Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 25. november 2008 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt, bortset fra Johannes Flensted-Jensen og Kate Runge, der havde meldt afbud.

 

Birgit Jonassen forlod mødet kl. 12.05 under behandlingen af punkt 4.

 

Mødet blev hævet kl. 12.55.


Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Lukning af organkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg

Formanden orienterede om, at der i forlængelse af akutplanen fra 1. december 2008 ikke længere er kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Der er derfor fra medio november lukket for indtag af akutte kirurgiske patienter.

 

Praktiserende læger, vagtlæger, privatpraktiserende speciallæger og andre samarbejdspartnere har fået besked om, at kirurgiske patienter fremover skal henvises til de øvrige hospitaler i Region Midtjylland, som har organkirurgisk funktion.

 

Fordelingen af de nuværende kirurgiske patienter på øvrige hospitaler følger de optageområder, som er fastlagt i hospitalsplanen.

 

For de akutte patienter, der indlægges via 112, betyder lukningen af kirurgisk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg, at akutte kirurgiske patienter, som kan diagnosticeres præhospitalt, køres til nærmeste hospital med organkirurgisk funktion.

 

Akutte patienter, der indbringes med ambulance efter alarm 112, hvor der ikke kommer læge tilstede, kan ikke diagnosticeres præhospitalt - og de vil fortsat blive modtaget på Regionshospitalet Silkeborg, hvor man vil tage stilling til, om patienten kan behandles på Regionshospitalet Silkeborg, eller om patienten skal overflyttes til et hospital med organkirurgisk afdeling.

 

Etablering af Psykiatriens Hus i Silkeborg

Formanden orienterede om den aktuelle status i sagen. Sagen forelægges snarest for Forretningsudvalget.

 

Udtalelse fra Region Midtjylland vedr. samling af professionsuddannelserne i Århus-området i ny campus i Skejby

Formanden orienterede om, at VIA University College har bedt Region Midtjylland om en udtalelse i forbindelse med VIA's overvejelser om at samle alle professionsuddannelser i Århus-området i en ny campus i Skejby. Region Midtjylland har med henvisning til visionerne i den regionale udviklingsplan udtrykt støtte til samlingen af professionsuddannelserne på en campus i Århus-området. En samling i ét campusmiljø er med til at styrke de enkelte uddannelser, og der vil i den konkrete campus kunne etableres et samarbejde med Universitetshospitalet i Skejby.

 

Orientering om tilskud fra satspuljen til mere personale i retspsykiatrien

Formanden orienterede om, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i brev af 11. november 2008 har meddelt, at Region Midtjylland ydes tilskud på 15.413.904 kr. for 2008-2009 til styrkelse af rehabiliteringsindsatsen overfor retspsykiatriske patienter. Beløbet er lidt mindre end Region Midtjyllands relative befolkningsandel (19,3 % mod 21,2 %). Ministeriet har i bevillingsskrivelsen anmodet Region Midtjylland om at fremsende en revideret projektbeskrivelse afstemt med støttebeløbet.

 

Administrationen vil fremlægge et revideret forslag til projektbeskrivelse for Regionsrådet på mødet den 17. december 2008.

 

Johannes Flensted-Jensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-4-08

2. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedr. omvisiteringsreglerne vedr. Patientkontoret

Resume

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har henvendt sig med forslag om, at omvisiteringsreglerne vedr. Patientkontoret ændres således, at hospitalet i forbindelse med forundersøgelse selv viderevisiterer direkte til andet tilbud, såfremt Regionens egen ventetid er for lang i forhold til retningslinjer for visitation og prioritering af patientgrupper.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende omvisiteringsregler for Patientkontoret drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelser af 22. og 29. oktober 2008 anmodet om, at omvisiteringsreglerne vedr. Patientkontoret behandles i Regionsrådet.

 

Anne V. Kristensen skriver i sin henvendelse af 29. oktober 2008:

 

"Jeg ønsker at få konsekvenser for patienter og medarbejdere af visitationsretningslinier belyst og drøftet, herunder de praktiske arbejdsgange.

 

Et eksempel fra virkeligheden:

En patient er i behandling på et hospital og skal visiteres til operation. Lægen fortæller patienten at det offentlige ikke kan levere ydelsen til tiden(det kan han se på sin skærm). Lægen sender henvisning til den private udbyder, som RM har aftale med, patienten bliver efter 2 dage kontaktet af den private udbyder, med oplysning om at hospitalet ikke må henvise direkte og at han derfor skal henvende sig på patientkontoret. Her går der yderligere tid med behandling af visiteringen og resultatet er det samme - bortset fra at patientkontoret har fået en unødvendig arbejdsbyrde og patienten har fået unødig længere ventetid.

 

Det skal lige siges, at der i dette tilfælde ikke var mere end en privat leverandør.

 

Derfor vil jeg gerne drøfte om vi, i forbindelse med klump-udbud af sundhedsydelser, vil kunne forkorte ventetiden for patienten og aflaste patientkontoret, ved at ændre visitationsretningslinier."

 

Anne V. Kristensen har samtidig i henvendelse af 22. oktober 2008 anmodet om en reel faglig vurdering af forslaget fra administrationen.

 

Oprindelig henvendelse af 22. oktober og henvendelse af 29. oktober fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedlægges.

 

Administrationen har udarbejdet notat, hvori der redegøres for fordele og ulemper ved de foreslåede ændringer af visitationspraksis. Notatet vedlægges.

Beslutning

Forretningsudvalget oversender sagen til Regionsrådet.

 

Johannes Flensted-Jensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-08

3. Vedtagelse af procedure for høringssvar vedrørende kommunale strategiplaner, lokalplaner og kommuneplaner og for behandlingen af sager om ansøgninger om indvinding uden for de udlagte råstofområder.

Resume

Det har vist sig, at der opstår enkelte sager i forbindelse med kommunale strategiplaner, lokalplaner og kommuneplaner, som Region Midtjylland kan/skal forholde sig til i relation til råstofloven (råstofplanen) eller jordforureningsloven. Desuden kommer der enkelte ansøgninger om indvinding uden for de udlagte råstofområder, der skal behandles af Region Midtjylland efter retningslinie 2 i råstofplanen. Det foreslås, at sagerne behandles på tilsvarende måde som det besluttede vedrørende sager i relation til den regionale udviklingsplan.

Direktionen indstiller,

at administrationen, såfremt det fremsendte ligger inden for intentionerne i råstofplanen eller strategi for jordforurening, meddeler afsenderen dette,

 

at administrationen, såfremt den vurderer, at der er uoverensstemmelse mellem det fremsendte og råstofplan eller strategi for Jordforurening, tager initiativ til en dialog herom med afsenderen, idet Forretningsudvalget orienteres herom, og

 

at resultatet af dialogen, i tilfælde af fortsat uoverensstemmelse, forelægges Regionsrådet til beslutning.

Sagsfremstilling

Det har vist sig, at der opstår enkelte sager i forbindelse med  kommunale strategiplaner, lokalplaner og kommuneplaner, som Region Midtjylland kan/skal forholde sig til i relation til råstofloven (råstofplanen) eller jordforureningsloven. Regionen skal vurdere det fremsendte i forhold til indholdet i råstofplan og strategi for jordforurening og afgive svar inden for fire til otte uger. I vurderingen vil sammenhængen med regionsrådets øvrige planer og politikker også indgå.

 

Desuden kommer der enkelte ansøgninger om indvinding uden for de udlagte råstofområder, der skal behandles af Region Midtjylland efter retningslinie 2 i råstofplanen.

 

Det er sædvanligvis en teknisk sagsbehandling, som foretages i samarbejde mellem region, kommune og indvinder i fordragelighed. Det indstilles på baggrund heraf, at ansvaret for opgaverne uddelegeres til administrationen med orientering til Regionsrådet, hvis ikke der er større uoverensstemmelser parterne imellem. Dette svarer til det besluttede vedrørende sager i relation til den regionale udviklingsplan.

 

Udvalget for jord og råstoffer behandlede sagen på sit møde den 27. oktober 2008. Udvalget besluttede at videresende sagen til Regionsrådet med anbefaling af, at den foreslåede procedure vedtages.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-20-14-08

4. Økonomi- og aktivitetsrapport pr. 30. september 2008

Resume

Økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. september 2008 beskriver økonomien på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

 

Sundhedsområdet:

Der forventes en samlet merudgift på 237 mio. kr. i forhold til de forventede korrigerede driftsbudget på hele sundhedsområdet. Merudgiften er sammensat af:

  • Merforbrug på det somatiske område på forventelig 210 mio. kr., hvoraf 105 mio. kr. vedrører primær sundhed og 105 mio. kr. vedrører merudgifter til ny dyr medicin, nye behandlinger mv. I økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008 blev merudgiften vurderet til 228 mio. kr. Med budgetforliget for 2009 er ubalancen løst for 2009 og fremover ved gennemførelse af de vedtagne besparelser.  

  • Mindreforbrug på behandlingspsykiatrien på ca. 33 mio. kr. I økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008 blev mindreforbruget vurderet til 24 mio. kr. Der er en forventning om, at der skal overføres 17 mio. kr. til 2009 til dækning af merudgifter i forbindelse med gennemførelse af psykiatriplanen og dobbelt driftsudgifter, som følge af at døgnhusene først nedlægges i løbet af 2009.  

  • Merforbrug på det administrative område på netto 60 mio. kr. Merforbruget skyldes IT-området. Vurderingen er uændret i forhold til økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008. Regionsrådet forelægges i december 2008 en redegørelse for området, herunder model til finansiering af merforbruget.

 

På finansieringssiden forventes mindreindtægter på 57 mio. kr., idet den kommunale aktivitetsbetaling er mindre en forudsat, hvilket primært skyldes aktivitetsfald i forbindelse med konflikten. Også dette skøn svarer til niveauet i kvartalsrapporten pr. 30. juni 2008.

 

Ovenstående merudgifter og mindreindtægter er håndteret fremadrettet i forbindelse med budgetforliget for 2009. I forbindelse med den endelige regnskabsaflæggelse skal Regionsrådet tage stilling til, om ovenstående merudgifter og mindreindtægter skal overføres eller finansieres af kassen.

 

Det bemærkes, at vurderingen af hospitalernes forbrug i 2008 forudsætter, at man når i mål med:

  • Realisering af den udmeldte rammebesparelse på 100 mio. kr.

  • Omprioritering af ekstra midler til kræftområdet med henblik på at sikre aftalen om pakkeforløb på kræftområdet.

  • Opbremsning af meraktivitet i slutningen af 2008 uden afledte omkostninger.

 

Det er en vanskelig opgave for hospitalerne at sikre fuld budgetoverholdelse i 2008, men alle hospitaler er klar over, at eventuelle overskridelser bliver fuldt ud overført til budget 2009.

 

På anlægsområdet forventes uforbrugte rådighedsbeløb på 462 mio. kr. til 2009. Dette skyldes først og fremmest forsinkelser på indkøb af medicoteknisk udstyr på grund af fælles udbud. Uforbrugte rådighedsbeløb forventes overført til 2009.

 

Det er forudsat, at der gives en netto tillægsbevilling på 255 mio. kr., som følge af behovet for en tidligere indfasning af overgangsordningen i bloktilskuddet. For 2009 er der indgået en aftale mellem regionerne, som tilsvarende øger Region Midtjyllands budget. Velfærdsministeriet behandler aktuelt en ansøgning om låneoptag svarende til overgangsordningen.

 

I forbindelse med reguleringer af bloktilskud ved udmøntning af lovændringer foreslås der i denne indstilling indarbejdet de nødvendige tillægsbevillinger.

 

Tilsvarende indstilles bevillinger af rådighedsbeløb til visse anlægsprojekter, som ligger inden for rammerne af budgetforudsætningerne. 

 

Regional Udvikling:

For finansieringskredsløbet for Regional Udvikling forventes der et mindreforbrug på 130 mio. kr., som skyldes merudgifter til den kollektive trafik 17 mio. kr. og forventet mindreforbrug vedrørende erhvervsudvikling på 118 mio. kr. og regional udvikling i øvrigt på 29 mio. kr.

 

Socialområdet:

Kommunerne har efterspurgt flere pladser end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merindtægter på 164,8 mio. kr. og merudgifter på 151 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. september 2008 tages til efterretning,

 

Ved udarbejdelsen forbrugsskønnet i denne økonomirapport er der forudsat følgende reguleringer af driftsbudgettet (Tabelhenvisninger i nedenstående findes i økonomi- og aktivitetsrapporten):

 

at det godkendes, at der gives bevilling til hospitalerne til dækningsafgifterne på i alt 14,0 mio. kr. (tabel 2.3). Bevillingen indgår i vurderingen af merudgift på fælleskonti,

 

at det godkendes, at bevillingen fælles udgifter/indtægter under Sundhed reduceres med i alt 60,917 mio. kr. (tabel 2.4). Reduktionen relaterer sig til en korrektion af DUT-sagen. De i alt 60,917 mio. kr. tilgår de likvide aktiver,

 

at udmøntningen af puljen på i alt 24,857 mio. kr. vedrørende ny lovgivning (tabel 2.6) godkendes. Bevillingen er oprindelig placeret på fælleskonti til senere udmøntning. Bevillingen indgår i vurderingen af merudgift på fælleskonti,

 

at følgende budgetneutrale omplaceringer godkendes: Omplaceringerne vedrører bl.a. fordeling af midler vedrørende uddannelse af anæstesisygeplejersker, hjemtagning af aktivitet fra Region Syddanmark og merudgifter til bygningsdrift (tabel 2.7), og ændring af budgetteringsmetode for AES og Arbejdsskade (tabel 5.4),

 

at der gives en tillægsbevilling på i alt 303,676 mio. kr. til Sundhed, fælles udgifter/indtægter (tabel 2.9), svarende til 255 mio. kr. vedrørende overgangsordningen fraregnet allerede afgivne bevillinger på 48,676 mio. kr. Beløbet afsættes som pulje til dækning af forventede merudgifter vedrørende samhandel med andre regioner, udvidet frit valg mv. på sundhedsområdet og finansieres af de likvide aktiver med 303,676 mio. kr. Den endelige fordeling af puljen vil ske i forbindelse med Regnskab 2008/overførselssagen til 2009. Bevillingen indgår i vurderingen af merudgift på fælleskonti,

 

at det godkendes, at bevillingen kollektiv trafik under Regional Udvikling reduceres med 17,429 mio. kr. (tabel 4.2). Reduktionen relaterer sig til en korrektion af DUT-sagen. De i alt 17,429 mio. kr. tilgår de likvide aktiver,

 

På anlægsområdet er der forudsat følgende bevillinger og rådighedsbeløb:

at bevillinger og rådighedsbeløb på 50,0 mio. kr. vedr. etablering af moderne sengeafsnit i gamle lokaler godkendes (tabel 2.16). Rådighedsbeløbene finansieres af allerede afsatte puljer på 50,0 mio. kr.,

 

at tillæg til bevilling og rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. vedr. tilbygning til kardiologisk laboratorium godkendes (tabel 2.17). Rådighedsbeløbet finansieres af allerede afsatte midler på 5,0 mio. kr.,

 

at bevillinger og rådighedsbeløb på i alt -13,912 vedr. anlægsprojekter under psykiatri og social godkendes (tabel 3.11). Rådighedsbeløbene tilgår de likvide aktiver med 13,912 mio. kr.,

 

at tillæg til bevilling og rådighedsbeløb på 0,196 mio. kr. vedr. facaderenovering af Regionshuset Holstebro godkendes (tabel 5.3). Rådighedsbeløbet finansieres af allerede afsatte midler på 0,196 mio. kr., og

 

I forhold til finansiering er forudsat følgende bevilling:

at tillægsbevillinger til finansieringen på i alt 79,188 mio. kr. godkendes (tabel 7.3). Bevillingsændringerne vedrører sundhedsområdet med 61,757 mio. kr. og udviklingsområdet med 17,429 mio. kr. Ændringerne skyldes en korrektion til DUT-sagen. De i alt 79,186 mio. kr. fragår de likvide aktiver.

Sagsfremstilling

Økonomien opdeles i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne.

 

Den følgende sagsfremstilling beskriver først og fremmest problemstillingen på sundhedsområdet opdelt på de enkelte bevillingsområder. 

 

Bemærk at de forventede bevillingsmæssige afvigelser i denne økonomi- og aktivitetsrapport pr. 30. september 2008 forudsætter at samtlige forslag til tillægsbevillinger godkendes.

 

1. Finansieringskredsløbet for sundhed

Tabellen nedenfor viser fordelingen af de forventede afvigelser på drifts- og anlægsbudgettet på bevillingsniveauer under sundhedsområdet.

 

Tabel 1. Drifts- og anlægsbudget på hele sundhedsområdet

 
Mio. kr. 
Opr. B2008
Korrigeret B2008
Forv. korrigeret B2008
Forbrug pr. 30.09 2008
Forventet R2008
Diff. FKB2008-FR2008
 
Drift - somatik
16.382,1
16.540,2
16.782,3
11.793,6
16.992,0
-209,6
 
Drift - beh.psyk.
1.229,2
1.251,9
1.251,8
874,8
1.218,6
33,2
 
Andel fælles adm. drift
398,6
420,2
421,0
401,9
481,5
-60,5
 
Renter
84,4
74,0
74,0
47,8
74,0
0,0
A.
Drift i alt
18.094,4
18.286,4
18.529,2
13.118,1
18.766,1
-236,9
 
Finansiering
-18.398,4
-18.552,4
-18.490,6
-13.429,8
-18.433,5
-57,1
B.
Finansiering i alt
-18.398,4
-18.552,4
-18.490,6
-13.429,8
-18.433,5
-57,1
 
Anlæg - somatik
650,4
1.361,9
1.361,9
439,6
899,8
462,1
 
Anlæg - beh.psyk.
5,0
19,2
8,4
7,5
8,4
0,0
 
Andel fælles adm. anlæg
5,4
24,1
24,1
3,7
24,1
0,0
C.
Anlæg i alt
660,8
1.405,2
1.394,3
450,8
932,2
462,1
D.
Låneoptag
-356,5
-891,7
-891,7
-526,4
-891,7
0,0
E.
I alt hovedkonto 1
0,4
247,5
541,2
-387,4
373,1
168,1

+ = udgifter/mindreforbrug og - = indtægter/merforbrug

Note: Økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008 medførte en række bevillingsændringer, således indgår følgende i det korrigerede budget: besparelserne på i alt 310 mio. kr., bloktilskudsreguleringen på 91 mio. kr. (29+62), og det forventede låneoptag på 255 mio. kr. vedr. overgangsordningen.

Det forventede korrigerede budget indeholder de tillægsbevillinger der foreslås godkendt med denne dagsorden.

 

Der forventes en samlet merudgift på 236,9 mio. kr. i forhold til de forventede korrigerede driftsbudget på hele sundhedsområdet. Merudgiften er sammensat af:

  • Merforbrug på det somatiske område på forventelig 209,6 mio. kr., hvoraf 105 mio. kr. vedrører primær sundhed og 105 mio. kr. vedrører merudgifter til ny dyr medicin, nye behandlinger mv. I økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008 blev merudgiften vurderet til 228 mio. kr. Med budgetforliget for 2009 er ubalancen løst for 2009 og fremover ved gennemførelse af de vedtagne besparelser.

I økonomi- og aktivitetsrapportens tabel 2.2 og efterfølgende bemærkninger er der givet en detaljeret beskrivelse af ændringer i økonomiskønnet fra økonomirapporten pr. 30. juni til økonomirapporten pr. 30. september.

 

  • Mindreforbrug på behandlingspsykiatrien på ca. 33 mio. kr. I økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008 blev mindreforbruget vurderet til 24 mio. kr. Der er en forventning om, at der skal overføres 17 mio. kr. til 2009 til dækning af merudgifter i forbindelse med gennemførelse af psykiatriplanen og dobbelt driftsudgifter, som følge af at døgnhusene først nedlægges i løbet af 2009.

I økonomi- og aktivitetsrapportens afsnit 3.1 er der givet en samlet beskrivelse af mindreforbruget.  

  • Merforbrug på det administrative område på netto 60 mio. kr. Merforbruget skyldes IT-området. Vurderingen er uændret i forhold til økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. juni 2008. Regionsrådet forelægges i december 2008 en redegørelse for området, herunder model til finansiering af merforbruget.

I økonomi- og aktivitetsrapportens afsnit 5.1 er der givet en nærmere beskrivelse af merforbruget. Det bemærkes, at der forventes et samlet forbrug på IT-området svarende til 70,3 mio. kr. fordelt med 60,5 mio. kr. til sundhedsområdet, 7,9 mio. kr. til socialområdet og 1,4 mio. kr. til Regional Udvikling.

 

 

På finansieringssiden forventes mindreindtægter på 57 mio. kr., idet den kommunale aktivitetsbetaling er mindre end forudsat, hvilket primært skyldes aktivitetsfald i forbindelse med konflikten. Også dette skøn svarer til niveauet i økonomirapporten pr. 30. juni 2008.

 

Der er på anlægsområdet forventet uforbrugt rådighedsbeløb på 462 mio. kr.. Dette skyldes først og fremmest forsinkelser på indkøb af medicoteknisk udstyr på grund af fælles udbud. Uforbrugte rådighedsbeløb forventes overført til 2009.

 

Der er i økonomi- og aktivitetsrapportens afsnit 2.3 og 3.6 givet en nærmere beskrivelse af forventningerne. Endvidere er der i samme afsnit givet en nærmere beskrivelse af forslag til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til en række projekter. Forslaget ligger inden for rammerne af forudsætningerne i budgettet.

 

Den samlede økonomivurdering er givet på baggrund af det vedtagne budget og følgende bevillingsændringer:

  • Overførsel af bevillinger fra 2007 på 122,9 mio. kr., som følge af betalingsforskydninger.

  • Reguleringer vedrørende ændringer i bloktilskud som følge af ny lovgivning og regulering af overenskomster på i alt 93,1 mio. kr.

  • I forbindelse med økonomiaftalen for 2009 er det mellem regionerne aftalt, at der sker en omfordeling af den samlede udgiftsramme, således at Region Midtjylland kan løfte udgiftsniveauet svarende til overgangsordningen (191 mio. kr. i 2009), mens andre regioner sænker udgiftsniveauet. Idet denne aftale er indgået i juni 2008 er der naturligt nok ikke indgået en tilsvarende aftale forud for budgetlægningen 2008.

I økonomivurderingen er det forudsat, at der tilsvarende indarbejdes en netto tillægsbevilling på 255 mio. kr. svarende til overgangsordningen i 2008. Velfærdsministeriet behandler aktuelt ansøgning om lånedispensation på 255 mio. kr. i 2008 og 191 mio. kr. i 2009.

 

I den forbindelse har administrationen haft to møder med Velfærdsministeriet dels omkring lånedispensationer, dels omkring Region Midtjyllands økonomiske situation og dels omkring Finansieringsudvalgets arbejde vedrørende socio-økonomiske kriterier i regionernes bloktilskud vedrørende sundhed.

 

Det er vurderingen, at der er en klar positiv forståelse for Region Midtjyllands økonomiske situation og principielle synspunkter vedrørende bloktilskuddet.

 

Den tekniske beskrivelse af netto tillægsbevillingen på 255 mio. kr. fremgår af økonomi- og aktivitetsrapportens afsnit 2.1.

 

 

De samlede virkninger af drifts- og anlægsresultatet samt låneoptag forventes at påvirke likviditeten positivt med 168,1 mio. kr., herunder forudsat låneoptag på 255 mio. kr.

 

Vedrørende låneoptag bemærkes i øvrigt, at Velfærdsministeriet har givet dispensation til øvrige låneansøgninger.

 

Ved udarbejdelsen af forbrugsskønnet i denne økonomirapport er der forudsat en række reguleringer af driftsbudgettet på det somatiske område. Reguleringerne er nærmere beskrevet i økonomi- og aktivitetsrapportens afsnit 2.1.

 

Endelig forudsætter økonomirapporten at hospitalerne når i mål med:

  • Realisering af den udmeldte rammebesparelse på 100 mio. kr.

  • Omprioritering af ekstra midler til kræftområdet med henblik på at sikre aftalen om pakkeforløb på kræftområdet.

  • Opbremsning af meraktivitet i slutningen af 2008 uden afledte omkostninger

 

2. Finansieringskredsløbet for socialområdet

For socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser på regionens tilbud end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merudgifter på 151,1 mio. kr., som modsvares af forventede merindtægter på 164,8 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne.

 

Anlægsbudgettet

Der forventes i 2008 et mindreforbrug på minimum 50 mio. kr. pga. tidsforskydninger af projekter til 2009.

 

Andel af fællesadministrationen

Der forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.

 

De endelige reguleringer af budgettet vil blive forelagt Regionsrådet i december.

 

3. Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Der forventes et mindreforbrug på 130 mio. kr. for det regionale udviklingskredsløb. Der forventes et merforbrug til Kollektiv Trafik på ca. 17 mio. kr. Det er samtidig forventningen at Erhvervsudvikling og Regional Udvikling har et mindreforbug på henholdsvis 118 mio. kr. og 29 mio. kr.

 

Andel af fællesadministrationen

Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr.

 

De endelige reguleringer af budgettet vil blive forelagt Regionsrådet i december.

 

4. De finansielle poster

Gennemsnitslikviditeten for det 12 måneders daglige gennemsnit forventes ultimo 2008 at være på 1.000 mio. kr.

 

Nettorenteudgifterne ventes at svare til det budgetterede, på trods af den finansielle krise.

 

Der henvises til afsnit 6 i økonomirapporten.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at økonomi- og aktivitetsrapporten pr. 30. september 2008 tages til efterretning,

 

Ved udarbejdelsen forbrugsskønnet i denne økonomirapport er der forudsat følgende reguleringer af driftsbudgettet (Tabelhenvisninger i nedenstående findes i økonomi- og aktivitetsrapporten):

 

at det godkendes, at der gives bevilling til hospitalerne til dækningsafgifterne på i alt 14,0 mio. kr. (tabel 2.3). Bevillingen indgår i vurderingen af merudgift på fælleskonti,

 

at det godkendes, at bevillingen fælles udgifter/indtægter under Sundhed reduceres med i alt 60,917 mio. kr. (tabel 2.4). Reduktionen relaterer sig til en korrektion af DUT-sagen. De i alt 60,917 mio. kr. tilgår de likvide aktiver,

 

at udmøntningen af puljen på i alt 24,857 mio. kr. vedrørende ny lovgivning (tabel 2.6) godkendes. Bevillingen er oprindelig placeret på fælleskonti til senere udmøntning. Bevillingen indgår i vurderingen af merudgift på fælleskonti,

 

at følgende budgetneutrale omplaceringer godkendes: Omplaceringerne vedrører bl.a. fordeling af midler vedrørende uddannelse af anæstesisygeplejersker, hjemtagning af aktivitet fra Region Syddanmark og merudgifter til bygningsdrift (tabel 2.7), og ændring af budgetteringsmetode for AES og Arbejdsskade (tabel 5.4),

 

at der gives en tillægsbevilling på i alt 303,676 mio. kr. til Sundhed, fælles udgifter/indtægter (tabel 2.9), svarende til 255 mio. kr. vedrørende overgangsordningen fraregnet allerede afgivne bevillinger på 48,676 mio. kr. Beløbet afsættes som pulje til dækning af forventede merudgifter vedrørende samhandel med andre regioner, udvidet frit valg mv. på sundhedsområdet og finansieres af de likvide aktiver med 303,676 mio. kr. Den endelige fordeling af puljen vil ske i forbindelse med Regnskab 2008/overførselssagen til 2009. Bevillingen indgår i vurderingen af merudgift på fælleskonti, og

 

at det godkendes, at bevillingen kollektiv trafik under Regional Udvikling reduceres med 17,429 mio. kr. (tabel 4.2). Reduktionen relaterer sig til en korrektion af DUT-sagen. De i alt 17,429 mio. kr. tilgår de likvide aktiver, og

 

På anlægsområdet er der forudsat følgende bevillinger og rådighedsbeløb:

 

at bevillinger og rådighedsbeløb på 50,0 mio. kr. vedr. etablering af moderne sengeafsnit i gamle lokaler godkendes (tabel 2.16). Rådighedsbeløbene finansieres af allerede afsatte puljer på 50,0 mio. kr.,

 

at tillæg til bevilling og rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. vedr. tilbygning til kardiologisk laboratorium godkendes (tabel 2.17). Rådighedsbeløbet finansieres af allerede afsatte midler på 5,0 mio. kr.,

 

at bevillinger og rådighedsbeløb på i alt -13,912 vedr. anlægsprojekter under psykiatri og social godkendes (tabel 3.11). Rådighedsbeløbene tilgår de likvide aktiver med 13,912 mio. kr.,

 

at tillæg til bevilling og rådighedsbeløb på 0,196 mio. kr. vedr. facaderenovering af Regionshuset Holstebro godkendes (tabel 5.3). Rådighedsbeløbet finansieres af allerede afsatte midler på 0,196 mio. kr., og

 

I forhold til finansiering er forudsat følgende bevilling:

 

at tillægsbevillinger til finansieringen på i alt 79,188 mio. kr. godkendes (tabel 7.3). Bevillingsændringerne vedrører sundhedsområdet med 61,757 mio. kr. og udviklingsområdet med 17,429 mio. kr. Ændringerne skyldes en korrektion til DUT-sagen. De i alt 79,186 mio. kr. fragår de likvide aktiver.

 

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

Venstre tog forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-30-07

5. Anlægsbevilling til etablering af ekstra Flowstue mv. på Regionshospitalet Silkeborg

Resume

Regionshospitalet Silkeborg har i forbindelse med hospitalsplanen fået en særlig opgave i at udvikle funktioner inden for sygdomme i bevægeapparatet. De fysiske rammer i tilknytning til operationsgangen på Regionshospitalet Silkeborg skal imidlertid udbygges for at imødekomme et øget kapacitetspres og for at løse arbejdsmiljøproblemer blandt andet i sterilcentralfunktionen. Det foreslås således, at der etableres en ekstra flowstue, og at de fysiske rammer i forbindelse med operationsgangen udvides ved at inddrage 3. sal i bygning 15, som i dag benyttes af Psykiatrien. Psykiatrien flytter ud af bygningen i sommeren 2009. Efter en nærmere konkretisering skal et projektforslag forelægges Regionsrådet for godkendelse.

Direktionen indstiller,

at der meddeles Regionshospitalet Silkeborg en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. (indeks 127) og tilsvarende rådighedsbeløb i 2009 til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag mv.,

 

at der afsættes et samlet rådighedsbeløb på 18,6 mio. kr. (indeks 127) til Regionshospitalet Silkeborg til projektrådgivningen og anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af flowstue mv.,

 

at det samlede rådighedsbeløb i 2009 på 19,1 mio. kr. finansieres af den på investeringsoversigten afsatte pulje til fase 0-projekter i 2009, og

 

at Ingeniørfirmaet Niras vælges som Bygherrerådgiver, som bistand til blandt andet udarbejdelse af projektforslag.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Silkeborg har i forbindelse med hospitalsplanen fået en særlig opgave i at udvikle funktioner inden for sygdomme i bevægeapparatet. Hovedparten af de større ortopædkirurgiske operationer skal foregå på flowstuer. Den nuværende kapacitet på operationsgangen er udnyttet optimalt, hvilket ikke giver mulighed for at udvikle funktionen yderligere med mindre, at der etableres en ekstra flowstue.

 

Region Midtjylland oplevede i 2007, at operationskapaciteten på det ortopædkirurgiske område ikke kunne imødekomme efterspørgslen, med henvisninger til private klinikker til følge. Målsætningen for Region Midtjylland er at sikre hovedparten af mere komplicerede operationer på regionens egne hospitaler. En udbygning af operationskapaciteten på Regionshospitalet Silkeborg vil således bidrage til at realisere denne målsætning.

 

For at kunne løfte opgaven er det samtidig nødvendigt at udvide de fysiske rammer i tilknytning til operationsgangen. Regionshospitalet Silkeborg har øget aktiviteten indenfor sygdomme i bevægeapparatet væsentligt i de seneste år uden at udvide de fysiske rammer tilsvarende, og derfor er rammerne pressede. Som følge heraf er der opstået arbejdsmiljøproblemer bl.a. i sterilfunktionen, som kræver handling. Det er på den baggrund nødvendigt, at de fysiske rammer udbygges hurtigt for at fortsætte udviklingen af spydspidsfunktionen, fastholde personale og ikke mindst sikre et godt arbejdsmiljø.

 

De nuværende steril- og depotfunktioner er placeret i den ene ende af den øverste etage i bygning 15. Psykiatrien har kontorfaciliteter og mødelokale i den anden ende. Da psykiatrien fraflytter lokalerne sommeren 2009 giver det mulighed for en udvidelse i forlængelse af de eksisterende steril- og depotfunktioner til en ekstra flowstue og en udvidelse og forbedring af rammerne for de øvrige funktioner. Se oversigtskort over Regionshospitalet Silkeborg med angivelse af Bygning 15 og tegning af de nuværende og fremtidige fysiske rammer med etablering af ekstra flowstue.

 

Anlægsøkonomi og tidsplan

De fysiske ændringer i forbindelse med etablering af flowstue med tilhørende birumsfaciliteter andrager 19,1. mio. kr. Alle udgifterne til ombygning, renovering, flow, apparatur m.m. afholdes i 2009.

 

Etableringen af flowstue mv. på Regionshospitalet Silkeborg foreslås finansieret af den på investeringsoversigten afsatte pulje til fase 0-projekter i 2009. En udvidelse af operationskapaciteten via ekstra flowstuer er det første af de bygningsmæssige ændringer, der skal gennemføres for at realisere Akutplanen og Hospitalsplanen for Regionshospitalet Silkeborg.

 

Tabel 1: Forventet anlægsbudget (indeks 127)

Funktion
Anlægsudgift
Ombygning og renovering inkl.
rådgiverhonorar
11.400.000
Flow
1.300.000
Apparatur, leje, gennemlysningsapparat
4.500.000
Autoklave og vaskemaskine
1.200.000
Instrumenter, rullevogne, depotvogne etc.
700.000
I alt
19.100.000

 

På baggrund af det programoplæg som præsenteres i denne sagsfremstilling indstilles det, at Regionshospitalet Silkeborg gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til bistand til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag samt udbudsmateriale til brug for valg af projektrådgiver efter udbud. Herefter skal selve projektforslaget forelægges Regionsrådet i løbet af foråret 2009 med henblik på at få frigivet den sidste del af den samlede ramme på 19,1 mio. kr. til projektrådgivning og selve anlægsarbejdet.

 

Psykiatrien fraflytter lokalerne i bygning 15 i sommeren 2009, og byggearbejdet kan herefter påbegyndes. Anlægsprojektet forventes at være afsluttet inden udgangen af 2009.

 

Udbuds- og rådgivere

Som bygherrerådgiver indstilles det, at Ingeniørfirmaet Niras vælges. Bygherrerådgiveren skal udøve bistand til udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag samt udbudsmateriale til brug for valg af projektrådgiver efter udbud.

 

Herefter forventes det, at projektrådgivningen og anlægsarbejdet udbydes i offentlig licitation.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-18-07

6. Ansøgning om ændret anvendelse af anlægsmidler til renovering af Hæmatologisk Dagafsnit på Regionshospitalet Holstebro

Resume

Regionsrådet har den 20. februar 2008 givet en anlægsbevilling på 7,46 mio. kr. til renovering/ombygning af Hæmatologisk Dagafsnit, herunder midler til leje af pavillon ved Regionshospitalet Holstebro. Resultatet af et gennemført offentligt udbud af opgaven har været væsentligt over den økonomiske ramme, og det har ikke været muligt at reducere projektet og samtidig løse de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Efter en større sengerokade på hospitalerne i Herning og Holstebro er en anden løsning af problemet blevet muligt. Det indstilles derfor, at forslaget til en anden anvendelse af de afsatte anlægsmidler godkendes.

Direktionen indstiller,

at forslag til ændret anvendelse af anlægsmidler til renovering af Hæmatologisk Dagafsnit på Regionshospitalet Holstebro godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har den 20. februar 2008 givet en anlægsbevilling på 7,46 mio. kr. til renovering/ombygning af Hæmatologisk Dagafsnit, herunder midler til leje af pavillon ved Regionshospitalet Holstebro. Se dagsordenstekst fra regionsrådsmøde den 20. februar 2008.

 

Der er stadig tale om arbejdsmiljøproblemer i Hæmatologisk Dagafsnit som hurtigst muligt skal løses, men derudover har forudsætningerne for den anlægsbevilling, som Regionsrådet gav i februar 2008, ændret sig. Det indstilles derfor, at anlægsmidlerne anvendes anderledes til at løse de samme presserende arbejdsmiljøproblemer.

 

De ændrede forudsætninger er som følger:

  • Der har været gennemført offentligt udbud på opgaven. Resultatet heraf var væsentligt over den økonomiske ramme på 7,46 mio. kr. De eksterne rådgivere og hospitalets Tekniske Afdeling har efterfølgende undersøgt mulighederne for at reducere projektet, så den økonomiske ramme kan overholdes, og at de arbejdsmiljøproblemer, der er i afdelingen, bliver løst. Det har ikke været muligt at reducere projektet, så den økonomiske ramme kunne overholdes samtidig med, at arbejdsmiljøproblemer løses. På den baggrund har projektet midlertidigt været stillet i bero. Der har været afholdt udgifter på i alt 1,0 mio. kr. til ekstern rådgiver og til leje af pavillon.

 

  • Der har i den senere tid været arbejdet med en større sengerokade på hospitalerne, som følge af Regionsrådets beslutning omkring etablering af fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Herning og akutmodtagelse Regionshospitalet Holstebro. Herudover er der nedlagt senge som følge af sparekravet.

Forslag til ændret anvendelse af anlægsmidler til løsning af arbejdsmiljøproblemer i Hæmatologisk Dagafsnit

Som en afledt virkning af den større sengerokade samt nedlæggelse af senge som følge af sparekravet, har der vist sig mulighed for flytning af Hæmatologisk Dagafsnit fra de nuværende lokaler til bygning 23. En flytning der vil løse de nuværende arbejdsmiljøproblemer.

 

Konkret foreslås det, at der foretages bygningsmæssige ændringer på etage 1 i bygning 23, samt mindre afledte tilpasninger på etage 4, 7, 8 og 9 i bygning 23. Det er administrationens vurdering, at de allerede afsatte midler vil være tilstrækkelige til gennemførelse af nødvendige bygningsændringer i det nye forslag. De nuværende lokaler for Hæmatologisk Dagafsnit vil fremover blive anvendt til andet ambulatorieformål og depotfunktioner mv.

De væsentligste ændringer på etagerne er følgende:

  • Etage 1, Bygning 23. Etagen er i dag en sengeafdeling. For at Hæmatologisk Afdeling kan flytte ind på etagen, skal der foretages visse bygningsændringer, herunder flytning af vægge. Sengestuerne skal ændres til behandlerstuer for hæmatologiske patienter og til ambulatoriefunktion. Der skal også etableres nyt medicinrum på etagen. Herudover skal der indrettes sekretærfunktion og venteområder for patienterne.

  • For de øvrige etager 7, 8 og 9 i bygning 23 er der behov for mindre bygningsændringer. Det er som følge af, at Hæmatologisk Dagafsnit flytter ind i etage 1 og den store sengerokade derudover. De væsentligste og dyreste ændringer på disse etager er blandt andet etablering af nye medicinrum, delvis renovering af baderum og etablering af samtalerum. 

Der skal udarbejdes et nyt projektforslag for de bygningsmæssige ændringer på etage 1 samt etage 7, 8 og 9 i bygning 23. Opgaven gennemføres som offentligt udbud. Selve byggeopgaven vil blive gennemført i januar kvartal 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-171-06-V

7. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget

Resume

Som følge af budgetforliget vedrørende regionens budget for 2009 og på baggrund af henvendelser fra Ulla Fasting, (RV), Olav Nørgaard (V) og Laila Munk Sørensen (S) forelægges tal for økonomi, aktivitet mv. for Region Midtjyllands fertilitetsklinikker og lovgivningen på området som grundlag for en drøftelse af fertilitetsklinikkernes muligheder for effektivisering.

 

På baggrund af bemærkninger på mødet i FU den 28. oktober er der udarbejdet en oversigt over aktivitet på antal og DRG-værdi, personale (antal) tilknyttet klinikken, indtjening på patienter fra andre regioner mm. Samtidig er der udarbejdet en kort beskrivelse af et typisk IVF-behandlingsforløb og udkast til henvendelse fra regionsrådet til Folketinget. 

Direktionen indstiller,

at de enkelte fertilitetsklinikker skal bibeholde den hidtidige behandlingskapacitet, og

 

at i det omfang de ikke kan finde besparelserne via indtægter eller rationaliseringer, skal hospitalerne finde besparelserne på anden vis.

Sagsfremstilling

I forbindelse med behovet for besparelser inden for sundhedsområdet blev der fremsat forslag om at lukke én fertilitetsklinik, svarende til besparelser på 10,6 mio. kr. Budgetforliget reducerede besparelserne med 2,2 mio. kr., således at fertilitetsklinikkerne som følge af budgetforliget står over for at skulle finde besparelser på 8,4 mio. kr. Udmøntningen foregår på det enkelte hospital.  

 

Af forligsteksten fremgår det, at:

 

"Alle klinikker fortsætter. Hver klinik skal effektivisere og udbygge svarende til 2,8 mio. kr., (gennem produktivitetsforøgelse for 1,4 mio. kr. og øgede indtægter for 1,4 mio. kr.)"

 

Som følge af budgetforliget har Ulla Fasting, (RV), Olav Nørgaard (V) og Laila Munk Sørensen (S) stillet spørgsmål vedrørende fertilitetsklinikkernes økonomi, herunder indtægter, produktivitet og antal patienter, såvel fra egen som fra andre regioner. Samtidig er muligheden for hjælp til barn nr. 2 på offentlige fertilitetsklinikker blevet rejst.

 

IVF-behandling

Et normalt forløb indebærer ca. 6-8 besøg. IVF-behandlingen deles op i 7 tidsmæssige forløb.

  • Forbehandling/undersøgelse

  • Hormonstimulering

  • Ægudtagning

  • Sædprøve

  • Befrugtning i glasset (In Vitro perioden)

  • Oplægning af befrugtede æg

  • Hormonbehandling og graviditetsprøve

Der tilbydes normalt 3 behandlinger med oplægning af befrugtede æg i livmoderen. Hertil kommer oplægning af eventuelt nedfrosne/optøede æg. Man er dog ikke garanteret 3 gennemførte forsøg. Behandlingen kan afbrydes, hvis lægerne vurderer, at behandlingen er formålsløs. Når en behandling medfører graviditet og fødsel af ét eller flere børn afsluttes behandlingen. Dog vil det være muligt at få tilbagelagt nedfrosne, optøede æg til trods for, at man har fået barn ved tidligere behandling.

 

Hver gang der oplægges befrugtede æg er chancen for, at graviditetsprøven er positiv, omkring 45 pct. Efter et negativt graviditetssvar gennemgås alle led i behandlingen for at vurdere, om der skal justeres på nogle elementer i et nyt behandlingsforsøg. For 70-80 pct. af parrene lykkes det at få barn i løbet af 1-3 gennemførte behandlinger.

 

Takstregistrering (DRG)

I forbindelse med IVF-behandling registreres der DRG-afregning på følgende måde:

  • Pr. besøg, hvor patienten er til stede på klinikken

  • Takstbærende aktivitet, dvs. fx ultralydsskanning, opsætning af embryon (æg) mm.

 

Et forløb kunne dreje sig om, at der tages et æg fra livmoderen, foretages en assisteret befrugtning, hvorefter ægget sættes tilbage. Der vil herudover knytte sig et antal telefonkonsultationer og ultralydsskanninger. Et forløb af denne art har en DRG-værdi på omkring 24.000,- kr., hvor udtagning og befrugtning er takseret til 3.842,- kr., ultralydsundersøgelser 2.061,- kr. og telefonkonsultationer 159,- kr.

 

Det er vigtigt at understrege, at den samlede DRG-værdi for et forløb vil afhænge af den konkrete behandling og de antal aktiviteter (fx skanninger, konsultationer mm) der knytter sig til det enkelte forløb.

 

Nedenfor skitseres:

  1. Fertilitetsklinikkernes økonomi og aktivitet samt de udfordringer budgetforliget har givet klinikkerne.

  2. Lovgivningen i forhold til fertilitetsbehandlingen, herunder IVF-behandling (kunstig befrugtning).

  3. Muligheder i håndteringen af den økonomiske situation på fertilitetsklinikkerne

 

1. Fertilitetsklinikkernes økonomi og aktivitet samt de udfordringer budgetforliget har givet klinikkerne

Nøgletal for DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne i Brædstrup, Skejby og Skive er vedlagt.

 

Nøgletallene giver et overblik over økonomi og bemanding på de tre fertilitetsklinikker. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, idet der blandt andet er forskel på arbejdsfordeling på tværs af fagpersonale og på den enkelte fertilitetskliniks tilknytning og arbejdsdeling med hospitalets gynækologisk-obstetriske afdeling. Også klinikkens geografiske placering skal tages med i overvejelserne.

 

Af InfoRM's aktivitetsrapporter for 2007 for de tre fertilitetsklinikker fremgår det, at:

  • De tre fertilitetsklinikker har en samlet behandlingskapacitet på ca. 2200 IVF-cykli (reagensglasbehandlingsforløb) og ca. 1400 inseminationer (indførelse af sæd i livmoderen).

  • Klinikken i Brædstrup havde 1.200 operationer, 7.400 ambulante besøg og 2.700 CPR-numre. Over halvdelen af klinikkens aktivitet baseres på patienter fra Syddanmark.

  • Klinikken i Skive havde 1.200 operationer, 11.000 ambulante besøg og 2.700 CPR-numre. 75-80 pct. af klinikkens patienter er borgere i Region Midtjylland. Resten er overvejende fra Region Nordjylland.

  • Klinikken i Skejby havde 1.644 operationer, 9600 ambulante besøg og 2.200 CPR-numre. Omkring 90 pct. af klinikkens patienter er borgere i Region Midtjylland. Resten er overvejende fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.

 

Oversigter over aktivitetstal 2007 for fertilitetsklinikkerne i Brædstrup, Skejby og Skive  på operationer, ambulante besøg og antal cpr-numre er vedlagt.

 

Hver klinik skal ud fra et budget på omkring 10 mio. kr. finde netto 2,4 mio. kr. Klinkkerne skal nedsætte personaleforbruget med 1,2 mio. kr. og samtidig ændre aktiviteten svarende til en indtægtsforøgelse på 1,2 mio. kr.

 

Det er en vanskelig og udfordrende opgave hospitalerne står over for. Indtil videre har der ikke været konkrete henvendelser fra hospitalsledelserne, men i forlængelse af drøftelserne på sidste møde i FU er hospitalerne blevet bedt om at afvente udmøntningen. 

 

2. Lovgivningen i forhold til fertilitetsbehandlingen, herunder IVF-behandling (kunstig befrugtning)

Fertilitetsbehandling ydes til par, der af medicinske årsager har brug for hjælp til befrugtning. Behandlingen består af IVF (in vitro fertilisation, reagensglasbehandling), ICSI (IVF med mikroninsemination), TESA/TESE (operativ udhentning af sædceller), Insemination (IUI- og IUI-D) og ægdonationsbehandling.

 

Fertilitetsbehandling er ikke omfattet af ventetidsgarantien, men den aktuelle ventetid (2007) for behandling er i størrelsesordenen 0-3 måneder fra henvisning. Alle barnløse par skal som led i deres behandling møde på klinikken 6-8 gange for hvert graviditetsforsøg. 

 

Fertilitetsbehandling på offentlige klinikker gives i dag til alle par, der retter henvendelse med ønske herom. For IUI, IVF, ICSI, TESA og ægdonations-behandling er der imidlertid særlige regler i lovgivningen, jf. Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.:

  1. Der skal være en medicinsk årsag til behandlingen.

  2. Kvinden må ikke være fyldt 40 år.

  3. Parret må ikke have fælles børn.

  4. Enlige kvinder eller et par, som har fået et barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan få opsat æg med henblik på, at få flere børn.

Herudover kan tilbydes behandling til enlige kvinder og lesbiske par uden børn. Behandling med kunstig befrugtning, der finder sted efter bestemmelserne i § 1a, er omfattet af sundhedslovens regler om vederlagsfri behandling.

 

Bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. er vedlagt.

 

Der er politisk rettet henvendelse om muligheden for, at klinikkerne kan tilbyde IVF-behandling til efterfølgende børn og mod patienternes egen betaling.

 

For patienten vil det være en fordel at kunne fortsætte deres behandling ved kendt personale og i kendte omgivelser, frem for at skulle søge behandling på en ny klinik. For regionen vil der være økonomiske fordele ved, mod betaling og på linje med de private klinikker, at kunne tílbyde behandling til par, der ønsker flere børn. 

 

Det kan oplyses, at IVF-behandling i privat regi er opgjort til omkring 20-25.000 kr. De offentlige fertilitetsklinikker arbejder ud fra et samlet budget, under hvilket de forskellige behandlingsformer udføres (IVF, IUI, udredning mm.). Det er derfor ikke umiddelbart muligt at udskille og prissætte netop én behandling. Et meget forsigtigt skøn vil være, at IVF-behandling i offentligt regi kan opgøres til 16.000 kr.

 

Muligheden for at tilbyde IVF-behandling til efterfølgende børn kræver en ændring af § 1a i Lov om Kunstig befrugtning m.v. Hvis der åbnes op for denne mulighed vil der også skulle åbnes op for muligheden for, at patienterne kan betale for behandlingen. Dette kræver ligeledes en lovændring.

 

3. Muligheder i håndteringen af den økonomiske situation på fertilitetsklinikkerne

Udfordringerne for regionens fertilitetsklinikker kan håndteres i to tempi. På kort sigt kan det overvejes:

 

1. At implementere budgetforligets beslutninger således, at de tre klinikker videreføres, evt. med ændret aktivitet. Hospitalsledelserne skal eventuelt finde og gennemføre andre kompenserende besparelser.

2. At give en tillægsbevilling.

 

På længere sigt kan det overvejes:

 

1. At sikre en omlægning af lovgivningen, så indtægtsgrundlaget sikres.

 

Udkast til henvendelse fra Regionsrådet til Folketinget er vedlagt.


På Forretningsudvalgets møde den 28. oktober 2008 blev sagen drøftet. Forretningsudvalget valgte dog at udskyde sagen til ny drøftelse, når der forelå yderligere oplysninger fra Administrationen.

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-07

8. Risikorapportering vedr. Det Nye Universitetshospital i Århus

Resume

Risikostyring anbefales til løbende overvågning og styring af Det Nye Universitetshospital i Århus, med en overordnet rapportering til Regionsrådet hvert kvartal, første gang ved udgangen af 1. kvartal 2009. Denne redegørelse beskriver risikostyring som et værktøj til løbende overvågning og styring af store projekter med henblik på en succesfuld gennemførelse af projektet.

 

Danske Regioner har i 2008 i samarbejde med revisionsfirmaet KPMG arbejdet på et sæt anbefalinger til økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier i de danske regioner. På baggrund heraf anbefales, at der udarbejdes en styringsmanual for projektet Det Nye Universitetshospital.

 

Endelig anbefales det, at der udarbejdes en årlig rapportering til Regionsrådet om status for projektet med en bred fokus på organisering, samarbejde, kvalitet af det udførte arbejde, overholdelse af budget og tidsplan, status på styringsmanual, risici, m.v.

Direktionen indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning,

 

at der udarbejdes overordnede risikorapporter til Regionsrådet hvert kvartal fra udgangen af 1. kvartal 2009,

 

at der udarbejdes en styringsmanual for Det Nye Universitetshospital i Århus med udgangspunkt i anbefalingerne fra Danske Regioner, og

 

at der årligt udarbejdes en rapport til regionsrådet om status for projektet Det Nye Universitetshospital.

Sagsfremstilling

Risikostyring er en velegnet og anerkendt metode til overvågning og styring af store projekter, hvor der struktureret og målrettet fokuseres på risici. Metoden anvendes bl.a. indenfor byggeri, vejanlæg, jernbaner og IT-systemer.

 

Formålet med risikostyring er at sikre en succesfuld gennemførelse af et projekt uden ubehagelige overraskelser i form af f.eks. overskridelser af tidsplan eller anlægsbudget.

 

Risikostyringens systematiske løbende overvågning skal danne grundlag for betids at træffe beslutninger om styringen af et projekt dels ved at sætte fokus på aktuelle kritiske forhold og dels ved at give et grundlag for beslutninger, der kan sikre målopfyldelsen.

 

Regionsrådet for Region Midtjylland behandlede den 20. juni 2007 et dagsordenspunkt om risikoanalyse af Det Nye Universitetshospital i Århus. I dagsordenspunktet blev det anbefalet at målsætningen om, at nybyggeriet af Det Nye Universitetshospital skal sikre optimale rammer for patientbehandlingen i de kommende årtier og samtidig sikre at anlægsbudgettet og tidsplanen overholdes, skal opnås gennem: 

  • organiseringen af projektet,

  • tilrettelæggelse af arbejdsprocesser med en opdeling af projektet i delfaser og hvor delfaserne - overordnet plan/helhedsplan, detailplanlægning og projektering samt opførelse af byggeriet - holdes adskilt og en forudgående fase skal være et klart grundlag for en efterfølgende fase, og

  • løbende risikostyring som en integreret del af gennemførelsen af Det Nye Universitetshospital.

 

Danske Regioner har i 2008 i samarbejde med revisionsfirmaet KPMG arbejdet på et sæt af anbefalinger til økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier i de danske regioner. De færdige anbefalinger forventes offentliggjort i december 2008. Det følgende er baseret på udkast til anbefalinger.

 

Danske Regioner anbefaler, at Regionsrådet involverer sig i byggeprojektets strategiske beslutninger, således at den operationelle ledelse har pejlemærker for, hvad der skal prioriteres.

 

I rapporten anbefales Regionsrådets tilsyn opbygget på grundlag af en styringsmanual. Det anbefales, at Regionsrådet periodisk får foretaget en uafhængig vurdering af om byggeorganisationen efterlever styringsmanualen.

 

Regionsrådet besluttede den 21. maj 2008 at sende opgaven som bygherrerådgiver i EU-udbud. Direktion valgte efter Regionsrådets bemyndigelse den 28. oktober 2008 Niras som bygherrerådgiver. I den aftale, der skal indgås med Niras, skal opgaverne vedrørende kontrol og kvalitetssikring af den gennemgående rådgivers ydelser og af bygherrens beslutninger og vedrørende rapportering om projektet aftales nærmere.

 

Danske Regioners anbefalinger til en styringsmanual er opbygget omkring 5 hovedpunkter:

  1. Intern organisation. Danske Regioner anbefaler en separat byggeorganisation omkring hvert enkelt projekt, som til enhver tid kan matche eksterne samarbejdsparter.

  2. Ekstern organisation. Størrelsen og kompleksiteten af de kommende sygehusprojekter vil formentlig indebære, at projekterne inddeles i etaper og segmenter og at disse udbydes og gennemføres i forskellige samarbejds- og entrepriseformer afhængig af hensigtsmæssighed. Den interne organisation skal tilpasses valg af samarbejds- og entrepriseform.

  3. Økonomi. Beslutninger om udformning af et sygehusbyggeri bør baseres på totaløkonomiske vurderinger, hvor såvel anlægsudgiften som de efterfølgende driftsudgifter skal indgå. I den totaløkonomiske vurdering bør indgå risikovurderinger af økonomien ved alternative løsninger. Anlægsbevillinger skal hvile på et omhyggeligt udarbejdet kvalitativt grundlag.

  4. Risikostyring. Danske Regioner anbefaler, at der for hvert enkelt projekt udarbejdes en risikopolitik og udarbejdes løbende risikostyring.

  5. Løbende opfølgning og rapportering. Danske Regioner fremhæver, at forudsætningen for, at regionsledelsen kan udføre sin tilsynspligt er, at rapporteringen er rettidig, pålidelig og fyldestgørende.

 

I vedlagte notat er gjort nærmere rede for status vedrørende organisering og tilrettelæggelse af arbejdsprocesser for projektet Det Nye Universitetshospital i Århus og som hovedpunktet for risikostyring som metode til løbende overvågning og styring af projektet. Dernæst er der gjort rede for erfaringerne om styring fra byggeriet af DR-byen i Ørestaden og til sidst for Danske Regioners anbefalinger til økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier.

 

I notatet anbefales, at der udarbejdes overordnede risikorapporter til Regionsrådet hvert kvartal om projektets mål: overholdelse af budget og tidsplan, fremtidige driftsudgifter og kvalitet af byggeriet. Første gang ved udgangen af 1. kvartal 2009.

 

Det anbefales endvidere, at der udarbejdes en indstilling om en styringsmanual for projektet Det Nye Universitetshospital og at der udarbejdes en årlig rapportering til Regionsrådet om status for projektet med en bred fokus på organisering, samarbejde, kvalitet af det udførte arbejde, overholdelse af budget og tidsplan, status på styringsmanual, risici, m.v.

 

Den kvartalsvise risikorapportering og den årlige rapportering om status for projektet skal ikke erstatte men supplere den eksisterende rapportering i form af økonomi- og aktivitetsrapporter og årsregnskab.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-08

9. Regnskab og afrapportering fra studierejse til Skotland for Sundhedsplanudvalget

Resume

I forbindelse med udformningen af Region Midtjyllands første samlede sundhedsplan har udvalget for Region Midtjyllands sundhedsplan været på studietur til Edinburgh, Skotland, sammen med medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget. På turen fik delegationen indblik i skotternes måde at organisere sundhedsvæsenet på samt i, hvordan man håndterer nogle af de samme udfordringer, som Region Midtjylland står overfor.

Direktionen indstiller,

at regnskab for studirejse til Skotland 9. - 12. september 2008 for sundhedsplanudvalget godkendes, og

 

at rapporten fra studierejsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands første samlede sundhedsplan vil indeholde en række temaer for regionsrådets arbejde med sundhed i de kommende år. I forbindelse med valg og formulering af disse temaer har udvalget for Region Midtjyllands sundhedsplan været på studierejse til Edinburgh i Skotland. Rejsens fokus var bl.a. på samarbejde mellem sektorer i det skotske sundhedsvæsen, hvorfor medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget også deltog i studieturen. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte studierejser og efterfølgende have forelagt regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studieturen på sit møde den 20. august 2008.

 

Skotland blev valgt som destination, fordi landet på mange områder er sammenligneligt med Danmark. Desuden står det skotske sundhedsvæsen overfor mange af de samme udfordringer, som Region Midtjylland gør på sundhedsområdet.

 

Administrationen har udarbejdet en samlet rapport for turen (vedlagt).

 

Konklusion på studieturen

På trods af de strukturelle forskelle mellem henholdsvis det skotske og det danske sundhedssystem er der en række tiltag, som man fremadrettet kan tage fat på og søge at konvertere, så de passer til danske forhold.

 

Nedenfor er oplistet nogle af de punkter, som sundhedsvæsenet efter Sundhedsplanudvalgets opfattelse med fordel, kan arbejde med fremadrettet. Erfaringerne indarbejdes i det temakatalog, som danner grundlag for udvalgets prioriteringer af temaer til sundhedsplanen.

 

Proaktiv tænkning omkring sundhedscentre

I Skotland tænker man på sundhedscentre på en lidt anden måde, end vi gør i Danmark. Man er mere proaktiv, f.eks. i forhold til placering af centrene, hvor skotterne fokuserer på at placere sundhedscentre i områder, hvor beboerne almindeligvis har vanskeligt ved at benytte sig af sundhedsvæsenets tilbud. Desuden forekommer såvel faglige som sektorielle barrierer mindre, når man tænker sundhedscentre i Skotland.

 

Skotterne har også et meget bredt perspektiv på, hvad et sundhedscenter kan rumme, og der er fokus på en helhedsorienteret indsats - også for mennesker med både sundhedsmæssige og sociale problemer.

 

Denne bredere og mere favnende måde at tænke sundhed på er oplagt at forsøge at integrere i det arbejde, regionen allerede nu har iværksat i relation til sundhedshuse.

 

Aktiv brug af private apoteker

De private apoteker i Skotland spiller en større rolle som samarbejdspartner for sundhedsvæsenet. Farmaceuterne har flere kompetencer i forhold til at give borgerne konsultationer omkring en række afgrænsede problemer.

 

Sundhedspartnerskaber

Organiseringen af det skotske sundhedsvæsen bygger på en ide om partnerskab mellem aktørerne på sundhedsområdet. Partnerskabet understreger den fælles opgave omkring en sammenhængende og velfungerende indsats for sundhed i befolkningen.

 

I forbindelse med partnerskaberne spiller private foreninger og organisationer en større rolle end i Danmark. Skotterne fokuserer på at bruge de private aktører der, hvor de kan bidrage, men samtidig respektere grænsen mellem det offentlige og det private.

 

Fokus på socialt udsatte grupper

Udvalget oplevede desuden, at man i Skotland har et stærkt fokus på socialt udsatte grupper og deres brug af sundhedsvæsenet. Socialt udsatte grupper har generelt en dårligere sundhedstilstand end velstillede grupper samtidig med, at de dårligst stillede grupper har sværest ved at benytte sundhedsvæsenets tilbud.

 

Den særlige indsats for socialt udsatte grupper kommer bl.a. til udtryk i den strategiske placering af sundhedscentre i sociale belastede områder. Tanken er, at den lokale placering gør det lettere for menneskene i området at benytte sig af centrets tilbud. Den særlige indsats kommer også til udtryk i PATH projektet, som deltagerne blev præsenteret for på rejsen. Her forsker NHS Skotland i, hvordan adgangen til sundhedsydelser kan forbedres for patienter med sociale problemer.

 

Energi og entusiasme i sundhedsvæsenet

Arbejdet i det skotske sundhedsvæsen var præget af stor energi og entusiasme. I forbindelse med den nylige skotske selvstændighed på sundhedsområdet, er der sat gang i en række omstillingsprocesser, og udvalget fornemmede en stor gejst blandt personalet i relation til denne forandring.

 

En del af denne energi og entusiasme udspringer af skotternes ønske om at skabe et bedre sundhedsvæsen end englænderne kunne, men under dette lå tilsyneladende en stærk fælles følelse omkring det vigtige i at opbygge et stærkt offentligt sundhedsvæsen til gavn for alle.

 

Budget for studieturen

Få dage inden turen kom der afbud fra tre deltagere. På det tidspunkt var det ikke muligt at afbestille flybilletter, hotel etc. Derfor indgår 34 deltagere i budgettet på trods af at det egentlige antal var 31.

 

Udgifterne er desuden mindre end budgetteret, idet værterne betalte for frokost alle dage, der var et mindre forbrug til forplejning grundet aflyst fly på udturen samt mindre forbrug af taxa og anden lokal transport som følge af hotellets centrale placering.

 

Tekst 1
Tekst 2
Pris pr. person
Regionsråd
Administration
Kommuner
Praksis
I alt
Antal deltagere
 
 
13
11
8
2
34
Fly
Billund/Edinburgh T/R turistklasse
3.898
50.674
42.878
31.184
7.796
132.532
Overnatning
Standard enkeltværelser
3.755
48.815
41.305
30.040
7.510
127.670
Forsikring
Afbestilling, ansvar og rejsegarantifond
104
1.352
1.144
832
208
3.536
Transport alle dage
 
565
7.345
6.215
4.520
1.130
19.210
Forplejning
 
1.243
16.159
13.673
9.944
2.486
42.262
Repræsentationsgaver
 
170
2.210
1.870
1.360
340
5.780
Leje af mødelokaler
 
63
819
693
504
126
2142
Hjemrejse Johannes Flensted-Jensen
Særbillet til Aalborg
 
2.707
 
 
 
2.707
Hjemrejse Steen Vestergaard-Madsen
Særbillet torsdag
 
 
4.633
 
 
4.633
I alt
 
9.798
130.081
112.411
78.384
19.596
340.472
Budget
 
14.900
193.700
163.900
119.200
29.800
506.600

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-35-08

10. Orientering om behandling af leddegigt med biologiske lægemidler i Region Midtjylland

Resume

Der findes i dag 3 biologiske lægemidler til behandling af leddegigt (Humira, Remicade og Enbrel). Udgiften hertil er stigende og udgjorde i de 3 første kvartaler af 2008 ca. 14 % af det samlede lægemiddelforbrug på hospitalerne. Valget af biologiske lægemidler i Region Midtjylland tages på baggrund af lægefaglige vurderinger i det enkelte tilfælde bl.a. med hensyntagen til sikkerhed, effekt af behandlingen samt personale- og lokalekrav.

 

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt internationale anbefalinger for 1. valg af biologiske lægemidler. Der er nationalt igangsat arbejde med udarbejdelse af en MTV (medicinsk teknologi vurdering) af de biologiske lægemidler. Den Regionale Lægemiddelkomité vil bede om specialerådets udtalelse, når MTV rapporten foreligger.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Amgros I/S (det tidligere Amtskommunale Grossist Selskab) der i dag gennemfører licitationer og indkøb af lægemidler på vegne af alle Hospitalsapotekerne i Danmark, har udgivet en markedsovervågning for 3. kvartal 2008 som vedlægges. Heri følges omsætningen (og indkøbet) af de lægemidler som de offentlige Hospitaler køber gennem Amgros I/S. Der sættes fokus på de lægemidler, der tegner sig for den største omsætning og de lægemidler, der i perioden har udvist de største vækstrater. De biologiske lægemidler er at finde blandt de 25 lægemidler, der har størst omsætning i Danmark.

 

Udgiften til behandling med biologiske lægemidler er stigende og udgjorde i årets 3 første kvartaler af 2008 ca. 14 % af det samlede lægemiddelforbrug på hospitalerne.

 

Leddegigtpatienter, der diagnosticeres og behandles på hospitalerne, behandles overvejende med biologiske lægemidler.

 

Der findes i dag 3 biologiske lægemidler til behandling af leddegigt (Humira, Remicade og Enbrel). De samme lægemidler anvendes også i behandlingen af visse tarmsygdomme samt psoriasis. De tre lægemidler adskiller sig fra hinanden både i pris, doser, behandlingsmåde og behandlingsvarighed. Forskellige studier tyder på, at den kliniske effekt eller bivirkninger ikke adskiller sig væsentligt mellem de 3 lægemidler.

 

I Region Midtjylland anvendes alle 3 biologiske lægemidler til behandling af leddegigt. I de 3 første kvartaler af 2008 var forbruget af Humira ca. 50. mio. kr. svarende til ca. det dobbelte af forbruget af Remicade som var ca. 27 mio. kr. og mere end dobbelt så stort som Enbrel som udgjorde ca. 23 mio. kr. Valget af biologiske lægemidler i Region Midtjylland tages på baggrund af lægefaglige vurderinger i det enkelte tilfælde bl.a. med hensyntagen til sikkerhed, effekt af behandlingen samt personale- og lokalekrav.

 

I Region Hovedstaden anvendes ligeledes alle 3 biologiske lægemidler til behandling af leddegigt. I modsætning til Region Midtjylland er forbruget i Region Hovedstaden størst på Remicade som anbefales som 1. valg til behandling af leddegigt. Der er udarbejdet en vejledning af Det Sundhedsfaglige Råd for reumatologi i Region Hovedstaden. I følge behandlingsvejledningen fra Region Hovedstaden er valget om at anbefale Remicade som 1. valg "udelukkende begrundet i økonomiske argumenter".

 

Administrationen har tidligere modtaget henvendelser fra medicinalindustrien om brug af biologiske lægemidler, hvorfor den Regionale Lægemiddelkomité har taget initiativ til afholdelse af møder/høring med firmaerne. Der er udarbejdet et særskilt notat om "omkostninger vedrørende de biologiske farmaka Remicade, Enbrel og Humira (TNF-hæmmere) ved behandling af patienter med kronisk leddegigt (arthritis rheumatoides)". Denne samt efterfølgende henvendelse fra Schering-Plough´s direktør, vedlægges som bilag.

 

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nogle internationale anbefalinger for første valg af biologiske lægemidler.

Der er nationalt igangsat arbejde med udarbejdelse af en MTV (medicinsk teknologi vurdering) af de biologiske lægemidler. Arbejdet forventes publiceret i foråret 2009.

 

Sagen behandles endvidere i det midlertidige politiske udvalg om ny/dyr medicin, som er blevet aftalt i forbindelse med budgetforliget. Endvidere vil sagen komme på dagsordenen ved den Regionale Lægemiddelkomités kommende møde. Den Regionale Lægemiddelkomité vil bede om specialerådets udtalelse, når MTV rapporten foreligger.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-105-06-V

11. Orientering om status vedr. rekruttering og fastholdelse i almen praksis

Resume

Region Midtjylland har for en række geografiske områder konkret forholdt sig til lægedækningsproblemer. Grundproblemstilling og status for indsatsområderne er beskrevet i denne redegørelse.

 

Forretningsudvalget vil fremover blive orienteret løbende om status vedrørende rekruttering/fastholdelse i almen praksis.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Almen praksis står i de kommende år over for store udfordringer, idet en større andel af lægerne nærmer sig pensionsalderen, og tilgangen af nye færdiguddannede læger ikke samlet set kan dække afgangen i praksis.

 

Regionsrådet har tidligere modtaget orientering om udfordringerne i almen praksis og vedtaget "Plan for rekruttering og fastholdelse" og strategipapiret "Strategi og politiske rammer for sikring af lægedækning i almen praksis i Region Midtjylland" (vedtaget på Regionsrådsmøde den 20. februar 2008).

 

Region Midtjylland har for en række geografiske områder konkret forholdt sig til lægedækningsproblemer. De største indsatsområder på nuværende tidspunkt er Lemvig og Skive Kommuner samt Hvide Sande.

 

Grundproblemstillinger og status for de overordnede indsatsområder er beskrevet i vedlagte Status på indsatsområder vedr. rekruttering og fastholdelse i almen praksis.

 

Der er endvidere udarbejdet en mere detaljeret statusoversigt med henvisning til relevante konktaktpersoner, som er blevet lagt på regionens hjemmeside og praksis.dk og løbende bliver ajourført.

 

Der må i de kommende år forventes at opstå flere lægedækningsmæssige problemer end det allerede er set, og problemerne må forventes at blive fordelt over hele Region Midtjylland. Der vil fremover blive forelagt en løbende status for rekruttering/fastholdelse i almen praksis.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Johannes Flensted-Jensen, Kate Runge og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen