Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i forretningsudvalget
den 19. januar 2015 kl. 13:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Godkendelse af Sundhedsaftale 2015-2018
3 Gebyr ved udeblivelser fra aftaler med to hospitalsafdelinger i Region Midtjylland
4 DNV-Gødstrup: Tilpasning af kapacitet
5 DNV-Gødstrup: Godkendelse af budgetflytninger mellem delprojekter
6 Hospitalsenheden Horsens: Udbud af Nye Nord i totalentreprise
7 Forslag til ny budgetmodel for hospicer i Region Midtjylland og omfordeling af hospicernes budgetter
8 Omfordeling af meraktivitetsmidler på gigtområdet
9 Udmøntning af medicoteknisk pulje i 2015
10 Udvidelse af Skive Kommunes lejemål i Skive sundhedshus
11 Udmøntning af midler til sundhedshuse i henhold til hensigtserklæring i Budget 2015
12 Godkendelse af praksisplan for kiropraktorområdet
13 Forslag om studietur for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud
14 Anlægsbevilling og projektforslag for ombygning af Bækketoften i Hedensted
15 Udfordringer for Vækst- og Udviklingsstrategien
16 Resultatkontraktopfølgning september 2014
17 Effektmåling af Vækstforums strukturfondsfinansierede projekter - igangsat i perioden 2007 til 2010
18 Røntgenfacilitet til materialeundersøgelse - MAX IV installation i Lund, Sverige (Indstilling fra Vækstforum)
19 Udviklingsprojekter med fokus på det kreative erhverv (Indstilling fra Vækstforum)
20 Midtjysk Inkubatorprogram - udviklingsmiljøer for iværksættere (Indstilling fra Vækstforum)
21 Tillægsbevilling til initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur (Indstilling fra Vækstforum)
22 Uddannelsesdebatten 2015 - ansøgning til uddannelsespuljen
23 Merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde
24 Indberetning af kapacitet på de gymnasiale uddannelser for skoleåret 2015-2016
25 Forslag om studietur for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling
26 Orientering om status for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis
27 Orientering om specialeplanlægning
28 Orientering om status vedrørende udvikling af molekylær medicin
29 Orientering om Forbrugsvariationsprojektet
30 Orientering vedrørende opfølgning på klagesager, patienterstatning og utilsigtede hændelser på hospitalerne i Region Midtjylland
31 Orientering om anbefaling vedrørende placering af ydernumre på kiropraktorområdet
32 Orientering om status på Europæisk Kulturhovedstad 2017
Sagnr.: 1-00-12-13

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-228-12

2. Godkendelse af Sundhedsaftale 2015-2018

Resume

Sundhedskoordinationsudvalget har med udgangspunkt i bidragene fra høringsrunden tilrettet og enstemmigt godkendt sundhedsaftalen. Aftalen er nu til godkendelse i regionsrådet og i de 19 byråd.

 

Aftalen til godkendelse består af en politisk aftale, der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet, og Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling.  

Direktionen indstiller,

at den politiske aftale 'Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser' godkendes, og

 

at sundhedsaftalen godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har på baggrund af høringsrunden tilrettet sundhedsaftalen, og aftalen er nu til godkendelse i regionsrådet og i de 19 Byråd.

 

Sundhedsaftalen består af:

 

  • En politisk aftale "Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser", der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet

  • Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling.

 

Høringssvarene medførte blandt andet større fokus på samarbejdet med borgeren og med de pårørende og på gennemsigtighed i økonomi ved opgaveoverdragelse.

 

Følgende ændringer er foretaget i 'Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser':

  • En skærpelse af afsnittet vedrørende på borgerens præmisser, hvor blandt andet afsnittet om pårørendes inddragelse styrkes.

  • Tilføjelse af et kort afsnit i kapitel 4 om implementering herunder gennemsigtighed i forhold til faglige og økonomiske konsekvenser.

  • Tilføjelse af kort afsnit i kapitel 4 om sundhedsaftalen og praksisplanen.

  • Tilføjelse i kapitel 4, afsnit vedrørende økonomi, hvor formuleringen er skærpet, så det fremgår, at: Et grundlæggende princip for opgaveoverdragelse bør derfor være gennemsigtighed i de økonomiske og faglige konsekvenser, og at der er enighed mellem regioner og kommuner.  

 

Den godkendte sundhedsaftale vil træde i kraft pr. 1. februar 2015. Konkrete indsatser i sundhedsaftalen vil blive gennemført løbende over den fire-årige aftaleperiode. Processen for gennemførelse af de konkrete indsatser vil blive meldt ud i takt med udrulningen.

 

Sundhedsaftalekomplekset (Politiske aftale og sundhedsaftalen) vil efter godkendelse i regionsråd og byråd blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 31. januar 2015 med henblik på godkendelse af aftalen. Sundhedsstyrelsen behandler aftalen indenfor 6 uger efter modtagelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-78-2-12

3. Gebyr ved udeblivelser fra aftaler med to hospitalsafdelinger i Region Midtjylland

Resume

Patienters udeblivelse fra aftaler opleves som et stigende problem i det danske sundhedsvæsen. Indførelse af gebyr kunne være en metode til at nedbringe antallet af udeblivelser. Da der mangler viden på området, igangsætter Region Midtjylland på vegne af alle regioner derfor et forsøg med gebyr ved udeblivelse fra ambulante aftaler med hospitaler. Forskningsprojektet skal undersøge effekten og eventuelle negative konsekvenser ved indførelse af gebyr.

 

Protokollen for projektet er nu blevet godkendt i Danske Regioner og i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det forventes, at de første patienter vil kunne opkræves gebyr senest fra 1. maj 2015.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,

 

at CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling bevilges 500.000 kr. til projektet i 2015, og

 

at bevillingen finansieres af den under fællesudgifter og -indtægter afsatte ramme til øvrige udgifter i 2015.

Sagsfremstilling

I 2014 blev der opnået enighed mellem Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Region Midtjylland om at igangsætte et forsøg med gebyr ved udeblivelser for derved at tilvejebringe et praktisk erfaringsgrundlag for det videre arbejde med at reducere omfanget af udeblivelser. Samtidig blev sundhedsloven ændret, således, at regionerne fik lovhjemmel til at gennemføre forsøg med gebyr ved udeblivelse.

 

Indførelse af gebyr har længe været diskuteret som en mulig metode til at mindske omfanget af udeblivelser fra ambulante aftaler i sundhedsvæsenet. Hidtil har der manglet viden på området. Den evidens, der findes, antyder moderat eller marginal effekt på udeblivelser. Men undersøgelserne er ikke entydige.

 

Danske Regioner har derfor indstillet, at Region Midtjylland stiller sig til rådighed for på vegne af alle regioner forsøgsvis at opkræve gebyr ved udeblivelse fra aftaler med hospitaler. Forsøget skal undersøge gebyrets effekt på udeblivelser og eventuelle negative konsekvenser af indførelse af gebyr ved udeblivelse i forbindelse med elektive, ambulante besøg i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

 

På den baggrund har Region Midtjylland udarbejdet en protokol, som beskriver den videnskabelige undersøgelse af problemstillingen og rammerne for projektet. Projektledelsen er hos CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, som gennemfører projektet i samarbejde med KORA - Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, Koncernøkonomi og de to deltagende hospitalsafdelinger.

 

Protokollen for projektet er godkendt i Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning og i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

De to hospitalsafdelinger, som vil indgå i projektet, er Radiologisk Afsnit, Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Regionshospitalet Viborg.

 

Det forventes, at de første patienter vil kunne afkræves gebyr ved udeblivelser hurtigst muligt, dog senest fra 1. maj 2015.

 

Økonomi

Projektet har et samlet budget på 3,5 mio. kr., Region Midtjylland bidrager med 500.000 kr., hvilket finansieres af fællesudgifter og -indtægter, øvrige udgifter. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

4. DNV-Gødstrup: Tilpasning af kapacitet

Sagsfremstilling

Sagen er udgået.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

5. DNV-Gødstrup: Godkendelse af budgetflytninger mellem delprojekter

Resume

Der er behov for budgettilpasninger i DNV-Gødstrup projektet efter afholdt licitation på delprojekt 4 - råhus nord og delprojekt 7 - badekabiner. Det foreslås, at der i alt flyttes 45,2 mio. kr. (indeks 120,5) til delprojekt 4 - råhus nord fra øvrige dele af projektet.

Direktionen indstiller,

at budgetflytningerne til delprojekt 4 - råhus nord jf. tabel 4 godkendes.

Sagsfremstilling

Efter afholdt licitation på delprojekt 4 (råhus nord) og delprojekt 7 (badekabiner) i storentreprise i DNV-Gødstrup projektet er der behov for budgettilpasninger på i alt 45,2 mio. kr. (indeks 120,5). Det foreslås derfor, at der overføres budget fra delprojekt 5, 8, 9, 10 og 11 til delprojekt 4.

 

Den 1. september 2014 blev delprojekt 4 - nord og delprojekt 7 udbudt i storentreprise. Ud af seks prækvalificerede valgte tre entreprenører at afgive tilbud. Af de bydende var Jørgen Friis Poulsen og Max Bögel billigst med et tilpasset bud på 181,4 mio. kr.

 

Udbuddet omfattede 41.000 kvadratmeter råhus og 189 præfabrikerede badekabiner. Råhuset nord udgør ca. 40 % af det samlede råhus.

 

Det styrende budget for delprojekt 4 – nord og delprojekt 7 var af totalrådgiver CuraVita beregnet til 136,2 mio. kr. Tilpasningsbehovet mellem det styrende budget og det laveste tilpassede tilbud på 181,4 er derfor 45,2 mio. kr.

 

Administrationen vurderer, at de overvejende grunde til, at licitationsresultatet er højere end budgettet, er følgende:

 

For det første indikerer en simpel beregning af kvadratmeterpriser i forhold til den første råhus-entreprise, at priserne i de to udbud er i niveau. Licitationsresultatet var ligeledes over budget for licitationen på syd-delen af råhusopgaven.

 

For det andet kan det udledes af informationer fra entreprenørmarkedet før udbudsproceduren, at priserne er på et niveau, som kan forventes. Når de indkomne tilbud på henholdsvis syd- og nordsporet af råhusopgaven samtidig ligger meget tæt, må det antages, at priserne er niveauet for opgaven.

 

[image]

 

Det fremsendte tilbud fra Jørgen Friis Poulsen og Max Bögel er gennemgået med henblik på at kunne sammenligne forudsætninger for det styrende budget og det indkomne tilbud.

 

[image]

 

Note 1) Posteringer som henhører under særskilte konti i hovedbudgettet for projektet, samt ydelser som ikke medtages såsom:

 

  • Stipulerede ydelser (f.eks. ekstra uforudsete udgifter tilført af rådgivere eller entreprenører)

  • Andet materialevalg for trapper

  • Byggepladsomkostninger

  • Vinterforanstaltninger.

Endvidere forventes en forhandling med henblik på en optimering på ca. 10 mio. kr.

Herefter udestår der et tilpasningsbehov mellem den tilpassede tilbudspris og det styrende budget på 45,2 mio. kr. Det udestående tilpasningsbehov af budgettet skal ske ved, at det styrende budget tilføres budget fra efterfølgende endnu ikke-udbudte delprojekter.

 

Dette kan kun ske ved, at de efterfølgende delprojekter tilpasses i indhold. De resterende delprojekter er derfor gennemgået med henblik på yderligere tilpasning. Gennemgangen har resulteret i, at delprojekt 4 tilføres budget samt tilhørende budget til udførelsesrisiko, entreringsrisiko og uforudseelige forhold fra andre delprojekter i overensstemmelse med nedenstående tabel 3.

 

[image]

 

En udspecificering af tilpasningerne i delprojekterne findes i vedlagte bilag. Desuden fremgår budgetflytningerne af vedlagte anlægsoverslag for hele kvalitetsfondsprojektet.

Knap 12 mio. kr. af de foreslåede tilpasninger i delprojekt 5, delprojekt 8, delprojekt 9, delprojekt 10 og delprojekt 11 er poster fra det gældende prioriterings- og besparelseskatalog. Samtidig er der fjernet to poster fra kataloget, da de blev taget ud af projektet i forbindelse med tilpasningen af tilbuddet fra entreprenøren. Det gældende prioriterings- og besparelseskatalog summerer op til 113 mio. kr. Efter tilpasningerne summer kataloget op til ca. 98,5 mio. kr. Endvidere skal det bemærkes, at der er søgt efter tilpasninger i projektet, som så vidt muligt er reversible. Det vil sige, at de vil kunne føres tilbage i projektet, hvis der fremadrettet frigøres anlægsmidler. 

 

Budgetflytninger 

I nedenstående tabel 4 fremgår budgetflytninger fra delprojekter med afsat rådighedsbeløb (indeks 134).

 

[image]

 

Tabellen viser, at der reduceres i afsatte rådighedsbeløb til delprojekt 8, 9 og 10. De øvrige tilpasninger er i delprojekter, hvor der ikke er rådighedsbeløb at tage fra, enten fuldt ud eller delvist, og de fremgår derfor ikke af ovenstående tabel 4.

 

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

     

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2014-2018:

 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

6. Hospitalsenheden Horsens: Udbud af Nye Nord i totalentreprise

Resume

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. november 2014, at byggeprojekterne Nye Nord 1 og Nye Nord 2 på Hospitalsenheden Horsens slås sammen og udbydes i totalentreprise. Den detaljerede udbudsstrategi for det samlede projekt forelægges nu til godkendelse. Udbudsstrategien indebærer blandt andet, at udbuddet sker som begrænset udbud med prækvalifikation, og at tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Direktionen indstiller,

at udbud af Nye Nord sker som begrænset udbud med forudgående prækvalifikation i totalentreprise i henhold til EU’s Udbudsdirektiv og Region Midtjyllands Byggeregulativ, og

 

at tildelingskriteriet for udbuddet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på sit møde den 26. november 2014, at Nye Nord 1 og Nye Nord 2 udbydes samlet i totalentreprise på baggrund af et udvidet dispositionsforslag.

 

Hospitalsenheden Horsens har efterfølgende udarbejdet en detaljeret udbudsstrategi, der vedlægges dagsorden som bilag. Fra denne udbudsstrategi fremhæves særligt følgende:

 

I prækvalifikationen udvælges, såfremt der er flere end fem, der ansøger om at måtte afgive tilbud, de ansøgere, der vurderes bedst egnede til at løse opgaven. Der vil blandt andet blive lagt vægt på ansøgernes erfaring med at medvirke i totalentreprise, erfaring med hospitalsbyggeri samt størrelsesmæssig og økonomisk robusthed svarende til opgaven. For så vidt angår økonomisk robusthed, stilles der krav om, at ansøger som minimum har haft en gennemsnitlig årlig omsætning de seneste tre år på 400 mio. kr. Såfremt ansøger er et konsortium bestående af flere firmaer opfyldes mindstekravet til omsætning som summen af de enkelte firmaer til sammen.

 

Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Som underkriterier anbefales følgende:

 

  • Tilbudssum med vægtning 50 %

  • Kvalitet i det tilbudte projekt med vægtning 30 %

  • Organisation og samarbejde med vægtning 20 %.

 

Ved fastlæggelse af vægtningen er der lagt vægt på at signalere, at en lav tilbudssum vægter lige så højt som et godt projekt. En vægt på pris på 50 % er i udbudsmæssig sammenhæng en meget høj vægt. Det gode projekt i form af kvalitet i materialer og udførelse anbefales at vægte 30 %, mens det gode hospitalsprojekt opnås i et godt samarbejde med hospitalets repræsentanter, hvorfor vægtningen af tilbudsgivers organisation og samarbejde vægtes med de resterende 20 %.

 

Såfremt regionsrådet godkender den detaljerede udbudsstrategi vil udbudsprocessens hovedterminer være:

 

  • Annoncering af EU udbud: 6. februar 2015

  • Ansøgning om prækvalifikation, sidste frist: 19. marts 2015

  • Meddelelse om prækvalifikation til ansøgere: 30. april 2015

  • Udsendelse af udbudsmateriale til tilbudsgivere: 7. maj 2015

  • Aflevering af tilbud: 18. august 2015

  • Indgåelse af kontrakt med totalentreprenør: 30. september 2015.

 

Som tidligere nævnt er udbudsgrundlaget et udvidet dispositionsforslag. Det planlægges, at dette dispositionsforslag vil blive forelagt til godkendelse på regionsrådets møde den 29. april 2015 samtidig med anmodning om frigivelse af endelig anlægsbevilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-233-12

7. Forslag til ny budgetmodel for hospicer i Region Midtjylland og omfordeling af hospicernes budgetter

Resume

Der foreslås en ny budgetmodel for de hospicer, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med. Budgetmodellen vil sikre, at Region Midtjyllands driftstilskud fordeles mere ligeligt i forhold til de enkelte hospicers størrelse. Forslaget til budgetmodel indebærer en omfordeling af hospicernes nuværende budgetter. Der er udarbejdet forslag til to måder at udmønte omfordelingen på.

Direktionen indstiller,

at forslag til ny budgetmodel for hospiceområdet i Region Midtjylland vedtages,

 

at hospicernes budgetter omfordeles efter forslag 1 eller forslag 2, og

 

at budgetterne for hospice justeres i forhold til den valgte omfordelingsmodel med virkning fra 1. juli 2015.

Sagsfremstilling

Vedtagelsen af den foreslåede nye budgetmodel vil indebære, at budgettet for Gudenå Hospice forhøjes med 1,3 mio. kr. Modellen vil endvidere indebære, at budgetterne for de øvrige hospicer reduceres.  

  

Baggrunden for forslaget er følgende:

 

Regionsrådet fastlægger hvert år det årlige drifts- og anlægsbudget for hospicer i Region Midtjylland.

 

I 2009 vedtog regionsrådet den nuværende budgetmodel for hospicer, som går ud på, at hvert hospice får et fast tilskud pr. plads uanset antallet af pladser. Hertil kommer midler til dækning af ejendomsudgifterne. Dette beløb varierer fra hospice til hospice, idet ejendomsudgifterne er forskellige.

 

Den nuværende model med ensartet driftstilskud pr. plads tager ikke hensyn til, at et større hospice generelt giver mulighed for en bedre driftsøkonomi end et mindre hospice, hvor der er færre pladser at fordele de faste udgifter på.

 

Problemstillingen aktualiseres ved etableringen af Gudenå Hospice, som påbegynder driften af ni pladser den 1. april 2015. Det mindste hospice vil herefter have ni pladser og det største 15 pladser.

 

Regionsrådet har i forbindelse med, at driftsoverenskomsten mellem Region Midtjylland og Den selvejende institution Gudenå Hospice, Brædstrup, blev indgået, tilkendegivet, at det endelige driftstilskud til Gudenå Hospice eventuelt kunne justeres efter gennemgang af driftsregnskaberne for de øvrige i Region Midtjylland.

 

Forslag til ny budgetmodel for hospicerne

Administrationen har med udgangspunkt i fremmødeprofiler udarbejdet forslag til ny budgetmodel. 

 

Fremmødeprofiler er et anerkendt værktøj, der på hospitalerne anvendes til at fastlægge bemandingen på hospitalsafsnittene. Fremmødeprofiler tager højde for antallet af pladser, overenskomstmæssige krav, arbejdsmiljølovgivning m.v. og er således et stringent og gennemskueligt redskab. Der er ligeledes taget højde for, at normeringen skal indeholde plads til ferie, afløsning ved sygdom og kursusaktiviteter. Budgetmodellen foreslås således fremover at udgøre driftstilskud beregnet ud fra fremmødeprofiler samt ejendomsudgifter, der er genberegnet, således at der eksempelvis tages højde for, at udgifter til afdrag på lån er faldet siden driftsoverenskomsten blev indgået. Ejendomsudgifterne vil fortsat kunne variere. Hospicerne skal endvidere fremover orientere om ændringer i forudsætningerne for ejendomsudgifterne.

 

To forskellige forslag til omfordeling af budgetterne

Beregningen af driftsbudgetterne ud fra fremmødeprofiler viser, at budgetterne for de fire nuværende hospicer kan reduceres med 2 mio. kr. Budgettet for Gudenå Hospice mangler derimod 1,3 mio. kr., for at driften kan sammensættes i henhold til fremmødeprofilerne. Det foreslås derfor, at der omfordeles 1,3 mio. kr. til Gudenå Hospice. De resterende 0,7 mio. kr. foreslås bibeholdt på de nuværende hospicer. Der er udarbejdet to forslag til at omfordele budgetterne på.

 

Forslag 1: Omfordeling i forhold til fremmødeprofiler for alle hospicer

Modellen tager udgangspunkt i, at der tildeles Gudenå Hospice 1,3 mio. kr., og at de fire øvrige hospicers budgetter reduceres forholdsmæssigt med dette beløb. De "overskydende" 0,7 mio. kr. bibeholdes på de fire nuværende hospicer efter en forholdsmæssig fordeling.

 

Årsbudgetterne (drifts- og ejendomsudgifter) for de eksisterende fire hospicer i Region Midtjylland samt for det kommende Gudenå Hospice foreslås således frem over at være som gengivet i nedenstående tabel.

 

[image]

 

Gudenå Hospice tilføres et beløb på 1,339 mio. kr. og får et budget på 16,176 mio. kr.

 

Det bemærkes, at forslaget til de årlige budgetreduktioner for de eksisterende fire hospicer i 2015 kun vil udgøre halvdelen i 2015, såfremt den nye budgetmodel først får virkning i sidste halvdel af året.  

 

Gudenå Hospice tilføres fra åbningen den 1. april 2015 en forholdsmæssig andel af den årlige budgetforøgelse på 1,3 mio. kr. Budgetforøgelsen for april-juni 2015 til Gudenå Hospice på 325.000 kr. foreslås finansieret via konto til øvrig drift.

 

Forslag 2: Omfordeling, der tager højde for tidligere donation til Anker Fjord Hospice 

I forbindelse med høring af forslag til ny budgetmodel og forslag om, at der sker en omfordeling på alle hospicer (forslag 1), har bestyrelsen for Anker Fjord Hospice påpeget, at den donation, som i 2006 blev givet til Anker Fjord Hospice, indebar, at huslejen på Anker fjord Hospice blev 1 mio. kr. mindre, end hvis byggeriet var lånefinansieret. I forbindelse med udmøntning af besparelser på hospiceområdet vedtog regionsrådet den 18. marts 2009, at værdien af donationen til Anker Fjord Hospice på 1 mio. kr. skulle fordeles med 50 % til de fysiske rammer og med 50 % til driftsmæssige serviceforbedringer. Donationen skulle sikre, at Anker Fjord Hospice kunne opretholde et højere serviceniveau.

 

Såfremt regionsrådet vil bibeholde de samme principper fra beslutningen fra 2009, foreslås det, at Anker Fjord Hospices besparelse på 363.000 kr. fordeles mellem Hospice Søholm, Hospice Limfjord, Hospice Djursland og Anker Fjord Hospice efter budgetandele. Forslaget giver anledning til følgende budgetmæssige ændringer jævnfør nedenstående tabel.

 

[image]

 

Gudenå Hospice tilføres et beløb på 1,339 mio. kr. og får et budget på 16,176 mio. kr.

 

Det bemærkes, at forslaget til de årlige budgetreduktioner for de eksisterende fire hospicer i 2015 kun vil udgøre halvdelen i 2015, såfremt den nye budgetmodel først får virkning i sidste halvdel af året.  

 

Gudenå Hospice tilføres fra åbningen den 1. april 2015 en forholdsmæssig andel af den årlige budgetforøgelse på 1,3 mio. kr. Budgetforøgelsen for april-juni 2015 til Gudenå Hospice på 325.000 kr. foreslås finansieret via konto til øvrig drift.

 

Høring af budgetmodel

Forslaget til ny budgetmodel samt omfordelingsforslag 1 har på møde den 27. oktober 2014 været fremlagt og drøftet med hospicebestyrelserne og hospicecheferne for de fem hospicer. Forslaget har herudover været i høring. Der er indkommet samlet høringssvar fra henholdsvis fire hospicebestyrelser og hospicecheferne samt fra bestyrelsen for Gudenå Hospice. Herudover har bestyrelsesformand for Anker Fjord Hospice, Esben Lunde Larsen samt medarbejderne ved Hospice Djursland afgivet bemærkninger. Desuden har formændene for de fire nuværende hospicebestyrelser den 8. december 2014 rettet henvendelse til regionsrådets medlemmer vedrørende de foreslåede budgetreduktioner. Høringssvarene samt henvendelsen vedlægges til orientering.

 

Der vedlægges endvidere notat om høringssvar vedrørende ændring af budgetmodel for hospicer i Region Midtjylland med administrationens bemærkninger.

 

På baggrund af ovenstående høringsrunde vedrørende omfordelingsforslag 1 har administrationen udarbejdet omfordelingsforslag 2, der tager højde for den tidligere donation til Anker Fjord Hospice. Det rådgivende udvalg vedrørende Hospitalsområdet har med forbehold for hospicernes bemærkninger vedrørende omfordelingsforslag 2 anbefalet denne model.

 

Hospicernes bemærkninger til omfordelingsforslag 2 er vedlagt som bilag til den videre behandling i forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-147-06-V

8. Omfordeling af meraktivitetsmidler på gigtområdet

Resume

Det foreslås, at Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenheden Vest over en periode på to år i 2016 og 2017 modtager i alt 7,2 mio. kr., som svarer til halvdelen af meraktivitetsmidlerne på gigtområdet fra Regionshospitalet Silkeborg. Derudover justeres to-center-modellen, så begge gigtcentre er omfattet af ens samarbejdsaftaler.

Direktionen indstiller,

at der omfordeles 7,2 mio. kr. i meraktivitetsmidler, svarende til 14,4 mio. kr. DRG-aktivitet, fra Hospitalsenhed Midt til Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenheden Vest, 

 

at omfordelingen sker over to år, med første halvdel i 2016 og det fulde beløb i 2017, og

 

at justering af samarbejdsaftalen inden for Reumatologisk Center Vest godkendes.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg på hospitalsområdet har på deres møde den 12. januar 2015 bedt administrationen om at fremskaffe supplerende oplysninger forud for behandling i forretningsudvalget den 19. januar 2015. Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte tillægsnotat, som indeholder oplysning om ventetider, antal gigtlæger på tværs af hospitalerne og fordeling af yngre læger i hoveduddannelse. Det er oplyst, hvordan gigtlæger indgår i akutsammenhængen på akuthospitalerne, og hvordan der vil blive fulgt op på kvaliteten på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Endelig bliver mulige scenarier for forskningen i Silkeborg beskrevet.

 

Det foreslås, at halvdelen af meraktivitetsmidlerne på 14,4 mio. kr. til gigtområdet på Regionshospitalet Silkeborg, det vil sige 7,2 mio. kr. omfordeles til Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenheden Vest over en periode på to år i 2016 og 2017. De tre regionshospitaler tilføres 2,4 mio. kr. hver til at varetage udredning og behandling af gigtpatienter fra deres optageområde.

 

Baggrunden for forslaget er Omstillingsplanens hensigtserklæring om, at organiseringen af gigtområdet skal revurderes, når rekruttering og besættelse af stillinger er forbedret. Baggrunden er desuden, at det af budgetforliget for 2015 fremgår, at administrationen skal undersøge, hvordan man kan styrke dækningen af gigtlæger på de øvrige akuthospitaler af hensyn til kvaliteten.

 

Af vedlagte notat fremgår det, at antallet af hoveduddannelsesstillinger er udvidet to gange siden Omstillingsplanen blev vedtaget, og at uddannelsesstillingerne nu bliver besat. Det har ført til, at der i 2014 er 29 yngre læger i hoveduddannelsesforløb til at blive gigtlæge mod 14 i 2010.

 

Det foreslås, at omfordeling af de 7,2 mio. kr. i meraktivitetsmidler fra Hospitalsenhed Midt til de øvrige regionshospitaler sker over to år, således at 3,6 mio. kr. omfordeles i 2016 (det vil sige 1,2 mio. kr. til de tre hospitalsenheder) og hele beløbet på 7,2 mio. kr. fordeles i 2017.

 

Med overførslen af budgetmidler følger ansvar for eget optageområde. Endvidere vil der ske aktivitetsopfølgning på overførslen af midler til regionshospitalerne i form af regulære meraktivitetsprojekter, således at hospitalerne leverer dobbelt så meget gigtbehandling i DRG-værdi for de tildelte midler.

 

For det andet foreslås det at justere to-center-modellen således, at samarbejdsaftalen for det vestlige center mellem Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest kommer til at ligne samarbejdsaftalen for det østlige center. Det betyder, at læger og andet personale ansættes lokalt, at der ikke overføres budgetmidler ved vakante stillinger i Hospitalsenheden Vest, samt at man samarbejder om visitationsretningslinjer og kliniske retningslinjer for patientbehandling.

 

Afslutningsvist anbefales det, at der ikke ændres på fordelingen af hoveduddannelsesstillinger, før de reumatologiske funktioner på regionshospitalerne er bæredygtige.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-3-4-07

9. Udmøntning af medicoteknisk pulje i 2015

Resume

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. I denne sagsfremstilling foreslås det, at der afsættes en pulje til indkøb af udstyr på i alt 201,1 mio. kr., og at rådighedsbeløbene fordeles over årene 2015, 2016 og 2017. Samtidig foreslås det, at prioriteringen af puljen mellem hospitalsenhederne tages til efterretning. Midlerne anvendes blandt andet til indkøb af scannere og røntgenudstyr.

Direktionen indstiller,

at der afsættes en pulje til indkøb af medicoteknisk udstyr på i alt 201,1 mio. kr. fordelt over perioden 2015 til 2017,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 5,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 5,

 

at prioriteringen af puljen på 201,1 mio. kr. jf. tabel 1, tabel 3 og tabel 4 tages til efterretning,

 

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

 

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler på puljen i tilfælde af, at indkøbene af udstyr bliver billigere end forventet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt. 

 

Der er i investeringsplanen prioriteret i alt 270 mio. kr. til investeringer i medicoteknisk udstyr i 2015. En redegørelse for den disponeringen af det prioriterede beløb i 2015 fremgår af vedlagte bilag. Der er ligeledes prioriteret 270 mio. kr. til medicotekniske investeringer i 2016 og 2017.  

 

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr
For så vidt angår puljen på 201,1 mio. kr., er den overordnede disponering som vist i tabel 1 nedenfor. Puljen, der strækker sig over årene 2015, 2016 og 2017, kaldes ”Pulje 2015”.

 

[image]

 

Det foreslås, at rådighedsbeløbene fordeles over årene 2015, 2016 og 2017 jf. nedenstående tabel 2. 

 

[image]

Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer. Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Andelen til Præhospitalet er fastsat ud fra værdien af deres apparaturpark. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

 

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 1 mio. kr. Af vedlagte bilag fremgår fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne.

 

De største enkeltudgifter i 2015-2016 vedrører:

 

  • Udskiftning og kapacitetsudvidelse på Aarhus Universitetshospital. Der investeres i udskiftning af operationsrobot, røntgenapparat og mammografiapparatur samt udvidelse med 1,5T MR-scanner.

  • Anskaffelse af MR-scanner samt Præanalytisk udstyr til Regionshospitalet Randers. Udstyret er delvist finansieret med midler fra Pulje 2015. Den resterende del af finansieringen er forhåndsdisponeret på Pulje 2016.

  • Anskaffelse af digitalt røntgenapparat til Hospitalsenheden Vest.

  • Anskaffelse af CT-scanner og MR-scanner til Hospitalsenhed Midt.

  • Anskaffelse af to røntgenapparater til Hospitalsenheden Horsens.

 

Direktionspuljen disponeres af direktionen i Region Midtjylland til uforudsete udgifter. 

 

Oversigt over puljerne

Tabel 3 viser fordelingen af puljerne på i forhold til hospitalsenhederne. Samlet set fordeler udgifterne sig med 95 mio. kr. til Pulje 1, 96,1 mio. kr. til Pulje 2 og 10 mio. kr. til direktionspuljen til uforudsete udgifter.

 

[image]

 

Finansiering af Pulje 2015

Pulje 2015 finansieres i 2015 af en blanding af anlægsmidler og leasing og i 2016 og 2017 af leasing, jfr. tabel 4

 

[image]

 

De afsatte leasing beløb er en del af de i budget 2015 afsatte leasingrammer på 118,1 mio. kr. i 2015, 160,7 mio. kr. i 2016 og 181,8 mio. kr. i 2017.

 

[image]

 

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør anlægspuljen herefter i 2015: 117.284 kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-90-06-V

10. Udvidelse af Skive Kommunes lejemål i Skive sundhedshus

Resume

Skive Kommune har på nuværende tidspunkt et lejemål i Skive Sundhedshus til kommunale sundhedsfunktioner. Skive Kommune har udtrykt interesse for at udvide lejemålet og etablere en del af den kommunale psykiatri i lejemålet. Udvidelsen af lejemålet passer godt sammen med visionerne om sundhedshuset og den kommende helhedsplan.

Direktionen indstiller,

at Skive Kommunes lejemål i Skive Sundhedshus udvides.

Sagsfremstilling

Skive Sundhedshus er et fælles projekt mellem Region Midtjylland og Skive Kommune. Skive Kommune lejer på nuværende tidspunkt ca. 3.000 kvadratmeter i sundhedshuset. Lokalerne anvendes til kommunens sundhedscenter (genoptræning, forebyggelse mv.), myndighedsafdeling og ældreservice.

 

Skive Kommune har udtrykt interesse for at udvide lejemålet med ca. 660 kvadratmeter, hvor de ekstra lokaler skal bruges til den kommunale psykiatri. Kommunen finansierer selv istandsættelsen, så der er ingen udgifter forbundet med det for regionen.   

 

Det foreslås derfor, at lejemålet med Skive Kommune udvides på samme vilkår som den nuværende aftale, og at der under forudsætning af en godkendelse af Skive Kommunes byråd indgås en såkaldt allonge (tillægsaftale) til den nuværende lejekontrakt.

 

Udvidelsen af lejemålet til Skive Kommune er i tråd med visionerne om Skive Sundhedshus og den helhedsplan, der er udarbejdet for sundhedshuset.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-236-14

11. Udmøntning af midler til sundhedshuse i henhold til hensigtserklæring i Budget 2015

Resume

I aftale om Budget 2015 for Region Midtjylland foreslås i en hensigtserklæring at afsætte 6 mio. kr. til at gennemføre ombygninger og bygningsmæssige forbedringer i regionens sundhedshuse. Første del af udmøntningen af de 6 mio. kr. gives til udarbejdelse af helhedsplaner for sundhedshusene.

Direktionen indstiller,

at processen for udmøntningen af puljen tages til efterretning,

 

at der bevilges 0,2 mio. kr. til helhedsplan for Lemvig Akuthus,

 

at der bevilges 0,2 mio. kr. til Ringkøbing Sundhedshus, og

 

at der bevilges 0,2 mio. kr. til helhedsplan for Skanderborg Sundhedscenter.

Sagsfremstilling

Proces

I processen for udmøntningen af midler i henhold til hensigtserklæring i Budget 2015 på 6 mio. kr. til sundhedshuse i Region Midtjylland, har de hospitaler, der er ansvarlige for sundhedshuse haft mulighed for at ansøge et beløb fra puljen, som skal anvendes på udarbejdelse af helhedsplaner for sundhedshusene.

 

Helhedsplanerne udarbejdes i foråret 2015. Efter behandling i regionsrådet vil de relevante hospitaler, på baggrund af disse helhedsplaner og en prioritering i forhold til behovet for ombygninger og byggemæssige forbedringer, blive tildelt midler.

 

Ansøgninger om midler til helhedsplaner

Følgende hospitaler har ansøgt om midler til helhedsplaner:

 

Hospitalsenheden Vest

  • 0,4 mio. kr. til helhedsplan for Lemvig Akuthus og Ringkøbing Sundhedshus.

 

Regionshospitalet Horsens

  • 0, 2 mio. kr. til helhedsplan for Skanderborg Sundhedscenter.

 

Status for de andre hospitaler, der har sundhedshuse i regionen:

 

Regionshospitalet Randers

Ønsker ikke at ansøge midler til helhedsplan, ønsker i stedet at midlerne udelukkende anvendes til ombygninger og forbedringer i Grenaa Sundhedshus.

 

Hospitalsenhed Midt

Har udarbejdet helhedsplan.  

 

Økonomi 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-78-08

12. Godkendelse af praksisplan for kiropraktorområdet

Resume

Samarbejdsudvalget for kiropraktorområdet fremsætter praksisplan for kiropraktorområdet til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at praksisplanen for kiropraktorområdet godkendes.

Sagsfremstilling

Samarbejdsudvalgsmøde for kiropraktorer har udarbejdet og godkendt en praksisplan for kiropraktorområdet, som skal godkendes endeligt af regionsrådet. Praksisplanen skal gælde for perioden 2015-2018.

 

Region Midtjyllands vision for kiropraktorområdet er, at kiropraktorerne forsat skal være en central aktør for tilrettelæggelsen af behandlingsindsatsen for bevægeapparatslidelser, samt at kiropraktikken i fremtidens sundhedsvæsen vil være en vigtig medspiller i det integrerede sundhedsvæsen.

 

Praksisplanen består af fire dele:

 

Del 1: Udvikling af kiropraktorområdet

Afsnittet præsenterer de målsætninger, som Samarbejdsudvalget for kiropraktorer har udpeget for kiropraktorområdet. Til hver målsætning hører en implementeringsplan.

 

Målsætningerne er:

 

1. Udvikling af patienttilfredshedsundersøgelser

2. Styrkelse af samarbejdet/kommunikationen med almen praksis

3. Styrkelse af samarbejdet/kommunikationen med kommunerne

4. Fokus på kvalitetsudvikling

5. Udvikling og understøttelse af datafangst

6. Nedbringelse af antallet af dobbeltundersøgelser

7. Fokus på kiropraktorernes kompetencer indenfor diagnostik

8. Prøvehandlinger i forhold til organisationsmuligheder for kiropraktiske klinikker.

 

Del 2: Faktuelt om kiropraktorområdet

Afsnittet beskriver blandt andet lovgrundlag, patientens rettigheder, uddannelse, kiropraktorpatienten og billeddiagnostik.

 

Del 3: Forskning og evidens

Afsnittet beskriver, hvor forskning på området foregår, samt hvad der foreligger af evidens for kiropraktisk behandling.

 

Del 4: Kapacitet

Beskrivelse og overblik over praksiskapacitet, patienter, ydelser, udgifter og aktivitetsudvikling. Afsnittet skal understøtte det fremtidige planlægningsarbejde på kiropraktorområdet.

 

Nye emner i praksisplanen

Den nye praksisplan sætter, modsat den seneste plan, for det første særligt fokus på kiropraktorerne samarbejde med andre aktører i sundhedsvæsenet - hospitaler og kommuner.

 

For det andet skal der i den kommende planperiode arbejdes med kvalitet i forhold til brugernes tilfredshed i forhold til kiropraktorbehandling. Dette skal ske ved brugertilfredshedsundersøgelse, som nævnt ovenfor.

 

Endelig sætter planen som noget nyt prøvehandlinger i gang, hvor organisationsformer på kiropraktorområdet udfordres.

 

Efter planens ikrafttræden udarbejder Samarbejdsudvalget for kiropraktorerne en prioriteret arbejdsplan for planens målsætninger og dermed opgaver for den kommende planperiode.

 

Den nye praksisplan for kiropraktorområdet har ikke nogle økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-5-12

13. Forslag om studietur for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud

Resume

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud ønsker at tage på studietur til Edinburgh, Skotland fra den 17. november 2015 til den 21. november 2015. Formålet med studieturen er at indsamle viden og erfaringer fra det Skotske sundhedsvæsen blandt andet i forhold til, hvilke initiativer der eventuelt kan igangsættes i Region Midtjylland.

  

Udvalget anmoder om regionsrådets godkendelse af studieturen.

Direktionen indstiller,

at forslaget om studietur for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud godkendes.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud ansøger om at tage på studietur til Edinburgh, Skotland i perioden fra den 17. november 2015 til den 21. november 2015. Formålet med studieturen er at indsamle viden og erfaringer fra det skotske sundhedsvæsen blandt andet i forhold til, hvilke initiativer der eventuelt kan igangsættes i Region Midtjylland.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud har til formål at bidrage til at styrke og udvikle regionens strategi og samlede indsats for udvikling af de nære sundhedstilbud og være med til at sikre en sammenhængende indsats fra alle sundhedsvæsenets sektorer. Dette skal bl.a. ske ved at undersøge og afdække problemstillinger og udfordringer inden for de nære sundhedstilbud.

 

Skotland er på mange måder sammenlignelig med Danmark, og Skotland står overfor en række af de samme udfordringer på sundhedsområdet. Derudover har det skotske selvstyre i 1999 overtaget ansvaret for landets sundhedsvæsen, hvilket igangsatte en omfattende udvikling i retning af et tættere samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet.

 

I 2010 blev den nationale skotske sundhedskvalitetsstrategi vedtaget som den overordnede ramme for kvalitetsarbejdet i det skotske sundhedssystem. Kvalitetsstrategien omfatter alle dele af og alle aktører i sundhedssystemet, og strategien har fokus på et sammenhængende, integreret sundhedsvæsen og favner derved såvel primær sektor som sekundær sektor.

 

Over de senere år er kvalitetsarbejdet i primærsektoren og rammerne for dette arbejde i øvrigt blevet opprioriteret, hvilket fremgår af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Analyse af internationale erfaringer med kvalitetsinitiativer på sundhedsområdet i 2012. En opprioritering, der også ses afspejlet i omfang og karakter af initiativer overfor praksislægerne.

 

Herunder ønskes der på studieturen et indblik i "The Quality & Outcomes Framework", som repræsenterer en samlet ramme for kvalitetsarbejdet hos de praktiserende læger. Et system, der ikke alene er udtryk for et kvalitetsstyringssystem, men også et finansieringssystem, idet praksislægerne honoreres efter outcome, målt ud fra en række indikatorer.

   
Der er udarbejdet et programudkast, der er vedlagt som bilag. Der tages forbehold for ændringer, da der ikke er foretaget bestillinger eller lavet endelige aftaler inden regionsrådets godkendelse af studieturen.

 

Deltagere

Deltagere på studieturen vil være medlemmerne af det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud (ni personer) samt medarbejdere fra administrationen. Derudover ønsker udvalget at invitere udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget med henblik på at styrke det tætte samarbejde med kommuner og praktiserende læger om udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dette med ønsket om at indhente inspiration og erfaringer til det videre arbejde med at implementere sundhedsaftalen.

 

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen. Der tages forbehold for ændringer, da flybilletter mv. endnu ikke er bestilt.

Budgetoverslaget er udarbejdet for udvalgets ni medlemmer samt et regionsrådsmedlem fra Praksisplanudvalget. Kommunerne finansierer egne udvalgsmedlemmers deltagelse. Der søges om Kvalitets og Efteruddannelsesmidler (KEU) til deltagelse af PLO medlemmer.

 

 

[image] 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-16-13

14. Anlægsbevilling og projektforslag for ombygning af Bækketoften i Hedensted

Resume

Regionsrådet gav i januar 2014 anlægsbevilling til projektering af en ombygning af Bækketoften i Hedensted. Der er nu udarbejdet et projektforslag for ombygningen.

Der søges samtidig om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Direktionen indstiller,

at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb og anvises finansiering til ombygning af Bækketoften i Hedensted jf. bevillingsskema,

 

at projektforslaget godkendes, idet projektet som udgangspunkt opføres i henhold til energiklasse 2015 med option om energiklasse 2020, og

 

at projektet udbydes i stor-/fagentreprise med tildelingskriterium som billigste tilbud.

Sagsfremstilling

Regionsrådet gav på sit møde den 29. januar 2014 anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projektering af en ombygning af Bækketoften i Hedensted. Der er nu udarbejdet et projektforslag, som søges godkendt sammen med ansøgning om anlægsbevilling til gennemførelse af ombygningen.

 

Bækketoften er et dag- og døgntilbud under Specialområde Autisme til 21 borgere med autisme og svær udviklingshæmning kombineret med yderligere udfordringer i form af blandt andet psykiatriske diagnoser. Bygningsmæssigt har målgruppen behov for overskuelige fysiske rammer, som reducerer unødige stimuli og ikke-planlagt kontakt mellem beboerne. Der er behov for en høj grad af individuel skærmning, både i boligen og i dagbeskæftigelsen.

 

I projektforslaget til ombygningen er der tegnet én ny bygning, som kan rumme både 22 boliger og 11 mindre aktivitetsrum, der hver er indrettet til to beboere. Nybygningen placeres midt på grunden, hvor der i dag er to bygninger, som anvendes til dagbeskæftigelse. Disse bygninger, som ikke er egnet til andet formål eller ombygning, og som vedligeholdelsesmæssigt er i dårlig stand, rives ned.

 

Den ene af de bygninger, der i dag anvendes til boliger indrettes til personale og servicearealer. Den anden boligafdeling, som ligger lidt væk og adskilt med en å, berøres ikke af byggeprojektet, men bevares som "buffer" eller sælges fra på et senere tidspunkt.

 

Som det ses i det vedlagte projektforslag er de 22 boliger fordelt i fire klynger. Hver bolig består af et opholdsrum med køkken, et soveværelse og et badeværelse. Der er egen indgang til alle boligerne og egen skærmet have. Mellem de enkelte boliger er der arbejdsrum, som deles fleksibelt mellem to beboere.

 

I hver klynge er der et centralt fællesrum med mulighed for socialt fællesskab i små grupper og fælles stue med et mindre køkken. Her er små "fly-in" arbejdsstationer til personalet i fællesrum.

 

I indretningen er der lagt vægt på materialer, der reducerer forstyrrende sanseindtryk, f.eks. i forhold til lyd, lys og farver. Mellem de fire klynger er der fælles personalefaciliteter, og omkring hele bygningen er der planlagt muligheder for aktiviteter med stisystemer, mooncar- og cykelbane, haver og bakker. Den nye bygning har et bruttoareal på 1.532 kvadratmeter.

 

Projektet tager højde for målgruppens behov for en høj grad af individuel skærmning og få stimuli samt begrænsede behov for større sociale fællesskaber, samtidig med at der er indarbejdet elementer, der kan motivere til socialt fællesskab på beboernes præmisser. Samtidig er der også taget højde for fleksibilitet, så boligerne kan anvendes til både selvhjulpne og plejekrævende beboere og også til forskelligt skærmningsbehov hos beboerne.

 

Projektforslaget er udarbejdet i en inddragende proces med personale og pårørenderepræsentanter i form af workshops og inspirationsbesøg og tager udgangspunkt i specialområdets erfaringer fra byggeriet af specialmiljøet til ældre med autisme i Hinnerup. Det er dermed funderet på den nyeste viden indenfor byggeprojekter til mennesker med autisme.

 

I byggefasen vil der blive taget hensyn til beboerne, idet nogle af beboerne vil blive flyttet til den bygningen, der skal bevares. Der vil blive opsat et byggepladshegn i en passende højde for at skærme beboerne. De pavilloner, der er i byggefeltet, vil blive flyttet væk fra byggepladsen nord for den bevarede bygning, hvor de øvrige beboere skal bo, og beboerne i pavillonerne vil på den måde blive afskærmet fra byggeriet.

 

Den eksterne rådgiver vil efter regionsrådets godkendelse udarbejde et hovedprojekt, som udbydes i stor/- og fagentreprise med tildelingskriterium som billigste tilbud. Licitation er fastsat til maj 2015 med forventet byggestart i juni, og forventet ibrugtagning i august 2016.

 

Økonomi

Det er en forudsætning for byggeriet, at der sker en driftsoptimering, så taksten på Bækketoften ikke stiger som en direkte konsekvens af byggeriet. Driftsoptimeringen sker ved dels en opnormering med en plads fra 21 til 22 beboere indenfor de samme personaleressourcer. Dels ved forbedret infrastruktur, så der anvendes færre personaleressourcer på at skærme beboerne. Og endelig vil der kunne opnås en mere optimal vagtplanlægning, når personalet er samlet i én bygning, herunder kan antal nattevagter reduceres.

 

Til gennemførelse af projektet søges 25,5 mio. kr. fordelt i 2015 og 2016 jf. nedenstående bevillingstabel. Bevillingen til projektet bliver i alt på 26,5 mio. kr. inklusive projekteringsbevillingen på 1,0 mio. kr. Bevillingen søges finansieret fra rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

 

[image]

 

Efter udmøntning af anlægsbevillingen vil der i 2015 og 2016 restere henholdsvis 19,2 og 14,7 mio. kr. på rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

 

Bæredygtighed

Projektforslaget indebærer, at byggeriet opføres i henhold til energiklasse 2015, hvor der i forbindelse med licitationen gives option på opførsel efter energiklasse 2020. Af hensyn til projektets økonomiske ramme planlægges ud fra energiklasse 2015. Det er vurderingen, at hvis projektets skal opføres efter 2020 krav, vil det koste yderligere mellem 750.000 kr. og 1 mio. kr., hvilket vil have indflydelse på tilbuddets takst.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-5-13

15. Udfordringer for Vækst- og Udviklingsstrategien

Resume

Som led i udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi har regionsrådet og vækstforum vedtaget fire udfordringer og en møde- og konferencerække med det formål at skabe et fælles grundlag for det videre strategiarbejde, som påbegyndes i januar 2015 og forventes afsluttet i sommeren 2015.

 

KKR fremsender deres bemærkninger til de fire udfordringer og de fokuspunkter, som er fremkommet på efterårets workshops til mødet i forretningsudvalget den 19. januar 2015.

 

Direktionen indstiller,

at de justerede udfordringer for arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi godkendes,

 

at de foreslåede opmærksomhedspunkter indgår i det videre arbejde om vision og strategi for den regionale vækst og udvikling, og

 

at henvendelse fra KKR vedr. udfordringer og opmærksomhedspunkter for den regionale vækst- og udviklingsstrategi drøftes med henblik på indarbejdelse i det videre arbejde med vision og strategi for den regionale vækst og udvikling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet og Vækstforum vedtog i sensommeren 2014 fire udfordringer for arbejdet med den kommende vækst- og udviklingsstrategi: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd og Demografi, bosætningsmønstre og mobilitet.

 

Der er udarbejdet fire redegørelse som baggrund for de fire udfordringer. Redegørelserne er vedhæftet som bilag.

 

På den baggrund har der været gennemført ni arrangementer i form af workshops, konferencer og dialogmøder. De ni arrangementer er annonceret på RM.dk under Regional Udvikling. På baggrund af de ni arrangementer og arbejdet med de fire udfordringer er der udarbejdet et udkast til justering af udfordringer. Derudover er de mange bidrag til det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi samlet i det vedhæftede bilag Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

 

1. Konkurrenceevne  

Konkurrenceevnen udfordres ikke blot af stigende global konkurrence, men også af en lavere produktivitetsvækst end i de fleste andre OECD-lande, især i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Arbejdskraftudbuddet udfordres i dele af regionen af den demografiske udvikling med relativt flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

 

Det er en udfordring, at for få gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at en stor del af arbejdsstyrken er ufaglært, når virksomhederne i stigende grad efterspørger faglært arbejdskraft.

 

Fornyelsen i erhvervsudviklingen udfordres tillige af for få vækstiværksættere og vækstvirksomheder samt for lav innovationskraft, herunder investeringer i ny teknologi og internationale samarbejder.

 

Her foreslås følgende justering:

 

Konkurrenceevnen udfordres ikke blot af stigende global konkurrence, men også af en lavere produktivitetsvækst end i de fleste andre OECD-lande, især i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Arbejdskraftudbuddet udfordres i dele af regionen af den demografiske udvikling med relativt flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

 

Det er en udfordring, at for få gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at en stor del af arbejdsstyrken er ufaglært, når virksomhederne i stigende grad efterspørger faglært arbejdskraft.

 

Fornyelsen i erhvervsudviklingen udfordres tillige af for få vækstiværksættere og vækstvirksomheder samt for lav innovationskraft, herunder investeringer i ny teknologi og internationale samarbejder.

 

En anden udfordring for konkurrenceevnen er den stigende ressourceknaphed, som vil stille krav til omstilling i hele værdikæden fra producent til kunde og retur til producent.

 

2. Klima og ressourcer

Klimaændringer udfordrer den langsigtede planlægning i forhold til såvel jordbrug, byudvikling, beredskab, infrastruktur og drikkevandsforsyning.

 

En anden udfordring er den stigende globale efterspørgsel og produktion, som øger presset på anvendelsen af knappe ressourcer som fødevarer, vand, energi, råstoffer og dyrkbar jord.

Der er særlige udfordringer i at udvikle og implementere bæredygtige løsninger, men også store potentialer i, at danske virksomheder deltager i front og dermed udnytter eksportpotentialerne for blandt andet innovative og nye bæredygtige løsninger i forhold til anvendelsen af eksisterende ressourcer.  

 

Her foreslås følgende justering:

 

Klimaforandringer udfordrer den langsigtede planlægning i forhold til tilpasning af jordbrug byudvikling, beredskab, infrastruktur og drikkevandsforsyning til nye klimatiske vilkår. Forebyggelse af klimaforandringer udfordrer samtidig brugen af fossile ressourcer.  

 

Den stigende globale efterspørgsel og produktion øger presset på anvendelsen af knappe ressourcer som fødevarer, vand, energi, råstoffer og dyrkbar jord og miljøpåvirkningen. Endvidere øges presset for optimeret ressourceudnyttelse og genanvendelse.

 

Der er særlige udfordringer i at udvikle og implementere bæredygtige løsninger. Der er samtidig store potentialer i, at danske virksomheder deltager i front og dermed udnytter eksportpotentialerne for bl.a. innovative og nye bæredygtige løsninger i forhold til anvendelsen af eksisterende ressourcer.

 

3. Velfærd

Velfærdsmodellen udfordres på mange områder. Det stigende antal ældre sammenholdt med en stigning i antallet af livsstilssygdomme, flere kronikere samt øgede forventninger til behandling, pleje og omsorg sætter systemet under pres samtidig med, at der ikke er udsigt til øget finansiering.

 

En stadig stigende del af befolkningen er på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Det giver et stigende pres på de sociale ydelser samtidig med, at eksklusionen fra arbejdsmarkedet er en både social og økonomisk udfordring.

 

Det er således en udfordring at skabe økonomisk og social bæredygtig velfærd i fremtiden bl.a. gennem sundhedsinnovation og anvendelsen af ny teknologi.  

 

Her foreslås følgende justering:

 

Velfærdsmodellen udfordres på mange områder. Det stigende antal ældre sammenholdt med en stigning i antallet af livsstilssygdomme, flere kronikere samt øgede forventninger til behandling, pleje og omsorg sætter systemet under pres samtidig med, at der ikke er udsigt til øget finansiering.

 

En stadig stigende del af befolkningen er på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Det giver et stigende pres på de sociale ydelser samtidig med, at eksklusionen fra arbejdsmarkedet er en både social og økonomisk udfordring. Det gælder i særlig grad den store gruppe unge mellem 20 og 29 år, som er uden en kompetencegivende uddannelse og er uden for arbejdsmarkedet.  Det er således en udfordring at skabe økonomisk og social bæredygtig velfærd i fremtiden blandt andet gennem sundhedsinnovation og anvendelsen af ny teknologi.

 

4. Demografi og bosætningsmønstre

Den demografiske udvikling vil i dele af regionen udgøre en udfordring i forhold til at kunne sikre vækst og velstand i form af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for områdernes borgere.

 

Den markante flytning blandt især unge mod de større byer udfordrer samtidig virksomheder i forhold til at kunne tiltrække den højtuddannede arbejdskraft og viden, som er vigtige for virksomhedens vækst gennem innovation, udvikling af nye produkter og arbejdsgange.

 

Samtidig indebærer tilflytningen til de større byer og koncentrationen af arbejdspladser stigende trængselsproblemer som følge af den øgede pendling.

 

Konsekvenserne af omstillingen fra landbrug og industri mod offentlig og privat service og videnerhverv og den deraf følgende urbanisering er en udfordring for landdistrikterne og de mindre byer, hvor omstillingen har betydning for bl.a. udbuddet af uddannelse, kultur og erhverv og hermed bosætningen i de enkelte områder.

 

Infrastrukturen, den trafikale såvel som den digitale, er i dele af regionen en udfordring for tiltrækning af arbejdskraft og viden og ligeledes for konkurrenceevnen.

 

Her foreslås følgende justering:

 

Den demografiske udvikling vil i dele af regionen udgøre en udfordring i forhold til at kunne sikre vækst og velstand i form af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for områdernes borgere.

 

Samtidig indebærer tilflytningen til de større byer og koncentrationen af arbejdspladser stigende trængselsproblemer som følge af den øgede pendling og udbygningsbehov.

 

Den markante flytning blandt især unge mod de større byer udfordrer samtidig virksomheder i forhold til at kunne tiltrække den højtuddannede arbejdskraft og viden, som er vigtige for virksomhedens vækst gennem innovation, udvikling af nye produkter og arbejdsgange.

 

Konsekvenserne af omstillingen fra landbrug og industri mod offentlig og privat service og videnerhverv og den deraf følgende urbanisering er en udfordring for landdistrikterne og de mindre byer. Omstillingen har betydning for bl.a. udbuddet af uddannelse, kultur og erhverv og hermed bosætningen i de enkelte områder.

 

Infrastrukturen, den trafikale såvel som den digitale, er i dele af regionen en udfordring for tiltrækning af arbejdskraft og viden og ligeledes for konkurrenceevnen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-15-14

16. Resultatkontraktopfølgning september 2014

Resume

Regionsrådet og Vækstforum har igangsat erhvervsudviklingsprojekter inden for syv af handlingsplanens otte indsatsområder Energi og miljø, Fødevarer, Velfærd, Turisme, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri samt Uddannelse og kompetenceudvikling.

 

En række af projekterne medfinansieres af henholdsvis EU's Regionalfond og Socialfond. De igangsatte projekter under strukturfondsperioden 2007-2013 er ved at blive afsluttet. En del projekter er afsluttet, og en del afsluttes i første halvdel af 2015.

Direktionen indstiller,

at resultatkontraktopfølgningen september 2014 for de regionale erhvervsudviklingsmidler tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 14. maj 2014, at der skal udarbejdes et mere operationelt grundlag for de halvårlige resultatkontraktopfølgninger.

Resultatkontraktopfølgningen pr. 1. september 2014 vedrører alene initiativer, som forventes afsluttet i løbet af 2015.

 

I forhold til udmøntningen af Handlingsplan 2015 er der gennemført to annonceringsrunder, og der er endnu ikke resultatkontrakter til opfølgning. Denne opfølgning er således et forslag til den fremtidige opfølgning. Vækstforum vil på sit møde den 18. februar 2015 drøfte en række kriterier for projektopfølgning. Den skematiske model for opfølgning på resultatkontrakterne fremgår af bilag 1.

 

Energi og miljø

Initiativerne har fokus på udvikling og demonstration af ny teknologi og nye løsninger. Det globale marked for cleantech løsninger er stærkt stigende, og udgangspunktet for Danmark og Region Midtjylland for at få del i dette marked er gunstigt. De initiativer, som Vækstforum har iværksat, vil på længere sigt bidrage til, at regionens virksomheder får del i dette marked og vil dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland.

 

Under indsatsområdet energi og miljø er der aktuelt 12 resultatkontrakter. Dertil kommer ni underkontrakter, således at den samlede opfølgning omhandler 21 projekter. Der er bemærkninger til følgende resultatkontrakter.

 

Projekt CleanTEKmidt afsluttes i marts 2015, og det vurderes allerede nu, at der er gennemført færre aktiviteter end forventet. De overskydende regionale erhvervsudviklings- midler foreslås anvendt som medfinansiering af projekt NOMI4S.

 

Projekt Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien i Region Midtjylland er afsluttet i maj 2014. Der er et mindre tilbageløb af regionale udviklingsmidler.

 

Projekt Fjernvarmevækst – Grøn Energi opfylder ikke resultatkravene, og der afholdes nu ekstraordinært møde med operatøren. Det vurderes, at projektet vil kunne gennemføres som planlagt.

 

Fødevarer

Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet. Der er således store potentialer i nytænkning af produkter, processer, forretningsområder, forretningsmodeller og samarbejdsrelationer med sigte på et nærmest umætteligt globalt marked, som efterspørger sikre og sunde fødevarer.

 

Under indsatsområdet fødevarer er der på nuværende tidspunkt ti resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf ingen giver anledning til bemærkninger. 

 

Velfærdsinnovation

Region Midtjylland har gode forudsætninger for at udvikle en potent sundhedsklynge. En stærk sundhedsforskning og universitetsstyrker inden for ingeniørvidenskab, nanoteknologi, datalogi, materialer m.m. Et godt behandlingssystem og en vis kritisk masse og styrker inden for relaterede erhverv hvorfra man kan rekruttere ledere og forretningsudviklere.

 

Under indsatsområdet Velfærdsinnovation er der tre resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf ingen giver anledning til bemærkninger.

 

Turisme

Vækstforum vedtog i marts 2011 ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”, der fastlægger rammerne for Vækstforums ønske om at gennemføre en strategisk udviklingsindsats inden for turismen. Målet har været at skabe en markant vækst i turisterhvervet. Udmøntningen af handlingsplanen er i fuld gang.

 

Under indsatsområdet Turisme er der 19 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf fire giver anledning til bemærkninger.

 

Projekt Grøn udvikling i Hvam med Foreningen Paraplyen som operatør gennemføres ikke, og bevillingen bortfalder.

 

De tre projekter Projekt mersalg Gudenåen, Projekt mersalg Limfjorden og Projekt Hærvejen er forsinket grundet forsinket tilsagn fra Landdistriktsprogrammet.

 

Innovation og forretningsudvikling

Vækstforum vil med indsatsen skabe bedre rammer for, at de midtjyske virksomheder kan udvikle deres forretningsgrundlag og arbejde systematisk og strategisk med innovation og løsninger på samfundsmæssige udfordringer, der kan være nøglen til fremtidig vækst og velfærd. Vækstforum vil samtidig understøtte, at virksomhederne videreudvikler bedre strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, et større globalt udsyn og mere effektive processer.

 

Under dette indsatsområde er der 19 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf følgende giver anledning til bemærkninger.

 

Projekt GLOBALmidts aktiviteter forløber som planlagt. Dog indledes dialog med operatøren for at sikre større fokus på udbetaling af EU Strukturfondsmidler.

 

I Shareplay 2013-2014 (Cross Media II) forløber projektets aktiviteter som planlagt. Men også her indledes dialog med operatøren for at sikre større fokus på udbetaling af EU Strukturfondsmidler.

 

Det øgede fokus på udbetaling af EU-midler skyldes, at perioden 2007-2013 er under afslutning, og uforbrugte midler vil i den anledning blive ført tilbage til EU. Der er gennemført aktiviteter, som imidlertid ikke er afregnet.

 

Iværksætteri

Vækstforum vil skabe bedre vilkår for, at der etableres flere nye virksomheder, og at flere af de nye virksomheder overlever og udvikler sig til nye vækstvirksomheder. Indsatsområdet skal derfor sikre, at fokus på entreprenørskab i uddannelsessystemet styrkes, og at adgangen til rådgivning og risikovillig kapital for iværksættere og nystartede virksomheder forbedres.

 

Under dette indsatsområde er der seks resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf ingen giver anledning til bemærkninger.

 

Uddannelse og kompetenceudvikling

Med initiativerne under dette indsatsområde vil Vækstforum medvirke til at sikre arbejdsstyrken, kvalitativt såvel som kvantitativt.

 

Det overordnede formål med initiativet er at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. I praksis betyder det en styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen for de kortuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder samt muligheden for at gennemføre kompetencegivende jobrotationsforløb for ledige.

 

Under dette indsatsområde er der tre resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf der er bemærkninger til en resultatkontrakt. Nemlig KompetenceMidt 2.0. Projektet gennemføres tilfredsstillende hvad angår initiativerne for beskæftigede. Jobrotationsdelen kan ikke gennemføres i fuldt omfang, og godt 10 % af midlerne returneres. Årsagen hertil er, at kommunerne ikke har kunnet gennemføre aktiviteter som planlagt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-1-11

17. Effektmåling af Vækstforums strukturfondsfinansierede projekter - igangsat i perioden 2007 til 2010

Resume

Der er foretaget en ny effektmåling af Vækstforums strukturfondsfinansierede projekter, som er igangsat i perioden 2007 til 2010. Effektmålingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge beskæftigelsen i fem ud af syv indsatsområder. Effektmålingen indikerer også, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge omsætningen i fire indsatsområder.

Direktionen indstiller,

at effektmåling af de regionale erhvervsudviklingsprojekter medfinansieret af EU's strukturfonde perioden 2007-2013 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Der er foretaget en ny årlig effektmåling af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som er medfinansieret af EU’s strukturfonde.

 

I år omfatter effektmålingen de projekter, som er igangsat i perioden 2007 til 2010. Som noget nyt i forhold til sidste års effektmåling ses der altså bort fra de projekter, der er startet efter 2010. Det sker i erkendelse af, at projekterne skal have tid til at virke, før effekten indtræffer hos virksomhederne i form af øget jobskabelse og/eller omsætning.

 

Dermed omfatter effektmålingen 69 projekter, som ifølge projekternes operatører har haft indflydelse på knap 10.000 virksomheder. Heraf kan cirka 5.000 private virksomheder genfindes i Danmarks Statistiks registre, og det er på baggrund af disse virksomheder, at effektmålingen er foretaget.

 

Effektmålingen fokuserer ikke på enkeltprojekter, men grupperer alle projekter efter Vækstforums indsatsområder og betragter herefter alle projekter i et indsatsområde som et samlet projekt. Det sker for at få tilstrækkelig volumen i effektmålingen.

 

Effektmålingen sker ved at sammenligne udviklingen i de deltagende virksomheder med en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomheder, men som ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagerne klarer sig statistisk signifikant bedre end kontrolgruppen målt på jobskabelse og/eller omsætning, indikerer dette, at projektet har haft positive effekter.

 

Metoden er udviklet af de seks vækstforumsekretariater, Danmark Statistik og Erhvervsstyrelsen i fællesskab. Danmarks Statistik har stået for den praktiske gennemførelse af effektmålingen.

 

Resultaterne af årets effektmåling

I den treårige periode 2010 til 2013 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget i alle indsatsområder. Den relative fremgang har været størst i indsatsområdet Iværksætteri, mens den relative fremgang har været beskeden i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling. Effektmålingen indikerer, at projekterne har bidraget til den positive beskæftigelsesudvikling i fem ud af de syv indsatsområder. Det drejer sig om:

 

  • Energi og miljø

  • Fødevarer

  • Innovation og forretningsudvikling

  • Iværksætteri

  • Uddannelse og kompetenceudvikling

 

Derimod indikerer effektmålingen, at erhvervsfremmeindsatsen ikke har bidraget til den stigende beskæftigelse i indsatsområderne Velfærdsinnovation samt Turisme.

 

I perioden 2010 til 2013 er omsætningen steget i alle indsatsområder med undtagelse af Turisme. Igen er den relative vækst størst i indsatsområdet Iværksætteri. Effektmålingen indikerer, at projekterne har bidraget til den positive omsætningsudvikling i fire ud af de syv indsatsområder. Det drejer sig om:

 

  • Fødevarer

  • Innovation og forretningsudvikling

  • Iværksætteri

  • Uddannelse og kompetenceudvikling

 

Omvendt kan der ikke påvises en statistisk signifikant omsætningseffekt af strukturfondsindsatsen i indsatsområderne Energi og miljø, Velfærdsinnovation samt Turisme.

 

Til trods for enkelte justeringer i metoden bekræfter resultaterne af dette års effektmåling tendenserne fra sidste års effektmåling, der også viste gode resultater af erhvervsfremmeindsatsen i de fleste indsatsområder.

 

I de fem indsatsområder, hvor effektmålingen indikerer en positiv beskæftigelseseffekt, giver effektmålingen et estimat på størrelsen af denne effekt. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesudviklingen i de deltagende virksomheder med udviklingen, som den ville have været, hvis de ikke havde deltaget i projektet, og derfor havde oplevet samme beskæftigelsesudvikling som kontrolgruppen.

 

Resultaterne er som vist i tabel 1. Eksempelvis indikerer effektmålingen, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling er vokset med 3.675 fuldtidsstillinger i 2013 i forhold til, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i projekterne. Den relativt store jobskabelse i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling skal ses i sammenhæng med, at 64 procent af alle virksomheder, der indgår i effektmålingen, ligger i dette indsatsområde.

 

Jobskabelsen kan ikke aggregeres på tværs af indsatsområder, da en virksomhed godt kan have deltaget i mere end et indsatsområde.

 

[image]

 

Resultater skal tolkes med forsigtighed

Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt, da deltagervirksomhederne inden for en række indsatsområder har klaret sig signifikant bedre end kontrolgruppen målt på beskæftigelse og omsætning. Metoden sikrer deltagergruppen, og kontrolgruppen ligner hinanden på observerbare forhold som lokalisering, branche, virksomhedsstørrelse og vækst forud for effektmålingsperioden. Derimod kan det ikke udelukkes, at deltagervirksomhederne adskiller sig fra kontrolgruppen på uobserverbare forhold som motivation og engagement, vækstorientering og udviklingsbehov, og at vækst i deltagervirksomhederne helt eller delvist kan tilskrives disse karakteristika snarere end strukturfondsindsatsen.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-15-14

18. Røntgenfacilitet til materialeundersøgelse - MAX IV installation i Lund, Sverige (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

MAX IV er en unik synkrotronstrålingsfacilitet (en partikelaccelerator), der er under opbygning i Lund, Sverige. Installationen kan producere verdens mest intense røntgenstråling og vil give store muligheder for studier af materialer. Disse muligheder rummer store potentialer for både virksomheder og forskningsmiljøer.

 

MAX IV er den centrale station, og der vil med placeringen af to målestationer (DANMAX) på universiteterne i Aarhus og København blive åbnet for meget avancerede materialeundersøgelser til gavn for både midtjyske virksomheder og forskningsmiljøer.

 

DANMAX er en af 20 forskningslinjer, som udgår fra MAX IV og giver dansk forskning adgang til de øvrige 19 forskningslinjer.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af erhvervsudviklingsmidlerne bevilges i alt 6 mio. kr. i 2015 til Aarhus Universitet til medfinansiering af etableringen af DANMAX,

 

at bevillingen sker under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering i det beskrevne omfang, og

 

at Aarhus Universitet etablerer en samarbejdsmodel, der sikrer regionale virksomheder adgang til analysefaciliteterne på konkurrencedygtige markedsvilkår.

Sagsfremstilling

Formål

Adgangen til DANMAX og MAX IV vurderes at give danske og midtjyske industrivirksomheder unikke muligheder for at teste og forstå deres materialer på atomart niveau som led i udviklingen af nye produkter og løsninger. DANMAX vil - som én af 20 forskningslinjer på MAX IV - kunne tilbyde ideelle forhold (hurtig responstid) til strategisk og industrinær forskning og udvikling. Det forventes f.eks., at DANMAX blandt andet vil kunne understøtte det danske fokus på højkvalitetsfødevarer og avancerede konstruktionsmaterialer.

 

De 19 øvrige forskningslinjer vil være af meget stor betydning for andre betydende danske industrier og universitetsmiljøer, herunder meget stærke forskermiljøer på Aarhus Universitet.

 

Formålet er på længere sigt således bedre, billigere, sundere eller mere bæredygtige materialer skabt på baggrund af samarbejde mellem forskere og virksomheder.  

 

Organisering

Aarhus Universitet er Region Midtjyllands aktive partner i etableringen af MAX IV anlægget i Lund og sikrer regionale virksomheder adgang til analysefaciliteterne på konkurrencedygtige markedsvilkår.

   

Baggrund

En partikelaccelerator er et apparat, der kan accelerere ladede partikler op til en høj hastighed. Den fungerer som et supermikroskop, der kan vise, hvad materialer består af. Brug af partikelacceleratorer kan skabe større værdi for danske virksomheder, hvis teknologien bringes i spil i nye sammenhænge.

 

Initiativtagerne til projektet inkluderer stærke forskningsmiljøer på Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet og virksomhederne Vestas, Biomar, Grundfos, Cheminova og Aarhus Karlsham i Region Midtjylland, samt FL Smidt, Aalborg Portland, Haldor Topsøe, LM, Novo, Novozymes, Rockwool, Amminex, Lundbeck, Carlsberg og Teknologisk Institut i øvrige regioner.    

 

Tidsplan

Aarhus Universitet ansøger om 6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til finansiering af DANMAX. Den samlede finansiering udgør 110 mio. kr. Anlægsperioden er 2015–2019, og bevillingen forventes effektueret i første halvår 2015.

 

Økonomi 

Investeringen i DANMAX er forudsætningen for at danske universiteter og virksomheder kan få direkte adgang til MAX IV installationen i Lund. Indstillingerne til Region Hovedstaden og Region Midtjylland er fastholdt på det investeringsniveau der lå til grund for den oprindelige ansøgning. Det forventede merforbrug må finansieres fra andre kilder. Det vil være naturligt, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland bærer den største del af regionernes bidrag, da det er her, de danske målestationer etableres, og den største del af industriens behov er samlet.

 

[image]

Vækstforum besluttede på sit møde den 3. december 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 6 mio. kr. til Aarhus Universitet til medfinansiering af etableringen af DANMAX.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-8-11

19. Udviklingsprojekter med fokus på det kreative erhverv (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Der er indkommet tre ansøgninger om regionale erhvervsudviklingsmidler til udviklingsprojekter med fokus på det kreative erhverv.

 

Projekterne vurderes at kunne styrke det regionale initiativ More.Creative, som er omdrejningspunktet for den erhvervsmæssige satsning i Kulturhovedstad Aarhus 2017.

 

Der søges om i alt 4,9 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,873 mio. kr. i 2015 til konsortiet bag Shareplay til at videreføre Shareplay,

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,5 mio. kr. i 2015 til The Animation Workshop, VIA UC til at udvikle og etablere et nationalt Center for Animation og Visualisering. (den regionale medfinansiering er betinget af statslig medfinansiering), og

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 1,5 mio. kr. i 2015 til Fonden Den Ny Maltfabrik til udvikling af lokale kreative vækstmiljøer, kaldet Smarthouses.

Sagsfremstilling

De tre projekter bidrager til at styrke More.Creatives lokale forankring og tilstedeværelse i Region Midtjylland. Samtidig bidrager projekterne til en national dagsorden, idet både Shareplay og det nationale Center for Animation og Visualisering er indskrevet i Vækstpartnerskabsaftale 2014 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland.

 

Shareplay

Konsortiet bag Shareplay ansøger om 1,873 mio. kr. til en forlængelse af initiativet.

Shareplay er en tværregional erhvervssatsning etableret i 2010 med fokus på at opbygge og udvikle et cross media miljø (kommunikation via flere og forskellige medier) i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Formålet er at udnytte det formidlingspotentiale, som er i kombinationen af flere medier f.eks. inden for undervisning, ældreplejen, sundhedsvæsenet og kulturområdet.

 

Shareplay er endvidere regional partner i det nationale cross media initiativ Interactive Denmark, som Region Midtjylland medfinansierer i perioden 2014-2016. Shareplay er forankret i Filmby Aarhus.

 

Shareplay indstilles til bevilling af en et-årig forlængelse, hvor hovedopgaverne er:

  • Udvikling af strategi for Shareplay 2.0, som blandt andet har til formål at sikre Shareplays egenfinansiering gennem f.eks. medlemsbetaling.  

  • Udvikling og afprøvning af virksomhedsudviklende aktiviteter, der skal geare flere midtjyske crossmedia virksomheder til at udnytte vækstinitiativerne i Interactive Denmark.

  • Videreførelse af Shareplay netværket bestående af godt 1.100 virksomheder gennem viden- og kompetenceudviklende netværksaktiviteter, herunder udvikling af musikfestivalen Spot 360.


Vækstforum for Region Nordjylland behandler i januar 2015 indstilling om medfinansiering af Shareplay.

 

Nationalt Center for Animation og Visualisering

The Animation Workshop, VIA UC ansøger om 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udvikling af et Nationalt Center for Animation og Visualisering (NCAV).

   

Etableringen af NCAV skal være med til at styrke væksten i antallet af arbejdspladser og virksomheder inden for det, der bredt kaldes for De Kreative Erhverv, men med fokus på animation og visualisering. NCAV skal placere Danmark som en central og anerkendt spiller i den internationale filmbranche og understøtte Det Danske Filminstitut og Interactive Denmarks langsigtede arbejde med at skabe en mere internationalt sælgende dansk film- og computerspilsbranche.

 

Nationalt Center for Animation g Visualisering skal også understøtte den nationale innovationsstrategi, der skal sikre, at offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad omsættes til nye løsninger på samfundsplan.  

 

I december 2012 opfordrede Vækstforum The Animation Workshop under VIA University College til at undersøge mulighederne for etablering af et NCAV. The Animation Workshop har nu fået opbakning fra Erhvervsstyrelsen til at påbegynde udviklingen og etableringen af NCAV. En statslig medfinansiering fordrer lokal og regional medfinansiering. Der er endnu ikke sat endeligt tal på den statslige medfinansiering, men den forventes som minimum at matche den regionale. 

 

Hovedopgaverne i 2015 er udvikling og etablering af NCAV og udvikling af en fremadrettet finansieringsmodel for NCAV.

 

Smarthouses

Fonden Den Ny Maltfabrik ansøger om 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udvikling af et SmartHouse-koncept samt udvikling en fælles videns- og kompetenceplatform for alle kreative vækstmiljøer i Region Midtjylland. Udviklingsprojektet understøttes af Syddjurs, Viborg og Horsens kommuner, der forventes at medfinansiere med i alt 6 mio. kr.

 

Udviklingen af Smarthouses skal ses som et værktøj til sikring af den regionale udbredelse af virksomhedsrettede aktiviteter, der skaber grundlag for kreativ vækst og arbejdspladser i hele erhvervslivet. Udviklingsprojektet gennemføres i 2015 af et partnerskab bestående af Den Ny Maltfabrik i Ebeltoft, Fængslet i Horsens og Arsenalet i Viborg.

 

Hovedopgaverne i 2015 er at udvikle og teste best practice for Smarthouses og udvikle en videns- og kompetenceplatform, der kan samle og understøtte alle kreative vækstmiljøer i Region Midtjylland.

 

Smarthouses er en ny type vækstmiljø for kreative virksomheder. Smarthouses er udviklings- og innovationsmiljøer, hvor kreative mikrovirksomheder, etablerede virksomheder, viden- og kulturinstitutioner og det offentlige mødes for at skabe vækst og forretningsudvikling. Smarthouses etableres for kreative virksomheder som indgang til de ydelser, der tilbydes i det enstrengede erhvervsservicesystem.

  

Organisering

De tre udviklingsprojekter vil blive faciliteret og evalueret i regi af More.Creative, således at der sikres sammenhæng i Vækstforums indsats på det kreative felt. Hermed lægges der også op til, at en eventuel regional deltagelse i videreførelsen af projekterne efter 2015 vil ske som en integreret del af More.Creative.

 

Økonomi

Der ansøges om i alt 4,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. De enkelte projekter medfinansieres af de deltagende kommuner. Shareplay forventes medfinansieret af Region Nordjylland. Den regionale medfinansiering af det Nationale Videncenter for Animation og Visualisering forudsætter positiv afklaring af statslig medfinansiering.

 

Den øvrige del af More.Creatives aktiviteter gennemføres i samarbejde med Kulturhovedstad Aarhus 2017 for midler, der allerede er bevilget af Vækstforum til Kulturhovedstad Aarhus 2017.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 3. december 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 4,9 mio. kr. i 2015 til de tre udviklingsprojekter under det regionale initiativ More.Creative.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-11-14

20. Midtjysk Inkubatorprogram - udviklingsmiljøer for iværksættere (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

En inkubator er et udviklingsmiljø for nye virksomheder, hvor de tilbydes adgang til kompetencer, netværk og fysiske faciliteter som lokaler, adgang til mødefaciliteter, administrative services m.v.

 

Formålet med etablering af et midtjysk inkubatorprogram er at accelerere udviklingsforløbet for iværksættere bosiddende i de midtjyske udviklingsparker gennem systematisk vejledning og sparring, tilknytning af eksterne ressourcer og adgang til kapital, for herved at øge vækst, værdiskabelse og overlevelse for virksomheder i miljøet.

 

Der søges om i alt 2,212 mio. kr. i 2015 til et konsortium bestående af 13 udviklingsparker.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,212 mio. kr. i 2015 til konsortiet til gennemførelse af Midtjysk Inkubatorprogram.

Sagsfremstilling

Indhold

Hovedaktiviteten i Inkubatorprogrammet er vejledning og sparring om forretningsudvikling, strategiudvikling m.v. til iværksætterne i de regionale forsker- og udviklingsparker (inkubatorer). En inkubator er et udviklingsmiljø for nye virksomheder, hvor de tilbydes adgang til kompetencer, netværk og fysiske faciliteter som lokaler, adgang til mødefaciliteter, administrative services m.v.

 

Hver virksomhed får tilknyttet en fast Business Coach, og vejledningen skal adressere specifikke udfordringer forbundet med virksomhedens udvikling og vækst. Business coachen skal desuden, efter behov, bidrage med adgang til eksterne konsulenter og kontakt til strategiske partnere, netværk m.v.

 

Herudover tilbydes iværksætterne tilknytning af en mentor. Der skal etableres et netværk af erfarne erhvervsfolk, som kan fungere som mentorer eller bestyrelsesmedlemmer for iværksætterne. Endvidere skal der gennemføres netværksaktiviteter, der kan styrke iværksætternes kontakt- og samarbejdsmuligheder i forhold til andre iværksættere, faglige kompetencer, potentielle samarbejdspartnere, kapital m.v.

 

Endelig er en helt central opgave i programmet at lette virksomhedernes adgang til kapital. Dette skal ske både gennem et tæt samarbejde med de eksisterende aktører på området og gennem udvikling og formalisering af samarbejder med lokale banker, fonde, business angels m.m.

 

Formålet for et midtjysk inkubatorprogram er at accelerere udviklingsforløbet for iværksættere i inkubatormiljøerne gennem systematisk vejledning og sparring, tilknytning af eksterne ressourcer og adgang til kapital for herved at øge vækst, værdiskabelse og overlevelse for virksomheder i miljøet. Målene for programmet er således at øge antallet af vækstvirksomheder i inkubatormiljøerne.

 

Målgruppen for programmet er iværksættere, der er etableret inden for de seneste tre år og som er bosiddende i inkubatormiljøerne.

 

Den mere generelle iværksætterindsats varetages af Væksthus Midtjylland.

 

Effekter

I projektperioden er det målet, at 175 iværksættervirksomheder skal deltage i et vejledningsforløb, 40 iværksættere skal have tilført risikovillig kapital, og der skal etableres 20 nye virksomheder. Den forventede effekt af programmet er, at de deltagende iværksætteres økonomiske performance er 10 % bedre end øvrige iværksætteres, målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

 

Organisering

Programmet gennemføres af et konsortium bestående af 13 forsker- og udviklingsparker i Region Midtjylland. Agro Business Park i Foulum er leadpartner og overordnet ansvarlig for projektets fremdrift og økonomi. Udover Agro Business Park deltager følgende i projektet: Innovatorium, Nupark, Business Park Struer, Vitus Bering Innovation Park, Incuba, Arsenalet, Center for Industri, G-kraft, Dansk Produktions Univers, InnoVest, EcoPark, Business Park Randers.  

 

Økonomi

Der ansøges om 2,212 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,425 mio. kr. af EU's socialfondsmidler.

 

[image]

 

Vækstforum har på sit møde den 3. december 2014 besluttet, at indstille til regionsrådet at der bevilges i alt 2,212 mio. kr. i 2015 til konsortiet til gennemførelse af Midtjysk Inkubatorprogram.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-2-14

21. Tillægsbevilling til initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Regionsrådet bevilgede på sit møde den 26. november 2014 i alt 6,13 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur. Initiativet medfinansieres med midler fra EU's Regionalfond.

 

Erhvervsstyrelsen har imidlertid meddelt, at ikke alle aktiviteterne falder ind under formålet med den del af programmet, der er søgt under. Der kan derfor ikke opnås EU-støtte til disse.

 

For at sikre at initiativet kan gennemføres i sit fulde omfang og dermed sikre fødevarevirksomhederne de bedste betingelser for at styrke innovationskulturen og at kunne få værdi af at indgå i innovationssamarbejder med videninstitutioner, indstilles det, at der gives en tillægsbevilling på i alt 2,14 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler for at sikre den fulde finansiering af aktiviteterne.  

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes således

at der af erhvervsudviklingsmidlerne bevilges en tillægsbevilling på i alt 2,14 mio. kr. i 2015 til konsortiet Future Food Innovation med Agro Business Park som operatør til gennemførelse af initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur. Det samlede tilskud fra Region Midtjylland til initiativet bliver således på i alt 8,27 mio. kr. i 2015. 

Sagsfremstilling

På sit møde den 26. november 2014 bevilgede regionsrådet 6,13 mio. kr. til konsortiet Future Food Innovation med Agro Business Park som operatør til gennemførelse af initiativet Styrkelse af fødevarebranchen innovationskultur. Initiativet finansieres af midler fra Region Midtjylland, EU's Regionalfond, privat medfinansiering fra deltagende virksomheder samt anden finansiering med et samlet budget på 27,5 mio. kr. Initiativet gennemføres som led i udmøntningen af Vækstforums handlingsplan 2015. Projektperioden er 1. januar 2015 til 31. december 2015.  

 

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med sin sagsbehandling af initiativet meddelt, at der ikke kan opnås EU-støtte fra den ansøgte prioritetsakse om innovationssamarbejder under Regionalfondsprogrammet til de aktiviteter, der vedrører forberedelse, matchmaking og kvalificering af fødevarevirksomhederne i forhold til at indgå i innovationssamarbejder. Alene aktiviteterne gennemførelse af de konkrete innovationssamarbejder, effektmåling, rekruttering og projektledelse kan støttes.  

 

De aktiviteter, der ikke kan opnå støtte under den ansøgte prioritet, udgør en vigtig del af det regionale innovationsmiljø Future Food Innovation. Future Food Innovation forbereder og træner virksomhederne i innovationsarbejde og hjælper dem med at vise vej til viden, kompetencer eller kapital samt yder sparring af og udfordrer virksomhederne på deres innovationsudfordringer.

 

Tilsammen sikrer aktiviteterne, at det regionale innovationsmiljø Future Food Innovation kan bidrage til målet om at styrke fødevarebranchens innovationskultur som beskrevet under Vækstforums handlingsplan for 2015 på fødevareområdet. Aktiviteterne er et åbent tilbud for alle virksomheder inden for fødevareerhvervet.

 

Vækstforum har i en skriftlig høring tilkendegivet, at det er vigtigt at sikre, at initiativet gennemføres i sit fulde omfang, og indstiller på den baggrund til regionsrådet, at der bevilges en tillægsbevilling på i alt 2,14 mio. kr. til initiativet. Tillægsbevillingen svarer til den EU-finansiering, der ikke er opnået. Vækstforum ønsker at sikre, at den nye og forstærkede rolle for Future Food Innovation, herunder nationalt, kan iværksættes.

 

Økonomi

Det samlede budget er på 27,5 mio. kr., heraf udgør EU-medfinansieringen nu 7,98 mio. kr., privat medfinansiering 7,5 mio. kr. og anden finansiering 3,7 mio. kr.

 

Der ansøges om en tillægsbevilling på 2,14 mio. kr., således at den samlede regionale medfinansiering fra erhvervsudviklingsmidlerne i alt udgør 8,27 mio. kr.

 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-38-14

22. Uddannelsesdebatten 2015 - ansøgning til uddannelsespuljen

Resume

VIA University College, Læreruddannelsen og Hf ansøger om 300.000 kr. til afholdelse af Uddannelsesdebatten 2015.

 

I oktober 2014 afholdt VIA University, Lemvig Kommune, Skolebyen Nørre Nissum og Region Midtjylland for første gang uddannelsesdebatten med det formål at skabe en platform for debat om uddannelse på tværs af institutioner og aktører og med fokus på det sammenhængende uddannelsessystem.

 

Arrangementet er blevet evalueret, og der er udtrykt stor tilfredshed med arrangementet og på den baggrund ansøges der om midler til gennemførelse af et lignende arrangement i september 2015.

Direktionen indstiller,

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges i alt 300.000 kr. i 2015 til VIA University, Læreruddannelsen og Hf til afholdelse af Uddannelsesdebatten 2015, og

 

at bevillingen betinges af tilsvarende bevillinger fra henholdsvis Lemvig Kommune og VIA University College.

Sagsfremstilling

Uddannelsesdebatten i 2014 blev gennemført med udgangspunkt i Folkeskolens 200 års jubilæum og havde fokus på det sammenhængende uddannelsessystem, overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse, valg af ungdomsuddannelse og efterfølgende eventuelt videregående uddannelse.

 

Arrangementet er efterfølgende blevet evalueret, og der er følgende hovedpunkter, som fremgår af den vedlagte rapport:

 

  • Tilsyneladende er der med Uddannelsesdebatten 2014 blevet dannet et fornuftigt grundlag for en tilbagevendende begivenhed. Det baseres på de overvejende positive evalueringer af uddannelsesdebatten og det faktum, at deltagerne i evalueringsskemaet angiver, at de vil anbefale uddannelsesdebatten til andre i fremtiden. 

  • Tilbagemeldingerne fra evalueringens respondenter bør indgå i de fremtidige overvejelser for, hvordan man vil markedsføre Uddannelsesdebatten i 2015, da f.eks. annoncering i dagspressen ikke vurderes at have haft den ønskede effekt. 

  • Tilbagemeldingerne vedrørende hvilke faktorer, der har tiltrukket respondenterne til Uddannelsesdebatten 2014 viser, at det hovedsageligt er debatterne og foredragene, som har været attraktive. Dette kan inddrages i en diskussion om indhold og form for Uddannelsesdebatten i 2015.  

 

Der vil i februar 2015 blive nedsat en styregruppe med deltagelse fra Region Midtjylland, som har som sin primære opgave at sikre udviklingen og gennemførelsen af Uddannelsesdebatten 2015.

 

Der vil blive udarbejdet et program for Uddannelsesdebatten, som inddrager konklusionerne fra evalueringen i forhold til form og indhold, således at uddannelsesaktører i bred forstand inddrages med det formål at skabe sammenhæng i drøftelserne af uddannelsespolitiske udfordringer.

 

Økonomi 

Der søges om 300.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten 2015. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1. Oversigt over bevillinger fra udviklingspuljen til uddannelse er vedlagt som bilag.

 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-14

23. Merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde

Resume

Viden Djurs har i henvendelse af den 22. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af den merkantile erhvervsuddannelsesindgang (EUD) i Rønde på Djursland. 

 

Der er den 10. december 2014 afholdt et møde mellem parterne Tradium, Århus Købmandsskole og Viden Djurs om en fælles forhandling om udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland. Parterne nåede ikke til enighed om et udbud af en merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde.

 

Det foreslås, at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet, at et nyt udbud bør afvente den nye erhvervsskolereform og en gennemførelse af ny udbudsrunde i den anledning.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet støtter udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland, men at et nyt udbud på det merkantile område bør indgå i den samlede gennemførelse af den nye erhvervsskolereform og en ny udbudsrunde er gennemført.

Sagsfremstilling

Viden Djurs har i henvendelse af 22. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af den Merkantile erhvervsuddannelsesindgang i Rønde på Djursland. 

 

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 18. november 2014 at udsætte sagen med henblik på, at parterne Tradium, Århus Købmandsskole og Viden Djurs samledes til en fælles forhandling om udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland. Parterne mødtes den 10. december 2014, men nåede ikke til enighed om et udbud af en merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde.

 

I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Opgaven vedrører den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

 

Et væsentligt kriterie for godkendelse af nye udbud af grundforløb er, at andre udbydere i området ikke har indvendinger (jævnfør Undervisningsministeriets retningslinjer for forlagt undervisning). På den baggrund er der indhentet høringssvar fra Århus Købmandsskole og Tradium i Randers. Derudover er der modtaget tilkendegivelser fra Syddjurs Kommune og UU Djursland (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

 

Århus Købmandsskole vurderer, at der ikke vil kunne skabes et tilstrækkeligt godt studiemiljø, samt at der er gode transportmuligheder til andre udbudssteder. Tradium kan ikke anbefale yderligere udbud i det berørte område, da uddannelsesforsyningen er dækkende og af ønskværdig kvalitet for handelsgymnasiet med eksisterende udbud.

 

Tilkendegivelserne fra Syddjurs Kommune og UU Djursland støtter, at der oprettes et merkantilt udbud i Rønde, da det vil give et bedre erhvervsuddannelsesudbud og understøtte den nylige gennemførte fusion mellem Kalø Økologiske Landbrugsskole og Viden Djurs.

 

Viden Djurs har i perioden august 2007 frem til juni 2013 udbudt den merkantile erhvervsskoleindgang i Hornslet. Undervisningsministeriet havde ikke givet tilladelse til dette udbud, og udbuddet er nu nedlagt. Et nyt udbud i Rønde ville skulle starte op i 2015.

 

Der gennemføres i forbindelse med erhvervsskolereformen en ny udbudsrunde for samtlige erhvervsuddannelser med det formål at fordele alle udbud, herunder også forlagt undervisning, på de fire nye hovedområder, samtidig med at alle tidligere indgange nedlægges.

 

Administrationen anbefaler, at Region Midtjylland støtter udbygningen af erhvervsuddannelserne på Djursland og tilføjer, at et nyt udbud på det merkantile område bør indgå i den samlede implementering af den nye erhvervsskolereform, når en ny udbudsrunde er gennemført. (Udkast til svar fra regionsrådet i Region Midtjylland til Undervisningsministeriet er vedlagt som bilag).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-4-14

24. Indberetning af kapacitet på de gymnasiale uddannelser for skoleåret 2015-2016

Resume

Regionsrådet skal som led i sin opgave i forhold til at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser årligt informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitet for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland. Det sker på baggrund af en indmelding fra de fire forpligtende samarbejder.

 

De fire forpligtende samarbejder har ingen bemærkninger til den kapacitet, som de enkelte institutioner har indmeldt for skoleåret 2014-2015. Administrationen har heller ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

Direktionen indstiller,

at den indmeldte kapacitet godkendes, og

 

at Undervisningsministeriet orienteres om kapaciteten.

Sagsfremstilling

Ungdomsuddannelsesinstitutioner, som udbyder STX og HF er organiseret i fire forpligtende samarbejder, som blandt andet har til opgave at koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. De fire forpligtende samarbejder har ingen bemærkninger til den kapacitet, som de enkelte institutioner har indmeldt for skoleåret 2014-2015. Administrationen har heller ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

 

Indmeldt kapacitet 2014-1015

Indmeldt kapacitet for STX og HF - For det forpligtende samarbejde Vest opskrives kapaciteten samlet med en STX-klasse, mens kapaciteten for både HF og IB (international studentereksamen) forbliver uændret.  

 

I det forpligtende samarbejde Syd er der ikke ændringer til kapaciteten på hverken STX eller HF. Det forpligtende samarbejde Øst har indmeldt en opskrivning af kapaciteten på IB med en klasse, mens der ikke er ændringer i den samlede kapacitet for hverken STX eller HF. I det forpligtende samarbejde Nord er der ikke ændringer til kapaciteten.

 

En specifikation af kapaciteten på de enkelte uddannelsesinstitutioner fremgår af bilag 1.

 

Indmeldt kapacitet for HHX og HTX - Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2.  

 

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

 

Skulle der opstå en situation, hvor en eller flere institutioner vurderes at have fastsat en kapacitet, som vurderes at være urealistisk i forhold til behovet i det geografiske område det forpligtende samarbejde dækker, kan regionsrådet indstille til Undervisningsministeriet, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. 

 

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

 

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

 

Indberetning til ministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest 1. februar informere Ministeriet for Børn og Undervisning om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. 

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. 

 

Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-142-12

25. Forslag om studietur for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Resume

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling ønsker at tage på studietur til München fra den 21. til 23. september 2015 for at få mere viden omkring Tysklands succes med fortsat at kunne udvikle det tætte samspil mellem forskning og industri. Udvalget ønsker at besøge flere forskellige aktører i den tyske vækstmodel, herunder vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder, ministerier og innovationscentre m.v.

Direktionen indstiller,

at forslag om studietur den 21.-23. september 2015 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendes.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling ønsker at tage på studietur til München i Tyskland fra den 21.-23. september 2015. Udkast til program er vedlagt.

  

Formål med studieturen

Formålet med studieturen er at få ny viden om innovation, herunder hvordan man kan styrke samspillet mellem uddannelse, forskning, industri, produktudvikling og iværksætteri. Udvalget kommer på besøg på vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og ministerier for derved at få en bred viden om, hvordan man i Tyskland arbejder med innovation indenfor blandt andet energi, transport, sundhed m.v.

 

Uddannelsesinstitutioner og vidensinstitutioner - Udvalget besøger Bayern Innovativ (ITZB, Innovations- und Technologiezentrum Bayern). ITZB er et selskab, som blandt andet har til opgave at udvikle platforme for videndeling mellem små og mellemstore virksomheder, universiteter og andre forskningsfaciliteter m.v. med det formål at præsentere den nyeste viden og iværksætte nye samarbejder i forhold til innovationsprojekter. Ideen er at få et tættere samspil mellem forskningen og virksomhederne med henblik på at få flere iværksættere. Selskabet blev etableret i 1995 af den bayerske delstat.

 

Udvalget besøger også Fraunhofer Institutionen i München. Fraunhofer er Europas største anvendelsesorienteret forskningsorganisation. Organisationen blev grundlagt i 1949, og der findes i dag over 60 Fraunhofer institutter i hele Tyskland, som tilsammen har mere end 22.000 ansatte, primært ingeniører og videnskabsfolk. Formålet for institutionerne er at fremme og gennemføre anvendt forskning i international sammenhæng til gavn for private og offentlige virksomheder.

 

Derudover besøger udvalget det tekniske universitet i München, hvor der er fokus på de højtuddannedes samspil med og fremtid i virksomhederne.

Privat virksomhed - Udvalget besøger bilfabrikanten BMW og får oplæg om blandt andet BMW's udviklingsstrategi, herunder præsentation af projektet DriveNow/Carsharing. Derudover besøger udvalget BMW World, et multi-funktionelt center, der indeholder museum, udstilling, distributionscenter og konferencefaciliteter m.v.

 

Ministerier og innovationscentre - Udvalget besøger endvidere det bayerske Ministerium for Økonomi, Medier, Energi og Teknologi, hvor fokus er på internationalisering, innovation og teknologi, efterfulgt at et besøg hos Industri og Handelskammeret (IKH München), hvor udvalget vil blive præsenteret for offentlig hjælp og support til iværksættere m.v.  

Udvalget besøger det bayerske statsministerium for sundhed og pleje, hvor udvalget vil få oplæg om velfærdsteknologi, grønne hospitaler m.v. Dernæst vil udvalget få oplæg fra Ministerium for byggeri og trafik vedrørende ændringer og udfordringer i infrastrukturen.

 

Udvalget kommer også på besøg hos Innovation Center Denmark, som er etableret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet som led i den danske globaliseringsstrategi. Centret er ét af seks centre placeret på vækstmarkeder - de øvrige er placeret i Kina, USA, Indien, Brasilien og Korea. Formålet med centret er at se på, hvordan der fra dansk side arbejdes med videnoverførsel og virksomhedssamarbejde mellem danske og tyske virksomheder og videninstitutioner.

 

Deltagere og budgetoverslag

På studieturen deltager ni medlemmer fra det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling og fire embedsmænd.

 

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen. Der tages forbehold for ændringer, da det endelige program ikke er helt fastlagt. Budgetoverslaget er udarbejdet for udvalgets ni medlemmer og fremgår af nedenstående tabel 1.

 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-13-14

26. Orientering om status for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis

Resume

1. del af praksisplanen for almen praksis, som omhandler lægedækning, foreligger nu efter høring i kommuner og almen praksis. Planen vil udgøre en del af den samlede praksisplan, når 2. del af praksisplanen, som skal omhandle almen praksis' opgaver og roller, er udarbejdet.  

 

Praksisplanudvalget og den administrative styregruppe bag Praksisplanudvalget har i løbet af efteråret 2014 haft fokus på de to ydelsesområder, som er udlagt til decentralisering - henholdsvis sygebesøg og samtaleterapi. Der foreligger dog på nuværende tidspunkt ikke konkrete modeller, der kan danne grundlag for egentlig forhandling af aftaler.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udarbejdelse af praksisplan for almen praksis tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den ændrede sundhedslov placerer kompetencen til praksisplanlægning for almen praksis i regionernes praksisplanudvalg, som har haft funktion siden februar 2014, og hvor kommunerne, almen praksis og regionen er repræsenterede.

 

Praksisplanudvalget har til opgave at udarbejde en praksisplan for almen praksis, og 1. del af denne, som vedrører lægedækning, foreligger nu.

 

1. del af praksisplanen 

Som forretningsudvalget blev orienteret om på møde den 16. september 2014, har planen været til kommentering i Sundhedsstyrelsen, og der har i løbet af efteråret været gennemført en høring i kommunerne i regionen og blandt praktiserende læger. Eftersom planen, sammen med 2. del af praksisplanen, som udarbejdes i foråret 2015, vil komme til at udgøre en samlet praksisplan, vil der blive gennemført en mere omfattende høring på det tidspunkt, hvor denne foreligger.

 

2. del af praksisplanen 

2. del af praksisplanen udarbejdes i løbet af 1. halvår 2015. Her vil hovedfokus være på almen praksis' rolle og opgaver, både som en del af det tværsektorielle samarbejde og som en del af det øvrige sundhedsvæsen. På den baggrund, er der en tæt sammenhæng mellem praksisplanens 2. del og den sundhedsaftale mellem region og kommuner, som er på vej til godkendelse i de respektive kommuner i regionen.

 

Praksisplanen er den ramme, der sikrer grundlaget for sundhedsaftalernes gennemførelse i forhold til almen praksis. De opgaver, som almen praksis forpligtes til at udføre i henhold til sundhedsaftalen, beskrives i praksisplanen og i det omfang, der er tale om opgaver, som ikke er omfattet af overenskomsten, skal implementering og ressourcer aftales i en underliggende aftale til praksisplanen.

 

Den underliggende aftale vil altså blandt andet omfatte aftaler vedrørende nye indsatser, som er beskrevet i praksisplanen, herunder vedrørende de tværsektorielle opgaver, som har udspring i sundhedsaftalen. Finansiering heraf vil som udgangspunkt ske med den respektive andel (ca. 40 mio. kr.) af de 200 mio. kr., som kommuner og regioner på landsplan har forpligtet sig til at afsætte til opgaveudviklingen i almen praksis.

 

En forudsætning for aftaleindgåelse vedrørende nye indsatser finansieret af disse midler er imidlertid, jf. overenskomstens aftaletekst, at der forudgående er indgået en aftale om decentralisering af sygebesøgsydelserne og samtaleterapiydelsen.

 

Decentralisering af aftaleindgåelse vedrørende sygebesøg og samtaleterapi 

Sygebesøg

Decentralisering af aftaleindgåelsen vedrørende sygebesøg betyder, at i regi af den underliggende aftale skal forhandles en aftale om honorering af den praktiserende læges forpligtelse til aflægge sygebesøg i patientens eget hjem. Forpligtelsen gælder, som det fremgår af overenskomsten, hvis henvendelsen om sygebesøg, efter lægens vurdering af sygdommen/eller forholdene i øvrigt, nødvendiggør besøg. Med mindre andet er aftalt, og den praktiserende læge f.eks. selv har accepteret det, gælder sygebesøgsforpligtelsen ikke overfor patienter, der er bosiddende mere end 15 km fra lægens klinik.

 

Derudover har Praksisplanudvalget i 1. del af praksisplanen besluttet at se lægedækningen af borgere på kommunale midlertidige pladser mere end 15 km fra egen læge i sammenhæng med en sygebesøgsaftale jf. ovenfor. Dette skyldes som det primære, at borgere, som opholder sig midlertidigt på de kommunale pladser - herunder akutpladser - ikke nødvendigvis er lægedækkede, hvis disse er placeret sådan, at afstanden mellem borgeren og dennes praktiserende læge overstiger 15 km. De kommunale akutpladser/akutfunktioner er under opbygning i kommunerne blandt andet med det formål at undgå forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser.

 

Samtaleterapi

Decentralisering af samtaleterapiydelsen betyder ligeledes, at der i regi af den underliggende aftale skal forhandles en aftale om anvendelse af samtaleterapi i almen praksis. Af den nuværende beskrivelse i overenskomsten fremgår, at samtaleterapi gives til patienter, der vurderes at have behov for et samtaleforløb af terapeutisk karakter. Samtaleterapiydelsen er beregnet til et forløb og er ikke tiltænkt anvendt som enkeltstående ydelse. Der kan dog højest ydes syv samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år.

 

Praksisplanudvalget og den administrative styregruppe bag Praksisplanudvalget har i løbet af efteråret drøftet de to områder og den nuværende anvendelse af ydelserne i almen praksis, uden at der på nuværende tidspunkt foreligger konkrete modeller, som kan danne grundlag for egentlige forhandlinger om økonomi. Drøftelserne om decentralisering af de to ydelsesområder forventes således videreført parallelt med arbejdet med udarbejdelse af 2. del af praksisplanen i 1. halvår 2015.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-219-13

27. Orientering om specialeplanlægning

Resume

Specialeplanen skal vurderes regelmæssigt med henblik på at sikre, at planen følger med udviklingen. Sundhedsstyrelsen har i januar 2014 igangsat en revision af den eksisterende specialeplan. Den indledende faglige gennemgang af de kommende specialevejledninger er ved at være afsluttet. I 2015 venter en ansøgningsrunde, hvor Region Midtjylland skal ansøge om fortsat at kunne varetage specialfunktioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om specialeplanlægningen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hospitalernes mere basale opgaver kaldes hovedfunktioner. Hovedfunktioner udgør klart hovedparten af hospitalernes samlede opgaver. Specialfunktioner er til sammenligning de mere komplekse og sjældne opgaver, som hospitalerne varetager. Specialeplanlægning handler om hvilke specialfunktioner, de enkelte hospitaler må varetage. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til specialfunktioner og fordelingen af specialfunktioner ud fra en ”øvelse gør mester”-tankegang. Det gælder generelt, at jo sværere en behandlingsopgave er, jo færre patienter der skal behandles, og jo dyrere den enkelte behandling er, desto mere specialiseret vil en funktion være.

 

Den nuværende specialeplan er fra 2010. Specialeplanen skal vurderes regelmæssigt med henblik på, at planen følger med udviklingen, og at eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende plan bliver vurderet. Ifølge Sundhedslovens § 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelse af kravene til varetagelsen af de specialfunktioner, man har fået tildelt i specialeplanen.

 

Faglig gennemgang af specialevejledninger i 2014

Sundhedsstyrelsen har i januar 2014 igangsat en revision af den eksisterende specialeplan.

Den første del af revisionen er ved at nærme sig en afslutning. Der har for hvert af de 36 specialer været en faglig gennemgang af de eksisterende specialfunktioner og af et eventuelt behov for nye specialfunktioner. Det har været en meget faglig proces, hvor Sundhedsstyrelsen har indkaldt sundhedsfagligt personale (primært læger) til at indgå i arbejdet. Region Midtjylland har haft en repræsentant med inden for hvert speciale.

 

Specialeplanlægningsprocessen er forankret i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, hvor alle regioner er repræsenteret. I udvalget rådgiver regionerne Sundhedsstyrelsen vedrørende de reviderede specialevejledninger, og regionerne fremfører i den sammenhæng både faglige og planlægningsmæssige synspunkter og hensyn. Regionerne har i den igangværende proces været enige om at anbefale til Sundhedsstyrelsen, at der indenfor et mindre antal specialer foretages en yderligere afklaring vedrørende specifikke specialfunktioner, hvor der f.eks. er særlige kapacitetsudfordringer eller andre hensyn, der i højere grad skal tages højde for i de reviderede specialevejledninger.

 

Ansøgningsrunde i 2015

Næste skridt er, at der i 2015 påbegyndes en ansøgningsfase. Ønskes en specialfunktion, skal der søges om den, også selvom man i dag har godkendelse til at varetage funktionen.

 

I Region Midtjylland følges specialeplanlægningsprocessen tæt. Allerede på nuværende tidspunkt - inden Sundhedsstyrelsen har udsendt endelige versioner af de reviderede specialevejledninger - står det klart, at der inden for visse specialer vil blive tale om yderligere centraliseringer, og dermed at hospitaler i Region Midtjylland vil miste muligheden for fremadrettet at varetage de pågældende specialfunktioner.

 

Specialeplanlægningen og fordelingen af specialfunktioner er således vigtig for regionen og for de enkelte hospitaler. Det skal dog understreges, at også hovedfunktionsniveauet har stor faglig værdi og udgør langt den største del af hospitalernes aktivitet.

 

Region Midtjyllands mål

Det er Region Midtjyllands ambition forud for ansøgningsprocessen, at det med den fremtidige fordeling af specialfunktioner i regionen fortsat vil være muligt at tilbyde patienterne den rigtige kvalitet i behandlingen og gode sammenhængende forløb.

Der arbejdes i forlængelse heraf ud fra følgende grundlæggende principper for ansøgningsprocessen.

 

  • På et overordnet plan er det Region Midtjyllands målsætning, at specialeplanen generelt bidrager til den videre udvikling og fremtidssikring af hospitalsvæsenet i regionen. Herunder er det et klart mål, at specialeplanen også fremadrettet understøtter Region Midtjyllands plangrundlag og bæredygtigheden af akuthospitalerne samt Diagnostisk Center og Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Det anerkendes dog, at specialeplanen på nogle punkter kan vise sig at blive styrende for regionens planer.  

  • Aarhus Universitetshospital er den primære ramme om regionens højt specialiserede kliniske virksomhed, og at det derfor er et fokusområde, at det sikres, at Aarhus Universitetshospital dækker samtlige specialer på et højt specialiseret niveau, og at så mange specialiserede funktioner, som det er fagligt relevant, tildeles Aarhus Universitetshospital.  

  • Det er et klart mål, at der også fremadrettet og med den kommende specialeplan er mulighed for at tilrettelægge gode og hensigtsmæssige patientforløb. Der kan således være patientkategorier, for hvem der er et særligt behov for, at hensynet til gode patientforløb og nærhed prioriteres. Region Midtjylland vil i sådanne situationer arbejde for, at regionshospitalernes får mulighed for at varetage specialfunktioner - og at der etableres det nødvendige faglige samarbejde mellem hospitalerne.

 

Tids- og procesplan

Den nærmere tidsplan for ansøgningsfasen er endnu ikke endelig udmeldt fra Sundhedsstyrelsen, men det forventes, at Region Midtjylland i løbet af 2. halvår 2015 skal fremsende en samlet ansøgning til Sundhedsstyrelsen.

 

Ansøgningsrunden er som udgangspunkt en faglig proces, hvor der vil være en meget tæt dialog mellem administrationen og hospitalerne. Der vil herudover i ansøgningsprocessen være inddragelse af specialerådene.

 

Regionsrådet vil blive holdt løbende orienteret i løbet af processen. Herudover vil regionsrådet blive konkret involveret i sager, der vil kunne få strukturelle konsekvenser. Slutteligt skal regionsrådet godkende den samlede ansøgning, inden den sendes til Sundhedsstyrelsen.

 

Den førstkommende orientering til regionsrådet forventes at indeholde en detaljeret tids- og procesplan for ansøgningsrunden. Orienteringen forelægges, når de reviderede specialevejledninger er modtaget fra Sundhedsstyrelsen. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-235-14

28. Orientering om status vedrørende udvikling af molekylær medicin

Resume

Efter ønske fra forretningsudvalget på mødet den 9. december 2014 er der udarbejdet et notat om udviklingen af molekylær medicin til tidlig opsporing af sygdomme, herunder kræftsygdomme ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på udviklingen af molekylær medicin tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På forretningsudvalgets møde den 9. december 2014 rejste regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen en forespørgsel om massiv satsning på blodprøveopsporing af kræft og de     kliniske muligheder herfor. Det er resultater, som forskningen med molekylær diagnostik af kræft har tilvejebragt, herunder de resultater man har opnået ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og som professor Torben Ørntoft redegjorde for på temamødet om kræft den 27. oktober 2014. Resultaterne kan bruges bredt til mange andre sygdomsområder.

 

Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en strategi for molekylær medicin for 2015-2020, hvor der i første omgang er fokus på kræftområdet. Strategien har til formål at gå fra forskningsfinansiering til en mere permanent finansiering af driftsmidler, som kan understøtte en kerne af aktiviteter på området.

 

Det er således målet at gå fra den aktuelle forskning til en målrettet klinisk anvendelse af moderne genteknologi – i første omgang på kræftområdet, men der er potentiale til langt mere (f.eks. hjertesygdomme, børnesygdomme, endokrinologi m.m.). Teknologien kan dermed indgå som en integreret del af behandlingen og ikke kun til snævert definerede patienter i et forskningsprojekt. Det kan herunder bemærkes, at teknologien udover forskning kan bruges til både forebyggelse typisk som en del af screening, diagnostik og terapivalg samt behandling. 

 

I den forbindelse søges der om driftsmidler til at gennemføre strategien – fra en udbygning af den eksisterende sekventering af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital til en mere omfattende sekventering af flere sygdomsområder. 

 

For nuværende er det vurderingen, at implementeringen af NGS-teknologien (Next Generation Sequencing til opsporing af arvelige sygdomme og syndromer) ikke vil bidrage til at reducere omkostningerne på Aarhus Universitetshospital, fordi det kvalitative løft i behandlingen i den første fase vil medføre større udgifter til flere patienter, der vil reagere på behandlingen og dermed kunne leve længere med deres sygdom. Teknologien forventes således at have potentiale til at give mere sundhed for pengene. Man kan målrette behandlingen til de rigtige personer og tilbyde bedre behandling eller stoppe behandlingen ved manglende effekt.

 

Muligheden for at tilføre driftsmidler til Molekylær Medicinsk Afdeling må ses i sammenhæng med den samlede økonomi i Region Midtjylland og udgiftspresset på andre områder. Det foreslås derfor, at ønsket om driftsmidler indgår i regionsrådets samlede økonomiske prioritering for 2016.

 

For yderligere beskrivelse henvises til vedlagte notat, der giver en indføring i baggrund og teknik i relation til molekylærmedicinsk teknologi samt anvendelsesmuligheder og udgifter. 

 

Det kan i øvrigt bemærkes, at der aktuelt er stor interesse for udviklingen inden for genteknologi og de perspektiver, som det rejser for patientbehandlingen.

 

Således er en rapport om en national dansk indsats omkring præcisionsmedicin og individualiseret behandling sendt i høring til regionerne m.fl. Bag rapporten står de fire dekaner ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark. Desuden afholdt Danske Regioner den 10. december 2014 en konference om personlig medicin, som berørte mulighederne for at anvende viden om vores gener (DNA) til at udvikle bedre diagnostiske test og mere effektiv medicin.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-13-13

29. Orientering om Forbrugsvariationsprojektet

Resume

Forbrugsvariationsprojektet består af fem delprojekter. Delprojekt 1 er en direkte opfølgning på de første statistiske analyser af den geografiske variation i sygehusforbruget i Region Midtjylland præsenteret i 2012. Der orienteres om Delprojektet 1 og om status på projektet som helhed i sagen.

Direktionen indstiller,

at orientering om resultaterne fra delprojekt 1 samt projektet som helhed tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2012 blev undersøgelsen ”En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau” præsenteret. Med udgangspunkt heri blev fem delprojekter, samlet kaldet Forbrugsvariationsprojektet, iværksat. Delprojekterne skal med hvert sit fokus bidrage til viden om og forståelse af variationen i forbruget af sygehusydelser i Region Midtjylland.

 

Resultater fra delprojekt 1

Der foreligger nu resultater fra delprojekt 1. Resultaterne består af:

 

  • En opdateret analyse af den kommunale variation i forbruget af sygehusydelser baseret på 2013-tal (den oprindelige analyse var baseret på 2010-tal).

  • Sygehusenes empiriske optageområder identificeret ud fra tre forskellige definitioner.

  • Analyser af variationen i sygehusforbrug, hvor den kommunale inddeling er udskiftet med hospitalernes empiriske optageområder. Analyserne er udført på tal fra henholdsvis 2010 og 2013.

 

Analysen af den kommunale variation viser, at der er sket ændringer i forbrugsmønstret fra 2010 til 2013. Den viser også, at forskellen i kommunernes gennemsnitsforbrug er mindre i 2013 end i 2010, når der er justeret for befolkningssammensætningen. Endelig viser den, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem, hvordan kommunerne placerede sig i forhold til regionsgennemsnittet i 2010, og hvordan de placerede sig i forhold til regionsgennemsnittet i 2013.

 

Dog ses det, at de kommuner, der har haft den største stigning i forhold til regionsgennemsnittet, lå under eller på regionsgennemsnittet i 2010, mens de kommuner, der har haft det største fald i forhold til regionsgennemsnittet, lå over regionsgennemsnittet i 2010.

 

Hospitalernes empiriske optageområder er defineret ud fra, hvilken hospitalsenhed

befolkningen i det enkelte sogn anvender hyppigst. ”Hyppigst” er defineret på tre forskellige måder. Et sogn er således henregnet til den hospitalsenhed, hvor befolkningen har det største: 1) antal samlede kontakter (ambulante og stationære), 2) antal stationære kontakter og 3) samlede DRG-forbrug.

 

Der er stor overensstemmelse mellem de empiriske optageområder på tværs af de tre forskellige definitioner. Der er kun sket mindre forskydninger mellem optageområderne fra 2010 til 2013 uanset opgørelsesmetode. Hovedparten af de 19 kommuner i regionen indgår primært i et enkelt empirisk optageområde. Enkelte østjyske kommuner indgår dog i flere optageområder.

 

Analysen af variationen mellem de empiriske optageområder viser, at forskellene i forbruget mellem områderne er mindre end forskellene i forbruget mellem kommunerne. Det betyder, at lokale forskelle i forbruget udjævnes i de samlede opgørelser på empiriske optageområder. I analysen med 2013-data er der stort set ingen variation mellem

optageområderne, når der er justeret for befolkningssammensætningen.

 

Generel status for projektet

Forbrugsvariationsprojektet er oprindeligt berammet til at løbe indtil udgangen af 2014. Af forskellige årsager har der været forsinkelser i dele af projektet, og de sidste resultater forventes derfor først at blive klar primo 2015.

 

En kort statusorientering for hvert af de fem delprojekter er vedlagt som bilag 1.

 

Det kan oplyses, at det samlede Forbrugsvariationsprojekt (alle delprojekter) fremlægges mundtligt på regionsrådets budgetseminar i maj 2015.

 

Afslutningsvis bemærkes det, at projektet er skrevet ind i Budget 2014 for Region Midtjylland, idet aftaleteksten er vedlagt som bilag. Endvidere er oprindelig procesplan for projektet og seneste status også vedlagt som bilag 2-4.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-5-72-1340-14

30. Orientering vedrørende opfølgning på klagesager, patienterstatning og utilsigtede hændelser på hospitalerne i Region Midtjylland

Resume

På baggrund af en anmodning fra regionsrådsmedlem Bent Meinhardt Dyrvig har administrationen udarbejdet en orienteringssag vedrørende opfølgning på patientklager, patienterstatninger og utilsigtede hændelser.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Bent Meinhardt Dyrvig har anmodet om en orientering vedrørende klagesager, patienterstatning og utilsigtede hændelser på hospitalerne i Region Midtjylland.

 

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet denne orienteringssag, som indeholder oplysninger vedrørende opfølgning på klager over faglig virksomhed og klager over tilsidesættelse af en patientrettighed, serviceklager, patienterstatninger og utilsigtede hændelser.

 

Klager over faglig virksomhed og klager over tilsidesættelse af patientrettighed

Patientombuddet modtager og behandler patientklager over sundhedsfaglig virksomhed og tilsidesættelse af patientrettigheder.

 

Pr. 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet med ønsket om at skabe en samlet klageindgang.

 

Region Midtjylland modtog i 2013 451 faglige klager og i 2014 557 faglige klager. Regionen betaler ca. 12.000 kr. til Patientombuddet pr. sag, der behandles hos dem.

 

I Region Midtjylland arbejdes der med klagesager og afgørelser fra Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn på flere forskellige niveauer. Således modtages alle afgørelser i administrationen, hvor hver enkelt afgørelse gennemgås og bidrager til et overblik over kritikgivende sager og antallet af klager mv.

 

Afgørelserne sendes ligeledes til det indklagede hospital og de indklagede sundhedspersoner.

 

På de enkelte hospitaler arbejdes der ligeledes med disse afgørelser med det formål at vurdere, om retningslinjer, procedurer mv. skal ændres, eller der skal ske andre foranstaltninger.

 

Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoners faglige virke og egnethed.

 

Serviceklager

Visse klager falder uden for Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence.

 

Serviceklager, klager over personalets adfærd, information, ventetid i venteværelset, forplejning, parkeringsforhold m.m. kan indsendes til hospitalet eller regionen.

 

Hvis den sendes til regionen behandles den af regionssekretariatet, som forelægger klagen for den involverede afdeling.  

  

Utilsigtede hændelser

En utilsigtet hændelse er en på forhånd kendt eller ukendt hændelse eller fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. Formålet med at rapportere utilsigtede hændelser er læring - at forebygge fejl og undgå gentagelser.

  

I henholdsvis 2012, 2013 og 2014 blev der vedrørende regionens hospitaler rapporteret henholdsvis 7.730, 9.369 og 10.446 utilsigtede hændelser.

 

Det bemærkes, at en stigning i anmeldelser af utilsigtede hændelser, som fra 2012 til 2013 ikke nødvendigvis er udtryk for, at der sker flere utilsigtede hændelser. Det kan også være udtryk for, at ordningen fungerer i den forstand, at sundhedspersoner er trygge ved at anmelde utilsigtede hændelser, at det er nemt at anmelde, og at værdien ved anmeldelse erkendes af sundhedspersonerne.  

 

Patientsikkerhedsindsatsen i Region Midtjylland koordineres af den regionale risikomanager, Kvalitet og Data. Kvalitet og Data udarbejder hvert år en rapport om patientsikkerhed i Region Midtjylland, blandt andet med det formål at finde mønstre og tendenser i de utilsigtede hændelser. På hvert af regionens hospitaler findes der endvidere risikomanagere, som har til opgave at organisere og udvikle patientsikkerheden på hospitalerne.

 

Når en utilsigtet hændelse er færdigbehandlet regionalt, rapporteres den til det nationale niveau – til Patientombuddet. Hos Patientombuddet er skabt en læringsenhed, som arbejder med patientsikkerhed på nationalt niveau i form af blandt andet udarbejdelse af diverse rapporter mv.

  

Patienterstatning

Patienterstatningen træffer afgørelse i sager om patienterstatning som følge af en patientskade.

 

Antallet af patienterstatninger, anmeldelser og erstatningsudbetalinger er vokset siden ordningen blev indført. I perioden fra 2006 til 2011 steg antallet af anmeldelser i hele landet fra 5.116 til 8.375 eller en stigning på 64 % over seks år. Erstatningsudbetalingerne steg i samme periode fra 410 mio. kr. til 814 mio. kr. eller en stigning på 98,5 %.

 

En del af stigningen kan forklares ud fra vækst i aktiviteten og patienternes øgede bevidsthed om deres rettigheder.

 

Regionen forholder sig til tilkendte patienterstatninger på flere niveauer. Som udgangspunkt forholder sundhedspersonerne, afdelingen eller hospitalet sig til skaden, når den indtræffer. Imidlertid kan der gå lang tid fra en skade sker, til den konstateres, eller det kan være uklart, hvornår eller hvordan den er sket, herunder om der er en årsagssammenhæng mellem skaden og behandlingen. Regionen vurderer, om den kan anerkende kravet om patienterstatning eller om sagens skal ankes. Patienten har den samme mulighed.

 

Patienterstatningen har tilkendegivet, at de mener, at 2/3 af de anmeldte patientskader er forebyggelige, hvorfor det er afgørende, at der skabes læring af patientskaderne med henblik på at undgå tilsvarende skader fremadrettet.  

 

Region Midtjylland har indført en selvrisiko-ordning, således at det enkelte hospital selv bærer en (mindre) del af erstatning (100.000 kr.). Dette er også sket for at skærpe hospitalernes opmærksomhed i forhold til udviklingen på patienterstatningsområdet.  

I 2012, 2013 og 2014 blev der anmeldt henholdsvis 1.474, 1.493 og 1.587 patientskader på et af regionens hospitaler. Regionen betaler ca. 12.000 kr. til Patienterstatningen pr. sag der behandles hos dem.

 

Afslutning

Patientklager, patienterstatninger og utilsigtede hændelser kan give et billede af den kvalitet, Region Midtjylland yder, og i hvor høj grad regionen lykkes i forbindelse med varetagelse af sygehusvæsenets opgaver.

 

Der arbejdes på såvel nationalt, regionalt som på lokalt niveau med patientsikkerhed og på at skabe læring af patientklager, patienterstatninger og utilsigtede hændelser.

 

Ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt og et for regionen økonomisk synspunkt er det vigtigt fortsat at prioritere arbejdet med disse områder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-12-14

31. Orientering om anbefaling vedrørende placering af ydernumre på kiropraktorområdet

Resume

I forbindelse med godkendelse af Kapacitetsplan for kiropraktik i 2010 vedtog samarbejdsudvalget for kiropraktorområdet at anbefale regionsrådet at oprette to nye selvstændige ydernumre på kiropraktorområdet i Region Midtjylland, når en ny overenskomst forelå. Oprettelsen af nye ydernumre kan indgå i forhandlingerne i forbindelse med budget 2016, da der på nuværende tidspunkt ikke er finansieringsgrundlag i regionens budget for oprettelse af to ydernumre.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet i Region Midtjylland godkendte på møde den 8. juni 2011 Kapacitetsplan for kiropraktik. Kapacitetsplanen indeholder en anbefaling om, at der oprettes to nye selvstændige ydernumre på kiropraktorområdet i Region Midtjylland, som skal effektueres, når en ny overenskomst er vedtaget, det blev den pr. 1. januar 2014. Efterfølgende har samarbejdsudvalget for kiropraktorområdet arbejdet med en anbefaling til regionsrådet om placering af ydernumre.

 

Til baggrund for Samarbejdsudvalgets behandling og beslutning om placering af ydernumre, har adminstrationen foretaget en analyse af kapaciteten på kiropraktorområdet, med henblik på anbefaling af placeringen af de to nye ydernumre. Analysen er vedlagt. Adminstrationens konklusion og anbefaling i analysen er, at ét ydernummer placeres i Holstebro og dernæst ét i enten Odder, Randers eller Horsens Kommune.

 

På møde i Samarbejdsudvalget for kiropraktorer den 19. november 2014 vedtager udvalget en anden beslutning, at anbefale placering af ydernumre i henholdsvis Tarm Sundhedscenter og enten Odder, Horsens eller Randers kommuner.

  

Økonomi

Af Kapacitetsplan for kiropraktik fremgår det, at oprettelsen af nye selvstændige ydernumre kan medføre en merudgift for Region Midtjylland. Administrationen har tidligere beregnet, at et nyt ydernummer til kiropraktisk behandling medfører merudgifter svarende til gennemsnitlig cirka 400.000 kr. pr. ydernummer om året. Udgiften til et ydernummer varierer dog i forhold til klinikkens størrelse, og om der er tale om en nyetablering, eller om ydernummeret gives til en veletableret klinik, som allerede i dag behandler mange kiropraktiske patienter uden offentligt tilskud.

 

Oprettelse af to nye selvstændige ydernumre på kiropraktorområdet i Region Midtjylland vil således kræve, at regionsrådet godkender en fremtidig kapacitetsudvidelse svarende til merudgifter på ca. 800.000 kr. årligt.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke finansieringsgrundlag i regionens budget for oprettelse af to ydernumre, og oprettelsen af nye ydernumre kan derfor indgå i forhandlingerne i forbindelse med budget 2016.

 

Økonomien på kiropraktorområdet kan beskrives ved nedenstående tabel:

Over en periode fra 2010-2013 ses i bilaget en samlet vækst i økonomien på området på 4,2 %. Tabel 1 nedenfor viser den seneste udvikling, hvor det fremgår, at regionens udgifter til kiropraktorområdet er steget - fra 2013 til 2014 med 8,6 %. Oprettelsen af yderligere to ydernumre på området vil forventeligt understøtte denne stigning. 

 

[image]

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-1-14

32. Orientering om status på Europæisk Kulturhovedstad 2017

Resume

Region Midtjylland har siden 2009 været strategisk partner i satsningen "Europæisk Kulturhovedstad 2017" og bevilgede i 2011 55 mio. kr. til satsningen.

 

Det er Aarhus, der er blevet tildelt titlen, men satsningen gennemføres i et tæt og velfungerende samarbejde med de øvrige 18 kommuner i regionen og Region Midtjylland. Den lokale/regionale investering udgør i alt 200 mio. kr.

 

Der har længe været usikkerhed omkring statens engagement, der var forudsat at matche det lokale bidrag med 200 mio. kr. Ved dette års finanslovsforhandlinger besluttede regeringen at afsætte 145 mio. kr. til Aarhus 2017.

 

Der skal rejses 80-100 mio. kr. via private sponsorer, fonde og EU-midler. Ved udgangen af 2014 er der sikret ca. 35 mio. kr.

 

Der er indgået en strategisk partnerskabsaftale mellem Fonden Aarhus 2017 og Aarhus Universitet med henblik på at følge og evaluere satsningen undervejs og efter 2017.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om Europæisk Kulturhovedstad 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Region Midtjylland har siden 2009 været strategisk partner i satsningen "Europæisk Kulturhovedstad 2017".

 

Det er Aarhus Kommune, der i 2012 blev tildelt titlen, men satsningen gennemføres i et tæt og velfungerende samarbejde med de øvrige 18 kommuner i regionen og Region Midtjylland. Både kommuner og Region Midtjylland er repræsenteret i bestyrelsen for Fonden Aarhus 2017 (politisk repræsentation) og i Den Regionale Styregruppe (administrativ repræsentation).

 

Visionen for kulturhovedstadsprojektet er at vise, hvordan vi med kunst og kultur (i bred forstand) kan møde udfordringer, som ikke bare Aarhus, regionen og Danmark, men hele Europa står overfor.

 

Økonomi

I ansøgningen til EU fra 2012 havde Aarhus 2017 et samlet budget på 500 mio. kr. fra 2013-2018.

 

Den offentlige investering

Region Midtjylland bevilgede i 2011 55 mio. kr. til satsningen fra 2013-2018. 35 mio. kr. blev tildelt via Vækstforums erhvervsudviklingsmidler og 20 mio. kr. via kulturmidlerne.

 

Aarhus Kommune bevilgede 100 mio. kr. og de øvrige 18 kommuner 45 mio. kr.

 

Der har længe været usikkerhed omkring statens engagement. I ansøgningen til EU i 2012 forudsættes staten at matche den lokale investering med tilsvarende 200 mio. kr. Med finansloven 2015 besluttede regeringen at afsætte 145 mio. kr. til Aarhus 2017. 129 mio. kr. bevilges direkte til Fonden Aarhus 2017, 10 mio. kr. via de regionale kulturaftaler mellem klynger af kommuner og kulturministeriet og endelig 6 mio. kr. tildelt via Visit Denmarks budget til international markedsføring af kulturhovedstadsåret.

 

Bestyrelsen for Fonden Aarhus 2017 har - som følge af statens udmelding - i november 2014 besluttet at nedjustere budgettet til 420 mio. kr. af forsigtighedshensyn.

 

Der skal rejses 80-100 mio. kr. fra private sponsorer, fonde og EU-midler. Ved udgangen af 2014 er der sikret ca. 35 mio. kr. Senest har Salling Fonden besluttet at donere 20 mio. kr. til Aarhus 2017.

 

Det er målet at rejse 40 mio. kr. i 2015, hvilket anses for realistisk og vil bringe denne del af finansieringen tæt på det endelige mål.

 

Det regionale udbytte

Det nedskalerede budget vurderes ikke at få betydning for det regionale udbytte af investeringen.

 

Fonden garanterer fortsat kommunerne (eksklusive Aarhus), at de får deres investering igen minimum krone for krone i form af tilskud til projekter inden for den pågældende kommunegrænse. Ved den seneste ansøgningsrunde i 2014 modtog 44 strategiske projekter støtte fra fonden. Alle kommuner i regionen var repræsenteret som enten projektejere eller som partner i et eller flere projekter.

 

For Region Midtjyllands vedkommende er en god del af ambitionerne med at engagere sig i Aarhus 2017 allerede realiseret. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet på tværs af kommunerne er styrket betydeligt, og den kommunale opbakning er stærk. Der er som følge af satsningen opstået en række nye samarbejder mellem kulturinstitutioner på tværs af regionen. I det hele taget er afstandene blevet kortere i takt med at kendskabet til hinanden er vokset.

 

Den internationale og særligt europæiske dimension er selvfølgelig helt væsentlig. Region Midtjylland har finansieret en tre-årig ansættelse af en særlig rådgiver ansat i regionens EU-kontor, som med udgangspunkt i 2017 sekretariatet skal hjælpe projekter med at indgå europæiske partnerskaber og samtidig styrke kompetencerne hos institutioner, kommuner og region i forhold til at få succes med EU-ansøgninger i det hele taget.

 

Kulturstyrelsen har i november 2014 udpeget Aarhus 2017 som et særligt internationalt indsatsområde. Udpegningen er et led i Vækstforums vækstpartnerskabsaftale med regeringen og forventes yderligere at styrke det internationale samarbejde samt den nationale forankring af Aarhus 2017.

 

Evaluering af Aarhus 2017

Der er indgået en strategisk partnerskabsaftale mellem Fonden Aarhus 2017 og Aarhus Universitet med henblik på at evaluere satsningen undervejs og efter 2017.

 

Samarbejdet har fået navnet rethinkIMPACTS 2017, og der er nedsat en styregruppe, hvor også Region Midtjylland er repræsenteret.

 

Evalueringen skal se på fem typer af effekter af kulturhovedstadssatsningen: kulturelle effekter, sociale effekter, økonomiske effekter, politiske effekter samt image- og identitetsmæssige effekter.

 

Regionsrådet vil blive orienteret om evalueringen undervejs og efter 2017.

Tilbage til toppen