Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Kontaktudvalget
den 18. februar 2013 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt, undtagen Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, Elvin Hansen, Odder Kommune og Hanne Bæk Olesen, Silkeborg Kommune, der havde meldt afbud.

 

Birgit Jonassen deltog i stedet for Lars Krarup, Herning Kommune.

 

Mødet blev hævet kl. 11.25.


Sagnr.: 1-31-72-125-12

1. Sundhedsplan for Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet har godkendt, at der udarbejdes en ny sundhedsplan, der skal vedtages i efteråret 2013. De første hovedspor for planen blev drøftet på Kontaktudvalgsmødet den 16. november 2012, og på baggrund af input herfra og fra andre mødefora er de tematiske overskrifter ændret. Centralt i arbejdet med planen bliver temaet ”Patienten bestemmer”/”partnerskab med patienten”. Planen vil desuden have fokus på kultur frem for struktur og ikke mindst på samarbejde og sammenhæng om sundhed på tværs af sektorer.

Formanden indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med budgetforliget for Region Midtjylland for 2013 har regionsrådet besluttet, at der i 2013 skal udarbejdes en ny sundhedsplan. Den nye sundhedsplan kommer til at handle om kultur, værdier, kvalitet og samarbejde blandt andet i forhold til de nære sundhedstilbud. Det ligger fast, at planen skal bygge på det eksisterende plangrundlag med blandt andet de eksisterende fem akuthospitaler og eksisterende sundhedshuse.

 

Region Midtjylland ønsker en høj grad af inddragelse af de kommunale parter. Derfor har de centrale temaer i planen været drøftet allerede i den indledende fase i Sundhedsstyregruppen og Kontaktudvalget i november 2012. Temaerne har ligeledes været drøftet i flere af regionens rådgivende udvalg, i regionsrådet samt Sundhedskoordinationsudvalget. Blandt de centrale hovedpointer kan nævnes:

 

  • ”Patienten bestemmer (?)” udtrykker en spændende tankegang og kan medvirke til kulturforandring, men det er afgørende at være meget præcis og nuanceret i forhold til, hvad der ligger i begrebet i praksis.

  • Ikke alle patienter har lige mange ressourcer. Det er vigtigt, at også de svageste patienters interesser bliver varetaget.

  • Sundhedsplanen bør adressere samarbejdet, snitflader og opgavefordeling mellem hospitaler, kommuner og almen praksis.

  • Der er positivt, at sundhedsplanen lægger op til differentierede tilgange til patienten.

  • Ligeledes er det positivt, at man med planen vil italesætte, at patienten har et stort (med)ansvar selv.

 

Administrationen i Region Midtjylland arbejder nu videre med et høringsudkast til sundhedsplanen på baggrund af de mange brugbare input, der er modtaget. Foreløbigt har inputtene givet anledning til, at der nu foreslås følgende hovedoverskrift: ”Fælles ansvar for sundhed – ligeværdige relationer”. Der er herunder formuleret følgende tre overskrifter:

 

  • Partnerskab med patienten

  • Sundhed og sammenhæng – gensidig afhængighed

  • Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde

 

Direktør Ole Thomsen/vicedirektør Christian Boel vil på temamødet fremlægge de seneste overvejelser, herunder hvordan sundhedsplanen kan medvirke til at skabe konkrete forandringer for udvalgte patientgrupper.

 

Udkast til introduktion til sundhedsplanen samt tids- og procesplan for det videre arbejde med sundhedsplanen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, Borgmester Elvin Hansen, Odder Kommune og Borgmester Hanne Bæk Olsen, Silkeborg Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Fra Herning Kommune deltog 1. viceborgmester Birgit Jonassen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-08

2. Drøftelse af beslutningsgrundlag for Midttrafiks tilslutning til rejsekortet

Resume

På baggrund af en fælles henvendelse fra region og kommuner til Midttrafik om rejsekortet har Midttrafik udarbejdet en revideret business case, hvor fokus primært er lagt på økonomien. Business casen forholder sig også til andre forhold, som regionen og kommunerne har ønsket afklaret inden endelig stillingtagen. Med udgangspunkt i det foreliggende materiale skal der tages stilling til den videre proces for beslutning om rejsekortet.

