eksisterende lokaler tilstræbes ombygget mindst muligt, så nedbrydning minimeres og størst mulig genanvendelse opnås. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret. I udbudsmaterialets tilbudslister vil optioner for anvendelse af bæredygtige materialer som for eksempel gulvlægninger i så vid udstrækning som muligt blive indlemmet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. (indeks 120,1) til tilpasning af lokaler til Smerte- og Hovedpineklinikken, og

at anlægsbevillingen finansieres jf. tabel 2.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Bygningsoversigt Aarhus Universitetshospital

Regionsrådet har tidligere bevilliget 3,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til en ny forskningsenhed på Regionshospitalet Silkeborg. Det var en del af en samlet bevilling til udbedringsprojekter på Regionshospitalet Silkeborg. Nu foreligger det endelige projekt for forskningsenheden, og der har været afholdt licitation, som viser en samlet overskridelse af bevillingen på 1,6 mio. kr.

Med indeværende dagsordenspunkt søges om en yderligere finansiering på 1,1 mio. kr. til etablering af forskningsenhed på Regionshospitalet Silkeborg. Det indstilles samtidig, at regionsrådet giver en underskudsgaranti til projektet på yderligere 0,5 mio. kr., der kan komme i spil, hvis den næste licitation viser samme priser som den afholdte licitation.

Regionsrådet har i maj 2020 bevilliget 3,5 mio. kr. til at etablere en ny forskningsenhed til Diagnostisk Center i det tidligere køkken på Regionshospitalet Silkeborg. De 3,5 mio. kr. var en del af en samlet bevilling til udbedringsprojekter på Regionhospitalet Silkeborg. Ved samme lejlighed blev der ligeledes bevilliget midler til at udarbejde en ny helhedsplan for Regionshospitalet Silkeborg, og arbejdet omkring en ny udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg blev efterfølgende igangsat.

Helhedsplansarbejdet betød, at etableringen af den nye forskningsenhed blev sat på pause, indtil alle brugerprocesserne i forbindelse med helhedsplansarbejdet var afsluttet. Det var for at sikre, at placeringen fortsat var den rette set ind i den større sammenhæng med helhedsplan, udviklingsplan og senere gavlprojektet på Regionshospitalet Silkeborg. Forsinkelsen på etablering af forskningsenheden påvirker ikke gennemførelsen af de øvrige anlægsprojekter ved Regionshospitalet Silkeborg.

I foråret 2022 blev brugerprocesserne omkring helhedsplanen afsluttet og projekteringen af den nye forskningsenhed igangsat. I december 2022 var der licitation på projektet, som medførte en samlet overskridelse af bevillingen med 1,6 mio. kr. Budgetoverskridelsen skyldes dels de stigende markedspriser, hvor der er sket en betydelig udvikling fra maj 2020 til december 2022 og dels, at projekteringen har vist et uundgåeligt behov for et nyt ventilationsanlæg samt nogle konstruktionsmæssige tiltag i forhold til ændrede lovgivningsmæssige forhold omkring brand og statik, som ikke tidligere har været forudsat. Det nye ventilationsanlæg og de konstruktionsmæssige tiltag udgør 1,1 mio. kr. Stigende markedspriser vurderes at udgøre 0,5 mio. kr.

Det er ikke muligt at indløse eventuelle besparelsesmuligheder i projektet, hvilket er blevet grundigt undersøgt.

For nuværende er licitationen blevet annulleret, men projektmaterialet foreligger klar til et nyt udbud, såfremt der gives en bevilling til yderligere finansiering af projektet.

Med dette dagsordenspunkt indstilles det, at der bevilliges 1,1 mio. kr. i yderligere midler til finansiering af etableringen af forskningsenhed på Regionshospitalet Silkeborg. Det indstilles samtidig, at regionsrådet giver en underskudsgaranti til projektet på yderligere 0,5 mio. kr., der kan komme i spil, hvis den næste licitation viser samme priser som den afholdte licitation.

Etableringen af en ny forskningsenhed til Diagnostisk Center omfatter ombygning af ca. 220 m² og består af nedbrydning af det tidligere køkken samt ny indretning i form af kontorer, møderum og personalefaciliteter. Hertil kommer en række nødvendige forandringer i eksisterende installationer og udførelse af nye installationer.

I dag står arealet tomt og ubenyttet i dets nuværende form. Køkkenet er ikke længere i brug, da Regionshospitalet Silkeborg modtager maden fra Hospitalsenhed Midts køkken på Regionshospitalet Viborg, da køkkenfunktionen på Hospitalsenhed Midt er samlet på én matrikel.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Etableringen af en ny forskningsenhed på Regionshospitalet Silkeborg vil forbedre arbejdsmiljøet og indeklimaet betydeligt. I dag sidder de pågældende medarbejdere i midlertidige pavilloner, hvorfor en ombygning vil skabe markant bedre forhold for arbejdsmiljøet og de funktionelle og faglige rammer for enheden.

Tidsplan

Projektmaterialet foreligger og kan udbydes igen, når der er givet en bevilling. Projektet forventes - afhængig af markedsforholdene - udbudt igen medio 2023. Udbudsproces og ombygning tager ca. otte måneder.

Udbud

Opgaven vil blive udført i fagentreprise på baggrund af begrænset licitation uden prækvalifikation.

Økonomi

På baggrund af den annullerede licitation forventes det, at projektets nuværende bevilling på 3,5 mio. kr. skal tilføres yderligere 1,1 mio. kr., så projektet har en samlet anlægssum på 4,6 mio. kr. Sker der mod forventning ikke et fald i markedspriserne ved den kommende licitation, vil det være nødvendigt at tilføre yderligere midler til projektet via underskudsgarantien. Det vil i så fald blive håndteret i en økonomirapportering til regionsrådet. Idet der ikke er prioriteret midler i 'Investeringsplan 2023-2031' til fordyrelsen af projektet, vil det være nødvendigt at prioritere den manglende finansiering på op mellem 1,1 og 1,6 mio. kr. i forbindelse med 'Investeringsplan 2024-2032'. Således vil der ved godkendelse af dagsordenspunktet være mellem 1,1 og 1,6 mio. kr. mindre til prioritering i 'Investeringsplan 2024-2032'.

I tabel 1 fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der 38,5 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1,1 mio. kr. i yderligere midler til finansiering af "udbedringsprojekter på Regionshospitalet Silkeborg",

at der gives en underskudsgaranti på 0,5 mio. kr. til projektet, der vil blive aktiveret, hvis den kommende licitation viser samme høje prisniveau, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med vedtagelsen af 'Investeringsplan 2023-2031' besluttede regionsrådet at prioritere 15 mio. kr. til en pulje til nedbrud. Da de 15 mio. kr. skal anvendes i tilfælde af nedbrud er det vigtigt, at de kan komme hurtigt i anvendelse. På den baggrund foreslås det, at der gives en rammebevilling til puljen til nedbrud, som direktionen kan bevilge fra.

I forbindelse med vedtagelsen af 'Investeringsplan 2023-2031' besluttede regionsrådet, at prioritering af projekter udelukkende skulle ske i det tilfælde, at igangsættelse ikke kunne vente til 2024. Nye prioriterede projekter har således eksempelvis været for at undgå nedbrud eller som følge af lovkrav. Baggrunden for beslutningen er, at anlægsrammen for 2023 er 115 mio. kr. lavere end forudsat. Således var muligheden for prioritering meget begrænset.

Som en del af beslutningen valgte regionsrådet at prioritere 15 mio. kr. årligt, som kan anvendes i tilfælde af akut nedbrud, som ikke kendes på nuværende tidspunkt. Puljen til nedbrud indeholder således 135 mio. kr. årligt i perioden frem til 2031.

Da de 15 mio. kr. skal anvendes i forbindelse med nedbrud, er det vigtigt, at der hurtigt kan bevilges midler. På den baggrund foreslås det, at der gives en rammebevilling på 15 mio. kr. i 2023, hvorfra der kan bevilges til projekter i tilfælde af nedbrud. For at sikre optimal anvendelse af de 15 mio. kr. skal alternative løsninger altid afsøges på tværs af regionens enheder, inden der eventuelt bevilges fra rammebevillingen.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 herunder blive foretaget.

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der 38,5 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en rammebevilling på 15 mio. kr. til pulje til nedbrud,

at direktionen bemyndiges til at bevilge fra puljen, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 23. november 2022 at igangsætte et nyt udbud af oprensningen af generationsforureningen ved Høfde 42. Der skal i forbindelse med det nye udbud laves en udbudsstrategi, som beskriver de strategiske valg, som gøres forud for udformningen af udbudsmaterialet.

Kravene til oprensningens omfang og kvalitet er uændrede. Der foreslås en række justeringer i forbindelse med det kommende udbud, herunder bl.a. at det alene skal være muligt at byde ind med termiske metoder til behandling af jorden. Udbuddet af oprensningsprojektet gennemføres i 2023.

Regionsrådet besluttede i november 2022 at igangsætte et nyt udbud af oprensningen af Høfde 42 sideløbende med afklaringen af den økonomiske ramme til generationsforureningerne. Den første udbudsforretning vedrørende oprensning af Høfde 42 blev annulleret, da forhandlinger med tilbudsgivere viste, at projektet ikke kunne gennemføres indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Strategi for genudbud af oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42

Der skal i forbindelse med det nye udbud af oprensningen af Høfde 42 laves en udbudsstrategi, som beskriver de strategiske valg, som gøres forud for udformningen af udbudsmaterialet. Strategien er vedlagt som bilag.

Regionen og bygherrerådgiver vil udforme et detaljeret udbudsmateriale inden for de rammer, der er defineret i udbudsstrategien. Oprensningen følger principperne for regionens indsats, som er fastlagt i Jordforureningsloven.

Oprensningen af generationsforureningen ved Høfde 42 skal sikre, at der fjernes forurening i et sådant omfang, at en restforurening ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Oprensningen skal ske under hensyntagen til anvendelse af bæredygtige teknologier.

Det er forventningen, at oprensningen af forureningen vil medføre en ophævelse af de forbud mod badning, dykning og fiskeri, der i dag findes i området mellem Høfde 40 og Høfde 45. Regionen er ikke myndighed i forhold til forbuddene, men vil gå i dialog med de relevante myndigheder herom.

Uændrede krav til oprensningens omfang og kvalitet

Kravene til oprensningens omfang og kvalitet opretholdes uændret i det kommende genudbud af oprensningen af Høfde 42. Der stilles bl.a. fortsat store krav til rensemetodernes effektivitet, da der skal ske en kraftig reduktion af forureningsmassen, for at formålet med oprensningen kan opfyldes.

Det vurderes, at den mest hensigtsmæssige entrepriseform vil være en totalentreprise med enkelte bygherreleverancer. Opgaven skal i EU-udbud og vil blive udbudt ved udbudsformen 'udbud med forhandling' efter udbudslovens afsnit II. Det skyldes, at oprensningen af Høfde 42 på ingen måde er en 'standardopgave', hvorfor der vil være behov for, at der i forhandlingsprocessen er mulighed for, at tilbudsgiverne kan tilpasse og justere forslaget til de behov, som oprensningen af Høfde 42 stiller.

Tildelingskriteriet vil i udbuddet blive 'bedste forhold mellem pris og kvalitet'. Det omfatter en vurdering af kvalitet, herunder hvor realiserbare løsningerne vurderes at være, de tilbudte løsningers bæredygtighed samt bemanding og organisering til at gennemføre opgaven med den nødvendige kvalitet. Et vigtigt element bliver desuden pris. Evalueringskriterierne og deres indbyrdes vægte fremgår af vedlagte bilag.

Justeringer i strategien i forhold til tidligere udbud

Det vil som noget nyt i genudbuddet alene være muligt at byde ind med termiske metoder til behandling af jorden, således at den forurenede jord vil blive behandlet gennem opvarmning ved høj temperatur.

Administrationen vil undersøge, hvorvidt det er muligt for administrationen selv at levere nogle af de tidligere indbyggede leverancer. Det omhandler bl.a. kemiske analyser.

Risikohåndteringen er opdelt i teknisk og økonomisk risikohåndtering. Den økonomiske risikohåndtering håndteres ved, at projektet indeksreguleres med en række forskellige indeks, som sikrer entreprenøren mod markedets prisudsving. Teknisk risikohåndtering håndteres gennem valg af metode, afgrænsning af hvad løsningen skal kunne modstå (50-års hændelse) og projektforsikring. Nærmere detaljer fremgår af bilaget.

Tidsplan

Udbuddet for oprensningen af forureningen ved Høfde 42 offentliggøres i 1. halvår 2023. Det forventes, at der efter den politiske godkendelse kan tegnes kontrakt med den vindende entreprenør i 2. halvår 2023. Derefter vil oprensningen af depotet forløbe over de efterfølgende år. Oprensningstiden vil afhænge af, hvilken løsning der bringes i anvendelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til strategi for genudbud af oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42 godkendes.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet drøftede på mødet den 23. november 2022 det politiske mandat til de forhandlinger, der skal være om økonomien til generationsforureningerne i regi af Danske Regioner og efterfølgende med staten. Regionsrådet besluttede bl.a. på mødet at anmode administrationen om at igangsætte et nyt udbud af oprensningen af Høfde 42, sideløbende med at der sker en afklaring af den økonomiske ramme.

Regionsrådet besluttede den 24. august 2022, at regionsrådet foretager yderligere undersøgelser under siltlaget, når oprensningen i henhold til jordforureningsloven af Høfde 42 over siltlaget bliver tilendebragt. Derudover besluttede regionsrådet at imødekomme miljøministerens anmodning om, at regionen i samarbejde med Miljøstyrelsen undersøger, om og hvordan man som supplement til eksisterende og planlagte målinger "på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42.

• Udkast til strategi for genudbud af oprensningsprojektet ved Høfde 42

Miljøstyrelsen traf i oktober 2021 afgørelse om, at FMC (tidligere Cheminova) fremadrettet ikke er juridisk forpligtet til at fortsætte driften af afværgetiltag mod forureningen på Rønland. Regionen påklagede efterfølgende delelementer i afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har nu truffet afgørelse om, at regionen ikke er klageberettiget. Søgsmålet mod Miljøstyrelsen blev sat i bero indtil klagenævnets afgørelse. På baggrund af klagenævnets afgørelse foreslås det, at regionens søgsmål mod Miljøstyrelsen genoptages med henblik på at få omstødt Miljøstyrelsen afgørelse fra oktober 2021.

Miljøstyrelsen har i oktober 2021 truffet en række afgørelser, bl.a. om at de gamle påbud, som ligger til grund for den mangeårige oppumpning, ikke længere er gældende. Det betyder, at FMC (tidligere Cheminova) fremadrettet ikke er forpligtiget til at fortsætte driften af afværgetiltag mod forureningen på Rønland.

Afværgetiltagene består af oppumpning og rensning af forurenet grundvand for at forhindre en spredning af forurening fra grunden til det omkringliggende miljø og er nødvendige for at undgå en påvirkning af omgivelserne omkring Rønland.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Region Midtjylland indgav i oktober 2021 en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over de delelementer i Miljøstyrelsens afgørelse, som kunne påklages.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har nu afvist at realitetsbehandle regionens klage. Nævnet vurderer i sin afgørelse, at Region Midtjylland, på trods af regionens økonomiske interesser i sagen, ikke har en tilstrækkelig individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Regionen kan derfor ikke anses som klageberettiget. Nævnets afgørelse kan ikke påklages.

Genoptagelse af søgsmålet mod Miljøstyrelsen
Regionsrådet besluttede i marts 2022 at udtage stævning mod Miljøstyrelsen og anmodede samtidig domstolen om at sætte søgsmålet i bero, indtil Miljø- og Fødevareklagenævnet havde behandlet regionens klage.

Administrationen foreslår som følge af nævnets afvisning af regionens klage, at søgsmålet mod Miljøstyrelsen genoptages. Genoptagelsen af søgsmålet betyder, at sagen nu igen aktiveres ved domstolene efter at have været sat i bero. Formålet er at få omstødt Miljøstyrelsens afgørelse fra oktober 2021 om, at FMC ikke længere er forpligtiget til at fortsætte driften af afværgetiltag mod forureningen på Rønland.

Regionens advokater har estimeret, at omkostningen til et søgsmål, som starter i landsretten i 1. instans, vil beløbe sig til 300.000-400.000 kr. ekskl. moms. Tidshorisonten anslås til ca. to år fra sagen igangsættes, til der foreligger en domsafgørelse. Omkostningerne vurderes at beløbe sig til yderligere ca. 500.000 kr. ekskl. moms, såfremt sagen skal videreføres ved Højesteret.

