Der orienteres om aktiviteterne i forbindelse med indsatsen mod COVID-19.

Testaktivitet

I Region Midtjylland har COVID-19-testning hidtil været forankret i to overordnede testspor; henholdsvis sundhedssporet (podestationer på/ved de fem akuthospitaler) samt samfundssporet (teststationer i regi af Testcenter Danmark beliggende i Aarhus, Gødstrup og Viborg samt et underliggende mobilt testnetværk). Analyserne af test i sundhedssporet foretages på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, mens analyserne af test i samfundssporet foretages af Statens Serum Institut.

Der arbejdes i Region Midtjylland på en sammenlægning af de to testspor, hvilket er nærmere beskrevet nedenfor.

Ventetider

Der har været lange ventetider til test i samfundssporet i en periode. Årsagen har været smitteudbrud forskellige steder i Danmark, hvor analysekapaciteten i samfundssporet blev allokeret til andre regioner, således at Region Midtjylland har haft væsentligt færre tider til test i samfundssporet, hvor der på kort tid blev skaleret fra 10.000 tests om dagen til 3.800 tests om dagen. Region Midtjylland har dog siden fået 600 tests mere og har pr. den 5. oktober 2020 fået opjusteret analysekapaciteten fra 4.400 tests til 8.400 tests om dagen. I lyset af knaphed på test har regionen fortsat fokus på kontinuerligt at sikre tilstrækkeligt med tider til nære kontakter i samfundssporet.

De lange ventetider har givet en lang række gener for befolkningen, men samtidig har det også været vanskeligt for Region Midtjylland og testcentrene at planlægge og drifte tests, når der løbende justeres på kapaciteten. Der vil dog nu løbende blive opjusteret på analysekapaciteten i samfundssporet, og derved er det en national forventning, at der ikke fremadrettet opstår ventetid.

Derudover opleves der også forlængede svartider ved test i sundhedssporet, hvor det har været vanskeligt for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling at leve op til målsætningen om, at 80 % af borgerne skal have svar indenfor 24 timer. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er dog i gang med en større robustgørelse af analysekapaciteten.

Sammenlægning af sundhedsspor og samfundsspor, herunder robustgørelse af test- og analysekapaciteten

Regionsrådet gav i august 2020 en anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. til udbygning af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling samt afsatte en ramme på 15,5 mio. kr. til indkøb af analyseudstyr. Denne beslutning blev truffet med henblik på en permanent understøttelse af robustgørelsen af analysekapaciteten i Region Midtjylland.

Af hensyn til robustheden og en bred geografiske dækning af smitteopsporing og test i regionen etableres desuden syv faste testcentre, hvor det er muligt at booke tider til test i begge testspor. Disse faste testcentre oprettes i pavilloner, som placeres i umiddelbar nærhed til og drives af Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalerne i Randers, Viborg, Horsens, Herning, Silkeborg og Holstebro. Hospitalerne har driftsansvaret for testcentrene, men understøttes af TestCenter Danmark. Testsporene samles således i følgende byer:

• Viborg
• Silkeborg
• Aarhus
• Horsens
• Randers
• Holstebro
• Herning

Testcentrene får ansvar for drift af en række testsatellitter med tidsbestilling ved fx sundhedshuse. For nuværende planlægges med faste testsatellitter i de regionale sundhedshuse i Skive, Ringkøbing, Lemvig, Grenaa og Skanderborg.

Derudover tilknyttes mobile testenheder til hvert af de syv testcentre. De mobile enheder indgår som beredskab og kan indsættes til test ved smitteudbrud efter behov. De tilbyder test uden tidsbestilling til borgere uden symptomer. Disse mobile testenheder skal også indgå som kapacitet til test ved virksomheder til støtte i andre regioner samt i forbindelse med test ved grænseovergange.

Opbygning og løbende ibrugtagelse af det robuste test-setup i Region Midtjylland er påbegyndt i uge 41 med opbygning af Testcenter Horsens. Herefter følger opbygning af de øvrige testcentre, således at alle syv testcentre forventes opført og ibrugtaget i løbet af uge 47.

Systematisk test af sundhedspersonale

Region Midtjylland er i gang med planlægning af udrulningen af tilbud om systematisk test af kommunalt og regionalt sundhedspersonale med patient- og borgerkontakt med faste intervaller. Ved normal kontakt tilbydes test hver 6. uge. I afdelinger og på institutioner med særligt sårbare patienter/borgere samt afdelinger, hvor risikoen for smitte skønnes højere, intensiveres testningen således, at der tilbydes test hver 2. uge.

Den konkrete testning i kommunen foretages som udgangspunkt på arbejdspladsen. Medarbejdere fra regionen vil oplære udvalgte kommunale medarbejdere i podning, således de kan oplære det øvrige personale, der skal foretage systematisk podning af de kommunale medarbejdere.

Implementeringen af den systematiske test har været forsinket af, at Region Midtjylland har haft en begrænset kvote af analysekapaciteten. Udrulningen forventes er igangsat i uge 43 med indfasning i resten af oktober og november.

Fremtidige smitteudbrud i kommunerne

Ved fremtidige smitteudbrud i en kommune skal kommunen i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed indkalde den Lokale Beredskabsstab. Der vil i den forbindelse ske en konkret lokal koordinering i forhold til, hvilke indsatser og tiltag der skal foretages, herunder om der fx skal tilkaldes en mobil testenhed. Da der i en periode har været begrænsninger på, hvor mange test der samlet må gennemføres i Region Midtjylland, vil det også være i regi af denne koordinering, at der foretages en prioritering af tests.

Aktivitet på hospitalerne

Generelt ses en normalisering af aktiviteten på hospitalerne i Region Midtjylland.

Alle hospitaler afvikler i løbet af efteråret udsat aktivitet fra foråret. Hospitalerne har dog ikke selv kapacitet til at afvikle al aktivitet. Patienterne tilbydes derfor i vid udstrækning at komme på privathospital i de tilfælde, hvor regionen ikke selv kan afvikle aktiviteten. Generelt er forventningen, at aktiviteten stort set er afviklet i løbet af 2020.

Det nationale DK2020 partnerskab er blevet suppleret med en regional samarbejdsaftale, som beskriver den lokale ramme for arbejdet. Heri beskrives det blandt andet, at regionsrådsformanden og KKR-formandskabet fungerer som den politiske styregruppe.

Realdania, Concito, C40 byerne, KL og regionerne har indgået en partnerskabsaftale om klimaplaner for hele Danmark.

Der er i forbindelse med DK2020 partnerskabet udarbejdet en regional aftale mellem KKR Midtjylland og Region Midtjylland, som operationaliserer partnerskabet regionalt.

Samarbejdsaftalen skal understøtte kommunernes arbejde med en fælles metode og en faciliteret proces til at udarbejde klimahandlingsplaner, der er kompatible med Parisaftalens målsætninger. Endvidere skal aftalen sikre en udbygning og styrkelse af netværk på klimaområdet i regionen, hvor klimaet står højt på den politiske dagsorden. Med aftalen udvikler vi i samarbejde et fælles netværk, der styrker fælleskommunale og regionale klimakompetencer og sammen udvikler løsninger til gavn for klimavenlig udvikling i regionen.

Aftalen løber fra den 16. september 2020 og indtil den 30. juni 2023.

Samarbejdsaftalen skitserer en tredelt organisering af projektet med en regional politisk styregruppe, en regional administrativ styregruppe og et fælles projektsekretariat.

Den regionale politiske styregruppe har ansvar for at sikre projektets politiske forankring blandt deltagerkommunerne og regionen. Regionsrådsformanden og KKR-formandskabet fungerer som den politiske styregruppe med kvartalsvise møder i regi af den eksisterende kvartalsmødestruktur.

Den regionale administrative styregruppe består af kommunale og regionale fagchefer, og det fælles projektsekretariat er i aftalen beskrevet ud fra to lokationer i Viborg og Aarhus.

Indlæg fra Central Denmark EU-Office

Lars Holte Nielsen vil under dagsordenspunktet give et indlæg omkring aspekter i EU's Green Deal, der kan have relevans lokalt og regionalt samt perspektivere det til DK2020 samarbejdsaftalen.

• DK2020 for hele Danmark
• Samarbejdsaftale KKR - Region Midtjylland

Region Midtjylland og Midttrafik har fået udarbejdet en analyse af den regionale kollektive trafik, som skal danne grundlag for en ny strategi og handleplan for omstilling af den regionale kollektive trafik til bæredygtige teknologier.

Cowi har i en analyse, der er udarbejdet for Region Midtjylland og Midttrafik, belyst muligheder for at indfase bæredygtige teknologier i den regionale bustrafik frem mod 2030. På baggrund af analysen har regionsrådet i august 2020 bedt Midttrafik udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel. Hovedkonklusionen er:

• kort forlængelse (ca. 2-4 år) af eksisterende kontrakter med HVO-biodiesel,
• udbud med HVO-biodiesel, korte kontrakter for afklaring af mulighed for biogas,
• udbyde gas på lange kontrakter (12 år) af hensyn til lang afskrivningsperiode for busser og tankningsanlæg,
• el-busser vil på nuværende tidspunkt kun kunne anvendes på korte regionale busruter.

Derudover forventes regionsrådet at vedtage en bæredygtighedsstrategi i oktober 2020, som indebærer, at den regionale kollektive trafik er CO2-neutral i 2030.

Danske Regioner og Transport- og Boligministeriet er i gang med at indgå aftaler om regionale klimasamarbejder inden for den kollektive trafik, intern transport, patienttransport og ambulancer.

Muligheder for samarbejder mellem kommuner og region

I de kommende år skal både kommunal og regional kollektiv trafik i nye udbud. Der vil være gode synergimuligheder ved at sammentænke disse udbud.

Der er på embedsmandsplan aftalt at fortsætte mobilitetssamarbejdet, hvor bl.a. bæredygtig omstilling vil være et emne. Det vil derfor være relevant at have fokus på udbud af buskørslen i kommuner og region. I god tid inden de enkelte udbud i et område skal der ved forudgående drøftelser mellem region og kommuner foregå en afklaringsproces om valg af, hvilke bæredygtige drivmidler der skal udbydes. Midttrafik skal inddrages og forventes at levere input til drøftelserne.

Hensigten er flersidet. Først og fremmest drejer det sig om at høste stordriftsfordele ved koordinerede udbud og med henblik på at kunne udnytte eventuelle fælles tankningsfaciliteter. Endvidere sendes et fælles grønt signal til aktører på markedet, dvs. busselskaber, busleverandører, gasselskaber, elselskaber m.fl. om grøn omstilling af bustrafikken på tværs af kommuner og region.

Samarbejdet kan også udvides til at omfatte kommunernes og regionens egne vognparker (hjemmepleje, renovation, transport af varer, prøver, udstyr mv.).

En fælles strategi for grøn omstilling af den kollektive trafik kan indgå i regi af de igangværende planer om at etablere mobilitetssamarbejder på tværs af kommuner og region.

• Scenarier for grøn omstilling af de regionale busser
• Analyse af grøn omstilling for de regionale busser

Kontaktudvalget orienteres om overvejelserne om, hvordan et fremtidigt samarbejde om at fremme mobiliteten i hele regionen kan organiseres.

Kontaktudvalget godkendte på møde den 17. juni 2020, at der skulle tages initiativ til at styrke samarbejdet på mobilitetsområdet mellem kommunerne og regionen, hvor det giver god mening.

Det skal ske på forskellige planer – dels i fællesskaber, hvor alle deltager og dels i grupper, hvor kun nogle af kommunerne deltager sammen med regionen og evt. Midttrafik.

Den fælles overligger for samarbejdet er at udvikle bæredygtige, digitale og sammenhængende mobilitetsløsninger i den midtjyske region.

Formandskabet for styregruppen på infrastrukturområdet, der har til opgave at udarbejde et forslag til kommissorium for det videre mobilitetssamarbejde, foreslår, at det fremtidige samarbejde om mobilitet forankres i en i administrativ styregruppe bestående af en direktør og en vicedirektør fra Region Midtjylland, fire kommunale direktører og direktøren for Midttrafik.

Styregruppen skal have til opgave at fastlægge de overordnede rammer for mobilitetssamarbejdet og opstille mål for de fælles initiativer, der kan bidrage til at sikre bæredygtige og digitale mobilitetsløsninger.

Styregruppen skal desuden medvirke til at skabe et overblik over forskellige mobilitetssamarbejder i den midtjyske region og afrapportere til Kontaktudvalget.

Endelig kan styregruppen igangsætte analyser samt kortlægge mobilitetsmønstre, der kan underbygge de enkelte aktiviteter. Styregruppen mødes mindst to gange årligt forud for møderne i Kontaktudvalget.

Det foreslås, at der, forud for at der igangsættes nye projekter og initiativer, afholdes halvårlige/årlige dialogmøder, hvor repræsentanter for alle kommuner inviteres til, sammen med repræsentanter fra Region Midtjylland og Midttrafik, at tage del i prioriteringen og kvalificeringen af mobilitetssamarbejdet.

Dialogmøderne skal bidrage til at skabe et fælles ejerskab, og der kan evt. inviteres folk "udefra" til at komme med inspirationsoplæg.

En række eksisterende samarbejder om udviklingen af mobiliteten fortsætter som planlagt og melder ind til sekretariatet for styregruppen om de resultater og erfaringer, der er opnået ved samarbejdet. Dette skal være med til at sikre et bedre fælles vidensgrundlag. Desuden kan der igangsættes nye samarbejder om forskellige aspekter af mobilitet.

I forhold til den tidsplan, som blev fremlagt på mødet i Kontaktudvalget den 17. juni 2020, er arbejdet blevet forsinket på grund af Corona. Derfor foreslås, at Kontaktudvalget bemyndiger regionsrådsformanden og KKR's formandskab til at godkende kommissoriet for det styrkede mobilitetssamarbejde.

Der orienteres om indholdet i Region Midtjyllands budget for 2021 og desuden skitseres udvalgte samarbejdsflader mellem regionen og kommunerne på de forskellige områder.

Den 23. september 2020 blev budget 2021 for Region Midtjylland godkendt i regionsrådet. Budgettet er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2021, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 19. august 2020.

Budget 2021 er et vækstbudget, der giver regionen mulighed for at prioritere midler til en række områder, der kan styrke og udvikle Region Midtjyllands sundhedsvæsen. Der bliver flere borgere og ældre borgere i regionen, budget 2021 giver mulighed for at sende knap 90 mio. kr. ud til hospitalerne, og der er midler til en lang række politiske prioriteringer og initiativer.

Sundhedsområdets nettodriftsbudget er på 26.256,6 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i Økonomiaftalen 2021 fastsatte udgiftsramme.

Socialområdets nettodriftsramme er i Budget 2021 fastlagt til 1,108,2 mio. kr. Der er overordnet set tale om en uændret aktivitet og budgetramme. Fokus vil være på udvikling af socialområdet med henblik på at blive så effektivt som muligt. Region Midtjylland skal levere faglige og økonomisk attraktive tilbud.

Regional Udvikling modtager i 2021 546,1 mio. kr. bestående af statsligt bloktilskud og et kommunalt udviklingsbidrag, der i budget 2021 er fastsat til 113 kr. pr. indbygger. Det kommunale udviklingsbidrag blev sammen med en status på budget 2021 præsenteret på kvartalsmødet med KKR-formandskabet den 1. september 2020. På mødet for KKR den 9. september blev fastsættelsen af det kommunale udviklingsbidrag taget til efterretning.

Budgettet for Regional Udvikling overholder ligeledes Region Midtjyllands andel af den fastsatte udgiftsramme i Økonomiaftalen 2021. Rammen for Regional Udvikling i 2021 er en videreførelse af aktivitetsniveauet i 2020, dog med en DUT-regulering på miljøområdet på 6,6 mio. kr. som følge af ekstraopgaver med jordforureninger, der påvirker overfladevand og natur.

For at understøtte bæredygtighedskonsulenternes arbejde på regionens hospitaler, sociale tilbud m.v. afsættes 1 mio. kr. til at styrke aktiviteterne. Herudover videreføres en ramme på 9 mio. kr. til initiativer vedrørende sundhedsinnovation.

Samarbejde mellem regionen og kommunerne

Sundhedsområdet

Der er i budget 2021 prioriteret midler til, at sundhedshusene i Region Midtjylland skal udbygges og videreudvikles, hvori kommunerne spiller en afgørende rolle i samarbejdet omkring patienter og borgere.

Fra 2021 er der også prioriteret midler til udbredelse af socialsygeplejerskeordningen i Region Midtjylland. Socialsygeplejerskerne har viden om udsatte menneskers atypiske adfærd samt faglig indsigt i og kendskab til målgruppen samt regionale og kommunale tilbud til målgruppen. Socialsygeplejerskerne fungerer deraf som bindeled mellem hospitalet og kommunerne og er med til at sikre pragmatiske løsninger for sårbare og udsatte patienter. Med udgangspunkt i gode erfaringer fra Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitetshospital er der i budget 2021 afsat finansiering til at udbrede socialsygeplejerskeordningen til regionens tre øvrige hospitalsenheder.

Socialområdet

Region Midtjylland skal udvikle og styrke sin position som en attraktiv samarbejdspartner for kommunerne i forhold til at forbedre vilkårene for mennesker med handicap, socialpsykiatriske problemstillinger samt socialt udsatte børn og unge.

Regional Udvikling

I forhold til samarbejdet om den regionale udvikling imellem kommunerne og Region Midtjylland, er der fortsat fokus på at opretholde et godt samarbejde om arbejdet med bæredygtighed, klima og den kollektive trafik.

Region Midtjyllands uddannelsespolitik står overfor at skulle fornys. I løbet af efteråret 2020 afholdes en række workshops, der skal bidrage til at frembringe strategiske og langsigtede løsninger på de aktuelle udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet. Den nye uddannelsespolitik forventes vedtaget i januar 2021.

På uddannelses- og kompetenceområdet er der en række udfordringer, der kræver langsigtede og strategiske løsninger. På landsplan vil der være 25.000 færre unge frem mod 2030, hvorefter udviklingen igen vender, og der bliver flere unge. Denne udvikling kan give udfordringer i forhold til at sikre en bred geografisk uddannelsesdækning. Endvidere har der igennem flere år været en lav søgning til erhvervsuddannelserne, og frafaldet på uddannelserne er højt. Antallet af unge, som ikke er i gang med en uddannelse, er også stigende, og 26.000 unge i Region Midtjylland er på offentlig forsørgelse. Derudover ses der en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Disse udfordringer er nogle af de områder, som kan adresseres i en ny uddannelsespolitik.

Proces

For at få flest mulige perspektiver ind i en ny uddannelsespolitik inviterer udvalget for regional udvikling i efteråret 2020 til en række workshops, hvor politikere fra kommuner og regionen, aktører, interessenter og brugere af uddannelsessystemet kan komme med input til uddannelsespolitikken.

Kommunerne inviteres til at deltage i den første workshop vedrørende sammenhæng i uddannelseskæden. Her vil der blive sat fokus på emner, hvor kommuner og regionen har fælles berøringsflader og fælles udfordringer, og hvor det er vigtigt at få inddraget kommunernes synspunkter i det videre arbejde. Det drejer sig primært om følgende emner: udvikling af STEM-og sprogkompetencer, gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, indsatser for socialt udsatte unge og faldende ungdomsårgange med udfordringer for den geografiske uddannelsesdækning til følge.

Møderne skal være med til at belyse, hvordan Region Midtjylland kan skabe fremtidssikrede uddannelser og kompetenceløft for alle. Det er vigtigt, at regionen har en bred geografisk uddannelsesdækning, og at både ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelse formår at tilvejebringe de kompetencer, som efterspørges af erhvervslivet.

Tidsplan

Samarbejdet om ungeindsatsen i Region Midtjylland ønskes styrket mellem de regionale arbejdsmarkedsråd i Øst- og Vestjylland, KKR Midtjylland og Region Midtjylland. Parterne har derfor i fællesskab formuleret et samarbejdspapir, som giver tre anbefalinger til et fremtidigt samarbejde.

I efteråret 2019 holdt de regionale arbejdsmarkedsråd i Øst- og Vestjylland, KKR Midtjylland og Region Midtjylland en midtjysk arbejdsmarkedskonference.

I forlængelse af konferencen var der et ønske om yderligere samarbejde på ungeområdet fra de tre parter, hvorfor man i foråret 2020 i fællesskab påbegyndte arbejdet med et samarbejdspapir. Samarbejdet omhandler de initiativer, som er målrettet de 16-29 årige, som ikke påbegynder (eller frafalder) en ungdomsuddannelse, og som er uden for arbejdsmarkedet. Formålet er derfor, at parterne i fællesskab kan styrke indsatsen på området.

På arbejdsmarkedskonferencen deltog beskæftigelsesministeren, som udtrykte ønske om at modtage konkrete input og initiativer fra de midtjyske parter. På baggrund af den opfordring anbefales det, at ministeren tilsendes samarbejdspapiret og kataloget over de eksisterende indsatser og tiltag som et eksempel på det gode samarbejde, som kan skabes mellem offentlige aktører i regionen.

Ud over en kort diagnose af problemstillingen, en beskrivelse af målgruppen, og hvad parterne hver især kan bidrage med, indeholder samarbejdspapiret tre konkrete anbefalinger for det videre samarbejde:

1. At de tre parter arrangerer et årligt politisk ungetopmøde, startende i 2021. På mødet gøres der status på de eksisterende samarbejder parterne imellem, og der tages evt. initiativ til formalisering af nye samarbejder. Beskæftigelsesministeren inviteres til at deltage i mødet, så de midtjyske parter kan fortsætte og fremme den gode dialog med det nationale niveau. Det første topmøde kan danne rammerne om en drøftelse af et formaliseret samarbejde og partnerskab på området - eksempelvis i form af en ungestrategi - hvori de tre parter i fællesskab opstiller måltal og forpligter sig på en række konkrete indsatser.

2. At der nedsættes en tværgående administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre parter. Formålet er at sikre, at der følges op på de gode intentioner for et styrket samarbejde. Styregruppen kommer til at stå for det praktiske i forhold til det politiske topmøde samt udarbejdelsen af dagsorden og materiale til drøftelserne på mødet. Arbejdsgruppen har ligeledes til opgave at koordinere møder mellem de tre parter, så det sikres, at samarbejdet mellem de tre parter fortsat styrkes, og at dialogen opretholdes året rundt.

3. At parterne sender indeværende samarbejdspapir til beskæftigelsesministeren, når det er behandlet i KKR Midtjyllands Uddannelsesudvalg, RAR Øst- og Vestjylland samt i regionsrådet i Region Midtjylland

Samarbejdspapiret og indsatskataloget er vedlagt som bilag.

• Samarbejdspapir om ungeområdet
• Indsatskatalog over kommunale ungeindsatser i Region Midtjylland

Der orienteres om ommærkningen af otte særlige pladser samt den forventede betydning for region og kommuner.

Region Midtjylland har 32 særlige pladser med 14 normerede pladser i Viborg og 18 normerede pladser i Skejby.

Målgruppen er særligt udsatte borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. De særlige pladser blev etableret for at løse et akut problem i socialpsykiatrien med at håndtere en udsat gruppe borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd mv. De særlige pladser er frivillige behandlingsophold på mellem 3-6 måneder, men for visse borgere vil et ophold af længere varighed være relevant.

Belægningsprocenten for de særlige pladser i Region Midtjylland var i første kvartal 2020 på gennemsnitligt 52,4 %, og der har generelt været en lav belægningsprocent i de særlige pladser. Omvendt er der et stort behov for ekstra sengepladser i den almene psykiatri, hvor afdelingerne ofte har en belægningsprocent på over 100 %. Der er derfor med Økonomiaftalen 2020 og Finansloven 2020 indgået aftale om "Model for bedre udnyttelse af de særlige pladser", hvor regionerne får mulighed for at ommærke ledige særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri.

Ommærkning

Region Midtjylland ønsker at ommærke otte pladser (25 % af de særlige pladser), hvilket er det maksimale antal, der må ommærkes. I første omgang ønsker Region Midtjylland at ommærke fire pladser i Viborg og fire pladser i Skejby. Ommærkningen betyder, at de otte særlige pladser anvendes på lige fod med de øvrige almen psykiatriske sengepladser i voksenpsykiatrien. Dog alene til patienter der fagligt vurderet passer ind i behandlingsmiljøet i de særlige pladser.

Ommærkningen skal imødekomme det øgede behov for sengepladser i psykiatrien samt reducere tomgangen og dermed give økonomiske forbedringer i kommunerne, som ikke skal betale for et stort antal tomgangspladser. Hvis der er ubenyttede særlige pladser, opkræves kommunerne svarende til kommunens andel af regionens befolkningstal. Der har i første kvartal af 2020 i gennemsnit været 14-16 ledige sengepladser.

Finansiering

Merudgifter forbundet med ommærkning samt reduktion af kommunal betaling for ledige pladser finansieres af de afsatte midler på Finansloven 2020 til psykiatrien.

Ommærkningen vil derfor medføre flere sengepladser til den almene psykiatri og færre udgifter til kommunerne, idet antallet af tomgangspladser reduceres.

Visitering

Region Midtjylland opfordrer kommunerne til at visitere til de særlige pladser, så de ikke står tomme.