Formanden indstiller,

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Midttrafik har udarbejdet en revideret business case om rejsekortet på baggrund af den beslutning, som region og kommuner traf på møde den 14. marts 2012, om at en række forhold om økonomi, teknologi og erfaringer med rejsekortet skulle undersøges nærmere inden endelig stillingtagen til Midttrafiks tilslutning til rejsekortet. Til at belyse disse forhold blev der nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra kommunaldirektørnetværket, Region Midtjylland og Midttrafik.

 

Administrationen foreslår, at sagen drøftes, herunder om den vurderes at være tilstrækkelig belyst til, at der hos region og kommuner kan træffes politisk beslutning om rejsekortet samt tidsrammen herfor.

 

Den reviderede business case, som er vedlagt som bilag, blev præsenteret for kommunaldirektørnetværket på møde den 18. januar 2013. Hovedresultaterne beskrives i det følgende, og der gives svar på de spørgsmål region og kommuner har rejst.

 

Revideret business case 

Økonomiske konsekvenser ved indførelse af rejsekortet 

I forhold til Midttrafiks business case fra 2011 er den samlede udgift til rejsekortprojektet reduceret med 156 mio. kr. fra 674 mio. kr. til 518 mio. kr. for perioden 2013-2028 ved delvis lånefinansiering (75 %).

 

Tabel 1. Udgifter til rejsekortet

[image]

 

I de første 4 år af projektperioden er udgifter til investering i form af indskud af aktie- og lånekapital, køb og installation af rejsekortudstyr reduceret med 31 mio. kr., mens udgifter til løsning af opgaverne internt i Midttrafik er reduceret med 19 mio. kr., i alt ca. 50 mio. kr. jf. tabel 2.

 

Besparelsen skyldes bl.a., at et tidligere indregnet kapitalindskud til Rejsekort A/S

har Midttrafik valgt at finansiere via likviditet stående til tjenestemandspensioner. Kapitalindskuddet tilbagebetales i slutningen af projektperioden.

 

Tabel 2. Besparelser i BC 2013 i forhold til BC 2011

[image]

 

De årlige udgifter til drift og vedligeholdelse er stort set uændrede, mens besparelser i Midttrafiks driftsbudget bl.a. omfatter færre udgifter til det nuværende billetteringssystem, trykning af klippekort og tællinger.

 

Det er i business casen forudsat, at kommunerne Favrskov, Hedensted, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Samsø og Struer kun bidrager til finansiering af indskud af aktie- og lånekapital.

 

Business casen angiver et øjebliksbillede for de forventede udgifter til rejsekortet, og Midttrafik påpeger, at det samlede finansieringsbehov kan blive påvirket af ændrede forudsætninger.

 

Hvor stor skal stigningen i antal rejser være, for at rejsekortet bliver udgiftsneutralt for bestillerne?  

Midttrafik skønner, at der skal være en fremgang i antallet af rejser på 5 %, svarende til 3,6 mio. flere rejser end de ca. 72,5 mio. i dag. Midttrafik vurderer, at denne fremgang ikke kan nås udelukkende ved indførelse af rejsekortet.

 

Konkret vurdering af de enkelte ruter om, hvorvidt de bør omfattes af rejsekortet og hvilket udstyrsniveau 

Midttrafik forudsætter fast monteret rejsekortudstyr i alle regionale busser, bybusser og på enkelte lokale ruter. Det anbefales, at busser med mange uddannelsessøgende får rejsekortudstyr, fordi det forventes, at hypercard/ungdomskort bliver en del af rejsekortet. 629 busser vil få fuldt rejsekortudstyr og ca. 50 busser Bus Light udstyr.

 

De fremadrettede udgifter til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr og tabte indtægter i tilfælde af nedbrud  

Midttrafik skønner, at merudgiften til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr udgør 2 mio. kr. om året. Tab af indtægter som følge af nedbrud af udstyr udgør 1 mio. kr. årligt.

 

Midttrafik forudsætter, at der om 10 år skal investeres i nyt billetteringsudstyr. Pris for køb og drift vurderes til 240 mio. kr. i perioden 2023-28.

 

Den samlede effekt ved ikke at indføre rejsekortet vil være en udgift på 334 mio. kr. for perioden 2013-2028. Dette skal ses i forhold til den samlede udgift ved at indføre rejsekortet på i alt 518 mio. kr. 

 

Hvilke muligheder der er for en gradvis indfasning af rejsekortet i forhold til konsekvenserne for den øvrige kollektive trafik i Midtjylland 

Midttrafiks oplæg er, at rejsekortet tages i brug område for område i rækkefølgen, prisområderne syd, vest, midt og øst. Udrulningen afsluttes med bybusserne i Aarhus. En konkret strategi for udrulning fastlægges i dialog med region og kommuner.

 

Træffer Midttrafik beslutning om tilslutning til rejsekortet i første halvdel af 2013 forventes rejsekortet at kunne tages i brug i anden halvdel af 2014.

 

Forhandlinger med Rejsekort A/S om reduktion af udgifterne 

Forhandlinger med Rejsekort A/S har betydet et nedslag i prisen på 17 mio. kr. for udstyr og drift for hele projektperioden 2013-28. Prisen for rejsekortet svarer stort set til det prisniveau, som har været gældende for Movia, Nordjyllands Trafikselskab, og det tidligere Vejle Amts Trafikselskab. 

 

Redegørelse for rejsekortets teknologiske fremtidssikring og dets muligheder for fremadrettet at kunne anvende andre betalingsformer 

Rejsekort A/S har udarbejdet en teknologisk redegørelse for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortsystemet har en snitflade, der gør det muligt at udvide med mobilløsninger og andre betalingsmåder.

 

Endvidere har COWI udarbejdet en rapport for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortet er dyrt i anskaffelse og drift, men det er det system, som bedst understøtter ønsker og hensyn fra kunder, busselskaber og administration. Mobilbilletter, apps og andre moderne betalingsformer udgør et godt supplement.  

 

Begge rapporter er vedlagt som bilag til business casen.

 

Praktiske erfaringer med Rejsekortet i Nordjylland og på Sjælland med hensyn til passagerfremgang og øvrig drift inden endelig tilslutning til rejsekortet  

Midttrafik oplyser, at der ikke foreligger rapporter eller opgørelser, om rejsekortet har medført flere rejser i den kollektive trafik på Sjælland eller i Nordjylland. Indtil videre er der udstedt 8 % ud af et forventet salg på 2 mio. kort. Ca. 2 % af rejserne udføres med rejsekort, og ca. 4 % af indtægterne kommer ind via rejsekortet.

 

Det er de tilsluttede selskabers vurdering, at det er for tidligt at måle på antal rejser, om rejsekortet har haft en effekt. 

 

Status er, at rejsekortet kan benyttes i alle DSB's og Arriva's tog i hele landet. På Sjælland er rejsekortet i drift i alle tog og busser, mens rejsekortet kan benyttes i alle bybusser og regionale busser samt på lokalbanerne i Nordjylland. I Syddanmark er rejsekortet i prøvedrift og forventes fuldt udrullet i løbet af 2013 og 2014. Fynbus forventer i 2015 at træffe beslutning om deltagelse rejsekortet.

 

Direktør Jens Erik Sørensen og bestyrelsesformand Arne Lægaard fra Midttrafik er inviteret med til mødet for at holde et oplæg om rejsekortet.

Beslutning

Det aftaltes, at kommunerne og Region Midtjylland inden den 5. april 2013 meddeler Midttrafik deres eventuelle kommentarer og indstilling til indførelsen af Rejsekortet i den midtjyske region. Aarhus Kommune tog forbehold for tidsfristen. Region Midtjylland behandler sagen i marts 2013 og forventer at kunne meddele sin stillingtagen inden den 5. april 2013.

 

Midttrafik blev samtidig anmodet om at belyse forholdene for Horsens og Hedensted kommuner samt Region Midtjylland i relation til de indbetalinger, der er foretaget til Rejsekortet i det tidligere Vejle amt før kommunalreformen.

