I 2007 besluttede regionsrådet at indføre brystkræftscreening i Region Midtjylland. Beslutningen forudsatte oprettelsen af fem screeningsenheder med ligelig fordeling af kvinder i populationen på baggrund af den geografiske placering af kvindernes praktiserende læge.
Den oprindelige målpopulation i brystkræftscreeningsprogrammet i 2007 i Region Midtjylland var beregnet til ca. 150.000 kvinder svarende til 30.000 kvinder pr. screeningsenhed. Siden er der sket en tilvækst i målpopulationen for screeningsprogrammet, således at populationen i 2021 udgør mere end 168.000 kvinder, og ingen af screeningsenhederne har under 32.000 kvinder tilknyttet (se tabel 2 i bilaget).
Samtidig er der henover årene pålagt screeningsenhederne opgaver, som ligger uden for screeningprogrammet (se tabel 1 i bilaget). Således udføres der nu i screeningsenhederne kontrolscreening af:
- 70-79 årige kvinder med tidligere brystkræftdiagnose
- Kvinder henvist i prioriteringsgruppe 3
- Genetisk disponerede kvinder (BRCA)
- Deltagere i Natural-studiet.
Således udføres der ca. 1.500-1.600 undersøgelser årligt (det varierer lidt mellem årene) i screeningsenhederne, som ikke er en del af screeningsprogrammet.
Den samlede vækst i population og undersøgelser er indtil nu klaret inden for den oprindeligt planlagte organisering og det tildelte budget til brystkræftscreeningsprogrammet.
Forskydning af den geografiske fordeling af populationen
Udover en større population er der sket en forskydning af befolkningsfordelingen i Region Midtjylland, som smitter af på screeningsenhedernes optageområder. Således er en større andel af den samlede befolkning i Region Midtjylland i dag bosat - og har praktiserende læge - i optageområderne for screeningsenhederne i den østlige del af regionen - og i særdeleshed omkring enheden i Aarhus. Endvidere har kvinderne mulighed for at ombooke sig til andre screeningsenheder, end den de inviteres til, og dette giver yderligere en lille tilvækst i antallet af undersøgelser på screeningsenheden i Aarhus (se tabel 4 i bilaget).
Enhederne er, på baggrund af den oprindelige beslutning fra 2007 om ensartet størrelse af enhederne, tildelt samme bemanding (driftsmidler). Screeningsenheden i Aarhus er - som følge af forskydningen i fordelingen af populationen - ulig mere belastet end de øvrige enheder, hvilket betyder:
- et mere presset personale
- mindre fleksibilitet ved behov for ombooking
- større konsekvenser ved nedbrud og vedligehold
- øgede udfordringer med at give tider i overensstemmelse med retningslinjerne.
Behov for justering i optageområderne for brystkræftscreeningsenhederne
Ovenstående viser et behov for at ændre optageområderne for brystkræftscreeningsenhederne med henblik på at sikre en forsat optimal drift af alle enheder, sikre forsat overholdelse af screeningsintervallerne og øge kvindernes mulighed for ombooking af tider.
Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige drift af programmet vil det være hensigtsmæssigt, at fordelingen af populationen mellem screeningsenhederne fremover sker på baggrund af kvindernes postnummer i stedet for den geografiske placering af kvindernes praktiserende læge, som det er tilfældet i dag. En fordeling efter postnummer vil være mindre kompliceret og nemmere at drifte, idet den involverer færre datakilder og giver mindre forsinkelse ved individuelle ændringer. Endvidere vil en fordeling efter postnummer muliggøre en mere præcis analyse af deltagelsesmønsteret, herunder betydningen af afstand og lokalsamfundets socio-demografiske karakteristika.
Screeningsprogrammet forventes i løbet af sommeren 2023 at skulle implementere et nyt screeningsmodul i programmets Røntgen Informations System, der er et IT-program som bruges til indkaldelse til røntgenundersøgelser. Såfremt den nuværende fordelingspraksis (efter den praktiserende læges geografiske placering) skal fortsætte, vil det kræve særlige løsninger, hvilket er forbundet med ekstra omkostninger.
Derfor foreslås det at beslutte, at der foretages en omlægning af optageområderne til screeningsenhederne, der stemmer overens med enhedernes kapacitet, og som baseres på målpopulationens bopæl (postnumre). Omlægning fordrer ikke yderligere ressourcer til screeningsprogrammet. Det forventes, at omlægningen vil medføre, at et antal kvinder fremadrettet vil blive inviteret til en screeningsenhed, som er placeret vest for deres bopæl, hvor de tidligere er blevet inviteret til en enhed, som var placeret øst for deres bopæl - de vil ikke nødvendigvis få længere afstand til screeningsenheden.
Den fremtidige kapacitetssituation
Screeningsintervallet i brystkræftscreeningsprogrammet overholdes i Region Midtjylland, og med en omlægning af optageområderne, jf. ovenstående, er det forventningen, at det også vil være tilfældet i den nærmeste fremtid. Kapaciteten er fastlagt med ca. 30.000 CPR-numre pr. mammomat (screeningsapparaturet), og den nuværende kapacitet er presset til det yderste, når der i dag i gennemsnit er over 33.000 kvinder tilknyttet hver screeningsenhed.
Det er forventningen, at ovennævnte udvikling i screeningspopulationen fortsætter i de kommende år. Det er således forventningen fra Danmarks Statistik, at den samlede population i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Midtjylland inden for de næste 10 år vokser med cirka 2.000 kvinder - samtidig med, at der udføres undersøgelser, som ikke er en del af screeningsprogrammet. Fordelingen af populationstilvæksten er uens på tværs af regionen. Således er det - ifølge Danmarks Statistik - forventningen, at der vil være negativ vækst i screeningspopulationen i størstedelen af kommunerne i den vestlige del af regionen (se tabel 3 i bilaget).
Dette betyder, at der over tid igen vil opstå behov for at tilpasse optageområderne for screeningsenhederne. Ingen af enhederne vil dog få mindre at lave, da der samlet set vil blive behov for flere screeningsundersøgelser, idet screeningspopulationen bliver større.
Muligheder for at øge kapaciteten
Der er meget begrænsede muligheder for at øge kapaciteten inden for den nuværende organisering med fem screeningsmammomater - herunder udvidede åbningstider og lignende, hvilket dog vil forudsætte et behov for ressourcetilførsel.
Da muligheder for at øge kapaciteten inden for den nuværende organisering er begrænsede, vil det på sigt være hensigtsmæssigt, at kapaciteten i brystkræftscreeningsprogrammet øges med tilførslen af yderligere en mammomat.
En ekstra mammomat vil betyde, at:
- det fortsat vil være muligt at overholde screeningsintervallet i brystkræftscreeningsprogrammet
- kapaciteten pr. mammomat ikke kommer over måltallet fastsat i den oprindelige planlægning fra 2007
- screeningsprogrammet bliver mindre sårbart i forhold til nedbrud på en mammomat
- kvinderne får flere tider at vælge imellem ved ombooking, hvilket kan medføre øget deltagelse.
Der vil være udgifter til indkøb (leasing) af en ekstra mammomat, ligesom det vil være nødvendigt med yderligere screeningspersonale.
Udover mere kapacitet giver en ekstra screeningsmammomat - afhængig af, hvor den placeres - mulighed for at målrette særlige indsatser i screeningsprogrammet. Det foreslås, at administrationen arbejder videre med at belyse løsninger, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringer på længere sigt.
Opfølgning på behandling i stående udvalg
Hospitalsudvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen anmodet om, at punktet vedlægges et kort notat vedrørende status for anvendelse af kunstig intelligens til billedgenkendelse.
Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,
at orienteringen om kapacitetsudfordringer i brystkræftscreeningsprogrammet tages til efterretning,
at der foretages en omlægning af optageområderne til screeningsenhederne, der stemmer overens med enhedernes kapacitet, og som baseres på målpopulationens bopæl (postnumre), og
at der arbejdes videre med løsninger, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringer på længere sigt.