Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. I sundhedsaftalen udpeges visioner, mål og fælles indsatsområder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, og der formuleres fælles principper for måden at arbejde sammen om sundhed på.

Sundhedskoordinationsudvalget har efter en proces med fokus på at etablere bredt politisk ejerskab sendt Sundhedsaftalen 2019-2023 i politisk høring. Regionsrådet, byråd, PLO-Midtjylland og en række faglige organisationer og interesseorganisationer afgiver høringssvar. Sundhedsaftalen er i høring frem til den 1. marts 2019. Herefter behandles høringssvar og eventuelle justeringer på baggrund heraf i Sundhedskoordinationsudvalget, og en endelig version indstilles til godkendelse i de 19 byråd og regionsrådet, inden den kan træde i kraft den 1. juli 2019. 

Sundhedskoordinationsudvalget har udsendt vedlagte høringsversion af Sundhedsaftalen 2019-2023. Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. I sundhedsaftalen udpeges visioner, mål og fælles indsatsområder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, og der formuleres fælles principper for måden at arbejde sammen om sundhed på.

Indhold i høringsudkast Sundhedsaftalen 2019-2023

Visioner

• Mere lighed i sundhed - socialt og geografisk
• På borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere sundhed for pengene.

Indsatsområder

• Fælles investering i forebyggelse – først med fokus på rygning (og overvægt som det næste fokusområde).

Forebyggelse prioriteres, fordi sundhed spiller en central rolle for den enkeltes trivsel og mulighed for at udfolde sit potentiale i det daglige. Samtidig er forebyggelse helt nødvendig for at kunne imødekomme udviklingen med stadigt stigende udgifter til behandling, pleje, sygefravær og overførselsindkomster. Borgernes sundhed er et fælles ansvar, hvor kommunerne typisk står for de enkelte forebyggelsesindsatser, mens hospitaler og praktiserende læger har en vigtig rolle i at agere proaktivt og forebyggende ved tidlig opsporing og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Hospitalerne understøtter også med ekspertise og sparring til kommuner og praktiserende læger.

• Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet.

I de kommende år sker der en kraftig stigning i andelen af ældre og borgere med kronisk sygdom og multisygdom. En videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde vil kunne bidrage til rette borger i rette seng på rette tid, færre forebyggelige indlæggelser og færre akutte indlæggelser og genindlæggelser. For borgeren giver det tryghed og en behandling og indsats, der griber mindst muligt ind i hverdagen og dermed understøtter bedre livskvalitet.

• Den nære psykiatri - først med fokus på, at
  • forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge
  • forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom.

Flere borgere rammes af psykiske lidelser. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end borgere med somatiske lidelser. Den seneste "Hvordan har du det"-undersøgelse viser en markant stigning i unge med dårlig mental sundhed. Mistrivsel og dårlig mental sundhed kan have store konsekvenser for den enkelte og for omgivelserne både på kort og lang sigt. Der sættes derfor ind for at forbedre den mentale sundhed hos børn og unge. Samtidig har svært psykisk syge voksne borgere tilbagevendende behov for støtte og behandling på tværs af fagområder fra både region, kommuner og almen praksis. Der er risiko for, at disse borgere tabes mellem flere stole, og der sættes ind for at finde løsninger for denne målgruppe.  

Bærende samarbejdsprincipper

• Økonomi – udviklingen finansieres ud fra et princip om 'gynger og karruseller', hvor der over tid er en fair balance i økonomien mellem sektorerne.
• Kvalitet – høj og ensartet kvalitet i sundhedstilbud; kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst med afsæt i fælles normkrav.
• Fælles populationsansvar – mest mulig sundhed og en mere ligelig fordeling af sundhed i befolkningen gennem indsatser, der er målrettet udvalgte borgere.
• At bryde med vanetænkningen – tænke 'ud af boksen' og ved behov udfordre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer.
• Videndeling og spredning - sprede indsatser med god effekt og øge kendskab til og respekt for andre sektorers vilkår.
• Tidlig og rettidig indsats – forebygge at sygdom opstår og tidlig opsporing af sygdom for at undgå, at sygdommen forværres.
• It, data og telemedicin på tværs – opprioritere digitale og telemedicinske løsninger og udfordre tekniske og lovgivningsmæssige barrierer for at dele data på tværs.

Proces

Der er tale om en politisk høring, hvor regionsrådet, byråd, PLO-Midtjylland og en række faglige organisationer og interesseorganisationer afgiver høringssvar. Sundhedsaftalen er i høring frem til den 1. marts 2019. Herefter behandles høringssvar og eventuelle justeringer på baggrund heraf i Sundhedskoordinationsudvalget, og en endelig version indstilles til godkendelse i de 19 byråd og regionsrådet, inden den kan træde i kraft den 1. juli 2019.

Sundhedskoordinationsudvalget har i udarbejdelsen haft fokus på at skabe et stærkt og bredt politisk ejerskab til aftalen. Kun ved fælles ejerskab og forpligtelse kan vi sammen få udmøntet sundhedsaftalen og gøre en forskel for vores fælles borgere. Det skal være alle politikeres sundhedsaftale.

Den politiske proces bestod af:

• Med afsæt i input fra en foranalyse udsendte Sundhedskoordinationsudvalget i maj 2018 et idé- og debatoplæg.
• Regionsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmer, PLO-Midtjylland og patientinddragelsesudvalget deltog den 12. juni 2018 i en bred politisk debat med afsæt i idé- og debatoplægget.
• Sundhedskoordinationsudvalget udsendte den 6. juli 2018 et udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper i Sundhedsaftalen 2019-2023.
• Kontaktudvalget blev 31. august 2018 orienteret om Sundhedskoordinationsudvalgets udspil, samt at dette var sendt til politisk kommentering i kommuner, region og PLO-Midtjylland.
• Frem til den 17. september 2018 havde regionsrådet, de 19 byråd og PLO-Midtjylland mulighed for at drøfte udspillet og indsende bemærkninger til Sundhedskoordinationsudvalget. 

• Høringsversion sundhedsaftale 2019-2023

Der orienteres om processen for udarbejdelse af en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budget 2019, at der skal udarbejdes en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen.

Rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan er efterfølgende besluttet på Regionsrådets møde den 28. november 2018 (vedlagt).

Af budgetaftalen for Region Midtjylland for 2019 fremgår det, at sundheds- og hospitalsplanen skal:

• Danne grundlag for de nuværende præmisser for sundhedsvæsenet.
• Understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi både udvikler den specialiserede behandling og det nære sundhedsvæsen.
• Fastholde regionens position som førende i den sundhedsfaglige udvikling til gavn og glæde for patienterne i regionen og i resten af landet .
• Fastlægge profiler og udviklingsspor for regionens hospitaler.
• Sætte retning for samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, herunder også samarbejdet om sundhedsdata.

Det er en central sigtelinje i planen, at alle borgere i regionen skal modtage samme høje kvalitet i såvel akut som planlagt behandling. I forbindelse med udarbejdelse af hospitalsplanen skal der udarbejdes en analyse af hospitalernes økonomi, der relaterer sig til hospitalets population, befolkningens behov ift. sundhedsydelser, hospitalets profil og relevant aktivitet.

I processen inddrages borgere, patientforeninger, fagpersonale og samarbejdsfora, herunder kommunerne.

Proces for sundheds- og hospitalsplanen

Processen med at udarbejde sundheds- og hospitalsplanen følger en "tragtmodel", der indledes med en politisk rammesætning og herefter inddrager synspunkter og input fra borgere, sundhedspersonale og samarbejdsfora, herunder Sundhedskoordinationsudvalget, Sundhedsstyregruppen mv.

Regionsrådet afholdt den 14. - 15. januar 2019 et døgnseminar, hvor de havde en indledende drøftelse af den politiske rammesætning. Input til den politiske drøftelse blev givet fra formændene for de tværfaglige specialeråd, formandskabet for regionens medarbejderudvalg, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin i Midtjylland (DSAM), formanden for Det Regionale Overlægeråd samt formanden for bestyrelsen for Lægeforeningen Midtjylland. Der arbejdes nu videre med den politiske rammesætning.

Borgere, patientforeninger mv. inddrages i foråret 2019. Inddragelsen af etablerede politiske og administrative samarbejdsfora, som omfatter de kommunale samarbejdsparter, sker via sædvanlige mødefora og procedurer. Blandt andet har Sundhedsstyregruppen den 31. januar 2019 drøftet, hvordan Sundhedsstyregruppen kan give tværsektorielt input til sundheds- og hospitalsplanen. Sundhedsstyregruppen har anbefalet, at input til sundheds- og hospitalsplan drøftes i klyngestyregrupperne, såfremt det tidsmæssigt er muligt. Klyngernes drøftelser videreformidles efterfølgende til Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget.

Planen sendes til eventuelle yderligere bemærkninger blandt samarbejdsparterne forud for den endelige godkendelse i Regionsrådet.

• Justeret tidsplan for sundhed- og hospitalsplan

Der er i 2018 dannet en ”fælles alliance om den nære psykiatri" mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og regionale bruger- og pårørendeorganisationer indenfor psykiatrien. Der er nu udviklet de første 10 initiativer, der skal arbejdes videre med i regi af den nære psykiatri.  

Baggrund

Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland (KKR) afholdt i marts 2018 en konference om ”Den nære psykiatri”. Som et resultat af konferencen er der blevet dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og regionale bruger- og pårørendeorganisationer indenfor psykiatrien. Alliancen er forankret i Kommunekontaktrådet og regionsrådet.

Kontaktudvalget blev på møde den 31. august 2018 præsenteret for vision og målgrupper for en fælles indsats i regi af alliancen om den nære psykiatri. Målgrupper, som også indgår i den nye sundhedsaftale: 

• Mental sundhed hos børn og unge - forebygge at psykisk sygdom opstår og udvikler sig.
• Samarbejdet om voksne borgere med svær psykisk sygdom eller svære symptomer, som har tilbagevendende behov for støtte og behandling fra både region, kommune og almen praksis.

Der er efterfølgende arbejdet med at identificere konkrete forslag til indsatser. Flere af indsatserne kobler sig til erfaringer fra eksisterende projekter samt initiativer i regi af regionens budgetforlig for 2019. Status er, at der er identificeret følgende initiativer:

Mental sundhed børn og unge

Fælles forpligtende forløb og handleplan mellem kommuner, almen praksis samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

En fælles handleplan skal skabe bedre sammenhæng og klar ansvarsfordeling for børn og unge, som henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Både i forhold til kontakt, kommunikation og henvisningspraksis.

Den gode overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse

Initiativet skal sikre, at vigtig viden om den unges trivsel overdrages mellem folkeskolen og den modtagende uddannelse, og at eventuelle vigtige relationer kan følge med i overgangen.

Oplysning om social (mis)forståelse: ”Jeg er helt normal”

De unge spejler sig meget i hinanden - og med Facebook, Instagram og andre sociale medier, er der meget fokus på at ‘udstille det perfekte liv’. Med inspiration fra Sundhedsstyrelsens materiale om alkohol og rusmidler til 7.-9. klassetrin udvikles et tilsvarende koncept, der skal øge bevidstheden blandt de unge om, hvad der er et ‘normalt ungeliv’.

Trivselsvejledere på ungdomsuddannelser og folkeskoler

Projektet skal afdække, om der er behov for et fælles koncept og udbredelse af ‘trivselsvejledere´.

Udgående funktioner fra Børne- og Ungdomspsykiatrien (satspulje projekt)

Region Midtjylland har sammen med 14 kommuner fået tilsagn om midler til at afprøve tre delprojekter i perioden 2018-2021. Formålet er at styrke indsatsen for de børn og unge, som ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men behov for en intensiv indsats i nærmiljøet med hjælp fra alle alliancens parter.

Voksne borgere med svær psykisk sygdom

Én borger – ét fælles forløb

Der udvikles en tværsektoriel samarbejdsmodel om Én borger - ét fælles forløb. Samarbejdsmodellen indeholder flere sammenhængende og understøttende elementer, der skal udvikles (koordination, fælles infrastruktur m.m.).

Tværsektorielt call-center (psykiatri og somatik)

Et tværsektorielt call-center skal understøtte sammenhæng og bedre borgerforløb. Call-centret skal vejlede fagpersoner i klyngen (kommunale, regionale, praktiserende læger, vagtlæger) om kommunale og regionale tilbud.

Initiativer for de mest udsatte borgere

Der udvikles en tværsektoriel samarbejdsmodel, hvor der etableres et team omkring borgeren med det formål at styrke det tværsektorielle samarbejde om de mest udsatte borgere. Der findes allerede forskellige teamløsninger regionalt og kommunalt, hvor der kan findes gode erfaringer med henblik på videre udbredelse.

Udgående ambulante teams

Formålet er at skabe hurtig kontakt, forebygge indlæggelser og fremme tidlig udskrivelse. Initiativet skal bygge på eksisterende erfaringer med udgående ambulante teams med fokus på det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommune og almen praksis.

Tværgående initiativer

IT og kommunikation på tværs

Der skal arbejdes med/udvikles løsninger, der har til formål at sikre tværsektoriel elektronisk kommunikation i psykiatrien ved brug af MedCom standarder.

Initiativerne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Næste skridt

Næste skridt er at udvikle, afprøve,  kvalificere og vurdere de fremsatte løsningsforslag. En række af forslagene forankres i klyngeregi, mens andre kræver et tværsektorielt perspektiv forankret i regi af styregruppen for alliancen om den nære psykiatri.

En ambition med udviklingsprocessen er, at et eller flere af initiativerne kan munde ud i fælles samarbejdsaftaler. I de tilfælde vil de blive fremlagt til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne og regionsråd.

I efteråret 2019 afholdes en  fælles konference mellem alliancens fire parter, hvor man vil præsentere, hvilke prøvehandlinger der er i gang og resultaterne af de prøvehandlinger, der er gennemført.  

Politisk proces

Da alliancen politisk er forankret i KKR, regionsrådet og Kontaktudvalget, gennemføres en politisk orienteringsproces i 1. kvartal 2019, hvor der gives en overordnet orientering om alliancens forslag og igangsætning af prøvehandlinger:

• KKR den 6. februar 2019
• Kontaktudvalget den 15. marts 2019
• Regionsrådet den 27. marts 2019

• Praksisplanudvalget den 6. marts 2019
• Sundhedskoordinationsudvalget den 30. april

Det forventes at Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland, regionsrådet og Kontaktudvalget præsenteres for resultaterne af de første prøvehandlinger ultimo 2019.

• Samlede initiativer

Kontaktudvalget orienteres om status på revisionen af det fælles regionale og kommunale infrastrukturindspil samt den fremtidige proces.

Kontaktudvalget besluttede den 31. august 2018 at igangsætte en revision af det fælles regionale og kommunale infrastrukturindspil fra 2013. Efterfølgende er der udarbejdet et kommissorium og nedsat en styregruppe bestående af embedsmænd fra kommuner og region.

Første opgave har været at gennemgå det fælles indspil fra 2013 og opdatere dette med faktuelle og procesmæssige oplysninger. Opdateringen er udarbejdet med henblik på, at der foreligger en aktuel og opdateret status på de projekter, som fremgår af indspillet fra 2013, til brug for den forestående valgkamp. Denne opdatering er gennemført og er vedlagt. Det opdaterede indspil er sendt til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg samt til folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland.

Dernæst vil styregruppen gå i gang med en grundigere gennemgang af indspillet for at styrke argumentationen og for at undersøge, om der er nye projekter – og i givet fald hvilke – der skal med i et kommende indspil. Denne fase forventes at strække sig ind i efteråret 2019 og munde ud i et nyt fælles forslag til indspil i begyndelsen af 2020. I forbindelse med udarbejdelsen af det nye indspil vil der blive arrangeret et administrativt møde, hvor alle kommuner og regionen kan aflevere ideer og input. Det er en ændring af den oprindelige tidsplan, hvor det var meningen, at arbejdet skulle afrapporteres til Kontaktudvalget på mødet i august 2019. Styregruppen har imidlertid fundet, at der er behov for mere tid, blandt andet for at sikre tid til inddragelse af alle kommuner og regionen.

Det udarbejdede og vedlagte kommissorium vil blive revideret i overensstemmelse med den nye tidsplan. Forventningen er nu, at den endelige afrapportering til Kontaktudvalget vil ske primo 2020. Undervejs i processen vil både KKR og regionsrådet blive inddraget.

Endelig vil styregruppen vurdere, om der er behov for en fælles regional mobilitetsstrategi. Det er aftalt i Danske Regioners bestyrelse, at hver region skal udarbejde en mobilitetsstrategi.

• Kommissorium for indspil om infrastruktur i Region Midtjylland
• Indspil om infrastruktur - januar 2019

Kontaktudvalget orienteres om status på det regionale rutenet.

Kommunerne blev ved brev den 20. december 2018 orienteret om, at regionsrådet har vedtaget en finansieringsmodel, der sikrer, at de regionale busruter fortsætter uændret frem til køreplanskiftet den 30. juni 2019.

Oprindelig var det planlagt at gennemføre besparelser på de regionale busruter på ca. 60 mio. kr. fra 1. april 2019. Det er imidlertid lykkedes at finde de nødvendige 15 mio. kr., som en udskydelse af besparelserne koster, blandt andet ved et mindreforbrug i Midttrafiks administration, merindtægt fra Bus- og Togsamarbejdet og en positiv udvikling på lufthavnsruten Aarhus-Billund.

Med udskydelsen har kommunerne og Midttrafik fået mere tid til at planlægge den fremadrettede kollektive trafikbetjening.

Midttrafik har ved udgangen af 2018 modtaget bestillinger fra kommuner på buskørsel, som Region Midtjylland ophører med at finansiere. Generelt vil de fleste regionale ruter fortsætte, men med en betydelig reduktion i kørslen. Flere steder vil buskørsel blive erstattet af kørsel efter bestilling. Midttrafik vurderer, at 45.000-50.000 af bruttokatalogets ca. 130.000 køreplantimer opretholdes, og at ca. halvdelen af 46 busser udgår.

Region Midtjylland har givet kommunerne tilsagn om, at regionen afholder eventuelle omkostninger til godtgørelse til busselskaber for regional buskørsel, som ophører.

For den kollektive trafik på Djursland er der udarbejdet et forslag til en samlet trafikplan. Det er besluttet at udskyde trafikplanen til køreplanskiftet i 2020, dog vil der ske ændringer på enkelte busruter ved køreplanskiftet i juni 2019.

På Midttrafiks hjemmeside kan man løbende orientere sig om status for arbejdet med at tilrettelægge buskørslen. På baggrund af oplysninger herfra er der udarbejdet vedlagte oversigt over beslutninger og konsekvenser af besparelserne for de enkelte busruter.

Midttrafik forventer i april 2019 at kunne offentliggøre de endelige køreplaner.

Regionsrådet vil på møde den 27. marts 2019 blive orienteret om status for besparelser på det regionale rutenet.

• Oversigt over beslutninger i forhold til de regionale busruter

Region Midtjylland har haft sendt udkast til den regionale udviklingsstrategi i høring hos blandt andet kommunerne. Der orienteres om høringssvarene samt status på udviklingsstrategien.

I efteråret 2018 sendte regionsrådet udkastet til den regionale udviklingsstrategi i offentlig høring. I høringsperioden har Region Midtjylland modtaget 28 høringssvar, som overordnet set er positive og bakker op om strategien. Høringssvarene kommer både fra kommuner, andre regioner, forsknings- og vidensinstitutioner, forskellige organisationer m.fl.

På baggrund af høringssvarene er der lavet enkelte mindre justeringer i strategien. Regionsrådet godkendte det justerede udkast på sit møde den 30. januar 2019.

Høringssvarene fra kommunerne

Kommunekontaktrådet Midtjylland indgav på vegne af kommunerne et høringssvar. Derudover indsendte ni kommuner i regionen et høringssvar.

Kommunerne bakker overordnet op om visionen og de strategiske spor. Ligeledes tilkendegives det, at fokus på bæredygtighed og FN's 17 verdensmål er spændende og visionært. Kommunerne ser også positivt på, at der inviteres til et bredt samarbejde samt tilkendegiver, at de gerne vil indgå i konstruktive regionale partnerskaber på de områder, hvor det giver værdi.

I høringssvarene fra kommunerne er der i forhold til spor 1 i strategien (at give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen) særligt fokus på besparelserne på den kollektive trafik samt forslag til infrastruktur, som ønskes nævnt i strategien. Regionen har valgt at indskrive nogle af forslagene, blandt andet Rute 26, men ellers henvist til, at forslagene kan drøftes i forbindelse med udarbejdelsen af det fælles indspil til staten om regionale ønsker til infrastrukturinvesteringer, som region og kommuner udarbejder. I forhold til besparelserne henviser regionen til, at regionens spareplan på den kollektive trafik er gennemanalyseret, og at besparelserne hovedsageligt gennemføres på de ruter, der har få passagerer, der krydser en kommunegrænse og/eller, hvor der er parallelkørsel af andre ruter eller tog.

I forhold til spor 2 (at skabe fremtidssikrede uddannelser og kompetenceløft for alle) er der særligt fokus på at bruge ungdomsuddannelserne til at skabe uddannelsesmiljøer i hele regionen, på at fordele uddannelsessteder over hele regionen, på fleksible efteruddannelsesmuligheder og på at sikre videreuddannelse for både unge og ældre samt folk på og uden for arbejdsmarkedet. Regionen er enig i synspunkterne, og det vil alle være emner, som Rådet for Fremtidens Kompetence vil komme til at drøfte.

I forhold til spor 3 (at tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling) er der generelt opbakning til sporet.

I forhold til spor 4 (at bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet – for borgeren og tæt på borgeren) tilkendegives det, at prioriteringen af området af positivt, men der rejses også et opmærksomhedspunkt omhandlende, at der skal være bevågenhed om, hvorvidt andre måder at løse sundhedsopgaverne på medfører, at opgaven flyttes fra den ene sektor til den anden. Regionen er enig og har indskrevet i strategien, at initiativer generelt skal understøtte de strategier, der i forvejen er på sundhedsområdet, fx Sundhedsaftalen mellem kommuner og region.

Strategiudkast til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Region Midtjylland modtag i høringsperioden et høringssvar fra Erhvervsstyrelsen på vegne af Erhvervsministeriet. Dette anfægtede gyldigheden af den regionale høringsproces grundet den nye lov om erhvervsfremme, hvor en regional udviklingsstrategi skal forelægges Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, inden den sendes i høring.

Derfor besluttede regionsrådet på sit møde den 30. januar at sende udkastet til strategien til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle sagen på sit møde den 26. marts 2019. Efterfølgende vil strategien blive fremlagt for regionsrådet til endelig godkendelse.

Den justerede udgave af den regionale udviklingsstrategi er vedlagt (versionen sendt til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse).

• Udkast til Region Midtjyllands Regionale Udviklingsstrategi 2019-2030

Regionsrådet vedtog den 25. april 2018 en midtjysk teknologipagt, der skal øge mængden af STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering and Math) i regionen. Det er tidligere besluttet, at Kontaktudvalget skal orienteres om fremdriften af teknologipagten.

Teknologipagtens fremdrift er forankret i rådet for fremtidens kompetencer, der afholdt første møde den 24. januar 2019. Der gives en status på den midtjyske teknologipagt.

Regionsrådet vedtog den 25. april 2018 en midtjysk teknologipagt, der skal øge mængden af STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering and Math) i regionen. Teknologipagten er lavet i partnerskab med de midtjyske virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre organisationer.

Med henblik på at sikre teknologipagtens fremdrift afsatte regionsrådet på mødet i april 2018 55 mio. kr. af regionens uddannelsespulje til at understøtte teknologipagtsindsatser på regionens ungdomsuddannelser frem mod 2022. Den første udmøntning af teknologipagtspuljen fandt sted på regionsrådets møde den 31. oktober 2018, hvor syv projekter modtog støtte.

Projekterne har blandt andet fokus på at få flere unge kvinder til at vælge STEM-uddannelserne, sikre at de midtjyske unge får mere praksisnær undervisning inden for teknologi, samt styrke den digitale dannelse på regionens ungdomsuddannelser. De støttede projekter er en blanding af eksisterende indsatser, der skaleres i regionen samt nye indsatser, der skal startes op. Derudover støttede regionsrådet en ansøgning under den nationale teknologipagt. Der blev i alt uddelt 12,7 mio. kr. til de regionale teknologipagtindsatser i første udmøntning. Der er vedlagt en oversigt over de støttede projekter samt et kort med angivelse af de uddannelsesinstitutioner, der modtog støtte gennem den første udmøntning af teknologipagtspuljen. Kortet viser udelukkende hovedansøgeren, men størstedelen af projekterne samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, så der sikres stor geografisk spredning.  

Næste udmøntning af teknologipagtspuljen finder sted den 29. maj 2019, hvor regionsrådet uddeler 15 mio. kr. til teknologipagtsprojekter, der understøtter rekruttering indenfor de midtjyske styrkepositioner samt understøtter entreprenørskab på regionens ungdomsuddannelser, heriblandt også bidrager til en mindre skæv kønssammensætning blandt fremtidens iværksættere.

Den 27. november 2018 afholdt Region Midtjylland en teknologipagtskonference på ARoS, hvor de første teknologiambassadører blev præsenteret. Her havde regionsrådet udpeget tre store midtjyske virksomheder henholdsvis: Siemens-Gamesa, Vestas og Grundfos, der skal varetage en særlig kommunikationsopgave for den midtjyske teknologipagt.

Til at monitorere fremdriften af den midtjyske teknologipagt nedsættes et midtjysk STEM-barometer, der skal følge udviklingen inden for STEM i regionen. STEM-barometret vil måle på en række indikatorer, eksempelvis andelen og antallet af kvinder på regionens STEM-uddannelser.

Teknologipagtens fremdrift er forankret i Rådet for Fremtidens Kompetence. Rådet blev oprettet ved nedlæggelsen af Uddannelsesrådet, Det Midtjyske Kompetenceråd og Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA's Akademiråd). Regionsrådet nedsatte formelt det nye råd den 28. november 2019. Rådet er sammensat af 23 repræsentanter udpeget af regionsrådet, heriblandt seks kommunale repræsentanter efter indstilling fra Kommunekontaktrådet.

Medlemmerne i rådet er: Kim Kofod Hansen (Region Midtjylland), Birthe Jakobsen (Dansk Erhverv), Anja Trier Wang (Dansk Industri), Jakob Beck (Horesta), Anni Svinth (LO), Jesper Thorup (LO), Anna Pålsson (AC), Karl Schmidt (Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord), Vibeke Hensen (Aarhus Kommune), Anette Ørbæk (Ringkøbing-Skjern Kommune), Mette Højborg (Holstebro Kommune), Rasmus Møller (Favrskov Kommune), Kenneth Koed Nielsen (Norddjurs Kommune), Jan Lund Andersen (Skive Kommune), Erik Krarup (Væksthus Midtjylland), Lars Visbech Sørensen (FOOD), Kirsten Holmgaard (Mercantec), Anette Schmidt (SOSU Østjylland), Anders Graae Rasmussen (Dania Erhvervsakademi), Susanne Søndergaard Hansen (VIA Efter- og Videreuddannelse), Berit Eika (Aarhus Universitet), Flemming Steen Jensen (Horsens Statsskole), Erik Ernø-Kjølhede (Aarhus HF og VUC).

Rådet afholdt første møde den 24. januar 2019, hvor rådet blev sat ind i regionens opgaver inden for uddannelsesområdet samt drøftede dette års udmøntning af teknologipagtspuljen. Der var på mødet tilslutning til rådets virke samt rådets placering i forhold til andre organer, der har til formål at tilvejebringe kvalificeret arbejdskraft. Rådet holder næste møde ultimo maj 2019, hvor rådet blandt andet skal drøfte inklusion i Region Midtjylland samt forskellige muligheder for rådgivning af regionsrådet.

Til at betjene rådet er der nedsat et åbent sekretariat bestående af kommuner, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter med flere. Sekretariatet sammensættes med udgangspunkt i den  kommende dagsorden for rådet for fremtidens kompetencer. 

Region Midtjylland vil inden sommerferien rette henvendelse til Kommunekontaktrådet, med henblik på at afholde en fælles regional/kommunal konference omkring styrkelsen af den regionale uddannelseskæde på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

• Oversigt over støttede projekter
• Oversigt over placering af uddannelsesinstitutioner, der har modtaget støtte