Der orienteres om det tværsektorielle samarbejde under COVID-19.

Der afholdes ugentligt ekstraordinære møder i Sundhedsstyregruppen til gensidig orientering om og drøftelse af udfordringer i forbindelse med COVID-19-håndteringen. Der opleves i Sundhedsstyregruppen og lokalt i klyngerne et godt samarbejde mellem sektorerne om håndtering af COVID-19.

I regi af Sundhedsstyregruppen er der udarbejdet et fælles forståelsespapir vedrørende udskrivelser under COVID-19. Forståelsespapiret beskriver forskellige faser i forhold til, hvordan COVID-19-situationen presser hospitalerne. En tværsektoriel arbejdsgruppe er i gang med at beskrive samarbejdet og kommunikationen i en evt. fase 3, hvor der vil være behov for ekstraordinære udskrivelser fra hospitaler som følge af COVID-19.  

Emnet blev drøftet. 

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Der orienteres om status på samarbejdet vedrørende IV-behandling i nærområdet.

Medio maj 2020 er Samarbejdsaftalen om IV-behandling i nærområdet godkendt i regionsrådet og de fleste kommuner. De resterende kommuner behandler aftalen inden udgangen af maj.

Sundhedskoordinationsudvalget behandler den 28. maj 2020 administrativt forslag til implementering i flere trin med henblik på godkendelse af:

• De kommuner og hospitaler, der er klar, implementerer samarbejdsaftalen pr. 1. juni 2020
• Resterende kommuner og hospitaler implementerer samarbejdsaftalen pr. 1. september 2020.

I de klynger, hvor hospitalerne implementerer aftalen pr. 1. september 2020, aftales der, inden for den økonomiramme, som var forudsat i IV-aftalen, økonomisk kompensation til de kommuner, der i perioden 1. juni til 1. september fortsat leverer IV-behandling ud fra eksisterende bilateral aftale.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Der blev i foråret 2019 igangsat ti udviklingsinitiativer i regi af Alliancen om den nære psykiatri. Den videre proces for initiativerne drøftes.

Initiativerne i Alliancen om den nære psykiatri er forankret i forskellige regi, hvor nogle udvikles og afprøves i klyngerne eller i enkelte kommuner, mens andre udvikles i tværgående tværsektorielle arbejdsgrupper.

En ambition med udviklingsprocessen er at afklare, om løsninger skal spredes til alle kommuner/hele regionen, evt. ved indgåelse af samarbejdsaftaler mellem alliancens parter.

De første resultater for initiativerne blev præsenteret på Januarkonferencen den 14. januar 2020. Konferencen var med deltagelse af kommunale og regionale politiske udvalg, patient- og pårørendeforeninger, PLO-Midtjylland og en række øvrige relevante aktører. Med over 270 deltagere var der stor opbakning til konferencen og det videre arbejde i Alliancen.

Initiativerne er præsenteret i kort form nedenfor.

Mental sundhed hos børn og unge

• Fælles forpligtende forløb og handleplan
• Den gode overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, herunder trivselsvejledere  
• Oplysning om social (mis)forståelse: "Jeg er helt normal"
• Fremskudt funktion i Børne- og ungdomspsykiatrien (satspuljeprojekt)

Initiativer for voksne borgere med svær psykisk sygdom

• Én borger - ét fælles forløb
• Sundhedsvisitationer i alle klynger
• Initiativer for de mest udsatte borgere
• Samarbejde om regionale udgående ambulante teams

Tværgående initiativer

• It og kommunikation på tværs
• Arbejdsgruppe om selvskade.

Nærmere information om de enkelte initiativer fremgår i vedhæftede konferenceavis, der blev udarbejdet i forbindelse med Januarkonferencen.

Det videre arbejde med initiativerne

Der har i regi af Alliancen fra primo oktober 2019 til medio januar 2020 pågået en bred dialog med parterne om arbejdet i Alliancen med afholdelse af kommunal workshop, workshop for bruger- og pårørendeorganisationer, læringsseminar om udviklingen af de igangsatte initiativer samt afslutningsvist en politisk konference i januar, hvor de første resultater blev fremlagt.

Der er igangsat en proces vedrørende prioritering, videreudvikling, afprøvning eller udbredelse for initiativerne.

Da der grundet COVID-19 har været nedlukning af store dele af den offentlige sektor og fokus på håndtering af situationen, er status for størstedelen af initiativerne, at der er udskydelser i forhold til de oprindelige tidsplaner. Styregruppen for Alliancen om den nære psykiatri har fokus på, at der fortsat arbejdes med initiativerne og den nære psykiatri på trods af den nuværende situation, hvilket også løbende har været budskabet til de ansvarlige i både klynger og arbejdsgrupper. Der er dog også forståelse for den nuværende situation, hvorfor en række af initiativernes afprøvning mv. er blevet udskudt. Det politiske niveau vil løbende blive inddraget.

Der er derudover en opmærksomhed på, at der løbende  skal tages stilling til den regionale og kommunale finansiering af initiativerne, såfremt de gode løsninger skal spredes. Kommunerne har således besluttet følgende model for finansiering af den nære psykiatri:

1. Hver kommune finansierer deres egne udgifter forbundet med udvikling og afprøvning af initiativerne. At kommunerne i øvrigt står solidarisk sammen om at realisere alliancens vision og initiativer, således at hver kommune og klynge har ansvar for at tage del i - og lægge økonomi til - de initiativer, der skabes i alliancen i et fællesskab med alliancens øvrige aktører.
2. At realisering af løsninger i alliancen – i videst muligt omfang – baseres på omlægning af eksisterende indsatser og ressourcer (løsninger skal ikke være udgiftsdrivende).

Region Midtjylland har årligt afsat en pulje på 5 mio. kr. til arbejdet med den nære psykiatri, der kan bruges på udvikling og eventuel drift.

Der er fremadrettet et særligt fokus på afprøvning, vurdering og implementering af de igangsatte prøvehandlinger.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

• Konferenceavis om alliancen

Der lægges op til en kort gensidig orientering om kommunernes og regionens overordnede tilgange til at få flere ansatte til at arbejde på fuld tid og en drøftelse af, om kommuner og region kan blive inspireret af hinandens ambitioner og indsatser.

Regionsrådet har besluttet, at alle stillinger i regionen fra 1. marts 2020 skal opslås som fuldtidsstillinger. Nogle stillinger er undtaget fra kravet (stillinger omfattet af det rummelige arbejdsmarked, som f.eks. flexjob og job med løntilskud, vikarer og studentermedhjælpere), og derudover er der mulighed for, at koncernledelsesmedlemmer kan give dispensation fra kravet. Beslutningen om, at stillinger skal opslås på fuld tid, skal bl.a. være med til at sikre, at sundhedsvæsenet kan imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft. Dertil kommer finanslovsaftalen om 1.000 ekstra sygeplejersker, som kun kan realiseres, hvis det lykkes at få flere sygeplejersker på fuld tid. Regionsrådet har derfor også indført en ret for sygeplejersker og SOSU-assistenter til at komme på fuld tid inden for deres respektive arbejdsfunktioner.

Det er vigtigt med et fælles fokus i region og kommuner på at forsøge at få flere ansatte til at arbejde på fuld tid, hvis det skal lykkes at ændre kulturen/praksis omkring ansættelsesformen. Et fælles fokus bidrager også til rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere i fremtiden og til at undgå "unødig konkurrence" om arbejdskraften. På tværs af kommuner og region har arbejdsgiverne en fælles interesse i, at fx sygeplejersker som udgangspunkt skal arbejde i fuldtidsjobs, for at kunne dække behovet for arbejdskraft, og for at der ikke skal uddannes fire for at kunne besætte tre fuldtidsstillinger.

Baggrunden for initiativerne i Region Midtjylland er bl.a. aftalen om indsatser på området, indgået mellem Danske Regioner og forhandlingsfællesskabet, der sigter mod at få flere på fuld tid samt udmeldingen fra Danske Regioners bestyrelse om plejepersonales "ret til fuld tid".

I Region Midtjylland er der forbindelse med bestræbelserne på at få flere på fuld tid lagt vægt på, at der fortsat tages hensyn til medarbejderes individuelle ønsker/behov og ambitionerne om at have socialt ansvarlige og rummelige arbejdsplads med plads til ansatte på særlige vilkår.

Situationen omkring COVID-19 har også i flere sammenhænge vist, at "fuldtidsdagsordenen" er vigtig. Blandt andet i forhold til at sikre, at de nødvendige personalemæssige ressourcer er til rådighed.

Emnet blev drøftet. 

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Der orienteres om forslag til Råstofplan 2020, som sætter retningen for råstofindvindingen i Region Midtjylland de kommende 12 år.  

Tidsplanen for planprocessen præsenteres, herunder den offentlige høringsfase, samt der orienteres om afholdelse af virtuelle borger- og informationsmøder i forbindelse med høringen.

Administrationen i Region Midtjylland har udarbejdet et Forslag til Råstofplan 2020, som nu er under politisk behandling. Forslag til Råstofplan 2020 sætter retningen for råstofindvindingen i Region Midtjylland de kommende 12 år. Hvis regionsrådet godkender forslaget den 27. maj 2020 sendes det i offentlig høring og partshøring, og der afholdes en række virtuelle informations- og borgermøder i høringsperioden.

Kommunikation og borgerinddragelse

Der var som en del af processen planlagt en række borgermøder i maj 2020, men grundet COVID-19 forventes det ikke, at der kan gennemføres fysiske borger- og informationsmøder i forbindelse med høring af Råstofplan 2020. I stedet planlægger administrationen at gennemføre et virtuelt borgermøde med efterfølgende mere områdespecifikke virtuelle møder. Det fælles møde holdes den 15. juni 2020. De mere områdespecifikke møder afvikles i ugerne 25 og 26.

Borgerne kan direkte følge mødet via et link og ligeledes direkte stille spørgsmål til politikere og administrationen. Møderne planlægges med en teknisk løsning, hvor spørgsmål kan stilles live samt på forhånd og undervejs via mail.

På møderne gives der en gennemgang af baggrunden for den nye plan og information om, hvordan borgerne har mulighed for at afgive høringssvar. Samtidig giver mødet mulighed for svar på eventuelle spørgsmål i forbindelse med råstofplanen. Endvidere opfordres borgere og andre interessenter til at kontakte regionen telefonisk eller via mail, hvis de har spørgsmål.

Den videre proces

Tidsplanen er følgende:

• 27. maj 2020 - Regionsrådet behandler indstilling om "Forslag til Råstofplan 2020". Herefter sendes forslaget i 12 ugers høring hvor alle borgere, interessenter og myndigheder kan afgive deres høringssvar.
• 8. juni - 1. september 2020 – Forslaget er i offentlig høring.
• 15. juni 2020 kl. 16.30-18.00 – Afholdes et virtuelt borger- og informationsmøde i forbindelse med høringen. De områdespecifikke møder afvikles i uge 25 og 26.
• 4. kvartal 2020 - Høringssvar til "Forslag til Råstofplan 2020" drøftes politisk i regionen.
• 1. kvartal 2021 - Endelig råstofplan fremlægges til regionsrådets godkendelse.  

Kommunerne opfordres til at behandle "Forslag til råstofplan 2020" i høringsperioden 8. juni – 1. september 2020.

Regionen ser samtidig frem til en god og konstruktiv dialog i høringsfasen.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Region Midtjylland har i det sidste års tid arbejdet med at udvikle en regional landdistriktsstrategi. Dette er sket i et tæt samarbejde med de 19 kommuner, lokale aktionsgrupper (LAG), landsbyrepræsentanter og andre interessenter i landdistrikterne. Strategien blev vedtaget i regionsrådet den 29. april 2020.

I forlængelse af den regionale udviklingsstrategi, som blev vedtaget af regionsrådet i januar 2019, har Region Midtjylland iværksat et arbejde med at udvikle en regional landdistriktsstrategi. Dette er sket med afsæt i FN's 17 verdensmål og udviklingsstrategiens spor 2, der handler om "at give borgerne mulighed for at leve de gode liv i hele regionen".

Hver tredje borger i Region Midtjylland bor uden for byerne. En regional landdistriktsstrategi skal dels medvirke til at sikre et landdistriktsperspektiv i regionens mange myndigheds- og udviklingsopgaver, eksempelvis inden for kultur, råstoffer, jordforurening, klima, mobilitet, ungdomsuddannelser og sundhed. Samtidig skal den skabe værdi for kommunernes og andre aktørers indsats på landdistriktsområdet. Dette kan f.eks. være på områder, hvor der er behov for og ønske om en tværgående indsats, eksempelvis i forhold til opbygning og formidling af viden.

Kernen i landdistriktsstrategien er en partnerskabstankegang, der skal løfte den samlede landdistriktsindsats regionalt og medvirke til et stærkt fælles policy aftryk nationalt. Fundamentet for dette er det store landdistriktsarbejde, som allerede foregår lokalt og kommunalt, og hvor det er kommunerne og LAG'erne, der har det primære administrative ansvar.

Fra udviklingsproces til partnerskab

Strategien er blevet til gennem en omfattende proces, hvor et stort antal både offentlige og private landdistriktsaktører har deltaget aktivt og bidraget med erfaringer og viden om de potentialer og udfordringer, som kendetegner regionens landdistrikter. Det er bl.a. sket gennem møder med kommunerne, landsbyrepræsentanter, klyngekonsulenter og organisationer samt i netværket for LAG'er og kommunale landdistriktsmedarbejdere. Desuden har der været afholdt en række seminarer og konferencer, eksempelvis en konference i samarbejde med Skive Kommune omkring "De nye hjem på landet" i januar 2020, hvor der deltog 150 landdistriktsaktører fra hele regionen. Senest inviterede regionens udvalg for regional udvikling til et seminar i slutningen februar 2020 for alle dem, der har bidraget til strategiarbejdet. Her blev det første udkast til landdistriktsstrategien præsenteret og debatteret. I seminaret deltog bl.a. 13 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.

Det gode og bæredygtige liv som pejlemærke

En grundlæggende tanke i strategien er, at det gode liv er bæredygtigt, og at der i dag er en oplagt mulighed for at sætte landdistrikterne i spil på en ny og positiv måde. Regionens mange aktive lokalsamfund kan således spille en vigtig rolle i forhold til at udvikle nye bæredygtige løsninger, som kan inspirere det øvrige samfund. Stærke fællesskaber, frivillighed, inklusion, deleøkonomi og handlekraft er nogle af de helt særlige kvaliteter, der bliver brug for i den bæredygtige omstilling af samfundet, og som lokalt kan være et godt trækplaster for bosætning og nye typer erhverv.

Den regionale indsats

Region Midtjylland vil i samarbejde med de forskellige aktører iværksætte en række initiativer under landdistriktsstrategien. Partnerskabet har i strategiprocessen afdækket flere områder, hvor der er behov for en regional indsats. Helt overordnet drejer det sig først og fremmest om facilitering af tværgående samarbejder samt opbygning og formidling af viden om bæredygtig landdistriktsudvikling. Dette kan ske gennem forskellige analyse- og udviklingsaktiviteter, netværks- og læringsforløb for både frivillige og professionelle, eksperimenterede projekter, policysamarbejder og kommunikationsinitiativer. Landsbyprisen og LAG/kommune-netværket er gode eksempler på eksisterende tværgående initiativer, som vil blive fastholdt og videreudviklet.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

• Strategi for bæredygtig udvikling i landdistrikterne 2020-2030

De nye elevfordelingsregler har været anvendt i fordelingsudvalg Østs område med henblik på at skabe en mere balanceret elevsammensætning på gymnasierne i Aarhus. Gymnasierne var ikke enige om en aftale, og det var derfor op til Regionsrådet at fastsætte de lokale elevfordelingsregler.

Der blev i december 2019 vedtaget en ny 1-årig lov, der gav mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på én eller flere institutioner. Gymnasierne i fordelingsudvalg Øst ønskede at gøre brug af muligheden for at fastlægge lokale fordelingsregler, men der kunne ikke opnås enighed. Regionsrådet modtog to klager fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium over fordelingsudvalgets afgørelse og havde frist til den 29. januar 2020 til at afgøre klagen og eventuelt fastsætte lokale fordelingsregler.

Der var enighed i fordelingsudvalg Øst om at tage et fælles ansvar i forhold til ansøgere fra de såkaldte KUO-områder (ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet). Derimod kunne der ikke opnås enighed om yderligere fordeling af ikke-KUO ansøgere samt kapacitetsfastsættelsen.

Regionsrådet vedtog en model for lokale fordelingsregler, gældende for fordelingsudvalg Øst, der tog afsæt i principperne vedr. KUO-fordelingen. Derudover indebærer modellen, at de gymnasier som afgiver KUO-elever, sikres et tilbageløb af ikke-KUO elever i forbindelse med elevfordelingsprocessen. Dette sikres via en stram kapacitetsstyring.

Den vedtagne elevfordelingsmodel indebærer følgende elementer:

• Ansøgere fra KUO-områderne fordeles ligeligt på Egaa Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium, Risskov Gymnasium og Århus Statsgymnasium.
• Ved fordelingen af KUO-eleverne tages der først og fremmest hensyn til elevernes prioriteringer. Dersom der ikke er ledig plads på en elevs prioriterede uddannelsesinstitutioner, placeres eleven på det gymnasium, som har ledig KUO-kapacitet, og hvortil eleven har kortest afstand.
• Hvis et gymnasium søges af flere KUO-elever, end det kan optage, optages KUO-elever på baggrund af det almindelige afstandskriterium, hvor de elever, der bor tættest på pågældende gymnasium, kan optages.
• De øvrige ansøgere fordeles efter afstandskriteriet og ansøgernes prioritering, jf. optagelsesbekendtgørelsens bestemmelser.
• Såfremt et gymnasium i 2.g og 3.g har en KUO-andel på mere end 10 %, kan gymnasiet ikke optage KUO-elever. Ansøgere fra KUO-områder, der har ansøgt gymnasier uden for Aarhus, fordeles efter optagelsesbekendtgørelsens bestemmelser.

Hertil kommer, at kapaciteten sættes ned med en klasse i forhold til indeværende års kapacitet på følgende gymnasier: Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium. Dertil sættes kapaciteten også ned med en klasse i forhold til indeværende års kapacitet på Favrskov og Skanderborg Gymnasium for at minimere antallet af elevflytninger. For de øvrige gymnasier i fordelingsudvalg Øst fastholdes deres kapacitet uændret i forhold til sidste års kapacitet

De tre øvrige fordelingsudvalg har ikke lavet særlige aftaler vedrørende elevfordelingsregler og den gældende kapacitet fastholdes for STX og HF i fordelingsudvalg Syd og Vest. I fordelingsudvalg Nord har gymnasierne lokalt valgt at lave en aftale om kapacitet, hvor kapaciteten reduceres med syv klasser. Aftalen skal sikre en styring af STX-kapaciteten i området, der lige nu er for høj i forhold til det forventede antal ansøgere.

Indstillinger til ministeren

Det er Undervisningsministeriet, der skal godkende kapacitetsfastsættelsen og herunder de foreslåede kapacitetslofter. Ved et kapacitetsloft forstås, at et gymnasium ikke kan optage elever udover den kapacitet, som de tildeles. Ministeren traf beslutning om kapacitetsfastsættelsen den 24. marts 2020 og valgte her at følge regionsrådets indstilling.

Regionsrådet revurderede dog, på baggrund af de aktuelle søgetal for det kommende skoleår, deres beslutning om kapacitetslofter for gymnasierne i Aarhus-området. De aktuelle søgetal var først kendt efter den 15. marts, hvor der er ansøgningsfrist til gymnasierne.  Der havde været en stor søgning til de gymnasier, som havde fået pålagt kapacitetsloft, hvilket betød, at der skulle flyttes et væsentlig større antal elever end tidligere. Samtidig havde Aarhus Gymnasiums udbud i Aarhus midtby for andet år i træk fået et  lavt ansøgertal (16 ansøgere) og det var derfor regionsrådets vurdering, at der ikke er behov for eller efterspørgsel efter dette stx-udbud i midtbyen

Regionsrådet rettede således henvendelse til ministeriet den 27. marts 2020, med en indstilling om at Aarhus Gymnasiums udbud i midtbyen (Dollerupvej) blev lukket, og at kapaciteten i stedet blev flyttet til Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Skanderborg Gymnasium, således at disse gymnasier fik hver en klasse mere.

Undervisningsministeren besluttede ikke at følge Regionsrådets reviderede indstilling med henvisning til det fremskredne tidspunkt. Dog var hun indstillet på at Skanderborg Gymnasium kunne få opjusteret sin kapacitet med en enkelt klasse. Denne opjustering er efterfølgende godkendt af ministeriet.

De kommende gymnasieelever fik den 30. april besked om hvilket gymnasium de har fået plads på efter sommerferien. Samlet set har 92,1 procent af alle STX-ansøgerne i Region Midtjylland har fået opfyldt deres 1. prioritet. For ansøgere til gymnasierne i Aarhus-området er det tal 83,9 procent.

Kommende lovændringer på gymnasieområdet

I forlængelse af den etårige lov om elevfordelingsregler, vil der følge en mere omfattende og permanent lovændring på området i løbet af 2020. Lovarbejdet forventes påbegyndt medio 2020 og vil blandt andet bero på anbefalingerne fra ekspertgruppen vedrørende elevfordeling på de gymnasiale uddannelser. Den tidligere regering nedsatte i januar 2019 en ekspertgruppe, der skulle foretage et analysearbejde vedrørende elevfordelingsregler på de gymnasiale uddannelser. Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort i februar 2020. Ekspertgruppen peger på, at der er brug for en stram styring af kapaciteten på uddannelserne og at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af de samme regler som de almengymnasiale uddannelser.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Europæisk Kulturregion arbejder ud fra ny strategi og handleplan, der blev vedtaget af styregruppen i december 2019. Europæisk samarbejde og udsyn er det centrale omdrejningspunkt for samarbejdet fremover. Coronakrisen har bevirket, at Europæisk Kulturregion er nødsaget til at foretage ændringer i handleplanen for 2020.

På styregruppemødet i Europæisk Kulturregion den 12. december 2019 blev en ny organisering samt ny strategi og handlingsplan (2020-2024) godkendt.

Den nye strategi og handlingsplan fokuserer på følgende fire indsatsområder:

1. Udvikling af europæisk samarbejde og udsyn
   Med indsatsen får midtjyske kulturaktører vejledning og rådgivning om europæiske støttemuligheder og mulighed for støtte til partnersøgning. Der arbejdes desuden med tiltrækning og afholdelse af europæiske netværks- og kulturarrangementer for at styrke det europæiske udsyn. 

2. Kulturforum
   Kulturforum består dels af et fagligt træf for kulturaktører og politikere med vægt på at hente inspiration og skabe udviklings- og refleksionsrum for deltagerne, og dels af en selvstændig programflade for Europæisk Kulturregion på Kulturmødet Mors. 

3. Forbedring af kulturaktørers udviklingsvilkår

Indsatsen skal styrke videndeling og kompetenceopbygning blandt alle aktører i Europæisk Kulturregion. 

4. Kommunikation

En fælles kommunikationsindsats skal give kulturlivet øget synlighed. Der er fokus på at informere om kultursamarbejdet og på at formidle nyheder, arrangementer og gode historier fra kulturlivet i regionen samt promovere Europæisk Kulturregion i forbindelse med større arrangementer som f.eks. Kulturforum.

Handlingsplanen for samarbejdet er treårig og dækker perioden 2020-2022. Efter to år evalueres samarbejdet, og der tages der stilling til, hvorvidt strategi og handlingsplan skal revideres.

Organisering

Til varetagelse af Europæisk Kulturregion er der nedsat en styregruppe bestående af kommunernes direktører med ansvar for kulturområdet, kommunaldirektøren i Lemvig Kommune som repræsentant for kommunaldirektørnetværket under KommuneKontaktRådet og Regional Udviklings udviklingsdirektør.

Styregruppen er bemyndiget til at udmønte midlerne i henhold til den vedtagne strategi og handlingsplan.

Til at sekretariatsbetjene styregruppen samt planlægge og gennemføre de konkrete aktiviteter i handlingsplanen etableres et fælles sekretariat med kommunernes og regionens embedsmænd på kulturområdet. Region Midtjylland understøtter det fælles sekretariat. Det fælles sekretariat henter løbende inspiration og faglige input fra relevante kulturaktører, kulturinstitutioner og kulturnetværk.

Coronakrisens indvirkning på handleplanen for 2020

Kulturforum, Europæisk Kulturregions årlige kulturtræf for politikere og kulturaktører, skulle være afholdt den 4. juni 2020 samtidig med den internationale konference for kulturhuse, der skulle finde sted på Maltfabrikken i Ebeltoft i dagene 4.-7. juni. Den konference er blevet udskudt et år, til 3.–6. juni 2021, og det har også været nødvendigt at udskyde Europæisk Kulturregions Kulturforum.

P.t. undersøges mulighederne for afholdelse af Kulturforum senere på året. Beslutningen herom afhænger selvfølgelig af, hvordan COVID-19-udmeldingerne fra myndighederne lyder på den lange bane.

Årets Kulturmøde Mors 20.-22. august 2020 er aflyst i sin normale form og erstattes af et digitalt kulturmøde. Dermed vil Europæisk Kulturregion ikke have sin egen scene som planlagt. Europæisk Kulturregion er i dialog med Kulturmødet om muligheden for at være arrangør af et webinar eller lignende indslag.

Et revideret budget for 2020 vil blive forelagt styregruppen på næste møde.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Der orienteres om etableringen af Fælles Servicecenter, som skal understøtte Region Midtjylland og de midtjyske kommuners fælles opgave om telesundhed. Punktet er dagsordenssat efter ønske fra KKR.

Den 1. maj 2018 blev Fælles Servicecenter (FSC) etableret efter en forudgående treårig periode som et OPI-projekt (Offentlig-Privat Innovationsprojekt), som et led i udmøntningen af Sundhedsaftalen.

Formålet med FSC er at understøtte Region Midtjylland og de midtjyske kommuners fælles opgaver om telesundhed. FSC fungerer derfor som en fælles offentlig tværsektoriel driftsenhed og serviceplatform for de telemedicinske brugere og fagpersoner. Via 3. partsleverandører leveres der således ydelser, som er fleksible og skalerbare, hvilket gør det muligt for FSC at håndtere den samlede proces fra bestilling og frem til, at produkterne er leveret i borgerens hjem. Der tilbydes herudover, via 3. partsleverandører, support og rådgivning, imens borgerne anvender produkterne. FSC står derudover for indkøb af udstyr, afklaring af arbejdsgange og driftsøkonomi i forbindelse med TeleKol og stomiprodukter samt udarbejdelse af beslutningsoplæg, som vedrører teknologiske løsninger.

Med idriftsættelse af FSC har der vist sig at være et væsentligt potentiale for, at FSC kan agere serviceplatform for de ydelser, som efterspørges i det nære sundhedsvæsen. Dette gælder særligt for det forestående fælles udbud af stomiprodukter (Økonomiaftalen 2017), hvor FSC er tiltænkt en væsentlig rolle i håndteringen af produkterne.  

De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland står i dag bag FSC med en delt (50/50) finansiering imellem kommunerne og regionen.

Lovliggørelse af FSC's virke

FSC har konsulteret med advokatfirmaet Bech-Bruun, som har gennemgået den nuværende organisering af samarbejdet omkring FSC. Det er Bech-Bruuns vurdering, at den gældende samarbejdsaftale er uhensigtsmæssig, da der ikke kan findes den fornødne hjemmel til, at værtsmyndigheden (Region Midtjylland) via FSC kan varetage de påtænkte opgaver for de deltagende kommuner. Der er således ikke et fornødent og retligt grundlag for FSC's virke. Region Midtjylland hæfter derudover udadtil overfor tredjemand (eksempelvis 3. partsleverandører, tilbudsgivere mv.) for FSC's forpligtelser og aktiviteter.

På baggrund af den juridiske rådgivning har regionale og kommunale repræsentanter i et fællesskab udarbejdet et forslag med tilhørende anbefalinger til en organisering af Fælles Servicecenter som en forening med begrænset ansvar. En sådan foreningsdannelse vil betyde, at medlemmerne (regionen og kommunerne) af FSC ikke hæfter for foreningens forpligtelser udadtil, som det er tilfældet i dag. Derudover vil FSC's virke blive lovliggjort. Endvidere betyder foreningsdannelsen, at der er mulighed for at optage medlemmer fra andre regioner og kommuner udenfor den midtjyske.

Finansiering af FSC

FSC tilføres i dag et årligt basisbidrag på 2,7 mio. kr., som finansieres 50/50 mellem kommunerne og Region Midtjylland. Basisbidraget dækker de faste løbende omkostninger til at drive sekretariatet. Derudover tilføres FSC et variabelt bidrag, som afhænger af antallet af løsninger, som den enkelte kommune eller region ønsker, at FSC supporterer.

Med en foreningsdannelse vil meget af den eksisterende drift kunne videreføres, dog sådan at det skal foregå på markedsvilkår. Det er forbundet med øgede driftsomkostninger, da FSC skal betale en markedspris for de ydelser, som centeret i dag modtager uden beregning af kommunerne og Region Midtjylland. Ydelserne omhandler eksempelvis husleje, revision adgang til økonomisystemer mv. Dette er en nødvendighed for, at FSC ikke er konkurrenceforvridende i dets virkefelt. De øgede driftsomkostninger anslås, at være op imod 644.500 kr. årligt.

Der arbejdes på en løsning for finansieringen, hvor Region Midtjylland for de næste to år udvider sin finansiering af FSC med 350.000 kr. årligt. Restfinansieringen findes bl.a. ved, at FSC i øget omfang vil tage et rådgivningshonorar for de projekter, der søger rådgivning hos FSC. Der skal efter de to år udarbejdes en revideret finansieringsmodel – også set i  lyset af, at det forventes, at FSC's medlemskreds udvides.  

Den videre proces

KD-net behandlede forslaget på møde den 29. maj. Det endelige forslag til en foreningsdannelse med tilhørende vedtægter, forretningsorden mv. sendes til politisk behandling i juni. Her vil de politiske udvalg i kommunerne og regionen blive præsenteret for en fremtidig organisering af FSC, herunder en skitsering af finansieringen samt mulighederne for at optage medlemmer uden for Midtjylland, hvilket er en væsentlig forudsætning for det forestående stomi-udbud.

Regionsrådet og de enkelte kommunale byråd skal tilkendegive hvorvidt der ønskes tiltræde af foreningen.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.

Kontaktudvalget orienteres om status på samarbejdet mellem kommunerne og regionen om at tiltrække flere statslige infrastrukturinvesteringer til den midtjyske region. Kontaktudvalget orienteres desuden om overvejelser om et udvidet samarbejde om at fremme mobiliteten i hele regionen.

Det fælles infrastrukturindspil fra 2013 blev revideret i januar 2019. Indspillet blev efterfølgende i februar 2019 sendt til daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg samt til folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland med henblik på at det kunne indgå i valgkampen i foråret 2019.

Den nedsatte administrative styregruppe drøftede i forlængelse heraf, om der skulle ske en yderligere opdatering og præcisering af anbefalingerne til statslige investeringer i infrastrukturen i den midtjyske region. Styregruppen vurderede, at det ikke for nuværende ville være muligt at nå frem til et nyt fælles indspil.

Derfor blev det i december 2019 besluttet at sende indspillet til den nye transportminister Benny Engelbrecht, som på det tidspunkt havde givet udtryk for, at han snarest ville indlede forhandlinger om de kommende års infrastrukturinvesteringer. I brevet til ministeren blev det understreget, at Region Midtjylland og kommunerne i regionen gerne stiller sig til rådighed som et eksperimentarium for den grønne omstilling. Forhandlingerne om den statslige infrastruktur blev imidlertid udsat, indtil klimahandlingsplanen var på plads. Og efterfølgende har coronakrisen udskudt de planlagte forhandlinger yderligere. 

Den administrative styregruppe har efterfølgende drøftet, hvordan det fortsatte samarbejde om at fremme infrastrukturelle investeringer og tiltag kan organiseres. En del af kommissoriet for gruppens arbejde var at vurdere behovet for en fælles mobilitetsstrategi.

Styregruppen har i den forbindelse fundet, at det vil være relevant at styrke samarbejdet om at fremme mobiliteten på flere forskellige planer. Der er enighed om, at der i den forbindelse bør udarbejdes en fælles overligger, som blandt andet kan indeholde mål om bæredygtighed og digitalisering, og som kan fungere som en ramme for fælles mobilitetsinitiativer. Disse initiativer kan blandt andet være udvikling af trafikbestilleropgaven, videndeling om mobilitetsløsninger, samarbejde mellem en eller flere kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik omkring forskellige mobilitetstiltag, herunder områdevise trafikplaner.

Styregruppen finder, at arbejdet fortsat bør være forankret i Kontaktudvalget for at sikre en bred opbakning fra kommuner og region.

Styregruppen overvejer i øjeblikket den mest hensigtsmæssige organisering af arbejdet. Det kan f.eks. være med en forholdsvis smal styregruppe bestående af 2-3 kommunaldirektører og koncerndirektøren fra Region Midtjylland, en repræsentant fra Midttrafik samt en repræsentant fra Midttrafiks trafikstyregruppe. Desuden planlægges der nedsat en mere faglig orienteret og bredere sammensat arbejdsgruppe, der får til opgave at koordinere, prioritere og sikre fremdrift i de aftalte tiltag og aktiviteter. Styregruppen og arbejdsgruppen betjenes af et sekretariat bestående af repræsentanter fra Region Midtjylland og for udvalgte kommuner.

Styregruppens arbejde har været stillet i bero under coronakrisen, men der planlægges efter, at der på det næste møde i Kontaktudvalget kan fremlægges et forslag til kommissorium for indhold og organisering af det fortsatte mobilitetssamarbejde.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, H. C. Østerby, Holstebro Kommune, Ib Lauridsen, Ikast-Brande Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Ole Bollesen, Syddjurs Kommune, Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I stedet deltog 1. viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen, Herning Kommune.