Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 12. januar 2016 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Henrik Qvist og Jørgen Winther, der havde meldt afbud.

 

Mødet blev hævet kl. 12.30.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Flytning af dele af urinvejskirurgien fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest
3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter: TrygFondens Familiehus, anlægsbevilling til udbudsprocessen
4 Udmøntning af midler fra radiologianalysen i 2016
5 Godkendelse af Forløbsprogram for hjertesygdom
6 Samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
7 Afrapportering af lægedækningshøring 2015
8 Psykiatrien i DNV-Gødstrup: Godkendelse af "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2015
9 Opsigelse af driftsoverenskomsten med bestyrelsen for Filadelfia om driften af Stormly
10 Bevilling til initiativet Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource (Indstilling fra Vækstforum)
11 Bevilling til initiativet More Creative 2016-2018 (Indstilling fra Vækstforum)
12 Bevilling til initiativet Big Data om materialestrømme (Indstilling fra Vækstforum)
13 Godkendelse af Vækst- og udviklingsstrategien
14 Bevilling til initiativet Kulturturisme 2016-2018 (Indstilling fra Vækstforum)
15 Indberetning af kapacitet for STX-HF-HHX-HTX for skoleåret 2016-2017
16 Videreførelse af flerårige kulturprojekter
17 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ove Nørholm om Den Fælles Beskriverenhed *
18 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende kræftpakker *
19 Orientering om hensigtserklæring 25 i Budgetforlig 2015 - Udvikling i ambulant og stationær behandling 2012-2014
20 Orientering om status vedrørende fælles modtagelse af patienter med psykiatriske og somatiske symptomer i Akutafdelingen i Randers *
21 Orientering om status for udredningsretten
22 Orientering om Vækstplan 2016-2020
Sagnr.: 1-00-12-13

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Orientering om kommende sag vedrørende udlodning af midler fra finansloven til udrednings- og behandlingsretten

Formanden orienterede om, at administrationen arbejder efter at forelægge regionsrådet en sag i februar eller marts omkring forslag til udmøntning af midler, der i Finansloven for 2016 er afsat til udredning og behandling.

 

Den videre projektering af Etape 3 i DNV–Gødstrup

Formanden orienterede om status vedrørende udarbejdelse af projektforslag og forprojekt i forbindelse med etape 3 i DNV-Gødstrup, som omfatter serviceby og somatiske funktioner.

 

Orientering om status vedrørende besparelsesforslag om ambulatoriernes rekvisition af blodprøver i almen praksis

Formanden orienterede om, at beslutningen i spareplanen om, at hospitalsambulatorierne fremadrettet skal foretage alle blodprøver i forbindelse med hospitalsbehandling, forventes implementeret fra 1. juli 2016, således at den forudsatte besparelse opnås.

 

Orientering om ansættelsesforløb

Formanden orienterede om, at økonomidirektør Per Grønbech har ønsket at overgå til en stilling som seniorkonsulent pr. 1. maj 2016. Derfor vil stillingen som økonomidirektør snarest blive opslået til besættelse.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-145-06-V

2. Flytning af dele af urinvejskirurgien fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest

Resume

Stort pres på Urinvejskirurgisk Afdeling K, Aarhus Universitetshospital bevirker, at afdelingen har svært ved at overholde udrednings- og behandlingsfristerne på kræftpakkeforløbene. Det foreslås derfor, at der i en periode på tre år henvises udvalgte patientgrupper fra Aarhus Universitetshospitals optageområde til Hospitalsenheden Vest.

Direktionen indstiller,

at patienter i pakkeforløb for kræft i prostata og kræft i urinveje samt sekundært henviste patienter til nyrekræftbehandling fra Randers og Favrskov kommuner i en periode på tre år henvises til Hospitalsenheden Vest i stedet for til Aarhus Universitetshospital,

 

at der i en periode på tre år, gældende fra den 1. marts 2016, lukkes for det frie sygehusvalg til Aarhus Universitetshospital for patienter i pakkeforløb for kræft i prostata og kræft i urinveje samt sekundært henviste patienter til nyrekræftbehandling for at forbedre mulighederne for at overholde udrednings- og behandlingsfristerne på kræftpakkeforløb, og

 

at finansieringen af den ekstra aktivitet, som Hospitalsenheden Vest skal varetage, sker ved en bevillingsændring fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest.

Sagsfremstilling

I februar 2015 blev der i regionsrådet besluttet en procesplan for at skabe tilstrækkelig kapacitet og kortere ventetid på det urinvejskirurgiske område for den østlige del af regionen (Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Horsens). Urinvejskirurgisk Afdeling K, Aarhus Universitetshospital har svært ved at overholde udrednings- og behandlingsfristerne på kræftpakkeforløbene.

 

For at forbedre mulighederne for overholdelse af kræftpakkerne på Urinvejskirurgisk Afdeling K på Aarhus Universitetshospital og for at styrke den urologiske funktion på Hospitalsenheden Vest, ønsker Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest at flytte en del af kræftpakkeaktiviteten til Hospitalsenheden Vest i form af at flytte patientgrupper fra Aarhus Universitetshospitals optageområde til Hospitalsenheden Vest optageområde.

 

Af hensyn til at begrænse det ekstra tids- og transportforbrug, som forslaget vil medføre for de pågældende patienter, foreslås det, at der flyttes patienter fra de kommuner, der ligger i den vestlige del af Aarhus Universitetshospitals optageområde.

 

Flytning af patienter fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest

Konkret foreslås det, at patienter i pakkeforløb for kræft i prostata, patienter i pakkeforløb for kræft i urinveje samt sekundært henviste patienter til nyrekræftbehandling fra Randers og Favrskov kommuner, der hører under Aarhus Universitetshospitals optageområde, henvises til Hospitalsenheden Vest, der har mulighed for at udvide kapaciteten på det urinvejskirurgiske område.

 

Flytningen vil i første omgang være for en periode på tre år. Herefter tages der stilling til, om flytningen skal opretholdes. Flytningen vurderes at vedrøre 70 operationer og 20 robotassisterende operationer samt tilhørende forløb, det vil sige udredning, kontroller og opfølgning. I alt 90 operationer årligt. I forbindelse med flytningen vil Hospitalsenheden Vest anskaffe en ny operationsrobot. Robotten forventes at være klar i efteråret 2016. Indtil robotten er anskaffet, vil operationerne blive klaret ved, at personalet tager overarbejde.

 

Flytningen af patienter fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest foreslås opstartet den 1. marts 2016.

 

Alle patienter har frit sygehusvalg til hele landet. Dog kan et hospital afvise patienter, der ønsker det frie sygehusvalg, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat. For at flytningen af aktivitet fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest skal have størst mulig effekt foreslås det, at det frie sygehusvalg suspenderes i en treårig periode for patienter i pakkeforløb for kræft i prostata og kræft i urinveje samt sekundært henviste patienter til nyrekræftbehandling fra Randers og Favrskov kommuner. Dette skal sikre, at patienter, der er alvorligt syge, ikke af egen vilje står unødigt på venteliste, og at Aarhus Universitetshospital kan sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsfristerne i kræftpakkerne. I forbindelse med en suspendering af det frie sygehusvalg vil Almen Praksis blive orienteret.

 

Finansiering

Den samlede DRG-værdi af den aktivitet, der flyttes, vurderes at være 6,913 mio. kr. Hospitalsenheden Vest kan udføre aktiviteten til ca. 46 % af DRG-værdien, og der flyttes derfor 3,177 mio. kr. fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest.

 

Ultimo 2016 vil optageområdeændringen blive evalueret blandt andet for at se, om den forventede aktivitet passer til den faktiske, og om bevillingsændringen eventuelt skal korrigeres.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.   

Tidligere Politisk Behandling

Regionrådsmødet den 25. februar 2015, punkt 8, Plan for urologi i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-15

3. Regionshospitalet Hammel Neurocenter: TrygFondens Familiehus, anlægsbevilling til udbudsprocessen

Resume

Det indstilles, at der samlet gives anlægsbevilling på 0,84 mio. kr. i 2016 til udarbejdelse af udbudsgrundlag vedrørende TrygFondens Familiehus i Hammel. Udarbejdelse af udbudsgrundlaget, herunder gennemførelse af prækvalifikation og udbud, planlægges gennemført ultimo 2015 til ultimo 2016. Forventet tidspunkt for ibrugtagning af TrygFondens Familiehus i Hammel er medio 2018. Det indstilles, at udbudsformen ændres fra en indbudt arkitektkonkurrence til et begrænset totalentrepriseudbud med en fast maksimalpris (omvendt licitation).

Direktionen indstiller,

at der samlet gives anlægsbevilling på 0,84 mio. kr. i 2016 til udarbejdelse af udbudsgrundlag, herunder gennemførelse af prækvalifikation og udbud vedrørende TrygFondens Familiehus i Hammel,

 

at der gennemføres udbud som et begrænset totalentrepriseudbud, og

 

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Projektets indhold

TrygFonden har givet tilsagn om at donere 25,5 mio. kr. til opførelse af TrygFondens Familiehus i Hammel. Regionsrådet godkendte på sit møde den 28. oktober 2015, at Hospitalsenhed Midt fik en indtægtsbevilling på 25,5 mio. kr. i relation til TrygFondens donation, og at Hospitalsenhed Midt herudover fik bevilget 1 mio. kr. til nedrivning af eksisterende bygninger. Der søges nu om bevilling til udarbejdelse af udbudsgrundlag for projektet.

    

Det foreløbige byggeprogram omfatter et areal på ca. 600 kvadratmeter og vil indeholde overnatnings- og opholdsmuligheder for ca. 16 voksne samt eventuelle børn. Bygningen tænkes indrettet med otte dobbeltværelser på hver ca. 24 kvadratmeter, som giver mulighed for, at børnefamilier kan indkvarteres. Hvert værelse har et badeværelse tilknyttet direkte.

 

Endvidere etableres to køkkener, tre til fire opholdsstuer med forskellige muligheder for ophold og leg, et udendørs ’stillerum’ samt en legeplads.

 

Tidsplan

Tidsplan opstartes ultimo januar 2016 og forventes at forløbe således:

  • Projektet opstartes i januar 2016 med udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse og programmering.
  • Prækvalifikation og udvælgelse af deltagere foregår i februar 2016.
    Lokalplan for området udarbejdes således, at lokalplankrav kan indarbejdes i konkurrenceprogrammet til de bydende.
  • Lokalplan udarbejdes af Favrskov Kommune fra marts til november 2016.
  • Lokalplankravene indarbejdes i programmet, og der udføres totalentrepriseudbud ultimo 2016.
  • Indstilling af vinderforslag forventes at blive præsenteret for regionsrådet i februar 2017 og kontrahering med totalentreprenør forventes ultimo marts 2017.
  • Myndighedsprojekt, myndighedsbehandling og hovedprojekt udarbejdes fra april til september 2017.
  • Byggeriet opstartes september 2017 med forventelig ibrugtagning primo juni 2018.

 

Udbud

Opgaven udbydes som et begrænset totalentrepriseudbud efter Tilbudsloven med prækvalifikation af fem deltagere. Deltagerne udvælges som et team bestående af totalentreprenør med tilknyttede rådgivere (arkitekt, ingeniør og evt. landskabsarkitekt).

 

Totalentreprisekonkurrencen udbydes med en fast maksimalpris (omvendt licitation), og tilbuddene bedømmes således ikke på prisen, men på arkitektur, funktion og "værdi for pengene".

 

Udbudsformen ændres således fra det oprindeligt planlagte totalrådgiverudbud til en omvendt licitation af hensyn til budgetsikkerhed og for at tilsikre maksimal kvalitet og funktionalitet for de til rådighed værende midler.

 

Økonomi

Den overordnede ramme er donationen fra Trygfonden på 25,5 mio. kr. Heraf skal der løftes en fondsafgift på 17,5 %, således at der er 21,04 mio. kr. til rådgivning og byggeri samt 1 mio. kr. til klargøring af byggegrund mv.

 

Til udarbejdelse af udbudsgrundlag, herunder gennemførelse af prækvalifikation og udbud vedrørende projektet, indstilles det, at der bevilges 0,84 mio. kr. i 2016. Beløbet skal anvendes til rådgiverhonorar til bygherrerådgiver i forbindelse med udbud, vederlag til bydende og diverse udlæg, kørsel, reproduktion mv. Tabel 1 viser fordelingen af udgifterne:

 

 

 

Det indstilles, at finansieringen af bevilling til udarbejdelse af udbudsgrundlag, herunder gennemførelse af prækvalifikation og udbud, vedrørende TrygFondens Familiehus i Hammel håndteres jf. tabel 2:

 

 

Bæredygtighed

TrygFondens Familiehus ønskes opført i den frivillige lavenergiklasse ”bygningsklasse 2020”, hvor der ud over et lavt energiforbrug også er lagt vægt på kvaliteter så som godt indeklima og arkitektur. Derfor understøtter klassen løsninger af høj kvalitet med et sundt og komfortabelt indeklima, god arkitektur og dagslys.

 

Sociale klausuler

Region Midtjyllands Klausul om anvendelse af praktikanter indarbejdes i udbuddet.

 

Totaløkonomi

Der vil løbende blive foretaget totaløkonomiske vurderinger og beregninger under såvel planlægningsforløbet som i den efterfølgende projektering med henblik på at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag og optimering af anlægs- og efterfølgende driftsomkostninger. 

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anmodede på sit møde den 4. januar 2015 om suppplerende oplysninger vedrørende behov for prækvalifikation mv. Notatet er vedlagt.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets møde anmodede om supplerende oplysninger vedrørende behov for prækvalifikation og vederlag til de bydende.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet den 28. oktober 2015.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-91-13

4. Udmøntning af midler fra radiologianalysen i 2016

Resume

Regionsrådet besluttede den 3. december 2013, at midlerne fra besparelsen i forbindelse med radiologianalysen blev brugt til at styrke kapaciteten på MR-området samt til at etablere et regionalt samarbejde om beskrivelse af MR-scanninger på tværs af regionens hospitaler.

 

Modellen var gældende for 2014 og 2015, og der skal nu træffes beslutning om, hvordan midlerne bruges i 2016. Det foreslås, at modellen fortsætter i sin nuværende form i 2016.

Direktionen indstiller,

at 15,854 mio. kr. fra radiologipuljen fortsat anvendes til meraktivitetsprojekter på MR-området i 2016, og

 

at de resterende 425.000 kr. i radiologipuljen overføres til puljen vedrørende særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 3. december 2013 at placere 13,619 mio. kr. fra besparelsen i radiologianalysen i en pulje under Fællesudgifter og Indtægter til udmøntning i 2014 og 2015. Midlerne er i 2014 og 2015 udmøntet til meraktivitetsprojekter vedrørende MR-scanninger på henholdsvis Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital. Samlet set svarer udmøntningen til en kapacitetsudvidelse på årligt 16.166 scanninger.

 

Meraktiviteten afregnes med 893 kr. pr. scanning inklusive beskrivelse. Denne takst er fastsat på baggrund af de gennemsnitlige driftsudgifter forbundet med meraktiviteten. De 893 kr. svarer til 38 % af DRG-taksten for en ukompliceret MR-scanning. Til sammenligning har regionen i 2015 i gennemsnit betalt ca. 1.200 kr. for en scanning foretaget ved et af de privathospitaler, som regionen har udbudsaftale med.

 

Udover puljen blev der bevilget 2,33 mio. kr. til en bagstopperfunktion på Aarhus Universitetshospital vedrørende beskrivelser af MR-scanninger for Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers. Det viste sig efterfølgende, at Hospitalsenheden Vest ikke havde behov for beskriverkapaciteten på Aarhus Universitetshospital, hvorfor bevillingen blev reduceret til 1,9 mio. kr.

 

Formålet med bagstopperfunktionen var at sikre optimal udnyttelse af regionens samlede scannerkapacitet. For nogle af regionens hospitaler kan manglen på radiologer, der kan beskrive MR-scanninger, udgøre en barriere for at udnytte hospitalets scannerapparatur optimalt. Med bagstopperfunktionen kan disse hospitaler foretage et ekstra antal simple MR-scanninger uden for almindelig åbningstid og sende scanningerne til beskrivelse hos radiologerne ved Aarhus Universitetshospital.

 

Det er en forudsætning for bagstopperfunktionen, at Aarhus Universitetshospital har tilstrækkelig kapacitet til, at radiologerne rettidigt kan beskrive samtlige scanninger, selvom antallet af scanninger varierer fra dag til dag. Bevillingen på 1,9 mio. kr. skal således dække udgifterne til merarbejde hos radiologerne ved Aarhus Universitetshospital, således at der sikres fleksibel kapacitet til løbende at beskrive scanninger fra andre hospitaler.

 

Fra januar til september 2015 har Aarhus Universitetshospital beskrevet 2.532 scanninger foretaget på Regionshospitalet Randers. Derudover har Aarhus Universitetshospital beskrevet 2.127 scanninger foretaget på Hospitalsenheden Horsens. Beskrivelserne, som foretages for Hospitalsenheden Horsens, er finansieret af Hospitalsenheden Horsens' eget budget og er ikke en del af et meraktivitetsprojekt.

 

Bevillingen til bagstopperfunktionen blev givet for en to-årig periode. I 2016 foreslås det, at bevillingen til bagstopperfunktionen indgår i den samlede pulje. Den samlede pulje til udmøntning i 2016 er således på 16,279 mio. kr. (p/l 2016).

 

Alle tre hospitalsenheder har tilkendegivet, at de har mulighed for at videreføre kapacitetsudvidelsen i 2016 og således bibeholde det høje aktivitetsniveau med en afregningssats på 893 kr. pr. scanning inklusive beskrivelse. Derudover kan Aarhus Universitetshospital også fortsat varetage bagstopperfunktionen i det omfang, det måtte være nødvendigt for de øvrige hospitaler i regionen.  

 

Administrationen foreslår derfor, at puljen fra radiologianalysen udmøntes på samme måde som i 2014 og 2015, dvs. med meraktivitetsprojekter på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Vest. Derudover indgår bevillingen til bagstopperfunktionen på Aarhus Universitetshospital nu i puljen. Denne funktion foreslås ligeledes videreført i 2016 for at sikre tilstrækkeligt kapacitet til beskrivelse af MR-scanningerne.

 

Den samlede pulje til udmøntning i 2016 er på 16,279 mio. kr. (p/l 2016).

 

 

Det bemærkes, at regionsrådet i december 2014 besluttede at flytte budgetansvaret for dele af udgifterne til privathospitalerne ud til hospitalerne. Det er planlagt, at budgetansvaret for det radiologiske speciale skal flyttes fra midten af 2016 og frem. I forbindelse med udflytningen af budgetansvaret vil der blive set på, hvordan puljen fra radiologianalysen fremover skal udmøntes. 

 

Det foreslås, at de 425.000 kr., der er til overs i puljen i 2016, overføres til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker til finansiering af ordinære meraktivitetsprojekter inden for blandt andet radiologien. Et eventuelt overskud for puljen vedrørende aktivitetsprojekter og garantiklinikker overføres til kontoen til behandling på privathospitaler.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.   

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-212-14

5. Godkendelse af Forløbsprogram for hjertesygdom

Resume

Forløbsprogram for hjertesygdom er revideret med udvidelse af målgruppe, opgaveoverdragelse og præciserede kvalitetskrav. Programmet beskriver, at opgaveoverdragelse skal være tilendebragt ved udgangen af 2016, og der planlægges en konference med implementeringsunderstøttende tiltag primo 2016.

Direktionen indstiller,

at Forløbsprogram for hjertesygdom godkendes.

Sagsfremstilling

Nyt Forløbsprogram for hjertesygdom

Et forløbsprogram beskriver den tværfaglige, tværsektorielle, koordinerede og evidensbaserede sundhedsfaglige indsats i forhold til en given patientgruppe med en kronisk sygdom samt opgavefordeling, samarbejde og koordinering mellem involverede aktører.

 

Forløbsprogram for hjertesygdom er i overensstemmelse med Sundhedsaftalen 2015-2018 blevet revideret (vedhæftet).

 

De væsentligste ændringer i det reviderede forløbsprogram er:

 

  • at målgruppen udvides, så den er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering,
  • at den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering (fysisk træning, diætbehandling, rygestop, patientuddannelse, psykosocial omsorg) overgår fra

hospitaler til kommuner (undtaget en nærmere beskrevet risikogruppe),

  • at forløbsprogrammet præciserer kvalitetskrav til indsatsen ift. at leve op til behandlingsmål og kvalitetskrav beskrevet i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabases dokumentalistrapport samt National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering.

 

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte det reviderede Forløbsprogram for hjertesygdom den 9. december 2015.

 

Baggrund for opgaveflytning

Opgaveflytningen er i overensstemmelse med sundhedsaftalens vision om sundhedsløsninger tæt på borgeren og ventes at imødegå manglende deltagelse i hjerterehabilitering. Borgere med hjertesygdom er i dag bedre udredt end tidligere, og det er med opbakning fra Sundhedsstyrelsen vurderet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at blandt andet genoptræning foregår i kommunalt regi for størstedelen af den gruppe, der er omfattet af forløbsprogrammet. Kvalitetskrav til hjerterehabilitering er skærpede i henhold til nationale anbefalinger og er uafhængige af hvilken sektor, der varetager opgaven. Hospitalsenhed Midt har allerede pr. 1. februar 2015 overdraget den non-farmakologiske del af fase 2 rehabilitering til Skive og Viborg kommuner. De foreløbige erfaringer fra Viborg og Skive tyder på, at kvaliteten lever op til de nationale parametre på deltagelse og stigning i arbejdskapacitet.

 

Monitorering og økonomiske konsekvenser

Der er vedhæftet en model for de estimerede økonomiske konsekvenser af en opgaveoverdragelse samt fremtidig monitorering af disse. Denne har primært fokus på de økonomiske konsekvenser for kommunerne og viser, at der er en positiv økonomisk business case for kommunerne i at modtage opgaven.

 

De samme beregninger er lavet for hospitalerne. Her har man beregnet det indtægtsniveau, hospitalerne har haft ved den genoptræning, der er lavet efter hjerterehabilitering, og der er beregnet de udgifter, hospitalerne har haft ved genoptræningen. Hospitalerne har haft en netto indtægt på hjerterehabilitering, i det de samlet har haft udgifter for ca. 5,6 mio. kr. og samlet har haft indtægter for ca. 24,7 mio. kr. Hjerterehabilitering går under kommunal finansiering og er derfor 100 % finansieret af kommunerne. Der er lavet beregninger på en generel model, som skal udligne forskellene hospitalerne i mellem. Tager man hensyn til, at ca. 14 % af alle genoptræninger fortsat bliver i hospitalsregi, vil der i denne model være et fald i hospitalernes indtægter på ca. 13,7 mio. kr. Dette forventes indarbejdet i budget 2017 ved en omprioritering af midler.

 

Forløbsprogrammet indeholder, at der skal tastes data i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Denne er imidlertid ude af drift pt., hvorfor der pågår et arbejde med udfærdigelse af et skema, der midlertidigt skal sikre ensartet opsamling af relevante data. Dette gøres med henblik på, at regionen fra opgaveoverdragelsens start kan følge væsentlige kvalitetsparametre, selvom Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase aktuelt er ude af drift.  

 

Den videre proces

Forløbsprogrammet beskriver, at implementering - herunder opgaveoverdragelse - skal finde sted senest ved udgangen af 2016, men det er på klyngeniveau muligt at aftale og at foretage opgaveoverdragelsen tidligere.  

 

Erfaringer fra opgaveoverdragelsen fra Hospitalsenhed Midt til Viborg og Skive kommuner samt diverse implementeringsunderstøttende materiale planlægges - under forudsætning af politisk godkendelse - præsenteret for hospitaler, kommuner og almen praksis på en implementeringskonference i februar 2016.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-135-15

6. Samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Resume

Samarbejdsaftalen om fælles gravidteam for sårbare gravide skal understøtte en tidlig og forebyggende indsats overfor sårbare familier. Samarbejdsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis og er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget.

Direktionen indstiller,

at samarbejdsaftalen om fælles tværfaglige og tværsektorielle gravidteam for sårbare gravide godkendes.

Sagsfremstilling

I forlængelse af sundhedsaftalens udmøntning er der udarbejdet en samarbejdsaftale om etablering af tværfaglige og tværsektorielle gravidteam for sårbare gravide. Samarbejdsaftalen skal understøtte en tidligere hjælp og en mere koordineret indsats til sårbare gravide og dermed hjælpe familierne til at give deres børn en god start på livet.

 

Et fælles team bestående af jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver, praktiserende læge og andre relevante fagpersoner afklarer i samarbejde med familien relevante problemstillinger og tilrettelægger en samlet plan for forløbet på tværs af sektorerne. Kommunen er som hovedregel vært, tovholder og facilitator for afvikling af møder i gravidteamet. Møder kan foregå via videokonference.

 

Samarbejdsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte samarbejdsaftalen på møde den 9. december 2015. Der skal udarbejdes en underliggende aftale i forhold til almen praksis.

 

For at skabe mest mulig gennemsigtighed er der lavet en beregning af den direkte udgift forbundet med afholdelsen af teammøder. Den direkte udgift beløber sig samlet set til 3.400 kr. pr. familie (den sektorvise udgift fremgår af samarbejdsaftalen). Beregningen tager ikke højde for, at indsatsen til en vis grad er en omlægning af den nuværende indsats. Det har ikke været muligt at beregne mulige potentielle gevinster som følge af forebyggelsesindsatsen, men indsatsen herunder de økonomiske konsekvenser vil blive fulgt det første år. Hospitalernes andel af indsatsen implementeres indenfor den nuværende ramme.

 

Fælles gravidteam forventes implementeret senest 1. juni 2016.   

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-70-1-15

7. Afrapportering af lægedækningshøring 2015

Resume

Resultatet af lægedækningshøring 2015 viser, at der er en ekstrakapacitet i regionen på 93.500 svarende til 7,3 procent. For andet år i træk kan der dermed konstateres et fald i ekstrakapaciteten, som dog skal ses i sammenhæng med befolkningsvæksten i regionen.

Direktionen indstiller,

at resultaterne fra lægedækningshøringen 2015 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der skal ifølge overenskomsten om almen praksis foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen i hver region. Formålet er at synliggøre en eventuel uudnyttet behandlingskapacitet og sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en almen praktiserende læge. Dette sker ved en survey (høring), der udsendes til praksis i regionen, hvori praksis spørges til antallet af sikrede, de højst ønsker tilmeldt praksis.

 

Høringen i Region Midtjylland blev igangsat den 30. september 2015 og var ved sin afslutning besvaret af 353 praksis (92 %). Resultatet af høringen kan opgøres i henholdsvis netto- og brutto-ekstrakapacitet.

 

Netto-ekstrakapacitet er en opgørelse af ekstrakapaciteten uden korrektion for de overenskomstmæssige forpligtelser til antallet af sikrede i praksis. Her er resultatet en ekstrakapacitet på 35.000 sikrede i regionen.

 

Brutto-ekstrakapacitet er beregnet under hensyntagen til de overenskomstmæssige forpligtelser for praksis samt med et antal sikrede på minimum det nuværende. Denne opgørelsesmetode er sammenlignelig med tidligere års afrapporteringer og viste en ekstrakapacitet på 93.500 sikrede i regionen. Dermed er der sket et fald i ekstrakapaciteten på 12.000 sammenlignet med lægedækningshøringen 2014. Dette skal ses i sammenhæng med et samtidigt fald i antallet af lægekapaciteter i regionen på seks samt en befolkningstilvækst på 9.500.

 

Geografisk fordeler ekstrakapaciteten på 93.500 sig med det største nominelle antal i Aarhus, Silkeborg og Viborg kommuner, og forholdsmæssigt størst i Samsø, Syddjurs og Lemvig kommuner.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-215-15

8. Psykiatrien i DNV-Gødstrup: Godkendelse af "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2015

Resume

"Det tredje øje" på anlægsprojektet "Psykiatrien i DNV-Gødstrup" har udarbejdet en rapport for 2.-3. kvartal 2015. Rapporten er vedlagt. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest, der er bygherre på projektet. Det er den første "det tredje øje" rapport for projektet.

Direktionen indstiller,

at "det tredje øje" rapporten for 3. kvartal 2015 for Psykiatrien i DNV-Gødstrup godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for 2.-3. kvartal 2015. Rapporten er vedlagt.

 

Rapporten er den første for Psykiatrien i DNV-Gødstrup. Der vil blive fremlagt to "det tredje øje"-rapporter for regionsrådet om året. Administrationen og Projektsekretariatet afholder kvartalsvis et møde med "det tredje øje" om status for projektet.

 

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle relevante opmærksomhedspunkter for det sted i processen, som projektet befinder sig i. Administrationen bemærker eksempelvis, at "det tredje øje" giver anbefalinger til yderligere opfølgning og styring af projektets økonomi. Der har hidtil har været stort fokus på overholdelse af anlægsrammen i projektet, og "det tredje øje" påpeger som supplement hertil nogle områder, hvor der er mulighed for yderligere opfølgning. Det er samtidig administrationens opfattelse, at Projektsekretariatet er opmærksom på problemstillingerne og agerer herefter.

 

Tid

"Det tredje øje" har noteret, at Projektsekretariatet har påtalt overfor totalrådgiveren, at der savnes dokumentation for varigheden af tidsplanens aktiviteter. På den baggrund har "det tredje øje" de to følgende anbefalinger:

 

1. "Det tredje øje" anbefaler, at udførelsestidsplanen hurtigst muligt detaljeres og bearbejdes, så den fastlagte afleveringstermin kan dokumenteres.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Rådgiveren oplyser, at analyse af udførelsestidsplanen er igangsat.

 

2. "Det tredje øje" anbefaler, at der etableres en beslutningsplan med angivelse af interessenter, roller, terminer og behandlingstider for væsentlige projektbeslutninger og godkendelser.

 

Hospitalsenheden Vest

Beslutningsplanen er de projekterende totalrådgiveres formidling af deadlines til bygherren. Her kan bygherren løbende følge med i, hvilke processer, der skal igangsættes hos bygherren for at denne kan sikre de afklaringer, som de projekterende har behov for. Der har eksisteret et udkast til beslutningsplan i projektet. Totalrådgiveren har efter deadline for "det tredje øje"-rapporten revideret udkastet til beslutningsplan og fremsendt den til bygherrens kommentering.

 

Økonomi

"Det tredje øje" har en række anbefalinger til styring af anlægsøkonomien i projektet. Det er både i forhold til organisation og gennemførelse af tekniske beregninger.

 

3. "Det tredje øje" anbefaler, at der bliver etableret en gennemgående Cost Management gruppe hos totalrådgiver, som gennem hele projektforløbet får ansvar for opfølgning på og styring af projektets anlægsøkonomi. Cost Management-gruppen bemandes af specialister i prissætning og økonomistyring og ikke af de projekterende fagpersoner.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i, at det er rettidig omhu, at der træffes yderligere aftaler, som kan medvirke til en fortsat nedbringelse af usikkerheder på anlægsøkonomien. Hospitalsenheden Vest vil derfor tage "det tredje øjes" anbefalinger op til drøftelse med totalrådgiveren.

 

4. "Det tredje øje" anbefaler, at der allerede i indeværende fase opstilles en kalkulation med et højt detaljeringsniveau. "Det tredje øje" anbefaler desuden, at Cost Manageren sammen med de projekterende fastlægger et budget for resterende komponenter ved de bygningsdele, som kun er delvist defineret. Så kan f.eks. arkitekten, der projekterer gulve, gulvopbygninger og belægninger kende det budget, der skal projekteres indenfor.

 

Hospitalsenheden Vest

Se svar på ovenstående anbefaling.

 

5. "Det tredje øje" anbefaler, at der indføres en sammenhængende struktur for kalkulation, tilbudslister, beskrivelser, 3D tegningsmodeller, så der er 100 % sammenhæng mellem kalkulation og tilbudslister, og der opnås komplette, dækkende tilbud samt kalkulationer.

 

Hospitalsenheden Vest

Se svar på ovenstående anbefaling.

 

6. "Det tredje øje" anbefaler, at anlægsøkonomien løbende gennemregnes og opdateres, minimum en gang pr. måned - ud over ved faseskift.

 

Hospitalsenheden Vest

Se svar på ovenstående anbefaling – dog synes denne anbefaling at være i konkurrence med anbefalingen om etableringen af en Cost Management gruppe, der må formodes løbende at holde anlægsøkonomien opdateret.

 

7. "Det tredje øje" anbefaler, at anlægskalkulationer ved faseskift verificeres ved komplet gennemregning af en tredjepart - eventuelt bygherrerådgiver. Denne verifikation suppleres eventuelt med en yderligere gennemgang/optimering af projektet.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i, at projektets bygherrerådgiver kan bidrage med en verificering af anlægsøkonomien ved faseskift. Bygherrerådgiveren er således bedt om at kommentere på det fremsendte anlægsbudget på byggeprogrammet og dispositionsforslaget.

 

Risici

"Det tredje øje" efterlyser, at der etableres et risikostyringssystem i projektet og har derudover anbefalinger i forhold til håndtering af potentielle risici. På den baggrund har "det tredje øje" følgende fire anbefalinger:

 

8. "Det tredje øje" anbefaler, at bygherren hurtigst muligt implementerer system for risikohåndtering.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig, at risikostyring også skal implementeres i etape 2, Psykiatrien. Som også oplyst til "det tredje øje" i forbindelse med udarbejdelse af nærværende "det tredje øje"-rapport, er der allerede truffet aftale herom, der betyder, at totalrådgiveren fra dispositionsforslagets godkendelse den 1. februar 2016 vil indgå i den fungerende risikogruppe for kvalitetsfondsprojektet. Risikostyringen af etape 2 følger den netop reviderede risikovejledning for kvalitetsfondsprojektet og der udarbejdes en selvstændig risikorapport.

 

9. "Det tredje øje" anbefaler, at risici i relation til projektafklaringer håndteres i indeværende fase, så de indgår i grundlaget for bygherrens fasegodkendelse.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og det vil blive håndteret i projektet.

 

10. "Det tredje øje" anbefaler, at konsekvensen for psykiatriklyngen af regionens spareplan Spar 2015-19 hurtigst muligt afklares.

 

Hospitalsenheden Vest

Konsekvenserne for psykiatriklyngen er for længst afklaret og meddelt totalrådgiveren. Der udestår ingen afklaringer i den forbindelse.

 

11. "Det tredje øje" anbefaler, at de af totalrådgiveren beskrevne uafklarede organisatoriske forhold afklares, så brugerprocessen ikke bremses yderligere.

 

Hospitalsenheden Vest

Brugerprocessen har udelukkende været forsinket som følge af totalrådgiverens forhold. Der udestår ingen uafklarede organisatoriske forhold i hverken Psykiatrien eller i Projektsekretariatet. Hvis der henvises til uafklarede spørgsmål i forhold til projekteringen, vil disse blive håndteret efter bygherrens samlede kommentering, som afleveres til totalrådgiveren den 18. december 2015. Eventuel opsamling herpå aftales på mødes med totalrådgiveren den 5. januar 2016 med henblik på indgåelse af aftale herom.

 

Procesrapportering

"Det tredje øje" har følgende tre anbefalinger til procesrapportering i projektet.

 

12. "Det tredje øje" anbefaler, at omfang, procedurer og dokumentation for inddragelse af totaløkonomi i beslutningsprocesserne beskrives og implementeres.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og det vil blive håndteret i projektet.

 

13. "Det tredje øje" anbefaler, at den aftalte ændringslog etableres hurtigst muligt, og at alle væsentlige ændringer i forhold til totalrådgiverens tilbudsprojekt registreres og dokumenteres.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og det vil blive håndteret i projektet.

 

14. "Det tredje øje" anbefaler, at et prioriterings- og besparelseskatalog hurtigst muligt opstilles med besparelsesmuligheder i et omfang der modsvarer projektets aktuelle fase/risikoniveau.

 

Hospitalsenheden Vest

Der er udarbejdet en besparelses- og prioriteringsliste, som rådgiverne har været arbejdet med siden sommerferien. Efter dispositionsforslagets godkendelse vil listen skulle gennemgås og opdateres. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-30-06-V

9. Opsigelse af driftsoverenskomsten med bestyrelsen for Filadelfia om driften af Stormly

Resume

Det indstilles, at Region Midtjyllands driftsoverenskomst med Filadelfia om driften af Stormly i Juelsminde opsiges med virkning fra den 1. januar 2017. Det sker i fuld forståelse med Filadelfias bestyrelse. Afviklingen af samarbejdet indebærer bortfald af et fast administrativt bidrag, men har herudover ingen økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at driftsoverenskomsten med den selvejende institution Filadelfias bestyrelse om driften af Stormly opsiges med virkning fra den 1. januar 2017.

Sagsfremstilling

Regionsrådet indgik driftsoverenskomst med bestyrelsen for den selvejende institution Filadelfia om driften af bo- og aktivitetstilbuddet Stormly i Juelsminde i forbindelse med kommunalreformen. Stormly er et døgntilbud for voksne med svær epilepsi og hjerneskade samt andre former for funktionsnedsættelse efter lov om social service. Stormly er normeret med 24 døgnpladser og 28 dagtilbudspladser. Det årlige budget er i 2016 på knap 20 mio. kr.

 

Samarbejdet med Filadelfias bestyrelsen om Stormly kom i stand i forbindelse med kommunalreformen, hvor der var stor usikkerhed omkring Stormlys driftsmuligheder uden en fast samarbejdspart i det jyske - enten en kommune - eller som det endte med at blive - Region Midtjylland. Filadelfias bestyrelse driver i forvejen to døgntilbud efter lov om social service på Sjælland uden driftsoverenskomst.

 

Det driftsmæssige samarbejde om Stormly har hidtil givet god mening for begge parter, men Filadelfias ønske om en samlet udviklingsplan for Filadelfias socialområde og Region Midtjyllands tilsvarende planer på det sociale område i forbindelse med Social Strategi har gjort det naturligt at genoverveje samarbejdet.

 

Dette har været drøftet administrativt på en række møder, og det er efter fælles analyse og i fuld forståelse med Filadelfias bestyrelse aftalt, at det indstilles til regionsrådet, at driftsoverenskomsten opsiges. Der er tilsvarende enighed om, at det for begge parter vil være hensigtsmæssigt at se bort fra driftsoverenskomstens bestemmelse om toårigt opsigelsesvarsel, og at driftsoverenskomsten efter aftale opsiges med virkning fra den 1. januar 2017.

 

Afviklingen af det administrative samarbejde om Stormly har ingen økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland bortset fra, at Stormlys bidrag til Region Midtjyllands administration bortfalder. Bidraget, som i henhold til rammeaftalen, indgår som en fast del af Stormlys takster, er budgetteret til 911.000 kr. i 2016. Filadelfia ejer Stormlys bygninger, inventar og køretøjer. Filadelfia har endvidere det fulde personaleansvar og står i forvejen for blandt andet for den administrative service i forhold til løn og bogholderi.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-13-14

10. Bevilling til initiativet Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Initiativet "Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource" skal udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs materialestrømme/værdikæder kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Temaet er plastemballage og hospitaler. Vækstforum indstiller, at der bevilges 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Aarhus Universitetshospital til gennemførelse af initiativet i 2016-2018.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltræder, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6,75 mio. kr. i 2016 til Aarhus Universitetshospital til gennemførelse af initiativet Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource". Bevillingen udmøntes med 2,07 mio. kr. i 2016, 3,46 mio. kr. i 2017 og 2,22 mio. kr. i 2018.

Sagsfremstilling

”Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource” støtter op om vækst- og udviklingsstrategiens mål om at genanvende 70 % af det affald, der produceres i regionen i 2025. Initiativet gennemføres 2016-2018 med Aarhus Universitetshospital som operatør. Det bygger på den hidtidige indsats vedrørende cirkulær økonomi, hvor virksomhederne støttes i at udnytte ressourcerne effektivt, undgå spild og opnå forretningsmæssige gevinster.

 

Affald som miljøudfordring og behovet for at anvende affald som ressource bliver stadig mere påtrængende. EU Kommissionen anslår, at 500 mio. tons råmaterialer hvert år i Europa kunne genanvendes til fordel for miljøet og virksomhederne. En international analyse fra 2015, hvor Danmark er testland, peger på blandt andet emballageplast og hospitaler som områder med store potentialer.

 

Formålet med initiativet er at udvikle en model for værdikædesamarbejder om plastemballageaffald, der viser, hvordan aktørerne kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Det skal ske ved at recirkulere materialerne mere end i dag og ideelt set lukke materialekredsløbet, i princippet skabe cirkulær økonomi på et hospital inden for plastemballage.

 

Hospitaler kan ses som et ”minisamfund”, med mange af de samme udfordringer og muligheder inden for affald, genanvendelse, forretningsgørelse m.m. som resten af samfundet. På Aarhus Universitetshospital kan der opnås stor klarhed over affaldsressourcer og genanvendelse heraf, ligesom personale og samarbejdspartnere kan involveres aktivt. Aarhus Universitetshospital er allerede engageret i mange tiltag inden for miljø og bæredygtighed i samarbejde med erhvervslivet og videninstitutioner. Samlet letter dette initiativets gennemførelse og øger sandsynligheden for værdifulde resultater.

 

Effekter

De konkrete output forventes at være model for øget recirkulering og værdikædesamarbejde, nye samarbejder og forretningsmodeller samt metode til prissætning af miljømæssig værdiskabelse. Effekterne ventes at være bl.a. styrket design af produkter med renere materialer; Genvundet plast i nye produkter; Omkostningsreduktioner, nye markeder og øget indtjening for virksomhederne (producenter, leverandører og genvindingsvirksomheder), bl.a. via konkurrencefordele på genvundet plast; 50 % reduktion i plastemballageaffald og dermed 40 % reduktion i omkostninger på Aarhus Universitetshospital; Styrket indkøbsfunktion med "kan" og "skal" krav i udbud.

 

På overordnet niveau forventes mere viden om, hvordan der skabes et marked for affald og restfraktioner herunder forretningspotentialer for nye typer virksomheder inden for f.eks. logistik og genvinding, hvordan der skabes partnerskaber og nye forretningsmodeller samt muligheder og barrierer for at skabe værdi af plastaffald. Resultaterne skal udbredes, så der blandt andet opstår andre og nye samarbejder med forretningsmæssig værdi. Endvidere skal der leveres input til offentlige indkøbspolitikker og udbud, så der i højere grad tænkes i genanvendelse, renere materialer m.m.

 

Organisering

Initiativet er forankret omkring Aarhus Universitetshospital som operatør. En følgegruppe med virksomheder, organisationer og regionens indkøbsafdeling yder sparring på initiativet. Aarhus Universitetshospital har selv relevant viden og kompetencer, f.eks. kendskab til arbejdsgange, affaldsmaterialer og -mængder. Herudover skal Aarhus Universitetshospital supplere sig med aktører med kompetencer inden for blandt andet innovation, forretningsudvikling, cirkulær økonomi og facilitering af vidensamarbejder. Da fokus er på hele værdikæden, vil der blive inddraget mange aktører i initiativets gennemførelse: Producenter, leverandører, centre på Aarhus Universitetshospital, regionens indkøbsafdeling, affaldshåndterings- og genvindingsvirksomheder m.fl.

 

Økonomi 

Aarhus Universitetshospital forudsættes at lave aftaler med aktører med supplerende kompetencer. De nærmere detaljer omkring budget og gennemførelsen af initiativet fastlægges i resultatkontrakt med operatøren. Der søges om i alt 6,7 mio. kr. i 2016. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 15. december 2015 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6,75 mio. kr. i 2016 til Aarhus Universitetshospital til gennemførelse af initiativet Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource". 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-8-11

11. Bevilling til initiativet More Creative 2016-2018 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

More Creative 2016-2018 er et fokuseret initiativ, der skal understøtte videreudviklingen af en regional kreativ klynge og være med til at sikre Region Midtjyllands langsigtede ambition om at blive et internationalt anerkendt kreativt kraftcenter. More Creative vil i perioden 2016-2018 have et særligt fokus på videreudviklingen af bæredygtige partnerskaber inden for mode, arkitektur, design og digitale visuelle medier.

 

Der søges om i alt 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet More.Creative i perioden 2016-2018.

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 18,3 mio. kr. i 2016 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af initiativet More Creative 2016-2018, og

 

at der gennemføres en midtvejsevaluering af initiativet More Creative.

Sagsfremstilling

More.Creative har i perioden 2013-2015 været forankret i Kulturhovedstad Aarhus 2017. Der er udarbejdet en ekstern evaluering af More Creative, der viser, at der er opnået en række betydelige resultater på tværs af initiativets mange aktiviteter. Det drejer sig blandt andet om netværksopbygning, klyngeudvikling samt synliggørelse af de kreative erhverv i regionen.

Evalueringen peger også på, at der er behov for en forstærket og mere vækstorienteret indsats for de kreative erhverv med særligt fokus på arkitektur, design, mode og visuelle medier. Blandt andet skal de generelle virksomhedsprogrammer inden for iværksætteri, kapital, IKT og eksport bringes bedre i spil i forhold til de kreative virksomheder. Evalueringen har dannet baggrund for den erhvervsrettede indsats i Vækstplan 2016-2020.

 

Det mere virksomhedsrettede fokus i More.Creative harmonerer ikke med det mere publikumsrettede fokus i kulturhovedstadsprojektet. Derfor indstilles det, at More Creative fremadrettet flyttes fra Aarhus 2017 og forankres under Region Midtjylland.

 

Regionsrådets resterende bidrag til Aarhus 2017, der ikke er en del af denne indstilling, vil således have fokus på større synlighedsskabende aktiviteter, der kan demonstrere Region Midtjyllands position som et internationalt kreativt kraftcenter. Eksempler herpå er Creativity World Forum 2017, European Regions of Gastronomy og arkitekturfestivalen Rising.

 

Det overordnede formål med More Creative 2016-2018 er at skabe rammer for yderligere udnyttelse af regionens kreative potentiale. De kreative erhverv har i perioden 2010-2013 haft en vækst på 10 % og bidrager med ca. 29.000 arbejdspladser, hvilket svarer til 7 % af arbejdsstyrken. Eksporten er på 23,5 mia. kr. svarende til 13 % af den samlede eksport i regionen. Oxford Research har for Region Midtjylland udarbejdet en analyse af de kreative erhverv. Analysen er vedhæftet i bilagene.

 

Der er med andre ord potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser i de kreative erhverv. Samtidig kan kreative kompetencer og løsninger styrke innovation og konkurrencekraft i specielt regionens produktionsvirksomheder.

 

Den kommende operatør for More Creative 2016-2018 skal blandt andet have fokus på de kritiske rammebetingelser kapital, viden og internationalisering og hjælpe regionens kreative virksomheder og iværksættere med at udnytte deres vækstpotentiale gennem vejledning og henvisning til offentlige og private virksomhedsprogrammer, viden- og kapitaltilbud mv. Det forventes, at initiativets tilbud er åbne for alle interesserede virksomheder i regionen.

 

Indkomne ansøgninger

Der er indkommet én ansøgning fra et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland (ansøger) samt de hidtidige operatører Seismonaut A/S og Manto A/S. Den indkomne ansøgning lever op til kriterierne i annonceringsmaterialet og til Vækstforums generelle kriterier. Ansøgeren deler sin ansøgning op i fire hovedindsatsområder:


Klyngeudvikling via partnerskaber: Udvælgelse og udvikling af fire partnerskaber inden for mode, design, arkitektur og digitale visuelle industrier.

 

Forretningsudvikling & vækst: Formidling og vejledning til kreative virksomheder om konkrete tilbud om forretningsudvikling, internationalisering og tiltrækning af kapital.

 

Innovation & værdiskabelse: Fokus på at få andre erhverv og offentlige sektorer til at se potentialet i de kreative erhverv i forhold til innovation og produktivitetsforbedring.

 

Dokumentation & kommunikation: Formidling og måling af More Creative resultater samt brobygning til Aarhus 2017s internationale kommunikations- og brandingindsats.

 

Organisering

Væksthus Midtjylland er som erhvervsdrivende fond tilsagnsmodtager og har ansvaret for projektets administration og økonomi. Væksthus Midtjylland vil samtidig have ansvaret for at styrke koblingen mellem More Creative og det etablerede erhvervsfremmesystem. Seismonaut har ansvaret for projektets samlede kommunikation og synlighed og det faglige ansvar i forhold til den digitale innovation og forretningsudvikling i partnerskaberne. Manto har ansvaret for den faglige projektledelse samt et særligt ansvar for at sikre den nationale forankring og spredning til andre regioner.

 

Styregruppe. Operatøren sammensætter i samarbejde med Region Midtjylland en styregruppe, der kan agere som sparringspartner for projektet. Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra erhvervslivet, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne.

 

Ekspertpanel. Til at hjælpe operatøren med at udvælge de fire partnerskaber inden for mode, design, arkitektur og digitale visuelle industrier nedsættes der et ekspertpanel. Panelet består af en branchespecialist udpeget af operatøren, underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv, en repræsentant fra Aarhus Universitet, en repræsentant fra kommunerne samt programdirektør Juliana Engberg, Aarhus 2017 (observatør).

  

Effektkæde

Ansøger har udarbejdet det i ansøgningen indsatte effektkædeskema for aktiviteterne i projektet med beskrivelse af hovedaktiviteterne, forventet output, effekter samt kritiske antagelser. Det forventes, at initiativet vil resultere i 100 nye ansatte, en samlet omsætningsfremgang på 200 mio. kr. samt en vækst i eksporten på 70 mio. kr. blandt virksomheder inden for de fire kreative styrkepositioner. Derudover forventes initiativet at styrke det øvrige erhvervslivs generelle innovationskraft og produktivitet, ligesom det vil styrke regionens image som internationalt kreativt kraftcenter. Når de fire partnerskaber er udpeget, vil der i samarbejde med dem blive udarbejdet en mere konkret og uddybende effektkæde. 

Økonomi
Region Midtjylland bevilger i 2016 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af More Creative 2016-2018. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum godkendte på mødet den 21. oktober 2015, at der med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 blev annonceret efter en ny operatør til en treårig videreførelse fra 2016-2018 af regionens kreative satsning More Creative.

 

Vækstforum godkendte på mødet den 15. december 2015, at det indstilles til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 18,3 mio. kr. i 2016 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af initiativet More Creative 2016-2018, og at der gennemføres en midtvejsevaluering af initiativet More Creative.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-12-14

12. Bevilling til initiativet Big Data om materialestrømme (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Kommunerne står overfor en række udfordringer i forhold til at håndtere deres materialestrømme mere effektivt. Intelligent brug af Big Data vil kunne hjælpe kommunerne med at overvinde disse udfordringer.

 

"Big Data om Materialestrømme" har et budget på 4,8 mio. kr. Der er afsat en ramme på i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

 

Der er indkommet tre ansøgninger fra henholdsvis Randers Kommune, Skive Kommune og Samsø Kommune. 

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 800.000 kr. i 2016 til Skive Kommune til gennemførelse af initiativet,

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 760.000 kr. i 2016 til Randers Kommune til gennemførelse af initiativet, og

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 805.000 kr. i 2016 til Samsø Kommune til gennemførelse af initiativet. Bevillingen udmøntes med 400.000 kr. i 2016 og 405.000 kr. i 2017. 

Sagsfremstilling

Kommunerne står overfor en række udfordringer i forhold til at håndtere deres materialestrømme mere effektivt. Intelligent brug af Big Data vil kunne hjælpe kommunerne med at overvinde disse udfordringer. Formålet med initiativet er at levere eksempler på, hvordan der kan indsamles og nyttiggøres data fra forskellige materialestrømme i byerne.


Ansøgning fra Skive Kommune

Skive Kommune har indleveret ansøgningen ’Vækst via datadrevet genanvendelse’, der har fokus på kortlægning af materialestrømme omkring byggeri og nedrivning. Kortlægningen sker via sammenkobling af relevante data fra eksempelvis BBR registre, elektroniske anmeldelsesskemaer samt relevante data fra affaldsselskaber og andre private aktører.

Skive Kommune ser, at der er et stort potentiale i bedre at kunne styre og spore materialernes vej gennem samfundet med henblik på genanvendelse og minimering af affald, og at denne kortlægning via data vil kunne skabe nye virksomheder og arbejdspladser.

 

Primære aktiviteter

  • Indledende workshops med interessenter
  • Kortlægning af data i kommunen, muligheder og udfordringer
  • Workshops med interessenter, producenter og potentielle aftagere
  • Prototyping: Fire nye konkrete initiativer med tilhørende forretningsmodeller
  • Formidling via konference og artikler.

 

Forventet effekt

  • Ressource effektive opgaveløsninger omkring byggeriets materialestrømme
  • Fundament for udvikling af strategi for brug af Big Data i Skive Kommune
  • 1-2 nye virksomheder og fem nye jobs.

 
Ansøgning fra Randers Kommune

Randers Kommune har indleveret ansøgningen ’Big Data om Materialestrømme’, der har fokus på at lave grundmodellen til en Materiale Data Bank, der kan synliggøre væsentlige materialestrømme, der løber gennem Randers Kommune med henblik på at øge den kommunale genanvendelse og skabe lokale og regionale erhvervsudvikling og arbejdspladser.

Ved udformningen af modellen tages der udgangspunkt i tre til fire specifikke materialestrømme og hele deres livscyklus. Det sikres, at materialestrømmene løber gennem en produktionsvirksomhed, en offentlig virksomhed, et detailled og et affalds-/genanvendelsesled, således at modellen baseres på et bredt partnerskab.

 

Primære aktiviteter

  • Kortlægning af kategorierne til materialestrømme i Randers Kommune samt udvælgelse af 3-4 repræsentative materialestrømme
  • Kortlægning af datastrukturer for de 3-4 repræsentative materialestrømme
  • Fastlæggelse af omfang af deklaration på materialestrømme
  • Koncept og pilottest for Materiale Data Bank input og output
  • Formidling.

 

Forventet effekt

  • Øget genanvendelse på flere materialestrømme
  • Kobling til parallelle projekter om symbioser og lokal materialegenanvendelse
  • Øge det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og sikre flere arbejdspladser
  • Tiltrækning af nye virksomheder og dermed flere arbejdspladser.

 

Ansøgning fra Samsø Kommune

Samsø Kommune har indleveret ansøgningen ’BioBIGData –Smart Biosamfund Samsø’. Samsø ønsker at blive et Smart Biosamfund, hvor intelligent brug af data om bioressourcekredsløb er krumtappen i en fremtidig cirkulær bioøkonomi på øen. Sammenkøringen af data kan danne grundlag for at udvikle en model, som beskriver, hvordan kredsløbene omkring de organiske ressourcer på et klart geografik afgrænset område som en ø kan monitoreres og styres intelligent for at optimere værdiskabelsen og samtidigt minimere miljøbelastningen og ressourceforbruget i Samsøs vitale erhverv.

 

Primære aktiviteter:

  • Kortlægning af data om bioressourcekredsløb på Samsø
  • Udvikling af model for monitorering, styring og modellering af bioressourcekredsløb på Samsø (fokus på organisering og interaktion)
  • Udvikling af koncept for en digital platform for Bio BIG Data (fokus på teknologi)
  • Udvikling af strategi for realisering af potentiale i Bio BIG Data herunder udpegning af og fokus på de nye forretningsmuligheder i en cirkulær bioøkonomi.

 

Forventet effekt

  • Komplet datasæt på henholdsvis Kulstof-kvælstof og fosforkredsløbene, med henblik på at se de mulige erhvervsmæssige optimeringspotentialer i at tænke dem cirkulært
  • Koncept for digital infrastruktur og prototype på anvendelse af Bio Big Data
  • Samsø anvender Bio Big Data til at omstille øen til en cirkulær bioøkonomi, der kan skabe vækst og arbejdspladser og integreres i Samsøs overordnede erhvervsudviklingsstrategi.

 

Administrationen vurderer, at ansøgningerne fra Randers Kommune, Samsø Kommune og Skive Kommune opfylder initiativets formål og er innovative i forhold til at tænke nye virksomheder og arbejdspladser omkring kortlægning og anvendelse af Big Data om materialestrømme i kommunerne.

 

Økonomi

Der søges om i alt 2,365 mio. kr. i 2016 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 15. december 2015 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 800.000 kr. i 2016 til Skive Kommune til gennemførelse af initiativet, at der bevilges i alt 760.000 kr. i 2016 til Randers Kommune til gennemførelse af initiativet, og at der bevilges i alt 805.000 kr. i 2016 til Samsø Kommune til gennemførelse af initiativet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-9-15

13. Godkendelse af Vækst- og udviklingsstrategien

Resume

Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi har været i høring, og der er indkommet 39 høringssvar med over 100 forslag til justeringer.

 

De hyppigst nævnte temaer blandt høringssvarene er kommentarer til regionens målsætninger, turismens betydning for udviklingen, mangel på kvalificeret arbejdskraft, IKT som drivkraft samt bedre fysisk og digital infrastruktur.  

 

Mange høringssvar har efterspurgt konkrete initiativer til udmøntning af strategien. Strategiens formål er at sætte retning for Region Midtjyllands visioner frem mod 2025, derfor indeholder strategien ikke konkrete initiativer. Udmøntningen af strategien vil derimod ske gennem en række planer og politikker.

 

Generelt bliver Vækst- og udviklingsstrategien rost for de fire strategispor: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst, som er relevante for de regionale udfordringer.

Direktionen indstiller,

at det justerede udkast til Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi har været i offentlig høring fra den 28. august til den 26. oktober 2015. Der er modtaget 39 høringssvar fra blandt andet kommuner, statslige myndigheder, faglige organisationer, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner. Strategien har været udsendt til flere end 350 høringsparter.

 

Der er indkommet over 100 forslag til justeringer i strategien fordelt over forskellige emner. Nogle temaer går dog igen i flere høringssvar; det gælder blandt andet kommentarer til regionens målsætninger, turismens betydning for udviklingen, mangel på kvalificeret arbejdskraft, IKT som drivkraft samt bedre fysisk og digital infrastruktur.

 

Mange høringssvar har efterspurgt konkrete initiativer til udmøntning af strategien. Strategien er langsigtet og har til formål at sætte retning for Region Midtjyllands visioner frem mod 2025; derfor indeholder strategien ikke konkrete initiativer. Udmøntningen af strategien vil derimod ske gennem følgende planer: Vækstplan 2016-2020, Kollektiv trafik plan, Infrastruktur indspil til prioriteringer, Råstofplan, Jordforureningsplan, Agenda 21, Frivillighedspolitik, Uddannelsespolitik 2015-2020 samt Kulturpolitikken, hvor de konkrete initiativer er beskrevet.     

 

Ændringerne i strategien består i hovedtræk af: Tilføjelse af et afsnit omkring strategiens udmøntning gennem konkrete planer, tilføjelse af et afsnit omkring opfølgning på målsætningerne, tilføjelse af en ekstra målsætning om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i 2025, målsætningen om 100 % tidssvarende bredbånds- og mobildækning fremrykkes til 2020 samt nogle sproglige ændringer.

 

Overordnet set bliver strategien rost for valget af de fire strategispor: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst. Strategisporene vurderes at være relevante og i stand til at håndtere de udfordringer, der opleves rundt i hele regionen. Strategien roses også for at fokusere på regionens udvalgte styrkepositioner, fødevarer, energi- og miljø, avanceret produktion samt kreative erhverv, hvor IKT og turisme går ind under.

 

Vedlagt er et skema over høringssvarenes forslag til justeringer i strategien samt Vækst- og udviklingsstrategien inklusive ændringer markeret med gul.

 

På baggrund af vækstforums og regionsrådets godkendelse vil administrationen sørge for, at afsenderne på de indkomne høringssvar bliver informeret om ændringerne i strategien.  

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at det justerede udkast til Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 godkendes, idet der på side 14 i 4. afsnit tilføjes: "I landbruget investeres der i udvikling af landbrug, som både kan være konventionelle og økologiske."

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum godkendte udkast til Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 på mødet den 15. december 2015.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-22-15

14. Bevilling til initiativet Kulturturisme 2016-2018 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Formålet med initiativet ”Kulturturisme 2016-2018” er at skabe en bedre kobling mellem turisterhverv og kulturinstitutioner, styrke værdikæden og øge innovationen hos små og mellemstore virksomheder indenfor området. Formidlingen til internationale turister skal udvikles, ligesom eksisterende kulturtilbud i højere grad skal synliggøres for at tiltrække flere (især internationale) turister og dermed skabe øget omsætning og flere arbejdspladser. Med afsæt i Vækstforums godkendelse på mødet den 21. oktober 2015 er der gennemført en annoncering efter projekter til gennemførelse af initiativet.

 

Der er indkommet en ansøgning fra Fonden VisitAarhus om støtte til projektet "Kulturturisme 2.017". Projektet har et samlet budget på 28,35 mio. kr. og heraf søges om støtte på 4,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Desuden søges der også om 1 mio. kr. fra regionens kulturudviklingsmidler.  

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 2,9 mio. kr. i 2016 til Fonden VisitAarhus til gennemførelse af Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum". Bevillingen udmøntes med 1,25 mio. kr. i 2016, 1,15 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018,

 

at der af de regionale kulturudviklingsmidler bevilges i alt 1,0 mio. kr. i 2016 til Fonden VisitAarhus til gennemførelse af Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum". Bevillingen gives under forudsætning af, at projektet udvikler minimum fire signaturfortællinger, og at VisitAarhus samarbejder med Midtjyske Museers Udviklingsråd om udviklingen af signaturfortællinger og inddragelse af museer i projektet, og at der udvikles og afprøves koncepter til kommunikation og synlighed af minimum fire signaturfortællinger, der har et regionalt perspektiv (udover "Kultur på kystferien" og "Moderne storbyoplevelser med udgangspunkt i Aarhus 2017”), og at f.eks. teatre og andre typer af kulturinstitutioner inddrages i udviklingen af de konkrete signaturfortællinger, og

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,6 mio. kr. i 2016 til Fonden VisitAarhus til gennemførelse af Delprojekt 2 "Innovation i kulturturismens værdikæde". Bevillingen udmøntes med 0,58 mio. kr. i 2016, 0,54 mio. kr. i 2017 og 0,48 mio. kr. i 2018. 

Sagsfremstilling

Formål

Den overordnede målsætning for projektforslaget er at skabe grundlaget for, at kulturturisme bliver et omdrejningspunkt for innovation, forretningsudvikling og vækst for kultur- og turismeerhvervet i Region Midtjylland. Ansøgningen Kulturturisme 2017, der er indsendt i forbindelse med annonceringen efter projekter til at løfte kulturturismeindsatsen 2016-2018, er opdelt på to gensidigt afhængige delprojekter (delprojekt 1 ”Kulturturisten i centrum” og delprojekt 2 ”Innovation i kulturturismens værdikæde”). Projektet gennemføres i et partnerskab mellem VisitAarhus, Fonden Aarhus 2017, VisitDenmark, Dansk Kyst- & Naturturisme, Ringkøbing-Skjern Kommune, Destination Djursland og Aarhus Kommune. Endvidere er der vedlagt interessetilkendegivelser fra ARoS, Den Gamle By, Gammel Estrup Herregårdsmuseet, HEART, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Kvindemuseet i Danmark, Moesgaard Museum, Museum Midtjylland, Museum Skanderborg, Museum Østjylland og Skovgaard Museet. Et projekt med deltagelse af ovennævnte (og evt. flere) museer vil understøtte regionens kulturpolitik, og den brede involvering af såvel kulturinstitutioner og små og mellemstore virksomheder på tværs af regionen vil medvirke til at øge kulturturismen i regionen.  

 

Aktiviteter

Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum" består af en række aktiviteter, der har til formål at styrke fortællingen om kultur som en af grundstenene i forbindelse med tiltrækning af internationale gæster til hele regionen, og er dermed særligt rettet mod at gøre regionen til et attraktivt sted at besøge. Signaturfortællingerne er de store fortællinger/hovedfortællingerne om Danmark og kulturoplevelser i Region Midtjylland, som er med til at brande regionen og er samtidig en nøgle til vigtige attraktioner i regionen. Hovedaktiviteterne beskrevet i delprojekt 1 er, at der skal udvikles 2-4 midtjyske signaturfortællinger med udgangspunkt i kulturturisternes interesser og behov, formidling af konkrete signaturfortællinger, international presseindsats, udvikling og afprøvning af koncepter til kommunikation og synlighed af henholdsvis "Kultur på kystferien" og "Moderne storbyoplevelser" med udgangspunkt i Aarhus 2017, konceptudvikling af pakker, programmer & ture, forankring og videndeling.

 

Administrationen vurderer, at tilskuddet fra kulturudviklingsmidlerne skal gives på betingelse af, at ansøger udvælger de deltagende museer i samarbejde med Midtjyske Museers Udviklingsråd, og at Midtjyske Museers Udviklingsråd bliver involveret i processen med at finde temaer for signaturfortællingerne. Ligeledes vurderer administrationen, at tilskuddet fra kulturudviklingsmidlerne skal gives på betingelse af, at der skal udvikles minimum fire signaturfortællinger, og at der skal udvikles og afprøves koncepter til kommunikation og synlighed af signaturfortællingerne, så formidlingen bliver bredt ud regionalt. Det vil sige, at formidlingen skal være regional, og ikke kun afprøves på de i ansøgningen to nævnte projekter "Kultur på kystferien" og "Moderne storbyoplevelser med udgangspunkt i Aarhus 2017".

 

Delprojekt 2 "Innovation i kulturturismens værdikæde" består af en række aktiviteter, der vil skabe et større overblik over kulturtilbud, overnatningsmuligheder, restauranter mv. og gøre det nemmere for turister at købe produkterne gennem en bookingplatform og/eller gennem et fordelskort. Hovedaktiviteterne tager udgangspunkt i et behov hos de kultur- og turismebaserede virksomheder i regionen for at indgå i et øget samarbejde omkring nye produkter og løsninger, der er baseret på en konkret efterspørgsel i markedet. Der vil blive gennemført tre innovationssamarbejder, hvor små og mellemstore virksomheder arbejder sammen med en eller flere videninstitutioner for at udvikle og teste konkrete produkter og løsninger med det formål at øge virksomhedernes vækst, forbedre deres konkurrenceevne og styrke tilgængeligheden til internationale markeder. Det ene innovationssamarbejde er omkring bookingplatformen BookAarhus2017, der skal gøre de midtjyske kulturtilbud og overnatningstilbud mv. tilgængelige for de internationale kulturturister. Det andet innovationssamarbejde er omkring fordels- og oplevelseskortet Aarhus2017Card, som vil styrke afsætnings- og salgsleddet for de midtjyske kulturturismeprodukter. Det tredje innovationssamarbejde er omkring udvikling og test af et analyse- og monitoreringskoncept, som kan give en ny og mere systematisk tilgang til arbejdet med kundedata for at understøtte samarbejdet på tværs af værdikæden, der hvor virksomhederne deler kunder, og for at styrke grundlaget for innovation i virksomhederne på længere sigt i forhold til udvikling af nye forretnings- og/eller markedsføringsstrategier.

 

Effekt

Den overordnede effekt af ”Kulturturisme 2.017” forventes at være, at Region Midtjylland såvel som Aarhus opnår en styrket position som kulturelt besøgsmål med dertilhørende vækst i antallet af internationale kulturturister og øget antal overnatninger, højere besøgstal på kulturinstitutionerne og generelt øget indtjening og beskæftigelse i både kultur- og turismevirksomheder. Konkret forventes en vækst på 10 % i besøgstallet hos de deltagende museer og 25 % vækst i besøgstallet hos museer i Aarhus (2013-2018). Projektet er desuden med til at indfri Kulturhovedstad Aarhus 2017's mål om en vækst på 9 % fra 2013 til 2018 i de ferieturismebaserede overnatninger i Region Midtjylland.

 

Økonomi

Der søges om i alt 2,9 mio. kr. i 2016 fra erhvervsudviklingsmidlerne og 1,0 mio. kr. fra kulturudviklingsmidlerne i 2016 til delprojekt 1 Kulturturisten i centrum. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

 

 

Der søges om i alt 1,6 mio. kr. i 2016 fra erhvervsudviklingsmidlerne til delprojekt 2 Innovation i kulturturismens værdikæder. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 2.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 15. december 2015 at indstille regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 2,9 mio. kr. i 2016 til Fonden VisitAarhus til gennemførelse af Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum" og i alt 1,6 mio. kr. i 2016 til Fonden VisitAarhus til gennemførelse af Delprojekt 2 "Innovation i kulturturismens værdikæde".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-7-15

15. Indberetning af kapacitet for STX-HF-HHX-HTX for skoleåret 2016-2017

Resume

Direktionen indstiller,

at den indmeldte kapacitet godkendes, og

 

at Undervisningsministeriet orienteres om kapaciteten.

Sagsfremstilling

Ungdomsuddannelsesinstitutioner, som udbyder STX og HF, er organiseret i fire forpligtende samarbejder, som blandt andet har til opgave at koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. De fire forpligtende samarbejder har ingen bemærkninger til den kapacitet, som de enkelte institutioner har indmeldt for skoleåret 2016-2017. Administrationen har heller ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

 

Indmeldt kapacitet 2016-2017

For det forpligtende samarbejde Vest opskrives kapaciteten samlet med en HF-klasse, mens kapaciteten for både STX og IB (International Baccalaureate - international studentereksamen) forbliver uændret.  

 

I det forpligtende samarbejde Syd er der ikke ændringer til kapaciteten på hverken STX eller HF.

 

Det forpligtende samarbejde Øst har indmeldt en opskrivning af kapaciteten på STX med to klasser samt en nedskrivning af kapaciteten på HF med tre klasser, mens der ikke er ændringer i kapaciteten for IB.

 

I det forpligtende samarbejde Nord udbydes der fra skoleåret 2016-2017 IB med en samlet kapacitet på to klasser.

 

En specifikation af kapaciteten på de enkelte uddannelsesinstitutioner fremgår af bilag 1. 

 

Indmeldt kapacitet for HHX og HTX - Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2.

 

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

 

Skulle der opstå en situation, hvor en eller flere institutioner vurderes at have fastsat en kapacitet, som vurderes at være urealistisk i forhold til behovet i det geografiske område, det forpligtende samarbejde dækker, kan regionsrådet indstille til Undervisningsministeriet, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.

 

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

 

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

 

Indberetning til ministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest 1. februar informere Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. 

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. 

 

Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-22-15

16. Videreførelse af flerårige kulturprojekter

Resume

I 2015 godkendte regionsrådet fem flerårige kulturprojekter: Scenekunsten ind i Skolen, Herregården, Porten til Europa, Europæiske Kulturbørn, Strygere i Midten og Scenekunst på Tværs (Performing Arts Across).

 

Administrationen har gjort status for de fem projekter pr. 31. december 2015. På den baggrund indstilles det, at raterne for bevillingerne for de resterende projektperioder godkendes, således at sagerne hermed er afsluttet. Godkendelserne sker i henhold til de eksisterende retningslinjer, der har været gældende indtil 31. december 2015. Alle kultursager vil fremover blive behandlet i henhold til de retningslinjer for kulturpolitik, som regionsrådet har vedtaget i december 2015.

Direktionen indstiller,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 0,795 mio. kr. i 2016 til projektet Scenekunsten ind i skolen,

 

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 0,705 mio. kr. i 2016 til projektet Herregården, Porten til Europa,

 

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 1,8 mio. kr. i 2016 til projektet Strygere i Midten,

 

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 0,8 mio. kr. i 2016 til projektet Europæiske Kulturbørn, og

 

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 0,905 mio. kr. i 2016 til projektet Scenekunst på Tværs (Performing Arts Across).

Sagsfremstilling

I 2015 godkendte regionsrådet følgende flerårige projekter: Scenekunsten ind i Skolen, Herregården, Porten til Europa, Strygere i Midten, Europæiske Kulturbørn og Scenekunst på Tværs (Performing Arts Across). Af hensyn til budgetlovens bestemmelser om straksbogføring blev bevillingerne til projekter kun godkendt for 2015. Regionsrådet godkendelse af en videreførelse af projekterne vil ske på baggrund af en statusopfølgning for hvert enkelt projekt.

 

Ansøgerne har ultimo november 2015 fremsendt statusrapporter samt planer for gennemførelse af de i ansøgningerne beskrevne aktiviteter i 2016. Rapporterne er vedhæftet som bilag til dagsordenen. For de tre førstnævnte projekter gælder det, at de i det væsentlige forløber som planlagt. For de to sidstnævnte er der ændringer med hensyn til deltagere og finansiering. På trods heraf er det administrationens vurdering, at de to projekter er særdeles relevante og derfor fortsat bør støttes af regionen. Opfølgninger på resultatkontrakterne er vedlagt.  

 

Scenekunsten ind i Skolen

Projektet løber fra juli 2015 til juli 2017. Der er for hele perioden budgetteret med udgifter på 2,584 mio. kr. og et samlet tilskud fra Region Midtjylland på 1,59 mio. kr. Af statusrapporten fremgår det, at projektets aktiviteter indtil nu er gennemført som planlagt. Det samme forventes at gælde for den resterende projektperiode. Det er administrationens vurdering, at projektet yder et vigtigt bidrag til udviklingen af samarbejdet mellem teatret og folkeskolen, og at projektet via en forskningsbaseret evaluering bidrager til læring på tværs af geografi og faggrænser.

 

Herregården, Porten til Europa

Projektet løber fra maj 2015 til september 2017. Der er for hele perioden budgetteret med udgifter på 3,246 mio. kr. og et samlet tilskud fra Region Midtjylland på 1,605 mio. kr. Af statusrapporten fremgår det, at projektets aktiviteter indtil nu er gennemført som planlagt, og at det samme forventes at gælde for aktiviteterne i den resterende projektperiode. Det er administrationens vurdering, at projektet bidrager til, på en nyskabende måde, at synliggøre en betydningsfuld del af regionens kulturhistorie for danske og udenlandske gæster. Endvidere bidrager projektet med skabelsen at et internationalt forskernetværk, som allerede i løbet af projektets første år er kommet langt.

 

Strygere i Midten

Projektet løber fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017. Der er for hele perioden budgetteret med udgifter på 5,6 mio. kr. og et samlet tilskud fra Region Midtjylland på 2,7 mio. kr. Af statusrapporten fremgår det, at projektets aktiviteter indtil nu er gennemført som planlagt. Det er administrationens vurdering, at projektet bidrager til at højne det faglige niveau for unge strygere i hele regionen og at skabe faglig sammenhæng mellem regionens musikskoler. Projektets udvikling i år 1 har vist, at det er hensigtsmæssigt at fravige fra den oprindelige projektbeskrivelse, hvor klyngesamarbejdet mellem regionens musikskoler er inddelt i tre niveauer opdelt efter de tre projektår. Mange aktiviteter har tråde, som rækker ind i flere niveauer, hvilket blandt andet betyder, at 25 udvalgte strygerelever fra regionen allerede har deltaget i et orkesterstævne i Milano, som en del af det internationale arbejde, der ellers først skulle starte i niveau 2.

 

Europæiske kulturbørn

Projektet løber fra den 1. april 2015 til den 31. juli 2018. Der er for hele perioden budgetteret med udgifter på 7,63 mio. kr. og et samlet tilskud fra Region Midtjylland på 1,49 mio. kr. Af statusrapporten fremgår det, at der er sket ændringer i projektets sammensætning, idet en kommune har forladt projektet, mens to andre forventes at tilslutte sig projektet først i 2016. På den baggrund vil en del af de aktiviteter, som var berammet til 2015, først blive gennemført i foråret 2016. Det er administrationens vurdering, at projektet i høj grad medvirker til at skabe viden om og erfaringer med udviklingen af kreativitet for de yngste aldersgrupper, og at projektet via aktionsforskning er med til at sikre en bred forankring af denne viden og disse erfaringer. Det internationale samarbejde omkring projektet er nyt i sin art og bidrager til at perspektivere arbejdet med kunst for kultur for de yngste yderligere.  

 

Scenekunst på Tværs (Performing Arts Across)

Projektet løber fra den 1. april 2015 til den 31. december 2017. Der er for hele perioden budgetteret med udgifter på 4,73 mio. kr. og et samlet tilskud fra Region Midtjylland på 1,985 mio. kr. Af statusrapporten fremgår det, at det ikke er lykkedes at få udarbejdet en ansøgning til Creative Europe grundet frafald af europæiske partnere. Aktiviteterne på hjemlig grund er dog blevet afviklet eller er på vej til at blive afviklet, og projektet har fået et antal væsentlige europæiske partnere med på projektet heriblandt det meget ansete engelske Live Theatre fra Newcastle. Uanset den manglende EU-finansiering er der altså stadig en væsentlig international dimension i projektet, og det er administrationens vurdering, at der i forhold til det regionale er tale om et nyskabende kunstnerisk udviklingsprojektet, som i sig selv har regional og national betydning.

 

Oversigt over Region Midtjyllands samlede bevillingerne til projekterne fremgår af nedenstående tabel 1. Oversigt over kulturudviklingsmidlerne er vedlagt til bilag.

 

 

 

Baggrund

Af hensyn til budgetlovens regel om straksbogføring blev der i 2015 indført en ny praksis i forbindelse med godkendelse af flerårige kulturprojekter. Den nye praksis blev beskrevet i følgende fire punkter:

 

  • I forbindelse med behandling af ansøgninger om flerårige tilskud til kulturaktiviteter skal det samlede projekt, herunder det samlede tidsforbrug, det samlede budget samt det samlede forventede tilskud fra Region Midtjylland fremgå af sagsfremstillingen, således at regionsrådet vil kunne give sin principielle godkendelse til det samlede projekt.
  • Af hensyn til reglen om straksbogføring vil regionsrådet dog kun godkende en bevilling for projektets første år.
  • I det/de efterfølgende år vil bevillingerne blive forelagt regionsrådet til godkendelse med henvisning til rådets principielle første godkendelse. Der vil altså ikke blive lagt op til nogen ny drøftelse af projektet, med mindre at der foreligger væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige ansøgning.
  • Når der er tale om godkendelse af flere flerårige projekter vil de blive samlet i ét dagsordenspunkt, f.eks. på regionsrådets møde i januar, hvert år.

 

Administrationen har gjort status for de fem projekter pr. 31. december 2015. På den baggrund indstilles det, at raterne for bevillingerne for de resterende projektperioder godkendes, således at sagerne hermed er afsluttet. Godkendelserne sker i henhold til de eksisterende retningslinjer om tilskud til kulturprojekter, der har været gældende indtil 31. december 2015. Alle kultursager vil fremover blive behandlet i henhold til de retningslinjer for kulturpolitik, som regionsrådet har vedtaget i december 2015.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede på mødet den 25. marts 2015 i alt 900.000 kr. i 2015 til Holstebro Musikskole til gennemførelse af første fase i projektet Strygere i midten, i alt 1.080.000 kr. i 2015 til Teater Refleksion til Scenekunst på Tværs, i alt 795.000 kr. i 2015 til Teaterhuset Filuren til Scenekunst ind i den åbne skole og i alt 900.000 kr. i 2015 til Center for Herregårdsforskning til gennemførelse af Herregårdene - Porten til Europa.

 

Regionsrådet bevilgede på mødet den 29. april 2015 i alt 690.000 kr. i 2015 til Kulturprinsen til gennemførelse af projektet Europæiske Kulturbørn.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-204-06-V

17. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ove Nørholm om Den Fælles Beskriverenhed *

Resume

På baggrund af en henvendelse fra regionsrådsmedlem Ove Nørholm gives i vedlagte notat en orientering om Den Fælles Beskriverenhed.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Ove Nørholm har den 30. november 2015 anmodet om en drøftelse af Den Fælles Beskriverenhed.

 

Regionsrådet blev skriftligt orienteret om Den Fælles Beskriverenhed ved mail af 16. november 2015. I forlængelse af orienteringen har Ove Nørholm rettet henvendelse om Spareforslag vedrørende Fælles beskriverenhed for CT- og MR-scanninger for Regionshospitalerne.

 

Ove Nørholms henvendelse er vedlagt sagen.

 

Til brug for sagens drøftelse er der udarbejdet vedlagte notat, som orienterer om Den Fælles Beskriverenhed.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler, at administrationen undersøger spareforslagets konsekvenser nærmere med henblik på fornyet drøftelse i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-2-15

18. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende kræftpakker *

Resume

Anne V. Kristensen har henvendt sig med et spørgsmål vedrørende kræftpakker.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har ved mail af 9. december 2015 anmodet om en drøftelse vedrørende kræftpakker.

 

Anne V. Kristensen skriver i sin henvendelse:

 

"For at leve op til kræftpakkerne besluttes det, at hver kræftpakke gennemgås for, hvor i forløbet der ikke kan leves op til forløbstiderne (udredning, kirurgi, stråler, kemo).

 

De berørte afdelinger laver en konkret handleplan for det pågældende område med milepæle inden 1. marts.

 

Er der brug for politisk stillingtagen til tiltag for at komme i mål beskrives disse også.

 

Efter igangsættelse af handleplanerne følges der op på fremdriften i forretningsudvalget."

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-95-15

19. Orientering om hensigtserklæring 25 i Budgetforlig 2015 - Udvikling i ambulant og stationær behandling 2012-2014

Resume

En analyse af udviklingen i den ambulante og den stationære aktivitet mellem 2012 og 2014 viser helt overordnet, at der behandles flere patienter på begge områder, og at en større andel af patienterne behandles ambulant.

Direktionen indstiller,

at resultaterne af analysen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Budgetforlig 2015 indgår følgende hensigtserklæring (nr. 25): Der udarbejdes en analyse af, hvordan sammenhængen i perioden 2012-2014 er i udviklingen af stationær og ambulant behandling.

 

Administrationen har udarbejdet analysen, der vedlægges. Analysen er foretaget ud fra den præmis, at stationær og ambulant aktivitet kan måles på forskellige måder, der kan give et forskelligt resultat. I denne analyse benyttes nedenstående tre centrale parametre til at måle udviklingen:

 

  • Kontakter med hospitalet. Antal indlæggelser og ambulante besøg. Inden for psykiatrien er det herudover relevant at kigge på ydelser uden besøg.
  • DRG-værdi (der arbejdes ikke med DRG i psykiatrien), og
  • Antallet af unikke CPR-numre, der er blevet behandlet på hospitalerne (her tæller en given borger kun én gang pr. år, også selvom vedkommende måske har været i kontakt med hospitalsvæsenet flere gange).

 

Helt overordnet er konklusion på analysen, at der behandles flere patienter, og at en større andel behandles ambulant.

 

Målt ved antal kontakter viser analysen, at der på det somatiske område er en stigning i de ambulante besøg på 10 % og et fald i indlæggelserne på 1 %, der fordeler sig med et fald i de planlagte indlæggelser og en mindre stigning i de akutte indlæggelser. For det psykiatriske område er der sket en stigning på 43 % i antal ambulante besøg og en stigning i antal udskrivninger på 5 %.

 

Målt ved DRG-værdi viser analysen, at der har været en stigning på 15 % på det ambulante område og på 1,9 % på det stationære område. Det betyder, at den ambulante aktivitet er steget fra at udgøre 37 % af den samlede DRG-værdi i 2012 til at udgøre 40 % i 2014.

 

Målt ved CPR-numre blev der i somatikken behandlet 4,8 % flere unikke CPR-numre i 2014 end i 2012, mens der i psykiatrien blev behandlet 31 % flere. Det enkelte CPR-nummer har fået lidt flere kontakter med hospitalsvæsenet. Den gennemsnitlige liggetid er dog faldet.

 

I somatikken er andelen af de unikke cpr-numre, der behandles ambulant, steget fra 74 % til 75 %, mens der i psykiatrien er sket en stigning i andelen af patienter, der kun behandles ambulant, på 4 % fra 81 % til 85 %.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-43-13

20. Orientering om status vedrørende fælles modtagelse af patienter med psykiatriske og somatiske symptomer i Akutafdelingen i Randers *

Resume

Patienter med akutte psykiatriske symptomer i Randers-klyngen har siden den 1. oktober 2015 skullet henvises til akutafdelingen i Randers på linje med øvrige akut syge patienter. Erfaringerne med dette er foreløbig positive.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

På mødet i forretningsudvalget den 14. august 2015 diskuterede udvalget planerne for fælles modtagelse af patienter med akutte psykiatriske og akutte somatiske symptomer på Regionshospitalet Randers. Det blev på dette tidspunkt aftalt, at udvalget omkring årsskiftet skulle have en orientering om de foreløbige erfaringer.

 

Overordnet set er Regionshospitalet Randers og Regionspsykiatrien Randers enige om, at opstarten af projektet har været god. Det faktiske antal patienter med akutte psykiatriske symptomer svarer i det store hele til det forventede.

 

De konkrete erfaringer er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.   

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-130-12

21. Orientering om status for udredningsretten

Resume

Arbejdet med at forbedre overholdelse af udredningsretten i somatikken viser positive resultater særligt på regionshospitalerne. Samtidig ses en positiv udvikling i registreringerne af udredningsretten.

 

I psykiatrien er der fortsat høj overholdelse af udredningsretten. Tal for november peger dog på, at niveauet er faldet efter ændringen af udredningsfristen.

 

Der er udarbejdet milepæle for udredningsretten, som fremlægges til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status for udredningsretten tages til orientering, og

 

at forslaget til milepæle for udredningsretten godkendes.

Sagsfremstilling

De seneste måneder har der været stort fokus på udredningsretten. I psykiatrien for at tilpasse aktiviteten til den ændrede udredningsfrist og i somatikken for at sikre en positiv udvikling i overholdelsen af udredningsretten.

 

Udredningsretten i psykiatrien

Udredningsfristen i psykiatrien blev pr. 1. september 2015 ændret til en måned. Tabel 1 viser, at psykiatrien i oktober 2015 fortsat har en høj målopfyldelse på udredningsretten. Det er dog ikke sikkert, at betydningen af en måneds udredningsfrist ses fuldt i oktober. I november 2015, hvor betydningen af en måneds udredningsfrist ses fuldt, falder målopfyldelsen. Voksenpsykiatrien har fra november og frem indgået samarbejdsaftaler med en række privatpraktiserende speciallæger om udredning af psykiatriske patienter. De nye arbejdsgange og registreringspraksis i forbindelse med samarbejdsaftalerne er endnu ikke fuldt implementeret. Dette kan forklare en del af faldet i målopfyldelsen fra oktober til november 2015.

 

Sagen opdateres forud for regionsrådets møde den 27. januar 2016 med tal for december 2015. Dette vil kunne vise, om der er tale om et midlertidigt eller mere vedvarende fald i overholdelsen efter ændringen af udredningsfristen.

 

 Data er trukket i BI-portalen den 17. december 2015

 

Som det kan ses af tabel 1, er overholdelsen lavest i børn/unge psykiatrien. Udfordringerne på dette område er dels, at udredningerne i nogle tilfælde skal inddrage andre myndigheder, dels at der i planlægning af udredningsforløbene også skal tages hensyn til forældrenes arbejdstider. Faldet i målopfyldelse i november er dog mindre i børn/unge psykiatrien end i voksenpsykiatrien.

 

Udredningsretten i somatikken

Der har siden sommeren 2015 været stor opmærksomhed på arbejdet med udredningsretten både i forhold til forbedring af registreringer og forbedring af overholdelse. Opmærksomheden har givet udvikling på flere punkter.

 

Et overordnet, væsentligt resultat er, at registreringer og dermed data for udredningsretten er blevet forbedret. Opfølgning på udredningsretten har været udfordret af manglende dataklarhed. Regionsrådet blev den 17. december 2014 orienteret om:

 

  • "at antallet af registrerede udredningsforløb ikke stemmer overens med, hvor mange udredningsforløb der må forventes at være på hospitalerne"
  • "varierende brug af underkoderne til udredningsplaner, det vil sige de koder, der forklarer årsagen til, at patienten har fået udleveret en udredningsplan"

 

På dette område er det nu administrationens og hospitalernes opfattelse, at der er sket en væsentlig udvikling, så de relevante forløb nu i langt højere grad registreres, og underkoderne bruges fast på langt størstedelen af afdelingerne. Det skal dog bemærkes, at registrering af underkoderne er kompliceret, da det ofte ikke er entydigt, hvad der er grunden til, at patienten ikke udredes inden for fristen. Der arbejdes derfor vedvarende på at understøtte korrekt registrering ved at afklare tvivlsspørgsmål.

 

Figur 1 herunder viser udviklingen i antal visiterede til udredning og antal færdigudredte. Der ses en klar stigning i visiterede til udredning, som afspejler, at Task Force, som regionsrådet blev orienteret om i november måned 2015, har skærpet definitionen af, hvornår en patient skal udredes.

 Data er trukket i BI-portalen den 20. november 2015

 

Den skærpede definition kan i en periode presse hospitalernes kapacitet og dermed gøre det vanskeligere at forbedre overholdelsen af udredningsretten. Tabel 1 viser udviklingen i overholdelse fra april til november 2015. Sagen opdateres forud for regionsrådets møde den 27. januar 2016 med tal for december 2015.

 

Tabellen viser, at der på regionshospitalerne overordnet set har været en positiv udvikling i overholdelsen fra september til november 2015. Tabellen viser også, at det betyder, at Region Midtjylland samlet set har stigende overholdelse i november 2015.

 

Data er trukket i BI-portalen den 11. og 15. december 2015. Fællesfunktioner, der varetages af Aarhus Universitetshospital, er inkluderet i tallene for Aarhus Universitetshospital.

 

Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har ultimo november 2015 udarbejdet en handleplan, der skal sikre, at der kommer positiv udvikling i overholdelsen af udredningsretten. Handleplanen indebærer:

 

  • styrkelse af organiseringen af arbejdet med udredningsretten både på afdelingerne og for hospitalet samlet
  • tæt datamæssig opfølgning, så afdelinger hurtigt kan se, om indsatser virker
  • læring fra andre hospitaler og de afdelinger på Aarhus Universitetshospital, der har god overholdelse
  • særligt fokus på følgende afdelinger: hjertesygdomme, børneafdelingen, kvindesygdomme og fødsler og hjerte- lunge- og karkirurgi. Disse afdelinger har lav overholdelse og repræsenterer samtidig et stort volumen på hospitalet.

 

Handleplanen i sin helhed er vedlagt som bilag.

 

Det er forventningen, at Aarhus Universitetshospitals handleplan samt de øvrige hospitalers fortsatte indsats vil sikre fortsat stigning i Regions Midtjylland overholdelse af udredningsretten i somatikken.

 

Det bemærkes, at opgørelserne af overholdelse ikke tager højde for de tilfælde, hvor udredningen overskrider 30 dage, fordi patienten selv vælger at vente længere end 30 dage på udredning, eller der er faglige årsager til, at udredningen overskrider 30 dage. Der er fortsat ikke en præcis metode til at opgøre, hvor mange dette drejer sig om. Men estimater viser, at hvis de patienter, der er registreret med en af disse årsager, regnes som overholdte, stiger overholdelsen fra 65,4 % i oktober til 78,1 % og fra 61 % til 74,4 % for 3. kvartal.

 

Milepæle for udredningsretten

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet bad den 30. november 2015 om, at milepæle for udredningsretten blev forelagt regionsrådet i januar 2016. Der er i den forbindelse lavet en række milepæle, som er vedlagt til regionsrådets godkendelse.

 

Milepælene tager udgangspunkt i ambitionen om, at der skal være kontinuerlig forbedring af overholdelsen af udredningsretten, og at udredningsretten i de fleste tilfælde skal overholdes på patientens nærhospital. Der er dog samtidig taget hensyn til de kapacitetsmæssige udfordringer, som de forskellige områder har.

 

Der er derfor forskellige mål for forskellige specialer, således at nogle specialer har fået længere tid til at opnå 90 % overholdelse end andre.

 

Det bemærkes, at det af fremtidige rapporteringer af status til regionsrådet også vil fremgå hvor stor en andel af patienterne, der ikke har fået registreret en udredningskode.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-1-15

22. Orientering om Vækstplan 2016-2020

Resume

Regionsrådet og Vækstforum har i fællesskab udarbejdet den regionale strategi for vækst og udvikling i Region Midtjylland i 2015-2025.

 

Vækstforum har til opgave at udarbejde en plan for gennemførelsen af erhvervsrettede spor i strategien. På sit møde den 15. december 2015 vedtog Vækstforum Vækstplan 2016-2020.

Direktionen indstiller,

at Vækstplan 2016-2020 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har fokus på fire indsatsområder: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst. Den regionale strategi skal udmøntes gennem en række politikker og planer: Uddannelsespolitik, kulturpolitik, råstofplan, jordforureningsplan, infrastrukturplan og vækstforums handlingsplan og Vækstplan 2016-2020 for de erhvervsrettede dele af strategien.

 

Vækstplan 2016-2020

Med Vækstplan 2016-2020 udmønter Vækstforum den erhvervsmæssige del af den første fire års periode af Vækst- og Udviklingsstrategien for Region Midtjylland. Vækstplanen bygger på de erfaringer og resultater, der er opnået gennem de seneste otte år i Region Midtjylland.

 

Vækstplanen indebærer et tæt samarbejde med de øvrige regioner og relevante ministerier med henblik på at opnå øget synergi af de erhvervsmæssige investeringer til gavn for virksomhederne.

 

Der arbejdes fortsat med fokusområdet og med "motorer". Fokusområderne er Fødevarer, Energi og klima, Avanceret produktion, samt Kreative erhverv, it og turisme. Motorerne er Iværksætteri og kapital, Innovation og forretningsudvikling, Viden og kompetencer, Digitalisering samt Internationalisering.

 

Der er for alle ni indsatsområder beskrevet et udgangspunkt for indsatsen, de udfordringer, som ligger til grund for forslag til initiativer, den forventede effekt, samt økonomi for indsatsområdet.

 

Økonomi

Vækstplanen beløber sig til i alt 627,1 mio. kr., som med forventet medfinansiering vil indebære en samlet investering på i alt 1,6 mia. kr. til øget innovation, produktivitet, eksport, omsætning og beskæftigelse i de private virksomheder i Region Midtjylland. Midlerne udgøres af 349 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler (REM) for perioden 2016-2018, 370 mio. kr. fra EU's Strukturfonde, fordelt med 174 mio. kr. Regionalfondsmidler (ERF) og 196 mio. kr. Socialfondsmidler (ESF) for perioden 2014-2020. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum godkendte Vækstplanen 2016-2010 på mødet den 15. december 2015.

 

Tilbage til toppen