Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 8. juni 2020 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, konferencelokale 2, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther deltog pr. video.

 

Mødet blev hævet kl. 17.00.


Pkt. Tekst
1 Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #
2 Status vedrørende Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt #
3 COVID-19 udgifter og hospitalernes økonomiske måltal *
4 Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi
5 Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere
6 DNV-Gødstrup: Status på tidsplan for ibrugtagning og flytning af rådighedsbeløb til bygherreleverancer
7 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Godkendelse af bevillingsændringer
8 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020
9 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020
10 Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020
11 DNU: Tredje øje" rapport om Forum foråret 2020
12 Kvartalsrapport DNU Forum pr. 31. marts 2020
13 AMGROS Årsregnskab 2019
14 Godkendelse af bidrag til ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om ændringer i sygehusbyggerier
15 Status på målbilledet for sundhedsområdet
16 Orientering om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge den elektive aktivitet
17 Orientering om opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT
18 Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland i 1. kvartal 2020
19 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2019
20 Orientering om vilkår for medarbejdere i områder med regional ambulancedrift #
21 Orientering om opgørelse af responstider #
22 Orientering om status på hjerteløberordningen i Region Midtjylland #
23 Orientering om kampagne vedrørende influenzavaccination #
24 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
25 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-31-72-274-20

1. Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet. Til dette møde er notatet vedlagt dagsorden.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget er på de seneste møder blevet orienteret om og har stillet spørgsmål til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Hospitalsudvalget orienteres fremadrettet på hvert møde om aktuel status i relation til de tidligere drøftede emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.

 

Orienteringen om status gives i vedlagte notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der på mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet fremadrettet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde. Notatet til mødet den 8. juni 2020 er vedlagt dagsordenen.

 

Notatet til mødet den 8. juni indeholder status vedrørende nedenstående emner:

 

  • Status på COVID-19-beredskabet
  • Status på testaktivitet
  • Status på genoptaget brug for privathospitaler
  • Plan for øgning af aktivitet på hospitalerne
  • Aktivitetsdata for hospitalerne.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

 

Udvalget anmodede om, at sagen behandles i forretningsudvalget med opdateret information om eventuelle udfordringer i forhold til at have tilstrækkelig ventearealer på regionens hospitaler.

 

Dernæst ønskede udvalget, at sagen tilføjes oplysninger om en række personalerelaterede emner, herunder blandt andet information om antal smittede medarbejdere, antal anmeldte arbejdsskader og vilkår for personale i forbindelse med øgning af hospitalsaktivitet.

 

Udvalget noterede sig desuden, at det på et kommende møde vil få præsenteret et uddybet overblik over ophobede operationer samt planen for afvikling af disse og økonomien knyttet hertil.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-521-07

2. Status vedrørende Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt #

Resume

Punktet indeholder en orientering om status vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg (Hospitalsenhed Midt) i forlængelse af hospitalsudvalgets anmodning af 11. maj 2020 om at blive orienteret om udviklingen på udvalgets kommende møder.

Direktionen indstiller,

at statusredegørelsen vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget blev i forbindelse med mødet den 11. maj 2020 orienteret om situationen på Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg. Udvalget anmodede i den forbindelse om at blive orienteret om udviklingen på udvalgets kommende møder. Indtil videre gives denne orientering hver måned.

 

Oprids af status

Den ledende overlæge i afdelingen har valgt at fratræde sin stilling, og den 15. maj 2020 er der indgået aftale om overførsel til en stilling som overlæge ved Regionshospitalet Randers.

 

Oversygeplejersken har den 18. maj 2020 efter eget ønske valgt at fratræde sin stilling som oversygeplejerske i Børn og Unge og fortsætte som oversygeplejerske i Kvindesygdomme og Fødsler. Dermed deles oversygeplejerskestillingen op, idet den før omfattede begge afdelinger.  

 

Der arbejdes på en løsning vedrørende den daglige ledelse af afdelingen – eventuelt ved konstituering frem til det tidspunkt, hvor det er muligt at rekruttere en blivende ny afdelingsledelse. Besættelsen af stillingerne i afdelingsledelsen forventes ikke at ske før efter sommerferien.

 

Hospitalsledelsen er involveret i driften af Børn og Unge på daglig basis. Det er således hospitalsledelsen, der er initiativtager eller med-initiativtager til den fremtidige proces, som er igangsat.

 

I uge 24 holdes et møde i afdelingen, hvor der vil blive orienteret om ledelse af afdelingen, indtil en blivende ny afdelingsledelse kan rekrutteres.

 

Fremtidig proces – ændringer og indsatser

Nedenfor redegøres for nogle af de tiltag, der er gjort siden hospitalsudvalgets seneste drøftelse af sagen. Der er primært fokus på ændringer og indsatser, der er sket i perioden fra 11.-19. maj 2020.

 

I ugen efter 11. maj 2020 har der været dialog mellem hospitalsledelsen, afdelingsledelsen og rådgivere fra forskellige administrative stabsfunktioner vedrørende løsning af situationen på Børn og Unge. Hospitalsenhed Midt har udarbejdet et detaljeret kronologisk overblik over aktiviteter i perioden 6.-19. maj 2020, der findes i vedlagte bilag (lukket bilag).

 

Den 18. maj 2020 blev der afholdt et orienteringsmøde mellem hospitalsledelsen og repræsentanter for medarbejderne i Børn og Unge. Der blev her orienteret om status for ledende overlæge og oversygeplejerske samt for den forventede fremadrettede proces. Der blev fra hospitalsledelsens side givet udtryk for, at der vil blive lagt stor vægt inddragelse af medarbejdere og MED-organisationen. Yderligere blev den kommende periode drøftet, og der blev drøftet elementer i planerne for driften af afdelingen på kort, mellemlangt og længere sigt. Den 19. maj 2020 var der møde mellem hospitalsledelsen, funktionsledere, speciallæger og klinisk sygeplejespecialist som opfølgning på mødet dagen før.  

 

Kortsigtet plan

  • Som led i planen på kort sigt er der den 25. maj 2020 afholdt møde med deltagelse af hospitalsledelsen, HR-chefen, afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær og speciallæger med henblik på drøftelse af fremtidig ledelse af Børn og Unge samt varetagelsen af forskellige opgaver/funktioner i den aktuelle situation
  • Hver onsdag kl. 15.00 mødes speciallægegruppen. Den lægefaglige direktør deltager, dog afhængigt af øvrige møder
  • Funktionsledermøde onsdag kl. 13-15. Den sygeplejefaglige direktør deltager i dele af mødet, dog afhængigt af øvrige møder
  • Regelmæssige møder med tillidsrepræsentant(er) og arbejdsmiljørepræsentant(er). Dialogen vil primært være med funktionsledere
  • Planlægning af individuelle samtaler og gruppesamtaler
  • Kontakt med speciallæger inden for dels neuropædiatri, dels astma og allergi med henblik på afklaring af muligheder for at bidrage med timer på afdelingen. Der er ved at blive udarbejdet en aftale med en speciallæge i neuropædiatri fra Aarhus Universitetshospital om at bidrage med en dag om ugen pr. 1. august 2020
  • Der er planlagt et ekstraordinært møde i afdelingens lokal-MEDudvalg/LMU den 2. juni 2020.

 

Langsigtet plan

Der er identificeret en række områder, der skal sættes fokus på i forhold til afdelingens drift og udvikling:

 

  • Vagtplanlægning
  • Mødestruktur
  • Tværfagligt ledelsesforum
  • Udrednings- og behandlingsgaranti
  • Rekrutteringsgrundlag
  • Strategi for bibeholdelse af højt specialiserede funktioner.

 

Der er yderligere lagt plan og udpeget ansvarlige for følgende opgaver:

 

  • Stillingsopslag vedrørende speciallæger
  • Håndtering af utilsigtede hændelser
  • Ledelsespostkassen
  • Tomme funktioner i det ambulante
  • Vagtplanlægning
  • Sikring af inddragelse af tillidsrepræsentant(er) og arbejdsmiljørepræsentant(er).

 

Status vedrørende bemanding og rekruttering af læger

Vedlagte oversigt giver et overblik over status for den lægelige bemandings- og rekrutteringssituation ved Børn og Unge pr. 18. maj 2020. Der er i alt 32 læger på afdelingen, når alle lægelige stillingskategorier tælles med. Én overlægestilling er vakant. Yderligere er den ledende overlægestilling vakant. Pr. 1. juli 2020 fratræder én overlæge, og én afdelingslæge går på orlov.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog statusredegørelsen vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget besluttede på sit møde 19. maj 2020, at der iværksættes et forløb i Hospitalsenhed Midt med fokus på Regionshospitalet Silkeborg og Børn & Unge på Regionshospitalet Viborg for at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Der vil blive tilknyttet ekstern bistand til processen. Opfølgningen på dette er sat i gang, herunder indgåelse af aftale med konsulent. Forretningsudvalget har bedt om at modtage en første status før sommerferien. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

3. COVID-19 udgifter og hospitalernes økonomiske måltal *

Resume

Siden medio marts 2020 har hospitalernes drift været påvirket af COVID-19. Der orienteres om, at der arbejdes på at fastlægge et niveau for hospitalernes budgettilpasninger som følge af COVID-19. Slutresultatet er, at hospitalerne kender deres økonomiske måltal og kan økonomistyre.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for arbejdet med fastlæggelse af budgetkonsekvenser for hospitalerne som følge af COVID-19  tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalerne har siden medio marts 2020 foretaget en hurtig og nødvendig omstilling til de opgaver, der var relateret til behandling og udredning af COVID-19 patienter. Derudover har den almindelige aktivitet på hospitalerne været reduceret i forbindelse med nedlukningen af Danmark fra medio marts 2020. Hospitalerne arbejder aktuelt på at nå op på et normalt aktivitetsniveau. En del af den aktivitet, der ikke er blevet afholdt, må forventes at skulle indhentes på et senere tidspunkt.

 

Hospitalerne har brugt ressourcer på at oprette kapacitet til COVID-19-patienterne og skal fortsat anvende ressourcer til beredskab. I perioden med reduceret hospitalsaktivitet faldt nogle variable udgifter bort, mens en del faste udgifter (fortrinsvis løn) fortsat blev afholdt. Når den udskudte aktivitet skal indhentes, er det forventningen, at der dels vil være udgifter til almindelig drift i en hverdag påvirket af COVID-19 samt være merudgifter, eksempelvis til betaling for øget åbningstid.  

 

I lyset af ovenstående arbejdes der på at fastlægge et niveau for hospitalernes budgettilpasninger som følge af COVID-19. Hospitalerne har behov for (og krav på) at kende deres økonomiske måltal for at kunne økonomistyre, og koncernen har en fælles opgave med at sørge for, at de samlede udgifter på sundhedsområdet er i kontrol.

 

Der arbejdes med en model, hvor de somatiske hospitalers budgetter tilpasses, så der kompenseres for følgende to forhold:

  • Øgede udgifter direkte relateret til COVID-19 opgaven.
  • Øgede udgifter til afvikling af udskudt aktivitet, der ikke er blevet afviklet.

 

Finansiering af merudgifterne forventes på nuværende tidspunkt overvejende dækket af statslig kompensation. En kompensation fra staten bliver forventeligt beskrevet i Økonomiaftalen 2021, men kompensationen bliver først endelig beregnet og fastsat ultimo 2020.

 

Øgede udgifter til COVID-19 opgaven

Der lægges op til, at hospitalerne kompenseres for de øgede udgifter til COVID-19-opgaven. De øgede udgifter vedrører de forhold, der direkte kan relateres til de nye opgaver med udredning og behandling af COVID-19, eksempelvis udgifter til intensivpladser, merudgifter til overarbejde, testkit etc.  

 

Merudgifter til udskudt aktivitet

Der lægges op til en model, hvor hospitalerne tilføres økonomi med henblik på at kunne afholde den udskudte aktivitet.

 

Udredningen af ovenstående forventes færdiggjort inden sommerferien, så hospitalerne kan orienteres om de forventede budgetreguleringer. Budgetreguleringerne/bevillingsændringerne, som er opgjort på daværende tidspunkt, indstilles til godkendelse på regionsrådsmødet den 19. august 2020 i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. maj 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om status for arbejdet med fastlæggelse af budgetkonsekvenser for hospitalerne som følge af COVID-19 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget ønskede herudover, at forslag til regulering af hospitalernes budgetter knyttet til håndteringen af COVID-19 behandles på hospitalsudvalgets ordinære møde i august – og således forud for forretningsudvalgets behandling af økonomirapporteringen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

4. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020. Det er hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance kan reduceres til det aftalte måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug. Der er fundet strukturelle/varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til omstillingskravet, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af regionale midler. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser, og dermed blev en del af den strukturelle ubalance videreført til 2020.

 

Aktuel status 

Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020 for at nå de økonomiske måltal. Regionsrådet vil i løbet af 2020 blive orienteret om fremdriften i forhold til at nå det aftalte måltal.

 

I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.

 

Den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af april 2020 viser en vurderet ubalance på ca. 300 mio. kr. i 2020 – heraf vurderes knap 50 mio. kr. at være udgifter grundet COVID-19. Eksklusiv COVID-19 er den vurderede ubalance på godt 250 mio. kr. Økonomiopfølgning så tidligt på året, og i en tid med så store omstillinger, vil være behæftet med betydelig usikkerhed.

 

Det aftalte måltal for 2020 er et merforbrug på 60,7 mio. kr., og Aarhus Universitetshospital har således et omstillingskrav på godt 190 mio. kr. Det forudsættes, at afdelingerne samlet set som minimum skal komme i balance, hvorefter det samlede omstillingskrav er på knap 130 mio. kr. jf. tabellen nedenfor. 

 

Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav

Note: Ved udgangen af april vurderes 47 mio. kr. afledt af COVID-19. Heraf vedrører 25 mio. kr. merudgifter/mindreindtægter på samhandel på tværs af regionsgrænser.

 

Aarhus Universitetshospitals plan for at nå måltallet for 2020 retter sig dels mod afdelingernes budgetbalance og dels mod det fælles omstillingskrav. 

 

Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne. Det giver en stærk forventning om, at de skal komme ud af 2020 i økonomisk balance. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige økonomistyring i de enkelte afdelinger. Afdelingernes økonomiske situation er forskellig, og fokus og indsats fra hospitalsledelsen tilpasses herefter. Der er skærpet fokus på afdelinger med større ubalancer, hvor der ikke foreligger en samlet plan for genopretning.

 

Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital" med henblik på at sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. En gennemgang af tiltagene/projekterne i maj måned peger på et samlet provenu af tiltagene på 55-60 mio. kr. i 2020. Der er en vis usikkerhed forbundet med flere af projekterne – herunder forsinkelser som følge af COVID-19 – hvorfor der kun er indregnet et provenu på 35 mio. kr. i økonomirapporten ultimo april 2020. For alle projekter gælder, at provenuet forventes at være større i 2021.

 

Som en konsekvens af at der ikke opnås strukturel balance i 2020, er der behov for kompenserende engangsbesparelser for at sikre, at Aarhus Universitetshospital når måltallet. Aarhus Universitetshospital arbejder på en samlet plan for realisering af de nødvendige engangsbesparelser i 2020. Tiltagene er fx opbremsning i udmøntning af udviklingsmidler, udskydelse af planlagte investeringer og reduktion i udgifter til bygninger, it mv.

 

Den aktuelle ubalance i økonomien videreføres i overslagsårene, indtil der er fundet varige løsninger i form af strukturelle effektiviseringer. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Det er derfor ikke et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 formentlig vil være behov for engangsbesparelser.

 

COVID-19 krisen har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Det gælder f.eks. den øgede brug af virtuel patientkontakt, der i en vis udstrækning har erstattet patienternes fremmøde.

 

Afslutningsvist skal nævnes, at økonomivurderingen er usikker, da der blandt andet er mange uafklarede spørgsmål omkring hele COVID-19 situationen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anmodede om, at der på det kommende udvalgsmøde præsenteres et overblik over de tiltag, der er planlagt i forhold til at sikre balance i Aarhus Universitetshospitals økonomi på kort og lang sigt. Det ønskes desuden, at fordelingen mellem engangsbesparelser og varige besparelser fremgår heraf.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.

 

I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-47-20

5. Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere

Resume

På mødet den 29. april 2020 besluttede regionsrådet, at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022. Der blev desuden efterspurgt en nærmere beskrivelse af speciallægepraksis og aktiviteten i speciallægepraksis, inden der eventuelt træffes beslutning om at øge ordningen med yderligere 500.000 kr. årligt.

Direktionen indstiller,

at ordningen med det hævede omsætningsloft hos hver af de to deltidspraksis hæves med yderligere 250.000 kr. (i alt 500.000 kr.) årligt i 2020, 2021 og 2022 jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

På mødet den 29. april 2020 besluttede regionsrådet, at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i to lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022. Udover den ene million kr., som det blev besluttet at hæve omsætningsloftet med, er der 500.000 kr. til rådighed til at øge aktiviteten i lungemedicinske speciallægepraksis yderligere.

 

Regionsrådet besluttede, at en eventuel forøgelse af ovennævnte ordning med yderligere 500.000 kr. skulle afvente en beskrivelse til et kommende møde, hvor blandt andet forventninger til aktiviteten i speciallægepraksis er uddybet samt en beskrivelse af begrebet "deltidspraktiserende speciallæger". Af det vedhæftede bilag fremgår en beskrivelse af speciallægepraksis samt aktiviteten i de fire lungemedicinske speciallægepraksis, som er beliggende i Region Midtjylland.

 

Der har været en dialog med de praktiserende lungemedicinere omkring deres muligheder for at øge aktiviteten. Tilbagemeldingerne fremgår herunder.

 

Yderligere forhøjelse af omsætningsloftet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere

Torben Seefeldt (Aarhus) og Tina Brandt Sørensen (Horsens) har tilkendegivet, at de har mulighed for tilsammen at se 140 + 125 = 265 ekstra patienter, hvis de hver får forhøjet deres omsætningsloft med yderligere 250.000 kr. (svarende til det samme gennemsnitlige honorar/patient som i 2019).

 

Øget aktivitet hos de to fuldtidspraktiserende lungemedicinere

En aktivitetsstigning i fuldtidspraksis kan gennemføres ved at forhøje knækgrænsen, så speciallægerne får øget incitament til at se flere patienter.

 

Larsen og Poulsen (Silkeborg) har tilkendegivet, at de har mulighed for at se ca. 150 ekstra patienter i forhold til aktiviteten i 2019, hvis de får forhøjet deres knækgrænse med 500.000 kr. (svarende til det samme gennemsnitlige honorar pr. patient som i 2019).

 

De har samtidig tilkendegivet, at den eventuelle øgede aktivitet ikke vil få konsekvenser for de ansættelser, de har i hospitalsregi.

 

Anne Buus (Aarhus) har tilkendegivet, at hun har mulighed for at se ca. 130 ekstra patienter i forhold til aktiviteten i 2019, hvis hun får forhøjet knækgrænsen med 500.000 kr. (svarende til det samme gennemsnitlige honorar pr. patient som i 2019).

 

Sammenfatning

Som det fremgår, vil der blive set flest patienter for de ekstra 500.000 kr. ved at forhøje omsætningsloftet i hver af de to deltidspraksis yderligere med hver 250.000 kr. Det vil medføre en aflastning af hospitalerne i Aarhus og Horsens udover den aflastning, der kommer af den allerede besluttede forhøjelse af omsætningsloftet i de to deltidspraksis med hver 500.000 kr.

 

Hvis de 500.000 kr. bliver brugt på at forhøje knækgrænsen i praksis i Silkeborg, vil der ikke blive set lige så mange ekstra patienter, men til gengæld vil aktivitetsstigningen aflaste Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt.

 

De 500.000 kr. til forhøjelse af knækgrænsen hos den fuldtidspraktiserende speciallæge i Aarhus medfører det laveste antal ekstra patienter. Ekstra aktivitet i denne praksis aflaster primært de samme hospitaler som den deltidspraktiserende i Aarhus – nemlig Aarhus og Randers.

 

Det er forbundet med en del usikkerhed at estimere, hvor meget den øgede aktivitet i speciallægepraksis aflaster hospitalerne ved forhøjelse af omsætningsloft og knækgrænse, da aflastningen skal komme ved, at alment praktiserende læger i højere grad vil henvise til speciallægepraksis, hvis disse reelt får mulighed for at se ekstra patienter, fremfor til hospitalet.

 

Anbefaling

På baggrund af at der vil blive set flest patienter for de 500.000 kr. ved at forhøje omsætningsloftet med 250.000 kr. i hver af de to deltidspraksis, indstilles det, at deres omsætningsloft hæves yderligere med hver 250.000 kr. i årene 2020, 2021 og 2022. Dermed vil de to deltidspraksis i en tre-årig periode, have et hævet omsætningsloft på hver 750.000 kr.

 

Tabel 1. Bevillingsskema

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at ordningen med det hævede omsætningsloft hos hver af de to deltidspraksis hæves med yderligere 250.000 kr. (i alt 500.000 kr.) årligt i 2020, 2021 og 2022 jf. tabel 1.

 

Else Kayser og Susanne Buch tog forbehold.

 

Forud for sagens behandling i forretningsudvalget ønskes rekrutteringssituationen i forhold speciallæger i lungemedicin kort beskrevet, både aktuelt og fremadrettet. I forhold til sidstnævnte ønskes information om status i forhold til uddannelse af kommende speciallæger inden for lungeområdet.

 

Det ønskes desuden uddybet, hvad der begrunder forskelle i udgiftsniveau for henholdsvis deltids- og fuldtidspraktiserende speciallæger.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den  26. oktober 2016 i forbindelse med udmøntning af finanslovsmidler, at der afsættes 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til lungemedicin fra 2018 og frem.

 

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 at udmønte 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode og at udmønte 1,5 mio. kr. til indsatser vedrørende lungekræft på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

 

Regionsrådet besluttede den 30. oktober 2019 at forlænge forsøgsordningen frem til 30. juni 2020 med henblik på at få evalueret ordningen.

 

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

6. DNV-Gødstrup: Status på tidsplan for ibrugtagning og flytning af rådighedsbeløb til bygherreleverancer

Resume

Der har i den seneste tid ikke været den forventede fremdrift på byggeriet af DNV-Gødstrup. Derfor er det nødvendigt at revurdere, hvornår Hospitalsenheden Vest samt Regionspsykiatrien Vest kan gennemføre flytningen. Arbejdet hermed pågår. Det fremgår af sagen, at beslutningen om et nyt indflytningstidspunkt bør udskydes til 2. halvår 2020, hvor regionsrådet vil få sagen forelagt.

 

Som følge af den tidsmæssige forskydelse er det ligeledes nødvendigt at flytte rådighedsbeløb til bygherreleverancer.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på tidsplan for ibrugtagning tages til efterretning, og

 

at rådighedsbeløb til bygherreleverancer svarende til 126,2 mio. kr. (indeks 105,4) flyttes fra 2020 til 2021.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere godkendt, at indflytningsperioden af Regionshospitalet Gødstrup blev fra den 1. februar til den 15. marts 2021. For at dette skulle kunne lade sig gøre, var det en forudsætning, at den sidste del af indreguleringen kunne færdiggøres af entreprenørerne i september 2020. Der orienteres om, at en kvalitetssikring af fællestidsplanen viser, at en flytning i marts 2021 ikke længere er mulig.

 

Manglende fremdrift på byggepladsen har, på trods af et stort arbejde med at kvalitetssikre tidsplaner samt tiltag for at forbedre fremdriften på byggepladsen, ikke resulteret i robuste udførelsestidsplaner fra entreprenørerne.

 

Det er afgørende for en sikker ibrugtagning af det samlede hospital, at byggeriet er færdigt og af høj kvalitet, når det overdrages til driften. Derfor har Hospitalsenheden Vest i erkendelse af den manglende fremdrift set sig nødsaget til at gennemføre en revurdering af, hvornår Hospitalsenheden Vest og Regionspsykiatrien Vest kan gennemføre sin flytning til Regionshospitalet Gødstrup.

 

Revurderingen viser, at Hospitalsenheden Vest og Regionspsykiatrien ikke som oprindeligt planlagt kan ibrugtage hospitalet i marts 2021. Det er således nødvendigt at fastsætte et nyt flyttetidspunkt.

 

Øvrige punkter på denne dagsorden vedrørende DNV-Gødstrup

Det skal bemærkes, at forskelle mellem oplysninger i nærværende dagsordenspunkt og de resterende dagsordenspunkter omhandlende DNV-Gødstrup på denne dagsorden alene er begrundet i en tidsmæssig forskydelse. Således er både kvartalsrapport, risikorapport samt "det tredje øje" rapport afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2020.

 

Status for byggeriet

Byggeriets færdiggørelsestidspunkt er flere gange blevet udskudt. Særligt etape 1 på ca. 100.000 m2 er forsinket.

 

Som det har fremgået af den løbende kvartalsrapportering, har fremdriften hos installations- og apteringsentreprenørerne på etape 1 været utilstrækkelig. Forsinkelserne har medført, at de sidste arbejder først er færdige i december 2020, og indreguleringen af de sidste tekniske anlæg forventes afsluttet i januar 2021 mod tidligere september 2020. Bygherre har forsøgt at få mere fremdrift, men entreprenørerne har ikke været villige til at stille med det nødvendige mandskab. Også færdiggørelsen af byggeriets etape 3 er forsinket og forventes nu afleveret oktober 2020 mod tidligere maj 2020. Det er utilfredsstillende, at en række aftaler med projektets parter ikke er overholdt.

 

Region Midtjylland og Hospitalsenheden Vest har på den baggrund styrket bygherreorganisationen yderligere ved en opmanding af egne ressourcer og i tillæg hertil forsøgt at udvide samarbejdet med byggeledelsen og totalrådgiveren. Dette har siden 2019 medvirket til hurtigere afklaring af problemstillinger i byggeriet. Det må samtidig konstateres, at oprustningen på bygherreside ikke har været tilstrækkelig til at frembringe solide udførelsestidsplaner, som efterfølgende har kunnet overholdes af entreprenørerne. Hospitalsenheden Vest har som følge heraf iværksat en gennemgang af det samlede setup af rådgivere med henblik på at vurdere, hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes. Konklusionerne på den igangsatte gennemgang og konsekvenserne heraf forventes nået inden juli 2020.

 

Hospitalsenheden Vest har endvidere i forhold til entreprenørerne iværksat sanktionerende tiltag i form af håndhævelse af dagbøder og anlæggelse af voldgiftssager. For status vedrørende dagbodskrav og øvrige krav overfor byggeriets samarbejdspartnere henvises til et lukket bilag til dette dagsordenspunkt samt til kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsprojekterne, som er et andet punkt på denne dagsorden.

 

Ud over det ovenfor nævnte er følgende øvrige tiltag iværksat:

 

  • Gennemførelse af syn og skøn for hurtig afhjælpning af mangler, eventuelt ved brug af anden entreprenør.
  • Indkøb af ekstra byggeledelse til kritiske opgaver, f.eks. indregulering og afleveringsforretninger.
  • Holde fokus på uløste problemstillinger med interne ressourcer, herunder at bygningerne bliver klar til sikker drift.
  • Løbende overdragelse af færdiggjorte områder til bygherre.
  • Tæt overvågning af "showstoppere" samt "kritisk vej", det vil sige kritiske emner for ibrugtagning som f.eks. rent vand, myndighedstilladelser, indbyrdes afhængigheder mv.
  • Under hensyn til økonomien indgåelse af aftaler om mulige forceringer fra entreprenørers side.

 

Hospitalsenheden Vest vurderer løbende, hvilke yderligere tiltag der kan og skal iværksættes.

 

Der er således risiko for nye forsinkelser som følge af den utilstrækkelige bemanding hos særligt apterings- og installationsentreprenøren. Dette vil blive vurderet nærmere i kvartalsrapporteringen for 2. kvartal 2020.

 

Parallelt med arbejdet med at tilvejebringe robuste tidsplaner og øge fremdriften på byggepladsen, arbejdes der med at optimere aktiverings- og indflytningsprocessen med henblik på, at de negative effekter af byggeriets forsinkelse reduceres.

 

Revurdering af flyttetidspunkt

På baggrund af de foreliggende udførelsestidsplaner har Hospitalsenheden Vest udarbejdet en fællestidsplan, der samler byggeriets udførelsestidsplaner og tidsplanen for den såkaldte aktiveringsperiode.

 

Health Care Relocations, som bistår rådgivningsmæssigt i forhold til flytteprojektet, anbefaler fortsat, at der planlægges med en aktiveringsperiode på 6–8 måneder fra afleveringstidspunktet, samt at hospitalerne i Holstebro og Herning flyttes inden for en periode på 6–7 uger.

 

Efter fraflytning vil der være en periode på 4 måneder til rømning af hospitalsmatriklerne i henholdsvis Holstebro og Herning, inden der sker endelig og fuld overdragelse til køber. Der er god og løbende dialog med nye ejere af hospitalsmatriklerne, så overdragelsen kan ske i en takt, som er afstemt med de nye ejere.

 

Kvalitetssikringen af fællestidsplanen viser, at en flytning i marts 2021 ikke længere er mulig, og at der derfor er behov for at fastsætte et nyt flyttetidspunkt.

 

Da de foreliggende udførelsestidsplaner ikke er robuste, som følge af den svigtende fremdrift på byggepladsen, vurderes det, at fastsættelse af et revideret flyttetidspunkt bør udskydes til 2. halvår 2020. Regionsrådet vil få forelagt en sag herom.

 

Driftsøkonomiske konsekvenser

En udskydelse af indflytningstidspunktet har betydning for driftsudgifterne i Hospitalsenheden Vest og den opsparingsplan, som enheden har lavet til finansiering af flytteudgifterne. Det er konkret i form af:

 

  • Forsinket effekt af effektiviseringsgevinsterne svarende til 10 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til klinisk dobbeltdrift svarende til ca. 1 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til dobbeltdrift på bygninger og energi svarende til ca. 3 mio. kr. månedligt.

 

Sammenlagt er der således ekstraudgifter på 14 mio. kr. månedligt.

 

Når effektiviseringskravet ikke realiseres på det forventede tidspunkt, vil tabet og merudgifterne skulle indarbejdes som tilpasninger i budgettet de kommende år. Dette kan ske på flere måder eller ved en kombination af disse:

 

  • Udskydelse af afleveringen af den resterende del af effektiviseringskravet fra 2022 til 2023. Dette vil betyde en manko i regionens budget.
  • Overskridelse af budgettet i 2021 svarende til de akkumulerede ekstraudgifter og en afbetalingsordning med dertil hørende flerårige besparelser i driften ud over det allerede aftalte for lån til NIDO og flytteudgifter.
  • Besparelser i driften målrettet 2021-2022.

 

Flytning af rådighedsbeløb

Som følge af senere færdiggørelse af byggeriet forventes en del af bygherreleverancerne, (de dele i byggeriet som bygherre selv har ansvar for, eksempelvis medicoteknisk udstyr og møbler) flyttet fra 2020 til 2021. Projektets udgiftsprofil er derfor opdateret, hvilket betyder, at der skal flyttes rådighedsbeløb for 126,2 mio. kr. fra 2020 til 2021 (indeks 105,4). Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne i rådighedsbeløb vist i tabel 1 herunder blive foretaget.

 

 

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2020-2024:

 

Puljen til DNV-Gødstrup består af rådighedsbeløb til brug for DNV-Gødstrup-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-Gødstrup-projektet. Den negative pulje i 2021 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om status på tidsplan for ibrugtagning tages til efterretning, og

 

at rådighedsbeløb til bygherreleverancer svarende til 126,2 mio. kr. (indeks 105,4) flyttes fra 2020 til 2021.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019, at indflytningsperioden af Regionshospitalet Gødstrup blev fra den 1. februar til den 15. marts 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

7. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Godkendelse af bevillingsændringer

Resume

Ibrugtagningen af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg (delprojekt 2 af kvalitetsfondsprojektet) er tæt på at være gennemført, hvorfor det nu foreslås at igangsætte arbejdet med delprojekt 3, Ombygning, der ellers har været sat på pause i en længere periode for at skabe økonomisk sikkerhed for delprojekt 2.

 

I forlængelse heraf foreslås en række bevillingsændringer som følge af tilpasninger af de enkelte budgetter i kvalitetsfondsprojektet, og et opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog indstilles til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at arbejdet med delprojekt 3, Ombygning i kvalitetsfondsprojektet i Viborg, igangsættes,

 

at det opdaterede Prioriterings- og besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2, og

 

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.

Sagsfremstilling

At ibrugtagningen af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg er tæt på at være gennemført giver en økonomisk sikkerhed i forhold til at kunne igangsætte arbejdet med delprojekt 3 i kvalitetsfondsprojektet i Viborg. Delprojekt 3 består af tre ombygninger i det eksisterende hospital. Disse delprojekter udgør for nuværende det samlede kvalitetsfondsprojekts Prioriterings- og besparelseskatalog, men givet det samlede kvalitetsfondsprojekts nuværende stadie, og at det nu ønskes at påbegynde de enkelte ombygningsprojekter, er det ikke længere aktuelt at fastholde denne reservation.

 

I forbindelse med igangsætningen af delprojekt 3 er der sket en række tilpasninger af de enkelte budgetter i kvalitetsfondsprojektet, hvorfor det foreslås at foretage bevillingsændringer i overensstemmelse hermed. Samtidig vedlægges et opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog til godkendelse.

 

Delprojekt 3, ombygning

Delprojekt 3 består af følgende tre ombygninger i det eksisterende hospital. Det er ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv. Der er tidligere i regi af delprojekt 3 sket en ombygning af området til fysio- og ergoterapi samt en ombygning af en mindre del af sengeetage 13, som har fungeret som "prøvestuer" for de videre ombygninger/nybygning.

 

Ombygningen af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme samler de to kliniske funktioner, der i det daglige har et nært samarbejde, i et nyt areal, som medfører mere og nødvendigt plads til funktionerne. Flytningen fra deres nuværende placering muliggør en tiltrængt kapacitetsudvidelse af funktionerne, ligesom det skaber den nødvendige plads til gennemførelse af det planlagte sterilcentralkoncept, da sterilcentralen skal overtage den plads på hospitalet, som Klinik for Nyresygdomme fraflytter.

 

Desuden skaber flytningen og ombygningen plads til en ombygning og kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, som har brug for et større areal. Ombygningen af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme samt Hjertemedicinsk Klinik hænger derfor delvist sammen, idet ombygning af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er en forudsætning for kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, idet de skal overtage det areal, som Dialysen fraflytter. 

 

Herudover indeholder delprojekt 3 en ombygning af Intensiv, som medfører en nødvendig kapacitetsudvidelse af såvel Intensiv som opvågningen. Med ombygningen får Intensiv mere plads og bliver bygget efter nutidens standarder for en intensivafdeling. Opvågningen ombygges ikke, men idet Intensiv flytter i nye arealer, vil opvågningen få mulighed for at anvende det areal, som i dag anvendes af Intensiv. En eventuel senere ombygning heraf indgår dog ikke i kvalitetsfondsprojektet.

      

Både Dialysen og Intensiv har flere arbejdsmiljømæssige udfordringer på grund af deres nuværende udformning, så en udvidelse er tiltrængt og understøttende for at sikre et sammenhængende og funktionelt hospital. De arbejdsmiljømæssige udfordringer går primært på, at personalet ikke har tilstrækkelig plads til at håndtere patienterne på en hensigtsmæssig måde set ud fra et fysisk arbejdsmiljømæssigt perspektiv, ligesom de fysiske rammer indebærer mange afbrydelser i arbejdet og et højt støjniveau.

 

Det foreslås, at ombygningerne foretages i følgende rækkefølge:

1. Dialyse og Klinik for Nyresygdomme

2. Intensiv

3. Hjertemedicinsk Klinik.

 

Den skitserede rækkefølge betyder, at ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik fremadrettet vil udgøre projektets Prioriterings- og besparelseskatalog, og at denne først vil blive igangsat, når der er sikkerhed for økonomien i de øvrige to ombygninger. Ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik forventes at have en entreprisesum på 3,2 mio. kr. (indeks 88,80) jf. tabel 1 samt udgifter til projektering mv., som vil kunne indløses, såfremt dette bliver nødvendigt. Emnet tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnet ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse. I så fald vil området fortsat kunne anvendes uden renovering, idet Hjertemedicinsk Klinik vil blive i eksisterende rammer samt ibrugtage et fraflyttet område, der ligger i umiddelbar tilknytning til de eksisterende lokaler. Klinikken vil dermed kunne udvides som planlagt uden ombygning, men området er slidt og vil have stor gavn af en renovering.

 

Nedenstående tabel 1 viser de enkelte ombygninger og den tilhørende økonomi.

 

 

Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt er projekteringsleder på delprojekt 3. Det betyder, at Byggeri og Projekt vil varetage eksempelvis brugerprocesser, arkitekttegninger, byggeledelse, myndighedsbehandling og selve projekteringsledelsen. Herudover vil der blive indkøbt ekstern ekspertrådgivning i forhold til eksempelvis projektering af de tekniske fag, brandforhold, miljøsanering og udbudsbeskrivelser. Årsagen er, at bygherre har et godt kendskab til huset og forventer at kunne forestå projekteringsarbejdet væsentligt billigere, end hvis en ekstern rådgiver skal forestå det samlede arbejde. Det betyder, at der i de bevillingstekniske ændringer blandt andet flyttes budget fra delprojekts 3's projekteringsbevilling til bevillingen til drift af Byggeri og Projekt ("Drift og rådgivning af Projektafdelingen" i anlægsoverslaget).

 

Der er endnu ikke udarbejdet en endelig tidsplan for delprojekt 3, idet beredskabet omkring COVID-19 for nuværende bremser selve ombygningsarbejderne, hvorfor en endelig tidsplan afventer interne rokader. Det forventes dog, at ombygningsarbejderne kan være færdige senest ultimo 2021, med forbehold for udviklingen i COVID-19.

 

Frem til at selve ombygningsarbejderne kan påbegyndes, arbejdes der med brugerproces og efterfølgende projektering af både Dialysen og Intensiv.

 

Tilpasning af budgetter

I forbindelse med projektets aktuelle stadie er der sket en række tilpasninger af de enkelte budgetter i det samlede projekt, hvilket medfører et behov for bevillingsændringer.

 

Overordnet set er det muligt at nedskrive budgettet til delprojekt 2 og flytte pengene til delprojekt 3, da det blandt andet er muligt at nedskrive risikoregistret på grund af delprojektets stadie.

 

Herudover er det muligt at flytte budget fra den medicotekniske bevilling i delprojekt 2 til delprojekt 3, ligesom der skal flyttes penge fra projekteringsbevillingen til delprojekt 3 til drift af Byggeri og Projekt, som følge af det interne projekteringsarbejde.

Der sker endelig en mindre tilpasning af justeringsreserven, så den passer med reservestrategien.

 

Tabel 2 nedenfor viser budgetomplaceringerne mellem de enkelte bevillinger

 

Note: Et negativt beløb betyder, at der flyttes penge fra bevillingen.

 

Finansiering  

Af tabel 3 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 2 og 3 svarer til hinanden, når der tages hensyn til forskellen i indeks.

 

  

Omregningsbilag og anlægsoverlaget er vedlagt som bilag.

 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på denne dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2020-2021:

 

 

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år der endnu ikke er udmøntet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at arbejdet med delprojekt 3, Ombygning i kvalitetsfondsprojektet i Viborg, igangsættes,

 

at det opdaterede Prioriterings- og besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2, og

 

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

8. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2020. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende COVID-19 situationen og tilhørende konjunkturudsving, ibrugtagningstilladelse, lukningsentreprenøren, fusionen mellem Byggeri og Projekt og Projektafdelingen samt rollefordelingen ved igangsætningen af ombygningsprojektet (delprojekt 3). Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2020 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har tre anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt hos Hospitalsenhed Midt. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.

 

Det gøres indledningsvist opmærksom på, at Projektafdelingen for kvalitetsfondsprojektet i Viborg blev fusioneret med Byggeri og Ejendomme i Hospitalsenhed Midt, og afdelingen har efterfølgende fået navnet "Byggeri og Projekt". Det er derfor denne afdeling, der nu besvarer de anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som "det tredje øje" har for 1. kvartal 2020. Ved tidligere "tredje øje rapporter" har Projektafdelingen været afsender.

 

Konjunkturudsving

Det er "det tredje øjes" opfattelse, at "COVID-19-situationen medfører en risiko for, at konjunkturerne i byggebranchen generelt er forandrede, når krisen er overstået.

 

I sådanne tilfælde bør projektet proaktivt sikre opfyldelsen af indgåede kontrakter, herunder særligt de tidsmæssige aspekter heraf samt overvåge status på de forskellige leverandører for at kunne identificere eventuelle konkurser i branchen med henblik på at kunne agere herefter hurtigt og effektivt.

 

"Det tredje øje" ser også en risiko for pres på ressourcerne i byggebranchen i sådanne tilfælde og dermed en risiko for udfordringer omkring kvalificeret arbejdskraft.

 

"Det tredje øje" anerkender, at der er taget højde herfor i det opdaterede risiko- og reserveregister.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at de potentielle afledte effekter af COVID-19 følges tæt gennem foråret med henblik på at kunne modvirke disse.

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er meget opmærksomme på hele situationen omkring COVID-19 og følger den tæt og proaktivt. Byggeri og Projekt bemærker, at de er bevidste om, at COVID-19-situationen kan forsinke projektet, men at Byggeri og Projekt tager de nødvendige forholdsregler og accepterer de udfordringer, som det kan medføre. 

 

For nuværende er opstarten af delprojekt 3 forsinket, idet de første områder, som delprojekt 3 skal ind i, er påvirket af indsatsen omkring COVID-19, både i forhold til at arealer er inddraget til COVID-19 patienter, og i forhold til at COVID-19-indsatsen har forsinket brugerprocesserne.

 

Byggeri og Projekt følger udviklingen tæt og er fleksible i forhold til byggeriets processer, med henblik på at sikre mindst mulig forsinkelse af såvel delprojekt 3 samt afledte rokader.

 

Byggeri og Projekt følger de rammer, som Region Midtjylland har udarbejdet i forhold til håndtering af mulige krav fra entreprenører mv. som følge af COVID-19. I kraft af at delprojekt 3 endnu ikke er udbudt, er det begrænset, hvor mange kontraktarbejder der kan blive påvirket af COVID-19, ligesom der for nuværende kun er et kontraktforhold med en udenlandsk leverandør i delprojekt 2, som kan blive påvirket af lukkede landegrænser mv. Denne leverance kan dog godt tåle at blive forsinket yderligere nogle måneder, før det vil påvirke den videre proces, da det omhandler leverance af udstyr til Hotlab.

 

I forhold til den generelle konjunkturudvikling er det vanskeligt at forudsige, hvad den aktuelle situation får af betydning i de kommende år. Projektets risiko- og reserveprognoser har dog forsøgt at tage højde for mulige udfald og kapitaliseret disse.

 

Ibrugtagningstilladelse

"Det tredje øje" skriver, at Projektafdelingen oplyser, at den endelige ibrugtagningstilladelse på det samlede akutcenter (delprojekt 2) stadig ikke er modtaget fra myndighederne. "Det tredje øje" vurderer fortsat, at der kan være en økonomisk risiko forbundet med, at en endelig ibrugtagningstilladelse kan være betinget af bygningsmæssige ændringer. Desuden vurderer "det tredje øje" det uhensigtsmæssigt, at der mere end et år efter ibrugtagning af det nye akutcenter fortsat ikke foreligger en endelig ibrugtagningstilladelse fra myndighederne.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der mellem bygherre og de lokale myndigheder fastsættes en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse. Der er aftalt møde herom i maj måned.

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er i løbende dialog med Viborg Kommune i forhold til at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse. Det har ikke været muligt at aftale en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse, som foreslået af "det tredje øje". Byggeri og Projekt kan dog oplyse, at alle brandtekniske forhold er godkendt af de relevante myndigheder, hvorfor Byggeri og Projekt vurderer, at den økonomiske risiko forbundet med den manglende endelige ibrugtagningstilladelse er meget begrænset.

 

Lukningsentreprenøren

"Det tredje øje" oplyser, at tvisten med lukningsentreprenøren er endeligt lukket. Det bemærkes dog, at reklamationssagerne mod lukningsentreprenøren fortsat kører uafhængigt af forliget.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at eventuelle meromkostninger i forbindelse med disse reklamationer, der måtte ramme projektets økonomi, er medtaget i projektets reserver, ligesom "det tredje øje" anbefaler, at vurderingen af, hvorvidt reklamationerne kan dækkes af tilbagehold på garantierne, kvalificeres yderligere."

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt bekræfter, at der er indgået et forlig med lukningsentreprenøren, og at denne proces omkring tidsfristforlængelse nu er afsluttet.

 

Det er korrekt, at der fortsat arbejdes med en række reklamationer mod lukningsentreprenøren. Lukningsentreprenøren er i gang med at udbedre reklamationerne uden beregning. Byggeri og Projekt har kvalificeret de enkelte reklamationer og vurderer, at omfanget af reklamationer kan holdes indenfor den tilbageholdte garanti. Der er derfor ikke afsat yderligere reserver hertil.

 

Fusion af Byggeri og Projekt med Projektafdelingen

"Det tredje øje" bemærker, at de tidligere har påpeget vigtigheden af, at der fokuseres på omkostningsfordelingen mellem regionale midler og Kvalitetsfondsmidler efter fusionen mellem Projektafdelingen og Byggeri og Projekt.

 

Der er udarbejdet et omkostningsfordelingsnotat, der afventer gennemgang af Region Midtjyllands revisor.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at notatet dels godkendes formelt, samt at det følges op med en proces for løbende vurdering af den procentvise fordeling af de omfattede medarbejdere imellem driften og kvalitetsfondsprojektet.

 

Svar fra Byggeri og projekt

Byggeri og Projekt har udarbejdet et omkostningsfordelingsnotat, der sikrer den fortsatte klare adskillelse mellem driftsmidler og kvalitetsfondsmidler. Byggeri og Projekt vil løbende følge op på, at notatet fortsat er retvisende og korrigere det i overensstemmelse hermed.

 

Ombygning (delprojekt 3) – rollefordeling

"Det tredje øje" bemærker, at ekstern rådgiver på projektering af delprojekt 3 skal suppleres med egne ressourcer fra Byggeri og Projekt.

 

"Det tredje øje" vurderer, at der kan være en potentiel risiko i forbindelse med placering af rådgiveransvar ved eventuelle mangler i projektet, og at der derfor er behov for klar rolle- og ansvarsfordeling mellem bygherre og den eksterne rådgiver.

 

"Det tredje øje" anbefaler således, at Bygherre sikrer en klar fordeling af roller og ansvar mellem Byggeri og Projekt og den eksterne rådgiver på delprojekt 3.

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er enige med "det tredje øjes" anbefaling i forhold til at sikre en klar fordeling af roller og ansvar mellem Byggeri og Projekt og den eksterne rådgiver. Dette arbejde pågår p.t., hvor det blandt andet klarlægges, hvilke ydelser der skal købes ved den eksterne rådgiver, og hvilke ydelser Byggeri og Projekt og det øvrige hospital selv skal stå for. Der er taget højde for dette i det tidligere nævnte omkostningsfordelingsnotat.

 

Det betyder, at Byggeri og Projekt er opmærksomme på, at der udarbejdes præcise ydelsesbeskrivelser, så det sikres, at der er en klar ansvarsfordeling mellem Byggeri og Projekt og den eksterne rådgiver.

 

Der er endnu ikke udarbejdet en endelig tidsplan for delprojekt 3, da interne nødvendige rokader endnu ikke er faldet på plads, ligesom COVID-19 blokerer for en del af de områder, som delprojekt 3 skal ind i. Byggeri og Projekt følger løbende udviklingen med henblik på at sikre fremdrift og minimere de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

9. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2020. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og byggeregnskab.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for første kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Fællestidsplan

Det er "det tredje øjes" vurdering, at indflytningstidspunktet kommer under pres, hvis yderligere forsinkelser indtræder, eller en uventet udvikling i corona-situationen påvirker byggepladsen og bemanding fra entreprenørerne.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at fællestidsplanen og stadetidsplaner for etape 1 samt ny færdiggørelsestidsplan for etape 3 udføres så realiserbar som muligt med alle kendte forsinkelser og forskydninger og i tæt samarbejde med entreprenørerne og deres mulighed for bemanding.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes sammen med byggeledelsen på en vurdering af tidsforbruget til færdiggørelse af de opgaver, som entreprenørerne ikke nåede inden 1. maj 2020 på etape 3 og inden 30. juni 2020 på etape 1. Det vil sige, at der laves en plan for løsning af de forsinkede opgaver i byggeriet. Entreprenørerne er involveret i vurdering af tidsforbruget, men flere af dem bidrager ikke tilstrækkeligt konstruktivt til levering af input, der sikrer hurtigst mulig færdiggørelse af byggeriet. De ønsker heller ikke at forpligte sig til bestemte færdiggørelsestidspunkter, hvilket fortsat vil skabe usikkerhed om tidsplanerne.

 

Med udgangspunkt i vurdering af tidsforbrug til de forsinkede opgaver opdateres fællestidsplanen i samarbejde med driftsorganisationen og flytteorganisationen.

 

2. Indregulering af etape 3

Oprindeligt var etape 3 planlagt som én samlet aflevering, hvor indregulering var afsluttet. Der forventes dog ikke længere en samlet aflevering den 1. maj 2020. I stedet afleverer entrepriserne løbende i takt med, at de færdiggøres. En forlængelse af indreguleringsperioden vil givetvis presse entrepriser med rammeaftaler herunder BMS, som er et computerbaseret kontrolsystem af bygningens mekaniske og elektriske udstyr såsom ventilation, belysning og brandsystemer.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren sikrer, at entreprenører med rammeaftaler, særligt BMS, tilpasser bemanding, så de forventede forskydninger i tidsplanen for indregulering kan effektueres.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der pågår dialog med entreprenørerne om konsekvenserne af forsinkelserne. Rammeentreprenørerne forsinkes af VVS-/ventilationsentreprenøren og kompletteringsentreprenøren. Det vurderes, at rammeentreprenørerne ikke p.t. er de mest kritiske i forhold til bemanding.

 

Der er opstartet en møderække med BMS-leverandøren på tværs af byggerierne, med henblik på at vurdere mulighederne for en etapevis idriftsættelse af sikrings- og overvågningssystemer.

 

3. Dagbod

Som nævnt ovenfor forventes det ikke, at etape 3 afleveres samlet den 1. maj 2020, men entrepriserne afleveres i stedet løbende i takt med, at de færdiggøres.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at alle entreprenørerne som ikke afleverer rettidigt varsles dagbod, eller der indgås aftale om færdiggørelse, hvis forsinkelsen alene skyldes anden entreprenørs manglende færdiggørelse.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. VVS-/ventilationsentreprenøren og kompletteringsentreprenøren på etape 3 er sat i dagbod på mellemterminer og er varslet dagbod i forhold til afleveringsterminen den 1. maj 2020. Der pågår drøftelser om eventuel kompensation for forsinkelserne med øvrige entreprenører, der måtte blive påvirket heraf.

 

Regionens jurister og advokat er involveret i håndhævning af dagbøder og indgåelse af aftaler med øvrige entreprenører.

 

Der henvises til kvartalsrapporten for uddybning af problemstillingen.

 

Øvrige kommentarer

"Det tredje øje" bemærker, at budget til uforudsete udgifter er forøget i byggeregnskabet i Byggeweb. Dette er korrekt, idet alle bevilgede midler til uforudsete udgifter nu som udgangspunkt er indarbejdet i budgettet i Byggeweb. De beløb, der fremgår af rapporten for 1. kvartal 2020, er således højere sammenlignet med rapporten for 4. kvartal 2019.

 

Der udestår afklaring af en stor mængde aftalesedler. En del af disse forventes ikke afklaret inden aflevering, men vil skulle forhandles i forbindelse med slutregningen eller eventuelt afklares i en voldgift. Alle aftalesedler er indarbejdet i budgettet i byggeweb, dog indgår en række aftalesedler med et vurderet beløb i stedet for det fulde beløb.

 

"Det tredje øje" bemærker yderligere, at der kan komme merudgifter, hvis entrepriserne ikke afleveres til den 1. maj 2020. Hospitalsenheden Vest forventer som udgangspunkt, at merudgifterne kan finansieres af de forsinkede entreprenørers dagbod.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

10. Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg resterer der to delprojekter, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital. Akutcentret er planmæssigt ibrugtaget undtagen Hotlab, der forventes færdiggjort medio 2020. For DNV Gødstrup er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer, særligt med etape 1.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporterne inkl. effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020. For projekternes risikobillede gælder, at de er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Der rapporteres særskilt om den kvalitetsfondsfinansierede del af forum projektet.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

Den første delvise ibrugtagning af Akutcentret skete den 22. maj 2019. De efterfølgende indflytninger og ibrugtagninger er forløbet planmæssigt og vellykket.

 

Med udgangen af første kvartal 2020 udestår alene ibrugtagningen af Hotlab, som er det laboratorie, som hører til Fysiologisk klinik samt ibrugtagning af seks operationsstuer.

 

Hotlab

I forhold til hotlab pågår der for nuværende en omfattende valideringsproces, ligesom der arbejdes med at få de sidste bygherreleverancer installeret. Det forventes, at området er i fuld drift i januar 2021.

 

Operationsstuer 

I forhold til de nævnte seks operationsstuer, har hospitalet valgt at opgradere renhedsklassen på alle 10 nye operationsstuer. Arbejdet har pågået i to etaper, således at der først blev gennemført tilpasninger af de fire operationsstuer, der siden er ibrugtaget som renheds klasse 4 stuer. Herefter er tilpasningen af de seks resterende stuer igangsat. På grund af COVID-19, har det ikke været muligt at teste de seks resterende stuer endnu, men de forventes klar til ibrugtagning primo juni 2020.

 

Der er i første kvartal 2020 indgået forlig med den sidste entreprise, der var et udestående med. Med indgåelsen af forliget, udestår alene den kommende voldgift med totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg. Der pågår p.t. syn og skøn, og det forventes, at der foreligger en syns- og skønserklæring, som kan bruges i den videre sag i de kommende seks måneder.

 

Ombygningsprojektet 

Ombygningsprojektet har været sat på pause i det seneste år for at skabe økonomisk sikkerhed i det samlede kvalitetsfondsprojekt. Nu hvor Akutcentret nærmer sig sin afslutning, har styregruppen besluttet at igangsætte arbejdet med ombygningsprojektet igen. Arbejdet er blevet igangsat i 4. kvartal 2019, og der er indledt en brugerproces, der skal kvalificere det foreliggende tegningsgrundlag for de tre ombygninger, således det sikres, at de tre ombygningsprojekter fortsat modsvarer det reelle behov.

 

Der er i anden sag på denne dagsorden udarbejdet en indstilling til regionsrådet til en overordnet rækkefølge for ombygningerne, der tilsiger, at Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ombygges først. Sideløbende hermed pågår brugerproces med Intensiv, og der arbejdes hen mod, at ombygningsarbejderne af Intensiv kan igangsættes ultimo 2020. Når de to første ombygninger er tilendebragt, igangsættes ombygningen af Hjertemedicinsk ambulatorium. Denne ombygning vil indtil da udgøre projektets prioriterings- og besparelseskatalog.

 

Ved udgangen af første kvartal 2020 er brugerprocesserne godt i gang. Arbejdet er dog blevet midlertidigt bremset af COVID-19-indsatsen, idet de arealer, der skal ombygges, indgår i COVID-19-beredskabet, ligesom det har været svært at finde tid til en involverende brugerproces i forhold til Intensiv, da denne afdeling er meget involveret i COVID-19-beredskabet.

 

Det forventes, at ombygningsprojektet, og dermed det samlede kvalitetsfondsprojekt, er afsluttet ultimo 2021 med det forbehold, at COVID-19 evt. kan forsinke processen yderligere.

 

Reserver 

Det samlede krav til projektets reserve er jf. projektets reservestrategi 7,660 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 8,035 mio. kr. På den baggrund er der 0,375 mio. kr. mere i projektets reserver, end hvad kravet jf., projektets reservestrategi tilsiger.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der i det foreslåede prioriterings- og besparelseskatalog 5,1 mio. kr. (løbende priser). Dette fremlægges til regionsrådet i 2. kvartal 2020.

 

DNV-Gødstrup

Generelt er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer i projektet, særligt i etape 1. Der er dialog med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi. Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. For en nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til skema 9. Samlet set forventes projektet afsluttet indenfor den økonomiske ramme jf. reserveprognosen.

 

Flere emner i prioriterings- og besparelseskataloget er udløbet i 1. kvartal 2020. Et nyt katalog er behandlet på regionsrådsmødet i april 2020. Dette katalog indeholder emner for 12,1 mio. kr.

 

COVID-19-situationen har medført en række tiltag, der skal minimere smitterisikoen på byggepladsen. Tiltagene er gennemført i dialog med bl.a. Arbejdstilsynet.

 

Etape 1

For etape 1 forventes det ikke længere, at tidsplanen med aflevering den 30. juni 2020 kan overholdes for alle entrepriser og områder. Dette skyldes blandt andet, at den planlagte overdragelse af et større areal fra entreprenørerne til bygherren ultimo februar 2020 måtte udskydes til medio april 2020, da især apteringsentreprenøren ikke havde færdiggjort områderne i tilstrækkeligt omfang. Der er varslet dagbod pr. 30. juni 2020, som træder i kraft, hvis apteringsentreprenøren ikke har indhentet forsinkelsen og dermed ikke er klar til aflevering.

 

Herudover har manglende bemanding og fremdrift hos installationsentreprenøren på etape 1 også bidraget til betydelige forsinkelser i projektet. Entreprenøren er nu pålagt dagbod siden februar 2020. Installationsentreprenøren har siden 4. kvartal 2019 haft udvidet bemandingen.

 

Forsinkelsen på etape 1 har også betydning for specialinstallationsentreprenørerne under delprojekt 11 (sprinkler, BMS mv.). Der forhandles fortsat om økonomisk kompensation for de tab, som specialinstallationsentreprenørerne har som følge af forsinkelsen.

 

De økonomiske konsekvenser af forsinkelserne vurderes i særskilt, lukket bilag.

 

Aktiviteten på byggepladsen har ikke været væsentligt påvirket i marts 2020 som følge af udbrud af COVID-19, men gør det midlertidig vanskeligt at kommunikere med entreprenørerne om opdatering af tidsplanen med de aktiviteter, der ikke kan nås inden den 30. juni 2020. I marts og april 2020 er der derfor primært fokus på at fastholde fremdriften på byggepladsen, hvorefter der kan skabes overblik over de resterende opgaver, så der kan laves en tidsplan, der også rummer aktiviteter efter den 30. juni 2020. Det er p.t. forventningen, at etape 1 er færdig (inkl. indregulering) december 2020. Det var tidligere forventet, at indreguleringen ville være afsluttet i september 2020.

 

Etape 3 

Afleveringen af etape 3 er fastlagt til den 1. maj 2020. På grund af forsinkelser hos kompletteringsentreprenøren, samt VVS- og ventilationsentreprenøren er det forventningen, at afleveringen bliver forsinket. Forsinkelsen forventes ikke at få direkte betydning for indflytningstidspunktet, da etape 3  fortsat forventes færdiggjort før etape 1. Afleveringstidspunktet for etape 3 har dog betydning for, hvornår bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytningen kan påbegyndes.

 

Der er nu fremsendt krav om dagbod overfor kompletteringsentreprenøren samt VVS- og ventilationsentreprenøren, såfremt entrepriserne ikke er færdige 1. maj 2020. Råhus- og lukningsentrepriserne forventes afleveret senest 1. maj 2020. For de øvrige entreprenører kan det blive aktuelt med tidsfristforlængelse med kompensation for eventuelle tab. Der pågår forhandling med de øvrige entreprenører om tidsplan. Forsinkelse kan også medføre merudgifter til totalrådgiver og byggeledelse. Merudgifter til entreprenører og rådgivere forventes finansieret af dagbod hos de forsinkede entreprenører og de disponible reserver i delprojekt 31.

 

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporterne inkl. effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

11. DNU: Tredje øje" rapport om Forum foråret 2020

Resume

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport for foråret 2020 (1. kvartal 2020). Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger og opmærksomhedspunkter vedrørende COVID-19 situationen, tidsfristforlængelse, forsinkelse af hovedprojekt, risiko ved elforsyning, risiko- og reservestyring samt byggetilladelse.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den anden rapport fra "det tredje øje" for byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital foreligger nu. Rapporten dækker foråret 2020 (1. kvartal 2020). Rapporten er vedlagt.

 

Generelt om COVID-19-situationen

Det tredje øje bemærker, at den generelle melding vedrørende COVID-19-situationen p.t. er, at entreprenørerne er på pladsen og ikke er sendt hjem. Dog har "det tredje øje" fået oplyst, at en sikkerhedskoordinator, der styrer forholdene omkring byggepladsen, er i karantæne på grund af COVID-19, hvilket har givet mindre udfordringer på pladsen.

 

Projektet bør løbende vurdere situationen og udviklingen med henblik på at forsøge at foretage nødplanlægning i tilfælde af smittespredning blandt entreprenørerne og eventuelle yderligere tiltag fra entreprenørerne, regeringen, regionen, Aarhus Universitetshospital eller andre.

 

Ligeledes bemærker "det tredje øje", at arbejdet foregår på landets største hospital, hvilket måske kunne afstedkomme særlige tiltag omkring patientsikkerhed, der kunne påvirke projektets tid og økonomi.

 

Endelig bemærker "det tredje øje", at der blandt andet grundet lukning af de danske grænser og reduktion af samfundets funktioner kan opstå leveranceproblemer af komponenter til byggeriet, hvilket ligeledes kan have tidsmæssig og økonomisk konsekvens for projektet.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er helt enig i, at smittespredning blandt entreprenørerne bør forhindres, og at yderligere tiltag skal indgå i planlægningen i forhold til byggepladsen. Projektafdelingen har sammen med KPC (totalentreprenøren) iværksat følgende:

  • Koordinering på pladsen er intensiveret og forholdene vurderes løbende
  • Byggepladsen er zoneopdelt, så de enkelte håndværkere ikke færdes overalt
  • Al mødeaktivitet foregår enten på videomøder eller udendørs, stående møder med afstand – dvs. ingen fysiske møder indendørs
  • Der spises i hold, med afstand
  • Der er opsat ekstra spritdispensere
  • Rengøringsfrekvensen er øget markant
  • Der anvendes som anbefalet engangspapirhåndklæder – et tiltag som har været gældende fra starten af byggeriet.

 

Ud over ovenstående er Plan for sikkerhed og sundhed opdateret med et afsnit om COVID-19.

 

Projektafdelingen er enig i, at særlige tiltag skal overvejes af hensyn til patientsikkerhed, der kan påvirke projektets økonomi. Forum byggeriets byggeplads er kendetegnet ved, at den ligger midt i hospitalsområdet uden nogen fysisk kontakt med hospitalets øvrige bygninger. Byggepladsen er omkranset af en brandvej samt afspærret med byggepladshegn. Det vil sige, at der kan opretholdes byggeplads drift uden at komme i kontakt med det øvrige hospital.

 

Projektafdelingen er enig i, at det kan blive en realitet med leveranceproblemer til byggeriet på grund af lukkede grænser og reduktion i samfundets funktioner. KPC har imidlertid ikke rapporteret om leveranceproblemer af komponenter som følge af COVID-19. Den næste fase på byggepladsen er montering af henved 8.000 betonelementer. De leveres af danske producenter rundt om i landet.

 

Tidsfristforlængelse som følge af COVID-19

"Det tredje øje" har fra totalentreprenøren fået oplyst, at man har varslet en tidsfristforlængelse på foreløbig en uge for den samlede aflevering af projektet, som følge af COVID-19-situationen.

 

Det er for "det tredje øje" et opmærksomhedspunkt, at Bygherre følger de af direktionen udsendte retningslinjer herfor (brev af 17. marts 2020 fra regionsdirektør Pernille Blach Hansen).

 

En accept af en sådan forlængelse kunne risikere at danne generel præcedens for projektets leverandører og i øvrigt for regionens øvrige projekter.

"Det tredje øje" vil løbende følge op på udviklingen heri.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er enig i, at direktionens udmeldinger skal følges.

 

Projektafdelingen modtog den 20. marts 2020 krav fra KPC om tidsfristforlængelse som følge COVID-19. Heri fremgår, at aflevering af hovedprojekt flyttes fra den 30. marts til den 6. april 2020. Afleveringsdato for byggeriet er uændret den 8. februar 2022, dog ændres dagbodsgivende termin fra den 6. april 2022 til den 13. april 2022.

 

I en svarmail, dateret 20. marts 2020, afviste Projektafdelingen anmodningen om tidsfristforlængelse med henvisning til direktionens udsendte retningslinjer med henvisning til brev af 17. marts 2020 fra regionsdirektøren.   

 

Forsinkelse af hovedprojekt

Totalentreprenørens aflevering af hovedprojektet til bygherres granskning er forsinket fra planlagt aflevering den 11. marts 2020 til ny forventet aflevering den 6. april 2020, hvilket dog ikke ligger endeligt fast. Projektafdelingen har oplyst, at dette i sig selv ikke forventes at medføre betydelige forsinkelser for udførelsen af byggeriet, og at aflevering af hovedprojektet ikke er en sanktionsgivende termin.

 

"Det tredje øje" har dog fået oplyst, at der er bekymringer hos projektets parter vedrørende Ingeniørdelen af hovedprojektet, idet der synes at være visse mangler primært i grænseflader mellem installationsfagene.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at der foretages en fyldestgørende granskning af hovedprojektet, og at der i hovedprojektet indarbejdes den nødvendige koordinering imellem installationsfagene.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at der skal foretages en fyldestgørende granskning af hovedprojektet med særlig fokus på grænseflader mellem installationsfagene.

 

Hovedprojektet blev afleveret den 6. april 2020 og har siden været igennem en granskningsproces gennemført af Projektafdelingen, Teknisk Afdeling og Niras (bygherrerådgiver).

 

Efter granskning vurderer Niras, at hovedprojektet kræver yderligere bearbejdning, og at der vil gå nogen tid med udbedringen. Niras fremhæver især mangler i luftarter, VVS og CTS (Central tilstandskontrol og styring). Derudover er fundet et væsentlig omfang af kollisioner i modellen. Niras vurderer, at der kan stilles spørgsmålstegn ved bygbarheden, især i områder omkring vandrette og lodrette føringsveje.

 

Den 5. maj 2020 orienterede Projektafdelingen officielt KPC om, at projektmaterialet vedrørende hovedprojektet ikke kan godkendes på nuværende tidspunkt. Projektafdelingen præciserer også, at den manglende godkendelse ikke giver anledning til tidsfristforlængelse.

 

Det et vigtigt at understrege, som også fremhævet af "det tredje øje", at forholdet som udgangspunkt ikke er en direkte økonomisk risiko for bygherre. En sådan manglende koordinering mellem fagene kan medføre risiko for, at der sent i projektet må foretages ændringer og/eller ombygninger i projektet, hvilket medfører en væsentlig risiko for så vidt angår både tid og kvalitet.

 

For at komme videre med hovedprojektet har Projektafdelingen og KPC aftalt aflevering af en procesplan fra Sweco for deres opretning af projektet.

 

Projektafdelingen havde forventet at godkende hovedprojektet den 18. maj. 2020. Projektafdelingen forventer ikke at kunne godkende hovedprojektet på dette møde og har derfor indkaldt til ekstra projektgruppemøde den 17. juni 2020, hvor godkendelse forhåbentlig kan ske.

 

Risiko vedrørende elforsyning

Der er risiko for, at Energistyrelsen vil kræve, at Forum skal have egen elforsyning tilkoblet det offentlige elnet uden for Aarhus Universitetshospitals elforsyningsområde. Dette forhold vil påføre projektet en væsentlig merudgift i forhold til den planlagte elforsyningsløsning.

 

Ved gennemgang af projektets risikorapport for januar 2020 har "det tredje øje" konstateret, at risikoen vedrørende elforsyning til Forum er optaget med 9,1 mio. kr., uagtet at sandsynligheden er sat til 75 %, hvilket svarer til en kapitaliseret risiko på 13,7 mio. kr.

 

Efter "det tredje øjes" opfattelse er det p.t. ikke helt klart, hvorledes denne potentielle udgift på i alt 18,3 mio. kr. (most likely-vurdering) skal afholdes, herunder hvorvidt en sådan omkostning skal deles mellem aktørerne efter den gennemgående fordelingsnøgle, eller hvorvidt omkostningen kunne tænkes at falde på regionen alene.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at forholdet vedrørende elforsyning afklares snarest, herunder at omfanget og risikoen sikres afklaret imellem projektets aktører.

 

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at risikoen vedrørende elforsyning til Forum overvejes opjusteret.

 

Endelig anbefales det, at det vurderes, hvorvidt den potentielle omkostning til elforsyning kan indeholdes i puljen for uforudsete udgifter samt hvilke øvrige konsekvenser, det måtte have.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Risikoen vedrørende elforsyning var ved en fejl opgjort til 9,1 mio. kr. i 4. kvartal 2019. Det er nu i 1. kvartal 2020 korrigeret til 13,7 mio. kr. jf. kvartalsrapport, der er på et andet punkt på denne dagsorden.

 

Projektafdelingen er enig i, at forholdet vedrørende elforsyningen skal afklares snarest. Projektafdelingen og bygherrerådgiver er i løbende kontakt med Energistyrelsen med henblik på tidspunkt for afklaring. Seneste udmelding fra Energistyrelsen er, at de forventer, at projektet kan få en dispensation med baggrund i en nye EU-lov, der er på vej. Den økonomiske konsekvens kan først vurderes, når projektet har modtaget Energistyrelsens tilbagemelding. Energistyrelsen har lovet en tilbagemelding om kort tid.

 

Projektafdelingen har foretaget den omtalte vurdering af, om den potentielle udgift til elforsyning kan indeholdes i puljen for uforudsete udgifter. Konsekvensen er en fremtidig stram styring af økonomien.

 

Risiko- og reservestyring

Efter "det tredje øjes" opfattelse foretages der ikke tilstrækkelig samlet koordinering imellem projektets risici og reserver. Således udarbejdes der ikke en samlet risiko- og reserveoversigt, som vi kendte det fra blandt andet DNU- og Viborg-projektet.

Endvidere kan risiko- og reserveoversigterne kobles til projektet Prioriterings- og besparelseskatalog med henblik på at målrette tiltag i tilfælde af, at risici materialiseres.

 

Endelig bør risikorapporteringen og kapitaliseringen overvejes gennemgået med totalentreprenøren inden færdiggørelse.

 

Det tredje øje anbefaler, at der udarbejdes og rapporteres samlet på projektets risiko og reserver, som det var tilfældet under DNU-projektet.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er enig i, at der i byggeprojekter skal indgå en konstant vurdering af projektets risici og reserver. I princippet ligger det i projektledelsens metier at vurdere projektets performance samtidig med en kontinuerlig scanning af udfordringer/risici på vejen i relation til reserverne.

 

"Det tredje øje" efterlyser en samlet risiko- og reserveoversigt, som er kendt fra DNU- og DNV-projekterne. Projektafdelingen vil dog gerne fremhæve, at DNU- og DNV-projekterne er kendetegnet ved mange delprojekter og langt mere komplekse organiseringer med flere involverede rådgivere og entreprenører. Modsat er Forum-byggeriet en totalentreprise med væsentlig mindre kompleksitet og kun en entreprenør.

  

En samlet risiko- og reserveoversigt kan skabe tryghed for øvrige parter i projektet og på den baggrund udarbejdes fremadrettet en risiko- og reserveoversigt.

 

Byggetilladelse

Projektet har fået byggetilladelse fra Aarhus Kommune med visse betingelser tilknyttet.

 

"Det tredje øje" har fået oplyst, at Stadsarkitekten har godkendt redesign af facaderne, men at denne godkendelse ikke foreligger formelt/på skrift.

 

"Det tredje øje" vil gerne påpege, at byggeriet henføres til konstruktionsklasse 3, hvortil knyttes en række krav om brand og statik (beregninger af kræfter der påvirker bygningskonstruktionerne) om end ikke tredjepartskontrol, som var tilfældet på N1 på DNU (CC3+).

 

"Det tredje øje" anbefaler, at Stadsarkitektens formelle godkendelse af de redesignede facader indhentes.

 

"Det tredje øje anbefaler", at processen omkring efterlevelse af kravene vedrørende brand og statik efterleves.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen har modtaget en skriftlig godkendelse af facadernes nye design.

 

Projektafdelingen er endvidere enig i, at processen omkring efterlevelse af kravene vedrørende brand og statik efterleves. Projektafdelingen har bedt Niras om at sikre efterlevelse ved afslutning af hovedprojektet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

12. Kvartalsrapport DNU Forum pr. 31. marts 2020

Resume

I vedlagte kvartalsrapport pr. 31. marts 2020 redegøres for økonomi, fremdrift og risici for Forum-projektet. Tidsplan med tilhørende rateplan følges og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2020 forventes overholdt.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten for Forum-projektet pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 31. marts 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus nu er afsluttet undtagen den del af Forum-projektet, der finansieres af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds- og  Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.

 

I 1. kvartal 2019 blev der indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslaget og projektforslaget er endeligt godkendt, og projektering af hovedprojekt forventes afsluttet medio maj 2020. Hovedprojekt er den 6. april 2020 afleveret til gennemsyn hos bygherren, hvilket er en forsinkelse i forhold til tidsplanen.

 

Der foreligger både grave- og byggetilladelse. Udførelsesprocessen er opstartet, hvor hovedparten af udgravningsarbejderne er afsluttet, dette uden at der er konstateret uforudsete forhold relateret til jordbundsforholdene. Funderingsarbejder fortsætter, og de første pladsstøbte betonvægge er under udførelse, ligesom de først terrændæk er støbt.

 

Den oprindelige overordnede rammetidsplan med aflevering af byggeri fra entreprenøren i februar 2022 forventes overholdt.

 

Da Forum bliver udmatrikuleret fra Aarhus Universitetshospitals matrikel og opdelt i tre ejerlejligheder, er det Energistyrelsens vurdering, at man tilkobler aftagere af el, der ikke kan henføres under Region Midtjylland, hvilket vil have konsekvens for gældende afregningsordninger for strøm. Frafald af afregningsordningen vil have en betydelig driftsøkonomisk konsekvens for Aarhus Universitetshospital, og hvis Forum alternativt skal tilkobles udenom Aarhus Universitetshospitals ringforbindelse vil det medføre en betydelig ekstra anlægsudgift.

 

Projektafdelingen og bygherrerådgiver er i løbende kontakt med Energistyrelsen med henblik på tidspunkt for afklaring. Seneste udmelding fra Energistyrelsen er, at Energistyrelsen forventer, at projektet kan få en dispensation med baggrund i ny EU-lovgivning, der er på vej. Den økonomiske konsekvens kan først vurderes, når projektet har modtaget Energistyrelsens tilbagemelding.

 

Den samlede vægtede kapitalisering af Forum-projektet økonomiske risici (risikotal) afledt af projektets risikovurdering udgør 19,4 mio. kr.

 

Der er ved udgangen af 1. kvartal 2020 for hele Forum-projektet realiseret et reserveforbrug på 8,7 mio. kr. ud af en oprindelig reserve på 50,5 mio. kr.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2020 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten for Forum-projektet pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 31. marts 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-54-12

13. AMGROS Årsregnskab 2019

Resume

Årsrapporten for 2019 for AMGROS I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årsregnskabet for AMGROS I/S viser et samlet overskud på 76,4 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 18,3 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et afkast på 21,1 mio. kr. Der er således 2,8 mio. kr. mindre end forventet.

Direktionen indstiller,

at regnskabet for 2019 for AMGROS I/S godkendes.

Sagsfremstilling

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Ét af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed indenfor sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.

 

Mindre overskud end budgetteret

Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et overskud på 21,1 mio. kr. Det faktiske overskud blev 18,3 mio. kr., og det er 2,8 mio. kr. mindre end budgetteret.

 

Årsagen til, at afkastet blev lidt mindre end forventet, må bl.a. ses som følge af de store besparelser ved indførelsen af biosimilær adalimumab. Dette lægemiddel anvendes bl.a. til behandling af flere hud- og gigtsygdomme. Biosimilær adalimumab erstattede Humira, der gik af patent i slutningen af 2018. Introduktionen af det billigere alternativ har haft en positiv effekt i form af faldende priser på flere øvrige præparater, hvor adalimumab anvendes. Samlet set konkluderer AMGROS, at regionerne i 2019 fik mere medicin for lidt færre penge.

 

Mindreindtægten på de 2,8 mio. kr. indgår i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.

 

Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.

 

Regnskabet og udbytteberegning fremgår af vedhæftede bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at regnskabet for 2019 for AMGROS I/S godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-297-19

14. Godkendelse af bidrag til ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om ændringer i sygehusbyggerier

Resume

Sundheds- og ældreministeren har bedt om Region Midtjyllands bidrag til en ministerredegørelse vedrørende en beretning fra Rigsrevisionen til Statsrevisorerne om ændringer i sygehusbyggerierne.

Direktionen indstiller,

at udkast til Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet tog i januar 2020 en orientering om Region Midtjyllands høringssvar til et udkast til en beretning fra Rigsrevisionen om ændringer i sygehusbyggerierne til efterretning. Rigsrevisionen har den 21. februar 2020 afgivet beretning til Statsrevisorerne om ændringer i sygehusbyggerierne. I den anledning skal der udarbejdes en ministerredegørelse med udtalelse fra Region Midtjylland.

 

Sundheds- og ældreministeren har derfor den 25. maj 2020 bedt om Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen med frist den 24. juni 2020.

 

Et udkast til bidrag fra Region Midtjylland er vedlagt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at udkast til Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet tog den 29. januar 2020 en orientering om Region Midtjyllands høringssvar til udkast til beretning fra Rigsrevisionen om ændringer i sygehusbyggerierne til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

15. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Direktionen indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at vi sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

 

Som følge af den igangværende overgang til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for indikatorerne i målbilledet. Der har været midlertidige early-warning-lister til rådighed på de vigtigste områder. Men omstillingen har alligevel haft betydning for hospitalernes resultater, blandt andet fordi der på mange områder er ved at blive etableret en helt ny registreringspraksis. Dette har konkret medført et stort antal af fejlregistreringer på forskellige områder.

 

I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede, og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Som udgangspunkt vises data for de seneste 24 måneder, med mindre der er særlige forhold, som eksempelvis et databrud, der bevirker at man ikke kan sammenligne data før og efter LPR3-omlægningen.

 

Perioden for de viste data er til og med 1. kvartal 2020. Der indgår dermed data fra den første tid lige efter nedlukningen den 12. marts 2020 på grund af COVID-19. Det vurderes dog ikke at have stor betydning for tallene for 1. kvartal samlet set. I næste opfølgning for 2. kvartal 2020 må tallene imidlertid forventes at være kraftigt påvirkede af nedlukningen.

  

Normalt ville opfølgningen på målbilledet være suppleret med ledelsesberetninger. Grundet situationen med COVID-19 er der imidlertid ikke indhentet ledelsesberetninger fra hospitalerne. Dette ud fra en hensynstagen til, at hospitalerne har haft travlt med COVID-19-relaterede opgaver samt genåbning. Der vil igen blive indhentet ledelsesberetninger i forbindelse med opfølgningen på 3. kvartal 2020. I de tilfælde, hvor enkelte hospitaler afviger væsentligt på de enkelte indikatorer, bliver der i overensstemmelse med regionsrådets beslutning i april 2020 indhentet redegørelser for igangsatte og planlagte forbedringstiltag.

 

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert andet år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne.

 

I efteråret 2020 igangsættes et arbejde med udvælgelse af nye fokusindikatorer for 2021-2022. Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne for 2020:

 

Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvaliderede data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været inde i en god udvikling siden starten af 2018. I den seneste tid er udviklingen dog stagneret, og i løbet af 1. kvartal 2020 har 109 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Ud fra denne baseline er målet, at brugen af bæltefikseringer skal være reduceret med mindst 50 % i 2020.

 

Psykiatrien fortsætter den række af tiltag, som er blevet iværksat over de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles casegennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

 

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2.    Dansk Apopleksiregister

 

Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt overlevelse inden for 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at 78 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer. Hospitalerne har forskellig praksis for registrering af speciallægens præoperative optimering. Dette hænger sammen med, at der ikke er krav til, hvilken speciallæge der skal forestå den præoperative optimering. Arbejdsgangen er derfor organiseret forskelligt på hospitalerne. Hospitalsenhed Midt har af faglige grunde valgt, at det er en ortopædkirurg, der skal forestå den præoperative optimering, hvilket hospitalet angiver som baggrund for den lavere målopfyldelse.

 

Når det gælder mobilisering efter operation, viser resultaterne, at 84 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 1. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 91 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. Niveauet er højt på alle hospitalsenheder, og flere steder opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.  Den sidste indikator er der blevet arbejdet med i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som afsluttes medio 2020.  

 

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første udvalgte fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som får revaskulariserende behandling. Dette sker ved enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Den anden indikator måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i AK-behandling senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder er for begge indikatorer opfyldt eller tæt ved at være opfyldt. Det ses som et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.

 

Udredningsret

Tallene for overholdelse af udredningsretten kan ikke sammenlignes på tværs af skæringsperioden for LPR3 i februar 2019. I perioden herefter har tallene for den korrigerede udredningsret ligget nogenlunde stabilt omkring 80 %. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, lå i 1. kvartal på 80 % i Region Midtjylland. Psykiatrien og Regionshospitalet Randers ligger begge i nærheden af 90 %. På Aarhus Universitetshospital er niveauet lavere end på de andre hospitaler (66 %), og målopfyldelsen på Aarhus Universitetshospital følges tæt på kvartalsvise møder mellem hospitalsledelsen og direktionen med henblik på at forbedre resultaterne.

 

For psykiatrien er der sket et fald i den ukorrigerede overholdelse for børne- og ungepsykiatrien, som ikke umiddelbart kan ses i bilaget. Det skyldes, at børne- og ungdomspsykiatrien som følge af Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten har ændret tilgang til afslutning af udredning, så mange patienter nu er længere i deres forløb, før de registreres som færdigudredt.

 

Kræftpakker

Den seneste periode har været kendetegnet ved et svingende niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 1. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på knap 85 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste task force møder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er der, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale på task force møderne er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

 

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. LUP-undersøgelsen er ikke blevet gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Der kan således ikke vises nye resultater for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020 i forbindelse med den sidste forelæggelse af målbilledet på sundhedsområdet, at udviklingen frem mod næste status for målbilledet følges. Såfremt hospitaler fremadrettet afviger væsentligt på de enkelte kliniske kvalitetsmål, ønskes en redegørelse for igangsatte og planlagte forbedringstiltag. Regionsrådet besluttede samtidig, at der igangsættes en proces vedrørende opdatering af målbilledets fokusindikatorer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

16. Orientering om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge den elektive aktivitet

Resume

Der orienteres om de tiltag, der arbejdes med i forhold til at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten på hospitalet til så tæt på normalt som muligt. Herunder et stop for udlån af personale fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg og opsætning af telte til venteområder i Silkeborg. Tiltagene forventes at medføre udgifter på mellem 440.000 - 580.000 kr. om måneden.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har drøftet mulighederne for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og snarest muligt øge aktiviteten på regionshospitalet til 100 % og bedt om en orientering om sagen.

 

Muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten

Der arbejdes på de nedenfor nævnte tiltag for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten. Når disse tiltag er opfyldt, vil regionshospitalet være så tæt på fuld drift, som det er muligt, forventeligt pr. 8. juni 2020. Det kan dog have betydning for aktiviteten, at sommerferieperioden er nært forestående.

 

Stop for udlån af personale 

Der er i dag udlånt personale fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg med henblik på at håndtere COVID-19-patienter. Dette personale skal tilbage til Silkeborg. Det betyder, at der skal ansættes nye medarbejdere og vikarer i stedet, og der kan blive tale om merarbejde for personalet på Regionshospitalet Viborg. Det kan endvidere blive nødvendigt at ansætte vikarer fra andre lande.

 

Under helt normale omstændigheder indgår læger fra Regionshospitalet Silkeborg i vagtdækningen på akutmodtagelsen i Viborg på frivillig basis. Det har på grund af COVID-19 været nødvendigt at øge antallet af vagter i Akutmodtagelsen i Viborg, der dækkes af læger fra Silkeborg. Dette er nu reduceret, men det er ikke muligt helt at undvære lægerne fra Diagnostisk Center i Silkeborg. Der er tre vagter om ugen i Akutmodtagelsen i Viborg, der stadig varetages af læger fra Silkeborg. Det betyder, at der blive behov for merarbejde hos de tilbageværende læger i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg eller de læger, der tager vagterne i Akutmodtagelsen i Viborg.

 

Opsætning af telte til venteområde i Silkeborg

I øjeblikket planlægges med ekstra tid mellem patienterne, der behandles på Regionhospitalet Silkeborg for at man kan leve op til retningslinjerne for COVID-19, herunder at patienterne ikke sidder for tæt i venteområderne. Hvis Regionshospitalet Silkeborg skal øge driften til tæt på normal drift, er der derfor behov for et større areal til venteområder, så det bliver muligt for patienterne at holde god fysisk afstand, selvom der indkaldes flere. Der skal derfor sættes telte op ved hospitalet og fastlægges en afhentningslogistik i forhold til patienter til Regionshospitalet Silkeborg.

 

Planlægning med en længere tidshorisont

Det vil være nødvendigt at planlægge elektive tider længere ud i fremtiden og derfor planlægges med, at Regionshospitalet Silkeborg over en længere periode ikke skal indgå i løsningen af COVID-19-opgaverne.

 

Økonomi

Leje af telte mm. forventes at medføre udgifter på 30.000 - 40.000 kr. om måneden. Nyansættelser, vikarbetaling og merarbejde forventes at medføre udgifter på 410.000 - 540.000 kr. om måneden. Det vil sige, at der er udgifter for i alt mellem 440.000 - 580.000 kr. om måneden.

 

Det er forventningen, at hospitalerne tildeles budgetmidler som følge af COVID-19. Der er iværksat et arbejde vedrørende økonomisk kompensation af hospitalerne i forhold til både direkte og indirekte konsekvenser af COVID-19.

 

Organisering af COVID-19 i hele regionen

Der er i øjeblikket overvejelser i forhold til, hvordan kapaciteten til COVID-19 skal organiseres i hele regionen. Det afventes dog, hvilken betydning genåbningen af samfundet får for smittetrykket og dermed antallet af patienter med COVID-19.

 

Organisering af COVID-19 i de øvrige regioner

I tre af de andre regioner modtages COVID-19-patienter på alle hospitalsenheder, men ikke alle matrikler, mens det i Region Sjælland ikke er alle hospitalsenheder, der modtager COVID-19-patienter. Der er forskelle i organiseringen mellem Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, men overordnet set modtages COVID-19-patienter på hospitaler med en akutmodtagelse, mens hospitaler, hvor der ikke er akutmodtagelse eller intensiv afsnit, ikke modtager COVID-19 patienter.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev den 27. maj 2020 orienteret om mulighederne for øge den elektive aktivitet på Regionshospitalet Silkeborg.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-105-20

17. Orientering om opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT

Resume

På det ekstraordinære møde i forretningsudvalget den 4. maj 2020 blev det blandt andet besluttet, at forretningsudvalget støtter, at Region Midtjylland tager initiativ til at sikre, at der sker en bredt funderet faglig afdækning af lavdosis-CT's faglige rolle i udredning af lungesygdom

 

Der gives en orientering om status på opfølgning i forhold til denne beslutning.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 4. maj 2020 blev der holdt et ekstraordinært møde i Region Midtjyllands forretningsudvalg. På mødet blev det blandt andet besluttet, at forretningsudvalget støtter, at Region Midtjylland tager initiativ til at sikre, at der sker en bredt funderet faglig afdækning af lavdosis-CT's faglige rolle i udredning af lungesygdom.

 

Der er i forlængelse af ovenstående beslutning sat følgende initiativer i værk.

 

  • Administrationen har inviteret til en indledende drøftelse om anvendelsen af eksisterende data i relation til lavdosis-CT med henblik på blandt andet belyse effekten af lavdosis-CT. I mødet, som holdes den 4. juni, deltager blandt andet repræsentanter fra praksissektoren, Diagnostisk Center, Forskningsenheden for almen praksis og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP), lungeradiolog udpeget af specialerådet for radiologi og samt Formand for Dansk LungeCancer Gruppe Torben Riis Rasmussen

 

  • Hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt har inviteret de tidligere medlemmer af Advisory Board, centerledelsen ved Diagnostisk Center samt koncerndirektør Ole Thomsen til møde den 17. juni. Her vil der være en drøftelse af de spørgsmål, som Advisory Board har stillet i forbindelse med sagen, ligesom det fremtidige samarbejde mellem Diagnostisk Center og Advisery Boardet blive drøftet.

 

Endvidere er der på baggrund af henvendelser fra regionsrådsmedlemmer (vedlagt) igangsat et arbejde med at fremskaffe data om blandt andet lavdosis-CT og lungecancer, der kan bruges til at belyse de stillede spørgsmål. Der er tale om et stort og komplekst datasæt, som kræver en betydelig bearbejdning og validering. 

 

I henvendelserne efterspørges blandt andet data, som underbygger, at regionens øvrige hospitaler følger Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for lungecancer. Endvidere efterspørges også en udvikling i henholdsvis lavdosis-CT og højdosis-CT på regionens hospitaler.

 

Der vil blive sendt et notat ud til regionsrådet som et samlet svar på henvendelserne, når data er fremskaffet. Eventuelt vil datagennemgangen skulle suppleres med en audit på hospitalerne.

 

Det kan slutteligt oplyses, at Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til et møde med blandt andet en række lægefaglige selskaber, Kræftens Bekæmpelse og regionerne, med henblik på en drøftelse af billeddiagnostisk udredning ved mistanke om lungekræft. Dette møde blev afholdt den 28. maj 2020. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om status for opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT tages til efterretning.

 

Udvalget ønskede, at der til forretningsudvalget møde beskrives et forslag til, hvordan der kan igangsættes en audit vedrørende patienter, der har været henvist til røntgenundersøgelse af lunger. Det ønskes, at undersøgelsen skal dække alle hospitalsenheder i Region Midtjylland.

 

Udvalget ønskede desuden, at sagen forud for behandlingen i forretningsudvalget opdateres med referater fra de i sagen omtalte møder i regi af henholdsvis Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, såfremt disse foreligger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

18. Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland i 1. kvartal 2020

Resume

Der orienteres om den overordnede udvikling i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 1. kvartal 2020, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 51 mio. kr. i 1. kvartal 2020 sammenlignet med 1. kvartal. 2019. Udgiften til hospitalsmedicin er tilsvarende steget med 37 mio. kr. i samme periode. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.

 

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 1. kvartal 2020.

 

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

 

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i 1. kvartal 2020 på 382 mio. kr. Sammenlignet med 1. kvartal 2019, hvor udgifterne tilsvarende var 331 mio. kr., har der været en udgiftsstigning på 51 mio. kr.

 

Stigningen skyldes udgiftsstigninger på en lang række områder, særligt, diabetes-lægemidler, blodfortyndende lægemidler, epilepsilægemidler, midler mod KOL og astma samt midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsagerne til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler indenfor diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for de øvrige områder bl.a. kan tilskrives prisstigninger. I 1. kvartal 2020 har der endvidere været udgiftsstigninger på en række lægemidler fra mindre udgiftstunge områder, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger. 

 

Omvendt har der også været større udgiftsfald på flere områder, fx midler mod ADHD, smertestillende samt hormon- og fertilitetsmidler.

 

Hospitalsmedicin

I første kvartal i 2020 var udgiften til hospitalsmedicin på 590 mio. kr. I første kvartal i 2019 var udgiften på 553 mio. kr. Der har dermed været en stigning på 37 mio. kr., når disse kvartaler sammenlignes.

 

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med ca. 66 mio. kr., når væksten set over de seneste fire kvartaler sammenlignes med de fire foregående kvartaler. Det indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 708 mio. kr. i de seneste fire kvartaler.

 

Lægemidlet Entyvio kan nævnes som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en vækst i forbruget fra ca. 31 til knap 44 mio. kr. Entyvio bruges til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Årsagen vurderes at være et øget antal patienter i behandling.

 

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

 

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

 

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin er baseret på forbruget i 1. kvartal 2020 (apotekstal). Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-20

19. Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2019

Resume

Region Midtjylland har i 2019 udmøntet 39,4 mio. kr. i centrale fonds- og puljemidler til understøttelse af den sundhedsvidenskabelige forskning. Der orienteres om, hvordan pengene er anvendt.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske puljer. Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet. Det er regionsrådet, der efter indstilling fra direktionen godkender udmøntningen af de strategiske puljemidler.

 

I 2019 blev der udmøntet i alt 39,4 mio. kr., hvilket var det samlede budget for de nedenfor nævnte forskningsfonde og -puljer. Se den konkrete fordeling i vedlagte bilag.

 

Ud over de centrale fonds- og puljemidler, bidrager hospitalerne også selv til finansiering af forskningsprojekter og forskningsunderstøttende faciliteter (fx adgang til videnskabelige tidsskrifter og ydelser fra Forskningsstøtteenheden). Eksempelvis har Aarhus Universitetshospital afsat en pulje til medfinansiering af medarbejderes ophold på udenlandske universiteter.

 

Anvendelsesområder

Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Nedenfor er en præsentation af, hvordan 2019-midlerne i hovedtræk er anvendt.  

 

Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Fonden har til formål at styrke og udvikle det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø i Region Midtjylland. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2019, kan ses på fondens hjemmeside.

 

Praksisforskningsfonden

Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2019, kan ses på fondens hjemmeside.

 

Folkesundhed i Midten

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. Det fremgår af hjemmesiden for Folkesundhed i Midten, hvordan fondens midler blev anvendt i 2019.

 

Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker og finansiering af de indsatser, som sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet (forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet).

 

I 2019 er puljen anvendt til regionens årlige medfinansiering af fire igangværende universitetsklinikker (nefrologi/hypertension, neurorehabilitering, innovative patientforløb samt hånd-, hofte- og knækirurgi) samt større og mindre forskningsprojekter/-programmer (Human First, sundhed og ledelse, rehabiliteringsforskning, forskning i patientinvolvering og i sammenhængende patientforløb mm.). 

 

Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne

Puljen blev etableret i forbindelse med budget 2019 som en politisk prioritering af forskning og udvikling på regionshospitalerne. Puljen er udmøntet for en treårig periode, hvor de fire hospitalsenheder (Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens) hver især har modtaget en andel af puljens midler til understøttelse og/eller styrkelse af hospitalets forskning inden for sundhedsområdet.

 

Midlerne er i perioden 2018-2020 udmøntet til kapacitetsopbygning ved det nyetablerede NIDO (Hospitalsenheden Vest) og til styrkelse af forskningsområder, hvor der sigtes mod ansøgning om status som universitetsklinik (rygmarvsskadebehandling i Viborg). Derudover er der givet midler til et projekt i Randers vedrørende udviklingslaboratorier samt etablering af forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi ved Regionshospitalet Horsens. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2019 tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

20. Orientering om vilkår for medarbejdere i områder med regional ambulancedrift #

Resume

Hospitalsudvalget har bedt om oplysninger vedrørende vilkår for medarbejderne i den regionale ambulancedrift. Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke anvendelse ved hjemtagelsen. Der er i stedet tilrettelagt en åben rekrutteringsproces, hvor alle ansøgere er garanteret en afklarende samtale. Der er lagt vægt på åbenhed om løn- og arbejdsforhold i den regionale drift, f.eks. gennem informationsmøder og en hjemmeside rettet mod rekruttering. I forbindelse med udbuddet af ambulancetjenesten og etableringen af den regionale drift er der fokus på arbejdsmiljøet og medarbejdernes vilkår, f.eks. gode muligheder for kompetenceudvikling og det fysiske arbejdsmiljø i ambulancerne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om vilkår for medarbejdere i den regionale ambulancedrift tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På hospitalsudvalgets møde den 11. maj 2020 bad udvalget om oplysninger vedrørende vilkår for medarbejdere i de områder, hvor Region Midtjylland hjemtager ambulancedriften, herunder hvad der gælder, når der ikke er tale om virksomhedsoverdragelse samt hvilke tiltag, der gøres i forhold til rekruttering.

 

Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke anvendelse ved den regionale hjemtagning, idet der ikke overdrages bygninger og materiel. Det er vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tilbyde medarbejdere at gøre brug af principperne fra virksomhedsoverdragelsesloven. Den primære begrundelse er, at det vil medføre, at personale i tilsvarende funktioner vil være ansat med forskellige overenskomstmæssige vilkår. Erfaringerne fra Region Syddanmark er, at dette er en betydelig ulempe i forhold til at sikre stabilitet og medarbejdertilfredshed i en opstartsfase.

 

Der er i stedet tilrettelagt en transparent og åben rekrutteringsproces, hvor alle med relevant uddannelse kan søge og er garanteret at komme til en afklarende samtale. Det er nemt at ansøge via en webformular, hvor ansøgerne udfylder grundlæggende oplysninger om uddannelse, erfaring, og hvilket beredskab der søges på. Der kan desuden angives særlige ønsker i forhold til vagter og geografi. Erfaring fra et af de konkrete beredskaber vil vægte positivt i den samlede vurdering.

 

Der er lagt vægt på åbenhed og nem adgang til information om den regionale drift, herunder vedrørende løn- og arbejdsforhold. Umiddelbart efter beslutningen om hjemtagelse deltog Præhospitalets ledelse på møder på de berørte baser sammen med ledelsen fra Falck. Der har desuden været afholdt velbesøgte informationsmøder for alle interesserede. Der er et konstruktivt samarbejde med Falck om rekrutteringen, herunder er det bl.a. gjort muligt, at elever, der har startet uddannelsesforløb på ét af de beredskaber, der hjemtages, kan fortsætte deres uddannelse i regionalt regi.

 

Betydningen af de overenskomstmæssige forskelle mellem privat og regional ansættelse fylder meget i dialogen med redderne om den regionale ambulancedrift. Der er lønforskelle på tværs af de to overenskomster, men samtidig andre vilkår for at tilrettelægge arbejdet med generelt set færre vagter/arbejdstimer på den regionale overenskomst. Der er også flere muligheder for at supplere indkomsten via f.eks. varetagelse af særlige ansvarsområder eller ved at tage ekstra vagter. De aktuelle overenskomster er et vilkår, og der er samlet set fordele og ulemper ved dem hver især. Det er prioriteret højt fra regional side, at der er nem adgang til information om vilkårene for de regionale ansættelser – via hjemmeside og facebookside målrettet til redderne og let adgang til dialog med ledelsen – med det formål at understøtte, at den enkelte redder kan træffe et valg på et nuanceret og faktuelt grundlag.

 

Fokus på arbejdsmiljø og medarbejdernes vilkår 

Der er i forbindelse med udbuddet af ambulancetjenesten og etableringen af den regionale ambulancedrift fokus på arbejdsmiljøet og gode vilkår for medarbejderne. Der er f.eks. fokus på gode muligheder for kompetenceudvikling. Bl.a. vil der blive bedre mulighed for at blive paramediciner, og der arbejdes samtidig på en strategi for bedre anvendelse af paramedicinerkompetencerne. Der er derudover øget fokus på arbejdsmiljøet i ambulancerne, både i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og i forhold til det fysiske arbejdsmiljø med øgede krav til køretøjer og udstyr. Der arbejdes også på, at der bliver adgang til hvilefaciliteter også for de beredskaber, der ikke har døgnvagt og dermed adgang til soverum. Dette har redderne på informationsmøder gjort opmærksom på som et ønske til en vigtig forbedring.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om vilkår for medarbejdere i den regionale ambulancedrift til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

21. Orientering om opgørelse af responstider #

Resume

Responstiderne opgøres fra den tekniske kørselsdisponent i AMK-vagtcentralen modtager opgaven til det professionelle præhospitale beredskab er fremme. Der er beskrevet to alternativer til denne model, hvor starttidspunktet for opgørelse af responstiden er henholdsvis, når AMK-vagtcentralen modtager opkaldet, og politiets alarmcentral modtager opkaldet. Det anbefales, at den nuværende model fastholdes, da den er i overensstemmelse med den definition, der er fastlagt i bekendtgørelsen og svarer til den opgørelsesmetode, der benyttes i de andre regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om opgørelse af responstider tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet den 9. marts 2020 gav hospitalsudvalget udtryk for, at de ønsker at drøfte metoden for beregning af responstider. Forløbet ved opkald til 1-1-2, de nuværende responstidsmål og baggrunden herfor samt alternative responstidsmål er beskrevet nedenfor.

 

Hospitalsudvalget spurgte i samme forbindelse til mobiliseringstiden. Dette er beskrevet i vedlagte bilag.

 

Forløbet ved opkald til 1-1-2

Borgere, der har brug for hjælp i forbindelse med akut sygdom eller tilskadekomst, ringer 1-1-2. Opkaldet går i første omgang til en af politiets 1-1-2-alarmcentraler. Når alarmcentralen har stedfæstet opkaldet og identificeret, at opkaldet omhandler sygdom eller tilskadekomst, viderestilles opkaldet til AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland

 

Opkaldet besvares i AMK-vagtcentralen af en sundhedsfaglig visitator, der enten er sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler. Den sundhedsfaglige visitator foretager en sundhedsfaglig visitation af patienten, som skal sikre, at alle patienter får den rette hjælp i rette tid. Dette er uddybet i vedlagte bilag.

 

Hvis den sundhedsfaglige visitator vurderer, at der er behov for en ambulance og eventuelt andre præhospitale enheder (eksempelvis akutlægebil og akutlægehelikopter), overgår sagen elektronisk til en teknisk kørselsdisponent. Den tekniske kørselsdisponent sender opgaven til de nødvendige præhospitale enheder, dvs. disponerer beredskaberne. Samtidig med at hjælpen sendes, stiller den sundhedsfaglige visitator ofte flere uddybende spørgsmål og giver råd og vejledning efter behov.

 

Ved hastende hændelser videresender den sundhedsfaglige visitator sagen til den tekniske kørselsdisponent meget hurtigt, dvs. under et minut efter, at opkaldet er modtaget.  

 

De præhospitale enheder ankommer herefter til patienten.

  

Det nuværende responstidsmål

I Region Midtjylland er der besluttet et primært og et sekundært responstidsmål:

  • Primært responstidsmål: Den tid, der går, fra den tekniske kørselsdisponent på AMK-vagtcentralen modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, til første professionelle præhospitale enhed (ambulance eller akutlægebil) er fremme på et skadested, hos en akut syg eller hos en fødende.
  • Sekundært responstidsmål: Den tid, der går, fra den tekniske kørselsdisponent på AMK-vagtcentralen modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, til ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg eller hos en fødende.

 

Responstidsmålene er fastlagt ud fra definition af responstid i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, hvoraf følgende fremgår: "Ved responstid forstås den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende."

 

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at regionsrådet skal fastlægge servicemål for responstider og løbende følge overholdelsen af disse. 

 

Figur 1. Den nuværende responstidsmodel med angivelse af start- og sluttidspunkt (røde markeringer)

 

Alternative responstidsmål

Der er umiddelbart to alternative responstidsmål med andre starttidspunkter:  

  1. Den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager opkaldet fra politiets 1-1-2-alarmcentral til første professionelle præhospitale enhed (ambulance og akutlægebil) er fremme på et skadested, hos en akut syg eller hos en fødende.
  2. Den tid, der går, fra politiets 1-1-2-alarmcentralen modtager 1-1-2-opkaldet til første professionelle præhospitale enhed (ambulance og akutlægebil) er fremme på et skadested, hos en akut syg eller hos en fødende.

Ad 1) Fra modtagelse af opkald i AMK-vagtcentralen

Dette responstidsmål medtager den tid, der går med den sundhedsfaglige visitation.

 

Figur 2. Alternativ responstidsmål 1 med angivelse af alternativ start- og sluttidspunkt (røde markeringer)

 

 

Fordelen ved dette responstidsmål er, at det måler fra det tidspunkt, hvor Region Midtjylland overtager ansvaret for patienten. Responstidsmålet omfatter dog ikke hele forløbet ved opkald til 1-1-2, og responstidsmålet vil derfor stadig ikke afspejle den borgeroplevede responstid. 

 

En medtagelse af den sundhedsfaglige visitation i responstidsmålet vil imidlertid betyde, at der lægges et ønske om hurtighed ind i den sundhedsfaglige visitation. En hurtig visitation tilstræbes ved alle opkald til 1-1-2, men er ikke et mål i sig selv. Det er mindst ligeså vigtigt - hvis ikke vigtigere, at der foretages en faglig god visitation, så den rette hjælp sendes til alle patienter, og det kan tage lidt længere tid.

 

En faglig god visitation af det enkelte 1-1-2-opkald betyder bl.a., at der sendes færre ambulancer med hastegrad A, hvilket er med til at sikre, at der er ledige ambulancer til de mest livstruede og hastende patienter, der netop har brug for hurtig hjælp.


Derudover vil en opgørelse af dette responstidsmål kræve en kobling af data fra regionens telefonisystem og AMK-vagtcentralens disponeringssystem.

 

Ad 2) Fra modtagelse af opkald ved politiets 1-1-2-alarmcentral   

Dette responstidsmål omfatter hele forløbet fra opkald til 1-1-2 til hjælpen er fremme ved patienten.

 

Figur 3. Alternativ responstidsmål 2 med angivelse af alternativ start- og sluttidspunkt (røde markeringer)

 

Fordelen ved dette responstidsmål er, at det måler den borgeroplevede responstid, og det kan samtidig give et indblik i, hvor længe borgerne reelt venter på hjælp. Ulempen er imidlertid, at Region Midtjylland ikke selv vil kunne fastlægge servicemålene og påvirke overholdelsen af disse.


Responstidsmålet vil samtidig kræve en sammenkobling af data fra politiets 1-1-2-alarmcentral og data fra AMK-vagtcentralens disponeringssystem. Det vurderes at være et større projekt, som vil kræve, at alle regioner og politiet involveres.  

 

Anbefaling

Det anbefales, at Region Midtjylland fastholder de nuværende responstidsmål, da de er i overensstemmelse med den definition, der er fastlagt i bekendtgørelsen.

 

Med de nuværende responstidsmål er der samtidig mulighed for at påvirke servicemålsoverholdelsen, hvilket ikke vil være muligt, hvis responstiden opgøres, som tiden fra opkald til 1-1-2 til hjælpen er fremme.  De nuværende responstidsmål skaber heller ikke incitamenter til en hurtig sundhedsfaglig visitation, som ikke nødvendigvis er visitation af høj kvalitet.

 

En ændring til et af de alternative responstidsmål vil herudover være uhensigtsmæssigt, da regionerne i høj grad sammenlignes på responstider. Det er derfor en klar fordel, at responstiderne opgøres på samme måde i alle regionerne.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om opgørelse af responstider til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-20-20

22. Orientering om status på hjerteløberordningen i Region Midtjylland #

Resume

Der gives en status på hjerteløberordningen i Region Midtjylland. Der er pr. 12. maj 2020 tilmeldt ca. 22.400 hjerteløbere i Region Midtjylland. Hjerteløberne har i perioden 1. november 2018 til 12. maj 2020 været kaldt til 855 formodede hjertestop. Der orienteres derudover om, at Præhospitalet løbende modtager henvendelser fra private firmaer, der ønsker, at deres førstehjælpskoncepter ved hjertestop indføres i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på hjerteløberordningen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Jf. tidligere politisk behandling er det besluttet, at Region Midtjylland skal være en del af Trygfondens hjerteløberprojekt, hvor frivillige borgere kan stille sig til rådighed for at hjælpe ved hjertestop via en app. Hjerteløberordningen blev igangsat den 16. oktober 2018 og er et supplement til de professionelle præhospitale beredskaber.

 

Hjerteløberne aktiveres af AMK-vagtcentralen ved formodet hjertestop, og der kaldes op til 20 hjerteløbere, som på udkaldstidspunktet befinder sig i en radius af 1,8 km fra patienten. En andel af de 20 bliver sendt efter en hjertestarter, mens de resterende sendes direkte mod det formodede hjertestop.

 

I Region Midtjylland er der pr. 12. maj 2020 ca. 22.400 frivillige hjerteløbere.


Hjerteløberne har i perioden 1. november 2018 til 12. maj 2020 været kaldt til 855 formodede hjertestop. I 714 tilfælde har der været hjerteløbere indenfor radius, og i 656 af disse har mindst én hjerteløber accepteret udkaldet.

 

Det er samtidig besluttet, at de tidligere 112-førstehjælpere fortsat er i drift, og at regionen fortsat gerne vil have deres hjælp. 112-førstehjælperordninger er som oftest placeret i tyndtbefolkede områder med længere responstid. I 112-førstehjælperområderne kaldes 112-førstehjælperne i en radius af 5-8 km fra den hjertestarter, som er blevet sat op i lokalsamfundet. Systemet kan dog ikke se, om 112-førstehjælperne er i lokalområdet.

 

Præhospitalet modtager løbende henvendelser fra private firmaer, der ønsker, at deres førstehjælpskoncepter ved hjertestop indføres i Region Midtjylland. Præhospitalet har af hensyn til patientsikkerheden valgt at fastholde det nuværende set up med udkald af hjerteløbere og eventuelt 112-førstehjælpere ved formodede hjertestop. Dette skyldes, at risikoen for fejl stiger med den kompleksitet flere forskellige førstehjælperordninger medfører, og håndteringen af hjertestop i AMK-vagtcentralen er i forvejen af høj kompleksitet.

 

Hjerteløberordningen dækker nu hele landet

Pr. 1. maj 2020 overgik Region Syddanmark og Region Sjælland til hjerteløberordningen, og dermed er hele landet nu dækket af ordningen. Hjerteløberordningen blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017 og i Region Nordjylland i februar 2020. Det betyder, at midtjyske hjerteløbere kan blive kaldt, hvis de befinder sig i nærheden af et formodet hjertestop i hele landet, ligesom hjerteløbere fra de andre regioner også kan blive kaldt, hvis de befinder sig i nærheden af et formodet hjertestop i Region Midtjylland.

 

På landsplan er der pr. 26. maj 2020 tilmeldt ca. 86.000 hjerteløbere.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om status på hjerteløberordningen til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede på mødet den 25. april 2018, at Region Midtjylland blev en del af Trygfondens hjerteløberprojekt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-30-17

23. Orientering om kampagne vedrørende influenzavaccination #

Resume

Sundhedsstyregruppen igangsatte i 2018 en indsats med det formål at sikre, at flere ældre og flere kronikere i Region Midtjylland vaccineres mod influenza. En opgørelse af andelen af vaccinerede viser, at den samlede andel vaccinerede 65+ årige er steget fra 49,1 % i sæson 2018/2019 til 53,2 % i sæson 2019/2020. Differencen svarer til, at 13.234 flere 65+ årige i Region Midtjylland blev vaccineret i seneste sæson i forhold til 2018/2019-sæsonen. Influenzavaccination vil fortsat være et fokusområde i 2020/2021. Dog udvides indsatsen til også at omfatte det udvidede vaccinationsprogram.  

Direktionen indstiller,

at orientering om antal influenzavaccinationer i sæsonen 2019/2020 tages til efterretning,

 

at orientering om, at influenzavaccination fortsat er et fokusområde, som skal følges i 2020/2021 tages efterretning, og

 

at orientering om, at fokusområdet i 2020/2021 udvides til at omfatte det udvidede vaccinationsprogram tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Sundhedsstyregruppen igangsatte på møde den 23. november 2018 en indsats med det formål at sikre, at flere ældre og flere kronikere i Region Midtjylland vaccineres mod influenza. Baggrunden var blandt andet, at andelen af ældre, der vaccineres, har ligget for lavt. I sæsonen 2018/2019 blev 49,1 % af ældre 65+ vaccineret for influenza i Region Midtjylland. WHO anbefaler 75 %.

 

Arbejdet med at definere, hvad indsatsen skulle bestå i, blev forankret i en tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagere fra kommuner, region og almen praksis. Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til en kampagne, som blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 7. juni 2019.

 

Overordnet var kampagnen en gensidig aftale mellem regionen, kommunerne og almen praksis om, at alle i den kommende influenzasæson skulle øge fokus i forhold til en fælles ambition om at øge antallet af ældre og kronikere, der bliver vaccineret mod influenza. Den konkrete tilrettelæggelse af kampagnen skulle besluttes lokalt. Til brug for dette arbejde var der sammensat en materialepakke, som kommuner, almen praksis og hospitaler kunne gøre brug af. Materialepakken bestod blandt andet af plakater, postkort med information til borgere/patienter, postkort med information til personale, PowerPoint plancher til brug på personalemøder mm.

 

Resultater

Vedhæftet er en opgørelse over andelen af influenzavaccinerede 65+ årige i sæsonen 2019/2020. Som det fremgår, er den samlede andel vaccinerede 65+ årige steget fra 49,1 % i sæson 2018 til 53,2 % i sæson 2019/2020. Differencen svarer til, at 13.234 flere 65+ årige i Region Midtjylland er blevet vaccineret i seneste sæson i forhold til 2018-sæsonen.

 

Der er stadig et stykke vej op til WHO-målsætningen på 75 %. Det nåede regionen ikke i denne omgang, men tallene kan tyde på, at kampagnen har haft en vis indflydelse på vaccinationsraten.

  

Indsats i 2020/2021

Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet, at influenzavaccination fortsat er et fokusområde, og at indsatsen omkring influenzavaccination gentages i forbindelse med influenzasæsonen 2020/2021. Dog er der lagt op til, at indsatsen udvides til at omfatte det udvidede vaccinationsprogram, der blev vedtaget af regeringen og Folketinget i marts 2020. Den nye vaccinationspakke indeholder:

 

  • Gratis vaccination mod (og i enkelte tilfælde test for) pneumokokker (bakterier, der giver lungebetændelse) til alle, der er fyldt 65 år og til risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år
  • Gratis vaccination mod influenza til sundhedspersonale samt øget tilslutning blandt risikogrupper
  • Fortsættelse af gratis kighostevaccination til gravide.

 

Endvidere er det lagt op til, at indsatsen i 2020/2021 også sætter fokus på de hygiejnemæssige tiltag, der kan være med til at forebygge influenza. Dette set i lys af erfaringerne under COVID-19-epidemien, hvor antallet af influenza-smittede har ligget betydeligt lavere end tidligere år.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om antal influenzavaccinationer i sæsonen 2019/2020 til efterretning.

 

Hospitalsudvalget tog orientering om, at influenzavaccination fortsat er et fokusområde, som skal følges i 2020/2021 til efterretning.

 

Hospitalsudvalget tog orientering om, at fokusområdet i 2020/2021 udvides til at omfatte det udvidede vaccinationsprogram til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

24. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

25. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Udvalget drøftede status for tilbagevenden til normal aktivitet for decentrale funktioner i den vestlige del af regionen.

 

Udvalget drøftede desuden håndteringen af de aktuelle COVID-19-relaterede besøgsrestriktioner på tværs af regioner – særligt i forhold til kommende fædres adgang til ultralydsskanning af fostre.

Tilbage til toppen