Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 21. april 2020 kl. 10:00
i Videomøde med opkald til meet.forretningsudvalget@rooms.rm.dk

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev holdt som videomøde.

 

Tillægsdagsordenen blev behandlet efter punkt 1. 

 

Mødet blev hævet kl. 12.00.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Region Midtjyllands årsregnskab 2019
3 Driftsoverførsler 2019 til 2020 og kommende år
4 Fremrykning af anlægsinvesteringer i 2020
5 Forudbetalinger i Region Midtjylland
6 Region Midtjyllands interne kontroller
7 Helhedsplan Søndersøparken i Viborg - drøftelse af scenarier
8 DNV-Gødstrup: Godkendelse af opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog
9 Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet
10 Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere
11 Forsøgsordning vedrørende bedre udnyttelse af privathospitaler
12 Strålerapport XIV for 2020
13 Godkendelse af Psykiatriens strategiske indsatsområder, indikatorer og Årsplan 2020
14 Justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan
15 Tilskud til sundhedsinnovationsprojekter om 3D-print
16 Godkendelse af forslag til handleplan for jordforureningsområdet 2020-2025 og høring
17 Godkendelse af regional landdistriktsstrategi
18 Status på teknologipagten og valg af nye temaer for teknologipagten
19 Godkendelse af samarbejdsaftale med Wakatū, New Zealand
20 Uddeling af Initiativprisen og Smartprisen 2020
21 Justering af kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen
22 Status på målbilledet for sundhedsområdet
23 Status på målbilledet for socialområdet
24 Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2019 og forventninger i 2020
25 Orientering om Patientkontorets årsberetning
26 Orientering om abortrådgivning i Region Midtjylland - hensigtserklæring fra budget 2020
27 Orientering om rammeaftale vedrørende klimarejser for psoriasispatienter
28 Orientering om håndtering af øget huslejeudgift midtVask på Nørrebrogade i Aarhus
29 Indstilling af medlemmer til statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer
30 Rapport og regnskab for studietur til Stockholm
Sagnr.: 1-00-2-18

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Forespørgsel fra  Sundhedsstyrelsen om eventuel støtte til Italien

Sundhedsstyrelsen har bedt regionerne om at vurdere muligheden for at sende hjælp til Italien i form af respiratorer og andet intensivudstyr samt fritstilling af intensivpersonale, der på frivillig basis ønsker at gøre tjeneste i Italien. Svaret søges koordineret med de andre regioner, idet det må være en landspolitisk afgørelse, hvorvidt der på visse betingelser skal stilles apparatur og personale til rådighed, idet det vil få betydning for den kapacitet, der kan stilles til rådighed for genåbningen af den planlagte kapacitet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-2-20

2. Region Midtjyllands årsregnskab 2019

Resume

Region Midtjylland har i 2019 indtægter på 31,4 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2019 viser et omkostningsbaseret underskud på i alt 277 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

 

På sundhedsområdet og regional udvikling er der med Budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen for 2019.

 

På sundhedsområdet viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 24,6 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 0,1 % af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet. På Regional Udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,0 mio. kr. Når det akkumulerede resultat fra tidligere år indregnes er der et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på socialområdet.

 

Anvendt regnskabspraksis er justeret i årsregnskab 2019.

Direktionen indstiller,

at anvendt regnskabspraksis godkendes, og

 

at Region Midtjyllands årsregnskab 2019 godkendes og afgives til revision.

Sagsfremstilling

Regionens aktiviteter omfatter tre områder:

 

Sundhedsområdet

Regional Udvikling

Socialområdet

 

De tre områder finansieres særskilt og skal hver for sig være i balance. Regionens indtægter er sammensat af finansiering fra staten og kommunerne.

 

På sundhedsområdet og Regional Udvikling er der med Budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Der er fokus på, at der fortsat skal være balance i regionens økonomi.

 

Socialområdet er finansieret af kommunerne, der bestiller opgaver hos regionen.

 

Resultatet er udtryk for en stor indsats fra medarbejderne, da økonomien har været udfordret på flere områder, herunder især på Aarhus Universitetshospital.

 

Region Midtjylland har i 2019 haft indtægter på 31,4 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2019 viser et omkostningsbaseret underskud på i alt 277 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

 

I henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner skal der aflægges et omkostningsbaseret regnskab for de tre hovedområder. De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner for Sundhedsområdet og Regional Udvikling indgås udgiftsbaseret og overholdelse af balancekravet i henhold til Budgetloven opgøres ligeledes udgiftsbaseret. På baggrund heraf sker økonomistyringen i regionerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling udgiftsbaseret. Socialområdet styres omkostningsbaseret efter principperne i rammeaftalen som indgås mellem kommunerne og regionen.

 

Sundhedsområdet: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til sundhedsområdet udgør 24,6 mia. kr. I forhold til Økonomiaftalen giver resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 24,6 mio. kr., som svarer til 0,1 % af nettodriftsudgifterne. Regionen overholder Budgetloven og Økonomiaftalen.

 

Regionen har afholdt bruttoanlægsudgifter på 1,8 mia. kr. Kvalitetsfondsprojekterne udgør 0,7 mia. kr.

 

Regionen kommer ud med et positivt økonomisk resultat i 2019. Der har i 2019 fortsat været et stærkt fokus på økonomistyringen og overholdelsen af budgetterne i relation til Budgetloven. Det har resulteret i et mindreforbrug på nogle hospitaler og en række centrale fællespuljer. Der har dog været et merforbrug på nogle områder, herunder især på Aarhus Universitetshospital, hvor merforbruget dog har været aftalt og forventet gennem 2019.

 

Regional Udvikling: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til Regional Udvikling udgør 526 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,0 mio. kr. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

 

Socialområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Regionen har haft indtægter på socialområdet på 1,3 mia. kr. Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret mindreforbrug på 1,3 mio. kr., når det akkumulerede resultat fra tidligere år medtages.

 

Likviditet

I 2019 er regionens samlede gennemsnitslikviditet på 2.015 mio. kr., hvilket svarer til 1.526 kr. pr. indbygger, og regionen overholder budgetloven. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 1,6 mia. kr.

 

Justeringer af anvendt regnskabspraksis

Som en del af Region Midtjyllands årsregnskab er den anvendte regnskabspraksis også beskrevet. Projekter med ekstern finansiering er medregnet i årsregnskabet fra og med 2019. Der er herudover foretaget redaktionelle ændringer i struktur m.v., og endelig er der enkelte poster, der er uddybet, så beskrivelsen svarer til regionens praksis.

 

Offentliggørelse og revision

Regionens årsregnskab offentliggøres på regionens hjemmeside. Revisionens påtegning af årsregnskabet forelægges regionsrådet på mødet den 24. juni 2020.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-20

3. Driftsoverførsler 2019 til 2020 og kommende år

Resume

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2019 beskrives et forslag til driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og efterfølgende år. Forslaget er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

 

De foreslåede overførsler på sundhedsområdet finansieres af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional Udvikling finansierer ligeledes overførslerne indenfor rammen. Overførslerne overholder dermed udgiftsloftet for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

 

Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Direktionen indstiller,

at budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til notatet overførselssagen 2019 til 2020 og kommende år.

Sagsfremstilling

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes et-årige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

 

Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.

 

De indstillede overførsler for både sundhedsområdet og Regional Udvikling overholder de aftalte udgiftsrammer.

 

Sundhedsområdet

De årlige puljer til overførsler sikrer en samlet rammeoverholdelse, jf. budgetlovens bestemmelser.

 

Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.

 

Der foreslås samlet overført et merforbrug på 162,5 mio. kr. til 2020 og efterfølgende år. Heraf udgør overførslerne til de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien, et merforbrug 148,3 mio. kr. I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne og øvrige større byggerier har hospitalerne en række udgifter forbundet med udflytning og ibrugtagning. Nogle hospitaler sparer derfor op til kommende engangsudgifter til byggerierne, mens andre hospitaler har haft betydelige udgifter i de foregående år, hvilket har medvirket til merforbrug i 2019.

 

Udover hospitalernes overførsler, overføres en række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder.

 

Tabel 1. Sundhedsområdets driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og frem

 

De korrigerede afvigelser for hospitalerne indeholder den bogførte afvigelse tillagt korrektionerne og fratrukket de fællesfinansierede flytteudgifter.

 

For eksempel betyder det for Aarhus Universitetshospital, at de i 2019 har haft et merforbrug på 165,7 mio. kr. (bogført afvigelse). Når dette korrigeres for korrektioner har merforbruget været 196,5 mio. kr. Når der korrigeres for de fællesfinansierede flytteudgifter, er merforbruget 209,7 mio. kr., som det fremgår af tabel 1 ovenfor.

 

Forligspartierne besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2020 at Aarhus Universitetshospital i 2019 måtte have et bogført merforbrug på 175,0 mio. kr. Aarhus Universitetshospitals bogførte merforbrug på 165,7 mio. kr. (resultat før korrektioner) i 2019, overholder dermed aftalen fra budgetforliget for 2020. Det overførte merforbrug på 209,7 mio. kr. skyldes som nævnt, at der efterfølgende indarbejdes korrektioner og korrigeres for fællesfinansierede flytteudgifter. Disse korrektioner er fast kutyme i forbindelse med overførselssagen.

 

Socialområdet  

Tabel 2. Socialområdets driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og frem

 

 

Kommuneregnskabet udviser et akkumuleret overskud på 13,6 mio. kr. I henhold til Rammeaftale 2019-2020 indgår hensættelsen til feriepenge ikke i denne regnskabsopgørelse. Hvis hensættelsen til feriepenge medtages i regnskabsresultatet, var der i 2019 et overskud på 1,3 mio. kr.

 

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat fra tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2018 har der været et akkumuleret overskud på 28,6 mio. kr. Der har i 2019 isoleret set været et underskud på 15,0 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2019 er dermed faldet til 13,6 mio. kr., som skal overføres til 2020. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.   

 

Regional udvikling 

Tabel 3. Regional Udviklings driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og frem

 

 

I forbindelse med overførselssagen søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2020-2023, for at området samlet balancerer.

 

Samlet oversigt over overførsler på sundhedsområdet

Med overførslerne i denne sag, tillagt de tidligere års overførsler, vil de samlede overførsler på sundhedsområdet for 2020 og frem være fordelt som i nedenstående tabel 4.

 

I forbindelse med driftsoverførslerne udnyttes overførselsrammen for 2020 ikke fuldt ud, der efterlades ledig ramme for 39,5 mio. kr. Dette gøres, da forligspartierne i budgetforliget for 2020 blev enige om, at Aarhus Universitetshospital i 2020 må have et merforbrug på 60,7 mio. kr. Den resterende del af overførselsrammen kan på den baggrund anvendes til at imødegå en del af det forventede merforbrug på Aarhus Universitetshospital.

 

Det resterende forventede merforbrug på Aarhus Universitetshospital håndteres i forbindelse med årets økonomirapporteringer.    

 

Tabel 4. Overførsler på sundhedsområdet i 2020 og frem.

 

Der er til sagen vedlagt et notat der beskriver Hospitalsenheden Vests anvendelse af overførsler i budgetårene 2020 og 2021.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

4. Fremrykning af anlægsinvesteringer i 2020

Resume

Regeringen har anmodet de danske regioner om at afsøge muligheden for at fremrykke anlægsinvesteringer for at holde hånden under dansk erhverv og arbejdspladser i den nuværende situation. Der er på denne baggrund lavet en foreløbig vurdering af, hvilke indsatser Region Midtjylland kan gøre.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at de i tabel 1 nævnte anlægsinvesteringer søges fremmet mest muligt i 2020,

 

at der arbejdes videre med kvalificering af de enkelte projekter på basis af regionsrådets beslutning,

 

at det godkendes, at et eventuelt merforbrug på anlægsområdet i 2020 finansieres af regionens likviditet, og

 

at der i forbindelse med kommende regionsoverblik i maj 2020 vil blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Sagsfremstilling

Regeringen og Danske Regioner har drøftet muligheden for, at de fem regioner fremrykker allerede planlagte anlægsinvesteringer for at holde hånden under dansk erhverv og arbejdspladser i den nuværende situation. Fokus ligger på at øge anlægsniveauet i 2020 ved fremrykning fra 2021 eller senere. Der følger ikke øget finansiering med til initiativet, det skal kasse-finansieres og vil blive muliggjort ved at dispensere fra det såkaldte anlægsloft i 2020.

 

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der kun er få muligheder for at fremrykke allerede planlagte anlægsinvesteringer til 2020, primært af to årsager:

  • En væsentlig del af regionens planlagte anlægsinvesteringer vil skulle finde sted på hospitalsmatriklerne, hvor den nuværende situation ikke tillader adgang for håndværkere og en pukkel vil efter den nuværende nedlukning gøre det svært at nedlukke hospitalsafdelinger/-funktioner i forbindelse med renovering og ombygning, og
  • de større anlægsinvesteringer, som er planlagt til 2021 (og 2022) er enten allerede under planlægning/udbud og vil ikke kunne forceres yderligere for at igangsætte anlægsarbejder tidligere – eller vil alternativt kræve en forsvarlig periode afsat til den nødvendige brugerproces, rådgivning, udbud m.v., inden selve anlægsarbejdet kan igangsættes, hvilket i sin væsentlighed derfor først kan forventes efter 2020.

 

Der er dog en række projekter og udstyrsinvesteringer, som forventes mulige at igangsætte. Der er tale om projekter, som enten er indeholdt i den nuværende planlægning og med fordel kan fremrykkes til 2020, eller projekter, som under alle omstændigheder vurderes nødvendige og fordelagtige at forsøge at rumme i en kommende Investeringsplan, da der ellers risikeres øgede omkostninger på sigt.

 

Tabel 1 viser de anlægsinvesteringer, som forventes mulige og formålstjenlige at fremme. Der er angivet foreløbige budgetindikationer for, hvor meget det vurderes realistisk at gennemføre i 2020.

*Der er på regionsrådets møde i april 2020 særskilt sag om restfinansiering til etablering af lokaler til flerlægepraksisser i Skanderborg Sundhedshus. Restfinansieringen er indeholdt i dette budgetestimat. Det resterende beløb vil kunne anvendes til at sikre igangsætning af bl.a. projekt i Grenaa.

 

Samlet set vurderes det således muligt at fremrykke investeringer i udstyr for godt 100 mio. kr. og på bygningsområdet for 40-60 mio. kr. Budgetterne vil blive søgt yderligere kvalificeret i samarbejde med de relevante driftsenheder i den videre proces.

 

Projekterne i den første kategori i Tabel 1 er allerede en del af Investeringsplanen i de kommende år. Fremrykning af disse projekter vil medføre et reduceret udgiftspres på Investeringsplanen i 2021/2022 på godt 100 mio. kr. Projekterne i anden kategori er ikke indeholdt i den nuværende Investeringsplan. En igangsætning i 2020 vil derfor kun medføre et reduceret udgiftspres i de kommende år i det omfang, projekterne alternativt tænkes indarbejdet i en kommende Investeringsplan.

 

Midlerne til at afholde fremrykningen til 2020 vil jf. dispensationen fra anlægsloftet i indeværende år skulle anvises via et kassetræk. Af hensyn til regionens likviditet bør der derfor fokuseres på fremrykning af projekter, der allerede er i Investeringsplanen, i en kombination med hensynet til den ønskede effekt om at understøtte dansk erhverv. På bygningsområdet vurderes igangsætning af nye projekter i denne størrelsesorden dog ikke nødvendigvis at give en likviditetspåvirkning, da der må forventes en række forsinkelser/standsninger på igangværende projekter, som ikke kan fortsætte i planlagt tempo under den nuværende situation. Hvis det i løbet af 2020 viser sig, at der er væsentlige forsinkelser på igangværende projekter, vil det være muligt i forbindelse med den almindelige anlægsopfølgning at udskyde rådighedsbeløb til 2021/2022, for at begrænse kassetrækket i 2020. Dette vil dog medvirke til at øge presset på Investeringsplanen i 2021/2022. 

 

De projekter, som ikke allerede har bevilling, har alle relativt lav kompleksitet. Det foreslås derfor, at der på regionsrådets møde i maj 2020 i forbindelse med regionsoverblikket bliver foretaget de nødvendige bevillingsændringer på allerede afgivne bevillinger samt bliver oprettet nye anlægsbevillinger i overensstemmelse med de kvalificerede budgetter for de enkelte projekter.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-20-18-18

5. Forudbetalinger i Region Midtjylland

Resume

Folketinget har den 31. marts 2020 vedtaget Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19. Bekendtgørelsen giver ved indkøb mulighed for forudbetaling af leverancer på op til 1 mio. kr. i perioden frem til den 1. juli 2020.

 

Region Midtjylland fastholder retningslinjerne i Kasse- og regnskabsregulativet, da regionen vurderer, at det vil være meget risikofyldt at åbne op for forudbetaling af leverancer, som har en værdi på op til 1 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19 tages til orientering, og

 

at regionens retningslinjer fastholdes, hvilket betyder, at betaling til leverandør først sker, når regionen har modtaget varen/ydelsen, jf. regionens Kasse- og regnskabsregulativ.

Sagsfremstilling

Folketinget har den 31. marts 2020 vedtaget Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19.

 

Ifølge bekendtgørelsen kan kommuner og regioner i forbindelse med indkøb forudbetale leverancer op til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i perioden frem til den 1. juli 2020, såfremt dette er hensigtsmæssigt.

 

I det omfang en region vælger at udnytte muligheden for forudbetalinger, vil den enkelte region skulle sørge for at administrere ensartet for leverandører til den pågældende region, så virksomhederne behandles lige.

 

Praksissektoren m.fl. er ikke omfattet

Bekendtgørelsen omfatter regionale kontrakter om varer, tjenesteydelser samt byggeri og anlæg. Det er alene kontrakter indgået på markedsvilkår, som er omfattet af bekendtgørelsen. Det betyder, at praksissektoren (privathospitaler, privatpraktiserende læger, fysioterapeuter o.lign.) eller selvejende institutioners kommunale/regionale opgaveløsning på baggrund af driftsoverenskomst el. lign. ikke er omfattet.

 

Indkøb & Medicoteknik

Bekendtgørelsen og dagsordenspunktet omhandler ikke de store forudbetalinger vedrørende indkøb, som foretages af Indkøb & Medicoteknik for at sikre levering af nødvendige varer/ydelser fx værnemidler i forbindelse med COVID-19. Forudbetalingerne foretages ud fra en konkret vurdering og forudsætter, at der indhentes godkendelse hos koncerndirektør Anders Kjærulff eller økonomidirektør Mette Jensen.

 

Region Midtjylland fastholder retningslinjer

Region Midtjylland fastholder retningslinjerne i regionens Kasse- og regnskabsregulativ. Det vil sige, at betaling til leverandøren først sker, når regionen har modtaget den omhandlende ydelse. Region Midtjylland fastholder dermed de nuværende retningslinjer for varemodtagelse, attestation og anvisning, som er beskrevet i regionens Kasse- og regnskabsregulativ.

 

Hvorfor Region Midtjylland fastholder retningslinjerne

Region Midtjylland fastholder retningslinjerne, da regionen vurderer, at det vil være meget risikofyldt at åbne op for forudbetaling af leverancer frem til den 1. juli 2020, som har en værdi på op til 1 mio. kr. Dertil kommer leverandørernes øvrige muligheder for at få hjælp til likviditetsproblemerne. Vurderingen skal ses i sammenhæng med nedenstående fire forhold:

  1. Den økonomiske risiko er høj, da det må forventes, at det er virksomheder i økonomiske vanskeligheder, der henvender sig og beder om forudbetaling. Dermed er der en betydelig risiko for, at virksomhederne går konkurs inden levering af varer/ydelser. Det betyder, at Region Midtjylland kan stå med et potentielt meget stort økonomisk tab, hvis der åbnes for, at leverandører kan bede om op til 1 mio. kr., og leverandørerne ikke klarer krisen.
  2. Region Midtjylland fremrykker løbende betalingerne til leverandørerne, således at de betales umiddelbart efter anvisning og ikke som normalt på valørdatoen. Dette sker for at afhjælpe leverandørernes likviditetsproblemer som følge af COVID-19. Regionen opfordrer leverandører til at være hurtige til at fakturere, så regionen kan betale.
  3. Der er indgået en lang række hjælpepakker til virksomhederne, og regionens bankforbindelse har oplyst, at bankerne er indstillet på at hjælpe virksomhederne, der inden COVID-19 havde en sund økonomi. Det er bankens vurdering, at virksomhederne kan skaffe den nødvendige likviditet, og de igangsatte initiativer på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige.
  4. For anlægsprojekterne kan regionen betale flere rater, og det kan ske ved at justere betalingsplanerne.

 

Risici ved forudbetalinger på op til 1 mio. kr.

Forudbetaling er et brud med regionens Kasse- og regnskabsregulativ, hvori principper for varemodtagelse, attester og anvisning er fastlagt. Såfremt forudbetaling skulle accepteres, ville der skulle varemodtages proforma ud fra en aconto faktura.

Forudbetaling indebærer en risiko for, at leverandøren glemmer at fratrække acontobeløbet på den endelige faktura. Dermed er der risiko for, at Region Midtjylland kommer til at betale for varen/ydelsen to gange.

 

Forudbetaling indebærer ligeledes en risiko for, at leverandøren kun leverer en del af den aftalte ordre. Region Midtjylland vil dermed stå med et tilgodehavende hos leverandøren, som kan være vanskeligt at inddrive.

 

Der vil yderligere være en risiko for, at leverandøren kort før levering skulle finde sted, oplyser, at varerne ikke kan leveres til den aftalte tid. Dermed vil kriteriet for forudbetaling ikke være overholdt.

 

Opbygningen af økonomisystemet gør det svært at sikre et overblik over, hvilke leverancer regionen har forudbetalt, men ikke har fået leveret.

 

Det vil være vanskeligt at opstille generelle objektive kriterier til vurdering af, om det er økonomisk forsvarligt at forudbetale leverandøren. Det vil være op til leverandøren at godtgøre, at de midlertidige økonomiske problemer skyldes COVID-19, men det vil være vanskeligt at vurdere, om det er korrekt.

 

Hvis regionen indførte forudbetaling af op til 1 mio. kr., ville der blive behov for at indføre en kontrol af, om de forudbetalte leverancer efterfølgende blev modtaget og modregnet på den endelige faktura. Det vil være vanskeligt på så kort tid at indføre en effektiv decentral kontrol heraf. Det vil være urealistisk at forudsætte, at det sædvanlige ledelsestilsyn automatisk vil omfatte denne kontrol.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Rasmus Foged tog forbehold, idet han finder, at der bør gives mulighed for forudbetaling efter en konkret vurdering ved leverancer til en værdi af op til 50.000 kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-20-2-20

6. Region Midtjyllands interne kontroller

Resume

Region Midtjylland har fra regionens revisor, Ernst & Young, modtaget et notat om regionens kontroller i forbindelse med betalinger. Notatet er bestilt på formandskabets månedsmøde den 9. december 2019.

 

Notatets konklusion er, at Region Midtjylland har et betryggende kontrolmiljø, når det beskrevne kontrolniveau bliver efterlevet, og det løbende bliver vurderet, om kontrollerne er tilstrækkelige.

 

Der er til punktet vedlagt Intern Kontrols årlige rapportering om interne kontroller af forretningsgange i Region Midtjylland. Rapporten viser, at regionen generelt har etableret et betryggende kontrolmiljø.

Direktionen indstiller,

at Ernst & Youngs notat om Region Midtjyllands interne kontroller i forbindelse med betalinger tages til efterretning, og

 

at "Rapportering om interne kontroller af forretningsgange 2019" tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Flere sager om svindel i det offentlige har fået direktionen til at få regionens revisor til at udarbejde et notat, der vurderer regionens interne kontrolmiljø i forbindelse med betalinger.

 

Region Midtjylland har i marts 2020 modtaget notatet fra Ernst & Young, og notatet kortlægger mulige risici i betalingsprocessen og regionens interne kontrolmiljø.

 

Ernst & Youngs hovedkonklusion af regionens kontrolmiljø er følgende: "Det er vores vurdering, at de etablerede kontroller, inklusive gennemførelse af ledelsestilsyn, i betydelig grad reducerer risikoen for fejl, herunder bevidste fejl, også sammenlignet med, hvad vi observerer i offentlige virksomheder."

 

Ernst & Young skriver endvidere: "Region Midtjylland har siden etableringen i 2007 haft fokus på at etablere et stærkt internt kontrolmiljø omfattende ensartede regler og fælles processer samt et centralt økonomisystem, der understøtter disse regler og processer.

 

Regionens kontrolmiljø er grundlagt i ”Kasse- og Regnskabsregulativet” og den organisatoriske funktionsadskillelse, som understøttes af brugernes rettigheder i de anvendte it-systemer, suppleres af tekniske kontroller i it-systemerne, der sikrer, at der, bortset fra enkelte undtagelser, altid er fire øjne på bilagene, forud for udbetalinger (foranvisning)"

 

Det fremgår af notatet, at revisionens vurdering forudsætter, at regionen løbende fører et reelt ledelsestilsyn med kontrollerne, og det løbende vurderes, om kontrollerne er tilstrækkelige.

 

Region Midtjylland har som en del af kontrolmiljøet etableret en enhed Intern Kontrol, som varetager arbejdet med at sikre, at regionen overholder det beskrevne kontrolmiljø.

 

Intern Kontrol udarbejder årligt en rapportering om deres arbejde, og "Rapportering om interne kontroller af forretningsgange 2019" er vedlagt punktet. Rapporten giver et overblik over årets kontrolbesøg og viser, om retningslinjerne for et godt kontrolmiljø i praksis efterleves i Region Midtjylland.

 

Rapporten viser ligesom notatet fra Ernst & Young, at Region Midtjylland har etableret et betryggende kontrolmiljø i forbindelse med betalinger, og kontormiljøet i betydelig grad reducerer risikoen for fejl, herunder bevidste fejl.

 

Rapporten viser også, at der i 2019 er foretaget otte anmeldte kontrolbesøg på regionens enheder, og der er givet kritiske bemærkninger til fire enheder. De kritiske bemærkninger vedrører mangelfuldt ledelsestilsyn, mangelfuld håndtering af beboermidler og mangelfuld afstemning af statuskonti. Alle enheder, som har fået kritiske bemærkninger, har lagt en plan for, hvordan de fremadrettet imødekommer de kritiske bemærkninger. Intern Kontrol vil i efteråret 2020/foråret 2021 tage på genbesøg på de enheder, der har fået kritiske bemærkninger. 

 

Det er administrationens vurdering, at Regions Midtjyllands beskrevne kontrolmiljø er tilstrækkelig og betryggende.

 

Administrationen er ved at afsøge mulige initiativer, der kan give en større forståelse for vigtigheden af, at ledelsestilsyn bliver udført i Region Midtjylland. Herudover er administrationen ved undersøge muligheden for, at ledelsestilsyn kan systemunderstøttes bedre, end det er muligt i dag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-74-6-16

7. Helhedsplan Søndersøparken i Viborg - drøftelse af scenarier

Resume

Der fremlægges nu en rapport med konsekvenserne af uddybende undersøgelser i forbindelse med helhedsplanlægningen for Søndersøparken i Viborg som basis for beslutning om det videre forløb for ny Helhedsplan for Søndersøparken.

 

De uddybende undersøgelser har indsnævret forskellene i anlægssummerne i renoveringsscenariet og nybygscenariet. Regionsrådet bedes drøfte, hvilket scenarie der skal arbejdes videre med, herunder finansieringen af projektet.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning,

 

at der vælges et scenarie med et nybyggeri i Søndersøparken (scenarie 2), og

 

at der i den videre udredning arbejdes hen i mod, at der så vidt muligt findes permanente placeringer til de somatiske funktioner, der flyttes i forbindelse med projektet, herunder eksempelvis høreklinik og tandklinik.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning, og

 

at der arbejdes videre med nybyg-scenariet, der søges igangsat hurtigst muligt, da der herved kan opnås størst mulig besparelse på bygningsvedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse, og

 

at helhedsplanen indgår som emne i arbejdet med den kommende investeringsplan.

Sagsfremstilling

På regionsrådets møde i juni 2019 blev det besluttet at afsætte midler til rådgivning og yderligere konkretisering af de foreliggende scenarier for udvikling af Søndersøparken i Viborg. Formålet var at reducere usikkerheder og afklare forudsætninger.

 

Siden arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for funktionerne i Søndersøparken blev igangsat i 2017, er der blevet undersøgt flere forskellige scenarier for placering af psykiatrien jf. tabel 1. Scenarie 1 og 2a og 2c er stadig er i spil. Scenarie 2b er ikke muligt grundet fredningsbestemmelser, mens 3 og 4 blev fjernet ved Regionsrådets behandling på mødet i maj 2018 og scenarie 5 blev fjernet på regionsrådets møde i februar 2019.

 

 

I sagen til regionsrådets møde i juni 2019 blev der om renoveringsscenariet blandt andet fremført, at en del af de udfordringer, som Psykiatrien oplever med driften i Søndersøparken i dag, ikke kunne udbedres i et renoveringsprojekt, hvor de nuværende bygninger bevares. Herunder særligt udfordringen ved ikke at kunne have sengeafdelinger på terrænniveau og dermed ikke at kunne anvise mulighed for nem adgang til skærmede udearealer, som det tilstræbes i moderne psykiatribyggeri.

 

Om nybygscenariet på et byggefelt tættest muligt på Regionshospitalet Viborg (scenarie 2) blev der anført, at det ville give mulighed for at opretholde aktiviteten i psykiatrien i byggeperioden og give bedre mulighed for at sikre en fysisk sammenhæng mellem regionshospitalet og Psykiatrien.

 

I den rapport, som blev vedlagt sagsfremstillingen i juni 2019, var der foretaget en kvalitativ bedømmelse af renoveringsscenariet og nybygscenariet overfor hinanden. Renoveringsscenariet scorer i denne bedømmelse 13 point ud af 25 mulige, og nybygscenariet scorer 19 point ud af 25 mulige. Den potentielle kvalitet af nybygscenariet vurderes således som væsentlig bedre end renoveringsscenariet. Renoveringsscenariet scorer særligt dårligt på parametrene "Funktionalitet" og "Landskab og byplan", hvor udfordringerne ved fortsat at have senge i "højhuset" bliver meget synlige; herunder de manglende muligheder for effektive og tidssvarende rammer og drift og den manglende mulighed for fleksibel adgang til udearealer.

 

Afklaring af diverse forhold i forbindelse med projektet

Der fremlægges nu en rapport, som redegør for den afklaringsproces, der har kørt i efteråret 2019. Rapporten beskriver de konkrete spørgsmål, som blev stillet til det tidligere materiale på regionsrådets møde i juni 2019.

 

Spørgsmålene 1-7 herunder blev foreslået som en del af den videre proces i sagsfremstillingen fra juni 2019. Spørgsmål 8 er tilføjet efterfølgende, og spørgsmål 9 blev tilføjet af forretningsudvalget i forbindelse med behandling af sagen.

   

1. Psykiatriens kapacitetsbehov; er det korrekt at forudsætte den samme aktivitet i Regionspsykiatrien Midt som i dag, eller ser vi ind i et øget/ændret behov?

Undersøgelserne har vist stort set samme kapacitetsbehov som tidligere fremført. Forudsætningerne for arealberegningerne er blandt andet regionens designguide for psykiatrisk ensengsstue. Der er i nye psykiatribyggerier i andre regioner anvendt en sengestueudformning, som er en smule mindre end Region Midtjyllands standard. I den videre planlægning hen i mod et endeligt projekt er der brug for en faglig udredning af, om størrelsen og indretningen af sengestuerne skal revideres. I den udredning vil erfaringerne med sengestuerne i blandt andet Aarhus Universitetshospital Psykiatrien naturligt indgå.

 

2. Placering af de aktiviteter, Regionshospitalet Viborg pt. har i Søndersøparken, både under og efter gennemførelse af et byggeprojekt

Undersøgelserne bekræfter hovedtrækkene i den tidligere økonomi- og tidsplan.

 

3. Etablering af en samlet logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg på Toldbodgade, og hvordan afledte effekter kan håndteres, herunder evt. driftsmæssige påvirkninger, forslag til ny placering af kapel etc.

Konkretiseringen har betydet, at det ikke længere antages nødvendigt at flytte Regionshospitalet Viborgs kapel fra den nuværende placering, men at der vil kunne etableres effektive driftsforhold for logistikfunktionen uden væsentlig indvirkning på kapeldriften.

 

4. Endelig afklaring af mulighederne for arealerhvervelse

Erhvervelse af arealer er under afklaring, men det er sandsynliggjort, at der enten kan erhverves de nødvendige arealer for at kunne gennemføre scenarie 2c (se nedenfor) eller alternativt foretages tilretninger i projektet, som muliggør opførelse indenfor de mulige geometrier. Dette vil dog formentlig få konsekvenser i form af ændret indretningskoncept for sengestuer-/afdelinger og/eller i højere grad byggeri i flere etager. Det vil i så fald betyde, at ikke alle sengeafdelinger kan etableres med niveaufri adgang til grønne udearealer, men der vil i så fald kunne etableres en løsning i to plan, som AUH Psykiatrien i Skejby.

 

5. Der er bevaringsværdige bygninger i området samt et areal, der tidligere har været kirkegård. Der er behov for at få endelig afklaring på de bebyggelsesmæssige muligheder i denne forbindelse, ligesom de nuværende planforhold vil skulle tilpasses projektet

Det er konkluderet, at fundamentet fra den tidligere kirke, som ligger i området, er fredet, og at arealet af denne derfor ikke kan påregnes anvendt til et nybyggeri. Som konsekvens er tidligere scenarie 2b tilrettet, så der nu eksisterer et scenarie 2c, der tager højde for disse begrænsninger i byggemuligheden på regionens areal. Begrænsningen vil formentlig betyde et øget behov for at erhverve tilstødende arealer, hvis den optimale udformning af et nybyggeri skal kunne gennemføres, eller som under punkt 4 kan der blive et behov for at etablere sengeafdelinger i mere end et plan (som ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien).

 

Der vil i øvrigt skulle gennemføres arkæologiske forundersøgelser og eventuelle udgravninger i området, da der i forbindelse med tidligere byggeri er registreret historisk materiale i området.

 

6. Oplæg til en funktionel drifts- og genhusningsplan for den periode, hvor et byggeprojekt vil stå på

Der er indhentet relevante erfaringspriser, som viser at genhusning i pavilloner – særligt af sengeafdelinger – er dyrere end først antaget. Derudover er det afklaret, at der ikke arealmæssigt er mulighed for at genhuse mere end to etager af sengebygningen ad gangen. Dette betyder, at der ved renoveringsscenariet (scenarie 1) i en længere årrække vil pågå væsentlige renoveringsarbejder på bl.a. højhuset, samtidigt med at der skal være klinisk drift med indlagte patienter på naboetager. Dette vurderes fortsat yderst uhensigtsmæssigt både i patient- og personaleperspektiv, baseret på tidligere erfaringer fra renovering i Søndersøparken.

 

Med erfaring fra det seneste renoveringsprojekt i Søndersøparken advarer Psykiatrien kraftigt mod dette scenarie og anbefaler derfor af behandlingsmæssige hensyn, at alle sengeafsnit midlertidigt genhuses andetsteds for at undgå øget anvendelse af tvang og/eller personaleflugt på grund af forringet arbejdsmiljø. Dette vurderes dog umuligt, både af hensyn til manglende areal til genhusning, og da en komplet genhusning inklusiv retspsykiatri forventes tilnærmelsesvis at koste det samme som at bygge permanent.

 

Ønsket fra psykiatrien om genhusning af alle sengeafdelinger, mens højhuset renoveres, vil således have betydelige økonomiske og driftsmæssige konsekvenser. Ved en total genhusning vil der skulle genhuses retspsykiatriske patienter, hvilket ikke er nødvendigt ved genhusning af kun to sengeafdelinger ad gangen, da retspsykiatrien vil kunne genhuses internt i højhuset.

Der er ikke lokaler til en fuldstændig genhusning eller arealer til opstilling af pavilloner i området ved den nuværende psykiatri eller hospitalet i Viborg. En fuldstændig genhusning vil derfor skulle ske andet sted, eksempelvis på arealer i tilknytning til en af de øvrige psykiatrier i regionen. En midlertidig flytning væk fra Viborg vil således også få store konsekvenser for personale og patienter. Udgifterne til en fuldstændig genhusning vil langt overstige det beløb på 60 mio. kr., som er afsat i renoveringsscenariet (scenarie 1). Da der ikke er fundet en løsning på en fuldstændig genhusning, er der for store usikkerheder til, at der kan laves en egentlig beregning, men vurderingen er, at anlægsudgifterne til en fuldstændig genhusning kan komme op på et beløb på omkring 300 mio. kr. og derudover øgede driftsudgifter i forbindelse med midlertidig flytning til en anden geografisk placering.

 

7. Evt. jordbundsundersøgelse, undersøgelse af jordforurening m.v.

Der har været gennemført en række undersøgelser af arealets jordbundsforhold, som viser, at fundering og grundvandsforhold er acceptable og ikke vil have indflydelse på projektets økonomi eller tidsplan. Til gengæld har det vist sig, at en del af området ved Ll. Sct. Mikkels Gade 24 formentlig er forurenet fra den vaskerifunktion, som hospitalet tidligere har haft i området. Der er i budgettet indregnet økonomi til jordoprensning/deponi osv.

 

8. Bygningsregistrering af Klinikhuset som supplement til den tidligere udarbejdede bygningsregistrering for at vurdere vedligeholdelsesstanden og mulig fremtidig anvendelse

Som en præmis for at kunne gennemføre det tidligere beskrevne scenarie 2b (nu 2c efter tilpasning til arkæologiske forhold) er det nødvendigt at erhverve nabogrunden Ll. Sct. Mikkels Gade 4, som i dag rummer Klinikhuset. Der pågår dialog med ejerne af bygningen om et evt. køb/mageskifte. Psykiatrien sidder i dag til leje i en del af bygningen for at kunne genhuse den ambulatorieaktivitet, som branden i Søndersøparkens festsal medio 2019 medførte måtte flyttes.

 

9. De økonomiske konsekvenser ved at beholde de nuværende rammer i en længere periode/”Point of no return”-vurdering af Søndersøparken 1 i forhold til at afdække, hvornår det bliver for dyrt at vedligeholde højhuset. I den forbindelse er der blevet foretaget uddybende undersøgelser af facade, vinduer og ventilationsmuligheder

Den primære udfordring ved de nuværende fysiske rammer er Søndersøparken nr. 1, da den udgør størstedelen af bygningsmassen. Der har derfor været gennemført yderligere undersøgelser af bygningens tilstand. Ved en "best case"-betragtning forventes det, at bygningen kan holdes i rimelig forsvarlig drift frem til 2030, men at der vil blive behov for større renoveringer, særligt af facaderne, for at dette kan lade sig gøre. Der er derfor i de to hovedscenarier regnet baglæns på, hvornår der skal være projektstart, for at nye/renoverede faciliteter kan ibrugtages på dette tidspunkt.

 

Øvrige forhold 

For renoveringsscenariet (scenarie 1) er det nødvendigt snarest at opstarte processen, da de begrænsede muligheder for genhusning og behovet for løbende rokader udfordrer en effektiv fremdrift.

 

For nybygscenariet (scenarie 2c) forventes det at kunne gennemføre et projekt på 6-7 år. Dvs. senest i 2023/2024 skal projektet igangsættes for at kunne ibrugtages i 2030. Hvis processen igangsættes tidligere, fx allerede i indeværende år, forventes der en væsentlig besparelse både på bygningsvedligehold/-drift samt mulighed for et tidligere kvalitetsløft for både patienter og personale samt tidligere indhentning af de driftseffektiviseringer, som vil ligge i et nybygget psykiatrihospital.

 

Ud over ovenstående punkter har der også været overvejelse om bæredygtighed. Generelt om byggeri kan anføres, at der er lavere ressourceforbrug og mindre byggeaffald ved et renoveringsprojekt end ved nedrivning og nybyggeri.

 

Renoveringsscenariet giver dog en hel del bindinger med hensyn til at tilpasse de eksisterende bygninger til gode indeklimaforhold, hvilket der selvfølgelig er store muligheder for at sikre i et nybyggeri. Også i et renoveringsprojekt er det muligt at arbejde med energioptimering, men der er i et nybyggeri friere hænder for anvendelse af nutidige materialer og metoder til sikring af klimaskærmens tæthed og u-værdi.

 

Selv efter en gennemgribende renovering vil et nybygget projekt fortsat have en længere levetid end en renoveret bygning.

 

Økonomi

Ovenstående undersøgelser og analyser har givet anledning til en justering af totaløkonomien og anlægsomkostningerne for de to scenarier. Nogle af usikkerhederne i projektet er blevet nærmere afdækket og prissat, hvorfor det vurderes ansvarligt at nedsætte risikoen fra 30 % til 20 %.

 

En del af de undersøgte punkter får ikke indflydelse på den samlede økonomi, men blandt andet indhentning af erfaringspriser for genhusning af sengeafdelinger i renoveringsscenariet betyder, at omkostningerne i dette scenarie er blevet justeret op.

 

Nybygscenariets økonomi er justeret ned, da det ikke har vist sig nødvendigt at erstatte kapellet ved en ny logistikløsning. Samtidig fordyres nybygscenariet dog ved, at der skal bygges udenom den fredede kirkeruin. Økonomiberegningerne er lavet på basis af de beregnede arealbehov.

 

Merudgifter ved renoveringsscenariet (scenarie 1) betyder, at de samlede anlægsomkostninger kommer op på 517 mio. kr. Anlægsøkonomien for nybygscenariet (scenarie 2c) har ændret sig i den modsatte retning til anlægsomkostninger på 551 mio. kr. Der er således nu en forskel i anlægsomkostningerne på 34 mio. kr. mod tidligere 182 mio. kr. Totaløkonomisk set over 20 år (2020-2040) vil nybygscenariet være den billigste løsning.

 

 

Ved en tidligere igangsætning af et nybyggeri vil der hurtigere opnås en driftsbesparelse, ligesom udgifterne til at vedligeholde de eksisterende bygninger kan reduceres (estimeret 49 mio. kr.). Begge dele vil medvirke til at forbedre totaløkonomien for dette scenarie i den 20-årige beregningsperiode yderligere.

  

Baseret på kombinationen af stor ensartethed i anlægssummerne for de mulige projekt-scenarier vurderes det, at effekten er størst ved et nybygscenarie, og at en hurtig igangsætning vil sikre, at der ikke anvendes unødige ressourcer på at opretholde driften i de nuværende rammer. Det foreslås derfor, at der nu foretages valg af scenarie, og at det i forbindelse med den kommende Investeringsplan søges anvist, hvordan/hvor tidligt projektet kan finansieres.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning, og

 

at fordele og ulemper ved scenarierne drøftes med henblik på, at helhedsplanen indgår som emne i arbejdet med den kommende investeringsplan.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning,

 

at der arbejdes videre med et nybyg-scenarie, der søges igangsat hurtigst muligt, da der herved kan opnås størst mulig besparelse på bygningsvedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse,

 

at helhedsplanen indgår som emne i arbejdet med den kommende investeringsplan, og

 

at der i den videre udredning arbejdes hen i mod, at der så vidt muligt findes permanente placeringer til de somatiske funktioner, der må flyttes i forbindelse med projektet, herunder eksempelvis høreklinik og tandklinik.

Tidligere Politisk Behandling

Den 26. juni 2019 tog regionsrådet rapporterne om helhedsplanlægningen for Søndersøparken til efterretning og besluttede, at der skulle arbejdes videre med at belyse usikkerheder omkring forudsætninger og økonomi i forbindelse med helhedsplanen for Søndersøparken, Viborg.

 

Den 27. februar 2019 besluttede regionsrådet, at der ikke arbejdes videre med indplacering af Regionspsykiatrien Midt i Regionshospitalet Viborgs eksisterende bygninger i Viborg som et separat scenarie, og at der arbejdes videre med konkretisering af de to øvrige scenarier: nybyggeri til Regionspsykiatri Midt henholdsvis et kombineret renoverings- og tilbygningsscenarie, begge scenarier placeret i Søndersøparken, Viborg.

 

Den 30. maj 2018 besluttede regionsrådet, at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 1, renovering, om- og nybygning i Søndersøparken, scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken og et nyt scenarie med indpasning i eksisterende byggeri.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

8. DNV-Gødstrup: Godkendelse af opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der skal godkendes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for DNV-Gødstrup, da to af emnerne i det nuværende katalog udløb i 1. kvartal 2020. Herudover udløber to emner i 2. kvartal 2020. Der er i det nye katalog i alt fire emner til en værdi af 12,1 mio. kr.

 

Herudover har økonomien til apparatur udviklet sig, hvorfor det foreslås, at undlade den tidligere vedtagne besparelse af en MR-scanner.

Hospitalsudvalget indstiller,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, idet det tilkendegives, at DNV-Gødstrup med en eventuel realisering af de nævnte besparelsesforslag i kataloget fortsat vil være et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt hospital, men at det på sigt - efter kvalitetsfondsprojektets afslutning – ved de kommende års budgetlægning kan være ønskeligt at finde midler til at imødegå enkelte af de tidligere godkendte mulige besparelser (vedrørende eksempelvis pårørendesofa),

 

at der i så fald skal foretages en prioritering mellem de besparelsesforslag, der er nævnt i prioriterings- og besparelseskataloget, og

 

at der indkøbes en MR-scanner.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. To af emnerne fra det nuværende katalog udløb i 1. kvartal. Det drejer sig om emnerne pårørendesofa og sengevasker. Udover de to emner udløber yderligere to emner i 2. kvartal 2020. Det drejer sig om emnerne rulleborde til skabe på sengestue samt ensartet møblering.

 

Besparelsesemnerne pårørendesofa samt ensartet møblering kan begge indkøbes sent i byggeprocessen. Af hensyn til at opretholde muligheden for at forøge reserverne yderligere, foreslås det, at beslutningstidspunktet for disse emner udsættes, således at beslutningstidspunktet for emnet pårørendesofa udskydes til 3. kvartal 2020 og beslutningstidspunktet for emnet ensartet møblering udskydes til 4. kvartal 2020. Det vurderes ikke muligt at udskyde beslutningstidspunktet for emnet sengevasker. Samtidig vurderes det ikke hensigtsmæssigt for den efterfølgende drift at indløse besparelsesemnerne sengevasker samt rulleborde til skabe på sengestue, som dermed udgår af prioriterings- og besparelseskataloget og indkøbes og installeres i den kommende tid.

 

Der er udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog, der med denne sag skal godkendes af regionsrådet. Emnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

 

Emnerne i prioriterings – og besparelseskataloget er fordelt på i alt fire prioriterings- og besparelsesemner.

 

 

Konsekvenserne af emnerne i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil som udgangspunkt være, at det vil kræve flere ressourcer fra driften at drive hospitalet. For alle emnerne gælder, at en indløsning ikke vil have betydning for tidsplanen, idet der for nogle af emnerne blot er tale om, at noget ikke er etableret, mens det for andre emner er et spørgsmål om, hvorvidt der installeres noget nyt eller genbrugt. For alle emnerne gælder det ligeledes, at de ikke vil have betydning i forhold til at leve op til kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital.

 

Ved en reduktion af terrænarbejde, vil det betyde, at der ikke er vedligehold af arealerne indeholdt i entreprenørarbejdet efter aflevering. Konsekvensen vil således være, at Hospitalsenheden Vest i stedet skal sikre vedligeholdelse af arealerne, hvilket vil betyde at udgiften pålægges hospitalets driftsbudget. Der vil ligeledes være tale om en kvalitetsforringelse af det omkringliggende terræn samt af de gårdhaver, der er i den somatiske del af byggeriet.

 

Ved øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr vil der hurtigere blive behov for vedligehold og udskiftning, ligesom det kan give udfordringer for driften, hvis udstyret ikke er identisk. Udstyret vil ligeledes variere i kvalitet. Det skal dog understreges, at udstyret er i brug i dag.

 

Ved en indløsning af besparelsesemnet ensartet møblering vil en konsekvens være, at inventar hurtigere skal udskiftes, da en del af inventaret vil være brugt. Det vil ligeledes have indflydelse på den oplevede kvalitet, idet der vil benyttes mere forskelligt inventar og dermed ikke sammenhæng. En del af møblerne er betrukket med stof, hvilket fra et hygiejneperspektiv ikke er at foretrække. Inventaret er dog i brug i dag.

 

Uden pårørendesofa skal personalet fremskaffe en ekstra soveplads, som skal opbevares i et depot, hvilket vil medføre trange pladsforhold. Er pårørende ikke til stede, vil det yderligere øge mængden af overvågning og dermed personaleomkostningerne. Dette vil således være konsekvensen for driften, hvis emnet indløses. Herudover kan det betyde, at der ikke vil være mulighed for at pårørende kan overnatte, hvilket strider med ønsket om at inddrage pårørende, ligesom trygheden for patienten ved at have pårørende tæt på fjernes. Det vil dog ikke have betydning for funktionaliteten.

 

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

 

Tilkøb af MR-scanner

De fleste kontrakter vedrørende IT og apparatur er på nuværende tidspunkt indgået. Dette har skabt øget klarhed over økonomien, hvilket betyder, at der fortsat er disponible midler i anskaffelsespuljerne.

 

I forbindelse med en forøgning af projektets reserver besluttede regionsrådet i november 2019, at en MR-scanner skulle genanvendes. Det har efterfølgende vist sig, at besparelsen ved at genbruge MR-scanneren er begrænset i forhold til at indkøbe en ny. Således var det planen, at der skulle købes én ny MR-scanner til DNV-Gødstrup, mens den anden skulle genanvendes. Ved køb af to MR-scannere kan der dog opnås en fordelagtig pris. Herudover vil synergieffekter imellem to ens scannere gøre scannerne billigere i drift. Med den genanvendte scanner fulgte endvidere en række udgifter til flytning, opgradering og tabt salgsindtægt. Den totaløkonomiske merudgift ved indkøb af to nye MR-scannere i stedet for én ny og en genanvendt MR-scanner vurderes således til at være cirka 2 mio. kr. Det forventes, at en ny scanner vil kunne anvendes i 10 år, mens det er forventningen, at den genanvendte scanner vil kunne være i brug i 5 år. Dette vurderes dermed at opveje den ekstra udgift ved køb af en ny scanner i forhold til genanvendelse. Det foreslås således, at dele af de disponible midler benyttes til at undlade at genanvende MR-scanneren og i stedet købe en ny.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, og

 

at der indkøbes en MR-scanner.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 27. november 2019, at en MR-scanner skulle genanvendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-222-18

9. Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet

Resume

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet og anbefaler regionsrådet og de 19 kommuner at tiltræde aftalen. Den regionale udgift er estimeret til 11,3 mio. kr. årligt og finansiering heraf skal godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet godkendes, og

 

at finansiering af regional medfinansiering af kommunale udgifter til IV-behandling i nærområdet godkendes.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt Samarbejdsaftale om IV-behandling (intravenøs behandling, hvor lægemidlet sprøjtes direkte ind i en blodåre (vene)) i nærområdet og anbefaler regionsrådet og de 19 kommuner at tiltræde aftalen. Samarbejdsaftalen skal sikre mulighed for, at IV-behandling kan foregå tæt på borgerens hverdag, når der ikke længere er behov for behandling i hospitalsregi udover IV. Aftalen bygger på sundhedsaftalens vision om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen på borgerens præmisser og med sundhedsløsninger tæt på borgeren. IV-behandling i nærområdet understøtter borgernes mulighed for at fastholde skolegang og arbejde, opretholde hverdag med familien, fastholde funktionsniveau og undgå isolation, sekundære infektioner og evt. delir ved indlæggelse. Samarbejdsaftalen skal endvidere sikre ensartet praksis på tværs af alle hospitaler og kommuner til gavn for borgerne.

 

Baggrund

IV-behandling i de midtjyske kommuner har hidtil været baseret på bilaterale aftaler mellem den enkelte kommune og hospitalet. Den deraf følgende forskellighed i målgrupper, typer af IV-medicin og adgange til IV, der anvendes, matcher ikke den virkelighed, at mange borgere udskrives fra andre hospitaler end deres lokale hospital i klyngen. I 2017 blev der gjort forsøg på at udarbejde en fælles IV-aftale gældende for alle kommuner og hospitaler i Region Midtjylland. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at nå til enighed omkring konditionerne for økonomien i en aftale. I forlængelse af dette har Aarhus, Randers og Favrskov Kommuner i sommeren 2017, Norddjurs Kommune i december 2018 og Skive Kommune i december 2019 opsagt deres bilaterale aftaler med henvisning til økonomi.

 

IV-behandling er et særligt område, hvor opgaven vil være dyrere at udføre i kommunalt regi end på hospital. Men nogle patienter profiterer meget positivt af behandling i eget hjem/nærområdet, hvorfor hensynet til borgeren gør, at Sundhedskoordinationsudvalget den 30. april 2019 igangsatte arbejdet med en samarbejdsaftale om IV-behandling med væske og antibiotika.

 

Aftalen

Der er udarbejdet vedlagte udkast til en samarbejdsaftale, som omfatter:

  • kommunale sygeplejerskers varetagelse af IV-behandling med væske (isotone væsker, fx saltvand) og antibiotika
  • estimat på 4.000 årlige forløb i kommunalt regi
  • max tre daglige doseringer i kommunalt regi
  • estimeret udgift på 16,2 mio. kr. årligt med en 70/30-finansiering mellem region/kommune.

 

Målgruppen er borgere over tre år, som:

  • er opstartet i IV-behandling i hospitalsregi. IV-behandling kan være givet under indlæggelse, ambulant eller af et udgående team
  • lægefagligt vurderes forsvarligt og hensigtsmæssigt at kunne fortsætte behandlingen i kommunalt regi. Behandlingen i kommunalt regi kan foregå på sundhedsklinik/akutplads/midlertidig plads i kommunen, plejebolig, ældrebolig eller eget hjem.

  

IV-behandling i kommunalt regi kan ske både i forlængelse af en indlæggelse og for at forebygge en indlæggelse.

 

For at kunne sikre en god og effektiv IV-behandling i nærområdet, er det nødvendigt at skærpe opmærksomheden på, til hvilke borgere og på hvilke steder der tilbydes IV-behandling. Muligheder for tabletbehandling og selvadministration af IV-antibiotika giver borgerne en større uafhængighed af systemet og frigiver ressourcer til at kunne hjælpe de borgere, der ikke kan gøre brug af disse to muligheder.

 

Samarbejdsaftalen omfatter de borgere, der ikke kan tilbydes tabletbehandling eller varetage selvadministration, men som har brug for IV-behandling i nærområdet. Der vil være fokus på, hvor IV-behandling tilbydes. De borgere, der har mulighed for indenfor en rimelig afstand at transportere sig til fx en kommunal sygeplejeklinik, sundhedshus eller lignende, skal gøre det. Kun de borgere, som af helbredsmæssige eller sociale grunde ikke skønnes at kunne befordre sig til et kommunalt tilbud i nærområdet, skal tilbydes IV-behandling i eget hjem. IV-behandling kan også gives på pladser til midlertidigt ophold i kommunalt regi, såfremt den pågældende kommune vurderer det relevant. Borgere, der modtager IV-behandling i nærområdet, kan fra regionen få befordring/befordringsgodtgørelse efter samme regler som til IV-behandling på hospital.

 

Det vurderes, at halvdelen er mobile og kan møde op til IV-behandling i nærområdet, og halvdelen har behov for IV-behandling i eget hjem. Såfremt de mobile patienter har behov for IV-behandling om aftenen, vurderer kommunen behovet for, at dette sker i eget hjem og kører ud til borgeren, hvis situationen kræver det.    

 

En præmis i aftalen er, at hospitalerne har fokus på implementering af selvadministration af IV, tabletbehandling, anvendelse af elastomerisk pumpe og antal doseringer pr. dag i kommunalt regi.

 

Finansiering

Den regionale udgift er estimeret til 70 % af 16,2 mio. kr. årligt svarende til 11,3 mio. kr. årligt. Den regionale finansiering af udgifterne til IV-behandling i nærområdet består af følgende:

  1. Central finansiering bestående af 5,2 mio. kr. afsat i budgetforliget til implementering af sundhedsaftalen.
  2. Hospitalernes nuværende marginaludgifter til IV-behandling, for de borgere der overgår til kommunalt regi, spares og indgår i finansieringen af de estimerede udgifter til aftalen. Disse er beregnet til 3,8 mio. kr.
  3. Udover ovenstående skal det enkelte hospital finde yderligere kompenserende besparelser. Disse besparelser knytter sig ikke til hospitalernes nuværende udgifter til IV-behandling. Besparelserne skal findes på andre områder på hospitalerne og bidrager til medfinansiering af IV-aftalen. Disse udgør den resterende andel af de estimerede udgifter svarende til 2,3 mio. kr.

 

Finansieringen opsummeres i nedenstående tabel 1.

 Tabel 1. Finansiering af IV-aftalen

 

Mio. kr.

Centrale midler - afsat til implementering af sundhedsaftalen

5,2

Marginaludgifter til IV-behandling på hospitalerne

3,8

Kompenserende besparelser på hospitalerne til medfinansiering af IV-aftalen

2,3

 

 

Forventet regional udgift til IV-aftale

11,3

 

De centrale midler – 5,2 mio. kr. afsat til implementering af sundhedsaftalen - fordeles ud til det enkelte hospital. Dette sker via en fordelingsnøgle baseret på hospitalernes andel af udskrivninger af borgere over 65 år, idet det forventes, at det er disse borgere, der vil generere størstedelen af hospitalernes udgifter til IV-aftalen. Fordelingen ses i tabel 2. 

 Tabel 2. Fordelingsnøgle baseret på hospitalernes andel af udskrivninger af borgere over 65 år

 

Antal udskrivninger af borgere over 65 år

Fordelingsnøgle i %

Regionshospitalet Horsens

11.894

12,6

Regionshospitalet Randers

13.093

13,9

Hospitalsenheden Vest

19.774

20,9

Hospitalsenhed Midt

18.445

19,5

Aarhus Universitetshospital

31.283 

33,1

I alt

94.489

100

 Kilde: BI-portal 'Indlagt aktivitet'. Afgrænset på sygehusudskrivninger, i 2018, somatiske hospitaler (SHAK) og aldersgrupper fra 65 år og op.

 

I nedenstående tabel 3 fordeles der midler til hospitalerne ud fra en forventet implementering af aftalen pr. 1. juni 2020, hvorefter det fulde beløb 5,2 mio. kr. fordeles fra 2021 og frem.

 

Tabel 3. Fordeling af centrale midler

 

Den videre proces       

Det er et fælles ønske for kommunerne og regionen, at en samarbejdsaftale kan implementeres hurtigst muligt efter den politiske godkendelse. Dog betyder corona-situationen, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastsætte en implementeringsstart. Det vil løbende blive vurderet, hvornår det er muligt. Senest 1. juni 2020 vil der blive taget stilling til implementeringsstart.  

 

Sideløbende med politisk godkendelse af aftalen, arbejdes der med modeller for afregning og monitorering/evaluering.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet godkendes, og

 

at finansiering af regional medfinansiering af kommunale udgifter til IV-behandling i nærområdet godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-47-20

10. Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere

Resume

I forbindelse med en tidligere udmøntning af finanslovsmidler til at sikre hurtig udredning og behandling har regionsrådet øremærket 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf er 4 mio. kr. permanent udmøntet til hospitalerne, og 1 mio. kr. er anvendt til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin blev hævet med henblik på at aflaste de lungemedicinske afdelinger.

 

Forsøgsordningen foreslås forlænget i 2020, 2021 og 2022 og udvidet med 0,5. mio. kr., således at der udmøntes 1,5 mio. kr. årligt til praksisområdet. Herudover foreslås det, at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

Hospitalsudvalget indstiller,

at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022,

 

at stillingtagen til en eventuel forøgelse af ovennævnte ordning med yderligere 0,5 mio. kr. afventer en beskrivelse til et kommende møde, hvor blandt andet forventninger til aktiviteten i speciallægepraksis er uddybet, og hvor det forudsættes, at der er indgået dialog med de relevante speciallægepraksis i regionen, og

 

at 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

 

Jakob Rixen tog forbehold, idet han i stedet finder, at ordningen med det hævede omsætningsloft i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022 med et omsætningsloft, der er hævet med 1,5 mio. kr. årligt, og at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på Finanslov 2016, hvor der var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling, øremærkede regionsrådet 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område.

 

De 4 mio. kr. blev permanent udmøntet til hospitalerne med henblik på at øge kapaciteten på de lungemedicinske afdelinger. I 2019 blev 1 mio. kr. udmøntet til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin blev hævet for at aflaste de lungemedicinske afdelinger. Herudover blev 1,5 mio. kr. engangsudmøntet i 2019 til initiativer i relation til lungekræft på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

 

Regionsrådet besluttede i efteråret 2019 at forlænge forsøgsordningen frem til 30. juni 2020 med henblik på at få evalueret ordningen, idet dataudfordringerne som følge af overgangen til LPR3 betød, at det ikke var muligt at følge op på effekterne af forsøgsordningen

 

Evaluering af forsøgsordning

Nedenfor præsenteres en evaluering af forsøgsordningen.

 

Aktivitetsdata for de to speciallægepraksis, som er beliggende i henholdsvis Aarhus og Horsens, viser følgende:

  • De to speciallæger har i alt set 356 unikke patienter mere i 2019 end i 2018 for i alt 987.000 kr. mere i honorar.
  • Ud fra de to lægers gennemsnitlige udgift pr. patient i 2018 var det forventningen, at der ville kunne ses ca. 600 patienter ekstra. Den øgede finansiering har således også finansieret øgede udgifter pr. patient.
  • Der ses ikke væsentlig stigning i antal ydelser pr. patient, hvorfor den øgede udgift pr. patient må forventes primært at dække over flere nyopstartede forløb, som er dyrere end kontroller.

 

Det er ikke muligt at opgøre aktiviteten på diagnoser, men af speciallægernes ydelsesregistrering fremgår det, at en væsentlig del af væksten ser ud til at vedrøre allergiudredning og allergivaccination.

 

På hospitalerne (Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens) er det svært at opgøre effekterne af det øgende omsætningsloft i speciallægepraksis.  

  • Der ses ikke for lungemedicin, på Aarhus Universitetshospital eller medicinsk afdeling på Regionshospitalet Horsens, en forbedring i overholdelsen af udredningsretten. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen er udfordret af overgangen til LPR3.
  • Der ses ikke umiddelbart faldende ventetider til allergiudredning og -behandling.
  • Det er ikke muligt at drage nogen konklusion om udviklingen i antal henvisninger til afdelingerne, som burde være faldende, idet der er udfordringer med sammenligningen af data før og efter overgangen til LPR3.

 

En af forklaringerne på, at forsøgsordningen ikke umiddelbart har haft en mærkbar effekt i forhold til hospitalerne kan være, at der er tale om patientgrupper, som afdelingerne - grundet kapacitetsudfordringer - har været nødsaget til at prioritere lavt. Det kan således være en forklaring på, at der ikke ses en forbedring på hospitalerne, selvom flere patienter ses i speciallægepraksis.

 

Opsummering

Umiddelbart er konklusionen på evalueringen, at speciallægerne har leveret den ønskede aktivitetsstigning, men at det ikke kan ses, at dette giver en aflastning på hospitalerne. Dette kan dog forklares af, at det er tale om patientgrupper, som i forvejen var lavt prioriteret på afdelingerne.

 

Med begrundelse i at der er set flere patienter i de to speciallægepraksis, og at det må være patienter, som ellers ville være henvist til hospitalerne, indstilles det, at ordningen videreføres. Herved sikres også et tilbud til patienter, som det af kapacitetsmæssige årsager ikke har været muligt at prioritere på hospitalerne.

 

Anbefaling

Det foreslås, at ordningen videreføres i 2020, 2021 og 2022. Det foreslås desuden, at ordningen udvides med 0,5 mio. kr. med henblik på, at flere patienter kan ses.

 

Udvidelsen kan enten ske ved, at yderligere en lungemedicinsk speciallæge inddrages i ordningen og får hævet omsætningsloftet med 0,5 mio. kr. årligt (dette kræver en nærmere afdækning) eller alternativt med udvidelse af økonomien ved de to praksis, som allerede har ordningen. Den nærmere afklaring af dette vil finde sted efter den politiske godkendelse.

 

Det foreslås samtidig, at de resterende 1 mio. kr. af de midler, der er reserveret til lungemedicin, udmøntes varigt til hospitalerne til kapacitetsindsatser på det lungemedicinske område. Midlerne til hospitalerne fordeles ud fra befolkningsgrundlaget i hospitalernes optageområder, jf. nedenstående.

 

Tabel 1. Fordelingsnøgle baseret på befolkningsgrundlag i 1. kvt. 2020

 

Tabel 2. Udmøntning af midler til lungemedicin fra 2020 og frem

 


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at ordningen med det hævede omsætningsloft i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022 med et omsætningsloft, der er hævet med 1,5 mio. kr. årligt, og

 

at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Jakob Rixen og Rasmus Foged tog forbehold, idet de i stedet finder, at ordningen med det hævede omsætningsloft i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022 med et omsætningsloft, der er hævet med 1,5 mio. kr. årligt, og at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler, idet de ønsker at følge direktionens indstilling. 

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2016 at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til lungemedicin fra 2018 og frem.

 

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 at udmønte 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode og at udmønte 1,5 mio. kr. til indsatser vedrørende lungekræft på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

 

Regionsrådet besluttede den 30. oktober 2019 at forlænge forsøgsordningen frem til 30. juni 2020 med henblik på at få evalueret ordningen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-9-20

11. Forsøgsordning vedrørende bedre udnyttelse af privathospitaler

Resume

Regionsrådet har besluttet at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Da patientrettigheder vedrørende diagnostiske undersøgelser, det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning aktuelt er suspenderet, foreslås det, at beslutningen vedrørende igangsættelse af forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende.  

Hospitalsudvalget indstiller,

at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende. 

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler.

 

På den baggrund vedtog regionsrådet i juni 2019 at igangsætte en forsøgsordning inden for kliniske mammografier. Grundet den efterfølgende udvikling på området og en samlet vurdering af den optimale udnyttelse af den tilgængelige kapacitet, frafaldt regionsrådet denne beslutning i november 2019.

 

Administrationen har efterfølgende arbejdet på at identificere et nyt område, som kan være relevant for forsøgsordningen.

 

I øjeblikket vurderes det dog ikke relevant at igangsætte en forsøgsordning, der har til formål at skabe bedre udnyttelse af private udbudsaftaler. Dette skyldes, at patientrettigheder vedrørende diagnostiske undersøgelser, det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning, jævnfør Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirus (COVID-19), er suspenderet fra den 19. marts 2020 og indtil videre. For nuværende er det derfor meget begrænset, hvor mange patienter regionen omvisiterer til et privat tilbud.

 

Det foreslås derfor, at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at ovenstående patientrettigheder igen er gældende.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler, vedrørende kliniske mammografier.

 

Regionsrådet frafaldt den 27. november 2019 ovenstående beslutning grundet en samlet vurdering af den optimale udnyttelse af den tilgængelige kapacitet på området.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-290-07

12. Strålerapport XIV for 2020

Resume

Regionsrådet får én gang årligt forelagt en strålerapport. I 2019 blev der givet 55.392 strålebehandlinger. Der forventes nogenlunde samme aktivitetsniveau i 2020. Det indstilles, at bevillingen på 74 mio. kr. (2019-niveau) videreføres i 2020, således at der fortsat er en samlet kapacitet til at levere 66.300 strålebehandlinger, inkl. bufferkapacitet til håndtering af udsving i aktiviteten. Samtidig vil der være mulighed for afholdelse af en række udgifter, der knytter sig til sikringen af kapacitet og kvalitet på stråleområdet.

Hospitalsudvalget indstiller,

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger,

 

at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet som beskrevet i sagsfremstillingen, og

 

at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - ikke fremadrettet modtager en årlig strålerapport, og at administrationen i en kommende sag redegør for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får én gang årligt forelagt en strålerapport. Strålerapport XIV for 2020 indeholder status og planer for aktivitet, økonomi, uddannelse, apparatur mv. i 2019 samt forslag til udrulning i 2020. Derudover indeholder rapporten forventninger og fokusområder for de kommende år.

 

Aktivitet og økonomi på stråleområdet i 2019

I 2019 blev der givet 55.392 strålebehandlinger (inkl. behandling af udenregionale patienter).

 

Når der tages højde for den regionsfinansierede bufferkapacitet, fremkommer en uudnyttet kapacitet på 4.278 strålebehandlinger. Den uudnyttede kapacitet havde en værdi af 6,5 mio. kr. Dertil kommer et overført mindreforbrug fra 2018 på i alt 2,4 mio. kr. Dette gav som planlagt mulighed for at afholde udgifter i 2019 til uddannelse af stråleterapeuter (1,821 mio. kr.), sammenlignende dosisplaner og "tabte tider" (0,940 mio. kr.) samt softwareopgradering af acceleratorer (5,3 mio. kr.).

 

Samlet sluttede regnskabsåret 2019 med et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som er tilbageført fra Aarhus Universitetshospital til strålepuljen i forbindelse med den regionale overførselssag for 2019.

 

Samspillet mellem opgaver i Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Dansk Center for Partikelterapi

I 2017 blev der i Danmark lavet en aftale om henvisning af patienter til Dansk Center for Partikelterapi. Aftalen betyder, at der for flere patienter skal foretages en sammenligning mellem en røntgen- og en protonstråleplan, inden der eventuelt henvises til strålebehandling med protoner hos Dansk Center for Partikelterapi. Der er på landsplan besluttet, at sammenligningen mellem en røntgen- og en protonstråleplan skal ske hos de henvisende afdelinger. Det vil sige hos Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital for patienter fra Region Midtjylland samt for højt specialiserede patienter fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.

 

Kræftafdelingen har derfor en række opgaver omkring planlægningen og afklaringen af den rette type strålebehandling - uanset om afdelingen efterfølgende selv skal forestå behandlingen, eller om patienten visiteres videre til Dansk Center for Partikelterapi med henblik på strålebehandling med protoner. Dette betyder således, at patienten kommer til samtale på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som foretager planlægningsscanninger, laver to strålebehandlingsoplæg, deltager i daglig national partikelkonference og informerer patienten, før han eller hun visiteres til enten strålebehandling med røntgenstråler (fotoner) på Kræftafdelingen eller til strålebehandling med protoner hos Dansk Center for Partikelterapi. For de patienter, som Kræftafdelingen selv skal behandle, vil der yderligere være opgaver bl.a. dosisplanlægning.

 

Da kræftpakkeforløbstiderne er meget stramme, og der i disse forløb er en ekstraopgave med at lave en protonstråleplan, vil patienten som udgangspunkt være planlagt til at skulle starte behandling samme dag eller dagen efter den nationale partikelkonference. I de tilfælde, hvor patienten visiteres videre til Dansk Center for Partikelterapi, vil det resultere i uudnyttede tider i acceleratorerne hos Kræftafdelingen, idet det ikke - med så kort varsel - er muligt at udnytte tiderne (derfor betegnelsen "tabte tider"), hvor specielt den første behandling med medfølgende kvalitetstjek på acceleratoren er tidskrævende.

 

Forventninger til aktivitet og økonomi på stråleområdet i 2020

Vurderingen er, at behovet for strålebehandlinger vil være på samme niveau i 2020 som i 2019. Det vil sige ca. 4.000 patienter og ca. 55.500 fraktioner. Det anbefales, at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020.

 

Det er forventningen, at uændret bevillingsniveau i 2020 igen vil give plads til afholdelse af en række udgifter, der er nødvendige i forhold til sikringen af den fornødne kapacitet og kvalitet på stråleområdet:

 

Indkøb af ny funktionalitet

Da regionsrådet behandlede Strålerapport 2019 på møde den 29. maj 2019 blev det varslet, at der i forbindelse med forelæggelsen af strålerapporten for 2020 ville være behov for at udmønte en bevilling fra den regionale strålepulje på 1,6 mio. kr. til finansiering af årlige udgifter til indkøb af ny funktionalitet til understøttelse af faglig og teknologisk udvikling inden for strålebehandling. Denne udgift vurderes nu at kunne afholdes inden for den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau).

 

Uddannelse

I 2020 vil der være behov for uddannelse af stråleterapeuter, hvilket skønnes at resultere en udgift på ca. 1,8 mio. kr.

 

Sammenlignende dosisplaner og "tabte tider"

Endelig vil der være udgifter til udarbejdelse af sammenlignende dosisplaner og "tabte tider" på ca. 1,3 mio. kr. i 2020. Udgiften var 0,94 mio. kr. i 2019 og ventes at stige i de kommende år.

 

Forventninger til årsresultat samt fremtidige udgiftsposter

Det skønnes, at der i 2020 vil være et mindreforbrug/en tilbagebetaling til puljen i størrelsesordenen 1-2 mio. kr.

 

Under de nuværende forudsætninger er vurderingen, at mindreforbruget på strålepuljen på sigt vil blive reduceret som følge af varigt højere udgifter til sammenlignende dosisplaner og "tabte tider" i forbindelse med øget udbredelse af strålebehandling med protoner i regi af Dansk Center for Partikelterapi. Hertil kommer som beskrevet ovenfor, at der fast hvert år vil skulle afsættes bl.a. 1,6 mio. kr. til indkøb af ny funktionalitet samt i de fleste år desuden midler til uddannelse af personale.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Strålerapport XIV for 2020 tages til efterretning,

 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger, og

 

at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet som beskrevet i sagsfremstillingen

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

På møde 29. maj 2019 behandlede regionsrådet Strålerapport 2019. Det blev i den sammenhæng besluttet, at budgetteringen i 2020 følger den vedtagne "Model A" - bortset fra, at der ikke vurderes at være behov for at bevilge 1,6 mio. kr. yderligere til indkøb af ny funktionalitet, hvis den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-26-16

13. Godkendelse af Psykiatriens strategiske indsatsområder, indikatorer og Årsplan 2020

Resume

Psykiatriplan 2017 konkretiseres hvert år i en årsplan for psykiatrien. I arbejdet med Årsplan 2020 har psykiatrien udpeget en række strategiske indsatsområder frem mod 2024 samt en række indikatorer, der fremover danner grundlag for opfølgningen på de strategiske indsatsområder. Der redegøres for indsatsområder, indikatorer samt for Årsplan 2020 og de indsatser heri, der skal afrapporteres på i 2021. Endelig fremlægges et forslag om, at afrapporteringen på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019 sker samlet fra 2021 og frem.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at indikatorerne til opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at orienteringen om Årsplan 2020 tages til efterretning, og

 

at der fra 1. kvartal 2021 årligt afrapporteres samlet på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019.

Sagsfremstilling

Den 31. maj 2017 vedtog regionsrådet Psykiatriplan 2017, der udstikker retningen for arbejdet i psykiatrien de kommende år. På baggrund af psykiatriplanen udarbejdes der årligt en årsplan, hvor de konkrete initiativer beskrives. Psykiatri- og socialudvalget modtog på mødet den 11. marts 2020 en afrapportering på implementeringen af Årsplan 2019. Samtidig blev udvalget orienteret om Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 og om Årsplan 2020. Udvalget ønskede Årsplan 2020 og de indikatorer, Psykiatrien har udvalgt til opfølgningen på de strategiske indsatsområder, fremlagt til politisk godkendelse.

 

I det følgende redegøres der for Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 og for de indikatorer, psykiatrien har opstillet med henblik på opfølgning på de strategiske indsatsområder frem mod 2024. Der orienteres endvidere om psykiatriens Årsplan 2020. Endelig fremlægges et forslag til en model for den fremtidige afrapportering på succeskriterierne for løftet af psykiatrien fra Budget 2019, udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien samt årsplanen.

 

En redegørelse for de strategiske indsatsområder og mål for 2024 samt Årsplan 2020 er vedlagt som bilag.

 

Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024

Psykiatri og Social gennemførte i efteråret 2019 et større arbejde med at skabe et fælles overblik over de mange igangsatte initiativer i psykiatrien. Det er initiativer, der bl.a. udspringer af Psykiatriplan 2017, Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, budgetforligene samt nationale politiske beslutninger og krav. Resultatet var en omfattende liste over tiltag med store ønsker og visioner for udviklingen af psykiatrien, men også med mange krav til organisationen.

 

For at nå i mål med indsatserne har Psykiatri og Social samlet de politisk vedtagne tiltag i seks strategiske indsatsområder frem mod 2024. Dette sker for at sikre, at organisationen kan følge med i forhold til udviklingen og implementeringen af indsatser, samtidig med at Psykiatrien kan leve op til de politiske mål og ambitioner.

 

Visionen fra Psykiatriplan 2017 om "Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser" er fortsat gældende. Som det fremgår af det vedlagte bilag "Årsplan 2020", er der endvidere fokus på at sikre en tydelig kobling til Psykiatriplan 2017 og Region Midtjyllands kommende Sundheds- og Hospitalsplan. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de strategiske indsatsområder kan opdateres, såfremt den endelige sundheds- og hospitalsplan og den kommende 10 års plan for psykiatrien giver anledning til det.

 

De seks strategiske indsatsområder er:

  • Øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende
  • Bedre sammenhængende patientforløb (sekundær sektor)
  • Behandling af høj kvalitet til de sværest syge
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, på tværs af psykiatri, kommuner og praksissektor
  • Udvikling af hele Psykiatrien med afsæt i et stærkt Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
  • En god og attraktiv arbejdsplads - til gavn for borgerne

 

Indikatorer – opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024

Psykiatrien har opstillet i alt 12 indikatorer og et procesmål med henblik på opfølgning på realiseringen af de strategiske indsatsområder for 2024. Ved fastlæggelsen af indikatorer er der taget udgangspunkt i relevans, og i at det så vidt muligt er indikatorer, der i forvejen følges op på i forskellige sammenhænge. Der sættes ambitiøse mål, så der er noget at sigte efter frem mod 2024. Der er følgende indikatorer:

 

Nationale mål for sundhedsvæsenet:

  1. Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage
  2. Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehuse
  3. Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres, og et fald inden for alle fire delmål vedrørende tvang, jf. partnerskabsaftalen om forebyggelse af tvang
  4. Ventetid til psykiatrien
  5. Patienttilfredshed
  6. Patientoplevet inddragelse

 

Psykiatriens operationalisering af politiske mål i Region Midtjylland:

  1. Antal udskrivningsaftaler/koordinationsplaner (skal udarbejdes for alle, der modtager et tilbud efter Servicelovens kapitel V)
  2. Nedbringelse af belægningsprocent i sengene til 90 %
  3. Andel af medarbejdere, der opsiger deres stilling inden for det første år, reduceres med 50 % (ikke interne rokader)
  4. Antallet af sygeplejerskestillinger er steget med 40 i 2021. Andelen af sygeplejersker med specialuddannelse øges med 20 %.
  5. 90 % af alle henvisninger falder inden for psykiatriens målgruppe (afvisningsprocenten falder)
  6. Der ansættes flere forskere, og antallet af forskningsprojekter stiger

 

Procesmål:

  1. Patienter/pårørende involveres i udvikling/tiltag inden for alle strategispor

 

I det følgende redegøres for de seks mål, der er udtryk for psykiatriens operationalisering af politiske mål i Region Midtjylland. Frem mod den første afrapportering udarbejdes baselines for de enkelte indikatorer.

 

Ad 7) Antallet af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er tværsektorielle aftaler med/om patienten mellem alle relevante parter, herunder kommune, misbrugscenter, bosted, egen læge, ambulant og stationær psykiatri, kriminalforsorgen m.fl. Pr. 1. juli 2019 blev disse obligatoriske for alle voksne patienter, der modtager kommunal støtte efter servicelovens Afsnit V som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Det drejer sig f.eks. om bostøtte, botilbud og misbrugsbehandling. Med Satspuljen 2019-2022 blev der afsat midler til at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

 

På mødet den 18. december 2019 udmøntede regionsrådet Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til psykiatrien med henblik på ansættelse af personale til at løfte den udvidede opgave. Med denne indikator følges der op på, at tiltaget implementeres.

 

Ad 8) Nedbringelse af belægningsprocenten i sengene til 90 %

Psykiatri- og socialudvalget og regionsrådet er løbende blevet orienteret om belægningssituationen i psykiatrien, der generelt er stigende og ofte ligger over 100 % på flere afdelinger. Psykiatrien ønsker at sætte et ambitiøst mål om at nedbringe belægningsprocenten til 90 % i 2024. Denne belægningsprocent vurderes at være optimal i forhold til at sikre flow i sengene, således at der er rum til patienter med kontrakt på en brugerstyret indlæggelse, akutte patienter m.m.

 

Ad 9) Andel af medarbejdere, der opsiger deres stilling inden for det første år, reduceres med 50 %

Med Budget 2019 afsatte forligspartierne 2 mio. kr. årligt fra 2019 til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Dette er i forhold til succeskriterierne for udmøntning af de 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien omsat til "Fald i personaleomsætningen på de kliniske afdelinger i psykiatrien fra 2019 til 2020" samt "Fald i personaleomsætningen fordelt på faggrupper fra 2019-2020." Med den nye indikator sættes der fokus på at fastholde nye medarbejdere i psykiatrien.

 

Ad 10) Antallet af sygeplejerskestillinger er steget med 40 i 2021. Andelen af sygeplejersker med specialuddannelse øges med 20 %

Regionsrådet besluttede den 26. februar 2020 i forbindelse med implementeringen af aftalen om 1.000 ekstra sygeplejersker, at psykiatrien indgår i indsatsen for at leve op til aftalen med henholdsvis 20 sygeplejerskestillinger i 2020 og 40 i 2021 og fremover.

 

Regionsrådet besluttede den 19. december 2019 at udmønte en del af psykiatriens andel af råderummet til kompetenceudvikling af personalet. I 2020-2022 anvendes midlerne til efteruddannelse af sygeplejersker. Derefter vurderes det, om en del af midlerne skal anvendes til efteruddannelse af andre personalegrupper.

 

Ad 11) 90 % af alle henvisninger falder inden for psykiatriens målgruppe (afvisningsprocenten falder)

Psykiatrien og almen praksis oplever, at for mange henvisninger fra almen praksis afvises, fordi patienterne ikke falder indenfor psykiatriens målgruppe, eller fordi patientens situation ikke er fyldestgørende beskrevet i henvisningen. I 2018 blev 23 % af henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien således afvist, mens dette gjaldt 14 % af henvisningerne til voksenpsykiatrien. Dette giver anledning til frustration hos begge parter. Psykiatrien ønsker derfor i samarbejde med almen praksis at sætte fokus på henvisningerne til psykiatrien.

 

Ad 12) Der ansættes flere forskere, og antallet af forskningsprojekter stiger

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", der skal styrke den faglige profil for psykiatrien som en del af Aarhus Universitetshospital efter flytningen til Skejby i november 2018.

 

Den 13. november 2019 godkendte psykiatri- og socialudvalget, at målsætningen "Der ansættes flere lektorer over en femårig periode, dvs. inden udgangen af 2024" indgår som et succeskriterie i opfølgningen på et løft af psykiatrien på 50 mio. kr. fra Budget 2019. Med denne indikator følges der op på implementeringen af udviklingsplanen.

 

Psykiatriens Årsplan 2020

I Psykiatriens Årsplan 2020 beskrives de indsatser, der arbejdes med på tværs af psykiatrien i 2020. Der lægges op til, at der afrapporteres på følgende indsatser i første kvartal 2021:

  • Anbefalingerne til inddragelse af patienter og pårørende fra Psykiatriens Patient- og pårørendepanel skal ud at leve
  • Implementering af de fem forløbsbeskrivelser for indlagte patienter inden udgangen af 2020
  • Fælles modtagelse og akutkoncept – hvad indebærer fælles modtagelse af akutte patienter uanset somatik eller psykiatri?
  • Opgradering af 14 senge til intensive senge
  • Fælles forpligtende forløb i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Implementering af rammepapir – udgående team
  • Koncept for fremskudt funktion til botilbud og omsorgshjem
  • Udarbejdelse af forskningsstrategi
  • Implementering af samarbejdsaftale med Steno Diabetes Center om forskningsprojekt og klinisk anvendelse
  • Fælles/ensartet introduktion for alle nye medarbejdere
  • Uddannelse af flere specialsygeplejersker
  • Afprøvning og test af PRO-Psykiatri (patientrapporterede oplysninger)

 

Monitorering og afrapportering

Det foreslås, at de 12 indikatorer samles i et dashboard, der fremlægges for psykiatri- og socialudvalget til orientering to gange årligt. Samtidig fremlægges procesindikatoren, der dokumenteres særskilt. Denne afrapportering sker første gang i maj 2020.

 

Afrapporteringen på årsplanen og dermed på de udvalgte indsatser sker fortsat en gang årligt – næste gang i 1. kvartal 2021. I 2020 afrapporteres der fortsat selvstændigt på Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien (november 2020) og på de 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien fra Budget 2019 (maj og november 2020). Derefter udløber monitoreringen af de fleste af succeskriterierne.

 

Det foreslås, at der for at styrke overblikket afrapporteres samlet på eventuelle resterende succeskriterier, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og på Årsplanen i 1. kvartal 2021 og derefter en gang årligt.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at indikatorerne til opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at orienteringen om Årsplan 2020 tages til efterretning, og

 

at der fra 1. kvartal 2021 årligt afrapporteres samlet på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Den 31. maj 2017: Regionsrådet vedtager Psykiatriplan 2017, der udstikker retningen for arbejdet i psykiatrien de kommende år.

 

Den 29. november 2017: Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde orienteres om Psykiatriens Årsplan 2018.

 

Den 8. maj 2019: Psykiatri- og Socialudvalget orienteres om status på Psykiatriens Årsplan 2018 og om Årsplan 2019.

 

Den 11. marts 2020: Psykiatri- og Socialudvalget orienteres om status på Psykiatriens Årsplan 2018 og om Årsplan 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

14. Justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan

Resume

Der fremlægges forslag til en justeret tidsplan for endelig politisk behandling af sundheds- og hospitalsplanen. Planen har været i høring, men der er ikke modtaget svar fra Sundhedsstyrelsen og en række andre høringsparter, som regionen kunne forvente at høre fra. Den planlagte politiske drøftelse af planen den 20. april 2020 vil derfor være på et ufuldstændigt grundlag.

De fire stående udvalg indstiller,

at forslag til justeret tidsplan for endelig politisk behandling af sundheds- og hospitalsplan godkendes.

  

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Sagsfremstilling

Sundheds- og hospitalsplanen har været i høring frem til den 15. marts 2020.

 

Der er ikke modtaget svar fra Sundhedsstyrelsen og en række andre høringsparter, som regionen kunne forvente at høre fra. Det skyldes formentlig, at høringsfristen lå efter nedlukningen som følge af coronavirus. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sundheds- og hospitalsplanen fremgår af sundhedsloven. På grund af de manglende høringssvar vil en politisk drøftelse og behandling af planen på nuværende tidspunkt være på et ufuldstændigt grundlag.

 

Administrationen foreslår på den baggrund, at den endelige politiske behandling af sundheds- og hospitalsplanen udskydes, så Sundhedsstyrelsen og andre interessenter får forlænget mulighed for at indsende høringssvar.

 

Forskydning af tidsplanen for sundheds- og hospitalsplanen betyder:

 

  • at regionen forlænger muligheden for at give bemærkninger til sundheds- og hospitalsplanen til medio juni 2020
  • at sundheds- og hospitalsplanen ikke bliver en del af temadagen den 20. april 2020
  • at budgetseminaret den 17. august 2020 forlænges, og at den politiske temadrøftelse af høringssvarene holdes i forbindelse med budgetseminaret 
  • at den endelige politiske behandling af sundheds- og hospitalsplanen er i august 2020. Hermed er der fortsat mulighed for at "stå på" sundheds- og hospitalsplanen i arbejdet med budget 2021.

 

Forslag til justeret tidsplan er vedlagt.

 

Kort status for høringssvar

Der er modtaget 51 høringssvar, heraf fra 13 kommuner i regionen, fem tværfaglige specialeråd, Aarhus Universitet, Regions-MEDudvalget og fire HMU'er samt to regioner, PLO-Midtjylland og Lægeforeningen Midtjylland.

 

Der er ikke modtaget høringssvar fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, VIA University College, flere kommuner, social- og sundhedsskolerne og Danske Regioner.

 

De generelle linjer i de høringssvar, der er modtaget, er:

  • at der er opbakning til den retning, der præsenteres i sundheds- og hospitalsplanen
  • at vi skal være opmærksomme på udfordringerne ved at komme fra "retning" til konkret handling
  • at der er ønske om tidlig inddragelse i planens udmøntning (særligt fra kommunerne og praksisområdet).

 

En række høringssvar har givet anledning til at udarbejde forslag til ændringer i formulering, uddybning af ord og tekststykker. 

 

Der er kommet høringssvar med særlig interesse for udviklingen af Regionshospitalet Silkeborg og andre høringssvar, som giver forslag på helt konkrete fag- eller patientområder. Idet sundheds- og hospitalsplanen beskriver den retning regionsrådet ønsker at sætte for fremtidens sundhedsvæsen, vurderer administrationen, at høringssvar af denne type er input til udmøntning af sundheds- og hospitalsplanen inden for konkrete områder, og derfor ikke medfører ændringer i selve sundheds- og hospitalsplanen.  


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til justeret tidsplan for endelig politisk behandling af sundheds- og hospitalsplan godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan.

 

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 den politiske rammesætning og opdateret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan.

 

Regionsrådet godkendte den 28. august 2019 en revideret tidsplan, herunder afholdelse af temadag om fremtidens sundhedsvæsen med deltagelse af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan med henblik på høring.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-8-20

15. Tilskud til sundhedsinnovationsprojekter om 3D-print

Resume

Der søges om 3,35 mio. kr. i medfinansiering til to innovationsprojekter om 3D-print på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at der ydes tilskud på 1,5 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" på Aarhus Universitetshospital med Medtech Innovation Consortium som operatør, og

 

at der ydes tilskud på 1,85 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" på Hospitalsenhed Midt med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi som operatør.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt søger om medfinansiering til to 3D-print projekter, der skal understøtte udviklingen af 3D-print i Region Midtjylland. Formålet med de to projekter er at udvikle kapaciteten for 3D-print til gavn for gavn for patienter, kirurger, terapeuter og andet sundhedspersonale. Potentialet spænder bredt, fra personligt tilpassede håndskinner som anvendes på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), til forberedelse af f.eks. hjernekirurgi på Aarhus Universitetshospital, hvor man kun har ét forsøg. Det mest simple eksempel er en 3D-printet buksekrog på VCR, som giver kørestolsbrugere med kateder mulighed for at holde bukselinningen ude, så patienten selv kan skifte katederet og dermed bevarer muligheden for egenomsorg.

 

Region Midtjylland har et solidt udgangspunkt indenfor 3D-print med stærke aktører som Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og private virksomheder. En permanent organisering af 3D-print på tværs af regionens enheder vil bidrage til at udvikle mulighederne for at fremstille personaliserede hjælpemidler til den enkelte patient. De to projekter vil samarbejde tæt med henblik på at få etableret en struktur for videndeling, optimal udnyttelse af udstyr og medarbejderressourcer. Aarhus Universitetshospital vil fokusere på de højt specialiserede opgaver, mens Hospitalsenhed Midt vil arbejde med de driftsnære behov og opbygningen af lokal kapacitet til 3D-printede løsninger. På baggrund af tidligere projekter vurderes det, at 3D-print kan bidrage til øget innovation blandt hospitalspersonalet.

 

"Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" (Aarhus Universitetshospital)

Projektet på Aarhus Universitetshospital har fokus på specialiserede opgaver og gennemføres i samarbejde med Medtech Innovation Consortium. Projektet vil udbrede brugen af 3D-print på det kliniske område til gavn for kirurger og patienter. Kirurgen kan med 3D-print få en rummelig forståelse af selv de mest komplicerede brud eller anatomier, og derudover kan patienten opnå større forståelse for den forestående kirurgi. Det kan f.eks. være at gennemgå skærelinjerne på en 3D-printet kæbe inden den forestående operation.

 

Projektet løber fra maj 2020 til maj 2022, såfremt tilskuddet godkendes.

 

"Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" (Hospitalsenhed Midt)

Projektet på Hospitalsenhed Midt har et driftsnært fokus på patienttilfredsheden og gennemføres i samarbejde med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi (Viborg Kommune), Center for Industri (Fondsejet) og Koncern Kommunikation. Gennem ansættelse af én 3D-print-ingeniør vil parterne opsøge behov og samskabe løsninger i samarbejde med patienter, sygeplejersker, kirurger og terapeuter. På VCR er man allerede i gang med den patientnære produktudvikling, som f.eks. 3D-printede håndvægte med belastning helt ned til 25 gram til patienter med særlige træningsbehov. Det vurderes, at 3D-print vil bidrage positivt til et sundhedssystem på patientens præmisser.

 

Projektet har en tidsplan fra april 2020 til marts 2022. Projektet startes hurtigst muligt, såfremt tilskuddet godkendes.

 

Succeskriterier

Det overordnede succeskriterie er at skabe en permanent forankring af arbejdet med 3D-print i Region Midtjylland via en fast projektgruppe på tværs af regionens enheder. Projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" er ledet af 3D-printcenteret på Aarhus Universitetshospital og "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" er ledet af Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi. Der er allerede aftalt en fælles projektgruppe omkring indkøb og udnyttelse af printkapacitet. De to projekter vil optimere koordinationen på tværs af enheder og bidrage til et sammenhængende økosystem for 3D-print i Region Midtjylland. Den organisatoriske struktur skal være fastlagt, afprøvet og godkendt den 1. maj 2022. Derudover skal der foretages en grundig afrapportering, så muligheder og udfordringer ved en samlet indsats i forhold til 3D-print kan blive evalueret.

 

Baggrund

Projekterne bygger blandt andet videre på erfaringerne fra projektet "3D-print og kropsbare hjælpemidler", som var finansieret med 100.000 kr. fra puljen til sundhedsinnovation i 2019. Projektet viste, at 3D-print er en anvendelig og gavnlig teknologi i klinikken. Introduktion af selv meget simple versioner af teknologien har givet værdi for patienterne og skabt et stort innovationsdrive blandt personalet.

 

Projekterne understøtter Region Midtjyllands udviklingsstrategi med henblik på at sikre "et bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen for borgeren og tæt på borgeren". 3D-print vil kunne understøtte udviklingen af et mere effektivt sundhedsvæsen, der tager større hensyn til den enkelte patients behov. De to projekter er allerede i dialog med hinanden og administrationen vil sikre, at synergieffekterne udnyttes optimalt.

 

Økonomi

Projekterne har et samlet budget på 4,4 mio. kr., og der søges om medfinansiering fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter på i alt 3,35 mio. kr. Hvis ansøgningerne godkendes, vil der være 2,15 mio. kr. tilbage i puljen for 2020.

 

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der ydes tilskud på 1,5 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" på Aarhus Universitetshospital med Medtech Innovation Consortium som operatør, og

 

at der ydes tilskud på 1,85 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" på Hospitalsenhed Midt med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi som operatør.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-71-2-19

16. Godkendelse af forslag til handleplan for jordforureningsområdet 2020-2025 og høring

Resume

Der fremlægges forslag til handleplan for jordforurening 2020-2025, som beskriver, hvordan Region Midtjylland vil prioritere indsatsen på jordforureningsområdet frem mod 2025. I planen er der beskrevet seks særlige indsatsområder.

 

Efter regionsrådets godkendelse af forslaget sendes det i otte ugers ekstern høring.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at høringsudkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes, og

 

at handleplanen sendes i otte ugers ekstern høring.

Sagsfremstilling

Det er regionens ansvar at sikre grundvand, menneskers sundhed og miljøet mod påvirkning fra jordforurening. Det ønskes gjort så bæredygtigt som muligt. Opgaven udføres med afsæt i FN's verdensmål, som er den strategiske ramme for regionens arbejde med regional udvikling. Regionens arbejde med jordforurening bidrager i særlig grad til verdensmålene nr. 3 og 6 omhandlende henholdsvis sundhed og rent vand.

 

Jord- og grundvandsforurening stammer typisk fra virksomheder, som gennem tiden har brugt forskellige typer af kemikalier. Tidligere måder at håndtere f.eks. kemikalier på er årsagen til, at jorden og grundvandet i dag er forurenet mange steder. I Region Midtjylland er der kendskab til ca. 3.400 forurenede grunde, mens ca. 5.200 grunde er vurderet til at være muligt forurenede. Den offentlige indsats omfatter de jordforureninger, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed (beboelser, børneinstitutioner mv.), drikkevand eller overfladevand. Disse grunde findes der ca. 3.200 af i Region Midtjylland.

 

Handleplanen beskriver, hvordan regionen vil prioritere sine indsatser på jordforureningsområdet frem mod 2025. Der er opsat seks særlige indsatsområder. For en uddybning af de enkelte områder henvises til det vedhæftede bilag. De seks særlige indsatsområder er:

 

  1. Indsats i balance
    Indsatsen over for jordforurening i Region Midtjylland skal balanceres mellem grundvand og boliger med en mindre overvægt på indsatser i forhold til grundvand.

 

  1. Overblik i 2030
    Med udgangen af 2030 skal alle muligt forurenede grunde, der er i offentlig indsats i Region Midtjylland, være undersøgt.

 

  1. Pesticider – en særlig trussel for drikkevandet
    Region Midtjylland arbejder målrettet sammen med relevante interessenter for at sikre det rene drikkevand mod forurening fra pesticider.

 

  1. Generationsforureninger – kræver handling
    Region Midtjylland håndterer generationsforureningerne på Harboøre Tange, så de ikke udgør en trussel for mennesker og miljø – og arbejder for at få forureningerne ryddet op.

 

  1. Videndeling og samarbejde er afgørende
    R
    egion Midtjylland faciliterer videndeling og samarbejde på tværs af relevante interessenter på jord- og grundvandsområdet i regionen og på tværs af regionerne.

 

  1. Udvikling af fremtidens løsninger
    Region Midtjylland arbejder målrettet med udvikling på jordforureningsområdet med det formål at skabe bedre og mere bæredygtige løsninger til undersøgelser og afværge.

 

Den videre proces 

I arbejdsprocessen med at udforme handleplanen har regionens egne jordforureningsmedarbejdere, regionspolitikere og eksterne interessenter været inddraget.

 

Efter regionsrådets godkendelse vil forslaget blive sendt i en otte ugers ekstern høring hos mulige interessenter.

 

Den endelige handleplan forventes at blive fremlagt til politisk godkendelse i regionsrådet i september.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at høringsudkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes, og

 

at handleplanen sendes i otte ugers ekstern høring.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-7-19

17. Godkendelse af regional landdistriktsstrategi

Resume

Der fremlægges et udkast til en regional landdistriktsstrategi, som sætter en retning for, hvordan regionen i samarbejde med andre landdistriktsaktører kan arbejde med bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Strategien er blevet til på baggrund af en omfattende strategiproces.

 

Med landdistriktsstrategien følger en handleplan, der beskriver nogle konkrete initiativer, som forventes iværksat i perioden 2020-2021.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at forslaget til en regional landdistriktsstrategi godkendes, og

 

at den flerårige handleplan for landdistrikter godkendes.

Sagsfremstilling

Under overskriften "Fælles om det gode liv" sætter en ny regional landdistriktsstrategi fokus på bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Strategien er udarbejdet med afsæt i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030.

 

Udvalg for regional udvikling behandlede i december 2019 et tidligere udkast og afholdt et seminar for de mange landdistriktsaktører, der på forskellig vis har bidraget til strategiarbejdet, bl.a. kommuner, LAG'er og landsbyrepræsentanter. Der er således skabt et godt udgangspunkt for et regionalt partnerskab omkring udmøntningen af strategien.

  

Fokus på det gode og bæredygtige liv

Hver tredje midtjyde bor på landet, hvor nærheden til naturen, stærke fællesskaber og billige boliger er værdsatte kvaliteter. Livet i landdistrikterne byder dog også på udfordringer, fx adgang til indkøbsmuligheder, uddannelser og sundhedsydelser.

 

Med en ny regional landdistriktsstrategi sættes der fokus på de nye muligheder, som den bæredygtige omstilling af samfundet giver de mindre lokalsamfund på landet. Stærke fællesskaber, frivillighed, inklusion, deleøkonomi og lokal handlekraft er nogle af de særlige kvaliteter, som kan give landdistrikterne en ny vigtig rolle. Landdistrikternes lokalsamfund kan være med til at vise vejen og udvikle nye bæredygtige løsninger, som kan inspirere det øvrige samfund og gøre det attraktivt for unge nyuddannede og børnefamilier at bosætte sig på landet.

 

Regionens mange opgaver inden for bl.a. sundhed, uddannelse, klima, råstoffer, kultur, mobilitet og jordforurening har stor betydning for det gode og bæredygtige liv på landet. Den nye landdistriktsstrategi skal på den ene side medvirke til at sikre et landdistriktsperspektiv på tværs af de regionale opgaver og samtidig være med til at sætte rammer og retning for en mere koordineret indsats på tværs af eksisterende landdistriktsaktører og initiativer.

 

Fra strategi til handling

De ønsker og forslag, som aktørerne er fremkommet med i strategiprocessen, kan sammenfattes i tre overordnede indsatsfelter: 1) Opbygning og formidling af viden i partnerskabet om bæredygtig udvikling af landdistrikter, 2) eksperimenterende projekter, møder og organiseringer, der kan samle aktører på tværs og 3) større politisk opmærksomhed omkring landdistrikternes særlige potentialer og behov. I forlængelse heraf lægges der i den flerårige handleplan op til en række nye initiativer:

 

I løbet af 2020-2021 vil der bl.a. blive igangsat op til ti eksperimenterende udviklingsprojekter under overskriften "Den bæredygtige landsby". Projekterne skal i tværgående samarbejder mellem kommuner, lokalsamfund og andre aktører afprøve og videreformidle nye metoder og organiseringer, der kan fremme den bæredygtige udvikling i landdistrikterne. Det er vigtigt, at lokale fællesskaber bliver centrale og aktive deltagere i projekterne.

 

Desuden vil der blive igangsat en række tiltag, der skal opbygge ny viden i partnerskabet om bæredygtig landdistriktsudvikling og sikre, at eksisterende erfaringer kan deles på tværs på en let tilgængelig måde. Udover egentlige forsknings-, analyse- og udviklingsprojekter omfatter det bl.a. netværk og læringsforløb for lokale ildsjæle og kommunale medarbejdere samt etablering af en eller flere online videndelings- og kommunikationsplatforme. Hertil kommer en række tematiserede events, der afholdes for og i samarbejde med aktører på forskellige niveauer.

 

Endelig sigtes der på at gennemføre forskellige policy initiativer, eksempelvis i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Udover at forbedre de generelle rammbetingelser for det gode og bæredygtige liv på landet er det oplagt at arbejde for, at regionernes rolle på landdistriktsområdet beskrives og hjemles i det kommende nationale landdistriktsprogram gældende fra 2021.

 

Landsbyprisen samt netværket for LAG'er og kommunale landdistriktsmedarbejdere er to eksisterende regionale initiativer, som støtter fint op omkring den nye strategi. Disse videreføres derfor også som en del af den flerårige handleplan. På samme måde er der lagt op til, at der skal ske en nærmere afklaring af, hvordan gastronomi og lokale fødevarer kan bruges som drivkraft for udvikling af bæredygtige lokalsamfund på landet, jf. det andet strategispor i den regionale udviklingsstrategi.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget til en regional landdistriktsstrategi godkendes, og

 

at den flerårige handleplan for landdistrikter godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-37-17

18. Status på teknologipagten og valg af nye temaer for teknologipagten

Resume

I 2018 blev Den Midtjyske Teknologipagt vedtaget af regionsrådet, og hertil blev der øremærket 55 mio. kr. til indsatser, som understøtter Teknologipagtens seks temaer. Under disse temaer er der blevet bevilget i alt 31,6 mio. kr. til 22 projekter. Temaerne skal genforhandles i 2020, hvorfor Rådet for Fremtidens Kompetencer indstiller fire temaer. Der resterer 23,4 mio. kr. af de prioriterede midler, som dermed kan bevilges til projekter og indsatser under disse nye temaer indtil 2022.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at orienteringen om status for Teknologipagten tages til efterretning, og

 

at temaerne til Teknologipagten godkendes.

Sagsfremstilling

Status på Teknologipagten

Regionsrådet vedtog den 25. april 2018 Den Midtjyske Teknologipagt, der skal sikre, at flere uddannes inden for og lærer om de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvilket forkortes som STEM (Science, Technology, Engineering and Math). Der blev samtidig øremærket 55 mio. kr. til at understøtte teknologipagtsaktiviteter i perioden 2018-2022. De nuværende temaer er følgende:

  1. STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner
  2. Piger og STEM
  3. Teknologiambassadører
  4. Informatik på alle uddannelsesniveauer
  5. Iværksætteri
  6. Kompetenceudvikling

 

Der har siden lanceringen af Teknologipagten været gennemført tre ansøgningsrunder. I efteråret 2018 blev der givet tilsagn til syv projekter, i foråret 2019 til otte projekter og i efteråret 2019 til syv projekter. Dermed er der i alt 22 bevilgede projekter under Teknologipagten, og der er udmøntet i alt 31,6 mio. kr. Der resterer således 23,4 mio. kr. af de øremærkede midler. Af bevilgede projekter kan der bl.a. nævnes:

  • EUX Space, som har til formål at skabe en rum-studielinje, hvor eleverne skal bygge og opsende en satellit.
  • STEM-iværksætterkultur, hvor HHX og HTX elever samarbejder med hinanden og med lokale virksomheder om at udvikle nye kreative løsninger og produkter på aktuelle problemstillinger.
  • Byggeboxen, hvor skoleklasser fra folkeskolen får mulighed for at stifte bekendtskab med byggeriets uddannelser i et virkelighedsnært miljø i både Aarhus og Holstebro.

 

En fyldestgørende oversigt over alle projekterne med en kort beskrivelse, det bevilgede beløb, samt hvilket tema indsatsen er søgt under, er vedlagt.

 

STEM-barometer

Med vedtagelsen af Teknologipagten blev det samtidig besluttet, at effekten af Teknologipagten skulle monitoreres igennem et årligt STEM-barometer. Barometeret for 2020 er vedlagt, og det fokuserer både på udbuds- og efterspørgselsdelen på STEM-området i Region Midtjylland. På udbudssiden er der inkluderet data vedrørende kønsfordelingen og tilgangen på STEM-uddannelserne fra 2010 til 2019. På efterspørgselsdelen er der bl.a. data på jobopslag målrettet STEM-kompetencer, efterspørgsel efter STEM-kompetencer og udviklingen af den samlede arbejdsstyrke på STEM-området. Det fremgår bl.a. af STEM-barometeret, at størstedelen af de STEM-beskæftigede i Region Midtjylland har en erhvervsfaglig uddannelse, dog er andelen af STEM-beskæftigede, som har en videregående uddannelse, steget med 15 %, og andelen, som har en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet med ca. 3 % fra 2011-2018. Derudover ses der en støt stigning i antallet af jobopslag målrettet STEM-kompetencer på 38 % fra 2011 til 2018, mens den samlede STEM-arbejdsstyrke i samme periode har været stabil.

 

Valg af nye temaer for Teknologipagten

I forbindelse med vedtagelsen af Teknologipagten blev det besluttet, at der skulle vedtages nye temaer i 2020. Rådet for Fremtidens Kompetencer indstiller at antallet af temaer reduceres til fire. "Bæredygtighed", "Sprog" samt "Kreativitet" indstilles som nye temaer, mens det eksisterende tema "STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner" bibeholdes. Nedenfor findes en kort begrundelse for valget af temaerne. En uddybende beskrivelse af temaerne, og hvorfor de er valgt, er vedlagt.

 

Bæredygtighed

For at understøtte den regionale udviklingsstrategi har Rådet for Fremtidens Kompetencer valgt at opprioritere fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i Teknologipagten. Dertil forventes det, at der er et stort potentiale i at appellere til de unge ved at markedsføre STEM-uddannelserne som en direkte vej til at arbejde med bæredygtige løsninger.

 

Sprog

Fremmedsprogene oplever trange kår i uddannelseskæden, hvilket Rådet for Fremtidens Kompetencer satte fokus på med nedsættelsen af Det Regionale Sprogudvalg. Deres rapport anbefaler, at der prioriteres midler i teknologipagtspuljer til aktiviteter, der understøtter sprogfagene samt de sproglige kompetencer i samspil med STEM-kompetencerne.

 

Kreativitet

Ved at kombinere klassiske STEM-kompetencer med kreative og sproglige kompetencer kan det medvirke til, at fremtidens arbejdsstyrke kan navigere i et omskifteligt arbejdsmarked, der præges af den rivende teknologiske udvikling. Eksempelvis når det kommer til klimaudfordringerne og løsningerne herpå, er det nødvendigt, at vi har unge, som tør tænke i nye baner og er omstillingsparate.

 

STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner

Rådet for Fremtidens Kompetencer vurderer, at dette tema understøtter et generelt behov for STEM-uddannede i regionen. Temaets relativt brede indgangsvinkel gør den således også brugbar til at indfange gode projekter, som ellers ikke umiddelbart falder ind under de mere snævre temaer.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for Teknologipagten tages til efterretning, og

 

at temaerne til Teknologipagten godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-4-20

19. Godkendelse af samarbejdsaftale med Wakatū, New Zealand

Resume

Der er lavet et udkast til en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland, Lemvig Kommune, Klimatorium i Lemvig, den newzealandske Wakatū-organisation og bystyret i Nelson på New Zealands sydø. Med aftalen ønsker parterne at arbejde sammen om bl.a. klimatilpasning og bæredygtighed.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at samarbejdsaftalen med Wakatū i New Zealand godkendes. Vedlagt som bilag.

Sagsfremstilling

New Zealand står over for mange af de samme klimaudfordringer som Danmark. I deres søgen efter nye klimaløsninger har den newzealandske organisation Wakatū besøgt Klimatorium i Lemvig, der er det ene af de to klimafyrtårne, som udspringer af EU-klimaprojektet Coast to Coast Climate Challenge. Besøget har ført til, at Wakatū ønsker at opføre et tilsvarende klimatorium i byen Nelson, der er beliggende på den sydligste af New Zealands to hovedøer.

 

I den efterfølgende dialog er der fundet en række samarbejdsområder inden for både klima, vandudfordringer, bæredygtighed og sundhed. Der foreligger nu et udkast til en formel samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland, Lemvig Kommune, Klimatorium i Lemvig, Wakatū-organisationen og bystyret i Nelson. 

 

Samarbejdsområder

Med aftalen håber parterne på at finde nye måder at samarbejde på internationalt. Der er identificeret tre områder, hvor et samarbejde kan bidrage positivt til parternes respektive målsætninger, herunder FN's verdensmål.

 

For det første skal parterne dele deres viden om, hvordan man tilpasser sig klimaændringerne og implementerer løsninger, der ikke blot retter sig mod vandudfordringer, men også bidrager positivt til borgernes daglige liv og sundhed.

 

For det andet skal parterne undersøge muligheden for at oprette et klimatorium i Nelson, New Zealand, hvor erfaringer og know-how fra Klimatorium i Lemvig inddrages. Her vil samarbejde om klimatilpasning og arbejdet det regionale klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge og de projekter der ligger heri blive udvekslet. Konkret arbejdes med at eksportere løsningen fra klimavejen i Hedensted til et nyt boligområde i Nelson.

 

For det tredje skal parterne arbejde på at udstyre de nuværende og fremtidige generationer med den bedst mulige viden om klimatilpasning og cirkulær økonomi, så de er i stand til at involvere sig. Regionen arbejder for at etablere et tæt samarbejde omkring krav og standarder, der understøtter mindre ressourceforbrug, mere genanvendelse og genbrug til leverandører i driften af sundhedsvæsenet.

 

Mål for samarbejdet

Parterne deler følgende målsætninger:Indstillingen blev tiltrådt.

  • At skabe et samarbejde med hinanden, som identificerer initiativer og aktiviteter, der er i overensstemmelse med parternes ambitioner og mål. Herunder at samarbejde om konkrete problemstillinger, såsom at fremme mindre forbrug, mere genbrug og genanvendelse i driften af sundhedsvæsenet.
  • At få en bedre forståelse af de klimaudfordringer, muligheder og initiativer, der finder sted i Te Tauihu (toppen af sydøen i New Zealand), Lemvig Kommune og Region Midtjylland.
  • At få en bedre forståelse af quadruple helix-modellen, hvor forskellige niveauer af forsknings- og uddannelsesinstitutioner samarbejder med private og offentlige aktører for at finde innovative løsninger på fælles udfordringer. Klimaudfordringerne er et godt eksempel på en sådan udfordring, der skal løses i partnerskaber lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
  • At udforske identificerede klimaudfordringer eller relaterede projekter, der er gensidigt fordelagtige og som understøtter parternes mål og ambitioner.

 

Derudover er det Region Midtjyllands ambition at inddrage bæredygtige hospitaler i samarbejdet. New Zealand er langt fremme på affaldssorteringsområdet på hospitaler bl.a. som en konsekvens af, at de har haft fokus på affaldssortering og nye materialer på hospitaler meget længere end Danmark. Desuden begyndte New Zealand allerede i 2012 at få bæredygtighedskonsulenter på deres hospitaler, hvilket Region Midtjylland først nu skal til at indfase bredt.

 

De konkrete projekter, der måtte opstå som følge af samarbejdsaftalen, vil blive behandlet særskilt. Samarbejdsaftalen indebærer ingen juridiske eller økonomiske forpligtelser for regionen. De næste skridt i konkretiseringen af samarbejdet vil blive taget på henholdsvis et planlagt besøg fra Wakatū-organisationen og Nelson City Council i Danmark til august 2020 i forbindelse med åbningen af Klimatoriet og et besøg af de danske partnere i New Zealand til efteråret 2020.

  

Om de newzealandske partnere

Wakatū-organisationen ejes af 4.000 Māori-familier, der stammer fra de oprindelige jordejere på nordspidsen af Sydøen. Wakatū blev oprettet for at repræsentere interesserne for sine Māori-jordejere og for at sikre en forsvarlig forvaltning af dets arealer og andre aktiver. De dyrker arealerne, driver fiskefarme og er en vigtig stemme i samfundet, hvor de fungerer som et talerør for māorierne.

 

Nelson er en by på den østlige bred af Tasman-bugten øverst på Sydøen i New Zealand. Byen, der er New Zealands næstældste, har cirka 53.000 indbyggere og dækker et landområde på 422 km2. Byen styres af Nelson City Council, der fungerer som både lokalt og regionalt styre, med ansvarsområder indenfor såvel miljø og levering af lokale tjenester. Regionen har ca. 300.000 indbyggere.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen med Wakatū i New Zealand godkendes. Vedlagt som bilag.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at samarbejdsaftalen med Wakatū i New Zealand godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-972-19

20. Uddeling af Initiativprisen og Smartprisen 2020

Resume

Normalt forberedes den årlige Innovationsdag i Region Midtjylland i disse uger og måneder ved at indhente indstillinger til Initiativprisen og Smartprisen. I lyset af COVID-19 anbefales det, at Initiativprisen og Smartprisen 2020 ikke uddeles i 2020, og at Innovationsdagen bruges til at hylde den innovationskraft, som ledere, medarbejdere, borgere, patienter og samarbejdspartnere udviser.

Direktionen indstiller,

at Initiativprisen og Smartprisen ikke uddeles i 2020.

Sagsfremstilling

Der er den 2. marts 2020 åbnet for indstillinger til Initiativprisen og Smartprisen 2020, og indstillingsperioden varer indtil den 1. maj 2020. Der er p.t. kommet én indstilling til Initiativprisen og to indstillinger til Smartprisen.

 

Begge priser har til formål at skubbe til udviklings- og innovationsarbejdet i Region Midtjylland, hvor der i disse dage ses en forandringskraft, som er større end nogensinde, er der ikke for nuværende behov for at skubbe yderligere til forandringskraften.

 

I lyset af COVID-19 anbefaler direktionen derfor, at Initiativprisen og Smartprisen ikke uddeles i 2020.

 

Konsekvenser for Region Midtjyllands Innovationsdag 2020

Formålet med Region Midtjyllands Innovationsdag er at sprede de gode løsninger indstillet til Initiativprisen og Smartprisen, at medvirke til at udvide netværkene på tværs af enheder i Region Midtjylland og at give motivation og energi til det fortsatte innovationsarbejde overalt i Region Midtjylland – alt i alt at bidrage til innovationskulturen i regionen.

 

Det anbefales, at årets innovationsdag anvendes til at hylde den enorme innovationskraft, der foregår i øjeblikket. Administrationen vil opbygge en variant af Innovationsdagen, som ikke rummer speeddating mellem de indstillede løsninger til de to priser, men som skaber mest mulig effekt i relation til spredning, netværk og kulturarbejde.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Initiativprisen og Smartprisen ikke uddeles i 2020, og

 

at priskomiteen vender tilbage med en indstilling om, hvordan midlerne, der var afsat i 2020, kan anvendes til at understøtte innovation i 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-972-19

21. Justering af kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen

Resume

Der er foretaget en justering i kriterierne for at vinde Initiativprisen og Smartprisen.

Direktionen indstiller,

at de justerede kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 2. april 2020.

 

Baggrund

Initiativprisen blev indstiftet i 2015, og Smartprisen blev indstiftet i 2016. Begge priser uddeles i forbindelse med den årlige Innovationsdag i Region Midtjylland. Regionsrådet står bag priserne. En priskomité bestående af fem regionsrådsmedlemmer nominerer fem løsninger til hver pris og beslutter, hvilken løsning der vinder hver pris.

 

Initiativprisen har til formål at stimulere en stærk innovationskultur gennem gode fortællinger og løsninger, der kan spredes og understøtte forbedringer og nytænkning. Fokus er på at understøtte følgende grundsætninger: På patientens (borgerens) præmisser, sundhed og sammenhæng og den bedste kvalitet.

 

Smartprisen gives til én, som smart har integreret en løsning opfundet et andet sted. Målet med prisen er, at "not-invented-here"-tankegangen forsvinder.

 

Kriterierne for at vinde priserne tager udgangspunkt i målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet for Region Midtjylland.  

 

"Bæredygtighed" i udviklingsarbejdet i Region Midtjylland

Bæredygtighed er på den globale, nationale, regionale og lokale dagsorden. Det tredje målbillede i Region Midtjylland for Regional Udvikling har fokus på en attraktiv og bæredygtig region for alle. Der er nedsat et midlertidigt politisk udvalg for Klima og Bæredygtighed. En fælles regional bæredygtighedsstrategi er netop nu i høring. Den store satsning på ”Bæredygtige hospitaler” er vokset fra starten i 2018 på Regionshospitalet i Randers til at dække hele Region Midtjylland.

 

I "God ledelse og styring i Region Midtjylland" er "bæredygtighed" sammen med målopfyldelse, ordentlighed og nytænkning en forventning, som ledere skal skabe balancerede resultater i forhold til.

 

Som følge af dette er der foretaget en justering i kriterie 5 for at vinde Initiativprisen og Smartprisen, således at bæredygtighed både i forhold til medarbejdere, arbejdsmiljø, klima og miljø inddrages i vurderingen af de løsninger, som indstilles til Initiativprisen og Smartprisen.

 

Kriterie 5 var tidligere

Medarbejdere/ledelse/arbejdsplads: Løsningen viser vilje, mod og engagement blandt medarbejdere og ledere og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

 

Kriterie 5 er fremover

Bæredygtighed: Løsningen er bæredygtighed både for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, for den gode arbejdsplads og i forhold til klima og miljø.

 

De samlede kriterier for at vinde henholdsvis Initiativprisen og Smartprisen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

22. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet.

 

Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3), har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunktet begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning, idet udviklingen frem mod næste status for målbilledet følges. Såfremt hospitaler fremadrettet afviger væsentligt på de enkelte kliniske kvalitetsmål, ønskes en redegørelse for igangsatte og planlagte forbedringstiltag, og

 

at der igangsættes en proces vedrørende opdatering af målbilledets fokusindikatorer.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der fås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sit sundhedsvæsen efter.

 

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På de fleste indikatorer er udviklingen uændret i 2019, mens der på enkelte indikatorer er skabt fremgang i løbet af 2019.

 

Som følge af den igangværende overgang til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for indikatorerne i målbilledet. Dette har givet nogle udsving og usikkerhed omkring data. Der har været midlertidige early-warning-lister til rådighed på de vigtigste områder. Omstillingen har dog alligevel haft betydning for hospitalernes resultater, blandt andet fordi der på mange områder er ved at blive etableret en helt ny registreringspraksis. Dette har konkret medført et stort antal af fejlregistreringer på forskellige områder. I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede samt indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Som udgangspunkt vises data for de seneste 24 måneder, med mindre der er særlige forhold, eksempelvis et databrud omkring skæringsdatoen for LPR3.

 

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert andet år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives en status på fokusindikatorerne, som var gældende i 2019.

 

Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvalideret data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold, frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været inde i en god udvikling siden starten af 2018. I løbet af 4. kvartal 2019 har 96 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er væsentligt færre end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Den positive udvikling har primært fundet sted i forhold til patienter i psykiatrien. I somatikken ses ikke helt samme udvikling, men de mange forbedringstiltag forventes også at skabe resultater i somatikken.

 

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år, herunder arbejde med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

 

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2.    Dansk Apopleksiregister

 

Ad. 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt overlevelse inden for 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at 78 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge indenfor fire timer. På flere hospitaler ligger niveauet i nærheden af 90 %, mens Hospitalsenhed Midt skiller sig ud med et noget lavere niveau. Hospitalet har derfor opmærksomhed på dette. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 84 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 4. kvartal 2019. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 90 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. Niveauet er højt på alle hospitalsenheder, og flere steder opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.  

 

Ad. 2. Dansk Apopleksiregister

De udvalgte fokusindikatorer for apopleksi måler for det første andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som får revaskulariserende behandling. Dette sker ved enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Den anden indikator måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i AK-behandling senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder har i det meste af 2019 været opfyldt for begge indikatorer, og der begynder at kunne ses tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet resulterer i en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.

 

Udredningsret

Tallene for overholdelse af udredningsretten kan ikke sammenlignes på tværs af skæringsperioden for LPR3 i februar 2019. I perioden efter har tallene for den korrigerede udredningsret ligget nogenlunde stabilt omkring 80 %. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, lå i 4. kvartal på 82 % i Region Midtjylland. Psykiatrien og Regionshospitalet Randers ligger begge lige omkring 90 %. På Aarhus Universitetshospital er niveauet lavere end på de andre hospitaler (69 %). Det er aftalt, at målopfyldelsen på Aarhus Universitetshospital følges tæt på kvartalsvise møder mellem hospitalsledelsen og direktionen med henblik på at forbedre resultaterne.

 

For Psykiatrien er der sket et fald i den ukorrigerede overholdelse for børne- og ungepsykiatrien, som ikke umiddelbart kan ses i bilaget. Dette skyldes, at børne- og ungdomspsykiatrien som følge af Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten har ændret tilgang til afslutningen af udredning, så mange patienter nu er længere i deres forløb, før de registreres som færdigudredt.


Når der ses tilbage på de tidligere opfølgninger på målbilledet, er der lidt udsving i målopfyldelsen for flere af de somatiske hospitaler. Da udsvingene ikke er ensartede, forventes databruddet dog ikke at være den eneste forklaring. Hospitalerne, der har et fald i overholdelsen, arbejder derfor på at øge niveauet igen.  

 

Kræftpakker

Den seneste periode har været kendetegnet ved et svingende niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 4. kvartal 2019 er der tegn på, at tallene igen er nedadgående på regionsniveau. På den baggrund fortsætter direktionen med at afholde faste task force-møder med hospitalerne for at bringe målopfyldelsen tilbage på et højt og stabilt niveau. På møderne sættes der særlig fokus på bryst- og lungekræft, hvor udfordringerne er størst. I den forbindelse skal det nævnes, at tallene for brystkræft nu bliver opgjort retvisende efter en længere årrække, hvor tekniske udfordringer med indberetningen har skabt kunstigt høje tal. Dette er dog med til at trække den samlede målopfyldelse ned. Efter aftale på task force-møderne er der blandt andet blevet afholdt to regionale audits for lungekræft i 2019 med deltagelse af relevant klinisk personale. Der er ligeledes taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

 

Patientinddragelse

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP-undersøgelsen) er som følge af overgangen til LPR3 ikke blevet gennemført i 2019. Der kan således ikke vises nye resultater for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland.

 

Det er dog den generelle vurdering, at Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, var stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

23. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet for det regionale socialområde. Afrapporteringen på socialområdets målbillede sker denne gang på baggrund af nye indikatorer.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

 

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

 

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Indikatorerne er overvejende nye og erstatter hidtidige indikatorer, der dels har beroet på data fra socialtilsynet, dels har beroet på økonomidata. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene, Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed, i dag ikke er indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021.

 

For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor alle specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser. I afrapporteringen fremgår det for de enkelte indikatorer, hvor dataene stammer fra.

 

Det varierer, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

 

Målbilledet for 4. kvartal 2019

Det er første gang, at de nye indikatorer og data herfor præsenteres.

 

Af de i alt syv mål i målbilledet er der for nuværende indikatorer for fem af målene. Det være sig Høj faglighed i indsatsen, Høj sikkerhed, Sammenhæng i indsatsen, Kommunernes foretrukne eksterne valg samt God økonomi og relevant aktivitet.

 

Høj faglighed i indsatsen

Ses der samlet på de tre indikatorer for målet om høj faglighed er udviklingen overvejende stabil og uden væsentlige udsving.

 

En mindre undtagelse er indikatoren for "Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen", hvor der, til trods for en generel stabilitet de seneste kvartaler, ses en større stigning i antallet af leverandøropgaver i foråret 2018 fra 3 til 7 opgaver. Denne ændring kan tilskrives en større udbudsrunde på voksenområdet, hvor socialområdet vandt fire kontrakter samt genvandt en kontrakt. VISO kontrakterne har typisk en varighed på fire år, hvorefter opgaverne igen sendes i udbud. Derfor er det forventeligt, at der vil ske udsving i udviklingen for pågældende indikator, som følge af, at der har været udbudsrunder, hvor socialområdet eventuelt har vundet opgaver, mens der i perioder, hvor der ikke er udbudsrunder, i mindre grad vil være ændringer i antallet af opgaver.

 

Høj sikkerhed

For indikatoren "Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser" ses umiddelbart en variation i antallet af ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser på tværs af målinger. Den overordnede udvikling over tid er dog stabil, og der er hverken en generel tendens til en stigning eller et fald i antallet.

 

Sammenhæng i indsatsen

Indikatoren for målet om sammenhæng i indsatsen "Kommunernes vurdering af, om der er en god dialog om borgerens udvikling" baserer sig på årsdata. Fra 2018 til 2019 ses en mindre stigning på tre procentpoint. Denne udvikling synes imidlertid ikke alene at kunne tilskrives en generel ændring i vurderingen af dialogen. Det skyldes, at det, grundet en vilkårlig udtrækning af respondenter hvert år er forskellige kommunale sagsbehandlere for forskellige borgerforløb, der har besvaret spørgsmålet de to år.

 

Kommunernes foretrukne eksterne valg

For indikatorerne "Kommunernes overordnede tilfredshed med samarbejdet" samt "Kommunernes vurdering af, om der er sammenhæng mellem det bestilte og det leverede", fremgår et fald på henholdsvis 6 og 7 procentpoint fra 2018 til 2019.

Imidlertid gælder det, som for ovenævnte indikator vedrørende kommunernes vurdering af dialogen, at det er forskellige kommunale sagsbehandlere, der har besvaret spørgsmålene de to år. Således synes den procentvise forskel ikke alene at kunne skyldes en generel ændring i kommunernes henholdsvis tilfredshed med samarbejdet og vurdering af sammenhæng mellem det bestilte og det leverede.

 

Hvad angår indikatoren "Udviklingen i antal kommuner, som socialområdet i Region Midtjylland leverer ydelser til" fremgår det, at antallet er stabilt. Det samme er tilfældet for indikatoren "Årligt forbrug af døgnpladser", når der tages højde for Holstebro Kommunes hjemtagning af tilbuddet, Saustrup, i starten af 2019. Begge indikatorer baserer sig på årsdata.

 

Det skal bemærkes, at tallene for den generelle stabile udvikling fra år til år dækker over en større variation i aktivitet og flow, der naturligt og kontinuerligt finder sted på det specialiserede regionale socialområde. Det specialiserede regionale socialområde skal være en agil aktør, der tilpasser sig samfundsudviklingen og den dynamiske kommunale efterspørgsel. Denne løbende aktivitet med tilpasning i pladser og målgruppe samt kommuner, der køber ydelser, indfanges ikke ved de årlige opgørelser. De årlige opgørelser viser derimod om, der en tendens i den samlede udvikling over tid.

 

God økonomi og relevant aktivitet

For indikatorerne "Belægningsprocent", "Andel vikartimer" samt "Samlet sygefravær" er udviklingen stabil.

 

For den fjerde og sidste indikator for målet "Forventet årsresultat" fremgår det, at der er et fald i det akkumulerede årsresultat fra 28,6 mio. kr. i 2018 til 13,6 mio. kr. i 2019. Der er et lovmæssigt krav om, at området over en årrække regnskabsmæssigt skal balancere, således at der ikke oparbejdes større akkumulerede over- eller underskud. Det er dermed ikke et problem, at der et negativt driftsresultat for 2019, da det modsvares af overskud overført fra tidligere år.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-9-20

24. Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2019 og forventninger i 2020

Resume

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler, når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

 

Forbruget på privathospitaler var i 2019 på det somatiske område 149,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 39,9 mio. kr. i forhold til 2018. I psykiatrien var forbruget 1,37 mio. kr., hvilket udgør en lille stigning på 0,37 mio. kr. i forhold til 2018. Udviklingen i aktiviteten på privathospitaler inden for somatikken viser en samlet stigning på både de områder, hvor hospitalerne har budgetansvaret og de områder, hvor budgetansvaret er centralt. Den øgede aktivitet giver et samlet merforbrug på 42,3 mio. kr. i 2019.

 

I 2020 vil der fortsat være fokus på de områder, hvorpå der er et højt eller stigende forbrug af privathospitaler. På disse områder afvejes løbende, om der skal gennemføres tiltag for at øge kapaciteten i regionen eller indgås samarbejdsaftaler med privathospitalerne for derigennem at sikre en bedre pris. Dog betyder COVID-19 og den aktuelle suspension af patientrettighederne, at der under COVID-19 vil være et stærkt reduceret forbrug af privathospitaler og efterfølgende en betydelig pukkel, der skal afvikles. Forventningen til forbruget i 2020 er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2019 og forventningerne til 2020 tages til efterretning.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland samarbejder med privathospitaler om patienter, der er henvist til udredning og/eller behandling på privathospitaler, og hvor regionens egne hospitaler ikke kan overholde de gældende udrednings- og behandlingsfrister på 30 dage jf. retten til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg.   

 

Grundet datamæssige udfordringer i forbindelse med overgangen til LPR3 tager denne orientering ikke udgangspunkt i DRG-data, men baserer sig i stedet på statistik fra Patientkontoret, det faktiske forbrug på de samarbejdsaftaler regionen har med privathospitaler samt estimater baseret på administrationens og hospitalernes skøn. Det totale forbrug er kendt, mens den præcise fordeling af udgifterne på de enkelte specialer og en endelig opgørelse af det decentraliserede budgetansvar først vil kunne etableres, når der atter kommer valide DRG-aktivitetsdata, hvilket forventes leveret i 2. kvartal 2020.

 

Samarbejdet med privathospitaler i 2019

I 2019 var forbruget af psykiatrisk aktivitet på privathospitaler på 1,37 mio. kr., hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2018, hvor forbruget var på 1 mio. kr. I psykiatrien anvendes privathospitalerne til udredning af børn og voksne.

 

På det somatiske område var forbruget på privathospitaler i 2019 på 149,9 mio. kr., hvilket er 39,9 mio. kr. højere end forbruget i 2018.

 

Stigningen i forbruget på det somatiske område skyldes øget aktivitet både på de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret, og hvor budgetansvaret er centralt.

 

Decentraliseringen betyder, at hospitalerne har fået budgettet til behandling på privathospitaler. Konkret har regionens hospitaler budgetansvaret for områderne kirurgi, urinvejskirurgi, ortopædkirurgi, billeddiagnostik (fx MR-, CT- og ultralydsscanninger samt undersøgelser af bryst), øre-, næse- og halsområdet og højt specialiserede behandlinger. Hospitalerne er dermed ansvarlige for at finansiere en eventuel meraktivitet på disse områder.

 

Med et budget på 107,3 mio. kr. og et forbrug på 149,9 mio. kr. ender kontoen for somatiske behandlinger på privathospitaler på et merforbrug på 42,3 mio. kr., når der er modregnet for decentralisering og andre budgetflytninger. Hospitalerne dækker udgifter for 76,6 mio. kr. til udredning og behandling på privathospitalerne på de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret. I bilag 1 redegøres for fordelingen af forbruget på udbudsaftalerne.

 

Forbruget på områder med decentralisereret budgetansvar

Forbruget på områder med decentraliseret budgetansvar er baseret på estimater fra administration og hospitalerne. Der foretages en korrektion, når det reelle forbrug kan etableres. Denne opgørelse foretages, når der atter er DRG-aktivitetsdata.

 

 

Det estimerede forbrug på områder med decentraliseret budgetansvar er 76,6 mio. kr., hvilket udgør en stigning på 18,4 mio. kr. fra 2018 til 2019. Væksten er særlig høj på ortopædkirurgi, hvor det forventede forbrug i 2019 er 30,4 mio. kr. stigende fra 21,7 mio. kr. i 2018. Denne vækst skyldes manglende operationskapacitet på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenhed Midt.

 

Inden for radiologien har øget brug af privathospitaler til mammaradiologiske undersøgelser forårsaget en stigning i forbruget på 4,5 mio. kr. i forhold til 2018.

 

Den manglende operationskapacitet på Aarhus Universitetshospital foranlediger også et øget forbrug på behandling af urologiske patienter, der er steget med 3,3 mio. kr. samt til kirurgi, hvor stigningen er på 1,9 mio. kr.

 

Forbruget inden for øre-, næse-, halsområdet er på samme niveau som i 2018.

 

Patienter visiteret til behandling på privathospitaler på områder med centralt budgetansvar

 

 

Tabel 2 viser udviklingen i antallet af patienter, der visiteres til behandling på privathospital via regionens Patientkontor på områder, hvor budgetansvaret ikke er decentraliseret. Det betyder, at en vækst i forbruget på disse områder har direkte betydning for det samlede forbrug på kontoen til behandling på privathospitaler. Dog er tallene kun udtryk for antal patienter og ikke den faktiske omkostning pr. patient. Ændringer i priser på undersøgelser og behandling kan således påvirke udgiften uden at give udslag i antal henvisninger.

 

Der kan observeres en betydelig stigning på særlig karkirurgi og øjensygdomme, hvilket skyldes dels manglende kapacitet på offentlige sygehuse, og at der inden for øjensygdomme blev etableret et privat tilbud i regionen, som ikke havde været tidligere. Det samme gør sig gældende for stigningen inden for neurologi, hvor der er kommet et privat tilbud for demens.

 

Inden for intern medicin er det særligt på den kardiologiske udredning, at der fra 1. til 3. kvartal 2019 har været et øget antal patienter sendt på privathospital, men en faldende tendens i 4. kvartal 2019.

 

Flere patienter sendes til plastikkirurgisk behandling. Størstedelen af stigningen udgøres af patienter sendt til behandling efter excessivt vægttab, hvilket er en meget omkostningstung patientgruppe. Udviklingen inden for plastikkirurgi er derfor en central forklaring i det øgede forbrug på de ikke-decentraliserede områder.

 

Endelig kan der ses et fald i patienter henvist til neurofysiologisk (EEG-, EMG- og ENG) undersøgelse.

  

Forventninger til 2020

I 2020 udløber aftalerne på kliniske mammografier, lumbale ryglidelser, øre-, næse-, halsområdet, tværfaglig smertebehandling, plastikkirurgi efter massivt vægttab samt EMG-, ENG-, EEG-undersøgelser. Der er mulighed for forlængelse af aftalerne. Der indgås forventeligt i april 2020 nye aftaler på henholdsvis MR-skanninger og organkirurgi, men de træder først i kraft, når den aktuelle suspension af patientrettighederne ophæves. Der foretages henholdsvis nye udbud og forlænges aftaler på de områder, hvor der fortsat forventes at være et behov.

 

Generelt forventes nye samarbejdsaftaler at medføre et mindre forbrug som følge af lavere priser på de undersøgelser og behandlinger, som aftalerne omfatter. Der blev endvidere i forbindelse med budget 2020 tilført 30 mio. kr. ekstra.

 

Grundet COVID-19 og suspensionen af retten til hurtig udredning samt udvidet frit sygehusvalg, vil privathospitalerne i en periode kun modtage kritiske patienter, herunder ex kræftpakker. Der må derfor forventes et behov for betydelig pukkelafvikling, når suspensionen ophører. Forventningen til forbruget på privathospitaler i 2020 er derfor behæftet med stor usikkerhed.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2019 og forventningerne til 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-72-3-08

25. Orientering om Patientkontorets årsberetning

Resume

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der igen i 2019 har været en stigning i antallet af henvendelser til Patientkontoret. Det gælder hovedsageligt indenfor omvisitering til privathospital.

 

Årsberetningen beskriver ligeledes de udviklingsinitiativer, der er planlagt og gennemført i kontoret i 2019.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning, og

 

at der arbejdes hen i mod, at der på sigt vedtages et servicemål hvor 80% af alle henvendelser maksimalt venter 10 minutter i telefonkø, og at der ringes tilbage til patienten, hvis denne har ventet længere end 20 minutter.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Patientkontorets årsberetning beskriver de henvendelser og indsatser, der er arbejdet med i løbet af 2019. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret knap 20 % flere henvendelser i 2019 set i forhold til 2018. Dette kommer i forlængelse af en stigning fra 2017 til 2018 på omkring 30 %. Der ses både en stigning i telefoniske og skriftlige henvendelser.

 

Stigningen i henvendelser skyldes en stigning i antallet af borgere, der henvender sig vedrørende omvisitering til privathospital. Indenfor omvisitering til udredning ses en stor stigning indenfor ortopædkirurgi, intern medicin og neurologi. Indenfor omvisitering til behandling ses en stor stigning indenfor øjensygdomme, karkirurgi og billeddiagnostik.

 

Ud over at arbejde med de mange henvendelser fra borgerne bliver Patientkontoret brugt som konsulent for den øvrige del af koncernen, f.eks. i forbindelse med aflysning af operationer. Endvidere er Patientkontoret sparringspartner og underviser for medarbejdere på hospitalerne.

 

Endeligt fremgår det af årsberetningen, at Patientkontoret i 2019 har gennemført en række udviklingsinitiativer med henblik på at sænke ventetiden og øge kvaliteten i den service, der tilbydes. Der er bl.a. gennemført en brugerundersøgelse med godt 50 deltagere, udarbejdet ledelsesinformation, påbegyndt et arbejde med udvikling af e-læringsmateriale om patientrettigheder og planlagt udviklingen af en ring-tilbage funktion, som borgerne kan benytte sig af, hvis de ønsker det.

 

I brugerundersøgelsen udtrykte de adspurgte borgere stor tilfredshed med den hjælp, de havde fået fra Patientkontoret. I forhold til rammerne for at komme i kontakt med Patientkontoret svarede en stor del ligeledes, at de var godt tilfredse.

 

Patientkontorets årsberetning skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget har ønsket, at sagen tilføjes yderligere oplysninger vedrørende blandt andet Patientkontorets kommunikation til patienter i den aktuelle situation, hvor visse patientrettigheder er suspenderet. På den baggrund er sagen opdateret med et notat.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning, og

 

at der arbejdes hen i mod, at der på sigt vedtages et servicemål hvor 80% af alle henvendelser maksimalt venter 10 minutter i telefonkø, og at der ringes tilbage til patienten, hvis denne har ventet længere end 20 minutter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-191-20

26. Orientering om abortrådgivning i Region Midtjylland - hensigtserklæring fra budget 2020

Resume

I budget 2020 indgår der en hensigtserklæring om abortrådgivning i Region Midtjylland. Administrationen har undersøgt den gældende praksis og de forpligtelser, som er anført i Sundhedsloven.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning. 

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budget 2020 indgår der en hensigtserklæring om abortrådgivning. Af hensigtserklæringen fremgår det, at:

 

"Regionen er forpligtet til både at støtte og rådgive kvinder, der anmoder om abort. Forligspartierne ønsker at undersøge den aktuelle praksis på hospitalerne og i praksissektoren, idet regionsrådet ønsker at sikre sig, at tilbuddene alle steder gives i overensstemmelse med sundhedslovens § 100."

 

Administrationen har undersøgt den gældende praksis i Region Midtjylland samt de forpligtelser, som er anført i sundhedsloven.

 

Sundhedslovens forpligtelser

Ifølge sundhedsloven har kvinder, som ønsker en abort, et krav på tilbud om en støttesamtale forud for og efter en abort. Det er frivilligt, om kvinden ønsker en støttesamtale ved en praktiserende læge eller frivillige organisationer, såsom Mødrehjælpen. Ved en provokeret abort efter den 12. graviditetsuge er der mulighed for via egen læge at blive henvist til privatpraktiserende psykolog.

 

Abortrådgivning i Region Midtjylland

Det er den praktiserende læges opgave at informere kvinderne om mulighederne for en abort samt at informere om, hvor der kan findes oplysninger om støttemulighederne. Den praktiserende læge yder efter kvindens ønske en abortstøttesamtale.

 

Til forundersøgelserne på hospitalerne informeres kvinden om de risici, der kan være forbundet med en abort. Hvis personalet kan spore en tvivl om ønsket for en abort, tilbydes kvinden betænkningstid og informeres om mulighederne for en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation. Hospitalerne i regionen yder ikke deciderede støttesamtaler til kvinder, som ønsker en abort.

 

Samrådssekretariatet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Midtjylland yder en støttesamtale før og efter en provokeret abort, hvis denne er gennemført efter den 12. graviditetsuge. Kvinder med en provokeret abort efter den 12. graviditetsuge kan via egen læge henvises til psykologhjælp.

 

Det er administrationens vurdering, at Region Midtjylland lever op til sundhedslovens forpligtelser.

 

Praksis i Region Midtjylland er uddybet i vedlagte notat.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning.

Beslutning

Sagen blev sendt tilbage til behandling i Hospitalsudvalget og Udvalg for nære sundhedstilbud, når sagen er blevet udbygget med svar på en række spørgsmål.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-889-07

27. Orientering om rammeaftale vedrørende klimarejser for psoriasispatienter

Resume

Der foreligger ny rammeaftale vedrørende klimabehandling (saltvandsbade og sollys) af psoriasispatienter. Konkret aftale i Region Midtjylland indgås af administrationen med henvisning til delegerings- og kompetencefordelingsreglerne. Når forholdene på sundhedsområdet er normaliseret igen, indleder administrationen dialog med de leverandører, som er tilbudt en plads på kvalifikationslisten, for at indgå aftale om klimabehandling for regionens psoriasispatienter.

Hospitalsudvalget indstiller,

at orienteringen om rammeaftale vedrørende klimabehandling af psoriasispatienter tages til efterretning.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er indgået ny rammeaftale vedrørende klimabehandling (saltvandsbade og sollys) for psoriasispatienter i Danmark. Rammeaftalen er indgået i regi af Danske Regioner og efter anmodning fra sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner, for at sikre en tidssvarende aftale. Aftalen administreres af Region Nordjylland. Det betyder, at kvalifikation til ordningen er administreret af Region Nordjylland, men at de øvrige regioner i Danmark og Landssjúkrahúsið (Færøerne) har mulighed for tilslutte sig aftalen. Der har været inddraget regionale klinikere og administrativt personale i processen, og Region Nordjylland og Danske Regioner har afholdt møde med Psoriasisforeningen, de nuværende leverandører, samt leverandører der har udtrykt ønske om aftale.

 

Ved fortsat klimabehandling til psoriasispatienter, skal Region Midtjylland, på baggrund af rammeaftalen, indgå nye aftaler med leverandører.

 

Rammeaftalen omfatter en række kvalitetskrav og en takst, der ligger på 90 % af den hidtidige takst. Alle priser og vilkår er fastsat af ordregiver. Priserne er fastlagt på grundlag af et beregnet prisniveau (2018) fradraget 10 %.

  

De leverandører, som opfylder kravene til teknisk/faglig kapacitet og har fået en plads på kvalifikationslisten, er: Læsø Kur (Danmark), Spa Tours (Slovakiet), 1 bedre liv, (Kroatien) og 1 bedre liv (Israel).

 

Administrationen i Region Midtjylland bakker op om aftalen ud fra følgende:

  • Regionerne har mulighed for – men er ikke forpligtet til – at tilslutte sig aftalerne med leverandørerne
  • Det er muligt kun at tilslutte sig én af aftalerne/leverandørerne eller flere, alt efter hvad man ønsker
  • Aftalerne kan opsiges/forlænges af de enkelte regioner i det omfang, der ønskes
  • Visitation til klimabehandlingen sker på baggrund af regionernes egne visitationsretningslinjer, med mindre andet aftales.

 

Den samlede aftalemateriale er vedlagt til orientering.

 

Når forholdene på sundhedsområdet er normaliseret igen, indleder administrationen dialog med de leverandører, som er tilbudt en plads på kvalifikationslisten for at indgå konkret aftale om klimabehandling for regionens psoriasispatienter. Aftalen indgås af administrationen med henvisning til delegerings- og kompetencefordelingsreglerne (punkt 39), hvor udbud af indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsopgaver kan besluttes i administrationen.

 

Udgifter til klimabehandling af psoriasispatienter ligger årligt på omkring 1 mio. kr.

 

Visitation til klimabehandling

Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje vedrørende klimarejser er det god praksis at tilbyde patienter med psoriasis smalspektret UVB (lysbehandling med kortbølget ultraviolet lys) frem for klimaterapi med saltvandsbade og sollys. Der er ikke sundhedsfaglig enighed om de forskellige tilbuds gavn for patienterne, og der er ikke overvældende evidens for og imod forskellige tilbud.

 

I Region Midtjylland sker henvisning til klimabehandling fra Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen modtager skriftlig indstilling fra de praktiserende dermatologer. Afdelingen visiterer patienterne til klimabehandling ud fra indstillingen fra pågældende dermatolog og tager desuden udgangspunkt i en samlet vurdering af den enkelte patient, regionens gældende visitationsretningslinjer og de nationale kliniske retningslinjer.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om rammeaftale vedrørende klimabehandling af psoriasispatienter tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-8-18

28. Orientering om håndtering af øget huslejeudgift midtVask på Nørrebrogade i Aarhus

Resume

Indtil der er bygget et nyt vaskeri i Skejby har midtVask fortsat til huse på Nørrebrogade i Aarhus. Huslejeudgiften til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, der udlejer lokaler til midtVask er større end den leje midtVask betalte til Aarhus Universitetshospital. Der er tale om en overgangsperiode fra 2019 til primo 2022. Ekstraudgiften til huslejen betales i 2020 og 2021 af midtVask.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om håndtering af øgede huslejeudgifter i en overgangsperiode tages til efterretning.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har i forbindelse med salget af matriklen på Nørrebrogade, Aarhus indgået aftale med Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S om at leje et antal kvadratmeter. Kvadratmeterprisen og aftalerne om, at der lejes lokaler af Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, har sammenhæng til salget af Nørrebrogadematriklen. Den endelige salgspris blev påvirket af, at regionen, i en periode, lejer lokaler på Nørrebrogadematriklen. I nogle af de lejede lokaler driver midtVask vaskeri. Den kvadratmeterpris, der er aftalt med Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, er væsentligt højere end den huslejeudgift, som midtVask tidligere har betalt. Konsulentfirmaet PWC, der i forbindelse med udbud, har beregnet priser på vaskeriydelser for midtVask, har tidligere vurdereret, at den oprindelige (lave) huslejepris svarer til markedslejen for erhvervsindustri i Aarhus i tilsvarende stand.

 

Regionsrådet har besluttet, at der skal etableres et nyt vaskeri til midtVask ved Aarhus Universitetshospital. Det er forventningen, at det nye vaskeri kan ibrugtages i april 2022. Planlægningen af det nye vaskeri indeholder en samlet plan for både etablering og driftsøkonomi. Indtil der er bygget et nyt vaskeri ved Aarhus Universitetshospital, har midtVask fortsat til huse i nogle af de lejede lokaler på Nørrebrogade.

 

Ekstra huslejeudgift i en overgangsperiode

Der er en ekstra huslejeudgift i en overgangsperiode fra medio 2019 til april 2022. MidtVask har hidtil betalt 1 mio. kr. årligt i husleje til Aarhus Universitetshospital. I forbindelse med prisberegninger af vaskeriydelsen for midtVask, har konsulentfirmaet PWC vurderet, at den oprindelige huslejeudgift svarer til markedslejen for erhvervsindustri i Aarhus i tilsvarende stand. I henhold til aftalen med Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S er den helårlige huslejeudgift på ca. 5 mio. kr.

 

Aftalen omkring salg af Nørrebrogadematriklen indeholdt også en aftale om, at regionen i en periode lejede et antal kvadratmeter til kvadratmeterpris. Den nye kvadratmeterpris er noget højere, end hvad midtVask betalte internt i regionen. Det hører med i billedet, at de øgede huslejeudgifter for midtVask i overgangsperioden, også skal ses i lyset af en samlet gevinst ved salget af Nørrebrogadematriklen.

 

2019

I 2019 har midtVask betalt 1 mio. kr. som hidtil, mens fælleskonti i regionen har afholdt resten af huslejeudgiften, der i alt var på 5,04 mio. kr.

 

2020-2022

I 2020 og 2021 skal midtVask betale den fulde huslejeudgift på 5,04 mio. kr. og i 2022 betales for første kvartal, hvorefter det forventes, at vaskeriet er flyttet til Aarhus Universitetshospital.

 

Adskilt økonomi

MidtVask er med regionsrådsbeslutningen den 18. december 2019 fra 2020 adskilt økonomisk fra Aarhus Universitetshospital og opkræver fremadrettet vaskeriydelser til ensartede priser baseret på PWC's beregninger i seneste udbud. De fremtidige priser/ afregninger indeholder overhead i form af eksempelvis afskrivninger og udstyr samt indirekte udgifter til f.eks. administration. Det er væsentligt at bemærke, at når regionens økonomiopfølgning og regnskabsaflæggelse foregår udgiftsbaseret, mens de opkrævede indtægter vedrørende vaskeriydelsen indeholder omkostninger og overheadelementer, bliver resultatet, at midtVasks regnskab årligt vil vise et overskud. Dette overskud er udtryk for de omkostningselementer (f.eks. maskinafskrivninger), som ikke bogføres i det udgiftsbaserede regnskab.

 

Ekstraudgiften til husleje på ca. 4 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 finansieres af midtVask i overgangsperioden og reducerer det førnævnte overskud. Det forventes, at der er rum til dette, blandt andet fordi der for driftsøkonomien i det nye vaskeri ved Aarhus Universitetshospital forudsættes væsentlige effektiviseringer.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om håndtering af øgede huslejeudgifter i en overgangsperiode tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 25. september 2019, at der skal etableres et nyt vaskeri til midtVask ved Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-15-17

29. Indstilling af medlemmer til statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer

Resume

De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer skal i henhold til Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. fra den 26. maj 2020 behandle ansøgninger af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr. En Videnskabsetisk Medicinsk Komite består af otte medlemmer, hvoraf fem medlemmer skal udpeges af Sundheds- og Ældreministeren efter indstilling fra de enkelte regionsråd. Det forventes, at Sundheds- og Ældreministeren nedsætter to Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.

Direktionen indstiller,

at to lægmedlemmer indstilles til de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer,

 

at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende indstillingen af to faglige medlemmer til de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer efter indstilling fra Institut for Klinisk Medicin, og

 

at regionsrådsformanden bemyndiges til i valgperioden at godkende indstilling af medlemmer, såfremt et medlem fra Region Midtjylland udtræder af en Videnskabsetisk Medicinsk Komité.

Sagsfremstilling

Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. blev fremsat i Folketinget den 26. marts 2020 og forventes vedtaget i april/maj 2020. Lovforslaget skal træde i kraft den 26. maj 2020, det vil sige samtidig med, at forordningen om medicinsk udstyr træder i kraft.

 

Lovforslaget indebærer blandt andet, at den videnskabsetiske behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr flyttes fra de regionale Videnskabsetiske Komitéer til nye statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer. Ændringen skal skabe mulighed for en enkel og hurtig proces for komitéernes sagsbehandling og for en effektiv koordinering mellem komitésystemet og Lægemiddelstyrelsen. Hermed kan Danmark leve op til blandt andet frister for behandling i forordningen om medicinsk udstyr. De nye Videnskabsetiske Komitéer skal sekretariatsbetjenes af Fællessekretariatet for Det Etiske Råd og National Videnskabsetisk Komité.

 

De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer nedsættes af Sundheds- og Ældreministeren. Hver komité skal bestå af otte medlemmer, hvoraf de fem udpeges efter indstillinger fra regionsrådene. Det enkelte regionsråd skal indstille henholdsvis en lægperson og en fagperson til hver komité. Fagpersonerne skal indstilles fra relevante forskningsfaglige fora. I Region Midtjylland er det Institut for Klinisk Medicin der indstiller fagpersoner til Videnskabsetiske Komitéer. Institut for Klinisk Medicin har i februar fået en forhåndsorientering om lovforslaget, og at det forventes, at Institut for Klinisk Medicin ved lovforslagets vedtagelse vil blive anmodet om at indstille to fagpersoner.

 

I forhold til fagpersonerne kan udpeges personer, der har en sundhedsvidenskabelig uddannelse (cand. med., cand. odont. o. lign.), og som er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning. At en person skal være aktiv inden for videnskabelig forskning betyder, at personen i en vis udstrækning skal være involveret i og have kendskab til videnskabelig forskning. Hensigten med forslaget er at sikre, at personen har en faglig indsigt i forskningsprojekterne.

 

Et lægmedlem må ikke have aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne, ligesom et lægmedlem ikke må have en sundhedsvidenskabelig uddannelse (cand. med., cand. odont. og lignende). Afgrænsningen betyder, at eksempelvis læger, tandlæger, farmaceuter og andre med en tilsvarende eller lignende sundhedsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau af den grund er afskåret fra at virke som lægmedlem i komitéerne. Det er den pågældendes uddannelse, der er afgørende, og det er derfor udelukket, at eksempelvis en pensioneret læge kan virke som lægmedlem.

 

Hvorvidt personer med andre uddannelser, herunder sundhedsuddannelser, der som udgangspunkt ikke er sundhedsvidenskabelige, kan udpeges som lægmedlemmer, beror på, om de er ansat i sundhedsvæsenet. Der kan således indstilles personer som lægmedlemmer, selvom de har sundhedsfaglig uddannelse under forudsætning af, at de pågældende ikke aktuelt er tilknyttet sundhedsprofessionerne, f.eks. i kraft af en ansættelse. For eksempel vil en social- og sundhedsassistent, der ikke længere er ansat inden for sundhedsvæsenet, medicoindustrien m.v., kunne være lægmedlem.

 

Det fremgår af lovforslaget, at der både ved indstilling og udpegning af medlemmer til komitéerne skal lægges vægt på, at kompetencer inden for etiske vurderinger og erfaring med etiske vurderinger vil være en hensigtsmæssig kompetence i de enkelte komitéer.

 

Det forventes, at der vil blive nedsat to Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.

 

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil der være meget kort tid til at nedsætte de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer, der skal være funktionsdygtige fra den 26. maj 2020. På den baggrund anmodes der derfor om, at der allerede nu indstilles to lægpersoner og to fagpersoner, under forudsætning af, at lovforlaget vedtages.

 

Regionsrådet bør, så vidt det er muligt, indstille både mænd og kvinder, idet det tilstræbes, at der i komitéerne er en ligelig fordeling af mænd og kvinder.

 

Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeren udpeger et medlem fra hver region til hver komité, det vil sige, at kun to af de af regionen fire indstillede medlemmer udpeges.

 

Det fremgår af lovforslaget, at de to Videnskabsetiske Medicinske Komitéer forventeligt skal mødes hver 14. dag. Der vil være mulighed for virtuelle møder. Det forventes, at komitémedlemmerne honoreres med ca. 2.200 kr. pr. møde.

 

Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen, svarende til den regionale valgperiode, således at udpegningen fra den 26. maj 2020 gælder for den resterende del af valgperioden.

 

På sigt forventes det, at de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer også skal behandle lægemiddelforsøg, når forordningen om kliniske forsøg træder i kraft. Der er dog ikke fastsat en dato herfor endnu.

Beslutning

Sagen blev udsat, indtil lovarbejdet genoptages.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-9-18

30. Rapport og regnskab for studietur til Stockholm

Resume

Forretningsudvalget har været på studietur til Stockholm i marts 2020. Der fremlægges rapport og regnskab for studieturen til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at rapport og regnskab for studieturen til Stockholm godkendes.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget har været på studietur til Stockholm fra 2. til 4. marts 2020.

 

Formålet med studieturen var at få ny viden om det offentlige og private sundhedsvæsen, bæredygtighed og regionalt demokrati i Sverige. Programmet var planlagt med følgende programpunkter:

 

  • Besøg på Karolinska Universitetshospital. Oplæg om bl.a. hospitalets vision og ledelsesmodel, innovation og forskning, samarbejde med partnerskaber samt anvendelse af telemedicin. Herudover var der en rundvisning med fokus på bæredygtighed.
  • Besøg på den danske ambassade med oplæg om bl.a. den aktuelle politiske situation og det regionale demokrati i Sverige
  • Oplæg ved Fossilfri Sverige og Trafikverket om initiativer vedrørende anvendelse af fossilfrit brændstof i den offentlige transport samt arbejdet med skabelse af en bæredygtig infrastruktur
  • Besøg på privathospitalet St. Göran, der bl.a. tilbyder lægekonsultationer via video og driver det svenske Netdoktor. Endvidere havde besøget fokus på samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor, innovation, telemedicin m.m.

 

Rapport for studieturen er vedlagt.

 

Regnskab

På sit møde i december 2019 godkendte regionsrådet budgettet for studieturen. Nedenstående regnskab for studieturen omfatter udgifter for de 12 medlemmer af forretningsudvalget, der deltog i turen.

 

 

De lavere samlede udgifter skyldes dels, at der oprindeligt var budgetteret med 15 deltagere på turen, og dels at der blev fundet billigere transport til Stockholm end forventet. Udgifter til hjælp fra ambassaden med at arrangere turen blev dyrere end forventet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen