Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Tillægsdagsorden
til
mødet i Forretningsudvalget
den 18. maj 2010 kl. 10:00
i konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Poul Müller forlod mødet kl. 13.55 under behandlingen af punkt 61. 

Mødet blev hævet kl. 14.10.


Sagnr.: 1-31-72-367-08

50. Status for implementering af Akutplanen for Region Midtjylland

Resume

Akutplanen, som blev vedtaget af regionsrådet i oktober 2007 er under implementering. Implementeringsprocessen foregår i et samarbejde mellem hospitalerne og administrationen. De enkelte elementer i implementeringsprocessen er organiseret i en dynamisk projektstruktur.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I oktober 2007 vedtog regionsrådet en Akutplan for Region Midtjylland. Akutplanen indebærer en række ændringer i akutberedskabet, som skal fremtidssikre kvaliteten i behandlingen af den akutte patient.

 

Det akutte område har haft stor opmærksomhed - især siden Sundhedsstyrelsens rapport om et styrket akutberedskab fra 2007. Alle regioner arbejder i øjeblikket med at opbygge en ny struktur på det akutte område, og der opleves i højere og højere grad en efterspørgsel efter erfaringsudveksling og vidensdeling i organiseringen og opbygningen af dette område regionerne imellem.

 

I Region Midtjylland har der været arbejdet på implementeringen af Akutplanen igennem længere tid i et tæt samarbejde mellem administrationen og hospitalerne. Regionsrådet orienteres løbende om status for implementeringen af Akutplanen. En sådan status blev senest givet på regionsrådets møde den 20. maj 2009.

 

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen (V) har ønsket en status for implementering af Akutplanen dagsordenssat på regionsrådsmødet.

 

Regionsrådsmedlem Bente M. Nielsen (SF) har desuden ønsket en status for implementering af beslutninger i Akutplanen vedrørende Regionshospitalet Silkeborg, hvilket desuden indgår i vedlagte notat vedrørende status for implementering af Akutplanen.

 

Implementeringen af Akutplanen er underopdelt i 10 forskellige spor, hvoraf de fleste koordineres igennem en projektorganisation, der er etableret i regi af Sundhedsstaben. Status for disse spor beskrives i vedlagte notat.


Projektorganisationen er dynamisk og under løbende ændring i takt med, at projekterne afsluttes, og der kommer fokus på nye områder inden for det akutte felt, som indenfor rammerne af Akutplanen, bør inddrages. Der er tale om følgende spor:

  1. Etablering af regionsdækkende telefonvisitation

  2. Sammenkobling af telefonvisitation og sundhedsfaglig rådgivning i AMK-vagtcentralen

  3. Etablering af akutklinikker

  4. Udarbejdelse af fælles koncept for de fælles akutmodtagelser

  5. Anlægsændringer og indretning af de fælles akutmodtagelser

  6. Uddannelse i akutmedicin

  7. Udarbejdelse af visitationsretningslinjer

  8. Det præhospitale område, herunder akutbiler

  9. Etablering af fælles akutmodtagelser på hospitalerne

  10. Etablering af Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg

  
Det bemærkes, at der for fire af de ni spor gennem længere tid har været ført forhandlinger mellem Region Midtjylland og de praktiserende læger (sporene 1, 2, 3 og 7). Status for disse forhandlinger med de praktiserende læger og anbefalingerne til det videre implementeringsforløb indgår i dagsordenens punkt 32.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-25-07

51. Status for ambulancetjenestens drift

Resume

For regionen som helhed er servicemålene for A- og B-kørsler stort set opfyldt efter 3 måneders drift. Ambulanceberedskaberne er generelt udnyttet mere end forventet i forbindelse med udbuddet. De 4 midlertidige beredskaber ophører den 31. maj 2010 som besluttet af regionsrådet. Det vil have en betydning for responstiden.

Direktionen indstiller,

at status for ambulancetjenestens drift tages til efterretning,

 

at sammenhængen mellem udnyttelsesgrader, dækning og responstider samt varetagelsen af D-kørsler i alle delaftaler undersøges og indgår i evalueringen af den samlede præhospitale indsats i efteråret 2010,

 

at i Delområde Viborg ændres de hidtidige midlertidige beredskaber i Viborg henholdsvis Silkeborg til 1 dagberedskab i Viborg og 1 dagberedskab i Silkeborg fra 1. juni 2010 eller snarest derefter,

 

at i Delområde Horsens ændres det hidtidige midlertidige beredskab i Horsens til 1 dagberedskab i Horsens fra 1. juni 2010 eller snarest derefter,

 

at der i stedet for det hidtidige midlertidige beredskab i Århus Syd etableres 1 dagberedskab i Odder fra 1. juni 2010 eller snarest derefter,

 

at forslaget om ændringer i Delaftale Horsens jf. punkt på lukket dagsorden gennemføres, og

 

at udgiften til ændringer på i alt 18,3 mio. kr. årligt i Delaftale Viborg og Delaftale Horsens finansieres af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Ved starten af de nye ambulanceaftaler 1. december 2009 besluttede regionsrådet, at styrke beredskabet med 4 midlertidige ambulanceberedskaber i perioden 1.12.2009 - 31.5.2010. Det blev endvidere besluttet, at der skulle ske evaluering af ambulancedriften inden udløbet af de 4 midlertidige beredskaber.
 
Der er udfærdiget en status for ambulancetjenestens drift i Region Midtjylland på baggrund af perioden 1. december 2009 - 28. februar 2010. Der vedlægges bilag vedrørende status for ambulancedriften.
 
Vedrørende responstider og servicemål, så er alle mål stort set opfyldte i den samlede driftsperiode 1. december 2009 – 28. februar 2010 for regionen som helhed. Analysen af udnyttelsesgraden af beredskaberne viser, at der kører flest ambulancer midt på dagen. Midt på dagen er der normalvis op til 40 ambulancer i brug. I de første 3 måneder har der maksimalt været 51 ambulancer i brug på én gang. I tilknytning til udbudet var der anført de forventede udnyttelsesgrader. Status viser, at den faktiske udnyttelse af beredskaberne ligger noget over det forventede.
 
Ambulancerne i regionen har grundlæggende to opgaver: 1) kørsel til konkrete opgaver, 2) beredskabsdækning med henblik på at undgå lange responstider på efterfølgende opgaver. Det er således væsentligt at finde en hensigtsmæssig balance mellem udnyttelsesgrad og dækning. Når de 4 midlertidige beredskaber falder væk den 1. juni 2010, vil det påvirke denne balance, idet udnyttelsesgraden på øvrige beredskaber forøges yderligere, hvorved dækningen udtyndes, og der kan forventes flere kørsler med længere responstid.
 
Administrationen har ikke mulighed for at simulere situationen om, hvad der sker, når de 4 nuværende midlertidige ambulanceberedskaber falder væk. Men det er opfattelsen, at de 4 beredskaber har været og er sat ind de rigtige steder.
 
Med henblik på at beskrive behovet for de midlertidige beredskaber, er der set på servicemålsoverholdelsen samt antallet af A-kørsler over 20 minutter i de midlertidige beredskabers område.
 
Ved ophør af de 4 midlertidige beredskaber i Viborg, Silkeborg, Århus Syd og Horsens pr. 1. juni 2010 vurderes det, at responstiden vil blive påvirket generelt i regionen og mere konkret i de områder, hvor de 4 beredskaber fungerer nu. Det vurderes, at responstiderne i Viborg og i begrænset omfang Silkeborg og Horsens efterfølgende vil blive påvirket. Det kan være relevant at se på mulighederne for at flytte beredskaber i området og eventuelt andre steder. Det kan også overvejes, om sammensætningen af det samlede beredskab i områderne kunne styrkes bl.a. gennem omlægning og tilkøb af sygetransporter til D-kørsel eller dagberedskaber.
 
Sammenhængen mellem udnyttelsesgrader, dækning og responstider samt varetagelsen af D-kørsler i alle delaftaler undersøges og indgår i evalueringen af den samlede præhospitale indsats i efteråret 2010
 
Det er vurderingen, at det ikke vil være uden problemer at reducere beredskabsindsatsen i Delområde Viborg og Delområde Horsens med de 4 (midlertidige) beredskaber.
 
Udgifterne til de 4 midlertidige beredskaber beregnet som årsudgift er i alt ca. 23 mio. kr.
 
Der vedlægges til orientering brev fra Ældrerådet i Horsens Kommune af 5. maj 2010 vedrørende bekymring over det midlertidige ambulanceberedskabs bortfald fra 1.6.2010.
 
Vedrørende større aktivitet i visse dele af regionen i ferieperioder er der et øget antal kørsler i typiske ferieperioder. I juli måned ses en stigning i antal kørsler ikke mindst i den tidligere Holmsland Kommune, men også i bl.a. Ebeltoft og Grenaa -området.  


I forbindelse med forretningsudvalgets møde den 13. april 2010 er der anmodet om nærmere belysning vedrørende responstiden i Odder Kommune. Baggrunden for de lange reponstider i Odder Kommune skal dels findes i de lange kørselsafstande fra Odder by til særligt den sydlige del af kommunen dels det faktum, at ambulancen i Odder i tidsrummet 09.00-15.00 ofte er optaget ved overflytninger af patienter fra Samsø med kørsel fra Hov til Århus. Der vedlægges redegørelse vedrørende Responstiden i Odder Kommune.
 
Forretningsudvalget anmodede endvidere om at få belyst sygetransporter (D-kørsler), herunder med henblik på at få oplyst, hvor mange af disse der køres i ambulancer. Der har i perioden været en større andel af D-kørsler end forudsat i grundlaget for udbuddet af ambulancetjenesten og den liggende sygetransport. Andelen ligger på 35 % af samtlige kørsler i perioden, mens der kun var forudsat 30 %. 39 % af D-kørslerne bliver kørt i ambulancer, selvom der i udbuddene kun er forudsat en andel på 20 %. De fleste sygetransporter ligger tæt på denne maksimale belastning, og årsagen til, at en stor andel af D-kørsler bliver kørt i ambulancer, er derfor ikke, at sygetransporterne ikke udnyttes i tilstrækkelig grad, men at der er flere D-kørsler end forventet. Der vedlægges bilag om Sygetansporternes udnyttelse.
 
I de forløbne 5 måneder siden driftsstarten har administrationen gjort sig erfaringer med de nye vilkår for ambulancetjenesten generelt og specifikt i Delaftale Horsens’ område og har i denne sammenhæng observeret en række begrænsende faktorer i ambulancekontrakten. Responce A/S har desuden henvendt sig til Region Midtjylland med henblik på at få en drøftelse af optimering af vilkårene. 


På baggrund af en samlet vurdering af ambulancetjenestens drift i perioden siden 1. december 2009 konstateres det,

  • at udnyttelsesgraderne på beredskaberne ligger noget over det forventede.

  • at de 4 midlertidige beredskaber bortfalder pr. 1. juni 2010.

  • at fravær af de 4 (midlertidige) beredskaber vil øge udnyttelsesgraden på øvrige beredskaber, svække dækningen og øge responstiderne i de pågældende områder og påvirke responstiderne i regionen generelt

  • at det kan skabe uhensigtsmæssige driftssituationer i de samme områder

  • at der foreligger forslag vedrørende Delaftale Horsens, der vurderes bl.a. at kunne øge fleksibiliteten og optimere vilkårene samt skabe merværdi for Region Midtjylland

 
Det foreslås således,

  • at sammenhængen mellem udnyttelsesgrader, dækning og responstider samt varetagelsen af D-kørsler i alle delaftaler undersøges og indgår i evalueringen af den samlede præhospitale indsats i efteråret 2010

  • at i Delområde Viborg ændres de hidtidige midlertidige beredskaber i Viborg henholdsvis Silkeborg til 1 dagberedskab i Viborg og 1 dagberedskab i Silkeborg fra 1. juni 2010 eller snarest derefter

  • at i Delområde Horsens ændres det hidtidige midlertidige beredskab i Horsens til 1 dagberedskab i Horsens fra 1. juni 2010 eller snarest derefter

  • at der i stedet for det hidtidige midlertidige beredskab i Århus Syd etableres 1 dagberedskab i Odder fra 1. juni 2010 eller snarest derefter

  • at forslaget om ændringer i Delaftale Horsens jf. punkt på lukket dagsorden gennemføres

  • at udgiften til ændringer på i alt 18,3 mio. kr. i Delaftale Viborg og Delaftale Horsens finansieres af kassebeholdningen. Den endelige udgift kan først fastlægges efter afslutning af forhandlinger med leverandørerne. Der vil i forhold til en videreførelse af de midlertidige beredskaber være tale om en mindreudgift på ca. 5 mio. kr. årligt.

 
 

Tillægsbevillinger 1.000 kr.
Drift Udgifter 2010  
Drift Udgifter 2011-  
Bevillingsændringer: Præhospitalet Ambulancedrift  
9.150  
18.300  
Finansiering: Kassebeholdningen  
-9.150
-18.300

 

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at status for ambulancetjenestens drift tages til efterretning,
 
at sammenhængen mellem udnyttelsesgrader, dækning og responstider samt varetagelsen af D-kørsler i alle delaftaler undersøges og indgår i evalueringen af den samlede præhospitale indsats i efteråret 2010. Heri indgår også antallet af beredskaber og beredskabernes fordeling,
 
at i Delområde Viborg ændres de hidtidige midlertidige beredskaber i Viborg henholdsvis Silkeborg til 1 dagberedskab i Viborg og 1 dagberedskab i Silkeborg fra 1. juni 2010,
 
at i Delområde Horsens ændres det hidtidige midlertidige beredskab i Horsens til 1 dagberedskab i Horsens fra 1. juni 2010,
 
at der i stedet for det hidtidige midlertidige beredskab i Århus Syd etableres 1 dagberedskab i Odder fra 1. juni 2010,
 
at forslaget om ændringer i Delaftale Horsens jf. punkt på lukket dagsorden gennemføres, og
 
at merudgiften i 2010 på 9,150 mio. kr. finansieres af kassen, mens finansieringen af merudgiften på 18,3 mio. kr. i 2011 indgår i budgetforhandlingen for 2011.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-1-09

52. Region Midtjyllands Årsregnskab 2009

Resume

Region Midtjyllands Årsregnskab 2009 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revisionen.

 
Årsregnskab 2009 viser, at der har været stor aktivitet på Sundhedsområdet og Social området, og at der er iværksat mange aktiviteter og projekter på området for Regional Udvikling.
 
På sundhedsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 609 mio. kr. Det er sammensat af et merforbrug på driften i forhold til økonomiaftalen på 353 mio. kr., manglende lånefinansiering til afholdelse af aftalt udgiftsløft mv. på 295 mio. kr. samt anlægsopgaver for 199 mio kr., hvor regionen afventer tilskud fra Kvalitetsfonden på 165 mio. kr.

 

I forhold til de af regionsrådet afgivne bevillinger i 2009, er der et samlet mindreforbrug på sundhedsområdet på 183,2 mio. kr. på driften og 630,2 mio. kr. på anlæg. Mindreforbruget skyldes primært betalingsforskydninger og forskydninger i anlægsaktiviteten.

 

På det regionale udviklingsområde er der et omkostningsbaseret overskud på 36,3 mio. kr.

 

På social- og specialundervisningsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 3,2 mio. kr. I forhold til kommunerne og takstafregningen for drift af sociale tilbud er der et overskud på 17,7 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2009 godkendes med henblik på afgivelse til revisionen,

 

at revisionens påtegning vedrørende Årsregnskab 2009 forelægges regionsrådet, når det foreligger i september 2010.

 

Sagsfremstilling

I henhold til "Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab" samt Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 390 (nuværende Indenrigs- og Sundhedsministeriet), er der fastsat en række proceduremæssige krav, herunder tidsfrister for årsregnskabets afgivelse til revision mv. De centrale forhold fremgår nederst i denne sagsfremstilling.
 
Der forelægges hermed Årsrapport 2009 samt Regnskabsbemærkninger 2009.
 
Årsrapport 2009 indeholder en samlet præsentantion af regionens økonomi, aktivitet, politiske aktiviterer, planlægningsaktiviter, organisatoriske ændringer med udgangspunkt i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag. Årsrapporten vil således i form af korte artikler på en kort og overskuelig måde give et indblik i regionens forskellige aktiviteter for borgerne i regionen. Årsrapporten kan således anvendes som et opslagsværk, der kan give indblik i, hvad Region Midtjylland har arbejdet med og præsteret i 2009.
 

Regnskabsbemærkningerne indeholder en detaljeret gennemgang af afgivne bevillinger og forudsætningerne herfor sammenholdt med regnskabsresultatet. Herudover indeholder bemærkningerne de tekniske forudsætninger for det omkostningsbaserede regnskab samt dokumentationen for præsentationen af regnskabsresultatet i årsrapport.


Efter ministeriets bekendtgørelse nr. 390 skal regnskabsresultatet for alle 3 finansieringskredsløb opgøres efter det omkostningsbaserede princip. Budgettet for alle 3 områder er lagt ud fra omkostningsbaserede principper. Imidlertid er Økonomiaftalerne mellem Regeringen og Danske regioner på sundhedsområdet udgiftsbaseret. Økonomistyringen på sundhedsområdet er derfor også udgiftsbaseret. For Regional Udvikling er forskellen mellem det udgifts- og omkostningsbaserede regnskab begrænset. 

Samlet omkostningsbaseret resultat for Region Midtjylland i 2009
Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat er i 2009 opgjort for Region Midtjylland til et samlet underskud på 575,9 mio. kr. De samlede finansieringsindtægter er på 20,405 mia. kr., mens de samlede driftsomkostninger før finansiering er på 20,981 mia. kr.

Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat på de 3 finansieringskredsløb fremgår af Tabel 1

 

Tabel 1 Samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat

Omkostninger i mio. kr.
Regnskabsresultat
2009
Sundhed
609,1
Social- og specialundervisning
3,2
Regional Udvikling
-36,3
I alt
575,9

+ indtægter mindre end omkostninger, - indtægter større end omkostninger

 

Sammenhængen mellem det omkostningsbaserede resultat, økonomiaftalen samt forbruget af likvide midler på sundhedsområdet er som anført i Tabel 2

 

Tabel 2 Omkostningsresultat på Sundhed

Sundhed
Mio. kr.
Økonomiaftalen med regeringen - merforbrug
353
 
Udgiftsløft -
vedrørende overgangsordningen på 191 mio. kr. og leasing 104 mio. kr., som jf. budget 2009 var forudsat lånefinansieret
 
295
Anlægsopgaver finansieret af likvide midler -
Regionen afventer tilskud vedrørende anlægsprojekter for 165 mio. kr. fra Kvalitetsfonden
 
199
Udgiftsbaseret resultat og forbrug af likvide midler
 
847
Beregnede nettoomkostninger
 
-238
 
Omkostningsbaseret resultat - merforbrug
 
 
609

Underskuddet skyldes et merforbrug til Sundhed set i forhold til aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 på ialt 353 mio. kr.

 

I budget 2009 var der jf. aftale mellem regionerne aftalt at løfte udgiftsniveauet med 295 mio. kr., som var forudsat lånefinansieret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid ikke givet lånedispensation hertil.

 

Herudover er der anlægsopgaver for i alt 199 mio. kr. som er finansieret af likvide midler. Heraf afventer Regionen tilskud fra Kvalitetsfonden til anlægsprojekter for 165 mio. kr., som er afholdt i 2009. Regionen har fået et foreløbigt tilsagn fra Regeringen til anlægsprojekterne. Udbetaling af tilskud for 2009 og tidligere år afventer Statens endelige godkendelse. Herudover finansierer de likvide midler 34 mio. kr. af årets samlede anlægsaktivitet, som i øvrigt er finansieret af bloktilskuddet.

 

I det omkostningsbaserede regnskab skal indregnes de beregnede nettoomkostninger som er på -238,1 mio. kr.

 

Ved regulering herfor fremkommer det omkosningsbaserede underskud på sundhedsområdet på 609 mio. kr.

 

Overholdelse af Økonomiaftale med Regeringen på sundhedområdet
Økonomiaftalerne mellem Regeringen og Danske Regioner fastlægger rammerne for regionens økonomi. I forhold til Økonomiaftalen har regionen jf. ovenfor haft et merforbrug på 353 mio. kr. Merforbruget skyldes merudgifter på følgende områder:


  • Ny dyr medicin, 57 mio. kr.

  • Præhospital – ambulancer og flere akutbiler, 59 mio. kr.

  • Udvidet frit sygehusvalg, 37 mio. kr.

  • Behandling over regionsgrænser, 24 mio. kr.

  • Primær Sundhed – praksisområdet, 138 mio. kr.

  • Respiratorpatienter i eget hjem, 18 mio. kr.

  • Øvrige – patientforsikring mv., 20 mio. kr.

 

Høj aktivitet i 2009
Somatik

De somatiske hospitaler har inden for udgiftsrammen præsteret en aktivitet på 8,9 %. Korrigeres aktiviteten for konflikten i 2008, svarer det til en stigning i aktiviteten i 2009 på 5,5 %. Jf. Økonomiaftalen er der forudsat aktivitetsstigning på 3,5 %. I forhold til økonomiaftalen har hospitalerne således i 2009 reelt præsteret en aktivitet på 2 % mere end forudsat i Økonomiaftalen.
 
Praksissektoren

Antallet af ydelser vedrørende lægehjælp og fysioterapi er steget med 2,2 %. Den aftalte økonomiske realvækst på området er på ca. 2,4 %. Der kan således leveres et mindre antal ydelser indenfor den aftalte økonomiske realvækstramme.

 

Psykiatri

Der har været et stigende antal personer i behandling og en stigning i antal sengedage og ambulante ydelser.
 
Social og specialundervisning

Der har været en høj udnyttelse af de regionale sociale tilbud, og kommunerne har i høj grad efterspurgt regionens forskellige sociale tilbud.
 
Regional Udvikling

Indenfor kollektiv trafik er der udarbejdet nye kriterier for det fremtidige regionale rutenet. På miljøområdet kortlægger regionen arealer, der kan have forurenet jord. I 2009 er der indsamlet 1.030 adresser, udarbejdet 1.670 historiske redegørelser og truffet afgørelser i 1.570 sager. Herudover er en ny erhvervsudviklingsstrategi og en ny regional udviklingsplan under udarbejdelse. Regionen har støttet projekter inden for erhvervsudvikling, uddannelse og kultur.


Bevillingsoverholdelse på sundhed
Sundhedsområdet omfatter de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien, primær sundhed, præhospital indsats, en række fællesudgifter samt administration. Budgettet er udgiftsbaseret, og idet økonomistyringen er tilrettelagt herefter, skal her i tabel 3 fremhæves det udgiftsbaserede regnskabsresultat for 2009.

 

Tabel 3: Sundhed, udgiftsbaseret resultat 2009

[image]

 

Driftsresultatet viser et samlet mindreforbrug på 183,2 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en mere afdæmpet udgiftsudvikling. Herudover har udgifterne til ny dyr medicin og nye behandlinger, behandling over regionsgrænser, øget aktivitet, pulje til kvalitetsreform og trepartsmidler været mere afdæmpet end forventet i december 2009.
 
Anlægsudgifterne er 630,2 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes forsinkelser på en række anlægsbyggerier.
 
Finansieringen viser mindreindtægter på 207,2 mio. kr., hvilket skyldes manglende indtægter vedrørende Kvalitetsfonden.
 
Udgiftsbudgettet er 1.453,5 mio. kr. større end finansieringen, idet der er budgetteret med et låneoptag på 341,9 mio. kr. og et træk på kassen på 1.111,6 mio. kr. I henhold til det forudsatte låneoptag i budget 2009 er der bl.a. ikke givet lånedispensation fra Indenrigs- og sundhedsministeriet til lån vedrørende hurtigere indfasning af overgangsordning på 191 mio. kr. og refinansiering af leasingafdrag på 104 mio. kr. Herudover er der ikke i 2009 hjemtaget lån til el-projekter.
 
Der har været et samlet forbrug af likvider på 847,2 mio. kr.

Resultat på social- og specialundervisning
Social- og specialundervisningsområdet omfatter forskellige sociale tilbud, specialundervisning samt kommunikationstilbud. Regionen har et regionalt leverandøransvar på de tilbud Region Midtjylland driver. Kommunerne har myndighedsansvaret og de regionale sociale tilbud m.v. finansieres fuldt ud af kommunerne via takster.
 
Nettodriftsresultatet for 2009 viser et underskud 3,2 mio. kr.
 
I forhold til kommunerne skal resultatet korrigeres for almene boliger samt feriepengehensættelser. Overskuddet i forhold til kommunerne er således et overskud på 17,7 mio. kr.


Bevillingsoverholdelse på Regional Udvikling
Regional Udvikling afholder udgifter til kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur samt administration.
 
I tabel 4 fremgår det omkostningsbaserede resultatet for 2009 på Regional Udvikling

 

Tabel 4: Regional Udvikling, omkostningsbaseret resultat 2009
[image]


Der er samlede uforbrugte midler på 194,4 mio. kr. Der er budgetteret med 158,1 mio. kr. ud over finansieringsgrundlaget, hvilket skyldes overførsel af uforbrugte midler fra 2008 til 2009.
 
I 2009 er der brugt 36,3 mio. kr. mindre end finansieringsgrundlaget, hvilket angiver det omkostningsbaserede resultat. Det udgiftsbaserede resultat svarer stort set til det omkostningsbaserede, idet der er få omkostninger på området.
 
Likviditet
Ultimo kassebeholdningen er opgjort til 196,2 mio. kr.
 
Regionens gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder er opgjort til 1.491,2 mio. kr. imod det korrigerede budget på 1.360 mio. kr.
 
Årsagen til afvigelsen i forhold til det korrigerede budget er primært effekten på den gennemsnitlige likviditet af uforbrugte drifts- og anlægsmidler, samt forskydninger i betalingsstrømme hen over årsskiftet.

 

Likviditeten skal bl.a. dække overførsel af drifts- og anlægsbevillinger fra 2009 til 2010. Der overføres, jf. anden sag på dagsordenen, 371,1 mio. kr. vedr. drift og 672,0 mio. kr. vedrørende anlæg.
 
Den videre proces
Regionslovens § 23 fastsætter, at årsregnskabet med tilhørende bemærkninger mv. aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet. Årsregnskabet skal afgives af regionsrådet til revisionen inden den 1. juni i året efter regnskabsåret. Revisionen skal afgive beretning om revisionen af årsregnskabet til regionsrådet inden den 15. august. Revisionens beretning skal herefter forelægges forretningsudvalget og - for revisionsmæssige bemærkninger der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget - for den pågældende regionale myndighed.
 
Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra forretningsudvalget og de øvrige regionale myndigheder behandles af regionsrådet på et møde. På mødet træffer regionsrådet afgørelse om revisionens bemærkninger.
 
Regionsrådets behandling skal finde sted, så regionens regnskab sammen med revisionens beretning og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, skal sendes til tilsynsmyndigheden (samt til revisionen) inden udgangen af september måned.
 
Endelig fremgår det af loven, at regnskabet skal offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse.
 
For at styrke aktualiteten af Årsrapporten vil den efter regionsrådets behandling være tilgængelig i trykt form. Årsrapporten vil være at finde på hovedbibliotekerne samt på rådhusene mv. for at sikre, at Årsrapporten kan ses af borgere uden internetadgang. Herudover vil årsrapporten og regnskabsbemærkningerne blive gjort tilgængelig for borgerne på regionens hjemmeside.
 
Årsregnskabets hovedtal præsenteres ligeledes i de regionale dagblade og 25 lokale ugeaviser i starten af juni måned 2010. Denne offentliggørelse indgår i de annonceringsaftaler, som Region Midtjylland har indgået med diverse medier. Dermed minimeres udgifterne ved offentliggørelse af Årsrapport 2009. Borgere i Region Midtjylland bliver således informeret om regionens regnskab og aktiviteter, og at yderligere information kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside.

 
I forlængelse af de nævnte procedurekrav vil tidsplanen for den videre behandling af Årsregnskab 2009 være følgende:


  • Behandling i regionsrådet den 26. maj 2010

  • Offentliggørelse af Årsrapport 2009 og Regnskabsbemærkninger 2009

  • Afgivelse/fremsendelse til revisionen senest den 1. juni 2010

  • Revisionen afleverer revisionsberetning senest den 15. august 2010

  • Behandling i forretningsudvalget af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 21. september 2010

  • Behandling i regionsrådet af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 29. september 2010

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-3-10

53. Budgetoverførsler 2009 til 2010 og følgende budgetår

Resume

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2009 beskrives i denne indstilling et forslag til endelige budgetoverførsler fra 2009 til 2010 og budgetoverslagsårene 2011-2012. Endvidere beskrives regionsrådets fastsatte generelle principper for overførsler mellem budgetår. 


De samlede overførsler beløber sig til 1.043,1 mio. kr., hvoraf de 676,7 mio. kr. vedrører anlægsområdet. De resterende 366,4 mio. kr. fordeler sig på driften med:


  • 90,7 mio. kr. for somatikken inkl. sundhedsadministrationen

  • 8,8 mio. kr. til primær sundhed

  • 29,0 mio. kr. for behandlingspsykiatrien

  • 51,0 mio. kr. på socialområdet

  • 196,7 mio. kr. for Regional Udvikling og

  • -10,0 mio. kr. for fællesstabene

 
Der sker i forbindelse med overførselssagen en endelig udmøntning af takststyringspuljen på det somatiske område i henhold til reglerne for styringsmodellen for 2009.
 
Merforbrugene for 3 af hospitalerne indstilles fordelt over 3 år, grundet størrelsen af merforbruget.
 
For øvrig primær sundhed indstilles merforbruget på 138 mio. kr. i 2009 kassefinansieret. Det skyldes, at området i forbindelse med Budget 2010 blev tilført yderligere 148 mio. kr. til dækning af det i 2009 konstaterede udgiftspres.  


I tillæg til overførselssagen gennemføres der en regulering af anlægsoverførslerne fra indeks 120,5 (regnskab 2009 niveau) til indeks 122,0 (budget 2010 niveau). Reguleringen er indeholdt i den samlede anlægsoverførsel på 676,7 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg afdrager deres merforbrug i 2009 på i alt 143,208 mio. kr. over 3 år, hvilket medfører at budgetrammerne i 2010, 2011 og 2012 reduceres med i alt 47,737 mio. kr. årligt,

at de endelige budgetoverførsler fra 2009 til 2010 på i alt 1.043,101 mio. kr. godkendes samt fordeles med:

 

  • 89,254 mio. kr. til drift af det somatiske sundhedsvæsen

  • 8,781 mio. kr. til drift af primær sundhed

  • 1,462 til drift af administrationen for sundhed

  • 29,042 mio. kr. til drift i behandlingspsykiatrien

  • 51,148 mio. kr. til drift af social- og specialundervisningsområdet

  • 196,758 mio. kr. til drift af Regional Udvikling

  • -10,052 mio. kr. til drift på Fælles formål og administration, som fordeles jf. fordelingsprincipperne med -9,916 mio. kr. til sundhedsområdet, -0,105 mio. kr. til socialområdet og -0,031 mio. kr. til Regional Udvikling.

  • 620,327 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber på sundhedsområdet, hvoraf 31,892 mio. kr. blev overført på regionsrådsmødet den 24. februar 2010

  • 46,529 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber på socialområdet

  • 9,852 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber for Fælles formål og administration, som fordeles jf. fordelingsnøglen med 9,852 mio. kr. til sundhedsområdet,

 

at overførslerne på i alt 1.043,101 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver, hvoraf 31,892 mio. kr. blev overført på regionsrådsmødet den 24. februar 2010,

 

at det godkendes, at der foretages en endelig udmøntning af takststyringspuljen for 2009 i henhold til principperne for takststyringsmodellen for 2009,

 

at anlægsoverførslerne reguleres fra byggeomkostningsindeks 120,5 til indeks 122,0. Reguleringen på i alt 5,152 mio. kr. er fordelt på sundhedsområdet med 4,460 mio. kr., socialområdet med 0,676 mio. kr. og fællesadministrationen med 0,016 mio. kr. Reguleringen for sundhedsområdet og fællesadministrationen finansieres af reserven på sundhedsområdet og socialområdets regulering finansieres af rammebevillingen til udvikling på socialområdet,

 

at bevillingsrammen til låneoptag for sundhedsområdet øges med 47,476 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler til el-projekter, som er igangsat under forudsætning om låneoptagelse. Midlerne tilgår de likvide midler, og

 

at bevillingsrammen til låneoptag for socialområdet øges med 46,529 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Heraf vedrører 13,966 mio. kr. almene boligprojekter og 32,563 mio. kr. vedrører øvrige anlægsprojekter på socialområdet. Der søges om dispensation til låneoptaget for de øvrige anlægsprojekter. Midlerne tilgår de likvide midler.

Sagsfremstilling

Forslag til endelige overførsler for de enkelte drifts- og anlægsbevillinger beskrives nedenfor. Der vedlægges notat om budgetoverførsler 2009 til 2010 og følgende budgetår, som indeholder en uddybende beskrivelse.
 
1. Principper om overførsel mellem budgetår

Principperne for budgetoverførslerne 2009 til 2010 tager udgangspunkt i følgende:

 

  • at overførselssagen for sundhedsområdet, Regional Udvikling og Fællesstabene tager udgangspunkt i de afgivne udgifts- og indtægtsbevillinger for 2009.

  • at overførselssagen for socialområdet, tager udgangspunkt i regnskabsresultatet, således at mer-/mindreindtægter fra kommunale takstbetalinger i forhold til de faktiske omkostninger overføres.

 

Reglerne for overførsler mellem budgetår siger bl.a.:

 

  • Mer- og mindreforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud til næste års bevilling

  • Overførslerne sker under forudsætning af, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale, herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne

  • Formålet skal kunne accepteres. Dvs. formålet skal være rimeligt i forhold til institutionens opgaver, planer med institutionen og lignende

 
2. Sundhedsområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger
 
Tabel 1: Oversigt over sundhedsområdets driftsoverførsler

Mio. kr. +=udgifter/-=indtægter
Bevillingsafvigelse +=overskud/-=underskud
Overførsler i alt +=udgifter/-=indtægter i 2010
Hospitaler
-84,330
16,817
Fælles udgifter og indtægter
108,291
72,437
Primær Sundhed
-169,388
8,781
Adm., Sundhed
4,743
1,462
Behandlingspsykiatrien
29,042
29,042
Bevillingsreg., december
267,800
 
Sundhedsområdet i alt
156,158
128,539

 

Somatikken inkl. administrationen  

Hospitalerne
De styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne har været, at der ved udgangen af 2009 er sket endelig afregning af tildelte midler fra takststyringspuljen, til nye behandlinger og ny dyr medicin, hvilket er en væsentlig materiel forudsætning for at sikre sammenhæng mellem økonomi og aktivitet.
 
Den generelle regel, om at mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling, følges for 5 ud af de 8 hospitaler.
 
For tre af hospitalerne har merforbruget dog været af en sådan størrelsesorden, at afviklingen indstilles fordelt over 3 år jf. tabellen nedenfor.
 
Tabel 2: Oversigt over 3 hospitalers tilbagebetalingsordning

Mio. kr.
Afvigelse i 2009-regnskabet
Tilbagebetaling af 1/3 i 2010
Tilbagebetaling af 1/3 i 2011
Tilbagebetaling af 1/3 i 2012
RH Randers
-6,284
-2,095
-2,095
-2,095
Hospitalsenheden Vest
-69,339
-23,113
-23,113
-23,113
RH Viborg
-67,585
-22,528
-22,528
-22,528
De 3 hospitaler i alt
-143,208
-47,736
-47,736
-47,736

 

Fælles udgifter/indtægter og sundhedsadministrationen
Der overføres midler for i alt 55,613 mio. kr., hvor der er tale om særlige betingelser af kontraktlig eller overenskomstmæssig art eller indtægtsdækket virksomhed, hvor indtægter skal returneres til f.eks. staten, hvis de ikke anvendes efter dens formål.
 
De øvrige overførsler følger den generelle regel, hvor mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling. Dette princip er fulgt for hospicer, Medicoteknisk Afdeling, Center for arbejdsgange og logistik samt Midtlab.
 
Den samlede overførsel for det somatiske sundhedsområde inkl. sundhedsadministrationen udgør i alt 90,716 mio. kr.
 
Primær Sundhed
Primær Sundhed har et merforbrug, der er knap 10 mio. kr. højere end forventet i december. Der er - eksklusiv et merforbrug til medicin på 31 mio. kr., et merforbrug på 138 mio. kr. Set i lyset af forudsætningerne for budget 2010, hvor der er tilført 148 mio. kr. til dækning af det i 2009 konstaterede udgiftspres, indstilles det, at merforbruget ikke overføres, idet det ikke er realistisk at hente merforbruget gennem ekstraordinære besparelser.  
 
Der er for Primær Sundhed ansøgt særlige overførsler på 8,8 mio. kr. til bl.a. kvalitetsudviklingspuljen og regional efteruddannelsespulje.
 
Medicintilskud
I henhold til økonomiaftalen (medicingarantien) reguleres 75 % af regionernes samlede afvigelse over bloktilskuddet. Der overføres ikke midler til eventuel dækning heraf.

Behandlingspsykiatrien
Behandlingspsykiatrien har bedt om overførsel af det faktiske mindreforbrug på i alt 29,0 mio. kr. Heraf vedrører 19,4 mio. kr. særlige overførsler med ekstern bevillingsgiver: satspuljemidler, trepartsinitiativer og statslige forskningsmidler.
 
Det resterende mindreforbrug på 9,7 mio. kr. søges overført til delvis at imødekomme ubalancer, besparelseskrav og til at igangsætte vedligeholdelsesprojekter og it-investeringer, som blev udskudt i 2009 på grund af den økonomiske situation. 


3. Socialområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger
 
Tabel 3: Oversigt over socialområdets driftsoverførsler

Mio. kr. +=udgifter/-=indtægter
Bevillingsafvigelse +=overskud/-=underskud
Overførsler i alt +=udgifter/-=indtægter i 2010
Akkumuleret resultat
51,043
51,148
Andel fælles formål
 
-0,105
Socialområdet i alt
51,043
51,043

 

Inden for socialområdet foreslås det samlede overskud på 51,0 mio. kr. overført. Dette har sammenhæng med, at nettoforbruget indenfor en periode skal balancere med kommunernes betalinger. Hvis der eksempelvis opstår et mindreforbrug som følge af flere indtægter end forudsat i budgettet, skal disse kunne anvendes i det efterfølgende år, så der kan leveres tilsvarende flere ydelser/ophold for de midler, som kommunerne eller andre har betalt.
 
Regionsrådet har besluttet, at 40 mio. kr. af tidligere års overskud tilbagebetales til kommunerne i 2010. Den ansøgte overførsel vil blive anvendt til tilbagebetalingen. 

 

4. Budgetoverførsler Regional Udvikling

 
Tabel 4: Oversigt over budgetoverførsler for Regional Udvikling

Mio. kr. +=udgifter/-=indtægter
Bevillingsafvigelse +=overskud/-=underskud
Overførsler i alt +=udgifter/-=indtægter i 2010
Nettodriftsudgifter
196,727
196,758
Andel fælles formål
 
-0,031
Regional Udvikling i alt
196,727
196,727

 

På området for Regional Udvikling søges samtlige afvigelser på i alt 196,7 mio. kr. overført. Overskuddet skyldes primært tidsforskydninger i forhold til udbetalingerne til igangsatte projekter.  

 


5. Fælles formål og administrationens budgetoverførsler af driftsbevillinger
 
Tabel 5: Oversigt over fælles formål og administrations driftsoverførsler

Mio. kr. +=udgifter/-=indtægter
Bevillingsafvigelse +=overskud/-=underskud
Overførsler i alt +=udgifter/-=indtægter i 2010
Fælles formål - drift
 
 
Sundheds andel
-6,589
-9,916
Socials andel – drift
0,963
-0,105
Regional udv. andel
-0,234
-0,031
Fælles formål og adm. i alt
-5,860
-10,052

 

Ved vurderingen af overførsler for fællesadministrationen er der lagt vægt på, at midler til indtægtsdækkede aktiviteter, bindende aftaler og presserende opgaver kan overføres. Der er nogle enkelte betalingsforskydninger, som ligeledes er ansøgt overført.
 
På det fællesadministrative område viser regnskabsresultatet på bevillingsniveau, at der i 2009 totalt set har været afholdt flere udgifter end budgetteret. Merforbruget på It-områdets driftsbudget overføres fuldt ud.
 
Fællesstabe med merforbrug får overført merforbruget fuldt ud. Fællesstabe med mindreforbrug, har i vedlagte notat begrundet de ønskede overførsler.
 
Der sondres i begrundelserne mellem særlige overførsler og almindelige overførsler. Særlige overførsler er der, hvor der er indgået formelle bindinger på afholdelse af udgifter i forhold til kommuner og leverandører. Der kan også være tale om lovmæssige bindinger, som f.eks. de HR-puljer, der indgår i trepartsdrøftelserne. De almindelige overførsler er mer-/mindreforbrug, som for fællesstabene ligeledes skal begrundes.
 
Af de ansøgte overførsler på i alt -10,052 mio. kr. vedrører 8,643 mio. kr. særlige overførsler.


De øvrige overførsler på driften udgør -18,695 mio. kr. Begrundelserne for de enkelte overførsler fremgår af det vedlagte notat.
 
Fællesadministrationens overførsler foreslås fordelt i henhold til fordelingsprincipperne for budget 2010. 
 
6. Anlægsoverførsler
 
Tabel 6: Oversigt over anlægsoverførsler

Mio. kr. +=udgifter/-=indtægter
Bevillingsafvigelse +=overskud/-=underskud
Overførsler i alt +=udgifter/-=indtægter i 2010
Sundhedsområdet i alt
621,843
620,327
Socialområdet i alt
46,529
46,529
Fælles formål i alt
8,336
9,852
Anlæg i alt
676,708
676,708

 

Anlægsoverførsler Sundhedsområdet
De samlede overførsler af rådighedsbeløb på i alt 620,327 mio. kr. fra 2009 til 2010 skyldes primært periodeforskydninger på en lang række anlægsprojekter.
 
De største overførsler vedrører:

 

  • Det Nye Universitetshospital i alt 151,8 mio. kr. Beløbet er fordelt på delprojekterne RCV og intensiv 59,4 mio. kr., Projektorganisationen 48,4 mio. kr., Strålekapacitet 19,7 mio. kr., Jordkøb 16,3 mio. kr. og Sterilcentral 7,9 mio. kr.

  • Puljen til overførsler fra 2009 til 2010 på 113,7 mio. kr. Puljen blev afsat til finansiering af igangsætningen af projekter i 2010. Der er en tilsvarende negativ pulje i 2010, som bliver nulstillet ved overførslen.

  • Medicotekniske puljer på i alt 80,4 mio. kr., som skyldes at udbudsprojekterne tager lang tid at gennemføre.

  • El-projekter for i alt 73,7 mio. kr. Beløbet er fordelt med igangsatte projekter for 46,8 mio. kr. og pulje til el-projekter på 26,9 mio. kr., som dækker en tilsvarende negativ pulje i 2010.

 
Derudover er der overførsler for i alt 200,7 mio. kr., fordelt på mere end 100 anlægsprojekter, som alle har mindre forskydninger i forhold til forbruget af de afgivne rådighedsbeløb.
 
I kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 var det forventningen, at der skulle overføres ca. 460 mio. kr. Opgørelsen af overførslerne viser altså yderligere overførsler for 160 mio. kr. ud af et samlet budget på 1.448 mio. kr.
  
Reserven
Den uforbrugte reserve udgør 21,419 mio. kr. i 2009. Der er indstillet en række bevillingsændringer vedrørende reserven i vedlagte notat, som samlet udgør en tillægsbevilling på 1,334 mio. kr. Herudover indstilles de samlede reguleringer af byggeomkostningsindekset på i alt 4,476 mio. kr. finansieret af reserven. Den samlede overførsel af reserven vil på baggrund af indstillingerne i vedlagte notat udgøre 18,277 mio. kr., som indstilles overført til 2010.
 
I Budget 2010 er der pr. 31. marts en anlægsreserve på 2,392 mio. kr. På regionsrådsmødet den 21. april 2010 blev følgende forslag til bevillingsændringer finansieret af reserven godkendt: Godkendelse af programoplæg for udbygning af Regionshospitalet Randers: 3,18 mio. kr. Anlægsbevilling til psykiatrien i Skive Sundhedshus: 4,0 mio. kr.

Under forudsætning af at regionsrådet godkender den indstillede overførsel til anlægsreserven fra 2009 på 18,277 mio. kr. vil anlægsreserven i 2010 herefter udgøre 13,489 mio. kr.
 
Afsluttede anlægsregnskaber
I henhold til Bevillings- og kompetencereglerne skal merforbrug på afsluttede anlægsarbejder overføres til bevillingshaverens driftsbudget. Mindreforbrug føres tilbage til reserven.
 
Merforbrug på i alt 0,189 mio. kr. indstilles overført til de somatiske hospitalers driftsbudget.
 
På regionsrådsmødet den 24. februar 2010 (punkt 18) blev det besluttet at overføre 26,957 mio. kr. til ”Medicoteknisk Afdeling 2010” og 4,935 mio. kr. til ÅUH, Århus Sygehus driftsbevillingen (til dækning af indkøb af CT-skanner). De i alt 31,892 mio. kr. blev finansieret af de afsluttede medicotekniske puljer fra 2007.  

Anlægsoverførsler Socialområdet
De samlede overførsler af rådighedsbeløb på anlægsområdet på i alt 46,5 mio. kr. fra 2009 til 2010 skyldes tidsforskydninger på anlægsprojekter.

 

Anlægsoverførsler Fælles formål
Der overføres -2,239 mio. kr. pga. tidsforskydninger i Regionssekretariatets anlægsprojekter, 1,330 mio. kr. vedr. Koncernøkonomis etablering af system til forbrugsregistrering for bygninger og 10,761 mio. kr. vedr. uforbrugte It-midler.
 
Fællesadministrationens overførsler foreslås fordelt til sundhedskredsløbet i henhold til fordelingsprincipperne for budget 2010. 

Regulering af Byggeomkostningsindekset for anlægsoverførslerne
Anlægsbudgettet er som et generelt princip tilknyttet byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Rådighedsbeløbene for 2009 er afsat i indeks 120,5, som er byggeomkostningsindekset for 2. kvartal 2009. Indekset for Budget 2010 er foreløbigt fastsat til 122,0.  

Rådighedsbeløbene i vedlagte notat indstilles reguleret fra byggeomkostningsindeks 120,5 (regnskab 2009 niveau) til byggeomkostningsindeks 122,0 (budget 2010 niveau).  

Reguleringen på i alt 5,152 mio. kr. er fordelt på sundhedsområdet med 4,460 mio. kr., socialområdet med 0,676 mio. kr. og fællesadministrationen med 0,016 mio. kr. Reguleringen på projektniveau fremgår af vedlagte notat.
 
Reguleringen for sundhedsområdet og fællesadministrationen (jf. fordelingsnøglen) foreslås finansieret af reserven på sundhedsområdet. Reguleringen for socialområdet foreslås finansieret af rammebevillingen til udvikling på socialområdet.
 
Låneoptag 

Sundhedsområdet
På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen øges med 47,476 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler til el-projekter og forbruget i 2009, som er igangsat under forudsætning af låneoptagelse. Låneoptaget til el-projekter kræver ikke lånedispensation.  

Socialområdet
På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen øges med 46,529 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Af de 46,529 mio. kr. vedrører 13,966 mio. kr. almene boligprojekter og 32,563 mio. kr. vedrører øvrige anlægsprojekter på socialområdet. Der er automatisk adgang til låneoptag til de almene boligprojekter. Der skal søges dispensation til låneoptaget for de øvrige anlægsprojekter. Jf. Budget 2010 søges der om lånedispensation for de øvrige anlægsprojekter på socialområdet, idet kasseudlægget for anlægsprojekterne ikke dækkes af takstaftalen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-3-10

54. Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010

Resume

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010 tages til efterretning, og

 

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-23 i kvartalsrapporten godkendes.

Sagsfremstilling

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne i budgettet.
 
Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.
 
Sundhedsområdet

Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser merudgifter på 368 mio. kr. Dette er 133 mio. kr. ud over den forventede ubalance på 235 mio. kr., jf. regionsrådsmødet 24. februar 2010 pkt. 1 om Region Midtjyllands økonomiske udfordringer i 2010 og frem.
 
Resultatet kan blive forbedret, idet følgende effekter ikke er indregnet:


  • Der er med denne kvartalsrapport indstillet tillægsbevillinger til hospitalerne til nye behandlinger på i alt 139,8 mio. kr. (primært til ÅUH, Århus Sygehus og ÅUH, Skejby). Aktiviteten vil forventeligt medføre indtægter fra andre regioner i et ikke ubetydeligt omfang.

  • Erfaringsmæssigt sættes forventningerne til forbrug af midler til nye behandlinger højt på dette tidspunkt af året. Den gældende refusionsordning på området medfører, at hospitalerne skal tilbagebetale uforbrugte midler.

  • Der arbejdes på tiltag, der kan begrænse udgifterne til øvrig primær sundhed (praksissektoren). Effekten heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt, men de forventes at modvirke udgiftspresset på området.

 
De somatiske hospitaler og Præhospitalet har alle udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget Hospitalernes ledelsesberetninger.
 
Socialområdet
Der forventes merudgifter på 240 mio. kr. som modsvares af forventede merindtægter på 240 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne.
 
Regional Udvikling
For finansieringskredsløbet for Regional Udvikling forventes merudgifter til den kollektive trafik på 32 mio. kr. Merudgiften forventes finansieret af det overførte mindreforbrug i 2009, jf. budgetforliget 2010 om udskydelse af omstillingsplanen for det regionale rutenet.
 
Anlæg
I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 208 mio. kr. Erfaringsmæssigt kan der senere på året vise sig yderligere betalingsforskydninger. Der er en vis usikkerhed i vurderingen, idet der forventes at blive overført uforbrugte midler fra 2009 på knap 600 mio. kr.
 
Bevillingsændringer:
I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af dem alle.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Håndteringen af udgiftspresset indgår i drøftelserne af økonomien i forbindelse med økonomiseminaret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-22-08

55. Bevillingssag: Udvidelse af Billeddiagnostisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby

Resume

I forbindelse med etableringen af Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) er der planlagt en række såkaldte fase 0-projekter. Anlægsprojekterne er karakteriseret ved, at de gennemføres på det nuværende Århus Universitetshospital Skejby, men indgår i planlægningen af DNU. I denne sag indstilles det, at der gives en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag for det sidste fase 0-projekt, der omfatter udvidelsen af den billeddiagnostiske afdeling. Den forventede anlægssum for det samlede projekt er 37-52 mio. kr. afhængig af bl.a. omfanget af renovering og en nærmere udredning af behovet på DNU.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. (indeks 122) i 2010 til udarbejdelse af et projektforslag for udvidelse af Billeddiagnostisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby, og

 

at anlægsbevillingen finansieres af et mindreforbrug på fase 0-projektet vedrørende Respirationscenter Vest/Intensiv på Århus Universitetshospital, Skejby.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev på mødet den 21. maj 2008 præsenteret for en udredning af de såkaldte fase 0-projekter på Århus Universitetshospital, Skejby. Fase 0 dækker over en række presserende anlægsprojekter, der er karakteriseret ved, at de gennemføres på det nuværende ÅUH Skejby, men indgår i planlægningen af Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Regionsrådet har løbende godkendt fase 0-projekterne, jf. nedenstående oversigt.
 
Fase 0-projekter på DNU godkendt af regionsrådet
Udbygning af hospitalsapotek (regionsrådet 14. november 2007)
Udflytning af Respirationscenter Vest (29. april 2009)
Ombygning og udvidelse af intensivafdelingen (29. april 2009)
Udvidelse af strålekapaciteten i Århus (29. april 2009)
Etablering af ny sterilcentral (19. august 2009)
 
Denne sag om udvidelse af den billeddiagnostiske afdeling er den sidste i rækken af fase 0-projekter. Det foreslås i første omgang at give en anlægsbevilling til udarbejdelse af et konkret projektforslag, som vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse. Det foreløbige oplæg til projektet er nærmere beskrevet nedenfor.
 
Udvidelse af billeddiagnostisk kapacitet
Billeddiagnostisk afdelings kapacitet udgør allerede i dag en begrænsning for mulighederne for at udvide aktiviteten på ÅUH Skejbys patientbehandlende afdelinger. Afdelingens MR-scannere drives i dag både om aftenen og i weekenden, og aktiviteten kan ikke udvides yderligere. Udover MR-scanning omfatter billeddiagnostiske funktioner undersøgelsestyper som CT-scanning, ultralydsundersøgelser og interventionsradiologi.
 
Prognoser for aktivitetsudviklingen frem til 2015 viser, at behovet for billeddiagnostiske undersøgelser ikke kan opfyldes indenfor de nuværende bygningsmæssige rammer. Vurderingen er, at der i 2015 vil være behov for syv behandlingsrum mere, end afdelingen råder over i dag, hvis udnyttelsen af de enkelte undersøgelsesrum ikke optimeres. Hvis man derimod optimerer rumindretningen kan apparaturudnyttelsen øges, og man kan nøjes med at udvide afdelingen med fire undersøgelsesrum.
 
I forlængelse heraf vil der i det konkrete projektforslag blive fokuseret på at optimere udnyttelsen og logistikken omkring apparatur og undersøgelsesrum. Dette ligger i tråd med en benchmarking af udnyttelsen af det billeddiagnostiske udstyr i Region Midtjylland fra 2009, der viser, at udnyttelsen på det billeddiagnostiske område generelt kan forbedres.
 
Udover fire nye undersøgelsesrum omfatter projektet ekstra forberedelsesrum, udvidelse af kontor-, konference- og sekretærfaciliteter samt ombygning af den eksisterende afdeling. Hertil kommer en investering i nødgeneratorer, der er nødvendiggjort af øget aktivitet i billeddiagnostisk afdeling og andre nærliggende afdelinger. Den samlede løsning omfatter udvidelse af den billeddiagnostiske afdeling med i alt 610 netto kvm. og renovering af mellem 750 og 1500 kvm.

 
Økonomi
I Investeringsplanen for 2009 (regionsrådet den 20. august 2008) blev der estimeret et anlægsbehov for udvidelsen af de billeddiagnostiske funktioner på 86 mio. kr. (indeks 127). Efter en nærmere analyse med særligt fokus på optimering af apparaturudnyttelsen er det imidlertid vurderingen, at projektet kan gennemføres for en forventet anlægssum på 37-52 mio. kr. (ekskl. medicoteknisk udstyr, IT og inventar). Projektets konkrete udformning herunder hvor mange kvm. der skal renoveres, skal klarlægges i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget og en nærmere drøftelse med DNU.

 

De seneste fase 0-projekter vedrørende Respirationscenter Vest/Intensiv og Sterilcentralen har vist sig at være gunstige for regionen i forhold til licitationsresultaterne. De indkomne tilbud har således været betydeligt under det budgetterede. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at en meget stor del af udvidelsen af billeddiagnostikken kan finansieres af et mindreforbrug på de øvrige fase 0-projekter på anslået 25-35 mio. kr.

 

Hvis ikke mindreforbruget på de øvrige projekter kan dække udgifterne til dette projekt forudsættes det, at den resterende del finansieres via det samlede DNU-projekt.


Det foreslås, at der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2010 på 1,8 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag for udvidelsen af billeddiagnostisk afdeling. Det foreslås, at bevillingen finansieres af den tidligere afgivne bevilling til RCV/Intensiv-projektet, der blev godkendt af regionsrådet den 29. april 2009, jf. tabel 1 nedenfor.  

 

Tabel 1. Bevilling og rådighedsbeløb, mio. kr. (indeks 122)

 
Bevilling
Rådighedsbeløb
2010
 
Udvidelse af billeddiagnostisk kapacitet, ÅUH Skejby
 
1,8
 
1,8
Finansiering
Fase 0-projekt vedr. RCV/Intensiv på ÅUH Skejby
 
-1,8
 
-1,8
Total
0
0

 

Tidsplan og udbud

Nybyggeri og renovering kan gennemføres på 24 måneder fra igangsættelse af projekteringsarbejdet.

 

Såfremt der kan opnås en tilfredsstillende aftale, varetages rådgivningsopgaven af den gennemgående rådgiver på DNU-projektet. Når sagen efter udarbejdelse af konkret projektforslag fremsendes til regionsrådets endelige godkendelse, vil der være overvejelser vedrørende den mest hensigtsmæssige udbuds- og entrepriseform.

 

Planlægningen af byggeriet vil ske i henhold til Region Midtjyllands Agenda 21-handlingsplan. Dette indebærer bl.a., at der i planlægningen af byggeri skal være fokus på energiforbrug i forbindelse med fremstilling og transport af byggematerialer, vandforbrug, forbrug af kemikalier mv.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-2-06-V

56. Udmøntning af intensiv pulje fra økonomiaftalen for 2010

Resume

Der blev i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2010 afsat 21,2 mio. kr. til udvidelse af den intensive kapacitet på hospitalerne i Region Midtjylland. Den forudgående proces har bestået i indhentning af ansøgninger fra hospitalerne såvel som lægefaglig rådgivning fra det anæstesiologiske specialeråd.

 

Administrationen lægger i udmøntningen vægt på, at de hospitaler, som fremtidigt skal varetage funktion som fælles akutmodtagelse har en intensiv kapacitet, som dels kan leve op til anbefalinger i Sundhedsstyrelsens rapport om anæstesiologien og dels modsvarer det optageområde, som hospitalerne skal dække fremtidigt.

 

Endelig lægger administrationen i udmøntningen vægt på at sikre kapaciteten på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, som skal modtage de uafviselige patienter.

Direktionen indstiller,

at den intensive pulje på 21,2 mio. kr. fra økonomiaftalen for 2010 fordeles som følger:

 

  • 8,0 mio. kr. til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 8,0 mio. kr. med henblik på etablering af to intensiv senge og øget speciallægebemanding på Neurointensivt afsnit (NIA). Der forventes udenregionsindtægter på 2,6 mio. kr. i forbindelse med etablering af yderligere intensiv kapacitet på NIA.

  • 9,0 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens med henblik på etablering af to intensive senge. Regionshospitalet Horsens forventes at kunne hjemtrække patienter fra eget optageområde fra hospitalerne i Region Syddanmark i forbindelse med etablering af den øgede kapacitet - herunder særligt hæmodiafiltration. Der forventes hjemtrukket patienter fra Region Syddanmark svarende til 0,7 mio. kr.  

  • 1,5 mio. kr. til Regionshospitalet Randers med henblik på opgradering af to intermediære senge til intensive senge.

  • 2,7 mio. kr. til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til opgradering af kapaciteten på ITA (intensiv afdeling, Nørrebrogade) bl.a. i forbindelse med udvidelse af kapaciteten til varetagelse af fedmeoperationer på Århus Sygehus (se sag vedrørende finansiering af meraktivitetsprojekt på 110 fedmekirurgiske forløb i 2010).

  

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for Region Midtjylland for 2010 blev der afsat 21,2 mio. kr. til udbygning af den intensive kapacitet.

 

Processen i forbindelse med udmøntning af den intensive pulje på 21,2 mio. kr. har for det første bestået i, at hospitalerne har haft mulighed for at fremsende ansøgninger om udvidelse. I den forbindelse er der modtaget ansøgninger fra Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenheden Vest og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Der er ikke modtaget ansøgning om udvidelse af kapaciteten fra Århus Universitetshospital, Skejby. Processen har endvidere omfattet indhentning af sundhedsfaglig rådgivning fra det anæstesiologiske specialeråd.

 

Den intensive kapacitet på hospitalerne i Region Midtjylland

Den intensive kapacitet har igennem mange år været under pres på de anæstesiologiske afdelinger i Region Midtjylland. Presset på de anæstesiologiske afdelinger er begrundet i en række forhold. Den demografiske udvikling betyder, at der er en stigende ældrebefolkning og dermed flere patienter med medicinske lidelser og livstilsrelaterede sygdomme. Presset på de intensive afdelinger skyldes imidlertid også, at de kirurgiske og medicinske behandlingsmuligheder er langt større end tidligere.

 

Udbygning af den intensive kapacitet har været et tilbagevendende tema i forbindelse med hospitalernes årlige udarbejdelse af budgetpresnotater.

 

Samlet er der ansøgt om udvidelse af kapaciteten på det intensive område for 66,3 mio. kr. Beløbets størrelse vidner om, at det intensive område er under stort pres, og under et langt større pres end hvad puljen fra økonomiforhandlingerne på 21,2 mio. kr. kan honorere.

 

Baggrund for udmøntning

På forespørgsel har det anæstesiologiske specialeråd bidraget til processen med udmøntning af de 21,2 mio. kr. til intensiv kapacitet med deres faglige vurdering. Specialerådet lægger i den forbindelse vægt på to forhold.

 

På den ene side understreges, at det er vigtigt at sikre kapaciteten på hospitalerne med højt specialiserede funktioner, fordi man her skal have kapacitet til at modtage uafviselige patienter fra andre hospitaler. På den anden side lægges der vægt på at sikre kapaciteten på hospitaler med akut funktion.

 

I forhold til at sikre kapaciteten på hospitaler med akut-funktion henviser Det anæstesiologiske specialeråd endvidere til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i "specialevejledningen for anæstesiologi 2008". Heraf fremgår, at størrelsen af de intensive afdelinger anbefales at være 9 intensive senge, ligesom afdelingerne på årsbasis skal kunne varetage 400 respiratorpatienter, og at de intensive afdelinger tillige skal kunne tilbyde kontinuerlig dialysebehandling med et krav til, at antallet af behandlingsdage til dialysebehandling skal være 150 pr. år.

 

Administrationen lægger til grund for udmøntningen, at de hospitaler, som fremtidigt skal varetage de centrale akutte funktioner, som det er besluttet med Akutplanen, skal bringes i retning af at kunne leve op til anbefalingerne i specialevejledningen for anæstesiologi. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der forskel på, hvor stor en kapacitet de intensive afdelinger på regionshospitalerne har. Tabellen viser, at en række af de hospitaler, som fremtidigt skal varetage funktion som fælles akutmodtagelse, ikke kan leve op til anbefalingen om en kapacitet på 9 intensive senge. Dette gælder Regionshospitalet Horsens, som med den nuværende kapacitet har 6 intensive senge, og Regionshospitalet Randers, som har 6 intensive senge og desuden 2 intermediære senge. En udvidelse af den intensive kapacitet på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens vil betyde, at de intensive afdelinger på de hospitaler i Region Midtjylland, hvor der fremtidigt skal etableres fælles akutmodtagelser, som minimum vil have 8 intensive senge. Ansøgningen fra Regionshospitalet Horsens inkluderer endvidere, at der etableres en hæmodiafiltrationsfunktion (kontinuerlig dialysebehandling), som i øjeblikket ikke kan varetages på Regionshospitalet Horsens.  

 

Administrationen lægger dernæst til grund for udmøntningen, hvordan den intensive kapacitet er fordelt relativt mellem regionshospitalerne med fremtidig fælles akutmodtagelse. Hospitalernes forventede nuværende og fremtidige behov for intensiv kapacitet er ligeledes tæt forbundet med størrelsen på deres optageområder. Disse er fastlagt med akutplanen på basis af GIS-beregninger af korteste afstand til nærmeste fælles akutmodtagelse. De er desuden fastlagt i Hospitalsplanen, som fastlægger hospitalernes optageområde med udgangspunkt i en kommuneafgrænsning, som vil være retningsgivende i forbindelse med henvisning fra praktiserende læge/vagtlæge ved akut opstået sygdom, som ikke kræver 112. I denne sammenhæng vil begge opgørelser af optageområderne være relevante, idet både akut indlagte patienter med 112 og akut indlagte patienter fra egen læge/vagtlæge, vil kunne blive indlagt på de intensive afdelinger.

 

Hospital
Optageområde på baggrund af GIS-tal
Optageområde på baggrund af kommunefordeling
Antal intensive senge (og intermediære i parentes)
RH Horsens
183.000-203.000
203.000
6
RH Randers
Ca. 232.000
219.000
6 (2)
RH Viborg
228.000-241.000
228.000
10
Hospitalsenheden Vest
247.000-299.000
284.000
12

 

Som det fremgår af ovenstående tabel har Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers de relativt mindste optageområder, og Regionshospitalet Viborg og Hospitalsenheden Vest de relativt største. Den nuværende relative fordeling af den intensive kapacitet indikerer, at Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers har for få senge til at betjene deres optageområde, hvis det ses i forhold til antallet af senge på Regionshospitalet Viborg og Hospitalsenheden Vest.

 

Følges ovenstående anbefaling om etablering af intensiv kapacitet på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers, vil disse to hospitaler i stedet fremadrettet råde over 8 intensive senge til at betjene deres optageområde.

 

I vedlagte bilag er vanskelighederne ved at foretage en relativ opgørelse af kapacitetsbehovet på det intensive område beskrevet. I notatet er der dog på trods af dette opstillet nogle nøgletal vedrørende det intensive område.

 

Administrationen lægger også til grund for udmøntningen, at specialerådet for anæstesiologi anbefaler at sikre kapaciteten på hospitalerne med højt specialiserede funktioner, fordi disse afdelinger skal varetage de uafviselige patienter. De i tabellen opgjorte nøgletal viser, at der sker et stort antal overflytninger fra samtlige af de intensive afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og at belægningsprocenterne desuden er usædvanligt høje. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus prioriterer i ansøgningen om udvidelse af intensiv kapacitet, en udvidelse af kapaciteten på Neurointensivt afsnit (NIA) øverst.

 

Administrationen lægger slutteligt til grund for udmøntningen, at der jf. punkt 30 ligeledes skal ske en udvidelse af kapaciteten for varetagelse af fedmekirurgi i Region Midtjylland. Det er således konklusionen i ”Udredningen vedr. fedmekirurgi i Region Midtjylland”, at der ud fra en lægefaglig vurdering ikke er behov for yderligere intensiv kapacitet på regionshospitalerne specifikt i relation til varetagelsen af fedmekirurgi, idet der ved tilstødende alvorlige komplikationer vil ske overførsel til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Det skal bemærkes, at der sker overførsel af patienter med komplikationer efter fedmekirurgi til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvad enten disse komplikationer er opstået efter behandling i privat eller offentligt regi.  

 

Anbefaling til udmøntning af puljen på 21,2 mio. kr.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående følgende udmøntning af den samlede pulje på 21,2 mio. kr (som er uddybet i vedlagte tekniske notat).

 

  • Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 8,0 mio. kr. til etablering af to intensive senge og øget speciallægebemanding på Neurointensivt afsnit (NIA)

 

  • Regionshospitalet Horsens: 9,0 mio. kr. til etablering af to intensive senge (der forventes hjemtrukket patienter fra Region Syddanmark svarende til 0,7 mio. kr.).

 

  • Regionshospitalet Randers: 1,5 mio. kr. til opgradering af to intermediære senge til intensive senge.

 

  • Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 2,7 mio. kr. til opgradering af en intermediær seng til intensiv seng på Intensiv afdeling Nørrebrogade (ITA)

  

Udmøntningen får effekt fra 1. april 2010. Eventuelle engangsudgifter til etablering af intensive senge vil blive dækket af den resterende del af puljen, som er afsat for 2010. Dette vil indgå i kvartalsrapporten.  

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-7-10

57. Finansiering af meraktivitetsprojekt på 110 fedmekirurgiske forløb i 2010

Resume

Som led i bibeholdelsen af fedmekirurgisk funktion på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ansøges om finansiering af et meraktivitetsprojekt på 110 fedmekirurgiske forløb.

 

Det indstilles, at finansiering af meraktivitetsprojektet godkendes.

Direktionen indstiller,

at meraktivitetsprojektet til 5,114 mio. kr. godkendes, og

 

at udgiften til meraktivitetsprojektet finansieres ved øget indtægtsbevilling på kontoen for behandling over regionsgrænser på 3,107 mio. kr. og ved negativ udgiftsbevilling på 2,007 mio. kr. på kontoen for behandling på privathospitaler (det udvidede frie sygehusvalg), jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Fedme er et stort problem i Danmark, og problemets omfang er i lighed med resten af den vestlige verden fortsat stigende. Der kan konstateres en markant og vedvarende ventelisteproblematik. Således er der i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg omvisiteret over 900 patienter i 2. halvår af 2009 til udredning og behandling for fedme på privathospital.
 
På Århus Sygehus varetages behandlingen af fedme i et tæt samarbejde mellem Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C og Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L.

Antallet af udførte fedmeoperationer er faldet siden 2006. I 2006 blev der foretaget 135 fedmeoperationer, faldende til 101 operationer i 2007 og et yderligere fald til kun 10 operationer i 2008. I 2009 er der udført knap 90 operationer. Det markante fald i antallet af operationer i 2008 kan foruden storkonflikten primært henføres til aflysninger som følge af nødvendig prioritering af cancerkirurgi og varetagelse af akutte funktioner.
 
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus vurderer, at der i 2010 kan foretages 110 fedmeoperationer, hvoraf 27 af patienterne forventes at komme fra andre regioner.
 
Af flere grunde er det væsentligt for Region Midtjylland, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus opretholder den fedmekirurgiske funktion.
 
Fedmekirurgien er et strategisk vigtigt udviklingsområde, idet fedmeoperationer hænger snævert sammen med andre kirurgiske indgreb samt udvikling af øvrige operationsteknikker på området. Ligeledes er opretholdelse af funktionen væsentlig for at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus også i fremtiden kan varetage behandlingen af tilstødende komplikationer ved fedmekirurgiske indgreb (Århus Sygehus varetager ligeledes behandlingen af tilstødende komplikationer efter behandling i privat regi).
 
Endvidere er opretholdelse af funktionen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus et led i at i mødekomme et udgiftspres i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, idet patienterne i stedet skulle behandles på privathospitaler med større udgifter til følge.
 
Funktionen kan ikke opretholdes i mindre skala, idet funktionen er en regionsfunktion, hvor Sundhedsstyrelsen kræver mindst 100 operationer årligt pr. enhed og mindst 35 pr. operatør.

 

Økonomi: 
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ansøger om at få finansieret de 110 operationer til ca. 47.000 kr. pr. forløb. Dette omfatter forundersøgelse, operation og kontrol og svarer til en 85 % DRG-afregning.

 
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har erfaring for, at der opstår komplikationer hos 3-5 % af patienterne. Komplikationerne varierer i karakter og omfang, og der kan være tale om yderst svære komplikationer, der kræver lang indlæggelse, og en ikke ubetydelig del af patienterne indskrives på intensiv afdeling. Den del af udgiftspreset som følger af indlæggelse på intensiv forventes behandlet i forbindelse med fordeling af de midler, der er afsat i økonomiaftalen til udvidelsen af intensivkapacitet.

 

Finansieringsmåden er i tråd med den model, som var gældende på området i 2009, dog med den forskel, at en del af meraktivitetsprojektet i 2009 var finansieret af ventelistepuljemidler og at udgifter til varetagelse af komplikationer var indregnet i afregningstaksten i forbindelse med meraktivitetsprojektet.

 

Tabel 1

Meraktivitetsprojekt
Beløb i 1.000 kr.
110 fedmekirurgiske forløb
5.114
Finansieringsbehov i alt
5.114
Finansiering:
Indtægter ved behandling af patienter fra andre regioner
Kontoen for behandling på privathospitaler (udvidet frit sygehusvalg)
 
- 3.107
- 2.007
Finansiering i alt
- 5.114
I alt
0

 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus søger således i alt om 5,114 mio. kr. til finansiering af 110 fedmekirurgiske forløb. Heraf finansieres 3,107 mio. kr. via andre regioner, idet 27 ud af de 110 patienter forventes at komme fra andre regioner.
 
Dette giver Region Midtjylland et netto finansieringsbehov på ca. 2,007 mio. kr., som foreslås finansieret via kontoen for udvidet frit sygehusvalg.
 
Alternativet til at opretholde den fedmekirurgiske funktion på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er, at Region Midtjylland må sende sine patienter til behandling i den private sektor. Her koster et fedmekirurgisk forløb knap 65.000 kr., jf. aftale mellem Danske Regioner og de private hospitaler. Den samlede udgift for behandling af regionens egne patienter (83 ud af de 110 patienter) vil således være 5,395 mio. kr. Denne pris omfatter ikke tilstødende komplikationer, der behandles på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Der er således umiddelbart tale om et besparelses- og merindtægtspotentiale på over 3 mio. kr.

 

Størrelsen af besparelsen afhænger delvis af andelen af uden regionspatienter. Hvis der udelukkende ses på besparelsen ved behandling på ÅUH, Århus Sygehus fremfor behandling via det udvidede frie sygehusvalg en besparelse på ca. 18.000 kr. pr. forløb, hvilket for 83 patientforløb svarer til ca. 1,5 mio. kr.

 

Der vil ske en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojektet, og såfremt den faktiske aktivitet bliver anderledes end forventet, vil der ved regnskabsafslutning ske en efterregulering.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-118-07

58. Udvidelse af kapacitet til fedmekirurgi i Region Midtjylland

Resume

Det blev i budgetforliget for 2009 besluttet, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Horsens skulle beskrive et samarbejde om hjemtagning af fedmekirurgi fra privatsektoren. Det blev i den efterfølgende dialog mellem hospitalerne afklaret, at der var behov for en nærmere udredning af det fedmekirurgiske område i Region Midtjylland. Der blev i forlængelse heraf nedsat en arbejdsgruppe, som nu har afsluttet sit arbejde og anbefaler, at der sker en udvidelse af kapaciteten til fedmekirurgi i Region Midtjylland.

 

Arbejdsgruppens udredning forelægges sammen med et konkret forslag til udvidelse af den fedmekirurgiske kapacitet. Forslaget baserer sig på arbejdsgruppens anbefalinger, og indebærer, at der opbygges kapacitet på Regionshospitalet Viborg (opstart i 2010) og Regionshospitalet Horsens (opstart i 2011). Regionshospitalet Viborg forventer at kunne varetage omkring 40 operationer i 2010, hvilket medfører udgifter på 1,88 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at forslag om udvidelse af kapaciteten til fedmeoperationer i Region Midtjylland godkendes, idet Regionshospitalet Viborg således starter funktionen op i 2010, mens Regionshospitalet Horsens forventes at starte funktionen op i 2011, og

 

at udgifter på 1,88 mio. kr. forbundet med 40 fedmeoperationer i 2010 på Regionshospitalet Viborg finansieres ved udgiftsbevilling på kontoen for behandling på privathospitaler (udvidet frit sygehusvalg).

Sagsfremstilling

Det indgik som en opgave i budgetforliget for 2009, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Horsens skulle beskrive et samarbejde om hjemtagning af fedmekirurgi fra privatsektoren. Den deraf følgende dialog mellem de to hospitaler tydeliggjorde, at der var brug for en overordnet udredning af fedmekirurgien med henblik på en samlet regional planlægning af området.

 

Arbejdsgruppen for udredning af fedmekirurgi i Region Midtjylland blev nedsat i forlængelse heraf. Arbejdsgruppen startede sit arbejde i september 2009, og har afsluttet sit arbejde med rapporten ”Fedmekirurgi i Region Midtjylland – status og forslag til organisering” pr. februar 2010. Rapporten samt følgebrev vedlægges som bilag.

 

I vedlagte notat "Udvidelse af kapacitet til fedmekirurgi i Region Midtjylland" beskrives med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger et forslag om udvidelse af kapaciteten til fedmekirurgi i Region Midtjylland.


Fedmekirurgi er i Region Midtjylland hidtil alene varetaget på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Den fedmekirurgiske aktivitet på ÅUH, Århus Sygehus er i 2009 finansieret som et meraktivitetsprojekt. Der ansøges også for 2010 om finansiering af meraktivitet inden for fedmekirurgi på Århus Sygehus. Denne ansøgning er behandlet i foregående dagsordenspunkt på samme dagsorden. Nærværende dagsordenspunkt omhandler alene forslag om opbygning af fedmekirurgisk kapacitet på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Horsens.   

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-25-09

59. Revideret DNU-ansøgning til kvalitetsfonden

Resume

Regeringens rådgivende udvalg har tilbagesendt finansieringsansøgningen for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), som Region Midtjylland fremsendte i marts 2010. På baggrund heraf er der nu lavet en revideret ansøgning, der ligger inden for den fastlagte investeringsramme på 6,35 mia. kr. Det indstilles, at den reviderede ansøgning fremsendes til regeringen med henblik på behandling i Det rådgivende udvalg snarest muligt.

Direktionen indstiller,

at den reviderede ansøgning for Det Nye Universitetshospital i Århus, under forbehold for regionsrådets godkendelse, fremsendes til regeringen og regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusinvesteringer.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på mødet den 17. marts 2010 finansieringsansøgningen om endeligt tilsagn fra kvalitetsfonden til byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Region Midtjylland søgte om et projekt til 6,35 mia. kr., men påpegede en række betænkeligheder ved forudsætningerne for projektet.
 

Region Midtjylland har den 20. april 2010 modtaget svar på ansøgningen fra regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusinvesteringer. Af svaret fremgår det, at udvalget ikke finder grundlag for en dybere vurdering af det fremsendte projekt, fordi projektet ikke ligger inden for den fastlagte investeringsramme på 6,35 mia. kr. Udvalget opfordrer derfor Region Midtjylland til at indsende en ny ansøgning, der lever op til de af regeringen udmeldte forudsætninger. 

 

For at bringe projektet i overensstemmelse med den økonomiske ramme i det foreløbige tilsagn er der reduceret i de budgetelementer, der ikke indgår i det foreløbige tilsagn til projektet, eller som kun delvist er omfattet af tilsagnet. Det gælder bl.a. udgifter til især ombygning og integration med det nuværende Skejby Sygehus, en tilpasning af kvm.-prisen, etablering af forsyningsfunktioner og infrastruktur til de tekniske forsyninger. Hertil kommer, at der i den videre planlægning vil blive arbejdet på optimering af projektets arealer, reduktion af byggeomkostninger og øget genanvendelse af udstyr.

 

Alle ændringer i ansøgningen er beskrevet i det vedlagte følgebrev og i den vedlagte projektbeskrivelse. 

 

Det indstilles, at den reviderede ansøgning - under forbehold for regionsrådets godkendelse - fremsendes til regeringen med henblik på behandling i Det rådgivende udvalg snarest muligt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-75-10

60. Årsrapport fra "Det Tredje Øje" vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus

Resume

NIRAS har i sin rolle som "Det Tredje Øje" for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) udarbejdet en årsrapport for perioden fra den 1. november 2008 til 1. december 2009. Direktionen har i den forbindelse bedt Projektafdelingen for DNU (PA) og Rådgivergruppen for DNU (RG) om deres kommentarer til rapporten.

Direktionen indstiller,

at årsrapporten fra NIRAS vedrørende DNU og de efterfølgende iværksatte tiltag tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Projektarbejdet omkring Det Nye Universitetshospital i Århus er godt i gang. Regionsrådet besluttede den 21. maj 2008 at sende opgaven som bygherrerådgiver i EU-udbud. Direktionen valgte efter regionsrådets bemyndigelse den 28. oktober 2008 NIRAS som bygherrerådgiver. NIRAS' opgave består i kontrol og kvalitetssikring af den gennemgående rådgivers ydelser og bygherrens beslutninger samt årlig afrapportering om projektet.

 

NIRAS har udarbejdet en årsrapport for perioden fra den 1. november 2008 til 1. december 2009. Direktionen har i den forbindelse bedt Projektafdelingen for DNU (PA) og Rådgivergruppen for DNU (RG) om bemærkninger til rapporten. NIRAS' årsrapport og bemærkninger fra PA og RG er vedlagt som bilag.

 

Årsrapporten fra NIRAS indeholder i hovedpunkter følgende:

 

    • Der kan være behov for at justere byggeorganisationen, når man går fra planlægningsfasen til byggefasen. Dette skal ses i lyset af en kompleks byggeorganisation bestående af hospitaler, centre, afdelinger og projektafdelingen.

    • Styring af tidsforbrug og økonomi har ikke i alle tilfælde været tilrettelagt hensigtsmæssigt. Dette kan delvist skyldes, at der har manglet egentlige tidsplaner for såvel delprojekterne som projektet som helhed, og at der ikke løbende er foretaget en økonomisk prioritering i takt med projektets udvikling.

    • Der har været en uklar ansvarsfordeling i delprojekterne mellem PA og RG, som skyldes den tvedelte ledelse mellem en delprojektleder fra RG og en delprojektansvarlig fra PA.

 

RG's bemærkninger til NIRAS' afrapportering i hovedpunkter:

 

    • Ifølge RG er de nævnte problemer omkring styring af økonomien en konsekvens af, at der ikke på forhånd er fastlagt en klar økonomisk styringsramme fra bygherrens side, der kan prioriteres op imod. Det har derfor været vanskeligt at styre økonomien - ikke mindst set i forhold til de mange delprojekter, som projektet er et produkt af.

    • Den uklare ansvarsfordeling mellem PA og RG skyldes delvist, at PA's delprojektleder ofte har påtaget sig rådgiverens rolle i form af dokumentering og bearbejdning af fagligheden frem for at fokusere på de traditionelle bygherre opgaver.

 

PA's bemærkninger til NIRAS' afrapportering i hovedpunkter:

 

    • PA er enig med NIRAS i, at der er behov for en mere sammenhængende plan for risikostyring af projektet.

    • Justeringen af byggeorganisationen vil ifølge PA ikke kun ske ved faseskift, men foregår løbende under projektets gennemførelse.

    • PA er uenige med NIRAS i, at den tvedelte ledelse mellem RG's delprojektleder og PA's delprojektansvarlige giver en uklar ansvarsfordeling. Ifølge PA skyldes problemerne at RG's delprojektleder ikke til fulde har forstået eller påtaget sig ansvaret for tid og økonomi i det enkelte delprojekt.

 

Følgende tiltag er efterfølgende foretaget i forhold til hovedpunkterne NIRAS' afrapportering:

 

    • Byggerorganisationen for DNU justeres løbende i takt med udviklingen i projektet.

    • Regionsrådet har fastlagt et styringsmål for DNU projektet på 8,96 mio. kr., ligesom der er udarbejdet og godkendt en gennemførelsesstrategi, som fastlægger økonomien i de enkelte etaper og faser i projektet.

    • En styringsmanual for projektet er under udarbejdelse. I manualen beskrives bl.a. ansvarsfordelingen mellem PA og RG. PA’s rolle består i under hele projektet, at være en kompetent projektleder/bestiller og effektiv beslutningstager med ansvar for varetagelse af Region Midtjyllands interesser indenfor de fastlagte visioner, mål og rammer for kvalitet, økonomi og tid. RG's rolle består i at udføre planlægnings- (herunder programmering og projektering), udbuds- og tilsynsopgaver samt byggeledelse og fagtilsyn efter nærmere aftale med PA.

 

Hvert kvartal udarbejdes en rapport til Regionsrådet om de overordnede risici i forbindelse med DNU. Rapporten ved udgangen af 1. kvartal 2010 foreligger nu. Som tidligere vurderes det, at den største enkeltrisiko for DNU-projektet er den manglende afklaring af finansieringen af projektet. Der er ingen særlige bemærkninger til risikovurderingen.

 

Den næste årsrapport fra NIRAS kommer ved årsskiftet 2010/2011.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-25-07

61. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende ambulanceredderes kompetencer

Resume

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 6. april 2010 anmodet om at få sag på dagsordenen om ambulanceredderes kompetencer.

Direktionen indstiller,

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 6. april 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen:

 

"Jeg har været i praktik som ambulance-redder på en døgnvagt. I den forbindelse får jeg fortalt, at vi har retningslinjer i Region Midtjylland, som gør, at redderne ikke må bruge deres kompetencer.

 

Eks.

  1. De må gerne lægge en kanyle i venen på en patient, men de må ikke give patienten medicin i kanylen. Ved f.eks. lavt blodsukker vil patienten få det bedre meget hurtigere ved medicin givet i venen, frem for medicin givet i musklen.

 

  1. De har medicin i tasken, som de ikke må bruge uden at spørge en læge først. Jeg var med til et hjertestop. Midt i genoplivningen skal redderen ringe til en læge og få tilladelse til at give adrenelin. Det må stadig kun gives i musklen trods det, at virkningen er bedre ved at give det i venen. De mangler andre former for medicin, som kan gives ved hjertestop f.eks. atropin.

 

  1. De må ikke smertedække en patient i ambulancen - trods det at de har modgift, som kan ophæve bivirkninger om nødvendigt. Samme modgift som bruges til narkomaner, der har taget en overdosis, og den må de gerne give. Patienter skal altså lide unødigt.

 

  1. Paramedicinere i Region Midtjylland vil gerne intubere, men må ikke gøre det. I Nordjylland må de gerne. En person med hjertestop behandles optimalt, hvis der er sket intubation, idet det kunstige åndedræt er mest effektivt derved.

 

  1. Redderne må ikke - som i andre regioner, indlede medicinsk blodfortyndende behandling ved stor blodprop i hjertet, men skal køre til nærmeste akutmodtagelse eller afvente akutlæge for at patienten kan få behandling. Herefter transporteres patienten så videre til Skejby. Hvis redderne kan indlede denne behandling, kan patienten transporteres direkte til ballonbehandling i Skejby og tid spares og liv reddes.

 

Jeg vil gerne bede om at få en redegørelse for, hvad vores reddere må i forhold til de 4 andre regioner og i forhold til reddernes uddannelsesniveau og samtidig stille forslag om ændring af retningslinier, således at reddere (assistenter, behandlere, paramedicinere) i Region Midtjylland fremadrettet kan bruge de kompetencer, de har opnået gennem deres uddannelse."

 

Administrationens redegørelser vedlægges.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at administrationens redegørelse tages til orientering, og

 

at som en del af evalueringen af det præhospitale område vil der indgå overvejelser om mulighed for at udbrede kompetencerne yderligere.

 

Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-11-09

62. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende hvorledes regionsrådet vil opbygge et godt image

Resume

Fælleslisten har i henvendelse af 7. maj 2010 anmodet om at få sag på dagsordenen om hvorledes regionsrådet vil opbygge et godt image.

Direktionen indstiller,

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Fælleslisten har i henvendelse af 7. maj 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Hvorledes vil regionsrådet opbygge et godt image.

 

I forbindelse med møderne i april, hvor akutplanen for Nordvestjylland blev præsenteret for befolkningen hørtes blandt andet følgende udtalelse:

 

"Vi har overhovedet ingen tillid til jer!"

 

Det er opfattelsen, at mange har en lignende opfattelse af regionsrådet for Region Midtjylland."

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 
Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-11-09

63. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende ambulancer i Region Midtjylland

Resume

Fælleslisten har i henvendelse af 7. maj 2010 anmodet om at få sag på dagsordenen om ambulancer i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Fælleslisten har i henvendelse af 7. maj 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Ambulancer i Region Midtjylland

 

Der ønskes redegjort for antal ambulancer i regionen, deres placering i regionen, ambulancernes indretning/kategorisering (sygetransport og udrykningskørsel) samt, hvorledes ambulancerne er bemandet."

 

Der henvises til sagerne "Status for implementering af Akutplanen for Region Midtjylland" og "Status for ambulancetjenestens drift".

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 
Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-11-09

64. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende forslag til ny sygehusstruktur m.v. i Region Midtjylland

Resume

Fælleslisten har i henvendelse af 7. maj 2010 anmodet om af få sag om ny sygehusstruktur m.v. i Region Midtjylland på dagsordenen.

Direktionen indstiller,

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Fælleslisten har i henvendelse af 7. maj 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Fælleslistens forslag til ny sygehusstruktur m.v. i Region Midtjylland"

 

Fælleslistens forslag med bilag er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 
Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-11-09

65. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende konsekvenser i forbindelse med lægelig specialisering

Resume

Fælleslisten har i henvendelse af 10. maj 2010 anmodet om at få sag på dagsordenen om konsekvenser i forbindelse med lægelig specialisering.

Direktionen indstiller,

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Fælleslisten har i henvendelse af 10. maj 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Konsekvenser i forbindelse med lægelig specialisering.

 

Formålet med at bringe artiklen på dagsordenen er at få en drøftelse i regionsrådet om ovenstående - er specialiseringen ved at gå for vidt, og bør regionsrådet ikke i givet fald gøre sig overvejelser i den anledning."

 

Artikel "Om fem-ti år er der ikke nogen læger, der kan varetage den almindelige medicinske patient, som fejler flere ting på én gang" fra Dagens Medicin nr. 14 fredag den 7. maj 2010 side 14-15 vedlægges som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 
Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen