Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 18. november 2014 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Anders Kühnau og Nicolaj Bang, der havde meldt afbud.

 

1. næstformand Bente Nielsen var mødeleder under behandlingen af punkt 17, 19 og 20, hvor Bent Hansen var fraværende.

 

Mødet blev hævet kl.12.10.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Regionshospitalet Randers: Udmøntning af anlægsbevilling til forbedringer i akut sengeafsnit
3 Hospitalsenheden Horsens: Godkendelse af anlægsbevilling til første etape af udvidelsen af Akutafdelingen
4 Hospitalsenheden Horsens: Ændret gennemførelses– og udbudsstrategi for byggeprojekt
5 DNV-Gødstrup: Godkendelse af anlægsbevilling til forundersøgelse af grundvandskøl
6 DNV-Gødstrup: Godkendelse af bevilling til delprojekt 11 vedrørende specialinstallationer og udstyr i DNV-Gødstrup projektet
7 DNU: Godkendelse af bevilling til it
8 DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til delprojekt Hoved-Neuro
9 DNU: Status for økonomien i projektet, godkendelse af ændringer i projektets centrale reserver og af et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog
10 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevilling til udvidelse af Trygfondens Familiehus
11 Merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde
12 Oprettelse af Social- og Sundhedsuddannelsens (SOSU) grundforløb i Rønde
13 Tilskud til projekt Rethink Business: Design for disassembly (Indstilling fra Vækstforum)
14 Tilskud til initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur (Indstilling fra Vækstforum)
15 Tilskud til initiativet forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2.0 (Indstilling fra Vækstforum)
16 Tilskud til projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt (Indstilling fra Vækstforum)
17 Tilskud til vækstprogram for produktionsvirksomheder i Midtjylland 2015 (Indstilling fra Vækstforum)
18 Tilskud til iværksætterprogram (Indstilling fra Vækstforum)
19 Tilskud til program for virksomhedsudvikling 2015 (Indstilling fra Vækstforum)
20 Tilskud til initiativet VidenFacilitatorMidt (Indstilling fra Vækstforum)
21 Tilskud til eksport- og internationaliseringsprogram i 2015 (Indstilling fra Vækstforum)
22 Tilskud til Midtjysk Turisme for 2015 (Indstilling fra Vækstforum)
23 Genindtrædelse i CPMR Østersøkommissionen
24 Forslag om justering af kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende dokumentation og data
25 Forslag om omlægning af sengekapaciteten i Regionspsykiatrien Horsens
26 Orientering om strategi for regionens lægeboliger mv.
27 Orientering om første delevaluering af Ny styring i et patientperspektiv
28 Orientering om toriske linser til patienter der skal opereres for grå stær
Sagnr.: 1-00-12-13

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Udbud af lægepraksis

Formanden orienterede om status vedrørende udbuddet af drift af lægepraksis i Lemvig, Sunds og Balling.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

2. Regionshospitalet Randers: Udmøntning af anlægsbevilling til forbedringer i akut sengeafsnit

Resume

Det indstilles, at der bevilges en anlægsbevilling på 7 mio. kr. til istandsættelse af ledige lokaler efter ibrugtagning af første fase af ny akutafdeling på Regionshospitalet Randers. Endvidere indstilles det, at projektøkonomien til ombygning af endoskopisk og dagkirurgisk afsnit, udvides.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 7 mio. kr. i 2014 og 2015 til istandsættelse af ledige lokaler på Regionshospitalet Randers og udvidelse af projektøkonomien til ombygning af endoskopisk og dagkirurgisk afsnit, og

 

at rådighedsbeløb finansieres jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Det indstilles, at der bevilges en anlægsbevilling på samlet 7 mio. kr. til istandsættelse af ledige lokaler efter ibrugtagning af første fase af ny akutafdeling på Regionshospitalet Randers.

 

Lokalerne, der er beliggende centralt i hospitalet, skal anvendes til indflytning af medicinsk sengeafsnit MS4, idet dette sengeafsnit derved vil kunne indgå langt mere fleksibelt i den daglige koordinering af patientforløb på hospitalet og derved medvirke til såvel reduktion af overbelægning og forbedring af arbejdsmiljøet på hospitalet.

 

Endvidere søges om udvidelse af projektøkonomien til ombygning af endoskopisk og dagkirurgisk afsnit, jf. beslutning på regionsrådets møde den 3. december 2013. Udvidelsen af projektøkonomien skyldes blandt andet øgede udgifter efter afholdt licitation til projektering og tilsyn, herunder brandsikring samt behov for øgede bygherreleverancer i projektet. Derudover søges om etablering af fuldt integreret skyllerumsløsning til øget effektivitet og forbedring af skopihygiejne.

 

Et mindreforbrug på akutbyggeriets fase 1 forventes at kunne finansiere nærværende ansøgninger.

 

Ombygning i forbindelse med flytning af medicinsk sengeafsnit MS4 til akutafdelingens fraflyttede lokaler

Akutafdelingens nuværende sengekapacitet er flyttet til det nye akutbyggeri i august 2014. De herefter lediggjorte lokaler på plan 4 ønskes anvendt til at flytte et medicinsk sengeafsnit MS4 til en mere central placering i huset. Afsnittet, der i dag har 18 senge, anvendes blandt andet til apopleksipatienter og har på nuværende tidspunkt lokaler i tæt tilknytning til hospitalets dialyseafsnit i en mindre selvstændig bygning et stykke fra hovedbygningen.

 

Efter Akutafdelingens indflytning i de nye fysiske rammer i akutbygningens fase 1, står det hidtidige sengeafsnit på plan 4 nu tomt, og klargøring og renovering kan derfor gennemføres uden større gener for patienter og personale. Medicinsk sengeafsnit 4 forventes at kunne flytte ind i de ombyggede rammer primo 2015.

 

Med indflytningen af sengeafsnittet bliver der mulighed for, at der dels kan etableres bedre patientfaciliteter med flere énsengsstuer, dels kan der etableres flere fysiske sengepladser end de 18 senge, som MS4 har normeret i dag. Der etableres således med ombygningen i alt 23 fysiske sengepladser, fordelt med 11 énsengsstuer og fire tresengsstuer. Derudover ombygges blandt andet 2x2 toilet- og baderum, så der bliver forbedrede handicapfaciliteter, og der indrettes et depotrum til det nærliggende neonatalafsnit i forbindelse med et tidligere påbud fra Arbejdstilsynet. Endelig etableres sekretærfaciliteter til akutafdelingens sekretærer i den hidtidige modtageenhed.

 

Det er endvidere nødvendigt, at reetablere MS4´s nuværende lokaler, således de kan tages i anvendelse til anden brug. Der vil være tale om en mindre istandsættelse af sengeafsnittets lokaler, således at der bliver mulighed for delvist at imødekomme behov for bedre lokaleanvendelse i de øvrige eksisterende funktioner.

 

De nødvendige ændringer på plan 4 til Medicinsk sengeafsnit 4 og til sekretærpladser i modtagelsen vil beløbe sig til i alt ca. 1,8 mio. kr. Dertil kommer en udgift på 350.000 kr. til reetablering af det eksisterende medicinske sengeafsnit MS4. Derved vurderes den samlede udgift til ombygning og reetablering at beløbe sig til 2,15 mio. kr. 

 

Udvidelse af projektøkonomien til ombygning af Endoskopisk og Dagkirurgisk afsnit og etablering af fuldt integreret skyllerumsløsning til skopivaskefunktion

Med godkendelse af programoplægget for fase 2 af hospitalets udbygningsplan på regionsrådets møde den 21. november 2012 blev der givet en delbevilling til projektering af en udvidelse af dagkirurgisk og endoskopisk afsnit. Den 3. december 2013 godkendte regionsrådet projektforslaget for udvidelsen. Den samlede anlægsudgift blev budgetteret til kr. 19,43 mio. kr.

 

Regionshospitalet Randers har ved indbudt licitation modtaget tilbud fra to entreprenører og har på baggrund af de indkomne tilbud sammenholdt bevillingen med den forventede projektøkonomi. Der er pt. et underskud på 2,85 mio. kr. i forhold til det bevilgede. Forklaringen på mankoen er en kombination af flere faktorer, herunder øgede udgifter til projektering og tilsyn samt bygherreleverancer. Der er blandt andet blevet stillet skærpede krav til brandsikring af området, og der har været behov for at medtage flere elementer i bygherreleverancen end først antaget.

 

På baggrund af den stærkt øgede skopiaktivitet i forbindelse med tarmkræftscreening og udredningsretten er der endvidere et behov for at effektivisere og kvalitetssikre hygiejnen omkring de anvendte skopier. Der arbejdes på at etablere en fuldt integreret skyllerumsløsning med fire gennemstiksvaskemaskiner og tørreskabe til en samlet merudgift udover de allerede finansierede udgifter til tørreskabe på ca. 2,5 mio. kr. Den fuldt integrerede løsning vil give væsentligt bedre kapacitet og effektivitet.

 

Denne løsning vil indebære en merudgift på ca. 0,5 mio. kr. udover den udskiftning af skopivaskemaskiner, der på grund af hygiejnekravene skal gennemføres under alle omstændigheder. Det foreslås, at denne merudgift afholdes af Regionshospitalet Randers' pulje til teknologianskaffelser, således at finansieringsbehovet til etablering af den fuldt integrerede skyllerumsløsning derfor er på 2 mio. kr. Løsningen vil blive gennemført efter udbud i samarbejde med Indkøb og Medicoteknik.

 

Der ansøges på denne baggrund om 2,85 mio. kr. med henblik på at få projektøkonomien for udvidelsen af endoskopi og dagkirurgi i balance samt 2 mio. kr. til etablering af en fuldt integreret skyllerumsløsning i endoskopien, i alt 4,85 mio. kr.

 

Finansiering

Der søges dermed samlet om i alt 7 mio. kr. til ombygning af sengeafsnit, udvidelse af projektøkonomi til endoskopi og dagkirurgi samt etablering af fuldt integreret skyllerumsløsning i endoskopien. Det forventes, at regnskabet for akutbyggeriets fase 1 afsluttes med et mindreforbrug på 7 mio. kr. Under forudsætning af at der ikke kommer en negativ indeksregulering, vil mindreforbruget på fase 1 dermed kunne finansiere ovenstående ombygninger. Da projektet afsluttes i 1. kvartal 2015 anvendes reglen om overførsel af 25 % af bevillingen til overslagsårene ikke.

 

Projekterne indstilles finansieret jf. tabel 1

 

[image]

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 263,5 mio. kr. på anlægspuljen i 2014.

 

Totaløkonomi

Generelt tænkes driftssituationen igennem i forbindelse med projektering af projekter.

Således betyder ombygningen af lokalerne til det medicinske sengeafsnit MS4, at sengeafsnittet kan flytte ind i lokaler, som ligger centralt i hospitalet. Herved vil afsnittet kunne indgå langt mere fleksibelt i den daglige koordinering af patientforløb på hospitalet og derved medvirke til såvel reduktion af overbelægning og forbedring af arbejdsmiljøet på hospitalet.

 

I Endoskopisk afsnit placeres de to nye endoskopistuer i nær tilknytning til de eksisterende skopistuer. Centralt placeret mellem de fremtidige seks stuer indrettes nye skyllerumsfaciliteter, som opdeles i et rent og urent afsnit. Ombygningen og etableringen af den fuldt integrerede skyllerumsløsning understøtter hensigtsmæssige arbejdsgange og forbedrer arbejdsmiljøforholdene i skyllerummet væsentligt. Ved etablering af fællesdepot for det store operationsafsnit, endoskopiafsnit, intensiv afdeling og opvågning opfyldes et ønske om fællesdrift og sikring af effektive arbejdsgange.

 

Designguides

Regionens designguides følges i det omfang, det er fysisk og økonomisk muligt, da der er tale om ombygning af eksisterende lokaler.

 

Agenda 21

I alle projekter arbejdes der under hensyntagen til retningslinjerne i Agenda 21, f.eks. er der skiftet til LED-lys og lavenergivinduer i de renoverede lokaler i Endoskopisk afsnit.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

3. Hospitalsenheden Horsens: Godkendelse af anlægsbevilling til første etape af udvidelsen af Akutafdelingen

Resume

Den 25. september 2013 bevilgede regionsrådet en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag på den fremtidige Akutafdeling på Hospitalsenheden Horsens. Projektforslaget er nu færdigt, og det indstilles, at projektforslaget godkendes, og at der udmøntes en bevilling til 1. etape af projektet.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens godkendes,

 

at der bevilges 25,4 mio. kr. til gennemførelse af første etape af udvidelsen af Akutafdelingen, og

 

at rådighedsbeløb udmøntes jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

I forbindelse med gennemførelsen af generalplanen flyttes den centrale operationsafdeling. Flytningen sker i to etaper i takt med, at den nye operationsafdeling etableres.

Flytningen af operationsafdelingen skaber plads til den nye akutafdeling. Akutafdelingen etableres i takt med udflytningen af operationsafdelingen og opføres derfor i 2 etaper.

 

I første etape etableres 800 kvadratmeter af akutafdelingen i de områder, som bliver ledige, når dele af operationsafdelingen flytter til området, der tidligere husede Dagkirurgisk Center.

 

Dette delprojekt er nærmere beskrevet i anlægsindstillingen ”Udmøntning af bevilling til flytning af dele af operationsafdeling”. Anlægsindstillingen blev godkendt i regionsrådet den 25. juni 2014.

 

I næste etape færdiggøres akutafdelingen i det område, som i dag rummer den resterende operationsafdeling.

 

Den resterende del af operationsafdelingen flyttes til Nye Nord bygningen.

 

Der fremsendes en særskilt bevillingsansøgning til færdigprojektering og gennemførelse af denne resterende del af akutafdelingen, når byggeriet af Nye Nord er sat i gang.

 

Det indstilles med dette punkt, at projektforslaget for Akutafdelingens samlede ca. 3.100 kvadratmeter fremtidige areal, godkendes. Samtidig indstilles det, at der udmøntes en anlægsbevilling til gennemførelse af den første etape på 800 kvadratmeter.

 

Projektforslagets indhold

Akutafdelingen udvides med projektet fra ca. 1.450 kvadratmeter til i alt ca. 3.100 moderniserede kvadratmeter. Den samlede Akutafdeling kommer til at indeholde 38 sengepladser og tre ”røde stuer” til højakutte patienter med traumer eller akutte medicinske eller kirurgiske symptomer.

 

I tilknytning til denne højakutte del af akutafdelingen etableres der en fremskudt billeddiagnostisk funktion med ultralyd, CT- scanner og knoglerum. Den fremskudte funktion samler de akutte radiologiske funktioner om natten ikke blot for akutafdelingen, men hele hospitalet.

 

For de mindre akutte patienter etableres der opholdsfaciliteter og vagtlægefaciliteter og fem ”blå pladser” til patienter med mindre skader. Derudover etableres der personalefaciliteter, som understøtter det tværfaglige samarbejde om patienterne og videreudvikler de gode erfaringer i den nuværende praksis med ”speciallægen i front” i Akutafdelingen. Praksissen understøttes af fysiske rammer som decentrale EPJ-arbejdspladser og konferencefaciliteter.

 

Akutafdelingens funktion understøttes også af en fremskudt laboratoriefunktion med prøvetagningsfaciliteter og rørpost for blodprøver til centrallaboratoriet og et ambulatorierum til optagelse af EKG.

 

Princippet for adgang til Akutafdelingen ændres fra sin nuværende uhensigtsmæssige fælles ankomst af traumer, liggende og gående patienter, således at der i forslaget er én indgang for liggende traume- brandsårs- og forureningspatienter, én indgang for øvrige liggende og én indgang for gående.

 

Det betyder, at de gående patienter fremover vil ankomme via forhallen i stedet for via ambulancerampen. Akutafdelingen er beliggende i det Akutte plan i hospitalsenhedens bygninger og har således direkte forbindelse til Operationsafdelingen, Intensiv og Kardiologisk Afsnit.

 

Udbud

Udbuddet gennemføres som begrænset udbud med prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er en kombination af fag- og storentreprise.

 

Økonomi 

Tabel 1 viser i oversigt udgifter til etablering af fase 1.

 

[image]

 

I tabel 2 fremgår fordeling af rådighedsbeløb og finansiering.

 

[image] 

Ovenstående beløb stemmer ikke helt overens med den præsenterede økonomi i vedlagte Projektforslag, idet der i ovenstående - i overensstemmelse med Hospitalsenhedens styringsmanual - er der afsat reserver til håndtering af risici og tværgående forhold. 

Medicoteknisk udstyr forudsættes derudover finansieret via puljer.

 

Der resterer med godkendelse af punkterne på denne dagsorden 263,5 mio. kr. på anlægspuljen i 2014.

 

Agenda 21

Projektet er blevet til under hensyntagen til retningslinjerne i Agenda 21. Med projektet moderniseres den eksisterende bygning med etablering af en ny klimaskærm og renovering af tekniske installationer som varme- og ventilationsanlæg. Der forventes som følge heraf en mere energieffektiv bygningsdrift af bygningsarealerne fremadrettet.  

 

Totaløkonomi

I projektet har der været et stort fokus på effektive arbejdsgange, og at bygningens klimaskærm og tekniske installationer moderniseres. Dette vil have en gunstig effekt på driftssituationen. Der er dog ikke gennemført en egentlig totaløkonomisk beregning.  

 

Brug af regionale designguides

Projektet er inspireret af den regionale designguide for Akutafdelinger, men det har dog ikke på alle punkter været muligt at følge designguiden. Projektet er et ombygningsprojekt i en eksisterende kompakt bygning med begrænset adgang til facader og dermed dagslys.

 

Projektet de givne rammer i den eksisterende kompakte bygning medfører ligeledes, at det kun er muligt at etablere ensengsstuer for ti af de 38 sengepladser, mens de resterende etableres som tosengsstuer. Hvis ønsket om udelukkende ensengsstuer skulle have været fastholdt, ville det have den konsekvens, at det enten ville kræve en væsentlig arealudvidelse eller en væsentlig reduktion af antallet af pladser i akutafdelingen. I praksis er det ikke muligt at udvide akutafdelingen yderligere på grund af de givne bygningsmæssige rammer og udenomsarealer.

  

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

4. Hospitalsenheden Horsens: Ændret gennemførelses– og udbudsstrategi for byggeprojekt

Resume

I forbindelse med arbejdet med at realisere generalplanen på Hospitalsenheden Horsens har det vist sig hensigtsmæssigt at foretage justeringer af gennemførelses– og udbudsstrategien. På denne baggrund indstilles det, at regionsrådet godkender, at Hospitalsenheden Horsens arbejder videre med en sammenlægning af faserne vedrørende delprojekterne Nye Nord 1 og Nye Nord 2. Samtidig indstilles det, at der udmøntes projekteringsbevilling til et råhus i kvindeafdelingen og til helhedsplan/trafikplan.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at Hospitalsenheden Horsens arbejder videre med samlet gennemførelse af byggeprojektet, hvor faserne Nye Nord 1 og Nye Nord 2 slås sammen,

 

at gennemførelses- og udbudsstrategien for generalplanen dermed ændres, så Nye Nord udbydes samlet i totalentreprise på baggrund af udvidet dispositionsforslag, dog således at et mindre delprojekt vedrørende kælder planlægges som totalrådgivning og udbydes i hoved- eller fagentrepriser,

 

at der gives projekteringsbevilling til råhus i kvindeafdelingen og til helhedsplan/trafikplan, og

 

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på sit møde den 30. oktober 2013 et revideret forslag til generalplan for Hospitalsenheden Horsens. I tilknytning til generalplanen godkendte regionsrådet på sit møde den 3. december 2013 en gennemførelses– og udbudsstrategi for de delprogrammer, der er omfattet af generalplanen.

 

Projektarbejdet med delprogram 2 og delprogram 3 (Nye Nord 1 og Nye Nord 2) har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage justeringer af gennemførelses– og udbudsstrategien. Det indstilles på denne baggrund, at Hospitalsenheden Horsens arbejder videre med en sammenlægning af faserne Nye Nord 1 og Nye Nord 2.

 

En opdateret tidsplan og gennemgang af økonomiske konsekvenser vil fremgå af en senere fremlæggelse for regionsrådet. Det forventes ikke, at udgiften til projektet vil blive højere end hidtil antaget, men udgifterne kan forrykke sig mellem årene. Ændringerne forventes heller ikke at påvirke tidsplanen for det samlede projekt.

 

Baggrund og foreslåede ændringer

Projekteringen har vist, at den udformning af Nye Nord 1 og Nye Nord 2, som er vist i generalplanen, ikke er hensigtsmæssig. Det gælder både adskillelsen af de to komplekser i to separate bygninger forbundet med glasgange og tilbygningen til det nuværende hospitalskompleks ligeledes med glasgange.

 

Konkret har erfaringerne fra ombygning af tidligere dagkirurgisk center til central operationsafdeling vist, at programmeringen af funktionerne i det samlede Nye Nord byggeri bør udføres som en åben og iterativ proces med involvering af de berørte afdelingers ledelse, medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og hygiejnepersoner.

 

Af hensyn til driften er det nødvendigt at opnå en stærk funktionel og logistisk sammenhæng mellem de forskellige dele af nybyggeriet, så det kommer til at fungere som ét samlet bygningskompleks. Dette er uforeneligt med generalplanens model med adskilte bygninger sammenbundet med glasgange.

 

Det vil være væsentligt mere skånsomt for patienter, pårørende og personale at kunne gennemføre nybyggeriet som ét samlet byggeprojekt. Det vil minimere perioden, hvor adgang til og færdsel på hospitalet er forbundet med gener, og det vil begrænse og forenkle de gener, personalet skal tåle, og den indsats, der skal gøres i forbindelse med planlægning og gennemførelse.

 

Udbud

Hospitalsenheden Horsens ønsker at fastholde planen om at udbyde byggeriet af Nye Nord som totalentreprise. Imidlertid ønskes det i medfør af de nævnte planlægningsmæssige forhold at gennemførelses- og udbudsstrategien ændres, så totalentrepriseudbuddet dels gennemføres som ét samlet udbud af Nye Nord samt dele af kælder– og tunnelområdet og dels, at udbud sker på grundlag af et udvidet dispositionsforslag frem for som en projektkonkurrence. En mindre del af kælder- og tunnelområdet, der ikke har sammenhæng med hovedbyggefeltet, ønskes dog forinden udført som fag- eller hovedentreprise.

Et samlet udbud betyder, at det er muligt dels at skitsere den samlede funktionalitet for de funktioner, der fremover får et meget tæt driftsmæssigt samspil, dels at få en samlet projektering, som sikrer helhed og sammenhæng i konstruktionsprincipper, installationer og forsyninger.

 

Hospitalsenheden Horsens har via den tilknyttede strategiske bygherrerådgiver ladet foretage en sondering hos mulige bydende entreprenører, med henblik på at kvalificere valget af et samlet totalentrepriseudbud i forhold til det aktuelle marked. Konklusionen er, at entreprenørerne overvejende ønsker Nye Nord gennemført som ét udbud.

 

Projekteringsbevilling til helhedsplan/trafikplan og Råhus i kvindeafdelingen

Projekteringsbevilling til helhedsplan/trafikplan

Byggeriet af Nye Nord vil i betydeligt omfang ændre ved hospitalets udearealer. Herunder vil byggeriet få betydning for parkeringsforholdene, fodgængerflow, tilgængeligheden til indgangene, udearealernes visuelle/æstetiske kvaliteter og ikke mindst patienter og pårørendes muligheder for at finde vej til deres bestemmelsessted. Samtidig medfører byggeriet af Nye Nord nedlæggelse af P-pladser.

 

Udarbejdelse af en helhedsplan giver mulighed for at skabe nogle helhedsorienterede løsninger, hvor der arbejdes med funktioner og æstetik for hele hospitalet. F.eks. vurderes parkeringskapacitet og patienternes muligheder for at finde vej.

 

Helhedsplanen vil også omfatte udfordringer i udearealerne, som ikke direkte relaterer sig til Nye Nord, blandt andet adgange fra P-hus til behandlingsbygninger og forbedring af et trafikalt udfordrende område mellem Kvindehuset og Psykiatriens hovedindgang. Samtidig skal der ske en styrkelse af udearealernes visuelle/æstetiske kvaliteter. 

 

Den gennemgående tekniske rådgiver for generalplanen planlægges at udarbejde helhedsplanen for udearealerne for at sikre sammenhæng til generalplanen.

 

Det indstilles, at der gives en projekteringsbevilling på samlet 150.000 kr. 

 

Projekteringsbevilling til råhus i kvindeafdelingen

Hospitalsenheden Horsens har af hensyn til planlægningen af Nye Nord behov for at få udarbejdet et dispositionsforslag på det 450 kvadratmeter store råhus, der er etableret i forbindelse med hospitalets Kvindeafdeling.

 

Projektet kommer til at indeholde hospitalets barselsafsnit, der derved moderniseres og flyttes til en placering med bedre nærhed til læger og jordemødre fra fødegangen.

Hospitalsenheden Horsens modtager i stigende grad nyfødte og mødre fra Aarhus Universitetshospital, der har større pleje- og behandlingsbehov, end de nuværende fysiske rammer i barselsafsnittet er indrettet til.

 

Der foreslås meddelt en projekteringsbevilling på 250.000 kr. til udarbejdelse af et dispositionsforslag ved Hospitalsenhedens gennemgående tekniske rådgiver.

 

Økonomi 

Det indstilles, at finansieringen af projekteringsbevilling til råhus i kvindeafdelingen og helhedsplan/trafikplan håndteres jf. tabel 1:

[image]

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 264.412 mio. kr. på anlægspuljen for 2014.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

5. DNV-Gødstrup: Godkendelse af anlægsbevilling til forundersøgelse af grundvandskøl

Resume

Der skal igangsættes en forundersøgelse for etablering af anlæg til grundvandskøl i DNV-Gødstrup projektet. Det foreslås derfor, at der afsættes en bevilling til projektorganisationen på 1 mio. kr. (indeks 120,5), som skal anvendes til forundersøgelsen af anlægget.

Direktionen indstiller,

at DNV-Gødstrup bevilges 1 mio. kr. (indeks 120,5) til forundersøgelse af grundvandskøl,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Det planlægges at etablere et anlæg til grundvandskøl i DNV-Gødstrup projektet. I økonomiaftalen for 2013 blev der givet mulighed for en lånedispensation til energiinvesteringer, så det er muligt at opgradere projektet fra lavenergiklasse 2015 til Bygningsklasse 2020. Som en del heraf ønskes grundvandskøleanlægget opført. Det samlede anlæg forventes at koste 20,55 mio. kr. (indeks 120,5). I første omgang foreslås det at give DNV-Gødstrup en bevilling på 1 mio. kr. (indeks 120,5) til gennemførelse af forundersøgelse. Senere vil der blive forelagt en bevillingssag i forhold til investering i det konkrete grundvandskøleanlæg.

 

I forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2013 blev der givet mulighed for, at regionerne samlet set kunne ansøge om lånedispensation til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne for i alt 1 mia. kr.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved brev af den 15. september 2014 meddelt, at Region Midtjyllands ansøgning om lånedispensation er endelig godkendt. Her er der givet en lånedispensation til DNV-Gødstrup projektet på 72,45 mio. kr. (indeks 120,5).

 

Konkret gives der låneadgang til at opgradere projektet fra Lavenergi 2015 til Bygningsklasse 2020. Som et led heri planlægges det, at der i DNV-Gødstrup etableres et grundvandskøleanlæg.

 

Hvad er et grundvandskøleanlæg?

Der planlægges med en køleløsning, hvor der pumpes grundvand op til køling af hospitalet. Helt konkret sendes grundvandet gennem en varmeveksler og afgiver herved kulde, der anvendes til at nedkøle hospitalet med.

 

I returløbet trækkes varmen ud af det opvarmede kølesystem ved en lignende proces og overføres til grundvandet, der efterfølgende pumpes tilbage til grundvandsreservoirerne. Herved vil der ske en temperaturstigning i grundvandet, som udnyttes ved at samme grundvand igen pumpes op, men nu med det formål at udtrække varmen heraf og anvende denne til opvarmning af hospitalet. Om det sidste er en mulighed afhænger af, om der er tale om et lukket grundvandreservoir eller et reservoir med gennemstrømning. I sidstnævnte tilfælde vil det ikke være muligt at anvende grundvandet til opvarmning.

Forundersøgelsen skal godtgøre, hvilket system der er brug for.

 

Forud for en egentlig projektering og etablering af et anlæg til grundvandskøl er det nødvendigt at gennemføre forundersøgelser, der kan klarlægge mulighederne for etablering af anlægget.

 

Forundersøgelserne omfatter:

 

  • Afholdelse af møder med relevante myndigheder

  • Ansøgning om udførelse af prøveboring

  • Beskrivelse af jordforhold og grundvandsforhold

  • Kapacitetstest.

 

Viser forundersøgelserne, at der er mulighed for etablering af anlægget, vil dette lede frem til, at der udarbejdes en myndighedsansøgning om tilladelse til etablering af et samlet anlæg. Efter godkendelse heraf kan en egentlig projektering af anlægget indledes, hvorefter anlægget kan udbydes i ultimo 2015. Det forventes, at anlægget udbydes i hovedentreprise.  

Udarbejdelse af den konkrete udførelsestidsplan afventer resultatet af forundersøgelserne.

 

Anlægsøkonomi

I nedenstående tabel 1 fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

 

[image]

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling til projektorganisationen for DNV-Gødstrup til forundersøgelsen af grundvandskøleanlægget samt at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNV-projekter.

 

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

 

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2014-2018:

 

[image]

 

Puljen i 2014 vil igen blive positiv, når der gennemføres en pl-regulering af de afsatte rådighedsbeløb fra budgetindekset på 134 til byggeomkostningsindekset på 132,9. Reguleringsbeløbet vil blive tilbageført til puljen.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at DNV-Gødstrup bevilges 1 mio. kr. (indeks 120,5) til forundersøgelse af grundvandskøl,

 

at en driftsøkonomisk beregning skal være en del af forundersøgelsen,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

6. DNV-Gødstrup: Godkendelse af bevilling til delprojekt 11 vedrørende specialinstallationer og udstyr i DNV-Gødstrup projektet

Resume

På baggrund af et samlet projektforslag for etape 1 søges der om bevilling og rådighedsbeløb til delprojekt 11 i DNV-Gødstrup projektet. Delprojektet omhandler specialinstallationer og udstyr og er et tværgående delprojekt for hele etape 1. Der søges om en bevilling på 96 mio. kr. (indeks 120,5). Det samlede delprojekt 11 udgør i alt 176,5 mio. kr. Der vil blive forelagt en bevillingssag for regionsrådet for det resterende beløb på et senere tidspunkt.

Direktionen indstiller,

at DNV-Gødstrup projektet gives bevilling på 96 mio. kr. (indeks 120,5) til delprojekt 11 (specialinstallationer og udstyr),

 

at der afsættes rådighedsbeløb, jf. tabel 1,

 

at rådighedsbeløbene finansieres, jf. tabel 1, og

 

at den valgte udbudsstrategi for delprojekt 11 godkendes.   

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i det godkendte projektforslag for den samlede etape 1 af DNV-Gødstrup fremlægges delprojekt 11 til godkendelse, med henblik på at få givet en bevilling på 96,0 mio. kr. og afsat rådighedsbeløb. Delprojektet omhandler specialinstallationer og udstyr.

 

Delprojekt 11 udgør i alt 177,3 mio. kr. Den kvalitetsfondsfinansierede andel udgør 176,5 mio. kr. (indeks 120,5). Herudover bidrager psykiatrien med 0,8 mio. kr., der finansieres af Region Midtjyllands anlægsmidler.

 

Delprojektet er opdelt i flere udbudsrunder, og det foreslås derfor, at der i første omgang gives en bevilling på 96 mio. kr. til delprojektet.  

 

Ansøgning om bevilling til psykiatriens andel vil blive forelagt på et efterfølgende regionsrådsmøde.

 

Det samlede delprojekt er p.t. under færdigprojektering.

 

Delprojektets indhold

Delprojekt 11 er opdelt i flere entrepriser. Der er blandt andet tale om:

 

  • Sprinkling

  • Trykluft, medicinske gasser og ilt

  • Brandsikring

  • It-netværk

  • Elevatorer

  • Patientkald og overfaldsalarm

  • Speciallys

  • Person- og bygningssikring.

 

Delprojektet er yderligere beskrevet i det samlede projektforslag for etape 1, som blev godkendt af regionsrådet i december 2013. Siden projektforslaget blev godkendt af regionsrådet, er der sket en flytning af udgifter til specialinstallationer og udstyr fra de andre delprojekter i etape 1 til delprojekt 11. En nærmere udredning har vist, at det var mere hensigtsmæssigt at samle disse investeringer i ét delprojekt og foretage fælles udbud.  

Det samlede areal i etape 1 udgør 102.474 kvadratmeter. Delprojekt 11 er et tværgående delprojekt omfattende hele etape 1.

 

Udbud

Specialinstallationerne og udstyr udbydes i fagentrepriser. Der kan desuden for enkeltentrepriser blive tale om rammeudbud.

 

Fagentrepriserne udbydes i begrænset udbud efter prækvalifikation i henhold til EU-udbudsregler. Tildelingskriterie ved udbud vil generelt være "økonomisk mest fordelagtige", men der kan tillige være tale om "laveste pris" som tildelingskriterie ved enkeltentrepriser, hvor entreprisens indhold tilsiger dette.

 

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”Klausul om anvendelse af praktikanter”.

 

Totaløkonomi

I DNV-Gødstrup projektet laves der totaløkonomiske beregninger på følgende måde:

 

  • Der foretages vurderinger af mulige projektbesparelser fra projektets prioriterings- og besparelseskatalog

  • Vurderinger af udvalgte hovedanlæg som f.eks. affaldssug/linnedsug, rørpost mv.

  • Vurderinger af udvendige bygningsdele (vinduer, facader mv.)

  • Vurderinger af indvendige bygningsdele (gulvbelægninger mv.).

 

I forhold til delprojekt 11 foretages der udelukkede totaløkonomiske vurderinger i forhold til emner fra projektets prioriterings- og besparelseskatalog. De totaløkonomiske vurderinger udføres i forbindelse med hovedprojekteringen, som blev afsluttet i oktober 2014.

 

Tidsplan

Hovedterminer for delprojekt 11:

 

  • Prækvalifikation: Oktober 2014–December 2014

  • Udbud, stand-still, mængdeverificering og kontrahering: December 2014–Marts 2015

  • Udførelse: Maj 2015–Januar 2017.

 

Det bemærkes, at delprojekt 11 p.t. er under færdigprojektering til udbud og kontrahering.

 

Der kan følgelig ske forskydninger af tidsplanen for delprojekt 11, såfremt udførelsestakten viser sig at afvige i forhold til det hidtil forudsatte.

 

Anlægsøkonomi

Der er i forhold til budgettet i projektforslaget for etape 1 sket omfordelinger af anlægsbudgettet mellem delprojekt 8, 9 og 10 og delprojekt 11, idet anlægsbudget til tværgående entrepriser nu er samlet i delprojekt 11, og derfor er fratrukket anlægsbudgettet for delprojekt 8, 9 og 10. Anlægsbudgettet for delprojekt 11 er derfor steget fra 13,9 mio. kr. til i alt 176,5 mio. kr. Denne sag omhandler de første 96 mio. kr.

 

I nedenstående tabel 1 er de 96 mio. kr. opstillet i budget. 

[image]

 

I nedenstående tabel 2 fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

  

[image]

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling til delprojekt 11 vedrørende specialinstallationer og udstyr i DNV-Gødstrup projektet, samt at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNV-projekter.

 

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

 

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2014-2018:

 

[image]

 

Puljen i 2014 vil igen blive positiv, når der gennemføres en pl-regulering af de afsatte rådighedsbeløb fra budgetindekset på 134 til byggeomkostningsindekset på 132,9. Reguleringsbeløbet vil blive tilbageført til puljen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

7. DNU: Godkendelse af bevilling til it

Resume

It-området er en integreret del af DNU-projektet og en væsentlig forudsætning for at kunne opnå de effektiviseringsgevinster, som kræves af Kvalitetsfondsprojekterne. Der søges om en bevilling til den resterende del af it-budgettet til udvikling og færdiggørelse af it-aktiviteterne.

Direktionen indstiller,

at bevillingen til it på DNU forhøjes med 71,3 mio. kr. (indeks 120,5) til udvikling og færdiggørelse af it-aktiviteterne på DNU,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Der er et centralt budget til it i DNU-projektet på 217,2 mio. kr. Derudover ligger der it-midler i de enkelte del- og underprojekter blandt andet til DAS (Distribueret Antenne System), patientkald samt person- og bygningssikring.

 

Midlerne til it bliver primært anvendt til udvikling af systemer og i mindre grad på hardware. Der er tidligere søgt om midler til it til planlægning og igangsættelse af konkrete it-projekter, herunder it-understøttelse af logistik og digitale skilte.

 

Der søges nu om en bevilling til den resterende del af it-budgettet. Midlerne skal anvendes til udvikling og færdiggørelse af it-aktiviteterne. Det forventes, at it-aktiviteterne er afsluttet i 2018.

 

Delopgaver

Der er defineret otte overordnede programmer inden for it-området. Under hvert program findes en række konkrete it-projekter.

 

Der søges nu bevilling til følgende programmer:

 

  • Porteføljeledelse og generiske aktiviteter

  • Infrastruktur/koncepter

  • Logistikkoncepter

  • Kliniske koncepter

  • Test, udflytning og udstyr

  • Finde frem koncepter

  • Rumkoncepter

 

I det følgende er der en kort beskrivelse af programmerne med fokus på de projekter, hvortil der mangler at blive bevilget midler. For it-projekterne gælder, at der er en synergieffekt over til andre byggeprojekter/hospitaler i regionen, og at nogle af projekterne udvikles i samarbejde med andre.

 

Porteføljeledelse og generiske aktiviteter

Porteføljeledelse går på tværs af alle programmer. Det er blandt andet her, at lønudgifterne til Projektafdelingens projektledere er placeret.

 

Infrastruktur/koncepter

Som primære opgaver kan nævnes, at infrastrukturkonceptet dækker den grundlæggende it-infrastruktur i de nye bygninger. Fra den fysiske kabling i bygningerne og til den enkelte it-arbejdsplads. Der sker en koordinering og implementering af infrastrukturen. I forbindelse hermed har der vist sig et særligt behov for tilsyn på byggepladsen.

 

Programmet indeholder også samordning af flere matrikler. Der er i dag forskellige arbejdsprocedurer for samme opgave på de forskellige matrikler. Der skal derfor fastlægges nye, fælles måder at håndtere dette på. Derudover er der et øget behov for mobilitet – der udvikles derfor en ny platform til mobile enheder.

 

Logistikkoncepter

Logistikkonceptet er et vigtigt element i optimeringen af hospitalsdriften på det fremtidige hospital. Målet er at mindske ressourcespild ved rettidig og effektiv levering og tilbageførsel af f.eks. mad og sterilvarer. Midlet er blandt andet Service Logistik – et system som direkte understøtter arbejdsgangene omkring logistik på hospitalet gennem lokaliseringsteknologier, hvor senge, madvogne og procedurevogne udstyres med en radiostyret chip.

 

Kliniske koncepter

Programmet inkluderer blandt andet it-løsninger til udvikling af nye it-løsninger for den fælles akutafdeling og ambulatorielogistik. Formålet er at sikre mere effektive patientforløb og arbejdsgange for det kliniske personale. Målet er kun opnåeligt, hvis de kliniske koncepter understøttes af nye it-løsninger.

 

Ambulatorielogistik handler om at få afviklet patienterne mest effektivt i forhold til ambulatoriets ressourcer (økonomi) og at få optimale arbejdsgange for klinikerne (medarbejdertilfredshed). I sammenhæng med denne er der patientlogistikken, som handler om patientens optimale flow gennem hospitalet (patienttilfredshed). Det er ”patienten til rette tid og sted”.

 

Test, udflytning og udstyr

Inden udflytning skal alt it-udstyr være installeret, testet og godkendt af klinikken så ibrugtagningen af de nye fysiske rammer kan foregå under kontrollerede rammer. Dette kræver en minutiøs planlægning sammen med de enkelte afdelinger.

 

Finde frem koncepter

Finde frem koncepter er blandt andet strategi for patientens mulighed for at finde frem på hospitalet. Programmet indeholder blandt andet patientapplikationer, Way Finding standere og digital skiltning. Der blev i foråret 2014 søgt midler til digital skiltning.

 

Rumkoncepter

Programmet indeholder blandt andet projekter som skærme til enestuer, patientkald og Building Management System integration. Building Management System er et it-baseret styresystem, som gør det muligt at styre og overvåge en bygnings mekaniske og elektriske udstyr som f.eks. varme, ventilation, køl, belysning og solafskærmning.

 

Der skal udvikles effektive systemer, således at der opnås optimal udnyttelse af faciliteterne i nybyggeriet. Eksempelvis etableres der enestuer, hvor personalet nemt skal kunne visualisere, illustrere og forklare patienten dennes tilstand. Derudover er der Building Management System integration, hvor Building Management System kobles sammen med it-systemer.

 

Økonomi

Der er i det kvalitetsfinansierede projekt afsat et særskilt budget på 217,2 mio. kr. til udvikling og implementering af it-løsninger i DNU-regi. I budgettet er indeholdt midler til uforudsete udgifter.

 

Der er tidligere bevilget 145,9 mio. kr. I nærværende bevillingsansøgning søges der om de resterende 71,3 mio. kr.

 

[image]

 

Budgettet er fordelt som følger:

 

[image]

 

Da it-opgaven er forankret i Projektafdelingen, går en del af midlerne til opretholdelse af bemandingen. Derudover sker der frikøb af ressourcepersoner i driften og køb af konsulentbistand fra eksterne parter.

 

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og finansiering. Tabellen viser, at der gives en bevilling til it på DNU, og at bevillingen finansieres af den afsatte pulje til DNU-projekter. Der er vedlagt et anlægsoverslag for DNU-projektet.

 

[image]

 

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingen svarer til indstillingen, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNU herefter følgende i årene 2014-2018:

 

[image]

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

 

Den negative pulje for 2015 fremkommer som følge af vedtagelsen af budget 2015, som er udarbejdet efter økonomiaftalens aftalte rammer for kvalitetsfondsprojekterne.

 

Puljen for 2015 vil blive reguleret med overførsel fra 2014 samt tilpasninger af de enkelte delprojekters rådighedsbeløb.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

8. DNU: Godkendelse af projektforslag og bevilling til delprojekt Hoved-Neuro

Resume

Der søges om en godkendelse af projektforslaget og en anlægsbevilling på 271,7 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse af delprojekt Hoved-Neuro på DNU. Som følge af en mindre overskridelse af rammen, søges der om en forhøjelse af rammen til delprojektet på 2,7 mio. kr. finansieret af risikopuljen.

Direktionen indstiller,

at DNU gives en bevilling på 271,7 mio. kr. (indeks 120,5) til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af Hoved-Neuro på DNU,

 

at der overføres 2,7 mio. kr. (indeks 120,5) til delprojekt Hoved-Neuro fra DNU-projektets risikopulje,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 5,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 5, og

 

at bygge- og anlægsarbejderne udbydes i storentrepriser i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

Sagsfremstilling

På DNU ansøges om en bevilling på 271,7 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af delprojekt Hoved-Neuro.

 

Delprojekt Hoved-Neuro er et selvstændigt delprojekt i det nordlige spor. Delprojektet betegnes også som delprojekt Nord 5. Delprojektet består af to bygninger, der skal rumme neurofysiologi, Hoved-Neuro operationsgang og PET/NUK. PET/NUK er en forkortelse af PET-Center og Nuklearmedicinsk Afdeling, som udfører diagnostiske undersøgelser og PET-scanninger ved hjælp af svagt radioaktive materialer.

 

Endvidere indeholder projektforslaget areal til audiologien. Audiologien er i dag placeret på Peter Sabroes Gade, Aarhus, som løber parallelt med Nørrebrogade og ikke har været en del af DNU-projektet. På grund af de senere års tættere samarbejde med Øre-næse-halsafdelingen vil der være fordele forbundet med en placering af audiologien ved Hoved-Neuro. Det har imidlertid ikke været muligt at finansiere flytningen af audiologien via salgsindtægter fra ejendommen i Peter Sabroes Gade på grund af totalrammeprincippet i det kvalitetsfondsfinansierede projekt. I stedet etableres en åben ”kold” etage uden terrændæk og ydervægge i plan 01, hvor der eventuelt på et senere tidspunkt vil være mulighed for at etablere lokaler til audiologien.

 

Delprojektet Hoved-Neuro har et samlet areal på 13.632 kvadratmeter eksklusive audiologien.

 

Anlægsrammen til delprojektet er på 291,8 mio. kr. Projektforslaget viser imidlertid en budgetoverskridelse på 2,7 mio. kr. på grund af etableringen af den åbne kolde etage til audiologien. Overskridelsen foreslås finansieret af DNU-projektets risikopulje.

 

[image]

 

Økonomien for delprojektet ser således ud:

 

[image]

 

Der er tidligere bevilget 18,1 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt 4,7 mio. kr. til rammeudbud i delprojektet. I denne bevillingsansøgning søges om de resterende 271,7 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt gennemførelse af byggeriet.

 

[image]

 

Ud fra et totaløkonomisk perspektiv kan det nævnes, at bygningerne i Hoved-Neuro opbygges efter samme principper/standarder som de øvrige delprojekter. Det betyder, at de byggetekniske løsninger går igen, hvilket medvirker til at holde kvadratmeterpriserne nede. Byggeriet planlægges opført i bygningsklasse 2020.

 

For en nærmere beskrivelse af delprojektet er der vedlagt et bilag fra Rådgivergruppen DNU. Bilaget beskriver delprojektet både hvad angår indhold og økonomi. Der er endvidere vedlagt et tegningsmateriale. Derudover er der vedlagt et samlet anlægsoverslag for hele DNU-projektet samt en status for projektets reserver.

    

Træk på risikopuljen

Som nævnt er der en overskridelse på 2,7 mio. kr. i delprojektet. Overskridelsen foreslås finansieret af risikopuljen. Med trækkene på risikopuljen jf. nærværende dagsorden resterer der 93 mio. kr. i puljen:

 

[image]

 

Udbudsform

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. I tråd med DNU’s udbudsstrategi vil tildelingskriteriet være laveste pris.

 

Bygge- og anlægsarbejderne udbydes i tre storentrepriser: Råhus- og lukningsarbejder, Apteringsarbejder, Teknik- og installationsarbejder. Derudover vil der være en række opgaver omfattet af rammeudbud.

 

Milepæle og tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan for delprojekt Hoved-Neuro:

 

Dispositions- og projektforslag
Afsluttet
For- og hovedprojektering og udbud
Oktober 2014–februar 2015
Licitation
April 2015
Tilbudsevaluering, kontrakt og startperiode
April 2015–juli 2015
Byggeperiode
November 2015–februar 2018
Klar til klinisk drift
September 2018

 

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og finansiering:

 

[image]

 

I tabellen kan man se, at der gives en bevilling til delprojekt Hoved-Neuro, og at bevillingen finansieres af puljen til DNU.

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingen svarer til indstillingen, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNU herefter følgende i årene 2014-2018:

 

[image] 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

 

Den negative pulje for 2015 fremkommer som følge af vedtagelsen af budget 2015, som er udarbejdet efter Økonomiaftalens aftalte rammer for kvalitetsfondsprojekterne.  

 

Puljen for 2015 vil blive reguleret med overførsel fra 2014 samt tilpasninger af de enkelte delprojekters rådighedsbeløb.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

9. DNU: Status for økonomien i projektet, godkendelse af ændringer i projektets centrale reserver og af et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog

Resume

Der gives en status på økonomien i DNU-projektet. I forlængelse heraf søges der om en forhøjelse af budgettet til underprojekt Nord 1 finansieret af risikopuljen samt en forhøjelse af justeringsreserven. Derudover fremlægges et nyt besparelses- og prioriteringskatalog til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at den resterende besparelse på 7,3 mio. kr. (indeks 120,5) vedrørende byggetekniske løsninger bliver udmøntet, og de relevante del- og underprojekters bevillinger reduceres jf. tabel 5,

 

at bevillingen til underprojekt Nord 1 forhøjes med 40,0 mio. kr. (indeks 120,5) finansieret af DNU-projektets risikopulje,

 

at bevillingen til underprojekt Nord 3 reduceres med 2,0 mio. kr. (indeks 120,5), som overføres til DNU-projektets justeringsreserve,

 

at DNU-projektets opdaterede besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 4 godkendes,

 

at bevillingsændringerne i tabel 5 godkendes, og

 

at rådighedsbeløbene ændres og finansieres jf. tabel 5.

Sagsfremstilling

DNU-projektet stod overfor væsentlige økonomiske udfordringer ved udgangen af 2013 og i foråret 2014. Som følge af disse udfordringer vedtog regionsrådet i foråret 2014 en omprioriterings- og spareplan, og regionsrådet bliver løbende holdt orienteret omkring aktuel status for økonomien i projektet. Ud over en status på økonomien indeholder nærværende sag forslag til ændringer i projektets centrale reserver og til et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog.

 

Status på økonomien i DNU-projektet

I foråret 2014 blev underprojekt Nord 1 tilført 25 mio. kr. I sommeren 2014 blev der konstateret yderligere udfordringer i forhold til forbruget af uforudsete udgifter i underprojektet. Vurderingen er, at der er en yderligere overskridelse på 40 mio. kr. Der er fortsat en skærpet opfølgning på Nord 1, blandt andet er der fra Projektafdelingen afsat en ekstra person til at følge byggeriet.

 

Nord 1 er det eneste projekt, som har et markant stort forbrug til uforudsete udgifter ud over budgettet. De erfaringer, der er opnået som følge af udfordringerne, er givet videre til de øvrige projekter. Vurderingen er på nuværende tidspunkt, at de øvrige projekter ikke slægter Nord 1 på. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at de udbudsområder, som er langt fremme – Nord 4 og Syd 2 – ikke har lignende udfordringer.

 

De øvrige del- og underprojekter på DNU kører generelt planmæssigt. Der vil fortsat være tæt opfølgning på økonomien, herunder en opfølgning på reserveniveauet i projektet.

 

DNU-projektets besparelses- og prioriteringskatalog er opdateret og i den forbindelse forøget med besparelsesmuligheder for 30 mio. kr. Se mere nedenfor.

 

Udmøntning af resterende besparelser på byggetekniske løsninger

Størstedelen af besparelserne i omprioriterings- og spareplanen fra foråret 2014 er realiseret. Dog er der fortsat enkelte besparelser på byggetekniske løsninger, som mangler at blive udmøntet. Dette skyldes, at der er foretaget yderligere beregninger af de driftsafledte konsekvenser af besparelserne. Der søges derfor om godkendelse af udmøntningen af de resterende besparelser på 7,3 mio. kr. Besparelserne vedrører reduktion af lynbeskyttelse, fjernelse af ADK (elektronisk adgangskontrol) ved rengøringsrum og affaldsrum, besparelse på solafskærmning på nordvendte facader og undladelse af lydabsorberende plader i tekniketager.

 

I nedenstående bevillingstabel er der indarbejdet en udmøntning af besparelserne. 

 

Udfordringerne på Nord 1

Der har været væsentlige udfordringer på Nord 1, som har påvirket både tid og økonomi. Nogle af de udfordringer, som projektet står over for, er mangelfuld projektering, mangelfuld byggeledelse, ændringer som følge af brandtekniske forhold og tab som følge af forlænget byggetid. Desuden pågår afklaring af ansvarsplacering for blandt andet utæt bygning, fejl i gulve mv. samt tilvejebringelse af statisk dokumentation, hvilket fortsat giver en usikkerhed i forhold til økonomien.

 

Der er i slutningen af andet kvartal 2014 udarbejdet en oversigt over, hvad der forventes af ekstra udgifter til underprojektet. Vurderingen er, at merudgiften på Nord 1 forventes at være 40 mio. kr. i forhold til det nuværende budget. Vurderingen er baseret på kendte problemstillinger i Nord 1, og dertil er der afsat omkring 20 mio. kr. til finansiering af eventuelle yderligere uforudsete udgifter. Det forventes, at Nord 1 kan færdiggøres med tilførsel af dette beløb, men der er fortsat en væsentlig usikkerhed forbundet hermed.

 

Det foreslås, at Nord 1 tilføres 40 mio. kr. finansieret af DNU-projektets risikopulje. Der arbejdes samtidig på at opretholde en tilstrækkelig stor central reserve/risikopulje, hvis der bliver yderligere problemer i underprojektet. Hvis ekstraforbruget af uforudsete udgifter viser sig at blive mindre end 40 mio. kr., vil det resterende beløb blive ført tilbage til risikopuljen. 

 

Af nedenstående tabel fremgår historikken i forhold til Nord 1’s budget:

 

[image]

 

I forbindelse med licitationen på Nord 1 blev der flyttet 50,7 mio. kr. til DNU-projektets centrale reserver. Som det ses i tabel 1 er der efterfølgende tilført underprojektet 65 mio. kr. som følge af budgetoverskridelser.    

 

Forhøjelse af justeringsreserven

Der søges om en overførsel på 2,0 mio. kr. fra Nord 3 til DNU-projektets justeringsreserve. Nord 3 fik i foråret 2014 tilført midler som følge af en budgetoverskridelse i forbindelse med licitationen. Det har efterfølgende vist sig, at tilførslen var for høj i forhold til de indgåede kontrakter, hvorfor der nu søges om en reduktion af denne. Herefter er justeringsreserven på 35 mio. kr.   

 

Reserver i DNU-projektet

Det vurderes, at de centrale reserver (justeringsreserven og risikopuljen) i DNU-projektet bør være minimum 100 mio. kr., indtil Nord 1 er afsluttet medio 2015. På samme tid er størstedelen af de resterende licitationer gennemført.  

 

Risikopuljen efter udmøntning af ekstra udgift på Hoved-Neuro (jf. dagsordenspunkt på nærværende møde) og Nord 1 er på 93 mio. kr.:

 

[image]

 

Tillagt justeringsreserven er der centrale reserver for 128 mio. kr. jf. tabel 3:

 

[image]

 

Derudover er der en 5 %-reserve i de enkelte del- og underprojekter samt et besparelses- og prioriteringskatalog. I vedlagte bilag er der en status over projektets reserver.  

 

Besparelses- og prioriteringskatalog

Der er udarbejdet et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog for DNU-projektet, som forelægges til godkendelse. Grundet projektets stade er der et begrænset antal emner tilbage i besparelses- og prioriteringskataloget.

 

Det opdaterede katalog ses i tabel 4:

 

[image]

 

Det tidligere katalog indeholdt ét emne vedrørende en besparelse på Forum på 10 mio. kr.

 

I det opdaterede katalog er besparelsesmuligheden i Forum blevet revurderet og i forlængelse heraf øget til 30 mio. kr. Såfremt emnet indløses, vil det betyde, at der sker en reduktion af forsknings- og fællesarealer herunder auditorier. I Forum er der en forbindelsesgang til sengetransport (sengetube), som forbinder den nordlige og sydlige del af hospitalet. Denne forbindelse opretholdes, da den skal være med til at sikre færdiggørelsen af rørpostanlægget. Sengetuben skal ligeledes anvendes til tekniske installationer.

 

Derudover er der tilføjet et nyt emne vedrørende en ændret løsning for kapellet. Der arbejdes fortsat på løsningen, men i hovedtræk betyder ændringen, at kapellet etableres som en tilbygning til det eksisterende hospital og med enkelte funktioner i det eksisterende hospital. Udgangspunktet for den nye løsning er at fastholde funktionaliteten i størst muligt omfang i forhold til det oprindelige projekt, som var en nybygning i to etager. Det vil sige, at der eksempelvis fastholdes arealstandarder for rumstørrelser. Samtidig er der i løsningen forsøgt at bevare så optimalt logistiske forhold som muligt. Den nye løsning er arealmæssigt mindre end den oprindelige og vil være i ét plan.

 

Finansiering

Nedenstående tabel indeholder bevillingsændringer og tilhørende finansiering fra puljen til DNU-projekter. I det vedlagte anlægsoverslag for DNU-projektet fremgår det korrigerede budget:

 

[image]

 

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingen til Nord 1 svarer til indstillingen, når man tager hensyn til forskellen i indeks. 

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNU herefter følgende i årene 2014-2018:

 

[image]

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. 

 

Den negative pulje for 2015 fremkommer som følge af vedtagelsen af Budget 2015, som er udarbejdet efter Økonomiaftalens aftalte rammer for kvalitetsfondsprojekterne.

 

Puljen for 2015 vil blive reguleret med overførsel fra 2014 samt tilpasninger af de enkelte delprojekters rådighedsbeløb.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

10. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevilling til udvidelse af Trygfondens Familiehus

Resume

TrygFondens Familiehus stod klar til ibrugtagning i maj 2012. Det har efterfølgende vist sig, at der er behov for en udvidelse. TrygFonden har i forlængelse heraf givet en bevilling på 21,5 mio. kr. til udvidelse af Trygfondens Familiehus.

Direktionen indstiller,

at Projektafdelingen DNU gives en anlægsbevilling på 21,5 mio. kr. (indeks 132,9) til udvidelse af Trygfondens Familiehus,

 

at Projektafdelingen DNU gives en indtægtsbevilling på 21,5 mio. kr.,

 

at bygge- og anlægsarbejderne udbydes i totalentreprise i begrænset licitation med forudgående prækvalifikation,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

TrygFondens Familiehus fungerer som bolig for familier til syge børn, der er indlagt på Aarhus Universitetshospital. Huset er en base for de familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse. I maj 2012 flyttede de første familier ind i familiehuset. Der kan i dag opholde sig 12 familier ad gangen.

 

Der er et behov for en udvidelse af familiehuset. TrygFonden har givet tilsagn om 21,5 mio. kr. til denne udvidelse, og regionsrådet godkendte i februar 2014, at der på baggrund af tilsagnet blev arbejdet med forslag til udvidelse og drift af huset.

 

Der er ikke tale om et DNU-projekt, men det er hensigtsmæssigt, at Projektafdelingen DNU står i spidsen for byggeriet.

 

Udvidelsen omfatter ti ekstra familieværelser samt udvidelse af eksisterende kapacitet i køkken, fælles rum, vaskeri mv. Derudover er der blandt andet et ønske om etablering af et særligt legerum for kræftramte børn, et udendørs område til ”multibane” og ekstra p-pladser. For yderligere information er der vedlagt et bilag.

 

TrygFondens Familiehus er i dag omkring 1.500 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter ca. 950 kvadratmeter. Byggeriet vil energimæssigt blive udbudt, så det opfylder kravene efter bygningsklasse 2020. Byggeriet opføres i materialer med lave vedligeholdelsesomkostninger. Begge dele skal medvirke til at minimere driftsomkostningerne.

 

Det er besluttet, at det kommende Dansk Center for Partikelterapi skal placeres ved

Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den nye behandling vil øge antallet af børn i behandling ved Aarhus Universitetshospital, og der må derfor imødeses et stigende pres på kapaciteten på TrygFondens Familiehus.  

 

Driftsøkonomi

Ansvaret for driften af TrygFondens Familiehus er placeret hos en selvejende institution

med tilknytning til Aarhus Universitetshospital. Økonomisk finansieres husets nuværende drift af flere kilder. Region Midtjylland, herunder blandt andet Aarhus Universitetshospital, betaler i alt 500.000 kr., mens bestyrelsen for huset har til opgave at skaffe den resterende økonomi via gaver, sponsorater med videre. Kræftens Bekæmpelse yder underskudsdækning på husets almindelige drift i en 10-årig periode.

 

På baggrund af udvidelsen estimeres det, at de fremtidige driftsudgifter stiger med 1,1 mio. kr. årligt. Heraf vil bestyrelsen forsøge at få dækket 0,8 mio. kr. ved yderligere sponsorater, gaver og indtægter. Aarhus Universitetshospital garanterer for finansieringen af den resterende stigning på forventet 0,3 mio. kr. Modellen forudsætter, at Kræftens Bekæmpelse er indstillet på, at den nuværende underskudsgaranti kan opretholdes med det større hus og den udvidede garanti.  

 

Anlægsøkonomi

TrygFonden ønsker at finansiere udvidelsen af familiehuset med 21,5 mio. kr. inkl. moms. Den foreløbige fordeling af budgettet ser således ud:

 

[image]

 

Øvrige udgifter er blandt andet udgifter til byggesagsbehandling, løst inventar, tilslutningsafgifter, landinspektør og geoteknik.

 

Udbudsform

Der er foretaget en vurdering af hvilken entrepriseform, der er mest hensigtsmæssig i denne byggesag. Det anbefales, at byggeriet udbydes som en totalentreprise i begrænset licitation med forudgående prækvalifikation. I en totalentreprise varetager totalentreprenøren projektering og opførelse.

 

I forhold til tildelingskriterier anbefales det, at der vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud frem for laveste pris, da førstnævnte giver de bydende videst mulige rammer til at udforme bygningen. Prisen er derfor ikke nødvendigvis den afgørende konkurrenceparameter.

 

Da der ønskes størst mulig kvalitet inden for rådighedsrammen, foreslås der anvendt en ”omvendt licitation”, hvilket indebærer, at de bydende skal give et bud på, hvad de kan levere for den beløbsramme, som er afsat til byggeriet. Denne model indebærer dels høj grad af budgetsikkerhed og dels, at der konkurreres på kvalitet, kreativitet og design.

 

Funktion, arkitektur og kvalitet samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne vil blive vægtet højest ved karaktergivningen i forbindelse med den endelige tildeling af opgaven. Organisation vil have en vigtig indflydelse på valget, mens prisen vil have lavest prioritet, da der er tale om ”omvendt licitation”. For nærmere beskrivelse af udvælgelses- og tildelingskriterier henvises til vedlagte bilag.

 

Regionsrådet vil blive forelagt den valgte løsning i forbindelse med licitationsresultatet i juni 2015.

 

Valg af bygherrerådgiver

Til at bistå Projektafdelingen DNU med at gennemføre udbudsstrategien anbefales det, at DNU-projektets bygherrerådgiver, Niras A/S, udpeges som bygherrerådgiver. Niras’ opgave er at gennemføre udbuddet samt styring og opfølgning. Honoraret for bygherrerådgivningen er under tærskelværdien for udbud.  

 

Milepæle og tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeprocessen fremgår af nedenstående tabel 2:

 

[image]

 

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående tabel ses bevilling og finansiering. Tabellen viser, at der gives en bevilling til udvidelse af familiehuset på 21,5 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af donationen fra Trygfonden:

 

[image]

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-14

11. Merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde

Resume

Viden Djurs har i henvendelse af den 22. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af den merkantile erhvervsuddannelsesindgang (EUD) i Rønde på Djursland. 

 

Regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet, at et nyt udbud bør afvente den nye erhvervsskolereform og en gennemførelsen af ny udbudsrunde i den anledning.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet støtter udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland, men at et nyt udbud på det merkantile område bør indgå i den samlede gennemførelse af den nye erhvervsskolereform og en ny udbudsrunde er gennemført.

Sagsfremstilling

Viden Djurs har i henvendelse af den 22. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af den Merkantile erhvervsuddannelsesindgang i Rønde på Djursland. 

 

I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

 

Et væsentlig kriterie for godkendelse af nye udbud af grundforløb er, at andre udbydere i området ikke har indvendinger (jævnfør Undervisningsministeriets retningslinjer for forlagt undervisning). På den baggrund er der indhentet høringssvar fra Århus Købmandsskole og Tradium i Randers. Derudover er der modtaget tilkendegivelser fra Syddjurs Kommune og UU Djursland (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

 

Århus Købmandsskole vurderer, at der ikke vil kunne skabes et tilstrækkeligt godt studiemiljø, samt at der er gode transportmuligheder til andre udbudssteder. Tradium kan ikke anbefale yderligere udbud i det berørte område, da uddannelsesforsyningen er dækkende og af ønskværdig kvalitet for handelsgymnasiet med eksisterende udbud.

 

Tilkendegivelserne fra Syddjurs kommune og UU Djursland støtter, at der oprettes et merkantilt udbud i Rønde, da det vil give et bedre erhvervsuddannelsesudbud og understøtte den nylige gennemførte fusion mellem Den økologiske landbrugsskole i Kalø og Viden Djurs.

 

Viden Djurs har i perioden august 2007 frem til juni 2013 udbudt den merkantile erhvervsskoleindgang i Hornslet. Undervisningsministeriet havde ikke givet tilladelse til dette udbud, og udbuddet er nu nedlagt. Et nyt udbud i Rønde ville skulle starte op i 2015.

 

Der gennemføres i forbindelse med erhvervsskolereformen en ny udbudsrunde for samtlige erhvervsuddannelser med det formål at fordele alle udbud, herunder også forlagt undervisning, på de fire nye hovedområder, samtidig med at alle tidligere indgange nedlægges.

 

Administrationen anbefaler at Region Midtjylland støtter udbygningen af erhvervsuddannelserne på Djursland og tilføjer, at et nyt udbud på det merkantile område bør indgå i den samlede implementering af den nye erhvervsskolereform, når en ny udbudsrunde er gennemført. (Udkast til svar fra regionsrådet i Region Midtjylland til Undervisningsministeriet er vedlagt som bilag).

Beslutning

Sagen blev udsat med henblik på, at parterne Tradium, Århus Købmandsskole og Viden Djurs samles til en fælles forhandling om udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland. Sagen genoptages derefter.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-14

12. Oprettelse af Social- og Sundhedsuddannelsens (SOSU) grundforløb i Rønde

Resume

Randers Social- & Sundhedsskole har i henvendelse af den 21. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Rønde på Djursland. 

 

For at imødekomme problemerne med at rekruttere tilstrækkeligt med Social- og sundhedselever i Syddjurs Kommune indstiller regionsrådet til Undervisningsministeriet, at Randers Social- og Sundhedsskole godkendes til at udbyde grundforløbet i Rønde.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet anbefaler, at Randers Social og Sundhedsskole godkendes til at udbyde grundforløbet i Rønde fra august 2015 for at imødekomme de akutte problemer, som Syddjurs Kommune har i forhold til rekruttering af Social- og Sundhedselever, og

 

at udbuddet revurderes sammen med de øvrige SOSU-grundforløb i forbindelse med den samlede gennemførelse af den nye erhvervsskolereform den udbudsrunde, som gennemføres i den anledning.

Sagsfremstilling

Randers Social- & Sundhedsskole har i henvendelse af den 21. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Rønde på Djursland. 

 

I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

 

Syddjurs Kommune har i en årrække haft problemer med rekruttering af elever til Social- og sundhedsuddannelserne. Ved at oprette et udbud med beliggenhed i Syddjurs Kommune (Rønde) håber man, at det bliver muligt at rekruttere flere elever til uddannelsen med bopæl i Syddjurs Kommune, da elever fra Syddjurs ellers skal til Randers eller Aarhus.

 

Der er indhentet høringssvar fra:

 

Aarhus Social- og Sundhedsskole

Syddjurs kommune

Norddjurs kommune

UU Djursland (Ungdommens Uddannelsesvejledning)

 

Alle høringssvar anbefaler oprettelsen af et SOSU-grundforløb i Rønde, men Aarhus Social- og Sundhedsskole lægger vægt på, at det sker i et tæt samarbejde mellem SOSU-skolerne.

 

Administrationen anbefaler, at der oprettes et SOSU-grundforløb på Djursland, men at det er vigtigt, at denne udbygning sker i tæt samarbejde og koordination mellem social- og sundhedsskolerne i Randers og Aarhus. (Udkast til svar fra regionsrådet til Undervisningsministeriet er vedlagt som bilag).

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-6-14

13. Tilskud til projekt Rethink Business: Design for disassembly (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Projekt Rethink Business: Design for disassembly retter sig mod små og mellemstore virksomheder. Formålet er at skabe fokus på effektive ressourcekredsløb gennem intelligent design, således at virksomhederne lettere kan styre og reducere deres ressourceudgifter og tåle prisudsving på råvarer og på den måde forbedre deres konkurrenceevne.

 

Region Midtjylland arbejder med Cirkulær Økonomi som en driver, der kan geare erhvervsliv og samfund til at opnå forretningsmæssige og samfundsmæssige fordele af den grønne omstilling. Projektet indgår i viften af tiltag på dette område og sikrer dermed sammenhæng til og øget effekt af den eksisterende indsats.

 

Der søges om i alt 0,8 mio. kr. i 2015.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 0,8 mio. kr. i 2015 til Fonden Development Center UMT til udvikling og gennemførelse af Rethink Business: Design for Disassembly.

 

Sagsfremstilling

Projekt Rethink Business: Design for disassembly retter sig mod små og mellemstore virksomheder og gennemføres med vægt på to hovedopgaver.

 

Hovedopgave 1

Virksomheder har brug for en individuel, målrettet, og kontinuerlig praksisnær støtte for succesfyldt at kunne implementere ”Design for Disassembly” forretningsmodeller, der fremmer ressourceproduktivitet. Et team sammensat af stærke kompetencer inden for forretningsudvikling og cirkulær økonomi med særligt fokus på designfasen kan derfor agere på forskellige niveauer i og mellem virksomheder. Teamet skal med brug af erhvervsfremmesystemet skabe kontakt til virksomheder og vejlede i, hvor i virksomhedens værdikæde en indsats kan styrke forretningsudvikling og vækst optimalt. Desuden skal teamet sammen med virksomhedens ledelse og andre relevante aktører fra erhvervsfremmesystemet udvikle handlingsplan/projektskitse for det videre arbejde.

 

Hovedopgave 2

Der er brug for at øge kendskabet til vækst– og innovationspotentialerne i cirkulær økonomi og konkret i forhold til ”Design for Disassembly”. Et team skal markedsføre, formidle, kommunikere og evaluere forretningsudviklingsmetoden. Bl.a. skal der sikres dokumentation og læring i alle aktiviteter, herunder udarbejdes cases på, hvordan Design for Disassembly forretningsmodeller i praksis kan udvikles og implementeres. Evaluering af indsatsen sker i samarbejde med Region Midtjylland.

 

Effekt

Effekten er, at en indsats ud fra intentionen om at ”gi’ en hånd og ikke en håndbog” og herunder en leverance af en midlertidig innovationskraft og eksekveringskapacitet vil animere virksomhedslederne og medarbejderne til at undersøge mulighederne og udfordringerne ved ”Design for Disassembly”. Dette antages at resultere i, at virksomheden (10 stk.) sætter sig i spidsen for at forme nye "Design for Disassembly" forretningsmodeller, der kan levere til markedet for cirkulær økonomi. Et marked som EU Kommissionen lægger op til at støtte og fremme i de kommende år.

 

Organisering

Den Erhvervsdrivende Fond Development Centre UMT har egen bestyrelse med repræsentanter fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Organisationen har via dens arbejde med projekter i regi af Innovationscentret Livsstil-Bolig og beklædning, og Rethink Business (2012-2014) erfaringer med, hvordan en projektorganisering, der skal varetage ovenstående opgaver, skal stykkes sammen. Desuden har Development Centre UMT qua deres underleverandører kompetencer til, hvordan designtænkning, ressourceproduktivitet og ressourcestyring kan indtænkes i forretningsmodellen.

  

Økonomi  

Der søges om i alt 0,8 mio.kr. i 2015 af de regionale midler til erhvervsudviklingen som medfinansiering af 0,4 mio. kr. fra EU Strukturfonde, Regionalfonden, i 2015.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 0,8 mio. kr. i 2014 til projektet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-2-14

14. Tilskud til initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med initiativet er at videreudvikle det regionale innovationsmiljø Future Food Innovation for herved at styrke fødevarebranchens innovationskultur. Innovationsmiljøet yder bl.a. sparring og facilitering til fødevarevirksomheder i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af konkrete viden- og innovationssamarbejder. Herved skabes øget innovation, der på sigt kan bidrage til mere vækst og flere arbejdspladser.

 

Der søges om i alt 6,13 mio. kr. i 2015 til konsortiet Future Food Innovation ved Agro Business Park til initiativet.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6,13 mio. kr. i 2015 til konsortiet Future Food Innovation med Agro Business Park som operatør til gennemførelse af initiativet styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur.

Sagsfremstilling

Formål, aktiviteter og effekter

Formålet med initiativet er at øge den innovationsbaserede vækst i fødevarevirksomhederne, det vil sige øge andelen af innovationsaktive fødevarevirksomheder og anspore alle innovative fødevarevirksomheder til at samarbejde med andre. Målet er at skabe vedvarende ændringer i virksomhedernes innovationsaktivitet.  

Indsatsen består i at videreudvikle det regionale innovationsmiljø for fødevarer, der blev etableret i 2010. Med Vækstforums 1-årige handlingsplan for 2015 er det vigtigt at sikre kontinuiteten i indsatsen, herunder indhente læring og erfaringer, som kan indgå i planlægningen af en flerårig indsats fra 2016 og frem.

 

Aktiviteterne udbydes i et vist omfang nationalt i 2015 og omfatter blandt andet, at operatøren arbejder med rekruttering af virksomheder, fungerer som innovativt kontaktpunkt på fødevareområdet, tilbyder innovations- og vækstsparring samt forbereder og faciliterer innovative samarbejder, herunder tilbyder netværksarrangementer, innovationsworkshops mv. Innovationssamarbejderne gennemføres hver med deltagelse af minimum tre fødevarevirksomheder og en videninstitution og vil resultere i udvikling af konkrete produkter, koncepter til nye produkter eller løsninger m.v.

 

Future Food Innovation sikrer, at de rette kompetencer og ressourcer inddrages i innovationssamarbejdet, faciliterer samarbejdets indgåelse og bidrager til, at den nye viden kobles bedst muligt til eksisterende viden og processer, så der opnås blivende adfærdsændringer i virksomhederne. Endvidere tilbyder innovationsmiljøet international matchmaking, formidling, vejledning samt matchmaking i forhold til kapitalmuligheder, blandt andet i forbindelse med European Food Venture Forum. Initiativet monitoreres løbende, og der gennemføres effektmåling. Endvidere iværksættes i tæt dialog med Region Midtjylland følgeforskning af Future Food Innovations virkemidler til udvikling og styrkelse af innovationskulturen.

 

Future Food Innovations samlede aktiviteter forventes at bidrage til at skabe øget innovation og ændret innovationsadfærd, der på sigt vil resultere i øget vækst og flere arbejdspladser. Bilag med effektkæde for initiativets aktiviteter er vedlagt. Som baggrundsmateriale er ansøgningen om de regionale erhvervsudviklingsmidler samt ansøgningsskemaet til EU's Regionalfondsmidler vedhæftet.    

  

Organisering  

Ansøger er konsortiet Future Food Innovation, der består af følgende parter: Agro Business Park, Aarhus Universitet (Institut for Marketing og Organisation samt Fakultet for Science & Technology), AgroTech, Teknologisk Institut, Videncenter for Fødevareudvikling og Danish Food Cluster. Derudover har Future Food Innovation etableret et advisory board bestående af tre små og mellemstore virksomheder (SMV’er): Dansk And, GenoSkan A/S og KROMA A/S. Konsortiet bag Future Food Innovation repræsenterer en stærk faglighed på fødevareområdet i kraft af de fagligt set bredt favnende og nationalt dækkende konsortieparter, der bindes sammen af et mindre sekretariat. Den daglige ledelse består af et lille sekretariat med en innovationschef, projektleder og bogholderassistance. Herudover trækker Future Food Innovation på ressourcer hos de enkelte konsortiepartnere, som samarbejder om at skabe fælles projekter og aktiviteter.  

 

Økonomi

Der søges om 6,13 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler. Øvrig finansiering kommer fra EU's Regionalfond med 10,12 mio. kr., deltagende virksomheder med 7,5 mio. kr. samt anden finansiering med 3,75 mio. kr., der bl.a. kan komme fra egenfinansiering fra konsortiet, Business Angels, universiteter, venture selskaber, nationale programmer og fonde. 

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 6,13 mio. kr. i 2015 til initiativet.

 

Baggrund

Som led i implementeringen af Vækstforums handlingsplan for 2015 sættes fokus på en styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur. Opgaven, der skal varetages af konsortiet bag Future Food Innovation, vil skabe en videreudvikling af det innovationsmiljø på fødevareområdet, der blev etableret i 2010. Konsortiet Future Food Innovation har været centralt i udmøntningen af Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad.

 

Innovationsmiljøet og konsortiekredsen bag modtog en positiv midtvejsevaluering i 2012. Endvidere viser en evaluering fra 2014 af innovationsmiljøets pulje til innovative projekter, at de gennemførte forløb fremstår som særdeles succesfulde og effektskabende, og at den særlige faglige sparring og facilitering, som Future Food Innovation har ydet til de deltagende virksomheder, medvirker til en hurtigere og mere sikker implementering.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-2-12

15. Tilskud til initiativet forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2.0 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med initiativet forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2.0 er at styrke arbejdet med offentlig-privat innovation på hospitaler og kommuner, at etablere et klyngesekretariat og afprøve finansieringsmodellen crowdfunding.

 

Der søges om i alt 8 mio. kr. i 2014 til gennemførelse af initiativet.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 8 mio. kr. i 2014 til Fonden MTIC (Medtech Innovation Center) til initiativet forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2.0.

 

Sagsfremstilling

Hovedopgaverne for Fonden MTIC (Medtech Innovation Center) i 2015

Etablere og drive en indsats inden for offentlig-privat innovation (OPI)

Der skal udstationeres OPI-konsulenter til at arbejde som brobyggere mellem erhvervslivet, hospitaler og kommuner. Det er en kritisk forudsætning, at der på sigt kommer en forankring af OPI-indsatsen i det kommende partnerskab for sundhedsinnovation.

 

Effekter af indsatsen er på kort sigt at få opbygget en infrastruktur og processer, der kan sikre resultater på lang sigt. De langsigtede effekter er at få professionaliseret den offentlige sektors erhvervssamarbejde og få udviklet produkter og services baseret på reelle behov, som virksomhederne har større mulighed for at afsætte både nationalt og globalt.

 

Etablere og drive et klyngesekretariat 

Sekretariatet skal sikre virksomhedsdeltagelse i konferencer og messer, være formidler af relevant viden, skabe netværk, øge de forretningskritiske kompetencer på området og skabe markedsføring nationalt og internationalt.

 

Klyngesekretariatet vil samarbejde med de nationale innovationsnetværk - MedTech Innovation og Welfaretech, samt Healthcare Denmark, Invest in Denmark, Danmarks Eksportråd og de danske innovationscentre rundt om i verden.

 

Effekterne af disse aktiviteter er på kort sigt, at virksomhederne får større udbytte af at deltage i messer, at der sker mere samarbejde på tværs af klyngen, og at virksomheder generelt får opgraderet deres forretningskritiske kompetencer. På lang sigt er målet mere eksport, vækst og beskæftigelse. Til målingen af dette vil der tages udgangspunkt i en nulpunktsanalyse ud fra 2008 tal udarbejdet af IRIS Group.

 

Etablering af en crowdfunding platform, der kan bruges til at skaffe midler til tidlige udviklingsfaser af kliniske behov

Der skal etableres og afprøves en crowdfundingplatform, der kan finde finansiering til tidlige projekter og produkter til sundhedssektoren. En kritisk antagelse er, at det marked hvor denne finansieringsmodel virker også dækker det komplekse marked for sundhedsområdet.  

Dette vil ske i et samarbejde med Inno-X Healthcare og deres biomedical program for at finde kvalificerede projekter til platformen.

 

Organisering  

Fonden MTIC er en selvstændig organisation med egen bestyrelse, både med repræsentanter fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Bestyrelsens sammensætning skal godkendes af den administrative styregruppe for Vækstforum.

 

OPI-konsulenterne og klyngesekretariatet vil være under samme organisation og ledelse i MTIC. MTIC vil derudover indgå i det midtjyske partnerskab for sundhedsinnovation, der er under dannelse. Formen på dette vil blive afklaret i løbet af foråret 2015.

 

Økonomi

Der søges om i alt 8 mio. kr. i 2014. Bevillingen udmøntes i 2015 jævnfør nedenstående tabel 1.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 8 mio. kr. i 2014 til initiativet.

 

Baggrund

Siden 2009 har Region Midtjylland haft en succesfuld erhvervsfremmeindsats på sundhedsinnovationsområdet. Denne ønskes udviklet, med blandt andet et større fokus på kommune-erhverv samarbejdet og en eksperimentel finansieringsmodel.

 

Arbejdet under initiativet forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2.0 vil knyttes til en igangværende proces med at samle Aarhus Universitet, VIA, kommunerne og Region Midtjylland i et partnerskab for sundhedsinnovation.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-12-14

16. Tilskud til projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt er at øge virksomhedernes arbejde med strategiske kompetenceudviklingsplaner knyttet til deres vækststrategier og herigennem kompetenceudvikle såvel medarbejdere som ledere. En af projektets aktiviteter vil være at etablere lokale koordinerende samarbejder bestående af aktører fra de tre politikområder for at sikre virksomhederne en sammenhængende, helhedsorienteret indsats.

 

Der søges om i alt 3 mio. kr. i 2015 til projektet.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 3 mio. kr. i 2015 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt.

Sagsfremstilling

KOMPETENCEFORSYNINGmidt er en videreudvikling af KOMPETENCEmidt projektet. Vækstforum har indstillet projektet til en bevilling på 5 mio. kr. for 2015 fra Den Europæiske Socialfond.

 

Formål

Formålet med projektet er at øge virksomhedernes arbejde med strategiske kompetenceudviklingsplaner knyttet til deres vækststrategier og herigennem kompetenceudvikle såvel medarbejdere som ledere.

 

KOMPETENCEmidt 1 og 2 har etableret et unikt samarbejde mellem en række aktører, som gennem deres koordinerede indsats i forhold til det virksomhedsopsøgende arbejde, har øget efteruddannelsesaktiviteterne i Region Midtjylland betydeligt. Erhvervsstyrelsens effektvurdering af Socialfondsindsatsen viser klart, at virksomheders deltagelse i kompetenceudvikling har en positiv effekt for omsætningen, og at KOMPETENCEmidt i høj grad har været medvirkende til skabelse af ca. 4.000 nye jobs i Region Midtjylland. Udover de synlige resultater har partnerskaber mellem aktørerne skabt øget kvalitet i indsatsen. Samtidig med at virksomhederne bliver mere tilbøjelige til at igangsætte efteruddannelse.

 

Grundlaget for aktiviteterne i det udførende led er etablering af lokale koordinerende partnerskaber, som skal sikre én indgang for virksomhederne til offentlig service vedrørende rekruttering og opkvalificering. Samarbejderne skal være organiseret omkring relevante arbejdskraftoplande. Lokalområderne beslutter selv, hvordan organiseringen skal være. Målet er, at det daglige arbejde med rådgivning af virksomhederne i praksis skal udføres i et reelt samarbejde mellem de tre systemer uddannelse-, beskæftigelse- og erhversservice, så der for virksomhederne bliver tale om en sammenhængende helhedsorienteret indsats med baggrund i og fokus på deres kort- og langsigtede behov i forhold til kompetenceforsyning og vækst. Samarbejdet drøfter og beslutter den løsning, der skal findes i forhold til den enkelte virksomhed. 

 

Aktiviteter

Hovedaktiviteterne bliver udvikling af strategisk uddannelsesplanlægning (kompetenceudviklingsstrategier), udvikling af vækstplaner i små og mellemstore virksomheder, kortlægning af heraf afledte kompetencebehov herunder også styrkelse af virksomhedernes HR-arbejde samt gennemførelse af uddannelse både for medarbejdere og ledelse i forbindelse med udviklingen heraf eller i forbindelse med ændrede organiseringsformer. Aktiviteterne vil også omfatte afdækning af medarbejdernes kompetencer, det vil sige en før-afklaring i forhold til en realkompetencevurdering, der knytter sig udelukkende til uddannelser. Er der behov for højtuddannet arbejdskraft, det være dansk eller udenlandsk, er allokering heraf også en projektaktivitet.

 

Partnerne foretager et opsøgende arbejde over for virksomhederne, som afdækker behovet og danner grundlaget for projektets aktiviteter. De konkrete projektaktiviteter vil således til hver en tid være bestemt af virksomhedernes behov. Selve den opsøgende indsats skaber ikke resultaterne alene og er derfor udelukkende et vigtigt instrument til opnåelse af de fastsatte mål. Projektet vil fokusere på at afdække, motivere og aktivere virksomhedernes vækstambitioner og gennem kompetenceudvikling fremme mulighederne for en forøget hastighed i realiseringen af vækstpotentialet. Fokus vil derfor være på de virksomheder, der igennem en opsøgende indsats findes at have et vækstpotentiale eller have et ønske om at fremme et sådant. I henhold til Handlingsplan 2015 vil der være særligt fokus på fremtidens industri, energi- og miljø samt fødevarebranchen. 

 

Effekter

Det vil være projektets første målsætning at få dannet og aktiveret de lokale partnerskaber. I projektets evaluering vil der blive fokus på beskrivelsen af de forskellige modeller for lokale partnerskaber, således at der i en eventuel fortsættelse af projektet kan trækkes på erfaringer fra det første år.

  

Effekterne vil være et professionaliseret og velkoordineret opsøgende system, der tilbyder virksomhederne et enstrenget system med adgang til mangfoldige services i forhold til at styrke deres vækst.

 

Flere virksomheder vil derfor komme til at arbejde strategisk med efteruddannelse, idet kompetencebehovene tænkes sammen med virksomhedernes generelle udviklingsstrategier, hvorved deres anvendelse af efteruddannelsessystemet øges, og flere medarbejdere og ledere får efteruddannelse. For den enkelte medarbejder vil effekten være en forbedret employability.

 

Medarbejdernes formelle kompetenceniveau hæves igennem de igangsatte uddannelsesforløb, og flere vil gå i gang med at uddanne sig til et endnu højere niveau. Effekten på langt sigt vil være jobskabelse og øget produktivitet i de deltagende virksomheder. (Se endvidere figur 1 og 2 i vedhæftede bilag) 

 

Økonomi

Der søges om i alt 3 mio. kr. i 2015 fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 5 mio. kr. fra socialfonden. De resterende 2 mio. kr. finansieres af stat og kommuner.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 3 mio. kr. i 2015 til projektet.

   

Baggrund

Baggrunden for projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt er en række samfundsmæssige udfordringer: Danske virksomheders konkurrenceevne er udfordret af lav vækst i produktiviteten. Globalisering og teknologisk udvikling stiller skærpede krav til virksomhedernes omstilling og fornyelse. Med op mod en femtedel af arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse i en tid, hvor flere og flere ufaglærte job forsvinder, må der satses på efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke. Der skal derfor skabes en styrket kompetenceforsyning, hvor virksomhederne i højere grad sikres adgang til de rette kompetencer på rette tid og sted. En vigtig forudsætning for, at en sådan indsats kan lykkes, er en styrket koordinering og samordning af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikkerne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-2-14

17. Tilskud til vækstprogram for produktionsvirksomheder i Midtjylland 2015 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med vækstprogram for produktionsvirksomheder i Midtjylland 2015 er at kvalificere og øge antallet af vækstvirksomheder i Region Midtjylland inden for fremstillingsindustrien. Programmet bygger videre på det igangværende initiativ Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller og udgør et supplement til det nationale Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder.

 

Der søges om i alt 2,229 mio. kr. i 2015 til initiativet.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 2,229 mio. kr. i 2015 til professionshøjskolen VIA University College til gennemførelse af vækstprogram for produktionsvirksomheder.

Sagsfremstilling

Vækstprogrammet bygger videre på det igangværende initiativ Fremtidens industrielle forretningsmodeller og supplerer det nationale Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, som regionsrådet bevilgede midler til på sit møde den 24. september 2014. Vurderingen er, at der er flere vækstpotentielle produktionsvirksomheder i Midtjylland, som har brug for ekstern rådgivning til realisering af deres vækstpotentiale, end det antal, som forudsættes at deltage i det nationale program.

 

Det overordnede formål med programmet er at kvalificere og øge antallet af vækstvirksomheder i Region Midtjylland inden for fremstillingsindustrien.

 

Aktiviteter

Programmet omfatter følgende aktiviteter:

 

Vækstkortlægning/virksomhedspitch - ca. 60 produktionsvirksomheder identificeres som vækstpotentielle.

 

Væksttjek - ca. 45 produktionsvirksomheder får identificeret virksomhedens centrale udfordringer og prioriteret virksomhedens fremadrettede indsats.

 

Vækstløft - ca. 30 produktionsvirksomheder får konkret rådgivning til, hvordan virksomheden kan realisere sit vækstpotentiale.

 

Vækstgrupper - ca. 40 produktionsvirksomheder deltager i vækstgrupper á 5-10 virksomheder, som fokuserer på fagligt relevante områder.

 

Baggrunden for programmet er Vækstforums Handlingsplan 2015, indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling, hvorunder det er besluttet at gennemføre et program for produktionsvirksomheder. Programmet er målrettet små og mellemstore produktionsvirksomheder med vækstpotentiale. Der vil være særligt fokus på de midtjyske styrkepositioner fødevare og energi/miljø.

 

Programmet gennemføres i perioden 1. januar til 31. december 2015. 

 

Effekt

Målene for såvel det nationale som det regionale program er at øge antallet af vækstvirksomheder og øge virksomhedernes omsætning, produktivitet og beskæftigelse. Derudover er målet at øge antallet af virksomheder, som samarbejder med private rådgivere.

  

Økonomi

Der ansøges om 2,229 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 1,7 mio. kr. af regionalfondsmidlerne til gennemførelse af programmet. Der forudsættes privat medfinansiering fra virksomhederne i forbindelse med deltagelse i vækstløft og vækstgrupper. 

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,229 mio. kr. i 2015 til projektet.   

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau, Nicolaj Bang og Bent Hansen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-10-14

18. Tilskud til iværksætterprogram (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Iværksætterprogrammet har til formål at øge nye virksomheders etablerings- og overlevelsesrate samt at øge antallet af vækstiværksættere. Hovedaktiviteten i programmet er vejledning og rådgivning til iværksættere, og programmet omfatter herudover også deltagelse i vækstgrupper, adgang til Business Angels netværk, kapitalcoach m.v.

 

Der søges om i alt 12,6 mio. kr. i 2015.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 12,6 mio. kr. i 2015 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af iværksætterprogrammet.   

Sagsfremstilling

Formål og indhold

Iværksætterprogrammet har til formål at øge nye virksomheders etablerings- og overlevelsesrate samt at øge antallet af vækstiværksættere i Region midtjylland, målt på omsætning og beskæftigelse.

 

Med udgangspunkt i hypotesen om at det er muligt at træne og motivere iværksættere til i højere grad at udløse deres virksomheders vækstpotentiale, er målet for Iværksætterprogrammet at styrke iværksætternes kompetencer i forhold til at drive og udvikle deres virksomheder.

 

Hovedaktiviteten i Iværksætterprogrammet er vejledning og rådgivning til vækstiværksættere i forbindelse med etablering og udvikling af virksomhed. Herudover indeholder Iværksætterprogrammet også Investorreadiness forløb med tilknytning af en kapitalcoach, mulighed for deltagelse i springboards og adgang til Business Angels netværk. Udover den individuelle rådgivning tilbydes iværksættere deltagelse i Vækstgrupper, Platoforløb (netværk med tilknyttet faddervirksomhed) og mentorordninger.

  

Endvidere skal der gennemføres en systematisk kompetenceudviklingsindsats målrettet aktørerne i det regionale erhvervsservicesystem. Indsatsen bygger videre på den strukturerede erhvervsserviceuddannelse, der blev igangsat som led i implementeringen af Vækstuniverset.

 

Effekter

  • Nye virksomheders overlevelsesrate øges med 15 %

  • Antal vækstiværksættere øges med 50 %

  • De deltagende iværksætteres økonomiske performance er 10 % bedre end øvrige iværksætteres, målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

 

Aktiviteter

  • 100 iværksættere har deltaget i træningsforløb/camps

  • 350 iværksættere har deltaget i Rådgivningsforløb

  • 50 iværksættere har deltaget i Vækstgrupper

  • 20 iværksættere har deltaget i Plato forløb

  • 30 iværksættere har fået tilknyttet en mentor

  • 50 iværksættere har fået tilknyttet en kapitalcoach

  • 30 cases er præsenteret for Business Angels netværk

  • 12 kompetenceudviklingsmoduler for aktører i erhvervsservicesystemet er gennemført.

 

Organisering

Iværksætterprogrammet vil blive baseret på strukturen i det enstrengede erhvervsservicesystem, hvor den lokale erhvervsservice tilbyder generel vejledning til alle iværksættere og Væksthus Midtjylland varetager den specialiserede vejledning. Samarbejdsstrukturen i det regionale erhvervsservicesystem underbygges af anvendelse af fælles CRM system, fælles anvendelse af dialogværktøjet Væksthjulet og fælles markedsføringsindsats. 

 

Økonomi

Der søges om i alt 12,6 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 11,488 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler. Der forudsættes privat medfinansiering fra iværksætterne i forbindelse med deltagelse i rådgivningsforløb, camps, vækstgrupper m.v.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 12,6 mio. kr. i 2015 til initiativet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-3-14

19. Tilskud til program for virksomhedsudvikling 2015 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med program for virksomhedsudvikling 2015 er at skabe flere midtjyske vækstvirksomheder, der realiserer et internationalt vækstpotentiale. Initiativet er en fortsættelse af virksomhedsrettede aktiviteter såsom rådgivning, sparring og kollektive forløb, hvis positive effekt er dokumenteret i flere evalueringer. Dertil giver initiativet mulighed for samarbejde med videninstitutioner.

 

Der søges om i alt 10,3 mio. kr. i 2015.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 10,3 mio. kr. i 2015 til Væksthus Midtjylland til program for virksomhedsudvikling.

Sagsfremstilling

Initiativet bygger videre på flere eksisterende/hidtidige regionale programmer: VÆKSTmidt Accelerator, FØDEVAREmidt, CleanTEKmidt og KLYNGEmidt Netværksinitiativ.

 

Formålet med programmet er at skabe flere midtjyske virksomheder, der realiserer et internationalt vækstpotentiale.

 

Målene er at øge antallet af vækstvirksomheder og antallet af innovative små og mellemstore virksomheder samt at målgruppen oplever erhvervsfremmesystemet som sammenhængende og kompetent.

 

Indsatsen baseres på kriterier og parametre i Det Midtjyske Vækstunivers, som udgør erhvervsfremmesystemets arbejdsgrundlag for at fremme vækst i regionens virksomheder. Status sommer 2014 for Det Midtjyske Vækstunivers er vedlagt som bilag.

 

Aktiviteter

Programmet omfatter følgende konkrete aktivitetsmål i 2015:

 

  • 25 kollektive træningsforløb, basismodul med 270 virksomheder

  • 12 kollektive træningsforløb, træningscamps med 125 deltagervirksomheder

  • 65 individuelle rådgivningsforløb

  • 8 vækstsparringsforløb

  • 4 vækstgrupper med 24 deltagervirksomheder

  • 12 strategiske netværk fase 1 med 36 deltagervirksomheder

  • 9 strategiske netværk fase 2 med 27 deltagervirksomheder

  • 10 strategiske netværk fase 3 med 30 deltagervirksomheder

 

Fælles for alle virksomheder er, at de tilknyttes en Key Account Manager fra Væksthuset, som systematisk følger op på gennemførte forløb og informerer og vejleder om fortsatte væksttilbud og muligheder for virksomheden.

 

Dertil gennemføres 12 kompetenceudviklingsmoduler målrettet medarbejdere i det midtjyske erhvervsfremmesystem i regi af MEA - Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi. 

 

Baggrunden for initiativet er Vækstforums Handlingsplan 2015, hvor det under indsatsområdet "Innovation og forretningsudvikling" er besluttet at gennemføre et Program for Virksomhedsudvikling. Programmet er målrettet små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale med særligt fokus på de midtjyske styrkepositioner Fødevare, Energi/Miljø samt Produktion.

 

Programmet gennemføres i perioden 1. januar til 31. december 2015. 

 

Effekt

Effekten af initiativet er ca. 130 nye vækstvirksomheder målt på beskæftigelse og ca. 20 nye innovative virksomheder.

 

Derudover vil indsatsen have effekt på eksport, indtjening og beskæftigelse.

 

Økonomi

Der søges om i alt 10,3 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 9,8 mio. kr. af regionalfondsmidlerne til gennemførelse af initiativet. Der forudsættes privat medfinansiering fra virksomhederne i forbindelse med individuel rådgivning, vækstsparring, vækstgrupper samt strategiske netværk fase 2 og 3. 

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 10,3 mio. kr. i 2015 til programmet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau, Nicolaj Bang og Bent Hansen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-5-14

20. Tilskud til initiativet VidenFacilitatorMidt (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med initiativet VidenFacilitatorMidt er at få flere små og mellemstore virksomheder i regionen til at samarbejde med forskere om innovation, gøre deres samarbejde lettere og øge udbyttet af samspillet. Initiativet skal desuden ses som et supplement til et nyt, nationalt program for videnbaseret innovation. En væsentlig aktivitet i initiativet er at etablere et netværk af facilitatorer, VidenFacilitatorMidt, der skal vejlede om vidensamarbejde og facilitere samarbejdet mellem virksomheder og forskere.

 

Der søges om i alt 2,35 mio. kr. i 2015.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 2,35 mio. kr. i 2015 til Inbiom, Innovationsnetværket for Biomasse til iværksættelse af VidenFacilitatorMidt.

Sagsfremstilling

Etableringen af VidenFacilitatorMidt-netværket skal supplere det nye nationale program for videnbaseret innovation, InnoBooster, ved at tilbyde uvildig facilitering til de ca. 100 midtjyske små og mellemstore virksomheder, der forventes at opnå statslig støtte fra programmet i 2015. Netværket kan også tilbyde at facilitere samarbejde mellem forskere og virksomheder inden for andre af Vækstforums programmer til virksomhedsudvikling.

 

Initiativet udspringer af Vækstforums projekt "Genvej til ny viden", der netop dokumenterer, at facilitering af samarbejdet mellem virksomheder og forskere betyder meget for virksomhedernes udbytte af vidensamarbejdet. Initiativet knytter desuden an til Danmarks Innovationsfonds nye program for videnbaseret innovation i små og mellemstore virksomheder. Programmet støtter blandt andet virksomhedernes køb af viden fra videninstitutioner og kan herunder støtte facilitering af samarbejdet mellem forskere og virksomheder.

 

Aktiviteter

Initiativet omfatter følgende aktiviteter målrettet til virksomhederne:

 

Netværket skal informere om vidensamarbejde generelt og markedsføre InnoBooster overfor små og mellemstore virksomheder i regionen samt vejlede potentielle deltagere. Netværket skal desuden stå for match-making mellem virksomheder, forskere og facilitatorer og varetage faciliteringen af samarbejdsprocesserne.

 

Initiativet omfatter desuden en række indledende aktiviteter, der er målrettet deltagerne i facilitatornetværket. Den udpegede operatør står for disse aktiviteter, der skal ruste deltagerne i netværket til at varetage deres opgaver i forhold til virksomhederne.

 

Operatøren skal rekruttere og udvælge facilitatorer samt etablere og drive et fagligt netværk for facilitatorerne. Operatøren skal desuden udvikle og gennemføre et fagligt uddannelsesforløb for facilitatorerne. Endelig skal operatøren udvikle og indarbejde nye metoder og værktøjer til facilitering samt samarbejde med videninstitutioner om følgeforskning.

 

  

Effekter

Det forretningsmæssige udbytte for de deltagende virksomheder i form af øget vækst, der er opnået gennem f.eks. lancering af nye produkter eller services, kan først forventes efter 2-3 år. Den økonomiske effekt for den enkelte virksomhed vil løbende blive evalueret af administrationen.

 

Projektperiode

Projektperioden er 1. januar 2015–31. december 2015.

 

Økonomi

Der søges om 2,35 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet. Det forudsættes, at udgifterne til det enkelte faciliteringsforløb dækkes af støtten fra InnoBooster-programmet og af virksomhedens medfinansiering.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,35 mio. kr. i 2015 til iværksættelse af VidenFacilitatorMidt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau, Nicolaj Bang og Bent Hansen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-4-14

21. Tilskud til eksport- og internationaliseringsprogram i 2015 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med eksport- og internationaliseringsprogrammet er at skabe øget beskæftigelse, omsætning og eksport i virksomhederne.

 

Ansøgningen bygger på de hidtidige gode erfaringer fra især GLOBALmidt programmet og indeholder fem program aktiviteter: Kompetenceudvikling for virksomheder med særligt potentiale, sparringsforløb med indbygget markedsbesøg, eksportcoaching, workshops med internationale emner samt internationaliseringsrådgivning.

 

Der søges om i alt 3,7 mio. kr. i 2014.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 3,7 mio. kr. i 2014 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af eksport og internationaliseringsprogram for Region Midtjylland.

 

Sagsfremstilling

Programmet sigter på at skabe fundamentet for en langsigtet og markant international vækst i Region Midtjylland, hvor virksomhederne udnytter nye vækst- og eksportmuligheder.

 

Dette skal ske ved at identificere små og mellemstore virksomheder med internationalt vækstpotentiale og foretage en vækstkortlægning af virksomhedernes udviklingsbehov og muligheder. Virksomhederne tilbydes derefter kompetenceudviklingsaktiviteter målrettet internationalisering og eksport. 

 

Programmet sigter også på at samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører i en fælles eksportmobiliseringsindsats og at fremme anvendelsen af professionelle internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder, tilpasset virksomhedernes behov.

 

Målet med programmet er, at flere virksomheder igangsætter eksport eller anden international aktivitet, samt at flere allerede eksporterende virksomheder øger deres eksport, og at der herigennem skabes flere vækstvirksomheder. Disse defineres som små og mellemstore virksomheder, der i tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 % i antal ansatte, og som har mindst fem ansatte ved vækstperiodens begyndelse.

 

Programmet bygger på de hidtidige gode erfaringer fra GLOBALmidt og andre programmer samt løbende opfølgning på en række eksport- og internationaliseringsydelser. En statistik for væksthusene har opgjort, at i perioden 2009-2012 gjorde 682 midtjyske virksomheder brug af internationaliseringstilbud hos Væksthus Midtjylland. Disse virksomheder har i denne periode haft en samlet jobmæssig vækst på 1.493 årsværk og en samlet vækst i eksporten på 1,59 mia. kr.

 

Aktiviteter og effekter

Programmet består af fem aktiviteter med følgende indhold: 

 

Kompetenceforløb for virksomheder med særligt internationalt potentiale er intensive forløb, som sigter på hurtig succes på et nyt marked, det vil sige i løbet af ni måneder. Forløbet består i afklarende vejledning, fælles kompetenceudvikling, individuel rådgivning samt markedsbesøg. Der planlægges et forløb for 10 virksomheder.

    

Sparringsforløb med markedsbesøg er forløb for eksportpotentielle virksomheder, men som har mindre international erfaring. Markedsbesøget vil typisk blive til et nærmarked. Der planlægges at afvikle fire fælles sparringsforløb for i alt 30 virksomheder.

   

Eksportcoaching henvender sig til internationalt mindre erfarne virksomheder, som ønsker målrettet sparring med erfarne eksportører. Der gennemføres 18 eksportcoaching forløb.

  

Workshops af en dags varighed henvender sig til virksomheder med et betydeligt potentiale og kan sprede sig over mange emner, f.eks. konkrete markeder, CSR (virksomhedernes samfundsmæssige ansvar) og interkulturelle kompetencer. Der gennemføres fire workshops med i alt 70 deltagere.

   

Individuelle rådgivningsforløb vedr. internationalisering som sigter på at skaffe fagspecifik viden fra relevante videnleverandører f.eks. vedrørende internationaliseringsstrategi, markedsanalyser, produktudvikling med tilpasning til et nyt marked og deltagelse i europæiske forsknings- og innovationsprogrammer. Der planlægges i alt 30 rådgivningsforløb.   

 

Programmets aktiviteter vil blive indbygget i Det Midtjyske Vækstunivers, hvor indsatsen betragtes som en samfundsmæssig investering i at udnytte vækst- og internationaliseringspotentialet hos virksomhederne.

 

Effektmålet på lang sigt, det vil sige fem år, er, at der skabes 45 vækstvirksomheder og yderligere 40 vækstvirksomheder efter de fem år. Som baggrundsmateriale er vedhæftet en oversigt over effektkæden med kritiske antagelser.

 

Organisering 

Programmet vil blive ledet af en projektleder hos Væksthus Midtjylland, som vil få det overordnede ansvar for programmets fem aktiviteter. Vedkommende vil være forankret i Væksthusets internationale platform. Herved sikres koordinering og synergi i forhold til en række regionale og nationale aktører, bl.a. Eksportrådet og Eksportkreditfonden.

 

Projektpartneren Central Denmark EU Office (CDEU) inddrages i forbindelse med aktiviteterne kompetenceudvikling for virksomheder med særligt internationalt potentiale, workshops og internationaliseringsrådgivning. Der vil endelig være et tæt samarbejde med lokal erhvervsservice, som på grundlag af generel vejledning vil visitere lokale virksomheder til programmet.

 

Økonomi

Der søges om i alt 3,7 mio. kr. i 2014 af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 3,5 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond. Der forudsættes privat medfinansiering på i alt 3,2 mio. kr. fra de virksomheder, som deltager i program aktiviteterne. Bevillingen udmøntes i 2015 jævnfør nedenstående tabel 1.  

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 3,7 mio. kr. i 2015 til programmet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-11-13

22. Tilskud til Midtjysk Turisme for 2015 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Midtjysk Turisme er operatør på Vækstforums handlingsplan Ny VÆKST i turismen 2015 for perioden 2012-2015. Da den nuværende bevilling ophører med udgangen af 2014, er der behov for en bevilling for 2015 for, at Midtjysk Turisme kan løse opgaver i 2015. Disse opgaver vil i hovedsagen bestå i at færdiggøre indsatser under den nuværende handlingsplan og overføre opgaver til de nye turismeudviklingsselskaber.

 

Der søges om i alt 6 mio. kr. i 2014.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6 mio. kr. i 2014 til Midtjysk Turisme til færdiggørelse af indsatser under den nuværende handlingsplan og overførelse af opgaver til de nye turismeudviklingsselskaber, og

 

at dannelsen af de nationale selskaber følges nøje, og at administrationen skal afklare den fremtidige varetagelse af opgaver, som ikke vil kunne placeres hos de nye selskaber.  

Sagsfremstilling

Midtjysk Turisme blev 26. april 2011 godkendt som regional operatør på Vækstforums handlingsplan "Ny VÆKST i turismen 2015" for perioden 2012-2015. Midtjysk Turisme fik den 24. august 2011 bevilget støtte til at gennemføre udviklingsaktiviteter for perioden 2012-2014. Dette betyder, at Midtjysk Turisme ikke har en bevilling til at gennemføre udviklingsaktiviteter i 2015.

 

Midtjysk Turismes løsning i opgaver i 2015 skal ses i tæt sammenhæng med regeringens aftaler om ny organisering af turismen og forslag til Lov om dansk turisme. Den nye organisering betyder, at der etableres to nye selskaber:

 

  • Dansk Kyst- og Naturturisme

  • Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.

 

Storbyturisme forankres i Wonderful Copenhagen, der tillægges et særligt ansvar for udvikling af storbyturismen.

 

Det er aftalt mellem Danske Regioner og Erhvervs- og Vækstministeriet, at relevante aktiviteter fra de regionale turismeudviklingsselskaber overføres til de to nye selskaber. Det betyder, at hovedparten eller alle Midtjysk Turismes opgaver overføres til de nye selskaber. Selskabet for Dansk Kyst- og Naturturisme og Selskab for Erhvervs- og Mødeturisme etableres begge pr. 1. januar 2015. Der er igangsat et arbejde med at fastlægge arbejdsopgaver, vedtægter, økonomi, ansættelse af direktør m.m. for de nye selskaber.

 

Først når opgaverne for de nye selskaber er fastlagt, er det muligt at vurdere, hvorvidt der er regionale opgaver, der ikke løses af de nye selskaber og dermed muligt efterfølgende at afklare, hvor sådanne opgaver skal løses.

 

Midtjysk Turismes opgaver i 2015 vil hovedsageligt bestå i at:

 

  • færdiggøre nuværende opgaver blandt andet i samspil med øvrige operatører inden for turismehandlingsplanen

  • overføre opgaver til de nye selskaber.

 

Administrationen har tidligere gjort opmærksom på, at der kan være opgaver, som ikke hensigtsmæssigt kan placeres hos de nye selskaber. Det kan dreje sig om:

 

  • Kulturturisme og samspil med Aarhus 2017

  • Turismeeffekter af det regionale eventarbejde

  • EU-funding

  • Samspil med øvrige regionalt erhvervsfremme.

 

Når opgaveporteføljen for de nye selskaber foreligger, skal der ske en vurdering af, hvor en fremtidig løsning og organisatorisk forankring af disse opgaver mest hensigtsmæssigt placeres. Dette skal ses i sammenhæng med regionens øvrige initiativer og organisatoriske enheder i regionen, eksempelvis Aarhus 2017, EU-kontoret, partnerskabet med kommunerne om eventarbejde m.m. Midtjysk Turisme vil ligeledes være en naturlig samarbejdspartner i afklaring af dette.

 

Midtjysk Turisme forventes at indgå i et samarbejde med Regional Udvikling om at klarlægge, hvor løsning af opgaver, der ikke umiddelbart kan placeres hos de nye selskaber, skal placeres.

 

En sådan afklaring bør være gennemført inden udgangen af 1. kvartal 2015. Denne afklaring vil sammen med fastlæggelse af opgaver for de nye selskaber danne baggrund for en beslutning om tilretning af Midtjysk Turismes budget.

 

Der indgås en resultatkontrakt med Midtjysk Turisme for 2015, der vil have følgende hovedindhold:

 

  • opgaver i forbindelse med de tre forretningsområder "Stærke feriesteder", "Mersalg" og "Erhvervsturisme"

  • synlighed og opbakning til den regionale turismeindsats

  • fortsat videnopsamling og formidling

  • overførsel af opgaver fra Midtjysk Turisme til de nye turismeudviklingsselskaber

  • løsning af konkrete regionale opgaver, som ikke løses af de ny selskaber, i 2015.

 

Det bemærkes, at Region Sjælland har besluttet at opsige driftsaftale med Østdansk Turisme fra den 1. april 2015. Det forventes tilsvarende, at Region Nordjylland ikke yder tilskud til Visitnordjylland fra medio 2015. Det nuværende Visitnordjylland transformeres formentligt til et nyt kommunalt/regionalt erhvervssamarbejde i Region Nordjylland.

 

Der søges om i alt 6 mio. kr. i 2014. Bevillingen udmøntes i 2015 jævnfør nedenstående tabel 1.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. oktober 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 6 mio. kr. i 2014 til Midtjysk Turisme.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-26-07

23. Genindtrædelse i CPMR Østersøkommissionen

Resume

Region Midtjylland valgte i 2013, med virkning fra den 1. januar 2014, at melde sig ud af CPMR (Konferencen for Perifere Maritime Regioner) Østersøkommissionen, idet organisationen var præget af mangelfuld sekretariatsarbejde samt manglende kontinuitet i det politiske arbejde.

 

CPMR har ydet en stor indsats i forhold til Østersøkommissionen, og den er nu på rette spor både politisk, økonomisk og sekretariatsmæssigt. Region Syddanmark og Region Midtjylland er derfor blevet kraftigt opfordret til at genindtræde i kommissionen.

 

Det foreslås derfor, at Region Midtjylland sammen med Region Syddanmark genindtræder i CPMR Østersøkommissionen med virkning fra den 1. januar 2015.

 

Udgifterne til kontingent og deltagelse i møder afholdes inden for det vedtagne budget for 2015.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland genindtræder i CPMR Østersøkommissionen i en prøveperiode på to år, som evalueres i 2017, og

 

at Region Midtjylland ved sin genindtræden overlader bestyrelsesposten (repræsentant og suppleant) i Østersøkommissionen til Region Sjælland og Region Syddanmark.

Sagsfremstilling

CPMR (Konferencen for Perifere Maritime Regioner) samler omkring 160 europæiske regioner. Regionerne kommer fra 28 lande og repræsenterer næsten 200 millioner mennesker. CPMR arbejder på at varetage regionernes interesser generelt og i særdeleshed i relation til EU. CPMR's formål er at påvirke politikkerne ved lovgivningsprocessen i EU, og ligeledes kvalificere rollen som implementerende myndighed i forhold til nationale og EU-politikområder. Via CPMR har medlemsregionerne mulighed for at følge og påvirke udviklingen på både nationalt og europæisk niveau.

 

Under CPMR er der seks kommissioner:

  • The Islands Commission – Ø-kommissionen

  • The Atlantic Arc Commission – Atlanterhavskommissionen

  • The North Sea Commission - Nordsøkommissionen

  • The Baltic Sea Commission - Østersøkommissionen

  • The Intermediterranean Commission – Middelhavskommissionen

  • The Balkan and Black Sea Regional Commission – Balkan og Sortehavskommissionen

 

Som CPMR-medlem skal hver region minimum være medlem af én kommission. Efter hvert regionsrådsvalg udpeger de danske medlemsregioner én landerepæsentant og én -suppleant til CPMR's bestyrelse samt én landerepræsentant og -suppleant til de relevante kommissioner. Henrik Qvist er i indeværende valgperiode den danske landerepræsentant i CPMR. Region Syddanmark og Region Nordjylland har henholdsvis landerepræsentant og -suppleantposten i Nordsøkommissionen.

 

Inden strukturreformen i 2007 var Ringkøbing Amt og Viborg Amt medlem af Nordsøkommissionen, mens Århus Amt var medlem af Østersøkommissionen. Region Midtjylland var fra begyndelsen medlem af både Nordsø- og Østersøkommissionen. Region Midtjylland valgte i 2013, med virkning fra den 1. januar 2014, at melde sig ud af Østersøkommissionen, idet organisationen var præget af mangelfuldt sekretariatsarbejde samt manglende kontinuitet i det politiske arbejde.

 

CPMR har ydet en stor indsats i forhold til Østersøkommissionen, og den er nu på rette spor både politisk, økonomisk og sekretariatsmæssigt. Region Syddanmark og Region Midtjylland er derfor blevet kraftigt opfordret til at genindtræde i kommissionen.

 

Politiske repræsentanter fra Region Syddanmark og Region Midtjylland har drøftet:

 

  • at genindtræde i Østersøkommissionen fra 2015,

  • at de to regioner sammen opfordrer Region Sjælland til også at indtræde,

  • at bestyrelsesposten i kommissionen bliver et anliggende for Region Syddanmark og Region Sjælland som henholdsvis landerepræsentant og -suppleant,

  • at Region Midtjylland som ordinært medlem og deltager i den årlige generalforsamling via Region Midtjyllands repræsentant i CPMR,

  • at medlemskabet i første omgang er valgperioden ud som en prøveperiode, og medlemskabet evalueres af Administrationen i 2017, som forelægges regionsrådet

  • at økonomien i 2015 afholdes indenfor det vedtagne budget for 2015.

 

Region Midtjyllands udgifter i forhold til fornyet medlemskab er dels kontingent på ca. 12.000 kr. (1.600 euro) samt rejseudgifter for en politiker og en embedsmand i forbindelse med den årlige generalforsamling.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at Region Midtjylland ikke genindtræder i CPMR Østersøkommissionen.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-13

24. Forslag om justering af kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende dokumentation og data

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende dokumentation og data har drøftet sit kommissorium og anmoder regionsrådet om, at der foretages en justering heraf. Herunder ønsker udvalget at ændre navn til det midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsenet.

Direktionen indstiller,

at det justerede kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende dokumentation og data godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet nedsatte den 29. januar 2014 et midlertidigt udvalg vedrørende dokumentation og data og godkendte et kommissorium herfor.

 

Det midlertidige udvalg har på sit møde den 28. oktober 2014 drøftet kommissoriet med henblik på at vurdere, om der er behov for at anmode regionsrådet om at foretage justeringer. 

 

Udvalget foreslog i den forbindelse, at kommissoriet tilføjes en formulering om, at udvalget har til formål at identificere områder, hvor registrering ikke er meningsfuld, herunder hvor der er dobbeltregistreringer, som er unødigt tidskrævende for personalet.

 

Udvalget ønsker at anmode om at ændre navnet for udvalget til det midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsenet.

 

Endvidere, at det tilføjes, at udvalget vil inddrage relevante koncernfora (RMU m.m.) og repræsentanter fra faggrupper i drøftelsen omkring arbejdsgange og registrering af data.

 

På den baggrund er kommissoriet revideret med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-100-14

25. Forslag om omlægning af sengekapaciteten i Regionspsykiatrien Horsens

Resume

Det foreslås, at 13 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens omlægges. Det foreslås i stedet at udvide og styrke to sengeafsnit og at styrke den ambulante aktivitet. Forslaget er begrundet i mangel på speciallæger i psykiatri, og at de 13 sengepladser har vist sig at kunne erstattes af anden indsats.

Direktionen indstiller,

at 13 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens med virkning fra 1. januar 2015 permanent omlægges til at udvide og styrke to sengeafsnit samt til at styrke den ambulante indsats, og

 

at budgettet for Regionspsykiatrien Horsens fastholdes.

Sagsfremstilling

Med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af kapaciteten foreslås det, at der permanent omlægges 13 sengepladser under Regionspsykiatrien Horsens til dels en udvidelse og styrkelse af to tilbageværende sengeafsnit, det intensive sengeafsnit og det åbne afsnit og dels til en styrket ambulant indsats. Der er i dag en normering på 54 senge i de tre afsnit. Hvis omlægningen gennemføres, vil der fremover være to afsnit med 41 senge samt to ekstra senge i overbelægningssituationer.

 

Rekrutteringsproblemer på lægeområdet hen over sommeren har medført midlertidig nedlukning af 13 senge i Regionspsykiatrien Horsens. Udfordringerne med at rekruttere speciallæger i psykiatri forventes at være vedvarende. I forbindelse med den midlertidige lukning blev de indlagte patienter fordelt på de to tilbageværende afsnit.

 

Belægningsprocenten har i nedlukningsperioden (2. juni 2014 til 1. oktober 2014) været på 86,7 procent, selv om der var lukket 13 senge. Der har ligeledes været et fald i antallet af indlæggelser på 9,6 procent, hvilket tilskrives det forhold, at en samling af speciallægeressourcerne har bevirket mere effektive og kortere indlæggelsesforløb. Der har heller ikke været tale om, at flere patienter som følge af det lidt større pres på afdelingen har måttet indlægges på andre afdelinger sammenlignet med året før.

 

Permanentgøres omlægningen, vil det medføre, at antallet af senge pr. 10.000 indbyggere i Regionspsykiatrien Horsens kommer på niveau med de øvrige psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland.

 

Den ambulante virksomhed styrkes blandt andet gennem etablering af et akutteam i tilknytning til det intensive afsnit. Desuden etableres et retspsykiatrisk team samt en udredningsenhed i relation til to ambulatorier.

 

Omlægningerne vil ikke medføre afskedigelse af personale, idet tilpasningerne forventes at kunne ske ved ikke at genbesætte vakante stillinger.

 

De frigjorte midler i forbindelse med lukningen af det ene afsnit vil blive overført til de to tilbageblevne afsnit, hvorfor det anbefales, at budgettet for Regionspsykiatrien Horsens fastholdes.

 

Da omlægningen betyder, at den stationære aktivitet samlet set bliver mindre, mens den ambulante aktivitet bliver større, vil det være nødvendigt at justere produktivitetsmålet for psykiatrien, hvilket vil ske i forbindelse med regionsoverblikket pr. 31. oktober 2014.

 

Der henvises til vedlagte notat om forslag om omlægning af sengekapaciteten i Regionspsykiatrien Horsens.

 

Det bemærkes, at Region Midtjylland fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget 31,3 mio. kr. til etablering af otte psykiatriske sengepladser i hovedfunktion fra satspuljen 2012-2015. Betingelsen for at modtage midlerne var, at Region Midtjylland opretholder det antal sengepladser, der var i regionen ved udgangen af 2011 til udgangen af 2015, hvorefter betingelserne for at modtage en permanent bevilling fra ministeriet ville blive taget op.

 

Optællingen i 2011 viste, at baseline for Region Midtjylland er en nederste grænse på 444 voksenpsykiatriske sengepladser. På nuværende tidspunkt er der i Region Midtjylland 464 voksenpsykiatriske sengepladser, hvorfor det vurderes, at betingelsen for at modtage midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil være til stede, selv om der lukkes 13 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-32-12

26. Orientering om strategi for regionens lægeboliger mv.

Resume

Regionerne er gennem aftalen med Yngre Læger forpligtet til at opretholde tilbud af et vist antal boliger til læger. Region Midtjylland råder i dag over 530 boligenheder, hvoraf de 225 er forpligtet boliger til læger.

 

I relation til de kommende udflytninger af hospitaler samt behovet for modernisering for en stor del af boligerne, har administrationen belyst forskellige modeller for den fremadrettede organisering af boligerne.

 

Administrationen har skrevet til Danske Regioner med henblik på, at en ophævelse af forpligtelsen tages med i de kommende forhandlinger med Yngre Læger. 

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionerne er gennem overenskomstaftalen med Yngre Læger forpligtet til at opretholde tilbud af et vist antal boliger til læger.

 

Region Midtjylland råder i dag over 530 boligenheder i relation til hospitalerne, hvoraf de 225 er forpligtet lægeboliger. De 502 enheder ejer regionen selv og er enten kategoriseret som lægebolig, funktionærbolig eller elevværelse. Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest har haft nedsat en fælles arbejdsgruppe, der har belyst forskellige modeller for den fremadrettede organisering af boligerne, herunder vilkårene i den nuværende aftale.

 

Aftalen med Yngre Læger

Én af udfordringerne med lægeboligerne er, at huslejeniveauet er reguleret i aftalen med Yngre Læger, og at dette niveau ligger væsentligt under markedsniveauet. En stor del af boligerne ligger i den lave ende af moderniserings- og vedligeholdelsesskalaen, hvilket kan tyde på, at boliger er et mindre prioriteret område for hospitalerne.

 

Den nuværende overenskomst er gældende for perioden 1. april 2013–31. marts 2015.

 

Administrationen har foreslået Danske Regioner, at der i den kommende overenskomstperiode ikke indgås aftale om boligforhold for læger. Det vil derved være op til regionerne selv at vurdere behov og huslejeniveau – f.eks. set i forhold til rekruttering. Alternativet hertil er, at ordningen gradvist udfases.

 

Regionens investeringsplan

Regionens investeringsplan er som bekendt under stort pres, og som følge af anlægsloftet og budgetloven vil en præmis for de videre beslutninger om den fremtidige organisering af boliger være, at investeringer først kan prioriteres efter 2020/2021. Anlægsloftet er et ”brutto-loft”, og derfor kan indtægter fx fra salg af nuværende boliger ikke modregnes.

 

Spørgsmålet er, om hospitalerne kan vente de ca. 8 år med at flytte boligerne til en placering ved de nye hospitaler eller foretage en større modernisering af de eksisterende boliger. Derfor vil en af de mulige modeller, som skal overvejes, være, at nye boliger lejes gennem privat firma.

 

Den endelig model vil skulle tilpasses de lokale forudsætninger og hospitalsfremadrettede behov, og derfor planlægges en proces med hvert enkelt hospital.

 

Strategien har været drøftet med hospitalsledelserne, hvor det er besluttet at gå videre i følgende spor, at:

 

  • hospitalerne som udgangspunkt kun bibeholder/etablere nye boliger i henhold til forpligtelsen 

  • investeringer holdes på et minimum indtil der igen bliver plads i anlægsbudgettet 

  • administrationen har skrevet til Danske Regioner med henblik på, at en ophævelse af forpligtelsen tages med i de kommende forhandlinger med Yngre Læger 

  • behovet drøftes med de enkelte hospitaler.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-78-10-12

27. Orientering om første delevaluering af Ny styring i et patientperspektiv

Resume

Der orienteres om første delevaluering af Ny styring i et patientperspektiv i forhold til arbejdet med de udvalgte patientnære mål, afdelingernes beretning om arbejdet med projektet og udviklingen i DRG-værdien.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om første delevaluering af Ny styring i et patientperspektiv tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 29. januar 2014 godkendte regionsrådet projektet Ny styring i et patientperspektiv, hvis formål er at bidrage med viden om hvilke patientnære mål, der kan tilskynde til at levere mest mulig sundhed for indsatsen og dernæst også, om disse mål giver den ønskede effekt, når der styres efter dem.

 

Et andet formål med projektet er at undersøge, hvad konsekvenserne er for f.eks. den kommunale medfinansiering og statens aktivitetsafhængige pulje, når afdelingerne fokuserer på budgetoverholdelse, antal unikke cpr-numre, opfyldelse af kvalitets- og servicemål og mere patientnære mål.

 

Siden vedtagelsen har Ny styring i et patientperspektiv fået megen omtale. Der har således været oplæg om Ny styring i et patientperspektiv i forbindelse med forskellige arrangementer, hvor politikere, medarbejdere, forskere og borgere har hørt om og spurgt ind til projektet.

 

Arbejdet med projektet på afdelingerne

Siden januar 2014 har afdelingerne arbejdet med projektet og de nye patientnære mål. Et arbejde der vil fortsætte fremadrettet, da opgaven med at finde nye patientnære mål fortsat er en svær opgave. En stor del af arbejdet i denne første del af projektperioden har derfor bestået i at operationalisere og kvalificere målene og tilvejebringe data.

 

I vedlagte bilagsmateriale findes en delevaluering for hver af de afdelinger, der indgår i projektet. Hver afdeling har berettet om arbejdet med projektet frem til nu samt givet en status på de nye patientnære mål, de præsenterede for regionsrådet med vedtagelsen af projektet. Der foregår stadig et arbejde med at blive i stand til at få data på de valgte patientnære mål. Det betyder også, at de målinger, der præsenteres i bilaget, er præmature. For nogle mål er afdelingerne først ved at nærme sig en baseline-måling, og andre steder er baseline på baggrund af 2013 ikke sikker endnu. Andre steder igen er målet så nyt, at baseline skabes ud fra 2014. Tilsvarende usikkerhed gælder for de mål, hvor der er angivet en udvikling baseret på første halvår. Det er endnu for tidligt i projektet til at kunne drage konklusioner på baggrund af de valgte mål.

 

Arbejdet med at ændre handlinger og kultur er dog allerede i gang på afdelingerne, hvilket der kan læses nærmere om i bilaget. Opsummeringsvist kan nævnes følgende eksempler på nogle af de mål, der arbejdes med:

 

[image]

[image]

 

Udover arbejdet med Ny styring i et patientperspektiv sikrer afdelingerne også, at de kontinuerligt opretholder deres ansvar i forhold til de økonomi-, kvalitets- og servicemål, som er vedtaget i budget 2014. For en nærmere status på dette arbejde henvises til sundhedsoverblikket per 31. august 2014, som kan læses i et selvstændigt dagsordenspunkt på regionsrådets møde den 29. oktober 2014, hvor den seneste opfølgning på budgettet er præsenteret.

 

Konsekvenserne for aktiviteten målt i DRG-værdi

Det andet formål i Ny styring i et patientperspektiv er at undersøge konsekvenserne af denne form for styring på DRG-værdien og den finansiering, der foretages på baggrund af denne.

 

[image]

 

Hver afdeling har i forbindelse med delevalueringen indmeldt et antal unikke CPR-numre, som også fremgår af vedlagte bilagsmateriale. Der er dog foretaget en opsummering i nedenstående tabel. 

 

[image]

 

Det ser i øjeblikket ud til, at DRG-værdien overordnet set fastholdes på de involverede afdelinger, samtidig med at antal unikke CPR-numre fastholdes og i nogle tilfælde endda stiger.    

 

Status for følgeforskningen til Ny styring i et patientperspektiv

Følgeforskningen er igangsættelsen og koordineres af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Forskergruppen består af forskere fra bl.a. Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt internationale eksperter fra bl.a. England og Tyskland.

Følgeforskningen består af en række delprojekter:

 

  • Den politiske beslutningsproces forud for beslutningen om at igangsætte projektet

  • Politologiske perspektiver på ændringen i styringsmidler

  • Sundhedsøkonomisk belysning

  • Organisatoriske perspektiver på ændringer

  • Den oplevede kvalitet i patientperspektiv.

 

Forskergruppen arbejder intensivt på at finde midler til yderligere finansiering af følgeforskningen. Gruppen har fået afslag på den første store fælles ansøgning til Det Strategiske Forskningsråd, men arbejder nu på to ansøgninger til Det Frie Forskningsråd og på etablering af kontakt til en række fonde.

 

Status for indholdet i følgeforskningen er, at dataindsamlingen er påbegyndt. Der er gennemført en større spørgeskemaundersøgelse, og analyse af disse data er igangsat. Spørgeskemaundersøgelsen gentages med henblik på at følge udviklingen på de pågældende afdelinger. Dertil foretages interview med centrale informanter, og registerstudier af effekterne af Ny styring i et patientperspektiv er under planlægning.

 

I øjeblikket arbejdes på to konkrete forskningsartikler, som har til formål at diskutere Ny styring i et patientperspektiv som indsats sammenlignet med internationale trends i relation til finansieringsmodeller af sundhedssystemer, så de første konkrete resultater af følgeforskningen er således undervejs. 

 

Næste status 

Fremadrettet fortsætter afdelingerne arbejdet med projektet, og næste delevaluering præsenteres for regionsrådet i maj 2015.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-352-08

28. Orientering om toriske linser til patienter der skal opereres for grå stær

Resume

Regionsrådet har tidligere besluttet, at patienter med bygningsfejl kan få indsat toriske linser, som kan korrigere for bygningsfejl, når de alligevel skal opereres for grå stær.

 

Det har ikke været muligt at indgå en aftale med de praktiserende øjenlæger om brug af toriske linser, så patienter, der opfylder kriterierne, og som ønsker det, skal henvises til hospitalerne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet, at patienterne skal have mulighed for at få indopereret en torisk linse, som kan korrigere for bygningsfejl over to dioptrier (mål for hvor stor bygningsfejlen er), når de alligevel skal opereres for grå stær. En torisk linse kan - i modsætning til en almindelig linse - korrigere for bygningsfejl, så patienten ofte kan undgå at bruge briller efterfølgende.

 

Regionsrådet besluttede i den forbindelse, at der skulle indledes forhandling med de praktiserende øjenlæger om en supplerende aftale til den eksisterende grå stær aftale, så også patienter behandlet hos de praktiserende øjenlæger kan få indopereret toriske linser uden at skulle viderevisiteres til hospitalerne.

 

Administrationen har forhandlet med de praktiserende øjenlæger, men det har desværre ikke været muligt at indgå en aftale inden for de økonomiske rammer, regionsrådet har vedtaget.

 

Patienter med bygningsfejl over 2,0 dioptrier, og som ønsker det, skal derfor opereres på hospitalerne.

 

Administrationen vil skrive til de praktiserende øjenlæger for at sikre, at de er opmærksomme på patienternes rettigheder med hensyn til toriske linser, så de patienter, der opfylder kriterierne, og som ønsker det, kan blive henvist til hospitalerne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet orienteringen indgår i opfølgningen på budgetforliget.

 

Anders Kühnau og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen