Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Forretningsudvalget
den 15. august 2011 kl. 10:00
i konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 12.15.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering
2 Bevilling til udarbejdelse af hovedprojekt for tekniske hovedforsyninger til DNU
3 Bevilling til igangsætning af indledende planlægning vedrørende integration af Aarhus Universitetshospital i Skejby i DNU
4 Høring af Midttrafiks budgetforslag 2012 for regional kollektiv trafik
5 Vedtagelse af nye retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter
6 Ansøgning om tilskud til forskningsprojekt om kulturpolitikkens rolle i den regionale udvikling
7 Indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende etablering af erhvervsuddannelsesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro og Viborg
8 Principbeslutning om Region Midtjyllands videre deltagelse i Aarhus' kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017
9 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativet Vækst via visualisering
10 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til iKraft-kuponer under initiativet It som innovativ drivkraft
11 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativet "Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation"
12 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativ under eksport- og internationaliseringsprogrammet GLOBALmidt
13 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til den regionale turismefremmeindsats til udmøntning af "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen"
14 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til etablering af Videncenter for kystturisme
15 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til to projekter under innovationspuljen Klog hverdagsmad
16 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne på VIA University College
17 Udpegning af medlem til Vækstforum
18 Godkendelse af styringsmanual for DNV-Gødstrup projektet
19 Risikovurdering for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, 1. kvartal 2011
20 Ansøgningsrunde til etablering af 42 nye hospicepladser
21 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemt finansiering for 2010
22 Nedsættelse af Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation
23 Omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til Ringkøbing Sundhedshus
24 Udsættelse af flytning af Livsstilscenteret fra Brædstrup til Silkeborg
25 Markedsovervågning (AMGROS) 1. kvartal 2011 og vejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin
26 Godkendelse af kapacitetsplan for kiropraktik
27 Aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer
28 Implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i Randers Kommune
29 Vakant øjenlægepraksis i Viborg
30 Evaluering af Elektivt Visitationscenter
31 Ændring af kommissorium for udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde
32 Udbetaling af diæter i forbindelse med den regionale afstigmatiseringskampagne
33 Orientering vedrørende bibeholdelse af fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro
34 Orientering om behandling af overvægtige børn i Holbæk
35 Afrapportering vedrørende analysearbejdet indenfor lægesekretærområdet i Region Midtjylland
36 Orientering om Årsrapport 2010, Lægemiddelkomitéerne i Region Midtjylland
37 Orientering om NIP-resultater for Kronisk obstruktiv Lungesygdom (KOL) 2010
38 Orientering om NIP-resultater for hoftenære frakturer 2010
39 Orientering om NIP-resultater for lungecancer 2010
40 Orientering om NIP-resultater for skizofreni 2010
41 Orientering om budgetforudsætninger på socialområdet 2012
42 Orientering om magtanvendelser i 2010
43 Orientering om udviklingen i aktiviteten og produktiviteten i behandlingspsykiatrien 2008-2010
Sagnr.: 1-00-31-09

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for forretningsudvalgets medlemmer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

2. Bevilling til udarbejdelse af hovedprojekt for tekniske hovedforsyninger til DNU

Resume

Det er ikke endeligt afklaret, om det er muligt at opnå deponeringsfritagelse, så tekniske hovedforsyninger til DNU kan etableres i et OPP-samarbejde. For at fastholde fremdriften i projektet ansøges derfor om bevilling til udarbejdelse af hovedprojekt.

Direktionen indstiller,

at udarbejdelse af hovedprojekt for tekniske hovedforsyninger til DNU igangsættes,

 

at Projektafdelingen DNU gives en bevilling på 8,41 mio. kr. (indeks 121,0) og et tilhørende rådighedsbeløb på 8,41 mio. kr. i 2011 jævnfør Tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres midlertidigt af anlægsreserven for 2011, herefter forventeligt via OPP eller lånefinansiering i henhold til den statslige pulje i 2012 til deponeringsfritagelse og lånefinansiering.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som led i tilpasning af DNU til de økonomiske rammer i statens finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. godkendte regionsrådet den 16. juni 2010, at de tekniske hovedforsyninger til DNU (el-, vand- og varmeforsyninger samt køl) etableres via alternativ finansiering. Regionsrådet besluttede i december 2010 at igangsætte udarbejdelsen af et projektforslag for hovedforsyningerne med henblik på at sikre fremdriften i projektet og skabe grundlag for et udbudsmateriale til et OPP-udbud (Offentligt Privat Partnerskab). Rådgivergruppen afleverer projektforslaget i august 2011.
 
Mulighederne for etablering af hovedforsyninger via et OPP-projekt har været undersøgt, men en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fritagelse fra lånebekendtgørelsen blev i maj 2011 foreløbigt afvist, og der blev henvist til økonomiforhandlingerne i juni 2011. Der er med økonomiaftalen afsat en pulje til regionerne på i alt 300 mio. kr. til låne- og deponeringsfritagelse. Det planlægges at ansøge via denne pulje om deponeringsfritagelse eller lånefinansiering vedrørende etablering af hovedforsyning til DNU. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet om ansøgning til puljen senest 12. august 2011. Administrationen har udarbejdet ansøgning. Ansøgningerne til puljen (for DNU, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers) vil blive udleveret på mødet i forretningsudvalget. Resultatet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets behandling vil blive forelagt regionsrådet.
 
Regionsrådet besluttede den 22. juni 2011, at Region Midtjylland etablerer hovedforsyningerne via regionens almindelige anlægsmidler, såfremt det ikke er muligt at finde alternativ finansiering. Selvom muligheden for en OPP-løsning eller lignende endnu ikke er afklaret, er der behov for at fortsætte projekteringsarbejdet for at sikre fremdriften i det samlede projekt.
 
Økonomi
Der ansøges om en bevilling på 8,41 mio. kr. (indeks 121,0) til udarbejdelse af hovedprojekt for hovedforsyningerne.
 
Etablering af hovedforsyninger er ikke en del af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Udgifterne foreslås finansieret midlertidigt af anlægsreserven i 2011, herefter forventeligt via OPP eller lånefinansiering i henhold til den statslige pulje til deponeringsfritagelse og lånefinansiering.
 
Anlægsreserven pr. 15. august 2011 er 11,364 mio. kr. Efter behandling af punkt 2 og 3 på denne dagsorden er den resterende anlægsreserve 2,254 mio. kr.
 
I det omfang hovedforsyningerne kan etableres i et OPP-samarbejde, vil udgiften blive forsøgt indarbejdet i aftalen med den private part. Bevillingen vil i så fald blive tilbageført til anlægsreserven.
 
Den samlede økonomiske ramme for etablering af hovedforsyningerne fremgår af tabel 1. Den totale ramme udgør 275,3 mio. kr. (indeks 121,0). Heraf er der tidligere bevilget 13,8 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag samt 1,6 mio. kr. til etablering af hovedforsyninger til Trygfondens Familiehus. Der ansøges nu om 8,41 mio. kr. til udarbejdelse af hovedprojekt.  

 

[image]

 

Hovedprojektet forventes afleveret ultimo 2011. 
 
Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering.

[image]

 

[image]

 

Note 1) Forventeligt, at der er tale om en midlertidig finansiering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

3. Bevilling til igangsætning af indledende planlægning vedrørende integration af Aarhus Universitetshospital i Skejby i DNU

Resume

For at sikre sammenhængen mellem det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby og Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) er der behov for at fortsætte planlægningen af den nødvendige ombygning og integration i forhold til den eksisterende bygningsmasse. Ved at have en sammenhængende disponering med nybyggeriet skabes de optimale betingelser for en vellykket integration med DNU. Der ansøges om bevilling til den indledende planlægning af den samlede integration med det eksisterende hospital.   

Direktionen indstiller,

at der igangsættes indledende planlægning vedrørende den samlede integration af Aarhus Universitetshospital i Skejby med nybyggeriet DNU,

 

at Projektafdelingen DNU gives en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 121,0), og at rådighedsbeløbet for 2011 forhøjes tilsvarende jævnfør Tabel 1, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres af anlægsreserven i 2011.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionsrådet godkendte på mødet den 16. juni 2010 Helhedsplan 2010 for Det Nye Universitetshospital i Aarhus, der indeholdt en nedskalering af projektet fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr. svarende til den økonomiske ramme, som regeringen har udstukket for projektet. Reduktionen af anlægsrammen blev blandt andet sikret ved, at udgifterne forbundet med ombygning og integration af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby på i alt 430 mio. kr. udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt og skal finansieres på anden vis.

 

Regionsrådet godkendte den 19. januar 2011 en bevilling på 1,9 mio. kr. til udarbejdelse af dispositionsforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med Akutcentret samt dispositions- og projektforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med hæmatologisk laboratorium i Inflammationscentret. Arbejdet med disse områder blev igangsat for at skabe en sammenhængende disponering med nybyggeriet til henholdsvis Akutcentret og Inflammationscentret.
 
Ifølge den nuværende hovedtidsplan for DNU vil hovedparten af projekteringen af ombygning med videre på Aarhus Universitetshospital i Skejby først skulle ske fra 2014. Som det fremgår af risikorapporten for 1. kvartal 2011, som blev behandlet på mødet i regionsrådet den 22. juni 2011 påpeger Rådgivergruppen DNU imidlertid, at der er risiko for, at de gennemførte nedskaleringer og løbende ændringer af projektets mål og rammer medfører kompleksitet for gennemførelsesplanen for DNU. Den øgede kompleksitet relaterer sig dels til udflytningen fra Aarhus Universitetshospital til nybyggeriet, dels til den øgede tilpasning af eksisterende bygninger og integration med Aarhus Universitetshospital i Skejby. Bl.a. skal de eksisterende afdelinger i Skejby reducere kapaciteten for at skabe plads til funktioner fra det tidligere Aarhus Sygehus.
 
Det anbefales derfor, at der igangsættes en indledende planlægning af den samlede integration mellem nybyggeriet og de eksisterende bygninger. Formålet er at styrke overblikket over de forestående ændringer og kvalificere tidsplanen for projektering og gennemførelse af ombygninger, renoveringer m.v.
 
Økonomi og tidsplan
Udgifterne til den indledende planlægning er 0,7 mio. kr. Udgifterne er en del af det samlede rådgiverhonorar til opgaven, og er en delmængde af det samlede overslag på 430 mio. kr. til ombygningen og renoveringen af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby.
 
Opgaven gennemføres i 2. halvår af 2011. Primo 2012 forventes fremlagt forslag til det videre arbejde med de eksisterende hospitalsbygninger, herunder ansøgning om bevilling til de opgaver, der foreslås påbegyndt i 2012.
 
Ombygning af Aarhus Universitetshospital i Skejby håndteres jf. styringsmanualen for DNU som et delprojekt med underprojekter, hvor der gives bevillinger til de enkelte underprojekter. Af bevillingstekniske årsager placeres midlerne til den indledende planlægning i det igangværende underprojekt ”Ombygning Aarhus Universitetshospital, Skejby akutcentret”.  
 
Finansiering
Ombygning og integration med eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby, i alt 430 mio. kr., er ikke en del af det kvalitetsfondsfinansierede projekt, og skal dermed finansieres af regionens ”almindelige” anlægsbudget.
 
Rådighedsbeløbet i 2011 på 0,7 mio. kr. foreslås finansieret af anlægsreserven i 2011.

 

Anlægsreserven pr. 15. august 2011 er 11,364 mio. kr. Efter behandling af punkt 2 og 3 på denne dagsorden er den resterende anlægsreserve 2,254 mio. kr.
 
Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering. 

 

[image] 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-11

4. Høring af Midttrafiks budgetforslag 2012 for regional kollektiv trafik

Resume

Midttrafik har fremlagt et budgetforslag for 2012, som er i overensstemmelse med tidligere beslutninger vedrørende rutenettet. Administrationen indstiller, at Region Midtjylland foreslår nogle tilpasninger og en mindre reduktion på 4,0 mio. kr. Midttrafiks høringsbudget indeholder en række engangsudgifter. Engangsudgifterne foreslås afholdt af et forventet mindreforbrug i 2011.

Direktionen indstiller,

at udgifter på 2,3 mio. kr. til letbanens "fase 1" midlertidigt afholdes af budgettet for kollektiv trafik indtil de konverteres til finansiering ved et langfristet lån,

 

at engangsudgifter på 3,2 mio. kr. til kapitalindskud til Rejsekortet A/S i 2012 finansieres af det forventede mindreforbrug på kollektiv trafik i 2011, under forbehold for regionsrådets godkendelse,

 

at engangsudgifter på 2,0 mio. kr. til et investeringsløft på Midtjyske Jernbaner i 2012 finansieres af det forventede mindreforbrug på kollektiv trafik i 2011, under forbehold for regionsrådets godkendelse, og

 

at Midttrafik foretager tilpasninger på 4,0 mio. kr., svarende til ca. 0,7 % af bruttoudgifterne til regional kollektiv trafik.

Sagsfremstilling

Midttrafik har den 24. juni 2011 sendt budget 2012 i høring. Det regionale tilskud til uddannelsesruter indgik ikke i det først udsendte materiale, og høringsmaterialet er den 28. juni 2011 suppleret med ”Oversigt over regionale tilskud til uddannelsesruter.” Høringsmaterialet er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
De samlede udgifter i høringsbudgettet omfatter driftsudgifter til regional kollektiv trafik på 284,9 mio. kr. og tilskud til investeringer ved Midtjyske Jernbaner på 16,6 mio. kr., i alt 301,5 mio. kr. Midttrafiks høringsbudget indeholder derudover udgifter til den siddende patientkørsel på 109,6 mio.kr., som afholdes af Sundhed.
 
Tabel 1: Midttrafiks høringsbudget for regional kollektiv trafik og anbefalinger

Mio.kr. pl. 2012
Midttrafiks høringsbudget
Regionens anbefalinger til justeringer
Region Midtjyllands bemærkninger
Busdrift
184,7
 
 
Tilskud til Uddannelsesruter *)
7,3
 
 
Trafikselskabet
45,3
 
 
Letbanen
2,8
 
 
Heraf letbanesekretariatet
0,5
 
 
Heraf letbanen fase "fase 1"
2,3
-2,3
Udbetales midlertidigt af budgettet for kollektivtrafik., men overgår til et langfristet lån.
Rejsekortprojektet
5,0
 
 
Heraf ordinært
1,8
 
 
Heraf kapitalindskud 2012
3,2
-3,2
Foreslås finansieret af den forventede overførsel fra 2011.
Midtjyske Jernbaner driftstilskud
39,9
 
 
Driftstilskud i alt
284,9
 
 
Midtjyske Jernbaners anlægstilskud
16,6
-2,0
Et engangstilskud på 2,0 mio.kr. forslås finansieret af den forventede overførsel fra 2011, og 1,0 mio.kr. findes af Midttrafik ved tilpasninger.
Tilpasninger
 
-4,0
Midttrafik finder tilpasninger på 4,0 mio. kr., svarende til ca. 0,7 % af bruttoudgifterne til regional kollektiv trafik
Regional kollektiv trafik i alt
301,5
-11,5
Region Midtjyllands budget til kollektiv trafik er i alt 290,0 mio.kr. **)

Noter:
*) Indgår i separat fremsendt bilag af 28. juni 2011.
**) Af Regional Udviklings nettobudget fremgår, at der i alt er en ramme på 289,4 mio.kr. i 2012. Heraf er 13,0 mio.kr. afsat til tjenestemandspensioner og hensættelser til pension ved Midtjyske Jernbaner. Pensioner udbetales af regionen og posten indgår ikke i Midttrafiks høringsbudget. Tilskud til investeringer på Midtjyske Jernbaner fremgår af regionens bruttobudget. Jf.. regionsrådsbeslutning den 20. maj 2009 kan der i perioden 2011-14 afholdes udgifter til formålene "ydelser på spormoderniseringslån" og "øvrige investeringer efter den i 2007 af regionsrådet godkendte investeringsplan" som overstiger det særlige statslige investeringstilskud. Midlerne vil blive tilbageført efter 2016.
 
Som det fremgår af tabel 1, er der en difference på 11,5 mio. kr. mellem Midttrafiks høringsbudget og regionens samlede ramme. Årsagerne skal findes i dels et permanent pres på udgifterne på busdriften og investeringer på Midtjyske Jernbaner, og dels i engangsudgifter til rejsekortet, investeringer på Midtjyske Jernbaner og letbanens "fase 1."
 
I 2012 vil omlægningen af det regionale rutenet og de deraf følgende besparelser være fuldt gennemført. Men udgifterne til busdrift er igen i 2012 under pres. Mens udgifterne til busdrift forventes at stige med 4,3 %, forventes indtægterne kun at stige med 1,0 %.
 
Den beskedne indtægtsstigning skyldes, at Midttrafik har budgetteret forsigtigt under indtryk af usikkerhederne efter den omfattende omlægning af det regionale rutenet, omlægning af de indtægtstunge ruter omkring Aarhus i forbindelse med Trafikplan Aarhus og indførelsen af den nye billettype "hypercardet" til afløsning af det hidtidige uddannelseskort. Det bemærkes at den forventede indtægtsstigning på 1 % er væsentligt mindre end den forventede takststigning på 3,1 %.
 
Herudover har Midttrafik indregnet et permanent løft af investeringsniveauet for Midtjyske Jernbaner på 1,0 mio. kr. årligt fra 2012.
 
De af administrationen foreslåede justeringer af Midttrafiks budget 2012 omfatter følgende:

 

  • Udgifter til anlæg af letbanens "fase 1" i 2012 på 2,3 mio. kr. Udgifterne til letbanens "fase 1" er begrundet i udgifter til bygherreorganisation, projektering og udbud af anlæg af letbanen. Den regionale andel af udgiften udgør 5,8 %. Det foreslås, at udgifterne til letbanens "fase 1" midlertidigt afholdes af budgettet for kollektiv trafik, men senere konverteres til et langfristet lån. Der vil blive fremlagt en separat sag i forbindelse med folketingets vedtagelse af anlægsloven for letbanen og Region Midtjyllands indtræden i anlægsselskabet.

  • Et ekstraordinært kapitalindskud i Rejsekortet A/S i 2012 på 3,2 mio. Det foreslås, at det meddeles Midttrafik, at engangsudgifterne til rejsekortet i 2012 fjernes fra budget 2012 og i stedet afholdes af det forventede mindreforbrug på regional kollektiv trafik i 2011 på ca. 9 mio. kr. som vil fremgå af kvartalsrapporten for 2. kvartal 2011. Dette forudsætter dog regionsrådets godkendelse.

  • Et ekstraordinært løft af Midtjyske Jernbaners investeringsbudget i 2012 på 2,0 mio. kr. Den gældende investeringsplan for Midtjyske Jernbaner rummer ikke mulighed for at gennemføre en række påtrængende projekter, eksempelvist kommunikationssystemet GSMR. Det foreslås, at det meddeles Midttrafik, at engangstilskuddet til investeringer ved Midtjyske Jernbaner fjernes fra budget 2012 og i stedet afholdes af det forventede mindreforbrug på regional kollektiv trafik i 2011 på ca. 9 mio. kr. som vil fremgå af kvartalsrapporten for 2. kvartal 2011. Dette forudsætter dog regionsrådets godkendelse.

  • En mindre tilpasning af Midttrafiks budget 2012 med 4,0 mio. kr. svarende til 0,7% af bruttoudgifterne til regional kollektiv trafik.

 
Der udestår stillingtagen til den forventede yderligere udgift til kapitalindskud i rejsekortet på 1,8 mio. kr. i 2013.
 
Det til sagen hørende bilag (høringsmateriale fra Midttrafik) er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-76-1-10

5. Vedtagelse af nye retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter

Resume

På baggrund af en drøftelse i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fremlægges forslag til ændrede retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter. Ændringerne vedrører det internationale arbejde og en samling af retningslinjerne for kulturtilskud fra to sæt retningslinjer til ét sæt, der gælder for såvel kulturpuljen som kulturudviklingsmidlerne.

Direktionen indstiller,

at retningslinjerne for kulturtilskud ændres vedrørende det internationale arbejde, kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne som beskrevet i sagsfremstillingen, og

 

at administrationen bemyndiges til at bevilge tilskud til internationale kulturaktiviteter på op til i alt 500.000 kr. årligt.

Sagsfremstilling

Regionsrådet kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. I Region Midtjyllands gældende kulturpolitik er regionsrådets midler til kulturelle aktiviteter delt i to: Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen." Kulturudviklingsmidlerne anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. 75 % af kulturbudgettet anvendes til kulturudviklingsmidlerne, mens de resterende 25 % anvendes til kulturpuljen.

 

På baggrund af drøftelser i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har administrationen udarbejdet forslag til ændring af retningslinjerne for kulturtilskud på to områder: Det internationale arbejde og Kulturpuljen.
 
Det internationale arbejde
For det internationale arbejdes vedkommende foreslås fastsat retningslinjer, der i højere grad end i dag kan fungere som et værktøj til fremme af kulturinstitutioners muligheder for at indgå i internationale partnerskaber. Der er allerede iværksat eller planlagt et antal projekter, som har international interesse – og hvis fulde potentiale først vil kunne realiseres i international sammenhæng. Imidlertid viger de fleste kulturinstitutioner og aktører på kulturområdet tilbage fra at engagere sig i internationalt projektsamarbejde. Som regel med den begrundelse, at engagementet er for belastende ressourcemæssigt. Efter administrationens vurdering er der behov for, at kulturinstitutioner i regionen i højere grad arbejder sammen om internationale projekter, og for at institutioner kan få tilført udviklingsmidler i de indledende faser, før egentlige projekter påbegyndes.
 
På den baggrund foreslås det, at der i forhold til regionens internationale satsning vil kunne gives støtte til:
Forberedende arbejde og projektmodning, herunder

  • International partnersøgning og kontakt

  • Kvalificering af ansøgningsarbejde

  • Etablering af partnerskaber og konsortier regionalt og nationalt.

 

Til dette formål afsættes der af kulturudviklingsmidlerne en international startpulje på årligt 500.000 kr. Det foreslås, at tilskud fra denne pulje vil kunne bevilges administrativt.

 

Projektstøtte ydes i øvrigt efter principperne for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne. Projektstøtte ydes i overensstemmelse hermed fortrinsvis til partnerskaber eller konsortier.
 
Kulturpuljen
Forslaget om at ændre retningslinjerne for kulturpuljen skyldes et ønske om en mere målrettet indkaldelse af projektansøgninger. Regionen modtager i dag et stort antal ansøgninger om støtte til aktiviteter, som ikke i tilstrækkelig grad rummer en netværksdimension og et udviklingspotentiale. Administrationen foreslår derfor, at man i stedet for to sæt retningslinjer fremover kun anvender ét sæt, der gælder for både kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne. Hovedvægten i kriterierne for tilskud lægges herefter mere rent på udviklings- og netværksdimensionen. Snittet mellem de to puljer lægges i stedet mellem korte afsluttede projekter og events, der kan have eksperimenterende og afprøvende karakter (kulturpuljen), og projekter med et indbygget langsigtet perspektiv (kulturudviklingsmidlerne).
 
På denne baggrund foreslås følgende retningslinjer for tilskud fra Region Midtjylland til kulturelle aktiviteter: 

 

Retningslinjer for kulturtilskud

Med udgangspunkt i kulturpolitikken for Region Midtjylland og i sammenhæng med målene i den regionale udviklingsplan er de overordnede retningslinjer for tildeling af kulturmidler, at der skal være tale om netværksdannelse, udvikling og/eller internationalt udsyn og samarbejde. Det forudsættes, at aktiviteter, der modtager støtte, har regional betydning. Som hovedregel skal der være kommunal eller anden medfinansiering til aktiviteterne. Følgende projekter og aktiviteter prioriteres:

  1. Projekter og aktiviteter, der skaber viden og/eller udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder.

  2. Projekter og aktiviteter, der anvender allerede eksisterende viden på nye områder og/eller på nye måder.

  3. Projekter og aktiviteter, der etablerer udviklingsorienterede netværk.

  4. Projekter og aktiviteter, der formidler ny viden inden for faglige og tværfaglige netværk.

  5. Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

  6. Projekter, der styrker talentudvikling i regionen.

 
I øvrigt gælder det, at: 

  • Projekter og aktiviteter som hovedregel skal rumme en selvstændig oplevelsesmæssig og/eller formidlingsmæssig værdi. Der kan dog gives tilskud til forskningsprojekter m.v., såfremt de knytter sig til kulturelle aktiviteter i regionalt regi.

  • I forhold til produktion af viden opererer Region Midtjylland med et princip, der gør indhøstet viden og erfaring tilgængelig for alle. Der gives således ikke tilskud til udviklingsprojekter, der sigter imod at give enkelte institutioner eller aktører en fortrinsstilling frem for andre i regionen.

 

Kulturmidlerne deles i to: 

  • Kulturpuljen, der afsættes til enkeltstående, tidsbegrænsede og afsluttede projekter.

  • Kulturudviklingsmidlerne, der afsættes til længerevarende projekter, der har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering.

 
Mens projekter, der modtager tilskud fra kulturudviklingsmidlerne, forventes at kunne sandsynliggøre resultater og effekt i forhold til projekternes målsætning, vil tilskud fra kulturpuljen i højere grad kunne gives til eksperimenter og afprøvning af ideer.


25 % af kulturmidlerne afsættes til kulturpuljen. Ansøgninger til kulturpuljen behandles af regionsrådet to gange om året.

 

75 % af kulturbudgettet afsættes til kulturudviklingsmidlerne. Der kan ikke ansøges om tilskud fra kulturudviklingsmidlerne. Projektforslag udarbejdes i samarbejde mellem eksterne aktører og Region Midtjylland. Projekter kan endvidere sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Endelig kan regionsrådet invitere til dannelse af faglige netværk inden for forskellige kulturelle genrer som eksempelvis billedkunst, museer, musik eller børnekultur.
 
Som bilag vedlægges forslag til kulturpolitik for Region Midtjylland med forslag til retningslinjer for kulturtilskud indarbejdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-17-11

6. Ansøgning om tilskud til forskningsprojekt om kulturpolitikkens rolle i den regionale udvikling

Resume

Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, ansøger om 1,2 mio. kr., der skal sikre Region Midtjyllands deltagelse som partner i et forskningsprojekt om kulturpolitikkens rolle i den regionale samfundsmæssige udvikling. Projektet søges gennemført under EU’s Kattegat-Skagerrak program (KASK) i samarbejde med Västra Götaland Region i Sverige og Bibliotekshögskolan i Borås.

Direktionen indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 375.000 kr. i 2012, 400.000 kr. i 2013 og 425.000 kr. i 2014, i alt 1,2 mio. kr., til Aarhus Universitet til et forskningsprojekt om kulturpolitikkens rolle i den regionale udvikling, idet bevillingen forudsætter, at projektet opnår øvrig finansiel støtte som beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet på særlige indsatsområder. Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, ansøger Region Midtjylland om 1,2 mio. kr., der skal sikre Region Midtjyllands deltagelse som partner i projektet Kulturpolitikkens rolle i den regionale samfundsmæssige udvikling. Projektet søges gennemført under EU’s Kattegat-Skagerrak program (KASK) i samarbejde med Västra Götaland Region i Sverige og Bibliotekshögskolan i Borås.
 
Projektet har til formål, i et internationalt sammenlignende perspektiv, at undersøge de senere års stigende fokus på at knytte kulturpolitikken til et samfundsmæssigt mål om regional udvikling. Projektet skal belyse, hvilke konsekvenser de senere års ændringer i regionernes kulturpolitiske ansvarsområde i Danmark og Sverige har fået, med særlig henblik på øget sammenkædning af kulturpolitikken og målsætningen om regional udvikling.
 
Aktuelt findes ingen internationalt sammenlignende analyser af denne udvikling, og projektet kan således betragtes som banebrydende i forhold til at sætte fokus på den regionale kulturpolitiks potentialer, herunder på hvordan Region Midtjylland har arbejdet med området. Ansøger vurderer, at det er en styrke ved projektet, at der udarbejdes analyser i såvel Danmark som Sverige, idet det giver et væsentligt sammenlignende perspektiv på kulturpolitikkens betydning.

I analysen vil der blive fokuseret på, hvordan den regionale kulturpolitik agerer i det samlede kulturpolitiske felt, både i forhold til kulturaktører og borgere og i forhold til de to andre forvaltningsniveauer: Staten og kommunerne.

 

Gennem et partnerskab mellem forskningsinstitutionerne og regionerne ønsker ansøger endvidere at skabe en permanent platform for videndeling og synliggørelse af de spørgsmål, projektet skal belyse. 

 

Aktiviteter

En hovedaktivitet i projektet er forskningspublikationer. På Aarhus Universitet oprettes et ph.d. stipendium, således at projektet munder ud i en afhandling om regional kulturpolitik. Endvidere publiceres en række videnskabelige artikler og rapporter, der indgår i den samlede analyse, og der afholdes 2-3 offentlige konferencer, som sætter fokus på aspekter af projektet, og som videreformidler resultater og erfaringer til en bredere kreds af interesserede. Som et led i projektets mål om erfaringsudveksling afholdes desuden en række interne seminarer og arbejdsmøder.


Som en del af det overordnede projekt vil der blive arbejdet med en række delprojekter med særligt fokus på udveksling og udvikling inden for områderne museer og digital formidling, scenekunst og kulturudveksling samt børne- og ungekultur. Disse delprojekter udvikles i tæt samarbejde med de regionale kulturaktører, hvilket i Region Midtjylland vil sige de etablerede kulturfaglige netværk. Delprojekterne sigter mod en dokumentation af allerede igangsatte projekter samt mod at skabe fundament for yderligere samarbejder. 

 

Projektorganisering

Projektet planlægges afviklet under EU's Interreg IV A delprogram Kattegat/Skagerrak regionen (KASK) i et partnerskab mellem Centrum for Kulturpolitisk Forskning, Bibliotekshögskolan i Borås (lead partner), Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet (dansk koordinerende partner), Västra Götalandsregionen og Region Midtjylland. Det er en forudsætning for en gennemførelse af projektet i dets nuværende form, at der opnås medfinansiering fra EU-programmet.


Foruden partnerne i projektet indgår Aarhus, Horsens og Ringkøbing-Skjern kommuner som samarbejdspartnere. Det samme vil være tilfældet for et antal svenske kommuner. I løbet af projektperioden arbejdes der på også at tilknytte Region Nordjylland samt et antal norske fylker. Som et led i delprojekterne indgår kulturaktørerne som samarbejdspartnere. 

 

Tidsplan og økonomi

Projektet gennemføres i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014. Den danske forskningsdel udgør i alt 4,15 årsværk, heraf 1 tre-årigt ph.d. stipendiat og en deltidstilknyttet post. doc./adjunkt, som tilknyttes projektet som forsker og projektleder med 15 % arbejdstid i 2012 og 50 % i 2013 og 2014.
 
Budgettet for gennemførelse af den danske del af projektet er på 3,8 mio. kr. Heraf søges der om en finansiering fra Interreg IV A-programmet på 1,9 mio. kr. Region Midtjylland ansøges om1,2 mio. kr., mens Institut for Æstetik og Kommunikations andel udgør 700.000 kr.

 

Tabel 1: Budget og finansieringsplan 

Budget
2012
2013
2014
Total
Ph.d. stipendium
700.000
700.000
700.000
2.100.000
Forskning og projektledelse
100.000
300.000
300.000
700.000
Drift (rejser, konferencer, sekretariatsbistand, udgivelser)
350.000
300.000
350.000
1.000.000
Total
1.150.000
1.300.000
1.350.000
3.800.000
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
EU
575.000
650.000
675.000
1.900.000
Region Midtjylland
375.000
400.000
425.000
1.200.000
Aarhus Universitet
200.000
250.000
250.000
700.000
I alt 
1.150.000 
1.300.000
1.350.000
3.800.000

 
Det er administrationens vurdering, at forskningsprojektet kan medvirke til at styrke og kvalificere arbejdet med udviklingen af en regional kulturpolitik både på det overordnede plan og i forhold til arbejdet med udvikling af strategiske kulturprojekter, herunder også det internationale arbejde. Desuden er det administrationens vurdering, at projektet kan medvirke til at synliggøre regionens kulturindsats over for kommuner, stat og offentligheden generelt.

 

Af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler er der pr. 1. august 2011 5,4 mio. kr. til disposition i 2012, 7,2 mio. kr. i 2013 og 8 mio. kr. i 2014.

 

Det til sagen hørende bilag er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-2-07

7. Indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende etablering af erhvervsuddannelsesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro og Viborg

Resume

Regionsrådet afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen. Social & Sundhedsskolen i Herning og Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg har anmodet om regionsrådets tilkendegivelse vedrørende oprettelse af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i henholdsvis Holstebro og Viborg.

Direktionen indstiller,

at det meddeles Undervisningsministeriet, at regionsrådet anbefaler, at Social & Sundhedsskolen i Herning får adgang til at udbyde erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro, og

 

at det meddeles Undervisningsministeriet, at regionsrådet anbefaler, at Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg får adgang til at udbyde erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Viborg.

Sagsfremstilling

Regionsrådet afgiver i medfør af Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen. Social & Sundhedsskolen i Herning og Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg har i henvendelser af henholdsvis 16. og 20. juni 2011 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i henholdsvis Holstebro og Viborg. Henvendelserne vedlægges som bilag.
 
Social- og Sundhedsskolerne i Herning og Thisted-Skive-Viborg dækker henholdsvis områderne Holstebro og Viborg. Begge skoler har haft stigende ansøgerantal til uddannelserne og giver udtryk for, at der er behov for yderligere uddannelseskapacitet som forlagt undervisning i henholdsvis Holstebro og Viborg, hvor uddannelserne placeres i borgernes nærmiljø, og hvorved rekrutteringsmulighederne til de pågældende ungdomsuddannelser styrkes.
 
Social & Sundhedsskolen i Herning og Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg har begge over for administrationen tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til naboskolens ønske om at kunne udbyde de pågældende uddannelser. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at indhente udtalelser fra andre uddannelsesinstitutioner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-33-10

8. Principbeslutning om Region Midtjyllands videre deltagelse i Aarhus' kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Resume

Danmark er i 2017 værtsland for initiativet ”Europæisk Kulturhovedstad,” hvor en dansk by vil blive udpeget til Europæisk kulturhovedstad. Region Midtjylland besluttede i 2009 at tilslutte sig Aarhus' kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad (Aarhus2017) gennem deltagelse i et forprojekt i årene 2009-2011. Forprojektet er gennemført i regi af en regional styregruppe på embedsmandsniveau, hvor Region Midtjylland har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion. Indtil videre har 17 kommuner i regionen tilsluttet sig Aarhus2017 initiativet. Den regionale styregruppe anbefaler, at Aarhus Byråd og regionsrådet sammen ansøger om, at Aarhus bliver Europæisk kulturhovedstad i 2017.
 
Ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal være Kulturministeriet i hænde 30. september 2011. Ansøgningen forudsættes at indeholde et samlet budget og en finansieringsplan. Aarhus Byråd ventes at vedtage et endeligt budget for Aarhus2017 initiativet den 24. august 2011, idet Magistraten i juni 2011har tiltrådt en indstilling om medfinansiering fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. Finansieringsplanen forudsætter medfinansiering fra Region Midtjylland på op til 55 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland er medansøger, sammen med Aarhus Kommune, på Aarhus' kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017,

 

at Region Midtjylland tilkendegiver, at man på grundlag af konkrete ansøgninger er sindet at anvende i alt op til 55 mio. kr. i årene 2013 – 2018 til projekter mv. i relation til Aarhus2017 initiativet,

 

at Region Midtjylland tiltræder, at ansvaret for at gennemføre Aarhus 2017 initiativet, såfremt Aarhus udpeges som kulturhovedstad, placeres i en fond, hvor Region Midtjylland repræsenteres i bestyrelsen af regionsrådsformanden samt en repræsentant for Vækstforum, og

 

at Region Midtjylland tiltræder de i sagsfremstillingen beskrevne finansieringsprincipper for Aarhus2017 initiativet.


Sagsfremstilling

Baggrund
Danmark er i 2017 værtsland for initiativet ”Europæisk Kulturhovedstad.” Én dansk by vil blive udpeget som kulturhovedstad. Udpegningen sker efter en national konkurrence i to runder. 1. ansøgning skal være Kulturministeriet i hænde 30. september 2011. Ansøgningerne vurderes af en jury på13 medlemmer, hvoraf syv udpeges af EU-institutioner. Seks medlemmer udpeges af værtslandet, det vil sige Kulturministeriet.

 

I november 2011 beslutter juryen hvilke af de kandiderende byer, der går videre til anden runde. Ud over Aarhus har Sønderborg meldt sig som officiel kandidat til titlen. De udvalgte byer skal herefter fremsende en uddybet ansøgning. I august 2012 offentliggør juryen sin indstilling om den endelige udvælgelse af en kulturhovedstad. Den formelle udpegning sker i november 2012.

 

I 2008 besluttede byrådet i Aarhus Kommune, at byen skulle søge at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Byrådet vedtog i januar 2009 den handlingsplan, som forberedelsesprocessen har været tilrettelagt efter. Man har fra starten tilstræbt at gennemføre kulturhovedstadsprojektet som et regionalt projekt. Region Midtjylland har varetaget bl.a. formandskab og sekretariatsfunktion for den administrative styregruppe, der koordinerer de regionale aktiviteter i forberedelsesfasen. Den regionale tilgang til at deltage i samarbejdet om Aarhus2017 er en antagelse om, at projektet kan gavne regionens udvikling, styrke regionens internationale positionering samt bidrage positivt til vækst og samarbejde.

Ambitionen er, at forberedelsesfasen bliver en fælles tænketank, en videnudviklings- og udvekslingsproces med mulighed for ikke bare at styrke kulturlivet, men en række sektorer og netværk. Det er med baggrund heri, at den regionale styregruppe har anbefalet, at ansøgningen om at blive kulturhovedstad fremsendes i fællesskab af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.  

Der er i 2009-2010 gennemført et forprojekt, hvortil regionsrådet, efter indstilling fra Vækstforum, har bevilget 1 mio. kr. Forprojektet har haft særligt fokus på regionalt samarbejde og netværk, internationalt samarbejde, turisme samt kreative erhverv. Konklusionen på forprojektet er, at kulturhovedstad 2017 som udviklingsplatform og katalysator rummer et betydeligt potentiale, såvel i relation til det regionale kultursamarbejde som til andre regionale indsatsfelter, herunder turisme, bæredygtighed og internationalt samarbejde. Denne antagelse bekræftes af erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder, hvor bl.a. Stavanger i 2008, Liverpool i 2009 og Essen/Ruhr i 2010 havde gode erfaringer med at fokusere på regionalt samarbejde og udvikling. På den baggrund er det besluttet at fortsætte regionens engagement i forberedelsesfasen i 2011-12.
 
Regionsrådet drøftede kulturhovedstad 2017 initiativet på et temamøde den 17. januar 2011.

Mål
Aarhus Byråd vedtog i februar 2011 følgende strategiske mål for kulturhovedstadsatsningen:

  • 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed.

  • 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog.

  • 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst.

  • 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forsknings- og uddannelsessektoren.

  • 2017 skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed.

  • 2017 skal fungere som platform for tværfaglige samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid - lokalt såvel som globalt.

 
I april 2011 godkendte byrådet den overordnede programstruktur og programopbygning. Programmet er struktureret i tre overordnede programområder (BYEN, VÆRDIER, KREATIVITET), der hver dækker over i alt ti programtemaer. Programopbygningen vil ske i fire faser:

  • 2011-2012: Fortsat research og undersøgelsesfase.

  • 2013-2016: Periode med fokus på udviklingsaktiviteter, opbygning af netværk, igangsætning og lancering af specifikke projekter og tiltag.

  • 2017: Gennemførelse af årets program.

  • 2018: Videreførelse af væsentlige projekter og tiltag.

 
Programmet vil således omfatte perioden 2013-2018, og såfremt regionsrådet og regionens øvrige 18 kommuner tilslutter sig projektet, vil programmet komme til at omfatte hele Region Midtjylland.
  
Organisering
Region Midtjylland har i samarbejde med Aarhus Kommune etableret dialog og samarbejde med de øvrige kommuner i Region Midtjylland om Aarhus2017. Det overordnede mål er, at alle kommuner i regionen står bag ansøgningen og deltager i kulturhovedstadsprojektet i årene 2013 - 2018. Derudover har det været et mål med samarbejdet at give kommunerne mest mulig indflydelse på programmet og de projekter, der vil skulle gennemføres i de enkelte kommuner i regionen.
 
17 kommuner i Region Midtjylland har i juni og juli 2011 politisk vedtaget at deltage i 2017-projektet, mens Hedensted Kommune, som den sidste kommune, behandler en indstilling herom i august 2011.
 
Aarhus Byråd besluttede i februar 2011, at ansvaret for at gennemføre kulturhovedstadsprojektet placeres i en fond, såfremt Aarhus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I fonden vil Region Midtjylland blive repræsenteret ved henholdsvis regionsrådsformanden samt en repræsentant for Vækstforum. Fondens struktur er beskrevet i bilag 1.
 
Økonomi
I april 2011 godkendte Aarhus Byråd en række finansieringsprincipper, der skal danne grundlag for det budget og den finansieringsplan, der skal præsenteres i ansøgningen. Finansieringsprincipperne, der fastlægger principperne for bidragene fra Aarhus Kommune, Region midtjylland, regionens øvrige kommuner samt stat, EU mv., samt det samlede budget for Aarhus2017, er beskrevet i bilag 2.
 
Region Midtjyllands medfinansiering vil afhænge af den endelige finansieringsmodel, der forventes vedtaget i Aarhus Byråd den 24. august 2011. Magistraten har på sit møde den 27. juni 2011 tiltrådt en indstilling om medfinansiering fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. Vedtages indstillingen, forventes Region Midtjyllands maksimale medfinansiering i finansieringsmodellen at udgøre 55 mio. kr. i perioden 2013 – 2018. Det samlede budget udgør 500 mio. kr.
 
Ansøgninger om medfinansiering fra Region Midtjylland vil blive behandlet løbende i regionsrådet ud fra konkrete ansøgninger og i henhold til regionens udviklingsplan, regionens kulturudviklingspolitik, samt Vækstforums strategi og handlingsplan. Den regionale medfinansiering forventes at komme fra regionens kulturmidler og midler til erhvervsudvikling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-70-4-10

9. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativet Vækst via visualisering

Resume

Initiativet Vækst via visualisering er et rådgivningstilbud til virksomheder, udformet af innovationsnetværket Animation Hub, som The Animation Workshop er sekretariat for. Netværket ansøger om at blive operatør på det midtjyske klyngeprogram, KLYNGEmidt, som regionsrådet har bevilget midler til. Den overordnede målsætning for innovationsnetværket er "generel erhvervsmæssig vækst via animation" med fokus på det potentiale, som animation og animationskompetencer kan udgøre i sammenhæng med aktuelle forretningsmæssige udfordringer i virksomheder uden for animationsbranchen, eksempelvis inden for sundhedsvæsen, industriel udvikling og design.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til klyngeprogrammet KLYNGEmidt, bevilges 0,4 mio. kr. i 2011, 1,32 mio. kr. i 2012 og 1,28 mio. kr. i 2013, i alt 2,99 mio. kr., til The Animation Workshop til initiativet Vækst via visualisering under KLYNGEmidt programmet, idet det forudsættes, at projektet opnår anden medfinansiering som beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.
 
Om den foreliggende sag bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, vedtog at reservere 23,6 mio. kr. til projekter under det midtjyske klyngeprogram, KLYNGEmidt. Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende det beskrevne projekt, at indstille til regionsrådet, at der fra reservationen bevilges 2,99 mio. kr. til medfinansiering af projektaktiviteter og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 2,26 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Med ansøgningen er reservationen til KLYNGEmidt-programmet opbrugt.
 
KLYNGEmidt er organiseret i tilknytning til de særlige innovationsnetværk under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, således at de regionale innovationsnetværk kan ansøge om midler til at varetage operatøropgaver på erhvervsrettede vækstinitiativer i forhold til virksomheder, værdikæder og brancher, som det pågældende innovationsnetværk repræsenterer.
 
Innovationsnetværket Animation Hub, der er et godkendt innovationsnetværk, som The Animation Workshop er sekretariat for, har indgivet en ansøgning til KLYNGEmidt. Konsortiet bag Animation HUB består af Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Klinisk Institut, Aarhus Universitet og Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet samt The Animation Workshop (en del af VIA University College).
 
Den overordnede målsætning for innovationsnetværket Animation Hub er "generel erhvervsmæssig vækst via animation." Netværkets fokus er det potentiale, som animation og animationskompetencer kan udgøre i sammenhæng med aktuelle forretningsmæssige udfordringer i virksomheder uden for animationsbranchen, eksempelvis inden for sundhedsvæsen, industriel udvikling og design.
 
Ansøgningen til KLYNGEmidt er på flere måder en overbygning på netværkets nuværende aktiviteter. Her er det et krav, at der er deltagelse af flere virksomheder i samme projekt. Med KLYNGEmidt-programmet vil der eksempelvis kunne tilbydes skræddersyede rådgivningsforløb, der er målrettet en virksomhed. Projektet vil således udgøre et godt supplement til innovationsnetværkets nuværende aktiviteter og udbygge innovationsnetværkets virksomhedskontakt.
 
Internationalisering udgør et væsentligt element i projektet, idet målet er at fremme internationale netværk og styrke virksomhedernes internationale markedspositionering. I forhold til erhvervslivet i yderområder og landdistrikter tilstræbes, at der deltager virksomheder fra alle regionens kommuner i projektet.
 

Formål 

Formålet med projektet er, at flere af regionens virksomheder vil øge deres kompetencer og internationaliseringsgrad ved at:

 

  • opbygge internationale netværk

  • styrke de regionale virksomheders vækstpotentiale, konkurrenceevne og markedspositionering internationalt

  • modne virksomhederne i forhold til fremtidige udfordringer på markedet gennem klart definerede forretningsbaserede netværk.

 

Der gennemføres effektmålinger af projektet, hvortil der knyttes effektkrav målt på omsætning, eksport eller værditilvækst. En ekstern evaluator foretager en samlet evaluering af projektet. 

Aktiviteter  

Innovationsnetværket vil tilbyde virksomhederne følgende projektfaciliteter:

 

  • individuelt tilrettelagte rådgivningsforløb i form af lille (30-50 rådgivningstimer) og stor (150-300 rådgivningstimer) rådgivningspakke

  • kollektive vækstgruppeforløb med mindst 6 virksomheder.

  
Innovationsnetværkets opgaver i KLYNGEmidt vil være at:

 

  • varetage operatøropgaven i forhold til ansøgning, projektledelse og administration

  • foretage screening og identifikation af vækstpotentielle virksomheder samt netværks- og samarbejdsmuligheder

  • yde erhvervsservice og -vejledning i forhold til at hjælpe innovationsnetværkets målgruppe med udarbejdelse af ansøgninger om støtte til køb af privat rådgivning

  • indgå i opfølgning på de gennemførte vækstforløb.

 

Innovationsnetværket Animation Hub udarbejder alle relevante dokumenter knyttet til implementering og dokumentation af projektet og gennemfører markedsføringsaktiviteter som led i projektet.

 

Projektets målgruppe er små og mellemstore virksomheder: 

Organisering

Det forudsættes, at indsatsen løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Udviklingscenter for Møbler og Træ, således at der sker en koordinering af aktiviteter.

Innovationsnetværket indgår i et sammenhængende partnerskab mellem lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeaktører. Innovationsnetværket screener virksomheder til relevante virksomhedsrettede ordninger hos erhvervsfremmeaktører i partnerskabet. Innovationsnetværket fører en åben liste med rådgivere.

 

I samarbejde med "SharePlay-initiativet" er der gennemført strategi- og visionsarbejde, samt konkret matchmaking-event, med virksomhedsdeltagelse inden for blandt andet Medico/Health Care-området. Der forventes gennemført yderligere samarbejder om videndelingsarrangementer mv. i nærmeste fremtid, ligesom der foregår koordineret indsamling af virksomhedsdata for "de kreative industrier i Region Midtjylland" med henblik på kvalificering af kommende aktiviteter.


Den animationsfaglige afgrænsning af Animation Hub går dermed fint i spænd med den tværmedielle ambition, som "SharePlay-initiativet" er udtryk for. Der er etableret permanente samarbejdsrelationer imellem netværkene både på strategisk og operationelt niveau. Ligeledes vil det regionale KLYNGEmidt-projekt blive drøftet med "SharePlay" med henblik på at identificere samarbejder og synergier.

 

Ressourcer

Til projektet afsættes en samlet økonomisk ramme på 8,43 mio. kr. over en periode på 2 år og 4 måneder, fordelt med 3,83 mio. kr. til en stor rådgivningspakke, 2,14 mio. kr. til en lille rådgivningspakke, 0,68 mio. kr. til vækstgrupper og 1,78 mio. kr. til projektgennemførelse.

 

Det forudsættes, at projektaktiviteter finansieres med 2,99 mio. kr. fra Region Midtjylland, 2,26 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 3,18 mio. kr. fra de deltagende virksomheder.

 

Budget (kr.)
2011
2012
2013
I alt
Rådgivning stor pakke
225.000
1.800.000
1.800.000
3.825.000
Rådgivning lille pakke
337.500
900.000
900.000
2.137.500
Vækstgrupper
177.000
252.000
252.000
681.000
Programgennemførelse
226.958
759.583
795.731
1.782.271
I alt
966.458
3.711.583
3.747.731
8.425.771

 

Finansiering (kr.)
2011
2012
2013
I alt
Region Midtjylland
 389.426
1.317.644
1.280.718
2.987.788
EU mål 2 Regionalfond
229.781
977.939
1.051.013
2.258.733
Privat medfinansiering (SMV)
347.250
1.416.000
1.416.000
3.179.250
I alt
966.458
3.711.583
3.747.731
8.425.771

 

Af de til sagen hørende bilag er ansøgningen ”Vækst via visualisering” alene tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-07

10. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til iKraft-kuponer under initiativet It som innovativ drivkraft

Resume

Regionsrådet har bevilget midler til initiativet It som innovativ drivkraft (iKraft). Projektet "iKraft-kuponer" skal understøtte iKrafts formål om at skabe mere innovation i små og mellemstore virksomheder ved hjælp af it.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 0,16 mio. kr. i 2011, 0,32 mio. kr. i 2012 og 0,16 mio. kr. i 2013, i alt 0,64 mio. kr., til Alexandra Instituttet til projekt ”iKraft-kuponer” under initiativet It som innovativ drivkraft.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 11,3 mio. kr. til Alexandra Instituttet til gennemførelse af aktiviteter i fase 2 af projektet It som innovativ drivkraft (iKraft).

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 5,9 mio. kr. af EU’s strukturfondsmidler til projekt ”iKraft-kuponer,” at indstille til regionsrådet, at der bevilges 0,64 mio. kr. til projektet, idet Vækstforum bemærkede, at virksomheder i alle kommuner skal kunne deltage i programmet, og at der ved en senere opfølgning på projektet skal fokuseres på effekten af iKraft-kuponer i forhold til den tidligere udmøntning gennem en pulje.

 
IKraft har som formål at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder ved at fremme den innovative anvendelse af it. Hovedelementet i indsatsen er fem lokale it-netværksagenter. Agenternes vigtigste opgave er at udfordre og inspirere regionens erhvervsliv til at anvende it strategisk og innovativt. Dette sker i dialog med virksomhederne og ved at bygge netværk og bro mellem virksomhed og videnmiljøer. Agenterne er placeret decentralt i henholdsvis Silkeborg, MidtVest, Horsens-Hedensted, Viborg og Randers. For en nærmere beskrivelse af iKraft initiativet og den gennemførte evaluering henvises til sagsfremstilling og bilag til punkt 9 til mødet i regionsrådet den 19. januar 2011.
 
Overordnet skal projektet iKraft-kuponer understøtte iKrafts formål om at skabe mere innovation i små og mellemstore virksomheder ved hjælp af it. Specifikt for iKraft-kuponerne er fastsat følgende effektmål:
 

  1. Der skal støttes minimum 80 projektmodningsforløb i den to-årige periode fra 1. juni 2011 til 31. maj 2013.

  2. Der skal følges op på udfaldet af projektmodningsforløbene, og konsortiet skal sigte mod, at mindst 50 % af forløbene resulterer i egentlige innovationsprojekter.

  3. Den oplevede værdi for virksomhederne af projektmodningsforløbene skal måles og minimum 80 % af virksomhederne skal vurdere forløbet som værdifuldt.

 
Et iKraft projekt vil ofte gennemløbe 7 faser:

  1. Kontakt – til virksomheden

  2. Interesse – inspirere og skabe interesse for innovativ anvendelse af it

  3. Matchmaking – mellem virksomhed og it- videninstitution

  4. Idé – idé-generering

  5. Projektmodning – konkretisering og afprøvning af projektidé

  6. Projekt definition – formulering af projekt og samarbejdsaftale

  7. Innovationsprojekt - udvikling

 
Typisk vil it-netværksagenten have en aktiv rolle i fase 1-4, idet det forventes, at agenten trækker sig ud af projektet inden fase 5. Erfaringer fra projektets første fase viser, at det ofte er et stort spring for mange virksomheder at binde sig til et innovationsprojekt med en it-videninstitution. Det skyldes uvisheden om udfaldet af projektet, og er i sagens natur størst for virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med videninstitutioner.  
 
IKraft-kuponerne skal kunne søges af virksomheder, som står i begyndelsen af fase 5, og som har brug for samarbejde med en it-videninstitution for at få afklaret, om der er basis for et reelt innovationsprojekt. Kuponerne kan anvendes til at købe specialviden hos en it-videninstitution for at få kvalificeret virksomhedens projektidè. Det bemærkes, at der skal være tale om en projektidè, der omhandler innovativ anvendelse af it. Der kan ikke gives støtte til køb af et standardprodukt hos en videninstitution.
 
Organisering
IKraft initiativet gennemføres af et konsortium bestående af Alexandra Instituttet (juridisk ansvarlig), Innovation Lab og IT-Forum. Konsortiet får ansvar for bevilling og administrationen af kuponerne. De nærmere vilkår aftales i en resultatkontrakt. 
 
Konkret vil bevillingen af en kupon foregå ved, at en netværksagent modtager en ansøgning fra en virksomhed og derefter indstiller virksomheden til iKraft styregruppen (der består af en repræsentant fra Alexandra Instituttet, InnovationLab og IT-Forum), som står for den endelige afgørelse. Det tilstræbes, at processen ikke tager over 14 dage fra indstilling til afgørelse.
 
Kuponerne kan søges i beløbsstørrelser på henholdsvis 20.000 og 50.000 og forudsætter, at virksomheden medfinansierer 50 %, gerne i form af timer.
 
Ressourcer
Budgettet for projektet iKraft-kuponer i projektperioden 1. juni 2011 til 31. maj 2013 er 5 mio. kr. med et tilsvarende beløb i medfinansiering fra virksomhederne. Hertil kommer administration af ordningen. EU's standard sats er her 18 %.

 

Budget 

Budget (mio. kr.)
2011
2012
2013
I alt
Modning af innovations projekter (inkl. 50 % medfinansiering)
2,500
5,000
2,500
10,000
Administration
0,450
0,900
0,450
1,800
I alt
2,950
5,900
2,950
11,800

 

Finansiering

Finansiering (mio. kr.)
2011
2012
2013
I alt
Region Midtjylland
0,160
0,320
0,160
0,640
EU Mål 2 - Regionalfonden
1,475
2,95
1,475
5,900
Deltagernes medfinansiering i alt
1,315
2,63
1,315
5,260
I alt
2,950
5,900
2,950
11,800

  

 


 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-2-10

11. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativet "Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation"

Resume

Initiativet "Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation" skal i perioden 2012-2014 bidrage til, at målene i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplanen på området velfærdsinnovation indfries. Det er initiativets overordnede mål at understøtte den kommercielle udvikling af den midtjyske bio- og medtech klynge, således at det har en positiv effekt på omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvækst.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 9,41 mio. kr. i 2012, 9,91 mio. kr. i 2013 og 10,68 mio. kr. i 2014, i alt 30 mio. kr., til MedTech Innovation Center (MTIC), som operatør på initiativet Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation.

Sagsfremstilling

Vækstforum godkendte på sit møde den 2. marts 2011 initiativet "Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation,” og Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at udpege MedTech Innovation Center (MTIC) som operatør på initiativet, at indstille til regionsrådet, at der bevilges 30 mio. kr. til gennemførelse af initiativet og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 4 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til initiativet, idet der tidligt i perioden skal iværksættes et arbejde i forhold til at sikre forankringen af projektet efter 2013.

 

Baggrund

I Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi er velfærdsinnovation et strategisk indsatsområde. Området er en videreførelse af megasatsningen Erhvervs – Sundhed, som bl.a. førte til etableringen af Medtech Innovation Center (MTIC) i 2009. MTICs hovedopgave er at tilføre bioteknologiske og medicotekniske virksomheder i Region Midtjylland viden og forretningskritiske kompetencer på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Det igangværende initiativ afsluttes 31. januar 2012.
 
IRIS Group har gennemført en evaluering af de hidtidige resultater af MTIC indsatsen. Evalueringen konkluderer blandt andet, at de foreløbige resultater fra MTIC er på et niveau, der gør det til et af de mest succesfulde klyngeinitiativer, der er iværksat i Danmark. Der peges derfor på, at indsatsen på området bør fortsættes på det nuværende niveau og bør betragtes som en langsigtet satsning. Evalueringen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

 

Formål 
Det foreslåede program skal i perioden 2012-2014 bidrage til at opnå erhvervsudviklingsstrategiens og handlingsplanens mål på velfærdsinnovationsområdet. Det er initiativets overordnede mål at understøtte den kommercielle udvikling af den midtjyske bio- og medtech klynge, således at det har en positiv effekt på omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvæksten inden for dette felt.
 
Initiativet dækker over et område, hvor der arbejdes med en lang tidshorisont. Vejen til markedet er fra 3 til 15 år, og det kan derfor være svært at udføre troværdige effektmål på eksport, omsætning og beskæftigelse efter blot 2-3 år. Derfor er de resultatmål, som sættes for initiativet såkaldte ”delmål”, der skal understøtte aktiviteter, der kan føre til øget omsætning, eksport og beskæftigelse, og det anbefales, at der sker en løbende måling på disse parametre frem til 2020 for at give et troværdigt billede af effekterne.
  

Branchefeltet for initiativet er i første omgang koncentreret om bio- og medtech området, hvilket inkluderer hjælpemidler og til dels telemedicin. Det skal overvejes i løbet af perioden, hvorvidt dette branchefelt skal udvides.

 

Aktiviteter

Gennem en fokuseret og målrettet indsats skal værdikæden inden for sundhedsinnovation understøttes, og virksomhedernes udgangspunkt for at udvikle globalt konkurrencedygtige produkter og forretningskoncepter skal styrkes.

 

Aktiviteterne omfatter:

 

  • Kompetencegivende forløb for virksomheder, der kan styrke konkurrenceevnen og professionaliseringen af branchen. Dette kan være forløb, der giver viden om regulatoriske forhold, patentering etc. Desuden skal der være mulighed for sparringssessioner fra netværket på virksomheders individuelle problemstillinger.

  • Specialiseret rådgivning til virksomheder, der understøtter udviklingen af virksomhedernes kommercielle kompetencer. Rådgiver skal være i besiddelse af spidskompetencer på det relevante område, og det er operatørens rolle at finde den optimale match mellem rådgiver og virksomhed.

  • Sikring af international fokusering og et globalt udsyn. Det betyder, at der skal skabes mulighed for virksomheder til at modtage viden fra internationale kompetencer og deltage i internationale salgsfremstød.

  • Individuelt tilpasset service af høj professionel karakter, der tager udgangspunkt i virksomhedens kultur og aktuelle behov.

  • Fremme og understøtning af samarbejder mellem private og offentlige aktører. Det er operatørens rolle at indgå i dialog med offentlige parter og arbejde for at fremme virksomhedernes deltagelse i kommercielt interessante projekter

  • Metodeudvikling med henblik på at udnytte/inddrage de muligheder, der er i forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Aarhus, Gødstrup og Viborg, og dermed lette virksomheders adgang til deltagelse i kommercielt interessante projekter.

  • At finde én eller flere brugbare modeller for at opfange behov, udfordringer og idéer, der har et forretningspotentiale, i samarbejde med virksomheder, universitet og andre videninstitutioner, kommuner og hospitaler.  

 

Organisering

Der tilknyttes en uvildig bestyrelse til operatøren, der skal godkende beslutninger, der omfatter beløb over 100.000 kr.

 

Ressourcer

Budget (1.000 kr.)
2012
2013
2014
I alt
Løn til ansatte og økonomistyring
5.150
5.400
6.200
16.750
Udgifter til kollektive aktiviteter, masterclass, netværk m.m.
1.000
1.000
1.000
3.000
Konsulent og tjenesteydelser inkl. deltagerudgifter
4.200
4.300
4.375
12.870
Markedsføringsmateriale, annoncering og vidensudveksling
250
250
250
750
Husleje, kontormaterialer, inventar og personalerelaterede udgifter
900
800
700
2.400
Andet, herunder deltagelse i konferencer, databaser, faglig viden
400
400
400
1.200
Indirekte omkostninger
160
160
160
480
Forsikringer
50
50
50
150
Rejser og transport
250
250
250
750
Evaluering og klyngeanalyser
0
250
250
500
Revision
50
50
50
150
I alt
12.410
12.910
13.680
39.000

 

Finansiering (1.000 kr.) 
2012
2013
2014
I alt
Region Midtjylland
9.410
9.910
10.680
30.000
EU Mål 2 - Regionalfond
2.000
2.000
2.000*
6.000
Privat medfinansiering**
1.000
1.000
1.000
3.000
I alt
12.410
12.910
13.680
39.000

*  Dette beløb er under forudsætning af, at der uddeles strukturfondsmidler i 2014. 

**Mange bio- og medtech virksomheder har endnu ikke indtægter, og har meget få muligheder for at få finansieret eksterne konsulenter på grund af mangel på risikovillig kapital i de tidlige faser. Der vil være en dialog med operatøren om, hvordan egenfinansieringen skal foreligge.

 

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-11

12. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativ under eksport- og internationaliseringsprogrammet GLOBALmidt

Resume

Regionsrådet har siden 2007 støttet en række internationale erhvervsudviklingsaktiviteter, herunder et strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet, Eksportrådet, hvor en medarbejder fra Eksportrådet er indstationeret hos Væksthus Midtjylland. Formålet med samarbejdet har blandt andet været at sikre, at flere små og mellemstore virksomheder udvikler og udnytter deres eksportpotentiale. En evaluering af initiativet i 2010 viste, at forløbet har været positivt og har medvirket til, at langt flere midtjyske virksomheder i dag benytter Udenrigsministeriets tilbud om eksportrådgivning og eksportfremstød. Der blev samtidig identificeret et væsentligt potentiale i at videreføre og udbygge samarbejdet og sammentænke en række delinitiativer til ét samlet eksport- og internationaliseringsprogram. Som første led i programmet fornyes det strategiske samarbejde med Eksportrådet.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 0,1 mio. kr. i 2011 og 0,2 mio. kr. i årene 2012 - 2014, i alt 0,7 mio. kr., til fornyelse af samarbejdet om indstationering af en medarbejder fra Udenrigsministeriet, Eksportrådet, i Væksthus Midtjylland, Aarhus.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 0,7 mio. kr. til fornyelse af samarbejdet om indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet. Vækstforum godkendte endvidere et samlet midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram, GLOBALmidt, samt at der søges efter en operatør på det samlede program. Bevilling til GLOBAL programmet forventes behandlet i Vækstforum den 25. oktober 2011 og i regionsrådet den 14. december 2011.

 

Midtjyske virksomheders muligheder for at udnytte nye globale muligheder afhænger af, at de regionale rammebetingelser er udviklet optimalt, så hurtige adgangsveje til international udvikling er tænkt ind i alle systemer, programmer og aktiviteter. For at sikre, at midtjyske virksomheder kan udnytte deres eksport og internationaliseringspotentiale, indstilles det, som første led i iværksættelse af et samlet eksport- og internationaliseringsprogram, at der bevilges midler til at forny det strategiske samarbejde med Udenrigsministeriet, Eksportrådet.

 

Med en offensiv og ambitiøs satsning på eksport og internationalisering er det målet at skabe fundamentet for en langsigtet og markant international vækst i Region Midtjylland. Det er en særskilt målsætning at skabe international vækst i yderområder og landdistrikter.

 

Regionsrådet har siden 2007 støttet en række internationale aktiviteter, herunder et strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet, Eksportrådet, hvor en medarbejder fra Eksportrådet er indstationeret hos Væksthus Midtjylland. Formålet med samarbejdet har blandt andet været at sikre, at flere små og mellemstore virksomheder udvikler eksportpotentiale. En evaluering af initiativet i 2010 viste, at forløbet har været positivt og har medvirket til at langt flere midtjyske virksomheder i dag benytter Udenrigsministeriets tilbud om eksportrådgivning og eksportfremstød. Der blev samtidig identificeret et væsentligt potentiale i at videreføre og udbygge samarbejdet med Eksportrådet.

 

Det forberedende arbejde har vist, at det er muligt at styrke indsatsen for at fremme eksport og internationalisering. Dette kan ske ved at forstærke den eksisterende indsats med en række nye delprojekter vedrørende internationalt samarbejde.

 

Et samlet GLOBALmidt program, hvoraf samarbejdet med Eksportrådet udgør en vigtig del, har til formål, at:

 

  • Udløse eksportpotentialet hos flere iværksættere og SMV.

  • Samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører i en ny og forstærket eksportrådgivningsindsats med øget fokus på internationalisering.

  • Identificere og øge anvendelse af professionelle, internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder.

  • Øge antallet af virksomheder der indgår i internationale innovations- og forskningsaktiviteter.

  • Udbyde kompetenceudviklingsaktiviteter målrettet internationalisering og eksport.

  • Understøtte kulturel og sproglig forståelse og forbedre muligheder for integration af udenlandsk arbejdskraft i Midtjylland.  

 

Første led i programmet er en fornyelse af det strategiske samarbejde med Eksportrådet, der i det samlede program indgår som et element under hovedområdet eksportmobilisering. Et nyt midtjysk eksport og internationaliseringsprogram indeholder fem hovedelementer:

 

  • Eksportmobilisering (herunder samarbejdet med Udenrigsministeriet, Eksportrådet)

  • Donorfinansierede aktiviteter (3. parts finansierede aktiviteter)

  • Innovation og forskning og udvikling

  • Uddannelse og kompetenceudvikling

  • Udenlandsk arbejdskraft og studerende.

 

GLOBAL programmets samlede økonomiske aktiviteter vil for perioden 2011-2014 i alt udgøre 174,1 mio. kr. Heraf udgør eksisterende bevillinger 140,9 mio. kr. og nye aktiviteter 33,2 mio. kr., heraf 8,6 mio. kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, 12,8 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 11,8 mio. kr. i øvrig finansiering. Den økonomiske ramme for det strategiske samarbejde med Eksportrådet i perioden 2011-2014 udgør i alt 2,6 mio. kr. Heraf 0,7 mio. kr. fra Region Midtjylland, 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 0,6 mio. kr. fra Staten. Det bemærkes, at der efter behandlingen i Vækstforum er sket en mindre reduktion i den statslige medfinansiering, som reduceres fra 0,7 mio. kr. til 0,6 mio. kr.

 

Ressourcer

  

Budget (mio. kr. )
2011
2012
2013
2014
I alt
Strategisk samarbejde med Eksportrådet
0,3
0,9
0,9
0,5
2,6
Finansiering (mio. kr.)
 
 
 
 
 
Region Midtjylland
0,1
0,2
0,2
0,1
0,7
EU Mål 2
0,2
0,4
0,4
0,3
1,3
Stat
0,1
0,2
0,2
0,1
0,6
I alt
0,3
0,9
0,9
0,3
2,6

 

Programmets elementer er beskrevet i bilaget ”Midtjysk Eksport- og internationaliseringsprogram GLOBALmidt,” der er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-7-11

13. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til den regionale turismefremmeindsats til udmøntning af "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen"

Resume

Vækstforum har vedtaget en handlingsplan for udvikling af turismen: ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland.” Opgaverne som operatører til at udmønte handlingsplanen, herunder en operatør til at varetage den regionale turismefremmeindsats, som skal sikre sammenhæng mellem handlingsplanens forretningsområder samt varetage løsning af tværgående indsatser, har efterfølgende været udbudt. Vækstforum har nu godkendt Fonden Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør på handlingsplanen.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1,5 mio. kr. i 2011, 7,3 mio. kr. i 2012, 7,5 mio. kr. i 2013 og 7,7 mio. kr. i 2014, i alt 24 mio. kr., til Fonden Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør, idet det forudsættes, at der foretages en statusevaluering af Midtjysk Turisme, som skal være afsluttet inden for kort tid, samt at der opstilles et koncept for løbende brugerevaluering.

Sagsfremstilling

Vækstforum vedtog på sit møde den 2. marts 2011, efter en høringsrunde, en vækststrategi for udvikling af turismen i Region Midtjylland: "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020." Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2010 bemærkninger til forslaget til turismestrategi. Vækstforum vedtog endvidere handlingsplanen "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland." Efterfølgende har der været annonceret efter operatører til at udmønte handlingsplanen, herunder en operatør til at varetage den regionale turismefremmeindsats, som skal sikre sammenhængen mellem handlingsplanens forretningsområder samt varetage løsning af de tværgående indsatser.
 
Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende Fonden Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør på handlingsplanen ”Ny VÆKST i turismen.” Vækstforum besluttede endvidere at indstille til regionsrådet, at der bevilges 24 mio. kr. til Midtjysk Turisme for perioden 2011-2014, idet det forudsættes, at der igangsættes en statusevaluering af Midtjysk Turisme, som skal være afsluttet inden for kort tid, samt at der opstilles et koncept for en løbende brugerevaluering. Det bemærkes, at Fonden Midtjysk Turisme er den nuværende operatør på den regionale turismefremmeindsats, og at der ikke har været andre ansøgere til opgaven.
 
Ved bevilling af midler til Midtjysk Turisme til opgaven som regional turismeoperatør vil der blive indgået en resultatkontrakt med følgende hovedelementer:
 
Effekter og evaluering
Operatøren for den regionale turismefremmeindsats skal aktivt medvirke til at fremme turismen i Region Midtjylland gennem udvikling, koordinering og gennemførelse af konkrete indsatser inden for ”Ny VÆKST i turismen." Bevillingen er således central i forhold til at sikre en stærk operatør for den regionale turismefremmeindsats, som kan bidrage til at indfri de ambitiøse vækstmål for den midtjyske turisme. Den fælles udviklingsindsats vurderes at være forudsætningen for at indfri det fulde vækst- og innovationspotentiale i handlingsplanens enkelte forretningsområder.
 
Eftersom effekterne opstår i synergien mellem projekterne, vil resultatkontrakten med operatøren fokusere på aktiviteter, der skal gennemføres for at skabe et fælles fundament, mens effektvurderingen vil bestå af en samlet vurdering af udbyttet af de igangsatte projekter under indsatsen.
 
Der investeres betydelige midler i turismeindsatsen, både til de enkelte delområder og til en opgradering af Midtjysk Turisme som strategisk og central udviklingsenhed. Det er derfor særligt vigtigt, at Midtjysk Turisme som enhed fungerer efter hensigten, så den fremadrettede styrkelse sker på en velfungerende basis. Der gennemføres derfor en analyse/evaluering, som falder i to tempi:

 

  1. Statusevaluering Undersøgelse/analyse af Midtjysk Turismes nuværende samspil med de lokale turismeselskaber, med Vækstforum samt samspil internt i Midtjysk Turisme, dvs. mellem ledelse og medarbejdere henholdsvis mellem medarbejderne. Denne del af evalueringen skal ses som en støtte til bestyrelse og direktør i Midtjysk Turisme i forhold til justering af den nuværende arbejdsmåde og drift i enheden. Evalueringen skal udmøntes i en handlingsplan, som tager udgangspunkt i konkrete muligheder for justering, herunder hvordan udbygningen af Midtjysk Turisme skal ske. 

  2. Løbende brugerevaluering. Der fastlægges en løbende evalueringsform, som fokuserer på Midtjysk Turismes rolle som strategisk udviklingspart for turismeerhvervet i regionen. Evalueringens hovedpunkter indskrives i og skal udgøre rygraden i den resultatkontrakt, som indgås i forlængelse af vedtagelsen af det styrkede Midtjysk Turisme.

 
Aktiviteter

Overordnet skal Midtjysk Turisme som operatør for den regionale turismefremmeindsats sikre ejerskab og opbakning til ”Ny VÆKST i turismen,” og dermed bidrage til at indfri de vækstambitioner, der er skitseret i ”Handlingsplan 2015 – Ny Vækst i Turisme i Region Midtjylland” inden for omsætning, værditilvækst, beskæftigelse, overnatninger og døgnforbrug. Konkret skal Midtjysk Turisme understøtte udviklingen af fremtidens turisme i Region Midtjylland ved at:

  • medvirke til opbygning af stærke værdikæder i sammenhæng med forretningsområderne gennem et forstærket fokus på værdiskabende målgrupper og markeder gennem afsætning, udvikling og organisering,

  • bidrage som ressource til udvikling af de tre forretningsområder: Stærke feriesteder, Erhvervsturisme og Mersalg,

  • udarbejde konkrete ansøgninger til Vækstforum/regionsrådet samt andre nationale og internationale puljer/programmer for at sikre udviklingen de af tværgående indsatser samt ekstern gearing af midlerne afsat til ”Ny VÆKST i turisme”,

  • understøtte innovationen og professionaliseringen af regionens turismevirksomheder gennem et øget fokus på produktudvikling, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling samt PR og marketing,

  • skabe international synlighed omkring den regionale turisme i koordinering med VisitDenmark og de to vestdanske regioner,

  • understøtte udvikling af turismens rammebetingelser som policyområde gennem en kontinuerlig indsats overfor det nationalpolitiske system i tæt samarbejde med turismens forskellige brancheorganisationer – herunder at medvirke til at synliggøre de ulige konkurrencevilkår, som turismebranchen står overfor i den internationale konkurrence.

 
Aktiviteterne er nærmere beskrevet i "Notat vedrørende den regionale turismefremmeoperatør," der vedlægges som bilag. Som led i udmøntningen af den samlede økonomiske ramme indgås der en resultatkontrakt med Midtjysk Turisme om aktiviteter og effekter for perioden 2012-2015.
 
Organisering

På baggrund af analysen ”Turismens VÆKSTpotentiale i Region Midtjylland” er det anbefalet at udvide og styrke den regionale turismefremmeoperatør, således at operatøren bliver i stand til at påtage sig en mere strategisk ledende rolle i forhold til at styrke den faglige udviklingsindsats inden for de udvalgte forretningsområder. 
 
Som udviklingsenhed er det den regionale operatørs rolle at varetage følgende arbejdsfelter - og derigennem bidrage som ressource i udviklingen af forretningsområderne, ved:

  • Strategisk ledelse af projekter/processer

  • Udvikling af strategiske og operationelle projekter og ansøgninger med afsæt i ”NY VÆKST i turismen”

  • Partnering/networking/aktørinddragelse

  • Facilitering/Rådgivning/Sparring om operationelle handlingsplaner og projekter

  • Videnopsamling/Videndeling/formidling og kompetenceredskaber

  • PR/Kommunikation/marketingsredskaber/synliggørelse internt og eksternt.

 
Ressourcer

I handlingsplanen er der skitseret en indikativ fordeling af økonomien, herunder 24 mio. kr. i perioden 2011-2014 og 6 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til varetagelse af rollen som operatør for den regionale turismefremmeindsats.  
 
Midtjysk Turisme har samtidig ansvaret for at søge Vækstforum om midler til konkrete projekter og aktiviteter til udmøntning af de tværgående indsatser (udviklingsmotorer) – og forpligter sig til at tilvejebringe den nødvendige medfinansiering og sikre sammenhængen til indsatserne inden for de tre forretningsområder.
 
Det bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 15. december 2010, efter indstilling fra Vækstforum, bevilgede 5,6 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme, fordelt med 2,8 mio. kr. i basismidler og 2,8 mio. kr. i procesmidler. Det vurderes, at Midtjysk Turisme har behov for yderligere procesmidler i 2011 til at støtte udviklingsaktiviteter, indtil der foreligger bevillinger til udmøntning af handlingsplanens tre forretningsområder. Det foreslås derfor, at der bevilges yderligere 1,5 mio. kr. i procesmidler i 2011, der forudsættes anvendt til aktiviteter på de 3 forretningsområder: Stærke feriesteder, erhvervsturisme samt mersalg, hvorfor der ikke vil blive tilført Midtjysk Turisme ekstra midler i 2011. Det vurderes dog videre, at der er behov for at forøge bevillingen fra 2012 med 1,5 mio. kr., samt en årlig pris- og lønregulering på 200.000 kr., jf. nedenstående oversigt: 

 

[image]

[image]

Udgiftsbudgettet indeholder også oplysninger om aktiviteter i den allerede indgåede resultatkontrakt (bevillingen på de 5.6 mio. kr. i 2011).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-76-13-10

14. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til etablering af Videncenter for kystturisme

Resume

Med finansloven for 2011 blev det vedtaget at forbedre rammerne for innovation og vækst inden for kystturisme gennem oprettelse af et "Videncenter for Kystturisme." Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Region Syddanmarks, Region Sjællands og Region Nordjyllands vækstfora samt Ringkøbing-Skjern Kommune har samarbejdet om en forundersøgelse vedrørende etablering af et Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande, samt aftaler om centrets formål, opgaver, finansiering og organisering.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1 mio. kr. i 2011 og 2012 samt 2 mio. kr. i 2013 og 2014, i alt 6 mio. kr., til den selvejende institution Videncenter for kystturisme.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 6 mio. kr. til Videncenter for kystturisme og at indstille direktøren for Midtjysk Turisme som medlem af centrets bestyrelse.
 
I den af Vækstforum vedtagne "Handleplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" er etablering af et center for kystturisme et af indsatsfelterne for at opnå en mere fokuseret og professionel indsats for at fremme turismen i Region Midtjylland. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Region Syddanmarks, Region Sjællands og Region Nordjyllands vækstfora samt Ringkøbing-Skjern Kommune er enige om i fællesskab at medvirke til etableringen af et nationalt videncenter for kystturisme, som skal styrke innovation og viden om nye vækstmuligheder i kystturisme i Danmark. Aftalen er en del af finansloven for 2011, hvor det blev vedtaget at forbedre rammerne for innovation og vækst inden for kystturisme gennem oprettelse af Videncenter for Kystturisme.

 

Videncenter for kystturisme, der placeres i Hvide Sande, har som formål at bidrage til, at turismevirksomheder samt de værdikæder og destinationer, som virksomhederne indgår i, kan træffe vigtige strategiske beslutninger på et kvalificeret grundlag.  
 
Centrets hovedaktiviteter vil være tilvejebringelse af viden og datagrundlag - f.eks. data om salg, kundetilfredshed eller turisternes behov og ønsker - gennemførelse af udviklingsprojekter og forundersøgelser, der på udvalgte områder skaber sammenhæng mellem nye kundebehov, mere effektiv markedsføring og mere karakterfulde produkter samt etablering af netværk af virksomheder og øvrige turismeaktører.
 
Videncentret oprettes som en selvejende institution med egen formue, ledende organ (bestyrelse) og daglig ledelse. Ved valget af denne juridiske organisationsform sikres blandt andet, at videncentret kan opretholde en indtægtsdækket virksomhed ved siden af de aktiviteter, som finansieres gennem tilskud fra stifterne. Videncentret ledes af en selvstændig bestyrelse, som er ansvarlig for den overordnede drift af centret, herunder at centret afvikler sine aktiviteter inden for rammerne af centrets vedtægter og bevillinger. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og erhvervsministeren.
 
Bestyrelsen ansætter en daglig leder, som vil være ansvarlig for den daglige drift af centret, og som i samarbejde med bestyrelsen tilrettelægger centrets opgaver.
 
Effektmåling indgår i centrets kommende opgaver, men der arbejdes med følgende indikatorer:

Aktivitetsmål:

  • Skabelse af viden og datagrundlag

  • Gennemførelse af udviklingsprojekter og forundersøgelser

  • Etablering af netværk om innovation og vækst  

 

Effekt og resultatmål:

Kort sigt: Højere kvalitet i turismeproduktet med flere innovative virksomheder i kystturismen til følge. Beslutninger træffes på et bedre videngrundlag med højere kvalitet i offentlige og private virksomheder i kystturismen til følge.

 

Lang sigt: Højere værditilvækst og flere højproduktive arbejdspladser i kystturismen.

 

Ressourcer 
Når centret er fuldt etableret, er det forventningen, at der vil blive gennemført analyseaktiviteter for ca. 2,5 mio. kr. årligt og iværksat projekter for 3,5 – 6 mio. kr. årligt. Udgifter til lønninger og lokaler mv. vil årligt udgøre ca. 4 mio. kr. Finansieringen af centret fremgår af nedenstående tabel: 

 

Finansiering (1.000 kr.)

[image]
* De 7,75 mio. kr. fra erhvervet er udtryk for en ambition.
** Aktivitetsafhængige midler
 
Region Syddanmark ønsker at bidrage til projektfinansieringen, men ikke at deltage i basisfinansieringen.

 

Det er administrationens sammenfattende vurdering, at etablering af centret vil bidrage til et tværregionalt fokus på udviklingsprojekter, der er virksomhedsrettet, og som er medvirkende til at sandsynliggøre nye forretningskoncepter med værdi for regionerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-5-10

15. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til to projekter under innovationspuljen Klog hverdagsmad

Resume

Regionsrådet har afsat midler til en innovationspulje, Klog hverdagsmad, der retter sig mod eksperimenterende projekter, der kan være med til at vise vejen for fremtidens fødevareinnovation og vidensamarbejde gennem udvikling af innovative fødevareløsninger, nye metoder og utraditionelle samarbejder på tværs af fagområder og værdikæder. Ud af i alt 8 indkomne projektidéer er 3 projekter, på baggrund af en vurdering fra Vækstforums fødevareråd, blevet opfordret til at udarbejde egentlige ansøgninger, hvoraf 2 af ansøgningerne indstilles til bevilling.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 270.000 kr. i 2012 og 2013, i alt 0,54 mio. kr., til Agro Food Park på vegne af et konsortium til projektet Food Observatory, og 

 

at der bevilges 100.000 kr. i 2011, 275.000 kr. i 2012 og 125.000 kr. i 2013, i alt 0,5 mio. kr., til Roskilde Universitet på vegne af et konsortium til projektet Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen, idet det for de to projekter forudsættes, at der sikres regional forankring i forhold til projekternes valg af partnere og de efterfølgende resultater.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at afsætte 31,24 mio. kr. til udmøntning af den udarbejdede strategi og handlingsplan for en megasatsning på fødevareområdet, herunder 9 mio. kr. til en innovationspulje, Klog hverdagsmad.

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til regionsrådet, at der fra innovationspuljen bevilges 540.000 kr. til projektet, Food Observatory og 500.000 kr. til projektet Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen, idet det forudsættes,
at der sikres regional forankring i forhold til projekternes valg af partnere og de efterfølgende resultater. Vækstforum besluttede endvidere at meddele afslag til projektet Fast Forward.
 
Fødevareerhvervet står for ca. 1/5 af den samlede vareomsætning og ca. 1/3 af eksporten i Region Midtjylland. Denne massive lokalisering af fødevareerhvervet har igennem mange år kunnet tilskrives en stærk konkurrenceposition på de globale markeder. Danmark har således hidtil haft et teknologisk og videnmæssigt forspring i forhold til internationale konkurrenter, når det gælder effektiv og sikker fødevareproduktion. I dag ser vi konkurrenterne vinde kraftigt ind - endda med omkostningsniveauer, der er betydeligt lavere end det danske.
 
Vækstforums og regionsrådets megasatsning på fødevareområdet består af hovedinitiativerne: Innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI), specialiseret rådgivningsindsats for fødevarevirksomheder (FØDEVAREmidt) og innovationspuljen Klog hverdagsmad. Endvidere er der iværksat et analysearbejde indenfor fødevarevirksomhedernes kompetencebehov med henblik på at identificere mulige initiativer på uddannelses- og kompetenceområdet.
 
Innovationspuljen fokuserer på udvikling af innovative fødevareløsninger samt nye metoder og utraditionelle samarbejder på tværs af fagområder, der kan være med til at videreudvikle og fremtidssikre regionens fødevareerhverv. Det af Vækstforum nedsatte Fødevareråd vurderede i første ansøgningsrunde, i september 2010, at ingen af de modtagne projektideer var kvalificerede til en endelig ansøgning. Ud af i alt 8 indkomne projektideer i anden prækvalifikationsrunde, med ansøgningsfrist 1. marts 2011, blev 3 projekter af Fødevarerådet opfordret til at udarbejde egentlige ansøgninger. Efter anbefaling fra Fødevarerådet indstiller Vækstforum følgende 2 projekter til bevilling: Food observatory og Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen.
 
Projekt: Food Observatory
Projektets formål er at udvikle nye innovations- og testmetoder omkring kantineområdet i Agro Food Park, der kan supplere de traditionelle metoder, og som bl.a. har fokus på at observere og studere adfærd og valg blandt medarbejdere, inviterede målgrupper og professionelle køkkenmedarbejdere i naturlige/naturidentiske omgivelser i forbindelse med bl.a. bespisning. Dette skal bl.a. gøres ved at opsætte en række tekniske løsninger som kameraer og mikrofoner, der optager adfærd og kommunikation, vægte og mulighed for at ændre lys, udsende dufte gennem dyser mm. De nye innovations- og testmetoder vil blive udviklet i partnerskaber på tværs af værdikæder med bl.a. antropologer, virksomheder og institutioner.
 
Projektet strækker sig fra primo januar 2012 til ultimo december 2013 og har et samlet budget på 5,13 mio. kr.
 
Organisering: Agro Food Park (hovedansøger), Aarhus Universitet – Business and Social Sciences (MAPP Centret), Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet – Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik, Gl. Estrup Landbrugsmuseum, Agrotech, ISIS A/S, Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Fonden for kystcentret Thyborøn/North Sea Living, Yding Grønt A/S, Landbrug og Fødevare, Arla Foods amba, AB Catering A/S, Færch Plast og Tulip Food Company.
 
Effekt: Projektdeltagerne vil gennem projektperioden opnå en betydelig fælles viden omkring brugerorienteret fødevareinnovation. Projektdeltagerne vil bl.a. gennem workshops og afprøvninger dele viden, erfaringer og sammen bidrage til udviklingen af de nye innovations- og testmetoder, som tilsammen kommer til at udgøre Food Observatory.  
 
Landbrugs- og fødevarebranchen vil med udviklingen af Food Observatory kunne øge træfsikkerheden i de valg og fravalg, som de tager i forbindelse med produktlanceringer i markedet, hvilket har stor økonomisk betydning for den enkelte virksomhed.
 
Projektet forventes på kort sigt at give 10-20 nye arbejdspladser bl.a. i forbindelse med opstart af drift af Food Observatorys ydelser i de deltagende virksomheders udviklingsafdelinger og gennem forsknings- og projektmuligheder blandt videninstitutioner.

Ressourcer 

Budget (1.000 kr.)

Food Observatory
2012
2013
I alt
Projektarbejde, workshops, idé- og metodeudvikling, afprøvninger mv.
1,27
1,27
2,54
Administration og revision
0,14
0,15
0,29
Ekstern konsulentbistand
0,50
0,50
1,00
Inventar og udstyr
0,65
0,65
1,30
Budget i alt
2,56
2,57
5,13

 

Finansiering (1.000 kr.)

Food Observatory
2012
2013
I alt
Region Midtjylland 
0,27
0,27 
0,54 
EU - Regionalfond 
0,50
0,50 
1,00 
Privat medfinansiering
1,80
1,80
3,59
Finansiering i alt
2,57 
2,57 
5,13


Projekt: Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen
Projektets formål er at udvikle et konkret og let anvendeligt innovationsværktøj, der skal påvirke innovationsadfærden og højne innovationsfrekvensen i det danske fødevareerhverv. Dette værktøj er udformet som et brætspil, der er simpelt at anvende, og hvor alle kan spille med (medarbejdere, underleverandører, forbrugere). Afsæt for værktøjet er brugerdreven innovation med fokus på vækst, højere indtjeningsmargin, arbejdspladser samt kvalitetsprodukter til markedet. Projektet skal styrke virksomhedernes innovationskapacitet, både indenfor virksomheden og i samspil med andre relevante virksomheder f.eks. leverandører og aftagere. Gennem de workshops, der skal gennemføres indenfor projektets rammer, styrkes opbygningen af virksomhedsnetværk med udvikling og innovation som fokus. Innovationsspillet, der udvikles og bruges i projektet fokuserer på idégenereringsdelen af innovationsprocessen. Det forventes dermed, at projektet kan fungere som startmotor for innovationstiltag i deltagende virksomheder.
 
Projektet strækker sig fra primo oktober 2011 til ultimo september 2013 og har et samlet budget på 3 mio. kr.
 
Organisering: Roskilde Universitet (hovedansøger), Firstmove, Kildespring, Kolding Salater, Dragsbæk, Stryhns, og Lantmännen.
 
Effekt:

  • Konkret innovationsværktøj til fødevarebranchen

  • 25 innovationsworkshops

  • Manual for vejen fra idé til marked med udgangspunkt i innovationsværktøjet

  • Innovationer i form af kommercialiserede produkter, processer og services som resultat af virksomhedernes deltagelse i processen.

 
Projektet kommer fødevarebranchen i Region Midtjylland til gode ved at tilbyde nye instrumenter til innovationsprocessen. Først og fremmest vil virksomhederne, der deltager i projektet, udvikle nye innovative produkter, ydelser eller services, der vil gøre dem i stand til at vokse. Det vil åbne deres ”mind-set” for at anvende innovationsværktøjer i fremtiden og herigennem skabe innovationer, der i sidste ende fører til videre udvikling og vækst i Region Midtjylland. 

 

Budget (1.000 kr.)

Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen
2011
2012
2013
I alt
Projektledelse og -administration, ekstern konsulentbistand, revision
0,50
1,35
0,65
2,50
Deltagerudgifter innovationsworkshops (deltagende virksomheder)
0,10
0,27
0,13
0,50
Budget i alt
0,60
1,62
0,78
 3,00

 

Finansiering (1.000 kr.)

Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen
2011
2012
2013
I alt
Region Midtjylland
0,10
0,27
0,13
0,50
EU - Regionalfond
0,20
0,54
0,26
1,00
Privat medfinansiering
0,30
0,81
0,39
1,50
Finansiering i alt
0,60
1,62
0,78
3,00

 

Ramme for innovationspuljen

 
[image]
 
Samlet ramme for Innovationspuljen er: 9 mio. kr. i regionale midler, 3 mio. kr. i EU’s regionalfondsmidler, 12 mio. kr. i private midler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-9-10

16. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne på VIA University College

Resume

Regionsrådet har reserveret midler til gennemførelse af indsatsen: Styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne. VIA University College, der er operatør på de mellemlange videregående uddannelser, har udviklet et projekt, hvis hovedelementer omfatter udvikling af nye fag og undervisningsmaterialer, efteruddannelse af undervisere, gennemførelse af events og konkurrencer samt etablering af studentervæksthuse.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne, bevilges 1 mio. kr. i 2011, 2012 og 2013, i alt 3 mio. kr., til VIA University College til gennemførelse af projektet Entreprenørskab i VIA's uddannelser.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10,5 mio. kr. til indsatsen ”Styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne.” Efter mødet i regionsrådet er der gennemført en annonceringsrunde efter en operatør på de mellemlange videregående uddannelser. 

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende projektet "Entreprenørskab i uddannelserne på VIA University College", at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 3 mio. kr. og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges i alt 14,25 mio. kr. til VIA University College.

 

Initiativet Styrkelse af entreprenørskab i uddannelsessystemet skal bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer - en arbejdsstyrke, som enten kan skabe udvikling og fornyelse inden for rammerne af eksisterende virksomheder og institutioner, eller som kan skabe vækst og udvikling gennem etablering af egne virksomheder.  

 

Der har været gennemført annoncering efter en operatør på de mellemlange videregående uddannelser. Der vil senere blive gennemført annoncering efter operatører på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet samt på de korte videregående uddannelser. Herefter vil der blive etableret samarbejdsstrukturer aktørerne imellem med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.

 

Ansøgningen fra VIA University College beskriver en indsats, der svarer til de af Vækstforum godkendte elementer og til den overordnede økonomiske ramme.

 

Projektet: Entreprenørskab i VIAs uddannelser skal styrke undervisningen i entreprenørskab på VIAs uddannelser, og hovedelementerne omfatter udvikling af nye fag og undervisningsmaterialer, efteruddannelse af undervisere, gennemførelse af events og konkurrencer samt etablering af studentervæksthuse. Formålet med projektet er:

  • at de studerende tilegner sig viden om entreprenørskab

  • at udfordre og skabe nytænkning i de professioner, som VIA uddanner til

  • at bidrage til innovation, udvikling og spin-off i eksisterende virksomheder og institutioner

  • at en stigende andel af VIAs dimittender etablerer virksomhed.

 

Målsætningen, at studerende på alle uddannelser gennem curriculære aktiviteter stimuleres til at tænke nyt og omsætte ideer til værdi, og at alle studerende har adgang til entreprenørskabsfag. I 2010/2011 har 1.800 af VIAs 17.000 studerende deltaget i entreprenørskabsundervisning.

 

Projektet omhandler følgende områder:

 

  • Udvikling og afprøvning af nye fag, kurser og undervisningsmetoder, herunder skal der etableres samarbejder mellem studerende og virksomheder, hvor de studerende får mulighed for at udvikle ubenyttede forretningsideer i eksisterende virksomheder.

  • Efteruddannelse af undervisere, herunder udvikling og gennemførelse af uddannelsesforløb både internt og på tværs af uddannelsesinstitutioner.

  • Fremme af en foretagsomhedskultur gennem events og konkurrencer, f.eks. konkurrencer som Start Up Programmer, valgfrie virksomhedscamps og sommerskoler. Erfaringer viser, at det er kombinationen af curriculære og ikke-curriulære aktiviteter, der skaber studerende med entreprenørielle kompetencer.

  • Etablering af studentervæksthuse i alle campusbyer. I studentervæksthusene kan studerende med interesse for iværksætteri og innovation deltage i kurser, workshops m.m. og få kvalificeret hjælp til at udvikle og realisere en forretningsidé. Studentervæksthusene etableres i samarbejde med de respektive kommuner.

 

Projektet knytter an til de af Vækstforum fastsatte mål 2020 for iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

 

Projektet har internationalt fokus, idet der skal etableres internationale samarbejder med blandt andet Babson College, der har stor erfaring med at skabe rammer for entreprenørskabsundervisning og med kompetenceudvikling af undervisere.

 

Projektet bidrager endvidere til at styrke vilkårene for studerende i regionens yderområder, idet der med projektet vil være etableret studentervæksthuse i fire landkommuner: Holstebro, Herning, Viborg og Randers.

 

Effekter: 

  • Antallet af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning skal øges fra 10 % til 30 %.

  • Antal entreprenørskabsfag skal øges med 20 % årligt.

  • 10 % af de studerende skal deltage i initiativer, der fremmer en entreprenøriel tankegang.

  • 5 % af de studerende har arbejdet med et projekt i studentervæksthusene.

  

Aktiviteter:

  • Der skal udbydes ECTS givende fag og kurser med entreprenørskab indeholdt i titel eller i læringsmål for undervisningen.

  • Der skal udvikles nye innovative undervisningsformer i samspil med andre aktører og læringsarenaer, f.eks. Corporate spin-off.

  • Der skal udvikles og gennemføres uddannelses- og efteruddannelsesforløb for undervisere både interne forløb og forløb på tværs af uddannelsesinstitutioner.

  • Der skal etableres netværk på tværs af campus.

  • Alle studerende skal tilbydes deltagelse i konkurrencer, camps, sommerskoler m.v.

  • Der skal udvikles et koncept for studentervæksthuse.

  • Der skal etableres studentervæksthuse ved alle campusbyer. I studentervæksthusene skal de studerende tilbydes deltagelse i kurser og workshops, og der skal være et tilbud om professionel vejledning og coaching.

 

Organisering:

  • Projektet skal organiseres internt med en projektleder og tre koordinerende niveauer for henholdsvis overordnet projektledelse, studentervæksthuse og undervisere.

  • Projektet har de 6 campuskommuner som partnere.

  • Projektet etablerer samarbejde med kommuner, danske og udenlandske universiteter, det regionale erhvervsservicesystem, herunder Væksthus Midtjylland samt øvrige relevante aktører.

  • Projektet etablerer et formaliseret samarbejde med Det entreprenørielle Universitet blandt andet vedrørende udviklings- og netværksaktiviteter.

  

Ressourcer: 

[image]

 

[image]

 

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-09

17. Udpegning af medlem til Vækstforum

Resume

Regionsrådet har udpeget 6 erhvervsorganisationer og 3 viden- og uddannelsesinstitutioner, der kan indstille medlemmer til det Vækstforum, der virker i perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013. Øvrige indstillingsberettigede er kommunalbestyrelser og arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.


Efterfølgende har regionsrådet på sit møde den 24. februar 2010 udpeget 20 medlemmer til Vækstforum efter indstilling fra ovennævnte parter. Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri indstiller, at der udpeges et nyt medlem i stedet for Laila Rosendal der, i forbindelse med en ny jobsituation, ønsker at udtræde af Vækstforum.

Direktionen indstiller,

at der på baggrund af indstillingen fra Dansk Byggeri udpeges et medlem til Vækstforum.

Sagsfremstilling

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Vækstforum sammensættes således: 3 medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ, 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne, 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ og 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 2. december 2009 at udpege følgende erhvervsorganisationer mv. som indstillingsberettigede til Vækstforum:

  • Dansk Industri: 2 medlemmer

  • Dansk Erhverv: 1 medlem

  • Landbrug og Fødevarer: 1 medlem

  • Dansk Byggeri: 1 medlem

  • Finansrådet: 1 medlem

  • Aarhus Universitet: 1 medlem

  • Professionshøjskolen VIA University College:1 medlem

  • Mercantec: 1 medlem

  • LO, AC og FTF i fællesskab: 1 medlem, der repræsenterer lønmodtagerne i regionen

  • Dansk Arbejdsgiverforening: 1 medlem, der repræsenter arbejdsgiverne

 

Efterfølgende udpegede regionsrådet på sit møde den 24. februar 2010 20 medlemmer til Vækstforum efter indstilling fra ovennævnte parter.

 

Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri indstiller, at der udpeges et nyt medlem i stedet for Laila Rosendal, som i forbindelse med en ny jobsituation ønsker at udtræde af Vækstforum.

 

Dansk Byggeri indstiller, i overensstemmelse med ligestillingslovens bestemmelser, følgende to repræsentanter til medlem af Vækstforum:

 

Administrerende direktør Tina Grangaard

Tømrerfirmaet Madsen og Grangård A/S

Østervangsvej 17

8830 Tjele

 

Chefkonsulent Steen Høygaard

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

 

Vækstforum består for indeværende af 6 kvinder og 13 mænd.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

18. Godkendelse af styringsmanual for DNV-Gødstrup projektet

Resume

I denne sag fremlægges en styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet Det Nye hospital i Gødstrup (DNV-Gødstrup) til godkendelse. Styringsmanualen er udarbejdet som led i den generelle styring, herunder risikostyringen af DNV-Gødstrup, og er et af Region Midtjyllands styringsredskaber overfor projektet DNV-Gødstrup og dennes organisation.

Direktionen indstiller,

at styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland fik den 19. november 2010 et foreløbigt tilsagn på 3,15 mia. kr. (09-pl) til etablering af projektet Det nye hospital i Gødstrup (DNV-Gødstrup). I 2010 blev projektorganisation for projektet etableret, og den har siden arbejdet med planlægningen af projektet.

 

På regionsrådsmødet den 28. september 2011 vælges totalrådgiver til udarbejdelse af helhedsplanen for projektet og til projekteringen af 1. etape.

 

Det forventes, at der primo 2012 fremsendes en ansøgning til regeringen om et endeligt finansieringstilsagn til projektet. Første spadestik for projektet forventes at finde sted medio 2012.

 

I denne sag fremlægges en styringsmanual for DNV-Gødstrup til godkendelse. Styringsmanualen er udarbejdet som led i den generelle styring, herunder risikostyringen af DNV-Gødstrup, og er et af Region Midtjyllands styringsredskaber overfor projektet DNV-Gødstrup og dennes organisation.

 

Tilsvarende styringsmanualer for DNU og Regionshospitalet Viborg er tidligere blevet godkendt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
 

Styringsmanualen for DNV-Gødstrup
Styringsmanualen opstiller retningslinjer og forventninger til projektet i tråd med det nuværende byggeregulativ for Region Midtjylland. Af byggeregulativet for Region Midtjylland fremgår, at regionsrådet kan beslutte, at dette ikke skal gælde for et konkret projekt, hvis projektets karakter, art, omfang, tidsplan eller lignende tilsiger dette. Det er tilfældet ved meget store projekter som f.eks. DNV-Gødstrup, til hvilket brug er udarbejdet denne styringsmanual, som i sin helhed finder anvendelse for DNV-Gødstrup projektet og dermed udbygger og erstatter byggeregulativet.
 
Målsætningen med en styringsmanual for projektet DNV-Gødstrup er at sikre, at det omfattende og komplekse byggeri udføres indenfor de fastsatte rammer. Der er i styringsmanualen stort fokus på, hvorledes økonomistyringen tilrettelægges, og midlerne til byggeriet forvaltes. Styringsmanualen skal ses som et fælles dokument mellem regionsrådet, DNV-Gødstrup´s organisation og tilknyttede aktører (rådgivere og entreprenører), hvor styring af økonomi, tid, kvalitet og omdømme er meget højt prioriteret.


Styringsmanualen skal efterleves af alle projektets aktører. I projektforløbet udarbejdes der en række konkrete styringsværktøjer, der mere detaljeret beskriver, hvordan projektet skal gennemføres.
 
Der er taget udgangspunkt i Rapport fra KPMG af 2. oktober 2008 til Danske Regioner: "Økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier". I styringsmanualen er indarbejdet de anbefalinger og principper, som følger af KPMG’s rapport, bl.a. vedrørende politisk involvering i projektets kritiske faser, systematisk risikostyring og løbende risikorapportering.


Styringsmanualen tager samme udgangspunkt som de to styringsmanualer, der er udarbejdet for DNU og Viborg-projektet med henblik på om muligt at ensrette processerne for de tre projekter. Projekternes omfang, organisering og udbudsform er forskellige, hvilket betyder, at der kan være divergerende tilgang til enkelte delafsnit.

 

I forbindelse med indsendelse af ansøgning til endeligt tilsagn til regeringen vil styringsmanualen blive sendt med som bilag til ansøgningen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

19. Risikovurdering for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, 1. kvartal 2011

Resume

Som en del af styringen af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal hospitalets projektafdeling og den gennemgående rådgiver udarbejde kvartalsvise risikorapporter til regionsrådet. I rapporten indgår en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici på projektets aktuelle stadie. Risikorapporten for 1. kvartal 2011 er den første afrapportering fra Regionshospitalet Viborg til regionsrådet, og vil således fremover blive udarbejdet og fremlagt for hvert kvartal. Der er på nuværende tidspunkt identificeret 42 mulige risici i projektet, hvoraf 39 er vurderet som acceptable og 3 er vurderet med nogen risiko. Der er ikke identificeret nogen uacceptable risici.

Direktionen indstiller,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg for 1. kvartal 2011 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 23. marts 2011 styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Styringsmanualen skal medvirke til at sikre, at det omfattende projekt udføres indenfor de fastsatte rammer for tid, økonomi og kvalitet.
 
Som et væsentligt element i styringsmanualen indgår risikostyringen af projektet. Styringsmanualen indebærer bl.a., at regionsrådet fire gange årligt vil få en statusrapport for projektet. I denne rapport indgår en beskrivelse af risikostyringens formål, en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici.
 
I forlængelse af regionsrådets godkendelse af styringsmanualen er der nu udarbejdet den første risikorapport for 1. kvartal 2011. Rapporten er udarbejdet af den gennemgående bygherrerådgiver (Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard) på baggrund af dialog med Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.
 
Som nævnt er der tale om den første udgave af risikorapporten. Risikorapporten forventes således løbende at udvikle sig i takt med fremdriften i projektet.
 
Risikorapporten for 1. kvartal 2011
Risikovurderingen er beregnet på baggrund af en sammenvejning af konsekvens (1-5) og sandsynlighed (1-5). Hvis risikoen er 4 eller mindre, er risikoen acceptabel. En risiko mellem 5 og 11 betyder nogen risiko, mens en risiko over 11 er uacceptabel. I den vedlagte risikorapport er de tre typer risiko markeret med grøn, gul eller rød zone.
 
For hver enkelt risiko er der beskrevet de mulige tiltag for at minimere risikoen. Målet er først og fremmest at håndtere de risici, som er placeret i de gule og røde zoner.
 
Den vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2011 identificerer 42 mulige risici i projektet. Heraf er 39 vurderet som acceptable (grøn) og 3 er vurderet med nogen risiko (gul). Der er ikke identificeret nogen uacceptable risici (rød).
 
Samlet set er det således vurderingen, at antallet af risici i projektet på nuværende stadie er relativt begrænset. Nedenfor er beskrevet de tre risici, som er placeret i den gule zone, og hvilke tiltag der arbejdes med for at reducere disse.

 
1. Tilpasning til ekspertpanelets forudsætninger om åbningstider
I det statslige tilsagn er der forudsat en øget åbningstid i ambulatorier til 245 dage om året og 7 timer om dagen. Dette er en væsentlig forøgelse i forhold til i dag. Det betyder, at der i planlægningsfasen er fokus på at tænke fleksibilitet ind i byggeriet, ligesom det vil kræve organisatoriske tilpasninger på hospitalet.
 
2. Opbygning af en intern projektorganisation
Risikorapporten vurderer, at der er en risiko for, at projekteringsfasen forsinkes, fordi bygherren ikke har den nødvendige organisation til at afklare spørgsmål om valg af løsningsalternativer. Det kan medføre merudgifter til rådgivere, der i givet fald må assistere projektafdelingen. Projektafdelingen er i dag normeret med 5 årsværk. I den kvartalsmæssige rapportering samt den årlige risikorapport fra en ekstern part (”det tredje øje”), vil der være bred fokus på organisering, Projektafdelingens ressourcer og kompetencer, samarbejde, kvalitet af det udførte arbejde, overholdelse af budget og tidsplan m.v.

3. Indarbejdelse af medicotekniske løsninger i byggeprojektet
Risikorapporten vurderer, at der er en risiko for, at der ikke sker rettidig inddragelse af de medicotekniske løsninger i byggeprojektet. Det er således en kendt risiko ved hospitalsbyggeri, at de medicotekniske løsninger ofte udsættes til sidst i projektforløbet, fordi man ønsker de nyeste produkter. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå forskelle mellem de tekniske fremføringer og aktuelt behov.

 

Projektafdelingen vil løbende have fokus på dette – og vil være garant for en koordinering med hospitalets - og regionens medicotekniske afdeling.

 

Det tredje øje
Udover den kvartalsvise risikorapportering vil der blive bestilt en uvildig, ekstern part til årligt at udarbejde en risikorapport til regionsrådet om projektet i Viborg (”det tredje øje”). Administrationen er i gang med at gennemføre et udbud med henblik på at udvælge den eksterne part. Det forventes, at den eksterne part er fundet inden årsskiftet 2011/2012, således den første årsrapport kan forelægge i løbet af foråret 2012. Forslaget til valg af det tredje øje vil blive forelagt politisk.

 

Herudover vil regionsrådet blive orienteret om referaterne fra de kvartårlige møder mellem direktionen og det tredje øje, jf. den vedtagne procedure for DNU-projektet på regionsrådsmødet den 25. maj 2011.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-32-11

20. Ansøgningsrunde til etablering af 42 nye hospicepladser

Resume

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som led i realiseringen af Kræftplan III indkaldt ansøgninger til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden 2011-2014. 9 af de 42 pladser skal etableres i Region Midtjylland. Der vil blive ydet etableringstilskud på 0,5 mio. kr. pr. plads. Der er to ansøgningsrunder med frist henholdsvis den 1. september 2011 og den 1. august 2012. Efter endt udbygning af kapaciteten med 42 pladser vil regionerne blive kompenseret for de øgede driftsudgifter med i alt 11,9 mio. kr. Tilskuddet til etablering kan søges af eksisterende eller nye hospicer med driftsoverenskomst med regionen.

 

Administrationen foreslår, at stillingtagen til udbygning af hospicekapaciteten i Region Midtjylland indgår i revisionen af Region Midtjyllands Palliationsplan. Forslag til ny Palliationsplan skal ifølge regionsrådsbeslutning af 25. maj 2011 forelægges regionsrådet i forsommeren 2012. Ansøgning om tilskud til etablering af nye hospicepladser i Region Midtjylland kan dermed indgå i ansøgningsrunden den 1. august 2012.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet tager stilling til udvidelsen af antallet af hospicepladser i forbindelse med vedtagelse af ny Palliationsplan for Region Midtjylland i første halvdel af 2012, og

 

at Region Midtjylland indgår i ansøgningsrunden om etableringstilskud til 9 nye hospicepladser i den udmeldte ansøgningsrunde til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 1. august 2012.

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Sundhedsministeriet indkalder i vedlagte brev af den 1. juli 2011 ansøgninger til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden 2011-2014. De 12 pladser søges etableret i 2011, og 10 pladser søges etableret hvert år i 2012, 2013 og 2014.

 

Indkaldelsen er et led i realiseringen af Kræftplan III, ifølge hvilken antallet af hospicepladser i Danmark udvides fra 208 til 250 pladser. De nye hospicepladser er fordelt mellem regionerne, således at der i Region Midtjylland skal oprettes 9 pladser. Der vil derefter være 59 hospicepladser i regionen.

 

Der ydes tilskud til etablering på 0,5 mio. kr. pr. plads. Derudover er der blevet afsat midler til drift af de nye pladser i de såkaldte DUT-forhandlinger (Det udvidede totalbalanceprincip). Regionerne vil i følge vedlagte DUT-notat af den 28. april 2011 samlet blive kompenseret med 11,9 mio. kr., når alle pladser er etableret. Region Midtjylland vil således til driften af 9 nye pladser kunne forvente et tilskud på ca. 2,7 mio. kr. Den gennemsnitlige bruttodriftsudgift for en hospiceplads på de 4 eksisterende hospicer i regionen udgør i 2011 ca. 1,7 mio. kr. Kommunerne bidrager til finansieringen af hospice med en sengedøgnstakst på 1.834 kr. (2011-p/l).

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har annonceret to ansøgningsrunder med frist henholdsvis den 1. september 2011 og den 1. august 2012. Hensigten er at give regioner med projekter i støbeskeen mulighed for at gå hurtigt i gang med byggeriet, mens der i øvrige regioner er mulighed for at udforme nye hospiceprojekter med en senere opstartsdato.

 

Ansøgning kan indsendes af selvejende institutioner, hvis formål er at etablere og drive et hospice, og af eksisterende hospicer, der ønsker at udvide kapaciteten.

 

I Region Midtjylland kan der således være tale om, at de eksisterende hospicer ansøger om tilskud til at udvide deres nuværende kapacitet, eller at Region Midtjylland indgår driftsoverenskomst med en selvejende institution, der ønsker at etablere et nyt hospice. Endelig fremgår det af tillægsaftale til sundhedsaftale for 2011-2014 med Randers Kommune, at "kommunens ønske om at omdanne tilbuddet til et egentligt, regionalt hospice vil indgå i regionens eventuelle fremtidige overvejelser om, hvordan en eventuel udvidelse af regionens kapacitet på hospiceområdet bedst kommer flest borgere til gavn." Det omtalte tilbud er et kommunalt drevet tilbud til uhelbredeligt syge.

 

Regionsrådet vedtog den 25. maj 2011 en tidsplan for revision af Region Midtjyllands nuværende Palliationsplan, ifølge hvilken regionsrådet i forsommeren 2012 vil få forelagt forslag til ny Palliationsplan. På denne baggrund foreslår administrationen, at stillingtagen til udvidelse af antallet af hospicepladser i Region Midtjylland kommer til at indgå i den nye Palliationsplan. Det vil give mulighed for, at Region Midtjylland indgår i ansøgningsrunden med frist den 1. august 2012.

 

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-72-1-09

21. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemt finansiering for 2010

Resume

Regionsrådet skal senest 1. september 2011 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Indenrigs - og Sundhedsministeriet vedrørende indberettet aktivitet for 2010.

Direktionen indstiller,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsbestemt tilskud for 2010 godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering skal regionsrådet senest 1. september 2011 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2010.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, som borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2010 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

 

De beskrevne kontrolforanstaltninger omhandler bl.a. en registreringsaudit. Denne viser, at en række registreringer ikke er korrekt beskrevet i de patientadministrative systemer. Der er tale om mindre formelle registreringsfejl og disse er ikke udtryk for behandlingsfejl. Samtidig kan konstateres, at fejlene kun har marginal betydning for den samlede aktivitetsværdi og ingen betydning for den kommunale medfinansiering.

Redegørelsen viser, at der ikke er konstateret fejl i grundlaget for den aktivitetsafhængige finansiering.

Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Revisionens bemærkninger og påtegning til redegørelsen skal ikke godkendes af regionsrådet. Det er således ikke en forudsætning, at revisionens bemærkninger godkendes af regionsrådet inden redegørelsen fremsendes til ministeriet og kommunalbestyrelser. Regionsrådet vil blive orienteret om revisionens påtegning, så snart denne foreligger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-72-4-10

22. Nedsættelse af Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation

Resume

På sundhedsområdet står kommuner og regioner overfor en række fælles udfordringer. Også organisationer, vidensinstitutioner og erhvervslivet er påvirkede af de afgørende rammevilkår, som sundhedsvæsenet befinder sig i. Det indstilles, at der i regi af Kontaktudvalget nedsættes en Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation. Task Forcen skal have fokus på både den teknologiske, den kliniske, den organisatoriske og den kulturelle innovation indenfor sundhedsområdet i regionen.

Direktionen indstiller,

at der i regi af Kontaktudvalget nedsættes en Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation, og

 

at den regionale omstillingspulje vedrørende udvikling og igangsætning af nære sundhedstilbud udmøntes efter de retningslinjer, som er beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Sagsfremstilling

Nye behandlingsformer, ny teknologi, accelererede patientforløb og medicinske gennembrud skal i sammenhæng med færre, men større og mere specialiserede hospitaler, fælles akutafdelinger og Center of Excellence medvirke til at sikre større kvalitet og effektivitet i det regionalt drevne sundhedsvæsen. Denne udvikling påvirker også sundhedstilbud i kommuner og almen praksis. Efterspørgslen efter sundhedsydelser i den primære sektor kræver ændringer og også udvikling af denne sektors ydelser. Samtidig bliver der flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme.

 

På administrativt niveau har det gennem en tid været drøftet med kommunerne, hvorledes kommunerne i Region Midtjylland og regionen i fællesskab kunne indlede et mere banebrydende og helhedsorienteret samarbejde på sundhedsområdet. Baggrunden for initiativet er, at både kommuner og regioner på sundhedsområdet oplever en række fælles udfordringer, som ikke bare påvirker kommuner og region. Også organisationer, vidensinstitutioner og erhvervslivet er påvirkede af de afgørende rammevilkår, som sundhedsvæsenet står over for.

 

Det samlede sundhedsvæsen - region, kommuner og praksissektor - står overfor en opgave, hvor betydeligt flere opgaver skal håndteres i en bedre kvalitet og for færre ressourcer. Hvis det samlede sundhedsvæsen også fremover skal kunne løse opgaven, må sektorerne skabe et helt anderledes integreret sundhedsvæsen med sammenhæng i alle sundhedsydelser, et tæt samarbejde og en nytænkning i løsningen af sundhedsopgaverne og sundhedsbetjeningen.

 

Det indstilles derfor, at der i regi af Kontaktudvalget nedsættes en Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation. Task Forcen skal have fokus på både den teknologiske, den kliniske, den organisatoriske og den kulturelle innovation indenfor sundhedsområdet i regionen. Den får blandt andet til opgave at pege på initiativer, der kan skabe rammerne for innovation og udvikling, samt initiativer, der kan styrke implementering af metoder til et mere sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen.

 

Task Forcen skal lægge vægt på, at der i projekter og initiativer kan skabes en ressourcemæssig gevinst med fokus på effektivitet, produktivitet og kvalitet.

 

Det foreslås, at medlemmerne af Task Force består af repræsentanter for kommunaldirektørerne, repræsentanter for kommunale sundhedsdirektører, Dansk Sygeplejeråd, Praktiserende Lægers organisation, FOA, MEDTECH, repræsentanter for hospitalerne i regionen og repræsentanter for Region Midtjyllands direktion.

 

Task Forcen fungerer til udgangen af denne valgperiode og vil en gang årligt udarbejde en redegørelse til Kontaktudvalget vedrørende Task Forcens virke og initiativer.

Det planlægges, at Kommunernes Kontaktråd (KKR) på møde 26. august 2011 behandler nedsættelse af Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation samt at Kontaktudvalget behandler sagen på møde 27. september 2011.

 

Retningslinjer for udmøntning af omstillingspuljen vedrørende udvikling og igangsætning af nære sundhedstilbud

Ved nedsættelse af en Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation vil det blive en opgave for Task Forcen at behandle ansøgninger til den regionale omstillingspulje på 10 mio. kr. til udvikling og igangsætning af nære sundhedstilbud og herom indstille projekter til Region Midtjyllands administration.

 

Administrationen udmønter herefter omstillingspuljen med en årlig afrapportering til regionsrådet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-212-06-V

23. Omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til Ringkøbing Sundhedshus

Resume

På baggrund af regionsrådets budgetaftale den 31. januar 2011, om blandt andet omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til Ringkøbing Sundhedshus er der udarbejdet en beskrivelse af funktionerne i sundhedshuset. Omlægningen vedrører blandt andet etablering af lægeklinikker, som regionen har fået en bevilling til på 10 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til sundheds- og akuthuse. Det indstilles, at regionen selv finansierer den resterende del på 2,5 mio. kr. til den samlede bevilling på 12,5 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at beskrivelsen af Ringkøbing Sundhedshus tages til efterretning, og

 

at der gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. i 2012 (indeks 125) til etablering af lægeklinikker i Ringkøbing Sundhedshus, og at bevillingen finansieres med 10 mio. kr. fra ministeriets pulje og 2,5 mio. kr. fra puljen til sundhedshuse, lægehuse og præhospital indsats jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

På baggrund af regionsrådets budgetaftale den 31. januar 2011, om blandt andet omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til Ringkøbing Sundhedshus, er der udarbejdet en beskrivelse af funktionerne i sundhedshuset. Beskrivelsen er vedlagt som bilag.  

 

Regionale funktioner

Der er lagt vægt på, at de funktioner, som placeres i Ringkøbing Sundhedshus er funktioner af høj faglig kvalitet, som kan drives effektivt, som matcher patientoptaget og er funktioner, det er relevant for borgeren at behandle i det nære sundhedsvæsen.

 

De regionale funktioner er listet nedenfor: 

  • Medicinsk Ambulatorium svarende til lokalområdets behov - Et medicinsk ambulatorium åbent 3 dage om ugen

  • Ortopædkirurgisk Ambulatorium - Et ortopædkirurgisk ambulatorium åbent 1 dag om ugen

  • Sårfunktion - 1 dag om ugen vil der være en sårfunktion bemandet med en sårsygeplejerske

  • Akutklinik - bemandet med behandlersygeplejersker, understøttet af telemedicinske løsninger

  • Røntgen

  • Blodprøvetagning

  • Den Præhospitale enhed

  • Jordemoderklinik

  • Fysisk ramme til hjemmedialyse

 

Kommunale funktioner

Følgende kommunale funktioner vil blive placeret i sundhedshuset:

  • Genoptræning

  • Visitation

  • Sygeplejeklinik

 

Almen praktiserende læger

Sundhedshuset vil derudover have en række alment praktiserende læger. I forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje på 600 mio. kr. til bl.a. etablering af lægehuse samt sundheds- og akuthuse i udkantsområder ansøgte Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland om 12,7 mio. kr.

 

Den 4. marts 2011 modtog Region Midtjylland tilsagnsskrivelser og afslag på ansøgningerne om statsligt tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer. Der blev i den forbindelse givet et tilskud på 10 mio. kr. til etableringen af lægeklinikker i Ringkøbing, jf. orienteringen på mødet i regionsrådet den 27. april 2011. På mødet reserverede regionsrådet 2,5 mio. kr. fra anlægsreserven i 2012 til den resterende del af projektet.

 

Det indstilles derfor nu, at der gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. i 2012 (indeks 125) hvoraf regionen selv finansierer de 2,5 mio. kr. jf. tabel 1.

 

6 læger har foreløbigt tilkendegivet, at de gerne vil være en del af Ringkøbing Sundhedshus, og en dialog/proces er begyndt mellem lægerne og regionen.

 

Tabel 1. Bevillinger og rådighedsbeløb

Mio. kr.
Anlæg
 
 
 
 
Bevilling for alle budgetår
 
 
 
 
 
2012
2013
2014
Bevillinger 1)
 
 
 
 
Etablering af lægeklinikker i Ringkøbing Sundhedshus
12,5
12,5
 
 
Bevillingsændringer i alt
12,5
12,5
0
0
Finansiering 2)
 
 
 
 
Pulje til sundhedshuse, lægehuse og præhospital indsats
-2,5
-2,5
 
 
Indtægt fra ministeriets pulje til lægehuse
-10,0
-10,0
 
 
Finansiering i alt
-12,5
-12,5
0
0
Total
0
0
0
0

1) + = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter

2) Der angives fuld finansiering af bevillingen, således at balancen går i 0

 

Andre initiativer
Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland har endvidere været i dialog om en række andre initiativer, som påtænkes at udspringe af det arbejdsfællesskab, der sker i Sundhedshuset. Initiativerne er dels en udvikling af egenomsorgen hos borgerne samt at Sundhedshuset skal give mulighed og være platform for Ph.D-projekter eventuelt om egenomsorg.

 

Endelig kan det oplyses, at der pågår forhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation om almen praksis rolle i det akutte beredskab.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-72-15-10

24. Udsættelse af flytning af Livsstilscenteret fra Brædstrup til Silkeborg

Resume

I omstillings- og spareplanen fra februar 2011 blev det besluttet at flytte Livsstilscenteret fra Regionshospitalet Brædstrup til Regionshospitalet Silkeborg pr. 1. januar 2012. Flytningen er imidlertid forsinket på grund af arbejdet med at gennemføre en række øvrige organisatoriske og lokalemæssige ændringer i Silkeborg i forlængelse af omstillingsplanen. Det indstilles derfor, at flytningen udsættes indtil efteråret 2012.

Direktionen indstiller,

at den fysiske og organisatoriske flytning af Livsstilscenteret fra Brædstrup til Silkeborg udsættes indtil efteråret 2012.

Sagsfremstilling

I omstillings- og spareplanen fra februar 2011 er det besluttet at flytte Livsstilscenteret fra Regionshospitalet Brædstrup til Regionshospitalet Silkeborg. Baggrunden er først og fremmest en mulighed for at skabe en positiv synergi ved at samle Livsstilscenteret med de aktiviteter, der organisatorisk skal forankres i Diagnostisk Center i Silkeborg. Desuden vil en flytning give mulighed for at rømme og bortsælge matriklen i Brædstrup.

 

Flytningen skulle efter planen ske pr. 1. januar 2012, men er på nuværende tidspunkt forsinket. Forsinkelsen skyldes, at hospitalsledelsen i første omgang har fokuseret på de øvrige organisatoriske og fysiske ændringer i Silkeborg, som skal udmønte sig i besparelser i forlængelse af omstillingsplanen. Flytningen af Livsstilscenteret kræver således anlægsmæssige ændringer i Silkeborg, som på nuværende tidspunkt fortsat er under udredning og afventer de øvrige lokalemæssige ændringer i Silkeborg. Det gælder bl.a. bassin og træningsfaciliteter.

 

Det indstilles derfor, at den fysiske og organisatoriske flytning af Livsstilscenteret udsættes indtil efteråret 2012. Det betyder, at hospitalsledelsen Viborg-Silkeborg i løbet af efteråret 2011 nærmere kan beskrive, hvordan Livsstilscenteret kan etableres i Silkeborg herunder hvilke anlægsmæssige ændringer, der kræves i Silkeborg. Samtidig giver det mulighed for at varsle personalet i Brædstrup i god tid om den fremtidige organisering.

 

Regionshospitalet Horsens forventer at flytte de sidste aktiviteter fra Regionshospitalet Brædstrup til Horsens i efteråret 2012. Udsættelsen af flytningen vil således ikke få betydning for planerne om salg af matriklen i Brædstrup. Der er ikke knyttet et besparelseskrav til flytningen af Livsstilscenteret, så udsættelsen vil ikke få økonomiske konsekvenser i forhold til implementering af omstillingsplanen.

 

Regionshospitalet Horsens har orienteret om, at Sikkerhedsstyrelsen har godkendt en ansøgning om fritagelse for etablering af HPFI-anlæg (fejlstrømsafbryder) i Brædstrup frem til og med den 31. december 2013. Hvis hospitalet fortsat er i drift herefter, skal der sikres et fejlstrømsanlæg frem til den 31. december 2017, hvilket der vil være forbundet væsentlige udgifter med.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-19-11

25. Markedsovervågning (AMGROS) 1. kvartal 2011 og vejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin

Resume

Der orienteres fremadrettet som et fast punkt kvartalsvis om udviklingen i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland med baggrund i de publicerede kvartalsvise markedsovervågninger fra AMGROS.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der orienteres fremadrettet som et fast punkt kvartalsvis om udviklingen i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland med baggrund i de publicerede kvartalsvise markedsovervågninger fra AMGROS.

 

Markedsovervågningen 1. kvartal 2011 blev behandlet på møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 20. juni 2011. I den Regionale Lægemiddelkomité er det på sigt hensigten, at markedsovervågningen anvendes til at vurdere, om der er behov for at igangsætte nye initiativer/indsatser på lægemiddelområdet.
 
Markedsovervågning (AMGROS) 1. kvartal 2011
AMGROS rapporterne er produktionsopgørelser og ikke forbrugsopgørelser. Det betyder i praksis, at der ikke er korrigeret for mellemregionale patientstrømme (Region Midtjylland skal kun afholde udgifter for egne patienter). AMGROS rapporterne er en samlet opgørelse over den medicinske behandling, der er igangsat på Region Midtjyllands hospitaler uagtet patientens bopælskommune.

 

Der er i vedlagte bilag udarbejdet en kort beskrivelse af omsætningsudviklingen i hospitalssektoren. Beskrivelsen viser, at omsætningen efter 1. kvartal 2011 stiger. Udviklingen er mere ugunstig i Region Midtjylland (målt i forhold til økonomi) end landsgennemsnittet. Årsagen til den ekstraordinære stigning i Region Midtjylland skyldes bl.a.:

 

  • Større stigning i det samlede forbrug af biologiske lægemidler end landsgennemsnittet

  • Stor stigning i et øjenlægemiddel - stigning skyldes primært senere ibrugtagning i Region Midtjylland sammenlignet med landsplan.

  • Omsætningen af cancerlægemidler falder mindre i Region Midtjylland sammenholdt med landsplan.

 

Kvartalsovervågningen fra AMGROS er vedlagt som bilag.

 
RADS vejledninger

Markedsovervågningen for 1. kvartal 2011 har valgt at sætte særlig fokus på Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) - med det formål at udbrede kendskabet til RADS og give en status på RADS arbejdet.

 

RADS skal sikre en ensartet anvendelse af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. RADS nedsætter fagudvalg med eksperter, som har til opgave at skabe konsensus om valg af medicin gennem udarbejdelse af fælles nationale behandlingsvejledninger.

 

RADS har aktuelt fokus på 14 behandlingsområder. Der er, i foråret, kommet tre behandlingsvejledninger fra RADS. Det drejer sig om terapiområderne sklerose, HIV/AIDS og hepatitis. Behandlingsvejledningerne beskriver hvordan og med hvilke præparater - nye og eksisterende patienter behandles.

 

Den regionale Lægemiddelkomité er i fuld gang med implementeringen af behandlingsvejledningerne. Målsætningen er, at de tre behandlingsvejledninger er fuldt implementeret pr. 1. juli 2011. Der pågår i øjeblikket et udviklingsarbejde på landsplan i regi af AMGROS med henblik på at monitorere indsatsen. Effekten af implementeringen vil kunne måles efter 3. kvartal 2011.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-78-08

26. Godkendelse af kapacitetsplan for kiropraktik

Resume

Det er besluttet, at der i forlængelse af praksisplanen for kiropraktik, som blev vedtaget af regionsrådet den 15. december 2010, skal udarbejdes kapacitetsplan for kiropraktik. Kapacitetsplanen fokuserer på regulering af den kiropraktiske behandlingskapacitet ved hjælp af ydernumre og danner baggrund for Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdets indstilling til regionsrådet om den kiropraktiske behandlingskapacitet i Region Midtjylland.


På baggrund af drøftelserne i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet forelægges hermed udkast til kapacitetsplan for kiropraktik til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at kapacitetsplan for kiropraktik i Region Midtjylland godkendes, og

 

at det drøftes om oprettelsen af 2 ydernumre for kiropraktikere og finansieringen heraf skal indgå i drøftelserne af budget 2013.

Sagsfremstilling

Det er besluttet, at der i forlængelse af praksisplanen for kiropraktik, som blev vedtaget af regionsrådet den 15. december 2010, skal udarbejdes kapacitetsplan for kiropraktik. Kapacitetsplanen fokuserer på regulering af den kiropraktiske behandlingskapacitet ved hjælp af ydernumre og danner baggrund for Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdets indstilling til regionsrådet om den kiropraktiske behandlingskapacitet i Region Midtjylland.

 

Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet har den 8. juni 2011 godkendt udkast til kapacitetsplan for kiropraktik.

 

Kapacitetsplanen indeholder, som den godkendte praksisplan for kiropraktik, en anbefaling om at indgå en aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer. Administrationen anser aftalen som værende udgiftsneutral. Sag vedrørende konvertering af ansættelse til ydernummer er ligeledes på dagsorden til dette møde i forretningsudvalget.

 
Kapacitetsplanen indeholder desuden en anbefaling om oprettelse af to nye selvstændige ydernumre i umiddelbar forlængelse af ikrafttræden af ny overenskomst om kiropraktik.

 

Samarbejdsudvalget anser, at der er risiko for, at oprettelsen af nye selvstændige ydernumre kan medføre en merudgift for Region Midtjylland. Samtidig er det samarbejdsudvalgets opfattelse, at der er behov for at oprette to nye selvstændige ydernumre på kiropraktorområdet. Besættelsen af ydernumrene skal finde sted efter opslag. Den forudgående analyse skal behandles i henholdsvis Samarbejdsudvalget på Kiropraktorområdet, forretningsudvalget og regionsrådet, således at de nye ydernumre kan opslås til besættelse umiddelbart efter ikrafttræden af ny overenskomst.

 

Det kan ikke godtgøres, at en tildeling af flere ydernumre vil være udgiftsneutral for regionen. Det er administrationens vurdering, at oprettelsen af to nye ydernumre kan medføre en merudgift for Region Midtjylland svarende til cirka 372.000 kr. pr. ydernummer pr. år.

 

Den årlige merudgift ved oprettelse af 2 nye ydernumre er ca. 744.000 kr. pr. år. Der er ingen indikation af, at der er en substitutionseffekt mellem kiropraktik og fysioterapi, som vil kunne reducere denne merudgift.


Derfor foreslås, at finansieringen af udvidelsen med 2 ydernumre indgår i drøftelserne af budget 2013.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1010-07

27. Aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer

Resume

Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet har udarbejdet udkast til § 24-aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer.

Direktionen indstiller,

at udkast til § 24-aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer godkendes, og

 

at § 24-aftalen videresendes til overenskomstens centrale parter til orientering.

Sagsfremstilling

Praksisplan for kiropraktik, der blev vedtaget i regionsrådet den 15. december 2010, anbefaler udarbejdelse og indgåelse af en aftale, som muliggør et smidigt generationsskifte.

 

Administrationen anser Aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer som værende udgiftsneutral. Dette skyldes, at kiropraktorerne ifølge overenskomsten har mulighed for at ansætte yderligere kiropraktorer og personale, uden at regionen skal give tilladelse hertil. Det foreliggende udkast til aftale, som tidligere har været gældende i Århus Amt som en generationsskifteaftale, giver således alene mulighed for at opdele en allerede eksisterende kapacitet i flere ydernumre. Kriterierne i aftalen sikrer, at nye ydernumre udelukkende kan gives til en kiropraktor, som i en længere periode allerede har bidraget til omsætningen på den pågældende klinik, og at ydernumrene som udgangspunkt ikke kan flyttes fra den eksisterende klinik.

 
Kriterierne for at en ansat kiropraktor efter ansøgning kan tilbydes nedsættelse som overenskomsttilmeldt kiropraktor i samarbejdspraksis eller i kompagniskab med den kiropraktor, hos hvem ansøgeren hidtil har været ansat, er:

  • Kiropraktoren, der søger ydernummer, har været fuldtidsansat i minimum 3 år i den pågældende klinik, hvor der søges om at få ydernummer.

  • Kiropraktoren der søger har i hele perioden bidraget væsentligt til omsætningen på klinikken.

  • Geografisk skal det nye ydernummer knyttes sammen med ydernummer, klinik og praksisadresse som det ydernummer, hvor ansættelsen har været.

 

Ved særlige ekstraordinære omstændigheder kan der undtagelsesvis ansøges om flytning af ydernummeret. Eventuelle flytninger skal godkendes af samarbejdsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-50-07

28. Implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i Randers Kommune

Resume

Det foreslås, at forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler implementeres i samarbejde med Randers Kommune. Der er i første omgang tale om et 5-årigt implementeringsprojekt. Erfaringerne med ordningen i Randers Kommune skal danne grundlag for den videre udbredelse af tiltaget i resten af regionen.

Direktionen indstiller,

at implementeringsprojektet vedrørende forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler igangsættes under forudsætning af, at den konkrete implementering aftales med de praktiserende læger, og

 

at projektet finansieres med midler fra puljen under Nære Sundhedstilbud vedrørende fælles projekter med kommunerne. Finansieringen udgør i 2012 1,92 mio. kr. og i perioden 2013-2016 1,32 mio. kr. årligt.

Sagsfremstilling

Projektet ”implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler” er en del af den regionale forebyggelsesstrategi. I ’Kronisk sygdom – Vision og strategi for en bedre indsats’ sættes det som mål at kunne tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler hos alment praktiserende læger i hele Region Midtjylland. Dette skal ske på et evidensbaseret grundlag.


Som første led i opfyldelsen af dette mål er der i samarbejde med Randers Kommune taget initiativ til at beskrive og igangsætte implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler i Randers Kommune. Efter gensidig kontakt og interesse fra Region Midtjylland og Randers Kommune er Randers Kommune valgt bl.a. på baggrund af sundhedsprofilen for kommunen, samt de gode betingelser inddragelsen af det kommunale sundhedscenter ville stille for projektet.


Der er nedsat en projektgruppe, der har beskrevet et 5-årigt implementeringsprojekt, som vedlægges som bilag. Randers Kommune har formandskabet. Fra almen praksis deltager den kommunale praksiskonsulent. Desuden er Syddjurs Kommune, administrationen i Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers og Afdelingen for Almen Medicin – Aarhus Universitet repræsenteret.

 

Planlægningen af implementeringen sættes i gang ultimo 2011 med det mål, at forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler kan igangsættes i Randers Kommune primo 2012.


Implementeringsprojektet i Randers Kommune tager udgangspunkt i modellen for forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler, som blev benyttet i Sundhedsprojekt Ebeltoft. Resultaterne fra Sundhedsprojekt Ebeltoft viser, at man over en 5-årig periode kan halvere antallet af personer med høj risiko for hjertekarsygdom, uden det skaber negativ psykisk påvirkning. DSI har i forbindelse med Sundhedsprojekt Ebeltoft lavet sundhedsøkonomiske konsekvensberegninger, der viser, at forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler er omkostningsneutrale over en 6-årig periode.


Selve helbredsundersøgelsen foretages på det kommunale sundhedscenter. Undersøgelsen varer ca. 1 time og udføres af henholdsvis regionale bioanalytikere og kommunalt ansat sundhedsfagligt personale. Deltagerne i helbredsundersøgelsen får skriftligt svar på undersøgelsen, og de der vurderes at være risikanter, dvs. i særlig risiko for at udvikle en kronisk lidelse får tilbud om en efterfølgende helbredssamtale af 30 minutters varighed hos egen læge. Det første år vil alle deltagere dog blive tilbudt en opfølgende samtale hos den praktiserende læge - dette af forskningsmæssige hensyn for at have mulighed for at lave en kvalificeret udvælgelse af risikanter samt for at have en kontrolgruppe.

 

Økonomi
Udgifterne til projektet fordeles således, at Region Midtjylland og Randers Kommune afholder de udgifter, der naturligt falder inden for de respektive sektorers opgaveportefølje. Udgifterne til projektledelse og datamanagement af projektet deles mellem Randers Kommune og Region Midtjylland. Den regionale andel er 350.000 kr. årligt.


I forbindelse med helbredsundersøgelsen afholder regionen udgifterne til prøvetagning og analyser udført på Regionshospitalet Randers svarende til gennemsnitligt 970.000 kr. årligt.

 

Administrationen forventer, at de praktiserende lægers gennemførelse af helbredssamtaler vil medføre merudgifter på driftsbudgettet i størrelsesordenen 600.000 kr. årligt. Merudgiften er beregnet på baggrund af anvendelse af ydelsen 0120 i forbindelse med samtalen hos den praktiserende læge.

 

Det første år, hvor alle deltagere - både risikanter og ikke-risikanter - tilbydes en helbredssamtale ved egen læge, forventes udgiften til afholdelse af samtaler i almen praksis at blive 1,2 mio. kr. De yderligere 600.000 kr. finansieres ved en overførsel af midler fra puljen under Nære Sundhedstilbud vedrørende fællesprojekter med kommunerne til drift.

 

Ud over de ovenfor nævnte udgifter kommer udgifter til information og uddannelse af de praktiserende læger. Udgiften hertil er 400.000 kr. over den 5-årige implementeringsperiode. Disse midler søges finansieret gennem Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget.

 

Laboratorieudgifterne, samt udgifter til projektledelse, datamanagement og den ekstraudgift, der er til honorering af de praktiserende læger det første år af projektet, foreslås finansieret af puljen under Nære Sundhedstilbud vedrørende fællesprojekter med kommunerne.

 

Tabel 1 - Samlet budget uden kommunale etableringsomkostninger, udgifter til afledte kommunale ydelser samt udgifter til evaluering, som dækkes af TRYGfondsmidler.

 
2012
2013
2014
2015
2016
I alt
Randers Kommune 
2.098.000
1.985.000
2.074.000
2.107.000
2.145.000
10.409.000
Region Midtjylland 
1.920.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
7.200.000
Forventede merudgifter til drift i almen praksis*  
600.000
600.000
600.000
600.000
600.000
3.000.000
Samlet budget
4.618.000
3.905.000
3.994.000
4.027.000
4.065.000
20.609.000

*Der er tale om merudgifter, der finansieres af driftsbudgettet for almen praksis. 

 

Implementeringsprojektet er politisk godkendt i Randers Kommune, og der er bevilget midler til gennemførelsen.


Afdelingen for Almen Medicin, Aarhus Universitet har i samarbejde med Region Midtjylland og Randers Kommune ansøgt TRYGfonden om forskningsmidler til at lave følgeforskning på implementeringsprojektet. TRYGfonden har bevilget 10 mio. kr. til at udføre effektevaluering og en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af implementeringen af forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i Randers Kommune, samt et følgeforskningsprojekt med fokus på rekruttering af socialt dårligt stillede til tilbuddet. Med følgeforskningsprojektet er det muligt at få viden om, hvordan forebyggelsestiltag som dette skal designes for at nå socialt dårligt stillede og dermed skabe større social lighed i forebyggelsesindsatsen.

 

Tabel 2 – Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

 
2012
2013
2014
2015
2016
Bevillinger 
Projektledelse og datamanagement
 
Laboratorieudgifter
 
Honorering af praktiserende læger*
 
 
350.000
 
970.000
 
600.000
 
 
350.000
 
970.000
 
 
350.000
 
970.000
 
 
350.000
 
970.000
 
 
350.000
 
970.000
Finansieringsbehov i alt
1.920.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
Finansiering:
Puljen under Nære Sundhedstilbud til fællesprojekter med kommunerne
 
-1.920.000
 
-1.320.000
 
-1.320.000
 
-1.320.000
 
-1.320.000
Finansiering i alt
1.920.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
Total
0
0
0
0
0

*Der er tale om ekstra midler til honorering af de praktiserende læger det første år af projektet, hvor alle deltagere skal til helbredssamtaler hos den praktiserende læge. 

 

Det tekniske budget for puljen under Nære Sundhedstilbud til fællesprojekter med kommunerne for 2012 lyder på 13,865 mio. kr. Indberegnet dette projekt er der i 2012 disponeret over 12,300 mio. kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-17-2-06-V

29. Vakant øjenlægepraksis i Viborg

Resume

Praktiserende øjenlæge Laust Baggesen, Viborg er stoppet 1. april 2011 uden at en ny øjenlæge har overtaget hans praksis. Der skal tages stilling til, omydernummeret skal forsøges genbesat.

Direktionen indstiller,

at ydernummeret ikke genbesættes på nuværende tidspunkt, men afventer at praksisplanen på området bliver revideret.

Sagsfremstilling

Praktiserende øjenlæge Laust Baggesen lukkede sin praksis i Viborg pr. 1. april 2011, efter at det ikke var lykkedes ham at finde en køber, der ville overtage klinikken.
 
Praksiskapacitet i området er derved faldet fra 5 fuldtidspraksisser til 4 (2 i Viborg, 1 i Skive og 1 i Bjerringbro).
 
Hvis en øjenlæge nedlægger sin praksis uden at sælge den til en nye øjenlæge, kan regionen beslutte at genbesætte ydernummeret, flytte det eller nedlægge det.  


I praksisplanen på speciallægeområdet, som regionsrådet vedtog den 11. december 2009, anbefales det, at det eksisterende antal øjenlægepraksisser så vidt muligt opretholdes.


Ventetiden hos øjenlægerne i Region Midtjylland er hyppigst omkring 26 uger. Enkelte har kortere ventetid (4 – 8 uger), og andre steder er ventetiden op til et år. Øjenlægerne i Viborg og Skive kommuner har oplyst, at deres ventetid primo juli 2011 er henholdsvis 8 uger, 18 – 20 uger og 26 uger. Den sidste øjenlæge har ikke oplyst sin ventetid, men har som de øvrige tilkendegivet, at han har fået flere henvendelser og længere ventetid, siden Laust Baggesen stoppede.  


Øjenlægerne har altid afsat tid til akutte patienter og i tilfælde af, at der er mistanke om alvorlige komplikationer, er ventetiden også relativt kort. Øjenlægedækningen i Viborg og Skive kommuner tilsammen er 35.362 indbyggere pr. øjenlæge, hvis den ledige praksis ikke bliver genbesat og 28.289 indbyggere pr. øjenlæge, hvis der kommer en ny øjenlæge.  

 

Forhold mellem indbyggere pr. øjenlæge i andre kommuner

Aarhus
38.331*
Randers
23.688
Herning
28.516
Holstebro
28.528
Silkeborg
44.241*
Horsens
27.319

*Det skal bemærkes at andelen af borgere over 60 år i Aarhus og Silkeborg kommuner er væsentligt mindre end i de øvrige kommuner.
 
Det er dog ikke helt retvisende at bruge kommunegrænserne som opdelingszoner, da patienterne frit kan vælge den øjenlæge, de ønsker (også i andre regioner), og der er en række kommuner, hvor der ikke er praktiserende øjenlæger.


I de kommende år vil der komme betydelig flere ældre borgere i Viborg og Skive kommuner. I 2020 forventes 6.900 flere borgere over 60 år end i dag og i 2030 ca. 13.000 flere.  

 

I 2010 var 27 % af alle borgere over 60 år ved øjenlæge. Det betyder, at det kan forventes, at øjenlægerne i Viborg og Skive kommuner i 2020 skal tilse ca. 1.700 flere ældre borgere, end de gør i dag og 3.250 flere i 2030. Denne udvikling adskiller sig ikke fra prognosen for hele regionen.

 
Serviceniveaumæssige og økonomiske konsekvenser
Hvis ydernummeret i Viborg ikke genbesættes, er vurderingen, at serviceniveauet i Viborg-Skiveområdet ikke vil være væsentligt ringere end de fleste andre steder i regionen.
 
Da andelen af ældre - og derved presset på øjenlægepraksis - stiger, kan det forudses, at serviceniveauet på øjenlægeområdet i hele regionen vil falde de kommende år, med mindre kapaciteten udvides.
 
I 2010 havde Laust Baggesen 4.375 1. konsultationer (fordelt på 3.691 patienter). Det kan forventes, at dette antal ydelser og patienter skal fordeles på de tilbageværende øjenlæger i området, hvis ydernummeret ikke genbesættes. 
 
I 2010 omsatte Laust Baggesen for små 2 mio. kr. Hvis ikke ydernummeret genbesættes, kan det forventes, at en del af denne omsætning vil tilfalde de øvrige øjenlæger. Skønsmæssigt vurderes det, at regionen kan spare cirka halvdelen af beløbet, hvis ydernummeret ikke genbesættes. 


I henhold til overenskomsten på speciallægeområdet, skal der udarbejdes en praksisplan for speciallægepraksis i hver valgperiode. Det betyder, at regionen indenfor relativ kort tid skal have revideret den eksisterende – herunder delpraksisplan på øjenlægeområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-111-10

30. Evaluering af Elektivt Visitationscenter

Resume

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010 en forsøgsordning med et Elektivt Visitationscenter (EVC) for det ortopædkirurgiske speciale. Dette dagsordenspunkt indeholder en evaluering af EVC-projektet. Det elektive visitationscenter har håndteret og omvisiteret en stor mængde patienter, og mange patienter er blevet tilbudt en tid indenfor behandlingsfristen. På grund af store administrative udfordringer kan Elektivt Visitationscenter imidlertid ikke fortsætte i sin nuværende form. Der skitseres derfor nye mulige modeller for fremtidig henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient.

Direktionen indstiller,

at evalueringen godkendes, og

 

at arbejdet med den fremtidige model for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient forankres i styregruppen vedrørende Elektivt Visitationscenter-projektet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010 en forsøgsordning med et Elektivt Visitationscenter (EVC) for det ortopædkirurgiske speciale. Formålet var at blive endnu bedre til at udnytte behandlingskapaciteten på tværs af regionens hospitaler. 

EVC-modellen

Modellen indebærer, at alle ortopædkirurgiske afdelinger videresender henvisninger til EVC, hvis ikke de selv har mulighed for at tilbyde patienten en tid til forundersøgelse og behandling indenfor behandlingsfristen på 1 måned. Elektivt Visitationscentrets opgave er at matche indkomne henvisninger med indmeldte ledige tider og kontakte patienten telefonisk vedrørende muligheden for et hurtigt behandlingstilbud.

 

Elektivt Visitationscenter har i alt modtaget 2.554 henvisninger i perioden 1. oktober 2010 til 30. juni 2011. 1.351 patienter er blevet omvisiteret til et andet behandlingstilbud, og 1.203 henvisninger er sendt retur til 1. henvisningssted. Ud af de 1.203 henvisninger der er sendt retur til 1. henvisningssted, er 195 afklaret. Det vil sige, at Elektivt Visitationscenter har talt med patienten, og patienten har valgt at benytte sundhedsforsikring, ikke har ønsket behandling alligevel eller har valgt at stå på venteliste på 1. henvisningssted. Det betyder, at 61 % af de patienter, som er håndteret i Elektivt Visitationscenter har fået en tid indenfor behandlingsfristen eller er afklaret på anden vis.

 

Idrætsklinikken på Aarhus Universitetshospital har haft den største udvikling i ventetid opgjort på venteinfo.dk. Således var ventetiden 50 uger den 13. januar og 4 uger den 8. juli ifølge venteinfo.dk.

 

Udfordringer i EVC-projektet
EVC-teamet har, som det fremgår, håndteret og omvisiteret en stor mængde patienter, og mange patienter er blevet tilbudt en tid indenfor behandlingsfristen, men man må også erkende, at EVC har været og fortsat er en stor administrativ udfordring. It-systemerne har ikke i tilstrækkelig grad kunnet understøtte det nye henvisningsflow.
 
Der har således været en række udfordringer i projektet, som løbende er blevet adresseret i styregruppen for Elektivt Visitationscenter:

 

  • Mange administrative opgaver for EVC-teamet som it-systemerne ikke i tilstrækkelig grad har kunnet understøtte.

  • Mangelfulde eller ikke korrekte kontaktoplysninger på patienten.

  • Arbejdet har været mere tidskrævende end normalt for sekretærerne på de ortopædkirurgiske afdelinger.

  • Begrænset antal ledige tider samt misforhold mellem forundersøgelseskapacitet og operationskapacitet.

 

Positive effekter ved EVC-projektet

Arbejdet med projektet har imidlertid givet en række positive effekter. Det handler om områder, som har været vanskelige at ændre tidligere, men som med det tværgående projekt har fået fornyet fokus og en aktiv ramme at agere indenfor. Nedenfor nævnes nogle af de positive konsekvenser, som er et resultat af arbejdet med EVC-projektet.
 
Positive effekter ved Elektronisk Visitationscenter projektet:

  • Større grad af koncerntankegang indenfor det ortopædkirurgiske speciale.

  • Fornyet fokus på behandlingsfrist, ventetider, forundersøgelseskapacitet, fælles kapacitetsudnyttelse, bilaterale aftaler mm.

  • Incitament til at udnytte ressourcerne bedst muligt på de enkelte afdelinger, idet afdelingerne ”mister” henvisningen, hvis ikke de kan tilbyde tid til forundersøgelse og behandling indenfor behandlingsfristen.

  • Incitament til hurtig visitation på grund af nye servicemål og løbende opfølgning i styregruppen.

  • Øget mulighed for tværgående samarbejde, opfølgning på aftaler og hurtig respons på nye situationer.

  • Drøftelser af nye modeller for visitering af den ortopædkirurgiske patient.

 

Nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient
På grund af den store administrative udfordring kan Elektivt Visitationscenter ikke fortsætte i sin nuværende form. Styregruppen ser imidlertid en værdi i det arbejde, som er i gang, og har derfor drøftet alternative modeller, som inddrager de positive elementer af Elektronisk Visitationscenter.

 

Styregruppen foreslår en model som indebærer, at henvisninger som ikke er blevet håndteret på 1. henvisningssted indenfor 2 dage, dvs. de patienter, som ikke kan tilbydes tid til forundersøgelse/behandling indenfor 1 måned, automatisk flyttes til en fælles pulje – et henvisningshotel, som alle hospitaler har mulighed for at trække henvisninger fra. Det skal sikres, at alle henvisninger i den fælles pulje håndteres. Friklinikken på Regionshospitalet Silkeborg vil have en særlig opgave i den forbindelse.

 

Der vil være behov for udvikling af it-understøttelse af modellen. Derfor har styregruppen også skitseret en midlertidig model, som tænkes igangsat som en erstatning for Elektivt Visitationscenter indtil den mere langsigtede model kan være i drift.

 

Den midlertidige model indebærer, at henvisningen på patienter, som ikke kan tilbydes en tid til forundersøgelse/behandling indenfor 1 måned, videresendes til Elektivt Visitationscenter. Elektivt Visitationscenter matcher indkomne henvisninger med indmeldte ledige tider og henvisningen videresendes til det hospital, som har en ledig tid. Dette hospital indkalder patienten. Patienten vil ikke blive ringet op af Elektivt Visitationscenter.
I de tilfælde hvor der ikke findes en ledig tid, videresendes henvisningen til Friklinikken Silkeborg, som tilstræber at have max. 14 dages ventetid på samtlige basis ortopædkirurgiske procedurer.

 

For at bevare det tværregionale fokus og den konstruktive udvikling lægges der op til, at arbejdet med den fremtidige model forankres i styregruppen vedrørende EVC-projektet.

 

Det indstilles således, at arbejdet med at udvikle en fremtidig model for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient forankres i styregruppen vedrørende Elektivt Visitationscenter.

 

Endvidere indstilles det, at evalueringen godkendes. Evaluering kan læses i sin fulde længde i det vedhæftede bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-2-3-09

31. Ændring af kommissorium for udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde

Resume

Udvalget vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde anmoder om, at udvalgets kommissorium ændres, således at formuleringen ”Udvalget afslutter sit arbejde med aflevering af en redegørelse til regionsrådet” udgår og erstattes af følgende formulering: ”Udvalget afslutter sit arbejde med et tema i Magasinet Midt om etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde, en høring og et notat til regionsrådet.”

Direktionen indstiller,

at kommissoriet for udvalget vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde ændres som anført i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. november 2010 at nedsætte et udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde. På sit møde den 15. december 2010 vedtog regionsrådet et kommissorium for udvalgets virksomhed, idet det i den forbindelse var forudsat, at regionsrådet, efter anmodning fra udvalget, vil kunne beslutte at justere kommissoriet, hvis udvalgets drøftelser tilsiger dette.
 
Udvalget, der har funktionsperiode 1. marts – 31. december 2011, anmoder om, at formuleringen i kommissoriet ”Udvalget afslutter sit arbejde med aflevering af en redegørelse til regionsrådet” udgår og erstattes af følgende formulering: ”Udvalget afslutter sit arbejde med et tema i Magasinet Midt om etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde, en høring og et notat til regionsrådet.” Det bemærkes, at den nævnte høring tænkes afviklet som et arrangement, hvor regionsrådets medlemmer og indbudte gæster får lejlighed til, på baggrund af oplæg, at drøfte etiske dilemmaer med, og stille spørgsmål til, et panel af særligt sagkyndige på området.
 
Udvalget vurderer, at man med den foreslåede ændring bedre vil kunne tilgodese udvalgets formål, at skabe øget synlighed om de dilemmaer og hensyn, der er hverdagen inden for psykiatrien og det specialiserede socialområde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-21-11

32. Udbetaling af diæter i forbindelse med den regionale afstigmatiseringskampagne

Resume

I juni 2010 tiltrådte Danske Regioner en landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom, som vil forløbe over en 5-årig periode.

 

Indsatsen skal forankres lokalt, og der er i Region Midtjylland etableret en koordinationsgruppe, der skal planlægge, styre og koordinere indsatsen i regionen.

 

Det indstilles, at der udbetales diæter efter gældende takst til bruger- og pårørendemedlemmer af den regionale koordinationsgruppe for indsatsen.

Direktionen indstiller,

at der udbetales diæter efter gældende takst til bruger- og pårørendemedlemmer af den regionale koordinationsgruppe for indsatsen, og

 

at udgiften afholdes af behandlingspsykiatriens budgetramme

Sagsfremstilling

Indsatsen på den regionale afstigmatiseringskampagne vil dels blive udmøntet gennem en regional koordinationsgruppe, dels gennem et hold af ambassadører, der skal medvirke til at bearbejde holdningerne til psykisk sygdom. Derudover sigtes der mod at bruge de etablerede klyngesamarbejder mellem regionspsykiatrien og kommunerne som katalysator for indsatser.
 
For at planlægge, styre og koordinere den regionale indsats er der etableret en koordinationsgruppe, som består af repræsentanter fra kommunerne, psykiatrien samt 2 repræsentanter fra bruger- og pårørendeorganisationerne.
 
Koordinationsgruppen har til formål at idégenerere, understøtte og koordinere regionale og lokale indsatser. Gruppen skal videndele og videreformidle velfungerende og innovative initiativer samt etablere netværk, der kan række ud over projektperioden.

 

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter efter gældende diættakster til repræsentanter i regionale fora, der ikke er medlemmer af regionsrådet.


Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til koordinationsgruppens bruger- og pårørendemedlemmer. Finansieringen vil ske fra psykiatri- og socialområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-176-07

33. Orientering vedrørende bibeholdelse af fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro

Resume

Den 22. juni 2011 besluttede regionsrådet at imødekomme regeringens anmodning om at bibeholde fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro, til den nye sygehusstruktur er på plads. Hospitalsenheden Vest har siden arbejdet med at tilrettelægge tilbuddet til de fødende på Regionshospitalet Holstebro inden for de givne faglige rammer. Der redegøres for visitationsretningslinjerne samt den fremtidige organisering i de vedlagte bilag. Det fremgår blandt andet, at forventede komplicerede fødsler fremover visiteres til Regionshospitalet Herning, og at der bliver etableret kendt jordemoderordning for gravide ved fødeafdelingen i Holstebro med henblik på at øge trygheden for de fødende.

Direktionen indstiller,

at orientering vedrørende bibeholdelse af fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro tages til orientering.

Sagsfremstilling

Den 22. juni 2011 besluttede regionsrådet at imødekomme regeringens anmodning om at bibeholde fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro, til den nye sygehusstruktur er på plads. Til dette formål har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller afsat 15 mio. kr. årligt. I 2011 vil tilskudsbeløbet dog udgøre 7 mio. kr.

Hospitalsenheden Vest har siden arbejdet med at tilrettelægge tilbuddet til de fødende på Regionshospitalet Holstebro inden for de givne faglige rammer. Der redegøres for visitationsretningslinjerne samt den fremtidige organisering i de vedlagte bilag.
 
Visitationsretningslinjer
Visitationsretningslinjerne tager udgangspunkt i følgende forhold:

 

  • I Herning vil der årligt være mere end 2.000 fødsler samt pædiatrisk beredskab.

  • Forventede komplicerede fødsler i Holstebro skal visiteres til Herning.

  • Der vil være gynækologisk/obstetrisk speciallægedækning døgnet rundt samt ”kendt jordemoderordning” på Regionshospitalet Holstebro.

  • Der er ikke et pædiatrisk beredskab tilstede på Regionshospitalet Holstebro, men derimod et samarbejde med pædiatri med neonatalogisk kompetence.

  • Opstår der komplikationer under fødslen i Holstebro, vil kvinden ikke blive flyttet til Regionshospitalet Herning. Kvinden vil kunne få foretaget kejsersnit, og om nødvendigt vil barnet og kvinden efterfølgende blive overflyttet til Regionshospitalet Herning.

 

Det er administrationens vurdering, at visitationsretningslinjer for fødslerne i Vest lever op til Sundhedsstyrelsens krav og faglige retningslinjer.

 
Organisering af føde- og barselsafsnittet i Holstebro
Hospitalsenheden Vest opbygger tilbuddet så gravide og fødende fra Holstebro, Struer og Lemvig kommuner tilbydes et forløb med høj faglig kvalitet og sikkerhed og størst mulig tryghed under hensyntagen til de særlige forhold vedrørende geografi af afstande mv. Der etableres blandt andet en såkaldt ”kendt jordemoderordning”. Dvs. at den samme jordemoder følger og vejleder den gravide fra fødselsforberedelse til fødsel og barsel, ligesom hun vil komme på hjemmebesøg efter fødslen. En ordning der har været afprøvet flere steder i landet med særdeles gode resultater og en høj patienttilfredshed.

 

Jordemødrene vil blive organiseret i 6 teams med 4 jordemødre i hvert, fordelt med 1 team i Struer, 1 i Lemvig og 4 i Holstebro, sådan at jordemoderen kan følge den gravide til fødsel. Det er uanset, om den gravide føder i Herning eller Holstebro. Desuden vil føde- og barselsgangen i Holstebro fast være bemandet med to jordemødre og en speciallæge i vagt.
 
Ordningen omkring de fremtidige fødsler i Holstebro, inkl. visitationsretningslinjerne, vil endvidere blive indarbejdet i den kommende fødeplan for Region Midtjylland, der forventes at kunne færdiggøres inden udgangen af 2011. Inden den politiske vedtagelse skal fødeplanen i høring, og der skal indhentes faglig rådgivning hos Sundhedsstyrelsen.
 
De økonomiske forudsætninger for hospitalet og for tilskuddet fra staten er indarbejdet i budgetforslaget for 2012. De økonomiske tilsagn for 2011 vil blive indarbejdet i kvartalsrapporten i efteråret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-72-10

34. Orientering om behandling af overvægtige børn i Holbæk

Resume

På anmodning fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen beskrives nedenfor indhold i samt resultater af en model for behandling af overvægt hos børn og unge. Der gives også en indledende vurdering af økonomien i forhold til igangsætning af et lignende initiativ i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om behandling af overvægtige børn i Holbæk tages til orientering.

Sagsfremstilling

Indhold
Enhed for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus har udviklet en model for behandling af overvægt hos børn og unge. Modellen er i drift og er regionalt finansieret. Børneafdelinger, praktiserende læger og skolelæger kan henvise til tilbuddet. Børn og unge mellem 3 og 22 år med en BMI over 90 percentilen (svarende til definitionen på overvægt hos børn) kan henvises. Der er indskrevet ca. 1.000 børn og unge fra hele landet. Det oplyses fra enheden, at der er enkelte børn fra Region Midtjylland i behandling.

 

Enheden oplyser også, at der er et samarbejde med blandt andet Sorø Kommune, men at økonomi mellem parterne ikke indgår i aftalen.
 
Børnelæge, sygeplejerske, psykolog, diætist og socialrådgiver deltager i individualiserede behandlingsforløb, der også inkluderer barnets familie. Der er mulighed for løbende opfølgning indtil børnene/de unge fylder 24 år.
 
Resultater

I februar 2011 offentliggjorde enheden deres resultater i et internationalt tidsskrift for børnefedme. Resultaterne baserer sig på behandling af 547 børn over en to-årig periode. 62 % af børnene taber sig over to år. Resultaterne er uafhængige af udgangsvægt, social klasse, andre sygdomme, medicin og til dels alder.
 
Vurdering i forhold til igangsætning i Region Midtjylland
Etablering af et lignende tilbud i Region Midtjylland er ikke indeholdt i regionens nuværende strategier og budgetter. Estimater fra Holbæk Sygehus viser, at behandlingsforløbet i gennemsnit koster 5,4 timer pr. barn pr. år, hvilket den ledende overlæge løseligt har estimeret modsvarer ca. 8.000-10.000 kr. pr. barn pr. år. Hertil kommer blodprøver og diverse scanninger.
 
Et udvalg under Dansk Pædiatrisk Selskab forventer omkring årsskiftet at kunne præsentere en national behandlings-guideline til børneafdelinger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-11-06-V

35. Afrapportering vedrørende analysearbejdet indenfor lægesekretærområdet i Region Midtjylland

Resume

Der er udarbejdet en analyse af lægesekretærernes produktivitet på Region Midtjyllands hospitaler på baggrund af 2009-data samt et inspirationskatalog med dokumenterede erfaringer, eksempler og redskaber til lægesekretærer og ledere på sygehusafdelinger.

Direktionen indstiller,

at afrapporteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 23. juni 2009, at administrationen skulle gennemføre en nærmere analyse af lægesekretærområdet, herunder en arbejdsgangsanalyse. Forud for denne beslutning havde administrationen udarbejdet en foreløbig afdækning af lægesekretærområdet med en nøgletalsanalyse af aktivitet, normerede lægesekretærstillinger og antal uskrevne notater i patientjournaler.

 

Formålet med analysen er, at der gennem øget fokus på området og belysning af aktivitets- og personalemæssige forskelle generelt sikres en effektiv udnyttelse af lægesekretærernes arbejdstid. Det søges herunder at skabe bedre mulighed for vidensdeling på området.

 

Som led i analysen er der gennemført projekter med inddragelse af hospitalsafdelinger. Analysearbejdet har således omfattet tre forskellige spor:

 

  1. Et inspirationskatalog over metoder og værktøjer særligt rettet mod lægesekretærernes arbejdsopgaver er i 2010 udarbejdet af det tidligere Center for Kvalitetsudvikling, nu Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Kataloget findes på Folkesundhed og Kvalitetsudvikling’s hjemmeside: http://www.rm.dk/sundhed/organisation/center+for+kvalitetsudvikling/aktuelt/visnyhed_cfk?visNyhed=88190

  2. En opdatering af nøgletal fra den første analyse af området. Nøgletalsanalysen er baseret på aktivitets- og personaledata i InfoRM og nogle af de analyser, der er udført på lægesekretærområdet på regionens hospitaler.

  3. Beskrivelse af arbejdsgangsanalyse udarbejdet af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i samarbejde med Regionshospitalet Silkeborg vedrørende skrivning af notater. I projektet er der kortlagt arbejdsgange i Endokrinologisk ambulatorium, sengeafsnit M1 med ambulatorier. Der er i projektet blandt andet fokus på, at opgaverne skal placeres hos de personer/faggrupper, hvor det er mest naturligt og hensigtsmæssigt i forhold til patientforløbet samt på at eliminere unødvendige arbejdsgange.

 

Det er administrationens vurdering, at de gennemførte aktiviteter har resulteret i en række tiltag med henblik på løbende produktivitetsforbedringer, som indgår i hospitalernes økonomiske handleplaner.

 

Det videre arbejde med lægesekretærområdet er således forankret lokalt. Med analyserne har hospitalerne mulighed for at sammenligne egen produktivitet med andre hospitalers og herved lade sig inspirere og lære af best practice.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-19-11

36. Orientering om Årsrapport 2010, Lægemiddelkomitéerne i Region Midtjylland

Resume

Der er udarbejdet en samlet årsrapport for arbejdet i de tidligere tre Lægemiddelkomitéer i Region Midtjylland, som omfattede den Regionale Lægemiddelkomité, Hospitalernes Lægemiddelkomité og Primærsektorens Lægemiddelkomité.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en samlet årsrapport for arbejdet i de tidligere tre Lægemiddelkomitéer i Region Midtjylland, som omfattede den Regionale Lægemiddelkomité, Hospitalernes Lægemiddelkomité og Primærsektorens Lægemiddelkomité.

 

Den Regionale Lægemiddelkomité har haft fokus på anvendelse af nye dyre lægemidler bl.a. i forbindelse med arbejdet i RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og i AMGROS. Derudover har Lægemiddelkomitèerne bl.a.

 

  • Efter oplæg fra specialistgrupperne vedtaget en fælles regional rekommandationsliste, som samtidig er grundlaget for Basislisten, hvor oplægget er kommet fra Primærsektorens Lægemiddelkomité.

  • Igangsat en tværsektoriel indsats for at ændre forbruget fra oxycodon til morfin.

  • Udarbejdet fælles retningslinjer for medicinering på hospitalerne i Region Midtjylland

  • Udfærdiget en antibiotikaguide for indlagte patienter.

  • Udarbejdet regionale retningslinjer for brudprofylakse.

 

Årsrapport 2010, Lægemiddelkomitéerne i Region Midtjylland, er vedlagt som bilag.  

 

Ny Regional Lægemiddelkomité

På regionsrådsmødet den 27. april 2011 blev kommissorium til ny organisering af Den Regionale Lægemiddelkomité godkendt. Der er tale om ændret organisering, hvor alle tre lægemiddelkomitèer er samlet til én fælles Regional Lægemiddelkomité. Den nyudpegede Regionale Lægemiddelkomité afholdt sit første møde den 20. juni 2011.
 
På mødet blev der aftalt nogle overordnede hovedområder, som Den Regionale Lægemiddelkomité i det fremadrettede arbejde vil have fokus på. Det omhandler bl.a.:

 

  • Revidering af regionale retningslinjer og udarbejdelse af nye retningslinjer

  • Fast kvartalsvis opfølgning i udviklingen i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland i såvel praksissektor som hospitalssektor. Det er hensigten, at overvågningen anvendes til at vurdere, om der er behov for at igangsætte nye initiativer/indsatser på lægemiddelområdet.

 

Danske Regioner har primo 2011 udgivet en fælles medicinpolitik ”Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin” for det danske sundhedsvæsen. Som opfølgning på Regionernes Medicinpolitik ønsker den Regionale Lægemiddelkomité øget fokus på polyfarmaci patienter, medicingennemgang og sektorovergange i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-11

37. Orientering om NIP-resultater for Kronisk obstruktiv Lungesygdom (KOL) 2010

Resume

Den seneste årsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) viser, at der for de indikatorer, der er fastlagt standarder for, samlet set var standardopfyldelse for fem ud af seks indikatorer i Region Midtjylland i 2010. 63 % af patienterne fik den komplette behandlingspakke. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på i alt fire indikatorer i Region Midtjylland, hvilket indikerer, at afdelingerne er inde i en positiv udvikling på området.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om NIP-resultater for Kronisk obstruktiv Lungesygdom (KOL)  2010 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 23. juni 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010. 


Der er fastlagt standarder for seks af de ni indikatorer. Resultaterne for 2010 viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse for fem ud af seks indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt to ud af seks indikatorer. Region Midtjylland har i 2010, ligesom i 2009, den højeste opfyldelsesgrad for indikator 1-4 for de ambulante patienter. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på i alt fire indikatorer i Region Midtjylland, hvilket indikerer, at afdelingerne er inde i en positiv udvikling på området. 63 % af patienterne i regionen fik den komplette behandlingspakke.
 
I vedlagte bilag vises indikatorerne for KOL for seneste og foregående årsrapport. Det er på grund af omlægning af databasen på InfoRM ikke muligt at trække data fra 2011.

 

På den nyligt afholdte regionale audit fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Flere af hospitalerne vil også foretage journalaudit. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-11

38. Orientering om NIP-resultater for hoftenære frakturer 2010

Resume

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftenære frakturer (hoftebrud) viser, at Region Midtjylland som helhed har standardopfyldelse på alle tolv indikatorer i 2010, når der tages højde for statistisk usikkerhed. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på fire indikatorer i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om NIP-resultater for hoftenære frakturer 2010 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftenære frakturer (hoftebrud) blev offentliggjort på sundhed.dk den 7. juni 2011. Resultaterne dækker perioden 1. marts 2010 til 30. november 2010.
 
Resultaterne fra 1. marts 2010 til 30. november 2010 viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse på tolv ud af tolv indikatorer. Siden sidste årsopgørelse har der været en fremgang på fem indikatorer. Der er sket en ændring i indikatorsættet, en række indikatorer er helt nye i forhold til forrige opgørelsesperiode, hvorfor det ikke er muligt med en direkte sammenligning af alle resultaterne fra denne periode med tidligere perioder. Dog er de fem indikatorer, hvor der er angivet en fremgang, mulige at sammenligne, da disse indikatorer ikke har været ændret.
 
På landsplan er der opfyldt seks ud af tolv indikatorer, når der tages højde for statistisk usikkerhed.
 
Regional indsats
På trods af at indikatorerne er opfyldte, ønsker den regionale auditgruppe alligevel at se nærmere på reoperationer generelt for at vurdere, om det nuværende niveau for antallet af reoperationer i Region Midtjylland er tilfredsstillende. Den regionale auditgruppe har derfor besluttet at foretage en journalaudit på alle reopererede patienter på tværs af regionen. Resultater fra denne analyse vil eventuelt munde ud i guidelines for hele Region Midtjylland. Repræsentanter fra den regionale auditgruppe gennemfører journalaudit på reopererede patienter i Region Midtjylland medio 2011.
 
I vedlagte bilag vises resultaterne for indikatorerne for NIP hoftenære frakturer for seneste og foregående årsrapport samt de seneste resultater fra InfoRM.
 
På den regionale audit afholdt 11. maj 2011 fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.
 
Seneste data fra 2011 for Region Midtjylland, er trukket på InfoRM den 7. juni 2011 og tyder på en fortsat indikatoropfyldelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-11

39. Orientering om NIP-resultater for lungecancer 2010

Resume

Den seneste årsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende lungecancer viser, at der samlet set var standardopfyldelse på 9 ud af 14 indikatorer i 2010.

 

Region Midtjylland havde i 2010, ligesom resten af landet og som i de foregående år, problemer med at overholde standarderne for varighed af det samlede forløb fra udredningsstart til behandlingsstart. Men på såvel landsplan som i Region Midtjylland ses dog generelt en stigende overlevelse for lungecancerpatienter gennem de senere år.

 

Med henblik på at få nedbragt udredningstiden er der i Region Midtjylland sat stort fokus på at fjerne kendte flaskehalse og få strømlinet forløbene.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om NIP-resultater for lungecancer 2010 tages til orientering.

Sagsfremstilling

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende lungecancer blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 16. juni 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010.

 

Resultaterne viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse på ni ud af fjorten indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt otte ud af fjorten indikatorer.
 
Region Midtjylland har, ligesom resten af landet og som i de foregående år, problemer med at overholde standarderne for varighed af det samlede forløb fra udredningsstart til behandlingsstart. Der er i Region Midtjylland derfor stort fokus på at få nedbragt udredningstiden ved at få strømlinet forløbene på tværs af hospitaler og afdelinger ved hjælp af blandt andet videokonferencer og hyppig opfølgning på igangværende forløb. Der gennemføres eksempelvis multidisciplinære team (MDT) konferencer vedrørende de operable patienter to gange ugentligt samt daglige visitationskonferencer vedrørende onkologiske patienter, hvor der samtidig kan bookes tid til patienten til onkologisk behandling (stråler eller kemoterapi). Der pågår desuden et regionalt udredningsarbejde vedrørende patologien, hvor hidtidige flaskehalsproblemer forventes at være bragt på plads senest 1. september 2011.

 

På såvel landsplan som i Region Midtjylland ses generelt en stigende overlevelse for lungecancerpatienter gennem de senere år, hvor der ses overholdelse af alle indikatorerne vedrørende overlevelse med undtagelse af 1-års overlevelsen. Forbedringen gælder også specifikt for kirurgisk behandlede patienter, hvor der observeres en markant øget overlevelse.


Forbedrede udrednings- og behandlingstilbud, herunder nye diagnostiske undersøgelser, øget indsats på onkologiområdet og fokus på organisation og kvalitet anses for betydende faktorer bag denne forbedring.
 
Der ses dog stadig regionale forskelle i overlevelsen, hvor patienterne i Region Hovedstaden og Region Nordjylland generelt har en bedre overlevelse. Det er med baggrund i tilgængelige data i Dansk Lungecancer Register ikke muligt at drage konklusioner vedrørende mulige årsager til disse forskelle. På den afholdte regionale audit den 1. juni 2011 blev det derfor besluttet, at Region Midtjylland i efteråret 2011 gennemfører en undersøgelse af hvilke organisatoriske eller andre forskelle, som eventuelt kan forklare forskelle i dødelighed. Desuden vil Aarhus Universitetshospital foretage en nærmere undersøgelse for at identificere mere specifikt hvor, dvs. indenfor hvilke patientkategorier overlevelsesproblemet for de onkologiske patienter ligger.


Det er derudover væsentligt for overlevelsen, at opfølgningen på patienterne efter afsluttet behandling sikres. Dette blev ligeledes drøftet på den regionale audit, og meldingen var, at opfølgningen nu er på plads alle steder i regionen.

 

I vedlagte bilag vises målopfyldelsen for indikatorerne for NIP-lungecancer for seneste og foregående årsrapport.


På den nyligt afholdte regionale audit fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.


Som regionsrådet blev orienteret om pr. mail den 5. juli 2011, er der desuden pågået et arbejde med at forbedre udrednings- og behandlingstider for patienter i pakkeforløb for lungekræft i Region Midtjylland. Der ses som følge heraf fremgang på forløbstiderne, således at henvisnings- og udredningstider overholdes for mere end 90 % af lungepakkeforløbene i perioden april-juni 2011.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-11

40. Orientering om NIP-resultater for skizofreni 2010

Resume

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende skizofreni viser, at der samlet set var standardopfyldelse på 13 ud af 16 indikatorer i 2010. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen for 10 indikatorer i Region Midtjylland.

 
Region Midtjylland opretholder således fremgangen i resultaterne fra sidste år.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om NIP-resultater for skizofreni i 2010 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende skizofreni blev offentliggjort på sundhed.dk den 31. maj 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Den 4. maj 2011 blev der afholdt regional audit for NIP skizofreni, hvor kvaliteten af regionens skizofrenibehandling blev drøftet og vurderet.
 
Resultaterne for 2010 viser, at Region Midtjylland som helhed har standardopfyldelse på 13 ud af 16 indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt 8 ud af 16 indikatorer. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang i målopfyldelsen på i alt 10 indikatorer i Region Midtjylland.
 
Afdelingerne i Region Midtjylland opnåede sidste år forbedringer i kvaliteten grundet iværksættelse af flere regionale og lokale forbedringstiltag. Det er lykkedes afdelingerne over det sidste år at fastholde og øge de opnåede forbedringer.
 
På regionsniveau lever Region Midtjylland op til standarden for 13 ud af 16 indikatorer. Der er således 3 indikatorer, hvor standarden ikke er opfyldt. Det drejer sig om følgende indikatorer:

  • ”Varighed af ubehandlet psykose” (indikator 1d). Psykiatrien vil derfor fortsat have fokus på varighed af ubehandlet psykose. Der iværksættes blandt andet et 5-årigt afstigmatiseringsprojekt, som har fokus på at øge den generelle viden om psykiatriske symptomer i befolkningen.

  • ”Andelen af ambulante patienter, som får mere end ét antipsykotikum ved årsstatus” (indikator 3b). Psykiatrien forstærker undervisning af yngre læger vedrørende antipsykotika og fortsætter tværfaglig implementering af kliniske retningslinjer vedrørende skizofreni.

  • ”Andelen af patienter, der inden for 1½ år efter udskrivelsen har fået udfyldt et årsstatusskema for ambulante patienter” (indikator 15c). Afdelingerne vil udføre lokale audit med henblik på at afklare, hvorfor denne standard ikke efterleves.

 
Standarden for ovenstående tre indikatorer efterleves ikke samlet set på regionsniveau, dog efterleves de af enkelte afdelinger i regionen.
 
Regionale indsatsområder i 2011
For at understøtte arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni i Region Midtjylland er følgende regionale indsatsområder udvalgt for 2011:
 

  • Fortsat fokus på arbejdet med bivirkningsområdet igennem implementering af fælles arbejdsredskab/værktøj i MidtEPJ. Skema til monitorering af bivirkninger indlejres i MidtEPJ som SFI.

  • Samarbejdsfelt mellem primær - og sekundær sektor om den store andel af patienter, der har symptomer på metabolisk syndrom skal medtages ved udarbejdelse af næste sundhedsaftaler. Desuden er det målsætningen at opnå klyngeaftaler om patienter, der har symptomer på metabolisk syndrom på lokale klyngemøder.

 
Ud over disse indsatsområder fortsættes arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på alle indikatorområder lokalt på afdelingerne. Den regionale auditgruppe anbefaler desuden, at arbejdet med sidste års regionale indsatsområde vedrørende informationsmateriale og psykologtests til ikke-dansksprogede patienter fortsættes.
 
Databasekompletheden er i Region Midtjylland på 98 % for ambulante og 99 % for indlagte, hvilket lever op til målet. Databasekompletheden på landsplan er 86 % for ambulante og 87 % for indlagte.
 
I vedlagte bilag vises resultater for NIP skizofreni fra årsrapporten fra henholdsvis 2009 og 2010 i en tabel.
 
På den regionale audit fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag i forhold til at forbedre deres indikatoropfyldelse. Kommentarer til de indikatorer, den enkelte afdeling ikke lever op til, fremgår ligeledes af det vedhæftede bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-73-2-11

41. Orientering om budgetforudsætninger på socialområdet 2012

Resume

Der er i 2010 og 2011 gennemført besparelser på det sociale område i Region Midtjylland på i alt 88,5 mio. kr. Det svarer til en reduktion af det sociale budget på ca. 8 %.

 

Der har i sommeren 2011 været drøftelser i kommunerne, om det i forbindelse med godkendelse af rammeaftalen for 2012 skal indstilles, at der gennemføres nye besparelser på det sociale område for 2012. Kommunekontaktrådet (KKR) drøfter den 25. august 2011 om kommunerne i Region Midtjylland indstiller, at der i rammeaftalen for 2012 gennemføres en takstreduktion i 2012/2013.

 

Vedtagelse af nye besparelser på det sociale område vil gøre det nødvendigt at tænke i nye initiativer for besparelser sammenholdt med blot at reducere på taksten. Øvrige initiativer kan være gennemførelse af strukturelle ændringer, reduktion af det administrative overhead, reduktion af den gennemsnitlige opholdstid og helt nye måder at løse opgaverne på.

 

Direktionen indstiller,

at administrationen på mødet giver en mundtlig status på kommunernes administrative drøftelser, og

 

at orienteringen om budgetforudsætninger på socialområdet for 2012 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har i sommeren 2011 været drøftelser i kommunerne, om det i forbindelse med godkendelse af rammeaftalen for 2012 skal indstilles, at der gennemføres nye besparelser på det sociale område for 2012/2013.

 

Kommunekontaktrådet (KKR) drøfter den 25. august 2011 om kommunerne i Region Midtjylland indstiller, at der i rammeaftalen for 2012 gennemføres en takstreduktion i 2012/2013.
 
Status for gennemførte besparelser på det sociale område i Region Midtjylland  

Der er i 2010 og 2011 gennemført besparelser på det sociale område i Region Midtjylland på i alt 88,5 mio. kr. Det svarer til en reduktion af det sociale budget på ca. 8 %.

 
I rammeaftalen for 2012 blev det aftalt, at der skulle gennemføres en reduktion af bruttodriftsbudgetterne for 2011 med 5 % (undtagen de sikrede institutioner). Det svarer til, at budgettet for 2011 blev reduceret med ca. 49 mio. kr.
 
Besparelsen på det sociale område i 2011 blev gennemført ved en reduktion af driftsbudgetterne for de to sociale centre. Besparelsen berørte primært de enkelte tilbud. En mindre del af besparelsen blev dog fundet på centrale midler.

 

Scenarier for gennemførelse af en reduktion af nettodriftsbudgettet for 2012 på det sociale område i Region Midtjylland   

En reduktion af nettodriftsbudgettet med 1 % i 2012 vil betyde en reduktion på knap 11 mio. kr., en reduktion på 2 % betyder en reduktion på knap 22 mio. kr. og en reduktion på 3 % vil betyde en reduktion på knap 33 mio. kr.

 

I forhold til Region Midtjyllands oplæg til budget for 2012 er der allerede indarbejdet en række reduktioner af nettodriftsbudgettet:
 

  • Der er foretaget en række reduktioner af aktiviteten som en konsekvens af kommunernes ændrede efterspørgsel. Det betyder, at der lukkes en række tilbud, ligesom pladsnormeringerne på en række tilbud reduceres. Samlet betyder disse ændringer, at nettodriftsbudgettet i 2012 reduceres med knap 5 mio. kr.

  • Der foreslås lukket 6 pladser på de sikrede institutioner fra 2012. Dette vil betyde en reduktion af nettodriftsudgifterne for kommunerne i Region Midtjylland på skønsmæssigt 8 mio. kr.

 
Dette betyder, at der samlet sker en reduktion af nettodriftsbudgettet i 2012 med ca. 13 mio. kr. som følge af ændret efterspørgsel fra kommunerne. Det svarer til en reduktion af nettodriftsbudgettet med 1,2 %.
 
Derudover har Region Midtjylland gennemført en besparelse på ca. 10 mio. kr. ved at fjerne overhead i forhold til beregning af taksterne for projektpladser. Det svarer til en reduktion af nettodriftsudgifterne med 0,9 %.

 
Der kan opstilles to modeller for reduktion af nettodriftsbudgettet:

1. Reduktion af prisen pr. ydelse (takstreduktion)

    • alle takster sænkes (grønthøster)

    • gennemførelse af strukturelle besparelser ved at sammenlægge tilbud m.m.

    • reduktion af overheadet på 6,4 %.  

 

2. Reduktion af nettodriftsbudgettet gennem en reduktion af aktiviteten

    • reduktion af udbuddet af tilbud

    • reduktion af opholdstiden i regionens tilbud

    • nye måder at løse opgaverne på indenfor det specialiserede socialområde.

 

Den seneste besparelse i 2010 med en reduktion af nettodriftsbudgettet på 5 % blev primært gennemført ved at reducere nettodriftsbudgetterne til tilbuddene.

 

En yderligere besparelse i 2012/2013 udelukkende på tilbuddene gennemført ved en generel besparelse vurderes at have negative faglige, arbejdsmiljømæssige og kvalitetsmæssige konsekvenser. Der er derfor behov for at tænke i andre besparelsesformer, hvis der fra 2012/2013 skal foretages yderligere reduktioner af nettodriftsbudgettet på det sociale område.

 

Administrationen anbefaler, at følgende tiltag indgår ved en evt. besparelse på det sociale område i 2012/2013:

  • Det anbefales, at der ses på den fremtidige struktur og organisering af tilbuddene.

  • Det anbefales, at det administrative overhead reduceres fra 5,4 % til 4,4 %, og at der samtidig foretages en revurdering af den nuværende organisering af det sociale område.

  • Det anbefales, at der arbejdes yderligere med fokuserede forløb i Region Midtjyllands sociale tilbud, således at den gennemsnitlige opholdstid på døgntilbuddene reduceres og dermed medvirke til at reducere kommunernes nettodriftsudgifter pr. bruger.

  • Det anbefales, at Metodecentret inddrages i det videre arbejde med at finde nye måder at løse opgaverne på indenfor det specialiserede socialområde med henblik på at reducere nettodriftsbudgettet.

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-73-5-08

42. Orientering om magtanvendelser i 2010

Resume

Administrationen har udarbejdet en opgørelse over antallet af magtanvendelser i 2010 på Region Midtjyllands sociale tilbud. Samtidig er arbejdet med magtanvendelse beskrevet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om magtanvendelser i 2010 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det fremgår af servicelovens regler om magtanvendelse, at regionsrådet årligt skal orienteres om arbejdet med magtanvendelser.

 

Udgangspunktet er, at magtanvendelse skal begrænses mest muligt og aldrig må erstatte omsorg og pleje eller pædagogisk bistand. Ved brug af magt skal der anvendes den mindst indgribende foranstaltning i kortest mulig tid, ligesom magtanvendelsen skal afvejes over for det, der søges opnået. Al magtanvendelse skal registreres og indberettes. Hovedformålet med dette er en synliggørelse af brug af magt, herunder at drage læring af magtanvendelserne med henblik på færrest mulige.

 

Vedlagte orientering om magtanvendelser indeholder dels et talmateriale omkring magtanvendelser, dels en beskrivelse af arbejdet med magtanvendelser. I talmaterialet sammenlignes tallene fra 2010 med tallene fra 2007-2009. Der er generelt en ensartethed i antal magtanvendelser, og det skal understreges, at det er svært at konkludere entydigt ud fra talmateriale om magtanvendelse. Der er mange faktorer, der kan have indflydelse på antal magtanvendelser, eksempelvis til- eller fraflytning af en enkelt meget vanskelig beboer. Beskrivelsen af arbejdet med magtanvendelser forklarer dette nærmere.

 

Samlet beskrives også det vedvarende fokus på arbejdet med magtanvendelser, der blandt andet kommer til udtryk via intern læring i fortløbende undervisning omkring magtanvendelse på det enkelte tilbud samt gennem erfaringsudveksling mellem tilbud indbyrdes og mellem tilbud og administrationen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-74-27-10

43. Orientering om udviklingen i aktiviteten og produktiviteten i behandlingspsykiatrien 2008-2010

Resume

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet fik den 11. maj 2011 forelagt et notat om udviklingen i aktiviteten og produktiviteten i behandlingspsykiatrien 2008-2010. Det blev besluttet, at fremtidige redegørelser for produktivitetsudviklingen i behandlingspsykiatrien følger Danske Regioners definitioner, og at regionsrådet skulle have en opdateret redegørelse forelagt i august 2011.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i aktiviteten og produktiviteten i behandlingspsykiatrien 2008-2010 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet fik den 11. maj 2011 forelagt et notat om udviklingen i aktiviteten og produktiviteten i behandlingspsykiatrien 2008-2010.

 

Det er besluttet, at produktivitetsudviklingen i psykiatrien i Region Midtjylland følger to måltal

 

  • Udgifter pr. patient

  • Antal patienter pr. ansat.

 

Dette suppleres af følgende måltal for kvaliteten

 

  • Samlet målopfyldelse for det nationale indikatorprojekt vedrørende skizofreni.

 

De to måltal for produktiviteten i psykiatrien i Region Midtjylland indgår som centrale nøgletal i den benchmarkanalyse af psykiatrien, som Danske Regioner har offentliggjort i marts 2011.

 

Da det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet fik notatet forelagt i maj 2011 var der forskel på Danske Regioners definition af måltallet for udgifter pr. patient, og den administrationen havde benyttet. Danske Regioner benytter sig af "tilrettede nettodriftsudgifter", mens Region Midtjylland hidtil har beregnet måltallet som behandlingspsykiatriens nettodriftsudgifter tillagt bruttoudgifterne til satspuljeprojekter.

 

Det blev besluttet, at Region Midtjylland fremover benytter samme definition som Danske Regioner, og at udvalget skulle have en opdateret beskrivelse forelagt.

 

Den opdaterede beskrivelse forelægges her, og følgende hovedpointer kan fremhæves:

 

  • Antallet af sengedage er faldet fra 167.920 i 2008 til 167.527 i 2010. Det svarer til et fald på 0,2 %

  • Antallet af ambulante besøg og hjemmebesøg er steget fra 141.078 besøg i 2008 til 162.647 besøg i 2010, hvilket svarer til en stigning på 15 %

  • Antallet af patienter i kontakt (unikke cpr. numre) er steget fra 21.116 patienter i 2008 til 23.297 patienter i 2010, hvilket svarer til en stigning på 10 %.

  • Driftsudgifterne i faste priser er steget fra 1.415,9 mio. kr. til 1.423,8 mio. kr. En stigning på 0,6 %.

 

Udviklingen i behandlingspsykiatriens produktivitet fra 2008 til 2010:

 

  • Udgifter pr. patient (2010 P/L) er faldet fra 66.893 kr. i 2008 til 61.116 kr. i 2010. Det er et fald i udgifter pr. patient på 8,6 %.

  • Antal patienter pr. ansat er steget fra 12 patienter i 2008 til 13 patienter i 2010. En stigning på 5,8 %.

 

Endelig viser notatet udviklingen i den samlede målopfyldelse for det nationale indikatorprojekt vedrørende skizofreni:

  • Voksenpsykiatri: I 2008 opfyldte 62 % af patientforløbene fuldt ud det nationale indikatorprojekts krav til behandling. I 2010 er det steget til 72 %, hvilket er 4 % over landsgennemsnittet.

  • Børne- og Ungdomspsykiatri: I 2008 opfyldte 95 % af patientforløbene fuldt ud det nationale indikatorprojekts krav til behandling. I 2010 opfyldte 94 % af patientforløbene kravene.

Tilbage til toppen