Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 5. maj 2009 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering
2 Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum
3 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Europæisk Kulturhovedstad 2017: Forprojekt med henblik på afdækning af mulighederne for en regional vækstindsats
4 Salg af administrationsbygning ved Regionshospitalet Tarm
5 Salg af funktionærbolig ved Regionshospitalet Lemvig
6 Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud
7 Drøftelse af bemandingen af akutbilen i Lemvig
8 Beslutning om udmøntning af midler til afvikling af ventelisteprojekt på hjerteområdet på Århus Universitetshospital, Skejby samt godkendelse af ændret takst for hjerte-CT-scanning
9 Godkendelse af forslag til Region Midtjyllands sundhedsplan
10 Ansøgninger om regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner
11 Status på implementering af kræftpakker den 1. marts 2009
12 Tilskud til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse”
13 Udpegning af et sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland for perioden 2010-2013
14 Godkendelse af risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Århus 1. kvartal 2009
15 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ernst Greve vedrørende rationalisering af liggende patienttransport og ambulancekørsel
16 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen om indsats mod forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne
17 Orientering om antal værgebeskikkelsesanmodninger i 2008
Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Personændring i politisk udvalg

Formanden orienterede om, at regionsrådsmedlemHenrik Qvist pr. 30. april 2009 af arbejdsmæssige årsager er udtrådt af Udvalget vedrørende effekt og nytteværdi af nye dyre lægemidler. I stedet er regionsrådsmedlem Ernst Greve indtrådt i udvalget pr. 1. maj 2009.

Status vedrørende sammenligning af nybyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning

Der blev orienteret om status for den igangværende sammenligning af henholdsvis nybyggeri i Gødstrup og udbygning i Herning.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

2. Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum

Resume

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, med hvem Regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter. Der foretages halvårlig opfølgning pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Regionsrådet. Status pr. 1. marts 2009 er sammenfattet i to statusrapporter, der rummer henholdsvis en aktivitetsopfølgning og en økonomiopfølgning. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. marts 2009 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser, for hvilke operatørerne har redegjort.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet tager opfølgningen på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. marts 2009 til orientering, og

 

at Regionsrådet orienterer Vækstforum om opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. marts 2009.

Sagsfremstilling

Baggrund

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, med hvem Regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter.

 

De resultatkontrakter, der anvendes til styring af de regionale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland, specificerer, hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Resultatkontrakterne angiver endvidere, hvordan og hvornår der følges op på mål og resultatkrav. Hovedreglen er - i overensstemmelse med Regionsrådets beslutning af 9. oktober 2007 - at der foretages halvårlig opfølgning pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Regionsrådet. Regionsrådet orienterer Vækstforum om resultaterne af opfølgningen.

 

Afrapporteringen på mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som Regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. marts 2009 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag:

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Vækstforums hjemmeside, ligesom der er links til dem i den elektroniske version af statusopfølgningen.

 

Status 1. marts 2009: Aktivitetsopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan

Statusrapporten er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og de ni indsatsområder, idet hvert indsatsområde omfatter indtil flere initiativer, under hvilke der iværksættes en lang række regionale erhvervsfremmeprojekter.

 

De 9 indsatsområder og de initiativer, der er omfattet af opfølgningen pr. 1. marts 2009 er følgende:

Megasatsningen Energi og Miljø, herunder initiativerne,

- Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi

- Biomasse

- Teknologiudvikling i virksomheder

  1.  

Megasatsningen Erhverv-Sundhed, herunder initiativerne 

- Caretech Innovation (hidtil Center for Pervasive Healthcare 2.0)

- MedTec Innovation Centre

  1.  

Megasatsningen Fødevarer, herunder initiativerne

- Megasatsning Fødevarer

- Vækst 2001 - Thyborøn Havn

  1.  

Uddannelse og kompetenceudvikling, herunder initiativerne

- KOMPETENCEmidt

- Mere Uddannelse

- Ledelsesudvikling

- JOBmidt - Fastholdelse af udenlandske studerende

- JOBmidt - Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

- Formålsbestemt pulje til udvidelse af arbejdsstyrken 2007

  1.  

Innovation og It, herunder initiativerne

- IT som innovativ drivkraft

- Vidensamarbejde og markedsplads for højtuddannet arbejdskraft

- Brugerdreven Innovation

  1.  

Iværksætteri og virksomhedsudvikling, herunder initiativerne

- Iværksætteri i uddannelser

- STARTmidt

- Kapitalformidling

- VÆKSTmidt

- KLYNGEmidt

  1.  

Oplevelsesøkonomi, herunder initiativerne

- Midtjysk Turisme

- Internationale oplevelsesfyrtårne - 2. runde

  1. - Regionale oplevelsesprojekter  

Landdistrikter, herunder initiativerne

- Landsbyfornyelse

  1. - Profilering  

Internationalisering, herunder initiativerne

- EU-kontor

- Dansk Eksportråd

- Europe Enterprise Network

  1. - KASK 

Statusrapporten er baseret på opfølgning på 50 erhvervsfremmeaktiviteter om hvilke, der er indgået kontrakter. Hertil kommer, at der pr. 1. marts 2009 er 29 resultatkontrakter under udarbejdelse.

 

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt. Dog har der i flere tilfælde været tale om tidsmæssige forskydninger, der har givet anledning til fristforlængelser, ligesom der i enkelte tilfælde har været udskiftning af centrale parter bl.a. grundet sygdom. De ændrede konjunkturer og den finansielle krise vurderes også at have haft indflydelse på den foreløbige målopfyldelse for nogle af erhvervsfremmeaktørernes indsats. Generelt vurderer erhvervsfremmeaktørerne imidlertid at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

 

Status 1. marts 2009: Økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan

Aktivitetsopfølgningen  ledsages af en økonomiopfølgning, der ligeledes er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og de ni indsatsområder. Nedenstående tabeller fra økonomiopfølgningen viser en samlet bevillings- og finansieringsoversigt pr. 1. marts 2009. Det fremgår bl.a., at Regionsrådet har bevilget 330 mio.kr. til erhvervsudvikling i Region Midtjylland ud af et samlet aktivitetsomfang på 944 mio. kr. i årene 2007 – 2013.

 

Bevillings- og finansieringsoversigt pr. 1. marts 2009

Indsatsområder \ år
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Energi og Miljø
1.800
27.668
45.646
28.287
10.884
4.280
0
118.565
Erhverv og Sundhed
1.500
5.864
28.226
27.727
21.364
0
0
84.681
Fødevarer
1.500
2.500
0
0
0
0
0
4.000
Uddannelse og kompetenceudvikling
8.250
30.945
41.901
60.910
34.915
6.131
0
183.052
Innovation og IT
6.255
24.498
28.719
26.803
17.736
15.500
1.000
120.511
Iværksætteri og virksomhedsudvikling
2.600
43.786
91.245
63.733
56.546
0
0
257.910
Landdistrikter
400
0
13.068
0
0
0
0
13.468
Oplevelsesøkonomi
95
32.387
37.903
14.003
7.244
451
0
92.083
Internationalisering
19.096
19.898
20.310
6.910
1.507
991
991
69.703
Bevillinger i alt
41.496
187.546
307.018
228.373
150.196
27.353
1.991
943.973

Tabellen viser indsatsmrådernes samlede økonomi i 1.000 kr.

 

 

Finansieringskilde i 1.000 kr. \ år
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Region Midtjylland
23.576
84.382
109.516
70.864
32.259
8.721
991
330.309
EU mål 2
1.175
29.531
85.576
71.130
35.710
0
0
223.122
-Regionalfond
425
24.193
59.320
41.722
29.579
0
0
155.239
-Socialfond
750
5.338
26.256
29.408
6.131
0
0
67.883
Øvrige EU midler
1.850
1.850
12.138
10.914
6.040
1.742
0
34.534
Kommuner
5.860
16.180
22.744
13.031
6.963
4.200
0
68.978
Stat
3.328
28.419
43.910
25.792
16.692
0
0
118.141
Privat
2.555
30.806
45.886
38.088
27.732
6.071
1.000
152.138
Anden finansiering
4.667
5.667
5.054
387
488
488
0
16.751
Finansiering i alt
43.011
196.835
324.824
230.206
125.884
21.222
1.991
943.973

Tabellen omfatter den samlede finansiering af de initiativer, Vækstforum og Regionsrådet har bevilget pr. 1. marts 2009

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-42-08

3. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Europæisk Kulturhovedstad 2017: Forprojekt med henblik på afdækning af mulighederne for en regional vækstindsats

Resume

Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum reserveret 1 mio. kr. til et forprojekt, der skal afdække det regionale vækstpotentiale i forhold til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Der foreligger forslag til et forprojekt, hvor formålet er at afdække mulighederne for en regional og vækstorienteret forankring af Kulturhovedstadsprojektet. Målet med indsatsen er at skabe et bredere ejerskab til kulturhovedstad-satsningen, herunder at interesserede kommuner og andre aktører bliver en integreret del af vækstsatsningen.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til Europæisk Kulturhovedstad 2017, bevilges 500.000 kr. i 2009 og 2010, i alt 1 mio. kr., til Århus Kommune til afdækning af mulighederne for en regional og vækstorienteret forankring af kulturhovedstadsprojektet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 21. januar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 1 mio. kr. til et forprojekt, der skal afdække det regionale vækstpotentiale i forhold til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 24. marts 2009 at indstille til Regionsrådet, at de reserverede midler bevilges til Århus Kommune, fordelt med 500.000 kr. i henholdsvis 2009 og 2010.

 

Århus Kommune har besluttet, at der i 2009 skal igangsættes en fireårig proces for Århus som by. Processen omfatter bl.a. en grundig kulturel kortlægning af byen – byens ressourcer, identitet, image set udefra samt en række tværgående og tematiske kortlægninger. I foråret 2010 skydes en række visionsseminarer i gang, og i efteråret 2010 går projektfolk sammen om udarbejdelse af projektforslag til Århus 2017-programmet. Der henvises til vedlagte: Ansøgning fra Århus kommune om midler til forprojekt for Den europæiske Kulturhovedstad. Det afgøres i 2012, hvilken dansk by der udpeges til Kulturhovedstad 2017.

 

De kommende år vil være en arbejdsproces, hvor ikke alene byens kulturinstitutioner, men også byens læreanstalter, virksomheder, medier og ikke mindst byens borgere inddrages i samarbejdet om Århus’ projektforslag. Herudover inviteres samarbejdspartnere fra andre kommuner og Region Midtjylland, og kontakter til både nationale og internationale institutioner mm. etableres. Århus Kommune har ansat en projektleder i Århus 2017 initiativet.

 

Det foreliggende forslag til forprojekt skal afdække mulighederne for en regional og vækstorienteret forankring af Kulturhovedstadsprojektet. Med "regional" menes ikke blot Region Midtjylland/Vækstforum, men også relevante og interesserede kommuner i regionen. Formålet med forprojektet er at belyse mulighederne for at skabe et regionalt partnerskab om vækstindsatsen.

 

Målet med indsatsen er at skabe et bredere ejerskab til satsningen, herunder at relevante og interesserede kommuner og andre aktører bliver en integreret del af vækstsatsningen. Herunder skal en evt. videregående samarbejdsaftale mellem parterne beskrives og evt. indgås.

 

De konkrete aktiviteter i forprojektet er kulturel kortlægning og netværksopbygning, herunder internationale relationer og samarbejde om regionens vækstindsats, bl.a. på turist- og eventområderne, samt med hensyn til udvikling af det kreative potentiale. Det konkrete forslag til valg af indsatser vil blive forelagt Vækstforum og Regionsrådet inden udgangen af 2010.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-15-08

4. Salg af administrationsbygning ved Regionshospitalet Tarm

Resume

Det indstilles, at en tidligere administrationsbygning ved Regionshospitalet Tarm, der ikke længere benyttes af Region Midtjylland, sælges i offentligt udbud.

Direktionen indstiller,

at den tidligere administrationsbygning ved Regionshospitalet Tarm, del af matr.nr. 8f Tarm by, Egvad, beliggende Kirkegade 3, 6880 Tarm sælges i offentligt udbud, og

 

at salgsindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

Sagsfremstilling

En borger i Tarm har rettet henvendelse til Region Midtjylland og spurgt om muligheden for at købe den gamle administrationsbygning, der er beliggende ved Regionshospitalet Tarm.

 

Ejendommen bliver ikke længere brugt, og den indgår ikke i den samlede plan for anvendelse af Regionshospitalet Tarm. Administrationen har undersøgt sagen og vurderer, at Region Midtjylland ikke har brug for ejendommen.

 

Administrationen indstiller derfor, at ejendommen sælges i offentligt udbud i medfør af bekendtgørelse nr. 472 af 20.06.1991 om offentligt udbud ved salg af fast ejendom. Ejendommen er ikke vurderet. Der vil blive udgifter til udstykning (landinspektør) og et skønnet beløb på 100.000 kr. til ændring af forsyningsinstallationerne. Disse udgifter fragår salgssummen.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at den tidligere administrationsbygning ved Regionshospitalet Tarm, del af matr.nr. 8f Tarm by, Egvad, beliggende Kirkegade 3, 6880 Tarm udbydes til salg i offentligt udbud, og

 

at salgsindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-8-09

5. Salg af funktionærbolig ved Regionshospitalet Lemvig

Resume

Det indstilles, at en tidligere funktionærbolig ved Regionshospitalet Lemvig, der ikke længere benyttes af Region Midtjylland, sælges i offentligt udbud.

Direktionen indstiller,

at den tidligere funktionærbolig udstykkes fra matr.nr. 1b m.fl. Lemvig Markjorder, beliggende Østergade 30, 7620 Lemvig og sælges i offentligt udbud, og

 

at salgsindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

Sagsfremstilling

En privatpraktiserende fysioterapeut har rettet henvendelse til Region Midtjylland og spurgt til muligheden for at købe den gamle funktionærbolig, der er beliggende ved Regionshospitalet Lemvig.

 

Ejendommen bliver ikke længere brugt, og den indgår ikke i den samlede plan for anvendelse af Regionshospitalet Lemvig. Administrationen har undersøgt sagen og vurderer, at Region Midtjylland ikke har brug for ejendommen.

 

Administrationen indstiller derfor, at ejendommen sælges i offentligt udbud i medfør af bekendtgørelse nr. 472 af 20.06.1991 om offentligt udbud ved salg af fast ejendom. Ejendommen er ikke vurderet. Der vil blive udgifter til udstykning (landinspektør) og et skønnet beløb på 75-100.000 kr. til ændring af forsyningsinstallationerne. Disse udgifter fragår salgssummen.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at den tidligere funktionærbolig udstykkes fra matr.nr. 1b m.fl. Lemvig Markjorder, beliggende Østergade 30, 7620 Lemvig og udbydes til salg i offentligt udbud, og

 

at salgsindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-5-1-06-V

6. Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud

Resume

Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud er en orientering til Regionsrådet om tilsynets virksomhed i 2008.

 

Tilsynsteamet har gennemført de tilsyn, som er vedtaget i Regionsrådets vejledning om det regionale tilsyn, og det har kunnet konkluderes, at der på de sociale tilbud arbejdes engageret og seriøst, og at brugerne generelt har det godt i tilbuddene i Region Midtjylland.

 

Der er foretaget enkelte redaktionelle rettelser i Vejledning til tilsyn på det sociale område.

Direktionen indstiller,

at notatet "Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud" tages til efterretning, og

 

at de redaktionelle rettelser i "Vejledning til tilsyn på det sociale område" tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Serviceloven, at regionerne skal føre det institutionelle tilsyn med egne tilbud på det sociale område. Regionsrådet tager stilling til, hvordan tilsynet konkret skal tilrettelægges.

 

På møde den 27. februar 2007 godkendte Regionsrådet "Vejledning til tilsyn på det sociale område". Vejledningen er i god overensstemmelse med de fælles tilsynsprincipper, som er udarbejdet i Danske Regioner. Regionsrådet har i vejledningen lagt vægt på, at der i tilsynet indgår tre aspekter, nemlig kontrol, udvikling og dokumentation.

 

Tilsynskonsulenterne skal være uafhængige af driftsområdet, og alle tilbud skal have mindst ét anmeldt og ét uanmeldt besøg om året.

 

Der er i 2008 foretaget de foreskrevne tilsynsbesøg. Der er ikke fundet særlige problemområder, som har været af generel karakter, og hvor der med fordel kunne iværksættes en samlet indsats. Der arbejdes engageret og seriøst, og generelt har brugerne det godt i Region Midtjylland. Der er fundet en række opmærksomhedspunkter, som der efterfølgende er fulgt op på i driftområderne. I vedlagte Notat "Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud"  redegøres der nærmere for indsatsen i 2008. Som eksempel på tilsynsrapporternes udformning vedlægges Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn på Bo- og Aktivitetstilbuddet Saustrup.

 

Der har i årets løb tegnet sig nogle udviklingsområder. For eksempel vil besøgene efter den første grundige gennemgang af tilbuddene blive mere tematiserede eller målrettede, og der vil blive arbejdet med formen for de uanmeldte besøg. Det vil desuden blive sikret, at tilbuddene udarbejder de handleplaner, som skal beskrive indsatsen på opmærksomhedspunkterne, og at disse offentliggøres sammen med tilsynsrapporten på tilbuddets hjemmeside.

 

I forbindelse med ændringen af organisationen i Psykiatri- og socialområdet er tilsynsfunktionen blevet placeret i Regionssekretariatet. Tilsynsfunktionen er derved sikret en endnu større uafhængighed af driftsorganisationen. I den forbindelse er der i Vejledning til tilsyn på det sociale område foretaget de nødvendige redaktionelle rettelser. Det er desuden i vejledningen tydeliggjort, at der kan gennemføres skærpet tilsyn ved forekomst af stærkt kritisable forhold eller forhold, hvor der hersker stor tvivl om indsatsens kvalitet. Det skærpede tilsyn består af hyppigere tilsyn, såvel anmeldte som uanmeldte. Det skærpede tilsyn tidsbegrænses for en periode, typisk tre måneder. Ved afslutningen af perioden udarbejdes en rapport, som sendes til driftscentret og Psykiatri- og Socialledelsen samt det politiske niveau. Der er hidtil ikke gennemført noget skærpet tilsyn. Vejledningen vedlægges til orientering

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-25-07

7. Drøftelse af bemandingen af akutbilen i Lemvig

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalsplan har drøftet muligheder for at konvertere bemandingen af akutbilen i Lemvig fra sygeplejersker til læger hurtigst muligt. Udvalget konstaterede, at merudgifterne ikke kan rummes inden for budgetrammen for 2009 og heller ikke i 2010 og frem, hvis de i akutplanen besluttede nye/udvidede akutbil-ordninger skal gennemføres, og besluttede derfor at fremsende sagen til Forretningsudvalget og Regionsrådet med henblik på drøftelse.

Direktionen indstiller,

at sagen drøftes på baggrund af tilbagemeldingen fra det midlertidige udvalg.

Sagsfremstilling

Der blev etableret præhospitale akutbil-ordninger i 2003 i det tidligere Ringkjøbing Amt - herunder en døgndækkende sygeplejerskebemandet akutbil i Lemvig ført af ambulancebehandler. 

 

På Regionsrådets møde den 18. juni 2008 i tilknytning til beslutning om placering af nyt hospital i Vestjylland (dagsordenens pkt. 1) blev det besluttet, at "med henblik på at sikre borgerne i den nordvestligste del af regionen akutlægebetjening døgnet rundt placeres en lægebetjent akutbil med udgangspunkt i et sundhedshus i Lemvig. Akutbilen skal være i funktion, når det nye hospital ibrugtages".

 

På Regionsrådets møde den 18. marts 2009 i tilknytning til beslutning om implementering af akutbiler i 2009 (dagsordenens pkt. 5)  blev det besluttet at godkende indstilling fra Forretningsudvalget om, at "Forretningsudvalget principielt er positivt indstillet overfor at etablere lægedækket akutbil i Lemvig så hurtigt som muligt. Det midlertidige udvalg om Sundhedsberedskab og Præhospital anmodes om at arbejde videre hermed med inddragelse af økonomi, rekrutteringsmuligheder, responstider m.m., idet det forudsættes, at der kommer en tilbagemelding fra det midlertidige udvalg inden 1. maj 2009."

 

Det midlertidige udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplan har drøftet dette på møde den 31. marts 2009. Det blev besluttet, at sagen fremsendes til Forretningsudvalget og Regionsrådet med henblik på drøftelse.

 

Administrationen har udarbejdet en redegørelse vedrørende akutbilen i Lemvig. Det fremgår heraf, at merudgifterne ved at konvertere bemandingen til anæstesilæger må påregnes i størrelsesordenen at være ca. 4,4 mio. kr. årligt, idet rekrutteringen må forventes at skulle basere sig på konsulentaftaler. Der vil også det første år være op til 1 mio. kr. i forventelige éngangsudgifter (konverterings-omkostninger). Udvalget konstaterede, at udgifterne vil ligge ud over den eksisterende budgetramme til nye eller udvidede akutbil-ordninger jf. akutplanen.

 

Vedrørende rekruttering af læger til ordningen er vurderingen fra Hospitalsenhed Vest, at det måske nok vil være muligt ved hjælp af ”tilstrækkelig” honorering, men at dette samtidig kan give problemer med at fastholde vagtlagene til de andre lægebemandede akutbiler i regionen.

 

Akutbilen i Lemvig foretager godt 700 kørsler årligt.

 

For så vidt angår akutbilens responstider i Nordvest-området er den sundhedsfaglige vurdering, at når den lægebemandede akutbil i Holstebro gøres døgndækkende fra den 1. juni 2009, vil akutbilen i Lemvig få reduceret den gennemsnitlige responstid. Det skyldes, at i tilfælde hvor sygeplejersken i Lemvig-bilen i dag tager med i ambulancen til f.eks. Regionshospitalet Herning, så vil ambulancen fremover blive mødt af lægebilen fra Holstebro typisk imellem Lemvig og Holstebro, hvor lægen tager med i ambulancen, hvorefter den herved ’frigjorte’ sygeplejerske kan returnere til Lemvig. Akutbilen i Lemvig vil således fremover være mere til rådighed i området, end tilfældet har været hidtil. Herved vil den gennemsnitlige responstid for akutbilen i Lemvig blive reduceret.

 

 

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

At Det Midlertidige Udvalg vedr. implementering af Sundhedsberedskabs- og præhospitalsplan udarbejder et forslag til etablering af lægebemandet akutbil i Lemvig. Forslaget skal indeholde en tidsplan herfor samt en beskrivelse af lægebemandingen, som forventes at basere sig på en konsulentordning. Forslaget skal ses i sammenhæng med den samlede præhospitale indsats i den vestlige del af regionen. Udvalget skal udarbejde et forslag til finansiering af bilen. Forslaget til finansiering skal ses i sammenhæng med den sygeplejerskebemandede bil i Holstebro, herunder om der kan ske finansiering af en lægebemandet akutbil i Lemvig via nedlæggelse af den sygeplejerskebemandede bil i Holstebro.

 

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-203-07

8. Beslutning om udmøntning af midler til afvikling af ventelisteprojekt på hjerteområdet på Århus Universitetshospital, Skejby samt godkendelse af ændret takst for hjerte-CT-scanning

Resume

Regionsrådet godkendte på møde den 25. februar 2009 at udmønte 17,919 mio. kr. til afvikling af ventelister på hjerteområdet. Ventelisteprojekterne forløber planmæssigt og forventes afsluttet inden 1. september 2009, hvor implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet vil blive igangsat.

 

Århus Universitetshospital, Skejby er i forbindelse med opstarten af ventelisteprojekterne blevet opmærksom på yderligere to ventetidspukler, som skal afvikles, inden hjertepakkerne kan implementeres. For det første har pukkelafviklingen på regionshospitalerne afstedkommet en "sekundær" ventetidspukkel i Skejby. Udviklingen vil blive fulgt tæt og de nødvendige tiltag iværksat for at afvikle puklen. For det andet er Århus Universitetshospital, Skejby blevet opmærksom på, at der er et behov for også at afvikle ventelister på iskæmiområdet. Århus Universitetshospital, Skejby har på den baggrund fremsendt en ansøgning om yderligere et ventelisteprojekt. Den forventede udgift til projektet er 3.051.400 kr og foreslås finansieret af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet.

 

I forbindelse med afvikling af ventelister på hjerteområdet er der på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus igangsat projekter på hjerte-CT-området (CT koronar angiografi). Hospitalerne har forud for iværksættelsen af ventelisteprojekterne gjort opmærksom på, at en afregning til 50% af DRG-taksten ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne på hjerte-CT-området. Administrationen  har på den baggrund udarbejdet et forslag til en ny takst for hjerte-CT-scanning.

Direktionen indstiller,

at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 3,051 mio. kr. til afvikling af yderligere et ventelisteprojekt på hjerteområdet på Århus Universitetshospital, Skejby,

 

at afregning for hjerte-CT-scanning i forbindelse med ventelisteprojekterne på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus baseres på en takst på 5.000 kr. for selve undersøgelsen plus takst for ambulant besøg, og

 

at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 0,546 mio. kr. til dækning af ekstra udgifter i forbindelse med den ændrede takst for hjerte-CT-scanning.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. for regionerne under ét til midlertidig højere aktivitet i forbindelse med implementering af pakkeforløb på hjerteområdet. Der er tale om en engangsbevilling, som netop retter sig mod afvikling af en ventetidspukkel forud for indførelsen af pakkeforløbene. Region Midtjylland er i den forbindelse blevet bevilliget henholdsvis 18,941 mio. kr. i 2008 og 11,000 mio. kr. i 2009 til afvikling af ventelister.

 

Regionsrådet godkendte på møde den 25. februar 2009 at overføre 18,941 mio. kr. fra budget 2008 til budget 2009. Regionsrådet godkendte endvidere at udmønte 17,919 mio. kr. af det samlede regulerede budget 2009 (29,941 mio. kr.) til hospitalerne i forbindelse med igangsætning af ventelisteprojekter på hjerteområdet.

 

Ventelisteprojekterne blev startet op på hospitalerne primo februar 2009 og forventes afsluttet inden 1. september 2009, hvor implementeringen af selve hjertepakkerne vil blive igangsat.

 

Sekundær ventetidspukkel på Århus Universitetshospital, Skejby

Hospitalerne giver løbende tilbagemeldinger på status for ventelisteprojekterne. Afviklingen af ventelister på hjerteområdet forløber planmæssigt, dog forventes afviklingen af ventetidspukler på regionshospitalerne at afstedkomme en sekundær pukkel på Århus Universitetshospital, Skejby, idet pukkelafviklingen på regionshospitalerne medfører en stigning i antallet af patienter henvist til yderligere behandling i Skejby. 

 

Der er ikke udført en nøjagtig beregning af det ekstra antal patienter til Skejby, men der vil på de relevante afdelinger (Hjertemedicinsk afdeling B og Hjertekirurgisk afdeling T) blive holdt øje med tilgangen af nye patienter som følge af pukkelafviklingen, og de nødvendige tiltag vil blive iværksat for at afvikle puklen.

 

Ventelisteprojekt, Århus Universitetshospital, Skejby

Århus Universitetshospital, Skejby er i forbindelse med opstarten af ventelisteprojekterne blevet opmærksom på, at der er et behov for at nedbringe ventetiden på iskæmiområdet, hvilket der ikke er blevet taget højde for i forbindelse med den oprindelige ansøgningsrunde om ventelisteprojekter. Århus Universitetshospital, Skejby har på den baggrund fremsendt en ansøgning om yderligere et ventelisteprojekt rettet mod iskæmipatienter.

 

Med henblik på at opfylde kravene i hjertepakkerne på iskæmiområdet, er der et behov for dels at få nedbragt den nuværende venteliste, dels at øge kapaciteten eller alternativt omvisitere patienter fra 1. september 2009. 

 

Ultimo marts 2009 var ventelisten/ventetiden på iskæmiområdet følgende:

  • 280 patienter til KAG, med en gennemsnitlig ventetid på 7 uger
  • 52 patienter til PCI (ballonudvidelse), med en gennemsnitlig ventetid på 4 uger

Ventelisten er opgjort på basis af henviste ikke-bookede og bookede patienter.

 

Ventelisten kan på nuværende tidspunkt ikke nedbringes ved en øgning af kapaciteten i dagtiden. Det foreslås derfor, at den nuværende aftenordning udvides med endnu et "spor" for elektive iskæmipatienter i en periode på 14 uger, hvorved ventetiden forventes at kunne være nedbragt til under 2 uger inden 1. september 2009.

 

Ventelisteprojektet med forløb på 14 uger - fordelt på 11 uger efter påske og frem til sommerferien samt 3 uger i august - forventes at kunne undersøge/behandle ca. 190 ekstra patienter. Heraf skønnes fordelingen at blive ca. 95 PCI'er og ca. 95 KAG'er. Såfremt det viser sig, at der opstår "overkapacitet" vil ordningen blive afkortet.

 

Den foreslåede ordning vil således omfatte patienter til KAG-undersøgelse og elektive PCI-patienter, kategori I og II. Patienterne vil være de mindre komplicerede, og ordningen vil kunne skabe en bufferkapacitet på dage med mange akutte patienter, der "blokerer" for afviklingen af de elektive patienter.

 

Økonomi

Afregningen af ventelisteprojekter på hjerteområdet sker til 50% af DRG-taksten. Den samlede udgift til ventelisteprojektet på iskæmiområdet på Århus Universitetshospital, Skejby beløber sig til 3.051.400 kr.

 

Af det samlede regulerede budget 2009 på 29,941 mio. kr. til afvikling af ventelister på hjerteområdet er der på nuværende tidspunkt udmøntet 17,919 mio. kr. til ventelisteprojekter igangsat pr. 1. februar 2009. Det indstilles, at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 3,051 mio. kr. til afvikling af det foreslåede ventelisteprojekt på iskæmiområdet på Århus Universitetshospital, Skejby.

 

Afvikling af ventelister

I mio.

Oprindeligt budget beløb

29,941

Allerede udmøntet til ventelisteprojekter

17,919

Ekstra ventelisteprojekt på iskæmiområdet

3,051

Ekstra udgifter hjerte-CT-scanning

0,546

Restbudget

8,425

 

Afregning hjerte-CT-scanning

I forbindelse med afvikling af ventelister på hjerteområdet er der på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus igangsat projekter på hjerte-CT-området (CT koronar angiografi).

 

Hospitalerne har forud for iværksættelsen af ventelisteprojekterne gjort opmærksom på, at en afregning til 50% af DRG-taksten ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne til ventelisteprojekterne på hjerte-CT-området. Der henvises i den forbindelse til en anbefaling fra Dansk Cardiologisk Selskab om, at 2009 taksten for hjerte-CT bør hæves fra nuværende ca. 3.400 kr. til ca. 7.500 kr, idet den nuværende takst ikke er retvisende. Der har imidlertid været indsigelse mod denne udregning, som vurderes for høj af Region Hovedstaden.

 

For takstsystem 2010 oprettes der en ny DRG-gruppe for hjerte-CT-scanning med CT angiografi. Administrationen er af Sundhedsstyrelsen blevet oplyst, at den foreslåede takst på 7.500 kr. ikke bliver gældende i 2010, men at Sundhedsstyrelsen vil lave en ny takstberegning ud fra omkostningsdatabasen. Der må derfor laves en midlertidig takst i Region Midtjylland til afregning af ventelisteprojekter på hjerte-CT-området.

 

Administrationen har set på sagen og foreslår en midlertidig takst til afregning af hjerte-CT. Det foreslås, at afregningen for hjerte-CT-scanning i forbindelse med ventelisteprojekterne i 2009 baseres på en takst på 5.000 kr. for selve undersøgelsen plus takst for ambulant besøg, hvilket medfører en afregning på henholdsvis 3.128 kr. (50% af 5.000 + 1.255) eller 2.500 kr. (50% af 5.000) alt efter grupperingen af patientforløbet. Størstedelen af patientforløbene forventes at blive afregnet til 3.128 kr.

 

En afregning af hjerte-CT til 3.128 kr. vil medføre en stigning i de forventede udgifter til ventelisteprojekterne på ca. 0,546 mio. kr.

 

Det indstilles således, at afregning for hjerte-CT i forbindelse med ventelisteprojekterne på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus sker til henholdsvis 3.128 kr. og 2.500 kr. afhængigt af grupperingen af patientforløbet. Det indstilles endvidere, at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 0,546 mio. kr. til dækning af ekstra udgifter i forbindelse med den ændrede takst for hjerte-CT-scanning.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-08

9. Godkendelse af forslag til Region Midtjyllands sundhedsplan

Resume

Forslag til den første samlede sundhedsplan for Region Midtjylland har nu været i høring, og et endeligt forslag foreligger nu. Planen ser fremad mod kommende initiativer, og den gør status over arbejdet og planlægningen på sundhedsområdet. Høringssvarene giver generelt positive tilbagemeldinger, og enkelte forhold er rettet i planen.

Direktionen indstiller,

at forslag til Region Midtjyllands sundhedsplan godkendes.

 

Sagsfremstilling

Forslag til den første samlede sundhedsplan for Region Midtjylland foreligger. I overensstemmelse med Sundhedsloven har Region Midtjylland indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, der bl.a. skriver følgende: "Det er Sundhedsstyrelsens generelle vurdering, at Region Midtjyllands sundhedsplan udgør en god, gennemarbejdet og visionær handlingsplan for sundhedsområdet i regionen ". 

 

Med sundhedsplanen lever Region Midtjylland op til Sundhedslovens krav (§ 206) om, at regionen i hver valgperiode udformer en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. På Regionsrådets møde den 12. december 2007 blev det besluttet at udvide konceptet for regionens sundhedsplan ved gennem en række pejlemærker at lade sundhedsplanen skue fremad mod kommende indsatser. Arbejdet med sundhedsplanen har været forankret i Det midlertidige udvalg vedr. Region Midtjyllands sundhedsplan (funktionsperiode i 2008).

 

Høring

I perioden 19. marts til 16. april har sundhedsplanen været sendt bredt i høring. Der er indkommet 61 høringssvar til Region Midtjyllands sundhedsplan fra såvel kommuner, regioner, hospitaler, foreninger, råd som individuelle borgere. Administrationen har opsummeret høringssvarene i en samlet oversigt over høringssvar.

 

Generelt roses Region Midtjylland dels for en veltilrettelagt og dialogbaseret proces, dels for planens indhold. De valgte pejlemærker beskrives af høringsparterne som relevante og vigtige, ligesom den beskrivende del af planen giver et godt overblik over regionens arbejde med sundhed. Administrationen har på baggrund af høringssvarene ændret en række rent faktuelle forhold i selve planen. Større ændringer er oplistet nedenfor.

 

En række høringssvar indeholder kommentarer og forslag til indsatser, der ligger udenfor selve sundhedsplanen, f.eks. i forhold til yderligere udredning af snitflader og samarbejdsrelationer. Det drejer sig blandt andet om samarbejde om akutberedskab på tværs af regionsgrænser og samarbejde med kommunerne om sundhedsberedskab og kriseterapi. Administrationen vil tage initiativ til at arbejde videre med disse forhold.

 

Nogle høringssvar giver inspiration og ideer til det konkrete arbejde med pejlemærkerne, blandt andet høringssvar fra de faglige organisationer og selskaber.

 

I en stor del af høringssvarene stilles der relevante spørgsmål og forslag til indholdet i planen. Visse forslag er indarbejdet, mens andre falder udenfor rammerne af sundhedsplanen grundet detaljeringsgraden.      

 

Planens del 1: Pejlemærker for fremtiden

Planen består af to dele, der knytter an til de to formål. Den første del indeholder 6 pejlemærker for regionens kommende indsats på sundhedsområdet (afsnit 2). Pejlemærkerne beskriver centrale indsatsområder på sundhedsområdet i de kommende år.

 

I overskrifter lyder pejlemærkerne som følger (uddybende beskrivelse findes i sundhedsplanens afsnit 2):

  • Patientforløb - den enkeltes møde med sundhedsvæsenet
  • Grænsebrydning i sundhedsvæsenet
  • Sundhedsfremme og forebyggelse
  • Lighed i sundhed
  • Medarbejderne - den vigtigste ressource
  • Sammenhæng mellem psykiatri og somatik

Pejlemærkerne er udvalgt og formuleret på baggrund af en omfattende dialog med Region Midtjyllands samarbejdspartnere og borgere.

 

På udvalgsmøder i foråret 2008 har Det midlertidige udvalg vedr. Region Midtjyllands sundhedsplan drøftet forslag til pejlemærker med repræsentanter fra hospitalerne, almen praksis, kommuner, psykiatrien og Center for Folkesundhed. Desuden har udvalget indsamlet forslag til pejlemærker fra f.eks. klynger og hospitaler, en række faglige og administrative fora, på en studietur til Edinburgh og en stort anlagt sundhedsplankonference i Herning.

 

Sundhedsplanudvalgets arbejde kulminerede, da Region Midtjylland i samarbejde med Danske Regioner afholdt borgertopmøde om fremtidens sundhedsvæsen lørdag den 1. november 2008. På samme dag og efter samme opskrift blev der afholdt tilsvarende borgertopmøder i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. På borgertopmødet i Region Midtjylland havde godt 200 repræsentativt udvalgte og personligt inviterede borgere til opgave at debattere fremtidens sundhedsvæsen med hinanden, mens Regionsrådets medlemmer fungerede som bordformænd og ordstyrere. Topmødet var en ny og spændende mødeform, der blev bedømt meget positivt af både politikere og borgere. Mødet er også blevet kommenteret positivt i en række af høringssvarene.

 

Planens del 2: Overblik over sundhedsvæsenet

Den anden del af sundhedsplanen indeholder en beskrivelse af sundhedsvæsenet i regionen og den eksisterende planlægning på sundhedsområdet (afsnit 3-14). Herunder beskrives sundhedstilstanden og forbruget af sundhedsydelser i regionen. Planens anden del har til formål at skabe et samlet overblik over regionens arbejde på sundhedsområdet samt det planmateriale, der allerede er vedtaget i Regionsrådet.

 

Bagerst i planen (afsnit 15-17) findes oversigter over større planer og strategier på sundhedsområdet, fora på sundhedsområdet samt ordforklaringer på en række centrale begreber i den regionale sundhedsdebat.

 

Større ændringer på baggrund af høringssvar

I en række høringssvar er der stillet ændringsforslag, der er blevet indarbejdet i planen. Det drejer sig om nedenstående områder. Disse suppleres af en række mindre faktuelle justeringer, der ikke beskrives nedenfor.

  • På baggrund af flere høringssvar fra kommuner tilføjes der under pejlemærke 2, at eventuelle ændringer i opgavevaretagelsen, herunder øget anvendelse af ambulant behandling og behandling i eget hjem, bør ske i tæt samarbejde med kommunerne.
  • Under pejlemærke 2 er det tilføjet, at undersøgelser i forbindelse med alternativ behandling bør være lægeligt begrundet, ligesom det er tilfældet for alle andre områder i sundhedsvæsenet.
  • Under afsnit 4 er det præciseret, at regionen har ansvar for den patientrettede forebyggelse, der foregår i almen praksis og på hospitalerne.
  • Der er under punkt 4.1 tilføjet en liste med de 11 hospitalsenheder/afdelinger, der leverer psykiatriske ydelser til borgerne, således at de indeholdes i oversigten over organiseringen af regionens ydelser til borgerne.
  • Under afsnit 16 er der tilføjet tre fora til oversigten over fora på sundhedsområdet
  • Under punkt 4.2 er det tilføjet, at uddannelseskapaciteten for specialsygeplejersker i anæstesi er øget væsentligt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet der foretages enkelte præciseringer inden forelæggelsen for Regionsrådet.

 

Henrik Qvist og Birgit Jonassen tog forbehold.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-226-08

10. Ansøgninger om regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner

Resume

Sundhedsstyrelsen har fastsat krav til specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner), herunder til placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse.

 

Administrationen har udarbejdet udkast til ansøgninger om varetagelse af specialfunktioner inden for de 36 specialer. Udkastene er udarbejdet på baggrund af Region Midtjyllands hospitalsplan og Region Midtjyllands psykiatriplan, idet der er tale om en specifikation af de forhold, der beskrives i de to planer. Desuden tager udkastene udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens specialespecifikke vejledninger og i løbende drøftelser med Klinikforum.

 

Ansøgninger samt bilag skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 1. juni 2009.

Direktionen indstiller,

at de foreliggende udkast til ansøgninger danner rammen for de endelige ansøgninger, der skal sendes til Sundhedsstyrelsen,

 

at notatet til Sundhedsstyrelsen vedrørende Region Midtjyllands tilgang til ansøgningsmaterialet godkendes,

 

at "Rammeaftale om samarbejde om specialeplanlægning mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland" godkendes,

 

at direktionen bemyndiges til at justere i materialet frem til afsendelse til Sundhedsstyrelsen, idet justeringerne foretages inden for rammerne af hospitalsplanen og psykiatriplanen,

 

at hospitalerne - inden for rammerne af hospitalsplanen - har mulighed for at udvikle og tilrettelægge behandlingerne, og

 

at ansøgninger inkl. bilag 1, 2a og 2b, notat til Sundhedsstyrelsen samt rammeaftalen sendes til Sundhedsstyrelsen.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008 specialevejledninger for de 36 lægefaglige specialer. Vejledningerne indeholder en række krav, der knytter sig til det enkelte lægefaglige speciale. Vejledningerne oplister desuden en række regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, der fremover kun skal varetages få steder og ud fra særlige krav. Sundhedsstyrelsen skal godkende placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse (Sundhedslovens § 208). Regionerne fastlægger selv placering af hovedfunktionerne.

 

Processen i Region Midtjylland

Processen i Region Midtjylland tager udgangspunkt i følgende:

  • Region Midtjyllands hospitalsplan og psykiatriplan. Der er tale om, at den igangværende ansøgningsproces specificerer de organisatoriske forhold og fremtidsplaner, der beskrives i de to planer.
  • De specialespecifikke krav, der er fastsat i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger.
  • Klinikforum (cheflægerne fra de otte hospitalsenheder samt en repræsentant fra chefsygeplejerskerne), som har fungeret som styregruppe for processen og er bindeled mellem hospitalerne og administrationen. Klinikforum sikrer den ledelsesmæssige forankring på hospitalerne.
  • Specialerådene, som har indgivet deres lægefaglige bemærkninger til de enkelte specialevejledninger og er blevet inddraget ved konkrete specialespecifikke forhold.

For alle specialerne gælder det, at de højt specialiserede funktioner som udgangspunkt søges varetaget på regionens universitetshospitaler.

 

Regionsfunktionerne søges varetaget på såvel universitetshospitaler som regionshospitaler. Forslag til placering tager udgangspunkt i sikring af såvel faglig udvikling som faglig kvalitet. Inden for nogle specialer vil en regions- eller en højt specialiseret funktion også blive søgt i et formaliseret samarbejde (tidligere center-satellitaftaler) mellem to hospitaler. Alle aftaler om formaliseret samarbejde følger den samme skabelon, der er udarbejdet til formålet. Skabelonen til formaliserede samarbejdsaftaler er vedlagt.

 

Hospitalerne har - inden for rammerne af hospitalsplanen - mulighed for at udvikle og tilrettelægge behandlingerne. Dette vil naturligvis ske under behørig hensyntagen til "Delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland", pkt. 78, hvoraf det fremgår, at gennemførelse af sundhedsplanmæssige ændringer, herunder etablering, nedlukning eller ændret anvendelse af hospitaler, skal godkendes i Regionsrådet.

 

Hvert enkelt hospital har, på baggrund af ovenstående procesforløb, udarbejdet input til det samlede ansøgningsmateriale, der skal sendes til Sundhedsstyrelsen. Således har hospitalerne vurderet deres mulighed for at opfylde kravene og beskrevet konkret organisering, særlige forhold eller forudsætninger mv.

 

Processen omkring ansøgningerne har udmøntet sig i

  • Udarbejdelse i en samlet oversigt over, hvor specialfunktionerne inden for alle 36 specialer fremover foreslås placeret i Region Midtjylland (Sundhedsstyrelsens bilag 2a). Udkast kan ses på regionens hjemmeside.
  • Ét samlet (tekstbaseret) ansøgningsskema pr. speciale.
  • Ét bilag 1, der viser den samlede oversigt over placering af alle specialer på hoved- regions- og højt specialiseret niveau.
  • Afkrydsningsbaserede bilag knyttet til hvert ansøgningsskema, der indeholder hospitalsspecifikke oplysninger om opfyldelse af krav til funktionerne, herunder krav til udstyr, antal speciallæger, assistance fra øvrige specialer, forventede antal procedurer (i Sundhedsstyrelsens ansøgningsmateriale anført som bilag 2b). De oplysninger, der skal fremgå af bilag 2b er meget omfattende og derfor fortsat i proces.

Udkast til ansøgninger inden for specialerne thoraxkirurgi og diagnostisk radiologi er vedlagt som eksempler. Udkast til bilag 1  er ligeledes vedlagt.

 

De resterende udkast til ansøgninger kan ses på regionens hjemmeside.

 

I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningerne har der vist sig udfordringer, der har krævet særligt fokus. For det første har der for alle specialer og funktioner været tale om at indrapportere oplysninger i en detaljeringsgrad, som har stillet store krav til hospitalerne. Hospitalerne arbejder således fortløbende på at få detaljerne omkring befolkningsunderlag, forventet aktivitet mv. helt på plads. Samtidig er der oplysninger om konkrete behandlingers varetagelse, der skal koordineres på tværs af specialer, idet de lægefaglige specialer ofte arbejder sammen om konkrete behandlinger eller operationer. Endelig har der siden december 2008 været indgående dialog mellem afdelingerne på Aalborg Sygehus og hhv. Århus Sygehus og Skejby omkring formaliseret samarbejde om varetagelse af konkrete højt specialiserede funktioner. Inden for en lang række specialer er sådanne aftaler ved at falde på plads, men en del er fortsat i dialog. 

 
Nogle af udfordringerne har været relateret til konkrete specialer. I forhold til for eksempel ortopædkirurgien betyder befolkningsgrundlaget, at der i regionen skal udføres et relativt stort antal indgreb inden for alle områder. Med en fordeling udelukkende på 2-3 regionsfunktioner vil disse hospitalsenheder skulle varetage et stort antal indgreb. Region Midtjylland ansøger derfor om at flere af regionsfunktionerne inden for ortopædkirurgien varetages mere end tre steder. 

 

I forbindelse med fremsendelse af materialet til Sundhedsstyrelsen er der udarbejdet et notat, der tilkendegiver Region Midtjyllands tilgang til ansøgningsmaterialet, grundliggende regionsbetingede forhold og overvejelser samt forventning om inddragelse og dialog forud for Sundhedsstyrelsens afgørelser vedrørende placering af funktioner. Udkast til notat til Sundhedsstyrelsen er vedlagt.

 

Som et led i samarbejdet omkring Århus Universitetshospital har Region Midtjylland sideløbende med den interne proces været i tæt dialog med Region Nordjylland med det formål at koordinere ansøgningerne om højt specialiserede funktioner. Dialogen har udmøntet sig i enighed om rammerne for koordineringen og enighed om at udarbejde formaliserede samarbejdsaftaler inden for en række specialer. Endvidere har dialogen udmøntet sig i et forslag til rammeaftale om specialeplanlægning mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland, som foreslås underskrevet af de to regionsrådsformænd og vedlagt det samlede ansøgningsmateriale. Udkast til rammeaftale er vedlagt.

 

Et uddybende notat til Regionsrådet omkring ansøgningsprocessen er ligeledes vedlagt.

 

Det anbefales, at administrationen får mulighed for at justere materialet frem til fremsendelse af ansøgningerne til Sundhedsstyrelsen den 1. juni 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet Forretningsudvalget på mødet den 26. maj 2009 orienteres om evt. foretagne tekniske ændringer i materialet.

 

Birgit Jonassen tog forbehold.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-31-06-V

11. Status på implementering af kræftpakker den 1. marts 2009

Resume

Det fremgår af marts-status over implementeringen af pakkeforløbene på kræftområdet, at hospitalerne løbende har indfaset og til dels fortsat arbejder på at indfase pakkeforløbene i overensstemmelse med den nationale tidsplan aftalt mellem Regeringen og Danske Regioner. Der er således grund til optimisme med hensyn til pakkernes endelige implementering. Når alle pakker endnu ikke er fuldt implementeret, skyldes det primært pres på de økonomiske ressourcer og kapacitetsmæssige problemer. Afvigelser fra december-status er fremhævet i dagsordensteksten.

 

Denne gang vedlægges første forsøg på udtræk fra det nye nationale Monitoreringsinformationssystem på Kræftområdet (MIS-Kræft) omfattende fire kræftformer i de tre sidste kvartaler af 2008. Det kan konstateres, at dette første udtræk ikke giver relevant information om pakkeforløbene i Region Midtjylland. Registreringsproblemer og problemer med dataoverførsel fra hospitalerne til centrale registre bevirker, at udtrækket viser helt urealistisk lave aktivitetstal. Der bliver i øjeblikket gjort en betydelig indsats på at sikre datakvaliteten med virkning fra den 1. januar 2009.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har i begyndelsen af april på baggrund af indberetninger fra hospitalerne udarbejdet vedlagte indberetningsskema til Danske Regioners nationale overvågning af implementeringen af pakkeforløbene på kræftområdet. Derudover vedlægges  Administrationens notat af den 21. april 2009  med supplerende bemærkninger til indberetningskemaet.

 

Det fremgår af notat og skema, at hospitalerne løbende indfaser pakkeforløbene. Den 1. januar var implementeringsdato for de sidste 5 kræftområder: Mandlige kræftsygdomme, kræft i øvre mave-tarm, kræft hos børn, kræft i øjne og øjenomgivelser og kræft, der udgår fra kroppens støttevæv som knogler og bindevæv (Sarkomer).

 

Det fremgår af status, at hospitalerne løbende har indfaset og til dels fortsat arbejder på at indfase pakkeforløbene i overensstemmelse med den nationale tidsplan aftalt mellem Regeringen og Danske Regioner. Der er således fortsat grund til optimisme med hensyn til pakkernes implementering. Når alle pakker endnu ikke er fuldt implementeret, skyldes det primært pres på de økonomiske ressourcer og kapacitetsmæssige problemer.

 

I det følgende skitseres de væsentligste forskelle i forhold til sidste status fra december måned 2008.

 

Århus Universitetshospital Århus Sygehus kan nu atter overholde tidsfristerne for kirurgisk behandling af brystkræft. Til gengæld kniber det for Regionshospitalet Randers for så vidt angår brystkræftpatienter, der skal indlægges efter operation.

 

AUH-Århus Sygehus er nu af den opfattelse, at det fremover vil kunne overholde forløbstiderne i pakkeforløbet for tyk- og endetarmkræft. Dette pakkeforløb har  voldt AUH-Århus Sygehus problemer siden pakkens implementeringsdato den 1. april 2008. En kombination af større kapacitet på hospitalet, en fortsat aftale om aflastning fra Regionshospitalet Horsens samt en ny aftale med privat udbyder om op til 20 ugentlige kikkertundersøgelser har skabt den fornødne kapacitet. Hertil kommer en forventet mindre fremtidig patienttilgang som følge af begrænsningen af optageområdet (Århus + Samsø kommuner) fra den 1. december 2008, som dog endnu ikke er slået igennem hos de henvisende instanser.

 

Lungekræftpakken er fuldt implementeret på regionshospitalerne, mens det fortsat kniber for AUH-Århus Sygehus at overholde tiderne for udredning, strålebehandling og nu også kemoterapi.

 

På det gynækologiske område kan AUH-Skejby nu overholde tidsfristerne for at igangsætte den kirurgiske behandling, og AUH-Århus Sygehus kan nu tilbyde kemoterapi og strålebehandling rettidigt. Til gengæld er Regionshospitalet Randers presset med hensyn til at overholde tiderne for udredning.

 

Den hæmatologiske pakke er som meddelt i tidligere status kun delvist implementeret på AUH-Århus Sygehus, således at de mest presserende patienter får et rettidigt tilbud, medens mindre presserende patienter må vente. AUH-Århus Sygehus forventer nu, at den hæmatologiske pakke kan være fuldt implementeret efter sommerferien 2009.

 

Den urologiske pakke er nu fuldt implementeret på Regionshospitalet Viborg, medens den fortsat er under implementering i Randers, hvor tiderne for udredning og behandling derfor ikke overholdes. Hospitalsenhed Vest og AUH-Skejby overskrider denne gang tidsfristen for igangsætning af behandling med få dage.

 

Modermærkekræft udredes og behandles rettidigt i Viborg, mens det kniber for AUH-Århus Sygehus, som overvejer en samling af funktionerne i en afdeling mod nu to med henblik på at opnå en bedre organisering.

 

Hjernekræft udredes af AUH-Århus Sygehus og regionshospitalerne i Viborg og Vest, medens behandling, kemoterapi og strålebehandling alene varetages af AUH-Århus Sygehus. På dette område kniber det med kapaciteten for udredning i Århus, hvor tiderne derfor ikke overholdes, til gengæld overholdes nu tidsfristerne for igangsætning af behandling, kemoterapi og strålebehandling.

 

Pakken vedrørende kræft i mandlige kønsorganer skulle være implementeret fra den 1.januar 2009. Det fremgår af status, at tidsfristerne for udredning og behandling endnu ikke helt overholdes undtagen på Regionshospitalet Viborg.

 

Pakkeforløbet vedrørende kræft i øvre-mavetarmregion forløber tilfredsstillende hvad angår udredning, det samme er tilfældet med den kirurgiske behandling på regionshospitalerne Randers, Viborg og Vest. På grund af mangel på intensivkapacitet (anæstesilæger og -sygeplejersker) kniber det for AUH-Århus at få dette pakkeforløb på plads, hvad angår den kirurgiske behandling.

 

De tre sidste pakker, som skulle implementeres den 1. januar 2009, dvs. kræft hos børn, sarkomer og kræft i øjne og øjenomgivelser, er alle fuldt implementeret.

 

Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har udsendt første forsøg på udtræk fra fra det nye nationale monitoreringsinformationssystem for Kræftområdet (MIS-kræft) omfattende fire kræftpakkeforløb i de sidste tre kvartaler af 2008. Det er hensigten, at MIS-Kræft på sigt skal erstatte de nuværende statusopgørelser udsendt af Danske Regioner.

 

Dette første udtræk giver ikke relevant information om pakkeforløbene i Region Midtjylland. De lave aktivitetstal er for alle fire kræftformer udtryk for, at der har været store problemer med at få indført nye registreringer, som MIS-Kræft kræver. Desuden tyder noget på, at der opstår problemer, når data overføres fra hospitalerne til MIS-Kræft. Det betyder, at de offentliggjorte resultater fra MIS Kræft ikke giver et rigtigt billede af situationen for patienterne i Region Midtjylland. Hospitalerne gør sammen med Administrationen en stor indsats for at forbedre registreringerne med henblik på, at disse er på plads fra den 1. januar 2009. På centralt hold arbejdes der på at forbedre det nye system. 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-163-07

12. Tilskud til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse”

Resume

Der gives et tilskud på 190.000 kr. til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse”. Tilskuddet finansieres af puljen ”Fællesprojekter/samarbejde med kommunerne".

Direktionen indstiller,

at orienteringen om tilskud til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse” tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Primo 2008 modtog Administrationen ansøgning om støtte til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse”.

 

Projektets formål

Tandlægeskræk er et almindeligt forekommende fænomen, idet 10-20 pct. af befolkningen er så bange, at de ikke går regelmæssigt til tandlæge. Formålet med nærværende projekt er at undersøge, hvorvidt tandlægeskrækbehandling bestående af en tillidsskabende samtale med tandlægen og tilvænning i klinikken forud for selve tandbehandlingen vil kunne bidrage til at motivere og hjælpe patienter med lettere grad af tandlægeskræk til at kunne modtage egentlig tandbehandling.

 

Forløb

Ansøgningen med projektbeskrivelse har været behandlet i Teknisk-administrativt udvalg (nedsat som forberedende udvalg for Sundhedskoordinationsudvalget, når dette behandler tandlægesager) på møde primo 2008. Teknisk-administrativt udvalg sendte efterfølgende projektbeskrivelsen til faglig vurdering på Tandlægeskolen, hvorefter ansøgerne tilrettede projektbeskrivelsen. Den tilrettede projektbeskrivelse er genbehandlet på møde i Teknisk-administrativt udvalg ultimo 2008 med anbefaling om at give et tilskud til projektet.

 

Den videre proces

På baggrund af anbefalingen fra Teknisk-administrativt udvalg gives et tilskud på 190.000 kr., som dækker aflønning af personale (forskningsassistent og studentermedhjælp) til udførelse af opfølgning og afrapportering. Tilskuddet finansieres af puljen ”Fællesprojekter/samarbejde med kommunerne” (se vedlagte bilag: Budget Fællesprojekter 2009 for en oversigt over fordelingen af puljens midler), og gives med begrundelse i, at en publicering af undersøgelsen og efterfølgende implementering af dens principper vil være til gavn for mennesker med tandlægeskræk i mange sammenhænge. Derfor kan både kommuner, region og privat praksis drage fordel af undersøgelsens resultater på nedenfor nævnte områder:

 

Udbredelsespotentiale

Projektets teknikker kan med fordel udbredes til privat praksis, men kan også anvendes på patienter i specialtandplejen og desuden let tilpasses angste børn både i den kommunale tandpleje og i dispensationstandplejen.

 

Reducering i offentlige udgifter

  • I undersøgelser er det godtgjort, at mennesker med tandlægeskræk, og dermed dårligere tandsundhedsstatus, har et højere sygefravær og flere sociale problemer, grundet smerter og flovhed ved at vise de dårlige tænder. Ved at få behandlet tandlægeskrækken, og dermed tænderne, vil flere mennesker fungere bedre. Nedbringelse af sygefravær vil blandet andet kunne have en afledt effekt på udbetaling af sygedagpenge.
  • At udskyde behandling af ens tænder pga. angst for tandbehandling afstedkommer, at udgifterne hertil bliver væsentlig forøget både for patienten (og socialkontoret, når de skal betale) og for sygesikringen.
  • Derudover kan nævnes, at tandlæger, der arbejder i kommune, region eller i privat praksis, har, når de skal behandle angste patienter, oftest et udtalt stress over at skulle forholde sig til den modstand de møder fra patienten. Dette kan være både psykisk og fysisk udmattende med risiko for dårligere behandling af patienten eller udbrændthedssymptomer hos tandlægerne. Med teknikkerne i projektet får disse tandlæger redskaber til at bedre behandlingssituationen for sig selv og patienten. Dette kan være medvirkende til også at nedbringe sygefravær blandt tandlægerne.
  • Undersøgelsens resultater falder endvidere i tråd med arbejdet, som udvalget vedrørende sociale forskelle i sundhed beskæftiger sig med.

Tandkoordinationsudvalget er orienteret om nærværende på mødet den 21. april 2009.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-4-06-V

13. Udpegning af et sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland for perioden 2010-2013

Resume

Der foreslås udpegning af et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland for perioden 2010-2013 med henblik på at sikre fortsat brugerinddragelse i regionens sundhedsvæsen. Forslaget til sammensætning og vedtægter for Sundhedsbrugerrådet foreslås sendt i høring til det nuvæ­rende Sundhedsbrugerråd, Sundhedskoordinationsudvalget og de indstillingsberettigede organisationer. Foruden at alle får mulighed for at kommentere forslaget via hjemmesiden.

Direktionen indstiller,

at forslaget til sammensætning og vedtægter for et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland for perioden 2010-2013 sendes i høring i perioden 21. maj – 12. juni 2009.

Sagsfremstilling

Efter sundhedslovens § 4 skal regioner og kommuner i et samspil med de statslige myndighe­der og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressource­udnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v.

 

En sådan brugerdialog sker med det særligt nedsatte Sundhedsbrugerråd, men finder også løbende sted i forbindelse med udvikling og planlægning inden for sundhedsområdet, herunder behandlingspsykiatrien. Brugerdialogen kan have mange former, herunder kan der ad hoc ned­sættes brugerfora.

 

Administrationen foreslår - med vedlagte Notat af 15. april 2009 om udpegning af Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 - at der også for næste valgperiode nedsættes et Sundhedsbrugerråd for Region Midtjylland.

 

Det fremgår af notatet, at Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland uændret skal kunne ud­tale sig om principielle og overordnede spørgsmål på sundhedsområdet, inkl. behandlingspsy­kiatrien, samt være et debat- og dialogskabende forum. Ved dermed at inddrage brugernes viden og erfaringer om behandlingsforløb m.v., kan brugerne være med til at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet i Regionen.

 

Erfaringerne med det nuværende Sundhedsbrugerråd viser, at brugerrådet i høj grad har engageret sig i sundhedsområdets  sagsområder og planer. Med sit brede fokus har rådet haft dialog med mange dele af Regionens sundhedsvæsen og derigennem været med til at påvirke processer og resultater. Ikke mindst gennem opkla­rende spørgsmål og udtalelser. Der kan læses mere om Sundhedsbrugerrådets hidtidige aktiviteter på Regionens hjemmeside.

 

Der foreslås en ændret sammensætning af Sundhedsbrugerrådet, således at der udpeges maksimalt 13 regionale brugere (lægfolk) på følgende måde:

  • Danske Patienter indstiller 4 medlemmer og 2 stedfortrædere
  • Danske Handicaporganisationer indstiller 3 medlemmer og 2 stedfortrædere
  • Sind indstiller 1 medlem og 1 stedfortræder
  • Danske Ældreråd indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere
  • Direktionen indstiller 0-3 medlemmer og 0-3 stedfortrædere

Medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet er personligt udpegede og skal varetage alle patient­interes­ser uden særlige hensyn til den organisation/forening, de er indstillet af. Stedfortræ­derne udpeges i prioriteret rækkefølge.

 

Forslag til ændrede vedtægter for Sundhedsbrugerrådet 2010-2013 vedlægges.

 

Sammensætningen af rådet er ændret, såle­des at Danske Handicaporganisationer og Sind får indstillingsret. Dise organisationer hører ikke længere med til Patientforum (nu Danske Patienter), og det nødvendiggør en ændring, så der fortsat kan sikres så bred baggrund som muligt i rådet. Danske Patienter og Danske Handicaporganisatio­ner har i lyset heraf i et fælles brev bedt regionen om at revurdere sammensætningen ved udpegningen af et nyt sundhedsbrugerråd.

 

I det nuværende sundhedsbrugerråd var det kun Patientforum (nu Danske Patienter), Danske Ældreråd og Direktionen, der havde indstillingsret til henholdsvis 6, 2 og 0-5 medlemmer.

 

Forslaget til sammensætning og vedtægter for et nyt sundhedsbrugerråd foreslås sendt i høring til bl.a. sundhedsbrugerrådet, de indstillingsberettigede organisationer og Sundhedskoordinationsudvalget, foruden en bred mulighed for at komme med kommentarer via hjemmesiden. Efter en høringsperiode fra 21. maj – 12. juni 2009 vil Forretningsudvalget og Regionsrådet blive forelagt et endeligt forslag til sammensætning og vedtægter for et nyt sundhedsbrugerråd.

 

Dernæst kan de indstillingsberettigede i efteråret komme med forslag til medlemmer og stedfortrædere. Indstillingerne forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og efterfølgende Forretningsudvalget og Regionsrådet på møde i december 2009.

 

Et nyt Sundhedsbrugerråd kan dermed være klar til start fra 1. januar 2010. Tidsplanen for nedsættelse af Sundhedsbrugerrådet fremgår af det vedlagte notat.

 

Budgettet for Sundhedsbrugerrådet foreslås at være på 150.000 kr. årligt, som dækker udgif­ter til befordringsgodtgørelse og diæter til medlemmerne, konferencer, arrangementer m.v. Befordringsgodtgørelse og diæter ydes i henhold til Regionsrådets vederlagsregulativ. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-07

14. Godkendelse af risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Århus 1. kvartal 2009

Resume

Den første kvartalsvise risikorapportering til Regionsrådet vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus foreligger nu. De største enkeltrisici på dette tidspunkt er den manglede afklaring af finansiering af projektet, for sen omlægning af Herredsvej væk fra byggefeltet for Det Nye Universitetshospital og risikoen for et mangelfuldt anlægsbudget.

 

Afslutningen af helhedsplanarbejdet ved udgangen af 2. kvartal 2009 vil afklare mange åbne spørgsmål og dermed medvirke til at reducere risikoniveauet.

Direktionen indstiller,

at risikorapporteringen for Det Nye Universitetshospital i Århus 1. kvartal 2009 godkendes.

Sagsfremstilling

Indledning

Regionsrådet for Region Midtjylland godkendte den 17. december 2008 et forslag om risikostyring vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus, herunder at der udarbejdes overordnede risikorapporter til Regionsrådet hvert kvartal fra udgangen af 1. kvartal 2009.

 

Den 1. kvartalsvise risikorapportering til Regionsrådet vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus foreligger nu.

 

Som bilag vedlægges et notat om risikostatus 1 kvartal 2009, der dels beskriver formål og metode vedrørende risikostyring, og dels giver en overordnet status for risikostyring og beskriver de væsentligste risici for Det Nye Universitetshospital ved udgangen af 1. kvartal 2009. Endvidere vedlægges Rådgivergruppen DNU’s risikostatus for Det Nye Universitetshospital pr. april 2009.

 

Risikostyringens formål i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus

Formålet med risikostyring er at sikre en succesfuld gennemførelse af et projekt uden ubehagelige overraskelser i form af f.eks. overskridelser af tidsplan eller anlægsbudget.

 

I modsætning til traditionel styring, hvor der ofte kun er fokus på overholdelse af budget og eventuelt også tidsplan, arbejdes der i risikostyring også med en overvågning og styring af andre forhold som f.eks. kvaliteten af det udførte projekt og driftsudgifter efter ibrugtagning af projektet. Samtidig sætter risikostyringen ved sin systematik ikke alene fokus på risici for det enkelte element men også på sammenhængen til andre elementer i projektet.

 

Risikostyringens systematiske løbende overvågning skal danne grundlag for at træffe beslutninger betids om styringen af et projekt ved at sætte fokus på aktuelle kritiske forhold og ved at give et grundlag for beslutninger, der kan sikre målopfyldelsen.

 

Sagt på en anden måde sætter risikostyring risici og ikke mindst afværgelse af disse på dagsordenen, således at parter og medarbejdere i et projekt har fokus på risici og forholder sig til og søger at afværge risici.

 

Risikostyringens metode i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus

Rådgivergruppen DNU har i løbet af 2008-09 startet den løbende risikostyring af projektet Det Nye Universitetshospital i Århus. Der arbejdes ud fra en model, der også anvendes på en række andre store bygge- og anlægsprojekter.

 

Der er opstillet følgende risikostyringsmål for gennemførelsen af projektet Det Nye Universitetshospital i Århus, som de enkelte risici skal måles i forhold til:

  • Anlægsbudget, overholdelse
  • Overholdelse af tidsplan
  • Kvalitet af det udførte byggeri
  • Driftsudgifter efter ibrugtagning

Risikostyringens metodik er:

  • At identificere hændelser/emner, der potentielt kan få væsentlig indflydelse på et eller flere af de ovennævnte mål for projektet.
  • Skabe et grundlag for at der kan tages kvalificerede beslutninger vedrørende risikoreduktion og opfølgning på identificerede risici.
  • Skabe overblik over roller og ansvar i risikostyringen.

 

Værktøjet til risikostyringen er risikoregisteret, hvor identificerede risici løbende registreres og opdateres. For hver identificeret risiko registreres blandt andet følgende:

  1. En beskrivelse af den identificerede risiko og årsagerne til denne.
  2. Kvantificering af risikoens potentielle effekt på projektet i form af en vurdering af sandsynligheden for at risikoen vil forekomme og konsekvensen, hvis risikoen forekommer. Konsekvensen beskrives i henhold til de opstillede risikomål (eksempelvis en forsinkelse af tidsplanen eller en merudgift af en given størrelse).
  3. En beskrivelse af risikoreducerende tiltag, der har til formål at minimere sandsynligheden for at risikoen optræder eller minimere konsekvensen af, at det optræder.
  4. En risikoejer, der har ansvaret for at aktioner relateret til risikoen bliver udført.

Vurdering af sandsynlighed for og effekten af den potentielle konsekvens er grundlag for, at hver enkelt risiko kan indplaceres i grøn, gul eller rød zone med hensyn til effekt og for projektet som helhed kan der dannes et overblik over, hvor mange risici, der befinder sig i hhv. grøn, gul eller rød zone.

 

Risikoregisteret giver dermed et overblik over risici, en rangordning af de forskellige risici ud fra sandsynlig og konsekvens, et eller flere forslag til løsninger og en placering af ansvaret for udførelse af løsninger.

 

Risikorapporteringen giver grundlag for at prioritere arbejdsindsatsen, således at der først arbejdes på at fjerne eller reducere effekten for de risici, hvor effekten er størst. Billedligt talt først at iværksætte risikoreducerende tiltag, der flytter risici fra rød til gul zone og siden tiltag, der flytter risici fra gul til grøn zone.

 

Status for risici ved udgangen af 1. kvartal 2009

Tabel 1 viser fordelingen af de risici, der er identificeret ved udgangen af 1. kvartal 2009 i rød, gul og grøn zone på hver af de 4 risikomål. De enkelte risici er indplaceret i rød, gul, eller grøn zone i faldende orden efter sandsynlighed for og konsekvens af, at risikoen indtræder.

 

Tabel 1 Fordelingen af risici på risikomål og effekt ved udgangen af 1. kvartal 2009

Risikomål
Gennemførelse/forsinkelse Anlægsudgift Kvalitet Driftsudgifter
Rød zone 22 15 13 4
Gul zone 42 50 25 33
Grøn zone 4 4 1 1

 

Tabel 1 viser, at der er identificeret flest risici vedrørende hhv. forsinkelse og anlægsbudget og at antallet på hver af de to risikomål befinder sig på samme niveau med henholdsvis 68 og 69 risici. Der er identificeret væsentligt færre risici vedrørende hhv. kvalitet og driftsudgifter, henholdsvis 39 og 38.

 

På hvert af de 4 risikomål er der flest risici i gul zone, væsentligt færre i rød zone og få risici i grøn zone. Risikoniveauet i projektet er dermed relativt højt.

 

Projektafdelingen bemærker, at et relativt højt risikoniveau er forventeligt i den nuværende fase af et projektforløb og at risikostyringen er i en indledende fase. Fokus i denne fase er på helhedsplanen for projektet. Et af formålene med helhedsplanen er at reducere det samlede projekts risiko ved at frembringe mest mulig viden og afklaring om projektet inden byggeriet igangsættes, hvor det kan blive væsentligt dyrere i udgifter og tid at ændre på projektet.

 

De 3 største enkeltrisici er i faldende orden ved udgangen af 1. kvartal 2009 følgende:

 

Manglede afklaring af finansiering af projektet

Årsag:  Staten har givet et foreløbigt tilsagn til byggeriet af Det Nye Universitetshospital på 6,35 milliard kr. Sundhedsministeren har efterfølgende åbnet for at præmisserne i ekspertpanelets indstilling kan efterprøves og at der i DNU-projektet kan være særlige forhold. Overfor statens foreløbige tilsagn står Rådgivergruppen DNUs foreløbige anlægsoverslag for projektet med udgangspunkt i et nybyggeri på 270.000 m² med et foreløbigt anlægsoverslag på op til 12,8 mia. kr. afhængig af til- og fravalgsmuligheder i forhold til elementer indenfor fleksibilitet, logistik og bæredygtighed.

 

Konsekvenser: Grundlaget for planlægningen er uafklaret. Det forsinker i sig selv planlægningen. Den statslige godkendelse koster også tid. Et midlertidigt stop for planlægningen indebærer ekstra udgifter og forsinkelse. Hvis staten ikke godkender et fremsendt projekt, vil en omplanlægning også indebære ekstraudgifter og forsinkelse. Endelig indebærer den manglede afklaring usikkerhed om kvaliteten af byggeriet og planlægningen af den efterfølgende drift og dermed driftsudgifterne.

 

Risikoreducerende tiltag: Dialog med staten med henblik på afklaring af de finansieringsmæssige rammer iværksættes før den egentlige bevillingsansøgning. De opgaver, der skal løses vedrørende projektet efter helhedsplanen, skal defineres og tilrettelægges, således at de giver værdi, selv om finansieringen af hele projektet ikke er afklaret på tidspunktet for opgavernes iværksættelse.

 

Omlægning af Herredsvej

Årsag: Herredsvej løber i dag umiddelbart vest om det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby og vil ligge midt i byggefeltet for Det Nye Universitetshospital. Århus Kommunes tidsplan for en omlægning af Herredsvej vest om Det Nye Universitetshospitals samlede grund er ibrugtagning af den forlagte Herredsvej og nedlæggelse af den eksisterende Herredsvej i 2012-2013. Denne tidsplan er i strid med tidsplanerne for byggeriet af DNU, som allerede inden 2012-2013 vil have behov for at bygge, hvor den eksisterende Herredsvej ligger.

 

Konsekvenser: Forsinkelse af start på byggeprojekt og ibrugtagning af 1. etape af DNU. Anlægsudgifter kan blive højere som følge af opdeling af byggearbejder og uhensigtsmæssig indretning af byggeplads.

 

Risikoreducerende tiltag: Samarbejde med Århus kommune om forcering af omlægning af Herredsvej. Dette tiltag vurderes næppe at kunne løse hele problemet. Den vestlige del af Det Nye Universitetshospitals indre ringvej bygges hurtigst muligt med henblik på midlertidigt at kunne erstatte den eksisterende Herredsvej, indtil den omlagte Herredsvej tages i brug.

 

Mangelfuldt anlægsbudget

Årsag: Grundlaget for budgetoverholdelse er et klart anlægsbudget af høj kvalitet, hvor der er klar sammenhæng mellem byggeprojektet og anlægsbudgettet. Indtil projektets udformning, dimensionering, materialevalg og styring af byggeproces er fastlagt, er usikkerhed om budgettet større. Ud fra generelle erfaringer har store budgetter med en lang tidshorisont en tendens til at undervurdere udgifterne, da det er svært at huske at få alt med fra starten.

 

Konsekvenser: Overskridelse af anlægsbudgettet.

 

Risikoreducerende tiltag: Træffe klare beslutninger om indholdet af projektet og tilrettelæggelsen af opførelsen af byggeriet. Gennemarbejde budgettet til et højt kvalitativt niveau og tilstræbe at få alt med. Afsætte reserver til udforudsigelige udgifter. Tilrettelæggelsen af den løbende økonomistyring skal ske, således at budgetoverholdelse sikres.

 

Fremadrettet er planen, at risikostyringen løbende skal opdateres. Det vil i hovedtræk indebære følgende. Risici, der er afværget eller uaktuelle skal udgå og nye aktuelle risici tilføjes. Der skal arbejdes videre med definition og udførelse af risikoreducerende tiltag. Risikoniveauet skal justeres i dialog med risikoejerne. Der skal udarbejdes en plan for risikostyringen i projektets næste faser. I den forbindelse skal erfaringerne fra helhedsplanarbejdet i 2008-2009 og den organisationsændring, der er sket i Rådgivergruppen DNU i februar 2009 anvendes til fremadrettet at sikre en mere effektivitet koordinering og styring af projektet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-09

15. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ernst Greve vedrørende rationalisering af liggende patienttransport og ambulancekørsel

Resume

Regionsrådsmedlem Ernst Greve foreslår, at det præhospitale beredskab drøftes.

Formanden indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Ernst Greve drøftes.

Sagsfremstilling

I henvendelse af 7. april 2009 har medlem af Regionsrådet, Ernst Greve, anmodet om en drøftelse af det præhospitale beredskab.  

 

Falck har vundet både udbud af ambulancekørsel og liggende patienttransport, efter at Samariten ikke kunne opfylde sine forpligtigelser, og Ernst Greve finder på den baggrund, at det vil være en god ide at få undersøgt, om der kunne være nogle rationaliseringsgevinster, når det samme firma har begge kørsler.

Beslutning

Forretningsudvalget besluttede,

 

at administrationen udarbejder et notat om sagen, som grundlag for en fornyet drøftelse i Forretningsudvalget.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-09

16. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen om indsats mod forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne

Resume

Regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen foreslår, at Region Midtjylland retter henvendelse til Indenrigs- og socialministeren, Økonomi- og erhvervsministeren og Miljøministeren om iværksættelse af en hurtig og markant indsats i forhold til problemet med forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne.

Formanden indstiller,

at udkast til henvendelse om indsats mod forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne godkendes og fremsendes til Indenrigs- og socialministeriet med kopi til Regionsrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Det af Regionsrådet nedsatte Panel for udvikling i landdistrikter og fiskeriområder har på baggrund af den indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om landdistriktsprogrammet for 2009 haft en temadrøftelse om det nationale landdistriktsprogram 2007 – 2013. Udskrift af protokol fra møde den 11. marts 2009 i Panel for udvikling i landdistrikter og fiskeriområder vedlægges.

 

Formanden for panelet, regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen, har efterfølgende fremsendt forslag om, at Region Midtjylland retter henvendelse til Velfærdsministeren (nu Indenrigs- og socialministeren), Økonomi- og erhvervsministeren og Miljøministeren om iværksættelse af en hurtig og markant indsats i forhold til problemet med forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne. Henvendelse af 1. april 2009 fra regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen vedlægges.

 

Administrationen har på baggrund af temadrøftelsen i panelet for udvikling i landdistrikter og fiskeriområdet udarbejdet vedlagte udkast til henvendelse til Indenrigs- og socialministeriet - med kopi til Økonomi- og erhvervsministeren og Miljøministeren - om indsats mod forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,
 
at udkast til henvendelse om indsats mod forfaldne huse og erhvervsbygninger i landdistrikterne godkendes og fremsendes til Indenrigs- og socialministeriet.
 
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tog forbehold.
 
Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
 
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-00-3-08

17. Orientering om antal værgebeskikkelsesanmodninger i 2008

Resume

Regionsrådet modtager én gang årligt en orientering om antal indgivne værgebeskikkelsesanmodninger. Det fremgår af sagen, at regionens administration i 2008 har indgivet to anmodninger om værgemål, og at værgemålene efterfølgende blev beskikket.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af værgemålslovens § 16, at anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål kan fremsættes af

  1. pågældende selv,
  2. dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste,
  3. værgen eller en særlig værge,
  4. Kommunalbestyrelsen,
  5. Regionsrådet eller
  6. politidirektøren.

Regionerne, som har ansvaret for behandling og omsorg af personer med vidtgående psykiske handicap, og som driver institutioner, der varetager sådanne opgaver, har herved mulighed for at rejse sag om værgemål.

 

På regionsrådsmødet den 2. september 2008 blev det besluttet, at kompetencen til indgivelse af ansøgning om værgemål blev delegeret fra Regionsrådet til administrationen og således, at kompetencen mest hensigtsmæssigt blev varetaget af ledelsen i de enkelte områder eller ledelsen på de relevante institutioner.

 

Det blev endvidere besluttet, at Regionsrådet en gang årligt skulle modtage orientering om antal indgivne værgebeskikkelsesanmodninger.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at Regionshospitalet Hammel Neurocenter har indgivet anmodning om værgemål vedrørende én person, og at værgemålet blev beskikket.

 

Endvidere har ét tilbud på psykiatri- og socialområdet indgivet anmodning om værgemål vedrørende én person, og dette værgemål blev ligeledes beskikket.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen