Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 23. juni 2009 kl. 09:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Sagnr.: 1-00-6-07

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer.

Beslutning

Informationsmøde for kandidater til regionsrådsvalget

 

Den 20. august holdes der kl. 16.00 i regionsrådssalen informationsmøde for kandidater til regionsrådsvalget i november. På mødet vil der være en kort orientering om regionen som politisk organisation og som virksomhed. Endvidere ønskes korte oplæg fra nuværende regionsrådsmedlemmer om erfaringer med at sidde i Regionsrådet. Det aftaltes, at Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard hver udpeger en repræsentant, der på informationsmødet for kandidaterne vil fortælle om erfaringer med at sidde i Regionsrådet.

 

Møde med regeringens rådgivende udvalg den 18. juni 2009

Formanden orienterede kort om mødet den 18. juni 2009 mellem regeringens rådgivende udvalg og repræsentanter for Region Midtjylland.

 

”Respektkampagne” til forebyggelse af vold og truende adfærd

Formanden orienterede om, atÅrhus Kommune og Region Midtjylland i fællesskab – og med inddragelse af Midttrafik – i uge 37-40 iværksætter en kampagne mod vold, trusler og aggressiv adfærd, som personale med ”tilfældig” borgerkontakt udsættes for.

 

Henvendelse fra Region Midtjylland til Region Syddanmark og University College Lillebælt om fremtidig benyttelse af de kliniske studiepladser til sygeplejerskeuddannelsen på Regionshospitalet Horsens

Formanden orienterede om, at Region Midtjylland har modtaget en henvendelse fra professionshøjskolen VIA University College med et forslag om, at VIA etablerer et udbud af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. Hensigten er at etablere en sygeplejerskeuddannelse, som skal tones i retning af sundhedsteknologi. På denne baggrund er der sendt et brev til University College Lillebælt og Region Syddanmark om VIA’s henvendelse for at høre, om de har kommentarer til dette.

 

Aflysning af planlagt bustur for yngre almen medicinere til Struer og Lemvig

Formanden orienterede om, at en planlagt bustur for yngre almen medicinere til Struer og Lemvig, med det formål at promovere Vestjylland som et attraktivt sted at nedsætte sig som praktiserende læge, har måttet aflyses på grund af manglende tilmeldinger. Der vil blive foretaget en evaluering for at afklare, om turen kan gennemføres på et senere tidspunkt. Samarbejdsudvalget på almen læge-området er orienteret om aflysningen.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-22-08

2. Opfølgning på it-området

Resume

Den 21. januar 2009 fik Regionsrådet forelagt Redegørelse og Plan 2010 for it-området. Redegørelsen blev udarbejdet blandt andet på baggrund af behov for en tillægsbevilling på 89,9 mio. kr., der blev givet på regionsrådsmødet i december 2008, og idet der forventedes behov for en merbevilling af samme størrelse i 2009.

 

På mødet i januar blev Redegørelse og Plan 2010 for it-området taget til efterretning, og det blev vedtaget, at der i juni 2009 fremlægges forslag til budgetomplaceringer, der sikrer balance i it-afdelingens budget for 2009, og som samtidig kan være udgangspunkt for budgetlægningen for 2010.

 

Der foreligger nu opfølgning på materialet fra regionsrådsmødet i januar 2009, herunder oplæg til en varig regulering og tilpasning af it-afdelingens budget.

Direktionen indstiller,

at opfølgning på Redegørelse og Plan 2010 for it-området tages til efterretning,

 

at it-afdelingen reducerer de årlige udgifter med 15 mio. kr. ved rationalisering og konsolidering i årene 2010, 2011 og 2012,

 

at der meddeles it-afdelingen en tillægsbevilling på 90 mio. kr. i 2009, 75 mio. kr. i 2010, 60 mio. kr. i 2011 og 45 mio. kr. i 2012, og

 

at bevillingerne finansieres fuldt ud ved omprioriteringer vedrørende anlægs- og driftsbudgettet, som det fremgår af tabel 1.

Sagsfremstilling

Ved etableringen af Region Midtjylland blev det besluttet at samle de væsentligste it-funktioner i en fælles it-afdeling for regionen. Det var ved regionsdannelsen vanskeligt at få et klart overblik over it-budgetterne i amterne til de it-funktioner, der skulle fortsætte i regionen. Fra starten var desuden mange it-funktioner placeret på hospitalerne, og det har været vanskeligt at identificere og overføre it-budgetdele fra institutionerne til den centrale it-afdeling.

 

Budgettet for it-afdelingen har således fra regionens dannelse og i de første år været for lavt i forhold til afdelingens opgaver. Det har derfor været nødvendigt i såvel 2007 som 2008 at supplere budgettet. I 2007 var der mulighed for lån til engangsudgifter til it-investeringer i forbindelse med regionsdannelsen, og i 2008 måtte Regionsrådet i december give en tillægsbevilling til it-området på 89,9 mio. kr.

 

En række it-opgaver, som tidligere har ligget på hospitalerne, er successivt blevet overført til it-afdelingen i forbindelse med konsolideringen af den fælles it-afdeling. Kun i et mindre omfang er sygehusenes budgetter til opgaverne blevet overført til it-afdelingen. Der er derfor fra it-afdelingen blevet udsendt regninger for de overtagne opgaver og det overtagne personale til hospitaler og driftsområder og stabe. Det forudsættes, at der fra de øvrige områder flyttes budgetter til dækning af de overtagne områder for 66,7 mio. kr. Der henstår fortsat enkelte drøftelser, således at den budgetmæssige flytning først vil kunne finde sted i eftersommeren 2009.

 

I økonomirapporteringen pr. 30. april 2009, som Regionsrådet behandlede på sit møde den 17. juni 2009, blev der skønnet et merforbrug i 2009 på 100 mio. kr. for it-afdelingen, inklusiv overførslerne fra hospitaler mv.

 

Det skønnes, som det fremgår af vedlagte Notat om it-afdelingens økonomi, muligt over en 3-årig periode fra 2010 at høste konsoliderings- og rationaliseringsgevinster og om nødvendigt at reducere serviceniveauet på it-området svarende til en reduktion i budgettet på 45 mio. kr., idet det forudsættes, at underskuddet i 2009 nedbringes fra de i foråret 2009 skønnede 100 mio. kr. til 90 mio. kr. For i de enkelte år at opnå balance i afdelingens budget er det nødvendigt med tillægsbevillinger i 2009 på 90 mio. kr., i 2010 med 75 mio. kr. i 2011 med 60 mio. kr. og i 2012 og frem med 45 mio. kr.

 

Ved økonomirapporteringen pr. 30 april 2009 var det forudsat, at 50 mio. kr. af anlægsmidlerne til medico-teknik i 2009 anvendes til finansiering af merudgifterne i it-afdelingen i 2009. Medico-teknik midlerne forudsættes også at bidrage til finansieringen i 2010 og 2011. Herudover skal finansieringen findes på budgettet for sundhed, incl. psykiatri samt for 2009 på administrationsbudgettet.

 

De budgetmæssige ændringer fremgår af tabel 1:

Tabel 1

mio. kr. (p/l niveau 2009)
2009
2010
2011
2012
It-afdelingens godkendte budget 1)
    150,567
    150,567
    150,567
     150,567
Tillægsbevilling, drift
40,000
15,000
30,000
45,000
  Tillægsbevilling, anlæg
       50,000
       60,000
       30,000
                0
  Nyt Budget for it-afdelingen
      240,567
      225,567
      210,567
       195,567
Finansiering af tillægsbevilling:
 
 
 
 
Medico-teknik (anlæg)     
-50,000
-60,000
-30,000
0
Hospitaler incl. psykiatri
-30,000
-15,000
-30,000
-45,000
Administration
-10,000
0
0
0
  I alt
      -90,000
       -75,000
       -60,000
        -45,000
Balance
0
0
0
0

1) Budget 2009 er teknisk korrigeret for overførsel af 1,986 mio. kr. til øvrige stabe.

 

I notatet om It-afdelingens økonomi er det skitseret, hvorledes afdelingen vil reducere omkostningerne med netto 45 mio. kr. - eller 55 mio. kr. incl. reduktionen i 2009. Det drejer sig om hjemtagelse af it-drift hos eksterne firmaer, hvor det vurderes, at der over en 3-års periode kan spares 12-15 mio. kr. Tilsvarende kan afdelingen reducere anvendelsen af eksterne konsulenter. Med konsolideringen af regionens it-systemer og udfasningen af parallel-systemer kan udgifter til drift, licenser, teknik m.m. reduceres. Når der indføres et regionsdækkende EJP-system kan øvrige EPJ-systemer og Grønt System udfases med en betydelig årlig besparelse. Desuden kan det, for at nå besparelseskravet, være nødvendigt at tilpasse afdelingens lønudgifter, hvilket kan medføre serviceforringelser for drift og support. Endelig kan it-afdelingen opnå indtægter i eller uden for regionen.

 

Opfølgning i øvrigt på Redegørelse og Plan for it-området

I vedlagte Opfølgning på Redegørelse og Plan 2010 for it-området gives en status på de delmål, som it-afdelingen havde sat i planen fra januar 2009. Det fremgår af redegørelsen, at der er arbejdet med alle områder, men at der dog er områder, hvor opfølgningen kun lige er begyndt. Med baggrund i It-afdelingens økonomiske situation har der været fokus på de økonomiske delmål, mens arbejdet med de øvrige delmål har måttet være mindre.

Beslutning

Sagen blev udsat med henblik på drøftelse på temamødet den 17. august 2009.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-09

3. Udmelding af ramme for Budget 2010 på grundlag af Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2010

Resume

Økonomiaftalen om regionernes økonomi i 2010 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 13. juni 2009, og dermed er der skabt et grundlag for den videre politiske behandling af Budget 2010 for Region Midtjylland.

 

Økonomiaftalen 2010 forudsætter en aktivitetsstigning i 2010 på 3,5 %, og produktivitetsforbedringer på 2 %.

 

Økonomiaftalen 2010 indeholder en samlet realvækst for sundhedsområdets nettodriftsudgifter på 1,8 mia. kr., hvoraf Region Midtjyllands andel udgør 386 mio. kr.

 

For Behandlingspsykiatrien er der ingen rammeløft for nettodriftsudgifterne.

 

Økonomiaftale 2010 indeholder intet løft for Regional Udvikling.

 

Økonomiaftalen for 2010 indeholder en bruttoanlægsramme på 2.784 mio. kr. Herudover er der en lånefinansieret pulje på 200 mio. kr. til medico-teknik, og endelig er henvist til en pulje på 250 mio. kr. i finansloven, hvor der kan ansøges til modernisering af psykiatriens fysiske rammer.  I forbindelse med Økonomiaftalen 2010 tages der initiativer i forhold til regionernes medfinansiering af de investeringer i en moderne sygehusstruktur, som opnår tilskud fra Kvalitetsfonden. Indenfor Økonomiaftalens anlægsramme er således reserveret 1 mia. kr. til dette formål.

 

Når resultatet af Økonomiaftale 2010 sammenholdes med regionens økonomiske udfordringer, som beskrevet i kvartalsrapporten pr. 30. april 2009 og i vurderingen af udgiftspresset i 2010, afdækkes regionens økonomiske udfordringer i forhold til budgetlægningen for 2010. Udfordringen er opgjort til i alt 315 mio. kr.

 

I forslaget til budgetrammer er indarbejdet forslag til initiativer, som kan sikre den nødvendige balance i Budget 2010 under hensyn til kontinuitet i driften. Endvidere indpasses merudgifter til det præhospitale område i budgetforslaget.

 

Budgetforslaget bygger i øvrigt på Økonomiaftale 2010's forudsætninger om aktivitets- og udgiftsudvikling. Navnlig i forhold til primær sundhed, ny dyr medicin/behandlinger og det udvidede frie valg er der tale om meget stramme forudsætninger.

 

For sundhedsområdets anlægsbudget vil administrationen til 1. behandlingen af forslag til Budget 2010 i august udarbejde forslag til revision af investeringsplanen.

 

Der vil i budgetrammerne blive indarbejdet DUT-reguleringer, når disse modtages i slutningen af juni.

Direktionen indstiller,

at budgetrammerne for driftsbudgettet vedrørende det somatiske område, behandlingspsykiatrien, Regional Udvikling og administration godkendes, som grundlag for det videre arbejde med forslag til Budget 2010,

 

at administrationen - med henblik på at sikre balance i sundhedsområdets driftsbudget arbejder videre med realiseringen af model 1, herunder at anlægsrammen midlertidigt i 2010 udvides med 100-130 mio. kr, idet model 1 indholder flytning af udgiftsområder fra drift til anlæg, samt ansøgning om lånedispensation i 2010 til sikring af kontinuitet i driften frem til en forventet ændring af bloktilskudsfordelingen fra og med 2011, og

 

at administrationen til 1. behandlingen af forslag til Budget 2010 i august udarbejder forslag til revision af investeringsplan for 2010 og overslagsårene 2011-2013.

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen om regionernes økonomi i 2010 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 13. juni 2009, og hermed foreligger de overordnede rammer for det videre arbejde med budgetlægningen for 2010.Aftale om regionernes økonomi for 2010 er vedlagt.

 

Økonomiaftalens konsekvenser skal vurderes i forhold til de afledte effekter, som regionens økonomiske ubalancer i 2009 får for budgetlægningen for 2010 og det udgiftspres, som regionen forventes at få i 2010.

 

Den seneste vurdering af den økonomiske ubalance for 2009 er beskrevet i Økonomirapporten pr. 30. april 2009, som Regionsrådet behandlede på mødet den 17. juni 2009. På samme møde skete orientering om vurderingen af udgiftspresset i 2010.

 

Der redegøres i nedenstående for Økonomiaftale 2010's resultater, som sammenholdes med de økonomiske udfordringer. På grundlag heraf fremsættes forslag til det videre arbejde med budgetrammer. De fremlagte budgetrammer er alle ekskl. DUT-reguleringer, idet disse først modtages ultimo juni. Endvidere kan der forekomme tekniske korrektioner i forbindelse med den endelige bloktilskudsudmelding. 

 

Der vedlægges Notat vedr. rammer for Budget 2010, hvori indholdet af denne sagsfremstilling er uddybende beskrevet.

 

Indledningsvis skal bemærkes, at Økonomiaftale 2010 ikke rummer realændringer for Regional Udvikling. Tilsvarende berøres det administrative område kun af en teknisk ændring i Økonomiaftalen omkring tjenestemandspensioner. Regional Udvikling og Administrationen er derfor ikke yderligere omtalt i nedenstående før afsnit 3 omkring forslag til budgetrammer 2010. 

 

1. Økonomiaftalen 2010

Danske Regioner og regeringen indgik den 13. juni 2009 "Aftale om regionernes økonomi for 2010", som vedlægges. Økonomiaftalen fastlægger de overordnede økonomiske rammer for sundhedsområdet.

Økonomiaftalen for 2010 forudsætter en aktivitetsstigning på 3,5 % og en produktivitetsforbedring på 2 %.

 

De overordnede økonomiske rammer i Økonomiaftale 2010 er et aftaleniveau for nettodriftsudgifterne på i alt 93.869 mio. kr., inkl. medicintilskuddet, heri indgår et realløft i driftsudgiftsrammen for 2010 på 1.814 mio. kr.

 

Region Midtjyllands andel af ovennævnte er en ramme for nettodriftsudgifter på 19.980 mio. kr. og en realvækst på 386 mio. kr., som vist i nedenstående oversigt.

 

Økonomiaftale for 2010
Finansieringskredsløbet for sundhed                                               
Driftsudgifter, inkl. medicintilskud
Mio. kr.
Landstal
Region Midt
Total balance
93.869
19.980
Heraf realvækst
 
 
- aktivitetsstigning
832
176
- Sygehusmedicin
300
63
- Intensiv / Mammografi
135
28
- Sygesikringsmedicin
272
60
- Øvrig sygesikring
275
58
I alt
1.814
386

 

I Økonomiaftale 2010 sker endvidere en række reguleringer af 2009 økonomien, herunder slutafregning 2008 og midtvejsregulering 2009 af medicingarantien, som samlet for regionen betyder -4 mio. kr. Delelementerne i reguleringen er vist i nedenstående oversigt.

 

Økonomiaftale for 2010 - Rammeregulering i 2009 Finansieringskredsløbet for Sundhed
Mio. kr.
Landstal
Region Midt
Total balance
-19
-4
Del-elementer
 
 
- Finansiering af merudgifter
300
64
- Reg. vedr. kommunal medfinans.
380
81
- Mammografi
35
7
- Midtvejsreg. bloktilskud jf. medicin
-619
-131
- Efterregulering bloktilskud jf. medicin
-115
-24
I alt
-19
-4

 

Konsekvenserne af de reguleringer i 2009, som følger af Økonomiaftalen for 2010, og de afledte bevillingsændringer for 2009 vil indgå i kommende Kvartalsrapport. 

 

Anlægsrammen er i Økonomiaftale 2010 på landsplan fastlagt til brutto 2.784 mia. kr. og salgsindtægter på 79 mio. kr.. Regionens andel er 590 mio. kr. og indregnes andel af anlægsindtægter er nettorammen 574 mio. kr. Hertil kommer en lånefinansieret pulje på 200 mio. kr. til medico-teknisk anlæg. Regionens andel heraf er 42 mio. kr.. I alt kan Region Midtjyllands anlægsramme udgøre 616 mio. kr.  

 

Økonomiaftale for 2010                                               
Finansieringskredsløbet for Sundhed - Anlæg
Mio. kr.
Landstal
Region Midt
I alt
2.905
616
- heraf i Økonomiaftalens balance
2.705
573
- heraf lånepulje til medico-teknik
200
42
 Del-elementer i anlægsrammen
 
 
- Anlæg, generelt
1.784
378
- Ny sygehusstruktur/medfinans. 
1.000
212
- Medico-teknik (lånefinasieret)
200
42
- Anlægsindtægter
-79
-17
I alt
2.905
616

 

Indenfor anlægsområdet indeholder økonomiaftalen for 2010 3 elementer, der er nye i forhold til aftalen for 2009. 

 

For det første er der et fald i den samlede anlægsramme på 250 mio. kr.. Dette beløb modsvares af, at der på finansloven afsættes en øremærket ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Op til 200 mio. kr. målrettes til en fortsat udbygning af enestuer. De resterende 50 mio. kr. målrettes retspsykiatrien.

 

Region Midtjylland har som den eneste region kun enestuer. Det kan derfor blive vanskeligt for Region Midtjylland, at opnå en forholdsmæssig andel svarende til bloktilskudsfordelingen af puljemidlerne. Administrationen vil snarest mulig udarbejde forslag til ansøgninger. 

 

For det andet kan regionerne lånefinansiere for 200 mio. kr. til mediko-teknisk udstyr, hvilket svarer til 42 mio. kr. for Region Midtjylland. Det foreslås, at denne låneadgang indarbejdes i budget 2010.

 

For det tredje skal regionerne hensætte 1 mia. kr. af anlægsrammen til projekter med støtte fra kvalitetsfonden. Region Midtjyllands andel heraf er 212 mio. kr. Hvilke bindinger dette får for Regions Midtjyllands investeringsplan skal vurderes nærmere.

 

I forslag til budgetrammer for sundhedsområdet nedenfor, arbejdes der på anlægsområdet med et rent teknisk anlægsbudget på 616 mio. kr. for 2010, som svarer til regionens andel af Økonomiaftalens anlægsramme og andelen den lånefinansierede ramme til medico-teknisk anlæg. 

 

Udover de ovenfor beskrevne direkte økonomiske resultater rummer Økonomiaftalen en række øvrige elementer. Nogle af disse vil få en afledt økonomisk effekt på regionens økonomiske situation, mens andre vedrører andre forhold:

  • I Økonomiaftalen for 2010 fastlægges køreplan for fase 2, som indeholder 10 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til investeringer i en ny moderne sygehusstruktur. Regionerne skal indsende projekter til ekspertpanelet senest den 1. juni 2010, og Eksertudvalgets indstilling til regeringen vil foreligge i november 2010.

  • Regeringen vil med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kommende oplæg til en national strategiplan for psykiatrien og Danske Regionernes strategioplæg udarbejde en handlingsplan på psykiatriområdet. Planen vil blive drøftet med satspuljepartierne i efteråret 2009, og regeringen vil i forbindelse med satspuljen for 2010 søge tilslutning til at videreføre indsatsen i psykiatrien.

  • I forhold til den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom, hvor der i Økonomiaftalen for 2009 blev aftalt en overordnet fordeling af de afsatte 590 mio. kr. til regionernes og kommunernes indsats i 2008-2011, er der i årets aftale enighed, om at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse igangsætter en ansøgningsprocedure og behandling af ansøgninger med henblik af udmøntning af midlerne i perioden frem til 2012.

  • Den Danske Kvalitetsmodel, hvis ikrafttræden i kølvandet på overenskomstkonfliktens eftervirkninger, blev udskudt iværksættes pr. 1. januar 2010. Der er i finanslov 2008 afsat 375 mio. kr. (08-P/L) til etableringsomkostningerne. Disse udmøntes med 37,5 mio. kr. i 2009 og 112,5 mio. kr. årligt i 2010-2012.

  • I forlængelse af Forebyggelseskommissionens fremlæggelse af anbefalinger til en styrket forebyggelsesindsats er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at styrke dokumentationsgrundlaget for forebyggelsesindsatsen. På den baggrund indsamles og gennemføres sundhedsprofiler fra 2010.

  • Der er i Økonomiaftalen endvidere henvist til en række initiativer med henblik på belysning og styrkelse af økonomistyring, effektiv administration og indkøb, bedre ressourceanvendelse mv. 

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der parallelt med Økonomiaftalen er indgået andre aftaler, som får betydning for regionernes økonomi. Det handler om;

  • Ministeriets for Sundhed og Forebyggelses aftale med Lægemiddelindustrien i juni 2009 om reduktion af listepriserne pr. 1. januar 2010 med 5 % for sygehusmedicin. Det er endnu usikkert hvilken effekt denne aftale får for regionernes udgifter til sygehusmedicin, idet effekten skal vurderes/afklares i forhold til eksisterende aftaler om rabatter, substitutionseffekter mv.

  • Danske Regioner og privathospitalernes to brancheforeninger BPK og SPPD indgået aftale om reduktion af taksterne for regionernes betaling for behandlinger af borgere i relation til det udvidede frie sygehus valg, som genindføres pr. 1. juli 2009. Effekten af aftalen, hvori taksterne reduceres med 17 % i forhold til 2007-priser, forventes i nutidspriser at få en effekt på ca. 25 %.  

 

2. Regionens økonomiske udfordringer i 2009 og 2010 på baggrund af Økonomiaftalens resultater

Regionens økonomiske situation i medfør af den økonomiske ubalance i 2009 og det forventede udgiftspres i 2010 har, som nævnt indledningsvist været drøftet i Forretningsudvalg og Regionsrådet i forbindelse med Kvartalsrapporten pr. 30. april 2009 og vurderingen af udgiftspresset i 2010.

 

A. Den økonomiske ubalance i 2009

I kvartalsrapporten pr. 30. april 2009 er den økonomiske ubalance for sundhedsområdets driftsbudget opgjort til i alt 210 mio. kr. ekskl. IT-området, som beskrives senere. Med Økonomiaftalens reguleringer vedrørende 2009 sikres en betydelig reduktion i denne ubalance, idet ubalancen for 2009 efter midtvejsreguleringen vurderes til 80 mio. kr. En del af reguleringerne for 2009 får varig virkning i forhold til 2010, mens andre har en engangskarakter, som medfører, at 2009-ubalancen har fuld virkning i 2010. Samlet vurderes det, at der i 2010 vil være en afledt virkning af ubalancer fra 2009 på i alt 165 mio. kr.

 

Den økonomiske ubalance 2009 og afledte virkning i fht. Budget 2010

Emne
Mer-
udgifter/
Mindre-indtægter
Mio. kr.
Reguleringen
Jf. Økonomi-aftale mv.
Mio. kr.
Ubalance 2009
Mio. kr.
Afledt virkning
Budget
2010
Mio. kr.
Kommunal med-
Finansiering
-30
81
51
51
Ny dyr medicin/nye
Behandlinger
-95
 
25
-95
25
-70
Primær sundhed
- medicin (2009)
- medicin (endelig 2008)
- Primær sundhed, i øvr.
63
-
-148
-18
-24
44
-24
-148
-148
Præhospital
Indsats
-44
-5
-49
-49
Samhandel med
andre regioner
50
-
50
50
Øvrige fælles puljer
-6
-
-6
-6
Øvrige reguleringer i Økonomiaftalen
 
66
66
 
I alt
-210
125
-85
-172

 

I forhold til den vurderede ubalance for 2009 skal tilføjes, at der er en række yderligere problematikker vedr. budgetoverholdelsen. Den samlede vurdering for 2009 fremlægges til drøftelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet i august forbindelse med Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2009.

 

B. Vurderingen af udgiftspresset i 2010

Da Regionsrådet den 17. juni 2009 blev orienteret om regionens vurdering i maj af det forventede udgiftspres i 2010, var dette opgjort til i alt 1.000 mio. kr.

 

Denne vurdering var dels baseret på regionens egne skøn for aktivitets- og udgiftsudviklingen på en lang række områder. Med Økonomiaftalen er der nu fastlagt en række overordnede forudsætninger om aktivitets-/udgiftsudviklingen, ligesom en del af udgiftspresvurderingen er imødekommet med realvæksten i Økonomiaftalen.

 

Det foreslås at Økonomiaftalens forudsætninger for aktivitets- og udgiftsudvikling lægges til grund for budgetlægningen for 2010. Denne forudsætning medfører, at der vil være usikkerhed om budgetgrundlaget for primær sundhed, ny dyr medicin/behandlinger og udvidet frit valg, idet disse områder erfaringsmæssigt i 2007 - 2009 har givet regionen merudgifter på 200-300 mio. kr. pr. år.

 

Som opstillingen nedenfor viser, er det - med de indbyggede forudsætninger - vurderingen, at der er budgetproblem på 13 mio. kr., som skal prioriteres i budgetlægningen.

 

Vurdering af udgiftspres 2010 i fht. Økonomiaftale mv.

Område:
Udgiftspres-vurdering
Mio. kr.
Økonomi-
aftale
mv.
Mio. kr.
Budget
Problem
Mio. kr.
Generel aktivitets stigning
-250
176
0
Livstruende sygdomme (1) 
-110
28
0
Ny dyr medicin og nye behandlinger
-260
64
0
Primær sundhed excl medicingaranti
-125
58
0
Det Præhospitale område
-45
 
-45
Psykiatri
(Udrednings- og
behandlingsretten BU.)
-20
-
0
Diverse fælleskonti 
-25
-
-25
Indmeldt fra hospitaler og psykiatrien (1)
-165
-
0
Reduktion i fht.
Udvidet frit sygehusvalg
 
 
52
Produktivitetskrav på
Administration
 
 
5
I alt udgiftspres
-1.000
 
-13

Den reviderede vurdering af udgiftspresset på baggrund af Økonomiaftalen mv. er forudsætningsmæssigt knyttet meget stærkt til de vurderinger af aktivitets- og udgiftsudviklingen, som er indbygget i Økonomiaftalen. I opstillingen er der således direkte sammenhæng mellem de midler regionen får tilført i Økonomiaftalen, og den realvækst, som foreslås indarbejdet i budget 2010.

 

Endvidere forudsætter den viste vurdering, at de af hospitalerne og behandlingspsykiatrien oplevede vanskeligheder med at overholde budgettet på grund af det pres, der er på afdelingerne, lader sig håndtere indenfor de eksisterende budgetrammer. Navnlig i forhold til kræftbehandlingen og sammenhængende behandlingsforløb opleves et betydeligt udgiftspres, idet det vurderes, at regionen er underkompenseret med 65 mio. kr.

 

C. Sammenfatning af de økonomiske balanceproblemer i sundhedsområdets driftsbudgetter og forslag til balanceskabende initiativer

Udover de ovennævnte forhold er der i forlængelse af budgetforliget vedrørende Budget 2009 en særlig problemstilling vedrørende leasingaftaler. Ved indgåelse af budgetforliget blev der medblik på sikring af en økonomisk balance i 2009 og 2010 indarbejdet en løsning med aflastning af driftsrammen ved anvendelse af leasingaftaler for 130 mio. kr. i 2009. Anvendelsen af leasing skabte muligheden for at ”frikøbe” de elementer i sparekataloget, som vurderedes sundhedspolitisk uacceptable.

 

Da anvendelsen af leasingmodellen ikke bidrager til løsningen af de varige balanceproblemer i regionens sundhedsøkonomi vil en fortsat anvendelse af leasing-modellen medføre at regionen vil akkumulere større og større leasinggæld, og dermed årligt øge udgifterne til rente og afdrag.

 

Anvendelsen af leasingaftaler foreslås derfor ikke videreført i Budget 2010, og i konsekvens heraf skal der i budgetlægningen indarbejdes et yderligere udgiftspres/finansieringspres på 130 mio. kr.

 

På baggrund af ovenstående kan den samlede økonomiske ubalance i forbindelse med Budget 2010 sammenfattes som nedenfor, idet det samlede problem vil være 315 mio. kr.

 

Sammenfatning af den økonomiske ubalance ved budgetlægningen for 2010

 
Mio. kr.
Ubalance afledt af Budget 2009
172
Udgiftspres i Budget 2010
13
Udgifts-/finansieringspres jf. leasing
130
Ubalance ved budgetlægning for 2010
315

 

Med henblik på at sikre budgetmæssige balance i den driftsøkonomiske ramme for sundhedsområdet beskrives nedenfor 2 handlingsmodeller.

 

Model 1:

Det vurderes, at den budgetmæssige ubalance kan løses ved, dels at der flyttes opgaver fra drifts- til anlægsbudgettet, og dels ved ekstra lånefinansiering i 2010 svarende til effekten af omfordeling af bloktilskuddet, som forventes gennemført fra 2011.

 

Overgangen til omkostningsbaserede budgetter giver mulighed for at flytte udgifter fra drift- til anlægsrammen. Denne mulighed foreslås udnyttet, idet der i økonomiaftalen 2010 lægges afgørende vægt på, at aftalen realiseres således, at regionernes driftsudgifter i 2010 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne. Der er ikke et ”aftaleloft” for anlægsrammen. Erfaringsmæssigt afholdes der hvert år en række udgifter indenfor hospitalernes driftsbudgetter til eksempelvis diverse anskaffelse af medico-teknisk udstyr og andet materiel, som berettiger, at udgiften kan karakteriseres som anlæg. I Budget- og regnskabssystem for regionerne kan anlæg defineres ved anskaffelser til 100.000 kr. eller derover, som har en levetid på mere end 1 år. Tilsvarende kan udgifter til udvikling af it-systemer finansieres som anlæg. Det vurderes, at der er mulighed for at flytte 100 – 130 mio. kr. fra driftsrammen til anlægsrammen.

 

Det forventes, at ”Finansieringsudvalgets analyse af de socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud” vil føre til en omfordeling af bloktilskuddet. En ændring af fordelingskriterierne forudsætter en lovændring, hvorfor en omfordeling først kan blive gældende fra 2011. Det anbefales, at administrationen ansøger Indenrigs- og Socialministeriet om lånefinansiering af omfordelingsbeløbet i 2010 med henblik på, at regionen midlertidig kan udvide den økonomiske driftsramme med tilsvarende beløb i 2010.

 

Alternativt skal regionen alene i 2010 finde besparelser på ca. 200 mio. kr. for at sikre den nødvendige budgetbalance. En 1-årig besparelse vil dels være en ”stop-go” situation, som vanskelig lader sig gennemføre med denne volumen. Endvidere vil det generelt være en betydelig risiko for, at en 1-årig besparelse i 2010 vil have betydelige negative konsekvenser i en driftsorganisation, som fortsat arbejder hårdt med implementering og indfrielse af den sparerunde, som var nødvendig ved udarbejdelsen af Budget 2009.

 

Det vurderes, at model 1 kan sikre den nødvendige balance i budget 2010.

 

Model 2:

Ønsker Regionsrådet, at den økonomiske ubalance løst på anden måde end i model 1 beskrives i vedlagte notat en række overordnede håndtag, der yderligere kan tages i anvendelse.

 

3. Forslag til budgetrammer

I nedenstående tabel fremgår opsummeret forslag til budgetrammer for sundhedsområdet drifts og anlæg, Regional Udvikling og Fælles formål og Administration. Forslaget er i vedlagte notat gengivet i en mere detaljerede versioner.

 

Forslag til budgetrammer for sundhedsområdet (Drift) - baseret på model 1

Mio. Kr.
Somatik (Hospitaler og Fælles konti)
Behandlings-
psykiatri
Fælles formål og administration
I alt
Budget 2009
17.579,7
1.312,2
430,2
19.322,1
Teknisk budget 2010
17.757,5
1.355,3
435,9
19.548,5
Økonomiaftalens løft
387,0
0,0
13,8
400,8
Øvrige tiltag
56,0
0,0
-5,0
51,0
Budgetramme 2009
18.200,2
1.355,3
444,7
20.000,3

 

De overordnede forudsætningerne for forslaget til budgetrammerne er, at:

  • Aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 ikke overstiger 3,5 % og at 2 % heraf kan finansieres ved stigende produktivitet.

  • De særskilte indsatsområder (akut kræft, hjertepakker mv.) kan udvikles inden for de økonomiske rammer, som følger af Økonomiaftalen og den forventede DUT-regulering (Hjertepakker) og i forlængelse heraf, at en evt. meraktivitet kan indarbejdes i den overordnede aktivitetsforudsætning omtalt ovenfor.

  • Udgiftsudvikling for ny dyr medicin og nye behandlinger afdæmpes, så de samlede merudgifter ikke overstiger de midler, som er tilført området via Økonomiaftalen. Dette indebærer bl.a., at aftalen mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Lægemiddelindustrien får den forventede prisdæmpende effekt.

  • Genindførelsen af det udvidede frie sygehus valg set i sammenhæng med aftalen om prisreduktion mellem Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisationer og regionens egne initiativer ikke medfører merudgift/meraktivitet.

  • Udgiftspresset på det psykiatriske område i vidt omfang løses ved de forestående forhandlinger mellem partierne i satspuljeforliget.

  • De omtalte problemstillinger vedrørende budgetoverholdelse – og eventuelle nye problemer – kan håndteres inden for de eksisterende budgetrammer.

  • Regionen gør brug af Økonomiaftalens muligheder for lånefinansiering, herunder at Indenrigs- og Socialministeren giver de fornødne dispensationer til låneoptag.

Forslag til budgetrammer for sundhedsområdet (Anlæg)    

I forslag til budgetrammer sundhedsområdet nedenfor, arbejdes for anlægsområdet med et rent teknisk anlægsbudget på 615 mio. kr. for 2010, som svarer til regionens andel af Økonomiaftalens anlægsramme og andelen den lånefinansierede ramme til medico-teknisk anlæg.

 

Dette sker på baggrund af den manglende afklaring omkring udmøntningen af tilsagnet om midler fra Kvalitetsfonden og tilsvarende adgang til at egenfinansiere med de reserverede/hensatte midler.

 

Det vil blive foreslået, at anlægsrammen midlertidigt i 2010 udvides med 100-130 mio. kr. på baggrund af forslaget om omflytning af udgiftsområder fra driftsrammen til anlægsrammen.

 

Forslag til budgetrammer for Regional Udvikling

Mio. Kr.
Regional
Udvikling
Fælles formål og administration
I alt
Budget 2009
517,2
8,8
526,0
Teknisk budget 2010
524,6
9,5
534,6
Økonomiaftalens løft
0,0
0,0
0,0
Budgetramme 2009
524,6
9,5
534,1

 

Med forslaget til budgetrammer for Regional Udvikling påbegyndes "tilbageføringen" af de midler, som i Budget 2009 blev tilført den kollektive trafik med henblik på håndtering af en økonomisk ubalance. I Budget 2009 blev vedtaget principper for "tilbageføringen" over en 4-årig periode, hvor der tilsvarende sker en tilpasning af den kollektive trafiks udgifter ved ændringer og omlægninger i det regionale rutenet.

 

Forslag til budgetrammer for Fælles formål og Administration

Budgettet til fælles administrationen er både et selvstændigt fungerende budget for det administrative område og en del af budgetterne for sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, idet budget for fælles formål og administration skal fordeles på de 3 finansieringskredsløb. Fordelingen sker med en fordelingsnøgle, som først kan beregnes forholdsvis sent i budgetprocessen. For nærværende sker fordelingen efter den tilsvarende fordelingsnøgle fra Budget 2009.

 

De foreslåede budgetrammer for Fælles formål og administration er en videreførelse af Budget 2009, idet der foreslås 2 ændringer. Den første ændring er en ren teknisk ændring foranlediget af, at Økonomiaftalen i sine tekniske forudsætninger tilfører regionen 13, 8 mio. kr. til dækning af stigende udgifter til tjenestemandspensioner. Den anden ændring er tidligere omtalt i forbindelse med afsnittet om etablering af blance i sundhedsområdets budget, idet et element heri er en besparelse på det administrative område svarende det produktivitetskrav, som Økonomiaftalen sætter for det somatiske sundhedsvæsen. Kravet vil svare til cirka 5 mio. kr.

 

 
Udgiftsbaseret opgørelse
Budget 2009
 
Tekniske Budget
 
Øk.aftale realvækst
 
Yderligere initiativer til
etablering af balance
Budget-ramme 2010
 
(1.000 kr.)
(P/L-09)
(P/L10)
(P/L10)
(P/L10)
(P/L10)
Fordelingen Konto 1-3
 
 
 
 
 
(Mio. kr.)
 
 
 
 
 
Fælles formål og administration
 
 
 
 
 
Sundhed (inkl. beh.psykiatri)
417,2
428,1
13,8
-5,0
435,6
Social og specialundervisning 
32,0
34,3
 
 
34,3
Regional udvikling
7,1
7,7
 
 
7,7
Fælles formål og administration i alt
456,3
470,1
13,8
-5,0
477,6

 

For Social- og Specialundervisningsområdet behandles Rammeaftale 2010 i Kontaktudvalget den 28. august 2009, hvorefter de 19 kommunalbestyrelser og Regionsrådet skal tilslutte sig Rammeaftale 2010 senest den 15. oktober 2009, der er den lovgivningsmæssige frist.

 

En række kommuner har - tilsvarende situationen forud for Budget 2009 - meddelt, at de ønsker at overtage tilbud, som hidtil har været regionale. De tilbud, som overgår til kommunerne, har et budget på omkring 100-120 mio. kr.

 

Den kommunale overtagelse af tilbud vil naturligvis afspejles i Budget 2010, hvor det vil medføre en reduktion i den samlede budgetramme mv. En del af reduktionen ved kommunernes overtagelse af tilbud vil dog blive modvirket ved en eventuel øget anvendelse af de regionale tilbud og nyudviklede tilbud. 

Beslutning

Der var inden mødet i Forretningsudvalget udsendt bemærkninger til sagen fra medarbejdersiden i Regions-MEDudvalget.

 

Indstillingen blev vedtaget.

 

Det Konservative Folkeparti og Venstre bemærkede, at de godkender indstillingen som arbejdsgrundlag for udarbejdelse af forslag til budget 2010 under forbehold af, at der udarbejdes en dækkende beskrivelse af den økonomiske sammenhæng mellem notaterne om udgiftspres, der blev behandlet i Regionsrådet den 17. juni 2009 og forslaget til budgetrammer.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-81-1-07

4. Oplæg vedr. løbende orientering af Forretningsudvalget om status for anlægsopgaver

Resume

Det politiske udvalg om evaluering af den politiske organisering har drøftet Forretningsudvalgets adgang til løbende at kunne følge udviklingen i regionens anlægsprojekter. Udvalget anbefaler, at status for anlægsopgaverne fremgår af kvartalsvise økonomirapporteringer til Forretningsudvalget, og at der på regionens intranet bliver mulighed for mere detaljeret at kunne følge de enkelte anlægsprojekters fremdrift.

Direktionen indstiller,

at Forretningsudvalget løbende orienteres om status for regionens anlægsopgaver i kvartalsvise økonomirapporteringer, og

 

at oversigt over de enkelte anlægsprojekters fremdrift gøres tilgængelig på Region Midtjyllands intranet.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 3. februar 2009 følgende: ”Det midlertidige udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering anmodes om inden sommerferien at stille forslag til Forretningsudvalget om, hvordan Forretningsudvalget fremover kan holde sig orienteret om status på anlægsopgaverne.”

 

Baggrunden for Forretningsudvalgets behandling af sagen var, at regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen på vegne af Venstres medlemmer af Regionsrådet i henvendelse af 21. januar 2009 havde fremsendt forslag til beslutning om, at Regionsrådet nedsætter et midlertidigt politisk udvalg til overvågning af diverse anlægsprojekter.

 

Udvalget om evaluering af den politiske organisering har drøftet sagen på sit møde den 25. maj 2009. Udvalget besluttede at anbefale Forretningsudvalget, at status på anlægsprojekterne fremover fremgår af administrationens kvartalsvise økonomirapporteringer til Forretningsudvalget. Forretningsudvalget vil her kunne orientere sig om den økonomiske status for projekterne, ligesom der vil blive redegjort for eventuelle afvigelser i forhold til trufne beslutninger, herunder om f.eks. forsinkelser.

 

Udover de kvartalsvise økonomirapporteringer til Forretningsudvalget anbefaler udvalget, at en oversigt over de enkelte anlægsprojekter gøres tilgængelig på Region Midtjyllands intranet. Oversigten vil skulle rumme basisoplysninger om det enkelte projekt og information om projektets fremdrift.

 

Udvalget om evaluering af den politiske organisering påpeger endvidere, at særlige anlægsprojekter efter behov vil kunne følges i fremtidige politiske udvalg, der nedsættes af Regionsrådet.

 

Konkret foreslår administrationen, at udvalgets anbefalinger udmøntes således, at der til hver kvartalsrapport udarbejdes:

  • Oversigt over forbrug af rådighedsbeløbene i 2009 summeret op på bevillingshaver.
  • Oversigt over status for pulje til fase 0-projekter i 2009.
  • Oversigt over status for reserven i 2009.
  • Oversigt over særlige anlægssager, med anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2009 og forbruget heraf.

I Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2009 blev der udarbejdet en oversigt over rådighedsbeløbene for alle anlægsprojekterne, summeret op for hver bevillingshaver, f.eks. et hospital jf. vedlagte anlægstabel. Derudover var der en særlig opfølgning på puljen for fase 0-projekter, jf. vedlagte status for pulje til fase 0-projekter i 2009.

 

Det samlede antal igangværende anlægsprojekter er pt. på 197 sager. Den pr. 20. maj 2009 opdaterede investeringsoversigt 2009-2013 er vedlagt til orientering. Idet det er vanskeligt at give en detaljeret gennemgang af så mange anlægsprojekter, foreslås det, at en række sager udvælges til særlig opfølgning.

 

Der er således knap 50 anlægssager over 10 mio. kr. Herudover kan der være andre sager af særlig interesse. Der er vedlagt forslag til liste over særlige anlægssager. For de særlige anlægssager vil bevillingshaveren blive bedt om uddybende bemærkninger til kvartalsrapporten om overholdelse af tidsplan og fordelingen af forbruget over år.

 

Alle anlægsprojekter vil i løbet af 3. kvartal 2009 blive gjort tilgængelige via InfoRM på Region Midtjyllands intranet. Til orientering vedlægges: Oversigtsark, anlægsprojekter. Oversigtsarket med oplysninger fra Region Midtjyllands informationssystem, InfoRM, viser eksempler på bevillinger til og forbrug på anlægsprojekter. Endvidere viser oversigtsarket et eksempel på grundoplysninger vedrørende et enkelt projekt, herunder bevilling og forbrug.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at Forretningsudvalget løbende orienteres om status for regionens anlægsopgaver i kvartalsvise økonomirapporteringer, idet Forretningsudvalget orienteres månedligt om eventuelle sager, hvor der er væsentlige ændringer i forudsætningerne, og

 

at oversigt over de enkelte anlægsprojekters fremdrift gøres tilgængelig på Region Midtjyllands intranet.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-2-3-06-V

5. Forlængelse af Region Midtjyllands forsikringsportefølje ved benyttelse af option på et år

Resume

Region Midtjylland indgik på baggrund af et EU-udbud pr. 1. januar 2007 forsikringsaftale med henholdsvis Kommuneforsikring, Codan og Gouda gældende for hele Region Midtjylland. Forsikringerne er tegnet for en tre-årig periode med mulighed for forlængelse i op til to år. Det indstilles, at denne option udnyttes, således at forsikringerne forlænges med et år.

 

 

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland forlænger forsikringsaftalerne i et år ved udnyttelse af optionen.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland tegnede pr. 1. januar 2007 en række regionsdækkende forsikringer som følge af et EU-udbud. Det drejer sig bl.a. om bygnings- og løsøreforsikring, ansvarsforsikring, ulykkesforsikring, motorkøretøjsforsikring, rejseforsikring mv. Der henvises til Forberedelsesudvalgets beslutning på mødet den 13. december 2006, som vedlægges.

 

Da EU-udbuddet af forsikringer for Region Midtjylland allerede blev gennemført i 2006, det vil sige før regionens formelle opstart, er få detaljer i de enkelte forsikringsaftaler justeret, da ikke alle oplysninger om regionen var til rådighed i forbindelse med udbuddet.

 

Forsikringerne er tegnet for en treårig periode med udløb den 31. december 2009. Det er i forsikringsaftalerne en option, at forsikringerne kan forlænges i op til to år på uændrede kontraktsvilkår og prisfastsættelse, dog med almindelig indeksregulering. Forlængelse af aftalerne vil betyde, at forsikringsporteføljen således fortsætter på uændrede vilkår fra 1.1.2010 til 31.12.2010.

 

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for forlængelse af forsikringerne i et år til at opsamle et bedre datagrundlag for forsikringerne i Region Midtjylland, inden der udarbejdes et nyt udbud af forsikringer. Der vil herved blive skabt bedre statistikmateriale og indhentet yderligere viden til brug for et nyt EU-udbud, hvilket må forventes at give et bedre tilbudsgrundlag og dermed skabe den bedst mulige forsikringsløsning for Region Midtjylland. Det er derudover administrationens vurdering, at de nuværende forsikringsbetingelser og priser er konkurrencedygtige.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-15-06-V

6. Redegørelse om anvendelsen af hospicerne i Region Midtjylland i 2008

Resume

Administrationen har efter Regionsrådets ønske udarbejdet en redegørelse for anvendelsen af hospicepladserne på de fire hospicer beliggende i Region Midtjylland, Region Midtjyllands forbrug af hospicepladser i andre regioner og andre regioners anvendelse af de midtjyske hospicer.

 

Det fremgår af redegørelsen, at der har været optaget 687 borgere på hospice i 2008. Der har været en høj belægningsprocent og en betydelig gennemstrømning. Blandt hospicerne er der forskel på, hvor mange af de indlagte, der udskrives til eget hjem. Dette forhold vil blive nærmere analyseret i forbindelse med, at Administrationen i samarbejde med repræsentanter for hospicerne og hospitalerne udarbejder forslag til nye fælles visitationsretningslinjer for hospicerne. Hvad angår kapaciteten overstiger Region Midtjyllands 50 hospicepladser det aktuelle lovkrav med 10 pladser. Cheferne for de fire hospicer vurderer, at der i øjeblikket ikke er behov for at udbygge antallet af hospicepladser, men anbefaler en udbygning af den døgndækkende palliative regionale indsats til støtte for døende i eget hjem og / eller i den kommunale døgnpleje. Støtteforeningen for Hospice Østjylland ønsker et møde med Forretningsudvalget med henblik på at fremføre argumenter for et femte hospice i Region Midtjylland. Direktionen anbefaler, at Støtteforeningen inviteres til et møde med Forretningsudvalget, men indstiller samtidig, at der ikke i øjeblikket tages initiativ til at udbygge hospicekapaciteten. Endelig indstiller Direktionen, at Regionsrådet i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2010 drøfter mulighederne for at realisere Palliationsplanen for Region Midtjylland med henblik på at støtte regionens udgående funktioner til døende i eget hjem.

Direktionen indstiller,

at Administrationens redegørelse tages til efterretning,

 

at Forretningsudvalget inviterer Støtteforeningen for Hospice Østjylland til et orienterende møde,

 

at der ikke i øjeblikket tages initiativ til at udvide antallet af hospicepladser,

 

at behovet for hospicepladser revurderes i forbindelse med, at Hospice Søholm forventes at flytte i nye lokaler i 2012 formentlig med mulighed for at udvide antallet af hospicepladser fra de nuværende 11 pladser til 15 pladser, og

 

at mulighederne for at realisere Palliationsplanen for Region Midtjylland drøftes i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2010.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har den 26. september 2007 besluttet at afvente erfaringerne med de eksisterende fire hospicer i regionen, inden Regionsrådet atter vurderer behovet for hospicepladser.

 

Region Midtjylland har overenskomst om driften af fire selvejende hospicer med i alt 50 pladser: Hospice Djursland (15 pladser), Anker Fjord Hospice (12 pladser), HospiceLimfjord (12 pladser) og Hospice Søholm (11 pladser).

 

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen har hospicecheferne besvaret Administrationens spørgeskema vedrørende hospicernes aktivitet i 2008 og hospicechefernes mere kvalitative faglige vurderinger. 

 

Administrationens redegørelse er samlet i Notat af den 4. juni 2009 om Anvendelsen af hospicepladser i 2008.

 

Det fremgår af notatet, at hospicerne modtog 1290 henvisninger, hvoraf 195 blev afvist, primært fordi hospice vurderede, at pågældende ikke havde behov for en specialiseret palliativ indsats, eller fordi de pågældende fortsat var i helbredende behandling, eller hvor det ikke var fastslået, at de pågældende kun havde kort levetid tilbage. Det skal bemærkes, at der kan være gengangere blandt de 1290 henvisninger, idet der ofte sker henvisning af samme patient til mere end et hospice.

 

687 personer blev optaget på hospice i 2008, hvor hospicerne havde en belægning på mellem 82 % og 114 %. Region Midtjylland forventer en belægning på 85 %.

 

Når ikke alle visiterede bliver optaget på hospice, skyldes det primært, at en del borgere afgår ved døden, inden der bliver plads på hospice, eller er blevet optaget på et andet hospice. Endelig er der nogle, som alligevel ikke ønsker ophold, når dette bliver tilbudt.

 

De 687 indskrevne havde en meget forskellig indlæggelsesperiode. Den gennemsnitlige opholdstid svinger mellem 17,9 dage og 28,8 dage. Enkelte meget lange ophold kan påvirke gennemsnittet på en misvisende måde, hvorfor hospicerne også har beregnet den mediane indlæggelsestid. Denne udgjorde mellem 11,5 og 20 dage.

 

De indlagte på hospice er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene, dog med en svag overvægt af kvinder. Aldersmæssigt fylder aldersgrupperne fra 50 år og opefter mest på hospice, og knap 97 % har en kræftsygdom som hoveddiagnose ved indlæggelsen.

 

Der er frit hospicevalg, hvilket betyder, at borgerne frit kan vælge hospice i egen eller anden region, nær bopælen eller et andet sted i landet. I 2008 kom 96 % af de indskrevne på de midtjyske hospicer fra Region Midtjylland. En opgørelse over de indlagte fordelt på bopælskommune viser, at hospicerne fortrinsvis er lokalt forankret, idet langt hovedparten af de indlagte kommer fra den kommune, hvor hospice er beliggende eller i nabokommunerne til denne.

 

Hospicerne er beregnet for personer med en uhelbredelig fremadskridende sygdom med forventet kort levetid. Det er derfor relevant at få indblik i de indlagtes status i forbindelse med udskrivning fra hospice. Langt de fleste, svarende til 77 %, bliver udskrevet fra hospice i forbindelse med, at de afgår ved døden. De resterende 23 % udskrives til eget hjem, plejehjem eller hospital. Denne udskrivningsprocent varierer betydeligt mellem hospicerne - fra 11 % til 34 %. Administrationen anbefaler, at disse forskelle analyseres nærmere. Det er nærliggende at tillægge visitationen til hospice betydning for disse forskelle. En del af analysen vil derfor naturligt blive foretaget i den arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospicerne og hospitalerne, som Administrationen har nedsat til at udarbejde forslag til ensartede visitationsretningslinjer til hospice. Regionsrådet har den 20. august 2008 anmodet om disse visitationsretningslinjer, og Administrationens forslag vil senere blive forelagt Regionsrådet.

 

Region Midtjylland finansierer også de hospicepladser beliggende i andre regioner, hvor borgere fra Region Midtjylland vælger at tage ophold, jævnfør det frie hospicevalg. Bevægelsen ud over regionsgrænsen svarer til ca. 4 hospicepladser. Modsat forbruger andre regioner ca. 2 hospicepladser i Region Midtjylland.

 

Med henblik på at vurdere den nuværende kapacitet på 50 hospicepladser og 5 palliative senge på hospitalerne anføres det i Administrationens notat, at lovkravet til Region Midtjylland er 40 hospicepladser. Sundhedsstyrelsen anfører i dens faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999 om behovet for hospicepladser, at man i Storbritannien - med en veludbygget palliativ indsats - regner med en dimensionering i størrelsesordenen 50 sengepladser pr. 1 mio. indbyggere. Det ville i Region Midtjylland svare til 60 pladser mod de eksisterende 55 pladser (50 hospicepladser og 5 palliative senge).

 

Det fremgår af hospicechefernes besvarelse, at de ikke finder, at der i øjeblikket er behov for at udvide antallet af hospicepladser i Region Midtjylland. I perioder har hospicerne ingen venteliste, i andre en kortere eller længere venteliste. Området er præget af en vis akut-lignende tilstand, idet mange først henvises meget sent i deres sygdoms- og livsforløb, heraf en del så sent, at de ikke når at blive optaget på hospice. Skulle alle borgere kunne tilbydes en hospiceplads akut, vil det kræve væsentlig flere hospicepladser, men også medføre lavere belægningsprocenter og dermed en dårligere udnyttelse af hospiceressourcerne.

 

Det er hospicechefernes gennemgående vurdering, at alternativet til indlæggelse på hospice for de 687 indskrevne i 2008 ville have været indlæggelse på hospital. Hospice-brugerne ville i følge hospicecheferne eventuelt i nogle tilfælde kunne have opholdt sig i eget hjem og/eller i den kommunale døgnpleje, men det ville kræve en udbygning af den udadgående specialiserede palliative indsats fra Region Midtjylland. Regionsrådet godkendte den 26. september 2007 Plan for den palliative indsats i Region Midtjylland og besluttede den 20. august 2008 i forbindelse med drøftelsen af udmøntning af denne plan, at yderligere midler til palliationsområdet drøftes i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2009. Regionsrådet fandt dog ikke mulighed for i 2009 at afsætte yderligere midler til den palliative indsats.

 

Støtteforeningen for Hospice Østjylland har den 12. marts 2009 anmodet om et møde med Forretningsudvalget for at fremføre argumenter for et femte hospice i Region Midtjylland. Regionsrådsformanden har i svar af den 14. april 2009 stillet Støtteforeningen i udsigt, at Forretningsudvalget i forbindelse med denne redegørelse vil tage stilling til foreningens ønske om et møde.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Administrationens redegørelse tages til efterretning,

 

at der tages kontakt til alle kendte hospiceinitiativer med henblik på, at Forretningsudvalget kan afholde et fælles møde med dem,

 

at der ikke i øjeblikket tages initiativ til at udvide antallet af hospicepladser,

 

at behovet for hospicepladser revurderes senest i august 2010, og

 

at mulighederne for at realisere Palliationsplanen for Region Midtjylland drøftes i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2010.

 

Venstre tog et foreløbigt forbehold.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-11-06-V

7. Afdækning af lægesekretærområdet

Resume

Administrationen har lavet en foreløbig afdækning af lægesekretærområdet med en nøgletalsanalyse af aktivitet, normerede lægesekretærstillinger og antal uskrevne notater i patientjournaler.

 

Tallene i analysen samt oplysninger om hospitalsenhedernes tiltag indenfor området vil administrationen i samarbejde med hospitalerne arbejde videre med, herunder undersøge muligheden for en arbejdsgangsanalyse af lægesekretærområdet og en undersøgelse af behov og muligheder for øgning af antallet af lægesekretærelevpladser i Region Midtjylland. 

Direktionen indstiller,

at afdækningen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Indledning

Forretningsudvalget i Region Midtjylland besluttede på sit møde den 31. marts 2009, at administrationen skal gennemføre en afdækning af lægesekretærområdet. Baggrunden herfor var drøftelse af en henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen om uskrevne notater i patientjournaler. Nedenstående foreløbige afdækning skal medvirke til at skabe et mere præcist billede af situationen på lægesekretærområdet. 

 

Fremgangsmåde for afdækningen

I arbejdet med at afdække området har administrationen rettet henvendelse til hospitalsenhederne i Region Midtjylland med henblik på at afgive oplysninger om følgende:

  • antal uskrevne notater i patientjournaler, opgjort i maj måned 2009 på afdelingsniveau;
  • gennemsnitlig liggetid på notaterne;
  • antal normerede lægesekretærstillinger i 2007, 2008 og 2009 i fuldtidsstillinger;
  • antal ordinære lægesekretærelever ansat i 2007, 2008 og 2009 i fuldtidsstillinger;
  • antal merit elever indenfor lægesekretærområdet i 2007, 2008 og 2009 i fuldtidsstillinger;
  • antal elever ansat på GVU-ordning indenfor lægesekretærområdet i 2007, 2008 og 2009 i fuldtidsstillinger
    (elever uddannet efter Grundlæggende VoksenUndervisningskontrakt).

Ovenstående oplysninger er sammenstillet med oplysninger fra InfoRM m.v. om hospitalsenhedernes aktivitet i 2007 og 2008 i forhold til:

  • udskrivninger,
  • ambulatoriebesøg,
  • skadestuebesøg,
  • fødsler og
  • oplysninger om ledige lægesekretærstillinger på baggrund af en samlet opgørelse af ledige stillinger på forskellige faggrupper, som netop er gennemført.

Oplysningerne er bearbejdet i en nøgletalsanalyse for at give en samlet baggrund for en vurdering af lægesekretærernes arbejdsbelastning.

 

Hospitalsenhederne har desuden givet en vurdering af situationen på lægesekretærområdet og redegjort for, hvilke tiltag der allerede er gennemført/igangsat eller eventuelt overvejes.

 

For nærmere oplysninger om nøgletalsanalysen og tiltag på lægesekretærområdet henvises til vedlagte Notat vedr. afdækning af lægesekretærområdet.

 

Ledige stillinger på lægesekretærområdet

Der er i maj 2009 foretaget en ajourført opgørelse af antallet af ledige stillinger (vakanceopgørelse) på hospitalerne i Region Midtjylland, fordelt på forskellige faggrupper.

 

De tal, der vedrører lægesekretærer i denne vakanceopgørelse, viser, at det hovedsageligt er Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, der har mange ledige lægesekretærstillinger.

 

Derudover er en del af de besatte stillinger besat med personer fra en anden faggruppe i mangel på ansøgere med en lægesekretæruddannelse.

 

De øvrige hospitaler har meget få ledige lægesekretærstillinger.

 

Nøgletalsanalyse

På baggrund af de indsamlede data om aktivitet og normerede stillinger er udarbejdet en foreløbig nøgletalsanalyse.

 

Omdrejningspunktet for nøgletalsanalysen er en beregning af lægesekretærernes produktivitet som mål for arbejdsbelastningen pr. fuldtidsstilling.

 

I beregningen er der er taget højde for, at lægesekretærernes belastning i forhold til udskrivninger, ambulante besøg, fødsler og skadestuebesøg er forskellig, og at uddannede lægesekretærer er mere produktive end lægesekretærelever. Beregningen er nærmere beskrevet i det vedlagte notat.

 

På baggrund af denne nøgletalsanalyse er beregnet et aktivitetsindeks på baggrund af lægesekretærernes arbejdsbelastning pr. fuldtidsstilling, som er vist i tabel 1 nedenfor. Indeks 100 er defineret til gennemsnittet for 2008 i Region Midtjylland.

 

Tabel 1: Produktivitetsindeks (mål for lægesekretærernes arbejdsbelastning pr. normeret fuldtidsstilling)

Hospitalsenhed

2007

2008

Horsens

147

141

Vest

97

89

Randers

126

117

Silkeborg

123

115

Viborg

85

83

Århus

87

86

Skejby

76

70

Total

106

100

 

Tallene i tabel 1 tyder umiddelbart på, at der er stor forskel på lægesekretærernes produktivitet på tværs af regionens hospitalsenheder.
Der er dog en vis usikkerhed omkring aktivitetstallene, som gør at de foreløbige resultater ikke kan tolkes for bastant, men tallene kan bruges som udgangspunkt for en nærmere analyse.
Årsagen til, at hospitalsenhederne generelt har lavere produktivitetsindeks i 2008 i forhold til 2007, formodes at hænge sammen med konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008.

Nedenfor er nævnt nogle mulige forklaringer på variationen i produktivitetsindeksene:

  • Notaterne på de højt specialiserede afdelinger kræver muligvis en større indsats fra lægesekretærerne, og dermed tager det længere tid pr. notat her, end på afdelinger med hovedfunktionsniveau. Dermed får hospitaler med forholdsvis mange specialiserede afdelinger et lavere produktivitetsindeks med denne metode.
  • Hospitalernes registreringssystemer er forskellige. Der mangler viden om, hvorvidt det f.eks. tager længere tid at registrere i et system i forhold til andre systemer pga. tekniske forhold.
  • Arbejdsgange på de forskellige hospitalsafdelinger er forskellige.
  • Der er forskelle i antal ledige stillinger og vikarforbrug.

Administrationen vil følge op på den foreløbige nøgletalsanalyse og analysere nærmere, hvilke forklaringer der ligger bag de store variationer. Oplysninger om hospitalsenhedernes aktivitetstal henvises til vedlagte Bilag 1 til notat om afdækning af lægesekretærer.

 

Uskrevne notater i patientjournaler

I forbindelse med afdækningen har hospitalsenhederne givet oplysninger om, hvor mange uskrevne notater i patientjournaler, der ligger på de enkelte afdelinger.

 

Der skal gøres opmærksom på, at lægesekretærer har mange andre opgaver end skrivning af journalnotater.

 

Det er en tidskrævende proces at hente oplysninger om, hvor mange uskrevne notater, der ligger på de enkelte afdelinger, da der kun i begrænset omfang sker en samlet registrering af dette.

 

Hospitalsenhederne har derfor været ude og spørge på afdelingerne. Det har ikke med den givne tidsramme været muligt at indhente oplysninger fra samtlige afdelinger i regionen. Det betyder, at nogle af tallene i nedenstående tabel 2 ikke giver et præcist udtryk for det samlede, faktiske antal uskrevne notater på det givne tidspunkt. Antallet af uskrevne notater ændrer sig desuden time for time.

 

Tabel 2: Uskrevne notater i patientjournaler ultimo maj 2009 på hospitalsniveau.

Hospitalsenhed

Antal uskrevne notater

Uskrevne notater

pr. fuldtidsstilling

Horsens

1.828

22,22

Vest

4.452

15,44

Randers

1.352

10,73

Silkeborg

4.985

56,18

Viborg

1.746

7,72

Århus

6.761

14,82

Skejby

4.007

17,72

Total

25.131

20,69

 

Tabellen viser, at der i alt lå ca. 25.000 uskrevne notater på hospitalsenhederne i Region Midtjylland ultimo maj 2009. I gennemsnit svarer det til godt 20 uskrevne notater pr. normeret lægesekretærstilling (fuld tid).

 

Der ses rimelig stor variation på tværs af hospitalerne. Regionshospitalet Silkeborg, Hammel har markant flere uskrevne notater liggende pr. fuldtidsstilling end de øvrige hospitaler med godt 56 uskrevne notater pr. fuldtidsstilling. De øvrige hospitalsenheder ligger på mellem 7 og 22 uskrevne notater pr. fuldtidsstilling.

 

Det skal understreges at tabellen viser et øjebliksbillede af antallet af uskrevne notater.

 

Det ikke været muligt at opgøre den gennemsnitlige liggetid for notaterne på en ensartet måde, hverken samlet eller på de enkelte afdelinger, bl.a. fordi der anvendes forskellige registreringssystemer. De angivne liggetider varierer mellem 0 dage og 5-6 ugers liggetid.

 

På alle hospitalsenheder er der prioriteringssystemer, der sikrer, at alle kritiske eller hastende sager skrives hurtigt. De uskrevne notater har således ikke alvorlige konsekvenser for patienterne, men kan dog medføre forsinkelse vedrørende svar til patienterne, viderehenvisninger og iværksættelse af (ikke livsvigtig) behandling.

 

For nærmere oplysninger om uskrevne notater i patientjournaler henvises til vedlagte Bilag 2 til notat om afdækning af lægesekretærområdet.

 

Sammen med analysen af lægesekretærernes produktivitet giver undersøgelsen af antal uskrevne notater anledning til at se nærmere på lægesekretærområdet.

 

Administrationen vil derfor i samarbejde med hospitalerne følge op med en nærmere analyse af lægesekretærområdet, herunder undersøge mulighederne for en arbejdsgangsanalyse.

 

Uddannelsesindsatsen på lægesekretærområdet

Der er sket en stigning i antallet af lægesekretærelevstillinger i perioden 2007-2009. Stigningen er fordelt på ordinære elever, meritelever (elever med anden uddannelse eller ledighed) og GVU-elever (elever uddannet efter Grundlæggende VoksenUndervisningskontrakt). Samlet set er antallet af elevstillinger indenfor området øget med 37 stillinger fra 88 til 125, svarende til 42 %. Udviklíngen i de forskellige typer elevstillinger er nærmere beskrevet i det vedlagte notat.

 

De fleste hospitalsenheder forventer stigende efterspørgsel efter uddannede lægesekretærer, bl.a. på baggrund af den almindelige demografiske udvikling, nye opgaver til lægesekretærerne og opgaveflytning.

 

Hospitalsenhedernes indmeldinger om tiltag indenfor lægesekretærområdet viser således, at man har opmærksomhed på området, og at man på de enkelte enheder har igangsat tiltag med henblik på øget rekruttering af elever og fastholdelse af nuværende medarbejdere. Hospitalsenhederne er generelt opmærksomme på både de nuværende og kommende udfordringer indenfor lægesekretærområdet.

 

Det skal samtidig nævnes, at lægesekretæruddannelsen er en af de få sundhedsuddannelser, som har et lavt frafald. Der er god søgning til uddannelsen og de udbudte elevpladser, og alle uddannede kan få job efter endt uddannelsesforløb. Dette kan tale for at undersøge behov og muligheder for yderligere at øge antallet af elevstillinger på hospitalsenhederne, og det vil administrationen gå videre med i samarbejde med hospitalerne.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at der gennemføres en nærmere analyse af lægesekretærområdet, herunder en arbejdsgangsanalyse, og en afdækning af problemets omfang.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-14-09

8. Ansøgning om meddelelse af anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb i 2009 til renovering af HLT-værkstedet i Holstebro

Resume

HLT-værkstedet, som er en afdeling af Aktivitets- og Udviklingscentret (AU-Centret) i Holstebro, har gennem de seneste år oplevet et generelt faldende funktionsniveau for de brugere, der visiteres hertil. Dette indebærer, at der ikke længere er brug for det nuværende træværksted men i stedet er brug for at indrette produktionslokalet til siddende arbejde. Der søges derfor en bevilling på 1,5 mio. kr. til ombygning af HLT-værkstedet.

Direktionen indstiller,

at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. (indeks 121,5) i 2009 til ombygning af HLT-værkstedet, Holstebro, og

 

at anlægsbevillingen finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

 

Sagsfremstilling

HLT-værkstedet, som er en afdeling af Aktivitets- og Udviklingscentret (AU-Centret) i Holstebro, har gennem de seneste år oplevet et generelt faldende funktionsniveau for de brugere, der visiteres hertil. Målgruppen for værkstedet er personer med fysiske, psykiske og sociale handicap og erhvervede hjerneskader. Ændringerne i funktionsniveauet indebærer, at der ikke længere er brug for det nuværende træværksted og i stedet er brug for at indrette produktionslokalet til siddende arbejde. De ændrede og mere stillesiddende aktiviteter i lokalet medfører behov for øget isolering af rummet, ændret gulvbelægning samt udbedring af lysforholdene.

 

Endvidere er der behov for en forbedret indretning af adgangsforholdene således, at handicappede kørestolsbrugere kan få uhindret adgang til værkstedet.

 

Regionens bygningskontor har udarbejdet forslag til renovering og nyindretning af de omhandlede lokaler, så de er tilpasset de nye aktiviteter i værkstedet. Renoveringen og nyindretningen af lokalerne vil kunne gennemføres for 1,5 mio. kr., som søges finansieret af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud. Der vil herefter restere 14,9 mio. kr. i rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-6-09

9. Godkendelse af Region Midtjyllands deltagelse i ansøgning fra Midttrafik til Trafikstyrelsen om forsøg med indsættelse af pendlerbus mellem Århus og Silkeborg

Resume

Trafikaftalen fra januar 2009 om "En grøn transportpolitik" indeholder, foruden infrastrukturinvesteringer i veje og baner, en pulje til at sikre bedre fremkommelighed for busser og en pulje til fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer. Midttrafik har udarbejdet en ansøgning til Trafikstyrelsen med beskrivelse af et forprojekt, som skal danne grundlag for et nyt pendlerprodukt med bus mellem større byer i hver sin kommune. Konkret analyseres i forprojektet muligheden for etablering af en ny busrute mellem Silkeborg og Århus Nord. Midttrafik har ansøgt Trafikstyrelsen om 425.000 kr. til gennemførelse af forprojektet. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2009, hvorefter der udarbejdes ansøgning til et hovedprojekt om idriftsættelse af pendlerbus mellem Silkeborg og Århus N. Midttrafik anmoder om, at Region Midtjylland deltager som medansøger.

Direktionen indstiller,

at det meddeles Midttrafik, at Region Midtjyllands deltagelse som medansøger i ansøgning til Trafikstyrelsen om midler til udarbejdelse af et grundlag for etablering af et forsøg med indsættelse af pendlerbus mellem Århus og Silkeborg godkendes.

Sagsfremstilling

Den 29. januar 2009 indgik regeringen et bredt forlig om en trafikaftale for perioden 2009 - 2020. Aftalen har overskriften "En grøn transportpolitik." Planen er på i alt 94 mia. kr.

 

Hovedparten omfatter investeringer i igangværende og nye vej- og baneprojekter. Bl.a. er der forlods afsat 500 mio. kr. til første etape af letbanen i Århus-området af en pulje på 2 mia. kr. til fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og Ring 3-korridoren i hovedstadsområdet. En mindre del af trafikaftalen rækker mod den kollektive bustrafik. Det drejer sig om:

  • En pulje til bedre fremkommelighed for busser (200 mio. kr. om året i 5 år)

  • En pulje til fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer (100 mio. kr. om året i 3 år)

  • En pulje til forsøgsprojekter med energieffektive transportløsninger (200 mio. kr.)

  • En pulje til bedre adgang til den kollektive trafik (1 mia. kr.)

For at udveksle, indsamle og evt. koordinere ideer til ansøgninger har Midttrafik med bistand fra en rådgiver indsamlet information om projektideer i de større bybuskommuner og Region Midtjylland.

 

For så vidt angår de regionale ruter har Midttrafik til første ansøgningsrunde udarbejdet vedlagte: Ansøgning til Trafikstyrelsen til puljen til fremme af ordninger og projekter, som har til formål at øge antallet af buspassagerer.

 

Projektet tager udgangspunkt i de positive erfaringer fra X busserne og såkaldte Lynbusser med hurtige og direkte forbindelser, så vidt muligt uden skift. Ideen er at videreudvikle disse til et koncept målrettet pendlere, som tilbydes hurtige og direkte forbindelser til større uddannelses- og erhvervsområder fra omegnsbyerne, uden at skulle skifte bus undervejs.

 

I ansøgningen til Trafikstyrelsen tager Midttrafik konkret udgangspunkt i pendling mellem Silkeborg og Århus Nord ved Skejby. Pendlingen mellem Silkeborg og Århus N er høj. Samtidig er det med de eksisterende regionalruter ikke muligt at rejse direkte uden at skulle skifte bus i Århus C. Udover direkte buslinjer skal projektet afdække behov for evt. yderligere services, som vil kunne bidrage til at gøre busserne mere attraktive, f.eks. internetopkobling, garanteret siddeplads, kaffe, ekstra komfortable busser m.m.

 

Forprojektet omfatter en analyse af det potentielle kundegrundlag for pendling mellem Silkeborg og Århus, og der foretages interviewundersøgelse hos udvalgte virksomheder for at afdække, hvad der skal til, for at medarbejdere vil skifte fra bil til bus. Analysen danner grundlag for beskrivelse af planlægning af rutekonceptet og udarbejdelse af kundekrav til busmateriel. Der vil blive udarbejdet forslag til udbudsmetode med indbyggede incitamenter for vognmanden. Endvidere vil der blive udarbejdet en detaljeret markedsføringsplan for forsøget.

 

På grundlag af en evaluering af forprojektet udarbejdes forslag til et hovedprojekt om etablering af en pendlerbus mellem Silkeborg og Århus Nord., hvor der vil blive søgt om driftsstøtte i en overgangsperiode på 3 år. Der lægges op til en egenfinansiering de første 3 år på henholdsvis 25 %, 50 % og 75 %. Midttrafik forventer et underskud i hele 3 årsperioden på ca. 1,8 mio. kr. Fra år 4 forventes ruten at hvile i sig selv økonomisk.

 

Det ansøgte beløb til gennemførelse af forprojektet er på 425.000 kr. Midttrafik bidrager selv med 370.000 kr. til forprojektet. Forprojektet forventes afsluttet inden udgangen af 2009.

 

Ansøgningsfristen for første ansøgningsrunde var den 2. juni 2009. Midttrafik har derfor fremsendt ansøgning til Trafikstyrelsen med administrativ godkendelse fra Region Midtjylland, med forbehold for forretningsudvalgets godkendelse. Næste ansøgningsrunde er den 1. oktober 2009. Midttrafik vil i samarbejde med regionen arbejde videre med forslag til udmøntning af de statslige puljer.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-1-09

10. Henvendelse fra Regionsrådsmedlem Bente Nielsen om overbelægning på det kirurgiske område

Resume

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har bedt om at få spørgsmålet om overbelægning på det kirurgiske område til drøftelse.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen drøftes.

Sagsfremstilling

I henvendelse af 15. juni 2009 har medlem af Regionsrådet, Bente Nielsen, anmodet om at få en drøftelse i Forretningsudvalget af overbelægningen på det kirurgiske område.

 

Bente Nielsen beder i den forbindelse om at få en redegørelse af:

  • hvor stor overbelægning, der er tale om,

  • hvordan det påvirker de planlagte operationer, herunder

  • aflysning og/eller henvisning af patienter til andre hospitaler eller privathospitaler.

Henvendelse fra Bente Nielsen vedlægges.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forbindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-376-08

11. Orientering om Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Resume

Statsrevisorerne offentliggjorde onsdag den 17. juni 2009 Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Regionsrådet vil senere skulle afgive udtalelse til ministeren til brug for dennes redegørelse til statsrevisorerne vedrørende de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne offentliggjorde onsdag den 17. juni 2009 Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Beretningen blev sendt til Regionsrådsmedlemmerne samme dag via mail.

 

Statsrevisorernes bemærkninger kan ses på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/Statsrevisorerne.htm

 

Den videre proces er, at statsrevisorerne sender beretningen til vedkommende minister, der typisk inden for 4 måneder efter fremsendelsen skal afgive en ministerredegørelse vedrørende de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Til brug for denne udtalelse indhenter ministeren udtalelser fra regionsrådene, så Regionsrådet vil på det tidspunkt få mulighed for at komme med en udtalelse.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-56-06-V

12. Orientering om reviderede retningslinjer for trombolysebehandling

Resume

Sundhedsstyrelsen udsendte primo april 2009 reviderede retningslinjer for trombolysebehandling ved iskæmisk apopleksi (blodprop i hjernen). Retningslinjerne medfører en udvidelse af indikationerne for trombolysebehandling, herunder udvidelse af tidsvinduet for behandling fra 3 timer til 4½ timer samt fjernelse af den øvre aldersgrænse på 80 år for trombolysebehandling. På baggrund af tilbagemeldinger fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Holstebro, som varetager trombolysefunktionen i dag, forventes de nye retningslinjer at medføre ekstra udgifter på 5,25 mio. kr. pr. år (samlet). Hospitalerne i Region Midtjylland forventer at kunne være klar til implementering af retningslinjerne pr. 1. oktober 2009. Den endelige dato for implementering af retningslinjerne vil blive udmeldt fra Sundhedsstyrelsen senere på året.

 

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Apopleksi rammer ca. 13.000 danskere årligt og er den 3. hyppigste dødsårsag, den 3. hyppigste årsag til demens og den hyppigste årsag til erhvervet invaliditet hos voksne. Ca. 85 % af apopleksitilfældene er forårsaget af blodprop i hjernen, 10 % af blødning inde i hjernen, og 5 % af blødning uden på hjernen.

 

Trombolysebehandling retter sig mod apopleksitilfælde, som er forårsaget af en blodprop i hjernen, og behandlingen virker ved at opløse blodproppen og herved genoprette blodforsyningen til det område af hjernen, som er afskåret som følge af apopleksiens opståen.

 

I Region Midtjylland udføres trombolysebehandling på henholdsvis Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Holstebro.

 

Reviderede retningslinjer for trombolysebehandling

Sundhedsstyrelsen udsendte primo april 2009 reviderede retningslinjer for trombolysebehandling ved iskæmisk apopleksi. Retningslinjerne medfører en udvidelse af indikationerne for trombolysebehandling, herunder:

  • Udvidelse af tidsvinduet fra 3 timer til 4½ timer
  • Fjernelse af den øvre aldersgrænse på 80 år for trombolysebehandling

De reviderede retningslinjer indeholder derudover mindre udvidelser af indikationen for trombolysebehandling.

 

Større patientvolumen

På nuværende tidspunkt udfører de neurologiske afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Holstebro samlet ca. 600 udredninger (420 i Århus og 180 i Holstebro) og 159 trombolysebehandlinger (114 i Århus og 45 i Holstebro) om året.

 

Udvidelsen af tidsvinduet fra 3 timer til 4½ timer samt fjernelse af alderskriteriet på 80 år forventes i Region Midtjylland at medføre en stigning i antallet af trombolysekandidater fra 600 patienter til 970 patienter om året (700 i Århus og 270 i Holstebro). Ligeledes forventes en stigning i antallet af trombolyser fra 159 behandlinger til 250 behandlinger (182 i Århus og 68 i Holstebro) om året.

 

Tidshorisont for implementering af reviderede retningslinjer

Sundhedsstyrelsen har tidligere anmodet regionerne om en tilbagemelding vedrørende den forventende tidshorisont for implementering af de reviderede retningslinjer for trombolysebehandling. Tidspunktet for implementering er endnu ikke fastlagt, men det forventes at blive i løbet af efteråret 2009. Hospitalerne i Region Midtjylland har meddelt at kunne være klar til implementering af retningslinjerne pr. 1. oktober 2009. Den endelige dato for implementering af retningslinjerne vil blive udmeldt fra Sundhedsstyrelsen senere på året.

 

Økonomi

På baggrund af tilbagemeldinger fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Holstebro forventes udvidelsen af trombolysebehandling at medføre ekstra udgifter på 5,25 mio. kr. pr. år (øget personaledækning, neuroradiologiske undersøgelser, medicin, blodprøver, EKG mm.). De forventede udgifter er fordelt med 3,8 mio. kr. til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og 1,45 mio. kr. til Regionshospitalet Holstebro. 

 

Det vurderede udgiftsbehov til nye behandlinger, som ikke tidligere har været ibrugtaget/igangsat, vil indgå i økonomirapporteringerne til Regionsrådet. Udgifterne til udvidet trombolysebehandling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus indgik således i økonomirapporten pr. 30. april 2009. Regionshospitalet Holstebro havde ved redaktionens afslutning af økonomirapporten pr. 30. april 2009 ikke nået at indmelde udgifter til udvidelsen af trombolysebehandling. Udgifterne til opstart af den udvidede ordning i Holstebro vil indgå i kvartalsrapporten for 2. kvartal. Begge hospitaler iværksætter nu forberedelserne af den udvidede ordning med henblik på opstart 1. oktober 2009. 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-25-08

13. Orientering om bevilling af midler fra satspuljen 2009 - 2012 til styrkelse af selvmordsforebyggende behandling i Region Midtjylland

Resume

Region Midtjylland har ansøgt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses satspulje 2009 - 2012 om 10,6 mio. kr. til at etablere et nyt center for selvmordsforebyggelse, således at behandlingstilbud til mennesker, der har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede, kunne blive regionsdækkende.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilget 3,9 mio. kr. og har efterfølgende godkendt den tilrettede projektbeskrivelse. Bevillingen giver mulighed for at etablere en Klinik for selvmordsforebyggelse i forbindelse med Regionspsykiatrien Herning.

Direktionen indstiller,

at orientering om bevilling af midler fra satspuljen 2009 - 2012 til styrkelse af selvmordsforebyggende behandling i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har, fra puljen til styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har forsøgt selvmord, bevilget i alt 3.900.000 kr. til projekt ”Etablering af et nyt center til selvmordsforebyggelse i Region Midtjylland. Ministeriet har i forbindelse med den endelige godkendelse af bevillingen godkendt den vedlagte tilrettede projektbeskrivelse, hvor projektets målsætninger/succeskriterier er afstemt med støttebeløbet. Den oprindelige ansøgning var baseret på et projekt med en samlet udgift på 10.600.000 kr. i perioden 2009-2012.

 

Bevillingen giver mulighed for at styrke Region Midtjyllands behandlingstilbud til mennesker som har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede. Med etablering af en klinik for selvmordsforebyggelse i den vestlige del af Region Midtjylland vil en større del regionen være dækket af behandlingstilbuddet.

 

Sammenfattende giver bevillingen på 3.900.000 kr. anledning til følgende justeringer af projektet:

  • Der etableres en klinik i den vestlige del af Region Midtjylland bemandet med 1,6 behandlere i stedet for 4 behandlere, hvilket medfører en reduktion af behandlingskapaciteten i den nye funktion fra 440 til 170 patientforløb pr. år.
  • Det nye behandlingstilbud etableres som en klinik under Regionspsykiatrien Herning og ikke som et selvstændigt center.
  • Center for selvmordsforebyggelse, Århus Universitetshospital, Risskov får tilført ekstra ressourcer for fremadrettet også at skulle dække den sydlige del af Region Midtjylland.

Der er ikke lagt op til justeringer i forhold til indholdet i behandlingstilbuddet i den nye klinik, men tilbuddet bygges på samme behandlingsparadigme som Center for selvmordsforebyggelse. Århus Universitetshospital, Risskov. Centret skal stå for undervisning og opkvalificering af de nye medarbejdere i klinikken i Regionspsykiatrien Herning. Med etablering af den nye Klinik for selvmordsforebyggelse i Herning er behandlingstilbuddet regionsdækkende.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-62-07

14. Orientering om Årsberetning 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn

Resume

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland Årsberetning i 2008 viser en stigning af antallet af sager og afgørelser i forhold til året før, mens antallet af Patientklagenævnets omgørelser af sagerne er reduceret i forhold til 2007.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det Psykiatriske Patientklagenævn under Statsforvaltningen i Midtjylland skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39, stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien mv.

 

Vedlagte Årsberetning 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland. Årsberetningen offentliggøres også på Statsforvaltningens hjemmeside (http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4647).

 

Årsberetningerne skal tjene en flerhed af formål. Årsberetningen bidrager bl.a. til formidling af viden om nævnets arbejde såvel til en bredere offentlighed som mere specifikt til de implicerede psykiatriske afdelinger.

 

Formålet med årsberetningerne er herudover, at der skal opnås en generel viden om anvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938 af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med de psykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afdelinger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.

 

Årsberetningen skal også tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger om tvangsindgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give information og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ensartet praksis ved administration af psykiatriloven.

 

Endelig skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag for andre offentlige myndigheder – først og fremmest tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.

 

Årsrapporten indeholder 1) oplysninger om Patientklagenævnets sammensætning og møder, 2) diverse statistik fra rådets sager herunder afgørelsernes udfald – omgørelsesprocenten, 3) efterfølgende klager over nævnets afgørelser 4) principielle problemstillinger og anonymiserede resuméer af afgørelsen i disse sager.

 

Årsberetningen for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland for 2008 viser fra side 6 og frem med tallene for 2007 nævnt i parentes, at der i 2008 blev indberettet og behandlet 250 sager (175) over anvendelse af tvang efter psykiatriloven på regionens psykiatriske afdelinger. Antallet af afgørelser var 400 (292). I 48 (55) sager har patientklagenævnet tilsidesat afgørelsen om tvangsindgreb helt eller delvist. Omgørelsesprocenten er således i 2008 på 12,5 % (18,8 %).

 

Det er væsentligt at pointere, at en sag således ofte kan indeholde flere klagepunkter og dermed afgørelser. Eksempelvis kan en nævnsafgørelse indeholde både en godkendelse og en tilsidesættelse af et tvangsindgreb, fx. at iværksættelsen af en tvangstilbageholdelse godkendes, men at den aktuelle opretholdelse tilsidesættes. I så fald tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser.

 

Ovennævnte tal fra Årsberetning 2008 viser således en stigning i antallet af sager og afgørelser i forhold til året før. Det vurderes at have sammenhæng med en stigende bevidsthed hos patienter og patientrådgivere/bistandsværger om klagemulighederne i forbindelse med tvangsindgreb. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er der tale en positiv udvikling, hvor det kan konstateres, at flere har benyttet sig af mulighed for at påklage tvang. Stigningen i antallet af sager og afgørelser skal ses i sammenhæng med, at antallet at tilsidesættelser i Patientklagenævnet af afgørelser og den heraf følgende omgørelsesprocent i forhold til antallet af omgørelser er reduceret fra 2007 til 2008.

 

Med udgangspunkt i psykiatriplanens anbefalinger i forhold til nedbringelse af tvang arbejder Psykiatrien i Region Midtjylland løbende med monitorering af tvangsområdet med henblik på at minimere behovet for og forebygge anvendelsen af tvang. Med henblik på at styrke håndteringen af vold samt forebygge anvendelsen af tvang udbydes der eksempelvis obligatorisk konflikthåndteringsuddannelse til alle medarbejdere og behandlere på de psykiatriske afdelinger.

 

Indsatser rettet mod unødig anvendelse af tvang er en integreret del af det løbende udviklingsarbejde på de enkelte psykiatriske afdelinger. Med sigte på at forebygge og kvalificere anvendelsen af tvang er flere af disse tiltag indtænkt som en del af afdelingernes behandlingsmetoder og arbejdsformer. Som eksempler herpå kan nævnes kommunikation, selvkontrol, relationsarbejde, faglighed, miljøterapi, supervision, debriefing, skærmning og eftersamtaler.

 

På flere afdelinger findes specifikke enkeltstående initiativer. Et eksempel på et sådant initiativ er Mestringsprojektet fra Regionspsykiatrien Herning. Dette projekt er et blandt flere, som afdelingen har iværksat efter deltagelsen i 1. og 2. bølge af Det Nationale Gennembrudsprojekt om Tvang i Psykiatrien.

 

Afdeling N i Risskov arbejder med et projekt, der både organisatorisk og behandlingsmæssigt har særligt fokus på patienter med selvskadende adfærd (KISS) bl.a. med henblik på at minimere anvendelsen af tvang.

 

I 2010 iværksættes 3. bølge af Det Nationale Gennembrudsprojekt om Tvang i Psykiatrien, som Psykiatri og Social i Region Midtjylland forventes at deltage i. Gennembrudsprojektet har til formål at nedbringe brugen af tvang. Det afventes fortsat, hvordan designet af projektet bliver.

 

Årsberetningen indeholder fra side 28 og frem en opgørelse over anvendt tvang i 2007 og 2008. Omfanget af tvangen ligger ifølge de nævnte data på et forholdsvis stabilt niveau. Stigninger og fald i tallene er typisk udtryk for indlæggelse eller udskrivelse af ganske få patienter med markante behov for iværksættelse af tvangsforanstaltninger frem for en reel udvikling i anvendelsen af tvang. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er tale om endelige og validerede tal for 2008, ligesom tallene alene omhandler tvangsforanstaltninger på de almene afdelinger og ikke indbefatter rets- og gerontopsykiatriske afsnit. Der er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at sammenligne udviklingen i patientklager med den her foreliggende udvikling i tvangsdata. Denne sammenligning foretages, når Sundhedsstyrelsens endelige data foreligger, og vil medtages i den årlige opgørelse over anvendt tvang i 2008. Sundhedsstyrelsens data forventes at være klar ultimo 2009, hvorefter Regionsrådet vil blive orienteret. Psykiatriplanen anbefaler, at der årligt gennemføres en systematisk analyse af årsagerne til udviklingen i anvendelsen af tvang. Dette analysearbejde forventes igangsat i andet halvår af 2009, og resultaterne heraf, herunder eventuelle regionale og lokale handleplaner, medtages ligeledes i opgørelsen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Birgit Jonassen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen