Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 20. september 2016 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Anne V. Kristensen, der havde meldt afbud.

 

Mødet blev hævet kl. 11.20.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 DNV-Gødstrup: Godkendelse af projektforslag for energipark
3 Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af nyt prioriterings- og besparelseskatalog samt hævelse af de centrale reserver i projektet
4 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevillinger til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby
5 Varetagelse af hæmatologien i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner
6 Udvikling i medicinforbruget i 1. halvår 2016
7 Forslag om etablering af forsøg med palliativt dagtilbud på Hospice Djursland *
8 DNU: "Det tredje øje"-rapport for andet kvartal 2016
9 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for andet kvartal 2016
10 Kvalitetsfondsprojektet Viborg: "Det tredje øje"-rapport for andet kvartal 2016
11 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2016
12 Tre modeller for organisering af Regionspsykiatrien Vest
13 Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde (Udviklingsstrategi og Styringsaftale)
14 Besparelser på socialområdet - Vurdering af besparelsernes effekt i 2016 og udmøntning i 2017
15 Godkendelse af Råstofplan 2016 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering
16 Udmøntning af uddannelsespulje under temaet Innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne
17 Udmøntning af udviklingsmidler til uddannelse under den åbne pulje
18 Tilskud til videreudvikling af BUM - netværket for børne- og ungekultur i Region Midtjylland
19 Tilskud til projektet samfundspartnerskab Big Data (Indstilling fra Vækstforum)
20 Tilskud til SportAccord Convention 2017 (Indstilling fra Vækstforum)
21 Vestdansk Investeringsfremme - bevilling 2017-2018 (Indstilling fra Vækstforum)
22 Tilskud til projektet efterspørgselsdreven innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød (Indstilling fra Vækstforum)
23 Projekt til fremme af omstilling af fjernvarmeværker til vedvarende energi
24 Kandidat til national landdistriktspris 2016
25 Orientering vedrørende milepælsplan for udredningsretten
26 Orientering om vurdering af den ortopædkirurgiske kapacitet i Region Midtjylland
Sagnr.: 1-00-12-13

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Introduktionsarrangement for nye kandidater, der opstiller til regionsrådsvalget

Forretningsudvalget godkendte, at der tirsdag den 9. maj 2017 afholdes et introduktionsarrangement for de kandidater, der stiller op til regionsrådsvalget næste år. Her vil kandidaterne blive orienteret om regionens opgaver og nogle af de udfordringer, som regionsrådet står over for i de kommende år.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

2. DNV-Gødstrup: Godkendelse af projektforslag for energipark

Resume

Regionsrådet besluttede i november 2015, at der kunne igangsættes planlægning og projektering af en energipark ved DNV-Gødstrup. Der fremlægges nu et projektforslag til godkendelse. Projektet har en samlet anlægsøkonomi på 15,97 mio. kr. (indeks 88,8) og finansieres af midler, som Region Midtjylland har lånt til opførelse af projektet i Bygningsklasse 2020. Psykiatriens andel finansieres af regionens anlægsbudget indenfor den ramme, der er prioriteret i investeringsplanen til projektet.

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for energiparken i DNV-Gødstrup godkendes,

 

at der gives en bevilling på 15,97 mio. kr. (indeks 88,8) til DNV-Gødstrup projektet til energiparken,

 

at udbudsstrategien for projektet godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering heraf jf. tabel 3 godkendes.

Sagsfremstilling

For at DNV-Gødstrup kan opføres i Bygningsklasse 2020, kræves der en egenproduktion af el. På baggrund heraf er der udarbejdet et projektforslag, som fremlægges til godkendelse. Projektet viser, hvordan en energipark bestående af solceller kan sikre Bygningsklasse 2020.

 

Projektet

Regionsrådet besluttede i november 2015, at der skulle igangsættes planlægning og projektering af energipark for DNV-Gødstrup. Planen var, at der skulle opføres en energipark bestående af solceller samt to husstandsvindmøller.

 

I forbindelse hermed skulle der tages kontakt til Herning Kommune om myndighedsgodkendelse samt forhandles med Vejdirektoratet med henblik på indgåelse af betinget købsaftale vedrørende det fornødne areal.

 

Der foreligger nu et konkret projektforslag for energiparken med et samlet budget på 15,97 mio. kr. Efter kontakt med Herning Kommune er det dog således, at energiparken alene vil kunne indeholde solceller, idet Byplanudvalget ved Herning Kommune har besluttet, at de to husstandsvindmøller ikke må opsættes i parken. Det medfører, at det har været nødvendigt at forøge solcellearealet fra 5.800 kvadratmeter til 6.340 kvadratmeter, således der fortsat kan produceres den nødvendige mængde strøm til at opfylde Bygningsklasse 2020.

 

De 6.340 kvadratmeter solceller installeres ved DNV-Gødstrup på samme areal, som regionsrådet tidligere har godkendt. Grunden erhverves af Vejdirektoratet, som pt. ejer grunden. Der er lavet en forhåndsgodkendelse mellem Vejdirektoratet og regionsrådet omkring dette.

 

Solcellerne placeres i lige rækker med en maksimal højde på 2,5 meter jf. lokalplanforslaget for området. Derudover afgrænses energiparken af et levende hegn, der skal sikre minimale visuelle forstyrrelser for omgivelserne.

 

Arbejdet omfatter levering og montering af komplet solcelleanlæg klar til drift inklusive blandt andet lokale tavler, lokale føringsveje til anlægget, solcelletavler, stikledninger, transformerstationer mv. For uddybning se vedlagte projektforslag og vedlagte skitse.

 

Fordeling af anlægsbudgettet på de tre etaper i DNV-Gødstrup - Kvalitetsfondsprojekt etape 1+3 og regionalt finansieret psykiatriprojekt etape 2 - er sket i forhold til behov for solceller i energiberegninger for hver etape, som angivet nedenfor:

 

  • Etape 1 = 670.000 KWh/år, svarende til 70,2 % af samlet behov
  • Etape 3 = 110.000 kWh/år, svarende til 11,6 % af samlet behov
  • Etape 1 + 3 i alt = 780.000 kWh/år, svarende til 81,8 % af samlet behov
  • Etape 2 = 174.000 kWh/år, svarende til 18,2 % af samlet behov

 

Samlet giver dette for etape 1 + 3 + 2 i alt 954.000 kWh/år.

 

Den årlige produktion på 954.000 kWh til 1,6 kr./kWh giver en årlig gevinst på 1.526.400 kr.

 

Tilbagebetalingstiden for projektet vil være 10,3 år. For det oprindelige projekt med solceller og to husstandsvindmøller, som regionsrådet godkendte i november 2015, var tilbagebetalingstiden på 7-8 år.

   

Udbudsstrategi

Det foreslås, at udbud sker som funktionsudbud i hovedentreprise som EU-udbud efter Udbudsloven med tildelingskriteriet ”laveste pris”. Udbud sker således med forudgående prækvalifikation og efterfølgende tilbudsgivning fra prækvalificerede ansøgere.

Der forudsættes udvalgt 5-7 tilbudsgivere til tilbudsgivning.

  

Tidsplan

Tidsplanens hovedpunkter er som angivet i tabel 1:

 

 

Tidsplanens poster overlapper hinanden. Det skyldes, at nogle poster kan påbegyndes før, den forrige post er afsluttet. Hovedprojekteringen startede i august 2016, da der er væsentlige økonomiske fordele ved at få gennemført projektet så hurtigt som muligt, da solcellerne skal levere el til byggepladsen. Det vurderes, at der årligt er en elbesparelse på ca. 1 mio. kr., når energiparken er i drift.

 

Økonomi

Det samlede budget for energiparken er på 15,97 mio. kr., hvilket specificeres i tabel 2:

 

 

Uddybning af de enkelte poster

 

  • Posten "Anlægsomkostninger eksklusive reserver" er omkostninger for det samlede solcelleareal inklusive transformere, kabler mv., der skal anvendes for at opnå Bygningsklasse 2020. Fordelingen mellem de tre etaper fremgår af projektforslaget.
  • Posten "Reserver" udgør henholdsvis 3 % til udførelsesrisiko, 4 % til entreringsrisiko og 7 % til uforudsigelige udgifter.
  • Posten "Rådgivning" dækker over projektering af energiparken, udarbejdelse af projektforslag mv. og er baseret på aftalt procentsats. Dertil er afsat 1,7 % til tilsyn.
  • Posten "Diverse" dækker over anskaffelse af arealet fra Vejdirektoratet, fortidsminde undersøgelse fra Herning Museum, etablering af vejadgang mv.
  • Posten "Byggepladsinstallationer" anvendes til at sikre, at den producerede el kan anvendes i byggeperioden.

 

Det skal bemærkes, at de to sidste budgetposter finansieres af DNV-Gødstrup via andre afsatte bevillinger i projektet. Budgetposterne tælles derfor ikke med i det delprojekt, der udbydes på baggrund af vedlagte projektforslag. Beløbene er derfor ikke indregnet i budgettet i det vedlagte projektforslag udarbejdet af totalrådgiveren.

 

Nedenfor fremgår skemaer med bevilling, rådighedsbeløb og finansiering. Det skal bemærkes, at der allerede er afgivet bevilling på 1,821 mio. kr. til en del af energiparken i forbindelse med bevilling til serviceby i etape 3. Etape 3's andel af energiparken på 1,821 mio. kr. var således indeholdt i budgettet for servicebyen. Det afsatte rådighedsbeløb i tabel 3 finansieres af puljen til DNV-Gødstrup. Bevillingen i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks, samt at der allerede er bevilget 1,821 mio. kr. Bilag i forhold til omregning af indeks vedlagt.

 

Psykiatriens andel finansieres af regionens anlægsbudget indenfor den ramme, der er prioriteret i investeringsplanen til projektet. Der afsættes således et rådighedsbeløb på 3,377 mio. kr. (indeks 103,2) i 2017.

 

 

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2016-2019:

 

Anlægsoverslag er vedlagt.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har bedt om supplerende oplysninger til sagen vedrørende administrationens overvejelser om solcellernes placering. Samtidig ønsker udvalget at få oplyst, om de nye bidragssatser er indregnet i tilbagebetalingstiden. Administrationens svar fremgår af vedlagte bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen anmodede om supplerende oplysninger vedrørende administrationens overvejelser bag den valgte løsning for solcellernes placering, herunder solceller på tage over parkeringspladser eller solceller integreret i hospitalets bygninger samt hvorvidt der er taget højde for nye bidragssatser i tilbagebetalingstiden.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådsmødet den 25. november 2015, punkt 11: DNV-Gødstrup: Igangsætning af planlægning af Energipark.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

3. Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af nyt prioriterings- og besparelseskatalog samt hævelse af de centrale reserver i projektet

Resume

På baggrund af erfaringer fra de øvrige kvalitetsfondsprojekter i regionen og grundet uforudsete udgifter i Delprojekt 2, ønskes det at øge puljen til uforudsete udgifter i Kvalitetsfondsprojektet i Viborg fra 10 til 12 %. Herudover indstilles det at indløse en række emner fra projektets prioriterings- og besparelseskatalog, ligesom der er udarbejdet et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog til godkendelse.

 

Endvidere indstilles det, at der oprettes en central pulje til uforudsete udgifter til Delprojekt 2.

Direktionen indstiller,

at der overflyttes 10 mio. kr. fra Delprojekt 3, ombygning af eksisterende hospital, til justeringsreserven,

 

at rådighedsbeløbene afsættes jf. tabel 2,

 

at de nævnte emner indløses fra projektets prioriterings- og besparelseskatalog,

 

at det opdaterede prioriterings- og besparelseskatalog godkendes,

 

at den realiserede pris- og lønudvikling for 2015 finansieres af justeringsreserven, og

 

at der oprettes en central pulje til uforudsete udgifter til Delprojekt 2.

Sagsfremstilling

Baggrund

På baggrund af drøftelser i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet og erfaringer fra de øvrige kvalitetsfondsprojekter i regionen vurderes det nødvendigt at øge reserverne til uforudsete udgifter i Delprojekt 2, Akutcentret fra de nuværende 10 % til 12 %. Administrationen vurderer, at det er mest økonomisk fordelagtigt at øge reserveniveauet nu fremfor senere i projektforløbet, da det øger handlemulighederne i det samlede projekt. Ved at øge reserveniveauet med 2 % er der behov for at finde besparelser på 10 mio. kr.

 

I Delprojekt 2, Akutcentret, har der i de første entrepriser været en række ekstraordinære udfordringer i selve udførelsen på grund af mangler i projektmaterialet og fordyrende anlægsløsninger som følger heraf. Også finansiering af øget tilsyn i byggeperioden samt håndteringen af tvister med enkelte entreprenører udfordrer budgettet. Udfordringerne beløber sig til ca. 17,1 mio. kr.

 

Som et bidrag til at løse denne udfordring foreslås det at indløse en række mindre emner i projektets prioriterings- og besparelseskatalog. Herved indløses relevante besparelser, mens det endnu er tidsmæssigt muligt, ligesom der sikres en fortsat volumen i den eksisterende reserve til uforudsete udgifter. Det foreslås, at der indløses emner i prioriterings- og besparelseskataloget for samlet 8 mio. kr. De resterende 9,1 mio. kr. foreslås fundet i den eksisterende udisponerede reserve vedrørende Delprojekt 2.

 

Når de nævnte omdisponeringer er foretaget, udgør den samlede, udisponerede reserve vedrørende Delprojekt 2 19,3 mio. kr. Der henvises til det vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af de foreslåede omflytninger og reservens underposter.

 

For at adressere eventuelle fremtidige udfordringer i projektet rettidigt er der udarbejdet vedlagte opdaterede prioriterings- og besparelseskatalog.

 

Overførsel af midler fra Delprojekt 3, ombygning af eksisterende bygninger

Projektets nuværende justeringsreserve er på i alt 18,0 mio. kr. Størstedelen er disponeret til at håndtere projektets pris-/lønudfordring og til øgede uforudsete udgifter i Delprojekt 2. Det er således ikke muligt at håndtere en øget reservebeholdning på 10 mio. kr. i justeringsreserven.

 

Såfremt de 10 mio. kr. skal findes i Delprojekt 2, Akutcentret, vil det kræve en væsentlig omprojektering af Akutcentret, Administrationen foreslår derfor at overflytte 10 mio. kr. fra Delprojekt 3, ombygning af eksisterende bygninger til en central pulje for uforudsete udgifter med henblik på at øge de centrale reserver.

 

Det betyder, at i stedet for renovering af tre sengeetager, bliver der renoveret to sengeetager. Selvom ombygningen og renoveringen af sengeetagen udskydes, forventes det fortsat muligt at opretholde den planlagte produktion.

 

Omfanget af Delprojekt 3, ombygning af eksisterende bygninger, er tidligere blevet justeret. Med godkendelsen af overflytningen af de 10 mio. fra Delprojekt 3 til Delprojekt vil der fremadrettet være 147,0 mio. kr. tilbage til gennemførelse af Delprojekt 3. Såfremt det reserverede reserveniveau ikke anvendes, er det muligt at tilbagekøbe optioner i Delprojekt 3. Der er aktuelt ved at blive udarbejdet et samlet projektforslag for Delprojekt 3, som forventes forelagt regionsrådet senere på efteråret 2016.

 

Oprettelse af central reserve

Det foreslås som ovenfor nævnt at placere de 10 mio. kr. i en central pulje fremfor direkte i Delprojekt 2, Akutcentret for at sikre en central styring af de ekstraordinære udfordringer i Delprojekt 2. Såfremt der ikke bliver behov for de tilførte reserver i Delprojekt 2, Akutcentret, kan midlerne tilbageføres til Delprojekt 3, ombygning af eksisterende bygninger. Samtidig foreslås det også at flytte de allerede afsatte midler til uforudsete udgifter i justeringsreserven til den centrale pulje for uforudsete udgifter.

 

Formålet er at skabe en klar adskillelse af, hvilke reserver der er allokeret direkte til Delprojekt 2, og hvilke, der går på tværs af det samlede projekt i justeringsreserven.

 

Indløsning af emner i det nuværende prioriterings- og besparelseskatalog og udarbejdelse af nyt prioriterings- og besparelseskatalog

Der er behov for at finde 17,1 mio. kr. til uforudsete udgifter i Delprojekt. Det foreslås at finde 8 mio. kr. ved at indløse emner i det nuværende prioriterings- og besparelseskatalog.

 

Følgende emner indstilles til indløsning fra prioriterings- og besparelseskataloget:

 

  • Ombygning af blodprøvetagningen udgår. Besparelsen betyder, at blodprøvetagningen bliver i eksisterende omgivelser, og at denne tænkes sammen med den aktuelle driftsfinansierede udvidelse af laboratoriet.
  • Naborum til ny forhal ombygges ikke. Rummet er tænkt som et støtterum til auditoriet med toiletter og mødelokaler. Der vil fortsat være toiletter i umiddelbar tilknytning til auditoriet, som kan benyttes i stedet. Rummet vil uden ombygning blot blive ét stort rum, der kan lukkes af. Rummet udgør den nuværende sengecentral, og ombygningen til støtterum kan ske på et senere tidspunkt.
  • Ombygning af værksted på etage 4 reduceres. Der ombygges fortsat i området, således at der kan etableres det tiltænkte værksted. Ombygningen vil blot blive reduceret i forhold til indhold og kvalitet.
  • Reduceret ombygning af CT-stuer i bygning 4, niveau 3. Den reducerede ombygning medfører, at skallen til området klargøres til CT-stuer, men at området indrettes til anden funktion, da der ikke aktuelt er behov for den ekstra CT-kapacitet.

 

Den samlede besparelse, der kan opnås ved indløsningen af emnerne, er forbundet med en vis usikkerhed, da de først skal forhandles ud af de allerede indgående kontrakter med entreprenørerne. Det forventes, at der kan opnås en besparelse i Delprojekt 2, Akutcentret i størrelsesordenen 8 mio. kr. De resterende 9,1 mio. kr. foreslås fundet i den eksisterende udisponerede reserve vedrørende Delprojekt 2.

 

Med udgangspunkt i at de ovenfor nævnte emner indløses fra prioriterings- og besparelseskataloget, er der foretaget en kvalificering og opdatering af prioriterings- og besparelseskataloget. Det opdaterede prioriterings- og besparelseskatalog har ved fuld effekt en samlet værdi af 32,3 mio. kr., som kan vælges indløst i perioden ultimo 2016 til medio 2017. Der vil medio 2017 blive udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog. Volumen i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil være mindre end det nuværende grundet projektets stade på det pågældende tidspunkt. Det indstilles, at det vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog godkendes.

 

Realisering af pris- og lønudfordring for 2015

På baggrund af den samlede opgørelse for 2015 vedrørende forskellen mellem pris- og lønniveauet og byggeomkostningsindekset skal der afsættes 1,8 mio. kr. til at håndtere udfordringen i 2016. Administrationen indstiller, at de 1,8 mio. kr. betales via justeringsreserven, som har disponeret en samlet ramme til at håndtere pris- og lønudfordringen.

 

Finansiering  

Af nedenstående tabel 1 fremgår rådighedsbeløb og finansiering:  

 

 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på denne dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2016-2019:

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

4. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevillinger til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby

Resume

Der søges om bevillinger på i alt 12,8 mio. kr. til ombygninger i det eksisterende hospital i Skejby. Ombygningerne finansieres af regionens almindelige anlægsbudget inden for en ramme på 430 mio. kr., som regionsrådet har godkendt. Der er ikke tale om kvalitetsfondsprojekter.

Direktionen indstiller,

at anlægsbevillingen til ombygning af sterilcentralen og sterilvarelager forhøjes med 9,411 mio. kr. (indeks 88,8),

 

at anlægsbevillingen til Aarhus Universitetshospital Skejby ombygning etape 2 forhøjes med 2,639 mio. kr. (indeks 88,8),

 

at anlægsbevillingen til Aarhus Universitetshospital Skejby ombygning etape 3 forhøjes med 0,704 mio. kr. (indeks 88,8),

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har godkendt en økonomisk ramme på 430 mio. kr. til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Udgifterne finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget. Der er således ikke tale om kvalitetsfondsprojekter.

 

I denne bevillingssag søges der om en samlet forhøjelse af eksisterende bevillinger til ombygninger på 12,8 mio. kr. Finansieringen sker af den samlede ramme på 430 mio. kr. Herefter resterer 6,6 mio. kr. af den samlede ramme, som endnu ikke er bevilget.

 

Forhøjelserne fremgår af nedenstående tabel 1:

 

 

Ad Ombygning af sterilcentral og sterilvarelager

I august 2014 godkendte regionsrådet en bevilling til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby på 30,8 mio. kr. Ombygningen har gjort det muligt at øge maskinkapaciteten, og derudover har der været om- og tilbygning af det nuværende lager til sterilvarelager og pakkeområde.

 

Under ombygningsprocessen er der sket en række ændringer i projektet, som har medført nødvendige tilkøb til de kontraherede arbejder. Dette omhandler fx ændrede behov i forhold til installationer. Desuden er der undervejs opstået væsentlige udfordringer med vandkvalitet samt kollisioner med eksisterende installationer og bygningsdele. I forbindelse med maskinudbuddet er der tillige fremkommet krav og ønsker, som ligger udover det forudsatte ved den økonomiske vurdering. Der er tale om ændringer, som understøtter forbedring af hygiejne og driftsøkonomi. Ændringerne beløber sig samlet set til 7,9 mio. kr.

 

Forsinkelser i færdiggørelsen af vare-affaldsbygningen på DNU har betydet udskydning af udflytning af eksisterende funktioner fra det eksisterende Centraldepot, som indgår i ombygningen. Derfor er byggeperioden for sterilcentralen blevet forlænget, hvilket har medført ekstrakrav fra entreprenøren på 1,5 mio. kr.

 

Som følge af ovenstående forhold søges der om en forhøjelse af budgettet til sterilcentral og sterilvarelager på 9,4 mio. kr.

 

Ad Forlænget byggetid

Der har været forsinkelser i det kvalitetsfondsfinansierede projekt, hvilket påvirker ombygningerne i det eksisterende hospital. Dette betyder ekstra flytninger og forlænget byggetid. Det er blandt andet forsinkelserne i Syd 1, Nord 1 og Nord 2, som giver udfordringer i forhold til den samlede tidsplan for ombygningerne på det eksisterende hospital. Det er vurderingen, at den samlede merudgift er 2,6 mio. kr.

 

Ad Bygningstilpasninger  

Bevillingsforøgelsen vedrører primært behovet for en mindre ombygning i forbindelse med indflytning af hornhindebanken samt overdækning af køregården ved patologisk institut, således at der er aflukket, når arbejdet omkring lastning af ligvogne pågår. Den samlede udgift til bygningstilpasningerne er vurderet til 0,7 mio. kr. Tilpasningerne har hele tiden været planlagt, men selve bevillingen søges først nu.

 

Bevillinger og rådighedsbeløb

 

Tabel 2 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:

 

 

Af tabel 2 fremgår det, at bevillingerne til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby hæves, og at rådighedsbeløbene finansieres af regionens almindelige pulje til anlægsprojekter. Puljen var på 43,2 mio. kr. inden godkendelse af sagerne på indeværende dagsorden.

 

Tallene i tabel 2 er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-137-06-V

5. Varetagelse af hæmatologien i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner

Resume

Hospitalsenhed Midt måtte i maj 2013 opgive sin hæmatologiske funktion på grund af lægemangel. Regionshospitalet Holstebro overtog den hæmatologiske funktion for borgere i Skive Kommune, mens Aarhus Universitetshospital midlertidigt overtog funktionen for borgere i Viborg og Silkeborg kommuner i samarbejde med Regionshospitalet Viborg.

 

Hospitalsenheden Vests muligheder for at rekruttere læger er nu så forbedret, at Regionshospitalet Holstebro fra 2017 kan overtage den hæmatologiske funktion for borgere i Viborg og Silkeborg kommuner. Af hensyn til opsigelsesvarsel i den gældende samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt foreslås det, at overdragelsen sker den 1. april 2017 med glidende overgang i perioden fra den 1. januar 2017 til den 1. juli 2017.

 

De bevillingsmæssige ændringer som følge af flytningen vil ske i forbindelse med et kommende regionsoverblik.

Direktionen indstiller,

at ansvaret for varetagelsen af de hæmatologiske funktioner på hovedfunktionsniveau samt visse regionsfunktioner for borgere i Viborg og Silkeborg kommuner flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Holstebro den 1. april 2017 med en glidende overgang fra den 1. januar 2017 og frem til den 1. juli 2017,

 

at ambulante patienter på hovedfunktionsniveau fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner behandles og opfølges i udefunktion på Regionshospitalet Viborg, og

 

at der i et kommende regionsoverblik med virkning fra den 1. april 2017 på helårsbasis flyttes 7,7 mio. kr. (2016 P/L) fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest med mulighed for efterregulering i forhold til den faktiske aktivitetsudvikling.

Sagsfremstilling

Da Hospitalsenhed Midt i foråret 2013 på grund af akut lægemangel måtte opgive at varetage den hæmatologiske funktion (hovedfunktion samt regionsfunktion) i eget optageområde, var Hospitalsenheden Vest på baggrund af lægemangel kun i stand til at overtage funktionen i Skive Kommune. Derfor har Aarhus Universitetshospital midlertidigt varetaget funktionen i Viborg og Silkeborg kommuner. Aarhus Universitetshospital har således siden foråret 2013 varetaget de ambulante patienter på hovedfunktionsniveau på Regionshospitalet Viborg, mens indlagte patienter er blevet behandlet på Aarhus Universitetshospital. Patienter i højt specialiseret behandling samt en række patienter på regionsfunktionsniveau fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner er blevet behandlet i Aarhus. Ordningen har været velfungerende.

 

Regionsrådet besluttede i august 2013, at administrationen i forbindelse med den igangværende specialeplanlægning skulle tage varetagelsen af hæmatologien i optageområdet for Hospitalsenhed Midt op til fornyet vurdering.

 

Hospitalsenheden Vest har i foråret 2016 meddelt, at hospitalet med de aktuelle forbedrede muligheder for at rekruttere læger kan overtage de hæmatologiske opgaver i Viborg og Silkeborg kommuner med virkning fra 2017 og varetage disse i samarbejde med Hospitalsenhed Midt på samme måde, som Aarhus Universitetshospital har varetaget disse siden 2013. Patienter på højt specialiseret niveau og en række patienter på regionsfunktionsniveau skal fortsat behandles på Aarhus Universitetshospital. Patienter med behov for stationær behandling indlægges på Regionshospitalet Holstebro. Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt har udarbejdet vedlagte forslag til samarbejdsaftale, der også omfatter ambulante patienter fra Skive Kommune, der hermed ligestilles med ambulante patienter fra Viborg og Silkeborg kommuner. I respekt for eksisterende samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt foreslås overdragelsen at ske den 1. april 2017.

 

For at minimere antallet af patienter, der skal skifte hospital midt i behandlingsforløbet, visiteres alle nyhenviste patienter fra Viborg og Silkeborg kommuner på hovedfunktionsniveau samt på visse regionsfunktionsniveauer til Regionshospitalet Holstebro allerede fra den 1. januar 2017. Da det forudsættes, at et typisk behandlingsforløb er af 4-6 måneders varighed, er det forventningen, at Regionshospitalet Holstebro omkring den 1. juli 2017 har overtaget de hæmatologiske forløb, som hospitalet er godkendt til at varetage.

 

Det frie sygehusvalg kan medføre, at en del patienter fra især Silkeborg Kommune vælger Aarhus Universitetshospital frem for Regionshospitalet Holstebro. Det foreslås derfor, at der i forbindelse med de økonomiske reguleringer som følge af overflytningen af hæmatologifunktionen i Viborg og Silkeborg kommuner fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Holstebro indbygges en mulighed for efterregulering baseret på den faktiske aktivitetsfordeling. Aarhus Universitetshospital fik overført 7,4 mio. kr. til at varetage funktionen i Silkeborg og Viborg kommuner. Det foreslås, at dette beløb flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest med mulighed for efterregulering til og med regnskabsår 2018. Forudsætningen er, at Aarhus Universitetshospitals andel af den samlede aktivitet vedrørende hæmatologiske patienter fra Viborg og Silkeborg kommuner skal bringes tilbage fra nuværende niveau til niveauet, der var gældende, før Aarhus Universitetshospital overtog ansvaret for den hæmatologiske betjening af de to kommuner den 1. maj 2013. Bevillingsændringen vil ske i forbindelse med et kommende regionsoverblik. 

 

Udtalelse fra specialeråd

Det hæmatologiske specialeråd var i 2013 kritisk over for den valgte model for varetagelsen af hæmatologien i den midterste del af regionen. I forbindelse med den igangværende specialeplanlægning har specialerådet i vedlagte notat af den 29. august 2015 gjort opmærksom på, at hovedfunktionen i det hæmatologiske speciale i praksis er nedlagt, idet denne fremover alene omfatter den helt indledende diagnostik som blodprøver og knoglemarvsundersøgelse samt afsluttede forløb som for eksempel terminale forløb.

 

I den nye specialeplan er der 11 funktioner på regionsniveau og 10 funktioner på højt specialiseret niveau. Specialerådet konkluderer på den baggrund, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest vil kunne varetage det hæmatologiske speciale i Region Midtjylland og anbefaler på denne baggrund en udfasning af de hæmatologiske udefunktioner på regionshospitalerne Viborg og Horsens.

 

Over for specialerådets synspunkt står hensynet om nærhed for patienterne til behandling og ofte længerevarende eller permanente opfølgningsforløb. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet den 21. august 2013, punkt 31.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

6. Udvikling i medicinforbruget i 1. halvår 2016

Resume

Region Midtjyllands udgifter til tilskudsmedicin i 2016 forventes at blive på samme niveau som i 2015, mens der forventes en vækst på 70 mio. kr. til hospitalsmedicin fra 2015 til 2016.

 

Der orienteres om en konkret ændring i rekommandationerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) for behandling med blodfortyndende midler, der betyder, at sparekravet herom bortfalder. Der er iværksat et nyt tiltag indenfor epilepsiområdet, der kan kompensere for den manglende besparelse på blodfortyndende lægemidler. Der resterer en nettogevinst, som foreslås indarbejdet i sparekravet på 20 mio. kr. vedrørende budgetforlig 2017.

 

Endeligt orienteres om status for implementering af udvalgte anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på hospitalerne.  

Direktionen indstiller,

at forbrugsrapporten tages til orientering,

 

at den del af sparekrav 7.3 fra spareplan 2015-19, der vedrører kravet om, at 50 % af nydiagnosticerede patienter skal sættes i behandling med warfarin, bortfalder,

 

at indsatsen for korrekt salg af epilepsimidlet pregabalin indgår som kompenserende besparelse med et kompenserende beløb, og

 

at den i sagsfremstillingen beskrevne nettogevinst fra 2017 og frem indregnes i den samlede opgørelse af sparekravet på 20 mio. kr. på praksisområdet for 2017, som forelægges regionsrådet til december 2016.

Sagsfremstilling

Tilskudsmedicin

På området tilskudsmedicin forventes uændrede udgifter og budgetoverholdelse i 2016 sammenlignet med 2015. Udgiftsudviklingen i Region Midtjylland svarer til udgiftsudviklingen på landsplan.

 

I perioden januar-juni 2016 sammenlignet med samme periode i 2015 har der været en forbrugsstigning på godt 3 % (2 % januar-juli 2015). Forbrugsstigningen forventes at fortsætte for hele året. Forbrugsstigningen skyldes blandt andet, at der kommer flere ældre borgere, der sættes i medicinsk behandling. Når udgifterne alligevel kan holdes i ro, skyldes det en kombination af indsatser, sparetiltag og patentudløb.

 

Særligt vedrørende implementering af sparekrav om blodfortyndende lægemidler

Der er sket en ændring i rekommandationerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, hvilket får betydning for Spareforslag 7.3 i spareplan 2015-19 "overholdelse af gældende rekommandationer indenfor blodfortyndende lægemidler". Spareforslaget blev vedtaget under forudsætning af, at der ikke skete ændringer i centrale rekommandationer. Dele af sparekravet er allerede gennemført, men den del, der vedrører kravet " mindst 50 % af lægemidlerne warfarin/NOAK, skal være på warfarin for nydiagnosticerede patienter", kan som følge af ændringerne i RADS ikke længere gennemføres. De økonomiske konsekvenser heraf er en økonomisk manko på 1,3 mio. kr. i 2016 (halvårsvirkning) stigende til 7,7 mio. kr. i 2019 (stigningen skyldes, at der er vækst på området).

 

Indsats vedrørende epilepsimedicin 

Region Midtjylland har i foråret 2016 iværksat et nyt tiltag indenfor epilepsimedicin. Primo 2016 blev flere regioner opmærksomme på, at der muligvis blev solgt for mange pakninger af dyre originalpræparater, frem for de markant billigere kopipræparater af stoffet pregabalin (stoffet bruges til behandling af angst, smerter og epilepsi). Region Midtjylland har haft et tæt samarbejde med Danmarks Apotekerforening om sagen. Danmarks Apotekerforening har i løbet af 1. halvår 2016 ad to omgange informeret apotekerne i Region Midtjylland om korrekt salg i henhold til gældende regler. Region Midtjylland har netop modtaget data for juli 2016, der viser, at der i forlængelse heraf er sket en markant stigning i salget af de billigere kopipræparater. De udgør nu 32 % af det samlede pakningssalg af stoffet. Samlet medfører det en besparelse på 6 mio. kr. i 2016 (3/4 års virkning) stigende til 8,2 mio. kr. i 2017 og frem. Hertil skal lægges en besparelse for patienterne. Der findes ikke data for, hvor mange patienter der i de enkelte regioner skal have de billigere lægemidler, men et estimat på landsplan skønner, at knap 50 % skal have de billigere kopipræparater. Det vurderes derfor, at der kan være et yderligere besparelsespotentiale.  

 

Den samlede økonomi for henholdsvis sparekravet om blodfortyndende lægemidler, der må opgives, og det nye tiltag for epilepsimedicin er som følger:

 

 

Hospitalsmedicin

På området hospitalsmedicin vurderes at ske en vækst på 70 mio. kr. fra 2015 til 2016. Det er en nedjustering i forhold til årets tidligere prognoser (95 mio. kr.). Nedjusteringen skyldes blandt andet en lavere aktivitet end tidligere forventet, fx behandling af Hepatitis C (leverbetændelse).

 

Usikkerheder om kommende/reviderede medicinpriser, nye/ændrede nationale behandlingsvejledninger, omfanget af flere behandlinger og antallet af patienter er forhold, der gør prognosticeringen af medicinudgifterne vanskelig.

 

Vedlagte rapport gennemgår udviklingen i udgifterne (forbrugstal) til hospitalsmedicin. Det fremgår blandt andet, at Region Midtjylland har haft en højere vækst i udgifterne til hospitalsmedicin end de andre regioner, når 1. halvår i 2016 sammenlignes med 1. halvår i 2015, således ca. 2,2 % (svarende til 21 mio. kr.). Region Syddanmark har fx haft en vækst på 2 %, mens Region Hovedstaden har haft en mere beskeden vækst, svarende til 0,7 %. Forskellen vurderes dog umiddelbart at ligge inden for de normale udsving på området. I rapporteringen om udviklingen i udgifterne til hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2016 var udgifterne faldet. Her havde Region Midtjylland et større fald i udgifterne end både Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

 

Jf. Amgros Markedsovervågning efter 2. kvartal i 2016 ligger Region Midtjylland på indeks 101 (svarende til en vækst på 1 %), når 1. halvår i 2016 sammenlignes med 1. halvår i 2015. Region Hovedstaden ligger på indeks 105, mens Region Syddanmark ligger på indeks 94. Det vurderes, at tallene er udtryk for forskellige indkøbsstrategier i forhold til lageropbygning mv. Det bemærkes, at Region Midtjylland i rapporteringen efter 1. kvartal i 2016 lå på indeks 97. At Region Midtjylland nu ligger på indeks 101 vurderes at ligge inden for de normale udsving. Regionernes indkøb af medicin gennemgås i vedlagte forbrugsrapport.

 

Analysegruppen på medicinområdet i Region Midtjylland følger løbende udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland og følger op på implementering af udvalgte anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin mv. Efter 1. halvår i 2016 følger analysegruppen op på om de nationale anbefalinger inden for områderne biologisk behandling og behandling af sklerose følges, hvilket er en forudsætning for økonomisk refusion.

 

Det fremgår af vedlagte rapport, at Region Midtjylland lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på en række udvalgte terapiområder.

 

Det skal bemærkes, at det ud fra Amgros Markedsovervågning efter 2. kvartal i 2016 umiddelbart kan se ud til, at regionerne (bortset fra Region Sjælland) ikke efterlever anbefalingen fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin for behandling af prostatacancer (Xtandi). Amgros skriver dog samtidig, at målopfyldelse først kan nås fra den 1. juni 2016. Amgros har målt på perioden april-juni 2016, hvilket derfor ikke er retvisende i forhold til at vise graden af målopfyldelse. Det bemærkes også, at Amgros opererer med ens pejlemærker for målopfyldelse for alle fem regioner. Udgangspunktet er dog ikke ens for regionerne. Når Region Sjælland som eneste region har efterlevelse skyldes det også, at Region Sjællands forbrug af Xtandi var lavere end de øvrige regioner, da gældende RADS trådte i kraft. Der er brug for flere måneders forbrug fra juni måned og frem for, at der kan gives et reelt billede af efterlevelsen. Udviklingen på området følges.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at forbrugsrapporten tages til orientering,

 

at den del af sparekrav 7.3 fra spareplan 2015-19, der vedrører kravet om, at 50 % af nydiagnosticerede patienter skal sættes i behandling med warfarin, bortfalder,

 

at indsatsen for korrekt salg af epilepsimidlet pregabalin indgår som kompenserende besparelse med et kompenserende beløb,

 

at den i sagsfremstillingen beskrevne nettogevinst fra 2017 og frem indregnes i den samlede opgørelse af sparekravet på 20 mio. kr. på praksisområdet for 2017, som forelægges regionsrådet til december 2016, og

 

at det midlertidige udvalg vedrørende medicin på et kommende temamøde i regionsrådet skal give en midtvejsorientering om udvalgets fokus og udviklingen på området, inklusive udviklingen vedrørende ADHD-medicin.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets møde anmodede om supplerende oplysninger vedrørende pris pr. person for den kolesterolsænkende medicin Ezetrol.

 

Endvidere anbefalede udvalget, at ADHD-medicin tages op i det midlertidige udvalg vedrørende medicin.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Bente Nielsen, Ole Jepsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-287-07

7. Forslag om etablering af forsøg med palliativt dagtilbud på Hospice Djursland *

Resume

Hospice Djursland har foreslået Region Midtjylland, at aktiviteten på Hospice Djursland udvides med et dagtilbud. Hospice Djursland forventer at kunne skaffe finansiering til drift af dagtilbuddet til udgangen af 2018. Fra den 1. januar 2019 anmoder Hospice Djursland om, at Region Midtjylland finansierer såvel drift af tilbuddet som bygningsdrift.

 

Både det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet og forretningsudvalget har tidligere behandlet sagen, og forretningsudvalget sendte i den forbindelse sagen tilbage til det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet med den bemærkning, at det vil være en forudsætning for at kunne iværksætte et forsøg med palliativt dagtilbud, at det også i en eventuel permanent situation skal kunne driftes inden for den nuværende driftsramme og inden for de eksisterende fysiske rammer.  

 

Da dette ikke er muligt, indstilles det at sætte sagen i bero.

Direktionen indstiller,

at sagen sættes i bero på baggrund af forretningsudvalgets beslutning om, at det vil være en forudsætning for at kunne iværksætte forsøg med palliativt dagtilbud, at det også i en eventuel permanent situation skal kunne driftes inden for den nuværende driftsramme og inden for de eksisterende fysiske rammer.

Sagsfremstilling

Hospice Djursland har foreslået Region Midtjylland, at aktiviteten på Hospice Djursland udvides med et dagtilbud. Hospice Djursland forventer at kunne skaffe finansiering til drift af dagtilbuddet til udgangen af 2018. Fra 1. januar 2019 anmoder Hospice Djursland om, at Region Midtjylland finansierer såvel drift af tilbuddet som bygningsdrift.

 

Forslaget indebærer såvel en udvidelse af de fysiske rammer som en udvidelse af det palliative tilbud på Hospice Djursland, jf. henvendelse af 9. maj 2016 fra Hospice Djursland.

 

Hospice Djursland har ved vedlagte fornyede henvendelse af 6. juni 2016 tilkendegivet, at Hospice Djursland ikke har mulighed for at etablere forsøg inden for de nuværende fysiske rammer.

  

Hospice Djursland har beregnet, at driften af dagtilbuddet vil koste 2,7 mio. kr. årligt, og driften af bygningen vil koste 300.000 kr. årligt. Hospice Djursland forventer at kunne finansiere driften det første år af overskydende midler på tidligere års driftsbudget og ved at finde yderligere 1 mio. kr. til driften inden udgangen af 2018.

 

Med hensyn til finansieringen efter 2018 anmoder Hospice Djursland om, at Region Midtjylland fra 1. januar 2019 finansierer driften af bygningen på 300.000 kr. og pr. 1. januar 2020 finansierer driften af dagpladserne.

 

Der er således ikke tale om, at Hospice Djursland vil kunne finansiere driften af dagpladserne inden for den nuværende driftsramme.

 

Administrationen indstiller på denne baggrund at sagen sættes i bero.

 

Det kan yderligere oplyses, at den netop offentliggjorte Kræftplan IV ikke indeholder indsatser til styrkelse af den specialiserede palliative indsats (palliative team, palliative enheder på hospital, hospice). Midlerne i Kræftplan IV skal gå til et løft i den basale palliative indsats i kommuner, almen praksis og hospitaler. Formålet er at styrke indsatsen over for de 70-80 % af danske kræftpatienter, der ønsker at tilbringe den sidste tid i hjemmet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefalede den 6. juni 2016, at der indhentes yderligere oplysninger, samt at der gennemføres forsøg med daghospicepladser, inden der tages stilling til, om der skal foretages nybyggeri. Forretningsudvalget behandlede på sit møde den 14. juni 2016 et forslag fra Hospice Djursland om etablering af forsøg med palliativt dagtilbud.

 

Forretningsudvalget besluttede den 14. juni 2016 at sende sagen tilbage til det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet til fortsat behandling, idet det var forretningsudvalgets opfattelse, at det vil være en forudsætning for at kunne iværksætte forsøg med palliativt dagtilbud, at det også i en eventuel permanent situation skal kunne driftes inden for den nuværende driftsramme og inden for de eksisterende fysiske rammer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

8. DNU: "Det tredje øje"-rapport for andet kvartal 2016

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2016. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU og projektets totalrådgiver.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende andet kvartal 2016 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje".

 

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle væsentlige opmærksomhedspunkter i rapporten. Det er samtidig administrationens opfattelse, at Projektafdelingen DNU har fokus på problemstillingerne og handler derefter.

  

"Det tredje øjes" overordnede anbefalinger i rapporten vedrørende andet kvartal 2016 samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

 

Det er aftalt med projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, at denne også har mulighed for at kommentere rapporterne for DNU. I indeværende kvartal er der modtaget kommentarer fra Rådgivergruppen, og disse kommentarer er vedlagt rapporten.

 

Økonomi

1. Projektets centrale reserver

 

"Det tredje øje" bemærker, at der fortsat er en række kendte forhold, der vil eller kan påvirke projektets centrale reserver:

  • Underprojekt S2: Jf. Projektafdelingen er der risiko for, at der vil skulle tilføres yderligere midler fra de centrale reserver til imødegåelse af ekstrakrav. I den forbindelse bemærkes, at teknikentreprenøren har varslet et betydeligt millionbeløb i ekstrakrav.
  • Underprojekt S4: Jf. Projektafdelingen er der fremsendt ekstrakrav på et større millionbeløb fra råhusluknings- og teknikentreprenøren.
  • Underprojekt S5: Jf. Projektafdelingen er der en risiko for, at projektet vil blive presset økonomisk grundet et eventuelt mangelfuldt projektmateriale, der kan medføre ekstrakrav fra entreprenørerne.
  • Underprojekt N3: Jf. Projektafdelingen pågår der en økonomisk tvist med teknikentreprenøren, hvor udfaldet endnu ikke er afklaret.
  • Jf. Projektafdelingen forventes et træk på de centrale reserver til pris- og lønregulering for 2015 på ca. 29 mio. kr.
  • Jf. Projektafdelingen forventes der at skulle bruges et vist millionbeløb på at etablere en mere hensigtsmæssig løsning vedrørende køling i UPS-rum. UPS-rum er en backup til sikring af strøm, hvis der er strømnedbrud.
  • Jf. Projektafdelingen har BMS (Building Management System)-entreprenøren på Nord-sporet fremsendt et væsentligt ekstrakrav. BMS er et system, som gør det muligt at styre og overvåge en bygnings mekaniske og elektriske udstyr.
  • Jf. Projektafdelingen skal kvalitetsfondsprojektet afholde størstedelen af udgiften til at tilpasse scanner- og røntgenrum, således at disse bliver endeligt klargjort til det medicotekniske udstyr.
  • Risiko for at dagbøder ikke kan realiseres, og at verserende voldgiftssager medfører et tab for bygherre.

 

"Det tredje øje" anbefaler:

  • At projektet overvejer, hvorvidt der er behov for at justere vurderingsparametrene for projektets "most likely"-vurdering, der ligger til grund for kapitaliseringen (prissætningen) af projektets risikobillede, herunder at hidtidige erfaringer med udviklingen i budgetter til uforudsete udgifter inddrages, og at der sker en rettidig vurdering af risicis potentielle udvikling.
  • At det ajourførte kapitaliserede risikobillede synliggøres i forbindelse med beslutninger vedrørende træk på de centrale reserver, således at der skabes fuld gennemsigtighed i forhold til centrale reservers tilstrækkelighed.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i deres anbefaling om, at der løbende skal foretages en realistisk vurdering af det samlede reserveniveau samt en kapitalisering af risiciene i projektet.

 

Projektafdelingen har en række konkrete bemærkninger til de forhold, som "det tredje øje" vurderer vil kunne påvirke projektets reserver. Bemærkningerne fremgår af det vedlagte bilag. I det store hele skal der gøres opmærksom på, at Projektafdelingen har skærpet fokus på økonomien i projektet. Ovenstående emner fremgår af projektets risikorapport, hvor der ligeledes er en økonomisk vurdering. Denne vurdering bygger på en "most likely"-betragtning, som er forbundet med en betydelig usikkerhed. Det er ikke Projektafdelingens vurdering, at "most likely"-betragtningen er for optimistisk, idet de verserende sager kan gå begge veje.

 

I den økonomiske del af projektets kvartalsrapport indgår et scenarium for eventuelle fremadrettede træk på reserven. Derved synliggøres yderligere, hvad der kan komme. Scenariet viser en kapitalisering af fremtidige reservetræk på knap 41 mio. kr. i projektets resterende løbetid. Scenariet viser også, at ministeriets krav til reserveniveauet fortsat er overholdt. Projektafdelingen har et generelt fokus på kapitalisering af risici samt det samlede krav til projektets reserver. For nærmere gennemgang heraf henvises til kvartalsrapporten samt risikorapporten.

 

Tid

2. Tidsplan for N-spor

Jf. Projektafdelingen har BMS-entreprenøren på Nord-sporet fremført et væsentligt økonomisk ekstrakrav og samtidig meddelt, at de gældende tidsplaner for færdiggørelse af underprojekterne N1 og N2 ikke forventes at kunne overholdes på grund af løbende revisioner af brandmatricens flowchart. Brandmatricen er et overblik over de brandtekniske sammenhænge mellem detektorer og aktionsanlæg. Jf. Projektafdelingen vil BMS-entreprenøren ikke tilføre projektet ekstra ressourcer til at sikre overholdelse af tidsplaner, medmindre deres ekstrakrav bliver imødekommet.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet får afklaret den igangværende tvist med BMS-entreprenøren på Nord-sporet, herunder reviderer gældende tidsplaner for færdiggørelse af N1 og N2 samt fastlægger de eventuelle økonomiske konsekvenser, som afklaringen af tvisten måtte medføre.

 

Svar fra Projektafdelingen

Denne problemstilling er kun gældende for underprojekterne Nord 1 og Nord 2 og skyldes i store træk den reviderede brandmatrice. Der pågår forhandlinger med BMS-leverandøren vedrørende forholdet. I forhold til tid presser Projektafdelingen på for at få Nord 1 og Nord 2 færdige. Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling. For yderligere uddybning henvises til DNU’s risikorapport.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om et oplæg på et kommende udvalgsmøde ved projektledelsen og "det tredje øje" om byggeriets økonomi.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

9. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for andet kvartal 2016

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2016. Rapporten er vedlagt. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende andet kvartal 2016 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for andet kvartal 2016.

 

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle kritiske opmærksomhedspunkter i projektet. Samtidig er det også administrationens opfattelse, at Projektsekretariatet er opmærksom på problemstillingerne og agerer herefter.

 

"Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikobillede er reduceret i forhold til første kvartal 2016. Dette begrundes med, at ”risikoen omkring overholdelse af budgetter for de forestående store entrepriseudbud er reduceret i henhold til de foreløbige indikationer af licitationsresultaterne".

 

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

1. Behov for hurtig afslutning af mængdeverifikation af Task Force ændringer i delprojekt 6

Som følge af Task Force-arbejdet blev der foretaget en del ændringer i projektets delprojekter, hvor projektmaterialer er oprettet, og nye fagkalkulationer er foretaget. I den forbindelse mangler der nu kun en mængdeverificering af Task Force-ændringerne i delprojekt 6 (lukning – etape 1).

 

Anbefaling

”Det tredje øje" anbefaler, at udestående mængdeverifikation af Task Force-ændringer i det allerede entrerede delprojekt 6 (Lukning – etape 1) afsluttes hurtigst muligt, så der kan skabes endelig sikkerhed for budgettet.”

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og kan oplyse, at udestående mængdeverificering på delprojekt 6 af Task force-ændringer er igangsat og pågår.

 

2. Igangsætning af planlægning af fasen fra entreprenørens aflevering til modtagelse af patienter

"Det tredje øje" har overfor bygherren stillet spørgsmål til, hvorvidt de planlagte 4½ måned fra aflevering af installationsentrepriserne til modtagelsen af patienter er tilstrækkelig til gennemførelse af de nødvendige tests inden ibrugtagning. "Det tredje øje" bemærker samtidig, at bygherrerådgiveren anbefaler en detailplanlægning fra bygherrens side af levering af bygherreleverancer, indflytning og ibrugtagning af bygninger.

 

Anbefaling

”Det tredje øje" anbefaler bygherren, at følge bygherrerådgiverens opfordring til at igangsætte en detaljeret planlægning af fasen fra entreprenørens aflevering til modtagelse af patienterne, og herunder især de påtænkte funktionstests både før og efter afleveringen.”

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Arbejdet hermed er opstartet. Allerede gennemført tidsplanlægning skal hen over de kommende måneder suppleres og detaljeres, herunder skal enkeltaktiviteter yderligere analyseres og kvalitetssikres med henblik på, at der kan udarbejdes en samlet tidsplan for perioden fra entreprenørens aflevering til modtagelse af patienter.

 

3. Behov for at løse uenighed om udførelsestidsplan for somatikken i etape 3

"Det tredje øje" har bemærket, at der er en uenighed mellem bygherren og totalrådgiveren for etape 3 om udførelsestidsplanen for somatikken i etapen. Uenigheden omhandler, hvorvidt det er muligt at reducere i hovedtidsplanen, når der har været foretaget beskæringer i projektet.

 

Anbefaling

”Det tredje øje" anbefaler, at den opståede uenighed mellem bygherre og totalrådgiver 3 vedrørende udførelsestidsplanen for somatikken afklares hurtigst muligt, så der skabes sikkerhed for planens gennemførlighed.”

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det er Hospitalsenheden Vests udgangspunkt, at udførelsestidsplanen for etape 3, somatik bør kunne reduceres som konsekvens af de beskæringer, der er sket i etapen. Spørgsmålet vil blive taget op på kommende møder med totalrådgiver 3.

 

4. Afdækning af risici og reduktion af risici inden udbud samt behov for opdaterede anlægskalkulationer til bygherres fasevise godkendelser af projektmateriale

"Det tredje øje" har bemærket, at opdaterede fagkalkulationer ikke er indgået i totalrådgiverens opdaterede hovedprojekt efter Task Force-ændringerne, og bygherren har godkendt projekt- og udbudsmaterialet, inden kalkulationen har været forelagt fra totalrådgiver 1. Desuden mener "det tredje øje", at den gennemførte tredje parts kontrol foreligger så sent, at bygherrens handlemuligheder i forhold til at justere projektet inden licitationen er forpasset.

 

Anbefaling

”Det tredje øje" anbefaler, at risici i kommende udbud afdækkes og i nødvendigt omfang reduceres inden udbud [...] og, at totalrådgiverens opdaterede anlægskalkulation altid indgår i bygherrens fasevise godkendelser af projektmaterialet.”

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i at risici i kommende udbud skal afdækkes og handlemuligheder i nødvendigt omfang identificeres inden udbud.

 

Totalrådgiverne udarbejder løbende anlægskalkulationer baseret på fagkalkulationer, der indgår i bygherrens fasevise godkendelser af projektmaterialet. Totalrådgiverne har i forbindelse med deres løbende anlægskalkulationer udført fagkalkulationer. Bygherren har modtaget disse opsummeret på hovedposter, hvilket er i overensstemmelse med bygherrens forventninger hertil.

 

Tredjepartskontrollen er baseret på det færdiggjorte tegningsmateriale og er foretaget i et samarbejde med totalrådgiver1 og tredjepart.  Resultatet af tredjepartskontrollen forelå som planlagt og gav Region Midtjylland mulighed for at identificere besparelser i projektet til håndtering i det tilfælde, at licitationsresultaterne bekræftede resultatet af den gennemførte tredjepartskontrol.

 

Hospitalsenheden Vest vil i forbindelse med de resterende udbud overveje, hvorledes erfaringer fra de tidligere udbud kan anvendes med henblik på at afdække risici i forbindelse hermed.

  

5. Løbende opdatering af fagkalkulationer og hovedark for etape 3

"Det tredje øje" har bemærket, at dokumentation for totalrådgiver 3's anlægskalkulationer og budgetstyring ikke er tilgængelig på byggeweb, samt at der ikke synes at være tale om en løbende proces i projektet, hvor løsninger og alternativer vurderes i forhold til budget, men at økonomistyringen foretages, når hver fase er afsluttet.

 

Anbefaling

”Det tredje øje" anbefaler, at såvel fagkalkulationer som hovedark for etape 3 løbende opdateres og uploades på byggeweb.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i, at hovedark for etape 3 bør kunne forefindes på byggeweb. Totalrådgiver 3's detaljerede fagkalkulationer uploades ikke på byggeweb, hvilket Hospitalsenheden Vest heller ikke har stillet krav om.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

10. Kvalitetsfondsprojektet Viborg: "Det tredje øje"-rapport for andet kvartal 2016

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2016. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende andet kvartal 2016 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for andet kvartal 2016 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes"' hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle væsentlige opmærksomhedspunkter i projektet. Samtidig er det også administrationens opfattelse, at Projektafdelingen i Viborg er opmærksomme på problemstillingerne og agerer herefter.

 

Generelt

Økonomi

Projektets økonomi er fortsat et kritisk opmærksomhedspunkt for "det tredje øje". Dette skyldes, at der synes at være en række forhold, der vil kunne udfordre projektets økonomi yderligere med risiko for at påvirke projektets omfang og kvalitet.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet får kapitaliseret og sandsynlighedsvurderet de kendte økonomiske udfordringer med henblik på at kunne vurdere det samlede økonomiske risikobillede op imod projektets reserver.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen arbejder løbende med at kapitalisere og sandsynlighedsvurdere de risici, der opstår i projektet, og på baggrund heraf vurdere projektets reserver og behov for evt. besparelser. Konkret overvåges projektet for evt. risici af byggeledelsen, bygherrerådgiver, Projektgruppen Viborg og Projektafdelingen selv. Efter at en risiko er identificeret, vil den blive rejst fx på byggemøder, i månedsrapportering, i risikorapportering eller ad hoc. I forbindelse hermed vil omfanget af risikoen blive vurderet (effekten på økonomi, tid og kvalitet), og der foretages ligeledes en sandsynlighedsvurdering for, at risikoen indtræffer. Det er således her, der så vidt muligt vil ske en kapitalisering af risikoen, hvilket blandt andet kan ske igennem en prissætning ved entreprenører. Alt efter risikoens omfang/kompleksitet vil den enten blive håndteret af byggeledelsen, Projektafdelingens projektleder eller Projektafdelingen. En risiko af større omfang, der som udgangspunkt ikke kan holdes indenfor eller udfordrer den økonomiske eller tidsmæssige buffer og kompleksitet, vil altid blive håndteret eller fulgt tæt af Projektafdelingen.

 

I forhold til de konkrete økonomiske udfordringer, der nævnes af "det tredje øje", er disse pt. ved at blive kapitaliseret. De konkrete beløb vil så vidt muligt være konkretiseret inden næste kvartalsrapportering, ligesom der vil være planlagt en fremgangsmåde for håndtering heraf.

 

Akutcenter (delprojekt 2)

Udfordringer relateret til ombygningen

"Det tredje øje" har erfaret, at den oprindeligt projekterede ombygning ikke er realiserbar rent byggeteknisk. Dette skyldes blandt andet, at forudsætningerne for det projekterede byggeri ikke var som antaget. Således skal der foretages væsentlige forstærkninger i ombygningsdelen i forhold til det oprindeligt projekterede. P.t. pågår der en opretning af projektmaterialet hos Projektgruppen Viborg, hvorfor der ikke foreligger et endeligt projektmateriale på ombygningsdelen. De økonomiske konsekvenser er således ikke afklaret endnu.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre og Projektgruppen Viborg får etableret en effektiv proces for oprettelse af projektmaterialet for ombygningen på delprojekt 2, herunder sikrer rettidig granskning af materialet. Derudover bør de økonomiske konsekvenser i forhold til den ændrede ombygning snarest fastlægges.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektgruppen Viborg har afsluttet projektering af ombygning i delprojekt 2. Med denne afslutning af et ufærdigt projektmateriale vil entreprenørerne ikke længere opleve løbende projektering. Den hidtidige løbende projektering og komplekse løsninger fra Projektgruppen Viborg har fordyret ombygningerne i delprojekt 2.

 

Tid

"Det tredje øje" har erfaret en række forhold, der kan have en negativ tidsmæssig påvirkning på projektets udførelse. Blandt andet nævnes den observerede løbende revidering af projektmaterialet samt tvister at kunne give anledning til forsinkelser. "Det tredje øje" anbefaler, at projektet løbende konsekvensvurderer de kendte tidsmæssige risici, herunder håndterer eventuelle påvirkninger af tidsplaner. Derved sikres, at gældende tidsplaner er opdaterede og realistiske.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har løbende fokus på de tidsmæssige risici i projektet og opmærksomhed på de afledte konsekvenser heraf som beskrevet under afsnittet om økonomi. Der vil som minimum, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt tidsplanen holder, ske en drøftelse i byggeudvalget med henblik på håndteringen heraf.

 

Tvisten med el- og vvs-entreprenørerne håndteres professionelt og forventes pt. ikke at få nogen tidsmæssige konsekvenser, da entreprenørerne har udførelsespligt. De tidsmæssige konsekvenser, som følger af den løbende projektering, forventes at kunne rummes indenfor den overordnede tidsplan.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

11. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2016

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2016.

 

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2016 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet vedlagte kvartalsrapport og risikorapporter for kvalitetsfondsprojekterne for andet kvartal 2016. Kvartalsrapporterne skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det enkelte kvalitetsstøttede projekt.

 

For alle tre projekter gælder at de økonomiske udfordringer er baseret på den nuværende viden. Der vil være en generel usikkerhed ved de aktuelle økonomiske prognoser for uforudsete udgifter, og der er relativ stor usikkerhed knyttet til den økonomiske konsekvens af indeksreguleringen af kvalitetsfondsprojekterne, hvilket kan have væsentlig betydning for projekternes økonomi. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

I DNU projektet har der i en længere periode været skærpet fokus på økonomien i projektet. For at imødekomme de økonomiske udfordringer i flere delprojekter, er der i andet kvartal 2016 sket en forhøjelse af de pågældende projekters budgetter. Der er dog fortsat usikkerhed om økonomien i flere delprojekter, og der er dermed risiko for yderligere reservetræk, jf. risikorapporten for andet kvartal 2016. I forhold til at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau, er der med Sundheds- og Ældreministeriet aftalt et krav til de centrale reserver på 100 mio. kr. Hertil kommer COWI-modellens anbefalinger, som ved andet kvartals udgang beløber sig til 5 mio. kr. Kravet til de centrale reserver gælder indtil Nord 1 er afsluttet og ibrugtaget. De centrale reserver udgør pr. 30. juni 112 mio. kr., og reservekravet er således overholdt.

 

På regionsrådsmødet i oktober forventes fremsat forslag om indarbejdning af ekstrakrav i en størrelsesorden af 8 mio. kr. samt indregning af 30 mio. kr. vedrørende realiseret forskel mellem byggeomkostningsindeks og anlægs pris- og lønindeks for 2015. Hvis finansieringen er af projektets centrale reserver vil reserverne efterfølgende være på 74 mio. kr. eksklusive udgiftsfordeling med Forum, som er omtalt i vedhæftede kvartalsrapport. Hvis finansieringen er via besparelses- og prioriteringskataloget eller en anden tilsvarende besparelse vil projektets centrale reserver overholde det aftalte reservekrav på 100 mio. kr., indtil der er modtaget ibrugtagningstilladelse på Nord 1.

 

Administrationen vurderer, at der fortsat er behov for et stort fokus på risikobilledet i DNU-projektet. Samtidig vurderer administrationen, at der er et tilfredsstillende arbejde i projektet i forhold til at nedbringe risikobilledet.

 

I kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg har der for delprojekt 2, Akutcentrets første entrepriser været en række komplikationer omkring projektmaterialet. Det betyder, at der er et øget udgiftspres. For at imødegå disse udfordringer er det i en anden sag på regionsrådets dagsorden i september 2016 indstillet til regionsrådet, at der indløses emner fra det eksisterende prioriterings- og besparelseskatalog. Besparelserne vil blive brugt til at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau.

 

Samlet set vurderer administrationen, at der er øget risikoniveau for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Det vurderes, at projektet er opmærksom på de identificerede risici og handler på dem.

 

For DNV-Gødstrup er der i slutningen af juni 2016 kommet licitationsresultater for serviceby og teknikhuse, som er vurderet tilfredsstillende. Efter kvartalets afslutning er der modtaget licitationsresultater i starten af juli 2016 for installations- og apteringsentreprisen. Den foreløbige gennemgang viser, at disse samlet set er over budget, men på et niveau, hvor det vurderes muligt at nå i mål på budget.

 

Samlet set vurderer administrationen, at der er et forbedret risikobillede, men stadig et risikobillede, som kræver opmærksomhed for DNV-Gødstrup-projektet i andet kvartal 2016.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

12. Tre modeller for organisering af Regionspsykiatrien Vest

Resume

Det har i flere år været store udfordringer med at sikre tilstrækkelig speciallægedækning i Regionspsykiatrien Vest. Rekrutteringssituationen er yderligere forværret hen over sommeren 2016 og gør det vanskeligt at opretholde den lægefaglige døgndækning på de to matrikler.

 

Der er derfor behov for at sikre en robust og holdbar løsning frem til Regionspsykiatrien Vests udflytning til Gødstrup. Psykiatri og Social har efter sagens behandling i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde i august 2016 udarbejdet tre modeller for den fremtidige organisering frem til udflytningen til Gødstrup, som har været i høring blandt medarbejderne i Regionspsykiatrien Vest.

Direktionen indstiller,

at de tre modeller drøftes, og at der træffes beslutning om, hvilken model der skal gennemføres, og

 

at der uanset valg af model udarbejdes en udviklingsplan for Regionspsykiatrien Vest, som fremlægges 1. kvartal 2017.

 

Sagsfremstilling

Regionspsykiatrien Vest er opdelt på to matrikler i henholdsvis Herning og Holstebro. Det blev i Spareplan 2015-2019 lagt fast, at der skal være psykiatriske senge i Holstebro frem til flytningen til Gødstrup, der finder sted primo 2020. Grundet rekrutteringsproblemer har det gennem flere år været en stor udfordring at sikre tilstrækkelig lægedækning i Regionspsykiatrien Vest herunder at opretholde to selvstændige døgndækkende vagtlag i henholdsvis Herning og Holstebro. Hidtidige rekrutteringsindsatser har været forgæves.

 

Situationen er yderligere forværret i og med, at den ene af de to overlæger i Holstebro er gået på pension pr. 1. august 2016. Derudover har en af overlægerne i Herning opsagt sin stilling med fratrædelse den 31. august 2016. Der er dog indgået aftale med den pågældende om en vikaransættelse i perioden den 1. september 2016 – 31. oktober 2016, og den pågældende overlæge har tilkendegivet interesse for at fortsætte i Regionspsykiatrien Vest efter vikaransættelsen.

 

Der er således pr. 1. september kun tre fastansatte overlæger/speciallæger i psykiatri til rådighed for vagtdækningen på de to matrikler, idet afdelingens øvrige læger grundet alder eller særlige aftaler kun i meget begrænset omfang deltager i vagtarbejdet.

 

Udfordringerne er nærmere beskrevet i bilaget "Opsamling", der også omfatter høringssvar og svar på det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområdes supplerende spørgsmål, som indgik i den tidligere behandling af sagen.

 

På baggrund af rekrutteringssituationen fremlagde direktionen den 10. august 2016 et forslag til omorganisering af Regionspsykiatrien Vest for det rådgivende udvalg. Forslaget blev ligeledes behandlet på et ekstraordinært møde i det rådgivende udvalg den 15. august, hvor udvalget anbefalede, at sagen blev udsat med henblik på nærmere sonderinger og personaleinddragelse omkring den forelagte model. På den baggrund besluttede forretningsudvalget samme dag at udsætte sagen.

 

Psykiatri og Social har efterfølgende skitseret tre løsningsmodeller. Modellerne er beskrevet nærmere i bilaget "Tre modeller for den fremtidige organisering af Regionspsykiatrien Vest".

 

Løsningsmodeller

I dag er der i Holstebro 23 senge, heraf 15 almindelige senge, to akutsenge og seks lavintensive senge. I Herning er der 50 almindelige senge. De syv psykiatriske sengetyper, der anvendes i Region Midtjylland, er beskrevet nærmere i bilaget "Sengetyper i psykiatrien".

 

Model 1: Organisering som i dag. Dette kræver tilførsel af en speciallæge/overlæge til Holstebro, så der i alt er to speciallæger/overlæger i Holstebro. Der vil fortsat være 15 almindelige senge, to akutsenge og seks lavintensive senge i Holstebro samt 50 almindelige senge i Herning. Der vil fortsat være selvstændige bagvagtslag med krav om speciallægedækning i både Herning og Holstebro.

 

Model 2: Mellemløsning. Dette kræver tilførsel af en speciallæge/overlæge til Holstebro, så der i alt er to speciallæger/overlæger i Holstebro. Der vil fortsat være 15 almindelige senge, to akutsenge og seks lavintensive senge i Holstebro samt 50 almindelige senge i Herning. Der etableres et fælles bagvagtslag med en speciallæge, der dækker begge matrikler.

 

Model 3: Det tidligere fremlagte forslag. 12 senge omlægges til akutpladser i Holstebro og 11 senge flyttes fra Holstebro til Herning, så der i alt er 61 almindelige senge i Herning. Der vil kun i Herning være adgang til speciallæge døgnet rundt. Derudover samles en del af den ambulante aktivitet i Holstebro. Når Regionspsykiatrien Vest samles i Gødstrup, vil de 12 akutpladser blive reetableret som senge, der tæller med i det samlede sengeregnskab. Der er altså tale om en midlertidig ændring af 12 senge som løsning på en akut problemstilling.

 

Akutpladserne kan sammenlignes med Akut Døgntilbud, der er etableret i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Akutpladserne kræver ikke et lægeligt beredskab døgnet rundt, da patienten i dagtiden på hverdage kan vurderes af læger fra de ambulante funktioner og på øvrige tidspunkter kan indlægges via vagtlægen på en psykiatrisk afdeling, hvis sygdommen forværres.

 

Da den psykiatriske akutmodtagelse kræver lægelig døgndækning, foreslås det, at denne ligeledes nedlægges i Holstebro. Patienterne skal i stedet visiteres til Herning. Det drejer sig i gennemsnit om 1,14 patienter pr. døgn.

 

Det foreslås endvidere, at dele af den ambulante behandling flyttes fra Herning og samles i Holstebro.

 

Vurdering af modellerne

Model 1:

Ved at fastholde sengeafsnittet i Holstebro udnyttes de fysiske rammer på samme måde som i dag, hvilket er en fordel for arbejdsmiljøet og for behandlingen af patienter, eksempelvis i forhold til håndteringen af udadreagerende patienter. Samtidig bevares den geografiske nærhed til en del af patienternes hjem. Det kan ligeledes gøre det lettere at fastholde det nuværende personale.

 

Omvendt har det i forhold til arbejdsmiljøloven vist sig at være meget vanskeligt at opretholde to selvstændige bagvagtslag. Med to bagvagtslag går mange af speciallægetimerne desuden til vagtarbejde på bekostning af lægetilstedeværelse i dagtiden. I tråd hermed vil flytningen af en speciallæge/overlæge fra Herning til Holstebro øge presset på dagtid og ambulante funktioner i Herning.

 

I forvagtslaget bruges mange eksterne vikarer, hvilket medfører en svingende kvalitet, og at vagten flere dage pr. måned dækkes af læger uden psykiatrisk erfaring.

 

Modellen er desuden sårbar over for selv en enkelt reduktion i antallet af special-/overlæger, eksempelvis i forbindelse med sygdom og opsigelse.

 

Model 2:

Ved at fastholde sengeafsnittet i Holstebro udnyttes de fysiske rammer på samme måde som i dag, hvilket er en fordel for arbejdsmiljøet og for behandlingen af patienter, eksempelvis i forhold til håndteringen af udadreagerende patienter. Samtidig bevares den geografiske nærhed til en del af patienternes hjem. Det kan ligeledes gøre det lettere at fastholde det nuværende personale.

 

I forhold til model 1 reduceres antallet af speciallægetimer brugt på vagtarbejde, idet antallet af bagvagtslag kan reduceres.

 

Reduktionen af bagvagtslagene kræver dog, at speciallægerne/overlægerne dækker både Herning og Holstebro. Der er i dag indgået en midlertidig frivillig aftale om rådighedsvagt i Herning samtidig med, at man har en beredskabsvagt i Holstebro. Denne model kan fremadrettet pålægges lægerne, men det vil være en fordel, hvis der i stedet kan indgås en frivillig aftale herom.

  

Der vil fortsat være udfordringer i forhold til det dobbelte forvagtslag, hvor der bruges mange eksterne vikarer, hvilket medfører en svingende kvalitet og at vagten flere dage pr. måned dækkes af læger uden psykiatrisk erfaring.

 

Flytningen af en speciallæge/overlæge fra Herning til Holstebro vil øge presset på dagtid og ambulante funktioner i Herning. Modellen er desuden sårbar overfor selv en enkelt reduktion i antallet af special-/overlæger, eksempelvis i forbindelse med sygdom og opsigelse.

 

Model 3:

Da der i denne model ikke er behov for lægedækning døgnet rundt i Holstebro, reduceres både antallet af forvagter og antallet af bagvagter. Dette vil alt andet lige frigøre flere timer til dagtid og ambulante funktioner. Da der endvidere kun vil være én modtagelse, vil det være lettere at opretholde specialiseringen på tværs af diagnose. Samlingen af lægeressourcerne kan desuden forbedre mulighederne for faglig udvikling. Regionspsykiatrien Vest vil dog fortsat være sårbar som følge af de begrænsede lægeressourcer.

 

Da antallet af senge reduceres, vil der omvendt være et øget pres på de 61 senge, der er til rådighed. Det vil også medføre et øget pres på såvel forvagtslaget som bagvagtslaget, hvilket kan gøre det nødvendigt at styrke vagtdækningen på spidsbelastningstidspunkter. De fysiske rammer i Herning vil desuden blive udfordret, hvilket kan give udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet og ved håndteringen af udadreagerende patienter.  

 

Nogle patienter vil miste den geografiske nærhed til sengeafsnittet. Psykisk sygdom opstår dog som udgangspunkt ikke akut og vil ikke kræve akut behandling for at redde liv. Der vil derfor ikke være tale om, at der opstår livstruende situationer, fordi patienten skal køres over en længere afstand. Der vil blive længere afstand for besøgende, men dette skal holdes op imod, at den gennemsnitlige liggetid er 2-3 uger.  

 

Der kan desuden være personale, som ikke ønsker at flytte med til Herning.

 

Samlingen af en del af de ambulante funktioner i Holstebro vil medvirke til en bedre ressourceudnyttelse, øget effektivitet og øget faglig kvalitet i lægebehandlingen.

 

Den seneste udvikling i sagen

Den overlæge, der fratrådte pr. 1. august 2016 for at gå på pension, har tilbudt at genindtræde som overlæge i Holstebro, men med ændret ansvar i forhold til en del af sengene. Han ønsker foreløbig at binde sig for et år, hvorefter han vil overveje en eventuel forlængelse.

 

En anden overlæge, der har opsagt sin stilling pr. 1. september 2016, og som nu er ansat i et to måneders vikariat, har som tidligere nævnt tilbudt at arbejde i Regionspsykiatrien Vest, herunder Holstebro, under forudsætning af, at der kan indgås en tilfredsstillende aftale om vilkårene.

 

Kommentarer til modellerne

I sit høringssvar anbefaler Regionpsykiatrien Vests LMU model 3. Model 3 anbefales ligeledes af Psykiatri- og Socialledelsen samt Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest. Baggrunden for denne anbefaling er, at denne model ved at samle kræfterne vil være mest holdbar i forhold til at sikre patienterne den fornødne lægedækning. Modellen vil også bane vejen for en stabil og bæredygtig organisering frem mod samlingen i Gødstrup om 3 1/2 år.

 

Der er indkommet en række høringssvar fra medarbejdere i Regionspsykiatrien Vest, hvor der gives andre holdninger til kende. Høringssvarene fra LMU og førnævnte medarbejdere findes i deres fulde længde i bilaget ”Høringssvar – tre modeller”. I bilaget ”Afholdte møder med personalet om de tre modeller” findes korte resumeer af høringssvarene samt Psykiatri- og Socialledelsens bemærkninger til de enkelte høringssvar.

 

Direktionen vurderer på baggrund af de indkomne høringssvar og de møder, der har været afholdt, at model 3 fortsat vil være den model, der bedst på sigt sikrer lægedækningen og kvaliteten i patientbehandlingen.

 

Set i lyset af den seneste udvikling, hvor to speciallæger/overlæger som nævnt har tilbudt at arbejde i Holstebro under visse betingelser, kan det dog efter direktionens vurdering overvejes at udskyde effektueringen af model 3 til 2. halvår af 2017. Det vil gøre det muligt at forberede samlingen af de almindelige senge i Herning, blandt andet ved at et ombygningsprojekt i Viborg bliver færdigt, så Regionspsykiatrien Midt kan aflaste Regionspsykiatrien Vest med tre senge til retspsykiatriske patienter.

 

En udskydelse vil endvidere muliggøre sonderinger med nordvestkommunerne om et øget samarbejde om akutpladser og det ambulante område, eksempelvis i regi af Center for Sundhed i Holstebro.

 

En sådan løsning vil ligesom model 1 og model 2 forudsætte, at der kan indgås aftaler om vilkårene for ansættelse med de ovennævnte læger, der har ytret interesse, således at der sikres mindst en ekstra speciallæge i Holstebro i perioden.

 

Uanset hvilken model, der peges på, er det direktionens vurdering, at Regionspsykiatrien Vest fortsat vil være sårbar som følge af de begrænsede lægeressourcer. Det vil således fortsat være nødvendigt at arbejde intensivt med rekruttering og udvikling.  

 

Når regionsrådet har besluttet, hvordan Regionspsykiatrien Vest skal organiseres frem til udflytningen til Gødstrup, foreslås det, at Psykiatri og Social under bred medarbejderinddragelse udarbejder en udviklingsplan for Regionspsykiatrien Vest. Udviklingsplanen vil tage afsæt i forhold som rekruttering, specialisering og samarbejdet med kommunerne, herunder Center for Sundhed i Holstebro. Planen forelægges regionsrådet i 1. kvartal af 2017.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at der arbejdes videre med model 2. Da det er en forudsætning for modellen, at der ansættes yderligere en speciallæge i Holstebro, skal administrationen inden regionsrådets møde undersøge muligheden for at indgå aftale med en overlæge/speciallæge på tilfredsstillende vilkår,

 

at administrationen skal udarbejde en udviklingsplan for Regionspsykiatrien Vest frem mod den samlede flytning til Gødstrup. Udviklingsplanen har til formål at fungere som afsæt til den fremtidige samlede afdeling i Gødstrup og fungere som et grundlag for en intensiv rekrutteringsindsats primært på speciallægeområdet. Udviklingsplanen udarbejdes med en bred medarbejderinddragelse samt under inddragelse af kommunerne i området. Udviklingsplanen forelægges for regionsrådet i 1. kvartal 2017, og

 

at det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde kvartalsvist orienteres om udviklingen i Regionspsykiatrien Vest.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler følgende til forretningsudvalget:

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler model 2. Da det er en forudsætning for modellen, at der ansættes yderligere en speciallæge i Holstebro, får administrationen til opgave inden regionsrådets møde at undersøge muligheden for at indgå aftale med en overlæge/speciallæge på tilfredsstillende vilkår.

 

Administrationen får til opgave med en bred medarbejderinddragelse at udarbejde en udviklingsplan for Regionspsykiatrien Vest frem mod den samlede flytning til Gødstrup.

 

Udviklingsplanen har til formål at fungere som afsæt til den fremtidige samlede afdeling i Gødstrup og fungere som et grundlag for en intensiv rekrutteringsindsats primært på speciallægeområdet.

 

Udviklingsplanen udarbejdes med en bred medarbejderinddragelse samt under inddragelse af kommunerne i området.

 

Udviklingsplanen forelægges regionsrådet i 1. kvartal 2017. Det rådgivende udvalg for psykiatriområdet og det specialiserede socialområde orienteres kvartalsvist om udviklingen i Regionspsykiatrien Vest.

 

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde behandlede den 10. august 2016 sagen, hvor der blev aftalt et ekstraordinært møde i udvalget om sagen den 15. august 2016.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde behandlede den 15. august 2016 sagen på et ekstraordinært møde, hvor udvalget anbefalede, at sagen udsættes med henblik på nærmere sonderinger og personaleinddragelse omkring den forelagte model. Sagen forelægges på ny til politisk behandling i september.

 

Forretningsudvalget udsatte sagen på sit møde den 15. august 2016.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-52-15

13. Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde (Udviklingsstrategi og Styringsaftale)

Resume

Udkast til Rammeaftale 2017 er udarbejdet i tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. 

 

I forbindelse med udarbejdelse af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2017 skal være kommunikationsområdet (tale-, høre- eller synshandicap), voksenhandicapområdet samt fælles metodeudvikling og -anvendelse.

 

I Styringsaftalen videreføres aftalen om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2015–2018 med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015.

 

Til behandling i Udviklingsstrategi 2017 udmeldte Socialstyrelsen i 2015 en Central Udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser.

Direktionen indstiller,

at udkast til Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde godkendes, og

 

at afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen indgår årligt en Rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen).

 

Udkast til Rammeaftale 2017 er vedlagt som bilag. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Kommunekontaktrådet (KKR Midtjylland) har på møde den 16. juni 2016 behandlet udkast til Rammeaftale 2017. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet, således at udkastet behandles senest den 15. oktober 2016.

 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling af de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, og skal samtidig indeholde et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Udviklingsstrategi 2017 tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2017 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften.

 

Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børne- og ungeområdet.

 

Fælles fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2017

I Rammeaftale 2017 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed:

 

  • Kommunikationsområdet (tale-, høre- eller synshandicap).
  • Voksenhandicapområdet (rammepapir for KKR-målsætning).
  • Fælles metodeudvikling og -anvendelse.

 

Rammepapiret på Voksenhandicapområdet er under udarbejdelse og vil blive vedlagt som bilag til Rammeaftale 2017 efter Rammeaftalens godkendelse.

 

Borgere med svære spiseforstyrrelser

Til behandling i Udviklingsstrategi 2017 udmeldte Socialstyrelsen i 2015 en Central Udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen fra de midtjyske kommuner er vedlagt til godkendelse.

 

Afrapporteringen viser, at kommunerne i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med en svær spiseforstyrrelse og det samlede udbud heraf. Enkelte kommuner angiver, at de oplever udfordringer med at sikre sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til børn og unge med en svær spiseforstyrrelse og det samlede udbud heraf. Dette er der for flere kommuners vedkommende fokus på at håndtere.

 

Med henblik på at forankre de i rapporten beskrevne opmærksomhedspunkter nedsættes en fælles styregruppe i regi af DASSOS (Den Administrative Styregruppe på Social- og Specialundervisningsområdet) og KOSU (Den Kommunale Styregruppe på Sundhedsområdet), som sammensættes på tværs af kommunale og regionale repræsentanter samt PLO (Praktiserende Lægers Organisation). Det overordnede formål med styregruppen er at udarbejde en række løsningsmodeller, der kan understøtte og styrke den samlede indsats for gruppen af borgere, der lider af en svær spiseforstyrrelse

 

Region Midtjylland driver to sociale tilbud, som er hyppigt anvendte til personer med svære spiseforstyrrelser, nemlig Holmstrupgård og Sønderparken (sidstnævnte del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne). Region Midtjylland har været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af afrapporteringen.

 

Fælles fokus på de sikrede institutioner

Kommuner og regioner har på tværs af landet i de to seneste Rammeaftaler sat fokus på tværgående koordination og udvikling af de sikrede institutioner.

 

Kommuner og regioner på tværs af landet og i den enkelte region indgår i en forpligtende dialog om følgende udviklingsområder:

  • Kapacitetsudvikling på de sikrede institutioner
  • Kerneopgaven i de sikrede institutioner
  • Samarbejde om den unge fra indslusning til udslusning.

 

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne er afhængige af at købe og sælge på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

Styringsaftalen er stort set uændret i forhold til Rammeaftalen for 2016, herunder takstreduktionen på minimum 3 % i perioden 2015 til 2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra 2014 til 2015.

 

For øvrige aftaler om udvikling i taksterne henvises til Rammeaftalens side 8.

 

Regionsrådet får på en anden sag på mødet den 28. september 2016 forelagt, hvorledes de aftalte takstreduktioner udmøntes i Region Midtjylland. Region Midtjylland er allerede i gang med udmøntningen af besparelserne.

 

Tilpasning og ændring af kapacitet

I forbindelse med styringsaftalen aftales tilpasning og ændringer af kapacitet. Region Midtjylland har foreslået kapacitetstilpasning på en række regionalt drevne tilbud til Styringsaftalen 2016. Forslagene blev godkendt administrativt på møde i Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet den 18. maj 2016. Det drejer sig overordnet om følgende ændringer i kapacitet, som er foretaget løbende indenfor tilbuddenes eksisterende målgrupper og rammer:

 

  • Specialområde Børn og Unge: Afvikling af 11 døgnpladser (beliggende i Horsens og Norddjurs kommuner) og 15 dagpladser for børn og unge (beliggende blandt andet i Horsens og Norddjurs kommuner).
  • Specialområde Kriminalitetstruede Børn og Unge: Etablering af to døgnpladser til unge voksne (etableret i Norddjurs Kommune).
  • Specialområde Socialpsykiatri Voksne: Etablering af 10 dagtilbud til voksne (etableret i Hedensted Kommune).
  • Specialområde Autisme: Etablering af syv døgnpladser (etableret i Viborg, Hedensted og Favrskov kommuner) og 21 dagpladser til voksne (etableret i Hedensted Kommune). Samtidig afvikles 10 døgnpladser til voksne (beliggende i Randers Kommune).
  • Specialområde Hjerneskade: Afvikling af seks døgnpladser (beliggende i Randers Kommune) og etablering af tre dagpladser til voksne (etableret i Favrskov Kommune).

 

Alle ændringer er begrundet i ændringer, herunder geografiske, i efterspørgslen til specialområdernes tilbud.

 

Som konsekvens af regionsrådets beslutning i januar 2016 om opsigelse af driftsoverenskomsten vedrørende det selvejende tilbud Stormly, beliggende i Hedensted Kommune, er dette tilbud med 24 døgnpladser og 28 dagpladser til voksne udtaget af rammeaftalen med virkning fra 1. januar 2017.

 

Udover ovennævnte kapacitetsjusteringer i rammeaftalen er der i 2016 foretaget større kapacitetsjusteringer i rammeaftalen. Det drejer sig om afvikling af Elbæk (beliggende i Horsens Kommune) under Specialområde Hjerneskade, som regionsrådet blev orienteret om den 23. februar 2016 og afviklingen af Himmelbjerggården (beliggende i Skanderborg Kommune) under Specialområde Børn og Unge, som regionsrådet besluttede på møde den 25. maj 2016.

 

Bilagene til Rammeaftalen kan findes på hjemmesiden: http://rammeaftale.viborg.dk/Rammeaftale/Rammeaftale-2017.

Her findes blandt andet de lovpligtige udviklingsplaner vedrørende Region Midtjyllands tilbud Specialområde Socialpsykiatri Voksne og Specialområde Autisme. Udviklingsplanerne er lovpligtige, fordi disse to specialområder hver har over 100 døgnpladser til voksne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-73-7-15

14. Besparelser på socialområdet - Vurdering af besparelsernes effekt i 2016 og udmøntning i 2017

Resume

Det er i Rammeaftale 2016 aftalt, at der i perioden 2016-2018 skal ske en reduktion af taksterne på det sociale område på minimum 3 % svarende til 24,6 mio. kr. Regionsrådet besluttede den 30. marts 2016, at der tilbagebetales 10 mio. kr. til køberkommunerne i 2016 som følge af allerede opnåede besparelser. Det blev samtidig besluttet, at der i september 2016 skal foretages en fornyet vurdering af besparelsernes effekt med henblik på beslutning om, hvorvidt den ekstraordinære udbetaling i 2016 skal forhøjes til i alt 20 mio. kr. Regionsrådet besluttede samtidig at fremrykke udmøntningen af besparelserne til 2017, hvorfor der her forelægges forslag til udmøntning.

Direktionen indstiller,

at den ekstraordinære udbetaling til køberkommunerne i 2016 fastholdes på 10 mio. kr., og

 

at der udmøntes takstreduktioner på 3 % på det sociale område fra 2017 som beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 30. marts 2016, at besparelserne, jævnfør Rammeaftale 2016, på 3 % på socialområdet i perioden 2016-2018 fremrykkes og udmøntes fuldt ud i 2017. Samtidig blev det besluttet at udbetale 10 mio. kr. til køberkommunerne i 2016 som følge af allerede opnåede besparelser i 2015. Med til beslutningen hørte, at regionsrådet i september 2016 skulle forelægges en fornyet vurdering af besparelsernes effekt med henblik på beslutning om, hvorvidt udbetalingen skal forhøjes til i alt 20 mio. kr.

 

Tilbagebetaling

Socialområdet i Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt et forventet overskud i 2016 på 8 mio. kr. inklusive akkumuleret overskud fra tidligere år. Vurderingen er inklusive en reservation på 10 mio. kr. til udbetalingen til kommunerne i 2016.

 

Der er usikkerhed om det endelige resultat for 2016 blandt andet på grund af tilbagebetaling til borgere for ledsagelse på afholdte ferieture m.v., hvor der ikke har været lovhjemmel til opkrævning af beløb vedrørende personaleudgifter, men også ved at to tilbud afvikles i indeværende år: Tilbuddet Elbækvej (voksne med hjerneskade) nær Horsens og den socialpsykiatriske institution Himmelbjerggården ved Ry. Tilbuddene afvikles på grund af mangel på indskrivninger samt at kapaciteten ikke vurderes at kunne benyttes effektivt fremover. Der er i afviklingsperioden udgifter, som aktuelt vurderes til samlet cirka 17,5 mio. kr. Merudgifterne finansieres indenfor socialområdets samlede budget.

 

Det er vurderingen, at de igangværende effektiviseringer ikke får tilstrækkelig effekt i 2016 til, at der kan frigøres yderligere beløb til udbetaling til kommunerne. Det indstilles derfor, at udbetalingen til køberkommunerne i 2016 fastholdes på 10 mio. kr.

 

Det forventede overskud i 2016 vil blive anvendt i 2017 i forbindelse med implementering af besparelserne.

 

Udmøntning af besparelser

I den igangværende proces med at udmønte besparelser på 3 %, svarende til 24,6 mio. kr. arbejdes der med driftsmæssige optimeringer indenfor udvalgte temaer. En stor del af disse besparelser udmøntes som driftsmæssige optimeringer vedrørende bygninger og ved, at der ikke ansættes en ekstra nattevagt eller afdelingsleder samtidig med, at kapaciteten udvides. Inden for dette tema er der fundet optimeringer svarende til 8,6 mio. kr. Et andet tema, der arbejdes med, er optimeringer på tilbuddenes arbejdstidsplanlægning og styring af lønudgifter. Det anslåede effektiviseringspotentiale er 3 mio. kr. som en del af spareplanen. Derudover optimeres der på anvendelsen af socialområdets centrale puljer, øvrig administration med videre.

 

Den samlede besparelse på 3 % svarende til 24,6 mio. kr. gennemføres på følgende måde:

 

  • 8,6 mio. kr. Effektiviseringer på bygningsmassen, herunder kapacitetsomlægninger hvor der kan opnås stordriftsfordele, energioptimeringer m.v.
  • 6,4 mio. kr. Reduktion af tværgående budgetmidler
  • 3,0 mio. kr. Tættere styring af lønudgifterne via struktureret og optimeret fokus på arbejdstidsplanlægning
  • 1,3 mio. kr. Effektivisering på løsningen af administrative opgaver – både centralt og decentralt
  • 0,8 mio. kr. Øvrige tiltag f.eks. vedrørende kørselsudgifter
  • 4,5 mio. kr. Øvrige driftsmæssige optimeringer.

 

Besparelserne udmøntes på socialområdets takster i 2017 med undtagelse af en mindre del på 2,7 mio. kr., der allerede blev udmøntet i 2016.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-1-16

15. Godkendelse af Råstofplan 2016 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering

Resume

Råstofplan 2016 for Region Midtjylland er vedlagt til godkendelse. På baggrund af indkomne høringssvar i forbindelse med høring af "Forslag til Råstofplan 2016" er råstofplanen justeret således, at Fårvang i Silkeborg ikke medtages, at Herrup S i Holstebro Kommune og Jeksen S i Skanderborg Kommune nedjusteres til råstofinteresseområder og at råstofgraveområderne Haldum S i Favrskov Kommune, Skave SØ i Holstebro Kommune og Kalbygård i Skanderborg Kommune arealmæssigt reduceres i forhold til "Forslag til Råstofplan 2016"

Direktionen indstiller,

at råstofgraveområde Herrup S i Holstebro Kommune nedgraderes til et råstofinteresseområde, således at statens veto efterkommes,

 

at der fremsendes et brev til Miljøministeren, hvori regionsrådet tilkendegiver uenighed med statens automatiske veto mod at udlægge råstofgraveområder i statsskov,

 

at råstofgraveområde Fårvang i Silkeborg ikke medtages,

 

at råstofgraveområde Jeksen S i Skanderborg Kommune nedjusteres til råstofinteresseområde,

 

at råstofgraveområderne Haldum S i Favrskov Kommune, Skave Syd i Holstebro Kommune og Kalbygård i Skanderborg Kommune arealmæssigt reduceres,

 

at retningslinje 3i tilføjes muligheden for en alternativ intern til- og frakørselsvej ved Jeksen Vest (jf. bilag 1 side 14), og

 

at Råstofplan 2016 for Region Midtjylland med tilhørende Miljøvurdering i form af en "Sammenfattende redegørelse for Strategisk miljøvurdering" godkendes og offentliggøres i oktober/november 2016.

Sagsfremstilling

Godkendelse af Råstofplan 2016 for Region Midtjylland

Råstofplan 2016 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering skal godkendes af regionsrådet. Råstofplan 2016 er vedlagt som bilag 1. Råstofplan 2016 kan få væsentlige indvirkninger på miljøet, og derfor er der udarbejdet en miljøvurdering som bilag til Råstofplan 2016. Miljøvurdering i form af en "Sammenfattende redegørelse for Strategisk miljøvurdering" er vedlagt som bilag 2. På hjemmesiden kan de eksisterende og nye råstofgraveområder mv. ses. Derudover er der udarbejdet en oversigt i form af et kortbilag, der er vedlagt som bilag 3.

 

Høring

Forslag til Råstofplan 2016 har været i høring fra 3. februar 2016 til 5. april 2016, og der er indkommet godt 100 høringssvar. Oversigt over indkomne høringssvar i form af et resumé og administrationens forslag til handling på høringssvarene er vedlagt som bilag 4 (Hvidbogen). På regionens hjemmeside for Råstofplan 2016 www.raastofplan-midt.rm.dk kan høringssvarene ses i deres fulde længde.

 

Administrationen har deltaget i seks offentlige møder. Det har drejet sig om råstofgraveområderne Haldum og Voldby i Favrskov Kommune, Fårvang i Silkeborg Kommune, Jeksen i Skanderborg Kommune samt Frelling og Hyllested i Syddjurs Kommune.

 

Veto fra staten (Naturstyrelsen) og andre ændringer

Staten har nedlagt veto mod det ny udlagte råstofgraveområde Herrup S. Det bemærkes, at kun indsigelser fra staten kan udløse et veto, og at Råstofplan 2016 ikke kan godkendes, før der er opnået enighed mellem Region Midtjylland og staten. Administrationen har overfor staten tilkendegivet, at råstofgraveområdet Herrup tages ud af planen og foreslås ændret til råstofinteresseområde. Hvis dette godkendes i regionsrådet, vil staten frafalde sit veto. Det indstilles, at der fremsendes et brev til Miljøministeren, hvori regionsrådet tilkendegiver uenighed med Statens automatiske veto mod at udlægge råstofgraveområder i statsskov (bilag 5). Referat i form af et aftalenotat fra dialogmøde mellem Region Midtjylland og staten (Naturstyrelsen) vedrørende Råstofplan 2016 er vedlagt som bilag 6.

 

Derudover foreslår administrationen, at råstofgraveområde Fårvang i Silkeborg ikke medtages i planen, at råstofgraveområde Jeksen S i Skanderborg Kommune nedjusteres til råstofinteresseområde, og råstofgraveområderne Haldum S i Favrskov Kommune, Skave Syd i Holstebro Kommune og Kalbygård i Skanderborg Kommune arealmæssigt reduceres. Alle ændringer i forhold til "Forslag til Råstofplan 2016". Lodsejere, som bliver berørt af de arealmæssige reduktioner af råstofgraveområderne jf. ovenstående, er blevet orienteret i juli-august 2016. Bemærkninger fra disse berørte parter ses på hjemmesiden og i form af resumé sidst i bilag 4 (Hvidbogen) sammen med administrationens forslag til reaktion på bemærkningerne.

 

Offentliggørelse

Efter tidsplanen offentliggøres Råstofplan 2016 for Region Midtjylland i oktober-november 2016. Herefter er der en klagefrist på fire uger, hvor der kan klages over retlige forhold.

 

Proces

Råstofplanen fastlægger, hvor der i Region Midtjylland kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer - det vil sige sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år.

I henhold til råstofloven skal regionsrådet i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan.

 

Regionsrådet har i første kvartal 2015 haft en redegørelse i høring omkring behovet for en eventuel revision af "Råstofplan 2016". I samme periode har Region Midtjylland haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til udarbejdelse af en eventuel Råstofplan 2016.

 

På baggrund af høringssvarene besluttede regionsrådet på sit møde den 27. maj 2015, at Råstofplan 2012 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016.

 

Råstofplan 2016 har i form af et planforslag været i høring i første kvartal 2016 og vedlægges til godkendelse.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Henrik Qvist tog forbehold.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-17-16

16. Udmøntning af uddannelsespulje under temaet Innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne

Resume

Der er kommet fire ansøgninger til regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse. Ansøgningerne vedrører det tema, som projektværkstedet for udmøntning af udviklingspuljen i maj 2016 blev afholdt under: Innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne. Under temaet er der lagt op til tre spor: kompetenceudvikling, inkubationsmiljøer og innovation i praksis, som de fire ansøgninger er indkommet under.

 

Det indstilles, at der bevilges 5,812 mio. kr. til projekter under temaet Innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne.

Direktionen indstiller,

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 1.812.000 kr. i 2016 til Aarhus Business College til projekt InnovationsSkoleMidt under spor 1,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 2.429.000 kr. i 2016 til Viden Djurs til projekt Smart Innovators under spor 2,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 1.571.000 kr. i 2016 til Aarhus Gymnasium til projekt Udvikling af prototyper på Fablabs for at understøtte elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer - og forberedelse til iværksætteri under spor 2,

 

at der søges dialog med Aarhus Akademi med det formål at uddybe ansøgningen Innovation i Praksis under spor 3 med henblik på behandling i regionsrådet den 26. oktober 2016, og

 

at der etableres en regional følgegruppe vedrørende innovation og entreprenørskab med det formål at sikre sammenhæng og videndeling mellem projekterne.

Sagsfremstilling

Regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2015-2020, som er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

 

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser samt Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Puljen udmøntes denne gang under temaet Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland.

 

Som grundlag for ansøgningsrunden bevilgede regionsrådet i december 2015 400.000 kr. til forprojektet Innovation og entreprenørskab med det formål at kortlægge den eksisterende indsats primært i ungdomsuddannelserne. Analysen er vedhæftet som bilag. Forprojektet har dannet basis for de spor, der er lagt for temaet Innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne, nemlig Kompetenceudvikling, Inkubationsmiljøer og Innovation i praksis. Der er gennemført 'Projektværksted' den 24. maj 2016, og der er efterfølgende indkommet fire ansøgninger. Forud for projektværkstedet er der udmeldt en økonomisk ramme for de tre spor på 10 mio. kr., og der er krav om egenfinansiering på minimum 25 % i henhold til ansøgningsskemaet.

 

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende: Er ansøgningen inden for rammen af temaet? Er der tale om et regionalt udviklingsprojekt, som eventuelt bygger på eksisterende viden? Er der tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner? Sikrer ansøger videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende?

 

Kompetenceudvikling - 2 mio. kr.

Aarhus Business College søger i partnerskab med en række ungdomsuddannelser i regionen om 2.000.000 kr. til projektet InnovationsSkoleMidt. Målet med projektet er at udvikle, afprøve og gennemføre modeller for spredning og forankring af undervisning i innovation, herunder de nødvendige pædagogiske kompetencer på det ledelsesmæssige, det tværfaglige og det fagfaglige niveau. Der etableres netværk til at sikre videndeling, og der udvikles åbne, digitale undervisningsmoduler (MOOCs- Massive Open Online Courses) til kompetenceudvikling på institutionerne efterfølgende.

 

Det er administrationens vurdering, at projektet er relevant og bygger videre på eksisterende indsatser, herunder tilbud om kompetenceudvikling. Projektet indstilles imidlertid til en reduceret bevilling. Dette skyldes, at administrationen vurderer, at der bør tages udgangspunkt i de ministerielle timesatser og ikke en konsulenttimesats, som alene kan anvendes i forhold til eksterne konsulentydelser. Projektet indstilles på den baggrund til 1,812 mio. kr.

 

Inkubationsmiljøer - 4 mio. kr.

Viden Djurs søger i partnerskab med Learnmark, Randers Statsskole, Skive Handelsskole, Skive Tekniske Gymnasium og Tørring Gymnasium om 2.684.800 kr. til projektet Smart Innovators. Projektet er en videreudvikling af det regionale projekt Young Business fra 2014 og vil forsøge at skabe gode innovations- og inkubationsmiljøer for unge på tværs af uddannelsesretninger og i samarbejde med erhvervslivet som en fast del af aktiviteten på de deltagende institutioner. Der skal udvikles fem undervisningsforløb for de undervisere, der skal fungere som mentorer i inkubationsmiljøerne, og der skal etableres seks innovations-/inkubationsmiljøer, ét på hver af de deltagende skoler, hvor der ved projektets afslutning skal være etableret ti nye virksomheder.

 

Aarhus Gymnasium søger sammen med Odder Gymnasium og Aarhus Business College om 1.736.250 kr. til projekt Udvikling af prototyper på Fablabs for at understøtte elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer og forberedelse til iværksætteri. FabLab er en forkortelse for Factory Lab - et 'fabrikslaboratorium' og har altså en produktrettet vinkel. Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og etablere FabLabs, som placeres dels i elevernes nærmiljø og daglige skolerelationer, dels udenfor. Et andet formål er at gøre disse FabLabs til en naturlig del af undervisningen i innovation og entreprenørskab. Der vil blive tale om aktiviteter på tre niveauer: Labs'ene bemandes med vejledere og facilitatorer, som kan bistå eleverne i deres arbejde med problemstillinger og projekter, Innovation-Café, hvor der på udvalgte tidspunkter vil være eksperter til stede med deltagelse af elever på tværs af institutioner samt et tilbud om samarbejde med et professionelt netværk fra eksterne FabLabs.

 

Den samlede ramme for dette spor er overskredet med 421.050 kr. svarende til 9,5 %. Administrationen indstiller derfor, at bevillingen til de to ansøgere reduceres tilsvarende, så der bevilges 2.429.106 kr. til Viden Djurs og 1.570.894 kr. til Aarhus Gymnasium.

 

Innovation i praksis - 4 mio. kr.

Aarhus Akademi søger i partnerskab med en række øvrige ungdomsuddannelser i regionen om 3.972.000 kr. til projektet Innovation i Praksis. Ansøgningen danner rammen om otte aktiviteter, som i forskellig grad retter sig mod innovation i praksis. Administrationen vurderer, at projektet ikke, som det foreligger, skaber den ønskede sammenhæng mellem aktiviteterne, og at der heller ikke er en strategi for, hvordan aktiviteterne fremadrettet vil indgå i institutionernes samarbejde med virksomheder og andre aktører. Administrationen indstiller derfor, at ansøgningen på baggrund af yderligere dialog med ansøger forventes behandlet på regionsrådsmødet den 26. oktober 2016.

 

Økonomi

Timesatsen foreslås reduceret i et enkelt projekt, og de ansøgte midler i de to projekter under spor 2 er foreslået reduceret med ca. 9,5 %, så de begge kan bevilges under den afsatte ramme. Der er således ansøgt om 10,393 mio. kr., men indstilles alene 5,812 mio. kr. til bevilling. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

Der er afholdt projektværksted den 1. september. Ansøgninger herfra forelægges regionsrådet den 23. november 2016.

 

 

Oversigt over uddannelsespuljen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Niels Erik Iversen er inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-17-16

17. Udmøntning af udviklingsmidler til uddannelse under den åbne pulje

Resume

Der er kommet seks ansøgninger til regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse under den åbne pulje.

 

Det indstilles, at der bevilges 1,731 mio. kr. til projekter under den Åbne pulje.

Direktionen indstiller,

at der af udviklingspuljen til uddannelse, åben pulje, bevilges 140.000 kr. i 2016 til Grenå Gymnasium til projekt Udvikling af fysikundervisning,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse, åben pulje, bevilges 499.000 kr. i 2016 til Struer Statsgymnasium til projekt Lyduniverset 2.0,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse, åben pulje, bevilges 200.000 kr. i 2016 til Horsens Gymnasium til en udviklingspulje under forudsætning af, at der opnås bevilling fra Region Nordjylland og Region Syddanmark. Bevillingen betinges af, at der opnås bevilling fra Region Nordjylland og Region Syddanmark,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse, åben pulje, bevilges 500.000 kr. i 2016 til Egaa Gymnasium til projekt Computational Thinking i Gymnasiefag. Bevillingen betinges af, at der findes medfinansiering på minimum 25 %,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse, åben pulje, bevilges 350.000 kr. i 2016 til Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg til projekt Global Parathed, og

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse, åben pulje, bevilges 42.000 kr. i 2016 til Tradium til projekt Kompetenceudvikling for undervisere og elever med særlig fokus på internationalisering (Kina) og digital diffusion (E-læring).

Sagsfremstilling

Regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2015-2020, som er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

 

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser samt Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Den åbne pulje er beregnet til mindre projekter, der falder udenfor temaet for denne udmøntning af udviklingspuljen til uddannelse: Innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne. Der er udmeldt en økonomisk ramme på 2 mio. kr. for den åbne pulje, og der kan maksimalt ansøges om tilskud på 0,5 mio. kr. pr. projekt. Der skal være medfinansiering og gerne minimum 25 % jævnfør ansøgningsskemaet.

  

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende: Er ansøgningen inden for rammen af den åbne pulje? Er der tale om et regionalt udviklingsprojekt, som eventuelt bygger på eksisterende viden? Er der tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner? Sikrer ansøger videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende?

 

Udvikling af fysikundervisning

Grenå Gymnasium søger om 140.000 kr. til projekt Udvikling af fysikundervisning, der har til formål at udvikle en ny måde at undervise i fysik/naturfag, der i højere grad skal gøre eleverne motiverede og innovative.

 

Lyduniverset 2.0

Struer Statsgymnasium søger i samarbejde med Struer Museum, Astra og referencegymnasier om 499.075 kr. til projekt Lyduniverset 2.0, hvor man ønsker at arbejde med lyd. Udgangspunktet er det fysiske Lydunivers, som lige nu findes på Struer Museum. Med Lyduniverset 2.0 flyttes det fysiske lydunivers med oplevelser, læring samt nøje designede undervisningsforløb ud i klasselokalerne i regionen. Projektudviklingen ligger i opbygningen af en digital platform med adgang til lydoplevelser og naturvidenskabelig vidensformidling for elever i ungdomsuddannelser i hele regionen. Projektet understøtter et stigende behov for fokus på de naturvidenskabelige fag.

 

Foreningen IntrFace

Horsens Gymnasium søger om 200.000 kr. til en forlængelse af deres udviklingspulje til samarbejdsprojekter mellem interface partnerskaber og tredjepart. Intrfaceforeningen består af gymnasier og kulturinstitutioner primært i Region Midtjylland, men også i resten af landet. Intrface-forløbene er undervisningsforløb lavet i samarbejde mellem kulturinstitutioner og gymnasier med faglige mål som sigte. Man ønsker i foreningen at skabe nye forløb, der også breder sig ud over de eksisterende medlemmer til blandt andet væksthuse og virksomheder, som giver mulighed for at sætte fokus på f.eks. lokalområdet, iværksætteri eller andet. Bevillingen skal anvendes til en udviklingspulje, som foreningens medlemmer kan søge til at skabe nye samarbejder og undervisningsforløb til gavn for de deltagende medlemmer. Der søges om tilsvarende beløb i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Bevillingen betinges af, at der opnås bevilling fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.

 

Computational Thinking

Egaa Gymnasium søger sammen med otte øvrige gymnasier i regionen og Center for Computational Thinking ved Aarhus Universitet (CCT-AU) om 500.000 kr. til projektet Computational Thinking i Gymnasiefag. Computational Thinking er det at analysere et problem på en måde, som gør det muligt at anvende en computer til dets løsning. Der ansøges om midler til et pilotprojekt, hvor man i udvalgte fag kan eksperimentere med udvikling og afprøvning af forløb, der udvikler elevernes generelle digitale dannelse og kompetencer, herunder specielt indsigt i Computational Thinking. Projektet understøtter gymnasiereformens fokus på it og it-kompetencer. Bevillingen betinges af, at der findes medfinansiering på minimum 25 %.

 

Global parathed

Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg søger sammen med Learnmark Horsens og Social- & Sundhedsskolen Herning om 350.000 kr. til projektet Global parathed. Målet er at få flere elever til at overveje et udlandsophold i løbet af deres uddannelse. Formålet er at tiltrække og uddanne elever med større udblik og modenhed samt flere interkulturelle kompetencer. Projektet understøtter et behov for internationalisering af uddannelsessystemet.

 

Internationalisering (Kina) og digital diffusion (E-læring)

TRADIUM søger om 54.900 kr. til forprojektet Kompetenceudvikling for undervisere og elever med særlig fokus på internationalisering (Kina) og digital diffusion (E-læring). Formålet med forprojektet er at samle ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen, der allerede har en interesse i et dansk-kinesisk samarbejde for at lave et projekt, hvori der samarbejdes med kinesiske partnere om at tilbyde kinesiske elever undervisning i Innovation og entreprenørskab med involvering af danske lærerkræfter. Samtidig er formålet i forprojektet at målrette og tydeliggøre danske elevers udbytte af internationale berøringsflader i relation til såvel et alment dannelsesperspektiv som et innovativt dannelsesperspektiv.

 
Det er administrationens vurdering, at de dele af projektet, der omhandler E-læring, ikke vurderes at styrke formålet med projektet
. Projektet indstilles derfor til en reduceret bevilling på 48.400 kr. Projektet bør inddrage erfaringerne fra det netop afsluttede projekt Internationalisering på hjemmebane.

 

Økonomi

Projektaktiviteterne i et enkelt projekt foreslås reduceres, hvorfor der er ansøgt om 1,744 mio. kr., men indstilles alene 1,731 mio. kr. til bevilling.

 

Der er afholdt projektværksted den 1. september. Ansøgninger herfra forelægges regionsrådet den 23. november 2016.

 

 

 Oversigt over udviklingsmidler til uddannelse er vedlagt som bilag.  

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Niels Erik Iversen er inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-16-14

18. Tilskud til videreudvikling af BUM - netværket for børne- og ungekultur i Region Midtjylland

Resume

Børne- og ungekulturnetværket BUM ansøger om tilskud til et projekt, der skal sikre en permanent forankring af netværket efter 2017. I forbindelse med projektet vil ansøgeren søge at skabe basis for en kommunal forankret medfinansiering af BUM fra og med 2018. Derudover vil BUM's aktiviteter omkring kompetenceudvikling, videndeling og internationalt arbejde blive videreført i projektperioden. Der søges om i alt 200.000 kr. for perioden 2016-2017.

Direktionen indstiller,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 200.000 kr. i 2016 til Kulturprinsen til videreudvikling af BUM frem mod en bæredygtig organisation i 2018.

Sagsfremstilling

Børne- og ungekulturnetværket BUM ansøger om tilskud til videreførelse og forankring af netværket som en økonomisk bæredygtig organisation med en finansiering baseret på aftaler med alle regionens kommuner.

 

Børne- og ungekulturnetværket BUM bidrager til udviklingen af børne- og ungekultur via gennemførelsen af tværfaglige kompetence- og videndelingsaktiviteter for institutioner i hele Region Midtjylland. På den baggrund har Region Midtjylland i perioden 2013-2015 givet tilskud til dannelsen og udviklingen af BUM.

 

Med vedtagelsen af den nye kulturpolitik er det besluttet, at regionen højst vil give støtte til det kulturfaglige netværk i tre år. Derfor vil Børne- og ungekulturnetværket BUM søge at skabe basis for en bred kommunal støtte til sin virksomhed fra og med 2018.

 

BUM er allerede nu delvist finansieret via medlemskontingenter. Der er pt. 34 medlemmer fordelt på 13 kommuner. Medlemmerne består dog ifølge ansøgningen af små og meget forskelligartede organisationer, som gør det vanskeligt at udvide abonnementet. Til gengæld er BUM's ydelser rettet mod institutioner og aktører i alle regionens kommuner. Derfor anser BUM en bred kommunal opbakning for realistisk.

 

I forbindelse med projektet vil den nuværende foreningskonstruktion blive taget op til overvejelse og evt. blive erstattet med en ny konstruktion, som vil blive tilpasset et større kommunalt engagement.

 

Aktiviteter

I 2016 og 2017 vil BUM holde møder med alle kommuner for at afklare deres behov og bidrag til BUM.

 

Ved siden af arbejdet med at sikre en bæredygtig forankring af netværket, vil BUM i 2017 arrangere to seminarer for alle børne- og ungekulturprojekter under Aarhus 2017. Disse aktiviteter er tænkt gennemført i samarbejde med 2017-sekretariatet og Region Midtjylland og skal ses som en del af den bredere indsats omkring videreførelsen af erfaringer fra 2017. Allerede nu samarbejder BUM med 2017-sekretariatet om den såkaldte ”Børneåbning” i januar 2017. Alle kommuner i regionen deltager i dette arrangement.

 

Endvidere vil BUM videreføre de forskellige videns- og kompetenceudviklingsaktiviteter i form af kurser, workshops og online-tilbud. Endelig planlægges en nordisk konference i 2016 og en større international konference i 2017.

 

Økonomi

Det samlede budget for BUM's netværksaktiviteter i perioden 2016 til 2018 er på 1.371.000 kr. Region Midtjylland søges om 200.000 kr., Aarhus 2017 har i samme periode bevilget 400.000 kr. Kulturprinsens egenfinansiering er 90.000 kr. Deltagerbetaling beløber sig til 400.000 kr. Fra og med 2018 vil der, som det fremgår af nedenstående tabel, ikke blive budgetteret med tilskud fra regionen eller Aarhus 2017. Til gengæld budgetteres der i 2018 med en kommunal finansiering på 206.000 kr.

 

 

BUM har modtaget tilskud fra Region Midtjylland i 2013 på 200.000 kr., 2014 på 145.000 kr. og 2015 på 127.000 kr. Tilskuddet for 2015 blev bevilget af den administrative kulturpulje i 2014.

 

Bemærkning til dagsordenen

Når ansøgningen sættes på dagsordenen før de øvrige ansøgninger, der er indsendt med frist pr. 1. september 2016, skyldes det, at BUM har indsendt en ansøgning allerede før, denne frist blev annonceret. Behandlingen af denne ansøgning blev imidlertid udsat. Da ansøgningen omhandler aktiviteter, der finder sted i oktober-november 2016, skønner administrationen, at det vil være rimeligt at behandle ansøgningen nu. Til forskel fra den oprindelige ansøgning indeholder denne en strategi for, hvordan BUM-netværket skal kunne fungere videre uden støtte fra regionen.

 

Oversigt over kulturudviklingsmidler pr. 28. september 2016 er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-9-15

19. Tilskud til projektet samfundspartnerskab Big Data (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Region Midtjylland og Aarhus Universitet indskrev i Partnerskabsaftalen 2014 og 2015, at man ville samarbejde om at få projektet Innovationsfondens Samfundspartnerskab om Big Data til Midtjylland. Region Midtjylland indtræder i et konsortium med Aarhus Universitet og en lang række andre lokale og nationale virksomheder, styrelser og forskningsinstitutioner, som primo 2016 fik godkendt deres ansøgning til Innovationsfondens Samfundspartnerskab om Big Data DABAI (Danish Center for Big Data Analytics Driven Innovation). DABAI har til formål at styrke brugen af Big Data samt udnytte Big Data til at skabe vækst hos de midtjyske virksomheder.

 

Der søges om 5 mio. kr. i 2017.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 5,0 mio. kr. i 2017 til Aarhus Universitet som medfinansiering af Innovationsfondens Samfundspartnerskab om Big Data. Bevillingen udmøntes med 1,667 mio. kr. i 2017, 1,667 mio. kr. i 2018 og 1,666 mio. kr. i 2019, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af regionsrådets godkendelse af budget 2017.

Sagsfremstilling

For at styrke brugen af digitalisering som Vækstdriver samt styrke det midtjyske IKT-miljø har Region Midtjylland valgt at indgå i et stærkt konsortium bestående af Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Alexandra Instituttet, Systematic, Erhvervsstyrelsen samt en lang række andre lokale og nationale virksomheder og styrelser om at indsende en ansøgning til Innovationsfondens Samfundspartnerskab om Big Data. Konsortiets ansøgning blev godkendt af Innovationsfonden primo 2016, og samfundspartnerskabet har fået titlen DABAI (Danish Center for Big Data Analytics Driven Innovation).

 

Region Midtjyllands motivation for at deltage i projektet er at blive en del af et stærkt konsortium, som kan bidrage med forskning og innovation indenfor udnyttelse af Big Data. Big Data anses som en væsentlig driver til at løse de samfundsmæssige udfordringer og som vækstdriver for de danske virksomheder. Ligeledes skal DABAI ses i synergi med de to andre igangsatte projekter "Big Data om Materialestrømme" og "Innovativ Brug af Big Data", som henholdsvis har fokus på at understøtte den bæredygtige omstilling til Cirkulær Økonomi via Big Data og at udvikle de midtjyske virksomheders kompetencer til at arbejde med Big Data.

 

DABAI har til formål at styrke brugen af Big Data samt udnytte Big Data til at skabe vækst og innovation. Projektet fokuserer på anvendelse af Big Data i praksis, anvendelse af forskning inden for Big Data samt udløse potentialer i forhold til Big Data som vækstdriver. DABAI har fokus på at udbygge den forskningsmæssige styrkeposition, som Aarhus Universitet har indenfor Big Data discipliner, skabe grundlag for at de midtjyske virksomheder får adgang til den nyeste viden inden for Big Data samt adgang til medarbejdere med de rette kompetencer inden for området. DABAI vil arbejde med både grund- og erhvervsrettet forskning, udvikle tværgående værktøjer, som vil medvirke til bedre udnyttelse af såvel offentlige som private data. Derigennem er målet at forbedre og effektivisere den offentlige service og skabe nye forretningsmuligheder for de midtjyske virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt udvalgt tre domæner, hvor der specifikt vil blive kigget på Big Data problemstillinger og muligheder. Disse områder er: Societal Data (digital understøttelse af klimatilpasning, offentlig administration/open data og hospitaler), Food Supply Chain Data (digital understøttelse af fødevaresektoren) og Educational data (digital understøttelse af uddannelsessektoren), tre domæner som indeholder et stort potentiale for både offentlige og private virksomheder, og som alle har stor relevans for Region Midtjylland både i forhold til Regional Udvikling, herunder miljø, men også Sundhedsområdet.

 

Udover at styrke det midtjyske forskningsmiljø samt virksomhedernes muligheder for at udnytte potentialerne inden for Big Data, får Region Midtjylland mulighed for at få adgang til viden og værktøjer, som kan understøtte eget arbejde med data. Her deltager Region Midtjylland blandt andet med cases inden for patientlogistik og klimatilpasning, hvorigennem organisationen vil få adgang til forsknings- og udviklingsmuligheder til at finde løsninger på relevante problemstillinger.

 

De tre Big Data initiativer vil medvirke til at understøtte samarbejdet i det midtjyske mellem offentlige organisationer, private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De tre projekter vil kunne virke som rekrutteringskanaler til hinanden, være medvirkende til at sætte Region Midtjylland på landkortet inden for Big Data området og ligeledes danne grundlag for, at de midtjyske virksomheder i stigende grad kan udnytte Big Data som en vækstdriver.

 

Regionens deltagelse i og medfinansiering af DABAI understøtter Region Midtjyllands Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020 både i forhold til det fokuserede vækstområde, Kreative Erhverv, IKT og Turisme samt Digitalisering som Vækstmotor. Ligeledes vil deltagelsen understøtte partnerskabsaftalen mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland ved at støtte op om Big Data området.

  

Økonomi og organisering

Den overordnede projektkoordinator på DABAI er Alexandra Instituttet på vegne af hele konsortiet. Projektet vil løbe i perioden 2016-2019. Der søges om i alt 5 mio. kr. i 2017. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.  

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

 

Hvad er Big Data

Big Data dækker over indsamling, opbevaring, processering, analyse, visualisering og fortolkning af enorme mængder af data. Big Data karakteriseres ofte med de tre V'er; Volume, Velocity og Variety (størrelse af data, hurtighed i behandling af data og forskelligartethed i data). Big Data giver mulighed for at finde sammenhænge, som man ellers ikke ville kunne finde ved at spotte nye forretningstrends, vurdere kvaliteten af forskning, forebygge sygdomme, bekæmpe kriminalitet, forudse oversvømmelse ved store regnmængder og holde øje med trafikforhold. Big Data produceres ofte i realtid, f.eks. GPS-enheder og digitale sensorer, som er indlejret i biler, sygehusudstyr mm. Dette betegnes ofte IoT (Internet of Things). Også på internettet producerer vi som forbrugere enorme mængder af data - personlige oplysninger, valg, søgeord, tidsforbrug, indkøb og meget mere.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Region Midtjylland og Aarhus Universitet indskrev i Partnerskabsaftalen 2014 og 2015, at de ville understøtte hinandens arbejde omkring digitalisering inden for områderne Big Data og Smart City. Ligeledes, at man ville arbejde på at få Innovationsfondens Samfundspartnerskab om Big Data til Midtjylland. Dette resulterede i, at Region Midtjylland den 23. april 2015 modtog en henvendelse fra Aarhus Universitet om Region Midtjyllands deltagelse i et kommende konsortium, som ville sende en ansøgning til Innovationsfonden samt en medfinansiering på 5 mio. kr., fordelt over fire år. Grundet deadline pr. 30. april 2015 på den endelige ansøgning til Innovationsfonden, blev projektet indstillet til bevilling ved skriftlig høring den 27. april 2015 i Vækstforums formandsskab. Vækstforum blev orienteret på mødet den 21. juni 2015.

 

Konsortiets ansøgning blev godkendt af Innovationsfonden i begyndelsen af 2016. Sagen blev fremstillet for vækstforum den 24. februar 2016, hvor vækstforum godkendte indstillingen. Da projektet først får brug for den regionale medfinansiering i 2017, er sagen først på regionsrådets dagsorden i september 2016 i forbindelse med regionsrådets godkendelse af budget 2017.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-14-14

20. Tilskud til SportAccord Convention 2017 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Aarhus Kommune og Sport Event Denmark søger om medfinansiering af værtskabet for eventen SportAccord Convention 2017. Der søges om i alt 2,0 mio. kr. Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,0 mio. kr. fra budgettet for 2017 til eventen. Sagen blev hastebehandlet i vækstforums formandskab i april 2016 for at kunne give Sport Event Denmark tilsagn om medfinansiering, så næste års værtskab i Aarhus kunne fastlægges og lanceres på konferencen i Lausanne den 17. april 2016.

Direktionen indstiller,

at der i 2017 af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2 mio. kr. til Aarhus Kommune til afholdelse af SportAccord Convention 2017 inden for rammerne af Vækstplan 2016-2020.

Sagsfremstilling

Aarhus Kommune søger på baggrund af en henvendelse fra Sport Event Denmark om 2 mio. kr. til afholdelse af SportAccord Convention 2017. SportAccord Convention 2017 er en betydningsfuld event og den største åbne tværfaglige internationale sportskonference/-convention. Eventen har et samlet budget på 10,5 mio. kr. Aarhus Kommune medfinansierer eventen med 2 mio. kr. og søger Region Midtjylland om medfinansiering på 2 mio. kr.

 

Som led i Region Midtjyllands Vækstplan 2016-2020 vil regionen understøtte en indsats om udvikling og gennemførelse af store internationale events i regionen. Udover at skabe synlighed omkring regionen og de regionale styrkepositioner bidrager afholdelse af selve eventen med betydelige økonomiske effekter som indtægter og jobskabelse. Der er opstillet en række kriterier for, hvordan ansøgninger vurderes (jf. bilag):

 

1. Turismeøkonomiske effekter

2. Budget og tilskud

3. Kompetent organisation

4. Risikostyring

5. International eksponering

6. Regionale samarbejder

7. Regional værdi – sammenhæng til Vækst- og Udviklingsstrategien (VUS).

 

Eventen var tidligere planlagt til at blive afholdt i København, men dette har ikke været muligt. Ønsket og presset på Sport Event Denmark for at afholde konferencen på dansk jord var imidlertid stort, og det viste sig muligt at afholde konferencen i Aarhus.

 

I forbindelse med afholdelsen af den seks dage lange konference er deltagerantallet anslået til mellem 1.500-2.000, heraf ca. 150 internationale mediefolk. Dette svarer i runde tal til ca. 10.000 overnatninger. Den afledte udenlandske turismeomsætning er anslået til mellem 25-30 mio. kr. jf. tidligere beregninger i blandt andet London 2011 og Skt. Petersborg 2013.

 

Region Midtjyllands deltagelse i værtskabet for SportAccord Convention er af stor betydning. Den er med til at skabe synlighed omkring regionen og dermed øge interessen og tiltrækningen af internationale sportsevents til både Danmark og Region Midtjylland. SportAccord Convention er ejet af de internationale sports-paraplyorganisationer, som blandt andet udgøres af rettighedshaverne til langt størstedelen af de internationale sportsevents, der kan afholdes i Danmark. Derudover er værtskabet for SportAccord Conventionen en enestående mulighed for at promovere erhvervs- og mødeturismen i Region Midtjylland – og samtidig fremvise de mange gode faciliteter for events, særligt i Aarhus og Herning.

 

Status for bevillinger til events

Vækstforum har i oktober 2015 vedtaget en række kriterier som grundlag for vurdering af ansøgninger om finansiering af events. Vækstforum har samtidig besluttet, at der til regionsrådet kan indstilles op til 10 mio. kr. årligt til events, og at disse events finansieres via råderummet. Oversigt over bevillinger til events i 2015-2017 fremgår af nedenstående tabel 1.

 

 

Økonomi

Der søges om i alt 2 mio. kr. i 2017. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 2.

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

I foråret 2016 fik Aarhus Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark spontant mulighed for at tiltrække eventen SportAccord Convention til Aarhus i 2017. Region Midtjylland fik mulighed for at byde ind på at afholde eventen, hvis man inden uge 14 kunne give et tilsagn om, at man kunne tilvejebringe det fornødne finansielle grundlag for eventen.

 

Sagen blev derfor hastebehandlet på vækstforums formandskabsmøde den 30. marts 2016 og efterfølgende på vækstforums møde den 18. april 2016. Vækstforum tiltrådte indstillingen fra formandskabet med en bemærkning om at også faciliteterne i og omkring Herning indgår i de regionale potentialer, som skal præsenteres for SAC.

 

Aarhus Kommune og Sport Event Denmark fik på SportAccord Convention konferencen den 17. april 2016 tildelt værtskabet for SportAccord Convention 2017. Sagen behandles på regionsrådets møde i september 2016, idet bevillingen disponeres fra budget 2017.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-29-15

21. Vestdansk Investeringsfremme - bevilling 2017-2018 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

For at sikre en koordineret indsats i arbejdet med at tiltrække flere udenlandske investeringer til Danmark, har de tre vestdanske regioner i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme siden 2007 samarbejdet med Invest in Denmark, Udenrigsministeriet. Den fælles indsats med en synlig tilstedeværelse i udviklingsmiljøer i Vestdanmark har betydet, at der tiltrækkes langt flere udenlandske investeringer til Vestdanmark. Således er fordelingen af investeringer målt på jobs næsten ligelig mellem Øst- og Vestdanmark, uden at det er gået ud over antallet af investeringer i Østdanmark.

 

For at styrke indsatsen er der fra Invest in Denmark igangsat en styrket indsats på nærmarkederne i Norge og Sverige, derudover kan foreningen bidrage til en øget indsats i Tyskland med placering af en investeringsfremme-medarbejder i Hamborg. Hvis der ansættes en medarbejder udenfor Danmark, kræves det, at vedtægterne for foreningen ændres. Vedtægtsændringer blev vedtaget af bestyrelsen i juli 2016 og skal godkendes af regionsrådene i de tre vestdanske regioner.

 

Der søges om støtte til foreningens arbejde i perioden 2017-2018 med en ansøgning om at videreføre det fokuserede arbejde med investeringsfremme i Vestdanmark.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland forlænger medlemskabet af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i to år i perioden 2017-2018,

 

at de nye vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme godkendes,

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6,7 mio. kr. i 2017. (Bevillingen udmøntes med 3,35 mio. kr. i 2017 og 3,35 mio. kr. i 2018), og

 

at bevillingen gives under forudsætning af regionsrådets godkendelse af budget 2017.

Sagsfremstilling

Formål

I perioden 2001-2005 blev der af Invest in Denmark, Udenrigsministeriet, skabt knap 500 jobs i Østdanmark i gennemsnit om året, mens tallet lå på knap 140 i det øvrige Danmark. I perioden 2011-2015 blev der i Vestdanmark skabt knapt 500 jobs og i Østdanmark 600 jobs om året. Der skabes nu 3-4 gange så mange jobs om året i Vest, efter at samarbejdet i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme blev etableret.

 

Aktiviteter

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme skal med de tre vestdanske regioner og respektive Vækstfora og sine ni medarbejdere placeret i vestdanske udviklingsmiljøer sikre en koordineret investeringsfremmeindsats i Danmark og dermed tiltrække flere udenlandske investeringer i samarbejde med Invest in Denmark. De vestdanske styrkepositioner er i god overensstemmelse med den nationale satsning i Invest in Denmark indenfor sektorerne CleanTech, Life Sciences, Information and Communication Technologies (ICT), Design, Food og Maritime og Location Denmark. Medarbejderne i Vestdanmark er placeret i tilknytning til innovationsmiljøer for at sikre opdateret viden og indsigt i udviklingen regionalt. I Region Midtjylland er en medarbejder placeret i Innovatorium i Herning, en på Alexandra Instituttet A/S, en på MedTech Innovation Consortium (MTIC) og en på Agro Food Park.

 

Medarbejderne arbejder sammen med Invest in Denmark og varetager markedsføringen af mulighederne i Vestdanmark overfor udenlandske investorer.

 

Effekt

Det overordnede mål er, at stadigt flere udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i Vestdanmark. Foreningen Vestdansk Investeringsfremmes medarbejdere skal være med til at sikre, at der bliver hentet investeringer og dermed jobs til Vestdanmark. I 2015 blev der skabt eller fastholdt 670 jobs i Vestdanmark og samlet set 1.652 jobs over de seneste tre år. I Region Midtjylland er tallet 552 jobs over de seneste tre år.

 

Som eksempler på investeringer, der er landet i Region Midtjylland i 2015, kan nævnes en canadisk virksomhed NH3 Canada, der har udviklet et system, der lagrer el som flydende gas. De har oprettet deres europæiske hovedkvarter i Horsens og skabt fem jobs. Et andet eksempel er Tesla Motors Inc., der har ekspanderet sin tilstedeværelse med 20 jobs i Danmark med et nyt salgs- og servicecenter i Aarhus. Endelig var det i 2015, at danmarkshistoriens største udenlandske greenfield (direkte) investering blev landet, nemlig Apples Datacenter, der placeres i Foulum ved Viborg. Her forventes at blive skabt 201 jobs.

 

Målsætningen for samarbejdet i 2016 er at skabe eller fastholde 465 jobs om året i Vestdanmark. Investeringerne initieres via 2.000 opsøgende møder i udlandet, der gennemføres af Invest in Denmarks medarbejdere. Dette forventes at resultere i 30 besøg i Vestdanmark om året, derudover gennemføres der også møder med udenlandske virksomheder etableret i Vestdanmark for at sikre disses fortsatte tilstedeværelse. De opnåede resultater for 2015 er yderligere beskrevet i årsrapporten (bilag).

 

Investeringsfremmemedarbejder i Hamborg

En analyse af en øget nærmarkedsindsats (Norge, Sverige, Tyskland) foretaget af Invest In Denmark for Foreningen Vestdansk Investeringsfremmes bestyrelse viser, at der er potentiale for yderligere investeringer fra disse lande. Invest in Denmark har derfor flyttet ressourcer fra Asien til en forstærket investeringsfremmeindsats i Norge og Sverige, hvor der vil blive ansat investment managers. I forhold til Tyskland lancerede regeringen den 4. februar 2016 en ny Tysklandsstrategi, der blandt andet fokuserer på en forstærket eksport-, innovations- og investeringsfremmeindsats, herunder opgradering af handelskontoret i Hamborg til et generalkonsulat. Invest in Denmark har allerede to investment managers i Tyskland med base i München, og der er derfor ikke yderligere ændringer til Invest in Denmarks bemanding i Tyskland som følge af den nye Tysklandsstrategi.

 

Det er Invest in Denmarks og Foreningen Vestdansk Investeringsfremmes bestyrelses vurdering, at der med fordel kan ske en styrkelse af investeringsfremmeindsatsen ved at ansætte en medarbejder i Hamborg på linje med Invest in Denmarks forstærkede indsats i Norge og Sverige. Invest in Denmark har meddelt, at de ikke har ressourcer til en ansættelse i Hamborg. Bestyrelsen for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme har drøftet muligheden for at anvende opsparede midler til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg i en toårig forsøgsperiode (2017-2018). Dette vil dog bryde med princippet om arbejdsdelingen i foreningens investeringsfremmearbejde, der baserer sig på, at Invest in Denmark finansierer udeapparatet, og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme finansierer hjemmeapparatet i Vestdanmark.

 

Det vurderes, at de samlede omkostninger til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg (i foreløbigt to år) beløber sig til 840.000 kr. årligt, som kan tages af opsparende midler.

 

Vedtægtsændringer

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme har indtil videre udelukkende haft medarbejdere ansat i Danmark, som er placeret i de vestdanske udviklingsmiljøer. Hvis foreningen skal fortsætte arbejdet med at ansætte en medarbejder i Tyskland, kræver det en vedtægtsændring. Et forslag til de nye vedtægter blev godkendt i bestyrelsen 1. juli 2016. Der er nu åbnet op for i § 2, at foreningen kan ansætte medarbejdere på nærmarkederne. Vedtægtsændringer skal godkendes af mindst 2/3 af foreningens bestyrelsesmedlemmer og efterfølgende af de tre regioners regionsråd, da det er regionerne, som er medlemmer af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme. De nye vedtægter er vedhæftet som bilag.

 

Økonomi

Det nuværende aktivitetsniveau/budget i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er på 10 mio. kr. årligt. Foreningens bestyrelse foreslår dette fastholdt i 2017 og 2018. Det er og har været muligt at operere med et budget, der er højere end de årlige kontingentbidrag på 8 mio. kr., fordi der i foreningens første år er skete en betydelig opsparing, der skyldtes, at aktiviteterne endnu ikke var igangsat i fuldt omfang. De øgede aktiviteter er ledsaget af øgede resultatkrav. Ved udgangen af 2018 vil der trods meraktiviteten stadig være uforbrugte midler på ca. 1,8 mio. kr., som bestyrelsen jf. nedenstående overvejer anvendt på en styrket investeringsfremmeindsats i Hamborg.

 

Der søges om finansiering for 2017-2018 til kontingent på 8 mio. kr. pr. år, da det i de to år forsat vil være muligt at finansiere ’overforbruget’ af de opsparede midler. Region Midtjyllands andel, som er beregnet på baggrund af befolkningstal i de tre vestdanske regioner, er på 3,35 mio. kr. om året. Region Syddanmarks og Region Nordjyllands andel er på henholdsvis 3,15 mio. kr. og 1,5 mio. kr. Invest in Denmarks bidrag er estimeret til en værdi af 4 mio. kr. årligt i form af medarbejderressourcer.

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum godkendte på mødet den 15. juni 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6,7 mio. kr. i 2017 til en forlængelse af medlemskabet af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i to år i perioden 2017-2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-4-16

22. Tilskud til projektet efterspørgselsdreven innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Et midtjysk-svensk konsortium af de stærkeste videns- og rådgivningsinstitutioner på kødområdet vil i innovationsprojektet om øget kvalitet af okse- og lammekød udvikle nye slagteteknikker og produktionsmetoder for øget kødkvalitet, udvikle værdikæden og nye forretningsmodeller samt udvikle indsatser for mere bevidste forbrugervalg. Ansøgningen bygger ovenpå det tidligere vækstforum-medfinansierede fødevarenetværksprojekt ”Smag på Landskabet” om udvikling af oksekød fra græsning af naturarealer. 

 

Der søges om i alt 0,864 mio. kr. i 2016 og 0,417 mio. kr. i 2017.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 0,864 mio. kr. i 2016 og 0,417 mio. kr. i 2017 til Teknologisk Institut/AgroTech til gennemførelse af projektet Efterspørgselsdreven innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød. Bevillingen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrakregionen på 50 % af projektets budgetsum på 13,975 mio. kr., og

 

at bevillingen gives under forudsætning af regionsrådets godkendelse af budget 2017.

Sagsfremstilling

"Smag på Landskabet"-projektet sluttede med at have etableret en landsdækkende forening af virksomheder og interessenter i alle dele af værdikæden, som arbejder med afsætning og udvikling af kød fra græsning af naturarealer. Projektet viste, at der var behov for i endnu større grad at skabe nye attraktive kvalitetsprodukter, produktionsprocesser og afsætningskanaler, der tilgodeser forbrugernes ønsker om høj spisekvalitet, veldokumenteret sporbarhed, enkel mærkningsordning og etiske hensyn.

 

Projektet vil løfte disse aktiviteter og har som mål at styrke den dansk/svenske konkurrenceevne i alle led af værdikæden for okse- og lammekød gennem udvikling af en efterspørgselsdreven produktion af okse- og lammekødsprodukter.

 

Projektet vil fokusere på, at produkterne opnår den nødvendige merværdi i kraft af den specielle kvalitet og produktionsproces, ligesom projektet vil arbejde med dialog helt frem til tilberedningen hos slutbrugeren om dyrevelfærd, klimabelastning, madspild og etik i hele produktionsprocessen.

 

Vurdering

Projektet har som mål at bidrage til at forbedre den danske/svenske kødbranches konkurrenceevne, øge omsætningen, føre til nyetablering af virksomheder og øge beskæftigelsen. Administrationen vurderer, at dette projekt er vigtigt og kan få betydning for regionens erhvervsudvikling, da store dele af virksomhederne og alle vidensaktørerne indenfor dansk okse- og lammekødsproduktion kommer fra Region Midtjylland.

 

Markedet for okse- og lammekød er stærkt internationaliseret, og selvom Danmark har en stor produktion af okse-/kalvekød og eksporterer til udlandet, er Danmark nettoimportør af okse-/kalvekød - i 2015 for en værdi af 1,45 mia. kr. (25.903 tons - svarende til 20 % af slagtevægten i Danmark). En langt større nettoimportandel gør sig gældende for lammekød. Efter mange år, hvor kun hvert fjerde lam spist i Danmark var dansk, er forbruget af lokalt kød nu øget, så hvert tredje lam, der blev spist i Danmark i 2015, stammede fra Danmark.

 

Partnerskabet

Med baggrund i et forprojekt til Interreg-projektet, som involverede en lang række af de vigtigste og største virksomheder indenfor værdikæden for okse- og lammekød i Danmark og Sverige og fødevarenetværket ”Smag på Landskabet”, har et stærkt videnskonsortium dannet partnerskab omkring de udfordringer, som virksomhederne i forarbejdet har udpeget på innovationsfronten.

 

Danske projektdeltagere er: Teknologisk Institut/Agrotech (Dansk projektkoordinator), SEGES, Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet med institutterne Virksomhedsledelse, Husdyrvidenskab og Fødevarevidenskab.

 

Svenske projektdeltagere er: AgroVäst Livsmedel AB (Projektleder for det samlede projekt), Sveriges Lantbruksuniversitet, Institutet för jordbruks- och miljöteknik AB, Svenskt kött i Sverige AB, SP Technical Research Institute of Sweden, Svenska Köttföretagen AB.

  

Virksomhedsdeltagelsen sker i følgegrupper, som repræsenterer erhvervets forskellige faglige og forretningsmæssige interesser med henblik på deltagelse i projektaktiviteterne.

 

Økonomi

Teknologisk Institut/AgroTech søger på vegne af det midtjyske/danske partnerskab i projektet om regional medfinansiering af 25 % af de midtjyske/danske partneres del af ØKS-Interreg-ansøgningen med i alt 1,281 mio. danske kroner. ØKS-Interreg-ansøgningen har i mellemtiden modtaget EU-tilsagn på 50 % af ansøgningens sum. 

 

Budget og finansiering for de midtjyske partneres del af projektet fremgår af tabellen: 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 31. august 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 0,864 mio. kr. i 2016 og 0,417 mio. kr. i 2017 til Teknologisk Institut/AgroTech til gennemførelse af projektet efterspørgselsdreven innovation for øget kvalitet på okse og lammekød.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-9-15

23. Projekt til fremme af omstilling af fjernvarmeværker til vedvarende energi

Resume

I forlængelse af midt.energistrategi har administrationen udviklet et investeringsfremmende initiativ med henblik på at omstille naturgasfyrede fjernvarmeværker til vedvarende energi. Status er, at der nu er foreløbigt tilsagn fra 24 værker med en samlet investeringsramme på ca. 470 mio. kr. Der indsendes ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank primo oktober 2016, og projektet planlægges at løbe i tre år fra projektgodkendelsen foreligger.

Direktionen indstiller,

at orientering om Region Midtjyllands deltagelse i projektet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Formål

Midt.energistrategi peger på en række tiltag, som kan bidrage til at nå målet om 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland. Et af dem er at omstille de naturgasfyrede fjernvarmeværker til vedvarende energikilder. Særligt de mindre naturgasfyrede kraftvarmeværker står overfor store udfordringer og stigende varmepriser, når det såkaldte grundbeløb bortfalder med udgangen af 2018. Konsekvensen er, at mange værker kan imødese forbrugerprisstigninger på op til 30 % fra 2019. En ny analyse fra Dansk Fjernvarme (februar 2016) viser, at prisstigningerne især vil ramme husstande i Jylland med en årlig husstandsindkomst under 350.000 kr. I Region Midtjylland viser analysen, at ca. 40.000 husstande med en årlig husstandsindkomst på under 350.000 kr. vil rammes af prisstigninger. Enkelte værker i regionen kan forudse prisstigninger på over 10.000 kr. årligt for en husstand.

 

Figur 1: Placering af decentrale værker sammenholdt med den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i kommunerne. Kilde: Dansk Fjernvarme (Grøn Energi), februar 2016

 

Ansøgning til den Europæiske Investeringsbank

Værkerne er derfor i gang med at undersøge alternative og billigere energikilder, og det må forventes, at en væsentlig del investerer i vedvarende teknologi i løbet af de kommende tre år. Region Midtjylland ønsker at bistå værkerne i denne omstillingsproces. Mange af de mindre værker har ikke fornøden erfaring, ekspertise eller kapacitet til selv at gennemføre et stort investeringsprojekt. Derfor arbejder regionen på et initiativ, hvor Den Europæiske Investeringsbank via ELENA-ordningen ansøges om støtte til forberedende arbejder inden investering på værkerne.  

 

Med inspiration i det regionale CeDEPI-projekt (bygningsrenovering i 11 kommuner og Region Midtjylland), som også er finansieret af Den Europæiske Investeringsbank, har administrationen udviklet et projekt, som er præsenteret for de interesserede relevante værker. Der har været afholdt tre informationsmøder, gennemført telefoninterview med alle værker, afholdt en workshop den 16. august 2016 for alle partnerne, og hvor værkerne har ønsket det, har administrationen stillet op ved bestyrelsesmøder for at fortælle om initiativet. Ved mødet den 16. august fik projektet et navn: Renewable Energy For Emission Reduction – Central Denmark Region, forkortet: REFER-CDR.

 

Tilslutningen har været tilfredsstillende, og den endelige ansøgning er ved at blive skrevet i samarbejde med CDEU, regionens kontor i Bruxelles. Der deltager værker beliggende i følgende kommuner: Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Randers, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive og Viborg. De planlagte investeringer spænder fra 2,5 til 100 mio. kr. pr. værk.

 

Figur 2: De 24 fjernvarmeværker, som deltager i ansøgningen sammen med Region Midtjylland.

 

Økonomi

Projektets overordnede hensigt er at reducere CO2-udledningen fra værkerne. Reduktionen i CO2-udledning sker ved, at værkerne foretager investeringer i et eller flere af følgende investeringsområder: udnyttelse af spildvarme, etablering af varmepumpe, solvarmeanlæg, sæsonlager, biomasseværk, lavtemperaturanlæg, renoverer ledningsnet, etablerer transmissionsledninger mellem værker eller udvider forsyningsområdet.

 

Projektet bidrager til omstillingerne ved at yde et væsentligt tilskud til de konsulentarbejder, der skal gennemføres i forbindelse med investeringerne og i øvrigt ved, at der i projektet arrangeres workshops, sker effektiv vidensdeling og er fokus på fælles løsninger og øget kvalitet. Det er en forudsætning for, at tilskuddet kommer til udbetaling, at værkerne gennemfører de udviklede anlægsinvesteringer.

 

Projektet organiseres med en styregruppe, hvor Region Midtjylland bestrider formandsposten, da regionen er projektejer. Ved mødet den 16. august 2016 blev værkernes repræsentanter valgt.

 

Partnerne skal udover at afholde udgifterne til anlægsinvesteringerne bidrage med 10 % af udgifterne til konsulentarbejderne, mens Den Europæiske Investeringsbank betaler de 90 %. Region Midtjylland bidrager med at afholde de udgifter, som ikke kan dækkes af Den Europæiske Investeringsbank, herunder pc, telefon, transport og andet kontorhold. Udgifterne hertil er budgetteret til 400.000 kr. fordelt over den treårige periode. Region Midtjylland finansierer også udarbejdelse af ansøgningen, hvilket forventes samlet at andrage yderligere 400.000 kr. Finansieringen sker via de administrative midler til udvikling af og aktiviteter under Vækst- og Udviklingsstrategien. Herudover anvendes tid fra 3-4 regionale medarbejdere svarende til anslået i alt to årsværk i de tre år til assistance indenfor økonomi, udvikling og sekretærbistand.

 

Det er forventningen, at godkendelsen fra Den Europæiske Investeringsbank vil foreligge i foråret 2017. Umiddelbart herefter igangsættes projektet, der løber i tre år.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-9-15

24. Kandidat til national landdistriktspris 2016

Resume

Region Midtjylland har modtaget en henvendelse fra erhvervs- og vækstministeren om tildeling af årets landdistriktspris 2016.

 

Administrationen foreslår, at regionsrådet indstiller Feldballe i Syddjurs Kommune som kandidat til landdistriktspris 2016. Feldballe modtog Region Midtjyllands landsbypris i 2016.

Direktionen indstiller,

at Feldballe i Syddjurs Kommune, som modtog Region Midtjyllands landsbypris i 2016, indstilles som kandidat til den nationale landdistriktspris 2016, og

 

at indstillingen sker under forudsætning af regionsrådets godkendelse på mødet den 28. september 2016.

Sagsfremstilling

Erhvervs- og vækstministeren har annonceret efter emner til den nationale landdistriktspris 2016. Prisen uddeles på Landdistriktskonferencen 2016, der holdes på Kobæk Strand den 3. oktober 2016.

 

Prisen uddeles for at anerkende og synliggøre dem, der bidrager til at skabe attraktive levevilkår og bæredygtige arbejdsplader i landdistrikterne. Vinderen vurderes ud fra følgende kriterier:

 

  • Medvirker til vækst/job/omsætning i lokalsamfundet
  • Involverer samarbejde/partnerskab/netværk
  • Har skabt effekt for lokalsamfundet
  • Har demonstrationsværdi for andre lokalsamfund.

 

Som det fremgår af pressemeddelelsen (vedlagt), har alle mulighed for at nominere projekter, foreninger, virksomheder eller personer, der har bidraget til at løfte lokalsamfundet. Fristen for indmelding af kandidater er den 20. september 2016. Det vil sige, at fristen er før regionsrådets møde den 28. september 2016. Der vil derfor blive tale om en indstilling under forudsætning af regionsrådets godkendelse på septembermødet.

 

Administrationen anbefaler, at Feldballe i Syddjurs Kommune indstilles som kandidat, idet landsbyen opfylder kriterierne for prisen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede på mødet den 24. februar 2016, at tildele Region Midtjyllands landsbypris 2016 til Feldballe i Syddjurs Kommune.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-130-12

25. Orientering vedrørende milepælsplan for udredningsretten

Resume

Der er fastsat en milepæl om 90 % overholdelse af udredningsretten inden for alle specialer undtagen neurologi og urologi i august 2016. Når der ses på den korrigerede overholdelse, opfyldes milepælen i august i psykiatrien, men ikke i somatikken. Somatikken havde dog omkring 85-90 % korrigeret overholdelse på de fleste områder i juni måned, og overholdelsen forventes at stige igen. Der vil blive fulgt op på milepælen igen i oktober 2016.

 

Yderligere orienteres om status og tidsplan for implementeringen af den nye lovgivning vedrørende udrednings- og behandlingsretten. Der er ikke udmeldt endelige vejledninger fra ministeriet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I januar 2016 godkendte regionsrådet en milepælsplan for udredningsretten. Af milepælsplanen fremgår, at der skal være 90 % overholdelse inden for alle specialer undtagen neurologi og urologi i august 2016. Nedenfor fremlægges overholdelsen af milepælen. De rådgivende udvalg er tidligere blivet præsenteret for foreløbige tal.

 

Milepælen opgøres ved en specialeopdeling ud fra hospitalernes afdelingsorganisering. Dette medfører, at de interne medicinske specialer (hjerteområdet, gigt, lungemedicin mv.) er samlet, fordi de på regionshospitaler oftest varetages af en samlet medicinsk afdeling.

 

 

 

Tabel 1 viser for somatikken, at andelen af patienter, der blev udredt inden for 30 dage i august 2016 kun på enkelte områder (børneområdet, hud- og kønssygdomme og øjenområdet), overholder eller ligger tæt på målet om 90 % overholdelse. Det ses dog også, at august måned ligger lavere end de tidligere måneder, hvilket må forventes at være en effekt af sommerferien.  

 

For psykiatrien viser tabel 1, at milepælen i august 2016 opnås i voksenpsykiatrien. For børne- og ungdomspsykiatrien er der fastsat særlige målepæle, her er målet således, at udredningsretten overholdes i 80 % af udredningsforløbene Overholdelsen er 74,8 % og dermed tæt på 80 % målet. I psykiatrien er der en stigende overholdelse fra juni til august 2016. Her ses således ikke en negativ effekt af sommerferien.

 

Tabel 1 viser også den korrigerede overholdelse. Korrektionen betyder, at de patienter fratrækkes, som selv vælger at vente på udredning, eller hvor der er faglige årsager til, at udredningen ikke kan færdiggøres. Korrektionen foretages, fordi udredningsretten ifølge lovgivningen er overholdt, når det er disse årsager, der er skyld i, at udredningen ikke færdiggøres inden for 30 dage. De patienter, som vælger at vente, har fået et alternativt tilbud enten privat eller på et offentligt sygehus, som de ikke har taget imod.

 

I somatikken er den korrigerede overholdelse tæt på eller over 90 % på flere områder i juni måned. I august er den korrigerede overholdelse lavere.

De medicinske og kirurgiske områder har en relativt lav overholdelse. Det medicinske område omfatter flere områder, hvor der er kendte kapacitetsudfordringer blandt andet hjerteområdet, gigt og lungemedicin og allergi.

 

I forhold til gigtområdet er det i forbindelse med opfølgningen på milepælen vedrørende dette område på regionsrådets møde i maj 2016 besluttet, at der efter sommerferien 2016 skulle laves en strategi for overholdelse af udredningsretten på området. Dette arbejde er ved at blive igangsat. På kirurgien har hospitalerne budgetansvaret for udgifter til privathospitaler, og hospitalerne har dermed opmærksomhed på og mulighed for at tilpasse kapaciteten og forbedre overholdelsen.

 

For psykiatrien er den korrigerede overholdes i august måned 2016 over 90 % for både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Dermed overholdes milepælen på 90 % for voksenområdet. For børne- og ungdomspsykiatrien er den særlige milepæl, at overholdelsen er 95 %, når udredningsforløb, hvor patienten selv vælger at vente, og forløb hvor samarbejdet med andre myndigheder forsinker udredningen, er fratrukket. Denne opfyldes ikke fuldt ud.

 

Det kan således ud fra den korrigerede overholdelse konkluderes, at milepælen i august måned kun opfyldes i psykiatrien. Den korrigerede overholdelse i somatikken var dog inden sommerferien mellem 85 og 90 % på størstedelen af områderne. Det forventes derfor, at overholdelsen vil stige igen efter ferieafviklingen. Samtidig arbejder hospitalerne på at forbedre overholdelsen på de områder, der ligger lavt, og der er igangsat initiativer i forhold til udfordringerne inden for gigtområdet. Yderligere er hospitalerne blevet tilført midler til udredningsretten fra finansloven. Her er blandt andet afsat midler til lungemedicin og allergi.

 

Der er således et arbejde i gang, som skal forbedre overholdelsen af udredningsretten og dermed opfyldelsen af milepælen. Der følges op på dette i direktionens dialog med hospitalerne, og regionsrådet vil få en ny status på milepælen i forbindelse med statusrapporteringen vedrørende udredningsretten i oktober 2016.

 

Status på ny lovgivning

Folketinget vedtog den 10. maj 2016, at sundhedsloven ændres, således at patienterne får en ret til at blive udredt på et privathospital i nogle tilfælde. Samtidig blev behandlingsretten ændret til at være en måned for alle patienter frem for den tidligere differentierede ret, hvor der som udgangspunkt var to måneders frist, men dog en måned ved alvorlig sygdom.

 

I forbindelse med lovgivningen indføres nye registreringer af årsager i de tilfælde, hvor udredningen ikke afsluttes inden for 30 dage, ligesom forståelsen af centrale begreber i udredningsretten (fx hvornår udredning er afsluttet og skellet mellem udredning og behandling) er forsøgt præciseret. Loven træder i kraft pr. 1. oktober 2016.

 

Vejledning til lovgivningen har været i høring frem til den 23. august 2016. Der afventes nu endelig vejledning om lovgivning og registreringsvejledning om de nye krav og nye koder. Tidsplanen for disse er ikke kendt.

 

Der forberedes orientering om de nye regler, forståelser og registreringer til hospitalerne med henblik på hurtig implementering. Det kan dog ikke foregå, før de endelige vejledninger er udsendt fra ministeriet. Dette medfører, at det kan blive en udfordring at have de nye registreringer og regler formidlet og implementeret i hele organisationen i en sådan udstrækning, at der kan være valide data fra den nye lovgivnings start.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-54-07

26. Orientering om vurdering af den ortopædkirurgiske kapacitet i Region Midtjylland

Resume

I forbindelse med vedtagelsen af Spar2015-19 fremgår det af hensigtserklæring J, som omhandler ortopædkirurgi: ”Der laves en samlet vurdering af kapaciteten inden for området, herunder med fokus på arbejdsdelingen mellem akuthospitalerne og Center for Planlagt Kirurgi.”

 

En analyse af situationen inden for ortopædkirurgien har ført til den vurdering, at kapaciteten inden for det ortopædkirurgiske speciale i Region Midtjylland er tilfredsstillende, og at arbejdsdelingen er fornuftig.  

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er på baggrund af hensigtserklæring J i Spar2015-19 foretaget en vurdering af kapaciteten og arbejdsfordelingen inden for ortopædkirurgien i Region Midtjylland. Af hensigtserklæringen fremgår, at: ”Der laves en samlet vurdering af kapaciteten inden for området, herunder med fokus på arbejdsdelingen mellem akuthospitalerne og Center for Planlagt Kirurgi.”

 

Kapaciteten er vurderet på tre parametre:

I.      Antallet af operationer udført af private leverandører på borgere fra Region Midtjylland

II.     Opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten

III.    Ventetider i Region Midtjylland i forhold til øvrige regioner.

 

Endvidere blev der i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen til Sundhedsstyrelsen til specialeplanen set nærmere på placeringen af højtspecialiserede funktioner og regionsfunktioner inden for ortopædkirurgien. I den sammenhæng blev der også foretaget en vurdering af arbejdsfordelingen mellem akuthospitalerne og Center for Planlagt Kirurgi.

 

Konklusionen er, at såvel kapaciteten som arbejdsfordelingen er tilfredsstilende.

 

I vedlagte bilag uddybes vurderingsgrundlaget.

 

Kapacitet

I.

Antallet af ortopædkirurgiske operationer udført i den private sektor på borgere fra Region Midtjylland er fra 2013 til 2015 faldet med mere end 43 %. På baggrund af forbruget de første fem måneder af 2016 er det vurderingen, at faldet vil fortsætte i 2016.

 

II.

Inden for ortopædkirurgien opfyldes målsætningen for behandlingsretten i Region Midtjylland i juni måned. Målsætningen for udredningsretten opfyldes ikke, så hospitalerne har en udfordring i forhold til lovændringen den 1. oktober 2016, hvor kravet til både udredning og behandling bliver 30 dage for alle patienter. Der er stor fokus på at sikre opfyldelse af de nye mål, og hospitalerne har fået ekstra midler til formålet.

 

III.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at Region Midtjylland har været i en positiv udvikling i forhold til at nedbringe ventetiderne inden for ortopædkirurgien gennem de seneste år. Tallene viser også, at Region Midtjylland sammenlignet med landets øvrige regioner nu har de korteste ventetider på området.

 

Arbejdsdeling

I forhold til arbejdsdelingen mellem hospitalerne er der to gældende principper:

 

  • hospitalerne dækker i videst muligt omfang deres eget optageområde
  • der er fælles visitation på de patienter, som det lokale hospital ikke kan behandle rettidigt.

 

I den fælles visitation kan de øvrige hospitaler tilbyde udredning eller behandling til de patienter, hospitalerne har kompetence og kapacitet til at varetage. Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg fungerer som bagstopper for den fælles visitation og skal udrede/behandle de patienter, som ikke kan komme rettidigt til hos de øvrige hospitaler.

 

Med den fælles visitation får alle patienter varetaget deres rettigheder. Dette sker i enkelte tilfælde med et tilbud om udvidet frit sygehusvalg, hvilket vil sige et privathospital.

 

Sammenholdt med det begrænsede antal patienter, som viderevisiteres til behandling i den private sektor, er det vurderingen, at den nuværende arbejdsfordeling virker godt.

 

Regionsrådet besluttede i december 2015 at fastholde den nuværende fordeling af specialiserede funktioner. Dette skete som en del af behandlingen af ansøgningen til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den kommende specialeplan.

 

Det er således opfattelsen, at der er en god fordeling af såvel de specialiserede funktioner som hovedfunktionerne inden for ortopædkirurgien, og at der ikke er behov for justeringer mellem hospitalerne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen