Gensidig orientering.

I den politiske budgetvejledning for Budget 2022 er det vedtaget, at de stående udvalg på deres møder i maj 2021 skal drøfte Budget 2022 med henblik på at komme med input til den videre budgetproces. Da administrationen ikke er tilknyttet et stående udvalg, er det forretningsudvalget, der skal drøfte mulige emner til prioritering i Budget 2022.

På regionsrådets budgetseminar den 17. maj 2021 præsenterer udvalgsformændene for de stående udvalg drøftelser og prioriteringer. Forslagene til forretningsudvalget præsenteres også på budgetseminaret i maj. Forretningsudvalget drøfter dog først forslagene den 18. maj 2021, hvorfor der ikke vil foreligge en prioriteret rækkefølge af forslagene.

Med den politiske budgetvejledning for Budget 2022, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 17. marts 2021, er det vedtaget, at de stående udvalg på deres møder i maj 2021 og regionsrådet på budgetseminaret i maj 2021 skal drøfte budget 2022. Formålet med drøftelsen i de stående udvalg og efterfølgende på budgetseminaret er at skabe retning for, hvad administrationen skal arbejde med i den videre budgetproces.

Da der ikke er et stående udvalg, der omfatter administrationen, forelægges ønsker til prioritering i Budget 2022 vedrørende administrationen for forretningsudvalget. Det skal bemærkes, at budgetseminaret afholdes forud for forretningsudvalgets møde.

Direktionens forslag fremgår af vedhæftede notat (eftersendes).

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2021 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Der forventes et mindreforbrug på 48,1 mio. kr. på Sundhedsområdet eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19. Det forventede årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 996,9 mio. kr. Regeringen har tilkendegivet overfor regionerne, at COVID-19 relaterede udgifter refunderes i 2021, men der er ikke fastlagt nærmere retningslinjer for, hvordan nettomerudgifterne opgøres eller kompenseres.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 20 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet

1: Finansiering i alt er finansiering for både anlæg og drift.

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2021 viser et samlet mindreforbrug på 48,1 mio. kr. eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19. Årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 viser et merforbrug på 996,9 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug kommer primært fra Praksissektoren og Tilskudsmedicin samt mindreforbrug på baggrund af konsoliderende tiltag i 2020. Der er ligeledes en forventning om merforbrug på hospitalerne under ét, hvilket primært skyldes flytterelaterede udgifter samt engangsudgifter til hjemtagning af ambulancedrift.

Regeringen har tilkendegivet over for regionerne, at COVID-19-relaterede udgifter refunderes i 2021, ligesom det også var tilfældet i 2020. Regeringen har dog ikke fastlagt de nærmere retningslinjer for, hvordan nettomerudgifterne skal opgøres, eller hvordan regionerne bliver kompenseret. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i økonomirapporteringen som følge af COVID-19. COVID-19-udgifterne er skønnet på baggrund af udgifterne i årets tre første måneder med de forudsætninger, der har været tilstede i det tidsrum.

Hospitaler

Hospitalsenheden Vest

Der forventes et merforbrug på 21 mio. kr. i 2021. Der er særligt udfordringer på baggrund af flytning og ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup. Det gælder både de direkte udgifter ved flytning og ibrugtagning samt udgifter forbundet med nedsat aktivitet i perioden før, under og efter flytningen samt evnen til at realisere effektiviseringskravet umiddelbart efter indflytningen.

Præhospitalet

Der forventes et merforbrug på 33,1 mio. kr. på driften. Merforbruget skyldes etableringsudgifter i forbindelse med, at Region Midtjylland i 2021 hjemtager en del af ambulancedriften. Jf. regionsrådets behandling af hjemtagelsen på mødet den 28. oktober 2020 finansieres etableringsudgifterne som planlagt af præhospitalets driftsbudget, hvilket i første omgang medfører et merforbrug, der overføres til kommende år. Når hjemtagningen er fuldt implementeret, vil der være en årlig besparelse som følge af hjemtagelsen. Besparelsen benyttes i første omgang til at tilbagebetale det overførte merforbrug. Når merforbruget er afviklet, vil besparelsen kunne prioriteres af regionsrådet.

Psykiatrien

Der forventes et samlet mindreforbrug på mellem 5 og 10 mio. kr. i 2021. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med anvendelsen af tilførte midler i henhold til deres formål og de ressourcer, der er til rådighed, kombineret med aktuelle udfordringer med rekruttering af nye medarbejdere i psykiatrien. Resultatet for 2021 er imidlertid behæftet med usikkerhed knyttet til igangværende initiativer, der skal medvirke til, at patienter i hele regionen kan få de rigtige behandlingstilbud. Tiltagene til en sådan "mere robust psykiatri' skal blandt andet ses i sammenhæng med de aktuelle vanskeligheder, der er i Regionspsykiatrien Vest i forhold til at rekruttere personale. Herudover er der fortsat usikkerhed i forhold til indtægter og udgifter vedrørende udenregional behandling og afregning for færdigbehandlede patienter.

COVID-19-udgifter på hospitalerne

I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19 relaterede udgifter i 2021. Nedenfor i tabel 1.a er vist de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. marts 2021.

Praksis

Praksissektoren skønnes til et samlet mindreforbrug på 66,4 mio. kr. i 2021. Der skønnes mindreforbrug på samtlige overenskomstområder undtagen tandlægehjælp. På grund af COVID-19 er der generelt lavere aktivitet i starten af 2021, sammenlignet med starten af 2020. Forhandlinger om en ny overenskomst for de alment praktiserende læger blev sat på pause i 2020 som følge af COVID-19, men det forventes, at en ny overenskomst kan træde i kraft til efteråret 2021. Nye overenskomster inden for almen lægehjælp er typisk udgiftsdrivende.

Tilskudsmedicin

Sammenlignet med 2020 har der været færre borgere, der har hentet medicin på recept på apoteket. Mængden af udleveret medicin er ikke faldet i samme grad, som antallet af borgere, der henter medicin på recept. Derved er der en tendens til, at færre borgere henter mere medicin.

Udgifterne den resterende del af året er skønnet ud fra udgiftsniveauet den senest afregnede måned, da udgifterne i den måned vurderes at ligge tættere på et normalt niveau, da samfundet er begyndt at åbne op igen.

Servicefunktioner

Merforbruget på 20 mio. kr. for servicefunktioner skyldes hovedsageligt forventet merforbrug for Indkøb & Medicoteknik vedrørende merudgifter til regionslageret. Der forventes ligeledes merforbrug for Koncern Kvalitet på baggrund af, at COVID-19 vanskeliggør en række indtægtsdækkede forsknings- og udviklingsprojekter.

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

På Socialområdet forventes der et mindreforbrug på 20 mio. kr., hvilket primært kan henføres til overførte midler fra tidligere år.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Fælles Formål og Administration

Der forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

Finansielle områder

Renter

Forventningerne til nettorenteudgifterne ventes at holde og derved forventes også balance i forhold til budgettet. Der er dog usikkerhed på specielt indtægtssiden, idet der er uro på de finansielle markeder på grund af COVID-19.

Likviditet

Pr. 31. marts 2021 er gennemsnitslikviditeten på 2.476,5 mio. kr. svarende til 1.859 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.

Region Midtjyllands nationale opgave med antigentest og antigentestkits har en markant indvirkning på regionens likviditet. Den normale månedlige omsætning ligger på ca. 2.200 mio. kr., men er i øjeblikket forøget til ca. 3.400 mio. kr. Det ekstra månedlige udlæg på rundt 1.200 mio. kr. til antigentests og antigentestkits kræver, at staten udbetaler refusion løbende, for at lønnen og alle regninger kan blive betalt.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. marts 2021. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes forbrug af hele rammen inkl. overførsler. Hvis der skulle vise sig mindreforbrug i løbet af året, vil midlerne blive omplaceret til politisk godkendte projekter, som kan anvende dem.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Indenrigs- og Boligministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

Opfølgningen indberettes til Indenrigs- og Boligministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt med forudsætning om, at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets første økonomirapportering.

• Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2021
• Bevillingsændringer pr. 31. marts 2021

Der præsenteres udkast til høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, herunder opmærksomhedspunkter vedrørende udviklingsplanens indhold og orientering om høring.

Regionsrådet besluttede i juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg (se nedenfor i afsnittet 'Baggrund').

Der foreligger nu et udkast til udviklingsplan (vedlagt) med henblik på bred høring.

Udviklingsplanen sætter en retning for udviklingsaktiviteterne på Regionshospitalet Silkeborg de kommende 5-10 år. Det giver på den ene side plads og tid til udvikling og forankring og tager samtidig højde for, at sundhedsvæsenet ikke er statisk, og at det derfor heller ikke giver mening at udarbejde en udviklingsplan uden "bagkant" og uden løbende at forholde sig til fremtidige landvindinger, udfordringer og forventninger.

Forslag til konkrete initiativer og eventuel finansiering af initiativerne fremgår af bilaget i kolonnerne "Det vil vi gøre (indsatsområder)".

Inden udkastet sendes i høring, vil teksten blive sat ind i en grafisk opsætning. Eksempel på den valgte grafiske opsætning er vedlagt.

Høring

Høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg sendes i bred høring ultimo maj til den 1. august 2021.

Høringsversionen af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg kommer til at ligge på www.plansilkeborg.hemidt.dk, og alle interesserede kan fra hjemmesiden give høringssvar til sundheds- og hospitalsplanen. I samarbejde med Frivilligcenter Silkeborg identificeres relevante lokale patientforeninger og interesseorganisationer, som høringen kan sendes direkte til. Herudover sendes høringsudkastet direkte til høringsparterne, som fremgår af vedlagte udkast til høringsliste.

Alle modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på hjemmesiden og indgå i den videre proces frem mod endelig behandling i regionsrådet.

Opmærksomhedspunkter

I den faglige arbejdsgruppe for spor 1 (internt hospitalsspor) er det frarådet at bringe spørgsmålet om fødeklinik og udvidet akutklinik ind i udviklingsplanen – dette blandt andet ud fra drøftelser om entydig visitation og klar profil for Silkeborg.

Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg er udarbejdet inden for følgende økonomiske ramme:

• Jf. budget 2021 prioriteres der i perioden 2021-2023 i alt 30 mio. kr. til et nødvendigt løft af de fysiske rammer på Regionshospitalet Silkeborg. Det fremgår af budgettet, at det i udviklingsplanen skal sikres, at Regionshospitalet Silkeborg også fremadrettet har de faciliteter og rammer, der skal til for at drive et udviklingshospital. Udmøntning af de 30 mio. kr. behandles i en særskilt proces. Det foreslås, at der afsættes en andel til at imødekomme nogle af de forslag til forbedring af de fysiske rammer, der er indkommet gennem inddragelsesprocessen, fx via elektroniske postkort.
• Der er i udviklingsplanen afsat 3,5 mio. kr. til at styrke det fælles forskningsmiljø mellem Diagnostisk Center, Center for Planlagt Kirurgi, Blodprøver og Biokemi og andre tværgående funktioner. De 3,5 mio. kr. er en del af tidligere fremrykkede anlægsinvesteringer.
• Anlægsmidler til at understøtte implementeringen efter 2024 (fase 2) afventer beslutning om planens endelige indhold og behov. Drøftes i forbindelse med de kommende års budgetprocesser.
• I udviklingsplanen indgår forslag til finansiering af initiativer, som indgår i budgetprocessen i år og evt. i de kommende år. Afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne.
• Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Region Midtjyllands investeringsplan, kommende års budgetforhandlinger og en igangværende analyse af almene sengestuer på regionens hospitaler. Analysen foreligger, så den kan indgå i budgetforhandlinger for budget 2023, og den danner baggrund for en prioritering af anlægsmidler til ombygning og renovering af sengestuer og tilhørende birum.

Baggrund

Jf. den politiske behandling af sagen vedrørende udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg havde arbejdet med udviklingsplanen til formål at

• videreudvikle hospitalets nuværende funktioner og rolle som udviklingshospital
• danne udgangspunkt for prøvehandlinger mellem Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune og praksissektoren i forhold til den videre udvikling af samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. På baggrund af de styrker, der kendes fra Silkeborg, og de krav og behov, der er til fremtidens sundhedsvæsen, udarbejdes en udviklingsplan med to spor:

Spor 1: omhandler hospitalets funktioner, udvikling og sammenhæng til hele Region Midtjyllands hospitalsvæsen. Spor 1 er et internt spor i Region Midtjylland.

Spor 2: omhandler udvikling af samarbejdet med Silkeborg Kommune og praksissektoren. Spor 2 omfatter et tværsektorielt samarbejde.

For hvert spor har der været nedsat en politisk følgegruppe og en administrativ arbejdsgruppe. En administrativ koordinationsgruppe har sikret koordinering mellem de to spor.

Renovering af eksisterende byggeri og modernisering og udvikling af Regionshospitalet Silkeborg kan understøtte arbejdet i de to spor. Udvikling og modernisering vil skulle indgå i en senere budgetproces i forhold til at afsætte anlægsmidler.

Inddragelsesproces

Ud over arbejdet i de to arbejdsgrupper (oktober 2020-april 2021) har inddragelsesprocessen omfattet, at i alt 179 personer har deltaget i dialogmøder, og der er indsendt 51 elektroniske postkort. Dialogmøderne har været fordelt på 16 møder med åben invitation, hvor man kunne tilmelde sig via udviklingsplanens hjemmeside og 10 møder for direkte inviterede nøglegrupper: Initiativgruppen, arbejdsmarkedets parter i Silkeborg, repræsentanter fra overlægerådene i Silkeborg og Viborg og fra de tværfaglige specialeråd for de medicinske og ortopædkirurgiske specialer, repræsentanter fra almen praksis i Silkeborg og medarbejdere på Regionshospitalet Silkeborg.

Opfølgning efter behandling i de stående udvalg

I forbindelse med behandlingen i udvalg for nære sundhedstilbud har udvalget ønsket, at der fremsættes et forslag til ændring af navnet "somatikkens hus" samt, at det præciseres, at det tænkes udviklet i et forpligtende samarbejde med Silkeborg Kommune. Udvalget har desuden ønsket, at der ligeledes fremlægges et forslag til en præcisering af, at idéer til forskning starter bottom up samt, at der sker en ledelsesmæssig prioritering. Forslagene fremgår af et vedlagt bilag.

Hospitalsudvalget har herudover ønsket, at det forud for den videre politiske behandling belyses, hvilke ændringer der er sket i forhold til visitation og behandling af akutte patienter fra Silkeborg siden vedtagelsen af Region Midtjyllands Akutplan. Informationen fremgår af et vedlagt bilag.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og

at udviklingsplanen sendes i høring i perioden ultimo maj til 1. august 2021.

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 24. juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Regionsrådet godkendte den 23. september 2020 tidsplan for processen og kommissorier for to politiske følgegrupper, to arbejdsgrupper og en koordineringsgruppe.

• Udkast høringsversion - udviklingsplan for RH Silkeborg
• Eksempel - grafisk opsætning
• Oversigt - direkte modtagere af høringsversion
• Notat. Opfølgning på anmodning fra Udvalg for nære sundhedstilbud
• Notat. Udvikling i behandling og visitation af akutte patienter

Det foreslås at etablere en leasingramme til indkøb af udstyr i forbindelse med etableringen af Nyt Hospitalsapotek og Nyt midtVask i Skejby på 103,0 mio. kr. Leasingudgiften afholdes af den centrale pulje til leasingudgifter.

Den 16. december 2020 godkendte regionsrådet, at regionen skal etablere et Nyt Vaskeri og Nyt Hospitalsapotek. Der er derfor behov for at indkøbe udstyr for 103,0 mio. kr., som foreslås leasingfinansieret.

Udstyret, som skal leasingfinansieres, er maskiner og maskinel, sengevask og hjælpemiddelservice til Nyt midtVask, udstyr til vaskeri ligeledes til Nyt midtVask samt isolatorer og udstyr til Nyt Hospitalsapotek.

Leasingoptaget finansieres af driftsbesparelser i hospitalsapoteket, midtVask og på Aarhus Universitetshospital. Hospitalsapoteket forventer at kunne anvise driftsbesparelser svarende til kravet om 8 % effektivisering ved ibrugtagning af de nye bygninger. Driftsbesparelserne for de tre enheder vil i de første år, hvor der afdrages på leasingaftalen, blive benyttet til at afholde udgifterne til leasingoptag. Herefter tilgår driftsbesparelserne fællesskabet.

Det foreslås, at der etableres en leasingramme til indkøb af udstyret på samlet 103,0 mio. kr.

De forventede leasingydelser er 15,1 mio. kr. årligt i syv år. Leasingydelserne dækker over afdrag og renter for leasingaftalen. Se tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Leasingydelser

På regionsrådsmødet den 16. december 2020 godkendte regionsrådet en bevilling til etablering af Nyt Vaskeri og Nyt Hospitalsapotek.

I budget 2021 er der varigt afsat 3,5 mio. kr. til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forældre. Der fremlægges hermed et forslag til udmøntning af midlerne, hvor der er fokus på at ophæve hidtidig egenbetaling for ikke-medindlagte forældre til børn (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) indlagt på én af regionens fire børneafdelinger/Børn- og Ungeafdelinger samt i forbindelse med forløb for for tidligt fødte på Regionshospitalet Horsens.

I forligsteksten bag det nu vedtagne budget for 2021 indgik et punkt vedrørende nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forælder.

Hidtil har der været brugerbetaling for den ikke-medindlagte forælder. Forligspartierne besluttede at afsætte 3,5 mio. kr. til at nedbringe denne brugerbetaling. Forligspartierne pointerede, at de med denne beslutning ønskede at understøtte ligestilling, lighed i sundhed, pårørendeinvolvering og en god start på livet for alle. Det fremgik desuden, at regionsrådet skulle træffe beslutning om den konkrete udmøntning, hvilket der hermed fremlægges forslag til.

Medindlagte er efter sundhedsloven i lighed med indlagte berettiget til vederlagsfri forplejning. Når børn er indlagt, får den medindlagte forælder altså mad uden betaling, mens den anden forælder skal betale for sin mad.

I lyset af det politiske ønske om at nedbringe graden af bruger-/egenbetaling for ikke-medindlagte forældre på hospitalerne i Region Midtjylland foreslår administrationen, at de 3,5 mio. kr. udmøntes med fokus på at give mulighed for, at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barnets indlæggelse på én af regionens Børn- og Ungeafdelinger.

Principper for udmøntningen

Forslaget til udmøntning tager udgangspunkt i en organisatorisk afgrænsning, idet de 3,5 mio. kr. udmøntes med primært sigte på at ophæve hidtidig egenbetaling for ikke-medindlagte forældre til børn indlagt på én af regionens fire børneafdelinger/Børn- og Ungeafdelinger samt i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens, der ikke har en selvstændig børneafdeling.

Forslaget indeholder, at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barns indlæggelse, og at nuværende egenbetaling for overnatning for ikke-medindlagt forælder i forbindelse med barns indlæggelse på Børn- og Ungeafdelingen ved Regionshospitalet Randers og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte på Regionshospitalet Horsens ophører og derved bringes i overensstemmelse med praksis på regionens øvrige Børn- og Ungeafdelinger.

Der er i udgangssituationen nogle variationer i opkrævningspraksis mellem hospitalerne, som har særlig betydning for omfanget af egenbetaling for den ikke-medindlagte forælders eventuelle overnatning, hvis dette er muligt. Med den foreslåede udmøntning gøres det også vederlagsfrit at overnatte i det omfang, at dette hidtil har været muligt - og at der faktisk er sket afregning herfor. Derfor foreslås, at Regionshospitalet Randers kompenseres for et konkret opgjort indtægtstab, som hospitalet selv har estimeret til omkring 80.000 kr. årligt. Det samme gør sig gældende for Regionshospitalet Horsens, hvor egenbetaling for såvel kost som overnatning fjernes for den ikke-medindlagte forælder, når vedkommende måtte være med under lokal indlæggelse af et for tidligt født barn sammen den medindlagte forælder. Dette er for både kost og overnatning af hospitalet selv opgjort til et indtægtstab på omkring 80.000 kr. årligt.

En følge af forslaget er, at der fortsat finder bruger-/egenbetaling sted for forældre i forbindelse med barselsforløb på barselsafsnit, patienthotel mv. (nybagte familier, hvor partneren betaler for kost og overnatning efter lokal takst i henhold til gældende priskatalog for egenbetaling på hospitalerne), men eventuelt også i forbindelse med indlæggelse af børn andre steder på hospitalerne end på Børn- og Ungeafdelingerne. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvor et sygt barn er indlagt på et barselsafsnit uden for børneafdelingens regi. Forældres egenbetaling i forbindelse med ophold i f.eks. Trygfondens Familiehus eller indlæggelser på Hammel Neurocenter er heller ikke omfattet af den foreslåede udmøntning.

Forslag til udmøntning

Det foreslås på denne baggrund, at de 3,5 mio. kr. udmøntes til hospitalerne ved at bruge antal skønnede kostdage til bespisning af ikke-medindlagte forældre på Børn- og Ungeafdelingerne som fordelingsnøgle, jf. tabel 1. Der er endvidere korrigeret for indtægtstab for ikke-medindlagte forældres eventuelle overnatning på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers.

* Sengedage (ophold), ekskl. orlov for indlagte i alderen 0-17 år

** En kostdag = morgenmad, frokost og aftensmad

Estimeringen af det nødvendige antal kostdage bygger blandt andet på, at afdelingssygeplejersker ved Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital har været involveret i at foretage skøn over andelen af ikke-medindlagte forældre, der forventeligt vil spise med ved de forskellige måltider på afdelingens forskellige typer af afsnit, herunder afsnit for nyfødte/neonatalafsnittet. Der er på baggrund af disse forudsætninger foretaget en omregning fra sengedage til kostdage for alle fire Børn- og Ungeafdelinger.

Foreslåede bevillingsændringer inkl. finansieringen er sammenfattet i tabel 2 nedenfor. Der forventes delårseffekt af beslutningen i 2021 (syv måneder), svarende til en samlet udgift på 2,040 mio. kr. Der vil dermed i 2021 være et uudmøntet beløb på 1,460 mio. kr., der forventes at tilfalde kassen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barns indlæggelse på én af regionens Børn- og Ungeafdelinger og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens,

at nuværende egenbetaling for overnatning for ikke-medindlagt forælder i forbindelse med barns indlæggelse på Børn- og Ungeafdelingen ved Regionshospitalet Randers og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens ophører og derved bringes i overensstemmelse med praksis på regionens øvrige Børn- og Ungeafdelinger,

at der udmøntes 2,04 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. varigt fra og med 2022 til hospitalernes driftsbudgetter, jf. tabel 2 i sagsfremstillingen, og

at bevillingen finansieres af den afsatte pulje til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forælder, jf. tabel 2.

I budget 2021 er der afsat 5 mio. kr. til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntning af midlerne til Region Midtjyllands fødesteder.

I budget 2021 er der i henhold til budgetforliget afsat 5 mio. kr. til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer.

Den interaktive fødestue giver mulighed for at projicere stemningsskabende billeder op på væggene, hvilket skal medvirke til at støtte den fødende i takt med, at fødslen skrider frem. Baseret på erfaringer fra Regionshospitalet Herning stimulerer de interaktive fødestuer produktionen af det vestimulerende hormon oxytocin hos den fødende og understøtter derved en hurtigere fødsel med færre komplikationer.

Administrationens forslag til udmøntning af midlerne til hospitalerne/fødestederne tager udgangspunkt i, at der i alt er 38 fødestuer i Region Midtjylland, som det fremgår af tabel 1 nedenfor. Dette vil være situationen, når det nye regionshospital i Gødstrup er i drift inkl. den 8. fødestue, der blev prioriteret anlægsmidler til i budgetforliget for 2021.

I februar 2015 indviede man den interaktive fødestue, der i dag er i drift i Hospitalsenheden Vest. Denne blev finansieret af afdelingen selv, mens de fleste møbler blev indkøbt med økonomisk støtte fra lokale sponsorer. På det nye regionshospital i Gødstrup er det interaktive udstyr i de fremtidige otte fødestuer ikke omfattet af det kvalitetsfondsstøttede byggeri, hvorfor man også her vil have behov for at finde yderligere finansiering til disse faciliteter.

Det er på baggrund af erfaringer fra Hospitalsenheden Vest anslået, at der formentlig skal bruges ca. 0,2 mio. kr. pr. fødestue, hvis der skal anskaffes udstyr (projektorer, skærme mv.) til at skabe det interaktive fødemiljø. De konkrete muligheder på det enkelte hospital for at indrette stuerne mest hensigtsmæssigt er afhængig af en række lokale forhold, herunder er mange fødestuer ikke oprindeligt bygget til at rumme interaktivt, audiovisuelt udstyr.

Sikkerhed, relationer og atmosfære er centrale pejlemærker på alle fødeafdelinger, og det er et fælles mål at skabe et fødemiljø med høj grad af involvering af parret i forhold til valg af lyd, lys, musik og stemninger. Som følge af forskellighed i de nuværende fysiske rammer med hensyn til fødestuernes størrelse, indretning, møbler mv. er det fødeafdelingernes vurdering, at den bedste strategi for anvendelsen af midlerne vil være, at hver afdeling lokalt får mulighed for at arbejde med planlægning af et familievenligt, interaktivt fødemiljø i egne rammer. Forslaget omfatter således, at hvert fødested tilrettelægger en brugerinddragende proces, som inden for den overordnede ramme for bevillingen - herunder hensyn til bæredygtighed/energi/miljø - medvirker til at tilvejebringe de bedst mulige lokale løsninger til gavn for den fødende, barnet, partneren og det involverede personale.

Tabel 2. Oversigt over den foreslåede bevilling med tilhørende afsættelse af rådighedsbeløb for de enkelte hospitaler/fødesteder

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. (indeks 105,7) til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer, som fordeles mellem hospitalerne jf. tabel 1, og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

Der fremlægges forslag til en samarbejdsaftale mellem kommuner, hospitaler, almen praksis og hospicerne, der har til formål at imødekomme nogle af de kritikpunkter Rigsrevisionen pegede på i deres seneste beretning om den palliative indsats. Aftalen sætter eksempelvis fokus på at sikre en tidlig opsporing af den palliative patient og dennes behov. Endvidere fremlægges notat om den palliative indsats i Region Midtjylland, herunder hospicekapaciteten.

Punktet er en opfølgning på regionsrådets hensigtserklæring i budget 2021 om at sikre, at patienter får en værdig afslutning på livet, blandt andet ved en tidlig opsporing af palliative patienter, uanset diagnose.

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Regionsrådet har i budgetforliget for 2021 en hensigtserklæring om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Ønsket er, at det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer den palliative patient og henviser til en specialiseret indsats ved Enhed for Lindrende Behandling (det palliative team) eller hospice, når patienten har behov herfor. Hensigtserklæringen er vedlagt som bilag.

Hospitalsudvalget har endvidere bedt administrationen undersøge, om der er et tilstrækkeligt antal hospicepladser, samt om den nuværende kapacitet udnyttes. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et notat, der beskriver den nuværende kapacitet på hospice samt det palliative område generelt.

I 2020 udkom Rigsrevisionens beretning om den specialiserede palliative indsats, hvor visse kritikpunkter i den nuværende indsats blev påpeget.

I Region Midtjylland er der igangsat en række initiativer på det palliative område, som adresserer Rigsrevisionens kritik og bidrager til at realisere hensigtserklæringen samt Danske Regioners pejlemærker for den palliative indsats.

Rigsrevisionens undersøgelse af den palliative indsats
Regionsrådet har i november 2020 behandlet Rigsrevisionens redegørelse. Rigsrevisionen peger på, at ikke alle regioner sikrer, at patienter får rettidig behandling på specialiseret palliativt niveau. Det kan i den forbindelse oplyses, at Region Midtjylland er den eneste region, som opfylder standarden om, at 90 % af patienterne skal have kontakt senest 10 dage efter henvisningen. Rigsrevisionen peger endvidere på, at patienter med livstruende sygdomme ikke systematisk får identificeret deres behov for palliation. Der er på den baggrund i samarbejde med repræsentanter fra det palliative område udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale om palliation, som skal rette op på dette kritikpunkt. Udkast til aftale er vedlagt og beskrives nedenfor.

Samarbejdsaftale om palliation

Der er udarbejdet udkast til ny samarbejdsaftale om palliative indsatser. Samarbejdsaftalen erstatter "Sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland", som blev indgået i 2011.

Samarbejdsaftalen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens publikationer om palliativ indsats og Sundhedsaftalen for 2019-2023. Den er udarbejdet af repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, hospicerne, almen praksis og Patientinddragelsesudvalget.

Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre en sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og ønsker, den enkelte patient har. De involverede aktører på tværs af almen praksis, hospitaler, kommuner og hospicer har et fælles ansvar for at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne.

Samarbejdsaftalen har et særligt fokus på tidlig opsporing af palliative patienter. Den tidlige opsporing skal sikre, at alle patienter uanset diagnose, der har behov for en palliativ indsats, får vurderet deres behov løbende og systematisk samt får en palliativ indsats svarende til deres ønsker og behov på det rette specialiseringsniveau. For at sikre en ensartet indsats lægger aftalen op til, at der indføres anerkendte spørge- og vurderingsskemaer, der skal hjælpe med at sikre en systematisk afdækning af patientens nuværende og kommende palliative behov på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Traditionelt har den palliative indsats fokuseret på kræftpatienters behov, men også patienter med andre livstruende og invaliderende sygdomme kan have behov for palliativ støtte, det drejer sig eksempelvis om patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertepatienter. Med samarbejdsaftalen vil man sørge for, at flere patienter med behov for en palliativ indsats modtager tilbuddet herom.

Der lægges også op til en øget anvendelse af "Advance Care Planning”, der er et redskab til at afholde samtale med patienten om de svære og følsomme emner vedrørende behandling og pleje i den sidste tid. Samarbejdsaftalen lægger endvidere op til, at der etableres koordinerende møder mellem samarbejdsparterne, patienten og dennes pårørende, så patienterne oplever et mere trygt og sammenhængende tilbud.

Samarbejdsaftalen er i april 2021 behandlet i Sundhedskoordinationsudvalget og er herefter sendt til politisk behandling i region og kommuner. Samarbejdsaftalen forudsætter bl.a. udgifter til uddannelse af personale og honorering af praktiserende lægers deltagelse i koordinationsmøderne. Udgifterne er under afklaring. Det foreslås, at forslag til finansiering af aftalen indgår i prioriteringen af budget 2022. Der kan eventuelt igangsættes en gradvis indfasning af aftalen afhængigt af udgifterne til aftalen.

Hospicekapacitet i Region Midtjylland

Administrationen har foretaget en analyse af hospicekapaciteten samt kapaciteten på det palliative område generelt. Analysen viser, at kapaciteten på det palliative område i Region Midtjylland generelt er fornuftig, fx ligger hospicekapaciteten i Region Midtjylland over landsgennemsnittet. Region Midtjylland har én hospiceplads pr. 21.070 borgere, mens landsgennemsnittet er 22.600 borgere pr. hospiceplads. Analysen viser derudover, at antallet af unikke patienter henvist til hospice i Region Midtjylland generelt har været stigende fra 2015-2019, og der har i samme periode været en stigning i antal indlagte på hospice. Ventetiden for henviste patienter til et specialiseret palliativt tilbud (hospice el. enheder for lindrende behandling) i Region Midtjylland befinder sig på et niveau, der lever op til gældende standarder.

Analysen viser samtidig, at behovet for palliation i alle former for indsatser, både basal og specialiseret, forventeligt vil stige de kommende år i takt med, at levealderen stiger, og antallet af kræfttilfælde forventeligt vil øges. Analysen peger derfor på, at der på sigt vil blive behov for at udvide kapaciteten generelt i forhold til den specialiserede palliative indsats.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Det Palliative Råd, der består af ledere fra regionens hospice samt Enheder for Lindrende Behandling. Henvendelsen er vedlagt. I henvendelsen gør Det Palliative Råd opmærksom på behovet for at styrke samarbejdet mellem hospicerne og enhederne for lindrende behandling. Frem for flere hospicepladser ser Det Palliative Råd gerne flere ambulante tilbud i nærområdet og rehabiliterende tiltag med henblik på at mindske presset på den specialiserede palliation. Det Palliative Råd efterlyser endvidere, at der afsættes midler til implementering af samarbejdsaftalen vedrørende palliation.

Analysen om den palliative kapacitet i Region Midtjylland kan bruges som baggrund for de indsatser og tiltag, der ønskes implementeret for at forbedre den palliative indsats. Det anbefales aktuelt at prioritere implementeringen af samarbejdsaftalen, da denne tager hånd om de udfordringer, der er mest presserende på det palliative område i forhold til Rigsrevisionens opmærksomhedspunkter om at udvide og forbedre opsporingen af patienter med palliative behov. Derudover er der indgået et samarbejde mellem hospicerne og Enhederne for Lindrende behandling for at finde en løsning på en mere smidig indlæggelse af patienter på hospice i weekender og ferier.

Baggrundsinformation om palliation

Begrebet palliation bruges i forbindelse med lindrende behandling af lidelser og de symptomer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom. Formålet med den palliative indsats er at sikre lindrende og støttende behandling samt pleje og omsorg til alle, der er ramt af en livstruende sygdom. Der er fokus på at øge patienternes livskvalitet og sikre dem en værdig og ordentlig afslutning på livet.

Palliation er bygget op omkring den enkelte patient, og hvad denne har behov for. Der findes fire hovedelementer i den palliative indsats:

• Enheder for lindrende behandling (forankret i hospitalsregi og med udgående funktioner)
• Hospice
• Palliativ indsats på den enkelte hospitalsafdeling
• Kommune/egen læge.

Der skelnes mellem to former for palliativ indsats: den specialiserede og den basale. Den specialiserede palliative indsats varetages af Enhederne for Lindrende Behandling samt hospice og foregår på hospital, i eget hjem (i samarbejde med kommune og egen læge) og på hospice. Den basale palliative indsats varetages af hospitalerne, kommunerne og egen læge.

Den palliative indsats er således meget bred og kan foregå både i hjemmet, eller på hospitalet, via udgående palliative teams og på hospice.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale vedrørende den palliative indsats godkendes,

at finansiering af samarbejdsaftalen indgår i prioriteringen af budget 2022, og

at notat om belysning af kapacitet på det palliative område tages til efterretning.

Regionsrådet har den 25. november 2020 behandlet Rigsrevisionens rapport og Region Midtjyllands supplerende bemærkninger og kommentarer hertil.

• Regionsrådets hensigtserklæring budget 2021, vedr. palliation
• Udkast til samarbejdsaftale
• Vurderingsskemaer - palliation
• Notat. Kapacitet på det palliative område
• Henvendelse fra Det Palliative Råd

Regionsrådet blev i 2019 orienteret om, at der er behov for anskaffelse af to kølemaskiner til Aarhus Universitetshospital for at imødekomme behovet fra bl.a. køling på sengestuer samt udvidelse af bygningsmassen. Der blev samtidig givet bevilling til den ene kølemaskine. Nu ansøges om en bevilling på 7,3 mio. kr. til kølemaskine nummer to. Den samlede pris for kølemaskinen er 8,4 mio. kr.

I denne sag søges om en bevilling til indkøb og etablering af en ekstra kølemaskine til 8,4 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital. Heraf afholdes 1,1 mio. kr. fra bevillingen til Forum, hvorfor der i denne sag søges om en bevilling på 7,3 mio. kr.

Baggrund

Et eksternt rådgiverfirma har tidligere sammen med Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital afdækket kølekapaciteten og -behovet på hospitalet. Denne afdækning viste, at hospitalet bør etablere to ekstra kølemaskiner for at dække det samlede behov.

Regionsrådet blev orienteret om behovet i oktober 2019, hvor regionsrådet samtidig godkendte en bevilling til Aarhus Universitetshospital til én ny kølemaskine, som blandt andet skulle bruges til at dække behovet i forbindelse med etablering af køl på sengestuerne.

Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har efterfølgende med hjælp fra en rådgiver fået revurderet den tidligere vurdering af kølebehovet på baggrund af 2020-data. Den nye vurdering viser, at der fortsat er behov for den sidste kølemaskine. Denne skal være i drift medio 2022, så den er klar, inden hospitalets bygningsmasse udvides med Forum og efterfølgende med nyt apotek.

Økonomi og udbud

Udgiften til indkøb, installation og elforsyning til en ekstra kølemaskine er 8,4 mio. kr. Ved indkøbet vil der blive udnyttet en option i udbuddet af den kølemaskine, som blev bevilget til hospitalet i 2019. Ud over selve kølemaskinen skal der denne gang tillægges udgifter til ny elforsyning.

Tabel 1. Fordeling af anlægsudgiften

Udgiften på 8,443 mio. kr. foreslås finansieret med 7,318 mio. kr. fra regionens pulje til anlægsprojekter og 1,125 mio. kr. fra bevillingen til Forum. Forums andel af udgiften er beregnet ud fra Forums kølebehov, og der er afsat midler til udgiften i Forums budget.

Elarbejdet udbydes i underhåndsbud. Byggeledelse og tilsyn foretages af et eksternt firma.

Tidsplan

Arbejdet igangsættes i 2021, og kølemaskinen er klar til drift i 2022, inden Forumbyggeriet ibrugtages.

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling på 7,318 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2021 og 2022, og at rådighedsbeløbene finansieres af regionens pulje til anlægsprojekter.

Herefter resterer en udgift på 1,125 mio. kr., som afholdes direkte af bevillingen til Forum. I alt er der således finansiering til de påkrævede 8,443 mio. kr.

Finansieringen af anlægsprojektet holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 7,318 mio. kr. (indeks 105,7) til Aarhus Universitetshospital til indkøb og installation af en kølemaskine,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.

Regionsrådets blev den 30. oktober 2019 orienteret om behov for at udvide kølekapaciteten på Aarhus Universitetshospital med to kølemaskiner, heraf bevilgede regionsrådet samtidig den ene kølemaskine til 7,4 mio. kr., som blandt andet skulle bruges til at dække behovet i forbindelse med etablering af køl på sengestuerne.

Viborg Kommune har anmodet Region Midtjylland om at få gennemført en undersøgelse af, om hospitalsspildevandet fra Regionshospitalet Viborg og Psykiatrien i Viborg skal renses lokalt ved hospitalet og Psykiatrien, eller om der skal ske en central rensning ved rensningsanlægget i Bruunshåb ved Viborg. I Aarhus har der været gennemført en lignende undersøgelse, hvor det har vist sig, at der kan renses flest lægemiddelstoffer ved en central rensning, da den største udledning ikke sker fra hospitalerne men fra private husstande. Projektet i Viborg skal afdække, om der er det samme mønster i Viborg som i Aarhus.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Viborg Kommune, Energi Viborg, Hospitalsenhed Midt, Psykiatrien i Viborg og administrationen i Region Midtjylland. Der skal foretages prøver af spildevandet over en 12 måneders periode. Det foreslås, at Region Midtjylland afholder udgiften til projektet på 750.000 kr., og bevillingen til projektet finansieres fra puljen til bæredygtige initiativer, som blev afsat i budgetforliget for budget 2021.

Spildevandet fra Regionshospitalet Viborg og Psykiatrien i Viborg er ikke reguleret i en egentlig tilslutningstilladelse. Spildevandet fra hospitalerne undergår heller ikke nogen form for rensning. Det vurderes derfor, at indholdet af lægemiddelstoffer og resistente bakterier i hospitalernes spildevand kan medvirke til uønskede effekter i vandmiljøet.

Regionshospitalet og Psykiatrien fik derfor et påbud i henholdsvis april 2014 og april 2015 om at undersøge spildevandet nærmere samt påbud om redegørelse for blandt andet forrensning og tidsplan for iværksættelse. I august 2017 anmodede Hospitalsenhed Midt imidlertid om udskydelse i forhold til at finde en mulig rensningsløsning på regionshospitalet, da Region Midtjyllands beregninger fra Aarhus viser, at lægemidlerne, der stammer fra hospitalerne, udgør 4 % mens 96 % af de lægemidler, der ledes til rensningsanlæg, stammer fra private husstande.

Projekt vedrørende undersøgelse af spildevand

For at Viborg Kommune kan vurdere, om der skal stilles krav om decentral eller central rensning af spildevandet fra hospitalerne, har Viborg Kommune anmodet Region Midtjylland om at gennemføre en nærmere undersøgelse af spildevandet fra hospitalerne, da den tidligere kortlægning indsendt af hospitalerne ikke er tilstrækkelig til at kunne foretage denne vurdering. Sideløbende med analyseprogrammet på hospitalerne, har Viborg Kommune anmodet Energi Viborg Vand A/S om at udføre et samtidigt og tilsvarende analyseprogram på Bruunshåb Renseanlæg, hvor der skal udtages prøver ved indløb og udløb på renseanlægget til analyse.

Der er en god og konstruktiv dialog mellem Viborg Kommune, Energi Viborg, Hospitalsenhed Midt, Psykiatrien i Viborg og administrationen. Det er Region Midtjylland, der har problemstillingen, mens Energi Viborg Vand A/S frivilligt er gået med i projektet. Der er nedsat en arbejdsgruppe med de involverede parter. Arbejdsgruppen foreslår, at der skal gennemføres et lignende projekt i Viborg, som der har været gennemført i Aarhus. Der skal foretages målinger af spildevandet ved hospitalet og ved Psykiatrien samt målinger ved rensningsanlægget. Ved at måle både ved hospitalet og Psykiatrien og ved rensningsanlægget kan det kortlægges, hvor stor en andel af den samlede udledning af lægemidler, der stammer fra Regionshospitalet Viborg og fra Psykiatrien. Er resultatet det samme som i Aarhus, kan det pege på, at der skal ske en central rensning for lægemidler. Målingerne skal foretages over en 12 måneders periode og analyseres på det samme tyske laboratorium, der var anvendt i Aarhus projektet. Hospitalsenhed Midt leder det samlede projekt.

Økonomi

Projektet vil samlet have udgifter på 750.000 kr. Som det fremgår af budgettet nedenfor, er der udgifter til prøvetagninger, transport af prøver, analyser på et laboratorium i Tyskland samt udgifter til vejafspærring i forbindelse med prøvetagninger i brøndene.

Det foreslås, at Region Midtjylland afholder udgiften på 750.000 kr. til det samlede projekt, og der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt i 2021 til projektet, som finansieres af puljen til bæredygtige investeringer, som blev afsat i budgetforliget for Budget 2021. Det vurderes, at projektet lever op til kriterierne omkring bæredygtighed, da det kan afdække, hvorledes der kan etableres den mest bæredygtige og hensigtsmæssige rensning af hospitalsspildevandet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 750.000 kr. til gennemførelse af analyse af rensning af hospitalsspildevand, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Regionsrådet godkendte den 27. juni 2018 et projekt vedrørende en lignende undersøgelse i Aarhus.

Regionsrådet har ønsket, at muligheden for at etablere en CT-Klinik i Center for Sundhed, Holstebro, belyses yderligere. Der fremgår en række generelle forudsætninger for etablering af en CT-klinik, herunder udgifter til drift, udgifter til anlæg samt kapacitetsudnyttelsen af en CT-scanner i Center for Sundhed. Derudover fremlægges mulighederne for indkøb af en ny CT-scanner samt flytning af en eksisterende CT-scanner.

Regionsrådet behandlede i september 2020 en sag vedrørende muligheden for oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro. Regionsrådet besluttede, at forslaget undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere, og at en eventuel oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro, ikke må ske som erstatning for de regionale funktioner, som regionsrådet tidligere har godkendt.

Center for Sundhed åbner op i maj 2021, og røntgenrummene vil være klar til anvendelse fra september 2021.

Hospitalsenheden Vest råder på nuværende tidspunkt over samlet syv CT-scannere. Fem er placeret på Røntgenafdelingen, én deles mellem Røntgenafdelingen og Hjertesygdomme og én er placeret i Akutafdelingen og reserveret til akutte patienter. Hospitalsenheden Vest oplyser, at de generelt er pressede på CT-scannerkapacitet.

Der er to scenarier for etableringen af en CT-klinik i Center for Sundhed. I scenarie 1 flyttes en af Hospitalsenheden Vests eksisterende scannere, der er planlagt med til Regionshospitalet Gødstrup, til Center for Sundhed. I scenarie 2 indkøbes en ny CT-scanner til Center for Sundhed.

Scenarie 1: Flytning af eksisterende CT-skanner

Ved det første scenarie flyttes en CT-scanner fra Regionshospitalet Gødstrup til Center for Sundhed. Det vurderes dog ikke muligt at have et lokale til en CT-klinik klar til den planlagte ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup i september 2021, som indflytningen i Center for Sundhed følger, hvorfor der vil være behov for, at scanneren opbevares, indtil lokalerne i Center for Sundhed er ombygget. Dermed vil scanneren ikke kunne anvendes i denne periode, hvilket vil udfordre en allerede presset CT-kapacitet. En flytning af en CT-scanner vil koste ca. 0,3-0,5 mio. kr.

Scenarie 2: Indkøb af ny CT-scanner til Center for Sundhed

Det andet scenarie er, at scannerkapaciteten øges ved køb af en ny CT-scanner til Center for Sundhed. En ny CT-scanner koster ca. 5 mio. kr.

Den samlede anlægsudgift til en ny CT-scanner i Center for Sundhed forventes derfor at være på ca. 7,1 mio. kr. til indkøb af udstyr og ombygning af lokaler. Udgifter til ombygning af lokaler fremgår under generelle forudsætninger i det følgende.

Generelle forudsætninger for etablering af CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro

Der er en række generelle forudsætninger, der er gældende, uagtet om der tages udgangspunkt i scenarie 1 eller scenarie 2. De generelle forudsætninger er nærmere beskrevet nedenfor.

Fysiske forhold

Der er på nuværende tidspunkt ingen lokaler, som Region Midtjylland råder over, der kan anvendes eller ombygges til en CT-klinik uden at flytte allerede planlagte regionale funktioner. Det vurderes, at Holstebro Kommune skal involveres i processen for at finde de nødvendige lokaler til en eventuel CT-klinik. Holstebro Kommune har givet tilsagn om interesse i at finde en løsning, såfremt det besluttes at etablere en CT-klinik i Center for Sundhed. Med det rette lokale vil det kræve anlægsinvesteringer at etablere et rum til CT-scanning.

Muligheden for at ændre et af de to røntgenrum til en CT-klinik er blevet undersøgt. Det vil ikke være muligt at finde pladsen i et af røntgenrummene, da ingen af de to røntgenrum har en størrelse, der kan huse en CT-scanner. Der er allerede sat røntgenapparatur ind i de to røntgenrum, og hvis man vælger at fjerne det ene for at gøre plads til en CT-scanner, vil rummet skulle udvides og bygges om med blyafskærmning. Samtidig er etableringen af to røntgenrum i Center for Sundhed baseret på forventet aktivitet for borgere i området, hvorfor en reduktion af røntgenaktivitet vil betyde, at der vil være borgere fra Holstebro-området, der vil skulle benytte Regionshospitalet Gødstrup i stedet for Center for Sundhed.

Umiddelbart vil den eneste praktisk mulige placering kunne være træningssalen, da der her er fysisk plads til en CT-scanner. Hospitalsenheden Vest har estimeret, at det vil koste ca. 2,1 mio. kr. at lave en ombygning, så det bliver muligt at placere en CT-scanner i træningssalen, hvilket er den tættest mulige placering på de eksisterende røntgenrum, uden det dog er i umiddelbar forlængelse af de pågældende rum. Der skal i den forbindelse henledes opmærksomhed på, at konsekvenserne for de kommunale funktioner i træningssalen ikke er kendt. Dette vil kræve en proces, hvor kommunen inddrages yderligere.

Kapacitetsudnyttelse og driftsudgifter

En CT-scanner i Center for Sundhed vil for nuværende udelukkende kunne anvendes til scanninger uden indgift af kontrast. Årsagen er, at der ikke er det nødvendige akutte beredskab i Center for Sundhed til behandling af allergiske reaktioner hos en patient ved indgift af kontrast. Det nødvendige akutte setup dækker over, at en erfaren anæstesiolog konstant er tilstede. Derudover vil det kræve ekstra udstyr til fx hjertestop samt en respirator. Afslutningsvist skal der etableres et akutrum, som patienten kan blive behandlet i. I dette rum skal det også være muligt at anvende en respirator. En CT-scanner i Center for Sundhed vil derfor fx kunne foretages kontrol af nyresten, kontrol af lungeinfiltrater og udredning for demens, som er undersøgelser, der ikke kræver indgift af kontrast.

Det forventes ud fra ovenstående forudsætninger, at der kan foretages ca. 3.000-5.000 CT-scanninger uden kontrast årligt med patienter fra Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og dermed en forventet kapacitetsudnyttelse på ca. 35 til 60 %. Dette svarer til, at CT-scanneren kan køre med fuldt program 2-3 dage om ugen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle de forventede CT-scanninger vil blive foretaget i Center for Sundhed, da der vil være en andel af patienterne, der får foretaget flere undersøgelser samme dag, hvilket der tages hensyn til. Patienten vil i så fald fortsat skulle scannes på Regionshospitalet Gødstrup.

CT-scanninger uden kontrast anvendes samtidig på hospitalet til at fylde ledige tider på de CT-scannere, der også laver CT-scanninger med kontrast for derved at udnytte kapaciteten bedst muligt. Denne mulighed vil blive reduceret på Regionshospitalet Gødstrup, såfremt der placeres en CT-scanner i Center for Sundhed, der udelukkende skal lave CT-scanninger uden kontrast. Den samlede udnyttelse af CT-scanner-kapaciteten på Regionshospitalet Gødstrup vil blive reduceret.

Da det ikke er muligt at placere en CT-scanner i umiddelbar forlængelse af de to røntgenrum, vil det betyde, at der skal være to radiografer til at bemande CT-scanneren i åbningstiden kl. 8.00-15.30 i hverdage, 42 uger om året til en udgift på ca. 0,8 mio. kr. pr. år. Der vil derudover komme tillæg til kørsel og udetillæg, da personalet er ansat på Regionshospitalet Gødstrup. Da der ikke vil være fuld kapacitetsudnyttelse på CT-scanneren, vil det betyde færre åbningsdage, og dermed vil udgiften til bemandingen blive tilsvarende reduceret. Der forventes således mellem 0,5-1,0 mio. kr. årligt i driftsudgifter afhængig af åbningstiden i CT-klinikken.

Samlet vurdering

Dilemmaet ved etablering af en CT-klinik i Center for Sundhed består i, at tilbuddet vil forbedre muligheden for at blive scannet i nærområdet for patienter i en af de tre kommuner, men samlet set vil der være en væsentligt lavere udnyttelsesgrad af CT-scanneren i sammenligning med en placering på et hospital, og det vil desuden være en dyr løsning. Det er administrationens vurdering, at det ikke giver faglig og økonomisk mening at etablere og drive en CT-klinik i Center for Sundhed.

Såfremt det fortsat er et politisk ønske, anbefales det, at der indkøbes en ny CT-scanner i stedet for, at der flyttes en eksisterende scanner fra Regionshospitalet Gødstrup, da det vil forringe den samlede kapacitetsudnyttelse og dermed det samlede behandlingstilbud.

Afslutningsvis kan der orienteres om, at det i regi af Økonomiforum er besluttet, at der vil blive udarbejdet en analyse vedrørende billediagnostisk udstyr. Der vil på den baggrund blive beskrevet principper og rammer for, hvad sundhedshuse skal indeholde af scannere og billeddiagnostisk udstyr for at undgå kapacitetsspild. Et videre perspektiv i forhold til en CT-klinik i Center for Sundhed kan eventuelt tages i denne sammenhæng.

Oversigt over scenarier

Placering af ny CT-scanner på det tidligere Regionshospitalet Holstebro

Der var medio januar 2021 møde mellem regionsrådsformanden og borgmesteren fra Holstebro Kommune. Holstebro Kommune spurgte i den forbindelse til muligheden for, om den eventuelle CT-scanner kunne placeres på Regionshospitalet Holstebro som et alternativ, hvis der manglede det nødvendige lokale i Center for Sundhed. Hospitalsenheden Vest har forholdt sig til dette og oplyser, at bygningerne er solgt til Holstebro Kommune. Hospitalsenheden Vest oplyser samtidig, at de i så fald skal drive røntgenfunktion på seks forskellige lokationer; Tarm Sundhedshus, Ringkøbing Sundhedshus, Lemvig Sundhedshus, Center for Sundhed i Holstebro, Regionshospitalet Gødstrup og eventuelt Regionshospitalet Holstebro. Overordnet vurderes det ikke hensigtsmæssigt at flytte funktionen tilbage til det tidligere Regionshospital Holstebro af en række årsager, henholdsvis:

• Det vil være den eneste tilbageværende regionale funktion på de tidligere hospital, og der vil således ikke være faglig synergi i at drive funktionen på lokationen.
• Forholdsvis stor spredning af Hospitalsenheden Vests røntgenfunktion.
• Det vil ikke være hensigtsmæssigt fra borgerens synspunkt, da hospitalet vil stå tomt udover CT-klinikken, indtil Holstebro Kommune beslutter, hvad bygningen skal bruges til.

Der kan være en anlægsmæssig besparelse, da lokalet til CT-klinikken er etableret – såfremt det skal være samme lokale, men samtidig forventes det, at der vil være udgifter til kommunerne i forbindelse med leje af lokaler mv. Økonomien i forslaget er ikke afdækket. Overordnet vurderes det, at hvis der skal etableres en ekstern CT-klinik, vil Center for Sundhed i Holstebro være en bedre mulighed.

Finansiering

Udvalg for nære sundhedstilbud skal i maj 2020 behandle en sag om forslag til prioritering af budgetmidler, hvor der i budget 2021 blev afsat 4 mio. kr. i driftsmidler samt 10 mio. kr. i anlægsmidler i 2021 (driftsmidlerne er varige) til udvikling af sundhedshuse. Regionsrådet vil på baggrund af udvalgets prioriteringer behandle en samlet sag på møde i juni om endelig godkendelse af strategi for sundheds- og psykiatrihuse samt prioritering af budgetmidler 2021 til udvikling af sundhedshuse. Det foreslås, at et eventuelt forslag om CT-klinik i Center for Sundhed indgår i prioriteringen af budgetmidlerne på sagen til udvalg for nære sundhedstilbud i maj.

Generel opfølgning efter behandling i de stående udvalg

I forbindelse med behandlingen i de stående udvalg har hospitalsudvalget anmodet om, at punktet blev opdateret med yderligere oplysninger om de drifts- og anlægsøkonomiske merudgifter ved en placering i Center for Sundhed i Holstebro sammenlignet med en placering i Regionshospitalet Gødstrup samt om den fortsatte dialog med Holstebro Kommune, mens udvalg for nære sundhedstilbud har anmodet om, at der beskrives yderligere et scenarie, hvoraf det fremgår, at en eksisterende scanner flyttes fra Regionshospitalet Herning eller Regionshospitalet Holstebro til Center for Sundhed i stedet for til Regionshospitalet Gødstrup. De ønskede oplysninger fremgår af vedlagte bilag.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om muligheden for oprettelse af CT-klinik tages til efterretning, og

at sagen inkluderes i den videre prioritering af budgetmidler 2021 til sundhedshuse.

Regionsrådet vedtog den 23. september 2020, at et forslag om at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro skulle undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere.

• Notat - Supplerende oplysninger vedr. CT-klinik

Som led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten er der behov for at etablere en ambulancebase i Silkeborg. Præhospitalet har indgået en betinget lejeaftale, som fremlægges til godkendelse. Lejeaftalen indebærer, at regionen står for renovering af lejemålet, så det kan anvendes til ambulancebase. Der fremlægges på den baggrund også et forslag om projektbevilling til Præhospitalet på 1 mio. kr. til godkendelse.

Baggrund

Som led i hjemtagelse af ambulancedriften skal Præhospitalet etablere en base i Silkeborg. Basen skal rumme fire ambulancer, en akutlægebil og et antal reservekøretøjer. Præhospitalet skal derudover stille en baseplads til rådighed for leverandøren af liggende sygetransport i området (Falck). Regionsrådet besluttede i januar 2020, at Region Midtjylland fremover har ansvaret for efteruddannelsen af al ambulancepersonale i regionen. Opgavens karakter og omfang kræver, at Præhospitalet har adgang til uddannelseslokaler, som er indrettet til formålet.

Lejeaftale og deponering

Præhospitalet har indgået en betinget lejeaftale med uddannelsesinstitutionen College 360. Aftalen er betinget af regionsrådets godkendelse af aftalen, samt at regionsrådet bevilger midler til ombygning. Aftalen er desuden betinget af, at Silkeborg Kommune godkender et tillæg til den eksisterende lokalplan for området, som tillader ambulancedrift fra matriklen.

Lokalerne er beliggende på Kejlstrupvej og er godt placeret i forhold til at sikre dækning af Silkeborg og omegn. Lokalerne kan desuden rumme de nødvendige faciliteter.

Aftalen tager sin begyndelse, når lokalplanprocessen er afsluttet (forventet juni 2021), og lejemålet er uopsigeligt de første 10 år. Den årlige leje er på 596.050 kr., svarende til 325 kr. pr. m². Den lave leje skal ses i lyset af, at regionen finansierer ombygning af lejemålet. Præhospitalet afholder udgifterne til leje og drift inden for rammerne af hjemtagelsesøkonomien.

Indgåelse af lejemålet medfører en deponeringsforpligtelse svarende til lejemålets værdi over en tærskelværdi på 5 mio. kr. Værdien af lejemålet på Kejlstrupvej er beregnet til 21,6 mio. kr., hvilket giver en deponeringsforpligtelse på 16,6 mio. kr. Deponeringsforpligtelsen foreslås afholdt ved et kassetræk.

Ombygning og istandsættelse

Lejemålet kræver en større istandsættelse og ombygning, før det kan fungere som base og uddannelsescenter. Ombygningen skal udføres og finansieres af Region Midtjylland, hvilket regionen normalt er tilbageholdende med, når der er tale om lejemål. En række særlige omstændigheder gør dog, at det i dette tilfælde er den bedste løsning for regionen. Det spiller i den sammenhæng ind, at udlejer (College 360) er en selvejende institution under Undervisningsministeriet, som ikke har hjemmel til at ombygge med udlejning for øje. Den øvrige del af ejendommen udgøres af et sprogcenter, hvori Silkeborg Kommune er part.

De eksisterende forhold i lejemålet kan ikke genanvendes til ambulancebase, hvorfor det kræver en gennemgribende ombygning for at etablere ambulancegarage, soverum, opholdsrum samt undervisningsfaciliteter. Ombygningen, herunder den overordnede tidsplan, er yderligere beskrevet i vedlagte bilag.

Udbud

Projektet anvender ekstern rådgivning i form af totalrådgivning, som udbydes i et begrænset udbud med laveste pris som tildelingskriterium. Byggearbejderne planlægges udbudt i hovedentreprise i begrænset udbud med laveste pris som tildelingskriterium.

Økonomi

Ved godkendelse af indstillingerne i dette punkt gives Præhospitalet en bevilling på 1,0 mio. kr. (jf. bevillingsskema) til projektering. Den forventede samlede pris for projektet vurderes at være ca. 15 mio. kr., og der forventes i 2021 at blive fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet.

Projektet er et led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten (jf. regionsrådsbeslutning januar 2020 og oktober 2020). I foråret 2020 prioriterede regionsrådet 10 mio. kr. til projektet i Investeringsplanen med henblik på efterfølgende videre afdækning.

Bæredygtighed

Der er foretaget en vurdering af projektet sammenlignet med andre muligheder (et andet lejemål samt et nybyggeri). Analysen viste, at en base på Kejlstrupvej er godt placeret i forhold til overholdelse af responstiderne. Kejlstrupvej ville desuden give de bedste betingelser for kort mobiliseringstid, idet Region Midtjylland her, som det eneste sted, kan etablere basen i ét plan. På Kejlstrupvej vil Præhospitalet blive nabo til en samarbejdspartner (Midtjysk Brand og Redning), hvilket giver mulighed for realisering af faglige- og driftsmæssige synergieffekter. Lejemålet kan rumme alle de ønskede funktioner, og uddannelsescentret kan etableres, således at flowet af kursister ikke forstyrrer driften. Lokalerne gør det desuden muligt at indsætte ekstra beredskaber, såfremt fremtidens byudvikling og demografi kræver det.

Der er foretaget en analyse af trafikforholdene omkring adressen i forbindelse med lokalplansarbejdet. I forlængelse heraf er det besluttet at etablere adfærdsregulerende tiltag på cykelstien på hovedvejen ved udkørsel fra sidevej (skilt der blinker ved udrykning samt rumleriller på cykelstien) med henblik på at øge trafiksikkerheden.

Forventningen til anlægs- og deponeringsudgifter relateret til hjemtagelsen

Afklaring af mulighederne for etablering af baser til hjemtagelsen pr. 1. december 2021 er i gang. Der er fortsat en række forhold, som skal undersøges nærmere. Forventningerne til behovet for midler til henholdsvis anlæg og deponering i relation til baseetablering er for nuværende som følger:

Anlægsmidler

Regionshospitalet Randers og Præhospitalet undersøger mulighederne for base på sundhedshusets matrikel i Grenå, herunder hvilken økonomi, der er forbundet hermed. En eventuel løsning i Grenå har en tidshorisont på 2-3 år, hvorfor Præhospitalet opstarter drift i lejede lokaler. Præhospitalet undersøger desuden muligheden for at overtage et par pavillionbaser fra de private ambulanceleverandører. Det vurderes, at der er tale om en mindre udgift, såfremt et køb bliver aktuelt.

Præhospitalet vurderer, at der inden for 2-5 år evt. kan blive behov for anlægsmidler til at finde fordelagtige løsninger til erstatning af midlertidige og/eller mindre hensigtsmæssige lejemål (økonomisk og driftsmæssigt), som er blevet indgået på grund af tidspres i hjemtagelsesprocessen. Det estimeres p.t., at der kan blive tale om et beløb i størrelsesordenen 10-20 mio. kr.

Deponeringsmidler

Strategien med lejemål som primær løsning bevirker, at der ved lejemål med værdi over 5 mio. kr. skal deponeres. Ved regionsrådets godkendelse af lejekontrakt for Aarhus V (maj 2020) blev det godkendt, at deponering på 9,1 mio. kr. for denne base afholdes af kassen. I Silkeborg forventes deponering jf. ovenstående at beløbe sig til 16,6 mio. kr. Udover Silkeborg kan der blive tale om deponering for lejemål i Randers S (ca. 1-2 mio. kr.). Præhospitalet skal i løbet af et par år stille et nyt lejemål til rådighed for Falck i Ringkøbing. Her kan der også kan blive tale om en mindre deponering (antageligt i størrelsesordenen 2-3 mio. kr.).

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indgåelse af lejekontrakt angående Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg godkendes,

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 16,6 mio. kr., afholdes af kassen, og

at Præhospitalet tildeles en projektbevilling på 1,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 2).

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra den 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

• Lejeaftale - Kejlstrupvej, Silkeborg
• Ambulancebase i Silkeborg

Som led i hjemtagelse af ambulancedriften ønsker Præhospitalet at indgå lejeaftale med privat udlejer om ambulancebase i Randers SV.

Som led i hjemtagelsen af ambulancedriften ønsker Præhospitalet at indgå lejeaftale med selskabet 'Ribevej 3, Randers ApS' om leje af lokaler på adressen Ribevej 3, 8940 Randers SV.

Baggrund

På nuværende tidspunkt er der placeret fire ambulanceberedskaber, tre liggende/hvilende sygetransporter og en akutlægebil i det nordlige Randers hos Falck og på Regionshospitalet Randers. Regionsrådet har tidligere besluttet, at to af ambulanceberedskaberne og to af de liggende/hvilende sygetransporter fra 1. december 2021 skal placeres i Randers Syd, så der bliver en bedre dækning af den sydlige del af byen. Herudover får Præhospitalet brug for undervisningslokaler og for et sted at placere reservekøretøjer, som på nuværende tidspunkt er hos Falck. Den nye ambulancebase på Ribevej 3 dækker dette behov.

Lejeaftale og deponering

Lejemålet er beliggende på adressen Ribevej 3, 8940 Randers SV. Lokalerne er tæt på Århusvej med gode tilkørselsforhold og har tidligere rummet en autoforhandler. Lejemålet er på 900 m² og fordeler sig med 353 m² på garageareal og 547 m² på opholdsareal. Den årlige leje er aftalt til 635.000 kr., svarende til en årlig leje på 706 kr. pr. m². Der er aftalt en uopsigelighedsperiode på 10 år, som følge af, at udlejer indretter og ombygger lejemålet for ca. 3,7 mio. kr. Lejekontrakt er vedlagt som bilag.

Præhospitalet afholder udgifterne til leje inden for den samlede økonomi til ambulancetjenesten.

Indgåelse af lejemålet medfører en deponeringsforpligtigelse svarende til lejemålets værdi ud over en tærskelværdi på 5 mio. kr. Værdien af lejemålet på Ribevej 3 er beregnet til 6,1 mio. kr., hvilket giver en deponeringsforpligtigelse på 1,1 mio. kr. Deponeringsforpligtigelsen foreslås afholdt af kassen.

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2021 en ændret placering af ambulanceberedskaber i Randers, hvorefter der fra 1. december 2021 vil være 2 ambulanceberedskaber samt 2-3 enheder til sygtransport i Randers S.

• Lejekontrakt Ribevej

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der igen i 2020 har været en stigning i antallet af besvarede henvendelser i Patientkontoret, og at COVID-19 har spillet en rolle i mange af dem.

Endvidere er der udarbejdet forslag til servicemål for Patientkontoret, som forelægges til godkendelse.

Patientkontorets årsberetning beskriver de henvendelser og indsatser, der er arbejdet med i løbet af 2020. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret cirka 18 % flere henvendelser i 2020 set i forhold til 2019. Siden 2017 er der sket en samlet stigning i antallet af besvarede henvendelser på næsten 80 %.

2020 har været et særligt år, da der i forbindelse med den generelle nedlukning i foråret var få henvendelser, særligt i april og maj, mens der i de øvrige af årets måneder har været stor travlhed.

I april og maj 2020 var der som følge heraf ganske kort ventetid ved telefoniske henvendelser, mens der i de øvrige måneder har været en gennemsnitlig ventetid på 20-23 minutter. Skriftlige henvendelser er besvaret inden for syv hverdage, bortset fra sidst på året, hvor det ikke var muligt på grund af særlig travlhed.

Henvendelserne har været præget af, at en lang række af patientrettighederne i marts 2020 blev suspenderet, og at der fra maj måned blev indgået midlertidige aftaler mellem Danske Regioner og privathospitalerne om omvisitering til privathospital. I første omgang var det hospitalsafdelingerne, der selv prioriterede de patienter, der skulle tilbydes et privat behandlingstilbud, men senere blev det et tilbud til alle patienter med en ventetid på over en måned. Patientkontoret har i 2020 omvisiteret godt 15.000 patienter via disse såkaldte tilknytningsaftaler. Herudover er der besvaret en række COVID-relaterede spørgsmål om bl.a. rettigheder og muligheder. Da COVID-19 har fyldt meget i Patientkontoret, indgår oplysninger herom også særskilt i årsberetningen.

Det fremgår endvidere af årsberetningen, at Patientkontoret i 2020 har gennemført en række udviklingsinitiativer med henblik på at sænke ventetiden og øge kvaliteten i den service, der tilbydes. Der er bl.a. etableret en ring-tilbage-funktion, hvor borgeren kan vælge at blive ringet op i stedet for at vente på at komme igennem til en patientvejleder. Patientvejlederen ringer som udgangspunkt tilbage samme dag, og det er oplevelsen, at der er stor tilfredshed med ordningen. Ordningen vil blive evalueret i forbindelse med en brugerundersøgelse, der gennemføres i 2021.

Der er endvidere udarbejdet et forslag til servicemål for Patientkontoret. Det er forventningen, at disse vil kunne nås i en situation med en normal belastning af Patientkontoret på et niveau, der er cirka 30 % lavere, end det har været i 2020. Forslagene til servicemål er følgende:

• Patientkontoret besvarer 80 % af alle borgere, der venter i telefonkøen, inden for 15 minutter
• Patientkontoret besvarer som udgangspunkt alle borgere, der har valgt ring-tilbage-funktion, samme dag
• Patientkontoret besvarer 80 % af alle skriftlige henvendelser inden for fem hverdage.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2020 tages til efterretning, og

at forslag til servicemål for Patientkontoret godkendes.

• Årsberetning 2019
• Årsberetning 2020
• Spørgsmål vedr. Patientkontoret

Der orienteres om status vedrørende betaling af gebyr for tolkebistand i Region Midtjylland samt om den praktiske administration af ordningen. Det indstilles i den forbindelse, at den nuværende håndtering af undtagelser for tolkegebyr permanentgøres.

Forretningsudvalget behandlede i januar 2021 en sag om status på tolkegebyr i Region Midtjylland og udsatte sagen med henblik på yderligere belysning. Sagen er nu suppleret med yderligere oplysninger.

Baggrund

Den 1. juli 2018 trådte en ny bekendtgørelse i kraft om tolkebistand hos alment praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og på hospitalerne. Den nye bekendtgørelse betød, at der indføres et gebyr på fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år. Tolkningen skal sikre, at patienten og lægen kan kommunikere omkring sygdom og behandling. Det er derfor den behandlingsansvarlige læge, der beslutter, om der skal rekvireres en tolk.

Der opkræves gebyr for hver indlæggelse på sygehus, hvert ambulant besøg på sygehus og hver konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor der benyttes tolk, efter faste takster i bekendtgørelsen. Taksterne fremgår af vedlagte bilag.

Det er regionen, der betaler for tolkning. Det er endvidere regionen, der er ansvarlig for at opkræve og modtage gebyr for tolkebistand hos patienten. Det er ikke en betingelse for behandlingen, at der stilles garanti for betaling af gebyret for tolkebistand.

Bekendtgørelsen undtager en række patienter fra gebyr for tolkebistand efter dels nogle objektive kriterier (bl.a. børn under 18 år) og dels efter en lægefaglig vurdering (nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

Det er regionsrådet, der fastsætter, hvordan undtagelser fra tolkegebyr skal dokumenteres. Regionsrådet har i oktober 2018 besluttet, at administrationen skal arbejde videre med implementeringen af tolkegebyr ud fra følgende retningslinjer:

• Praksisområdet: Der arbejdes frem mod en model, hvor der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i praktiserende læges journalsystem. Frem til at modellen er afklaret, anvendes en skriftlig attest for undtagelse.

• Hospitalsområdet: Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Der udarbejdes samtidig en vejledende positivliste med undtagelser. Undtagelser dokumenteres ved registrering i MidtEPJ.

Regionsrådet besluttede samtidig, at der som en midlertidig løsning anvendes en skriftlig attest for undtagelse af tolkegebyr, indtil den valgte løsning er implementeret.

Regionsrådet besluttede endvidere, at regionen, i forbindelse med opkrævningen, tydeligt informerer og eventuelt vejleder borgerne om mulighederne for at blive undtaget fra tolkegebyret, herunder om klagemuligheder. Der skal i den forbindelse udarbejdes informationsmateriale på en række relevante sprog.

Herunder blev det fra regionsrådet tilkendegivet, at der ønskes en hensigtsmæssig procedure for patienterne, de praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og hospitalerne samt administrativt.

Administrativ håndtering af tolkegebyr i Region Midtjylland

I forbindelse med implementeringen af ordningen med gebyr for tolkebistand er udarbejdet en enkel blanket, som lægerne skal underskrive, når en patient opfylder kriterierne for undtagelse jf. regionsrådets beslutning om den midlertidige løsning.

Sammen med udsendelse af fakturaer med gebyr for tolkebistand modtager de pågældende patienter et brev, der fortæller om lovgivningen på området, og der medsendes en undtagelsesblanket, som lægen kan udfylde, hvis denne vurderer, at patienten opfylder kriterierne for at blive undtaget for gebyret. Efterhånden kender flere læger til lovgivningen og praksis på området, og derfor sender nogle læger undtagelsesblanketter ind på forhånd.

Brevet til patienterne findes på dansk og er derudover oversat til arabisk, bosnisk, engelsk, farsi, polsk, somali, tyrkisk, urdu og vietnamesisk.

Erfaringen med denne løsning er, at den fungerer fint, og efter indkøringen af ordningen ligger antallet af nye undtagelsesblanketter på et relativt lavt niveau. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt at arbejde videre med en anden, eventuel digital løsning, da denne kan være omkostningsfuld og kan risikere at møde juridiske udfordringer.

Det er derfor administrationens anbefaling, at løsningen med den skriftlige udfyldelse af undtagelsesblanketter som dokumentation for undtagelse gøres permanent.

Omfanget af tolkninger og fakturaer

Regionens udgifter til tolkeleverandører har udviklet sig væsentligt i løbet af de seneste ti år jf. tabel 1.

Tabel 1. Regionens udgifter til tolkebistand i perioden 2011-2020

Efter at have været på et højt niveau i 2016 og 2017 har regionens udgifter til tolkebistand været faldende. Af tabel 2 fremgår indtægten fra gebyr for tolkebistand, som kun dækker en mindre del af udgifterne.

Som det fremgår af tabel 2 har Region Midtjylland siden bekendtgørelsen om tolkebistand trådte i kraft den 1. juli 2018 og indtil den 12. april 2021 sendt 14.525 fakturaer med gebyr til 7.510 forskellige personer, hvilket beløber sig til fakturaer på i alt 6.694.863 kr.

Tabel 2. Oplysninger om fakturaer og betalinger

Som det fremgår af tabel 2 er 5.317 af de udsendte fakturaer med gebyr for tolkebistand blevet betalt, og 5.893 af de udsendte fakturaer er blevet krediteret. Der udestår således 3.315 fakturaer svarende til ca. 1,4 mio. kr., der ikke er betalt. De er nærmere beskrevet i afsnittet om forfaldne fakturaer.

En kreditnota annullerer den fremsendte faktura. Langt de fleste kreditnotaer sendes, fordi der efterfølgende er udfyldt og fremsendt en undtagelse i form af en lægeerklæring på patienten. Baggrunden for, at fakturaer med gebyr for tolkebistand krediteres, er beskrevet nærmere i vedlagte bilag. Bilaget giver desuden en nærmere beskrivelse af dannelsen og udsendelsen af fakturaer.

Administrationen har for nyligt konstateret, at der er et efterslæb på udsendelse af fakturaer med gebyr for tolkebistand for behandlinger i praksissektoren. Efterslæbet skyldes tekniske problemer i matchning mellem oplysninger om tolkninger og oplysninger om behandlinger. Det drejer sig om manglende udsendelse af 1.253 fakturaer på i alt 364.303 kr. for perioden januar 2020-januar 2021. Oplysningerne, som indgår i dagsordenspunktet, indeholder ikke efterslæbet. Med andre ord er både antallet af fakturaer og beløb større end angivet i tabellerne. Efterslæbet af udsendelse af fakturaer med gebyr for tolkebistand vil blive håndteret inden sommerferien 2021.

Forfaldne fakturaer

Forfaldsdatoen på en faktura er den dato, opkræveren senest ønsker betaling for fakturaen. Ved opgørelsen den 12. april 2021 var der 3.314 forfaldne fakturaer med gebyr for tolkebistand.

Tabel 3. Forfaldne ubetalte fakturaer pr. 12. april 2021

Når en faktura endnu ikke er betalt 1-2 måneder efter forfaldsdatoen, sendes 1. rykker, og efter yderligere en måned sendes 2. rykker. Tabel 3 viser, at 2.743 ud af de 3.314 forfaldne ubetalte fakturaer har fået 1. rykker, og at 2.619 af disse også har fået 2. rykker. Derefter bliver gælden overdraget til SKAT's inddrivelsescenter, hvor der pålægges gebyr og renter. Der er i øvrigt mulighed for, at patienterne indgår en afdragsordning med regionen, hvilket kun et fåtal benytter sig af.

Undtagelser

I perioden frem til den 12. april 2021 har Region Midtjylland modtaget mindst en undtagelse på 3.624 forskellige personer. Det er - efter udmelding fra Sundheds- og Ældreministeriet i december 2018 - regionen, der betaler udgiften til lægeerklæringer.

Da vurderingen af, om en patient opfylder kriterierne for undtagelse af helbredsmæssige årsager og udfærdigelse af lægeattest eller -erklæring herom, ikke er en ydelse, der indgår i overenskomsten mellem regionerne og Praktiserende Lægers Organisation, er det lægerne selv, der sætter prisen på erklæringerne. Der er stor variation mellem de enkelte beløb. I alt har Region Midtjylland i perioden frem til den 12. april 2021 betalt knap 871.000 kr. for undtagelser i form af lægeerklæringer.

Der har været rettet henvendelse til Danske Regioner med henblik på at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af undtagelsesblanketter. Tilbagemeldingen herfra var, at der ikke kunne opnås en aftale med de praktiserende læger.

Regionerne må ikke indsamle flere oplysninger om patienterne end nødvendigt. På undtagelsesblanketterne angives der derfor ikke diagnose eller årsag til undtagelse, men lægen skriver under på, at patienten opfylder undtagelsesbetingelserne, som de er defineret i sundhedsloven. Det er derfor ikke muligt at opgøre undtagelserne på diagnoser.

De fleste undtagelser er udstedt af patienternes praktiserende læger. Nogle gange udstedes de af læger på sygehusafdelinger, hvor patienten kommer flere gange. Der modtages eksempelvis mange fra psykiatrien. Der er to typer undtagelser - varige og midlertidige. På de midlertidige undtagelser er der angivet en slutdato. Undtagelserne registreres digitalt og er generelle og gælder dermed, uanset hvor i sundhedssystemet patienten kommer. Der udveksles undtagelser med de andre regioner, så der ikke skal udstedes og betales for flere undtagelser. Hvis en undtagelse er midlertidig, sker det nogle gange, at patienten får undtagelsen forlænget. I de tilfælde betaler regionen også for den nye undtagelse.

Administration af ordningen

Det er administrationens vurdering, at omkostningen ved administration af tolkegebyret er ca. en fuldtidsstilling i administrationen. Det handler bl.a. om udtræk af data, der ligger til grund for faktureringen, udsendelse af fakturaer, rykkere og kreditnotaer, indtastning af undtagelsesblanketter samt håndtering af klager og henvendelser fra patienter og sundhedsfagligt personale. Hertil kommer de ressourcer, som hospitalerne bruger i forbindelse med afklaring af behovet for tolkebistand og hjælp til håndtering af eventuelle klager.

Tidligere indstilling,

Direktionen indstillede,

at orientering om status vedrørende gebyr for tolkebistand tages til efterretning, og

at løsningen med den skriftlige udfyldelse af undtagelsesblanketter som dokumentation for undtagelse for tolkegebyr gøres permanent.

Regionsrådet besluttede den 30. januar 2019, at Danske Regioner skulle anmodes om at tage initiativ til at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester (undtagelsesblanketter).

Regionsrådet besluttede den 31. oktober 2018, hvordan tolkegebyret (herunder undtagelser) skal administreres i Region Midtjylland.

• Notat med uddybning af håndtering af gebyr for tolkebistand

Der har været tvivl om lovhjemlen for at overføre midler til sundhedsinnovation på sundhedsområdet fra regional udvikling.

Region Midtjylland har siden 2019 overført midler fra Regional Udvikling til Sundhedsområdet vedrørende sundhedsinnovation. Det fremgår af revisionspåtegningen, at hvis revisionen på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal revisionen rapportere herom i en udtalelse. I revisionsberetningen for regnskab 2019 har revisionen en udtalelse om sundhedsinnovation.

Region Midtjylland sendte den 19. januar 2021 svar vedrørende juridisk-kritisk revision regnskab 2019 til Ankestyrelsen. I medfør af svaret til Ankestyrelsen er der rettet henvendelse til Indenrigs- og Boligministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet), med anmodning om udtalelse om lovgrundlaget i forhold til konteringen af sundhedsinnovation.

Indenrigs- og Boligministeriet har den 8. marts 2021 meddelt Region Midtjylland, at udgifter afholdt på sundhedskredsløbet ikke kan finansieres af bloktilskud givet til regional udvikling. De skriver "derfor skal udgifterne til sundhedsinnovation konteres på hovedkonto 1 og finansieres af de afsatte midler til sundhedsområdet som følge af adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele, jf. lov om regionernes finansiering."

Ankestyrelsen har i brev af den 19. april 2021 på ny anmodet om udtalelse om revisionens kritiske udtalelse i påtegningen af regnskab 2019, herunder en redegørelse om regionens opfattelse af reglerne.

Svaret til Ankestyrelsen er under udarbejdelse. Regionsrådet orienteres om svaret.

På regionsrådsmødet den 24. juni 2020 blev revisionsberetning nr. 47 om Region Midtjyllands regnskab 2019 og endelig godkendelse af årsregnskab 2019 behandlet.

• Svar til Ankestyrelsen 19. jan 2021
• Svar fra Indenrigsministeriet 8. marts 2021
• Ankestyrelsen 19. april 2021

Det blev i forbindelse med regionsrådets vedtagelse af Region Midtjyllands udviklingsstrategi 2019-2030 besluttet, at erfaringer fra strategiens første periode skal ligge til grund for planlægning og opfølgning på indsatser, aktiviteter og partnerskaber fremadrettet. Der er derfor gennemført et eftersyn af strategien. Eftersynet er samlet i en håndbog i regional udvikling, som gør status over, hvordan regionsrådets visioner og strategier inden for bæredygtig udvikling og vækst er udmøntet i konkrete handleplaner og aktiviteter vedtaget af regionsrådet.

Erfaringerne herfra bruges til at planlægge arbejdet med udviklingsstrategien i de kommende år. Det anbefales derfor, at håndbog i regional udvikling anvendes som en depeche fra det nuværende regionsråd til det kommende regionsråd 2022-2025 og som en del af introduktion til arbejdet med Region Midtjyllands Udviklingsstrategi.

Regionsrådet vedtog i januar 2019 Region Midtjyllands udviklingsstrategi 2019-2030. Udviklingsstrategien udgør rammen for regionens mange opgaver inden for bæredygtig udvikling og vækst. Regionsrådet har som del af strategien besluttet at tage afsæt i FN's 17 verdensmål, som binder udvikling lokalt, regionalt og internationalt sammen til gavn for kloden og for befolkningen i hele verden.

Den overordnede vision for den regionale udvikling er, at "den midtjyske region skal være en attraktiv og bæredygtig region. For alle."

Visionen er udfoldet i fire strategispor og ni politisk prioriterede tematiske målsætninger. Regionsrådet vedtager løbende konkrete handleplaner, som udmønter strategien på de enkelte tematiske områder.

Det blev i forbindelse med regionsrådets vedtagelse af strategien besluttet, at der de første år skulle være fokus på partnerskabsdannelse, kommunikation og prøvehandlinger, og at erfaringer herfra skal ligge til grund for fremadrettede aktiviteter.

Eftersyn af udviklingsstrategien

Der er primo 2021 gennemført et eftersyn af Region Midtjyllands arbejde med udviklingsstrategi 2019-2030. Eftersynet er samlet i en håndbog i regional udvikling, som giver et overblik over regionsrådets visioner og strategier på området og viser, hvordan regionsrådet har udmøntet udviklingsstrategien i konkrete handleplaner og aktiviteter.

Håndbogen præsenterer desuden udvalgte resultater og eksempler på, hvordan regionen virkeliggør FN's 17 verdensmål til gavn for borgere i Region Midtjylland.

Håndbogen bidrager til erfaringsopsamling på udviklingsstrategiens første to år, hvor der har været fokus på partnerskabsdannelse, kommunikation og prøvehandlinger. Erfaringerne herfra bruges til at planlægge og følge op på fremtidige indsatser, aktiviteter og partnerskaber. Det anbefales derfor, at håndbog i regional udvikling sendes som en depeche fra det nuværende regionsråd til det kommende regionsråd 2022-2025, idet håndbogen giver et overblik over det politiske, strategiske fundament, der er arbejdet med politisk inden for regional udvikling. Det foreslås desuden, at håndbogen anvendes som informationsmateriale til opstillingsberettigede kandidater til regionsrådet 2022-2025.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at eftersynet af den regionale udviklingsstrategi 2019-2030 tages til efterretning, og

at håndbogen oversendes til regionsrådet 2022-2025 som grundlag for introduktion til arbejdet med Region Midtjyllands Udviklingsstrategi.

• Håndbog i Regional Udvikling

Midttrafik har i 2020 og 2021 gennemført udbud af regional buskørsel med kontraktstart i henholdsvis ultimo juni og primo august 2021, samt primo januar 2022. Regionsrådet skal i den forbindelse tage stilling til, om der skal tilkøbes CO₂-neutral HVO-biodiesel til kontrakterne. Der er modtaget puljemidler til grøn omstilling, som dækker hovedparten af meromkostningerne. Tilkøb af HVO-biodiesel kan foretages inden for den eksisterende økonomiske ramme til kollektiv trafik.

Midttrafik genudbyder i løbet af foråret regionale buskontrakter i Midt- og Vestjylland, der udløber i 2022. I forbindelse med udbuddet vurderer Midttrafik, om køreplanerne kan tilpasses, så busser og chauffører udnyttes mere hensigtsmæssigt og samtidig sikrer en god service for passagererne. Der orienteres om udbuddet og de principper, der ligger til grund for Midttrafiks overvejelser om tilpasninger af ruter og køreplaner.

Regionsrådet besluttede i august 2020, at den regionale buskørsel fremover skal udbydes med CO₂-neutrale drivmidler til erstatning for fossil diesel. Det blev endvidere besluttet, at der i udbudsprocessen indarbejdes tid til behandling i regionsrådet af tilbud til kontraktindgåelse efter indstilling fra Midttrafik.

Ved møder om udbudsjuridiske forhold mellem administrationen og Midttrafik har det imidlertid vist sig, at der ikke frit kan vælges mellem tilbud på f.eks. biogas og HVO-biodiesel. HVO-biodiesel er et biobrændstof af 2. generationstypen, der er fremstillet af restprodukter fra slagterier, samt fedt og planteolier, der er uegnet til fødevareproduktion.

Midttrafiks udbudsjurister har oplyst, at ved sideordnede tilbud skal evalueringsmodellen indeholde en objektiv model for, hvordan der vælges mellem det bedste tilbud på de to sideordnede tilbud. Modellen skal derfor fastlægges, inden udbuddet igangsættes, og modellen kan ikke fraviges efterfølgende.

Der skal med andre ord tildeles kontrakt til dét tilbud, der i henhold til evalueringsmodellen er det økonomisk mest fordelagtige.

Herefter kan regionsrådet tage stilling til tilkøb af grønne optioner i forhold til det tilbud, der i henhold til tildelingskriterierne tildeles kontrakt.

Omstilling af busdriften indgår i regionens bæredygtighedsstrategi. Målsætningen er, at busdriften skal være CO₂-neutral senest i 2030. Samme mål er indskrevet i Region Midtjyllands Klimasamarbejdsaftale med transportministeren fra efteråret 2020.

Udbudt kørsel med virkning fra 2021

Midttrafik har i 2020 og 2021 udbudt regional buskørsel på strækningerne: Ringkøbing-Herning-Silkeborg-Aarhus, Randers-Aarhus samt kørsel på ruter i Randers-området. De nye kontrakter træder i kraft ultimo juni og primo august 2021, samt primo januar 2022.

Midttrafik udbød kørslen i tre pakker. For to af pakkerne skulle der afgives tilbud med HVO-biodiesel som option til fossil diesel. For den tredje pakke, der omfatter busser stationeret i Randersområdet, skulle der tillige afgives tilbud med fossilfrit drivmiddel, f.eks. biogas, da Midttrafik vurderede, at der i Randersområdet er god mulighed for at etablere gastankningsanlæg. Ved at udbyde med optioner synliggøres den aktuelle merpris for den grønne omstilling, som regionsrådet herefter skal tage stilling til.

Midttrafik oplyser, at der har været god interesse for udbuddet, og at i alt 10 forskellige busselskaber har afgivet tilbud på en eller flere af pakkerne.

Midttrafik konstaterer, efter at have gennemgået de indkomne tilbud i forhold til tildelingskriterierne, at for alle tre pakker har tilbuddene med option på HVO-biodiesel været de økonomisk mest fordelagtige. Kontrakterne er tildelt til Lokalbus A/S og Brande Buslinier ApS.

Sammenlignet med den hidtidige kørsel er kontraktbetalingen for den samlede kørsel i udbuddet reduceret med godt 9 mio. kr. Midttrafik vurderer, at resultatet skyldes flere bagvedliggende faktorer, herunder at kørslen er samlet på færre kontrakter, der er lettere at håndtere for busselskaberne, at der er indført mere ensartet busmateriel, samt at Midttrafiks tilpasninger og effektiviseringer på ruterne har muliggjort en bedre udnyttelse af personale og busmateriel.

Parallelt med udbudsprocessen har regionen ansøgt om tilskud til omstilling af den udbudte kørsel fra "Grøn buspulje til regionale busser og øer". Der er efterfølgende modtaget tilsagn om tilskud på knap 13 mio. kr. Tilskuddet dækker op til 75 % af meromkostningerne ved den grønne omstilling i en toårig periode.

Regionsrådet skal tage stilling til tilkøb af HVO-biodiesel. Den tilbudte merpris for tilkøb af HVO udgør i gennemsnit 52 kr. pr. køreplantime, svarende til ca. 7,5 mio. kr. pr. år. Tilskud fra puljemidlerne dækker op til 75 % meromkostningerne i en toårig periode, svarende til ca. 5,6 mio. kr. om året. Administrationen vil gå i dialog med Trafikstyrelsen for at afdække muligheder for at lade eventuelt uforbrugte tilskudsmidler indgå i grøn omstilling af andre busruter.

Administrationen vurderer, at tilkøb af HVO-biodiesel kan foretages inden for den eksisterende økonomiske ramme til kollektiv trafik.

Udbud i Midt- og Vestjylland med virkning fra 2022

Midttrafik udbyder i løbet af foråret regionale buskontrakter i Midt- og Vestjylland, der udløber i 2022. Den udbudte kørsel omfatter ca. 85.000 køreplantimer fordelt på 38 busser, der er stationeret i Herning, Viborg, Holstebro, Skive, Randers, Aalborg og Nykøbing.

I udbudsbetingelserne stiller Midttrafik krav om CO₂-neutrale biogasbusser eller emissionsfrie busser. For et mindre antal busser åbner Midttrafik op for, at busselskaberne kan afgive tilbud med CO₂-neutral HVO-biodiesel, da Midttrafik vurderer, at grundlaget for at tanke biogas kan være usikkert på enkelte stationeringssteder.

Administrationen vurderer, at udbudsbetingelserne er i overensstemmelse med målsætningerne i regionens bæredygtighedsstrategi.

Tilpasninger af køreplaner i forbindelse med udbud

Midttrafik planlægger at gennemføre tilpasninger af ruter og køreplaner i forbindelse med det forestående udbud i Midt- og Vestjylland. Formålet er at opnå en bedre udnyttelse af busser og chauffører og samtidig sikre en god service for passagererne inden for den økonomiske ramme. Samtidig bidrager effektiviseringerne til at skabe råderum for den grønne omstilling af trafikken.

Det er aftalt, at Midttrafik inddrager regionen i principielle overvejelser om effektiviseringer og de mere konkrete forslag til tilpasninger af ruterne. Det er sket i forbindelse med det forestående udbud i Midt- og Vestjylland, hvor der blandt andet lægges op til ændringer i den nuværende X-busbetjening på strækningerne Silkeborg-Viborg-Aalborg, Holstebro-Viborg-Randers samt mellem Herning og Viborg.

På nuværende tidpunkt danner tilpasningerne udgangspunkt for oplysninger, der skal indgå i udbudsmaterialet, som busselskaberne skal afgive tilbud på. Det drejer sig om oplysninger om antal busser, bussernes stationeringssteder og udbudskøreplaner, der beskriver det omtrentlige kørselsomfang.

Køreplanerne indgår senere på året i den almindelige køreplanlægningsproces frem mod ikrafttræden til køreplanskiftet i juni 2022. Forinden, i januar 2022, sender Midttrafik køreplanerne i offentlig høring, og i marts 2022 behandles køreplanerne i regionsrådet.

I vedlagte notat om Udvikling af ruter i Midt-Vest redegør Midttrafik for de planlægningsprincipper, der ligger til grund for Midttrafiks effektivisering af driften i form af tilpasninger af ruter og køreplaner, som gennemføres i forbindelse med udbud.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at tilkøb af HVO-biodiesel for udbud gennemført i 2020 og 2021 godkendes, og

at orientering om udbud af buskontrakter i Midt- og Vestjylland, herunder om de anvendte planlægningsprincipper, tages til efterretning.

• Notat Udvikling af ruter i Midt-Vest

Der er gennemført en ansøgningsrunde for de regionale kulturudviklingsmidler med ansøgningsfrist den 8. februar 2021. Det har i ansøgningsrunden været muligt at søge om tilskud til mindre kulturprojekter med et maksimalt regionalt tilskud på 100.000 kr. samt om tilskud til større kulturudviklingsprojekter.

Der er modtaget 70 ansøgninger om tilskud til de mindre kulturprojekter med et samlet ansøgt beløb på 6,08 mio. kr. samt 32 ansøgninger til større kulturudviklingsprojekter med et samlet ansøgt beløb på 20,8 mio. kr. Der indstilles 31 mindre kulturprojekter til tilskud og 12 større kulturudviklingsprojekter til tilskud.

Udvalg for regional udvikling har på møde den 12. april 2021 haft en temadrøftelse af ansøgningerne til kulturudviklingsmidlerne. Centralt i drøftelsen var det synspunkt, at alle midler til kulturansøgninger udmøntes gennem den nuværende ansøgningsrunde, og at de mindre kulturansøgninger prioriteres, så der ydes tilskud til alle ansøgninger der i tilstrækkelig grad opfylder de regionale kriterier for tilskud.

Administrationen har med udgangspunkt i udvalgets bemærkninger vurderet ansøgningerne i forhold til regionens kulturpolitik og de opstillede kriterier for tilskud. Projekter skal understøtte den regionale kulturpolitiks fem indsatsområder: regionalt kultursamarbejde, udvikling & eksperimenter, kultur & sundhed, kultur & landdistrikter samt kultur, børn og unge.

Ansøgningerne er desuden vurderet i forhold til, om de opfylder følgende regionale kriterier for kulturtilskud:

• Innovation og udvikling
• Partnerskab og netværk
• Viden, læring og varig udvikling
• Projektets regionale relevans
• Projektets organisering

Kravet om partnerskaber for de mindre kulturprojekter, hvor der kan ydes op til 100.000 kr. i tilskud, er, at det som minimum skal omfatte én anden kulturaktør i en anden kommune. For de større kulturudviklingsprojekter er der lagt vægt på bredere partnerskaber. I administrationens vurdering er der også indgået overvejelser om, hvorvidt ansøgningen understøtter udvikling, omstilling og eksperimenter i et kulturliv præget af Covid-19 udfordringer, og om et projekt tilgodeser mindre kulturaktører, fx inden for vækstlaget samt at alle midler prioriteres til de indstillede projekter. Som følge af kulturlivets udfordringer på grund af corona-situationen er kravet til egenfinansiering reduceret til 25 % mod normalt 50 % i lighed med ansøgningsrunden i efteråret 2020.

Resumé af ansøgningerne og begrundelser for ydelse af tilskud fremgår af bilag 2 og bilag 3.

Økonomi

Ud af den samlede ramme til kulturudvikling på 12,977 mio. kr. prioriteres 7,732 mio. kr. anvendt i en kulturpulje til ansøgninger, der skal understøtte den regionale kulturudvikling. I beløbet på 12,977 mio. kr. indgår der et tilbageløb på 0,232 mio. kr. fra et tidligere støttet projekt. Administration indstiller, at der af kulturudviklingsmidlerne i 2021 bevilges 2,719 mio. kr. til mindre kulturprojekter og 5,012 mio. kr. til større kulturudviklingsprojekter, svarende til samlet 7,732 mio. kr.

Den administrative pulje tilføres 1,1 mio. kr. til at gennemføre aktiviteter på de fem strategiske indsatsområder i overensstemmelse handlingsplanen for kulturområdet for 2021 godkendt af regionsrådet den 24. februar 2021. Det drejer sig blandt andet om midler til arbejdet med et Midtjysk Kulturakademi, fortsat udvikling af området kultur- og sundhed, kultur og landdistrikter og en analyse på området børn & unge.

Der er desuden tidligere bevilget 0,5 mio. kr. til den Jyske Kunstfond, 1,3 mio. kr. til Europæisk Kulturregion og 2,04 mio. kr. til Kultur- og eventpuljen. De administrative midler på 0,305 mio. kr. er afsat i forbindelse med vedtagelse af budget 2021 som en årlig pulje. De administrative midler bruges blandt andet til forberedelse og deltagelse på Kulturmødet på Mors.

Tabel 1 viser anvendelse af kulturpuljen i 2021

Tabel viser anvendelsen af kulturudviklingsmidlerne i 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2021 bevilges 2,720 mio. kr. til mindre kulturprojekter, jf. bilag 2,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2021 bevilges 5,012 mio. kr. til større kulturudviklingsprojekter, jf. bilag 3,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som anført i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes,

at der gives afslag på 39 mindre kulturprojekter og 20 større kulturudviklingsprojekter, jf. bilag 2 og bilag 3, og

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2021 overføres 1,1 mio. kr. til de administrative midler i overensstemmelse med den godkendte handlingsplan for kulturområdet i 2021, til arbejdet med de fem strategiske indsatsområder.

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2021 en handlingsplan for kulturområdet i 2021 med en indikativ ramme for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne i 2021 samt at der afsættes 1,1 mio. kr. til udvikling af de fem strategiske indsatsområder i handlingsplanen.

Regionsrådet bevilgede den 17.marts 2021 et tilskud på 0,5 mio. kr. til den Jyske Kunstfond.

Regionsrådet bevilgede den 29. april 2020 et tilskud på 1,3 mio. kr. til Europæisk Kulturregion.

Regionsrådet bevilgede den 28. oktober 2020 tilskud til ansøgninger under kultur- og eventpuljen.

• Notat om prioritering af kulturansøgningerne 2021
• De mindre projekter - samlet notat
• Større kulturudviklingsprojekter - samlet notat
• Alle ansøgninger mindre kulturprojekter - samlet
• Alle ansøgninger større kulturudviklingsprojekter - samlet

Bjerringbro Gymnasium har ansøgt om udbud af toårigt HF. Viborg Gymnasium og HF har siden 2018 på forsøgsbasis udbudt toårigt HF som forlagt undervisning på Bjerringbro Gymnasium. Formålet med forsøget var at få klarlagt, om der er grundlag for et permanent udbud. Regionsrådet skal afgive indstilling til ministeren om udbuddet.

Regionsrådet skal i henhold til bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til hf-eksamen.

Region Midtjylland har den 15. marts 2021 modtaget en ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium om udbud af toårigt HF (HF2). Viborg Gymnasium og HF har siden 2018 forsøgsvist med godkendelse af regionsrådet haft et forlagt undervisningstilbud med HF2 på Bjerringbro Gymnasium. Viborg Gymnasium og HF ønsker ikke at fortsætte samarbejdet om forlagt undervisning, da det lave elevantal umuliggør et rimeligt udbud af fagpakker og valgfag til HF-eleverne.

Bjerringbro Gymnasiums begrundelser for at søge toårigt HF

Bjerringbro Gymnasium angiver, at de selv ønsker at oprette et permanent udbud for at imødegå, hvad de oplever som en centralisering som følge af gymnasiereformen. Bjerringbro Gymnasium anfører, at de er et fagligt stærkt gymnasium med en høj løfteevne. Et gymnasiums løfteevne viser, hvor meget skolen karaktermæssigt kan løfte eleverne, når der tages højde for elevernes forskellige baggrunde, bl.a. folkeskolekarakterer og forældrenes uddannelsesniveau. Det er vigtigt for Bjerringbro Gymnasium, at et toårigt HF er en mulighed i lokalområdet, hvor HF allerede er en integreret del af skolen. Et permanent HF skal sikre, at der samlet set er en tilstrækkelig søgning til Bjerringbro Gymnasium, og at de eksisterende rammer vil blive udnyttet. Bjerringbro Gymnasium anser ikke udbuddet som en trussel mod andre udbud, hverken elevmæssigt eller økonomisk. Bjerringbro Gymnasium har i 2021 modtaget 16 ansøgninger til HF og forventer, på baggrund af fremskrivninger, at nå op på 20 HF-ansøgere i de kommende år.

Bjerringbro Gymnasium anfører i sin ansøgning følgende argumenter for oprettelse af et permanent udbud på gymnasiet:

• stigende kapacitetsopskrivninger i de større byer presser de mindre gymnasier,
• der er massiv opbakning i lokalområdet,
• decentralisering vil skabe bedre balance i lokalområdet,
• 37 % af de unge fra lokalområdet vælger Bjerringbro Gymnasium, før gymnasiereformen var det 50 %,
• unge sparer tid på transport,
• lokale ansøgere fra uddannelsesfremmede hjem med karakterer mindre end 5 kan få HF i stedet for STX på et lokalt gymnasium,
• Bjerringbro Gymnasium har kompetencen til at udvikle høj faglig kvalitet,
• Bjerringbro Gymnasium har en solid økonomi.

Bjerringbro Gymnasium appellerer til de øvrige gymnasier om ikke at modarbejde ansøgningen.

Høringssvar og støtteerklæringer

Bjerringbro Gymnasium har indhentet høringssvar fra Viborg Gymnasium og HF, TH Langs HF og VUC, Viborg-Skive HF og VUC og Randers HF og VUC.

Viborg Gymnasium & HF anfører i deres høringssvar, at de ikke ønsker at forlænge samarbejdsaftalen, da der ikke er et bæredygtigt grundlag for at skabe et fagligt uddannelsesmiljø for HF i Bjerringbro. Det lave elevantal umuliggør et rimeligt udbud af fagpakker og valgfag til HF-eleverne, og Viborg Gymnasium & HF ønsker derfor ikke fortsat at påtage sig det pædagogiske ansvar for den udlagte HF-afdeling.

De øvrige institutioner anfører samstemmende i deres høringssvar, at der er tilstrækkeligt med kapacitet på de eksisterende udbud, ligesom faldende ansøgertal generelt til HF vil udfordre elevgrundlaget for de eksisterende udbud i området.

Bjerringbro Gymnasium har ligeledes indhentet en række støtteerklæringer fra ikke-høringsberettigede interessenter. Støtteerklæringerne fremhæver vigtigheden af, at der er et lokalt udbud af både HF og STX. De fremgår af bilag "Støtteerklæringer mv". Bilaget indeholder dog også en række støtteerklæringer i forhold til Bjerringbro Gymnasiums anmodning om et møde af mere generel karakter med Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriets vurderingskriterier

Børne- og undervisningsministeriet lægger følgende kriterier til grund for vurdering af ansøgninger om etablering af nye gymnasiale udbud:

• Sikring af fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer. Et fagligt og økonomisk velfungerende udbud forudsætter som udgangspunkt to spor pr. årgang.
• Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud. Heri indgår, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag og rimelige transporttider for eleverne.
• Sikring af, at eksisterende rammer og kapacitet så vidt muligt udnyttes. Heri indgår, at oprettelsen af nye uddannelsessteder ikke må bringe den faglige og økonomiske bæredygtighed i fare på de øvrige eksisterende uddannelsessteder.

Vurdering i forhold til de ovennævnte kriterier

Bjerringbro Gymnasium lægger stor vægt på at skabe et godt undervisningsmiljø. Elevgrundlaget på STX har dog i en årrække været faldende, og forsøget skulle være med til at hjælpe Bjerringbro Gymnasium med at få et større elevgrundlag.

I sagsfremstillingen fra regionsrådets møde den 26. september 2018 fremgår det bl.a.: "Forsøgsperioden skal løbe over tre år og afgøre, hvorvidt Bjerringbro Gymnasium er i stand til at tiltrække en tilstrækkelig andel af områdets unge til HF i Bjerringbro".

Som tabel 1 viser, har HF2 på Bjerringbro Gymnasium i forsøgsperioden haft et meget lavt søgetal, og det er ikke lykkedes på tre år at opnå undervisningsministeriets krav om mindst to klasser for i udgangspunktet at have et fagligt såvel som økonomisk velfungerende udbud. Der går i nu alt 17 HF elever på Bjerringbro Gymnasium, fordelt med 9 elever på 1. HF årgangen og 8 elever på 2. HF. årgangen. Der har således været et frafald på i alt 5 elever i forhold til det samlede ansøgertal på 22 for 2019 og 2020.

Tabel 1: Ansøgertal til toårigt HF på Bjerringbro Gymnasium

Der er ledig kapacitet på HF-området i både Viborg og Silkeborg, samtidig med at det kan konstateres, at andelen, der søger uddannelsessteder i de omkringliggende byer, ikke har ændret sig markant. Der er stadig en stor del elever fra Bjerringbroområdet, der søger særligt til Viborg, hvortil der er kort rejsetid.

I 2013 og 2017 har Børne- og Undervisningsministeriet afslået en ansøgning om udbud af HF i Bjerringbro med begrundelse om, at der ikke vil kunne opnås et tilstrækkeligt elevgrundlag. Mulighederne for at kunne komme til andre udbudssteder er gode, da transporttiden typisk vil være under de 60 minutter, der i optagelsesbekendtgørelsen er anført som rimelig transporttid.

Da forsøgsperioden ikke er afsluttet endnu, er der endnu ikke udarbejdet en evalueringsrapport fra Viborg Gymnasium og HF til undervisningsministeriet, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at drage endelige konklusioner om resultaterne af forsøget. Opmærksomheden henledes dog på, at Viborg Gymnasium og HF, som er ansvarlig for udbuddet, er skeptisk i forhold til udbuddets bæredygtighed, det faglige indhold og kravet om, at der efter en periode skal være mindst to spor.

På det foreliggende grundlag er det administrationens vurdering, at Bjerringbro Gymnasium ikke opfylder Børne- og Undervisningsministeriets vurderingskriterier for etablering af nye udbud, og det indstilles derfor, at ansøgningen om toårigt HF på Bjerringbro Gymnasium ikke godkendes.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til børne- og undervisningsministeren, at ansøgning om HF2 på Bjerringbro Gymnasium ikke godkendes.

• Ansøgning om toårig HF udbud på Bjerringbro Gymnasium
• Høringssvar
• Bjerringbro Gymnasiums kommentarer til høringssvarene
• Bilag - Støtteerklæringer
• Indstilling til UVM om HF på Bjerringbro Gymnasium

Ansøgere til det almene gymnasium kan klage til regionsrådet over retlige spørgsmål i forbindelse med elevfordelingsprocessen. En retlig klage kan omfatte fejl i forhold til reglerne i optagelsesbekendtgørelsen eller forvaltningsretlige fejl i sagsbehandlingen vedrørende tildeling af en gymnasieplads. Da der således er tale om en vurdering af retlige frem for politiske forhold, foreslås det, at regionsrådets kompetence delegeres til administrationen.

Ansøgere til det almene gymnasium og HF skal senest den 1. maj have besked om, hvilken skole de har fået reserveret plads på. Såfremt en ansøger ikke er tilfreds med den tildelte plads, kan ansøgeren sende en indsigelse til fordelingsudvalget og anmode om at få genoptaget behandlingen af vedkommendes ansøgning.

Ansøgere, der ikke har fået fuldt medhold i deres indsigelse, har herefter mulighed for at klage til regionsrådet over retlige spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen, herunder om betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Et retligt spørgsmål kan eksempelvis være spørgsmål om, hvorvidt reglerne for optagelse, reglerne i forvaltningsloven eller forvaltningsretlige principper er blevet fulgt.

Skønsmæssige spørgsmål vedrørende fordelingsudvalgets afgørelse om fordeling af ansøgere på de enkelte institutioner, herunder hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Ved behandlingen af en retlig klage kan regionsrådet, i henhold til optagelsesbekendtgørelsen, træffe afgørelse om fastholdelse af udvalgets afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller hjemvisning af afgørelsen til udvalgets fornyede behandling. Regionsrådets afgørelse kan ikke påklages til Børne- og Undervisningsministeriet eller anden administrativ myndighed.

Regionsrådet behandlede i 2020 en retlig klage vedrørende processuelle fejl i tildeling af gymnasieplads i forbindelse med elevfordelingen. Der er ikke tidligere modtaget retlige klager til behandling i regionsrådet, og det forventes, at der også fremover vil være et meget begrænset antal retlige klager til behandling.

Administrationens forslag til ændring af procedure ved behandling af retlige klager

Da retlige klager omhandler rent sagsbehandlingsmæssige forhold, og afgørelse af klager derfor indebærer en juridisk - og ikke en politisk - stillingtagen, foreslås det, at kompetencen vedrørende behandling af retlige klager delegeres fra regionsrådet til administrationen ved Råds- og Direktionssekretariatet. En delegering af kompetence vil samtidig betyde en hurtigere sagsbehandling, da evt. klager vil kunne afgøres løbende.

Det bemærkes i øvrigt, at Råds- og Direktionssekretariatet vil fungere som 2. instans i forhold til behandlingen af de retlige klager, idet opgaven vedrørende sekretariatsmæssig betjening af fordelingsudvalget, herunder opgaven vedrørende elevfordeling, er placeret hos administrationen ved Regional Udvikling.

Med delegationen af kompetence til Råds- og Direktionssekretariatet frem for Juridisk Kontor i administrationen, sikres det, at Juridisk Kontor har mulighed for at yde løbende vejledning i forhold til sagsbehandlingen i Regional udvikling, uden at der opstår risiko for efterfølgende inhabilitet i forhold til en klageafgørelse.

Såfremt den ændrede procedure godkendes, vil delegationen af kompetence gælde fra vedtagelsestidspunktet. Ændringen vil endvidere blive indarbejdet i den næste revision af delegerings- og kompetencefordelingsreglerne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at administrationen ved Råds- og Direktionssekretariatet delegeres kompetence til at afgøre eventuelle retlige klager angående tildeling af gymnasiepladser.

Region Midtjylland er repræsenteret i den politiske styregruppe, der sætter rammerne for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak i den kommende EU-budgetperiode. Der gives mandat til styregruppens drøftelser om programmets støtteprocent til projektansøgninger, budgetopdeling indenfor programmets geografi og prioritering af indsatsområder.

Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) er et EU strukturfondsprogram der støtter projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som vil løse fælles samfundsudfordringer inden for fire valgte indsatsområder i perioden 2021-2027. Indsatsområderne er

1. Innovation og smart økonomisk udvikling
2. Energi, cirkulær økonomi og klima
3. Bæredygtig mobilitet
4. Det grænseløse arbejdsmarked

Prioriteterne skulle vælges ud fra en ramme som EU Kommissionen har fastlagt, og den politiske styregruppe har, efter gennemgang af regionale og nationale udviklingsstrategier, prioriteret områder hvor fælles udfordringer og potentiale bedst understøttes af et grænseoverskridende skandinavisk samarbejde.

For Region Midtjylland har udgangspunktet bl.a. været den regionale Udviklingsstrategi 2019-2030 samt Strategi for bæredygtighed 2030 hvor en række af udfordringerne via vidensdeling, fælles test og implementering af innovative løsninger med fordel kan søges besvaret i grænseoverskridende internationale partnerskaber.

Programmets geografi dækker regionerne Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden i Danmark, Skåne, Halland og Västra Götaland i Sverige og de nye regioner Viken, Agder, Vestfold og Telemark samt Oslo i Norge.

Det regionale niveau er ansvarlig for udarbejdelsen af programmet. I Danmark har regionerne i henhold til Bekendtgørelse af lov om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond et udvidet ansvar for revision og programgennemførelse og er derfor repræsenteret i overvågnings- og styringsudvalgene samt administrative fora.

Regionsrådsmedlem Conny Jensen repræsenterer regionsrådet i den politiske styregruppe, hvor beslutning om rammer for udmøntning af programmidlerne træffes på mødet den 28. maj 2021.

ØKS-programmet for 2021-2027 forventes indsendt til EU Kommissionen i sommeren 2021. Første ansøgningsrunde forventes primo 2022. Budgettet er ikke kendt endnu, men det forventes at være ca. 135 mio. € (svarende til 1 mia. kr.) som i det nuværende 2014-2020 program.

Rammer for udmøntning omhandler:

1. Støtteprocent/medfinansieringsgrad.

Administrationen anbefaler en støtteprocent på 60.

2. Administrativ struktur: Budget, geografi, udvalgsstruktur.

Administrationen anbefaler, at der i det kommende program kun opereres med ét samlet budget opdelt på programmål og ikke på geografi.

Administrationen anbefaler, at der for udvalgsstrukturen afsøges en ny løsning. Løsningen kan være ét styringsudvalg og et overvågningsudvalg.

3. Fordeling af EU midler mellem indsatsområder.

Administrationen anbefaler, at 35 % tildeles prioriteten innovation og smart økonomisk udvikling, 35 % tildeles prioriteten energi, cirkulær økonomi og klima, 15 % tildeles prioriteten bæredygtig mobilitet og 15 % tildeles det grænseløse arbejdsmarked.

Anbefalingerne motiveres i bilaget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionens repræsentant i Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2021-27 programmets politiske styregruppe gives mandat til at arbejde for:

• en støtteprocent på 60 %
• ét samlet budget for ét samlet ØKS-område med en udvalgsstruktur, der sikrer regional forankring
• et budget, hvor 35 % tildeles prioriteten innovation og smart økonomisk udvikling, 35 % tildeles prioriteten energi, cirkulær økonomi og klima, 15 % tildeles prioriteten bæredygtig mobilitet, og 15 % tildeles det grænseløse arbejdsmarked.

• Bilag til dagsorden

COVID-19-pandemien har haft store konsekvenser for den kollektive transport med nedgang i antallet af rejser, og eksperter forudser, at det formentligt ikke vil være alle passagerer, der vender tilbage til den kollektive transport, når samfundet genåbner. Derfor forbereder administrationen et forprojekt mellem Region Midtjylland, Midttrafik, Agder Fylkeskommune og Agder Kollektivtrafikk, der skal bidrage til at gøre den kollektive transport attraktiv efter COVID-19 pandemien.

Der har under COVID-19-pandemien været stor nedgang i antal rejser med den kollektive transport, og genåbning af samfundet er ikke ensbetydende med, at passagerne vender tilbage. Dette kan skyldes, at de har fået andre transportvaner under COVID-19, f.eks. grundet køb af bil, ønske om at benytte andre transportformer på grund af frygt for smitte og trængsel i bussen eller grundet nye transportbehov, da der kan arbejdes mere hjemmefra. De nye transportbehov er dog også et mulighedsrum, da det kan tænkes, at der er en ny potentiel pendlergruppe, der vil fravælge bilen og tilvælge kollektiv trafik, når de kun skal pendle få dage om ugen.

For at gøre den kollektive transport attraktiv efter COVID-19-pandemien - både så passagerne vender tilbage, og så den kollektive transport passer til borgernes måske ændrede transportbehov - er Region Midtjylland gået sammen med Midttrafik, Agder Fylkeskommune i Sydnorge og Agder Kollektivtrafikk om et forprojekt med titlen 'Kollektiv transport efter COVID-19'.

Samarbejdet giver mulighed for at lære af hinandens erfaringer, da geografi og organisering af kollektiv transport minder om hinanden. Alle parter kan desuden hver især bidrage med værdifulde kontakter, og samarbejdet giver mulighed for at søge midler til forprojektet hos Interreg ØKS.

Om forprojektet

Målet med forprojektet er at:

1. Få viden om, hvad der skal til, for at passagerne vender tilbage til den kollektive transport efter COVID-19, og identificere tiltag, der skal hjælpe hertil.
2. Få indsigt i, hvordan borgerne ser behovet for transport i den "nye normale hverdag" efter COVID-19.
3. Få indblik i eksisterende viden og tiltag for at gøre den kollektive transport mere attraktiv.
4. Afklare hvilke områder inden for kollektiv transport, vi kan arbejde med i et flerårigt hovedprojekt for at gøre den kollektive transport mere attraktiv i forhold til det nye transportbehov.
5. Og finde ud af, om der er nogle danske, norske/og eller svenske partnere, der er interesserede i at samarbejde i et flerårigt hovedprojekt.

Der vil bl.a. som aktivitet i forprojektet blive lavet to undersøgelser både i Region Midtjylland og Agder Fylkeskommune. Den ene undersøgelse skal afklare forudsætninger for, at passagerne finder det attraktivt at benytte den kollektive transport igen efter COVID-19-pandemien. Den anden undersøgelse skal afklare borgernes nye transportbehov. Derudover vil der også blive lavet kortlægning af eksisterende viden og tiltag, som vi kan lære af.

I forprojekter støttet af Interreg ØKS er det også et krav, at vi undersøger muligheden for et flerårigt hovedprojekt og derfor vil vi i forprojektet også afholde møder med potentielle norske, svenske og danske samarbejdspartnere.

Region Midtjylland vil være lead partner i projektet.

Økonomi

Det indstilles, at der bevilges 0,250 mio. kr. af tilskudsmidlerne i puljen til mobilitet i 2021 til projektet. Udover tilskudsmidlerne medfinansieres projektet også med medarbejderressourcer.

Der kan søges om op til 75 % finansiering af projektet fra Interreg ØKS mod normalt 50 %, da projektet omhandler håndtering af effekterne af COVID-19-pandemien. Dog kan der maksimalt søges om 0,750 mio. kr.

Følgende tabel viser budgettet for den danske del af projektet. Norske partnere skal i Interreg-projekter have et særskilt budget og søge om særskilte midler, da Norge ikke er med i EU. De to budgetter påvirker således ikke hinanden.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,250 mio. kr. i 2021 af tilskudsmidlerne i puljen til mobilitet under bevillingen regionale udviklingsaktiviteter til forprojektet 'Kollektiv transport efter COVID-19'.

Der gives en status på projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Aktiviteterne forløber overordnet som forventet, til trods for at enkelte aktiviteter fortsat er påvirket af COVID-19. Administrationen forventer, at den samlede ramme bliver brugt, og at det derfor ikke er nødvendigt at omfordele midler.

Den halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgning er et supplement til den kvartalsvise økonomiopfølgning og giver en særskilt opfølgning på den projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter, som regionsrådet udmøntede i december 2020. Den samlede ramme er på 20,387 mio. kr.

Administrationen forventer, at den samlede ramme vil blive anvendt i 2021. Projekterne skal beskrives og udføres, inden pengene kan udbetales, og derfor forventes størstedelen af rammen først at blive udbetalt i løbet af andet halvår.

Forbruget er pr. 31. marts 2021 på -0,288 mio. kr. Det negative forbrug skyldes, at der under sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling samt klima er indregnet overførte midler fra 2020 til aktiviteter, der er blevet udsat på grund af COVID-19. Aktiviteterne forventes gennemført i løbet af 2021. Der er under internationale aktiviteter betalt kontingent til CDEU på 5 mio. kr. Merforbruget forventes at blive finansieret af tilbageløb fra lukkede EU-projekter i løbet af 2021.

Tabel 1 viser den afsatte ramme, forbruget pr. 31. marts 2021 samt det forventede forbrug fordelt på indsatsområder.

Der er igangsat en række forskellige aktiviteter, og status er, at hovedparten forløber som planlagt. Enkelte af aktiviteterne er fortsat påvirket af situationen omkring COVID-19. Det er særligt på de områder, hvor aktiviteterne sker i samarbejde med hospitalerne, at fokus naturligt nok er på håndteringen af COVID-19. Det drejer sig blandt andet om mikrofinansiering af projekter under sundhedsinnovation og initiativer under puljerne til bæredygtige hospitaler. Situationen påvirker også gennemførelsen af flere planlagte arrangementer, men på alle disse områder forventer administrationen dog en stigende aktivitet henover året i takt med, at samfundet genåbner.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at opfølgningen pr. 31. marts 2021 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning.

Regionsrådet godkendte i december 2020 udmøntningen af projektpuljen og de halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgninger.

Regionsrådet godkendte i maj 2020, at kontingent til Central Denmark EU-Office (CDEU) i 2021 finansieres af forventede tilbageløb af midler fra afsluttede erhvervsfremmeprojekter i 2021.

• Aktivitets- og økonomiopfølgning pr. 31. marts 2021

I forlængelse af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om oprettelse af 1.000 ekstra sygeplejerskestillinger på landsplan fra 2021 orienteres om status for Region Midtjyllands tiltag vedrørende flere medarbejdere på fuld tid, 1.000 ekstra sygeplejersker samt arbejdet med introduktionsforløb, der aktivt arbejder for at lette overgangen fra studerende til nyansat. Samtidigt orienteres om resultaterne fra den seneste årlige vakanceopgørelse i Region Midtjylland og en række eksempler på initiativer, der sigter mod at have attraktive arbejdspladser, understøtte arbejdsstyrkeplanlægning og forebygge rekrutteringsudfordringer.

Regeringen og Danske Regioner indgik den 10. januar 2020 en aftale om oprettelse af 1.000 ekstra sygeplejerskestillinger på landsplan fra 2021. Aftalen beskriver blandt andet følgende konkrete initiativer, der skal understøtte realiseringen af målet:

• alle stillinger slås op på fuld tid
• ret til fuld tid for plejepersonale
• bedre introduktionsforløb, herunder tid til oplæring i første tid af ansættelse
• initiativer, der kan skabe bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafald på uddannelserne.

I Region Midtjylland har det bevirket, at alle stillinger gældende fra 1. marts 2020 som udgangspunkt slås op som fuldtidsstillinger. Herudover har regionsrådet besluttet, at alle deltidsansatte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på somatiske og psykiatriske hospitaler har ret til at gå op i tid, herunder komme på fuld tid.

I forbindelse med regionsrådets aftale om budgettet for 2021 blev der desuden prioriteret 4 mio. kr. til at understøtte initiativer, der aktivt arbejder for at lette overgangen fra studerende til nyansat på medicinske afdelinger, akutmodtagelser og i Psykiatrien. Endvidere arbejdes der også på at styrke introduktionen af de studerende m.v. i forhold til deres praktikforløb under uddannelsen.

Nedenfor redegøres for status for ovennævnte initiativer.

1.000 flere sygeplejersker

Det fremgår af vedlagte bilag om løbende opfølgning på 1.000 sygeplejersker, at der er sket en samlet stigning i antallet af sygeplejersker på 319,3 fuldtidsstillinger fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. Det skal dog bemærkes, at ud af stigningen på 319,3 fuldtidsstillinger, kommer 73,0 fuldtidsstillinger fra medicinstuderende ansat som sygeplejevikarer.

Det er derfor reelt tale om en stigning på 246,3 fuldtidsstillinger.

Måltallet for midtvejsstatus siger, at Region Midtjylland pr. 4. kvartal 2020 minimum skulle være 107,4 fuldtidsansatte sygeplejersker mere. Region Midtjyllands endelige måltal er 215 og hvis stigningen på 246,3 fuldtidsstillinger kan fastholdes frem til 4. kvartal 2021, viser opgørelsen, at Region Midtjylland allerede har efterlevet aftalens forudsætninger på nuværende tidspunkt.

Fuld tid

Det fremgår af vedlagte bilag om flere sygeplejersker på fuld tid, at 98 % af alle sygeplejestillinger i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2020 blev slået op på fuld tid mod 80 % i 2019.

Ser man konkret på udviklingen i andelen af sygeplejersker på fuld tid, er der på alle hospitalsenheder sket en stigning.

Bedre introduktionsforløb og bedre sammenhæng i praktikforløb

Der er på de forskellige hospitalsenheder iværksat initiativer med henblik på at skabe bedre introduktionsforløb og bedre sammenhæng i de studerendes praktikforløb samt lette overgangen fra at være studerende til at være nyuddannet og nyansat sygeplejerske. På hospitalsenhederne er der fokus på, at nyuddannede og nyansatte sygeplejersker kommer godt i gang med bl.a. særlige oplæringsforløb for nyuddannede, projekter om onbording, mentorforløb og sikker start, hvilket hospitalsudvalget modtog en orientering om i februar 2021. Projekterne er lokalt funderet, hvilket blandt andet har til formål at understøtte det lokale ejerskab til initiativerne. Der er tillige stor fokus på, at de studerende får en styrket introduktion til deres praktikforløb og ad den vej en bedre indgang til at være færdiguddannet sygeplejerske. Desuden er der indgået en partnerskabsaftale "Human First" mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College om forskning og uddannelse, hvor et af indsatsområderne er sammenhængen mellem den teoretiske uddannelse og de praktiske uddannelsesforløb og de forskellige overgange (transitioner), der er både under uddannelsen og mellem uddannelse og arbejdsliv.

Vakanceopgørelser og eksempler på tiltag vedrørende arbejdsstyrkeplanlægning og attraktive arbejdspladser

Vakante stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser indberettes elektronisk og samles i en opgørelse én gang årligt. Opgørelsen sammenholdes med udviklingen gennem årene (opgørelserne dækker vakancesituationen på alle hospitaler, i Psykiatrien og på Socialområdet). Den seneste årlige vakanceopgørelse (vedlagt) viser, at der har været en stigning i antallet af vakante stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser, koncentreret inden for faggrupperne læger, sygeplejersker, lægesekretærer og social- og sundhedsassistenter.

Som det fremgår af kommentarerne til vakanceopgørelsen, skal antallet af vakancer ses i sammenhæng med, at der aldrig har været så stort et antal af sundhedsprofessionelle. Eksempelvis er der sket en stigning i antal sygeplejersker (jf. projekt 1.000 nye sygeplejersker) samtidig med, at der ses flere vakante stillinger. Set i forhold til initiativerne vedrørende "1.000 flere sygeplejersker" kan det fremhæves, at der er tilført økonomiske midler til bl.a. en række vagttunge afdelinger, som har haft svært ved at rekruttere flere sygeplejersker, og hvor der derfor nu figurerer flere vakante stillinger. Der gøres opmærksom på, at situationen omkring COVID-19 vurderes at kunne have haft negativ indflydelse på rekrutteringsmulighederne i 2020. Der gøres desuden opmærksom på, at vakanceopgørelserne viser øjebliksbilleder, og de reelle vakancer vil løbende variere hen over året og mellem årene.

Blandt andet i forlængelse af Region Midtjyllands strategi for arbejdsstyrkeplanlægning (vedlagt) arbejdes der på tværs af regionen med en række initiativer, der sigter mod at have attraktive arbejdspladser og forebygge rekrutteringsudfordringer.

Der kan i øvrigt henvises til, at status og tiltag vedrørende rekrutteringssituationen, arbejdsstyrkeplanlægning og attraktive arbejdspladser i den kommende tid drøftes i regi af det midlertidige politiske udvalg vedrørende den gode arbejdsplads og Regions-MEDudvalget. Der orienteres nærmere om initiativerne og lægges op til drøftelser om emnet på det næstkommende møde i det midlertidige udvalg vedrørende den gode arbejdsplads.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede.

at status for rekruttering og fastholdelse i Region Midtjylland tages til efterretning.

• Løbende opfølgning vedr. 1.000 sygeplejersker
• Flere sygeplejersker på fuld tid
• Vakanceopgørelse pr. 1. november 2020
• Strategi for arbejdsstyrkeplanlægning