Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Tillægsdagsorden
til
mødet i Forretningsudvalget
den 27. april 2010 kl. 10:00
i konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Sagnr.: 1-13-4-84-10

1. Udpegning af medlemmer til bedømmelsesudvalg ved ansættelse af direktør med særligt ansvar for sundhed

Resume

I forbindelse med ansættelse af direktør med særligt ansvar for sundhed skal forretningsudvalget udpege 4 medlemmer - udover regionsrådsformanden - til et bedømmelsesudvalg, der skal indstille en ansøger til forretningsudvalget.

Direktionen indstiller,

at forretningsudvalget udpeger 4 medlemmer (udover regionsrådsformanden) til bedømmelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal ansætte en ny direktør med særligt ansvar for sundhed.
 
I henhold til de retningslinjer som blev vedtaget af regionsrådet den 12. marts 2008, skal der ved ansættelse af medlemmer af direktionen nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af 5 medlemmer af forretningsudvalget (inkl. regionsrådsformanden, som er formand for udvalget).
 
Herudover tilknyttes følgende tilforordnede til bedømmelsesudvalget:

  • De øvrige direktionsmedlemmer

  • 2 – 3 medarbejderrepræsentanter udpeget af medarbejdersiden i Regions-MEDudvalget blandt medarbejderrepræsentanter, der dækker det pågældende direktionsområde

  • 1-2 ledelsesrepræsentanter fra det pågældende direktionsområde (udpeget af direktionen)

 
Der afholdes fælles ansættelsessamtaler, hvor såvel bedømmelsesudvalget som de tilforordnede deltager.
 
Bedømmelsesudvalget udarbejder en indstilling til regionsrådet.
 
Retningslinjerne for besættelse af stillingen samt en tidsplan, der giver mulighed for, at regionsrådet før sommerferien kan beslutte, hvem der ansættes i stillingen, vedlægges.

Beslutning

Forretningsudvalget udpegede Bent Hansen, Bente Nielsen, Ulla Diderichsen, Anders Kühnau og Jette Skive til bedømmelsesudvalget.

 

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-1-4-10

2. Endelig plan for akutberedskabet i Nordvestjylland

Resume

Forslaget for akutberedskabet i Nordvestjylland har været i høring. Der er modtaget 67 høringssvar inden for høringsfristen, og yderligere 6 høringssvar efter høringsfristens udløb. Høringssvarene indgår som grundlag for den videre politiske behandling af planen for akutberedskabet i Nordvestjylland.

 

Høringssvarene har givet anledning til at foretage revisioner i planen. De væsentligste revisioner i det reviderede forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland vedrører varetagelsen af den lægefaglige back-up i Akuthuset i Lemvig og i akutklinikken i Holstebro og udarbejdelse af "first responder"-ordninger i samarbejde med de relevante kommuner for så vidt angår de områder, hvor de faktiske responstider væsentligt overstiger responstidsmålet. Desuden har der været behov for at præcisere indholdet af den harmonisering af de præhospitale ordninger, som planlægges iværksat.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring i forslaget til opgavevaretagelse, facilitering og åbningstider i hhv. Akuthuset i Lemvig og Akutklinikken i Holstebro. Høringssvarene har heller ikke givet anledning til ændring i forslaget om etablering af en national helikoptertjeneste.

Direktionen indstiller,

at det reviderede forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Et forslag til en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland har været i høring fra den 17. marts til den 17. april 2010. I høringsperioden har der desuden været afholdt tre borgermøder - i hhv. Lemvig, Hvidbjerg og Ulfborg.

 

Der er modtaget 67 høringssvar, som er indkommet inden for tidsfristen, og 6 høringssvar efter høringsfristens udløb. Der er desuden modtaget 880 underskrifter afgivet for ønsket om nedbringelse af responstiderne i det nordvestlige område, samt etablering af en lægehelikopter. Derudover er der afgivet faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

 

Høringssvarene og den lægefaglige rådgivning er vedlagt som bilag, og desuden tilgængelige via Region Midtjyllands hjemmeside. Der vedlægges desuden en samlet oversigt over høringssvarene, ligesom vedlagte notat kategoriserer høringssvarene og den sundhedsfaglige rådgivning i nogle overordnede temaer.

 

Som det fremgår af notatet, som beskriver høringssvarene, kan høringssvarene overordnet tematiseres i følgende hovedgrupper:

 

- Høringssvar, som vedrører etableringen af et akuthus i Lemvig, og etableringen af en akutklinik i Holstebro.

- Høringssvar som vedrører det præhospitale beredskab - hhv. nødbehandlere/first responders, ambulanceberedskabet, akutbilerne og en helikopterordning.

- Høringssvar, som vedrører placering af det nye hospital i Gødstrup, og efterlyser bevarelse af akutmodtagelse på RH Holstebro

- Høringssvar, som vedrører et udvidet akutberedskab i øvrige af regionens "udkantsområder" - Struer, Thyholm, Jegindø og Ringkøbing-Skjern

- Øvrige høringssvar f.eks. vedrørende iværksættelse af informationskampagne mv.

 

De modtagne høringssvar og den faglige rådgivning har givet anledning til, at der er foretaget følgende revisioner i det reviderede forslag til plan for akutberedskabet for Nordvestjylland, som vedlægges:

 

  • Der er ikke foretaget ændringer i forslaget om opgavevaretagelse, og facilitering af Akuthuset i Lemvig. Dog skal der i overensstemmelse med den faglige rådgivning fra Sundhedsstyrelsen sikres, at der i forbindelse med implementeringen af Akuthuset udarbejdes specifikke visitationsretningslinier, således at kun lette kendte tilstande og lette skader behandles i Akuthuset i Lemvig.

  • For så vidt angår bemandingen af Akuthuset - og især spørgsmålet om den lægefaglige backup, er der bl.a. modtaget høringssvar fra de praktiserende læger i området, og endvidere fra Lægeforeningen, hvorigennem det pointeres, at almen praksis ikke ønsker at bidrage til at varetage den lægefaglige back-up i Akuthuset i Lemvig. På denne baggrund er det i den reviderede plan for akutberedskabet i Nordvestjylland præciseret, at etableringen af et døgnbemandet akuthus i Lemvig først og fremmest skal ses som en styrkelse af almen praksis, som både i dagtid og i vagttid kan benytte behandlersygeplejerskernes kompetence, som en del af deres eget virke. Flere høringssvar bemærker, at der skal ske en afklaring af ansvarsfordelingen og rollefordeling i akuthuset i dag- og vagttid. På denne baggrund er det i planen beskrevet, at akuthusets varetagelse af mindre skader og lettere kendte sygdomstilstande udelukkende skal betragtes som en service rettet mod den nordvestlige del af regionen, idet uselekterede akutte patienter altid skal visiteres til den fælles akutmodtagelse i Gødstrup. På denne baggrund er det således blevet præciseret i den reviderede plan, at den lægefaglige backup for behandlersygeplejerskerne i akuthuset kan ydes af hospitalsansatte læger på den fælles akutmodtagelse i Gødstrup, hvortil der desuden vil være telemedicinsk opkobling. Det er således også præciseret i planen, at de sygeplejersker, som bemander akuthuset arbejder under lægelig delegation. Hvis der opstår livstruende tilstande/ulykker i akuthuset vil akutbilslægen blive aktiveret som en del af det præhospitale beredskab.

  • Det er en præmis for tilrettelæggelsen af det fremtidige akutberedskab - ikke bare i Nordvestjylland - men ligeledes i den øvrige del af Region Midtjylland, at der fortsat kan rekrutteres praktiserende læger, som er den primære indgang i sundhedssektoren. I planen er det præciseret, at der regionalt er fokus på at fastholde og rekruttere alment praktiserende læger i yderområderne.

  • Planen er desuden revideret i forhold til beskrivelsen af akutklinikken i Holstebro, som er udbygget med henblik på beskrivelse af bemanding og facilitering.

  • Der er modtaget en række høringssvar vedrørende lange responstider. Responstidernes længde i "udkantsområderne" har desuden været genstand for debat i forbindelse med borgermøderne i hhv. Lemvig, Hvidbjerg og Ulfborg. Debatten og høringssvarene afspejler, at responstider har afgørende betydning for befolkningen i Nordvestjylland. Der er således behov for, at regionsrådet følger responstiderne nøje. Desuden er det i planen betonet, at der skal iværksættes en dialog med kommunerne i Nordvestjylland om etablering af ordninger som "first responders"/nødbehandlere/supplerende præhospitale ordninger. Som det fremgår af planen, vil de områder, hvor sådanne ordninger skal etableres, være de, hvor den faktiske responstid markant overstiger responstidsmålet. En række høringssvar indeholder konkrete forslag til indholdet af disse ordninger.  

  • Af høringssvarene kan det aflæses, at forslaget i planen om at harmonisere de præhospitale ordninger mht. udstyr og retningslinier på den ene side høster opbakning, og på den anden side skaber usikkerhed om den fremtidige status for bemandingen og videreførelse af de eksisterende akutbiler. På denne baggrund er det i planen præciseret at en harmonisering ud over at sikre ens udstyr og retningslinier for akutbilerne i regionen, også vil indebære en nærmere vurdering af bemandingen af de akutbiler, som idag bemandes af sygeplejersker/paramedicinere. Det er en del af planen, at de akutbiler, som idag er bemandet af læger, også fortsat vil være bemandet med læger.  

  • På baggrund af høringssvarene og erfaringerne fra de afholdte borgermøder i forbindelse med høringsperioden vurderes der at være behov for at styrke informationsindsatsen om det præhospitale redskab både i Nordvestjylland og i den øvrige del af Region Midtjylland.

 

Der er derudover foretaget mindre tekstmæssige tilretninger, som ikke har substantiel betydning for det grundlæggende indhold i det reviderede forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland.

Beslutning

Sagen forelægges for forretningsudvalget igen på næste ordinære møde med henblik på at foretage indstilling til regionsrådet.

 

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-10

3. Orientering om Undervisningsministeriets afgørelse vedrørende kapacitetsfastsættelse på gymnasie og HF-området i 2010 - 2011

Resume

Regionsrådet indstillede den 24. februar 2010, at Skive Gymnasium og HF samt Rosborg Gymnasium i Vejle blev pålagt et midlertig kapacitetsloft for skoleåret 2010 - 2011. Undervisningsministeren har truffet afgørelse om, at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidigt loft svarende til den nuværende kapacitet i et år, mens ministeren har meddelt, at Rosborg Gymnasium ikke længere pålægges et kapacitetsloft.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet retter henvendelse til Undervisningsministeren om en præcisering af den aktuelle fortolkning af lovgrundlaget og de efterfølgende konsekvenser for elever på gymnasier i yderområder og periferien af større byer, og

 

at udkastet til henvendelsen til Undervisningsministeren godkendes.

Sagsfremstilling

Det lovmæssige grundlag

I henhold til bekendtgørelse nr. 694 af 25. juni 2009 om optagelse i de gymnasiale uddannelser og bekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal regionen indsamle kapacitetstal fra de forpligtende samarbejder for uddannelserne til STX og HF og herefter indberette disse tal til Undervisningsministeren. Hvis ikke der er enighed i de forpligtende samarbejder, har den enkelte skoles bestyrelse mulighed for at indberette den kapacitet, som de mener, deres institution skal have for det kommende skoleår.

 

Regionsrådet har i den forbindelse mulighed for at indstille til ministeren, at de enkelte institutioner pålægges et midlertidig kapacitetesloft med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen samt at sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område.

 

Regionsrådets indstilling til Undervisningsministeren 

I forbindelse med regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen for skoleåret 2010 - 2011 den 24. februar 2010 indstillede regionsrådet følgende til Undervisningsministeren: 

  • at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidig kapacitetsloft svarende til den nuværende optagekapacitet på 9 klasser, og

  • at Rosborg Gymnasium og HF's studentereksamen-kapacitet fastholdes på samme niveau som sidste år.  

 

Regionsrådets indstilling til Undervisningsministeren om et midlertidigt kapacitetsloft for henholdsvis Skive Gymnasium og HF og Rosborg Gymnasium byggede på:

 

  1. Beslutninger fra de forpligtende samarbejder, hvor de øvrige skoler i de pågældende forpligtende samarbejder mente, at der er tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at alle ansøgere kan optages. Både Skive Gymnasium og HF og Rosborg Gymnasium angav i deres indstilling, at de ønskede at sikre, at alle ansøgere kan optages på den skole, hvor de søger, således at ingen ansøgere skal flyttes.

  2. Analysen om behovet for kapacitet til STX-uddannelserne i Region Midtjylland og tilstødende optageområder. Analysen viste, at der er tilstrækkelig kapacitet i de pågældende optageområder.

 

Samtidig peger analysen på, at en kapacitetsudvidelse på et større gymnasium kan få som konsekvens, at de mindre gymnasier i yderområder eller periferien af de større byer vil miste så mange elever, at de ikke længere vil kunne opretholde et kvalificeret fagligt udbud og et attraktivt studiemiljø. Analysen viser endvidere, at de mindre gymnasier rekrutterer ca. 80 % af deres elever fra nærområdet, mens 20 % af eleverne kommer fra optageområder, der deles med større gymnasier. Hvis disse 20 % vælger at søge mod større nabogymnasier kan det i værste fald resultere i en lukning af gymnasiet med den konsekvens, at de 80 % af eleverne vil få langt til et alternativt gymnasium.

 

Undervisningsministerens afgørelse

Undervisningsministeriet har i brev af 25. marts 2010, meddelt, at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidig kapacitetsloft af et års varighed. Brevet vedlægges som bilag. Ministeriet begrunder afgørelsen således:

 

  • "at flest muligt skal have frit skolevalg

  • at det enkelte gymnasiums bestyrelse så vidt muligt bør kunne disponere frit som konsekvens af det nye selveje

  • at der bliver taget særligt hensyn til de helt små gymnasier, hvis faglige kvalitet kan blive truet at et meget lille volumen."

 

Med afgørelsen tilkendegiver ministeriet, at der er taget et særlig hensyn til Morsø Gymnasium.

 

For Rosborg Gymnasiums vedkommende anfører ministeriet, at skolen "...allerede har været underlagt et kapacitetsloft i to år, og at forudsætningerne for den gældende lovbestemmelse er, at et midlertidigt kapacitetsloft kun kan have virkning i op til to år".

En konsekvens af denne udlægning af loven vil være, at alle bestyrelser blot kan søge om udvidelse af kapaciteten i to år for derefter at have fri kapacitetsfastsættelse.

 

Ministeriets afgørelse er en klar ændring i forhold til afgørelsen i 2009, som vedlægges. I forbindelse med fastsættelsen af kapaciteten for skoleåret 2009 - 2010 fik Rosborg Gymnasium afslag på sit ønske om kapacitetsudvidelse med begrundelsen "...at den udvikling, som et permanent optag på 9 1.g-klasser på Rosborg Gymnasium med de foreliggende elevprognoser vil initiere, må forventes at medføre en mindre hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet, som blandt andet indebærer merudgifter for staten til skyggeelever på Tørring Gymnasium".

Der er ikke sket ændringer i elevprognoserne i området, som ikke kan rummes inden for den eksisterende kapacitet.

 

Konsekvenser ved manglende regulering af kapacitet og elevfordeling

Hvis Undervisningsministeriet fastholder udlægningen af lovgivningen, kan det på længere sigt få vidtrækkende konsekvenser:

  • Øget konkurrence mellem gymnasierne om at tiltrække elever. Det vil medføre en ukoordineret og uhensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende bygningskapacitet, og flere penge vil blive brugt på markedsføring og bygninger frem for undervisning.

  • Vigende elevtilgang til en række gymnasier i udkantsområder og i periferien af større byer, hvilket vil medføre, at de små gymnasier ikke kan opretholde de samme studieretnings- og valgfagstilbud grundet en begrænset økonomi og manglende faglige udfordringer. Dette vil på sigt kunne betyde lukning af en række mindre gymnasier med deraf følgende længere afstand til en ungdomsuddannelse. Afstanden vil betyde, at færre unge i yderområderne får en ungdomsuddannelse, hvilket er meget problematisk i forhold til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

  • Gymnasierne er i færd med at overtage deres bygninger. Prisen for bygningerne er fastsat efter bestemte elevprognoser, så en fri kapacitetsfastsættelse kan også blive en økonomisk trussel mod de mindre gymnasier.

  

I forlængelse af regionsrådets hidtidige årlige indstillinger til undervisningsministeriet foreslås det, at regionsrådet retter henvendelse til undervisningsministeren med henblik på en præcisering af den aktuelle fortolkning af lovgrundlaget og ministerens vurdering af de efterfølgende konsekvenser for elever på gymnasier i yderområder og periferien af større byer.

 

Et forslag til henvendelse til undervisningsministeren vedlægges som bilag.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,
 
at regionsrådet retter henvendelse til Undervisningsministeren og folketingets uddannelsesudvalg omen præcisering af den aktuelle fortolkning af lovgrundlaget og de efterfølgende konsekvenser for elever på gymnasier i yderområder og periferien af større byer, og

 

at udkastet til henvendelsen (efter en enkelt justering) godkendes.

 

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen