Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis (KEU)
den 9. marts 2021 kl. 17:00
i Videomøde - meet.rm30@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-01-72-9-18

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Region Midtjylland, Regionsrådet

Christian Møller-Nielsen, Regionsrådsmedlem, Regional formand

Susanne Buch Nielsen, Regionsrådsmedlem

Else Kayser, Regionsrådsmedlem

Annette Roed, Regionsrådsmedlem


Kommunekontaktrådet

Frank Heidemann, Byrådsmedlem Ikast-Brande Kommune (afbud)

Jan Kjær Madsen, Byrådsmedlem Syddjurs Kommune (medlem af SU - observatør i KEU)

Annette Mosegaard, Byrådsmedlem Ikast-Brande Kommune

Karen Heebøll, På Tværs Direktør, Ikast-Brande Kommune


PLO-Midtjylland

Henrik Idriss Kise, Formand PLO-M, Med-formand

Bruno Melgaard Jensen, Næstformand PLO-M

Søren Svenningsen, Medlem PLO-M

Jakob Ravn, Medlem PLO-M

Jane Kirkeby, Medlem PLO-M

Allan Høg Poulsen, Medlem PLO-M


PLO-Midtjyllands sekretariat

Debbie Denice Thompson, Specialkonsulent


Lægelige koordinatorer for PKO, EUV og PUK

Tommy Stoltz Olsen, Lægelig koordinator for EUV og PUK (observatør)

Svend Kier, Lægelig koordinator for PKO (observatør)


Region Midtjylland, administrationen

Mette Jensen, Økonomidirektør

Mette Kjølby, Vicedirektør, Koncern Kvalitet

Jørgen Nørskov Nielsen, Kontorchef, Koncernøkonomi

Birgitte Haahr, Kontorchef, Koncern Kvalitet

Camilla Ulsøe, Chefkonsulent, Koncernøkonomi

Beslutning

Der var afbud fra

- Frank Heidemann

- Jan Kjær Madsen


Annette Mosegaard deltog ikke i mødet


De 2 nye medlemmer, Jane Kirkeby og Allan Høg Poulsen, blev budt velkommen og præsenteret for kommunale og regionale mødedeltagere.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-11-21

2. TEMA - Trivsel i almen praksis

Sagsfremstilling

I forlængelse af aftalen om udmøntning af uforbrugte midler fra Fonden for almen praksis blev der i juni 2019 taget initiativ til en ny kerneopgave for Regions Midtjyllands praksisudviklingskonsulenter: Tilbud om "Ledelse- og organisationsudvikling i almen praksis" (LUP i praksis). Tilbuddet tager udgangspunkt i "set up" fra SydPol, Region Syddanmark og er udviklet af Regions Midtjyllands praksisudviklingskonsulenter i tæt samarbejde med en regional organisationskonsulent.


Målgruppen er primært praksis, der er særlig udfordret i forhold til organisation, ledelse og det daglige arbejdspres. LUP-i-praksis er et tilbud, som fokuserer på at udvikle den enkelte praksis, LUP-teamet arbejder med, som organisation. Det henvender sig konkret til ledelsen i almen praksis eller hele praksis. Tilbuddet er ikke tænkt som personlig udvikling af den enkelte læge i praksis. Administrationen har i samarbejde med LUP- teamet udarbejdet et notat, der belyser status for tilbuddet i forhold til:


  • annoncering og evt. opsøgende virksomhed
  • hvor mange praksis, der har taget i mod tilbuddet og med hvilke udfordringer
  • antallet af praksisbesøg fordelt på praksis
  • indhold og metoder
  • evaluering af praksisbesøgene fra de involverede praksis
  • økonomi.


Der henvises til vedhæftede notat.


Tilbud om ledelses- og organisationsudvikling i almen praksis er sat på som tema på KEU mødet. Annette Fischer, Forskningsenheden for almen praksis holder et oplæg om alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed på baggrund af undersøgelser i 2016 og 2019. Praksisudviklingskonsulent Anders Vestergaard og regional organisationskonsulent Mogens Lausen holder oplæg om de hidtidige erfaringer med LUP i praksis.

Beslutning

Udvalget takkede for to spændende oplæg og fandt, at der var gjort et godt arbejde indtil nu med LUP i Praksis.


Powerpoints fra Anette Fischer Petersen vedlægges.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-9-18

3. Gensidig orientering

Beslutning

Der var ingen punkter til gensidig orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-5-08

4. Økonomi, status over udvalgets midler

Resume

Regnskabet for 2020 er afsluttet og den økonomiske oversigt over KEU- og EUV-midler er ajourført.

Der er foretaget beregning af midler til puljen til KEU og EUV for 2020.

Administrationen indstiller,

at den økonomiske oversigt over KEU- og EUV-midler for 2020 tages til orientering.
at den økonomiske oversigt over KEU- og EUV-midler for 2021 tages til orientering.


Sagsfremstilling

Regnskabet for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets midler og EUV-midlerne for 2020 er afsluttet. Der er udarbejdet økonomisk oversigt for 2020, som viser status for projekterne ved regnskabets afslutning.


Der vedlægges en økonomisk oversigt for 2020.


Der er foretaget beregning af midler for 2021 til kvalitetsudvikling i henhold til overenskomsten på 2.843.000 kr.
Hertil kommer overførte midler, 3.510.000 kr.

Der er foretaget beregning af midler for 2021 til efteruddannelse i henhold til overenskomsten på 1.970.000 kr. Hertil kommer overførte midler, 1.843.000 kr.


Den samlede pulje for 2021 udgør 10.166.000 kr.


Der er desuden beregnet midler til kvalitetsklynger i henhold til overenskomsten på 5.871.000 kr.. Disse midler indgår ikke i ovennævnte oversigter.


Der er tidligere bevilget projekter, som endnu ikke er afsluttet til et samlet beløb på 4.934.245 kr.

Der er til dette møde søgt om projekter, som for 2021 udgør 2.045.180 kr. Hvis alle ansøgninger godkendes, er der 3.186.574 kr. tilbage i 2021.


Der vedlægges økonomisk oversigt for 2020, økonomisk oversigt for 2021 samt oversigt over afsluttede projekter.


Beslutning

Taget til orientering

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-188-20

5. Ansøgning - Kursus for praksiskonsulenter

Resume

Praksiskonsulentordningen har eksisteret i mange år, den er velfungerende og er skrevet ind i overenskomsten. Ansøger vil udvikle et kursus med inddragelse af MidtKraft og PLO-M for praksiskonsulenterne, så der kan skabes et fællesskab.

Administrationen indstiller,

at Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget bevilger 271.980 kr. til projektet

Sagsfremstilling

Ansøger er praktiserende læge og kommunal praksiskonsulent.


Praksiskonsulentordningen har eksisteret i mange år, den er velfungerende og er skrevet ind i overenskomsten. Ansøger vil udvikle et kursus med inddragelse af MidtKraft og PLO-M for praksiskonsulenterne, så der kan skabes et fællesskab.


Ansøger finder det væsentligt at styrke praksiskonsulentrollen, da det er oplevelsen, at nye konsulenter ikke er/bliver klædt godt nok på til at varetage deres rolle. Det drejer sig bl.a. om at forstå, hvad der er deres rolle og ikke mindst, hvad de ikke skal varetage:


  • konsulenterne er tilknyttet region eller kommune til i dialog at give råd/sparring i forhold til organisatoriske forhold
  • de skal ikke lave særskilte aftaler med hospital/kommune om samarbejdet eller forholde sig til enkelsager på CPR. niveau


Det er et problem, hvis nye praksiskonsulenter, der starter med stort gå-på-mod, kommer til at brænde fingrene på opgaver, som det ikke er deres opgave at løse, men i stedet hører under PLO-M. Det har desværre ofte den betydning, at de helt vælger at trække sig fra konsulentopgaven. Det er et stort problem, da praksiskonsulenterne har en meget vigtig rolle for at fastholde og vedligeholde eksisterende aftaler samt sikre det gode samarbejde. De er desuden med til at give en forståelse for arbejdsvilkårene i almen praksis og fastholde et realistisk forventningsniveau i samarbejdet.


Igennem de senere år har der desuden været udfordringer med at få besat praksiskonsulentstillingerne. Derfor er det endnu vigtigere at kunne fastholde dem der viser interesse for arbejdet.


For at kunne løse deres opgave bedst muligt har praksiskonsulenterne brug for et overblik over rollen samt inspiration til, hvordan samarbejdet mellem praksiskonsulenterne, både i kommune og hospital, foregår og kan udvikles.


Ansøger vil derfor udvikle et dagskursus for praksiskonsulenter, der henvender sig både til nye og gamle konsulenter. Ansøger fungerer selv som kursusleder og underviser.


Formålet med kurset er:

  • at styrke konsulentens bevidsthed omkring egen rolle og støtte konsulenten i at skelne mellem, hvilke opgaver der hører til hos vedkommende selv, og hvilke der kræver politisk stillingstagen og dermed kræver en aftale mellem PLO og kommune/hospital
  • at skabe et fælleskab blandt praksiskonsulenterne
  • at komme med inspiration til konsulentarbejdet
  • at kursisterne får styrket deres identitet som praksiskonsulent og får ideer til arbejdsformer
  • øget interesse for praksiskonsulentordningen
  • bedre samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital


På kurset vil der desuden blive præsenteret forskellige værktøjer til analyse og inspiration til mødeafholdelse og det at lave orienterende meddelelser til kollegaerne.


Det er planen, at der også skal være indlæg fra PLO-M, region og kommune med fokus på, hvordan praksiskonsulenterne spiller ind i deres hverdag, samt hvad der forventes og ikke forventes af rollen.


Økonomi

Der søges om midler til afholdelse af to kurser med 12 deltagere på hver. Planen er, at bruge disse to kurser til at udvikle konceptet, og få lavet de nødvendige justeringer inden det kan sættes i drift. Når det sker vil kursusformen kunne bære op til 30 deltagere.


Kurset er sat til at vare 8 timer. Deltagerne honoreres efter den gældende konsulenttakst.


Der søges om i alt 271.340 kr.


Kursus 1


Deltager honorar, (12 x 8 x 959,90 kr,)

92.151 kr.

Kørsel


4.000 kr.

Kursusleder og oplægsholder


8000 kr.

Kursussted

12.000 kr.

Planlægning, materiale, koordination af oplæg og oplægsholdere (25 timer x 959,90 kr.)

23.998 kr.

I alt

140.149 kr.



Kursus 2


Deltager honorar (12 x 8 x 959,90 kr.)

92.151 kr.

Kørsel


4.000 kr.

Kursusleder og oplægsholder


8000 kr.

Kursussted

12.000 kr.

Planlægning, materiale, koordination af oplæg og oplægsholdere (8 timer x 959,90 kr.)


7680 kr.

Evaluering og rapport


8000 kr.

I alt

131.831 kr.



Total

271.980 kr.



Faglig indstilling fra Det Regionale Kvalitetsteam

Formålet er at oprette et kursus mhp. at klæde praksiskonsulenterne bedre på til deres rolle, herunder skelne mellem konsulenternes opgaver og politiske opgaver samt skabe fællesskab og inspiration til arbejdet.


Det forventes, at praksiskonsulenterne bliver mere bevidste om deres rolle og får ideer til deres arbejde og styrket fællesskab. På den baggrund forventes bedre samarbejde mellem almen praksis, region og kommune samt øget interesse for praksiskonsulentordningen.


Ansøger vil afholde to kurser for hver 12 deltagere, hvor han selv er kursusleder og underviser. Desuden oplægsholdere fra PLO, region og kommune. Evaluering efter 1. kursus mht. at kunne lave justeringer til 2. kursus. Evalueringsrapport efter 2. kursus.


Udgifterne går til udvikling og afholdelse af kursus inkl. honorering af deltagerne (8 timer), samt evalueringsrapport.


Det har i flere år været vanskeligt at besætte alle praksiskonsulentstillingerne i regionen, og det har man kunnet mærke på samarbejdet med de afdelinger, som ikke har haft en konsulent tilknyttet.

Det er relevant at styrke/sikre et godt samarbejde på tværs af PLO, kommune og region.

Ansøger har stor erfaring inden for området og vil kunne klæde de nye (og gamle) praksiskonsulenter godt på til rollen. Det vurderes yderst relevant med en grundig introduktion til arbejdet som praksiskonsulent, så der ikke er tvivl om hvad der forventes af konsulenterne.


De første to kurser vil kun have 12 deltagere, men kursusleder mener, at efterfølgende kurser vil kunne have op til 30 deltagere pr. kursus. Projektet vil nemt kunne udrulles nationalt.


Det Regionale Kvalitetsteam vurderer, at der er tale om et vigtigt tiltag, og at kurset vil styrke praksiskonsulentrollen og samarbejdet med region og kommune, ligeledes vil det gøre praksiskonsulentrollen mere attraktiv. Teamet mener samtidig, at det er vigtigt, at afholdelsen af kurset sker i tæt samarbejde med den lægelige koordinator for PKO samt MidtKraft.


Når kurserne skal evalueres mener teamet også, at det er vigtigt at MidtKraft hjælper med at følge op/evaluere samt bliver inddraget i udbredelsen af kurset og en fremtidig finansieringsmodel, f.eks. at kommuner og hospitaler understøtter, at en praksiskonsulent kan anvende 8 timer på et sådan kursus.


Teamet foreslår desuden, at der som en del af evalueringen bliver kigget på, om der som et supplement at kan udarbejdes en folder/pjece til praksiskonsulenterne.


Det Regionale Kvalitetsteam anbefaler derfor, at KEU støtter projektet.


Beslutning

Udvalget drøftede projektet, særligt i forhold til den fremadrettede finansiering.


Det blev besluttet, at indstillingen tiltrædes og at KEU bevilger 271.980 kr. til projektet.

Dog er der fra KEU en forventning om, at der arbejdes med en anden mulig finansieringsmodel, når der er evalueret på projektet. Sagen vil blive forelagt KEU efter evaluering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-9-18

6. Ansøgning om midler til MidtKraft 2021

Resume

Der søges om midler til dækning af aktiviteter i MidtKraft.

Administrationen indstiller,

af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilger 133.200 kr.

Sagsfremstilling

Ansøgning til afholdelse af 4 fyraftensmøder efterår og vinter 2021/2022:


Datakonsulenterne søger om en bevilling til afholdelse af 4 systemspecifikke fyraftensmøder/kurser til praktiserende læger og deres personale, til afholdelse i løbet af efteråret 2021 såfremt coronasituationen tillader det.


Emnerne for fyraftensmøderne er: FMK (bl.a. medicintilskud, indberetning af bivirkninger), forløbsplan, indberetning til RKKP samt KiAP kvalitetsdata (overbliksbilleder i Forløbsplans-/og RKKP-modulet).


Blandt regionens lægepraksis fordeler udbredelse af lægesystemer sig således: XMO 58%, Clinea 26%, NOVAX 9%, WIN-PLC 6%, Ganglion og Multimed 1%.


Derfor foreslås to kurser for praksis med lægesystemet XMO og ét kursus for lægesystemerne Clinea og NOVAX.


Der vil også blive arbejdet på at udbyde kurser for brugere af de mindre lægesystemer, evt. virtuelt.


Overslag 2021 - 2022


Antal deltagere

Budget

Tidspunkt

XMO (1)

50

20.000

Efterår 2021

XMO (2)

50

20.000

Efterår 2021

Clinea

50

20.000

Efterår 2021

NOVAX

50

20.000

Efterår 2021

Øvrige lægesystemer

50

20.000

Efterår/vinter 2021/22





Gaver (4x300)


1.200

Er inkluderet budget

Overhead for administration (tilmelding, regnskab, datakonsulent)


12.000


(15 % af 80.000 kr.)


Total


113.200




Mødeafholdelse i konsulentgrupperne

20.000 kr.

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-56-08

7. Ansøgning om midler til de decentrale gruppebaserede efteruddannelsesgrupper

Resume

Der søges om midler til at betale de decentrale efteruddannelsesgruppers årlige tilskud.

Administrationen indstiller,

at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilger 1.440.000 kr. til DGE-grupperne

Sagsfremstilling

I 2020 blev der udbetalt tilskud til 124 grupper. Primo 2021 er der 134 aktive grupper på DGE-midt.


Der budgetteres med, at alle aktive grupper får tilskud i 2021. Der er plads til 8 nye smågrupper eller 5 store i budgettet for 2021.


2020 har været et usædvanligt år. Mange grupper har - grundet Covid19 - været nødt til at aflyse planlagte møder, eller i nogle tilfælde afholde møderne virtuelt. Tilskud til grupperne i 2021 vil blive vurderet som følge af regeringens udmeldinger og dermed mulighederne for at mødes fysisk eller virtuelt.


Økonomi

KEU ansøges i år 2021 om 1.440.000 kr.


DGE 2020

Regnskab


Året 2020 'indtægter'

Primo saldo pr. 1.1.20



462.186 kr.

Tilskud fra KEU

1.150.000 kr.

1 gruppe nedlagt - tbf. restbeløb




33.324 kr.

I alt 'indtægter'

1.645.510 kr.




Året 2020 'udgifter'

Udbetalt til 124 grupper

1.433.336 kr.

Supervisionsnetværk












0 kr.

Administrative udgifter (indberetning af honorarer, revision, rente, gebyrer)





6.679 kr.

I alt 'udgifter'

1.440.015 kr.




31.12.2020

Ultimo saldo


205.495 kr.


Budget 2021


Primo saldo


205.495 kr.

Tilskud fra KEU

1.440.000 kr.

I alt

1.645.495 kr.



Til 134 grupper i 2021

1.555.000 kr.

Administrative udgifter







7.000 kr.

I alt

1.562.000 kr.



Til nyetablerede grupper




83.495 kr.


Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-53-21

8. Ansøgning - APO kræftaudit som klyngetilbud og som tilbud generelt til lægepraksis

Resume

Region Midtjylland har fået mulighed for - sammen med Region Syd- at indgå i en kræftaudit, som Audit Projekt Odense (APO), Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, foretager i 1. halvår, 2021. Der lægges op til, at audit bliver et tilbud til klyngerne samt derudover generelt til lægepraksis i Region Midtjylland i 2. halvår, 2021. Idet ønsket er, at især så mange klynger som muligt bliver tilmeldt for at afprøve APO i denne kontekst, foreslås tilbuddet ekstraordinært finansieret med op til 200.000 kr. fra 'Jo før jo bedre'-midler samt med en rammebevilling på 200.000 kr. fra KEU. Sagen har været drøftet i Det Regionale Kvalitetsteam, som har anbefalet at igangsætte APO tilbuddet samt nærværende ansøgning.

Administrationen indstiller,

at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilger en rammebevilling på 200.000 kr., som sammen med op til 200.000 kr. fra 'Jo før jo bedre'-midler skal finansiere APO kræftaudit i Region Midtjylland som klyngetilbud samt som tilbud generelt til lægepraksis.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har fået mulighed for, sammen med Region Syddanmark, at indgå i en kræftaudit, som Audit Projekt Odense (APO), Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, foretager i 1. halvår, 2021. Der lægges op til, at audit bliver et tilbud til klyngerne samt derudover generelt til lægepraksis i Region Midtjylland i 2. halvår, 2021. Projektdata indgår i forskning i kræftdiagnostik på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, jvf. bilag.


Idet ønsket er, at især så mange klynger som muligt bliver tilmeldt for at afprøve APO i denne kontekst, foreslås tilbuddet ekstraordinært finansieret med op til 200.000 kr. fra 'Jo før jo bedre'-midler samt med en rammebevilling på 200.000 kr. fra KEU.


Kræftaudit 2021 er et tilbageblik på egne kræftpatienters udredningsforløb. Audit har fokus på at optimere mønstergenkendelse, praksisprocedure og tværsektorielt samarbejde, så kræftdiagnoser stilles tidligt og smidigt, hvorved behandlingen kan blive så skånsom og effektiv som muligt. På to år har en praktiserende læge ca. 18-20 tilmeldte patienter, som får kræft. I APO kræftaudit får hver deltagende læge/lægepraksis tilsendt et skema i E-boks med CPR-nummer, kræftdiagnose og diagnosedata for hver nydiagnosticeret kræftpatient i den to-årige periode. Med henblik på læring fra egne cases gennemgår lægen patienternes diagnostiske forløb og udfylder auditskemaet. Skemaerne samles (i anonymiseret form) til en fælles rapport over kræftdiagnostik i Region Midtjylland. Hver praksis modtager derudover også en unik individuel rapport. Derefter mødes de deltagende læger i klyngen eller i et fælles møde for de læger, der har tilmeldt sig uden for klyngearbejdet. Her diskuteres den fælles rapport med hinanden og med eksperter i kræftdiagnostik (inklusiv repræsentant fra den lokale sygehusafdeling).


APO udarbejder tilbagemeldingsrapport (både på praksis- og regionsniveau), som gennemgås ved et efterfølgende klyngemøde/fælles møde. Cancer i Praksis (CiP), Region Midtjylland, tilrettelægger opfølgende klyngemøde/fælles møde med gennemgang af data og dialog/diskussion med eksperter inden for kræftudredning.


Økonomi

I Region Syddanmark har de valgt at finansiere udgifterne med regionale 'Jo før jo bedre' -kræftmidler for mindst en klynge, fordi det er nyt at tilbyde kræftaudit som klyngeforløb. De vil hermed gerne afprøve muligheden for audit som klyngeforløb og samtidig også promovere muligheden af en sådan audit som klyngearbejde på kræftområdet. Region Syddanmark har ikke hidtil haft klyngetilbud inden for kræftområdet. Herefter er det hensigten, at Region Syddanmark vil tilbyde kræftaudit som klyngetilbud uden finansiering.


Bl.a. med henblik på at sikre så mange data til kræftforskningsprojektet som muligt har Region Syddanmark herudover også valgt at tilbyde den aktuelle audit generelt til regionens lægepraksis med finansiering fra 'Jo før jo bedre' –kræftmidler. Her har 101 læger (41 ydernumre) tilmeldt sig.


Den fulde finansiering i Region Midtjylland vil, som i Region Syddanmark, dække udgifter til:


  • Ca. 1.000 kr. i honorar pr. deltagende lægekapacitet til APO
  • 1.800 kr. i honorar pr. deltagende lægekapacitet for udfyldelse af auditskemaer
  • 3 timers honorar til 3 eksperter for undervisning på hvert opfølgningsmøde.


Derudover vil der være udgifter til lokale og forplejning til deltagerne, der ikke indgår i APO som en del af en klynge. Klyngesamarbejdet dækker selv udgifter til lokale og forplejning.


Idet APO ønskes afprøvet ind i en klyngekontekst og derfor, at så mange klynger som muligt tilmelder sig, har Region Midtjylland ekstraordinært mulighed for at afsætte maksimalt 200.000 kr. af 'Jo før jo bedre'-midler til et kræftauditforløb som klyngetilbud og tilbud generelt til almen praksis som beskrevet ovenfor. Region Midtjylland har tillige anvendt/skal anvende ressourcer til bl.a. andre klyngetilbud på kræftområdet (udsendt på praksis.dk før sommerferien 2020), efteruddannelse om kræftopfølgning samt anden udvikling/forskning på kræftområdet.


For at kunne tilbyde APO kræftaudit til både klyngetilbud samt til lægepraksis i Region Midtjylland, søges der derfor en rammebevilling fra KEU på 200.000 kr., som sammen med op til 200.000 kr. fra 'Jo før jo bedre'-midler skal finansierer APO kræftaudit i Region Midtjylland. Der vil kunne være ca. 110-120 deltagende lægekapaciteter med et beløb på 400.000 kr. afhængig af, hvor mange opfølgningsmøder, der skal afholdes.


Beslutning

Udvalget drøftede finansiering og målgruppe for tilbuddet.


Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget besluttede, at tilbuddet alene rettes til kvalitetsklyngerne og ikke til lægepraksis generelt.

Deri ligger også, at klyngerne selv finansierer lokaler, forplejning og undervisere. Der følges fra administrationens side op på, om antallet af specialister som undervisere er passende.


Endelig blev det besluttet, at tilbuddet først finansieres af midler fra "Jo før jo bedre"-puljen og dernæst - hvis mange klynger melder sig - af en rammebevilling på 200.000 kr. fra KEU, hvis det skulle blive aktuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-13-13

9. Patientsikkerhed og UTH i almen praksis og lægevagten 2020

Resume

UTH-teamet for patientsikkerhed har udarbejdet en rapport, der giver et overblik over de rapporterede hændelser til almen praksis og vagtlægeordningen i 2020

Administrationen indstiller,

at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget tager årsrapporten til orientering

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland varetages arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) af praksisområdets UTH-team. Teamet modtager og sender hændelserne videre ud til almen praksis med henblik på nærmere analyse i de enkelte klinikker. Teamet analyserer mønstre og tendenser i hændelserne.


I 2020 har UTH-teamet været involveret i enkelte tværsektorielle analyser af hændelser. Der har ikke deltaget praktiserende læger i analyserne.


COVID-situationen har betydet, at analyserne i høj grad er blevet afholdt over video. Selv om det ved nogle type hændelser altid vil være en fordel at sidde sammen, så er det en mulighed også i fremtiden at overveje at bruge video ved analyser. Når lægerne ikke har mulighed for at deltage, har en fra UTH-teamet haft en dialog med vedkommende samt fået journalnotater og ofte også en skriftlig udtalelse, bl.a. med forslag til læring, som er taget med til analysen. Den praktiserende læge får altid tilsendt konklusioner og handleplaner fra analysen, uanset om de deltager eller ej.


Året 2020 har i høj grad stået i coronaens tegn, men det har ikke fyldt særligt meget i de rapporterede hændelser. Dem, der har været, er primært rapporteret i foråret, hvor situationen var kaotisk, og retningslinjerne ændrede sig fra dag til dag. I efteråret har der været en del hændelser om vaccinationer mod influenza og pneumokok.


Almen praksis

I 2020 er der rapporteret 788 utilsigtede hændelser, der involverer almen praksis. Hændelserne fordeler sig alvorlighedsmæssigt på følgende måde:



Hændelserne, der er rapporteret i 2020, grupperer sig især om tre temaer.


Punkt to og tre består af to forskellige kategorier der er lagt sammen, da hændelserne minder meget om hinanden, og det giver derfor mest mening at se på dem sammen.


  1. Medicinering
  2. Prøver, undersøgelser, prøvesvar og Patientidentifikation
  3. Henvisninger og Visitation og Overlevering af information, ansvar, dokumentation


Medicinering er højdespringeren med 327 hændelser.


Prøver m.m. og Patientidentifikation har tilsammen 241 hændelser.


Henvisning, Visitation og Overlevering af information har tilsammen 205 hændelser.


I 2020 har der været 5 alvorlige hændelser. Det er svært at se generelle tendenser, når der er så få hændelser, og de i høj grad er kontekstafhængige. I den vedlagte årsrapport er der en kort beskrivelse af hændelserne.


I årsrapporten beskrives de overordnede tendenser for alle hændelserne mere detaljeret.


Lægevagten


I 2020 er der rapporteret 88 hændelser, der involverer lægevagten. Hændelserne fordeler sig alvorlighedsmæssigt på følgende måde:



Hændelserne, der er rapporteret i 2020, grupperer sig især om 3 temaer.


Punkt 1 består af to forskellige kategorier, der er lagt sammen, da hændelserne minder meget om hinanden, og det giver mest mening at se på dem sammen.


  1. Visitation og Overlevering af information
  2. Medicinering
  3. Behandling og Pleje


Visitation og Overlevering af information har tilsammen 75 hændelser.


Medicinering har 14 hændelser.


Behandling og Pleje har 7 hændelser.


I 2020 er der rapporteret 1 alvorlig hændelse, der involverer lægevagten. Det er svært se generelle tendenser, når der er så få hændelser, og de i høj grad er kontekstafhængige. I det vedlagte årsrapport er der en kort beskrivelse af hændelserne.


I årsrapporten beskrives de overordnede tendenser for alle hændelserne mere detaljeret.


Beslutning

Taget til orientering.

Tilbage til toppen