Sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngerne holder fællesmøde om fælles ambitioner for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Under dette punkt deltager medlemmerne af Sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngerne (borgmestre, PLO-Midtjylland og regionsrådsmedlemmer).

Formålet med punktet er en fælles drøftelse af ambitioner for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og hvordan vi i samspil mellem sundhedsklynger og Sundhedssamarbejdsudvalget lykkes med at indfri ambitionerne.

Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Samtidig skal aftalen understøtte sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Sundhedsaftalen fastsætter gennem visioner, prioriterede indsatsområder, målsætninger og bærende principper for samarbejdet en fælles politisk retning for arbejdet med udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Vi er i gang med at udmønte Sundhedsaftalen 2019-2023. Samtidig er vi i gang med at forberede den næste sundhedsaftale, der skal træde i kraft den 1. januar 2024. Sundhedssamarbejdsudvalget er ansvarlig for at udarbejde et udkast til sundhedsaftale, som skal godkendes i byrådene og regionsrådet. I november udsender Sundhedssamarbejdsudvalget et debatoplæg med udvalgets bud på de væsentligste indsatsområder i den næste sundhedsaftale.

Punktet indledes med et kort indlæg fra formandskabet for Sundhedssamarbejdsudvalget (Anders Kühnau og Ulrik Wilbek) om udvalgets indledende drøftelser i forhold til udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og den næste sundhedsaftale. Herunder en særlig opmærksomhed på den nære psykiatri.

Herefter lægges der op til drøftelse i plenum med afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad er vi optagede af i forhold til udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen?
• Hvad er vores ambitioner i forhold til den nære psykiatri? Hvordan bringer vi det tværsektorielle samarbejde i den nære psykiatri på niveau med samarbejdet om somatikken?
• Hvordan kan vi samarbejde godt om udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – i og på tværs af sundhedsklyngerne?

Indstillingen blev godkendt.

Borgmestrene Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, Hans Østergaard, Ringkjøbing-Skjern Kommune, H.C. Østerby, Holstebro Kommune og Marcel Meijer, Samsø Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomien i den kollektive trafik er presset. Dels er der færre passagerer, der bruger den kollektive trafik (og markant færre under pandemien), og dels er driftsudgifterne stigende, blandt andet som følge af stigende brændstofpriser, renter m.m.

Regionen og kommunerne er pressede på økonomien til den kollektive trafik. Stigende brændstofpriser og faldende passagerindtægter gør, at der skal bruges flere og flere midler for at opretholde det serviceniveau, vi kender i dag.

Midttrafiks høringsbudget beskriver en økonomisk udfordring i 2023 på 312 mio. kr. Kommunernes andel af merudgifter og manglende indtægter udgør 200 mio. kr., som falder meget forskelligt fra kommune til kommune. Hårdest ramt er de kommuner, som har omstillet by- og lokalruter til bæredygtige drivmidler.

Regionens andel udgør 112 mio. kr. før indregning af pris- og lønudviklingen og den regionale andel af indtægtsdelingsmodellen og den siddende patientbefordring. Priserne på især el, gas og HVO biodiesel stiger voldsomt, og idet en tredjedel af de regionale ruter kører med bæredygtige drivmidler, presses økonomien yderligere.

Regionen bruger ca. 65 % af budgettet for Regional Udvikling på kollektiv trafik, og hvis denne andel stiger, vil det være på bekostning af indsatsen på jordforurening m.m.

Regionen har bedt Midttrafik om at påbegynde et katalog, som bringer balance i økonomien. Samtidig har regionen fået udarbejdet en rapport fra COWI, der analyserer ruteøkonomien og opstiller scenarier for, hvordan flest mulige borgere kan transporteres for de midler, der er til rådighed.

Der ligger en stor fælles udfordring i at opretholde et acceptabelt serviceniveau i den kollektive trafik i årene frem. Den nuværende forretningsmodel er uholdbar og ikke bæredygtig. Det er en strukturel udfordring, at for få bruger den kollektive trafik.

Der er åbenlyst brug for at gentænke den kollektive trafik med fokus på mobilitet – at de relevante aktører sikrer borgerne den fleksibilitet og mobilitet, der er brug for i dagens Danmark, hvor samfundet har bevæget sig væk fra, at et busnet er løsningen på borgernes mobilitet.

Regionen vil invitere kommuner, trafikselskabet, videninstitutioner og andre relevante til at drøfte, hvordan parterne i fælleskab kan skabe bedst mulig mobilitet for de midler, der er til rådighed. Der er allerede etableret et mobilitetsamarbejde på administrativt plan, som kunne være platformen for dette samarbejde.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmestrene Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, Hans Østergaard, Ringkjøbing-Skjern Kommune, H.C. Østerby, Holstebro Kommune og Marcel Meijer, Samsø Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsformanden og KKR-formandskabet har i april 2022 aftalt, at kontaktudvalget skal have en temadrøftelse om fuldtidsindsatsen. Der lægges op til erfaringsudveksling og dialog om arbejdet med fuldtidsindsatsen i kommuner og region.

I 2020 aftalte Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner, på baggrund af manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren, en stor fælles indsats for at sikre, at en større andel af de regionale medarbejdere kommer på fuldtid. Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfælleskabet aftalte ligeledes i 2020 en ambitiøs indsats for at øge andelen af fuldtidsansatte og har udpeget 26 kommuner til at være frontløbere.

COWI-analysen fra 2022 om behovet for personale i fremtiden indikerer, at en stor del af de nuværende og kommende rekrutteringsudfordringer vil kunne mindskes væsentligt, hvis flere medarbejdere i både kommuner og region arbejder på fuld tid. Kommunerne og Region Midtjylland m.fl. har foranlediget analysen.

Der lægges op til erfaringsudveksling og dialog om arbejdet med fuldtidsindsatsen i kommuner og region, herunder hvordan der er sat politisk fokus på emnet. Sekretariatschef hos Koncern HR i Region Midtjylland, Jakob Olesen, vil på mødet give en kort indflyvning til drøftelsen.

Baggrundsinfo om indsats, resultater og erfaringer i Region Midtjylland

I Region Midtjylland har der siden 2014 været en politik for fuldtid, og i forlængelse af aftalen i 2020 er der i regionen sat endnu mere fokus på at forsøge at få en større andel af de ansatte til at arbejde fuld tid. Målet er at 8 ud af 10 er fuldtidsansat. I forlængelse af aftalen besluttede regionsrådet, at alle stillinger som udgangspunkt skal slås op på fuldtid samt at give plejepersonale ret til at få en fuldtidsansættelse på hospitalerne og i Psykiatri. Det blev med beslutningen også pointeret, at det er vigtigt, at arbejdet med at forsøge at øge antallet af fuldtidsansatte skal ske på en balanceret måde, hvor der også tages hensyn til den enkeltes behov/ønsker, jf. regionens livsfasepolitik. Dette inkluderer eksempelvis mulighed for nedsat tid i en livsfase, gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet/seniorordninger samt ansættelser på særlige vilkår med lavere timetal (fleksjob mv.). Dette for også at understøtte, at medarbejderne skal have lyst til og kunne holde til at forblive på arbejdsmarkedet gennem et langt arbejdsliv.

Udviklingen følges og drøftes løbende i regionen med afsæt i data - både politisk og i ledelses- og MED-systemet. Den seneste opgørelse fra Region Midtjylland viser, at ca. 69 % nu er ansat på fuld tid, og ca. 86 % har en ansættelse med mindst 32 timer om ugen.

De hidtidige erfaringer fra indsatsen i regionen har vist, at det er vigtigt med en balanceret tilgang, hvor der fortsat tages individuelle hensyn til medarbejdernes ønsker og behov for at sikre fortsat tilknytning, rekrutteringsmuligheder, godt arbejdsmiljø mv. Samtidig er der i dialogerne om fuldtidspolitikken også sat fokus på de mange fordele, der er forbundet med fuld tid, som blandt andet er med til at sikre:

• Bedre faglig kvalitet
• Forsørgelsesgrundlaget for enlige
• Større livsindkomst og pension
• Mere ligestilling mellem køn.

Med hensyn til de fordele der handler om økonomi, kan den nuværende prisudvikling i samfundet måske være med til, at der i den kommende tid vil være en øget interesse blandt deltidsansatte medarbejdere om at komme op i tid.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmestrene Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, Hans Østergaard, Ringkjøbing-Skjern Kommune, H.C. Østerby, Holstebro Kommune, Marcel Meijer, Samsø Kommune og Mads Jakobsen, Stuer Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet et udkast til et samarbejdsoplæg om styrket dialog mellem kommunerne og Region Midtjylland om styrket dialog på uddannelsesområdet.

På kvartalsmødet i april 2022 blev det aftalt at udarbejde et samarbejdsoplæg om de områder inden for uddannelsesområdet, som både region og kommuner har berøring med.

Der er vedlagt udkast til samarbejdsoplæg om styrket dialog mellem kommunerne og Region Midtjylland på uddannelsesområdet med bilag.

Der er i oplægget taget udgangspunkt i det arbejde og den dialog, der allerede foregår på områderne.

Indstillingen blev godkendt.

Borgmestrene Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, Hans Østergaard, Ringkjøbing-Skjern Kommune, H.C. Østerby, Holstebro Kommune, Marcel Meijer, Samsø Kommune og Mads Jakobsen, Stuer Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast - Styrket dialog på uddannelsesområdet
• Udkast - Bilag aftale om styrket dialog på uddannelsesområdet

Det er aftalt, at der på kontaktudvalgets halvårlige møder gives en orientering om fremdrift i DK2020 Midt. På baggrund af orienteringen lægges der op til en drøftelse af muligheden for yderligere at styrke og udnytte de fælles potentialer og løsninger på tværs af kommunerne og regionen.

Usikkerheden og kompleksiteten i klimaudfordringerne samt de mange mulige løsninger gør det umuligt for én aktør at løse dem. Særligt hvis der skal være opbakning til de indsatser som iværksættes lokalt og regionalt. Derfor er behovet for samarbejde på tværs af det offentlige og med det private større end nogensinde før. DK2020 partnerskabet har vist sig at være en effektiv platform for netop dette, hvor kommuner og regioner har kunnet nytænke og accelerere omstillingen ved at dele viden og finde løsninger sammen. Dette både inden for forebyggelse og tilpasning til klimaforandringerne.

KKR Midtjylland og Region Midtjylland har med partnerskabet DK2020 Midt skabt et godt fundament for arbejdet i DK2020 og har blandt andet bidraget til:

• Øget kvalitet og ejerskab i kommunernes handleplaner. Eksempelvis via faglig sparring til kommunerne om datagrundlag, mulige virkemidler og tiltag samt rådgivning i forhold til bred involvering og ejerskab i de kommunale klimaplaner (internt som eksternt).
• Konkret sparring, gennemlæsninger og vejledning i Climate Action Planning Frameworket (CAPF) og udarbejdelse af klimahandleplaner, så de stemmer overens med et internationalt niveau og de ambitiøse målsætninger i Parisaftalen.
• Videndeling og netværksopbygning. Herunder sikring af en høj grad af videndeling, ideudvikling, samt styrket samarbejdet på tværs af kommunerne i den regionale geografi.
• Dertil har Region Midtjylland blandt andet leveret Energi- og Klimaregnskaber, Business as Usual (BAU) scenarier samt et virkemiddelkatalog og en række analyser til kommunerne. Derudover kortlægning og virkemidler for tørke, hede og vind. Dette tilsammen danner fundamentet for kommunernes DK2020 indsats.
• Endvidere er der trukket på regional ekspertise i forbindelse med regnskaber, tal og forståelse af Climate Action Planning Frameworket (CAPF).

Fremdrift i DK2020 Midt

Mens de midtjyske pilotkommuner er ved at implementere deres DK2020 klimaplaner, er runde 1-kommunerne gået ind i den afsluttende politiske dialog omkring visioner, målsætninger og tiltag.

Runde 2-kommunerne er i fuld gang med at udvikle deres klimaplaner og aktørinvolvering. Status for de 19 kommuner er følgende (deadline for udarbejdelse af DK2020-klimaplan i parentes):

• Fire pilotkommuner: Lemvig, Randers, Samsø, Aarhus (godkendte DK2020-klimaplaner, som de er ved at implementere)
• Otte runde 1-kommuner: Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skive og Viborg (deadline den 17. oktober 2022)
• Syv runde 2-kommuner: Holstebro, Ikast-Brande, Norddjurs, Silkeborg, Skanderborg, Struer og Syddjurs (deadline den 15. juni 2023).

DK2020 efterliv – fra plan til handling

Selvom kommunerne i 2023 vil stå med færdige og politisk vedtagne DK2020 klimahandleplaner, er der imidlertid fortsat en række problematikker, som kalder på løsninger i fællesskab:

• Der er en stor manko i kommunernes planer, særligt i forhold til landbrug og transportsektoren
• Lovmæssige barrierer, der spænder ben for virkemidler og hurtig omstilling
• Manglende data og viden om at arbejde med de forbrugsbaserede udledninger
• Klimaet går ud over kommunegrænserne, vi skal i højere grad tænke på tværs
• Vand løber på tværs af kommune- og regionale grænser, og dertil vil hede, tørke og vind skabe udfordringer fremadrettet
• Der er ikke ét problem eller én løsning på klimaudfordringerne – planerne forudsætter et bredt samarbejde og kontinuerlig monitorering, evaluering og revision.

Klimaudfordringernes størrelse og kompleksitet samt behovet for klimahandling er kun blevet tydeligere med DK2020. Der er brug for løsninger nu og her og på længere sigt, og løsningerne findes bedst i samarbejder og på tværs af kommuner og regioner. Derfor er der påbegyndt nationale forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening, de danske regioner og RealDania om en videreførelse det unikke DK2020 partnerskab – efter projektets afslutning i 2023.

Der lægges på mødet op til en drøftelse mellem kommunerne og Region Midtjylland om muligheden for flere koordinerende tiltag i regi af KKR's Klimastrategi og DK2020 Midt. Dette for at realisere de fælles potentialer og behov, der ses på tværs af kommunerne, KKR Midtjylland og Region Midtjylland også efter DK2020's afslutning i 2023.

Indstillingen blev godkendt.

Derefter spørgsmål til status for AVT-behandling i regionen.

Borgmestrene Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, Hans Østergaard, Ringkjøbing-Skjern Kommune, H.C. Østerby, Holstebro Kommune, Marcel Meijer, Samsø Kommune og Mads Jakobsen, Stuer Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kontaktudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.