Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 24. marts 2020 kl. 09:30
i Videomøde

Alle medlemmer var mødt undtagen Lone Langballe og Nicolaj Bang, der havde meldt afbud.

 

Jakob Rixen forlod mødet kl. 10.55 efter behandlingen af punkt 2.

 

Mødet blev hævet kl. 11.40.

 

Mødet blev afviklet pr. video.


Sagnr.: 1-00-2-18

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Fællesregional henvendelse til privathospitaler og klinikker

Formanden orienterede om indholdet i et brev, der sendes fra Danske Regioner til privathospitaler og klinikker. Forretningsudvalget gav opbakning til indholdet.

 

Status vedrørende corona-virus

Administrationen orienterede om den aktuelle status.

 

Sag om tobakssalg på hospitaler, hvor lokale forhold nødvendiggør dette

Der indkaldes til et ekstraordinært møde i forretningsudvalget onsdag den 25. marts kl. 13.30 med henblik på behandling af sagen. Derefter behandles sagen på møde i regionsrådet samme dag.

 

Lone Langballe og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-42-19

2. Ansøgertal til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst

Resume

Regionsrådet vedtog på møde i januar 2020 at pålægge kapacitetslofter for flere gymnasier i Aarhus-området samt for Skanderborg og Favrskov Gymnasier. Kapacitetslofterne skal godkendes af Undervisningsministeriet, men der er endnu ikke truffet en endelig afgørelse. De endelige ansøgertal for de almengymnasiale uddannelser foreligger nu. Ansøgertallene er opgjort pr. 15. marts 2020.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at regionsrådet indstiller til ministeren, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, og

 

at regionsrådet desuden indstiller til ministeren, at denne kapacitet i stedet flyttes til Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Skanderborg Gymnasium, sådan at disse gymnasier får hver en ekstra klasse (jf. spor 2 i sagsfremstillingen).

 

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 29. januar 2020, at kapaciteten på Skanderborg Gymnasium, Favrskov Gymnasium og fem gymnasier i Aarhus (Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium) bliver sat ned med en klasse i forhold til indeværende års kapacitet.

 

Udvalg for regional udvikling drøftede på møde den 9. marts 2020 de foreløbige ansøgertal til gymnasierne i Aarhus-området. Da de endelige ansøgertal først ville blive kendt efter den 15. marts, vedtog udvalget at afvente disse tal og afholde et ekstraordinært møde den 23. marts med det formål at behandle ansøgertal og kapacitetslofter.

 

Desuden har regionsrådsmedlem Steen Thomsen fra Dansk Folkeparti rettet henvendelse til regionsrådet og anmodet om, at regionsrådets beslutning om kapacitetslofter revurderes, således at Skanderborg Gymnasium beholder ni klasser. Henvendelsen er vedlagt.

 

Det er Undervisningsministeriet, der skal godkende kapacitetsfastsættelsen og herunder de foreslåede kapacitetslofter. Ministeriet har haft kapacitetslofterne i høring hos de berørte gymnasier med høringsfrist den 18. februar 2020, men ministeren har endnu ikke truffet endelig afgørelse. Danske Regioner har på vegne af regionerne kontaktet ministeriet for at få en tilbagemelding på, hvornår der kan forventes en afgørelse, da det ikke har været muligt for administrationen i Region Midtjylland at få en tilbagemelding.

 

Ansøgningsfristen til ungdomsuddannelserne er nu udløbet, og de endelige ansøgertal er tilgængelige. I henhold til optagelsesbekendtgørelsen skal eleverne senest den 1. maj 2020 have besked om, hvilket gymnasium de har fået reserveret en plads på. Gymnasierne i Region Midtjylland havde oprindeligt aftalt en tidsplan, hvorefter eleverne skulle have besked om reservation af plads den 3. april 2020. Denne tidsplan er nu udskudt i fordelingsudvalg Øst efter ønske fra fordelingsudvalget selv, da man afventer ministerens beslutning vedrørende kapacitetsfastsættelsen. Ifølge den justerede tidsplan skal eleverne have besked senest den 24. april 2020.

 

Ansøgertal til fordelingsudvalg Øst

De samlede ansøgertal for gymnasierne i fordelingsudvalg Øst fremgår af nedenstående tabel. Tabellen viser den af regionsrådet indstillede kapacitet på mødet i januar, svarende til det beskrevne spor 1 sidst i dagsordenspunktet.

 

Ansøgertallene er 1. prioritetsansøgere og omfatter også ansøgere, der skal til optagelsesprøve, ikke er erklæret uddannelsesparate, udsættere (elever, der søger om optagelsen i år, men ønsker at udskyde skolestart til det efterfølgende skoleår) m.v.  På baggrund af dette vil der være et ikke ubetydeligt frafald frem til skolestart i august 2020.

 

Der er ved kapacitetsfastsættelsen regnet med en fordelingsdivisor på 29,5. Ved en fordelingsdivisor forstås det antal elever, der må planlægges med pr. klasse inden skoleårets start. Gymnasierne modtager dog kun tilskud til maksimalt 28 elever pr. klasse. Gymnasiernes faktiske kapacitet vil med andre ord være lavere end det, der fremgår af tabellen, fordi der er indlagt rum til frafald blandt ansøgerne på 1,5 elev pr. klasse.

 

 

 

Ansøgertal for gymnasierne i Aarhus, Skanderborg og Favrskov

For gymnasierne i fordelingsudvalg Øst, der er omfattet af kapacitetslofterne, kan det særligt bemærkes, at der i forhold til sidste års søgetal er sket et fald i antal ansøgere til Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, mens Marselisborg Gymnasium og Risskov Gymnasium har oplevet en større stigning. Der har været et fald i ansøgertallet til Egaa Gymnasium, som dermed har ledig kapacitet, svarende til en klasse. Favrskov og Skanderborg Gymnasium har begge haft en stigning i ansøgertallet og har ikke ledig kapacitet. Der skal således flyttes to elever fra Favrskov og 46 elever fra Skanderborg Gymnasium.

 

Viby Gymnasium har haft et stort fald i ansøgertallet, der er halveret i forhold til sidste år. Ansøgertallet til Viby Gymnasium har været faldende gennem de senere år, og udviklingen følger dermed det mønster, der har været gældende for det tidligere Langkær Gymnasium, nu Aarhus Gymnasium, Tilst.

 

Ansøgertallet til Aarhus Gymnasium på i Tilst er lavt, og på gymnasiets afdeling på Dollerupvej i Aarhus er antallet af ansøgere meget lavt. Således har Aarhus Gymnasium på Dollerupvej blot fået 16 ansøgere.

 

Der skal fordeles i alt 417 elever fra de gymnasier i fordelingsudvalg Øst, som er pålagt et kapacitetsloft. Der blev i indeværende skoleår fordelt 202 elever. Det er særligt gymnasierne i det centrale Aarhus, der er overansøgte - Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium - og hvorfra der skal fordeles et stort antal elever. Ses der alene på gymnasierne i Aarhus kommune er der for nuværende en underkapacitet på 47 elever i forhold til ansøgertallet. Erfaringerne viser dog, at der er et ikke ubetydeligt frafald frem til skolestart i august. Endvidere er der endnu ikke foretaget beregninger i relation til fordelingsprocessen, så det er endnu ikke muligt at afgøre det reelle omfang af elever, der skal flyttes til andre gymnasier. Men det bemærkes, at der er plads til alle elever på et af gymnasierne inden for optageområdet. Ligesom det er muligt, at fordelingsudvalg Øst kan vedtage at hæve kapaciteten med f.eks. en klasse på et gymnasium, der ikke er pålagt et kapacitetsloft.

 

Hertil kommer fordelingen af de såkaldte KUO-elever (ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet). Ansøgertallene for KUO-elever udgør i alt 142, hvoraf 71 ansøgere skal fordeles. De øvrige 71 KUO-ansøgere skal ikke fordeles, da de har søgt ind på gymnasier, som har en KUO-andel på under 10 %, og som derfor kan modtage KUO-elever. Det samlede antal elever, der skal fordeles i fordelingsvalg Øst (undtagen Silkeborg Gymnasium) bliver dermed 488.

 

Ansøgertal til Skanderborg og Viby Gymnasium

Skanderborg Gymnasium har oplevet en stigning i ansøgertallet på 41 elever, og på grund af kapacitetsloftet skal 46 elever fordeles til andre gymnasier. Erfaringerne fra tidligere viser dog, at der er et ikke ubetydeligt frafald frem til skolestart i august, så der vil reelt ikke være tale om 46 manglende pladser ved skolestart i august. Ses der på det geografiske søgemønster til gymnasiet, er dette stort set uændret i forhold til sidste år. Nedenfor ses en oversigt over ansøgerne til Skanderborg Gymnasium og antal stx-ansøgere i alt, fordelt på postnumre omkring Skanderborg Gymnasium. Det ses af tabellen, at der er i alt 365 stx-ansøgere i Skanderborg-området, hvoraf de 268 ansøgere har søgt Skanderborg Gymnasium. Der er yderligere 20 ansøgere til Skanderborg Gymnasium, som kommer fra øvrige postnumre, men de indgår ikke i denne tabel. Endvidere fremgår det, at eksempelvis 26 ansøgere med bopæl i Galten, har søgt Skanderborg Gymnasium, og de resterende 17 ansøgere med bopæl i Galten har søgt andre gymnasier. En ikke uvæsentlig del af de ansøgere, der kommer fra områderne omkring Skanderborg, søger således også til andre gymnasier uden for Skanderborg Kommune. Søgemønsteret adskiller sig ikke nævneværdigt fra sidste år. 

 

 

 

Ses der tilsvarende på det geografiske søgemønster til Viby Gymnasium, kommer hovedparten af ansøgerne fra postdistrikterne Viby J, Brabrand, Solbjerg og Tranbjerg. Det fremgår af nedenstående tabel, hvordan ansøgere fra postdistrikt Viby J fordeler sig på gymnasierne i Aarhus. Viby Gymnasium får kun en mindre andel - 34 ansøgere ud af i alt 177 ansøgere - af de ansøgere, der bor i postdistriktet Viby J.

 

 

Ansøgertal fra de øvrige fordelingsudvalg

De samlede ansøgertal til det almene gymnasium fremgår af bilaget Søgetal til det almene gymnasium og HF 2020.

 

Administrationens vurdering af ansøgertallene

Det samlede søgetal til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst ligger meget stabilt med en beskeden stigning i ansøgertallet fra 2019 til 2020 på 72 elever. Ses der alene på ansøgertallet til gymnasierne i Aarhus, Skanderborg og Favrskov, skal der flyttes 417 elever og 71 KUO-elever, i alt 488 elever.

 

I administrationens beregning af antal elevflytninger i forbindelse med regionsrådets behandling af kapacitetslofterne i januar var det estimeret, at der skulle flyttes 387 elever, således som af det fremgår af administrationens konsekvensberegning fremlagt i forbindelse med regionsrådsmødet (tabel 7 i bilag). Dette estimat dækker imidlertid over antallet af flyttede elever efter flytningen af KUO-elever (dvs. flyttede elever eksklusive flyttede KUO-elever). Sammenligningsgrundlaget for estimatet på 387 elever er dermed de 417 elever, der p.t. står til at skulle flyttes i år.

 

De forskellige modeller for lokale elevfordelingsregler, der blev præsenteret på regionsrådets møde i januar, var altså alle præsenteret med et tal for antal elevflytninger, som var efter at KUO-fordelingen var gennemført. Det var gældende både for administrationens modeller og for modellerne for de forskellige parter i fordelingsudvalg Øst. Det fremgår således af alle modeller, at KUO-eleverne fordeles forlods i henhold til de lokale elevfordelingsregler, hvor der blev reserveret plads til KUO-eleverne på Egå Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium og herefter på de gymnasier, der havde under 10 % KUO-elever.

 

Baseret på søgetallene, vil administrationen pege på følgende spor til drøftelse:

 

Spor 1: Regionsrådets nuværende beslutning fastholdes:

Regionsrådet vedtog på sit møde den 29. januar 2020 at indstille til undervisningsministeren, at kapaciteten på Skanderborg Gymnasium, Favrskov Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium blev sat ned med en klasse i forhold til indeværende års kapacitet. Dette betød reelt, at Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium blev sat med to klasser i forhold til den indmeldte kapacitet, da de også blev pålagt kapacitetslofter i indeværende skoleår. Fastholdes denne model, har Skanderborg Gymnasium mulighed for at optage de 1. prioritetsansøgere, der har bopæl i Skanderborg postdistrikt. Ovenstående gennemgang viser, at elever med bopæl i fx Hørning, Ry, Galten og Låsby også søger et gymnasium i en nabokommune. Derudover giver det samlede antal ansøgere til Aarhus-gymnasierne mulighed for at tilføre Aarhus Gymnasium og Viby Gymnasium et tilstrækkeligt elevgrundlag i forhold til den tildelte kapacitet.

 

På baggrund af regionsrådets beslutning i januar 2020 er kapaciteten i Aarhus, Skanderborg og Favrskov som følger:

 

  • Egaa Gymnasium: 9 klasser
  • Favrskov Gymnasium: 9 klasser
  • Marselisborg gymnasium 8 klasser
  • Risskov Gymnasium: 9 klasser
  • Skanderborg Gymnasium: 8 klasser
  • Viby Gymnasium: 8 klasser
  • Aarhus Gymnasium, Tilst: 4 klasser
  • Aarhus Gymnasium, Dollerupvej: 3 klasser
  • Aarhus Katedralskole: 9 klasser
  • Aarhus Statsgymnasium: 9 klasser

 

Med dette forslag skal 417 elever og 71 KUO-elever fordeles. Det bemærkes, at der samlet er ledig kapacitet i Fordelingsudvalg Øst, jf. ovenstående tabel: Ansøgertal til fordelingsudvalg Øst. Det betyder, at der er plads til alle ansøgere på et af gymnasierne i optageområdet. Fordelingsudvalg Øst træffer den konkrete beslutning om, hvilket gymnasium ansøgeren fordeles til. Det afhænger bl.a. af ansøgers afstand til det ansøgte gymnasium og ansøgerens evt. prioriteter. Det betyder i praksis, at elever med bopæl tæt på det ansøgte gymnasium bliver valgt frem for elever, der bor længere væk. Elever der udvælges til fordeling på baggrund af transportafstand til det ansøgte gymnasium, vil blive tildelt plads på det nærmeste gymnasium med ledig kapacitet. 

 

Spor 2: Nedlæggelse af Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej og udvidelse af kapaciteten på Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Skanderborg Gymnasium

For det første kan der tages udgangspunkt i, at Aarhus Gymnasium for andet år i træk ikke har fået et elevgrundlag, der sikrer et økonomisk og fagligt bæredygtigt gymnasium. Det kan derfor overvejes at indstille til ministeren, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, og at denne kapacitet i stedet flyttes til Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Skanderborg Gymnasium, sådan at disse gymnasier får hver en ekstra klasse. Disse tre gymnasier tilgodeses med baggrund i, at de er væsentligt overansøgte, og således at gymnasierne i Aarhus stilles lige, ved at gymnasier med kapacitetsloft alle får en kapacitetsnedsættelse på en klasse. Det bemærkes, at Aarhus Statsgymnasium også er et overansøgt gymnasium. Aarhus Statsgymnasium har i de senere år oplevet et stigende elevtal trods faldet fra 2019/20 til 2020/21. I samme periode har der været et vigende elevtal på Aarhus Gymnasium, Tilst. Det er administrationens vurdering, at et bæredygtigt elevgrundlag på Aarhus Gymnasium, Tilst forudsætter, at der ikke aktuelt sker en udvidelse af kapaciteten på Aarhus Statsgymnasium Med det samlede antal ansøgere til Aarhus-gymnasierne vil det stadig være muligt at tilføre Viby Gymnasium et tilstrækkeligt elevgrundlag.

 

Med dette forslag vil kapaciteten på gymnasierne i Aarhus, Skanderborg og Favrskov være som følger:

 

  • Egaa Gymnasium: 9 klasser
  • Favrskov Gymnasium: 9 klasser
  • Marselisborg gymnasium 9 klasser
  • Risskov Gymnasium: 9 klasser
  • Skanderborg Gymnasium: 9 klasser
  • Viby Gymnasium: 8 klasser
  • Aarhus Gymnasium, Tilst: 4 klasser
  • Aarhus Gymnasium, Dollerupvej: 0 klasser
  • Aarhus Katedralskole: 10 klasser
  • Aarhus Statsgymnasium: 9 klasser

 

Med dette forslag skal 344 elever og 71 KUO-elever fordeles. Det bemærkes, at der er et lavere antal elever til fordeling i forslaget i spor 2 i forhold til både spor 1 og spor 3. Det betyder, at flere ansøgere kan få opfyldt deres 1. prioritet med dette forslag.

 

Spor 3: Udvidelse af kapaciteten på Skanderborg Gymnasium

En anden mulighed er at tage udgangspunkt i, at Skanderborg Gymnasium har fået et stigende antal ansøgere, svarende til en ekstra klasse i forhold til tildelte kapacitet. Såfremt Skanderborg Gymnasium tildeles en ekstra klasse, har Skanderborg Gymnasium mulighed for at optage alle 1. prioritetsansøgninger for skoleåret 2020-2021. Dette vurderes ikke at have betydning for Viby Gymnasium, som vil kunne tilføres tilstrækkeligt med elever fra de Aarhus gymnasier, der er overansøgte.

 

Med dette forslag vil kapaciteten på gymnasierne i Aarhus, Skanderborg og Favrskov være som følger:

 

  • Egaa Gymnasium: 9 klasser
  • Favrskov Gymnasium: 9 klasser
  • Marselisborg gymnasium 8 klasser
  • Risskov Gymnasium: 9 klasser
  • Skanderborg Gymnasium: 9 klasser
  • Viby Gymnasium: 8 klasser
  • Aarhus Gymnasium, Tilst: 4 klasser
  • Aarhus Gymnasium, Dollerupvej: 3 klasser
  • Aarhus Katedralskole: 9 klasser
  • Aarhus Statsgymnasium: 9 klasser

 

Med dette forslag skal 388 elever og 71 KUO-elever fordeles. Den primære betydning af dette forslag er, at udelukkende Skanderborg Gymnasium kan optage flere 1. prioritetsansøgere end i regionrådets nuværende beslutning. 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at søgetallene til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst drøftes, og

 

at henvendelsen fra Dansk Folkeparti om kapacitetsloft drøftes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Jacob Isøe Klærke tog forbehold.

 

Else Kayser tog et foreløbigt forbehold.

 

Lone Langballe og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog på møde den 29. januar 2020 at fastlægge lokale elevfordelingsregler for fordelingsudvalg Øst samt at pålægge en række kapacitetslofter for skoleåret 2020-2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-20

3. Politisk budgetvejledning 2021

Resume

Politisk budgetvejledning for budget 2021 indeholder det økonomiske udgangspunkt for budget 2021, en tidsplan for den politiske behandling af budget 2021 samt en tidsplan for inddragelse af MED-systemet i budgetlægningen.

Direktionen indstiller,

at politisk budgetvejledning for 2021 godkendes.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2021. Der er en beskrivelse af det økonomiske udgangspunkt for budget 2021, en tidsplan for den politiske behandling samt en tidsplan for inddragelse af MED-systemet i budgetlægningen.

 

De vigtigste datoer for den politiske behandling af budget 2021 er følgende:

 

Dato

Møde

11.-13. maj 2020

De stående udvalg drøfter budget 2021

18. maj 2020

Budgetseminar

17. august 2020

Budgetseminar med drøftelse af forslag til prioriteringer og/eller besparelser i budget 2021

14. august 2020

1. behandling af budget 2021 i forretningsudvalget

19. august 2020

1. behandling af budget 2021 i regionsrådet

8. september 2020

Budgetforligsdrøftelser

23. september 2020

2. behandling af budget 2021 i forretningsudvalg og regionsråd

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Lone Langballe, Nicolaj Bang og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-70-1-20

4. Anlægsoverførsler 2019 til 2020

Resume

På baggrund af det korrigerede budget 2019 og regnskab for 2019 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2019 til 2020. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

 

Der overføres på sundhedsområdets almindelige anlægsramme i alt 185,9 mio. kr. For de tre kvalitetsfondsprojekter overføres i alt 376,5 mio. kr. De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 69,4 mio. kr. For regional udvikling sker der ingen overførsel.

 

Der overføres uforbrugte lånedispensationer på 165,6 mio. kr. vedrørende refinansiering af afdrag 2019. Der er derudover opnået højere lånedispensation til refinansiering af afdrag 2019 og 2020 på i alt 103,6 mio. kr., i forhold til indarbejdelsen i budgetvedtagelsen.

Direktionen indstiller,

at anlægsoverførslerne fra 2019 til 2020 på i alt 631,7 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat, og

 

at bevillinger til langfristet gæld øges med i alt 269,2 mio. kr. i henhold til tabeller i vedlagte notat.

Sagsfremstilling

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2019 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

 

Anlægsområdet er opdelt i separate finansielle kredsløb: sundhedsområdets almindelige anlægsramme, kvalitetsfondsprojekterne (DNU, Viborg og Gødstrup), socialområdet og regional udvikling.

 

Tabel 1 viser det korrigerede anlægsbudget for 2019 samt regnskab 2019 for kredsløbene.

 

 

Sundhedsområdet

Anlægsudgifterne udgør i 2019 i alt 968,6 mio. kr., hvoraf udgifter til Psykiatrien i Gødstrup udgør 191,1 mio. kr., og medicotekniske anskaffelser udgør 233,2 mio. kr. Samtidig er der opnået indtægter på i alt 1.127,8 mio. kr., hvoraf salg af Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade udgør 836,5 mio. kr. og øvrige indtægter fra stat, kommuner og fonde udgør 291,3 mio. kr.

 

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2019 til 2020 i alt 185,9 mio. kr. Der har på flere anlægsprojekter været mindreforbrug, som skyldes betalingsforskydninger henover årsskiftet og forsinkelser både i planlægningen og udførelsen af anlægsprojekterne. De større overførsler af rådighedsbeløb på sundhedsområdet er nærmere specificeret i tabel 2. For yderligere specifikation henvises til vedlagte notat.

 

  

Kvalitetsfondsprojekterne

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte midler på 376,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes til dels ændrede finansieringsprofiler udmeldt af Sundheds- og Ældreministeriet (normal procedure i henhold til ministeriets "Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri"). Der indstilles bevillingsændringer i medfør af de ændrede profiler. Der er større afvigelser på flere af kvalitetsfondsprojekternes igangværende anlægsprojekter. Fremdriften fremgår af opfølgningen på Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019, som behandles i særskilt dagsordenspunkt på samme dagsorden.  

 

Socialområdet og regional udvikling

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 69,4 mio. kr. fra 2019 til 2020. Der er ikke behov for overførsler for regional udvikling.

 

Langfristet gæld

Den uforbrugte lånedispensation til refinansiering af afdrag 2019 på 165,6 mio. kr. overføres til 2020. Samtidig øges bevillingen til refinansiering af afdrag 2019 med 62,4 mio. kr., da der er opnået en højere lånedispensation fra Social- og Indenrigsministeriet end de 165,6 mio. kr. indarbejdet i budgetvedtagelsen 2019.

 

Bevillingen til refinansiering af afdrag 2020 øges med 41,2 mio. kr., da der er opnået en højere lånedispensation fra Social- og Indenrigsministeriet end de 170,8 mio. kr. indarbejdet i budgetvedtagelsen 2020. Samlet set øges bevillingerne til langfristet gæld med 269,2 mio. kr. i 2020.

 

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2020, bevillingsændringer som følge af ændrede fordelinger mellem anlægsprojekter og bevillingsændringer i medfør af ændrede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Lone Langballe, Nicolaj Bang og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-112-19

5. Projekteringsbevilling til ombygning af Søndersøparken 5 Viborg, Sct. Mikkel

Resume

Det foreslås, at Søndersøparken 5 i Viborg indrettes til brug for Specialområde Socialpsykiatri Voksnes tilbud til yngre voksne borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Matriklen vil fungere som en udbygning af specialområdets botilbud, Sct. Mikkel. Der søges i første omgang en projekteringsbevilling fra socialområdets anlægsramme til formålet.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at botilbuddet Sct. Mikkel udvider sin kapacitet med 15 døgnpladser jævnfør Servicelovens § 107, og

 

at der gives projekteringsbevilling og afsættes rådighedsbeløb til rådgiverudbud og projektering jævnfør bevillingsskemaet.

Sagsfremstilling

Specialområde Socialpsykiatri Voksnes tilbud, Sct. Mikkel, beliggende Søndersøparken 3 i Viborg, har gennem flere år oplevet stor efterspørgsel efter døgnpladser til tilbuddets målgruppe: unge voksne borgere mellem 18 og ca. 40 år med socialpsykiatriske problemstillinger. Der er navnligt tale om efterspørgsel efter midlertidige tilbud til målgruppen, jf. Servicelovens § 107.

 

Med henblik på at imødekomme omfanget af kommunernes efterspørgsel foreslås der en kapacitetsudvidelse af Sct. Mikkel. Konkret foreslås det, at regionens bygning på adressen Søndersøparken 5 i Viborg ombygges til botilbudsformål, og at der på matriklen oprettes 15 døgntilbudspladser som en udbygning af det nuværende Sct. Mikkel.

 

Forslaget har været i høring i de 19 midtjyske kommuner via DASSOS-samarbejdet (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet). Der har i den forbindelse ikke været indsigelser fra kommunerne, men Horsens Kommune anbefaler generelt en klar struktur og gennemsigtighed i, hvilke opgaver og ydelser der er indeholdt i det nye tilbud og i de seks takstgrupper, der påtænkes ibrugtaget.

 

Søndersøparken 5 har indtil nu været anvendt som lægeboliger i tilknytning til Hospitalsenhed Midt. Ejendommen bliver frigivet til andet formål i forbindelse med den igangværende afvikling af lejemålene.

 

Botilbuddet Sct. Mikkel har 21 normerede døgnpladser, som er oprettet efter almenboligloven. Almenboligformen udgør i stigende grad en udfordring for Sct. Mikkel, idet boligformen sidestilles med længerevarende botilbud og i udgangspunktet er uopsigelig fra botilbuddets og kommunens side. Kommunerne efterspørger i dag navnligt midlertidige botilbud, jf. Servicelovens § 107.

 

Belægningen på Sct. Mikkel er for nuværende stabil på omkring fuld belægning, men der skal generelt mere til, før kommunerne vælger at indskrive borgere i almenboligerne Sct. Mikkel. Som en etape 2 vil der på sigt blive arbejdet på at frikøbe almenboligerne Sct. Mikkel og omdanne disse til en boform, jf. Servicelovens § 107, midlertidige botilbud.

 

I forbindelse med ombygningen af Søndersøparken 5 etableres 15 lejligheder samt fællesfaciliteter i form af opholdsstuer og sanserum. Herudover ønskes administrative faciliteter, som kan imødekomme de begrænsede faciliteter i det eksisterende botilbud. Endvidere vil der i parterre blive etableret et cafémiljø. For at sikre en velfungerende drift på tværs af de to ejendomme skal der udarbejdes et attraktivt udeareal, som binder de to ejendomme sammen.

 

For god ordens skyld skal det nævnes, at Søndersøparken 5 er uafhængig af helhedsplanen for Søndersøparken, da Sct. Mikkel (Søndersøparken 3) ligger mellem Søndersøparken 5 og psykiatrien (Søndersøparken 1). Ejendommen er derfor ikke en mulighed i forbindelse med en eventuel tilbygning, og et nybygningsscenarie vil heller ikke kunne placeres her.

 

Til orientering er case-beskrivelse (businesscase) for projektet vedlagt.

 

Økonomi og finansiering

Den foreslåede ombygning af Søndersøparken 5 er budgettet til en anlægsudgift på 16,0 mio. kr., hvoraf 0,8 mio. kr. til inventar/køkkenmaskiner m.v. vil blive finansieret og afskrevet over botilbuddets driftsmidler. Trækket på socialområdets anlægsramme er således budgetteret til 15,2 mio. kr. fordelt på 2020 og 2021.

 

Der søges her alene om en projekteringsbevilling på 1,0 mio. kr. jævnfør nedenstående bevillingsskema. Den resterende del af anlægssummen søges efter endt projekteringsfase.

 

 

 

Der vil efter udmøntningen restere 18,1 mio. kr. på rammen til udvikling af sociale tilbud.

 

Tids- og procesplan

Der forventes en samlet udførelsestid på cirka 14 måneder efter beslutningstidspunktet, hvorfor bygningen forventes at kunne tages i brug til botilbudsformål medio 2021.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at botilbuddet Sct. Mikkel udvider sin kapacitet med 15 døgnpladser jævnfør Servicelovens § 107, og

 

at der gives projekteringsbevilling og afsættes rådighedsbeløb til rådgiverudbud og projektering jævnfør bevillingsskemaet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Lone Langballe, Nicolaj Bang og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-4-20

6. Midlertidig nedlukning af akutklinikker mv. *

Resume

Hospitalsledelserne i Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Randers har i forbindelse med beredskabssituationen omkring COVID-19 et ønske om at få mandat til at kunne nedlægge hele eller dele af aktiviteten i Akutklinikker og sundhedshuse med henblik på at udnytte personaleressourcerne mere effektivt på stamafdelingerne ved behov. Dette vil også få betydning for lægevagtsituationen, idet der ikke vil kunne opretholdes lægevagtkonsultationer i Silkeborg, Grenaa, Skive, Ringkøbing og eventuelt Holstebro. Patienterne vil i stedet få besøg af kørende vagtlæge.

Direktionen indstiller,

at hospitalsledelserne på Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Randers får mandat til at nedlukke akutklinikfunktionerne i Ringkøbing, Skive, Grenaa og Silkeborg midlertidigt med henblik på at kunne anvende personaleressourcerne på akuthospitalerne, hvis behovet opstår,

 

at patienter med mindre skader, der sædvanligvis ville være henvist til akutklinikkerne i givet fald i stedet henvises til akutafdelingerne i Randers, Viborg eller Herning, eller henvises til skadefunktionen i Holstebro,

 

at vagtlægefunktionen i Ringkøbing, Skive, Grenaa og Silkeborg i givet fald, og i takt med midlertidig nedlukning af akutklinikkerne, midlertidigt lukkes ned, og at patienter der har behov for vagtlægehjælp i de pågældende områder, i stedet vil blive tilset af kørende vagtlæge,

 

at hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest får bemyndigelse til at beslutte, at den sygeplejerske, der assisterer vagtlægen i Holstebro, midlertidigt bedst anvendes til funktioner andre steder på hospitalet,

 

at vagtlægefunktionen i Holstebro i givet fald lukkes ned midlertidigt, og at patienterne i stedet får besøg af kørende vagtlæge,

 

at jordemoderkonsultationer mv. i sundhedshusene opretholdes,

 

at mulighed for lokal blodprøvetagning fortsat opretholdes lokalt i Skive, Silkeborg, Grenaa, Lemvig, Tarm og Brande,

 

at hospitalsledelserne får accept til at nedlukke for aktiviteten i relation til blodprøvetagning, hvis situationen pludselig skulle ændre sig, og det vurderes, personalet kan anvendes mere rationelt centralt,

 

at hospitalsledelserne får bemyndigelse til at nedlukke for aktiviteten i relation til decentral røntgenaktivitet på matriklerne i Skive, Ringkøbing, Lemvig og Tarm midlertidigt ved behov,

 

at hospitalsledelsen får bemyndigelse til at lukke den røntgenaktivitet, der er knyttet til akutklinikfunktionen i Grenaa i vagttid ved behov, men at muligheden for opretholdelse af dele af røntgenaktiviteten i Grenaa holdes åben, af hensyn til skærmning af patienterne,

 

at Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers får mulighed for at justere røntgenaktiviteten i Grenaa efter behov,

 

at regionsrådet løbende orienteres, efterhånden som det bliver nødvendigt at nedlukke aktivitet i akutklinikkerne,

 

at ovennævnte initiativer, hvis de iværksættes, får midlertidig karakter, og i første omgang gælder frem til den 1. maj 2020. Frem mod 1. maj vurderes behovet for eventuel nedlukning af aktiviteten i akutklinikkerne løbende. Der gives en status til regionsrådet i god tid inden 1. maj

Sagsfremstilling

Baggrund

Akutklinikkerne blev etableret som udløber af akutplanen fra 2007, hvor det i øvrigt blev besluttet at samle indgangen for akut syge patienter på fem akuthospitaler. Formålet med akutklinikkerne blev dengang beskrevet som et tilbud til borgere med lettere sygdom eller skade, med henblik på at undgå unødig lang transporttid til behandling. I forbindelse med etableringen forventedes også, at en del af vagtlægens hjemmebesøg kunne konverteres til besøg i Akutklinikken. Akutklinikkerne blev placeret på matrikler, hvor der også foregår ambulant hospitalsaktivitet.

 

Adgang til behandling på akutklinik forudsætter forudgående visitation af egen læge eller vagtlæge.

 

Opgaverne i akutklinikkerne omfatter i dag to typer af funktioner:

  • Fremskudte skadestuebesøg (småskader)
  • Assistance til vagtlægerne (småskader og medicinsk behandling)

 

Aktuel situation

Hospitalsledelserne i Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Randers har et ønske om midlertidigt at få mandat til at nedlægge hele eller dele af aktiviteten i Akutklinikker og sundhedshuse ved behov, med henblik på at udnytte personaleressourcerne mere effektivt på stamafdelingerne i forbindelse med udbrud af COVID-19.

 

I et vist omfang er dette allerede sket. Det gælder fx planlagt aktivitet på lige fod med neddrosling af øvrig planlagt aktivitet på hospitalerne.

 

En række aktiviteter er dog stadig opretholdt. Dette gælder ikke mindst akutklinikkerne, men også jordemoderkonsultationer.

 

Der er vedlagt et bilag, der beskriver forskellige situationer/scenarier, der vil kunne medføre, at hospitalsledelserne får behov for at udnytte mandatet om midlertidig nedlukning af akutklinikker mv.

 

Varighed af nedlukning af aktivitet

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere varigheden af den midlertidige nedlukning. Det er dog væsentligt at understrege, at eventuel nedlukning af akutklinikker foreslås på grund af den ekstraordinære situation i forbindelse med COVID-19. Midlertidig nedlukning af akutklinikkerne danner ikke præcedens for efterfølgende tilrettelæggelse af de akutte tilbud i Holstebro, Silkeborg, Ringkøbing, Skive og Grenaa, eller for øvrig aktivitet der normalt foregår i sundhedshusene. Den midlertidige nedlukning af aktiviteten i akutklinikkerne har heller ikke betydning for Akutaftalen mellem Region Midtjylland og de praktiserende læger, når situationen vedrørende COVID-19 normaliseres. I første omgang gælder nedlukningen frem til den 1. maj 2020. Frem mod den 1. maj vurderes behovet for eventuel forlængelse af nedlukning af aktiviteten i akutklinikkerne. Der gives en status til regionsrådet i god tid inden 1. maj.

 

Ønske om ændringer/fastholdelse af aktivitet i sundhedshusene

Overordnet set har hospitalsledelserne aktuelt følgende ønsker i forhold til at opretholde henholdsvis få mandat til midlertidigt ved behov at stoppe aktiviteter i akutklinikker og sundhedshuse.

 

Hospitalsledelserne i Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Randers er enige om, at det vil være relevant – indtil videre - at opretholde jordemoderkonsultationer/GYN/Obs-funktioner.

 

Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Randers vil også gerne opretholde mulighed for blodprøvetagning i sundhedshuse/akutklinikker. Men det kan blive nødvendigt at lukke ned med kort varsel. Derfor vil hospitalsledelserne gerne have accept til at nedlukke for aktiviteten i relation til blodprøvetagning, hvis situationen pludselig skulle ændre sig, og det vurderes, at personalet kan anvendes mere rationelt centralt.

 

For Hospitalsenheden Vest gælder foreløbig opretholdelse af blodprøvetagning decentralt for matriklerne i Lemvig, Tarm og Brande. Blodprøvetagningen i Ringkøbing foretages primært af sygeplejersken i Akutklinikken. Såfremt der lukkes for Akutklinikken i Ringkøbing, vil det ikke længere være muligt at få taget blodprøver i Ringkøbing.

 

På Regionshospitalet Skive vil Hospitalsenhed Midt gerne opretholde mulighed for CT-skanning samt en reduceret aktivitet i Klinik for lungesygdomme til patienter obs. lungecancer, tuberkulose m.v. samt evt. andre uopsættelige aktiviteter. Desuden vil der fortsat være neurorehabilitering ved Regionshospitalet Skive, ligesom Fertilitetsklinikken fortsætter igangværende behandlinger, men derudover har iværksat reduceret aktivitet.

 

Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers vil gerne have mulighed for at lukke den røntgenaktivitet, der er knyttet til akutklinikfunktionen i vagttid, men overvejer stadig om det kan være relevant at opretholde dele af røntgenaktiviteten i Grenaa af hensyn til skærmning af patienterne. Hospitalsledelsen vil derfor gerne have mulighed for at justere røntgenaktiviteten i Grenaa efter behov.

 

Det foreslås således, at hospitalsledelserne ved behov får mulighed for midlertidigt at nedlukke aktivitet i akutklinikker og sundhedshuse udover ovennævnte. Af vedlagte bilag ses, at aktiviteten på de pågældende matrikler er lille, samt at den i de seneste dage har været faldende.

 

Det foreslås således, at der udover blodprøvetagning/øvrig biokemi og jordemoderfunktioner gives mulighed for at lukke ned på de decentrale matrikler i Grenaa, Ringkøbing, Tarm og Lemvig ved behov.

 

Hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt foreslås at få mulighed for at indstille Akutklinikaktiviteterne i Skive og Silkeborg ved behov. I Skive opretholdes i givet fald alene de ovenfor nævnte funktioner.

 

Såfremt Akutklinikkerne lukkes ned, vil det ikke længere være muligt at bistå lægevagten på matriklerne i Ringkøbing, Grenaa, Skive og Silkeborg.

 

Derudover melder hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest ind, at det vil være en stor hjælp, hvis der ikke skal afsættes sygeplejersketid i Holstebro til at hjælpe vagtlægerne med lægevagtopgaver.

 

Midlertidig lukning af de ovenfor beskrevne tilbud vil medføre frigørelse af især sygeplejerske- og radiografressourcer. Der vil dog også frigøres sekretærressourcer og serviceassistenter. Da aktiviteten i akutklinikkerne i forvejen er faldende, vil relativ få patienter blive berørt af de midlertidige nedlukninger. Mulighed for frigørelse af personaleressourcer og hidtidig aktivitet er beskrevet i vedlagte bilag.

 

Udfordringer i forhold til lægevagten og ulemper for patienterne

Lægevagt konsultationer i akutklinikkerne, herunder varetagelse af det lægefaglige ansvar i vagttiden, er en del af den samlede Akutaftale med de praktiserende læger i Region Midtjylland. Andre dele af aftalen omfatter telefonvisitation af alle ikke livs-truende akutte sundhedstilstande i regionen. En del af aftalen indebærer, at sygeplejerskerne i akutklinikkerne (og i akutafdelingerne) hjælper vagtlægerne med at tage imod og behandle patienterne.

 

Det må forventes, at en situation, hvor regionen vælger at trække sygeplejerskerne midlertidigt ud af akutklinikkerne, vil medføre, at vagtlægerne heller ikke længere vil have lægevagtkonsultationer på akutklinikkerne. Begrundelsen, for at lægevagten på de mindre akutklinikker må lukke, såfremt sygeplejerskeassistancen forsvinder fra akutklinikkerne, er patientsikkerhedsmæssig. Hvis der ikke er en fast bemanding, er der risiko for, at meget syge patienter møder op til en lukket dør. Formanden for Lægevagtudvalget mener ikke, dette er forsvarligt. Borgerne skal hellere blive i eget hjem, til den kørende læge kan aflægge besøg. Efter corona-udbruddet oplever lægevagten, at der er mindre at lave, hvorfor det ikke er et problem at skulle foretage flere hjemmebesøg. Skader vil skulle sendes ind til de større lokationer.

 

For patienterne vil det betyde, at de får længere til behandling af småskader, og at de kan risikere at skulle køre længere for undersøgelse i en lægevagtkonsultation, hvis problemstillingen ikke kan håndteres i patientens hjem.

 

Samtidig kan samling af patienterne på akuthospitalerne måske indebære større smitterisiko. Som det fremgår af ovenstående, er det dog relativt få patienter, der vil blive berørt af den midlertidige nedlukning.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

at eventuelle politiske beslutninger først træffes senere, hvis der opstår et konkret behov. Politiske møder indkaldes i givet fald med kort varsel.

 

Lone Langballe, Nicolaj Bang og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen