Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Tillægsdagsorden
til
mødet i Forretningsudvalget
den 5. oktober 2010 kl. 10:00
i konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Sagnr.: 1-30-74-14-08

15. Forslag til afbureaukratisering vedrørende almene boliger

Resume

Region Midtjylland ønsker at opføre erstatningsbyggeri til det socialpsykiatriske bosted Gårdhaven som almene boliger. Socialministeriet har på baggrund af en henvendelse fra en kommune fastslået, at regionerne ikke kan indskyde grundkapitalen. Der er tale om en anden fortolkning af Almenboligloven end Region Midtjyllands fortolkning. Socialministeriet bemærker dog, at lovgivningen på området er tvetydig. Administrationen foreslår, at der fremsendes forslag til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om afbureaukratisering af Almenboligloven, således at Region Midtjylland kan opføre Gårdhaven som almene boliger.

Direktionen indstiller,

at forslag om at blive fritaget for Almenboliglovens bestemmelser i forhold til finansiering af grundkapital godkendes og fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland driver det socialpsykiatriske bosted Gårdhaven beliggende i Viborg. Målgruppen er ældre borgere med demenslidelser. Der er tale om et højt specialiseret tilbud.

 

De fysiske rammer på Gårdhaven er ikke tidssvarende, og Region Midtjylland har derfor taget kontakt til kommunerne for i samråd at finde en løsning. Det har givet grundlag for at etablere et nyt Gårdhaven.

 

Regionsrådet godkendte den 25. februar 2009 et forslag til et erstatningsbyggeri for Gårdhaven med 21 boliger efter Almenboligloven og 2 midlertidige boliger efter Serviceloven med en samlet anlægssum på 45 mio. kr. På mødet den 2. december 2009 blev anlægsbevillingen på 45 mio. kr. frigivet, ligesom der blev frigivet et rådighedsbeløb til erstatningsbyggeriet.

 

Resultatet af licitation forelå den 30. august 2010.

 

Region Midtjylland har tidligere opført almene boliger på Gefionsvej under Mentor og på Hinnerup Kollegiet og her indskudt grundkapitalen. Det har med afsæt i Almenboligloven været fortolket, at det var tilladt for regioner at indskyde grundkapitalen. Kommunerne i Den Administrative Styregruppe for socialområdet har været forelagt regelfortolkningen til orientering, ligesom Takstgruppen for socialområdet efter en drøftelse ingen bemærkninger har haft. Notatet vedrørende regelfortolkningen vedlægges.

 

Viborg Kommune har i forbindelse med byggeriet af Gårdhaven rejst tvivl om, hvorvidt regionerne kan indskyde grundkapitalen. Kommunen har forespurgt Socialministeriet, som har oplyst overfor Viborg Kommune, at regionerne ikke må indskyde grundkapitalen. Region Midtjylland har herefter henvendt sig til Socialministeriet, som i breve af 9. august 2010 og af 17. september 2010 har meddelt, at de ikke kan godkende, at Region Midtjylland indskyder grundkapitalen. Korrespondancen vedlægges. Socialministeriet mener, at bemærkningerne til Almenboligloven skal fortolkes således, at regionerne med den nuværende lovgivning ikke kan indskyde grundkapitalen, når almene ældreboliger skal opføres og drives af regionsrådet, men at det er kommunerne, der skal finansiere grundkapitalen. Socialministeriet bemærker dog, at lovgivningen på området er tvetydig, og at man overvejer en lovændring.

 

Region Midtjylland har udarbejdet en finansieringsmodel, hvor grundkapitalen finansieres af en rammekonto til udvikling af sociale tilbud. Denne rammekonto finansieres ved interne lån i regionens kasse. Regionen skal således hente lån hjem eksternt eller stille likviditeten til rådighed. Der forrentes med markedsrenten, og afdragene skal over de kommende år som minimum svare til forrentningen på investeringerne. Region Midtjyllands lån til grundkapitalen vil dermed blive finansieret af kommunerne via taksterne. Regionen er sikret økonomisk ved denne model, da et eventuelt over- eller underskud udlignes over taksterne og således ikke vil påvirke regionens økonomi. Kommunerne i Takstgruppen for socialområdet har godkendt denne model.

 

Hvis kommunerne skal finansiere grundkapitalen, skal der laves aftaler med hver enkelt kommune om, hvor mange pladser de forventer at benytte. For Gårdhaven betyder det, at grundkapitalen på 2 mio. kr. skal fordeles mellem de ti kommuner, der aktuelt benytter tilbuddet. Efterfølgende vil det være nødvendigt at lave nye fordelinger mellem kommunerne, hvis det kommunale behov ændres, hvilket må anses for at være en bureaukratisk model, både for kommunerne og regionen. 

 

Regionen kan vælge at ændre opførelsen af erstatningsbyggeriet til Gårdhaven fra Almenboligloven til Serviceloven. Dette vil dog medføre et dyrere byggeri for regionen, da hele anlægget skal finansieres direkte af regionen. Boliger efter Almenboligloven giver mere tidssvarende vilkår for den enkelte beboer på det sociale tilbud.

 

At opføre boliger efter Almenboligloven frem for Serviceloven giver ikke en større økonomisk risiko for Region Midtjylland. Der bindes kapital i boliger både ved opførelse efter Almenboligloven og Serviceloven, og ved en kommunal overtagelse af sociale tilbud overtager kommunen alle pligter forbundet til tilbuddet uanset boligformen.

 

Opførelsen af erstatningsbyggeriet for Gårdhaven er sat i bero efter meddelelserne fra Socialministeriet.

 

Afbureaukratisering

Som udløber af finansloven for 2008 blev der fra staten igangsat flere afbureaukratiseringsprojekter. Statens 3. afbureaukratiseringsprojekt - udfordringsretten - giver mulighed for på forsøgsbasis at få dispensation for gældende statslige regler, overenskomstregler og/eller lokale regler, der fastlægger bestemte krav eller procedurer for opgavevaretagelse.

Da Socialministeriet vil overveje, om der fremover via en lovændring skal gives mulighed for, at regionerne kan finansiere grundkapitalen, foreslår administrationen, at der fremsendes et afbureaukratiseringsforslag til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor der dispenseres fra Almenboliglovens bestemmelser omkring finansieringen af grundkapitalen, således at Region Midtjylland kan finansiere grundkapitalen. En dispensation, således at Region Midtjylland må indskyde grundkapitalen, vil medføre en mere smidig ordning, da regionen så alene står for grundkapitalen. Dette vil ikke medføre en ændret økonomisk risiko for regionen i forhold til et byggeri efter Serviceloven.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-2-09

16. Høring af Vækstforums udkast til erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2020

Resume

Vækstforum for Region Midtjylland har ansvaret for udarbejdelsen af en regional erhvervsudviklingsstrategi. Erhvervsudviklingsstrategien er samtidig en del af den regionale udviklingsplan, der vedtages af regionsrådet, og skal således bidrage til at realisere udviklingsplanen. I den forbindelse har Vækstforum sendt udkast til "Erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2020 - En globalt konkurrencedygtig region" i høring hos regionsrådet. Endvidere er udkastet til erhvervsudviklingsstrategi i høring hos kommuner og organisationer mv.

Direktionen indstiller,

at udkast til bemærkninger til vækstforums forslag til erhvervsudviklingsstrategi 2010 – 2020 godkendes og fremsendes til Vækstforum, idet eventuelle supplerende bemærkninger fra regionsrådet eftersendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådets skal i indeværende valgperiode vedtage en revision af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland.

 

Udviklingsplanen skal på erhvervsområdet baseres på vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Erhvervsudviklingsstrategien vil således skulle udgøre en del af det samlede grundlag for udviklingsplanen, og erhvervsudviklingsstrategien vil skulle indgå som bilag til den regionale udviklingsplan. Erhvervsudviklingsstrategien må derfor ikke være i modstrid med udviklingsplanens beskrivelse af den ønskede fremtidige udvikling i regionen.

 

Vækstforum har ifølge Lov om erhvervsfremme bl.a. til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, med tilhørende handlingsplaner, med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. september 2010 at sende vedlagte udkast til en kommende erhvervsudviklingsstrategi for Region Midtjylland i høring frem til 6. oktober blandt partnerskabet bag Vækstforum, heriblandt regionsrådet.

 

Vækstforums "Erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2020 - En globalt konkurrencedygtig region" er baseret på følgende grundlæggende værdier:

 

  • Bedre vilkår for erhvervslivet i landdistrikter og yderområder (en region i balance), og

  • Internationalisering

 

Erhvervsudviklingsstrategien rummer med afsæt i disse værdier følgende særlige fokusområder: Energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation samt turisme. De generelle strategiske indsatsområder i udviklingsstrategien er:

 

  • Uddannelse og kompetenceudvikling

  • Iværksætteri

  • Innovation og forretningsudvikling

  • Digitalisering

 

De nævnte fokusområder og indsatsområder tager udgangspunkt i en række regionale udfordringer, og erhvervsudviklingsstrategien er endvidere udarbejdet på baggrund af bl.a. anbefalinger fra det tidligere Vækstforum, anbefalinger fra Danmarks Vækstråd, den kommende EU 2020-strategi samt regionsrådets anbefalinger i den gældende regionale udviklingsplan.

 

Der vedlægges forslag til bemærkninger til vækstforums udkast til erhvervsudviklingsstrategi. Det konstateres i forslaget til bemærkninger, at erhvervsudviklingsstrategien understøtter visionen om, at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Det konstateres videre, at internationalisering skal indtænkes i de rammebetingelser, der skal sikre udvikling og vækst, og at der skal skabes udvikling i både vækstområder, landdistrikter og yderområder gennem de initiativer, der igangsættes. Dette er med til at understøtte udviklingen i hele regionen og er i overensstemmelse med regionsrådets intention om i den kommende regionale udviklingsplan at sætte fokus på udkantsproblematikken. Der bør desuden fortsat lægges vægt på at samarbejde med andre regioner på områder, hvor dette giver synergi.

 

I den regionale udviklingsplan anbefaler regionsrådet Vækstforum at lade erhvervsudviklingsstrategien tage udgangspunkt i menneskelige ressourcer, innovation og iværksætteri og med vægt på de kreative kompetencer og styrkepositioner i regionen. Det konstateres, at erhvervsudviklingsstrategien er i overensstemmelse med denne anbefaling, lige som turisme som særligt fokusområde i erhvervsudviklingsstrategien er i overensstemmelse med regionrådets ønske.

 

Det bemærkes, at høringsfristen er 6. oktober, hvorfor det foreslås, at eventuelle supplerende bemærkninger fra regionsrådet eftersendes.

 

Vækstforum vil på sit møde den 3. november 2010 drøfte de indkomne bemærkninger i forbindelse med høringsrunden, med henblik på at vedtage den kommende erhvervsudviklingsstrategi for Region Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-3-10

17. Økonomiopfølgning Regionshospitalet Viborg

Resume

Der er aftalt en månedlig økonomiopfølgning fra Regionshospitalet Viborg i den resterende del af 2010. Den forventede afvigelse viser et merforbrug på 46,7 mio. kr. for 2010, hvoraf 24,2 mio. kr. kan henføres til driftsunderskud for 2010 og 22,5 mio. kr. udgør første afdrag af gælden fra 2009.

 

Merforbruget på driften i 2010 på 24,2 mio. kr. kan sammenholdes med underskuddet på driften i 2009 på 67,6 mio. kr. Med de initiativer der er taget til besparelser på blandt andet vikarforbrug og overarbejdsbetaling, vurderes det, at hospitalets drift er på vej i balance.

 

Ved indgangen til 2011 vil der i alt være en gæld på 91,8 mio. kr., idet restgælden fra 2009 på 45,1 mio. kr. kommer oveni det forventede regnskabsresultat for 2010. Gælden vil blive gjort endelig op i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2010, og foreslås fordelt over budgetårene 2011 – 2013. Med henblik på at sikre hospitalet budgetsikkerhed foreslås, at der allerede nu fastsættes en endelig procentuelt fordelt afdragsprofil for den endelig opgjorte gæld med 22 % i 2011 og 39 % i 2012 henholdsvis 2013.

 

Det er endvidere forudsat, at Regionshospitalet Viborg’s andel af den fremrykkede besparelse/engangsbesparelse i 2010 på 8,7 mio. kr., som regionsrådet besluttede den 23. juni 2010, overføres til senere år.

Direktionen indstiller,

at økonomiopfølgningen pr. 31. august 2010 for Regionshospitalet Viborg tages til efterretning,

 

at Regionshospitalet Viborg afvikler gælden ved udgangen af 2010 fordelt over årene 2011 – 2013 med 22 % i 2011 og 39 % i 2012 henholdsvis 2013, og at de endelige beløb indarbejdes i budgettet, når regnskabsresultatet for 2010 foreligger, og

 

at Regionshospitalet Viborg andel af den fremrykkede besparelse/engangsbesparelse i 2010 på 8,7 mio. kr. overføres til 2011 med 1,9 mio. kr., til 2012 med 3,4 mio. kr. og til 2013 med 3,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august 2010 er vurderingen, at Regionshospitalet Viborg kommer ud af 2010 med et forventet merforbrug på 46,7 mio. kr. heraf vedrører 24,2 mio. kr. et merforbrug på driften i 2010 og hertil skal lægges første afdrag af gælden fra 2009 på 22,5 mio. kr.

 

[image]

 

Med ovenstående forudsætninger for det forventede regnskab er den løbende drift på vej til at blive rettet op. I 2009 var der et merforbrug på 67,6 mio. kr. Dette kan sammenholdes med et forventet merforbrug på driften på 24,2 mio. kr. i 2010.

 

Bag forventningen om regnskabsresultatet i 2010 er en fortsat reduktion i overarbejdsbetaling (teknisk udtrykt som FEA-betaling) og vikarforbruget. Ved udgangen af august er det kun på lægesiden, at der anvendes FEA-betaling. Vikarudgifterne er de sidste 3 måneder faldet til det budgetterede niveau. Som et led i genopretningen af økonomien er alle afdelingerne på hospitalet pålagt en 3 % besparelse. Enkelte afdelinger har fået fritagelse for 3 % besparelsen i 2010.

 

På trods af nedskæring i antallet af medarbejdere er meraktiviteten for det takststyrede område 38,7 mio. kr. højere end budgetteret. Det øvrige område (blandt andet fertilitet) er faldet og dermed årsagen til at den samlede produktion kun er 37 mio. kr. større end budgetteret.

 

Sygefraværet er fortsat meget lavt. I perioden januar – juli 2010 er fraværsprocenten 3,78 %.

 

Ved indgangen til 2011 vil den forventede gæld være 91,8 mio. kr. sammensat af: 

[image]

 

Med en afvikling af gælden over de næste tre år er et forslag til afdragsprofil vist i nedenstående tabel.

 

[image]

 

Det foreslås, at Regionshospitalet Viborg afvikler gælden ved udgangen af 2010 fordelt over årene 2011 – 2013 med 22 % i 2011 og 39 % i 2012 og 2013. Uanset det endelige regnskabsresultat vil afdragsprofilen svare til de angivne procentsatser.

 

I ”Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i 2010” er det forudsat, at hospitaler med gammel gæld kan udskyde fremrykkede besparelser/engangsbesparelser til senere år. I økonomivurderingen for 2010 er det forudsat, at Regionshospitalet Viborg kan overføre besparelsen på 8,7 mio. kr. til senere år. Der foreslås anvendt samme fordelingsnøgle, som den øvrige gældsafvikling, det vil sige besparelsen overføres med 1,9 mio. kr. i 2011, 3,4 mio. kr. i 2012 henholdsvis 2013.

 

Udover gældsafviklingen i 2011 har Regionshospitalet Viborg en andel af rammebesparelsen svarende til 20,7 mio. kr. Det betyder, at der skal iværksættes tiltag, der giver besparelser i størrelsesordenen 42,6 mio. kr. i 2011 (= 20,0 + 1,9 + 20,7 mio. kr.) for at bringe hospitalets drift i balance.

 

Vedhæftede økonomirapport er udarbejdet som et led i det indledte samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Koncernøkonomi. Der er aftalt en månedlig økonomiopfølgning fra Regionshospitalet Viborg i den resterende del af 2010. Som et led i den skærpede opmærksomhed på økonomien er der aftalt et udvidet samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Koncernøkonomi. Målet med det udvidede samarbejde er

  • at arbejde med genopretning af tilliden til økonomirapporteringen

  • at give ”ideer” til hospitalsledelsen til styrkelse af økonomistyringen

  • at give Koncernøkonomi ”ideer” til forbedringer af kvartals- og økonomirapporteringer, bevillingsstyring samt adgang til data

 

Herudover har Regionshospitalet Viborg haft KPMG til at gennemgå processerne omkring økonomiopfølgningen og vurderingen bag indmeldingerne om det forventede årsresultat. Resultaterne herfra vil indgå i de kommende overvejelser om styrkelse af økonomirapporteringen og vurderingerne bag det forventede årsresultat.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-161-07

18. Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende udredning af den fremtidige organisering af Paraplegifunktionen i Region Midtjylland

Resume

Som opfølgning på Hospitalsplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet den vedlagte faglige udredning af rygmarvsskadebehandling og –rehabilitering i Region Midtjylland. Udredningen indeholder en beskrivelse af organiseringen, overvejelser omkring eventuelle udfordringer vedrørende den nuværende organisering samt modeller og anbefalinger for den fremtidige organisering af rygmarvsskadebehandlingen i Vestdanmark. Arbejdsgruppen anbefaler, at den fremtidige organisering sker med udgangspunkt i en udbygning og fortsat udvikling af den nuværende Paraplegifunktion i Viborg. Det indebærer, at kapaciteten udvides fra 26 til 35 senge + 4 hotelsenge, der hidtil har været midlertidige. Herudover peger arbejdsgruppen på en række anbefalinger, blandt andet at der oprettes et klinisk professorat på paraplegifunktion med henblik på at styrke forskningssamarbejde med Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet sender den faglige udredning i høring ved Region Nordjylland, Region Syddanmark og øvrige relevante aktører.

Sagsfremstilling

Der har som opfølgning på Hospitalsplanen været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en faglig udredning af rygmarvsskadebehandling og -rehabilitering. Udredningen indeholder en beskrivelse af organiseringen, overvejelser omkring eventuelle udfordringer vedrørende den nuværende organisering samt modeller og anbefalinger for den fremtidige organisering af rygmarvsskadebehandlingen i Vestdanmark. 

 

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i forhold til den fremtidige organisering af rygmarvsskadeområdet er en række generelle anbefalinger, som bør følges. For det første har Region Midtjylland allerede i dag nogle helt særlige styrkepositioner i forhold til varetagelse af behandling og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade, og det er vigtigt at sikre optimal udnyttelse og fortsat udvikling heraf bl.a. gennem styrket samarbejde mellem relevante aktører på området.

 

For det andet har det kunnet konstateres, at den nuværende kapacitet til rehabilitering af patienter med rygmarvsskade ikke er tilstrækkelig. Behovet for en udvidelse af antallet af sengepladser begrundes med, at de demografiske forhold betyder flere ældre, bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet, som fører til større overlevelsesrate og dermed flere patienter, samt at patienterne er dårligere og kræver længere indlæggelsestid. Herudover er det vigtigt at undgå ophobning og ventetid af patienter på Neurokirurgisk Sengeafdeling, undgå at patienter udskrives til hjemsygehuse frem for Paraplegifunktionen, undgå nødudskrivning på Paraplegifunktionen for at skaffe ledige senge samt at overholde en livslang opfølgningsforpligtigelse og give mulighed for at genindlægge patienterne, ligesom på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.

 

Med hensyn til den fremtidige organisering af området har arbejdsgruppen konkret vurderet følgende to modeller, der begge vil sikre et tilbud af høj faglig kvalitet.

 

  1. Udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen på Regionshospitalet Viborg.

  2. Integration af Paraplegifunktionen på Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby.

 

En væsentlig fordel ved model 1 er, at modellen er indeholdt i Masterplanen for udbygningen af Regionshospitalet Viborg. I Masterplanen er der afsat 90 mio. kr. til renovering af de eksisterende 3000 m2 og udbygning med 3600 m2. Derudover vil model 1 kunne realiseres inden for 2-3 år. Modellen indebærer en fortsat fysisk adskillelse mellem de relevante enheder. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at et tættere og styrket fagligt og funktionelt samarbejde mellem enhederne vil kunne sikre, at patienterne også i model 1 modtager et tidssvarende højtspecialiseret tilbud af høj faglig kvalitet.

 

Model 2 kan potentielt skabe de samme fordele som i model 1. Modellen indebærer, at en række højt specialiserede funktioner vil blive samlet og medføre en stærk behandlingsmæssig og forsknings- og udviklingsmæssige profil. Neurokirurgisk behandling og specialiseret paraplegi-genoptræning vil ofte kunne startes i den første uge efter skadedebut, og patienterne vil få gavn af tilbud om deltagelse i flere forskningsprojekter. En ulempe ved model 2 er, at det formentlig vil tage tid at opbygge et tilsvarende fagligt miljø i en ny organisation, som kan afløse den nuværende velfungerende enhed i Viborg.

 

Det anslås, at anlægsudgifterne ved en nybygning på 6600 m2 med 36 senge, som indeholder de tilsvarende faciliteter, som model 1 indebærer, beløbe sig til ca. 162,8 mio. kr. Derudover kan det konstateres, at løsningen, som foreslås i model 2, ikke er indeholdt i Region Midtjyllands projektansøgning til regeringen vedrørende DNU-projektet. Tidsperspektivet samt finansieringsmulighederne for modellen betyder således, at denne løsning tidligst forventes at kunne realiseres om 10-15 år.

 

Ud fra en samlet afvejning af fordelene og ulemperne ved de to modeller anbefaler arbejdsgruppen derfor, at den fremtidige organisering sker med udgangspunkt i model 1, der indebærer en udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen i Viborg. Det indebærer blandt andet:

 

    • at kapaciteten på Paraplegifunktionen i Viborg udvides til 35 senge + 4 hotelsenge, der hidtil har været midlertidige, 

    • at der oprettes et klinisk professorat på Paraplegifunktionen i Viborg med henblik på styrkelse af forskningssamarbejdet med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Hammel Neurocenter, 

    • at samarbejdet med Neurokirurgisk Afdeling og Respirationscenter Vest på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt Regionshospitalet Hammel Neurocenter styrkes,

    • at samarbejdet på behandlings- og forskningsområdet styrkes for at udnytte mulighederne optimalt inden for hele det højt specialiserede rehabiliteringsområde i Region Midtjylland, 

    • at Paraplegifunktionen organisatorisk og ledelsesmæssigt flyttes fra Reumatologisk Afdeling til Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg,

    • at samarbejdet med kommunerne styrkes, og

    • at Paraplegifunktionen skifter navn til ”Vestdansk Center for Rygmarvsskader”

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-0-74-12-10

19. Henvendelse fra Sundhedsbrugerrådet vedrørende udviklingen på psykiatriområdet

Resume

Sundhedsbrugerrådet har sendt henvendelse til regionsrådet, hvor de udtrykker bekymring for udviklingen på psykiatriområdet.

Direktionen indstiller,

at udkastet til svar til Sundhedsbrugerrådet godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedsbrugerrådet har den 20. september 2010 sendt en henvendelse til regionsrådet, hvor de udtrykker bekymring over udvikligen på psykiatriområdet. Sundhedsbrugerrådet fremhæver, at man finder det alarmerende, at regionen trækker ressourcer ud af almen-psykiatrien for at imødekomme udfordringerne på det retspsykiatriske område. 

Administrationen har udarbejdet et udkast til svar, hvor det bl.a. pointeres, at omlægningerne ikke medfører færre senge til almenpsykiatrien, idet sengepladserne tidligere var optaget af retspsykiatriske patienter, der var indlagt i de almen-psykiatriske afsnit.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-11-09

20. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Harry Jensen vedrørende artikler i LandbrugsAvisen

Resume

Regionsrådsmedlem Harry Jensen har anmodet om, at tre artikler i LandbrugsAvisen den 27. august 2010 om tilkendegivelse fra Dong Energy om at ville aftage 25 % mindre halm optages på dagordenen. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler, at der rettes henvendelse til energiministeren om problemstillingen.

Direktionen indstiller,

at udkast til henvendelse til klima- og energiministeren vedrørende anvendelse af halm til energiformål godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Harry Jensen har anmodet om, at tre artikler i LandbrugsAvisen den 27. august 2010 om tilkendegivelse fra Dong Energy om at ville aftage 25 % mindre halm optages på dagordenen med henblik på at rette henvendelse til energiministeren om problemstillingen.

 

De pågældende tre artikler i LandbrugsAvisen den 27. august 2010 vedlægges som bilag. Endvidere vedlægges artikel fra dagbladet Politiken den 13. september 2010: ”Affald fra marker kan skabe en million job.”

 

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 14. september 2010 at oversende sagen til det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling. Det rådgivende udvalg har på sit møde den 29. september 2010 vedtaget at anbefale, at vedlagte udkast til henvendelse fra regionsrådet til klima- og energiministeren vedrørende anvendelse af halm til energiformål forelægges forretningsudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet der indarbejdes enkelte justeringer i udkastet til henvendelse før forelæggelse af sagen for regionsrådet.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-1-10-10

21. Orientering om udbudsstrategi for akutlægehelikopterordning

Resume

Region Midtjylland har i de seneste måneder foretaget planlægning af den kommende akutlægehelikopterordning, som skal have base i Karup. Der skal iværksættes et offentligt EU-udbud omfattende henholdsvis helikopter, base og personel (med undtagelse af det lægelige personale) medio oktober 2010. Der orienteres om de principielle valg, som ligger til grund for udbudsstrategien. Akutlægehelikopteren forventes i drift pr. 31. marts 2011.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden sommeren arbejdet med planlægning af en akutlægehelikopterordning. Baggrunden for dette arbejde er, at der som en del af aftalegrundlaget mellem Regeringen og Dansk Folkeparti vedrørende nære sundhedstilbud i udkantsområder og akutlægehelikopterordning er besluttet, at etablere en akutlægehelikopter i forsøgsordning i Nordvestjylland med udgangspunkt fra Karup Lufthavn. Dette forløb fulgte umiddelbart efter beslutningen i Region Midtjyllands plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, som vedtaget i maj 2010, om etableringen af en national helikoptertjeneste som supplement til de landbaserede præhospitale beredskaber.

 

Placeringen i Karup giver en række oplagte fordele både i forhold til at benytte de allerede etablerede services, som er i Karup Lufthavn, men også i forhold til at understøtte etableringen af en akutlægehelikoptertjeneste, hvor sikkerheden og mulighederne for gennemførelse af enkelte operationer vægtes højt.

 

I forbindelse med planlægningen af akutlægehelikopterordningen indgår Region Midtjylland i et samarbejde med Region Nordjylland med henblik på udnyttelse af den kostbare ressource, som en akutlægehelikopter udgør. Dette sker efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Befolkningsunderlaget for akutlægehelikopterordningen udgør dermed 1,8 mio. Til sammenligning udgør befolkningsunderlaget for den af Tryg Fonden finansierede akutlægehelikopterordning i Region Sjælland og Region Hovedstaden 2,5 mio. Det vil under alle omstændigheder være i de områder, hvor afstandene er længst, og hvor vejnettet og transporttiden dermed lægger begrænsninger for en hurtig mobil præhospital indsats, der vil kunne drages størst nytte af en akutlægehelikopter.

 

Planlægningsarbejdet er forankret i en projektstyregruppe bestående af repræsentanter fra Det præhospitale driftsområde, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Region Nordjylland. Som en del af projektorganiseringen er der endvidere nedsat en følgegruppe med bred faglig repræsentation fra begge regioner og endvidere inddragelse af relevant erfaring fra Region Sjælland og Region Hovedstaden. Følgegruppens opgave er at kvalitetssikre og foretage en løbende sparring, ligesom følgegruppen skal inddrages i den evaluering, der skal foretages ved forsøgsperiodens udløb.

 

Det har været et omdrejningspunkt i arbejdet i projektstyregruppen, i drøftelsen med følgegruppen, og som en del af arbejdet med udbudsmaterialet, at der er enighed om visionen for etableringen af en akutlægehelikopter som supplement til det præhospitale beredskab. Det visionspapir, som i den forbindelse er udarbejdet, vedlægges til orientering.

 

Den overordnede tidsplan for projektet (vedlagt) illustrerer det planlægningsforløb, som leder frem mod et forventet tidspunkt for driftsstart den 31. marts 2011. Som det fremgår, forventes det på nuværende tidspunkt, at udbuddet kan offentliggøres medio oktober 2010. Der er dog tale om en foreløbig tidsplan, og der vil kunne blive foretaget ændringer.

 

Udbudsmaterialet omfatter en række dokumenter herunder kravspecifikationen, som beskriver de tekniske og bestemmelsesmæssige krav til den akutlægehelikopterordning, som ønskes etableret. De krav, som er beskrevet i kravspecifikationen kan groft set deles i to kategorier. For en stor dels vedkommende er kravene af teknisk karakter og relaterer sig til selve helikopterdriften og udførelse af medicinsk behandling i en helikopter.

 

På den anden side er der også foretaget nogle valg på baggrund af mere principielle overvejelser vedrørende akutlægehelikopterens funktioner som en del af det præhospitale beredskab. Dette afspejler sig helt overordnet i kravspecifikationen samt desuden i enkelte af kravene. Det vedlagte notat om udbudsstrategi har til formål at beskrive de overordnede principielle overvejelser, som er relateret til akutlægehelikopterens funktioner som en del af det præhospitale beredskab.

 

Som en del af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 100 mio. kr. til etablering af landingspladser og akutlægehelikopterordninger i Danmark. Administrationen har en løbende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvori der bl.a. er udtrykt klare forventninger til, at udgifterne til såvel planlægningen som til selve driften af forsøgsordningen finansieres af den til formålet afsatte pulje. Ligeledes er der i forbindelse med dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtrykt forventninger til, at varigheden af forsøgsordningen vil være 1½ år som varigheden af akutlægehelikopterordningen i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Der pågår dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forhold til netop forsøgsperiodens længde og den efterfølgende evaluering.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet det er ønskeligt, at der opnås erfaringer med flyvning i 24 timer og i dårligt vejr med henblik på beslutningsgrundlag for en fremtidig implementering af en helikopterordning. 

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-230-06-V

22. Deltagelse i anlægsselskab for letbanen i Århus-området

Resume

På et møde mellem transportministeren, Århus Kommune og regionsrådsformanden er der indgået aftale om, at anlæg af etape 1 af letbanen i Århus-området skal varetages af et fælles anlægsselskab bestående af Århus Kommune, Staten og Region Midtjylland, efter en model svarende til Metroselskabet i København.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland meddeler transportministeren, at Region Midtjylland er indstillet på at indtræde i et fælles anlægsselskab om etablering af etape 1 for letbanen i Århus-området

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden begyndelsen af 2007 deltaget i et letbanesamarbejde, der foruden Århus Kommune omfatter Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner samt Midttrafik. Letbanesamarbejdet arbejder for at etablere en letbane i Århus-området. I efterfølgende etaper er det visionen, at letbanen skal udbredes til også at omfatte flere kommuner i Østjylland. Til at gennemføre analyser, forberede og gennemføre VVM processen i det forberedende arbejde, er der etableret et letbanesekretariat i Midttrafik.

 

Letbanens etape 1 omfatter sammenbinding af Odder- og Grenaabanen, samt nyanlæg af letbane fra Nørreport, langs Randersvej, via Skejby og Lisbjerg til Lystrup. Der er nedsat en særlig ”etape 1-styregruppe” bestående af Århus Kommune, Staten og Region Midtjylland.

 

I trafikaftalen "En grøn transportpolitik," fra januar 2009, mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance er der ud af en pulje på 2 mia. kr. til fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og Ring 3-korridoren i hovedstadsområdet forlods afsat 500 mio. kr. til første etape af letbanen i Århus-området med mulighed for senere udbygning.

 

På et møde mellem transportministeren, Århus Kommune og regionsrådsformanden den 4. oktober 2010 er der indgået aftale om, at anlæg af letbanens etape 1 skal varetages af et fælles anlægsselskab bestående af Århus Kommune, Staten og Region Midtjylland, efter en model svarende til Metroselskabet i København.  

Det er endvidere aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udrede relevante forhold vedrørende aftalegrundlag om etablering af anlægsselskabet og med henblik på efterfølgende forberedelse af lovgrundlag.

 

Transportministeren forventes at forelægge aftalen for forligspartierne ultimo oktober, hvorefter den endelige aftale forventes at kunne indgås mellem parterne inden udgangen af 2010. Videre forventes det, at lovgivning kan vedtages i løbet af Folketingssamlingen 2010/2011.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen