Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 8. december 2009 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om regionernes finansiering.
Formanden orienterede om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 24. november 2009 har sendt forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering i høring. I lovforslaget foreslås opgørelsesmetoden for kriteriet tabte leveår justeret, således at kriterieværdien fremover opgøres i forhold til den gennemsnitlige middellevetid i hele landet tillagt et år. Kriterieværdien opgøres i dag i forhold til den region med den højeste middellevetid (Region Midtjylland), som tildeles værdien 0.

 

Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at alle regioner får andel i de midler på 1,7 mia. kr., som kriteriet fordeler. Forslaget indebærer, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 189,5 mio. kr. Ændringen foreslås indarbejdet i bloktilskuddet fra og med 2011.

 

I Region Midtjyllands høringssvar, som er sendt til regionsrådet, bemærkes det blandt andet, at Region Midtjyllands bloktilskud målt pr. indbygger fortsat vil være markant mindre end de øvrige regioners. 

Ændring i henvisningspraksis for borgere fra Tunø
Formanden orienterede om, at der, på baggrund af en henvendelse fra Tunø Beboerforening om problematiske transportforhold, er foretaget en ændring, så Tunø-borgerne fremover henvises til Århus Universitetshospital.

 

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-17-06-V

2. Takststyring af de somatiske hospitaler i Region Midtjylland i 2010

Resume

Med budgetforliget for 2010 blev der afsat midler til takststyringspuljen. Det åbner mulighed for finansiering af hospitalernes meraktivitet. De områder som Regionsrådet især har fokus på i 2010 er implementering af pakkeforløb inden for henholdsvis kræft- og hjertebehandlingen, afledte effekter af brystkræftscreeningsprogrammet og endelig hjemtrækning af den aktivitet, der går ud af regionen enten til andre regioner eller til det private. Som forudsat i budgetforliget fremsættes hermed forslag til takststyringsmodellen for 2010. Takststyringsmodellen for 2010 understøtter prioritering af disse områder.

Direktionen indstiller,

at pulje til afledt kirurgisk aktivitet vedrørende mammografiscreening lægges sammen med takststyringspuljen,

 

at der afsættes 8 mio. kr. til kvalitetsløft på hjerteområdet, og

 

at takststyringsmodellen for 2010 godkendes.

 

Sagen blev udsat på forretningsudvalgsmøde den 24. november 2009.

Sagsfremstilling

Med budgetforliget for 2010 er der igen afsat midler til takststyringspuljen. Det betyder, at takststyringsmodellen for 2010 på et væsentligt punkt adskiller sig fra takststyringsmodellen for 2009. I stedet for en afregningsprocent på 0 % afregnes meraktivitet inden for kategorien ”generel aktivitet” i 2010 til 50 % af DRG-værdien.

 

Bortset fra ændringen i afregningsprocenten samt enkelte andre ændringer primært af teknisk tilsnit bygger takststyringsmodellen for 2010 på de samme principper som de foregående modeller. Principperne for takststyringsmodel 2010 beskrives i vedlagte notat "Takststyring af hospitalerne i Region Midtjylland i 2010". Takststyringsmodellen for 2010 fremlægges hermed til godkendelse.

 

Der er fire områder, som Regionsrådet prioriterer særligt højt, og som i udpræget grad kommer til at sætte dagsorden for hospitalerne i Region Midtjylland i 2010. Det drejer sig om implementering af pakkeforløb inden for henholdsvis kræft- og hjertebehandlingen, afledte effekter af brystkræftscreeningsprogrammet og endelig hjemtrækning af den aktivitet, der går ud af regionen enten til naboregionerne eller til det private. Sidstnævnte skal ses i forlængelse af de initiativer inden for ortopædi og urologi, der blev sat i gang i 2. halvår 2009. Med takststyringspuljen anvises finansiering af meraktivitet på de nævnte områder.

 

Bag beslutningen om at finansiere de højt prioriterede områder via takststyringspuljen ligger en præmis om, at prioritering af midlerne mellem områderne sker mest hensigtsmæssigt på hospitalerne. Det er altså hospitalernes opgave at sikre intern fordeling mellem afdelingerne, således at finansieringsbehovet inden for de højt prioriterede områder imødekommes.

 

Det forudsættes, at hospitalerne sikrer implementering af pakkeforløb på henholdsvis kræft- og hjerteområdet.

 

I 2009 har der ikke været afsat midler til takststyringspuljen. Der er derfor afsat en særskilt pulje for at sikre finansieringen af screeningsafledt kirurgisk aktivitet på brystkræftområdet. Da der er afsat midler til takststyringspuljen for 2010, er der ingen grund til at holde de to puljer adskilt. Det foreslås derfor, at puljerne lægges sammen.   

Af tabel 1 nedenfor fremgår det, at takststyringspuljen inklusive puljen til afledt kirurgisk aktivitet vedrørende mammografiscreening udgør 201,518 mio. kr.

 

Tabel 1: Dannelsen af takststyringspuljen på baggrund af budget 2010

 
Beløb, 1.000 kr.
Takststyringspuljen jævnfør budget 2010
173.577
Pulje til afledt kirurgisk aktivitet vedrørende mammografiscreening jævnfør budget 2010
27.941
Takststyringspuljen i alt
201.518

 
Det er ikke hele takststyringspuljen, der kan indgå i loftet for afregning af hospitalernes meraktivitet. Jævnfør budgetforliget skal 50 mio. kr. øremærkes til hjemtrækning.

 

Modellen for hjemtrækningen er endnu ikke fastsat, der udestår stadig en drøftelse herom med hospitalerne. Modellen vil blive forelagt Forretningsudvalget.

 

På hjerteområdet har det i forbindelse med implementering af pakkeforløbene vist sig nødvendigt at afsætte et beløb til kvalitetsløft. Konkret er der tale om midler til forløbskoordinatorer på hospitalerne samt opbygning af nødvendig bufferkapacitet. Det foreslås at der afsættes 8 mio. kr. fra takststyringspuljen til dette formål. Midlerne fordeles mellem hospitalerne efter en endnu ikke fastsat fordelingsnøgle.

 

Udmøntningen af takststyringspuljen ses af tabel 2 nedenfor.
 
Tabel 2: Udmøntning af takststyringspuljen

 
Beløb 1.000 kr.
Takststyringspuljen
201.518
Kvalitetsløft på hjerteområdet
-8.000
Hjemtrækning fra de øvrige regioner jævnfør budgetforlig for 2010
-50.000
Takststyringspuljen til fordeling
143.518

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Det Konservative Folkeparti tog forbehold.

 

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-115-07

3. Godkendelse af praksisplan for praktiserende speciallæger

Resume

Der er udarbejdet et udkast til Praksisplan for praktiserende speciallæger. Udkastet har været behandlet på Forretningsudvalgets møde den 6. oktober 2009, hvor det blev besluttet, at udkastet skulle sendes i høring med henblik på efterfølgende godkendelse i Regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at Praksisplan for praktiserende speciallæger godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge Landsoverenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS) skal regionen udarbejde en praksisplan for speciallægepraksis. Denne praksisplan skal godkendes af Regionsrådet efter høring i samarbejdsudvalget på speciallægeområdet. (Side 1-35 sendes til Regionsrådet, mens praksisplanens delpraksisplaner alene er at finde som elektronisk bilag til sagen).
 
Regionen har ansvar for og kompetence til at udarbejde denne praksisplan og i den forbindelse sikre, at der i planen,

  • foretages en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren – med udgangspunkt i det enkelte speciale

  • dannes grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og fremmer udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt

  • ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikres koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis

 
I henhold til det af Samarbejdsudvalget besluttede kommissorium for udarbejdelse af praksisplanen skal planen indeholde forslag til en styrkelse af primærsektoren med henblik på at øge muligheden for at flytte opgaver fra hospitalernes ambulatorier til speciallægepraksis.
 
Opgaveflytningen til praksisområdet skal være begrundet i, at de konkrete sundhedsydelser kan produceres billigere eller til samme pris med mindst samme kvalitet og gerne tættere på borgeren, end ydelserne i dag produceres – eller i fremtiden vil blive produceret - på offentlige eller private hospitaler.
 
I forbindelse med udarbejdelse af delpraksisplaner for de enkelte specialer har der været nedsat specialespecifikke arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper har typisk bestået af en cheflæge som formand, 2 overlæger, der repræsenterede hospitalerne, og 2 repræsentanter for de praktiserende speciallæger. Administrationen har været sekretariat for arbejdsgrupperne.
 
Delpraksisplanerne er løbende blevet færdiggjort og behandlet i Samarbejdsudvalget for speciallægepraksis siden igangsætningen af praksisplanlægningen. Flere af delpraksisplanerne er også tidligere blevet forelagt og godkendt i forretningsudvalg og regionsråd, idet de i en del tilfælde har indeholdt faglige anbefalinger, som umiddelbart har kunnet iværksættes.
 
1. udkast til den samlede praksisplan blev forelagt for Samarbejdsudvalget den 10. juni 2009, hvorefter et nyt revideret udkast blev forelagt på Samarbejdsudvalgets møde den 16. september 2009.
 
Udover en indledende beskrivelse af speciallægepraksis og grundlaget for praksisplanlægningen m.m. indeholder praksisplanen forslag til overordnede visioner og målsætninger for udviklingen af speciallægepraksis i Region Midtjylland. Målsætningerne omfatter blandt andet en øget koordinering og integrering af speciallægepraksis i regionens samlede sundhedsvæsen samt overvejelser om knækgrænser, adgangsforhold og kvalitetssikring. Endelig indeholder praksisplanen en række anbefalinger om blandt andet opgaveflytning og kapacitet m.v., samt konkrete gennemgange af de enkelte specialer i delpraksisplanerne.
 
Bemærkninger fra speciallægerne i Samarbejdsudvalget
Jævnfør § 13 stk 6 i speciallægeoverenskomsten skal regionens udkast til praksisplan forelægges samarbejdsudvalget med henblik på eventuelle bemærkninger. De lægelige medlemmer kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet. Eventuelle bemærkninger skal forelægges i forbindelse med den politiske behandling af udkast til praksisplan.
 
Som følge heraf har de lægelige medlemmer af Samarbejdsudvalget i henvendelse af 14. september 2009 fremsendt vedlagte bemærkning fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Det bemærkes, at der fra FAPS også er fremsendt høringssvar jf. nedenfor, hvor de anførte bemærkninger uddybes.  Det fremgår blandt andet heraf, at FAPS bifalder ambitionen om, at speciallægepraksis bliver en endnu mere integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen, men at der fra FAPS’ side er betænkelighed overfor betydningen af samarbejdsaftaler mellem hospitaler og speciallægepraksis. FAPS tilkendegiver således, at ”udbudsstyrede aftaler” ikke er velegnede i speciallægepraksis, og at de vil medføre forringelse af ”det gode patientforløb”.
 
Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at formuleringerne i praksisplanens afsnit 5.2 om speciallægepraksis i et integreret sundhedsvæsen ikke vurderes at ville forringe ”det gode patientforløb”. Derimod vil de foreslåede samarbejdsaftaler medvirke til, at patienten oplever et mere smidigt, fleksibelt og helhedsorienteret sundhedsvæsen, og dermed medvirke til en forbedring af patientforløbet.  


Derudover tilkendegiver FAPS, at overvejelserne i praksisplanens afsnit 6.4 om forskellige roller for speciallægepraksis i de enkelte specialer vil blive drøftet nærmere mellem FAPS og Danske Regioner, men at det er FAPS’ klare opfattelse, at alle specialer indgår som ligeværdige specialer i overenskomsten, og at det vil være i strid med den gældende overenskomst, hvis man indfører en sådan opdeling af specialerne i en praksisplan.
 
I tilknytning hertil bemærkes, at praksisplanens overvejelser om forskellige roller i de såkaldte ”funktionsbærende specialer” og i ”aflastnings-/suppleringsspecialer samt specialer med mindre behov for speciallægepraksis” tager sigte på en stillingtagen til behovet for kapacitet og opgaveflytning i de enkelte specialer. Det er administrationens opfattelse, at praksisplanens anbefalinger og sigtelinier ikke kræver en ændring af overenskomsten, men at det selvfølgelig skal sikres, at den efterfølgende planlægning og udmøntning sker inden for overenskomstens rammer.

 
Udover bemærkningerne fra FAPS har speciallægerne i Samarbejdsudvalget på udvalgets møde den 16. september 2009 tilkendegivet, at de ikke støtter den anæstesiologiske delpraksisplans anbefaling om, at kapaciteten - udover de 2 fuldtidspraktiserende - skal dækkes af overlægeydernumre. Speciallægesiden foretrækker således klart fuldtidspraksis.
 
På baggrund heraf samt FAPS’ høringssvar om samme emne, er anbefalingerne i delpraksisplanen ændret, således at den langsigtede målsætning om fuldtidspraksis imødekommes. På grund af mangel på anæstesiologiske speciallæger vurderes det dog, at der ikke vil være mulighed for etablering af yderligere anæstesiologiske fuldtidspraksis på kort sigt

Regionen vil være opmærksomme på inddragelse af kommunerne i forbindelse med planlægning og udmøntning på områder, hvor dette er relevant.


Høring
Udkastet til praksisplan har været til høring hos Foreningen af Speciallæger (FAS), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hospitalerne og kommunerne i regionen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner (Danske Regioner har oplyst, at de ikke giver høringssvar på praksisplaner). Der er endvidere kommet høringssvar fra en praktiserende ørelæge i Århus.
 
Det bemærkes, at høringsssvar fra Lemvig Kommune og Struer Kommune er pr. 3. december 2009 endnu ikke modtaget, og at høringssvarene fra Viborg Kommune og Norddjurs Kommune er under forudsætning af politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne i starten af december måned.
 
Overordnet set er høringsparterne yderst positive over for praksisplanens sigtelinier, intentioner og målsætninger med speciallægepraksis.
 
I enkelte af høringssvarene er der påpeget mindre redaktionelle forslag til ændringer i praksisplanen. En del af disse forslag er blevet indarbejdet i den aktuelle udgave af praksisplanen. I de tilfælde hvor der er foretaget ændringer af indholdsmæssigt betydning i forhold til den udgave forretningsudvalget behandlede på mødet den 6. oktober, er disse korrektioner fremhævet i praksisplanen.
 
Øvrige kommentarer og forslag fra høringsparterne vil blive behandlet i forbindelse med et videre arbejde med og implementering af praksisplanens anbefalinger og retningslinier.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,
 
at praksisplan for praktiserende speciallæger godkendes med følgende justeringer:

  • Vedrørende knækgrænser (afsnit 5.5) indarbejdes Regionsrådets beslutning fra 21. oktober 2009, hvorefter Region Midtjylland fremover som udgangspunkt følger overenskomstens bestemmelser, medmindre der i konkrete situationer skulle vise sig behov for at fritage for knækgrænserne.

  • De 17 specialer er ligeværdige. Derfor udgår grupperingen af specialerne i afsnit 5.4.

  • Kapaciteten på høreområdet skal ses samlet for det private og det offentlige område.

 

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-78-08

4. Praksisplan for kiropraktik

Resume

Praksisplanen for Kiropraktik har været udsendt i høring, og der er indkommet en række høringssvar. Der har efterfølgende vist sig nogle faglige og organisatoriske områder, der efter administationens opfattelse, bør drøftes mere grundigt, hvorfor administrationen anbefaler, at planen drøftes påny i det nye Samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet beder det nye Samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet drøfte planen påny, og

 

at Regionsrådet inden sommerferien 2010 forelægges et justeret forslag til Praksisplan for kiropraktik.

Sagsfremstilling

Ifølge § 4 i Landsoverenskomst om kiropraktisk behandling skal Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet udarbejde en plan over den kiropraktiske behandling i regionen. Denne plan skal godkendes af Regionsrådet.

Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet nedsatte i efteråret 2007 en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et udkast til praksisplan for kiropraktik. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for kiropraktorerne i Region Midtjylland, praksiskonsulenterne på kiropraktorområdet og administrationen.

Praksisplan for Kiropraktik blev ultimo september 2009 udsendt i høring, og ved fristens udløb var der indkommet i alt 16 høringssvar. Høringssvarene er indkommet fra Sundhedsstyrelsen, Dansk Kiropraktorforening, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Fysioterapeuter, kommunerne (Favrskov og Herning Kommune tager forbehold for politisk godkendelse af deres høringssvar) og hospitalerne i Region Midtjylland.

 

Efter modtagelse af høringssvar har der ikke tidsmæssigt været mulighed for, at samarbejdsudvalget har kunnet drøfte de forskellige synspunkter, der er på nogle af de områder, som blandt andet Sundhedsstyrelsen behandler. Det er således administrationens opfattelse, af der efter høringsperioden har vist sig nogle faglige og organisatoriske områder, der bør drøftes mere grundigt, end der har været praktisk mulighed for. 

 

Selvom det derfor ikke er i overenstemmelse med den oprindelige tidsplan, foreslår administrationen, at Regionsrådet beslutter, at planen drøftes påny i det nye Samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet, inden den endeligt forelægges for Regionsrådet.

 

Den vedlagte praksisplan er den plan, der efter redigering i forhold til indkomne høringssvar har været udsendt til samarbejdsudvalgets medlemmer til skriftlig orientering.

 

I en række af de forhold, der fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning, udestår der drøftelse af, i hvilket omfang de skal indgå i praksisplanen. De forhold, der særligt vurderes at være forskellige synspunkter på, er:

 

  • side 5: Kiropraktorerne ønsker ikke at blive pålagt systematisk at orientere den alment praktiserende læge omkring de patienter, der modtager kiropraktisk behandling.

  • side 50-51: Kiropraktorerne ønsker ikke, at Sundhedsstyrelsens bemærkninger omkring, at autoriserede sundhedspersoner ikke kan henvise en patient til at få foretaget røntgenbilleder i kiropraktorpraksis, indgår i praksisplanen. Kiropraktorerne henviser til, at det centrale moderniseringsudvalg, der er nedsat på området, endnu ikke har afsluttet deres arbejde.

  • side 51: Kiropraktorerne ønsker ikke, at det i praksisplanen nævnes, at Sundhedsstyrelsen ikke kan anbefale, at kiropraktorerne får henvisningsret til DEXA-scanning og knoglescintigrafi. Kiropraktorerne henviser til, at det centrale moderniseringsudvalg, der er nedsat på området, endnu ikke har afsluttet deres arbejde.

  • side 53: Kiropraktorerne ønsker at ændre i afsnittet omkring kiropraktorernes specialistuddannelse, således at formuleringen bliver mere forpligtende for Region Midtjylland. Administrationen vurderer, at der i forhold til spørgsmålet om specialistuddannelsen bør etableres et grundigere beslutningsgrundlag til samlet godkendelse i Regionsrådet, når der er tilstrækkeligt med erfaringer fra det foreliggende program i Region Syddanmark. Administrationen kan ikke anbefale, at Regionsrådet gennem en praksisplan skal binde sig til at indgå i en ordning, hvor perspektiverne for Region Midtjylland endnu ikke er afdækket.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-235-08

5. Godkendelse af retningslinjer for visitation af akutte medicinske patienter til Regionshospitalet Silkeborg

Resume

I forlængelse af beslutningerne i Akutplanen afvikles den uvisiterede akutte modtagelsesfunktion på Regionshospitalet Silkeborg samtidig med, at det medicinske område udvikles i kraft af Center of Excellence. Heraf følger, at der fremtidigt modtages visiterede medicinske patienter - døgnet rundt, året rundt - på Regionshospitalet Silkeborg. Vedlagte retningslinjer for modtagelse af medicinske patienter på RH Silkeborg afspejler denne ændring.

 

Visitationsretningslinjerne skal igen revideres, og vil i den forbindelse blive forelagt til politisk behandling, når den uvisiterede modtagefunktion inden for det ortopædkirurgiske område på Regionshospitalet Silkeborg lukker pr. 1. september 2010.

Direktionen indstiller,

at visitationsretningslinjerne for modtagelse af akutte medicinske patienter på Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og

 

at visitationsretningslinjerne for modtagelse af akutte medicinske patienter på Regionshospitalet Silkeborg iværksættes pr. 1. februar 2010.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med beslutningerne i Akutplanen skal der fremover modtages visiterede intern medicinske patienter på Regionshospitalet Silkeborg. Således afvikles den uvisiterede akutte modtagelsesfunktion på Regionshospitalet Silkeborg samtidig med, at det medicinske område udvikles, i kraft af Center of Excellence. Som en del af Center of Excellence på det medicinske område skal der i forbindelse med modtagelse af akutte patienter udvikles metoder til omstilling fra stationær medicinsk aktivitet til ambulant medicinsk aktivitet og omstilling fra akutte medicinske indlæggelser til elektive og subakutte medicinske indlæggelser og behandling.

 

Der er udarbejdet visitationsretningslinjer for dette område i et samarbejde mellem Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg. De vedlagte visitationsretningslinjer beskriver den overordnede ramme for indlæggelse af medicinske patienter på Regionshospitalet Silkeborg.

 

Som det fremgår af visitationsretningslinjerne modtages visiterede medicinske patienter på Regionshospitalet Silkeborg døgnet rundt og året rundt.

 

De akutte patienter, som visiteres til Regionshospitalet Silkeborg skal i forvejen være vurderet af en læge, det vil sige, at patienterne skal være visiterede. Dette betyder, at patienter, som køres med 112, vil blive visiteret til nærmeste akutafdeling eller traumecenter, men at den lægebemandede akutbil og det telemedicinske kardiologiske beredskab kan visitere medicinske patienter til modtagelsen på Regionshospitalet Silkeborg. Det samme gør sig gældende for patienternes egne praktiserende læger, som både kan visitere patienter til Regionshospitalet Silkeborg, samt kontakte Center of Excellence med henblik på at få rådgivning.
 

Det fremgår også af retningslinjerne, at en række patienter skal visiteres direkte til akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Dette gælder patienter, hvor en organkirurgisk problemstilling ikke kan udelukkes, samt akutte patienter, der nyhenvises for onkologiske eller hæmatologiske sygdomme, samt nefrologiske patienter (nyrepatienter) med behov for akut dialyse. Børn under 15 år visiteres ligeledes til akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg.


Regionshospitalet Silkeborg vurderer, at visitationsretningslinjerne vil indebære, at hospitalet fremover vil modtage 80 % af de akutte medicinske patienter, som de modtager i dag. Som tidligere nævnt, er det en af Regionshospitalet Silkeborgs opgaver i kraft af funktionen som Center of Excellence at omdanne akutte indlæggelser til ambulant og planlagt behandling.
 
Iværksættelse af visitationsretningslinjerne vil ske pr. 1. februar 2010 og vil indgå i den fælles visitation mellem Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg, som også etableres pr. 1. februar 2010.

 

Administrationen har behandlet retningslinjerne for modtagelse af medicinske patienter på Regionshospitalet Silkeborg, som er udtryk for en overordnet beskrivelse af fordelingen af de akutte patienter mellem Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg. Der skal ligeledes udarbejdes detaljerede retningslinjer, som skal anvendes af de visitatorer, som modtager henvendelse vedrørende de akutte patienter. Disse detaljerede retningslinjer skal forelægges Klinikforum.

 

Ophøret med modtagelse af uvisiterede akutte patienter er en del af funktionsudviklingen på Regionshospitalet Silkeborg til at omfatte et Center of Excellence på det medicinske område, samt varetagelse af elektive aktiviteter, som vedrører bevægeapparatet (ortopædkirurgi og reumatologi). I forlængelse heraf vil den akutte ortopædkirurgiske aktivitet ophøre pr. 1. september 2010. Samtidig vil der blive etableret en akutklinik til varetagelse af mindre skader og sygdom.

 

De reviderede visitationsretningslinjer, som følger af at den akutte ortopædkirurgi ophører, vil på dette tidspunkt igen blive forelagt til politisk behandling.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-166-08

6. Udtalelse fra Regions-MEDudvalget vedrørende dispensation fra AKU-konceptet (regional regel) som led i afbureaukratisering i regi af udfordringsretten

Resume

Regionsrådet besluttede på deres møde den 19. august 2009, at et forslag vedrørende dispensation fra AKU-konceptet (regional regel) skulle fremsendes til udtalelse i Regions-MEDudvalget. Forslaget var et af i alt otte afbureaukratiseringsforslag fra regionens arbejdspladser fremsat som led i regionens opfølgning på statens tredje afbureaukratiseringsprojekt "udfordringsretten". Der var i Regions-MEDudvalget enighed om, at der ikke bør dispenseres i denne konkrete sag.

Direktionen indstiller,

at Regions-MEDudvalgets tilbagemelding tages til efterretning, og

 

at der ikke gives dispensation i den pågældende sag.

Sagsfremstilling

Der er fra statslig side igangsat tre afbureaukratiseringsprojekter. Det tredje afbureaukratiseringsprojekt - udfordringsretten - giver alle afdelinger/institutioner i regionen mulighed for at ansøge om - på forsøgsbasis - at afprøve nye måder at løse opgaver på, hvor afdelingen/institutionen dispenseres for gældende statslige regler, overenskomstregler og/eller lokale regler.

 

Regionsrådet behandlede på deres møde den 19. august 2009 otte forslag og besluttede, at et forslag vedrørende dispensation fra AKU-konceptet (regional regel) skulle fremsendes til udtalelse i Regions-MEDudvalget.

 

Forslaget blev behandlet på Regions-MEDudvalget den 17. september 2009. Der var i Regions-MEDudvalget enighed om, at der ikke bør dispenseres i denne konkrete sag.

 

Regions-MEDudvalgets holdning skal ses i lyset af, at Regions-MEDudvalget tidligere har lagt vægt på vigtigheden af, at arbejdsklimaet vurderes efter et fælles koncept med jævne mellemrum.

 

Regions-MEDudvalget har således ved flere lejligheder fremhævet vigtigheden af, at man på regionens arbejdspladser løbende får taget temperaturen på arbejdsmiljøet, og at det sker systematisk og efter et fælles koncept, der sikrer, at der følges op på resultaterne, og som gør det muligt at følge udviklingen over tid på den enkelte arbejdsplads og lave sammenligninger på tværs af arbejdspladserne. Der kan i øvrigt henvises til, at det i forbindelse med de centralt indgåede trepartsaftaler og overenskomster i 2008 er aftalt, at regionen er forpligtet til mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, og at det er regionens øverste medindflydelsesudvalg, som aftaler retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne (jf. Aftale om Trivsel og Sundhed § 3).

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
 
Venstre tog forbehold.

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-2-09

7. Depeche om den Regionale Udviklingsplan

Resume

Efter anmodning på Regionsrådets temamøde den 19. oktober 2009 vedlægges en redegørelse for tilblivelse, opfølgning og udmøntning af Region Midtjyllands første regionale udviklingsplan. Desuden indeholder dokumentet en opfølgning på handlingsplanen i den regionale udviklingsplan samt en række fremadrettede ledetråde i forhold til det nye Regionsråds arbejde med revision af den regionale udviklingsplan.

Direktionen indstiller,

at redegørelsen om den regionale udviklingsplan tages til efterretning, og

 

at redegørelsen forelægges det nyvalgte Regionsråd.

Sagsfremstilling

På Regionsrådets temamøde den 19. oktober 2009 blev der efterspurgt en kort erfaringsopsamling vedrørende den regionale udviklingsplan.

 

I vedlagte "Erfaringer med den første regionale udviklingsplan" gives en kort redegørelse for tilblivelse, opfølgning og udmøntning af Region Midtjyllands første regionale udviklingsplan. Desuden indeholder dokumentet en opfølgning på handlingsplanen i den regionale udviklingsplan samt en række fremadrettede ledetråde i forhold til det nye Regionsråds arbejde med revision af den regionale udviklingsplan. 

 

Til uddybende belysning af, hvilket arbejde der pågår, er vedlagt bilag med kort beskrivelse af indsatserne indenfor hvert af handlingsplanens punkter samt en opgørelse vedrørende gennemførte analyser i perioden 2007 - 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
 
Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

8. Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum

Resume

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, med hvem Regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter. Der foretages halvårlig opfølgning pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Regionsrådet. Status pr. 1. september 2009 er sammenfattet i to statusrapporter, der rummer henholdsvis en aktivitetsopfølgning og en økonomiopfølgning. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. september 2009 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser, for hvilke operatørerne har redegjort.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet tager opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. september 2009 til orientering.

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, med hvem Regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter.

 

Nedenstående tabel 1 viser en oversigt pr. 1. oktober 2009 over de af Regionsrådet budgetterede midler, bevillinger og reservationer samt disponible midler til regional erhvervsudvikling i årene 2009 – 2013.
  

Tabel 1: Budgetramme, bevillinger og reservationer til erhvervsudvikling, Regionsrådet 2009 - 2013
 
 
 
 
 
 
 
1000 kr. / år
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Budgetramme
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
500.000
Overførsler 2007 og 2008
124.230
-
-
-
-
124.230
Budgetramme i alt
224.230
100.000
100.000
100.000
100.000
624.230
Bevillinger
108.729
88.130
43.115
19.125
991
260.090
Reservationer
30.194
58.421
56.265
33.864
4.100
182.844
Til disposition i alt
85.307
-46.551
620
47.011
94.909
181.296
 
 
 
 
 
 
 

 

De resultatkontrakter, der anvendes til styring af de regionale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland, specificerer, hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Resultatkontrakterne angiver endvidere, hvordan og hvornår der følges op på mål og resultatkrav. Hovedreglen er - i overensstemmelse med Regionsrådets beslutning på møde den 9. oktober 2007 - at der foretages halvårlig opfølgning pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Regionsrådet. Regionsrådet orienterer Vækstforum om resultaterne af opfølgningen.

 

Afrapporteringen på mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som Regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2009 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag: 

  • Status 1. september 2009: Aktivitetsopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan og

  • Status 1. september 2009: Økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan.

 

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside, ligesom der er links til dem i den elektroniske version af statusopfølgningen.

 

Status aktivitetsopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan:

Statusrapporten er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og de ni indsatsområder, idet hvert indsatsområde omfatter indtil flere initiativer, under hvilke der iværksættes en lang række regionale erhvervsfremmeprojekter.

 

De 9 indsatsområder og de initiativer, der er omfattet af opfølgningen pr. 1. september 2009 er følgende:

  1. Megasatsningen Energi og Miljø, herunder initiativerne,
    - Strategisk lederskab
    - Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi
    - Biomasse
    - Teknologiudvikling i virksomheder

  2. Megasatsningen Erhverv-Sundhed, herunder initiativerne 
    - Caretech Innovation (hidtil Center for Pervasive Healthcare 2.0)
    - MedTec Innovation Centre

  3. Megasatsningen Fødevarer, herunder initiativerne
    - Projekt konsumfisk, Vækst 2011 - Thyborøn Havn
    - Kompetencecenter for fiskeriuddannelser i Thyborøn

  4. Uddannelse og kompetenceudvikling, herunder initiativerne
    - KOMPETENCEmidt
    - Mere Uddannelse
    - Ledelsesudvikling
    - JOBmidt
    - Udvidelse af arbejdsstyrken

  5. Innovation og it, herunder initiativerne
    - It som innovativ drivkraft
    - Vidensamarbejde (inklusiv markedsplads for højtuddannede)
    - Brugerdreven Innovation (BDI)
    - Den formålsbestemte pulje for Offentlig-Privat Innovation (OPI)

  6. Iværksætteri og virksomhedsudvikling, herunder initiativerne
    - Iværksætteri i uddannelser
    - STARTmidt
    - INVESTORmidt
    - VÆKSTmidt
    - KLYNGEmidt

  7. Oplevelsesøkonomi, herunder initiativerne
    - Midtjysk Turisme
    - Internationale oplevelsesfyrtårne
    - Regionale oplevelsesprojekter 

  8. Landdistriktsudvikling, herunder initiativerne
    - Landsbyfornyelse
    - Profilering af landdistrikterne som attraktive for bosætning og erhverv

  9. Internationalisering, herunder initiativerne
    - EU-kontoret
    - Vestdansk Investeringsfremme
    - Dansk Eksportråd
    - Europe Enterprise Network

 

Statusrapporten er baseret på de erhvervsfremmeaktiviteter, hvor der er indgået kontrakter. Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt. Dog har der i flere tilfælde været tale om tidsmæssige forskydninger, der har givet anledning til fristforlængelser. De ændrede konjunkturer og den finansielle krise vurderes også at have haft indflydelse på den foreløbige målopfyldelse for nogle af erhvervsfremmeaktørernes indsats. Generelt vurderer erhvervsfremmeaktørerne imidlertid at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

 

Status økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan:

Aktivitetsopfølgningen ledsages af en økonomiopfølgning, der ligeledes er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og de ni indsatsområder. Nedenstående tabeller fra økonomiopfølgningen viser en samlet økonomi- og finansieringsoversigt pr. 1. oktober 2009. Det fremgår bl.a., at Regionsrådet har bevilget 365 mio.kr. til erhvervsudvikling i Region Midtjylland ud af et samlet aktivitetsomfang på 1.081 mio. kr. i årene 2007 - 2013.

 

 

Tabel 2. Samlet økonomioversigt vedrørende indsatsområderne i Vækstforums handlingsplan, 1. oktober 2009 

Indsatsområderne i 1000 kr.\ år
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Energi og Miljø
1.800
17.083
46.568
45.550
14.297
5.861
0
131.159
Erhverv - Sundhed
1.500
7.421
19.807
27.189
26.763
2.000
0
84.680
Fødevarer
1.500
2.500
0
0
0
0
0
4.000
Uddannelse og kompetenceudvikling
7.350
35.463
59.592
78.475
28.118
15.330
510
224.838
Innovation og it
6.255
24.498
30.715
25.653
15.636
13.300
0
116.057
Iværksætteri og virksomdhedsudvikling
2.409
40.071
76.372
74.808
64.764
23.723
0
282.147
Landdistriktsudvikling
400
0
13.068
0
0
0
0
13.468
Oplevelsesesøkonomi
860
37.029
42.246
18.947
11.807
1.946
0
112.835
Internationalisering
18.105
18.907
22.792
20.810
15.607
14.791
991
112.003
Bevillinger i alt
40.179
182.972
311.160
291.432
176.992
76.951
1.501
1.081.187

 

Tabel 3. Samlet finansieringsoversigt. Vækstforum Region Midtjylland, 1. oktober 2009

Finansieringskilder i 1000 kr. \ år
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Regionale erhvervsfremmemidler
21.467
83.604
108.729
88.130
43.115
19.125
991
365.161
EU mål 2
407
22.868
73.976
73.506
38.643
8.269
0
217.669
- Regionalfond
307
17.780
48.935
44.433
32.512
8.269
0
152.236
- Socialfond
100
5.088
25.041
29.073
6.131
0
0
65.433
Øvrige EU-midler
1.850
3.308
18.455
26.846
19.443
10.937
300
81.139
Kommuner
10.527
21.532
32.928
22.715
17.621
13.563
0
118.886
Stat
3.328
25.812
32.976
31.283
23.457
11.686
210
128.752
Privat
2.600
25.848
43.909
48.765
34.525
13.183
0
168.830
Anden finansiering
0
0
187
187
188
188
0
750
Finansiering i alt
40.179
182.972
311.160
291.432
176.992
76.951
1.501
1.081.187

Tabellen omfatter den samlede finansiering af de initiativer, Vækstforum og Regionsrådet har bevilget pr. 1. oktober 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-1-09

9. Midtvejsevaluering af resultatkontrakt om innovationsnetværk for brintteknologi

Resume

Regionsrådet har bevilget 750.000 kr. i årene 2009 og 2010 til HIRC (Hydrogen Innovation Research Center) i Herning til udvikling af base for et nationalt innovationsnetværk inden for brintteknologi, idet det i den forbindelse forudsattes, at der i december 2009 skulle forelægges en midtvejsevaluering for Regionsrådet med udgangspunkt i de forudsatte aktiviteter.

 

Der foreligger nu en status fra HIRC. HIRC vurderer, at der er bedre chance for at få Forsknings- og Innovationsstyrelsen til at udpege et nationalt innovationsnetværk indenfor brintteknologi ved at pege på 'Partnerskabet for Brint og brændselsceller' med base i København som ansøger og ansvarlig for netværket, og at HIRC i den konstruktion opnår en central rolle som operatør indenfor netværket.

Direktionen indstiller,

at administrationen bemyndiges til at justere resultatkontrakten med HIRC i overensstemmelse med de ændrede forudsætninger, og

 

at status fra HIRC vedrørende arbejdet med innovationsnetværk for brintteknologi tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 750.000 kr. for hvert af årene 2009 og 2010 til HIRC (Hydrogen Innovation Research Center) i Herning til udvikling af base for et nationalt innovationsnetværk inden for brintteknologi, idet det skulle indarbejdes i regionens resultatkontrakt med HIRC, at Regionsrådet i december 2009 skulle have forelagt en midtvejsevaluering med udgangspunkt i de forudsatte aktiviteter.
 
Den indgåede resultatkontrakt med HIRC indeholder, udover krav om gennemførelse af de løbende aktiviteter, resultatkrav om:

 

  1. at HIRC fremsender kvalificeret ansøgning til Forsknings- og Innovationsstyrelsen med henblik på udpegning senest fra og med 2011. Målet er, at HIRC udpeges af Forsknings- og Innovationsstyrelsen som ansvarlig for nationalt innovationsnetværk inden for brintteknologi.

  2. at HIRC sikrer formel opbakning fra et relevant og bredt udsnit af ledende virksomheder, institutioner og aktører inden for området. Eksempler herpå er Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, CEMTEC, Teknologisk Institut, Risø/DTU, H2-Lolland, Århus Universitet og Aalborg Universitetscenter.

 

Der foreligger nu en midtvejsstatus fra HIRC. Status viser, at HIRC har et højt aktivitetsniveau på de løbende aktiviteter (projektudvikling, informationsseminarer, videreførelse af brintdemonstratoriet med videre), men at der ifølge HIRC foreligger ændrede forudsætninger med hensyn til udarbejdelse af en ansøgning til Forsknings- og Innovationsstyrelsen med det formål at udpege HIRC som nationalt innovationsnetværk inden for brintteknologi.

 

Det fremgår af den fremsendte status, at:

 

"Der foreligger således ikke på tidspunktet for midtvejsevalueringen den 18. november 2009 en endelig afklaring om rollefordeling og organisering, - men der har siden bevillingen i løbet af året tegnet sig et billede af en ny stabil national infrastruktur på brintområdet, ved Partnerskabet for Brint og Brændselscellers endelige etablering i marts 2009 af det nationale sekretariat og branchekontor i Dansk Industri med koordinering af brintstrategier i forhold til de operationelle regionale centre, som har realiseret virksomhedsnetværk og udviklingsaktiviteter med fremme af erhvervspotentialet i brintteknologi. Det er HIRC's vurdering, i forbindelse med valg af kvalificeret konsortium og ansøgningsstrategi, som vil give størst chance for udpegning og dermed flest dynamiske effekter til opfyldelse af de overordnede regionale målsætninger om tiltrækning af statsmidler til fastholdelse af brintaktiviteter i HIRC, at man bør følge Forsknings- og Innovationsstyrelsens oplyste retningslinjer for nye Innovationsnetværk ved at understøtte eksisterende national infrastruktur i branchen. Samtidig opfylder samarbejdet med alle de relevante aktører om ansøgningen med Partnerskabet for Brint og Brændselsceller som national koordinator stadig de regionale målsætninger om at have statslige midler til HIRC's centrale rolle som formidlende operatør for opbygning af innovative netværk og virksomhedsaktiviteter i Region Midtjylland".

 

Og fortsat i den fremsendte status:

 

"I fald man fra regionen ønsker at HIRC derimod fortsat kun søger at blive den eneste selvstændige juridiske ansøger af et nationalt Innovationsnetværk med nationalt kontor i Herning, vil HIRC naturligvis forsøge at leve op til kravet, som dog ikke med den nye infrastrukltur vurderes at skabe det optimale brede nationale samarbejde og ikke den største chance for en realisering via udvælgelse i den store konkurrence om udpegningen af nye innovationsnetværk også med andre mere etablerede brancher".

 

Administrationen vurderer, at ovenstående kan sammenfattes således:

 

  • Hvis HIRC jf. den gældende resultatkontrakt skal leve op til at være ansøger og juridisk ansvarlig for innovationsnetværket, vil HIRC fortsat forsøge at løfte opgaven, men HIRC vurderer, at chancerne for en udpegning af HIRC ikke længere er helt så gunstige.

  • HIRC vurderer, at HIRC har bedre mulighed for at tiltrække statsmidler til brintaktiviteter i regionen ved at pege på Partnerskabet for Brint og Brændselsceller som ansøger og juridisk ansvarlig for det nationale innovationsnetværk i den forestående ansøgning til Forsknings- og Innovationsstyrelsen ('Partnerskabet for Brint og Brændselsceller' udgøres af en række af de centrale aktører indenfor brint- og brændselsceleområdet og er grundlagt i 2005 på baggrund af den nationale strategi for brintteknologi. Partnerskabet for Brint og Brændselsceller har adresse i København).

 

På den baggrund anbefaler administrationen, at HIRC vælger sidstnævnte model.

Beslutning

Ulla Diderichsen erklærede sig, med Forretningsudvalgets opbakning, inhabil og deltog ikke i drøftelsen af punktet.

 

Indstillingen blev tiltrådt.

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-77-1-09

10. Godkendelse af leasingaftale og nettobevilling til finansiering af bruttolønsfinansierede personalegoder

Resume

Der blev i foråret 2009 udformet et forslag om at tilbyde regionens ansatte en række bruttolønsfinansierede personalegoder pr. 1. januar 2010.

 

Bruttolønsordningerne er selvfinansierende.

 

Sagen, inkl. anmodningen om en nettobevilling på 0 kr., har tidligere været behandlet på Forretningsudvalget den 15. september 2009. Her blev der som en del af sagsfremstillingen orienteret om, at indkøbet af pc-udstyr finansieres via en leasingaftale. På daværende tidspunkt var der en forventning om, at behovet for finansiering af pc-udstyr ville være under 5 mio. kr.

 

Medarbejderne har efterfølgende haft mulighed for at vælge bruttolønsfinansierede personalegoder gennem ordningen, og det har nu vist sig, at behovet for finansiering af det valgte pc-udstyr via en leasingsaftale er på knap 7,2 mio. kr., hvilket indebærer, at leasingaftalen skal godkendes af Regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at administrationen gives bemyndigelse til at indgå en leasingaftale med Kommune Leasing på 7,2 mio. kr. til finansiering af køb af pc-udstyr gennem bruttolønsordningen i 2009,

 

at administrationen får en nettobevilling på 0 kr. og bemyndigelse til at afholde udgifter og mindst modsvarende indtægter vedr. bruttolønsfinansierede personalegoder,

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at ordningen er udgiftsneutral for regionen, herunder at træk i regionens kasse forrentes, og

 

at evt. overskud eller underskud i ordningen overføres fuldt ud mellem budgetårene.

Sagsfremstilling

Der blev i foråret udformet et forslag om at arbejde hen imod at kunne tilbyde Region Midtjyllands medarbejdere en bred vifte af bruttolønsfinansierede personalegoder med virkning fra 1. januar 2010.

 

Bag forslaget lå først og fremmest et ønske om - og en konstateret efterspørgsel efter - at iværksætte tiltag, som kan medvirke til at understøtte Region Midtjyllands omdømme som en attraktiv arbejdsplads og mulighederne for at rekruttere og fastholde. I den forbindelse har den nye skattelovgivning vedrørende multimedie-beskatning og den seneste udvikling vedrørende udbredelsen af personalegoder i den offentlige og den private sektor gjort det særligt relevant at sætte fokus på øget udbredelse af bruttolønsordninger/fleksible lønpakker. Dertil kommer at en række af de personalegoder, som potentielt kan tilbydes via en bruttolønsordning, kan understøtte fleksibilitet omkring arbejdstilrettelæggelsen og opgaveløsningen i en geografisk stor region samt indfrielsen af målsætninger om et højt it- og informationsniveau (f.eks. pc'ere, internetopkoblinger og aviser).

 

Forslaget har været drøftet i Regions-MEDudvalget, hvor der var opbakning til at udbrede tilbud om bruttolønsfinansieret bredbånd/mobilt bredbånd, bredbåndstelefoni, mobiltelefoni, pc'er samt aviser. Udover de nævnte goder var der allerede tidligere truffet politisk beslutning om at tilbyde mulighed for bruttolønsfinansieret erhvervskort til offentlig transport.

 

Der har været taget kontakt til alle relevante faglige organisationer for at anmode om den nødvendige opbakning til, at medarbejderne kan indgå aftaler om bruttolønsordninger, og der er opnået den fornødne accept.

 

Der blev hen over sommeren gennemført et EU-udbud med henblik på at finde en ekstern samarbejdspartner, der bl.a. skal bistå med et administrativt system, der kan anvendes til at informere medarbejderne og registrere deres valg mv., og indgåelse af aftaler med leverandører af de enkelte goder.

 

Der er indgået aftale om administrativt system mv. med et eksternt firma, der også er samarbejdspartner for en række andre kommuner og private virksomheder i regionen. Derudover er der i henhold til udbuddet indgået rammeaftaler med en bred vifte af leverandører af de forskellige goder. Ønsket om et bredt udbud skal bl.a. ses i lyset af medarbejdernes forskellige præferencer og behov, regionens udstrakte geografi samt ønsket om konkurrence/mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører.

 

Medarbejderne har haft mulighed for at vælge bruttolønsfinansierede personalegoder frem til udgangen af oktober 2009. Knapt 1.900 medarbejdere har valgt et eller flere goder gennem ordningen.

 

Økonomien omkring bruttolønsordningerne

En bruttolønsordning indebærer, at Region Midtjylland formelt er køber af goderne, og herefter stiller dem til rådighed for medarbejderne mod et træk i bruttolønnen. Der vil være en bindingsperiode for medarbejderen på 12 måneder (36 måneder for pc'er, der finansieres via en leasingaftale). Medarbejderen har dog muligheder for at udtræde af ordningen, f.eks. i forbindelse med fratrædelse.

 

Region Midtjylland skal afholde udgifterne til anskaffelse af goderne. Betalingen for goderne finansieres via løbende månedlige løntræk. Der er mulighed for momsrefusion på momsbelagte goder, jf. momsrefusionsordningen. Momsrefusionen sikrer, at der er økonomi til at dække eventuelle tab (f.eks. som følge af at en medarbejders manglende tilbagelevering af et gode i forbindelse med fratrædelse) samt udgifterne til administration.

 

Bruttolønsordningerne er således selvfinansierende.

 

I forbindelse med opstarten af ordningerne vil likviditetstrækket være større end indtægterne fra løntrækkene og momsafløftningen. Der vil være et særligt stort likviditetstræk i januar måned, bl. a. fordi det er økonomisk fordelagtigt at forudbetale avis-abonnementerne for et helt år.

 

Sagen, inkl. anmodningen om en nettobevilling på 0 kr., har tidligere været behandlet på Forretningsudvalget den 15. september 2009. Her blev der som en del af sagsfremstillingen orienteret om, at indkøbet af pc-udstyr finansieres via en leasingaftale. På daværende tidspunkt var der en forventning om, at behovet for finansiering af pc-udstyr ville være under 5 mio. kr.

 

Medarbejderne har efterfølgende haft mulighed for at vælge bruttolønsfinansierede personalegoder gennem ordningen, og det har nu vist sig at behovet for finansiering af det valgte pc-udstyr via en leasingsaftale er på knap 7,2 mio. kr., hvilket indebærer, at leasingaftalen skal godkendes af Regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Henrik Qvist, Poul Müller, Gert Schou og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-42-72-7-07

11. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller vedrørende afslag på refusion af operation (bilateral Cochlear Implant) i Sverige i 2005

Resume

Regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller har henvendt sig vedrørende medieomtalen af, at Region Midtjylland har afslået at refundere udgifterne til operation i Sverige i 2005, hvor et barn fik sit andet Cochlear Implant. Af medieomtalen er fremgået, at (5) andre børn har fået udgiften refunderet, selvom operationen blev udført før en af Indenrigs- og Sundhedsministeren udmeldt skæringsdto, 21. april 2006. Region Midtjylland har givet afslag dels ud fra et ligebehandlingsprincip og dels fordi operationen på tidspunktet ikke var et tilbud i Danmark og således ikke omfattet af EF-retten til at få betalt behandling.

 

Sagen blev udsat på Forretningsudvalgets møde den 6. oktober 2009 med henblik på indhentning af supplerende oplysninger.

Direktionen indstiller,

at henvendelserne fra regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller drøftes.

Sagsfremstilling

I henvendelse af 16. september 2009 har medlem af Regionsrådet Jette Skive ønsket belyst en udtalelse fra direktør Leif Vestergaard Pedersen til Jyllands-Posten om baggrunden for, at Region Midtjylland ikke vil refundere operationsudgiften til en øreoperation, idet hun har anført, at der bør være ens procedurer.

 

I henvendelse af 22. september 2009 har medlem af Regionsrådet Poul Müller spurgt, om andre, som har søgt refusion i andre regioner, og hvis operation er foretaget før april 2006, har fået refusion, uanset om de har søgt om forhåndsgodkendelse eller ej.

 

Baggrund

Sagen udspringer af, at en borger, Mette Gammelby, til flere medier har oplyst, at hun er den eneste, der ikke har fået refunderet udgiften til sin søns operation nr. 2, hvor han fik bilateral Cochlear Implant (en operation, der giver døve mulighed for at opfatte lyde fra begge ører).

 

Sønnen fik i 2004 unilateral Cochlear Implant på Århus Sygehus. I 2005 fik han i Sverige bilateral Cochlear Implant. Der var ikke forud herfor søgt om betalingstilsagn. Der blev første gang søgt om refusion i 2006 og atter i 2007. Begge gange blev der givet afslag, sidst begrundet med brev fra Indenrigs-og Socialministeriet om, at EF-retten tilsagde betaling fra 21. april 2006 (hvis der var søgt forud). Foreningen deCIbel søgte på vegne af Mette Gammelby om genoptagelse i 2008.

 

Afslaget på betaling blev fastholdt med samme begrundelse som i 2007.

 

Afslag på refusion er begrundet i, at der hverken efter sygehusloven eller sundhedsloven har været hjemmel til efterfølgende at betale for operationer, som patienten selv har foranlediget. Efter EF-retten er der pligt til at betale for operationer i andet EU-/EØS-land, hvis behandlingen ikke rettidigt kan tilbydes i Danmark. Der skal dog forud foreligge en ansøgning og et betalingstilsagn.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev til regionerne af 27. marts 2007 vurderet, at operationstypen i henhold til EF-retten fra den 21. april 2006 må siges at være en del af det danske behandlingstilbud og berettige til betaling for operationer, der er udført i udlandet, efter forudgående ansøgning og i mangel af rettidigt tilbud i Danmark. Der blev henstillet til, at regionerne betalte for operationer udført efter 21. april 2006, også selvom der ikke forud var søgt herom.

 

Regionerne blev efterfølgende enige om at betale for operationer udført efter 1. april 2006, også selvom der ikke forud var søgt. Indenrigs- og Sundhedsministeren henholdt sig hertil i et svar til Folketinget af juni 2007.

 

I henhold til dette blev der givet afslag til Mette Gammelby. Hendes ansøgning blev således ligestillet med både tidligere og senere henvendelser om refusion, rettet til Region Midtjylland, hvor der gives afslag på ikke-forud forelagte ansøgninger om operation i andet EU-/EØS-land.

 

Region Midtjylland er fra deCIbel bekendt med, at andre børn fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Syddanmark er blevet opereret før 1. april 2006, og at forældrene har modtaget refusion.

 

På forretningsudvalgsmødet den 6. oktober 2009 blev sagen udsat med henblik på at indhente yderligere oplysninger om behandlingen af ansøgningerne i de andre regioner (amter).

 

På den baggrund har administrationen indhentet yderligere oplysninger fra de andre regioner. Der er kommet oplysninger fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden, der efter det oplyste har haft ansøgninger om refusion.

 

Region Syddanmark har oplyst, at to børn, opereret før april 2006, har fået godkendt refusion af afholdte udgifter.

 

Region Hovedstaden har oplyst, at man har refunderet udgiften med hjemmel i sundhedslovens § 89 grundet de ganske særlige omstændigheder.

 

Der vedlægges notat om sagsforløbet i Region Midtjylland, de modtagne oplysninger fra de andre regioner samt henvendelserne fra regionsrådsmedlem Poul Müller og regionsrådsmedlem Jette Skive.

Beslutning

Sagen blev udsat

Tilbage til toppen