Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 11. august 2009 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering
2 Forslag til Budget 2010 - 1. behandling
3 Formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler
4 Godkendelse af opnormering af sygeplejersketimer på AK-Centret, Århus Universitetshospital Skejby
5 Godkendelse af forslag til afbureaukratisering i regi af udfordringsretten
6 Godkendelse af projektforslag for etablering af ny sterilcentral på Århus Universitetshospital Skejby
7 Regionsrådets redegørelse vedrørende kommunalt aktivitetsbestemt tilskud for 2008
8 Godkendelse af sammensætning og vedtægter for nyt sundhedsbrugerråd for 2010-2013
9 Godkendelse af svar på henvendelse fra Det rådgivende udvalg vedrørende før-screening af nyt hospital i Vestjylland
10 Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende retspsykiatri
11 Ny organisering af og ledelsesstruktur i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland
12 Udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup med 8 pladser
13 Høring af udkast til Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland
14 Navneændringer på tilbud i Center for Voksensocial
15 Godkendelse af kapacitetstilpasning på Himmelbjerggården
16 Godkendelse af anlægsregnskab for "Gødvad - 10 boformspladser og aktivitetstilbud"
17 Godkendelse af anlægsregnskab for "Ungetilbud i Paderup i Randers"
18 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Projekt CenSec – Klyngeudvikling
19 Godkendelse af forslag om etablering af X busrute mellem Århus og Billund Lufthavn
20 Forberedelse af møde den 31. august 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland
21 Vedtagelse af foreløbig mødeplan for 2010 for Regionsrådet mv.
22 Vedtagelse af foreløbig mødeplan for 2010 for regionsrådets Forretningsudvalg
23 Høring om udkast til lovforslag om ændring af regionsloven
24 Henvendelse fra Regionsrådsmedlem Anna Marie Touborg vedrørende den økonomiske situation i psykiatrien
25 Orientering om forbrug på privathospitaler efter genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg
26 Orientering om status på udrulning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenå
27 Orientering om Århus Universitets henvendelse til sundhedsministeren og videnskabsministeren om placeringen af et partikelterapianlæg i Skejby
28 Orientering om evaluering af regionernes kurser om alkohol og trafik
29 Orientering om midlertidig løsning i forbindelse med opførelsen af Psykiatriens Hus, Silkeborg
30 Orientering om køb af ejendom som led i afværgeforanstaltning i henhold til jordforureningsloven
31 Orientering om status på natarbejde og brystkræft
32 Orientering om lønstatistik for perioden 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008
33 Godkendelse af risikorapportering for det Nye Universitetshospital i Århus 2. kvartal 2009
Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Orientering om sager, der behandles på Forretningsudvalgsmødet 1. september 2009

Formanden orienterede om, at en henvendelse fra Anne V. Kristensen, Venstre omkring den mobile blodbank vil komme på dagsordenen til næste møde i Forretningsudvalget den 1. september 2009. Tilsvarende gælder henvendelser fra Aleksander Aagaard, Venstre og Poul Müller, Det Konservative Folkeparti omkring ventetider for strålebehandling.

 

Liggende patienttransport og ambulanceberedskaber

Formanden orienterede om henvendelser fra flere regionsrådsmedlemmer omkring ambulanceberedskabet, blandt andet i Horsensområdet. Henvendelserne besvares skriftligt med kopi til Regionsrådet.

 

Drøftelse af den fremtidige akutdækning for Thyholm-området

Formanden orienterede om, at der på baggrund af en henvendelse fra Struer Kommune afholdes et møde med kommunen om den fremtidige akutdækning for Thyholm-området.

 

Tidsplanen for budgetforhandlingerne

Det er tidligere aftalt, at der gennemføres budgetforligsdrøftelser den 10. september fra kl. 13 (indledes med frokost fra kl. 12). Det aftaltes på mødet at reservere den 14. september fra kl. 18 til eventuelt afsluttende forhandlinger.

 

Forskningsprojekt om regionsdannelsen

Der blev orienteret om, at forskningsprojektet, der har taget udgangspunkt i dannelsen af Region Midtjylland, færdiggøres endeligt med udgivelsen af en bog den 17. august. Bogen tilsendes medlemmerne af Regionsrådet. Forskerne bag undersøgelsen er endvidere inviteret til at deltage på temamødet den 21. september 2009.

 

Gunhild Husum og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-09

2. Forslag til Budget 2010 - 1. behandling

Resume

På baggrund af Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og Danske Regioner, som blev indgået den 13. juni 2009 godkendte Forretningsudvalget den 23. juni 2009 forslag til rammer for det videre arbejde med forslag til Budget 2010. Det Konservative Folkeparti og Venstre bemærkede, at de godkendte indstillingen som arbejdsgrundlag for udarbejdelse af forslag til budget 2010 under forbehold af, at der blev udarbejdet en dækkende beskrivelse af den økonomiske sammenhæng mellem notaterne om udgiftspres, der blev behandlet i Regionsrådet den 17. juni 2009 og forslaget til budgetrammer. 

 

De godkendte rammer angav et budget for sundhedsområdet, hvori der indgik balancetiltag for i alt 315 mio. kr. bestående af dels en overflytning af større driftsanskaffelser fra driftsbudgettet  til anlægsbudgettet, og dels ansøgning om dispensation til lånefinansiering i relation til en forventet ændret bloktilskudsfordeling fra og med 2011.  

 

Folketingets Finansudvalg har den 25. juni 2009 godkendt økonomiaftalen 2010 og endvidere godkendt en række yderligere reguleringer for lovændringer, som regionerne i henhold til det udvidede totalbalanceprincip skal kompenseres for (DUT-reguleringer). DUT-reguleringerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling var ikke indarbejdet i de budgetrammer, der blev forelagt Forretningsudvalget den 23. juni 2009. Disse er nu indarbejdet i budgetforslag 2010 til 1. behandling. Der er tale om et rammeløft på 39,3 mio. kr. til Sundhedsområdet og 22,5 mio. kr. til Regional Udvikling.

 

For Sundhedsområdet og Regional Udvikling ligger budgetforslaget inden for de overordnede rammer i økonomiaftalen for 2010 samt de efterfølgende DUT-reguleringer. I forhold til økonomiaftalen 2010 bemærkes, at der på sundhedsområdet mellem regionerne er indgået en aftale om, at Region Midtjylland kan budgettere med større nettodriftsudgifter svarende til regionens bidrag til overgangsordningen, som i 2010 udgør 127 mio. kr. Dette indgår i budgetforslaget 2010.

 

De budgetrammer, der blev forelagt Forretningsudvalget den 23. juni 2009, var udarbejdet på baggrund af de da kendte fordelingskriterier (mellem regioner) i bloktilskuddet for 2009 samt fordelingsnøglerne (mellem regioner) for medicintilskud og kommunal medfinansiering, som indgik ved budgetlægningen for 2009. Imidlertid ændres fordelingskriterierne i bloktilskuddet og de to andre fordelingsnøgler for 2010, hvilket medfører en samlet negativ virkning for Region Midtjylland på 58 mio. kr. i forhold til de budgetrammer Forretningsudvalget behandlede den 23. juni. Der er tale om følgende ændringer:

  • Indenrigs- og Socialministeriet skal inden den 1. juli hvert år gennemføre en beregning af fordelingskriterier i bloktilskuddet. Procentuelt reduceres Region Midtjyllands andel af det samlede bloktilskud på 77 mia. kr. med 0,03 %. Andelen falder fra 21,21 % til 21,18 %. Beløbsmæssig svarer det til en reduktion på 19 mio. kr.

  • Regionen har en stigende andel af de samlede udgifter til medicintilskud, der på landsplan forventes at udgøre 7,1 mia. kr. i 2010. Beregnet på baggrund af regnskab 2008 stiger andelen af de samlede udgifter fra 22,1 % til 22,43 % svarende til 0,33 % eller svarende 23 mio. kr. mere end tidligere forudsat.

  • Regionens andel af de samlede indtægter ved kommunal medfinansiering er faldet fra 21,58 % til 21,42 % af de samlede indtægter på 10,5 mia. kr. svarende til 16 mio. kr. mindre end tidligere forudsat.

Konsekvenserne af disse fordelingsmæssige ændringer er indarbejdet i budgetforslag 2010, således at drifts- og anlægsbudgettet holder sig inden for rammerne af økonomiaftalens forudsætninger korrigeret for virkningen af overgangsordningen 2010, som aftalt mellem regionerne og tillagt 200 mio. kr. svarende til effekten af lovændring i bloktilskudsfordelingen mellem regioner, som ventes gennemført fra 2011.

 

Den samlede økonomiske balance på Sundhedsområdet er betinget af, at Indenrigs- og Socialministeriet godkender lånefinansiering af ovenstående korrektioner. Hertil kommer, at det forudsættes, at regionen fuldt kan optage lån til refinansiering af afdrag i 2010.

 

For det sociale område fastsættes budgetrammerne på grundlag af forhandlingen med kommunerne om rammeaftalen for 2010. Det fremlagte budgetforslag tager grundlæggende udgangspunkt i Budget 2009 korrigeret for bl.a. den kommunale overtagelse af tilbud. I forhold til forhandlingerne med kommunerne senere på måneden har kommunerne signaleret ønsker om takstnedsættelser.

 

På det administrative område er der indarbejdet et produktivitetskrav svarende til et 2 % af budgettet. På IT-området er endvidere - med forbehold for Regionsrådets godkendelse af den udsatte sag på Forretningsudvalgets møde den 23. juni 2009 - indarbejdet et forslag til sikring af økonomiske balance i IT-budgettet.

 

Med forslag til Budget 2010 fremlægges endvidere forslag til revideret investeringsplan for sundhedsområdet for 2009 og 2010, hvori der er indarbejdet investeringerne i ny moderne sygehusstruktur i relation til Kvalitetsfonden og projekter vedrørende el-spareprojekter mv.

 

Forretningsudvalgets 1. behandling danner grundlag for fremsendelsen af forslag til Budget 2010 til Regionsrådets 1. behandling den 19. august 2010. Til Regionsrådets 1. behandling vil der, jf. budgetvejledningen for Region Midtjylland 2010, foreligge et udkast til budgetbemærkninger.

Direktionen indstiller,

at budgetrammerne for driftsbudget 2010 for somatik, behandlingspsykiatri, regional udvikling og fælles formål og administration godkendes som forslag til Budget 2010,

 

at forslagene om uændrede (dog P/L-regulerede) satser for kommunale grund- og udviklingsbidrag lægges til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne,

 

at forslag til revideret investeringsramme for sundhedsområdet godkendes som den principielle ramme for forslag til Budget 2010, inklusiv den forudsatte finansiering fra Kvalitetsfonden og låneoptag (De enkelte anlægsprojekter vil blive fremlagt i henhold til regionens bevillingsregler),

 

at forslag til investeringsramme for socialområdet godkendes som forslag til Budget 2010,

 

at forslag til rammer for de finansielle poster (nettorente og afdrag) godkendes som forslag til Budget 2010,

 

at forslag til låneoptag (ansøgning om lånedispensation) godkendes som forudsætninger for forslaget til Budget 2010, og

 

at de godkendte budgetrammer udgør Forretningsudvalgets forslag til Budget 2010, som fremsendes til Regionsrådets 1. behandling den 19. august 2009.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget drøftede og godkendte den 23. juni 2009 forslag til budgetrammer for det videre arbejde med forslag til Budget 2010 på baggrund af Økonomiaftalen om regionernes økonomi i 2010 indgået mellem regeringen og Danske Regioner den 13. juni 2009. Det Konservative Folkeparti og Venstre bemærkede, at de godkendte indstillingen som arbejdsgrundlag for udarbejdelse af forslag til budget 2010 under forbehold af, at der blev udarbejdet en dækkende beskrivelse af den økonomiske sammenhæng mellem notaterne om udgiftspres, der blev behandlet i Regionsrådet den 17. juni 2009 og forslaget til budgetrammer. 

 

Der er i vedlagte Bilag D - Notat om det økonomiske råderum i Økonomiaftalen for 2010 og mulighed for imødekommelse af tidligere vurderinger af udgiftspresset for 2010 findes en beskrivelse af sammenhængen.

 

Folketingets Finansudvalg har den 25. juni 2009 godkendt økonomiaftalen 2010 og endvidere godkendt en række yderligere reguleringer for lovændringer, som regionerne i henhold til det udvidede totalbalanceprincip skal kompenseres for (DUT-reguleringer).

 

Den endelige udmelding af regionernes bloktilskud og andel af udgifter til medicintilskud og andel af kommunal medfinansiering indeholder ændrede fordelinger mellem regionerne, som medfører en samlet negativ virkning for Region Midtjylland på 58 mio. kr. i forhold til de budgetrammer Forretningsudvalget behandlede den 23. juni. Ændringen er indarbejdet i budgetforslaget.

 

I vedlagte Notat vedrørende forslag til Region Midtjyllands Budget 2010 med bilag er i detaljer redegjort for forslagene til ændringer i budgetrammerne. I materialet er endvidere beskrevet forudsætningerne for budgetforslaget samt udkast til diverse aktivitets- og servicemål.

 

Der redegøres i sagsfremstilling om årsagerne til de ændrede budgetrammer, og der er en overordnet opsummering af forslaget til Budget 2010 med vægt på de overordnede budgetrammer og deres forudsætninger.

 

Til Forretningsudvalgets møde den 23. juni 2009 var der eftersendt bemærkninger til budgetsagen fra medarbejdersiden i Regions-MED-udvalget. Medarbejdersidens bemærkninger til Budget 2010 vedlægges til orientering.

  1. Sundhedsområdet (somatik og behandlingspsykiatri)

Forslaget til Budget 2010 er baseret på følgende overordnede forudsætninger:

  • Der budgetteres aftalenært i forhold til forudsætningerne i Økonomiaftalen 2010 om aktivitets- og udgiftsudvikling og DUT-reguleringer suppleret med følgende: 

    • at der på sundhedsområdet mellem regionerne er indgået en aftale om, at Region Midtjylland kan budgettere med større nettodriftsudgifter svarende til regionens bidrag til overgangsordningen, som i 2010 udgør 127 mio. kr.

    • at driftsbudgettet tillægges 200 mio. kr. svarende til effekten af lovændring i bloktilskudsfordelingen mellem regioner, som ventes gennemført fra 2011.

    • At Indenrigs- og Socialministeriet ansøges om dispensation for driftsrammen og ansøges om ekstraordinær lånefinansiering svarende til 200 mio. kr. 

  • Der er forudsat, at udgifter til større driftsanskaffelser flyttes fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet svarende til 115 mio. kr., og at udgiften finansieres inden for den afsatte anlægsramme.

Administrationen har fremsendt en ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet ansøgning om låneadgang til udvidelse af driftsrammen med 200 mio. kr. Ansøgningen er vedlagt som Bilag B - Ansøgning om låneadgang til udvidelse af udgiftsramme.

 

Bloktilskud og fordelingsnøgler

Indenrigs- og Socialministeriet genberegner årligt på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik kriterierne for fordelingen af regionernes bloktilskud. Herudover indeholder de endelige udmeldinger fra ministeriet en beregning af de enkelte regioners andel af udgifter til medicintilskud og indtægter ved kommunal medfinansiering og befolkningsafhængige tilskud.

 

Den endelige bloktilskudsudmelding og fordelingsnøglerne giver traditionelt anledning til mindre korrektioner i regionens økonomiske vilkår i forhold til de rammer, som umiddelbart kan udledes af økonomiaftalen. Der var derfor taget forbehold herfor i sagen til Forretningsudvalgets møde den 23. juni 2009. Erfaringsmæssigt er der tale om mindre korrektioner og tekniske tilpasninger, hvis nettoeffekt ikke ændrer væsentligt på de budgetrammer, som Forretningsudvalget forelægges før sommerferien. For 2010 er effekterne af disse korrektioner imidlertid ensidigt til ugunst for Region Midtjylland, hvorfor den samlede konsekvens i alt resulterer i en ubalance på 58 mio. kr. i forhold til det tidligere anvendte grundlag.

 

Den samlede ubalance er summen af konsekvenserne ved isoleret set små ændringer i fordelingsnøglerne for bloktilskuddet, den kommunale medfinansiering og udgifterne til tilskudsmedicin indenfor medicingarantien. Som vist i nedenstående tabel 1 er der tale om ændringer på decimal-niveau fra 2009-andelen til 2010-andelen.

 

Tabel 1: Region Midtjyllands andele af bloktilskud, kommunal

medfinansiering og udgifter i forhold til medicingarantien 2009 og 2010

 
Budget 2009
Budget 2010
Økonomiske virkning
Budget 2009 - Budget 2010
andel - bloktilskud
21,21 %
21,18 %
19 mio. kr.
andel - kommunal medfinansiering
21,58 %
21,42 %
16 mio. kr.
andel - udgifter medicingaranti
22,10 %
22,43 %
23 mio. kr.
I alt
 
 
58 mio. kr.

 

Bloktilskuddets fordeling er fastlagt ved et alderskriterium og en række socioøkonomiske kriterier, og mens regionens bloktilskud stiger på grund af tilvækst i indbyggertallet og deres alderssammensætning (ca. +32,6 mio. kr.), er der et fald i bloktilskuddet fra de socioøkonomiske kriterier (ca. -51,6 mio. kr.) primært på grund af kriterierne "Familier på overførselsindkomst" og "Børn af enlige". Udviklingen i bloktilskuddet er nærmere beskrevet i vedlagte Bilag A - Analyse af bloktilskuddet 2010.

 

Det bemærkes, at ændringerne i de relative fordelinger af bloktilskuddets socioøkonomiske kriterier i høj grad skyldes, at antallet af ”Familier på overførselsindkomst” og ”Børn af enlige” mv. ændrer sig i andre regioner. Dermed påvirker udviklingen i andre regioner det opgjorte udgiftsbehov i Region Midtjylland.

 

Mens bloktilskudsfordelingen er endelig, er fordelingsnøglerne for kommunal medfinansiering og udgifter til tilskudsmedicin en prognose, hvor man anvender den faktuelle fordeling af landsindtægter/-udgifter i Regnskab 2008, som fordelingsnøgle for de forventede landsudgifter aftalt i Økonomiaftale 2010. 

 

Når regionens andel af den kommunale medfinansiering falder i Regnskab 2008, skal det ses i sammenhæng med, at Region Midtjylland på grund af gennemførelse af besparelser havde en relativ mindre aktivitetsstigning end andre regioner i 2008.

 

Herudover har regionen en relativ stigende andel af udgifterne til tilskudsmedicin i Regnskab 2008.

 

For at sikre en fortsat balance i budgetforslaget vil de faldende indtægter og forventede stigende udgifter skulle imødegås ved en tilsvarende reduktion på udgiftssiden. De seneste vurderinger af kontoen for samhandel med de øvrige regioner giver belæg for en forventet yderligere reduktion med 20 mio. kr. Der var i materialet forelagt for Forretningsudvalget indregnet en reduktion på 50 mio. kr. i de samlede balancetiltag. Det vurderes nu, at den samlede reduktion vil være 70 mio. kr.

 

Restbeløbet er foreslået finansieret ved reduktion af takststyringspuljen på det somatiske område og rammereduktioner for psykiatrien.

 

Med de ovennævnte reduktioner vil regionens budgetforslag være i overensstemmelse med aftaleniveauet for nettodriftsudgifter i Økonomiaftalen for 2010, dog med forbehold for det udgiftsløft på 200 mio. kr., som regionen har fremsendt ansøgning om dispensation for til Indenrigs- og Socialministeriet, jævnfør Bilag B - Ansøgning om låneadgang til udvidelse af udgiftsramme.

 

DUT-reguleringer 2010

Reguleringer for 2010 i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer) medfører et nettoløft i sundhedsområdet økonomiske rammer på 39,3 mio. kr. (inkl. kommunal medfinansiering). I forslag til Budget 2010 er disse DUT-reguleringer, hvoraf den største med ca. 20 mio. kr. vedrører udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne, indarbejdet i de relevante bevillingsniveauers budgetramme ud fra princippet om, at pengene følger opgaven. Eneste undtagelse fra ovennævnte er reguleringen vedrørende Den Danske Kvalitetsmodel, hvor de 25,3 mio. kr. er hensat i en fællespulje med henblik på senere fordeling mellem somatik og behandlingspsykiatri, når der er sket yderligere udredning omkring arbejdet med kvalitetsmodellen. DUT-reguleringerne for 2010 er beskrevet i vedlagte Bilag C - DUT-reguleringer af budgetrammer 2010.

 

Budgetforslagets forudsætning vedrørende balanceskabende tiltag og sammenhæng med udgiftspresvurderinger

I materialet til Forretningsudvalgets møde den 23. juni 2009 var vurderingen, at den økonomiske ubalance på sundhedsområdet i Budget 2010 var 315 mio. kr.

 

Den samlede økonomiske ubalance er sammensat af 3 hovedkomponenter:

a) en varig økonomisk ubalance i 2009 på 172 mio. kr. vedrørende primært ny dyr medicin, primær sundhed og det præhospitale område.

b) et udgiftspres vedrørende 2010 på 13 mio. kr., som ikke håndteredes med økonomiaftale 2010's realvækst og øvrige forudsætninger om aktivitets- og udgiftsudvikling i 2010.

c) en økonomisk ubalance på 130 mio. kr. i medfør af, at den leasingmodel, som indgik i forliget omkring budget 2009, ikke videreføres.

 

Disse problemstillinger er løst ved de foreslåede tiltag:

  • at der flyttes udgifter til større driftsanskaffelser fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet svarende til 115 mio. kr.,

  • at der ansøges om dispensation for driftsrammen og lånefinansiering på 200 mio. kr., som svarer til en forventet ændring af fordelingen af bloktilskuddet fra og med 2011.

Dermed er den økonomiske ubalance, som er konstateret i 2009 løst. Herudover er der de ønskede serviceforbedringer og konsekvenser af udbuddet af ambulancekørslen indarbejdet i budgetforslaget. I vedlagte Bilag E - Udgifter til det præhospitale område og den siddende patienttransport 2008-2010 er udgiftsudviklingen beskrevet.

 

Det skal bemærkes, at følgende problemstillinger der tidligere er indgået i de politiske drøftelser, ikke er indarbejdet i budgetforslaget:

  • merudgifter ved etablering af akutbiler i Horsens og Randers på 12,2 mio. kr.

  • ønsker om drøftelse af mulighederne for realisering af Palliationsplanen for Region Midtjylland i forbindelse med Budget 2010.

Ud over den økonomiske ubalance i 2009 blev Regionsrådet den 17. juni 2009 orienteret om administrationens vurdering af udgiftspresset for 2010. Dette blev opgjort til 1 mia. kr. eksklusiv medicintilskud. Økonomiaftalen 2010 giver en realvækst på 326 mio. kr. eksklusiv medicintilskud (Regionens andel af realvækst vedrørende medicintilskud svarer til 61 mio. kr.), hvilket giver en difference på 674 mio. kr.

 

Differencen på 674 mio. kr. kan opdeles i to hovedelementer:

  • Forskel på 459 mio. kr. som skyldes forskellige forudsætninger om realstigninger i aktivitet, ny dyr medicin, primær sundhed, midler til livstruende sygdomme og psykiatri. Det er her foreslået, at Regionsrådet følger de landsdækkende forudsætninger for 2010, idet det må forventes, at her vil alle regioner være i samme situation.

  • Forskel på 215 mio. kr. begrundet i ønsker om forskellige aktivitets- og serviceudvidelser. Der er her ved omprioriteringer af budgettet skaffet plads til finansiering af 70 mio. kr. De resterende 145 mio. kr. er der ikke skaffet plads til, men kan eventuelt løses ved interne omprioriteringer eller via den afsatte takststyringspulje.

Der er en detaljeret gennemgang af ovenstående differencer i vedlagte Bilag D - Notat om det økonomiske råderum i Økonomiaftalen for 2010 og mulighed for imødekommelse af tidligere vurderinger af udgiftspresset for 2010.

 

Forslag til Budget 2010 for sundhedsområdet

Det fremlagte forslag til Budget 2010 er for sundhedsområdet baseret på den overordnet budgetramme, som fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2: Finansieringskredsløbet for sundhed - samlet budgetrammeforslag 2010 (udgiftsbaseret princip)

(mio. kr.) (p/l-2010)
Forslag til Budget 2010
A. Indtægter
Bloktilskud fra staten
Kommunale grundbidrag
Statslige aktivitetsbidrag
Kommunale aktivitetsbidrag
Overgangsordningen
Tilskud, Kvalitetsfonden
Tilskud, statslig pulje vedr. anlæg (retspsyk.)
Indtægter i alt
 
16.325,1
1.510,0
550,1
2.300,3
-127,3
326,7
10,0
20.895,0
B. Nettodriftsudgifter
Psykiatri, i alt
Somatik, i alt
Fælles formål og administation, i alt
Fællespulje (Den Danske Kvalitetsmodel)
Driftsudgifter, ialt
 
 
1.389,2
18.350,9
447,6
25,3
20.217,0
 
C. Anlægsudgifter, i alt
1.131,9
D. Drifts- og anlægsudgifter, i alt
21.335,1
E. Finansielle poster
Andel af nettorenter
Andel af afdrag
Finansielle poster, i alt
 
125,8
188,0
313,8
F. Årets resultat (A-D-E)
-767,8
G. Låneoptag
Lån vedr. medico-teknik
Lån vedr. overgangsordningen
Lån vedr. refinansiering af afdrag
Lån vedr. forventet ændringer i bloktilskud 
Lån vedr. kvalitetsfondsprojekter
Lån vedr. elspareprojekter
Låneoptag, i alt
 
42,4
127,3
239,0
200,0
68,1
91,0
767,8
Henlæggelse til / træk på kasse (F+G)
0,0

 

Forslaget til budgetramme 2010 for sundhedsområdet er baseret på følgende overordnede forudsætninger:

  • Aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 er på 3,5 %, og at 2 % heraf finansieres ved stigende produktivitet.

  • De særskilte indsatsområder (akut kræft, hjertepakker mv.) kan udvikles inden for de økonomiske rammer, som følger af Økonomiaftalen og i forlængelse heraf, at en evt. meraktivitet kan indarbejdes i den overordnede aktivitetsforudsætning omtalt ovenfor.

  • Udgiftsudvikling for ny dyr medicin og nye behandlinger afdæmpes i 2010, så de samlede merudgifter ikke overstiger de midler, som er tilført området via Økonomiaftalen. Dette indebærer bl.a., at aftalen mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Lægemiddelindustrien får den forventede prisdæmpende effekt.

  • Genindførelsen af det udvidede frie sygehus valg set i sammenhæng med aftalen om prisreduktion mellem Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisationer og regionens egne initiativer ikke medfører meraktivitet. (Prisreduktionen skønnes til ca. 25 %)

  • Udgiftspresset på det psykiatriske område i vidt omfang løses ved intern omprioritering, såfremt der ikke tilføres yderligere midler ved de forestående forhandlinger mellem partierne i satspuljeforliget.

  • Regionen gør brug af Økonomiaftalens muligheder for lånefinansiering, og at Indenrigs- og Socialministeriet giver de fornødne dispensationer til det forudsatte låneoptag.

Det fremlagte forslag til budget 2010 for finansieringskredsløbet for sundhed er under de givne forudsætninger i balance. I forhold til aftaleniveauet for nettodriftsudgifter i Økonomiaftale 2010 er der en overskridelse, idet forslaget til budget har et nettodriftsudgiftsniveau på 20.217 mio. kr., mens Økonomiaftale 2010 fastlægger niveauet for Region Midtjylland til 20.017 mio. kr. De 200 mio. kr. i difference er Regionens ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet om lånedispensation til imødegåelse af den underfinansiering i 2010, som forventes løst fra og med 2011 i forbindelse med ændring af kriterierne i fordelingsmodellen for bloktilskuddet på baggrund af Finansieringsudvalgets kommende forslag. Med ansøgningen om lånedispensation er samtidigt ansøgt om adgang til at løfte udgiftsniveauet.

 

I det vedlagte Notat vedrørende forslag til Region Midtjyllands Budget 2010 er ovennævnte budgetrammer beskrevet for de enkelte bevillingsområder, hvor bevillingen er beregnet efter omkostningsbaserede principper, således som regionen er forpligtet til i henhold til Budget- og Regnskabssystemet for regioner. I notatet beskrives desuden centrale aktivitetsforudsætninger mv.

 

Anlægsudgifter

Den samlede anlægsramme foreslås fastsat til 1.131,9 mio. kr. Anlægsrammen består af følgende:

  • Økonomiaftalens nettoanlægsramme på 593 mio. kr. Rammen er finansieret af bloktilskuddet.

  • Låneramme vedrørende medico-teknisk udstyr på 42,4 mio. kr. Muligheden for optagelse af ekstra lån indgår i Økonomiaftalen 2010, og der skal ikke ansøges om udnyttelse af muligheden.

  • Midler fra kvalitetsfonden til finansiering af større sygehusbyggerier på 326,7 mio. kr. Det er forudsat, at kvalitetsfonden finansierer 60 % af anlægsprojekter med statslig godkendelse.  

  • Optagelse af lån til finansiering af større sygehusbyggerier på 68,1 mio. kr. Låneadgangen modsvarer fremtidige salgsprovenu for nedlagte sygehusbyggerier og kan udgøre 1/3 af regionernes egenfinansiering svarende til 12,5 % af den samlede byggesum. Det forudsættes, at regionen fuldt ud udnytter låneadgangen. 

  • Skønnet andel af nyoprettet statslig pulje til psykiatriformål på 10 mio. kr.

  • Optagelse af lån til fremme af anlægsprojekter, der har energibesparende formål på 91 mio. kr. Denne mulighed er en forlængelse af energiaftalen mellem Klima- og Energiministeren og Danske Regioner, og er indarbejdet i en revision af lånebekendtgørelsen for regionerne. Der er ingen loft over denne låneadgang, og der skal ikke ansøges i Indenrigs- og Socialministeriet om optagelse af lån. 

Der er i Bilag F - Forslag til investeringsplan 2009 og 2010 redegjort nærmere for investeringsrammerne for 2009 og 2010 samt et forslag til prioritering af anlægsprojekter. Endvidere redegøres for anlægsøkonomien i et 10 til 20 årigt perspektiv.

 

Prioriteringsforslaget for anlægsbudgettet i 2009 og 2010 forudsætter, at de allerede vedtagne projekter i 2009 og 2010 fortsætter som besluttet.

 

Prioriteringsforslaget fordeler de disponible anlægsmidler i 2009 og 2010 i rammer og puljer. De enkelte projekter vil blive forelagt Regionsrådet efterfølgende.

 

Forslaget giver mulighed for at påbegynde etableringen af fælles akutmodtagelser i Randers, Horsens og Vest. Tidligere forslag om fælles akutmodtagelse på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg udskydes.

 

Det afsatte beløb til indkøb af medico-teknisk udstyr reduceres, idet det forudsættes at 60 mio. kr. af den afsatte ramme anvendes til IT-formål.

 

Inden for anlægsrammen forudsættes, at udgifter til større anskaffelse af driftsmidler for 115 mio. kr. flyttes fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet.

 

Det afsatte beløb til vedligeholdelse og driftsnødvendige anlægsprojekter reduceres væsentligt i forhold til det faktiske behov. Dog bliver nogle projekter finansieret ved optagelse af lån til projekter med energibesparende formål.

 

I det samlede forslag indgår der lånefinansierede anlægsprojekter for i alt 201,1 mio. kr. Ved optagelse af disse lån skal der samtidig tages stilling til finansieringen af afdrag og renter, som enten kan være via driftsbesparelser eller ved reduktion af anlægsrammen. Finansieringen vil blive foreslået i forbindelse med de konkrete indstillinger.

 

Til Forretningsudvalgets møde den 23. juni 2009 var det indstillet, at investeringsrammen blev udvidet ved en kassefinansiering på 100-130 mio. kr. for 2010. Denne indstilling bortfalder med det fremlagte forslag til revideret investeringsplan for sundhedsområdet.

 

2. Social- og specialundervisningsområdet

Socialområdet er specialiseret i en indsats for voksne og en indsats for børn og unge. Området er organiseret i et Center for Voksensocialområdet og et Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Centrene varetager således administrationen, bortset fra den overordnede administration og tilsyn for alle tilbud i Region Midtjylland, som regionen udbyder.

 

Regionens leverandøransvar over for kommunerne fastsættes i den årlige rammeaftale med hensyn til, hvilke tilbud regionen kan udbyde og til hvilke takster. Taksterne skal finansiere alle udgifter, der kan henføres til tilbuddet. Der indregnes således tilbuddets driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, udgifter til dokumentation og tilsyn med tilbuddene, direkte og indirekte administrative udgifter, kapitalomkostninger og udgifter til tjenestemandspensioner.

 

Rammeaftalen for 2010 behandles af Kontaktudvalget den 28. august 2009. Kommunalbestyrelserne og Regionsrådet har frist til den 15. oktober 2009 for endelig godkendelse af rammeaftalen. Tilsvarende er indmeldingsfrist for takster den 15. oktober 2009.

 

Det fremlagte budgetforslag i tabel 3 er naturligvis med forbehold for den endelige godkendelse af rammeaftalen, ligesom der frem til 15. oktober 2009 vil kunne ske justeringer på taksterne, som vil give ændringer i bruttoomkostningerne, men netto vil der ikke være ændringer, idet omkostningerne vil være 100 % kommunalt finansieret.

 

Som nævnt indledningsvis har kommunerne forud for forhandlingerne om rammeaftalen senere på måneden signaleret ønsker om reduktioner i taksterne.

 

Tabel 3: Forslag til Budget 2010 - Socialområdet (Omkostningsbaseret)

 
(mio. kr.) (P/L-2010)
Forslag til
Budget 2010
Center for Børn, Unge og Specialrådgivning
Center for Voksensocial
Fælles udgifter/indtægter
Administration for socialområdet
504,0
542,3
20,7
35,2
Socialområdet, i alt
1.102,2

 

Forslag til budget 2010 for socialområdets investeringsramme er vist i tabel 4. Investeringerne finansieres ved optagelse af lån, som betales via de fastsatte takster eller beboernes huslejebetalinger.

 

Tabel 4: Forslag til Budget 2010 - Socialområdets investeringsramme

(mio. kr.)(P/L-2010)
Forslag til
Budget 2010
Børn og Unge
Voksenområdet
Fælles rammer/puljer
Almene boligprojekter
0,0
9,6
28,8
23,4
I alt
61,8

 

Forslaget til investeringsramme inklusiv overslagsår mv. vil være nærmere beskrevet i budgetbemærkninger, der indgår i materialet til Regionsrådets 1. behandling.

 

3. Regional Udvikling

Økonomiaftale 2010 indeholdt ingen realvækst til regional udvikling, mens der er 2 reguleringer i medfør af Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer), som tilsammen løfter regionens ramme med i alt 22,5 mio. kr.

 

Den første DUT-regulering vedrører ændring i lov om afgift af lønsum mv., og indebærer en kompensation via bloktilskuddet for, at regionen ikke længere får refusion for udgifter til lønsumsafgift i relation til kollektive trafikselskaber. DUT-reguleringen på 7,5 mio. kr. tilføres derfor den kollektive trafiks ramme. Den anden DUT-regulering på 15,1 mio. kr. er knyttet til et endnu ikke vedtaget lovforslag omkring ændring af momsloven. Da der ”kun” er tale om et lovforslag foreslås DUT-reguleringen hensat i en ”DUT-reserve” med henblik på senere udmøntning, enten i forbindelse med udredningen under budgetlægningen eller senere.

 

Forslag til Budget 2010 er vist i nedenstående tabel 5. En mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget og de materielle vilkår vil indgå i budgetbemærkningerne til Regionsrådets 1. behandling.

 

Tabel 5: Forslag til Budget 2010 - Regional Udvikling (Omkostningsbaseret)

 
Budget 2010
Indtægter
Bloktilskud
Kommunale udviklingsbidrag
I alt
 
407,0
150,5
557,5
Udgifter
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljø
Den Regionale UdviklingPlan
Regional Udvikling i øvrigt
I alt
 
246,2
173,7
71,9
6,8
49,9
548,5
Fælles formål inkl. finansielle udgifter
9,0
Regional udvikling, udgifter i alt
557,5
Resultat
0

 

Det fremlagte forslag til Budget 2010 indeholder første etape af "tilbagerullet" af midler fra Kollektiv trafik i henhold til den 4-årige omstillingsplan, som blev vedtaget med Budget 2009 med henblik på at oprette en varig balance i økonomien for den regionale kollektive trafik.  

 

4. Fælles formål og administration

Budgettet til fælles administrationen er både et selvstændigt fungerende budget for det administrative område og en del af budgetterne for sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, idet budget for fælles formål og administration skal fordeles på de 3 finansieringskredsløb. Fordelingen sker med en fordelingsnøgle, som først kan beregnes forholdvis sent i budgetprocessen.

 

Økonomiaftalen for 2010 indeholder ikke direkte løft for det fælles administrative område. Indirekte sker der dog et teknisk løft på 13,8 mio. kr. vedrørende tjenestemandspensioner, idet det fælles administrative område i relation til sundhedskredsløbet er forbundet med økonomiaftalens udgiftsbaserede principper. Budgetlægningen for det fælles administrative område er dog – som resten af regionens budgetter – baseret på det omkostningsbaserede princip, hvorfor det tekniske løft vedrørende tjenestemandspensioner ikke indebærer en reel udvidelse af den fællesadministrative ramme, idet der sker en tilsvarende reduktion i forpligtelserne vedrørende tjenestemandspensioner.

 

Budgetteringen af tjenestemandspensionerne er sket på økonomiaftaleniveau.

 

Tabel 6: Forslag til Budget 2010 - Fælles formål og administration (Omkostningsbaseret)

(mio. kr.) (P/L-2010)
Forslag til
Budget 2010
Direktion
Fællesstabe, i alt
11,7
439,0
Fælles administration, i alt
450,7
Politiske organisation
13,5
Tjenestemandspensioner
Udbetaling
Reduktion i forpligtelser
0,0
55,4
-55,4
Fælles formål og administration, i alt
464,2

 

5. Finansielle poster (nettorenter, afdrag, låneoptag og leasing)

Regions Midtjyllands renteindtægter kommer fra regionens likvide formue, som dels er placeret på regionens bankkonto, der forrentes med Nationalbankens rente på indskudsbeviser, og som dels er investeret i henhold til regionens finansielle politik.

 

Budgetteringen af renteindtægter er behæftet med en del usikkerhed, da renteindtægterne er afhængige af det fremtidige renteniveau på det finansielle marked. I Budget 2010 er det forudsat, at regionens gennemsnitslikviditet forrentes svarende til et obligationsafkast på 3 pct. årligt. Det betyder, at renteindtægterne for 2010 er skønnet til 18,7 mio. kr., eftersom der er regnet med en gennemsnitlig likviditet i 2010 på 620 mio. kr.

 

Grundlaget for beregningen af Region Midtjyllands renteudgifter i 2010 er dels den langfristede gæld, som regionen har overtaget fra amterne og dels den gæld, som regionen har optaget i perioden 2007 - 2009. Hertil kommer renteudgifter vedrørende de lån, som forventes optaget i 2010 på baggrund af økonomiaftalen for 2010 og forudsætningerne heri. Renteudgifterne er beregnet ud fra vilkårene for de enkelte lån og er skønnet til 172,1 mio. kr.

 

På baggrund af ovenstående er nettorenteudgiften i 2010 budgetteret til 153,4 mio. kr.

 

Der er budgetteret med, at regionen primo 2010 har en langfristet gæld på 4.173,5 mio. kr., når der er taget højde for den gæld, som der forventes overført til kommunerne i forbindelse med kommunernes overtagelse af sociale tilbud i 2010 (ekskl. leasinggæld, gæld vedr. almene boliger og spormodernisering). Regionens gæld for budgetåret 2010 fremgår af nedenstående tabel 7.

 

Af den samlede gæld på 4.173,5 mio. kr. er der afdragsfrie Hypotekbanklån for 262,1 mio. kr. og rente- og afdragsfrie lån vedr. udskudt skat i amterne for 233,4 mio. kr.

 

Afdragene på lånene i 2010 er beregnet ud fra vilkårene for de enkelte lån. Afdragene fordeles med 29,8 mio. kr. til social- og specialundervisningsområdet og 188 mio. kr. til sundhedsområdet.

 

For de nye lån i 2010 vedrørende egenfinansiering af investeringer med tilskud fra Kvalitetsfonden og lån vedrørende elspareprojekter er der i denne opstilling ikke indarbejdet afdrag og forrentning, idet det forudsættes, at disse udgifter finansieres ved endnu ikke udmøntede besparelser i driftsbudgetterne eller reduktioner i de fremtidige anlægsrammer.

 

Tabel 7: Langfristet gæld (ekskl. leasinggæld og almene boliglån)

 
Langfristet gæld
primo 2010
Nye lån i 2010
Afdrag i 2010
Renter i 2010
Langfristet gæld
ultimo 2010
Ordinær gæld (1)
Hypotekbanklån
Lån vedr. udskudt skat
3.678,0
262,1
233,4
767,8
 
 
217,8
 
 
156,8
15,3
0,0
4.228,0
262,1
233,4
I alt
4.173,5
767,8
217,8
172,1
4.723,5

 (1) Det er forudsat, at regionen primo 2010 overdrager 73,2 mio. kr. i langfristet gæld til kommunerne i forbindelse med overtagelse af socialt tilbud.

 

Som det fremgår af tabel 7, så er der i 2010 budgetteret med optagelse af lån på markedsvilkår for 767,8 mio. kr. Det drejer sig om lån til følgende:

  • Lån til afdrag på sundhedsområdet i 2010 (239,0 mio. kr.)*

  • Lån vedr. overgangsordningen 2010 (127,3 mio. kr.) *

  • Lån til medico-teknisk udstyr (42,4 mio. kr.)

  • Lån vedr. omfordeling af bloktilskud (200,0 mio. kr.)*

  • Lån vedr. andel af egenfinansieringen for investeringer med tilskud fra Kvalitetsfonden (68,1 mio. kr.)

  • Lån vedr. investeringer i elspareprojekter (91,0 mio. kr.)

Det budgetterede låneoptag markeret med "*" forudsætter lånedispensation fra Indenrigs- og Socialministeren.

 

6. Likviditetsvirkningen for Budget 2010

Det fremsatte forslag til Budget 2010 er likviditetsmæssigt neutralt, idet budgettet er i balance. De beregnede udgifter/omkostninger modsvares af indtægter og låneoptag. I forbindelse med sidstnævnte forudsættes, at der opnås lånedispensation til det indarbejdede låneoptag.

 

I vedlagte Bilag G - Likviditetsudviklingen for Budget 2010 er nærmere redegjort for likviditetsberegningerne samt forudsætningerne for disse.

 

Beregningen viser med afsæt i en beregnet ultimo beholdning 2009 på -200,5 mio. kr., at ultimo beholdningen 2010 vil være 11,5 mio. kr.

 

Gennemsnitslikviditeten, der beregnes som gennemsnittet af den daglige saldo over et år, er beregnet til at være ca. 620 mio. kr. ultimo 2010.

 

Under de givne forudsætninger opfylder regionen kassekreditreglen, som forudsætter en positiv gennemsnitlikviditet.

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-226-08

3. Formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler

Resume

Som en del af Sundhedsstyrelsens specialeansøgningsproces har privathospitalerne haft mulighed for at søge om varetagelse af funktioner i et formaliseret samarbejde med et offentligt hospital. Region Midtjylland har modtaget ansøgninger fra ni private hospitaler. På baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte ansøgninger indstilles det, at der for nuværende indgås formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler inden for fedme-kirurgi og rygkirurgi.

Direktionen indstiller,

at der i regi af Det regionale samarbejdsudvalg med privathospitalerne indgås en rammeaftale angående intensiv behandling og håndtering af pludseligt opståede komplikationer, og

 

at administrationen bemyndiges til at indgå formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler indenfor fedmekirurgi og rygkirurgi.

Sagsfremstilling

Baggrund

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2008 specialevejledninger for de 36 lægefaglige specialer. Specialevejledningerne oplister en række specialiserede funktioner, der fremover kun skal varetages få steder og ud fra særlige krav. Formålet med specialeplanlægning er at medvirke til, at behandling på hospitalerne sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene og under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse.

 

Specialfunktioner kan med den ny specialeplanlægning derfor fremover kun varetages på sygehuse, hvor det er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at der nu skal søges om godkendelse af specialfunktioner på både offentlige og private sygehuse. Specialfunktioner kan varetages selvstændigt eller i et formaliseret samarbejde med et andet sygehus - dette gælder for såvel offentlige som private hospitaler. Når Sundhedsstyrelsen godkender placeringen af en specialfunktion - enten som selvstændig funktion eller i et formaliseret samarbejde - betyder det, at den konkrete specialfunktion kan varetages på det navngivne hospital. Hvis der ikke foreligger en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, kan hospitalet ikke varetage funktionen.

 

Den 1. juni 2009 fremsendte Region Midtjylland ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om placering af specialfunktioner i regionen. I forbindelse med processen for regionernes egne hospitaler har der fundet en samling af funktioner sted, således at der fremadrettet vil blive varetaget en række specialiserede funktioner på færre enheder end i dag. For regionens egne hospitaler gælder, at det som hovedregel er tilstræbt at samle specialiserede funktioner op til tre steder i regionen.

 

Også privathospitalerne har haft mulighed for at søge Sundhedsstyrelsen om varetagelse af specialfunktioner - enten som selvstændig funktion eller i et formaliseret samarbejde med et offentligt hospital. Region Midtjylland har i den forbindelse modtaget ansøgninger fra ni privathospitaler. Ansøgningerne fra privathospitalerne er imidlertid fremsendt meget sent i processen, og det har derfor ikke været muligt at behandle ansøgningerne tidligere.

 

Region Midtjylland har forud for ansøgningsfristen til Sundhedsstyrelsen meddelt de private hospitaler og klinikker i regionen, at de ved deres ansøgning til Sundhedsstyrelsen kan skrive, at de har ansøgt Region Midtjylland om et formaliseret samarbejde.

 

Forskellige former for samarbejdsaftaler

Region Midtjylland indgår i dag i flere forskellige former for samarbejde med private hospitaler og klinikker, herunder:

a. Udbud af sundhedsydelser (kontraktgrundlag)

b. Behandling af patienter via det udvidede frie sygehusvalg (via Danske Regioner)

c. Samarbejde i forbindelse med behandling af eventuelt tilstødende komplikationer, som privathospitalerne ikke selv har ressourcer til at håndtere.

 

Det er vigtigt at understrege, at de ovennævnte former for samarbejde ikke skal forveksles med et formaliseret samarbejde i Sundhedsstyrelsens forstand. Et formaliseret samarbejde i Sundhedsstyrelsens forstand er en aftale med fokus på fælles kliniske retningslinjer for varetagelse af givne funktioner. Sundhedsstyrelsen har beskrevet en række anbefalinger til indholdet i en formaliseret samarbejdsaftale, f.eks. vedrørende afgrænsning af patientgrupper, visitationsretningslinjer, kliniske retningslinjer, vagtberedskab og uddannelse.

 

Som hovedregel indgås formaliserede samarbejdsaftaler, når et hospital ikke selvstændigt kan opfylde kravene fra Sundhedsstyrelsen til varetagelse af en given specialfunktion. I de tilfælde er det væsentligt, at en samarbejdsaftale sikrer tilstrækkelig kvalitet i funktionen - f.eks. via fælles kliniske retningslinjer. Dette gør sig også gældende for de formaliserede samarbejdsaftaler, som er indgået/skal indgås mellem regionshospitalerne indbyrdes og mellem regionshospitaler og universitetshospital.

 

Kravene til varetagelse af specialfunktioner er grundlæggende de samme på de offentlige og de private hospitaler. Der er i forbindelse med specialeansøgningsprocessen i Region Midtjylland udarbejdet en skabelon for indholdet i en formaliseret samarbejdsaftale, som kan benyttes for aftaler med både offentlige og private hospitaler. Skabelonen er vedlagt som bilag. Skabelon for formaliserede samarbejdsaftaler

 

Ansøgninger fra privathospitaler om formaliseret samarbejde

Region Midtjyllands hospitaler har i perioden maj-juni 2009 modtaget ansøgninger fra otte forskellige privathospitaler om varetagelse af funktioner i et formaliseret samarbejde. Størstedelen af ansøgningerne er sendt til universitetshospitalerne i Århus. De enkelte ansøgninger kan findes på regionens hjemmeside under www.rm.dk/sundhed/fremtidens+sundhedsvæsen/specialeplanlægning+2009. En samlet oversigt over ansøgningerne er desuden vedlagt. Oversigt over ansøgninger fra privathospitaler 

 

Ansøgningerne kan opdeles i tre grupper:

 

1. Ansøgninger, der vedrører enten opgaver på hovedfunktionsniveau, opgaver der ikke løses på hospitalerne, eller forespørgsler vedrørende køb/salg af ydelser. 

 

Placering og indgåelse af samarbejde omkring hovedfunktioner anses for at være en del af den almindelige hospitalsdrift, og Sundhedsstyrelsen skal ikke godkende samarbejde om varetagelse af funktioner på hovedfunktionsniveau. Det samme gør sig gældende for ansøgninger, der vedrører kommunale opgaver (f.eks. genoptræning) og køb/salg af hospitalsydelser. Der skal alene indsendes ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om varetagelse af specialfunktioner. 

 

2. Ansøgninger vedrørende behandling af patienter med behov for intensiv behandling eller pludseligt opståede komplikationer.

 

De offentlige sygehuse er jf. sundhedsloven forpligtet til at modtage patienter med behov for intensiv behandling. Men stigningen i aktiviteten på privathospitaler kan skabe et ekstra kapacitetspres på intensivområdet, da det kan være vanskeligt at tage højde for hvor mange komplikationshenvisninger, der kan forventes. Erfaringen viser, at eksempelvis det stigende antal operationer inden for fedmekirurgi i den private sektor har medført et øget pres på intensivkapaciteten på især Århus Sygehus. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at der indgås et samarbejde på området, men ikke som et formaliseret samarbejde i Sundhedsstyrelsens forstand.

 

Administrationen indstiller derfor, at der indgås en rammeaftale med alle privathospitaler angående intensiv behandling og varetagelse af pludseligt opståede komplikationer. Det bør bl.a. fremgå af rammeaftalen, at privathospitalerne har pligt til at meddele, når de igangsætter eller øger antallet af patientbehandlinger, som traditionelt afleder behov for intensiv terapi, f.eks. fedmekirurgi. Der er således ikke tale om en formaliseret samarbejdsaftale i Sundhedsstyrelsens forstand - men en rammeaftale, der skitserer det generelle samarbejde. Arbejdet med udformning af en sådan rammeaftale vil blive forankret i Det regionale samarbejdsudvalg med privathospitalerne.

 

I det omfang, at rammeaftalen indebærer større ændringer i sygehusets intensivkapacitet, f.eks. som følge af at privathospitaler øger deres operationskapacitet, vil dette blive fremlagt for Regionsrådet. På behandlingsområder med risiko for et vist niveau af komplikationer eller behandlingsområder med et stort omfang af specialiserede behandlinger, må det dog forventes, at der fra Sundhedsstyrelsens stilles krav om selvstændig varetagelse af intensivfunktioner - også når behandlingen udføres på privathospital. 

 

3. Ansøgninger vedrørende varetagelse af specialfunktioner.

 

Endelig er der modtaget ansøgninger, der vedrører varetagelse af specialfunktioner i formaliseret samarbejde i Sundhedsstyrelsens forstand. Disse behandles i det følgende afsnit.

 

Vurdering af ansøgninger fra privathospitaler om formaliseret samarbejde

Det er vigtigt at være opmærksom på, at flere hensyn spiller ind ved fordeling og placering af specialfunktioner, jvf. Region Midtjyllands hospitalsplan. Det er et grundlæggende princip, at der skal sikres faglig bæredygtighed og høj kvalitet i patientbehandlingen. Det betyder, at de specialiserede funktioner fremover vil være samlet på færre enheder end i dag. Men det er samtidig et princip i hospitalsplanen, at der skal sikres geografisk nærhed for patienterne. Det betyder, at hvor det er fagligt og kvalitativt forsvarligt, bør funktionen spredes geografisk til andre af regionens hospitaler eller til Aalborg Sygehus før der indgås formaliseret samarbejde med privathospitaler.  

 

Ved at sprede funktionen på regionens egne hospitaler sikres dels den geografiske spredning, men også en række andre fordele i form af samarbejde på tværs af specialer, faglig udvikling på regionshospitalerne, samt fastholdelse af viden og kompetence inden for de givne funktioner. Endelig kan det betragtes som en prioriteret opgave for de offentlige hospitaler at varetage de specialiserede funktioner.

 

Med dette udgangspunkt foreslår administrationen, at der lægges til grund for indgåelse af samarbejdsaftaler, hvorvidt det er muligt for regionen selv at varetage den pågældende funktion inden for en tilfredsstillende ventetid. Dette princip har været drøftet i Klinik-forum med henblik på at sikre en ensartet tilgang til formaliseret samarbejde med privathospitalerne. Det er således administrationens tilgang, at hvis et af regionens egne hospitaler varetager en given specialfunktion, så skal hospitalet som udgangspunkt prioritere at udføre den pågældende undersøgelse/behandling inden for en tilfredsstillende ventetid. Det betyder, at andre patientgrupper om nødvendigt må nedprioriteres eller omvisiteres til behandling på andre offentlige eller private sygehuse.

 

Der er dog fortsat funktioner, hvor ventetiden på behandling ikke er tilfredsstillende, og hvor det ikke på kort sigt umiddelbart er muligt at sprede funktionen til andre offentlige hospitaler. Dette gør sig gældende inden for fedmekirurgi og inden for ryg-kirurgi. For fedmekirurgiens vedkommende er det i forvejen en meget stor del af regionens patienter, der behandles på privathospital. Der arbejdes i Region Midtjylland på at oparbejde kapacitet på området, jvf. budgetforliget for 2009 og opfølgningen herpå. Der vil senere blive fremlagt en særskilt sag herom for Regionsrådet vedr. udbygning af kapaciteten i Viborg og Horsens. Også inden for det rygkirurgiske område udvisiteres en del patienter til behandling på privathospital, herunder også til højt specialiseret behandling.

 

På den baggrund foreslås det, at der for nuværende indgås 3-årige formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler inden for fedmekirurgi og rygkirurgi. Århus Sygehus vil på baggrund af dialogen med privathospitalerne, samt en vurdering af privathospitalernes mulighed for at opfylde kravene fra Sundhedsstyrelsen, indstille overfor administrationen hvilke privathospitaler - og på hvilken baggrund - der anbefales at indgås formaliserede samarbejdsaftaler. Indgåelse og udvælgelse af samarbejdssygehuse vil ske ud fra en konkret vurdering af kriteriet om "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", herunder hensyn til bl.a. kvalitet, samarbejde, erfaring, service og pris på behandling.

 

I det omfang der i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler viser sig at være knyttet udgifter hertil for de offentlige hospitaler, vil sagen blive fremlagt for Regionsrådet til godkendelse. Det vil ligeledes blive fremlagt for Regionsrådet i det omfang, at der opstår ændringer i forudsætningerne for Region Midtjyllands varetagelse af specialfunktioner, og der som følge heraf viser sig et ændret behov for formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler.

 

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at der i regi af Det regionale samarbejdsudvalg med privathospitalerne indgås en rammeaftale angående intensiv behandling og håndtering af pludseligt opståede komplikationer, og

 

at administrationen bemyndiges til at indgå formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler indenfor fedmekirurgi og rygkirurgi. Forretningsudvalget følger indgåelsen af samarbejdsaftalerne.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-24-07

4. Godkendelse af opnormering af sygeplejersketimer på AK-Centret, Århus Universitetshospital Skejby

Resume

Selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) indgår som et af initiativerne i Region Midtjyllands vision og strategi for en bedre indsats i forhold til kronisk sygdom. Målet er at sikre udbredelsen af selvstyret AK-behandling i regionen. AK-behandling er en medicinsk behandling, der reducerer risikoen for blodpropdannelser via en nedsættelse af blodets koagulationsevne. Selvstyret AK-behandling betyder, at patienter i kronisk AK-behandling selvstændigt kan foretage analyser af blodprøver og dosere egen medicin. På AK-Centret, Århus Universitetshospital, Skejby, er ventetiden på at komme i selvstyret AK-behandling 18 måneder og stadig stigende. Det betyder, at patienter der får en henvisning nu først har mulighed for at få en tid på centret i januar 2011. På den baggrund foreslås det at opnormere sygeplejersketimer på centret med henblik på at nedbringe ventelisten til at komme i selvstyret AK-behandling.  

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at der anvendes 225.000 kr. til opnormering af sygeplejersketimer på AK-Centret, Århus Universitetshospital, Skejby i perioden 1. september 2009 til 1. september 2010, og

 

at opnormeringen finansieres af puljen Fælles projekter/aftaler med kommunerne under Regionalt Sundhedssamarbejde af de midler, der er afsat til kronikerindsatsen.

Sagsfremstilling

Selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) indgår som et af initiativerne i Region Midtjyllands vision og strategi for en bedre indsats i forhold til kronisk sygdom. Målet er at sikre udbredelsen af selvstyret AK-behandling i regionen. AK-behandling er en medicinsk behandling, der reducerer risikoen for blodpropdannelser via en nedsættelse af blodets koagulationsevne. Selvstyret AK-behandling betyder, at patienter i kronisk AK-behandling selvstændigt kan foretage analyser af blodprøver og dosere egen medicin. I løbet af efteråret 2009 vil der således blive udarbejdet en plan for implementering af selvstyret AK-behandling i hele regionen.

 

Selvstyret AK-behandling er et af de tiltag, der peges på i forhold til udmøntningen af de midler, der er afsat til kronikerindsatsen i økonomiaftalen med regeringen, idet udmøntningen af puljen blandt andet vil ske ved støtte af initiativer, der i særlig grad vurderes at fremme brug af egenbehandling på udvalgte sygdomsområder, f.eks. antikoagulationsbehandling af hjertepatienter. Pengene er puljemidler og skal fordeles ved ansøgning. Der vil blive igangsat et arbejde med at lave en projektansøgning, der skal indgå i Region Midtjyllands samlede ansøgning på kronikerområdet.

 

Der er dog behov for tiltag på området allerede nu. På AK-Centret på Århus Universitetshospital, Skejby, er ventetiden på at komme i selvstyret AK-behandling 18 måneder og stadig stigende. Det betyder, at patienter der får en henvisning nu først har mulighed for at få en tid på centret i januar 2011. Der er pt. 125 patienter på venteliste, hvilket har den konsekvens, at man på AK-centret ser sig nødsaget til at lukke for ventelisten efter sommerferien. Der er derfor behov for at iværksætte tiltag, der betyder, at man på AK-centret kan oplære flere patienter til selvstyret behandling.

 

På den baggrund foreslås det at opnormere sygeplejersketimer på centret med henblik på at nedbringe ventelisten til at komme i selvstyret AK-behandling.

 

I øjeblikket er der ansat to sygeplejersker på deltid, der er medvirkende i oplæringen af patienter til den selvstyrede behandling. Forventningen er, at hvis de to sygeplejersker bliver opnormeret til fuld tid, vil man på AK-Centret kunne oplære 15 patienter mere pr. måned end de nuværende 16 patienter der oplæres pr. måned, altså næsten en fordobling.

 

Dette vil beløbe sig til en udgift på 225.000 kr./årligt.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende kronisk sygdom har fået forelagt problematikken om den stigende venteliste under et besøg på AK-centret, Skejby. Udvalget har drøftet mulighederne og anbefaler på den baggrund, at der bevilliges midler til en opnormering af sygeplejersketimer på centret.

 

Det foreslås derfor, at der gives en bevilling på 225.000 kr. til på opnormering af sygeplejersketimer på AK-Centret, Århus Universitetshospital, Skejby til opnormering af sygeplejersketimer fra 1. september 2009 til 1. september 2010. Bevillingen finansieres af puljen Fælles projekter/aftaler med kommunerne under Regionalt Sundhedssamarbejde. Der vil herefter restere 6,5 mio. kr. af puljen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Det Konservative Folkeparti tog forbehold i forhold til grundlaget for udmøntning af merbevillingen.

 

Venstre tog forbehold, da man ønsker at fordoble beløbet til 450.000 kr. med henblik på at sænke ventelisten hurtigere.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-166-08

5. Godkendelse af forslag til afbureaukratisering i regi af udfordringsretten

Resume

Der er fra statslig side igangsat 3 afbureaukratiseringsprojekter. Det 3. afbureaukratiseringsprojekt – udfordringsretten - giver alle afdelinger/institutioner i regionen mulighed for at ansøge om på forsøgsbasis at afprøve nye måder at løse opgaver på, hvor afdelingen/institutionen dispenseres for gældende statslige regler, overenskomstregler og/eller lokale regler.

 

Administrationen har modtaget og behandlet 8 forslag.

Direktionen indstiller,

at de 7 forslag, der vedrører dispensation fra statslige regler og retningslinjer, godkendes og fremsendes til Indenrigs- og Socialministeriet, og
 
at forslaget vedrørende dispensation fra AKU-konceptet (regional regel) afvises.

Sagsfremstilling

Der er fra statslig side igangsat 3 afbureaukratiseringsprojekter. Statens 3. afbureaukratiseringsprojekt – udfordringsretten - er et tiltag, der giver alle i regionerne mulighed for at ansøge om på forsøgsbasis at afprøve nye måder at løse opgaverne på. Det kan f.eks. dreje sig om, at en afdeling eller en institution dispenseres for gældende statslige regler, overenskomstregler og/eller lokale regler.

 

Indenrigs- og Socialministeriet har anmodet om forslag til afbureaukratiseringsprojekter under udfordringsretten med start fra 1. april 2009. Der er ikke besluttet en slutdato for projekter vedrørende udfordringsretten, men udfordringsretten vil overordnet blive evalueret ultimo 2011.

 

Der er i Region Midtjylland igangsat en proces for at generere afbureaukratiseringsforslag, og der er frem til 1. juli modtaget de 8 vedlagte forslag. Det må forventes, at den igangsatte proces vil generere yderligere forslag – som løbende vil blive forelagt Regionsrådet.

 

Direktionen kan tilslutte sig de 7 afbureaukratiseringsforslag, som vedrører dispensation fra statslige regler, men indstiller at forslag 4 (Alternativ AKU), som vedrører dispensation fra regionale regler, afvises. Forslaget er i strid med principperne i Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, hvor der lægges vægt på en ensartet og systematisk opfølgning.

 

Det er ikke umiddelbart klart, hvorvidt forslaget opfylder den mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverparterne indgåede aftale om trivsel og sundhed, ligesom en evt. dispensation efter aftalen forudsætter RMU's inddragelse.

 

De 8 modtagne afbureaukratiseringsforslag er i det følgende beskrevet i overskriftsform:

 

  1. Forenkling af informationsmateriale vedr. ventetider – undlad at medsende udskrift fra www.venteinfo.dk
  2. Elektive patienter, der visiteres til behandling/operation, hvortil der er mere end 3 måneders ventetid, oplyses i første omgang et tidsinterval som det forventede behandlingstidspunkt i stedet for en præcis dato
  3. Dispensation fra de krav til sundhedsaftaler med kommunerne, der fremgår af bilag til bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
  4. Alternativ AKU på en hospitalsafdeling (undtagelse fra regional regel)
  5. Forenkling af aftalen med kommunerne vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler - dispensation fra "Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet"
  6. Dispensation fra registrering af blodtransfusioner i epikriser på en kirurgisk afdeling
  7. Orientering af patienten om egen medicinering, men undlade at afstemme dette i epikrisen for patienter indlagt mere end 4 dage på en kirurgisk afdeling
  8. Fritagelse for at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende at medlemmer af regionsrådet deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder, som der kan ydes erhvervsfremmetilskud til.

Der er i notatet ”Oversigt over indkomne forslag til udfordringsretten samt hospitalsledelsens og administrationens bemærkninger hertil” en nærmere beskrivelse af de 8 vedhæftede ansøgninger og kommentarer hertil fra hospitalsledelsen og administrationen.

 

Øvrige afbureaukratiseringstiltag:

Der forventes, i forhold til de 2 andre statslige afbureaukratiseringstiltag, der blev orienteret om på regionsrådsmødet den 29. april 2009 punkt 49, et regeringsinitiativ i slutningen af året. De 2 andre tiltag har baggrund i de statslige afbureaukratiseringsprojekter om ”scanning af barriere” og ”kortlægning, måling og bedre dokumentation”.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at de 7 forslag, der vedrører dispensation fra de statslige regler og retningslinier, fremsendes til Indenrigs- og Socialministeriet, idet Regionsrådet tiltræder de administrative bemærkninger til forslagene, og

 

at forslaget vedrørende dispensation fra AKU-konceptet (regional regel) fremsendes til udtalelse i Regions-MEDudvalget.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-22-08

6. Godkendelse af projektforslag for etablering af ny sterilcentral på Århus Universitetshospital Skejby

Resume

I forbindelse med ombygningen af intensivafdelingen på Skejby Sygehus vil det i en periode på ca. 1 år ikke være muligt at benytte den nuværende sterilcentral. Hertil kommer, at den nuværende sterilcentral er nedslidt og rammes af hyppige nedbrud. Der er udarbejdet et projektforslag, der omfatter byggeri af en fuldt moderniseret sterilcentral tilsvarende den nuværende kapacitet, og med mulighed for udvidelse af kapaciteten med 33 % i forbindelse med det fremtidige DNU. Den samlede anlægssum for projektet er på 92,2 mio. kr. (inkl. de 2,7 mio. kr., der tidligere er bevilliget til udarbejdelse af projektforslag).

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for etablering af sterilcentral på Århus Universitetshospital Skejby godkendes,

 

at der gives en bevilling og et tilsvarende rådighedsbeløb på 89,5 mio. kr. (indeks 121,5) jf. tabel 2,

 

at projektet midlertidigt finansieres af regionens anlægsbudget jf. tabel 2,

 

at byggeprogrammet fremsendes til regeringen med henblik på statslig finansiering, og

 

at valg af udbudsformer godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet bevilligede den 29. april 2009 227,5 mio. kr. til Århus Universitetshospital Skejby i forbindelse med udflytning af Respirationscenter Vest fra Århus Sygehus samt til om- og tilbygning på intensivafdelingen.

 

Som en konsekvens af den planlagte ombygning på intensivafdelingen vil det i en periode på ca. 1 år ikke være muligt at benytte sterilcentralen, der er placeret i etagen umiddelbart under intensivafdelingen. Hertil kommer, at sterilcentralen er nedslidt og rammes af hyppige nedbrud, og produktionsapparatet derfor under alle omstændigheder står foran en udskiftning. 

 

Regionsrådet bevilligede på mødet den 29. april 2,7 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag for etableringen af en ny sterilcentralandetsteds på hospitalsområdet. Projektforslaget er nu udarbejdet, og fremlægges for Regionsrådet til godkendelse.

 

Beskrivelse af projektforslag

Som en del af planerne for ombygningen på intensivafdelingen blev forskellige løsningsmuligheder for opretholdelse af sterilproduktionen i byggeperioden analyseret. Opførelse af en ny sterilcentral viste sig i den forbindelse at have en række fordele i forhold til midlertidige eller alternative løsninger, bl.a. vedrørende logistik, konsekvenser af driftsstop, driftssikkerhed, udnyttelse af den eksisterende sterilcentral til andre formål, og sammenhæng til DNU.

 

Den nye sterilcentral placeres mellem hospitalets Centraldepot og Drifts- og serviceafdeling. Der er i dag parkeringspladser på området, og udgifter til reetablering af P-pladser er derfor medregnet i projektets økonomi. Sterilcentralen vil blive opført i præfabrikerede betonelementer med en beklædning, der arkitektonisk vil indgå i en helhed med de omkringliggende bygninger. Der vil desuden blive etableret adgang til det eksisterende tunnelsystem med henblik på effektiv logistik af sterilproduktionen til det øvrige hospital.

 

Apparaturmæssigt vil sterilcentralen få udstyr tilsvarende den nuværende kapacitet. Bygningsmæssigt skabes dog rammer til en ekstra autoklave ("steriliserings-maskine") og tilsvarende vaskemaskiner. På sigt er det derfor muligt at udvide kapaciteten med 33 %, hvis der viser sig behov herfor i forbindelse med udflytningen af de første afdelinger til det fremtidige DNU.

 

Moderniseringen af apparaturet betyder, at sterilcentralen kan leve op til de gældende standarder for hygiejne og arbejdsmiljø. Hertil kommer, at der installeres et IT-baseret dokumentations- og sporingssystem, der giver mulighed for hurtigt at kunne identificere og udbedre fejl og kvalitetsbrist. Endelig øges den hygiejniske standard ved, at der som noget nyt installeres en vognvasker, således at vognene, der bruges til at transportere det sterile gods, også bliver vasket.

 

De bygningsmæssige rammer for den ny sterilcentral indgår i helhedsplanen for DNU som en del af en kommende teknikerby. På sigt kan det blive aktuelt at etablere sterilcentralen som en del af forsyningsbyen.   

 

Lokalerne, hvor den eksisterende sterilcentral er placeret, indgår i DNU-planlægningen som en del af Hjerte-Lunge-Kar blokken og er planlagt anvendt til ambulatorier og lignende. Lokalerne vil umiddelbart kunne ombygges til dette brug, således at kapaciteten kan opbygges til DNU-behovene.

 

Anlægsøkonomi og finansiering

 

Tabel 1. Anlægsudgifter til etablering af sterilcentral (indeks 121,5)

Beskrivelse

mio. kr.

Håndværkerudgifter

51,350

Udstyr/apparatur

17,050

Omkostninger, herunder rådgiverhonorar

14,800

Sporbarheds- og dokumentationssystem, transportvogne, løst inventar

5,450

Reetablering af P-pladser

3,550

Anlægsudgifter i alt

92,200

 

Tabel 1 ovenfor viser de samlede anlægsudgifter på 92,2 mio. kr. Da projektet første gang blev præsenteret på Regionsrådsmødet den 29. april 2009, var den forventede anlægssum 87 mio. kr. - men dette var ekskl. udgifter til løst inventar, IT, og reetablering af P-pladser, og derfor er den samlede anlægssum blevet større. Af de 92,2 mio. kr. er der allerede bevilliget 2,7 mio. kr. på Regionsrådsmødet den 29. april 2009 til udarbejdelse af projektforslag.

 

Udstyr/apparatur omfatter udskiftning af alt produktionsudstyr, bortset fra et enkelt specialapparatur. Omkostninger omfatter - udover rådgiverhonorar - udgifter til byggepladsdrift, vejrligsforanstaltninger og uforudsete udgifter. Løst inventar omfatter bl.a. arbejdsborde, møblement og kontormaskiner.

 

Der reetableres 129 P-pladser. Etableringen af sterilcentralen medfører et behov for 131 P-pladser: 89 P-pladser nedlægges for at give plads til selve sterilcentralen, 12 pladser nedlægges for at give plads til en ny adgangsvej, og herudover er der et myndighedskrav om etablering af 30 nye pladser som følge af et øget bygningsareal.

 

Tabel 2. Fordeling af rådighedsbeløb og finansiering, mio. kr. (indeks 121,5)

Beskrivelse

Bevilling

Fordeling af rådighedsbeløb

 

 

2009

2010

2011

Etablering af sterilcentral

89,5

5,3

70,2

14,0

Midlertidig finansiering

 

Fase 0-puljen for 2009

Forventet anlægsbudget for 2010

Forventet anlægsbudget for 2011

Endelig finansiering

 

 Anlægsramme til DNU

 

Sterilcentral-projektet er indmeldt til Det rådgivende udvalg som en del af fase 0-projekterne for DNU. Projektets anlægsomkostninger skal således afholdes som en del af den samlede anlægssum for opførelsen af DNU og skal på sigt finansieres af de 6,35 mia. kr., som regeringen har tilkendegivet afsat til DNU. Det indstilles derfor, at byggeprogrammet fremsendes til regeringen med henblik på statslig medfinansiering af projektet.

 

For at undgå unødig forsinkelse foreslås det, at projektet midlertidigt finansieres af puljen til fase 0-projekter i 2009 samt af det forventede anlægsbudget for 2010 og 2011, jvf. tabel 2 ovenfor.

 

Tidsplan og udbudsform

Ifølge projektets tidsplan påbegyndes selve byggeriet den 1. marts 2010. Apparaturet er installeret og gennemprøvet i starten af februar 2011, og produktionen i den nye sterilcentral kan påbegyndes umiddelbart herefter. Tidsplanen harmonerer med tidsplanen for udflytningen af Respirationscenter Vest/renoveringen af Intensiv, idet en forudsætning for gennemførelse af dette projekt er, at den nuværende sterilcentral er fraflyttet den 1. april 2011.

 

Den forventede entreprisesum overstiger EU's tærskelværdi på 39,3 mio. kr., hvorfor EU's udbudsdirektiv skal anvendes.

 

Udstyrs/apparaturdelen udbydes uden prækvalifikation efter udbudsformen økonomisk mest fordelagtigt efter en række tildelingskriterier.

 

Byggeopgaven udbydes i fagentrepriser med forudgående prækvalifikation. De udvalgte entreprenører afgiver herefter tilbud efter udbudsformen laveste pris.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-72-1-09

7. Regionsrådets redegørelse vedrørende kommunalt aktivitetsbestemt tilskud for 2008

Resume

Regionsrådet skal senest 1. september 2009 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2008.

Direktionen indstiller,

at redegørelsen vedrørende kommunalt aktivitetsbestemt tilskud for 2008 godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering, som er beskrevet i cirkulære nr. 74 af 05. december 2008 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, skal Regionsrådet senest 1. september 2009 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2008.

 

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

 

Grundet overenskomstkonflikten blev de statslige aktivitetspuljer konverteret til bloktilskud. Grundet denne ændring omhandler redegørelsen udelukkende den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering. Konflikten satte sit spor på den kommunale medfinansiering, da den medførte et dyk i aktiviteten.

 

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2008 vedlægges.

 

Redegørelsen viser, at der ikke er konstateret fejl i grundlaget for den aktivitetsafhængige medfinansiering bortset fra en mindre fejl på hospiceområdet på 0,8 mio. kr..

 

Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Revisionens bemærkninger og påtegning til redegørelsen skal ikke godkendes af Regionsrådet. Det er således ikke en forudsætning, at revisionens bemærkninger godkendes af Regionsrådet inden redegørelsen fremsendes til ministeriet og kommunal bestyrelser.

 

Forretningsudvalget og Regionsrådet vil blive orienteret om revisionens påtegning, så snart denne foreligger.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-4-06-V

8. Godkendelse af sammensætning og vedtægter for nyt sundhedsbrugerråd for 2010-2013

Resume

Forslag til sammensætning og vedtægter for et nyt sundhedsbrugerråd for 2010-2013 har været i høring i perioden 21. maj til 12. juni. Danske Patienter, Danske Ældreråd og Sundhedsbrugerrådet er kommet med udtalelser. På baggrund af udtalelserne indstilles der ikke forslag om ændringer i forhold til tidligere forslag til sammensætning og vedtægter. Efter godkendelse i Regionsrådet vil en udpegningsprocedure blive indledt, så Regionsrådet i december kan udpege medlemmer og stedfortrædere til rådet.

Direktionen indstiller,

at forslaget til sammensætning og vedtægter for et nyt Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 godkendes.

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 20. maj 2009 at sende et forslag til nyt Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 i høring indtil 12. juni 2009.

 

Med forslaget er der lagt op til en ændret sammensætning af Sundhedsbrugerrådet, såle­des at der udpeges maksimalt 13 regionale brugere (lægfolk) fra Regionen på føl­gende måde:

  • Danske Patienter indstiller 4 medlemmer og 2 stedfortrædere
  • Danske Handicaporganisationer indstiller 3 medlemmer og 2 sted­fortræ­dere
  • Sind indstiller 1 medlem og 1 stedfortræder
  • Danske Ældreråd indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere
  • Direktionen indstiller 0-3 medlemmer og 0-3 stedfortrædere.

Medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet er personligt udpegede og skal varetage alle patient­interes­ser uden særlige hensyn til den organisa­tion/forening, de er indstillet af. Stedfortræ­derne udpeges i prioriteret rækkefølge.

 

I høringsperioden er der indkommet følgende:

  • Sundhedskoordinationsudvalget har i maj 2009 taget forslaget om et nyt Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 til efterretning.
  • Både Danske Patienter og det nuværende Sundhedsbrugerråd har taget positivt imod forslaget.
  • Danske Ældreråd undrer sig bl.a. over, at to af organisationerne tilsammen er tildelt et antal medlemmer, som gør, at de kan mønstre et flertal. Desuden har Danske Ældreråd en problematik i forhold til indstilling om udpegning af nye medlemmer, idet udpegningen til Sundhedsbrugerrådet tidsmæssigt kolliderer med valg til ældreråd.

Høringssvar vedrørende nyt Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 vedhæftes.

 

Høringssvarene fører ikke til ændringer i Administrationens forslag om ændringer i vedtægter og sammensætning. Medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet er personligt udpegede og skal varetage alle patient­interes­ser uden særlige hensyn til den organisa­tion/forening, de er indstillet af. Sådan er det også hidtil praktiseret i det nuværende Sundhedsbrugerråd.

 

Rent praktisk kan regionen give Danske Ældreråd mulighed for at komme med en ændret indstilling senest 18. december, hvis det måtte vise sig, at nogle af de i efteråret indstillede medlemmer og stedfortrædere ikke vælges til et kommunalt ældreråd. Regionsrådet vil blive orienteret om eventuelle ændringer.

 

Når Regionsrådet endeligt har godkendt sammensætning og Vedtægter for Sundhedsbrugerrådet i 2010-2013, vil der blive taget skridt til at indhente forslag til medlemmer af det nye sundhedsbrugerråd. 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen tilføjede, at hun ønsker en ligestilling antalsmæssigt mellem handicap- og ældreorganisationerne.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-65-08

9. Godkendelse af svar på henvendelse fra Det rådgivende udvalg vedrørende før-screening af nyt hospital i Vestjylland

Resume

I forlængelse af regionens før-screeningsrapport vedrørende nyt hospital i Vestjylland har regeringens rådgivende udvalg udbedt sig supplerende materiale. Det supplerende materiale er udarbejdet af COWI A/S og vedlagt. Endvidere vedlægges udkast til en fremsendelsesskrivelse.

Direktionen indstiller,

at den supplerende analyse fremsendes til regeringens rådgivende udvalg, og

 

at fremsendelsesskrivelsen godkendes.

Sagsfremstilling

Den 4. juni 2009 fremsendte Region Midtjylland et sammenligningsgrundlag for byggeri af et nyt hospital i Vest og en udbygning af Regionshospitalet Herning til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Dette skete med henblik på Det rådgivende udvalgs før-screening af udvalgte projekter. Region Midtjylland og COWI A/S præsenterede rapporten for regeringens rådgivende udvalg den 18. juni 2009.

 

Efterfølgende har det rådgivende udvalg efterspurgt supplerende materiale jf. vedlagte henvendelse fra Det rådgivende udvalg samt jf. skriftlig orientering til Regionsrådet den 1. juli 2009.

 

Region Midtjylland har på baggrund af henvendelsen fra Det rådgivende udvalg bedt COWI A/S om at udarbejde det ønskede materiale. COWI's notat er vedlagt.

 

Endvidere er der vedlagt Udkast til fremsendelsesskrivelse fra Region Midtjylland. I fremsendelsesskrivelsen er søgt at tage afsæt i de tilkendegivelser, som medlemmerne af Forretningsudvalget har givet ved sagens drøftelser.

Beslutning

Forretningsudvalget besluttede,

 

at den supplerende analyse fremsendes til regeringens rådgivende udvalg,

 

at fremsendelsesskrivelsen godkendes, idet materialet justeres med yderligere oplysninger, og

 

at sagen videresendes til Regionsrådet som en orienteringssag.

 

Gunhild Husum og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-74-20-08

10. Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende retspsykiatri

Resume

Der er som led i opfølgningen på Psykiatriplanen for Region Midtjylland gennemført en udredning af den retspsykiatriske funktion i Region Midtjylland. Arbejdsgruppens udredning har resulteret i en række anbefalinger til den fremtidige varetagelse af behandlingen af retspsykiatriske patienter samt til den specialiserede retspsykiatris dimensionering, organisering og bygningsmæssige rammer.

 

Det foreslås, at arbejdsgruppens anbefalinger indgår i det videre arbejde med udvikling og udbygning af den retspsykiatriske funktion i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende retspsykiatri tages til efterretning,

at de af rapportens anbefalinger, der kan realiseres indenfor psykiatri- og socialområdets nuværende budget, implementeres. Dette indbefatter blandt andet,

- at visitationen til den specialiserede retspsykiatri baseres på et forpligtende samarbejde mellem Retspsykiatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov og retspsykiatrisk afsnit, Regionspsykiatrien Viborg med henblik på i fællesskab at sikre, at de patienter, der ud fra en faglig behovsvurdering har størst behov, bliver indlagt i den specialiserede retspsykiatri
- at der skal udarbejdes behandlingsplaner for alle retspsykiatriske patienter i ambulant behandling
- at der for alle patienter med en retslig foranstaltning i både ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, hvori indlæggelse indgår, skal udarbejdes en udskrivningsaftale/koordinationsplan, og

at Regionsrådet tager til efterretning, at hvis det i rapporten dokumenterede behov for yderligere specialiserede retspsykiatriske senge og en udvidelse af den opsøgende ambulante aktivitet skal dækkes, vil det kræve en omprioritering af midler eller tilførsel af eksterne midler. I så fald vil Regionsrådet få forelagt forslag hertil.

Sagsfremstilling

Den retspsykiatriske patientgruppe har gennem flere år været stigende og udgør i dag en betydelig andel af behandlingspsykiatriens samlede målgruppe.

 

I børne- og ungdomspsykiatrien behandles alle retspsykiatriske patienter med udgangspunkt i Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center.

 

I voksenpsykiatrien varetages den specialiserede retspsykiatri af Retspsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov og Retspsykiatrisk sengeafsnit, Regionspsykiatrien Viborg. Hovedparten af de voksne retspsykiatriske patienter behandles imidlertid i almenpsykiatrien.

 

En tværsnitsundersøgelse vedrørende den retspsykiatriske patientgruppe gennemført på alle Region Midtjyllands behandlingsenheder den 9. januar 2009 viste, at der i alt var 662 retspsykiatriske patienter i behandling på den pågældende dag. Heraf var knap 60 % af de 94 indlagte voksne retspsykiatriske patienter og knap 70 % af de 528 ambulante voksne retspsykiatriske patienter i behandling i almenpsykiatrien. Herudover var yderligere 5 retspsykiatriske patienter indlagt på Ungdomspsykiatrisk Afdeling og 35 retspsykiatriske patienter i ambulant behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er for langt størstedelens vedkommende uproblematisk at have retspsykiatriske patienter indlagt i almenpsykiatriske afdelinger.

 

Regionsrådet har med vedtagelsen af Psykiatriplan for Region Midtjylland besluttet, at den retspsykiatriske funktion skal udbygges og udvikles på baggrund af en nærmere udredning af det retspsykiatriske område.

 

Som led i opfølgningen på Psykiatriplanen blev der i sommeren 2008 nedsat en faglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra almenpsykiatrien, de retspsykiatriske enheder samt børne- og ungdomspsykiatrien. I Retspsykiatrisk rapport fra arbejdsgruppen vedrørende retspsykiatrifremlægger arbejdsgruppen anbefalinger til den fremtidige varetagelse af behandlingen af retspsykiatriske patienter samt til dimensionering, organisering og bygningsmæssige rammer for den specialiserede retspsykiatri i voksenpsykiatrien.

 

I løbet af efteråret vil der på baggrund af en arbejdsgruppe med deltagelse af Region Syddanmark og Region Nordjylland endvidere blive fremlagt forslag om etablering af en højt specialiseret retspsykiatrisk enhed i børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Det er arbejdsgruppens udgangspunkt, at den psykiatriske behandling af retspsykiatriske patienter skal leve op til nedenstående succeskriterier uanset, om denne foregår i den specialiserede retspsykiatri eller i regionens øvrige ambulante og stationære behandlingstilbud:

  • Tilgængelighed og hurtig udredning, diagnosticering og behandling
  • Bedring af patientens fysiske, psykiske og sociale funktion
  • Forebyggelse af sygdoms tilbagefald og ny kriminalitet
  • Fastholdelse i behandling
  • Opfølgning gennem forpligtende samarbejde med relevante samarbejdspartnere
  • Implementering af nyeste viden og forskning

Blandt arbejdsgruppens anbefalinger skal følgende særligt fremhæves.

 

Målgruppen for den specialiserede retspsykiatri

Arbejdsgruppens anbefalinger indebærer en ændring af målgruppen for den specialiserede retspsykiatri på følgende 3 områder:

  • For det første skal alle varetægtssurrogatanbragte i fremtiden indlægges i den specialiserede retspsykiatri. Denne patientgruppe har meget forskelligartede problemstillinger, hvor det primære ofte ikke er psykisk sygdom. Af denne grund indgår hovedparten af de varetægtssurrogatanbragte ikke hensigtsmæssigt sammen med svært syge psykiatriske patienter i almenpsykiatriens åbne og skærmede behandlingsmiljøer, ligesom almenpsykiatrien har vanskeligt ved at opfylde de nødvendige sikkerhedsmæssige krav.
  • For det andet skal retspsykiatriske patienter, der har en komplicerende adfærd, og som hidtil har været indlagt i almenpsykiatrien, fremover indlægges i den specialiserede retspsykiatri.
  • For det tredje, at patienter med udadreagerende adfærd uden retslig foranstaltning ikke længere indlægges i den specialiserede retspsykiatri. Almenpsykiatrien vil fremover selv skulle varetage opgaven med den meget lille gruppe.

Dimensionering af den specialiserede retspsykiatri

Siden regionsdannelsen pr. 1. januar 2007 er den specialiserede retspsykiatriske sengekapacitet i forhold til Region Midtjyllands egne borgere besluttet udvidet med i alt 20 senge: 3 senge i forbindelse med psykiatripuljen 2007-2010, videreførelse af 5 senge i forbindelse med kapacitetsomlægning af Regionspsykiatrien Viborg og senest med Regionsrådets beslutning om pr. oktober 2009 at etablere et nyt retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit i Risskov med 12 nye sengepladser.

 

Ved en realisering af arbejdsgruppens anbefaling om, at alle varetægtssurrogatanbragte patienter fremover skal indlægges i den specialiserede retspsykiatri, vil der imidlertid være et udækket behov på yderligere ca. 20 senge i den specialiserede retspsykiatri. Ligeledes viser resultatet af tværsnitsundersøgelsen 2009, at der er et udækket behov blandt gruppen af ambulante retspsykiatriske patienter, der er i høj risiko for kriminalitets- eller sygdomstilbagefald, for en opsøgende og fastholdende behandlingsindsats.

 

På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der på sigt afsættes midler til:

  • at den specialiserede retspsykiatriske sengekapacitet udbygges med henblik på varetagelse af indlæggelse af varetægtssurrogatanbragte i første omgang ved omlægning af et almenpsykiatrisk afsnit med 16 senge på Århus Universitetshospital, Risskov til et specialiseret retspsykiatrisk afsnit,
  • at den opsøgende og fastholdende ambulante retspsykiatriske funktion i regionen udvides med kapacitet til yderligere 120 patienter, og
  • at sengekapaciteten og den ambulante behandlingskapacitet i den specialiserede retspsykiatri hvert andet år vurderes i forbindelse med redegørelse til Regionsrådet om den generelle udvikling på psykiatriområdet og psykiatriplanens realisering.

Organisering af den specialiserede retspsykiatri

Arbejdsgruppen anbefaler:

  • at den geografiske ansvarsfordeling mellem Retspsykiatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov og Retspsykiatrisk sengeafsnit, Regionspsykiatrien Viborg forlades som hovedprincip, og at visitation fremover sker som fælles visitation ud fra en fælles faglig behov vurdering på grundlag af en fælles venteliste
  • at det opsøgende ambulante retspsykiatriske team i Horsens organisatorisk forankres i Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov

Administrationen indstiller, at visitationen til den specialiserede retspsykiatri baseres på et forpligtende samarbejde mellem Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov og Retspsykiatrisk afsnit i Viborg med henblik på i fællesskab at sikre, at de patienter, der ud fra en faglig behovsvurdering har størst behov, bliver indlagt i den specialiserede retspsykiatri.

 

Fælles krav til udredning og behandling

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere en række fælles krav til udredning og behandling, der indbefatter:

  • at der ved førstegangsindlæggelse af patienter med retslig foranstaltning konsekvent gennemføres en udredning svarende til mentalundersøgelse
  • at behandlingsplanen for både indlagte og ambulante retspsykiatriske patienter suppleres med risikovurderinger som løbende revurderes sammen med behandlingsplanen
  • at der til alle retspsykiatriske patienter med misbrugsproblemer ydes misbrugsbehandling eller hjælp til at komme i misbrugsbehandling i de kommunale tilbud for misbrugsbehandling
  • at der udarbejdes en udskrivningsaftale/koordinationsplaner for alle patienter med en retslig foranstaltning, hvori indlæggelse indgår
  • at der etableres en retslig mappe for den enkelte patient ved indlæggelse og at denne tænkes ind i udviklingen af EPJ

Årlig konference

Arbejdsgruppen anbefaler:

  • at der én gang årligt afholdes en konference om retspsykiatri på tværs af regionen. Deltagerkredsen er ledere og medarbejdere, der arbejder med retspsykiatriske patienter.

Implementering af samt udgifter forbundet med arbejdsgruppens anbefalinger

Som det fremgår af vedlagte oversigt over indstillede anbefalinger kan en række af arbejdsgruppens anbefalinger implementeres indenfor psykiatri- og socialområdets nuværende budget. En realisering af arbejdsgruppens anbefalinger om omlægning af 16 almenpsykiatriske senge i Risskov til specialiserede retspsykiatriske senge samt udvidelse af de retspsykiatriske teams med henblik på varetagelse af 120 ekstra forløb pr. år vil derimod, som oversigt over de indstillede anbefalinger viser, være forbundet med en merudgift, der kræver en omprioritering af midler eller tilførsel af eksterne midler.

 

Der vil tilsvarende være anlægsudgifter forbundet med realisering af arbejdsgruppens anbefalinger om forbedringer af den bygningsmæssige standard. I aftalen om regionernes økonomi for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner er der endvidere afsat en ansøgningspulje på 50 mio. kr. målrettet et anlægsløft i retspsykiatrien. Psykiatri- og socialområdet vil udarbejde konkrete ansøgninger på baggrund af rapporten med henblik på, at Region Midtjylland får andel i puljen til at realisere dele af arbejdsgruppens anbefalinger.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-74-4-09

11. Ny organisering af og ledelsesstruktur i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland

Resume

På baggrund af dels en evaluering af ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og dels en evaluering af psykologernes organisering i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, har administrationen udarbejdet forslag til en ny organisering af og ledelsesstruktur i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland. Forslaget har været i høring, og der forelægges her forslaget, høringssvarene samt administrationens bemærkninger i forhold til høringssvarene.

Direktionen indstiller,

at forslaget til ny organisering af og ledelsesstruktur i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland vedtog den 15. november 2006 at samle børne- og ungdomspsykiatrien i en organisation benævnt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland pr. 1. januar 2007. Centeret skulle samles under en fælles centerledelse bestående af en ledende centeroverlæge og en ledende centeroversygeplejerske. Samtidig blev det besluttet, at centeret skulle organiseres efter en aldersgruppebaseret model, dvs. med en børnepsykiatrisk afdeling og en ungdomspsykiatrisk afdeling på tværs af de geografiske enheder i Herning, Viborg og Risskov. Afdelingsledelserne for de to afdelinger skulle bestå af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, og hver af de to afdelinger skulle bestå af en række afsnit med hver sin afsnitsledelse, som typisk var en overlæge og afdelingssygeplejerske. Endvidere blev der etableret en selvstændig administration med en administrationschef.

 

Der har været problemer med at implementere modellen. Modellen har således aldrig været implementeret fuldt ud, idet alle lederstillingerne ikke har været besat samtidig på noget tidspunkt. I dag er kun 1 ud af 4 stillinger i de to afdelingsledelser besat, og derudover er administrationschefstillingen ledig. Der er dog konstitueret en daglig leder i administrationen.

 

Psykiatri- og socialledelsen har siden deres tiltrædelse 1. november 2008 deltaget i en række møder med ledelse og medarbejdere samt de faglige organisationer, hvor der har været udtrykt bekymring omkring organiseringen af og ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

 

På den baggrund besluttede administrationen derfor at iværksætte en evaluering af ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Regionsrådet blev orienteret om den forestående evaluering på mødet den 18. marts 2009. Der har ligeledes været foretaget en evaluering af psykologorganiseringen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Psykiatri- og socialledelsen har på baggrund af evalueringerne udarbejdet.

 

Forslag til organisering af BUC fastholder den nuværende centerstruktur med en overordnet centerledelse for de tre matrikler. Centeret organiseres med 11 afsnit, hvoraf de 3 placeret i Herning, 2 i Viborg og 6 i Risskov. Afdelingsledelserne, der som nævnt ikke har været fuldt besat, fjernes, og afsnitsledelserne for de 11 afsnit vil referere direkte til centerledelsen. For at sikre en samlet ledelsesmæssig koordination samt informationen og kommunikation på tværs af afsnittene/matriklerne etableres der et ledelsesudvalg bestående af centerledelsen samt ledelsen på de enkelte afsnit.

 

Administrationen i Risskov omdannes til et sekretariat, og for at understøtte afsnitsledelserne oprettes satellitfunktioner på matriklerne i Herning og Viborg, hvortil der vil blive overført ressourcer.

 

Den nye organisering vil medføre organisatoriske ændringer for de enkelte faggrupper. Blandt andet på psykologområdet, hvor de to psykologkonsulentstillinger, der ikke har været opslået eller besatte, nedlægges. I stedet opslås en stilling som psykologkonsulent, som refererer til centerledelsen. Psykologkonsulenten skal varetage de funktioner, som var tiltænkt de to psykologkonsulenter samt den koordinerende rolle på det psykologfaglige område, herunder uddannelse og information. Også i forskningsafsnittet, der bevares med ledelse af den kliniske professor, vil der blive ansat en psykolog med forskningskompetence.

 

For at understøtte den faglige udvikling inden for den samlede børne- og ungdomspsykiatri skal der etableres faglige netværk, som drives fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Der etableres et fagligt udviklingsforum, hvor centerledelsen, den forskningskyndige psykolog, den ledende psykolog og den kliniske professor vil mødes kvartalsvis.

 

Også en række andre funktioner vil blive berørt. Det gælder f. eks. uddannelsesansvarlige sygeplejersker, kvalitetskoordinatorer, pædagogiske konsulenter og ledende sekretærer. I forbindelse med implementeringen af den nye struktur vil der blive taget konkret stilling til organisatorisk placering af disse funktioner samt medarbejderne der er ansat i stillingerne. Ændringer på dette område vil ske med udgangspunkt i, at der er tale om ét regionsdækkende center, og at ressourcerne udnyttes mest hensigtsmæssigt.

 

De gennemførte evalueringer samt en gennemført arbejdsklimaundersøgelse (AKU) i foråret 2009 har givet indtryk af en organisation med væsentlige ledelses- og arbejdsmiljømæssige problemer. Det er således nødvendigt at sætte systematisk fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, hvilket blandt andet skal ske ved systematisk opfølgning på AKU-undersøgelsen, styrkelse af ledelseskompetencerne, fokus på arbejdsmiljøsag på afsnit U, Risskov, arbejde med fusion og værdier samt implementering af det udarbejdede ledelsesgrundlag i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

 

Med henblik på at kunne imødegå efterspørgslen efter psykiatriske ydelser i fremtiden (både i forhold til børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri) ansættes der en "produktionschef" i Psykiatri og Social med særlige kompetencer inden for logistik og produktion. Vedkommende ansættes med reference til administrationschefen i den centrale administration i Viborg og udlånes til forskellige områder inden for Psykiatri og Social med henblik på at understøtte arbejdet med at øge produktiviteten, herunder procesoptimering og arbejdsgangsanalyser. Det første område som "Produktionschefen" udlånes til er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

 

Samlet mener administrationen, at den foreslåede organisering og ledelsesstruktur i børne- og ungdomspsykiatrien vil medføre:

  • En enkel og effektiv ledelelsesstruktur
  • Sikker drift
  • En stærk sammenhængskraft
  • Høj information og koordination på tværs af matriklerne
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Udnyttelse af de sparsomme ressourcer på tværs af matriklerne

Administrationen sendte forslaget i høring den 29. maj 2009 med svarfrist den 15. juni 2009 hos de berørte medarbejdere, MED-systemet samt relevante faglige organisationer og Århus Universitet. I høringssvarene udtryktes der stor tilfredshed med det øgede fokus på organiseringen og ledelsesstrukturen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt overordnet tilfredshed med forslaget. Men blandt svarene var også stor usikkerhed omkring kompetencefordelingen mellem center- og afsnitsledelse. Der var bekymring for, at centerledelsen kunne blive en flaskehals. Det blev derfor påpeget, at det er nødvendigt med en tydeliggørelse af kompetencefordelingen. Det blev endvidere påpeget, at det vil være nødvendigt med et fælles udviklingsprojekt med et særligt fokus på lederne. Også arbejdsmiljøet blev fremhævet og var et centralt aspekt for høringsparterne.

 

Udover de mere overordnede bemærkninger har også de enkelte faggrupper haft bemærkninger for deres områder. Her har især psykologerne og sekretærerne udtrykt bekymring for deres placering i den foreslåede organisering.

 

Svarene fra høringsparterne har givet anledning til en række bemærkninger og forslag til ændringer i forslaget fra administrationens side. Psykiatri- og Socialledelsens bemærkninger til og forslag til ændringer på baggrund af høringssvarene er vedlagt separat.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen bemærkede, at det er utilfredsstillende, at stillingerne som psykologfaglige konsulenter ikke har været opslået.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-13-09

12. Udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup med 8 pladser

Resume

Den Administrative Styregruppe samt Kontaktudvalget har behandlet og anbefaler en udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup med 8 nye døgnpladser til voksne udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd/dom. Der er ikke mulighed for at etablere yderligere boliger på den nuværende grund. Randers Kommune har tilkendegivet, at det er muligt at købe et yderligere areal i tilknytning til den nuværende ejendom. Der søges om frigivelse af en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag samt accept af, at der optages forhandling med Randers Kommune om vilkår for køb af grund til nybyggeriet. 

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2009 til udarbejdelse af projektforslag,

 

at anlægsbevillingen finansieres af rammebevilling til udvikling af sociale tilbud,

 

at der optages forhandling med Randers kommune om vilkår for køb af grund,

 

at projektforslaget forelægges Regionsrådet primo 2010 med ansøgning om anlægsbevilling til gennemførelse af projektet, og

 

at der tilknyttes ekstern rådgiver ved annoncering i henhold til Tilbudsloven.

Sagsfremstilling

Den Administrative Styregruppe behandlede på mødet den 10. december 2008 en udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup med 8 nye døgnpladser efter servicelovens § 108 til voksne udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd/dom. Efterfølgende har Kontaktudvalget på mødet den 21.april 2009 anbefalet, at kapacitetsudvidelsen på Granbakken indarbejdes i rammeaftalen for det sociale område.

 

Granbakkens afdeling i Paderup er beliggende på adressen Nedergårdsvej 8-10 i Randers og omfatter i forvejen en boenhed med 8 pladser samt et aktivitets- og samværstilbud. Der er ikke mulighed for at etablere yderligere boliger på den nuværende grund, men der vil være betydelige faglige og økonomiske fordele ved at etablere de 8 nye pladser i tilknytning til den eksisterende boenhed i Paderup.

 

Idet Randers Kommune er ejer af et ubebygget areal på ca. 19.000 m2, som ligger nabo til regionens ejendom på Nedergårdsvej, er der rettet henvendelse til kommunen om muligheder for køb af en del af naboejendommen til brug for opførelse af de nye 8 pladser.

 

Randers Kommune har efterfølgende tilkendegivet, at der er et areal på 4.500 m2 som muligvis kan sælges under den betingelse, at de tilbageværende friarealer bibeholdes og ikke bebygges, idet området er udlagt som rekreative arealer, der ikke må reduceres yderligere. For at kunne tage stilling til lokalplanpligt har kommunen behov for at komme i dialog med rådgiverne for projektet.

 

I samarbejde med ledelse og personale fra Granbakken har administrationen udarbejdet et byggeprogram for etablering af 8 nye boliger ved Gården i Paderup. I byggeprogrammet er bruttoarealet for nybyggeriet opgjort til 830 m2. Med en anslået bebyggelsesprocent på 30 er der således et umiddelbart behov for en grund på ca. 3.000 m2, hvilket harmonerer med det af Randers Kommune angivne mulige areal.

 

Det vurderes på baggund af det udarbejdede byggeprogram, at projektet vil kunne gennemføres for i alt 12,0 mio. kr. fordelt over årene 2009-2011. Anlægsbevillingen vil kunne afholdes af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud. I 2009 søges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag. Bevillingen på 0,5 mio. kr. søges finansieret af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud, hvor der herefter vil restere 14,4 mio. kr.

 

I overensstemmelse med faseopdelingen i regionens byggeregulativ foreslås, at der foretages udbud af rådgivningsydelserne med henblik på at få udarbejdet et projektforslag og imødekomme Randers Kommunes behov for konkretisering af projektet. Idet det forventede samlede honorar vil ligge mellem 500.000 kr. og 1.500.000 kr., skal udbuddet foretages efter tilbudsloven med annonceringspligt.

 

Projektforslaget forventes at kunne forelægges Regionsrådet primo 2010. Der vil i den forbindelse blive redegjort for, hvorledes miljø- og bæredygtighedsaspektet vil indgå i projektet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-50-08

13. Høring af udkast til Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland

Resume

Administrationen har udarbejdet et udkast til Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland, som ønskes sendt i intern høring i Psykiatri og Socials MED-system, Regionalt Sundhedssamarbejde, Psykiatri og Socials administration, Center for Voksensocial og Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, herunder også hos de regionalt drevne sociale tilbud samt i ekstern høring i regionens 19 kommuner.

Direktionen indstiller,

at udkast til Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland sendes i høring internt i Region Midtjylland og eksternt i regionens 19 kommuner.

Sagsfremstilling

I de tidligere amter var der tradition for udarbejdelse af socialplaner, som indeholdt politiske målsætninger ned på målgruppeniveau for det sociale område.

 

Den nye struktur på det sociale område betyder, at regionerne ikke i samme omfang som i amternes tid selv kan udstikke rammerne for udviklingen på socialområdet både i forhold til tilbuddenes indhold og kapacitet. De traditionelle socialplaner giver i denne sammenhæng ikke længere mening.

 

Som driftsherre for en betragtelig del af den samlede kapacitet på det specialiserede socialområde i regionen er det med den nye markedsbaserede struktur væsentligt for Region Midtjylland at profilere sig på markedet og i den forbindelse markere den faglige, organisatoriske og brugeroplevede kvalitet, som regionen kan tilbyde.

 

På denne baggrund er udarbejdet dette udkast til Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde, som ønskes sendt i intern høring i Psykiatri og Socials MED-system, Regionalt Sundhedssamarbejde, Psykiatri og Socials administration, Center for Voksensocial og Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, herunder også hos de regionalt drevne sociale tilbud samt i ekstern høring i regionens 19 kommuner.

 

Udarbejdelsen af en strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde blev drøftet på et caféseminar den 29. april 2009 med deltagelse af de regionalt drevne sociale tilbuds forstandere, socialområdets øvrige ledere, fagkonsulenter fra centrene samt repræsentanter fra psykiatri- og socialområdets MED-hovedudvalg. Herudover er Panel for udvikling af socialområdet samt Det regionale kontaktforum på handicapområdet løbende orienteret om proces og indhold.

 

På møder den 24. august 2009 vil Panel for udvikling af socialområdet og Det regionale kontaktforum på handicapområdet drøfte udkastet til strategi.

 

Strategien er disponeret efter regionens ledelses- og styringsgrundlag og indeholder en række pejlemærker for socialområdet, som regionen ønsker at sætte særlig fokus på i de kommende år. Pejlemærkerne er følgende:

  • Synlige regionalt drevne sociale tilbud

  • Faglig kvalitet og kvalitetsudvikling

  • Samarbejde på tværs af de regionalt drevne sociale tilbud

  • Bruger- og pårørendeinddragelse

  • Region Midtjyllands samarbejde med kommunerne

  • Sammenhængende indsats mellem socialområdet, sundhedsområdet og behandlingspsykiatrien

  • Den gode arbejdsplads

  • Økonomisk effektivitet i et markedsbaseret system

Udkastet indeholder også en lang række cases fra det regionalt drevne socialområde.

 

Herudover afsluttes hvert afsnit med én eller flere anbefalinger.

 

Det bemærkes, at det anbefales i strategien, at Regionsrådet for eftertiden midt i hver valgperiode tager strategien op til revision.

 

Strategien vil i sin endelige opsætning indeholde fotografier fra det regionalt drevne socialområde.

 

Tidsplan

11. august 2009: Drøftelse i Forretningsudvalget

19. august 2009: Drøftelse i Regionsrådet

21. august - 23. oktober 2009: Intern og ekstern høringsfase

24. august 2009: Drøftelse i Panel for udvikling af socialområdet samt Det regionale kontaktforum på handicapområdet

21. september 2009: Temamøde i Regionsrådet

24. november 2009: Drøftelse i Forretningsudvalget

2. december 2009: Endelig behandling i Regionsrådet

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen tog forbehold.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-34-09

15. Godkendelse af kapacitetstilpasning på Himmelbjerggården

Resume

Den Administrative Styregruppe på det sociale område har behandlet og anbefalet en udvidelse af kapaciteten på Himmelbjerggårdens døgn- og skoletilbud, hvorfor Regionsrådet anmodes om at godkende denne udvidelse.

Direktionen indstiller,

at Himmelbjerggårdens døgn- og skoletilbud udvides med 6 pladser, og

 

at sagen forelægges Kommunekontaktudvalget til orientering om, at pladserne etableres.

Sagsfremstilling

Den Administrative Styregruppe på det sociale område anbefalede på mødet den 16. juni 2009, at normeringen på Himmelbjerggårdens døgn- og skoletilbud udvides med 6 pladser fra 24 til 30 pladser, jf. vedlagte Indstilling til den Administrative Styregruppe om tilpasning af kapaciteten på Himmelbjerggården.

 

Himmelbjerggården er normeret til 24 pladser. Der var pr. 1. marts 2009 indskrevet 30 børn og unge. Der er således indskrevet 6 børn og unge på overbelægning. Det er den nuværende overbelægning på 6 pladser, der ønskes konverteret til normerede pladser.

 

Tilpasningen af kapaciteten på Himmelbjerggården ønskes for at imødekomme den nuværende overbelægning samt en stor kommunal efterspørgsel efter pladser på Himmelbjerggården.

 

Region Midtjylland vil indgå i dialog med Skanderborg Kommune om udvidelsen af skolepladserne, da skoletilbuddet på Himmelbjerggården drives efter overenskomst med Skanderborg Kommune.

 

Sagen forelægges Kommunekontaktudvalget den 28. august 2009 til orientering om Regionsrådets beslutning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-116-07

16. Godkendelse af anlægsregnskab for "Gødvad - 10 boformspladser og aktivitetstilbud"

Resume

Århus Amtsråd gav 4. oktober 2005 og 2. maj 2006 anlægsbevilling til et anlægsprojekt i Gødvad, Silkeborg, hvor der skulle opføres 10 boformspladser og aktivitetstilbud. Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afleveret i 2007. Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for "Gødvad - 10 boformspladser og aktivitetstilbud" godkendes.

Sagsfremstilling

Århus Amtsråd gav 4. oktober 2005 og 2. maj 2006 anlægsbevilling til et anlægsprojekt i Gødvad, Silkeborg. Her er der opført 10 boformspladser og aktivitetstilbud. Gødvad er et botilbud under Hinnerup Kollegiet, der henvender sig til unge voksne autister over 18 år, som har et højt funktionsniveau og kan klare en vis selvstændighed, men fortsat har brug for støtte til at klare hverdagen.

 

Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afleveret i 2007.

 

Bevillinger og regnskabsresultatet fremgår af denne tabel:

 

Gødvad Bevilling Anlægsregnskab Afvigelse, mer/mindreudgift
Udgifter

15.784.000

15.814.177

-30.177

 

KPMG har den 26. maj 2009 fremsendt revisorerklæring for anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedr. anlægsregnskabet 'Gødvad - 10 boformspladser og aktivitetstilbud' er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-101-07

17. Godkendelse af anlægsregnskab for "Ungetilbud i Paderup i Randers"

Resume

Århus Amtsråd gav 12. oktober 2005 i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2006 anlægsbevilling til anlægsprojektet ungetilbud i Paderup i Randers, som var et nyt botilbud til yngre sindslidende. Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afsluttet i 2008. Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for "Ungetilbud i Paderup i Randers" godkendes.

 

Sagsfremstilling

Århus Amtsråd gav 12. oktober 2005 i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2006 anlægsbevilling til anlægsprojektet ungetilbud i Paderup i Randers, som var et nyt botilbud til yngre sindslidende. Bostedet har plads til 12 beboere, og målgruppen er primært unge mellem 18 – 30 år med svære sindslidelser, som griber ind i den psykisksyges sociale funktioner.

 

Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afsluttet i 2008.

 

Bevillinger og regnskabsresultatet fremgår af denne tabel:

Ungetilbud i Paderup Bevilling Anlægsregnskab Afvigelse, mer/mindreudgift
Udgifter

15.199.000

14.852.211

345.789

Indtægter

-3.533.000

-3.536.950

-3.950

 

KPMG har den 5. december 2008 fremsendt revisorerklæring for anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet for ungetilbud i Paderup i Randers er vedlagt som bilag.

 

Pr. 1. januar 2009 overgik Paderuphus til Randers Kommune.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-11-08

18. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Projekt CenSec – Klyngeudvikling

Resume

Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec) ansøger under det Midtjyske Klyngeprogram om medfinansiering af Projekt CenSec – Klyngeudvikling. Projektets målsætning er at videreudvikle CenSec til en stærk, selvbærende, internationalt orienteret vækstklynge inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, hvor klyngens kompetencer udvikles og udnyttes optimalt til at skabe vækst, adgang til internationale markeder, flere videntunge arbejdspladser og spredning af teknologi og viden til andre erhverv.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til Midtjysk Klyngeprogram, bevilges 837.620 kr. i 2009, 837.620 kr. i 2010 og 837.620 kr. i 2011, i alt 2.512.859 kr., til CenSec til medfinansiering af Projekt CenSec – Klyngeudvikling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere en økonomisk ramme på 23,6 mio. kr. til initiativer under Midtjysk Klyngeprogram 2009-2011.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 1. oktober 2008 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 2.512.859 kr. fra Midtjysk Klyngeprogram til medfinansiering af projekt CenSec - Klyngeudvikling samt at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges hhv. 4.732.111 kr. fra den konkurrenceudsatte pulje - EU’s Regionalfond og 5.260.270 kr. fra den konkurrenceudsatte pulje - EU’s Socialfond, til medfinansiering af projekt CenSec. Den konkurrenceudsatte pulje er en national pulje på 10 % af de samlede strukturfondsmidler i Danmark, svarende til ca. 49 mio. kr. pr. år. Danmarks Vækstråd fastlægger temaerne for puljen og er desuden høringspart i forhold til de regionale vækstforas indstillinger. Der vil, i det omfang finansloven giver mulighed for det, være mulighed for statslig medfinansiering, som udgør 25 mio. kr. om året. 

 

Danmarks Vækstråd har anbefalet Økonomi- og Erhvervsministeriet at bevilge midler til Projekt CenSec – Klyngeudvikling som ansøgt. Baggrunden for Danmarks Vækstråds anbefaling var blandt andet, at der er tale om en klynge med et betydeligt antal deltagere inden for forskning, udvikling og produktion, og at det konceptuelt og omfangsmæssigt kan ses som et pilotprojekt for større brancherelaterede klyngedannelser, og endelig vil en gennemførelse have en stor demonstrationsværdi. Danmarks Vækstråd vurderer endvidere, at projektet er godt, fordi det medvirker til at realisere de regionale partnerskabsaftaler og gennemføres med relevante partnere og med opbakning og involvering fra erhvervslivet, ligesom projektet har et stærkt erhvervspolitisk rationale. På denne baggrund opnåede projektet den højeste score blandt de ansøgte projekter til den konkurrenceudsatte pulje for 2008.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i juni 2009 bevilget 4.728.531 kr. fra EU’s Regionalfond, 5.256.537 kr. fra EU’s Socialfond og 2.456.759 kr. som statslig medfinansiering til projekt CenSec.

 

I relation til Vækstforums partnerskabsaftale med regeringen og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi er Projekt CenSec – Klyngeudvikling generelt med til at understøtte målsætningerne om, at forbedre rammevilkår og processer, der sigter mod at udvikle spirende og etablerede klynger via øget samarbejde og internationalisering.

 

Derudover er projektet med til at understøtte målsætninger om:

  • at styrke udbuddet af nye uddannelsestilbud, der matcher det regionale erhvervslivs efterspørgsel efter kompetencer,
  • at skabe bedre rammer for ledelsesudvikling og styrke udbuddet af lederuddannelse målrettet små- og mellemstore virksomheder,
  • at samarbejdet om innovation mellem virksomheder, videninstitutioner, offentlige myndigheder, kunder og leverandører skal styrkes,
  • at flere virksomheder skal deltage i forsknings- og teknologiprogrammer,
  • at flere virksomheder skal udvikle nye produkter, services, processer og forretningskoncepter, der kan omsættes, markedsføres og afsættes på det globale marked,
  • at styrke videnspredningen og samarbejdet mellem forsknings- og videninstitutionerne og erhvervslivet,
  • at øge kendskabet til Region Midtjylland og Danmarks styrker og kompetencer,
  • at tiltrække udenlandske virksomheder og kapital til Region Midtjylland og Danmark, og 
  • at fastholde og tiltrække videntunge arbejdspladser.

Endeligt skal det fremhæves, at projektet bygger på en forretningsbaseret, bottom-up tilgang, som erfaringsmæssigt har vist sig at være den mest succesfulde metode til udvikling af industrielle klynger, og som også eksplicit ligger til grund for udviklingen af det Midtjyske klyngeprogram.

 

Med udgangspunkt i Region Midtjyllands erhvervsmæssige styrkepositioner inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien har CenSec på få år udviklet sig til en erhvervsklynge med et stort, internationalt vækstpotentiale inden for et af verdens med innovative og højteknologiske markeder. Udviklingen er sket med en stærk inddragelse af virksomheder, universiteter, uddannelsesinstitutioner og andre videninstitutioner. CenSec har for tiden 75 betalende medlemsvirksomheder og forventer, at dette tal vil stige til ca. 100 i løbet af 2009. Derudover samarbejder CenSec bl.a. med Aalborg Universitet, Århus Universitet, Alexandra Instituttet, Force Technology, Teknologisk Institut, den danske rumindustriklynge, AMU Nordjylland, Danmarks Eksportråd, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Forsvarets Materieltjeneste om videnspredning, kompetenceudvikling og forsknings- og udviklingsprojekter m.v.

 

Formålet med Projekt CenSec – Klyngeudvikling er at videreudvikle CenSec til en stærk, selvbærende, internationalt orienteret vækstklynge inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, hvor klyngens kompetencer udvikles og udnyttes optimalt til at skabe vækst, adgang til internationale markeder, flere videntunge arbejdspladser og spredning af teknologi og viden til andre erhverv.

 

Baggrunden for ansøgningen er, at den globale forsvars- og sikkerhedsindustri er i fortsat udvikling, innovativt, kvalitativt og omfangsmæssigt. Markedssituationen er gunstig, og det er hensigtsmæssigt at samle kræfterne i en målrettet indsats, som kvalitativt og kvantitativt kan udvide Danmarks andel af forsvars- og sikkerhedsmarkedet.

 

Projektet forløber over 3 år og indeholder fem indbyrdes relaterede delprojekter:

  • Opbygning af et stærkt klyngesekretariat.
  • Analyse af forsvars- og sikkerhedsmarkedet for at identificere og sammenholde markedets muligheder med virksomhedernes kompetencer.
  • Udvikling af virksomhedernes viden og kompetencer via udvikling og gennemførelse af en række kursusforløb samt workshops.
  • Udvikling af minimum 3 innovative underleverandørnetværk inden for strategiske udvalgte forretningsområder, der kan være med til at styrke innovationskraften og F&U aktiviteter blandt CenSec’s medlemsvirksomheder.
  • Profilering af den danske forsvars- og sikkerhedsklynge og styrkelse af internationale relationer.

Der vedlægges som bilag: Beskrivelse af projekt CenSec – klyngeudvikling.

 

Økonomi

Projekt CenSec – Klyngeudvikling: Budget, 2009-2011

Udgifter

2009

2010

2011

SUM

Videncenter

290.103

290.103

290.103

870.309

Uddannelsesforløb

953.750

953.750

953.750

2.861.249

Rammesystem

728.900

728.900

728.900

2.186.699

Innovative netværk

1.214.655

1.214.655

1.214.655

3.643.964

Manual og videnspredning

317.106

317.106

317.106

951.318

Klyngesekretariat

1.822.455

1.822.455

1.822.455

5.467.364

Klyngeanalyse

513.181

513.181

513.181

1.539.542

Markedsføring

816.938

816.938

816.938

2.450.815

6.657.087

6.657.087

6.657.087

19.971.260

Finansiering

Statslig uddannelsesmedf

336.700

336.700

336.700

1.010.100

Erhvervs- og Byggestyrelsen

818.920

818.920

818.920

2.456.759

Privat egenfinansiering

1.335.491

1.335.491

1.335.491

4.006.474

EU-ESF

1.752.179

1.752.179

1.752.179

5.256.537

EU-ERF

1.576.177

1.576.177

1.576.177

4.728.531

Region Midtjylland

837.620

837.620

837.620

2.512.859

6.657.087

6.657.087

6.657.087

19.971.260

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Socialistisk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-09

19. Godkendelse af forslag om etablering af X busrute mellem Århus og Billund Lufthavn

Resume

X bussekretariatet har udarbejdet forslag om at etablere en direkte X busrute mellem Århus og Billund Lufthavn. Ruten ermålrettet flyrejsende samt besøgende til Legoland. Forslaget baseres på videreførelse af eksisterende flybusrute mellem Århus og Billund.

Direktionen indstiller,

at forslag om etablering af X busute mellem Århus og Billund Lufthavn godkendes som beskrevet i sagsfremstillingen, herunder at Midttrafik opfordres til at udbyde ruten på incitamentsvilkår.

Sagsfremstilling

X bussekretariatet har via Midttrafik fremsendt forslag til Region Midtjylland om at etablere en direkte X busrute (Rute 912X) mellem Århus og Billund Lufthavn via Horsens og Skanderborg. Rutens primære formål er at betjene flyrejsende, pendlere samt besøgende til Legoland.

 

En direkte X busrute mellem Århus og Billund indgår i den plan for effektivisering og modernisering af det regionale rutenet, som Regionsrådet vedtog den 18. juni 2008, og er i overensstemmelse med Regionsrådets principper og kriterier for et effektiviseret regionalt rutenet i Region Midtjylland.

 

Den eksisterende lufthavnsrute mellem Århus og Billund Lufthavn drives af lufthavnen, der entrerer med en busvognmand om kørslen. Billund Lufthavn har foreslået at overdrage ruten til X bus, hvorved ruten vil indgå i det almindelige kollektive trafiknet. Størstedelen af ruten forløber i Region Midtjylland, og som følge heraf er det Midttrafik, der skal forestå administration og udbud af ruten.

 

Der vedlægges: Notat af 23. juni 2009 fra X bussekretariatet om lufthavnsruten Århus - Billund. I notatet er forslaget nærmere beskrevet, herunder forventede indtægter og udgifter samt forslag til køreplan. Ruten foreslås etableret med start i marts 2010. Bruttoudgiften udgør 5,1 mio. kr. årligt fordelt med 3,8 mio. kr. til Region Midtjylland og 1,3 mio. kr. til Region Syddanmark. Det er det X bussekretariatets vurdering på baggrund af de nuværende passagertal, at ruten vil kunne hvile i sig selv.

 

Inden ruten etableres, skal kørslen udbydes i licitation. På grund af rutens karakter med ca. 1½ times køretid og få stop og set i lyset af, at ruten vil være attraktiv for mange, der ikke er daglige kunder i den kollektive trafik, foreslår administrationen, at der arbejdes på at udbyde ruten med højere krav til busstandard end de gængse X buskrav. Det vil sige, at der udover toilet og aircondition, som er standard for de længere X busruter, stilles yderligere komfortkrav svarende til turistbusser, dvs. luftaffjedring og flystole. På enkelte X busruter er der allerede i dag mulighed for internetadgang i bussen. Administrationen foreslår, at X busserne på Århus - Billundruten udstyres med internetadgang samt mulighed for at købe kaffe/the.

 

Endelig foreslår administrationen, at Region Midtjylland opfordrer Midttrafik til udbyde X busruten på incitamentskontrakt, således at den busvognmand, der efter udbud skal køre ruten, får andel i indtægterne under forudsætning af, at der tiltrækkes flere passagerer og under forudsætning af, at en række kvalitetsmål opfyldes. Incitamentskontrakter afprøves i øjeblikket på S-busruter i hovedstadsområdet. S-busserne er sammenlignelige med X busserne, og de foreløbige erfaringer med incitamentskontrakter er positive.

 

Forslaget er tillige fremsendt til trafikselskabet Sydtrafik i Region Syddanmark og Region Syddanmark. Region Syddanmark har tidligere opfordret Midttrafik til at etablere ruten.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-71-06-V

20. Forberedelse af møde den 31. august 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland

Resume

Forberedelse af dagsordenen til møde den 31. august 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at Forretningsudvalget drøfter emner til dagsordenen til mødet den 31. august 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget er i 2009 vært ved to møder med de medlemmer af Folketinget, der er valgt i Region Midtjylland. Endvidere er Kommunekontaktrådets formandskab inviteret til at deltage i møderne. Møderne afholdes den 26. januar 2009 og den 31. august 2009 med mødestart kl. 10.00.

 

Som forberedelse af dagsordenen til mødet den 31. august 2009 foreslår administrationen, at Forretningsudvalget drøfter, hvilke emner det kan være af særlig interesse at drøfte på mødet med folketingsmedlemmerne. Administrationen har desuden anmodet de inviterede folketingsmedlemmer om at fremsende forslag til emner, der ønskes drøftet på mødet.

Beslutning

Sagen blev drøftet.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-21-09

21. Vedtagelse af foreløbig mødeplan for 2010 for Regionsrådet mv.

Resume

Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i Regionsrådet i 2010 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2010. Det nyvalgte Regionsråd vil på sit første ordinære møde i 2010 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

Direktionen indstiller,

at forslag til plan for ordinære møder, temamøder og besigtigelsesture for Regionsrådet i 2010 godkendes foreløbigt, idet mødeplanen vedtages endeligt af det nyvalgte Regionsråd.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i Regionsrådet i 2010 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2010. Det nyvalgte Regionsråd vil på sit første ordinære møde i 2010 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

 

Regionsrådet

Der foreslås følgende plan for møder i Regionsrådet i 2010:

Onsdag den 20. januar 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg 

Onsdag den 24. februar 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 17. marts 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 21. april 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 26. maj 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 16. juni 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 25. august 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 29. september 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 17. november 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

Onsdag den 15. december 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg

 

Efter ovenstående mødeplan holder Regionsrådet som udgangspunkt møde den 3. onsdag i måneden med undtagelse af juli måned, i alt 11 møder i 2010. Dog er enkelte møder tilpasset sædvanlige ferieuger og forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2009 og regionens budget for 2011 mv.

 

Temamøder

Det foreslås, at Regionsrådet i lighed med tidligere år afvikler et antal temamøder i 2009. Det foreslås, at der gennemføres 11 temamøder, der afvikles på mandage i de uger, hvor der er møde i Regionsrådet, idet der samtidig i tilknytning til temamøderne vil være mulighed for at holde møder i de politiske grupper. 

 

Der foreslås følgende temamøder i 2009:

Mandag den 18. januar 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 22. februar 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 15. marts 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 19. april 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Tirsdag den 25. maj 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 14. juni 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 23. august 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 27. september 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 11. oktober 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 15. november 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 13. december 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

 

Temamøderne afholdes i regionsrådssalen i Viborg. Gruppemøderne vil kunne afvikles før eller efter temamøderne.

 

Besigtigelsesture

Der foreslås, at Regionsrådet i 2010 gennemfører fire besigtigelsesture på følgende tidspunkter:

Mandag den 1. februar 2010: Besigtigelsestur

Mandag den 22. marts 2010: Besigtigelsestur

Mandag den 31. maj 2010: Besigtigelsestur

mandag den 9. september 2010: Besigtigelsestur

 

Ovenstående forslag indebærer, at der afholdes 11 møder i Regionsrådet (foruden et konstituerende møde i december 2009 i det nyvalgte Regionsråd), 11 temamøder og 4 besigtigelsesture.

 

Det skal endvidere oplyses, at Danske Regioners årsmøde i 2010 finder sted i Herning den 25. og 26. marts 2010. 

 

Som bilag vedlægges: Oversigt af 5. august 2009 over forslag til møder i Regionsrådet, Forretningsudvalget, temamøder og besigtigelsesture mv. i 2010.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-21-09

22. Vedtagelse af foreløbig mødeplan for 2010 for regionsrådets Forretningsudvalg

Resume

Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i Forretningsudvalget i 2010. Det nyvalgte Forretningsudvalg vil på sit første møde i 2010 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

Direktionen indstiller,

at forslag til plan for ordinære møder i Forretningsudvalget i 2010 godkendes foreløbigt, idet mødeplanen vedtages endeligt af det nyvalgte Forretningsudvalg.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget skal vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2010. Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for Forretningsudvalgets møder i 2010. Det foreslås, at Forretningsudvalget mødes 18 gange i 2010. Møderne i maj, juni, august og september er tilpasset de forventede tidsfrister for forelæggelse og vedtagelse af Region Midtjyllands regnskab for 2009 og regionens budget for 2011. Der er så vidt muligt søgt placeret to møder i Forretningsudvalget mellem møderne i Regionsrådet. Det nyvalgte Forretningsudvalg vil på sit første ordinære møde i 2010 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

 

Der foreslås følgende mødeplan for Forretningsudvalget:

 

Tirsdag den 12. januar 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 26. januar 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 9. februar 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 23. februar 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 9. marts 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 13. april 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 27. april 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 18. maj 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 8. juni 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 22. juni 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 17. august 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 7. september 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 21. september 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 5. oktober 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 26. oktober 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 9. november 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 30. november 2010, kl. 10.00

Tirsdag den 7. december 2010, kl. 10.00

 

Møderne afvikles i regionshuset i Viborg.

 

Endvidere bemærkes, at der mandag den 25. januar og mandag den 30. august 2010 er berammet møder mellem Forretningsudvalget og de medlemmer af Folketinget, der er valgt i Region Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-81-5-09

23. Høring om udkast til lovforslag om ændring af regionsloven

Resume

Indenrigs- og Socialministeriet har sendt et udkast til lovforslag om ændring af den kommunale styrelseslov og regionsloven i høring. Det foreslås at ændre reglerne om kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes arbejdstilrettelæggelse på tre områder. Endvidere forslås ændringer vedrørende offentliggørelsen af kommunernes og regionernes budget og regnskab.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland meddeler Danske Regioner, at man ikke har bemærkninger til det foreliggende lovforslag om ændring af den kommunale styrelseslov og regionsloven, idet der tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra Regionsrådet, besluttet på rådets møde den 19. august 2009.

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Socialministeriet har sendt et udkast til lovforslag om ændring af den kommunale styrelseslov og regionsloven i høring hos bl.a. Danske Regioner.

 

Med lovforslaget ændres styrelsesloven og regionsloven, således at

  • et flertal i kommunalbestyrelsen/regionsrådet kan beslutte, at sagsmateriale alene formidles til medlemmerne elektronisk,
  • styrelseslovens og regionslovens formkrav til offentliggørelse af mødested og mødetid, sagsfortegnelser m.v. ophæves, og
  • kommunalbestyrelser og regionsråd i styrelsesvedtægten kan bestemme, at stedfortræderen skal indkaldes ved et medlems forfald, selv om fraværet forventes at vare mindre end én måned. Dette kræver under den nugældende lovgivning dispensation fra Indenrigs- og socialministeren.

Ovennævnte ændringer er i overensstemmelse med anbefalinger fra en nedsat arbejdsgruppe om kommunalpolitikeres rolle og arbejdsvilkår, og er i øvrigt en del af regeringens afbureaukratiseringsstrategi.

 

Herudover indeholder lovforslaget nye regler om offentliggørelse af budgetforslag. Ifølge forslaget skal kommunernes og regionernes forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag offentliggøres, når forslagene er tilgængelige for kommunalbestyrelsens/regionsrådets medlemmer. Endvidere skal det vedtagne årsbudget og flerårige budgetoverslag samt det endeligt godkendte årsregnskab offentliggøres. Der er ikke formkrav til offentliggørelsen.

 

Lovforslaget og rapporten fra arbejdsgruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår kan rekvireres fra administration.

 

Danske Regioners bestyrelse behandler lovforslaget på sit møde i august. Danske Regioner har i den forbindelse bedt om regionens bemærkninger til lovforslaget, så vidt muligt inden den 19. august 2009. Administrationen foreslår, at Region Midtjylland meddeler Danske Regioner, at man ikke har bemærkninger til det foreliggende lovforslag, der udvider Regionsrådets adgang til selv at beslutte tilrettelæggelsen af sin virksomhed, idet der tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra Regionsrådet, besluttet på rådets møde den 19. august 2009.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-0-74-8-09

24. Henvendelse fra Regionsrådsmedlem Anna Marie Touborg vedrørende den økonomiske situation i psykiatrien

Resume

Regionsrådsmedlem Anna Marie Touborg har henvendt sig vedrørende den økonomiske situation i psykiatrien, herunder bedt om en orientering om, hvilke tiltag, der er sat i gang, for at overholde budgettet på psykiatriområdet.

Direktionen indstiller,

at Anna Marie Touborgs henvendelse drøftes, idet redegørelsen om tiltagene på Afdeling N og notat om den økonomiske situation i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland tages til orientering. 

Sagsfremstilling

 I henvendelse af 6. juli 2009 har medlem af Regionsrådet, Anna Marie Touborg, anmodet om, at:

  • Forretningsudvalget bliver orienteret om, hvilke tiltag, der er sat i gang for at overholde budgettet,

  • Forretningsudvalget drøfter hvilke muligheder der er for at løse/forbedre den øjeblikkelige situation,

  • Forretningsudvalget forelægger Regionsrådet et forslag til løsning/ forbedring af situationen her og nu, og at 

  • Der til budgetforhandlingerne ligger et administrativt notat, som angiver mulighederne for at få gang i en positiv udvikling både på kort og længere sigt. Notatet skal også omfatte en økonomisk beregning.

Disse anmodninger blev ligeledes fremlagt i en 2009.

 

Regionsrådet fik den 6. juli 2009 tilsendt en redegørelse om tiltagene på Afdeling N, Århus Universitetshospital, Risskov i forhold til at sikre budgetoverholdelse. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

 

Administrationen har på baggrund af allerede tilgængeligt materiale udarbejdet et notat om den økonomiske situation i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland , der viser den økonomiske situation for psykiatrien samt enkelte nøgletal for psykiatrien.

 

Regionsrådet har modtaget henvendelser fra følgende:

Der vil i svaret på disse henvendelser blive inviteret til et møde med bruger- og pårørendeorganisationerne samt personalet på afd. N, Århus Universitetshospital Risskov.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-131-09

25. Orientering om forbrug på privathospitaler efter genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg

Resume

Det udvidede frie sygehusvalg blev genindført den 1. juli 2009. Der redegøres i den forbindelse for omfanget af henvisninger til privathospitaler i juli måned, herunder de estimerede økonomiske udgifter. Der redegøres desuden for behovet for evaluering af eksisterende udbudsaftaler set i lyset af Danske Regioners genforhandling af taksterne med privathospitalerne, der har medført en prisreduktion på 17 % for behandling af patienter via det udvidede frie sygehusvalg.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forbrug på privathospitaler efter genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det udvidede frie sygehusvalg blev genindført den 1. juli 2009. Nedenfor redegøres for omfanget af henvisninger til privathospitaler i juli måned, herunder de estimerede økonomiske udgifter. Der redegøres desuden for behovet for evaluering af eksisterende udbudsaftaler set i lyset af Danske Regioners genforhandling af taksterne med privathospitalerne, der har medført en prisreduktion på 17 % for behandling af patienter via det udvidede frie sygehusvalg.

 

Tabel 1 nedenfor viser antallet af henvisninger til behandling på privathospital siden genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli 2009. Der er i perioden 1. juli - 1. august henvist i alt 1200 patienter. Til sammenligning blev der i juli måned 2008 henvist i alt 774 patienter via det udvidede frie sygehusvalg. I suspensionsperioden blev der i gennemsnit henvist ca. 200 patienter om måneden.

 

Tabel 1. Antal henvisninger til privathospital juli måned 2009.

Behandling/speciale

Antal

Ortopædkirurgi (skulder, knæ mv.)

311

Fedmekirurgi (udredning eller operation)

296

Grå stær

167

Organkirurgi

86

Urinvejskirurgi

75

Øre-næse-hals

38

Øvrige øjen-operationer

37

Ryg-operationer

36

Plastikkirurgi

34

Gynækologi

22

Øvrige

98

I alt

1200

 

Som det fremgår af tabel 1, er knap halvdelen af henvisningerne til fedmekirurgi og til grå stær operationer. En del af forklaringen er, at der i suspensionsperioden er henvist ganske få patienter til de to operationstyper, der lægefagligt er blevet visiteres til patientgruppe 3 i regionens visitationsmodel - og således ikke er blevet tilbudt muligheden for behandling på privathospital. Der må derfor antages at være en vis "pukkel-effekt" for disse patienttyper efter suspensionen.

 

Det anslås, at regionens udgifter til behandling på privathospitaler af patienter henvist i juli måned udgør 38 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til fedmekirurgi 22,8 mio. kr.

 

Udbudsaftaler

Op til den 1. juli 2009 har Danske Regioner indgået nye prisaftaler med privathospitalerne. Med de nye aftaler sker der en generel reduktion af taksterne for behandling på privathospitaler på 17 %. I lyset af de nye - og billigere - takster vil administrationen gennemgå de eksisterende udbudsaftaler med henblik på at opsige kontrakter, der ikke længere er økonomisk fordelagtige.

 

I vurderingen af hvilke aftaler der fortsat er økonomisk fordelagtige indgår skøn vedrørende:

  1. Forventninger til aktivitet på området
  2. Befordringsudgifter (patienter er berettiget til befordring ved brug af udbudsaftaler og ikke ved udvidet frit valg)
  3. Udgifter til implantater (inklusiv i udbudsaftaler, ekskl. ved udvidet frit valg)
  4. Administrativt arbejde for Patientkontoret og regningskontrollen ved håndtering af flere forskellige typer aftaler.

I forbindelse med de nye prisaftaler med Danske Regioner har flere private samarbejdssygehuse (sygehuse/klinikker med en udbudsaftale) tilbudt en prisnedsættelse for udvalgte behandlinger. Administrationen vil - så vidt det er muligt inden for tilbudslovgivningens rammer - inddrage tilbuddene om prisnedsættelse i evalueringen af udbudsaftalerne.

 

Selvom taksterne for behandling via det udvidede frie sygehusvalg er sat betydeligt ned, forventes det fortsat muligt at opnå lavere priser via udbud - særligt hvis der fokuseres på afgrænsede behandlingsområder med en vis volumen eller fast mængde. Privathospitalerne har tidligere udtrykt ønske herom, og kriteriet om fast mængde fremgår også af hensigtserklæringen om det fremtidige samarbejde mellem Danske Regioner og privathospitalernes organisationer. Det vil derfor fortsat være aktuelt at lave nye udbud på udvalgte områder, såfremt det kan være økonomisk fordelagtigt i forhold til taksterne i Danske Regioners aftaler.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-63-07

26. Orientering om status på udrulning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenå

Resume

Regionsrådet godkendte i mødet den 25. februar 2009 en plan for udrulning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenå. De fleste aktiviteter realiseres som planlagt, men det har ikke været muligt at holde det nødvendige tempo på alle områder. Direktionen har derfor accepteret en anmodning fra Regionshospitalet Randers og Grenå om at udsætte udrulningen i ca. 2 måneder.

 

Forsinkelsen skyldes, at man kom for sent i gang med at planlægge en løsning til bedre overblik over informationer i EPJ. Det var nødvendigt at udskyde starten på udrulningen for at give Randers tid til opsætning og undervisning.

 

Det er en afgørende forudsætning for planen at hospitalet sikres mod datatab. Styregruppen for Sundheds IT-systemer har truffet beslutning om styrkelse af det centrale driftsmiljø, så man kan "rulle tilbage" i tilfælde af driftsproblemer og undgå datatab.

 

Det er aftalt med enheden for Medicinsk Teknologivurdering (MTV) at forestå evalueringen både af selve systemet og af udrulningsprocessen i samarbejde med repræsentanter for læger og sygeplejersker i regionen, herunder at der foreligger en foreløbig evaluering allerede 1. marts 2010.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i mødet den 25. februar 2009 en plan for udrulning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenå. Planen indeholder en række aktiviteter. Status for disse bliver gennemgået i det følgende.

 

Udvikling af Sundhedsfagligt Indhold

Arbejdet med udvikling af "Sundhedsfagligt Indhold" (SFI) var på forhånd anset for den største udfordring. Det handler om indhold og struktur i EPJ, med andre ord hvad afdelingerne skal registrere i EPJ for givne typer af patienter, og hvordan disse informationer skal vises på skærmen. Dette arbejde er gået som planlagt. Udvikling af fælles SFI er afsluttet. I øjeblikket arbejder man med SFI til de enkelte specialer. Sundhedsfagligt Indhold for alle specialer vil være lagt i systemet i god tid, inden de første afdelinger går i gang.

 

SFI er afgørende for, om EPJ kan dække klinikernes behov. I Århus EPJ er udvikling af SFI og opsætning af systemet i øvrigt mere omfattende end i andre EPJ-systemer, fordi der er vide muligheder for lokal opsætning. Derfor fylder arbejdet med SFI meget i Århus EPJ. Det er positivt, at det har været muligt at mobilisere stor klinisk interesse for det.

 

Udrulning udsat i 2 måneder

Selvom SFI-arbejdet er gået godt, har det vist sig nødvendigt at udsætte udrulning af EPJ i ca. 2 måneder. De første afdelinger vil efter den nye plan gå i drift 1. februar, og de sidste 7. april 2010. Forsinkelsen knytter sig ikke til Sundhedsfagligt Indhold, men til brugernes behov for bedre overblik over informationer i EPJ. Behovet for ændringer stod klart allerede efter pilotdriften i efteråret 2008. Der gik imidlertid for lang tid, inden man kom i gang med at planlægge løsningen og afgive bestilling til leverandøren.

 

Hospitalsledelsen i Randers bad om en udsættelse, da man konstaterede, at løsningen først ville være i drift 14. november 2009 et par dage før den planlagte udrulning på de første afdelinger. I indstillingen til Regionsrådet havde hospitalsledelsen forudsat, at den version af EPJ som hospitalet skulle tage i brug var i drift medio september. Da dette viste sig ikke at holde stik, måtte hospitalet udskyde opstarten. Direktionen accepterede denne anmodning.

Sikker EPJ-drift

Der sker ikke dobbeltregistrering af data under projektet i Randers, og det er ikke planen at udskrive journalen. Derfor er det afgørende at sikre mod datatab. Der er derfor i løbet af foråret 2009 gennemført en teknisk analyse af den centrale driftsinstallation i samarbejde med ekstern konsulent.

Man har identificeret tre fokusområder:

For det første er der installeret udstyr, så servere og andet udstyr er dubleret. Hvis en enhed fejler, vil en tilsvarende enhed køre videre, så driften ikke bliver afbrudt.

For det andet skal der sikres mod datatab, hvis der opstår fejl i selve EPJ-systemet. Der bliver nu installeret programmer og maskiner til sikring af, at systemet kan "rulles tilbage" til før fejlen opstod. Det kan minimere eller i bedste fald helt fjerne risikoen for at miste data, som brugerne har registreret i EPJ-systemet.

For det tredje skal brugerne have sikkerhed for uafbrudt drift også i forbindelse med planlagte nedlukninger af systemet. Det kræver etablering af et driftscenter nr. 2 og vil koste forholdsvis meget, så beslutningen er udskudt. Etablering af EPJ-driftscenter nr. 2 vil være en del af indstillingen, hvis det næste år bliver foreslået at gå videre med udrulning af Århus EPJ.

Evaluering

Det er besluttet, at Enheden for Medicinsk Teknologivurdering (MTV) under Center for Folkesundhed skal forestå evalueringen af både selve EPJ-systemet og udrulningsprocessen. Arbejdet skal ske i samarbejde med repræsentanter for læger og sygeplejersker i regionen. Dermed lever regionen op til aftaler, som blev indgået med Regionsoverlægerådet i efteråret 2008 om at sikre brugerne indflydelse på evalueringen. Det er i den forbindelse også besluttet, at klinikere, som har erfaring med EPJ-systemerne i Viborg og Horsens skal deltage i evalueringen. Der er afsat midler til, at man kan inddrage forskere fra Aalborg eller Århus Universitet, som har særlige kompetencer i forhold til denne slags opgaver. Det skal sikre, at validiteten og objektiviteten i den endelige evaluering bliver så høj som mulig.

Der skal komme en foreløbig evaluering allerede 1. marts 2010. På den baggrund vil der blive udarbejdet en tilbagemelding til Regionsrådet, og der vil - afhængigt af indholdet af den foreløbige evaluering - blive lagt op til yderligere beslutninger i relation til Region Midtjyllands EPJ-strategi.

 

Status i øvrigt

Der er i starten af maj konstateret et teknisk problem i EPJ-driftsinstallationen. Det viser sig ved, at det i perioder tager meget lang tid at logge på EPJ. Problemet har formentlig sammenhæng med introduktion af ny software, og der er arbejdet intensivt med at finde årsagen. Den er dog i starten af juli endnu ikke fundet. Dette driftsproblem er generelt. Det er ikke årsag til den nævnte udsættelse af Randers-projektet. Vanskelighederne har betydet, at en opdatering af systemet er udskudt fra juni til efter sommerferien.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-116-09

27. Orientering om Århus Universitets henvendelse til sundhedsministeren og videnskabsministeren om placeringen af et partikelterapianlæg i Skejby

Resume

Århus Universitet har gjort sundhedsministeren og videnskabsministeren opmærksom på, at et kommende partikelterapianlæg med fordel kan placeres i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Skejby. Partikelterapi er mere skånsom end den kendte stråleterapibehandling, som er baseret på røntgenstråling. Eksperter vurderer, at op mod et par tusinde danske patienter i fremtiden vil få behov for behandling med partikelterapi. I øjeblikket modtager ca. 90 danske patienter årligt partikelterapibehandling på strålecentre i udlandet, bl.a. i USA, Tyskland og Sverige.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Århus Universitet har i brev af 10. juni 2009 henvendt sig til sundhedsministeren og videnskabsministeren for at gøre opmærksom på, at et kommende partikelterapianlæg i Danmark med fordel kan placeres i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Skejby. Brev af 10. juni 2009 til sundhedsministeren og videnskabsministeren vedrørende partikelterapianlæg vedlægges.

 

Cirka halvdelen af alle kræftpatienter behandles i dag med den kendte strålebehandling baseret på røntgenstråling. Denne form for strålebehandling er i disse år under kraftig udbygning, også her i regionen med udvidelse og fornyelse af acceleratorkapaciteten i Århus og etablering af et nyt strålebehandlingsanlæg i Herning. Den kendte strålebehandling medfører i varierende omfang skader på det raske væv. Stadig mere avanceret teknologi begrænser skaderne, men behandlingen vil fortsat i et eller andet omfang have bivirkninger.

 

En ny, mere avanceret stråleterapibehandling er under udbredelse. Det er den såkaldte partikelterapi, som består af bestråling med protoner og ioner. Partikelterapi er mere skånsom over for det raske væv.

 

Partikelterapi vil især være en fordel i situationer, hvor kræftknuden sidder tæt på et organ, og til børn, da den nedsatte bestråling reducerer risikoen for, at der udvikles en ny kræftsygdom, hvilket der især hos børn er en risiko for efter almindelig strålebehandling.

 

Eksperterne fra Det strategiske Forskningsråd og Dansk Sygehus Institut skønner, at der i øjeblikket er behov for at behandle ca. 90 patienter årligt med partikelterapi. Behandlingen tilbydes indtil videre kun i udlandet. I europæiske rapporter skønnes det, at der vil blive behov for at behandle ca. 15 % af alle strålebehandlede patienter eller op mod et par tusinde patienter i Danmark, når der efter yderligere forskning er opnået dokumentation for terapiens effekt.     

 

Der er tale om meget dyre anlæg på mellem 600 og 900 mio. kr. årligt afhængigt af, om det også skal have et forskningsmæssigt potentiale.

 

Århus Universitet gør ministrene opmærksom på, at det ville være naturligt at indplacere et sådant anlæg i Det Nye Universitetshospital i Skejby, jævnfør Århus Universitetshospitals store stråleterapiafdeling med tilknyttet betydelig forskningsafdeling inden for netop strålebehandling. Afdelingen har bl.a. et tæt forskningsmæssigt samarbejde med partikelterapicentret i Heidelberg i Tyskland og med CERN i Schweiz med verdens største partikelaccelerator.

 

De geografiske nærmeste partikelterapianlæg findes i Sverige og Tyskland, men danske patienter tilbydes også partikelterapi i USA. Flere anlæg er under etablering i Europa.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland over for sundhedsministeren og videnskabsministeren udtrykker støtte til henvendelsen fra Århus Universitet om en mulig placering af et fremtidigt partikelterapianlæg ved Det Nye Universitetshospital i Skejby, og

 

at Region Midtjylland over for de to ministre samtidig foreslår, at beslutning om placeringen af et partikelterapianlæg i Danmark træffes på baggrund af en vurdering fra et internationalt fagligt panel i hvilket fagligt miljø, anlægget mest hensigtsmæssigt kan indgå.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-73-11-09

28. Orientering om evaluering af regionernes kurser om alkohol og trafik

Resume

Der er gennemført en evaluering af de regionalt udbudte Alkohol- og Trafik kurser for bilister, der ønsker at generhverve kørekortet efter at have fået det frakendt på grund af spirituskørsel. Evalueringen viser en markant forebyggende effekt i forhold til spirituskørsel.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden 2002 har Alkohol- og Trafik kurser (A/T-kurser) været obligatorisk for alle bilister, der ønsker at generhverve kørekortet efter at have fået det frakendt på grund af spirituskørsel. Kurset, som består af fire lektioner i løbet af fire uger, skal give kursisterne indsigt i, og forståelse for de fysiske, psykiske og sociale forhold omkring alkohol og trafik. Regionerne udbyder kurserne på vegne af Rigspolitiet. I Region Midtjylland er A/T-sekretarialet placeret i Center for Voksensocial, og kurserne afholdes decentralt i Randers, Århus, Horsens, Viborg, Silkeborg, Herning og Holstebro.

 

På årsbasis afholdes kurser for ca. 1.200 kursister. Kurserne er brugerfinansierede med et kursusgebyr på 2.000 kr.

 

Kurserne er nu blevet effektevalueret af DTU Transport. Vedlagte Evaluering af kurser i alkohol- og trafik viser, at når man som tidligere spiritusbilist, med frakendt kørekort, deltager i et regionalt A/T-kursus, så har man 40 procent mindre risiko for tilbagefald end en person i tilsvarende situation, med mistet førerret før kursernes start. Dette er et meget markant resultat. Regionernes indsats til forebyggelse af spirituskørsel er på denne måde med til at forebygge tab af menneskeliv og førlighed på de danske landeveje.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-32-08

29. Orientering om midlertidig løsning i forbindelse med opførelsen af Psykiatriens Hus, Silkeborg

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet tager orienteringen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet fik på møde den 18. marts forelagt en midlertidig løsning i overgangsperioden indtil Psykiatriens Hus er opført. Overgangsløsningen skulle etableres i de eksisterende rammer på 1. sal i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit.

 

Den skitserede løsning er imidlertid ikke længere hensigtsmæssig, idet der efter vedtagelsen er sket følgende ændringer:

  • Da den midlertidige løsning blev vedtaget, blev der undersøgt andre permanente placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus end den vedtagne på Falkevej. Beslutningen om placeringen på Falkevej medfører, at administrationen ikke kan være i villaen på Falkevej 17 i overgangsperioden, da villaen udgør en del af grunden, hvorpå Psykiatriens Hus skal bygges. Denne problemstilling er også beskrevet i dagsordenspunktet til Regionsrådet af 17. juni 2009.
  • Somatikken har efterfølgende meddelt, at de eneste ledige lokaler de kan tilbyde til daghospitalet i de 6 måneder, der arbejdes på somatikkens flowstue, er i stueetagen i Bygning 15. Daghospitalet skulle oprindeligt være på 1. etage hele overgangsperioden. Ifølge afdelingsledelsen for Regionspsykiatrien Silkeborg kan daghospitalet ikke være i stueetagen i de 6 måneder, der bliver bygget om. Pladsen er ikke optimal indrettet, der mangler kvadratmetre, og larmen fra byggeriet på 3. etage, vil også kunne høres i stueetagen. Henset til målgruppen, som er svært deprimerede patienter, er det ikke muligt at få en tilfredsstillende løsning i stueetagen.
  • Somatikken har fremskudt processen, så byggeriet opstarter til september. Regionspsykiatrien Silkeborg skal derfor være ud af etagerne (stuen, 2. og 3. etage) til september og ikke oktober, som oprindelig vedtaget jf. ovenstående.

Det har derfor været nødvendigt at undersøge alternative muligheder for placeringen af administrationen samt daghospitalet i overgangsperioden.

 

Der er fundet en løsning i form af et lejemål i Papirfabrikken. Løsningen samt merudgifterne forbundet hermed fremgår af vedlagte notat vedr. indgåelse af midlertidigt lejemål.

 

Denne løsning har samtidig muliggjort etableringen af 2 gange 6 midlertidige pladser, mod de oprindeligt 2 gange 3 midlertidige pladser.

 

Med henblik på forhandling om lejemålet i Papirfabrikken har forslaget primo juli været forelagt Regionsrådsformanden.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-319-08

30. Orientering om køb af ejendom som led i afværgeforanstaltning i henhold til jordforureningsloven

Resume

Region Midtjylland skal foretage en afværgeindsats overfor en jordforurening på en boligejendom i Rødding i Salling. Der er på ejendommen fundet et stort indhold af bly i overfladejorden samt overskridelser af det gældende afdampningskriterium for oliekomponenter i indeklimaet i boligen.

 

Jordforureningsloven giver regionen hjemmel til at overtage en forurenet grund i forbindelse med oprydningen efter en jordforurening, såfremt overtagelse kan gøre afværgeprojektet billigere. Der er endvidere hjemmel til efterfølgende at afhænde grunden vederlagsfrit til beliggenhedskommunen. Den billigste og mest miljørigtige løsning i det konkrete tilfælde er at købe huset med henblik på nedrivning. Det er aftalt med Skive Kommune, at kommunen uden udgifter for regionen overtager grunden og sikrer arealerne med henblik på fremtidig ikke-følsom anvendelse.

 

Udvalget for Miljø og Råstoffer anbefaler, at Region Midtjylland overtager med henblik på nedrivning og afskæring af kontaktmulighed med den blyforurenede jord. Administrationen er bemyndiget til at iværksætte afværgeforanstaltninger i henhold til jordforureningsloven. Forretningsudvalget orienteres i den forbindelse om sager om køb af ejendom.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om køb af ejendommen Østergade 5B, Rødding, 7860 Spøttrup, som led i afværgeforanstaltning i henhold til jordforureningsloven, tages til orientering.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland skal foretage en afværgeindsats overfor en jordforurening på en boligejendom i Rødding i Salling, hvor der er fundet et stort indhold af bly i overfladejorden samt overskridelser af det gældende afdampningskriterium for oliekomponenter i indeklimaet i boligen. Udvalget for Miljø og Råstoffer anbefaler, at Region Midtjylland hurtigst muligt overtager ejendommen Østergade 5B i Rødding med henblik på nedrivning og afskæring af kontaktmulighed med den blyforurenede jord. Der er bevilling til at afholde beløbet til oprydningen inden for budgettet til jordforurening. Administrationen er bemyndiget til at iværksætte afværgeforanstaltninger i henhold til jordforureningsloven. Forretningsudvalget orienteres i den forbindelse om sager om køb af ejendom.

 

På ejendommen, hvor der i perioden 1915-61 har været elværk, er der ved en forureningsundersøgelse i 2008 påvist bly i tilgængelig overfladejord i et niveau op til 18.000 mg/kg TS. Blyet hidrører sandsynligvis akkumulatorvæske, der er hældt ud direkte på jorden i elværkets driftsperiode. Der blev desuden fundet en dieselolieforurening fra en 20.000 l. tank, som befinder sig tæt på huset. Olieforureningen er trukket op i husets vægge og afdamper til indeklimaet i et sundhedsmæssigt uacceptabelt omfang.

 

Ejendommen er efterfølgende kortlagt efter jordforureningsloven, og administrationen vurderer, at boliganvendelsen medfører en sundhedsmæssig risiko. Udvalget for Miljø og råstoffer har tiltrådt administrationens indstilling om at prioritere en afværgeforanstaltning højt, på grund af den høje sundhedsrisiko fra de konstaterede forureninger.

 

Administrationen har fået udarbejdet forslag til afværgeforanstaltninger i henhold til jordforureningsloven. En afværgeløsning, som omfatter bortgravning af 0,5 m blyforurenet jord fra haven og sikring af indeklimaet i forhold til olieforureningen, vil koste ca. 650.000 kr. Prisen er påvirket af, at der skal bortgraves jord under huset, hvilket kræver understøbning af husets fundamenter, ligesom en del af bygningen skal nedrives og genopbygges på grund af opsivende olieforurening i byggematerialerne.

 

Efter jordforureningslovens § 22 kan Regionsrådet, til gennemførelse af oprydning af en jordforurening, i særlige tilfælde indgå aftale om overtagelse af en ejendom, såfremt overtagelse kan gøre afværgeprojektet billigere. Loven giver desuden hjemmel til efterfølgende at afhænde grunden vederlagsfrit til beliggenhedskommunen. Der er derfor indhentet salgsvurderinger på huset fra to lokale ejendomsmæglere samt overslagspris for nedrivning og nødvendig jordhåndtering på grunden, således at den kan efterlades med 0,5 m ren jord i overfladen.

 

Efter det oplyste vil huset kunne erhverves for ca. 300.000 kr. Nedrivning og nødvendig jordhåndtering kan gennemføres for ca. 150.000 kr. Regionens samlede udgifter til en nedrivningsløsning anslås således til at ville beløbe sig til ca. 450.000 kr.

 

Arealet vil efter begge afværgeløsninger fortsat være ”V2- kortlagt” i henhold til jordforureningsloven, da forureningen har en udbredelse på mere end anvendelsesdybden på 0,5 m, hvorfor det samtidig vurderes, at man ved nedrivningsløsningen kan lade mest muligt af den forurenede jord ligge på den i forvejen forurenede grund. 

 

Administrationen vurderer på det foreliggende grundlag, at de nødvendige afværgeforanstaltninger til sikring af boliganvendelsen vil overstige regionens udgift til køb af huset inkl. nedrivning og jordhåndtering. Ligeledes vurderes det, at udgifterne til en afværgeforanstaltning vil være ude af proportion med husets salgsværdi efter foranstaltningen, på grund af bygningens generelle dårlige tilstand og den fortsatte V2-kortlægning. Den billigste og mest miljørigtige løsning i det konkrete tilfælde er således at købe huset med henblik på nedrivning. Det er aftalt med Skive Kommune, at kommunen uden udgift for regionen vil overtage grunden og sikre arealerne, med henblik på fremtidig ikke følsom anvendelse.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-77-128-07

31. Orientering om status på natarbejde og brystkræft

Resume

Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 14. april 2009, at administrationen i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik skulle udarbejde et notat om den indsats, der allerede foregår i Region Midtjylland vedrørende forebyggelse af gener ved natarbejde.

 

For så vidt angår brystkræft og en fornyet vurdering af indholdet af den lovpligtige helbredssamtale ønskede Forretningsudvalget, at administrationen sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik og anden relevant sagkundskab, fik foretaget en vurdering, og at sagen forelægges igen i august 2009.

 

Administrationen har nu sammen med de arbejdsmedicinske klinikker lavet en fornyet gennemgang af de lovpligtige helbredssamtaler, og det vurderes, at den indsats, der i dag gøres i Region Midtjylland i forhold til forebyggelse af gener ved natarbejde, er passende og tilstrækkelig.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har i dagspressen været fokus på sammenhængen mellem natarbejde og udvikling af brystkræft.

 

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen anmodede på den baggrund i april 2009 om, at Forretningsudvalget drøftede en påvist øget risiko for kræft i forbindelse med natarbejde.

 

På mødet den 14. april 2009 drøftede Forretningsudvalget spørgsmålet. Forretningsudvalget bad administrationen undersøge, hvilken indsats regionen i dag gør for at forebygge gener ved natarbejde. Administrationen fremsendte efterfølgende vedlagte notat af 6. maj 2009 om natarbejde og brystkræft til Regionsrådet.

 

Der er i Region Midtjylland stor fokus på trivsel i forbindelse med natarbejde for Region Midtjyllands ansatte. Således indgår det som et fokuspunkt i arbejdsmiljøaftalen, og der er på alle enheder med natarbejde mulighed for at benytte sig af Region Midtjyllands tilbud til ansatte med natarbejde. Der er således en række aktiviteter i gang for at understøtte forebyggelse af gener ved dette.

 

Forretningsudvalget bad desuden om en fornyet forelæggelse af spørgsmålet om brystkræft og en fornyet vurdering af indholdet af den obligatoriske helbredssamtale senest i august 2009 efter en vurdering af administrationen sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik og anden relevant sagkundskab.

 

Status fra Arbejdsskadestyrelsen

Ved årsskiftet 2008/2009 var der behandlet i alt 75 sager om brystkræft i Erhverssygdomsudvalget. Heraf blev 38 anerkendt som arbejdsskader. I alle anerkendte sager på nær en enkelt er der tilkendt erstatning i form af méngodtgørelse. I alle anerkendte sager har der været tale om natarbejde i mindst 20-30 år af et væsentligt omfang. De øvrige sager afventer, at Erhvervssygdomsudvalget har drøftet IARC´s kommende forskningsrapport. 18 af de afviste sager er indstillet til at kunne genoptages, hvis der foreligger væsentlige nye oplysninger, når IARC´s forskningsrapport foreligger.

 

Sammenfatning

Der er stor usikkerhed om den eventuelle sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Arbejdsskadestyrelsen har valgt at lade tvivlen komme de enkelte til gode – og følge forskningen tæt i forhold til den kommende praksis på området.

 

Der er ikke en kendt årsag til den eventuelle sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde.

 

Hvis det viser sig, at mistanken om en øget risiko for brystkræft ved natarbejde gennem mange år underbygges, er det væsentligt at være opmærksom på, at den bagvedliggende årsag p.t. ikke kendt. Man ved ikke, om det er natarbejdet og de ændrede arbejds- og søvnvilkår, der er årsagen – eller om det f.eks. er ændrede livsstilsfaktorer eller noget helt andet, der i givet fald kan forklare sammenhængen.

 

Såfremt sammenhængen underbygges af IARC´s forskningsrapport, bør der sættes ind overfor at afklare de bagvedliggende faktorer, så de forebyggelsestiltag man vælger at sætte ind med bliver så effektive som muligt.

 

De arbejdsmedicinske klinikker anbefaler, at der ved den praktiske håndtering af helbredssamtalen lægges vægt på en afbalanceret information om helbredsproblemer ved natarbejde, herunder råd om sund levevis og muligheder for at imødegå søvnforstyrrelser og andre ulemper ved natarbejde.

 

Der er forebyggende og trivselsrettede tilbud om temamøder og helbredssamtaler til ansatte med natarbejde i Region Midtjylland, og den kendte forskning har indgået i udformningen af tilbuddet. Der er udarbejdet informationsmateriale af både Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljø og af de arbejdsmedicinske klinikker.

 

Det vurderes på baggrund heraf, at der på nuværende tidspunkt ikke er begrundelse for at ændre på indholdet af det tilbud om temamøder og helbredssamtaler, der gives til ansatte med natarbejde i Region Midtjylland.

 

Indtil IARC´s forsikingsrapport foreligger med udgangen af 2009 vurderes det endvidere, at der ikke er belæg for at igangsætte yderligere tilbud overfor ansatte med natarbejde i Region Midtjylland. Såfremt der kommer ændrede oplysninger i rapporten fra IARC, der i højere grad dokumenterer en årsagssammenhæng mellem natarbejde og brystkræft, tages tilbuddet op til fornyet vurdering.

 

Der vedlægges et uddybende Notat af 24. juni 2009 vedr. status på emnet natarbejde og brystkræft.

 

 

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-77-4-08

32. Orientering om lønstatistik for perioden 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008

Resume

Administrationen har udarbejdet lønstatistik for perioden 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 (november 2007 – november 2008).

 

Statistikken viser bl.a. den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at lønstatistikken for Region Midtjylland for  perioden 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet lønstatistik for perioden 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 (november 2007 - november 2008).

 

Statistikken indeholder en opgørelse over den samlede lønudvikling i perioden, samt en sammenligning med lønudviklingen i de øvrige regioner, slutteligt en opgørelse over lønudviklingen fordelt på faggrupper, driftsområder og køn.

 

Statistikken viser bl.a.:

  • at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Region Midtjylland har været på 6,1 %, svarende til 1.945 kr. i perioden, mens den for ansatte i samme stilling har været på 7,0 %.
  • at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Region Midtjylland har været 0,5 pct. point højere end den aftalte lønstigning.
  • at den gennemsnitlige lønudvikling i Region Midtjylland i perioden har ligget på niveau med gennemsnitlige stigningstakt for regionerne.
  • at Region Midtjyllands lønniveau på 35.026 kr. ligger under regionernes gennemsnit på 35.642 kr. pr. november 2008

Med virkning fra næste kvartal lønstatistik vil den kvartalsvise lønstatistik blive forelagt sammen med den kvartalsvise økonomi afrapportering.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-07

33. Godkendelse af risikorapportering for det Nye Universitetshospital i Århus 2. kvartal 2009

Resume

Risikorapportering til Regionsrådet vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus ved udgangen af 2. kvartal 2009 foreligger nu.

 

Ved udgangen af 2. kvartal 2009 er den største enkeltrisiko for projektet forskellen mellem det godkendte plangrundlag for helhedsplanen for DNU-projektet og statens foreløbige tilsagn til projektet. Helhedsplanen er baseret på et nybyggeri på ca.270.000 m² og et overslag over anlægsudgifterne på op til ca. 13 milliarder kr. Staten har foreløbig givet tilsagn om en anlægsramme på 6,35 milliarder kr. med et forudsat areal på ca. 187.000 m².

Direktionen indstiller,

at risikorapporteringen for det Nye Universitetshospital i Århus 2. kvartal 2009 godkendes.

Sagsfremstilling

Indledning

Regionsrådet for Region Midtjylland godkendte den 17. december 2008 et forslag om risikostyring vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus, herunder at der udarbejdes overordnede risikorapporter til Regionsrådet hvert kvartal fra udgangen af 1. kvartal 2009.

 

Den anden kvartalsvise risikorapportering vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus foreligger nu.

 

Som bilag vedlægges et notat om risikorapportering 2. kvartal 2009, der beskriver formål og metode vedrørende risikostyring og giver en overordnet status for risikostyring samt beskriver de væsentligste risici for Det Nye Universitetshospital ved udgangen af 2. kvartal 2009.

 

Endvidere vedlægges Rådgivergruppen DNU’s risikostatus for Det Nye Universitetshospital pr. juni 2009.

 

Risikostyringens formål i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus

Formålet med risikostyring er at sikre en succesfuld gennemførelse af et projekt uden ubehagelige overraskelser i form af overskridelser af tidsplan eller anlægsbudget, en utilsigtet kvalitet af det udførte projekt og uventede driftsudgifter efter ibrugtagning af projektet.

 

Samtidig sætter risikostyringen ikke alene fokus på risici for det enkelte element, men også på sammenhængen til andre elementer i projektet.

 

Risikostyringens løbende overvågning skal danne grundlag for i god tid at træffe beslutninger om styringen af et projekt ved at sætte fokus på aktuelle kritiske forhold. Dermed sikres målopfyldelsen bedst muligt.

 

Risikostyring sætter således risici og afværgelse af disse på dagsordenen. Parter og medarbejdere i et projekt får dermed fokus på risici, forholder sig til dem og søger at afværge dem.

 

Risikostyring i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus

Der er opstillet en række mål for risikostyring i forbindelse med gennemførelsen af projektet Det Nye Universitetshospital i Århus. De enkelte risici skal måles i forhold til disse mål. Målene er følgende:

  • Overholdelse af anlægsbudget
  • Overholdelse af tidsplan
  • Kvalitet af det udførte byggeri
  • Driftsudgifter efter ibrugtagning

Metoden for risikostyring er:

  • at identificere hændelser/emner, der potentielt kan få væsentlig indflydelse på et eller flere af de ovennævnte mål for risikostyring,
  • at skabe et grundlag for kvalificerede beslutninger vedrørende risikoreduktion og opfølgning på identificerede risici, og 
  • at skabe overblik over roller og ansvar i risikostyringen.

Værktøjet til risikostyringen er et register, hvor identificerede risici løbende registreres og opdateres. Registret viser blandt andet følgende:

  1. Beskrivelse af den identificerede risiko og årsagerne til den.
  2. Angivelse af risikoens mulige effekt på projektet. Det vil sige en vurdering af sandsynligheden for, at risikoen vil forekomme og konsekvensen, hvis den forekommer. Konsekvensen beskrives i forhold til de opstillede risikomål (f.eks. en forsinkelse af tidsplanen eller en merudgift af en given størrelse).
  3. Beskrivelse af tiltag, der kan nedsætte risikoen. Det kan være tiltag, der har til formål at minimere sandsynligheden for at risikoen optræder eller minimere konsekvensen, hvis den optræder.
  4. Angivelse af hvem, der har ansvaret for, at handlinger relateret til risikoen bliver udført.

Ovennævnte punkt 2 er grundlag for indplacering af den enkelte risiko i grøn, gul eller rød zone. For projektet som helhed kan der dermed dannes et overblik over, hvor mange risici, der befinder sig i hhv. grøn, gul eller rød zone.

 

Risikoregisteret giver dermed et overblik over risici, en rangordning af de forskellige risici ud fra sandsynlighed og konsekvens, et eller flere forslag til løsninger og en placering af ansvaret for udførelse af løsninger.

 

Risikorapporteringen giver grundlag for at prioritere arbejdsindsatsen, således at der først arbejdes på de risici, hvor effekten er størst. Det vil sige først at iværksætte risikoreducerende tiltag, der flytter risici fra rød til gul zone og siden tiltag, der flytter risici fra gul til grøn zone.

 

Status for risici ved udgangen af 2. kvartal 2009

Tabel 1 viser fordelingen af de risici, der er identificeret ved udgangen af 2. kvartal 2009 i rød, gul og grøn zone på hver af de 4 risikomål. De enkelte risici er indplaceret i rød, gul, eller grøn zone i faldende orden efter sandsynlighed for og konsekvens af, at risikoen indtræder.

 

Tabel 1 Fordelingen af risici på risikomål og effekt ved udgangen af 2. kvartal 2009

Risikomål

 

 

 

 

Gennemførelse/forsinkelse

Anlægsudgifter

Kvalitet

Driftsudgifter

Rød zone

20

11

14

5

Gul zone

42

40

19

28

Grøn zone

11

16

4

4

I alt

73

67

37

37

 

Tabel 1 viser, at der er identificeret flest risici vedrørende forsinkelse og anlægsbudget, og at antallet på hver af de to risikomål befinder sig på samme niveau med henholdsvis 67 og 73 risici. Der er identificeret væsentligt færre risici vedrørende hhv. kvalitet og driftsudgifter, dvs. 37 på hver af de to risikomål.

 

På hvert af de 4 risikomål er der flest risici i gul zone og væsentligt færre i rød zone. Antallet af risici i grøn zone er lidt mindre end i rød zone.

 

Tabel 2 viser, at det samlede antal risici på måletidspunkterne i februar, april og juni er næsten konstant, men det samlede risikoniveau er i løbet af første halvår reduceret, i det antallet af risici i rød zone er reduceret og antallet af risici i grøn zone er øget.

 

Risikoniveauet i projektet er dog fortsat relativt højt.

 

Tabel 2 Risikoniveau i februar, april og juni 2009

Februar 2009

April 2009

Juni 2009

Rød zone

46

34

34

Gul zone

30

40

31

Grøn zone

0

3

10

I alt

76

77

75

 

Ved udgangen af 2. kvartal 2009 er den største enkeltrisiko for projektet forskellen mellem det plangrundlag for helhedsplanen for DNU-projektet, som Regionsrådet har godkendt, og statens foreløbige tilsagn til projektet.

 

Årsag

Staten har givet et foreløbigt tilsagn til byggeriet af Det Nye Universitetshospital på 6,35 milliarder kr. med et forudsat areal på ca.187.000 m² .

 

Rådgivergruppen DNU's anlægsoverslag for projektet tager derimod udgangspunkt i et nybyggeri på 270.000 m² med et foreløbigt anlægsoverslag på op til ca. 13 milliarder kr. Det præcise beløb afhænger af til- og fravalgsmuligheder i forhold til fleksibilitet, logistik og bæredygtighed, som præsenteret på Regionsrådets temadag den 15. juni 2009.

 

Konsekvenser

Den manglende afklaring af finansieringen af projektet betyder, at der ikke kan udarbejdes en detaljeret gennemførelsesstrategi for det samlede projekt. Det giver uklarhed om mål og kvalitet for projektet, forsinkelser og merudgifter til f.eks. ændringer i plangrundlaget i form af tilpasninger af arealer og standarder. Forsinkelse af byggeriet af Det Nye Universitetshospital vil også indebære øgede anlægsudgifter til vedligeholdelse af Århus Sygehus.

 

Risikoreducerende tiltag

Med henblik på at fastholde fremdrift i projektet godkendte Regionsrådet den 18. juni 2009 en plan for start af fase 2 i DNU-projektet. Der blev givet tilladelse til at iværksætte en række delprojekter over det næste halve til hele år som f.eks. myndighedskoordinering, byggemodning, programmering af standardrum, intern logistik m.fl. Fælles for disse delprojekter er, at de giver værdi til projektet uafhængig af, at finansieringen af hele projektet ikke er afklaret på tidspunktet for delprojekternes iværksættelse.

 

Der arbejdes på en ansøgning til Regeringen om finansiering af projektet og frigørelse af midlerne. På temadag den 15.6.2009 fik Regionsrådet præsenteret en foreløbig proces- og tidsplan, der indeholdt:

  • Regionsrådets drøftelse af forslag i helhedsplan for Det Nye Universitetshospital og godkendelse af helhedsplanen.
  • Forelæggelse for Regionsrådet af alternative valgmuligheder for arealer og standarder med henblik på ansøgning til Regeringen.
  • Regionsrådets godkendelse af ansøgning til Regeringen om finansiering af projektet og frigørelse af midlerne.

Endelig har Regionsrådet i løbet af foråret 2009 godkendt en række fase 0 anlægsprojekter på Århus Universitetshospital, Skejby: Om- og udbygning af intensivafdeling og Respirationscenter Vest, bygning til stråleterapi og ny sterilcentral. Både respirationscenter vest og bygning til stråleterapi på Århus Universitetshospital, Skejby er alternativer til byggerier på Århus Sygehus.

 

Næste fase i risikostyringen

Der arbejdes videre med at integrere risikostyring i den daglige arbejdsgang på DNU. I løbet af det næste kvartal gennemføres derfor følgende aktiviteter:

  • Evaluering af risikostyringsprocessen
  • Udarbejdelse af plan for dynamisk sammenhæng mellem risikoidentifikation og risikohåndtering i den fremtidige projektorganisation
  • Udarbejdelse af plan for sammenhæng mellem den overordnede risikostyring for hele DNU projektet og den detaljerede risikostyring i de enkelte organisatoriske enheder
  • Udarbejdelse af risikostyringsplan for projektets næste faser

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Gunhild Husum, Henrik Qvist, Tove Videbæk og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen