Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Forretningsudvalget
den 15. januar 2013 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Status på letbaneprojektet
3 Godkendelse af indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland
4 Høring af forslag til Lov om ændring af planloven
5 Midtnet - bevilling af projektforlængelse og midler (Indstilling fra Vækstforum)
6 Bevilling til projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber (Indstilling fra Vækstforum)
7 Forlængelse af klyngeprogrammet for The Animation Workshop (Indstilling fra Vækstforum)
8 Videreførelse af Shareplay - tværregional Cross Media satsning (Indstilling fra Vækstforum)
9 Bevilling til Food Festival 2013 (Indstilling fra Vækstforum)
10 RETHINK 2017 - Kultur, begivenheder og oplevelser som katalysator for turismebaseret forretningsudvikling (Indstilling fra Vækstforum)
11 Landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020
12 Etablering af erhvervsuddannelsesgrundforløb "Mad til mennesker" i Grenaa
13 Indberetning af kapacitet for skoleåret 2013-2014 på STX og HF
14 Opfølgning på resultatkontrakter vedrørende regionale udviklingsaktiviteter
15 Afrapportering fra studietur for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling
16 Godkendelse af § 2-aftale vedrørende palliativ behandling
17 Ansøgning fra Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem om at etablere og drive hospice i Brædstrup *
18 Godkendelse af opdateret styringsmanual og håndtering af reserver på kvalitetsfondsprojektet Viborg samt godkendelse af bevilling til projektafdelingen
19 DNU: Godkendelse af revideret styringsmanual
20 DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til rørpost
21 DNU: Ændret bygningsindretning for vare- og affaldshåndteringen
22 Bevilling til fortsat planlægning af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup
23 Anlægsregnskab for fase 0, Hospitalsenheden Horsens
24 Anlægsbevilling til hæmatologisk ambulatorium på Regionshospitalet Horsens
25 Anlægsbevilling til Service og Logistikhus på Hospitalsenheden Horsens
26 Analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region
27 Satspuljemidler til de sikrede institutioner 2013-2015
28 Ændring af vedtægter for den selvejende institution Center for innovation og metodeudvikling for den specialiserede sociale indsats i Danmark (Metodecentret)
29 Orientering om Danske Regioners Benchmarking af psykiatrien 2011
30 Orientering om rapporten Analyse af kapaciteten i psykiatrien
31 Orientering om produktivitetsudvikling i psykiatrien
32 Orientering om mulighederne for at øge den reumatologiske kapacitet i Region Midtjylland
33 Orientering om udrulning af diagnostisk pakkeforløb
34 Orientering om omlægninger på høreområdet i 2013.
Sagnr.: 1-00-31-09

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg

Formanden orienterede om, at anlægsarbejderne i forbindelse med etablering af Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg i sin helhed udbydes som fagentreprise.

 

Deponeringsfritagelse til OPP-projekt

Formanden orienterede om, at Økonomi- og Indenrigsministeriet netop har meddelt, at Region Midtjylland har fået en deponeringsfritagelse på 158,3 mio. kr. til OPP-projekt vedrørende flytning af Aarhus Universitetshospital, Risskov til Det Nye Universitetshospital i Skejby.

 

Opslag af stillinger som akutjob

Formanden orienterede om, at Region Midtjylland, på baggrund af en opfordring fra beskæftigelsesministeren, fremover vil undlade at opslå stillinger som ledende sygeplejersker som akutjob.

 

Overholdelse af tidskravene i kræftpakkerne

Formanden orienterede om den seneste opgørelse i Region Midtjylland, der indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde

Forretningsudvalget aftalte, at der afholdes ekstraordinært forretningsudvalgsmøde onsdag den 23. januar 2013 kl. 13.30-14.00.

 

Udnævnelse til vicedirektør

Forretningsudvalget godkendte, at Christian Boel, Sundhedsplanlægning, er udnævnt som vicedirektør.

 

Deltagelse i Danmarksindsamlingen 2013

Forretningsudvalget godkendte, at Region Midtjylland deltager i det planlagte indsamlingsshow i Horsens den 8. februar 2013.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-12

2. Status på letbaneprojektet

Resume

Der orienteres om status for letbaneprojektets etape et, herunder om resultatet af prækvalificering af konsortier til udbud af transportopgaverne.

 

Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev etableret den 31. august 2012. En af Aarhus Letbane I/S's første opgaver er at gennemføre udbud af de anlægsarbejder, der samlet bliver til Aarhus Letbane.

 

I forhold til tidsplanen for det samlede anlæg har to af de forberedende arbejder vist sig tidskritiske. Det drejer sig om fundering af bro i Egådalen, hvor der kun kan gennemføres anlægsarbejder i en begrænset periode i sommermånederne, samt en bro over banegraven i Aarhus, hvor det teknisk og økonomisk er mest hensigtsmæssigt, at arbejdet i vintermånederne begrænses mest mulig.

 

Administrationen anbefaler, at regionsrådet bemyndiger Aarhus Letbane I/S til at indgå kontrakt om de beskrevne anlægsopgaver, så disse kan igangsættes pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter.

 

Herudover orienteres om de påbegyndte drøftelser med henblik på etablering af et drifts- og infrastrukturselskab, der skal tage over, når Aarhus Letbane I/S har etableret letbanen.

 

Endelig orienteres om drøftelser om de videre udbygningsetaper.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at Aarhus Letbane I/S kan indgå kontrakt om de beskrevne anlægsopgaver, så disse kan igangsættes pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter, og

 

at orienteringen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev etableret den 31. august 2012. En af Aarhus Letbane I/S's første opgaver er at gennemføre udbud af de anlægsarbejder, der samlet bliver til Aarhus Letbane. Det drejer sig om:

 

  • forberedende arbejder (broer, krydsombygninger, dæmninger mv.), som henvender sig bredt til det danske/udenlandske entreprenørmarked samt

  • en transportpakke, som henvender sig til leverandører af letbanekøretøjer med større entreprenører som underleverandører eller konsortiepartner.

 

Der er i efteråret 2012 gennemført en prækvalificering til udbud af transportopgaverne.

Resultatet af prækvalificeringen er offentliggjort i begyndelsen af december 2012. Fire konsortier er blevet prækvalificeret: Siemens A/G, Siemens A/S i konsortium med Strukton/Aarsleff JV I/S, OHL i konsortium med Vossloh, Ansaldo STS SpA i konsortium med Stadler og Pankow GmbH og ALSTOM Denmark A/S i konsortium med ALSTOM Transport SA.

 

Alle konsortierne har erfaring med letbaneprojekter og består af en bred gruppe af danske og europæiske selskaber.

 

Fælles for de fire konsortier er, at de er økonomisk robuste og har teknisk erfaring med at anlægge letbane. Flere har erfaring med at levere nøglefærdige letbaneprojekter, mens alle har dokumenteret erfaring med at levere og vedligeholde tog.

 

De fire prækvalificerede konsortier modtager i januar 2013 selve udbudsmaterialet vedrørende transportpakken. Tilbud afleveres i sommeren 2013, og inden udgangen af 2013 forventer Aarhus Letbane I/S at kunne underskrive kontrakt med den fremtidige leverandør af transportpakken.

 

Syv konsortier havde anmodet om prækvalifikation. 

 

Tidskritiske forberedende arbejder

For at sikre fremdrift i projektet og i forhold til overholdelse af tidsplanen har Aarhus Letbane I/S vurderet, at det er vigtigt at indgå kontrakt for to tidskritiske forberedende arbejder. Det drejer sig om anlægsarbejder ved Banegraven og i Egådalen på strækningen Skejby–Lisbjerg.

 

Ifølge vedtægterne for Aarhus Letbane I/S skal beslutning om at indgå kontrakter om anlæg forelægges af bestyrelsen for interessenterne (ejerne) på et interessentskabsmøde til beslutning.

 

Aarhus Letbane I/S har udarbejdet vedlagte notat over de to umiddelbart tidskritiske projekter.

 

Med hensyn til anlæg af bro ved Banegraven, der er vurderet til at være af 19 måneders varighed, er det erfaringsmæssigt økonomisk mest fordelagtigt at gennemføre arbejderne i forårs-, sommer- og efterårsmånederne, idet der vejrmæssigt er færre vejrlig dage og færre omkostninger til vinterforanstaltninger end i vintermånederne. Hvis anlægsarbejdet kan igangsættes marts 2013, vil arbejdet derfor kun forventes at skulle strække sig over én vinterperiode. Anlæg af broen er beregnet til cirka 33,0 mio. kr. Region Midtjyllands andel heraf udgør cirka 1,9 mio. kr.

 

For broerne over Egåen muliggør VVM undersøgelsen kun anlægsarbejder i en periode fra 1. juni til 1. oktober af hensyn til odderen. Anlægsmæssigt skal der i denne periode være etableret tre søjler. Såfremt dette anlægsarbejde ikke kan igangsættes i marts 2013, kan anlægget af de tre søjler af tidsmæssige årsager ikke gennemføres før 2014, hvilket udover at forsinke arbejdet også kan forventes at øge anlægsprisen, da arbejdet med brooverbygning mv. må afvente, at søjlerne er færdiggjort. Anlægget af broerne er beregnet til cirka 113,0 mio. kr. Region Midtjyllands andel heraf udgør cirka 6,6 mio. kr.

 

Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender, at Aarhus Letbane I/S kan indgå kontrakt om de beskrevne anlægsopgaver, så disse kan igangsættes pr. 1. marts 2013. 

 

Etablering af drifts- og infrastrukturselskab

I overensstemmelse med lovgrundlaget skal letbaneanlægget, når dette er færdigetableret forventeligt i 2016, overdrages fra Aarhus Letbane I/S til et drifts- og infrastrukturselskab, som stiftes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. De konkrete udgifter til letbanedriften, forrentning af anlæg og togmateriel samt vedligeholdelse er ikke kendte men afventer resultaterne af anlægsudbuddene og operatørudbuddet.

 

Indtil videre hviler forventningerne til de fremtidige udgifter til letbanedrift på overslagsberegninger baseret på blandt andet erfaringer andre steder fra. Overslagsberegningerne viser, at letbanedriften skulle kunne hvile i sig selv i forhold til den nuværende økonomi til kollektiv trafik i området.

 

Regionens udgifter til Odderbanen og kompensationen fra staten for drift af Grenaabanen samt reduktioner på bybusserne i Aarhus og i mindre grad på regionale ruter skulle således kunne dække omkostningerne til letbanedrift. Herudfra er der indgået en foreløbig aftale mellem Aarhus Kommune og regionen om at etablere et drifts- og infrastrukturselskab, der skal stå for den fremtidige letbanedrift.

 

Administrationen og Aarhus Kommunes administration er enige om, at det vil være formålstjenligt at påbegynde arbejdet med etablering af drifts- og infrastrukturselskabet, således at det kan varetage interesser for den fremtidige drift overfor Aarhus Letbane I/S.

 

I de foreløbige drøftelser lægges der op til, at ejerne Aarhus Kommune og Region Midtjylland får direkte indflydelse på drifts- og infrastrukturselskabet. Drifts- og infrastrukturselskabets hovedopgaver bliver at eje og vedligeholde infrastruktur og togmateriel, som mod betaling stilles til rådighed for den operatør, der får tildelt operatøropgaven. Vedligeholdelse af Grenaabanestrækningen skal dog fortsat varetages af staten.  

 

Aarhus Kommunes og Region Midtjyllands bestilling af letbanetrafik hos Midttrafik forventes foretaget på samme måde som for busserne. Herudover bliver Midttrafiks rolle at stå for konkrete opgaver blandt andet vedrørende trafikplanlægning, information, billetsystemer, kundeundersøgelser, indtægtsfordeling og kontraktadministration. 

 

Udbygningsetaper

Der er ikke hjemmel til, at det videre arbejde med udbygningsetaperne gennemføres i regi af Aarhus Letbane I/S. Det er dog parterne i letbanesamarbejdets hensigt at udnytte synergieffekterne ved, at arbejdet med anlæg af første etape, og udbygningsetaperne foregår i et tæt samarbejde hos Midttrafik.

 

Letbanesekretariatet opretholdes derfor parallelt med Aarhus Letbane I/S, og begge organisationer får adresse hos Midttrafik. Herved vil Letbanesekretariatet fremover fungere som en form for udviklingsafdeling parallelt med anlægsaktiviteterne i Aarhus Letbane I/S. Letbanesekretariatet forventes endvidere via et selvstændigt budget at bidrage til Midttrafiks udformning af operatørudbud og at stå for koordineringen af operatørudbuddet med Aarhus Letbane I/S.

 

I første omgang drejer arbejdet med udbygningsetaperne sig om udvidelse af etape et til Hinnerup og ny etape fra det centrale Aarhus til Brabrand. Der henvises i øvrigt til anden sag på dagsordenen om indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland.

 

De igangværende drøftelser og undersøgelser skal lede frem mod en afklaring af, hvordan de involverede lokale parter kan skabe grundlag for at kunne signalere over for staten, at man fra lokal side frem til 2030 er indstillet på at deltage i investering af udbygningen.

 

Endvidere er det tanken, at det forberedende arbejde med udbygningsetaperne tilrettelægges, så man kan gå i gang med at anlægge næste etape umiddelbart efter afslutning af første etape.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-22-11

3. Godkendelse af indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland

Resume

Kontaktudvalget har på møde den 16. november 2012 godkendt et revideret indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland. Indspillet skal bruges i forbindelse med de strategiske analyser og trafikforhandlingerne i 2013.

Direktionen indstiller,

at indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Kontaktudvalget besluttede på mødet den 27. september 2011, at en embedsmandsgruppe skulle udarbejde forslag til et revideret indspil til infrastrukturinvesteringer. Som et led i arbejdet har der været et temamøde den 10. september 2012 i Kontaktudvalget, hvor formændene for kommunernes tekniske udvalg og regionens rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling også var inviteret. Kontaktudvalget godkendte på sit møde den 16. november 2012 forslaget til indspil til statslige investeringer i infrastrukturen.

 

Oplægget skal bruges som et indspil til de strategiske analyser for Østjylland og til trafikforhandlingerne mellem forligspartierne i Folketinget i efteråret 2013.

 

I forhold til indspillet fra 2007 er der nu kommet supplerende anbefalinger med - både på vejsiden og på jernbanesiden. Der er stadig fuld enighed i Kontaktudvalget om de fem anbefalinger fra 2007:

 

  • En fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler.

  • Letbane i Aarhus-området.

  • Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord.

  • Udvidelse af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers.

  • Opgradering af rute 26 til højklasset vej/motorvej mellem Aarhus og Viborg.

Desuden er der sket en konkretisering af andre forslag, som også var med i indspillet fra 2007:

 

  • Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg.

  • 2 + 1 veje på udvalgte strækninger på ruterne 11, 15, 16, 21 og 34.

   

Hertil kommer en række nye anbefalinger:

 

  • Opgradering af regionalbanerne.

  • Ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus.

  • Ny midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvej.

     

I forslaget til nyt indspil er anbefalingerne delt op i den overordnede vision og i vej- og baneprojekter.

 

Efter mødet i Kontaktudvalget den 16. november 2012 har embedsmandsgruppen færdiggjort indspillet. Foruden selve indspillet er der udarbejdet en række baggrundsrapporter: statusrapport for de enkelte projekter, rapport om banetrafikken i Midtjylland og rapport om etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter. Det samlede materiale præsenteres for Kontaktudvalget på mødet den 18. februar 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet regionsrådet lægger vægt på, at den hidtidige prioritering af projekterne fastholdes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-19-12

4. Høring af forslag til Lov om ændring af planloven

Resume

Miljøministeriet har sendt forslag til ændring af planloven i høring. Lovforslaget vedrører blandt andet kystnærhedszonen, mobilantenner, detailhandel og brug af tiloversblevne bygninger i landområder. Lovforslaget bidrager til mere ensartede regler for kommunernes planlægning og ophæver den særstatus 29 kommuner og 15 øer havde fået med lovændring i 2011. 

 

Regionsrådet vedtog den 19. december 2012 at tiltræde det fremsendte høringssvar og genbehandle sagen med henblik på eventuelle tilføjelser.

Direktionen indstiller,

at de ønskede emner drøftes med henblik på at afgøre, om der skal sendes yderligere bemærkninger til Miljøministeriet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 19. december 2012, at udkast til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af planloven godkendes og efterfølgende sendes til Miljøministeriet, idet det i høringssvaret tilkendegives, at yderligere bemærkninger eftersendes i januar 2013.

 

Miljøministeriet har dog efterfølgende oplyst, at lovforslaget om ændring af planloven forventes fremsat primo februar 2013, og at miljøministeren derfor bliver forelagt høringssvar og endeligt lovforslag primo januar 2013. Således er der ikke mulighed for at indarbejde yderligere bemærkninger.

         

Vagn Larsen har fremlagt ønske om, at følgende emner drøftes:

  1. Betydningen for udviklingen af turist- og kystområderne, og de mindre kystbyers overlevelse (beskæftigelse, turisme, bosætning). Oplægget er i modstrid med intentionerne i den regionale udviklingsplan. 

  2. Mobilmaster, mobildækning og bredbånd.  

  3. Butikker med et stort arealbehov (bolig, møbler og lignende), hvordan er deres muligheder for at etablere sig uden for bykernen i byer med under 20.000-40.000 indbyggere.  

  4. Hvad betyder lovændringen for etablering af marinaer og supermarkeder på under 2.000 kvadratmeter i kystnære turistområder.

  

Administrationen oplyser:

ad 1. Lovforslaget ophæver særregler for 29 kommuner og 15 ikke brofaste øer indført ved lovændring i 2011.

 

ad 2. Lovforslaget giver en lempeligere administrationsgang i forhold til etablering af mobilmaster, men fjerner derved også en klagemulighed for naboer.

 

ad 3. Lovforslaget vil fjerne muligheden indført i 2011 for at planlægge nye aflastningsområder med udvalgsvarebutikker over 2.000 kvadratmeter (bortset fra i Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Hovedstaden). Lovforslaget ændrer ikke på mulighederne for store butikker i bymidter, bydelscentre og i eksisterende aflastningsområder.

 

ad 4. I forbindelse med planlovens detailhandelsbestemmelser lægger lovforslaget op til at fjerne en særbestemmelse for kommuner uden byer over 20.000 indbyggere. Særbestemmelsen muliggjorde udlæg til udvalgsvarebutikker udenfor bymidterne. Den vedrørte dog alene byer i et nationalt og internationalt trafikalt knudepunkt eller med en stor virksomhed eller et stort turistmål samt butikker, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan indpasses i bymidten.

 

Michael Thomsen har fremlagt ønske om at følgende emne drøftes: 

Der bør være dispensationsmulighed for kystbeskyttelseszonen for eksempelvist småøer, således der kan bevares erhvervsliv, turisme og institutioner samtidigt med, at der tages et udpræget naturhensyn.

 

Administrationen oplyser:

I forbindelse med planlovens kystnærhedszone, er der en 3 km bred planlægningszone. Her kræver anlæg en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær beliggenhed, herunder blandt andet turistpolitiske overvejelser. Siden 2011 har kravet været lempet til en planlægningsmæssig begrundelse for 29 udpegede kommuner og 15 mindre øer. Bortset fra sommerhusområder er der ikke tale om en forbudszone, men et område med skærpede forventninger om hensyn til landskab og natur.

 

Uddrag af sagsfremstilling fra regionsrådsmødet den 19. december 2012

Miljøministeriet har sendt forslag til ændring af planloven i høring frem til den 14. december 2012. Lovforslaget (vedlagt som bilag) indeholder følgende elementer:

 

  • Giver nye muligheder for at meddele landzonetilladelse til etablering af helårsboliger og erhverv i overflødige bygninger i vanskeligt stillede landdistrikter.

  • Omfatter alle kommuner og afløser den særlige landzonebestemmelse om helårsboliger i 29 kommuner og 15 ikke brofaste øer fra lovændring i 2011. Vanskeligt stillede landdistrikter er områder med begrænset pres på arealressourcen, lav beskæftigelse og/eller fraflytning. Her udpeges altså ikke længere arealer med lempeligere krav efter administrative grænser, men alene ud fra den enkelte kommunes egen vurdering af om et område er vanskeligt stillet.

  • Ensarter regler for planlægning inden for kystnærhedszonen i alle kommuner.

  • Tilbageruller lovændring fra 2011 for 29 kommuner.

  • Tilbageruller muligheden for med et landsplandirektiv at tillade udvalgsvarehandel uden for bymidten i kommuner, hvor der ikke er byer med mere end 20.000 indbyggere.

  • Tilbageruller, så det igen kun er muligt at planlægge for store udvalgsvarebutikker med over 2.000 kvadratmeter i byer med mere end 40.000 indbyggere.

  • Ophæver tilslutningspligt med videre til fællesantenneanlæg.

  • Ophæver kravet om landzonetilladelse før opsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende antennemaster, siloer og høje skorstene.

 

Administrationen finder, at lovforslaget overordnet set rummer hensigter i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan blandt andet vedrørende udbredelse af mobildækning og ved at tage udgangspunkt i den enkelte egns vilkår for udvikling uanset kommunegrænser.

 

Lovforslaget giver dog anledning til følgende bemærkninger:

I den regionale udviklingsplan 2012 anbefales staten at muliggøre bebyggelse af nye turismefaciliteter ét sted i regionen, når tilsvarende anvendelse ophører andet sted i regionen. Herunder blandt andet byudvikling indenfor beskyttelseslinjer.

 

Loven bør derfor også give mulighed for at:

 

  • Flytte anvendelser i kystnærhedszonen, også gerne over kommunegrænser.

  • Afvikle for at fremme udvikling. For eksempel ved at forbinde ny anvendelse ét sted med ophør et andet sted i regionen, så egnene ikke mister deres attraktivitet og der opstår et helhedsbillede af forfald.

 

Administrationen er ikke bekendt med, at krav om landzonetilladelse er en væsentlig barriere for udbredelsen af mobildækningen i landdistrikterne. Supplerende midler er derfor nødvendige for sikring af mobil- og bredbånd til hele landet. Desuden bør der fortsat kunne tages landskabelige hensyn eksempelvist prioriterede landskabsstrøg.

 

Høringssvar til Miljøministeriet er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Venstre bemærkede, at de nuværende bestemmelser vedrørende kystområdernes udvikling ønskes fastholdt, da lovforslaget er i modstrid med intentionerne i den regionale udviklingsplan. Med ændringen af planloven i maj 2011 kunne miljøministeren udstede et landsplandirektiv, der muliggjorde etablering af større udvalgsvarehandel udenfor bycentrene som integreret del af eksisterende virksomhed, større turistmål eller større trafikale knudepunkter. Muligheden fjernes nu, og ministeren kan ikke længere udstede landsplandirektiv med dette formål, uanset regionen og kommunen måtte finde det hensigtsmæssigt.

 

Poul Müller tog et foreløbigt forbehold.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-6-10

5. Midtnet - bevilling af projektforlængelse og midler (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Midtnet er en tre-årig indsats, der har til formål at facilitere erhvervsrettede vidensamarbejder mellem aktører fra Region Midtjylland og Shanghai for derigennem at bidrage til den regionale erhvervsudvikling.

 

Midtvejsafrapporteringen viser, at Midtnetkonceptet har ramt en virkningsfuld kombination af videnudveksling, generering af ny viden, afprøvning af globale samarbejdsmuligheder og erhvervsudvikling. Midtnet tilfører dermed et nyt og væsentligt element til den traditionelle eksportstøtte. Derfor foreslås på nuværende tidspunkt en forlængelse af Midtnet samt en merbevilling til programmet.

 

Midtnet, med dets specifikke fokus på det kinesiske marked, er en del af programmet GLOBALmidt, der skal styrke fundamentet for en langsigtet og markant international vækst i Region Midtjylland. Midtnet understøtter de tre strategiske satsninger i erhvervsudviklingsstrategien: energi og miljø, fødevarer og sundhed/erhverv.  

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsmidler bevilges 1,250 mio. kr. i 2013 og 3,950 mio. kr. i 2014, i alt 5,2 mio. kr. til Teknologisk Institut til en forlængelse af projektet Midtnet.

 

Sagsfremstilling

Midtnet programmet har været operationelt siden juni 2010. De foreløbige resultater af de igangværende aktiviteter efter to år viser blandt andet:  

 

  • at flere små og mellemstore virksomheder (SMV'ere) og videninstitutioner deltager i de tematiske netværk end krævet,

  • at 12 projekter er igangsat, og dermed er projektpuljen opbrugt,

  • at de første projekter har resulteret i yderligere og mere konkrete aktiviteter. 

 

Eksempler på konkrete projektaktiviteter og resultater fremgår af bilag 1.

 

Evalueringen og den store interesse for programmet gør, at operatøren allerede nu søger om en programforlængelse samt yderligere finansiering.

 

Region Midtjylland oplever generelt en højere aktivitet i samarbejdet med Shanghai og i besøgsfrekvensen. Region Midtjylland har i august 2012 haft besøg af Viceminister Li Xi fra Shanghai, som besøgte regionen på opfordring af Premierminister Hu Jin Tao. Li Xi delegationen udtrykte stor tiltro til samarbejdet med Region Midtjylland, som i 2013 kan fejre 10-års jubilæum for samarbejdsaftalen med Shanghai Byprovins. Midtnet skal blandt andet arrangere en event i forbindelse med jubilæet, som skal illustrere opnåede resultater og skabe grobund for, at resultaterne videreføres. Midtnet kan bidrage som en meget vigtig brik i de resultater, der skabes sammen med Shanghai over de kommende år.

 

Effekt

En udvidelse og forlængelse af Midtnet kan give en styrket effekt, fordi indsatsen kan basere sig på den erfaring, viden og de netværk, der allerede er etableret. Dermed vil Midtnet bidrage til: 

 

  • Øgede eksportmuligheder for små og mellemstore virksomheder (SMV) gennem udvikling af metoder og modeller, som understøtter SMV'ernes eksportmuligheder til Kina,

  • Øgede eksportmuligheder for SMV'ere, som deltager i Vækstforums initiativer "Genvej til ny viden" og "MTIC", hvor der etableres et samarbejde. Det samme vil ske i forhold til GlobalMidt,

  • Udnyttelse af den synergi, der er opbygget med de øvrige regionale og nationale tiltag,

  • Udnyttelse og styrkelse af relationer til kinesiske forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder for SMV'ere og videninstitutioner fra regionen, som vil øge chancerne for succes,

  • Skabelse af samarbejde mellem SMV'ere og videninstitutioner fra Region Midtjylland og Shanghai, som vil sikre mere målrettet produktudvikling og dermed eksport. 

 

Videreførelsen af Midtnet vil medvirke til at opfylde de overordnede mål om mere eksport fra SMV'ere samt målet om styrket globalt udsyn og øget vækst i Region Midtjylland.

 

Aktiviteter

Midtnet har indtil nu gennemført mange aktiviteter, som blandt andet omfatter oprettelsen af tematiske online-netværk, hvor virksomhederne og videninstitutionerne udveksler viden på tværs. Der er afholdt en række tematiske møder, workshops og større seminarer både i Region Midtjylland og i Shanghai og gennemført besøgsprogrammer til begge steder for relevante aktører, hvilket har skabt kontakt til centrale aktører i begge regioner.

 

Endelig har aktiviteterne affødt, at der er godkendt 12 projektmodningsforløb (komplet liste findes i bilag 2).

 

I en forlængelse af programmet vil der blive lagt vægt på at skabe minimum 12 nye projektmodningssamarbejder ved hjælp af:

 

  • at udnytte de gode aktiviteter, der er i de nuværende projekter og de tre netværk,

  • at styrke kendskabet til Midtnet programmet yderligere,

  • at udnytte Region Midtjyllands samarbejdsaftale med Shanghai yderligere.

 

Desuden vil der også blive lagt vægt på at:

 

  • lave løbende evalueringer og systematisk slutevaluering af programmet og dets aktiviteter og metoder,

  • Midtnet bringer de positive internationale erfaringer og oparbejdet ekspertise i spil i andre Region Midtjylland programmer med internationalt sigte,

  • operatøren i forbindelse med 10-års jubilæet for samarbejdet med Shanghai i 2013, arrangerer en event, der fungerer som flagskib for konkret samarbejde mellem erhvervsaktører i Region Midtjylland og Shanghai.

 

Organisering

Det forudsættes, at organiseringen af programmet fortsætter som hidtil med Dansk Teknologisk Institut/Teknologisk Partnerskab som operatør. Aarhus Universitet/Center for Entreprenørskab og Innovation (30 %) og det Danske Innovationscenter i Shanghai (20 %) er underleverandører. Hermed sikres det, at operatørens kendskab til aktørerne og oparbejdede erfaring anvendes i forhold til at opnå maksimal effekt af programmets udvidelse. 

 

Ressourcer

Det forudsættes, at programmets aktiviteter finansieres med 5,2 mio. kr. fra Region Midtjylland og 3,0 mio. kr. fra de deltagende SMV'ere og videninstitutioner. 

 

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-8-11

6. Bevilling til projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Der søges om en bevilling på i alt 5,91 mio. kr. i 2013 til operatør Manto A/S til gennemførelse af projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber.

 

Kreative Partnerskaber har fokus på, at kreativ innovation skal drive morgendagens forretningsområder. Projektet vil udnytte regionens kreative potentiale og skabe erhvervsmæssig vækst i de kreative erhverv.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2013 bevilges 5,91 mio. kr. til Manto A/S til gennemførelse af projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber.

Sagsfremstilling

Kreative Partnerskaber er et projekt, som har fokus på at udnytte regionens kreative potentiale og skabe erhvervsmæssig vækst i og via de kreative erhverv. Initiativet Kreative Partnerskaber hører hjemme under indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling.

Kreative Partnerskaber består af fire delinitiativer. Hovedinitiativet er:

 

  • Forretningsbaserede partnerskaber - udvikling af nye kommercielle forretningsområder gennem de kreative erhverv. Shareplay er et eksempel på et partnerskab.

 

Derudover understøtter initiativet de kreative erhvervs vækstvilkår gennem:

 

  • Kreative rammepartnerskaber - Udvikling af de kreative erhvervs rammebetingelser gennem fokus på erhvervsservice, vækstmiljøer, talentudvikling og byernes rolle.

  • Den Kreative Arena - Udvikling af en fælles platform for videndeling, videnformidling og tværfaglige samarbejder.

  • Den Kreative Komité - Udvikling af de kreative erhverv gennem politikskabende aktiviteter.

 

Initiativet er opdelt i to faser – en projektmodningsfase i 2013 og en projektfase i 2014-2017.

 

Effekt

Projektmodningsfasen har til formål at udvikle nye redskaber, som kan bidrage til opnåelsen af Vækstforums strategiske mål, herunder blandt andet øge andelen af innovative virksomheder og produkter, øge andelen af eksporterende virksomheder samt generelt at øge virksomhedernes omsætning og beskæftigelse.

 

Først i projektfasen vil der blive sat konkrete effektmål på initiativet. Der etableres i projektmodningsfasen et effektmålingsdesign, som har til formål at sikre sammenhæng mellem aktiviteter og mål.

 

Aktiviteter

Operatøren skal i projektmodningsfasen varetage en række opgaver, der er nærmere beskrevet i initiativbeskrivelsen. Opgaverne omfatter blandt andet: 

 

  • Facilitering af udvikling af otte forretningsbaserede partnerskaber.

  • Facilitering af en proces for etablering af tre rammepartnerskaber inden for Erhvervsservice, Vækstmiljøer og talentudvikling samt Kreative byer.

  • Skabelse af fundamentet for etablering af en regional kreativ arena.

 

Organisering

Operatøropgaven udføres af et konsortium med Manto A/S som tilsagnsmodtager og Seismonaut, Volcano, Connect Denmark samt Have Kommunikation A/S som konsortiepartnere.

 

Operatørens rolle er blandt andet at samle de kreative erhverv og deres interessenter og facilitere etableringen af partnerskaber. Derudover skal operatøren sikre aktivering og samspil mellem de kreative aktører, herunder understøtte udvikling af kreative rammebetingelser som policyområde. Operatøren skal også understøtte og koordinere sammenhængen til det lokale, regionale, nationale og internationale niveau.

 

Endelig skal operatøren sikre videnopsamling samt best practice og next practice. Operatøren er bedt om i samarbejde med Vækstforums sekretariat at nedsætte et ekspertpanel, der kan bidrage til at kvalificere udvælgelsen af de mest perspektivrige ideer til de forretningsbaserede partnerskaber. Ekspertpanelets deltagere bliver efterfølgende brugt som afsæt (springboard, der kvalificerer aktiviteterne i modningsfasen) for de enkelte partnerskaber i projektmodningsfasen.

 

Økonomi

Projektmodningsfasen gennemføres ultimo i 2013 med et samlet budget på 5,91 mio. kr. Projektmodningsfasen finansieres af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

[image]

 

Initiativet Kreative Partnerskaber skal ses i sammenhæng med det regionale engagement i Aarhus Kulturhovedstad 2017. Det forventes, at de enkelte partnerskaber og aktiviteter finder betydelig medfinansiering i 2014-2017 i Fonden Aarhus 2017.

 

Derudover skal rammepartnerskabet omkring de kreative byer ses i sammenhæng med den regionale udviklingsplan, ligesom det skal ses i sammenhæng med det regionale engagement i Districts of Creativity samt SMART Cities.  

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. august 2012 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2013 bevilges 5,91 mio. kr. til Manto A/S til gennemførelse af projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-16-12

7. Forlængelse af klyngeprogrammet for The Animation Workshop (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

The Animation Workshop (TAW) er en vigtig aktør i den regionale erhvervsudvikling i koblingen mellem viden/uddannelse og erhverv, ligesom The Animation Workshop spiller en betydelig rolle i flere tværfaglige udviklingsmotorer som eksempelvis Shareplay, Computerspilzonen og Animation Hub.

 

The Animation Workshop har været en del af det regionale klyngeprogram med projektet Visuelle Veje, der bringer animation og andre kreative kompetencer i spil i traditionelle virksomheder. Projektet har været en succes, og administrationen ønsker derfor at forlænge og udvikle denne indsats for 2013 med aktiviteter inden for en samlet ramme på 1,5 mio. kr. med henblik på identificering af en mere langsigtet og permanent løsning.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,5 mio. kr. i 2013 til The Animation Workshop til en forlængelse og videreudvikling af de erhvervsrettede aktiviteter under klyngeprogrammet.

 

Sagsfremstilling

The Animation Workshop (TAW) har ansøgt Region Midtjylland om opbakning til og medfinansiering af videncentrets erhvervsrettede aktiviteter. Baggrunden er dels ønsket om videreudvikling af aktiviteterne, dels at The Animation Workshop har mistet væsentlig medfinansiering fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

 

The Animation Workshop, der hører under VIA University College, har til opgave at viden- og kompetenceudvikle den danske animationsbranche. TAW er organiseret i syv afdelinger: Bacheloruddannelser, Efteruddannelser, Open Workshop, The Drawing Academy, Center for Animationspædagogik, Midtjysk Animationsvæksthus (MiJAV) og Animation Hub.

TAW nyder bred national og international anerkendelse som et af verdens førende centre inden for animation og trækker dermed udenlandske virksomheder, medarbejdere og viden til Region Midtjylland.

TAW spiller en betydelig rolle i flere tvær-regionale og nationale udviklingsmotorer som eksempelvis Shareplay, Computerspilzonen og Animation Hub, der alle arbejder tværfagligt i områderne spil, film og animation.

TAW er en del af det regionale klyngeprogram med projektet Visuelle Veje, der hjælper traditionelle virksomheder med at anvende animations- og animationsbaserede kompetencer til for eksempel:

 

  • Produkt- og idéudvikling - kreativt boost af innovations- og forandringsprocesser.

  • Markedsføring og salg - metoder og teknikker til kommerciel formidling.

  • Læring og uddannelse - træning og vejledning af kunder, medarbejdere og leverandører, for eksempel betjeningsmanualer, salgstræningsværktøjer og HR.

 

Det er administrationens vurdering, at TAW er en vigtig aktør i den regionale erhvervsudvikling og i koblingen mellem viden, uddannelse og erhverv. Det er således af regional interesse og betydning, at TAW kan fortsætte og udvikle sine aktiviteter. Viborg Kommune har samtidig tilkendegivet, at man ligeledes ønsker at understøtte den videre udvikling af de erhvervsrettede aktiviteter i TAW.

Region Midtjylland og Viborg Kommune ønsker i samarbejde med VIA University College at finde en langsigtet løsning, der udnytter de erhvervsmæssige potentialer, der ligger i TAW. Derfor er der enighed om, at der arbejdes for, at TAW fra 2014 får status som nationalt viden- og kompetencecenter. I den forbindelse nedsættes der en arbejdsgruppe med deltagelse af de tre parter, som skal undersøge mulighederne herfor. En afklaring skal søges i første halvår 2013, og på baggrund af denne afklaring vil Region Midtjylland og Viborg Kommune i efteråret 2013 foretage en vurdering af, hvordan TAW indpasses i den fremtidige kreative erhvervsfremmeindsats, og hvorledes parterne bedst muligt understøtter TAWs rolle heri.

 

Formål

Formålet med forlængelsen er at udvikle og opbygge en videnplatform, der kan styrke kreative virksomheders forretningsforståelse. Herunder skal platformen styrke brugen af animationsbaserede koncepter og kompetencer i brancher uden for animationsindustrien.

 

Dette skal blandt andet resultere i, at der inden projektets afslutning er skabt grundlag for en national blåstempling og medfinansiering af aktiviteterne med henblik på en mere langsigtet/permanent funktion.

 

Effekt  

Ansøger har beskrevet følgende aktivitets- og effektmål, som kan danne baggrund for resultatmålene i en resultatkontrakt:

 

  • 25 match mellem kreative virksomheder og virksomheder i andre brancher.

  • 20 animationsrelaterede virksomheder deltager i forretningsudviklingsforløb.

