Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Forretningsudvalget
den 13. marts 2012 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering*
2 Godkendelse af omstillingsplan for det regionalt drevne socialområde
3 Dimensionering af uddannelsespladser til pædagoguddannelsen 2012/2013 i Region Midtjylland
4 Orientering om aktiviteten på AMK-vagtcentralen i 2011
5 Forslag om at Karup Udrykningsbilen ændres til en ulønnet, frivillig 112-førstehjælperordning udenfor dagtid på hverdage og i weekender
6 Bevillingssag: Styrkelse af respirationsteamet
7 Bevillingssag: Køb af lokaler til Randers Sundhedscenter
8 Bevillingssag: Igangsættelse af hovedprojektering og udførelse af underprojekt Færdiggørelsesarbejder samt orientering om udbuddet af byggepladsens fællesfaciliteter vedrørende DNU
9 Bevillingssag: Udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby samt bevilling til nedrivning af bygning
10 Godkendelse af projektforslag samt bevilling til opførelse af Teknisk Bygning VVS på DNU
11 Godkendelse af samarbejdsaftale om behandling af somatiske patienter mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland
12 Status på Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde og godkendelse af ændring af servicemål
13 Finansiering af meraktivitetsprojekt inden for reumatologi samt status på lægesituationen inden for specialet
14 Lægelig dækning af akutklinikkerne i Grenaa, Ringkøbing og Skive
15 Ændring af retningslinjer for visitation af lav-energitraumer til akutklinikken i Silkeborg om natten
16 Praksisplan for fodterapi
17 Risikorapportering 4. kvartal 2011 vedrørende Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU
18 Risikorapportering for 4. kvartal 2011 for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg
19 Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2012
20 Godkendelse af udkast til indberetning om jordforurening 2011 - jordforureningsplan for 2012
21 Bevilling til Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, "Energi i Væksten" - Indstilling fra Vækstforum
22 Bevilling til videreførelse af delinitiativ under MedTech Innovation Center - Indstilling fra Vækstforum
23 Bevilling til initiativet VAND: Fra global udfordring til regional vækst - Indstilling fra Vækstforum
24 Bevilling til forlængelse af "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter" - Indstilling fra Vækstforum
25 Bevilling til Region Midtjyllands deltagelse i Foodbest-partnerskabet - Indstilling fra Vækstforum
26 Bevilling til foreningen Vestdansk Investeringsfremme - Indstilling fra Vækstforum
27 Bevilling til psykiatriens deltagelse i kunstbiennalen Socle du Monde
28 Godkendelse af anlægsregnskab for køb og ombygning af Ålevej 50, Tørring for Kildebjerget Kostskole
29 Anlægssag Ulriksdal
30 Orientering om afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende etiske dilemmaer
31 Orientering om afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende multisygdom
32 Orientering om afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende klimaudfordringer
33 Orientering om afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet
34 Orientering om tildeling af satspuljemidler til de sikrede institutioner i Region Midtjylland
35 Hovedpunkter i høringssvar til 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse
36 Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår, orientering om resultater for 2011
37 Orientering om status for kræftpakker 2. halvår 2011
38 Orientering om udvidet frit sygehusvalg i 2011
39 Orientering om aktivitet på hospice i 2011
40 Orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt for 2011
41 Orientering om ansøgninger om indvinding af råstoffer uden for udlagte råstofgraveområder
Sagnr.: 1-00-31-09

1. Gensidig orientering*

Sagsfremstilling

Gensidig orientering


Beslutning

Udsendelsesrækker på tv om de nye hospitalsbyggerier

Formanden orienterede i forlængelse af orienteringen på mødet i forretningsudvalget 17. januar 2012 om, at administrationen arbejder på at realisere to udsendelsesrækker på TV2 Østjylland og TV Midt-Vest om sygehusbyggerierne i Skejby og Gødstrup. Der vil i aftalerne især blive lagt vægt på at sikre fortrolighed i forhold til patienter. Udgifterne finansieres inden for administrationens budget.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-44-11

2. Godkendelse af omstillingsplan for det regionalt drevne socialområde

Resume

Det regionalt drevne socialområde befinder sig i en brydningstid med vigende efterspørgsel på især de regionale døgninstitutionstilbud på børne- og ungeområdet. Samtidig medfører rammeaftalen for 2012 en reduktion i taksterne på 4,5 % svarende til en besparelse på i alt 43,8 mio. kr. fordelt på 19,7 mio. kr. i 2013 og yderligere 24,1 mio. kr. i 2014.

 

Denne besparelse skal ses i lyset af, at der allerede er gennemført besparelser på det regionalt drevne socialområde på 88,5 mio. kr. i 2010 og 2011. Besparelserne og det vigende marked har affødt et behov for omstilling af det regionalt drevne socialområde, herunder organisatoriske omlægninger.

 

Der er på den baggrund udarbejdet en omstillingsplan for socialområdet. Omstillingsplanen har været i høring i MED-systemet.

Direktionen indstiller,

at omstillingsplan for socialområdet godkendes, og

 

at navnene på de nye specialområder godkendes.

Sagsfremstilling

Leverandørforpligtigelsen forhandles årligt i en rammeaftale mellem regionen og de 19 kommuner. De regionale tilbud på det sociale område er 100 % takstfinansieret.

 

Det regionale sociale område er en del af driftsområdet Psykiatri og Social. Området er for nuværende organiseret i to centre: Center for Voksensocial og Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Disse to centre driver en række højt specialiserede sociale tilbud og institutioner.

 

Beslutninger i regionsrådet

Regionsrådet har flere gange i 2011 godkendt beslutninger vedrørende økonomi og organisering på det sociale område. Det drejer sig blandt andet om følgende punkter:

 

På regionsrådsmødet den 11. maj 2011 besluttede regionsrådet at sammenlægge fire sociale tilbud til borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd med henblik på at opnå faglige og økonomiske fordele. Sammenlægningen er siden ved beslutning i regionsrådet af 28. september 2011 udvidet til at omfatte et femte tilbud.

 

På mødet den 24. august 2011 blev regionsrådet orienteret om budgetforudsætningerne for socialområdet i 2012, herunder en anbefaling om:

 

  • at kommende besparelser på socialområdet skal omfatte en reduktion af det administrative overhead fra 5,4 % til 4,4 % og en revurdering af den nuværende organisering af det sociale område,

  • at der ses på den fremtidige struktur og organisering af institutioner og tilbud.

 

På mødet den 28. september 2011 godkendte regionsrådet rammeaftale 2012.

 

Den foreliggende Omstillingsplan for socialområdet er udarbejdet med afsæt i ovenstående.

 

Udfordringen for det regionalt drevne socialområde

Den umiddelbare konsekvens af rammeaftale 2012 er, at det regionalt drevne socialområde skal reducere taksterne med 4,5 % svarende til en reduktion i nettodriftsudgifterne med i alt 43,8 mio. kr. fordelt på 19,7 mio. kr. i 2013 og yderligere 24,1 mio. kr. i 2014.

 

Besparelserne i 2013 og 2014 skal ses i lyset af, at det regionalt drevne socialområde allerede har realiseret besparelser på 88,5 mio. kr. i perioden 2010-2011, hvilket svarer til cirka 8 % af det sociale budget i Region Midtjylland, samt at der opleves vigende efterspørgsel på især de regionale døgninstitutionstilbud på børne- og ungeområdet.

 

Omstillingsplan for socialområdet

Med baggrund i de skitserede udfordringer findes det nødvendigt med en omstilling på det regionale sociale område. Omstillingen skal ruste regionens sociale tilbud til fremtiden og sikre, at de aftalte takstreduktioner kan udmøntes med mindst mulig ulempe for de borgere, der er indskrevet på regionens tilbud.

 

Med det for øje er der udarbejdet en omstillingsplan for socialområdet, hvor institutioner og tilbud samles i ni specialområder, og centrene fusioneres med administrationen i Psykiatri og Social til én fælles administration. Omstillingsplanen er vedhæftet med henblik på godkendelse.

  

Med omlægning til større og mere økonomisk robuste specialområder styrkes mulighederne for innovation, faglig specialisering og satsning på evidensbaserede metoder. Målet er, at regionen fortsat kan tilbyde specialiserede kvalitetsydelser, som er økonomisk effektive, og de regionale tilbud skal hurtigt og effektivt kunne løse opgaver, der er særligt komplekse og sjældne.

 

Økonomiske konsekvenser af omstillingsplan for socialområdet

Omstillingsplan for socialområdet bidrager til at realisere en del af den samlede besparelse på 43,8 mio. kr., idet besparelsen er fordelt som følger:

 

Fordeling
Mio. kr.
Reduktion af administrativt overhead (besparelse i administration)
  heraf i:
  Psykiatri og Social
  Centrale stabe i koncernen
12,2
 
7,8
4,4
Besparelse på ledelse i specialområderne
5,0
Besparelse til udmøntning i specialområderne
26,0
Reduktion af puljer
0,6
I alt
43,8

 

Omstillingsplanen vil, som det fremgår af tabellen, give anledning til en besparelse på 12,2 mio. kr. i administrationen i henholdsvis Psykiatri og Social og de centrale stabe samt 5 mio. kr. på ledelse i specialområderne. Hertil kommer afledte besparelser på centrale puljer på 0,6 mio. kr. Samlet set vil omstillingsplan for socialområdet give anledning til en besparelse på 17,8 mio. kr.

 

Den resterende del af besparelsen på 26 mio. kr. skal udmøntes efterfølgende i de nye specialområder, hvor det faglige kompetenceniveau og den ledelsesmæssige drivkraft, der er til stede i de større enheder, skaber mulighed for øget innovation og metodeudvikling med henblik på effektiv ressourceudnyttelse.

 

Organisatoriske konsekvenser af omstillingsplan for socialområdet

De organisatoriske konsekvenser af omstillingsplan for socialområdet er som følger:

 

  • De nuværende regionalt drevne sociale tilbud og institutioner samles i ni specialområder med hver sin ledelse, der refererer til psykiatri- og socialledelsen. Ledelsen af specialområderne har ansvaret for drift og udvikling.

  • De nuværende to centeradministrationer og PS-administrationen nedlægges, og der etableres en ny fælles administration, der samles i Viborg. PsykInfo Midt, der er placeret i Risskov samt Løn og Personale, der er placeret i Horsens, samles med den øvrige administration i Viborg.

 

De ni specialområder benævnes som følger:

  • Specialområde - udviklingshæmning og ADHD

  • Specialområde - hjerneskade

  • Specialområde - autisme

  • Specialområde - socialpsykiatri voksne

  • Specialområde - socialpsykiatri børn og unge

  • Specialområde - dømte og kriminalitetstruede børn og unge

  • Specialområde - udviklingsforstyrrelser og fysiske handicap

  • Specialområde - kommunikation og undervisning

  • Holmstrupgård

Høring af omstillingsplan for socialområdet

Omstillingsplan for socialområdet har været i intern høring, og der er kommet 46 høringssvar, heraf et fra HMU i Psykiatri og Social. Høringssvarene kan læses på

http://www.ps.intra.rm.dk/via51129.html 

 

Høringssvarene udtrykker generel opbakning til omstillingsplanen, men der er samtidig en række opmærksomhedspunkter, som psykiatri- og socialledelsen har forholdt sig til. Såvel høringssvaret fra HMU som psykiatri- og socialledelsens bemærkninger til høringssvarene er vedhæftet som bilag.

 

Omstillingsplan for socialområdet er revideret i forlængelse af høringen.

 

Den videre proces

Lederne af de nye forretningsområder og ledere i den ny fælles administration vil blive udpeget ultimo marts 2012 under forudsætning af regionsrådets godkendelse af omstillingsplan for socialområdet.

  

Resten af 2012 vil blive brugt til at planlægge den nye organisation med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013.

  

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-2-11

3. Dimensionering af uddannelsespladser til pædagoguddannelsen 2012/2013 i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet og kommunekontaktrådet (KKR) afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen.

Til at forberede behandlingen i regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med medlemmer udpeget af KKR, regionsrådet, fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA.
 
Praktikpladsforum indstiller, at der optages 1.255 studerende på pædagoguddannelsen i studieåret 2012/2013, hvilket er en uændret dimensionering af antallet af uddannelsespladser.

 

Forud for praktikpladsforums indstilling har Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet en fremskrivning af udbud og efterspørgsel på uddannede pædagoger, som viser et signifikant overudbud frem til 2021.

 

Praktikpladsforum vurderede, at der er behov for et bredere og mere nuanceret analytisk grundlag.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland drøfter dimensionering af uddannelsespladser til pædagoguddannelsen 2012/2013 i Region Midtjylland med formanden for kommunekontaktrådet.

Sagsfremstilling

Opgaven med at afgive indstilling til undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen har siden 2007 været forankret i såvel regionsrådet som kommunekontaktrådet (KKR).

 

Til at forberede den politiske beslutning i henholdsvis regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med fem medlemmer udpeget af KKR, ét medlem udpeget af regionsrådet (Henrik Qvist), ét medlem fra hvert af fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA. Aarhus Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Praktikpladsforum.

 

Praktikpladsforum indstiller til regionsrådet og kommunekontaktrådet, at der optages 1.255 studerende i studieåret 2012/2013, hvilket er en uændret dimensionering i forhold til de seneste års dimensionering.

Indstillingen fra Praktikpladsforum vedlægges som bilag.

Region Midtjylland har som arbejdsgiver et ansvar for at stille praktikpladser til rådighed i forbindelse med bl.a. pædagoguddannelsen. Hovedparten af Region Midtjyllands pædagoger er ansat indenfor det sociale område. Derudover er der ansat få pædagoger i psykiatrien.

 

Det er vigtigt, at praktikpladserne har et tilfredsstillende fagligt niveau. Antallet af praktikpladser fastsættes i forhold til antallet af fuldtidsansatte pædagoger.

 

Med Region Midtjyllands mange døgntilbud fordelt geografisk over hele regionen i form af mindre satellitter, betyder det et forholdsvist stort antal praktikpladser, hvor de studerende reelt kun kommer i kontakt med relativt få pædagoger. Det er derfor en stor udfordring for regionen at tilvejebringe praktikpladser til de studerende og samtidig sikre et godt læringsmiljø. 

 

Som grundlag for praktikpladsforums drøftelse af dimensioneringen for 2012/2013 har Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet en fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter uddannede pædagoger i Region Midtjylland for perioden 2010-2021 (vedlagt som bilag).

 

Fremskrivningen viser et overudbud af pædagoger i Region Midtjylland på 2.400 i 2016, hvor det næste optag afslutter uddannelsen, stigende til 3.000 pædagoger i 2019.

 

Forudsætningerne for prognosen er antagelser om optag, frafaldsprocenter, tilbagetrækningsalder, videreuddannelse mv. i forhold til udbuddet af bl.a. pædagoger. Efterspørgslen efter pædagoger i de kommende år vurderes at følge udviklingen i den primære brugergruppe, som er børn i alderen 1-9 år. Derudover er der suppleret med et nulvækstscenarium.

 

Praktikpladsforum vurderede, at der er behov for et bredere og mere nuanceret grundlag end den statistiske fremskrivning at træffe beslutning ud fra.

 

Praktikpladsforum anmoder i forlængelse heraf om, at KKR og Region Midtjylland foranlediger en nuanceret analyse gennemført på pædagogområdet i 2012 med henblik på, at denne kan ligge til grund for dimensionering af optagelsespladser for studieåret 2013/2014.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-12

4. Orientering om aktiviteten på AMK-vagtcentralen i 2011

Resume

Der er udarbejdet en aktuel redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen.

 

Servicemålene (for A- og B-kørsler) er stort set opfyldte i perioden 1. januar – 31. december 2011 for regionen som helhed, og der ses en forbedring i responstiderne i forhold til 2010 - bortset fra et enkelt mål, der er uændret.

 

Der er sket en vis udjævning af responstiderne på regionsniveau.

 

I perioden har der været 32 A-kørsler med en responstid på over 20 minutter svarende til 0,5 % af det samlede antal A-kørsler i samme periode.

 

Der er afvigelse fra den fordeling af kørsler, der var forudsat i ambulanceudbuddet, men udviklingen nærmer sig det forudsatte.

Direktionen indstiller,

at redegørelse vedrørende aktiviteten på AMK-vagtcentralen i perioden 1. januar - 31. december 2011 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en redegørelse for aktiviteten m.m. på AMK-vagtcentralen i 2011. Der henvises til vedlagte bilag.

 

Aktivitet

I perioden 1. januar – 31. december 2011 er 156.000 patienter blevet betjent på AMK-vagtcentralen og har fået præhospital hjælp i form af ambulance, liggende befordring, sundhedsfaglig rådgivning eller andet. 115.000 kørsler er gennemført i ambulancer og 32.000 kørsler er gennemført i biler indrettet til liggende befordring. Endelig har det været muligt gennem sundhedsfaglig vurdering at tilbyde 8.700 borgere primært fra 112- anden hjælp (E). Det vil sige, det har ikke været nødvendigt at anvende en ambulance. (E vedrører de opkald, som efter en sundhedsfaglig vurdering eller efter aftale med anmelder håndteres på anden vis eksempelvis siddende befordring, henvisning til skadestue, egen praktiserende læge eller vagtlægen, rådgivning om egenomsorg eller andet).

 

Der er fortsat en vis afvigelse fra den fordeling af kørsler, der var forudsat i ambulanceudbuddet. Indførslen af den sundhedsfaglige hastegradsvurdering af alle henvendelser samt sundhedsfaglig rådgivning fra maj 2011 har dog betydet, at sammenlignet med fordelingen i 2010 er der sket et fald i andelen af A-kørsler, en stigning i andelen af B-kørsler og et fald i andelen af C-kørsler.

 

Opgavekategorierne inddeles i forhold til patientens tilstand/situation:

 

  • A - livstruende

  • B - hastende, men ikke livstruende

  • C - ikke hastende ambulancetransport

  • D - planlagt liggende transport uden behov for behandling undervejs

 

Servicemålsopfyldelse
I nedenstående tabel opgøres den responstid, der er produktet af de gennemførte kørsler i perioden 1. januar – 31. december 2011 sammenholdt med de servicemål, som regionsrådet har vedtaget. Servicemålene dækker Region Midtjylland som helhed. Desuden vises sammenlignelige tal fra 2010.  

 

Servicemål og målopfyldelse for opgavekategorierne A og B

 
Servicemål i minutter
Målopfyldelse i minutter
01.01.10 - 31.12.10
Målopfyldelse i minutter
01.01.11- 31.12.11
75 % af A-kørslerne er fremme inden for
10
10,1
10,1
92 % af A-kørslerne er fremme inden for
15
14,7
14,3
98 % af A-kørslerne er fremme inden for
20
19,1
18,4
60 % af B-kørslerne er fremme inden for
15
14,0
13,6
75 % af B-kørslerne er fremme inden for
20
18,0
17,2

Alle servicemål er stort set opfyldte i perioden 1. januar – 31. december 2011 for regionen som helhed. Kun servicemål A 75 % med 10,1 minutter opfylder ikke helt servicemålet på 10,00 minutter. Bortset herfra er der tale om en forbedring af responstiden i forhold til 2010. 

 

Godt 93 % af A-kørslerne blev afviklet inden for 15 minutter i 2011.


Der er endvidere udarbejdet en opgørelse over responstiden fordelt på kommuner for perioden 1. januar – 31. december 2011; samt en kommunefordelt opgørelse over servicemålsopfyldelsen for A- og B-kørsler månedsfordelt i perioden m.m. Der henvises til bilaget.  

 

En sammenligning af responstidsopgørelsen med data fra 2010 viser, at der er sket en forbedring af responstiden (A-kørsler 75 %) i forhold til en række kommuner. Dette gælder Favrskov, Hedensted, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive og Struer kommuner. Samtidig er der sket en mindre forringelse i responstiden bl.a. i en række byområder, herunder i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Viborg og Aarhus kommuner. Responstiden i Syddjurs Kommune er uændret.

 

Der er således sket en udjævning i responstiden på regionsniveau.

 

Responstider større end 20 minutter
I perioden 1. april – 30. juni 2011 har der været i alt 32 A-kørsler med en responstid på over 20 minutter svarende til 0,5 % af det samlede antal A-kørsler (der går til et skadested) i samme periode. Niveauet for A-kørsler med responstid på over 20 minutter ligger således inden for det besluttede servicemål.

  

Øvrige responstider

Der er ikke politisk vedtagne servicemål for akutlægebiler, akutbiler eller udrykningsordninger i Region Midtjylland.

 

Der er dog udarbejdet en responstidsopgørelse for første præhospitale beredskab på skadestedet ved de hastende kørsler (ambulance eller akutlægebil/akutbil) sammenlignet med den traditionelle responstidsopgørelse. Den viser, at generelt reduceres responstiden lidt, når disse enheders respons indregnes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-12

5. Forslag om at Karup Udrykningsbilen ændres til en ulønnet, frivillig 112-førstehjælperordning udenfor dagtid på hverdage og i weekender

Resume

Siden regionsdannelsen er der sket en markant styrkelse af den præhospitale indsats i Region Midtjylland.

 

Indførelse af sundhedsfaglig visitation sikrer en bedre og ensartet hastegradsvurdering og telefonisk rådgivning, uanset hvor borgeren bor, og har medført, at behovet for at kalde Karup Udrykningsbilen nu er formindsket.

 

Ikke autoriserede sundhedspersoner kan ifølge Sundhedsstyrelsen kun foretage behandling ud over almindelig førstehjælp, hvis en læge er ansvarlig for at delegere kompetence til disse personer til udførelse af de pågældende opgaver.

 

Det foreslås på den baggrund, at Karup Udrykningsbilen uden for dagtid på hverdage og i weekender sidestilles med andre 112-førstehjælperordninger, således at det er ulønnet og på frivillig basis.

Direktionen indstiller,

at ordningen vedrørende Karup Udrykningsbilen videreføres uændret i dagtid på hverdage,

 

at ordningen derudover ændres til en ulønnet, frivillig 112-førstehjælperordning med virkning fra den 1. oktober 2012,

 

at hvis forsvaret ikke ønsker at fortsætte i ordningen i dagtid på hverdage, ændres også denne del af ordningen til en døgndækkende 112-førstehjælperordning,

 

at Præhospitalet igangsætter en proces med henblik på at sikre den fornødne inddragelse af samarbejdspartnere i forbindelse med ændring af ordningen, og

 

at de frigjorte midler i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt anvendes som bidrag til at videreføre 112-førstehjælperordningerne i den nordvestlige del af regionen, på øerne samt i Karup.

Sagsfremstilling

Karup udrykningsbilsordningen blev drøftet på møder i politiske udvalg i efteråret 2011. Sagen blev af regionsrådet den 26. oktober 2011 tilbagesendt med henblik på videre behandling i udvalgene. På mødet den 31. oktober 2011 i Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler fandt udvalget, at sagen skulle tages op i forbindelse med afrapportering for den præhospitale evaluering. Det er efterfølgende blevet vurderet, at der er behov for at behandle ordningens fremtid særskilt.

 

Karup Udrykningsbil-ordningen

Karup Udrykningsbilen har sin base på Flyvestation Karup og omfatter to forskellige ordninger. I dagtid er bilen bemandet med læger, der er ansatte på Flyvestationen.

Uden for dagtid på hverdage og i weekender er udrykningsbilen bemandet med nødbehandlere, der får løn. Udrykningsbilen blev etableret i 2005 som en lokal præhospital ordning.

 

Baggrunden for at ændre Karup Udrykningsbilen udenfor dagtid på hverdage

I det følgende redegøres for, hvorfor ordningen uden for dagtid på hverdage foreslås ændret til en frivillig 112-førstehjælperordning. Der vedlægges et uddybende notat om udrykningsbilen og overvejelserne bag forslaget om at ændre dele af ordningen. Endvidere vedlægges henvendelse af 29. januar 2012 fra regionsrådsmedlem John G. Christensen, samt notat med supplerende oplysninger til sagsfremstillingen. 

 

Der er sket en kvalitativ styrkelse af den præhospitale indsats

Siden regionsdannelsen er der sket en markant styrkelse af den præhospitale indsats i Region Midtjylland. Omkring Karup-området er der etableret døgndækkende akutlægebil i Viborg og opnormering af akutlægebilerne i Silkeborg, Herning og Holstebro til døgndækkende ordninger. Derudover er der en regionsdækkende akutlægehelikopter. Speciallægerne på akutlægebilerne har mulighed for at udføre avanceret behandling og medbringer specialudstyr, så den rette diagnose kan stilles og behandling kan igangsættes på stedet.

 

Indførelse af sundhedsfaglig visitation pr. 1. maj 2011

Indførelse af sundhedsfaglig visitation sikrer en bedre og ensartet hastegradsvurdering, uanset hvor borgeren bor, og har medført at behovet for at kalde bilen ud er formindsket.

 

Udrykningsbilen i Karup visiteres i overensstemmelse med Dansk Indeks for akuthjælp som de øvrige præhospitale ressourcer i Region Midtjylland. I dagtid på hverdage visiteres udrykningsbilen til opgaver, der i Dansk Indeks kategoriseres som hastende og livstruende opgaver. I den øvrige tid visiteres bilen som 112-førstehjælpere. Tidligere, da der ikke blev foretaget sundhedsfaglig visitation, blev flere borgere visiteret til en hastende og livstruende A-kørsel, selv om det ikke var nødvendigt. Efter indførelsen af Dansk Indeks rekvireres bilen i færre tilfælde, og 112-førstehjælperne visiteres i de situationer, hvor de vil kunne gøre en forskel.

 

112-førstehjælpere anvendes i særlige områder med responstider på niveau med Karup

I visse områder med responstider tilsvarende Karup styrker Region Midtjylland den lokale indsats med frivillige 112-førstehjælpere - ved hjælp af midlertidige centrale puljemidler - som kan yde akut førstehjælp herunder med hjertestarter. Der er ikke forhold ved Karup-området, der tilsiger, at der er behov for særskilte ordninger ud over 112-førstehjælper-indsatsen.

 

Administrationen og Præhospitalet vil samtidig undersøge muligheden for at optimere disponeringen af de flydende ambulanceberedskaber således, at der arbejdes på at forbedre responstiden for Karup området.

 

Indsats ud over 112-førstehjælper-niveau kræver lægelig delegation 

Ikke autoriserede sundhedspersoner kan ifølge Sundhedsstyrelsen kun foretage behandling ud over almindelig førstehjælp, hvis en læge er ansvarlig for at delegere kompetence til disse personer til udførelse af de pågældende opgaver. Lægen skal da sikre sig, at medhjælperen er kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven, og skal i fornødent omfang føre tilsyn med medhjælperens udførelse af opgaven.

 

Ved livstruende opgaver vil akutlægebil under alle omstændigheder skulle udsendes, og den egentlige livreddende indsats vil i langt de fleste tilfælde bero på netop den specialiserede behandling, lægen kan påbegynde efter ankomst til stedet.

 

Det er vurderingen, at såfremt der skal etableres funktion med varetagelse af det lægefaglige ansvar, vil det anslået kræve 1/3 speciallæge ca. svarende til en årlig udgift på 300.000 til 350.000 kr. inkl. øvrige udgifter.

 

Sundhedsfaglig vurdering af Karupbilens opgaver

Ved en lægelig gennemgang af de opgaver, udrykningsbilen i Karup kørte til i januar, februar og marts 2011, foretaget af en erfaren præhospital anæstesioverlæge, vurderes kun 6 af de 49 tilfælde uden for dagtid på hverdage at være relevante opgaver for udrykningsbilen. De 6 opgaver vedrører patienter med mulige symptomer på hjertestop. I de 6 konkrete tilfælde var første præhospitale beredskab i form af primærambulance eller akutlægebil i gennemsnit fremme indenfor ca. 4 minutter efter udrykningsbilens ankomst på skadesstedet. I de øvrige 43 af de 49 tilfælde vurderes det, at nødbehandlerne i udrykningsbilen ikke har kunnet gøre en forskel, idet der var behov for speciallæge til at løse den konkrete opgave.

 

Bemandingen af udrykningsbilen uden for dagtid på hverdage har ikke kompetencer til at yde den rette behandling til eksempelvis: patienter med kramper, bevidstløse patienter uden hjertestop, alvorlige astmatilfælde. Her kan kun ydes almindelig førstehjælp.

 

Aktivitet for nødbehandlerne på udrykningsbilen i Karup (før og efter indførelse af Dansk Indeks)

Aktivitetsopgørelse, for to perioder henholdsvis før og efter indførelsen af Dansk Indeks som beslutningsstøtteværkstøj ved disponeringen, viser et fald fra godt 16 kørsler i gennemsnit pr. måned til mindre end 1 kørsel pr. måned i det tidsrum, hvor bilen er bemandet med nødbehandlere. Aktiviteten på Karup Udrykningsbilen var således allerede før indførelsen af Dansk Indeks minimal.

 

Forslag til fremadrettet ordning

Det foreslås på den baggrund, at Karup Udrykningsbilen uden for dagtid på hverdage sidestilles med andre 112-førstehjælperordninger, således at det er ulønnet og på frivillig basis.

 

Nye oplysninger fra talsmændene for nødbehandlerne sendt til regionsrådet den 28. februar 2012 tyder på, at det kan være vanskeligt og heller ikke hensigtsmæssigt at opretholde en bil i en 112-førstehjælperordning i Karup. På den baggrund er det oprindelige 3. "at" fra Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdets møde den 5. marts 2012 udgået.

 

De frigjorte midler på ca. 0,5 mio. kr., som Region Midtjyllands udgifter til ordningen beløber sig til årligt, foreslås anvendt til at videreføre 112-førstehjælperordningerne i den nordvestlige del af regionen, på øerne samt i Karup, idet finansieringen via puljemidler fra staten ophører ved udgangen af 2013 henholdsvis udgangen af 2014.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har anmodet administrationen om at undersøge, hvorvidt forsvaret vil påtage sig det nære lægefaglige ansvar for nødbehandlernes virksomhed. Flyvertaktisk Kommando i Karup oplyser, at man har videresendt forespørgslen til Forsvarets Sundhedstjeneste, og det oplyses endvidere, at der skal påregnes en tid, før svar kan forventes at foreligge. Svar fra Kommandolæge Bo Nürnberg, Flyvertaktisk Kommando Karup vedlægges.

 

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Karup Udrykningsbil-ordningen nedlægges. Der søges etableret en døgndækkende ulønnet, frivillig 112-førstehjælperordning,

 

at mulighederne for at optimere disponeringen af de flydende ambulanceberedskaber undersøges med henblik på at nedbringe responstiderne i Karup-området,

 

at nedbringelse af responstiderne i Karup-området endvidere indgår som præmis i det fremtidige udbud af ambulanceberedskabet i området,

 

at Præhospitalet igangsætter en proces med henblik på at sikre den fornødne inddragelse af samarbejdspartnere i forbindelse med ændring af ordningen,

 

at de frigjorte midler i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt anvendes som bidrag til at videreføre 112-førstehjælperordningerne i den nordvestlige del af regionen, på øerne samt i Karup, og

 

at der udarbejdes forslag til at udbygge akutlægebilen i Herning til en fuldt tilgængelig døgndækkende lægebilordning til erstatning for den eksisterende lægebilordning i Herning og erstatning for den sygeplejerskebetjente akutbil i Herning. Forslaget indgår i den status vedrørende præhospitalsområdet, der forelægges til politisk drøftelse i april 2012.

 

Jette Skive bemærkede, at hun kan tilslutte sig indstillingerne under forbehold af, at Karup Udrykningsbil-ordningen nedlægger sig selv.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-82-12

6. Bevillingssag: Styrkelse af respirationsteamet

Resume

Udgifterne til respiratorhjælpere i eget hjem har været stigende gennem en årrække. Det er vurderingen, at der kan undgås stigninger i de gennemsnitlige udgifter pr. patient med respiratorhjælpere i eget hjem, hvis respirationsteamet på Aarhus Universitetshospital styrkes.

 

Parallelt med denne aftale har Region Nordjylland anmodet om bistand fra respirationsteamet til at udføre opgaver, der svarer til en del af teamets opgaveportefølje på vegne af Region Midtjylland. Region Nordjylland vil betale for denne bistand, og det foreslås, at der indgås samarbejde herom.

Direktionen indstiller,

at styrkelsen af respirationsteamet godkendes,

 

at samarbejdet med Region Nordjylland godkendes og

 

at de dertil tilknyttede budgetændringer, der er beskrevet i nedenstående bevillingsskema, indarbejdes i budgettet for 2012 og frem.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands Respirationsteam 

Respirationsteamet i Region Midtjylland har hidtil bestået af 3 respirationskonsulenter/socialrådgivere (2,43 stilling) og en sekretær (0,81 stilling).

 

Teamet varetager administrationen af hjemmerespiratorbehandlingen, og de primære opgaver er i den forbindelse:

 

  • Sammen med det kliniske personale i Respirationscenter Vest (RCV) at sikre en hurtig og smidig udskrivningsproces for patienter, der er visiteret til respiratorbehandling i eget hjem.

  • Indgå aftale med kommunerne om fordeling af udgifterne til beredskab af hjælpere i eget hjem.

  • Sikre omlægning af beredskabet af hjælpere, så alle ordninger til enhver tid er de billigst forsvarlige løsninger.

  • Forhandling af prisaftaler med vikarbureauerne.

  • Kritisk gennemgang af regninger og øvrige udgifter inden for området med henblik på, at der ikke fra regionens side betales mere, end der er indkøbt eller indgået aftale om.

 

Et stærkt respirationsteam er en forudsætning for en tilsvarende stærk økonomistyring af udgifterne til respiratorhjælpere i eget hjem.

 

Styrkelse af respirationsteamet

Den nedenstående tabel viser nettoforbrug, antal patienter samt forbrug pr. patient inden for respiratorhjælpere i eget hjem i årene 2009-2011:

 

 
2009
2010
2011
Forbrug (mio. kr., 2012-P/L)
136,2
149,1
156,5
Antal patienter*
113,0
119,0
124,0
Forbrug (mio. kr.) pr. patient
1,205
1,253
1,262

*) Opgjort ultimo året

 

Det fremgår, at der i årrækken har været stigende udgifter. Baggrunden for de stigende udgifter har dels været et stigende antal patienter, dels stigende gennemsnitlige udgifter pr. patient.  

 

Det er vurderingen, at det er vanskeligt for nuværende at påvirke udviklingen i antallet af patienter.

 

Det vurderes dog også, at det gennem en styrkelse af hospitalets respirationsteam med i alt 1,1 mio. kr. er realistisk, at den gennemsnitlige udgift pr. patient kan reduceres og derved få en besparelse. Under forudsætning af uændret vilkår og regler omkring respiratorhjælperordningen samt uændret patientantal er forventningen, at der kommer en besparelse i størrelsesordenen 6 mio. kr.

 

Principper for den økonomi, der er knyttet til den foreslåede bevillingsændring

For at give Aarhus Universitetshospital tilskyndelse til, at den gennemsnitlige pris pr. patient ikke stiger, er det aftalt, at Aarhus Universitetshospital dækker bevillingen til styrkelsen af respirationsteamet på 1,1 mio. kr., hvis gennemsnitsudgifterne pr. patient i 2012 stiger udover niveauet i 2011.

 

Der vil være en opfølgning i kvartalsrapporterne og en endelig opfølgning ved regnskabsaflæggelsen for 2012. Hvis der sker væsentlige ændringer i den forventede besparelse eller vilkårene i øvrigt omkring respiratorhjælpeordningen, vil nærværende aftale blive taget op.

 

Anmodning fra Region Nordjylland om bistand fra Region Midtjyllands respirationsteam

Parallelt med den ovenfor beskrevne aftale har Region Nordjylland anmodet om bistand fra respirationsteamet til at udføre opgaver, der svarer til en del af teamets opgaveportefølje på vegne af Region Midtjylland. Region Nordjylland vil betale for denne bistand. Betalingen udgør i alt 0,86 mio. kr. Det foreslås, at der indgås samarbejde efter disse principper.

 

Bevillingsændring, hvis samarbejdsaftalen med Region Nordjylland samt forslaget om styrkelse af respirationsteamet godkendes

De samlede merudgifter herved udgør 1,96 mio. kr. Af disse tegner Region Midtjylland sig som nævnt ovenfor for de 1,1 mio. kr., mens Region Nordjylland tegner sig for 0,86 mio. kr.

En godkendelse vil medføre, at bevillingerne jf. nedenstående bevillingsskema indarbejdes i budgettet for 2012 og frem.

 

 
Drift 2012
Drift 2013
Drift 2014
Drift 2015
og frem
Tillægsbevillinger,
1.000 kr.
Udgifter
Indtæg-
ter
Udgifter
Indtæg-
ter
Udgifter
Indtæg-
ter
Udgifter
Indtægter
Bevillingsændringer1
 
 
 
 
 
 
 
 
Aarhus Universitetshospital
1.960
 
1.960
 
1.960
 
1.960
 
Bevillingsændringer i alt
1.960
0
1.960
0
1.960
0
1.960
0
Finansiering2
 
 
 
 
 
 
 
 
Respiratorbehandling i eget hjem
-1.100
 
-1.100
 
-1.100
 
-1.100
 
Aarhus Universitetshospital
 
-860
 
-860
 
-860
 
-860
Finansiering i alt
-1.100
-860
-1.100
-860
-1.100
-860
-1.100
-860
Total
860
-860
860
-860
860
-860
860
-860

1+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter og + = reducerede indtægter

2 Der angives fuld finansiering af bevillingsændringen således at balancen går i 0.

 

Anmærkning: Bevillingsændringen på 1,960 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital er sammensat som opnormering af respiratorteamet på vegne af patienter fra Region Midtjylland (1,1 mio. kr.) samt opnormering af respiratorteamet på vegne af patienter fra Region Nordjylland (0,86 mio. kr.).

 

Den nedsatte følgegruppe vil fortsat udrede udgiftsudviklingen inden for området bl.a. med henblik på større viden og erfaringsudveksling omkring udgiftsbestemmende faktorer.

 

Indgåelse af en sundhedsaftale på området forventes endvidere at bidrage til en smidigere arbejdsgang i form af hurtigere fastlæggelse af fordelingsnøgler mellem kommuner og region, og dermed hurtigere konvertering til faste hjælperordninger. På nuværende tidspunkt afventer dette arbejde i Region Midtjylland dog drøftelser på nationalt plan om emnet.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-126-08

7. Bevillingssag: Køb af lokaler til Randers Sundhedscenter

Resume

I Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Randers Kommune er det aftalt, at regionen placerer regionale sundhedsopgaver i Randers Sundhedscenter. Efter forslag fra Randers Kommune besluttede regionsrådet på mødet den 21. oktober 2009, at regionen ville købe lokalerne til Randers Sundhedscenter af Randers Kommune, frem for at leje. Lokalerne er nu færdige, og købssummen skal betales.

Direktionen indstiller,

at Regionshospitalet Randers tildeles rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 12,6 mio. kr. til køb af lokaler til Randers Sundhedscenter (indeks 125), og

 

at rådighedsbeløb og anlægsbevilling finansieres af anlægsreserven, jævnfør bevillingsskema 1.

Sagsfremstilling

I 2006 indgik Randers Kommune og Region Midtjylland under dannelse en hensigtserklæring vedrørende etablering af et sundhedshus i Randers.

 

Det indgår i hensigtserklæringen, at regionen vil placere regionale sundhedsopgaver i Randers Kommunes nye sundhedscenter på Thors Bakke i Randers.

 

Der blev oprindeligt arbejdet med en model, hvor regionen lejede sig ind i lokalerne, men dette viste sig at være en dyr løsning. Derudover oplyste Randers Kommune, at de grundet et presset anlægsbudget, ville få svært ved at realisere byggeriet. Kommunen bad derfor regionen overveje, om regionen kunne være interesseret i at købe lokalerne til Sundhedscentret.

 

Regionsrådet tog stilling til sagen 21. oktober 2009, hvor indstillingen om at købe lokalerne frem for at leje blev fulgt.

 

Lokalerne i Randers Sundhedscenter er nu klar til regional overtagelse, hvorfor købesummen på de 12,6 mio. kr. skal falde.

 

Jævnfør nedenstående bevillingsskema 1, indstilles det, at anlægssummen finansieres fra anlægsreserven.

 

Bevillingsskema 1:

[image]

 

Anlægsreserven er herefter på -12,6 mio. kr. Det forventes, at der findes dækning for puljens underskud ved overførselssagen 2011-2012, hvor der overføres uforbrugte midler fra 2011.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

8. Bevillingssag: Igangsættelse af hovedprojektering og udførelse af underprojekt Færdiggørelsesarbejder samt orientering om udbuddet af byggepladsens fællesfaciliteter vedrørende DNU

Resume

Der foreligger nu et projektforslag for færdiggørelsesentrepriserne under delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab på DNU. Der søges om en anlægsbevilling på 226,1 mio. kr. til igangsættelse af hovedprojektering og udførelse af færdiggørelsesentrepriser.

 

Derudover orienteres om udbuddet af byggepladsens fællesfaciliteter.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget vedrørende underprojekt Færdiggørelsesarbejder på DNU godkendes,

 

at der bevilges 226,1 mio. kr. (indeks 125,0) til igangsættelse af hovedprojektering samt udførelse af underprojekt Færdiggørelsesarbejder,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3, og

 

at opgaverne udføres i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Baggrund

Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab omhandler i hovedtræk grundforberedende arbejder, landskab- og terrænregulering, vej- og stianlæg samt regn- og spildevandsafledning.

 

Delprojektet er opdelt i to underprojekter:

 

  • Anlægs- og kloakentrepriser

  • Færdiggørelsesarbejder

 

Den samlede ramme for delprojektet er 386,8 mio. kr. (indeks 125,0). Fordeling af budgettet ser således ud:

 

Tabel 1: Fordeling af budgettet

Mio. kr. (indeks 125,0)

Projektforslag samt anlægs- og kloakentrepriser
160,7
Færdiggørelsesarbejder
226,1
Samlede ramme for delprojektet
386,8

 

Regionsrådet bevilgede den 27. april 2011 midler til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse for underprojekt Anlægs- og kloakentrepriser. Forud for dette har der været bevilget midler til udarbejdelsen af projektforslag. I alt er der tidligere bevilget 160,7 mio. kr.

 

Nærværende indstilling omfatter alle resterende færdiggørelsesarbejder i projektet.

 

Underprojekt Færdiggørelsesarbejder

I denne ansøgning søges der om en bevilling på 226,1 mio. kr. til underprojekt Færdiggørelsesarbejder.

 

Færdiggørelsesarbejder omfatter eksempelvis anlæggelse af parkeringspladser, færdiggørelse af nye vejanlæg, belysning af udearealer og ombygning af eksisterende vej-, sti- og parkeringsanlæg. I vedlagte bilag fra rådgivergruppen er der en uddybning heraf.

 

Færdiggørelsesarbejderne er opdelt i 4 etaper. Etape 1-3 vedrører anlæg omkring veje og parkering, og etape 4 er de bygningsnære arealer. Nedenstående kort viser etaperne.

[image]

Fordelingen af budgettet til underprojekt Færdiggørelsesarbejder ser således ud:

 

Tabel 2: Budget underprojekt Færdiggørelsesarbejder

Mio. kr. (indeks 125,0)

Håndværkerudgifter
189,1
Øvrige udgifter inkl. byggepladsen
10,7
Uforudsete udgifter
9,5
Honorar
16,8
I alt
226,1

 

I vedlagte bilag fra rådgivergruppen er der en detaljeret opstilling af budgettet vedrørende færdiggørelsesarbejderne.

 

Udbudsform

Alle færdiggørelsesentrepriser udbydes i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris. Udbudsprocessen varetages og gennemføres som et digitalt udbud.

 

Det forventes, at færdiggørelsesarbejderne udbydes i seks entrepriser. Tre af disse vil være hovedentrepriser indeholdende anlægsarbejder, afvandingsarbejder samt visse elementer af gartnerarbejder.

 

Den fjerde entreprise forventes at blive udbudt som et rammeudbud. Rammeudbud bliver anvendt, når det gælder et indkøb som ønskes anvendt gennemgående i DNU-projektet. Derudover anvendes rammeudbud, når der er behov for fleksibilitet, således at tilbudsgiver udfører arbejdet efterhånden som behovet opstår. I denne forbindelse drejer det sig om entreprise vedrørende gartnerarbejder. Der er valgt et rammeudbud, da gartnerarbejdet skal udføres i tæt koordination med byggeriets udførelse. Derfor er der behov for fleksibilitet i forhold til den udførende gartnerentreprenør.

 

Den femte og sjette entreprise omfatter fagentreprise af signalanlæg og vejbelysning. Dette er en særlig leverancetype, som henvender sig til et begrænset leverandørmarked, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at håndtere disse som et selvstændigt udbud.

 

Milepæle og Tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan: 

Hovedprojektering
Januar 2012 – juli 2012
Licitation
September 2012
Tilbudsevaluering
September 2012 – november 2012
Byggeperiode inkl. idriftsættelse
December 2012 – ikke endeligt afklaret
 
Klar til drift
Ibrugtages etapevis efterhånden som udflytningen sker.

 

Enkelte opgaver vedrørende anlæg af p-pladser kan blive fremrykket, hvis dette findes mere hensigtsmæssigt.  

 

Bevilling og finansiering

I tabel 3 ses en oversigt over bevilling og rådighedsbeløb:

 

Tabel 3: Rådighedsbeløb

Mio. kr. (indeks 125,0)

[image]

 

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter, afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt, en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

 

Rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU. Med dette dagsordenspunkt er status for puljen som følger:

 

1.000 kr.
2012
2013
2014
2015
2016-2018
Pulje, DNU
81.814
761.365
1.343.800
1.431.300
1.299.565
Færdiggørelsesarbejder
-2.700
-67.700
-15.200
-56.500
-84.000
Rest, Pulje til DNU (udgifter)
79.114
693.665
1.328.600
1.374.800
1.215.565


Der er vedlagt et anlægsoverslag for DNU-projektet.

 

Orientering om licitation på Byggepladsens fællesfaciliteter

Der har foregået en proces omkring valget af driftsoperatør for byggepladsens fællesfaciliteter. Processen har foregået i en konkurrencepræget dialog, hvor de bydende er udvalgt i en forudgående prækvalifikation. Efterfølgende har to af de tre udvalgte valgt at afslå muligheden for at afgive et tilbud. Dette har betydet, at der kun har været en tilbudsgiver.

 

Tilbuddet fra den tilbageværende tilbudsgiver ligger væsentligt over budgetoverslaget. Det vurderes, at der ikke er baggrund for at opnå enighed gennem en forhandling, og udbuddet annulleres. Efter tilbudsgivningen har der været afholdt møde med tilbudsgiver for at afklare årsagen til prisniveauet. Der er flere årsager til det relativt høje prisniveau. Blandt andet skyldes det, at rollen som driftsoperatør er ny og ukendt, hvilket giver en usikkerhed i rollen. Dette afspejler sig i et stort risiko- og usikkerhedstillæg på priserne. Samtidig har den manglende konkurrence ligeledes været indvirkende på den høje pris.

 

Der er stadig et ønske om at fastholde konceptet omkring etablering af fællesfaciliteter for byggepladserne. På baggrund af de høje priser vil projektet blive tilpasset og genudbudt. Dog vil opgaven denne gang blive opdelt i flere udbud, hvilket bevirker, at der ikke vil være en samlet driftsoperatør. Rådgivergruppen vil i stedet varetage den koordinerende rolle. Byggepladsens fællesfaciliteter udbydes blandt andet som etablering af en skurby, udbud på opsætning af hegn mv.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

9. Bevillingssag: Udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby samt bevilling til nedrivning af bygning

Resume

I forbindelse med etableringen af DNU er der behov for ombygninger i den eksisterende bygningsmasse på hospitalet i Skejby. I denne bevillingsansøgning søges om en bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby samt en bevilling til nedrivning af bygning. Ombygningen af Skejby finansieres uden for kvalitetsfondsprojektet af regionens almindelige anlægsmidler.

Direktionen indstiller,

at bevillingen til ombygning af eksisterende Skejby forhøjes med 24,4 mio. kr. (indeks 125,0) til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby samt til nedrivning af bygning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ombygning af eksisterende Skejby har en budgetramme på 446,1 mio. kr. (indeks 125,0), som finansieres af regionens almindelige anlægsmidler. Dette blev besluttet med Helhedsplan 2010, som blev godkendt af regionsrådet den 16. juni 2010.

 

Ombygning af det eksisterende hospital

Arbejdet med udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygningen skal nu igangsættes. Samlet set er der tale om en udgift på 25,8 mio. kr.

 

Regionsrådet har tidligere bevilget 2,7 mio. kr. til opgaven.

 

På regionsrådsmødet den 19. januar 2011 blev der godkendt en bevilling på 2,0 mio. kr. (indeks 125,0) til udarbejdelse af dispositionsforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med Akutcentret samt dispositions- og projektforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med hæmatologisk laboratorium i Inflammationscentret. Arbejdet med disse områder blev igangsat for at skabe en sammenhængende disponering med nybyggeriet til henholdsvis Akutcentret og Inflammationscentret.

 

Efterfølgende har regionsrådet på mødet den 24. august 2011 godkendt en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 125,0) til igangsættelse af den indledende planlægning vedrørende ombygning af det eksisterende hospital.

 

Der søges nu om det resterende behov på 23,1 mio. kr. (indeks 125,0). Bevillingen skal bruges til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby, herunder øvrige udgifter samt udarbejdelse af hovedprojekt for den tidligere sterilcentral.

 

Ombygningsarbejdet berører primært ambulatorier og behandlingsafsnit på eksisterende Skejby. Derudover indgår der etablering af nye bygninger for en række funktioner, hvor ombygning af eksisterende bygninger er dyrere end nybyggeri.

 

Ombygning af eksisterende Skejby forventes opdelt i ca. 9 underprojekter, der hovedprojekteres og udbydes særskilt i forhold til tids- og udflytningsplan. I vedlagte bilag findes yderligere oplysninger.

 

Der planlægges en forceret projektering af den tidligere sterilcentral med henblik på gennemførelse af ombygning til ambulatorier i Hjertecentret hurtigst muligt. Dette bunder i et ønske om at samle hjertemedicinsk afdeling, så hurtigt som muligt. I nærværende ansøgning indgår derfor også bevilling til udarbejdelse af hovedprojekt vedrørende den tidligere sterilcentral.  

 

Nedrivning af bygning

For at kunne gennemføre sammenbygningen mellem det eksisterende byggeri og nybyggeriet er det nødvendigt at nedrive en del af det eksisterende patienthotel (10 senge). Nedrivningen er i overensstemmelse med Helhedsplan 2010. Nedrivning af bygningen sker som led i klargørelsen af byggefeltet til underprojekt Akut Nord 1. Reduktionen af sengeantallet i patienthotellet sker i overensstemmelse med den løbende kapacitetstilpasning på hospitalet.

 

Der søges om 1,3 mio. kr. (indeks 125,0) til nedrivning af bygningen. Budgettet hertil er ligeledes en del af det samlede budget for Ombygning af eksisterende Skejby.

 

For nærmere information omkring nedrivningen henvises til vedlagte bilag.

 

Økonomi og finansiering

Den samlede økonomi for Ombygning af eksisterende Skejby er som nævnt 446,1 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår fordelingen af budgettet:

 

Tabel 1. Fordeling af det samlede projekt

Mio. kr. (indeks 125,0)

Ombygning af eksisterende Skejby
415,7
Nedrivning af bygning
1,3
Tværgående udgifter
29,0
Samlet anlægsbudget
446,1

Tværgående udgifter vedrører ombygningsopgavens andel af udgifter til drift af Projektafdelingen, bygherrerådgivning mv. En nærmere uddybning af budgettet vil være at finde i vedlagte bilag

 

Af det samlede anlægsbudget søges om en bevilling på 24,4 mio. kr.:

 

Tabel 2. Den samlede bevillingsansøgning i nærværende indstilling

Mio. kr. (indeks 125,0)

Udarbejdelse af dispositions- og projektforslag
23,1
Nedrivning af bygning
1,3
Samlet bevillingsansøgning
24,4

 

Udbudsform

For ombygningen af eksisterende Skejby forventes opgaverne i hvert udbudsområde at blive udbudt enkeltvis i stor- eller fagentrepriser.

 

Nedbrydningsarbejdet vedrørende nedrivning af bygning vil blive udbudt ved underhåndsbud, hvilket betyder, at tilbud indhentes fra flere entreprenører, men uden at der gennemføres et egentligt udbud. Denne udbudsform anvendes, da arbejdet er af mindre omfang.

  

Tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan for ombygningen af eksisterende Skejby:

 

Dispositionsforslag
Maj 2012 – december 2012
Projektforslag
Januar 2013 – juni 2013
Hovedprojekt tidl. sterilcentral
August 2013 – december 2013

 

For nedrivning af bygning arbejdes der efter følgende tidsplan:

 

Licitation
Februar 2012
Tilbudsevaluering mv.
Marts 2012
Nedrivning
Maj 2012 – juli 2012

  

Bevilling og rådighedsbeløb

Bevilling og rådighedsbeløb fordeler sig som følger:

 

Tabel 3. Bevilling og rådighedsbeløb

Mio. kr. (indeks 125,0)

[image] 

 

Der blev ved budgetforliget 2012 afsat rådighedsbeløb i 2012-2014 til ombygning af eksisterende Skejby.

 

Bevillingen på 24,4 mio. kr. finansieres af de allerede afsatte rådighedsbeløb og medfører derfor ikke et træk på regionens pulje til anlægsprojekter. Det er således heller ikke nødvendigt at afsætte rådighedsbeløb. 

 

For perioden 2012-2014 er der i alt afsat rådighedsbeløb til ombygning af eksisterende Skejby på 72,7 mio. kr., hvoraf regionsrådet med dette dagsordenspunkt har givet bevilling til 27,1 mio. kr.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

10. Godkendelse af projektforslag samt bevilling til opførelse af Teknisk Bygning VVS på DNU

Resume

Der foreligger nu et projektforslag for Teknisk Bygning VVS, som regionsrådet skal godkende. Teknisk Bygning VVS er en del af de tekniske hovedforsyninger på DNU. Hovedforsyningerne på DNU finansieres uden for kvalitetsfondsprojektet. Der søges på baggrund af projektforslaget om en anlægsbevilling på 16,2 mio. kr. (indeks 125,0) til udførelse af byggeriet af den tekniske bygning.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget vedrørende Teknisk Bygning VVS på DNU godkendes,

 

at der bevilliges 16,2 mio. kr. (indeks 125,0) til opførelse af Teknisk Bygning VVS,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2, og

 

at arbejdet udbydes i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Baggrund

De tekniske hovedforsyninger til DNU omfatter el, vand, varme og køl. Etableringen af hovedforsyninger finansieres uden for kvalitetsfondsprojektet.

 

Den samlede udgift til tekniske hovedforsyninger er 138 mio. kr. (indeks 125,0), som skal finansieres af regionens almindelige anlægsmidler. Af denne ramme blev der på regionsrådsmødet den 25. januar 2012 bevilget 121,8 mio. kr. til etablering af tekniske hovedforsyninger. Der søges nu om midler til den sidste del af de tekniske hovedforsyninger, nemlig opførelsen af en teknisk bygning.

 

Teknisk Bygning VVS

I bevillingen forelagt regionsrådet i januar 2012 blev der omtalt en teknisk bygning til produktionsanlæg. På daværende tidspunkt var budgettet hertil ikke endeligt afklaret. Det er det nu, og der søges i denne bevillingsansøgning om 16,2 mio. kr. (indeks 125,0) til bygningen, således at der samlet er bevilget 138 mio. kr. til opgaver i forbindelse med de tekniske hovedforsyninger.

 

Den tekniske bygning er på 1.650 kvadratmeter og skal indeholde et produktionsanlæg for køling, vekslerstation for fjernvarme samt transformerstation. I opførelsen af den tekniske bygning tages der højde for fleksibilitet, således at der er fremtidige udvidelsesmuligheder. For nærmere beskrivelse heraf henvises til vedlagte bilag. Bemærk, at tallene i bilaget er angivet i et andet indeks. Der er endvidere vedlagt en tegning, som viser bygningens placering.

 

Budgettet fordeler sig således:

 

Tabel 1. Fordeling af budgettet vedrørende teknisk bygning VVS

Mio. kr. (indeks 125,0)

Håndværkerudgifter
12,8
Øvrige udgifter
0,8
Uforudsete udgifter
0,6
Honorar
1,9
I alt
16,2

 

Udbudsform

Bygge- og anlægsarbejderne vil blive udbudt i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være laveste pris.  

Arbejderne vil blive udbudt i hovedentreprise. Fordelen ved hovedentreprise er, at der kun indgås aftale med én entreprenør, hvilket giver en enkel styring af byggesagen. Hovedentreprise er velegnet til denne type byggeri, da det er en forholdsvis enkel bygning med få kvadratmeter.

 

Udover hovedentreprisen forventes dele af svagstrømsinstallationerne at indgå i de rammeudbud, der udbydes i forbindelse med Akut Nord 1. Disse muligheder afdækkes i forbindelse med hovedprojekteringen. Udgifterne til svagstrømsinstallationer er indeholdt i budgettet i tabel 1.

 

Tidsplan

Tidsplanen for den Tekniske bygning ser således ud: 

For- og hovedprojekt – udbud
April 2012 – maj 2012
Udførelse
August 2012 – januar 2013

  

Bevilling og rådighedsbeløb

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og rådighedsbeløb:  

Tabel 2: Bevillingsændringer og finansiering

Mio. kr. (indeks 125,0)

[image]

 

Der blev ved budgetforliget 2012 afsat rådighedsbeløb i 2012-2014 til dels ombygning af eksisterende Skejby og dels hovedforsyninger. I alt blev der afsat 218,3 mio. kr.

 

Bevillingen på 16,2 mio. kr. til den tekniske bygning finansieres af de allerede afsatte rådighedsbeløb og medfører derfor ikke et træk på regionens pulje til anlægsprojekter.

 

De afsatte rådighedsbeløb var baseret på en forventning til, hvorledes omkostningerne ville falde i årene. I bevillingstabellen foretages en omfordeling af de afsatte rådighedsbeløb mellem årene og mellem ombygning og hovedforsyninger. Dette sker, da den faktiske fordeling af omkostninger er kendt, og da den er lidt anderledes end forventet. Der ændres i den forbindelse ikke på de to projekters anlægsbevilling.

 

Oprindeligt afsatte man rådighedsbeløb svarende til 157 mio. kr. til hovedforsyninger. Som nævnt ovenfor blev den faktiske udgift 138 mio. kr. De overskydende 19 mio. kr. placeres i regionens anlægspulje.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-78-1-12

11. Godkendelse af samarbejdsaftale om behandling af somatiske patienter mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland

Resume

Med forbehold for regionsrådenes godkendelse er Region Syddanmark og Region Midtjylland blevet enige om at indgå en aftale om at yde gensidig rabat på behandlingen af somatiske patienter.

 

Aftalen medfører, at der gives 10 % rabat på den højt specialiserede behandling og 30 % rabat for behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau med visse særlige undtagelser for det geografiske område, som indgik i det tidligere Vejle Amt.

Direktionen indstiller,

at rabataftalen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland godkendes, og

 

at den forventede nettogevinst på 10,5 mio. kr. indgår i finansieringen af de forventede merudgifter til Region Nordjylland som følge af rabataftale godkendt i regionsrådet den 14. december 2011.

Sagsfremstilling

Der har igennem en længere periode været drøftelser mellem regionerne med henblik på at nå frem til en aftale om reducerede mellemregionale afregningstakster. Der foreligger således en hensigtserklæring fra Danske Regioners bestyrelse den 17. januar 2011, der beskriver regionernes ønske om ændret mellemregional afregningsmodel.

 

På regionrådsmøde den 22. juni 2011 blev det besluttet at sende forslag om ny model for mellemregional afregning til Region Nordjylland og Region Syddanmark. Principperne i forslaget var baseret på hensigtserklæringen fra Danske Regioners Bestyrelse.

 

I forlængelse af det fremsendte forslag har der været drøftelser mellem de tre regioner, hvilket har ført til indførelse af en rabataftale med Region Nordjylland, som blev godkendt i regionsrådet den 14. december 2011. Der er efterfølgende opnået enighed med Region Syddanmark om en aftale, der i store træk er identisk med aftalen mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.

 

Aftalen omfatter det somatiske hospitalsvæsen, hvor der gives 30 % rabat på behandlinger på hoved- og regionsfunktion og 10 % rabat på højt specialiseret behandling.

 

I aftalen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland er det aftalt, at rabatten på den højt specialiserede behandling gives på alle ydelser, herunder også implantater og særydelser.

 

Vedrørende rabatten på hoved- og regionsfunktionsniveau er det aftalt, at der skelnes mellem:

 

  • Patienter med geografisk størst nærhed til et hospital i den anden region og som dermed er en del at det naturlige optageområde.

  • Patienter, der geografisk har større tilknytning til et hospital i egen bopælsregion.

 

Denne skelnen er aftalt grundet historiske forhold vedrørende opbygning af behandlingskapaciteten i det geografiske område af Region Midtjylland og Region Syddanmark, som tidligere var en del af Vejle Amt.

 

For patienter med størst nærhed til et hospital i den anden region skal der således for visse aftalte specialer og funktioner ske afregning til 90 % af DRG-taksten, idet hospitalet betjener et naturligt optageområde. Dette er præcist beskrevet i den detaljerede aftale, der er vedlagt som bilag.

 

Økonomi

Af nedenstående tabel 1 fremgår de forventede økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland beregnet med udgangspunkt i regnskab 2010, i 2010 pris- og lønniveau.


Tabel 1: Samlet netto resultat ved indgåelse af samarbejdsaftale med Region Syddanmark

Priser i PL 2010, mio. kr.*
 
 
 
 
Behandlingsniveau
 
Regnskab2010
Rabataftale
Nettoresultat
Højt specialiseret behandling
Indtægter
-430,7
-387,6
43,1
 
Udgifter
42,0
37,8
-4,2
 
Subtotal
-388,7
-349,8
38,9
Hoved- og regionsfunktion
Indtægter
-135,9
-99,4
36,5
 
Udgifter
436,6
350,7
-85,9
 
Subtotal
300,7
251,3
-49,4
Hovedtotal - nettoresultat
Indtægter
-566,6
-487,0
79,6
 
Udgifter
478,6
388,5
-90,1
 
Subtotal
-88,0
-98,5
-10,5

* - = mindreudgift / + = mindreindtægt.

 

Som det fremgår af tabel 1, kan Region Midtjylland forvente en mindreudgift på ca. 10,5 mio. kr. i samhandlen med Region Syddanmark. Dette under forudsætning af uændrede patientstrømme.

 

Den forventede mindreudgift til Region Syddanmark indgår i finansieringen af de forventede merudgifter til Region Nordjylland som følge af regionsrådets beslutning af 14. december 2011.

 

Det bemærkes, at aftalen, ligesom rabataftalen med Region Nordjylland, har implikationer for beregning af økonomien i beslutning om decentralisering af budgetansvar for den mellemregionale afregning på det højt specialiserede område.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-111-10

12. Status på Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde og godkendelse af ændring af servicemål

Resume

Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde har siden evalueringen af Elektiv Visitationscenter (EVC) i sommeren 2011 arbejdet med nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient.

 

Det ortopædkirurgiske samarbejde har, i kombination med to større meraktivitetsprojekter og nye retningslinjer for henvisning og visitation på rygområdet, haft en betydelig effekt på antallet af patienter, som er blevet omvisiteret til privathospital indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Der er således omvisiteret 35 % færre patienter til behandling i privat regi i 2011 i forhold til 2010.

 

På baggrund af arbejdet med nye modeller for henvisning og visitation foreslår administrationen at ændre servicemålet for fremsendelse af indkaldelsesbrev til patienten fra 8 dage til 8 hverdage. Målet med modellerne er at sikre patienten en tid indenfor behandlingsfristen, men det tager tid at gøre det korrekt.

 

Administrationen forventer at overføre de gode erfaringer fra Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde til et eller flere specialer i 2012.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, og

 

at det godkendes, at servicemål 13: "Meddelelse om forundersøgelse/behandling" ændres fra 8 dage til 8 hverdage pr. 1. september 2012.

Sagsfremstilling

Status på Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde

Regionsrådet blev den 24. august 2011 forelagt den planlagte evaluering af forsøgsordningen med et Elektivt Visitationscenter for det ortopædkirurgiske speciale. Evalueringen viste, at Elektivt Visitationscenter ikke kunne fortsætte i den daværende form på grund af store administrative udfordringer. På baggrund af evalueringen besluttede regionsrådet, at styregruppen for Elektivt Visitationscenter kunne arbejde videre med at udvikle nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient. Dette med henblik på at videreføre de gode elementer ved Elektivt Visitationscenter og fortsætte den konstruktive udvikling samt bevare det tværregionale fokus.

 

Da der ikke længere eksisterer et Elektivt Visitationscenter har styregruppen valgt at ændre navn til Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde (OVS).  

 

Effekt af Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde

Det ortopædkirurgiske visitationssamarbejde har båret frugt i 2011 og forventes at skabe yderligere resultater i 2012.

 

Det fremgår af nedenstående tabel, at antallet af patienter som er omvisiteret til privathospital indenfor det ortopædkirurgiske speciale er faldet fra 3.008 patienter i 2010 til 1.952 patienter i 2011 – et fald på 35 %.  

 

Tabel 1. Antal patienter omvisiteret til privathospital indenfor det ortopædkirurgiske speciale i 2010 og 2011

Speciale
Ekspertområde
2010
2011
Ændring i antal fra 2010 til 2011
Procentvis ændring fra 2010 til 2011
Ortopædisk kirurgi
Skulder/Albue
1.227
712
-515
-42
Fod
554
455
-99
-18
Lænd
458
172
-286
-62
Hånd
327
274
-53
-16
Knæ
261
224
-37
-14
Hofte
125
58
-67
-54
Øvrige
39
51
12
31
Ryg (skoliose)
17
6
-11
-65
Ortopædisk kirurgi Total
3.008
1.952
-1.056
-35

 

 

Datakilde: Patientkontorets registreringssystem, trukket den 17. januar 2012. 

 

Der er specielt sket et væsentligt fald i antallet af omvisiteringer indenfor ekspertområdet lænderyg. Faldet er sandsynligvis en kombineret effekt af nye retningslinjer for henvisning og visitation indenfor rygområdet samt et større meraktivitetsprojekt, som Regionshospitalet Silkeborg har gennemført i 2011.

 

Regionshospitalet Silkeborg har ligeledes haft succes med et stort meraktivitetsprojekt vedrørende ekspertområdet skulder, med speciel fokus på forundersøgelse af skulderpatienter. Andre af regionens hospitaler har også arbejdet fokuseret på dette ekspertområde. Således har Regionshospitalet Horsens i dag meget kort ventetid til skulderudredning og -operation, og har hjulpet andre hospitaler med at udrede og behandle patienter. I alt er 515 færre skulderpatienter blevet omvisiteret til et behandlingstilbud i privat regi fra 2010 til 2011, svarende til en reduktion på 42 %.     

Der er også sket et fald i omvisiteringerne indenfor de øvrige ekspertområder. Det er således ikke kun meraktivitetsprojekterne, der har haft en positiv effekt på antallet af patienter, som er blevet omvisiteret til privathospital. Det løbende arbejde i styregruppen har haft stor betydning for samarbejdet på tværs og åbenheden for at prøve nye ting af. Endvidere er der gennem arbejdet skabt et fokus på at tilbyde patienterne en tid indenfor behandlingsfristen. Styregruppen har bl.a. løbende drøftet:

 

  • Nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient.

  • Håndtering af vanskeligt styrbare områder, som f.eks. skulderområdet.

  • Samarbejde på tværs.

  • Statistik over antal patienter, som omvisiteres til privathospital indenfor specialet.

  • Mulighederne for at etablere yderligere forundersøgelseskapacitet.

  • Mulige meraktivitetsprojekter.

 

Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde fortsætter sit arbejde og skal i sommeren 2012 implementere en webhotel-løsning indenfor det ortopædkirurgiske speciale.  

Implementering af nye modeller for henvisning og visitation

Styregruppen skitserede i forbindelse med evalueringen af Elektivt Visitationscenter to alternative modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient, som inddrager de positive elementer af Elektivt Visitationscenter. En midlertidig model og en langsigtet model, som kræver udvikling af it til at understøtte modellen.

 

Den midlertidige model blev implementeret den 1. oktober 2011 og afløste således Elektivt Visitationscenter. Den langsigtede model - "web-hotelløsningen" blev i efteråret 2011 konkretiseret og Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde har fået udviklet løsningen i MidtEPJ.   

Administrationen ser følgende konsekvenser ved "web-hotelløsningen": 

  • Alle hospitaler modtager basispatienter i tilstrækkeligt omfang.

  • Alle får mulighed for at behandle de patienter, som 1. henvisningssted ikke har mulighed for at behandle indenfor behandlingsfristen.

  • Patienterne modtager brev om et behandlingstilbud indenfor behandlingsfristen fra det hospital, som kan tilbyde behandlingen.

  • Øget incitament til daglig visitation.

  • Øget incitament til at tilvejebringe behandlingskapacitet indenfor behandlingsfristen.

  • Via fællespuljen skabes et godt overblik over de behandlinger, som regionens hospitaler ikke kan nå at varetage indenfor behandlingsfristen. Hermed skabes et godt grundlag for kommende udbud og eventuelle meraktivitetsprojekter.

 

Løsningen implementeres på regionens ortopædkirurgiske afdelinger den 1. september 2012. Der kan læses yderligere om de to modeller i vedlagte notat. 

Servicemål vedrørende meddelelse om forundersøgelse og behandling

I forbindelse med implementering af Elektivt Visitationscenter og den langsigtede model er det blevet tydeligt, at opgaven med at udnytte kapaciteten i hele regionen vanskeligt kan håndteres med 8 dage som servicemål for fremsendelse af indkaldelsesbrev til patienten. Bl.a. behovet for at videresende henvisningen til det hospital, som kan behandle patienten indenfor behandlingsfristen, udfordres af de 8 dage. Der er i forbindelse med web-hotelløsningen derfor blevet arbejdet med 8 hverdage til sagsbehandling.  

 

I Region Midtjylland er målet for fremsendelse af indkaldelsesbrev til patienten fastsat til 8 dage, mens loven foreskriver 8 hverdage (sundhedslovens § 90, jf. Lov nr. 546 af 24/06/2005, ændret ved bl.a. Lov nr. 1556 af 20/12/2006). Begrundelsen herfor er de generelt strammere servicemål vedrørende forundersøgelse (2 uger) og behandling (1 måned). Idet web-hotelløsningen netop sikrer, at patienter modtager en meddelelse fra det hospital, som kan varetage forundersøgelsen indenfor 2 uger og tilbyde behandling indenfor 1 måned, foreslås det, at servicemålet ændres fra 8 dage til 8 hverdage. Der er behov for tid til at gøre det rigtigt, hvilket i nogle tilfælde indebærer at videresende patientens henvisning til det hospital, som kan tilbyde patienten en tid indenfor behandlingsfristen.   

Det foreslås, at ændringen af servicemålet vedrørende meddelelse om forundersøgelse og behandling træder i kraft den 1. september 2012, hvor web-hotelløsningen implementeres. Endvidere foreslås det, at ændringen omfatter meddelelse til alle elektive patienter og ikke kun ortopædkirurgiske patienter.

 

Udbredelse af visitationssamarbejdet

Elektivt Visitationscenter tjente som modelforsøg for en eventuel senere udbredelse af ordningen til andre specialer. Der er nu så gode erfaringer med det ortopædkirurgiske visitationssamarbejde, at erfaringerne ønskes overført til andre specialer. Endvidere kan andre specialer også få gavn af webhotel-løsningen.

 

Administration vil i 2012 arbejde på at overføre erfaringerne med et visitationssamarbejdet til et eller flere øvrige specialer.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-201-11

13. Finansiering af meraktivitetsprojekt inden for reumatologi samt status på lægesituationen inden for specialet

Resume

Som led i at håndtere den nuværende kapacitetsmangel indenfor det reumatologiske speciale ansøges om finansiering af meraktivitetsprojekt på 9.900 ambulante reumatologiske besøg, herunder 1.350 tværfaglige rygundersøgelser. Aktivitetsudvidelse vil medføre øget behov for røntgenundersøgelser og co-morbiditetsundersøgelser, hvorfor der også søges om finansiering hertil.

 

Der orienteres endvidere om lægesituationen indenfor det reumatologiske speciale.

Direktionen indstiller,

at meraktivitetsprojektet vedrørende 9.900 ambulante reumatologiske besøg, 1.080 røntgenpakker og 250 co-morbiditetsundersøgelser forbundet med udgifter på samlet set 14,4 mio. kr. godkendes,

 

at udgiften til meraktivitetsprojektet finansieres ved en negativ udgiftsbevilling på 14,4 mio. kr. på kontoen for behandling på privathospitaler (det udvidede frie sygehusvalg), jf. tabel 2, og

 

at orienteringen vedrørende lægesituationen i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Reumatologi omhandler medicinske sygdomme i bevægeapparatet og omfatter et bredt udsnit af gigt- og rygsygdomme, bindevævssygdomme og overbelastningsskader.

 

Specialet har gennem længere tid været præget af store rekrutteringsvanskeligheder med mangel på kapacitet og lange ventelister til følge.

 

Trods en god tilslutning til den lægelige videreuddannelse indenfor det reumatologiske speciale og en lille stigning i antal besatte speciallægestillinger siden 2009 er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig kapacitet til at varetage de reumatologiske patienter i Region Midtjylland.

 

Med henblik på at bevare aktivitetsniveauet fra 2011 og afkorte ventelisten for de mest syge reumatologiske patienter ansøger Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg om finansiering til 9.900 ambulante reumatologiske besøg, hvoraf 1.350 er tværfaglige rygundersøgelser. Endvidere ansøges om finansiering til 1.080 røntgenpakker og 250 co-morbiditetsundersøgelser, som er en afledt effekt af den væsentlige aktivitetsstigning, projektet vil medføre. Det samlede finansieringsbehov for projektet er 14,4 mio. kr.

 

Lægesituationen på det reumatologiske område i Region Midtjylland

Med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af den samlede reumatologiske ekspertise og styrke de faglige fællesskaber og miljøer, blev det i forbindelse med omstillingsplanen til fremtidens sundhedsvæsen besluttet at samle reumatologien i to centre. Et center på Aarhus Universitetshospital og et på Regionshospitalet Silkeborg. Den nye organisering skulle ligeledes sikre en mere robust lægelige videreuddannelse.

 

Samlet set forbedres lægesituationen i Region Midtjylland stille og roligt. Der er fra 2009 til 2012 sket en lille stigning i antal besatte speciallægestillinger, jf. det vedlagte notat "Reumatologisk Lægesituation". Endvidere er der siden 2009 kommet flere reumatologiske uddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord, og uddannelsesstillingerne bliver besat. Samlet set medfører det, at den reumatologiske kapacitet i Region Midtjylland øges de kommende år. Der vil dog fortsat gå nogen tid, før efterspørgslen på det reumatologiske område kan dækkes i tilstrækkeligt omfang.

 

Status på ventetider og behandling på privathospital

Ventetiderne til udredning og behandling af reumatologiske lidelser i Region Midtjylland er lang. Ifølge venteinfo.dk er der mellem 18 og 75 ugers ventetid til undersøgelse for gigtsygdomme, mellem 2 og 75 uger til undersøgelse for kronisk leddegigt og mellem 15 og 25 ugers ventetid til udredning for rygsygdomme. Patienter med akut eller sub-akut behov bliver tilset hurtigere.

 

De lange ventetider har resulteret i, at en del patienter vælger et privat behandlingstilbud under reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Samlet set blev 732 patienter omvisiteret til et privat behandlingstilbud i 2011. Det er 205 færre end i 2010, hvilket bl.a. er en effekt af, at Regionshospitalet Silkeborg fik finansiering til et meraktivitetsprojekt på 3.150 reumatologiske besøg i 2011.  

 

Reumatologisk meraktivitetsprojekt på Regionshospitalet Silkeborg

Regionshospitalet Silkeborg har de sidste 3 år øget deres aktivitet inden for det reumatologiske speciale og ønsker i 2012 at øge aktiviteten yderligere. Meraktiviteten blev i 2011 finansieret som et meraktivitetsprojekt fra puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter, og det er dette projekt, som ønskes videreført og udvidet i 2012.  

 

Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg ansøger således om at få finansieret 9.900 ambulante reumatologiske besøg, hvoraf ca. 1.350 er medicinske behandlingsprogrammer for rygpatienter, til en samlet DRG-værdi på knap 28 mio. kr. Idet Regionshospitalet Silkeborg har øget deres kapacitet siden 2009 går finansieringen til at bevare aktivitetsniveauet fra 2011 og udvide aktiviteten yderligere i 2012. Udvidelsen i 2012 omfatter ca. 6.390 af de 9.900 ambulante besøg og skal være med til at reducere ventelisten.

 

Den foreslåede udvidelse på det reumatologiske område vil således primært ske på patientgruppen, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom og i nogen grad på de nyligt implementerede tværfaglige rygundersøgelser (medicinske behandlingsprogrammer) jf. vedlagte notat "Meraktivitetsprojekt, reumatologi". Udvidelsen forventes at have den effekt, at ventetiden for patientgruppen med mistanke om leddegigt og forskellige inflammatoriske sygdomme (inkl. bindevævssygdomme) kan komme ned på de ønskede 2-4 uger. Endvidere vil ventelisten for disse patientgrupper blive gennemgået med henblik på at tilbyde relevante patienter at få fremrykket deres tid til udredning.

 

Det er sværere at udtale sig om effekten af udvidelsen på de tværfaglige rygundersøgelser, da det også for denne meget store patientgruppe må formodes, at en kortere ventetid vil kunne øge efterspørgslen.

 

Aktivitetsudvidelsen vil medføre et betydeligt ressourcetræk på det billeddiagnostiske område. For knap 1.100 nyhenviste reumatologiske patienter vil det betyde en aktivitetsstigning i radiologisk afsnit på ca. 5.500 røntgenundersøgelser. Den forventede DRG-værdi af disse er ca. 700.000 kr.

 

Patienter, der bliver diagnosticeret med leddegigt, bliver desuden udredt for co-morbiditet, som udover blodprøver består af DEXA-scanning(er), lungefunktionsundersøgelse og ekkokardiografi. Det forventes, at den øgede reumatologiske aktivitet vil medføre 250 co-morbiditetsundersøgelser til en samlet DRG-værdi på godt 400.000 kr.

  

Økonomi

Det fremgår af tabel 5 nedenfor, at det samlede DRG-værdi for projektet er 28,8 mio. kr. og det samlede finansieringsbehov 14,4 mio. kr.

 

Tabel 1. Finansieringsbehov

Meraktivitetsprojekt
DRG-værdi (1.000 kr.)
50 % afregning (1.000 kr.)
9.900 ambulante besøg, inkl. 1350 tværfaglige rygundersøgelser
27.712
13.856
1.080 startpakker røntgen
677
338
250 co-morbiditetsundersøgelser
411
205
Samlet finansieringsbehov
28.800
14.400

Det foreslås, at projektet finansieres fra kontoen for udvidet frit sygehusvalg jf. tabel 6.    

 

Tabel 2. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

 
Drift 2012
Drift 2013
Drift 2014 og frem
1.000 kr., 2012 p/l
Udgift
Indtægt
Udgift
Indtægt
Udgift
Indtægt
Bevillingsændringer1
 
 
 
 
 
 
 Hospitalsenhed Midt - meraktivitetsprojekt indenfor reumatologi
 14.400
 
 
 
 
 
Bevillingsændringer i alt
14.400
0
0
0
0
0
Finansiering2
 
 
 
 
 
 
 Kontoen for behandling på privathospital (udvidet frit sygehusvalg)
 -14.400
 
 
 
 
 
Finansiering i alt
-14.400
0
0
0
0
0
Total
0
0
0
0
0
0
1+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter og + = reducerede indtægter
2 Der angives fuld finansiering af bevillingsændringen således at balancen går i 0

  

Der vil ske en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojektet. Såfremt den faktiske aktivitet bliver anderledes end forventet, vil der ved regnskabsafslutningen ske en efterregulering.

 

Nærværende sagsfremstilling medfører alene ændringer i budgettet for 2012, idet der i det omfang, det er relevant, vil blive forelagt en ny sagsfremstilling i 2013 (og efterfølgende år) vedrørende meraktivitetsprojekter på reumatologiområdet.   

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-367-08

14. Lægelig dækning af akutklinikkerne i Grenaa, Ringkøbing og Skive

Resume

Aftalen med almen praksis om et styrket samarbejde på akutområdet betyder bl.a., at lægevagten fra 10. april 2012 udgør den lægefaglige backup på akutklinikkerne i vagttid. Aftalen virkeliggør dermed en række af intensionerne med akutplanen. Den peger desuden fremad med formuleringen af perspektiverne for en drøftelse med almen praksis om varetagelsen af den lægefaglige backup i dagtid i de sundhedshuse, hvor der vil være praktiserende læger med klinik.

 

Indtil dette virkeliggøres, skal den lægelige dækning af akutklinikkerne i dagtid ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af de udgående ambulatoriefunktioner i sundhedshusene. Det beskrives, hvordan hovedparten af disse ambulatoriefunktioner, som foregår lokalt, af gode grunde, er forankret i de medicinske specialer. På denne baggrund foreslås yderligere styrkelse af den ortopædkirurgiske forankring af skadesbehandlingen i akutklinikkerne igennem etablering af videotransmissionsudstyr, som sammenkobler akutafdeling og akutklinik og muliggør transmission af "livebillleder". Desuden foreslås etablering af udvidet røntgenadgang for henviste patienter fra de praktiserende læger på akutklinikken i Ringkøbing som på akutklinikkerne i Skive og Grenaa.

Direktionen indstiller,

at der etableres billedtransmissionsudstyr på de tre akutklinikker i Grenaa, Skive og Ringkøbing med henblik på styrkelse af den ortopædkirurgiske forankring,

 

at der etableres udvidet røntgenservice for henviste patienter fra de praktiserende læger på akutklinikken i Ringkøbing som på akutklinikkerne i Skive og Grenaa, og

 

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af referatet fra mødet i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 5. marts 2012 blev der rejst nogle spørgsmål til punktet om den lægelige dækning af akutklinikkerne i Grenaa, Skive og Ringkøbing. Oplysningerne i sagsfremstillingen er korrigeret i overensstemmelse med notat med supplerende oplysninger, som blev fremsendt til regionsrådet fredag den 9. marts 2012.

 

Regionsrådet vedtog den 14. december 2011 at indgå i yderligere integreret samarbejde med almen praksis på akutområdet.

 

For tilrettelæggelsen af de nære sundhedstilbud betyder aftalen, at lægevagten og akutklinikkerne integreres i vagttid, hvor basisbemandingen, som i dagtid er behandlersygeplejersker, der er uddannet til at varetage og afslutte en række mindre skader selvstændigt.

 

I vagttid varetager lægevagten det lægefaglige ansvar for både behandlingerne i akutklinikken tillige med behandlingen af lægevagtspatienter. Lægevagten vil dermed komme til at varetage det lægefaglige ansvar for de samme typer af behandlinger, som jf. aftalen med almen praksis, skal kunne varetages i almen praksis, når visitationen af akut sygdom og skade overgår hertil pr. 1. september 2012.

 

Med aftalen virkeliggøres intensionen, som beskrevet i Akutplanen og senest i Omstillingsplanen om at indgå aftaler med de praktiserende læger om, at de indgår som en del af den akutte betjening i akutklinikkerne.

 

At lægevagten udgør den lægefaglige backup lokalt på akutklinikkerne har samtidig betydning for en anden af intensionerne med akutplanen om at udnytte de begrænsede lægefaglige ressourcer bedst muligt og lade de mest erfarne modtage de mest syge patienter på akuthospitalerne.

 

Der er et yderligere perspektiv i aftalen med almen praksis for udfoldelse af denne intension. Det fremgår nemlig heraf, at der fremadrettet kan indledes drøftelser om perspektiverne for samarbejde med almen praksis i dagtid på de lokationer, hvor der etableres/er etableret akuthus/sundhedshus, og hvor der vil være praktiserende læger med klinik.

 

Lægelig dækning i akutklinikkerne i Grenaa, Ringkøbing og Skive i dagtid

Indtil perspektiverne for de praktiserende lægers integration i løsningen af de akutte opgaver i sundhedshusene eventuelt udfoldes, f.eks. igennem varetagelse af den lægefaglige backup i dagtid, skal lægedækningen i øvrigt - ifølge omstillingsplanen - tilrettelægges i et samarbejde med de udgående ambulatoriefunktioner. Ambulatoriefunktionerne i sundhedshusene skal svare til de lokale behov.

 

Som konsekvens heraf afvikles det særskilte budget til lægedækning af akutklinikken i dagtid i Grenaa. Af omstillingsplanen fremgår det, at akutklinikken i Grenaa som den eneste af akutklinikkerne har et særskilt budget til lægelig tilstedeværelse. Denne tilstedeværelse afvikles, og i stedet etableres (som i Ringkøbing og Skive) en telemedicinsk løsning til akutafdelingen i Randers.

 

Det skal bemærkes, at bemandingen i akutklinikken i Grenaa med både behandlersygeplejerske og læge har været fastholdt indtil videre. Dette er sket ud fra et ønske om at skabe sammenhæng til de ændringer vedrørende den lægefaglige backup i vagttid, som har været undervejs længe, og som i medfør af aftalen med almen praksis, sker pr. 10. april 2012, hvor lægevagten overtager ansvaret i vagttid.

 

Det er således en konsekvens af beslutningerne i omstillingsplanen, når akutklinikken i Grenaa pr. 10. april 2012 i dagtid og i vagttid vil være bemandet med behandlersygeplejersker, som har lægefaglig backup fra akutafdelingen på Regionshospitalet Randers og lægevagten i henholdsvis dagtid og vagttid.

 

Idet akutklinikkerne i Skive og Ringkøbing ligeledes har en grundbemanding med behandlersygeplejersker, betyder ændringerne i bemandingen på akutklinikken i Grenaa, at der sker en harmonisering af det lokalt forankrede sundhedstilbud til patienter med mindre skader. Dette betyder, at alle tre akutklinikker fremadrettet vil modtage samme typer af patienter – patienter med akutte men mindre skader, som kan varetages lokalt med backup fra akutafdeling/lægevagt.

 

Som det fremgår af omstillingsplanen jf. ovenfor, skal lægedækningen også ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af de udgående ambulatoriefunktioner i Grenaa (og i øvrigt i Skive og Ringkøbing). Nedenstående oversigt viser ambulatorievirksomheden i sundhedshusene. Som det kan ses heraf, vil der ligeledes med virkning fra den 10. april 2012 være 2-3 ugentlige ortopædkirurgiske ambulatoriedage i Grenaa i tillæg til de medicinske og gynækologiske ambulatoriedage.

 

Der er desuden 1 ugentlig ambulatoriedag med ortopædkirurgisk lægelig tilstedeværelse i sundhedshuset i Ringkøbing. Der foretages i øjeblikket en administrativ vurdering af, om denne tilrettelæggelse modsvarer de lokale behov for ambulant opfølgning/kontrol af skader og om der opnås en optimal ressourceanvendelse.

 

En revideret oversigt over ambulatorievirksomheden i sundhedshusene er kort beskrevet i nedenstående tabel:

 

 
Medicinske ambulatorier
Kirurgiske ambulatorier
Øvrig
ambulatorieaktivitet
Sundhedshus i Skive
Hjertemedicinsk ambulatorium:
Alle hverdage i dagtid heraf 2 hverdage om ugen med lægelig tilstedeværelse
Lungemedicinsk ambulatorium:
Alle hverdage i dagtid med lægelig tilstedeværelse
 
Endokrinologisk ambulatorium:
1 hverdag ugentligt med sygeplejersker
 
1 hverdag hver anden uge med lægelig tilstedeværelse  
Palliativt team:
Kontortid hver dag med læger tilknyttet funktionen
 
 
 
Sundhedshus i Ringkøbing
Medicinske ambulatorier (bred intern medicin med vægt på endokrinologiske og lungemedicinske  ambulatoriefunktioner):
3 hverdage om ugen med lægelig tilstedeværelse.
Ortopædkirurgisk ambulatorium (inkl. sårklinik):
1 hverdag om ugen med lægelig tilstedeværelse
1 hverdag kun bemandet med sygeplejersker
 
Sundhedshus i Grenaa
Medicinske ambulatorier - herunder endokrinologi:
3 hverdage om ugen med lægelig tilstedeværelse
Ortopædkirurgisk ambulatorium:
 
2-3 hverdage om ugen med lægelig tilstedeværelse  
Gynækologisk ambulatorium:
1 hverdag om ugen

 

Langt hovedparten af de udgående ambulante funktioner er medicinsk forankrede. Dette har sammenhæng med, at de lokale behov ofte er af medicinsk karakter, som følge af at kroniske patienter med tilbagevendende behov for ambulant opfølgning og kontrol primært findes inden for de medicinske specialer. Det er ligeledes et af formålene med sundhedshusene at forbedre og udvikle indsatsen for kroniske patienter og ældre patienter, som særligt har gavn af en integreret og sammenhængende indsats i det nære sundhedsvæsen”.

 

Hvor de udgående ambulatoriefunktioner er medicinsk forankrede, er der altså ikke umiddelbart nogen sammenhæng til den skadesbehandling, som foregår i akutklinikkerne, som er organisatorisk forankret i akutafdelingerne/ortopædkirurgisk afdeling.  

Telemedicinsk styrkelse af akutklinikken/etablering af røntgenservice 

I lyset heraf foreslås det at styrke den ortopædkirurgiske forankring af den skadesbehandling, som finder sted i akutklinikkerne i Grenaa, Skive og Ringkøbing.  

 

Det foreslås, at denne styrkes igennem etablering af telemedicinske forbindelser mellem akutafdelingen og akutklinikken, hvorved der er mulighed for transmission af "livebilleder" både i dagtid og i vagttid. Videokonferenceudstyr betyder, at lægen på akutafdelingen kan se både patient og behandlersygeplejerske og kan stille de nødvendige spørgsmål til begge parter, mens den konkrete skade vurderes f.eks. via zoom-funktion på udstyret.

 

Der ønskes en styrkelse af den ortopædkirurgiske forankring af akutklinikkerne i sund-hedshusene netop på baggrund af, at de lokale behov for ambulatoriefunktioner og intensionen med sundhedshusene er målrettet de medicinske specialer med den konsekvens, at der primært vil være medicinske læger tilstede i ambulatoriernes åbningstid.

Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital har gode erfaringer med benyttelse af samme type udstyr ved forudgående vurdering af patienter, som skal overføres fra Samsø med henblik på behandling. I transmissionen med Samsø benyttes udstyret dog både til vurdering af akut syge og akut tilskadekomne patienter, som følge af de særlige forhold ved overførsel af patienter fra øerne.

 

Dette vil imidlertid ikke være relevant ved etablering af transmissionsudstyr på de akutklinikker, som er en del af sundhedshusene. Dette skyldes, at al indgang til sundhedsvæsenet i Region Midtjylland baserer sig på en forudgående visitation, hvorfor der på forhånd vil ske en frasortering af patienter, som ikke skal modtages på akutklinikkerne, men hvor sværhedsgraden af deres sygdom eller skade betyder, at de skal modtages på akutafdelingerne.

 

Ved etablering af billedtransmissionsudstyr på de mindre akutklinikker, vil den telemedicinske forbindelse således alene skulle anvendes som støtte for behandlersygeplejerskens eller eventuelt lægevagtens vurdering af mindre akutte skader.

 

Omkostningerne forbundet med etablering af udstyret finansieres internt.

 

I tråd med styrkelsen af den ortopædkirurgiske forankring på akutklinikkerne etableres der i Ringkøbing som i Skive og Grenaa udvidet røntgenservice ”open access” for henviste patienter fra de praktiserende læger i de pågældende nærområder.

 

Den udvidede røntgenservice er på den ene side en service overfor de praktiserende læger, som kan henvise patienter til røntgenfotografering i sundhedshusene og modtage en beskrivelse/tilbagemelding samme dag. På den anden side bidrager den udvidede røntgenservice også til at understøtte de praktiserende lægers mulighed for at varetage sundhedsvæsenets opgaver på det akutte område, som også er baggrunden for indgåelsen af samarbejdsaftalen med almen praksis på det akutte område.

 

Der er udvidet røntgenservice i dagtid 5 hverdage om ugen i Grenaa og Ringkøbing og 4 hverdage om ugen i Skive.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-367-08

15. Ændring af retningslinjer for visitation af lav-energitraumer til akutklinikken i Silkeborg om natten

Resume

I forbindelse med ikrafttrædelsen af aftalen med almen praksis om lægefaglig backup i akutklinikkerne pr. 10. april 2012 sker der en præcisering af retningslinjerne for visitation af lavenergitraumer (skader) til akutklinikken i Silkeborg om natten fra kl. 22 - 08. De større skader, som modtages i dette tidsrum, og som lægevagten ikke kan behandle, vil fremadrettet blive visiteret til akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Ændringen har ikke betydning for de skader, der behandles på akutklinikken i Silkeborg i den øvrige del af døgnet, hvor der er ortopædkirurgisk tilstedeværelse. Ændringen er begrundet i et ønske om at frigøre kapacitet igennem mindre belastning af den hospitalsansatte lægelige vagtdækning og omsætte denne til en øget elektiv aktivitet på Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg.

Direktionen indstiller,

at retningslinjerne for visitation af lavenergitraumer/skader til akutklinikken i Silkeborg om natten fra kl. 22 - 08 ændres, sådan at de større skader, som lægevagten ikke kan varetage, pr. 10. april 2012 modtages på Regionshospitalet Viborg.  

Sagsfremstilling

I medfør af aftalen med almen praksis som godkendt af regionsrådet den 14. december 2011, udgør lægevagten den lægefaglige backup i akutklinikker i vagttid. Med implementering af den nye aftale om akutklinikker ligger det lægefaglige ansvar hos lægevagten i alle hverdage i tidsrummet kl. 16 – 08 samt i week-ender og helligdage hele døgnet. Som det fremgik af sagen til regionsrådet (14. december 2011), vil der af betydning for de akutte skader, som kan varetages på Regionshospitalet Silkeborg, endvidere være tilstedeværende hospitalsansat lægefaglig back up i tidsrummet fra kl. 16 – 22.

 

I forlængelse af implementering af aftalen med almen praksis sker der en præcisering af visitationsretningslinjerne til akutklinikken i Silkeborg i tidsrummet kl. 22 - 08.

Præciseringerne betyder, at de større lavenergitraumer (herefter betegnet større skader), som ikke kan behandles af lægevagten, visiteres direkte til Regionshospitalet Viborg i tidsrummet kl. 22 - 08 (vedrørende lægevagtens opgaver henvises til notatet "samarbejde i akutklinikker", som udgør bilag 2 til dagsordenspunktet vedrørende aftale med almen praksis den 14. december 2011).

Dette er en ændring i forhold til hidtil, hvor patienter med større skader er blevet modtaget på Regionshospitalet Silkeborg om natten (22 - 08) af en medicinsk tilstedeværelsesvagt med en ortopædkirurgisk bagvagt. Nogle af disse er efterfølgende overført/viderevisiteret til Regionshospitalet Viborg, hvor der er ortopædkirurgisk tilstedeværelse hele døgnet.

Ændringen har ikke betydning for hvilke patienter, der kan modtages på akutklinikken kl. 8 – 22, da der i dette tidsrum er ortopædkirurgisk hospitalslæge tilstede på matriklen.

 

Ændringen er begrundet i, at der ønskes frigjort kapacitet igennem en mindre belastning af den hospitalsansatte lægelige vagtdækning i tidsrummet kl. 22 - 08 på Regionshospitalet Silkeborg. Den frigjorte kapacitet vil blive udnyttet til at sikre en øget elektiv aktivitet for Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg.

 

Præciseringerne træder i kraft i sammenhæng med iværksættelse af aftalen med almen praksis den 10. april 2012.

 

I 2011 er der i alt modtaget 1.065 registrerede skader i akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg i tidsrummet kl. 22 - 08 svarende til ca. 3 patienter pr. døgn. De fleste vil fortsat blive behandlet i Silkeborg, da akutklinikken er døgndækket med behandlersygeplejersker. Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange af skaderne som ikke vil kunne behandles af lægevagten.

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-138-11

16. Praksisplan for fodterapi

Resume

Med baggrund i overenskomst om fodterapi er der udarbejdet et forslag til praksisplan for fodterapi. Det anbefales, at kapaciteten udvides med 5 ydernumre fordelt mellem henholdsvis Ikast-Brande, Herning og Lemvig kommuner.

Direktionen indstiller,

at Praksisplan for fodterapi godkendes, og

 

at der opslås 5 ydernumre fordelt mellem Ikast-Brande, Herning og Lemvig kommuner.

Sagsfremstilling

I juni 2011 blev der indgået ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter. Ifølge overenskomsten skal regionen udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fodterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fodterapeutiske kapacitet.

 

Praksisplanen udarbejdes på baggrund af en beskrivelse af den eksisterende kapacitet i alle områder af regionen. Planen indeholder overvejelser om:

 

  • Fodterapi - herunder tilskudsregler og patienttyper.

  • Kvalitet og service - herunder it, efteruddannelse og ventetider.

  • Samordning med det øvrige sundhedsvæsen – herunder fodterapeuternes rolle i regionens samlede behandlingstilbud til diabetikere.

  • Økonomi – herunder udgiftstal for regionen.

  • Kapacitet – herunder geografiske forhold og fremtidig kapacitet.

 

Samarbejdsudvalget for fodterapi har været inddraget i udarbejdelsen af praksisplanen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe omkring udarbejdelsen af planen bestående af fodterapeuterne fra samarbejdsudvalget og administrationen i Region Midtjylland.

 

Udkast til praksisplan har været udsendt til høring hos Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter, Fodterapeuterne i samarbejdsudvalget, kommunerne i regionen, hospitalerne i regionen, Praksisudvalget for almen praksis, Regionsudvalget for Diabetesforeningen i Region Midtjylland samt Det Regionale Diabetesudvalg. Praksisplanen er blevet tilrettet på baggrund af høringssvarene.

 

Der foreligger nu et færdigt udkast til en praksisplan, der kan danne grundlag for den fremtidige fodterapeutbetjening af regionens borgere. I planen sættes der blandt andet fokus på sammenhængende patientforløb, kvalitetsudvikling og jævn geografisk fordeling af placeringen af fodterapeuter i Region Midtjylland.

 

I praksisplanen opstilles der følgende anbefalinger på fodterapiområdet i Region Midtjylland:

 

  • Region Midtjylland arbejder med rammerne for en dataunderstøttende kvalitetsudvikling i den enkelte praksis. Det anbefales, at et antal praksis fra Region Midtjylland deltager i det nationale udviklingsarbejde og afprøvning på området. 

  • Region Midtjylland arbejder med implementering af kliniske retningslinjer, og det anbefales, at fodterapeuterne på sigt inddrages i NIP audits vedrørende fodundersøgelser sammen med de praktiserende læger. 

  • Det anbefales, at regionen i samarbejde med fodterapeuterne afholder en faglig temadag for fodterapeuter hver andet år med start i 2013. 

  • Det anbefales, at der er fokus på handicapvenlige adgangs- og toiletforhold ved nynedsættelse, nybygning, flytning og væsentlige ombygninger. 

  • I Region Midtjylland lægges der vægt på at skabe sammenhængende patientforløb til gavn for borgerne. Det anbefales derfor, at fodterapi indtænkes i relevant tværfaglig strategi- og planarbejde som for eksempel revision af forløbsprogram for type 2 diabetes. 

  • Det anbefales, at der ses nærmere på, hvordan kommunikationen mellem fodterapeuten og samarbejdspartnere kan udvikles. 

  • Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse af de mobile fodterapeuters aktivitet i forhold til at komme med en anbefaling af fremtidig uddeling af mobile ydernumre. 

  • Det anbefales, at der i Region Midtjylland opslås 5 ydernumre, således den samlede kapacitet kommer op på 155 ydere i lighed med før konflikten. Det anbefales, at de 5 ydernumre skal fordeles mellem henholdsvis Ikast-Brande, Herning og Lemvig kommuner.

 

Ifølge overenskomst om fodterapi skal kapaciteten på landsplan som minimum tilbage til det niveau, der var før konflikten.  Der er i dag en samlet kapacitet på 150 fodterapeuter i Region Midtjylland, hvor der før konflikten var 155 fodterapeuter i det område, som Region Midtjylland dækker i dag. På denne baggrund anbefales det at opslå 5 ydernumre i regionen.

 

Det vurderes, at udvidelsen kan ske indenfor den nuværende økonomiske ramme. Det korrigerede budget 2012 for fodterapi er 22 mio. kr. På baggrund af udgifterne til fodterapi i 2011 skønnes det, at regionens gennemsnitlige udgift pr. fodterapeut er 140.000 kr. Med en udvidelse af kapaciteten til 155 forventes den samlede årlige udgift at være 21,7 mio. kr.

 

På baggrund af analyse i praksisplanen vurderes det, at de 5 ekstra ydernumre bør fordeles mellem Ikast-Brande, Herning og Lemvig kommuner. Den endelige fordeling af ydernumrene vil ske ud fra ansøgerfeltet i forhold til at tilgodese Ikast-Brande Kommune mest muligt.

 

Indkomne høringssvar er vedlagt som bilag.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at praksisplanen drøftes i Samarbejdsudvalget for fodterapi, før sagen igen behandles i forretningsudvalget.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-07

17. Risikorapportering 4. kvartal 2011 vedrørende Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU

Resume

Som en del af en sammenhængende risikostyring for DNU-projektet udarbejder Rådgivergruppen DNU hvert kvartal en rapport til regionsrådet over de overordnede risici for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. I 4. kvartal 2011 fremhæver Rådgivergruppen 9 risikoemner, hvoraf et er nyt i forhold til 3. kvartal 2011.

Direktionen indstiller,

at Rådgivergruppen DNU´s risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Aarhus for 4. kvartal 2011 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Vedlagte risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Aarhus for 4. kvartal 2011 er udarbejdet af Rådgivergruppen DNU på baggrund af dialog med bl.a. Projektafdelingen. Rapporten beskriver og vurderer de 8 risikoemner, der var omtalt i sidste risikorapport, og derudover behandler den et nyt risikoemne.

 

Nedenstående Tabel 1 giver et overblik over det samlede risikobillede, som Rådgivergruppen DNU tegner af DNU-projektet pr. 4. kvartal 2011.

 

I tabellen er de 9 risici oplistet. Risikoniveauet er vurderet på tre parametre: Økonomi, Tid og Kvalitet. Den overordnede betydning af farveskalaen er:

 

  • Grøn = Ikke kritisk

  • Gul = Observation

  • Rød = Kritisk

 

Udviklingen i den enkelte risiko siden sidste kvartal er angivet. 

Tabel 1: Oversigt over risikoniveau ift. 3. kvartal 2011

 [image]

 

For nærmere information om de enkelte risikoemner henvises til vedlagte risikorapport.

 

Nedenfor suppleres risikorapporten med nogle yderligere kommentarer.

 

Ad 1. Gennemførelsesplan

Gennemførelsesplanen for DNU er den sammenhængende plan for byggeteknisk tidsplan og udflytningsplan. I 2. halvår 2011 er der arbejdet med at koordinere og optimere byggetidsplan og flytteplan, herunder udarbejdelse af en mere præcis ombygningsplan for eksisterende Skejby. Ved udgangen af 2011 vurderes det, at der er den fornødne sammenhæng mellem byggetidsplan og udflytningsplan. Dermed anses risikoemnet Gennemførelsesplan for lukket og vil ikke indgå i næste kvartalsrapport.

 

Ad 4. Grundvandsforhold

Det er ved de geotekniske undersøgelser i 2011 konstateret, at grundvandsspejlet i DNU-området ligger højere end tidligere forventet. Regionsrådet har tidligere godkendt, at der anvendes 25 mio. kr. til etablering af ekstra dræn. Der pågår tæt dialog med Aarhus Kommune, der har gennemført en VVM-screening, som ikke giver problemer. Det vurderes, at risikobilledet er svagt forbedret på økonomi og uændret på tid i forhold til 3. kvartal 2011.

 

Ad 5 Overholdelse af budgetter og tidsplaner i forbindelse med udarbejdelse af dispositions- og projektforslag

Som det fremgår af Tabel 1 er risikobilledet i forhold til punkt 5 uændret i forhold til sidste kvartalsrapport.

 

Der er tidligere konstateret overskridelser af den økonomiske ramme i forbindelse med Rådgivergruppens aflevering af dispositionsforslaget for delprojekt Abdominal/Inflammation og projektforslag for delprojekt Akut.

 

Regionsrådet godkendte den 14. december 2011 at forhøje rammen til delprojekt Akut med 67 mio. kr. til finansiering af merudgiften i forbindelse med projektforslaget for delprojektet. Samtidig godkendte regionsrådet at gennemføre besparelser i de byggetekniske løsninger i det samlede projekt for 35 mio. kr.

 

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget for delprojekt Akut, har det været muligt at foretage en mere detaljeret beregning af de forventede byggeudgifter. Der er risiko for en tilsvarende overskridelse på de øvrige delprojekter, når der udarbejdes projektforslag for disse. Er overskridelsen på samme niveau som i delprojekt Akut, er der risiko for en yderligere merudgift på ca. 80 mio. kr.

 

Som risikoreducerende tiltag er der indløst en række emner fra besparelses- og prioriteringskataloget, som er konverteret til økonomiske reserver i risikopuljen. Dertil kommer, at der løbende følges op på anlægsøkonomien under projekteringsarbejder og udarbejdes forslag til projektændringer og justeringer med henblik på kompenserende besparelser.

 

Projektafdelingen har anmodet Rådgivergruppen om at skærpe fokus på kvalitetssikring af økonomistyringen i projektet. Rådgivergruppen har efterfølgende udarbejdet en ny beskrivelse omkring processen vedrørende beregning af anlægsoverslag.

 

Ad 9. Tilvejebringelse af tegningsgrundlag af de eksisterende forhold på Aarhus Universitetshospital, Skejby

Som et nyt risikoemne nævner Rådgivergruppen DNU risici, der knytter an til afvigelser mellem tegningsgrundlaget for det eksisterende anlæg og de faktiske forhold. Grundlaget for vurderingen er erfaringer fra de hidtil gennemførte fase 0-projekter.

 

For at undgå unødig omprojektering i forbindelse med projekteringen af de kommende ombygninger er det vigtigt, at der foretages en verificering af eksisterende tegningsmateriale op mod de faktiske forhold.

 

Som risikoreducerende tiltag har Rådgivergruppen igangsat arbejdet med verificering af tegningsmaterialet af de eksisterende forhold med henblik på afslutning inden udarbejdelse af dispositionsforslag for de enkelte ombygningsafsnit.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

18. Risikorapportering for 4. kvartal 2011 for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg

Resume

Som en del af styringen af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal hospitalets projektafdeling og den gennemgående rådgiver udarbejde kvartalsvise risikorapporter til regionsrådet. Rapporterne skal sikre, at der sker en tæt opfølgning på projektets økonomi og tidsplaner. Denne rapportering vedrører projektets status for 4. kvartal 2011. Herudover indeholder punktet et revideret katalog over mulige besparelser i projektet.

Direktionen indstiller,

at risikorapporten for 4. kvartal 2011 tages til efterretning, og

 

at det reviderede katalog over mulige besparelser i projektet (tabel 2) godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal bygherrerådgiveren fire gange årligt lave en risikorapportering til regionsrådet. I rapporten indgår en beskrivelse af risikostyringens formål, en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici.
 
Der er nu udarbejdet en risikorapport for 4. kvartal 2011. Rapporten er udarbejdet af den gennemgående bygherrerådgiver (Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard) på baggrund af dialog med Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.

 

Udover en beskrivelse af risici indeholder rapporten også et opdateret katalog over mulige besparelser i projektet i tilfælde af budgetoverskridelser (change request). Tabel 2 nederst i sagsfremstillingen viser en oversigt over disse elementer, som også er uddybet i det vedlagte bilag. Siden seneste risikorapport er der tilføjet ekstra elementer til listen, fordi planlægningen af projektet er skredet frem og blevet mere detaljeret. Herudover udgår tre elementer fra listen, fordi licitationen for P-huset har holdt sig inden for budgettet. Der bliver derfor ikke behov for besparelser i delprojektet. På baggrund af disse ændringer indstilles det, at regionsrådet godkender det reviderede katalog med mulige besparelser på i alt 53,5 mio. kr.
 
Risikorapporten for 4. kvartal 2011
Risikovurderingen er baseret på en model, hvor den enkelte risiko er markeret med grøn, gul eller rød zone. Hver risiko er vurderet i forhold til de tre parametre tid, økonomi og kvalitet i projektet. For hver enkelt risiko er der beskrevet de mulige tiltag for at minimere risikoen. Målet er først og fremmest at håndtere de risici, som er placeret i de gule og røde zoner.

 

  • Grøn zone = ikke kritisk

  • Gul zone = under observation

  • Rød zone = kritisk

 

Samlet set er det vurderingen, at antallet af risici i projektet på nuværende stadie er relativt begrænset, da kun to risici er placeret i den gule zone. Der er ingen risici i rød zone. Siden rapporten for 3. kvartal 2011 er der desuden identificeret tre nye risici. De to risici i den gule zone samt de tre nye risici er beskrevet nedenfor.   

Tabel 1. Oversigt over nye risici og risici under observation i projektet

[image]

  

Udviklingen i risici siden sidste kvartalsrapport

Det samlede risikobillede siden risikorapporten for 3. kvartal 2011 er uændret. De to risici under observation er således uændrede, og der er ikke nye risici under observation. Der er dog identificeret tre nye risici. 

 

Risikoen vedrørende it-løsninger omhandler risikoen for, at de økonomiske rammer ikke rummer plads til nye tekniske it-løsninger udover de rammer, som er afsat i kvalitetsfondsprojektet til it og medicoteknik. Dette kan indebære, at der ikke er råd til nye informationstekniske løsninger ud over det forudsatte i kvalitetsfonden. Dermed er der risiko for, at der ikke opnås de mest driftsoptimale løsninger. Risikoen skal især håndteres under projektforslagsfasen for akutcentret, dvs. omkring årsskiftet 2012/2013. Risikoen vil derfor først blive rapporteret igen i forbindelse hermed.  

 

Den samme tidsfrist er gældende for risikoen vedrørende medicoteknik, som omhandler risikoen for, at der ikke sker rettidig inddragelse af de medicotekniske løsninger i byggeprojektet. Det er således en kendt risiko ved hospitalsbyggeri, at de medicotekniske løsninger ofte udsættes til sidst i projektforløbet, fordi man ønsker de nyeste produkter. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå forskelle mellem de tekniske fremføringer og aktuelt behov. Der vil søges indbygget tilstrækkelig fleksibilitet i de tekniske fremføringer, således at risikoen minimeres.

  

Nye risici siden sidste kvartalsrapport

En tabende entreprenør har indgivet klaget til Klagenævnet for udbud vedrørende evalueringen af deres tilbud. Klagenævnet har i skrivende stund allerede afgjort, at klagen ikke har opsættende virkning. Det vil sige, at man kan indgå kontrakt med den vindende entreprenør. Men der udestår en afgørelse om klageren kan tilkendes en form for erstatning, hvis evalueringen ikke var i overensstemmelse med udbudsdirektivet. Det vurderes dog umiddelbart, at klageren ikke vil få medhold i Klagenævnet for udbud. Hvis klageren måtte få medhold forventes erstatningen at være mindre end 1 mio. kr.

 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har et tungere patientklientel end ”normale” hospitalsafdelinger. Dette betyder, at indretningen af sengestuer er anderledes end ved almindelige sengestuer. I dialog med brugere/ personale er dette ved at blive undersøgt. Inddragelsen medfører, at de nødvendige fysiske behov bliver identificeret i tide, med henblik på at sikre den rette kvalitet. Der er således igangsat en undersøgelse af indretning, arealbehov og arbejdsmiljø med opførelse af en ”mock-up” af en sengestue og tilhørende bad, så det er muligt for personale at afprøve rummene i 1-1 skala, således eventuelle nødvendige tilpasninger kan aftales i god tid og tilpasses i projektets økonomi.

 

Som projektet for Vestdansk Center for Rygmarvsskade ser ud på det programmæssige stade, vil det overskride sø-beskyttelseslinjen på et enkelt sted, ligesom projektet ligger en smule uden for byggefeltet, som er angivet i lokalplanen. Der vil i det videre forløb blive fokuseret på, at projektet til stadighed udarbejdes i god og rettidig dialog med kommunen. Da stedet hvor sø-beskyttelseslinjen overskrides vender ind mod Viborg By og ikke mod Søndersø, forventes der accept heraf.   

Tabel 2. Prioriterings- og besparelseskatalog for projektet

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-12

19. Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2012

Resume

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 1. juli 2012. For hovedparten af de regionale ruter er der tale om mindre justeringer af afgange, ruteomlægninger og bortfald af ture med få passagerer.

 

Øget kontraktbetaling til busentreprenører, som følge af udbud afholdt i februar 2012 betyder, at der kun i mindre omfang foreslås gennemført køreplanforslag, der ikke omfatter besparelser. Et større sammenhængende forslag om udvidet X busbetjening foreslås udskudt.

 

Anlægsarbejder på Kystvejen i Aarhus fra august 2012 og frem til ca. 2016 betyder omvejskørsel for en del af regionalruterne i Aarhus.

Direktionen indstiller,

at forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2012 godkendes i overensstemmelse med administrationens anbefalinger,

 

at der indledes drøftelse med Herning Kommune og Midttrafik for at undersøge muligheder og vilkår for i en forsøgsperiode at lade rute 13 betjene Feldborg på enkelte ture,

 

at det underskud, der er opstået som følge af udbud, foreslås finansieret af pulje til projekter, der kan fremme den kollektive trafik, samt af restpulje fra implementering af ny trafikplan i Aarhus,

 

at udvidet X busbetjening på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118 udskydes, og

 

at udgifter til køretidsforlængelse i forbindelse med anlægsarbejder på Kystvejen i 2012 foreslås finansieret af restpulje fra implementering af ny trafikplan i Aarhus.

Sagsfremstilling

Hvert år i januar gennemfører Midttrafik en offentlig høring af forslag til nye køreplaner gældende fra det kommende sommerkøreplanskifte i slutningen af juni. Borgerne orienteres om høringen via pressemeddelelser, hængeskilte i busser og Midttrafiks hjemmeside. Midttrafiks køreplanforslag er udarbejdet på baggrund af passagertal, pendlingsdata, kundehenvendelser og viden om bolig-, erhvervs- og institutionsudvikling. Køreplanforslagene udarbejdes i tæt samarbejde med bestillere og vognmænd.
 
Ved høringen i perioden 16. til 31. januar 2012 af de forslag til køreplaner for de regionale ruter, der skal gælde fra 1. juli 2012, har Midttrafik modtaget 149 høringssvar. Heraf 18 vedrørende X bus ruter.

 

I 2011 blev der gennemført 2 markante ændringer i Midttrafiks rutenet og køreplaner.

 

Der blev gennemført en effektivisering af det regionale rutenet baseret på trafikstyregruppens forslag, hvor Region Midtjylland udover reduktioner i rutenettet påtog sig et udvidet ansvar i form af minimumsbetjening af hensyn til elever til ungdomsuddannelserne.

 

Det blev i tilknytning hertil besluttet, at der i de kommende års køreplanlægning og i flere tempi tilstræbes at forbedre økonomien i form af en harmonisering af betjeningsomfanget imellem de enkelte regionale ruter forskellige steder i regionen. Harmoniseringen kan tage udgangspunkt i, at betjeningsomfanget på ruter med lav selvfinansiering afpasses efter betjeningsomfanget på sammenlignelige ruter andre steder i regionen.

 

Desuden blev det besluttet at gennemføre en revurdering af X busnettet for at styrke det kollektive trafiktilbud, blandt andet for pendlere over lidt længere afstande.

 

Den anden markante ændring var, at der i august 2011 blev implementeret en ny trafikplan i Aarhus med omlægning af alle bybusser og indførelse af nye direkte A-buslinjer. I omlægningerne indgik også markante ændringer på især de kortere regionalruter til og fra Aarhus.

 

For så vidt angår trafikplanen i Aarhus har Midttrafik i løbet af køreplanåret 2011/2012 gennemført tilpasninger på flere ruter, herunder på rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet og rute 200 Skanderborg-Hørning-Aarhus-Hinnerup/Grundfør, bl.a. for at tilpasse betjeningsomfanget i Skejbyområdet samt justere korrespondancer med A-buslinjerne forskellige steder i byen.

 

En del af køreplanforslagene for køreplanerne gældende fra juli 2012 vedrører yderligere tilpasninger i forlængelse af disse 2 store omlægninger af buskørslen.

 

X busruter

Region Midtjylland har anmodet Midttrafik om forslag til aktiviteter, der kan udvikle og styrke den kollektive trafik. Midttrafik har foreslået at styrke X busbetjeningen på de mest passager- og pendlertunge strækninger mellem Randers og Aarhus og på aksen Ringkøbing – Herning - Silkeborg - Aarhus.

 

På rute 918X Aarhus-Randers-Aalborg foreslår Midttrafik betjeningen udvidet. Dels ved omlægning af lynbus-afgange på den parallelle regionalrute 118 Aarhus-Randers til X bus afgange og dels ved indsættelse af flere afgange mellem Randers og Aarhus. Desuden forlænges X bus ture mellem Aarhus og Randers til at betjene Regionshospitalet i Randers og området ved Jomfruløkken med uddannelses- og arbejdspladser samt boligområder. Nord for Randers lægges der efter drøftelse med Nordjyllands Trafikselskab og Region Nordjylland kun op til mindre justeringer i køreplanen.

 

Mellem Silkeborg og Aarhus foreslår Midttrafik etableret ½-timesdrift i myldretiden ved at koordinere køreplanerne for ruterne 913X Aarhus-Silkeborg-Billund-Esbjerg og 952X Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing. På rute 913X nedlægges strækningen Billund-Esbjerg og ressourcerne overflyttes til Silkeborg-Aarhus. Forbindelse til Esbjerg kan opnås ved at skifte til andre ruter i Billund.

 

Den nuværende rute 926X Thisted–Skive-Viborg-Vejle foreslår Midttrafik opdelt i 2 ruter, 926X Viborg-Vejle og 940X Viborg-Nykøbing-Thisted. Forbindelser til 940X til Thisted og til 900X til Sønderborg opretholdes. Der etableres yderligere en tur, Viborg–Vejle om fredagen, hvor der er mange passagerer.

 

På de øvrige X busruter lægger Midttrafik kun op til mindre ændringer.

 

Øvrige regionalruter

Vedrørende rute 13 Herning–Haderup–Skive har Midttrafik foreslået tilpasninger af afgange, så der på relevante tidspunkter opnås forbindelse i Skive med rute 940X til/fra Nykøbing, henholdsvis i Haderup opnås forbindelse med rute 28 fra Holstebro. Antallet af afgange på søn- og helligdage ændres til 4 afgange.

 

Herning Kommune har i sit høringssvar til køreplanforslag for rute 13, på baggrund af borgerhenvendelser fra Feldborg foreslået, at rute 13 omlægges til at betjene Feldborg på udvalgte afgange. Herning Kommune har endvidere overfor Midttrafik tilbudt at ville finansiere meromkostningerne ved betjeningen. Desuden har Herning Kommune stillet forslag om opstramning af ruteføring og køreplan, så omvejskørslen tidsmæssigt reduceres. Med de nuværende køreplaner skal rejsende mellem Feldborg og Herning skifte til/fra bus eller tog undervejs. Tidligere har rute 13 betjent Feldborg, men på grund af meget lille benyttelse valgte Midttrafik for nogle år siden at nedlægge betjeningen af Feldborg, der betyder 7 min. omvejskørsel for de ca. 100 ud af rutens 450 passagerer, der på hverdage rejser mellem Skive og Herning. Der må desuden på enkelte afgange kunne forventes problemer med at opretholde korrespondancer til busser/tog i henholdsvis Skive og Herning.  

Regionrådsmedlem Michael Thomsen har modtaget henvendelse fra 2 medlemmer af byrådet i Herning Kommune. Midttrafik har efterfølgende kommenteret henvendelsen. Brev og kommentar vedlægges.  

 

Administrationen foreslår, at der indledes drøftelse mellem Herning Kommune, Midttrafik og administrationen for at undersøge mulighederne for i en forsøgsperiode at lade rute 13 betjene Feldborg på et par ture morgen og eftermiddag.

 

Vedrørende rute 230 Randers-Fårup-Hobro og 235 Randers–Spentrup–Mariager–Assens–Hadsund har Midttrafik på rute 230 foreslået nedlæggelse af svagt benyttede ture morgen og aften, samt at samle og reducere antallet af afgange formiddag, eftermiddag og aften på rute 235. På rute 235, der bl.a. betjener Spentrup nord for Randers vil der herefter, på ture der betjener Spentrup, være et 2-timers betjening om formiddagen, 1-times betjening om eftermiddagen og 2-timers betjening om aftenen. Administrationen vurderer at betjeningsomfanget svarer til betjeningen af Them ved Silkeborg med regionalrute 215 og Skals ved Viborg med regionalrute 67.

 

Forslagene er en konsekvens af regionsrådets beslutning om, at der skal ske en harmonisering af betjeningsomfanget på sammenlignelige regionale ruter på tværs af regionen.

 

Randers Kommune har i svar til Midttrafik skrevet at: ”Randers Kommune ser meget kritisk på regionens planer om yderligere besparelser på den kollektive trafik. Samtidigt bemærkes det, at det virker urimeligt med så kort varsel og i forbindelse med den almindelige høring af de nye køreplaner at lægge op til nye reduktioner uden forudgående mulighed for politiske drøftelser mellem regioner og kommune af nogen art”. Herudover har Handicaprådet og Ældrerådet i Randers Kommune og Borgerforeningen for Fårup og Omegn, samt 4 buskunder i høringssvar protesteret mod ændringerne.

 

For så vidt angår rute 223 Silkeborg–Hammel-Randers har Midttrafik foreslået nedlæggelse af svagt benyttede ture, samt omlægning af betjeningsomfanget i weekendbetjeningen. Betjeningsmønsteret om lørdagen vil herefter være tilrettelagt, så der er muligheder for at kunne komme til Silkeborg henholdsvis Randers og arbejde/handle om formiddagen og hjem igen over middag og om eftermiddagen. Om søndagen er betjeningen tilrettelagt med henblik på besøgsrejser. Betjeningsmønsteret i weekenden svarer herefter til den nogenlunde parallelle rute 73 Silkeborg–Bjerringbro–Randers.

 

Der vedlægges faktablad for hver enkelt rute, der beskriver høringsforslag, høringssvar, alternative forslag, økonomiske konsekvenser samt administrationens anbefaling.

 

Udbud af kørsel med virkning fra juni 2012.

Midttrafik har i februar 2012 afholdt udbud af en del af Region Midtjyllands buskørsel. Der er tale om kørsel i Skive-Viborg-Randers- og Silkeborgområdet.

 

Udbudsforretningen er endnu ikke afsluttet. Midttrafiks bestyrelse behandler på møde den 23. marts 2012 resultatet af udbuddet, og herefter vil resultatet blive meddelt til de berørte bestillere, herunder Region Midtjylland.

 

Midttrafiks administration har med forbehold for efterfølgende godkendelse i Midttrafiks bestyrelse oplyst, at Region Midtjylland må forvente en årlig omkostningsstigning på ca. 9,8 mio. kr. som følge af udbuddet.

 

Køreplanændringer som følge af anlægsarbejder på Kystvejen i Aarhus

De store anlægsaktiviteter, der gennemføres på havnearealerne i Aarhus med anlæg af Multimediehus og letbane mv., får stor indvirkning på afviklingen af den del af buskørslen, der betjener Kystvejen. For regionalruterne drejer det sig om de nordvendte ruter mod Randers og Djursland på strækningen fra Aarhus Rutebilstation og til Østbanetorvet.

 

Det er blevet oplyst, at Kystvejen holdes åben for bilkørsel i anlægsperioden, men såvel rådgivere som Aarhus Kommunes Vej- og trafikafdeling fraråder buskørsel på Kystvejen på grund af forventelige store forsinkelser som følge af kødannelser.

 

Midttrafik er i dialog med Aarhus Kommune om at udarbejde en plan for alternativ ruteføring for de berørte regionalruter, bl.a. via Nørre Allé og Ringgaden. Aarhus Kommune har ud fra en kapacitetsmæssig vurdering været afvisende for at lade regionalruter benytte Busgadeforløbet. Midttrafik er dog fortsat i dialog med Aarhus Kommune herom.

 

Uanset ruteforløb vil de ændrede ruteforløb få konsekvenser for passagererne og betyde længere køretid for busserne. Midttrafik har ud fra køretidsnanlyser skønnet meromkostningerne for regionalruterne til ca. 1 mio. kr. årligt. Anlægsarbejderne planlægges påbegyndt i august 2012 og forventes afsluttet i 2016.

 

Økonomi

Gennemførelse af køreplanændringerne som foreslået af Midttrafik forventes at give Region Midtjylland merudgifter på ca. 1,8 mio. kr. om året med virkning fra juli 2012. Heraf udgør forslagene til udvidelser og omlægning på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118 ca. 1,5 mio. kr. pr. år, idet administrationen skønner 50 % selvfinansiering i indkøringsperioden. Midttrafik har, som supplement til faktabladene oplyst, at man forventer at udvidelsen efter en indkøringsperiode vil betyde flere passagerindtægter, så ruterne herefter vil have en selvfinansiering svarende til den nuværende på ca. 80 %. Efter indkøringsperioden er det således Midttrafiks vurdering, at tilskuddet til det udvidede kørselsomfang vil udgøre ca. 0,6 mio. kr. på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118.   

 

Midttrafiks forslag til reduktioner i køreplanerne på andre ruter udgør en årlig besparelse på ca. 1,8 mio. kr. efter fradrag af mistede indtægter på skønnet 10 %.

 

Samtidig kan der som nævnt ovenfor imødeses merudgifter på ca. 9,8 mio. kr. om året til øget kontraktbetaling til busentreprenørerne, med virkning fra juli 2012. Heraf udgør en mindre - men ikke opgjort del - dog forslaget om merkørsel på ruterne 918X, 113 og 913X.

 

Midttrafiks administration har oplyst, at der i regnskab 2011 isoleret for den regionale bustrafik forventes merindtægter på ca. 10,7 mio. kr. Administrationen har forespurgt Midttrafik om de forventede merindtægter er udtryk for en blivende tendens, der får indflydelse på Midttrafiks indtægtsforventninger i budget 2012 og fremover.

 

Det fremgår, at forslaget til udvidet X buskørsel og merudgifter som følge af resultatet af det gennemførte udbud ikke kan finansieres inden for budgettet til kollektiv trafik.

 

Administrationen foreslår derfor, at besparelser på i alt 1,8 mio. kr. i køreplanerne og

mindre udvidelser og tilpasninger på 0,3 mio. kr. gennemføres, samt at forslag om udvidelser og omlægning på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118 udskydes. Dog kan Midttrafik gennemføre mindre omlægninger tilpasninger inden for ruternes eksisterende økonomi.

 

Det underskud, der er opstået som følge af udbud, og som herefter udgør 8,3 mio. kr. om året, foreslås i køreplanåret 2012/13 finansieret af pulje til projekter, der kan fremme den kollektive trafik, samt af restpulje afsat til dækning af merudgifter i forbindelse med implementering af ny trafikplan i Aarhus.   

 

Administrationen vil herefter anmode Midttrafik om i forbindelse med køreplanlægningen for 2013/14 at arbejde videre med at harmonisere kørselsomfang på sammenlignelige ruter på tværs af regionen med henblik på at finde besparelser i kørselsomfanget, så der opnås balance i budgettet.

 

Længere køretid for regionalruterne som følge af anlægsarbejder på Kystvejen forventes at betyde merudgifter på ca. 1 mio. kr. om året i anlægsperioden. I 2012, fra medio august, foreslås udgiften dækket af restpulje afsat til dækning af merudgifter i forbindelse med implementering af ny trafikplan i Aarhus.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2012 godkendes i overensstemmelse med administrationens anbefalinger,

 

at der indledes drøftelse med Herning Kommune og Midttrafik for at undersøge muligheder og vilkår for i en forsøgsperiode at lade rute 13 betjene Feldborg på enkelte ture,

 

at der tages kontakt til Randers Kommune med hensyn til en afklaring af busruterne i Randers Kommune,

 

at det underskud, der er opstået som følge af udbud, foreslås finansieret af pulje til projekter, der kan fremme den kollektive trafik, samt af restpulje fra implementering af ny trafikplan i Aarhus,

 

at udvidet X busbetjening på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118 igangsættes i en toårig forsøgsperiode, og

 

at udgifter til køretidsforlængelse i forbindelse med anlægsarbejder på Kystvejen i 2012 foreslås finansieret af restpulje fra implementering af ny trafikplan i Aarhus.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-342-11

20. Godkendelse af udkast til indberetning om jordforurening 2011 - jordforureningsplan for 2012

Resume

Regionsrådet udarbejder en årlig indberetning til Miljøministeriet om planlagte indsatser på jordforureningsområdet og om gennemførte aktiviteter i det forgangne år. I 2011 blev Region Midtjylland færdig med den systematiske kortlægning af gamle forureninger. Derfor tilbageføres midlerne nu til væsentligt flere undersøgelser og egentlige oprydninger på de kortlagte grunde. Overskrifterne på de strategiske indsatser i 2012 er: Koordinering af kommunernes, statens og regionernes grundvandsindsats, mest miljø for pengene og udvikling af viden og faglig ekspertise af hensyn til økonomi og miljø.

Direktionen indstiller,

at udkast til indberetning om jordforurening 2011 - jordforureningsplan for 2012 - godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands hovedopgave på jordforureningsområdet er at forhindre, at menneskers sundhed i boliger og børneinstitutioner trues af jordforurening samt at sikre rent drikkevand. Ifølge Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en årlig indberetning til det af Miljøministeren nedsatte Depotråd. Indberetningen skal omfatte en strategi for de planlagte indsatser på jordforureningsområdet i indeværende år og en redegørelse for de gennemførte aktiviteter i det forgangne år.

 

I 2011 blev Region Midtjylland færdig med den systematiske kortlægning af gamle forureninger. Derfor tilbageføres midlerne nu til væsentlig flere undersøgelser og egentlige oprydninger på de kortlagte grunde.

 

Udkast til indberetning (redegørelse og strategi), oversigt over planlagte aktiviteter i 2012 og et flowdiagram, der viser sagsgangen fra kortlægning til afværgeforanstaltning, vedlægges som bilag.

 

Strategiske tiltag i 2012
Overskrifterne på de strategiske indsatser i 2012 er: Koordinering af kommunernes, statens og regionernes grundvandsindsats, mest miljø for pengene og udvikling af viden og faglig ekspertise af hensyn til økonomi og miljø.

 

Koordinering af grundvandsindsatsen

Grundvandssamarbejdet mellem stat, kommuner og Region Midtjylland skal styrkes i 2012. Region Midtjylland vil etablere et samarbejdsforum, hvor dataudveksling og koordinering af indsatsen sættes på dagsordenen. 

 

Mest miljø for pengene

Afslutning af den systematiske kortlægning og et afledt fald i antallet af anmodninger om boligundersøgelser har frigivet ressourcer til at intensivere den miljøprioriterede indsats. Fokus rettes derfor i endnu højere grad mod mest miljø for pengene.

 

Fremtidens indsats udvikles i dag

Region Midtjylland vil i 2012 deltage i flere udviklingsprojekter. Det giver tætte relationer til private og offentlige samarbejdspartnere, og projekterne fører til nye og mere omkostningseffektive løsninger til gavn for jord- og vandmiljøet.  

 

Strategien er retningsgivende for Region Midtjyllands handlingsplan for 2012.

Handlingsplan 2012

Afslutning af den systematiske kortlægning og et afledt fald i antallet af anmodninger om boligundersøgelser har frigivet ressourcer til at intensivere den miljøprioriterede indsats. Region Midtjylland forventer i 2012 at udføre i alt ca. 260 indledende undersøgelser inden for indsatsområderne grundvand og følsom arealanvendelse. 124 lokaliteter er allerede prioriteret til indledende undersøgelse og fremgår af Miljøs aktivitetsliste (bilag 2).

 

Region Midtjylland udfører boligundersøgelser ud fra de indkomne anmodninger fra boligejere. Boligejere har krav på, at undersøgelsen er afsluttet inden for 1 år. For at opnå omkostningseffektivitet samles undersøgelserne i puljer af ca. 15 undersøgelser. Puljerne gennemføres én gang i kvartalet. Der budgetteres med 45 boligundersøgelser i 2012, hvoraf hovedparten gennemføres af regionens ansatte og med regionens borerig.

 

Region Midtjylland har prioriteret 48 lokaliteter til videregående undersøgelser og 12 lokaliteter til afværge. Flere lokaliteter vil blive prioriteret i løbet af 2012. Region Midtjylland arbejder så vidt muligt på at gennemføre en komplet oprensning ved afværgeprojekter, hvor restforureninger alternativt vil føre til løbende afværge og monitorering. Komplet oprensning mindsker risikoen for, at regionen i fremtiden er nødt til at allokere størstedelen af områdets budget til drift af afværgeanlæg og monitering.

 

Region Midtjylland har i en årrække kontrolleret og afværget en række ”store forureninger” – en ”stor forurening” defineres ved, at den samlede afværgeindsats forventes at koste mere end 10 mio. kr. Indsatsen fortsættes i 2012, og køreplanen for regionens indsats ved Høfde 42 følges.

 

Region Midtjylland vil fortsat yde service på et højt niveau til borgere og andre interessenter på jordforureningsområdet. I 2012 forventer Miljø at servicere tusindvis af grundejere pr. telefon og mail, mens ca. 30.000 attester på ejendomme vil blive indhentet via regionens hjemmeside.

 

Region Midtjylland vil i 2012 deltage i en række udviklingsprojekter. Regionen har opnået støtte fra EU og Miljøstyrelsen til demonstrationsprojektet NorthPestClean, som gennemføres af Region Midtjylland i perioden 2010-2013. Projektet skal resultere i et forbedret beslutningsgrundlag for regionens fremtidige indsats ved Høfde 42.

 

Region Midtjylland vil i 2012 fortsat have et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med kommunerne og Naturstyrelsen. Region Midtjylland vil arbejde for, at det tætte samarbejde på jordforureningsområdet udvikles og udvides til at omfatte grundvandsområdet.

 

For at kunne agere effektivt og med høj kvalitet i ydelserne er Region Midtjylland meget afhængig af, at der er styr på de store mængder data. Der er ca. 25.000 grunde i regionens jordforureningsdatabase (JAR). Der vil i 2012 være fokus på systemintegration, som kan strømline Miljøs arbejdsgange yderligere.


Indsatsen i 2011
Om indsatsen i 2011 kan opsummeres, at den systematiske kortlægning på V1 er færdiggjort. Der er i 2011 vurderet kortlægningsgrundlag og truffet afgørelser i 1.350 sager, hvoraf ca. 500 er kortlagt som muligt forurenede.

 

Efter anmodning fra ejere af kortlagte grunde er der gennemført 60 indledende undersøgelser for at afklare, om grundene er forurenede. Desuden har Region Midtjylland prioriteret og udført yderligere 30 indledende undersøgelser af grunde med følsom arealanvendelse og 50 indledende undersøgelser med henblik på at sikre værdifuldt grundvand.
 
På 70 lokaliteter er der udført videregående undersøgelser, og der er iværksat afværgeprojekter på 30 lokaliteter.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-54-08

21. Bevilling til Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, "Energi i Væksten" - Indstilling fra Vækstforum

Resume

På baggrund af beslutningen i efteråret 2011 om lukning af Flextronics i Skive og mange mistede industriarbejdspladser i øvrigt gennem de senere år har Vækstforum drøftet mulighederne for at iværksætte initiativer til at afbøde effekterne og skabe grundlag for ny beskæftigelse i Skive-området. 

 

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har beskrevet initiativet "Energi i Væksten", som skal sætte fokus på at skabe mest mulig lokal erhvervsudvikling med udgangspunkt i de igangværende initiativer og projekter på energiområdet.

 

Der søges om 3,2 mio. kr. i 2012 til støtte til initiativet ud af et samlet budget på 6,55 mio. kr.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 0,5 mio. kr. i 2012, 1 mio. kr. i 2013, 1,1 mio. kr., 2014 og 0,6 mio. kr. i 2015, i alt 3,2 mio. kr. til Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til initiativet "Energi i Væksten".

Sagsfremstilling

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 0,5 mio. kr. i 2012, 1 mio. kr. i 2013, 1,1 mio. kr., 2014 og 0,6 mio. kr. i 2015, i alt 3,2 mio. kr. til Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til initiativet "Energi i Væksten".

 

Elektronikvirksomheden Flextronics varslede i august 2011, at afdelingen i Skive med 280 medarbejdere skulle lukkes ved udgangen af året. Skive er i forvejen ramt med ca. 2000 mistede industriarbejdspladser i perioden 2008-2010.

 

Vækstforum har på den baggrund besluttet at nedsætte en taskforce i samarbejde med Skive Kommune, Skive Erhvervsråd og Beskæftigelsesregionen med henblik på at udarbejde forslag til en målrettet indsats, der kan bidrage til forbedring af beskæftigelsessituationen i Skive-området.

 

Temaerne for taskforcens arbejde er kompetenceudvikling, iværksætteri, innovation og forretningsudvikling, energi og miljø, turisme og fødevarer. Der foreligger nu det første konkrete forslag til indsats i form af en ansøgning fra Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter om støtte til initiativet "Energi i Væksten", som tager udgangspunkt i Skive Kommune som officiel Energiby og den række af energiprojekter og -tiltag, som er iværksat i den forbindelse. Hensigten er en målrettet indsats for at skabe lokal erhvervsmæssig vækst med afsæt i denne energiindsats.

 

Initiativet falder ind under Vækstforums erhvervsudviklingsstrategis særlige indsats på energi- og miljøområdet.

 

Formål og erhvervsmæssig effekt

Initiativet skal støtte op om energiprojekterne i Skive Kommune med henblik på at sikre, at erhvervspotentialet for disse projekter optimeres til størst mulig gavn for lokalområdet for derigennem at fremme den lokale erhvervsudvikling og skabe erhvervsmæssig vækst, herunder nye arbejdspladser, i Skive Kommune.

 

Baggrund

Skive blev i 2008 udpeget som officiel Energiby af Klima- og Energiministeriet, og målet er at gøre Skive CO2 neutral i år 2029. Ikke mindst på den baggrund, er der af Skive Kommune og andre væsentlige aktører inden for energiområdet, herunder en række virksomheder, iværksat større initiativer og projekter, som har til formål at øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energi i energiforsyningen.

 

For at skabe synergi og dermed øge mulighederne for en samlet indsats for vækst og nye arbejdspladser, er det nødvendigt med en koordinerende indsats mellem disse i udgangspunktet enkeltstående projekter: 

 

  • Etablering af EnergiFonden Skive med deltagelse af en række lokale virksomhedsledere.

  • Beslutning om geotermisk varmeforsyning.

  • Udbygning med vindkraft.

  • Iværksættelse af plan for produktion og udnyttelse af biogas i energiforsyningen.

  • Plan om etablering af et kombineret testcenter for vedvarende energi inkl. opgraderingsanlæg for biogas til naturgas.

  • Opstilling og test af solcellepaneler på kommunale bygninger.

  • Plan for energirenovering af den private bygningsmasse.

  • Kompetenceudvikling af håndværkere inden for energirenovering og vedvarende energi.

  • Opførelse af Rådhus II med omfattende brug af energieffektive foranstaltninger.

  • Investering i elbiler til delvis dækning af kommunens befordringsbehov.

  • Innovation Fur, som er et storstilet projekt om energi og informationsteknologi, iværksat af EnergiMidt.

  • Træforgasningsanlæg på Skive Fjernvarme.

 

Gennemførelse af disse projekter og initiativer vil i alt medføre investeringer i Skive Kommune i størrelsesordenen 1 mia. kr., og det er tanken med initiativet "Energi i Væksten" at gennemføre en målrettet indsats for at opnå størst mulig lokal virksomhedsinvolvering i disse projekter. De involverede virksomheder vil derved bl.a. få mulighed for at udvikle og demonstrere ny teknologi, som senere vil kunne sælges på det voksende marked for teknologi og løsninger inden for energieffektivitet og vedvarende energi.

 

Aktiviteter

Initiativet vil bl.a. omfatte følgende aktiviteter:

 

  • Kontinuerligt at skabe overblik over lokale energirelaterede projekter og dertil hørende erhvervsmæssige muligheder.

  • Kortlægge lokale virksomheders kompetencer og potentialer i forhold til projekternes erhvervsmæssige muligheder.

  • Kortlægge vidensbehov og tilføre denne viden til de lokale virksomheder via lokale og regionale videns- og uddannelsesinstitutioner samt fremme kompetenceudvikling og etablering af vidensmiljøer.

  • Synliggøre energiprojekternes erhvervsmæssige muligheder over for relevante lokale virksomheder.

  • Skabe kontakt mellem projekterne og virksomhederne, virksomheder imellem og mellem virksomheder og relevante samarbejdspartnere, herunder vidensinstitutioner og erhvervsfremmeordninger.

  • Facilitering af projektudvikling, herunder fundraising, til støtte af realiseringen af projekter knyttet op på energiprojekterne.

  • Markedsføre aktiviteter, projekter og deres resultater med henblik på tiltrækning af viden, medarbejdere, kapital og virksomheder.

 

Ressourcer

Der foreligger følgende budget for initiativet, som er planlagt at forløbe over 3 år fra midt i 2012 til midt i 2015:

 

Udgiftsbudget
(1.000 kr.)
2012
2013
2014
2015
I alt
Lønomkostninger
500
1.000
1.000
500
3.000
Kontorhold
80
150
150
80
460
Konsulentbistand
125
250
450
200
1.025
Arrangementer
120
250
300
180
850
Evaluering
 
 
100
100
200
Diverse
165
305
355
190
1.015
I alt udgiftsbudget
990
1.955
2.355
1.250
6.550

 

Finansiering
(1.000 kr.)
2012
2013
2014
2015
I alt
Skive Kommune
150
300
300
150
900
Ekstern finansiering*
140
305
455
250
1150
Energifond
150
250
250
125
775
Virksomheder
50
100
250
125
525
Region Midtjylland
500
1.000
1.100
600
3.200
I alt finansiering
990
1.955
2.355
1.250
6.550

*Fonde og støtteordninger, som endnu ikke er specificeret.

 

Vækstforums bemærkninger

Vækstforum havde følgende bemærkning til ansøgningen:

  • Projektets fokus skal være på de virksomhedsrettede aktiviteter.

  • Projektet skal understøtte de klyngerettede initiativer i forhold til at bevare og udbygge virksomhedernes kompetencer og potentialer i området.

  • Projektbudgettet skal tilrettes med et øget fokus på virksomhedsrettede aktiviteter.

  • Resultatkontrakten skal udformes i overensstemmelse hermed.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Poul Müller tog et foreløbigt forbehold.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-2-12

22. Bevilling til videreførelse af delinitiativ under MedTech Innovation Center - Indstilling fra Vækstforum

Resume

MedTech Innovation Center har i perioden 2009-2011 gennemført et delinitiativ på Regionshospitalet Horsens, hvor en medarbejder har været indlånt til hospitalets innovationsteam. Delinitiativet er nu evalueret.

 

Baseret på evalueringens resultater, og de effekter, initiativet har været med til at skabe på en forholdsvis kort periode, anbefales det at forlænge og udvide initiativet. 

 

Der ansøges om i alt 5 mio. kr. i 2012-2014.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges 1,379 mio. kr. i 2012, 1,767 mio. kr. i 2013 og 1,854 mio. kr. i 2014, i alt 5,0 mio. kr. til MedTech Innovation Center til videreførelse og udvidelse af initiativet "Innovation og forretningsudvikling på hospitaler i Region Midtjylland", og

 

at midlerne bruges til indlån af MedTech Innovation Center-personale på Regionshospitalet Horsens og yderligere forsøgsvis på to hospitaler i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges 5,0 mio. kr. i 2012-2014 til MedTech Innovation Center til videreførelse og udvidelse af initiativet "Innovation og forretningsudvikling på hospitaler i Region Midtjylland", og at midlerne bruges til indlån af MedTech Innovation Center-personale på Regionshospitalet Horsens og yderligere forsøgsvis på to hospitaler i Region Midtjylland.

 

MedTech Innovation Center (MTIC) har siden 1. august 2009 haft en medarbejder indlånt til Regionshospitalet Horsens. Baggrunden for bevillingen var ønsket om at få flere innovationspartnerskaber etableret mellem virksomheder og hospitalet. Siden er Regionshospitalet Horsens to gange blevet kåret som den mest innovative offentlige virksomhed i Danmark af Mandag Morgen, og hospitalet har i dag en innovationsenhed bestående af fire personer.

 

Initiativet er nu blevet evalueret af IRIS Group, og på baggrund af blandt andet denne evaluering anbefales det at forlænge og udvide den hidtidige indsats.

 

Evalueringens hovedresultater

Evalueringen nævner bl.a. følgende effekter af den hidtidige indsats:

 

Der er blevet igangsat 10 projekter med virksomhedsdeltagelse, og tiltrukket 11,1 mio. kr. fra ekstern finansiering til ni af projekterne. Hospitalet har egenfinansieret med 3,23 mio. kr. Der er ikke lavet en samlet opgørelse af virksomhedernes egenfinansiering i projekterne. Nogle projekter er finansieret af eksterne midler, andre af egne midler.

 

En anden effekt af innovationsindsatsen har været en forandring af hospitalsmedarbejdernes kultur omkring indrapportering af idéer til nye projekter, og der er skabt en kultur, hvor virksomheder har mulighed for at teste og udvikle deres produkter på hospitalet og med dets medarbejdere.

 

En effekt er også forbedret klinisk indsigt hos virksomhederne, der har givet dem mulighed for at udvikle løsninger med større markedsværdi. Den hurtigere produktmodning er ligeledes en positiv effekt af den organisering og indsats, som samarbejdet mellem MTIC og hospitalet udgør.

 

Der vil i 2014 blive foretaget en vurdering af projekternes, og dermed også indsatsens, erhvervsøkonomiske effekter. Alle projekter vurderes af de deltagende virksomheder at have et stort erhvervsøkonomisk potentiale både på det nationale og internationale marked.

 

Effekter

Den hidtidige indsats har haft effekter på den "dobbelte bundlinje", hvilket betyder højnet kvalitet og effektivitet på hospitalet samt bidrag til løsninger, som den erhvervsmæssige samarbejdspartner har kunnet og kan afsætte til andre kunder.

 

På projekter afsluttet og igangsat under Regionshospitalet Horsens i perioden 2009-2011, vil der i 2014 blive målt på virksomhedernes forbedring af deres forretningsgrundlag, herunder afsætning af nyudviklede produkter, eksport og stigning i beskæftigelse.

 

For indsatsen 2012-2014 vil forandringen af de involverede hospitalers arbejde med innovation og samarbejde med erhvervslivet, og den organisering, der bliver etableret omkring dette arbejde, blive evalueret i 2014. Derudover vil der blive målt på antal af projekter, deltagende virksomheder og tiltrukket ekstern finansiering.

 

Der vil blive målt på eksport, omsætning og beskæftigelse i de deltagende virksomheder i 2016 og 2018 for at få en realistisk vurdering af disse effekter på længere sigt.

 

Aktiviteter

Der vil være forskel på de aktiviteter, som er omfattet af en videreførelse af indsatsen på Regionshospitalet Horsens og de steder, hvor der skal bygges et initiativ op fra bunden.

 

Aktiviteterne er identificeret ud fra evalueringen og via den opsamlede læring, kompetencer og erfaring, som MTIC har opbygget gennem deres treårige virke.

 

På Regionshospitalet Horsens vil der blive arbejdet med følgende aktiviteter:

 

  • Etablering af et tværsektorielt innovationsprojekt med 1-2 kommuner i optageområdet.

  • Deltagelse i et radikalt innovationsprojekt sammen med de to øvrige hospitaler, der udvælges til innovationssatsningen.

  • Fem nye innovationsprojekter etableres.

  • Deltagelse i et internationalt projekt.

 

På to øvrige hospitaler, hvor der vil blive igangsat lignende innovations- og forretningsudviklingsindsatser, vil arbejdet omfatte nedenstående aktiviteter:

 

  • Udvikling af vision og mål for innovationsarbejdet.

  • Opbygning og kommunikation af en innovationsstrategi med sammenhæng til hospitalets egen strategi.

  • Etablering af en innovationskultur på udvalgte områder/afdelinger.

  • Strategi for hvilke typer af innovationsprojekter, der skal fokuseres på (processer, effektiviseringer, produkter, udvikling) i samarbejde med hospitalernes ledelser.

  • Strategi for samarbejde med erhvervslivet.

  • Etablering af fem innovationsprojekter.

  • Dokumentation af fremskridt for udvikling af projekterne.

  • Ansøgning af ekstern funding til udvalgte projekter.

 

Organisering

"Innovation og forretningsudvikling på hospitaler i Region Midtjylland" er et delinitiativ under MTIC, og en del af udmøntningen af Vækstforums indsatsområde Velfærdsinnovation i erhvervsudviklingsstrategien.

 

Delinitiativet vil blive en integreret del af MTIC og koordineres med MTICs generelle indsats.

 

De udvalgte hospitaler vil have en geografisk spredning på tværs af regionen, og mindst ét vil være relateret til de nye sygehusbyggerier. På sigt arbejdes der for at ordningen kan komme til at gælde alle interesserede hospitaler i Region Midtjylland.

 

De udvalgte hospitaler skal sikre, at der er afsat ressourcer og ledelseskraft til initiativet. Forekommer der ikke en opfyldelse af disse krav, vil delinitiativet blive taget op til revurdering af Vækstforum.

 

I evalueringen af MTIC-Horsens er der sat fokus på forudsætningerne for et succesfuldt erhvervssamarbejde på hospitalet, herunder:

 

  • En engageret ledelse.

  • Innovationsenhed, som refererer direkte til hospitalsledelsen (blev etableret i 2008).

  • Ledelsen indgår i styregrupperne for de enkelte innovationsprojekter og fungerer som projektejere.

  • Erhvervskompetencer og kliniske kompetencer er i sparring med hinanden.

  • Der udvises dristighed.

  • Fokus på den dobbelte bundlinje - 1) Realisering af sygehusets overordnede mål om kvalitet og effektivitet 2) Bidrage til løsninger, som erhvervsmæssige samarbejdspartnere kan afsætte til andre hospitaler.

  • Fokus på implementering og drift af de udviklede produkter.  

  • Hospitalet er bevidst om, at de udviklede løsninger skal kunne bruges på andre hospitaler.

  • Hospitalet har indtaget rollen som intelligent efterspørger.

 

Disse forudsætninger vil være krav til de udvalgte hospitaler.

 

Ressourcer

 

Udgiftsbudget (kr.)
2012
2013
2014
I alt
Løn
1.200.000
1.539.000
1.598.000
4.337.000
Møder, transport, konferencer, efteruddannelse etc.
125.000
156.000
180.000
461.000
Administrationsomkostninger (telefon, kontingenter, faglitteratur, software)
54.000
72.000
76.000
202.000
I alt udgiftsbudget
1.379.000
1.767.000
1.854.000
5.000.000
Finansiering (kr.)
2012
2013
2014
I alt
Region Midtjylland
1.379.000
1.767.000
1.854.000
5.000.000

 

MTIC bidrager til initiativet fra deres eksisterende bevilling fra Region Midtjylland, da delinitiativet er en videreudvikling af elementer fra deres resultatkontrakt omhandlende fokus på hospitalsbyggerierne, OPI og internationalisering. Derudover er det en optimering af rammerne for udviklingen af velfærdsklyngen i Region Midtjylland.

  

MTIC - bidrag fra eksisterende bevilling
 
 
 
 
 
2012
2013
2014
I alt
Løn
300.000
612.000
642.000
1.554.000
Rejser, transport, møder, konferencer ect.
15.000
30.000
30.000
75.000
Administrationsomkostninger
5.000
10.000
10.000
25.000
I alt
320.000
652.000
682.000
1.654.000

 

Totalbudgettet bliver således 6,654 mio. kr.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-32-11

23. Bevilling til initiativet VAND: Fra global udfordring til regional vækst - Indstilling fra Vækstforum

Resume

Initiativet "Vand: Fra global udfordring til regional vækst" skal styrke virksomhedernes globale konkurrencedygtighed ved at styrke deres muligheder for at udvikle og producere løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet. Efter annoncering efter operatør er der indkommet én ansøgning.

 

Der ansøges om i alt 8,350 mio. kr. i 2012-2014.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 2,750 mio. kr. i 2012, 2,8 mio. kr. i 2013 og 2,8 mio. kr. i 2014, i alt 8,350 mio. kr. til Ferskvandscentret til gennemførelse af initiativet "VAND: Fra global udfordring til regional vækst".

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på møde den 21. februar 2012 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 8,350 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme og at indstille til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 6,150 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til Ferskvandscentret til gennemførelse af initiativet VAND under indsatsområdet Energi og Miljø i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi.

 

Vækstforum gennemførte i efteråret 2011 en annonceringsproces. Det var ikke muligt at iværksætte initiativet på baggrund af den første ansøgningsrunde. Derfor besluttede Vækstforum på sit møde den 25. oktober 2011 at igangsætte en ny ansøgningsrunde.

 

Ved begge ansøgningsrunder har et dommerpanel bestående af to repræsentanter fra henholdsvis forprojektgruppe vedrørende initiativet og Rådet for Energi- og Miljøteknologi, heriblandt de respektive formænd vurderet de indkomne ansøgninger.

 

Ved den seneste ansøgningsfrists udløb var der indkommet én ansøgning. Panelet vurderede imidlertid, at ansøgningen ikke honorerede de opstillede krav til operatørfunktionen. Panelet anbefalede, at der skulle udarbejdes en revideret ansøgning med ændringer på en række specifikke områder.

 

Panelet iagttog i sin vurdering af ansøgningen både de generelle vilkår for en given operatør og kom med følgende specifikke anbefalinger til revidering af ansøgningen:

 

  • At skillelinjen mellem operatør og målgruppe for initiativet gøres stringent. I det skitserede konsortium er der deltagelse af to kommuner og tilhørende forsyningsselskaber, hvilket indebærer en sammenblanding af operatørfunktionen og målgruppen for initiativet.  

  • At der tilføres kompetence til initiativet af den type, som Eksportforeningen besidder.

  • At der udarbejdes et sammenhængende projektdesign med afsæt i markedets behov. Projektdesignet skal munde ud i en samlet faseopdelt aktivitetsplan med mål og tidslinje samt et specificeret budget.

  • At der udarbejdes en beskrivelse af, hvilke roller og opgaver de enkelte parter har i forhold til ledelse og gennemførelse af initiativet, jævnfør den ovenfor efterspurgte aktivitetsplan. Samtidig skal det tydeliggøres, at den overordnede projektledelse har de kompetencer, der er nødvendige i forhold til at sikre gennemførelse af initiativet.

  • At der udarbejdes en beskrivelse af, hvordan operatøren vil finde frem til kundens/markedets behov og visioner – både globalt og regionalt.

  • At ansøger forholder sig stringent til Vækstforums udvalgte temaer for initiativet, samt at ansøger lader markedsefterspørgsel være styrende for, hvordan der udvikles løsninger/koncepter på tværs af de fire vandfaglige områder.

 

På baggrund af panelets anbefalinger, som blev tiltrådt af Vækstforums sekretariat og administrativ styregruppe, har der været en dialog mellem sekretariatet, bistået af dommerpanelet og ansøger med henblik på, at ansøger udarbejdede en revideret ansøgning.

 

Der foreligger en revideret ansøgning, hvor Ferskvandscentret har redegjort for de ønskede forhold. Der udestår en forhandling om detaljerne i budget og finansiering, herunder fordeling mellem løn og ekstern konsulentbistand samt fordeling af deltagerfinansiering på timer og kroner.

 

Formål

Initiativet "VAND: Fra global udfordring til regional vækst" skal styrke virksomhedernes globale konkurrencedygtighed ved at styrke deres muligheder for at udvikle og producere løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet.

 

Effekt

Initiativet "Vand: Fra global udfordring til regional vækst" skal øge virksomhedernes globale konkurrencedygtighed ved at styrke deres muligheder for at udvikle og producere løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet, og dermed bidrage til at opfylde målene i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, idet det særligt skal bidrage til en øget andel af innovative virksomheder, en stigning i omsætningen og en øget andel af eksporterende virksomheder.  

 

Aktiviteter

Initiativet gennemføres i perioden 2012-2014 med en globalt og regionalt rettet konceptplatform.

 

I forhold til globale konceptplatform tages afsæt i de globale vandudfordringer og hvordan virksomhedernes adgang til ét eller flere vækstmarkeder kan fremmes. Temaet er vandudfordringer i millionbyer.

 

I forhold til den regionale konceptplatform tages afsæt i strategisk efterspørgsel fra det offentlige og hvordan det kan øge virksomhedernes innovationskraft, styrke deres business case og adgang til det danske marked. Temaerne er strategisk, innovativ byplanlægning og strategisk håndtering af kystnær bebyggelse.

 

Markedssignalerne skal styrkes, herunder skal det offentliges intelligente efterspørgsel efter helhedsorienterede og multifunktionelle løsninger fremmes.

 

Initiativets faser er følgende:

  • Identifikation af konkret globalt marked og identifikation af kommuner

  • Undersøge markedsudfordringer og undersøge/genere behov eller vision i kommuner

  • Identifikation og rekruttering af virksomheder og andre deltagere samt opnåelse af produktkendskab

  • Udvikling af koncepter

  • Realisering og implementering af koncepter  integrerede løsninger.

 

Der forventes deltagelse af i alt 25-30 virksomheder.

 

Organisering

Ferskvandscentret er operatør og etablerer et mindre projektsekretariat med en projektleder, der skal sikre fremdrift og koordinering af aktiviteter og mobilisering af aktører i initiativet. Ferskvandscentret forpligtes til at gennemføre et udbud for at sikre de nødvendige supplerende kompetencer i forhold til den udførende del i initiativet rettet mod både det globale og det regionale marked.

 

Ressourcer

Det ansøgte beløb udgør et maximalt budget og finansiering, idet der vil pågå nærmere forhandling af detaljerne inden en resultatkontrakt indgås, herunder fordeling mellem løn og ekstern konsulentbistand samt fordeling af deltagerfinansiering på timer og kroner.

 

Udgiftsbudget (kr.)
2012
2013
2014
I alt
Løn (incl. projektledelse, adm., deltagere)
1.500.000
1.500.000
1.500.000
4.500.000
Møder, kollektive arrangementer
600.000
600.000
600.000
1.800.000
Konsulentbistand
3.000.000
3.000.000
3.000.000
9.000.000
Markedsføring og formidling
150.000
150.000
150.000
450.000
Evaluering og analyse
50.000
100.000
100.000
250.000
Rejser og transport
300.000
300.000
300.000
900.000
Revision
100.000
100.000
100.000
300.000
I alt
5.700.000
5.750.000
5.750.000
17.200.000
Finansiering (kr.)
2012
2013
2014
I alt
Region Midtjylland
2.750.000
2.800.000
2.800.000
8.350.000
EU’s Regionalfond
2.050.000
2.050.000
2.050.000
6.150.000
Deltagerfinansiering
900.000
900.000
900.000
2.700.000
I alt
5.700.000
5.750.000
5.750.000
17.200.000

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-6-09

24. Bevilling til forlængelse af "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter" - Indstilling fra Vækstforum

Resume

Region Midtjylland har sammen med de 13 land- og yderkommuner med projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter" sammenfinansieret en vejledningsindsats overfor mikrovirksomheder på landet. Projektets virksomhedsrettede aktiviteter stoppede pr. 31. december 2011.

 

På baggrund af projektets resultater og effekter, en stor kommunal interesse for videreførelse af initiativet og muligheden et kommende nationalt initiativ på området indstilles til en 6 måneders forlængelse af projektet.

 

Der ansøges om i alt 925.303 kr. i 2012.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 925.303 kr. i 2012 til Randers Erhvervs- og Udviklingsråd til en 6 måneders forlængelse af de virksomhedsrettede aktiviteter i projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter".

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 3,5 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler i perioden 2010 til 2011 til projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter". Projektet vedrører indsatsområdet iværksætteri i Vækstforums handlingsplan for 2011-2012. Projektet skal understøtte en udnyttelse af de erhvervsmæssige styrkepositioner i landdistrikterne. 

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet, at indstille til regionsrådet,

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 925.303 kr. i 2012 til Randers Erhvervs- og Udviklingsråd til en 6 måneders forlængelse af de virksomhedsrettede aktiviteter i projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter".

 

Alle virksomheder har lige adgang til at benytte tilbuddene i den allerede eksisterende lokale basisvejledning. Det må samtidig konstateres, at det er meget få virksomheder udenfor byerne, der enten selv opsøger den lokale erhvervsservice eller bliver opsøgt. ”iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter” er derfor en ekstra erhvervsserviceindsats rettet mod de mange mikrovirksomheder (under 10 ansatte) på landet. Projektets foreløbige resultater viser, at der er et uudnyttet vækstpotentiale.

 

Projektet omfatter de 6 yderkommuner og 7 landkommuner i Region Midtjylland og retter sig mod mikrovirksomheder beliggende på landet eller i byer med under 3.000 indbyggere. 


Effekter 

Projektet er næsten afsluttet, og i forbindelse med opfølgningen på resultatkontrakten for projektet pr. 1. september 2011, fremgår blandt andet følgende resultater:

 

  • 850 virksomhedsvejledninger

  • 81 virksomheder er henvist til Væksthus Midtjylland

  • 62 virksomheder har fået hjælp til at søge om midler fra Landdistriktsprogrammet under Fødevareministeriet

  • etablering af 12 virksomhedsnetværk

De virksomhedsrettede aktiviteter er afsluttet pr. 31. december 2011, og en foreløbig opgørelse viser, at der inden for budgettet er gennemført ca. 1.250 virksomhedsvejledninger.

 

Aktiviteter

Projektet indeholder følgende virksomhedsrettede aktiviteter:

  • vejledningsindsats for 1.000 virksomheder

  • netværksdannelse (13 netværk)

  • vejledning og udarbejdelse af ansøgninger til Landdistriktsprogrammet.

 

Det blev ved projektopstart med operatøren aftalt, at de virksomhedsrettede aktiviteter skulle være gennemført med udgangen af 2011. Dette skete primært for at få tyngde i indsatsen. De få aktiviteter, der oprindelig var planlagt til første kvartal af 2012, blev derfor fordelt ud på 2011.
 

Organisering

På baggrund af projektets resultater har de 13 deltagende kommuner udtrykt interesse for at afklare mulighederne for at videreføre projektet i form af en fokuseret mikrovirksomhedsindsats.

 

Derudover har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter noteret sig projektets erfaringer og resultater, og har bedt Region Midtjylland om at bistå med udviklingen af et eventuelt nationalt initiativ. En afklaring heraf forventes ultimo 2. kvartal 2012. Ministeriet arbejder endvidere på at inddrage indsatsen i den kommende partnerskabsaftale.


På den baggrund etableres en arbejdsgruppe med kommunal og regional repræsentation. Arbejdsgruppen skal primo 2. kvartal 2012 afklare det erhvervsmæssige potentiale i og effekt af en eventuel videreførelse i en mere fokuseret indsats. Den regionale afklaring skal naturligvis også indtænke en eventuel national ordning.

 

For at sikre en eventuel videreførelse af projektet "iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter" i et nyt nationalt projekt, vil det være afgørende, at det nuværende projekts virksomhedsrettede aktiviteter forlænges frem til medio 2012.

 

Operatørrollen omfatter i forlængelsen udelukkende administrative og koordinerende opgaver. Alle virksomhedsrettede aktiviteter udføres af den enkelte kommune, udpegede lokale erhvervsserviceoperatør og alle virksomhedskontakter registreres i Væksthusenes CRM-system. Derved sikres også, at der ikke opbygges parallelle systemer.

 

Aktiviteterne i forlængelsen vil primært bestå af yderligere godt 300 virksomhedsvejledninger med deraf følgende afledte aktiviteter i form af Væksthushenvisninger, vejledning og hjælp til LAG-ansøgninger, etablering af netværk mv. De konkrete aktiviteter og effekter fastlægges i tillæg til samarbejdsaftalerne og resultatkontrakterne mellem regionen, kommunerne, operatøren og de lokale operatører.

Ressourcer
Forlængelsen beløber sig til 1.800.606 kr., hvoraf 925.303 kr. ønskes finansieret af de regionale udviklingsmidler. Som det ses af nedenstående tabel er der tildelt 50.000 kr. til dækning af operatøropgaven, mens de resterende 1.750.606 kr. fordeles mellem de lokale erhvervsserviceoperatører – udelukkende til brug for virksomhedsrettede aktiviteter.

Den kommunale medfinansiering afregnes direkte mellem kommunen og denne operatør.

 

12 af de 13 kommuner har givet tilsagn om kommunal medfinansiering af forlængelsen. Herning Kommune har ikke ønsket at deltage i forlængelsen.

 

Udgiftsbudget
2010*
2011*
2012*
Udgifter
2012
I alt
Virksomhedsvejledninger
 400.000
3.600.000
0
4.000.000
1.150.606
5.150.606 
Andre aktiviteter - netværk
600.000
1.620.000
0
2.220.000
600.000
2.820.000 
Projektledelse
 300.000
400.000
80.000
780.000
50.000
830.000 
I alt udgiftsbudget
 1.300.000
5.620.000
80.000
7.000.000
1.800.606
8.800.606 
 
 
 
 
 
 
 
 Finansiering
2010*
2011*
2012*
Allerede bevilget
2012**
I alt
Kommunerne
875.000
1.750.000
875.000
3.500.000
875.303
4.375.303
Region Midtjylland
875.000
1.750.000
875.000
3.500.000
925.303
4.425.303
I alt finansiering
1.750.000
3.500.000
1.750.000
7.000.000
1.800.606
8.800.606

* Oprindeligt projekt - allerede afholdte aktiviteter

** Projektforlængelse

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-32-10

25. Bevilling til Region Midtjyllands deltagelse i Foodbest-partnerskabet - Indstilling fra Vækstforum

Resume

EU fokuserer på innovation som en af de vigtige vækstmotorer, og et af redskaberne er etableringen af Knowledge and Innovation Community (KIC). Formålet med disse forsknings- og innovationsnetvæk er at skabe innovation ved at sætte viden, forskning og virksomheder sammen inden for specifikke indsatsområder f.eks. klima eller it. I 2014 skal der etableres tre nye KICs, og et af temaerne forventes at blive fødevarer.

 

Region Midtjylland er blevet inviteret ind i partnerskabet Foodbest, som arbejder på at tiltrække et KIC til Skandinavien, hvor der i disse år er skabt et innovativt miljø omkring hele fødevarebranchen.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale midler til erhvervsudvikling bevilges 2 mio. kr. i 2012, 2 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2014, i alt 5 mio. kr. til Region Midtjyllands deltagelse i den dansk-svenske del af Foodbest partnerskabet under Københavns Universitet, og medfinansiering af de regionale, nationale og internationale udviklingsaktiviteter herunder.

Sagsfremstilling

Baggrund

Vækstforum besluttede på sit møde den 21. februar 2012 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsudvikling afsættes i alt 5 mio. kr. i perioden 2012-2014 til Region Midtjyllands medfinansiering af de regionale, nationale og internationale udviklingsaktiviteter under Foodbest-partnerskabet. Projektets aktiviteter skal understøtte satsningsområdet fødevarer under Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020.

 

Foodbest er udsprunget af en række udviklingsprojekter under det tidligere Øresund Foodnetwork. Initiativet er i dag juridisk forankret på Københavns Universitet (KU Life).

Foodbest har samlet et stærkt internationalt partnerskab, der på tværs af landegrænser arbejder for at få EU Kommissionen til at udbyde et såkaldt Knowledge and Innovation Community (KIC) med fokus på fødevarer i 2014. Et KIC er et fælleseuropæisk forsknings- og innovationsnetværk med deltagelse af minimum 6 lande/regioner, der etableres for 7-15 år af gangen med årlige budgetter på 125-150 mio. euro, medfinansieret af European Institute of Innovation and Technology. Der eksisterer i dag 3 KICs inden for henholdsvis klima, ICT og vedvarende energi.

 

Det internationale partnerskab bag Foodbest består pt. af repræsentanter fra Sverige,

Danmark, Wageningen Regionen (Holland), INRA Paris (Frankrig), Institute of Food Research (Norwich, Storbritannien) og Bologna Universitetet (Italien). Der er dialog med flere lande om deltagelse. Inden for det internationale partnerskab er der skabt en stærk alliance mellem danske og svenske myndigheder, virksomheder og viden- og innovationsmiljøer med henblik på at få en væsentlig del af Food KIC programmidlerne og aktiviteter henlagt til Danmark og Sverige i et af 5-6 såkaldte co-location centers. Tilsvarende samarbejder er etableret i de øvrige lande.

 

Med henblik på at få afdækket de regionale erhvervsudviklingsmæssige perspektiver ved en eventuel indtrædelse i Foodbest, har der i samarbejde med Aarhus Universitet været gennemført en række drøftelser og møder med centrale aktører inden for Vækstforums partnerskab, herunder AgroTech, Teknologisk Institut, Arla Foods, Danish Crown, Danisco, VIFU, Agro Business Park, Videncenter for Landbrug, Future Food Innovation og Foodbest (Nationalt innovationsnetværk). Tilbagemeldingerne fra aktørerne og Vækstforums fødevareråd har været entydigt positive, når det gælder den strategiske betydning af et regionalt engagement i Foodbest partnerskabet.  

 

Forventede effekter

Resultatet af en regional medfinansiering og indtrædelse i Foodbest er, at der uanset udfaldet af Kommissionens afgørelser vedrørende KICs i 2014 kan opnås betydelige resultater for regionens virksomheder og videnaktører ved deltagelse i det forberedende Foodbest samarbejde. Det skal bl.a. ske gennem:

  • Deltagelse i nationale og internationale samarbejder og projekter, der øger aktørernes performance og konkurrenceevne.

  • Øget vækst og flere jobs inden for fødevareområdet.

  • Øget adgang til og synlighed for ventureselskaber.

  • Bedre og flere kandidater inden for fødevareområdet.

  • Identifikation af nye medfinansieringsmuligheder til Vækstforums fremtidige programmer og initiativer inden for fødevaresatsningen.

  • Positionering af regionen som et attraktivt internationalt forsknings- og innovationsmiljø inden for fødevareområdet.

 

Aktiviteter

Et food KIC skal først og fremmest adressere de tre globale udfordringer: Food and Health, Food and Sustainability og Food security. Det skal ske ved iværksættelsen af en række nationale og internationale innovationsprogrammer og -projekter, der inddrager forskning, erhverv og uddannelse. Forberedelsesarbejdet under Foodbest inddeles i 3 aktivitetspakker:

  • Foodbest Embassy DK/S: Samler drifts-, kommunikations- og lobbyrelaterede aktiviteter, der skal bane vejen for at nå målet om at få et Food KIC udbudt og etableret med en stærk dansk/svensk involvering.

  • Foodbest Hub: Skal skabe partnerskaber og samarbejdsstrukturer mellem aktører for at sikre, at et effektivt europæisk innovationsmiljø inden for fødevareområdet og finansieringsmodeller kan være på plads i 2014 (projektering, opbygning af venture, analyser mv.).

  • Foodbest Excellence: Konsortieopbygning både regionalt, nationalt og internationalt, herunder identifikation, prioritering og fordeling af excellence-områder inden for uddannelse, forskning og industri mellem co-location centres og partnere (5-6 i alt).

 

En mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne findes i bilagsmaterialet.

 

Fødevarerådet pegede på sit møde den 30. januar 2012 på en særlig regional rolle og forpligtelse med hensyn til at få små og mellemstore virksomheder gjort opmærksomme på og involveret i Foodbest aktiviteterne. Dette vil, sammen med følgende opmærksomhedspunkter fra det regionale strategiseminar, blive indarbejdet i en eventuel resultatkontrakt med Foodbest:

 

  • Der skal skabes synergi mellem den regionale fødevaresatsning og Foodbest.

  • Den regionale indsats under Foodbest skal arbejde med at sikre bedre adgang til international viden og samarbejde, bedre kandidater inden for fødevareområdet, bedre dialog mellem universiteter og virksomheder, bedre interdisciplinært samarbejde samt bedre rammebetingelser og incitamenter for entreprenørskab og ventureselskabers involvering i fødevarevirksomheder.    

 

Organisering

Den dansk/svenske del af projektet ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (formand), Lunds Universitet, Region Skåne, Københavns Universitet (KU Life), Aventure AB, Arla Foods og Region Hovedstaden.

 

Der er etableret et sekretariat ved KU Life. Der skal sikres inddragelse af repræsentant(er) i sekretariatsbetjeningen fra den midtjyske region.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 21. februar 2012, at der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Aarhus Universitet, AgroTech, Teknologisk Institut, Arla Foods, Danish Crown, Danisco, VIFU, Agro Business Park, Videncenter for Landbrug, Future Food Innovation og fødevarerådet. Desuden vil der være repræsentation fra arbejdstager- og arbejdsgiverside inden for fødevareerhvervet.

 

Vækstforum forudsætter, at Aarhus Universitet inddrages i Foodbest-bestyrelsen, og at der skabes sammenhæng mellem repræsentationen i den regionale følgegruppe og repræsentationen i Foodbest-bestyrelsen.

 

Ressourcer

Udgiftsbudget (kr.)
2012
2013
2014
I alt
Projektledelse
3.584.000
3.584.000
3.584.000
10.752.000
Internationale netværksaktiviteter
1.620.000
1.790.000
1.790.000
5.200.000
Kommunikation og markedsføring
2.075.000
1.395.000
1.395.000
4.865.000
Strategiske analyser
1.790.000
290.000
290.000
2.370.000
Etablering af innovationsmiljø
2.231.000
3.581.000
3.181.000
8.993.000
Opbyggelse og formalisering af internationalt konsortium
1.610.000
1.635.000
1.785.000
5.030.000
Identifikation og prioritering af excellence områder
715.000
715.000
715.000
2.145.000
Udvikling af innovations- og forretningsmodeller i food KIC (pilotprojekt)
 
765.000
 
 
 
765.000
Budget i alt
14.390.000
12.990.000
12.740.000
40.120.000

 

Udspecificeret aktivitetsbudget er vedlagt som bilag.   

 

Finansiering (kr.)
 2012
2013 
2014 
I alt 
Bevilget pr. januar 2012:
 
 
 
 
Lunds Universitet
2.000.000
1.060.000
286.000
3.346.000
KU-Life
598.400
300.000
 
898.400
DTU
598.400
300.000
 
898.400
Aalborg Universitet - Ballerup
303.700
200.000
 
503.700
Region Hovedstaden
800.000
2.200.000
2.000.000
5.000.000
Biopeople
503.700
 
 
503.700
Foodbest Fællessekretariat
623.400
600.000
21.200