Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis (KEU)
den 11. maj 2015 kl. 17:00
i Regionshuset Viborg, mødelokale B4


Sagnr.: 1-01-72-45-13

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Region Midtjylland, Regionsrådet:

Jørgen Nørby - mødeleder

Carl Johan Rasmussen
Susanne Buch Nielsen
Ove Nørholm

 

Kommunekontaktrådet:

Frank Heidemann Sørensen, Ikast-Brande kommune

Niels Anton Rosenberg, Odder kommune (Medlem af KEU - observatør i SU)
Åse Kubel Høegh, Viborg kommune (Medlem af SU - observatør i KEU)

Lis Kaastrup, Sundheds- og Omsorgschef, Viborg Kommune

 

Lægeforeningen:

Karsten Rejkjær Svendsen

Jette Dam-Hansen

Henrik Kise

Søren Svenningsen

Ejvind Mouritsen (Medlem af KEU - observatør i SU)

Lise Høyer (Medlem af KEU - observatør i SU)

Birgitte Borup (Medlem af SU - observatør i KEU)

Marius Andersen (Medlem af SU - observatør i KEU)

 

Lægelige_koordinatorer_for_PKO,_EUV_og_PUK:

Tommy Stoltz Olsen, Lægelig koordinator for EUV og PUK (Observatør)

Svend Kier, Lægelig koordinator for PKO (Observatør) 

 

Lægeforeningens sekretariat:

Seniorkonsulent Lisbeth Trøllund

 

Region Midtjylland, administrationen:

Konstitueret koncerndirektør Christian Boel

Vicedirektør Kjeld Martinussen

Kontorchef Lasse Guldbrandsen, Nære Sundhedstilbud

Kontorchef Jens Bejer Damgaard, Nære Sundhedstilbud

Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud

Kontorchef Jørgen Nørskov Nielsen, Nære Sundhedstilbud

Chefkonsulent Steen Vestergaard-Madsen, Nære Sundhedstilbud

Fuldmægtig Kristoffer Stegeager, Nære Sundhedstilbud

Beslutning

Der var afbud fra:

Carl Johan Rasmussen
Susanne Buch Nielsen
Ove Nørholm

Ejvind Mouritsen

Frank Heidemann Sørensen

Tommy Stoltz Olsen

Jens Bejer Damgaard

Jørgen Nørskov Nielsen

Steen Vestergaard-Madsen

Birgitte Borup

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-45-13

2. Gensidig orientering

Administrationen indstiller,

at der gives en gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Beslutning

Region Midtjyllands Spareplan 2015 – 2019

Lægeside ønskede at forhøre sig om regionens kommentarer til det forslag i spareplanen, som omhandler inddragelse af uforbrugte midler fra Kvalitets- og Efteruddannelsespuljen. Det er aftalt i overenskomsten, at uforbrugte midler skal overføres fra år til år.

 

Det blev fra politisk side fremhævet, at spareplanen er administrationens forslag, som nu skal behandles politisk. Dette foregår i regionsrådet. Samtidig blev det påpeget, at regionen er underlagt en budgetlov, som kan medføre en regning, hvis allokerede midler ikke bringes i anvendelse.

 

Administrationen pointerede at tiltaget endvidere var en relativt skånsom måde til at opnå de omfattende besparelser, som regionen skal realisere også på praksisområdet.

 

Lægeside fremførte, at forslaget formentlig vil have en negativ indflydelse på det fremtidige kvalitetsarbejde. PLO-M anførte desuden, at forslaget ikke er i overensstemmelse med Overenskomsten.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-5-08

3. Økonomi, status over udvalgets midler

Resume

Der er udarbejdet en økonomisk oversigt over KEU- og EUV-midler, status pr. 11. marts 2015.

Administrationen indstiller,

at den økonomiske oversigt over KEU- og EUV-midler tages til orientering.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet økonomisk oversigt, status pr. 13. april 2015 over Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets midler og EUV-midler samt de bevilgede projekter.

 

Der er 15.754.761 kr. tilbage i ikke forbrugte / ikke bevilgede midler i 2015, når de overførte projekter samt de tidligere bevilgede projekter for 2015 er fratrukket.

 

Der er ikke søgt om projekter til dette møde.

 

Der vedlægges desuden en oversigt over afsluttede KEU projekter 2007 - 2015.

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-43-13

4. Statusrapport fra MidtKraft 2014

Administrationen indstiller,

at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget godkender statusrapporten

Sagsfremstilling

2014 har været præget af overenskomstforhandlinger, ny overenskomst med klare kvalitetsspor bl.a. akkreditering og systematisk efteruddannelse samt organiseringen af MidtKraft, praksiskvalitetsorganisationen. Det har påvirket kvalitetsarbejdet som dog ikke har ligget stille.

 

Almen praksis skal akkrediteres med start i 2015 og tre år frem. I 2014 har konsulenterne derfor haft travlt med at planlægge og organisere undervisning og møder om akkreditering for praktiserende læger og deres personale. Konsulenterne er desuden med til at organisere og formidle de forskellige hjælpemuligheder og støtteredskaber omkring akkrediteringsprocessen. På nuværende tidspunkt er der gennemført 3 opstartsmøder i de kommuner der skal akkrediteres inden for ca. 12 måneder. Det drejer sig om Norddjurs, Syddjurs og Skanderborg. Arbejdet med akkreditering kommer fortsat til at fylde meget hos konsulenterne i 2015.

 

Den systematiske efteruddannelse bliver skudt i gang 1. september 2015. Planlægningsprocessen startede i efteråret 2014 og konsulenterne har sammen med administrationen været dybt involveret i arbejdet med at finde en god struktur for efteruddannelsen. Arbejdet er sket i samarbejde med de andre regioner og Lægeforeningen.

 

Der er udvalgt 3 temaer som efteruddannelsen skal starte med:

 

  1. Diagnosticering i almen praksis

  2. Patienter med kroniske lidelser i almen praksis

  3. Patienter med psykiske og/eller psykiatriske problemer i almen praksis

 

Arbejdet med at få disse temaer udmøntet konkret, nationalt og regionalt, fortsætter i 2015.

 

I vinteren 2014 vedtog KEU en ny kvalitetsstrategi, der spiller op til regionens nye Sundhedsplan med følgende indsatsområder:

 

  • Patientinddragelse og lighed i sundhed

  • Samarbejde og sammenhæng i patientforløb

  • Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde

 

Det Regionale Kvalitetsteam og MidtKraft har derfor i 2015 fokus på, hvordan strategien skal udfoldes. Det er i den forbindelse vigtigt, at strategien bliver implementeret helt ud i praksis. Samarbejdet med Forskningsenheden for almen praksis er i denne henseende vigtigt, og der holdes løbende dialogmøder med enheden.

 

Med oprettelsen af udviklingspraksis er det desuden muligt at afprøve projekter i miniformat, som kan tilpasses før de rulles ud i storformat. Første projekt hedder "På kanten til en kræftpakke" og handler om implementering af en test, der undersøger for okkult blod i afføringen.

 

Med oprettelsen af en KEU Spirekasse er der desuden mulighed for, at almen praksis kan søge om midler til at få hjælp med at få løbet udviklings- og kvalitetsprojekter i gang, der tager udgangspunkt i KEU’s strategi.

 

En af udfordringerne i 2015 er, at almen praksis ikke har adgang til egne data generelt eller på kronikerområderne.

Beslutning

Vedtaget som indstillet med den bemærkning at statistikken på side 4 skal justeres.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-52-08

5. Implementering og effekt af børneastma forløbsprogram

Resume

Orientering om at projektet vil blive gennemført, men ikke længere som et Ph.d projekt.

Administrationen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Projektet startede i juni 2010 som Ph.d projekt, hvor Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilgede 719.085 kr. til drift af projektet samt 250.000 kr. til specifik honorering af deltagende praktiserende læger.

 

Ph.d studerende Mette Langfrits Sørensen har af personlige årsager ikke mulighed for at gennemføre studiet. Efter Mette Langfrits Sørensen har valgt at stoppe er status på projektet:

 

  • at projektet er forløbet som planlagt, men at projektet ikke længere kan ende som en  Ph.d afhandling

  • at projektet mangler en projekt ansvarlig, som kan gennemføre processen med at samle data, analysere data og sammenskrive data til de forventede publikationer. Dette arbejde ville skulle gennemføres fra 2015 til primo 2016.

 

Det er besluttet, at vejledergruppen fortsætter projektet med henblik på at fuldføre dels datahåndtering dels videnskabelige publikationer. Dette vil ske via aflønning af datamanager samt delvis frikøb af vejledergruppen. Projektet har lønmidler via fonden "Folkesundhed i Midten" som har godkendt, at de resterende lønmidler anvendes til videreførelse af projektet som skitseret.

 

på nuværende tidspunkt er projektet gennemført svarende til protokollen og de afsluttende 3 års data er indsamlet på nuværende tidspunkt med henblik på at have alle data indsat i database inden sommer 2015.

 

Midlerne, der er bevilget fra KEU, vil fortsat blive anvendt svarende til ansøgt budget indenfor denne tidsplan:

 

  • Indsamling af data afsluttet april 2015

  • Data indsat i databasen afsluttet juni 2015

  • Data analyse udført i 2015-2016

  • Publikationer forventelige fra 2016

 

Efter fuldførelse af projektet inklusiv bearbejdning af data stiller vejledergruppen gerne op til en orientering af KEU.

Beslutning

Vedtaget som indstillet med den bemærkning, at udvalget ønsker at få svar på nogle uddybende spørgsmål vedrørende konsekvenserne af den ændrede afvikling af projektet ift. det endelige produkt.

Tilbage til toppen