Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Forretningsudvalget
den 22. oktober 2013 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Susanne Buch Nielsen mødte kl. 10.30 under behandlingen af punkt 1.

Anders Kühnau mødte kl. 11.30 under behandlingen af punkt 25.

 

Mødet blev hævet kl. 12.40.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 ELENA energispareprojekt støttet af EU
3 Tilskud til udviklingsprojekt om Museum Jorn (Indstilling fra Vækstforum)
4 Høringssvar til forslag til Landsplanredegørelse 2013
5 Ansøgning til uddannelsespuljen 2013 - Kompetencebroen - din vej til uddannelse i Favrskov
6 Ansøgning til uddannelsespuljen 2013 - Udvikling af kreativ og kulturel ungdomsuddannelse
7 Godkendelse af Sundhedsplan 2013
8 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af projektforslag og bevilling til ombygning af eksisterende Skejby
9 DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til Abdominal/Inflammation underprojekt Syd 4 samt oprettelse af en indekspulje
10 DNV-Gødstrup: Bæredygtighedscertificering
11 Hospitalsenhed Midt: Udmøntning af driftsnødvendige anlægsprojekter
12 Anlægsregnskab: Fase 0-projekter og Patologi, Kvalitetsfondsprojektet Viborg
13 Hospitalsenheden Horsens: Revideret generalplan
14 Endelig godkendelse af Social Strategi
15 Anlægsregnskab: Etablering af retspsykiatrisk afsnit i Risskov
16 Anlægsregnskab: Udbygning af retspsykiatrisk afsnit i Risskov
17 Anlægsregnskab: Ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov
18 Anlægsregnskab: Ombygning og opførelse af ti boliger, Tangkærcentret
19 Institut for Kommunikation og Handicap: Godkendelse af nye styrelsesvedtægter
20 Ligestillingsredegørelse 2013
21 Forbrugsovervågning medicin efter 2. kvartal 2013
22 Tilforordnede vælgere ved eventuel fornyet fintælling
23 Orientering om belægning på MultifunC Midtjylland samt status på oprettelse af delvist lukket døgninstitution
24 Orientering om organisatoriske ændringer i Regionspsykiatrien Vest
25 Orientering om status vedrørende undersøgelser af Afdeling for retspsykiatri, Aarhus Universitetshospital, Risskov*
Sagnr.: 1-00-31-09

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Livmoderhalskræftscreening

Formanden orienterede i forlængelse af den tidligere udsendte skriftlige orientering om status på sagen. Det aftaltes, at der udarbejdes en opdateret redegørelse til regionsrådet med fokus på status i forhold til Region Midtjylland.

 

Aarhus Universitetshospital, Risskov

Administrationen orienterede om, at de aktuelle sager i pressen er ved at blive undersøgt, og at der på den baggrund sendes en skriftlig orientering til regionsrådet.

 

Valg af leverandør af de tre helikopterberedskaber til den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Formanden orienterede om, at udbudsprocessen med prækvalifikation af de virksomheder, som er interesserede i at blive leverandør af de tre helikopterberedskaber til den landsdækkende akutlægehelikopterordning, nu er gennemført. Valget af leverandøren af de tre helikopterberedskaber forventes offentliggjort med udgangen af oktober 2013. 

It-problemer som følge af nedbrud på driftscentret i Holstebro

Administrationen orienterede om problemerne den 19.-20. oktober 2013. En skriftlig orientering sendes til regionsrådet.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-3-12

2. ELENA energispareprojekt støttet af EU

Resume

Region Midtjylland tog i 2012 initiativ til et fælles regionalt-kommunalt energispareprojekt, hvor der søges støtte til investeringerne i EU’s ELENA-ordning. Efter udarbejdelse af et forprojekt og en præansøgning er ELENA-projektet nu så langt, at der er ved at blive udarbejdet en endelig ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank. 12 kommuner deltager sammen med Region Midtjylland med et samlet projekt på ca. 544 mio. kr., og der søges om ca. 24,5 mio. kr. i støtte. Region Midtjyllands egen andel af projektsummen er på 52,4 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at indholdet af det danske resumé af ELENA-ansøgningen godkendes som grundlag for færdiggørelsen af ansøgningen,

 

at Region Midtjylland binder sig til at investere 52,4 mio. kr.,

 

at investeringerne i energispareprojekter finansieres via leasing og ESCO/OPP (privatfinansieres), efter dispensation i forhold til økonomiaftalen eller evt. finansieres inden for regionens investeringsplan efter 2015,

 

at der oprettes et ELENA sekretariat til styring og koordinering af projektet og finansieret af støttemidlerne, og

 

at samarbejdsaftalen mellem kommunerne og Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland deltager sammen med 12 kommuner i regionen i et EU-støttet energispareprojekt. Den endelige ansøgning skal indsendes til Den Europæiske Investeringsbank medio december 2013. Region Midtjyllands andel af projektet er på 52,4 mio. kr. Det er projekter på henholdsvis Regionshospitalet Horsens (47,8 mio. kr.), institutionen Tangkær, institutionen Høskoven og Grenå Sundhedshus (4,6 mio. kr.).

 

For støttemidlerne skal der oprettes et sekretariat/projektafdeling, der skal styre og koordinere indsatsen med planlægning, udbud, udstationering af medarbejdere/konsulenter mv. Endvidere er det projektsekretariatet, der forestår rapporteringen til Den Europæiske Investeringsbank.

 

Der skal indgås en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Aftalen omhandler organisering af projektet, og hvad man forpligtes til ved deltagelse i ansøgningen.

 

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 21. marts 2012, at Region Midtjylland deltager i og står som ansøger i et EU-støttet energispareprojekt. Første fase af projektet var udarbejdelse af et forprojekt, der skulle afdække muligheder og behov for et fællesprojekt om energibesparelser med kommunerne i regionen. 16 kommuner deltog i forprojektet, hvor summen af energispareprojekter var ca. 750 mio. kr. Inden starten på anden fase, som var udarbejdelse af præansøgning, meddelte Lemvig og Struer kommuner, at de ikke ønskede at deltage.

 

Præansøgningen blev godkendt af Den Europæiske Investeringsbank i april 2013. Herefter kunne udarbejdelse af den endelige ansøgning starte. Der arbejdes efter en stram tidsplan for at få godkendelse om deltagelse i ELENA projektet fra de deltagende parter i hus inden kommunalvalget i november 2013.

 

En af forudsætningerne for at indgå i ELENA-projektet var, at regionens andel af energispareprojektet kunne finansieres ved, at regionen hjemtog et lån. Dette er imidlertid ændret med økonomiaftalen for 2014, som det fortolkes lige nu. For Region Midtjylland er der i 2014 et anlægsloft, hvilket betyder, at regionens andel af energispareprojektet skal finansieres på anden vis. Der er en forventning om, at energispareprojektet kan blive finansieret via leasing og ESCO/OPP. En anden mulighed er en dispensation i forhold til økonomiaftalen eller evt. finansieres inden for regionens investeringsplan efter 2015

 

Det Midtjyske ELENA projekt 

To kommuner har uofficielt meddelt, at de ikke ønsker at deltage i ansøgningen. Det er Holstebro og Ikast-Brande kommuner. Det vil sige, at der bag ansøgningen står 12 kommuner og Region Midtjylland. Kommunerne er Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Syddjurs og Viborg.

 

Den samlede projektsum ligger på ca. 544 mio. kr., og der søges om 24,5 mio. kr. i støtte fra Den Europæiske Investeringsbank svarende til 4,5 %. Man kan maximalt modtage 5 % i støtte, men praksis viser, at man ikke får den højeste tilskudsprocent, fordi Den Europæiske Investeringsbank ikke vil komme i den situation, at der skal kræves tilbagebetaling, hvis ansøger ikke opfylder det ansøgte projektvolumen.

 

Støtten skal anvendes til projektforberedelse til projekter, der giver en øget energieffektivitet, undersøgelser, gennemgang af bygninger, vejbelysning, udredninger, projektforslag, kravspecifikationer, fælles udbud samt etablering af sekretariat med en programleder og et antal specialister til udstationering hos de deltagende parter.

 

Den samlede effekt af energispareprojekterne er beregnet til en årlig energibesparelse på ca. 39.000 MWh (el og varme) og en årlig reduktion af CO2 på knap 9.000 tons.

 

Region Midtjyllands projektbeløb er på 52,4 mio. kr., som fordeler sig med

 

  • Regionshospitalet Horsens (47,8 mio. kr.)

  • Institutionerne Tangkær og Høskoven samt Grenå Sundhedshus (4,6 mio. kr.).

 

De pågældende institutioner skal selv betale de løbende ydelser til henholdsvis leasing og ESCO/OPP.

 

De enkelte projekter vil blive forelagt regionsrådet til bevilling.

 

Investeringsområder i det samlede projektet er:

 

  • Bygninger (varmeanlæg, automatik, belysning, ventilation, solceller, klimaskærm, vinduer, døre, ovenlys mv.)

  • Gadebelysning (udskiftning af lyskilder og intelligent styring)

  • Transport (elbiler og ladestandere til elbiler).

 

Investeringsområderne i Region Midtjyllands projekter ligger primært inden for klimaskærm, ventilation, køling og belysning.

 

Projektet er opdelt i fire faser, som løber i den forventede projektperiode fra medio marts 2014 til medio marts 2017:

 

  • Udbudsfasen

  • Gennemførelse af projekter

  • Idriftsættelse

  • Registrering og evaluering.

 

Andre effekter 

Ud over reduktionen i energiforbrug og udledning af CO2 vil ELENA projektet medføre,

 

  • en øget beskæftigelse beregnet til ca. 900 årsværk i den treårige projektperiode

  • opbygning af viden og erfaringer hos de deltagende parter

  • forbedret indeklima i de renoverede bygninger.

 

Organisering 

En styregruppe med Region Midtjyllands bygningschef som formand og fire kommunale medlemmer udpeget af KKR/kommunaldirektørnetværket har ansvaret for projektet. Styregruppen træffer alle større beslutninger i projektet og godkender halvårsrapporter, midtvejsrapport og endelig rapport til Den Europæiske Investeringsbank. Styregruppen rådgiver i oprettelsen af sekretariatet, ligesom den er ansvarlig for det overordnede investeringsprogram.

 

Kommunaldirektørnetværket får tilsendt statusrapporter i samme takt, som de udarbejdes til Den Europæiske Investeringsbank.

 

Følgegruppen består af en repræsentant for hver af de deltagende parter (kommune og region). Følgegruppen rådgiver sekretariatet om projektet og lokale prioriteringer mv. Fælles udbud og optimering af projektet koordineres her.

 

Projektsekretariatet er projektets kommandocentral. Det ledes af en programleder. De tekniske eksperter, rådgivere og medarbejdere til udstationering er ansat her/tilknyttet sekretariatet. Herfra styres og koordineres indsatsen med planlægning, udbud, udstationering af medarbejdere/konsulenter mv. Endvidere er det projektsekretariatet, der forestår rapporteringen til Den Europæiske Investeringsbank.

 

Arbejdsgrupper sammensættes ud fra en naturlig opdeling af det samlede antal projekter. På nuværende tidspunkt vil der være tale om en bygningsgruppe for henholdsvis installationer og klimaskærm, en vejbelysningsgruppe og en transportgruppe.

 

Tidsplan 

Den fremadrettede tidsplan er:

 

  • Uge 40-2013: Fremsendelse af udkast til ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank

  • Uge 44-2013: Politisk stillingtagen til deltagelse

  • Uge 50-2013: Endelig ansøgning sendes til Den Europæiske Investeringsbank

  • Uge 11-2014: Forventet svar (godkendelse) fra Den Europæiske Investeringsbank

 

Mobilisering og projektstart begynder umiddelbart efter godkendelse fra Den Europæiske Investeringsbank.

 

Projektperioden er tre år.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-14-11

3. Tilskud til udviklingsprojekt om Museum Jorn (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Silkeborg Kommune/Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Udviklingsprojektet skal munde ud i et prospekt for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum, og det omfatter blandt andet borgerinddragelse, udvikling af strategier for offentligt/private samarbejder og kreative alliancer.

 

Det samlede budget for projektet er 7 mio. kr. Region Midtjylland søges om 3 mio. kr. Heraf er der bevilget 1,5 mio. kr. af kulturudviklingsmidlerne. De resterende 1,5 mio. kr. søges af erhvervsudviklingsmidlerne.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at udviklingsprojektet om Museum Jorn i 2014 støttes med 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Bevillingen vil være medfinansiering af regionsrådets eksisterende bevilling på 1,5 mio. kr. fra kulturpuljen til samme projekt.

Sagsfremstilling

Silkeborg Kommune søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Projektet, der løber fra 2013 til 2015, skal munde ud i en plan for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum.

 

Det er administrationens vurdering, at Asger Jorn og dermed Museum Jorn kan betragtes som et kulturelt fyrtårn i Region Midtjylland, og at Jorns univers og museet besidder et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag.

 

Projektet for et nyt Museum Jorn kan desuden bidrage til videreudvikling af strategier for borgerinddragelse, samspil mellem kultur, by og erhverv samt udvikling af ny teknologi i kulturformidlingen. Derfor er der også tale om et projekt, der kan få betydning for hele regionen. Dette betyder endvidere, at inddragelsen af regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere står centralt i projektet.

 

Regionsrådet bevilgede i november 2012 1,5 mio. kr. Regionsrådet godkendte samtidig en indstilling fra forretningsudvalget om, at projektets erhvervsmæssige potentiale undersøges med henblik på en yderligere bevilling på 1,5 mio. kr. i 2014 og 2015. Indstillingen var baseret på bemærkninger fra Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling om projektets erhvervsmæssige perspektiver.

 

Vækstforum vedtog den 15. april 2013 indstillingen med bemærkning om, at der ikke ydes tilskud til 100-års jubilæet, at styregruppens sammensætning ændres, således at der er en væsentlig andel fra erhvervslivet repræsenteret, at der skal ske en lokal forankring i erhvervslivet, at Kulturhovedstad 2017 skal være omdrejningspunktet for projektet, og at der gennemføres en midtvejsevaluering. 

 

Projektbeskrivelse

Udviklingsprojektet funderes på tre hovedspor:

 

  1. Et vækstspor, hvor udvikling af nyt museumskoncept og Jorns univers bringes i spil som vækstgenerator, og hvor samarbejdet mellem kultur og erhverv er omdrejningspunktet. 

  2. Museum Jorn som aktiv ressource for udvikling af byen og området omkring Søtorvet og som centrum for innovativ kulturformidling, der når ud over museets rammer og engagerer publikum. Et særligt fokus vil være digitale medier. 

  3. Med fejringen af Jorns 100 års fødselsdag i 2014 afprøves involverende og engagerende formidlingsformer og samarbejder, der kan synliggøre Jorn og skabe nye former for kulturoplevelser.

 

Det erhvervsmæssige potentiale knytter sig særligt til de to første spor, hvor institutionsudvikling og byudvikling går hånd i hånd. Sporene omfatter således:

 

  • udvikling og afprøvning af nye modeller for offentligt/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling

  • udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsmodeller, der understøtter samarbejde mellem kulturinstitutioner og erhverv

  • museumsarkitektur og Jorns kunst som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning og liv og oplevelser i byrummet

  • etablering af internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator.

  

Der kan ikke opstilles specifikke, kvantitative mål for projektet, men man kan sammenfatte de tilstræbte effekter således:

 

  • Via inddragelse af nye, konkrete, utraditionelle opgaver til erhvervslivet skabes mere attraktive arbejdspladser og dermed tilgang af medarbejdere med nye og efterspurgte kvalifikationer.

  • En styrkelse af de kreative og de traditionelle erhverv gennem etablering af netværk og alliancer.

  • Øget bosætning og øget omsætning via udvikling af et attraktivt bymiljø.

  • Øget turisme via samarbejde mellem kulturinstitutioner og turistbranchen. Det gælder både samarbejde om markedsføring, salg og udvikling af nye produkter.

 

Det erhvervsmæssige perspektiv vil blive konkretiseret og sikret via en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland, Silkeborg Kommune og Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn.

 

Projektet er inddelt i fire faser:

 

  1. opstart med etablering af projektets organisation

  2. etablering af samarbejde med nationale og internationale partnere og netværk, kvalificering af udviklingsprocessen og indsatsområderne. Forankring hos borgere og erhvervsliv

  3. gennemførelse af projekter og begivenheder

  4. fastlæggelse af strategi og videreførelse af udviklingsarbejdet frem mod et nyt Museum Jorn.

 

Organisering 

Projektet vil blive ledet af en styregruppe, der bl.a. skal repræsentere projektets tre hovedspor.

 

Arbejdet med udvikling og realisering af projektet vil blive varetaget af et nyt projektsekretariat, som refererer til styregruppen.

 

Styregruppen består af:

 

  • formanden for ejendomsfonden for et nyt Museum Jorn (bilag om ejendomsfonden)

  • formanden for Museum Jorn

  • formanden for 100 års arrangementsgruppen

  • en repræsentant for vækstsporet

  • 2-3 nøglepersoner, som udpeges af de fire forannævnte

  • et antal ad hoc medlemmer, der tilknyttes i en periode efter behov.

 

En repræsentant for Region Midtjylland kan deltage som observatør i styregruppens møder.

  

Økonomi

Det samlede budget for projektet er 7 mio. kr. Finansiering af projektet sker via tilskud fra Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, der bidrager med 3 mio. kr. hver. Derudover sigtes der på medfinansiering fra det lokale erhvervsliv på mindst 1 mio. kr. Budget og finansiering fremgår af tabel 1.

 

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-76-1-13

4. Høringssvar til forslag til Landsplanredegørelse 2013

Resume

Region Midtjylland har fremsendt høringssvar til regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2013 i samarbejde med de 19 midtjyske kommuner. Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med kommunerne. I høringssvaret efterlyses blandt andet infrastruktur, der forbinder det midtjyske vækstcenter med hovedstadsområdet og Europa samt en mere ambitiøs tidsplan for digital infrastruktur. Høringssvaret relaterer til den regionale udviklingsplan 2012 og er fremsendt indenfor fristen, der var den 27. september 2013.

Direktionen indstiller,

at høringssvar til forslag til Landsplanredegørelse 2013 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2013 var fremlagt i høring af miljøministeren.

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 17. september 2013, at der udarbejdes et fælles høringssvar mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Formanden bemyndiges til at godkende høringssvaret.

 

Forslaget til landsplanredegørelse har syv temaer:

 

  1. Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet

  2. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst

  3. Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi

  4. Byerne - på vej til bæredygtighed

  5. Udviklingen i hovedstadsområdet

  6. Landdistrikter i udvikling

  7. Det åbne land.

 

Regionsrådet bidrog i maj 2012 med ideer til landsplanredegørelsen.

 

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 vedlægges samt bilag med udsagn i forslaget om, hvad regeringen forventer af regionerne og kommunerne.

 

Kommunernes og Region Midtjyllands fælles høringssvar (bilag) relaterer forslaget til Landsplanredegørelse, til regionsrådets Regionale Udviklingsplan 2012 samt til det fælles infrastrukturindspil.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-29-13

5. Ansøgning til uddannelsespuljen 2013 - Kompetencebroen - din vej til uddannelse i Favrskov

Resume

Randers Social- og Sundhedsskole søger om udviklingsmidler til udviklingsfasen af projektet "Kompetencebroen - din vej til uddannelse i Favrskov".

 

Folketinget har vedtaget en kontanthjælpsreform, som træder i kraft den 1. januar 2014. Reformen har et øget fokus på uddannelse af de unge under 30 år.

 

Formålet med projekt "Kompetencebroen - din vej til uddannelse" er at udvikle forløb, som kan rumme den målgruppe, som i kontanthjælpsreformen benævnes "ikke-uddannelsesparate".

Direktionen indstiller,

at der bevilges 1,160 mio. kr. af Region Midtjyllands pulje til uddannelse til Randers Social- og Sundhedsskole i 2013 til udviklingsprojektet "Kompetencebroen - din vej til uddannelse i Favrskov".

Sagsfremstilling

Folketinget har vedtaget en reform af kontanthjælpssystemet, hvor et af fokusområderne er, at alle unge under 30 år skal have en uddannelse.

 

Som konsekvens af reformen vil alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse få et uddannelsespålæg. Derudover vil de ikke længere modtage kontanthjælp, men derimod uddannelseshjælp. Fokus i indsatsen for unge ikke-forsikrede ledige ændres fra beskæftigelse til uddannelse.

 

Uddannelseshjælpsmodtagere vil blive opdelt i to kategorier afhængig af uddannelsesparathed: de uddannelsesparate og de aktivitetsparate.

 

De aktivitetsparate skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats og skal i samarbejde med kommunen opstille et uddannelsesmål. Med afsæt i den unges uddannelsesmål skal den unge have støtte til at blive uddannelsesparat ved hjælp af en koordineret indsats.

 

Målgruppen for dette projekt er de aktivitetsparate unge. De er kendetegnede ved at have en række sociale, fysiske og psykiske udfordringer i forhold til at tage en uddannelse. De er ofte også uddannelsesfremmede. Det er således en kompleks og sammensat gruppe.

 

Indsatsen vil tage udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer og kan bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag, såsom læse-, skrive- eller regneundervisning.

 

Da de unge ofte har andre udfordringer ud over de rent faglige, kan der ligeledes være en samtidig kommunal indsats, der adresserer de fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.

På baggrund af dette opstår nogle udfordringer for uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler og kommuner, idet ikke alle unge vil være i stand til at påbegynde og gennemføre uddannelse uden en ekstra indsats.

 

Formålet med projekt ”Kompetencebroen” er derfor at udvikle forløb, som kan sikre, at alle unge får chancen for at tage en uddannelse.

 

I forlængelse heraf er der opstillet tre delformål:

 

For det første er det afgørende at få udviklet nye samarbejdsformer mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler, idet målgruppen fordrer en helhedsorienteret uddannelsesindsats både før og under uddannelsen. Denne indsats gennemføres koordineret og sammenhængende mellem de førnævnte aktører.

 

For det andet er der brug for opkvalificering af medarbejderne i uddannelsesinstitutionerne, da der vil komme svage elever med tungere problemstillinger, end man er vant til at håndtere. Der skal derfor udvikles og sidenhen implementeres et kompetencegrundlag, hvor det beskrives, hvilke kompetencebehov der er for at løfte målgruppen.

 

Endelig er der behov for at få udviklet en generel model for forløb for målgruppen, hvor den unge får en helhedsorienteret uddannelsesindsats, der gør vedkommende i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

 

Udfordringen med at få alle unge i uddannelse er generel for alle uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler. Alle tre delformål skal derfor resultere i nogle generelt overførbare modeller, som andre uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler kan drage nytte af.

 

Udviklingsprojektet er en forløber for et større projekt, hvor de udviklede modeller skal afprøves.

 

Økonomi

Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

 

[image]

 

Projektet finansieres af tilbageløbsmidler fra Region Midtjyllands uddannelsespulje.

  

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-28-13

6. Ansøgning til uddannelsespuljen 2013 - Udvikling af kreativ og kulturel ungdomsuddannelse

Resume

AARHUS TECH søger udviklingsmidler til forberedelse og udarbejdelse af ansøgning til Undervisningsministeriet til etablering af en ny forsøgsuddannelse inden for kreativ og kulturel ungdomsuddannelse.

 

Forsøget skal etableres i regi af lovgivningen på HTX-området og vil således være adgangsgivende til videregående uddannelser.

 

Udviklingsarbejdet vil finde sted i samarbejde med målgruppen, interessenter og samarbejdspartnere for at sikre de rette fag, forløb og pædagogiske rammer.

Direktionen indstiller,

at der af Region Midtjyllands pulje til uddannelse bevilges 440.000 kr. til AARHUS TECH i 2013 til udvikling af forsøgsuddannelsen med arbejdstitlen "KKX - Kreativ og kulturel gymnasial eksamensuddannelse i regi af HTX-området.

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har i sommeren 2013 givet grønt lys for udarbejdelsen af en ansøgning til en forsøgsuddannelse under den eksisterende HTX-lovgivning i forhold til udviklingen af en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse.

 

AARHUS TECH søger på den baggrund udviklingsmidler til forberedelse og udarbejdelse af ansøgning til Undervisningsministeriet. AARHUS TECH vil fremsende ansøgning til Undervisningsministeriet den 31. marts 2014.

 

Uddannelsen skal facilitere de unges læring indenfor kunst, kultur, innovation og kreativitet og skal styrke muligheden for, at eleverne kan videreuddanne sig indenfor de kunstneriske, kreative og æstetiske fagområder, som f.eks. arkitekt- og designuddannelserne, medie- og journalistuddannelserne, animation og spildesign, kunstakademierne, konservatorierne, dramaturgi og skuespilskolen, oplevelsesøkonomi, læreruddannelsen og andre tilsvarende kreative uddannelser. 

 

Uddannelsen har blandt andet til formål at styrke det kulturelle vækstlag og skabe en kulturel fødekæde, der anerkender skabende kunst, kultur og kreativitet, som væsentlige kompetencer for fremtiden.

 

Ideen med en ungdomsuddannelse med et kreativt og kulturelt indhold har været undervejs siden foråret 2011, hvor Mille Obel Høijer og Carsten Borup påbegyndte udviklingsarbejdet. Siden har flere relevante aktører deltaget, såsom Arkitektskolen i Aarhus, VIA University College, Envision (reklamebureau) og andre.

 

I efteråret 2012 indgik Mille Obel Høijer og Carsten Borup et indledende samarbejde med AARHUS TECH.

 

Baggrunden for ansøgningen er bl.a., at de kreative industrier i Danmark er et stort og voksende erhvervsområde, som også fremover vil være præget af jobskabelse, jobudvikling og investeringsmæssig interesse.

 

Regionsrådet og Vækstforum har siden 2011 prioriteret flere initiativer, såsom Shareplay, More.Creative og Aarhus 2017, hvor bl.a. potentialet i de kreative erhverv er i fokus.

 

Shareplay skaber netværk på tværs af brancher, medier og fagligheder og er et samarbejde mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Formålet er at være med til at udvikle fremtidens mediesektor.

 

More.Creative er udgangspunktet for gennemførelsen af regionens kreative vækststrategi og skal udvikle fremtidens forretningsområder i krydsfeltet mellem de forskellige kreative brancher og mellem de kreative brancher som helhed, samt andre private og offentlige aktører.

  

Økonomi

Budget og finansiering fremgår af tabel 1.

 

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-125-12

7. Godkendelse af Sundhedsplan 2013

Resume

Udkast til Sundhedsplan 2013 har været i høring. Der er modtaget 46 høringssvar, som generelt er positive over for Sundhedsplanens hovedoverskrift og hovedspor. En del af høringssvarene har imidlertid kommentarer til ordlyden i overskriften til hovedsporet "Patienten bestemmer", hvilket har givet anledning til forslag om ændring af overskriften. Herudover har høringssvarene givet anledning til en række øvrige, mindre justeringer.

 

Hermed fremlægges den endelige Sundhedsplan 2013 til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at Sundhedsplan 2013 godkendes endeligt, og

 

at hovedsporet "Patienten bestemmer" bevares som overskrift, eller

 

at overskriften til hovedsporet "Patienten bestemmer" ændres til "Patientens partner", eller

 

at overskriften til hovedsporet "Patienten bestemmer" ændres til "På patientens præmisser".

Sagsfremstilling

Udkast til Sundhedsplan 2013 har været i høring, og de indkomne høringssvar tager overordnet set positivt imod Sundhedsplanens hovedoverskrift, tre hovedspor og de angive retninger for kommende indsatser. I forhold til patientsporets overskrift "Patienten bestemmer" kvitterer høringsparterne imidlertid med en del kommentarer. Som følge heraf anmodes regionsrådet om at tage stilling til fire konkrete forslag til overskrift til Sundhedsplanens hovedspor om patientinddragelse.

 

Høring

Der er i alt modtaget 46 høringssvar fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, kommuner, regionale medarbejderfora, patientforeninger samt faglige organisationer.

 

Høringssvarene er generelt positive overfor Sundhedsplanen, og der er overordnet set opbakning til hovedoverskrift, hovedspor samt retningerne for de kommende indsatser. Tilslutningen til Sundhedsplanens ambition om en styrkelse af det sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af aktører og sektorer er tydelig. Særligt blandt kommunerne er der stor tilfredshed med Sundhedsplanens retning for et mere integreret samarbejde mellem hospital, almen praksis og kommune, samt store forventninger til Sundhedsplanens øgede fokus på det samlede patientforløb i forhold til både forebyggelse, behandling og rehabilitering.

 

Høringssvarene centrerer sig om ni hovedtemaer:

 

1. Kulturændring

2. Overskriften "Patienten bestemmer"

3. Differentierede indsatser, forebyggelse og lighed i sundhed

4. Almen praksis

5. Behandling

6. Samarbejde mellem sektorer

7. Forskning, uddannelse og kvalitet

8. Implementering og økonomi

9. Sproglige bemærkninger.

 

"Patienten bestemmer"

Blandt høringsparterne er der bred opbakning til intentionerne med hovedsporet "Patienten bestemmer" og tekstindholdet i afsnittet om øget patientinddragelse.

 

Imidlertid udtrykker 24 høringssvar bekymring for dels de associationer og forventninger, udtrykket "Patienten bestemmer" kan tænkes at give patienter og borgere - f.eks. en forventning om, at patienten selv kan vælge behandlingssted, behandlingstype, medicin etc. Dels udtrykkes bekymring for, om ressourcesvage patienter vil være i stand til at træffe beslutning om eget liv og helbred, og om de dermed risikerer at blive oversete til fordel for en mere ressourcestærk patient, som er i stand til at træffe valg.

 

I høringssvarene foreslås 19 alternative overskrifter til patienthovedsporet, som høringsparterne vurderer vil være mere dækkende i forhold til afsnittets intentioner med den nye form for patientinddragelse.

 

Som følge af de kommentarer til overskriftens ordlyd, omtrent halvdelen af høringssvarene giver udtryk for, foreslås det, at regionsrådet tager konkret stilling til overskriften og peger på en overskrift blandt nedenstående fire. Direktionen har ved udvælgelsen af de fire lagt vægt på, at formuleringen er kort og fængende.

 

1. Patienten bestemmer.

2. På patientens præmisser.

3. Patientens partner.

4. Patienten som partner.

 

"Patienten bestemmer" og "På patientens præmisser" har umiddelbart ens betydning. Men eftersom "Patienten bestemmer" er mere værdiladet, vurderes det, at denne overskrift er mest opmærksomhedsskabende og dermed som havende det største potentiale for nyskabelse og forandring.

 

"Patienten som partner" er en allerede accepteret og anvendt overskrift i Region Midtjylland i forbindelse med kvalitetsfremmende indsatser på hospitalerne vedrørende blandt andet overgange i patientforløb. "Patienten som partner" placerer sundhedsvæsenet i hovedrollen, og patienten som birolleindehaver og har derfor ikke den ønskede nyskabende effekt, som beskrevet i Sundhedsplan 2013.

 

Overskriften "Patientens partner" bytter rundt på rollerne i forhold til "Patienten som partner", idet sundhedsvæsenet med overskriften "Patientens partner" indtager en birolle, mens patienten er hovedrolleindehaver.

 

"Patientens partner" har på linje med "Patienten bestemmer" stor opmærksomhedseffekt og dermed stort potentiale for at skabe udvikling og forandring af både kultur og praksis blandt såvel patienter og pårørende som sundhedsprofessionelle.

 

Det foreslås ud fra disse overvejelser, at regionsrådet tager stilling til, om overskriften "Patient bestemmer" skal bevares, eller om den skal ændres til enten "Patientens partner" eller "På patientens præmisser".

 

Justering af udkast til Sundhedsplan 2013

På baggrund af de indkomne høringssvar er der foretaget en række justeringer i udkast til Sundhedsplan 2013. Såvel den endelige udgave af udkast til Sundhedsplan 2013 som en udgave, hvor de foretagne justeringer er markeret med gul baggrund, er vedlagt.

 

Høringssvarene kan tilgås på regionens hjemmeside med dette link:

http://www.rm.dk/sundhed/fremtidens+sundhedsv%c3%a6sen/sundhedsplan+for+region+midtjylland/indkomne+h%c3%b8ringssvar+til+sundhedsplanen+2013? 

 

Et notat med opsummering af hovedtemaerne i høringssvarene og et notat med resumé af hvert enkelt høringssvar er endvidere vedlagt som bilag.

 

Udkast til Sundhedsplan 2013 (høringsudgave)

Udkast til Sundhedsplan 2013 (høringsudgave) har som titel "Fælles ansvar for sundhed", og den er bygget over tre hovedspor:

 

  • Patienten bestemmer

  • Sundhed og sammenhæng - gensidig afhængighed

  • Den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde.

 

Regionsrådet behandlede i april måned 2013 planudkastet og sendte det efterfølgende i høring i perioden 30. april - 21. juni 2013.

 

Proces

Arbejdet med høringsudkastet til Sundhedsplanen blev sat i gang i efteråret 2012 i forlængelse af budgetforliget. Undervejs er der sket inddragelse af både regionsrådet, relevante samarbejdsparter samt brugerne af sundhedsvæsenet. Der er bl.a. afholdt politiske og administrative temamøder, møde med patientforeninger samt fokusgruppeinterview med udvalgte patientgrupper. I høringsudkastet har administrationen så vidt muligt forsøgt at indarbejde og balancere de mange modtagne input og kommentarer.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Sundhedsplan 2013 godkendes endeligt,

 

at overskriften til hovedsporet "Patienten bestemmer" ændres til "På patientens præmisser",

 

at akutplanen nævnes i forordet til sundhedsplanen som et afgørende spor i den overordnede struktur for sundhedsvæsenet, og

 

at det i afsnittet om retningen for kommende indsatser tilføjes, at der skal tænkes i udvikling af arbejdsformer i almen praksis.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

8. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af projektforslag og bevilling til ombygning af eksisterende Skejby

Resume

Der søges om godkendelse af projektforslaget og en anlægsbevilling på 194,2 mio. kr. til ombygninger og moderniseringer på Aarhus Universitetshospital i Skejby. I anlægsarbejderne tages højde for de rokader, som er en konsekvens af, at hospitalerne i Aarhus midtby skal samles i Skejby. Udgifterne finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for ombygningens etape 1-3 på Aarhus Universitetshospital i Skejby godkendes,

 

at der gives en anlægsbevilling på henholdsvis 76,1 mio. kr., 54,8 mio. kr. og 63,3 mio. kr. (indeks 131,2) til etape 1, etape 2 og etape 3 af ombygningen af Aarhus Universitetshospital i Skejby til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3, og

 

at ombygningerne på hver af de tre etaper udbydes i fagentreprise med forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Der er behov for at ombygge og modernisere dele af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby, og i denne proces indtænkes, at hospitalerne i Aarhus midtby skal samles i Skejby.

 

Der er nu udarbejdet et projektforslag for en stor del af ombygningen, og der ansøges om tre anlægsbevillinger på i alt 194,2 mio. kr., fordelt på de tre etaper, som ombygningen planlægges udført i.

 

Regionsrådet godkendte i juni 2010 en økonomisk ramme på 468,0 mio. kr. (indeks 131,2) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Disse udgifter skal finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget.

 

Projektforslag for ombygning af det eksisterende hospital i Skejby

Det foreliggende projektforslag omfatter primært ombygning til ambulatorier og sengeafsnit i det eksisterende hospital til brug for:

 

  • Reumatologi afdeling (medicinsk afdeling for led- og muskelsygdomme)

  • Dermatologisk-venerologisk afdeling (hud- og kønssygdomme)

  • Lungemedicinsk afdeling

  • Børneafdeling

  • Gynækologisk-obstetrisk afdeling (kvindesygdomme og fødsler)

  • Medicinsk-endokrinologisk afdeling (hormon-, stofskifte og beslægtede sygdomme).

 

Desuden foretages der ombygning til hjælpemiddeldepot, fysioterapi og ergoterapi, omklædning og enkelte laboratorier og depoter m.v.

 

Ombygningen planlægges udført i tre etaper med hver sin bevilling, og bygningsarbejderne finder sted fra 2015-2018. Etapeopdelingen ønskes af hensyn til udflytningsplanen fra hospitalsmatriklerne i Aarhus midtby til Skejby; den praktiske udførelse af ombygningen og for at minimere ulemperne for driften af det eksisterende hospital.

 

Der er vedlagt en indstilling og oversigtstegninger fra Rådgivergruppen DNU. Heri kan man blandt andet se budget, tidsplan og kvadratmeter pr. etape. Bemærk, at rådgivers bilag er i indeks 120,5. Der er endvidere vedlagt et bilag, som beskriver forskellen i indeks mellem sagsfremstillingen og rådgivers notat.

 

Totaløkonomi, energi og miljø

Den overordnende forudsætning for projektforslaget er, at der skal ombygges mindst muligt, og at den godkendte budgetramme på 468,0 mio. kr. overholdes.

 

Det indebærer blandt andet følgende:

 

  • Afdelinger, der flytter ind i områder med samme funktion, bygges ikke om.

  • Ved ombygningerne anvendes arealstandarder og rumudformning, som er gældende i det eksisterende hospital og som typisk er mindre end i nybyggeriet.

  • Den eksisterende bygningsmasses fysik tages som udgangspunkt. Det indebærer blandt andet, at

    • klimaskærmen ikke ændres,

    • bærende konstruktioner kun ændres, hvor særlige forhold betinger det, og

    • tekniske installationer ændres mindst muligt. I det omfang tekniske installationer udskiftes, opgraderes disse så vidt muligt til de standarder, der anvendes i nybyggeriet på DNU blandt andet med henblik på standardisering og energioptimering af udstyr.

 

Projektforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med de berørte afdelinger blandt andet med henblik på, at projektforslaget understøtter realisering af det effektiviseringskrav på 8 % for Aarhus Universitetshospital, som er gældende for DNU.

 

Budget og finansiering

Budgetrammen til ombygninger er 468,0 mio. kr.

 

Tabel 1 viser den samlede disponering af denne økonomiske ramme pr. oktober 2013:

 

Tabel 1. Status for budgetramme til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby
(Mio. kr. byggeomkostningsindex 131,2)
1. Allerede godkendte bevillinger
 
Planlægning og projektforslag for ombygning af eksisterende hospital 1)
31,6
Ombygning til hjertemedicinsk afdeling 2)
29,0
Tilbygning til børneafdeling 3)
13,9
Allerede godkendte bevillinger i alt
74,5
2. Nærværende ansøgning om ombygning af eksisterende hospital
 
Aarhus Universitetshospital i Skejby ombygning, etape 1
76,1
Aarhus Universitetshospital i Skejby ombygning, etape 2
54,8
Aarhus Universitetshospital i Skejby ombygning, etape 3
63,3
Nærværende ansøgning om ombygning af eksisterende hospital
194,2
3. Planlagte men ikke bevilgede ombygninger
 
Onkologi (behandling af kræftsygdomme)
65,0
Administrationslokaler
33,0
Planlægning og styring af ombygning
30,5
Øvrige ombygninger
70,8
Planlagte men ikke bevilgede ombygninger i alt
199,3
 
 
Budgetramme til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby i alt
468,0
Noter:
 
1) Regionsrådet den 21.3.2012
 
2) Regionsrådet den 21.11.2012
 
3) Regionsrådet den 25.9.2013
 

 

Tabel 1 viser, at

  • regionsrådet tidligere har godkendt bevillinger på i alt 74,5 mio. kr. til ombygning af Aarhus Universitetshospital i Skejby finansieret af rammen til ombygning,

  • der nu ansøges om bevilling til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby for i alt 194,2 mio. kr.,

  • der herefter resterer en ramme på 199,3 mio. kr. til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. De angivne beløb i afsnit 3 er skønsmæssige. Ansøgninger om anlægsbevillinger til disse ombygninger vil løbende blive forelagt regionsrådet.

 

Milepæle og tidsplan 

Der er følgende tidsplan for de tre etaper af ombygningen af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby:

Tabel 2. Milepæle og tidsplan
Milepæl
Periode
Dispositionsforslag
Maj 2012 - januar 2013
Projektforslag
februar 2013 - august 2013
Hovedprojekt
September 2013 - december 2014
Udførelse
januar 2015 - december 2018

 

Udbudsform

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås i henhold til EU’s udbudsdirektiv udbudt i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris.

 

Arbejderne foreslås i hver af de tre etaper udbudt i følgende fagentrepriser:

 

  • Bygningsarbejder

  • VVS/Ventilationsarbejder

  • EL-arbejder

  • CTS-arbejder.

 

Entrepriserne skønnes at få en størrelse mellem 4 og 25 mio. kr.

 

Ved begrænset udbud opfordres et begrænset antal entreprenører til at give tilbud. Ved udbud i henhold til EU's udbudsdirektiv vælges kredsen af bydende ved forudgående prækvalifikation.

 

Der vedlægges bilag om overvejelserne ved valg af udbudsform.

 

Bevillinger og rådighedsbeløb

Tabel 3 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:

[image]

 

Der gives en bevilling på 198,5 mio. kr. til ombygningen finansieret af regionens almindelige anlægsbudget. Forskellen på de ansøgte bevillinger i tabel 3 og de beløb, der fremgår af indstillingen skyldes forskelle i de anvendte prisindeks.

 

Der resterer med godkendelsen af punkterne på nærværende dagsorden 71,4 mio. kr. på anlægspuljen i 2013

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

9. DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til Abdominal/Inflammation underprojekt Syd 4 samt oprettelse af en indekspulje

Resume

Der søges om godkendelse af projektforslaget og en anlægsbevilling på 589,6 mio. kr. til underprojekt Syd 4 på DNU. Herunder foreslås indarbejdet et ekstra sengeafsnit med 26 senge jævnfør DNU-projektets optionsplan. Derudover søges der om oprettelse af en indekspulje til håndtering af forskelle i indeksreguleringer.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for underprojekt Syd 4 godkendes,

 

at der gives en bevilling på 589,6 mio. kr. (indeks 131,2) til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af Abdominal/Inflammation underprojekt Syd 4 på DNU,

 

at der overføres 51,3 mio. kr. (indeks 131,2) til underprojekt Syd 4 fra risikopuljen,

 

at der overføres 65,0 mio. kr. (indeks 131,2) til underprojekt Syd 4 fra Delprojekt Onkologi,

 

at bygge- og anlægsarbejderne udbydes i storentrepriser i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation,

 

at der flyttes 9,0 mio. kr. fra underprojekt Nord 1 til indekspuljen,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jævnfør tabel 5, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jævnfør tabel 5.

Sagsfremstilling

På DNU ansøges om en bevilling på 589,6 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af underprojekt Syd 4, som indeholder blandt andet arealer til forskning, ambulatorier, intensiv afdeling, sengeafsnit, vagtværelser samt kontorer.

 

Underprojektet er en del af delprojekt Abdominal/Inflammation, som vedrører to centre i DNU: Abdominal samt Kræft- og Inflammation. Abdominal er i hovedtræk sygdomme i mellemgulv, nyrer og mave-tarmområdet. Inflammation er sygdom betinget af betændelsestilstand og infektioner, hvor blandt andet HIV, gigt og leverbetændelse kan nævnes. 

 

Delprojektet har en samlet anlægssum på 2,1 mia. kr. og et areal på 107.723 kvadratmeter. Delprojektet ligger i det sydlige spor af DNU og er opdelt i fem underprojekter Syd 1 til Syd 4 samt Syd 6. Udover disse fem underprojekter er der i det sydlige spor et selvstændigt delprojekt Syd 5 (Onkologi).  

 

Fordeling af budgettet for delprojektet ser således ud 

[image]

  

I juni 2012 godkendte regionsrådet projektforslaget for delprojekt Abdominal/Inflammation.

Der er på nuværende tidspunkt givet bevilling til de øvrige underprojekter i delprojektet. I denne sagsfremstilling ansøges om bevilling til underprojekt Syd 4.

 

For en nærmere beskrivelse af delprojekt Abdominal/Inflammation og underprojekt Syd 4 er der vedlagt et bilag fra Rådgivergruppen DNU. Bilaget beskriver delprojektet både hvad angår indhold og økonomi (bemærk, at tallene i bilaget er udarbejdet i indeks 120,5). Der er endvidere vedlagt et tegningsmateriale om underprojekt Syd 4. Derudover er der vedlagt et samlet anlægsoverslag for hele DNU-projektet samt et bilag med ind- og udgående emner i DNU-projektet. Endelig er der vedlagte et bilag, som beskriver forskellen i indeks mellem sagsfremstillingen og rådgivers notat.

 

Abdominal/Inflammation underprojekt Syd 4

I underprojekt Syd 4 foreslås indarbejdet to ekstra sengeafsnit. Det ene sengeafsnit indarbejdes i tråd med DNU-projektets optionsplan. Det andet sengeafsnit vedrører en rokade som følge af onkologien jævnfør nedenfor.

 

Optionsplanen

I maj 2013 godkendte regionsrådet en opdateret optionsplan for DNU-projektet. Ifølge denne plan skal der i efteråret 2013 indarbejdes en option på et ekstra sengeafsnit i underprojekt Syd 4, som tidligere blev sparet væk. Ud fra de seneste licitationer er vurderingen, at optionsplanen stadig kan fastholdes som planlagt.

 

Den 30. august 2013 blev der således afholdt licitation på underprojekt Syd 2, som er det største underprojekt i DNU-projektet. Den foreløbige vurdering er, at licitationen er indenfor budgettet. Såfremt det viser sig, at der er behov for et mindre træk på reserven, vil trækket ske fra DNU-projektets justeringsreserve.

 

I optionsplanen fra maj 2013 var der afsat 46,8 mio. kr. (indeks 131,2) til sengeafsnittet. Det videre arbejde har vist, at etableringen af sengeafsnittet koster 51,3 mio. kr. (indeks 131,2). Optionsplanen finansieres af DNU-projektets risikopulje.

 

Efter denne reduktion vil risikopuljen være på 84,1 mio. kr., jævnfør tabel 2 

[image]

  

Der er vedlagt en opdateret optionsplan som bilag. Opdateringen vedrører den ekstra udgift på 4,5 mio. kr. til sengeafsnittet i Syd 4, og herudover er optionen vedrørende sterilcentralen rykket til vinteren 2013/2014. Der er endvidere vedlagt et bilag, hvor udviklingen i risikopuljen, historisk set, er beskrevet samt et anlægsoverslag for hele DNU-projektet.

 

Ekstra sengeafsnit Onkologi

For at undgå at bygge en selvstændig sengebygning til onkologien, indarbejdes et 35-sengs afsnit til onkologien i underprojekt Syd 2. Syd 2 kommer herved til at mangle plads til et 26-sengs afsnit og nogle kontorer. Disse funktioner placeres i stedet i underprojekt Syd 4.

 

I forlængelse heraf flyttes der 65,0 mio. kr. fra Delprojekt Onkologi til Underprojekt syd 4. Skitseprojekt for Onkologien med bevillingsansøgning vedrørende udarbejdelse af dispositions- og projektforslag behandles i regionsrådet i november 2013.

 

Den samlede løsning for underprojekt Syd 4

Det samlede areal for underprojekt Syd 4 er herefter på 30.373 kvadratmeter fordelt på tre bygninger.  

 

Bygningerne i Syd 4 er opbygget efter samme principper/standarder som de øvrige underprojekter. Det betyder, at de byggetekniske løsninger går igen, hvilket medvirker til at holde kvadratmeterpriserne nede. Byggeriet planlægges opført i bygningsklasse 2020. Merudgiften til dette på 8,4 mio. kr. (indeks 131,2) er ikke indeholdt i denne bevillingsansøgning, men finansieres af statens lånepulje. Midler herfra frigives, når der foreligger byggetilladelse.

 

Økonomi

Byggeriet af underprojekt Syd 4 er budgetteret til 589,6 mio. kr. Budgettet er inklusiv de to ekstra sengeetager. Fordelingen af budgettet ser således ud

[image]

  

Udbudsform

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. I tråd med DNU’s udbudsstrategi vil tildelingskriteriet være laveste pris.

 

Bygge- og anlægsarbejderne udbydes i tre storentrepriser: Råhus- og lukningsarbejder; Apteringsarbejder; Teknik- og installationsarbejder. Derudover vil der være en række opgaver omfattet af rammeudbud.

 

Milepæle og tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan for underprojekt Syd 4

[image]

*Regionsrådets bevilling af 15. december 2010 omfatter udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af for- og hovedprojekt. Af denne grund er arbejdet med for- og hovedprojekt allerede igangsat.

 

Pulje til indeksregulering

I DNU-projektets risikorapportering for 2. kvartal 2013 er der et emne vedrørende divergens mellem indeksreguleringer. Staten regulerer kvalitetsfondsprojekterne med anlægs pris- og lønniveau i stedet for byggeomkostningsindekset, som regionen anvender. De to indeks følger ikke samme udvikling, hvilket betyder, at tilsagnsrammen fra statens side reguleres anderledes end byggeomkostningsindekset tilsiger, og derved opstår der en difference.

 

For at håndtere denne usikkerhed i projektet, oprettes der en indekspulje, som løbende skal sikre, at de realiserede tab er finansieret inden for projektet. På nuværende tidspunkt er tabet 9 mio. kr. (indeks 131,2).

 

DNU kan finde finansiering til de 9 mio. kr. i Akut underprojekt Nord 1, hvor der er en pulje til indeksregulering, som er højere end behovet i dette projekt. Derfor søges der om en nedskrivning af budgettet i Nord 1 med 9 mio. kr.

 

Der bliver ikke oprettet en bevilling til indekspuljen, men i stedet tilbageføres midlerne til DNU-puljen, og i anlægsoverslaget vil puljen fremgå særskilt.   

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og finansiering 

 

[image]

 

Underprojekt Syd 4 er en del af kvalitetsfondsprojektet, og bevillingen på 602,0 mio. kr. finansieres af den afsatte pulje til DNU. De 602,0 mio. kr. svarer til indstillingens 589,6 mio. kr., når man tager hensyn til forskellene i indeks.

 

Underprojekt Nord 1 reduceres med 9,0 mio. kr., som overføres til indekspuljen. Dette kan man se i det vedlagte anlægsoverslag. 

 

Desuden flyttes rådighedsbeløb samt lån fra 2017 og 2018 til 2016 i henhold til den udgiftsprofil der er indsendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2018:

 

[image]

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. På nuværende tidspunkt er puljen for 2015 negativ. Dette vil udligne sig, når der sker overførsler fra tidligere år.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-267-12

10. DNV-Gødstrup: Bæredygtighedscertificering

Resume

Der har fra DNV-Gødstrup-projektets start været fokus på bæredygtighed både i forhold til de valgte løsninger og materialevalg. Forretningsudvalget blev den 18. juni 2013 forelagt en sag om bæredygtighedscertificering af DNV-Gødstrup. Forretningsudvalget bad om yderligere oplysninger om fordelene ved en certificering af hospitalet.

 

På baggrund af indhentede erfaringer fra Tyskland samt en nærmere gennemgang af projektet foreslås det nu, at DNV-Gødstrup-projektet ikke bæredygtighedscertificeres, men at der i projektet arbejdes med de bæredygtighedselementer, som certificeringen indeholder.  

Direktionen indstiller,

at DNV-Gødstrup-projektet ikke bliver bæredygtighedscertificeret, men at der i projektet arbejdes med de bæredygtighedselementer, som er indeholdt i certificeringen for at opnå de fordele, det medfører.

Sagsfremstilling

DNV-Gødstrup har fra starten haft som mål at være et bæredygtigt hospital. En lang række energi- og miljøtiltag indgik i programgrundlaget og havde samtidig en væsentlig vægt i vinderprojektet ved valg af totalrådgiver.

 

Forretningsudvalget blev den 18. juni 2013 forelagt en sag, hvor det blev indstillet, at DNV-Gødstrup-projektet skulle bæredygtighedscertificeres efter den såkaldte DGNB-ordning. Det var i forlængelse af Region Midtjyllands Agenda 21, hvori det er besluttet, at der skal være fokus på bæredygtighed i de store hospitalsbyggerier.

 

Forretningsudvalget bad om en uddybning af fordelene ved en certificering. Administrationen har efterfølgende undersøgt certificeringsordningen yderligere og blandt andet indhentet erfaringer fra Tyskland via konsulentvirksomheden Drees og Sommer. Rapporten fra Dress og Sommer er vedlagt.

 

Det vurderes på den baggrund, at en bæredygtighedscertificering i sig selv primært kan bidrage med en markedsføringsværdi til projektet.

 

Det foreslås, at der ikke foretages en bæredygtighedscertificering af DNV-Gødstrup.

 

Det skyldes, at det umiddelbart er svært at dokumentere, at bæredygtighedscertificeringen i sig selv vil bidrage med væsentlig større fokus på bæredygtighed, end hvad der i forvejen er og vil være i DNV-Gødstrup projektet. I projektet er der eksempelvis medarbejdere i projektorganisationen, der skal arbejde med området og som blandt andet vil have fokus på de elementer, der indgår i certificeringen. Derudover etableres DNV-Gødstrup i Bygningsklasse 2020, hvor der er høje krav til bæredygtighed, f.eks. via solceller, optimerede ventilationsanlæg og øget tæthed.

 

Administrationen vurderer derfor, at der vil være tilstrækkeligt fokus på bæredygtighed i DNV-Gødstrup projektet, og at der stadig vil være mulighed for at markedsføre det kommende hospital som bæredygtigt og energioptimalt selv uden en bæredygtighedscertificering.

 

Den samlede udgift til certificering af DNV-Gødstrup beløber sig til 3,25 mio. kr. Udgifterne til certificeringen vil være fordelt over hele byggeperioden. Det vil sige frem til 2019.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

11. Hospitalsenhed Midt: Udmøntning af driftsnødvendige anlægsprojekter

Resume

Det indstilles med denne sag, at der prioriteres i alt 2,2 mio. kr. til gennemførelse af to driftsnødvendige anlægsprojekter på Hospitalsenhed Midt i 2013 og 2014. Det foreslås, at der prioriteres 1,57 mio. kr. til udbedringer efter en vandskade i bygning 1 på Hammel Neurocenter. Dernæst, at der bevilges 0,63 mio. kr. til udskiftning af et fugtskadet tag på lægeboligerne på Vibevej i Silkeborg.

Direktionen indstiller,

at der tildeles rådighedsbeløb og anlægsbevilling jævnfør tabel 1 til gennemførelse af driftsnødvendige anlægsprojekter på Hospitalsenhed Midt: Udbedringer af vandskade i kælderetagen på bygning 1, Hammel Neurocenter og udskiftning af tagbeklædning, lægeboligerne Vibevej i Silkeborg, 

 

at projektet finansieres jævnfør tabel 1, og

 

at entrepriserne udbydes i fagentrepriser i henhold til regionens byggeregulativ i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt har ansøgt om midler til udbedringer efter en vandskade på Hammel Neurocenters bygning 1 og til udskiftning af tagbeklædning på lægeboligerne Vibevej 9 i Silkeborg.

 

Udbedringer efter vandskade i kælderetagen i bygning 1, Hammel Neurocenter

Bygning 1 i Hammel Neurocenter er en ældre bygning, der fik en gennemgribende renovering i 2006. Kælderetagen rummer bl.a. træningsfaciliteter, som anvendes i patientbehandlingen. Ved renoveringen i 2006 blev der konstateret betydelig fugt i kælderetagen, og der blev etableret omfangsdræn. Til gulvbelægning blev der valgt en midlertidig, tynd vinyl, så gulvet kunne ånde. Bygningen er nu så tør, som den kan forventes at blive samtidig med, at den midlertidige belægning er meget slidt. Der er derfor et ønske om en permanent gulvbelægning i kælderetagen. Den slidte midlertidige gulvbelægning ønskes udskiftet med et epoxy gulv. Væggene fik en tynd overfladebehandling og er nu klar til at blive malet rigtigt.

 

Projektet anslås at koste 1,57 mio. kr. og forventes fordelt med kr. 1,0 mio. kr. til etablering af gulv, 350.000 kr. til maling, og det resterende beløb på 220.000 kr. skal anvendes til demontering/montering og omlægning af ventilation, emhætter og lofter i to rum.

Det samlede areal i kælderetagen er på i alt 1.060 kvadratmeter, og arealet vil fortsat indgå i patientbehandlingen på Hammel Neurocenter, hvorfor det er nødvendigt at lægge et gulv, der holder.

 

Entreprisen udbydes i fagentreprise i henhold til regionens byggeregulativ i begrænset udbud uden prækvalifikation.

 

Udskiftning af tagbeklædning, lægeboligerne Vibevej i Silkeborg

Der er behov for ny tagbeklædning på lægeboligerne på Vibevej 9 i Silkeborg. Tagbeklædningen er meget forfalden, og på grund af konstruktionsfejl, er der konstateret råd i adskillige lægter, og flere er rådnet helt væk. Flere steder er udhænget rådnet. Bygningen er fra 1971, og der er ikke foretaget større renoveringer af bygningen siden opførelsen. Hospitalet har fortsat et ønske om at anvende Vibevej 9 som lægebolig.

 

Projektet anslås at koste 1 mio. kr. samlet. Hospitalsenhed Midt har ansøgt om 630.000 kr. til projektet, og vil finansiere det resterende beløb over hospitalets drift.

 

Entreprisen udbydes i fagentreprise i henhold til regionens byggeregulativ i begrænset udbud uden prækvalifikation.

 

Økonomi og finansiering

Det foreslås, at der gives bevilling og rådighedsbeløb til projekterne i 2013 og 2014, jævnfør tabel 1, herunder. Projekterne finansieres af anlægspuljen.

 

Tabel 1. Driftsnødvendige projekter, Hospitalsenhed Midt

[image]

Der resterer med godkendelsen af punkterne på nærværende dagsorden 71,426 mio. kr. på anlægspuljen i 2013.

 

Totaløkonomi og Agenda 21

Der tages i projektet hensyn til retningslinjerne i Agenda 21. I forhold til kælderetagen i bygning 1 Hammel Neurocenter vil projektet medføre en forbedring af bygningens tilstand. Vilkårene for patientbehandlingen på etagen vil ligeledes optimeres grundet bedre indeklima. Projektet er på kort sigt totaløkonomisk neutralt, men vil optimere bygningens levetid.

 

I forhold til lægeboligerne på Vibevej, Silkeborg vil en udskiftning af tag og tagisolering forbedre klimaskærmen og dermed forbedre indeklimaet i lægeboligerne. Bedre isolering vil reducere energiforbruget til opvarmning. Dermed vil projektet også være en totaløkonomisk forbedring, da driftsomkostningerne vil være reduceret ved projektets afslutning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

12. Anlægsregnskab: Fase 0-projekter og Patologi, Kvalitetsfondsprojektet Viborg

Resume

Der fremlægges nu et anlægsregnskab for delprojekt "Fase 0" og for "Flytning af Patologisk-Anatomisk institut fra Skive til Viborg" for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Anlægsprojekterne har et samlet mindreforbrug på 6,05 mio. kr., som foreslås overført til projektets justeringsreserve.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskaber for delprojekt "Fase 0" og "Flytning af Patologisk-Anatomisk institut fra Skive til Viborg" på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg godkendes, og

 

at det samlede mindreforbrug på 6.053 mio. kr. for delprojekt "Fase 0" og "Flytning af patologisk-anatomisk institut fra Skive til Viborg" overføres til projektets justeringsreserve jævnfør tabel 2.

Sagsfremstilling

Der fremlægges med dette dagsordenspunkt anlægsregnskaber for "Fase 0" og "Flytning af Patologisk-Anatomisk institut fra Skive til Viborg" for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

 

Fase 0

Regionsrådet vedtog i november 2008 at bevilge midler til gennemførelse af flytningerne fra behandlingsbygningen, etableringen af det midlertidige fælles akutmodtagerafsnit samt opførelsen af to ekstra etager ovenpå behandlingsbygningen. Dermed oprettedes et medicinsk afsnit til kardiologiske patienter og børneambulatorium til permanent placering af børneambulatorium og sekretariat. Den permanente placering af børneambulatoriet er placeret på den nederste af de to nye etager. Her ligger børneambulatorium og sekretariat lige ved siden af såvel børneafdelingens sengeafsnit, som neonatalfunktionen for for tidligt fødte børn. Formålet var at sikre gode patientforløb, effektive arbejdsgange og rationel udnyttelse af børneafdelingens personaleressourcer.

 

Ovenstående er gennemført med fase 0-projektet. I oplægget fra oktober 2008 var det forudsat at skaffe plads til otte midlertidige (intermediære) senge, men i forbindelse med planlægningen viste det sig, at etableringen af et intermediært sengeafsnit mest hensigtsmæssigt kobles sammen med det fælles akutmodtagerafsnit. Af anlægsregnskabet fremgår det, at økonomien til at skabe lokalemæssige muligheder i nærheden af det fælles akutmodtagerafsnit derfor er ubrugt. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb på 4.836 mio. kr. overføres til justeringsreserven.

 

Flytning af Patologisk-Anatomisk institut fra Skive til Viborg

Regionsrådet vedtog i oktober 2008 hospitalsplanen. Her blev det besluttet at flytte Patologisk Anatomisk Institut i Skive til Viborg hurtigst muligt. Flytning af Patologisk Anatomisk institut har givet nærhed til de større specialer organkirurgi, gynækologi, lungemedicin og akutcentret og har været med til at sikre en fortsat rekruttering til det patologiske speciale. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 1.217 mio. kr., som foreslås overført til justeringsreserven. Årsagen til mindreforbruget skyldes primært et godt licitationsresultat på projektet.

 

Anlægsregnskab

Af tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for "Fase 0" og "Flytning af Patologisk-Anatomisk institut fra Skive til Viborg" for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

 

[image]

  

Det samlede mindreforbrug for de to delprojekter er således 6.053 mio. kr., som foreslås overført til projektets justeringsreserve.

 

Overførsel til justeringsreserven 

Det foreslås, at det samlede mindreforbrug på 6.053 mio. kr. overføres til projektets justeringsreserve, og at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2

 

[image]

 

Restbeløbet på Pulje til Om- og tilbygning Viborg reduceres derfor med 6.053 mio. kr. i 2014, jævnfør tabel 3.

 

[image]

 

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskaber, revisionserklæringer og ledelseserklæringer.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

13. Hospitalsenheden Horsens: Revideret generalplan

Resume

Hospitalsenheden Horsens har revideret hospitalets generalplan, der sikrer hospitalet moderne fysiske rammer, som understøtter løsning af hospitalets opgaver.

Direktionen indstiller,

at den reviderede generalplan for Hospitalsenheden Horsens godkendes som grundlag for det videre arbejde med hospitalets anlægsprojekter.

Sagsfremstilling

Hospitalsenheden Horsens har en vision om et Sundhedsvæsen på højt, internationalt niveau, hvor der er partnerskab med patienten, kvalitet og sammenhæng i alt.

 

Under denne vision har Hospitalsenheden Horsens revideret hospitalets bygningsmæssige strategi, generalplanen.

 

Generalplanen er resultatet af en ajourføring og revision af tidligere ud- og ombygningsplaner, og fungerer som en overordnet ramme for de fysiske forandringer, som projekterne under generalplanen medfører.

 

Forudsætningerne for generalplanen er de samme, som er anvendt i kvalitetsfondsprojekterne, eksempelvis gennemsnitlig liggetid, sengedage mv.

 

Med generalplanens gennemførelse skabes der moderne fysiske rammer, som understøtter kerneopgaven i form af den sundhedsfaglige indsats for patienter og borgere i hospitalsenhedens optageområde.

 

Gennemførelse af generalplanens projekter medfører således, at Hospitalsenheden Horsens også fremadrettet har udbyggede moderne rammer til at varetage både akut og planlagt hospitalsbehandling på hovedfunktionsniveau for et optageområde med en forventet befolkningstilvækst og med en øget ældreandel.

 

Generalplanen løser Hospitalsenheden Horsens bygningsmæssige udfordringer, ved at:

 

  • udvide den bygningsmæssige kapacitet i takt med en forventet befolkningstilvækst og en øget andel af ældre borgere i optageområdet

  • modernisere utidssvarende fysiske patient- og arbejdsmiljøer

  • forbedre den fysiske ramme om funktionen som akuthospital.

 

Generalplanen bygger videre på allerede eksisterende logistiske principper med en ambulant- og en akutakse. Ambulantaksen indeholder ambulatoriefunktioner og medicinsk daghospital, mens akutaksen medfører sammenhæng og nærhed i de akutte funktioner og diagnostiske tilbud.

 

Projekterne i generalplanen har en samlet værdi af ca. 800 mio. kr., hvoraf de første projekter allerede er finansieret og igangsat. De ca. 800 mio. kr. er beregnet udfra kvadratmeterpris og antal kvadratmeter, på samme måde som i kvalitetsfondsprojekterne, hvor kvadratmeterprisen også indeholder bl.a. medicoteknik, rådgivning mv.

 

Der er i investeringsplanen afsat ca. 500 mio. kr. til generalplanen for Hospitalsenheden Horsens, og derudover afsat midler til medicoteknik og generel vedligeholdelse. Værdien af generalplanen er i samme niveau som hidtil forventet.

 

Administrationen fremlægger ultimo 2013/primo 2014 finansieringsforslag for den resterende del af generalplanen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-64-12

14. Endelig godkendelse af Social Strategi

Resume

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2013 at sende et udkast til ny Social Strategi i høring. Der er modtaget 40 høringssvar. Høringsparterne er generelt særdeles positive overfor Social Strategis hovedvision og indsatsområder. Høringssvarene har givet anledning til enkelte tilføjelser og præciseringer.  

Direktionen indstiller,

at udkast til Social Strategi godkendes endeligt.

Sagsfremstilling

Regionsrådet iværksatte arbejdet med en ny Social Strategi i februar 2013 og forankrede arbejdet i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.

 

Den nye strategi skal være med til at sikre, at Region Midtjyllands nye specialområder på social- og specialundervisningsområdet fortsat er på forkant med udviklingen og forbliver vigtige aktører og medspillere i udviklingen af det specialiserede socialområde både i regionen og på landsplan. Den nye Strategi afløser "Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland", som regionsrådet vedtog i december 2009.

 

Forslaget til Social Strategi tager afsæt i hovedvisionen "Nødvendig viden - målrettet indsats - bedre liv - til flere", og omfatter 15 indsatsområder:

 

Figur 1. Hovedvision for Social Strategi 

 [image]

 

Region Midtjylland er en af de største enkeltstående leverandører på det specialiserede socialområde i Danmark. Det regionale socialområde løser - og skal i stigende grad - løse nogle af de sværeste og mest krævende opgaver for kommunerne. Det er her efterspørgslen er, når kommunerne både kan og vil løse stadig flere opgaver. Omstillingen til stadig mere specialiserede opgaver kræver både nyudvikling og afvikling af opgaver. Samtidig forventes der at være uændrede eller færre ressourcer til rådighed for opgaveløsningen i de kommende år.

 

Udover disse udfordringer tager Social Strategi fat på det specialiserede socialområdes udfordring med at skabe en ny "viden-kultur". Det skal således i højere grad være en del af det socialfaglige arbejde at opsamle, udvikle og anvende ny viden og evidensbaserede metoder. Med Social Strategi lægges også op til en fornyelse af samarbejdet med borgerne og de vigtigste samarbejdspartnere - herunder kommuner, pårørende og det psykiatriske og somatiske sundhedsområde. Borgerne skal ikke alene være omdrejningspunkt for den sociale indsats: De skal være hovedaktører i eget liv. Tilsvarende skal samarbejdet med andre aktører udbygges gennem nye samarbejdsformer og partnerskabsaftaler.

 

Arbejdet med Social Strategi blev indledt med et cafémøde i april 2013, hvor deltagere fra blandt andet kommuner, bruger- og pårørendeforeninger, Socialstyrelsen, de faglige organisationer og specialområderne bidrog med input til strategien. Strategien har undervejs i flere omgange været forelagt det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.

 

Høring

Regionsrådet besluttede på møde den 26. juni 2013 at sende udkast til Social Strategi i høring.

 

Der er i høringsperioden modtaget i alt 40 høringssvar fra specialområder, kommuner, bruger- og pårørendeforeninger, faglige organisationer, behandlingspsykiatrien, de somatiske sygehuse, Psykiatri- og socials Hoved-MedUdvalg med flere. Kommunekontaktrådet Midtjylland (KKR) har på kommunernes vegne afgivet et høringssvar, der går på tværs af de 19 midtjyske kommuner. Herudover har også det regionale kontaktforum på handicapområdet og det regionale kontaktforum på psykiatriområdet afgivet høringssvar.

 

Høringssvarene er generelt særdeles positive overfor Social Strategis hovedvision og indsatsområder. Samarbejdspartnerne markerer ligeledes stor interesse for at samarbejde om strategiens implementering. KKR anfører på kommunernes vegne, "at strategien rummer rigtig mange gode initiativer, som kommunerne kun kan bakke op om, og der er en række indsatsområder, der fremgår af Social Strategi, som harmonerer med de fokusområder, kommunerne også har". KKR anfører dog, at de midtjyske kommuner kunne have ønsket en større inddragelse i strategiens tilblivelse. Administrationen skal bemærke, at de midtjyske kommuner har været inddraget tidligt i processen om Social Strategi gennem et stort arrangement i april 2013. Endvidere er der flere høringsparter, som er bekymrede for, om det økonomisk er muligt at realisere alle strategiens handleplaner.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde drøftede høringssvarene til Social Strategi på møde den 11. september 2013. Der er på den baggrund indarbejdet nogle få tilføjelser og præciseringer. Herudover er følgende indarbejdet:

 

  • En mere ambitiøs handleplan om at forebygge og reducere magtanvendelse (indsatsområdet "Høj sikkerhed for borgere og ansatte").

  • En helt ny handleplan om, at effekt og bivirkninger af medicin skal følges særlig tæt for borgere med en medicinsk risikoprofil (indsatsområdet "Øget sundhed").

 

Social Strategi vil blive gennemført indenfor de givne økonomiske rammer. Det betyder, at nogle af handleplanerne vil blive udmøntet over en længere årrække i takt med, at økonomien giver mulighed for den nødvendige prioritering og omstilling. Dette vil også blive anført i forordet til Social Strategi.

 

Der lægges op til en samlet status på arbejdet med Social strategi i 2015 med henblik på en eventuel opdatering af handleplanerne.

 

Samtlige høringssvar og en oversigt over de konkret fremkomne forslag samt, hvorledes der følges op på disse, kan ses på regionens hjemmeside ved brug af dette link:

 

http://www.rm.dk/psykiatri+og+social/planer+og+aftaler/social+strategi

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-246-12

15. Anlægsregnskab: Etablering af retspsykiatrisk afsnit i Risskov

Resume

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Etablering af retspsykiatrisk afsnit i Risskov". Formålet med projektet har været at give de retspsykiatriske patienter i Risskov bedre forhold blandt andet via flere aktivitetsmuligheder. Projektet har et samlet mindreforbrug på 606.250 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for projektet "Etablering af retspsykiatrisk afsnit i Risskov" godkendes, og

 

at mindreforbruget på 606.250 kr. tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

Sagsfremstilling

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Etablering af retspsykiatrisk afsnit i Risskov". Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 606.250 kr., som foreslås tilbageført til Region Midtjyllands anlægsbudget.

 

Region Midtjylland fik den 18. december 2009 af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

meddelt en bevilling på 11,75 mio. kr. til anlægsløft i retspsykiatrien. Formålet med bevillingen var en ombygning af et almenpsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge til et retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge, hvilket skulle give de retspsykiatriske patienter bedre forhold.

 

Inden ombygningen af det planlagte sengeafsnit gik i gang, besluttede regionsrådet i forbindelse med budgettet for 2011 at oprette et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit. Dette sengeafsnit blev placeret i de bygningsdele i Risskov, der var planlagt til det nye retspsykiatriske sengeafsnit. Det blev derfor besluttet, at det retspsykiatriske sengeafsnit skulle etableres i en ny bygning i stedet for en ombygning. Regionsrådet hævede i den forbindelse budgettet for byggeriet til 20 mio. kr.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har således støttet projektet med 11,75 mio. kr., og Region Midtjylland har finansieret de resterende 8,25 mio. kr. Med efterfølgende indeksreguleringer endte bevillingen på 20,807 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen.

 

Anlægsregnskab

I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "Etablering af retspsykiatrisk afsnit i Risskov".

 

[image]

  

Den samlede bevilling (inkl. medfinansiering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og indeksreguleringer) er på 20.807.000 kr., og det samlede forbrug blev på 20.200.750 kr. Det giver et mindreforbrug på 606.250 kr., som tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

 

Årsagen til mindreforbruget er, at der har været færre uforudsete udgifter i projektet end budgetteret.

 

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab, revisionserklæring samt afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-246-12

16. Anlægsregnskab: Udbygning af retspsykiatrisk afsnit i Risskov

Resume

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Udbygning af retspsykiatrisk afsnit i Risskov". Projektet har et samlet mindreforbrug på 8.111 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for projektet "Udbygning af retspsykiatrisk afsnit i Risskov" godkendes, og

 

at mindreforbruget på 8.111 kr. tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

Sagsfremstilling

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Udbygning af retspsykiatrisk afsnit i Risskov". Anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på 8.111 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

 

I budget 2009 blev der afgivet en bevilling på 12 mio. kr. til udbygning af et retspsykiatrisk afsnit i Risskov. Projektet omhandler bygningsmæssige ændringer til fysisk og elektronisk sikring, et træningskøkken, trappe til udearealer, inventar mv.

 

Med efterfølgende indeksreguleringer endte bevillingen på 11,446 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen.

 

Anlægsregnskab

I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "Udbygning af retspsykiatrisk afsnit i Risskov".

 

[image]

 

Den samlede bevilling er på 11.446.000 kr., og det samlede forbrug blev på 11.437.889 kr. Det giver et mindreforbrug på 8.111 kr., som tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

 

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab samt revisionserklæring. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-246-12

17. Anlægsregnskab: Ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov

Resume

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov". Projektet har et samlet mindreforbrug på 10.685 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for anlægsprojektet "ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov" godkendes, og

 

at mindreforbruget på 10.685 kr. tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

Sagsfremstilling

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov". Anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på 10.685 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

 

På regionsrådsmødet den 29. september 2010 godkendte regionsrådet, at der blev givet en bevilling på 10 mio. kr. til ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov. Projektet indeholder en delvis finansiering fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede efter regionsrådets godkendelse af projektet Region Midtjylland om at revurdere den fremsendte ansøgning. Anmodningen resulterede i fremsendelse af en fornyet ansøgning med et samlet budget på 14 mio. kr., som blev godkendt i ministeriet.

 

Med efterfølgende indeksreguleringer endte bevillingen på 15,13 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har støttet projektet med 11,20 mio. kr., og Region Midtjylland har finansieret de resterende 3,93 mio. kr.  

 

Projektet indebar en flytning af det ungdomspsykiatriske afsnit, en øget sikring samt bedre aktivitetsmuligheder for patienterne.  

 

Anlægsregnskab

I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "Ombygning af ungdomspsykiatrisk afsnit i Risskov".

 

[image]

 

Den samlede bevilling (inkl. medfinansiering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og indeksreguleringer) er på 15.127.000 kr., og det samlede forbrug blev på 15.116.315 kr. Det giver et mindreforbrug på 10.685 kr., som tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

 

Årsagen til mindreforbruget er, at der har været færre uforudsete udgifter i projektet end budgetteret.

 

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab, revisionserklæring samt afrapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-4-10

18. Anlægsregnskab: Ombygning og opførelse af ti boliger, Tangkærcentret

Resume

Der foreligger nu et anlægsregnskab for ombygning og opførelse af ti boliger ved Tangkærcentret i Ørsted til godkendelse i regionsrådet.

 

Byggeriet omfatter fem nye plejeboliger til borgere med Huntingtons Chorea og fem boliger til Tangkærcentrets socialpsykiatriske målgruppe.

 

Anlægsregnskabet udviser udgifter på 14,372 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for ombygning og opførelse af ti boliger ved Tangkærcentret, Ørsted godkendes, og

 

at mindreforbruget tilbageføres til rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

Sagsfremstilling

½Regionsrådet gav den 28. september 2011 anlægsbevilling til ombygning og opførelse af ti boliger ved Tangkærcentret i Ørsted.

 

Der er tilbygget 890 kvadratmeter i to plan til en eksisterende bygning. Samtidig er der ombygget 110 kvadratmeter. Der er således etableret fem nye plejeboliger til borgere med Huntingtons Chorea og fem boliger til Tangkærcentrets socialpsykiatriske målgruppe.

 

Byggeriet blev påbegyndt i efteråret 2011, og tilbygningen blev afleveret ultimo 2012. Ombygningen blev afsluttet før sommerferien 2013.

 

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af tabel 1. 

[image]

 

Som det ses af tabellen udviser anlægsregnskabet et mindreforbrug på 437.000 kr., som er fremkommet på grund af en god licitation.

 

KPMG har den 11. september 2013 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæringen vedlægges som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-27-13

19. Institut for Kommunikation og Handicap: Godkendelse af nye styrelsesvedtægter

Resume

Administrationen har udfærdiget et udkast til nye styrelsesvedtægter for Institut for Kommunikation og Handicap. Styrelsesvedtægterne skal erstatte de tidligere gældende styrelsesvedtægter fra 2007.  

Direktionen indstiller,

at de nye styrelsesvedtægter for Institut for Kommunikation og Handicap godkendes.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde har på sit møde den 11. september 2013 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 
Vagn Larsen, Torben Nørregaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagen blev udsat på regionsrådets møde den 25. september 2013.

 

Det tidligere Tale og Høre Institut og Børn og Unge Centret, Rehabilitering blev den 1. januar 2012 sammenlagt til Institut for Kommunikation og Handicap.  

 

De tidligere styrelsesvedtægter fra 2007 var kun gældende for det tidligere Tale og Høre Institut. Det har derfor været nødvendigt for administrationen, i samarbejde med Institut for Kommunikation og Handicap, at undersøge forskellige aspekter i forhold til sammensætningen af bestyrelsen og udformningen af de nye styrelsesvedtægter.

 

De nye styrelsesvedtægter for Institut for Kommunikation og Handicap inkluderer nu interesseorganisationerne fra begge tidligere institutioners målgrupper og vægter dermed et mere lige hensyn til den nye sammensætning af opgaver og målgrupper i instituttet.

 

Bestyrelsen for Institut for Kommunikation og Handicap har behandlet de nye styrelsesvedtægter på bestyrelsesmøde den 12. marts 2013. Bestyrelsen har godkendt de nye styrelsesvedtægter den 13. juni 2013.  

 

Jf. delegerings- og kompetencefordelingsreglerne i Region Midtjylland skal regionsrådet godkende styrelsesvedtægter på Region Midtjyllands institutioner.

 

Der er vedlagt et bilag, der nærmere uddyber sammensætningen af bestyrelsen for Kommunikation og Handicap.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at de nye styrelsesvedtægter for Institut for Kommunikation og Handicap godkendes, idet bestyrelsen udvides, så der udpeges to medlemmer af regionsrådet og to medlemmer af kommunerne i regionen.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-44-07

20. Ligestillingsredegørelse 2013

Resume

Ifølge ligestillingsloven skal kommunalbestyrelser og regionsråd hvert andet år udarbejde ligestillingsredegørelser. Formålet med ligestillingsredegørelserne er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i kommunen og regionen for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.


Arbejdet med ligestilling i Region Midtjylland er forankret i mangfoldighedsindsatsen, som blev godkendt af regionsrådet den 20. maj 2009.


Et af hovedindsatsområderne i Region Midtjyllands mangfoldighedsindsats er ligestilling, hvor målet er, at medvirke til at skabe en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser, og at følge udviklingen vedrørende kønsligestilling.

Direktionen indstiller,

at ligestillingsredegørelsen 2013 for Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge ligestillingsloven skal kommunalbestyrelser og regionsråd hvert andet år udarbejde ligestillingsredegørelser, som skal offentliggøres for deres borgere og sendes til ligestillingsministeren. Redegørelsen skal godkendes af regionsrådet. Formålet med kommunernes og regionernes ligestillingsredegørelser er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i kommunen og regionen samt i kommunalbestyrelsen eller regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

 

I henhold til ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

 

I ligestillingsredegørelsen 2013 er der fokus på, om kommuner og regioner arbejder strategisk med ligestilling på alle serviceområder, om der er udarbejdet ligestillingspolitik, og om der arbejdes med ligestillingsvurderinger, når der udarbejdes politiske indstillinger, og ved sammensætningen af råd, nævn og udvalg.

 

Region Midtjylland har ikke udarbejdet en selvstændig ligestillingspolitik. Arbejdet med ligestilling i Region Midtjylland er forankret i mangfoldighedsindsatsen, som blev godkendt af regionsrådet 20. maj 2009.

 

Mangfoldighedsindsatsen har følgende tre hovedindsatsområder: ligestilling, etnisk ligestilling og handicap.


Med hensyn til ligestilling er det Region Midtjyllands mål, at:

 

  • medvirke til at skabe en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser på såvel medarbejder- som lederniveau

  • følge udviklingen vedrørende kønsligestilling

  • arbejde med nye initiativer f.eks. fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag.

 

Region Midtjylland følger udviklingen vedrørende kønsligestilling. Dette sker bl.a. i den årlige personaleredegørelse og i den følgegruppe som Regions-MEDudvalget har nedsat vedrørende Det Sociale Kapitel og mangfoldighedsindsatsen

 

Når alle kommuner og regioner den 1. november 2013 har indberettet deres redegørelser, er det muligt at sammenligne med andre kommuner og regioner inden for en række indikatorer, ligesom de mange konkrete eksempler og erfaringer kan give inspiration til det fremtidige ligestillingsarbejde.

 

Ligestillingsredegørelsen for 2013 indeholder bl.a. oplysninger om antal topchefer, chefer og ledere, som ministeriet har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Oplysningerne er behæftet med enkelte fejl, som ministeriet efterfølgende vil indføje.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-19-11

21. Forbrugsovervågning medicin efter 2. kvartal 2013

Resume

På praksisområdet ses et udgiftsfald på omkring 9 % efter 1. og 2. kvartal 2013. Udgiftsfaldet skyldes dels effekt af patentudløb fra 1. halvår 2012 samt et uventet stort generelt prisfald på lægemiddelmarkedet. Der er stor usikkerhed om prisudviklingen i 2. halvår 2013, og en række nye lægemidler er på vej. På baggrund af en række analyser er iværksat indsatser på flere områder. Totalforbruget af lægemidler på hospitalsområdet har været i vækst, særligt i 2. kvartal 2013. Der orienteres endvidere om status for implementering af anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin.

Direktionen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I det følgende gennemgås den seneste udvikling i forbindelse med brugen af lægemidler inden for praksissektoren og hospitalerne. Inden for sidstnævnte område har der været en stor vækst i udgifterne til lægemidler, særligt i 2. kvartal 2013. Der orienteres endvidere om status for implementering af de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin.

 

Praksissektoren

Udgifterne til tilskudsmedicin for praksissektoren er i 1. halvår faldet med ca. 9 %.

Udgiftsfaldet var delvist forventet, idet de væsentligste patentudløb påbegyndt i 2012 har fuld årseffekt først på året 2013. Der er et uventet generelt stort prisfald på medicinmarkedet, og priseffekten for året som helhed er meget usikker. Der forventes fortsat udgiftspres for anvendelsen af nye blodfortyndende lægemidler især Pradaxa. Endelig ses et beskedent fald i udgifterne til ADHD medicin, efter flere år med meget store udgiftsstigninger. Udgiftsniveauet til ADHD medicin er dog stadig meget højt i Region Midtjylland sammenlignet med landsgennemsnittet.

 

Med hensyn til antal patienter i behandling ses et fald på især gigt, antibiotika og benzodiazepiner (angst og søvnmidler).

 

I vedlagte notat redegøres for de indsatser og den monitorering, der er besluttet gennemført på praksisområdet. Ligeledes gives en kort status for arbejdet omkring antidepressiva.

 

Hospitalerne

Der har været en stor vækst i udgifterne til medicin i 2. kvartal af 2013 jævnfør figur 1. Flere nye behandlinger har nået et stabilt niveau henover 2013, mens andre nye behandlinger endnu ikke har fået fuld effekt. Efter 1. kvartal af 2013 var der derfor en forventning om, at der i 2. kvartal af 2013 ville ske en vækst i forbruget af medicin - væksten har imidlertid været højere end forventet.

 

Figur 1.

 

[image]

 

Det er særligt i forhold til implementering af nye og effektive behandlinger, som er nationalt anbefalet, at væksten ses. Øget brug af lægemidlerne Zytiga, Gilenya, Yervoy, Zelboraf og NovoSeven udgør den største del af væksten i udgifterne.

 

Lægemidlet Zytiga til behandling af prostatacancer er et godt eksempel på ovenstående. Her er sket en fordobling af udgiften fra 1. til 2. kvartal af 2013 (fra 3,3 til 6,7 mio. kr.). Lægemidlet giver bedre livskvalitet og bedre overlevelsesmuligheder for patienterne. Idet flere patienter overlever længere end tidligere, er der brug for at give lægemidlet til patienterne i længere tid. Et skøn er, at udgifterne til Zytiga vil udgøre 25 til 30 mio. kr. i hele 2013.

 

Der kan være brug for en nærmere afklaring af, hvor længe i et behandlingsforløb den enkelte patient skal have Zytiga. Der foretages derfor en faglig sparring for at vurdere om det kunne være relevant at gennemføre audits på området i samarbejde med de relevante afdelinger. Den regionale analysegruppe følger udviklingen i forbruget af Zytiga tæt og ser frem til en eventuel revideret behandlingsvejledning fra RADS, hvor Zytiga sættes i kontekst med forskellige behandlingsalternativer.

 

Små udsving i antallet af patienter har også betydet store stigninger i udgifterne efter 2. kvartal af 2013. Lægemidlet NovoSeven blandt andet til behandling af blødere er et eksempel herpå. Region Midtjylland har fortsat seks bløderpatienter i behandling, der har udviklet antistoffer mod blødermedicin (såkaldte ”inhibitorpatienter”). Disse patienter behandles med NovoSeven. Der er kommet to nye patienter til. Udgifterne til disse alene giver en merudgift fra 1. til 2. kvartal i 2013 på knap 10 mio. kr.

 

Indkøb af medicin i regionerne

Region Syddanmark og Region Midtjylland har omtrent den samme vækst i forbruget af medicin. De øvrige regioner har en endnu højere vækst i forbruget efter 2. kvartal i 2013. Der henvises til vedlagte rapport for yderligere information.

 

I forhold til rapporten fra Amgros, der sammenligner regionernes indkøb af medicin i de første to kvartaler af henholdsvis 2012 og 2013, skal det bemærkes, at regionerne i varierende grad har indkøbt medicin til lageropbygning lige før årsskiftet. Dette vanskeliggør reelt en direkte sammenligning af regionernes indkøb af medicin, hvor første kvartal af 2013 indgår. Samlet set har Region Midtjylland indkøbt mere medicin i de første to kvartaler i 2013 end i de første to kvartaler i 2012, i alt ca. 24 mio. kr. (indeks 104).

 

Status for implementering af anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin

Det vurderes, at Region Midtjylland samlet set lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Ifølge markedsovervågningen fra Amgros efter 2. kvartal 2013 opfylder Region Midtjylland ikke målene på områderne Hepatitis og prostatacancer. Analysegruppen for Den regionale Lægemiddelkomite vurderer dog, at regionen reelt opfylder målene. Forskellen ligger i, at Amgros ikke opgør forbruget ned på afsnitsniveau. Amgros inkluderer f.eks. hele Hæmatologisk Afdeling, det vil sige inklusiv hæmatologiske patienter, hvor lægemidler også anvendes til andre indikationer. I forhold til anbefalingen for behandling af prostatakræft skyldes det, at Amgros monitorerer ud fra forbruget i sidste kvartal. Afdelingerne har dog skiftet fra tre måneders behandling til seks måneders behandling. Dermed vil tre måneders behandling falde, idet det er tilladt kun at bruge seks måneders behandling.

 

Analysegruppen er i gang med at udvikle monitoreringsværktøjer, der mere præcist kan afklare hvorvidt enkelte afdelinger lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Dette indebærer blandt andet dialog med hospitalerne om opgørelser over antallet af nye patienter, som tilbydes de nye behandlinger. Ud fra en samlet betragtning lever regionen dog op til anbefalingerne.

 

I modsætning til opgørelserne efter 1. kvartal 2013 lever Region Midtjylland her efter 2. kvartal op til de nationale mål inden for områderne G-CSF (lægemiddel der blandt andet anvendes i forbindelse med kemoterapi) og biologisk behandling af dermatologiske lidelser. En løbende dialog og samarbejde i forhold til de relevante afdelinger har i den forbindelse været afgørende.

 

I den økonomiske kvartalsrapport pr. 30. juni 2013 lægges op til en efterregulering i forbindelse med brugen af væksthormoner. Analysegruppen har tidligere vurderet, at regionen i brugen af væksthormoner samlet set har opnået en besparelse - i perioden fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 var besparelsen ca. 6 mio. kr. Besparelsen er primært opnået ved en omlægning af forbruget til lægemidlet Omnitrope (væksthormon). Der ligger dog fortsat et uudnyttet potentiale for besparelse. Jævnfør tidligere udmelding til afdelingerne foretages derfor reguleringer i udgifterne til væksthormoner i forhold til flere afdelinger, som ikke anvender det billigere lægemiddel – samlet set lægges der op til en efterregulering på ca. 700.000 kr. Dette er således en udgift, der ikke finansieres af regionens centrale pulje til ny dyr medicin.

 

Der henvises til vedlagte rapport for mere deltaljerede oplysninger om forbruget af lægemidler inden for hospitalsområdet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-0-1-13

22. Tilforordnede vælgere ved eventuel fornyet fintælling

Resume

Regionsrådet har mulighed for at udpege tilforordnede vælgere i forbindelse med en eventuel fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Det foreslås, at der i lighed med sidste valg ikke foretages udpegning af tilforordnede vælgere i forbindelse med regionsrådsvalget i 2013.

Direktionen indstiller,

at der ikke udpeges tilforordnede vælgere i tilfælde af fornyet fintælling ved regionsrådsvalget i november 2013.

Sagsfremstilling

Ved regionsrådsvalget i november 2013 er det aftalt med samtlige kommuner i regionen, at de forestår en eventuel fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget.

 

Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af regionsrådsvalget, jf. § 17 i lov om kommunale og regionale valg. De tilforordnede vælgere kan vælges ved forholdstalsvalg blandt vælgerne, men hvis der er enighed i regionsrådet kan andre metoder også vælges. Det er som en del heraf muligt at udpege regionsvalgbestyrelsen, herunder regionsvalgbestyrelsens stedfortrædere som tilforordnede vælgere.

 

Hvis det besluttes at udpege tilforordnede vælgere, er det en forudsætning, at der ved de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i regionsrådet.

 

Der var ikke ved sidste regionsrådsvalg udpeget tilforordnede vælgere, og det foreslås, at det heller ikke sker denne gang.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-19-13

23. Orientering om belægning på MultifunC Midtjylland samt status på oprettelse af delvist lukket døgninstitution

Resume

Efter aftale med det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde orienteres om belægning på MultifunC Midtjylland samt status på mulighederne for at ændre institutionen til en delvist lukket institution.

Direktionen indstiller,

at belægningssituationen på MultifunC Midtjylland tages til orientering, og

 

at status på muligheden for at ændre MultifunC Midtjylland til en delvist lukket institution tages til orientering.

Sagsfremstilling

I forbindelse med behandling af dagsordenspunkt om udsættelse af opnormering af MultifunC Midtjylland, har det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde på møde den 11. september 2013 ønsket følgende

 

  • Løbende at følge belægningen på MultifunC Midtjylland,

  • At det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde og forretningsudvalget i oktober måned 2013 får en status vedrørende mulighederne for at ændre institutionen til en delvis lukket institution.  

 

Belægningssituation

Der er pr. 1. oktober 2013 indskrevet en ung på MultifunC Midtjylland, det vil sige, at der pt. er tre ledige pladser.  

 

I løbet af september 2013 har der været henvendelser om unge fra Aarhus, Holstebro og Syddjurs kommuner, men ingen af henvendelserne har ført til indskrivninger på tilbuddet. Der arbejdes fortsat målrettet på at øge antallet af henvendelser og kommunernes interesse for tilbuddet.

  

Delvist lukket institution

Driftshjemlen til at drive delvist lukkede institutioner findes i lov om social service § 67 stk. 1. Det medfører, at det kun er kommuner, der kan etablere og drive delvist lukkede institutioner. Da regionen har dispensation til at drive MultifunC Midtjylland efter ovenstående driftshjemmel, er det undersøgt, om regionen uden yderligere dispensation kan drive MultifunC Midtjylland som en delvist lukket institution.

 

Gennem drøftelser med Social-, Børne- og Integrationsministeriet er det afklaret, at regionens dispensation til at drive MultifunC Midtjylland efter førnævnte driftsparagraf ikke giver mulighed for, at regionen kan etablere institutionen som en delvist lukket institution.

 

Ministeriet har imidlertid lavet forarbejdet til en vurdering af en ansøgning om dispensation til regional drift af en delvist lukket institution. Social-, Børne- og Integrationsministeriet vurderer, at det vil være relevant, at Region Midtjylland ansøger om dispensation, og at der er en reel mulighed for at denne kan tildeles.

 

Derfor er administrationen i samarbejde med Aarhus og Herning kommuner i gang med at udarbejde en ansøgning om dispensation til, at Region Midtjylland kan drive MultifunC Midtjylland som en delvist lukket institution. Ansøgningen søges administrativt underskrevet af både Aarhus og Herning kommuner samt Region Midtjylland. Det vurderes, at især Aarhus kommunes støtte til planerne er vigtige for Social-, Børne- og Integrationsministeriet, eftersom MultifunC Midtjylland er beliggende i Aarhus Kommune. 

 

Sideløbende med ovenstående har der været dialog med Socialstyrelsen som er øvre kvalitetsansvarlig i forhold til MultifunC konceptet. Socialstyrelsen har tilkendegivet, at de ikke ser et problem i, at MultifunC Midtjylland bliver en delvist lukket institution, så længe det ikke går på kompromis med behandlingen.

 

Ansøgningen til dispensation indstilles til orientering til det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde og forretningsudvalget samtidig med resultatet af ansøgningen.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at belægningssituationen på MultifunC Midtjylland tages til orientering, idet regionsrådet i den kommende periode modtager månedlige tilbagemeldinger om udviklingen i belægningen på institutionen, og

 

at status på muligheden for at ændre MultifunC Midtjylland til en delvist lukket institution tages til efterretning.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-23-13

24. Orientering om organisatoriske ændringer i Regionspsykiatrien Vest

Resume

Lægeopsigelserne i Regionspsykiatrien Vest henover foråret og sommeren 2013 har medført, at det har været nødvendigt for afdelingsledelsen at fremrykke arbejdet med at omorganisere Regionspsykiatrien Vest.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om organisatoriske ændringer i Regionspsykiatrien Vest tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Henover foråret og sommeren har der været opsigelser fra i alt fire speciallæger i Regionspsykiatrien Vest: En i gerontoenheden i Herning og tre i almenpsykiatrien i Holstebro. Det har ikke været muligt at genbesætte stillingerne med speciallæger udefra, hverken via stillingsopslag eller via vikarbureauer.

 

Lægeopsigelserne har medført, at det har været nødvendigt for afdelingsledelsen at fremrykke arbejdet med at omorganisere Regionspsykiatrien Vest. Se vedlagte redegørelse. 

 

Omorganiseringens betydning

  • Der vil fortsat være psykiatri med ambulant funktion og senge i både Herning og Holstebro.

  • Såvel sengeafsnit som ambulatorier specialiseres til henholdsvis affektive lidelser, psykotiske lidelser og gerontopsykiatri.

  • Alle akutte indlæggelser vil blive samlet i Herning.

  • Alle gerontopsykiatriske patienter indlægges i Herning.

  • Patienter, der formodes at få behov for akut tvang under indlæggelsen, vil fremadrettet blive visiteret til sengeafsnit i Herning, patienter der ikke formodes at få behov for akut tvang kan visiteres til sengeafsnit i Holstebro.

  • Sammenlægning af ambulatorierne i to storambulatorier på tværs af de to matrikler – én ambulant affektiv enhed og én ambulant psykose enhed - men med funktion i både Holstebro og Herning.

  • Patientens bopæl er fremadrettet ikke primær rettesnor ved visitationen, men i det omfang det er muligt, tages hensyn hertil.

  • Omlægning af daghospitalsfunktionen i Holstebro. Som følge af ændring af regionspsykiatriens opgave og organisering er der ikke længere efterspørgsel efter ydelsen.

 

Perioden fra 1. oktober 2013 og frem til 1. januar 2014

De to nyansatte overlæger i Holstebro vil allerede fra 1. oktober 2013 være tilknyttet hvert sit sengeafsnit i Holstebro med henblik på at sikre lægedækningen af sengene.

Det lægelige ansvar for behandlingen i ambulatoriet i Holstebro vil blive varetaget af overlægerne i henholdsvis Ambulatorium A og Ambulatorium P i Herning, der således vil dække begge matrikler.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-10-13

25. Orientering om status vedrørende undersøgelser af Afdeling for retspsykiatri, Aarhus Universitetshospital, Risskov*

Resume

Der redegøres i sagen for arbejdet med initiativer igangsat på baggrund af den uvildige undersøgelse af Afdeling for retspsykiatri, Aarhus Universitetshospital, Risskov, der blev gennemført i foråret 2013, konklusionerne på et § 71-tilsyn på afdelingen samt en landsdækkende undersøgelse af patienters og pårørendes tilfredshed med behandlingen på de retspsykiatriske sengeafsnit.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om undersøgelserne tages til orientering.

Sagsfremstilling

Undersøgelse af den faglige kultur på Afdeling for retspsykiatri (Afdeling R)

Medierne har gennem længere tid haft fokus på Afdeling R med omtale af blandt andet ukorrekt indberetning af data vedrørende absenteringer og upassende adfærd i personalegruppen. Der er efterfølgende foretaget en gennemgang og opstramning af afdelingens indberetning, mens de tiltagende beskyldninger om upassende adfærd i personalegruppen har bevirket, at administrationen har iværksat en række initiativer, herunder en uvildig undersøgelse af den faglige kultur på afdelingen.

 

Undersøgelsen af den faglige kultur afdækker en række positive grundlæggende forhold i Afdeling R, men peger samtidig på en række kritiske forhold på afdelingen.

 

Afdelingen beskrives generelt som en god arbejdsplads, hvor medarbejderne er engagerede og tilfredse og udfører en meningsfuld og kvalitativ opgaveløsning, der opleves fagligt udfordrende og tilfredsstillende.  

 

De ansatte vurderer som helhed, at deres opgave i afdelingen løses kvalificeret, og at den tværfaglige tilgang blandt personalet er berigende. Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, om der blandt alle medarbejdere er en tilstrækkelig ensartet forståelse af opgaven, og om de tilstrækkelige kompetencer er til stede hos alle medarbejdere. 

 

Det beskrives, at medarbejderne generelt har en respektfuld tone og en støttende adfærd overfor patienterne, men der tegnes ligeledes et billede af, at et mindre antal medarbejdere har nedsættende sprogbrug og upassende adfærd over for og om patienterne.

 

Medarbejderne føler sig generelt trygge og har tillid til kollegerne og oplever, at sikkerheden er prioriteret på arbejdspladsen blandt andet gennem løbende vedligeholdelse af kompetencer til konflikthåndtering. Det opleves dog også, at prioritering af og krav om deltagelse i kurser i konflikthåndtering forekommer varierende.

 

Generelt er afdelingen udfordret af manglen på overlæger, hvilket bevirker, at ledelseskapaciteten såvel på afdelings- som på afsnitsniveau også udfordres. Afdelings- og afsnitsledelser opleves generelt som tilgængelige og lydhøre over for henvendelser fra medarbejderne, men der tegner sig et billede af stor variation i ledelsestydelighed på afsnitsniveau.

 

Administrationen har på baggrund af undersøgelsen udarbejdet en redegørelse, der blandt andet afdækker en række initiativer, som psykiatri- og socialledelsen vil iværksætte på baggrund af undersøgelsens resultater. Disse omfatter eksempelvis:

 

  • Prioritering af tilstrækkelig psykiatrifaglig viden i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere.

  • Prioritering af anvendelsen af de tilstedeværende læger bedst muligt.

  • Identificering af det mindre antal medarbejdere, der anvender nedsættende sprogbrug og upassende adfærd overfor og om patienterne og iværksættelse af de nødvendige konsekvenser på baggrund af identificeringen.

  • Systematisk arbejde med kurser i konflikthåndtering og løbende vedligeholdelse af kompetencer til konflikthåndtering i alle dele af retspsykiatrien.

  • Styrkelse af ledelsen på såvel afsnits- som afdelingsniveau med henblik på at sikre, at der på alle ledelsesniveauer findes de nødvendige ledelseskompetencer.

 

Arbejdet med de afdækkede initiativer er igangsat og uddybes i vedlagte redegørelse.

 

Forløb som følge af presseomtalen af et konkret patientforløb på Afdeling R

En række artikler i medierne beskrev i foråret 2013 et konkret patientforløb (JL) på Afdeling R, hvor der blev fremsat beskyldninger om:

 

  • at psykiatrien har overmedicineret JL under behandlingsforløbet,

  • at psykiatrien har slået JL ihjel,

  • at personale har forulempet JL fysisk under indlæggelsesforløbet for to år siden på Afdeling R.

 

Som beskrevet i redegørelsen til regionsrådet af 30. maj 2013 medførte informationerne i artiklerne, at administrationen fremsendte en politianmeldelse, hvor regionen udbad en nærmere undersøgelse af de fremkomne påstande, og at administrationen anmodede embedslægen om at vurdere, om der findes grundlag for at udtrykke kritik af den gennemførte behandling.

 

Status på politianmeldelsen og anmodningen til embedslægen er, at politiet har foretaget afhøringer i afdelingen, men herudover er administrationen og Afdeling R ikke blevet kontaktet af politiet eller embedslægen. Administrationen afventer derfor politiets og embedslægens konklusion.

 

Folketingets § 71-udvalg på tilsynsbesøg på det retspsykiatriske sengeafsnit R1

I foråret 2013 var Folketingets § 71-udvalg på uanmeldt tilsynsbesøg på Afdeling R, afsnit R1. Folketingets § 71-udvalg fører tilsyn med blandt andet de psykiatriske afdelinger. Udvalget består af en række politikere, der besøger afdelingerne anmeldt eller uanmeldt og på baggrund af de observationer, de gør sig under besøget, og regionens svar på efterfølgende fremsendte spørgsmål, afdækker forholdene på afsnittet.

 

Som opfølgning på hvert tilsynsbesøg offentliggør tilsynet en rapport, der indeholder tilsynets vurdering af forholdene på afdelingerne. Rapporten med tilsynets vurdering af forholdene på Afdeling R, afsnit R1 blev offentliggjort i starten af juli 2013, og tilsynet fremsætter følgende hovedkonklusioner i rapporten:

 

  • Tilsynet finder det positivt, at patienterne har medindflydelse på bestilling af mad fra centralkøkkenet.

  • Tilsynet finder det positivt, at der sjældent er tale om overbelægning på afsnittet.

  • Tilsynet har noteret sig, at afsnittet fremadrettet også vil informere om patientrettigheder ved systematisk at udlevere relevante pjecer om dette.

  • Tilsynet finder det positivt, at aktivitetstilbud meget sjældent nedprioriteres.

  • Tilsynet har noteret sig, at afdelingen og regionen har taget forskellige initiativer for at begrænse voldsepisoderne i afdelingen og det stigende antal interne registreringer om vold/trusler mod personalet.

  • Tilsynet finder det uheldigt, at der er dårligt indeklima på afsnittet, og at det ikke er muligt at få udluftning.

 

Landsdækkende undersøgelse af patienters og personales oplevelse af behandlingen på de retspsykiatriske sengeafsnit

I foråret har de retspsykiatriske sengeafsnit i Region Midtjylland deltaget i en landsdækkende undersøgelse af patienter og personales oplevelse af behandlingen, som patienterne modtager på afsnittet. Administrationen har i vedlagte notat redegjort for resultaterne i den landsdækkende undersøgelse samt på opfølgningen herpå.

 

Overordnet viser resultaterne af undersøgelsen, at tilfredsheden blandt patienterne i Region Midtjylland ligger ca. midt i feltet blandt de fem regioner, mens tilfredsheden blandt personalet ligger i den nederste halvdel af feltet blandt de fem regioner. Resultaterne viser samtidig en variation i tilfredsheden mellem de enkelte spørgsmål, sådan at besvarelserne til dele af undersøgelsens spørgsmål viser meget høj tilfredshed, mens der ses en meget lav tilfredshed med andre dele af undersøgelsens spørgsmål.

 

Resultaterne af undersøgelsen fra Afdeling R viser, at patienternes besvarelse af spørgsmålene ligger over eller på højde med landsresultatet i 21 af 34 spørgsmål. Personalets besvarelse af spørgsmålene ligger under landsresultatet i 29 af de 34 spørgsmål. Enkelte personaler oplever, at der er stor forskel på de enkelte medarbejderes faglige viden og kunnen og respekt for patienterne, og dette afspejles i tilgangen til patienterne. Det opleves, at kvaliteten af behandlingen svinger afhængigt af personalesammensætningen. Lignende besvarelser er fremkommet i de andre regioner.

 

Denne oplevelse stemmer overens med flere af de forhold, der blev afdækket i undersøgelsen af den faglige kultur i Afdeling R, og understøtter nødvendigheden af at iværksætte de initiativer, der blev afdækket i forbindelse med undersøgelsen af den faglige kultur på afdelingen. Opfølgningen sker derfor med de initiativer, der allerede er igangsat, og som er beskrevet i denne sag.

 

Rapporten er offentliggjort den 4. oktober 2013. I forbindelse med offentliggørelsen blev rapporten og notat om Region Midtjyllands resultater fremsendt til regionsrådet.

Beslutning

Sagen blev udsat med henblik på at få yderligere oplysninger om de rejste problemstillinger.

Tilbage til toppen