 

Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, Borgmester Elvin Hansen, Odder Kommune og Borgmester Hanne Bæk Olsen, Silkeborg Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Fra Herning Kommune deltog 1. viceborgmester Birgit Jonassen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-41-11

3. Analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region

Resume

Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Beskæftigelsesregion Midtjylland har fået udarbejdet en opdateret kvantitativ analyse af behovet for uddannede indenfor de centrale velfærdsområder frem til 2022. Analysen består af en række tekniske fremskrivninger af udbud og efterspørgsel i forskellige scenarier.

 

Hovedkonklusionen er, at der med de beskrevne forudsætninger generelt ikke ser ud til at blive store problemer med rekruttering af arbejdskraft i de analyserede faggrupper de kommende 10 år, men tværtimod et vist overskud af arbejdskraft indenfor visse faggrupper.

 

Analysen er drøftet i regionsrådet den 23. januar og i KKR Midtjylland den 28. januar. På KKR Midtjyllands møde blev det bl.a. besluttet, at anmode dimensioneringsudvalgene for henholdsvis pædagoguddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen og uddannelsen til pædagogisk assistent (PAU) om at vurdere behovet for tilpasning af uddannelserne.

Formanden indstiller,

at analysens hovedkonklusioner tages til efterretning og indgår som grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet,

 

at Kontaktudvalget drøfter dilemmaet mellem det faldende behov for velfærdsuddannelser på den ene side og hensynet til at sikre de unge en uddannelse og undgå flaskehalse på den anden side, og

 

at der tages initiativ til dialog med social- og sundhedsskolerne, VIA og andre relevante regionale og nationale aktører om analysens resultater.

Sagsfremstilling

KKR Midtjylland drøftede sagen på sit møde den 28. januar 2013, og godkendte her indstillingen om, at   
  • anmode dimensioneringsudvalgene for henholdsvis pædagoguddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen/den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) om at vurdere behovet for tilpasning af det fremtidige optag til det fremtidige forventede behov, jf. analysens konklusioner.
  • der tages initiativ til dialog med VIA og andre relevante regionale og nationale aktører om analysens resultater med henblik på en vurdering af det fremtidige optag på de øvrige uddannelser.
  • drøfte dilemmaet mellem det faldende behov for velfærdsuddannelser på den ene side og hensynet til at sikre de unge en uddannelse og undgå flaskehalse på den anden side.
  • anmode kommunaldirektørnetværket om et oplæg til drøftelse af mulige initiativer, der kan påvirke de unges uddannelsesvalg i retning af uddannelser med positive jobudsigter.
Regionsrådet drøftede sagen på sit møde den 23. januar 2013 og godkendte indstillingen om, at analysens hovedkonklusioner tages til efterretning og indgår som grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet. 
 
Sagen havde forinden været behandlet i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet, i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde og i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling. 

  

I 2008 blev der i den midtjyske region gennemført flere analyser af udbud af og efterspørgsel efter medarbejdere inden for velfærdsuddannelserne. Siden da er der sket store forandringer, dels på baggrund af en ændret økonomisk situation, dels som følge af den generelle udvikling på velfærdsområdet med nye teknologier og behandlingsmuligheder, en ændret organisering, og de politiske prioriteringer som følger heraf.

 

For at få et mere tidssvarende og retvisende billede af udbud og efterspørgsel efter uddannede inden for en væsentlig del af velfærdsuddannelserne er der i løbet af efteråret 2012 gennemført en kvantitativ analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region.


Analysen er bestilt af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen, og Beskæftigelsesregion Midtjylland i samarbejde med VIA University College, de seks social- og sundhedsskoler i regionen, FTF og LO. Analysen er gennemført af konsulentfirmaet COWI A/S i perioden august-december 2012.


Et af de områder, hvor der har været behov for en opdateret analyse af behovet for uddannede, er på pædagogområdet. Her udarbejder det nedsatte praktikpladsforum hvert år en indstilling til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vedrørende dimensioneringen af optaget på pædagoguddannelsen til det kommende skoleår. Indstillingen behandles i både kommunekontaktrådet og regionsrådet.


I forbindelse med dimensioneringen for 2012/2013 var der enighed om, at der er behov for en grundig og nuanceret analyse af behovet for pædagoger til brug for dimensioneringen fremover. Det var også på den baggrund, at kommunerne og regionen besluttede at iværksætte analysen.

 

De uddannelser, der er analyseret, er følgende: 

 

Social- og sundhedsområdet:

  • social- og sundhedshjælpere

  • social- og sundhedsassistenter

  • sygeplejersker

  • jordemødre

  • ergoterapeuter

  • fysioterapeuter

  • bioanalytikere

  • radiografer

  • socialrådgivere

  • ernæring og sundhed

 

Det pædagogiske område og undervisningsområdet:

  • folkeskolelærere

  • pædagoger

  • pædagogiske assistenter

Formålet med analysen har været mere konkret at belyse det fremtidige behov for medarbejdere inden for de nævnte faggrupper i den midtjyske region. For hver af faggrupperne er der foretaget en række tekniske fremskrivninger for de kommende 10 år af dels udbuddet af arbejdskraft, dels efterspørgslen efter arbejdskraft.

 

Fremskrivningerne er sket i fire forskellige grundlæggende scenarier:  

  • Et behovsscenarie, der giver et bud på, hvordan efterspørgslen bliver på baggrund af udviklingen i antallet af personer i de relevante brugergrupper.

  • Et nul-vækstscenarie, der forudsætter, at udviklingen i efterspørgslen vil svare til den efterspørgsel, der er i dag.

  • Et branchescenarie, der forudsætter at udviklingen i efterspørgslen følger den forventede udvikling i den relevante branche.

  • Et uddannelsesscenarie, der forudsætter at udviklingen i efterspørgslen følger den forventede udvikling i de relevante uddannelsesgrupper.

For de fleste faggrupper er der desuden udarbejdet et alternativt scenarie for enten efterspørgsel eller udbud af arbejdskraft. Formålet med det alternative scenarie er, at kunne tage højde for nogle af de forhold, der ikke fanges op af de fire grundlæggende scenarier. Det alternative scenarie er specifikt for den enkelte faggruppe.

 

Som understreget i rapporten er der tale om tekniske fremskrivninger og ikke prognoser for den mest sandsynlige udvikling. Fremskrivningerne er beregningstekniske redskaber, der kan bruges til at belyse, hvordan behovet for velfærdsuddannede vil udvikle sig under forskellige antagelser om "hvad nu hvis". På den måde får man et grundlag for at sætte aktivt ind så de potentielle fremskrevne ubalancer ikke bliver til virkelighed.

 

Analysens resultater er for de større faggrupper opdelt i henholdsvis den vestlige og den østlige del af regionen. Der hvor fremskrivningerne peger på rekrutteringsproblemer, er der i rapporten lavet beregninger af effekten af forskellige tiltag, f.eks. nedsættelse af omfanget af deltidsarbejde, reduktion af sygefravær, øget tilgang til uddannelserne m.v.

 

Scenarierne og metoden i øvrigt er nærmere beskrevet i den vedlagte rapport og pixi-udgave af rapporten. 

 

Den overordnede konklusion fra analysen er, at der med de beskrevne forudsætninger ikke ser ud til at blive væsentlige problemer med at rekruttere medarbejdere i de analyserede faggrupper. Tværtimod tyder de tekniske fremskrivninger på, at der med de forudsætninger, der er indarbejdet i nogle af scenarierne, kan blive overskud af arbejdskraft. Det gælder bl.a. indenfor faggrupperne social- og sundhedsassistent og pædagog.

 

Denne overordnede konklusion dækker over, at der for nogle faggrupper er forskellige udviklingstendenser i de forskellige scenarier. De faggrupper, hvor der i nogle scenarier kan blive rekrutteringsproblemer, er bl.a. folkeskolelærere, radiografer og sygeplejersker. Der hvor fremskrivningerne i nogle af scenarierne kan tyde på rekrutteringsproblemer peger rapporten dog på forskellige måder rekrutteringsudfordringen kan imødegås på, f.eks. ved at nedsætte omfanget af deltidsarbejde eller øge antallet af optagne.

De faggrupper, hvor de tekniske fremskrivninger tyder på overskud af arbejdskraft, er bl.a. ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger (bortset fra et af scenarierne). 

Der, hvor scenarierne viser forskellige udviklingstendenser, er det relevant at vurdere, hvilke af dem, der virker mest sandsynlige.

 

Analysen viser samlet set forskellige mulige tendenser i forhold til udviklingen i udbud og efterspørgsel af en række centrale faggrupper på velfærdsområdet. Derudover viser rapporten effekten af forskellige tiltag som øgning af antal fuldtidsbeskæftigede, nedbringelse af sygefravær m.v. De tiltag, der er analyseret i rapporten, har umiddelbart tilstrækkelig effekt til, at man kan undgå en mangelsituation.

 

Analysens hovedkonklusioner kan således være en del af grundlaget for at vurdere og justere optaget til de enkelte uddannelser. Desuden kan analysen være grundlag for at træffe beslutning om der skal tages andre initiativer som kan bidrage til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel – herunder for eksempel reduktion af sygefraværet og/eller reduktion i antallet af deltidsansættelser.  

Det formelle ansvar for at træffe beslutning om optag på de respektive uddannelser er fordelt på følgende måde: 

  • For pædagoguddannelsen samt SOSU og PAU-uddannelserne fastlægges optaget efter indstilling fra henholdsvis Praktikpladsforum og SOSU-dimensioneringsudvalget (for SOSU- og PAU-uddannelserne er optaget dog fastlagt gennem trepartsaftalen fra 2007 frem til og med 2015).

  • For socialrådgivere fastlægges det samlede optag gennem individuelle praktikpladsaftaler mellem de enkelte kommuner og VIA.

  • For de øvrige uddannelser fastsættes optaget af undervisningsministeriet efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne, dog undtaget sygeplejerske- og radiografuddannelserne, hvor der efter uddannelsernes overgang fra amterne til staten endnu ikke aftalt en model for fastlæggelse af dimensioneringen, og læreruddannelsen, hvor der med henblik på fordeling af ansøgerne til læreruddannelserne på de forskellige udbudssteder arbejdes med reguleret optag efter indstilling fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Eventuelle tiltag eller initiativer i forhold den fremtidige udbuds- og efterspørgselssituation for velfærdsuddannelserne kræver således for de fleste uddannelsers vedkommende involvering af en række andre parter.  

Ud over de analyserede tiltag som f.eks. reduktion af sygefravær er der f.eks. også mulighed for at påvirke udbud og efterspørgsel af velfærdsuddannede ved fortsat at udvikle den måde, opgaverne varetages på med størst mulig fleksibilitet. Det kan bl.a. ske i form af opgaveflytning, hvor arbejdsopgaver kan løses sammen med eller af andre faggrupper end de, der på nuværende tidspunkt varetager opgaverne. Et element heri er en fortsat udvikling af medarbejdernes kompetencer.

 

Udover mulighederne for at påvirke udbud og efterspørgsel på de forskellige uddannelsesområder kan analysen anvendes som grundlag for at vurdere og drøfte uddannelsernes indhold. I analysen omtales en række udviklingstendenser, der peger på, at efterspørgslen efter velfærdsuddannelse ikke alene ændrer sig kvantitativt, men også kvalitativt som konsekvens af opgaveomlægninger og teknologisk/organisatorisk udvikling.

Den kvantitative analyse kan også danne udgangspunkt for en mere kvalitativ analyse af behovet for kompetencer og medarbejdere de kommende år.

 

Analysen giver dermed et opdateret, kvantitativt grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet, både set fra et arbejdsgiverperspektiv og et regionalt udviklingsperspektiv.

 

Analysen sætter dog også lys på nogle dilemmaer på uddannelsesområdet. 

På den ene side er det kommunernes og regionens interesse som arbejdsgivere, at der til enhver tid uddannes et tilstrækkeligt antal af fagpersoner indenfor de kommunale velfærdsområder. Samtidig har man fra er regionalt udviklingspolitisk perspektiv også en interesse i at medvirke til at sikre, at flest mulige unge får en uddannelse.

 

På den anden side har både kommunerne og regionen som uddannelsessted også interesse i, at der ikke uddannes for mange indenfor de enkelte fagområder, da det lægger et pres på kommunerne og regionen til at oprette unødvendige praktikpladser.
Samtidig øger det risikoen for ledighed på området og ”beslaglægger” arbejdskraft fra andre sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det sidste kan aktuelt konstateres inden for visse dele af bygge- og anlægssektoren.

 

Stillingtagen til den fremadrettede dimensionering af velfærdsuddannelserne er på den baggrund omfattet af en række dilemmaer, som må vurderes op mod hinanden. Herunder hensynet til de samlede nationale og regionale beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser.

På den baggrund har KKR Midtjylland anmodet kommunaldirektørnetværket om i samarbejde med blandt andet Beskæftigelsesregionen, at lave et oplæg til drøftelse af mulige initiativer, der kan påvirke af de unges uddannelsesvalg i retning af uddannelser med positive jobudsigter.

Vækstforum har desuden under overskriften ”Fremtidens Industri” besluttet at lade uddannelsesområdet være en af i alt tre indsatsområder. De unges svigtende valg af tekniske og naturfaglige uddannelser har været en vækstbarriere gennem en årrække, og på den baggrund vil kommunerne og regionen i fællesskab iværksætte et projekt der sætter fokus på at påvirke unge til at ændre uddannelsesvalg til de steder, hvor der er eller kan opstå flaskehalse.

Beslutning

Kontaktudvalget vedtog,

 

at analysens hovedkonklusioner tages til efterretning og indgår som grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet, og

 

at der tages initiativ til dialog med social- og sundhedsskolerne, VIA og andre relevante regionale og nationale aktører om analysens resultater.

 

Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, Borgmester Elvin Hansen, Odder Kommune, Borgmester Hanne Bæk Olsen, Silkeborg Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Fra Herning Kommune deltog 1. viceborgmester Birgit Jonassen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-22-11

4. Præsentation af revideret indspil til infrastruktur

Resume

På mødet præsenteres det reviderede indspil til statslige investeringer i infrastruktur i den midtjyske region, som blev vedtaget af Kontaktudvalget den 16. november 2012. Desuden præsenteres det samlede baggrundsmateriale, som er udarbejdet i forbindelse med indspillet.

Formanden indstiller,

at præsentationen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 16. november 2012 godkendte Kontaktudvalget det reviderede indspil til statslige investeringer, og det blev aftalt, at det samlede materiale præsenteres for Kontaktudvalget den 18. februar 2013.

 

Efter mødet i Kontaktudvalget den 16. november 2012 er indspillet tilrettet med de ændringer, der kom på mødet, og det er blevet trykt. Den 10. januar 2013 blev der sendt en pressemeddelelse ud omkring indspillet. Den 28. januar 2013 blev indspillet præsenteret for de lokalt valgte folketingsmedlemmer på det halvårlige møde med Region Midtjylland. Ligeledes den 28. januar 2013 blev indspillet behandlet i KKR. Efterfølgende blev indspillet den 29. januar 2013 sendt til transportministeren med kopi til Transportudvalget.

 

Region Midtjylland og kommunerne fastlægger hver for sig den politiske behandling af indspillet. I Region Midtjylland har indspillet været forelagt for regionsrådet den 23. januar 2013, hvor man tilsluttede sig indspillet.

 

I forbindelse med arbejdet med indspillet er der udarbejdet en række baggrundsrapporter, som er vedlagt som bilag: statusrapport for de enkelte projekter, rapport om banetrafikken i Midtjylland og rapport om etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter (foreløbig udgave).

Beslutning

Præsentationen blev taget til efterretning.

 

Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, Borgmester Elvin Hansen, Odder Kommune og Borgmester Hanne Bæk Olsen, Silkeborg Kommune var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Fra Herning Kommune deltog 1. viceborgmester Birgit Jonassen.

Tilbage til toppen