Midttrafik har udarbejdet forslag til ny fordeling af indtægterne i den kollektive trafik baseret på kundernes reelle brug af busser og tog. Modellen betyder forskydninger i indtægterne fordelt region og kommuner imellem.

Repræsentantskabet i Midttrafik skal træffe en endelig beslutning om ændring af indtægtsdelingsmodellen i juni 2021. Formand for Midttrafiks bestyrelse Claus Wistoft vil på mødet orientere om modellen.

Midttrafik har for bestyrelsen og repræsentantskabet fremlagt et forslag til ny indtægtsdelingsmodel. Modellen er databaseret, forstået på den måde, at langt størstedelen af indtægterne fordeles i forhold til kundernes reelle brug af busser, letbane og lokalbane. Dette er muliggjort af, at størstedelen af Midttrafiks billetter nu er digitale – enten solgt på Midttrafiks app eller på Rejsekort.

På baggrund af de nye digitale muligheder har Midttrafik i samarbejde med COWI udviklet en ny indtægtsdelingsmodel.

Den hidtil anvendte indtægtsdelingsmodel har primært baseret sig på fordeling på salgssteder (eksempelvis rutebilstationer, kiosker, storcentre og stationer), hvor kunderne købte pendlerkort og klippekort – samt centralt salg af ungdomskort m.m. Ud fra salgsstedet har man foretaget en indtægtsdeling ud fra faglige skøn, men på et mangelfuldt datagrundlag. Kun enkeltbilletter og til en vis grad klippekort kunne fordeles reelt i forhold til de ruter, de var solgt i. For begge disse billettyper manglede dog information om omstigning til andre ruter.

Med forslaget til ny indtægtsdelingsmodel fordeles ca. 90 % af indtægterne i forhold til kundernes brug af busser, letbane og lokalbane. Kun 10 % fordeles i forhold til faglige vurderinger. Det er COWI’s vurdering ”at den nye model til indtægtsdeling mellem bestillerne i Midttrafik er væsentligt mere retvisende i forhold til, hvordan passagererne rent faktisk anvender den kollektive trafik i Midttrafik og derfor samlet er mere retvisende end den hidtidige anvendte metode til indtægtsdeling”.

Beregninger af resultater af den nye indtægtsdelingsmodel, viser væsentlige afvigelser i forhold til den hidtil anvendte. Regionen og nogle enkelte kommuner forventes at få væsentligt flere indtægter, mens alle bybuskommuner forventes at miste indtægter. På grund af de store forskelle i resultaterne i forhold til den gamle model, indstiller Midttrafik, at en ny model indføres trinvist over tre år i perioden 2022 til 2024. Det vil give bestillerne mulighed for at tilpasse lokale budgetter og om nødvendigt gennemføre justeringer i den kollektive trafik.

I henhold til Midttrafiks vedtægter skal den nye indtægtsdelingsmodel godkendes af Midttrafiks repræsentantskab. Det er aftalt, at sagen fremlægges den 18. juni 2021.

Indtægtsdelingsmodellen har i efteråret 2020 være forelagt kommunerne og regionen på administrativt plan.

Regionsrådet besluttede på møde den 16. december 2020, at regionsrådet tiltræder indtægtsdelingsmodellen, som foreslået af Midttrafiks bestyrelse, og at indtægtsdelingsmodellen gennemføres hurtigst muligt.

Sagen har været drøftet i kommunaldirektørnetværket den 22. januar 2021 og forelægges KKR Midtjylland den 23. april 2021.

Formand for Midttrafiks bestyrelse Claus Wistoft vil på mødet orientere om modellen.

Midttrafik har udarbejdet vedlagte skema med resultat af indtægtsdelingen og oversigt med spørgsmål og svar til modellen.

Kontaktudvalget tog forslaget til efterretning.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Simulering af indtægtsdeling 2019
• FAQ - indtægtsdeling
• Notat - indtægtsdeling andre trafikselskaber

Den 26. november 2020 blev DK2020 skudt i gang på en nationalt virtuel opstartskonference for de 46 nye kommuner. Dette blev fulgt op af en lokal opstartskonference for de 10 midtjyske kommuner, der deltager i runde 1 af DK2020. Heri beskrives blandt andet status på igangsættelsen/implementeringen af DK2020 Midtjylland og det tværfaglige og organisatoriske fokus, der er i forhold til at udarbejde klimahandlingsplaner, der er kompatible med Parisaftalens målsætninger.

Den 11. december 2020 afholdt projektorganiseringen i DK2020 Midtjylland en fælles kick-off for de 10 nye kommuner (Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Syddjurs og Viborg). Der er et stort engagement og mange positive forventninger hos kommunerne og i regionen til den fælles proces med at sætte ekstra fart på den grønne omstilling og sikre klimatiltag for både klimatilpasning og CO₂-reduktioner. Samtidig giver det gode muligheder for at finde nye løsninger og samarbejdsflader via stærke partnerskaber.

C40’s Climate Action Planning framework (CAPF) danner ramme for kommunernes arbejde med klimahandleplaner i regi af DK2020. For at opnå bred opbakning til klimatiltag på både kort og lang sigt og derigennem iværksætte vellykkede, gennemgribende forandringer, peger CAPF bl.a. på, at det er afgørende at opnå langsigtet ejerskab til Parisaftalens mål på tværs af den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at interessenterne inddrages og får et ejerskab i udviklingen af planen. Det kræver ressourcer lokalt i de enkelte kommuner at drive involverende processer og (videre)udvikle stærke partnerskaber. Dette er der i opstartsfasen af DK2020 stort fokus på; og en række kommuner samt Region Midtjylland har allerede gode erfaringer med involvering, som de bringer ind i DK2020.

I bilaget "C40, Climate Action Planning Framework" findes der yderligere information om CAPF.

Fremdrift og projektstatus

Opstartsfasen af DK2020 Midtjylland har b.la. bestået af følgende aktiviteter og leverancer:

• Etablering af DK2020 Midt sekretariatet
• Konstituering af den administrative styregruppe for DK2020 Midtjylland
• Samarbejdsaftale for den administrative styregruppe og projektstyringsdokumenter, godkendt
• Leverance af energi- og klimaregnskab samt virkemiddelkatalog til de midtjyske kommuner
• Regionalt opstartsmøde med de 10 nye kommuner i DK2020 Midtjylland
• Igangsættelse af koordinering i forhold til eksisterende projekter i Region Midtjylland
• Regional workshop om CAP-F med de 10 nye kommuner i DK2020 Midtjylland
• Individuelle opstartsmøder og løbende sparringsmøder med de 10 nye midtjyske kommuner.

De individuelle dialoger med kommunerne viser et stort engagement og drive for at udvikle forankrede og ambitiøse klimaplaner, og kommunerne ser et stort potentiale i DK2020 og det partnerskab, der er mellem kommuner, KKR, regionen og Concito.

Vedlagt findes kommissorium for den administrative styregruppe for DK2020.

Formandskabet for den administrative styregruppe for DK2020 Midtjylland, Thomas Lindberg og Kim Kofod, vil deltage under punktet og give en status på DK2020 Midt og de tværkommunale potentialer det indeholder.

Kontaktudvalget drøftede status.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• C40's Climate Action Planning Framework
• Kommissorium for administrativ styregruppe for DK2020 i Midtjylland

Der orienteres om aktiviteterne i forbindelse med indsatsen mod COVID-19.

COVID-vaccination

Der er primo marts 2021 etableret satellit-vaccinationssteder i alle kommuner, der ikke har vaccinationscentre. De lokale vaccinationssteder kan bruges til alle målgrupper og drives og bemandes af de syv etablerede vaccinationscentre i Region Midtjylland. De fleste lokale vaccinationssteder er startet i ugen 1-5. marts, i enkelte kommuner starter de først op i de kommende uger.

Der har været udfordringer med lange ventetider på telefonen ved booking-support, der hjælper med booking af tider til personer, der ikke selv kan booke tid elektronisk. Det skyldes, at behovet for hjælp til booking har været markant større end forventet. Der er blevet udvidet åbningstider og telefonkapacitet ved bookingsupport, og det har afhjulpet problemet. Det kan dog fortsat konstateres, at der omkring åbning af nye tider opstår pres på telefonerne. En del af presset skyldes borgere, som ringer flere gange forud for nye tider åbnes. Der arbejdes derfor på yderligere koordinering af åbning af tiderne og tydelig kommunikation om dette.

Vaccination af borgere på sociale tilbud påbegyndes 17. marts 2021. Vaccinationerne planlægges at foregå på samme måde som på plejecentrene, dvs. at der kommer vacciner og læger til det enkelte tilbud og vaccinerer både første og anden gang. Planlægningen foretages i samarbejde mellem kommuner, PLO og region ud fra nationalt opstillede kriterier for rækkefølge.

Endvidere planlægges vaccination af hjemløse og borgere, som ikke kan transporteres fra eget hjem. Disse vaccineres i den kommende uge. Borgere, der ikke kan transporteres fra eget hjem dog allerede fra 5. marts i de første kommuner.

I samarbejde mellem kommunerne og regionen planlægges også konkret opfølgning på ikke vaccinerede borgere i gruppe 2 og 3 (borgere over 85 år, borgere over 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp). Kommunerne modtager fra Statens Serum Institut liste over de relevante borgere og kontakter dem derefter telefonisk for at afklare, om de ønsker vaccine og hjælper dem med at booke tid.

Generelt set er leverancerne af vacciner blevet mere stabile, og der er derfor bedre mulighed for at planlægge længere frem i forhold til vaccinationsindsatsen. Region Midtjylland regner derfor med inden for kort tid at begynde at udrulle tider 3-4 uger frem. Der opleves dog stadig fra tid til anden ændringer af leverancestørrelser med forholdsvis kort varsel.

De leverede vacciner benyttes som hovedregel i perioden fra en levering til næste levering. For Pfizer vaccinerne vil det sige inden for en uge, for Moderna og AstraZeneca nogle gange lidt længere. Enkelte gange kan der blive gemt vacciner hen over en levering, det gælder bl.a., hvis der er planlagte indsatser, der skal sikres vacciner til, fx vaccination på sociale botilbud eller af hjemløse.

Status COVID-19 test

PCR-test

Pr. 1. marts 2021 er testkapaciteten i Samfundssporet 170.000 daglige tests svarende til 35.700 tests pr. dag i Region Midtjylland (fra hidtidige 24.200 daglige tests).

Opskaleringen er imødegået ved at øge testkapaciteten på regionens syv store testcentre og tilhørende testsatellitter. Herudover er de nuværende midlertidige faste teststeder i alle kommuner suppleret med fem ekstra teststeder (Vildbjerg, Roslev, Karup (tilrettelagt som karavanekørsel med test i de respektive byer på forskellige ugedage) samt i Skjern og Bjerringbro).

Udbygningen af det eksisterende PCR-testsetup er desuden foranlediget af, at Styrelsen for Forsyningssikkerhed har bedt regionerne sikre, at alle borgere har adgang til PCR-test indenfor en radius af 20 km mindst to dage om ugen.

I tillæg til ovenstående er fortsat indsat en mobil testenhed, der kører rundt på skiftende lokationer i udsatte boligområder i Aarhus Kommune og tilbyder test uden tidsbestilling.

For så vidt angår test af kommunalt ansat personale på plejehjem opretholdes hidtidig PCR-kapacitet (svarende til test 20 gange ugentligt).

Hurtigtest/antigentest

Den delvise genåbning af samfundet er ledsaget af en række ændringer i teststrategien jf. national aftale. P.t. har vi ikke set den endelige strategi, men er orienteret om hovedlinjerne.

Hermed er dels tale om en markant opskalering af antal daglige hurtigtests til ca. 200.000 tests pr. dag på landsplan, dels etablering af et fintmasket net af faste hurtigteststeder, så alle borgere har max 20 km til nærmeste hurtigtesttilbud. I Region Midtjylland er der fra uge 9 i alt 73 teststeder (PCR+hurtigtest) ud af 209 teststeder på landsplan.

Samtidig er den mobile testkapacitet blevet målrettet og begrænset til brug på steder og i situationer, hvor der er et særligt behov. Således køres der ikke længere til kommunale institutioner (fx daginstitutioner). I stedet er der i tæt dialog med kommunerne etableret markant flere faste og semifaste hurtigteststeder og fra uge 10 forventes minimum 10 ekstra hurtigteststeder etableret. Den mobile kapacitet forbeholdes test i forbindelse med lokale smitteudbrud, sekundært test på virksomheder.

Herudover indebærer hovedlinjerne i den nye strategi, at der opbygges egen testkapacitet i dele af uddannelsessektoren. Regionen bistår med test i en overgangsfase frem til uddannelsesinstitutionerne selv kan forestå test (aktuelt i den vestlige del af regionen). Det betyder, at uddannelsesinstitutioner med mere end 5 km til nærmeste teststed, serviceres af Falck (leverandør af hurtigtest). Det samme gælder for efterskoler i en periode på 2-3 uger, hvorefter de selv overtager testopgaven.

Det imødeses, at ungdomsuddannelserne selv overtager testopgaven efter påske. Herefter skal regionerne være behjælpelige med undervisning samt indkøb/distribution af testkits.

Nyt hurtigtestudbud

Et nyt hurtigtest udbud forventes offentliggjort i slutningen af uge 9. Det nye udbud er begrundet i, at tidligere kontrakter er bragt til ophør (helt eller delvist) samt den opskalering af hurtigtest og etablering af fintmasket hurtigtestnetværk, der følger af den nye teststrategi. Med det nye udbud udbydes 200.000 daglige hurtigtest med mulighed for opskalering til 400.000 daglige tests. De nye kontrakter forventes at træde i kraft 1. maj 2021.

Tvangsisolation af COVID-smittede

Ifølge bekendtgørelse om smitteopsporing, undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er det regionens opgave at anvise til en egnet facilitet til tvangsisolation, hvis det ikke er muligt at isolere i eget hjem. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan give en borger påbud om isolation (tvangsisolation).

Region Midtjylland har etableret fire pladser i regi af Regionspsykiatrien Midt i Viborg til tvangsisolation af borgere med ikke-behandlingskrævende COVID-19.

Region Midtjylland løfter opgaven med tvangsisolation i de situationer, hvor det ikke er muligt at tvangsisolere borgeren i eget hjem, plejehjem eller lignende.

Regionen appellerer dog samtidig til, at borgere med demens og andre kognitivt svage borgere, der bor på kommunale institutioner, så vidt muligt isoleres på plejehjemmet/institutionen med henblik på at undgå flytning af borgeren. Det er vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt for disse borgere at være isoleret i kendte omgivelser med personale, de kender og er trygge ved.

Såfremt der er behov for magtanvendelse for at sikre isolationen, er det Politiets opgave. Psykiatrilovens bestemmelser om tvang (f.eks. fastholdelse, aflåsning af døre mv.) finder ikke anvendelse i forbindelse med tvangsisolation. Regionen eller kommunerne har således ikke beføjelser til at udøve tvang i forbindelse med tvangsisolation, men kan få hjælp fra Politiet.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet et indsatskatalog med eksempler på eksisterende tiltag med unge-initiativer i regionen. Der lægges op til en drøftelse af det fortsatte samarbejde om indsatsen.

Op mod 35.000 unge i regionen er hverken i gang med uddannelse eller i beskæftigelse. Derfor står kommunerne (KKR Midtjylland), De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Østjylland og Vestjylland samt Region Midtjylland sammen om den fælles ambition, der sikrer samarbejde på tværs. Der er bl.a. udarbejdet et indsatskatalog, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Som led i samarbejdet, er der også blevet aftalt et fælles ungetopmøde mellem partnerne den 8. juni 2021. Her vil der være fokus på at få hørt unge fra målgruppen igennem oplæg og workshops samt at få drøftet løsninger og gode initiativer på problematikken. I arbejdsgruppen, bestående af repræsentanter fra de tre parter, arbejdes der videre med rammerne og tematikkerne for dagen. Der inviteres bredt ud, og der forventes op mod 200 deltagere, ligesom der arbejdes på beskæftigelsesministerens deltagelse.

På mødet i KKR Midtjylland den 1. februar 2021 blev der drøftet temaer til ungetopmødet. Her blev inklusion af unge med psykiske diagnoser, FGU-området samt erhvervslivets rolle (særligt med fokus på ufaglærte jobs som indgangsdør til uddannelse og arbejdsmarked for målgruppen) nævnt som oplagte fokusområder, som rammer inden for målgruppen.

Kontaktudvalget ser frem til ungetopmødet. Derefter drøftes det, om der skal tages flere initiativer.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Indsatskatalog på ungeområdet
• Fælles ambition på ungeområdet - KKR, AMK & Region Midtjylland

Region Midtjylland har udarbejdet en strategi for sundheds- og psykiatrihuse, som netop er sendt i høring. Strategien skal give retning for den fremtidige udvikling af sundheds- og psykiatrihusene i regionen.

Det indgår i Region Midtjyllands budgetforlig 2021, at der skal udarbejdes en strategi for sundhedshuse i Region Midtjylland, der skal sætte pejlemærkerne for den fremtidige udvikling af sundhedshusene. Rammen for det nære sundhedsvæsen, herunder sundheds- og psykiatrihuse, er Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan samt Sundhedsaftalen. Der er desuden i budgetforlig 2021 afsat 10 mio. kr. til anlæg i 2021 samt 4 mio. kr. årligt til drift (varige midler) til sundhedshuse.

Der foreligger et høringsudkast til strategien, som er sendt i høring ultimo februar 2021.

Rammen for strategien for sundheds- og psykiatrihuse

Strategien skal bidrage til at realisere visionen i sundheds- og hospitalsplanen om, at Region Midtjylland vil stå i spidsen for et venligt og imødekommende sundhedsvæsen, der leverer sammenhængende og koordineret somatisk og psykiatrisk behandling og pleje af høj kvalitet, som borgeren kan føle sig tryg ved, og som understøtter geografisk og social lighed i sundhed.

Strategien tager afsæt i pejlemærker fra Sundheds- og hospitalsplanen om, at udviklingen af sundheds- og psykiatrihuse skal ske i et tæt og forpligtende samarbejde med kommune, praksisydere, civilsamfund og borgere, med afsæt i den lokale befolknings behov og afstand til hospital, med fokus på at styrke sundheden og forebygge sygdomme samt med fokus på en helhedsorienteret tilgang til patientens pleje og helbredelse.

Strategien vil endvidere bygge på de fire visioner i sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland, kommunerne og almen praksis:

• Mere lighed i sundhed – socialt og geografisk
• På borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere sundhed for pengene.

Sundheds- og psykiatrihuse er en del af en samlet indsats i det nære sundhedsvæsen. Strategien skal derfor også ses i det lys og er dermed et delelement af de indsatser, som regionen bidrager med til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Strategien

Region Midtjylland har med Sundheds- og hospitalsplanen samt med Sundhedsaftalen forpligtet sig til en række ambitiøse mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsløsninger i og nær borgerens hjem skal understøtte, at mennesker med sygdom, så vidt muligt, kan fastholde deres hverdag. Flere borgere skal derfor kunne få behandling og pleje i hjemmet eller i nærområdet. På samme tid skal borgerne opleve, at der er sammenhæng i de tilbud, de modtager, uanset om det er behandling, pleje eller palliativ indsats. Tilbud i det nære er både i borgerens eget hjem, via mobile tilbud, telemedicin og i regi af sundhedshuse mm. Sundheds- og psykiatrihuse udgør en del af den samlede indsats i Region Midtjylland for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Region Midtjylland sætter med strategien skarpt på den videre udvikling af sundheds- og psykiatrihuse, som en del af det nære sundhedsvæsen.

Region Midtjylland ser et stort potentiale i at udbygge og videreudvikle sundheds- og psykiatrihuse i samarbejde med kommuner, praksissektor og civilsamfund, hvilket skal ske i et forpligtende samarbejde og under forudsætning af en række hensyn.

Strategien adresserer hensynene i den videre udvikling af sundheds- og psykiatrihuse. Når en regional funktion placeres i et sundhedshus, skal det være i en balance mellem borger, faglighed og økonomi. Det betyder, at der skal være hensyn til patientgrundlaget for at sikre, at flest mulige borgere får gavn af det givne tilbud, samt at der skal være høj faglig kvalitet - hvis en funktion er placeret i et sundhedshus, skal det være med den samme faglige kvalitet som på hospitalet. Derudover bør der tages hensyn til økonomien. Region Midtjylland har desuden satellitfunktioner fx jordemoderkonsultationer og blodprøvetagning i en række kommuner. Region Midtjylland ser et stort potentiale i at udbygge og videreudvikle sundhedshuse i samarbejde med kommuner, praksissektor og civilsamfund.

Region Midtjylland ønsker desuden, at der i sundhedshusene sker en tættere kobling mellem tilbud i somatikken og tilbud i psykiatrien og ønsker at bringe mere psykiatrisk behandling tættere på borgerne – blandt andet ved at få flere psykiatriske tilbud i eksisterende sundhedshuse. Patienter med både somatiske og psykiatriske problemstillinger skal opleve et tilbud, der hænger sammen. Den videre udvikling af nære psykiatriske tilbud herunder psykiatrihuse vil fortsat i høj grad bero på lokale forhold, patientgrundlaget og øvrige nære tilbud - f.eks. udgående teams.

Der lægges bl.a. i strategien op til, at der etableres flere sundhedstilbud i sundhedshuse, hvor det giver mening. Der kan fx tages afsæt i; a) sårbare borgere, som fx på grund af afstand til hospitalet, har svært ved at komme til behandling og opfølgning på hospitalet, b) grupper af patienter, som har forholdsvis mange kontakter til sundhedsvæsenet, c) grupper af patienter, hvor patientvolumen er tilstrækkelig stor til fx regelmæssige ambulatoriespor.

Inddragelse i forhold til strategi for sundheds- og psykiatrihuse

Der har udover de indledende politiske drøftelser om en strategi for sundheds- og psykiatrihuse været en løbende inddragelse af samarbejdsparter, som har haft mulighed for at give input og bemærkninger til arbejdet med strategien. Der er bl.a. blevet afholdt en faglig workshop med repræsentation af fagpersoner fra hospitalerne, den regionale styregruppe for udarbejdelse af strategien, almen praksis, kommunale repræsentanter samt udvalgsmedlemmer fra udvalg for nære sundhedstilbud. Derudover har sundhedsstyregruppen, praksisplanudvalget, sundhedskoordinationsudvalget og patientinddragelsesudvalget haft mulighed for at give input til udarbejdelsen af strategien.

Proces

Processen frem mod den endelige godkendelse af strategi for sundheds- og psykatrihuse:

• Februar 2021: Høringsudkast behandles i regionsrådet med henblik på at sende udkastet i åben høring hos relevante samarbejdsparter, herunder alle 19 kommuner
• Marts-april 2021: Høringsperiode
• Juni 2021: Behandling af høringssvar samt godkendelse af strategi i regionale udvalg og regionsrådet.

Kontaktudvalget tog orienteringen til efterretning.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Høringsversion Strategi for sundheds- og psykiatrihuse

Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog den 27. januar 2021 "Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed 2030".

Med bæredygtighedsstrategien tages et vigtigt skridt mod en bæredygtig fremtid og indfrielse af FN's verdensmål. Klimaforandringer og ressourcemangel udfordrer i disse år jordens befolkning og skaber krav om handling. Region Midtjylland vil være en del af løsningen og arbejder gennem strategien med bæredygtighed i organisationen. Et led i strategien er opstilling af ambitiøse målsætninger, som der løbende følges op på.

Visionen i bæredygtighedsstrategien er, at Region Midtjylland i 2030 vil være en cirkulær region med bæredygtige indkøb, genbrug, genanvendelse, vedvarende energi og minimalt forbrug. I 2050 vil regionen være CO2-neutral.

Missionen med strategien er at integrere bæredygtighed i kernen af Region Midtjyllands serviceydelser og øvrige drift, så den bæredygtige omstilling skaber værdi og bliver en væsentlig drivkraft i udviklingen af regionen til gavn for miljøet, borgere og ansatte.

Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde mellem hospitalernes tekniske og kliniske afdelinger, stabe og fællesfunktioner, ligesom eksterne samarbejdspartnere er blevet inddraget. Strategien vil fremadrettet blive indarbejdet i den daglige drift og kræver medarbejdere og politisk opmærksomhed, samt investering.

Målsætningerne i bæredygtighedsstrategien

Med strategien opstilles der målsætninger inden for fire områder. De konkrete målsætninger ses i vedlagte. Målsætningerne omhandler:

1. Cirkulær økonomi

Regionen stiller krav til og samarbejder med leverandørerne om at tænke og handle bæredygtigt. Regionen vil reducere forbruget og klimaaftrykket fra de produkter, regionen bruger. Regionen vil skabe mindre affald og øge genanvendelsen af ressourcer.

2. El, vand og varme

I 2030 vil regionen udelukkende bruge vedvarende energi til driften af regionens hospitaler, institutioner mm. og understøtte omstillingen til et samfund, som ikke bruger fossile brændsler. Regionen vil fortsat have fokus på effektiv og bæredygtig drift af regionens bygninger.

3. Transport, logistik og mobilitet

Regionen vil reducere klimaaftrykket fra transport af varer, patienter og medarbejdere ved at minimere antallet af kørte km og omstille til grønne drivmidler som biogas, biodiesel, brint og el.

4. Social ansvarlighed

Regionen vil være en attraktiv og socialt ansvarlig arbejdsplads med et bæredygtigt arbejdsmiljø og en mangfoldig personalesammensætning.

Bæredygtighedsstrategien udspringer bl.a. af regionens Agenda 21 forpligtigelse i Planloven.

Kontaktudvalget tog orienteringen til efterretning.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Strategi for bæredygtighed 2030