Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 13. januar 2009 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering
2 Beslutning om fase 0-projekt på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade
3 Fælles Elektronisk Patientjournal (EPJ) til hospitalerne i Region Midtjylland
4 Redegørelse og plan 2010 for it-området
5 Vedtagelse af uddannelsespolitik for Region Midtjylland
6 Indstilling til undervisningsministeren om kapacitet for studentereksamen og 2-årigt HF i Region Midtjylland i 2009
7 Reservation af midler til videreførelse af projektet ”Midt i Kunsten”
8 Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum
9 Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til forprojekt vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2017
10 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til etablering af en generel erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren
11 Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til videnbaseret erhvervssamarbejde med Shanghai
12 Regnskab og afrapportering fra studierejse til OECD mv. i Paris for Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi
13 Forberedelse af møde den 26. januar 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland
14 Kommunikationspolitik for Region Midtjylland
15 Høringsudkast til visions - og praksisplan for almen praksis
16 Udkast til perspektivplan for almen praksis
17 Beslutning om anlægsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for DNU fase 0-projektet vedr. strålekapacitet
18 Nye driftsoverenskomster med de private specialsygehuse, §79 sygehuse
19 Stressprojekt for Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune
20 Regionsfinansieret privat hjemmefødselsordning i Region Midtjylland
21 Hospice Limfjorden, momsafløftning vedr. revideret anlægsregnskab 2007
22 Praksisplan for fysioterapi
23 Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget
24 Fremtidig tilrettelæggelse af hospitalsapoteksfunktionen i Region Midtjylland
25 Forslag til Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse i Psykiatrien samt orientering om personalesituationen på psykiatriområdet
26 Beslutning om udpegning af nyt medlem til Det regionale kontaktforum på handicapområdet
27 Høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens rapport "Den akutte indsats i psykiatrien"
28 Godkendelse af tilpasning af kapaciteten i tilbudsviften til udviklingshæmmede med dom i Region Midtjylland
29 Godkendelse af Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcenter Midtjylland
30 Etablering af intern skole på Engvejen
31 Etablering af intern skole på Oustruplund
32 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. overbelægning på hospitaler
33 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. etablering af vagtcentral
34 Orientering om rapport om den regionaløkonomiske udvikling i Midtjylland
35 Orientering om status vedrørende tilskud fra Regionsrådet til uddannelsesinitiativer
36 Orientering om evaluering af lægevagtordningen
37 Orientering om ansøgninger om specialiserede funktioner
38 Orientering om honorering i forbindelse med ægdonation
39 Orientering om status for sundhedshus Grenaa
40 Orientering om den ledige bevilling til Ulfborg Apotek
41 Orientering om Status for Mammakirurgien på Hospitalsenhed Vest
42 Orientering om oprettelsen af regionalt vikarbureau
43 Orientering om opgørelse af kontaktpersonordningen 4. kvartal 2008
44 Orientering om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland
45 Orientering om projektansøgning til Velfærdsministeriet fra kommunerne og Region Midtjylland om støtte til etablering af Fremskudt Team i Region Midtjylland
46 Orientering om belægningssituationen på Region Midtjyllands sociale tilbud i tredie kvartal 2008
47 Orientering om aftalen om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012
Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Hospitaler undersøger for bivirkninger af kontraststof

Administrationen orienterede om, at samtlige journaler for nyrepatienter i Region Midtjylland, som er MR-scannet med kontraststof, bliver vurderet for bivirkninger, da et forskningsprojekt har sandsynliggjort, at nogle patienter formentlig har fået alvorlige bivirkninger af undersøgelsen. Brugen af det problematiske stof er stoppet i Region Midtjylland.

Journaler for alle nyrepatienter, som er MR-scannet med stoffet, vil nu blive gennemgået. Det sker, for at hospitalet kan sikre sig, at alle, hvor der er mistanke om bivirkning, får en grundig undersøgelse. Er grundlaget til stede, vil Region Midtjylland også tilbyde at hjælpe med at anmelde sagen til Patientforsikringen.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-25-07

2. Beslutning om fase 0-projekt på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Resume

Regionsrådet har på Regionsrådsmødet den 24. oktober 2007 bevilget midler til forbedring af arbejdsforholdene på Intensiv Terapi Afsnit (ITA) og etablering af Oberservationsafsnit (OBS). Dette projekt havde som forudsætning, at Respirationscenter Vest (RCV) blev flyttet fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, til Århus Universitetshospital, Skejby, for at give plads til de nødvendige udvidelser. Udflytningen af RCV til Skejby har imidlertid været forsinket, og ITA/OBS-projektet har således været sat i bero. Der er ligeledes tidligere bevilget midler til etablering af en CT-scanner i forbindelse med kræftpuljerne. Det er Administrationens vurdering, at det vil være en fordel at inddrage dele af ITA/OBS-projektet og etableringen af CT-skannerfunktionen i et samlet projekt sammen med det planlagte fase 0-projekt, der indeholder en udvidelse og renovering af den centrale operationsgang på Århus Sygehus. Der ansøges om at anvende de allerede bevilgede midler på en ny måde, og at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for et nyt samlet anlægsprojekt.

Direktionen indstiller,

at der etableres et samlet anlægsprojekt, hvor dele af de allerede besluttede projekter (ITA/OBS og etableringen af CT-skannerfunktion) inddrages i et samlet projekt sammen med det planlagte fase 0-projekt, der indeholder en udvidelse og renovering af OP på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,

 

at der gives Århus Universitetshospital, Århus Sygehus en bevilling på 2 mio. kr. (indeks 127) og et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009 til udarbejdelse af projektforslag, og 

 

at rådighedsbeløbet i 2009 på 2 mio. kr. (indeks 127) finansieres af den afsatte pulje til fase 0-projekter i 2009. Puljen vil herefter være på 146,409 mio. kr.

Sagsfremstilling

Indledning

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 9. december 2008 at udsætte sagen.

 

Akutmodtagelsen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er i dag opdelt på en række afdelinger, som er placeret i forskellige bygninger, og til dels på forskellige matrikler. Det blev besluttet i akutforliget, at der skal etableres en fælles akutmodtagelse på Århus Sygehus. Det er hensigtsmæssigt at etablere en Fælles Akut Modtage Enhed (FAME) på Århus Sygehus for at kunne påbegynde uddannelsen af personalet og høste erfaringer til den fælles akutmodtagelse, der skal etableres i Det Nye Universitetshospital i Århus. Den fælles akutmodtagelse vil i vidt omgang svare til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Region Midtjyllands akutplan.

 

Sideløbende med byggeplanerne arbejdes der på Århus Sygehus også organisatorisk med etablering af en ny FAME-afdeling, der går på tværs af hele hospitalet. Den nye afdeling får ansvar for tilrettelæggelse af de akutte patientforløb både på Tage Hansens Gade og på Nørrebrogade. Afdelingen bliver også rammen om en række koordinerende og udviklende organer som f.eks. Akut Uddannelsescenter, Akut Forskningscenter, Traumecenter, Hospitalsvisitation m.v. Mulighederne for optimalt udbytte af de organisatoriske forandringer vil understøttes væsentligt af de fysiske ændringer, der foreslås i denne sagsfremstilling.

 

Inden det er muligt at etablere FAME skal der således foretages en række bygningsmæssige ændringer på Århus Sygehus. Både for at skabe den nødvendige arealmæssige plads og for at opruste de omkringliggende funktioner til det kapacitetspres, som en FAME vil medføre.

 

Allerede bevilgede midler

Regionsrådet har på Regionsrådsmødet den 24. oktober 2007 bevilget i alt 48,1 mio. kr. (indeks 127) til forbedring af arbejdsforholdene på Intensiv Terapi Afsnittet og etablering af Observationsafsnittet. Dette projektet havde som forudsætning, at Respirationscenter Vest blev flyttet fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, til Århus Universitetshospital, Skejby, for at give plads til de nødvendige udvidelser. Udflytningen af Respirationscenter Vest til Skejby har imidlertid været forsinket, men er nu undervejs jf. beslutning på Regionsrådsmødet den 19. november 2008, og ITA/OBS-projektet har således været sat i bero.

 

Samtidig er der tidligere i forbindelse med udmøntningen af puljer til akut kræftbehandling blevet bevilget Århus Sygehus 5,4 mio. kr. (127) til etablering af en CT-skannerfunktion i skadestuen.

 

Det er Administrationens vurdering, at det vil være en fordel at inddrage ITA/OBS-projektet og etableringen af CT-skannerfunktionen i et samlet projekt sammen med den planlagte fase 0-projekt, der indeholder en udvidelse og renovering af den centrale operationsgang på Århus Sygehus. Det skyldes, at de forskellige funktioner fysisk og personalemæssigt er tæt forbundet. Samtidig er alle projekterne en forudsætning for, at der senere kan etableres en fælles akutmodtagelse på Århus Sygehus. Desuden giver en samtænkning af de bygningsmæssige ændringer i forbindelse med ændringer ved den centrale operationsgang og ITA/OBS blandt andet mulighed for en mere optimal sammenhæng funktionerne imellem og således en mere optimal udnyttelse af de anlægsmidler, der er til rådighed. Endelig skal det understreges, at de arbejdsmiljøproblemer, der i dag er i Intensiv Terapi Afsnittet og Observationsafsnittet, stadig vil blive løst i det samlede anlægsprojekt.

 

Fase 0-projektet på Århus Sygehus

I prioriteringen af anlægsmidler i 2008 og 2009 som Regionsrådet godkendte den 20. august 2008 blev der prioriteret 32,5 mio. kr. til et fase 0-projekt på Århus Sygehus. Det foreslås, at der sker en ombygning og tilbygning til den centrale operationsgang samt et holdingarea, der vil forbedre kapacitetsudnyttelsen og arbejdsmiljøet på den centrale operationsgang på Århus Sygehus. En forbedring af de nuværende fysiske forhold på operationsgangen vurderes at være nødvendig for en senere etablering af FAME på Århus Sygehus.

 

De planlagte tiltag på den centrale operationsgang vil afhjælpe, at der i dag på operationsgangen er en dårlig udnyttelse af operationsstuerne, da både udpakning af sterile varer og indsovning af patienter sker inde på stuen, og derved optager stuerne i uhensigtsmæssigt lang tid. Der mangler et præ-operativt område, hvor patienten kan blive klargjort og bedøvet før operationen. Det vil samtidig sikre en større sammenhæng i patientforløbene før og efter operation, da det samme personale vil kunne være om patienterne i begge faser. Patienterne vil endvidere undgå unødige flytninger mellem etager.

 

Et samlet projekt

De anlægsmidler, som Regionsrådet allerede har bevilget til ITA/OBS og til etablering af CT-skannerfunktionen i skadestuen, vil sammen med de 32,5 mio. kr. til fase 0-projektet på Århus Sygehus give et samlet projekt med en samlet anlægssum på 87 mio. kr. (indeks 127). På baggrund af dette programoplæg foreslås det, at der gives en anlægsbevilling og afsættes et rådighedsbeløb i 2009 på 2 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for det samlede projekt. Regionsrådet skal derefter ved forelæggelse af projektforslaget beslutte, om den nye anvendelse af de allerede bevilgede midler kan godkendes, og om der kan afgives en bevilling på de resterende 30,5 mio. kr. til det samlede anlægsprojekt.

 

Ombygning og udvidelse af Intensiv Terapi Afsnit og etablering af CT-skannerfunktion i skadestuen

Det foreslås, at anlægsmidlerne til ITA/OBS og til etablering af CT-skannerfunktionen i skadestuen anvendes på en delvis ny måde og således indgår i et fælles fase 0-projekt for Århus Sygehus. Forbedringen af arbejdsforholdene på Intensiv Terapi Afsnittet via ombygning og udvidelse i eksisterende bygning sker som planlagt og som præsenteret i den indstilling, som Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2007. Desuden vil etableringen af CT-skannerfunktionen i skadestuen ligeledes ske som hidtil planlagt, hvilket Århus Sygehus har fået bevilget midler til via kræftpuljerne. CT-skanneren der skal placeres i skadestuen har været med i det nationale skanner-udbud, og projektet forsætter derfor som planlagt for at gøre klar til CT-skanneren, og afventer således ikke et samlet projektforslag, som Regionsrådet får forelagt i foråret 2009. CT-skannerprojektet vil dog blive udformet under hensynstagen til det samlede projekt.

 

Etablering af Observationsafsnit samt arealer for den centrale operationsgang

Regionsrådet godkendte på mødet den 24. oktober 2007, at Observationsafsnittet skulle placeres i det nuværende Respirationscenter Vest. Årsagen hertil var, at Respirationscenter Vest efter planen skulle flytte ud til Skejby. Samtidig har Observationsafsnittet et stort nærhedskrav til den centrale operationsgang, der er placeret på etagen ovenover. Placeringen af Observationsafsnittet i det nuværende Respirationscenter Vest er dog ikke optimal, særligt fordi adgangen til den centrale operationsgang skal ske via en rampe, og arealet var svært at anvende til Observationsafsnittet. Det var dog den eneste mulighed at placere Observationsafsnittet i det nuværende Respirationscenter Vest, da ønsket var at placere Observationsafsnittet i den eksisterende bygningsmasse i området. Som nævnt har projektet været sat i bero, da Respirationscenter Vest ikke har haft mulighed for at flytte til Skejby før nu.

 

Desuden vurderes det, at det vil være en bedre løsning at etablere den kommende FAME i Respirationscenter Vest, da disse lokaler ligger i forbindelse med skadestuen.

 

På baggrund af ovenstående foreslås det, at Observationsafsnittet samt arealer for den centrale operationsgang etableres i nybyggeri som en tilbygning til den centrale operationsgang. Placeringen af nybyggeriet er anført i vedlagte dispositionsforslag. I nybyggeriet foreslås det, at der etableres et præ-operativafsnit samt et observationsafsnit, der indeholder 17 sengepladser samt tilhørende birum. Samtidig vil en del af afdelingens kontorer og personalerum blive placeret på etagen ovenover i nybygningen. Observationsafsnittet bliver således placeret i umiddelbar nærhed til den centrale operationsgang, der giver en minimal transporttid til og fra operationerne. Samtidig vil nybyggeriet frigive det areal, hvor Respirationscenter Vest er i dag, til f.eks. etablering af Medicinsk Visitations Afsnit (MVA) som en del af FAME.

 

Det foreslås derfor, at en del af den anlægssum, som Regionsrådet allerede har bevilget til ombygning af eksisterende bygningsmasse til Observationsafsnittet, konverteres til nybyggeri for Observationsafsnittet.

 

Om- og tilbygning af den centrale operationsgang

Fase O-projektet for Århus Sygehus omhandler en ombygning og tilbygning til den centrale operationsgang samt et holdingarea, der vil forbedre kapacitetsudnyttelsen og arbejdsmiljøet på den centrale operationsgang på Århus Sygehus. Konkret foreslås det, at der foretages følgende bygningsmæssige ændringer:

 

·         Samling af hele vaskefunktionen for den centrale operationsgang ved den nuværende sterilfunktion og depot, der ombygges og udvides

·         Ombygning af nuværende vaskefunktion til funktion for udpakning af sterile varer til operationsstuerne

·         Ændring af indsovningsrum

·         Ændring af rum for andre bifunktioner på den centrale operationsgang samt etablering af fælles komandocentral.

 

For yderligere beskrivelse henvises til vedlagtedispositionsforslag for det samlede projekt.

 

Tabel 1: Anlægsøkonomi (indeks 127)

Delprojekt

 Mio. kr.

Ombygning og udvidelse af ITA/OBS (allerede bevilget)

48,1

CT-skannerfunktion i skadestuen (allerede bevilget)

 5,4

Fase 0-projekt - renovering af den centrale operationsgang 

32,5

I alt

87,0

* Derudover er der på Regionsrådsmødet den 20. august 2008 givet en bevilling på 1 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med fase 0-projektet.

 

Udbud og rådgivere

Ved at håndtere de pågående og planlagte byggeprojekter i området som et samlet fase 0-projekt er det muligt at benytte Rådgivergruppen DNU I/S som samlet rådgiver på opgaven.

 

Det forventes, at udbyde delprojekternesom et EU-Udbud i fagentreprise med en forudgående prækvalifikation. Der er tale om en specialopgave, og entreprenører uden erfaring fra sygehusbyggeri kan således fravælges. Tildelingskriteriet vil være det økonomisk mest fordelagtige.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-63-07

3. Fælles Elektronisk Patientjournal (EPJ) til hospitalerne i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet behandlede i mødet den 16. april 2008 en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte om EPJ i Region Midtjylland. Rapporten konkluderede, at Region Midtjylland kunne satse på enten at udbrede Århus EPJ til alle hospitalerne eller gennemføre et udbud af EPJ.

 

Der er efterfølgende gennemført en række analyser af Århus EPJ for at få afklaret, om regionen kan realisere det potentiale, som Århus EPJ efter Deloittes vurdering rummer.

 

Resultatet af dette arbejde er samlet i rapporten "Valg af EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland. November 2008". Rapporten konkluderer, at Århus EPJ rummer den nødvendige funktionalitet, og at den centrale drift er blevet styrket, men at der på de fleste hospitaler er problemer med det lokale it-miljø. Rapporten anbefaler derfor en plan, hvor Århus EPJ med Klinisk Proces og PAS udrulles på ét hospital i 2009, hvorefter Regionsrådet beslutter den videre udrulning.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet tager rapporten om "Valg af EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland" til efterretning,

 

at det videre arbejde med EPJ i Region Midtjylland, herunder udrulning af EPJ på et hospital i 2009, baseres på den plan, som er indeholdt i rapporten, og

 

at Regionsrådet primo 2010 tager stilling til den videre udrulning.

Sagsfremstilling

Der er stort behov for at konsolidere og nedbringe antallet af it-systemer i Region Midtjylland. Der er fem kørende EPJ-systemer og fem kørende patientadministrative systemer (PAS). Alene udgifterne til PAS er omkring 30 mio kr/år. Der sker en betydelig dobbeltregistrering af data i EPJ og PAS og en række andre kliniske systemer. Der er derfor betydelige økonomiske fordele ved at få nedbragt antallet af systemer og få etableret bedre kommunikation mellem systemerne. Den beskrevne plan understøtter både dette hensyn og regionens overordnede mål om klinisk kvalitet.

 

Regionsrådet behandlede i mødet 16. april 2008 en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte om EPJ i Region Midtjylland. Deloitte konkluderede, at Århus EPJ er det eneste af regionens kørende EPJ-systemer, der har potentiale til at være hele regionens EPJ-system, men at det ikke er oplagt at vælge systemet, fordi det ikke er færdigudviklet. Deloitte opstillede 3 scenarier, som grundlæggende var et valg mellem Århus EPJ eller to forskellige scenarier, der indebærer gennemførelse af et EU-udbud af EPJ.

 

Århus EPJ-projektet var i april 2008 midt i en proces med modtagelse af leverancer fra Systematic i henhold til en plan, som tidligere var godkendt af Regionsrådet. Regionsrådet tog derfor til efterretning, at leverance- og testprocessen fortsatte i resten af 2008, og at der i december 2008 ville blive forelagt et forslag til valg af EPJ.

 

Vedlagte rapport om "valg af EPJ til Hospitalerne i Region Midtjylland" rummer resultaterne af de test og øvrige analyser, som er gennemført i løbet af 2008. Rapporten med alle bilag  er tilgængelig på regionens hjemmeside. De vigtigste konklusioner er følgende:

  • Århus EPJ rummer den fleksibilitet og funktionalitet, som er nødvendig for at være Region Midtjyllands fælles EPJ. Systemet er principielt klar til udrulning, samtidigt med at det fortsat skal modnes.
  • Der bliver fortsat behov for en vis udvikling af EPJ, enten som følge af nationale krav, eller fordi den stigende anvendelse af systemet rejser krav om nye funktioner.
  • Den centrale EPJ-drift er blevet styrket, men lokale it-problemer på en række hospitaler er stærkt medvirkende til, at brugernes oplevelse af systemets performance er dårlig.
  • Det vil tage 4 år eller mere, før et alternativt EPJ-system efter et EU-udbud kan rulles ud i Region Midtjylland, også selvom der anskaffes et såkaldt driftsklart system.
  • Der foregår en række overvejelser på nationalt plan, dels i regi af Digital Sundhed, dels i Finansministeriet, som kan påvirke Region Midtjyllands vilkår for udrulning af EPJ.

Der er intet solidt grundlag at lave et EPJ-udbud på. Der er intet klart grundlag fra Digital Sundhed, ligesom Finansministeriet netop har iværksat et nyt analysearbejde af sundheds-it. Et udbud kan under alle omstændigheder tidligst finde sted, når denne afklaring er afsluttet om ca. 1 år.

 

Der er en række gode erfaringer med Århus-EPJ, men der er også udfordringer omkring performance. De tekniske undersøgelser har vist, at de i høj grad skyldes forhold udenfor EPJ-systemet, og at der er stort behov for at forbedre hospitalernes it-infrastruktur (netværk m.v.). Der er også usikkerhed om, hvorvidt klinikerne kan få et overblik over de komplekse patientforløb på tværs af afdelinger. Det hænger sammen med at systemet rummer flere nye funktioner og muligheder end den traditionelle journal. Derfor er der ikke et sikkert grundlag for at gøre Århus-EPJ til et MidtEPJ. Der er dermed ikke grundlag for hverken at vælge eller forkaste Århus EPJ nu. Der skal et mere sikkert grundlag til.

 

Dette grundlag kan opnås ved at rulle Århus-EPJ ud på ét hospital. Beslutning om hvorvidt der skal ske videre udrulning til flere hospitaler kan tages, når man har vurderet forløbet af udrulningen på ét hospital. Udrulning til flere hospitaler forudsætter under alle omstændigheder tekniske forbedringer af it-infrastrukturen. Hvis test og udrulning på ét hospital ikke går godt, må Region Midtjylland gå i udbud. Hvornår et udbud i givet fald skal gennemføres afhænger af hvad Digital Sundhed, Finansministeriet og markedssituationen tilsiger.

 

Det foreslås på den baggrund, at Århus EPJ med Klinisk Proces og PAS udrulles på ét hospital i 2009 samtidigt med, at systemet modnes, og lokale it-problemer på de øvrige hospitaler bliver løst. Det er ikke besluttet, hvilket hospital der bliver tale om, men ifølge rapporten er det nærliggende at pege på Regionshospitalet Randers.

 

Udrulning af EPJ defineres som en proces, hvor følgende kriterier er opfyldt:

  • Alle kliniske notater dokumenteres i EPJ.
  • Data fra de store interne systemer er til rådighed i EPJ i den korrekte patientkontekst, og der kan rekvireres mod disse systemer fra EPJ. Det drejer sig f.eks. om røntgen-, patologi-, mikrobiologi-, blodbank- og laboratoriesystemerne
  • Der er adgang fra EPJ til de vigtigste eksterne informationssystemer i korrekt patientkontekst: E-journal, Medicinprofilen/Fælles medicinkort, medicin.dk, Sundhedsdatabanken
  • Registrering af data til kliniske databaser sker i EPJ, og indberetning sker automatisk i det omfang de kliniske databaser centralt kan modtage data elektronisk.
  • Data i EPJ genfindes og genbruges på tværs af afdelinger, så tværgående patientforløb (f.eks. kræftpakkeforløb) understøttes af EPJ.
  • Alle klinikere er undervist i anvendelse af EPJ
  • Mindst 50 % af klinisk arbejdende brugere logger på systemet mindst 1 gang dagligt mandag-fredag.
  • Indberetning af administrative data sker maskinelt fra EPJ, og PAS er lukket.
  • Produktiviteten er mindst på samme niveau som før udrulning.

Disse kriterier anvendes som udgangspunkt for de svartids- og performancekrav og konkrete kriterier for klinisk anvendelighed, som Regionshospitalet Randers vil komme med forslag til.

 

Århus EPJ hviler på aftaler med Systematic og CapGemini. Der er indgået en aftale med Systematic om EPJ med forbehold for Regionsrådets godkendelse af de foreliggende planer for udrulning. Aftalen dækker udrulning af EPJ til hele regionen inden for en årlig ramme på 50 mio. kr., der omfatter vedligeholdelse og den nødvendige videreudvikling af systemet, som man må forudse. Udgiften er på niveau med de hidtidige udgifter, men omfatter hele regionen.

 

Regionsrådet vil primo 2010 få forelagt en rapport om forløbet af udrulning og om funktionalitet i systemet og en indstilling om den videre udrulning af EPJ i regionen.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Poul Müller tog forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-22-08

4. Redegørelse og plan 2010 for it-området

Resume

På regionsrådsmødet den 17. december 2008 godkendte Regionsrådet i forbindelse med økonomirapporten pr. 31. oktober 2008 finansieringen af it-afdelingens forventede merforbrug i 2008 på i alt 89,9 mio. kr.

 

I den forbindelse og også tidligere i 2008 er Regionsrådet blevet stillet i udsigt, at der ville blive forelagt en redegørelse for regionens it-område med udgangspunkt i det betydelige udgiftspres i forhold til budgettet, der har været i både 2007 og 2008.

 

Der foreligger nu Redegørelse og Plan 2010 for it-området, som vedlægges.

 

Det foreslås, at der sikres økonomisk balance i budget 2009 for It-afdelingen ved budgetoverførsler fra hospitaler og driftsområder på ca. 50 mio. kr. for it-ydelser, afdelingen leverer. Endvidere foreslås det, at der reserveres 50 mio. kr. af midlerne til apparaturanskaffelser, samt at konsolideringsgevinster og øvrige driftsbesparelser bidrager til den fornødne balance. Budgetoverførslerne og øvrige budgetomlægninger fordrer forhandlinger og yderligere udredning, og det forventes, at der i Regionsrådets møde i juni 2009 kan fremlægges forslag, der også kan danne udgangspunkt for budgetlægningen for 2010.

Direktionen indstiller,

at Redegørelse og Plan 2010 for it-området tages til orientering, og

 

at der i juni 2009 fremlægges forslag til budgetomplaceringer mv., der sikrer balance i it-afdelingens budget for 2009, og som kan være udgangspunkt for budgetlægningen for 2010.

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på mødet den 17. december 2008 en række bevillingsændringer på it-området til dækning af merforbrug på 89,9 mio. kr. i 2008. Det blev forudsat, at Regionsrådet forelægges en særskilt redegørelse for de økonomiske og organisatoriske problemstillinger i januar 2009. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

 

Redegørelsen giver en beskrivelse af:

  • Årsagerne til de økonomiske problemer it-området
  • Tydelig fordeling af budgetansvar for it-udgifter
  • Innitiativer, der skal nedbringe it-udgifterne
  • Sikring af den økonomiske balance i budget 2009 og fremover
  • Status for organiseringen af it-afdelingen
  • It-afdelingens plan 2010

IT-afdelingen har i 2008 haft netto drifts- og anlægsudgifter på ca. 267 mio. kr., hvilket svarer til det samlede udgiftsniveau i regnskab 2007. I forhold til det oprindelige budget 2008 er der tale om en merudgift på ca. 90 mio. kr.

 

Årsagerne til de økonomiske problemer på it-området er:

Udgangspunktet for it-afdelingens budget 2007 og budget 2008 har været de daværende 4 amters budgetter i 2006 for de centrale it-afdelinger. Denne metode for budgetlægningen har medført et utilstrækkeligt budget, idet:

  • Fordelingen af Vejle og Viborg amters budgetter var meget kompliceret og derfor usikker, idet der reelt ikke var tilstrækkelig detailviden om hvilke udgifter, der blev henført til Region Syddanmark og Region Midtjylland.
  • Betydelige forskelle og en betydelig kompleksitet i budgetteringspraksis i de 4 amter gjorde det praktisk talt umuligt at afdække alle udgifter. Ud over budgetterne i de centrale it-afdelinger har det vist sig, at der er afholdt it-udgifter over centrale og/eller decentrale budgetpuljer, som har kunnet anvendes til mange forskellige formål, herunder it-opgaver. Herudover er mange udviklingsomkostninger blevet afholdt af anlægspuljer. De mange forskellige puljer og de mange forskellige organisatoriske placeringer af puljerne var nok formålsbestemte, men ikke detailbudgetterede på f.eks. udgifter til it-opgaver og andre opgaver. Dette gjorde det reelt umulig at afdække alle udgifter.
  • It-udgifter til varige driftsopgaver, der blev igangsat i 2006, fik helårsvirkning i 2007. Omfanget heraf er der intet kendskab til.
  • Hertil kommer, at it-afdelingen i et vist omfang kan have betalt regninger til licenser eller lignende, som tidligere kan have været betalt af driftsenheder i et af de gamle amter. Dette kan ske, fordi de tidligere amters principper for afregning var meget forskellige og komplicerede og ofte ikke konsekvente. Da der typisk har været tale om mindre regninger på få tusind kroner, vil den enkelte driftsenhed næppe registrere, hvis der i 2007 ikke fremsendes en regning, men for it-afdelingen bliver det et budgetproblem, når der er tale om mange regninger for adskillige driftsenheder.

I forhold til de gamle amter er Region Midtjyllands brugere afhængige af en langt større driftsstabilitet. De 4 amter har haft vidt forskellige netværksløsninger. De forskellige netværksløsninger indebærer meget komplicerede programmerings- og overvågningsløsninger med henblik på at sikre kommunikationen og driftsstabilitet. Driftsstabiliteten er afgørende for effektiviteten både på hospitalerne, på de sociale institutioner og i de administrative enheder. Der har i betydeligt omfang været behov for at anvende konsulentbistand med ekspertviden, fordi denne viden ikke har været til stede i it-afdelingen. Behovet for at købe disse konsulentydelser har været en tvunget udgift, men omfanget har været umulig at forudse.

 

Ved dannelsen af regionen blev der overtaget op til 800 it-systemer. I mange tilfælde har de tidligere amter eller eventuelt hospitaler haft forskellige systemer til løsning af den samme opgave. På sigt skal alle dublerede it-systemer afskaffes, således at viften af it-systemer som udgangspunkt bliver enstrenget. Understøttelse af driften af flere it-systemer, der løser samme opgaver, er meget ressourcekrævende for it-afdelingen og medfører ekstra udgifter til leverandører f.eks. til licenser, vedligeholdelse mv. Dette giver en del ekstra omkostninger.

 

Endelig har der i it-afdelingen været en betydelig udskiftning af nøglemedarbejdere, mangel på medarbejdere, der har de rette kompetencer i forhold til opgaven, og stort set hele ledelsesgruppen i afdelingen har været udskiftet siden regionens start. Dette har svækket afdelingens kompetencer og ledelsesmæssige beslutningskraft.

 

Budgetproblemerne i 2007, som udsprang af budgetlægningen forud for regionsdannelsen er fortsat i 2008, således som der også fra årets start er redegjort for i de løbende økonomirapporteringer.

 

Det vurderes, at der ikke gemmer sig flere udgiftskrævende overraskelser i forhold til de kendte forhold i regnskab 2008. Det vil derfor være en væsentlig ledelsesmæssig opgave at konsolidere og arbejde målrettet på at nedbringe it-udgifterne.

 

Entydige principper for placering af budgetansvar for it-udgifter:

Der er i 2008 blevet fastsat entydige principper for placering af budgetansvaret for it-udgifter, herunder er der etableret styregrupper på de enkelte områder, som har ansvaret for, at der findes finansiering, hvis der træffes beslutning om udvikling eller videreudvikling af et it-system.

 

Der er endvidere etableret et tæt samarbejde mellem It-afdelingen og Koncernøkonomi, som skal sikre en konsekvent økonomistyring og opfølgning.

 

Initiativer, der skal nedbringe it-udgifterne:

Det forventes, at det hen over 2009 og 2010 vil være muligt at nedbringe it-udgifterne til konsulentydelser mv. i forbindelse med driften af netværket, og at der bliver afviklet et væsentligt antal it-systemer, hvor der er dobbeltdrift. Dermed spares en del licenser og udgifter til overvågning og support. Også konsolideringsgevinsterne skal bidrage til reduktion af udgifterne.

 

Sikring af den økonomiske balance i budget 2009 og fremover.

I regionens budget for 2009 er der tillagt it-afdelingen et nettobudget på 152,5 mio. kr. Herudover har hospitalerne betalt omkring 50 mio. kr. for it-løsninger i it-afdelingen (hovedparten af beløbet stammer fra en gammel opgørelsesmetode i Århus Amt). Regningsbeløbene tænkes overført som budget til it-afdelingen. it-afdelingens bruttoudgifter forventes at blive 295,6 mio. kr. it-afdelingen forventes at få et underskud på ca. 90 mio kr. i 2009, svarende til underskuddet i 2008. Underskuddet hænger sammen med, at it-afdelingen var underbudgetteret fra regionens start. Herudover skyldes underskuddet, at it-afdelingen afholder en række engangs- og konsolideringsudgifter, der er nødvendige for at forenkle driften og dermed på lidt længere sigt at nedbringe it-udgifterne. Der er således behov for at få korrigeret afdelingens budget ved budgetlægningen for 2010.

 

Underskuddet i 2009 foreslås dækket ved, at der anvendes 50 mio. kr. af de afsatte midler til apparaturanskaffelser til at dække en del af de konsolideringsudgifter it-afdelingen p.t. afholder.

 

Det resterende beløb skal findes ved enten hurtigere udmøntning af konsolideringsgevinsterne eller ved yderligere driftsbesparelser på hospitalerne.

 

Konsolideringsgevinsterne og besparelser på it skal først og fremmest forsøges realiseret gennem øget standardisering og konsolidering rent it-driftsmæssigt af it-systemer m.v. Der knytter sig nogen usikkerhed til, hvor stort det økonomiske potentiale er på dette område og herunder, hvornår det er muligt at realisere besparelserne. Der er p.t. 12 større igangværende eller umiddelbart potentielle konsolideringsprojekter, der vil blive fokuseret kraftigt på i perioden 2009 og 2010, f.eks.:

  • fælles laboratoriesystem som gør det muligt at udfase lokale driftsinstallationer
  • fælles post- og kalendersystem som gør det muligt at udfase lokale driftsinstallationer

 

Desuden forventer it-afdelingen at kunne reducere udgifter til eksterne konsulenter, som pga. regionsdannelsen har ligget på et unaturligt højt niveau.

 

På lidt længere sigt, 3-5 år fra i dag, vurderes der at være et stort besparelsespotentiale, hvis der indføres ét velfungerende, fælles EPJ-system inklusiv patientadministrative funktioner. Det vil muliggøre en udfasning af flere ældre EPJ- og patientadministrative systemer.

 

Overførslerne af budgetdele fra hospitaler og driftsområder fordrer konkrete forhandlinger, og eventuel anvendelse af dele af medicoteknik-budgettet til It kræver ligeledes en nærmere udredning. Det forventes derfor ikke, at der før i Regionsrådets junimøde 2009, vil kunne fremlægges en endelig budgetomlægning, der sikrer it-afdelingen et budget, der dækker afdelingens ansvarsområde, og som vil kunne danne baggrund for budgetlægningen for 2010.

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-26-07

5. Vedtagelse af uddannelsespolitik for Region Midtjylland

Resume

Den regionale udviklingsplan rummer bl.a. Regionsrådets visioner for udviklingen af uddannelsesområdet i regionen. Der forelægges forslag til uddannelsespolitik for Region Midtjylland, der tager udgangspunkt i udviklingsplanen og i de opgaver, Regionsrådet har på uddannelsesområdet. Forslaget til uddannelsespolitik fastlægger desuden rammerne for tilskud fra Regionsrådet til udviklingsinitiativer på uddannelsesområdet.

Direktionen indstiller,

at forslag til uddannelsespolitik for Region Midtjylland vedtages.

Sagsfremstilling

Uddannelse er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i Region Midtjylland, og uddanelse indgår derfor i både Regionsrådets regionale udviklingsplan for Region Midtjylland og i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.

 

Vedlagte udkast til uddannelsespolitik for Region Midtjylland tager udgangspunkt i den regionale udviklingsplan, hvor visionen for uddannelsesområdet er, at ”den midtjyske region inden 2030 har et sammenhængende og vidtforgrenet uddannelsessystem, der sikrer relevante uddannelsestilbud og understøtter en internationaliseret vækst og udvikling”.

 

Uddannelsessystemet skal bygge bro mellem individer, institutioner, virksomheder og internationale relationer og bidrage til, at den reelle adgang til uddannelse og livslang læring forbedres i hele regionen.

 

På linie med regeringens målsætning tager Region Midtjyllands uddannelsespolitik sigte på, at mindst 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Desuden skal indsatsen i forhold til læsesvage styrkes.

 

De uddannelsespolitiske initiativer skal have fokus på følgende temaer:

  • Rekruttering og fastholdelse: Bestræbelserne vedrørende rekruttering og fastholdelse skal rettes mod både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, hvis det skal lykkes at indfri de nationale mål, og hvis man i fremtiden skal sikre den fornødne forsyning af arbejdskraft på alle niveauer inden for både den private og den offentlige sektor i Region Midtjylland.
  • Innovation: Innovation er kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng med henblik på at skabe nye produkter, processer og ydelser. Derfor er innovation et centralt element i bestræbelserne på at styrke Region Midtjyllands konkurrencekraft. It er en særlig drivkraft i forhold til at understøtte innovation.
  • Internationalisering: Visionen for Region Midtjylland er ”en international vækstregion i et sammenhængende Danmark”. Derfor bliver det væsentligt at øge regionens tiltrækningskraft som uddannelses-, forsknings- og beskæftigelsesregion.

Regionsrådet udmønter visionen i den regionale udviklingsplan gennem varetagelsen af en række koordinerende opgaver på uddannelsesområdet. På ungdomsuddannelsesområdet skal koordineringen sikre, at der er størst mulig sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder både med hensyn til den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, således at der er et tilstrækkelig og varieret uddannelsestilbud til regionens unge. På Voksenuddannelsesområdet samarbejder Region Midtjylland med voksenuddannelsescentrene om udbuddet af uddannelser på dette område.

  

Regionsrådet kan inden for rammerne af den regionale udviklingsplan understøtte sin koordinerende funktion ved at yde udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til uddannelsesinstitutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og til udbydere af almene voksenuddannelser. Udviklingstilskuddene kan være til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde.

 

Forslaget til uddannelsespolitik omfatter en beskrivelse af

  • baggrunden for uddannelsespolitikken
  • en beskrivelse af indsatsområderne i den regionale uddannelsespolitik
  • en beskrivelse af rammerne for tildeling af tilskud til uddannelsesprojekter
  • retningslinjer for tildeling af tilskud fra Regionsrådet.

Når Regions Midtjyllands uddannelsespolitik er vedtaget, vil der blive udarbejdet en handlingsplan til udmøntning af uddannelsespolitikken.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at forslaget til uddannelsespolitik for Region Midtjylland vedtages, idet politikken justeres til, at ”Den midtjyske region inden 2020 har et sammenhængende og vidtforgrenet uddannelsessystem, der sikrer relevante uddannelsestilbud og understøtter en internationaliseret vækst og udvikling”, og idet voksen- og efteruddannelsesindsatsen får fokus på alle borgere med dårlig uddannelsesmæssig baggrund.

 

Birgit Jonassen bemærkede, at hun fandt, at uddannelsespolitikken burde være mere tydelig formuleret i forhold til muligheden for at yde tilskud til anlægsaktiviteter.

 

Johannnes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-6-08

6. Indstilling til undervisningsministeren om kapacitet for studentereksamen og 2-årigt HF i Region Midtjylland i 2009

Resume

Regionsrådet skal senest den 1. februar 2009 informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen, ligesom Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet informerer Undervisningsministeriet om den kapacitetsfastsættelse for 2009 for studentereksamen og 2-årigt HF, som de forpligtende samarbejder har indmeldt til regionen.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal senest den 1. februar 2009 informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i regionen, ligesom Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

 

Proceduren for kapacitetsfastsættelse er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser. Optagelseskapaciteten for studentereksamen og 2-årigt HF skal fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte institutioner, de forpligtende samarbejder og Regionsrådet.

 

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

 

I forhold til kapacitetsfastsættelsen skal alle institutioner i et forpligtende samarbejde senest den 1. november hvert år sende oplæg om optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte udspillene. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 15. januar fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

 

De forpligtende samarbejder skal senest den 20. januar orientere Regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar hvert informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. Regionsrådet kan i den forbindelse indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

 

Region Midtjylland har den 17. december 2008 modtaget oplysninger fra regionens fire forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er opført i vedlagte Kapacitetstal 2009-2010, hvor klasse- og elevtallet for 2009 listes for hver skole. Disse tal holdes op mod antal klasser, der afsluttes i 2009. Dette tal giver skolens samlede kapacitet for 2009.

 

Af tabellen i bilaget ses, at der i alt oprettes 227 STX-klasser, 77 klasser til 2-årigt HF samt 2 pre-IB klasser i 2009. Dette er en stigning på 10 klasser, hvoraf de 5 skyldes oprettelse af nye 2-årige HF-kurser på henholdsvis VUC-Århus og Skandeborg-Odder Center for Uddannelse. Hertil kommer en Team Danmark klasse på Marselisborg og en speciel aspergerklasse på Paderup Gymnasium. På Randers Statsskole, Farvskov Gymnasium og Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing hæves kapaciteten med 1 klasse pr. skole, hvilket der er enighed om i de forpligtende samarbejder, og hvilket sidste års optag begrunder.

 

De indmeldte tal fra de forpligtende samarbejder giver ikke administrationen anledning til bemærkninger og på den baggrund foreslås, at Regionsrådet inden den 1. februar 2008 informerer Undervisningsministeriet om den indmeldte kapacitetsfastsættelse i regionen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-1-08

7. Reservation af midler til videreførelse af projektet ”Midt i Kunsten”

Resume

Den professionelle kunsts styrkeposition i Region Midtjylland og den opbakning fra kunstnere, erhvervsliv og kommuner, der i 2008 har været til projektet Midt i Kunsten, giver basis for, at det foreslås, at konceptet søges videreudviklet i form af flere netværksskabende aktiviteter på området.

 

Midt i Kunsten, der er et delprojekt under initiativet "Kend din region," har i 2008 omfattet netværksinitiativet "Åbne værksteder" og en international kunstnerworkshop i Vestjylland om klima og energi. Det foreslås, at der reserveres 800.000 kr. til at videreudvikle konceptet Midt i Kunsten i 2009. Foreløbigt er der planer om at arrangere en udviklingsdag, en videreførelse af åbne værksteder med overdragelse til andre efter 2009 samt arrangement af en international kunstnerworkshop i midtjylland, evt. med fokus på tekstilområdet.

Direktionen indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling, tilskud til kulturelle aktiviteter, reserveres et rammebeløb på 800.000 kr. i 2009 til videreudvikling af konceptet Midt i Kunsten.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 16. januar 2008 at reservere 2,5 mio. kr. til en fortsættelse af initiativet ”Kend din Region.” Kend din Region omfatter følgende tre projekter: Midt i Kunsten, Kulturmiljøer og Fortæl Region Midtjylland.

 

Regionsrådet tiltrådte på sit møde den 21. maj 2008, at der af de reserverede midler til "Kend din region" anvendes 783.000 kr. til gennemførelse af projekt "Midt i kunsten". Heraf afsattes 425.000 kr. til netværksinitiativet "Åbne værksteder" og 358.000 kr. til en international kunstnerworkshop i Vestjylland om klima og energi. Regnskabet for 2008 er ikke endeligt opgjort, men der forventes at være et mindreforbrug på ca. 40.000 kr.

 

Den professionelle kunsts styrkeposition i Region Midtjylland og den opbakning fra kunstnere, erhvervsliv og kommuner, der har været til projektet i 2008, giver basis for at videreudvikle konceptet i form af flere netværksskabende aktiviteter på området.

 

I 2008 har der været afholdt åbne værksteder hos 181 professionelle kunstnere og kunsthåndværkere, en evalueringsafslutning for kunstnerne med oplæg om bl.a. netværksdannelse, og endelig en international kunstnerworkshop i Vestjylland med fokus på klima, miljø og energi.

 

Der har været en stigning i såvel deltagere som publikumsbesøg i værkstederne i 2008, ligesom initativet Åbne værksteder også har en turismemæssig betydning, idet det fremgår af evalueringen, at der både har været gæster fra andre regioner og fra andre lande. Herunder Sverige, Holland og Tyskland.

 

For kunstnernes vedkommende har der været salg af værker, bestillingsopgaver og aftaler med kunstforeninger om udstillinger, ligesom en meget stor del har etableret nye netværk. Endelig har der været en omfattende presseomtale af projektet i både dagblade, radio/tv og lokalaviser. Evalueringsnotat af 6. november 2008 vedlægges.

 

Den internationale kunstnerworkshop med afsluttende udstilling af værkerne i Ringkøbing Museums regi var medvirkende til et glimrende samarbejde med såvel kommunen, turisterhvervet, virksomheder og det øvrige lokalområde omkring Lyngvig og Hvide Sande, ligesom workshoppen også bidrog til et tæt samarbejde mellem kunstnere fra regionen og kunstnerne fra de øvrige lande. Endelig blev der udviklet spændende værker, der relaterer sig til emnet.

 

Workshoppen er dokumenteret dels i brochureform og på hjemmesiden www.midtikunsten.dk. Brochurem om workshoppen er tidligere omdelt til Regionsrådet. Brochuren indeholder en fortegnelse over samtlige kunstnere, der holdt åbne værksteder, og den synliggør de midtjyske kunstinstitutioner samt den internationale kunstnerworkshop. Erfaringerne fra 2007 viser, at der er bestillinger på brochuren hen over året, hvilket betyder, at kunstforeninger, private og virksomheder anvender den som oversigt i forbindelse med indkøb og udstillinger.

 

Det foreslås, at der reserveres et rammebeløb fra kulturpuljen til strategiske indsatser på 800.000 kr. til at videreudvikle konceptet Midt i Kunsten. Foreløbigt er der planer om at arrangere en udviklingsdag, en videreførelse af åbne værksteder med afslutning i 2009 og arrangement af en international kunstnerworkshop i midtjylland, evt. med fokus på tekstilområdet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

8. Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum

Resume

Regionsrådet har med henblik på gennemførelsen af en række regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, som Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum har bevilget midler til, indgået kontrakter, herunder resultatkontrakter, med regionale erhvervsfremmeaktører om gennemførelsen af aktiviteterne. Regionsrådet har besluttet, at der skal foreligge en halvårlig opfølgning vedrørende opfyldelsen af de indgåede kontrakters mål og resultatkrav.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet tager statusredegørelsen vedrørende de indgåede kontrakter om gennemførelsen af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter til orientering, og

 

at Regionsrådet orienterer Vækstforum om opfølgningen på de indgåede resultatkontrakter.

Sagsfremstilling

Regionsrådet kan efter indstilling fra vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for

  • innovation, videndeling og videnopbygning,
  • anvendelse af ny teknologi,
  • etablering og udvikling af nye virksomheder,
  • udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,
  • vækst og udvikling i turismeerhvervet og
  • udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. august 2007 en procedure for Regionsrådets beslutninger om finansiering af erhvervsudviklingsinitiativer. Proceduren omfatter som hovedregel to trin:

  • Trin 1, hvor Regionsrådet reserverer en foreløbig økonomisk ramme til et erhvervsudviklingsinitiativ, og
  • Trin 2, hvor Regionsrådet bevilger midler til finansiering af initiativet.

Gennemførelsen af erhvervsudviklingsaktiviteterne skal ske i regi af selvstændige juridiske enheder. Regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter, med de pågældende enheder om gennemførelsen. Regionsrådet vedtog på sit møde den 9. oktober 2007  en skabelon for udformningen af kontrakter og resultatkontrakter med regionale erhvervsfremmeaktører om gennemførelsen af erhvervsudviklingsaktiviteterne.

 

Derudover besluttede Regionsrådet, at der skal foreligge en opfølgning vedrørende opfyldelsen af mål og resultatkrav for de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, der er finansieret af Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum, og at Regionsrådet halvårligt orienterer Vækstforum om resultaterne af opfølgningen vedrørende de indgåede kontrakter.

 

Der vedlægges en statusrapport, hvor der redegøres for status vedrørende gennemførelsen af en række erhvervsfremmeinitiativer, der er iværksat med udgangspunkt i Vækstforums handlingsplan 2007 - 2008. Handlingsplanen er en konkretisering af de ni indsatsområder i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 2007 - 2009:

  • Megasatsningen Energi og Miljø
  • Megasatsningen Erhverv-Sundhed
  • Megasatsningen Fødevarer
  • Uddannelse og kompetenceudvikling
  • Innovation og it
  • Iværksætteri og virksomhedsudvikling
  • Oplevelsesøkonomi
  • Landdistrikter
  • Globalisering

Det fremgår af statusrapporten, at der er indgået 44 resultatkontrakter med 33 forskellige operatører. Opfølgningen på operatørernes indberetninger pr. 1. september 2008 om opfyldelsen af de i kontrakterne fastsatte mål og resultatkrav viser, at initiativerne afvikles planmæssigt. Dog er der enkelte tilfælde, hvor der har været forsinkelser på grund af bl.a. sagsbehandlingstiden for ansøgninger om medfinansiering fra EU's strukturfonde. Administrationen har taget de nødvendige forholdsregler for så vidt angår de operatører, der ikke opfylder kontrakterne planmæssigt.

 

Statusrapporten findes desuden i en elektronisk udgave, der rummer links til yderligere oplysninger om indhold og baggrund for de enkelte initiativer. Den elektroniske udgave kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside:

 

Endvidere vedlægges en økonomioversigt. Økonomioversigten viser finansieringen af erhvervsfremmeinitiativer iværksat frem til 24. november 2008.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-42-08

9. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til forprojekt vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2017

Resume

Århus Kommune har besluttet at iværksætte en proces med henblik på at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. I Århus Kommunes oplæg opereres der med, at der skabes en regional alliance, hvor kultur-, medie og videninstitutioner inddrages, og hvor der samtidig samarbejdes med kommuner og region om projektet.

 

Vækstforum indstiller, at der reserveres midler til  et forprojekt med henblik på at afdække mulighederne for en regional vækstindsats på erhvervsområdet i forhold til Kulturhovedstadsprojektet, hvor den regionale indsats vil have fokus på udmøntning af det regionale erhvervsmæssige potentiale i Den Europæsiske Kulturhovedstad 2017.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 0,5 mio. kr. i 2009 og 2010, i alt 1 mio. kr., til et forprojekt med henblik på at belyse det regionale erhvervsmæssige potentiale i Den Europæiske Kulturhovedstad 2017.

Sagsfremstilling

Vækstforum vedtog på sit møde den 24. november 2008 at foreslå gennemførelsen af et forprojekt med henblik på den regionale vækstindsats i forhold til Kulturhovedstadsprojektet og at indstille til Regionsrådet, at der af de regionale udviklingsmidler reserveres 1 mio. kr., fordelt ligeligt på årene 2009 og 2010.

 

Århus Kommune og Region Midtjylland vil udforme forprojektet med henblik på forelæggelse for Vækstforum og Regionsrådet. Administrationen vurderer, at et projekt omkring kulturel kortlægning kan have muligheder for at opnå støtte fra EU's strukturfondsmidler, KASK (Kattegat-Skagerak) programmet. De forberedende aktiviteter skal belyse potentialet for, at Kulturhovedstad 2017 kan bidrage til at forbedre de erhvervsmæssige rammevilkår i regionen. Region Midtjyllands indsats vil således primært have fokus på udmøntning af det regionale erhvervsmæssige potentiale i Den Europæiske Kulturhovedstad 2017.

 

Baggrunden for Vækstforums indstilling er, at Århus Kommune har besluttet at iværksætte en proces med henblik på at blive europæisk kulturhovedstad 2017. I Århus Kommunes oplæg opereres der med, at der skabes en regional alliance, hvor kultur-, medie og videninstitutioner inddrages, og hvor der samtidig samarbejdes med kommuner og region om projektet.

 

I 1996 var København europæisk kulturhovedstad. Senest – i 2008 - er de europæiske kulturhovedstæder Liverpool i England og Stavanger i Norge. Danmark er udpeget til at være værtsland for ”Den Europæiske Kulturhovedstad" i 2017. Dette år har desuden Cypern mulighed for at pege på en by. Der er endnu ikke taget stilling til, hvilken by i Danmark, der skal have titlen. Efter de foreløbige og ikke endelige tilbagemeldinger, vil Århus være eneste bud i Region Midtjylland.

 

Det vurderes, at processen om udarbejdelse af ansøgning om at gennemføre at være Europæisk Kulturhovedstad, vil kunne være af enestående betydning for byen, kommunen og regionen. Det fremgår således af en uafhængig undersøgelse af samtlige kulturhovedstadsprojekter: ”At blive udpeget til Europæisk Kulturhovedstad udgør en enestående mulighed for at mobilisere og forene indbyggerne i et område samtidig med, at man sikres usædvanlig høj grad af international bevågenhed. Det er af betydning at blive valgt, ikke alene for det kulturelle område, men også hvad angår sociale og økonomiske afledte effekter.”

 

Europæisk Kulturhovedstad er et lokalt, regionalt og nationalt projekt, hvorunder processen med forberedelse af den egentlige ansøgning skal virke netværkskabende mellem disse niveauer.

 

Århus Kommune har valgt, at der fra 2009 igangsættes en fireårig proces for Århus som by. Processen omfatter bl.a. en grundig kulturel kortlægning af byen – byens ressourcer, identitet, image set udefra samt en række tværgående og tematiske kortlægninger. I foråret 2010 skydes en række visionsseminarer i gang, og i efteråret 2010 går projektfolk sammen om udarbejdelse af projektforslag til et Århus’ 2017-program. Det afgøres i 2012, hvilken dansk by, der udpeges til Kulturhovedstad 2017.

 

De kommende år vil være en arbejdsproces, hvor ikke alene byens kulturinstitutioner, men også byens læreanstalter, virksomheder, medier og ikke mindst byens borgere inddrages i samarbejdet om Århus’ projektforslag. Herudover inviteres samarbejdsparter fra andre kommuner og fra Region Midtjylland, og kontakter til både nationale og internationale institutioner mm. etableres. Århus Kommune har ansat en projektleder for Århus 2017, og der har nu været afholdt en konference med kultur- og erhvervsfolk fra ind- og udland. Målet har været at sætte processen i gang med inddragelse af de mange aktører.

 

Århus Kommune har udarbejdet en introduktionsmappe, der vedlægges som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-26-07

10. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til etablering af en generel erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren

Resume

Formålet med etablering af en generel erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren er at sikre, at de gode ideer der genereres i sundhedsvæsenet bidrager til erhvervsudvikling og øget innovation inden for sektoren. Første del af indsatsen udmøntes nu med initiativet Innovationshospitalet Horsens, og indsatsen skal ledes af MedTech Innovation Center og hospitalsledelsen ved Regionshospitalet Horsens i fællesskab.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1,25 mio. kr. i 2009, 1,0 mio. kr. i 2010 og 0,75 mio. kr. i 2011 til fonden MedTech Innovation Center til udmøntning af første del af erhvervs-/innovationsindsatsen i sundhedsvæsenet: Innovationshospitalet Horsens.

Sagsfremstilling

Regionsrådet reserverede på sit møde den 12. december 2007, efter indstilling fra Vækstforum, 30 mio. kr. til megasatsningen Erhverv-sundhed.

 

På mødet den 20. februar 2008 vedtog Regionsrådet, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 11,7 mio. kr. årligt i 2008, 2009 og 2010 fra reservationen, der fordeles med 6,25 mio. kr. årligt til Alexandra Instituttet tils CareTech Innovation (hidtil Center for Pervasive Healtcare 2.0) og 5,43 mio. kr. årligt til MedTech Innovation center.

 

Vækstforum vedtog på sit møde den 24. november 2008 at godkende MedTech Innovation Center til, i fællesskab med hospitalsledelsen på Regionshospitalet Horsens, at etablere innovationsindsatsen: Innovationshospitalet Horsens, og at indstille til Regionsrådet, at der bevilges i alt 3 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler til fonden MedTech Innovation Center til udmøntning af indsatsen.

 

Erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren

Formålet med etablering af en erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren er at sikre, at de gode ideer der genereres i sundhedsvæsenet bidrager til erhvervsudvikling og øget innovation indenfor sektoren.

 

Regionens hospitaler, den kommunale pleje og øvrige aktører har forskellige forudsætninger for at bidrage til innovationsindsatsen, og det er ikke ønskeligt på forhånd at opstille én fast model for hvordan erhvervsindsatsen faciliteres. Indsatsen skal i stedet drøftes og behandles i overensstemmelse med lokale ønsker og forudsætninger, altid med udgangspunkt i målet: Erhvervsmæssig vækst. Det er hensigten, at der løbende skal etableres dialog med andre relevante enheder, evt. med andre fokusområder, og at der som følge heraf i 2009 vil blive arbejdet med etablering af udviklingsenheder på hospitaler eller andre sundhedsaktører i regionen.

 

Indsats på Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens har i et samarbejde med Alexandrainstituttet og flere firmaer, med baggrund i konkrete driftsmæssige udfordringer, udviklet et banebrydende system, som øger både patientsikkerhed og produktivitet. Det konkrete system er nu i færd med at blive implementeret på flere at regionens øvrige hospitaler. Denne udrulning af systemet er en drifts-/investeringsopgave, men samarbejdet mellem hospitalets ansatte, konkrete firmaer mv. kan i samarbejde med de etablerede innovationsplatforme under megasatsningen danne baggrund for en vækstindsats.

 

Der er således i samarbejde med Regionshospitalet Horsens og udviklingsplatformene beskrevet en mulig organisering i forhold til "Innovationshospitalet Horsens", der foreslås at have følgende opgaver:

  • At koble drifts- og udviklingsopgaver på Regionshospitalet Horsens med en erhvervsmæssig drivkraft
  • At sikre en udviklings- og testenhed for udviklingsplatformene under megasatsningen Erhverv-Sundhed (MTIC og CTI)
  • At udvikle særlige satsområder af interesse for Horsens (Regionshospital og by)
  • At tiltrække udviklingsmidler fra f.eks. statslige satsninger som brugerdreven innovation (BDI), offentlig-privat innovation (OPI ) og fonden for arbejdskraftbesparende teknologi (ABT).

Innovationshospitalet har sit udgangspunkt i en erhvervsmæssig drivkraft, og skal beskæftige sig med de opgaver, som er væsentlige for driften af hospitalet og for patientbehandlingen. Det vil sige, at kun opgaver, som fra begyndelsen har interesse fra private parter, f.eks. i form af faglighed og risikovillig kapital, kan iværksættes indenfor rammerne af dette forslag. Der afsættes en pulje til medfinansiering af proof-of-concept og proof-of-business aktiviteter.

 

Målet med indsatsen er, at der i Innovationshospitalet Horsens i perioden iværksættes 5-10 konkrete erhvervsprojekter, at der screenes det dobbelte antal idéer samt at Innovationshospitalet indgår i én eller flere statslige erhvervs-/innovationssatsninger.

 

Indsatsen ledes i fællesskab af hospitalsledelsen og direktøren fra én af de 2 udviklingsplatforme (MedTech Innovation Center eller Center for Pervasive Healthcare 2.0) efter nærmere forhandling. Bevillingen vil blive givet til MedTech Innovation Center (MTIC). Organisationen vil bestå af en projektleder fra Regionshospitalet samt en medarbejder fra MTIC med professionel erfaring i forretningsgørelse og fundraising. Modellen skal implementeres på Regionshospitalet Horsens i perioden 2009 - 2011. 

 

Øvrige forslag til udmøntning af indsatsen - i forbindelse med andre sundhedsaktører - vil løbende blive forelagt Vækstforum og Regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen tog forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-12-07

11. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til videnbaseret erhvervssamarbejde med Shanghai

Resume

Kina er en af verdens hurtigst voksende økonomier og samarbejdet mellem Danmark og Kina er under udbygning. Den danske regering har indgået aftaler på en række områder, som kan medvirke til at styrke udviklingen af samarbejdsprojekter mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner. Regeringen forudsætter, at også lokale og regionale myndigheder spiller en aktiv rolle.

 

Region Midtjylland har i marts 2008 underskrevet en samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins og underskrevet en hensigtserklæring om at etablere samarbejde vedrørende forskning, innovation og udvikling mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 1,5 mio. kr. i 2009 og 2,5 mio. kr. hvert år i 2010 og 2011, i alt 6,5 mio. kr., til forskning, udvikling og innovation mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner,

 

at der reserveres 0,5 mio. kr. i 2009 og 2010, i alt 1 mio. kr., til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, og

 

at der i årene 2009 – 2011 kan anvendes 0,5 mio. kr. årligt, i alt 1,5 mio., kr. til workshops og researchmæssige studiebesøg med eksterne parter.

Sagsfremstilling

Vækstforum vedtog på sit møde den 24. november 2008 at indstille til Regionsrådet, at der reserveres 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til erhvervsrettede forsknings- og udviklingsmæssige samarbejdsprojekter med Shanghai i 2009 og 2,5 mio. kr. hvert år i 2010 og 2011, i alt 6,5 mio. kr., at der bevilges 0,5 mio. kr.  årligt i 2009 - 2011 - i alt 1,5 mio. kr., til forberedende research og workshops med eksterne parter, og at der reserveres 0,5 mio. kr.  i 2009 og 0,5 mio. kr. i 2010 - i alt 1 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai.

 

Kina har gennem de seneste 10 år været én af verdens hurtigst voksende økonomier, og Kina investerer massivt i forskning og udvikling i disse år. OECD oplyser, at Kina i løbet af de sidste 10 år har øget sin andel af verdens anvendte midler på forskning og udvikling fra 2,5 %  til 7,5 %.

 

En række globalt førende virksomheder og universiteter etableret sig i Kina med henbliok på at sikre sig adgang til et af verdens hurtigst voksende markeder og videnressourcer. For at sikre danske virksomheders muligheder for at tage del heri etablerede Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling i efteråret 2007 et Innovationscenter i Shanghai og lancerede i februar 2008 en Kina-strategi. Strategien er en del af regeringens handlingsplan for Kina, der aktuelt er under udformning. En pulje, som skal støtte op om ministeriets Kina-strategi, er ligeledes undervejs og ventes offentliggjort i løbet af foråret 2009.

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte i oktober 2008 Kina og indgik i den forbindelse aftale om, at samarbejdet med Kina skal styrkes på en række områder. Områderne omfatter bl.a. vidensamarbejde, klima-, energi- og miljøsamarbejde samt udvidet erhvervsmæssigt og økonomisk samarbejde. I aftalen understreges det, at også lokale og regionale niveauer bør spille en rolle for at etablere fælles forståelse og konkrete samarbejder.

 

I 2010 afholdes verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai med temaet 'Better city - better life', som har fokus på miljø og bæredygtige løsninger. Den danske pavillion får titlen Welfairytales og fokuserer på det gode og bæredygtige liv, og EXPO 2010 giver gode muligheder for at eksponere dansk viden og knowhow i Kina.

 

Kinas betydelige vækst- og videnpotentiale giver således Region Midtjylland anledning til at udbygge de gode relationer, der gennem årene er opnået via Århus Amts og Region Midtjyllands samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins  samt mulighed for at styrke regionens erhvervsudvikling gennem etablering af samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Midtjylland og Shanghai. Region Midtjylland har sammen med Århus Kommune etableret et repræsentationskontor i forbindelse med det danske Innovationscenter i Shanghai og dermed etableret gode relationer til Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling.

 

Region Midtjylland har i forbindelse med indgåelsen af en samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins i marts 2008 underskrevet en hensigtserklæring om etablering af forsknings- og udviklingssamarbejde med Shanghai Science and Technology Commission, som er ansvarlig for forskning og teknologisk udvikling i Shanghai. Hensigtserklæringen (Letter of Interest) af 17. marts 2008 vedlægges.

 

Samarbejdet fokuserer på forskning, udvikling og innovation inden for temaerne it, energi & miljø, sundhed, fødevarer samt bio- og nanoteknologi. Emnerne er valgt på baggrund af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi med fokus på megasatsninger og med skyldig hensyntagen til ønskerne fra kinesisk side, således at indsatsen understøtter en væsentlig del af Vækstforums og Regionsrådets megasatsninger og indsatsområder og kan medvirke til at nå målsætningen om at være en international vækstregion.

 

I september 2008 var en IT-delegation - efter anbefaling fra en arbejdsgruppe under IT-rådet - bestående af faglige eksperter fra Aarhus Universitet og Alexandra instiuttet samt en repræsentant fra regionens IT-erhverv i IT-Forum på besøg i Shanghai for at vurdere potentialet for konkrete forsknings- og udviklingssamarbejder. Gruppen vurderer, at der er store perspektiver for samarbejde på forskellige områder, herunder bl.a. eGovernment, eHealth, grøn it/intelligente bygninger, positioning mv.

 

Det foreslås, at de reserverede midler frigives i takt med, at konkrete projekter forelægges for Vækstforum og Regionsrådet samt at midlernes frigivelse forudsætter sideløbende medfinansiering og aktiviteter fra Shanghai. Til organisering og styring af samarbejdet foreslås det, at der etableres en dansk og en kinesisk ekspertgruppe, som 1-2 gange årligt skal afgive indstilling til Vækstforum om projekternes faglige indhold. Den danske ekspertgruppe udpeges af Vækstforum og den kinesiske ekspertgruppe af Shanghai Science and Technology Commission, og ekspertgruppen udpeges i forhold til det udbudte emne. Ekspertgruppen i Region Midtjylland foreslås baseret på eksisterende samarbejdsstrukturer - f.eks. IT Rådet, når projekterne vedrører IT og Rådet for Energi- og Miljøteknologi, når projekterne vedrører energi og miljø.

 

Et videnbaseret erhvervssamarbejde med Shanghai bør således sigte på at skabe innovation og nye forretningsmuligheder gennem et samarbejde mellem kinesiske og danske forskere og virksomheder via:

  • Midtjyske virksomheders adgang til kinesisk forskning og Phd’ere
  • Midtjyske virksomheders/produkters adgang til et nyt vækstmarked 
  • Kinesiske virksomheders placering af forsknings- og udviklingsafdelinger i Region Midtjylland
  • Opbygning af faglige relationer mellem faglige eksperter i Region Midtjylland og Shanghai

Det forventes, at der i 2009 kan etableres 2 til 4 fælles projekter og i 2010 og 2011 forventes etableret 4 til 6 projekter pr. år.

 

Økonomi:

Indikativ ramme 2009-11:  

2009

2010

2011

I alt 2009-11

Projektaktiviteter

4,0 mio.

6,0 mio.

6,0 mio.

16,0 mio.

Researchaktiviteter, indledende research og workshops.

Aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010

0,5 mio.

 

1,0 mio.

0,5 mio.

 

1,0 mio.

0,5 mio.

1,5 mio.

 

2,0 mio.

I alt

5,5 mio.

7,5 mio.

6,5 mio.

19,5 mio.

 

Finansieringsplan:  

Region Midtjylland

2,5 mio.

3,5 mio.

3,0 mio.

9,0 mio.

Andre Dk. (dvs. virksomheder, videninst, nationale midler)

2,0 mio.

3,0 mio.

2,5 mio.

7,5 mio.

Shanghai (dvs. Bystyret ved STTC, nationale midler, virksomheder, videninstitutioner)

1,0 mio.

1,0 mio.

1,0 mio.

 3,0 mio.

I alt

5,5 mio.

7,5 mio.

6,5 mio.

19,5 mio.

 

Omfanget af medfinansieringen fra kinesisk side er angivet udfra en forsigtig vurdering på grund af usikkerhed om medfinansieringsandelen for kinesiske universiteter, virksomheder m.v.

 

Foruden ovennævnte hensigtserklæring vedlægges følgende bilag: Notat om Vidensbaseret Erhvervssamarbejde med Shanghai,

Feedback fra Alexandra Instituttet på delegationstur til Shanghai og Notat af 30. oktober 2008fra VIA University College om potentielle samarbejdsområder.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-08

12. Regnskab og afrapportering fra studierejse til OECD mv. i Paris for Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi

Resume

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi gennemførte i dagene 18. og 19. september 2008 en studietur til OECD og Det Internationale Energiagentur i Paris. Formålet med studierejsen var at se på globaliseringens virkninger i Europa og for Region Midtjylland gennem oplæg og drøftelser med eksperter i de organisationer, der besøges med henblik på udarbejdelse af globaliseringsstrategi for Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at regnskabet for studietur til Paris den 18. og 19. september 2008 for Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi godkendes, og

 

at rapporten fra studieturen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi foretog i dagene 18. og 19. september 2008 en studietur til OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og Det Internationale Energi Agentur (IEA) i Paris. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte studierejser og efterfølgende have forelagt regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studieturen på sit møde den 20. august 2008.

 

Formålet med studierejsen var at se på globaliseringens virkninger i Europa og for Region Midtjylland gennem oplæg og drøftelser med eksperter i de organisationer, der besøges med henblik på udarbejdelse af en globaliseringsstrategi for Region Midtjylland.

 

På studierejsen var der arrangeret besøg hos OECD med henblik på at indhente viden om, hvorledes OECD vurderer, at regional udvikling spiller sammen med den globale udvikling og hvorledes regioner kan møde globaliseringens udfordringer. Udvalget mødte også den danske OECD ambassadør og repræsentanter fra den danske ambassade for at høre om de emner, der er på dagsordenen fra dansk side - især vedrørende globalisering, regional udvikling samt bæredygtig energi- og miljøpolitik.

 

Endelig var der arrangeret møde med Det Internationale Energi Agentur vedrørende det globale arbejde med vedvarende energiformer som vind, biomasse og brint.

 

Studieturen gav udvalget et godt indblik i, hvordan globaliseringen påvirker udviklingen i Europa og Danmark. Udvalget fik bekræftet, at det er væsentligt, at også regioner forholder sig aktivt til den globale udvikling og arbejder aktivt med globalisering. Ud over viden fik udvalget og administrationen etableret gode kontakter til de besøgte organisationer.

 

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi har på sit møde den 24. oktober vedtaget at anbefale rapport og regnskab til godkendelse i Regionsrådet.

 

Rapport, bilag og regnskab for turen er vedlagt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-71-06-V

13. Forberedelse af møde den 26. januar 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland

Resume

Forberedelse af dagsordenen til møde den 26. januar 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at Forretningsudvalget drøfter emner til dagsordenen til mødet den 26. januar 2009 med folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget er i 2009 vært ved to møder med de medlemmer af Folketinget, der er valgt i Region Midtjylland. Endvidere er Kommunekontaktrådets formandskab inviteret til at deltage i møderne. Møderne afholdes den 26. januar 2009 og den 31. august 2009 med mødestart kl. 10.00.

 

Som forberedelse af dagsordenen til mødet den 26. januar 2009 foreslår administrationen, at Forretningsudvalget drøfter, hvilke emner det kan være af særlig interesse at drøfte på mødet med folketingsmedlemmerne.

 

De inviterede folketingsmedlemmer er den 7. januar 2009 anmodet om at fremsende forslag til emner, der ønskes drøftet på mødet.

Beslutning

Forretningsudvalget drøftede sagen.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-80-1-08

14. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Resume

Kommunikationspolitikken har været drøftet i Hoved-MEDudvalgene, hvor der i alt indkommet 9 høringssvar i forbindelse med høringen. På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet et revideret udkast til kommunikationspolitik. Efterfølgende har udkastet til kommunikationspolitikken været forelagt Direktionen på møde den 11. november 2008 og været drøftet i Regions-MEDudvalget den 4. december 2008.

 

Der er endvidere udarbejdet udkast til ejerskabsstrategi, som består af en række aktiviteter, som alle skal medvirke til at udbrede kendskabet til og brugen af kommunikationspolitikken.

 

Region Midtjyllands koncernkommunikationsstrategi har også til hensigt at bidrage til, at kommunikationspolitikken udfoldes i praksis.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet godkender forslag til kommunikationspolitik

Sagsfremstilling

Kommunikationspolitikken  (vedlagt) bygger på ledelses- og styringsgrundlaget – herunder værdierne dialog, dygtighed og dristighed. Samtidig har et vigtigt omdrejningspunkt i udarbejdelsen været Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, september 2006.

 

Politikken omfatter samtlige 25.000 ansatte. Og den slår fast, at alle ansatte kommunikerer. Kommunikation er en del af kerneopgaven og dermed et centralt element i den måde, vi udfører vores opgaver på. Kommunikationspolitikken er opbygget som en overordnet ramme med fokus på holdninger og værdier, ikke på regler. Den brede ramme kan rumme de mange forskellige opgaver, regionen løser, og give plads til forskellighed inden for koncernen. Men samtidig udpeger den en fælles retning.

 

Nedenfor følger en kort gennemgang af de gennemgående træk i høringssvarene fra HovedMED-udvalgene.

Overordnet roses kommunikationspolitikken for at være et godt bud på en ambitiøs og samlende politik for hele regionen. Der er stor tilfredshed med, at kommunikationspolitikken udstikker overordnede rammer med fokus på holdninger og værdier, og ikke regler. Det opfattes som positivt, at de enkelte enheder selv har mulighed for at udarbejde lokale kommunikationsstrategier, som forholder sig til den overordnede politik.

 

Blandt de kritiske kommentarer udtrykker flere, at kommunikationspolitikken ikke fokuserer tilstrækkeligt på den interne kommunikation, ligesom flere påpeger, at kommunikationspolitikken bør være kortere.

 

Efter høringsrunden er kommunikationspolitikken blevet rettet til. Blandt andet er politikken forkortet væsentligt, og der er udarbejdet en kort udgave (pixi-bog) af politikken, og det er præciseret, at politikken gælder både den interne og den eksterne kommunikation. Den korte pixi-udgave af kommunikationspolitikken  er vedlagt til orientering.

 

For at støtte op omkring kendskabet til og brugen af kommunikationspolitikken er der udarbejdet  forslag til ejerskabsstrategi, der vedlægges til orientering.

 

Også Region Midtjyllands Koncernkommunikationsstrategi (vedlagt) har til hensigt at bidrage til at få kommunikationspolitikken til at leve i dagligdagens praksis. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-67-06-V

15. Høringsudkast til visions - og praksisplan for almen praksis

Resume

Samarbejdsudvalget på almen læge området har udarbejdet et udkast til visions- og praksisplan. Arbejdet med visions- og praksisplan har strakt sig over en længere periode, og der anmodes nu om, at visions- og praksisplan godkendes med henblik på udsendelse i høring.  

 

Direktionen indstiller,

atudkast til visionsplan samt udkast til praksisplan for almen praksis godkendes med henblik på udsendelse i høring.

Sagsfremstilling

Samarbejdsudvalget på almen læge området skal ifølge landsoverenskomstens §13 udarbejde en praksisplan hvert fjerde år. Praksisplanen udarbejdes med henblik på at sikre en rimelig lægedækning i regionen.

 

I henhold til overenskomsten skal der i praksisplanen tages stilling til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse, og der skal ske en stillingtagen til de forskellige praksis­former. Endvidere udarbejdes planen med henblik på at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden samt et rimeligt driftunderlag for de enkelte læger.

 

Praksisplanarbejdet er foregået i regi af Samarbejdsudvalget på almen læge området. Rammerne for praksisplanarbejdet har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen. Processen har i lyset heraf strakt sig over en længere periode, og det er i forløbet tydeliggjort, at der parterne imellem i overvejende grad er enighed om visionerne og målene for udviklingen af almen praksis.

 

Samarbejdsudvalgets udkast til praksisplan er på denne baggrund opdelt i tre elementer:

  1. Visionsplan for almen praksis,
  2. Praksisplan vedrørende lægedækningen m.v., samt
  3. Plan for rekruttering og fastholdelse. (Behandlet i Regionsrådet d. 20. februar 2008).

Med visionsplanen formulerer Samarbejdsudvalget fælles mål for almen praksis’ faglige og organisatoriske udvikling de kommende år. Hovedindsatsområderne er: Kronikerindsats, kræftbehandling, forebyggelsesindsats og organisationsudvikling. Udkast til visionsplan er fremsendt særskilt til Regionsrådets medlemmer og kan endvidere ses på hjemmesiden.

 

Med praksisplanen har Samarbejdsudvalget forholdt sig til lægedækningen i de enkelte kommuner og fastlægger, hvordan administrationen af ydernumre m.m. vil finde sted. Udkast til praksisplan er fremsendt særskilt til Regionsrådets medlemmer og kan endvidere ses på hjemmesiden.

 

Visions- og praksisplanen blev godkendt på Samarbejdsudvalgsmøde den 2. september 2008 med henblik på udsendelse i høring.

 

Visions- og praksisplan blev drøftet på temamøde i Regionsrådet mandag d. 15. december. Drøftelserne på temamødet er medtaget i forbindelse med udarbejdelsen af perspektivplanen jvf. særskilt dagsordenspunkt.

 

Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse udsendes visions- pg praksisplan herefter i høring til kommunerne, de øvrige regioner, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og til de enkelte praksis.

 

I løbet af foråret 2009 vil høringssvarene blive drøftet i Samarbejdsudvalget for almen læger med henblik på, at praksisplanen kan endeligt godkendes i Regionsrådet.

 

Praksisplanen indgår som en del af Regionsrådets samlede plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-67-06-V

16. Udkast til perspektivplan for almen praksis

Resume

Der er udarbejdet et udkast til perspektivplan for almen praksis. Perspektivplanen giver anledning til præcisering af, hvor Region Midtjyllands ressourcer i forhold til at sikre lægedækning i almen praksis skal anvendes.

Direktionen indstiller,

at perspektivplanen udsendes til kommentering og godkendes.

Sagsfremstilling

Som det er anført i andet punkt på dagsordenen har Samarbejdsudvalget på almen læge området udarbejdet et udkast til en visions- og praksisplan. Med praksisplanen formulerer Samarbejdsudvalget, hvad parterne har kunnet opnå enighed om i forhold til sikring af en rimelig lægedækning m.v.

 

Regionerne og dermed Region Midtjylland står imidlertid over for særlige udfordringer i forhold til, at regionerne lovgivningsmæssigt er forpligtede til at sikre borgerne lægedækning, jf. Sundhedslovens §57. Samtidigt er der bred sundhedspolitisk enighed om, at almen praksis på en række områder skal geares til en anderledes opgavevaretagelse. Begge disse forhold kalder på strukturudvikling i almen praksis, så der sikres bedre organisatoriske rammer for opgaveglidning til andet personale m.v.

 

Dette giver også mulighed for at sikre attraktive rammer for unge læger på vej i praksis, og en mulighed for seniorlæger til at opnå kollegiale miljøer med bedre mulighed for friere tilrettelæggelse af arbejdstiden.

 

Som følge af de særlige udfordringer med sikring af lægedækningen og en generel interesse for strukturudvikling i almen praksis oplever Region Midtjylland, at efterspørgslen efter regionens bistand på dette felt langt overstiger, hvad regionen økonomisk og organisatorisk kan levere. Indsatsen må også på dette felt prioriteres, set i sammenhæng med hvor hurtig indsats / stillingtagen er nødvendig jf. tidligere besluttet Strategipapir (vedlagt som bilag).

 

For at sikre en planlægningsmæssig ramme til at kunne foretage denne prioritering, og for at muliggøre en hurtig samt smidig stillingtagen til konkrete forespørgsler / problemstillinger, er der udarbejdet vedlagte udkast til perspektivplan for strukturudvikling i almen praksis i Region Midtjylland.

 

Perspektivplanen forholder sig til, hvordan Region Midtjylland finder, at strukturudviklingen kan håndteres i de enkelte lokalområder med særligt fokus på udsatte områder. Dermed tydeliggøres det i hvilke situationer og med hvilke midler, Region Midtjylland kan bidrage til at etablere hvilke løsninger.

 

I modsætning til visions- og praksisplan er udkastet til perspektivplanen udarbejdet af administrationen i Region Midtjylland. Perspektivplanen er således ikke en del af Samarbejdsudvalgets praksisplan.

  

Perspektivplanen skal ikke udsendes i formel høring efter samme procedure som sundhedsplanen og visions- og praksisplan på almen læge området. 

 

Grundet de væsentlige udfordringer som Region Midtjylland står over for i forhold til at sikre lægedækning i alle egne af regionen, ønskes ikke desto mindre en dialog med de øvrige parter på almen læge området. Perspektivplanen vil således blive udsendt til Samarbejdsudvalget samt i øvrigt til samme modtagere som visions- og praksisplan. Det foreslås derfor, at perspektivplanen udsendes til kommentering parallelt med visions- og praksisplanen på almen læge området, og at parterne på området således gives mulighed for at komme med bemærkninger / kommentarer til perspektivplanens indhold.

 

Foreløbige overvejelser vedr. perspektivplanen blev drøftet på Regionsrådets temamøde mandag d. 15. december. På baggrund af disse foreløbige overvejelser og Regionsrådets bemærkninger på temamødet, er udkast til perspektivplan udarbejdet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-22-08

17. Beslutning om anlægsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for DNU fase 0-projektet vedr. strålekapacitet

Resume

Regionsrådet fik i notat af 7. maj 2008 en samlet præsentation af fase 0-projekterne i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). På Regionsrådsmødet den 19. november 2008 gav Regionsrådet en anlægsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for det første fase 0-projekt i forbindelse med DNU. Nu ansøges der om en anlægsbevilling på 8,93 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag til det næste DNU fase 0-projekt vedr. en udvidelse af strålekapaciteten.
 
Strålebygningen bliver et permanent byggeri, der placeres parallelt med bygningen for Retsmedicinsk Institut på det nuværende Århus Universitetshospital, Skejby.

Direktionen indstiller,

at der gives Århus Universitetshospital, Århus Sygehus en anlægsbevilling på 8,93 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag,

 

at der afsættes et rådighedsbeløb i 2009 på 8,93 mio. kr. (indeks 127) og et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009, og

 

at rådighedsbeløbet på 8,93 mio. kr. finansieres af den afsatte pulje til fase 0-projekter i 2009.

Sagsfremstilling

Regionsrådet fik i notat af 7. maj 2008 en samlet præsentation af fase 0-projekterne i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Notatet var udarbejdet af Rådgivergruppen for DNU, og det indeholdt en kort beskrivelse af fase 0-projekterne samt en vurdering af den tilhørende anlægsøkonomi.

 

I den mellemliggende periode er der blevet arbejdet videre med de enkelte DNU fase 0-projekter, og der er sket nogle justeringer undervejs. På Regionsrådsmødet den 19. november 2008 blev de to første fase 0-projekter præsenteret for Regionsrådet som et samlet projekt. Det omhandlede flytning af Respirationscenter Vest fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby og om- og tilbygning til intensiv på Århus Universitetshospital, Skejby.

 

Nu fremlægges endnu et fase 0-projekt i forbindelse med DNU vedr. en udvidelse af strålekapaciteten med etablering af en strålebygning i forbindelse med Århus Universitetshospital, Skejby. Bygherren for dette fase 0-projekt er hospitalsledelsen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, idet strålebehandlingen organisatorisk hører under Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus.

 

Fase 0-projekt vedr. udvidelse af strålekapacitet

Bagggrund

Region Midtjyllands Forberedelsesudvalg blev den 8. februar 2006 orienteret om Udskiftnings- og Implementeringsplan for Region Midtjylland på stråleområdet (Stråleplanen). I henhold til denne skal der ske en kraftig udvidelse af strålebehandlingskapaciteten i regionen. Dette med udgangspunkt i, at der gennem de senere år har været en stigning i efterspørgslen efter strålebehandling på 5-7% årligt. En udvikling der forventes at fortsætte de kommende år, hvilket bekræftes i den rapport vedr. behovet for strålebehandling 2008 – 2012 et nationalt ekspertudvalg har under udarbejdelse. Rapporten blev forelagt den nationale Task Force vedr. strålebehandling på et møde ultimo november 2008.

 

Det stigende behov for strålebehandling skyldes bl.a. i en fortsat stigning i antallet af kræfttilfælde, forbedrede muligheder for opsporing og diagnostik af kræfttilfælde, ændring i indikationerne for strålebehandling og ændringer i antallet af behandlinger som en patient skal have. Målsætningen om kræftbehandling uden unødig ventetid stiller også krav om øget kapacitet. Dette i form af større krav til adgangen til bufferkapacitet.

 

I arbejdet med at udvide kapaciteten i Region Midtjylland er der iværksat en række initiativer, herunder etablering af en strålebehandlingssatellit i Herning med 2 acceleratorer med opstart i maj 2009 og fordobling af uddannelseskapaciteten for strålesygeplejersker. Ligesom der har været og fortsat vil være et stort fokus på en fortsat forbedring af udnyttelse af apparaturet. Dette dels ved øget produktivitet dels ved udvidet åbningstid. Der forventede aktivitet i Stråleterapien på Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus i 2008 er på ca. 39.000 behandlinger, hvilket er en stigning på ca. 6.000 strålebehandlinger i forhold til 2007, svarende til en stigning på 18%. Dette skal ses i relation til, at der har været og fortsat er en betydelig underkapacitet på strålebehandlingsområdet i regionen samtidig med den førnævnte fortsatte stigning i efterspørgslen.

 

Som det fremgår af Stråleplanen samt Rapport 1 og 2 fra Styregruppen for implementering af stråleplanen for Region Midtjylland (forelagt Regionsrådet hhv. den 7. februar 2007 og den 20. februar 2008) er det imidlertid også nødvendigt, at der sker en udvidelse af antal af acceleratorer i Århus. Regionsrådet godkendte derfor på mødet den 20. februar 2008, at der udarbejdes forslag til anlægsprojekt for 2 acceleratorer i 2010 og snarest derefter yderligere 2 acceleratorer i Århus.

 

Placering af strålebygningen

Rådgivergruppen DNU har i samarbejde med Århus Sygehus foretaget en analyse af den mest hensigtsmæssige placering af de nye acceleratorer. I ”Udredning af Fase 0 – projekter på ÅUH, Skejby i relation til Det nye Universitetshospital i Århus” af 7. maj 2008 (forelagt Regionsrådet den 21. maj 2008) anbefales det, at acceleratorerne placeres i et permanent byggeri, der placeres parallelt med bygningen for Retsmedicinsk Institut på det nuværende Skejby Sygehus, idet det bemærkes, at levetiden på en accelerator er ca. 10 år, og at acceleratorerne så vil kunne udfases nogenlunde samtidig med, at Onkologiblokken i DNU er færdigbygget. Funktionerne kan herefter flyttes til de permanente faciliteter i Onkologiblokken, og bygningen til den midlertidige placering af acceleratorerne kan indrettes til andre formål. Ved at placere acceleratorer midlertidig i et permanent byggeri kan udgifter til midlertidig byggeri spares. Endvidere vil det foreløbigt ikke være muligt at etablere acceleratorer i permanente faciliteter i den nordvestlige hjørne af DNU, som er den forventede permanente placering af Onkologiblokken, idet dette vil være noget af det sidste, der skal bygges.

 

Strålebygningen - indhold og funktion (se vedlagt dispositionsforslag med uddybende forklaring og skitsetegninger)

Niveau 01

Strålebehandlingen placeres i niveau 01. Bygningen udstyres med fire acceleratorer med tilhørende teknik og betjeningsrum. Bygningsdelen for acceleratorerne placeres mod vest udenfor selve hovedbygningen og er jorddækket bortset fra betjeningsrummene, der vil give dagslys til betjeningen og tilstødende gangarealer. Den østlige del af bygningen indeholder en række samtalerum, venterum, hvilerum og kontorer samt mekanisk værksted. Da terrænet er højere end gulvniveau er disse rum sikret tilgang til dagslys og udsyn ved en lysgård. Midt i huset er der placeret en række servicefaciliteter flankeret af gangarealer på begge sider. Gangene fungerer som patientgange mod omtalte venterum mv. og som en egentlig personalegang. Trapper og elevatorer er placeret i hver sin ende af bygningen

 

Niveau 02

Niveau 02 med bygningens hovedindgang mod vest. Her modtages folk i receptionen og vil blive videredirigeret til de enkelte funktionsafsnit i bygningen. På etagen placeres en række konsultations- og undersøgelsesrum samt reception, sekretariat, venterum og fælleskontor for læger og sygeplejersker, kontor og mødefaciliteter.

 

Niveau 03

Niveau 03 vil indeholde PET/CT og MR scannere omkring et fælles betjeningsrum, samt faciliteter til speciel strålebehandling. Endvidere vil etagen indeholde et forberedelsesrum og ventesal for scannere mv.

 

Niveau 04

Niveau 04 indrettes med blandt andet kantine, møde- og konferencerum og opbevaring af en række cellekontorer. ca. 1/3 af etagen anvendes til teknikrum.

 

Anlægsøkonomi

Regionsrådet godkendte den 20. august 2008 Rådgivergruppens udredning af 7. maj 2008, hvori det fremgår at Strålebehandlingsprojektet forventes at have en samlet økonomisk ramme på 275 mio. kr. (indeks 122,3). Den forventede anlægsramme er nu på 290,6 mio. kr. Det skyldes, at anlægsudgifterne falder i 2009 og frem og derfor er angivet i indeks 127. Den øgede forventede anlægsramme skyldes således en indeksregulering op til indeks 127, der pt. er det forventede byggeomkostningsindeks for 2009.

 

Det foreslås, at der afsættes et rådighedsbeløb i 2009 på 8,93 mio. kr. (indeks 127) og et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009, og at rådighedsbeløbet på 8,93 mio. kr. finansieres af den afsatte pulje til fase 0-projekter i 2009. Puljen er herefter i 2009 på 137,479 mio. kr. (indeks 127).

 

Tabel 1: Anlægsbudget (indeks 127).

Beskrivelse Forklaring Mio. kr.
Håndværkerudgifter  Fast inventar, almindeligt teknisk inventar og

anlægsarbejder

128,1
Omkostninger  Byggepladsdrift, vinterforanstaltninger, uforudsigelige

udgifter, rådgiverhonorar samt øvrige omkostninger

 40,9
Apparatur mv.

acceleratorer, MR- og PET/CT-scanner, faciliteter til

speciel strålebehandling mv. samt opkobling til Århus Sygehus' IT-system

111,9
Inventar mv.

Løst inventar, teknisk udstyr, øvrige apparatur,

værkstedsudstyr, flytteomkostninger, telefonopkobling

samt rådgiverhonorar til eventuelt udbud af disse ydelser.

7,5
Pavillon

Opførelse af 200 m² pavillon på Århus Sygehus Nørrebrogade.

Pavillonen skal anvendes til at dække det efterslæb til kontorer mv., der

er opstået i forbindelse med opførelse af stråleterapienheden i Herning

og til den udvidede åbningstid.

 2,2
I alt 290,6

Priser er ekskl. moms.

 

Tabel 2: Tidsplan (se detaljeret tidsplan i vedlagte bilag)

Dato Beskrivelse
5. marts 2009 Annoncering til prækvalifikation
2. april 2009 Udsendelse af underhåndudbud, jordarbejde, omlægning af regnvandledning
26. oktober 2009 Påbegyndelse af byggeriet
10. november 2010 Accelerator 1 og 2 leveres
11. august 2011 Byggeriet afleveres

 
Udbud

Idet den forventede samlede entreprisesum overstiger EU’s tærskelværdi skal EU’s udbudsdirektiv anvendes. Byggeriet indeholder mange ”tunge” sygehusområder, hvor entreprenørens kendskab til arbejdsområdet er af stor betydning for slutproduktet. En prækvalifikation giver mulighed for at frasortere de firmaer, der ikke har de nødvendige kompetencer. Det foreslås, at arbejderne udbydes i fagentrepriser med forudgående prækvalifikation. I forbindelse med prækvalifikationen udvælges 5 entreprenører pr. fag, hvor tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtigt. I forhold til den tidlige opstart af jordarbejder, vil arbejdet blive udbudt i begrænset licitation, hvor der indbydes minimum 3 entreprenører.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Poul Müller bemærkede, at han ikke anerkender tidsplanen for opførelsen af Det Nye Universitetshospital angivet i bilaget, men finder, at det samlede projekt skal færdiggøres hurtigst muligt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-57-06-V

18. Nye driftsoverenskomster med de private specialsygehuse, §79 sygehuse

Resume

Region Midtjylland indgik 1. januar 2007 driftsoverenskomst med de i Sundhedslovens § 79 nævnte specialsygehuse, som er geografisk placeret i Region Midtjylland. Driftsoverenskomsterne havde deres udgangspunkt i de driftsoverenskomster, institutionerne havde med de tidligere Århus og Vejle Amter. Det har vist sig, at strukturreformens ændring af myndighedsansvar for genoptræning og rehabilitering, har afstedkommet en række tvivlsspørgsmål af principiel karakter, som i praksis har nødvendiggjort ændringer i driftsoverenskomsterne.

 

Der er udarbejdet nye driftsoverenskomster, som har virkning fra 1. januar 2009.

Direktionen indstiller,

at driftsoverenskomsterne med de i Sundhedslovens § 79 nævnte specialsygehuse godkendes.

Sagsfremstilling

De private specialsygehuse

Region Midtjylland er i henhold til Sundhedslovens § 79 forpligtiget til at indgå driftsoverenskomst med fire private specialsygehuse. Det er en opgave, som er overtaget fra amterne.

 

De fire institutioner er:

  • Vejlefjord.
  • Sclerosecentrene i Ry og Haslev (i Sundhedsloven Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev).
  • Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (i Sundhedsloven Institut for Muskelsvind).
  • Center for Sundhed & Træning (i Sundhedsloven Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem).

Der er tale om 100 % private institutioner, og Region Midtjylland er således ikke ansvarlig for institutionernes økonomi og drift. Driftsoverenskomsterne skal sikre, at de ydelser, som regionerne får for de midler, som de i henhold til Sundhedslovens § 235 stk. 4 anvender på institutionerne, i kvalitet og omfang står mål med prisen. 

 

De eksisterende driftsoverenskomster

De eksisterende driftsoverenskomster er udarbejdet og godkendt af såvel de fire private specialsygehuse i Region Midtjylland og Region Midtjylland.

 

Det har vist sig, at det ikke har været uproblematisk for regionerne at overtage driftsoverenskomsterne fra amterne, idet myndighedsansvaret for genoptræning og rehabilitering i stor udstrækning i dag er et kommunalt anliggende og ikke en regional opgave. Regionsrådet og særligt Forretningsudvalget er ved flere lejligheder i 2007 og 2008 blevet orienteret om problematikken.

 

Derfor er det nu hensigtsmæssigt med en revision af de driftsoverenskomster, som Region Midtjylland har med de fire ovennævnte specialsygehuse.

 

De nye driftsoverenskomster

Det har været forventet, at Danske Regioner ville udarbejde en skabelon for driftsoverenskomst med de private specialsygehuse. Denne foreligger dog ikke endnu, og på den baggrund har administrationen selv udarbejdet nye driftsoverenskomster. De udarbejdede driftsoverenkomster for Vejlefjord, Sclerosecentrene i Ry og Haslev, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind og Center for Sundhed & Træning er vedlagt. 

 

Driftsoverenskomsterne er udarbejdet på baggrund af de eksisterende driftsoverenskomster. De nye adskiller sig med afsnit om registrering af aktiviteten på de private specialsygehuse til Lands Patientregisteret, samt et afsnit om hvorledes de private specialsygehuse skal forholde sig til henviste borgere, som de ikke har plads til inden for behandlingsgarantien - i henhold til lov om udvidet frit sygehusvalg.

 

Driftsoverenskomsterne har haft en fælles skabelon, men er tilpasset de enkelte institutioner.

 

Disse afsnit vil sikre Region Midtjylland kommunal medfinansiering for aktiviteten, samt sikre, at der ikke opstår en venteliste på institutionerne med borgere, som ikke ønsker at stå på venteliste. Tilføjelserne er sket i §§ 3, 4 og 5.

 

Vejlefjord har efter aftale arbejdet under disse anvisninger i 2008.

 

De fire private specialsygehuse i Region Midtjylland har endnu ikke godkendt driftsoverenskomsterne i deres bestyrelser. Der er sket en administrativ behandling af dem og en administrativ godkendelse. Det forventes, at de nye driftsoverenskomster er gældende fra 1. januar 2009.

 

Når skabelonen fra Danske Regioner foreligger, forventes det, at de godkendte driftsoverenskomster kan "føres" over i denne uden betydende ændringer og fornyede godkendelser i institutionernes bestyrelser og Region Midtjyllands politiske niveau.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-212-06-V

19. Stressprojekt for Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune

Resume

Hospitalsenheden Vest har indledt et samarbejde med Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og regionen omkring etablering af en stressklinik ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Hospitalsenheden Vest. Projektperioden er 2009-2010. Effekten af projektet forventes at være en bedre helbredstilstand og kortere sygefravær for borgere med arbejdsbetinget tilpasnings- og belastningsreaktion i de to kommuner.

 

Det er målet at udvikle en model for et samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og de omkringliggende kommuner, så man via tidlig intervention og behandling kan forebygge langvarigt sygefravær samt udvikle en model for en forebyggende indsats i de enkelte organisationer. Etableringen af stressklinikken skal således ses i sammenhæng med en udbygning af kommunesamarbejdet.

 

Den kommunale medfinansiering af projektet er bevilget.

Direktionen indstiller,

at stressprojektet for Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune og Ringkjøbing-Skjern Kommune iværksættes og gennemføres i perioden 2009 til 2011, og

at den regionale medfinansiering på 1.524.000 kr. finansieres af kontoen "Fællesprojekter/aftaler med kommuner" over årene  2009, 2010 og 2011 med 508.000 kr. hvert år.

Sagsfremstilling

Hospitalsenheden Vest har indledt et samarbejde med Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og regionen omkring etablering af en stressklinik ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Hospitalsenheden Vest.

 

Det er intentionen at påbegynde et 3-årigt stressbehandlingsprojekt i stressklinikken med det formål at undersøge effekten af en intervention rettet mod sygemeldte erhvervsaktive borgere, der fortsat har tilknytning til konkrete arbejdspladser.

 

Målgruppen er borgere, der er sygemeldte på grund af en dokumenteret arbejdsbetinget tilpasnings- eller belastningsreaktion. Projektperioden er 2009-2011.

 

Effekten af projektet forventes at være en bedre helbredstilstand og kortere sygefravær for borgere med arbejdsbetinget tilpasnings- og belastningsreaktion i de to kommuner.

 

Det er målet at udvikle en model for et samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og de omkringliggende kommuner, så man via tidlig intervention og behandling kan forebygge langvarigt sygefravær samt udvikle en model for en forebyggende indsats i de enkelte organisationer. Etableringen af stressklinikken skal således ses i sammenhæng med en udbygning af kommunesamarbejdet.

 

I projektet indgår:

  • 120 patienter i en interventionsgruppe med psykologisk individuel terapi på 6 sessioner af 1 times varighed og individuelle arbejdspladsinterventioner
  • 120 patienter i en kontrolgruppe A med en lægeundersøgelse af 1 times varighed og en psykologundersøgelse af 2 timers varighed
  • 120 patienter i en kontrolgruppe B, som kun deltager i spørgeskemaundersøgelser og ikke kræver kliniske ressourcer.

Det samlede budget for projektet udgør 3.674.000 kr. og dækker de budgetterede udgifter i den 3 års periode, som projektet omkring stressklinikken omfatter.

 

Finansiering

Herning Kommune (Bevilget):                 450.000 kr.

Ringkøbing-Skjern Kommune (Bevilget):   300.000 kr.

Regional medfinansiering:                   1.524.000 kr.

Phd-projekt:                                    1.400.000 kr.

Samlet finansiering:                            3.674.000 kr.

 

Den regionale medfinansiering på 1.524.000 kr. finansieres af kontoen "Fællesprojekter/aftaler med kommuner" over årene  2009, 2010 og 2011 med 508.000 kr. hvert år. Kontoen udgør i 2009 30,9 mio. kr. før finansieringen af stressprojektet og 30,392 mio. kr. efter finansieringen af stressprojektet.
 
Generelt finansierer puljen "Fællesprojekter/aftaler med kommuner" også Samsø Syge- og Sundhedshus, Opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen, Skanderborg Sundhedscenter mv.

 

Hospitalsenheden Vest søger fonde til finansiering af Phd-projektet (kr. 1.400.000). Gennemførelsen af stressprojektet er ikke afhængig af, at Phd-projektet gennemføres.

 

Projektet var på dagsordenen til Forretningsudvalgets møde den 1. april 2008. Forretningsudvalget vedtog, at en eventuel finansiering af stressbehandlingsprojektet indgår i budgetdrøftelserne i september 2008. Der blev i budget 2009 ikke overført midler til Hospitalsenheden Vest for stressbehandlingsprojketet.

 

Projektet var på dagsordenen til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 13. november 2008.

Sundhedskoordinationsudvalget fandt projektet relevant.

 

Vedlagt er projektbeskrivelsen"Behandling af arbejdsstress - Behandlingsprojekt af sygemeldte med arbejdsbetinget belastnings-stressreaktion i Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune".

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-117-06-V

20. Regionsfinansieret privat hjemmefødselsordning i Region Midtjylland

Resume

På Forretningsudvalgets møde den 27. maj 2008 rejste regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen (V) spørgsmålet om, hvad vi i Region Midtjylland vil gøre for de, der ønsker at føde hjemme, og hvordan organiseringen skal foregå. Udover spørgsmålet fra Ulla Diderichsen har administrationen modtaget forespørgsel fra privatpraktiserende jordemødre om muligheden for at etablere en privat hjemmefødselsordning.

 

Administrationen har forelagt spørgsmålene for regionens chefjordemoderråd og fødeplanudvalg og på baggrund af deres bemærkninger udarbejdet notatet "organisering af hjemmefødselsordning i Region Midtjylland". Notatet blev i forlængelse af Fødeplanudvalgets møde den 7. november sendt til bemærkninger i såvel fødeplanudvalg som hos de privatpraktiserende jordemødre. Notatets ordlyd er enslydende med nedenstående sagsfremstilling.

 

På baggrund af Fødeplanudvalgets vurdering og den økonomiske situation regionen i øjeblikket, er det administrationens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at iværksætte en regionsfinansieret privat hjemmefødselsordning.

Direktionen indstiller,

at administrationens vurdering af muligheden for iværksættelse af en regionsfinansieret privat hjemmefødselsordning drøftes.

Sagsfremstilling

På Forretningsudvalgets møde den 27. maj 2008 rejste regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen (V) spørgsmålet om, hvad vi i Region Midtjylland vil gøre for de, der ønsker at føde hjemme og hvordan organiseringen skal foregå.

 

Baggrunden for henvendelsen var Sundhedsstyrelsens udkast til retningslinjer for svangreomsorgen, hvor den enkelte region anbefales at tilrettelægge et tilbud til de familier, der vælger at føde hjemme. På Sjælland har man de seneste 14 år haft en privat hjemmefødselsordning, der kan benyttes af alle regionens kvinder, fordi jordemødrene i hjemmefødselsordningen efter aftale er honoreret for dens ydelser af regionen.

 

Ulla Diderichsen bad om at få belyst, hvad vi i Region Midtjylland vil gøre for de, der ønsker at føde hjemme, og hvordan organiseringen skal foregå – skal det være privat eller knyttet til et fødested eller evt. en kombination og hvilke fordele og ulemper indeholder den enkelte organisering.

 

Hjemmefødselsordning tilknyttet fødested i Region Midtjylland

Region Midtjylland har i dag en ordning omkring hjemmefødsler. Ordningen er tilknyttet det enkelte fødested, jf. for eksempel organisering af hjemmefødselsordning på Århus Universitetshospital, Skejby. I dag er hjemmefødsler således organiseret på den måde, at en jordemoder fra det lokale fødested tager ud til den fødende. En arbejdsgruppe under Fødeplanudvalget arbejder p.t. på at etablere fælles retningslinjer for visitation til barsel, fødsel og barselshvile. Følgende overvejelser vedrørende en hjemmefødselsordning indgår i dette arbejde:

 

”Kvinder har ret til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Hjemmefødsel anbefales ikke til risikogravide eller ved forhold, der giver øget risiko for komplikationer ved en forestående hjemmefødsel. Fastholder kvinden ønsket om hjemmefødsel trods øget risiko for komplikationer for mor og/eller barn, skal jordemoderen informere kvinden om de risici, der er forbundet med fødsel i hjemmet. Kvinden har ret til jordemoderassistance, hvis hun fastholder sit ønske efter informationen. Der ydes assistance til hjemmefødsel med jordemoder fra det fødested, hvor undersøgelserne i graviditeten har fundet sted. Hertil visiteres ligeledes ved komplikationer under fødsel i hjemmet.”

 

Organisering af hjemmefødselsordningen i Region Midtjylland vil indgå i den kommende Fødeplan. Det konkrete arbejde med fødeplanen afventer dog fortsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger til svangreomsorg, som fortsat ikke er blevet offentliggjort.

 

Privat hjemmefødselsordning i Region Midtjylland

Udover henvendelsen fra Ulla Diderichsen har administrationen modtaget brev fra privatpraktiserende jordemødre  til fødeplanudvalget vedrørende muligheden for at etablere en privat hjemmefødselsordning, hvor 2-3 privatpraktiserende jordemødre forestår konsultation og fødsel ud fra de principper der anvendes i Region Sjælland. Region Sjælland tilbyder gravide, at de kan føde hos en privatpraktiserende jordemoder, finansieret af regionen. Tilbuddet koster 13.900,- pr. ”pakke” (dvs. konsultationer og fødsel). Det er regionen, der betaler de 13.900,- kr.

 

Ulla Diderichsens forespørgsel fra 27. maj 2008 blev sammen med forespørgslen fra de privatpraktiserende jordemødre drøftet i regionens Fødeplanudvalg den 7. november, som har været det første møde i udvalget siden 17. april i år. Chefjordemødrenes bemærkninger til henvendelsen fra de privatpraktiserende jordemødre dannede grundlag for fødeplanudvalgets drøftelser.

 

Fødeplanudvalget oplyste, at der i regionen er ca. 160 hjemmefødsler om året. Ca. 30 pct. af hjemmefødslerne i regionen er uplanlagte, dvs. at den fødende ikke er kommet af sted hjemmefra når fødslen går i gang, at barnet er født under transport mm. 70 pct. er således planlagte hjemmefødsler. Det er typisk ressourcestærke, flergangsfødende, der ønsker at føde i hjemmet.

 

Fødeplanudvalgets drøftelse er samlet i nedenstående bullits omkring fordele og ulemper ved en regionsfinansieret privat hjemmefødselsordning:

 

Fordele:

  • Fødeplanudvalget er generelt positive over for et alternativ til den eksisterende mulighed for at føde i hjemmet.

Ulemper:

  • Der er ikke DRG-værdi på hjemmefødsler. Etablering af en privat hjemmefødselsordning betalt af regionen vil altså betyde yderligere udgifter for regionen som helhed på omkring 2 mio. kr. om året. Det er midler, der skal tages af fødestedernes eksisterende budgetter.
  • En veletableret ordning vil formentlig medføre en stigning i antallet af planlagte hjemmefødsler og dermed en stigning i regionens udgifter til ordningen.
  • Regionens geografi kan gøre det vanskeligt for en privat jordemoder kan nå frem til tiden, hvis hun skal dække store afstande.

Fødeplanudvalget udtaler, at set i lyset af de planlagte besparelser synes det uhensigtsmæssigt at prioritere midler til de ressourcestærke frem for de ressourcesvage. Det er den faglige vurdering, at der i højere grad er behov for at sætte ind i forhold til de ressourcesvage gravide – jf. de besparelser, der er besluttet i budgettet for 2009.

 

Administrationen anfører, at hjemmefødsler således ikke udløser DRG, og at udgifter til en offentligt finansieret privat hjemmefødselsordning således vil betyde en merudgift for hospitalet. Herudover kan det anføres, at Sundhedsstyrelsen i de faglige anbefalinger stiller stigende krav til fødselsstedernes bemanding, blandt andet af hensyn til nyfødte børn. En øget adgang til hjemmefødsler skal således holdes op imod de faglige vurderinger.

 

På baggrund af Fødeplanudvalgets vurdering og den økonomiske situation regionen i øjeblikket, er det administrationens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at iværksætte en regionsfinansieret privat hjemmefødselsordning på nuværende tidspunkt.

 

De privatpraktiserende jordemødre har på baggrund af ovenstående fremsendt følgende bemærkninger (vedlagt):

 

Privatpraktiserende jordemødres bemærkninger til administrationens sagsfremstilling

Brev fra privatpraktiserende jordemødre til medlemmerne af Forretningsudvalget

Kommentar fra de privatpraktiserende jordemødre til chefjordemoderrådet

 

Administrationen har her udover modtaget en engelsksproget masteropgave udarbejdet af Karen Ingversen: "Homebirth & known midwife - two ways of keeping childbirth uncomplicated? A cohort study on pregnancy and childbirth". Opgaven ligger på sagen.

 

Beslutning

Sagen blev udsat, idet administrationen blev anmodet om at belyse området yderligere.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-284-07

21. Hospice Limfjorden, momsafløftning vedr. revideret anlægsregnskab 2007

Resume

Indgåelse af driftsoverenskomst samt bygning af Hospice Limfjord blev i 2006 igangsat efter godkendelse af det tidligere Viborg Amt. Danske diakonhjem har rettet henvendelse til Region Midtjylland omkring afløftning af moms i forbindelse med optagelse af anlægsregnskabet.

 

Det er en forudsætning for, at Region Midtjylland kan afløfte momsen, at der foreligger en bevilling og et revideret anlægsregnskab, som er specificeret på arter, herunder momsbærende og ikke momsbærende konti. Der er konsteteret en fejl, ved at anlægsprojektet og bevillingen ikke har været forelagt Forberedelsesudvalget i 2006

 

Det er drøftet med Region Midtjyllands revisor, hvordan sagen kan løses. Revisor er enig i, at Regionsrådet bør forelægges et revideret (arts-specificeret) regnskab, som Regionsrådet godkender, således at momsrefusionen kan hjemtages.

 

Danske Diakonhjem har udarbejdet arts-specificeret anlægsregnskab for det omtalte anlægsarbejde i 2007, således at momsrefusionen kan anmeldes til Velfærdsministeriet og hjemtages.

 

I forlængelse af ovenstående foreslås endvidere, at overskud i forbindelse med opgørelse af byggeregnskabet på i alt 22.737 kr. overføres til driften af Hospice Limfjorden.

Direktionen indstiller,

at revisionspåtegnet anlægsregnskab (arts-specificeret) for Hospice Limfjord godkendes,

 

at det tages til efterretning, at der er afholdt anlægsudgifter på 24,5 mio. kr.,

 

at momsrefusionen på anlægsregnskabet anmeldes til Velfærdsministeriet og hjemtages, og

 

at overskuddet på 22.737 kr. på anlægsregnskabet overføres til driften på Hospice Limfjord.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget fik på møde den 9. november 2008 omdelt en henvendelse fra Hospice Limfjord om afløftning af moms i forbindelse med byggeudgiften ved etableringen af Hospice Limfjord. Det fremgår af henvendelsen, at der senere vil blive fremsendt yderligere materiale.

 

Forretningsudvalget besluttede på den baggrund, at Regionsrådet på et senere tidspunkt skal have forelagt et selvstændigt dagsordenspunkt vedrørende denne sag.

 

Danske Diakonhjem har den 19. november 2008 i forlængelse af henvendelsen fra Hospice Limfjord fremsendt yderligere materiale til belysning af momsafløftningsspørgsmålet.

 

Det daværende Viborg Amt besluttede i august måned 2005 at indgå driftsoverenskomst med Skive Hospice – det hospice, der i dag har fået navnet Hospice Limfjord. Driftsoverenskomsten er indgået med Danske Diakonhjem.

 

I overensstemmelse med denne beslutning købte Hospice Limfjord den tidligere epidemibygning ved det daværende Skive Sygehus. Bygningen var forinden af Viborg Amt solgt til Skive Kommune.

 

Viborg Amt godkendte efterfølgende driftsoverenskomst og driftsbudget for Hospice Limfjord indeholdende bl.a. renter og afdrag på kreditforeningslån optaget til køb og omfattende renovering og ombygning af den gamle epidemibygning. Iværksættelse af anlægsarbejder indgår ikke i den godkendte driftsoverenskomst.

 

Der er hverken i Viborg Amt eller Region Midtjylland blevet givet en anlægsbevilling til dette anlægsarbejde. Det har imidlertid indgået i forudsætningerne for aftalen med Hospice Limfjord, at den købte og istandsætte den omtalte bygning liggende i umiddelbar nærhed af Regionshospitalet Skive.

 

Byggeriet blev færdiggjort i 2007, og Danske Diakonhjem fremsendte i november måned 2007 Region Midtjylland byggeregnskab samt anmodning om udbetaling af moms på 5.919.852 kr.

 

Region Midtjylland meddelte efterfølgende Danske Diakonhjem, at Region Midtjylland ikke kan optage anlægsregnskabet og dermed afløfte momsen, fordi Regionsrådet ikke har afgivet bevilling hertil. Det ville dermed være i strid med gældende regler at hjemtage momsen.

 

Efter rådgivning fra Region Midtjylland har Danske Diakonhjem efterfølgende fremsendt sagen til udtalelse i Velfærdsministeriet. Ministeriet henviser sagen til afgørelse i Regionsrådet i Region Midtjylland.

 

Danske Diakonhjem har derfor – som indledningsvist beskrevet - i november måned 2008 på ny rettet henvendelse til Regionsrådet med henblik på en afgørelse i sagen. Hvis moms ikke afløftes, vil Hospice Limfjord være nødsaget til at optage yderligere kreditforeningslån med efterfølgende konsekvenser for driftsbudgettet og dermed for Region Midtjyllands udgifter på hospiceområdet.

 

Administrationen har drøftet sagen med Region Midtjyllands revisor og foreslået Danske Diakonhjem, at Danske Diakonhjem udarbejder et arts-specificeret driftsregnskab for 2007 og fremover og samtidig udarbejder et arts-specificeret anlægsregnskab for det omtalte anlægsarbejde. Der vedlægges notat, som beskriver regelsættet for momsrefusion.

 

Danske Diakonhjem er indforstået med denne fremgangsmåde.

 

Danske Diakonhjem har på den baggrund den 5. december 2008 fremsendt revideret arts-specificeret anlægsregnskab, som hermed forelægges Regionsrådet til godkendelse, således at momsrefusion på byggeriet kan hjemtages. Momsrefusionen på anlægsregnskabet anmeldes til Velfærdsministeriet og hjemtages, hvorefter pengene overføres via bankoverførsel til Hospice Limfjorden. Det bemærkes, at det er det Danske Diakonhjems revisor Statsautoriseret revisor Martinsen, som har revideret anlægsregnskabet for byggeriet Hospice Limfjorden.

 

Det fremgår af nedenstående tabel 1, at byggeregnskabet 2007 udviser et mindre overskud på i alt 22.737 kr. (ekskl. moms). Overskuddet foreslås samtidig med godkendelse af byggeregnskabet overført til driften på Hospice Limfjorden.

 

Tabel 1: Oversigt over anlægsregnskab 2007 – Hospice Limfjorden

Kr.

Finansiering:

Indenrigsministeriet - tilskud

6.000.000

Skive Byfond – Rente og afdragsfrit lån

500.000

Realkredit lån

18.050.000

I alt finansiering

24.550.000

Omkostninger:

Samlede omkostninger inkl. moms

30.447.116

- heraf moms

5.919.852

Samlede omkostninger ekskl. moms

24.527.263

Overskud (Finansiering minus Samlede omkostninger)

22.737

Det bemærkes, at overskuddet på 22.737 kr. - i det af Danske Diakonhjem forelagte reviderede anlægsregnskab - har en anden fortegnsnotering end anvendt her.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-51-08

22. Praksisplan for fysioterapi

Resume

Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet har udarbejdet et udkast til praksisplan, og der anmodes nu om, at praksisplanen godkendes med henblik på udsendelse i høring.

Direktionen indstiller,

at udkast til praksisplan for fysioterapi godkendes med henblik på udsendelse i høring.

 

Sagsfremstilling

Ifølge § 10 i Overenskomst om fysioterapi skal regionen og kommunerne i regionen udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutningen om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Praksisplanen forelægges samarbejdsudvalget til behandling.

 

Myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er pr. 1. august 2008 flyttet fra regionerne til kommunerne. Flytning af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi gør processen omkring praksisplanlægning mere kompleks. Formålet med flytningen af myndighedsansvaret er at skabe en sammenhængende og effektiv opgaveløsning i forhold til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, som er klar og gennemskuelig for borgeren, samtidig er formålet også at styrke kvaliteten og opnå en bedre anvendelse af ressourcerne.

 

Flytningen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi afføder udfordringer i forhold til praksisplanlægningen og kvalitetsudviklingen på fysioterapiområdet, idet der er flere faktorer, som endnu er uafklarede, på trods af at flytningen af myndighedsansvaret er vedtaget. Derfor er det med nærværende plangrundlag besluttet, at der skal være særligt fokus på overvejelser omkring og konsekvenser af beslutningen om kommunalt brug af praktiserende fysioterapeuter i opgavevaretagelsen.

 

Praksisplanarbejdet er foregået i regi af Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet. Rammerne for praksisplanarbejdet har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen.

 

Praksisplanen blev godkendt på Samarbejdsudvalgsmøde den 4. december 2008 med henblik på udsendelse i høring.

 

Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse udsendes praksisplan herefter i høring til kommunerne, Danske Fysioterapeuter, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Dansk Kiropraktor Forening, Hospitalerne i regionen, de øvrige regioner, Danske Regioner, og Sundhedsstyrelsen.

 

I løbet af foråret 2009 vil høringssvarene blive drøftet i Samarbejdsudvalget for fysioterapi med henblik på, at praksisplanen kan endeligt godkendes i Regionsrådet og kommunerne i Region Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-171-06-V

23. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget

Resume

Som følge af budgetforliget vedrørende regionens budget for 2009 og på baggrund af henvendelser fra Ulla Fasting, (RV), Olav Nørgaard (V) og Laila Munk Sørensen (S) forelægges tal for økonomi, aktivitet mv. for Region Midtjyllands fertilitetsklinikker og lovgivningen på området som grundlag for en drøftelse af fertilitetsklinikkernes muligheder for effektivisering.

 

På baggrund af bemærkninger på mødet i Forretningsudvalget den 28. oktober 2008 er der udarbejdet en oversigt over aktivitet på antal og DRG-værdi, personale (antal) tilknyttet klinikken, indtjening på patienter fra andre regioner mm. Samtidig er der udarbejdet en kort beskrivelse af et typisk reagensglas-behandlingsforløb (IVF) og udkast til henvendelse fra regionsrådet til Folketinget. 

 

Sagen blev behandlet igen på møde i Forretningsudvalget den 25. november 2008, men udsat med henvisning til ønske om justeringer i udkast til brev til folketingets partier. Samtidig blev der forespurgt om et forslag til en skævdeling af besparelserne. Administrationen finder dog, at der ikke uden en større analyse kan udarbejdes et velbelyst og sagligt funderet forslag om en skævdeling af besparelsen og foreslår derfor, at man fastholder den ligelige fordeling af besparelsen. Nedenstående sagsfremstilling er tilrettet i henhold til Forretningsudvalgets bemærkninger.

 

Direktionen indstiller,

at de enkelte fertilitetsklinikker skal opretholde den hidtidige behandlingskapacitet,

 

at besparelsen fordeles ligeligt mellem de tre fertilitetsklinikker, og

 

at i det omfang de ikke kan finde besparelserne via indtægter eller rationaliseringer, skal hospitalerne finde besparelserne på anden vis.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med behovet for besparelser inden for sundhedsområdet blev der fremsat forslag om at lukke én fertilitetsklinik, svarende til besparelser på 10,6 mio. kr. Budgetforliget reducerede besparelserne med 2,2 mio. kr., således at fertilitetsklinikkerne som følge af budgetforliget står over for at skulle finde besparelser på 8,4 mio. kr. Udmøntningen foregår på det enkelte hospital.  

 

Af forligsteksten fremgår det, at:

 

”Alle klinikker fortsætter. Hver klinik skal effektivisere og udbygge svarende til 2,8 mio. kr., (gennem produktivitetsforøgelse for 1,4 mio. kr. og øgede indtægter for 1,4 mio. kr.)”

 

Som følge af budgetforliget har Ulla Fasting, (RV), Olav Nørgaard (V) og Laila Munk Sørensen (S) stillet spørgsmål vedrørende fertilitetsklinikkernes økonomi, herunder indtægter, produktivitet og antal patienter, såvel fra egen som fra andre regioner. Samtidig er muligheden for hjælp til barn nr. 2 på offentlige fertilitetsklinikker blevet rejst.

 

IVF-behandling (In Vitro Fertilisation eller reagensglasbefrugtning)

Et normalt forløb indebærer ca. 6-8 besøg. IVF-behandlingen deles op i 7 tidsmæssige forløb.

  • Forbehandling/undersøgelse
  • Hormonstimulering
  • Ægudtagning
  • Sædprøve
  • Befrugtning i glasset (In Vitro perioden)
  • Oplægning af befrugtede æg
  • Hormonbehandling og graviditetsprøve

Der tilbydes normalt 3 behandlinger med oplægning af befrugtede æg i livmoderen. Hertil kommer oplægning af eventuelt nedfrosne/optøede æg. Man er dog ikke garanteret 3 gennemførte forsøg. Behandlingen kan afbrydes, hvis lægerne vurderer, at behandlingen er formålsløs. Når en behandling medfører graviditet og fødsel af ét eller flere børn afsluttes behandlingen. Dog vil det være muligt at få tilbagelagt nedfrosne, optøede æg til trods for, at man har fået barn ved tidligere behandling.

 

Hver gang der oplægges befrugtede æg er chancen for, at graviditetsprøven er positiv, omkring 45 pct. Efter et negativt graviditetssvar gennemgås alle led i behandlingen for at vurdere, om der skal justeres på nogle elementer i et nyt behandlingsforsøg. For 70-80 pct. af parrene lykkes det at få barn i løbet af 1-3 gennemførte behandlinger.

 

Takstregistrering (diagnoserelateret gruppering, DRG)

I forbindelse med IVF-behandling registreres der DRG-afregning på følgende måde:

  • Pr. besøg, hvor patienten er til stede på klinikken
  • Takstbærende aktivitet, dvs. fx ultralydsskanning, opsætning af embryon (æg) mm.

Et forløb kunne dreje sig om, at der tages et æg fra livmoderen, foretages en assisteret befrugtning, hvorefter ægget sættes tilbage. Der vil herudover knytte sig et antal telefonkonsultationer og ultralydsskanninger. Et forløb af denne art har en DRG-værdi på omkring 24.000,- kr., hvor udtagning og befrugtning er takseret til 3.842,- kr., ultralydsundersøgelser 2.061,- kr. og telefonkonsultationer 159,- kr.

 

Det er vigtigt at understrege, at den samlede DRG-værdi for et forløb vil afhænge af den konkrete behandling og de antal aktiviteter (fx skanninger, konsultationer mm) der knytter sig til det enkelte forløb.

 

Nedenfor skitseres:

  1. Fertilitetsklinikkernes økonomi og aktivitet samt de udfordringer budgetforliget har givet klinikkerne.
  2. Lovgivningen i forhold til fertilitetsbehandlingen, herunder IVF-behandling.
  3. Muligheder i håndteringen af den økonomiske situation på fertilitetsklinikkerne

1. Fertilitetsklinikkernes økonomi og aktivitet samt de udfordringer budgetforliget har givet klinikkerne

Nøgletal for DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne i Brædstrup, Skejby og Skive  er vedlagt.

 

Nøgletallene giver et overblik over økonomi og bemanding på de tre fertilitetsklinikker. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, idet blandt andet klinikkens geografiske placering skal tages med i overvejelserne. Samtidig er der forskel på arbejdsfordelingen på tværs af fagpersonale og på den enkelte fertilitetskliniks tilknytning og arbejdsdeling med hospitalets gynækologisk-obstetriske afdeling. For eksempel har fertilitetsklinikken i Brædstrup en bedre bemanding end de to andre klinikker, men er samtidig mere integreret i undervisning og i den gynækologisk-obstetriske afdeling på Regionshospitalet Horsens end Skive og Skejby er på de gynækologisk-obstetriske afdelinger på hhv. Regionshospitalet Viborg og Århus Universitetshospital, Skejby.

 

Af samme grund er det vanskeligt uden en større analyse af de faktiske budgetter, bemanding, opgavefordeling mm., at udarbejde et velbelyst og sagligt funderet forslag til en skævdeling af besparelsen mellem de tre klinikker. Da besparelsen skal findes og realiseres i 2009 foreslår administrationen derfor, at den ligelige fordeling af besparelsen på 1/3 til hver af de tre klinikker, fastholdes.

 

Af InfoRM’s aktivitetsrapporter for 2007 for de tre fertilitetsklinikker fremgår det, at:

  • De tre fertilitetsklinikker har en samlet behandlingskapacitet på ca. 2200 IVF-cykli (reagensglasbehandlingsforløb) og ca. 1400 inseminationer (indførelse af sæd i livmoderen).
  • Klinikken i Brædstrup havde 1.200 operationer, 7.400 ambulante besøg og 2.700 CPR-numre. Over halvdelen af klinikkens aktivitet baseres på patienter fra Syddanmark.
  • Klinikken i Skive havde 1.200 operationer, 11.000 ambulante besøg og 2.700 CPR-numre. 75-80 pct. af klinikkens patienter er borgere i Region Midtjylland. Resten er overvejende fra Region Nordjylland.
  • Klinikken i Skejby havde 1.644 operationer, 9600 ambulante besøg og 2.200 CPR-numre. Omkring 90 pct. af klinikkens patienter er borgere i Region Midtjylland. Resten er overvejende fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.

Oversigter over aktivitetstal 2007 for fertilitetsklinikkerne i BrædstrupSkejby og Skive på operationer, ambulante besøg og antal cpr-numre er vedlagt.

 

Hver klinik skal ud fra et budget på omkring 10 mio. kr. finde netto 2,4 mio. kr. Klinkkerne skal nedsætte personaleforbruget med 1,2 mio. kr. og samtidig ændre aktiviteten svarende til en indtægtsforøgelse på 1,2 mio. kr.

 

Det er en vanskelig og udfordrende opgave hospitalerne står over for. Indtil videre har der ikke været konkrete henvendelser fra hospitalsledelserne, men i forlængelse af drøftelserne på sidste møde i Forretningsudvalget er hospitalerne blevet bedt om at afvente udmøntningen. 

 

2. Lovgivningen i forhold til fertilitetsbehandlingen, herunder IVF-behandling

Fertilitetsbehandling ydes til par, der af medicinske årsager har brug for hjælp til befrugtning. Behandlingen består af IVF (in vitro fertilisation, reagensglasbehandling), ICSI (IVF med mikroinsemination), TESA/TESE (operativ udhentning af sædceller), Insemination (IUI- og IUI-D) og ægdonationsbehandling.

 

Fertilitetsbehandling er ikke omfattet af ventetidsgarantien, men den aktuelle ventetid (2007) for behandling er i størrelsesordenen 0–3 måneder fra henvisning. Alle barnløse par skal som led i deres behandling møde på klinikken 6-8 gange for hvert graviditetsforsøg. 

 

Fertilitetsbehandling på offentlige klinikker gives i dag til alle par, der retter henvendelse med ønske herom. For IUI, IVF, ICSI, TESA og ægdonations-behandling er der imidlertid særlige regler i lovgivningen, jf. Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.:

  1. Der skal være en medicinsk årsag til behandlingen.
  2. Kvinden må ikke være fyldt 40 år.
  3. Parret må ikke have fælles børn.
  4. Enlige kvinder eller et par, som har fået et barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan få opsat æg med henblik på, at få flere børn.

Herudover kan tilbydes behandling til enlige kvinder og lesbiske par uden børn. Behandling med kunstig befrugtning, der finder sted efter bestemmelserne i § 1a, er omfattet af sundhedslovens regler om vederlagsfri behandling.

 

Bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. er vedlagt.

 

Der er politisk rettet henvendelse om muligheden for, at klinikkerne kan tilbyde IVF-behandling til efterfølgende børn og mod patienternes egen betaling.

 

For patienten vil det være en fordel at kunne fortsætte deres behandling ved kendt personale og i kendte omgivelser, frem for at skulle søge behandling på en ny klinik. For regionen vil der være økonomiske fordele ved, mod betaling og på linje med de private klinikker, at kunne tílbyde behandling til par, der ønsker flere børn. 

 

Det kan oplyses, at IVF-behandling i privat regi er opgjort til omkring 20-25.000 kr. De offentlige fertilitetsklinikker arbejder ud fra et samlet budget, under hvilket de forskellige behandlingsformer udføres (IVF, IUI, udredning mm.). Det er derfor ikke umiddelbart muligt at udskille og prissætte netop én behandling. Et meget forsigtigt skøn vil være, at IVF-behandling i offentligt regi kan opgøres til 16.000 kr.

 

Muligheden for at tilbyde IVF-behandling til efterfølgende børn kræver en ændring af § 1a i Lov om Kunstig befrugtning m.v. Hvis der åbnes op for denne mulighed vil der også skulle åbnes op for muligheden for, at patienterne kan betale for behandlingen. Dette kræver ligeledes en lovændring.

 

3. Muligheder i håndteringen af den økonomiske situation på fertilitetsklinikkerne

Udfordringerne for regionens fertilitetsklinikker kan håndteres i to tempi. På kort sigt kan det overvejes:

  1. At implementere budgetforligets beslutninger således, at de tre klinikker videreføres, evt. med ændret aktivitet. Hospitalsledelserne skal eventuelt finde og gennemføre andre kompenserende besparelser.
  1. At give en tillægsbevilling.

På længere sigt kan det overvejes:

  1. At sikre en omlægning af lovgivningen, så indtægtsgrundlaget sikres.

 Udkast til henvendelse fra Regionsrådet til Folketingets partier er vedlagt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-82-07

24. Fremtidig tilrettelæggelse af hospitalsapoteksfunktionen i Region Midtjylland

Resume

En arbejdsgruppe vedr. den fremtidige organisering af hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland har udarbejdet en rapport, som indeholder en række anbefalinger til en fremtidig organisering af hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland, herunder ledelsesstruktur, medicinforsyning og strukturbesparelser, afregningsprincipper og klinisk farmaci. På baggrund heraf foreslås en fremtidige struktur, som indebærer 3 hospitalsapoteker i en samordnet ledelsesstruktur, og der foreslås gennemført strukturbesparelser svarende til ca. 4 mio. kr. årligt fra 2010.

Direktionen indstiller,

at der etableres en samordnet ledelse for de tre tilbageværende hospitalsapoteker, idet der i det videre udviklingsarbejde lægger vægt på, at unødige dobbeltfunktioner undgås,

 

at Horsens Hospitalsapotek nedlægges som selvstændigt apotek,

 

at der gennemføres ændringer i leverancestrukturen og strukturbesparelser som foreslået svarende til ca. 4 mio. kr. årligt fra 2010, og at de nødvendige it-mæssige forudsætninger gennemføres og finansieres via puljer på sundhedsstabens område, og

 

at der indarbejdes en fælles avanceprocent i medicinafregningen på 3 %. De nødvendige budgetmæssige konsekvenser heraf udredes i samarbejde med hospitalerne.

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe vedr. den fremtidige organisering af Hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland har udarbejdet en rapport, som hermed forelægges til politisk beslutning.

 

Arbejdsgruppens formål var at fremkomme med forslag til organisering af Hospitalsapoteksområdet. Organiseringen skulle understøtte brugen af klinisk farmaci på de kliniske afdelinger og sikre et tættere samarbejde om rationelt valg af lægemidler mellem primær- og sekundærsektorerne. Endvidere skulle der skabes en fælles regional indkøbs- og forsyningsorganisation, der sigter på økonomisk rationalisering.

 

Lægemiddelforsyningen til hospitalerne i Region Midtjylland foregår i dag fra 4 Hospitalsapoteker i henholdsvis Herning, Århus, Viborg og Horsens. Med Region Midtjylland som fælles arbejdsgiver er der etableret en oplagt mulighed for at styrke og formalisere samarbejdet på tværs af Hospitalsapotekerne samt at indtænke den fremadrettede organisering af hospitalsapoteksområdet i akut- og hospitalsplanen.

 

Arbejdsgruppens første fokus handlede om etablering af lægemiddelkomité i Region Midtjylland. Forslag herom blev forelagt og vedtaget på Regionsrådsmøde den 12. marts 2008.

 

Herefter har arbejdsgruppen udarbejdet en statusbeskrivelse for den nuværende organisering af Hospitalsapotekerne i Region Midtjylland samt beskrevet en række anbefalinger til en fremtidig strukturering af hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland. Anbefalingerne vedrører forslag til fremtidig ledelsesstruktur, medicinforsyning og strukturbesparelser, afregningsprincipper og klinisk farmaci.

 

Fremtidig ledelsesstruktur.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en ledelsesstruktur, hvor hospitalsapotekerne samordnes i øget omfang i forhold til i dag. Modellen indebærer, at de tilbageværende hospitalsapoteker (excl. hospitalsapoteket i Horsens, jf. nedenfor) forbliver selvstændige apoteker med reference til den lokale hospitalsledelse. Derudover etableres en styregruppe bestående af bl.a. hospitalsapotekerne og repræsentanter fra alle hospitalsledelser incl. psykiatriledelsen. Det foreslås samtidig, at en af hospitalsapotekerne udpeges som ordførende og dermed er kontaktpersonen til Hospitalsapotekerne i region Midtjylland. Derudover foreslås det, at der af hensyn til at sikre en ensartet og koordineret indsats på alle hospitaler i regionen indføres ”faglig koordinering”, hvor de 3 hospitalsapotekere bliver ansvarlige for et eller flere faglige områder på tværs i regionen.

 

Der er i rapporten endvidere beskrevet en model baseret på en énstrenget ledelsesstruktur, hvor de tilbageværende hospitalsapoteker indgår i én samlet ledelsesorganisation, som bl.a. også indebærer forpligtende udvikling og koordinering af hospitalsapoteksfunktionen på såvel kort som langt sigt på tværs af hospitalerne.

 

Arbejdsgruppen har valgt at anbefale den samordnede ledelsesstruktur, fordi Hospitalsapotekerne er en vital driftsorganisation på hospitalerne, og det vurderes at være vigtigere at have sikker drift frem for at nytænke organisations- og ledelsesstrukturen på nuværende tidspunkt. Det foreslås på denne baggrund, at den samordnede ledelsesmodel lægges til grund for den fremtidige struktur på hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland, idet det samtidig bemærkes, at der lægges vægt på, at der i den videre udvikling af hospitalsapotekerne etableres en struktur der sikrer, at unødige dobbeltfunktioner undgås.

 

Strukturbesparelser og medicinforsyning.

De nuværende hospitalsapoteker i henholdsvis Herning, Århus, Viborg og Horsens er meget forskellige af størrelse, men har store ligheder med hensyn til organisation og funktionsområder. Især Horsens skiller sig ud ved at være en væsentlig mindre enhed produktionsmæssigt og i forhold til omfanget af brugere/afdelinger, jf. rapportens statusbeskrivelse.

 

Arbejdsgruppen foreslår, at Horsens Hospitalsapotek nedlægges som selvstændigt apotek og rent ledelsesmæssigt lægges ind under Hospitalsapoteket i Århus, ligesom medicinleverance til Horsens dermed fremover varetages fra Hospitalsapoteket i Århus. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at medicinleverancen til Regionshospitalet i Silkeborg overgår fra Hospitalsapoteket i Århus til fremover at blive leveret via Hospitalsapoteket i Viborg.

 

Det bemærkes, at forudsætningen herfor bl.a. er, at der gennemføres nødvendige it-mæssige ændringer og investeringer i hospitalsapotekekernes fælles IT platform, Apovision, hvilket skønnes tidligst at kunne få effekt fra 2010. Endvidere er der behov for, at EPJ-sytemerne på de enkelte Hospitaler indbyrdes kan kommunikere sammen. Tidspunktet for ændring af medicinleverance til Regionshospitalet Silkeborg vil således afhænge af en teknisk afklaring heraf. Det foreslås at arbejdet hermed iværksættes snarest muligt og at investeringen til fælles Apovisionserver, ca. 0,35 mio. kr. plus udgifter til systemudviklere m.m., finansieres centralt.

 

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en række strukturbesparelser, resulterende i varige besparelser på i alt ca. 4 mio. kr. samt en engangsbesparelse på ca. 1,2 mio. kr. Besparelserne er nærmere beskrevet i rapporten.

 

Yderligere rationaliseringer på 3 mio. kr. årligt skønnes at kunne indhentes såfremt der investeres i ny teknologi i form af robot-løsninger til cytostatika fremstilling og fremtagning af lægemidler på hospitalsapotekerne. Investeringen på ca. 10 mio. kr. anbefales derfor indarbejdet i kommende anlægsrammer med henblik på gennemførelse af denne besparelse.

 

Klinisk farmaci

Med henblik på at sikre øget koordinering af medicinforbrug og –indsats på tværs af primær- og sekundærsektorerne har arbejdsgruppen foreslået, at der etableres en struktur for lægemiddelkomité-systemet i Region Midtjylland. Denne struktur er allerede iværksat og har påbegyndt arbejdet.

 

Udbredelsen af klinisk farmaci varierer betydeligt mellem hospitalsapotekerne. Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for ensretning og oprustning af tilbudet og ydelsen på alle hospitaler i regionen. Det anbefales derfor, at der udarbejdes standarder og vejledninger for koordineret udbredelse af klinisk farmaci på alle relevante hospitalsafdelinger i Region Midtjylland, og at den konkrete udbredelse finansieres i en dialog mellem hospitalsapotekerne og den lokale hospitals-/afdelingsledelse. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der oprustes med klinisk farmaci personale i forbindelse med den kommende udvikling og implementering af FAME (Fælles Akut Modtagelses Enheder).

 

Afregningsprincipper

Afregningsprincipper og regnskabspraksis på hospitalsapotekerne er i dag ikke ens, hvilket indebærer forskelligt drifts- og udviklingsgrundlag for de enkelte hospitalsapoteker. Hovedparten af hospitalsapotekerne anvender et avanceprincip, hvor afregningspriserne tillægges en avance på mellem 3 og 12 %, som bruges på hospitalerne til udvikling og finansiering af f.eks. ny dyr medicin. På hospitalsapoteket i Horsens afregnes til indkøbspriser, mens udviklingsaktiviteter og ny dyr medicin finansieres via løbende budgetaftaler.

 

Der er i arbejdsgruppens rapport redegjort nærmere for fordele og ulemper ved de to afregningsprincipper. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et ensartet princip for afregning af lægemidler, og at der ved valg af avancemodellen fastlægges en fælles avanceprocent for hele Region Midtjylland. På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser anbefaler direktionen, at der fremover tages udgangspunkt i, at hospitalsapotekernes normering og aktivitet fastlægges i hospitalernes grundbudgetter, men at der derudover indarbejdes en avanceprocent i medicinafregningen på 3 %. Denne avanceprocent giver mulighed for at delvist at finansiere den løbende stigning i medicinudgifterne.

 

Det skal i samarbejde med hospitalerne efterfølgende sikres, at der gennemføres de nødvendige budgetmæssige ændringer heraf.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-4-117-07

25. Forslag til Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse i Psykiatrien samt orientering om personalesituationen på psykiatriområdet

Resume

Regionsrådet blev den 24. september 2008 orienteret om forslag til Strategi- og handleplan for fastholdelse og rekruttering i børne-, ungdoms og voksenpsykiatrien, som efterfølgende har været til høring i MED-organisationen. Høringsprocessen er afsluttet og Strategi- og handleplanen fremsendes med enkelte ændringer til godkendelse i Regionsrådet.

 

Der er behov for at være opmærksom på mulighederne for rekruttering og fastholdelse af alle personalegrupper i Psykiatrien, men administrationens opgørelser viser, at situationen er specielt alvorlig for læger og sygeplejersker, hvorfor disse personalegrupper er udvalgt som særligt fokusområde i første indsatsperiode.Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse i Psykiatrien er blevet til som en konsekvens af oplevede stigende problemer inden for dette område.

 

Regionsrådet har som et led i indgåelse af aftale om Psykiatriplanen i april måned 2008 ønsket at blive orienteret om personalesituationen på psykiatriområdet. Administrationen har udarbejdet en opgørelse, som viser, at der særligt er mangel på speciallæger og i mindre omfang sygeplejersker. Endvidere viser en landsdækkende prognose fra Danske Regioner et fald på 40 % i antallet af uddannede speciallæger over de næste 15 år. Opgørelse om vakancer danner baggrund for strategi- og handleplanen.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet godkender forslaget til Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse i børne- unge og voksenpsykiatrien, og 

 

at Regionsrådet tager orienteringen om personalesituationen til efterretning.

Sagsfremstilling

Psykiatri- og socialområdet har i lighed med den samlede sundhedssektor oplevet en stadig større mangel på velkvalificeret arbejdskraft i de seneste år. Et af de tiltag, administrationen har iværksat for at imødegå manglen, er at udarbejde en Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse psykiatri 2009 - 2011. Tiltaget er en del af implementeringen af Psykiatriplanen og en grundlæggende forudsætning for udmøntningen af Psykiatriplanens øvrige tiltag.

 

Materialet har fokus på både en fællesregional rekrutteringsindsats i psykiatrien og en rekrutteringsindsats i den enkelte driftsenhed. Der sondres i tiltagene mellem regionsdækkende og organisatoriske tiltag, tiltag rettet mod medicinstuderende og læger, samt tiltag rettet mod sygeplejerskestuderende og sygeplejersker. Listen over tiltag indenfor hver målgruppe er udarbejdet som en række konkrete bud på indsatser, som vil kunne øge rekrutteringen indenfor en overskuelig periode.

 

Regionsrådet blev den 24. september 2008 orienteret om forslaget forud for forslagets høring i MED-organisationen. Høringssvarene viser, at MED-organisationen er positiv overfor tiltaget og hilser dette velkomment. Høringssvarene  peger blandt andet på, at der ikke alene er behov for fokus på læger og sygeplejersker, men at strategien og de tilhørende handleplaner også bør rettes mod psykiatriens øvrige faggrupper jf. bilag  Høringssvar fra MED-organisationen.

 

Administrationen har på baggrund af høringssvarene foretaget enkelte ændringer i rekrutterings- og fastholdelsesstrategien, hvilket vil sige, at forslaget er ændret siden Regionsrådets første behandling af forslaget. Det er således yderligere præciseret, at rekruttering og fastholdelse ikke alene er et tema i relation til læger og sygeplejersker, men naturligvis også er vigtigt i forhold til de øvrige faggrupper i psykiatrien. Endvidere er der tilføjet endnu et tiltag, som retter sig mod yngre læger.

 

Administrationen har på baggrund af en løbende monitorering af vakancerne i psykiatrien i første omgang valgt at fokusere på indsatsen overfor læger og sygeplejersker, da problemets omfang for disse to faggrupper kalder på en akut indsat.

 

Personalesituationen

Administrationen følger personalesituationen nøje og monitorerer udviklingen blandt forskellige medarbejdergrupper med henblik på at initiere og/eller justere rekrutterings- og fastholdelsestiltag, hvor der er behov herfor.

 

Regionsrådet har yderligere, som et led i indgåelse af aftale om Psykiatriplanen i april måned 2008, ønsket at blive orienteret om personalesituationen på psykiatriområdet. Administrationen har således udarbejdet en opgørelse, som beskriver personalesituationen (se bilaget:Orientering om personalesituationen november 2008).

 

Læger

Opgørelsen viser, at der i psykiatrien er 35 ledige speciallægestillinger ud af ca. 130 stillinger, hvilket svarer til en vakanceprocent på 27%. Mangel på speciallæger er et problem, da aldersfordelingen viser, at der i de kommende år må forventes en betydelig afgang af speciallæger. En landsdækkende prognose fra Danske Regioner viser, at der forventes et fald på 40 % i antallet af uddannede speciallæger over de næste 15 år. Desuden har speciallægerne opgaver, hvortil der kræves stor oplæring før delegering af opgaverne er mulig, ligesom de har enkelte opgaver, hvor delegering ikke er mulig.

 

Sygeplejersker

Opgørelsen viser, at der er 27 ledige sygeplejerskestillinger i psykiatrien ud af ca. 580 stillinger. Dette svarer til en vakanceprocent på 4,7 %. Antallet af sygeplejerskeansøgninger til psykiatrien er erfaringsmæssigt faldende, og en langsigtet indsats beskrives i rekrutteringsstrategien.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-25-07

26. Beslutning om udpegning af nyt medlem til Det regionale kontaktforum på handicapområdet

Resume

Ole Mattlesen indstilles af Danske Handicaporganisationer udpeget som nyt medlem af Det regionale kontaktforum på handicapområdet i stedet for Helle Kaas Schmidt.

Direktionen indstiller,

at Ole Matthesen fra Høreforeningen udpeges som nyt medlem af Det regionale kontaktforum på handicapområdet i stedet for Helle Kaas Schmidt.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet den 20. juni 2007 blev det besluttet at etablere et regionalt kontaktforum på handicapområdet i Region Midtjylland. Kontaktforummet har til formål at skabe en ramme for styrket debat og dialog mellem handicaporganisationerne og Region Midtjylland.

 

Ifølge vedtægterne sammensættes kontaktforummet af 3 regionsrådsmedlemmer, 4 medlemmer udpeget af Regionsrådet efter indstilling af Danske Handicaporganisationer og 2 medlemmer udpeget af Regionsrådet efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeorganisationer.

 

Helle Kaas Schmidt fra Dansk Blindesamfund, som Regionsrådet har udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, har ønsket at udtræde af kontaktforummet, og Danske Handicaporganisationer har i den forbindelse indstillet Ole Matthesen fra Høreforeningen som nyt medlem.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-70-08

27. Høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens rapport "Den akutte indsats i psykiatrien"

Resume

Sundhedsstyrelsen har sendt rapporten ”Den akutte indsats i psykiatrien – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen” i høring. Rapporten er et supplement til Sundhedsstyrelsens rapport ”Styrket Akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen” fra 2007, som vedrører det akutte somatiske beredskab.

 

Der er i den nye rapport lagt vægt på at sikre borgere let adgang til akut psykiatrisk bistand ved behov. Det indgår endvidere som et væsentligt element i rapporten, at der skal være formaliserede akutte psykiatriske tilbud af høj faglig kvalitet til borgere i alle aldre. Ydermere er der lagt vægt på, at sammenhængen i patientforløbene på tværs af sektorer samt relationen og nærheden til det somatiske sundhedsvæsen skal styrkes og udbygges.

 

Administrationen finder, at der er overensstemmelse mellem rapportens anbefalinger og Region Midtjyllands psykiatriplan, og anfører således i forslaget til høringssvar, at rapporten udgør et velegnet bidrag til den videre planlægning af det akutte psykiatriske beredskab i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at administrationens forslag til høringssvar godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen igangsatte i foråret 2008 en gennemgang af den akutte indsats i psykiatrien. Som led i arbejdet blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante faglige repræsentanter. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med arbejdsgruppen udarbejdet rapporten ”Den akutte indsats i psykiatrien – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”.

 

Rapporten er et supplement til Sundhedsstyrelsens rapport ”Styrket Akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen” fra 2007, som vedrører somatikken. Heri blev det anbefalet, at man snarest muligt supplerer rapporten med anbefalinger vedrørende akut modtagelse af patienter med psykisk sygdom.

 

Rapporten ”Den akutte indsats i psykiatrien” indeholder en række anbefalinger til organisering og tilrettelæggelse af den akutte indsats for psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske patienter og er tænkt som et planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen.

 

Der er i rapporten lagt vægt på at sikre borgere let adgang til akut psykiatrisk bistand ved behov. Det indgår endvidere som et væsentligt element i rapporten, at der skal være formaliserede akutte psykiatriske tilbud til borgere i alle aldre, og tilbuddene skal være af høj faglig kvalitet. Ydermere er der lagt vægt på, at sammenhængen i patientforløbene på tværs af sektorer samt relationen og nærheden til det somatiske sundhedsvæsen skal styrkes og udbygges.

 

Sundhedsstyrelsen har sendt rapporten i høring, jf. vedlagte høringsbrev. Høringsfristen er forlænget til den 26. januar 2009 af hensyn til den politiske behandling i regionsrådene.

 

Regionsrådet har med psykiatriplanen besluttet at samle behandlingen af patienter under indlæggelse i færre, fagligt og økonomisk mere robuste enheder som led i en styrkelse af kvaliteten i behandlingen. Efter gennemførelsen af strukturomlægninger i 2009 vil der fremover blive modtaget psykiatriske patienter akut til vurdering og evt. indlæggelse i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Viborg og Århus. Den døgndækkede akutte modtagefunktion er allerede i dag fælles for børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, og det er med psykiatriplanen besluttet, at der i hospitalsplanlægningen skal arbejdes videre med integration af fælles modtagelser for det somatiske og psykiatriske hospitalsområde alle de nævnte steder. Det skal hermed sikres, at udredning og diagnostik af psykiatriske patienter i relevant omfang inddrager de somatiske specialer, og at psykiatrien har let adgang til hospitalernes laboratoriefaciliteter og skannerudstyr. Der lægges i psykiatriplanen vægt på let tilgængelighed til psykiatrien for både nye og kendte patienter, hvilket også vil være centralt i forbindelse med de nye fælles modtageenheder. Når det nye hospital i Vestjylland står færdigt, samles akutfunktionerne fra Herning og Holstebro her. I Århus etableres en ny fælles akut modtagefunktion i sammenhæng med Det Nye Universitetshospital i Skejby. Regionsrådet vil i overensstemmelse med psykiatriplanen få forlagt et konkret forslag vedrørende den døgnåbne skadestue i Risskov, der tager højde for perioden indtil et nyt psykiatrisk hospital i sammenhæng med Det Nye Universitetshospital i Skejby kan stå færdigt.

 

Administrationen finder, at der er overensstemmelse mellem rapportens anbefalinger og Region Midtjyllands psykiatriplan, og anfører således i vedlagte forslag til høringssvar, at rapporten udgør et velegnet bidrag til den videre planlægning af det akutte psykiatriske beredskab i Region Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-74-08

28. Godkendelse af tilpasning af kapaciteten i tilbudsviften til udviklingshæmmede med dom i Region Midtjylland

Resume

Den administrative styregruppe har godkendt en udvidelse af kapaciteten på de regionale tilbud Granbakken og Møllebækken, hvorfor Regionsrådet anmodes om en principgodkendelse af udvidelsen af Granbakken og Møllebækken med henblik på udarbejdelse af konkret projektbeskrivelse og forelæggelse af anmodning om anlægsbevilling

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet principgodkender udvidelsen af Granbakken med 8 pladser og Møllebækken med 4 pladser med henblik på udarbejdelse af konkret projektbeskrivelse og forelæggelse af anmodning om anlægsbevilling, og

 

at Regionsrådet tager til efterretning, at sagen forelægges Kommunekontaktudvalget med henblik på godkendelse af at pladserne etableres.

Sagsfremstilling

Den Administrative Styregruppe på socialområdet godkendte på mødet 10. december 2008 vedlagte indstilling om udvidelse af kapaciteten på to regionalt drevne sociale tilbud til udviklingshæmmede med dom, nemlig;

  • Granbakkens afdeling i Paderup ved Randers, som foreslås udvidet med 8 pladser efter servicelovens § 108 til voksne udviklingshæmmede med dom og udadreagerende adfærd. Pladserne vil blive etableret som nyt byggeri. 
  • Møllebækken i Fjellerup, som foreslås udvidet med 4 pladser efter servicelovens § 67, stk. 2, til primært mentalt retarderede unge i alderen 15–18/23 år, der er idømt særforanstaltninger eller afventer en retslig afgørelse som følge af, at de har begået kriminalitet.

Baggrunden for beslutningen er, at der gennem de senere år er sket en stigning i antallet af udviklingshæmmede med dom og ikke mindst i den del af målgruppen, som har en problematisk/udadreagerende adfærd. Dette har betydet, at der er stor efterspørgsel på de regionale tilbud til målgruppen. Efterspørgslen kan i øjeblikket kun imødekommes ved, at der etableres omkostningstunge og fagligt sårbare enkeltmandsprojekter som overbelægning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-35-08

29. Godkendelse af Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcenter Midtjylland

Resume

Region Midtjylland og Århus Kommune ønsker at indgå aftale om virksomhedsoverdragelse af Rusmiddelcenter Midtjylland til Århus Kommune.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet godkender, at der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse af Rusmiddelcenter Midtjylland med virkning fra medio 2009.

 

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Århus Kommune indgik den 2. april 2008 aftale om Århus Kommunes overtagelse af Center for Syn og Kommunikation, Atriumhuset, Tuesten Huse og Rådgivningscenterets Århus afdeling pr. 1. januar 2009. Samtidig blev det aftalt, at de øvrige regionalt drevne tilbud på socialområdet beliggende i Århus Kommune, herunder Rusmidelcenter Midtjylland indtil udgangen af 2009 skulle forblive i regional drift.

 

Situationen for Rusmiddelcentret har efterfølgende ændret sig. Det faglige og økonomiske grundlag for den fortsatte drift af centret er i vid udstrækning væk, da Skanderborg Kommune, Odder Kommune og Favrskov Kommune med virkning fra 1. januar 2009 ikke længere ønsker at gøre brug af Rusmiddelcentrets stofmisbrugsbehandling.

 

Der er dog fortsat efterspørgsel efter ydelserne fra Rusmiddelcentrets døgntilbud Hvilstedhus, Ungeteamet samt Familie- og Gravidteamet, men Rusmiddelcentrets ledelse har vurderet, at det ikke vil være fagligt forsvarligt at drive disse tilbud uden det faglige bagland, som stofmisbrugsbehandlingen i Rusmiddelcentret har kunnet tilbyde.

 

Med henblik på at sikre den videre drift af disse tilbud ønsker Region Midtjylland og Århus Kommune at indgå aftale om virksomhedsoverdragelse af Rusmiddelcenter Midtjylland med virkning fra den 1. juni eller 1. juli 2009 afhængig af tidspunktet for sagens behandling i byrådet i Århus Kommune.

 

Det fremgår af serviceloven, at enhver kommune i regionen kan anmode om, at et ønske fra en anden kommune i regionen om at overtage et tilbud, drøftes i Kontaktudvalget. Regionens øvrige kommuner er derfor orienteret om overdragelsen af Rusmiddelcenter Midtjylland til Århus Kommune.

 

Administrationen udarbejder nu forslag til overdragelsesaftale, som forelægges Regionsrådet og byrådet i Århus Kommune til godkendelse snarest muligt. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-99-07

30. Etablering af intern skole på Engvejen

Resume

Da der er en lille gruppe børn og unge inden for Børn og Unge Centret Engvejens målgruppe, der ikke kan rummes i specialskoler indenfor rimelig geografisk afstand, har Hedensted Kommune anmodet Region Midtjylland om at etablere en intern skole på institutionen.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet godkender etablering af en intern skole på Børn og Unge Centret Engvejen, og

                    

at Regionsrådet godkender overenskomsten vedrørende undervisningen på den interne skole mellem Region Midtjylland og Hedensted Kommune.

Sagsfremstilling

Størstedelen af de børn, der er anbragt på Børn og Ungecentret Engvejen, er i tilfredsstillende skoletilbud på kommunale specialskoler. Det er dog Hedensted Kommunes erfaring, at en ganske lille del af målgruppen ikke kan rummes indenfor specialskolernes rammer. Hedensted Kommune har derfor anmodet om, at der etableres en intern skole på Børn og Unge Centret Engvejen, der drives af Region Midtjylland.

 

Målgruppen for Børn og Unge Centret Engvejen er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder svær autisme. Målgruppen er karakteriseret ved uforudsigelig og problemskabende adfærd og der er tale om børn og unge med svære udviklingsbegrænsninger. Børn og Unge Centret Engvejen har endvidere specialiseret sig i børn og unge med svær hjerneskade i kombination med sjældne diagnoser fx føtale misbrugsskader.

 

Den interne skoles målgruppe er de børn indenfor målgruppen, der på grund af meget komplekse og vanskelige problemstillinger ikke kan rummes i specialklasser indenfor rimelig geografisk afstand. Det drejer sig hovedsageligt om børn og unge med svær autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der i udpræget grad er mentalt retarderede og problemskabende i adfærd og handling. Børnene er kendetegnet ved behov for massiv støtte fra en fast person. Skoletilbuddet vil således være kendetegnet ved i stor udstrækning at være et én til én tilbud.

 

Når der er tale om anbragte børn har sagsbehandleren i den anbringende kommune forpligtelsen til at sørge for, at der er taget stilling til barnets skolegang. I henhold til Folkeskolelovens § 20 har opholdskommunen dog forpligtelsen til at sørge for undervisning til de børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig i kommunen.

 

Hvis et barn af den ene eller den anden grund ikke kan rummes i kommunens egne tilbud, kan kommunen henvise til specialundervisning i et i kommunen beliggende anbringelsessted oprettet efter eller godkendt efter lov om social service jf, Folkeskolelovens § 22 stk 5. Denne mulighed er dog betinget af en driftsoverenskomst mellem anbringelsesstedet og beliggenhedskommunen. På de institutioner, Region Midtjylland driver, kan beliggenhedskommunen i den forbindelse skrive driftsoverenskomst med regionen i medfør af Folkeskolelovens § 20 stk.4.

 

På baggrund af Hedensted Kommunes anmodning igangsatte Børn, Unge og Specialrådgivning en høringsrunde. Denne høringsrunde gav anledning til, at Hedensted Kommune genovervejede deres anmodning. Hedensted Kommune meddelte dog den 25. september, at de fastholder anmodningen til Region Midtjylland om at etablere og drive en intern skole på Engvejen.

 

Anmodningen har været behandlet i Den Administrative Styregruppe på socialområdet den 9. december 2008. Den Administrative Styregruppe på socialeområdet havde ikke bemærkninger hertil.

 

Til orientering vedlægges anmodning og bekræftelse fra - samt udkast til overenskomst med - Hedensted Kommune.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-99-07

31. Etablering af intern skole på Oustruplund

Resume

Det er Silkeborg kommunes erfaring, at eleverne, der er anbragt på Oustruplund, ikke kan rummes i de kommunale specialskoler. Derfor har Silkeborg Kommune anmodet Region Midtjylland om at etablere en intern skole med ni pladser på institutionen.

Direktionen indstiller,

at Regionsrådet godkender oprettelse af en intern skole på Oustruplund, og

                   

at Regionsrådet godkender overenskomsten vedrørende undervisningen på den interne skole mellem Region Midtjylland og Silkeborg Kommune.

Sagsfremstilling

Da de anbragte børn og unge på Oustruplund er kendetegnet ved meget komplekse socialpsykiatriske problemstillinger, er det Silkeborg Kommunes erfaring, at det er svært at finde egnede skoletilbud til dem. Derfor er forholdsvist mange elever i eneundervisning eller akuttilbud af andet art.

 

Silkeborg Kommune har derfor anmodet om, at der etableres en intern skole med 9 pladser på Oustruplund, der drives af Region Midtjylland.

 

Oustruplund er en socialpædagogisk dag- og døgnbehandlingsinstitution for børn og unge fra 10 år samt voksne, der alle har svære sociale funktionsforstyrrelser med baggrund i omsorgssvigt, krænkelser, misbrug, vold og kriminalitet. Målgruppen er endvidere karakteriseret ved selvskadende adfærd og kan have misbrug af euforiserende stoffer. Dertil har en del af målgruppen specifikke udviklingsforstyrrelser i form af skole – og indlæringsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder samt tale – og sprogvanskeligheder.

 

Det er altid et mål, at de børn og unge, der er anbragt på Oustruplund, er placeret i skoletilbud så tæt på det normale system som muligt. Men ved at oprette en intern skole kan man sikre at de børn, der anbringes på Oustruplund, får et skoletilbud, der kan stå mål med de individuelle behov disse elever har samt folkeskolelovens bestemmelser. Det er karakteristisk for målgruppen, at det er vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge, der blokerer for undervisning og indlæring. Med udgangspunkt i en socialpædagogisk tilgang vil man på en intern skole på Oustruplund arbejde med kontinuerlig udvikling af en didaktik, der kan inkludere denne målgruppe i undervisning.

 

Når der er tale om anbragte børn har sagsbehandleren i den anbringende kommune forpligtelsen til at sørge for, at der er taget stilling til barnets skolegang. I henhold til Folkeskolelovens § 20 har opholdskommunen dog forpligtelsen til at sørge for undervisning til de børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig i kommunen.

 

Hvis et barn af den ene eller den anden grund ikke kan rummes i kommunens egne tilbud, kan kommunen henvise til specialundervisning i et i kommunen beliggende anbringelsessted oprettet efter eller godkendt efter lov om social service jf, Folkeskolelovens § 22 stk 5. Denne mulighed er dog betinget af en driftsoverenskomst mellem anbringelsesstedet og beliggenhedskommunen. På de institutioner Region Midtjylland driver, kan beliggenhedskommunen i den forbindelse skrive driftsoverenskomst med regionen i medfør af Folkeskolelovens § 20 stk.4.

 

På baggrund af Silkeborg kommunes anmodning igangsatte Børn Unge og Specialrådgivning en høringsrunde. Efter denne høringsrunde har Silkeborg kommune bekræftet, at de fortsat ønsker en intern skole på Oustruplund.

 

Anmodningen har været behandlet i Den Administrative Styregruppe på socialområdet den 9. december 2008. Den Administrative Styregruppe på socialområdet havde ikke bemærkninger hertil.

 

Til orientering vedlægges anmodning og bekræftelse fra - samt udkast til overenskomst med - Silkeborg Kommune.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-09

32. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. overbelægning på hospitaler

Resume

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har henvendt sig vedr. overbelægning på hospitaler.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. overbelægning på hospitaler drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har i henvendelse af 7. janaur 2009 anmodet om, at overbelægningen på hospitaler drøftes af Forretnigsudvalget.
 
Bente Nielsen skriver i sin henvendelse af 7. januar 2009:
 
"Overbelægning på vores hospitaler
 
Det er med stor bekymring jeg atter i år må konstatere, at patienter ligger på gangene, eller flyttes rundt. I år er der p.t. ikke umiddelbart en influenza epidemi, derfor er det nærliggende at tænke på, om vi har fået lukket for mange senge ned uden at være ordentlig forberedt på dette.

 

Jeg skal derfor bede om, at vi får en redegørelse der viser det enkelte hospitals situation med forslag til hvordan det kan forbedres, så vores mål og virkelighed passer bedre sammen."

 

Det kan oplyses, at administrationen allerede den 5. januar 2009 har taget skridt til at udarbejde en redegørelse for situationen i relation til de medicinske senge. Redegørelsen vil foreligge til Forretningsudvalgets møde.

 

 

 

Beslutning

Der blev omdelt notat vedrørende status for overbelægning på de medicinske afdelinger af 13. januar 2009.

 

Sagen oversendes til drøftelse i Regionsrådet.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-09

33. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. etablering af vagtcentral

Resume

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har henvendt sig vedr. etableringen af vagtcentral.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen drøftes.

 

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har i henvendelse af 7. januar 2009 anmodet om, at Forretningsudvalget drøfter forhold omkring etableringen af vagtcentral.
 
Bente Nielsen skriver i sin henvendelse af 7. januar 2009:
 
"Etablering af vagtcentral
 
Jeg vil bede om en drøftelse af hvordan vi kan følge etablering af vagtcentralen og dermed også lægge serviceniveau i fællesskab.
 

Vi har brug for at kunne følge denne sag, da det er helt afgørende, at ny vagtcentral er driftssikker fra dag ét. Ligeledes mener jeg der er brug for, at vi undervejs og op til start får orienteret offentligheden."

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-71-08

34. Orientering om rapport om den regionaløkonomiske udvikling i Midtjylland

Resume

De regionale vækstfora skal overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, og Vækstforum for Region Midtjylland skal i den forbindelse bl.a. overvåge effekten af de initiativer, der igangsættes på grundlag af den vedtagne erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for regionen. Som led i denne overvågning er der ved udgangen af 2008 udarbejdet en oversigt over den regionaløkonomiske udvikling i regionen. I rapporten præsenteres en oversigt over de regionale og lokale vækstvilkår, en oversigt over indikatorer for de rammebetingelser, der er prioriteret i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 2007-2009 samt en oversigt over den geografiske balance i regionen.

Direktionen indstiller,

at rapporten om den regionaløkonomiske udvikling i Midtjylland tages til orientering.

Sagsfremstilling

Ifølge lov om erhvervsfremme skal de regionale vækstfora overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. I den forbindelse Vækstforum for Region Midtjylland bl.a. overvåge effekten af de initiativer, der igangsættes på grundlag af den vedtagne erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for regionen.

 

Som led i denne overvågning er der ved udgangen af 2008 udarbejdet vedlagte oversigt over den regionaløkonomiske udvikling i Midtjylland. Rapporten er delt op i tre dele:

  1. En oversigt over de regionale og lokale vækstvilkår.
  2. En oversigt over indikatorer for de rammebetingelser, der er prioriteret i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 2007-2009.
  3. En oversigt over den geografiske balance i Region Midtjylland.

Hovedresultaterne fra rapportens del 1 er:

  • Beskæftigelsen og produktiviteten steg markant i Region Midtjylland i 2006, hvilket resulterede i, at Region Midtjylland oplevede den højeste vækst i 10 år.
  • Samtlige brancher i industrien, på nær fødevarer, har oplevet positiv realvækst i 2006.
  • Regionens østlige kommuner, med undtagelse af kommunegruppen Randers, Syddjurs og Norddjurs, har alle haft en realvækst over regionsgennemsnittet i 2006.
  • Regionens vestlige kommunegrupper har haft en realvækst under regionsgennemsnittet.
  • Erhvervene inden for megasatsningen energi og miljø har haft en vækst i antallet af private arbejdspladser på 5,4% i perioden fra 2004 til 2006.
  • Erhvervene inden for megasatsningen erhverv og sundhed har haft en vækst i antallet af private arbejdspladser på 6,5% i perioden fra 2004 til 2006.
  • Megatsningen fødevarer har i perioden 2004 til 2006 haft en tilbagegang i beskæftigelsen på 0,2%.
  • Både den internationale vækst og den nationale vækst forventes at falde i 2009.

Hovedresultaterne fra rapportens del 2 er:

  • Indikatorerne for den overordnede målsætning om vækst i Region Midtjylland viser, at udviklingen har været positiv op til regionens dannelse i 2007 (tal efter 2006 er ikke tilgængelige).
  • På de indikatorer, som væksten måles ud fra, ligger værdien i Region Midtjylland niveaumæssigt under landsgennemsnittet.
  • På uddannelses- og kompetenceområdet ligger Region Midtjylland for størstedelen af indikatorernes vedkommende på eller over landsniveauet. Det er dog ikke alle indikatorer for uddannelse og kompetence, der udvikler sig positivt fra 2005 til 2006.
  • Inden for området innovation og it ligger Region Midtjylland på eller over landsniveauet for alle indikatorer. Der er kun i begrænset omfang tal for udviklingen i indikatorerne over tid.
  • Inden for iværksætterområdet ligger Region Midtjylland under landsniveauet for størstedelen af indikatorerne. Tal for udviklingen i indikatorerne over tid er ikke tilgængelige.

Hovedresultaterne fra rapportens del 3 er:

  • Der er ingen geografiske forskelle i andelen af 15-64-årige, der er i beskæftigelse eller i uddannelse.
  • Uddannelsesniveauet er højest i regionens bykommuner (Århus og Skanderborg), næsthøjest i mellemkommuner (Horsens, Silkeborg, Favrskov, Odder), derefter kommer landdistriktskommuner (Randers, Viborg, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Hedensted, Syddjurs), og til sidst yderkommuner (Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Skive, Struer, Lemvig og Samsø).
  • Fremskrivninger af uddannelsesniveauet for en ungdomsårgang viser, at der ikke er forskel mellem land- og bykommuner m.h.t. den andel af en ungdomsårgang, der forventes at have taget en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse.
  • Fremskrivninger af uddannelsesniveauet for en ungdomsårgang viser, at der er en relativt lille forskel mellem land- og bykommuner m.h.t. den andel af en ungdomsårgang, der forventes at have taget en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse.
  • Regionens største indpendlingskommuner er Århus, Viborg, Herning, Ringkøbing-Skjern og Holstebro.
  • Regionens største udpendlingskommuner er Favrskov, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg og Hedensted.
  • De 8 kommuner, hvor indbyggerne i gennemsnit pendler længst, ligger alle i det østjyske bybånd tæt på motorveje.
  • Den korteste pendlingsafstand er på Samsø og i Vestjylland.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-53-08

35. Orientering om status vedrørende tilskud fra Regionsrådet til uddannelsesinitiativer

Resume

Regionsrådet har i årene 2007-2009 afsat 52,3 mio. kr., der kan ydes som formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

 

Ultimo 2008 har der været fem ansøgningsrunder til puljen. Regionsrådet har bevilget tilskud til 61 projekter, og yderligere 8 nye projekter er godkendt til at gå i gang primo 2009. Der er i perioden bevilget 45,8 mio., således at der er 6,5 mio. tilbage til de to ansøgningsrunder i 2009.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status vedrørende tilskud fra Regionsrådet til uddannelsesinitiativer tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådet kan i henhold til Lov om diverse uddannelsesforhold yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Tilskuddet kan bl.a. gives til:

  •  efteruddannelse
  •  information
  •  udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger.

Derudover kan der ydes tilskud til udvikling af institutioner i landdistrikter eller udkantsområder.

 

Regionsrådet har i fem ansøgningsrunder bevilget tilskud til 61 projekter. Status for de 61 projekter er på nuværende tidspunkt, at 14 projekter er afsluttede, 42 projekter er stadig i gang og 5 projekter er enten udskudt eller afbrudt.

 

Som bilag vedlægges Status på udviklingsprojekter i Region Midtjylland, der kort beskriver det enkelte projekts formål og resultat mv.

 

Gennem arbejdet med projekterne er der bl.a. gjort følgende erfaringer:

  • Projekternes succes er ikke nødvendigvis afhængig af det bevilgede tilskuds størrelse
  • Det kan være nødvendigt at inddrage ekstern følgeforskning i projekterne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-00-1-08

36. Orientering om evaluering af lægevagtordningen

Resume

Regionsrådet har aftalt en række servicemål med Praksisudvalget vedrørende lægevagten. Det drejer sig om servicemål for ventetid på et konsultationssted, ventetid på at komme til at tale med lægen i telefonen og ventetid på at modtage hjemmebesøg. Der redegøres for resultaterne for de seneste målinger af tilfredsheden. 

Direktionen indstiller,

at konklusionerne fra tilfredshedsundersøgelsen vedrørende lægevagten tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som et tillæg til vagtaftalen mellem Praksisudvalget og Region Midtjylland er der aftalt en hensigtserklæring om servicemål vedr. ventetid på konsultationsstedet (90 pct. skal tilses af en læge inden for 1 time efter ankomsten), vedr. ventetid i telefonen (90 pct. af opkaldene skal besvares inden for 5 minutter) og vedr. hjemmebesøg (90 pct. skal aflægges inden for 3 timer).

 

Målopfyldelsen for telefonventetid og ventetid på hjemmebesøg kan beregnes ved hjælp af data fra afregningssystemet, jf. nedenfor.

 

Målopfyldelsen vedr. ventetid på konsultationsstederne kan ikke måles nøjagtigt ved hjælp af data fra afregningssystemet. Derfor er der via Center for Kvalitetsudvikling udarbejdet en tilfredshedsundersøgelse i en udvalgt uge i 2008 hos de patienter, der har været på et af regionens 15 konsultationssteder. (øerne Anholt, Endelave og Samsø er medtaget).

 

Undersøgelsen er foretaget ved at sende et spørgeskema til de 2800 patienter, der i uge 14 i 2008 blev tilset af vagtlægen på et konsultationssted i Region Midtjylland. 1450 patienter har returneret det udfyldte spørgeskema.

 

Resultaterne fremgår af rapporten:Evaluering af vagtlægen som vedlægges (uden bilag).

 

Tabel 7 fra rapporten viser resultaterne fordelt på konsultationssteder:

 

 

Tabel 7. Opfyldelse af servicemål

 

Andel af patienter   indenfor 1 time (målopfyldelse = 90%)

Andel af patienter 1time eller senere

Antal

%

%

Region Midtjylland

75,5

24,5

1.392

Århus

Randers

Silkeborg

Viborg

Skive

Holstebro

Herning

Ringkøbing

Grenaa

Horsens

Tarm

Samsø, Anholt og Endelave

78,1

64,0

80,7

82,7

95,2

72,2

52,3

100,0

77,8

85,3

100,0

100,0

21,9

36,0

19,3

17,3

4,8

27,8

47,7

0,0

22,2

14,7

0,0

0,0

342

 161

 119

 156

104

151 193

 9

9

163

6

2

 

Patienterne er i undersøgelsen blevet bedt om deres vurdering af, hvor lang tid de ventede på konsultationsstedet. Samlet set vurderer 75 pct. af patienterne, at de tilses af vagtlægen inden for en time. Dermed opfyldes servicemålet for 75 pct. af patienterne i hele regionen.

 

Som det også af fremgår af tabel 7 opfyldes servicemålet på konsultationsstederne i Skive, Ringkøbing, Tarm og på øerne (Anholt, Endelave og Samsø). På de øvrige konsultationssteder ligger målopfyldelsen under de 90 pct.

 

60 pct. af patienterne vurderer ventetiden som acceptabel. Den største accept af ventetiden er hos de patienter, hvor servicemålet er opfyldt. For de patienter, der tilses af lægen inden for den første time, finder 97 pct. ventetiden acceptabel.

 

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at den primære årsag til henvendelsen på konsultationsstedet i 60 pct. af tilfældene er akut sygdom.

 

50 pct. af patienterne har under 10 km. til konsultationsstedet, medens 20 pct. har mere end 20 km.

 

Patienterne blev også spurgt om tilfredsheden med faciliteterne (venteværelse m.v.) på konsultationsstederne. Her er 70 pct. af patienterne tilfredse med forholdene.

 

Samarbejdsudvalget for Almen Praksis besluttede på sit møde den 3. november 2008, at bestræbelserne på at øge målopfyldelsen fortsættes. Tilfredshedsundersøgelsen vedr. ventetid på konsultation vil blive gjort tilgængelig på Sundhed.dk.

 

Servicemålet vedr. ventetid på at komme til at tale med lægevagten i telefonen (90 pct. inden for 5 minutter) lå i 2.halvår 2007 mellem 85 og 93 pct. - bortset fra december måned, hvor det var 64 pct. Målopfyldelsen i 2008 lå i intervallet 76 - 90 pct., hvor det efter hensigtserklæringen skulle ligge på 90 pct. - bortset fra december måned 2008, hvor det var 73 pct.

 

Servicemålet vedr. ventetid på hjemmebesøg (90 pct. inden for 3 timer) er tilnærmelsesvist opfyldt. En måling i august måned 2008 viser, at servicemålet i 5 ud af 18 kommuner (der ses bort fra Samsø) ligger under de 90 pct. Yderpunkterne er 80 pct. og 94 pct., hvor 13 kommuner ligger over 90 pct. 

 

Administrationen og repræsentanter for vagtlægerne har  løbende drøftet servicemålene med henblik på at forbedre målopfyldelsen. Med hensyn til målopfyldelsen vedr. ventetid i telefonen har Regionsrådet allerede besluttet at etablere CTI (computer telefoni integration) på lægevagtens telefonanlæg (sagen har også været drøftet i Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis). CTI gør det muligt, at patienten, der ringer til lægevagten, selv indtaster cpr. nr. På denne måde finder edb systemet selv frem til patientens journal. Resultatet er, at hver kontakt afkortes med nogle sekunder, hvilket forventes at øge graden af målopfyldelse vedr. ventetiden i telefonen.

 

Desuden har administrationen øget kapaciteten i telefonanlæggests talemaskine, hvilket gør det muligt, at alle, der ringer, kommer ind i telefonkøen og modtager beskederne i talemaskinerne. Dette har især betydning for spidsbelastningssituationerne f.eks. til jul, påske og grundlovsdag.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-74-07

37. Orientering om ansøgninger om specialiserede funktioner

Resume

Sundhedsstyrelsen har fastsat krav til specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner), herunder til placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse. Regionerne og de private sygehuse skal ansøge Sundhedsstyrelsen om at varetage de specialfunktioner, der er fastlagt i specialevejledningerne. Fristen for indsendelse af ansøgninger er 1. juni 2009. Administrationen har igangsat et internt arbejde med at udfylde de specialespecifikke ansøgningsskemaer.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens specialevejledninger indeholder de krav, der knytter sig til det enkelte lægefaglige speciale og oplister en række funktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner), der fremover kun skal varetages få steder og ud fra særlige krav.

 

Grundlaget for vejledningerne er de specialerapporter, der er udarbejdet af de 36 specialespecifikke arbejdsgrupper (bestående af medlemmer udpeget af de relevante videnskabelige og faglige selskaber samt regionerne), der i perioden 2007-2008 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen har gennemgået samtlige 36 specialer.

 

Med de nye vejledninger følger en ny terminologi, idet de tidligere basis- og lands- og landsdelsfunktioner erstattes med nye niveauer og terminologier:

  • Hovedfunktionsniveau (svarer til det tidligere basisniveau)
  • Specialfunktionsniveau, som består af:
    • Regionsfunktioner (minder om de tidligere amtsfunktioner). Varetages 1-3 steder i regionen.
    • Højt specialiserede funktioner (kan sammenlignes med de tidligere lands- og landsdelsfunktioner). Varetages 1-3 steder i landet.

 

I forbindelse med den nye vejledning er der foretaget en ny vurdering af funktionerne, således at en funktion kan være gået fra at være lands- og landsdelsfunktion til at være ny regionsfunktion, mens funktioner, der har været udbredt på de fleste hospitaler karakteriseres som regionsfunktioner og således samles på færre enheder.

 

Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter kravene til specialfunktioner, det vil sige både til højt specialiserede funktioner og til regionsfunktioner (Sundhedslovens § 208). Det er også Sundhedsstyrelsen, der skal godkende placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse (Sundhedslovens § 208).

 

Regioner og private sygehuse er på baggrund af de nye vejledninger blevet bedt om at søge om at varetage de fremtidige regions- og højt specialiserede funktioner. Det gælder både hospitaler, der i forvejen varetager en given (lands- og landsdels)funktion, og hospitaler, som ikke tidligere har varetaget en sådan.

Der er ansøgningsfrist 1. juni 2009.

 

Administrationen bemærker, at der er tale om en hidtil uset detaljeringsgrad i forhold til Sundhedsstyrelsens involvering i planlægningen af enkeltfunktioner.  

 

Administrationen bemærker yderligere, at Sundhedsstyrelsen via sundhedsloven er tillagt kompetencer til at godkende lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private hospitaler. Det påpeges i ”Vejledning om udmøntning af sundhedslovens § 208 om specialeplanlægning”, at der i stedet for sundhedslovens benævnelse ”lands- og landsdelsfunktioner” fremover vil blive anvendt begrebet ”specialfunktioner”, som dækker over højt specialiserede funktioner og regionsfunktioner.

 

Region Midtjylland har over for Sundhedsstyrelsen anfægtet den lovgivningsmæssige hjemmel til denne omskrivning, som efter administrationens mening udvider Sundhedsstyrelsens kompetenceområde ud over det lovgivningsmæssige fastsatte. Med omskrivningen vil Sundhedsstyrelsen således have en betydelig indflydelse på planlægningen af enkeltfunktioner.

 

Processen i Region Midtjylland

På baggrund af udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen igangsatte Administrationen i Region Midtjylland i slutningen af november regionens interne proces omkring ansøgningerne om at varetage specialfunktioner.

 

Det interne puslespil omkring ansøgningerne og placering af funktioner – særligt regionsfunktioner – tager udgangspunkt i de beslutninger, der er truffet med hospitalsplanen og psykiatriplanen. Hospitalsplanen danner altså rammen for placering af funktioner på hoved- regions- og højt specialiseret niveau i Region Midtjylland.

 

Ansøgningerne udfyldes i et samarbejde mellem Administrationen og regionens hospitaler. I processen inddrages desuden Klinikforum, som er udpeget til at være styregruppe for processen og specialerådene, som indgiver deres lægefaglige bemærkninger til de enkelte specialevejledninger.

 

Tidsplanen for ansøgningsprocessen omfatter, udover de løbende indberetninger og frister omkring det konkrete ansøgningsskema, også orientering i de relevante politiske og administrative fora. Blandt andet vil Forretningsudvalget løbende blive holdt orienteret, og sagen forelægges til endelig politisk behandling i Regionsrådet den 20. maj 2009.

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-171-06-V

38. Orientering om honorering i forbindelse med ægdonation

Resume

Den 1. januar 2007 trådte en ny lov om kunstig befrugtning i kraft. Med loven blev der åbnet op for, at kvinder, som ikke er i fertilitetsbehandling, kan donere oocytter (æg) til andre kvinder. Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 12. marts 2008, at alle kvinder, der selv henvender sig til en fertilitetsklinik med henblik på ægdonation til andre kvinder, modtager 500 kr. og befordringsgodtgørelse efter statens takster.

 

Udgifterne til honorering, refusion af medicinudgifter og befordringsgodtgørelse forventes afholdt inden for hospitalernes nuværende budgetter. Hospitalsledelserne på Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens og Århus Universitetshospital, Skejby blev i brev af 4. november 2008 orienteret om beslutningen. Det er efterfølgende i sundhedsdirektørkredsen blevet præciseret, at der er tale om honorering pr. forløb, ikke pr. behandling. 

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2007 trådte en ny lov om kunstig befrugtning i kraft. Med loven blev der åbnet op for, at kvinder, som ikke er i fertilitetsbehandling, kan donere oocytter (æg) til andre kvinder.

 

På baggrund af en henvendelse fra to af fertilitetsklinikkerne i Region Midtjylland omkring fastlæggelse af en ensartet praksis i regionen med hensyn til honorering i forbindelse med denne type ægdonation, valgte administrationen at lægge sagen op til politisk behandling i Regionsrådet. 

 

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 12. marts 2008, at alle kvinder, der selv henvender sig til en fertilitetsklinik med henblik på ægdonation til andre kvinder, modtager 500 kr. og befordringsgodtgørelse efter statens takster. Regionsrådet besluttede samtidig, at ”sagen fremsendes til Danske Regioner med henblik på at sikre ensartet praksis regionerne imellem. Herunder ønskes drøftet det hensigtsmæssige i forskellen mellem bloddonation og sæd-/ægdonation”.

 

På et møde mellem regionernes sundhedsdirektører den 22. august 2008 blev det aftalt, at honorering af ægdonation ensrettes på tværs af regionerne, således at kvinder, der frivilligt henvender sig med henblik på ægdonation, honoreres med 500 kr. pr. behandling. Herudover modtager kvinden refusion af medicinudgifter og befordringsgodtgørelse.

 

Følgende forhold ligger til grund for beslutningen:

  • Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og anden fertilitetsfremmende behandling (fra december 2006). Her lægger Sundhedsstyrelsen vægt på, at donation er frivillig og vederlagsfri, at kompensation skal strengt begrænses til faktisk afholdte udgifter for donor (disse skal dokumenteres ved bilag), samt ulemper, som er direkte relateret til donationen. Denne kompensation for ulemper må ikke overstige, hvad der gives i forbindelse med sæddonation.
  • Dansk Fertilitetsselskabs tolkning af de juridiske rammer for ægdonation i Danmark.Her er der, ifølge Dansk Fertilitetsselskabs egen vurdering, tale om en meget restriktiv tolkning af Sundhedsstyrelsens vejledning. Selskabet vurderer ikke, at det ligger inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens vejledning at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dette af hensyn til, at der ikke må skabes et økonomisk incitament for ægdonation.

Udgifterne til honorering, refusion af medicinudgifter og befordringsgodtgørelse (statens lave takst og målt efter KRAKs korteste rute) forventes afholdt inden for hospitalernes nuværende budgetter.

 

Hospitalsledelserne på Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens og Århus Universitetshospital, Skejby blev i brev af 4. november 2008 orienteret om beslutningen.

 

Det er efterfølgende i sundhedsdirektørkredsen blevet præciseret, at der er tale om honorering pr. forløb, ikke pr. behandling (fremmøde).
 
 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-31-08

39. Orientering om status for sundhedshus Grenaa

Resume

Regionsrådet har den 18. juni 2008 og i forbindelse med vedtagelse af sundhedsaftale mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland den 24. september 2008 godkendt, at administrationen arbejder videre med etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet i Grenaa. Der orienteres om en forventet beslutningsproces vedrørende etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet Grenaa, hvorefter Regionsrådet den 20. maj 2009 tager stilling til valg af henholdsvis model 1, renovering, eller model 2, renovering og nybyggeri. Den 21. oktober 2009 forelægges med baggrund i projektplanen den samlede anlægsinvestering til godkendelse i Regionsrådet. Byggeregnskabet forventes forelagt til godkendelse i februar 2011.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status for sundhedshus Grenaa tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 18. juni 2008 og i forbindelse med vedtagelse af sundhedsaftale mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland den 24. september 2008, at administrationen arbejder videre med etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet i Grenaa. I den forbindelse blev der endvidere givet en anlægsbevilling på kr. 1,5 mio til udredning, programmering og projektering. Ligeledes besluttede Regionsrådet, at der arbejdes videre med at fastlægge en markedsbestemt husleje for praktiserende læger. Den markedsbestemte husleje for de praktiserende læger kan ikke fuldt ud finansiere Region Midtjyllands investering i renovering/nybyggeri.
 
I Hensigtserklæring om etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet Grenaa aftalte Norddjurs Kommune og politiske repræsentanter fra Region Midtjylland, at kommunen vil flytte deres sundhedsafdeling, 20 administrative medarbejdere fra hjemmeplejens administration samt kommunens almindelige ambulante genoptræning ind i huset. Kommunen har endvidere pr. 1. september flyttet hele deres hjemmepleje ind i andre lokaler på matriklen.
 
De enkelte parter
Almen Praksis og andre ydere

Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2008 besluttet at der skal arbejdes med 2 modeller for indplacering af praksissektoren i sundhedshuset i Grenaa.

 

Model 1: Renovering af eksisterende bygninger på Regionshospitalet Grenaa

 

Der vil med denne model kunne etableres 10 lægeklinikker og eventuelt 10-12 klinikker til øvrige ydere. Dette er dog afhængig af kommunens pladsbehov. Det er ikke afklaret, om kommunen får behov for at lægge beslag på plads svarende til de 10-12 klinikker.

 

Model 2: Renovering af eksisterende bygninger samt nybyggeri til de praktiserende læger. Denne model vil frigøre plads til såvel andre ydere som kommunen.

 

Det er en forudsætning for at komme videre med projektet at der træffes beslutning om hvilken model, der skal vælges. I beslutningsgrundlaget skal der bl.a. indgå følgende oplysninger og overvejelser:

  • Hvor mange og hvilke ydere er interesseret i at blive en del af sundhedshuset, og hvilken af de 2 modeller foretrækker de.
  • Omkostningerne ved de to modeller
  • Overvejelser om hvilken af de to modeller, der bedst kan sikre udviklingen af sundhedshuset
Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune har jvf. omtalte hensigtserklæring besluttet, at flytte en række funktioner ind i huset. Kommunens eksakte pladsbehov skal som ovenfor anført afklares.
 
Hospitalsfunktioner
I forlængelse af budgetforliget er Regionshospitalet Grenaas pladsbehov uændret. Der vil følgende ikke være behov for ændringer i pladsforholdene for hospitalets funktioner.
 
Tidsplan
Der iværksættes en afklaringsfase, der kan danne baggrund for Regionsrådets beslutning om valg af model. Herefter kan detailplanlægning påbegyndes.
 
10. december 2008: Der blev holdt møde i referencegruppen vedr. Regionshospitalet Grenaa.
  • Ultimo december 2008:
    • Samtlige ydere i praksissektoren har fået tilsendt materiale om planerne for sundhedshuset samt hensigtserklæring vedr. det forventede huslejeniveau og øvrige udgifter.
    • Byggeprogram for kommunale og regionale funktioner er påbegyndt.
  • 13. januar: Møde med Nordjúrs kommune vedr. arealbehov og udnyttelse af eksisterende faciliteter i huset
  • 22. januar 2009: Alment praktiserende læger og andre ydere inviteres til et møde om sundhedshuset, hvor hospitalsledelsen, sundhedsstaben og bygningskontoret præsenterer projektet.
  • ultimo januar/primo februar 2009:
    • Yderne i praksissektoren tilkendegiver skriftligt om de har interesse i at leje sig ind i sundhedshuset, herunder om de foretrækker model 1 eller 2 samt, om man ønsker at deltage uanset valg af model.
  • Primo april: Byggeprogram færdigudarbejdes.
  • 20. maj 2009: Regionsrådet beslutter på baggrund af ovenstående samt konkret økonomisk overslag hvilken model, man vil pege på, at gruppen skal arbejde videre med.
  • maj- medio september 2009: Udarbejdelse af masterplan og projektforslag.
  • August 2009: EU-udbud. Et EU-udbud tager 12 uger. Projektet lægges i udbud inden Regionsrådets godkendelse for at spare tid. Udbuddet kan trækkes tilbage på Regionsrådsmødet den 23. september.
  • August 2009: På baggrund af projektforslag og økonomisk overslag indgås der kontrakt med almen praksis og evt. andre ydere. Dette sker under forudsætning af Regionsrådets godkendelse af projektet den 21. oktober 2009
  • 21. oktober 2009: Regionsrådet forelægges med baggrund i projektforslaget den samlede anlægsinvestering til godkendelse.
  • 21. oktober 2009: Regionsrådet ansøges med baggrund i projektforslaget om forhøjelse af anlægsbevillingen, således at der afsættes penge på anlægsrammen i 2010.
  • November/december 2009: På baggrund af EU-udbud vælges entreprenør.
  • Januar 2010:  Byggeri påbegyndes
  • Januar 2011: Projektet afleveres.
  • Februar 2011: Godkendelse af byggeregnskab

Økonomi

Regionsrådet afsatte på mødet den 18. juni 1,5 millioner til projektering af sundhedshus Grenaa. Denne bevilling vil dække alle udgifter frem til 23. september, hvor Regionsrådet vil skulle tage stilling til en eventuel forhøjelse af bevillingen, så entreprisen kan gennemføres.

 

Som beskrevet i dagsordenspunktet til den 18. juni 2008 er omkostningerne til projektet afhængig af valg af model (renovering vs. nybyggeri og renovering).

  • Model 1 - Renovering: forventes at beløbe sig til ca. kr. 44 mio. 
  • Model 2 - Renovering og nybyggeri: vil beløbe sig til ca. kr. 66 mio.

Der er på nuværende tidspunkt ikke identificeret konkrete kilder til finansiering af sundhedshus Grenaa. Administrationen arbejder med følgende muligheder:

  • Ansøgning til den i finansloven afsatte 250 mio. kr. pulje til "... facilitering af løsninger i yderkantsområder med store afstande [...] med fokus på det præhospitale område, [...] herunder organisering af nære tilbud i form af fx. skadeklinik/lægehus i eksisterende lokaler, herunder fx. i et sundhedscenter" .
  • Reservation af midler på Region Midtjyllands anlægsbudget for 2010. 

Ansøgning til puljen på finansloven fremsendes, når projektforslaget foreligger i august 2009. Det er ikke sandsynligt, at bevilling fra denne pulje vil kunne dække alle omkostninger til projektet. På denne baggrund vil det være nødvendigt at finde midler på anlægsbudgettet.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-72-5-07

40. Orientering om den ledige bevilling til Ulfborg Apotek

Resume

Lægemiddelstyrelsen har bedt om Region Midtjyllands bemærkninger i forbindelse med, at bevillingen til Ulfborg Apotek bliver ledig den 1. januar 2009. Administrationen har besvaret henvedelsen, idet der efter dialog med Lægemiddelstyrelsen ikke er tale om en egentlig strukturændringssag.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Lægemiddelstyrelsen oplyser i brev af 7. november 2008, at bevillingen til Ulfborg Apotek bliver ledig den 1. januar 2009. I forbindelse med vedtagelse af lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed den 7. juni 2001 blev det i henhold til apotekerlovens § 15, stk. 2 muligt for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse efter ansøgning og indstilling fra Lægemiddelstyrelsen at meddele en apoteker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog maksimalt fire apoteker. Ifølge bemærkninger til den seneste ændring af lov om apoteksvirksomhed den 1. april 2004 er der lagt op til en øget anvendelse af denne bestemmelse, således at denne bl.a. kan anvendes uden forudgående opslag efter den almindelige procedure.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med brev af 29. oktober 2008 i forbindelse med struktursagen vedr. Ulfborg Apotek bestemt, at bevillingen til Ulfborg Apotek behandles efter apotekerlovens § 15, stk. 2.

 

Af bemærkninger til de vedtagne lovændringer fremgår det, at Lægemiddelstyrelsen kan tilbyde de nærmest beliggende apotekere at overtage den ledige bevilling.

 

Ved Lægemiddelstyrelsens indstilling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil det primært blive vurderet, om der kan skabes en bæredygtig enhed såvel fagligt som økonomisk, samt om der er en tilstrækkelig geografisk nærhed mellem ansøgerens apotek og Ulfborg Apotek, så der kan opnås optimale strukturmæssige forhold.

 

Region Midtjylland har haft en dialog med Lægemiddelstyrelsen om sagens karakter. Lægemiddelstyrelsen har tilkendegivet, at der ikke er tale om en strukturændringssag.

 

Region Midtjylland har derfor administrativt svaret Lægemiddelstyrelsen at man kan tilslutte sig Lægemiddelstyrelsens indstilling, idet denne vil medvirke til at sikre en service for borgerne i området samtidig med, at der sikres en bæredygtighed i forhold til at opretholde apoteksstrukturen i området.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-157-07

41. Orientering om Status for Mammakirurgien på Hospitalsenhed Vest

Resume

På Forretningsudvalget møde den 22. oktober 2008 blev der mundtligt orienteret om den mammakirugiske (bryst-kirurgiske) situation på Hospitalsenhed Vest. Der foreligger nu en aktuel skriftlig status fra Hospitalsenhed Vest på mammakirurgien.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På Forretningsudvalget møde den 22. oktober 2008 blev udvalget mundtligt orienteret om den mammakirugiske situation på Hospitalsenhed Vest. Efterfølgende blev Hospitalsenhed Vest bedt om at udarbejde en status. Den udarbejdede status vedlægges til orientering. 
 
Baggrund
Fra 1. juli 2008 og indtil uge 44 har Hospitalsenhed Vest været uden mammakirurger. I perioden fra 1. juli har Hospitalsenhed Vest således været nødsaget til at videre-visitere mammapatienter. Regionshospitalet Viborg har været særligt behjælpelig, men det har tillige været nødvendigt at sende patienter til hospitaler uden for Region Midtjylland, samt til privat hospitaler.
 
Udgifterne til privathospitaler har indtil nu udgjort mere end 1 mio. kr., og udgifterne til de offentlige hospitaler uden for Region Midtjylland skal afregnes til 100% DRG, hvilket er mere end behandlingen ville have kostet i eget regi. Desuden har situationen påført patienterne ekstra transport, og en større risiko for at koordinationen i patientforløbene svigtede - alle viderevisiterede patienter har dog fået et forsvarligt forløb.
 
Aktuel status
Hospitalsenhed Vest har siden efteråret 2007 forsøgt at rekruttere mammakirurger til den mammakirurgiske funktion. Det er ikke lykkedes at rekruttere mammakirurger til fastansættelse.
 
Situationen er aktuelt således, at én stilling er besat via tre konsulenter, som er startet i uge 44 2008. Det forventes endvidere at yderligere to stillinger kan være besat med eksterne konsulenter fra medio januar 2009. På den baggrund forventes det, at Hospitalsenhed Vest er oppe på fuld kapacitet pr. 1. februar 2009.
 
Denne løsning er - hvis der ses på mammakirurgien alene - en dyr løsning. Men konsulenterne indgår samtidig med at de dækker den mammakirurgiske funktion i vagtberedskab til dækning af de akutte kirurgiske tilsyn og nødprocedurer. Dette vagtberedskab varetages nu af et særligt vagtberedskab bestående af kirurger med tilkaldevagt. Udgiften til dette vagtberedskab kan stort set dække merudgifterne. De samlede merudgifter vil udgøre ca. 100.000 kr.
 
Langsigtet planlægning
Den aktuelle løsning er ikke holdbar på længere sigt. Derfor fortsætter Hospitalsenhed Vest bestræbelserne på at få fastansat det nødvendige antal læger til den mammakirugiske funktion. Det er opfattelsen, at det er nemmere at rekruttere til en funktion i fuld drift end til en "tom" funktion, hvilket også gør den aktuelle løsning med konsulenter acceptabel.
 
Det skal dog understreges, at såfremt at bestræbelserne fra Hospitalsehed Vest på at få fastansat de nødvendige mammakirurgier ikke lykkedes inden for en rimelig tid, så kan det blive nødvendigt, at tage den samlede struktur af det mammakirurgiske område i Region Midtjylland op til overvejelse.
 
 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-45-08

42. Orientering om oprettelsen af regionalt vikarbureau

Resume

Med virkning fra 1. maj 2009 oprettes et regionalt vikarbureau, som skal levere vikarydelser på det sundhedsfaglige område til alle regionens hospitaler og psykiatriske og sociale institutioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet fik på mødet den 26. september 2007 en orientering om de interne vikarkorps på regionens hospitaler, herunder om de mange fordele ved disse vikarkorps. Det blev oplyst, at en arbejdsgruppe nedsat på tværs af de somatiske hospitaler og Psykiatri og Social ville gennemføre drøftelser og sonderinger af mulighederne for tilrettelæggelsen af vikarområdet i Region Midtjylland.

 

Arbejdsgruppens drøftelser har resulteret i en beslutning om, at der pr. 1. maj 2009 oprettes et regionalt vikarbureau, som skal levere vikarydelser indenfor det sundhedsfaglige område (ekskl. læger). Vikarbureauet får navnet Vikar Region Midt. Det regionale vikarbureau skal fungere som en overbygning til de allerede eksisterende lokale interne vikarkorps, der fortsætter som selvstændige enheder i nært samarbejde med det regionale vikarbureau. Etableringen sker med udgangspunkt i de gode erfaringer som de interne vikarkorps gennem årene har gjort. Formålet med etableringen er, at Region Midtjyllands hospitaler, psykiatrien og de sociale institutioner også i fremtiden kan købe vikarydelser af en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris.

 

For at sikre dette er det afgørende, at der sker en forenkling af bestilling og formidling af vikarydelser og en generel udvikling og professionalisering af området. Dette kan sikres gennem etableringen af et regionalt vikarbureau. Etableringen af vikarbureauet vil betyde en administrativ forenkling for kunderne (de enkelte afdelinger og institutioner), da alle vikarvagter fremover skal bestilles via det regionale vikarbureaus webbaserede bookingsystem. Derved kan kunderne koncentrere sig om deres hovedopgaver. Forenklingen af bestillingsproceduren, som altså bl.a. sker gennem overgang til elektronisk bestilling, vil ligeledes betyde at det administrative arbejde ved bestillingsproceduren minimeres, således at vikarbureauet kan tilbyde konkurrencedygtige priser. Det er en forudsætning for etableringen af vikarbureauet, at dette kan tilbyde lavere priser end de private udbydere.

 

Samarbejdet mellem det regionale vikarbureau og hospitalernes interne vikarbureauer skal desuden sikre maksimal og optimal udnyttelse af vikarressourcerne. Hidtil har de interne vikarkorps kunnet befinde sig i en situation, hvor et vikarkorps har flere vikarer til rådighed end der er vagter til, mens nabohospitalet mangler vikarer. Med oprettelsen af det regionale vikarbureau etableres der nu et ”link” mellem de interne vikarkorps, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

 

Det regionale vikarbureau og de interne vikarkorps tilbyder ordnede forhold for vikarerne og sikrer udvikling og undervisning af vikarerne så disse lever op til de ønskede kompetencer. Dette har stor betydning for rekrutteringen af vikarer og dermed også for den kvalitet som vikarbureauet er i stand til at levere. De nuværende interne vikarkorps har erfaring med, at netop personalepolitikken og arbejdsvilkårene er en væsentlig parameter når vikarer skal vælge mellem private og offentlige vikarformidling.

 

Arbejdet med etableringen af vikarbureauet har kørt i tre spor:

  1. Etablering og organisering af det regionale vikarbureau,
  2. Etablering af et elektronisk booking- og administrationssystem,
  3. Fælles udbud af levering af vikarydelser fra eksterne leverandører.

 

1. Etablering og organisering af det regionale vikarbureau

Vikarbureauet vil fungere som en tværregional nonprofit serviceorganisation med fokus på at dække behovet for vikarer på det sundhedsfaglige område på alle regionens hospitaler og de psykiatriske og sociale institutioner.

 

Vikarbureauet etableres med respekt for og som en overbygning til de allerede eksisterende interne lokale vikarkorps. Erfaringer fra de interne vikarkorps vil blive anvendt med henblik på at optimere og udbygge samarbejdet hospitalerne imellem. Blandt andet har Århus Amts Vikarbureau årelang erfaring med at tilbyde vikarer til flere hospitalsenheder og psykiatrien. Fysisk og organisatorisk placeres det regionale vikarbureau på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Placeringen i tilknytning til et hospital giver nærhed til driftssystemet og mulighed for at benytte sig af de tilhørende faciliteter til f.eks. videreuddannelsesaktiviteter.

 

Vikarbureauet vil som udgangspunkt formidle vikarydelser indenfor flg. personalegrupper: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere og sygeplejestuderende samt lægesekretærer. Der lægges op til, at øvrige personalegrupper f.eks. pædagoger (til psykiatriske og sociale institutioner), serviceassistenter og terapeuter kan tilknyttes det regionale vikarbureau, når og hvis der viser sig behov herfor.

 

Administrationen og formidlingen af vikarer vil blive varetaget af fagkyndige (men ikke nødvendigvis faguddannede) administrative medarbejdere. Tidligere har det været et krav, at vikarvagter for sygeplejersker blev visiteret af uddannede sygeplejersker. Dette krav er nu faldet bort. Det er dog fortsat nødvendigt, at vikarbureauets personale har et grundigt kendskab til fagområderne, for bedst muligt at kunne matche vikarer og ledige vagter.

 

Primo 2009 afholdes drøftelser med de faglige organisationer om løn- og ansættelsesforhold for de tilknyttede vikarer.

 

2. Etablering af elektronisk booking- og administrationssystem

Det regionale vikarbureau og de interne vikarkorps vil fremover blive bundet sammen af et fælles IT system, som skal være omdrejningspunkt for et velfungerende vikarsamarbejde på tværs af regionen. IT systemet bliver et webbaseret arbejdsredskab og database, som imødekommer de krav, som en arbejdsgruppe bestående af bl.a. de kommende brugere, har specificeret. Hidtil har de enkelte vikarkorps anvendt forskellige redskaber til administrationen af området.

 

Ud over at være arbejdsredskab i de interne vikarkorps og det regionale vikarbureau bliver IT systemet det redskab som afdelinger og institutioner anvender, når de skal bestille en vikar. Hidtil er bestillinger af vikarer foregået pr. telefon, mail eller fax med deraf følgende ekstra arbejdsgange og fejlkilder i form af tvivl om, hvad der er bestilt og hvornår. Fremover vil bestilling af vikarer kunne ske fra enhver pc med internetadgang. Ligeledes vil vikarerne have adgang til deres egen profil i databasen, hvor de kan opdatere ønsker om vagter og lignende.

 

IT systemet sikrer ligeledes et langt bedre overblik over anvendelsen af og udgifterne til vikarassistance. Systemet vil ligeledes have integration til regionens løn- og indkøbssystemer, således at administrationen i vikarordningerne lettes.

 

Det estimeres, at med uændret vikarbehov som i 2007 vil det regionale vikarbureau få ca. 100.000 bestillinger, der skal håndteres om året. Dertil kommer de bestillinger, der håndteres af de interne vikarkorps.

 

Der er indgået samarbejde med en leverandør om IT systemet, som forventes at være funktionsdygtigt pr. 1. maj 2009.

 

3. Fælles udbud af levering af vikarydelser fra eksterne leverandører

I det omfang behovet for vikarer overstiger kapaciteten af egne vikarer, formidler det regionale vikarbureau bestillingen videre til et af de private vikarbureauer som Region Midtjylland har indgået aftale med. Hidtil har de enkelte afdelinger i vid udstrækning selv kontaktet private vikarbureauer, fremover vil al kontakt med de private udbydere foregå via det regionale vikarbureau. Region Midtjylland købte i 2007 vikarydelser ved private bureauer for over 100 mio. kr.

 

For at sikre et ensartet aftalegrundlag og ikke mindst bedre vilkår og fornuftige priser har Region Midtjylland i efteråret 2008 gennemført et udbud af leveringen af disse vikarydelser. Desuden har regionen pligt til at gennemføre udbud ved indkøb af denne størrelsesorden.

 

Udbuddet har resulteret i, at regionen har indgået aftale med seks private vikarudbydere, som fremover skal levere vikarer. Udbuddet er gennemført med involvering af repræsentanter fra både de somatiske hospitaler og Psykiatri og Social. Dermed sikres det, at de indgåede aftaler lever op til kundernes krav.

 

Det har været nødvendigt at indgå aftaler med flere udbydere for at sikre vikarer til alle hospitaler og institutioner i hele regionen. Flere af de private bureauer dækker kun et begrænset geografisk område og/eller tilbyder vikarer indenfor bestemte personalegrupper.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-132-06-V

43. Orientering om opgørelse af kontaktpersonordningen 4. kvartal 2008

Resume

Den seneste opgørelse over kontaktpersonordningen viser, at Region Midtjylland samlet set er gået frem fra en målopfyldelse på 85% til 87% siden sidste kvartal. Dermed nærmer regionen sig den pr. 1. juli 2009 forventede målopfyldelse på 90%, som regionsrådet vedtog som en del af budgetforliget 2009. Knap halvdelen af regionens hospitalsenheder/distrikter har nu en målopfyldelse på 90% eller derover.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af nedenstående tabel, er Region Midtjylland samlet set gået frem fra en målopfyldelse på 85% til 87% siden sidste kvartal. Dermed nærmer regionen sig den pr. 1. juli 2009 forventede målopfyldelse på 90%, som regionsrådet vedtog som en del af budgetforliget 2009. Knap halvdelen af regionens hospitaler/distrikter har nu en målopfyldelse på 90% eller derover.

I 2009 vil regionen bl.a. rette fokus på arbejdsgangene i forbindelse med selve registreringen af ordningen. Der er desuden udarbejdet en regional retningslinje for kontaktpersonordningen, der gælder for alle hospitalerne og psykiatrien. Retningslinjen angiver en fælles forståelse af indholdet i ordningen og støtter dermed arbejdet med at give ordningen indhold og mening. Disse indsatser forventes at bidrage til en bedre målopfyldelse.

 

Dækningsgrad i %

 

 

1. kvartal 2008*

 

3. kvartal 2008

4. kvartal 2008

Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter

83

86

86

Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup

88

86

92

Regionshospitalet Herning, Holstebro, Lemvig,

Ringkøbing og Tarm

87

84

88

Regionshospitalet Randers

og Grenaa

79

82

77

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder

91

92

94

Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus

72

68

81

Århus Universitetshospital,

Skejby

83

82

82

Psykiatrien, Distrikt Øst

 

87

84

79

Psykiatrien, Distrikt Vest

 

96

96

93

Psykiatrien, Distrikt Syd

 

75

77

94

Psykiatrien, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center

 

95

96

90

 

Region Midtjylland samlet

85

85

87

*   Opgørelsen af dækningsgraden blev aflyst for 2. kvartal 2008 grundet strejken.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-21-07

44. Orientering om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet vedtog den 16. april psykiatriplan for Region Midtjylland. Ifølge psykiatriplanen skal ansvaret for behandling af patienter med spiseforstyrrelser samles i Center for Spiseforstyrrelser under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, uanset patientens alder. Al behandling under indlæggelse samles i sengeafsnittet i Århus. Endvidere anbefales, at der indgås aftale med de somatiske hospitaler om, at somatisk behandling af patienter med livstruende spiseforstyrrelse så vidt muligt samles på hospitalsafdelinger i Århus.

 

Der gives en status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen, herunder en orientering om hvornår ansvaret for alle patienter med spiseforstyrrelser overgår til Center for Spiseforstyrrelser.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog den 16. april 2008 Psykiatriplan for Region Midtjylland. Ifølge psykiatriplanen skal ansvaret for behandling af patienter med spiseforstyrrelser samles i Center for Spiseforstyrrelser under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center uanset patientens alder. Al behandling under indlæggelse samles i sengeafsnittet i Århus. Endvidere anbefales, at der indgås aftale med de somatiske hospitaler om, at somatisk behandling af patienter med livstruende spiseforstyrrelse så vidt muligt samles på hospitalsafdelinger i Århus.

 

Psykiatriplanen indebærer, at Center for Spiseforstyrrelser skal udvide den ambulante aktivitet og udvide antallet af sengepladser fra 8 til 14, svarende til en udvidelse med 6 sengepladser. Til udvidelsen får Center for Spiseforstyrrelser fra voksenpsykiatrien overført 2,0 mio. kr. til yderligere ambulant behandling og 5,9 mio. kr. til yderligere sengepladser.

 

Ifølge oversigt over kommende anlægsarbejder, som er vedtaget af Regionsrådet den 24. september 2008, er der afsat 11,2 mio. kr. i anlægsmidler til lokaleudvidelse for Center for Spiseforstyrrelser, Risskov, fordelt med 0,7 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 5,5 mio. kr. i 2011. Forslag om anvendelse af de afsatte anlægsmidler vil senere blive forelagt Regionsrådet.

 

Da de nye lokaler med brug af anlægsmidlerne først kan forventes at stå klar i 2010/2011, er der fundet en midlertidig løsning for den fysiske placering af de ekstra 6 sengepladser og den yderligere ambulante behandling. Den midlertidige løsning kan ikke nå at blive klar til 1. januar 2009, sådan som psykiatriplanen foreskriver, men forventes at være klar til ibrugtagning den 1. april 2009. Det betyder, at som udgangspunkt overflyttes alle patienter i ambulant behandling til Center for Spiseforstyrrelser fra den 1. februar 2009, da personalet først er klar på dette tidspunkt. Overførsel af patienter til indlæggelse kan først foregå, når de midlertidige lokaler er klar til brug. Det er bygningsmæssigt ikke muligt at indrette de midlertidige lokaler, så de bliver hensigtsmæssige til indlæggelse af børn. Derfor vil børn med spiseforstyrrelser fortsat blive indlagt på børneafsnittene i Herning, Viborg og Århus, hvor de hidtil er blevet indlagt, indtil de varige lokaler kan tages i brug.

 

Status for udvidelsen af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen fremgår afNotat om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland af 16. december 2008. Det fremgår af notatet, hvornår ansvaret for alle patienter med spiseforstyrrelser overgår til Center for Spiseforstyrrelser.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-223-06-V

45. Orientering om projektansøgning til Velfærdsministeriet fra kommunerne og Region Midtjylland om støtte til etablering af Fremskudt Team i Region Midtjylland

Resume

Kommunerne og Region Midtjylland fremsendte den 31. oktober 2008 en ansøgning til Velfærdsministeriet om støtte til etableringen af "Et fremskudt team til støtte for kommunerne i svære sager, der kan vedrøre børne- og ungdomspsykiatri" i Region Midtjylland. Projektansøgningen er udarbejdet af kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab. Projektansøgningen er en uopfordret ansøgning, idet der ikke har været relevante puljer at søge. Administrationen har forud for fremsendelsen af ansøgningen været i dialog med Velfærdsministeriet om ansøgningen og projektets indhold.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den administrative styregruppe på socialområdet drøftede i januar 2008, hvordan kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab kan styrke samarbejdet omkring børn og unge, der ligger udenfor, i grænseområdet til, eller indenfor den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri i Region Midtjylland. Den administrative styregruppe aftalte at holde et møde mellem kommunerne og Region Midtjylland med henblik på at udarbejde en konkret projektbeskrivelse for, hvorledes dette samarbejde kan etableres og organiseres. Alle kommuner har været inviteret til at deltage i samarbejdet, og de interesserede kommuner og Region Midtjylland har holdt en række møder for at udarbejde projektbeskrivelsen og lave en fælles ansøgning om støtte hertil fra Velfærdsministeriet.

 

Projektansøgningen for "Et fremskudt team til støtte for kommunerne i svære sager, der kan vedrøre børne- og ungdomspsykiatri" blev fremsendt til Velfærdsministeriet den 31. oktober 2008. Projektansøgningen er underskrevet af Region Midtjylland og alle de deltagende kommuner i regionen (alle kommuner bortset fra Århus og Skanderborg Kommune). Administrationen har forud for fremsendelse af projektansøgningen været i dialog med Velfærdsministeriet ved Tilskudskontoret om ansøgningen og projektets indhold, idet der ikke har været relevante puljer at søge. Velfærdsministeriet har tilkendegivet, at ministeriet altid er interesseret i nyskabende og innovative projekter, og opfordrede til, at kommunerne og Region Midtjylland fremsendte en uopfordret ansøgning.

 

Projektet tager afsæt i et fælles ønske mellem kommunerne og Region Midtjylland om at forbedre og styrke samarbejdet omkring børn og unge med mulige psykiatriske problemstillinger, som typisk befinder sig i gråzonen mellem den behandlende børne- og ungdomspsykiatri og de sociale, undervisningsmæssige samt psykologiske tilbud i kommunerne. Kommunerne og Region Midtjylland oplever, at netop denne gruppe af børn og unge har et væsentligt behov for, at der ydes en fælles indsats og iværksættes forebyggende og/eller støttende tiltag, som sikrer, at barnet eller den unge tidligst muligt tilbydes den relevante og nødvendige hjælp i det rette regi.

 

Med etableringen og udviklingen af et fremskudt team i Region Midtjylland, får Region Midtjylland muligheden for at indgå i et samarbejde med kommunerne om bistand til kommunerne indenfor et område, der ikke er børne- og ungdomspsykiatri, men som efterspørges af kommunerne. Samtidig giver det også en mulighed for at støtte samarbejdet i sundhedsaftalen mellem kommunerne og Region Midtjylland om børne- og ungdomspsykiatri. Det er et samarbejde som har til formål at give borgeren kvalificerede og sammenhængende forløb samt kvalificering af henvisninger fra kommunerne til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland. Herudover er der en vedvarende stigning i børn og unge, som mistrives, og hvor der er usikkerhed om, hvorvidt der er tale om psykiatriske problemstillinger. Den fortsatte vækst inden for denne gruppe koblet med begrænsede ressourcer inden for den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri, gør det særligt vigtigt at kvalificere henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien og sikre at relevante tiltag og foranstaltninger iværksættes tidligst muligt i barnets eller den unges forløb.

 

"Et fremskudt team til støtte for kommunerne i svære sager, der kan vedrøre børne- og ungdomspsykiatri", gør det muligt for den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri i Region Midtjylland at yde faglig støtte og bistand til fagfolk fra social- og undervisninssektoren i kommunerne i vurderingen af svære børne- og ungesager, som ligger mellem sektorerne, men hvor de fleste ligger uden for den udredning og/eller behandling, der foregår i børne- og ungdomspsykiatrien i sundhedssektoren.

 

Kommunerne og Region Midtjylland sigter med projektet mod at etablere og afprøve nye organisatoriske modeller for en systematisering af samarbejdet mellem kommuner og region. Målet er, at dette nyskabende samarbejde vil resultere i, at overgangene mellem den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri og kommunale tilbud bliver sammenhængende og sømfri, og at henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien kvalificeres, således at unødvendige henvisninger undgås/forebygges.

 

Til orientering vedlægges underskrevet følgeskrivelse til Velfærdsministeriet, og projektansøgning til Velfærdsministeriet fra kommunerne og Region Midtjylland om støtte til etablering af Fremskudt Team.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-4-06-V

46. Orientering om belægningssituationen på Region Midtjyllands sociale tilbud i tredie kvartal 2008

Resume

Belægningsprocenten på de sociale og socialpsykiatriske tilbud, som Region Midtjylland driver, var i tredje kvartal af 2008 - ligesom i 2007 og i første halvdel af 2008 - generelt høj. Særligt tilbuddene til børn og unge og til voksne sindslidende ses fortsat at have en meget høj belægning.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådet orienteres hvert kvartal om belægningen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud. Regionsrådet er senest blevet orienteret om belægningssituationen på Region Midtjyllands sociale tilbud den 22. oktober 2008, hvor belægningssituationen efter første halvår af 2008 blev oplyst.

 

Nedenstående tabel 1 viser den samlede belægning for de sociale og socialpsykiatriske tilbud for første, andet og tredie kvartal af 2008 fordelt på målgrupper samt på dag- og døgntilbud. Tabellen er udarbejdet på baggrund af vedlagte bilag Belægningen på Region Midtjyllands tilbud for 3. kvartal 2008

 

Tabel 1: Belægning for Region Midtjyllands sociale og socialpsykiatriske tilbud, 3. kvartal 2008

Målgruppe

Antal pladser

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

Børn og ungeområdet

 

 

 

 

Tilbud til social truede, adfærdsvanskelige børn og unge 

Døgn 43

Dag 56

109,4 %

102,7 %

111,6 %

101,7 %

111,4 %

105,1 %

Sikrede døgninstitutioner for børn og unge    

Døgn 48

Dag 30

97 %

105,8 %

101 %

104,1 %

102,3 %

108,0 %

Tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og unge

Døgn 319

Dag 72

108,5 %

130,14%

104,7 %

142,55%

105,2 %

130,0 %

Voksensocialområdet

 

 

 

 

Tilbud til voksne fysisk handicappede og senhjerneskadede

Døgn 204

Dag 283,5

88,57 %

88,90 %

93,51 %

73,87 %

93,0 %

87,6 %

Tilbud til voksne psykisk handicappede og personer med autisme

Døgn 361

Dag 321

103%

89,87 %

103,8 %

88,88 %

105,7 %

89,4 %

Tilbud til personer med stofmisbrug

Døgn 6

Dag 367

129,8 %

116,5 %

118,50%

116,7 %

72,3 %

120,7 %

Forsorgshjem

Døgn 102

88,17 %

85,17 %

93,1 %

Kvindekrisecentre

Døgn 7

67,14 %

46,00 %

82,4 %

Voksensocialpsykiatriområdet

 

 

 

 

Tilbud til sindslidende voksne

Døgn 313

Dag 28

106,2%

98,43 %

106,5 %

139,32%

105,5 %

131,0 %

 

Børn og ungeområdet

I 2008 har der generelt været en høj belægning på regionens tilbud til børn og unge. På tilbud for socialt truede, adfærdsvanskelige børn har belægningen i 2008 i hvert kvartal ligget på over 109 %. På tilbud for børn og unge med fysisk og psykisk handicap har belægningen i hvert kvartal ligget på over 104 %, og på regionens sikrede døgninstitution har belægningen ligget på over 100 %.

 

Derudover har regionen solgt 16,99 projektpladser i 3. kvartal 2008 på tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og unge og 85 projektpladser på tilbud til socialt truede adfærdsvanskelige børn og unge. Projektpladser udgør dels pladser til børn og unge, som har så komplekse problematikker, at de ikke kan rummes inden for regionens almindelige pladser, dels egentlige overbelægningspladser. 

 

Det samlede antal pladser omfatter beskæftigelsestilbud og interne skoler på de sikrede døgninstitutioner.

 
Voksensocialområdet

Regionens tilbud til voksne senhjerneskadede oplever en stigende belægning, hvilket skyldes, at de sidst ibrugtagne tilbud stort set nu har fuld belægning.

 

Tilbuddene til voksne fysisk og psykisk handicappede ligger stabilt med en belægning på godt 100 % for døgntilbuddene og knapt 90 % på dagtilbuddene.

 

Regionens dagtilbud til stofmisbrugere ligger stabilt med en meget høj belægning. Regionens døgntilbud til misbrugere har i tredie kvartal oplevet et fald i belægningen. Det bemærkes i den forbindelse, at tilbuddet kun har 6 pladser. Relativt store procentuelle fald og stigninger vil således kunne aflæses ved en enkelt brugers indflytning eller udflytning.

 

Belægningen på Horsens Krisecenter er steget markant fra andet kvartal til tredie kvartal af 2008. Det bemærkes i den forbindelse, at Horsens Krisecenter kun har 7 pladser. Ligesom på misbrugsområdet vil relativt store procentuelle fald og stigninger således kunne aflæses ved en enkelt brugers indflytning eller udflytning. Belægningen på Krisecenteret er opgjort uden at medtage børn i beregningerne.

 
Voksensocialpsykiatriområdet

Tendensen med høje belægningsprocenter fra 2007 er fortsat i 2008, således at belægningen i tredie kvartal af 2008 var på 139 % på dagtilbud og på 105 % på døgntilbud.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-25-08

47. Orientering om aftalen om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012

Resume

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2009-2012 er afsat ekstra bloktilskudsmidler til indførelse af udvidet behandlingsret indenfor voksenpsykiatrien fra 2010. Der er endvidere afsat bloktilskudsmidler til psykologbehandling af voksne med let til moderat angst, herunder OCD ligeledes fra 2010, og et fast driftstilskud til deling mellem Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og Århus Sygehus. Herudover er afsat en mindre ansøgningspulje til styrkelse af behandlingen af selvmordstruede personer og en pulje til en styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare. Administrationen vil senere fremlægge konkrete forslag til udmøntning af de ekstra bloktilskudsmidler. Administrationen vil endvidere udarbejde en ansøgning med henblik på en udvidelse af det nuværende behandlingstilbud til selvmordstruede samt en eller flere ansøgninger til puljen for en styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare med udgangspunkt i psykiatriplanen og de fokusområder, som underudvalget vedrørende social ulighed i sundhed har prioriteret. Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret om de fremsendte ansøgninger.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der blev den 27. oktober 2008 indgåetaftale mellem regeringen og satspuljepartierne om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012. Aftalen indebærer, at der over de kommende 4 år afsættes midler til følgende 5 indsatsområder af særlig interesse for Region Midtjylland:

  • Implementering af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien fra 2010.
  • Psykologbehandling til personer med let til moderat angst, herunder OCD.
  • Fast tilskud til deling mellem centrene for voldtægtsofre på Rigshospitalet og Århus Sygehus.
  • Ansøgningspulje til styrkelse af behandlingen af personer, der har forsøgt selvmord.
  • Ansøgningspulje til en styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper.

Det vides ikke, om midlerne i ansøgningspuljerne overføres til regionerne efter udløb af satspuljeaftalen 2009-2012.

 

Permanent bloktilskudsbevilling til udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien

Der er i 2008-2009 indført udvidet udrednings- og behandlingsrettigheder for børne- og ungdomspsykiatriske patienter under 19 år. Regeringen og satspuljepartierne har i forbindelse med satspuljeaftalen aftalt, at der tilsvarende i foråret 2009 fremsættes lovforslag om indførelse af udvidet behandlingsret for alle voksne psykiatriske patienter fra 2010. Med satspuljeaftalen afsættes i alt 850 mio. kr. over 4 år til en gradvis kapacitetsopbygning med henblik på udvikling og implementering af den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien.

 

Indførelsen af udvidet behandlingsret for voksen psykiatriske patienter fra 2010 betyder, at alle psykiatriske patienter herefter har ret til at lade sig behandle på en klinik, hospital eller selvejende institution, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder. Overholdes fristen ikke, skal regionen henvise til behandling og dække udgiften.

 

Regeringen og satspuljepartierne anbefaler, at de bloktilskudsmidler, der afsættes med satspuljeaftalen, anvendes til en udbygning af antallet af specialiserede senge i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionerne i forbindelse med psykiatriplanerne. Man anbefaler samtidig, at midlerne også anvendes til en udbygning af regionernes tilbud til patienter med ikke-psykotiske, psykiatriske lidelser.

 

Der overføres som en del af satspuljeaftalen i perioden 2009-2012 i alt 850 mio. kr. til regionerne som ekstra bloktilskud til gradvis kapacitetsopbygning i forbindelse med implementering af den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien.

 

 

2009

2010

2011

2012

Til Regionerne i alt

50 mio.kr.

100 mio.kr.

300 mio.kr.

400 mio.kr.

Region Midtjyllands (22,2 %)

 10,5 mio.kr.

 22,2 mio.kr.

 66,6 mio.kr.

 88,0 mio.kr.

 

Administrationen vil senere fremlægge forslag til anvendelsen af de ekstra bloktilskudsmidler.

 

Permanent bloktilskudsbevilling til psykologbehandling til patienter med let til moderat angst, herunder OCD

Regionerne tilføres via bloktilskuddet fra 2010 årligt 25 mio. kr. til indførelse af en ordning med tilskud til psykologbehandling for voksne med let til moderat angst, herunder OCD. Aldersmålgruppen vil blive nærmere fastlagt i samarbejde med Danske Regioner.

 

 

2009

2010

2011

2012

Til Regionerne i alt

0

25 mio.kr.

25 mio.kr.

25 mio.kr.

Region Midtjylland (22,2 %)

0

5,5 mio.kr.

5,5 mio.kr.

5,5 mio.kr.

 

Administrationen vil senere fremlægge forslag til udmøntning af bevillingen svarende til ordningen med tilskud til psykologbehandling for patienter med let til moderat depression.

 

Permanent bloktilskudsbevilling til centre for voldtægts- og voldsofre

Der er som led i satspuljeaftalen afsat i alt 5 mio. kr. årligt til videreførelse af videnscentre for voldtægtsofre. Bevillingen vil blive delt mellem Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus baseret på antallet af henvendelser til de to centre.

 

 

2009

2010

2011

2012

Til deling mellem de to centre for

voldtægtsofre

 

 5 mio.kr.

 

 5 mio.kr.

 

 5 mio.kr.

 

 5 mio.kr.

 

Administrationen vil efterfølgende orientere Regionsrådet om størrelsen af bevillingen til Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus.

 

Pulje til styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer der har forsøgt selvmord

Der er som en del af satspuljeaftalen afsat en særlig pulje til styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har forsøgt selvmord, herunder blandt indlagte psykiatriske patienter.

 

Midlerne bevilges på baggrund af ansøgning. Ansøgningsfristen er ikke fastsat.

 

 

2009

2010

2011

2012

Pulje i alt

5 mio.kr.

5 mio.kr.

5 mio.kr.

5 mio.kr.

 

I Region Midtjylland varetager Center for Selvmordsforebyggelse i Risskov samtalebehandling med selvmordstruede uanset alder med udgangspunkt i centret i Risskov og satellitter i Randers og Silkeborg. Regionsrådet har med Psykiatriplanen vedtaget, at der skal være en specialistfunktion i forhold til selvmordstruede patienter i alle psykiatriens nuværende distrikter.

 

Administrationen vil udarbejde en ansøgning med henblik på en udvidelse af det nuværende behandlingstilbud til selvmordstruede i henhold til psykiatriplanens anbefalinger. Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret om den fremsendte ansøgning.

 

Pulje til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper

Der er som en del af satspuljeaftalen afsat en særlig pulje til en styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper. Satspuljepartierne har endnu ikke godkendt de endelige kriterier for udmøntning af puljen, men puljen forventes at være relevant både i forhold til målgrupper, som behandles på de somatiske hospitaler og i psykiatrien.

 

Midlerne bevilges på baggrund af ansøgning. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har endnu ikke udmeldt ansøgningsfrister og kriterier for bevilling. Satspuljepartierne er enige om at prioritere samme tema i satspuljeforhandlingerne for 2010.

 

 

2009

2010

2011

2012

Pulje i alt

41,1 mio.kr.

0

10,5 mio.kr.

20,5 mio.kr.

 

Administrationen vil udarbejde en eller flere ansøgninger til puljen, når kriterierne for udmøntningen af puljen er fastlagt. Der vil blive taget udgangspunkt dels i psykiatriplanens anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den somatiske sundhedstilstand hos psykiatriske patienter, dels i de områder, som underudvalget vedrørende social ulighed i sundhed har prioriteret som fokusområder (etniske minoriteter, børn, borgere med kroniske lidelser, sygedagpengemodtagere, borgere med misbrugsproblemer og psykisk syge).

 

Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret om de fremsendte ansøgninger.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg, Tove Videbæk, Ulla Diderichsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen