Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis (KEU)
den 23. januar 2017 kl. 13:00
i Formandsbeslutning


Pkt. Tekst
1 Nordisk Kongres 2017
Sagnr.: 1-30-72-183-16

1. Nordisk Kongres 2017

Resume

Der søges om midler til, at en delegation kan deltage i Nordisk Kongres, som afholdes i Reykjavik d.14. – 16. juni 2017.

Administrationen indstiller,

at formandsskabet bevilger 512.372 kr. til deltagelse i Nordisk Kongres.

Sagsfremstilling

Punktet blev behandlet på KEU mødet den 1. december 2017. Der var enighed om, at PLO-M og administrationen sammen fandt en fælles ramme for deltagerantallet. Det fælles udarbejdede forslag skulle herefter sendes til godkendelse ved formandsskabet.

 

Der afholdes Nordisk Kongres i Reykjavik, Island i perioden d. 14. – 16. juni 2017. Temaet for kongressen er: ”From the Core. Changes and Challenges in Primary Care”. Programmet er under udarbejdelse.

 

Der er tradition for, at Region Midtjylland deltager i Nordisk Kongres med en delegation bestående af repræsentanter fra konsulentorganisationen, staben samt medlemmer af samarbejdsudvalget og KEU. Formålet er at hente fælles inspiration til det fremtidige kvalitetsudviklingsarbejde i almen praksis.

 

Formål med deltagelse

Kongresdeltagelse understøtter disse formål:

  • Først og fremmest netværk og drøftelser mellem politikere (og regionsledelse) ud fra oplæggene på kongressen
  • Input til kvalitetsarbejdet
  • Almindelige læger, herunder nynedsatte, samt fase 3-læger får mulighed for at komme med i en delegation, hvor de møder en fælles interesse for udvikling af kvalitet i almen praksis og en ægte politisk optagethed af vilkår og udviklingstendenser i almen praksis

 

Administrationen foreslår følgende model – med et samlet deltagerantal på i alt 29:

  • 13 politikere fra SU/KEU: 6 fra PLO-M, 4 Regionsrådet og 3 kommunale politikere
  • 4 kvalitetsorganisationen
  • 3 staben
  • 1 Lægeforeningen
  • 2 fra udviklingspraksis
  • 6 praktiserende læger, der udvælges efter opslag på Praksis.dk (bl.a. vægt på geografi, nynedsatte, fase 3 – samt først til mølle)

 

De estimerede udgifter ved fuld finansiering af en deltagelse med 29 er på ca. 512.372 kr.

 

Økonomi

 

Konferencegebyr inkl. konference middag fredag á 918 kr.

197.722 kr.

Overnatning - tre nætter á 2.000 kr.

174.000 kr.

Transport med fly. Afgang den 14. juni, hjem den 17. juni (4.350 kr. pr. person)

126.150 kr.

Lokaleleje til MidtCafé samt postkort

 10.000 kr.

Fælles middag 500 kr. person

 14.500 kr.

I alt

512.372 kr.

 

Administrationen har undersøgt flytider, de ser sådan ud:

 

14/6 Billund – Kastrup kl. 06.20 – 07.10

14/6 Kastrup – Reykjavik kl. 08.35 – 09.45

17/6 Reykjavik – Billund kl. 08.00 – 12.45 (direkte fly)

 

Der er ingen aftenafgange fra Reykjavik d. 16/6 – senest afgang er kl. 16.10.

 

Administrationen foreslår, at der rejses om morgenen den 14.6 og hjem den 17.6.

 

Man kan tilmelde sig fra den 15. december 2016. Early bird slutter den 15. marts 2017.

 

Politikere der deltager på Nordisk Kongres

Jørgen Nørby

Carl Johan Rasmussen

Ove Nørholm

Susanne Buch Nielsen

 

Åse Kubel Høeg  

Frank Heidemann Sørensen

Niels Rosenberg

 

PLO-M

Lise Høyer

Søren Svenningsen

Bruno Melgaard Jensen

Birgitte Borup

Henrik Nyholm

Poul Kraghede

 

Beslutning

Formandsskabet har godkendt indstillingen

Tilbage til toppen