Dialog med Miljøministeriet

Regionsrådet besluttede i 2022 at fortsætte dialogen med Miljøministeriet for at afsøge mulighederne for at finde en løsning, så en retssag kunne undgås. Regionsrådsformanden har derfor løbende været i dialog med miljøministeren om sagen. Der er enighed om, at sagen er juridisk kompleks, og at miljømyndighederne generelt skal forfølge 'forureneren-betaler-princippet', når der findes lovhjemmel til det.

Der er nu tale om en verserende sag ved domstolene og klagenævnet. Det er derfor på baggrund af samtalerne med ministeren vurderingen, at yderligere dialog med ministeriet ikke vil ændre på noget i forhold til Miljøstyrelsens afgørelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse tages til efterretning, og

at regionen genoptager søgsmålet mod Miljøstyrelsen.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 30. marts 2022, at regionen udtager stævning mod Miljøstyrelsen, og at regionen anmoder om at søgsmålet sættes i bero, indtil der foreligger en afgørelse af klagesagen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

• Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026 er sendt i høring hos Region Midtjylland og de midtjyske kommuner. Planen sætter retningen for de næste fire års arbejde med udvikling af mobilitet i Midtjylland. Den har fokus på at se mobilitet i en bredere forstand og indeholder bl.a. ønsker om at indgå i samarbejde med både offentlige og private aktører om fremtidens mobilitet.

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar, hvor regionen bakker op om mobilitetsplanen. Forslag til høringssvar fremlægges til godkendelse.

Midttrafik skal hvert fjerde år udarbejde en plan, der sætter retningen for de næste fire års arbejde med udviklingen af mobilitet i regionen. Planen har tidligere været en kollektiv trafikplan, men med den nye plan lægges der op til at arbejde mere helhedsorienteret efter en mobilitetsplan, som kaldes 'Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026'.

Mobilitetsplanen tager afsæt i borgernes rejsebehov, mens selve transportmidlet anses som underordnet. Borgerne anskues som mobilister, der kombinerer transportformer, alt efter hvad der passer til den enkeltes ønsker og behov i den givne situation.

Fokusområder i mobilitetsplanen

Centralt i planen er en række fokusområder, som Midttrafik vil arbejde med i planperioden. Der er blandt andet fokus på at se mobilitet i en bredere forstand og en åbenhed over for bredere mobilitetsløsninger. Dette indebærer samarbejde med både private og offentlige aktører om fremtidens mobilitet, herunder at lave forsøg i stor skala. Midttrafik vil også fortsætte arbejdet med at forbedre stoppesteder, så de er tilgængelige, trygge og indbydende. Det at forbedre et stoppested er en stedsspecifik opgave, og indsatsen skal designes efter stoppestedets brugergruppe, funktion og placering og kan for eksempel vedrøre forbedringer af det umiddelbare nærområde omkring stoppestedet, herunder de enkelte stoppesteders adgangsforhold og stiforbindelser. Samtidig vil Midttrafik udvikle de midtjyske mobilitetshubs, hvor forskellige transportformer mødes. ’Hubs’ er særligt udpegede stoppesteder eller knudepunkter, hvor indretningen af de fysiske faciliteter er helt i top. I hubs gøres en særlig indsats for at gøre skiftet og mødet med den kollektive trafik så bekvem og gnidningsfri som overhovedet muligt.

Et fokusområde er også at fastholde det midtjyske hovednet, som består af jernbane, letbane og busruter og dækker alle byer med over 2.000 indbyggere. Det er overvejende ruter, som er finansierede af regionen. Derudover er de statslige tog også en væsentlig del af hovednetsbetjeningen i regionen. Der er ligeledes fokus på bæredygtighed og grøn omstilling af den kollektive trafik, hvor Midttrafik fortsat i forbindelse med udbud vil rådgive ejerne om den grønne omstilling.

Regionens høringssvar

Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026 er sendt i høring hos Region Midtjylland og de midtjyske kommuner.

Administrationen har udarbejdet forslag til høringssvar, som er vedlagt som bilag. Administrationen foreslår, at regionen bakker op om mobilitetsplanen. Administrationen har deltaget i udarbejdelsen af planen og har haft god mulighed for at bidrage og komme med input til planens udformning og indhold.

Regionsrådet har i forbindelse med justeringen af den kollektive trafik i 2022 fokuseret på behovet for at nytænke den kollektive trafik. Administrationen ser derfor positivt på Midttrafiks fokus på mobilitet i bredere forstand og ønskerne om at indgå i samarbejde med både offentlige og private aktører om fremtidens mobilitet og udvikling af Midttrafiks transporttilbud. Regionen vil gerne indgå aktivt i udviklingen af fremtidens mobilitet.

Det fremgår ligeledes i mobilitetsplanen, at Midttrafik deltager som partner i projektet MOVE, hvor Region Midtjylland sammen med 13 skandinaviske partnere søger midler fra Interreg ØKS til at arbejde med, hvordan folks transportvaner påvirkes i en mere bæredygtig retning.

Det har ingen økonomiske konsekvenser at tilslutte sig mobilitetsplanen.

Fristen for høringssvar er den 1. marts 2023. Mobilitetsplanen skal efter høringsprocessen godkendes af Midttrafiks bestyrelse, inden den træder i kraft, forventeligt i foråret 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar til Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026 godkendes.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Region Midtjyllands høringssvar
• Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026, høringsudkast

På baggrund af en større screeningspopulation i brystkræftscreeningsprogrammet er kapaciteten på de nuværende fem screeningsenheder presset. På den baggrund er der nu behov for at revidere de politisk godkendte principper for optageområder til screeningsenhederne. Det foreslås, at der foretages en omlægning af optageområderne til screeningsenhederne, der stemmer overens med enhedernes kapacitet, og som baseres på målpopulationens bopæl (postnumre).

Der vil i den nærmeste fremtid desuden være behov for en større kapacitet på området. Der gives en kort orientering om de foreløbige overvejelser om udvidelse af kapaciteten i brystkræftscreeningsprogrammet.

I 2007 besluttede regionsrådet at indføre brystkræftscreening i Region Midtjylland. Beslutningen forudsatte oprettelsen af fem screeningsenheder med ligelig fordeling af kvinder i populationen på baggrund af den geografiske placering af kvindernes praktiserende læge.

Den oprindelige målpopulation i brystkræftscreeningsprogrammet i 2007 i Region Midtjylland var beregnet til ca. 150.000 kvinder svarende til 30.000 kvinder pr. screeningsenhed. Siden er der sket en tilvækst i målpopulationen for screeningsprogrammet, således at populationen i 2021 udgør mere end 168.000 kvinder, og ingen af screeningsenhederne har under 32.000 kvinder tilknyttet (se tabel 2 i bilaget).

Samtidig er der henover årene pålagt screeningsenhederne opgaver, som ligger uden for screeningprogrammet (se tabel 1 i bilaget). Således udføres der nu i screeningsenhederne kontrolscreening af:

• 70-79 årige kvinder med tidligere brystkræftdiagnose
• Kvinder henvist i prioriteringsgruppe 3
• Genetisk disponerede kvinder (BRCA)
• Deltagere i Natural-studiet.

Således udføres der ca. 1.500-1.600 undersøgelser årligt (det varierer lidt mellem årene) i screeningsenhederne, som ikke er en del af screeningsprogrammet.

Den samlede vækst i population og undersøgelser er indtil nu klaret inden for den oprindeligt planlagte organisering og det tildelte budget til brystkræftscreeningsprogrammet.

Forskydning af den geografiske fordeling af populationen

Udover en større population er der sket en forskydning af befolkningsfordelingen i Region Midtjylland, som smitter af på screeningsenhedernes optageområder. Således er en større andel af den samlede befolkning i Region Midtjylland i dag bosat - og har praktiserende læge - i optageområderne for screeningsenhederne i den østlige del af regionen - og i særdeleshed omkring enheden i Aarhus. Endvidere har kvinderne mulighed for at ombooke sig til andre screeningsenheder, end den de inviteres til, og dette giver yderligere en lille tilvækst i antallet af undersøgelser på screeningsenheden i Aarhus (se tabel 4 i bilaget).

Enhederne er, på baggrund af den oprindelige beslutning fra 2007 om ensartet størrelse af enhederne, tildelt samme bemanding (driftsmidler). Screeningsenheden i Aarhus er - som følge af forskydningen i fordelingen af populationen - ulig mere belastet end de øvrige enheder, hvilket betyder:

• et mere presset personale
• mindre fleksibilitet ved behov for ombooking
• større konsekvenser ved nedbrud og vedligehold
• øgede udfordringer med at give tider i overensstemmelse med retningslinjerne.

Behov for justering i optageområderne for brystkræftscreeningsenhederne

Ovenstående viser et behov for at ændre optageområderne for brystkræftscreeningsenhederne med henblik på at sikre en forsat optimal drift af alle enheder, sikre forsat overholdelse af screeningsintervallerne og øge kvindernes mulighed for ombooking af tider.

Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige drift af programmet vil det være hensigtsmæssigt, at fordelingen af populationen mellem screeningsenhederne fremover sker på baggrund af kvindernes postnummer i stedet for den geografiske placering af kvindernes praktiserende læge, som det er tilfældet i dag. En fordeling efter postnummer vil være mindre kompliceret og nemmere at drifte, idet den involverer færre datakilder og giver mindre forsinkelse ved individuelle ændringer. Endvidere vil en fordeling efter postnummer muliggøre en mere præcis analyse af deltagelsesmønsteret, herunder betydningen af afstand og lokalsamfundets socio-demografiske karakteristika.

Screeningsprogrammet forventes i løbet af sommeren 2023 at skulle implementere et nyt screeningsmodul i programmets Røntgen Informations System, der er et IT-program som bruges til indkaldelse til røntgenundersøgelser. Såfremt den nuværende fordelingspraksis (efter den praktiserende læges geografiske placering) skal fortsætte, vil det kræve særlige løsninger, hvilket er forbundet med ekstra omkostninger.

Derfor foreslås det at beslutte, at der foretages en omlægning af optageområderne til screeningsenhederne, der stemmer overens med enhedernes kapacitet, og som baseres på målpopulationens bopæl (postnumre). Omlægning fordrer ikke yderligere ressourcer til screeningsprogrammet. Det forventes, at omlægningen vil medføre, at et antal kvinder fremadrettet vil blive inviteret til en screeningsenhed, som er placeret vest for deres bopæl, hvor de tidligere er blevet inviteret til en enhed, som var placeret øst for deres bopæl - de vil ikke nødvendigvis få længere afstand til screeningsenheden.

Den fremtidige kapacitetssituation

Screeningsintervallet i brystkræftscreeningsprogrammet overholdes i Region Midtjylland, og med en omlægning af optageområderne, jf. ovenstående, er det forventningen, at det også vil være tilfældet i den nærmeste fremtid. Kapaciteten er fastlagt med ca. 30.000 CPR-numre pr. mammomat (screeningsapparaturet), og den nuværende kapacitet er presset til det yderste, når der i dag i gennemsnit er over 33.000 kvinder tilknyttet hver screeningsenhed.

Det er forventningen, at ovennævnte udvikling i screeningspopulationen fortsætter i de kommende år. Det er således forventningen fra Danmarks Statistik, at den samlede population i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Midtjylland inden for de næste 10 år vokser med cirka 2.000 kvinder - samtidig med, at der udføres undersøgelser, som ikke er en del af screeningsprogrammet. Fordelingen af populationstilvæksten er uens på tværs af regionen. Således er det - ifølge Danmarks Statistik - forventningen, at der vil være negativ vækst i screeningspopulationen i størstedelen af kommunerne i den vestlige del af regionen (se tabel 3 i bilaget).

Dette betyder, at der over tid igen vil opstå behov for at tilpasse optageområderne for screeningsenhederne. Ingen af enhederne vil dog få mindre at lave, da der samlet set vil blive behov for flere screeningsundersøgelser, idet screeningspopulationen bliver større.

Muligheder for at øge kapaciteten

Der er meget begrænsede muligheder for at øge kapaciteten inden for den nuværende organisering med fem screeningsmammomater - herunder udvidede åbningstider og lignende, hvilket dog vil forudsætte et behov for ressourcetilførsel.

Da muligheder for at øge kapaciteten inden for den nuværende organisering er begrænsede, vil det på sigt være hensigtsmæssigt, at kapaciteten i brystkræftscreeningsprogrammet øges med tilførslen af yderligere en mammomat.

En ekstra mammomat vil betyde, at:

• det fortsat vil være muligt at overholde screeningsintervallet i brystkræftscreeningsprogrammet
• kapaciteten pr. mammomat ikke kommer over måltallet fastsat i den oprindelige planlægning fra 2007
• screeningsprogrammet bliver mindre sårbart i forhold til nedbrud på en mammomat
• kvinderne får flere tider at vælge imellem ved ombooking, hvilket kan medføre øget deltagelse.

Der vil være udgifter til indkøb (leasing) af en ekstra mammomat, ligesom det vil være nødvendigt med yderligere screeningspersonale.

Udover mere kapacitet giver en ekstra screeningsmammomat - afhængig af, hvor den placeres - mulighed for at målrette særlige indsatser i screeningsprogrammet. Det foreslås, at administrationen arbejder videre med at belyse løsninger, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringer på længere sigt.

Opfølgning på behandling i stående udvalg

Hospitalsudvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen anmodet om, at punktet vedlægges et kort notat vedrørende status for anvendelse af kunstig intelligens til billedgenkendelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om kapacitetsudfordringer i brystkræftscreeningsprogrammet tages til efterretning,

at der foretages en omlægning af optageområderne til screeningsenhederne, der stemmer overens med enhedernes kapacitet, og som baseres på målpopulationens bopæl (postnumre), og

at der arbejdes videre med løsninger, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringer på længere sigt.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 20. juni 2007 tilsluttede regionsrådet i Region Midtjylland sig en indstilling vedrørende indførelsen af brystkræftsscreening i regionen. Indstillingen forudsatte oprettelsen af fem screeningsenheder med ligelig fordeling af kvinder i populationen på baggrund at den geografiske placering af kvindernes praktiserende læge.

• Forslag til styrkelse af kapaciteten i brystkræftscreening
• Status for anvendelse af kunstig intelligens til billedgenkendelse

Region Midtjylland fik den 21. december 2022 tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om tilskud til projekter under pulje om et styrket akutberedskab i hele landet. Et af disse projekter er etablering af to akutbiler i henholdsvis den vestlige og den østlige del af regionen.

Region Midtjylland fik den 21. december 2022 tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om tilskud til projekter under pulje om et styrket akutberedskab i hele landet. Et af disse projekter er etablering af to akutbiler i henholdsvis den vestlige og den østlige del af regionen.

De to akutbiler skal aflaste akutafdelingerne og til dels ambulancerne og sikre rette hjælp på rette sted. Akutbilerne skal særligt have fokus på præhospital færdigbehandling af patienter i samarbejde med primærsektor, psykiatri osv. Akutbilerne vil blive bemandet med en paramediciner, og de to akutbiler vil blive de første af deres slags i regionen.

De to akutbiler skal således fortsætte videreudviklingen af den Præhospitale Visitationsenhed, som Region Midtjylland har gennemført en prøvehandling med i 2022. Prøvehandlingen viste, at den Præhospitale Visitationsenhed færdigbehandler 36 % af patienterne, og at der findes en anden transportløsning end en ambulance hos 35 % af de patienter der ikke kan færdigbehandles. Disse resultater skal der bygges videre på med de to akutbiler. Det vil sige, at akutbilerne hovedsageligt skal sendes til patienter visiteret til hastegrad B, hvor der vurderes at være mulighed for færdigbehandling eller omvisitering. Derudover kan akutbilerne sendes til udvalgte patientgrupper visiteret til hastegrad A, hvis nærmeste ambulance eller akutlægebil forventes at have en væsentligt længere responstid.

Der planlægges i det videre arbejde med akutbilerne at etablere et tættere samarbejde med primærsektor, psykiatri og geriatri for at undersøge, om et tættere samarbejde kan medvirke til færdigbehandling af endnu flere patienter, så det sikres, at alle patienter får den rette behandling på rette sted. I det videre arbejde med akutbilerne planlægges der ligeledes med afprøvning af udstyr, der kan bidrage til en skærpet indledende diagnosticering og igangsættelse af behandling præhospitalt.

Præhospitalet vil løbende evaluere effekten af akutbilerne, herunder bl.a. antallet af kørsler, andel færdigbehandlede patienter og andel omvisiteringer til anden præhospital hjælp end ambulance.

Placering af akutbilerne

I en tid med høj præhospital aktivitet og mangel på ambulancepersonale er det vigtigt, at de to nye akutbiler placeres i områder med en tilpas høj aktivitet, så det sikres, at akutbilerne så vidt muligt er et effektivt alternativ til en ambulance.

I forbindelse med prøvehandlingen med den Præhospitale Visitationsenhed har Præhospitalet undersøgt, hvornår den Præhospitale Visitationsenhed sparer mere ambulancetid, end den koster. Denne undersøgelse og evaluering af den Præhospitale Visitationsenhed er vedlagt i bilag. Undersøgelsen viser, at den Præhospitale Visitationsenhed skal varetage i gennemsnit 3,2 kørsler pr. dag, der sparer ambulancetid, for at opveje den mistede ambulancetid, der er ved at bruge ambulancepersonale på den Præhospitale Visitationsenhed frem for på en ambulance. Det er ikke alle den Præhospitale Visitationsenheds ture, der sparer ambulancetid. Med den nuværende fordeling er det 56 % af den Præhospitale Visitationsenheds ture, der sparer ambulancetid. Alt i alt skal den Præhospitale Visitationsenhed på den baggrund op at køre i gennemsnit 5,7 gange pr. dag, hvoraf de 3,2 ture sparer ambulancetid.

Det kræver en vis volumen af kørsler at opnå et gennemsnit på 5,7 Præhospitale Visitationsenhedskørsler i alt pr. dag. I prøveperioden har den Præhospitale Visitationsenhed haft base i Aarhus, og den Præhospitale Visitationsenhed har i gennemsnit haft 4,7 kørsler pr. dag. Der var i 2022 i gennemsnit 20,6 B-kørsler pr. dag i Aarhus Kommune i det tidsrum, som den Præhospitale Visitationsenhed i prøvehandlingen kørte i.

Aarhusområdet er det område i den østlige del af regionen med det største befolkningsgrundlag og derfor også det område med flest kørsler. Det anbefales derfor, at akutbilen i den østlige del af regionen får base i Aarhus.

I den vestlige del af regionen anbefales det, at akutbilen får base i Herning, da Herningområdet er det område i den vestlige del af regionen med flest kørsler. Der er dog væsentligt færre kørsler end i Aarhus. Der var i Herning Kommune i gennemsnit 5,6 B-kørsler pr. dag i det tidsrum i prøvehandlingen, som den Præhospitale Visitationsenhed kørte i. Der er derfor behov for at se på, hvordan akutbilen kan få flere opgaver. Dette kan bl.a. ske ved enten at tilføre akutbilen i den vestlige del af regionen flere opgaver eller lempe Præhospitalets nuværende krav til, hvor hurtigt den Præhospitale Visitationsenhed skal være fremme ved patienten, så den Præhospitale Visitationsenhed kan sendes på opgaver med længere kørevej. Præhospitalet har nedsat en arbejdsgruppe, der har ansvaret for implementeringen af de to akutbiler, og den skal bl.a. også beskæftige sig med denne problemstilling.

Præhospitalet forventer at drøfte placeringen af akutbilerne på ekstraordinært møde i Hoved-MEDudvalget den 25. januar 2023. Eventuelle bemærkninger fra Hoved-MEDudvalget vil blive præsenteret på møde i udvalg for nære sundhedstilbud.

Drift af akutbilerne

Administrationen har lavet en juridisk vurdering af, hvorvidt bemandingen af akutbilerne kan omfattes af den kontrakt, som Region Midtjylland har med Falck om levering af ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport.

Det er administrationens vurdering, at hverken regionens kontrakt om levering af ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport eller udbudsloven i øvrigt giver hjemmel til, at Falck kan få til opgave at drive én eller begge akutbiler uden forudgående udbud af opgaven. Det skyldes, at opgaven adskiller sig fra den opgave, som Falck vandt ved udbud. Akutbilerne indebærer således andre opgaver, som vurderes selvstændigt udbudspligtige.

På baggrund af den vurdering anbefales det, at regionen selv skal drive de to akutbiler, da det ikke vil være meningsfuldt at gennemføre et udbud på de to akutbiler alene. Det vil samtidig heller ikke være muligt at gennemføre udbuddet indenfor den beskrevne tidsramme.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at akutbilen i den østlige del af regionen får base i Aarhus,

at akutbilen i den vestlige del af regionen får base i Herning, og

at Præhospitalet selv står for at drifte akutbilerne.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 23. november 2022 godkendte regionsrådet puljeansøgning om et styrket akutberedskab som led i aftalen om en sundhedsreform.

• Evaluering Præhospital Visitationsenhed
• Notat - Effekt af den Præhospitale Visitationsenhed opgjort i ambulancetid

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning om flytning af fysioterapiklinikken i Bøvlingbjerg til lokaler i Bækmarksbro, hvor klinikken i forvejen har en satellitklinik. Sagen har været forelagt 'Samarbejdsudvalg for fysioterapi, og Lemvig Kommune er blevet hørt. Da der i samarbejdsudvalget ikke kunne opnås enighed om en anbefaling til Region Midtjylland, forelægges sagen regionsrådet.

Region Midtjylland har den 10. august 2022 modtaget en ansøgning om flytning af fysioterapiklinikken i Bøvlingbjerg til klinikkens satellitklinik i Tangsø Sundhedscenter, Bækmarksbro. Klinikkens ansøgning er vedlagt som bilag.

I henhold til 'Overenskomst for fysioterapi' er det regionen, der kan anmodes om tilladelse til flytning af praksisadresse. Jævnfør den gældende praksisplan for fysioterapi høres den pågældende kommune inden der træffes afgørelse, ligesom ansøgningen forelægges 'Samarbejdsudvalget for fysioterapi', der kan afgive anbefaling til regionen. Er der tale om flytning over kort afstand behandles sagen almindeligvis administrativt.

Ansøgninger om flytning af fysioterapeutisk klinik vurderes i henhold til praksisplanen ud fra følgende principper, hvor det vurderes positivt, hvis:

• en flytning giver en mere jævn fordeling af klinikker i forhold til de geografiske og demografiske forhold i region og kommuner, eller hvis en flytning ikke forringer den eksisterende geografiske fordeling, eksempelvis hvis flytning sker til en adresse i samme bydel/kvarter
• flytning sker til en adresse, hvor klinikken bliver en del af et større sundhedscenter med mulighed for mere samarbejde og sparring med andre faggrupper med overenskomst med det offentlige, herunder specielt ved øget samarbejde med almen praksis
• der sikres bedre muligheder for holdtræning
• tilgængeligheden for bevægelseshæmmede styrkes.

Baggrund

Fysioterapiklinikken Tangsø Sundhedscenter i Bøvlingbjerg har ansøgt om flytning af klinikken til Tangsø Sundhedscenter i Bækmarksbro, som er en satellitklinik til klinikken i Bøvlingbjerg. Flytningen er på 7,8 km, og begge adresser ligger i den sydlige del af Lemvig Kommune, men i hvert sit postnummer.

De to klinikker udgør en fuldtidskapacitet, som er fordelt på tre ydernumre. Derudover arbejder der tre ansatte uden for kapacitet på klinikkerne. Klinikken er som følge af delingen på tre ydernumre pålagt et loft over den årlige omsætning.

Det oplyses, at der 2021 blev modtaget henholdsvis 509 patienter i Bøvlingbjerg og 601 patienter i Bækmarksbro til behandling med og uden henvisning, samt til holdtræning med henvisning. 30,5 % af patienterne i Bøvlingbjerg kommer fra postnr. 7650 Bøvlingbjerg. 14,8 % bor i byen eller i omegnen.

Bagrund for ansøgningen om flytning er et ønske om at styrke og udvikle behandlingskvaliteten og forbedre den faglige sparring og udvikling af fysioterapeuterne samt udnytte træningsfaciliteterne i Tangsø Centret, Bækmarksbro. Ansøger giver udtryk for, der ikke er mulighed for at opgradere træningsudstyret og faciliteterne i Bøvlingbjerg. Ansøger mener ikke, at en flytning vil påvirke borgernes adgang til fysioterapi, da mange patienter i forvejen kører til klinikken.

Bemærkninger fra Lemvig Kommune

Jf. praksisplanen for fysioterapi er Lemvig Kommune blevet hørt i sagen. Det fulde svar fra Lemvig Kommune er vedlagt som bilag. Kommunen bemærker bl.a., at intentionen for etableringen af Sundhedshuset i Bøvlingsbjerg i 2013 var at bevare sundhedstilbud i yderområder, styrke samspillet mellem læger, fysioterapiklinik og apotek samt tiltrække flere faggrupper. Kommunen planlægger at flytte flere funktioner til Sundhedshuset i Bøvlingbjerg og mener ikke, at borgerne i Bøvlingbjerg vil have samme adgang til fysioterapi, hvis klinikken flytter.

Tangsø Sundhedscenter har efter godkendelse fra Lemvig Kommune fået udleveret udtalelsen fra kommunen og indsendt supplerende oplysninger til flytningen, som er vedlagt som bilag.

Bemærkninger fra samarbejdsudvalget for fysioterapi

Samarbejdsudvalget konstaterede på deres møde den 12. december 2022, at der ikke kan opnås enighed mellem fysioterapeuter og regions-/kommunalpolitikere om en anbefaling til regionen.

Fysioterapeuterne anbefaler, at flytningen godkendes, idet en flytning vurderes at kunne skabe øget faglighed og behandlingskvalitet grundet bedre faciliteter og større fagligt fællesskab. Ligesom flytning ved samling af klinikken på et sted kan give en bedre driftsøkonomi for klinikken. De peger på, at klinikken også ved en flytning til Bækmarksbro vil levere den samme service som hidtil i forhold til borgere i og omkring Bøvlingbjerg, der modtager hjemmebehandling.

Regions- og kommunalpolitikerne anbefaler, at der gives afslag på flytningen, idet en flytning vurderes at forringe den geografiske dækning og dermed risikerer at skabe større geografisk ulighed i sundhed. De lægger derudover vægt på, at klinikken med placering i Bøvlingbjerg er en del af et sundhedsfællesskab med andre sundhedsaktører. De peger på, at Lemvig Kommune vil flytte funktioner indenfor hjemmepleje til Sundhedshuset i Bøvlingbjerg. Det vurderes, at samarbejdet med lægepraksis i Sundhedshuset vil kunne udvikles over tid. Faciliteterne i Bøvlingbjerg vurderes at være fint tilstrækkelige og eventuelt vil kunne udbygges på sigt. De gode faciliteter i Bækmarksbro, blandt andet i form af mulighed for bassintræning, vil fortsat kunne udnyttes i kraft af klinikkens tilladelse til at drive satellitpraksis i Bækmarksbro.

Vurdering

Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering, at der gives afslag på ansøgning om flytning af klinikken.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives afslag på ansøgningen om flytning af fysioterapiklinikken i Bøvlingbjerg til Bækmarksbro.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning om flytning af klinik
• Svar vedr. ansøgning om flytning af klinikken til Bækmarksbro
• Høringssvar Lemvig Kommune
• Referat - Samarbejdsudvalg for fysioterapi den 12. december 2023
• Supplerende oplysninger til ansøgning om flytning af klinik

Der er i regi af sundhedsaftalen udarbejdet en samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel. Samarbejdsaftalen er godkendt af Sundhedssamarbejdsudvalget den 19. december 2022, der anbefaler, at regionsrådet og de 19 kommuner tiltræder aftalen.

En væsentlig udfordring for børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom er, at aktørerne ikke i tilstrækkelig grad kommunikerer og koordinerer indsatser og forløb. Der er således i dag ikke en robust infrastruktur, som understøtter kommunikation og koordination på tværs af aktørerne.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre, at de aktører, der arbejder med målgruppen, kan understøtte hinanden, med henblik på at børn og unge i psykisk mistrivsel får et bedre og mere sammenhængende forløb. Aftalen skal derigennem understøtte samarbejdet om at realisere målet i sundhedsaftalen om at mindske mistrivsel hos børn og unge.

Samarbejdsaftalen skal bidrage til:

• at borgeren oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, hvor indsatserne er samtidige og koordinerede mellem parterne ud fra borgerens behov,
• at skabe tydelige kommunikationsveje mellem kommunerne, de praktiserende læger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, og
• at understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser.

Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Aftalen består af tre delindsatser:

• Implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom med fokus på de generiske anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.
• Oprettelse af en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel med henblik på at styrke samarbejdet og dialogen.
• Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der tilbydes blandt andet faste kontaktpersoner og faste mødetidspunkter for sparring og rådgivning.

Delindsatserne bygger på eksisterende positive erfaringer fra en række satspuljeprojekter samt eksisterende tilbud i visse kommuner. Konkret vil samarbejdsaftalen samlet betyde, at region, kommuner og almen praksis forpligter sig til at samarbejde og koordinere om barnet/den unge på tværs af sektorgrænser på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger herom samt at stå til rådighed for hinanden til faglig sparring og rådgivning for at koordinere og tilbyde den bedste indsats til barnet/den unge på rette tidspunkt.

Samarbejdsaftalen stiller ikke krav til serviceniveauet i kommunerne og forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Samarbejdsaftalen er godkendt af Sundhedssamarbejdsudvalget den 19. december 2022 og sendt til godkendelse i de 19 kommuner. Sundhedssamarbejdsudvalget anbefaler, at Region Midtjylland og de 19 kommuner tiltræder aftalen.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel godkendes.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Udkast til Rammeaftalen 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde er udarbejdet i tæt dialog mellem de 19 kommunerne og Region Midtjylland. I Rammeaftalen 2023-2024 sættes der fokus på to udviklingsområder om den nære psykiatri og borgere med komplekse udfordringer. Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-2024. Det aftales desuden, at kommunerne og regionen i fælleskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.

Kommunerne i regionen og Region Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling af det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region.

Rammeaftalen med bilag samt et faktaark med en nærmere beskrivelse af det fælleskommunale- og regionale samarbejde i rammeaftalen for det specialiserede socialområde er vedlagt.

Rammeaftalen 2023-2024 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har skabt et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde. Parterne er enige om at anbefale, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og regionsrådet.

Fælles faglig udviklingsområder

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud på socialområdet.

I Rammeaftale 2023-2024 sætter kommunerne og Region Midtjylland fokus på to fælles udviklingsområder:

1. Den nære psykiatri
2. Borgere med komplekse udfordringer

For begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftalen for 2021-2022, hvilket understeger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet være fokus på, hvordan man imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.

Region Midtjylland stiller sig positiv overfor videreførelsen af de valgte udviklingsområder. Udviklingsområdet om den nære psykiatri understøtter et bedre tværsektorielt samarbejde. Samarbejdet er blandt andet rodfæstet i Sundhedsaftalen for 2019-2023 og koordineres tæt i regi af Sundhedssamarbejdsudvalget. Der er i Region Midtjylland en praksis for at arbejde tæt sammen om at finde fælles løsninger. De 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeforeninger har således siden 2018 sat ekstra fokus på den nære psykiatri med Alliancen om den nære psykiatri i Midtjylland. Dette samarbejde vil være et fokus i udviklingen af den nære psykiatri, som også er et prioriteret indsatsområde i Sundhedsaftalen.

I forhold til udviklingsområdet om borgere med komplekse problemstillinger opleves der fortsat stigende efterspørgsel på både børne- og voksenområdet. På børn- og ungeområdet ses særlig behov for tilbud inden for autisme, dobbeltdiagnoser generelt, udadreagerende adfærd og flere funktionsnedsættelser. På voksenområdet ses ligeledes et stigende behov for tilbud inden for autisme, udadreagerende adfærd og dobbelt diagnoser, men også tilbud til borgere med kombinationer af problemstillinger inden for psykiatri, misbrug, udviklingshæmning og hjerneskade mv. Der er derfor behov for, at kommuner og region i fællesskab fortsætter arbejdet med at udvikle nye fleksible tilbud til denne gruppe borgere, så kompetencer og ressourcer i både kommuner og region udnyttes mest effektivt. Man vil ligeledes arbejde fokuseret med kvalificering af fælles datagrundlag for at skabe øget overblik og beslutningsgrundlag i forhold til den fremtidige kapacitetsplanlægning.

I samarbejdet i regi af rammeaftale 2023-2024 vil man også søge kobling til den nationale kontekst i form af evalueringen af det specialiserede socialområde, psykiatriens tiårsplan og Social- og Ældreministeriets reform "Børnene først".

Psykiatri- og socialudvalget behandlede på sit møde den 11. maj 2022 forslag til Rammeaftalens udviklingsområder som en del af de lokal politiske drøftelser i kommuner og region. Region Midtjylland fremsendte på den baggrund vedlagte svar i forhold til udviklingsområderne til Rammeaftalesekretariatet den 23. maj 2022.

Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Aftaler herom er beskrevet i styringsaftalen, bilag 1 til rammeaftalen.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-2024. Modsat indeholder rammeaftalen ikke krav om takstreduktioner i perioden. Region Midtjylland ser positivt på en fastholdelse af takstniveauet, da det vil understøtte det nuværende økonomisk udgangspunkt på det regionale socialområde og dermed en fortsat opretholdelse af den fornødne kvalitet i de regionale tilbud.

Det aftales desuden, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde. Arbejdet kan ses i sammenhæng med arbejdet med at skabe øget datagrundlag til fremtidig kapacitetsplanlægning omkring udviklingsområdet omkring borgere med komplekse problemstillinger.

De midtjyske kommuner oplever overordnet set, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Den kapacitet, der stilles til rådighed for kommunerne i regionen, videreføres derfor til den nye rammeaftale 2023-2024 med mulighed for visse løbende tilpasninger.

Der har siden 2017 været en forenklet og fleksibel aftale mellem parterne om kapacitetstilpasninger i regi af rammeaftalen. Tilpasninger i kapaciteten kan ske løbende inden for rammerne beskrevet i styringsaftalen. Region Midtjylland har i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen for 2023-2024 derfor ikke fremlagt ønske om konkret tilpasning af kapaciteten.

Ingen midtjyske kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale tilbud i forbindelse med fastlæggelsen af rammeaftalen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Rammeaftalen 2023-2024 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til rammeaftale 2023-2024 på Socialområdet
• Bilag 1 Styringsaftale 2023-2024
• Bilag 2 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
• Bilag 3 Udviklingsplan landsbyen Sølund
• Bilag 4 Organisering af det fælleskommunale samarbejde i Midtjylland
• Bilag 5 Ledelsesinformation samlet pladsoversigt
• Svar fra psykiatri- og socialudvalget i RM vedr. udviklingsområder
• Faktaark om fælles kommunalt- og regionalt samarbejde i rammeaftalen

Psykiatriens Hus i Aarhus blev etableret som et samarbejdsprojekt mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune i 2019. Huset modtog sin første borger i februar 2019. Forud for etableringen var der politisk godkendt en samarbejdsaftale med en fælles vision for Psykiatriens Hus i Aarhus. Der er udarbejdet en evaluering i 2022, der hermed forelægges regionsrådet til orientering parallelt med orienteringen i Aarhus Kommunes byråd. Overordnet viser evalueringen, at det er lykkedes at etablere Psykiatriens Hus i Aarhus i overensstemmelse med den politisk besluttede vision. Psykiatriens Hus i Aarhus med de indsatser, som er i huset, er værdsat af borgerne og deres pårørende.

I forbindelse med etableringen af Psykiatriens Hus i Aarhus blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at der efter to års drift skulle laves en evaluering til byrådet og regionsrådet.

Covid-19 har påvirket Psykiatriens Hus i Aarhus, herunder aktivitetsniveauet, mulighederne for at tilrettelægge samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere og mulighederne for at videreudvikle huset. Der har været en ambition om, at evalueringen skulle baseres på en normal drift og afspejle det forventelige aktivitetsniveau og synliggøre de faglige udviklingstiltag. I dette lys blev evalueringen udskudt og er hermed gennemført i 2022.

Fokus for evalueringen har været at høre borgernes og de pårørendes stemmer, og om indsatserne i Psykiatriens Hus i Aarhus bidrager til at opfylde den politisk besluttede vision for Psykiatriens Hus i Aarhus.

Evalueringen fremsendes til byrådet og regionsrådet som en opfølgning på samarbejdsaftalen.

Evalueringens resultater

Styregruppen for Psykiatriens Hus, der består af repræsentanter fra kommune, region, almen praksis, civilsamfundet og brugere af huset, har defineret rammerne for evalueringen. Den består af to dele, der er vedlagt som bilag:

• En kvalitativ del med borgernes og de pårørendes stemme
• En samlet evaluering, der beskriver indsatser i huset, præsenterer aktivitetsdata og fremlægger forslag til den videre udvikling af Psykiatriens Hus i Aarhus.

Evalueringen viser, hvordan indsatsen i Psykiatriens Hus kan bidrage til et liv med mere selvstændighed og flere handlemuligheder til gavn for både borgerne og deres pårørende.

I Psykiatriens Hus i Aarhus er der otte kommunale og otte regionale overnatningspladser. Brug af overnatningspladserne forudsætter, at borgeren har en brugerstyret kontrakt eller er i hjemmebehandling. Formålet med en brugerstyret kontrakt er at give den enkelte borger handlemuligheder, når hun oplever utryghed eller er i en udsat situation. I kontrakten beskrives formålet med den enkelte borgeres brugerstyrede kontrakt. Det vil sige, hvad der skal arbejdes med under opholdet i overnatningspladserne.

Aktivitetsdata viser blandt andet, at

• Antallet af brugerstyrede kontrakter har været jævnt stigende, så der i 1. kvartal af 2022 var 213 kommunale brugerstyrede kontrakter og 264 regionale brugerstyrede kontrakter
• Antallet af ophold på overnatningspladserne har været stigende siden 2019
• Over halvdelen af de borgere, der har en brugerstyret kontrakt, gør brug af muligheden for overnatning
• Der er en voksende gruppe, der har en brugerstyret kontrakt som en tryghedsforanstaltning
• I juli måned 2022 var der 214 kommunale brugerstyrede kontrakter. Heraf havde 51 borgere selv henvendt sig, mens 89 borgere kom i følgeskab med en mestringsvejleder.
• Af 115 borgere med regionale brugerstyrede kontrakter i 2021 kom 44 % fra sengeafsnit som en overgang mellem indlæggelse og eget hjem, mens 36 % kom fra de psykiatriske ambulante klinikker, typisk som et forløb parallelt med det ambulante behandlingsforløb.
• Af 115 borgere med regionale brugerstyrede kontrakter i 2021 benyttede mindst 60 borgere andre tilbud i Psykiatriens Hus. 61 af de 115 havde en kommunal mestringsvejleder.

Borgerne oplever:

• at blive mødt med anerkendelse i en ligeværdig relation.
• at have medindflydelse og blive inddraget.
• at indsatser hænger sammen og er koordinerede. Indsatserne opleves som fleksible og individuelt tilpassede.
• at få en bedre og mere sammenhængende hverdag.
• forebyggelse af tilbagegang og færre indlæggelser i psykiatrien.
• fremgang i egen recoveryproces og personlig udvikling.
• mindre ensomhed. Dette kan komme til udtryk på forskellige måder:
  • Borgerne oplever en sikkerhed og tryghed ved at være forbundet til stedet. Dette understøttes af den brugerstyrede kontrakt.
  • Huset kan give ‘dobbelt-støtte’, dvs. støtte fra både medarbejdere og andre brugere. Der skabes i nogle tilfælde
    venskaber mellem brugerne.
  • Brugere har mulighed for at hjælpe andre brugere, hvilket giver en følelse af samhørighed.

Desuden viser evalueringen, at man i Psykiatriens Hus i Aarhus:

• har truffet et aktivt valg om at benytte sig af evidensbaserede faglige metoder og tilgange, der understøtter borgernes recovery-proces
• har sikret en let og i høj grad brugerstyret adgang til behandling og støtte
• tilbyder integreret behandling af sociale og psykiske problemer i sammenhængende forløb
• via Åben Dialog som fælles faglig tilgang har etableret en effektiv metode til at inddrage det private netværk og samarbejdspartnere
• har peer-medarbejdere ansat som en integreret del af medarbejdergruppen til gavn for de borgere, som kommer i huset
• har etableret et hus med aktiviteter på mange niveauer, både internt i huset og i samarbejde med andre, f.eks. civilsamfundet

Styregruppen for Psykiatriens Hus i Aarhus har udarbejdet en række anbefalinger i forhold til den fortsatte konsolidering og videre udvikling af Psykiatriens Hus i Aarhus:

Styregruppen anbefaler, at der arbejdes videre med at

• synliggøre Psykiatriens Hus i Aarhus overfor borgere og professionelle samarbejdspartnere. Huset vil gerne samarbejde med flere borgere, skabe større viden om husets tilbud blandt pårørende og skabe større opmærksomhed blandt professionelle samarbejdspartnere på, hvad Psykiatriens Hus i Aarhus kan tilbyde. Men det kræver samtidig en opmærksom på, at der er en balance, så huset fortsat har kapacitet til de borgere, som kan profitere af tilbuddene.
• fortsat udvikle fælles tilbud i mellemrummet mellem kommunal rehabiliteringsindsats og regional behandling, f.eks. i form af selvhjælpsgrupper.
• fortsat udvikle den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats, som kan identificere og i højere grad honorere de behov, borgerne har. Indsatsen skal have øje for borgere, som skal fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse, og for borgere på vej mod uddannelse og beskæftigelse.
• styrke og udbygge samarbejdet med frivillige organisationer. Psykiatriens Hus i Aarhus skal fungere som en trædesten for borgerne på deres vej tilbage som aktive deltagere i civilsamfundet. Huset har brug for samarbejdspartnere, der tilbyder åbne fællesskaber og understøtter netværksdannelse. Processen tager tid, da det er en gruppe af borgere, som er meget sårbare for forandring.
• afdække tilbud til pårørende i frivilligt regi og være undersøgende på, om der kan etableres yderligere tilbud målrettet pårørende i Psykiatriens Hus i Aarhus.

Psykiatriens Hus i Aarhus ledes af en fælles ledelse bestående af en kommunal og en regional leder. Den fælles ledelse vil med udgangspunkt i evalueringen drøfte hvilke initiativer, der skal arbejdes videre med.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at evalueringen af Psykiatriens Hus i Aarhus tages til efterretning.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev den 27. maj 2020 orienteret om status på Psykiatriens Hus i Aarhus.

Regionsrådet godkendte den 22. august 2018 samarbejdsaftale om Psykiatriens Hus i Aarhus.

• Kvalitativ evaluering af Psykiatriens Hus i Aarhus
• Evaluering af Psykiatriens Hus i Aarhus

Socialistisk Folkeparti har henvendt sig med et forslag om sommerferiepraktik i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri for lægestuderende.

Socialistisk Folkeparti har den 17. januar 2023 henvendt sig med et forslag om sommerferiepraktik for lægestuderende i psykiatrien.

Socialistisk Folkeparti anfører følgende i henvendelsen:

"Sommerferiepraktik i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri for lægestuderende.

Det foreslås, at der i sommeren 2023 arrangeres lønnet sommerferiepraktik bredt i psykiatrien for lægestuderende.

Formålet er, at de studerende får lov til at opleve hverdagen som læge i psykiatrien, og herigennem er håbet at fremme rekrutteringen til psykiatrien på lang sigt.

Praktikforløbene foreslås gennemført i to uger hen over sommerferien i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, regionspsykiatrierne og AUH Psykiatrien med inspiration fra sommerferiepraktik i almen praksis.

At der bevilges op til 300.000 kr. fra pulje til “Alliance til den nære psykiatri”.

Baggrund

Der er et stort behov for speciallæger i psykiatrien nu og i fremtiden. Desværre er psykiatrien ikke længere en del af nyuddannede lægers kliniske basisuddannelse (KBU’en). Der er behov for vedvarende indsats for at sikre mulighederne for at rekruttere.

Sommerferiepraktik har vist gode erfaringer i almen praksis. Regionen har siden 2020 i samarbejde med PLO-Midtjylland gennemført en række lønnede sommerferiepraktikforløb i almen praksis for lægestuderende. Sommerferiepraktikken har vist sig at være en succes med stor opbakning fra praksis og medicinstuderende. Evalueringen i 2022 viste, at 82 % af de studerende "i høj grad" vurderede praktikken givende for dem. 67 % af de deltagende praksis vurderede, at sommerferiepraktikken som initiativ kan være med til at motivere de studerende til at vælge almen medicin som speciale."

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget fra Socialistisk Folkeparti om sommerferiepraktik i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri for lægestuderende drøftes.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges fire anlægsregnskaber til godkendelse - NIDO i DNV Gødstrup og for delprojekterne Projektering Akutcenter, Entreprisearbejder Akutcenter og Medico Akutcenter i kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg. Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

I denne sag fremlægges der anlægsregnskaber til godkendelse for NIDO i DNV Gødstrup, og for Projektering Akutcenter, Entreprisearbejder Akutcenter og Medico Akutcenter som alle tre er delprojekter i kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg. Anlægsregnskaber inklusive revisionserklæringer er vedlagt. Revisionen har ikke haft bemærkninger til anlægsregnskaberne.

Der er en række afvigelser på anlægsregnskaberne der fremgår af tabel 1.

NIDO

NIDO er et forsknings- og uddannelsescenter placeret i tilknytning til Regionshospitalet Gødstrup. Centeret er et selvstændigt projekt med finansiering fra Region Midtjylland og donationer fra private og kommuner i hospitalets optagelsesområde. Byggeriet er ca. 5.000 kvadratmeter og indeholder laboratorier, kontorarbejdspladser, enheder til kliniske forsøg, undervisningslokaler, mødefaciliteter, aula mv.

Projektering Akutcenter

Bevillingen har været anvendt til projektering, løbende rådgivning mv. i forbindelse med opførelsen af akutcenteret på Regionshospitalet Viborg, som et delprojekt i det samlede kvalitetsfondsprojekt. Det indstilles, at mindreforbruget indstilles overført til kvalitetsfondsprojektets justeringsreserve.

Medico Akutcenter

Bevillingen har været anvendt til indkøb af medicoteknisk udstyr, tekniske anlæg og udstyr, it, kommunikationsplatforme samt inventar i forbindelse med opførelsen af akutcenteret på Regionshospitalet Viborg, som et delprojekt i det samlede kvalitetsfondsprojekt. Bevillingen blev på regionsrådsmødet den 22 juni 2022 reduceret med 10 mio. kr., som blev disponeret til andre formål indenfor kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg.

Entreprisearbejder Akutcenter

Bevillingen har været anvendt til entreprisearbejder i forbindelse med opførelsen af akutcenteret på Regionshospitalet Viborg, som et delprojekt i det samlede kvalitetsfondsbyggeri. Det indstilles, at mindreforbruget overføres til kvalitetsfondsprojektets justeringsreserve med henblik på senere prioritering indenfor kvalitetsfondsprojektets samlede ramme.

Tabel 2 viser indstillingerne til overførsler.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for NIDO, Projektering Akutcenter, Entreprisearbejder Akutcenter og Medico Akutcenter godkendes, og

at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Anlægsregnskab Projektering Akutcenter RHV
• Anlægsregnskab Medico Akutcenter RHV
• Anlægsregnskab Entreprisearbejder Akutcenter RHV
• Anlægsregnskab NIDO DNV Gødstrup
• Erklæring - Medico Akutcenter - anlægsregnskab
• Erklæring - Entreprisearbejde Akutcenter, RHV
• Erklæring - Projektering Akutcenter, RHV
• Erklæring - NIDO

Region Midtjylland skal årligt offentliggøre en række oplysninger i forbindelse med regionens whistleblowerordning. Der er i ordningen for året 2022 modtaget ni indberetninger. De seks af sagerne er afsluttede, en enkelt sag er blevet afvist, mens to sager er igangværende.

Region Midtjylland har siden den 17. december 2021 haft en whistleblowerordning. Regionen skal årligt offentliggøre antallet af modtagne indberetninger samt give en status for opfølgning på indberetningerne. I forbindelse med offentliggørelsen skal følgende oplysninger fremgå:

• Hvor mange indberetninger, der er realitetsbehandlet.
• Hvor mange indberetninger, der er afvist eller afsluttet.
• Hvor mange indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse.
• En beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden.

Det er advokatfirmaet Bech-Bruun, der modtager og vurderer, hvorvidt indberetningerne falder inden for ordningens anvendelsesområde. Hører en indberetning til i ordningen, sendes den videre til regionen for en behandling af sagen. Som det fremgår af ovenstående har Bech-Bruun vurderet, at en enkelt indberetning for året 2022 faldt uden for ordningens anvendelsesområde.

Der er ingen af de afsluttede sager i ordningen, der har ført til ansættelsesretlige skridt over for medarbejdere eller i øvrigt givet anledning til ændrede procedurer eller sagsgange.

Whistleblowerordningen evalueres i regionsrådet i 2023. Evalueringen vil forinden blive forelagt til høring i Regions-MED-udvalget og for Koncernledelsen. Offentliggørelsen af indberetninger i ordningen vil også komme til at fremgå af regionens hjemmeside.

Indstillingen blev tiltrådt.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Martin Jakobsen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i mødet.