  • 5 videnbaserede udviklingssamarbejder imellem TAW og virksomheder.

  • Lancering af digital platform.

 

Aktiviteter

Forlængelsen af klyngeprogrammet skal bruges til at udvikle og opbygge en videnplatform, der kan styrke kreative virksomheders forretningsforståelse. Herunder skal platformen styrke brugen af animationsbaserede koncepter og kompetencer i brancher uden for animationsindustrien. Konkret gennemføres følgende aktiviteter:

 

  • Matchmaking mellem kreative virksomheder, virksomheder i andre brancher og kvalificeret animationsrelateret arbejdskraft. 

  • Internationalisering, forretningsmæssig læring og kompetenceudvikling i animationsrelaterede virksomheder. 

  • Tværgående erhvervsudvikling ind i andre kreative brancher med udgangspunkt i animation. 

  • Udvikling af digital platform, der kan danne afsæt for opsamling og udveksling af erfaring og viden fra projektet.

  

Organisering

The Animation Workshop er ansøger på projektet og står for gennemførelse og facilitering af aktiviteterne heri.

  

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-3-09

8. Videreførelse af Shareplay - tværregional Cross Media satsning (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Med udgangspunkt i en positiv evaluering af den tværregionale Cross Media satsning Shareplay indstilles initiativet til at fortsætte i 2013 og 2014 med en bevilling på i alt 3,834 mio. kr.

 

Shareplays opgaver er at udnytte det erhvervsmæssige potentiale inden for Cross Media gennem et udviklingssekretariat, strategiske udviklingsaktiviteter og en Cross Media pulje. Bag Shareplay står et konsortium bestående af Aarhus Filmby, The Animation Workshop, Alexandra Instituttet og Bretterville (Aalborg).

 

Shareplay forventes, med de indhøstede erfaringer, at blive en væsentlig aktør i gennemførelse af Kreative Partnerskaber og skal endvidere spille en aktiv rolle i forhold til at samle de forskellige nationale Cross Media aktiviteter med fokus på større international forankring.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,500 mio. kr. i 2013 og 1,334 mio. kr. i 2014, i alt 3,834 mio. kr. til videreførelse af Shareplay.

Sagsfremstilling

Shareplays formål er at fremme samarbejdet og udbygning af Cross Media netværk på tværs af film, animation, spil og it i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der skal skabes innovationsbaseret vækst i medievirksomhederne inden for Cross Media i de to regioner. Samarbejdet sker på tværs af brancheskel og en stærkere kobling til videninstitutioner og i samspil med internationale netværk.

 

Shareplay har fokus på forretningsudvikling gennem samarbejdskoncepter, innovation, iværksætteri og kompetenceudvikling. Hertil kommer, at der fokuseres på tværfaglige projekter og tværgående samarbejder med nationalt og internationalt fokus.

 

Effekt

Det nuværende Cross Media netværk udbygges løbende, og målet er at:

 

  • Udvide fra 700 medlemmer til 1.000.

  • Minimum 60 % af den primære målgruppe har kendskab til Cross Media-satsningen.

  • Mindst 15 virksomheder har fået rådgivning til virksomhedsudvikling gennem Væksthusenes tilbud.

  • Mindst 30 virksomheder har gjort brug af nye finansieringskilder til udvikling af deres Cross Media aktiviteter.

 

Evalueringer

Der er gennemført to uafhængige evalueringer, en midtvejsevaluering foretaget af Region Nordjylland i 2011 og en evaluering foretaget af Region Midtjylland i 2012.  

 

Evaluering Oktober 2011 - Projektet blev midtvejsevalueret af COWI i oktober 2011. Evaluator vurderede overordnet, at projektet er velstruktureret, relevant og har et højt ambitionsniveau.

 

Evalueringen gav en række anbefalinger til projektet, som primært relaterede sig til formidlingen og kontakten til virksomhederne i netværket.

 

Evaluator anbefalede følgende til projektet:

 

  • at gøre det potentielle udbytte ved deltagelse i netværket tydeligere og mere konkret,

  • at eksplicitere formålet med alle Shareplays aktiviteter – såvel over for sig selv som over for virksomhederne,

  • at sikre en entydig branding af Shareplay over for de netværk, som Shareplay etablerer,

  • at stille større krav til Shareplays fire agenter (tilknyttet hver af de fire konsortiepartnere) med det formål at styrke disses virksomhedskontakt, og

  • at projektet forlænges, så der tages højde for den sene projektstart, hvor projektlederen først blev ansat den 1. september 2010, og at der tages højde for administrationen af Cross Media-puljen. 

 

Shareplay har siden midtvejsevalueringen i 2011 implementeret anbefalingerne i projektet.

 

Evaluering Oktober 2012 - Region Midtjylland iværksatte i august 2012 en evaluering af Shareplay med fokus på projektets organisering. Evalueringen inkluderede også anbefalinger til en videreførelse af Shareplay.

 

Konklusioner fra evalueringen:

 

  • at projektet er velstruktureret, godt organiseret, relevant og med højt ambitionsniveau,

  • at fremdriften er god, og det vurderes, at projektet vil nå sine mål,

  • at der er stor tilfredshed med udviklingssekretariatets arbejde,

  • at konsortiepartnerne har fået mere fokus på Cross Media og betydningen og potentialerne af samspillet på tværs af medieplatforme,

  • at Shareplay har skabt en positiv konkurrence mellem konsortiepartnerne, som skaber udvikling,

  • at Region Nordjylland har fået en mindre andel i projektet, og fremadrettet vil det være en fordel med en større tværregional balance, og

  • at styrke fokus på formidling af Shareplays aktiviteter over for virksomhederne.

 

Eksempler på nogle af Shareplays aktiviteter, der blandt andet omfatter innovativt offentligt-privat samarbejde:

 

Kommunikationsværktøj til andre brancher f.eks. industri, byggeri, turisme m.v. Shareplay er på turné til regionernes erhvervsråd for at præsentere medie- og kommunikationsværktøjer til virksomheder inden for andre brancher.

 

Shareplay er brobygger mellem kreative virksomheder og andre erhverv. Som eksempelvis formidling af kulturhistorien, hvor Shareplay samarbejder med Midtjysk Museums Udviklingsråd og virksomheder om udvikling af fremtidens formidlingsformer.

 

Shareplay gennemførte i samarbejde med Jyske Bank Pixel Jam 2012, hvor 25 deltagere blandt andet fik mulighed for at møde en række relevante interessenter fra branchen, som kan være med til at hjælpe deres forskellige transmedia projekter videre ud på den globale markedsplads.

 

Shareplay indgår i samarbejde med private og offentlige aktører om udvikling af en ny interaktiv portal til hjælp for hjertepatienter til en bedre rehabilitering, der ifølge en hjertelæge kan hjælpe patienter hurtigere tilbage til hverdags- og arbejdslivet.

En ny interaktiv ammefilm, der skal give større tryghed til nybagte forældre. Produktet vil blive Sundhedsplejens nye digitale tilbud til forældre.


Shareplay tiltrækker internationale produktioner og virksomheder. Dette sker gennem de opbyggede netværk og kontakter samt deltagelse i internationale EU projekter og andet.

 

Shareplay efter 2014 - Shareplay skal bidrage i udvikling af Kreative Partnerskaber og spille en vigtig rolle for virksomheder i udvikling af nye produkter, kommunikations- og formidlingsløsninger og forretningsmetoder. Shareplay skal endvidere spille en aktiv rolle for mere tværregional/national samling af de interaktive/Cross Media tiltag og aktiviteter.

 

Ressourcer

Finansieringen af Shareplay strækker sig ind i 2014, hvorefter Shareplay planlægges at indgå som en finansiel del af Kreative Partnerskaber. 

 

 

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-20-11

9. Bevilling til Food Festival 2013 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

På baggrund af evalueringen af Food Festival 2012 søges Region Midtjylland om 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013. Food Festival 2013 vil i højere grad styrke festivalens erhvervsrettede elementer, herunder innovationsaktiviteter med deltagelse af fødevarevirksomheder.

 

Food Festival 2012 blev afholdt den 7.-9. september 2012 på Tangkrogen i Aarhus. Med 27.000 gæster, over 200 deltagende virksomheder og 950 frivillige hjælpere blev festivalen og de tilknyttede erhvervsrettede arrangementer en stor succes. Festivalen blev støttet af regionsrådet med en bevilling på 1,0 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,0 mio. kr. i 2013 til Food Organisation of Denmark (FOOD) til arrangementet Food Festival 2013.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede på sit møde den 25. januar 2012 at bevilge 1,0 mio. kr. til organisationen Food Organisation of Denmark (FOOD) til arrangementet Food Festival 2012, og at der efterfølgende på baggrund af en evaluering af dette arrangement tages stilling til en ny bevilling på 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

 

Samarbejdet med FOOD og en lang række lokale partnere, herunder Aarhus Kommune, om at etablere en markant fødevarebegivenhed, understøtter Vækstforums fødevaresatsning "Klog hverdagsmad". Festivalen skal medvirke til at sætte fokus på Region Midtjylland som et førende miljø for fødevareinnovation ved at sætte rammen om en utraditionel udviklingsplatform, hvor der skabes tæt kontakt mellem virksomheder, uddannelses- og videnmiljøer, erhvervsorganisationer og forbrugere.

 

Baggrund

FOOD gennemførte sammen med en lang række partnere den 7.-9. september 2012 ”Food festival 2012” på Tangkrogen i Aarhus. Der er gennemført en evaluering af festivalen vedrørende gæster, aktører og frivillige (bilag). FOOD udarbejder desuden en afslutningsrapport i forbindelse med afrapportering af projektet over for Vækstforum, som bl.a. vil blive vedlagt en oversigt over samtlige aktiviteter under og i forbindelse med festivalen.  

 

Formålet med Food Festival 2012 var:

  • at sætte fokus på Region Midtjylland og Danmark som et foregangsland, når det gælder fødevarekvalitet, ansvarlig og bæredygtig produktion og topgastronomi,

  • at bidrage til at skabe netværk og konkrete udviklings- og innovationsaktiviteter for virksomheder, producenter, avlere, leverandører og andre aktører på festivalen. 

 

FOODs opgørelser efter festivalen viser,

 

  • at resultatmålet i den indgående resultatkontrakt vedrørende medieomtale og artikler rigeligt blev opfyldt med 25 artikler i udenlandske medier samt 397 artikler og indslag i danske medier, herunder blandt andet indslag i DR TV-Avisen og TV2 Østjylland (resultatmål: mindst 25 artikler eller indslag i udenlandske medier samt et tilsvarende antal i danske),

  • at over 200 virksomheder deltog på festivalen (resultatmål: 80 virksomheder),

  • at festivalen over de tre dage blev besøgt af 27.000 gæster (resultatmål: 15.000 deltagere),

  • at der med Future Food Innovation (FFI) og Aarhus Universitet som arrangører blev afholdt en konference med titlen "Nyt, Nordisk, Naturligt" foruden en række andre erhvervsrettede arrangementer i tilknytning til festivalen, eksempelvis European Food Venture Forum. Desuden afholdte Fødevareministeriet den årlige GUDP konference (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) i forbindelse med festivalen. Resultatmålet her var afholdelse af minimum én international forsknings- og/eller innovationskonference.

 

Det lykkedes FOOD at aktivere 950 frivillige, som ydede en stor indsats både før og under festivalen. Eksempelvis stod lærere og studerende fra flere af de tekniske skoler i regionen for forplejning af festivalaktører og gæster på festivalpladsen.  

 

På baggrund af evalueringen og en efterfølgende dialog med projektets partnere ønsker FOOD at igangsætte forberedelsen af endnu en Food Festival i Aarhus i sensommeren 2013. Med henvisning til regionsrådets beslutning af 25. januar 2012 anmoder FOOD derfor Vækstforum og regionsrådet om en bevilling på 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

 

Hovedindholdet i en resultatkontrakt for Food Festival 2013

På baggrund af successen i 2012 har FOOD valgt at skrue op for ambitionsniveauet i 2013 også ud over det, der var forventningerne, da man første gang ansøgte regionsrådet om en bevilling. Ud over mange rosende ord fra besøgende og aktører har evalueringerne også peget på en række forbedringspotentialer, som FOOD i videst muligt omfang vil forsøge at indarbejde i 2013-festivalen, uden dog at gå på kompromis med det grundlæggende koncept: Food festivalen skal handle om nye spændende kvalitetsfødevarer, om innovation og om det udviklende møde på tværs af brancher, geografier og værdikæder.

 

En resultatkontrakt for Food festival 2013 skal blandt andet indeholde følgende:

 

  • Krav om et deltager- og aktivitetsniveau i minimum samme størrelsesorden som i 2012.

  • Krav om et øget internationalt fokus, herunder aktiv inddragelse af virksomheder og innovationsmiljøer fra det øvrige Norden.

  • Krav om større integration af innovationsaktiviteter i den mere folkelige del af festivalen.

  • Krav om netværks- og virksomhedsudviklingsforløb i tilknytning til festivalen.

 

Økonomi

Regnskabet for Food Festival 2012 er endnu ikke endeligt opgjort, men det forventes, at resultatet ikke i væsentlig grad vil afvige fra resultatkontraktens godkendte budget og finansieringsplan.

 

På baggrund af erfaringerne fra 2012 har FOOD opstillet følgende budget og finansieringsplan for Food festival 2013.

 

[image]

 

I 2013 forventes en entréindtægt på cirka 1,5 mio. kr., hvilket indgår som en del af posten private i økonomitabellen.

 

Vækstforums fødevareråd har på sit møde den 7. november 2012 behandlet evalueringen af Food festival 2012 og kvitterede for en god og veltilrettelagt festival. Rådet anbefaler, at initiativet videreføres i 2013 under forudsætning af, at der sker en udvikling af festivalen med hensyn til at styrke festivalens innovative platform, styrke den internationale dimension og sikre en bedre branding af regionen som internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad.

 

Vækstforum har på sit møde den 28. november 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-14-12

10. RETHINK 2017 - Kultur, begivenheder og oplevelser som katalysator for turismebaseret forretningsudvikling (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Fonden Midtjysk Turisme søger om bevilling til et projekt, som skal skabe grundlag for at udnytte de turismemæssige vækstpotentialer i regionens kulturtilbud og i Aarhus 2017 som Europæisk Kulturhovedstad. Projektet drejer sig om kompetenceudvikling, som skal sikre, at Aarhus 2017 bruges som en løftestang for et stærkere samspil mellem turisme, kultur, events og erhverv. Projektet gennemføres som en del af Vækstforums "Handlingsplan 2015 - ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland".

 

Der søges om 0,35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og 1,0 mio. kr. fra kulturudviklingsmidlerne.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 0,15 mio. kr. i 2013, og 0,20 mio. kr. i 2014, i alt 0,35 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme til initiativet RETHINK 2017 - Kultur, begivenheder og oplevelser som katalysator for turismebaseret forretningsudvikling,

 

at der gennemføres en ekstern evaluering af initiativet i regi af Region Midtjylland,

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges kontant medfinansiering på 1,50 mio. kr. fra Fonden Aarhus 2017 og timemedfinansiering på i alt 0,945 mio. kr. fra sekretariatet for Aarhus 2017 til initiativet, og

 

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 0,429 mio. kr. i 2013 og 0,571 mio. i 2014, i alt 1,0 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme til gennemførelse af kurser og cases om brugerinddragelse, innovation og digitalisering på kulturinstitutioner.

Sagsfremstilling

Projektets mål er at medvirke til, at kulturtilbud, oplevelser og begivenheder udvikles og bliver brugt til at tiltrække flere internationale turister og skabe større mersalg hos de turister, der besøger regionen. Analyser viser, at der er klare turismemæssige vækstpotentialer i Aarhus 2017. Det kræver, at der samarbejdes tættere mellem en række aktører, og at der bliver en fælles opkvalificering. Den langsigtede effekt af projektet forventes at blive større innovationskraft og mere fleksibilitet i arbejdsstyrken og en positiv afsmittende virkning på andre områder end turisme og kultur.

 

Hovedelementerne i resultatkontrakten   

Effekter

Projektet skal føre til:

 

  • at deltagerne får styrkede kompetencer som grundlag for at udvikle nye forretningsmodeller, kvalitets- og produktudvikling, øget digitalisering, styrket og målrettet salg og markedsføring samt øget internationalisering.

  • at der etableres nye samarbejder og styrket videndeling mellem centrale aktører inden for turisme, kultur, erhverv, events og Aarhus 2017.

Projektet skal endvidere understøtte de langsigtede vækstmålsætninger for Aarhus 2017.

 

Indsatsområder og aktiviteter

Som led i projektet skal der gennemføres kompetenceudvikling inden for tre hovedspor:

 

  • Nye forretningsmodeller.

  • Platforme for salg.

  • Nye indtægtstyper (mersalg).

 

Projektets aktiviteter er målrettet nøgleaktører inden for en bred deltagerkreds af offentlige og private aktører inden for kultur, turisme, erhverv, events og Aarhus 2017.  Aktiviteterne gennemføres som konferencer og seminarer vekslende med målrettede undervisningsmoduler og temaarrangementer for en mindre deltagerkreds.

 

Der gennemføres aktiviteter som led i projektet, og der bliver afsat ressourcer til at sikre udbredelse og målrettet involvering af nøgleaktører, koordinering, forankring og videnudbredelse.

 

Aktiviteterne skal blandt andet afdække og styrke værdikæderne inden for kultur, turisme, events og Aarhus 2017, inddrage internationale erfaringer og udvikle forretningsmodeller, samt styrke innovation og partnerskaber. Aktiviteterne skal skabe et fælles videngrundlag og fokus på værdiskabende målgrupper og skabe grundlaget for målrettet markedsføring og salg samt styrke digitale kompetencer og formidling. Aktiviteterne skal også øge og forbedre produkt- og kvalitetsudvikling i forhold til kultur- og oplevelsestilbud samt styrke arbejdet med brugerdreven innovation som grundlag for nye produktkoblinger og nye helstøbte oplevelsesprodukter.

 

Organisering
Projektet er en del af udmøntningen af Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" og har baggrund i Vækstforums strategi ”Ny VÆKST i turismen – en strategi for mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod år 2020”.

 

Fonden Midtjysk Turisme søger om at blive operatør på vegne af en partnerkreds, der blandt andet omfatter Fonden Aarhus 2017, Aarhus Kommune, VisitAarhus og de regionale kulturnetværk. Projektet bygger på en bred involvering, og partnerkredsen vil løbende blive udvidet. Der nedsættes en styregruppe og en følgegruppe for projektet. Repræsentanter for erhvervslivet bliver tilbudt at deltage i følgegruppen for projektet.

 

Der gennemføres en ekstern evaluering af projektet i regi af Region Midtjylland som led i den tværgående evaluering af de projekter, der indgår i Vækstforums turismehandlingsplan.

Projektet gennemføres i perioden 1. april 2013 til 31. december 2014.

 

Ressourcer

Projektet er et socialfondsprojekt, hvor det samlede budget for projektet er 12,0 mio. kr. I tabellen er projektets udgifts- og finansieringsbudget beskrevet.   

 

[image]

 

Projektets finansiering forudsætter, at der bevilges tilskud fra Fonden Aarhus 2017 på i alt 1,5 mio. kr., og at Fonden Aarhus 2017 godkender medfinansiering af ét årsværk i perioden. Det forventes at være politisk behandlet primo 2013.

 

I forhold til de regionale erhvervsfremmemidler, så sker finansieringen som en del af udmøntning af de tværgående udviklingsmotorer i finansieringsplanen for turismeindsatsen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-70-1-12

11. Landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020

Resume

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har på møde den 5. december 2012 drøftet sammenhæng mellem regional erhvervsudvikling og de Lokale Aktions Gruppers (LAG) landdistriktsindsats.

 

Udvalget drøftede desuden en henvendelse til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om, at der i den kommende strukturfondsperiode bør afsættes midler til kommuner og regioners egne landdistriktsprojekter.

Direktionen indstiller,

at der rettes henvendelse til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med en opfordring til, at der afsættes midler i det kommende Landdistriktsprogram til kommunale og regionale landdistriktsprojekter, som det er sket i den nuværende programperiode med midler via de regionale programmer for Grøn Vækst.

Sagsfremstilling

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer og Landbrug er i gang med overvejelser omkring et nyt landdistriktsprogram i den kommende strukturfondsperiode fra 2014. I disse overvejelser indgår blandt andet en midtvejsevaluering af de regionale programmer for grøn vækst.

 

I partnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum i Region Midtjylland fremgår det af afsnit 12, at "partnerne er enige om at arbejde for at øge sammenhængen mellem Vækstforums udviklingsstrategi og de Lokale Aktions Gruppers (LAG'ers) investeringer i erhvervsudvikling, således at investeringerne i højere grad trækker i samme retning og bidrager til øget vækst og flere jobs i regionen".

 

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har i forbindelse med partnerskabsaftalen og arbejdet med et nyt landdistriktsprogram drøftet:

 

  • hvordan der skabes en bedre sammenhæng i landdistriktsindsatsen,

  • behovet for at fokusere indsatsen, hvor der er størst behov, og

  • en fortsat kommunal og regional indsats gennem et nyt program for Grøn Vækst.

 

Det fremgår ikke af partnerskabsaftalen, hvorledes en øget sammenhæng skal opnås.

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har drøftet disse emner blandt andet med udgangspunkt i et oplæg fra administrationen, herunder om der skal rettes en henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og til Ministeriet for Fødevarer og Landbrug.

Administrationen har på et møde i august 2012 med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter drøftet partnerskabsaftalen, og Region Midtjylland blev opfordret til at komme med et indspil til ministeriet om samarbejdet.

 

Det er opfattelsen i administrationen, at der gennem ordningen Grøn Vækst med midler til kommunale og regionale landdistriktsprojekter er opnået en række større sammenhængende udviklingsprojekter. Der peges derfor på, at der også i en ny programperiode fra 2014 afsættes midler til kommuner og regioner til en større sammenhængende og strategisk indsats som et supplement til LAG indsatsen.

 

Såfremt der i den nye programperiode skal afsættes EU-midler til kommunale og regionale landdistriktsprojekter, bør dette i givet fald rejses politisk overfor de relevante ministerier.

 

Udkast til brev til ministerierne om, at der afsættes midler til kommunale og regionale landdistriktsprojekter er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-2-07

12. Etablering af erhvervsuddannelsesgrundforløb "Mad til mennesker" i Grenaa

Resume

Teknisk Skole Silkeborg og VidenDjurs har indledt et samarbejde om udbud af grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa. I den forbindelse beder Teknisk Skole Silkeborg Region Midtjylland om en indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning.

 

Administrationen har udarbejdet et statistisk notat, der belyser situationen for indgangen for erhvervsuddannelsen (EUD) Mad til mennesker på Djursland. Notatet viser, at det vil være godt for Djurslands udbud af uddannelser, idet EUD-indgangen skaber nærhed i ungdomsuddannelserne.

Direktionen indstiller,

at det indstilles, at Ministeriet for Børn og Undervisning godkender et udlagt udbud af EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa, og samtidig sikrer, at der ikke er uafklarede juridiske problemstillinger i forbindelse med et EUD-udbud i Grenaa, og

 

at brev til Ministeriet for Børn og Undervisning godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland afgiver indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende den stedlige placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

I den forbindelse har Region Midtjylland modtaget en ansøgning fra Teknisk Skole Silkeborg, hvor der ønskes en indstilling vedrørende placering af EUD-grundforløbet Mad til Mennesker i Grenaa.

 

Erhvervsuddannelserne i Nord- og Syddjurs kommuner varetages af VidenDjurs. VidenDjurs har fire EUD-indgange, som omfatter "Bil, Fly og Transport”, ”Produktion og Udvikling”,” Medieproduktion” og ”Strøm, Styring og IT”. VidenDjurs har indgået en samarbejdsaftale med Teknisk Skole Silkeborg om udlagt EUD-grundforløb til Grenaa.

 

I den forbindelse har administrationen udarbejdet et statistisk notat til vurdering af elevgrundlaget for placering af EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa. I notatet belyses det, hvordan en placering af EUD-grundforløbet vil kunne forventes at påvirke andre udbydere af EUD-grundforløbet ”Mad til mennesker”.

 

Administrationen har sendt det statistiske notat til høring hos Aarhus Tech. Teknisk Skole Silkeborg har gennemført høring hos en række interessenter.

 

Der er modtaget høringssvar fra Aarhus Tech, Tradium og Den jyske håndværkerskole (er vedlagt som bilag).

 

På baggrund af de indsamlede data i høringsnotatet vurderer administrationen,

 

  • at EUD-indgangen Mad til mennesker vil kunne være med til at understøtte den branchespecialisering, der findes i Nord- og Syddjurs kommuner, indenfor fødevareservice og turisme, 

  • at transporttiden for elever på grundforløbet Mad til mennesker vil blive væsentligt forkortet. Navnligt for elever i og omkring Grenaa. Tidligere rapporter har påvist, at transporttiden til en uddannelsesinstitution er af stor betydning for valget af ungdomsuddannelse, 

  • at området omkring Grenaa vil kunne give et elevgrundlag, der er tilstrækkeligt til et udbud på 40-60 elever,

  • at profilmodellerne for Nord- og Syddjurs kommuner viser, at der er behov for en styrket indsats på ungdomsuddannelsesområdet, 

  • at et udlagt grundforløb vil støtte op om den regionale udviklingsplan, hvor der ønskes nærhed i uddannelserne.

 

Høringssvarene viser, at der er behov for, at Ministeriet for Børn og Undervisning afklarer overfor uddannelsesinstitutionerne, hvorledes det udlagte EUD-grundforløb udbydes, så der ikke er juridiske barrierer, der blokerer for, at udbuddet kan blive en realitet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-4-12

13. Indberetning af kapacitet for skoleåret 2013-2014 på STX og HF

Resume

Regionsrådet skal på baggrund af indberetning fra de forpligtende samarbejder informere Ministeriet for Børn og Undervisning om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.

 

Den af de forpligtende samarbejder indmeldte kapacitet giver ikke anledning til ansøgning om midlertidig kapacitetsloft.

 

Endelig skal regionen indberette kapaciteten for udbydere af HHX og HTX i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at den indmeldte kapacitet godkendes, og at Ministeriet for Børn og Undervisning orienteres om kapaciteten.

Sagsfremstilling

De fire forpligtende samarbejder har i 2012 ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet. Administrationen har ligeledes ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

 

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2013-2014 på STX og HF

For det forpligtende samarbejde Vest opskrives den samlede kapacitet med syv klasser fordelt med fem klasser på STX og to klasser på HF.

 

I det forpligtende samarbejde Syd er kapaciteten den samme som i skoleåret 2012-13.

 

Det forpligtende samarbejde Nord har indmeldt, at kapaciteten opskrives med seks klasser for HF. Heraf kommer de fire klasser som følge af nyt udbud på VUC-Viborg. Kapaciteten på STX fastholdes. 

 

I det forpligtende samarbejde Øst opskrives kapaciteten med tre STX klasser og 10 HF klasser, hvoraf de to klasser oprettes på nyt udbud på VUC-Djursland.

 

En specifikation af kapaciteten på de enkelte skoler fremgår af bilag 1

 

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2013-2014 for HHX og HTX

Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2.

 

Nye udbud af HF i 2013

Undervisningsministeren har for skoleåret 2013-2014 godkendt, at der udbydes HF-kurser på VUC-Djursland samt på VUC-Viborg. Kapaciteten for de to nye udbud indgår i den indmeldte kapacitet for henholdsvis det forpligtende samarbejde Øst og Nord.

 

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

 

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

 

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

 

Indberetning til undervisningsministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest den 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen.

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. 

 

Kapacitet på HHX og HTX

For skoleåret 2013-2014 skal regionsrådet ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

  

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

14. Opfølgning på resultatkontrakter vedrørende regionale udviklingsaktiviteter

Resume

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. september 2012 iværksat initiativer for 2,9 mia. kr. (inkl. medfinansiering), og der er den 1. september 2012 fulgt op på 101 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

 

Det vurderes, at projekterne gennemføres som forventet, og at der alene har været tale om justeringer af fire resultatkontrakter. I alle tilfælde har der været tale om projektforlængelser, som skyldes en udsættelse af det planlagte starttidspunkt.

 

Projektforlængelserne vedrører initiativerne iværksætteri i uddannelser, herunder det Entrepreneurielle Universitet.

Direktionen indstiller,

at opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. september 2012 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

 

Resultatkontrakterne specificerer hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Som hovedregel foretages der halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Vækstforum og regionsrådet.

 

De otte indsatsområder i handlingsplanen er:

 

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri, Uddannelse og kompetenceudvikling.

 

Afrapporteringen om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2012 i to statusrapporter, der vedhæftes som bilag. 

  

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside.

 

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

 

Der har alene været tale om justeringer af fire resultatkontrakter. I alle tilfælde har der været tale om projektforlængelser, som skyldes en udsættelse af det planlagte starttidspunkt.

 

Projektforlængelserne vedrører initiativerne Iværksætteri i uddannelser, herunder det Entrepreneurielle Universitet.

 

Projektopfølgningen pr. 1. marts 2013 vil fokusere yderligere på projektgennemførelsen for at sikre, at eventuelle overskydende projektmidler kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den kommende handlingsplan for 2013-2014.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-142-12

15. Afrapportering fra studietur for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Resume

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har været på studietur til Bayern, Baden-Württemberg og Hamborg, Tyskland den 5. til 8. november 2012.

 

Regnskab fra turen skal godkendes af regionsrådet. Rapport fra turen er vedlagt til orientering.

Direktionen indstiller,

at regnskabet for det rådgivende udvalg vedrørende regional udviklings studietur til Tyskland den 5.-8. november 2012 godkendes.

Sagsfremstilling

Formål

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har haft fokus på at lære af Europas store vækstmotorer delstaterne Bayern og Baden-Württemberg. Udvalget har især set på, hvordan innovationen opstår og styrkes gennem et tæt samarbejde mellem virksomhederne, universiteterne og videninstitutionerne.

 

Udvalget besøgte det danske innovationscenter i München, som blandt andet præsenterede udvalget for Sydtysklands strukturerede måde at arbejde med innovation, udvikling og vækst på. Innovationscentret orienterede om, at andelen af danske virksomheder i Sydtyskland er relativt lavt i forhold til det potentiale, der er. Innovationscentret arbejder for at skabe kontakt og samarbejde mellem virksomheder i Danmark og Tyskland. Centret ser især et potentiale for flere af Region Midtjyllands virksomheder. En del af de regionale virksomheder arbejder inden for vedvarende energi og vindenergi, hvilket er af interesse for Tyskland. Tyskland har netop besluttet at lukke alle atomkraftværker og i stedet finde alternative og vedvarende energiformer. Der er derfor behov for de kompetencer og knowhow, som mange virksomheder i Region Midtjylland besidder.

 

Innovationssystemet i Baden-Württemberg (BWCON) er ét af de grundlæggende elementer for at delstaten er så succesfuld en vækstmotor. Udvalget blev præsenteret for hele samspillet mellem dem, der har god idé og dem, der vil finansiere den. Det tætte samspil mellem anvendelsesorienteret forskning, teknologioverførsel og innovation giver en styrke i udviklingen, og forstærker samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og videninstitutioner. Udvalget besøgte blandet andet to videninstitutioner, henholdsvis Fraunhofer, som er delvist finansieret af offentlige tilskud og Steinbeis, som er finansieret af private virksomheder. Udvalget ser Baden-Württemberg som en attraktiv samarbejdspartner for Region Midtjylland, især med hensyn til inspiration og videndeling om innovationsmodeller.

 

Udvalget blev præsenteret for Metropolregion Hamborgs arbejde for funktionelle regioner. Hamborg har fokus på, at der på tværs af regioner i Europa etableres et bredere samarbejde, eksempelvist inden for især vindenergi og vedvarende energi i det hele taget. Udvalget ser muligheder i at udvikle et samarbejde sammen med vindmølleindustrien, Aarhus Kommune og Det danske Generalkonsulat i Hamborg.

 

Efter studieturen har administrationen været i kontakt med Innovationscenteret Denmark, Ministeriet for Finans og Virksomheder i Baden-Württemberg og Metropolregion Hamborg, og der har været stor interesse for at fortsætte dialogen omkring samarbejdsmuligheder mellem regionen og Tyskland.

 

Rapport for udvalgets studietur er vedlagt som bilag. Rapporten beskriver hele turen, herunder de forskellige besøg og oplæg.

  

Økonomi 

Der deltog otte udvalgsmedlemmer i studieturen, og regnskabet for udvalgsmedlemmerne fremgår af nedenstående tabel.

 

[image]

 

Regionsrådet har forud for turen godkendt et budget på i alt 74.800 kr. Det samlede regnskab for turen udgør 84.815 kr. De ekstra udgifter vedrører bustransport. Bustransporten har været dyrere end forudset, blandt andet på grund af mere kørsel end forudset, og herunder at der har været behov for en ekstra chauffør på grund af køre/hviletidsbestemmelser. De øvrige udgifter er på niveau eller under det anslåede budget.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-160-11

16. Godkendelse af § 2-aftale vedrørende palliativ behandling

Resume

Regionsrådet forelægges en § 2-aftale til godkendelse, der har til formål at honorere de praktiserende læger for de opgaver, som er indeholdt i Sundhedsaftale om den palliative indsats.

 

§ 2-aftale om terminalpleje forelægges samtidig til opsigelse, da indholdet i denne er indarbejdet i den nye § 2-aftale.

Direktionen indstiller,

at § 2-aftale om palliativ behandling godkendes, og

 

at § 2-aftale om terminalpleje opsiges.

 

Sagsfremstilling

Administrationen forelægger en § 2-aftale om palliativ behandling til godkendelse. Da den gældende § 2-aftale om terminalpleje er indarbejdet i den nye aftale, forelægges § 2-aftale om terminalpleje samtidig til opsigelse.

 

Region Midtjylland har modtaget DUT-midler, der skal dække udgifterne til aftalen. Finansieringen af aftalen indgår således i driftsbudgettet for Nære Sundhedstilbud.

 

Formålet med § 2-aftalen om palliativ behandling er at honorere de praktiserende læger for de nye opgaver, som indgår i Sundhedsaftale om den palliative indsats. Det drejer sig blandt andet om følgende elementer:

 

  1. Hjemmebesøg hos terminalpatienter.

  2. Deltagelse i udskrivningskonference, hvis det er relevant og muligt.

  3. Planlægningsmøde i patientens hjem.

  4. Samtale med pårørende i eget hjem eller konsultationen.

 

Samarbejdsudvalget for Almen Praksis har på mødet den 4. december 2012 godkendt § 2-aftale om palliativ indsats samt opsigelsen af § 2-aftale om terminalpleje.

Beslutning

Sagen blev sendt tilbage til det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud til nærmere drøftelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-233-12

17. Ansøgning fra Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem om at etablere og drive hospice i Brædstrup *

Resume

Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem har indsendt fælles foreløbig ansøgning til Region Midtjylland om at komme i betragtning til indgåelse af driftsoverenskomst med henblik på etablering og drift af et nyt hospice med ni pladser i Brædstrup.

 

Der er flere punkter i ansøgningen, der vil kræve nærmere dialog med ansøger, inden der kan tages stilling til, om det kan anbefales at indgå driftsoverenskomst.

 

Ansøgerne vil på møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 7. januar 2013 fremlægge ansøgningen for udvalget.

 

Der er på baggrund af møde i regionsrådet den 19. december 2012 foretaget en ændring af kriterierne for at etablere hospice, idet der er åbnet op for, at hospice kan etableres som nybyggeri. Der kan derfor eventuelt komme ændring af den foreliggende ansøgning.

Direktionen indstiller,

at ansøgningen drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal træffe beslutning om valg af samarbejdspart til etablering og drift af det kommende hospice i Brædstrup.

 

Der er indkommet én ansøgning, der som udgangspunkt lever op til de intentioner og visioner, der ligger bag hospicetankegangen. Det er fra Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem, som har indsendt fælles ansøgning.

 

Administrationen har sammen med en repræsentant for Det Palliative Råd gennemgået ansøgningen i forhold til de kriterier, som er besluttet i regionsrådet - se vedlagte lukkede bilag.

 

Det er vurderingen, at der er flere punkter - bl.a. vedrørende finansiering og tilkendegivelsen omkring indgåelse af driftsoverenskomst - som kræver nærmere afklaring, inden der kan tages endelig politisk stilling til, om der kan indgås driftsoverenskomst.

 

Ansøger fremlagde ansøgningen på møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 7. januar 2013. Udvalget foreslår på den baggrund, at administrationen indleder drøftelser med ansøger om projektansøgningen samt driftsoverenskomsten med henblik på, at regionsrådet på møde i april 2013 kan få fremlagt endelig ansøgning og give tilsagn til, at der indgås driftsoverenskomst med Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem.

 

Baggrund

Støtteforeningen for Brædstrup Hospice, OK-Fonden, Danske Diakonhjem og Bastian Gruppen har på baggrund af Region Midtjyllands annonce i oktober 2012 tilkendegivet interesse for at etablere og drive hospice i Brædstrup. Ved et møde den 9. november 2012 blev de fire parter orienteret om regionsrådets beslutning om placering af hospice i Brædstrup, om den videre proces, tidsplan og forventninger til den kommende samarbejdspart.

 

Efter orienteringen har Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem

indsendt fælles foreløbig ansøgning til Region Midtjylland om at komme i betragtning om indgåelse af driftsoverenskomst med henblik på etablering og drift af et nyt hospice med ni pladser i Brædstrup. Bastian Gruppen og OK-Fonden har meddelt, at de ikke ønsker at indsende ansøgning.

 

Efterfølgende har regionsrådet på møde den 19. december 2012 besluttet, at den kommende samarbejdspart får mulighed for at indstille, om de inden for den forudsatte ramme til etablering og drift af hospice foretrækker indretning af hospice i de bestående bygninger eller i nybyggeri. Beslutningen indebærer en ændring i kriterierne, idet det oprindeligt var forudsætningen, at hospice etableres i eksisterende byggeri. Administrationen har derfor forespurgt Støtteforeningen for Hospice Brædstrup, Danske Diakonhjem, OK-Fonden og Bastian Gruppen, om beslutningen i regionsrådet giver anledning til at beskrive et projekt, der er baseret på nybyggeri i stedet for ombygning af eksisterende byggeri.

 

OK-Fonden har meddelt, at fonden heller ikke på de nye præmisser er interesseret i at udarbejde projektforslag, mens Bastian Gruppen ikke endnu har svaret.

 

Ansøger - Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem - har derimod vist interesse for den nye mulighed for at etablere nybyggeri. Ansøgerne har således stillet en række supplerende spørgsmål, hvis svar vil indgå i deres vurdering af, hvorvidt de ønsker at etablere hospice i nybyggeri i stedet for i de eksisterende bygninger på det tidligere Regionshospitalet Brædstrup. Administrationen vil udarbejde svar på spørgsmålene til mødet i den 7. januar 2013 i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet.

 

Ansøgerne er blevet bedt om på mødet den 7. januar 2013 blot at tilkendegive, hvorvidt de er interesserede i at opføre hospice som nybyggeri.

 

Danske Diakonhjem er en organisation med mere end 50 års erfaring i at drive plejehjem og beslægtede aktiviteter. Danske Diakonhjem har indgået driftsoverenskomst og aftaler vedrørende drift af plejehjem og bofællesskaber i en lang række kommuner. Danske Diakonhjem er en ikke-overskudsgivende virksomhed, der ejer sig selv og ledes af en ulønnet bestyrelse.

Beslutning

Forretningsudvalget noterer sig, at sagen er under behandling i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet, og at der pågår drøftelser med Støtteforeningen for Hospice Brædstrup og Danske Diakonhjem om foreningens projektansøgning inklusiv driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Ved evt. politisk deltagelse i drøftelserne forudsættes det, at det rådgivende udvalgs formandskab deltager.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

18. Godkendelse af opdateret styringsmanual og håndtering af reserver på kvalitetsfondsprojektet Viborg samt godkendelse af bevilling til projektafdelingen

Resume

Styringsmanualen for Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal løbende ajourføres gennem projektets levetid. Styringsmanualen er nu blevet revideret første gang, og forelægges derfor til godkendelse.

 

Der er ligeledes udarbejdet et notat vedrørende håndtering af reserver i kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, som derfor også forelægges regionsrådet til godkendelse. Endeligt ansøges der om en bevilling til Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg i 2013.

Direktionen indstiller,

at den reviderede styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg godkendes,

 

at notatet vedrørende håndtering af reserver i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg godkendes, 

 

at der gives en anlægsbevilling til drift af Projektafdelingen i 2013 på 5,53 mio. kr., og at der afsættes rådighedsbeløb på 5,53 mio. kr. (indeks 130) i 2013, og

 

at rådighedsbeløbene i 2013 finansieres jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Opdatering af styringsmanualen, Regionshospitalet Viborg

Der er udarbejdet en styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet i Viborg, som blev godkendt i regionsrådet i starten af 2012. Der er på samme måde udarbejdet en styringsmanual for kvalitetsfondsprojekterne på DNU og i DNV Gødstrup.
 
Styringsmanualen beskriver projektets styring i hovedtræk, og gennemgår bl.a. de centrale elementer af økonomistyringen. Styringsmanualen definerer derudover aktører, ansvar, opgaver og forretningsgange for styring af om- og tilbygningen af hospitalet. Der beskrives ligeledes, hvornår det politiske niveau inddrages.

 

Styringsmanualen blev fremsendt til regeringens ekspertpanel i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen om endeligt tilsagn.

 

Konkrete opdateringer:

1. ajourføring er nu fundet sted, og følgende ting er blevet opdateret:

 

  • Der er indsat ny organisationsplan.

  • Ændret rapportering til regionsrådet og staten, hvor der nu udarbejdes en samlet kvartalsrapport vedrørende kvalitetsfondsprojekterne til regionsrådet, som revisorpåtegnes og videresendes til staten.

  • Der er indsat afsnit om byggeudvalg: Der er etableret et byggeudvalg i forbindelse med projektet, og dette er nu beskrevet i styringsmanualen.

  • Der er etableret et koordineringsudvalg på tværs af Projektafdelingen, Regionshospitalet Viborgs ledelse - og Region Midtjyllands administration. Formål og deltagere beskrives.

  • Manualen er suppleret med oplysninger om tredje øje-processen.

  • Der er lavet mindre opdateringer vedrørende øvrige udgifter og omkostningsstyring.

  • Der er lavet opdateringer vedrørende risikoregistrene, herunder i forhold til definition af risikoniveau. 

  • Det er tilføjet, hvor der arbejdes med en "kritisk vej".

  • Der er sket opdateringer vedrørende håndtering af reserver, som beskrives særskilt i efterfølgende afsnit.

 

Styringsmanualen vedlægges som bilag.

       

Håndtering af reserver

Der er udarbejdet et notat, som behandler håndteringen af reserver for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Notatet beskriver overordnet de tre typer af reserver, der findes i projektet; reserver i del- og underprojekterne, besparelses- og prioriteringskataloget og justeringsreserven. I forlængelse heraf beskrives det, hvilke retningslinjer, der er styrende for området og de enkelte typer af reserver. Notatet er forelagt Sundhedsministeriet, og er vedlagt sagen som bilag.  

 

Drift af projektafdelingen

Den daglige drift af kvalitetsfondsprojektet varetages af projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Projektafdelingen skal drive projektet i samarbejde med de valgte rådgivere.

 

Hvert år gives der projektafdelingen en bevilling til afdelingens drift. Der anmodes om, at afdelingens driftsramme i 2013 øges fra 3,6 mio. kr. til 5,53 mio. kr. Beløbet skal gå til en styrkelse af personalesiden i projektafdelingen. Bl.a. har det været nødvendigt at ansætte yderligere to medarbejdere som en direkte konsekvens af overgangen fra planlægningsfase til byggefase. Ændringerne er løbende godkendt i styregruppen. Det indstilles på denne baggrund, at der bevilges 5,53 mio. kr. til drift af projektafdelingen i 2013.  

Tabel 1 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:

Tabel 1. Ændringer af bevillinger og finansiering

[image]

 

Den samlede bevilling i tabel 1 er på 5,53 mio. kr.

Projektet finansieres inden for kvalitetsfondsprojektet.

 

Finansiering af Regionshospitalet Viborg-projekter

Med bevillingsændringerne i tabel 1 udgør puljen til kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg herefter:

 

Tabel 2. Pulje til kvalitetsfondsprojektet

[image]

 

Puljen til om- og tilbygning Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

19. DNU: Godkendelse af revideret styringsmanual

Resume

DNU-projektets styringsmanual er blevet revideret. Manualen skal løbende ajourføres igennem projektets løbetid, og den reviderede udgave forelægges regionsrådet til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at den reviderede styringsmanual for byggeprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus godkendes.

Sagsfremstilling

Der er vedlagt et forslag til en revideret styringsmanual for byggeprojektet Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus. Den gældende version er fra september 2010.

 

I forbindelse med at DNU er startet på den egentlige byggeudførelsesfase, har projektets hovedaktører foretaget et eftersyn af projektets samlede styringsgrundlag. I den forbindelse anbefales nogle ændringer af styringsmanualen. Baggrunden og indholdet af ændringsforslagene omhandler primært følgende områder:

 

  • Præciseringer omkring DNU-projektets samlede økonomiske ramme, herunder opdeling i forskellige former for reserver.

  • Ændret rapportering til regionsrådet og staten, hvor der nu udarbejdes en samlet kvartalsrapport vedrørende kvalitetsfondsprojekterne til regionsrådet, som revisorpåtegnes og videresendes til staten.

  • Bedre kvalitetssikring/sammenhæng mellem styringsmanual og ProjektEksekveringsManual (PEM).

  • Præciseringer vedrørende risikostyring, herunder risikostyringens metode (risikoregistre, risikomatrix med sandsynlighed og konsekvens etc.).

  • Nyt ”tredje øje” og afrapportering herfra.

  • Fusionen mellem Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus til Aarhus Universitetshospital.

  • Bemyndigelse vedrørende indgåelse af incitamentsaftaler med rådgivere eller entreprenører.

 

I DNU-projektets samlede styringsgrundlag er der to manualer af særlig betydning: ”Styringsmanual for byggeprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus” og ”ProjektEksekveringsManual”. Begge manualer skal ses i sammenhæng og udgør vigtige dokumenter/guidelines for DNU-projektets risikostyring.

 

Styringsmanualen godkendes af regionsrådet og har som grundlæggende formål at sikre, at DNU-projektet udføres indenfor de fastsatte økonomiske, tidsmæssige og kvalitetsmæssige rammer. Styringsmanualen skal efterleves af alle projektets aktører og indgår som kontraktbilag til rammeaftalen mellem Region Midtjylland og Rådgivergruppen DNU. Dermed udgør styringsmanualen et centralt styringsredskab for regionsrådet og angiver specifikke forventninger og retningslinjer overfor projektet og dets aktører.

 

ProjektEksekveringsManualens hovedformål er at redegøre for, hvorledes principperne i styringsmanualen efterleves på taktisk og operationelt niveau. ProjektEksekveringsManualen godkendes af projektledelsen.

 

På nærværende dagsorden er der et særskilt punkt om revideret styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. I februar 2013 vil regionsrådet blive forelagt en revideret styringsmanual for DNV-Gødstrup.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

20. DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til rørpost

Resume

Der ansøges om godkendelse af projektforslaget og en anlægsbevilling på 46,8 mio. kr. til rørpost på DNU. Endvidere søges om en overførsel på 15,4 mio. kr. fra DNU’s risikopulje til underprojektet rørpost.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for rørpost på DNU godkendes,

 

at rammen til etablering af rørpost forhøjes med 15,4 mio. kr. (indeks 130,0) finansieret af risikopuljen,

 

at der bevilges 46,8 mio. kr. (indeks 130,0) til hovedprojektering og udførelse af underprojekt rørpost,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 4,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4, og

 

at bygge- og anlægsarbejderne udbydes i begrænset udbud efter forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et projektforslag for rørpost. Projektforslaget indebærer en forøgelse af den økonomiske ramme, idet brugerinddragelsen har vist, at behovet for rørpost er mere omfattende end oprindeligt forudsagt. Det foreslås, at projektforslaget godkendes, og at merudgiften finansieres af DNU-projektets risikopulje.

 

De logistiske løsninger er afgørende for den samlede funktionalitet af det fremtidige hospital, og heri har rørpost en central rolle.

 

Rørpost er en del af delprojekt Vareforsyning Byg, som omhandler byggeriet af forsyningsfunktioner på DNU. Delprojektet består af tre underprojekter med følgende budgetter:

  

Tabel 1. Budget for delprojekt Vareforsyning Byg

Mio. kr. (indeks 130,0)

Rørpostanlæg
46,8
Vare/affaldscentral 1)
65,2
Forsyningsgangen
128,0
Modregning 2)
-5,9
I alt
234,0

Noter:

1) Budgettet er under forudsætning af godkendelse af regionsrådet jf. dagsordenspunkt om vare/affald på nærværende møde.

2) Modregnede leverede ydelser er en delmængde af programmerings- og projekteringsydelserne under alle faglige fællesskaber i projektet. Udgifterne er allerede finansieret af DNU’s planlægningsbevilling for 2009 og 2010. 

   

Der søges om godkendelse af projektforslaget for rørpostsystemet samt en anlægsbevilling på 46,8 mio. kr. til udarbejdelse af hovedprojekt samt udførelse af rørpostsystemet.   

I vedlagte bilag fra Rådgivergruppen DNU beskrives indhold, økonomi og tidsplan for rørpostanlægget. Det skal bemærkes, at budgettet i bilaget er udarbejdet i indeks 120,5. Der vedlægges desuden tegningsmateriale, som viser, hvordan et rørpostanlæg ser ud. Endelig vedlægges et samlet anlægsoverslag og en status på risikopuljen for hele DNU-projektet.  

 

Rørpostanlæggets formål

Rørpostanlægget er en væsentlig del af logistikkonceptet for DNU og er beregnet til transport af mindre forsendelser såsom blodprøver, undersøgelsespræparater, medicin, blodprodukter og andet materiale, der kræver en hurtig levering. Anlægget forventes idriftsat etapevis og følger tidsplanerne for udbudsområderne.

  

For at fastsætte kapacitetsbehovet for rørpostanlægget har der været gennemført en omfattende brugerinddragelse. Det har herved vist sig, at det oprindelige budget var for lavt i forhold til det kliniske behov. Dette har resulteret i, at rørpostanlægget nu består af ca. 160 stationer i stedet for de oprindeligt planlagte 129 stationer. Antallet er øget for at opnå et fuldt funktionsdygtigt rørpostanlæg. Der er ikke tale om en udvidelse til nye arealer. Derudover har brugerprocessen vist et behov for et sporbarhedssystem, hvilket også giver en merudgift.

 

Økonomi

Som følge af forøgelsen af antallet af rørpoststationer samt sporbarhedssystemet er der en overskridelse af rammen til rørpost. Overskridelsen er på 15,4 mio. kr. Der søges derfor om en overførsel fra DNU’s risikopulje til underprojekt rørpost.

 

DNU’s risikopulje udgør 222,9 mio. kr. efter overførslen af 15,4 mio. kr. til rørpost og 16,5 mio. kr. til den ændrede løsning på vare/affaldscentral jf. andet dagsordenspunkt på nærværende møde.

 

Tabel 2. Risikopuljen januar 2013

Mio. kr. (indeks 130,0)

Risikopuljen efter regionsrådsmøde 19.12.12
254,8
Udgående
 
- Ændret løsning Vare/affaldscentral
-16,5
- Forhøjelse af rammen for rørpost
-15,4
Risikopuljen efter regionsrådsmødet 23.01.13
222,9

Udviklingen i risikopuljen, historisk set, er beskrevet i vedlagte bilag om status på risikopuljen og anlægsoverslag.

 

Fordelingen af budgettet for rørpost ser således ud:

 

Tabel 3. Budgettet for rørpost

Mio. kr. (indeks 130,0)

Håndværkerudgifter
35,3
Bygningsarbejder til integration Skejby
3,0
Honorar
5,7
Øvrige udgifter
2,5
Uforudsete udgifter
1,9
Tidligere bevilget (regionsrådet den 25.05.2011)
-1,6
Rørpost i alt
46,8

 

Udbudsform for rørpost

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt i fagentreprise og i henhold til EU’s udbudsdirektiv i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være det økonomisk mest fordelagtigt bud.

  

Milepæle og tidsplan

Udførelsen af rørpost vil forholde sig til hovedtidsplanen, og der planlægges således efter følgende tidsplan:

Dispositions- og projektforslag
Afsluttet
Hovedprojektering (udbud)*
November 2012 – januar 2013
Udførelse
August 2013 – december 2018

*Regionsrådets bevilling af 25. maj 2011 omfatter udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af hovedprojekt. Af denne grund er arbejdet med hovedprojekteringen allerede igangsat. 

 

Bevilling og rådighedsbeløb 

Hele bevillingen til rørpost vil blive lagt på underprojekt rørpost. Ved licitationsresultatet vil der ske en fordeling af denne bevilling ud på de enkelte underprojekter i DNU-projektet. Dette sker, da rørpostanlægget er en integreret del af de øvrige installationsarbejder i underprojekterne og dermed for at sikre, at de samlede installationer fungerer.  

 

Tabel 4. Ændringer af bevillinger og finansiering i oversigtsform

Tusind kr. (Indeks 130,0)

[image]

 

Tabel 5. Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2018:  

[image]     

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

21. DNU: Ændret bygningsindretning for vare- og affaldshåndteringen

Resume

Bygningsindretningen for vare- og affaldshåndteringen i DNU ønskes ændret. En ændring, der betyder en merudgift i forhold til den oprindeligt planlagte løsning, men som har nogle klare arbejdsmiljø- og logistikmæssige fordele. Dertil kommer en årlig driftsbesparelse.

 

Det foreslås, at arbejdet med den ændrede indretning fortsættes, og at rammen til underprojekt vare/affald forhøjes med 24,7 mio. kr. I forhøjelsen er også indeholdt budget til kontorbyggeri. Der vil i starten af 2013 blive forelagt regionsrådet en egentlig bevillingsansøgning.

Direktionen indstiller,

at der arbejdes videre med en ændret løsning for vare- og affaldshåndteringen på DNU finansieret af projektets risikopulje samt af Akut underprojekt Nord 1. Regionsrådet vil efterfølgende få forelagt en bevillingsansøgning.

Sagsfremstilling

Det foreslås, at der vælges en ny løsning i forhold til vare- og affaldshåndteringen på DNU. Dette medfører øgede anlægsudgifter, men til gengæld er der nogle klare fordele ved den nye løsning. Det foreslås også, at der tilføres underprojekt vare/affald budget til kontorfaciliteter til servicecenteret. Der vil efterfølgende blive forelagt regionsrådet en egentlig bevillingsansøgning i forbindelse med godkendelse af projektforslaget for underprojekt vare/affald.

 

Vare/affaldscentralen er indeholdt i delprojekt Vareforsyning BYG, som omhandler byggeriet af forsyningsfunktioner på DNU. Delprojektet består af tre underprojekter: vare/affaldscentral, forsyningsgang og rørpostanlæg.

 

Der søges om en godkendelse til at fortsætte arbejdet med en ændret løsning for vare- og affaldshåndteringen. Budgetrammen til underprojekt vare/affald forhøjes i forlængelse heraf med 24,7 mio. kr. jf. tabel 1:

 

Tabel 1. Merudgifter i underprojekt vare/affald

(indeks 130,0)
Mio. Kr. 
Underprojekt Vare/affald december 2012
40,5
Elevatorer
8,2
Finansiering af affaldscentral plan 4 samt øvrige merudgifter
7,7
Kontorer placeret på plan 4 i det nye byggeri (ca. 525 kva- dratmeter)
 
8,9
Underprojekt Vare/affald efter forhøjelse af rammen
 65,2

 

Der er vedlagt et anlægsoverslag for det samlede DNU-projekt samt en status for projektets risikopulje.

 

Ændret løsning til vare- og affaldshåndteringen

Der arbejdes med en ændring af bygningen til affaldshåndtering og varemodtagelse. Ændringen betyder, at affald fremover bliver håndteret på plan 4, som er samme niveau som hospitalets forsyningsgang, i stedet for på plan 2. Samtidig etableres der en elevatorløsning med to specialdesignede elevatorer, som kan løfte et helt vogntog bestående af truck plus op til ti lastede logistikvogne. Den oprindelige løsning omfattede to konventionelle elevatorer.

 

Det er vurderingen, at der ved etablering af plan 4-løsningen vil være en væsentlig reduktion af belastninger og ulykkesrisici til gavn for medarbejdernes sikkerhed og sundhed, og på sigt en mulighed for at etablere automatiserede løsninger. Hvis forslaget fravælges nu, vil det fysisk ikke være muligt at etablere den foreslåede løsning, når byggeriet først står færdigt.

 

Derudover er der udarbejdet en business case på den ændrede løsning, som viser, at der med etablering af affaldshåndtering på plan 4 og specialdesignede elevatorer vil være driftsbesparelser, som giver en samlet tilbagebetalingstid på 5,3 år. Business casen er vedlagt.

 

Specialelevatorer koster 4,7 mio. kr. mere end konventionelle elevatorer. Samlet set skal underprojektet imidlertid tilføres et budget på 8,2 mio. kr. til elevatorer, da der ikke var budgetteret med elevatorer i det oprindelige budget.

   

Kontorer

Det foreslås endvidere, at den økonomiske ramme til delprojekt vareforsyning BYG øges med 8,9 mio. kr. (indeks 130,0) til kontorer til servicecenteret. Kontorerne placeres ligeledes på plan 4.

 

Da DNU-projektet blev reduceret til statens finansielle ramme, fastholdt man en række forsyningsfunktioner på deres eksisterende placeringer udenfor DNU, herunder også kontorfaciliteter. Det har efterfølgende vist sig, at der er behov for, at dele af disse kontorfunktioner er placeret ved det nye byggeri.

 

Økonomi

Der er endnu ikke søgt en bevilling til underprojekt vare/affaldscentral. Derfor er der udelukkende tale om forhøjelse af den budgetmæssige ramme på 24,7 mio. kr. Forhøjelsen vil afspejle sig i DNU-projektets samlede anlægsoverslag. Efterfølgende vil regionsrådet blive forelagt en egentlig bevillingsansøgning til underprojektet.    

Elevatorerne på 8,2 mio. kr. foreslås finansieret af bevillingen for Akut underprojekt Nord 1. I forbindelse med licitationen på Akut underprojekt Nord 1 var der et gunstigt licitationsresultat, som resulterede i, at der blev overført i alt 54 mio. kr. til risikopuljen og justeringsreserven jf. regionsrådsmødet i oktober 2012.

 

Udover de 54 mio. kr., som blev flyttet, er der i Akut underprojekt Nord 1 yderligere en besparelse vedrørende anskaffelser, som blev billigere end forventet. Da det er et krav til kvalitetsfondsprojektet, at budgettet til anskaffelser fastholdes, er denne besparelse ikke flyttet. Det er disse midler, som foreslås anvendt til finansieringen af elevatorer. Idet specialelevatorerne forbedrer logistikken, vurderes investeringen at tælle med i statens krav til anskaffelser.

 

Finansiering af affaldscentralen på plan 4 samt øvrige merudgifter beløber sig til 7,7 mio. kr. Udgiften foreslås finansieret af risikopuljen.

 

Finansieringen af merudgiften til kontorbyggeri foreslås finansieret af risikopuljen.

 

Det forventes, at fase 0 projekterne sterilcentral og respirationscenter vest/Intensiv vil blive afsluttet med et mindreforbrug. Mindreforbruget er endnu ikke endeligt opgjort, men vil blive overført til risikopuljen i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab. Mindreforbruget fra disse projekter vil dermed bidrage til at finansiere forhøjelsen af rammen til vare/affaldsbygningen.

 

Forhøjelse af bevillingen ansøges i forbindelse med godkendelse af projektforslaget for underprojekt vare/affald.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

22. Bevilling til fortsat planlægning af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup

Resume

I 2013 vil planlægningen af DNV-Gødstrup blandt andet omhandle færdiggørelse af dispositionsforslag, udarbejdelse af projektforslag, forprojekt og hovedprojekt samt andre planlægningsopgaver.

 

Til dette formål foreslås det, at der i 2013 afgives en samlet planlægningsbevilling på 113,0 mio. kr. til DNV-Gødstrup projektet til projektsekretariatet, rådgivere mv.

Direktionen indstiller,

at der gives en planlægningsbevilling på 113,0 mio. kr. (indeks 130) til DNV-Gødstrup,

 

at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2013, og

 

at rådighedsbeløbet i 2013 finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Planlægningen af DNV-Gødstrup fortsætter i 2013, og det foreslås derfor med denne sag, at der afgives en bevilling på 113,0 mio. kr., og der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2013 til projektorganisationen, til rådgivere, byggeleder og undersøgelsesarbejder i innovationsstalden.

 

I 2012 har planlægningen af DNV-Gødstrup for alvor taget fart. Helhedsplan, ansøgning om endeligt tilsagn og byggeprogram har været nogle af de store opgaver. Samtidig bød 2012 også på 1. spadestik for projektet, og det første delprojekt med byggemodning er igangsat.

 

I 2013 vil planlægningen af DNV-Gødstrup-byggeriet indbefatte følgende opgaver:

 

  • Færdiggørelse og godkendelse af dispositionsforslag.

  • Udarbejdelse af projektforslag, som er en viderebearbejdning af dispositionsforslaget.

  • Udarbejdelse af forprojekt. Forprojektet viderebearbejder projektforslaget i en sådan grad, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse.

  • Igangsætning af hovedprojekt. Det forventes, at hovedprojektet igangsættes i de sidste måneder af året. I hovedprojektet fastlægges projektet entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser, samt for udbud, kontrahering og udførelse.

  • Ansættelse af gennemgående byggeleder.

  • Fortsættelse af undersøgelsesarbejde i innovationsstalden.

  • Igangsætning af Etape 3 med valg af rådgivere og påbegyndelse af byggeprogram for etapen.

  • Drift af sekretariatet.

 

Til brug for disse aktiviteter er der udarbejdet følgende budget. 

 

Tabel 1. Budget for projektorganisation, rådgivere mv. i 2013 (indeks 130)

[image]   

Den budgetterede udgift til rådgivere omfatter væsentligst CuraVita, men i beløbet indgår også honorar til bygherrerådgiveren Niras, rådgivere for Etape 3 samt øvrige rådgivere.

 

Tabel 2 viser i oversigtsform bevilling, rådighedsbeløb og finansiering. 

 

Tabel 2. Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

[image] 

Det foreslås, at der gives en planlægningsbevilling på 113,0 mio. kr. til DNV-Gødstrup, og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2013. Det foreslås, at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til DNV-Gødstrup i 2013 jf. tabel 2.

 

Projektet finansieres inden for kvalitetsfondsprojektet.

 

Tabel 3. Finansiering af DNV-Gødstrup-projekter

Med bevillingsændringerne i tabel 2 udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter:

[image] 

Puljen til DNV-Gødstrup består af rådighedsbeløb til brug for DNV-Gødstrup-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til.

 

I tabel 3 fremgår det, at der i 2012 er uforbrugte midler på 22,235 mio. kr., som vil blive overført fra 2012 til 2013. De manglende 1,896 mio. kr. i 2013, vil derfor være fuldt finansieret i forbindelse med overførselssagen 2012 til 2013.  

 

Et anlægsoverslag for DNV-Gødstrup-projektet er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

23. Anlægsregnskab for fase 0, Hospitalsenheden Horsens

Resume

Hospitalsenheden Horsens har afsluttet anlægsprojektet fase 0 og fremsender et revisionspåtegnet regnskab. Projektet afsluttes med et mindreforbrug på 2,179 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for fase 0 på Hospitalsenheden Horsens godkendes, og

 

at mindreforbruget tilbageføres til puljen for anlægsprojekter.

Sagsfremstilling

For at ruste Hospitalsenheden Horsens til fremtiden som akuthospital, fik hospitalet i 2008 midler til at gennemføre en række anlægsprojekter i fase 0.

 

Anlægsprojekterne omfattede en flytning af hospitalsledelsen og administrationen til en kontorpavillon, for derigennem at kunne udvide medicinsk ambulatorium og daghospital.

 

Kontorpavillonen er indrettet til administrationen, hospitalsledelsen og en afdelingsledelse. De administrative funktioners tidligere placering er nu indrettet til medicinsk ambulatorium og daghospital, en udvidelse på ca. 1.300 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter ambulatorium med undersøgelsesstuer, daghospitalssenge/hvilestole til observation af patienter samt sekretariatsfunktioner og birum mv.

 

Efter reguleringer er der samlet bevilget 26,737 mio. kr. til projektet, der afsluttes med et forbrug på 24,558 mio. kr. og dermed et samlet mindreforbrug på 2,179 mio. kr. 

 

Tabel 1

[image]

 

Mindreforbruget kan primært henføres til, at kontorpavillonen var planlagt opført med en størrelse på 1.600 kvadratmeter, men den nærmere projektering betød, at størrelsen blev reduceret til 1.200 kvadratmeter. Det gav et forventet mindreforbrug på 4,8 mio. kr., hvoraf regionsrådet tidligere har godkendt, at hospitalet anvender en del af dette til andre projekter, bl.a. medicoteknisk udstyr i forbindelse med indflytning fra Odder.

 

Mindreforbruget tilbageføres til puljen for anlægsprojekter hvor det foreslås reserveret til Service og Logistikhuset på Hospitalsenheden Horsens.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

24. Anlægsbevilling til hæmatologisk ambulatorium på Regionshospitalet Horsens

Resume

Som led i et hjemtrækningsprojekt skal Hospitalsenheden Horsens etablere et hæmatologisk ambulatorium. Hospitalet har nu et projektforslag klar og søger om anlægsbevilling.

Direktionen indstiller,

at anlægsprojektet om hæmatologisk ambulatorium på Hospitalsenheden Horsens godkendes,

 

at indretningen af de hæmatologiske funktioner udbydes i offentligt licitation i totalentreprise eller underhåndsbud,

 

at der indgås aftale med totalentreprenøren på modulbyggeriet om detailprojektering og udførelse af den ekstra etage på modulbyggeriet, og

 

at Hospitalsenheden Horsens tildeles bevilling og rådighedsbeløb jævnfør bevillingsskema 1.

Sagsfremstilling

Regionsrådet tildelte i oktober 2012 Hospitalsenheden Horsens en projekteringsbevilling til et nyt hæmatologisk ambulatorium på Regionshospitalet Horsens. Hospitalet har siden arbejdet videre med projektet, og er nu klar med den endelige anlægsansøgning.

 

Det nye hæmatologiske ambulatorium etableres til brug for et hjemtrækningsprojekt fra Region Syddanmark, og skal betjenes af Aarhus Universitetshospital. Det hæmatologiske ambulatorium er således ikke et selvstændigt ambulatorium, og funktionen har ingen indflydelse på hæmatologien på Hospitalsenheden Vest eller Hospitalsenhed Midt.

 

Projektet er planlagt gennem længere tid, og indgår i den regionale investeringsplan.

 

Den planlægningsmæssige udfordring har været, at Hospitalsenheden Horsens er presset på de fysiske rammer, og at det derfor ikke er muligt at etablere det hæmatologiske ambulatorium i eksisterende rammer.

 

Løsning

I forbindelse med indflytningen af hospitalsfunktionerne fra Regionshospitalet Brædstrup til Horsens, er der opført et modulbyggeri. Dette forventes færdigt ultimo 2012, og er stort set forberedt til en ekstra etage. Hospitalet foreslår, at der i forlængelse af opførelsen af modulbyggeriet etableres en ekstra etage, og derved skaber de nødvendige kvadratmeter.

 

Den ekstra etage skal rumme kvindeafdelingens lægekontorer, sekretariat og vagtværelser med videre, der flyttes fra eksisterende bygning. Når indflytningen er på plads, skabes der plads til de hæmatologiske funktioner i hovedbygningen. Dette er i tråd med hospitalets generalplan, hvor al ambulant aktivitet foregår i plan 1.

 

I forbindelse med den ekstra etage er det nødvendigt at etablere elevator, flugtvejstrappe og teknikrum.

 

Når kvindeafdelingen er flyttet fra hovedbygningen, påbegyndes indretningen af de hæmatologiske funktioner. Projekterne udføres i forlængelse af hinanden, og indretningen af de hæmatologiske funktioner udbydes selvstændigt i offentlig licitation i totalentreprise eller underhåndsbud.

 

Det aktuelle projekt med hæmatologisk ambulatorium indgår ikke som en del af hospitalets generalplan, og kvindeafdelingens pladsbehov udgør ca. halvdelen af den ekstra etage. Dog er det hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med projektet etableres et råhus på den del af den ekstra etage, der ikke udnyttes i første omgang. Råhuset vil forberede hospitalet på den kommende udvidelse af faciliteterne i forbindelse med etape Nord af hospitalets generalplan. Etablering af råhuset indebærer, at der bygges en hel ekstra etage, hvor halvdelen anvendes i første omgang.

 

Etableringen af et råhus nu kan ske for færre midler, end hvis der bygges til igen i et nyt projekt. Desuden vil etableringen af råhuset betyde, at hospitalet ikke skæmmes med en halv etage på den eksisterende bygning. Samtidig skabes en funktionel og arkitektonisk helhed af modulbyggeriet. Råhuset forventes senere benyttet til svangreambulatorium og pædiatrisk børneambulatorium.

 

Løsningen med den ekstra etage og råhuset skaber mulighed for optimering af driftsfunktionerne, idet sammenhængende funktioner placeres i umiddelbar nærhed af hinanden.

 

Hospitalsenheden Horsens har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere den ekstra etage som en del af det igangværende modulbyggeri. Det skyldes især en række tekniske forhold, da den ekstra etage også kræver ændringer i de eksisterende etager. Der skal etableres elevator, tekniske installationer og flugtvejstrappe, hvilket betyder, at det er nødvendigt at inddrage rum på den eksisterende etage som efterfølgende genetableres på den nye etage.

 

For at sikre den mest hensigtsmæssige udførelse af den ekstra etage foreslås det, at der laves en tilføjelse til den eksisterende aftale med totalentreprenøren om opførelse af modulbyggeriet. Totalentreprenøren får herefter til opgave at detailprojektere den ekstra etage og stå for løsningen efter forhandling med hospitalet.

 

Agenda 21

Den ekstra etage på modulbyggeriet følger Agenda 21 tiltagene fra etableringen af det oprindelige byggeprojekt. Dette er eksempelvis effektiv isolering og varmegenindvinding, lyssensorer, behovsstyret brug af ventilationsanlæg og indkøb af lavenergi it og apparatur.

 

Økonomi

Der er i investeringsplanen afsat 12 mio. kr. til projektet. Som skitseret etableres i samme projekt et råhus, der i første omgang finansieres af hospitalets driftsmidler. Råhuset indgår som en del af hospitalets generalplan, og skal derfor finansieres af pengene afsat til generalplanen. Disse er dog først afsat i 2014, så hospitalet lægger pengene ud i 2013 mod at få dem retur i 2014.

 

Tabel 1. Bevillingsskema 1

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

25. Anlægsbevilling til Service og Logistikhus på Hospitalsenheden Horsens

Resume

Hospitalsenheden Horsens ønsker at renovere den tidligere køkkenbygning, og indrette et Service og Logistikhus, der samler hospitalets service- og logistikfunktioner. En samling af funktionerne vil samtidig løse flere arbejdsmiljøproblemer.

Direktionen indstiller,

at projektet om nyt Service og Logistikhus godkendes, og

 

at Hospitalsenheden Horsens tildeles rådighedsbeløb og anlægsbevilling jævnfør bevillingsskema 1.

Sagsfremstilling

Hospitalsenheden Horsens har behov for at samle service og logistikfunktioner. Grundet flere ombygninger og udvidelser er funktionerne delt og placeret i utilstrækkelige lokaler, med deraf følgende arbejdsmiljøproblemer.

 

Hospitalsenheden Horsens har grundet stor operationsaktivitet på Dagkirurgisk Center, den centrale operationsgang og i skopienheden haft pladsmangel i sterilcentralen. Hospitalet løste dette ved at flytte centraldepotet, der var nabo til sterilcentralen, til en midlertidig placering under køkkenbygningen, uden adgang til dagslys. Derved kunne sterilcentralen udvides og levere den nødvendige kapacitet til hospitalet.

 

I overensstemmelse med hospitalets generalplan er centralkøkkenet siden flyttet til en nyistandsat køkkenbygning, og giver nu mulighed for indretning af den tidligere køkkenbygning til nyt Service og Logistikhus.

 

Indretningen af Service og Logistikhuset er en permanent løsning, der samtidig forbereder hospitalet på den fremtidige logistikhåndtering i regionen.

 

Service og Logistikhuset samler de relevante funktioner i form af vareindlevering, centraldepot og ompakning til videredistribution. Især disse funktioner foregår i dag under forhold, der er utilfredsstillende i forhold til arbejdsmiljøet. Derudover samles diverse lagerfunktioner samt håndtering af ikke-afdelingspakket linned.

 

Bygningen skal ligeledes huse serviceledelsen, der midlertidigt er placeret i hospitalets Simulations- og Innovationscenter. Serviceledelsens tidligere lokaler er under ombygning til kliniske formål.

 

Finansiering

Den samlede udgift til Service og Logistikhuset er på 4,275 mio. kr. Hospitalsenheden Horsens har mindreforbrug på to afsluttede anlægsprojekter, Fase 0 og ombygninger på Skanderborg Sundhedscenter. Mindreforbruget fra disse projekter udgør samlet 2,7 mio. kr. og tilgår kassen. Det foreslås, at det realiserede mindreforbrug fra nævnte projekter anvendes til Service og Logistikhuset. Den resterende finansiering på 1,575 mio. kr., ønsker hospitalet at finansiere via hospitalets driftsmidler.

 

Mindreforbruget på anlægsprojekterne tilgår puljen til anlægsprojekter i forbindelse med overførselssagen fra 2012 til 2013, ligesom hospitalets driftsmidler flyttes på samme vis. Finansieringen via puljen til anlægsprojekter er således midlertidig.

 

Tabel 1. Bevillingsskema

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-41-11

26. Analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region

Resume

Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Beskæftigelsesregion Midtjylland har fået udarbejdet en opdateret kvantitativ analyse af behovet for uddannede indenfor de centrale velfærdsområder frem til 2022. Analysen består af en række tekniske fremskrivninger af udbud og efterspørgsel i forskellige scenarier.

 

Hovedkonklusionen er, at der med de beskrevne forudsætninger generelt ikke ser ud til at blive store problemer med rekruttering af arbejdskraft i de analyserede faggrupper de kommende 10 år, men tværtimod et vist overskud af arbejdskraft indenfor visse faggrupper.

Direktionen indstiller,

at analysens hovedkonklusioner tages til efterretning og indgår som grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet, herunder dimensioneringen af pædagoguddannelsen.

Sagsfremstilling

I 2008 blev der i den midtjyske region gennemført flere analyser af udbud af og efterspørgsel efter medarbejdere inden for velfærdsuddannelserne. Siden da er der sket store forandringer, dels på baggrund af en ændret økonomisk situation, dels som følge af den generelle udvikling på velfærdsområdet med nye teknologier og behandlingsmuligheder, en ændret organisering og de politiske prioriteringer som følger heraf.

 

For at få et mere tidssvarende og retvisende billede af udbud og efterspørgsel efter uddannede inden for velfærdsuddannelserne, er der i efteråret 2012 gennemført en kvantitativ analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region.

Analysen er bestilt af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen, og Beskæftigelsesregion Midtjylland i samarbejde med VIA University College, de seks social- og sundhedsskoler i regionen, FTF og LO. Analysen er gennemført af konsulentfirmaet COWI A/S i perioden august-december 2012.

 

De uddannelser, der er analyseret, er følgende: 

 

Social- og sundhedsområdet:

 

  • social- og sundhedshjælpere

  • social- og sundhedsassistenter

  • sygeplejersker

  • jordemødre

  • ergoterapeuter

  • fysioterapeuter

  • bioanalytikere

  • radiografer

  • socialrådgivere

  • ernæring og sundhed

 

Det pædagogiske område og undervisningsområdet:

 

  • folkeskolelærere

  • pædagoger

  • pædagogiske assistenter

Formålet med analysen har været mere konkret at belyse det fremtidige behov for medarbejdere inden for de nævnte faggrupper i den midtjyske region. For hver af faggrupperne er der foretaget en række tekniske fremskrivninger i de kommende 10 år af dels udbuddet af arbejdskraft, dels efterspørgslen efter arbejdskraft.

 

Fremskrivningerne er sket i forskellige grundlæggende scenarier:

 

  • Et behovsscenarie, der giver et bud på, hvordan efterspørgslen bliver på baggrund af udviklingen i antallet af personer i de relevante brugergrupper.

  • Et nul-vækstscenarie, der forudsætter, at udviklingen i efterspørgslen vil svare til den efterspørgsel, der er i dag.

  • Et branchescenarie, der forudsætter at udviklingen i efterspørgslen følger den forventede udvikling i den relevante branche.

  • Et uddannelsesscenarie, der forudsætter at udviklingen i efterspørgslen følger den forventede udvikling i de relevante uddannelsesgrupper.

For de fleste af faggrupper er der desuden udarbejdet et alternativt scenarie for enten efterspørgsel eller udbud af arbejdskraft. Formålet med det alternative scenarie er, at kunne tage højde for nogle af de forhold, der ikke fanges op af de fire grundlæggende scenarier. Det alternative scenarie er specifikt for den enkelte faggruppe.

 

Som understreget i rapporten er der tale om tekniske fremskrivninger og ikke prognoser for den mest sandsynlige udvikling. Fremskrivningerne er beregningstekniske redskaber, der kan bruges til at belyse, hvordan behovet for velfærdsuddannede vil udvikle sig under forskellige antagelser om "hvad nu hvis". På den måde får man et grundlag for at sætte aktivt ind så de potentielle fremskrevne ubalancer ikke bliver til virkelighed.

 

Analysens resultater er for de større faggrupper opdelt i henholdsvis den vestlige og den østlige del af regionen. Der hvor fremskrivningerne peger på rekrutteringsproblemer, er der i rapporten lavet beregninger af effekten af forskellige tiltag, f.eks. nedsættelse af omfanget af deltidsarbejde, reduktion af sygefravær, øget tilgang til uddannelserne m.v.

 

Scenarierne og metoden i øvrigt er nærmere beskrevet i den vedlagte rapport og pixi-udgave af rapporten. 

 

Den overordnede konklusion fra analysen er, at der med de beskrevne forudsætninger ikke ser ud til at blive væsentlige problemer med at rekruttere medarbejdere i de analyserede faggrupper. Tværtimod tyder de tekniske fremskrivninger på, at der med de forudsætninger, der er indarbejdet i nogle af scenarierne, kan blive overskud af arbejdskraft. Det gælder bl.a. indenfor faggrupperne social- og sundhedsassistent og pædagog.

 

Denne overordnede konklusion dækker over, at der for nogle faggrupper er forskellige udviklingstendenser i de forskellige scenarier. De faggrupper, hvor der i nogle scenarier kan blive rekrutteringsproblemer, er bl.a. folkeskolelærere, radiografer og sygeplejersker. Der hvor fremskrivningerne i nogle af scenarierne kan tyde på rekrutteringsproblemer peger rapporten dog på forskellige måder rekrutteringsudfordringen kan imødegås på, f.eks. ved at nedsætte omfanget af deltidsarbejde eller øge antallet af optagne.

De faggrupper, hvor de tekniske fremskrivninger tyder på overskud af arbejdskraft, er bl.a. ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger (bortset fra et af scenarierne).

 

Analysen viser samlet set forskellige mulige tendenser i forhold til udviklingen i udbud og efterspørgsel af en række centrale faggrupper på velfærdsområdet. Derudover viser rapporten effekten af forskellige tiltag som øgning af antal fuldtidsbeskæftigede, nedbringelse af sygefravær m.v. De metoder, der er analyseret i rapporten, har umiddelbart tilstrækkelig effekt til, at man kan undgå en mangelsituation.

 

Der, hvor scenarierne viser forskellige udviklingstendenser, er det relevant at vurdere, hvilke af dem, der virker mest sandsynlige.

 

Ud over de analyserede tiltag er der f.eks. også mulighed for at påvirke udbud og efterspørgsel af velfærdsuddannede ved fortsat at udvikle den måde, opgaverne varetages på med størst mulig fleksibilitet. Det kan bl.a. ske i form af opgaveflytning, hvor arbejdsopgaver kan løses sammen med eller af andre faggrupper end de, der på nuværende tidspunkt varetager opgaverne. Et element heri er en fortsat udvikling af medarbejdernes kompetencer.

 

Analysen giver dermed et opdateret, kvantitativt grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet, både set fra et regionalt udviklingsperspektiv og ud fra perspektivet regionen som aftager eller arbejdsgiver. F.eks. giver analysen et udgangspunkt for det videre arbejde med dimensioneringen af forskellige uddannelser, herunder pædagoguddannelsen. Analysen giver et kvantitativt grundlag for at vurdere, hvad behovet for uddannet arbejdskraft vil blive de kommende 10 år, og dermed bidrager analysen også til at sikre, at regionen fortsat er et godt uddannelsessted. Den kvantitative analyse kan danne udgangspunkt for en mere kvalitativ analyse af behovet for kompetencer og medarbejdere de kommende år.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at analysens hovedkonklusioner tages til efterretning og indgår som grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-63-12

27. Satspuljemidler til de sikrede institutioner 2013-2015

Resume

Social- og Integrationsministeriet har udmeldt to satspuljer om henholdsvis kompetencecentre og kognitive behandlingsprogrammer på de sikrede institutioner, som Region Midtjylland kan søge. Satspuljerne er en fortsættelse af eksisterende puljer, der har til formål at hjælpe unge til ikke at begå yderligere kriminalitet efter anbringelse.

Direktionen indstiller,

at ansøgningerne til satspuljemidlerne vedrørende kompetencecentret og brugen af kognitive behandlingsprogrammer på de sikrede døgninstitutioner godkendes.

Sagsfremstilling

De to sikrede døgninstitutioner i Region Midtjylland Grenen og Koglen har siden 2010 arbejdet med blandt andet to tiltag, der skal styrke indsatsen for unge kriminelle. Tiltagene er finansieret via satspuljer, som udløber i 2012. Tiltagene i den første satspuljeperiode er under evaluering, og der laves blandt andet en recidivundersøgelse. Den foreløbige vurdering er, at tiltagene er gavnlige og har en positiv effekt i forhold til, at de unge ikke begår yderligere kriminalitet efter anbringelse. Der søges derfor ny finansiering ved Social- og Integrationsministeriet, idet satspuljerne netop er udmeldt for en ny periode.

 

Puljen til kognitive behandlingsprogrammer søges til både Den sikrede døgninstitution Grenen og Den sikrede døgninstitution Koglen. Administrationen søger for en tre-årig periode om 1.613.245 kr. til Grenen og 864.238 kr. til Koglen. På landsplan er den samlede pulje på 9 mio. kr. i perioden 2013-2015.

 

Puljen til kompetencecentre søges til Grenen i samarbejde med Egely, der drives af Region Syddanmark. Grenen og Egely har i samarbejde oprettet et kompetencecenter for unge med psykiatrinære problemstillinger. Administrationen søger for en tre-årig periode om 675.000 kr., der skal deles ligeligt af de to institutioner. Den samlede pulje er på 3 mio. kr. på landsplan i den tre-årige periode.

 

Satspuljerne dækker 2013-2015 og er en fortsættelse af de nuværende puljer, som dækker 2010-2012. Begge satspuljer ophører med udgangen af 2015.

 

Ansøgningerne er sendt til Social- og Integrationsministeriet ultimo november 2012. På grund af en kort ansøgningsfrist er de sendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

 

Formål og erfaringer med kognitive behandlingsprogrammer

Et kognitivt behandlingsprogram er et terapeutisk behandlingsforløb, der har til formål at reducere de unges problemadfærd. Programmerne styrker de unges sociale kompetencer og færdigheder blandt andet i forhold til vredes- og konflikthåndtering. Dette er med til at mindske risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Programmerne løber typisk over en periode på 8-12 uger. Social- og Integrationsministeriet forudsætter, at der anvendes en certificeret og evidensbaseret metode.

 

Såfremt ansøgningerne til satspuljerne imødekommes vil Grenen og Koglen bruge midlerne til programmet ART (Aggression Replacement Training). ART er et af de bedst validerede programmer, og metoden bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper. De unge skal have de nødvendige redskaber til at ændre deres adfærd i de situationer, hvor de ellers vil bruge vrede og søge konflikter.

 

Programmet har tre hovedkomponenter: Social adfærdstræning, vredeshåndtering og træning i moralsk ræsonnement. Det er et program, der består af 90 timers undervisning fordelt over 10 uger. Undervisningen gennemføres i grupper på 8 til 12 unge.

 

Den første satspulje til anvendelsen af kognitive behandlingsprogrammer på Grenen og Koglen er blevet brugt til blandt andet at

 

  • uddanne medarbejdere til at motivere og støtte de unge, der deltager i programmerne,

  • uddanne medarbejdere til terapeuter og

  • gennemføre flere behandlingsforløb med de unge.

 

Erfaringer med anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer fra den første satspuljeperiode 2010-2012 tyder på, at det har en positiv effekt på de unge, der gennemfører programmerne.

 

Formål og erfaringer med kompetencecentre 

Den første satspulje til kompetencecentre er på landsplan blevet brugt til at starte fire kompetencecentre, som hver især har et særligt speciale: Børn, psykiatrinære problemstillinger, udviklingshæmmede og etniske minoriteter. Formålet med kompetencecentrene er at formidle viden og styrke kompetencerne hos de instanser, der møder de kriminelle unge. Det er eksempelvis den unges handlekommune eller det tilbud, den unge udskrives til efter anbringelse på en sikret institution. Dette kan eksempelvis ske ved at sætte fokus på de opstillede mål i handle- og behandlingsplaner, samt at der i højere grad er en målrettet plan for det videre forløb efter udskrivning.

 

Grenen er i samarbejde med Egely i Region Syddanmark kompetencecenter for psykiatrinære problemstillinger. På Grenen er der en særligt sikret afdeling for psykisk afvigende unge, hvilket giver Grenen helt særlige kompetencer på området.

 

Satspuljen fra 2010 til 2012 er blandt andet brugt på at oprette kompetencecentret, oprette hjemmeside samt afholde temadage. Koordineringen mellem de fire kompetencecentre varetages af socialstyrelsen. Hjemmesiden kan ses på www.kompetencecentre.info

 

I den næste satspuljeperiode lægger ministeriet op til, at kompetencecentrene skal forankres yderligere, således de ved udløb af puljen kan bestå i sig selv.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-73-5-12

28. Ændring af vedtægter for den selvejende institution Center for innovation og metodeudvikling for den specialiserede sociale indsats i Danmark (Metodecentret)

Resume

I 2010 godkendte regionsrådet vedtægter for Metodecentret. På baggrund af erfaringer fra Metodecentrets drift gennem dets første to år, ændringer i Metodecentrets omgivelser samt ønske fra revisor om præcisering af skatteforhold har ledelse og bestyrelse vurderet, at der er behov for justering af vedtægterne. De foreslåede ændringer er godkendt af Metodecentrets samlede bestyrelse med forbehold for godkendelse af ændringerne i regionsrådet og Aarhus Kommune.

Direktionen indstiller,

at de foreslåede vedtægtsændringer godkendes.

Sagsfremstilling

Følgende ligger til grund for de foreslåede vedtægtsændringer:

Siden oprettelsen af Metodecentret i 2010, er Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som Metodecentret er en selvstændig del af, blevet lagt sammen med Center for Folkesundhed, ligeledes Region Midtjylland. Metodecentret drives nu som en selvstændig del af det samlede center; CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Den daglige ledelse af Metodecentret varetages i dag af en kontorchef i Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Derudover har sammenlægningen ikke haft større betydning for Metodecentrets drift.

Metodecentrets revisor har i forbindelse med centrets årsrapport for 2011 stillet spørgsmål ved Metodecentrets skattepligtsforhold, idet det har været uklart, hvorvidt centret skulle beskattes af evt. overskydende midler, der overføres fra et regnskabsår til det næste. Dette har medført en præcisering af centrets formål i vedtægternes formålsparagraf, hvoraf centrets almennyttige formål fremgår. Disse ændringer er godkendt af SKAT. Samtidigt er det blevet klart, at centret ikke skal indsende årsregnskaber til fondsmyndighederne, som det fremgik af de oprindelige vedtægter.

Endelig tager de ændrede vedtægter højde for det nuværende antal deltagerkommuner og præciserer vilkårene for anvendelsen af centrets midler i tilfælde af, at centret opløses.

Vedlagte bilag viser de nuværende vedtægter, samt de ændrede vedtægter, som indstilles til godkendelse.

Forslaget til vedtægtsændringerne skal godkendes af såvel regionsrådet som Aarhus Kommune, Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse. Aarhus Kommune forventes også at behandle forslaget i januar 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-78-3-09

29. Orientering om Danske Regioners Benchmarking af psykiatrien 2011

Resume

Danske Regioner har udgivet en rapport om benchmarking af psykiatrien for 2011. Benchmarkingen viser en mindre aktivitetsudvikling for psykiatrien i Region Midtjylland i forhold til de øvrige regioner. Psykiatriens aktivitet er dog stigende i 2012, som der redegøres for i sagsfremstillingen

Direktionen indstiller,

at Danske Regioners rapport tages til orientering.

Sagsfremstilling

Indledningsvis skal det bemærkes, at denne sag skal ses i sammenhæng med de to sager Orientering om rapporten Analyse af kapaciteten i psykiatrien og Orientering om produktivitetsudvikling i psykiatrien, som ligeledes er på dagsordenen. De nærmere initiativer som følge af analysen fremgår af sagen "Orientering om produktivitetsudvikling i psykiatrien", som ligeledes er på dagsordenen.

 

Danske Regioner har i november 2012 udgivet rapporten om benchmarking af psykiatrien i de fem regioner for 2011. Rapporten gennemgår aktiviteten og økonomien i psykiatrien i de fem regioner opdelt på børne- og ungepsykiatri og voksenpsykiatri.

 

Region Midtjylland har en forholdsvis lav aktivitet i 2011, hvilket nøgletallene bærer præg af.

 

Børne- og Ungepsykiatrien

Region Midtjylland har den højeste udgift pr. patient med 58.071 kr. i 2011, hvilket er noget over landsgennemsnittet på 48.469 kr. Alle regioner har oplevet et fald i udgifter pr. patient fra 2010 til 2011, som på landsplan er på 4,8 %, mod 2,6 % i Region Midtjylland.

 

[image]

 

Region Midtjylland havde 14,2 patienter pr. behandler i 2011, hvilket er en stigning på 4,3 % fra 2010. Niveauet for antal patienter pr. behandler og stigningstakten er dog mindre i Region Midtjylland end i de øvrige regioner.

 

[image]

 

Det fremgår i øvrigt af nøgletallene at:

 

  • Der i Region Midtjylland har været en stigning på 7,6 % i antal ambulante besøg i børne- og ungepsykiatrien fra 2010 til 2011 mod 10,2 % på landsplan. Region Midtjylland har 4,4 ambulante besøg pr. ambulant patient, hvilket er det laveste blandt regionerne og væsentlig under landsgennemsnittet på 5,5. Region Midtjylland har den højeste andel "ydelser uden besøg" som eksempelvis er telemedicin og pårørendesamtaler. Da ydelser uden besøg ikke medtages i aktivitetsopgørelsen, giver det et lavere antal ambulante besøg og dermed også et lavere antal ambulante besøg pr. ambulant patient, end hvis fordelingen mellem ydelser med besøg og ydelser uden besøg svarede til de øvrige regioners.

 

  • Den gennemsnitlige indlæggelsestid er steget i Region Midtjylland fra 30,6 dage i 2010 til 39,1 dage i 2011. På landsplan er der sket et fald fra 38,9 dage til 37,2 dage i 2011. Dette svarer ikke til administrationens forventninger og der vil derfor i 2013 blive gennemført en analyse heraf.

 

  • Der har i Region Midtjylland være en stigning i driftsudgifterne på 2,5 % fra 2010 til 2011 i børne- og ungepsykiatrien mod 3,1 % på landsplan.

 

Voksenpsykiatrien

Region Midtjyllands udgifter pr. patient er på 62.149 kr. i 2011, hvilket er under landsgennemsnittet på 64.171 kr. Der har på landsplan været en stigning i udgift pr. patient på 0,2 % mod en stigning på 2,3 % i Region Midtjylland.

 

[image]

 

Region Midtjylland havde 12,8 patienter pr. behandler i 2011, hvilket er en stigning på 0,9 % fra 2010 mod en stigning på 3,8 på landsplan. Niveauet for antal patienter pr. behandler i Region Midtjylland svarer til landsgennemsnittet.

 

 

[image]

 

 

Det fremgår i øvrigt af nøgletallene at:

 

  • I voksenpsykiatrien har Region Midtjylland haft et fald i antal ambulante besøg på -1,7 % mod en stigning på 4,2 % på landsplan. Målt på antal ambulante besøg pr. ambulant patient ligger Region Midtjylland lavest blandt regionerne.

 

  • Den gennemsnitlige indlæggelsestid er steget fra 18,4 dage i 2010 til 25,4 dage i 2011, hvilket er over landsgennemsnittet på 23,7 dage. Dette svarer ikke til administrationens forventninger og der vil derfor i 2013 blive gennemført en analyse heraf.

 

  • I voksenpsykiatrien har der været en stigning på 2,7 % i driftsudgifterne svarende til landsgennemsnittet.

 

Registreringsproblemstillinger 

Regionerne har organiseret psykiatrien på forskellige måder, og har forskellige registreringspraksis, som kan påvirke benchmarkingen.

 

I benchmarkingen indgår patienter i Børne- og Ungepsykiatrien, hvis de er i aldersgruppen fra 0 til og med 17 år. I Region Midtjylland står Center for Spiseforstyrelser under BUC for behandlingen af alle aldersgrupper med spiseforstyrelser. Derved bliver Centrets personale og udgifter medtaget i benchmarkingen for Børne- og Ungepsykiatrien, mens aktiviteten for patienter fra 18 år medtages under Voksenpsykiatrien.

 

Aktivitetsopgørelsen i benchmarken medtager ikke ambulante ydelser uden besøg. Region Midtjylland har forholdsmæssigt flest ydelser uden besøg af regionerne jf. tabel 14 på side 10 og tabel 24 side 14. Dette skyldes eksempelvis, at psykiatrien i Region Midtjylland i stigende grad benytter telemedicin i behandlingen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-78-2-12

30. Orientering om rapporten Analyse af kapaciteten i psykiatrien

Resume

Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har offentliggjort rapporten Analyse af kapaciteten i psykiatrien, hvor der beskrives potentielle forbedringer i regionernes udnyttelse af kapaciteten i psykiatrien.

Direktionen indstiller,

at analysen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Indledningsvis skal det bemærkes, at denne sag skal ses i sammenhæng med de to sager Orientering om Danske Regioners Benchmarking af psykiatrien 2011 og Orientering om produktivitetsudvikling i psykiatrien, som ligeledes er på dagsordenen. De nærmere initiativer som følge af analysen fremgår af sagen "Orientering om produktivitetsudvikling i psykiatrien", som ligeledes er på dagsordenen.

 

I den indgåede Aftale om regionernes økonomi for 2013 mellem Danske Regioner og regeringen blev det besluttet, at der skulle laves en analyse af kapaciteten i psykiatrien. Deloitte blev i august 2012 bedt om at udarbejde analysen. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de fem regioner til at hjælpe med udarbejdelsen. Rapporten er nu offentliggjort og vedlægges.

 

Analysen har afdækket en meget betydelig variation på tværs af regionerne, der afspejler forskelle i organisering, arbejdstilrettelæggelse, patientforløb og patientunderlag.

 

Rapporten tager udgangspunkt i tal materiale fra 2011. Hovedkonklusionerne er beskrevet i kapitel 1 side 4 - 9.

 

Rapporten fremhæver nogle potentialer for en bedre udnyttelse af kapaciteten i psykiatrien. For Region Midtjylland er de vigtigste potentialer følgende:

 

Børne- og Ungepsykiatrien

De beskrevne potentialer for bedre kapacitetsudnyttelse i regionernes børne- og ungepsykiatrien kan ses på side 49 - 52.

 

I børne- og ungepsykiatrien fremhæver rapporten primært et potentiale ved, at Region Midtjylland gennemfører færre ambulante ydelser pr. ambulant årsværk pr. dag, da Region Midtjylland har 1,1 ambulante ydelser pr. ambulant årsværk pr. dag mod et landsgennemsnit på 1,4.

 

Der gøres opmærksom på, at Deloitte som udgangspunkt har benyttet en fast teoretisk model for fordelingen af personaletallet mellem ambulant og stationær behandling. Deloitte skriver i rapporten, at fordelingen er usikker for Region Midtjylland. Det skyldes, at Region Midtjylland har en anden fordeling af personalet mellem ambulant og stationær. Hvis der korrigeres herfor, vil tallet cirka være 10 % højere, svarende til 1,2 ambulante ydelser pr. ambulant årsværk pr. dag, hvilket dog stadig er væsentlig under landsgennemsnittet.

 

Voksenpsykiatrien

De beskrevne potentialer for bedre kapacitetsudnyttelse i regionernes voksenpsykiatri kan ses på side 80 - 84.

 

For voksenpsykiatrien fremhæves primært en central organisering som et potentiale med en central visitation som en mulighed for bedre at udnytte kapaciteten. En central visitation indføres i Region Midtjylland i 2013. De kommende pakkeforløb i psykiatrien forventes ligeledes at medføre effektiviseringsgevinster.

 

Retspsykiatrien

De beskrevne potentialer for bedre kapacitetsudnyttelse i regionernes retspsykiatri kan ses på side 99 - 100.

 

Rapporten vurderer potentialet for en bedre kapacitetsudnyttelse i retspsykiatrien at være begrænset.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-78-3-09

31. Orientering om produktivitetsudvikling i psykiatrien

Resume

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2012, at psykiatrien skal forbedre produktiviteten. Der gives hermed en status på produktivitetsudviklingen i psykiatrien. Der gives ligeledes en status på udviklingen på ventelisterne i psykiatrien. Endvidere redegøres der for en række initiativer i psykiatrien for at sikre en positiv udvikling i produktiviteten.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i produktiviteten i psykiatrien tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Indledningsvis skal det bemærkes, at denne sag skal ses i sammenhæng med de to sager Orientering om Danske Regioners Benchmarking af psykiatrien 2011 og Orientering om rapporten Analyse af kapaciteten i psykiatrien, som ligeledes er på dagsordenen.

 

Regionsrådet har tidligere besluttet, at psykiatrien skal forbedre produktiviteten med 2 % årligt og der har været fremlagt en model for produktivitetsmåling i psykiatrien. Produktivitetskravet er gennemført fra og med 2011.

 

Produktiviteten måles i forhold til to indeks:

 

  • Tilrettede driftsudgifter pr. behandlet patient

  • Antal patienter pr. behandler

 

I forbindelse med fremlæggelse af modellen for måling af produktiviteten i psykiatrien godkendte regionsrådet, at patienttyngden skal indgå i opgørelsen, således at der tages højde for forskelligheden i patientgrupperne.

 

I vedlagte notat Måling af produktivitet i behandlingspsykiatrien 2009 - 2012 er produktivitetsudviklingen nærmere beskrevet, herunder er der udarbejdet en prognose for produktiviteten i 2012.

 

Som det ses har produktivitetsudviklingen fra 2010 til 2011 ikke levet op til kravet, idet der målt på driftsudgifter pr. patient har været faldende produktivitet. Hovedforklaringen er, at aktivitetsniveauet i 2011 ikke har været tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at psykiatrien i forbindelse med overførselssagen fra 2011 til 2012 er blevet reguleret med 5,3 mio. kr. som følge af manglende aktivitet i 2011.

 

Prognosen for 2012 viser dog en væsentlig stigning i aktivitetsniveauet således at målt på driftsudgifter pr. patient er en produktivitetsstigning på 4,7 %.

 

Udviklingen i aktiviteten fra 2007 til 2012 i Region Midtjylland sammenholdt med andre regioner er nærmere beskrevet i vedlagte notat.   

Tilrettede driftsudgifter pr. patient

Der var en negativ udvikling i produktiviteten i forhold til tilrettede driftsudgifter pr. patient

fra 2010 til 2011 på -1,5 %, mens produktiviteten forventes at stige 4,7 % fra 2011 til 2012. Der forventes således en produktivitetsstigning på 3,2 % fra 2010 til 2012 mod et produktivitetskrav på 4,0 %.

 

Det bemærkes, at de årlige produktivitetsmålinger er for en del påvirket af overførelser mellem budgetårene. Psykiatrien overførte således et ekstraordinært stort mindreforbrug på cirka 40 mio. kr. fra 2010 til 2011. Denne udgift påvirker produktivitetsudviklingen særligt negativt i 2011. I tabellen nedenfor er derfor medtaget en beregning af produktivitetsudviklingen fra 2009 til 2010. Det ses her, at der er en produktivitetsudvikling fra 2009 til 2010 på 5,2 % og der dermed set over perioden 2009 til 2012 vil være en produktivitetsudvikling på 8,4 %.

 

 [image]

  

Faldet på 1,5 % fra 2010 til 2011 skal ses i lyset af det ekstraordinært store mindreforbrug på cirka 40 mio. kr., som blandt andet er anvendt til:

 

  • Implementering af nyt EPJ system i behandlingspsykiatrien Det skal bemærkes, at ved indførelsen af nyt EPJ i somatikken var der forventning om, at aktiviteten ville stige cirka 1 % mindre end forudsat.

  • De konkrete omorganiseringer i forbindelse med masterplanens realisering i Risskov.

  • Akkrediteringen af behandlingspsykiatrien i april 2011.

 

Konsekvensen er en større produktivitetsstigning fra 2009 til 2010, og et tilsvarende produktivitetsfald fa 2010 til 2011.

 

Antal patienter pr. behandler  

Produktiviteten i antal patienter pr. behandler forventes fra 2010 til 2012 at stige med 2,4 % mod forudsat 4 %.

 

 [image]

 

For perioden 2009 til 2012 er der sket en samlet stigning på 3,6 %.

 

Venteliste

Som det fremgår af vedlagte notater, forventes der i 2012 en væsentlig aktivitetsstigning.

Dette har også nu slået igennem i opgørelsen af ventetiderne på børne- og ungeområdet. Opgørelsen pr. 30. november viser, at der er cirka 400 ventende børn og unge , hvoraf 41 har ventet i mere end to måneder. Der henvises til oversigten i notatet Måling af produktivitet i behandlingspsykiatrien 2009 - 2012.

 

Initiativer

Med udgangspunkt i det ikke tilfredsstillende aktivitetsniveau i 2011 har Psykiatri- og Socialledelsen primo 2012 iværksat en række tiltag med henblik på at øge aktiviteten i behandlingspsykiatrien:

 

  • Målstyring:

Alle behandlingspsykiatriske afdelinger har årlige aktivitetsmål, hvor der er indarbejdet en forventet produktivitetsstigning på 2 %. Afdelingerne fordeler aktivitetsmål på afsnitsniveau, og afholder regelmæssige møder med afsnit omkring realisering af disse.
Aktivitetstallene har endvidere været fremlagt og drøftet månedligt med afdelingsledelserne i psykiatrien.

  • Kobling af aktivitet til økonomi:

Der er i udarbejdet en økonomimodel, som beregner aktivitetsjusterede regnskabsresultater for behandlingspsykiatriske afdelinger. Det betyder, at en manglende opfyldelse af aktivitetsmål medfører en reduktion af budgettet for den enkelte afdeling; ligesom en overopfyldelse aktivitetsmål giver en lille bonus. Modellen implementeres fuldt fra 2013. 

  • Fokus på retvisende registrering af ydelser. 

  • Fokus på bedre logistisk planlægning i behandlingstilbud og optimering af arbejdsgange.

  • Etablering af meraktivitet på udvalgte områder.

 

Fra 2013 iværksættes endvidere følgende tiltag med henblik på at øge aktiviteten:

  • Oprettelse af aktivitetspulje i behandlingspsykiatrien:

  • Forsøg på at skabe en incitamentstruktur til at øge aktiviteten yderligere.  

  • Implementering af central visitation og pakkeforløb ved diagnosticering, udredning og behandling.

  • Ophør med afvisning af henvisning og etablering af afklaringsforløb, som kan omfatte et besøg med efterfølgende anvisning til den praktiserende læge/PPR.

  • Forsøg med at opsætte aktivitetsmål for den enkelte behandler. 

  • På baggrund af benchmark-rapporten fra Danske Regioner iværksættes en analyse af Børne- og Ungdomspsykiatrien med henblik på at undersøge årsager til, at Børne- og Ungdomspsykiatriens tilrettede driftsudgifter pr. patient er højere end i de fire andre regioner.

  • Endelig iværksættes en analyse af udviklingen i gennemsnitlig liggetid, da administrationen ikke kan genkende den udvikling i liggetiden, som beskrives i Danske Regioners benchmark.

 

De iværksatte tiltag har haft effekt i 2012. Behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland får i 2012 en markant stigning i den ambulante aktivitet.

 

  • Antallet af besøg forventes at stige 25 %

  • Antallet af cpr.nr. i behandling forventes at stige 8 %

 

Ovenstående skal ligeledes sikre, at behandlingspsykiatrien i 2013 kan opfylde produktivitetskravet på samlet 3 %, som skal udmøntes ved en besparelse på 2 % og en øget aktivitet på 1 % jævnfør Budgetforliget 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Poul Müller bemærkede, at han finder, at regionsrådet bør fastsætte en målsætning om, at psykiatrien i Region Midtjylland skal have en produktivitet målt som antal patienter i forhold til antal ansatte/behandlere samt i omkostninger pr. patient, som er højere end den bedste af de øvrige regioner. Målopfyldelsen skal vurderes ud fra opgørelsen fra Danske Regioner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-147-06-V

32. Orientering om mulighederne for at øge den reumatologiske kapacitet i Region Midtjylland

Resume

Vedlagte notat redegør for ventetiden til reumatologisk behandling og lægekapacitet i Region Midtjylland samt mulighederne for at øge den reumatologiske udrednings- og behandlingskapacitet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet vedlagte notat, som indeholder en opgørelse af ventetiderne til reumatologisk udredning på offentlige og private hospitaler, en status for antallet af reumatologer på regionens hospitaler, og en status for antallet af læger i reumatologiske hoveduddannelsesstillinger.

 

Notatet redegør for, at det på sigt er muligt at udvide aktiviteten på reumatologisk udredning og behandling bl.a. ved brug af privatpraktiserende speciallæger (dog ikke alle diagnoser) og ved meraktivitetsprojekter. Administrationen er ved at undersøge nærmere, hvilke konkrete projekter, der kan iværksættes og udgifterne forbundet hermed.

 

Notatet vil indgå i arbejdet med den nye udrednings- og behandlingsgaranti. Regionsrådet vil blive orienteret om dette arbejde.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-128-09

33. Orientering om udrulning af diagnostisk pakkeforløb

Resume

Vedlagte rapport beskriver gennemførelsen af regionsrådets beslutning om at etablere diagnostiske enheder på alle hospitalsenheder. Formålet med de diagnostiske enheder er at sørge for hurtig udredning af patienter med mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en plan for udrulning af de diagnostiske enheder således, at tilgangen bliver ensartet og således, at man fortsat understøtter forskningen i Diagnostisk Center i Regionshospitalet Silkeborg.

 

Der fremlægges en rapport, som beskriver implementeringen af regionsrådets beslutning om, at der skal oprettes diagnostiske enheder ved alle fem hospitalsenheder. De diagnostiske enheders opgave er at sørge for hurtig udredning af patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft.

 

Rapporten ”Diagnostisk pakkeforløb - i Region Midtjylland for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft” indeholder følgende syv anbefalinger, som implementeringen vil tage udgangspunkt i:

 

  1. At alle hospitalsenheder lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og har implementeret det diagnostiske pakkeforløb senest 1. januar 2013.

  2. At alle hospitalsenheder følger et standardiseret udredningsforløb, der indebærer, at egen læge henviser til helkrops-CT-scanning. I Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg henviser egen læge til røntgen og ultralyd, på grund af behovet for at færdiggøre forskningsprojekter.

  3. At de fem igangværende og planlagte ph.d.-forløb på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg fortsætter uforandret.

  4. At en forskningsgruppe med repræsentanter fra alle hospitalsenheder og i samarbejde med bl.a. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, rådgiver inden for forskningsprojekter i det diagnostiske pakkeforløb.

  5. At den eksisterende forskningsdatabase i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg vedrørende dataindsamling fra patienter i diagnostisk pakkeforløb udrulles til de øvrige hospitalsenheder.

  6. At der etableres en regional biobank med henblik på biomarkører i regi af Medicinsk Forskningslaboratorium, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. (Finansieringen søges tilvejebragt via forskningspuljer).

  7. At protokolgruppen opretholdes med henblik på en status for implementering i marts 2013 og en status for forskningsprojekterne ultimo 2013.

 

Hospitalerne har fået forelagt rapportens anbefalinger den 30. november 2012 og bakker op omkring dem.

 

Regionsrådet godkendte den 25. april 2012, at der skulle etableres diagnostiske enheder ved Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest, udover de eksisterende tilbud i Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitetshospital. Udrulningen af pakkeforløbene skulle tage hensyn til, at ph.d.-forløbene i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg kunne gennemføres. Derfor blev det godkendt, at udrulningen skete over en periode på fire måneder henover 2012-2013.

 

Baggrunden for indførelsen af de diagnostiske enheder i hele Danmark er aftalen om kræftplan III, som resulterede i Sundhedsstyrelsens diagnostiske pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft fra 2011. Sundhedsstyrelsens diagnostiske pakkeforløb er udviklet ovenpå de erfaringer som Regionshospitalet Silkeborg har gjort sig i deres hurtige udredningsforløb i Diagnostisk Center.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-71-06-V

34. Orientering om omlægninger på høreområdet i 2013.

Resume

Regionerne overtager det samlede ansvar for høreapparatområdet fra den 1. januar 2013 og skal herefter stå for udbetaling af et offentligt tilskud til høreapparatbehandling, hvis borgerne vælger en privat høreapparatleverandør.

 

Det er konsekvensen af et lovforslag om ændring af lov om social service og sundhedsloven, som forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2013.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Fra 1. januar 2013 får Region Midtjylland det samlede ansvar for høreapparatområdet. Borgerne vil fortsat have frit valg mellem gratis høreapparatbehandling på de offentlige, regionale høreklinikker og privat høreapparatbehandling med offentligt tilskud hos de private høreklinikker.

 

Regeringen har fremsat lovforslag om ændringer på høreområdet, som forventes vedtaget i Folketinget den 19. december 2012 til ikrafttræden den 1. januar 2013. Der henvises til vedlagte lovforslag L59 med bemærkninger.

 

Lovforslaget indebærer en samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater ved udlevering fra privat leverandør fra de nuværende 5.607 kr. pr. høreapparat til 4.000 kr. for høreapparat til det første øre og 2.350 kr. for høreapparat til det andet øre. Det vil sige i alt 6.350 kr. mod de nuværende 11.214 kr. ved behandling på

begge ører.

 

Region Midtjylland får dermed det samlede ansvar for høreområdet i regionen og overtager udbetalingen af tilskud til privat høreapparatbehandling fra kommunerne, ligesom regionen skal finansiere de høreapparater, der indkøbes til udlevering på de offentlige høreklinikker.

 

Idet prisen på høreapparater har været faldende over en årrække, forventer regeringen, at borgerne på trods af det nedsatte tilskud stadig vil have mulighed for at få et høreapparat inden for tilskuddets størrelse. Dette forudsætter, at de private leverandører ikke sætter priserne højere end tilskuddet. Hvis de sætter priserne højere, vil det kunne medføre øget brugerbetaling.

 

En øget brugerbetaling vil kunne medføre et øget pres på de offentlige høreklinikker, som fortsat skal tilbyde borgerne gratis høreapparatbehandling.

 

Indkøb af høreapparater og batterier til høreapparater vil som hidtil blive administreret af Amgros efter aftale med Danske Regioner. Det betyder, at regionerne overtager og forlænger de nuværende rammeaftaler om indkøb af høreapparater, og at regionerne, i regi af Amgros, iværksætter udbud af batterier i 2013 samt etablerer en ny decentral distributionsordning.

 

I det medfølgende "Notat om omlægninger på høreområdet i 2013" er der givet en kort beskrivelse af den nuværende organisering og en vurdering af konsekvenserne af lovforslaget og de udfordringer, der kan komme på tale i 2013.

 

Administrationen planlægger i samarbejde med de øvrige regioner at afvente udviklingen og erfaringerne med den nye lovgivning i de første 3 måneder, inden der iværksættes væsentlige nye tiltag. Konsekvenserne for efterspørgslen efter høreapparater er således usikker.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at orienteringen tages til orientering, idet forretningsudvalget på næste møde ønsker at drøfte mulighederne for økonomisk bedst muligt at nedsætte ventetiden.

 

Jette Skive gav udtryk for, at det er uacceptabelt, at ventelisterne på området i Aarhus ikke er forbedret.

Tilbage til toppen