Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis (KEU)
den 23. juni 2016 kl. 09:00
i Formandsbeslutning


Sagnr.: 1-30-72-153-15

1. Midlertidig forlængelse af eksisterende bevilling til honorering af praktiserende læger for arbejdet med iFOBT

Resume

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets (KEU) bevilling af 15. juni 2015 til honorering i almen praksis for anvendelse af iFOBT (prøve for blod i afføringen) til diagnosticering af tarmkræft ønskes midlertidigt forlænget i 1 år og 1 måned frem til 30. september 2017.

Administrationen indstiller,

at bevillingen til honorering af almen praksis forlænges i 1 år og 1 måned frem til 30. september 2017

Sagsfremstilling

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets (KEU) bevilling af 15. juni 2015 til honorering i almen for anvendelse af iFOBT (prøve for blod i afføringen) til diagnosticering af tarmkræft ønskes forlænget i 1 år. Praksis vil fortsat skulle formidle prøven til patienterne, men indsamling af data via webreq forventes afsluttet ved ph.d. projektets  interventions afslutning. Ph.d. interventionen startede pr. 1. september 2015 til og med 31. august 2016.

 

Der blev bevilget 1,8 million kr. til honorering af praksis i ph.d. projektperioden, de reelle udgifter er pr. april 2016 opgjort til ca. 100.000 kr. Derfor foreslår administrationen, at den midlertidige forlængelse af honorering af praksis finansieres af KEU restbevillingen.

 

Selve den lokale honoreringsaftale forventes godkendt af Praksisplanudvalget på deres møde 28. juni 2016, men finansiering af aftalen forudsættes afholdt af forlængelse af denne tidligere KEU bevilling.

 

Baggrunden for ønske om forlængelse er, at de foreløbige resultater af Jakob Søgaard Juuls ph.d. tyder på at almen praksis kan finde og diagnosticere tarmkræft i tidligere stadie ved brug af iFOBT testen. Da der endnu er tale om meget lille datamateriale, vil dette dog først kunne bekræftes ved ph.d. studiets afslutning.

 

De endelige resultater af Jakob Søgaard Juuls ph.d. forventes at foreligge i august 2017. Når resultaterne foreligger vil der skulle tages politisk stilling til evt. permanent idriftsættelse, herunder vedrørende honorering.

 

I tidligere KEU beslutning af 15. juni 2015 blev det protokolleret fra politisk side; at man ikke finder, at der ved idriftsættelse skal ske en særskilt honorering, se bilag om tidligere KEU dagsordenspunkt.

Beslutning

Det er på formandsniveau besluttet, at forlænge aftalen frem til den 15. september 2016 med henblik på endelig behandling og vedtagelse på næste møde i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget, som er den 15. september 2016.

 

Tilbage til toppen