Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 2. april 2020 kl. 14:30
i Videomøde

Alle var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 16.55.

 

Mødet blev afviklet som videomøde

 

Åben tillægsdagsorden blev behandlet efter den almindelige åbne dagsorden.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Forslag til forbedringer i behandling for høretab
3 Samling af åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Viborg
4 Skanderborg Sundhedshus: status for anlægsprojekter
5 Grenaa Sundhedshus: status for projekt vedrørende renovering af lokaler til lægepraksis
6 Godkendelse af priskatalog for egenbetaling på hospitalerne
7 Ansøgning om fælles udleveringstilladelser på medicin i almen praksis ved forsyningssvigt
8 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2019
9 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2019
10 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019
11 Kvartalsrapport DNU-Forum pr. 31. december 2019
12 Forslag om ændret procedure for anlægsregnskaber
13 Godkendelse af nye målindikatorer på socialområdet
14 Godkendelse af målbillede for Regional Udvikling
15 Godkendelse af Samspil 2030 om sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland
16 Ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2020
17 Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje
18 Orientering om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter
19 Justering af kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen
20 Henvendelse fra Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen med forslag om Kærshovedgård
21 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jacob Klærke om interne skoler
22 Godkendelse af politisk deltagelse i Nordisk Folkesundhedskonference *
23 Godkendelse af politiske deltagere på ENCORE-konference*
24 Anmodning om orlov fra regionsrådet
25 Forslag om ændring af regler for foretræde for de stående og midlertidige udvalg
Sagnr.: 1-00-2-18

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Status på corona-situationen

Administrationen orienterede om status.

 

Justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplanen

Høringsfristen forlænges til ultimo juni 2020 på grund af corona-situationen. Derfor skal der fastsættes en ny tidsplan for den politiske behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-4-06-V

2. Forslag til forbedringer i behandling for høretab

Resume

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at afsætte midler til at styrke behandlingen for høretab. Det foreslås, at Region Midtjylland øger kapaciteten til behandling af kompliceret høretab på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. 

Hospitalsudvalget indstiller,

at kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling øges med 500 ekstra behandlinger i 2020 og  670 ekstra behandlinger årligt i 2021 og frem,

 

at der i fordelingen af aktiviteten tages hensyn til den længere ventetid på Aarhus Universitetshospital, og

 

at administrationen forud for forretningsudvalgets behandling af sagen beskriver et forslag, hvor den ekstra aktivitet til kompliceret høreapparatbehandling fordeles med henholdsvis 1/3 af aktiviteten til Hospitalsenheden Vest og 2/3 af aktiviteten til Aarhus Universitetshospital og et andet fordelingsforslag, hvor der ikke er behov for at investere i en ny høreboks i Holstebro.  

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at afsætte 3 mio. kr. årligt til at styrke behandlingen for høretab og sikre, at flere patienter kan behandles for deres høretab. Nedenfor præsenteres forslag til udmøntning af de ekstra 3 mio. kr. til høreområdet.

 

Høreapparatbehandling af voksne kan inddeles i to kategorier:

a) kompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne

b) ukompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne, men hvor borgerne også har mulighed for at vælge høreapparatbehandling på privat høreklinik med offentligt tilskud.

 

Patienter med kompliceret høretab har således ingen mulige alternativer til et offentligt tilbud. Det foreslås på den baggrund, at kapacitetsudvidelsen prioriteres til borgere med kompliceret høretab, og at aktivteten fordeles ligeligt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

 

Fysisk kapacitet til udvidelse af behandling af kompliceret høretab

Aarhus Universitetshospital har i de nuværende faciliteter kapacitet til at kunne levere op til ca. 550 ekstra behandlinger årligt uden yderligere investeringer.

 

Hospitalsenheden Vest har ikke mulighed for at udvide yderligere i de nuværende faciliteter uden en investering i ekstra hørebokse. Det indstilles derfor, at Hospitalsenheden Vest udvider med en ekstra høreboks på klinikken i Holstebro. Høreboksen kan indrettes i et nuværende kontor og udstyret koster 0,7 mio. kr. Udvidelsen er hensigtsmæssig, fordi høreklinikken i Holstebro forventes at blive i de nuværende lokaler, når resten af hospitalet flyttes til Gødstrup. Der er således indgået en femårig lejeaftale for høreklinikken, som er gældende fra medio 2021, hvor hospitalsbygningerne overdrages til Holstebro Kommune.

 

Når udvidelsen er færdig, vil den fysiske behandlingskapacitet i Hospitalsenheden Vest være udvidet til at kunne rumme op til ca. 500 ekstra høreapparatbehandlinger for kompliceret høretab om året.

 

Forslag til udvidelse af aktivitet

Det indstilles, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest gives en bevilling til at udvide den komplicerede høreapparatbehandling.

 

Udvidelsen kan igangsættes den 1. april 2020, og således kan kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling udvides med ca. 500 behandlinger i 2020, der fordeles ligeligt mellem hospitalerne svarende til 0,425 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital og 0,425 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest. Derudover afsættes 1,45 mio. kr. til indkøb af høreapparater. I 2020 afsættes slutteligt 0,7 mio. kr. til etablering af en høreboks på Regionshospitalet Holstebro.

 

Fra 2021 og frem vil udvidelsen andrage i alt 3 mio. kr. om året og vil give 670 ekstra behandlinger for kompliceret høretab. Derudover afsættes ca. 1,9 mio. kr. til indkøb af høreapparater.

 

Tabel 1. Bevillingsskema

Note. Bevillingen til Hospitalsenheden Vest i 2020 indeholder 0,7 mio. kr. til etablering af en ekstra høreboks på klinikken i Holstebro og 0,425 mio. kr. til at udvide den komplicerede høreapparatbehandling.

 

Et alternativ til ovenstående forslag vil være at udvide kapaciteten for borgere med ukompliceret høretab. Der findes forskellige muligheder for at udvide kapaciteten for ukompliceret høretab, som regionsrådet også blev præsenteret for den 25. september 2019 i forbindelse med kapacitetsudvidelsen i 2019. Det drejer sig om en udvidelse på regionens høreklinikker, indgåelse af aftale med de privatpraktiserende øre-, næse-, halslæger samt mulighed for at udvide den eksisterende aftale med Center for Kommunikation i Herning.

 

Udvidelsen i 2019 på  regionens høreklinikker omhandlede, at behandlingen blev udvidet med en fordeling på ca. 50/50 komplicerede og ukomplicerede høretabsbehandlinger. Hvis den kommende udvidelse sker på disse vilkår, vil det medføre en årlig udvidelse med ca. 360 komplicerede og 360 ukomplicerede høreapparatbehandlinger på regionens høreklinikker.  

 

Pres på høreområdet

Generelt er behovet for ekstra høreapparatbehandlinger i disse år stigende, og i 2019 var der merudgifter til tilskud til høreapparatbehandling hos private høreklinikker på 4 mio. kr. og merudgifter til indkøb af høreapparater på offentlige høreklinikker med 8 mio. kr., en stigning på 19 % i forhold til 2018. Merudgifterne på i alt 12 mio. kr. er opstået på trods af, at regionsrådet i 2019 tilførte 3,7 mio. kr. til puljen for høreapparater i forbindelse med udmøntning af finanslovsmidlerne til høreområdet. De fremadrettede merudgifter til høreapparater er indarbejdet i budgettet for praksisområdet fra 2020 og frem.

 

I 2019 var der i Region Midtjylland ca. 330.000 borgere i alderen over 60 år, og ca. 9.000 borgere blev i 2019 behandlet med høreapparater på en af regionens høreklinikker. Da høreapparatbehandlingen i stor udstrækning efterspørges af borgere over 60 år, kan en fremskrivning af aldersgruppen bruges til et estimat for den forventede stigning i behandlingsbehovet. I 2025 forventes det, at der er ca. 365.000 borgere, der er ældre end 60 år, hvilket er en stigning på 10,6 % i forhold til 2019. 

 

På baggrund af befolkningsfremskrivningen må det forventes, at antallet af patienter i Region Midtjylland, der har behov for behandling med høreapparat, i perioden frem mod år 2025, vil stige svarende til den procentvise befolkningstilvækst. En tilsvarende stigning må forventes i tilskuddet til høreapparatbehandling hos de private hørecentre. I 2018 udbetalte Region Midtjylland tilskud til behandling af ca. 8.900 borgere på de private høreklinikker, hvilket kostede ca. 52,6 mio. kr. i tilskud. Lang ventetid på offentlig høreapparatbehandling må forventes at bidrage til en vækst i det private tilskud. Der kan derfor også på længere sigt være behov for fortsat udvidelse af kapaciteten fx ved etablering af lokalklinikker eller samarbejde med andre aktører.  

 

I forhold til omfanget af og udviklingen i aktivitet vedrørende behandling af høretab i speciallægepraksis kan det oplyses, at det ikke er muligt kun at opgøre aktiviteter, der vedrører høretab. Samlet set har speciallægepraksis oplevet en stigning fra ca. 110.000 patienter i 2015 til 115.000 patienter i 2019. 

 

Udviklingen i aktiviteter skal ses i det lys, at de praktiserende øre-, næse-, halslæger i Region Midtjylland er underlagt et centralt økonomiprotokollat, der styrer, hvor meget udgifterne til speciallægepraksis i alt må være – og dermed hvor mange patienter, de kan se. Konsekvensen af dette er, at øre-, næse-, halslægernes aktivitet stort set holdes på samme niveau fra år til år.

 

Region Midtjylland har primo 2020 initieret et samarbejde med Borgerdesign om at gennemføre en analyse på høreområdet, der skal afdække patienternes benyttelse af høreapparater, herunder deres udfordringer med det udleverede udstyr.   

 

Seneste kapacitetsudvidelse

I 2019 besluttede regionsrådet at styrke høreapparatbehandlingen ved at udvide behandlingskapaciteten på regionens høreklinikker. Udvidelsen var afledt af, at der i finansloven for 2019 på landsplan blev afsat 25 mio. kr. årligt i årerne 2019 til 2022 til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling. Region Midtjyllands andel af midlerne er 5,4 mio. kr. årligt. Udvidelsen har medført, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest gennemfører 1.305 ekstra patientforløb om året i perioden. 

 

Region Midtjylland har i løbet af 2019 udvidet behandlingskapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter høreapparatbehandlinger. Region Midtjyllands høreklinikker har i 2019 udleveret 2.516 flere apparater end i 2018 - en stigning på ca. 26%.

 

Ventelisterne er i perioden fra 1. januar 2019 til 1. januar 2020 faldet fra mellem 48 og 91 uger til mellem 23 og 89 uger, og antallet af patienter på venteliste er totalt set faldet fra 8.822 til 6.901 patienter. Samlet set har Region Midtjyllands høreklinikker udvidet aktiviteterne mere end det, regionsrådet besluttede i 2019.

 

Bilag 1 redegør for udviklingen i udleveringer, ventetider og antal patienter på venteliste fordelt på Region Midtjyllands behandlingssteder.

 

Hospitalsenheden Vest har ikke mulighed for at opdele ventelisterne på henholdsvis kompliceret og ukompliceret høretabsbehandling, da aktiviteterne foregår i de samme klinikker og registreres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens definitioner, der ikke skelner mellem kompliceret/ukompliceret høretab. På Aarhus Universitetshospital behandles de komplicerede patienter på Audiologisk Klinik i Peter Sabroes Gade og oplysningerne herfra vedrører kun komplicerede patienter. 

 

Begge afdelinger oplyser, at afdelingerne foretager en lægefaglig vurdering i forhold til de enkelte patienters høretab, og der er typer af patienter med særlige behov, der behandles hurtigere end de øvrige. Dette vedrører eksempelvis børn under 18 år med kompliceret høretab. Disse patienter behandles typisk inden for seks til otte uger. 

 

De enkelte høreklinikkernes ventetider er afhængig af klinikkernes kapacitet og efterspørgslen efter behandling. Klinikkernes kapacitet er bestemt ved antallet af hørebokse og antal audiologiassistenter pr. klinik. En audiologiassistent kan behandle ca. 500 patienter om året. Vakancer hos audiologiassistenterne kan få betydning for klinikkernes behandlingskapacitet, fordi det sjældent er muligt at rekruttere færdiguddannede audiologiassistenter. Løsningen er så, at nye medarbejdere oplæres. I oplæringsperioden er audiologiassistenterne mindre produktiv end en erfaren audiologiassistent. Det tager to år at udlære en audiologiassistent og først derefter har klinikken igen fuld kapacitet. 

 

Beskrivelse af andre fordelingsforslag

Hospitalsudvalget har i forbindelse med behandling af sagen anmodet administrationen om at beskrive to alternative fordelingsforslag, hvor fordelingen af midler til behandling af kompliceret høretab i højere grad tager hensyn til den længere ventetid på Aarhus Universitetshospital.

For det første anmodede udvalget om, at der beskrives et forslag, hvor den ekstra aktivitet til kompliceret høreapparatbehandling fordeles med henholdsvis 1/3 af aktiviteten til Hospitalsenheden Vest og 2/3 af aktiviteten til Aarhus Universitetshospital. Herudover ønskede udvalget, at der beskrives et forslag, hvor fordelingen bevirker, at der ikke er behov for at investere i en ny høreboks i Holstebro. En beskrivelse af fordelingsforslagene fremgå af vedlagte bilag.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til at øge aktiviteterne vedrørende kompliceret høreapparatbehandling på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest godkendes,

 

at der i 2020 bevilges 0,7 mio. kr. til anskaffelse af inventar og udstyr til høreklinikken i Holstebro, og

 

at der gives bevilling jf. bevillingsskemaet, tabel 2.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling øges med 500 ekstra behandlinger i 2020 og 670 ekstra behandlinger årligt i 2021 og frem,

 

at aktiviteten fordeles med 1/3 til Hospitalsenheden Vest og 2/3 til Aarhus Universitetshospital, svarende til en helårsvirkning på henholdsvis 223 og 447 behandlinger,

 

at der i 2020 bevilges 0,7 mio. kr. til anskaffelse af inventar og udstyr til høreklinikken i Holstebro, og

 

at der gives bevilling jf. bevillingsskemaet, tabel 1 i bilag 2.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget udsatte den 3. februar 2020 sagen, da der blev efterspurgt yderligere oplysninger om høreapparatbehandlingens kapacitet i Region Midtjylland.

 

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at afsætte 3 mio. kr. årligt til at styrke behandlingen for høretab.

 

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

 

Regionsrådet udmøntede den 25. september 2019 midler til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-205-07

3. Samling af åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Viborg

Resume

I Region Midtjylland varetages al åreknudebehandling i Hospitalsenhed Midt. Pr. 1. april 2019 samlede Hospitalsenhed Midt åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Silkeborg. Speciallægekapaciteten er imidlertid ikke tilstrækkelig til at løfte opgaven, hvorfor der er lang og stigende ventetid til udredning og behandling af åreknuder i Region Midtjylland. Hospitalsenhed Midt påtænker derfor snarest at samle åreknudebehandlingen med de øvrige karkirurgiske funktioner på Regionshospitalet Viborg med henblik på at kunne udnytte den lægefaglige kapacitet bedre, styrke det faglige fællesskab og forbedre mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling til gavn for patienterne og dermed også styrke rekrutteringsmulighederne.

Hospitalsudvalget indstiller,

at åreknudebehandlingen samles på Regionshospitalet Viborg, og

 

at administrationen arbejder videre med at finde aktiviteter, der kan bidrage til udnyttelsen af den fysiske kapacitet på Regionshospitalet Silkeborg.

Sagsfremstilling

Som regionsrådet blev orienteret om pr. mail den 18. februar 2020 er der i øjeblikket store kapacitetsproblemer i forhold til varetagelsen af åreknudebehandlingen i Region Midtjylland.

 

I et forsøg på at finde en midlertidig løsning på kapacitetsproblemerne har Hospitalsenhed Midt været i dialog med en række karkirurger om at varetage åreknudebehandlingen på konsulentbasis. Hospitalsenhed Midt har under de givne betingelser ikke kunnet opnå en aftale med konsulenterne om aflønning.

 

På den baggrund har ledelsen i henholdsvis Kirurgi, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg vurderet, at der samlet set kan opnås en bedre ressourceudnyttelse ved at flytte åreknudebehandlingen fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg, hvor funktionen samles med de øvrige karkirurgiske funktioner.

Hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt påtænker på den baggrund snarest at samle de karkirurgiske funktioner på Regionshospitalet Viborg. Hospitalsenhed Midt har fortsat en vision om at etablere et åreknudecenter, som understøttes af forskning, udvikling og uddannelse inden for området, men dette vil kunne ske med udgangspunkt i en fysisk placering i Viborg.

 

Den 18. februar modtog regionsrådet en skriftlig orientering om en forestående proces vedrørende mulighederne for at etablere én karkirurgisk afdeling. Af orienteringen fremgik det, at regionsrådet vil blive præsenteret for resultatet af processen på mødet i juni. Da processen involverede et møde med det tværfaglige specialeråd for karkirurgen, er arbejdet udsat med henblik på at forebygge spredning af coronavirussen. Regionsrådet vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.

 

Flytningen af åreknudebehandlingen vil medføre ledig fysisk kapacitet på Regionshospitalet Silkeborg. Administrationen er derfor i dialog om mulighederne for at flytte aktivitet til Regionshospitalet Silkeborg. Konkret ses der på mulighederne for at hjemtage en del af den ortopædkirurgiske aktivitet, der i dag går ud i privat regi. Det er især patienter fra Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospitals optageområder, der behandles på privathospitaler.

 

Kapacitetsproblemerne, midlertidige løsningsforslag og fordelene ved at samle Hospitalsenhed Midts karkirurgi på Regionshospitalet Viborg beskrives kort herunder.

 

Kapacitetsproblemer

Aktuelt mangler Hospitalsenhed Midt tre speciallæger i karkirurgi. Dertil kommer, at der over den kommende tid vil være yderligere nedgang i speciallægekapaciteten som følge af orlov, barselsorlov og aldersbestemt fratrædelse. Først i marts 2021 vil man under de nuværende forudsætninger og uden nyansættelser være tilbage på det nuværende niveau. På den baggrund har den karkirurgiske funktion i Hospitalsenhed Midt været nødsaget til at prioritere patienter med størst behov.

 

Antallet af åreknudebehandlinger er faldet fra 2.827 i 2017 til 1.837 i 2019 svarende til et fald på 35 %. Den gennemsnitlige ventetid til behandling er det seneste år steget fra 31 dage i februar 2019 til 232 dage i januar 2020.

 

På baggrund af den stigende ventetid til behandling for åreknuder har Sundhedsstyrelsen henvendt sig til Region Midtjylland  med henblik på at få oplyst, hvorvidt disse kapacitetsudfordringer også gælder varetagelsen af regionsfunktion 6: Behandling af recidiv af åreknuder og åreknuder med komplikationer, og hvordan ventetiden i givet fald nedbringes. Region Midtjylland har meddelt Sundhedsstyrelsen, at det er korrekt, at der i øjeblikket er kapacitetsudfordringer inden for karkirurgien i Region Midtjylland. Patienterne prioriteres efter kliniske symptomer og ikke efter, om patienten skal behandles på hovedfunktionsniveau eller regionsfunktionsniveau. Region Midtjylland er fortsat i dialog med Sundhedsstyrelsen om varetagelsen af regionsfunktionen. Flytningen af karkirurgien til Regionshospitalet Viborg kan være med til at sikre, at Region Midtjylland også fremadrettet kan varetage regionsfunktionen.

 

Forsøg på at indgå aftale med konsulenter som midlertidig løsning

Hospitalsenhed Midt har tidligere haft en lokalaftale om konsulentydelser inden for åreknudebehandling, hvor aflønningen var baseret på stykpris og delvist en fast dagstakst.

 

Med udgangspunkt i et ønske om bedre at kunne styre omkostningerne og Region Midtjyllands ønske om generelt at nedbringe de høje aflønninger, har Hospitalsenhed Midt tilbudt konsulenterne en fast dagstakst. Det er ikke lykkedes at nå til enighed om de ændrede vilkår.

 

Fordele ved at samle karkirurgien på Regionshospitalet Viborg

Det forventes, at ressourcerne kan udnyttes mere effektivt, bl.a. ved at nyhenviste patienter kan ses af karkirurger på tidspunkter, hvor det passes ind i forhold til det øvrige karkirurgiske program. De få patienter, der har brug for et operativt indgreb, kan på tilsvarende vis passes ind i ledige tider i operationsprogrammet.

 

Der vil endvidere være bedre muligheder for at inddrage uddannelseslæger i behandlingen af åreknuder, hvilket både øger kapaciteten og styrker mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling. Det faglige fællesskab vil desuden blive styrket, fordi alle karkirurger har mulighed for at være en del af dette. Den enkelte får desuden flere faglige udviklingsmuligheder, fordi der både kan udføres åreknudebehandlinger og øvrige karkirurgiske opgaver. Dette forventes at styrke rekrutteringsmulighederne.

 

Den forventede øgede kapacitet vil gavne patienterne, idet flere kan behandles med kortere ventetid. Det forventes endvidere, at nogle patienter kan komme til forundersøgelse og behandling samme dag, så de får færre fremmøder. Endelig vil de patienter, der både har åreknuder og sår, få gavn af, at eksperterne er samlet ét sted. 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at åreknudebehandlingen samles på Regionshospitalet Viborg, og

 

at administrationen arbejder videre med at finde aktiviteter, der kan bidrage til udnyttelsen af den fysiske kapacitet på Regionshospitalet Silkeborg.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Spar 2015-19: Åreknudebehandlingen flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og varetages dels på Regionshospitalet Silkeborg og dels på Regionshospitalet Viborg.

 

Budget 2019: Der vedtages en besparelse på karkirurgien, som medfører en ændret arbejdsdeling mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.

 

Regionsrådsmødet den 27. marts 2019: Regionsrådet orienteres om, at Hospitalsenhed Midt samler al åreknudebehandling i Friklinikken på Regionshospitalet Silkeborg pr. 1. april 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

4. Skanderborg Sundhedshus: status for anlægsprojekter

Resume

Der er både i 2018 og 2019 søgt og tildelt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus. Skanderborg Kommune har i december 2019 godkendt et Kommuneplantillæg for Sundhedshuset, som sammen med en række tekniske krav er med til at udfordre projektøkonomien.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om status for anlægsprojekter i Skanderborg Sundhedshus tages til efterretning.

 

 

Annette Roed (A) og John G. Christensen (A) indstiller,

 

at scenarie B vælges, hvor 2018-projektet gennemføres med en række justeringer, inden for den afsatte 2018-økonomi, og

 

at 2019-projektet standses, og de 3,1 mio. kr., der er modtaget i tilskud vedrørende projektet, refunderes til staten.

 

 

Rasmus Foged (Å) og Mikkel Rasmussen (P) indstiller,

 

at scenarie A vælges, hvor både 2018- og 2019-projektet gennemføres som planlagt, og

 

at den manglende finansiering på ca. 1 mio. kr. anvises fra huslejepuljen.

 

 

Christian Møller-Nielsen (V), Finn Thranum (V) og Ulrich Fredberg (V) tog et foreløbigt forbehold.

 

Lone Langballe og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er i to omgange søgt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus.

 

Projektet, der blev ansøgt i 2018, indeholder tagrenovering, etablering af en flerlægepraksis i en del af tagetagen (fløj A), rokade af en række funktioner i tagetagen samt udstyrsinvesteringer. Samlet udgift ca. 7,6 mio. kr.

 

Regionsrådet besluttede i februar 2019, at der samtidig med 2018-projektet skal etableres handicapvenlig elevator-adgang til tagetagen samt renoveres den del af taget, som ikke er indeholdt i 2018-puljeprojektet. Samlet udgift ca. 4,1 mio. kr.

 

Det blev besluttet også at søge 2019-puljen for at kunne indrette yderligere en flerlægeklinik i den endnu ikke udnyttede del af tagetagen (fløj C). Budget vurderet til 3,1 mio. kr. Der blev givet fuldt tilsagn til projektet fra statens pulje i 2019.

 

*Flerlægepraksissen medfinansierer 1 mio. kr. mod et tilsvarende nedslag i huslejen de første 3 år, reelt er det således Sundhedshusenes huslejepulje, der medfinansierer udgiften via reducerede indtægter.

 

Der har i efteråret 2019 været dialog med Skanderborg Kommune, da den oprindelige kommuneplan ikke tillod ændring af tagetage til en fuld etage. I det Kommuneplantillæg, som Skanderborg Byråd godkendte i december 2019, er der blevet stillet en række krav til den visuelle udformning af tagetagen, som sammen med krav om mekanisk ventilation stillet i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling, afviger fra grundlaget for det oprindelige budget. Plangrundlaget er således med til at øge investeringsbehovet for det samlede projekt, som ikke længere kan rummes indenfor den anviste økonomi. Der er i processen givet indsigelse fra både regionen og lægeklinik til Skanderborg Kommune om den visuelle udformning, som delvist er blevet efterkommet i forbindelse med godkendelse af Kommuneplantillægget. Merudgifterne er nu jf. rådgivers budget opgjort til 1,2 mio. kr. til taget og 1,64 mio. kr. til ventilationen, i alt 2,84 mio. kr.

 

Der har efterfølgende været dialog mellem administrationen hos kommunen og regionen om den proces, der har kørt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplantillægget henholdsvis det udkast til bygningsudformning, som Kommuneplantillægget tager udgangspunkt i. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem parternes synspunkter, og det er derfor besluttet i fællesskab at afklare, hvordan samarbejde og kommunikation fremadrettet kan forbedres.

 

Når ovenstående krav skal indarbejdes i projekterne, er der en række følgeudgifter, som bør afholdes samtidig, da der er en væsentlig synergieffekt. Det drejer sig primært om tilpasninger af eksisterende installationer, opgjort samlet til 0,85 mio. kr., hvilket bør udføres samtidigt med om-/udbygning af ventilationsanlægget jf. kommunens krav. Ventilationsprojektet er allerede indeholdt i Helhedsplanen for Skanderborg Sundhedshus, som blev godkendt i 2015. Yderligere gøres opmærksom på en række nødvendige tekniske projekter i tagetagen (flytning af krydsfelt m.m.), som ikke har været indeholdt i projektforudsætningerne, og som samlet budgetteres til 0,25 mio. kr.

 

Den samlede økonomiske udfordring udgør således knapt 4 mio. kr. Rådgiver har opstillet besparelsesforslag for sammenlagt ca. 0,5 mio. kr. Det vurderes, at besparelserne vil forringe det endelige slutresultat, men at det dog er muligt at gennemføre det samlede projekt.

 

Der har på basis af den økonomiske udfordring været fornyet dialog mellem parterne i projektet. De indflyttende læger fra 2019-projektet har indvilget i at stille med op til 2,5 mio. kr. i medfinansiering mod at få et tilsvarende nedslag i den efterfølgende husleje. Aftalen vil være på vilkår svarende til tidligere indgåede aftaler i regionens sundhedshuse. Der resterer således en manko på ca. 1 mio. kr.

 

Skanderborg Kommune ønsker ikke at stille med yderligere medfinansiering til projektet, men det er aftalt i fællesskab at se på, hvordan der fremadrettet kan frigøres lokaler i Sundhedshuset, således at fremtidig indflytning af relevante aktiviteter kan foretages uden deraf følgende væsentlige anlægsinvesteringer.

 

Mulige scenarier

Scenarie A

Region Midtjylland anviser den manglende finansiering på ca. 1 mio. kr., og både 2018- og 2019-projektet gennemføres som planlagt. Der vil være mulighed for at anvise finansiering fra sundhedshusenes huslejepulje, som med udgangen af 2020 har et råderum på ca. 3,5 mio. kr. (heraf ca. halvdelen overført som uforbrugte midler fra 2019).

 

Scenarie B

Såfremt der ikke anvises supplerende finansiering vurderes det, at der kan være behov for at standse 2019-projektet og refundere de 3,1 mio. kr. til staten. Det vurderes dog, at det vil være muligt at gennemføre 2018-projektet med en række justeringer indenfor den afsatte 2018-økonomi. Tagrenoveringen af fløj C vil skulle reduceres væsentligt, og der vil ikke blive plads til lægeklinikken fra 2019-projektet. Der vil formentlig være en begrænset merudgift til forøgede rokader i Sundhedshuset som konsekvens af, at tagetagen kun bliver delvist ombygget. Som bilag til sagen er vedhæftet henvendelse fra den lægeklinik, som vil blive berørt af aflysning af 2019-projektet. Henvendelsen er sendt til Skanderborg Kommune den 25. november 2019 som respons på det Kommuneplantillæg, som var i høring på dette tidspunkt, med orientering til Region Midtjyllands udvalg for nære sundhedstilbud.  

 

Status på Sundhedshusenes huslejepulje

Ved fuld restfinansiering af Skanderborg-projekterne fra sundhedshusenes huslejepulje vil der restere ca. 2,5 mio. kr. til andre relevante projekter i 2020. I 2021 vil der samlet være ca. 2,4 mio. kr.

 

Der er som selvstændigt punkt på denne dagsorden behandling af sag vedrørende renovering af lokaler til lægepraksis i Grenaa Sundhedshus, herunder indstilling om at afklare behov om finansiering fra Sundhedshusenes huslejepulje til projektet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for anlægsprojekter i Skanderborg Sundhedshus tages til efterretning, og

 

at det drøftes, om der skal arbejdes videre for at anvise den manglende finansiering til at gennemføre begge projekter, eller om projekterne skal reduceres til den allerede anviste økonomi.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at scenarie A godkendes, hvorefter både 2018- og 2019-projektet gennemføres som planlagt, og

 

at den manglende finansiering op til 2,5 mio. kr. finansieres via anlægsrammen, mens de resterende midler findes efter aftale med henholdsvis Skanderborg Kommune og lægerne.

Tidligere Politisk Behandling

På møde den 5. februar 2020 udsatte udvalg for nære sundhedstilbud sagen med henblik på, at Region Midtjylland indgår i en dialog med Skanderborg Kommune om en mere rimelig fordeling af finansieringen af den skitserede merudgift.

 

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-19

5. Grenaa Sundhedshus: status for projekt vedrørende renovering af lokaler til lægepraksis

Resume

Der skal i denne sag tages stilling til den videre proces for anlægsprojektet i Grenaa Sundhedshus, herunder hvorvidt der skal prioriteres midler til restfinansieringen for projektet. Regionsrådet har tidligere besluttet at acceptere en række tilskud til projekter i sundhedshuse fra national pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Projektet i Grenaa Sundhedshus forudsætter en egenfinansiering, som nu er gjort op.

Udvalg for nære udvalg indstiller,

at sagen udsættes med henblik på at afklare prioriteringen af regionens anlægsmidler i forbindelse med budgetseminaret i maj 2020.

 

Udvalget anmodede herudover om, at Ældre- og Sundhedsministeriet forud for sagens behandling i forretningsudvalget kontaktes med henblik på at afklare muligheden for at udskyde den endelige tilbagemelding vedrørende tilsagnet om midler fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

 

Slutteligt ønskede udvalget at påpege, at projektets eventuelle gennemførelse bør forudsætte, at der kan indgås en lejeaftale med den alment praktiserende læge.

 

Lone Langballe og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Der var heraf oprindeligt ansøgt om 14 mio. kr. til Grenaa Sundhedshus, hvor ministeriet gav tilsagn om 9,3 mio. kr. til renovering af lokaler til en lægepraksis. Derudover var flytning af lokalpsykiatrien Grenaa Sundhedshus en del af ansøgningen med henblik på at gøre plads til lægepraksis – dette gav ministeriet ikke midler til. Lokalerne i Grenaa Sundhedshus står i dag urenoverede og tomme.

 

Der har siden Sundheds- og Ældreministeriets tilsagn om midler fra puljen pågået en mere detaljeret undersøgelse af projektets omfang samt muligheden for egenfinansiering i henholdsvis region og kommune. Dette arbejde har resulteret i vedlagte tilrettede projektbeskrivelse vedrørende etablering af ny lægepraksis.  

 

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet er opgjort til 16,6 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. til flytning af lokalpsykiatrien. Årsagen til, at prisniveauet for renoveringen af de tomme lokaler i Grenaa Sundhedshus ligger på det pågældende niveau, er, at Grenaa Sundhedshus er en ældre bygning, der generelt har behov for renovering for at leve op til de bygningsmæssige krav, såfremt der skal flytte en ny lejer ind i huset. Den oprindelige ansøgning på 14 mio. kr. var et bud baseret på erfaringspriser ved renovering af sammenlignelige lokaler i huset. Ved en konkret projektering af projektet ved en uvildig rådgiver i samarbejde med Regionshospitalet Randers, er det samlede budget nu, som skrevet ovenfor, opgjort til 16,6 mio. kr.

 

Det nye budget giver i forhold til det delvise tilsagn fra ministeriet en manko på 7,3 mio. kr., som det fremgår af vedlagte reviderede budget. Der er ikke umiddelbart mulighed for en nedskalering af projektet for at komme nærmere den tildelte finansiering fra ministeriet, da lægeklinikken har et ønske om at udnytte det fulde areal. Hvis projektet skal nedskaleres, vil det kræve, at der renoveres et mindre areal, hvilket lægeklinikken ikke er interesseret i.

 

Såfremt regionsrådet vælger at finansiere den resterende del af projektet, vil tidsplanen og investeringsprofilen i materialet blive revideret.

 

Mulige scenarier

Der resterer således behov for at anvise finansiering af ca. 7,3 mio. kr. Der har endnu ikke været dialog med lægeklinikken i forhold til medfinansiering af projektet, hvilket uddybes under afsnit om lejer. Såfremt lægeklinikken indvilliger i egenfinansiering, vil det forventeligt være ca. 1 mio. kr. Dette er dog ikke aftalt, hvorfor det ikke er en forudsætning for følgende scenarier.

 

Scenarie A

Region Midtjylland anviser den manglende finansiering på ca. 7,3 mio. kr., og projektet gennemføres. Der vil være mulighed for at anvise finansiering fra sundhedshusenes huslejepulje, som med udgangen af 2020 har et råderum på ca. 3,5 mio. kr. (heraf ca. halvdelen overført som uforbrugte midler fra 2019). Der vil dog fortsat være en manko på 3,8 mio. kr., som skal findes i en ny prioritering af anlægsmidler.

 

Såfremt regionsrådet har prioriteret 1 mio. kr. fra sundhedshuspuljen til projektet i Skanderborg Sundhedshus, skal der findes 4,8 mio. kr. til Grenaa Sundhedshus i en ny prioritering af regionens anlægsmidler, hvor der i forvejen opleves et stort pres. Sagen om Skanderborg Sundhedshus behandles i et andet punkt på denne dagsorden.

 

Scenarie B

Region Midtjylland anviser ikke restfinansieringen på 7,3 mio. kr., og betaler tilskuddet på 9,3 mio. kr. tilbage til ministeriet. Projektet gennemføres ikke.

 

Lejer

Lægeklinikken er på nuværende tidspunkt bosat i Grenaa og ønsker ekstra lokaler til at håndtere en øget aktivitet. Der har sideløbende med udredningen af økonomien været en dialog med lægeklinikken om fastsættelse af huslejen, da lægeklinikken mente, at udspillet fra Region Midtjylland var for højt sat i forhold til markedslejen. Der er taget en beslutning om at involvere en uvildig mægler, der skal vurdere, hvad niveauet for huslejen skal være. Lægerne har ikke været interesseret i at diskutere medfinansiering, før huslejen er fastsat.

 

Region Midtjylland er forpligtet til at udleje lokaler til markedslejen og skal derudover følge nogle regler for fastsættelsen af lejen, bl.a. i forhold til opgørelse af arealet for lejemålet.

 

Lægeklinikken har indvilliget i løsningen om en uvildig mægler, men forbeholder sig retten til at afvise lejemålet.

 

Lægedækningsområdet Grenaa er vurderet til ikke at være lægedækningstruet på nuværende tidspunkt.

 

Status på Sundhedshusenes huslejepulje

Der er på nuværende tidspunkt 3,5 mio. kr. i huslejepuljen, der kan anvises til projekter i sundhedshusene. Denne prioritering skal, som nævnt ovenfor, ses i sammenhæng med projektet i Skanderborg Sundhedshus, som behandles i et andet punkt på denne dagsorden.

 

Opdatering siden møde i Udvalg for nære sundhedstilbud

Administrationen fremsendte på baggrund af drøftelsen i marts i Udvalg for nære sundhedstilbud et brev til Sundheds- og Ældreministeriet. Det fremgik af brevet, at der er politisk behov for at se den regionale finansiering af Grenaa Sundhedshus i sammenhæng med det samlede investeringsbehov i regionen, og at regionsrådet vil drøfte anlægsrammen i maj 2020. Regionsrådet vil derfor først ultimo maj kunne træffe beslutning om restfinansieringen af projektet, hvorfor tidsfristerne for projektet må rykkes.

 

Sundheds- og Ældreministeriet vendte tilbage med en accept af forespørgslen. Projektet kan derfor afventes og ses i sammenhæng med budget 2021 og det samlede investeringsbehov.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der tages stilling til, hvilket scenarie for anlægsprojektet i Grenaa Sundhedshus der arbejdes videre med.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Rasmus Foged tog forbehold, idet han i lyset af ophævelsen af anlægsloftet i 2020 mener, at projektet skal igangsættes på nuværende tidspunkt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Regionsrådet gav den 30. oktober 2019 regionsrådsformanden bemyndigelse til at acceptere revideret projektskrivelse og budget for Grenaa Sundhedshus. Materialet blev fremsendt til ministeriet den 31. oktober.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-155-19

6. Godkendelse af priskatalog for egenbetaling på hospitalerne

Resume

Der forelægges et opdateret priskatalog for egenbetaling på hospitalerne med henblik på godkendelse og ikrafttrædelse pr. 1. april 2020. Der er tale om egenbetaling for specifikke ydelser til privatpersoner eller private virksomheder. Administrationen har foretaget et udkast til en opdatering af priskataloget, hvor der også er tilføjet nye ydelser. Et eksempel herpå er en dykker metakolin-test, som er en provokationstest til blandt andet dykkere, som handler om måling af følsomheden i luftvejene i forbindelse med helbredserklæring til udstedelse af attest/certifikat og lignende.

Hospitalsudvalget indstiller,

at priskatalog for egenbetaling på hospitalerne i Region Midtjylland godkendes til ikrafttrædelse pr. 1. april 2020.

Sagsfremstilling

Egenbetaling på hospitalerne finder sted i de situationer, hvor regionsrådet har godkendt, at specifikke ydelser sælges til privatpersoner eller private virksomheder mod særskilt betaling.

 

Der kan således ikke opkræves særskilt betaling som led i den vederlagsfrie sygehusbehandling.

   

Regionsrådet har tidligere besluttet følgende vedrørende egenbetaling mv. på hospitalerne i Region Midtjylland, som fortsat er gældende:

 

  • at de grundlæggende principper for, hvornår der opkræves egenbetaling, skal være ens på regionens hospitaler
  • at måltider skal være gratis for én af forældrene til indlagte børn i børneafdelingerne.

Praksis på alle regionens børneafdelinger er, at medindlagte forældre får mad vederlagsfrit (forplejning indgår som en del af den vederlagsfrie sygehusbehandling i henhold til sundhedsloven, hvorfor der ikke kan ske egenbetaling), mens ledsagere (typisk 2. forælder) selv betaler for egen kost. I de tilfælde, hvor ledsagere får mad uden at betale, sker det efter en konkret faglig vurdering eller pr. konduite i særlige situationer.

  • at princippet om, at forældre til nyfødte opfordres til at medbringe dyne, dynebetræk og tøj til den nyfødte, skal gælde for alle hospitalsenheder
  • at der indføres et ensartet prisniveau for priser på scanningsbilleder og kisteilægning
  • at priser for pårørendes betaling for mad og overnatning kan variere med udgangspunkt i, at priserne fastsættes, så de dækker omkostningerne.

 

Som udgangspunkt er priserne for de ydelser, som regionsrådet har godkendt, fastsat således, at de dækker de medgåede produktionsomkostninger på pågældende hospital/matrikel/afdeling. Kataloget over ydelser med tilhørende priser opdateres mindst én gang i hver valgperiode.

 

Opdateret priskatalog

På baggrund af hospitalernes tilbagemeldinger er der foretaget en større opdatering af priskataloget med hensyn til både indhold og priser.

 

En række ydelser med tilhørende priser er således nye i forhold til det gældende "Takstblad for egenbetaling på hospitalerne", der trådte i kraft pr. 1. marts 2018.

 

Disse er:

  • Dykker metakolin-test (En provokationstest til bl.a. dykkere, som handler om måling af følsomheden i luftvejene i forbindelse med helbredserklæring til udstedelse af attest/certifikat og lignende)
  • Mantoux-test (Undersøgelse af om man er smittet med tuberkulose. Det kunne f.eks. være aktuelt for personer, der skal på udveksling, eller som skal arbejde i sundhedsvæsenet i udlandet.)
  • Quantiferon-test (blodtest til påvisning af tuberkulosespecifikt antigen. Det kunne f.eks. være aktuelt for personer, der skal på udveksling eller som skal arbejde i sundhedsvæsenet i udlandet.)
  • BCG-vaccine (vaccinen er bl.a. til personer, som i længere tid skal opholde sig i områder af verden, hvor tuberkulose er almindeligt)
  • Balsamering (anvendes typisk i forbindelse med personer, der dør i Danmark, og som skal begraves i deres hjemland)
  • Lodning af zinkkiste (anvendes f.eks. forud for transport af afdøde med fly til vedkommendes hjemland, hvor afdøde skal begraves).

  

Det præciseres i forhold til ikke mindst de omtalte tests, at der er tale om betaling for serviceydelser, der leveres til raske personer, f.eks. til brug for udstedelse af attest/certifikat og lignende. En beskrivelse af de forskellige undersøgelser og øvrige ydelser i kataloget findes i bilaget. De nytilkomne ydelser er markeret med gult.

 

Udover opdatering af priserne er de ikke-momsbelagte ydelser i tilknytning til bisættelser pålagt lønsumsafgift i henhold til momslovens § 13.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at priskatalog for egenbetaling på hospitalerne i Region Midtjylland godkendes til ikrafttrædelse pr. 1. april 2020.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at priskatalog for egenbetaling på hospitalerne i Region Midtjylland godkendes til ikrafttrædelse pr. 1. maj 2020.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 25. september 2013 principper vedrørende egenbetaling mv. på hospitalerne i Region Midtjylland, som fortsat er gældende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-102-20

7. Ansøgning om fælles udleveringstilladelser på medicin i almen praksis ved forsyningssvigt

Resume

Restordrer på medicin er et stigende problem. Alternative lægemidler kræver ofte, at den enkelte læge ansøger om en udleveringstilladelse. Region Midtjylland ønsker at benytte udfordringsretten til at ansøge om en forenklet procedure, hvor Lægemiddelkomitéens formand eller næstformand kan ansøge på vegne af alle praktiserende læger i regionen.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at udkast til ansøgning om forenklet procedure for udleveringstilladelse godkendes, og at ansøgningen videresendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Lone Langballe og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Restordrer på medicin er et stigende problem både i Danmark og i resten af verden, hvilket fører til forsyningsvanskeligheder. Restordrer medfører usikkerhed, øget risiko for patientsikkerheden og meget ekstra arbejde for sundhedspersonalet.

 

Når et lægemiddel går i restordre, skal der findes et alternativ, så patienten sikres fortsat medicinsk behandling. Ofte kan det bedste alternativ være et identisk lægemiddel, der er registreret i et andet europæisk land – men som ikke er markedsført i Danmark. Brug af disse lægemidler kræver, at hver enkelt læge ansøger om en udleveringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, hvilket lægger beslag på betydelige lægefaglige ressourcer til administrativt arbejde.

 

Region Midtjylland har henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen bl.a. med et ønske om, at proceduren for praktiserende lægers ansøgning om udleveringstilladelser forenkles. Dette er ikke blevet imødekommet.

 

Lægemiddelkomitéens næstformand har på vegne af hospitalerne siden 2018 haft mulighed for at ansøge om fælles udleveringstilladelser på vegne af hospitalernes læger. Det er en procedure, som sparer mange sundhedsfaglige ressourcer, og som er velfungerende. Denne mulighed kom i stand på baggrund af et projekt gennemført i Region Sjælland, hvor man benyttede udfordringsretten til at udfordre eksisterende lovgivning. Efter afprøvningen blev proceduren udbredt til alle landets hospitaler.

 

De praktiserende læger er fortsat i den situation, at de skal søge enkeltvis om udleveringstilladelser. Denne procedure ønsker Region Midtjylland at udfordre, på samme måde som hospitalerne har gjort. På den måde kan regionen understøtte, at de praktiserende læger bruger deres tid på sundhedsfagligt arbejde frem for administrativt arbejde.

 

Det er fortsat muligt at benytte udfordringsretten til at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige regler og at søge om at fravige reglerne for selv at vise, at arbejdet kan indrettes på en smartere måde. Dette ønsker Region Midtjylland at benytte. Derfor er der udarbejdet en ansøgning om tilladelse til, at Lægemiddelkomitéens formand eller næstformand på vegne af alle regionens praktiserende læger ansøger om én fælles udleveringstilladelse, når et specifikt lægemiddel er i restordre. Ansøgningen skal godkendes politisk i regionen, inden forslaget indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til ansøgning om forenklet procedure for udleveringstilladelse godkendes, og at ansøgningen videresendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

8. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2019. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og byggeregnskab.

Hospitalsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for fjerde kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Driftsmæssige forpligtigelser

Bygherren bør vurdere, hvorvidt de driftsmæssige forpligtigelser ved delafleveringer overgår til bygherren fra entreprenørerne, og betydning for yderligere inddragelse af det tekniske driftspersonale.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at de driftsmæssige forhold og forpligtigelser ved delafleveringer klart fremgår af afleveringsprotokollerne. Herunder entreprenørernes serviceforhold efter aflevering og delafleveringer i garantiperioden.

 
Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes sammen med byggeledelsen på en overdragelsesprotokol (delafleveringsprotokol). Konceptet er afprøvet i forbindelse med afleveringen af Servicebyen, hvor der også er lavet en aftale mellem driftsafdelingen og kvalitetsfondsprojektet om, at bygningsområdet overgår til drift.   

 

I forhold til overdragelser (delafleveringer) er rækkefølgen kendt, og det giver driften en mulighed for at planlægge og forberede sig på at overtage områderne.

 

2. Krav til aflevering

Bygherren og byggeledelsen har til "det tredje øje" oplyst, at aflevering af etape 3 er under pres, men forventes gennemført som planlagt.

 

Etape 3 er planlagt som én samlet aflevering, hvor indregulering er afsluttet. En forsinkelse eller kraftig forcering på etape 3 kan begrænse muligheden for yderligere forcering på etape 1, grundet sammenfald af virksomheder på de kritiske entrepriser. Byggeledelsen og bygherren bør derfor være særlig opmærksom herpå.

 

"Det tredje øje" vurderer ud fra de modtagne oplysninger, at risikoen for en udskydelse af afleveringen, eller at dele af projektet ikke kan modtages, er høj.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at krav for delaflevering/aflevering af etape 1 og 3 fastlægges, herunder kvalitetsniveau, dokumentation, krav til afhjælpning samt styring af delafleverede områder og arbejdsområder.

 
Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. I forhold til etape 1 har bygherren sammen med byggeledelsen genbesøgt tidsplanen, og der fastholdes juridisk aflevering (AB92) den 30. juni 2020. Samtidig foretages overdragelser af områder og/eller entrepriser, som er færdige forud for den 30. juni 2020.

 

Der vil forventeligt være arbejder, som ikke når at blive færdige til 30. juni 2020, hvorfor dette skal laves som udskudt arbejde eller ifølge anden aftale.    

 

Der er fokus på, at overdragelser mellem entreprenør og bygherre skal være så skarpe som muligt. Det skal defineres, hvor mange mangler der må være, når man overtager. Entrepriserne skal tættere på aflevering, før det er aktuelt at se på konkrete aftaler. Der stilles krav om, at entreprenørernes mangelafhjælpning sker umiddelbart efter overdragelser og med tidsfrister.

 

3. Udgifter i byggeregnskabet

"Det tredje øje" bemærker, at aftalesedler modtaget fra entreprenørerne indført i byggeregnskabet af byggeledelsen i samarbejde med bygherren, er ekstraordinært højt for 4. kvartal sammenlignet med 1.-3. kvartal 2019.

 

Entreprenørerne udarbejder og fremsender aftalesedler, og byggeledelsen indarbejder disse i byggeregnskabet ved modtagelse. Aftalesedler vurderes og forhandles løbende, men slår fuldt igennem ved modtagelse i byggeregnskabet.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherre er særligt opmærksom på stigning i de forventede udgifter i byggeregnskabet, som føres på Byggeweb. I den forbindelse skal sikres, at indførte poster er behandlede og unikke, så beslutningsprocessen omkring reservebeholdningen sker på bedst muligt grundlag.

 
Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Problematikken opstår, når entreprenørerne sender flere krav på samme forhold. Derved kan et krav risikere at indgå flere gange i byggeregnskabet.  Byggeregnskabet gennemgås løbende for at sikre, at alle poster er unikke, og at der således ikke er overlap på nogle poster.

 

Øvrige kommentarer

Hospitalsenheden Vest bemærker, at "det tredje øje" i rapporten for 4. kvartal 2019 vurderer, at risikoen for en udskydelse af aflevering eller at dele af projektet ikke kan modtages er høj. Hospitalsenheden Vest har stort fokus på de afsluttende arbejder, og der arbejdes generelt i projektet hårdt for at sikre, at tidsplanerne overholdes.

 

Yderligere bemærker "det tredje øje" i rapporten for 4. kvartal 2019, at der er fundet uoverensstemmelser i risikorapporten for 4. kvartal. Det skal i den forbindelse bemærkes, at "det tredje øje" har modtaget et udkast til risikorapporten. Uoverensstemmelserne fremgår således ikke af den endelige risikorapport for 4. kvartal 2019, som er bilag til dagsordenspunktet vedrørende kvartalsrapporter for kvalitetsfondsprojekterne på denne dagsorden.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

9. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2019

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende centrale reserver, endelig ibrugtagningstilladelse samt opgavefordeling mellem Projektafdelingen og ekstern rådgiver i ombygningsprojektet. Derudover har "Det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Projektafdelingen i et vedlagt bilag.

Hospitalsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbygeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2019 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har tre anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå. For Projektafdelingens svar på "det tredje øjes" opmærksomhedspunkter henvises til vedlagte bilag.

 

Risikostyring

Reservebehov og kapitalisering af risici

"Det tredje øje" bemærker, at der er udarbejdet en ny reservestrategi for projektet. I den forbindelse anbefaler "det tredje øje", at det i løbet af eksekveringen af de tre delombygninger i delprojekt 3 løbende vurderes, hvorvidt den centrale reserve på i princippet 1 mio. kr. pr. delombygning er tilstrækkelig.

 

"Det tredje øje" anbefaler på den baggrund: "at det løbende vurderes, hvorvidt den nye centrale reserve på 1 mio. kr. pr. delombygning i delprojekt 3 er tilstrækkelig, herunder om fordelingen af den generelle reserve bør være ligelig imellem de tre delombygninger."

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen følger reservebehovet tæt og mener på nuværende tidspunkt, at den centrale reserve til delprojekt 3 er tilstrækkelig, og at fordelingen skal være ligelig blandt de tre delombygninger. Dette set i lyset af at 1 mio. kr. pr. delombygning supplerer en yderligere reserve på 20 % af de tilbageværende håndværkerudgifter i projektet samt en yderligere afsat pulje til at håndtere uforudseelige udgifter. Hertil kommer, at den ligelige fordeling af reserverne sikrer et vist tilbagehold til de sidste ombygninger.

 

Akutcentret (delprojekt 2)

Projektafdelingen oplyser, at der er modtaget en midlertidig ibrugtagningstilladelse fra myndighederne, men at den endelig ibrugtagningstilladelse på det samlede akutcenter (delprojekt 2) endnu ikke er modtaget fra myndighederne. "Det tredje øje" vurderer, at der kan være en økonomisk risiko forbundet med, at en endelig ibrugtagningstilladelse kan være betinget af bygningsmæssige ændringer. "Det tredje øje" anbefaler således, at der mellem bygherre og de lokale myndigheder fastsættes en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er i løbende dialog med Viborg Kommune i forhold til at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse. Det har ikke været muligt at aftale en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse, som foreslået af "det tredje øje". Projektafdelingen kan dog oplyse, at alle brandtekniske forhold er godkendt af de relevante myndigheder, hvorfor Projektafdelingen vurderer, at risikoen forbundet med den manglende endelige ibrugtagningstilladelse er meget begrænset.

 

Ombygning (delprojekt 3)

Projektafdelingen oplyser, at der er indgået aftale med ekstern rådgiver om bistand til projektering af ombygningen af det eksisterende hospital. Projektering af ombygningsprojektet vil blive suppleret med egne ressourcer fra Projektafdelingen, herunder gennem indkøb af ressourcer fra Servicecentret Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øje" har fået oplyst, at der foreligger et omkostningsfordelingsnotat herpå.  "Det tredje øje" vurderer således, at der kan være en potentiel risiko i forbindelse med placering af rådgiveransvar ved eventuelle mangler i projektet, og at der derfor er behov for klar rolle- og ansvarsfordeling mellem Projektafdelingen og den eksterne rådgiver.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at: "Bygherre sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem Projektafdelingen og den eksterne rådgiver"

 

"Det tredje øje" vil følge op på forholdet omkring rolle- og ansvarsfordeling, herunder omkostningsfordelingen i kommende kvartalsrapporter.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enige med "det tredje øjes" anbefaling i forhold til at sikre en klar fordeling af roller og ansvar mellem Projektafdelingen og den eksterne rådgiver. Dette arbejde pågår pt., hvor det bl.a. klarlægges, hvilke ydelser der skal købes ved den eksterne rådgiver, og hvilke ydelser som Projektafdelingen og det øvrige hospital selv skal stå for. I den forbindelse indgår elementerne i den omtalte omkostningsfordelingsnotat, således det sikres, at der ikke sker en sammenblanding af kvalitetsfondsmidler og regionale driftsmidler.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbygeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

10. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg resterer der to delprojekter i kvalitetsfondsbyggeriet, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital. Akutcentret er planmæssigt ibrugtaget på nær Hotlab, der forventes færdigt medio 2020. For DNV Gødstrup gælder det, at projektet som helhed stadig er presset i forhold til de tider, der ligger i tidsplanen. Bygherre fastholder dog tidsplanerne med aflevering af Etape 3 den 1. maj 2020 og Etape 1 den 30. juni 2020.

Hospitalsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019. For projekternes risikobilleder gælder, at de er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes. Der rapporteres særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet. Aarhus Universitetshospital rapporterer sammen med indeværende rapport om effektiviseringsarbejdet knyttet til DNU.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

Den første ibrugtagning af Akutcentret skete den 22. maj 2019. I 4. kvartal 2019 har der været ibrugtagning af tre kirurgiske afsnit, ligesom dagkirurgi og akutafdelingen er blevet ibrugtaget. Indflytningerne og ibrugtagningerne er forløbet planmæssigt og vellykket. Ved udgangen af 4. kvartal 2019 udestår alene ibrugtagning af Hotlab, hvor der pågår mindre arbejder, som forventes afsluttes medio 2020, ligesom der pågår mindre arbejder i 10 Operationsstuer, der forventes færdige primo 2020.

 

Ombygningsprojektet, delprojekt 3, har været pauset i det seneste år for at skabe økonomisk sikkerhed i projektet. Nu hvor akutcentret nærmer sig sin afslutning, har styregruppen besluttet at igangsætte arbejdet med delprojekt 3 igen. Arbejdet er blevet igangsat i 4. kvartal 2019, og der er indledt en brugerproces, der skal kvalificere det foreliggende tegningsgrundlag for de tre ombygninger, så det sikres, at de tre ombygningsprojekter fortsat modsvarer det reelle behov. Det forventes, at der foreligger en samlet plan for delprojekt 3 i 1. kvartal 2020, herunder forslag til et nyt prioriterings- og besparelseskatalog samt finansieringsforslag til den fortsatte drift af projektafdelingen i forbindelse med projekteringen og udførelsen af delprojekt 3.

 

Det samlede krav til den centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 6,9 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 8 mio. kr. På den baggrund er der ultimo 2019 1,1 mio. kr. mere i projektets reserver end reservekravet jf. reservestrategien.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der et prioriterings- og besparelseskatalog på 33,9 mio. kr.

 

DNV-Gødstrup

Generelt fortsætter tredje kvartals udfordringer med økonomi og tid ind i fjerde kvartal 2019. Der er således fortsat dialog med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi, og der er indgået aftaler eller er på vej til at blive indgået aftaler med flere af entreprenørerne.

 

Der er indgået aftale med totalrådgiver og byggeledelse om løbende betaling for forlænget byggetid, hvoraf en del af betalingen er omfattet af tilbagesøgningsforbehold. Betalingens størrelse forventes derfor at skulle afgøres af en voldgift. Der er generelt en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til skema 9.

 

Samlet er det stadig således, at projektet som helhed er presset på de tider, der ligger i tidsplanerne. Bygherre fastholder dog tidsplanerne i både etape 1 og etape 3 og alene forhold, der vedrører AB92 forhold (almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed), kan medføre justeringer. Tidsplanerne tilsiger aflevering af etape 3 den 1. maj 2020 og etape 1 den 30. juni 2020.

 

Operationsstuerne i etape 1 og etape 3 er under ombygning ud fra et tilsvarende ventilationsprincip som på Aarhus Universitetshospital/DNU. Arbejdet pågår, men betyder nedtagning, omprojektering og genopsætning. Processen er i fuld gang, og er indarbejdet i tidsplanerne. Udgifterne til forbedring af Operationsstuerne finansieres af anskaffelsespuljerne i kvalitetsfondsprojektet.

 

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.  


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

11. Kvartalsrapport DNU-Forum pr. 31. december 2019

Resume

I vedlagte kvartalsrapport pr. 31. december 2019 redegøres for økonomi, fremdrift og risici for Forum-projektet. Tidsplan med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Hospitalsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum-projektet pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 31. december 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet undtagen den del af Forum-projektet, som er finansieret af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.

 

I 1. kvartal 2019 blev der indgået kontrakt vedr. totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslaget er endeligt godkendt. Projektforslaget er endelig godkendt og projekteringen af hovedprojektet forventes afsluttet primo marts 2020.

 

I forbindelse med projekteringen føres en plus/minus-liste, hvor ændringer i projektet vedr. økonomi og kvalitet registreres. Efter godkendt projektforslag er plus/minus-listen for hele Forumprojektet opgjort til 10,9 mio. kr. hvilket vurderes, at være indenfor det forventede på dette stade i projektet.

 

Der foreligger både grave- og byggetilladelse. Hovedparten af gravearbejderne er afsluttet som en fremskudt del af byggefasen, og funderingsarbejderne er opstartet.  

 

Den oprindelige overordnede rammetidsplan med aflevering af byggeri fra entreprenøren i februar 2022 forventes overholdt.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 4. kvartal 2019 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum-projektet pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 31. december 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-70-2-20

12. Forslag om ændret procedure for anlægsregnskaber

Resume

Administrationen foreslår, at procedure for, hvornår der indhentes revisionserklæringer på anlægsregnskaber, ændres.

 

Forslaget omfatter, at grænsen for kravet om indhentning af revisionserklæring inden anlægsregnskabet forelægges regionsrådet ændres fra 10 mio. kr. til 100 mio. kr. Revisionen af anlægsregnskaber under 100 mio. kr. vil i stedet indgå i revisionens erklæring om årsregnskabet.

 

Ændringen har til hensigt at forkorte sagsbehandlingsperioden for anlægsregnskaber mellem 10 og 99 mio. kr. Det sker for at efterleve byggeregulativets bestemmelse om, at anlægsregnskaber skal forelægges regionsrådet maksimalt fire måneder efter ibrugtagning. 

Direktionen indstiller,

at byggeregulativet for Region Midtjylland ændres, så grænsen for indhentelse af revisionserklæring fra revisionen inden forelæggelse af anlægsregnskaber for regionsrådet ændres fra 10 mio. kr. til 100 mio. kr.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands nuværende procedure for aflæggelse af anlægsregnskaber er fastlagt i Byggeregulativet, som er et bilag til Region Midtjyllands kasse- og regnskabsregulativ. Byggeregulativet fastlægger, at anlægsregnskaber, "som udgangspunkt skal aflægges maksimalt fire måneder efter afleveringsforretningen til bygherren".

 

Af Byggeregulativet fremgår det også, at anlægsregnskaber "hvor anlægsforbrug eller bevillinger er på 10 mio. kr. eller derover, skal forelægges til godkendelse ved revisionen og efterfølgende forelægges regionsrådet".

 

For at nedbringe sagsbehandlingstiden foreslås det, at proceduren for at indhente revisionserklæringer ændres, så færre anlægsregnskaber skal vente på, at revisionen udarbejder erklæring.

 

Helt konkret foreslås grænsen for indhentelse af revisionserklæring til regionsrådet ændret fra 10 mio. kr. til 100 mio. kr. Det vil betyde, at for de 44 anlægsregnskaber i tabel 1 på mellem 10 og 99 mio. kr. vil proceduren blive ændret, således at anlægsregnskabet fremsendes til revisionen efter forelæggelsen for regionsrådet.

 

* Inkluderer de tre kvalitetsfondsprojekter, som består af bevilgede delprojekter, der tilsammen udgør totalrammen (flere delprojekter har bevilling under 500 mio. kr.). Indtægten er større end udgiften, fordi mange af delprojekterne er afsluttet, mens indtægtsbevillingerne afventer afslutning af totalrammerne for kvalitetsfondsprojekterne.

 

Revisionen af årsregnskabet omfatter samtlige anlægsregnskaber aflagt i det pågældende år. Revisionen vil i forbindelse med årsregnskabet påse, at der er "tilrettelagt en efter forholdene hensigtsmæssig økonomisk planlægning og styring", herunder indhentning af tilbud, licitation og godkendelse af tillægsydelser i henhold til Region Midtjyllands revisionsregulativ.

 

Det relevante afsnit fra Region Midtjyllands Byggeregulativ er vedhæftet som bilag. For byggeregulativet foreslås det, at sætningen "Anlægsregnskabet, hvor anlægsforbrug eller bevillinger er på 10 mio. kr. eller derover, skal forelægges til godkendelse ved revisionen og efterfølgende forelægges regionsrådet." ændres, så beløbet fremadrettet udgør 100 mio. kr.

 

Region Midtjylland er eneste region, som har krav om, at revisionen udarbejder erklæring til regionsrådet, inden regionsrådets behandling af anlægsregnskaber. Det vil sige, at de øvrige regioner indhenter erklæring fra revisionen i forbindelse med årsregnskabet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-24-17

13. Godkendelse af nye målindikatorer på socialområdet

Resume

Der er udarbejdet et forslag til 13 nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede som følge af en anmodning fra psykiatri- og socialudvalget om at erstatte eksisterende målindikatorer med mere relevante indikatorer. Det indstilles, at de nye indikatorer godkendes, hvorved de vil indgå i socialområdets målbillederapport fremadrettet med første afrapportering ved regionsrådsmødet den 29. april 2020.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at forslag til nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede godkendes.

Sagsfremstilling

En vigtig del af konceptet vedrørende målbilleder i Region Midtjylland er, at der kvartalsvist afrapporteres til relevante politiske udvalg i forhold til målbilledernes mål.

 

Siden januar 2018 er det på socialområdet sket ved brug af 13 målindikatorer. Ni målindikatorer bygger på data fra Socialtilsyn Midts tilsynsrapporter. Fire målindikatorer bygger på økonomidata fra socialområdet.

 

Psykiatri- og socialudvalget tilkendegav imidlertid i foråret 2019, at udvalget ønskede de eksisterende tilsynsindikatorer udskiftet med andre mere relevante indikatorer.

 

Baggrunden herfor er de begrænsninger, der er ved at anvende tilsynsrapporterne som datagrundlag for målindikatorer på socialområdet. Heriblandt baserer rapporterne sig på enkelte tilsynskonsulenters faglige vurdering af konkrete afdelinger, og den samlede pointscoring er desuden ikke udtryk for et gennemsnit for området, men det laveste point givet på en af afdelingerne. Det medfører blandt andet, at man med aggregeret tilsynsdata ikke kan se nuancerne og nogle af udviklingerne heri. Dette til trods for, at billedet kan være ændret i en betydelig grad. De enkelte tilsynsrapporter vil fortsat være centrale i det daglige arbejde ude i specialområderne og på afdelingerne.

 

Psykiatri- og socialudvalget har løbende i 2019 drøftet ønsker til nye indikatorer på socialområdet. Herunder har udvalget som et led i processen afholdt en temadag om, "hvad, der virker på socialområdet" for samtlige psykiatri- og socialudvalg i regionerne og Danske Regioner i efteråret. En temadag, der bidrog med inspiration til, hvilke data på aggregeret niveau der kan være relevante at efterspørge for at understøtte sociale indsatser, som virker.

 

Forslag til nye indikatorer

Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til 13 nye målindikatorer til afrapportering på målbilledet på socialområdet fremadrettet.

 

De nye indikatorer følger de hidtidige principper for afrapportering, hvor indikatorerne bygges op omkring målbilledets syv mål, og der afrapporteres på relativt få, men relevante nøgletal. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er lagt op til ændringer i selve målbilledet for socialområdet.

 

De nye indikatorer kan opdeles i tre kategorier:

 

1. Rammen omkring borgerne og indsatserne

2. Samarbejdet med kommunerne m.fl.

3. Socialområdet som en virksomhed

 

Rammen omkring borgerne og indsatserne

Der findes pt. ikke megen forskning på socialområdet om effekt af indsatser, men der er en erfaring for og forståelse af, at den ramme, der er omkring borgerne og de sociale indsatser, har stor betydning for kvaliteten i tilbuddet til borgeren og borgerens trivsel.

 

Det handler blandt andet om, at borgerne mødes af medarbejdere med de rette faglige kompetencer, om der er stabilitet i forhold til, hvilke medarbejdere der møder borgeren, herunder i forhold til mulighederne for opbygning af relationer, om der er et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for indsatserne mv.

 

Der er en række af de nye indikatorer, der måler på dette: Andel faglært sundhedspersonale, Andel faglært pædagogisk personale, Antal VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen, Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser, Andel vikartimer og Samlet sygefravær.

 

Samarbejdet med kommunerne m.fl.

For det andet er der i det nye indikatorsæt fokus på, hvorvidt og i hvilken grad andre centrale aktører, her konkret bestillerkommunerne, vurderer, at socialområdet lykkes med de mål, der er sat for ydelserne. Det fortæller endvidere indirekte om den oplevede kvalitet i indsatsen for borgerne.

 

Det gælder de tre indikatorer: Kommunernes vurdering af, om der er en god dialog om borgerens udvikling, Kommunernes vurdering af, om der er sammenhæng mellem det bestilte og det leverede samt Kommunernes overordnede tilfredshed med samarbejdet.

 

Socialområdet som en virksomhed

Endelig er der et fokus på socialområdet som en virksomhed. Da det regionale socialområde er takstfinansieret, er det vigtigt, at der løbende er stor opmærksomhed på udviklingen i aktivitet og økonomi.

 

Her måles på følgende indikatorer: Forventet årsresultat, Belægningsprocent, Årligt forbrug af døgnpladser samt Udvikling i antal kommuner, der leveres ydelser til.

 

Flere af pågældende indikatorer relaterer sig tilmed til, om der er de rette rammer for indsatserne og dermed borgerne, jf. beskrivelsen ovenfor.

 

Den videre proces

Såfremt regionsrådet godkender det nye indikatorsæt, vil det erstatte det eksisterende og blive indarbejdet i næste målbillederapport på socialområdet. Første afrapportering med de nye indikatorer vil være i forbindelse med de politiske møder i april 2020.

 

Der vil i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget blive arbejdet på at udvikle yderligere, supplerende indikatorer i løbet af 2020. Der er særligt fokus på målene 'Udvikling for borgeren' og 'Borgeroplevet tilfredshed', og der arbejdes aktuelt på udvikling af indikatorer, hvor man hører borgerne direkte på en række centrale parametre samt en indikator på personaleomsætning.

 

Et forslag til yderligere, supplerende indikatorer forventes forelagt til politisk godkendelse primo 2021.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-20-17

14. Godkendelse af målbillede for Regional Udvikling

Resume

Som følge af godkendelsen af Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030 er der udarbejdet et forslag til et nyt målbillede for Regional Udvikling. Målbilledet skal være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer.

 

Som supplement til målbilledet skal der vælges nogle indikatorer, som gør regionsrådet i stand til at følge med i opnåelsen af målene. Administrationen foreslår, at udvælgelsen af indikatorerne afventer to projekter i henholdsvis Folketinget og Danske Regioner, som begge arbejder med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at forslag til målbillede for Regional Udvikling godkendes,

 

at udvælgelsen af indikatorer afventer Danske Regioner og Folketingets arbejde med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål, og

 

at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning, jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Den regionale udviklingsstrategi sætter kursen for en bæredygtig udvikling frem mod 2030. Der er altså tale om langsigtede udviklingsmål.

 

Der er udarbejdet et forslag til et målbillede for Regional Udvikling, som udfolder visionen og de fire strategiske spor. Forslag til målbillede fremgår af figur 1.

 

Øverst i målbilledet ses visionen for Region Midtjylland som en attraktiv og bæredygtig region for alle. Midten af målbilledet viser de fire strategispor, som er grundlag for en prioritering af de fremtidige indsatser. Nederst i målbilledet ses de ni mål, som regionen vil måle på for at sikre, at visionen opfyldes. Samlet dækker de ni mål hele Regional Udviklings opgaveportefølje.

 

Målbilledet afspejler desuden med verdenshjul-ikonet, at FN's 17 verdensmål er valgt som den strategiske ramme for en bæredygtig udvikling i Region Midtjylland fra 2019 og frem.

 

Figur 1: Forslag til målbillede for Regional Udvikling

 

Udvælgelsen af indikatorer

Til målbilledet skal der opstilles indikatorer, som gør Region Midtjylland i stand til at følge med i, om det går den rigtige vej i forhold til at opfylde de langsigtede mål. Administrationen foreslår, at udvælgelsen af disse indikatorer afventer resultatet af to sideløbende aktiviteter.

 

For det første har Folketinget igangsat projektet 'Vores mål', der inden sommeren 2020 skal supplere FN's globale mål med indikatorer, der i højere grad afspejler hverdagen i Danmark. For det andet har Danske Regioner igangsat et arbejde med at opstille en række centrale, fællesregionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af 2020. Administrationen vurderer, at resultatet af disse aktiviteter med fordel kan indarbejdes i regionens eget arbejde med at opstille relevante indikatorer, og foreslår derfor, at udvælgelsen af indikatorer afventer dette arbejde. Administrationen forventer, at de to nævnte aktiviteter foreligger, så regionsrådet kan præsenteres for forslag til indikatorer til opfølgning på målbilledet på mødet i december 2020.

 

Rapportering i 2020 på målbillede og økonomi

Eftersom indikatorerne forventes at blive godkendt i december 2020, vil den første opfølgning på målbilledet blive præsenteret der.

 

I forhold til økonomien foreslår administrationen, at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning. Tidsplanen fremgår af tabel 1.

 

Derudover vil der blive udarbejdet særskilte aktivitets- og økonomiopfølgninger for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, jf. regionsrådets beslutning på møde den 18. december 2019.

 


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til målbillede for Regional Udvikling godkendes,

 

at udvælgelsen af indikatorer afventer Danske Regioner og Folketingets arbejde med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål, og

 

at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning, jf. tabel 1.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030.

 

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019 tidsplanen for aktivitets- og økonomiopfølgningen for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-20

15. Godkendelse af Samspil 2030 om sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland

Resume

På vegne af Letbanerådet har Midttrafik fremsendt Samspil 2030, som er en visionsplan for udbygning af brugervenlig kollektiv infrastruktur i Østjylland. Fokus i planen er på at løse trængselsproblemerne og få flere til at vælge bus og bane frem for bil.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at Letbanerådets visionsplan 2030 godkendes.

Sagsfremstilling

Letbanerådet behandlede på sit møde den 28. januar 2020 et udkast til en visionsplan for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland. Visionsplanen kaldet "Samspil 2030" erstatter den tidligere version "Samspil 2025".

 

Mens Samspil 2025 havde fokus på udbygningen af Letbanen, så har Samspil 2030 et bredere fokus på at løse trængselsproblemerne og få flere til at vælge bus og bane frem for bil. Brugervenlig (højklasset) kollektiv infrastruktur indebærer korridorer med høj fremkommelighed for den kollektive trafik, så den kan være konkurrencedygtig over for biltrafikken. Letbanen og BRT-løsninger (Bus Rapid Transit - bus i egen busbane) er eksempler på dette.

 

Konkret indeholder Samspil 2030 en række projekter, som tilsammen udgør visionen for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet, bl.a. Letbanens etape 2 (Lisbjergskolen-Hinnerup og Aarhus Ø-Brabrand inkl. Brabrand St.), en ny regionalbane Silkeborg-Galten-Aarhus, en BRT-løsning i Randers som forløber for en letbane, højklassede BRT- eller letbaneløsninger i Aarhus, kapacitetsudvidelser for Letbanens etape 1, en ny station i Stilling samt øget regionaltrafik på det statslige banenet.

 

Den samlede vision er omfattende, og for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse, skelnes der mellem projekter, der realistisk kan igangsættes inden 2030, og projekter med længere perspektiv.

 

Der er i Samspil 2030 ikke taget stilling til finansiering af projekterne. Region Midtjylland må forventes at skulle deltage i finansieringen af delprojekter, f.eks. Lisbjerg-Hinnerup.

 

Letbanerådet ønsker, at oplægget behandles politisk af de enkelte parter i letbanesamarbejdet, inden det godkendes endeligt i Letbanerådet. Letbanerådet ønsker en tilbagemelding inden den 14. april 2020.

 

Administrationens vurdering af planen

Administrationen anbefaler, at regionsrådet tilslutter sig visionsplanen Samspil 2030. Projekterne ligger fint i tråd med regionens og kommunernes fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur, som senest blev revideret i januar 2019. Heri indgår også højklasset kollektiv trafik med direkte og hurtige forbindelser i Østjylland i form af udbygning af letbanen og etablering af en ny direkte jernbane mellem Aarhus og Silkeborg via Galten. Denne bane vil yderligere være med til at binde regionen bedre sammen mod Herning og det øvrige midt- og vestjyske område. Endvidere er nævnt, at en kommende fast Kattegatforbindelse vil kunne sikre en transporttid på kun én time mellem Aarhus og København, og at den vil kunne frigive kapacitet på den østjyske længdebane til gavn for den regionale togbetjening i Østjylland.

 

Det er planen, at Samspil 2030 fremsendes af Letbanerådet som et fælles østjysk indspil til de kommende politiske forhandlinger om en ny statslig infrastrukturplan.

 

Om Letbanesamarbejdet

Letbanesamarbejdet består af Region Midtjylland og Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs Kommuner samt Midttrafik. Regionsrådsformanden er formand for Letbanerådet.

 

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Letbanerådets visionsplan 2030 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-20

16. Ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2020

Resume

Midttrafik har gennemført en offentlig høring af forslag til ændringer i buskøreplaner. Som en del af høringen indgik forslag til Trafikplan Randers og Trafikplan Djursland. For mange regionale busruter er der tale om justeringer af de nuværende køreplaners afgangstider. Region Midtjylland og Midttrafik har aftalt en styringsmodel, som betyder, at Midttrafik kan træffe beslutning om justering af serviceniveauet for at sikre budgetoverholdelse. Derfor fremlægges ændringerne til orientering.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at orienteringen om forslag til ændringer i køreplaner fra køreplanskiftet i juni 2020 tages til efterretning,

 

at trafikplan Djursland godkendes, og

 

at orienteringerne om trafikplan Randers og trafikplan Silkeborg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Midttrafik har i januar og februar 2020 gennemført en offentlig høring af forslag til ændringer i regionale og kommunale buskøreplaner. På baggrund af forslag fra borgerne, passagertal, bedre koordinering og effektivisering af busdriften har Midttrafik udarbejdet forslag til nye køreplaner, som vil træde i kraft den 28. juni 2020.

 

For mange regionale busruter er der alene tale om justering af bussernes afgangstider. Nogle ruter får færre afgange, andre flere, mens nogle afgange erstattes af Flexbusture, som kun køres efter bestilling. På enkelte ruter ændres ruteforløbet.

 

I vedlagte notat gives et overblik over Midttrafiks forslag til ændringer i regionale buskøreplaner.

 

Som en del af høringen indgik forslag til Trafikplan Randers og Trafikplan Djursland. Sideløbende arbejder Midttrafik på en trafikplan for Silkeborg Kommune, som efter planen skal træde i kraft fra køreplanskiftet i 2021.

 

Administrationen har medvirket i formuleringen af Trafikplan Djursland, og regionsrådet bedes derfor tage stilling til godkendelse af denne.

 

Trafikplan Djursland

Trafikplan Djursland er udarbejdet i et samarbejde mellem Midttrafik, Norddjurs og Syddjurs kommuner og Region Midtjylland. Hensigten med trafikplanen er at binde Djursland bedre sammen trafikalt via et hovednet. På hovednettet kører busserne med fast frekvens, ensartede ruteforløb og faste minuttal. Busruterne bliver koordineret, så kunderne kan skifte mellem ruterne, til og fra de øvrige ruter på Djursland og til letbanen ved en række knudepunkter. En række uddannelsesruter skal sikre, at de unge kan komme til og fra uddannelsesinstitutionerne.

 

Kommunerne godkendte i september 2019 efter en offentlig høring trafikplanens overordnede principper, ruteføringer og betjeningsomfang. Trafikplanen blev efterfølgende justeret som følge af Region Midtjyllands besparelser på de regionale busruter. Blandt andet besluttede regionen at ophøre med at finansiere rute 351 Grenaa-Ebeltoft og i stedet yde tilskud til kommunerne for at sikre transport af uddannelsessøgende. Kommunerne har senere besluttet at udvide serviceniveauet med flere ture på denne rute.

 

I høringen af trafikplanen indgik en omlægning af regionalrute 122 Aarhus-Rønde-Grenaa for sikre busbetjening af enkelte mindre byer. Høringen har imidlertid vist et ønske om at fastholde busbetjening mellem Tirstrup og Trustrup af hensyn til transport af uddannelsessøgende til Grenaa, og nogle ture vil derfor blive kørt direkte mellem de to byer.

 

Trafikplan Djursland er vedlagt.

 

Trafikplan Randers

Midttrafik har sammen med Randers Kommune udarbejdet en kollektiv trafikplan for kommunens samlede kollektive trafiknet. Planen skal trafikalt binde kommunen bedre sammen ved mere direkte ruter mellem kommunens store byer, flexbusser i mindre byer og muligheden for at komme på tværs af kommunen ved brug af Flextur. Region Midtjylland har ikke deltaget i udarbejdelsen af trafikplanen, da fokus har været på tilpasninger af den kommunale kollektive trafik, bl.a. som følge af Region Midtjyllands besparelser på regionale busruter. Rute 73 Randers-Bjerringbro-Silkeborg omlægges samtidig med tilpasninger i den kommunale kørsel. For rute 918X Aarhus-Randers-Hadsund vil ture på strækningen fra Randers til Hadsund blive erstattet af kommunal kørsel på rute 237 Randers-Gjerlev-Havndal-Hadsund.

 

Trafikplan Randers er vedlagt.

  

Trafikplan Silkeborg

Midttrafik har gjort Region Midtjylland opmærksom på, at det er nødvendigt med mere køretid på rute 113 Aarhus-Galten-Silkeborg fra køreplanskiftet. Køreplanen er meget presset i myldretiden - især om eftermiddagen - og der er korte opholdstider mellem turene i Aarhus og Silkeborg. For at undgå at indsætte yderligere en bus på ruten foreslår Midttrafik at reducere antallet af afgange med få kunder mellem Låsby og Silkeborg.

 

Forslaget har været drøftet på møde mellem Silkeborg Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland, og kommunen tager forslaget til efterretning med baggrund i regionens tilkendegivelse om, at der ikke er tale om yderligere besparelser i den regionale kollektive trafik, men et ønske om at imødegå merudgifter, så budgettet kan overholdes. Ændringen træder i kraft ved køreplanskiftet 2020, jf. bilag om Midttrafiks forslag til ændringer.

 

Midttrafik er sammen med kommunerne og regionen i gang med at planlægge og udarbejde områdevise trafikplaner. Silkeborgområdets trafikplan er påbegyndt, og i det arbejde er parterne enige om at undersøge konsekvenserne af en omlægning af rute 113 til betjening af Sorring, fordi passagergrundlaget vurderes at være bedre. En omlægning af ruten vil derfor indgå i arbejdet med den kommende trafikplan, der forventes at træde i kraft i 2021. 

 

Styringsmodel for samarbejdet med Midttrafik

Region Midtjylland og Midttrafik har aftalt en styringsmodel, som betyder, at ændringer i det regionale rutenet skal holdes indenfor budgettet. Midttrafik har oplyst, at forslag til køreplanændringer kan holdes indenfor den økonomiske ramme.

 

På administrativt møde den 20. marts 2020 og politisk møde den 15. april 2020 drøftes status for arbejdet med områdevise trafikplaner og konsekvenser af ændringsforslag mellem formandskaberne for udvalg for regional udvikling og Midttrafiks bestyrelse samt medlemmer af Midttrafiks bestyrelse, som er udpeget af regionsrådet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forslag til ændringer i køreplaner fra køreplanskiftet i juni 2020 tages til efterretning,

 

at trafikplan Djursland godkendes, og

 

at orienteringerne om trafikplan Randers og trafikplan Silkeborg tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-30-19

17. Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje

Resume

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelse af budget 2020 oprettet en Kultur- og eventpulje for tiltrækning og gennemførelse af store internationale kultur- og sportsevents til gennemførelse i Region Midtjylland. I budget 2020 er der afsat 4 mio. kr. til puljen i 2020 og 2 mio. kr. i de efterfølgende tre overslagsår. Administrationen har udarbejdet retningslinjer og kriterier for ydelse af tilskud fra puljen.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at udkast til retningslinjer og vurderingskriterier for medfinansiering fra Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje godkendes, idet bæredygtig afvikling indsættes som nyt bedømmelseskriterium.

Sagsfremstilling

Kultur- og eventpuljen skal bidrage til at virkeliggøre Region Midtjyllands regionale udviklingsstrategis ambition om, at Region Midtjylland skal være en attraktiv og bæredygtig region for alle. Store internationale sports- og kulturevents er med til at synliggøre og brande regionen og gøre det mere attraktivt at bo og leve i regionen, ved at befolkningen kan tage del i sådanne begivenheder.

 

Puljen er især tiltænkt kommuner i regionen, der vil være værtskommune for store internationale sports- eller kulturevents. Puljen skal - udover at støtte tiltrækning eller gennemførelse af en event - også understøtte og synliggøre regionens arbejde inden for f.eks. sundhed eller regional udvikling, herunder ved at have fokus på FN's verdensmål.

 

Region Midtjylland skal efter aftale aktivt inddrages for at planlægge synliggørelse og omtale af Region Midtjyllands arbejde i forbindelse med den aktuelle event eller side-events.

 

Retningslinjer for ydelse af støtte

Udkastet til retningslinjer fastlægger, hvilke kultur- og sportsevents der kan søges tilskud til. I udkastet foreslås det, at eventen skal:

  • have international karakter,
  • bidrage til at virkeliggøre den regionale udviklingsstrategis ambition om en attraktiv og bæredygtig region,
  • om muligt indeholde tilknyttede events, der retter sig mod bredere målgrupper,
  • foregå over flere dage og ikke være en tilbagevendende event.

 

Dertil foreslås det, at støtten i hovedsagen ydes til kommuner.

 

Vurderingskriterier for ydelse af støtte

Retningslinjerne fastlægger desuden, hvilke oplysninger der skal indgå i en ansøgning. Ansøgninger skal indeholde:

  • Budget med angivelse af ansøgt støtte
  • Beskrivelse af regional betydning
  • Beskrivelse af forventede effekter
  • International betydning
  • Organisering
  • Risikovurdering

 

Der ydes ikke støtte på under 1 mio. kr. (højst 4 mio. kr.) til en event, og støtten skal matches af den kommunale medfinansiering. Der er i budget 2020 afsat i alt 4 mio. kr. i 2020 og 2 mio. kr. i de efterfølgende tre overslagsår.

 

Som hovedregel skal der søges om støtte mindst et halvt år forud for gennemførelse af en event for at sikre, at ansøger også har tid til at synliggøre kobling til den regionale udviklingsstrategi.

 

Der skal gennemføres en evaluering af eventens effekter, og det forudsættes, at ansøger forpligtiger sig til at stille viden og erfaringer om events til rådighed for regionen og andre arrangører af store internationale events.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til retningslinjer og vurderingskriterier for medfinansiering fra Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-114-18

18. Orientering om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter

Resume

Som led i opfølgningen på budgetforliget for 2019 har administrationen undersøgt behovet og muligheden for at oprette et særligt merithold for social- og sundhedsassistenter på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College. Status er, at der er en fortsat dialog i gang med både VIA University College og de midtjyske kommuner om dette. Muligheden for at uddanne social- og sundhedsassistenter til sygeplejersker indgår som en del af indsatserne for at rekruttere flere sygeplejersker.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at orienteringen om merithold for social- og sundhedsassistenter på sygeplejerskeuddannelsen tages til efterretning, og

 

at der i det videre arbejde rettes henvendelse til de relevante uddannelsesinstitutioner med henblik på at afdække, hvad der aktuelt gøres af tiltag for at opmuntre og udruste social- og sundhedsassistenter til efterfølgende at søge ind på sygeplejerskeuddannelsens særligt tilrettelagte merithold samt hvad erfaringerne med disse tiltag er.

  

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.


Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at orienteringen om merithold for social- og sundhedsassistenter på sygeplejerskeuddannelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2019 var en af hensigtserklæringerne, at behovet for og muligheden for at oprette et særligt merithold for social- og sundhedsassistenter på uddannelsen som sygeplejerske skulle undersøges nærmere.

 

Som opfølgning på dette har administrationen undersøgt eksistensen af nuværende merithold og afdækket mulighederne for oprettelse af fremtidige hold.

 

Sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College har siden 2008 udbudt et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter i Viborg – også omtalt som merithold. Der er optag en gang årligt, hvor der er plads til 30 studerende på ét hold.

 

VIA University College oplyser, at de studerende, som optages på de særligt tilrettelagte forløb, overvejende er over 30 år, og at de har et lavt frafald. Generelt har de social- og sundhedsassistenter, som gennemfører de særligt tilrettelagte forløb på sygeplejerskeuddannelsen, nemt ved at få arbejde som sygeplejersker efter endt uddannelse.

 

Antallet af ansøgere og optagne på det særligt tilrettelagte forløb i perioden 2017-2020 fremgår af oversigten nedenfor:

 

 

I de senere år har VIA University College imidlertid haft vanskeligt ved at tiltrække et tilstrækkeligt antal ansøgere, som opfylder adgangskriterierne til uddannelsen; de seneste 4 år er der kun mellem 30 % og 46 % af det samlede ansøgerfelt, der har opfyldt adgangskriterierne. Ansøgerne har særligt svært ved at opfylde kriterier om fag- eller uddannelsesrelevant kursusaktivitet af et vist omfang og varetagelse af specielle funktionsområder som social- og sundhedsassistent, for eksempel i roller som demenskoordinator og vejleder. Antallet af ansøgere gik markant ned i 2018, da kravene for at få merit blev skærpet.

Kriterierne for at få merit til det særligt tilrettelagte forløb er fastlagt af VIA University College og muligheden for merit vurderes individuelt i f.t. den enkelte ansøgers kvalifikationer.

 

På mødet den 26. juni 2019 drøftede regionsrådet, hvordan et øget optag på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College med 120 pladser årligt skulle udmøntes. I den forbindelse opfordrede både Region Midtjylland og kommunerne til, at VIA University College fremover har en opmærksomhed på at sikre meritforløb i forhold til sygeplejerskeuddannelsen.

 

Siden da har VIA University College været i dialog med både Region Midtjylland og KKR Midtjylland om at styrke optaget på det særligt tilrettelagte forløb. Det har senest været drøftet i december 2019 i det såkaldte Samarbejdsforum i VIA University College, hvor både VIA University College, KKR Midtjylland og Region Midtjylland er repræsenteret på overordnet strategisk niveau. I forlængelse af drøftelserne arbejder VIA University College nu på en mere målrettet vejledning af de enkelte ansøgere i forhold til mulighederne for at kvalificere sig til et optag på de særligt tilrettelagte forløb. Det overvejes desuden at udvikle mere fleksible tilbud om kompetenceudvikling, der kan kvalificere ansøgerne til at blive optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Det vil eventuelt ske i dialog med social- og sundhedsskolerne i det midtjyske område.

 

Både kommunerne og Region Midtjylland er opmærksomme på mulighederne for at uddanne sygeplejersker via de særligt tilrettelagte forløb. I den forbindelse vurderes det bl.a., om der er behov for særlige indsatser i forhold til at understøtte rekrutteringen til uddannelsen. Det sker som en del af det igangværende arbejde med at styrke rekrutteringen af sygeplejersker i Region Midtjylland.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om merithold for social- og sundhedsassistenter på sygeplejerskeuddannelsen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Den 26. juni 2019 drøftede regionsrådet, hvordan et øget optag på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College med 120 pladser årligt skulle udmøntes. I den forbindelse opfordrede Region Midtjylland til, at VIA University College fremover har en opmærksomhed på at sikre meritforløb i forhold til sygeplejerskeuddannelsen.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-972-19

19. Justering af kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen

Resume

Der er foretaget en justering i kriterierne for at vinde Initiativprisen og Smartprisen.

Direktionen indstiller,

at de justerede kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Initiativprisen blev indstiftet i 2015, og Smartprisen blev indstiftet i 2016. Begge priser uddeles i forbindelse med den årlige Innovationsdag i Region Midtjylland. Regionsrådet står bag priserne. En priskomité bestående af fem regionsrådsmedlemmer nominerer fem løsninger til hver pris og beslutter, hvilken løsning der vinder hver pris.

 

Initiativprisen har til formål at stimulere en stærk innovationskultur gennem gode fortællinger og løsninger, der kan spredes og understøtte forbedringer og nytænkning. Fokus er på at understøtte følgende grundsætninger: På patientens (borgerens) præmisser, sundhed og sammenhæng og den bedste kvalitet.

 

Smartprisen gives til én, som smart har integreret en løsning opfundet et andet sted. Målet med prisen er, at "not-invented-here"-tankegangen forsvinder.

 

Kriterierne for at vinde priserne tager udgangspunkt i målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet for Region Midtjylland.  

 

"Bæredygtighed" i udviklingsarbejdet i Region Midtjylland

Bæredygtighed er på den globale, nationale, regionale og lokale dagsorden. Det tredje målbillede i Region Midtjylland for Regional Udvikling har fokus på en attraktiv og bæredygtig region for alle. Der er nedsat et midlertidigt politisk udvalg for Klima og Bæredygtighed. En fælles regional bæredygtighedsstrategi er netop nu i høring. Den store satsning på ”Bæredygtige hospitaler” er vokset fra starten i 2018 på Regionshospitalet i Randers til at dække hele Region Midtjylland.

 

I "God ledelse og styring i Region Midtjylland" er "bæredygtighed" sammen med målopfyldelse, ordentlighed og nytænkning en forventning, som ledere skal skabe balancerede resultater i forhold til.

 

Som følge af dette er der foretaget en justering i kriterie 5 for at vinde Initiativprisen og Smartprisen, således at bæredygtighed både i forhold til medarbejdere, arbejdsmiljø, klima og miljø inddrages i vurderingen af de løsninger, som indstilles til Initiativprisen og Smartprisen.

 

Kriterie 5 var tidligere

Medarbejdere/ledelse/arbejdsplads: Løsningen viser vilje, mod og engagement blandt medarbejdere og ledere og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

 

Kriterie 5 er fremover

Bæredygtighed: Løsningen er bæredygtighed både for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, for den gode arbejdsplads og i forhold til klima og miljø.

 

De samlede kriterier for at vinde henholdsvis Initiativprisen og Smartprisen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-19

20. Henvendelse fra Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen med forslag om Kærshovedgård

Resume

Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen har henvendt sig med et forslag om, at Region Midtjylland hurtigt får undersøgt, om man kan tilpasse Kærshovedgård til at have folk i varetægtssurrogatfængsling jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Det vil sige svarende til at tage ophold i egnet hjem eller institution. 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at Region Midtjylland retter henvendelse til de relevante ministerier med henblik på at gøre opmærksom på nogle konkrete problemstillinger for Psykiatrien i Region Midtjylland grundet specifikke mindre målgrupper på Kærshovedgård.

Sagsfremstilling

Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen har den 4. marts 2020 henvendt sig med et forslag om Kærshovedgård.

 

Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen anfører følgende i henvendelsen:

 

"Udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård fylder mere og mere i regionspsykiatrien.

 

Jf. dokument fra Region Midtjylland skriver de jo fint, at de konkret har henvendt sig til Udlændingestyrelsen for at undersøge, om de kan anses som omsorgskrævende jf. øget normering, der måske kan tage noget af presset. Så det kan selvfølgelig afventes.

 

Nu ved vi selvfølgelig ikke i detaljer, hvad disse personer fejler og deres behandlingsbehov, men uanset dette er det helt forkert at varetægtssurrogatfængsle dem på en almen psykiatrisk afdeling. Det er uoptimalt for indlagte syge patienter og for personale, der ikke er klædt på til denne patientgruppe. 

 

Kunne de særlige sengepladser være et alternativ? Eller kunne man i de tilfælde, hvor det handler om, at disse menneskers adfærd er af særligt chikanerende karakter, sikre deres ophold på retspsykiatriske afdelinger i og uden for Region Midtjylland? 

 

Uanset hvad, duer modellen ikke, som tallene afspejler. Der er pres på både fængsler og almenpsykiatriske sengeafdelinger. Det er for dyrt for Region Midtjylland og har negative konsekvenser for patienter og personale og vil skabe yderligere negativt fokus på Kærshovedgård samt ikke mindst mod flygtninge/indvandrere i området i det hele taget.

 

Problemet er komplekst. Er problemet ikke, at nogen flygtninge, herunder børn som er her på tålt ophold, faktisk bliver mere syge af de vilkår, der hersker på udrejsecentrene? En anden gruppe flygtninge insisterer måske på at have psykiske symptomer, fordi forholdene er så meget bedre i psykiatrien, og så er der dem, der har et reelt behov for psykiatrisk hjælp, som måske ikke behøver indlæggelse, men måske ambulant opfølgning.

 

Lige meget hvad, er det jo yderst problematisk, da man måske ved at skabe bedre vilkår kunne sikre, at færre ville ende i psykiatrien. 

 

I øvrigt mener vi, at det er farligt, når udsatte grupper bliver ’skåret over én kam’ og udstillet som nogle, der ønsker at udnytte systemet. Vi tror, det er vigtigt at huske på, at der er forskel på de mennesker, der opholder sig på den type centre.

 

Hvis en stor andel af de personer, der er på centret, har diagnoser, så burde man jo have tilbudt dem psykiatrisk hjælp på et tidligere tidspunkt. Det er muligt, at det kunne have virket forebyggende.  

 

I forhold til det retslige kan politi og anklagemyndighed ved varetægtssurrogatfængsling i stedet for at pege på almenpsykiatriske sengeafdelinger også vælge “egnet hjem eller institution”. Kan man skabe sådanne forhold på Kærshovedgård?

 

Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen foreslår derfor, at vi hurtigt får undersøgt i Region Midtjylland, om man kan tilpasse Kærshovedgård til at have folk i varetægtssurrogatfængsling, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Det vil sige svarende til at tage ophold i egnet hjem eller institution.

 

Det vil fordre en kontakt til Udlændingestyrelsen og kriminalforsorgen med henblik på krav hertil, hvor regionen så kunne bidrage med at skabe behandlingsmulighed, såfremt behov på stedet. Det kunne f.eks. være i en udgående funktion nogle dage om ugen eller på lignende vis."

 

Der er i henvendelsen henvist til Retsplejelovens § 765. En udskrift af § 765 er vedlagt.

 

Der er vedlagt et statusnotat om Kærshovedgård. 

 

Der er endvidere vedlagt et forslag til henvendelse fra Region Midtjylland til de relevante ministre om sagen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget fra Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen om Kærshovedgård drøftes. 

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland retter henvendelse til de relevante ministerier med henblik på at gøre opmærksom på nogle konkrete problemstillinger for Psykiatrien i Region Midtjylland grundet specifikke mindre målgrupper på Kærshovedgård, og

 

at regionsrådet godkender den vedlagte henvendelse til de relevante ministerier.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-19

21. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jacob Klærke om interne skoler

Resume

Regionsrådsmedlem Jacob Klærke (F) har anmodet om en orientering om de interne skoler på socialområdet og Undervisningsministeriets igangsatte arbejdsgruppe omkring de interne skoler samt en drøftelse af behovet for at rette henvendelse til undervisnings- og socialministrene om denne sag.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at Region Midtjylland retter henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at gøre opmærksom på, at nogle særligt udsatte børn og unge har behov for et tilbud om skolegang i en intern skole på socialområdet.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Jacob Klærke har den 24. februar 2020 anmodet om, at psykiatri- og socialudvalget på sit møde den 11. marts 2020 får en orientering om de interne skoler på socialområdet og Undervisningsministeriets igangsatte arbejdsgruppe omkring de interne skoler samt drøfter behovet for at rette henvendelse til undervisnings- og socialministrene om denne sag.

 

Jacob Klærke anfører i anmodningen:

 

"I forlængelse af det netop afholdte dialogmøde med medarbejdere på Holmstrupgård vil jeg bede om, at vi på dagsordenen til det kommende møde i psykiatri- og socialudvalget får et punkt på med en orientering om Interne skoler på socialområdet og Undervisningsministeriets igangsatte arbejdsgruppe omkring de interne skoler jf. nedenstående omtale, hvor ministeren som resultat angiveligt overvejer at kræve de interne skoler lukket.

 

Jeg vil bede om, at der i orienteringen også beskrives resultatet af evt. kontrolbesøg fra ombudsmandsinstitutionen på regionens interne skoler.

 

På baggrund af orienteringen mener jeg, at vi skal overveje, om der bør rettes henvendelse til undervisnings- og socialministrene.

 

Omtale i Politiken: https://politiken.dk/indland/art7592889/Årelangt-skolesvigt-af-anbragte-børn-møder-hård-kritik-og-minister-overvejer-drastisk-skridt

Fra ministeriets egen omtale: https://www.regeringen.dk/nyheder/undervisningen-for-anbragte-boern-paa-interne-skoler-skal-vaere-langt-bedre/"

 

Administrationen har til brug for drøftelsen på mødet udarbejdet vedlagte notat om interne skoler og arbejdet i den ministerielle arbejdsgruppe.

 

Der er vedlagt et forslag til henvendelse fra Region Midtjylland til de relevante ministre om sagen.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen om interne skoler på socialområdet drøftes.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland retter henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at gøre opmærksom på, at nogle særligt udsatte børn og unge har behov for et tilbud om skolegang i en intern skole på socialområdet, og

 

at regionsrådet godkender den vedlagte henvendelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-2-20

22. Godkendelse af politisk deltagelse i Nordisk Folkesundhedskonference *

Resume

I juni 2020 afholdes Nordisk Folkesundhedskonference i Reykjavik, Island. Konferencen er blandt andet en mulighed for at sammenligne strategier og systemer inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Der fremlægges et forslag om politisk deltagelse fra Region Midtjylland.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at Region Midtjylland deltager i Nordisk Folkesundhedskonference den 23. til 25. juni 2020 med en politisk repræsentant fra udvalg for nære sundhedstilbud, og

 

at udvalgsformand Annette Roed udpeges som repræsentant fra udvalg for nære sundhedstilbud.

 

Annette Roed, Lone Langballe og Signe Lund Jensen deltog ikke i sagens behandling. 

Sagsfremstilling

Under temaet “Health and wellbeing for all – heading for the future“ bliver Nordiske Folkesundhedskonference afholdt i Reykjavik, Island fra 23. til 25. juni 2020. I 2019 blev konferencen afholdt i Danmark (Aalborg). 

 

Sundhedsstyrelsen fremhæver, at konferencen er en god lejlighed til at mødes og dele viden og erfaring og dyrke samarbejdsrelationer og netværk med fagpersoner fra de andre nordiske lande. Der vil på konferencen være et særligt fokus på sammenligning af strategier og systemer inden for sundhedsfremme og forebyggelse. 

 

Konferencens tre overordnede temaer er: 

  • Determinanter for sundhed og trivsel (Determinants of health and wellbeing)
  • Politikker inden for sundhedsfremme og forebyggelse (Policies within public health)
  • Datadrevet sundhedsfremme og forebyggelse (Data driven public health).

 

Det foreslås, at regionsrådsmedlem og formand for udvalg for nære sundhedstilbud Annette Roed deltager i Nordisk Folkesundhedskonference den 23. til 25. juni 2020 som repræsentant for regionsrådet i Region Midtjylland. Det vurderes, at der er god sammenhæng mellem konferencens temaer og udvalg for nære sundhedstilbuds opgaveområde.

 

Budgettet for deltagelsen ses nedenfor

 

Godkendelse af deltagelse i kurser, konferencer mv. uden for Danmark

Efter de nuværende regler er det regionsrådsformanden, der godkender regionsrådsmedlemmers deltagelse i kurser uden for Danmark. Kurser omfatter tillige seminarer, konferencer, årsmøder mv.

 

Gruppeformandskredsen har den 18. februar drøftet, om der skal aftales principper for, hvornår regionsrådsmedlemmer kan rejse til udlandet for at deltage i konferencer o.l., og hvordan der fremadrettet træffes beslutning herom. Normalt rejser regionsrådsmedlemmerne alene til udlandet i forbindelse med varetagelse af konkrete hverv, de er udpeget til af regionsrådet, eller i forbindelse med udvalgenes studieture en gang i hver valgperiode. Men derudover kan der være enkeltstående/særlige ønsker om at deltage i aktiviteter i udlandet.

 

Gruppeformandskredsen gav opbakning til, at der ved den næstkommende revision af vederlagsregulativet, indarbejdes et forslag til nogle principper for enkeltstående/særlige ønsker om at deltage i aktiviteter i udlandet. Nogle af elementerne i disse principper er, at det stående udvalg kan afgive en indstilling i forhold til, hvem der skal sendes af sted på regionsrådets vegne, og at forretningsudvalget træffer beslutning i sagen. Ændringer til vederlagsregulativet godkendes af regionsrådet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland deltager i Nordisk Folkesundhedskonference den 23. til 25. juni 2020 med en politisk repræsentant fra udvalg for nære sundhedstilbud, og

 

at udvalgsformand Annette Roed udpeges som repræsentant fra udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-12-18

23. Godkendelse af politiske deltagere på ENCORE-konference*

Resume

ENCORE-konferencen er et politisk møde, hvor der er mulighed for at udveksle udfordringer og problemstillinger på miljøområdet med andre europæiske regioner. Region Midtjylland var vært for den seneste konference i 2018. Den kommende ENCORE-konference holdes i den østlige del af Irland.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at Region Midtjylland deltager i ENCORE-konferencen den 17.-18. september 2020 med to politiske repræsentanter,

 

at Susanne Buch udpeges til deltagelse i sin egenskab af afgående formand for ENCORE,

 

at Jørgen Nørby udpeges til deltagelse i sin egenskab af formand i udvalg for regional udvikling.

Sagsfremstilling

Den kommende ENCORE-konference holdes den 17.-18. september i den østlige del af Irland. ENCORE-netværket bruges til at danne politiske alliancer og til at påvirke politiske beslutningsprocesser i EU. På embedsfagligt niveau giver konferencen også mulighed for at indgå i EU-projekter på tværs af regioner.

 

Region Midtjylland var vært for den seneste konference i 2018. Her deltog en række regionsrådsmedlemmer. Susanne Buch er desuden afgående præsident for netværket, som i dag er overtaget af Irland.

 

Det indstilles, at Region Midtjylland deltager i ENCORE-konferencen med to politiske repræsentanter. Det forventes, at Susanne Buch vil få en rolle på konferencen i kraft af hendes rolle som afgående præsident, og derfor foreslår administrationen, at Susanne Buch er den ene af regionens politiske deltagere. Herudover foreslås, at der udpeges en deltager fra udvalg for regional udvikling.

 

Budget for deltagelsen af to politikere:

 

 

Forinden den politiske konference afholdes en ungdomskonference. Her udpeger administrationen to gymnasieelever til at deltage.

 

Godkendelse af deltagelse i kurser, konferencer mv. uden for Danmark

Efter de nuværende regler er det regionsrådsformanden, der godkender regionsrådsmedlemmers deltagelse i kurser uden for Danmark. Kurser omfatter tillige seminarer, konferencer, årsmøder mv.

 

Gruppeformandskredsen har den 18. februar 2020 drøftet, om der skal aftales principper for, hvornår regionsrådsmedlemmer kan rejse til udlandet for at deltage i konferencer og lignende, og hvordan der fremadrettet træffes beslutning herom. Normalt rejser regionsrådsmedlemmerne alene til udlandet i forbindelse med varetagelse af konkrete hverv, de er udpeget til af regionsrådet, eller i forbindelse med udvalgenes studieture en gang i hver valgperiode. Men derudover kan der være enkeltstående/særlige ønsker om at deltage i aktiviteter i udlandet.

 

Gruppeformandskredsen gav opbakning til, at der ved den næstkommende revision af vederlagsregulativet, indarbejdes et forslag til nogle principper for enkeltstående/særlige ønsker om at deltage i aktiviteter i udlandet. Nogle af elementerne i disse principper er, at det stående udvalg kan afgive en indstilling i forhold til, hvem der skal sendes af sted på regionsrådets vegne, og at forretningsudvalget træffer beslutning i sagen. Ændringer til vederlagsregulativet godkendes af regionsrådet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland deltager i ENCORE-konferencen den 17.-18. september 2020 med to politiske repræsentanter,

 

at Susanne Buch udpeges til deltagelse i sin egenskab af afgående formand for ENCORE,

 

at udvalg for regional udvikling indstiller yderligere én deltager til deltagelse.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-4-1-18

24. Anmodning om orlov fra regionsrådet

Resume

Regionsrådsmedlem Mikkel Rasmussen (P) anmoder om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet af arbejdsmæssige årsager fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020.

 

Psykiatri-Listens 1. stedfortræder Peter Møller Andersen indtræder i stedet fra den 1. maj 2020 til 31. december 2020, indtil Mikkel Rasmussen igen er i stand til at genoptage hvervet som regionsrådsmedlem.

Direktionen indstiller,

at Mikkel Rasmussens anmodning om orlov fra regionsrådet fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020 godkendes, og

 

at betingelserne for at Peter Møller Andersen, der er 1. stedfortræder for Psykiatri-Listen, indtræder i regionsrådet er til stede.

Sagsfremstilling

Mikkel Rasmussen anmoder af arbejdsmæssige årsager om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020 (otte måneder).

 

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

 

Administrationen har kontaktet Peter Møller Andersen, som i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 er anført som Psykiatri-Listens 1. stedfortræder. Det indstilles på den baggrund, at Peter Møller Andersen indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 1. maj til den 31. december 2020.

 

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

 

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-6-15

25. Forslag om ændring af regler for foretræde for de stående og midlertidige udvalg

Resume

Det er i dag muligt at få foretræde for de stående og midlertidige udvalg inden for nogle fastlagte rammer. Efter etableringen af ordningen har der været nogle mindre udfordringer, hvorfor der foreslås nogle ændringer. Herunder, at der max. afsættes 15 minutter til et foretræde. Derudover foreslås det tilføjet, at såfremt foretrædet har relation til en konkret del af regionens virksomhed, vil en relevant repræsentant fra koncernledelsen eventuelt blive inviteret til foretrædet. Sidst foreslås mindre redaktionelle ændringer.

Direktionen indstiller,

at de foreslåede ændringer til reglerne for foretræde for de stående og midlertidige udvalg godkendes.  

Sagsfremstilling

Rammerne for foretrædeordningen

I dag kan man få foretræde for de stående og midlertidige udvalg inden for nogle fastlagte rammer. Rammerne beskriver, hvem der kan få foretræde, hvilke sager man kan få foretræde ved, hvordan et foretræde foregår, og hvad man skal gøre, hvis man ønsker foretræde. En beskrivelse af ordningen kan ses her: https://www.rm.dk/politik/udvalg/foretrade/

 

Der har i 2018 og 2019 været foretræde henholdsvis tre og otte gange for de stående udvalg, mens der ikke har været foretræde for de midlertidige udvalg.

 

Erfaringerne med de afholdte foretræde er, at udvalgene generelt er glade for ordningen, og at den har en betydning. Der er blevet lyttet til det, der fremføres, og nogle gange bliver der taget konkrete initiativer i forlængelse af foretræde. Det er også oplevelsen, at borgerne er glade for muligheden.

Der er dog også nogle udfordringer i forhold til ordningen.

 

Forslag til justering af reglerne for foretræde

Gruppeformandskredsen har drøftet de mindre udfordringer i forhold til foretræde for stående og midlertidige udvalg den 18. februar 2020. På baggrund af mødet og de beskrevne erfaringer foreslås følgende justeringer:

 

  • Der afsættes max. 15 minutter til et foretræde, og at denne ramme skal rumme både oplæg og spørgsmål fra politikerne.
  • Det tilføjes, at såfremt foretrædet har relation til en konkret del af regionens virksomhed, vil en relevant repræsentant fra koncernledelsen eventuelt også blive inviteret med til foretrædet.
  • Foretrædereglerne fastlægger, at man kun kan få foretræde én gang vedrørende samme sag. Det kan dog være vanskeligt at vurdere, hvad en sag er, og om det giver mulighed for endnu et foretræde, hvis "sagen" vinkles anderledes. Beskrivelsen af, at man kun kan få foretræde en gang vedrørende samme "sag", ændres derfor, så det i stedet gælder samme "emne".

 

Ændringerne af reglerne for foretrædeordningen kan ses i det vedlagte bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2015 forslag til foretræde for rådgivende og midlertidige udvalg. Det var det daværende midlertidige udvalg vedrørende borgerdialog, der fremlagde forslaget.

Reglerne for foretræde er siden blevet opdateret på regionsrådsmødet den 19. december 2018.

Tilbage til toppen