Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 15. august 2014 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 13.25.

 

Bente Nielsen var mødeleder under lukket dagsorden punkt 1.


Sagnr.: 1-00-12-13

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

CSR AWARDS i Holstebro 30. og 31. oktober 2014

Formanden orienterede om, at CSR Awards i år afvikles den 30. og 31. oktober 2014. Forretningsudvalget aftalte i den forbindelse, hvorledes regionens adgangskort til arrangementet fordeles. 

Helikopterlandingspladser i DNU-projektet

Formanden orienterede om den aktuelle status i forhold til planerne om at etablere to helikopterlandingspladser som led i DNU-projektet.

 

Forretningsudvalgets møde med de lokale folketingsmedlemmer og borgmestrene i regionen den 25. august 2014

Formanden orienterede om, at mødet den 25. august 2014 afvikles som et særligt møde om infrastrukturprioriteringer i Region Midtjylland.

 

Status vedrørende it-området

Formanden gav en kort status vedrørende it-området og herunder blandt andet, at ledelsen i It arbejder på til den 1. oktober 2014 at være klar med et samlet overblik over de indsatser, der bør foretages. It-sourcing strategien vil være indeholdt heri. Ledelsens plan kvalificeres herefter gennem drøftelser internt i It-afdelingen og i it-styregruppen i 4. kvartal 2014, ligesom forretningsudvalget vil blive orienteret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-4-1-14

2. Anmodning om orlov fra regionsrådet

Resume

Regionsrådsmedlem Anders Vistisen har den 23. juni 2014 meddelt, at han grundet varetagelse af andet offentligt hverv vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet.

 

1. stedfortræder for Dansk Folkeparti Karina Due er indtrådt i regionsrådet, som følge af Jette Skives fritagelse for valg.

 

Det indstilles derfor, at 2. stedfortræder for Dansk Folkeparti Tilde Bork indtræder i stedet.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet godkender, at Anders Vistisen har orlov fra regionsrådet, og 

 

at regionsrådet godkender, at betingelserne for, at Tilde Bork der er 2. stedfortræder for Dansk Folkeparti, indtræder i regionsrådet i stedet, er til stede

Sagsfremstilling

Anders Vistisen har anmodet om orlov fra regionsrådet på grund af varetagelse af andet offentligt hverv.

  

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, på grund af f.eks. sin helbredstilstand, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

 

Karina Due, der er 1. stedfortræder for Dansk Folkeparti, er indtrådt i regionsrådet, som følge af Jette Skives fritagelse for valg.

 

Tilde Bork, Engens Kvarter 10, 7400 Herning er i valgbogen for regionsrådsvalget den 19. november 2013 anført som Dansk Folkepartis 2. stedfortræder.

 

Det indstilles på den baggrund, at Tilde Bork indtræder som stedfortræder i regionsrådet.

 

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er tilstede.

 

Når det ordinære medlem af regionsrådet påny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-13

3. Godkendelse af justeret kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende borgerinddragelse

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende borgerinddragelse har drøftet sit kommissorium og anmoder regionsrådet om, at der foretages to tilføjelser hertil under henholdsvis udvalgets formål og opgaver.

Direktionen indstiller,

at det justerede kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende borgerinddragelse godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet nedsatte den 26. februar 2014 et midlertidigt udvalg vedrørende borgerinddragelse og godkendte et kommissorium herfor.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende borgerinddragelse har på sit første møde den 2. maj 2014 drøftet kommissoriet. Udvalget foreslog, at kommissoriet tilføjes to formuleringer, henholdsvis under udvalgets formål og opgaver. Under udvalgets formål foreslås tilføjet ”Borgerne har typisk en anden vinkel, erfaring eller fokus på sager end politikere og fagfolk/eksperter har, og vil derfor kunne bidrage til, at beslutninger træffes på et mere nuanceret grundlag, desuden kan en væsentlig gevinst ved denne inddragelse være et større engagement hos borgerne og større tillid til det politiske system”. Under udvalgets opgaver foreslås tilføjet ”Udvalget har desuden mulighed for at forfølge andre ideer om borgerdialog, som måtte opstå under udvalgets arbejde”.

 

På den baggrund er kommissoriet blevet revideret med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet. Det reviderede kommissorium er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-70-1-14

4. Udpegning af medlemmer til sundhedsbrugerrådet og stedfortrædere til patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet vedtog den 28. maj 2014 at nedsætte et sundhedsbrugerråd. De indstillingsberettigede organisationer er derfor blevet bedt om at udpege kandidater til sundhedsbrugerrådet primo juli 2014.

 

Regionsrådet vedtog endvidere at godkende revideret kommissorium for patientinddragelsesudvalget. De indstillingsberettigede organisationer har som følge af den endelige bekendtgørelse udpeget et antal stedfortrædere svarende til antallet af medlemmer fra organisationen i udvalget.

Direktionen indstiller,

at sammensætning af sundhedsbrugerrådet godkendes, og

 

at sammensætningen af stedfortrædere til patientinddragelsesudvalget tages til orientering

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 28. maj 2014 forslag til nedsættelse af et regionalt sund-hedsbrugerråd som supplement til patientinddragelsesudvalget. De indstillingsberettigede organisationer er derfor blevet bedt om at udpege kandidater til sundhedsbrugerrådet primo juli 2014.

 

Formålet med sundhedsbrugerrådet er at sikre den brede forankring af brugerinteresser. Sundhedsbrugerrådet skal i forlængelse af patientinddragelsesudvalget behandle de mere generelle sager på sundhedsområdet, inddrages i relevante bruger- og arbejdsgrupper på sundhedsområdet samt høres i forbindelse med større politiske planer m.m.

 

Regionsrådet godkendte på mødet den 28. maj 2014 kommissorium for sundhedsbrugerrådet.

 

Sundhedsbrugerrådet består af 14 medlemmer:

 

8 medlemmer fra patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland

1 medlem udpeget af Diabetesforeningen

1 medlem udpeget af Nyreforeningen

1 medlem udpeget af Hjerteforeningen

1 medlem udpeget af Sammenslutningen af Unge med Handicap

1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer

1 medlem udpeget af Regionsældrerådet i Region Midtjylland.

 

De indstillingsberettigede organisationer og foreninger er på den baggrund kommet med forslag til kandidater.

 

På baggrund heraf anbefales det, at de nedenfor nævnte kandidater udpeges til sundhedsbrugerrådet:

 

(Navnene opdateres løbende)

 

Indstillet af Diabetesforeningen:

Medlem: Jan Madsen (Næstformand for Regionsudvalget i Diabetesforeningen)

Stedfortræder:

 

Indstillet af Hjerteforeningen:

Medlem: Alice Holst Brask

Stedfortræder:

 

Indstillet af Nyreforeningen:

Stig Hedegaard Kristensen (Landsformand Nyreforeningen)

Stedfortræder: 

   

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

   

Indstillet af Regionsældrerådet i Region Midtjylland:

Medlem: K. B. Nielsen

Stedfortræder: Lis Jakobsen

 

Regionsrådet vedtog endvidere at godkende revideret kommissorium for patientinddragelsesudvalget. De indstillingsberettigede organisationer har som følge af den endelige bekendtgørelse udpeget et antal stedfortrædere svarende til antallet af medlemmer fra organisationen i udvalget.

 

På baggrund heraf anbefales det, at de nedenfor nævnte stedfortrædere udpeges til patientinddragelsesudvalget:

 

(Navnene opdateres løbende)

 

Indstillet af Danske Patienter: 

Ann Bellis Hansen, Nyreforeningen

 

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

Karina Pernille Bentzen, Scleroseforeningen

Jan Madsen, Diabetesforeningen.

Alice Holst Brask, Danske Handicaporganisationer Norddjurs


Indstillet af Regionsældrerådet i Region Midtjylland:

Kate Runge, Aarhus Ældreråd


Indstillet af Ældre Sagen

Birgit Hansen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-41-14

5. Godkendelse af model for tildeling af initiativpris

Resume

Forretningsudvalget har bedt administrationen overveje modeller for anerkendelse af medarbejderes særlige initiativer og resultater. Der lægges op til, at initiativprisen tildeles af regionsrådet.

 

Det foreslås endvidere, at initiativprisen ikke indbefatter en pengepræmie, men en synlig anerkendelse i form af et diplom og udbredt omtale samt tildeling af relevante udviklingsressourcer til en værdi af maksimalt 25.000 kr.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjyllands årlige Initiativpris til en værdi af 25.000 kr. godkendes,

 

at prisen tildeles af regionsrådet, og

 

at der på baggrund af de tre modeller træffes en beslutning om sammensætningen af priskomitéen.

Sagsfremstilling

Sagen blev behandlet på forretningsudvalget den 17. juni 2014, hvor den blev udsat.

 

Forretningsudvalget har bedt administrationen om at overveje modeller for anerkendelse af medarbejderes særlige initiativer og resultater. Dette kunne være en initiativpris, der anerkender særlige initiativer og resultater, som har ført til innovative forbedringer af ydelser, deres kvalitet, måden de leveres på og/eller de ressourcer, der bruges på det.

 

De stigende forventninger til velfærdsydelser, en stram økonomisk ramme og den demografiske udvikling gør det nødvendigt, at hele organisationen er dygtig til at skabe fornyelse (innovere) og prioritere. Nødvendigheden af at sikre et stadigt mere innovativt sundhedsvæsen står højt på dagsordenen. Initiativprisen skal henvende sig til alle medarbejdere i Region Midtjylland med fokus på både hverdags- og mere radikale initiativer, der fører til innovative forbedringer af ydelser.

 

Prisen skal gå på tværs af koncernen og skal dække initiativer inden for hele regionens arbejdsfelt, men af en betydning, som kan genkendes og formidles bredt. Der findes allerede en række andre regionale og nationale priser og kåringer, som sætter fokus på særlige indsatsområder/resultater f.eks. vedrørende arbejdsmiljø og personale.

 

Regionsrådet beslutter årligt tildeling af prisen. Alle medarbejdere i koncernen har mulighed for at indstille forslag, der bliver behandlet af en priskomité. Priskomitéen foreslås sammensat som i en af nedenstående modeller:

 

1: Priskomitéen består af et direktionsmedlem (formand), repræsentation fra koncernledelsen, et medlem fra Regions-Medudvalget. Priskomitéen forelægger sin indstilling for forretningsudvalget.

 

2: Priskomitéen består af tre regionsrådspolitikere, der udpeges af forretningsudvalget. Priskomitéen gennemgår ansøgningerne og indstiller kandidater til forretningsudvalget.

 

3: Der nedsættes et forberedende administrativt udvalg bestående af et direktionsmedlem (formand), repræsentation fra koncernledelsen, et medlem fra Regions-Medudvalget. Udvalget gennemgår ansøgningerne og indstiller forslag til en priskomité bestående af tre regionsrådsmedlemmer udpeget af forretningsudvalget. Priskomitéen behandler forslagene og indstiller til forretningsudvalget.

 

Det kan i alle modeller for priskomitéen overvejes, om der skal tilknyttes eksterne fagpersoner til at indgå i arbejdet med at behandle forslagene.

 

Det foreslås endvidere, at initiativprisen ikke indbefatter en pengepræmie, men en synlig anerkendelse til vinderen/vinderne. Det kan dels være en ”fejring” i form af et diplom og udbredt omtale og dels tildeling af udviklingsressourcer, som er relevante i situationen, herunder besøg af en ekstern eller intern specialist efter eget valg eller et studiebesøg af en værdi af maksimalt 25.000 kr. Initiativprisen finansieres af de personalepolitiske puljer.

 

Med indstiftelse af ”Region Midtjyllands Initiativpris” sætter regionsrådet fokus på ledere og medarbejderes betydning for at levere bedre ydelser til borgerne gennem både lokale projekter og offentlig/private samarbejder.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Region Midtjyllands årlige Initiativpris til en værdi af 25.000 kr. godkendes,

 

at prisen tildeles af regionsrådet, og

 

at Priskomiteen består af fem regionsrådspolitikere, der udpeges af forretningsudvalget. Priskomiteen gennemgår ansøgningerne og indstiller kandidater til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-67-12

6. Produktionsstøtte til tv-serier om hospitalsbyggeri

Resume

Region Midtjylland har i 2012 og 2013 ydet støtte til produktion af to serier om byggerierne af de nye sygehuse i henholdsvis Gødstrup og Skejby. Det foreslås at fortsætte produktionsstøtten også i 2014 og dermed give borgerne mulighed for at følge med i to skelsættende byggerier, når det gælder udviklingen i det danske sundhedsvæsen.

Direktionen indstiller,

at der indgås kontrakt om produktionsstøtte til fortsættelse af tv-serierne om byggerierne i henholdsvis Skejby og Gødstrup i 2014,

 

at kontrakterne indgås med TV2 Østjylland og produktionsselskabet dBA MEDIA, der producerer til TV MIDTVEST,

 

at det konkrete beløb til produktionsstøtte til hver kontrakt vil være maksimalt 200.000 kr. i 2014, og

 

at det samlede beløb på maksimalt 400.000 kr. finansieres inden for den centrale administrations eksisterende rammer.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland gav i 2012 og 2013 produktionsstøtte til to tv-serier om byggerierne af nye hospitaler i Skejby og Gødstrup. Tv-stationerne er selvstændige virksomheder, der organiserer sig forskelligt. Derfor har støtten været givet på to måder: Dels direkte til TV2 Østjylland, dels til et produktionsselskab, der producerer til TV MIDTVEST.

 

Det foreslås at give produktionsstøtte også i 2014, så serierne kan fortsætte.

 

Målet er lige som tidligere at fortælle historien om to store hospitalsbyggerier, der begge er væsentlige begivenheder i dansk sundhedsvæsens historie. Udsendelserne vil give borgerne indblik i fremdriften af byggeriet af de nye hospitaler og mulighed for at komme tæt på byggepladserne og på de store udfordringer, der er forbundet med projekter i sværvægtsklassen.

 

Region Midtjylland får adgang til at vise udsendelserne på egne hjemmesider og for besøgende på byggepladserne.

 

Ud over at fungere som borgerinformation og skabe synlighed omkring de to store projekter fungerer udsendelserne også som projektdokumentation til eftertiden.  

 

Hvordan den endelige produktionsstøtte præcis vil udmønte sig i antal udsendelser vil bero på de nærmere kontraktforhandlinger. Men indledende drøftelser med tv-stationen/produktionsselskabet lægger op til, at der vil blive tale om 2-3 nye udsendelser på hver station. Udsendelserne vil blive genudsendt, så flere borgere får muligheden for at se dem.

 

Kontrakterne vil lægge vægt på princippet om journalistisk frihed. Dermed vil tv-stationen/produktionsselskabet blandt andet suverænt kunne vælge de interviewpersoner (herunder politikere), som indgår på lyd og billede, i det omfang tv-stationen/produktionsselskabet finder det journalistisk relevant.

 

Radio- og tv-nævnet

Udsendelserne vil tage højde for de forhold, som Radio- og tv-nævnet fremhævede, da nævnet i 2013 på eget initiativ tog Region Midtjyllands støtte til den første udsendelsesrække i 2012 og 2013 op.

 

Nævnet fandt i en afgørelse fra oktober 2013, at udsendelserne på TV2 Østjylland overholdt alle anvisninger, mens udsendelserne på TV MIDTVEST fik kritik for, at det i rulleteksterne ikke fremgik, at Region Midtjylland havde ydet produktionsstøtte. Desuden fandt nævnet, at adskillelsen mellem nyhedsudsendelse og magasinudsendelse på TV MIDTVEST generelt (og altså ikke særligt for udsendelserne om Gødstrup) ikke var tydelig nok. Dette blev påtalt, da nyhedsudsendelser ikke må sponsoreres. Begge forhold har stationen efterfølgende taget højde for.

 

De to afgørelser kan ses på Radio- og tv-nævnets hjemmeside: www.kulturstyrelsen.dk/medier/radio-og-tv-naevnet, under menupunktet "Afgørelser og udtalelser". Er også vedlagt som bilag.

 

Seertal

Serierne har i 2012 og 2013 været vist dels som korte indslag i 19.30-udsendelsen, dels som lange udsendelser på de nye 24-timers kanaler. Udsendelserne har desuden været tilgængelige via de to tv-stationers hjemmesider samt på hjemmesiderne www.dnu.rm.dk og www.dnv.rm.dk.

 

Der udarbejdes seertal for de regionale tv-stationers udsendelser på den traditionelle kanal. Tallene fra stationernes public service-redegørelser viser, at TV MIDTVEST i 2013 havde en seerandel på 15,3 procent af borgerne i dækningsområdet og i gennemsnit 78.030 seere til 19.30-udsendelsen.

 

TV2 Østjylland havde i 2013 en seerandel på 11,2 pct. og et gennemsnit på 65.632 seere til 19.30-udsendelsen.

 

Derimod findes der endnu ikke seertal specifikt for magasinudsendelserne på de nye 24-kanaler. Det skyldes ifølge TV2 Østjylland og TV MIDTVEST, at målingerne ikke er valide ned på enkelt-programniveau, da der er for få TV-metre i området til at måle på tal for enkelte programmer.

 

TV2 Østjylland har i april 2014 gennemført en Megafon-undersøgelse som supplement til de løbende målinger af seertal. Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 østjyder ser nyheder mindst én gang om ugen. Og at knap hver tredje østjyde ser TV2 Østjylland mindst én gang om ugen.

 

Selv om antallet af seere på begge stationer udviser en faldende tendens, og selv om der ikke foreligger målinger af seertal specifikt for udsendelser om byggefilmene på de nye 24-timers kanaler, er det administrationens vurdering, at de regionale tv-stationer er væsentlige kommunikationskanaler, når det gælder formidling af viden om fremtidens sundhedsvæsen til borgerne i Region Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Venstre tog forbehold.

 

Jørgen Winther, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemte imod.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

7. Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af anlægsregnskaber

Resume

Der fremlægges anlægsregnskaber for en række delprojekter under kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. De delprojekter, der aflægges anlægsregnskab for, har en samlet budgetramme på 100,7 mio. kr. Der er et samlet mindreforbrug på 10,1 mio. kr., som foreslås overført til projektets justeringsreserve.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskaberne godkendes, og

 

at det samlede mindreforbrug på 10,1 mio. kr. overføres til projektets justeringsreserve, jævnfør tabel 1.

Sagsfremstilling

Der fremlægges anlægsregnskaber for følgende projekter på Regionshospitalet Viborg: Planlægning - det rådgivende udvalg, Leje af Toldbodgade, Indflytninger fra Skive og Kjellerup, Udskiftning af vinduer, Køb og renovering af Toldbodgade, Nyt p-hus i Viborg. Der er et samlet mindreforbrug på projekterne på 10,1 mio. kr., som foreslås overført til projektets justeringsreserve. I det følgende gives en gennemgang af anlægsregnskabernes resultat:

 

Planlægning - det rådgivende udvalg: Regionsrådet vedtog i marts 2009 at bevilge 3,8 mio. kr. til den videre planlægning af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, herunder en revideret masterplan samt ansøgning om endelig tilsagn. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 0,13 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven.

 

Leje af Toldbodgade: Regionsrådet vedtog i marts 2009 at bevilge 0,6 mio. kr. til leje af kontorlokaler til projektorganisationen på Regionshospitalet Viborg. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb på 0,5 mio. kr. overføres til justeringsreserven. At hele bevillingen ikke blev brugt skyldes, at Region Midtjylland valgte at købe bygningen.

 

Indflytninger fra Skive og Kjellerup: Regionsrådet vedtog i august 2010 at bevilge midler til gennemførelse af en række rokader i forbindelse med indflytningen af en række funktioner fra Skive og Kjellerup. Funktioner, der i ansøgning om endelig tilsagn var forudsat lukket, hvorfor der blev gjort plads til dem i Viborg. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på ca. 3,6 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven.

 

Udskiftning af vinduer: Regionsrådet vedtog i august 2010 at bevilge på 4,2 mio. kr. til udskiftning af vinduer i bygningen anvendt til behandling. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et merforbrug på ca. 5.000 kr. Merforbruget dækkes af hospitalets driftsbevilling.

 

Køb og renovering af Toldbodgade 12: Regionsrådet vedtog i november 2011 at bevilge midler til køb og renovering af Toldbodgade 12. Bygningen anvendes til projektafdelingen og genhusning af funktioner i byggeperioden. Der planlægges med at inddrage bygningen i hospitalets drift efter kvalitetsfondsprojektets afslutning. Konkret påtænkes bygningen anvendt til uddannelse og forskningsaktiviteter samt kontor og mødelokaler. Revisionen har i den forbindelse gjort følgende bemærkning: "Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på, at der i anlægsprojektet "Køb og renovering af Toldbodgade 12" til brug for Projektafdelingen og genhusning af funktioner, har vi noteret os, at der ikke foreligger en plan for afvikling af ejendommen ved afslutning af kvalitetsfondsprojektet". Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 1,16 mio. kr. Det foreslås, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven.

 

Nyt p-hus i Viborg: Regionsrådet vedtog i december 2011 at bevilge midler til opførelse af et nyt P-hus på Regionshospitalet i Viborg. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven. Mindreforbruget skyldes et gunstigt licitationsresultat.

 

Økonomi

Det samlede mindreforbrug på 10,1 mio. kr. (index 134) overføres til projektets justeringsreserve jævnfør tabel 1, herunder.

 

[image]

 

Af tabel 2 fremgår det samlede mindreforbrug, der med denne sag indstilles overført til projektets justeringsreserve. Den negative pulje i 2017 dækkes ved overførsel fra forudgående år.

 

[image]

 

Anlægsregnskaberne er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

8. Regionshospitalet Viborg: Udmøntning af rådighedsbeløb til for- og hovedprojekt, akutcentret, samt til drift af projektafdelingen

Resume

I marts 2014 godkendte regionsrådet projektforslaget for akutcentret på Regionshospitalet Viborg. Der ansøges i forlængelse heraf om frigivelse af rådighedsbeløb frem til hovedprojekt. Der ansøges ligeledes om udmøntning af rådighedsbeløb til drift af Projektafdelingen.

Direktionen indstiller,

at der gives en forhøjelse af anlægsbevillingen Projektering af akutcenter på 15,9 mio. kr. i 2014 og 13,3 mio. kr. i 2015 (index 134) til for- og hovedprojekt,

 

at der gives en forhøjelse af planbevillingen på Regionshospitalet Viborg på 10,8 mio. kr. (index 134) til drift af Projektafdelingen, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Udmøntning af rådighedsbeløb til for- og hovedprojekt

I oktober 2012 skrev Regionshospitalet Viborg kontrakt med SWECO konsortiet som totalrådgiver for Delprojekt 2, Akutcentret. I september 2013 blev projektforslagsfasen påbegyndt med afsæt i det udarbejdede dispositionsforslag for byggeriet. I marts 2014 godkendte regionsrådet projektforslaget.

  

Projektforslaget danner grundlag for udarbejdelse af for- og hovedprojekt. Det indstilles derfor nu, at der udmøntes rådighedsbeløb til disse faser. Konkret indstilles det, at der udmøntes i alt 29,2 mio. kr. i 2014 og 2015 til dette formål. Beløbene er i overensstemmelse med det planlagte, og de beløb, som er indmeldt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

Det udmøntede beløb til for- og hovedprojekt anvendes konkret til honorering af totalrådgiveren.

 

Udmøntning af rådighedsbeløb til drift af projektafdelingen

Den daglige drift af kvalitetsfondsprojektet varetages af projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Projektafdelingen skal drive projektet i samarbejde med de valgte rådgivere.

 

For at kunne håndtere den større opgavemængde, der ligger i de kommende faser af projektet styrkes projektafdelingen med to medarbejdere. Hertil kommer, at projektafdelingen tilføres en manglende finansiering for årene 2017 og 2018 således, at afdelingen er fuldt finansieret i perioden frem til projektets forventede afslutning i 2018. Det indstilles således, at der frigives 10,8 mio. kr. fra justeringsreserven til drift af projektafdelingen i 2017 og 2018, samt opnormering af afdelingen fra ultimo 2014. 

 

Økonomi og finansiering

Det indstilles, at der bevilges 29,2 mio. kr. til for- og hovedprojekt på akutcenteret. Heraf udmøntes 15,9 mio. kr. i 2014 og 13,3 mio. kr. i 2016. Der indstilles ligeledes, at der udmøntes samlet 10,8 mio. kr. til projektafdelingen i perioden 2014-2018 (indeks 134).

 

[image]

 

Samlet økonomisk overblik

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg herefter følgende i årene 2014-2018: 

 

[image]

 

Puljen til Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for kvalitetsfondsprojektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

 

Vedlagt punktet er anlægsoverslag for kvalitetsfondsprojektet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

9. Godkendelse af bevilling til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager på eksisterende Skejby

Resume

Der ansøges om godkendelse af projektforslag og en anlægsbevilling på 30,8 mio. kr. til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby. Udgiften finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsmidler.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for ombygning af sterilcentral og sterilvarelager godkendes,

 

at DNU gives en anlægsbevilling på 30,8 mio. kr. (indeks 120,5) til ombygning af sterilcentralen og sterilvarelager på Aarhus Universitetshospital i Skejby,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3, og

 

at ombygningen udbydes i hovedentreprise i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Der søges om en bevilling til ombygning af sterilcentralen og lageret på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby.

 

Regionsrådet har godkendt en økonomisk ramme på 430 mio. kr. (indeks 120,5) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Disse udgifter finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsmidler. Ombygningen af sterilcentral og sterilvarelager er en del af denne ramme.

 

Ombygning af sterilcentral og sterilvarelager

Den nuværende sterilcentral betjener udelukkende Aarhus Universitetshospital i Skejby, mens den fremtidige sterilcentral skal betjene hele Aarhus Universitetshospital. Ombygningen af sterilcentralen skal gøre det muligt at øge maskinkapaciteten inden for sterilcentralens nuværende rammer. Desuden skal der ske en om- og tilbygning af det nuværende lager til sterilvarelager og pakkeområde. Derudover skal der bygges en forbindelsesgang mellem sterilcentralen og sterilvarelageret.

 

Det har tidligere været hensigten, at der skulle bygges en ny sterilcentral, som skulle varetage behovet for et samlet Aarhus Universitetshospital. Derfor er den nuværende sterilcentral udført som en midlertidig funktion. Sterilcentralen skal nu være en permanent funktion i samme bygning. Der skal derfor udføres væsentlige arbejder for at opnå forsyningssikkerhed og funktionssammenhæng til sterilvarelageret, som placeres i den nuværende lagerbygning.

 

For en uddybning af ombygningen af sterilcentral og sterilvarelager vedlægges der en indstilling og oversigtstegninger fra Rådgivergruppen DNU.

 

Totaløkonomi, energi og miljø

Den overordnende forudsætning for projektforslaget er, at der skal ombygges mindst muligt, hvilket også er gældende for de øvrige ombygninger i DNU. Det indebærer blandt andet, at klimaskærmen ikke ændres, og at bærende konstruktioner kun ændres, hvor særlige forhold betinger det.

 

Projektforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med den berørte afdeling blandt andet med henblik på, at projektforslaget understøtter realisering af effektiviseringskravet på 8 % for Aarhus Universitetshospital. Den udvidede kapacitet i sterilcentralen erstatter en række mindre enheder, der i dag er placeret på de øvrige hospitalsmatrikler i Aarhus, hvilket giver en mere effektiv drift. En velfungerende sterilcentral er en væsentlig forudsætning for opretholdelse af operationsaktiviteten på hospitalet. I forbindelse med ombygningen forbedres de tekniske anlæg, så risikoen for nedbrud eller forstyrrelser af produktionen bliver mindre. Endvidere gennemføres ombygningen, så produktionen til det eksisterende hospital kan opretholdes under ombygningen. Dette medfører ekstra udgifter til ombygningen, men friholder hospitalet for betydelige merudgifter til at flytte produktionen til andre enheder i ombygningsperioden.

 

Budget og finansiering

Der er udarbejdet et projektforslag for ombygning af sterilcentralen. Finansieringen af dispositions- og projektforslag er sket under bevillingen Aarhus Universitetshospital i Skejby ombygning etape 1. De udgifter, der har været afholdt her, vil blive omkonteret til den nye bevilling vedrørende ombygning af sterilcentral og sterilvarelager.

 

I tabel 1 ses fordelingen af budgettet på 30,8 mio. kr. til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager.

 

[image]

 

Milepæle og tidsplan

Der er følgende tidsplan for ombygningen:

 

[image]

 

Udbudsform

Vigtige parametre for udbudsformen er, at den er med til at sikre en fortsat driftsikkerhed på hospitalet under udførelsesfasen. Derfor er det valgt, at arbejdet udbydes i en hovedentreprise. Dette valg er truffet for at sikre en stram styring og kontinuitet under udførelsen.

 

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås i henhold til EU’s udbudsdirektiv udbudt i hovedentreprise i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være laveste pris.

 

Der gennemføres en prækvalifikation for blandt andet at sikre, at de bydende har de rette kvalifikationer og referencer for ombygning af byggeri under drift. I vedlagte bilag er der en uddybning heraf.

 

Udbudsprocessen varetages og gennemføres som et digitalt udbud via en digital platform – EU-supply.

 

Bevillinger og rådighedsbeløb 

Tabel 3 viser i oversigtsform, ændringer af bevillinger og finansiering.

 

[image]

 

Det fremgår af tabel 3, at der afsættes en bevilling til ombygningen, og at rådighedsbeløbene finansieres af regionens almindelige anlægsbudget. Før godkendelse af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 246,2 mio. kr. på anlægspuljen for 2014.

 

De afsatte rådighedsbeløb følger princippet i den reviderede investeringsplan om, at 25 % af hospitalernes indmeldte rådighedsbeløb flyttes til det efterfølgende år.

 

Tallene i tabel 3 er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-176-07

10. Udrulning af kendt jordemoderordning

Resume

Fire af regionens fødesteder tilbyder kendt jordemoderordning, og det sidste kommer med i efteråret 2014. Ordningen er imidlertid sårbar, idet den er baseret på frivillighed. Der er desuden driftsmæssige grænser for hvor mange gravide, der kan indgå i ordningen.

 

Der opstilles fire modeller for kendt jordemoderordning, hvoraf den ene er at fortsætte som hidtil. De øvrige lægger op til en differentieret indsats, hvor kendt jordemoderordning tilbydes til alle sårbare gravide. I to modeller lægges der desuden op til, at førstegangsfødende, der er i stand til det, udskrives inden for 24 timer.

 

Administrationen anbefaler, at kendt jordemoderordning udrulles med udgangspunkt i model 2.

Direktionen indstiller,

at der på baggrund af de fire modeller træffes en beslutning om udrulning af kendt jordemoderordning,

 

at finansieringen indgår i budgetdrøftelserne for budget 2015, og

 

at forslaget om at førstegangsfødende, der er i stand til det, udskrives inden for 24 timer, drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget i efteråret 2014, såfremt model 2 eller 3 vælges.

Sagsfremstilling

Alle gravide i Region Midtjylland modtager et tilbud af høj faglig kvalitet. I kendt jordemoderordning er de gravide knyttet til et fast team af jordemødre. Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens fem fødesteder. Regionshospitalet Randers starter op i efteråret 2014. Ordningen har positive effekter på bl.a. antallet af rygmarvsbedøvelser og de gravides tilfredshed.

 

Ordningen er imidlertid sårbar, fordi jordemødrenes deltagelse er baseret på frivillighed. Særligt teams bestående af to jordemødre er sårbare, idet rådighedsbelastningen her er større end i teams med tre jordemødre. Der er desuden driftsmæssige grænser for hvor mange gravide, der kan tilbydes at indgå i ordningen.  

 

Målret mod sårbare gravide

Sårbare gravide defineres her som udgangspunkt som gravide på niveau 3, dvs. gravide med sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger af mere kompleks karakter. Det kan f.eks. være kvinder med psykologiske problemer, eller kvinder med nyopståede eller kroniske somatiske lidelser, hvor der er brug for at samarbejde med andre speciallæger. Det kan også være kvinder med svære sociale problemstillinger af økonomisk eller familiær karakter.

 

Det forventes, at de sårbare gravide vil have særlig gavn af den øgede tilgængelighed og tryghed i kendt jordemoderordning. En særlig indsats for de sårbare vil derfor være i tråd med Sundhedsplanens målsætning om at skabe mere lighed i sundhed gennem en differentieret indsats – en målsætning, der forventes også at blive gennemgående i den kommende sundhedsaftale.

 

Det anbefales derfor, at kendt jordemoderordning som udgangspunkt tilbydes til sårbare gravide, og at dette indarbejdes i sundhedsaftalen med kommunerne i Region Midtjylland. Derudover vil det være op til de enkelte klynger at fastlægge de præcise kriterier samt eventuelle udvidelser af målgruppen ud fra lokale hensyn. Dermed kan kriterierne løbende tilpasses ændrede forudsætninger i de enkelte klynger.  

 

Tidligere udskrivelse af førstegangsfødende

I dag tilbydes førstegangsfødende i Region Midtjylland typisk et barselsophold på op til 48 timer/to overnatninger, mens flergangsfødende udskrives 4-6 timer efter fødslen, hvis fødslen er forløbet uden komplikationer. Hvis en del af de førstegangsfødende ligeledes kan føde ambulant, det vil sige, at de udskrives inden for 24 timer efter fødslen, kan der ske en sengereduktion på barselsafsnit/patienthoteller. Hvis en række betingelser er opfyldt, er dette i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

I Region Syddanmark går 25 % af de førstegangsfødende hjem inden for et døgn, mens de øvrige indlægges, f.eks. af faglige årsager. Det vurderes, at 25 % også vil være et realistisk mål i Region Midtjylland. 

 

Gennemførelse af dette forslag vil medføre sengereduktioner, som delvist vil kunne finansiere udrulning af kendt jordemoderordning i regionen.

 

Forslaget forventes ikke at få betydning for kommunerne, idet familierne fortsat vil være regionens ansvar i de første dage efter fødslen. Forslaget om ambulante førstegangsfødende sendes dog i høring hos Sundhedskoordinationsudvalget i efteråret 2014.    

 

Modeller for udrulning af kendt jordemoderordning

Model 0 - Kendt jordemoderordning fortsætter som hidtil, hvor det er op til de enkelte hospitalsenheder, om der skal tilbydes kendt jordemoderordning, og hvordan disse skal organiseres. Ordningen vil fortsat være sårbar de steder, hvor teamene består af to jordemødre, hvorfor det er svært at rekruttere og fastholde jordemødre.  

 

Model 1 - Det nuværende antal teams bibeholdes, men teamene består som udgangspunkt af tre jordemødre.

 

Denne model indebærer, at Aarhus Universitetshospital fortsat kun tilbyder kendt jordemoderordning til 10 % af de gravide.

 

Model 2 - De nuværende teams bibeholdes, men teamene består som udgangspunkt af tre jordemødre. Der oprettes to teams til varetagelse af de sårbare gravide på Aarhus Universitetshospital.

 

Kendt jordemoderordning tilbydes til sårbare gravide samt gravide, der ønsker at føde hjemme. De præcise kriterier samt evt. udvidelser af målgruppen fastlægges i klyngerne.

 

I denne model finansieres ændringerne delvist ved at indføre ambulant fødsel for førstegangsfødende.

 

Model 3 - De nuværende teams bibeholdes, men teamene består som udgangspunkt af tre jordemødre. Der oprettes tre teams til varetagelse af de sårbare gravide på Aarhus Universitetshospital.  

 

Kendt jordemoderordning tilbydes til minimum 25 % af alle gravide i Region Midtjylland med mulighed for lokalt at sigte højere. For at nå dette mål, oprettes tre teams på Aarhus Universitetshospital.

 

Kendt jordemoderordning tilbydes til sårbare gravide samt gravide, der ønsker at føde hjemme. De præcise kriterier samt evt. udvidelser af målgruppen fastlægges i klyngerne.

 

I denne model finansieres ændringerne delvist ved at indføre ambulant fødsel for førstegangsfødende.  

 

Økonomiske konsekvenser

I tabellen herunder ses merudgifterne som følge af hver af de fire modeller. I model 2 og 3 er indregnet en delvis finansiering via sengereduktioner som følge af ambulante førstegangsfødende.

 

Nedenstående tabel viser udgifter til modellerne. Finansieringen af den resterende del vil indgå i budgetdrøftelserne for budget 2015.

 

[image]

Beslutning

Sagen blev udsat med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-13

11. Ansøgning vedrørende omlægning til økologi i regionens køkkener og kantiner

Resume

NaturErhvervstyrelsen har i 2014 afsat en pulje til at fremme økologien i offentlige køkkener. I den forbindelse har Aarhus Kommune foreslået en fælles ansøgning til puljen, i samarbejde med Økologisk Landsforening, med en fælles målsætning om at øge økologiprocenten.

Direktionen indstiller,

at samarbejdet med Økologisk Landsforening om en ansøgning til NaturErhvervstyrelsens økologifremmeordning godkendes.

Sagsfremstilling

NaturErhvervstyrelsen har i 2014 afsat en pulje på 28 mio. kr. til en økologifremmeordning, hvorigennem der kan søges om tilskud til udgifter til økologisk omstilling i offentlige køkkener.

 

Region Midtjylland har i de seneste år haft fokus på økologi både på indkøbssiden og på produktionssiden. På indkøbssiden er regionen eksempelvis blevet optaget i POGI (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb) og er dermed bl.a. forpligtet til at kortlægge økologiprocenten i alle regionens køkkener og fastsætte et mål om procenten for hele regionen.

 

Derudover deltager køkkenerne i Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital i det landsdækkende projekt "Hospitalskøkkener på sporet af sølv", hvor målsætningen er en økologiprocent på minimum 60 % for de involverede køkkener. De gode erfaringer fra projektet har resulteret i en hensigtserklæring i budget 2014, hvor mulighederne for at udbrede ideen til de øvrige hospitalskøkkener skal undersøges. Der er derfor foreløbig arbejdet med at kortlægge økologiprocenten, samt undersøge mulighederne for at øge andelen af økologi i hospitalskøkkenerne. Det næste skridt mod mere økologi er således en konkret omlægningsproces i køkkenerne.

 

Aarhus Kommune har sideløbende også arbejdet med økologi og har i den forbindelse henvendt sigt med henblik på et samarbejde om økologi i de offentlige køkkener. Aarhus Kommune er allerede i proces med at omlægge til økologi i daginstitutioner, skoler, lokalcentre, personalekantiner mv., hvor målet er 60 % økologi. Det nuværende arbejde vedrører ca. 2/3 af køkkenerne, og projektet er finansieret gennem en bevilling fra fødevareministeriet, via NaturErhvervstyrelsen. Aarhus Kommune vil gerne ansøge om at udvide bevillingen gennem NaturErhvervstyrelsens økologifremmeordning i et samarbejde med Økologisk Landsforening, så den både omfatter de resterende køkkener i kommunen, Region Midtjylland, Aarhus Universitetet og VIA University College Aarhus. Der vil således være tale om en bred fælles ansøgning med en fælles målsætning om at øge andelen af økologi i de offentlige køkkener til 60 %.

 

For regionens vedkommende vil ansøgningen vedrøre dels hospitalskøkkenerne og dels personalekantinerne ved Regionshuset i Viborg og Aarhus. Hvad angår hospitalskøkkenerne, er køkkenerne i Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Psykiatrien i Risskov allerede i proces med at omlægge til økologi. Ansøgningen vil foruden kantinerne derfor primært vedrøre Hospitalsenheden Horsens, Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt.

 

Der søges om midler til blandt andet faglige kurser, lederseminarer, inspirationsdage, analyser mv., som har til formål at understøtte omlægningsprocessen gennem udvikling af køkkenpersonalet. Derudover vil en del af ansøgningen vedrøre frikøb af ressourcepersoner fra de tre hospitalskøkkener, der allerede arbejder med økologi, således de kan bistå de øvrige køkkener med erfaringer.

 

I processen vil der samtidig være fokus på sammenhængen mellem de offentliges ansvarlige indkøb af fødevarer og Vækstforum for Region Midtjyllands erhvervssatsning på fødevareområdet, herunder indsatser for de små og store fødevareproducenter i de fem lokale fødevarenetværk, erhvervssatsningen støtter.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at samarbejdet med Økologisk Landsforening om en ansøgning til NaturErhvervstyrelsens økologifremmeordning godkendes, og

 

at der udarbejdes en yderligere belysning af, hvilke udfordringer og barrierer der er i forhold til at implementere 60 % økologi i regionens køkkener og kantiner. 

 

Dansk Folkeparti og Jørgen Winther stemte imod.

 

Anne V. Kristensen bemærkede, at hun finder, at dyrevelfærd er lige så vigtigt som økologi.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-44-06-V

12. Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland

Resume

Ifølge hensigtserklæringerne i budgetaftalen for 2014 skal der udarbejdes en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland. Opgørelsen fremlægges hermed.

 

Der er sket et fald i behovet for blod i behandlingsøjemed, men fremtiden vil udfordre blodforsyningen i forhold til at skaffe blod til fremstilling af medicin.

Direktionen indstiller,

at opgørelsen af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen vil følge behovet for rekruttering af nye donorer i efteråret 2014 med henblik på at sikre forslag til at rekruttere nye donorer til aferesetapningerne, hvis dette viser sig nødvendigt.

 

I vedlagte henvendelse fra bloddonorerne henvises der til en undersøgelse, hvor det fremgår, at transporttiden til donortapningen har betydning for hvervningen af nye donorer. Donorernes forslag til løsning er en mobiltappeenhed.

 

Afhængig af størrelsen på den mobiletappeenhed vil den i anskaffelse koste mellem cirka 4,8 og 5,9 mio. kr. Derudover er der årlige driftsomkostninger på mellem cirka 2 -3 mio. kr. igen afhængig af størrelsen på enheden. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget beregninger på den besparelse, som vil kunne hentes ved at lade en mobiltappeenhed erstatte de faste tappeenheder på regionens hospitalsmatrikler.

 

Udover ovennævnte undersøgelse gennemført for bloddonorerne er der ikke undersøgelser, som vurderer om en mobiltappeenhed hjælper på rekruttering af bloddonorer.

 

Bloddonorerne i Region Midtjylland og Blodcenter Midt har bidraget til udarbejdelsen af vedlagte opgørelse over blodforbruget i Region Midtjylland.

 

En opgørelse over regionens blodforbrug viser, at blodforbruget i forbindelse med operationer har været faldende i de seneste år. Det er forventningen, at denne udvikling fortsætter. Der er dog samtidig en forventning om, at efterspørgslen efter blod i de kommende år vil stige på baggrund af en ny aftale med Amgros.

 

Regionerne har indgået en aftale med Amgros om levering af plasma til fremstilling af medicin, således at regionerne bliver selvforsynende med plasma til medicinfremstilling. Amgros er regionernes lægemiddelorganisation og er ejet af regionerne. Den primære opgave hos Amgros er at sikre, at de offentlige sygehuse i Danmark altid har de fornødne lægemidler til rådighed og indkøbt til en god pris.

 

Aftalen medfører øget efterspørgsel på blod, der tappes ved særlige aferesetapninger. Det er ikke alle dele i blodet, som skal bruges til medicinfremstillingen. Derfor tappes donoren for blod, hvorefter blodet opdeles i de elementer, som skal bruges til medicinfremstilling, og de dele, som ikke skal bruges til medicinfremstilling. De dele, som ikke skal bruges i medicinfremstillingen, føres tilbage i donor. Dette kaldes en "aferese". Aferesetapningerne starter i efteråret 2014.

 

Opgørelsen har sit afsæt i budgetforliget for Region Midtjylland for 2014, hvori det i hensigtserklæringerne blandt andet fremgår: Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Det er i følge aftalen mellem Bloddonorerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland om betingelser for afgivelse og modtagelse af humant blod donorkorpsenes opgave at rekruttere og fastholde bloddonorerne. Bloddonorerne har i flere omgange henvendt sig til regionen og gjort opmærksom på stadig større udfordringer med at rekruttere.

 

Antallet af donorer i donorkorpsene i Region Midtjylland det laveste i regionens levetid.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert i hvilket omfang, der vil være behov for en ekstra indsats i forhold til at skaffe donorer til aferesetapningerne. Når aferesetapningerne er startet i efteråret, vil dette kunne afklares. Der er umiddelbart ikke behov for flere donorer for at dække den konventionelle donortapning.

 

Administrationen vil følge behovet for rekruttering af nye donorer i efteråret 2014 med henblik på at sikre forslag til at rekruttere nye donorer til aferesetapningerne, hvis dette viser sig nødvendigt.

 

I vedlagte henvendelse fra bloddonorerne henvises der til en undersøgelse, hvor det fremgår, at transporttiden til donortapningen har betydning for hvervningen af nye donorer. Donorernes forslag til løsning er en mobiltappeenhed.

 

Afhængig af størrelsen på den mobiletappeenhed vil den i anskaffelse koste mellem cirka 4,8 og 5,9 mio. kr. Derudover er der årlige driftsomkostninger på cirka 2-3 mio. kr. igen afhængig af størrelsen på enheden. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget beregninger på den besparelse, som vil kunne hentes ved at lade en mobiltappeenhed erstatte de faste tappeenheder på regionens hospitalsmatrikler.

 

Udover ovennævnte undersøgelse gennemført for bloddonorerne er der ikke undersøgelser, som vurderer om en mobiltappeenhed hjælper på rekruttering af bloddonorer.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

13. Anlægsregnskab: Trygfondens Familiehus

Resume

Anlægsregnskabet for byggeri af Trygfondens Familiehus er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

 

Mindreforbruget på byggeriet på 64.000 kr. indstilles overført til driften af Trygfondens Familiehus.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for Trygfondens Familiehus godkendes, og

 

at mindreforbruget på 64.000 kr. overføres til den selvejende institution Trygfondens Familiehus til driften af familiehuset.

Sagsfremstilling

Trygfondens Familiehus har til formål at være bolig for familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privat- og arbejdslivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse. De berørte familier tilbringer megen tid på hospitalet langt væk fra hjemmet og den øvrige familie.

 

Trygfonden og De Små Glæders legat har bevilget henholdsvis 27,3 mio. kr. og op til 2,5 mio. kr. til byggeri af et familiehus ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Det vil sige i alt op til 29,8 mio. kr.

 

De Små Glæders Legat meddelte senere, at en række indkøb til inventar m.v. ikke faldt under formålet i legatets fundats, og at der derfor kun kan udbetales 2,1 mio. kr.

 

Derfor er den regnskabsførte indtægt 29,4 mio. kr., og udgifterne er tilsvarende lavere.

 

Driften af Trygfondens Familiehus er organiseret som en selvejende institution.

 

Udgifterne til byggeriet af Trygfondens Familiehus er 64.000 kr. mindre end de bevilgede tilskud fra de to fonde. Dette beløb indstilles overført til driften af Trygfondens Familiehus. Trygfonden har accepteret denne anvendelse af mindreforbruget.

 

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

 

[image]

  

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-90-12

14. Projektforslag Sundheds- og akuthus/Center for sundhed, Holstebro

Resume

Projektforslaget til sundheds- og akuthus/Center for sundhed i Holstebro er udarbejdet, og der indstilles, at forslaget godkendes. Sundheds- og akuthuset samler regionale og kommunale sundhedsydelser og tilbud samt praksissektoren.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget godkendes, og

 

at projektet udbydes i henhold til EU's udbudsdirektiv og regionens byggeregulativ som offentligt udbud med forudgående prækvalifikation og med tildelingskriteriet laveste pris.

Sagsfremstilling

Center for sundhed bliver det nye sundheds- og akuthus i Holstebro. Center for sundhed samler en række kommunale sundhedsydelser og tilbud f.eks. sygeplejeklinik, sundhedscenter, akutpladser, kondomeri, rehabilitering mm. i nær tilknytning med regionale funktioner som hjerterehabilitering, akutklinik og jordemoderkonsultation. Funktionerne beskrives yderligere i afsnit om projektforslag. Derudover indeholder Center for sundhed praksissektoren heriblandt praktiserende læger.

 

Projekts totalrådgiver, Arkitema, har udarbejdet et projektforslag for Center for sundhed, som efter politisk godkendelse i regionen og Holstebro Kommune danner grundlag for den videre projektering med for- og hovedprojekt, som dernæst danner grundlag for udbudsmaterialet.

 

Region Midtjyllands funktioner udgør i alt 1.778 kvadratmeter ud af det samlede Center for sundhed på 12.106 kvadratmeter, hvorfor også Holstebro Kommune er bygherre på projektet.

 

Projektforslagets indhold

Projektforslaget skitserer og beskriver hovedidéen ved Center for sundhed, husets funktioner etage for etage samt arkitektoniske og tekniske forhold. Endelig udspecificeres det styrende budget for Center for sundhed.

 

Bygningen varierer mellem fire og fem etager. De regionale funktioner er at finde på etage 0, 1. og 2. etage. Husets stjerneform er med til at binde regionale såvel som kommunale funktioner tæt sammen og skaber mulighed for tæt samarbejde og synergi funktionerne imellem.

 

Hver etage er organiseret med fælles sigte f.eks. etage 0, hvor særligt sundhedsfremme er fællesnævner for funktionerne. Funktioner, der er organiseret rundt om bygningens store atrium. Her er blandt andet træningsfunktioner og jordemødre. På etage et er blandt andet regionens mammografi placeret, på etage med den kommunale sygeplejeklinik og husets personalerettede funktioner. Endelig er etage to rammen om husets rådgivende funktioner, hvor blandt andet både den kommunale og regionale psykiatri er placeret i sammenhæng.

 

På de resterende etager er indplaceret kommunale akutpladser (hele 3. etage), lokaler til praktiserende læger samt specialtandlæge (4. etage). Femte etage udgør bygningens tekniske del.

 

Indeholdt og beskrevet i projektforslaget er de regionale funktioner indplaceret på 1.778 kvadratmeter. Funktionerne er:

 

  • Jordemoder

  • Røntgen

  • Akutbil

  • Akutklinik og lægevagt

  • Ambulant prøvetagning

  • Mammografiscreening

  • Hjerterehabilitering

  • Medicinske ambulatorier (endokrinologi, reumatologi og KOL)

  • Lægevagtvisitation

  • Tappefunktion i forhold til bloddonorer

  • Ambulant behandlingspsykiatri.

 

Derudover skal dialysefunktionen i Center for sundhed drøftes og behandles politisk på regionsrådsmøde den 24. september 2014, jf. Bent Hansens svar til Borgmester H.C Østerby, Holstebro Kommune. Forud for den politiske behandling i regionsrådet afholdes der et politisk møde mellem regionen og Holstebro Kommune medio august 2014 vedrørende self care dialyse i Center for sundhed, hvorfor drøftelsen i regionsrådet er rykket til september.  

 

For mere udførlig beskrivelse af bygningen samt dets funktioner henvises til projektforslaget, som ligger på sagen.

 

Udbud  

Projektet udbydes efter EU's udbudsdirektiv som offentligt udbud med forudgående prækvalifikation og med tildelingskriteriet - laveste pris. Udbuddet følger Region Midtjyllands Byggeregulativ. Udvælgelseskriterier, som skal anvendes ved selve udvælgelsen af entreprenører, besluttes efterfølgende.

 

Tidsplan og fordeling af udgifter pr. år

Tidsplanen for projektet er som følger:

 

  • Grundlag (byggeprogram) - ultimo 2013.

  • Forslagsperioden - ultimo 2013/medio 2014.

  • Projektfasen – medio 2014/primo 2015.

  • Udbudsfasen – primo 2015/medio 2015.

  • Udførelsesfasen – medio 2015/primo 2017.

  • Indflytning Holstebro Kommune og Region Midtjylland primo 2017.

 

Fordeling af udgifter i projektet fremgår af tabel 1, herunder:

 

[image]

 

I projektforslagets styrende budget, som lægger sig tæt op af regionens estimerede budget for projektet (jævnfør ovenstående tabel 1) er indskrevet en besparelse for regionen på ca. 1,2 mio. kr. Den største besparelse på 1,1 mio. kr. skal findes på en reduktion af medicoteknisk udstyr. Derudover skal der reduceres i forbindelse med afskærmning til atrium og bygningens grønne tag. Regionen finder det muligt, stadig at opnå samme niveau for funktionerne som planlagt, trods besparelsen.

 

Der vil ikke være en egentlig husleje, da regionen ejer den andel af bygningen, som indeholder de regionale funktioner. Men der vil være en række driftsomkostninger til fx. rengøring, el, vand og varme samt en andel til driftsomkostninger for bygningens fællesfunktionerne. Udgifterne afholdes af henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Regionsspsykiatrien Vest.

 

Økonomi

Regionsrådet bevilgede den 22. juni 2011 23 mio. kr. til Center for sundhed. Efterfølgende bevilgede regionsrådet den 19. december 2012 ca. 3,5 mio. kr. til grundkøb. Derudover finansieres regionens del af Center for sundhed med 18 mio. kr. fra Statens 600 mio. kr. pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger. Dermed er den samlede bevilling og det samlede rådighedsbeløb udmøntet til projektet.  

 

Bæredygtighed og totaløkonomi

I forbindelse med programmering og udarbejdelse af strategi for den samlede udbygning har der været arbejdet med bæredygtighed i forhold til, at:

 

  • byggeriet tager udgangspunkt i regionens Agenda 21

  • byggeriet udføres efter Bygningsreglementet 2015 krav. Der er afsat 2,5 mio. kr. til et energitiltag udover Bygningsreglementets 2015 krav

  • der monteres solceller på taget af den nye bygning

  • der har været foretaget en totaløkonomisk betragtning af hele byggeriet i forhold til fremtidig drift.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-41-12

15. Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet (udviklingshæmning og psykisk sygdom)

Resume

Der er udarbejdet en sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet, det vil sige patienter, hos hvem der både er udviklingshæmning og psykisk sygdom.

 

Sundhedsaftalen blev politisk behandlet og godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget på mødet den 31. marts 2014 og sendes nu til endelig godkendelse i regionsrådet og i kommunerne.

Direktionen indstiller,

at sundhedsaftalen for oligofrenipsykiatriområdet godkendes.

Sagsfremstilling

Oligofrenipsykiatri - patienter, hos hvem der både er udviklingshæmning og psykisk sygdom – er et indsatsområde i sundhedsaftalen 2011-2014. En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har udarbejdet en sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet, som fremlægges til godkendelse.

 

Der er vedlagt forslag til:

  • Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - politisk og administrativ del

  • Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - sundhedsfaglig del

Der er endvidere vedlagt en oversigt over relevant lovgivning for oligofrenipsykiatriområdet.

 

Følgende indsatsområder er blevet prioriteret i sundhedsaftalen og er nye i forhold til gældende praksis:

  1. Kortlægning af kommunernes kompetencer inden for oligofrenipsykiatri

  2. Kompetenceudvikling

  3. Screeningsværktøjer

 

Kortlægning af kommunernes eksisterende kompetencer inden for oligofrenipsykiatri og efterfølgende kompetenceudvikling

Der skal gennemføres en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over med hensyn til oligofrenipsykiatri. Kortlægningen planlægges og udføres af den faglige temagruppe for voksenpsykiatri.

 

Adfærdsændringer, som kan give mistanke om psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning, kan have mange forskellige årsager: Fysisk sygdom, smerter, hæmning på sanser, sociale/relationelle tab mv.

 

Arbejdsgruppen for sundhedsaftalen på oligofrenipsykiatriområdet har på den baggrund vurderet, at det er nødvendigt, at der i alle kommuner er adgang til viden om oligofrenipsykiatri, kombinationen af oligofreni og psykisk sygdom. På den måde sikres det, at de rette patienter henvises til regionspsykiatrien. Kommunale medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, skal derfor have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere.

 

Det vurderes, at der er ca. 50.000 personer med udviklingshæmning i Danmark. Til sammenligning vurderes der at være ca. 80.000 personer med demens. Alle kommuner i Region Midtjylland råder over demenskonsulenter/-koordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige, der kan f.eks. etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner.

 

Den faglige temagruppe for voksenpsykiatri udarbejder efter kortlægningen et forslag til kompetenceudvikling, herunder en beregning af økonomiske konsekvenser. Det er hensigten, at kompetenceudviklingen foregår som Fælles Skolebænk. Styregruppen for voksenpsykiatri tager herefter stilling til forslaget, hvorefter den endelige beslutning vedrørende kompetenceudvikling træffes af Kontaktudvalget for Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Screeningsværktøjer

Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende

screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. Der gennemføres i 2016 (efter kortlægning af kompetencer, kompetenceudvikling og implementeringsperiode) audit på henvisninger, hvoraf anvendelsen af screeningsværktøjerne skal fremgå.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-13

16. Høring af Midttrafiks budget 2015 - regional kollektiv trafik

Resume

Midttrafik har pr. 30. juni 2014 fremsendt budget 2015 i politisk høring med høringsfrist den 22. august 2014.

 

Midttrafiks budget 2015 forudsætter et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2014. Budgettet overskrider den regionale ramme til formålet med 2,5 mio. kr.

 

Det anbefales, at Midttrafik pålægges at foretage justeringer således, at budgettet kan holdes indenfor den regionale ramme i 2015.

Direktionen indstiller,

at Midttrafik foretager justeringer i budget 2015 på 2,5 mio. kr. således, at budgettet svarer til den regionale ramme for kollektiv trafik i 2015.

Sagsfremstilling

Midttrafik har pr. 30. juni 2014 fremsendt budget 2015 i politisk høring med høringsfrist den 22. august 2014.

 

Høringsbudgettet er på 447,2 mio. kr. Hertil kommer yderligere 0,5 mio. kr. til etablering af internet i regionale busser, som er besluttet af Midttrafik, men som ikke er indarbejdet i det fremsendte høringsbudget - i alt 447,7 mio. kr. Udgifterne er fordelt på egentlig kollektiv trafik, herunder investeringerne på Midtjyske Jernbaner og i rejsekortet på i alt 310,7 mio. kr., som afholdes af budgettet for Regional Udvikling samt udgifter til den siddende patientbefordring som finansieres af budgettet for Sundhed på 136,9 mio. kr.

 

Budget 2015 er præget af en marginal prisfremskrivning af driftsudgifterne mellem 2014 og 2015 samt stigende indtægter.

 

Administrationen udtrykte i det administrative høringssvar et ønske om at genvurdere indtægterne med henblik på yderligere opskrivning til regnskab 2013 niveau.

 

Indtægterne er sammensat af direkte passagerindtægter, som udgør ca. 70 % og øvrige indtægter, som udgør ca. 30 %.

 

De direkte passagerindtægter har været stigende de sidste år - overvejende i Aarhus området, og stigningen knyttes til effekterne af "Trafikplan Aarhus", mens passagerindtægterne i den øvrige del af regionen har været stabile.

 

Øvrige billetindtægter, dvs. udligning med togoperatører og statslige kompensationer for særlige ordninger, har været ekstraordinært store i 2013, og der er knyttet betydelig usikkerhed til niveauet og fordelingen i 2015.

 

Usikkerheden om indtægtsfordelingen efter ibrugtagningen af rejsekortet skal fremhæves. I dag anvendes ”bedste faglige skøn” i vidt omfang i indtægtsfordelingen. Med rejsekortet opgøres og prissættes de faktiske rejser. Hvor meget det faktiske rejsemønster afviger fra ”bedste faglige skøn”, kan der i sagens natur ikke siges noget om. Det kan muligvis medføre en væsentlig omfordeling af indtægter mellem Midttrafik og togoperatørerne og internt mellem Midttrafiks bestillere.

 

I 2015 vil der fortsat være stillet fire statslige togsæt vederlagsfrit til rådighed for samdriften mellem Odder- og Grenaabanen.

 

Der forventes mindre besparelser på rejsekortprojektet i 2015 og de første overslagsår som blandt andet skyldes ændrede renteforudsætninger og justeringer i rejseafhængige afgifter.

Regionens samlede ramme for kollektiv trafik er 296,5 mio. kr. Rammen suppleres af et øremærket statsligt investeringstilskud på 11,7 mio. kr.

 

[image]

 

Der er således et merforbrug i forhold til rammen på 2,5 mio. kr. Midttrafik pålægges at foretage justeringer således, at budgettet kan holdes indenfor den regionale ramme for kollektiv trafik i 2015.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-20-14

17. Ansøgning om tilskud til projektet relationskompetence og klasseledelse i de gymnasiale uddannelser

Resume

Med udgangspunkt i de seneste års forskning i relationskompetence og klasseledelse ansøger Skive Handelsskole sammen med Randers Statsskole, Aarhus Universitet og Utrecht Universitet om 5,396 mio. kr. fra den regionale pulje til uddannelse til gennemførelse af et forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres over tre år.

 

Der tilknyttes en følgegruppe af Region Midtjylland med blandt andet rektorer fra regionens gymnasier. Følgegruppen har til opgave at sikre formidling og anvendelse af resultaterne blandt de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen.

Direktionen indstiller,

at der af den regionale udviklingspulje på uddannelsesområdet bevilges i alt 5,396 mio. kr. til Skive Handelsskole i samarbejde med Randers Statsskole, Aarhus Universitet og Utrecht Universitet til projektet relationskompetence og klasseledelse i de gymnasiale uddannelser.

Sagsfremstilling

Der ansøges om 5,396 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojektet. Projektet supplerer den mangeårige regionale indsats i Region Midtjylland, som i høj grad har været elevorienteret gennem flere strategiske satsninger indenfor blandt andet talent, fastholdelse, digitalisering og internationalisering. Med dette projekt rettes fokus nu på klasseledelse og lærerens rolle i forhold til at skabe øget motivation, engagement og ansvar hos eleverne gennem styrkede relationer mellem lærer og elev.

 

Administrationen har været i tæt dialog med ansøgerne om projektet, der er udsprunget af erfaringer fra tidligere projekter og drøftelser med en række uddannelsesinstitutioner i efteråret 2013, hvor der har vist sig behov for og ønsker om, at der sættes fokus på netop klasseledelse. Ansøgningen til projektet falder udenfor en åben ansøgningsrunde, hvor den næste først er til politisk behandling i december 2014, men administrationen vurderer, at ansøgningen fokuserer på en aktuel problemstilling, som ud over at vække regional interesse blandt uddannelsesinstitutionerne, også er i fokus hos Undervisningsministeriet, der har det som indsatsområde, dog uden udviklingsmidler. Ministeriet råder alene over midler til efteruddannelse.

 

Projektet vil derfor via Region Midtjyllands uddannelsespulje kunne bidrage til at udvikle og samle viden på området og dermed understøtte den nationale indsats. De erfaringer, der ligger fra allerede bevilgede/gennemførte udviklingsprojekter tegner et billede af, at der er behov for at sætte fokus på lærerens rolle, både i forhold til tydelig ledelse, men også lærerens relationskompetence og brugen heraf. Derfor vil projektet kunne komplementere og understøtte de eksisterende initiativer.

 

Baggrund

Der er de seneste år kommet et nyt pres på lærerrollen og på læreren som klasseleder. Forudsætningerne for undervisningen har ændret sig: der rapporteres i stigende grad om svigtende elevengagement i undervisningen, elevernes forudsætninger er ændret, og der ser ud til at være stigende uoverensstemmelse mellem deres forudsætninger, lærernes forventninger og de udfordringer, eleverne bliver stillet over for, undervisningssituationen påvirkes af digitaliseringen og ny usikkerhed i forholdet mellem elever og lærere, hvad angår rollefordeling og ansvar. Meget tyder på, at disse ændringer tilsammen har skabt grobund for en svækkelse af relationen mellem lærer og elever.

 

Denne situation gør det nødvendigt for lærere at undersøge og udvikle deres egen rolle overfor eleverne. Det betyder blandt andet, at der skal udvikles et professionelt begrebsapparat om pædagogiske relationer, udformes nye pædagogiske strategier og gennemføres en drøftelse af lærerrollen for undervisere i bl.a. de gymnasiale uddannelser.

 

Formål

På linje med den samlede regionale uddannelsesindsats bidrager projektet ikke alene til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet har til formål at udvikle nye pædagogiske redskaber, som giver lærere i de gymnasiale uddannelser bedre muligheder for at motivere og fastholde deres elever. Det skal ske ved at udvikle konkrete redskaber inden for klasseledelse og relationskompetencer for at øge lærernes evne til at skabe klare og støttende rammer for undervisningen og til at etablere positive relationer til deres elever. På den måde kan projektet understøtte ministeriets indsats.

 

Aktiviteter

Med udgangspunkt i HHX på Skive Handelsskole og STX på Randers Statsskole skal lærere fra de to institutioner, på basis af forskningsbaseret viden, afprøve konkrete pædagogiske interventioner (afprøvning af nye metoder) i deres undervisning. Sideløbende indsamles og analyseres data om erfaringerne af forskere fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Aarhus Universitet.

 

Projektet er et interventionsstudie, hvor de deltagende lærere med udgangspunkt i ny viden udvikler og afprøver pædagogiske initiativer, og forskerne analyserer og dokumenterer deres effekt. Det involverer en række metodiske tilgange: observationer, interviews, pædagogiske dage, videooptagelser af undervisning og spørgeskemaer med elevvurderinger af udviklingen i lærernes klasseledelsesstil.

 

Efter hver intervention, dvs. fire gange i løbet af projektperioden, fremsender forskere en kort fremdriftsrapport for projektet til Region Midtjylland indeholdende en beskrivelse af de gennemførte interventioner samt af de opnåede resultater.

 

Efter tredje intervention (efterår 2015) afholdes en konference for lærere og ledere fra gymnasiesektoren, hvor de foreløbige erfaringer fra projektet præsenteres. Som en del af afslutningen på projektet vil der blive afholdt en større slutkonference, hvor resultater, udviklede metoder og værktøjer præsenteres for den gymnasiale sektor bredt.

 

To gange i projektperioden, og evt. flere, vil projektets styregruppe mødes med projektets følgegruppe for at drøfte de foreløbige resultater samt inspirere projektet. Følgegruppen, der nedsættes af Region Midtjylland, har som sit primære formål at sikre videndeling og anvendelse af projektets resultater i forhold til de øvrige institutioner på ungdomsuddannelsesområdet i Region Midtjylland, de øvrige regioner samt Undervisningsministeriet.

 

Når projektet afsluttes, vil der blandt andet være et færdigudviklet kursustilbud for lærere i de gymnasiale uddannelser, ligesom et udviklingsværktøj til klasseledelse vil være oversat og tilpasset danske forhold med tilhørende skriftlig vejledning til brug i de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Midtjylland. Dette giver mulighed for, at ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen, der er interesserede i at bruge relationskompetence og klasseledelse, har adgang til kursusmaterialet, og de vil derfor kunne bruge metoderne på deres uddannelsesinstitutioner og kompetenceudvikle deres lærere hertil.

 

Følgeforskning

Følgeforskningen gennemføres af et team fra CUDIM. Heri indgår ph.d.-studerende, tidligere gymnasielærer og uddannelsesleder Dorte Ågård, AU, der forsvarer sin ph.d. sommeren 2014, hvorefter hun er fastansat forsker ved CUDIM, Aarhus Universitet. Dorte Ågård har hovedansvaret for projektets forskningsmæssige fremdrift, præsentation af teori og forskningsresultater, som skal inspirere deltagernes interventioner, og for analyse og formidling af resultaterne.

 

Professor Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, har bidraget til forskningsdesignet og vil fortsat følge projektet. Professor Theo Wubbels, Utrecht Universitet, er en af de førende forskere på området, og hans forskningsresultater vil ligge til grund for dette projekt sammen med resultaterne fra Dorte Ågårds ph.d.-afhandling.

 

Der er i projektet ligeledes indtænkt en ph.d., der skal forestå en del af følgeforskningen. Den ph.d. studerende skal være med til aktivt at følge projektet og tager del i udformningen af interventioner og opfølgninger herpå. Ved at tilknytte en ph.d. til projektet spredes den viden, der skabes om relationskompetence og klasseledelse til flere personer i regionen.

 

Strategisk satsning 

Projektet kan ses i sammenhæng med de øvrige strategiske satsninger i Region Midtjylland i forhold til Talent, Digitalisering og Internationalisering, hvortil der ligeledes er eller vil blive tilknyttet følgeforskning med det formål at skabe et videnskabeligt grundlag for udformningen og gennemførelsen af den fremtidige regionale uddannelsesindsats og Region Midtjyllands bidrag til den politiske dagsorden på uddannelsesområdet.

  

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Budget og finansiering af projektet fremgår af tabel 1.

 

[image] 

 

Medfinansieringen fra Aarhus Universitet, Skive Handelsskole og Randers Statsskole er sikret.

 

Der resterer 9,8 mio. kr. i 2014 af Region Midtjyllands uddannelsespulje. Oversigten over midler i udviklingspuljen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-14

18. Oprettelse af yderligere en EUD-indgang for Social- Sundhed og Pædagogik i Holstebro

Resume

Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg (SOSU-STV) har anmodet om regionsrådets tilkendegivelse vedrørende oprettelse af yderligere en erhvervsuddannelsesindgang (EUD) på grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

 

Regionsrådet afgiver, som en af sine lovpligtige opgaver, indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye ungdomsuddannelsessteder i regionen.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet fastholder sin indstilling fra 2011 om, at der kun bør være et udbud af grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro, og

 

at regionsrådet opfordrer de involverede skoler og kommuner til i samarbejde at finde en løsning, der tilgodeser eleverne.

Sagsfremstilling

Regionsrådet afgiver, i henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

 

Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg (SOSU-STV) har i henvendelse af den 25. april 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende yderligere et udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

 

Regionsrådet tog den 24. august 2011 stilling til den geografiske placering af forlagt undervisning i det midt- og vestjyske. Her anbefalede regionsrådet, at SOSU-Herning fik lov til at udbyde EUD-indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro, mens SOSU-STV fik udbudsretten i Viborg. De to skoler havde på dette tidspunkt ingen indvendinger vedrørende hinandens ønske om forlagt undervisning. Undervisningsministeriet imødekom efterfølgende regionsrådets indstilling.

 

Der er ikke sket ændringer i behovet for Social- og Sundhedsuddannelser i området, så den nuværende kapacitet og geografiske placering vurderes til at være tilstrækkelig.

 

Tidligere indstilling

Regionsrådet skal jævnfør lovgivningen afgive indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende placeringen af EUD-grundforløb, ikke hovedforløb. Regionsrådet skal i sin indstilling til Undervisningsministeriet tage stilling til den geografiske placering og kapacitetsbehov.

 

Efter oprettelsen af EUD-grundforløb med frit optag (intet kapacitetsloft) i Holstebro har der været en tilgang af elever på ca. 40 om året. Yderligere et udbud i Holstebro vurderes ikke at tiltrække flere elever, men blot tage elever fra det eksisterende udbud.

 

Da regionsrådet allerede i 2011 har indstillet, at der i Holstebro var behov for en erhvervsskoleindgang på SOSU-området, er der på den baggrund ikke behov for, at regionsrådet indstiller, at der oprettes yderligere et udbud.

 

Social og sundhedsuddannelsernes opbygning

Social- og sundhedshjælper (SOSU Trin 1)

Uddannelsen består af 20 ugers skoleophold og 32 ugers praktik. Praktikken foregår udelukkende i kommunerne.

 

Social- og sundhedsassistent (SOSU Trin 2)

Uddannelsen består af 32 ugers skoleophold og 44 ugers praktik. Praktikken skal foregå både i kommunerne og på somatisk hospital. Trin 2 forudsætter, at man har bestået SOSU Trin 1.

 

Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)

Uddannelsen tager 2 år og 9 måneder, hvoraf de 6 måneder er praktik. I uddannelsen indgår et SOSU grundforløb.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Ib Bjerregaard stemte imod, at regionsrådet fastholder sin indstilling fra 2011 om, at der kun bør være et udbud af grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-47-10

19. Håndtering af forurening ved Høfde 42

Resume

Region Midtjylland, Miljø har siden 2007 arbejdet med at udvikle en oprensningsmetode til håndtering af forureningen ved Høfde 42. De tekniske undersøgelser er afsluttede, og nu skal det besluttes, hvordan forureningen skal håndteres fremover.

Direktionen indstiller,

at det drøftes, hvordan en oprydning af forureningen ved Høfde 42 kan finde sted, og

 

at finansieringen af projektet besluttes.

Sagsfremstilling

Administrationen anbefaler, at forureningen ved Høfde 42 afgraves, da denne løsning vurderes at være den mest bæredygtige. I nedenstående tabel er en oversigt over fire løsninger for håndtering af jordforureningen ved Høfde 42 i fremtiden.

 

[image]

 

I bilag 1, 2 og 3 findes en detaljeret beskrivelse af de fire løsningsmodeller, bæredygtighedsvurderingen og beslutningsgrundlaget. Alle fire løsningsmetoder vurderes anvendelige til at opnå målsætningen om, at det tidligere kemikaliedepot ikke må medføre uacceptabel påvirkning af Vesterhavet.

 

Finansiering

Administrationen vurderer, at en oprydning af forureningen ikke kan ske indenfor det nuværende budget til jordforurening. Der er aftalt en DUT-forhandling i 2019 mellem Staten og Danske Regioner om finansiering af håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand.

 

Region Midtjylland bruger ca. 25 mio. kr. årligt på at undersøge og oprense forurenede grunde. Hvis det besluttes at igangsætte en oprensning af Høfde 42 inden 2019, vil finansieringen således ikke kunne udføres via Miljøs normale bevilling, med mindre alle andre aktiviteter sættes i bero. Derfor anbefaler administrationen, at oprensningen af forureningen ved Høfde 42 afventer DUT-forhandlingen i 2019, med mindre der tildeles jordforureningsområdet en ekstrabevilling.

 

I forbindelse med en ændring af Jordforureningsloven i 2014 blev regionernes indsatsområde udvidet til også at omfatte jordforureninger, der truer natur og overfladevand. Regionerne har fem år til at identificere de forureninger, der truer overfladevand og prisfastsætte omfanget af den fremtidige offentlige indsats. Depotet ved Høfde 42 er en af disse forureninger. Oprydningen af overfladevandstruende forureninger er således først planlagt til den 3. vandplansperiode 2021-2027. I bilag 3 findes en mere detaljeret beskrivelse af beslutningsgrundlaget.

  

Baggrund

Det tidligere kemikaliedepot ved Høfde 42 er en af Danmarks største jordforureninger. Høfde 42 er beliggende på Harboøre Tange vest for kemivirksomheden Cheminova. Forureningen ved Høfde 42 skete tilbage i 1950’erne og 60’erne i forbindelse med Cheminovas udledning af spildevand og deponering af fast affald i klitterne tæt på havet. Udledningen foregik med myndighedernes tilladelse, og staten har i en kortere periode også anvendt området til deponering af kemikalier.

 

Forureningen består af mange forskellige stoffer, hvoraf organofosfat pesticider udgør størstedelen. Den samlede forureningsmasse vurderes til ca. 110 tons og hovedforureningskomponenten er insekticidet ethyl-parathion (ca. 70 tons), derudover findes der i depotet også en større mængde kviksølv (ca. 7 tons). Kemikaliedepotet blev i 2006 indkapslet med en jernspunsvæg for at forhindre udsivning af giftstoffer til havet. Siden 2007 har Region Midtjylland i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet og beskrevet metoder til oprensning af forureningen ved Høfde 42. Fokus har været på at udvikle metoden in situ basisk hydrolyse (afværgeløsning), men løsningerne termisk oprensning, afgravning og fortsat indkapsling er også beskrevet. I bilag 1 og 3 findes en nærmere beskrivelse af metoder og baggrund.  

 

I forbindelse med arbejdet med de forskellige oprensningsmetoder har Region Midtjylland i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet en bæredygtighedsvurdering, som sammenligner de fire løsningsmodeller. Modellerne sammenholdes på en række kriterier (Effekt, Økonomi, Tid, Miljø og Samfund). I bæredygtighedsvurderingen er inddragelse af regionale interessenter et vigtigt element. Interessenterne har bidraget med at vægte de fem kriterier i forhold til hinanden.

 

Konklusionen på bæredygtighedsvurderingen er, at løsningsmodellen afgravning er den mest bæredygtige løsning for oprensning af depotet ved Høfde 42. Resultatet opnås primært fordi afgravningsløsningen er den eneste løsning, der effektivt fjerner både pesticider og kviksølv. Løsningen opnår derfor en god score for Effekt og Samfund, som vurderes vigtigst af interessenterne.

 

I bilag 2 findes en detaljeret beskrivelse af bæredygtighedsvurderingen.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at det konstateres, at forureningen ved Høfde 42 er sikret mod udsivning ved den nuværende indspunsning,

 

at det anbefales, at der foretages en afgravning ved Høfde 42,

 

at oprydningen på Høfde 42 udsættes til efter forhandlinger i 2019 mellem Danske Regioner og Staten om samlet finansiering af området i hele Danmark, da der på nuværende tidspunkt ikke er midler til oprydningen indenfor budgettet uden uacceptable konsekvenser for oprydninger af andre forurenede grunde i forhold til grundvand og borgernes sundhed, og

 

at der arbejdes videre med forberedelserne til eventuelt samarbejde med private firmaer, der arbejder med håndtering af farlige kemikalier, om en eventuel oprydning og i den sammenhæng arbejder videre med de tekniske løsninger med henblik på at effektivisere/billiggøre en eventuel oprydning.

 

Efter regionsrådets opfattelse skal der tilføres betydelige statslige midler for, at Region Midtjylland kan løfte oprydningen ved Høfde 42.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-73-36-13

20. Orientering om magtanvendelser på socialområdet i 2013

Resume

Administrationen har udarbejdet en opgørelse over antallet af magtanvendelser i 2013 på Region Midtjyllands sociale tilbud. Samtidig er arbejdet med magtanvendelser beskrevet.

Direktionen indstiller,

at rapporten om magtanvendelser 2013 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Administrationen udarbejder årligt en rapport om det foregående års arbejde med magtanvendelser.

 

Vedlagte rapport om magtanvendelse i 2013 indeholder dels et talmateriale omkring magtanvendelser og dels en beskrivelse af arbejdet med magtanvendelser. I talmaterialet sammenlignes tallene fra 2013 med tallene fra 2011 og 2012. Der er sket en lille stigning i antallet af magtanvendelser på både børne- og voksenområdet.

 

Det skal understreges, at det er svært at konkludere entydigt ud fra talmaterialet om arbejdet med magtanvendelse, da der er mange faktorer, der har indflydelse på antallet af magtanvendelser. Rapporten om magtanvendelse i 2013 forsøger at forklare dette nærmere med forskellige eksempler, ligesom den beskriver det fortsatte læringsfokus på området.

 

Udgangspunktet er, at magtanvendelse skal begrænses mest muligt og aldrig må erstatte omsorg og pleje eller pædagogisk bistand. Ved brug af magt skal der anvendes den mindst indgribende foranstaltning i kortest mulig tid, ligesom magtanvendelsen skal afvejes over for det, der søges opnået.

 

Al magtanvendelse skal registreres og indberettes. Hovedformålet med dette er en synliggørelse af brug af magt og en afgrænsning af hvilke tiltag, der er tilladt indenfor lovens rammer. Derudover skal indberetningerne bruges til at drage læring af magtanvendelserne.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at rapporten om magtanvendelser 2013 tages til orientering, og

 

at det konstateres, at der foregår et arbejde på landsplan med at revidere opgørelsesprincipperne for magtanvendelse.

Tilbage til toppen