Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 10. marts 2009 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering
2 Beslutning om udmøntning af besparelse på hospicernes driftsbudgetter for 2009
3 Beslutning om midler til videre planlægning af større anlægsprojekter, som er indmeldt til Det Rådgivende Udvalg
4 Opfølgning på delmålene for Kvalitetsstrategien
5 Kardiologiske speciallægepraksis i Region Midtjylland
6 Ventelisteprojekter i forbindelse med finanslovspulje
7 Nedsættelse af regionalt apotekersamarbejdsudvalg
8 Implementering af akutbiler i 2009
9 Den fremtidige lægebetjening af Anholt
10 Løsning i overgangsperiode indtil Psykiatriens Hus er opført
11 Valg af udbudsform i forbindelse med erstatningsbyggeri for Gårdhaven
12 Afrapportering fra studietur for Det midlertidige udvalg vedrørende teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet
13 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser
14 Godkendelse af strategi for jordforureningsområdet for 2009
15 Godkendelse af administrationsgrundlag for Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler
16 Ansøgning om tilskud til fase to af projekt Filmfestival – Animation for Børn og Unge
17 Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2009
18 Forlængelse af funktionsperioden for Udvalget Miljø og Råstoffer
19 Fastlæggelse af ekstraordinære møder i Forretningsudvalget og Regionsrådet mv.
20 Godkendelse af Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland
21 Tidsplan for kvartals- og økonomirapporter i 2009
22 Valg af model for tilbagebetaling af merforbrug i regnskab 2008 for 3 regionshospitaler
23 Budgetvejledning 2010 for Region Midtjylland
24 Salg af Region Midtjyllands aktier i Østjysk Innovation A/S
25 Orientering om landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser
26 Orientering om forespørgsel fra Skive Kommune vedr. leje/køb af 4.000 m2 på Regionshospitalet i Skive
27 Orientering om hjertesvigt fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP)
28 Orientering om udvidet frit sygehusvalg og garantiklinikker i 2008
29 Orientering om status for uddannelse af ambulancereddere
30 Orientering om status for ansøgninger om specialfunktioner
31 Orientering om tilbagemelding fra specialerådene for kirurgi og karkirurgi vedr. placering af rectumkirurgi
32 Orientering om redegørelse vedr. ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest og de samlede økonomiske konsekvenser ved hjemtagning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
33 Orientering om ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og godkendelse af samtidig orientering om evaluering
34 Orientering om belægningssituationen på Region Midtjyllands sociale tilbud i fjerde kvartal 2008
35 Udmøntning af udgiftsreduktioner i forhold til almen praksis
Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Valg af rådgivningsfirma for udarbejdelse af sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning

Formanden orienterede om, at administrationen har modtaget fire kvalificerede tilbud fra rådgivningsfirmaer. Det forventes, at der efter samtaler med firmaerne kan indgås en konkret aftale den 11. marts 2009.

 

Bemærkninger fra Sundhedsstyrelsen til hospitalsplanen

Administrationen orienterede om, at der er modtaget nogle bemærkninger fra Sundhedsstyrelsen til hospitalsplanen. De vil blive besvaret af administrationen. Regionsrådet orienteres om svaret.

 

Orientering om patientforløb

Formanden og administrationen orienterede om nogle konkrete patientforløb.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-15-06-V

2. Beslutning om udmøntning af besparelse på hospicernes driftsbudgetter for 2009

Resume

Region Midtjyllands Budget 2009 indeholder et sparekrav på 2,0 mio. kr. på driftsbudgetterne på hospicer med driftsoverenskomst med regionen. Regionsrådet anmodede på mødet i november 2008 administrationen om at udarbejde et alternativt forslag til det fremlagte forslag om at reducere hospicernes budgetter på baggrund af deres størrelse. Efter en analyse af hospicernes budgetter gennemført i dialog med hospicecheferne har administrationen udarbejdet et nyt forslag til udmøntning af besparelsen, som sigter mod et ensartet serviceniveau på de fire hospicer i Region Midtjylland.

 

Forslaget har været til høring på hospicerne, og der er indkommet en række høringssvar fra hospicernes bestyrelser, MED-udvalg og chefer. Høringsprocessen har medført en mindre justering af administrationens forslag til udmøntning af besparelsen. Der er endvidere indgået henvendelse fra formanden for bestyrelsen i Bente og Ib Melgaard Lauridsens fonde, som problematiserer, at der i sammenligningen af hospicebudgetterne ses bort fra ejendomsudgifterne. Det foreslås, at Regionsrådet fastlægger hospicernes driftsbudgetter for 2009 i overensstemmelse med administrationens forslag til udmøntning af besparelsen på 2,0 mio. kr.

 

Formanden for bestyrelserne for de fire hospicer og hospicelederne er inviteret til at mødes med Forretningsudvalget den 10. marts 2009, hvor administrationen vil gennemgå forslaget og hospicerne vil få lejlighed til at give deres synspunkter til kende.

Direktionen indstiller,

at sparekravet på 2,0 mio. kr. til hospicerne i Budget 2009 gennemføres således, at budgettet for Hospice Djursland reduceres med 125.000 kr., budgettet for Anker Fjord Hospice med 1,4 mio. kr., budgettet for Hospice Søholm med 0,6 mio. kr., medens budgettet for HospiceLimfjord tilføres 125.000. kr.,

 

at driftsbudgettet for Hospice Djursland for 2009 udgør 24,7 mio. kr.,

 

at driftsbudgettet for Anker Fjord Hospice for 2009 udgør 17,8 mio. kr.,

 

at driftsbudgettet for HospiceLimfjord for 2009 udgør 18,0 mio. kr.,

 

at driftsbudgettet for Hospice Søholm for 2009 udgør 15,4 mio. kr.,

 

at der i 2009 forudsættes en belægningsprocent på 85 på alle hospicer, og

 

at der på baggrund af hospicernes driftsbudgetter og på baggrund af omkostningerne i forbindelse med den lægelige bistand fra de palliative team til hospicerne beregnes en døgntakst, der anvendes i forbindelse med optagelse af borgere fra andre regioner.

Sagsfremstilling

Sparekrav på 2,0 mio. kr. til hospiceområdet i 2009

I forbindelse med den politiske behandling af hospicernes driftsbudgetter i november 2008 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde et nyt forslag til udmøntning af besparelsen på 2,0 mio. kr. på hospiceområdet, som er indeholdt i Budget 2009. Det nye forslag skal erstatte administrationens oprindelige forslag om, at besparelsen gennemføres på baggrund af hospicernes størrelse.

 

Analyse af hospicernes driftsbudgetter

Administrationen har i december og januar været i dialog med hospicelederne om analysen af hospicernes driftsbudgetter.

 

Administrationen har i analysen opdelt hospicernes budgetter i løn, i andre driftsudgifter og i ejendomsudgifter, se Høringsbrev med notat om udmøntning af besparelse på 2,0 mio. kr.

 

Hospicernes ejendomsudgifter er meget forskellige, jævnfør baggrunden for de fire hospicers tilblivelse. Således bor Hospice Søholm til leje, medens de tre andre hospicer bor i egne bygninger, men på meget forskellige vilkår. Hospice Djursland har således hovedsageligt måttet lånefinansiere nybyggeri, medens Anker Fjord modtog en større donation på 23 mio. kr. til opførelse af nybyggeri. HospiceLimfjord bor i renoveret tidligere sygehusbyggeri. Administrationen har på baggrund af målsætningen om at tilstræbe et ensartet seviceniveau valgt at se bort fra hospicernes ret forskellige ejendomsudgifter, da det er givne vilkår, som ikke umiddelbart står til at ændre.

 

De to øvrige udgiftsområder opdelt på løn og andre driftsudgifter er derimod mulige at justere på kort sigt. Det nye forslag til udmøntning af sparekravet tager derfor udgangspunkt i disse udgiftsområder.

 

Tekniske justeringer af budget

I forbindelse med analysen af hospicernes budgetter er der fra hospicelederne blevet gjort opmærksom på, at den anvendte fremskrivningsprocent fra 2008 til 2009 på 3,01 % giver vanskeligheder. Administrationen finder, at en mere dækkende fremskrivningsprocent vil være på 4,0 % for både løn og andre udgifter, og denne fremskrivning vil i øvrigt være sammenfaldende med fremskrivningsprocenten for andre regionale institutioner.

 

Ved dannelsen af et nyt budget for Hospice Søholm ved overgangen til selvejende institution pr. den 1. januar 2009 er der på grund af en misforståelse mellem kommune og region sket fremskrivning af lønbudgettet. Da det af kommunen opgivne lønbudget allerede var fremskrevet til 2009-niveau, har det tilført Hospice Søholms budget 0,5 mio. kr. for meget i det oprindelige budgetforslag forelagt Regionsrådet i december 2008.

 

Nyt forslag til udmøntning af sparekravet

På baggrund af disse forudsætninger og på baggrund af dialogen med hospicelederne er der udarbejdet ovennævnte notat, der på baggrund af analysen af hospicernes driftsbudgetter indeholder forslag til udmøntning af besparelsen, som samtidig sikrer et mere ensartet serviceniveau. På baggrund af indkomne høringssvar har administrationen justeret forslaget til følgende:

 

 

(1000 kr.)

Nuværende budget 2009 inkl. tekniske justeringer *)

Budget 2009 efter besparelse

Besparelse

Hospice Djursland

24.834

24.709

125

Anker Fjord Hospice

19.177

17.777

1.400

HospiceLimfjord

17.919

18.044

-125

Hospice Søholm

16.000

15.400

600

I alt

77.930

75.930

2.000

*) korrektion af fremskrivningsprocent 2008-2009 fra 3,01 % til 4,0 % og rettelse af misforståelse mellem Århus Kommune og Region Midtjylland om det anvendte pristal for budgettet for Hospice Søholm.

 

For HospiceLimfjord er der på baggrund af analysen og med henblik på at opnå et mere ensartet serviceniveau ikke tale om en besparelse, men om en budgettilførsel på 125.000 kr.

 

Høringsrunde

Forslaget til udmøntning af besparelsen har været i høring på hospicerne, jævnfør førnævnte høringsbrev. Der er indkommet en rækkehøringssvar  fra hospicernes bestyrelser, ledere og MED-udvalg.

 

Bestyrelse og hospicechefen fra Anker Fjord Hospice gør med henvisning til høringsbrevet af den 6. februar 2009 indsigelse over for, at der i processen skulle have været tale om samarbejde og dialog mellem hospicecheferne og administrationen. Administrationen kan oplyse, at der har været afholdt møde mellem hospicecheferne og Administrationen, hvor et første arbejdsnotat blev gennemgået og drøftet, og hospicecheferne blev efterfølgende på baggrund af tilrettet arbejdsnotat anmodet om faglig rådgivning til administrationen om den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre besparelsen på. Der var i denne forbindelse omfattende skriftlig og telefonisk kommunikation mellem hospicecheferne og administrationen.

 

Dialogen om arbejdsnotaterne førte til flere justeringer i det endelige spareforslag, herunder ændring af fremskrivningsprocenten fra 3,01 % til 4,0 %.

 

Det fremgår derimod tydeligt af såvel følgebrevet som notatet af den 21. januar 2009, at det er administrationen, der på baggrund af denne dialog med hospicecheferne har udarbejdet forslag til udmøntning af besparelsen.

 

Administrationen er opmærksom på behovet for via faste mødefora at styrke dialogen med lederne på hospiceområdet, bl.a. i forbindelse med budgetlægningen. Derudover kan det nævnes, at administrationen arbejder på at formalisere det samarbejdsforum for de palliative team og hospicerne, som allerede er etableret på uformelt grundlag. Administrationen vil endvidere i nærmeste fremtid nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde fælles visitationsregler for hospiceområdet, jævnfør Regionsrådets beslutning på møde den 20. august 2008.

 

I flere høringssvar udtrykkes der forståelse for, at også hospiceområdet berøres af den omfattende sparerunde på Region Midtjyllands sundhedsbudget i 2009, men at besparelsen vil få konsekvenser for servicen, kvaliteten og omfanget af hospicernes indsats over for de døende og de pårørende. Der udtrykkes bekymring for konsekvenserne, hvis effektivisering får en for dominerende rolle i regionens administration af den palliative indsats over for døende og deres pårørende.

 

Hospicerne er ikke enige om fordelingen af besparelsen, det gælder ikke mindst Anker Fjord Hospice, som bærer en besparelse på 1,4 mio. kr. ud af den samlede besparelse på 2,0 mio. kr. Bestyrelsen for Anker Fjord hospice anmoder om, at der tages hensyn til de oprindelige forudsætninger for etableringen af Anker Fjord Hospice, herunder muligheden for at opretholde et særligt højt serviceniveau på grund af en stor donation til opførelsen af bygningerne med en lav driftsudgift til husleje til følge.

 

Bestyrelsen for Hospice Søholm accepterer det tildelte budget inklusive besparelsen, men tager som nyetableret selvejende institution med nye driftsvilkår forbehold over for budgettets robusthed.

 

I høringssvarene stilles der spørgsmål ved den anvendte fremskrivningsprocent fra 2008 - 2009. Derudover bliver der fra bestyrelsen på Hospice Djursland og fra MED-udvalget på Anker Fjord Hospice gjort opmærksom på et par mindre tekniske unøjagtigheder i høringsnotatet vedrørende henholdsvis udgifterne til "andet (rengøring, pedel og køkkenpersonale) og til personalenormeringen på Anker Fjord Hospice. Administrationen har på denne baggrund udarbejdetNotat af den 25. februar 2009, hvor baggrunden for den anvendte fremskrivningsprocent beskrives nærmere, ligesom det fremgår, at der er foretaget justeringer, hvad angår Hospice Djurslands udgifter til "andet", og hvad angår personalenormeringen på Anker Fjord Hospice. Disse ændringer medfører en mindre justering i forslaget til udmøntning af besparelsen. Besparelsen på Hospice Djursland reduceres fra 200.000 kr. til 125.000 kr. og styrkelsen af HospiceLimfjords budget reduceres fra 200.000 kr. til 125.000 kr.

 

Den 4. marts 2009 er der indgået vedlagtehenvendelse fra formanden for bestyrelsen i Bente og Ib Malgaard Lauridsens fonde. Formanden problematiserer ligesom bestyrelsen for Anker Fjord Hospice, at der i sammenligningen af hospicernes driftsbudgetter ses bort fra ejendomsudgifterne.

 

Forretningsudvalget mødes den 10. marts 2009 med formænd for bestyrelserne for de selvejende institutioner, Hospice Djursland, HospiceLimfjord, Hospice Søholm og Anker Fjord Hospice samt lederne for samme institutioner. På mødet vil administrationen gennemgå forslaget til udmøntning af besparelsen, og hospicerne får mulighed for at give deres synspunkter til kende.

Beslutning

Sagen blev udsat til drøftelse på et ekstraordinært Forretningsudvalgsmøde den 18. marts 2009 kl. 12.30.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-53-07

3. Beslutning om midler til videre planlægning af større anlægsprojekter, som er indmeldt til Det Rådgivende Udvalg

Resume

Det er nødvendigt med videre planlægning af de store anlægsprojekter på hospitalerne i Region Midtjylland, som er indmeldt til Det Rådgivende Udvalg. Det drejer sig både om de anlægsprojekter, der har fået foreløbigt tilsagn om finansiering fra Regeringen og de projekter, der skal søges finansiering til i anden fase. Det foreslås derfor, at der afsættes midler til Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens til videre planlægning.  

Direktionen indstiller,

at den videre planlægning af projekterne på Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens godkendes, og

 

at de afsatte bevillinger og rådighedsbeløb, jf. tabel 1, godkendes.

Sagsfremstilling

Den 26. januar 2009 gav Regeringen en udmelding på de første 15 mia. kr. af Kvalitetsfondens i alt 25 mia. kr. til ny struktur på sygehusområdet. Regeringen har i denne omgang givet tilsagn om finansiering til Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) og Regionshospitalet Viborg.

 

Det er nødvendigt med videre planlægning af de store anlægsprojekter på hospitalerne i Region Midtjylland, som er indmeldt til Det Rådgivende Udvalg. Det drejer sig både om de anlægsprojekter, der har fået tilsagn om finansiering i første runde og de projekter, der skal søges finansiering til i fase 2.

 

I forhold til DNU er der bevilget midler til videre planlægning. Det skete i forbindelse med budgettet for 2009, hvor der blev afsat 135 mio. kr. til arbejde med helhedsplan, projektorganisation mv.

 

Det nye hospital i Vestjylland kører et særskilt forløb. Regionsrådet besluttede den 25. februar 2009, at der skal udarbejdes et sammenligningsgrundlag for nybyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning. Det rådgivende udvalg modtager den rapport, som et rådgivningsfirma skal udarbejde i foråret 2009, og rapporten vil indgå i en førscreening inden fase 2 af udmøntningen af midlerne i Kvalitetsfonden til ny struktur på hospitalsområdet.

 

Regionshospitalet Viborg fik foreløbigt tilsagn fra regeringen om finansiering. Der er imidlertid i 2009 behov for en konkretisering af projektet og etablering af en intern projektorganisation på hospitalet. Desuden skal der gennemføres et udbud af rådgiverydelsen. Det foreslås derfor at bevilge Regionshospitalet Viborg en anlægsbevilling på 4 mio. kr. (indeks 127), og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009. Det foreslås, at rådighedsbeløbet midlertidigt finansieres af den afsatte reserve i 2009, indtil der kommer et endeligt tilsagn fra regeringen om finansiering af projektet på Regionshospitalet Viborg.

 

Der blev i første runde af udmøntningen af midlerne fra Kvalitetsfonden ikke givet tilsagn om finansiering af projekterne på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Der er behov for at arbejde videre med disse projekter, så de på ny kan blive fremsendt til det rådgivende udvalg til fase 2. Både i Horsens og Randers er der behov for ajourføring af anlægsplanerne. Der skal begge steder ligeledes udarbejdes en ny lokalplan i samarbejde med de to involverede kommuner.

 

I Randers er der konkret behov for en udredning omkring opførelsen af et P-Hus, og der skal samtidig udarbejdes en udbudsstrategi, der skal være et strategisk beslutningsgrundlag for gennemførelse af udbud på optimal vis.

 

I Horsens skal der foretages en videre planlægning omkring etableringen af en Fælles Akutmodtagelses Enhed (FAME). I den forbindelse er der behov for midler til rådgivning ved planlægning af en række mindre anlægsprojekter i relation til FAME. Det drejer sig f.eks. om en udbygning af den eksisterende Dagkirurgibygning.

 

Det foreslås derfor at bevilge Regionshospitalet Randers en anlægsbevilling på 1,38 mio. kr. (indeks 127), at bevilge Regionshospitalet Horsens en anlægsbevilling på 1,35 mio. kr. (indeks 127), og at der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2009. Det foreslås, at rådighedsbeløbene midlertidigt finansieres af den afsatte reserve med forventet endelig finansiering, når fase 2-projekterne bliver godkendt.     

 

Den afsatte reserve i 2009 er på 20 mio. kr. Reserven vil efter Regionsrådsmøde den 18. marts 2009 være på 13,27 mio. kr., indtil der kommer endeligt tilsagn fra Regeringen om finansiering af projekterne i Viborg, Randers og Horsens.

 

Tabel 1: Oversigt over bevillinger og afsatte rådighedsbeløb i 2009 (indeks 127).

Bevillingshaver Bevilling Rådighedsbeløb i 2009 Finansiering
Regionshospitalet Viborg 4 mio. kr.
4 mio. kr.
Afsat reserve i 2009
Regionshospitalet Randers 1,38 mio. kr. 1,38 mio. kr. Afsat reserve i 2009
Regionshospitalet Horsens 1,35 mio. kr. 1,35 mio. kr. Afsat reserve i 2009
I alt 6,73 mio. kr. 6,73 mio. kr.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-127-06-V

4. Opfølgning på delmålene for Kvalitetsstrategien

Resume

Kvalitetsstrategien blev vedtaget af Regionsrådet i marts 2007. Med henblik på en operationalisering af strategien blev der i oktober 2007 udarbejdet en række delmål til efterlevelse lokalt på hospitalerne. Der er nu udarbejdet en delmålsopfølgning, hvor der ses fremgang på mange af de udvalgte områder. Det er desuden vurderingen, at det er lykkedes at sætte kvalitet højt på dagsordenen.

 

Administrationen ønsker at videreføre Kvalitetsstrategien og delmålene i 2009 og at udarbejde en ny strategi, som kan forelægges det kommende regionsråd i 2010.

Direktionen indstiller,

at opfølgningen på delmålene for Kvalitetsstrategien tages til efterretning, og

 

at Kvalitetsstrategien videreføres i 2009, og at der udarbejdes en ny strategi, der forelægges det nye regionsråd i foråret 2010.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte Kvalitetsstrategien for 2007-2008 i marts 2007. Næste skridt var at udarbejde konkrete, målbare delmål til efterlevelse lokalt på hospitalerne til vurdering af, om strategien har den ønskede effekt.

 

Delmålene blev godkendt administrativt i oktober 2007, og der er nu med gode bidrag fra hospitalerne udarbejdet en delmålsopfølgning. Opfølgningen giver et billede af kvalitetsniveauet på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland vel vidende, at der på hospitalerne ud over efterlevelsen af de fire indsatsområder foregår andre kvalitets- og udviklingstiltag, der har betydning for det samlede resultat.

 

Delmålsopfølgningen er primært møntet på afdelingsledelser og hospitalsledelser. Der vil også være drøftelse af udvalgte resultater ved møderne mellem sundhedsdirektøren og den enkelte hospitalsledelse, og rapporten forelægges desuden Regionsrådet til orientering.

 

Kvalitetsstrategien på sundhedsområdet havde på opfølgningstidspunktet haft sit virke i godt halvandet år, og med delmålsopfølgningen var der en anledning til også at gøre status over strategien som helhed. Når man ser på de fire indsatsområder – akkreditering, patientforløb, servicemål og datakvalitet – er der steder, hvor det er gået rigtigt godt, men også steder, hvor det ikke er gået helt som planlagt.

 

I strategiperioden har rammevilkårene for kvalitetsarbejdet været påvirket af forskellige udfordringer, herunder Sundhedskartellets strejke og de øgede sparekrav.

 

På trods af dette viser denne delmålsopfølgning fremgang på mange områder.

 

Eksempelvis gælder det, at:

  • alle er stærkt engagerede på både regionalt og lokalt plan i planlægningen og implementeringen af et elektronisk dokumentstyringssystem,
  • der er arbejdet dedikeret med implementering af kræftpakkerne,
  • opgørelser over kontaktpersonordningen viser en stadig bedre opfyldelse, og
  • der er vedtaget en plan for det videre arbejde med de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, og dette arbejde er påbegyndt.

Alt i alt er vurderingen, at det er lykkedes at sætte kvalitet højt på dagsordenen og at opnå en høj ledelsesinvolvering – begge dele væsentlige forudsætninger for, at det kvalitetsarbejde, som mange dedikerede medarbejdere udfører hver dag på hospitaler og i stabe, i sidste ende har den ønskede effekt for patienterne.

 

Delmålsopfølgningen efterlader desuden et generelt indtryk af, at sundhedspersonalet prioriterer kvalitetsarbejdet højt, hvilket blandt andet viser sig ved, at der ses en positiv udvikling i strategiperioden.

 

Udviklingen er mere markant på nogle områder end andre, hvilket kan tyde på, at nogle indsatser indtil videre - og naturligt nok - er mere integreret i det daglige arbejde end andre.

 

Ved behandlingen af delmålsopfølgningen besluttede det regionale Kvalitetsråd at sætte fokus på patientsikkerhedsarbejdet i det kommende år, også med henblik på at integrere patientsikkerhed i den kommende Kvalitetsstrategi.

 

Administrationen ønsker at videreføre Kvalitetsstrategien i 2009 og at udarbejde en ny strategi, der kan forelægges det nye regionsråd i foråret 2010. Det er intentionen, at den kommende kvalitetsstrategi i endnu højere grad afspejler et samlet sundhedssamarbejde på tværs af sektorer, hvorfor der vil blive arbejdet på at integrere psykiatriens og almen praksis’ kvalitetsstrategier.

 

Opfølgning på delmålene for Kvalitetsstrategien pr. 31.12.08 vedlægges.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-17-2-06-V

5. Kardiologiske speciallægepraksis i Region Midtjylland

Resume

På foranledning af en konkret kontakt mellem administrationen, Regionshospitalet Vest og en speciallæge i kardiologi, der er interesseret i et ydernummer, har der gennem nogen tid været nogle overvejelser om at etablere en kardiologisk speciallægepraksis i Tarm.

Direktionen indstiller,

at der ikke oprettes kardiologisk speciallægepraksis i Tarm.

Sagsfremstilling

På foranledning af en konkret kontakt mellem administrationen, Regionshospitalet Vest og en speciallæge i kardiologi, der er interesseret i et ydernummer, har der gennem nogen tid været nogle overvejelser om at etablere en kardiologisk speciallægepraksis i Tarm.

 

Speciallægen er interesseret på betingelse af, at der kan indgås fornuftig lejeaftale med Regionen om husleje, ombygning og eventuel leasingaftale om det omkostningskrævende udstyr. Kardiologen er interesseret i et heltidsydernummer, men forventer kun at udnytte det delvist i starten.

 

I forbindelse med behandlingen af sagen, skal der tages stilling til, om der i det hele taget skal oprettes yderligere kardiologiske speciallægepraksis i Region Mitdjylland.

 

Til belysning af sagen har administrationen udarbejdet vedlagte notat.

 

I praksisplanen for praktiserende kardiologer påpeger arbejdsgruppen, at den nuværende kapacitet af praktiserende kardiologer bør være lidt større end den er i dag, men at det med baggrund i den store mangel på kardiologiske speciallæger på hospitalerne kan være uhensigtsmæssigt at opslå yderligere et ydernummer. Arbejdsgruppen bag praksisplanen anbefaler, at hvis der opslås yderligere et ydernummer i regionen, skal dette kunne besættes uden uforholdsmæssigt store konsekvenser for hospitalerne, og at et nyt ydernummer i givet fald skal placeres i den vestlige del af regionen.

 

Økonomi

Hvis en ny kardiologisk speciallægepraksis på sigt omsætter for et beløb svarende til gennemsnittet af de to eksisterende kardiologiske speciallægepraksis, og praksissektorens budget ikke tilpasses, vil det medføre en forventet budgetoverskridelse på ca. 6.600.000 kr., efter at regionen har tilbageholdt 40 % af omsætningen over knækgrænsen.

 

Geografisk placering

Administrationen vurderer, at etablering af ydernummer i kardiologi i den vestlige del af regionen kan forventes at have størst effektivitet og effekt i forhold til behandlingsbehovet, såfremt de etableres i de mest befolkningstætte byområder og/eller de mest centrale områder.

 

Finansiering

Der må vurderes aktuelt ikke at være finansieringsmulighed herfor, set i lyset af det indgåede budgetforlig i Region Midtjylland.

 

Videre proces

Den eksisterende speciallægepraksisplan for kardiologi skal politisk behandles på et kommende Forretningsudvalgsmøde samt efterfølgende Regionsrådsmøde i Region Midtjylland. Dette forventes at ske i forbindelse med, at den samlede praksisplan forelægges Regionsrådet i løbet af foråret 2009.

 

Såfremt det besluttes at arbejde videre med etablering af ydernummer, må det forventes, at evt. faktisk etablering af speciallægepraksis (herunder opslag m.m.) i den vestlige del af Region Midtjylland kan ske ca. ½ år efter beslutning herom.

 

Administrationen indstiller, at der ikke oprettes yderligere kardiologiske speciallægepraksis, og at der i forbindelse med praksisplanens vedtagelse tages nærmere stilling til, hvor et eventuelt ydernummer i den vestlige del af regionen bør placeres.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog, at der i forbindelse med praksisplanens vedtagelse tages nærmere stilling til, hvor et eventuelt ydernummer i den vestlige del af regionen bør placeres.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-51-09

6. Ventelisteprojekter i forbindelse med finanslovspulje

Resume

Som led i finanslovsaftalen for 2009 blev der afsat en pulje på 100 mio. kr. til at fremme en normal drifts- og ventetidssituation inden genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli 2009. Region Midtjyllands andel af puljen er 21 mio. kr.

 

Det indstilles, at de beskrevne ventelisteprojekter godkendes.

Direktionen indstiller,

at de beskrevne ventelisteprojekter godkendes,

 

at regionens andel på 21 mio. kr. af ventelistepuljen bliver fordelt mellem hospitalerne på den beskrevne måde afhængig af den faktiske aktivitet, og

 

at finansieringen af den del af den fedmekirurgiske aktivitet, der ligger udenfor ventelistepuljen, sker via indtægter fra behandling af fedmekirurgiske patienter fra andre regioner og via kontoen vedr. udvidet frit sygehusvalg.

Sagsfremstilling

Som led i finanslovsaftalen for 2009 blev der afsat en pulje på 100 mio. kr. til at fremme en normal drifts- og ventetidssituation inden genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli 2009. Region Midtjyllands andel af puljen er 21 mio. kr.

 

Midlerne er blevet udmøntet som et á conto beløb.

 

Region Midtjylland har den 25. februar 2009 sendt en redegørelse vedr. fordelingen af midlerne internt i regionen med beskrivelse af de konkrete tiltag, herunder også hvordan tiltagene konkret fremmer målsætningen og den konkret vurderede effekt af de enkelte tiltag, til Danske Regioner. Danske Regioner forestår en samlet fremsendelse af regionernes redegørelser til Sundhedsministeriet og Finansministeriet. På baggrund af denne redegørelse bliver det vurderet om anvendelsen af midlerne ligger inden for formålet. I modsat fald vil der blive foretaget en regulering af de udbetalte á conto midler.

 

Det skal bemærkes, at Danske Regioner havde lagt op til, at der i foråret 2009 blev kørt en proces i tæt samarbejde med regionerne omkring udarbejdelse af redegørelsen. På foranledning af Sundhedsministeriet og Finansministeriet er processen dog blevet en anden og med en væsentlig kortere tidsfrist end forventet.

 

Redegørelsen er derfor fremsendt med forbehold for politisk godkendelse i Region Midtjylland.

 

Mulige tiltag har været drøftet med hospitalerne. På den baggrund er der fremkommet projektforslag inden for knæ (kunstigt knæ), hofte (kunstig hofte) og hernie (brok). Dertil kommer projektforslag i forbindelse med aktivitet på friklinikken i Grenaa frem til 1. juli 2009 og fedmekirurgisk aktivitet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

 

Nedenfor i tabel 1 angives nøgletallene i forbindelse med projekterne. For nærmere detaljer se vedlagte bilag 1, som er redegørelsen til Danske Regioner og bilag 2, som er et notat vedr. bibeholdelse af fedmekirurgi på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Tabel 1. Oversigt over ventelisteprojekter med aktivitet, ansøgte midler og DRG-værdi i 1000

Hospital

Anden aktivitet

Antal hernie

Antal hofter

Antal knæ

Udgifter i 1000

DRG-værdi i 1000

Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive

15

15

1.394,9

2.113,4

Regionshospitalet Silkeborg

38

38

4.032,1

5.376,1

Regionshospitalet Randers og Grenaa

178*

40

34

21

3.775,8

6.292,6

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

40**

30

45

6.129,0

7.563,5

Regionshospitalet Horsens Brædstrup og Odder

50

30

evt.+10

1.996,2

2.766,2

Hospitalsenhed Vest

75

3.673,5

5.565,9

I alt

218

90

117

224

21.001,5

29.677,7

*Artroskopier, mindre ortopædkirurgiske operationer og sterilisationer, jf. bilag 1.

**jf. bilag 2 vedr. fedmekirurgi.

 

Ventelisteprojekterne er indmeldt som ekstrakapacitet, primært i perioden 1. april til 30. juni 2009. Som følge deraf vil en stor del af aktiviteten foregå uden for almindelig arbejdstid, og ved indsættelse af kunstige hofter og knæ er der betydelige udgifter til implantater, hvorfor hospitalernes marginalomkostninger generelt vil være relativt høje. Det skal endvidere bemærkes, at omkostningerne kan variere afhængig af hvilke tiltag, der er nødvendige på de enkelte hospitaler for at etablere den indmeldte ekstrakapacitet.

 

Til trods herfor forventes det, at der ved fuld aktivitetsopfyldelse vil kunne udføres aktivitet til en DRG-værdi af ca. 30 mio. kr. for ca. 21 mio. kr.

 

Det bemærkes, at der i forbindelse med den fedmekirurgiske aktivitet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, er nogle ganske særlige forhold, der gør sig gældende. Der foreslås således finansiering af den fedmekirurgiske aktivitet gældende for resten af 2009 og ikke kun frem til 1. juli 2009.

 

Som det ses af vedlagte bilag 2 omhandlende fedmekirurgi, foreslås så meget som muligt af aktiviteten finansieret via midlerne fra ventelistepuljen. I det omfang aktiviteten ikke alene kan finansieres via puljemidlerne, kan aktiviteten finansieres via indtægter fra behandling af fedmekirurgiske patienter fra andre regioner eller kontoen vedr. udvidet frit sygehusvalg. I forlængelse heraf skal der gøres opmærksom på, at hvis ikke fedmekirurgiske patienter fra Region Midtjylland behandles i Århus, så vil behandlingen finde sted på andre regioners hospitaler eller på privathospital, hvilket er forbundet med en væsentligt større udgift.

 

Opfølgningen af ventelisteprojekterne vil tage udgangspunkt i takststyringsmodellen med konkrete justeringer af basislinjen for de enkelte hospitaler.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller:

 

at de beskrevne ventelisteprojekter godkendes,

at der sker en fordeling mellem hospitalerne af regionens andel af midler til ventelisteprojekter på i alt 21 mio. kr. jf. tabel 1, og at finansieringen sker af de midler der tilføres via Finansloven til ventelisteprojekter,

at Århus Sygehus tilføres 5,521 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med fedmekirurgisk aktivitet, som ligger udenfor ventelistepuljen, og

at udgiften finansieres ved øget indtægtsbevilling på kontoen for behandling over regionsgrænser ekskl. privathospitaler på 4,123 mio. kr. og ved negativ udgiftsbevilling på -1.397 mio. kr. på kontoen for behandling på privathospitaler (udvidet frit sygehusvalg).

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-88-06-V

7. Nedsættelse af regionalt apotekersamarbejdsudvalg

Resume

Et apotekersamråd har eksisteret i alle de tidligere amter. På baggrund af overenskomst mellem Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening om afregning og samarbejde foreslår administrationen, at der nedsættes et tilsvarende regionalt apotekersamarbejdsudvalg.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at der nedsættes et regionalt apotekersamarbejdsudvalg, og

 

at Regionsrådet udpeger 2 regionrådsmedlemmer til det regionale apotekersamarbejdsudvalg.

Sagsfremstilling

I foråret 2008 indgik Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening vedlagte overenskomst om afregning og samarbejde mellem Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening. 

 

Af overenskomstens § 9 fremgår, at overenskomstens parter var enige om, at samarbejde på såvel partsniveau som mellem lokale apoteker og regioner i så vid udstrækning som muligt bør ske med det formål at sikre et for den enkelte patient og for samfundet rationelt medicinforbrug.

 

Af overenskomstens § 10 stk. 10.3 fremgår, at regionerne og apotekerne efter aftale kan nedsætte lokale samarbejdsudvalg, hvor lokale samarbejdsområder, jf. § 9, kan behandles. Samarbejdet omfatter:

  • rationelt medicinforbrug for samfundet og den enkelte patient
  • kvalitetsudvikling på lægemiddelområdet
  • konkrete initiativer og projekter, f.eks. dosis-dispensering
  • fortolkning og vejledning om overenskomstens bestemmelser

 

Samarbejdsudvalget skal jf. § 10.1 bestå af 2 repræsentanter fra hver af overenskomstens parter, i alt 4 medlemmer.

 

Et apotekersamråd har eksisteret i alle de tidligere amter. Administrationen foreslår, at der oprettes et tilsvarende regionalt apotekersamarbejdsudvalg bestående af:

  • 2 apotekere
  • 2 medlemmer udpeget af og blandt Regionsrådet

Primær Sundhed fungerer som sekretariat i samarbejde med Apotekerforeningens kredskonsulent i regionen.

 

Administrationen foreslår, at bl.a. følgende emner behandles i apotekersamarbejdsudvalget:

 

  • Initiativer der sikrer rationel lægemiddelanvendelse
  • Styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsvæsenets parter
  • Orientere om ny lovgivning og udviklingen på området
  • lovgivningens konsekvenser på lægemiddelområdet
  • Aktuelle problemstillinger i Region Midtjylland, f.eks. ledige apoteksbevillinger, hvis ændringer i apoteksstrukturen har betydning for lægemiddelforsyningen
  • Orientere om projekter og nye tiltag, der vedrører flere eller alle parter i udvalget.

Administrationen foreslår en mødefrekvens på 1-2 møder årligt.

 

Administrationen har drøftet spørgsmålet om nedsættelse af et regionalt apotekersamarbejdsudvalg med repræsentanter fra Apoteker kredsforeningen i efteråret 2008.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-25-07

8. Implementering af akutbiler i 2009

Resume

Det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalsplan har på møde den 24. februar 2009 drøftet alternative implementeringsforslag for implementering af akutbiler i 2009. Udvalget anbefaler alternativ 2 (dog med 1 medlems forbehold) med iværksættelse således: akutbilen i Skive starter 1. april 2009, og på grund af rekrutteringsproblematik foreslås bilen foreløbigt bemandet med anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage og paramediciner resten af tiden.

 

Døgndækkende akutbiler i Viborg, Silkeborg og Holstebro foreslås etableret/udvidet fra 1. juni 2009. Udvalget var enigt om, at den optimale løsning vil være at starte akutbil i Viborg ligeledes fra 1. april 2009, men det ville medføre overskridelse af budgetrammen i 2009.

Direktionen indstiller,

at alternativ 2 godkendes, idet akutplanens formulering vedrørende, at bemandingerne af ordningerne skal løbende tilpasses behovet og mulighederne for at rekruttere personale, fastholdes, 

 

at der således etableres døgndækkende akutbil i Skive fra 1. april 2009, indtil videre bemandet med anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage og paramediciner den resterende tid,

 

at der etableres døgndækkende lægebemandet akutbil i Viborg fra 1. juni 2009,

 

at der etableres (udvidede) lægebemandede døgndækkende akutbilordninger i Silkeborg og Holstebro fra 1. juni 2009,

 

at det godkendes, at implementering jf. alternativ 2 vil medføre en samlet udgift i 2009 på ca. 13,9 mio. kr. (ca. 18,3 mio. kr. i 2010 og årligt), hertil kommer øvrige udgifter, således at de samlede udgifter i 2009 til styrkelse af den præhospitale indsats vedrørende akutbiler m.m. er beregnet til ca. 15,0 mio. kr. (ca. 19,3 mio. kr. i 2010). Af de ca. 13,9 mio. kr. er de ca. 1,3 mio. kr. éngangsudgift til anlæg, anskaffelser, uddannelse m.v., og

 

at det er forudsat, at der kan indgås aftaler med ekstern(e) leverandør(er) om bil, chauffør, vilkår i øvrigt til de anførte tidsfrister.  

Sagsfremstilling

Jf. akutplanen skal der ske styrkelse af den præhospitale indsats bl.a. ved nye eller udvidede ordninger med akutbiler. I tilknytning til udmøntning af Hospitalsplanen og Budgetforliget for 2009 besluttede Regionsrådet på mødet den 17. december 2008, at tids- og handleplanen for medicinerrokaden mellem Skive, Viborg og Silkeborg godkendes, herunder at der arbejdes med en fremrykning af den planlagte akutbil i Skive/Salling-området, idet forslag vil blive forelagt Regionsrådet primo 2009, samt at der etableres en døgndækkende lægeakutbil i Silkeborg under forudsætning af, at det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplan efter en drøftelse tilslutter sig indstillingen. Medicinerrokaden implementeres fra 1. april 2009.

 

Jf. akutplanen skal en døgndækkende akutbil i Skive bemandes med anæstesisygeplejersker og være suppleret med akutbil med læge fra de fælles akutmodtagelser.

 

Akutbilerne er under lægelig instruktion og ansvar. Det fremgår endvidere af akutplanen, at akutbilen som dækker Skive/Salling tilknyttes den fælles akutmodtagelse i Viborg. Det fremgår desuden af planen, at bemandingerne af ordningerne løbende skal tilpasses behovet og mulighederne for at rekruttere personale. Der blev med akutplanen afsat 15 mio. kr. årligt til styrkelse af den præhospitale indsats. Ved budgetforliget for 2009 aftaltes afsat yderligere 15 mio. kr. årligt fra 2010 til samme formål.

 

Administrationen har primo 2009 drøftet mulighederne for implementering af akutbil i Skive i henhold til akutplanen med Regionshospitalet Viborg. Der vurderes ikke for nuværende tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til at kunne bemande akutbil i Skive døgndækkende med anæstesisygeplejersker. Der er i februar 2009 13 ledige stillinger ud af 68 anæstesisygeplejerskestillinger ved hospitalet. Hospitalet lægger faglig vægt på muligheden for parallelt at kunne supplere anæstesisygeplejerske-bemandet akutbil i Skive med akutbil med læge fra akutmodtagelsen på Regionshospitalet i Viborg. Regionshospitalerne i Silkeborg og Holstebro oplyser, at der efter en organiseringsfase vil kunne udvides til døgndækkende lægebemandet akutbil dér. Hospitalsledelsen, Hospitalsenhed Vest forventer ikke væsentlige merudgifter ved udvidelsen, idet etableringen kan kobles med vagtlagsændringer på Hospitalet.

 

Det Midlertidige Udvalg anmodede på møde den 19. januar 2009 administrationen om at udarbejde implementeringsforslag, hvor Skive-bilen startes 1. april 2009, og Silkeborg-bilen er fremrykket. Der blev udarbejdet 2 alternative implementeringsforslag, der lå inden for den budgetmæssige ramme på 15 mio. kr. i 2009. Alternativerne blev drøftet på møde den 24. februar 2009 i det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af Sundhedberedskabs- og Præhospitalsplan. Udvalget tilkendegav, at akutbilerne i Viborg, Silkeborg og Holstebro ikke bør implementeres senere end 1. juni 2009. Alternativerne ser herefter således ud:

 

Alternativ 1) Døgndækkende akutbil startes i Skive fra 1. april 2009 bemandet med a) anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage, og b) paramediciner resten af tiden. Samtidigt opstartes døgndækkende lægebemandet akutbil i Viborg. Og akutbilerne i Silkeborg og Holstebro udvides til døgndækkende lægebiler fra 1. juni 2009.

 

Alternativ 2) Døgndækkende akutbil startes i Skive fra 1. april 2009 bemandet med a) anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage, og b) paramediciner resten af tiden. Døgndækkende lægebemandet akutbil i Viborg etableres fra 1. juni 2009, og akutbilerne i Silkeborg og Holstebro udvides til døgndækkende lægebiler fra 1. juni 2009.

 

Implementering jf. alternativ 1 vil medføre en samlet udgift i 2009 på ca. 15,5 mio. kr. (ca. 18,3 mio. kr. i 2010 og årligt), her til kommer øvrige udgifter, således at de samlede udgifter i 2009 er beregnet til ca. 16,6 mio. kr. (ca. 19,3 mio. kr. i 2010), hvilket er 1,6, mio. kr. mere end rammen til styrkelse af den præhospitale indsats i 2009. Udvalget finder implementering af alternativ 1 for den bedste løsning, men erkender at der ikke er budget til denne løsning. Udvalget kan ikke anbefale en tidsmæssig senere implementering i Viborg, Silkeborg eller Holstebro.

 

I stedet peger Udvalget på alternativ 2, hvor akutbilen i Skive bemandes som i alternativ 1, og hvor Akutbilerne i Viborg, Silkeborg og Holstebro er etablerede/udvidede fra 1. juni 2009. Det forudsætter en aftale om, at der sikres et lægefagligt ansvar i forhold til akutbilen i Skive, indtil akutbilen i Viborg er etableret. Dette forventes at være afklaret inden 10. marts 2009, og orientering vil kunne fremlægges til mødet i Forretningsudvalget denne dag. Ulla Fasting (R) tog i Udvalget forbehold overfor alternativ 2. Implementering af alternativ 2 vil medføre en samlet udgift i 2009 på ca. 13,9 mio. kr. (ca. 18,3 mio. kr. i 2010 og årligt) - heraf ca. 1,3 mio. kr. til éngangsudgifter ved etableringen til anlæg, anskaffelser, uddannelse m.v. Her til kommer øvrige udgifter, således at de samlede udgifter i 2009 er beregnet til ca. 15,0 mio. kr. (ca. 19,3 mio. kr. i 2010).

 

Opmærksomheden henledes på, at udgifterne i 2009 ud over drift som nævnt også omfatter éngangsudgifter til anlæg og anskaffelser m.v. i forbindelse med opstart eller udvidelse af ordningerne, hvorfor 2009-udgifterne per akutbil er relativt højere end i 2010.

 

Det forudsættes, at der kan indgås aftaler med ekstern(e) leverandør(er) om bil, chauffør, vilkår i øvrigt til de omtalte tidsfrister.

 

Øvrige nye eller udvidede akutbilordninger (Horsens  og Randers) foreslås implementeret i løbet af 2010. Forslag herom vil senere blive drøftet i Det Midlertidige Udvalg og efterfølgende forelagt Forretningsudvalg og Regionsråd.

 

Som det fremgår, vil ingen af alternativerne i udgangssituationen opfylde kravene til bemanding af akutbilen i Skive jf. akutplanen. Det Midlertidige Udvalg anbefaler, at der prioriteres en hurtig implementering, og at der på grund af rekrutteringssituationen må bemandes anderledes ved opstarten i Skive end forudsat i akutplanen, idet akutplanens formulering, vedrørende at bemandingerne af ordningerne løbende skal tilpasses behovet, og mulighederne for at rekruttere personale, fastholdes.

 

Skønnede udgifter i 2009 og 2010

 

Alternativ 1

Ikraft

Bemanding fremover

Status/Nu

Skønnet

Udgift 2009

Mio. kr.

Skønnet

Udgift

2010

Mio. kr.

Skive

1.4.09

Anæstesisygeplejerske  

/paramediciner

døgndækkende

Ny

3,6

3,9

Viborg

1.4.09

Lægebemandet døgndækkende

Ny

7,9

7,7

Silkeborg

1.6.09

Lægebemandet

døgndækkende

Dagtidsbemandet

hverdage

4,0

6,7

Holstebro

1.6.09

Lægebemandet døgndækkende

Dagtidsbemandet

hverdage

0

0

 I alt

 

 

 

15,5

18,3

Diverse drift

 

 

 

0,6

1,0

Karup-bil

 

 

 

0,5

 

I alt

 

 

 

16,6

19,3

Budget

 

 

 

15,0

30,0*

Balance/merudgift

 

 

 

1,6

-10,7

 * Jf. budgetforliget for 2009 tilføres yderligere 15 mio. kr. i budgettet for 2010

 

Skønnede udgifter i 2009 og 2010

 

Alternativ 2

Ikraft

Bemanding fremover

Status/Nu

Skønnet

Udgift 2009

Mio. kr.

Skønnet

Udgift

2010

Mio. kr.

Skive

1.4.09

Anæstesisygeplejerske  

/paramediciner

døgndækkende

Ny

3,6

3,9

Viborg

1.6.09

Lægebemandet

døgndækkende

Ny

6,3

7,7

Silkeborg

1.6.09

Lægebemandet

døgndækkende

Dagtidsbemandet

hverdage

4,0

6,7

Holstebro

1.6.09

Lægebemandet døgndækkende

Dagtidsbemandet

hverdage

0

0

 I alt

 

 

 

13,9

18,3

Diverse drift

 

 

 

0,6

1,0

Karup-bil

 

 

 

0,5

 

I alt ca.

 

 

 

15,0

19,3

Budget

 

 

 

15,0

30,0*

Balance/merudgift

 

 

 

0

-10,7

* Jf. budgetforliget for 2009 tilføres yderligere 15 mio. kr. i budgettet for 2010

 

 

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at alternativ 2 godkendes, idet akutplanens formulering vedrørende, at bemandingerne af ordningerne skal løbende tilpasses behovet og mulighederne for at rekruttere personale, fastholdes, 

 

at der således etableres døgndækkende akutbil i Skive fra 1. april 2009, indtil videre bemandet med anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage og paramediciner den resterende tid,

 

at der etableres døgndækkende lægebemandet akutbil i Viborg fra 1. juni 2009,

 

at der etableres (udvidede) lægebemandede døgndækkende akutbilordninger i Silkeborg og Holstebro fra 1. juni 2009,

 

at det godkendes, at implementering jf. alternativ 2 vil medføre en samlet udgift i 2009 på ca. 13,9 mio. kr. (ca. 18,3 mio. kr. i 2010 og årligt), hertil kommer øvrige udgifter, således at de samlede udgifter i 2009 til styrkelse af den præhospitale indsats vedrørende akutbiler m.m. er beregnet til ca. 15,0 mio. kr. (ca. 19,3 mio. kr. i 2010). Af de ca. 13,9 mio. kr. er de ca. 1,3 mio. kr. éngangsudgift til anlæg, anskaffelser, uddannelse m.v.,

 

at det er forudsat, at der kan indgås aftaler med ekstern(e) leverandør(er) om bil, chauffør, vilkår i øvrigt til de anførte tidsfrister, og

 

at Forretningsudvalget principielt er positivt indstillet overfor at etablere lægedækket akutbil i Lemvig så hurtigt som muligt. Det midlertidige udvalg om Sundhedsberedskab og Præhospital anmodes om at arbejde videre hermed med inddragelse af økonomi, rekrutteringsmuligheder, responstider m.m., idet det forudsættes, at der kommer en tilbagemelding fra det midlertidige udvalg inden 1. maj 2009.

 

Henrik Qvist tog forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-696-07

9. Den fremtidige lægebetjening af Anholt

Resume

Den praktiserende læge på Anholt har opsagt sin stilling. Da øen ligger meget afsondret fra fastlandet, foreslås det, at stillingen opslås, således at der fortsat kan være en fast læge på Anholt.

 

Såfremt det ikke lykkes at besætte stillingen, foreslås det, at der etableres en ordning, hvor Anholt betjenes af en eller flere læger, der tager til Anholt med jævne mellemrum (en såkaldt satellitordning) kombineret med fast vikar på øen i hele sommerperioden.

 

Der vil, uanset hvilken model der vælges, være behov for en renovering af den kombinerede lægebolig og konsultationslokale som Region Midtjylland ejer og stiller til rådighed for ø-lægen på Anholt.

 

Det foreslås derfor, at der bevilges 1,46 mio. kr. til renovering af bygningen, hvis der ansættes en ø-læge. Såfremt løsningen bliver en satellitordning kombineret med sommervikar foreslås det, at der bevilges 1,07 mio. kr. til en delvis renovering.

Direktionen indstiller,

at stillingen som ø-læge på Anholt slås op,

 

at såfremt det efter opslag ikke lykkes at besætte stillingen som ø-læge, bemyndiges administrationen til at etablere en kombineret satellit/vikarbetjening af Anholt,

 

at eventuelle merudgifter ved etablering af en satellitordning finansieres via kontoen for almen lægehjælp,

 

at der i 2009 gives en anlægsbevilling til Primær Sundhed på 1,46 mio. kr. (indeks 127,0) til renovering af lægeboligen/konsultationsforholdene, såfremt stillingen besættes med en ø-læge,

 

at der i 2009 afsættes et rådighedsbeløb på 1,46 mio. kr. (indeks 127,0), idet der alene kan disponeres over 1,07 mio. kr. (indeks 127,0), hvis stillingen på Anholt ikke besættes med en fast ø-læge, og

 

at anlægsbevillingen finansieres via "Rammebevilling til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter". Den oprindelige rammebevilling er på 15,6 mio kr. i år 2009, hvoraf der aktuelt er 14,465 mio. kr. disponibel. Hvis der i nærværende sag bevilges 1,46 mio. kr., vil puljen herefter udgøre udgøre 13,005 mio. kr.

Sagsfremstilling

Den nuværende lægebetjening på Anholt

Generelt om Anholt

Anholt er med sin beliggenhed midt i Kattegat landets mest isolerede ø. Der er 170 beboere på øen og i sommerperioden besøges øen af omkring 5000 turister. Der er 4 ugentlige færgeafgange. Det kræver derfor en overnatning, hvis borgerne skal til fastlandet med henblik på evt. lægehjælp.

 

Den nuværende lægebetjening

Anholt betjenes ligesom en række andre øer via en såkaldt ø-lægeordning.

 

Lægen er bosiddende på øen og varetager almen medicinsk praksis for de personer, der opholder sig på Anholt. Derudover har lægen hver dag døgnvagt svarende til lægevagten på fastlandet. Der indsættes vikar, når lægen holder ferie, således at der altid er en læge på øen. Lægens aflønning består af et fast grundbeløb samt ydelseshonorering. Overenskomsten blev genforhandlet med PLO og godkendt af Regionsrådet i efteråret 2007.

 

På grund af de begrænsede færgeforbindelser varetager ø-lægen en del arbejde som naturligt ville tilfalde sygehusambulatorier og ligeledes en del forberedelser af patienter før indlæggelse. Et ambulatoriebesøg på fastlandet kræver minimum 1 ofte 2 overnatninger, hvorfor lægen er meget behjælpelig med at undgå disse situationer, hvis muligt.

 

Der er således på grund af ovenstående forhold og på grund af turisttilstrømningen en forholdsvis stor efterspørgsel på lægeydelser både i og udenfor sommerperioden.

 

I vedlagte notat om lægebetjeningen på Anholt er der redegjort for, hvorledes lægebetjeningen er tilrettelagt på en række andre øer.

 

Forslag til strategi for den fremtidige lægebetjening på Anholt

På grund af øens afsondrede beliggenhed er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at søge at få ø-lægestillingen besat igen. Den nuværende ø-lægeordning er et stort aktiv for Anholt og er med til at sikre, at syge beboere kan forblive på øen eller udskrives tidligere fra sygehus. Samtidig giver ø-lægeordningen beboerne ekstra tryghed i akutte situationer, men er også af stor betydning for patienter med kroniske sygdomme og for familier med mindre børn, som har behov for hyppige konsultationer.

 

Såfremt det ikke lykkes at besætte stillingen, er det vurderingen, at der skal etableres en satellitpraksis kombineret med fast vikarordning i sommerperioden. Ved satellitpraksis forstås, at borgerne på Anholt tilknyttes praksis på fastlandet, der betjener borgerne i dagtiden med telefonkonsultationer. Der skal endvidere indgås aftale med én eller flere læger, som i en turnus tager til øen for at holde konsultation og foretage sygebesøg. Med det nuværende træk på ø-lægen er det vurderingen, at der er behov for en læge på øen 1-2 dage om ugen. En mere restriktiv visitation vil formentlig kunne nedbringe behovet til 3-4 gange om måneden. På grund af de begrænsede færgeforbindelser vil en sådan ordning kræve, at satellitlægen overnatter på øen. Transport med fly anses ikke for at være realistisk, da det udgiftsmæssigt er en særdeles dyr løsning. Udgiftsmæssigt er det vurderingen, at ø-lægeordningen vil være billigere end en ordning med skiftende vikarer, bl.a. på grund af de høje transportudgifter til og fra øen.

 

En satellitordning vil medføre, at der ikke vil være et lægeligt beredskab tilstede på øen til at varetage de akutte situationer. Der vil derfor være behov for indgå aftale om et udvidet samarbejde med hjemmesygeplejen på øen og lægevagten.

 

Bolig og konsultationsforhold samt renoveringsplan

Region Midtjylland stiller i dag en ældre fuldt møbleret villa til rådighed for ø-lægen. Lægeboligen tjener også som konsultationslokale og venteværelse. Boligen trænger til vedligeholdelse, og der er behov for en mere hensigtsmæssig indretning af konsultationslokalet, således at det kan klare den store tilstrømning i sommerperioden. Dette er påpeget af den nuværende læge, skiftende vikarer og af PLO i forbindelse med den seneste overenskomstforhandling. Regionsrådet besluttede derfor på mødet den 9. oktober 2007, at der skulle foretages en gennemgang af boligen og en beregning af udgifterne forbundet med en renovering med henblik på stillingtagen til igangsætning af et forbedringsarbejde.

 

Bygningskontoret har gennemgået bygningen og vurderer, at klimaskærmens tilstand generelt er god, men at vinduerne trænger til en renovering. Indvendig trænger bygningen til et generelt løft bl.a. med henblik på at kunne nedbringe varmeudgifterne. Samtidig er køkken og bad nedslidt. Bygningskontoret har udarbejdet vedlagte forslag til renovering af boligen og konsultationen.

 

Anlægsudgifterne vil beløbe sig til 1,46 mio. kr.

 

Der er i anlægsbudgettet taget hensyn til byggepladsens beliggenhed herunder udgifter til transport af materialer og merudgifter til transport og ophold for håndværkere.

 

Med en satellitordning skal boligen ikke benyttes permanent, men alligevel være i en sådan stand, at den kan benyttes til ugentlige overnatninger for ”satellitlægen” og som konsultationslokale samt bolig i sommerperioden for ferievikaren. Det foreslås derfor, at der foretages en delvis renovering af boligen for 1,07 mio. kr., såfremt løsningen bliver, at der etableres en satellitpraksis.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen og Anne Marie Touborg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-32-08

10. Løsning i overgangsperiode indtil Psykiatriens Hus er opført

Resume

Forretningsudvalget blev den 17. december 2008 forelagt et åbent dagsordenspunkt vedrørende indholdet i Psykiatriens Hus og et lukket dagsordenspunkt vedrørende den fysiske placering af Psykiatriens Hus i Søhuset på Chr. 8's Vej i Silkeborg. I slutningen af december blev der gennemført forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S, som ejer Søhuset. Forhandlingerne sluttede den 29. december 2008 uventet ved, at Silkeborg Ejendomme A/S skriftligt meddelte Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, at de valgte at stoppe forhandlingerne uden resultat. Forretningsudvalget blev den 13. januar 2009 orienteret om forhandlingsprocessen. Forretningsudvalget vedtog, at administrationen drøfter sagen videre med Silkeborg Kommune, hvorefter sagen igen forelægges Forretningsudvalget og Regionsrådet.

 

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland arbejder på at afdække forskellige permanente fysiske placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus, som hurtigst muligt vil blive forelagt Forretningsudvalget og Regionsrådet. Idet der vil være en overgangsperiode på 2-3 år, inden Psykiatriens Hus kan stå fysisk, er det nødvendigt med en overgangsløsning fra det psykiatriske sengeafsnit omlægges 1. juli 2009, og indtil Psykiatriens Hus står klar til brug. Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har afsøgt forskellige løsninger til overgangsperioden og indstiller, at overgangsløsningen etableres i de eksisterende rammer i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit. Klinik for Angst- og Tvangslidelser vil i overgangsperioden fysisk blive samlet med Team for Personlighedsforstyrrede i Kjellerup, og Lokalpsykiatrien vil vedblive at være i Papirfabrikken, indtil Psykiatriens Hus står fysisk opført. Løsningen imødekommer psykiatriens pladsbehov i overgangsperioden og fremstår samtidig ikke som en hindring for somatikkens udviklings- og byggeplaner.

Direktionen indstiller,

at den anbefalede overgangsløsning på første sal i bygning 15 godkendes.

Sagsfremstilling

Forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S om Søhuset

Regionsrådet blev den 17. december 2008 forelagt et åbent dagsordenspunkt vedrørende indholdet i Psykiatriens Hus og et lukket dagsordenspunkt vedrørende den fysiske placering af Psykiatriens Hus. Af punktet fremgik det, at Søhuset beliggende på Chr. 8's Vej var valgt som fysisk placering for Psykiatriens Hus, forudsat opnåelse af tilfredsstillende forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S, som ejer bygningen. Der blev i december 2008 gennemført intensive forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S, som den 29. december 2008 blev afsluttet ved, at bestyrelsesformanden for Silkeborg Ejendomme A/S skriftligt meddelte Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, at de ønskede at stoppe forhandlingerne med kommunen og regionen uden resultat.

 

Den 13. januar 2009 blev Forretningsudvalget orienteret om forhandlingsprocessen med Silkeborg Ejendomme A/S samt udfaldet heraf. Samtidig blev nogle alternative muligheder forelagt Forretningsudvalget med henblik på en beslutningstagning om, hvilken model administrationen skal arbejde videre med. Forretningsudvalget vedtog, at administrationen drøfter sagen videre med Silkeborg Kommune, hvorefter sagen igen forelægges Forretningsudvalget og Regionsrådet.

 

Afsøgning af placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus

Med udgangspunkt heri har Silkeborg Kommune og Region Midtjylland afholdt administrative møder med henblik på at afdække alternative placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus. Forretningsudvalget og Regionsrådet vil hurtigst muligt blive forelagt de afsøgte placeringsmuligheder, samt valget af den endelige placering som anbefales for Psykiatriens Hus.

 

Fælles for placeringsmulighederne, som administrationen afdækker, er, at der vil være en overgangsperiode på 2-3 år, inden Psykiatriens Hus kan stå fysisk. Derfor er det nødvendigt med en løsning i overgangsperioden, fra det psykiatriske sengeafsnit omlægges 1. juli 2009, til Psykiatriens Hus står klar til brug.

 

Løsning i overgangsperioden

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har afsøgt flere forskellige overgangsløsninger til de regionale behandlingstilbud samt det fælles kommunale og regionale tilbud om midlertidigt ophold til tryghed og stabilisering. Der er flere faktorer, som skal tages i betragtning i forhold til overgangsløsningen med henblik på at sikre sammenhæng og kvalitet i tilbuddene, herunder:

 

1. hensigten om at det fælles regionale og kommunale tilbud om midlertidigt ophold til tryghed og stabilisering kan etableres fra 1. juli 2009

2. hensigten om fysisk at samle så mange behandlingstilbud som muligt, med henblik på at sikre synergi og sammenhæng i behandlingen

3. afstanden mellem de tilbud, som ikke kan samles

4. den geografiske placering af tilbuddene og tilgangen til tilbuddene

5. indretningen og funktionen af de fysiske rammer i overgangsperioden

6. økonomi, det vil sige omkostningerne til mindre istandsættelse/renovering af den enkelte overgangsløsning samt driftsudgifter

 

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har afsøgt nedenstående midlertidige løsninger til overgangsperioden, indtil Psykiatriens Hus fysisk er etableret. Notat vedr. placeringsmuligheder i overgangsperiodener vedlagt:

 

1. Første sal i de nuværende rammer i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit

2. En kombination af villaer på Falkevej i Silkeborg samt pavilloner

3. En del af Louisiana på Chr. 8's Vej i Silkeborg

4. Kjellerup Sygehus

5. Hotel Impala

 

Valg af løsning i overgangsperioden

Det indstilles, at overgangsløsningen etableres på første sal i de eksisterende rammer i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit. Løsningen imødekommer psykiatriens pladsbehov i overgangsperioden og fremstår samtidig ikke som en hindring for somatikkens udviklings- og byggeplaner jf. Akut- og Hospitalsplanen.

 

På første sal i bygning 15, kan følgende tilbud etableres:

  1. Daghospital for patienter med affektiv lidelse og bipolar affektiv lidelse.
  2. Udgående og døgndækkende hjemmebehandling, som også vil være vagthavende for det midlertidige ophold til tryghed og specialisering.
  3. 3 kommunale og 3 regionale pladser til midlertidigt ophold til tryghed og stabilisering.
    Det har ikke været muligt at finde plads til 6 kommunale og 6 regionale pladser i sammenhæng og geografisk nærhed til de øvrige regionale behandlingstilbud. Det er derfor, på baggrund af drøftelser mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, vurderet, at en samtidig opstart af det midlertidige ophold fra 1. juli 2009 er så afgørende, at det midlertidige ophold i overgangsperioden bør indledes med et mindre antal pladser med henblik på at indlede samarbejdet og opnå erfaringer og kendskab til hinandens arbejdsgange og metoder. Eftersom der i det midlertidige ophold som udgangspunkt kun er 1 medarbejder på vagt i dag-, aften- og nattetimerne, vil driftsudgiften være den samme.

     

Endvidere kan administrationen, som for nuværende har lokaler på tredje etage, blive på tredje etage til oktober, hvor somatikken igangsætter arbejdet med etableringen af flowstuen. Herefter kan administrationen være i en villa på Falkevej nr. 17, som er købt til overtagelse fra 1. september 2009.

 

Imens der arbejdes på etableringen af somatikkens flowstue, kan der i en kortere periode på ca. 6 måneder være behov for, at daghospitalet kan være i nogle andre fysiske rammer, daghospitalets målgruppe taget i betragtning. Somatikken har i den forbindelse tilkendegivet, at de vil finde egnede lokaler, daghospitalet kan anvende, i den givne periode.

 

Klinik for Angst- og Tvangslidelser, som for nuværende er placeret i underetagen i bygning 15, vil i overgangsperioden fysisk blive samlet med Team for Personlighedsforstyrrede i Kjellerup.

 

Lokalpsykiatrien vil ligeledes vedblive at være fysisk placeret i lokalerne i Papirfabrikken, indtil Psykiatriens Hus er opført.

 

Omkostninger til mindre ændringer af de fysiske rammer

Med henblik på at tilbuddene kan fungere bedst muligt i overgangsperioden er det nødvendigt, at der håndværksmæssigt sker nogle mindre forandringer af de eksisterende rammer i bygning 15 samt villaen på Falkevej 17. Det er vurderet, at ændringerne ca. vil beløbe sig til 1 mio. kr. Udførelsen af bygningsændringerne vil ske i tæt samarbejde med somatikken med henblik på, at forandringerne på bedste vis stemmer overens med somatikkens fremtidige behov.

 

Sammenfatning

Ovenstående løsning i overgangsperioden bidrager til, at regionspsykiatriens behandlingstilbud samt Silkeborg Kommune og Region Midtjyllands tilbud om midlertidigt ophold i overvejende grad kan samles i geografisk nærhed af hinanden, der medvirker til at styrke samarbejdet og den faglige indsats.

 

Samtidig med at løsningsmodellen som beskrevet indfrier regionspsykiatriens behov i overgangsperioden, fremstår løsningen samtidig ikke som en hindring for somatikkens udviklings- og byggeplaner.


 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist tog et foreløbigt forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-14-08

11. Valg af udbudsform i forbindelse med erstatningsbyggeri for Gårdhaven

Resume

Regionsrådet godkendte den 25. februar 2009 erstatningsbyggeri for det sociale tilbud Gårdhaven. Regionsrådet anmodede dog om, at administrationen set i lyset af den aktuelle markedssituation genovervejer forslaget om, at projektet udbydes i totalentreprise. Administrationen har udarbejdet en beskrivelse af fordele og ulemper ved de to udbudsformer; totalentreprise contra fagentreprise samt en indstilling til Forretningsudvalgets endelig godkendelse.

 

De særlige fordele, der kan være ved totalentreprise, vurderes kun at have begrænset betydning i den konkrete sag. Samtidig vurderes det, at det i den aktuelle markedssituation er en vis sandsynlighed for, at udbud som fagentreprise kan være økonomisk mere fordelagtig end totalentreprise.

Direktionen indstiller,

at valg af udbudsform i sagen om erstatningsbyggeri for Gårdhaven ændres fra totalentreprise til fagentreprise.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede på sit møde den 25. februar 2009 at godkende etableringsprocessen vedrørende erstatningsbyggeri for Gårdhaven. Indstillingen tog afsæt i en tidligere beslutning i Regionsrådet den 20. august 2008 om, at projektet udbydes i totalentreprise.

 

Regionsrådet besluttede endvidere, at Forretningsudvalget skulle have en belysning af betydningen af muligheden for at udbyde projektet i fagentreprise i stedet for den i sagen beskrevne totalentreprise.

 

Der kan være nogle fordele ved valg af totalentreprise frem for fagentreprise:

  • Ud over pris konkurreres der også på forslag til bygningsanlæggets udformning. De konkurrerende skal som led i tilbudsafgivelsen aflevere et skitseforslag med forslag til opgavens løsning, der herved belyses fra flere sider.
  • Det er hurtigere at gennemføre et udbud. Rådgivning er en del af den samlede ydelse ved totalentreprise. Der skal derfor ikke være to udbudsrunder – en runde hvor rådgivningen udbydes og en runde hvor fagentrepriserne udbydes. Der spares typisk 2-4 måneder.
  • Bygherren har som udgangspunkt større budgetsikkerhed. Totalentreprenøren er bundet af den samlede tilbudssum inklusiv rådgivning. Eventuel krav om merbetaling vil ofte være et mellemværende mellem totalentreprenøren og dennes rådgiver eller underentreprenører og derved være bygherren uvedkommende.

Der kan være den fordel ved fagentreprise, at det kan give mere plads til, at mindre entreprenører kan byde på opgaven. Dette modificeres dog af, at totalentreprenører ofte påtager sig opgaven med byggeledelse og tilsyn, mens håndværkerarbejdet udføres af mindre eller mellemstore underentreprenører.

 

I den konkrete sag kan man ikke tillægge tidsperspektivet større betydning. Tilsvarende må de øvrige forhold tillægges begrænset betydning. Afgørende for valg af udbudsform må derfor primært baseres på, hvilken udbudsform, der samlet set giver den bedste pris.

 

Det er administrationens vurdering, at det ikke entydigt kan forudses, hvilken udbudsform, der fører til den laveste pris for bygherren. Med den øjeblikkelige markedssituation er begge udbudsformer alt andet lige gunstig for udbyder.

 

Det forekommer dog sandsynligt, at en udbudsform som fagentreprise i den aktuelle markedssituation vil medføre, at et større antal entreprenører vil byde på opgaven, og at det dermed forekommer realistisk, at projektet samlet set bliver billigere ved valg af denne udbudsform.

 

Da der ikke er andre argumenter, der i afgørende grad taler for totalentreprise, foreslås det, at udbudsformen i den konkrete sag ændres til fagentreprise.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-167-08

12. Afrapportering fra studietur for Det midlertidige udvalg vedrørende teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet var fra den 7. september 2008 til 13. september 2008 på studietur til Toronto, Canada. Studieturens formål var at indhente international inspiration og viden, som blandt andet skal understøtte Psykiatriudvalget i udarbejdelsen af en model for samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren og et strategioplæg vedrørende anvendelsen af ny teknologi.

 

 

Direktionen indstiller,

at regnskabet for studietur til Toronto 7. - 13. september for Udvalget vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet

godkendes, og

 

at afrapporteringen fra studieturen tages til efterretning.

 

 

 

Sagsfremstilling

Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet var fra den 7. september 2008 til 13. september 2008 på studietur til Toronto, Canada.

 

Studieturens formål var at indhente international inspiration og viden, som skal understøtte udvalget i at realisere psykiatriplanen. Herunder blandt andet udarbejdelsen af en model for samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren (Shared Care) og et strategioplæg vedrørende anvendelsen af ny teknologi (jf. udvalgets kommissorium).

 

Studieturen var tilrettelagt i et samarbejde med Danske Regioner. Fra Region Midtjylland deltog 6 af Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdets 7 medlemmer (der var ét afbud), samt 6 repræsentanter fra administrationen.

 

Studieturen berørte følgende temaer:

 

  • Retspsykiatri: forebyggelse
  • Neuropsykiatri og –psykologi: diagnosticering, teknologi og behandling
  • Børne- og ungdomspsykiatri: udredning, struktur, snitflader og målgrupper
  • Rekrutteringsstrategier
  • Samarbejde mellem sygehuse og praksissektor (Shared Care)

     

Studieturen forløb yderst tilfredsstillende, og udvalget blev modtaget med meget stor gæstfrihed og interesse fra værternes side. Delegationen blev alle steder mødt af velforberedte og fagligt kompetente værter, som gav et rigtig godt afsæt for erfaringsudveksling og for at hente inspiration med hjem. Der er nærmere redegjort for studieturen i bilagene "Notat vedr. rejserapport fra studitur til Toronto 2008 fra Danske Regioner" og "Notat vedr. afrapportering fra Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdets studietur til Toronto i 2008" . I sidstnævnte notat fremgår desuden regnskab for turen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-08

13. 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser

Resume

Center for Spiseforstyrrelse i Risskov skal udvides med 6 sengepladser, hvortil der i budget 2009 er givet anlægsbevilling og afsat rådighedsbeløb i 2009-2011. Denne udvidelse forventes dog først at stå klar i 2011, hvorfor der arbejdes med muligheden for at etablere 6 midlertidige pladser, som kan stå klar før sommeren 2009. Der søges derfor en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. til etablering af de 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser i Risskov. Bevillingen finansieres af den fælles reserve, som i 2009 er på 20,0 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at der til etablering af 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser i 2009 gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr.

at bevillingen og rådighedsbeløbet på 3,0 mio. kr. finansieres af den fælles reserve, som i 2009 er på 20,0 mio. kr.

Sagsfremstilling

På møde den 13. januar 2009 blev Forretningsudvalget orienteret om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til Psykiatriplanen for Region Midtjylland. 

 

Udvidelsen af Center for Spiseforstyrrelser indebærer yderligere lokaler til 6 sengepladser med tilhørende køkkenfaciliteter, spisestue, aktivitetslokaler og lokaler til kontorer til de nye teammedarbejdere og til medarbejdere til yderligere ambulant behandling. Udvidelsen sker, da det er nødvendigt, at alle sengepladser til de spiseforstyrrede samles fysisk ét sted for at optimere behandlingen af de spiseforstyrrede og minimere personaleforbruget. Dette har betydning både driftsøkonomisk og i forhold til oplæring af nye medarbejdere. Udbygningen i form af en tilbygning forventes at kunne ske i umiddelbar sammenhæng med det nuværende sengeafsnit. Der skal i den forbindelse etableres flere behandlingsmiljøer, som tilpasses patienternes alder.

 

I budgettet for 2009 er der til lokaleudvidelse for Center for Spiseforstyrrelser i Risskov givet en bevilling på 11,2 mio. kr. fordelt med 0,7 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 5,5 mio. kr. i 2011. Forslag til anvendelse af de afsatte anlægsmidler til den varige løsning vil senere blive forelagt Regionsrådet.

 

Da de nye permanente pladser først kan forventes at stå klar i 2010/2011, er der fundet en midlertidig løsning for den fysiske placering af de ekstra 6 sengepladser og den yderligere ambulante behandling, hvilket der ligeledes blev oplyst om i orienteringen til Forretningsudvalget den 13. januar 2009.

 
Ved at samle opgaverne i forhold til spiseforstyrrede uanset alder i Center for Spiseforstyrrelser opnås et væsentligt kvalitetsløft i tilbuddene til patienter med spiseforstyrrelser. Dette svarer til psykiatriplanens principper om specialisering. Det er endvidere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at behandling af patienter med spiseforstyrrelser er en regionsfunktion, da der er for få patienter til, at alle psykiatriske afdelinger kan opnå tilstrækkelig ekspertise på området.
 
Ifølge den vedtagne psykiatriplan skulle Center for Spiseforstyrrelser overtage ansvaret for behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser - uanset patientens alder - fra 1. januar 2009. Både voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien er man derfor i fuld gang med flytning af patienter fra voksenpsykiatriske afdelinger til Center for Spiseforstyrrelser. Den ambulante behandling er flyttet til Center for Spiseforstyrrelser fra 1. februar 2009. Den stationære behandling kan først flyttes til Center for Spiseforstyrrelser, når de ekstra sengepladser er etableret. For patienter i stationær behandling skal der være en sammenhæng mellem den stationære og den ambulante behandling for den enkelte patient, hvorfor det er fundet nødvendigt at udarbejde et forslag til en midlertidig løsning.
 

Til etablering af 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser søges derfor i 2009 en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. Bevilling og rådighedsbeløb finansieres af den fælles reserve, som i 2009 er på 20,0 mio. kr. Reserven er afsat for at give mulighed for at gennemføre svært afviselige anlægsprojekter, der ikke er afsat rådighedsbeløb til på investeringsoversigten.

 

Den midlertidige løsning indebærer, at de ekstra 6 sengepladser mm. indrettes i de kontorer og mødelokaler, der i dag anvendes til ambulant udredning og behandling samt sengeafsnittets personalerum og fælles mødelokaler i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (bygning 57). Der skaffes nye lokaler som erstatning for ovenstående og til den udvidede ambulante aktivitet dels ved intern omrokering i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og dels ved anvendelse af dele af den bygning, som administrationen i Distrikt Øst hidtil har anvendt. Ved ombygning af kontorer og mødelokaler til sengepladser skal der ud over bygningsmæssige omforandringer foretages brandsikring og installeres ABA-anlæg, og der skal ske en opgradering af ventilationssystemet og anskaffes inventar. Den midlertidige løsning for udvidelsen af Center for Spiseforstyrrelser forventes at være klar til ibrugtagning den i maj 2009.

 

Sengeafsnittet kan ved denne midlertidige løsning fortsat have en tæt forbindelse til de nuværende 8 sengepladser i Center for Spiseforstyrrelser og til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers sengeafsnit for unge og sengeafsnit for børn i Risskov. Men løsningen er ikke optimal, da den betyder, at børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser skal være i det samme miljø. Desuden vil lokalerne ikke leve op til de krav, der i dag stilles til enestuer og toilet/badefaciliteter i psykiatrien generelt. Den midlertidige løsning skal derfor efterfølgende afløses af en varig løsning med en tilbygning. Herefter vil lokalerne kunne anvendes til andre formål.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-7-07

14. Godkendelse af strategi for jordforureningsområdet for 2009

Resume

Regionsrådet skal hvert år udarbejde en redegørelse om planlagte aktiviteter på jordforureningsområdet og den gennemførte indsats i det forgangne år. Som en del af indberetningen skal det fremgå, hvilken strategi Region Midtjylland har på jordforureningsområdet.

 

Der forelægges udkast til strategi for 2009 til godkendelse. Under forudsætning af at strategien vedtages, medfører det en række aktiviteter i 2009. Bilaget indeholder et flowdiagram over det forventede antal jordforureninger i Region Midtjylland, og en liste over de afledte planlagte aktiviteter i 2009. Det samlede foreliggende udkast til indberetning, indeholdende forslag til strategi, omdeles til orientering i forbindelse med mødet.

 

Udvalget for Miljø og Råstoffer anbefaler, at strategien godkendes.

Direktionen indstiller,

at strategi for jordforureningsområdet for 2009 godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge Lov om forurenet jord skal Regionsrådet udarbejde en årlig indberetning til det af Miljøministeren nedsatte Depotråd. Indberetningen skal omfatte planlagte aktiviteter på jordforureningsområdet og den gennemførte indsats i det forgangne år. Som en del af indberetningen skal det fremgå, hvilken strategi Region Midtjylland har på jordforureningsområdet.

 

Udkast til Strategi 2009 ("Uddrag: Indberetning om jordforurening 2008") er vedlagt som bilag. Under forudsætning af, at strategien vedtages, medfører det en række aktiviteter i 2009. Der findes i bilaget et flowdiagram over det forventede antal jordforureninger i Region Midtjylland, og en liste over de afledte planlagte aktiviteter i 2009. Det samlede foreliggende udkast til indberetning, indeholdende forslag til strategi, omdeles til orientering i forbindelse med mødet.

 

Det fremgår af forslaget til strategi, at Region Midtjylland har som mål fortsat at yde service på et højt niveau til borgere og andre interessenter på området.

 

V1-kortlægningsarbejdet har høj prioritet, og regionen forventer i 2009 at få udarbejdet historiske redegørelser for 1.700 lokaliteter og træffe afgørelse om eventuel kortlægning for 1.500 lokaliteter.

 

Region Midtjylland har som mål at gennemføre indledende forureningsundersøgelser, de såkaldte boligundersøgelser, så hurtigt som muligt. Husejere har krav på at få gennemført undersøgelsen inden for 1 år. For at få den billigste løsning samles undersøgelserne i puljer af ca. 25 undesøgelser. Puljerne gennemføres én gang i kvartalet for at overholde tidsfristerne. Der budgetteres med 140 undersøgelser i 2009.

 

I 2009 forventes mellem 20 og 25 nye afværgeprojekter påbegyndt eller gennemført. Region Midtjylland arbejder så vidt muligt på at gennemføre en komplet oprensning ved afværgeprojekter, hvor restforureninger alternativt vil føre til løbende afværge og monitering. Denne strategi mindsker risikoen for, at regionen i fremtiden er nødt til at allokere størstedelen af sine budgetter til drift af afværgeanlæg og monitering. I forlængelse heraf arbejdes der i 2009 systematisk på at revurdere igangværende drift- og moniteringsanlæg.

 

Arbejdet med de 7 ”store forureninger” fortsættes, og en køreplan for oprensning ved Høfde 42 er en del af strategien for jordforureningsområdet.

 

Oliebranchens Miljøpulje vil i 2009 undersøge 143 grunde i regionen, og regionen forventer i denne forbindelse at finansiere undersøgelse af sideaktiviteter på ca. 30 af grundene.

 

Region Midtjylland vil i 2009 fortsat deltage i flere udviklingsprojekter. Det er i samarbejde med danske, tyske, hollandske, belgiske og engelske partnere lykkedes at opnå støtte til projektet CLIWAT fra Interreg IVB programmet. CLIWAT-projektet skal belyse fremtidige klimaændringers konsekvenser for udledning af forurenende stoffer fra forurenede arealer og landbrugsarealer.

 

Region Midtjylland vil i 2009 fortsat have et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med kommunerne og de statslige miljøcentre. Der vil være en god dialog mellem myndighedernes respektive sagsbehandlere i det daglige.

 

For at kunne agere effektivt og med høj kvalitet i ydelserne, er Region Midtjylland meget afhængig af, at der er styr på de store mængder data. Der er ca. 22.800 grunde i regionens jordforureningsdatabase (JAR). Der arbejdes derfor i 2009 på at implementere og samkøre IT systemer og data. Historiske data, der ikke allerede er digitaliserede, vil - hvor det er hensigtsmæssigt - blive digitaliseret i løbet af de næste år.

 

Udvalget for Miljø og Råstoffer behandlede på sit møde den 5. februar 2009 udkast til strategi for jordforureningsområdet. Udvalget anbefaler, at udkast til strategi for jordforureningsområdet godkendes af Regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-4-08

15. Godkendelse af administrationsgrundlag for Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler

Resume

Regionsrådet vedtog i oktober 2008 en kulturpolitik for Region Midtjylland. I forlængelse heraf forelægges forslag til administrationsgrundlag vedr. de strategiske kulturudviklingsmidler i 2009. Administrationsgrundlaget indeholder dels forslag til konkrete projekter, der skal forberedes til behandling i Regionsrådet i 2009. Dels indeholder forslaget en beskrivelse af den måde, hvorpå midlerne tænkes administreret.

Direktionen indstiller,

at administrationsgrundlag for Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler godkendes, herunder at de i sagsfremstillingen nævnte projekter forberedes til behandling i Regionsrådet, at der arbejdes videre med de nævnte netværk og projekter, at der arbejdes videre med kulturudviklingsmidlerne ud fra det beskrevne administrative sigte, og
 
at administrationsgrundlaget for kulturudviklingsmidlerne evalueres i første kvartal af 2010.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. oktober 2008 en kulturpolitik for Region Midtjylland. Kulturpolitikken vedlægges som bilag. Ifølge kulturpolitikken deles regionens kulturmidler i to, så der afsættes en del til strategiske indsatser, ”Kulturudviklingsmidlerne”, og en del til kulturansøgninger, ”Kulturpuljen”.

 

Tilskud fra kulturpuljen bevilges to gange årligt med ansøgningsfrister 1. marts og 1. september. Fra kulturpuljen kan der, som fra kulturudviklingsmidlerne, ydes tilskud til udviklingsprojekter og netværk, men desuden også til enkeltstående projekter, der medvirker til at støtte og synliggøre regionale styrkepositioner.

 

Kulturudviklingsmidlerne skal anvendes i forhold til særlige indsatsområder – temamæssigt eller emnemæssigt. Retningslinjerne er fastlagt i kulturpolitikken og handler primært om at fremme projekter og aktiviteter, der skaber ny viden og udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder. Samtidig lægges der vægt på at fremme dannelsen af udviklingsorienterede netværk.

 

Der er på denne baggrund udarbejdet et udkast til et administrationsgrundlag for 2009 med følgende indhold:

 

Beskrivelse af aktiviteter

Administrationen forbereder Regionsrådets behandling af følgende projekter til finansiering via kulturudviklingsmidlerne:

  • Kend din region – kultur og landskaber. Kultur og landskaber er arbejdstitlen på et museumsprojekt, der skal fungere som en fortsættelse af "Museer og Vandringer" fra 2007. Temaerne er natur, kultur- og kunsthistorie med regionens landskaber som det strukturende element.
  • Midt i Kunsten. Midt i Kunsten iværksættes for 3. gang i 2009. Med udgangspunkt i projektet skal der arbejdes med en omdefinering af regionens rolle i forhold til billedkunstnetværket, så netværk og aktiviteter kan fungere videre selvstændigt.
  • Musisk Videnscenter. Musisk videnscenter er funderet i musikskolenetværket i Region Midtjylland. Centret skal initiere nye udviklingsprojekter, efterspørge forskning og samarbejde med beslægtede institutioner nationalt og internationalt. 
  • Animation for børn og unge. Animation for børn og unge kombinerer en festival med aktiviteter og læring for børn og unge. Over en treårig periode abejdes der på at skabe en permanent kommunal forankring for projektet. Regionsrådet har allerede bevilget tilskud til projketets første fase. Ansøgning om anden fase er optaget på nærværende dagsorden. 
  • Dramatikværket. Dramatikværket er et projekt, der handler om at skabe professionelt drama, der kan spilles af børn og unge. Projektet, der aktivt inddrager børn og unges egne kulturelle udgangspunkter, er ligesom ovenstående et treårigt projekt. Her arbejdes der dog hen imod permanent statslig støtte. Regionsrådet har tidligere af kulturpuljen bevilget 150.000 kr. til projektets første fase.

Administrationen arbejder videre med etablering af netværk indenfor

  • Børnekultur
  • Teater

Administrationen deltager i udviklingen af følgende projekter:

  • MMEx
  • Musisk Videnscenter

Beskrivelse af det adminstrative sigte

Ifølge kulturpolitikken er Region Midtjylland som udgangspunkt selv initiativtager til de strategiske satsninger. I praksis vil initiativerne typisk blive taget i dialog med de faglige netværk eller andre aktører i regionen. Dette er vigtigt både for at sikre udviklingshøjden og den faglige kvalitet i de projekter, der sættes i værk – og for at skabe et bredt funderet ejerskab til projekterne.

 

I praksis forventer administrationen at komme til at arbejde med en vifte af metoder på området. Der kan eksempelvis være tale om,

  • at regionen udbyder projekter eller projektforsalg til en bred kreds af aktører,
  • at regionen  støtter dannelsen af faglige netværk med henblik at fremme strategiske initiativer, og
  • at regionen modtager konkrete forslag til satsninger eller ansøgninger, som har et potentiale eller et perspektiv, der peger ud over den konkrete aktivitet, der søges om støtte til.

Derudover er det væsentligt, at der i en indkøringsperiode arbejdes åbent i forhold til udvikling af metoder og arbejdsmåder.

 

Et baggrundsnotat om administrationsgrundlaget vedlægges. Notatet omhandler dels allerede eksisterende netværksdannelser og initiativer, som har relevans i forhold til administrationen af kulturudviklingsmidlerne. Dels giver notatet et bud på administratioenens rolle i relation til netværk, initiativer og projekter.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Bente Nielsen og Henrik Qvist tog forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-60-07

16. Ansøgning om tilskud til fase to af projekt Filmfestival – Animation for Børn og Unge

Resume

Animationsværkstedet i Viborg ansøger om tilskud til en filmfestival for børn og unge. Ansøgningen gælder fase to i et tre-faset projekt, der sigter mod en permanent kommunal forankring. Der søges om 255.000 kr. Regionsrådet har tidligere bevilget 250.000 kr. til projektets fase 1.

Direktionen indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 255.000 kr. i 2009, idet projektet har interesse for Region Midtjylland i forhold til en bredere strategisk satsning på børnekulturområdet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet bevilgede den 26. september 2007 250.000 kr. til første fase af et tredelt projekt om animation for børn og unge. Projektet består dels af en konkurrence, dels af en mere traditionel festival henvendt til børn og unge.  The Animation Workshop ansøger nu om tilskud til projektets anden fase, der skal gennemføres i efteråret 2009. Ansøgning fra The Amination Workshop er er vedlagt som bilag.

 

Indholdsmæssigt er det formålet med festivalen ”at etablere en filmbegivenhed i Midtjylland, hvor børn og unge kan udvikle deres kreative evner, øge deres bevidsthed om film og blive aktive deltagere i det midtjyske kulturliv.”

 

Projektets langsigtede organisatoriske mål er at etablere en animationsfestival for børn og unge ca. hvert andet år med centrum i Viborg. Den 3-fasede etableringsperiode skal bruges til at udvikle samarbejdsformer og rutiner, som skal gøre det muligt at finansiere og administrere festivalen samtidig med, at man gradvist inddrager større og større dele af Region Midtjylland. Når etableringsfasen er gennemført, skal festivalen forankres i en nyoprettet medieskole, der skal servicere regionens skoler omkring undervisning i animation mv.

 

Første fase, der blev gennemført i foråret 2008 og som handlede om kulturmøder i historiens løb, skete således i samarbejde med Ringkøbing-Skjern, Struer kommune og Viborg Kommune.

 

Anden fase forventes gennemført i efteråret 2009 i samarbejde med Silkeborg, Randers og Viborg kommuner. Kommunerne har give en forhåndstilkendegivelse om at støtte projektet. Temaet er denne gang natur og teknik, og animationsværkstedet vil søge at inddrage museer og virksomheder i projektet. Grundfos, El-museet og Randers Regnskov er nævnt som eksempler i ansøgningen. I forbindelse med anden fase skal der endvidere iværksættes en baggrundsundersøgelse om interessen for at oprette en medieskole, der skal tage sig af undervisning og samarbejde med skolerne.

 

Tredje fase tænkes gennemført i 2011. Her forventer man, at medieskolen er etableret, og projektet retter sig nu mod hele regionen.

 

Fra første fase foreligger der en udførlig afrapportering i form af en bog. Bogen vil blive omdelt til regionsrådets medlemmer.

 

For anden fase budgetteres der med udgifter på i alt 655.000 kr. Region Midtjylland ansøges om 255.000 kr. Viborg Kommune ansøges om 150.000 kr., Silkeborg og Randers ansøges om hver 40.000 kr. Nordisk Film Fonden, Det Danske Filminstitut og FilmKopi ansøges om i alt 170.000 kr.

 

Administrationen bemærker, at Region Midtjylland i 2007 blev ansøgt om et tre-faset projekt med henblik på etablering og forankring i et bredt kommunalt regi. Regionsrådet besluttede at yde tilskud til fase 1, idet efterfølgende faser skulle ansøges selvstændigt.

 

I forbindelse med nærværende ansøgning har Animationsværkstedet sendt en fyldig evaluering af projektet fase 1, og administrationen vurderer, at de mål der var beskrevet i den første ansøgning, er opfyldt. Det er endvidere administrationens vurdering, at en fortsættelse af projektet – via iværksættelse af fase 2 – vil have betydning for en bredere børnekulturel satsning i regionen. Under forudsætning af kommunal medvirken, der er beskrevet i ansøgningen foreslår administrationen, at der bevilges 255.000 kr. fra kulturudviklingsmidlerne. Det bemærkes, at Regionsrådet i en anden sag på dagsordenen behandler godkendelse af administrationsgrundlag for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-09

17. Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2009

Resume

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændring af de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2009. Det foreslås at nedlægge tre ruter, reducere i antallet af afgange på udvalgte ruter, samt at der gennemføres mindre køreplanjusteringer. Midttrafik har haft de væsentligste køreplanændringer i høring. Gennemførelse af forslaget vil give Region Midtjylland en årlig besparelse på ca. 3,8 mio. kr. Der fremsættes endvidere forslag om udvidelse af rute 953X med henblik på betjening af Forskningscenter Foulum.

Direktionen indstiller,

at forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2009 godkendes i overensstemmelse med administrationens anbefalinger, jf. faktablade, hvilket meddeles Midttrafik og,

 

at forslag om udvidelse og omlægning af rute 953X til betjening af Forskningscenter Foulum godkendes, hvilket meddeles Midttrafik og Viborg Kommune.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 24. september 2008, i forbindelse med behandlingen af budgetforslag for 2009, at udskyde de planlagte besparelser på rutenettet fra 2009 til 2010, dog således at der allerede i 2009 i dialog med kommunerne kan ske en reduktion af afgange på udvalgte ruter.
 
Endvidere har Kontaktudvalget besluttet at nedsætte en administrativ styregruppe, som inden 1. april 2009 skal tilrettelægge en koordineret proces, således at der senest den 1. april 2009 kan foreligge et forslag, der er koordineret mellem bestillerne med det formål at optimere det kollektive rutenet indenfor bestillernes økonomiske rammer, og som er koordineret i forhold til trafikplanen for den kollektive trafik i Midtjylland. Dette arbejde pågår i øjeblikket.
 
Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 28. juni 2009. Forslag til ændringer fremgår af vedlagte faktablade. Administrationen har på Midttrafiks faktablad for hver enkelt rute anført sin anbefaling af forslag til ændringer. 
 
Forslaget indeholder nedlæggelse af rute 45 Lemvig-Bækmarksbro-Holstebro, rute 56 Ringkøbing-Skjern og rute 400 Kolind-Djurs Sommerland-Nordkysten. Kørsel på rute 45 vil, efter aftale med Lemvig Kommune, delvist blive erstattet af lokalkørsel, der vil få forbindelse til regionalrute 24 Holstebro-Lemvig. Rute 56 indgår som supplerende kørsel til regionalrute 58 Ringkøbing-Hvide Sande-Nr. Nebel. Rute 56 integreres fra køreplanskiftet i en ny lokalrute 560, som delvist erstatter anden lokalrutekørsel. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen bemærkninger til nedlæggelse af rute 56, forudsat at den gennemføres uden udgifter for kommunen og at strækningen betjenes. Derfor foreslås, at regionens nuværende finansiering af to dobbeltture på rute 56 foreløbig, som følge af regionens planer for nedlæggelse af rute 56/58 fra 2010, overflyttes til rute 560 af hensyn til befordring af uddannelsessøgende. Rute 400 er en sommerrute til Djurs Sommerland og benyttes kun af forholdsvis få passagerer. Andre ruter i området kan benyttes i stedet. Midttrafiks forslag til køreplanændringer indeholder endvidere reduktioner på ruter, hvor passagertallet på en tur er 5 eller derunder, svarende til en dobbelttur med 10 passagerer eller derunder, samt en række mindre køreplanjusteringer.
 
Forslaget indebærer en årlig besparelse for Region Midtjylland på ca. 3,8 mio. kr.
 
Midttrafik udsendte i november 2008 til kommunerne et oplæg til reduktioner i den regionale buskørsel gældende fra 2009. Kriteriet for nedlæggelse af ture var 5 passagerer pr. tur eller derunder, svarende til dobbeltture med 10 passagerer eller derunder. Oplægget var forinden drøftet og godkendt af vognmænd på de aktuelle ruter. Kommunernes høringsfrist i december 2008 blev efterfølgende udskudt til primo februar 2009 under hensyntagen til den forestående møderunde med kommunerne i december og januar om regionens planer for ændringer i det regionale rutenet gældende fra 2010 samt Midttrafiks beslutning om at gennemføre en offentlig høring. Ved høringen i februar 2009 er der modtaget forholdsvis få bemærkninger til køreplanforslagene. I forhold til det oprindelige oplæg fra november er en række forslag til fjernelse af svagt benyttede ture trukket tilbage som følge af nye oplysninger om passagertal. Der vedlægges indkomne høringssvar fra kommuner og Sydtrafik. Særlige problemstillinger i forhold til besparelseforslag er drøftet i forbindelse med møderunden med kommuner.
 
X bus har på baggrund af flere ønsker om betjening af Forskningscenter Foulum udarbejdet forskellige forslag til betjening af centret. Administrationen anbefaler en model, hvor busrute 953X, Randers-Viborg-Herning udbygges med en ny morgenafgang fra Randers, som betjener Foulum. Om eftermiddagen kan en eksisterende tur omlægges til Foulum. Bruttoudgiften til udvidelsen er 160.000 kr., men X bus forventer, at udvidelsen er udgiftsneutral som følge af det relativt store kundepotentiale. Centret forventer en fortsat stigning i antallet af studerende. Forslaget er nærmere beskrevet i bilagsmaterialet. Forslag til betjening af Foulum er udarbejdet i dialog med Viborg Kommune.
 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-81-1-07

18. Forlængelse af funktionsperioden for Udvalget Miljø og Råstoffer

Resume

Udvalget for Miljø og Råstoffer foreslår, at udvalgets funktionsperiode forlænges til 31. december 2009 med henblik på, at udvalget kan færdiggøre en række vigtige opgaver inden for udvalgets virkefelt.

 

Der kan højst ydes udvalgsvederlag i ét år for medlemskab af et midlertidigt udvalg.

Direktionen indstiller,

at funktionsperioden for Udvalget for Miljø og Råstoffer forlænges fra 1. april til 31. december 2009, idet der ikke ydes vederlag for medlemskab af udvalget i forlængelsesperioden.

Sagsfremstilling

Udvalget for Miljø og Råstoffer blev nedsat i henhold til beslutning på møde i Regionsrådet den 14. november 2007. Udvalgets funktionsperiode fastsattes til 1. april 2008 – 31. marts 2009. I henhold til udvalgets kommissorium er udvalgets formål at udarbejde forslag til politik for jordforurening og råstoffer.

 

Udvalget har særligt arbejdet med færdiggørelse af en råstofplan for Region Midtjylland. Planen er imidlertid påklaget til miljøklagenævnet, hvilket indtil videre har opsættende virkning for planen. Det forventes, at klagenævnets afgørelse fremkommer i løbet af de næste måneder, og herefter kan planen implementeres.

 

Region Midtjylland udfører for tiden et forsknings- og udviklingsprojekt i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg, finansieret af Miljøstyrelsen, om jordforurenings påvirkning af naturen. Resultaterne fra projektet skal blandt andet bruges til at formulere en politik for Region Midtjylland i forbindelse med en kommende implementering af habitat og vandrammedirektiv i jordforureningsloven.

 

I forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lovgivning udarbejder staten, ved Miljøcentrene, for tiden vandplaner. Vandplanerne skulle have været udsendt før jul, så Udvalget for Miljø og Råstoffer kunne drøfte områderne jord og råstoffer i forhold til planerne. Regeringen har imidlertid besluttet, at planerne skal koordineres med en grøn plan for Danmark. Derfor udsendes vandplanerne først i marts eller april. Udvalget kan derfor ikke nå at drøfte vandplanerne for Region Midtjylland inden udløbet af udvalgets funktionsperiode 31. marts 2009.

 

Det er i bekendtgørelsen om vederlag m.v. for varetagelse af regionale hverv fastlagt, at der højst kan ydes udvalgsvederlag i ét år for medlemskab af de af Regionsrådet nedsatte særlige udvalg i henhold til regionslovens § 13. Der vil fortsat kunne ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse mv. til udvalgets medlemmer i forlængelsesperioden 1. april - 31. december 2009.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-7-08

19. Fastlæggelse af ekstraordinære møder i Forretningsudvalget og Regionsrådet mv.

Resume

Administrationen fremlægger forslag om afholdelse af åben høring om brintteknologi, ekstraordinært temamøde samt ekstraordinære møder i Forretningsudvalget og Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning samt seminar om Region Midtjyllands budget for 2010.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet den 31. marts 2009 kl. 13.00 afholder en åben høring om brintteknologi,

 

at der den 26. maj 2009 kl. 9.30 afholdes et ekstraordinært temamøde i Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning,

 

at der den 3. juni 2009 kl. 10.00 afholdes ekstraordinært forretningsudvalgsmøde med afgivelse af indstilling til Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning,

 

at der den 3. juni 2009 kl. 13.00 afholdes ekstraordinært møde i Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning, idet den berammede besigtigelsestur samme dag aflyses, og

 

at der den 2. september 2009 kl. 10.00 afholdes et seminar i Regionsrådet om Region Midtjyllands budget for 2010.

Sagsfremstilling

Åben høring om brintteknologi

I forbindelse med behandlingen af indstilling fra Vækstforum om bevilling til udvikling af base for innovationsnetværk inden for brintteknologi drøftede Regionsrådet på sit møde den 25. februar 2009 at afholde en åben høring om brintteknologi. Administrationen foreslår, at høringen afholdes den 31. marts fra kl. 13.00, efter mødet i Forretningsudvalget samme dag. Til høringen inviteres eksterne oplægsholdere.

 

Tidsplan for politisk drøftelse af sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning

Administrationen foreslår, at den politiske drøftelse af rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning gennemføres efter følgende tidsplan:

 

25. maj:

Rapporten offentliggøres og udsendes pr. mail til Regionsrådet.

26. maj kl. 9.30:

Fremlæggelse af rapporten på ekstraordinært temamøde i Regionsrådet, hvor rapporten udleveres i trykt form. Efter temamødet afvikles det berammede møde i Forretningsudvalget.

27. maj – 2. juni:

Evt. gruppeformandsmøde.

3. juni kl. 10:

Ekstraordinært Forretningsudvalgsmøde med afgivelse af indstilling til Regionsrådet.

3. juni kl. 13:

Ekstraordinært Regionsrådsmøde. Den berammede besigtigelsestur den 3. juni aflyses.

 

Region Midtjyllands budget for 2010

Administrationen foreslår, at Regionsrådet den 2. september 2009 afholder et heldagsseminar om Region Midtjyllands budget for 2010. Tidsplanen for Regionsrådets behandling af regionens budget for 2010 vil herefter kunne være som anført i nedenstående tabel, idet det foreslås, at der den 10. september fra kl. 13.00 gennemføres budgetforligsdrøftelser:

 

18. maj:

Temamøde i Regionsrådet om regionens økonomi i 2010.

11. august:

1. behandling af budgetforslag i Forretningsudvalget.

19. august:

1. behandling af budgetforslag i Regionsrådet.

2. september:

Budgetseminar i Regionsrådet (hele dagen).

10. september kl. 13.00:

Budgetforligsdrøftelser (Regionshuset Viborg).

15. september:

2. behandling af budgetforslag i Forretningsudvalget.

23. september:

2. behandling af budgetforslag i Regionsrådet.

 

Endvidere oplyses til orientering, at mødet den 1. september 2009 i Regionsrådets Forretningsudvalg afholdes i Herning, idet mødet vil blive tilpasset arrangementet i forbindelse med indvielsen af onkologi-huset i Herning, hvor Dronningen forventes at deltage.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at Regionsrådet den 31. marts 2009 kl. 13.00 afholder en åben høring om brintteknologi,

 

at der den 26. maj 2009 kl. 9.30 afholdes et ekstraordinært temamøde i Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning, og

 

at der den 3. juni 2009 kl. 10.00 afholdes ekstraordinært forretningsudvalgsmøde med afgivelse af indstilling til Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning.

 

Derudover indstiller Forretningsudvalget,

 

at der den 3. juni 2009 kl. 13.00 afholdes ekstraordinært møde i Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning, idet den berammede besigtigelsestur samme dag aflyses, og

 

at der den 2. september 2009 kl. 10.00 afholdes et seminar i Regionsrådet om Region Midtjyllands budget for 2010.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-02-13-08

20. Godkendelse af Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland

Resume

Som et led i arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland skal Regionsrådet ifølge Delegerings- og kompetencereglerne for Region Midtjylland godkende en fælles, overordnet informationssikkerhedspolitik. Den nye fælles informationssikkerhedspolitik er udarbejdet, så den bedst muligt understøtter Region Midtjyllands værdigrundlag og opgaveportefølje samtidig med, at gældende lovgivning overholdes.

 

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet godkender forslaget til informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Information og informationssystemer er afgørende for Region Midtjyllands opgavevaretagelse, og informationssikkerheden har derfor vital betydning for Region Midtjyllands troværdighed og funktionsdygtighed. Som offentlig myndighed har Region Midtjylland en særlig forpligtelse til at sikre, at fortrolige informationer ikke kompromitteres, samtidig med at regionen tilstræber stor åbenhed overfor offentligheden.

 

Formål
Formålet med informationssikkerheden er at definere en ramme for beskyttelse af Region Midtjyllands information og særligt at sikre, at kritiske og følsomme informationer og informationssystemer bevarer deres fortrolighed, integritet og tilgængelighed. En klar politik for informationssikkerhed er forudsætningen for, at Region Midtjylland kan vise åbenhed overfor omgivelserne uden at kompromittere sikkerheden.

 

Derfor har Region Midtjylland brug for at have et beskyttelsesniveau, der er afstemt efter risiko og væsentlighed, offentlighedens interesser samt overholder lovkrav og indgåede aftaler.

 

I forbindelse med dannelsen af Region Midtjylland blev det besluttet fortsat at lade amternes eksisterende it-sikkerhedspolitikker være gældende, indtil en ny fælles Informationssikkerhedspolitik for Regon Midtjylland er udarbejdet og godkendt af Regionsrådet.

 

Omfang

Politikken omfatter alle informationer, som er i Region Midtjyllands varetægt, uanset hvilken form de opbevares og formidles på. Politikken omfatter derfor ikke kun data, som behandles i informationssystemer, men også informationer der forefindes på f.eks. papir. Eksempler på informationer kan være data om borgere og patienter; data om personale; data om finansielle forhold; data som bidrager til administrationen af Region Midtjylland samt øvrige informationer, som er overladt Region Midtjylland af andre.

 

Informationssikkerhedspolitikken definerer et minimumsniveau for informationssikkerhed i Region Midtjylland. Institutioner eller organisatoriske enheder kan efter behov vælge et højere sikkerhedsniveau baseret på analyse af risici og karakteren af de informationer, enheden behandler.

 

Informationssikkerhedspolitikken gælder for alle medarbejdere uden undtagelse såvel fastansatte og personer, som midlertidigt arbejder for Region Midtjylland, uanset om disse modtager vederlag herfor.

 

Informationssikkerhedspolitikken er udarbejdet med afsæt i anbefalingerne fra den nationale standard for informationssikkerhed (DS484:2005), som staten har forpligtet sig til at følge, og som er udarbejdet af Dansk Standard. Denne standard er også tiltrådt af Danske Regioner via den nationale strategi for digital forvaltning, som er udarbejdet i samarbejde med regeringen og KL.

 

Organisering

Der nedsættes et informationssikkerhedsudvalg bestående af den samlede direktion, én ledelsesrepræsentant fra hhv. sundhedsområdet, psykiatri- og socialområdet og administrationen, it-chefen og sekretariatschefen. Udvalget sekretariatsbetjenes af Informationssikkerhedskoordinatoren.

 

Informationssikkerhedsudvalget udgør det strategiske og taktiske niveau for arbejdet med informationssikkerhed. Udvalget træffer de overordnede beslutninger vedrørende informationssikkerhed i Region Midtjylland. Det operationelle ansvar for den daglige styring af informationssikerhedsindsatsen varetages af Informationssikkerhedskoordinatoren.

 

Ledelsen på alle organisatoriske niveauer har ansvar for at implementere og understøtte informationssikkerhedspolitikken og skal medvirke til at højne sikkerhedsbevidstheden og fastholde denne blandt Region Midtjyllands medarbejdere. Det er således ledelsens ansvar, at informationssikkerheden overholdes.

 

Den videre proces

Informationssikkerhedspolitikken og de fra amternes tid eksisterende retningslinjer for informationssikkerhed danner grundlag for en struktureret tilgang til det videre arbejde med informationssikkerhed i Region Midtjylland. Det overordnede mål er at få indført fælles retningslinjer og procedurer for informationssikkerhed overalt i Region Midtjylland.

 

Arbejdet med at få implementeret den fælles informationssikkerhedspolitik i Region Midtjylland vil blive inddelt i 2 faser. I fase 1 vil der indledningsvis blive udarbejdet fælles regler og retningslinjer, og der vil blive gennemført en overordnet risikovurdering, som omfatter de væsentligste informationsaktiver i Region Midtjylland. Dette danner grundlag for en handlingsplan for fase 2, hvor der skal udarbejdes procedurer, forretningsgange og planer for beredskab, der er nødvendige for at kunne opfylde det fastlagte sikkerhedsniveau.

 

Det forventes, at fase 1 vil kunne gennemføres i løbet af 2009, og at fase 2 vil strække sig over 2010 – 2012. Arbejdet vil involvere alle organisatoriske enheder i Region Midtjylland.

 

Al dokumentation vedrørende informationssikkerhedspolitikken, retningslinjer samt sikkerheds- og kontrolforanstaltninger, der gælder i Region Midtjylland, samles i en sikkerhedshåndbog, som skal revurderes årligt.

 

Som en del af det samlede forløb med at implementere informationssikkerhedspolitikken i Region Midtjylland vil Regionens medarbejdere løbende blive informeret om indholdet af sikkerhedshåndbogen for derved at højne sikkerhedsbevidstheden hos medarbejderne.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-78-1-09

21. Tidsplan for kvartals- og økonomirapporter i 2009

Resume

Det foreslås, at der fremlægges 5 kvartals- og økonomirapporter i 2009, hvoraf 3 vil være uddybende kvartalsrapporter, som følger op på økonomi, aktivitet og servicemål, og 2 vil være mere overordnede økonomirapporter, som følger op på økonomien.

Direktionen indstiller,

at tidsplanen for kvartals- og økonomirapporter i 2009 godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har jf. bevillings- og kompetencereglerne besluttet, at:

”Der udarbejdes månedlige økonomirapporter samt kvartalsvise aktivitetsrapporter til forretningsudvalget i perioden april til oktober (dog ikke i juli). Til regionsrådets sidste møde i december forelægges en vurdering af forventet regnskab for budgetåret med henblik på afsluttende tillægsbevillinger”.

 

I 2008 blev der fremlagt i alt 6 økonomirapporter, hvoraf de to fik sammenfald på regionsrådsmødet i december. Der blev i løbet af året arbejdet med to formater.

  • De korte økonomirapporter blev udarbejdet på baggrund af sektorstabenes og Regionsøkonomis forventninger til udviklingen.
  • De udvidede økonomi- og aktivitetsrapporter blev udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra hospitaler, institutioner og administrative enheder.

Konceptet i 2009

Konceptet for økonomi- og aktivitetsrapporterne fra 2008 opdateres i 2009, og de vil fremover blive benævnt kvartalsrapporter. I tillæg til opfølgningen på økonomi og aktivitet, vil en opfølgning på servicemål blive indarbejdet i 2009. 

 

Det foreslås, at der i 2009 fremlægges i alt 5 økonomirapporter, hvor der vil blive arbejdet med 2 formater:

  • En økonomirapport, med en status for økonomien med forbrugstal og likviditet m.v. Derudover vil der efter behov blive behandlet særlige emner. Økonomirapporterne vil blive udarbejdet på baggrund af informationer fra sektorstabene.
  • En kvartalsrapport, der følger op på økonomi, aktivitet og servicemål. Oplysninger om forventninger til økonomi og aktivitet bliver indhentet fra de enkelte hospitalsledelser, distriktsledelser og andre administrative ledelsesniveauer.

 

Derudover er der sager med bevillingsændringer, som bliver sammenkoblet med økonomirapporterne, bl.a.:

  • Regulering af byggeomkostningsindekset for anlægsprojekterne.
  • Budgetreguleringen i december, der er en justering af bevillingerne i henhold til forventet regnskab.

 

Tidsplanen i 2009

Der er ved planlægningen af 2009 taget hensyn til eksterne krav, og sammenfald med andre vigtige økonomiske begivenheder i form af regnskabsaflæggelse, økonomiaftale og budgetvedtagelse.

 

Tidsplanen for de planlagte økonomirapporter i 2009 fremgår af nedenstående tabel. Såfremt der opstår begivenheder, der ikke kan håndteres inden for tidsrammerne af de planlagte økonomi- og kvartalsrapporter, vil der blive fremlagt særskilte sager.

 

Tidsplan for økonomi- og kvartalsrapporter i 2009

Sag

Forretningsudvalg

Regionsråd

Kvartalsrapport pr. 31. marts

12. maj

20. maj

Økonomirapport pr. 30. april

9. juni

17. juni

Kvartalsrapport pr. 30. juni

15. september

23. september

Kvartalsrapport pr. 30. september

24. november

2. december

Økonomirapport pr. 31. oktober (inkl. budgetregulering)

8. december

11. december

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-14-08

22. Valg af model for tilbagebetaling af merforbrug i regnskab 2008 for 3 regionshospitaler

Resume

3 af de 7 Regionshospitaler i Region Midtjylland har haft et væsentligt merforbrug i 2008 udover det afsatte budget. Det skal derfor besluttes, hvordan hospitalerne forventes at ”afdrage” dette merforbrug i 2009 og de kommende budgetår. I sagsfremstillingen præsenteres to mulige modeller. I den ene model forudsættes tilbagebetalingen at ske, ved at hospitalerne gennemfører yderligere besparelser. I den anden model sker tilbagebetalingen ved meraktivitet, hvorved der undgås særlige besparelsesrunder på de pågældende hospitaler.

Direktionen indstiller,

at modellen, hvor hospitalerne kan tilbagebetale merforbruget i regnskab 2008 gennem meraktivitet (model 2), vælges.

Sagsfremstilling

På det somatiske sundhedsområde viser udgiftsregnskabet for 2008 følgende hovedtal jf. tabel 1 nedenfor :

 

Tabel 1. Foreløbig oversigt over regnskabsresultatet for 2008 på det somatiske sundhedsområde (mio.kr.)

Mio. kr.

Reviderede budget

Regnskab

Afvigelse

Hospitaler

10.790,1

10.864,7

-74,6

Øvrige udgiftsposter

6.671,2

6.487,9

183,3

I alt

17.461,2

17.352,6

108,6

Anmærkning: Der gøres opmærksom på, at det reviderede budget inkluderer en tillægsbevilling på 255 mio.kr. vedr. overgangsordningen og 209 mio. kr., der er lagt ind i forbindelse med december-sagen.

 

For området som helhed er det foreløbige skøn, at der er et samlet mindreforbrug på 108,6 mio. kr. på det somatiske sundhedsområde i regnskab 2008. Der er et samlet merforbrug på hospitalerne på -74,6 mio. kr., men inden for områdets øvrige udgiftsposter – der bl.a. omfatter sygesikring, behandling over regionsgrænser, fælles puljer m.m. – er der et forventet mindreforbrug på 183,3 mio.kr. I dette beløb indgår betalingsforpligtelser på op til 100 mio. kr., som var forventet afholdt i 2008 (beløbsstørrelse ikke gjort endelig op). Korrigeret herfor er mindreforbruget på fælles puljer mv. på knap 100 mio. kr.

 

Overførsler fra 2008 til budgettet for 2009 vil blive særskilt forelagt i en sagsfremstilling, der vil blive præsenteret for Forretningsudvalget og Regionsrådet i maj måned i år.

 

Det foreløbige regnskab for 2008, hvori der altså jf. tabel 1 forudses en manko på knap 75 mio. kr. for regionshospitalerne, dækker forskellige resultater for regionshospitalerne. 4 hospitaler opnår at overholde deres budgetter eller har mindreforbrug. Andre hospitaler har væsentlige overskridelser af budgetterne. 3 af de 7 hospitalsenheder i Region Midtjylland har således forventede merforbrug på mellem 28-42 mio. kr., jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Hospitalernes forventede regnskabsresultater 2008 (mio.kr.)

Mio.kr.

Revideret budget

Regnskab

Afvigelse

RH Horsens/Brædstrup/Odder

706,0

733,6

-27,6

RH Randers/Grenå

918,6

958,2

-39,7

Hospitalsenheden Vest

1.818,8

1.860,5

-41,7

RH Silkeborg/Hammel

785,8

788,5

-2,8

Skejby Sygehus

1.797,2

1.784,7

12,5

RH Viborg/Skive/Kjellerup

1.455,1

1.455,2

-0,2

Århus Sygehus

3.266,6

3.242,8

23,8

Friklinikken i Brædstrup

42,1

41,1

1,0

Hospitaler i alt

10.790,1

10.864,7

-74,6

 

Tabel 1 og 2 præsenterer, som anført, de regnskabsresultater for 2008, der forventes i skrivende stund. Resultaterne vil senere blive opdateret, således at de afspejler det endelige regnskab 2008 inkl. resultaterne af regionens økonomistyringsmodeller.

Budgetforlig forventes overholdt af regionens institutioner. Merforbruget i ét regnskabsår skal derfor alt andet lige dækkes i et eller flere efterfølgende regnskabsår af de institutioner, der har afholdt merforbruget.

 

Der foreslås derfor en ”afbetalingsordning” i perioden 2009-2011, der kan dække merforbruget i regnskab 2008 for de pågældende hospitaler.

 

Der kan her tænkes flere muligheder for at indrette en sådan afbetalingsordning jf. model 1 og 2 nedenfor:   

 

Model 1.

Én mulighed er, at hospitalerne forventes at beskære deres udgifter samtidig med, at det forventede aktivitetsniveau fastholdes. Denne ordning vil konkret betyde, at hospitalernes merforbrug i 2008 indarbejdes som beskæringer af hospitalernes driftsudgiftsbudgetter. For at give hospitalerne muligheder for at planlægge rammebeskæringen, vil driftsudgifterne skulle beskæres over tre år. De pågældende tre hospitaler vil således hver blive pålagt besparelser på i alt ca. 40 mio. kr. over de tre år.

 

Det må forventes, at det vil være en betydelig udfordring for hospitalerne at gennemføre disse besparelser, samtidig med at aktiviteten fastholdes på det forventede niveau.

 

Model 2.

Et alternativ til egentlige besparelser vil være, at hospitalerne får hævet forventningen til deres aktivitetsniveau, således at forhøjelsen af det forventede aktivitetsniveau dækker det merforbrug, hospitalet har oparbejdet i 2008. Denne ordning vil konkret betyde, at hospitalernes basislinie beregnet i DRG-værdi hæves svarende til merforbruget i 2008. Opskrivningen vil ske med 100 pct. af DRG-taksten og altså ikke 50 pct. som normalt. Også her påregnes en opskrivning af basislinien over tre år. Hospitalerne skal altså hver præstere en meraktivitet på ca. 40 mio. kr. over de tre år. Det er vurderingen, at det på det enkelte hospital er en mere håndterbar udfordring at implementere en tilbagebetalingsordning, der er baseret på meraktivitet, end det vil være at betale tilbage gennem besparelser.

 

En tilbagebetalingsordning baseret på meraktivitet har herudover den særlige fordel, at den vil kunne målrettes til at præstere meraktivitet inden for områder, hvor patienterne ellers i særlig grad fra 1. juli 2009 må forventes at gå til privathospitaler i henhold til det udvidede frie sygehusvalg, hvis de ikke behandles på Regionshospitalerne.

 

Alt andet lige øger model 2 således sandsynligheden for, at regionen vil være i stand til at holde budgettet vedr. forbrug til det udvidede frie sygehusvalg. Dette er i modsætning til model 1, der ikke indeholder samme muligheder for at gå målrettet efter de patienter, der ellers i særlig grad må forventes at gå til privathospitaler.

 

Hertil kommer, at der med model 2 ikke vil ske ændringer i de budgetforliget fastsatte udgiftsbudgetter for 2009, idet tilbagebetalingen sker på aktivitetssiden.

 

Det, at hospitalerne får mulighed for at tilbagebetale merforbruget, må betragtes som en ren undtagelse. Det indebærer ikke præcedens for, at regionen igen vil muliggøre en sådan tilbagebetalingsmodel.

 
Særligt vedr. Regionshospitalet Randers og Grenå skal det bemærkes, at det i forbindelse med sag om Plan for udrulning af EPJ (jf. Regionsrådets møde den 25. februar 2009) er godkendt, at det ikke har økonomiske konsekvenser for hospitalet, hvis det indtil 1. april 2010 ikke leverer den forudsatte aktivitet. Beslutningen følger af, at EPJ-udrulningen kan medføre en båndlægning af kliniske ressourcer, der igen kan medføre produktionstab. Såfremt Regionshospitalet Randers og Grenå i perioden indtil 1. april 2010 oplever en lavere produktion end beskrevet i DRG-budgettet, vil tilbagebetalingskravet bliver udskudt. Tilbagebetalingen vil da skulle ske efter 1. april 2010.

 

En tilbagebetalingsordning, der baseres på meraktivitet frem for besparelser, vil alt andet lige give et likviditetsmæssigt problem, fordi regnskabets udgifter forbliver højere end de budgetterede. I forhold til forventningerne i december 2008 er der dog tale om status quo, idet regnskabsresultatet på fælles puljer mv. bliver knap 100 mio. kr. bedre end ventet (efter korrektion for betalingsforpligtelser, jfr. ovenstående bemærkning).

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Poul Müller og Tove Videbæk tog et foreløbigt forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen og Anna Marie Touborg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-09

23. Budgetvejledning 2010 for Region Midtjylland

Resume

Budgetvejledningen 2010 for Region Midtjylland lægger sporene for arbejdet med det kommende års budget og de følgende overslagsår ved en tidsmæssig tilrettelæggelse af budgetarbejdet, en plan for vurdering af den økonomiske status og de centrale udfordringer i budgettet. Endelig rummer budgetvejledningen forslag til principper for en række proceduremæssige forhold, f.eks. pris- og lønregulering, overførelser mellem budgetår, bevillingsniveauer mv.

Direktionen indstiller,

at Budgetvejledning 2010 for Region Midtjylland godkendes som grundlag for det videre budgetarbejde i regionen.

Sagsfremstilling

Budgetvejledningen forelægges med henblik på at skabe et grundlag for det videre arbejde omkring udarbejdelsen af Budget 2010.

 

Budgetvejledning 2010 danner grundlag for regionens arbejde med Budget 2010, herunder tidsplaner (i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for regioner) og principper for budgetlægningen.
 
 
Hovedpunkterne i Budgetvejledning 2010 er blandt andet:
 

I. Tids- og procesplan for udarbejdelsen af Budget 2010

Tidsplanen er i hovedtræk:

Den 18. maj afholder Regionsrådet et temamøde om bl.a. budgetlægningen for 2010. På temamødet vil der være mulighed for at orientere om og drøfte Regnskab 2008, status for økonomien i 2009 (Økonomirapport 1. kvt. 2009 - herunder potentielle problemstillinger i årets budget) og vurderingen af forventet udgiftspres i Budget 2010.

 

På mødet den 23. juni 2009 vil Forretningsudvalget fastlægge rammer for sektorenenes fortsatte arbejde med forslag til Budget 2010. Materialet til mødet vil beskrive de regionale konsekvenser af Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner (indgås senest den 15. juni) vurderet i forhold til et teknisk budget 2010 og udgiftspres felter. Indstillingen til mødet vil indeholde forslag til fordeling af eventuelle midler til serviceforbedringer og eventuelle omstillings- og sparekrav fordelt på sektorer.

 

Ved 1. behandlingen af forslag til Budget 2010 i Forretningsudvalg og Regionsråd henholdsvis den 11. og 19. august 2009 gives der indstilling omkring eventuelle politiske prioriteringer. Der vil være udarbejdet forslag til budgetbemærknigner inkluderende dels DUT-reguleringer og dels de materiale forudsætninger for budgetforslaget. Materialet vil formodentlig have en foreløbig karakter.

 

Den 2. september 2009 afholdes Budgetseminar for Regionsrådet. Seminaret er en mulighed for en mere grundig orientering om og drøftelse af indholdet i forslag til Budget 2010, samt eventuelle konsekvenser af forslagene til serviceforbedringer, omstillinger eller besparelser. Formålet med seminaret er bl.a. at sikre en sammenhæng mellem budgettets tal, service- og validitetsmål mv.

 

Det foreslås, at den politiske forligsdrøftelse sker i uge 37. (Efter nærmere aftale)

 

Ved Forretningsudvalgets 2. behandling den 15. september 2009 behandles ændringsforslag til budgetforslaget.

 

Den 23. september 2009 har Regionsrådet 2. behandling af forslag til Budget 2010.

 

Budgetvejledningen rummer endvidere forslag til tidsplan for inddragelsen af medarbejderne (MED-systemet) og høring af Sundhedsbrugerråd i budgetprocessen.

 

II. De centrale økonomiske forudsætninger for Budget 2010

Forudsætningerne for et validt og robust budget for 2010 er på den ene side et sikkert og kendt økonomisk afsæt og på den anden side, at der er mulighed for at foretage en realistisk afstemning mellem den til rådighedværende realvækst og det forventede udgiftspres.

 

Grundlaget for at vurdere forudsætningerne er regnskab 2008, Økonomirapporterne for 2009, vurderingen af udgiftspresset og Økonomiaftalen for 2010. Da disse "produkter" pt. er under udarbejdelse, er der endnu ikke et fyldestgørende grundlag at vurdere forudsætninger for Budget 2010 på. Dette vil i første omgang ske på temamødet for Regionsrådet den 18. maj 2009.

 

I det følgende afsnit gives en foreløbig vurdering af de centrale forudsætninger:

 

Sundhedsområdet (somatik og behandlingspsykiatri)

I arbejdet med regnskab 2008 er sundhedsområdets driftskonti - med undtagelse af enkelte samhandelskonti - opgjort. Baseret på dette er det vurderingen, at der er balance mellem det korrigerede budget 2008 og regnskab 2008. Det umiddelbare forbrug på de opgjorte konti er cirka 100 mio. kr. mindre end det korrigerede budget på 18.459 mio. kr. De cirka 100 mio. kr. vurderes at svare til de forventede overførelser fra Budget 2008 til Budget 2009. Overførelserne vedrører aktiviteter og udgifter, som er disponeret, men ikke afholdt i regnskabsåret. Der er typisk tale om øremærkede midler og/eller forpligtelser overfor eksterne parter. Væsentlige poster i overførelsen er midler vedrørende pakkeforløb på hjerteområdet, midler vedrørende 3-partsaftale og psykiatriområdets omstillingsplan. De forventede overførelser på ca. 100 mio. kr. skal ses i forhold til den tilsvarende overførelse på 123 mio. kr. fra Budget 2007 til Budget 2008. I begge budgetår udgør overførelserne mindre end 1 % af driftsudgifterne, hvilket er forventelig i en fortsat driftssituation.

 

Indstillinger omkring overførelser fra Budget 2008 til Budget 2009 fremlægges for Regionsrådet ved fremlæggelse af Regnskab 2008.

 

Den forventede balance mellem det korrigerede budget 2008 og regnskab 2008 skal naturligvis ses i lyset af de tillægsbevilinger, som Regionsrådet har givet til Budget 2008. Udover den ovenfor omtalte overførsel på 123 mio. kr. er der givet tillægsbevillinger i forbindelse med det udgiftsløft på 255 mio. kr., som regionen besluttede i forbindelse med, at regionerne samtidigt med Økonomiaftalen for 2009 indgik en aftale om interne udgiftsreduktioner/-løft svarende til virkningen af overgangsordningen for bloktilskudfordelingen. Endvidere gav Regionsrådet i december 2008 en tillægsbevilling på 176 mio. kr., som sikrede bevillingsmæssig grundlag for det forventede regnskabsresultat.

 

Udgiftsløftet på 255 mio. kr., som blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 og den store omstillings- og spareplan i sommeren 2008, er forudsat lånefinansieret. Regionens ansøgning om dispensation til låneoptaget blev i første omgang ikke imødekommet, idet Velfærdsministeriet ville afvente resultatet af den gældsanalyse for regionerne, som var iværksat.

 

Gældsanalysens foreløbige resultater er nu offfentliggjort, og da disse viser, at Region Midtjyllands langfristede gæld pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, har regionen genfremsendt ansøgningen om lånedispensation, som iøvrigt også omfatter det forudsatte låneoptag i Budget 2009.

 

Tillægsbevillingen på 176 mio. kr. i december 2008 er forudsat finansieret af de likvide midler.

 

De afgivne tillægsbevillinger til finansiering af merforbrug er det konkrete resultat af den økonomiske ubalance, som har karakteriseret Region Midtjyllands sundhedsområde fra starten i 2007. Den varige økonomiske ubalance medførte i 2008, at Region Midtjylland i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 gennemførte en massiv omstillings- og spareplan med henblik på at etablere varig balance i regionens Budget 2009 og fremad.

 

Den forventede balance mellem det korrigerede budget 2008 og regnskab 2008 giver ikke direkte anledning til en ændret vurdering af økonomien i de efterfølgende år. Den fortsatte økonomiske balance vil bero på, om den store omstillings- og spareplan herunder en massiv udgiftsdæmpning lader sig realisere fuldt ud.

 

En væsentlig faktor i denne realisering knytter sig til muligheden for at styre/kontrollere aktivitetsniveauet. Dette er igen meget afhængig af situationen omkring det udvidede frie sygehusvalg, hvor suspensionen ophører den 1. juli 2009. Regionens mulighed for at opnå den forudsatte balance i økonomien vil være afhængig af, at der også efter den 1. juli 2009 gives regionen mulighed for at styre aktivitetsniveauet inden for de økonomiske rammer.

 

Udover udgiftspresset fra aktivitetssiden vil regionens økonomiske balance i både 2009 og 2010 være udfordret af et utvivlsomt ikke ubetydeligt udgiftspres. Et udgiftspres affødt af bl.a. den fortsatte udvikling af og ibrugtagen af ny dyr medicin og behandlinger, et forventet udgiftspres fra implementeringen af (sub-)akut behandling af livstruende sygdomme og en vedvarende udgiftsstigning inden for sygesikringsområdet. Endvidere har regionen, som Regionsrådet blev orienteret om med analysen af IT-området på mødet i januar 2009, en økonomisk udfordring affødt af problemerne ved etableringen af den en-strengede IT-strategi og -organisation parallelt med en fortsat sikker drift på området.

 

Region Midtjylland har gentagne gange påpeget en uhensigtsmæssig fordelingsnøgle for bloktilskuddet som en væsentlig årsag til regionens økonomiske ubalance. I Økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt, at Finansieringsudvalget analyser fordelingsnøglens kriterier forud for forhandlingerne om Økonomiaftalen om regionernes økonomi i 2010. Resultatet af denne analyse er endnu ikke kendt, men da der grundlæggende vil være tale om en omfordeling mellem regionerne, hvor nogle regioner må foretage reduktion i deres udgiftsniveauer, er det forventeligt, at en eventuel ændret fordeling af bloktilskuddet vil ske gradvis. På den baggrund vil der næppe ske en dramatisk bedring i Region Midtjylands finansieringsistuation allerede til Budget 2010, hvorfor der må forudsættes igen at være betydelige udfordringer i budgetlægningen af sundhedsområdet.

 

Social- og Specialundervisningsområdet

Som det fremgik ved Regionsrådets behandling af Økonomirapporten pr. 31. oktober 2008 på mødet den 17. december 2008, så forventes der balance i budgettet dog - jf. den afgivne tillægsbevilling på både udgifts- og indtægtssiden - med et højere aktivitetsniveau end forudsat i budgettet.

 

Den forventede balance afspejler, at området er fuldt finansieret ved den kommunale takstbetaling, og i det lys er regnskabsresultat overordnet set mindre afgørende, idet der sker en udligning af et eventuelt over- eller underskud i de kommende års takstbetalinger.  

 

Områdets udfordringer i Budget 2010 vil være den fortsatte tilpasning i relation til de kommunale ønsker omkring overtagelser af regionens tilbud.

 

Regional Udvikling

For Regional Udvikling er regnskabet også under udarbejdelse. Tilsvarende sundhedsområdet er driftskontiene opgjort, og den eventuelle usikkerhed i de foreløbige resultater knytter sig til opgørelsen af andele af fællesomkostningerne.

 

De foreløbige opgørelser viser, at der kan forventes balance mellem det korrigerede budget 2008 og regnskab 2008. Heri er inkluderet forventede overførelser på netto cirka 160 mio. kr. Overførelserne vedrører merudgifter for ca. 20 mio. kr. for den kollektive trafik og disponerede men ikke ubetalte midler på erhvervs- og udviklingsområderne på cirka 180 mio. kr.

 

De relative store overførelser for Regional Udvikling knytter sig til områdets karakter. En betydelig del af budgettet er midler til (med-)finansiering af ansøgte projektaktiviteter. Disse midler udbetales typisk en tid efter selve bevillingen, idet projektet for at få midler udbetalt skal opfyldte forskellige kriterier, f.eks. have afholdt udgiften eller foretaget en evaluering.

 

De økonomiske udfordringer fremadrettet er knyttet til den kollektive trafik, som det også har været tilfældet ved Budget 2009. Umiddelbart vurderes udgiftspresset dog lidt mindre forud for 2010, idet især lavere dieselpriser vil medføre en mere afdæmpet prisudvikling. Modsat trækker dog udfordringer affødt af indgreb mod "cross border leasing" i busbranchen og merudgifter i forbindelse med investeringsplanen for jernbanerne.

 

III. Principper for budgetlægning for 2010

Der fremlægges forslag til principper for budgetlægningen vedrørende bevillingsniveauer, overførelser mellem budgetår, pris- og lønregulering og fordelingsnøgle for fælles formål og administration.

 

Der foreslås anvendt samme principper som i Budget 2009 - dog med mindre tilretninger omkring bevillingsniveauerne for sundhedsområdet og Psykiatri- og Socialområdet. Endvidere forslås etableret et bevillingsniveau mere for Regional Udvikling.

 

Bevillingsniveauerne skal justeres i medfør af den organisationsændring, som trådte ikraft pr. 1. januar 2009. Disse justeringer, som der fremlægges forslag til i foråret 2009, vil blive indarbejdet i forslag til Budget 2010. Justeringerne i bevillingsniveauerne berører dels det Præhospitale område og dels en samling af bevillingsniveauerne fra den tidligere distriktsopdeling på Psykiatri- og Socialområdet.

 

På Regional Udvikling foreslås etableret yderligere et bevillingsniveau. De opgaver, som vedrører Den Regionale Udviklingsplan, foreslås etableret som et selvstændigt bevillingsniveau frem for, som det er nu, som en del af bevillingsniveauet Regional Udvikling i øvrigt.

 

Indholdet af bevillingsniveauet Den Regionale Udviklingsplan vil indeholde Kulturel virksomhed, Uddannelse, herunder uddannelsesopgaver og planlægning, analyse- og udviklingsopgaver, Den Regionale Udviklingsplan samt analyser. Alle opgaver, som er en del af Den Regionale Udviklingsplan

 

Regional udvikling vil herefter bestå af 5 bevillingsniveauer: Kollektiv trafik, Erhvervsudvikling, Miljø, Den Regionale Udviklingsplan og Regional Udvikling i øvrigt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-35-07

24. Salg af Region Midtjyllands aktier i Østjysk Innovation A/S

Resume

Region Midtjylland overtog i forbindelse med delingen af Århus Amts aktiver og passiver Århus Amts aktier i Østjysk Innovation A/S. Århus Amt havde ved selskabets stiftelse i 1998 indskudt 115.500 kr., svarende til 3,71 % af aktiekapitalen.

 

Det er efterfølgende slået fast, at regionen ikke kan deltage i selskabet med besiddelsen af denne aktiepost.

 

Regionen har forgæves forsøgt at afhænde aktierne til de øvrige aktionærer i selskabet i overensstemmelse med aktionæroverenskomsten og har desuden tilbudt aktieposten til andre relevante virksomheder i området. Også disse selskaber har sagt nej til tilbuddet.

 

Da Videnskabsministeriet overfor Østjysk Innovation har forlangt, at ejerforholdene skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning, har Østjysk Innovation A/S tilbudt regionen at købe aktieposten for et beløb svarende til det oprindelige indskud på 115.500 kr. forrentet med diskontoen + 2 %, svarende til 197.000 kr.

 

Århus Byråd har 18. februar 2009 tiltrådt, at Århus Kommune, der var medstifter af Østjysk Innovation A/S på vilkår svarende til Århus Amt, afhænder sin aktiepost i selskabet på samme måde.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland afhænder sin aktiepost i Østjysk Innovation A/S til aktieselskabet for en pris svarende til forrentning af den af Århus Amt i 1998 indbetalte kapital til stiftelsen, 115.500 kr., forrentet med diskontoen + 2 %, i alt 197.000 kr, og

 

at forskellen mellem salgsprovenuet af aktierne og den bogførte værdi i regnskabet ultimo 2008, 695.000 kr., afskrives over regionens egenkapital.

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunalreformen og delingen af amternes aktiver og passiver overtog Region Midtjylland Århus Amts aktier i Østjysk Innovation A/S. Aktieposten udgjorde 3,71 % af selskabets aktiekapital på nominelt 18.570.000 kr. Aktiebeholdningen indgik i delingen med en værdi på 852.000 kr. svarende til indre værdi i regnskabet for 2006.

 

Århus Amt deltog i 1998 sammen med Århus Kommune, Århus Universitets Forskningsfond, Forskerpark Århus og Dansk Teknologisk Institut i stiftelsen af Østjysk Innovation A/S, der havde som formål at fungere som innovationsmiljø og investere risikovillig kapital i nystartede innovative og forskningsbaserede virksomheder. Virksomheden stiller herudover viden, kompetence og administrativ service til rådighed for innovative iværksættere og virksomheder. Stifterne indskød hver oprindelig 115.500 kr. i selskabet. Aktieselskabet er siden udvidet med Incuba A/S og Jyske Bank, der sammen med Universitetets forskningsfond har indskudt yderligere 15 mio. kr. i selskabet.

 

I forbindelse med kommunalreformen blev Århus Amts aktier i Østjysk Innovation A/S fordelt til Region Midtjylland.

 

Lovgivningen vedrørende offentlige myndigheders deltagelse i selskaber blev samtidig med kommunalreformen ændret, således at hverken Århus Kommune eller Region Midtjylland kan deltage i et selskab som Østjysk Innovation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således slået dette fast i en skrivelse til Region Midtjylland af 8. oktober 2008.

 

Region Midtjylland har derfor forsøgt at afhænde aktierne i Østjysk Innovation. I henhold til aktionæroverenskomsten for selskabet har øvrige aktionærer forkøbsret til aktier i selskabet, som en aktionær ønsker at overdrage, men alle øvrige aktionærer har skriftligt overfor aktieselskabets direktør meddelt, at de ikke har interesse i at overtage regionens aktieandel.

 

Med bistand fra regionens revision er der herudover rettet henvendelse til 7 større virksomheder i Region Midtjylland. Ingen af disse virksomheder har ønsket at erhverve regionens aktiepost.

 

Da det i Østjysk Innovations konsulentkontrakt med Videnskabsministeriet anses for en væsentlig misligholdelse "hvis konsulentens ejerforhold ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning", har også selskabet en interesse i afviklingen af regionens ejerskab af selskabets aktier. Østjysk Innovation A/S har derfor vedlagte skrivelse af 16. december 2008 foreslået, at selskabet køber regionens aktiepost.

 

Med udgangspunkt i selskabets regnskaber og forventningerne til den fremtidige indtjening samt til, at selskabet ikke hidtil har ubetalt dividende og ikke forventer det på kort eller mellemlang sigt samt til, at Århus Amts deltagelse i selskabet har været af hensyn til innovation og erhvervsudvikling foreslår Østjysk Innovation A/S, at aktierne købes til en værdi, der fastsættes som tilbagebetaling af det oprindelige indskud forrentet med diskontoen + 2 %. Østjysk Innovation A/S har bedt PricewaterhouseCoopers om rådgivning i forhold til prissættelse af aktierne. PricewaterhouseCoopers' notat om aktieposten er vedlagt Østjysk Innovations skrivelse.

 

Det fremgår af beregningen af forrentningen af den oprindelige indskudskapital, at provenuet vil udgøre 197.000 kr.

 

Regionens revision KPMG har givet udtryk for, at man finder vurderingen fra PwC saglig under de anførte forudsætninger, idet KPMG dog rådede til og bistod med den gennemførte yderligere undersøgelse af interessen i markedet.

 

På baggrund af kravet fra Videnskabsministeriet overfor Østjysk Innovation A/S om ejerkredsen, den manglende hjemmel for regionen til at besidde aktierne samt forsøgene på at afhænde aktieposten foreslås det, at regionen efter omstændighederne accepterer selskabets tilbud om at købe Region Midtjyllands aktiepost. Det foreslås endvidere, at "tabet" på aktieposten afskrives over regionens egenkapital. Aktierne er i regionens balance ultimo 2008 optaget til indre værdi i henhold til selskabets seneste regnskab, svarende til 892.000 kr. Med en salgspris på 197.000 kr. skal der således afskrives 695.000 kr. over regionens egenkapital.

 

Det bemærkes, at Århus Kommune ligesom Region Midtjylland ikke må besidde aktier i Østjysk Innovation A/S og tilsvarende har forespurgt såvel i aktionærkredsen som udenfor efter interesse i erhvervelse af aktieposten. Da heller ikke kommunen har kunnet afsætte sine aktier, har Århus Byråd den 18. februar 2009 godkendt at afhænde sin aktiepost til selskabet på de foreslående vilkår.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-42-72-15-07

25. Orientering om landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser

Resume

Der gives en orientering om en landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser af deres behandlings- og udredningsforløb på landets hospitaler, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fået udarbejdet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fået udarbejdet en landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser af deres behandlings- og udredningsforløb på landets hospitaler.

 

Undersøgelsen viser, at de fleste patienter har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af deres udrednings- og behandlingsforløb. Det drejer sig om 96,2 % af patienterne, der har været i kontakt med hospitalerne i Region Midtjylland, og det tilsvarende landsgennemsnit er 95,6 %.

 

Undersøgelsen er delt op i seks temaer. Region Midtjylland klarer sig generelt set flot, idet regionens samlede resultat for alle temaerne enten ligger på eller over landsgennemsnittet. Det er især de tre temaer omhandlende henholdsvis oplevelser på hospitalet (kontakt til personalet og intern sammenhæng), kommunikation på hospitalet og samlet indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet, hvor regionen ved flere af spørgsmålene ligger over landsgennemsnittet.

 

Undersøgelsen konkluderer, at der er størst andel positive vurderinger hos patienter med brystkræft og livmoderkræft, og mindst andel af positive vurderinger hos patienter med hoved-/halskræft, lungekræft og livmoderhalskræft.

 

Undersøgelsen blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside i uge 8 og den er tilgængelig på Internettet på følgende adresse: http://www.sum.dk/sum/site.aspx?p=23&t=visartikel&Articleid=4755

 

Der er vedlagt et Notat om den landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser samt et bilag indeholdende uddrag af resumé fra ministeriets rapport.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-90-06-V

26. Orientering om forespørgsel fra Skive Kommune vedr. leje/køb af 4.000 m2 på Regionshospitalet i Skive

Resume

Skive Kommune har udbedt sig materiale, der viser mulighederne for placering af 200 administrative arbejdspladser på Regionshospitalet Skive.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Skive Kommune traf på byrådsmøde den 27. januar 2009 beslutning om, at "...der i forlængelse af det videre arbejde med realiseringen af Sundhedscenter Skive, undersøges muligheder for køb/leje af op til 3500 m2 på Regionshospitalet i Skive, der indrettes til at rumme dele af den kommunale administration, primært med funktioner, der har relation til Skive Kommunes sundhedscenter. Oplysningerne fremskaffes til brug for Skive Kommunes byråds temamøde den 31. marts 2009 vedrørende rådhustilbygning som et alternativ..."

 

Skive Kommunes sundhedscenter er en del af det kommende sundhedshus.

 

På baggrund heraf har forvaltningen i Skive Kommune henvendt sig og bedt om, at regionen udarbejder materiale, der viser mulighederne for placering af 200 adminstrative arbejdspladser i lokaler på Regionshospitalet i Skive. Administrationen i Region Midtjylland har givet tilsagn om fremsendelse af materiale til byrådets temadag.

 

I udarbejdelse af materialet er der taget udgangspunkt i salg af bygninger. Konkret arbejdes der videre med et forslag om frasalg af bygninger, der ikke forventes at skulle indgå i etableringen af Skive Sundhedshus og som fremadrettet ikke indgår i Region Midtjyllands videre hospitalsplanlægning.

 

Administrationen har vurderet, at det ikke er attraktivt for Region Midtjylland at vurdere mulighederne for udleje, da eventuelle renoveringsomkostninger hertil vil skulle indarbejdes i Region Midtjyllands anlægsramme på bekostning af anlægsudgifter til egne anlægsprojekter.

 

Beslutter Skive Kommunes byråd at arbejde videre med en placering på Regionshospitalet i Skive, vil sagen blive forelagt Regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-139-06-V

27. Orientering om hjertesvigt fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP)

Resume

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjertesvigt viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder standarderne for fire ud af otte indikatorer.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjertesvigt blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 29. januar 2009. Resultaterne dækker perioden 21. juni 2007 – 20. juni 2008.

 

93 % af regionens patienter med hjertesvigt er blevet indberettet til NIP, hvilket er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at der er problemer med at opnå en ensartet indberetning af data, hvilket betyder, at hospitalernes patienter ikke helt kan sammenlignes. Data skal derfor tolkes med forsigtighed.

 

Regionen opfylder standarderne for fire ud af otte indikatorer: udførelse af ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), behandling med blodtryksnedsættende medicin (betablokker), genindlæggelse og dødelighed.

 

På den anden side er det blot 60 % af patienterne, der får vurderet deres funktionsevne i forhold til en anerkendt international skala. Regionen opfylder dermed ikke standarden på 90 %. Der er sket forbedring for flere af hospitalerne. Århus Sygehus, THG har dog et dårligere resultat end ved sidste årsopgørelse. Hospitalet har derfor igangsat oplæring af personalet og indført ny registreringspraksis.

 

84 % af patienterne får medicinsk behandling med ACE-hæmmer og regionen lever dermed ikke op til standarden på 90%. Som et led i at forbedre regionens resultat vil der blive gennemført journalgennemgang for de patienter, hvor indikatoren ikke opfyldes.

 

Der er 24 % af patienterne, der henvises til fysisk træning, hvor standarden er 50 %. Århus Sygehus, der har særligt store problemer, har bevilget ekstra ressourcer til fysisk træning og igangsat nye tiltag med henblik på at højne andelen af patienter, der henvises til fysisk træning.

 

Slutteligt modtager 60 % af patienterne undervisning, og regionen lever samlet set heller ikke op til denne standard, der er på 80 %. Afdelingerne vil have fokus på at sikre, at den undervisning, der allerede foregår, inkluderes i et struktureret forløb, som standarden foreskriver.

 

Det er muligt at sammenligne fem af indikatorerne med tidligere opgørelser (opgørelsesmetoden for nogle af indikatorerne er ændret). Der er sket forbedring for regionens samlede resultat for tre af disse fem indikatorer (ekkokardiografi, vurdering af funktionsevne og henvisning til fysisk træning).

 

Der vedlægges Notat af 24. februar 2009 om resultater vedr. NIP hjertesvigt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-73-08

28. Orientering om udvidet frit sygehusvalg og garantiklinikker i 2008

Resume

I denne status orienteres om, at garantiklinik-modellen i Region Midtjylland har været suspenderet siden konflikten i foråret 2008. Der orienteres desuden om, at udgifterne til behandling på privathospital er steget med over 100 mio. kr. i forhold til 2007, og beløber sig til 256 mio. kr.  

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Styringen af udgifter til behandling på privathospitaler har været underlagt særlige vilkår i 2008.

 

Dels har ophobningen af ventelister under forårets konflikt medført en væsentlig stigning i udgifter til behandling på privathospitaler, og dels har regionens generelle økonomiske situation betydet, at finansiering af meraktivitet via takststyringspuljen ikke har været muligt efter den 1. juli 2008 (jf. Budgetforliget for 2009, s.9).

 

Begge forhold har haft betydning for såvel garantiklinikmodellen som udgifterne til udvidet frit sygehusvalg i 2008, som der her gøres status for.

 

Garantiklinikker i 2008

Garantiklinikmodellen blev etableret i 2006 som en imødegåelse af de stigende udgifter til behandling på privathospitaler. Udgangspunktet for finansiering af garantiklinikaktiviteten har været takststyringsmodellen, med en honorering af meraktiviteten på 50-75% af DRG-taksten. 

 

Under forårets konflikt var både Patientkontoret og de enkelte afdelinger med garantiklinikaktivitet ramt af strejken, og garantiklinikaktiviteten stod derfor stille under konflikten. Umiddelbart efter konflikten var det ikke muligt for hospitalerne at friholde kapacitet til garantiklinikaktivitet, og sidenhen har indførelsen af et loft over meraktivitet på 0 (takstmodel 2009) betydet, at aktiviteten ikke kan finansieres via takststyringspuljen.

 

Garantiklinikmodellen har således været suspenderet siden konflikten, så i 2008 har der kun været garantiklinikaktivitet i årets første tre måneder (1. januar - 16. april). I denne periode blev der henvist 206 patienter til garantiklinikker, svarende til ca. halvdelen af det samlede antal henvisninger i 2007 (jf. Orientering om garantiklinikker i 2007, RR 21.05.08, pkt. 34). 

 

Udvidet frit sygehusvalg i 2008

Nedsættelsen af behandlingsfristen fra to til en måned pr. 1. oktober 2007 gav anledning til øget bevågenhed i forhold til hvor mange patienter, der bliver henvist til behandling på privathospital. En opgørelse for de sidste tre måneder i 2007 viste, at det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned steg fra 432 til 498 (16%) efter nedsættelsen af behandlingsfristen.

 

Tabel 1 nedenfor viser, at denne udvikling fortsatte i starten af 2008. Pga. konflikten - der også omfattede de ansatte i Patientkontoret - faldt antallet af henvisninger i 2. kvartal 2008, men steg til gengæld kraftigt efter konfliktens ophør. Endelig skete der en opbremsning i antallet af henvisninger efter suspensionen af det udvidede frie valg den 7. november.  

 

Tabel 1. Antal henviste patienter fordelt på måneder i 2008

 Periode

Måned

Antal henvisninger

Januar

642

Før konflikten

Februar

694

Marts

702

April

409

Konfliktperiode

Maj

64

Juni

266

Juli

774

Efter konflikten

August

885

September

1102

Oktober

935

Suspension af udvidet frit valg

November

299

December

113

I alt

6885

 

I alt blev der i 2008 således henvist 6885 patienter via Patientkontoret til behandling på privathospital. Sammenlignet med 2007, er det en stigning på 28%. Af faktorer, der har medvirket til stigningen, kan nævnes:

  • Flere måneder med behandlingsfrist på én måned
  • Aflysninger under konflikten har betydet, at flere patienter har været berettiget til udvidet frit valg
  • Længere ventetider på behandling efter konflikten har givet flere ret til udvidet frit valg
  • Loftet over takststyringspulje på 0 har bremset op for garantiklinikaktivitet og andre meraktivitetsprojekter

Tabel 2 nedenfor viser en stigning i udgifterne til privathospitaler fra 154 mio. kr. i 2007 til 256 mio. kr. i 2008. Den store forskel i væksten mellem antal henvisninger (28%) og væksten i udgifter (66%) skyldes primært, at patienter i Region Midtjylland under konflikten havde mulighed for at henvende sig direkte til privathospitalerne uden om Patientkontoret, hvis de ikke kunne tilbydes en tid inden for fristen på regionens hospitaler. Dermed indgår "selv-henvendelserne" ikke i opgørelsen over antal henvisninger, der bygger på data fra Patientkontoret. Der er ikke et klart overblik over, hvor mange der har benyttet sig af denne mulighed, men udgifterne anslås at beløbe sig til ca. 40 mio. kr.

 

Hertil kommer en stigning i antallet af omkostningstunge behandlinger samt en stigning i antallet af MR-scanninger, udført i privat regi. Da hospitalerne kan henvise direkte til privat MR-scanning, registreres disse ikke i Patientkontoret, og indgår derfor ikke i opgørelsen over antal henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg. De anslåede ekstra-udgifter i forhold til 2007 er opgjort nedenfor:

  • Vækst i antallet af dyre operationer, særligt fedmeoperationer (anslået 17 mio. kr.)
  • Stigning i antallet af MR-scanninger i privat regi, som følge af udbud (registreres ikke via Patientkontoret) (anslået 4,5 mio. kr.)
  • "Selv-henvendelser" under konflikten, der ikke blev registreret via Patientkontoret (anslået 40 mio. kr.)

Tabel 2. henvisninger og udgifter til privathospitaler i 2007 og 2008

2007

2008

+/- 07-08

Antal henvisninger via Patientkontoret

5373

6885

+ 28%

Gns./måned

448

573

+ 28%

Udgifter

154 mio.

256 mio.

+ 66%

 

Forpligtigelse vedr. kapacitetsanvendelse på privathospitaler i suspensionsperioden

Som en del af aftalen vedrørende suspensionen af det udvidede frie valg er regionen forpligtet til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle de private sygehuse og klinikker i perioden 1. oktober 2007 - 31. marts 2008. For Region Midtjyllands vedkommende var omsætningen i perioden på 93 mio. kr., svarende til 15,5 mio. kr./mnd.

 

I perioden 1. juli 2008 - 31. januar 2009 er det gennemsnitlige forbrug foreløbigt opgjort til 22,4 mio. kr./mnd., dvs. væsentligt over forpligtelsen i aftalen. Efter suspensionen d. 7. november 2008 er antallet af henvisninger dog faldet betydeligt (jvf. tabel 1), og dermed er forbruget også faldet betydeligt. 

 

Administrationen og Det regionale samarbejdsudvalg med privathospitaler følger løbende udviklingen på området med henblik på at sikre, at forpligtelsen opfyldes.

 

Udviklingen i 2009

Suspensionens ikrafttrædelse d. 7. november 2008 har medført et stort fald i antallet af henvisninger til behandling på privathospital. I løbet af de første tre måneder efter suspensionen er der henvist ca. 100 patienter/mnd. via Patientkontoret.

 

Årsagen til faldet i henvisninger er de ændrede retningslinjer for visitation og prioritering, hvor patienterne får differentierede ventetider (1 mnd. – 3 mnd. – mere end 3 mnd.). Ændringen betyder dels, at kapaciteten i det offentlige udnyttes bedre (flere omvisiteres til behandling på et andet offentligt hospital), og dels at ikke alle patienter tilbydes muligheden for behandling i privat regi (gruppe 3).

 

I første halvår af 2009 tyder det derfor på, at udgifterne til behandling på privathospitaler vil falde. I andet halvår af 2009 forventes forbruget at stige igen, når det udvidede frie valg genindføres.

 

Øvrige initiativer

Der arbejdes på en række felter for at imødekomme de stigende udgifter til behandling i privat regi og gøre ventetiden kortere for Region Midtjyllands patienter. Bl.a. kan udbud af behandlinger sikre en bedre afregningspris med privathospitalerne, hvor erfaringerne med udbud af MR-scanninger og ortopædkirurgi viser, at det er muligt at opnå besparelser på mellem 10-30% af de hidtidige priser. Administrationen vurderer derfor løbende behovet for nye udbud. Endelig skal nævnes opstarten af friklinikker i Ringkøbing og Grenaa, der kan bidrage til at nedbringe ventetider for behandlingsområder, der ofte sendes til privatsektoren.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-5-08

29. Orientering om status for uddannelse af ambulancereddere

Resume

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har anmodet om en redegørelse for, hvordan uddannelse og efteruddannelse af ambulancereddere sikres. Der gives en status vedr. emnet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Medlem af Regionsrådet, Bente Nielsen, har i en henvendelse af 7. november 2008 anmodet om en redegørelse til Regionsrådet om, hvordan uddannelse og efteruddannelse af ambulancereddere sikres i overgangen til drift med flere ambulanceleverandører.

 

Henvendelse fra Bente Nielsen er vedlagt.

 

På Regionsrådets møde den 17. december blev der givet en kort status vedr. emnet, idet der særligt blev gjort opmærksom på, at emnet ville indgå i de igangværende drøftelser med leverandørerne. På baggrund af disse drøftelser, som administrationen har afholdt, har Falck Danmark A/S og Responce A/S begge sendt en udtalelse om emnet.

 

Falck Danmark A/S, som har skrevet kontrakt for delaftalerne Herning, Holstebro, Randers og Djursland, meddeler:

 

"Status for uddannelsen af elever er pr. 1. marts 2009 således: Falck har 108 elever i hele Region Midtjylland. Heraf henhører 85 under den ”gamle” ambulanceuddannelse, som fra sidste efterår er afløst af en kortere og mere målrettet uddannelse. 30 elever under den ”gamle” uddannelse forventes færdiguddannede inden 1. december 2009, hvor de nye kontrakter træder i kraft. Der er pt. 12 elever i Horsens-området, hvoraf de 5 forventes færdiguddannede inden 1. december 2009. Det er pt. planlagt at optage 36 nye elever i 2009. Afløbet af redderelever på den gamle uddannelse er således, at yderligere 6 elever vil være afsluttet december 09 samt 44 i 2010 og 5 i 2011.

 

Omkring elevers eventuelle overgang til en anden leverandør kan på det juridiske område opsummeres således: Erhvervsuddannelseslovgivningen er en beskyttelseslovgivning for eleverne. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter efter prøvetidens udløb, bortset fra hvis begge parter er enige herom. Det vurderes, at Falck ikke kan ophæve en uddannelsesaftale med baggrund i at have mistet en større arbejdsopgave uden at blive pålagt erstatning for uberettiget ophævelse. Hvis en arbejdsgiver ikke er i stand til at opfylde en elevkontrakt, skal arbejdsgiveren tilbyde eleven omplacering eller evt. søge eleven overført til en anden arbejdsgiver. Falck forventer således ikke at få problemer med at opfylde elevkontrakterne med de 7 elever i Horsens-området, som kan tilbydes omplacering til områder, hvor Falck varetager opgaven."

 

Responce A/S, som har skrevet kontrakt for delaftale Horsens, informerer:

 

"Responce A/S vil som ny ambulanceoperatør i Region Midtjylland som en selvfølge påtage sig ansvaret for at uddanne elever i ambulancetjenesten. Vi vil indgå en dialog med Falck om de nuværende elever, for evt. at færdiggøre disse i lokalområdet hos Responce, ligeledes vil vi ansætte nye elever i ambulancetjenesten.

 

Responce påregner at antage 5 til 8 elever, både ungelever og voksenelever over 25 år. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 30 elevansøgninger liggende, som vi vil gennemgå senere på året. Vi har indgået et tæt samarbejde med EUC Vest om uddannelse af elever."

 

Administrationen holder løbende møder med de kommende ambulanceentreprenører. Uddannelse og efteruddannelse af ambulancereddere vil fortsat indgå på dagsordenen for disse møder.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-226-08

30. Orientering om status for ansøgninger om specialfunktioner

Resume

Sundhedsstyrelsen har fastsat krav til specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) herunder til placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse. Regionerne og de private sygehuse er midt i processen omkring ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at varetage de specialfunktioner, der er fastlagt i specialevejledningerne. Klinikforum har under gode drøftelser fastsat de lægefaglige rammer for ansøgningsprocessen. Hospitalsplanen, psykiatriplanen og de krav, der er fastsat i Sundhedsstyrelsens vejledninger, danner rammen for ansøgningerne. Højt specialiserede funktioner søges i udgangspunktet varetaget på universitetshospitalerne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008 specialevejledninger for de 36 lægefaglige specialer. Vejledningerne indeholder en række krav, der knytter sig til det enkelte lægefaglige speciale og oplister en række specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner), der fremover kun skal varetages få steder og ud fra særlige krav. Sundhedsstyrelsen skal godkende placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse (Sundhedslovens § 208).

 

Offentlige og private sygehuse skal således søge om at varetage funktioner på specialfunktionsniveau:

    • Regionsfunktioner (minder om de tidligere amtsfunktioner). Varetages 1-3 steder i regionen.
    • Højt specialiserede funktioner (kan sammenlignes med de tidligere lands- og landsdelsfunktioner). Varetages 1-3 steder i landet.

Status for processen i Region Midtjylland

På baggrund af udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen igangsatte administrationen i Region Midtjylland i slutningen af november regionens interne proces omkring ansøgningerne om at varetage specialfunktioner. Klinikforum (fagligt forum for det somatiske område bestående af cheflæger og en chefsygeplejerske, samt planlægningschefen) fungerer som styregruppe for processen og er bindeled mellem hospitalerne og administrationen samt sikrer den ledelsesmæssige forankring på hospitalerne. Specialerådene har indgivet deres lægefaglige bemærkninger til de enkelte specialevejledninger og inddrages fortsat ved konkrete specialespecifikke forhold.

 

Region Midtjyllands hospitalsplan og psykiatriplan samt de krav, der er fastsat i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger danner rammen for ansøgningerne. De højt specialiserede funktioner søges som udgangspunkt varetaget på regionens universitetshospitaler, med mindre særlige forhold taler for andre placeringer. Inden for en række funktioner vil der blive indgået formaliserede samarbejdsaftaler mellem et universitetshospital og et regionshospital omkring varetagelse af dele af patientforløbet eller patientgruppen.

 

Som et led i universitetshospitalssamarbejdet har Region Midtjylland (repræsentanter fra administrationen samt cheflægerne ved AUH Århus Sygehus og AUH Skejby) sideløbende med den interne proces været i dialog med Region Nordjylland (repræsentanter fra administrationen i Region Nordjylland samt cheflægen ved Aalborg Sygehus). Formålet med dialogen har været at koordinere ansøgningerne om højt specialiserede funktioner. Der er tale om en god proces og enighed om rammerne for koordineringen, som varetages under hensyn til regionale forhold.

 
Der er planlagt temamøde for Regionsrådet om ansøgningsprocessen den 27. april 2009. Sagen forelægges til endelig politisk behandling i Regionsrådet den 20. maj 2009.

 

Fristen for at indsende ansøgninger inkl. bilag til Sundhedsstyrelsen er 1. juni 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1340-07

31. Orientering om tilbagemelding fra specialerådene for kirurgi og karkirurgi vedr. placering af rectumkirurgi

Resume

I forbindelse med vedtagelse af Hospitalsplanen den 22. oktober 2008 besluttede Regionsrådet, at de i høringen modtagne indsigelser om rectumkirurgiens sammenhæng med karkirurgi skulle forelægges specialerådene for kirurgi og karkirurgi til udtalelse.

 

Der orienteres om konklusionen på specialerådenes udtalelser samt om konklusionen på Klinikforums drøftelse af udtalelserne. Den samlede konklusion er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem rectumkirurgi og karkirurgi, som begrunder, at de to funktioner skal være placeret på samme matrikel.

 

Placering af den rectumkirurgiske funktion vil blive behandlet i forbindelse med ansøgningsrunden til Sundhedsstyrelsen om placering af de specialiserede funktioner. Denne sag vil blive forelagt Regionsrådet til politisk behandling den 20. maj 2009. Det forventes, at lukning af den rectumkirurgiske funktion på Regionshospitalet Viborg effektueres i forlængelse heraf.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af Hospitalsplanen den 22. oktober 2008 besluttede Regionsrådet, at de i høringen modtagne indsigelser i relation til rectumkirurgis (endetarmskirurgi) sammenhæng med karkirurgi skulle forelægges specialerådene for kirurgi og karkirurgi til udtalelse.

 

De modtagne indsigelser i høringen er relateret til den i Hospitalsplanen foreslåede samling af rectumkirurgien på Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Herning og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus - og i forlængelse heraf lukning af funktionen på Regionshospitalet Viborg. Det anføres i høringssvar fra Regionshospitalet Viborg (henholdsvis Hospitalsledelsen, Overlægerådet og Karkirurgisk Afdeling), at der ved beslutning om placering af rectumkirurgien bør tages højde for sammenhængen med karkirurgien. Herunder anføres det specifikt i høringssvar fra Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, at lukning af den rectumkirurgiske funktion vil være på bekostning af gode sammenhængende karkirurgiske patientforløb på Regionshospitalet Viborg.

 

Specialerådene for kirurgi og karkirurgi har på denne baggrund foretaget en faglig vurdering af den i Hospitalsplanen foreslåede samling af rectumkirurgien herunder en faglig vurdering af sammenhængen mellem rectumkirurgi og karkirurgi. Dette med henblik på afklaring af, om der vurderes at være grundlag for at tage højde for denne sammenhæng i placeringen af den rectumkirurgiske funktion.

 

Det Kirurgiske Specialeråd anfører, at rectumkirurgi normalt kan udføres problemfrit uden tilstedeværelse af karkirurgisk ekspertise. Ligeledes anføres, at behandling af karkirurgiske komplikationer normalt kan beherskes på en kirurgisk afdeling, der har akutfunktion og dermed akut tyktarmskirurgisk ekspertise.

 

Det Karkirurgiske Specialeråd anfører, at det karkirurgiske speciale er fagligt meget afhængigt af højt kvalificerede samarbejdspartnere, herunder en kirurgisk afdeling med fuldt udbygget kolorektal (tyk- og endetarm) funktion. Det Karkirurgiske Specialeråd anfører i forlængelse heraf, at sammenhængen mellem karkirurgi og rectumkirurgi er væsentlig for så vidt, at rectumkirurgien er nødvendig for at opretholde et højt fagligt niveau på mave-/tarmkirurgisk afdeling.

 

De to specialeråds udtalelser blev drøftet på møde i Klinikforum d. 27. januar 2009. Klinikforum konkluderede, at der ikke er nogen sammenhæng mellem rectumkirurgi og karkirurgi, som begrunder, at de to funktioner skal være placeret på samme matrikel.

 

Placering af rectumkirurgien vil blive behandlet i forbindelse med ansøgningsrunden til Sundhedsstyrelsen om placering af de specialiserede funktioner. Denne sag vil blive forelagt Regionsrådet til politisk behandling d. 20. maj 2009. Det forventes, at lukning af den rectumkirurgiske funktion på Regionshospitalet Viborg effektueres i forlængelse heraf.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-104-2-08

32. Orientering om redegørelse vedr. ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest og de samlede økonomiske konsekvenser ved hjemtagning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Resume

 

Regionsrådets medlemmer modtog den 17. december 2008 en redegørelse om ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest, som var en del af den omfattende spare- og omstillingsplan fra efteråret 2008. I redegørelsen berørtes alene de økonomiske konsekvenser af beslutningen for Hospitalsenheden Vest. Efterfølgende har regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen ved mail af 4. januar 2009 til regionsformand Bent Hansen bedt om en redegørelse for, hvad Region Midtjylland samlet sparer ved at nedlægge den plastikkirurgiske service i Vest. 

 

Administrationen har nu udarbejdet en redegørelse om plastikkirurgi, nedlukning af funktionen ved Hospitalsenheden Vest og flytning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Direktionen indstiller,

at redegørelsen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådets medlemmer modtog den 17. december 2008 en redegørelse om ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest, som var en del af den omfattende spare- og omstillingsplan fra efteråret 2008. I redegørelsen berørtes alene de økonomiske konsekvenser af beslutningen for Hospitalsenheden Vest. I redegørelsen var besparelsen ved ophør af ordningen opgjort til ca. 3,4 mio. kr. (2007-pris/lønniveau). Der var ikke indregnet merudgifter til omvisitering af patienter efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, der midlertidigt er suspenderet indtil 1. juli 2009, ligesom eventuelle merudgifter ved hjemtagning af behandlingen til Århus Universitetshospital (ÅUH), Århus Sygehus og udgifter til patienttransport heller ikke var indregnet.

 

I den forbindelse blev det præciseret over for Hospitalsenhed Vest, at ordningen først kan ophøre, når ÅUH, Århus Sygehus er i stand til at behandle de patienter, der skal behandles. Ligesom det blev præciseret over for ÅUH, Århus Sygehus, at der skal ske behandling af de patienter, der skal behandles - f.eks. kræftpatienter - uanset at de tilførte ressourcer til ÅUH, Århus Sygehus efter budgetforliget ikke fuldt ud dækker behandlingsomkostningerne.

 

Efterfølgende har regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen ved mail af 4. januar 2009 til regionsrådsformand Bent Hansen bedt om en redegørelse for, hvad Region Midtjylland samlet sparer ved at nedlægge den plastikkirurgiske service i Vest. 

 

På den baggrund har administrationen, i dialog med de 2 hospitalsenheder, udarbejdet en redegørelse for konsekvenserne af hjemtagningen, hvor der dels er set på de økonomiske konsekvenser, de fysiske rammer, patientkonsekvenser og merudgifter til patienttransport. Det fremgår heraf, at mere end halvdelen af de patienter, der hidtil er blevet behandlet i Herning er patienter med kræftdiagnoser, som umiddelbart skal tilbydes behandling.

 

Der henvises til vedlagte redegørelse af 5.marts 2009 fra Administrationen vedr. plastikkirurgi, nedlukning af funktion ved Hospitalsenheden Vest og flytning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. 

 

 

 

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-2-09

33. Orientering om ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og godkendelse af samtidig orientering om evaluering

Resume

Forberedelsesudvalget vedtog den 15. november 2006 at samle hele børne- og ungdomspsykiatrien i én organisation benævnt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland, pr. 1. januar 2007. Centret blev opdelt i en børnepsykiatrisk afdeling og en ungdomspsykiatrisk afdeling på tværs af de geografiske enheder i Herning, Viborg og Risskov. Hver afdeling har en afdelingsledelse, og hvert afsnit har en afsnitsledelse. Endvidere etableredes en fælles administration. Der har imidlertid været problemer med at implementere modellen og med at besætte alle lederstillingerne. Der har endvidere været en del intern kritik af ledelsesstrukturen. Derfor igangsættes en proces med opsamling af erfaringer fra den nuværende organisering og ledelsesstruktur. Resultatet af en tidligere besluttet evaluering af psykologernes organisering planlægges nu forelagt sammen med resultat af processen vedrørende organiseringen og ledelsesstrukturen. Den samlede tilbagemelding til Regionsrådet forventes at kunne ske sommeren 2009.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om den igangsatte proces vedrørende ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center tages til efterretning, og

 

at orientering om resultat af evaluering af psykologernes organisering forelægges sammen med resultat af processen vedrørende ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Sagsfremstilling

Forberedelsesudvalget vedtog den 15. november 2006 at samle hele børne- og ungdomspsykiatrien i én organisation benævnt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland, pr. 1. januar 2007. Centret skulle samles under en fælles centerledelse bestående af en ledende centeroverlæge og en ledende centeroversygeplejerske. Forberedelsesudvalget besluttede samtidig, at centret skulle organiseres efter en aldersgruppebaseret model. Der skulle således etableres en børnepsykiatrisk afdeling og en ungdomspsykiatrisk afdeling på tværs af de geografiske enheder i Herning, Viborg og Risskov. De to afdelingsledelser skulle hver bestå af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Hver af de to afdelinger består af en række afsnit med hver sin afsnitsledelse, som typisk er en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Endvidere skulle etableres en fælles administration, der fungerer som centerledelsens stab og betjener både centerledelsen og de to afdelingsledelser.

 

Den 2. maj 2007 besluttede Regionsrådet, at denne organisering fastholdes, og at det ledelsesmæssige ansvar placeres i centerledelsen og de to afdelingsledelser, samt at det på alle niveauer sikres, at ledelsen har ansvaret for alle faggrupper inden for den tværfaglige indsats i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Endvidere besluttede Regionsrådet, at det midlertidige udvalg vedrørende service og kvalitet m.v. på psykiatriområdet skulle følge evalueringen af ledelsesstrukturen.

 

Der har imidlertid været problemer med at implementere modellen. Det har således ikke været muligt at besætte alle lederstillingerne. Der har fra afsnitsledelser og faglige organisationer været rejst kritik af organiseringen og af ledelsesstrukturen. Psykiatri og Socialledelsen har derfor vurderet, at der er behov for at igangsætte en proces, hvor der foretages en struktureret opsamling af erfaringer om, hvordan organiseringen og ledelsesstrukturen har virket understøttende på opgaveløsningen, samt hvilke vanskeligheder og udfordringer organiseringen og ledelsesstrukturen har givet og giver for opgaveløsningen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der skal herefter udarbejdes forslag til, hvad der videre skal ske, f.eks. forslag til ændring i organisering og/eller ledelsesstrukturen. Regionsrådet vil få forelagt resultat af de opsamlede erfaringer og få forelagt eventuelle forslag til ændringer i forhold til Regionsrådets tidligere beslutninger om organiseringen.

 

Som grundlag for Regionsrådets nævnte beslutning den 2. maj 2007 indgik en model for psykologernes organisering. Det midlertidige udvalg vedrørende service og kvalitet m.v. på psykiatriområdet blev den 23. august 2007 forelagt et forslag til evaluering af psykologorganiseringen. Evalueringsresultatet blev forelagt udvalget den 13. december 2007 og den 8. februar 2008. Da det af evalueringsrapporten fremgik, at den nye psykologorganisering var langt fra at være implementeret, foreslog udvalget, at der skulle foretages en ny evaluering af psykologernes organisering ultimo 2008, og at Regionsrådet skulle orienteres om resultatet. Evalueringen er i gang.

 

Psykiatri og Socialledelsen anser det dog for hensigtsmæssigt, at resultat af den nye psykologevaluering inddrages i arbejdet med at udarbejde forslag til, hvad der videre skal ske. På den baggrund foreslås, at orientering af Regionsrådet om resultatet af evaluering af psykologernes organisering forelægges sammen med resultat af processen vedrørende organisering og ledelsesstruktur og eventuelle forslag til ændringer heri. Den samlede tilbagemelding til Regionsrådet forventes at kunne ske sommeren 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-4-06-V

34. Orientering om belægningssituationen på Region Midtjyllands sociale tilbud i fjerde kvartal 2008

Resume

Belægningsprocenten på de sociale og socialpsykiatriske tilbud, som Region Midtjylland driver, var i fjerde kvartal af 2008 - ligesom i årets første tre kvartaler - generelt høj. Særligt tilbuddene til børn og unge og til voksne sindslidende har fortsat en meget høj belægning.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådet orienteres hvert kvartal om belægningen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud.

 

Nedenstående tabel viser den samlede belægning for de sociale og socialpsykiatriske tilbud for hele 2008 fordelt på målgrupper samt på dag- og døgntilbud. Tabellen er udarbejdet på baggrund af vedlagte bilag Belægningen på Region Midtjyllands tilbud for fjerde kvartal 2008.

 

Målgruppe

Antal pladser

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Børn og ungeområdet

 

 

 

 

 

Tilbud til social truede, adfærdsvanskelige børn og unge

Døgn 43

Dag 56

109 %

103 %

112 %

102 %

111 %

105 %

114 %

112 %

Sikrede døgninstitutioner for børn og unge

Døgn 48

Dag 30

97 %

106 %

101 %

104 %

102 %

108 %

85 %

97 %

Tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og unge

Døgn 319

Dag 100

109 %

130 %

105 %

143 %

105 %

130 %

109 %

158 %

Voksenområdet

 

 

 

 

 

Tilbud til voksne fysisk handicappede og senhjerneskadede

Døgn 210

 

Dag 284

89 %

89 %

94 %

74 %

93 %

88 %

87 %

89 %

Tilbud til voksne psykisk handicappede og personer med autisme

Døgn 361

Dag 321

103 %

90 %

104 %

89 %

106 %

89 %

98 %

92 %

Tilbud til personer med stofmisbrug

Døgn 49

Dag 324

130 %

117 %

119 %

117 %

72 %

121 %

107 %

117 %

Forsorgshjem

Døgn 76

88 %

85 %

93 %

93 %

Kvindekrisecentre

Døgn 7

67 %

46 %

82 %

69 %

Voksensocialpsykiatriområdet

 

 

 

 

 

Tilbud til sindslidende voksne

Døgn 313

Dag 28

106 %

138 %

106 %

139 %

106 %

131 %

107 %

127 %

 

Børn og ungeområdet

I 2008 har der generelt været en høj belægning på regionens tilbud til børn og unge. På tilbud for socialt truede, adfærdsvanskelige børn har belægningen i 2008 for hvert kvartal ligget på over 109 %. På tilbud for børn og unge med fysisk og psykisk handicap har belægningen for hvert kvartal ligget på over 104 %, og på regionens sikrede døgninstitution har belægningen ligget på over 100 %. Det bemærkes, at der er etableret en ny afdeling kaldet Koglely under tilbuddet Koglen med 5 åbne pladser pr. 1. september 2008, som ikke har haft fuld belægning i 4. kvartal af 2008. Den samlede belægningsprocent for de sikrede institutioner er derfor kun på 85 %. Koglely har dog siden 1. januar 2009 haft fuld belægning.

 

Det samlede antal pladser omfatter beskæftigelsestilbud og interne skoler på de sikrede døgninstitutioner.

 

Region Midtjylland har herudover i 4. kvartal af 2008 solgt 17 projektpladser på tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og unge, 79 projektpladser på tilbud til socialt truede adfærdsvanskelige børn og unge og 3 projektpladser på sikrede døgninstitutioner.

 

Voksensocialområdet

Regionens tilbud til voksne senhjerneskadede har i siden 2007 oplevet en gradvis stigning i belægningsprocenten, hvilket skyldes, at de sidst ibrugtagne tilbud efterhånden er taget stort set i fuld brug. Belægningsprocenten ender i 2008 på 87 % for døgntilbuddene og på 89 for dagtilbuddene.

 

Tilbuddene til voksne fysisk og psykisk handicappede ligger stabilt med en belægning på omkring 100 % for døgntilbuddene og omkring 90 % på dagtilbuddene.

 

Regionens dagtilbud til stofmisbrugere ligger stabilt med en meget høj belægning og afslutter året med en belægning på 117 %. Regionens døgntilbud til misbrugere oplevede i tredje kvartal et fald i belægningen til kun 72 %. Belægningen er ved årets udgang steget til 107 %. Det bemærkes, at tilbuddet kun har 6 pladser. Relativt store procentuelle fald og stigninger vil således kunne aflæses ved en enkelt brugers indflytning eller udflytning.

 

Belægningen på Horsens Krisecenter er ved udgangen af 2008 på 69 %. Det bemærkes, at Horsens Krisecenter kun har 7 pladser. Ligesom på misbrugsområdet vil relativt store procentuelle fald og stigninger således kunne aflæses ved en enkelt brugers indflytning eller udflytning. Belægningen på Krisecenteret er opgjort uden at medtage børn i beregningerne.

 

Voksensocialpsykiatriområdet

Tendensen med høje belægningsprocenter fra 2007 er fortsat i 2008, således at belægningen i fjerde kvartal af 2008 var på 127 % på dagtilbud og på 107 % på døgntilbud.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-23-08

35. Udmøntning af udgiftsreduktioner i forhold til almen praksis

Resume

Praksisområdet er i budgetforliget pålagt en besparelse på 10 mio. kr. Der har i Samarbejdsudvalget for almen læger været ført forhandlinger om udgiftsreduktioner indenfor almen praksis bl.a. gennem opsigelse af rammeaftalen om centrifugering af blodprøver, samt at almen praksis fremover afholder udgifterne til indkøb af blodprøvetagningsmateriale. Det må konstateres, at en opsigelse af rammeaftalen ikke kan realiseres. På denne baggrund har administrationen ført forhandlinger om realisering af udgiftsreduktioner på 8,1 mio. kr. på almen lægeområdet gennem etablering af en aftale om særlig indsats på medicinområdet samt etablering af initiativer på laboratorieområdet. Begge aftaler godkendes endeligt i samarbejdsudvalget for almen praksis. De øvrige besparelsestiltag realiseres på fysioterapi-, speciallæge- og kiropraktorområdet.

Direktionen indstiller,

at besparelser på almen praksisområdet realiseres gennem en samarbejdsaftale om udgiftsreduktioner på lægemiddelområdet svarende til en reduktion på 6 mio. kr. netto på medicinkontoen, og

 

at der indgås aftale om praktiserende lægers betaling for kvalitetssikring af analysevirksomhed og blodprøvetagning i almen praksis, svarende til et provenu på 2,1 mio. kr. på laboratorieområdet.

Sagsfremstilling

Spareforslagene for Primær Sundhed søges realiseret ud fra følgende prioriterede rækkefølge med henblik på nedbringelse af det samlede udgiftsniveau med 10 mill. kr. i 2009:

  • rammeaftale om centrifugering
  • ophør af motion på recept
  • ophør af kiropraktorvagtordning
  • harmonisering af regler vedrørende tillægsydelser
  • intensiveret fokus på opgaveglidning og
  • tolkeområdet.

Efter en række forhandlinger med bl.a. de praktiserende læger senest på Samarbejdsudvalget for almen læger den 2. november 2008 må det konstateres, at der ikke kan opnås besparelser ved opsigelse af rammeaftalen om centrifugering. Administrationen har beregnet det samlede sparemål i forhold til almen praksis til 8,1 mio. kr., idet der heri indgår en yderligere besparelse på 1 mio. kr. til udvidelse af centrifugeringsaftalen til Horsens- Hedenstedområdet. Der er på praksisområdet endvidere foretaget udgiftsreduktioner gennem opsigelse af aftale om fritagelse for fradrag i tillægsydelser på speciallægeområdet, opsigelse af aftale om motion på recept på fysioterapiområdet samt opsigelse af vagtaftale på kiropraktorområdet.

 

Mulighederne for på anden måde at realisere sparemålene har været drøftet på møder den 24. november 2008 og 27. januar 2009, hvor repræsentanter for Praksisudvalget og administrationen deltog.

 

Drøftelserne er endt med enighed om at se nærmere på 2 elementer:

  • aftale om særlig indsats på medicinområdet svarende til en nettoreduktion på 6 mio. kr.
  • initiativer på laboratorieområdet svarende til et provenu på 2,1 mio. kr. som kompenserer for udrulning af rammeaftale om centrifugering af blodprøver til alle praktiserende læger og betaling for blodprøvetagningsrør.  

Aftale om særlig indsats på medicinområdet

Der er enighed med Praksisudvalget om en særlig indsats på medicinområdet svarende til en reduktion på 6 mio. kr. for Region Midtjylland, hvilket medfører, at der med en 75 % kompensation fra staten skal realiseres en reduktion på brutto 24 mio. kr. fra 2009 og fremefter. Samarbejdsudvalget skal godkende en aftale, der regulerer indsatsen og som forudsætter, at Praksisudvalget understøtter denne indsats. Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:

  • fastlæggelse af tydelige indikatorer for at kunne følge op på indsatsens økonomiske effekt herunder benchmarking i forhold til andre regioners udvikling
  • at indsatsen nøje vil blive fulgt og forelagt samarbejdsudvalget
  • praktiserende læger, der afviger ud over et fastlagt niveau forpligtes til at modtage løbende statistik og besøg af regionens lægemiddelkonsulenter
  • særlige initiativer i forhold til decentrale lægelige efteruddannelsesgrupper
  • at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget aktivt understøtter indsatsen

Indsatsen forventes primært rettet mod en indsats på mavesårsområdet, hjerte-karområdet, gigtområdet, stærkere smertestillinde præparater samt antidepressiva.

 

Udkast til aftale om ordination af lægemidler i Region Midtjylland vedlægges. 

 

Initiativer på laboratorieområdet

Der er opnået enighed med Praksisudvalget om en aftale om kvalitetssikring af analysevirksomhed og blodprøvetagning m.v. i almen praksis i Region Midtjylland, som indebærer, at almen praksis betaler årligt for at være tilsluttet en kvalitetssikringsordning af egne analyser og for modtagelse af utensilier til blodprøvetagning svarende til et årligt provenu på 2,1 mio. kr. I provenuet indgår, at samtlige praktiserende læger i Region Midtjylland fremover kan fremsende centrifugerede blodprøver til de klinisk biokemiske afdelinger.

 

Udkast til aftale om kvalitetssikring af analysevirksomhed og blodprøvetagning m.v. i almen praksis i Region Midtjylland vedlægges.

 

Repræsentanter for Praksisudvalget og administrationen afholdt den 4. marts 2009 et nyt møde, hvor de 2 områder aftalemæssigt er forhandlet på plads. Udkast til aftaler på de 2 områder skal formelt godkendes i Samarbejdsudvalget for almen læger. Aftalerne træder i kraft 1. april 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen