Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 2. september 2008 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Medlemmerne var mødt bortset fra Bent Hansen og Henrik Qvist, der havde meldt afbud.

 

Bente Nielsen mødte kl. 10.35 under behandlingen af punkt 3.

Kate Runge mødte kl. 10.40 under behandlingen af punkt 3.

 

Mødet blev hævet kl. 12.50

 

Statsautoriseret revisor Claus Hammer-Pedersen, KPMG, deltog under punkt 3 og 4.

Punkt 3 og 4 blev behandlet før punkt 2.

 

Mødet blev ledet af 1. næstformand Johannes Flensted-Jensen.


Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Kommunal overtagelse af Bofællesskabet Lyksborgvej

Johannes Flensted-Jensen orienterede om, at Holstebro Kommune har meddelt, at man ønsker at overtage Bofællesskabet Lyksborgvej, med 14 beboere, pr. 1. januar 2009. Bo-tilbuddet er i dag en del af AU-Centrets virksomhed. Processen med udarbejdelse af overtagelsesaftale er igangsat.

 

Udsættelse af vedtagelse af hospitalsplanen

Det er planlagt, at hospitalsplanen skal vedtages i september samtidig med vedtagelsen af budget 2009. Da der i forlængelse af budgetforhandlingerne vil være brug for lidt tid til at sikre, at teksten i hospitalsplanen svarer til budgetforliget var der i Forretningsudvalget enighed om at udsætte behandlingen af hospitalsplanen en måned, så den i stedet planlægges vedtaget i Regionsrådet den 22. oktober 2008. I forlængelse var der enighed om inden da at afholde et gruppeformandsmøde til at drøfte indarbejdelse af eventuelle konsekvenser som følge af budgetvedtagelsen i hospitalsplanen. Tidspunktet for gruppeformandsmødet afklares snarest.

 

Bent Hansen, Henrik Qvist, Bente Nielsen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-07

2. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008 - 2018

Resume

Trafikstyrelsen har fremsendt Trafikplan for jernbanen 2008 - 2018 i høring hos trafikselskaber, regioner og kommuner. Formålet er at indhente kommentarer med henblik på endelig udgivelse af trafikplanen senere på året. Trafikplanen udstikker retningslinier for togbetjeningens omfang på de enkelte banestrækninger i perioden. Midttrafik har fremsendt udkast til høringssvar til region og kommuner med henblik på eventuelle kommentarer. Administrationen er enig i Midttrafiks synspunkter, men har udarbejdet et særskilt forslag til høringssvar.

Direktionen indstiller,

at administrationens forslag til høringssvar til statens trafikplan godkendes og fremsendes til Trafikstyrelsen og Midttrafik, og

 

at sagen forelægges Regionsrådet til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om trafikselskaber skal staten mindst hvert fjerde år udarbejde en trafikplan for den statslige jernbanetrafik. Trafikplanen skal redegøre for statens overvejelser og fremlægge statens prioriteringer på området. Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om politiske og økonomiske servicemålsætninger og beskrive statslige projekter og dispositioner samt samspil med eksisterende kollektiv trafik.

 

Trafikstyrelsen har udsendt en første udgave af Trafikplan for jernbanen 2008 - 2018 i høring hos trafikselskaber, regioner og kommuner med høringsfrist den 12. september 2008. Formålet er at indhente kommentarer med henblik på endelig udgivelse af trafikplanen senere på året. Planen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

 

Trafikplanen udstikker retningslinier for togbetjeningens omfang på de enkelte banestrækninger i perioden. Trafikplanen gør status over gældende trafikkontrakter og indgåede aftaler om togbetjening for at give et overblik over den eksisterende og den forventede togbetjening i de kommende år. Til beregning af, hvilken trafikbetjening, der kan anses for samfundsmæssigt velbegrundet, set i forhold til politisk fastlagte minimumsbetjening, den disponible banekapacitet og overholdelse af gældende trafikkontrakter har Trafikstyrelsen udviklet en trafikeringsmodel. 

 

Midttrafiks bestyrelse har på møde den 20. juni 2008 behandlet statens trafikplan og efterfølgende fremsendt udkast til høringssvar til region og kommuner med henblik på eventuelle kommentarer. Af generelle bemærkninger peger Midttrafik bl.a. på det overraskende i, at trafikplanen indeholder overvejelser om reduktion af trafikken på strækninger i Østjylland på trods af en kraftig vækst i passagertallet. Planen bør følge op på Infrastrukturkommissionens anbefalinger om stationsåbninger og alternative betjeningsmuligheder i Østjylland. Midttrafiks udkast til høringssvar er vedlagt.

 

Administrationen er enig i Midttrafiks bemærkninger til trafikplanen, men har udarbejdet et særskilt forslag til høringssvar. Administrationens forslag til høringssvar er vedlagt.

 

Administrationen bemærker, at planen mere har karakter af en statusbeskrivelse end en egentlig plan. Der savnes en beskrivelse af visioner, mål og initiativer for udviklingen af statens servicetrafik på jernbane. Endvidere bør trafikplanen forholde sig til Infrastrukturkommissionens anbefalinger og komme med bud på initiativer, der kan effektivisere og fremme brugen af offentlig servicetrafik.

 

I forslaget til høringssvar redegøres for Region Midtjyllands visioner for den kollektive trafik og regionens anbefalinger til staten vedrørende banetrafikken, som er beskrevet i Den Regionale Udviklingsplan for Region Midtjylland.  

 

Endvidere stilles der i forslaget til høringssvar spørgsmålstegn ved trafikmodellens validitet og grundlag for konklusionerne i planen.

 

På grund af svarfristen 12. september indstiller administrationen, at Forretningsudvalgets beslutning i sagen forelægges Regionsrådet til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet det tydeliggøres i høringssvaret fra Region Midtjylland, at Regionen fuldt ud tilslutter sig de overvejelser, Midttrafik har fremført i sit høringssvar.

 

Bent Hansen, Henrik Qvist, Bente Nielsen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-4-08

3. Revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2007

Resume

Regionens revision KPMG C.Jespersen har 15. august 2008 fremsendt beretning nr. 6 vedrørende afslutning af revisionen af Region Midtjyllands årsregnskab for 2007.

 

Revisionen har samtidig givet årsregnskabet 2007 revisionspåtegning uden forbehold.

 

Revisionsberetningen indeholder ikke bemærkninger fra revisionen, som Regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden. I beretningen giver revisionen dog Regionsrådet syv supplerende oplysninger, som revisionen finder, er så væsentlige, at Regionsrådet skal orienteres herom.

 

I vedlagte notat af 27. august 2008 redegøres der for de supplerende oplysninger, og administrationens bemærkninger er anført.

 

Regionsrådet skal inden udgangen af september fremsende revisionsberetningen med sine bemærkninger til tilsynsmyndigheden.

 

Statsautoriseret revisor Claus Hammer-Pedersen, KPMG, vil være til stede under sagens behandling i Forretningsudvalget.

Direktionen indstiller,

at KPMG's revisionsberetning nr. 6 tages til efterretning, og at beretningen med udskriften fra regionsrådsmødet sendes til Statsforvaltningen Midtjylland.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 21. maj 2008 Region Midtjyllands årsregnskab for 2007 med henblik på fremsendelse til revision.

 

Region Midtjyllands revision KPMG C.Jespersen har den 15. august 2008 fremsendt revisionsberetning nr. 6 vedrørende afslutning af revisionen af Regions Midtjyllands årsregnskab for 2007. Beretningen er i henhold til den kommunale styrelseslov, § 42b, jf. regionsloven, udsendt til Regionsrådets medlemmer den 17. august 2008. Beretningen vedlægges til dagsordenen.

 

Samtidig med afgivelse af revisionsberetningen har KPMG fremsendt revisionspåtegning til årsregnskabet. Revisionspåtegningen af 15. august 2008, der er uden forbehold, vedlægges.

 

Revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet for 2007 indeholder ikke bemærkninger fra revisionen, som Regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

 

KPMG giver dog i beretningen Regionsrådet syv såkaldt supplerende oplysninger vedrørende forhold, som ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger, men som revisionen finder, Regionsrådet bør orienteres om. I beretningen kvitterer KPMG iu afsnit 9 for regionens opfølgning på revisionens bemærkning og supplerende oplysninger i beretning nr. 4 og den løbende revision i 2007 og beretning nr. 5 om regionens åbningsbalance. 

 

De supplerende oplysninger i beretningen vedrørende årsregnskabet 2007 vedrører formelle formkrav til regnskabet, egentlige mindre fejl og mangler samt en bemærkning om it-kontrolfunktionerne.

 

Administrationen har i vedlagte notat af 27. august 2008 om supplerende bemærkninger i revisionsberetningen redegjort for de syv supplerende oplysninger og for administrationens kommentarer hertil.

 

Det indstilles, at Regionsrådet tager beretningen til efterretning og fremsender beretningen med udskrift fra regionsrådsmødet til regionens tilsynsmyndighed Statsforvaltningen Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-4-08

4. Revisionsberetning vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter 2007

Resume

Regionens revision, KPMG C.Jespersen, har 15. august 2008 afgivet beretning nr. 7 vedrørende Region Midtjyllands modtagelse af statsligt løntilskud til jobtræning og servicejob.

 

Beretningen skal med Regionsrådets bemærkninger fremsendes til Velfærdsministeriet og Beskæftigelsesministeriet samt til tilsynsmyndigheden.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet tager revisionsberetningen til efterretning og fremsender beretningen til Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Statsforvaltningen Midtjylland.

 

Sagsfremstilling

Region Midtjylland modtager løntilskud fra staten til jobtræning og til servicejobs.

 

I 2007 udgjorde refusionen 20,4 mio. kr. I henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om servicejob skal der til Velfærdsministeriet og til Beskæftigelsesministeriet aflægges reviderede regnskaber for denne statsrefusion.

 

Regionens revision KPMG C.Jespersen har 15. august 2008 afgivet revisionsberetning nr. 7 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2007 for Region Midtjylland. Beretningen vedlægges. 

 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og revisionen konkluderer, at det er revisionens opfattelse, at opgørelsen af refusionen fra staten er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsen og regionens registreringer.

 

Gennemgangen af opgørelsen giver ikke revisionen anledning til at fremkomme med bemærkninger eller supplerende oplysninger til Regionsrådet eller til Velfærdsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet.

 

Det indstilles, at beretningen med udskrift fra regionsrådsmødet fremsendes til ministerierne og til tilsynsmyndigheden. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-00-3-08

5. Kompetence til at søge værgemål

Resume

Ansøgning om værgemål kan fremsættes af bl.a. offentlige myndigheder, heriblandt regionsrådene. Afgørelse skal ikke træffes af det samlede regionsråd, men kan uddelegeres. Det indstilles, at kompetencen til ansøgning om værgemål delegeres til administrationen.

Direktionen indstiller,

at kompetence for indgivelse af værgebeskikkelsesanmodning delegeres til administrationen.

Sagsfremstilling

Det indstilles, at kompetencen til at søge om værgemål delegeres til administrationen.

 

Ved ændringen af værgemålsloven i forbindelse med strukturreformen udgik amtskommunernes myndighedskompetence. Ved en senere lovændring i august 2007 blev myndighedskompetencen tillagt regionsrådene på lige fod med øvrige myndigheder.

 

Det fremgår således af lovens § 16, at anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10, kan fremsættes af

1/ pågældende selv,

2/ dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste,

3/ værgen eller en særlig værge,

4/ kommunalbestyrelsen,

5/ regionsrådet eller

6/ politidirektøren.

 

Regionerne, som har ansvaret for behandling og omsorg af personer med vidtgående psykiske handicap, og som driver institutioner, der varetager sådanne opgaver, får herved mulighed for at rejse sag om værgemål.

 

Efter princippet i § 40 i lov om social retssikkerhed skal afgørelse om værgemål ikke træffes af det samlede regionsråd, men af et udvalg af rådsmedlemmer. Værgemålslovens § 16 er ikke til hinder for at delegere kompetencen til administrationen.

 

Den faktiske administration af kompetencen til at søge om værgemål vil i det daglige mest hensigtsmæssigt blive varetaget af ledelsen i de enkelte områder eller ledelsen på de relevante institutioner.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt med tilføjelse af et ekstra at:

 

at Regionsrådet får en årlig orientering om omfanget af værgebeskikkelsesanmodninger mv.

 

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti tog forbehold.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-00-1-08

6. Samarbejde om ændret visitation og akutklinikker

Resume

Efter vedtagelsen af Region Midtjyllands akutplan oprettes akutklinikker, fælles akutmodtagelsesenheder og der etableres en enstrenget visitationsmodel. Efter drøftelser med praksisudvalget er der enighed om præmisserne og principperne for det uddybede samarbejde. På akutklinikkerne samarbejder behandlersygeplejerskerne og vagtlægerne i vagttiden. Vagtlægerne er ansvarlige i vagttiden. Alle akutklinikker og fælles modtageenheder gøres visiterede. Visitationen gøres enstrenget, således at lægevagtens tlf. nr. i dagtiden holdes åben og viderestilles til skadevisitationen. I vagttiden visiterer vagtlægerne alle henvendelser. Ændringerne i samarbejdet samles i et revideret tillæg til vagtaftalen.

Direktionen indstiller,

at modellerne godkendes som udgangspunkt for de videre drøftelser, idet visitationsmodellen og de afledte virkninger for sygeplejerskerne i visitationen på Århus Sygehus sendes i høring i rette MED-udvalg, og

 

at det udvidede samarbejde planlægges implementeret senest den 1. januar 2009, dog således at samarbejdet i Holstebro iværksættes fra 1. oktober 2008.

Sagsfremstilling

Akutklinikker

Vedtagelsen af akutplanen indebærer, at der oprettes akutklinikker i Ringkøbing, Skive, Grenå og Silkeborg. 

 

Den 24. juni 2008 behandlede Forretningsudvalget desuden et punkt på deres møde, hvoraf fremgik administrationens overvejelser om en model for skadestuebetjeningen i Holstebro. Forretningsudvalget besluttede at indstille til Regionsrådet, at der lægges en model til grund for drøftelserne med almen praksis, hvor lægevagten bemander skadestuen i Holstebro om natten fra kl. 22 til 08. Sagen blev drøftet på et Samarbejdsudvalgsmøde på almen lægeområdet den 25. juni, hvor man opnåede enighed om at indstille et tillæg til vagtaftalen til godkendelse i Regionsrådet.

 

I forlængelse af disse beslutninger er der arbejdet videre med at beskrive samarbejdet mellem hospitalerne og lægevagten om at bemande akutklinikkerne i Ringkøbing, Skive, Grenå og Silkeborg samt skadestuen/akutklinikken i Holstebro. Parterne vil efterfølgende udarbejde en plan for, hvordan vagtlægerne indgår i de fælles akut modtagelsesenheder (FAME) på regionshospitalerne i Randers, Århus, Horsens, Viborg og Herning. Samarbejdet mellem vagtlægerne og behandlersygeplejerskerne på FAME beskrives nærmere, herunder også en tidsplan for udrulning af samarbejdet.

 

På akutklinikkerne samarbejder vagtlægerne og behandlersygeplejerskerne efter Skivemodellen. Det betyder, at behandlersygeplejerskerne i vagttiden arbejder under vagtlægens ansvar. Modellen indebærer, at vagtlægerne i højere grad end tilfældet er nu skifter mellem at aflægge hjemmebesøg og udføre konsultationer på akutklinikken. Der er mellem parterne principiel enighed om, at der på alle fast bemandede lægevagtskonsultationer er behandlersygeplejersker.

 

Vagtlægerne er lægefagligt ansvarlige på akutklinikkerne i Ringkøbing, Grenå og Skive på hverdage 16-22 og på søndage, weekender og helligdage 8-22. På skadestuen/akutklinikken i Holstebro er lægevagten den lægefaglige back-up alle dage 22-08. I tidsrummet 08-22 er hospitalsansatte læger den lægefaglige back-up. I akutklinikken i Silkeborg arbejdes der ligeledes efter, at lægevagten er den lægefaglige back-up i tidsrummet 22-08. Der skal ske en evaluering af aktivitet og bemanding i tidsrummet 22-24 i såvel i Holstebro som Silkeborg med henblik på en endelig fastlæggelse af skæringstidspunkt mellem hospital/lægevagt. Ved opstart af ordningen er skæringstidspunktet fastlagt til kl. 22 i Holstebro og kl. 24 i Silkeborg.

 

I alt drejer det sig om ca. 2170 vagter pr. år, hvor lægevagten fungerer som back-up for en akutklinik.

 

Akutklinikkerne er nærmere beskrevet i vedlagte notat om akutklinikker. På akutklinikkerne og i de fast bemandede vagtkonsultationerne er der ensartet service, adgang til utensilier, behandlerrum, hvilerum mv. Dette skal beskrives nærmere.

 

Vagtlægerne honoreres efter landsoverenskomsten og modtager ydelseshonorar for alle patienter, der behandles i akutklinikken i lægevagtens back-up-tid, inkl. de patienter, der behandles af behandlersygeplejerskerne uden vagtlægens tilstedeværelse. Vagtlægerne bidrager til finansiering af behandlersygeplejerskernes løn med 1 mio.kr. Vagtlægerne deltager i efter- og videreuddannelse i samarbejdet mellem hospitalerne, behandlersygeplejerskerne og vagtlægerne.

 

Parterne er enige i en hensigtserklæring om en rationalisering af visitationen, således at 10 % af hjemmebesøgene konverteres til konsultationer, svarende til en årlig besparelse på 3 mio. kr.

 

Ændret visitation

Administrationen har udover samarbejdet om bemandingen af akutklinikkerne været i dialog med repræsentanter fra lægevagten om en fremtidig model for visitationen til akut behandling i Region Midtjylland. Til grund for drøftelserne ligger  beslutningerne fra akutplanen om bl.a. visitationen i Region Midtjylland. De overvejelser, der har indgået i drøftelserne, fremgår af vedlagte notat om visitationsmodel i Region Midtjylland.

 

Parterne er enige om at anbefale en visitationsmodel, hvor visitationen til akutklinikker, fælles akut modtagelsesenheder og skadestuer ændres således, at lægevagtsnummeret (70 11 31 31) bliver døgndækkende og at lægevagten bemander telefonvisitationen i vagttiden (al tid ud over hverdage 8-16), mens behandlersygeplejersker fra den nuværende skadestuevisitation i Århus varetager skadevisitationen på hverdage i dagtiden.

 

Patienterne skal fortsat primært i dagtid på hverdage kontakte egen læge ved behov for akut behandling af såvel sygdom som skader. Lægevagtsnummeret kan benyttes på hverdage i dagtid, såfremt der er behov for skadestuebehandling.

 

I dagtid kan telefonvisitationen (sygeplejerskerne) afslutte patientkontakten med rådgivning til egenomsorg, eller henvise til at kontakte egen læge eller visitere til akutklinikken, FAME m.v.

 

I vagttid kan telefonvisitationen afslutte patientkontakten med en telefonkonsultation, henvise til at kontakte egen læge den følgende dag eller visitere til lægevagtsbesøg, besøg i akutklinik og/eller lægevagtskonsultation, indlæggelse/behandling i FAME m.v.

 

Modellen forudsætter tilgængelighed hos egen læge i dagtid. Efter landsoverenskomsten har alment praktiserende læger akutforpligtelsen i dagtiden. Der foretages en registrering af opkald til telefonvisitationen, hvor patienten begrunder opkaldet med, at det ikke er muligt at komme i kontakt med sin egen læge.

 

Der forventes en merbelastning af lægevagtsvisitationen i vagttid på ca. 73.000 kontakter (inkl. visitation til skadestuen i Horsens). Dette udløser et behov for en øgning af bemandingen i lægevagtsvisitationen svarende til 9 vagter pr. uge. Der forventes ikke at være noget rekrutteringsproblem i forhold til disse vagter.

 

Sygeplejerskerne på skadestuen på Århus sygehus har den 25. august 2008 sendt en protestskrivelse til Regionsformand Bent Hansen. Sygeplejerskerne protesterer mod ændringerne i visitationen. En høring af medarbejderne i MED systemet forudsættes gennemført. Protestskrivelse af 25. august 2008 er vedlagt.  

 

Samarbejde

Parterne er enige om at beskrive et samarbejde med visitationssygeplejerskerne om f.eks. booking på skadestuerne og visse administrative funktioner. Ordningen tænkes sammen med den sundhedsfaglige support til vagtcentralen.

 

Ny fælles vagtcentral

De fysiske forhold i lægevagtsvisitations-lokalerne i Århus må anses for at være utilstrækkelige og bør erstattes af en ny. En placering af lægevagtvisitationen i Århus tæt på/sammen med den kommende nye vagtcentral vil være hensigtsmæssig.

 

Af rekrutteringsmæssige årsager skal der fortsat være 2 lægevagtsvisitationer i Region Midtjylland. Dette udelukker ikke et tættere samarbejde med vagtcentral og booking-funktionen i forhold til akutklinikkerne, skadestuerne og de fælles akut modtagelsesenheder. 

 

Udkast til tillægsaftale til lægevagtsaftalen

De beskrevne tiltag i forhold til bemandingen af akutklinikkerne og ændringerne i visitationen er omfattet af vedlagte udkast til tillæg til lægevagtsaftalen. 

 

Tidsplan

Samarbejdet om ændret visitation og akutklinikker implementeres senest den 1. januar 2009 dog således at samarbejdet vedr. skadestuen i Holstebro iværksættes den 1. oktober 2008. Det forudsættes, at der på skadestuen/akutklinikken i Holstebro er behandlersygeplejersker til stede i hele vagttiden fra 1. oktober 2008.

 

Der nedsættes et udvalg til implementering af samarbejdet. Administrationen tager initiativet hertil.

 

Økonomi

Initiativet indebærer ikke merudgifter samlet set. Der bliver behov for en række budgetmæssige omflytninger.

Der er udgifter til følgende elementer:

  1. Omlægning af visitationen i vagttid i det tidligere Århus Amt fra sygeplejevisitation til lægevagtsvisitation (mellem 0,04 mio.kr. og 1,3 mio. kr.)

  2. Indførelse af visitation til skadestuebehandling af borgere fra Horsens-Hedensted-området (1,1 mio. kr.)

  3. Honorering af vagtlæger for ydelser i akutklinikkerne, som overgår fra hospitalsregi til lægevagtsregi samt udgifter til utensilier mv. i lægevagtsregi (3,5 mio. kr.)

  4. Bemanding med behandlersygeplejersker i akutklinikkerne i den del af akutklinikkernes åbningstid, hvor vagtlæger har det lægefaglige ansvar (6 mio. kr.).

 

Initiativet indebærer ikke merudgifter samlet set. Administrationen arbejder efter en model, hvor udgifterne til omlægningerne finansieres via en reduktion i hospitalernes budgetter de steder, hvor der fremadrettet skal være akutklinik. Desuden vil indførelsen af visitation til skadestuen i Horsens erfaringsmæssigt medføre et fald i skadestuebesøgene på ca. 20 %, som vil give en budgetmæssig besparelse her.

 

Budgetreduktionen på hospitalerne vil udgøre et beløb som fastsættes på baggrund af DAGS-værdien og de faktiske udgifter forbundet med de skadestue-/skadeklinikbesøg, der fremadrettet overgår til varetagelse af lægevagten/akutklinikkerne. DAGS-værdien af disse besøg udgør ca. 9,3 mio. kr. DAGS-værdien af 20 % af skadestuebesøgene i Horsens udgør ca. 4 mio. kr. Administrationen er i dialog med hospitalerne om den konkrete udmøntning af finansieringen.

 

Indførelse af CTI (Computer Telefoni Integration) m.m.

På møde i Samarbejdsudvalget for almen læger den 25. juni 2008 drøftedes indførelse af CTI i lægevagten, som gør det muligt at reducere ekspeditionstiden i lægevagtsvisitationen ved hver kontakt til lægevagten. CTI indebærer, at den, der ringer til lægevagten, anmodes om at indtaste cpr. nr., via telefonen, hvorefter der sker opslag i vagtedbsystemet og patientens data kommer straks frem på vagtlægens skærm. Det vil blive sikret, at patienter, der ikke indtaster cpr. nr. også kommer igennem. Systemet er allerede i drift i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Udgiften til anskaffelse og installation udgør 289.000 kr. Det foreslås, at Region Midtjylland og Lægevagten deler udgiften, som det fremgår af indstillingen i notat om indførelse af CTI (Computer Telefoni Integration) i lægevagtens telefonsystem.

 

I forbindelse med problemer med at kontakte lægevagten grundlovsdag har administrationen taget initiativ til en øgning af kapaciteten i forhold til talemaskinen i Lægevagten, således at spidsbelastningsproblemer omkring højtider fremover undgås.

 

Beslutning

Der blev omdelt et uddybende notat vedrørende model for skadestuebetjening i Holstebro.

 

Sagen blev udsat.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-44-06-V

7. Ansøgning om driftsbevilling til NAT-screening i Blodbanken ved Århus Universitetshospital, Skejby

Resume

Forretningsudvalget blev den 5. februar 2008 orienteret om, at Folketinget havde besluttet at indføre NAT-screening af donorblod i Danmark, og at Region Midtjylland forventedes at være klar til at anvende NAT-screening fra 1. oktober 2008 i blodbanken ved Århus Universitetshospital, Skejby. NAT-screening (nukleinsyre amplifikation testning) er en molekylærbiologisk metode til at teste blod for infektioner, som kan overføres ved transfusioner. Ved NAT-screeningen vil man teste hver enkelt portion donorblod for hepatitis B og C (leverbetændelse) og HIV-smitte. Starttidspunktet er senere efter drøftelser mellem    ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner blevet udsat med 3 måneder til den 1. januar 2009.

 

Der er behov for at få udmøntet en driftsbevilling nu, da aktiviteten skal iværksættes fra den 1. januar 2009. Derfor ansøger Århus Universitetshospital, Skejby om en driftsbevilling for 2009 og fremover på 11,5 mio. kr. (2009 pris- og lønniveau) DUT-reguleringen dækker udgifterne i 2009, men der er en manko på 1,4 mio. kr. i 2010 og fremover.

Direktionen indstiller,

at der tildeles blodbanken på Århus Universitetshospital, Skejby en driftsbevilling i 2009 og fremover på 11,5 mio. kr. (2009 PL-niveau) til udførelse af NAT-screening,

 

at beløbet i 2009 finansieres af reguleringen fra DUT-midlerne og indarbejdes i budgettet for 2009 og fremover,

 

at der ved budgetlægningen for 2010 og fremover findes finansiering for de 1,4 mio. kr., som mangler i DUT-reguleringen og 

 

at Regionsrådet godkender indgåelse af leasingaftale til en værdi af 8,1 mio. kr. årligt.

Sagsfremstilling

Den 5. februar 2008 blev Forretningsudvalget orienteret om, at Folketinget havde besluttet at indføre NAT-screening af donorblod i Danmark, efter at Folketingets sundhedsordførere i efteråret 2007 havde indgået en aftale herom, og at Region Midtjylland forventedes at være klar til at anvende NAT-screening fra den 1. oktober 2008 i Blodbanken ved Århus Universitetshospital, Skejby. NAT-screening (nukleinsyre amplifikation testning) er en molekylærbiologisk metode til at teste blod for infektioner, som kan overføres ved transfusioner. Ved NAT-screeningen vil man teste hver enkelt portion donorblod for hepatitis B og C (leverbetændelse) og HIV-smitte. Der forventes herefter screening af ca. 76.000 donortapninger årligt i Region Midtjylland.

 

Med vedtagelsen af Finansloven den 17. april 2008 var de økonomiske midler til NAT-screening stort set tilvejebragt og efter efterfølgende forhandlinger mellem ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner er midlerne fordelt til de 5 regioner efter de normale fordelingskriterier som DUT-regulering. Det drejer sig om 12,5 mio. kr. til Region Midtjylland i 2009 og 10,1 mio. kr. i 2010 og fremover. Kompensationen var som udgangspunkt langt under det reelle behov i regionerne og selv om den samlede pulje efterfølgende er blevet hævet og der også gives kompensation for anlægsudgifter ved etableringen af NAT-screening i 2009, dækker DUT-reguleringen ikke de samlede driftsudgifter i de efterfølgende år.

 

Men der er behov for at få udmøntet en driftsbevilling nu, da aktiviteten skal iværksættes fra den 1. januar 2009 i henhold til den nye bekendtgørelse om sikkerhed ved bloddonation.

 

I forhold til den oprindelige udmelding om indførelse af obligatorisk NAT-screening fra den 1. oktober 2008 er iværksættelsen udsat med 3 måneder for at give regionerne den fornødne tid til at gennemføre ombygninger/tilpasninger i blodbankerne. Regionsrådet har tidligere den 18. juni 2008 givet en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til dette formål og dette arbejde er under udførelse.

 

I den anledning ansøger Århus Universitetshospital, Skejby derfor om en samlet driftsbevilling på 11,5 mio. kr. årligt (2009 PL-niveau). 

 

Driftsudgifterne vedrører følgende udgiftsområder:

  1. Udgifter til prøvetagningsglas, prøvehåndtering og prøvetransport anslået til 760.000 kr.

  2. Udgifter til NAT-screening (Kit, reagenser og leasingkontrakt på 2 maskiner fra firmaet Chiron) = 8,100 mio. kr. *) 

  3. Udgifter til kvalitetskontrol og omkørsler anslået til 590.000 kr.

  4. Personaleudgifter (2,50 bioanalytiker og 1,00 molekylærbiolog) = 1,450 mio. kr.

  5. Udgifter til frigivelsesprocedurer (kvalitetsstyring, IT-licenser) anslået til 100.000 kr.

  6. Udgifter til bygninger m.v. anslået til 500.000 kr.

*) Udgifterne til NAT-screening er resultatet, efter at der har været EU-udbud af opgaven sammen med Region Nordjylland.  

 

Der indkom 2 tilbud efter afholdelse af EU-udbud på udstyret til NAT-screening og efter en sagkyndig vurdering, hvorunder tildelingskriterierne funktionalitet (50 %), service (25 %) og pris (25 %) indgik, har man valgt at indstille firmaet Chiron til at varetage opgaven med en 5-årig leasingkontrakt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-2-1-06-V

8. Revision af sundhedsaftaler mellem Region Midtjylland og kommunerne

Resume

Region Midtjylland og de 19 kommuner har på baggrund af Sundhedsstyrelsens kommentarer i foråret og sommeren 2008 revideret sundhedsaftalerne. De væsentligste ændringer i nærværende aftaler er, at formidlings- og kontaktopgaver i højere grad end før tænkes såvel digitalt som på papir. Koordinering og styring mellem parterne er klarere beskrevet, ligesom opfølgningsprocedurerne er konkretiseret. Aftalerne skal på samme måde som her godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser.

 

Sundhedskoordinationsudvalget vil i forbindelse med indberetningen af sundhedsaftalerne til Sundhedsstyrelsen også fremsende et brev, hvori det præciseres, at man ønsker en afbureaukratisering af arbejdet, og at Region Midtjylland gerne bidrager til arbejdet med form og indhold for den næste generation af sundhedsaftaler.

Direktionen indstiller,

at sundhedsaftalerne godkendes.

 

Sagsfremstilling

Den 30. marts 2007 modtog Sundhedsstyrelsen de sundhedsaftaler, der blev indgået mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland til godkendelse. I slutningen af maj samme år modtog Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland resultatet af Sundhedsstyrelsens godkendelsesproces. På linje med de øvrige regioner og kommunerne deri blev der fremsendt en godkendelse med en række tilknyttede forudsætninger.

 

I de generelle bemærkninger indeholder Sundhedsstyrelsens svar tre indvendinger. For det første, at påkrævede formidlings- og kontaktopgaver ikke udelukkende kan baseres på web-løsninger. For det andet ønskes en mere præcis beskrivelse af, hvor der sikres koordinering og styring i og imellem de regionale og kommunale tilbud. For det tredje ønsker Sundhedsstyrelsen en konkretisering af opfølgningsprocedurerne. Derudover er der for hver enkelt aftale kommentarer til hvert kapitel og til hvert kapitels delkrav.

 

I brevet fra Sundhedsstyrelsen udbedes herefter indsendelse af reviderede sundhedsaftaler senest 1. april 2008. Denne frist blev senere rykket til 1. oktober 2008.

 

Sundhedskoordinationsudvalget for Region Midtjylland udarbejdede på den baggrund af Sundhedsstyrelsens svarskrivelse et brev, hvori man tog bemærkningerne til efterretning, men at Sundhedskoordinationsudvalget vurderede derudover, at gennemgangen af var sundhedsaftalerne unødigt tekstnær/bureaukratisk. Man problematiserede også det forhold, at statslige embedsmænd skulle godkende aftaler, der var indgået mellem uafhængige politiske myndigheder. Herefter blev Sundhedsstyrelsen opfordret til at indgå i en dialog med regioner og kommuner.

 

Sundhedsstyrelsen tog imod opfordringen og indbød til konference den 2. november 2007.

 

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på mødet den 10. september 2007 en strategi for revision af sundhedsaftalerne. Strategiplanen vægter revisionsdelen. Det betyder, at der ikke er tale om en "2. generationsaftale", men derimod om understregning af det, Sundhedsstyrelsen beder om: En revision af 1. generationsaftalen.

 

I revisionsarbejdet blev de oprindeligt store temagrupper, med repræsentanter for alle kommuner i hver gruppe, reduceret efter et princip om kommunal repræsentation fra hver klynge i hver gruppe (7 personer). Tilsvarende lod hospitalerne sig også repræsentere i temagrupperne (2 personer). Revisionsarbejdet begyndte i begyndelsen af januar 2008. På psykiatriområdet blev revisionen varetaget i den administrative styregruppe vedrørende rammeaftalen.

 

Selve revisionsarbejdet blev udført i perioden november 2007 til marts 2008. I den periode blev Sundhedsstyrelsen inviteret til et arbejdsmøde med deltagelse af formandskabet for de nedsatte temagrupper - en repræsentant fra kommuner og hospitaler. Det fremgik af mødet, at Sundhedsstyrelsen søger at påvirke det regionale/kommunale samarbejde ved hjælp af bemærkninger til Sundhedsaftalerne, hvorfor der også må forventes kommentarer til de sundhedsaftaler, der indsendes denne gang.

 

Det er Sundhedskoordinationsudvalget, der skal godkende den endeligt reviderede generelle sundhedsaftale. En forhåndsgodkendelse blev givet på mødet den 30. april 2008, således at klynge- og bilaterale forhandlinger kunne igangsættes i maj måned. Den endelige godkendelse af den generelle sundhedsaftale foretog Sundhedskoordinationsudvalget på mødet den 11. juni 2008.

 

Regionsrådet godkendte den generelle aftale på mødet den 18. juni 2008. Aftalen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

 

Parallelt hermed blev der gennemført forhandlinger i de seks klynger og 19 bilaterale forhandlinger med kommunerne. På psykiatriområdet har socialcheferne i den administrative styregruppe vedrørende rammeaftalen besluttet at indstille, at den reviderede generelle sundhedsaftale vedrørende indsatsen for mennesker med sindslidelser godkendes som bilateral aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland.

 

Resultat af revisionsarbejdet: De væsentligste ændringer

I følgende præsenteres - i oversigtsform - de væsentligste ændringer. For en mere deltaljeret gennemgang henvises til vedlagte notat om afvigelser fra den generelle Sundhedsaftale 2008 - fordelt på klynger og kommuner. Endvidere vedlægges en oversigt over udmøntningen "Puljen til fællesprojekter/ - aftaler med kommunerne".

 

Kapitel 1 & 2: Udskrivnings- og indlæggelsesforløb for svage ældre patienter & Indlæggelsesforløb

En forudsætning for et integreret sundhedsvæsen er sikre kommunikationslinjer mellem kommuner, hospitaler og almen praksis. Derfor ofres der ved forhandlingerne tid på at diskutere emnet, idet der ofte er "flere indgange" til den kommunale hjemmepleje. Hjemmeplejen kan være opdelt i forhold til geografi, men også således at der er andre telefonnumre uden for normal arbejdstid. Dette vanskeliggør kontakten for for eksempel vagtlæger, der skal vide om en patient kan benytte et kommunalt akut tilbud, eller om patienten skal indlægges.

 

En anden udløber af revisionsarbejdet på dette område er en oversigt over kommunale akutte tilbud som alternativ til hospitalsindlæggelse. Denne oversigt videregives til vagtlægerne.

 

Tilsvarende er der udarbejdet en oversigt over hospitalernes udgående funktioner. De udgående funktioners formål er at hindre uhensigtsmæssige indlæggelser.

 

Kapitel 3: Træningsområdet

Genoptræning - almindelige og specialiseret - har haft meget fokus det første 1½ år efter strukturreformen. På genoptræningsområdet blev snitfladeproblemerne hurtigt meget tydelige. En monitoreringsrapport fra foråret 08 udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner nåede frem til, at af samtlige genoptræningsplaner foreskrev 41 % af dem specialiseret genoptræninger. Det synes kommunerne er for højt en andel.

 

Til imødegåelse af diskussioner om, hvorvidt genoptræning efter en bestemt diagnose er almindelig eller specialiseret genoptræning er der nu aftalt et snitfladekatalog. Kataloget er vejledende dels fordi genoptræningsplaner altid bygger på individuelle vurderinger, dels fordi grænserne må forventes at rykke med tiden.

 

Kapitel 4: Hjælpemiddelområdet

Til afhjælpning af snitfladerne mellem kommuner og regioner udsendte ministeriet for Sundhed og Forebyggelse et afgrænsningscirkulære. Afgrænsningscirkulæret åbner for nye tolkninger af, hvem der skal levere udstyr til patienter. Derfor er en regional aftale nødvendig. Med sundhedsaftalerne nedsættes et regionalt råd på områder, der skal søge at afklare uenighederne på området. Sidst i 2008 forventer rådet at kunne præsentere et "hjælpemiddelkatalog", der redegør for, hvem der har leveringsforpligtigelsen overfor borgeren/patienten.

 

Kapitel 5: Sundhedsfremme og forebyggelse

Nyskabelsen på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er en overbygning på de tre eksisterende netværk (almen praksis, hospitaler og kommuner): Det regionale råd for sundhedsfremme og forebyggelse. Rådet har rådgivende funktion og skal blandt andet fungere som bindeled i beslutningsprocessen mellem netværkene og Sundhedskoordinationsudvalget.

 

En væsentlig opgave er at synliggøre kommunale og hospitalstilbud for almen praksis. Det er ofte i almen praksis, at behovet for konkrete oplysninger om sundhedsfremme og forebyggelsestilbud opstår. Derfor arbejdes der på at indsamle og standardisere oplysningerne om disse tilbud og gøre dem tilgængelige på www.praksis.dk.

 

Kapitel 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Den generelle sundhedsaftale er redaktionelt opdateret. Herudover er der indarbejdet justeringer på baggrund af Sundhedsstyrelsens bemærkninger. Det drejer sig blandt andet om en uddybende beskrivelse af arbejdsdelingen mellem kommuner og Region i forhold til indsatsen for mennesker med en kendt sindslidelse, som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter).

 

Tilsvarende er der foretaget en uddybende beskrivelse af, hvordan Kommuner og Region sikrer, at der foretages en vurdering af behovet for indsats i forhold til børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse. Endvidere er det uddybende beskrevet, hvordan Kommuner og Region sikrer planlægning og kapacitet samt opfølgning på sundhedsaftalerne gennem de lokale samarbejdsfora, der er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland, og på regionsniveau gennem den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen.

 

Den reviderede generelle sundhedsaftale indeholder også en revideret beskrivelse af henvisningsvejene til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland.

 

Det videre forløb

Sundhedskoordinationsudvalget vil i forbindelse med indberetningen af sundhedsaftalerne til Sundhedsstyrelsen også fremsende et brev, hvori det præciseres, at man ønsker en afbureaukratisering af arbejdet, og at Region Midtjylland gerne bidrager til arbejdet med form og indhold for den næste generation af sundhedsaftaler.

 

Sundhedsaftalerne indsendes til Sundhedsstyrelsen den 1. oktober. Herefter har Sundhedsstyrelsen to måneder til behandlingen, og der kan forventes svar inden 1. december, hvor de reviderede sundhedsaftaler træder i kraft.

 

De enkelte aftaler kan rekvireres i deres helhed ved henvendelse til administrationen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-139-08

9. Kronikercenter Tarm

Resume

Der er med baggrund i sundhedsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland udarbejdet en projektbeskrivelse for et kronikercenter i Tarm. Kronikercenteret skal danne ramme for en mere systematisk forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsats og bidrage til at skabe sammenhæng i tilbudene for den enkelte borger. Det foreslås, at Region Midtjylland bidrager til finansieringen af centeret gennem finansiering af videnscenterdelen.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland bidrager til finansieringen af kronikercenteret gennem finansiering af videnscenterdelen. Dette svarer til en årlig udgift på 655.000 kr. årlig, som foreslås finansieret gennem Regionalt Sundhedssamarbejdes pulje for fællesprojekter/aftaler med kommunerne, og

 

at projektperioden bliver 5 år; dog med løbende evaluering og mulighed for at stoppe efter 3 år, hvis det viser sig ikke at have den ønskede effekt.

Sagsfremstilling

I sundhedsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland er det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe til beskrivelse af et kronikercenter på Regionshospitalet Tarm. En gruppe bestående af repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Hospitalsenhed Vest, almen praksis og sundhedsstaben i Region Midtjylland har derfor udarbejdet vedlagte projektbeskrivelse "Projekt kronikercenter - oprettelse af kronikercenter på Regionshospitalet Tarm".

 

Både hospital, kommune og almen praksis har opgaver i forhold til borgere med kroniske lidelser. Formålet med at etablere et kronikercenter er at skabe optimale rammer for samspil mellem den ekspertise, hver af disse aktører besidder i forhold til borgere med kroniske lidelser. Kronikercenteret skal danne ramme for en mere systematisk forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsats og bidrage til at skabe sammenhæng i tilbudene for den enkelte borger.

 

En del af centerets opgaver falder umiddelbart inden for hvad der må siges at være kommunale sundhedsopgaver. Videnscenterdelen er imidlertid særlig interessant for Region Midtjylland både i forhold til regionen egen indsats for borgere med kroniske lidelser og i forhold til regionens rådgivningsforpligtigelse i forhold til den kommunale indsats. Region Midtjylland har en væsentlig interesse i et center, hvor der arbejdes udviklende på området, og hvor der laves systematisk dokumentation og evaluering af tiltagene til gavn for udviklingen på området i hele regionen.

 

Projektforslaget er drøftet på et møde i Sundhedspanelet den 26. maj 2008, og det blev foreslået, at regionen finansierer centerets videnscenterdel. Projektforslaget blev derefter drøftet på et møde mellem bestyrelsen for Sundhedscenter Vest og medlemmer fra Sundhedspanelet den 4. juni 2008. Her drøftedes blandt andet økonomi og projektperiodens længde. Resultatet af disse drøftelser blev forelagt Sundhedspanelet den 18. august 2008. Her tilkendegav panelet igen, at projektet er spændende og vigtigt og anbefalede, at Region Midtjylland bidrager til finansieringen som foreslået nedenfor. Panelet anbefalede desuden en projektperiode på 5 år for at give projektet optimale muligheder for at levere resultater; dog med løbende evaluering og mulighed for at stoppe efter 3 år, hvis det viser sig ikke at have den ønskede effekt.

 

Det samlede årlige budget for kronikercenteret er i alt 1,6 mio. kr. Fordelingen på de enkelte poster og den foreslåede finansiering fra Region Midtjylland fremgår af tabellen nedenfor. Det foreslås, at Region Midtjylland finansierer halvdelen af lønnen til koordinatoren, der skal sikre samarbejdet og sammenhængen mellem hospitalets og kronikercenterets tilbud samt sikre, at videnscenterdelen bliver en integreret del af centrets arbejde. Det foreslås også, at regionen finansierer 20 % af lønnen til sekretæren til dækning af den tid, der bruges på videnscenterdelen. Derudover foreslås det, at regionen finansierer videnscenterdelen gennem fuld finansiering af tilkøbspuljen. Denne pulje skal bruges til køb af ekspertbistand og ydelser fra fx Center for Folkesundhed, DSI eller lignende.

 

 
Samlet budget
RM's foreslåede bidrag
Koordinator
400.000
200.000
Sundhedsfaglig medarbejder
380.000
 
Sekretær/servicemedarbejder
275.000
55.000
Diverse (kurser, administration, kørsel mv.)
109.000
 
Husleje - ca. 80 kvm x 450 kr.
36.000
 
 
Tilkøbspulje
400.000
400.000
I alt
1.600.000
655.000

 

Region Midtjyllands bidrag vil ifølge ovenstående være 655.000 kr., hvilket svarer til 41 % af det samlede budget. Det foreslås, at beløbet finansieres gennem Regionalt Sundhedssamarbejdes pulje for fællesprojekter/aftaler med kommunerne.

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-78-06-V

10. Orientering om rapporten "Dansk sundhedsforskning - status og perspektiver"

Resume

I juni 2008 udgav Ministeriet for sundhed og forebyggelse rapporten "Dansk sundhedsforskning - status og perspektiver". Rapporten er resultatet af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium initiativ til at gennemføre en kortlægning af sundhedsforskningens vilkår i Danmark, som de ser ud efter struktur- og universitetsreformerne. Formålet var at kortlægge de aktuelle rammevilkår for sundhedsforskningen i Danmark, herunder også at identificere fremadrettede muligheder og udfordringer for sundhedsforskningen i Danmark og at forbedre koordinationen mellem de forskellige aktører på området. Region Midtjylland har i regi af Ledelsesforum for medicinsk sundhedsforskning ydet bidrag til rapporten.

Direktionen indstiller,

at rapporten tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I juni 2008 udgav Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedlagte rapport "Dansk sundhedsforskning - status og perspektiver. Sammenfatning". Sundhedsstyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Ledelsesforum for medicinsk sundhedsforskning (som består af de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, de fem regioner og Danske Regioner) har ydet bidrag til rapporten.

 

Baggrund

Investeringer i sundhedsforskning er isoleret økonomisk set en særdeles god forretning for samfundet. En australsk undersøgelse fra 2003 viser, at investeringer i forskning inden for hjerte- og karområdet kommer otte-fold igen, mens investeringer inden lungesygdomme kommer seks-fold igen og investeringer inden for mave/tarmsygdomme kommer fem-fold igen. Et amerikansk studie fra 2007 viser, at investeringer i forskning, hvor randomiserede og kontrollerede kliniske forsøg (dvs. forsøg, hvor patienter fordeles tilfældigt til enten at modtage en eksperimentel behandling, eller en kontrolbehandling) anvendes, kommer fire-fold igen.

 

I en længere årrække har sundhedsforskningens aktører ved flere lejligheder stillet skarpt på sundhedsforskningens rammevilkår, senest i 2001 hvor den såkaldte MESUF-rapport (Medicinsk sundhedsforsknings fremtid. Opfølgning på anbefalinger til fremme af vilkårene for medicinsk sundhedsforskning, marts 2001) rettede fokus mod at styrke dansk sundhedsforskning inden for områderne organisation og ledelse, humane ressourcer, forskerrekruttering, finansiering, nyttiggørelse og formidling samt en række principper for prioritering af sundhedsforskningen.

 

På det seneste er der taget en række initiativer, der har styrket opmærksomheden på dansk sundhedsforskning, blandt andet afholdt Lægeforeningen, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning og Lægemiddelindustriforeningen den 19. september 2007 en konference om sundhedsforskning, som resulterede i en række forslag til, hvordan sundhedsforskningen fremadrettet bør styrkes.

 

Dette og andre initiativer har skabt fornyet anledning til at give dansk sundhedsforskning et serviceeftersyn og stille skarpt på rammevilkårene for sundhedsforskningen i Danmark. På den baggrund tog det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i efteråret 2007 initiativ til at gennemføre en kortlægning af sundhedsforskningens vilkår i Danmark som de ser ud efter struktur- og universitetsreformerne.

 

Ministeriet etablerede et samarbejde med Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Sundhedsstyrelsen om at løse opgaven.

 

Fokus har været sundhedsforskningens rammevilkår, som i rapporten omfatter organisation og ledelse; infrastruktur, herunder registre, biobanker mv.; humane ressourcer; finansiering; forskningsproduktion samt nyttegørelse af forskningsresultaterne.

 

Formål

Formålet med arbejdet var:

  • At kortlægge de aktuelle rammevilkår for sundhedsforskningen i Danmark

  • At skabe øget synlighed omkring dansk sundhedsforskning og styrke sundhedsforskningens profil nationalt og internationalt

  • At forbedre koordinationen mellem de forskellige aktører inden for sundhedsforskningen

  • At identificere fremadrettede muligheder og udfordringer for sundhedsforskningen i Danmark

I kraft af den brede deltagerkreds bag arbejdet har det været ambitionen at skabe en fælles forståelse af, hvilke muligheder og udfordringer dansk sundhedsforskning står overfor. Arbejdet skal ses i relation til de øvrige initiativer, der har været på området nationalt og regionalt.

 

Konklusioner

På baggrund af kortlægningsarbejdet er arbejdets parter nået frem til 14 konklusioner, der kan summeres i fem hovedområder: 

  • Sundhedsforskning er til gavn for samfundet: For patienterne betyder sundhedsforskning bedre forebyggelse, behandling og pleje. Dertil kommer, at sundhedsforskning højner uddannelses- og vidensniveauet blandt de ansatte, og er et klart rekrutteringsparameter. Dansk sundhedsforskning bidrager med 40 mia. kr. til dansk eksport hvert år. Sundhedsforskningen er således en væsentlig eksportfaktor for den danske økonomi. Men der er behov for bedre viden om, hvordan forskningen omsættes til konkrete resultater.

  • Investering i dansk sundhedsforskning er godt givet ud: Dansk sundhedsforskning har gennem en årrække udvist flotte resultater. Målt på udgivelser pr. indbygger er det kun Sverige og Schweiz, der kan følge med Danmark og forskningskvaliteten er ligeledes på et højt internationalt niveau. Dertil kommer, at produktiviteten på sundhedsområdet er meget højt i Danmark. Målt i antal udgivelser pr. krone hører Danmark til i den absolutte verdenselite. Der tilføres stadig flere midler til sundhedsforskningen - men den offentlige finansiering har, internationalt set, et lavt udgangspunkt. Til gengæld kommer en stor del af den eksterne finansiering fra industrien eller andre private fonde, hvilket understreger, at disse parter udgør en væsentlig samarbejdspartner for den sundhedsvidenskabelige forskning udført i offentlig regi i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække de private midler er dog fortsat stigende. Eksempelvis foretages en stigende del af lægemiddelafprøvningen i udlandet.

  • De gode forskningsmiljøer skal understøttes: Det er vigtig til stadighed at understøtte engagement og dygtige medarbejdere, blandt andet igennem oprettelsen af flere delestillinger for at integrere forskning, undervisning og klinik. Der er en udfordring for sundhedsvæsenet i at tiltrække, uddanne og fastholde medarbejdere i forskerkarriere. Med kommunalreformen kom den nye sundhedslov, som skaber nye organisatoriske udfordringer i forhold til at udbrede - og understøtte - forskning til de regionale hospitaler og til primærsektoren og kommunerne, samtidig med, at man sikrer, at der fortsat sker en udvikling af de forskningsmæssige fyrtårne omkring f.eks. universitetshospitalerne og universiteterne. For at sikre regionernes engagement i forskningen skal man sikre, at regionerne har mulighed for - og incitament til - at bidrage til forskningen.

  • Behov for en mere synlig arbejdsdeling for statens aktører: Samarbejdet mellem forskningsmiljøerne og staten udfordres af, at det politiske ansvar for sundhedsforskning varetages af såvel Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der ligger således en udfordring for de statslige aktører i at sikre en fornuftig arbejdsdeling og informationsstrøm mellem de to ministerier. Der er et stort behov for at fremstå som en stærk og velkoordineret national enhed.

  • Der er behov for at opbygge en bærende platform af infrastruktur: Det er en vigtigt forudsætning for forskning af høj kvalitet, at den infrastruktur, der er til rådighed for forskningen følger med den teknologiske udvikling, har en tilstrækkelig kapacitet og er tilgængelig for flest mulige. Dermed skabes plads for stærke samarbejder og synergieffekter mellem sektorer og landsdele. Der er tegn på et betragteligt efterslæb i det danske sundhedsvæsen med nedslidt og uddateret apparatur. Investeringer og nybyggeri i det danske sygehusvæsen er her en mulighed for at forbedre infrastrukturen.

Hovedrapporten kan hentes på www.regioner.dk og på www.sum.dk

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-65-08

11. Orientering om materiale til Ekspertpanelet

Resume

Region Midtjylland søger Ekspertpanelet om finansiering af en række meget nødvendige anlægsarbejder i forlængelse af regionens planer på det somatiske og psykiatriske område. Det materiale, som Ekspertpanelet har fået tilsendt, er tillige udsendt til hele Regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om det tilsendte materiale til Ekspertpanelet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland søger Ekspertpanelet om finansiering af en række meget nødvendige anlægsarbejder i forlængelse af regionens planer på det somatiske og psykiatriske område. Regionerne er blevet bedt om at indsende et screeningsmateriale til Ekspertpanelet den 25. august 2008. Region Midtjylland har i den forbindelse udfyldt et screeningsskema for hvert af de større anlægsprojekter. Herudover er der udarbejdet et prospekt for hvert større anlægsprojekt, hvor i det via blandt andet tekst og billeder er muligt at se en mere detaljeret beskrivelse af projektet. Materialet til Ekspertpanelet er udsendt til hele Regionsrådet og er desuden tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

 

Det skal understreges, at indmeldingen til Ekspertpanelet er et svar på Ekspertpanelets henvendelse og ikke nødvendigvis er et udtryk for Region Midtjyllands præcise planlægning. Den konkrete udformning af projekterne skal Regionsrådet godkende. Materialet tager udgangspunkt i den politisk besluttede Akutplan og det forslag til Hospitalsplan, som i øjeblikket er til politisk behandling. Indtil der kommer en udmelding fra Regeringen den 1. februar 2009, arbejdes der stadig ud fra forslaget til prioritering af anlægsmidler, som Regionsrådet vedtog den 20. august 2008.

 

Anlægssummerne har i nogle tilfælde ændret sig i forhold til de beløb, som der arbejdes med i forslaget til prioritering af anlægsmidler fra den 20. august 2008. Det skyldes primært, at Region Midtjylland nu har gennemregnet alle sine projekter med baggrund i den fremskrivningsmodel, som er udarbejdet i regi af Danske Regioner, og med de arealstandarder, som forventes at blive de gældende for alle regioner, når udredningsarbejdet i danske Regioner er færdigt. Sammenlagt giver dette i nogle tilfælde en anderledes dimensionering af byggerierne i forhold til tidligere.

 

Endvidere baserer alle projekterne sig nu som udgangspunkt på den samme gennemsnitlige kvadratmeterpris for nybyggeri på 23.000 kr. Da der er tale om en gennemsnitspris for alt hospitalsbyggeri, dækker den selvfølgelig over relativt store forskelle alt efter hvilke områder på hospitalet, man arbejder med.

 

Der således ikke tale om nye projekter i forhold til de oplysninger, som Regionsrådet tidligere er blevet orienteret om, men projekterne er nu regnet igennem, således at de alle baserer sig på de samme forudsætninger - forudsætninger som svarer til de fælles forudsætninger for alle regionerne i regi af Danske Regioner, samt regionens egne forudsætninger, hvor de fælles ikke eksisterer. (Se forbrev i det fremsendte materiale til Ekspertpanelet for uddybning af ovenstående).

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-128-06-V

12. Orientering om alderskriterier i forbindelse med behandling

Resume

I forbindelse med Forretningsudvalgsmødet den 29. april 2008 bad Poul Müller (K) om en redegørelse for, om der findes alderskriterier for behandling på hospitalerne. I det følgende orienteres om sondringen mellem fysisk og biologisk alder i forbindelse med iværksættelse af behandling, og om hvordan alderskriterier indgår som kriterium i forbindelse med videnskabelige undersøgelser af behandlingseffekt.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Poul Müller (K) har i forbindelse med Forretningsudvalgsmødet den 29. april 2008 forespurgt administrationen, om der findes alderskriterier for behandling på hospitalerne. I forbindelse med spørgsmålet blev der refereret til et alderskriterium ved trombolysebehandling på Århus Sygehus på 81 år.

 

På forespørgsel har hospitalerne oplyst, at patienternes faktiske (høje) alder generelt ikke har betydning for den behandling, som de tilbydes. Dette skyldes, at den faktiske alder ikke afspejler patientens fysiske tilstand.

 

Patientens fysiske tilstand er således afgørende for patientens mulighed for at få gavn af en given behandling, og dermed er den afgørende for behandlingsresultatet. Det anbefales f.eks. ikke at operere patienter, som er i så dårlig almen fysisk tilstand, at patienten med stor sandsynlighed ikke vil kunne gennemføre operationen.

 

Patienternes biologiske alder er dermed et relevant behandlingskriterium. Der er en tæt sammenhæng mellem patientens biologiske alder og kroppens fysiske tilstand. Den biologiske alder vil ofte være lavere end den faktiske alder, hvis der er tale om en patient, som er i en god fysisk tilstand.

 

Dog indgår der ofte et alderskriterium ved afprøvning af helt nye behandlinger (ofte i sammenligning med den hidtidige bedste behandling) i videnskabelige undersøgelser. Ofte udvælges til de første afprøvninger en aldersgruppe, hvor man forventer den største effekt og de færreste bivirkninger af den nye behandling (ofte yngre og midaldrende patienter). Det gælder ikke mindst nye "aggressive" behandlinger såsom nye former for kemoterapi, transplantationer, trombolyse og lignende, hvor risikoen for livstruende bivirkninger/komplikationer af behandlingen vurderes at være stor, men hvor der også kan opnås en stor gevinst f.eks. mange leveår ved en vellykket behandling af især yngre patienter. Hos ældre patienter kan denne balance let vælte, idet risikoen for alvorlige livstruende komplikationer stiger markant ved høj alder, samtidig med at antallet af f.eks. leveår, der kan opnås ved en vellykket behandling, er meget begrænset, da f.eks. 80 årige har en stor risiko for at dø af andre sygdomme end lige netop den, som behandlingen retter sig imod.

 

Når et videnskabeligt projekt har vist en betydende behandlingsgevinst ved en ny behandling, ansøges der typisk om godkendelse af behandlingen (f.eks. Lægemiddelstyrelsen i Danmark), og behandlingen tages i brug i dagligdagen. Såvel godkendelse som retningslinier for behandling retter sig typisk imod samme aldersgruppe som den i det videnskabelige projekt. Efterhånden som man får rutine og erfaring med den nye behandling, sker der ofte en gradvis opblødning af alderskriterierne. Især hvis det drejer sig om behandling, som ikke er meget kostbar eller har meget store bivirkninger. For behandlinger af sidstnævnte karakter bliver der i stedet ofte iværksat nye videnskabelige protokoller, der systematisk undersøger behandlingens effekt på en anden aldersgruppe - typisk patienter med højere alder. På den måde udvides alderskriterierne mere systematisk. Dette har især været karakteristisk for nye kræftbehandlinger.

 

Med hensyn til trombolysebehandling er det således, at trombolyse er afprøvet i adskillige store internationale videnskabelige forsøg. Ingen af disse forsøg er gået ud over alderskriteriet 18 – 80 år. Man har således ikke nogen erfaring med trombolysebehandling hos patienter over 80 år. Men man ved, at risikoen for at fremkalde en stor og livstruende hjerneblødning ved trombolysebehandling stiger med alderen. I Danmark godkendte Lægemiddelstyrelsen trombolysebehandling i 2003 i en bekendtgørelse, hvor man satte som betingelse, at trombolyse kun blev tilbudt patienter i alderen 18 - 80 år. Dette alderskriterium indgår derfor i de kriterier, som man anvender ved henvisning af patienter til trombolyse i Danmark herunder på Århus Sygehus. Trombolyse skal påbegyndes senest 3 timer efter første symptom på en apopleksi. Derfor er det altafgørende, at de relevante patienter køres direkte fra hjemmet til trombolysehospitalet. Det er ofte falckredderne, der i praksis henviser patienterne til neurologisk afdeling i Århus, såfremt kriterierne for behandling umiddelbart ser ud til at være til stede hos den pågældende patient. Men hvis kriterierne ikke er opfyldt, skal patienten i stedet køres til sit hjemsygehus f.eks. Viborg eller Randers. Det er således tilfældet, hvis patienten er over 80 år. Lægerne på Neurologisk Afdeling kunne ønske sig, at aldersgrænsen blev lidt opblødt, da de mener, at velbevarede 81 årige og 82 årige vil kunne tåle behandling lige så godt som en mindre velbevaret 75 årig. Men det er altså ikke tilladt i relation til bekendtgørelsen. Så lægerne påtager sig et ekstra stort ansvar, såfremt de de facto giver trombolysebehandling til en patient over 80 år. Et ansvar, der er let at bære, hvis behandlingen går godt, men kan være næsten ubærlig, hvis den fremkalder en dødelig hjerneblødning.

 

Inden for et andet område - nemlig IVF-behandling (barnløshedsbehandling) - er den faktiske alder ligeledes et behandlingskriterium. I Region Midtjylland samt i resten af landet er alderskriteriet for at iværksætte barnløshedsbehandling på offentlige hospitaler, at kvinden ikke må være fyldt 40 år. Dette alderskriterium er fastsat ud fra etiske overvejelser om hensynet til barnets opvækst og forsørgelse, samt ud fra sundhedsfaglige overvejelser, idet chancen for et vellykket behandlingsforsøg falder markant med alderen.

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-06-V

13. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting vedrørende fertilitetsbehandling

Resume

Regionsrådsmedlem Ulla Fasting har henvendt sig med anmodning om, at emnet fertilitetsbehandling behandles i Regionsrådet.

Formanden indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting vedrørende fertilitetsbehandling drøftes

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Ulla Fasting har i henvendelse af 15. august 2008 anmodet om, at emnet fertilitetsbehandling behandles i Regionsrådet.

 

Ulla Fasting anfører følgende i henvendelsen:

 

"Jeg har vedhæftet et dokument om fertilitetsbehandling, som jeg vil bede om bliver rundsendt til hele regionsrådet og at emnet bliver taget op på førstkommende regionsrådsmøde. Det er vigtigt, at der ikke bliver stillet spørgsmål ved klinikkernes beståen. Bliver der det, begynder personalet at sive og det kan blive meget dyrt for regionen, som jeg påpeger i dokumentet."

 

Dokumentet "Fertilitetsbehandling skal prioriteres højt," der vedlægges som bilag, blev udsendt til Regionsrådets medlemmer den 18. august 2008. 

Beslutning

Ulla Fasting trak sagen.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-06-V

14. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om sammensætningen af det midlertidige udvalg vedrørende implementering af Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitalplan

Resume

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har henvendt sig med anmodning om, at Regionsrådet genovervejer sammensætningen af det midlertidige udvalg vedrørende implementering af Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitalplan, således at Gunhild Husum eller Enhedslisten overtager den ene af de konservative pladser.

Formanden indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om sammensætningen af det midlertidige udvalg vedrørende implementering af Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitalplan drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har på vegne af regionsrådsmedlem Gunhild Husum og Enhedslisten - de Rød-Grønne i henvendelse af 18. august 2008 anmodet Regionsrådet om at genoverveje sammensætningen af det midlertidige udvalg vedrørende implementering af Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitalplan, således at Gunhild Husum eller Enhedslisten overtager den ene af de konservative pladser.

 

Henrik Qvist anfører i henvendelsen:

 

"Angående det før ferien nedsatte udvalg vedr. den præhospitale indsats.

 

Ved nedsættelsen af det omtalte ad hoc-udvalg lagde Regionsrådet stor vægt på, at udvalget skulle være så bredt sammensat partimæssigt som muligt - dog med en antalsbegrænsning.

 

Det betød, at der ikke blev plads til Enhedslisten og ej heller til løsgænger Gunhild Husum.

 

Nu er der i ferien sket det, at Tove Videbæk er gået fra Kristendemokraterne til De Konservative, som dermed har to pladser i det pågældende udvalg.

 

På vegne at både Gunhild Husum og undertegnede indstiller jeg til Regionsrådet, at man genovervejer sammensætningen af udvalget vedr. den præhospitale indsats, således at Gunhild Husum eller Enhedslisten overtager den ene af de konservative pladser."

Beslutning

Sagen sendes til drøftelse hos gruppeformændene.

 

Bent Hansen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen