Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 13. november 2012 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt bortset fra Kurt H. Jørgensen og Ulla Diderichsen, der havde meldt afbud.

 

Flemming Knudsen forlod mødet kl. 11.15 efter behandlingen af punkt 1.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde deltog i drøftelsen af punkt 1. Fra udvalget deltog Niels Callesøe, Laila Munk Sørensen, Mette Valbjørn, Torben Nørregaard og Ove Nørholm.

 

Mødet blev hævet kl. 13.05.


Pkt. Tekst
1 Fælles drøftelse med det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde om rapporten "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012" *
2 Gensidig orientering *
3 Omlægning af det sociale tilbud Elbæk Højskole
4 Anlægsbevilling til ombygning til hjertemedicin på Aarhus Universitetshospital i Skejby
5 Regionshospitalet Randers: Færdiggørelse af ny akutafdeling samt udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit, Fase 2
6 DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til forsyningsgangen
7 DNU: Plan for indarbejdelse af optioner og øvrige elementer i DNU-projektet
8 Hospitalsenhed Midt: Udskiftning af tag på Hammel Neurocenter og etablering af ekstra ambulatoriefaciliteter til Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
9 Videndeling ved hospitalsbyggerier
10 Udtalelse fra regionsrådet vedrørende Statsrevisorernes beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren *
11 Udvidelse, ombygning og renovering af lægehuset i Hvide Sande
12 National handlingsplan for udbredelsen af telemedicin
13 Forslag til kriterier for udvælgelse af samarbejdspart til etablering og drift af hospice i Brædstrup
14 Orientering om indsatser på lægemiddelområdet i Region Midtjylland og forslag om at tilføre yderligere ressourcer til arbejdet med at monitorere og iværksætte indsatser på lægemiddelområdet
15 Ansøgning om medfinansiering af Enterprise Europe Network i perioden 2013-2014 (Indstilling fra Vækstforum)
16 Ansøgning om bevilling til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles (Indstilling fra Vækstforum)
17 Ansøgninger om tilskud fra kulturpuljen september 2012
18 Energiperspektiver for Region Midtjylland
19 Afvikling af lån ydet til Foreningen Samsø Energiakademi af Århus Amts Udviklingsfond
20 Tilskud til udviklingsprojekt om Museum Jorn
21 Afholdelse af Creativity World Forum 2017 i Region Midtjylland *
Sagnr.: 1-11-77-1-12

1. Fælles drøftelse med det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde om rapporten "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012" *

Resume

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde er inviteret til en fælles drøftelse med forretningsudvalget af rapporten "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012".

 

På denne baggrund redegøres i sagen for de initiativer, som er sat i værk som opfølgning på rapportens anbefalinger.

Direktionen indstiller,

at rapporten "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012" drøftes.

Sagsfremstilling

Den eksterne undersøgelseskommission, der i foråret 2012 blev nedsat for at kortlægge hændelsesforløbet vedrørende drab på en medarbejder på det socialpsykiatriske botilbud Blåkærgård, afgav den 27. september 2012 sin rapport "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012". Rapporten er vedlagt sagen.

 

Rapporten indeholder en række anbefalinger til Region Midtjylland, Thisted Kommune og Kriminalforsorgen, som særligt kredser om samarbejdsrelationerne internt i psykiatrien og i forhold til de forskellige aktører, som kan være involveret i sager vedrørende psykisk syge borgere.

 

Direktionen har på baggrund af rapporten bedt Psykiatri og Social om at igangsætte følgende initiativer:

 

  • Områdets handleplaner skal justeres og revideres i henhold til relevante anbefalinger i rapporten. 

  • Der skal sikres en udbredelse af sagens læringspunkter til hele psykiatri- og socialområdet i regionen.

  • Der skal sættes fokus på forløbsledelse, herunder medarbejdernes kompetencer til at sikre det tværsektorielle samarbejde.

  • Der skal udarbejdes en status på ovenstående i første halvår af 2013, herunder hvordan handleplanerne ”leves” ude i organisationen, f.eks. gennem auditering af sagsforløb.

  

Administrationen har sendt rapporten til eksterne parter, f.eks. social- og sundhedsministeren, social- og sundhedsstyrelserne, Kriminalforsorgen, KL og alle kommunerne med henblik på universel læring i forhold til koordination af indsatsen overfor de mest komplekse borgere. 

 

Herudover vil administrationen adressere rapportens opmærksomhedspunkter overfor de faglige organisationer og andre eksterne samarbejdspartnere, herunder kommunerne i regionen og Kriminalforsorgen.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde er inviteret til en fælles drøftelse med forretningsudvalget af rapporten "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012".

Beslutning

Forretningsudvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget noterede sig de iværksatte foranstaltninger, herunder at der udarbejdes en status i forhold til foranstaltningerne i første halvår 2013, som forelægges for forretningsudvalget.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde deltog i drøftelsen af punktet. Fra udvalget deltog Niels Callesøe, Laila Munk Sørensen, Mette Valbjørn, Torben Nørregaard og Ove Nørholm.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-31-09

2. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering


Beslutning

Psykiatribyggeriet ved DNU

Administrationen orienterede om Rådgivergruppens nye forslag til disponering af psykiatribyggeriet ved DNU, herunder at tidsplanen justeres, således at regionsrådet tager stilling til OPP-leverandør i marts 2014.

  

Aflysning af forretningsudvalgsmødet 27. november 2012

Formanden orienterede om, at forretningsudvalgsmødet den 27. november 2012 er aflyst, da de få planlagte sager kunne flyttes til det efterfølgende forretningsudvalgsmøde den 11. december 2012.

 

Førtidspension og fleksjob

Formanden orienterede om, at Beskæftigelsesministeriet har fremsat lovforslag, som vil indebære, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke vil kunne opnå førtidspension, ligesom fleksjob kun kan bevilges med få timer ugentligt. Loven forventes vedtaget medio december 2012 med ikrafttræden 1. januar 2013.

 

Regionerne skal i den forbindelse stille en sundhedskoordinator og klinisk funktion til rådighed for kommunerne. Det vil i Region Midtjylland blive Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, der kommer til at løse opgaven. Administrationen drøfter i øjeblikket det kommende samarbejde på området med kommunerne.

 

Akutjob ordningen i Region Midtjylland

Formanden orienterede om, at Regeringen, DA, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om akutjob. I Region Midtjylland vil aftalen blive administreret således, at:

 

  • Ordningen omfatter alle ordinære stillinger i regionen, som har en varighed af mindst 13 uger og et gennemsnitligt ugentligt timetal på minimum 32 timer.

  • Ordningen omfatter alle stillinger, der er slået op, med ansøgningsfrist den 16. november 2012 eller senere. Det vil sige også stillinger, der er slået op før 16. november 2012.

  • Ansøgere omfattet af akutjob ordningen, der opfylder de formelle og specielle krav til stillingen, har fortrinsret til en ansættelse. Dette gælder også, hvis der er andre ikke omfattede med bedre kvalifikationer.

  • En undtagelse herfra er, at medarbejdere i regionen, der er omfattede af regionens omplaceringsordning, og som opfylder de formelle og specielle krav til stillingen, har fortrinsret forud for ansøgere omfattet af akutjob ordningen.

 

ESDH-udbud

Formanden orienterede om regionens medlemskab af Brugerklubben SBSYS og brugerklubbens gennemførte udbud. Medlemskabet sikrer regionen og de 15 kommuner, der også er medlem af brugerklubben, adgang til uden begrænsninger at anvende brugerklubbens edsh-system.

 

Status vedrørende rekruttering af læger til akutlægebilen i Holstebro

Formanden orienterede om den aktuelle status i forhold til at bemande den døgndækkende akutlægebil i Holstebro. Det er på grund af den vanskelige rekrutteringssituation ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive et præcist tidspunkt for driftsstart. Indtil det er muligt at bemande en døgndækkende akutlægebil i Holstebro, vil området blive dækket af den sygeplejerskebemandede akutbil med lægelig opbakning fra akutlægehelikopteren og de øvrige akutlægebiler i Region Midtjylland.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-14-10

3. Omlægning af det sociale tilbud Elbæk Højskole

Resume

Elbæk Højskoles afdeling Yding foreslås i sagen afviklet og aktiviteterne samlet i Elbæk, hvorved driftsudgifterne og den kommunale takstbetaling kan reduceres med ca. 3 mio. kr. årligt. Der søges i den forbindelse om anlægsbevilling til indretning af fire erstatningslejligheder på Elbæk Højskoles afdeling i Elbæk.

Direktionen indstiller,

at der indrettes fire lejligheder på Elbæk Højskole som erstatningsboliger for Elbæk Højskoles afdeling i Yding,

 

at der gives anlægsbevilling på 2 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb jf. bevillingsskema,

 

at der indgås aftale om totalrådgivning, og

 

at anlægsarbejdet udbydes i en hovedentreprise i underhåndsbud.

Sagsfremstilling

Elbæk Højskole er et specialiseret døgn- og dagtilbud for unge voksne med svær ADHD. Tilbuddet har i dag 26 døgn- og 22 dagpladser fordelt på afdelinger beliggende i Elbæk og Yding (Horsens Kommune) samt i Odder (Odder Kommune). Der er i dag ni døgnpladser på afdelingen i Elbæk, otte pladser på afdelingen i Yding og ni pladser på afdelingen i Odder. Dagtilbuddet er placeret på afdelingen i Elbæk.

 

Elbæk Højskole havde i de første år efter kommunalreformen permanent overbelægning. I takt med at kommunerne løser stadig flere opgaver for egne borgere med ADHD, er efterspørgslen faldet og de borgere som henvises, har generelt meget betydelige funktionsnedsættelser som følge af svær ADHD og andre komplicerende problemstillinger som f.eks. psykiatrisk sygdom eller misbrug.

 

Mens helårsbelægningen i 2011 var på 26 døgnpladser svarende til 100 procents belægning, forventes en lidt lavere belægning i 2012 på ca. 24 pladser svarende til 92 procent.

 

På baggrund af den ændrede kommunale efterspørgsel, herunder ikke mindst et generelt ønske om kortere og mere målrettede forløb, har Elbæk Højskole fastlagt en række faste moduler eller ydelsespakker, som ligger til grund for den pædagogiske indsats i forbindelse med henholdsvis udredning, udviklingsforløb og længerevarende forløb. De nye ydelsespakker følges i 2013 op med en ny takststruktur, hvor taksterne gradvist nedsættes efterhånden som støttebehov og ydelsespakker ændrer sig.

 

Elbæk Højskole har med tre geografisk adskilte boafdelinger en uhensigtsmæssig omkostningsstruktur i forhold til det aktuelle lavere belægningsniveau, hvilket giver udslag i relativt høje driftsomkostninger og takster.

 

Som en del af omstillingen på Elbæk Højskole foreslås det derfor, at

Elbæk Højskoles afdeling i Yding med otte boliger afvikles, og der i stedet indrettes fire erstatningsboliger på afdelingen i Elbæk, hvor der i forvejen er mulighed for at merindskrive op til fire borgere.

 

En sammenlægning af pladserne på to afdelinger i stedet for tre vil gøre det muligt at reducere både udgifterne til personale og bygninger og dermed også reducere den kommunale takstbetaling med årligt ca. 3 mio. kr. Med etablering af fire erstatningsboliger og udnyttelse af yderligere merindskrivningsmuligheder der er på afdelingen i Elbæk, vil det fortsat være muligt at tilbyde 26 døgnpladser. Pladsfordelingen vil herefter være 17 pladser i Elbæk og ni pladser i Odder.

 

Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til indretning af fire lejligheder i en bygning på Elbæk Højskole, som tidligere har været anvendt til beboere på Elbæk Højskole. Forslaget omfatter sammenlægning af eksisterende værelser til fire 2 rums-lejligheder med eget bad og toilet med selvstændig indgang og ekstra lydisolering samt indretning af et vagtværelse og et fællesrum.

 

Udgiften til ombygningen beløber sig ifølge bygningskontorets overslag til 2 mio. kr. eksklusiv moms, som foreslås finansieret indenfor rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud – jf. nedenstående bevillingsskema. Efter udmøntningen vil der restere 46,4 mio. kr. i 2012 og 20,8 mio. kr. i 2013 af rammen.

 

Byggeriet vil kunne afsluttes senest pr. 1. august 2013.

  

Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af nedenstående bevillingsskema.

 

Tillægsbevilling, 1.000 kr.
Flerårig anlægsbevilling
Rådighedsbeløb 2012
(indeks 129,9)
Rådighedsbeløb 2013
(indeks 130,0)
Genindretning af 4 boliger på Elbæk Højskole
 
2.000
 
300
 
1.700
Bevillingsændringer i alt
2.000
300
1.700
Finansiering
 
 
 
Rammebevilling til udvikling af sociale tilbud
 
 -2.000
 
-300
 
-1.700
Finansiering i alt
-2.000
-300
-1.700
Total
0
0
0

 

Anvendelsesmulighederne for Afdelingen i Yding vil nærmere blive undersøgt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

4. Anlægsbevilling til ombygning til hjertemedicin på Aarhus Universitetshospital i Skejby

Resume

Der skal bygges om på Aarhus Universitetshospital i Skejby, således at de to hjertemedicinske afdelinger på Aarhus Universitetshospital kan samles på hospitalet i Skejby i 2014. Det er en fremrykning af sammenflytningen med to år. Der søges om at få projektforslaget for ombygningen godkendt samt om en tilhørende anlægsbevilling på 28,6 mio. kr. Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for ombygning til hjertemedicin på Aarhus Universitetshospital i Skejby godkendes,

 

at der gives en bevilling på 28,6 mio. kr. (indeks 129,2) til ombygning til hjertemedicin på Aarhus Universitetshospital i Skejby,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2, og

 

at ombygningen udbydes i to storentrepriser.

Sagsfremstilling

Som led i sammenlægningen af de aarhusianske hospitalsmatrikler skal de to hjertemedicinske afdelinger på Tage Hansens Gade og i Skejby samles på matriklen i Skejby. Dette kræver ombygninger på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

 

Der er udarbejdet et projektforslag for ombygningen, og der søges på denne baggrund om en bevilling på 28,6 mio. kr.

 

Sammenflytningen har en række driftsmæssige fordele. Det gælder blandt andet samling af funktioner og omlægning fra stationær til ambulant behandling. Sammenflytningen vil med en ombygning nu kunne fremrykkes med ca. to år til 2014.

 

Ombygningen af det eksisterende hospital i Skejby er ikke en del af kvalitetsfondsprojektet, men finansieres af regionens almindelige anlægsmidler, hvoraf der er afsat en budgetramme til formålet.

 

Ombygning til hjertemedicinsk afdeling

Ombygningen vedrører følgende aktiviteter i hjertemedicinsk afdeling:

 

  • Hjertemedicinsk akutklinik, hvor akutte patienter henvist fra praktiserende læge modtages og udredes. Området indrettes med reception, lægemodtagelse, dagpladser og undersøgelsesrum. Klinikken er permanent, også når den fælles akutmodtagelse er etableret.

  • Hjertemedicinsk ambulatorium. Området indeholder modtagelse, ventefaciliteter, undersøgelses- og behandlingsrum. Desuden et opvågningsafsnit for patienter, der i forbindelse med undersøgelse og behandling bedøves og derfor efterfølgende skal observeres.

  • To stuer til kardiologisk ambulatorium til undersøgelse af bl.a. forstyrrelser af hjerterytme og til indoperation af pacemakere. I tilknytning hertil indrettes et antal dagpladser, som anvendes fleksibelt til henholdsvis forberedelse af og opvågning for patienter.

  • Personale- og konferencefaciliteter.

 

De ambulante afsnit vil have en fysisk nærhed til afdelingens sengeafsnit. Dermed kan indretningen understøtte integrerede patientforløb mellem den ambulante og den stationære udredning og behandling.

 

Sammenflytningen forudsætter en ombygning af primært den tidligere sterilcentral på Aarhus Universitetshospital i Skejby til de hjertemedicinske afdelinger. Der er vedlagt to oversigtstegninger, som viser de to bygninger, som berøres af ombygningerne. Den tidligere sterilcentral var placeret i Bygning G.

 

Indstilling fra Rådgivergruppen DNU vedrørende ombygning til hjertemedicin er ligeledes vedlagt.

 

Energi og miljø

Der er tale om en ombygning i eksisterende bygninger, hvor klimaskærmen ikke berøres.

Med respekt for Agenda 21 og de eksisterende forhold er der bl.a. foretaget følgende miljømæssige tiltag:

 

  • Der etableres ventilationsanlæg, som er behovstyrede samt varmegenvinding med høj virkningsgrad.

  • Der anvendes en mere miljøvenlig løsning end bly til vægge med strålebeskyttelse.

  • Med henblik på reduktion af vandforbruget forventes anvendt vandbesparende armaturer, hvor det er muligt.

Budget og finansiering

Det foreliggende budget for ombygning til hjertemedicinsk afdeling er på 28,6 mio. kr.

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010 en samlet budgetramme på 461 mio. kr. (indeks 129,2) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Disse udgifter finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsmidler.

 

Tabel 1 viser, at der nu er disponeret 55,4 mio. kr. af denne beløbsramme:

Tabel 1. Status for budgetramme til ombygning af eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby

Indeks 129,2
Mio. kr.
Samlet budgetramme
461,0
Planlægning og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby 1)
26,8
Ombygning til hjertemedicinsk afdeling
28,6
Ikke disponeret budgetramme
405,6

Note 1) Regionsrådet den 21.3.12. 


Projektforslaget for den resterende ombygning af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby afsluttes i sommeren 2013 og forelægges regionsrådet i efteråret 2013. Med projektforslaget foreligger et projekt og dermed et budget for den resterende del af ombygningen indenfor den økonomiske ramme på 461 mio. kr.

Tidsplan 

Udarbejdelse af hovedprojekt for ombygning til hjertemedicinsk afdeling samt udbud sker frem til marts 2013. Udførelsen af ombygningen sker fra marts 2013 til juni 2014.

 

Som nævnt betyder tidsplanen, at sammenflytningen af de to hjertemedicinske afdelinger kan ske to år tidligere end oprindeligt planlagt. Dette har været et mål i sig selv på grund af de driftsmæssige fordele ved en samlet afdeling.

 

Udbudsform 

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås i henhold til EU’s udbudsdirektiv udbudt i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være laveste pris.

 

Arbejderne foreslås udbudt i følgende storentrepriser:

 

  • Bygningsentreprisen.

  • Teknik- og installationsentreprisen.

 

Begrænset udbud med forudgående prækvalifikation vil sige, at et antal entreprenører efter konkurrence godkendes til at afgive endeligt tilbud.

 

Når beslægtede fagentrepriser samles i større grupper kaldes det storentrepriser.

 

Storentrepriser indebærer en forenkling af bygherrens styring sammenlignet med udbud i flere fagentrepriser, da bygherren får færre entrepriser at styre og koordinere.

Bevilling og rådighedsbeløb 

Tabel 2 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:


Tabel 2. Bevilling og finansiering
[image]


Der blev ved budgetforliget for 2012 afsat rådighedsbeløb på 219 mio. kr. i 2012-2014 til dels ombygning af eksisterende Skejby og dels tekniske hovedforsyninger.

 

Ovenstående bevilling på 28,8 mio. kr. finansieres af de allerede afsatte rådighedsbeløb på projekterne Ombygning af eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby og Tekniske hovedforsyninger i Skejby og medfører derfor ikke et træk på regionens pulje til anlægsprojekter. De 28,8 mio. kr. svarer til de ansøgte 28,6 mio. kr. i tabel 1, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

 

De afsatte rådighedsbeløb var baseret på en forventning til, hvorledes udgifterne ville falde i årene. I bevillingstabellen foretages en omfordeling af de afsatte rådighedsbeløb mellem årene og mellem ombygning og tekniske hovedforsyninger. Dermed passer rådighedsbeløbene med de seneste tidsplaner.

 

I forhold til de rådighedsbeløb, som blev afsat ved budgetforliget for 2012, er der en mindre forsinkelse i 2012 på ombygning Skejby, hvilket medfører, at 2,9 mio. kr. kan føres tilbage til puljen til anlægsprojekter. De 2,9 mio. kr. vil i stedet blive brugt i 2014.

 

For projektet ombygning af eksisterende Skejby er der kun givet anlægsbevilling til rådighedsbeløbene afsat i 2012 og 2013, mens rådighedsbeløbet i 2014 endnu ikke er bevilget. Derfor har ændringerne i rådighedsbeløbene under projektet ombygning Skejby kun en effekt på -1,226 mio. kr.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Det Konservative Folkeparti og Venstre foreslår derudover, at driftsbudgettet for den Hjertemedicinsk afdeling reduceres med 6 % fra 2015, når ombygningen er fuldt gennemført.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

5. Regionshospitalet Randers: Færdiggørelse af ny akutafdeling samt udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit, Fase 2

Resume

Regionshospitalet Randers har siden godkendelsen af akutplanen arbejdet på, hvordan hospitalet kan effektuere akutplanens målsætninger til gavn for borgerne i hospitalets optageområde. Regionshospitalet Randers Fase 1 blev påbegyndt den 21. maj 2012 og forventes færdigt juni 2014. Det indstilles nu, at regionsrådet bevilger 11,525 mio. kr. til projektering af projektets fase 2, der omfatter færdiggørelsen af en ny akutafdeling samt en udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 0,15 mio. kr. (indeks 129,2) i 2012, og 10,45 mio. kr. (indeks 130) i 2013, jf. tabel 1, til projektering af færdiggørelsen af akutafdelingen,

 

at der gives en anlægsbevilling på 0,925 mio. kr. (indeks 130) i 2013, jf. tabel 1, til projektering af udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 1, og

 

at der iværksættes planlægning, gennemførelse af rådgiverudbud og udarbejdelse af byggeprogram og projektforslag.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionshospitalet Randers er i disse år ved at gennemføre en udbygning af hospitalet, som skal understøtte hospitalets rolle som akuthospital i regionen. Projektet er opdelt i faser, og fase 1 er i dag godt undervejs. I dette punkt indstilles det, at regionsrådet bevilger midlerne til, at hospitalet kan gå videre med projekteringen af udbygningens fase 2. Det indstilles derfor, at regionsrådet bevilger 11,525 mio. kr. til projektering af projektets fase 2, der omfatter færdiggørelsen af en ny akutafdeling samt en udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit.

 

Regionshospitalet Randers har revurderet den oprindelige udbygningsplans fase 2. Baggrunden herfor er, at faseopdelingen medfører, at akutmodtagelsen flyttes væk fra skadestue, traumemodtagelse og lægevagt, når fase 1 er færdig i 2014. Denne adskillelse er uhensigtsmæssig i en længere periode, hvorfor Regionshospitalet Randers ønsker at realisere en ny fase 2. Den nye fase 2 indebærer, at den fulde udbygning af akutafdelingen færdiggøres i fase 2, i modsætning til tidligere, hvor den endelige udbygning først var realiseret i fase 3. Revurderingen har vist, at den fulde udbygning af akutafdelingen, som tidligere skete med fase 2 og 3, arealmæssigt kan reduceres med en besparelse til følge.

 

Samlet betyder dette, at fase 2 bliver 8 mio. kr. dyrere end den oprindeligt planlagte fase 2. Til gengæld kan fase 3, som nu kun omfatter udbygningen af intensivafdelingen, udelades eller gennemføres ca. 19 mio. kr. billigere end oprindeligt planlagt. Med den nye fase 2 vil alle hospitalets specialer og akutfunktioner være samlet i akutmodtagelsen, og dermed kan hospitalet opnå den samlede effektiviseringsgevinst tidligere end ventet. Akutafdelingen vil være fuldt udbygget flere år tidligere end planlagt. Bemærk, at disse økonomiske forskydninger mellem faserne ikke har indvirkning i tabellerne herunder, da der endnu ikke er udmøntet en bevilling til den konkrete udførelse. Forskydningerne relaterer til det hidtil planlagte.

 

Projektets indhold 

Fase 2 af byggeprojektet indeholder som ovenfor nævnt 2 delelementer, dels etablering af en ny akutafdeling, og dels en udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit.  

 

Etablering af akutafdeling  

I fase 2 flyttes skadestue, traumemodtagelse og lægevagt over til den nye akutmodtagelse, som etableres i første fase. I fase 2 laves der ligeledes et særligt modtageområde til børn. Som en central del af fase 2 etableres der en billeddiagnostisk satellit til betjening af patienterne i akutmodtagelsen samt hospitalets øvrige indlagte i vagtperioden, således at der kan ske en større udnyttelse af udstyr, såvel som personale.

 

Det nye sengeafsnit, som etableres i fase 1, udvides i fase 2 med 27 enestuer, således at der opnås en samlet kapacitet på 47 akutsenge. Eksisterende akutsengeafsnit med 2- og 4-sengsstuer nedlægges. I den nye del af modtageafsnittet indrettes kontorer, konferencefaciliteter og vagtværelser, således at personalet altid er tæt på modtagelsen af de akutte patienter. Med flytningen af traumemodtagelsen opnås en større nærhed til operations- og intensivområdet som anvist i Region Midtjyllands designguide for kommende akutmodtagelser. Dermed opnås mulighed for et bedre patientforløb fra stabiliseringen af traumepatienten og frem til den videre intensive behandling.

 

I kælderplan etableres udover de nødvendige tekniske installationer et råhus til undervisningslokaler. Længst mod vest er der afsat areal til et fremtidigt auditorium, som indarbejdes som option i byggeriet.  

 

I henhold til regionens byggeregulativ er der udarbejdet en udbudsstrategi. I hovedlinjer har Regionshospitalet Randers grundet kompleksiteten i byggeriet valgt en fag-/storentreprisemodel udbudt i begrænset udbud efter EU’s udbudsdirektiv. I projekteringen vil der blive taget afsæt i regionens målsætninger i planen for udmøntningen af Lokal Agenda 21, således at byggeriet vil leve op til lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020, hvis det er økonomisk fordelagtigt. 

 

Det planlægges, at projektforslaget skal være klar til politisk godkendelse i november 2013, hvorefter byggeriet kan påbegyndes i juni 2014 i umiddelbar forlængelse af fase 1. Dermed vil byggeriet stå færdigt i juni 2016.

 

Udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit

En række forskellige forhold betyder, at der i de kommende år forventes en kraftig stigning i den ambulante kirurgiske og endoskopiske aktivitet på Regionshospitalet Randers.

 

Regionshospitalet Randers ønsker at sikre tilstrækkelig kapacitet til opgaver på området nu og i fremtiden ved at ombygge henholdsvis det dagkirurgiske afsnit med 2 operationsstuer, og det nuværende store operationsafsnit med yderligere 2 endoskopistuer. De to nye endoskopistuer skal anvendes til kikkertundersøgelser (koloskopier) i forbindelse med. tarmkræftscreening samt primært koloskopier (tyktarm), gastroskopier (mave) og i mindre grad sigmoideoskopier (tarm). Det vil sige, at stuerne ikke vil blive anvendt til kirurgisk laparoskopi (bughulen). Med henblik på at bevare effektive driftsenheder og understøtte hensigtsmæssige arbejdsgange placeres udvidelsen af den ambulante operative kapacitet i tilknytning til de eksisterende driftsenheder. Udvidelserne kan således gennemføres indenfor den eksisterende bygningsmasse ved at flytte bi-funktioner væk fra operationsafsnittene. De bi-funktioner, som skal genplaceres, vil blive etableret i umiddelbar nærhed af de eksisterende driftsenheder.

 

Projektet indebærer ombygning af 913 kvadratmeter i eksisterende bygninger. Rådgiverydelsen, til denne del er under beløbsgrænsen og kommer ikke i udbud, mens håndværkerydelserne udbydes som fagentreprise.

 

Planlægningen af ombygningen påbegyndes medio 2013. Ombygningen af endoskopisk afsnit planlægges påbegyndt primo 2014, mens opstarten af ombygningen af dagkirurgisk afsnit planlægges påbegyndt primo 2015. Ombygningerne vil være færdige samme år, som de påbegyndes.

 

Anlægsbudget og investeringsprofil

Økonomi; projektering

Det indstilles, at regionsrådet bevilger samlet 11,525 mio. kr. i 2012 og 2013 til projektering af fase 2. Der ansøges om samlet 10,6 mio. til projektering af færdiggørelsen af akutafdelingen og om samlet 925.000 kr. til projektering af ambulant kirurgi og endoskopi.

 

Tabel 1 viser fordeling af bevilling og rådighedsbeløb for projektering af Fase 2.

 

Tabel 1. Projektering Fase 2

[image]

 

Puljen til anlægsprojekter er herefter på 11,66 mio. kr. i 2012.

   

Økonomi; det samlede projekt

Tabellen herunder viser udgifterne til det samlede projekt. Udgifterne omfatter samtlige udgifter forbundet med en realisering af fase 2, herunder håndværkerudgifter, udgifter til medicoteknisk udstyr samt udgifter til etablering af intern byggestyring m.v. Udgifter til rådgivning jævnfør tabel 1 er også inkluderet. Dog skal den ene endoskopistue anvendes til håndtering af ekstra koloskopier i forbindelse med tarmkræftscreening og forventes derfor finansieret med midler fra kræftplan 3.

 

Der vil blive lagt en selvstændig bevillingssag for byggeudgifter mv. op for regionsrådet i 2013.

 

Der er lavet en beregning, der viser, at projektet kan rummes under anlægspuljen. Den samlede anlægsudgift for færdiggørelsen af akutafdelingen og udvidelsen af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit er budgetteret til kr. 166,13 mio. kr. ekskl. moms. (indeks 129,2/130).

 

Tabel 2. Etablering Fase 2

[image] 

Driftsøkonomi

I forbindelse med byggeriet af akutafdelingen vil den fulde effektiviseringsgevinst ved etableringen af akutmodtageafdelingen kunne opnås allerede efter fase 2, hvor alle funktioner i akutafdelingen samles.

 

Med fase 2 forventer hospitalet at kunne opfylde regionens effektiviseringskrav på 6 % i form af optimerede patientforløb og den synergi, der opnås ved at samle specialerne og   støttefunktionerne ét sted. Ligeledes vil der kunne opnås den fulde effekt af de logistiske løsninger i den nye bygning. Den øgede bygningsmasse på 4.730 kvadratmeter betyder øgede bygningsdriftsudgifter på 3,9 mio. kr. pr. år til servicefunktioner, vedligehold og energiforbrug for så vidt angår etableringen af en ny akutafdeling. I forbindelse med udvidelsen af endoskopisk afsnit og dagkirurgisk afsnit etableres der nye ventilationsanlæg, hvorfor der vil være øgede udgifter til bygningsdrift i forbindelse med ombygning. Det skønnes, at de øgede bygningsdriftsudgifter beløber sig til 148.000 kr. om året.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Det Konservative Folkeparti og Venstre foreslår derudover, at driftsbudgettet for de berørte afdelinger reduceres med 6 %, når ombygningerne er fuldt gennemført.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

6. DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til forsyningsgangen

Resume

Der ansøges om godkendelse af projektforslaget og en anlægsbevilling på 116,6 mio. kr. til byggeri af forsyningsgangen på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU).

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for forsyningsgangen på Det Nye Universitetshospital i Aarhus godkendes,

 

at anlægsbevillingen til vareforsyning byg forhøjes med 116,6 mio. kr. (index 129,2) til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af forsyningsgangen,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 4,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4, og

 

at bygge- og anlægsarbejderne udbydes som en hovedentreprise med begrænset udbud efter forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Der skal bygges en forsyningsgang på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), som skal forbinde varemodtagelsen/affaldscentralen med selve hospitalet. Forsyningsgangen etableres ovenpå det eksisterende hospital. Der er udarbejdet et projektforslag for forsyningsgangen, og der søges om en bevilling til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af byggeriet.

Forsyningsgangen er en del af delprojekt vareforsyning byg, som omhandler byggeriet af forsyningsfunktioner på DNU. Delprojektet består af tre dele med følgende budgetter:

 

Tabel 1. Budget for delprojekt vareforsyning byg

Indeks 129,2
Mio. kr.
Bygning til varemodtagelse og affaldshåndtering
36,1
Forsyningsgang til transport af varer og affald
127,2
Rørpostanlæg til transport af mindre forsendelser, der kræver hurtig levering
(f. eks. blodprøver, blodprodukter, undersøgelsespræparater og medicin)
 
29,4
I alt
192,7

 

Forsyningsgangen har et samlet budget på 127,2 mio. kr. inklusiv udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for hele delprojekt vareforsyning byg. Der ansøges om en godkendelse af projektforslaget for forsyningsgangen samt en anlægsbevilling på 116,6 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt og byggeri af forsyningsgangen:

 

Tabel 2. Bevilling til forsyningsgangen

Indeks 129,2
Mio. kr.
Budget til forsyningsgang jf. tabel 1
127,2
Bevilget af regionsrådet den 25.5.11 til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for delprojekt Vareforsyning byg
 
-10,6
Denne bevillingsansøgning
116,6

I vedlagte bilag fra Rådgivergruppen DNU beskrives indhold, økonomi og tidsplan for forsyningsgangen. Det skal bemærkes, at budgettet i bilaget er udarbejdet i indeks 120,5. Der vedlægges desuden et tegningsmateriale vedrørende forsyningsgangen. Endelig vedlægges et samlet anlægsoverslag for hele DNU-projektet.

Forsyningsgangens formål og udførelse

Varemodtagelsen og affaldscentralen skal betjene afdelingerne i både det eksisterende hospital og nybyggeriet og placeres i en selvstændig bygning. Denne bygning placeres således, at der er let og separat adgangsvej for tung trafik til og fra det omgivende vejnet.

Forsyningsgangen forbinder varemodtagelsen/affaldscentralen med selve hospitalet. Forsyningsgangen skal anvendes til vogntransport af varer og forsyninger til og fra afdelingerne i hospitalet. Endvidere skal gangen anvendes til rør og centraler til rørpostanlægget samt kabling til el og it-netværk.

 

Forsyningsgangen placeres på plan 4 af to årsager:

 

For det første kan forsyningsgangen på det meste af strækningen placeres som en overbygning ovenpå den eksisterende hovedgang, kaldet C-gangen. Forsyningsgangen bygges i halv bredde af den eksisterende bygning, primært af hensyn til den underliggende C-gangs bæreevne. Fra C-gangen til bygningen for varemodtagelse/affaldscentral udformes forsyningsgangen som en bro.

 

For det andet giver denne placering den korteste vej for forsyninger til afdelingerne både i de underliggende etager og de overliggende etager op til 8. etage.

 

Tabel 3 viser hovedposterne i budgettet for forsyningsgangen.

 

Tabel 3. Anlægsbudget for forsyningsgang DNU

Indeks 129,2
Mio. kr.
Håndværkerudgifter
98,1
Øvrige udgifter (byggepladsdrift, byggetilladelse, tryk m.v.)
6,4
Reserve til uforudsigelige udgifter
4,9
Rådgiverhonorar
17,9
Udgiftsbudget i alt
127,2
Bevilget af regionsrådet den 25. maj 2011 til disp. og projektforslag
-10,6
Bevillingsansøgning november 2012
116,6


Udgiftsbudgettet på 127,2 mio. kr. i tabel 3 er 2,4 mio. kr. lavere end det tilhørende projektforslag.

 

Projektforslaget viser således en overskridelse af rammen til forsyningsgangen – og dermed også til delprojekt vareforsyning byg på 2,4 mio. kr. (indeks 129,2). Overskridelsen kan henføres til en øget kvadratmeterpris på en mindre del af forsyningsgangen, hvortil der er nogle særlige krav til udformning, da der er tale om en lille bro/logistiktracé.

 

Broen hørte tidligere under delprojekt S1, og da den blev flyttet den til delprojekt vareforsyning byg, blev den gennemsnitlige kvadratmeterpris for logistiktracéer anvendt, hvilket i dette tilfælde er for lavt. Dette er årsag til budgetoverskridelsen.  

Overskridelsen er ikke indarbejdet i tabel 3. Overskridelsen skal håndteres af de to delprojekter i fællesskab, men det foreslås, at man afventer licitationen på underprojekt S1 i november 2012, inden der tages stilling til en eventuel finansiering af overskridelse af rammen.

 

Udbudsform for forsyningsgang 

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås i henhold til EU’s udbudsdirektiv udbudt i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. I tråd med DNU’s udbudsstrategi vil tildelingskriteriet være laveste pris.

Begrænset udbud med forudgående prækvalifikation vil sige, at et antal entreprenører efter konkurrence godkendes til at afgive endeligt tilbud.

Arbejderne foreslås udbudt i en hovedentreprise. Hovedentreprise vil sige, at der indgås aftale med en entreprenør, der koordinerer underleverandørers fagentrepriser.

Hovedentreprise er velegnet til denne type byggeri, der byggeteknisk er kompliceret at gennemføre og derfor kræver en tæt styring under udførelsen.

 

Tidsplan

Afsluttende projektering og udbud udføres frem til marts 2013 og udførelsen af byggeriet fra marts 2013 til juli 2014.

 

Bevilling og rådighedsbeløb 

Tabel 4 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:

 

Tabel 4. Bevilling og finansiering 

[image]    

Den samlede bevilling i tabel 4 er på 117,3 mio. kr. Dette beløb svarer til den ansøgte bevilling på 116,6 mio. kr., når der er taget højde for forskellen i indeks. Således er den ansøgte bevilling på 116,6 mio. kr. jf. tabel 3 angivet i indeks 129,2, mens bevillingen på 117,3 mio. kr. jf. tabel 4 er en sum af rådighedsbeløb, som er angivet i indeks 129,2 og indeks 130,0.


Projektet finansieres inden for kvalitetsfondsprojektet.

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne i tabel 4 udgør puljen til DNU herefter: 

Tabel 5. Pulje til DNU

[image]

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

7. DNU: Plan for indarbejdelse af optioner og øvrige elementer i DNU-projektet

Resume

Da der er et økonomisk råderum i DNU-projektet, er der et ønske om at få indarbejdet nogle yderligere emner i projektet. Der er udarbejdet en optionsplan herfor. Det foreslås, at planlægningen af den første del af optionsplanen igangsættes med henblik på efterfølgende bevillingssag til regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at planen for indarbejdelse af optioner og øvrige elementer i DNU-projektet tages til efterretning,

 

at planlægningen af første del af planen igangsættes jf. tabel 3 med henblik på efterfølgende bevillingssag til regionsrådet, og

 

at risikopuljen nedskrives jf. tabel 4.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en plan for indarbejdelse af optioner og øvrige elementer i DNU-projektet. DNU-projektet har på nuværende tidspunkt 154 mio. kr. ekstra reserver i forhold til COWI’s anbefaling til reserver i projektet på dette stadie. Dette giver anledning til at indeholde yderligere elementer i projektet. Det foreslås, at man igangsætter første del af planen svarende til 52 mio. kr. i indeks 120,5 (dette svarer til 55,2 mio. kr. i det nuværende indeks). Regionsrådet vil efterfølgende få forelagt en egentlig bevillingssag. Finansieringen af optioner og yderligere elementer vil ske fra projektets risikopulje.

 

Den samlede plan indebærer, at DNU-projektet har et niveau for reserver, som overstiger kravet fra COWI, selv efter indarbejdelsen af optionerne og de øvrige elementer. Således overstiger DNU-projektet COWIs krav til reserver med 118-194 mio. kr. for perioden 2012 til 2016.

 

Der er tale om en dynamisk plan, som løbende skal opdateres. Dette skyldes, at usikkerheden (og dermed behovet for reserver) i projektet reduceres med tiden. Det skyldes også, at reserverne løbende vil ændre sig som følge af licitationsresultaterne. Der vil ved hver faseovergang blive lavet en vurdering af reservernes størrelse for derved at se, om der er finansiering til opretholdelse af handleplanen.

 

Optionsplanen er vedlagt, (bemærk, at tallene er i indeks 120,5). Endvidere er der vedlagt en status på reserverne i projektet samt et anlægsoverslag.  

 

Optioner og øvrige elementer

Regionsrådet godkendte den 14. december 2011, at der blev taget nogle områder ud af DNU-projektet og at risikopuljen i forlængelse heraf blev forhøjet. Områderne skulle håndteres som optioner, således at det stadig er muligt at indarbejde disse i DNU-projektet, såfremt der er økonomisk råderum hertil.

 

Følgende optioner ønskes indarbejdet igen:

 

Tabel 1. Optioner som ønskes tilbage i DNU-projektet

Mio. kr. (indeks 129,2)

Behandlingsafsnit Abdominal/Inflammation (intensivafsnit)
30,0
Patienthotel 2. del
34,3
Sengeafsnit Akut/Hoved-Neuro
46,1
I alt
110,4

 

Ydermere er der et ønske om at få indarbejdet nogle øvrige elementer i projektet:

 

Tabel 2. Øvrige elementer som ønskes indeholdt i DNU-projektet

Mio. kr. (indeks 129,2)

Arealudvidelse, onkologiske ambulatorier
21,4
Arealtilførelse – Hoved-Neuro
3,8
Evt. overskridelse på Onkologi & Hoved-Neuro
12,9
I alt
38,1

Vedlagte plan omhandler indarbejdelse af emnerne i tabel 1 og 2. Planen tager udgangspunkt i, hvornår der er frist for indarbejdelse af det pågældende emne.  

 

Indarbejdelse af første del af handleplanen

I første omgang søges der om godkendelse af indarbejdelse af følgende områder i DNU-projektet:

 

Tabel 3. Indarbejdelse af option og øvrige elementer

Mio. kr. (indeks 129,2)

Behandlingsafsnit Abdominal/Inflammation (intensivafsnit)
-30,0
Arealudvidelse – Onkologiske ambulatorier
-21,4
Arealtilførelse – Hoved-Neuro
-3,8
I alt
55,2

Behandlingsafsnit Abdominal/Inflammation (intensivafsnit)

Der indarbejdes yderligere et intensivafsnit, således at der nu projekteres med to intensivafsnit i det sydlige spor. Dermed fremtidssikres intensivkapaciteten, og det sikres, at der er den nødvendige kapacitet i den sydlige del af hospitalet. Rammen for delprojekt abdominal/inflammation vil blive tilført 30 mio. kr.

 

Arealudvidelse – Onkologiske ambulatorier

Der tilføres et ekstra areal til onkologien, idet der er konstateret nogle mangler i skitseprojektet, som betyder, at der mangler ambulatoriearealer. Merudgiften vurderes p.t. til ca. 21,4 mio. kr.

 

Arealtilførelse – Hoved-Neuro

Projektforslaget for øjenafdelingen viser et behov for et ekstra areal på ca. 266 kvadratmeter for at sikre gode rammer for den kliniske drift. For at få et hensigtsmæssigt flow for afdelingen etableres et ekstra areal, som forbinder to undersøgelsesområder og afdelingens operationsområde. Merudgiften for det ekstra areal er på ca. 3,8 mio. kr.

 

I planen er der en yderligere beskrivelse af de tre områder.

 

Når forslagene er yderligere bearbejdet, vil regionsrådet få forelagt egentlige bevillingssager.

 

Efter indarbejdelsen af områderne i tabel 3 vil risikopuljen se således ud:   

 

Tabel 4. Status risikopuljen

Mio. kr. (indeks 129,2)

Risikopulje før 21. november 2012
308,5
Option og øvrige elementer
-55,2
Risikopuljen efter 21. november 2012
253,3

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-30-07

8. Hospitalsenhed Midt: Udskiftning af tag på Hammel Neurocenter og etablering af ekstra ambulatoriefaciliteter til Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Resume

Med denne sag indstilles det, at der bevilges samlet 1,2 mio. kr. til udskiftning af tag på bygning 4, Hammel Neurocenter. Paptag og isolering har løsnet sig fra den underliggende betonkonstruktion og store dele af taget ligger løst. Det har derfor vist sig nødvendigt at udskifte taget.

 

Samtidig indstilles det, at der bevilges 1,0 mio. kr. til etablering af ekstra ambulatorielokaler til Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Etableringen er nødvendiggjort af en markant stigning i aktiviteten på det reumatologiske område.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 0,25 mio. kr. (indeks 129,2) i 2012, og 0,95 mio. kr. (indeks 130) i 2013, jf. tabel 1, til udskiftning af tag, Hammel Neurocenter,

 

at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. (indeks 130) i 2013, jf. tabel 1, til etablering af ekstra ambulatoriefaciliteter til Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Baggrund

Udskiftning af tag, Hammel Neurocenter

Bygning 4 på Hammel Neurocenter er opført i 2004 med et fladt paptag på i alt 1.500 kvadratmeter. Der har været flere skader på taget, og i 2006 rev en kraftig storm store dele af taget løst. Da entreprenøren, der opførte bygningen, er gået konkurs, har det været nødvendigt at reparere taget under byggegarantien. Byggegarantien udløber efter fem år, og det har inden for de fem år været nødvendigt at reparere taget flere gange. Ved en gennemgang af taget i foråret 2012 blev det konstateret, at taget igen er løst. Taget er som konsekvens heraf blevet nødtørftigt repareret, men en storm kan igen løsne taget. Det er på denne baggrund nødvendigt at udskifte taget. Ved en udskiftning opgraderes tagfladens isolering. Dette vil bevirke en mindre årlig energibesparelse for hospitalet (ca. 10.000 kr. årligt).

 

Der vil ikke være behov for ekstern rådgivning, og udbudsformen vil være underhåndsbud.

Entrepriserne udbydes i fagentrepriser i henhold til Regionens byggeregulativ.

 

Etablering af ekstra ambulatoriefaciliteter til Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

I bestræbelserne på at reducere de lange ventelister på det reumatologiske område er der blevet indgået en meraktivitetsaftale på det reumatologiske område i 2012. Denne aftale forventes videreført i 2013, og det høje aktivitetsniveau må forventes at fortsætte i årene fremover. Antallet af besøg i reumatologisk ambulatorium er derfor steget markant. For at kunne realisere det ønskede aktivitetsniveau i 2013 er det derfor nødvendigt at udvide de fysiske rammer for reumatologisk ambulatorium.

 

De fysiske rammer udvides ved at bygge yderligere en etage på den allerede planlagte tilbygning, som skal huse en ny MR-scanner. Med udvidelsen vil reumatologisk ambulatorium bestå af syv lægeambulatorier og fire sygeplejeambulatorier. Reumatologisk afdeling er i dag spredt på tre etager. To af disse etager planlægges ombygget til Center for planlagt kirurgi efter reumatologiens flytning. Med bygningen af den nye etage kan reumatologien nu samles på én etage.

 

Den nye etage giver 50 nye kvadratmeter til ambulatorier til reumatologien. Det er efterfølgende en del af dispositionsplanen for Regionshospitalet Silkeborg, at reumatologien udvides med yderligere 590 kvadratmeter, når naboafdelingen flyttes i 2016.  

 

Der har i en årrække eksisteret et generelt problem med at rekruttere læger til det reumatologiske område. Regionshospitalet Silkeborg har dog ikke problemer med at skaffe yngre læger på det reumatologiske område, ligesom der arbejdes indgående med opgaveoverflytning. Ved behov for yderligere tiltag på det reumatologiske område vil regionsrådet blive inddraget.

 

Bilag 1 og 2 viser tegninger over ambulatorieudvidelsen.

 

Økonomi

Det indstilles, at regionsrådet bevilger samlet 1,2 mio. kr. til udskiftning af tag på Hammel Neurocenter i 2012 og 2013. Det indstilles også, at der bevilges 1 mio. kr. til etablering af ekstra ambulatoriefaciliteter til Diagnostisk Center, Silkeborg i 2012. Heraf er 750.000 kr. til håndværkerudgifter, 125.000 kr. til bygherreleverancer og uforudsete udgifter og 125.000 kr. til rådgivning. Der er taget udgangspunkt i en kvadratmeterpris, inkl. sammenbygning med den eksisterende bygningsmasse. Den endelige pris afhænger af udbuddet.

 

Tabel 1 viser fordeling af bevilling og rådighedsbeløb for etablering af ekstra ambulatoriefaciliteter til Diagnostisk Center samt udskiftning af tag på Hammel Neurocenter.

 

Tabel 1. Anlægsprojekter, Hospitalsenheden Midt

[image]

 

Puljen til anlægsprojekter er herefter på 11,656 mio. kr. i 2012.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-53-07

9. Videndeling ved hospitalsbyggerier

Resume

De mange hospitalsbyggerier gør det aktuelt, at der foregår videndeling mellem de forskellige hospitalsprojekter. På landsplan foregår det i regi af Danske Regioner. Internt i Region Midtjylland sker det blandt andet ved at samle og formidle viden i designguides, der er obligatoriske efter princippet ”følg eller forklar”.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om videndeling ved hospitalsbyggerier tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland lægger stor vægt på videndeling om hospitalsbyggerierne. Videndelingen foregår både i regi af Danske Regioner og internt i regionen. Blandt andet har Region Midtjylland udarbejdet en række designguides, som har status af ”følg eller forklar”, og som handler om den fysiske udformning af hospitalerne. 

 

Videndeling

Danske Regioner har igangsat et projekt om systematisk videndeling. Her deler regionerne viden, lærer af hinandens erfaringer og udvikler ny fælles viden. Regionerne har i den forbindelse identificeret 10 pejlemærker for videndeling om hospitalsbyggerier. Flere af pejlemærkerne har særlig fokus på standardisering eller fælles løsninger.

 

I Region Midtjylland foregår videndeling mellem regionens byggeprojekter blandt andet i form af designguides, der samler viden i projekterne. Der koordineres endvidere viden fra blandt andet nyligt afsluttede projekter i ind- og udland og viden fra Danske Regioners pejlemærkegrupper.

 

Designguides

En designguide er en samling af vejledninger og anbefalinger, der skal medvirke til at skabe de bedst mulige fysiske rammer for fremtidens hospitalsfunktioner.

 

Designguiden er en samling af allerede kendt viden baseret på forskning, evidens og erfaringer fra sundhedsfagligt og teknisk personale og ikke mindst viden allerede akkumuleret i igangværende hospitalsprojekter i regionen og projekter i ind- og udland.

 

Designguides er obligatoriske efter princippet ”følg eller forklar”. Det betyder, at hvis der i konkrete projekter sker væsentlige afvigelser fra godkendte designguides, skal regionsrådet orienteres om afvigelserne, når anlægsprojektet forelægges regionsrådet.

 

Med udarbejdelse af designguides for hospitalsbyggeri opbygges en vidensbank, så Region Midtjylland i fremtiden kan være i front, når det gælder viden om moderne, fremtidssikrede hospitaler. Med designguiden vil det være muligt at opnå et ensartet kvalitetsniveau, der understøtter funktionalitet, patientsikkerhed, generelt forbedrer patienternes sundhed og velbefindende samt understøtter arbejdsmiljø og arbejdsmiljøloven. En gennemarbejdet designguide kan medvirke til at optimere arealforbruget og derigennem reducere anlægsudgiften. Gennemarbejdede og fleksible løsninger kan samtidig understøtte at viden deles, gode løsninger udbredes og reducere behovet for fremtidige ombygninger. Ligeledes har undersøgelser vist, at veldesignede omgivelser kan forkorte patientens indlæggelse og lette personalets arbejdsgange, og dermed medvirke til en reducering af fremtidige driftsudgifter.

 

Arbejdet med designguides er forankret i administrationen med bred deltagelse fra regionens hospitaler og byggeorganisationer.

  

Der er vedlagt et eksempel på en designguide:

Designguide for Hospitalsbyggeri, Toilet/bad tilknyttet somatisk sengestue.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-28-11

10. Udtalelse fra regionsrådet vedrørende Statsrevisorernes beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren *

Resume

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet regionsrådet om udtalelse om Statsrevisorernes beretning nr. 17/11 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

 

Sammenfattende bemærker Statsrevisorerne, at Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne ikke har sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

 

Region Midtjylland er fremhævet som en region, der har udarbejdet et meget systematisk grundlag for kontrollen.

Direktionen indstiller,

at Statsrevisorernes beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren tages til efterretning, og

 

at udkast til udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Statsrevisorernes beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren godkendes.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne har den 29. august 2012 afgivet beretning nr. 17/11 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. I forlængelse heraf har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bedt de enkelte regioner fremsende udtalelse om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

 

Formålet med beretningen er at kortlægge de overordnede rammer for styringen af praksissektoren, herunder afdække reguleringen på området, og undersøge, om Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

 

Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen

Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har ikke sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren, og Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad er mulighed for at styre, kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

 

Der er få overordnede rammer og lovkrav til styringen og regionernes økonomiske ansvar overfor praksissektoren. Regionernes Lønnings- og Takstnævn og praksissektorens organisationer aftaler efter forhandling de specifikke aktiviteter og udgifter.

 

Der er tale om aftaler mellem parterne, der i høj grad er baseret på tillid til, at yderne indberetter de ydelser, der er givet. Regionernes kontrol heraf har ikke været tilfredsstillende, og sanktionerne har været mangelfulde. Dette skyldes blandt andet, at en væsentlig del af kontrollen med ydernes forbrug og kompetencen til at sanktionere yderne er henlagt til regionale samarbejdsudvalg, hvori ydernes organisationer indgår.

 

Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen har i mange år været under pres, og derfor er det ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissektoren ikke fører til fald i honorarsatserne.

 

Statsrevisorerne bemærker desuden, at det i høj grad er borgernes efterspørgsel, der styrer aktivitetsniveauet i praksissektoren. Regionerne har ringe muligheder for at påvirke forbruget og har vanskeligt ved at budgettere præcist, da honorarsystemet betyder, at der betales for det leverede antal ydelser.

 

Regionernes kontrolmuligheder er ikke tilfredsstillende. Regionerne har ikke mulighed for at kontrollere, hvilke ydelser, borgerne modtager og om honoraret modsvarer den modtagne ydelse. Desuden er det nødvendigt at foretage manuel kontrol og skønsmæssige vurderinger af en del af regningerne, da der er forbehold og undtagelser i de indgåede aftaler med yderne. Samtidig afgøres en væsentlig del af kontrollen med forbruget i samarbejdsudvalg, hvor regioner og praksissektorens organisationer er ligeligt repræsenteret. Under sidstnævnte bemærker Statsrevisorerne, at kontrollen ikke er tilrettelagt med udgangspunkt i bedste praksis.

 

Dog nævnes i beretningen, at der er forskel på, i hvilken grad regionerne har systematiseret den administrative kontrol af ydernes forbrug og afregningspraksis. Rigsrevisionen fremhæver Region Midtjylland som en region, der har udarbejdet et meget systematisk grundlag for kontrollen. Grundlaget beskriver planlægning og proces, og at kontrollen skal ske med udgangspunkt i en vurdering af risiko og væsentlighed. Rigsrevisionen finder, at regionerne bør styrke indsatsen på dette kontrolområde, dels for at sikre tilbagebetaling, dels for at opnå en præventiv effekt.

 

Udkast til udtalelse fra regionsrådet

Administrationens fremadrettede indsatser i forbindelse med styring af udgifter og aktiviteter i praksissektoren omhandler blandt andet påvirkning af overenskomstforhandlingerne, flere forbrugsbegrænsende projekter og øget fokus på controlling og kommunikation med ydere og borgere.

 

Med udgangspunkt i Statsrevisorernes beretning og indsatsområderne er udarbejdet vedlagte udkast til udtalelse fra regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-29-11

11. Udvidelse, ombygning og renovering af lægehuset i Hvide Sande

Resume

Administrationen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 3,6 mio. kr. til udvidelse, ombygning og renovering af lægehuset i Hvide Sande. Projektet skal medvirke til bedre at sikre lægedækningen for befolkningen i Hvide Sande og på Holmsland. Huset lejes i dag ud til to praktiserende læger, men praksis er normeret til tre læger. Det er for tiden vanskeligt at rekruttere læger til bl.a. Hvide Sande. Det forventes, at udvidelsen og ombygningen af lægehuset vil forbedre rekrutteringsmulighederne.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3,6 mio. kr. (indeks 129,2), og der afsættes et rådighedsbeløb på 3,6 mio. kr. i 2012, og

 

at beløbet på 3,6 mio. kr. finansieres over budgettet for 2012 for praksissektoren mv.

Sagsfremstilling

Et væsentligt element i den rekrutteringsstrategi i forhold til almen praksis, som er vedtaget af samarbejdsudvalget mellem Region Midtjylland og PLO Midtjylland, er tilvejebringelse af gode klinikbygninger til flerlægepraksis i områder med rekrutteringsvanskeligheder.

 

For bedre at sikre lægedækningen, herunder fremme af generationsskifte, købte Region Midtjylland i 2008 lægehuset i Hvide Sande, som indtil da havde været ejet af lægerne selv. Nu lejes huset ud til lægerne på markedsvilkår. Da regionen købte lægehuset, var der kun én læge nedsat. Med hjælp fra vikarer var han alene om at varetage lægedækningen for det store antal patienter. Den 1. maj 2011 lykkedes det imidlertid at rekruttere en læge til at nedsætte sig i lægehuset.

 

Lægerne i Hvide Sande er et kompagniskab med aktuelt to praktiserende læger på henholdsvis 64 og 37 år. Lægehuset har tilknyttet et ledigt ydernummer, som det ikke har været muligt at besætte.

 

Mulighederne for at rekruttere læger til Hvide Sande er for tiden ikke de bedste, så det kan vise sig at blive vanskeligt at rekruttere en tredje læge. Men med gode bygningsmæssige rammer er det vurderingen, at mulighederne for at rekruttere yderligere en læge bliver bedre. Ligeledes vil der, indtil det lykkes at rekruttere en tredje læge, være plads til en vikar, hvilket især kan være påkrævet i de dele af året, hvor der er flest turister i området.

 

Antallet af tilmeldte gruppe 1 sikrede patienter er knap 3.200, men hertil kommer et meget betydeligt antal turister, som søger lægehuset med akut sygdom og skader. Der er altså god begrundelse for, at der er knyttet tre ydernumre til huset. Med tre læger er der også bedre mulighed for ferieafvikling for lægerne. Afstandene til de nærmeste lægepraksis i henholdsvis Ringkøbing (25 km) og Nørre Nebel (30 km) er så store, at lægerne i Hvide Sande ikke har reel mulighed for at lade deres patienter passe af nabolæger i forbindelse med fravær fra praksis.

  

Lægehuset er på 225 kvadratmeter. Med det behov for plads, der i dag er i en moderne lægepraksis, er der ikke plads til tre læger, klinikpersonale og en uddannelseslæge. I de sager, der har været i regionen i de seneste par år, om tilvejebringelse af lokaler til lægepraksis, er der til flerlægepraksis regnet med følgende arealbehov: 150 kvm til den første læge samt 80 kvm til hver af de efterfølgende læger.

 

Administrationen foreslår, at lægehuset i Hvide Sande udvides med 75 kvm, så der bliver plads til tre læger med personale samt en uddannelseslæge. Ligeledes foreslås det, at der i forbindelse med en udvidelse sker en ombygning og renovering af det eksisterende hus. Med det påtænkte byggeprojekt kan der tilvejebringes yderligere et konsultationsrum, et kontor, en større skadestue, et handicaptoilet, som huset ikke har i dag, og et lidt større personalerum. Hertil kommer en mere hensigtsmæssig fordeling af rummene i huset.

 

Det skønnes, at udgifterne til en udvidelse, ombygning og renovering af lægehuset vil beløbe sig til 3,6 mio. kr., som består af:

 

Nybygning: 75 kvm. á kr. 18.000 = 1,350 mio. kr.

Ombygning og renovering: 225 kvm. á 10.000 kr. = 2,250 mio. kr.

 

Beløbet foreslås finansieret af mindreforbruget i 2012 på området for praksissektoren mv.

  

[image]

Beslutning

Sagen blev udsat.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-196-12

12. National handlingsplan for udbredelsen af telemedicin

Resume

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet en "National handlingsplan for udbredelse af telemedicin".

 

Regionsrådet orienteres om handlingsplanen, og der gøres særligt opmærksom på opgaver, der er nævnt eksplicit i dokumentet med betydning for Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om handlingsplanen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har i august 2012 aftalt en national handlingsplan for udbredelse af telemedicin.

 

Handlingsplanen indledes med en udførlig begrundelse for, hvorfor parterne sammen skal iværksætte en koordineret indsats for at udbrede telemedicinsk behandling med hensyn til projekternes nationale fokus, indhold, målsætning og økonomi.

 

Det bemærkes, at der i dag findes dokumentation for, at telemedicin kan være et bidrag til at løse de udfordringer, det danske sundhedsvæsen står overfor, f.eks. ændringer i demografi, mangel på og adgang til kompetencer i yderområder, bedre klinisk effekt med videre. Samtidig understreges det, at der mangler erfaringer med at gennemføre telemedicinske projekter i stor skala.

 

Der lægges derfor særlig vægt på betydningen af evalueringer af projekter i stor skala efter en systematisk skabelon. Evalueringerne skal danne grundlag for beslutninger om og opfølgning på de nationale telemedicinske løsninger. Evalueringerne vil også have betydning for kommende beslutninger om nye former for telemedicin med det bedste potentiale til at blive udbredt i stor skala, f.eks. med hensyn til antal patienter involveret, mulighed for at høste gevinster ved bedre samarbejde inden for og på tværs af sundhedsvæsenets sektorer eller mulighed for at generalisere projekterne til andre områder.

 

Fem telemedicinske projekter 

Der er imellem parterne aftalt fem større telemedicinske projekter:

 

  1. Klinisk integreret hjemmemonitorering som bidrag til en national infrastruktur til telemedicin.

  2. Hjemmemonitorering af patienter med kronisk lungelidelse (KOL) i Region Nordjylland.

  3. National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.

  4. Demonstration og udbredelse af telepsykiatri ved hjælp af videokonferencer.

  5. Demonstration af internetpsykiatri (depression).

 

1. Klinisk integreret hjemmemonitorering som bidrag til en national infrastruktur til telemedicin

I projektet om hjemmemonitorering af kroniske patienter er der udpeget fem forskellige patientgrupper. Region Midtjylland er repræsenteret ved Aarhus Universitetshospital med to patientgrupper: Patienter med type 2 diabetes og gravide med komplikationer. Der skal i projektet etableres standarder for dataudveksling, hvor sådanne ikke findes i dag, og opstilles en national infrastruktur til opsamling, lagring og anvendelse af data fra patienter, som bliver monitoreret hjemme. Cheflæge Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, er udpeget som formand for den samlede styregruppe, der omfatter Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

 

2. Hjemmemonitorering af patienter med kronisk lungelidelse (KOL) i Region Nordjylland

KOL-projektet etableres i Region Nordjylland. Det er det første forsøg i fuld skala med hjemmemonitorering, hvor potentielt alle KOL-patienter, samtlige kommuner, alle praktiserende læger og sygehusene i en hel region indgår. Man har i et tidligere projekt oparbejdet erfaringer med løsningen og beskrevet en solid forretningsmodel for projektet i skala for en hel region. Region Midtjylland følger projektet nøje i det, der forventes vigtige erfaringer med hjemmemonitorering i en driftsløsning i stor skala for en hel region.

 

Projektholderne ønsker at anvende samme platform til opsamling af data som projektet om hjemmemonitorering. Region Midtjylland og Region Hovedstaden samarbejder derfor med Region Nordjylland om en fælles løsning.

 

3. National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

Den nationale udbredelse af telemedicinsk sårvurdering dækker en arbejdsgang, hvor hjemmesygeplejersker med kameraet i sin mobiltelefon kan optage billeder af sår og sende disse til en central sårdatabase. Ambulatoriet, egen læge, hjemmeplejen, patienten og pårørende kan via en webbaseret adgang se behandlingsplanen og følge sårheling. Projektet beskrives i særlig grad som et organisatorisk projekt, hvor samarbejdet mellem hospitaler, den kommunale pleje og praktiserende læger er i fokus. Der er ikke tale om ny behandling, men snarere ændringer i måden, den leveres på sammenlignet med i dag. Med projektet adresseres derfor opgaveglidning, ændret rollefordeling og nye arbejdsgange i det tværsektorielle samarbejde.

 

Organisationen MedCom, som er et samarbejde mellem offentlige myndigheder, virksomheder og organisationer med tilknytning til den danske sundhedssektor, er projektleder, og har til opgave at etablere en central organisation til implementering af projektet. Der skal etableres en 'lokal projektorganisation' med afsæt i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. I Region Midtjylland vil der i regi af klyngestyregrupperne blive nedsat lokale implementeringsgrupper med deltagelse af hospitalerne og kommunerne i deres respektive optageområder, ligesom deres klyngestyregrupper vil spille en rolle i forhold til koordinering af indsatserne. Der er etableret en regional implementeringsgruppe, som koordinerer Region Midtjyllands indsatser. Der skal gennemføres et nationalt udbud af den tekniske løsning bag sårvurdering.

 

4. Demonstration og udbredelse af telepsykiatri ved hjælp af videokonferencer

Anvendelsen af videokonferencer i voksenpsykiatrien skal understøtte samarbejdet mellem psykiatriske afdelinger, distriktspsykiatrien og kommunale bosteder.

 

Forventningen er, at alle afdelinger i hele landet anvender videokonferencer i koordineringen af patientbehandling ved udgangen af 2014. Hver region skal etablere en lokal projektorganisation med ansvar for den lokale implementering, mens den nationale projektledelse varetages af MedCom.

 

5. Demonstration af internetpsykiatri (depression)

Demonstration af internetpsykiatri forankres på Odense Universitetshospital, og dækker patienter med let til moderat depression bosiddende i Region Syddanmark.

 

Iværksættelse af handlingsplanen

Center for Telemedicin i Region Midtjylland er i samarbejde med de relevante driftsenheder aktivt involveret i de fem projekter. Der vil den 18. marts 2013 blive planlagt temamøde for regionsrådet om telemedicin og opfølgning på handlingsplanen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-233-12

13. Forslag til kriterier for udvælgelse af samarbejdspart til etablering og drift af hospice i Brædstrup

Resume

Der er udarbejdet udkast til kriterier til brug for regionsrådets beslutning om hvilken samarbejdspart, der skal indgås driftsoverenskomst med om etablering og drift af ni hospicepladser i Brædstrup. Kriterierne vil herudover danne grundlag for udarbejdelse af en foreløbig ansøgning fra de parter, der ønsker at etablere og drive hospice i hospitalsbygningerne. Der gives endvidere en orientering om dispensationsansøgning vedrørende deponering.

Direktionen indstiller,

at der som udgangspunkt stilles krav om, at den selvejende institution for Hospice Brædstrup køber de lokaliteter, som skal rumme hospice - enten som udstykning eller som ejerlejlighed, og

 

at kriterierne til brug for udvælgelse af den selvejende institution, der skal indgås driftsoverenskomst med, godkendes.

Sagsfremstilling

Der er indledt en proces, som skal lede frem til, at regionsrådet kan træffe beslutning om hvilken selvejende institution, der skal indgås driftsoverenskomst med omkring etablering af et hospice i Brædstrup.

 

Til brug for bedømmelsen er der udarbejdet forslag til kriterier, som kan indgå i regionsrådets bedømmelse af ansøgere. Kriterierne kan samtidig anvendes som en vejledning til indholdet af den ansøgning, som interesserede parter skal udfærdige.

 

Der er lagt op til en ansøgningsproces i to etaper, der skal sikre den kommende samarbejdspart den fornødne tid til at udarbejde den endelige ansøgning. Tidsplanen er beskrevet i vedlagte forslag til kriterier. Der vedlægges endvidere et samlet udkast til tidsplan for processen.

 

Der er opstillet 10 kriterier, hvoraf nogle har form af tilsagn, mens andre har karakter af redegørelser, der kan indgå i en samlet helhedsvurdering af ansøger. En række af de ønskede beskrivelser og tilkendegivelser er endvidere identiske med de oplysninger, som den selvejende institution senere skal indsende til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

I forbindelse med budgetforligsdrøftelserne har der været lagt op til, at der sker frasalg til den kommende selvejende institution af de bygninger på Regionshospitalet Brædstrup, der skal rumme hospice - enten i form af en udstykning eller ved køb i henhold til bestemmelserne i lovgivningen om ejerlejligheder. Sædvanligvis vil et ejerskab være at foretrække for hospice af hensyn til muligheder for at supplere med donationer.

 

Konstruktionen i form af et lejemål er imidlertid også kendt. Hospice Søholm lejer således lokaler af Aarhus Kommune, og en tilsvarende konstruktion kan også indtænkes i form af, at Region Midtjylland udlejer lokaliteterne i Brædstrup til den selvejende institution. En udlejning kan eksempelvis være at foretrække for hospice, da den samlede låntagning vil kunne reduceres.

 

Det foreslås, at der som udgangspunkt lægges op til, at det kommende hospice i Brædstrup køber de lokaliteter, der skal omfatte hospice, men at der er åbenhed for at drøfte en udlejningskonstruktion med den selvejende institution, såfremt denne måtte ønske det.

 

Deponering

Der er opstået usikkerhed omkring, hvorvidt etablering af de ekstra hospicepladser udløser deponering. En rundspørge til de øvrige regioner viser en forskellig tilgang. På den baggrund vil administrationen tage initiativ til en dispensationsansøgning i henhold til lånebekendtgørelsen ud fra den betragtning, at det er et lovkrav, at regionen skal etablere den ekstra kapacitet, og at den skal etableres hos en selvejende institution.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at der som udgangspunkt stilles krav om, at den selvejende institution for Hospice Brædstrup køber de lokaliteter, som skal rumme hospice - enten som udstykning eller som ejerlejlighed, og

 

at kriterierne til brug for udvælgelse af den selvejende institution, der skal indgås driftsoverenskomst med, godkendes, idet det 3. kriterium formuleres således: "Tilkendegivelse om, at den selvejende institution vil købe og indrette de af regionsrådet anviste lokaler på Regionshospitalet Brædstrup til hospice med 9 pladser. Samtidig skal den selvejende institution på sigt, og hvis behovet opstår, være indforstået med at udvide hospice til 12 pladser." Og idet driftstilskuddet, der nævnes i 5. kriterium, angives til 1,383 mio. kr. pr. seng inkl. kommunalt tilskud.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-19-11

14. Orientering om indsatser på lægemiddelområdet i Region Midtjylland og forslag om at tilføre yderligere ressourcer til arbejdet med at monitorere og iværksætte indsatser på lægemiddelområdet

Resume

Efter drøftelser på regionsrådets møde den 24. oktober 2012 har administrationen udarbejdet en yderligere vurdering af medicinområdet. Baggrunden er en opgørelse fra Amgros, der viser, at udgifterne til medicin i Region Midtjylland stiger mere end i de øvrige regioner. Der orienteres om kommende indsatser på området.

Direktionen indstiller,

at sagen tages til orientering, og

 

at det godkendes at analyseområdet i forbindelse med monitorering og indsatser på lægemiddelområdet i Region Midtjylland tilføres 2 mio. kr. fra medicinbudgettet svarende til 3 årsværk.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev på regionsrådsmødet den 24. oktober 2012 orienteret om den seneste udvikling i forbruget af medicin i Region Midtjylland, herunder om konkrete indsatser i forhold til regionens forbrug af medicin. På mødet refererede regionsrådsmedlem Olav Nørgaard til en ny prognose fra Amgros, der viser, at regionernes medicinforbrug vil stige endnu mere end forventet ved seneste markedsovervågningsrapport fra Amgros. I den forbindelse bad regionsrådet om en yderligere vurdering af området.

 

Administrationen har efterfølgende fået tilsendt notatet fra Amgros (notat af 16. oktober 2012 vedlagt). Her vurderer Amgros, at regionernes samlede vækst i omsætningen af sygehusmedicin i 2012 kommer til at ligge på ca. 5,1 %. Vurderingen er baseret på Amgros' omsætning i perioden januar-september 2012.

 

Det fremgår, at der er regionale forskelle i vækstraterne for perioden. Region Midtjylland ligger på et vækstindeks på 110, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 105.

 

 
Omsætning
jan-sept 2011
Omsætning
jan-sept 2012
Index
Region Hovedstaden
1.725.382.476
1.750.229.606
101,44
Region Sjælland
429.921.671
464.987.038
108,16
Region Nordjylland
296.962.418
304.368.912
102,49
Region Midtjylland
941.255.514
1.038.006.903
110,28
Region Syddanmark
855.013.276
907.072.726
106,09
Landet
4.280.209.330
4.496.600.765
105,06

 

Administrationen finder, at forudsætningerne, som ligger til grund for materialet fra Amgros, er problematiske.  

 

Amgros-tallene, jf. ovenstående skema, giver en pejling af udviklingen i medicinudgifterne, men det er ikke muligt at konkludere på baggrund af statistikken. Den viser kun, at udviklingen bør analyseres nærmere. Problemstillingerne er blandt andet:

 

  • at udgifterne er relateret til de borgere, som behandles på regionens hospitaler, således inklusiv borgere fra andre regioner (som regionerne pt. ikke er i stand til at udtrække særskilte uddata for – Man kan således ikke pt. trække medicindata for udenregionspatienter – det kræver en særlig løsning i EPJ, som der pt. arbejdes med). Dermed kan forskydninger i samhandlen mellem regioner være en væsentlig forklaring på, hvordan tallene udvikler sig. Der har været nogle forskydninger i samhandlen mellem regionerne fra 2011 til 2012. Hvor meget dette kan forklare er dog ikke entydigt.

 

  • at en større udgiftsstigning end gennemsnittet i en konkret periode faktisk kan være udtryk for, at der tidligere er sparet penge. Dette er tilfældet, når en region tager et nyt lægemiddel i brug senere end i andre regioner. Når udgiften til lægemidlet så opstår, ser det ud som om udgifterne stiger mere i denne periode end i andre regioner.

 

  • at udviklingen kan påvirkes af den hastighed, hvormed nye behandlingsvejledninger fra RADS implementeres. Dette er komplekst at fortolke i statistikker. Hvis en region fx fastholder dyre lægemidler i længere tid end andre regioner, så vil der tegne sig et billede af, at udgifterne stiger mere end gennemsnittet. Men så snart man skifter de dyre lægemidler ud med de billigere, så vil det se ud til, at udgifterne stiger mindre end i andre regioner.

 

Det er givet elementer af alle disse forhold, der kan medvirke til at forklare udviklingen i Region Midtjyllands udgifter til lægemidler. Men på det foreliggende grundlag kan der ikke siges noget sikkert, om Region Midtjylland er dårligere eller bedre til at styre udviklingen end i andre regioner.

 

Gennemgangen af statistikken og de mange forskellige lægemidler og anbefalinger har vist, at der er behov for at prioritere flere ressourcer til at analysere på dataene, følge op og indhente besparelser. Gennemgangen har vist, at der er områder, hvor der kunne have været gennemført besparelser tidligere. Det er sådanne besparelser, Region Midtjylland skal gå efter.

 

Derfor foreslås, at der af det samlede medicinbudget afsættes 2 mio. kr. (3 årsværk) til at styrke monitorerings- og analyseindsatsen. Det forventes, at der kan indhøstes besparelser ved dette initiativ.  

 

Administrationen finder det i øvrigt væsentligt, at Amgros eller Danske Regioner fremover leverer et datagrundlag, der tager højde for nævnte forhold, og dermed giver et mere reelt sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne. Så længe dette sammenligningsgrundlag ikke eksisterer, er det vanskeligt at forholde sig kvalificeret til en sammenligning af væksten i de forskellige regioners indkøb af medicin. Vi ved ikke om væksten er berettiget eller ikke. Administrationen foreslår således, at Region Midtjylland sender en anmodning til Amgros/Danske Regioner herom.

 

Notatet fra Amgros af 16. oktober 2012 gav endvidere anledning til, at regionsrådet bad om en vurdering af, om væksten i medicinforbruget i 2012 kan finansieres inden for regionens forudsatte budget for 2012. Efter 3. kvartal af 2012 forventer regionen et overskud på budgettet til ny/dyr medicin på ca. 23 mio. kr. I budget 2012 er der taget højde for væksten i medicinudgifterne gennem refusionsmodellen på området. Refusionsmodellen omfatter forbruget af de 15 dyreste medicinpræparater på udvalgte afdelinger i regionen.

 

Administrationen er opmærksom på, at Amgros har informeret bestyrelsen om fem konkrete områder (præparaterne Novoseven, Myozyme, Esbriet, Victrelis og Hizentra), hvor Region Midtjylland har et højere forbrug end de andre regioner, og dermed skiller sig ud.

 

Administrationen har udarbejdet vedlagte notat, der beskriver årsagerne til forskellene. Heri indgår bl.a., at der fx for de to førstnævnte præparater er tale om meget dyre behandlinger, hvor ganske få udsving i patientantal betyder store forskelle i medicinudgiften. Fx har Region Midtjylland seks patienter i behandling med Novoseven. De to af disse patienter er udenregionale borgere, der behandles i Region Midtjylland. Dette betyder også, at det reelt ikke er region Midtjylland, der i sidste ende afholder udgiften til disse to patienter. Region Hovedstaden har blot en enkelt patient i behandling med Novoseven.

 

Der er i vedlagte notat en beskrivelse af årsagerne til, at Region Midtjylland skiller sig ud i forbruget af medicin inden for tre hovedområder og ovenfor nævnte fem lægemidler.

 

Fremtidige indsatser til afdæmpning af medicinforbruget i regionen

I orienteringen til regionsrådsmødet den 24. oktober 2012 om den seneste udvikling i forbruget af medicin i Region Midtjylland fremgik, at der er sket en vækst i medicinforbruget i regionen i 2012. Årsagerne til en del af væksten blev gennemgået, ligesom det blev bemærket, at der ikke er entydige forklaringer på hele væksten. I forhold til sidstnævnte blev der skitseret nogle forskellige indsatser til at forklare og/eller afdæmpe væksten. Disse indsatser udfoldes yderligere i det følgende.

 

Der ønskes en fremadrettet monitorering af medicinforbruget og en række konkrete indsatser til afdæmpning af forbruget. Dette bør ske ved:

 

  • at styrke data- og analysearbejdet

  • at øge inddragelsen af relevante faglige specialister

  • at sikre en øget kommunikation med praksissektor og hospitalsafdelinger

  • at sikre en mere proaktiv ageren i forhold til iværksættelse af relevante tiltag på medicinområdet, hvoraf nogle vil reducere forbruget og sikre øget kvalitet i behandlingen.

 

Med den nuværende indsats på området er det ikke muligt at komme tilstrækkeligt langt i forhold til at afklare præcist, hvor vækst bør reduceres – og hvor vækst er nødvendig. For at styrke indsatsen og kunne gribe tidligere ind, hvor der er uhensigtsmæssig vækst, er der som tidligere anført behov for at tilføre analyseområdet flere ressourcer, som finansieres via sparede medicinudgifter.

 

Der sættes fokus på arbejdet med implementering af de kommende behandlingsvejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Dette indebærer for eksempel følgende:

 

  • at der fastsættes regionalt måltal for anvendelsen af præparater i en given behandlingsvejledning (hvis der indgår flere præparater) – herunder kan der fx fastsættes et måltal for, hvor stor en del forbruget, som skal udgøres af det billigste præparat i behandlingsvejledningen.

  • at eventuelle problemer med implementering af behandlingsvejledninger drøftes i ledelsessystemet, for eksempel på dialogmøderne mellem direktionen og hospitalerne.

 

Generelt vil ledelsessystemet i endnu højere grad styre og beslutte økonomiske sanktioner over for hospitaler/afdelinger, som ikke opfylder regionens målsætninger for anvendelse af sygehusmedicin. I den forbindelse vil informationer med status for at opfylde målene via ledelsessystemet blive udsendt til de relevante hospitaler/afdelinger med henblik på hurtigere målopfyldelse end i dag.

 

Sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomite planlægger disse øvrige konkrete indsatser:

 

  • erfaringsudveksling med Region Hovedstaden. Formålet med mødet er blandt andet at erfaringsudveksle om effektiv implementering af behandlingsvejledninger fra RADS, økonomiske styringsmodeller for området ny/dyr medicin, monitorering og opfølgning af medicinforbruget mv.

  • indstilling om en ændring i brugen af væksthormoner i regionen, som forventes at medføre en besparelse på 4-5 mio. kr. for regionen.

  • løbende fremadrettet monitorering af lægemiddelforbruget i regionen, herunder udpegning af særlige fokusområder til hurtig implementering gennem ledelsessystemet.

 

De fremtidige indsatser vil løbende blive udviklet og nye komme til - ovenstående indsatser er ikke udtømmende. Det skal bemærkes, at et centralt formål med den løbende monitorering af lægemiddelforbruget også er at sikre kvalitet i anvendelsen af lægemidler. Heri ligger, at monitoreringen skal medvirke til at afdække om regionen får mest mulig faglig kvalitet for pengene.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Venstre tog et foreløbigt forbehold.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-10-08

15. Ansøgning om medfinansiering af Enterprise Europe Network i perioden 2013-2014 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande søger medfinansiering fra Region Midtjylland til at videreføre arbejdet i Enterprise Europe Network.

 

Enterprise Europe Network er et Europæisk program, der er finansieret med 60 % fra EU-kommissionen. Region Midtjylland ansøges om i alt 3,4 mio. kr. svarende til

40 % af den samlede finansiering af netværket i perioden 2013-2014.

 

Enterprise Europe Networks hovedformål er at hjælpe virksomheder og vidensaktører med blandt andet at etablere nye markeder og teknologiske samarbejder på tværs af grænser og skabe flere projektsamarbejder, herunder projekter med støtte fra EU m.v.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 1,7 mio. kr. i 2013 og 1,7 mio. kr. i 2014, i alt 3,4 mio. kr. til Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande til medfinansiering af Enterprise Europe NetWork i perioden 2013-2014.

Sagsfremstilling

Enterprise Europe Network er verdens største business to business netværk. Det består af 600 organisationer i flere end 50 lande. Netværket kan matche danske virksomheder med relevante, udenlandske samarbejdspartnere. Netværket er etableret og medfinansieret af Europa Kommissionen og støttes desuden lokalt, regionalt og nationalt i Danmark (bilag 1).

 

Enterprise Europe Network tilbyder, via deres database med mere end 20.000 internationale virksomhedsprofiler, virksomheder en nem og gratis adgang til nye leverandører, kunder, teknologier, projektpartnere og øvrige samarbejdspartnere. Virksomhederne kan også vælge at få oprettet en virksomhedsprofil for at blive synlige for udenlandske virksomheder og forskningsorganisationer, som søger en samarbejdspartner.

 

Når to virksomheder eller vidensaktører fra to lande indgår et konkret samarbejde, hvor Enterprise Europe Network har hjulpet i processen, dokumenteres dette via en såkaldt partnership agreement. Målet er, at flest mulige konkrete samarbejder etableres og dermed skabe mulighed for flere jobs og øget omsætning.

 

I en opgørelse for alle 50 lande i Enterprise Europe Network ligger det danske netværk nr. 1 i antallet af partnership agreements pr. årsværk. I alt 52 partnership agreements er indgået i Danmark i perioden primo 2011 frem til ultimo august 2012 (bilag 2).

 

Eksempler på virksomheder, der har indgået Partnership Agreements (bilag 3) er Apro Aps fra Grenaa, Sauberhouse fra Ikast, TEGnology fra Hedensted samt Bigadan fra Skanderborg.

 

Enterprise Europe Network i Danmark har i lang tid arbejdet målrettet på at styrke samarbejdet med de øvrige erhvervsfremmeaktører i regionen og gennemfører projekter, aktiviteter og individuelle virksomhedssager i samarbejde med disse. Enterprise Europe Network er en integreret del af Region Midtjyllands Future Food Innovation, og indgår som en væsentlig aktør i det kommende GlobalMidt program og har helt fra starten været medaktør i Central Denmark EU-kontorets iFacilitator forløb. Netværket har desuden et løbende samarbejde med Væksthus Midtjylland og de lokale midtjyske erhvervsråd både i form af fælles aktiviteter, fællesbesøg hos virksomheder og gensidige henvisninger. Derudover er der et løbende samarbejde med en række andre aktører, som f.eks. Dansk Eksportforening, DAMRC, Teknologisk Institut.

 

Effekt

Enterprise Europe Networks indsats skal bidrage til at opnå erhvervsudviklingsstrategiens og handlingsplanens mål inden for energi og miljø, fødevarer samt velfærdsinnovation. Indsatsen støtter helt grundlæggende op om målet om øget internationalisering, hvor virksomhederne tilskyndes til at samarbejde med virksomheder og videninstitutioner i andre lande. Effektmålene for aktiviteterne retter sig primært mod at styrke adgang til viden og teknologi, øge eksporten, samt bidrage til værditilvæksten i virksomhederne i regionen. Der er desuden en forventning om, at initiativet også vil bidrage til en stigning i omsætningen og beskæftigelsen i de virksomheder, der benytter sig af ydelserne fra Enterprise Europe Network.

 

Aktiviteter

Enterprise Europe Network dækker følgende hovedaktiviteter: promovering af netværket, informationsmøder, besvarelse af individuelle henvendelser, høring af virksomheder i forhold til EU initiativer, virksomhedsbesøg, assistance i forbindelse med innovation og internationalisering, matchmaking, business missions og individuel hjælp til partnersøgning.

 

Organisering

Den danske del af Enterprise Europe Network består af seks organisationer (NordDanmarks EU kontor, AluCluster, Næstved-Egnens Udviklingsselskab, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Agro Business Park og NetMatch), som i samarbejde dækker hele Danmark og tillige gennemfører aktiviteter i tæt samarbejde internt og eksternt med andre danske organisationer samt udenlandske Enterprise Europe Network kontorer.

 

Enterprise Europe Network er vokset til at være repræsenteret i mere end 50 lande, og der arbejdes på også at få kontorer i de manglende BRIK lande Indien og Brasilien (Kina og Rusland er med i netværket). Netværket er kendetegnet ved, at de udenlandske netværkskolleger er villige til at hjælpe danske virksomheder i deres respektive lande, ligesom det danske netværk hjælper udenlandske virksomheder med etablering af samarbejde med danske virksomheder. 

 

Budget og finansiering

Enterprise Europe Network i Danmark har ansøgt EU kommissionen og fået godkendt fortsat finansiering for perioden 2013-2014. De danske partnere, der er placeret i Region Midtjylland, Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande søger om medfinansiering til de resterende 40 % af deres budget. Regionsrådet ansøges om i alt 3,4 mio. kr. for 2013-2014, svarende til 1,7 mio. kr. pr. år.

 

Region Midtjylland har i perioden 2011-12 medfinansieret Enterprise Europe Network med 1,6 mio. kr. pr. år, i alt 3,2 mio. kr. 

 

[image]

 

Finansiering af den øvrige del af det danske netværk:

 

  • Netmatch - København medfinansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i den nuværende og kommende periode.

  • AluCluster - Kolding er ikke medfinansieret i nuværende periode, men er i dialog med Business Kolding om medfinansiering af udvalgte ENN services og aktiviteter.

  • NordDanmarks EU-kontor er en integreret del af Aalborg Kommune, og kontoret modtager tilskud fra Region Nordjylland i nuværende og kommende periode.

  • NæstvedEgnens Udviklingsselskab medfinansieres af Region Sjælland i den nuværende og kommende periode. 

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 10. oktober 2012 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 3,4 mio. kr. til Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande til medfinansiering af Enterprise Europe Network i perioden 2013-2014.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-32-76-2-10

16. Ansøgning om bevilling til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles varetager Region Midtjyllands EU-politiske interesser ved at skaffe specialiseret viden på udvalgte områder. Kontoret rådgiver og informerer om EU-forhold og bistår organisationer og virksomheder med at opnå medfinansiering fra EU til udviklingsprojekter, skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger og arrangerer studieture og møder i Bruxelles.

 

I alt har kontoret siden 2007 direkte medvirket til at hjembringe næsten 300 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Region Midtjylland. Løbende undersøgelser af kontorets virksomhed har vist, at både kunder og ejerkreds er meget tilfredse med kontorets opgaveløsning.

 

Der ansøges om i alt 8,845 mio. kr. til medfinansiering af kontorets aktiviteter og ydelser.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,880 mio. kr. i 2013, 2,950 mio. kr. i 2014 og 3,015 mio. kr. i 2015, i alt 8,845 mio. kr. til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles.

Sagsfremstilling

Midtjyllands EU-kontor arbejder for aktører i Region Midtjylland i relation til EU-systemet. Kontoret tilbyder alle aktører i regionen at bruge kontorets EU kompetencer og indsigt.

 

Effekt

Kontoret medvirker til at udmønte erhvervsudviklingsstrategiens internationale spor og er en del af konsortiet bag GlobalMidt-programmet sammen med Enterprise Europe Network omkring de EU-rettede aktiviteter.

 

Siden 2007 har kontoret direkte medvirket til at hjembringe næsten 300 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Region Midtjylland, og aktiviteterne har været geografisk spredt i hele regionen.

 

I 2011 løste kontoret 125 konkrete opgaver for virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner, kommuner og organisationer. En evaluering af kontorets virksomhed har vist, at 96 % af kunderne er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 63 % meget tilfredse. En undersøgelse i kontorets ejerkreds har vist, at 95 % af ejerkredsen er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 67 % meget tilfredse. På kontorets generalforsamling den 20. april 2012 blev dette understreget fra flere kommuners side. Referat fra generalforsamlingen 2012 er vedlagt som bilag.

 

Kontoret har i sin strategi 2011-2014 fokus på seks videnområder, som tager udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2010-2012: erhvervsudvikling, forskning, klima og miljø, kultur og turisme, sundhed og velfærd, uddannelse og kompetenceudvikling samt internationalisering. 

Aktiviteter

Kontoret har i de seneste tre år været involveret i en række aktiviteter.

 

Kontoret har blandt andet haft specifik fokus på mulighederne for det midtjyske erhvervsliv i forhold til EU's programmer gennem initiativet iFacilitator. iFacilitator har været direkte opsøgende over for virksomheder med potentiale på dette område, og har indtil nu resulteret i 18 internationale innovationsprojekter med midtjyske virksomheder som ledere og 129 mio. kr. i EU-støtte til virksomhederne. iFacilitator gennemføres i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Entreprise Europe Network og et privat konsulentfirma.  

 

Klima- og energiområdet bliver stadig mere interessant både på midtjysk plan og i EU. Kontoret har arbejdet intensivt med dette område, både ved generelt at opkvalificere midtjyske kommuner og region til at anvende EU’s finansieringsmuligheder til klimaprojekter samt i forbindelse med konkrete projekter, herunder Aarhus letbane, biogasledning i Ringkøbing-Skjern Kommune, Geotermi i Skive, energirenovering i Aarhus og i almennyttige boliger.

 

I forbindelse med det danske EU-formandskab i foråret 2012 udnyttede kontoret interessen for Danmark ved at sætte fokus på midtjyske aktiviteter og styrker i Bruxelles. Sammen med de øvrige danske kontorer i Bruxelles og den Danske EU-repræsentation gennemførtes tre ”Presidency Dialogues” på den danske ambassade om henholdsvis ”Klog vækst”, ”Sund vækst” og ”Grøn vækst”. Seminarerne var særdeles velbesøgte af europæiske beslutningstagere. Kontoret gennemførte desuden ”European Design Days” sammen med 20 andre regioner i Bruxelles.

 

Kontoret har ligeledes haft fokus på kulturområdet, dels ved at understøtte Aarhus 2017, dels ved sammen med Region Midtjylland at igangsætte internationaliseringsaktiviteter over for midtjyske kulturinstitutioner.

 

Med henblik på at udløse flere internationale aktiviteter i kommunerne har kontoret igangsat initiativet MORE, som tilbyder de midtjyske kommuner et internationalt projektudviklingskoncept med forankring i byrådet og civilsamfundet. MORE er indtil nu gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skive, Holstebro, Struer og Herning kommuner står nu for tur.

 

Kontoret har været initiativtager til et styrket og formaliseret samarbejde mellem de danske regionale kontorer ud fra det princip, at kontorerne skal bevare deres entydige lokale og regionale forankring samtidig med, at synergien ved samarbejdet og fælles projekter udnyttes. Samarbejdet sker under overskriften DAcoB (Danish Local Regional og Research Co-Op Brussels).

 

Kontorets årsrapport 2011 og Aktivitetsplan 2012 er vedlagt som bilag.

  

Organisering

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles blev etableret 1. januar 2007 og er juridisk set en forening, der blev stiftet i november 2006. Foreningens medlemmer og ejere er de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Foreningen har et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret. Bestyrelsen, der har syv medlemmer, er sammensat på følgende måde: tre repræsentanter for medlemskommunerne, to repræsentanter for regionen og to repræsentanter for Vækstforum. Vedtægter for kontoret er vedlagt som bilag.

 

Kontoret finansieres af kontingenter fra de 19 kommuner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. Kontingentet justeres årligt i forhold til den forventede prisudvikling. Kontingenterne giver et samlet årligt basisbudget på cirka 5,5 mio. kr. Derudover tager kontoret betaling for såkaldte tilkøbsydelser, der ligger ud over de basisydelser, som kontoret tilbyder gratis. Dette sker blandt andet for at undgå konkurrenceforvridning med private konsulentfirmaer mv.

 

Midtjyllands EU-kontor har kontorer i House of Central & North Denmark på Avenue de Tervuren i det centrale Bruxelles sammen med bl.a. Norddanmarks EU-kontor, et engelsk regionskontor og organisationen ICLEI, som arbejder med bæredygtig byudvikling.

 

Kontoret har fem faste medarbejdere, en projektassistent, en løntilskudsmedarbejder og to praktikanter hvert halve år.

 

Ressourcer

Kontoret har et årligt budget på 6,3 mio. kr. (2011), og foreningens regnskab for 2011 viser et underskud på 264.000 kr. Foreningens egenkapital er på 2,9 mio. kr.

 

Det har været vigtigt for bestyrelsen, at foreningen opbygger en økonomisk robusthed, således at uforudsete økonomiske omstændigheder kan modstås.

 

Bestyrelsen ønsker at bruge det økonomiske råderum, som foreningen har med den nuværende medarbejderstab, til at igangsætte projekter og aktiviteter med ekstern bistand, som kan supplere de faste medarbejderes kapacitet og kompetencer, for eksempel i forbindelse med ovennævnte projekt vedrørende virksomheders adgang til EU's forskningsmidler.

 

Desuden er der udliciteret administrative funktioner, således at medarbejdernes kompetencer udnyttes optimalt.

 

Kontorets regnskab for 2011 og budget for 2012 er vedlagt som bilag.

 

 

[image] 

Note: EU-kontorets økonomi er reguleret af foreningens vedtægter, hvori det hedder, at medlemskommuner og Region Midtjylland betaler 2 kr. pr indbygger – pristalsreguleret fra 2007 – i medlemskontingent. Pris- og befolkningsudvikling kan ikke forudsiges, hvorfor tallene i tabellen er anslåede.  

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 10. oktober 2012 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 8,845 mio. kr. til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-20-12

17. Ansøgninger om tilskud fra kulturpuljen september 2012

Resume

Til ansøgningsfristen for kulturpuljen den 1. september 2012 er indkommet 40 ansøgninger om tilskud, hvoraf to udgår. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er opdelt i tre kategorier, hvor prioritet et klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet to i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet tre falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

Direktionen indstiller,

at der af kulturpuljen bevilges i alt 553.510 kr. til ansøgninger med prioritet 1: ansøgning nr. 92 (25.000 kr.), nr. 95 (77.000 kr.), nr. 111 (100.000 kr.), nr. 112 (100.000 kr.), nr. 114 (201.510 kr.) og nr. 118 (50.000 kr.),

 

at der af kulturpuljen bevilges i alt 850.000 kr. i 2012 til ansøgninger med prioritet 2: ansøgning nr. 83 (100.000 kr.), nr. 89 (100.000 kr.), nr. 90 (200.000 kr.), nr. 97 (350.000 kr.), nr. 98 (50.000 kr.), nr. 101 (50.000 kr.),

 

at der meddeles afslag til ansøgninger med prioritet 3: 79, 80, 81, 82, 84, 85, 86, 87, 88, 91, 93, 94, 99, 100, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 115, 116 og 117, og

 

at et merforbrug på kulturpuljen i 2012 på 303.510 kr. finansieres via en overførsel fra kulturudviklingsmidlerne.

Sagsfremstilling

Indkomne ansøgninger til kulturpuljen pr. 1. september 2012

Der er til ansøgningsfristen 1. september 2012 indkommet 40 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 22. oktober 2012 med beskrivelse af de 40 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen.

 

Ansøgningerne er delt i tre kategorier:

 

  • Prioritet 1 er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik. Disse ansøgninger indstilles til godkendelse med det ansøgte beløb.

  • Prioritet 2 er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik. Disse ansøgninger indstilles typisk med et mindre tilskudsbeløb end det ansøgte.

  • Prioritet 3 er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

 

Af de 40 indkomne ansøgninger resterer 38, idet to ansøgninger er trukket tilbage. De 38 ansøgninger er på i alt 5.248.236 kr.

 

Administrationen vurderer, at der er:

 

  • 6 ansøgninger i gruppen prioritet 1 med et samlet ansøgt beløb på 553.510 kr.

  • 6 ansøgninger i gruppen prioritet 2 med et samlet ansøgt beløb på 850.000 kr.

  • 26 ansøgninger i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud.

 

Administrationen foreslår, at de seks ansøgninger i prioritet 1 bevilges de ansøgte beløb, i alt 553.510 kr., at ansøgninger i prioritet 2 bevilges i alt 850.000 kr., og at der gives afslag på alle ansøgninger i prioritet 3. Samlet betyder dette et forbrug af kulturpuljen på 1.403.510 kr.

 

Det samlede budget for kulturpuljen i 2012 er 2,5 mio. kr. Da der i første tilskudsrunde blev bevilget 1,4 mio. kr., er det samlede forbrug af kulturpuljen i 2012 på i alt 2.803.510 kr.

 

Administrationen foreslår, at merforbruget på 303.510 kr. finansieres via en overførsel fra kulturudviklingsmidlerne. Der er pr. 22. oktober 2012 i alt 2.412.638 kr. tilbage af kulturudviklingsmidlerne. Status over kulturudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

 

Når administrationen foreslår, at rammen for kulturmidler på 2,5 mio. kr. overskrides, skyldes det, at puljen uddeles for sidste gang inden 2017.

Dermed har administrationen også valgt at foreslå tilskud til ansøgninger, som eventuelt kunne have været udskudt til 2013.

 

Tabel 1. Oversigt over ansøgninger og indstillinger

Ansøg-
ning nr.
Ansøger
Titel
Ansøgt beløb
Indstillet beløb
 
1. prioritet
 
 
 
92
Oliver Quast
Afiara String Quartet
25.000
25.000
95
ODM
Museet på tværs
77.000
77.000
111
Skive Kommune
Rent Liv, udvikling af meningsfulde fællesskaber
100.000
100.000
112
Den Kreative Skole
The PopUp Festival
100.000
100.000
114
Mette Skriver
Det Rullende Havnearkiv - en bjærgning af havnenes historier
201.510
201.510
118
Kulturremisen
Ejerskab og selvforståelse i land- distriktsudvikling
50.000
50.000
I alt 
 
 
 
553.510
 
2. prioritet
 
 
 
83
KunstCentret Silkeborg Bad
Theatre in Movement
119.500
100.000
89
Teaterhuset Filuren
Hospitalsklovne
120.000
100.000
90
Operaen i midten
Billederne synger
254.000
200.000
97
Børnekulturhuset i Aarhus
STED+SANS
972.859
350.000
98
Foreningen MusikBussen
MusikBussen
150.000
50.000
101
Subart
Internationalt samarbejde for musik- projekter i Subkulture
144.950
50.000
I alt 
 
 
 
850.000
 
3. prioritet
 
 
 
79
The Animation Workship
Osamu Tezuka udstilling
25.000
 
80
Forlaget Siesta / Lotte Printz
Fortællinger fra Danmarks forsamlingshuse
100.000
 
81
Forlaget Siesta / Jannie Holdt
Bazukaan
30.000
 
82
Max Bendixen
Flammemennesker
75.000
 
84
Festial of Wonder, Silkeborg Dukketeaterfest.
Silkeborg Internationale Dukketeater- festival 2013
275.000
 
85
Gallo Huset Aarhus
EN AF OS - event
100.000
 
86
Museet for Religiøs Kunst
Barlach og Kollwitz - nordiske strømninger
200.000
 
87
Michael Deichmann Plesner
Danmark Dejligst: 100 Folkefester
250.000
 
88
Bureau Detours
DENNIS Design Center / Hong Kong
64.046
 
91
Musikarrangør foreningen Upcome
Koncertkultur Silkeborg
91.825
 
93
Marie Sønderskov Pedersen
Ny musik & lyrik, en tværæstetisk koncert
59.700
 
94
Bora Bora v/Sigrid Aakvik
Wilderness Dance
180.000
 
96
Carte Blanche
Viborg Festuge 2013 Trukket tilbage
0
 
99
Kennedy Selskabet
45 år for Kennedy ideerne
10.000
 
100
Foreningen "Babel i Ry"
Babel
40.000
 
102
Performers House
RapArt og performance
82.825
 
103
Svenning Hoffmann Sørensen
Tango-projektet
30.000
 
104
Laboratoriet ved Bora Bora
Rønne - Wagner - Signa - Holm og Arlander
80.000
 
105
Aarhus Vocal festival
Aarhus Vocal Festival 2013
100.000
 
106
Jysk Akademisk Kor
Nu lægger vinden sig i verdens haver
15.000
 
107
Teater C
Hør mine forbløffende fotografier!
150.000
 
108
Laboratoriet ved Bora Bora
Når rummet får en anden lyd
50.000
 
109
Foreningen Levende Landsby
Kulør på Kulturen - Illustreret Lokal- historie
75.021
 
110
Danseværket
Connections 2013
250.000
 
113
Skanderborg Kulturskole
El Sistema i Østjylland Trukket tilbage
0
 
115
Syddjurs Kommune
Bardatræf på Kalø
300.000
 
116
Ole og Jytte Dunck Pedersen
Made in Denmark
100.000
 
117
Afd. Q, Aarhus Univ. Hosp. Sten Roer
Chok Rock Band "Forever young Tour"
200.000
 
 I alt
 
 
5.248.236
1.403.510

 

Retningslinjer for tildeling af kulturmidler

Med udgangspunkt i kulturpolitikken for Region Midtjylland og i forlængelse af den regionale udviklingsplan er de overordnede retningslinjer for tildeling af kulturmidler, at der skal være tale om netværksdannelse, udvikling og/eller internationalt udsyn og samarbejde. Det forudsættes, at aktiviteter, der modtager støtte, har regional betydning. Som hovedregel skal der være kommunal eller anden medfinansiering til aktiviteterne.

 

Følgende projekter og aktiviteter prioriteres: 

  • Projekter og aktiviteter, der skaber viden og/eller udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder.

  • Projekter og aktiviteter, der anvender allerede eksisterende viden på nye områder og/eller på nye måder.

  • Projekter og aktiviteter, der etablerer udviklingsorienterede netværk.

  • Projekter og aktiviteter, der formidler ny viden inden for faglige og tværfaglige netværk.

  • Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

  • Projekter, der styrker talentudvikling i Region Midtjylland.     

I øvrigt gælder det, at projekter og aktiviteter som hovedregel skal rumme en selvstændig oplevelsesmæssig og/eller formidlingsmæssig værdi.

 

I forhold til produktion af viden opererer Region Midtjylland med et princip, der gør indhøstet viden og erfaring tilgængelig for alle. Der gives således ikke tilskud til udviklingsprojekter, der sigter mod at give enkelte institutioner eller aktører en fortrinsstilling frem for andre i regionen.       

 

Derudover indgår spørgsmålet om landdistrikter og yderområder i vurderingen af ansøgningerne jævnfør den regionale udviklingsplan. Endelig er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at de godkendte projekter gennemføres med den finansiering, der er beskrevet i ansøgningerne.  

 

Kulturpulje og kulturudviklingsmidler

Kulturmidlerne opdeles i henholdsvis kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne. Kulturpuljen afsættes til ansøgninger til enkeltstående, tidsbegrænsede og afsluttede projekter. 

Kulturudviklingsmidlerne afsættes til længevarende projekter, der har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder.

 

Region Midtjylland kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Mens projekter, der modtager tilskud fra kulturudviklingsmidlerne, forventes at kunne sandsynliggøre resultater og effekt i forhold til projekternes målsætning, vil tilskud fra kulturpuljen i højere grad kunne gives til eksperimenter og afprøvning af ideer.

 

I forbindelse med at Aarhus er udnævnt til kulturhovedstad i 2017, er kulturpuljen nedlagt fra 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-35-10

18. Energiperspektiver for Region Midtjylland

Resume

Region Midtjylland har udarbejdet en rapport, som analyserer, hvorledes målet om 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 kan nås.

 

Rapporten viser, at målet kan nås ved hovedsagelig brug af regionens egne ressourcer og med allerede kendt teknologi.

 

Regionen har en koordinerende rolle i det videre arbejde i form af medvirken til udarbejdelse og formidling af analyser og andet beslutningsgrundlag. Disse aktiviteter vil blandt andet omfatte området biomasse til energi, hvor ressourcerne er begrænsede, og hvor dispositioner i en kommune eller på et fjernvarmeværk kan have betydning for andre værker og kommuner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om rapporten "Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025" tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I den Regionale Udviklingsplan for Region Midtjylland er der fastsat et mål om 50 % vedvarende energi i 2025. Med henblik på at belyse, hvorledes dette mål kan realiseres ved i videst muligt omfang at bruge egne ressourcer og ved anvendelse af allerede kendt teknologi, har administrationen udarbejdet rapporten "Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025".

 

Beregningerne i rapporten, som er baseret på forskellige scenarier for den fremtidige ressourceanvendelse viser, at der bør satses kraftigt på udbygning med vindkraft også udover, hvad der allerede er planlagt i de kommunale vindmølleplaner. Endvidere bør der satses på anvendelse af allerede eksisterende, men ikke fuldt udnyttede, biomasseressourcer, som husdyrgødning og halm.

 

Dyrkning af afgrøder til energiformål nævnes også som en mulighed. Der kan eksempelvis være tale om energipil. Der kører i øjeblikket et projekt støttet af Vækstforum og regionsrådet, hvor der i oplandene til Ringkøbing og Nissum fjorde er tilplantet godt 600 hektar med energipil. Det forventes, at der udover produktion af energiråvarer vil kunne opnås en reduktion af udvaskningen af næringsstoffer til vandområderne. Energipil er dog i priskonkurrence med andre træholdige energiråvarer, som træflis og træpiller, som i dag importeres fra udlandet i stort omfang. Det vil således i praksis være markedskræfterne, som afgør i hvilket omfang, der vil blive anvendt lokalt og regionalt producerede energiprodukter af denne type.

 

Ud over øget udnyttelse af vind og biomasse i energiforsyningen peger rapporten på følgende tiltag: 

 

  • Større tilslutning til fjernvarme, hvor solvarme i øget omfang anvendes som energikilde og store eldrevne varmepumper introduceres.

  • I boliger med egen varmeforsyning udbygges anvendelsen af eldrevne varmepumper og solvarme.

  • Fortsat udbygning med solcelleanlæg.

  • Inden for transportområdet forventes flere elbiler og anvendelsen af biobrændstoffer øges.

Derudover vil det være en forudsætning for opnåelse af målet om 50 % vedvarende energi, at energiforbruget nedbringes gennem energibesparelser og -effektiviseringer.

 

Rapporten er udgivet til inspiration for og som start på et samarbejde mellem kommuner, fjernvarmeværker, energiselskaber og andre aktører på energiområdet, idet de forestående udfordringer kræver samarbejde hen over kommunegrænser og mellem selskaber og værker. Hvis et værk eksempelvis planlægger at disponere over en større mængde biomasse, vil dette have betydning for andre værkers muligheder for at anvende biomasse til energiproduktion.

 

Rapporten blev præsenteret på en konference i Skanderborg i februar 2012 med stor deltagelse af regionens aktører på energiområdet. På konferencen blev der udtrykt ønske om, at Region Midtjylland spiller en koordinerende rolle på området. Det midlertidige udvalg vedrørende energi og miljø deltager, som fastlagt i udvalgets kommissorium, i arbejdet med udarbejdelse af energirapporten og implementeringen heraf. Udvalget ser regionens rolle som koordinerende i form af udarbejdelse og formidling af analyser og andet beslutningsgrundlag, hvad angår forhold, som rækker ud over kommunegrænserne, eller som er af interesse for en bred kreds af interessenter samt ved at bidrage til netværksaktiviteter og vidensdeling.

 

Et eksempel på Region Midtjyllands bidrag til analyser og beslutningsgrundlag er den fortsatte vedligeholdelse af klima- og energiregnskaber på kommuneniveau, hvor opdaterede opgørelser baseret på 2011 tal udkommer ved årsskiftet 2012/13.

 

Endvidere er der iværksat flere projekter til opgørelse af regionens biomasseressourcer og den nuværende og fremtidige anvendelse heraf. Dette gælder således på biogasområdet, hvor der er behov for at koordinere den forestående udbygning med biogasanlæg og på halmområdet, hvor den planlagte etablering af bioethanolfabrikken i Maabjerg ved Holstebro vil lægge beslag på store halmressourcer i regionen.

 

Af den Regionale Udviklingsplan fremgår, at der skal udarbejdes en analyse til afdækning af potentialer for fremtidig anvendelse af biomasseressourcer til energi under hensyntagen til balancen i fødevare- og energiproduktionen. Der forventes således at blive iværksat yderligere initiativer på biomasseområdet.

 

Baggrunden for denne orientering er beslutning på regionsrådets møde den 22. august 2012 i forbindelse med behandling af indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet "Erhvervsudvikling i Fjernvarmesektoren".

 

Det blev her besluttet, at rapporten "Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025" for så vidt angår anvendelse af landbrugsarealer til biomasseproduktion skulle drøftes på et temamøde og behandles politisk i en selvstændig dagsorden. 

 

Temamødet fandt sted den 24. september 2012, hvor den nævnte rapport blev præsenteret, og hvor der var indlæg ved Aarhus Universitet over temaet "Udfordringer og muligheder for anvendelse af biomasse i Danmark og Region Midtjylland".

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Poul Müller tog forbehold i forhold til den del, der handler om at dyrke energiafgrøder.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-52-07

19. Afvikling af lån ydet til Foreningen Samsø Energiakademi af Århus Amts Udviklingsfond

Resume

Foreningen Samsø Energiakademi har til opførelse af Samsø Energiakademi 2006 optaget et lån i Århus Amts Udviklingsfond på 6,0 mio. kr. Samsø Energiakademi har anmodet om, at Region Midtjylland indefryser gælden og i stedet modregner de aktiviteter, man allerede leverer til Region Midtjylland i lånet.

Direktionen indstiller,

at der ikke tilskrives renter på lånet til Foreningen Samsø Energiakademi på 6,0 mio. kr. fra Århus Amts Udviklingsfond frem til den 1. juli 2014, hvor lånet skal påbegyndes afdraget, og

 

at der i god tid inden 1. juli 2014 udarbejdes en plan for afviklingen af lånet med henblik på at de ydelser, som Samsø Energiakademi leverer til Region Midtjylland, modregnes i lånet.

Sagsfremstilling

Den 9. juni 2006 anerkendte Foreningen Samsø Energiakademi et lån fra Århus Amts Udviklingsfond på 5,4 mio. kr. til opførelse af Samsø Energiakademi. Den 10. januar 2008 anerkendte Foreningen Samsø Energiakademi yderligere et lån på 0,6 mio. kr. til færdiggørelse af Samsø Energiakademi. Det samlede lån beløber sig derfor til 6,0 mio. kr.

 

I henhold til gældsbrevet er lånets løbetid 30 år og var rente- og afdragsfrit frem til den 1. januar 2012. Lånet er desuden afdragsfrit frem til den 1. juli 2014. Lånet forrentes fra og med den 1. juli 2011 med en procentsats svarende til markedsrenten på udbetalingstidspunktet. Markedsrenten svarede til renten på 30 årigt 6 % byggeobligation. Samsø Energiakademi har den 1. marts 2012 indbetalt den første rentebetaling på 173.400 kr. Rentebetalingen forfalder to gange årligt.

 

Bestyrelsesformand Eva Ryberg og Direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi har i brev af 26. juni 2012 anmodet Region Midtjylland om at overveje låneafviklingen. Man peger dels på, at rentesatsen på 6 % er ude af trit med den nuværende rentesats, og dels på at Samsø Energiakademi via energiforliget er kommet på finansloven, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt, at de midler man får via finansloven blot skal sendes videre til Region Midtjylland.

 

Samsø Energiakademi anerkender selvfølgelig, at man skylder 6,0 mio. kr., men foreslår, at Region Midtjylland eksempelvis kunne indefryse gælden og i stedet modregne de aktiviteter, man allerede leverer til Region Midtjylland i lånet.

 

Som ovenfor nævnt kom Samsø Energiakademi den 22. marts 2012 via Energiforliget på finansloven med en bevilling på 2 mio. kr. i 2012 og efterfølgende år modtages der 2,5 mio. kr. hvert år frem til 2015. Dette er et resultat af mange års målrettet arbejde. Dermed får akademiet pålagt mange nye opgaver, men det giver også mulighed for at udvikle akademiet yderligere.

 

I den forbindelse skal det nævnes, at Region Midtjylland benytter Samsø Energiakademis faciliteter og ydelser i vid udstrækning og Region Midtjylland nævnes ofte i forbindelse med de forskellige oplæg, som akademiets medarbejdere afholder. Det er i alles interesse, at Samsø Energiakademi styrkes, således at Region Midtjylland og andre også i fremtiden kan trække på de kompetencer og den viden, som er opbygget i og omkring energiakademiet. Samsø Energiakademi er et vigtigt element i Region Midtjyllands satsning på energi og miljø både lokalt, regionalt og nationalt samt ikke mindst internationalt. Det er derfor meget vigtigt, at de muligheder, som akademiet har fået via Energiforliget, udnyttes fuldt ud.

 

På nuværende tidspunkt er det derfor vigtigt, at der skabes ro omkring Samsø Energiakademis økonomi, og at der samtidig igangsættes et arbejde, der på længere sigt sikrer akademiets udvikling både økonomisk og videns- og kompetencemæssigt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-14-11

20. Tilskud til udviklingsprojekt om Museum Jorn

Resume

Silkeborg Kommune/Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Udviklingsprojektet skal munde ud i et prospekt for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum, og det skal undervejs, fra 2013- 2015, omfatte etablering af en række modeller for nyskabende formidling, oplevelser, events og borgerinddragelse.

 

Det samlede budget for projektet er på 7,0 mio. kr. Region Midtjylland søges om 3,0 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 1,5 mio. kr. i 2013,

 

at det erhvervsmæssige potentiale undersøges med henblik på yderligere bevilling på 1,5 mio. kr. i 2014, og

 

at der udarbejdes en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland, Silkeborg Kommune og Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn.

Sagsfremstilling

Silkeborg Kommune søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Projektet, der løber fra 2012–2015, skal munde ud i en plan for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum.

 

Den oprindelige ansøgning er sendt i november 2011. Administrationen har efterfølgende deltaget i udformning af projektforslaget, fordi det indeholder elementer af nyskabende institutions- og byudvikling, der kan have interesse for hele regionen. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

 

Udgangspunktet for projektet er en antagelse om, at ”Jorns univers, kunst og kunstsamling i sig har et uforløst potentiale for vækst og udvikling”. På den baggrund ønsker ansøgerne at bruge Jorn som afsæt for nyskabende og kreative samspil mellem kultur/kunstformidling og byens rum, mennesker, aktører, events m.m.

 

Projektet skal på den baggrund ses som en undersøgelse og en afprøvning af et nyt koncept for samspil mellem by og museum. Gennem konkrete projekter og erfaringsindsamling vil man nå frem til et bud på, hvordan et nyt Museum Jorn gennem formidlings- og øvrige aktiviteter på en involverende og engagerende måde kan spille sammen med byens rum, byudvikling, nye forretningsmuligheder m.m.

 

Hovedspor i projektet

Udviklingsprojektet funderes på tre hovedspor: et vækstspor, et formidlingscenter og en fejring af Jorn's 100 års fødselsdag.

 

Vækstspor - Her bringes Jorns kunst og univers i spil som vækstgenerator. Her kan

eksempelvis peges på følgende:

 

  • Udvikling og afprøvning af nye modeller for offentlig/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling.

  • Udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsmodeller, der understøtter forretningsmæssige samarbejder mellem kulturinstitutioner og kreative erhverv.

  • Brug af Jorns kunst og univers som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning, liv og oplevelser i byrummet.

  • Etablering af internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator.

 

Formidlingscenter - Museum Jorn, som centrum for innovativ kulturformidling, der når ud over museets rammer og engagerer publikum. Et særligt fokus vil være digitale medier og international gennemslagskraft.

 

Fejring af Jorn’s 100 års fødselsdag i 2014 - Fejringen skal have et indhold og en volumen, så begivenheden giver genklang og sætter varige spor, som satsningen kan bygge videre

på. Med inspiration fra Jorns kunst, hans udfordrende filosofi og kreative metoder skal

etableres og afprøves prototyper på, hvordan Jorn konkret kan synliggøres overalt.

 

De to første spor ses som et sammenhængende projekt, hvor institutionsudvikling og

byudvikling går hånd i hånd omkring involverende kultur- og kunstformidling, ny teknologi og udvikling af kultur og oplevelsesorienterede forretningsmodeller. Modeller som vil bidrage til svar på, hvordan et gentænkt Museum Jorn ser ud og også vil give ny viden til udvikling af markante og langtidsholdbare Kulturby 2017-projekter. Beskrivelse af processen er vedlagt som bilag.

 

Projektet er inddelt i fire faser

 

  1. Opstart med etablering af projektets organisation.

  2. Etablering af samarbejde med nationale og internationale partnere og netværk, kvalificering af udviklingsprocessen og indsatsområderne.

  3. Gennemførelse af projekter og begivenheder, forankring hos borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt inddragelse af strategiske partnere, herunder MMEx (Meaning Making Experience), AND (Center for Arkitektur, ny Teknologi og Design samt Aarhus 2017.

  4. Fastlæggelse af strategi og videreførelse af udviklingsarbejdet frem mod et nyt Museum Jorn.

 

Organisering 

Projektet vil blive ledet af en styregruppe, der blandt andet skal repræsentere projektets tre hovedspor. Arbejdet med udvikling og realisering af projektet vil blive varetaget af et nyt projektsekretariat, som refererer til styregruppen.

 

Styregruppen består af:

  • Formanden for ejendomsfonden for et Nyt Museum Jorn

  • Formanden for Museum Jorn

  • Formanden for 100 års arrangementsgruppen

  • En repræsentant for vækstsporet

  • To til tre nøglepersoner, som udpeges af de fire forannævnte

  • Et antal ad hoc medlemmer, der tilknyttes i en periode efter behov.

 

I forbindelse med en eventuel bevilling fra Region Midtjylland, vil der blive indgået en resultatkonkrakt mellem Ejendomsfonden for et Nyt Museum Jorn, Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. En repræsentant for Region Midtjylland kan deltage som observatør i styregruppens møder.

 

Silkeborg Byråds princip godkendelse af Nyt Museum Jorn er vedlagt som bilag.

  

Økonomi

Det samlede budget for projektet er på 7,0 mio. kr. Finansiering af projektet sker via tilskud fra Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, der bidrager med hver 3,0 mio. kr. Derudover sigtes der på medfinansiering fra det lokale erhvervsliv på mindst 1,0 mio. kr.

 

 

[image]

 

 

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at Asger Jorn og dermed Museum Jorn kan betragtes som et kulturelt fyrtårn i Region Midtjylland, og at Jorns univers og samling besidder et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag.

 

Projektet Et nyt Museum Jorn kan desuden bidrage til videreudvikling af strategier for borgerinddragelse, samspil mellem kultur, by og erhverv samt udvikling af ny teknologi i kulturformidlingen. Derfor er der også tale om et projekt, der kan få betydning for hele regionen. Dette betyder endvidere, at inddragelsen af regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere står centralt i projektet.

Det erhvervsmæssige potentiale er ikke klarlagt på nuværende tidspunkt, og i forlængelse heraf vil administrationen gå i dialog med Silkeborg Kommune om finansiering af projektet i 2014.

 

Ud over de partnere, der allerede er nævnt i sagsfremstillingen, vil regionale satsninger som Smart Region og Kreative Partnerskaber med fordel kunne medtænkes i projektet. Et tilskud fra Region Midtjylland bør endvidere forudsætte, at projektet gennemføres på et professionelt kunsthistorisk grundlag og at Museum Jorn med dets kunstfaglige ekspertise inddrages som en central medspiller i projektet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet der lægges vægt på, at projektet indeholder elementer af nyskabende institutions- og byudvikling, der kan have interesse for hele Region Midtjylland.

 

Derudover lægges der vægt på, at projektet har et vækstspor, som indeholder udvikling og afprøvning af nye modeller for offentlig/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling og udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsudvikling, som understøtter forretningsmæssige samarbejder mellem kulturinstitutioner og kreative erhverv. Endvidere bruger projektet Jorns kunst og univers som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning, liv og oplevelser i byrummet. Endelig anvender projektet internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator. Alle ovenstående hensyn skal indarbejdes i resultatkontrakten.

 

Venstre tog forbehold.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-35-10

21. Afholdelse af Creativity World Forum 2017 i Region Midtjylland *

Resume

Creativity World Forum er den væsentligste årlige begivenhed i netværket Districts of Creativity, hvor Region Midtjylland har været medlem siden 2010. Ved konferencen til november 2012 har Region Midtjylland mulighed for at lægge billet ind på at få lov til at afholde konferencen i 2017, som et led i regionens indsats for at fremme kreativitet og innovation, og som en kulmination på indsatsen omkring kreative erhverv i forbindelse med Aarhus som kulturhovedstad i 2017.

Direktionen indstiller,

at administrationen fortsætter arbejdet for at trække Creativity World Forum konferencen til Region Midtjylland i 2017, og

 

at regionsrådsmedlemmerne Conny Jensen og Ulla Diderichsen på Creativity World Forum i Rio de Janeiro Brasilien, i november 2012 præsenterer Region Midtjyllands intentioner om at holde konferencen i 2017.

Sagsfremstilling

Afholdelsen af Creativity World Forum 2017 vil være en milepæl i Region Midtjyllands fokus på innovation og kreativitet, og kan bl.a. ses som en kulmination på initiativerne i forhold til kreative erhverv i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017.

 

Afholdelsen af konferencen sker altid i en af medlemsregionerne i Districts of Creativity, og da Aarhus er blevet valgt som Europæisk Kulturhovedstad i 2017, har regionen et vigtigt argument for at byde ind på værtsrollen i 2017.

 

Dette kan gøres i forbindelse med afholdelsen af det politiske møde i Districts of Creativity 21. november 2012, hvor regionsrådsmedlemmerne Conny Jensen og Ulla Diderichsen repræsenterer Region Midtjylland. Der vil ikke være tale om en juridisk bindende aftale men blot en reservering af årstallet.

 

Det er vigtigt, at afholdelsen af konferencen tænkes i synergi med og udnyttes som en naturlig løftestang i forhold til alle administrationens indsatser. Af nuværende indsatser kan særligt fremhæves Kreative Partnerskaber, Smart Region, Shareplay, Cirkulær Økonomi, Turisme, Fødevarer, Iværksætteri og Kompetenceudvikling.

 

Udvikling af et design og koncept for konferencen, og tilhørende aktiviteter, skal ske i et samarbejde mellem blandt andet administrationen, Aarhus 2017 sekretariatet, operatøren for Kreative Partnerskaber og værtsbyen.

 

Udbyttet af at holde konferencen kan opdeles i følgende hovedområder: profilering af regionen, markering af kulturhovedstadsåret 2017 og afsæt for fremtidige indsatsområder.

 

Profilering af regionen

Da konferencen er højt estimeret og tiltrækker en bred skare af eksperter og interessenter inden for innovation og kreativitet, vil det være en enestående mulighed for Region Midtjylland til at profilere regionen og de innovative og kreative kompetencer internationalt. Som vært vil det give mulighed for at vise vores styrker frem for hele verden og udvide vores netværk inden for flere felter.

 

Markering af kulturhovedstadsåret 2017

Konferencen vil fungere som den naturlige kulmination på regionens indsatser omkring kreative erhverv og kreativitet i regionen generelt. Resultater af enkelte projekter i hele regionen kan udstilles og vises frem på konferencen, og den tilhørende messe og konferencen vil derfor fungere som et naturligt mål og højdepunkt for forskellige projekter.

 

Afsæt for fremtidige indsatsområder

Ved at vælge et overordnet tema og flere underliggende tematikker får regionen mulighed for at teste og få værdifulde input til fremtidige indsatsområder. Konferencen og messen vil være oplagt at benytte til at søge inspiration og samarbejdspartnere i forhold til fremtidige projekter og indsatser. 

 

Økonomi

Budgettet herunder er baseret på det seneste afholdte Creativity World Forum

i Hasselt i Belgien i 2011 og dermed også samme ambitionsniveau i forhold til talere og indhold generelt. Dette kan selvfølgelig justeres, ligesom der kan vise sig at være regionale forhold, som medfører en anden prioritering af budgetposterne.

 

[image]

  

Indtægterne i budgettet er estimeret ud fra billetpriserne i 2011, og baserer sig på et forsigtigt skøn på 1.800 besøgende (900 early bird pris, 400 fuld pris og 500 til studenterpris). Besøgstallene var i Oklahoma 2010 på 2.600, og i Hasselt i 2011 på 2.200.

 

Det estimerede finansieringsbehov på omkring 3,0 mio. kr. tænkes primært dækket via Fonden for Aarhus 2017 suppleret af andre kilder som eksempelvist den by, der vælges som værtsby.

 

I budgettet er der ikke taget højde for indirekte gevinster for regionen i form af erhvervsturismeindtægter (overnatninger m.m.) samt PR værdien for regionen, værtsbyen og virksomhedssponsorerne. Posten virksomhedssponsorer og in kind ydelser er ligeledes sat lavt.  

 

Tidligere og planlagte konferencer

 

  • 1st DC conference in Flanders, Belgium 2004

  • 2nd DC conference in Maryland, USA 2005

  • 3rd DC conference in Flanders, Belgium 2006

  • 4th DC conference in Qingdao, China 2007

  • 5th DC conference in Antwerp, Flanders, Belgium 2008 - www.creativityworldforum.be

  • 6th DC conference in Baden-Württemberg, Germany 2009 - www.cwf2009.de

  • 7th DC conference in Oklahoma, USA 2010 – www.stateofcreativity.com/events/cwf/

  • 8th DC conference in Flanders, Belgium 2011 - www.creativityworldforum.be

  • 9th DC conference in Rio de Janiero, Brazil 2012

  • 10th DC conference in Tampere, Finland 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Kurt H. Jørgensen, Ulla Diderichsen og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen