Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 7. oktober 2019 kl. 14:00
i Regionshuset Viborg, mødelokale F1, stuen, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Nicolaj Bang ankom kl. 14.05 under behandlingen af punkt 1.

Susanne Buch ankom kl. 14.08 under behandlingen af punkt 1.

Jørgen Winther ankom kl. 15.00 under behandlingen af punkt 3.

 

Punktet på den lukkede dagsorden blev behandlet efter punkt 3. Punkt 14 blev behandlet efter punkt 4.

Else Kayser forlod mødet kl 17.15 under behandlingen af punkt 10.  

Jørgen Winther og Mette Valbjørn forlod mødet kl. 17.45 under behandlingen af punkt 18.

 

Mødet blev hævet kl. 18.24.


Pkt. Tekst
1 Foretræde om høreområdet #
2 Foretræde om plan for neurologi og neurorehabiliteringsområdet #
3 Det ambulante område #
4 Forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber samt justering af antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport
5 Økonomirapportering pr. 31. august 2019 for Aarhus Universitetshospital #
6 Fællesbetegnelse for Regionshospitalet Gødstrup
7 Forlængelse af forsøgsordning ved privatpraktiserende speciallæger i lungemedicin
8 Praksisplan på speciallægeområdet
9 Aarhus Universitetshospital: Orientering om behov for udvidelse af kølekapaciteten og bevilling til køl på etage 5-8 i nybyggeriet
10 Regionshospitalet Horsens: Renovering af bygning 6
11 Regionshospitalet Viborg: Bevilling til afløb og regnvandsledning
12 Bevilling til sundhedsinnovationsprojekt om bedre ernæringsbehandling
13 Bevilling til sundhedsinnovationsprojekt om forebyggelse af diabetes
14 Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats første halvår 2019
15 Orientering om analyser til sundheds- og hospitalsplan #
16 Orientering om status på digitalisering af tilskud til kørsel #
17 Oversigt over akutte funktioner på hospitalerne #
18 Orientering om projekt vedrørende konvertering af mer-/overarbejde til faste stillinger #
19 Orientering om opfølgning på lægevikarforbrug i Region Midtjylland #
20 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om opfølgning på besparelser i forbindelse med Budget 2019 #
21 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard vedrørende refusion for behandling for stramt tungebånd #
22 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Fjeldgaard om type-1 diabetespatienter #
23 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om varetagelse af regionsfunktioner inden for karkirurgi på Regionshospitalet Viborg #
24 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Nicolaj Bang om opførsel på sociale medier #
25 Orientering om plan for emner til drøftelse på kommende møder #
26 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-00-27-18

1. Foretræde om høreområdet #

Sagsfremstilling

Høreforeningen har anmodet om foretræde for hospitalsudvalget. Foreningen har fremsendt nedenstående motivation.

 

"Høreforeningen har anmodet om foretræde for Hospitalsudvalget i forlængelse af udvalgets beslutning den 9. september om, hvordan man vil nedbringe ventetiden til høreapparatsbehandling. Region Midt har i øjeblikket 7.832 patienter, der venter på høreapparatsbehandling. Med udvalgets beslutning øger man patientoptaget med 1.305 om året. Det svarer til, at det vil tage 6 år at nedbringe den nuværende ventetidspukkel, og sideløbende vil der komme nye patienter på venteliste. Der er derfor hårdt brug for, at Region Midt sætter alle kræfter ind på at få afskaffet de lange ventetider én gang for alle og selv sætter egne midler af til at forbedre høreområdet. I analysen til udvalget fremgår, at regionen relativt let kan udvide kapaciteten med i alt 3.143 patienter per år. Det vil vi gerne drøfte med udvalget.

 

Fra Høreforeningen deltager Majbritt Garbul Tobberup (Landsformand) og Merete Birk Nielsen (bestyrelsesmedlem i Århus Lokalafdeling samt medlem af Høreforeningens Hovedbestyrelse)." 

 

Baggrund

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 et forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

Beslutning

Der tages ikke referat af foretræde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

2. Foretræde om plan for neurologi og neurorehabiliteringsområdet #

Sagsfremstilling

En række privatpersoner har anmodet om foretræde for hospitalsudvalget vedrørende plan for neurologi og neurorehabiliteringsområdet. Der er fremsendt nedenstående motivation.

 

"Vi er en gruppe af privatpersoner med neurofaglig viden, som gerne vil have foretræde for hospitalsudvalget den 7. oktober med henblik yderligere faglig kvalificering af neurologi og neurorehabiliteringsområdet i Region Midtjylland".

Beslutning

Der tages ikke referat af foretræde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-2142-18

3. Det ambulante område #

Resume

Som opfølgning på hospitalsudvalgets møde 9. september 2019 ønskede udvalget en fornyet drøftelse af hospitalernes udvikling og omlægning af den ambulante aktivitet, herunder implementeringen af besparelsen på området. Herudover har udvalget ønsket at modtage en kort redegørelse vedrørende anvendelsen af DRG.

Direktionen indstiller,

at orienteringen vedrørende arbejdet med det ambulante område tages til efterretning, og

 

at den skriftlige redegørelse vedrørende DRG-systemet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På hospitalsudvalgets møde 9. september 2019 blev udvalget skriftligt orienteret om hospitalernes løbende arbejde med udvikling og omlægning på det ambulante område samt aktuelle indsatser i tilknytning til "det ambulante spor", der arbejdes med på tværs af hospitalerne i forlængelse af vedtagelsen af budget 2019.

 

Hospitalsudvalget ønskede på mødet 9. september 2019, at hospitalernes udvikling og omlægning af den ambulante aktivitet, herunder implementeringen af besparelsen på området, skulle drøftes igen på det næstkommende møde. Herudover ønskede udvalget at modtage en kort redegørelse vedrørende anvendelsen af DRG.

 

På mødet holder lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, et oplæg om arbejdet med det ambulante område.

 

Økonomidirektør Mette Jensen vil herudover give udvalget en kort indføring i, hvordan hospitalernes budgetter dannes og hvad DRG-systemet bruges til i dag.

 

Administrationen har desuden udarbejdet et notat, der beskriver DRG-systemet (Diagnose Relaterede Grupper), herunder hvordan og i hvilke sammenhænge det bruges.  

Beslutning

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, orienterede om det igangværende arbejde med at transformere det ambulante område. Økonomidirektør Mette Jensen gav efterfølgende udvalget en kort indføring i, hvordan hospitalernes budgetter dannes, og hvad DRG-systemet bruges til i dag.

 

Hospitalsudvalget tog orienteringerne vedrørende DRG-systemet og arbejdet med det ambulante område til efterretning.

 

Venstre tilkendegav, at Venstre i forbindelse med budget 2020 vil foreslå regionsrådet,

 

at besparelserne på det ambulante område tilbageføres, så Regionshospitalerne Horsens og Randers tilføres 3,4/5,1 mio. kr., Hospitalsenheden Vest tilføres 7,24/10,86 mio. kr., Hospitalsenhed Midt tilføres 8/12 mio. kr., og Aarhus Universitetshospital tilføres 17,76/26,94 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021,

 

at transformationen med besparelser på akut og ambulant aktivitet fortsætter, og at udviklingen følges med en kort halvårlig afrapportering til hospitalsudvalget, og

 

at besparelser på det enkelte hospital vil kunne bruges af hospitalet til egen prioritering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

4. Forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber samt justering af antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport

Resume

I forbindelse med udbuddet af ambulancetjeneste i 2020 skal der træffes beslutning om det fremtidige antal ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport og placeringen af beredskaberne/enhederne. Der fremlægges et forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber og justering af antallet af beredskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport.

 

Ændringerne forventes at medføre forbedret servicemålsoverholdelse for responstiderne.  

Direktionen indstiller,

at forslaget til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber godkendes under forudsætning af, at der kan findes finansiering i forbindelse med behandlingen af sag om hjemtagelse af ambulancer/fremskudte placeringer i december 2019, og

 

at forslaget til justering af antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport  godkendes.

Sagsfremstilling

I 1. halvår 2020 gennemføres udbud af ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport, jf. tidligere politisk behandling. I den forbindelse skal der træffes beslutning om det fremtidige antal af ambulanceberedskaber samt enheder til liggende/hvilende sygetransport og deres placering.

 

Med dette punkt fremlægges et forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber samt en mindre justering af antallet til godkendelse. Indledningsvist beskrives den nuværende dimensionering af ambulancer og liggende/hvilende sygetransport.

 

Såfremt de forslåede ændringer godkendes, vil de komme til at indgå i udbudsmaterialet. Ændringerne vil træde i kraft sammen med kontraktstarten på de nye kontrakter den 1. december 2021.

 

Antallet af faste ambulanceberedskaber i dag

De nuværende kontrakter omfatter 66 ambulanceberedskaber. Hertil kommer, at Falck leverer to dagdækkende ambulanceberedskaber som kompensation for, at AMK-vagtcentralen tager højde for flere mandskabspauser, end Falck har krav på i henhold til kontrakten. Den regionale ambulance i Aarhus pr. 1. september 2019 medregnes ikke i de 66 ambulanceberedskaber, da denne er finansieret inden for Præhospitalets eget budget for ambulanceområdet. Pr. 1. september 2019 er der således i alt 69 faste ambulanceberedskaber i Region Midtjylland. Beredskabernes placering fremgår af bilag 2.

 

Antallet af enheder til liggende/hvilende sygetransport i dag

De nuværende kontrakter omfatter 24 enheder til liggende/hvilende sygetransport på hverdage samt fire enheder i weekender/på helligdage. Antallet af enheder blev reduceret med to pr. 1. april 2019 som følge af samlingen af Aarhus Universitetshospital og bortfaldet af kørsler mellem hospitalsmatriklerne i Aarhus. Bilag 3 indeholder en oversigt over enheder til liggende/hvilende sygetransport.

 

Forslag til fremtidig dimensionering

På baggrund af en analyse af den nuværende aktivitet og forventninger til fremtidens aktivitet fremlægges en række fagligt funderede forslag til ændringer i forhold til den nuværende dimensionering.

 

Disse ændringsforslag kan have en gavnlig effekt på opfyldelsen af regionens servicemål for responstider og er ikke omkostningstunge. Ved forslagene øges antallet af ambulanceberedskaber fra 69 til 70, mens antallet af enheder til liggende/hvilende sygetransport reduceres fra 24 til 22. Derudover foreslås en række flytninger af ambulanceberedskaber og andre mindre justeringer. De enkelte forslag, herunder konsekvenserne heraf, er yderligere beskrevet i bilag 1.

 

Ambulanceberedskaber

Tre ambulancebaser vurderes med fordel at kunne flyttes til nye lokationer med henblik på forbedring af responstiderne i de pågældende kommuner:

  1. Ørsted til Allingåbro (begge Norddjurs Kommune).
  2. Hornsyld til Klakring/Juelsminde (begge Hedensted Kommune).
  3. Tirstrup til Kolind (begge Syddjurs Kommune).

 

Det foreslås at opsplitte en ambulancebase i Randers, så et af de fire ambulanceberedskaber, der i dag er placeret i Randers N, flyttes til Randers SV eller SØ.

 

Det foreslås endvidere at flytte et dagberedskab fra Struer til Holstebro, da mange af beredskabets opgaver er i Holstebro. Selvom dagberedskabet fra Struer flyttes til Holstebro, vil der fortsat være et fast ambulanceberedskab i Struer. Hvis dette beredskab sendes på opgave, vil der som udgangspunkt straks blive sendt et ambulanceberedskab fra Holstebro til Struer med henblik på, at Struer Kommune er dækket.

 

Det foreslås at konvertere to enheder til liggende/hvilende sygetransport, placeret i Skive og Silkeborg til et ambulanceberedskab med placering i Viborg.

 

I Aarhus har Falck solgt sin nuværende hovedbase på Trindsøvej, og basen vil derfor ikke kunne benyttes som ambulancebase fra den 1. december 2021, hvorfor der skal findes en ny base. På den baggrund er Præhospitalet i dialog med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen om at afklare mulighederne for et basesamarbejde. En omfordeling af ambulanceberedskaberne til disse mulige baser vurderes ikke at få betydning for responstiden i Aarhus.

 

Fremskudte placeringer

En fremskudt placering er en ekstra base, som kun anvendes, når AMK-vagtcentralen forkantsdisponerer, dvs. midlertidigt forflytter ambulancer til områder, hvor der ellers vil være risiko for lang responstid. De fremskudte placeringer er opdelt i sovebaser og hvilebaser.

 

For at fremme vilkårene for forkantsdisponering foreslås det, at der oprettes fremskudte placeringer med sovemulighed (sovebaser) på følgende lokationer:

  • Aulum (i dag en hvilebase) (Herning Kommune)
  • Balling (i dag en hvilebase) (Skive Kommune)
  • Hadsten (i dag en hvilebase) (Favrskov Kommune)
  • Sdr. Felding (i dag en hvilebase) (Herning Kommune)
  • Glesborg  (Norddjurs Kommune)
  • Gjerlev (Randers Kommune)
  • Virklund (Silkeborg Kommune). 

 

Ændringerne forudsætter at, der kan findes økonomisk og driftsmæssigt egnede placeringer. Hvis det ikke kan lade sig gøre i et eller flere tilfælde, vil det blive forelagt regionsrådet.

 

Erfaringerne fra den nuværende driftsperiode viser, at nogle fremskudte placeringer anvendes meget lidt. Hvilebasen i Thyborøn er eksempelvis anvendt en gang i 2018 og to gange i 2019. Det foreslås derfor, at de lukkes. Derudover betyder forslaget til ny dimensionering, at der i nogle områder kommer faste ambulanceberedskaber, hvilket gør det overflødigt at have en fremskudt placering i samme geografi. Følgende fremskudte placeringer foreslås derfor lukket ned:

  • Thyborøn (hvilebase) (Lemvig Kommune)
  • Havndal (hvilebase) (Randers Kommune)
  • Fjellerup (hvilebase) (Norddjurs Kommune)
  • Juelsminde (hvilebase) (Hedensted Kommune)
  • Ryomgård (sovebase) (Syddjurs Kommune).

 

Økonomien forbundet med forslagene til ny dimensionering

De ovenfor beskrevne ændringsforslag omfatter primært flytning af eksisterende beredskaber til nye baser samt oprettelse af nye fremskudte placeringer. Den endelige pris for at gennemføre forslagene vil afhænge af de konkrete muligheder for etablering af baser/fremskudte placeringer, herunder om udlejer vil påtage sig eventuelle ombygningsomkostninger, som i stedet indregnes i lejeudgiften.

 

Forslagene vurderes samlet set at medføre en mindre stigning i de årlige driftsudgifter på op til 2 mio. kr. Ud over den årlige udgift vil der være en etableringsudgift, men kun i det omfang, den ikke kan indarbejdes i lejeaftalerne for baserne/de fremskudte placeringer. Det anbefales, at der tages stilling til den årlige udgift samt eventuelle etableringsudgifter i forbindelse med den politiske behandling af sagen om hjemtagelse af baser/fremskudte placeringer, som behandles i december 2019.

 

Det indstilles dermed, at forslaget til ændret dimensionering og justering af antallet af beredskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport godkendes under forudsætning af, at der kan findes finansiering ved behandling af sag om baser/fremskudte placeringer til december 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslaget til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber godkendes, dog undtaget forslag om at flytte ambulancebasen i Hornsyld til Klakring/Juelsminde,

 

at den eksisterende hvilebase i Juelsminde konverteres til en sovebase,

 

at forslaget til justering af antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport godkendes, og

 

at det forudsættes, at der kan findes finansiering i forbindelse med behandlingen af sag om hjemtagelse af ambulancer/fremskudte placeringer i december 2019.

 

Hospitalsudvalget anmoder desuden om, at konsekvenser af følgende forslag beskrives yderligere forud for den videre politiske behandling:

  • Forslag om at flytte et dagberedskab fra Struer til Holstebro.
  • Forslag om at konvertere to enheder til liggende/hvilende sygetransport, placeret i Skive og Silkeborg, til et ambulanceberedskab med placering i Viborg.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 27. marts 2019 blandt andet, at ambulancetjenesten og den liggende sygetransport sendes i udbud, at første del af udbudsstrategien godkendes, at der senere tages stilling til, hvilken andel af ambulancedriften, der skal sendes i udbud, og at Præhospitalet anmodes om at udarbejde et forslag til hjemtagning af en væsentlig del af ambulancedriften.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

5. Økonomirapportering pr. 31. august 2019 for Aarhus Universitetshospital #

Resume

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat presset. For at komme ned på det aftalte merforbrug på 275 mio. kr. i 2019 mangler hospitalet at gennemføre besparelser for 50 mio. kr. Det er hospitalsledelsens vurdering, at ubalancen kan reduceres til -275 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2019 for Aarhus Universitetshospital tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 16. august 2019 blev regionsrådet via mail orienteret om, at den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ultimo juli 2019 viste en forværring.

 

På baggrund af ovennævnte forværring i økonomien og med henblik på at reducere ubalancen til -275 mio. kr. traf hospitalsledelsen medio august 2019 beslutning om at iværksætte yderligere tiltag i form af:

 

  • Ansættelsesstop med virkning fra den 19. august 2019 og foreløbig året ud.
  • Skærpet fokus og opfølgning på afdelinger, som i seneste opfølgning ligger relativt langt fra de respektive måltal.
  • Skærpet fokus på stop for udgifter i den centrale del af hospitalets økonomi (anskaffelser, it, bygninger mv.).

 

Den negative udvikling er nu bremset og vendt, men der er stadig betydelige økonomiske udfordringer på Aarhus Universitetshospital. I lighed med tidligere økonomiopfølgninger i 2019 viser rapporteringen pr. ultimo august 2019 en ubalance. Seneste opfølgning viser imidlertid også en effekt af de handleplaner og tiltag til opbremsning i udgifter, der er iværksat med henblik på at reducere det forventede merforbrug. Det er således hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance i 2019 kan reduceres til -275 mio. kr. i løbet af årets sidste fire måneder. 

 

Tabel 1. Vurderet balance og forventet yderligere effekt af handleplaner

 

Den vurderede balance inkl. effekt af iværksatte handleplaner er forbedret med 30 mio. kr. fra udgangen af maj til udgangen af august. Forbedringen dækker over en positiv udvikling i afdelingerne på 7 mio. kr., en forbedring på centrale puljer/konti og "Flyttecentret" på 48 mio. kr. og en forværring på samhandel med de andre regioner på 25 mio. kr. Prognosen vedrørende samhandel er dog meget usikker på grund af manglende afregningsdata for 2019.

 

Aarhus Universitetshospital arbejder på at realisere handleplanen på 150 mio. kr. Da den økonomiske ubalance er blevet større i løbet af 2019, er der behov for besparelser ud over de 150 mio. kr. fra handleplanen. Hospitalet mangler at gennemføre besparelser for 50 mio. kr. for at reducere ubalancen til -275 mio. kr. Enkelte handleplaner har vist sig ikke at få den forventede effekt i 2019, hvorfor der arbejdes med kompenserende besparelser/tiltag. Der er handleplaner svarende til ca. 9 mio. kr., der endnu ikke er realiserede, men som forventes at kunne bidrage til den manglende besparelse på 50 mio. kr.

 

En del af besparelserne i 2019 er engangsbesparelser, hvorfor Aarhus Universitetshospital i 2020 skal finde tilsvarende besparelser varigt.   

 

Der er en række usikkerheder i økonomirapporteringen. Det skyldes blandt andet, at det på grund af manglende afregningsdata er meget svært at udarbejde en prognose for udgifter til og indtægter fra behandling af patienter på tværs af regionsgrænser. Da Aarhus Universitetshospital samlet set afregner patientbehandling på tværs af regionsgrænser svarende til ca. 1 mia. kr.,  udgør dette en væsentlig usikkerhed i den samlede økonomistyring.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2019 for Aarhus Universitetshospital til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-0-7-06-V

6. Fællesbetegnelse for Regionshospitalet Gødstrup

Resume

"Regionshospitalet Gødstrup" bliver navnet for det nye hospital i Gødstrup. Navnet tages i brug, når de første patienter flytter ind. Det foreslås, at navnet samtidig er fællesbetegnelse for de regionale matrikler og udefunktioner, som Regionshospitalet Gødstrup driver i forbindelse med Center for Sundhed i Holstebro, Ringkøbing Sundhedshus, Lemvig Sundhedshus og Tarm Sundhedscenter.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at navnet "Regionshospitalet Gødstrup" bliver fællesbetegnelse for både hovedmatriklen i Gødstrup samt de regionale matrikler og udefunktioner, som Regionshospitalet Gødstrup driver, og

 

at det godkendes, at fællesbetegnelsen tages i brug, når de første patienter flytter ind på hovedmatriklen i Gødstrup.

Sagsfremstilling

Den 23. august 2017 vedtog regionsrådet, at det nye hospital i Gødstrup navngives "Regionshospitalet Gødstrup", og at navnet tages i brug, når de første patienter flytter ind.

 

Da Regionshospitalet Gødstrup også driver en række regionale matrikler og udefunktioner med borgernære sundhedstilbud i forbindelse med Center for Sundhed i Holstebro, Ringkøbing Sundhedshus, Lemvig Sundhedshus og Tarm Sundhedscenter foreslås det, at navnet "Regionshospitalet Gødstrup" også omfatter disse.

 

I dag bruges fællesbetegnelsen "Hospitalsenheden Vest" for hovedmatriklerne i Herning og Holstebro samt de førnævnte regionale matrikler og udefunktioner. Fællesbetegnelsen "Regionshospitalet Gødstrup" vil med tilslutning til forslaget erstatte navnet "Hospitalsenheden Vest".

 

At anvende betegnelsen "Regionshospitalet Gødstrup" som fællesbetegnelse vil signalere over for borgerne, at det er Regionshospitalet Gødstrup, som har behandlingsansvaret for udefunktionerne, uanset hvilken matrikel funktionerne foregår på. Hvis borgerne skal i kontakt med afdelingerne, vil det typisk være med sekretariatsfunktioner, som befinder sig på afdelingernes hovedsæde i Gødstrup og ikke medarbejdere i sundhedshusene, og det vil forklare over for borgeren, hvorfor han eller hun i den sammenhæng vil støde på "Regionshospitalet Gødstrup" i mailadresser og lignende. En fællesbetegnelse vil desuden bidrage til opbygning af den nødvendige interne fælles kultur- og identitetsdannelse blandt medarbejderne.

 

Indkaldelsesbreve vil følge regionens skabeloner, og navnet på pågældende sundhedshus vil fremgå tydeligt i både hovedteksten og i højre hjørne. En foreløbig brevskabelon er vedlagt.

  

Samme måde at bruge fællesbetegnelsen på anvendes eksempelvis også for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Her gælder det også, at navnene omfatter regionale matrikler og udefunktioner i forbindelse med fx sundhedshusene i henholdsvis Grenaa og Skanderborg.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at det godkendes, at navnet "Regionshospitalet Gødstrup" bliver fællesbetegnelse for både hovedmatriklen i Gødstrup samt de regionale matrikler og udefunktioner, som Regionshospitalet Gødstrup driver, og

 

at det godkendes, at fællesbetegnelsen tages i brug, når de første patienter flytter ind på hovedmatriklen i Gødstrup.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-130-12

7. Forlængelse af forsøgsordning ved privatpraktiserende speciallæger i lungemedicin

Resume

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Regionsrådet øremærkede heraf 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf er 4 mio. kr. permanent udmøntet til hospitalerne. I 2019 blev 1 mio. kr. udmøntet til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin hæves for at aflaste de lungemedicinske afdelinger og 1,5 mio. kr. engangsudmøntet til initiativer i relation til lungekræft på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.


Det indstilles, at forsøgsordningen ved de privatpraktiserende speciallæger forlænges i et halvt år med henblik på at kunne evaluere tiltaget.

Direktionen indstiller,

at forsøgsordningen med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin forlænges et halvt år til 30. juni 2020.

Sagsfremstilling

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Region Midtjyllands andel udgjorde 63,9 mio. kr. i 2016 og 97,2 mio. kr. i 2017 og frem. Størstedelen af midlerne er udmøntet. I forbindelse med udmøntningen afsatte regionsrådet 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område, hvor midlerne fordeles til hospitalerne og speciallægepraksis, alt efter hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt. Heraf er 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne.

 

I december 2018 besluttede regionsrådet, at der i 2019 skulle bruges 1 mio. kr. til en ét-årig forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende lungemedicinere hæves med hver 500.000 kr. Med forsøgsordningen skulle det afklares, om en hævning af omsætningsloftet hos de praktiserende lungemedicinere vil afhjælpe presset på de lungemedicinske afdelinger på hospitalerne.

Alt efter effekterne af projektet var det intentionen, at ordningen kunne forlænges og eventuelt udbredes til flere praktiserende lungemedicinere.

 

Grundet dataudfordringerne som følge af overgangen til LPR3, er det ikke aktuelt muligt at følge op på effekterne af forsøgsordningen ved de privatpraktiserende speciallæger. Det indstilles, at forsøgsordningen forlænges et halvt år, således at der er tid til evaluering af ordningen. Alternativt vil forsøgsordningen skulle stoppe ved årets udgang for eventuelt senere i 2020 at skulle genopstartes, hvis det vurderes hensigtsmæssigt ud fra evalueringen.

 

I 2019 er 1,5 mio. kr. af midlerne til lungeområdet udmøntet til lungekræftindsats. I 2020 er disse igen til rådighed til udmøntning.

 

Ovenstående vil betyde, at der af de 2,5 mio. kr. til lungemedicin i udrednings- og behandlingsret puljen i 2020 indtil videre udmøntes 0,509 mio. kr. (svarende til halvårseffekt af forsøgsordningen i p/l 2020). Det øvrige beløb vil afvente evalueringen af forsøgsordningen, hvorefter der kan tages stilling til, om forsøgsordningen skal fortsætte, udvides eller midlerne skal anvendes på anden måde. I lyset af det pres der er på lungekræftforløb, kan det blive relevant, at der udmøntes midler til hertil. Dette vil senere blive fremlagt til beslutning.

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forsøgsordningen med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin forlænges et halvt år til 30. juni 2020.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2016 at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til lungemedicin fra 2018 og frem.

 

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 at udmønte 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode og at udmønte 1,5 mio. kr. til indsatser vedrørende lungekræft på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-150-17

8. Praksisplan på speciallægeområdet

Resume

Regionen har ansvar for at udarbejde en praksisplan for speciallægepraksis. Der er udarbejdet et forslag til ny praksisplan på speciallægeområdet, som fremlægges til godkendelse. Den nye praksisplan skal erstatte praksisplanen fra 2013.

 

Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om behandling i speciallægepraksis.

Direktionen indstiller,

at forslag til praksisplanen for speciallægepraksis godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge Landsoverenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger skal regionen udarbejde en praksisplan for speciallægepraksis. Regionen har ansvaret for – og kompetence til – at udarbejde denne plan.

 

Der er udarbejdet et forslag til ny praksisplan på speciallægeområdet, som skal erstatte praksisplanen fra 2013. Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om behandling i speciallægepraksis. Intentionen med praksisplanen er at sætte en mere tydelig retning for den rolle, speciallægepraksis skal spille i det ambulante tilbud til regionens borgere.

 

Praksisplanen bygger på den sundhedsplan, som regionsrådet vedtog i 2013 og regionens målbillede for sundhedsområdet. Endvidere bygger planen på de sigtelinjer, som regionsrådet udarbejdede i 2018. Som afsæt for udarbejdelsen af praksisplanen drøftede udvalg for nære sundhedstilbud de overordnede rammer for speciallægepraksis på sit møde den 12. september 2018. Udvalget pegede blandt andet på følgende pejlemærker:

 

  • Geografisk ligelig fordeling af de store specialer (fx øre-næse-hals, hud, øjne)
  • Ønske om, at speciallægepraksis indgår i sundhedshuse
  • Fokus på faglig udvikling herunder understøttelse af faglige fællesskaber
  • Styrke sammenhængen til det øvrige sundhedsvæsen, både i samarbejdet om den enkelte patient og i opgavefordelingen
  • Fokus på, hvad der giver værdi for patienten.

 

Udvalgets pejlemærker er indarbejdet i de enkelte kapitler.

 

Planen fastsætter mål og visioner for speciallægepraksis. Endvidere indeholder planen en række anbefalinger til blandt andet kapacitet, sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen, kvalitet i speciallægepraksis samt tilgængelighed og service.

 

Der er forskel på den rolle speciallægepraksis spiller i det samlede sundhedsvæsen. Derfor fremgår det af planen, at regionen fremadrettet vil have en mere differentieret tilgang til speciallægepraksis, når det drejer sig om tilpasning af kapacitet og funktioner mellem hospitaler og speciallægepraksis. Overordnet skelnes mellem "de store" praksisspecialer, hvor en stor del af regionens behandlingskapacitet og behandlingsindsats på hovedfunktionsniveau foregår i speciallægepraksis (øre-næse-hals, øjne, hud) og de supplerende specialer, der er karakteriseret ved, at der generelt er et stort sammenfald mellem det, der foregår i speciallægepraksis og i hospitalsambulatorierne. Det psykiatriske område, hvor praktiserende psykiatere behandler en anden målgruppe end regionspsykiatrien, betragtes også som et af de "store" praksisspecialer.

 

I vurderingen af den fremtidige kapacitet er der blandt andet set på den demografiske udvikling, ventetid mv. Det kan som følge af den demografiske udvikling forventes, at efterspørgslen efter ydelser hos øjenlæger, øre-, næse- og halslæger og hudlæger vil stige. Samtidig skal der tages højde for, at nye behandlingsmetoder og teknologisk udvikling kan påvirke udviklingen. Der er i dag ventetid til undersøgelse og behandling inden for disse specialer. Ventetiden opgøres af den enkelte speciallæge, og noget af forskellen i ventetider på tværs af et speciale kan skyldes, at speciallægerne tilrettelægger arbejdet i praksis forskelligt. Det anbefales, at kapaciteten inden for disse specialer følges tæt de følgende år.

 

For psykiatrispecialet er der også lang ventetid. Ventetiden er problematiseret af både praktiserende læger og kommunerne, da det f.eks. kan forsinke den kommunale indsats. Det anbefales, at en mulig kapacitetsudvidelse hos praktiserende psykiatere undersøges nærmere under hensyntagen til rekrutteringssituationen i regionspsykiatrien.

 

Regionen vil løbende foretage konkrete vurderinger af, om den ambulante opgave økonomisk, planlægnings- og borgermæssigt løses bedst muligt i speciallægepraksis eller i regi af hospitalerne.

 

Proces for udarbejdelse af praksisplanen

Udvalg for nære sundhedstilbud godkendte et høringsudkast til praksisplan på mødet den 8. maj 2019. Efter høringen er praksisplanen blevet revideret og præciseret på en række punkter, og der foreligger nu et forslag til en ny praksisplan for speciallægepraksis.

 

De praktiserende speciallæger har været inddraget i processen ved, at repræsentanter fra speciallægepraksis inden for øjne, øre-, næse- og halsområdet, dermatologi, gynækologi og psykiatri har deltaget i en indledende workshop om praksisplanen. Derudover har de samme repræsentanter inden for øjne, øre-, næse-, halsområdet og dermatologi deltaget i specialespecifikke arbejdsgrupper, der har givet input til praksisplanen.

 

Praksisplanen har været behandlet i samarbejdsudvalg for speciallægehjælp både før og efter, at den har været i høring. Efter høringen er der foretaget en række ændringer og præciseringer, som er indarbejdet i praksisplanen. I henhold til overenskomsten har speciallægesiden i samarbejdsudvalget mulighed for at give selvstændige bemærkninger til den endelige praksisplan – disse bemærkninger er vedlagt.  

 

Høringssvar

De samlede høringssvar og et skema over de væsentligste bemærkninger fra høringsparterne er vedlagt.

 

Et gennemgående tema i høringssvarene fra kommunerne er udfordringerne med lange ventetider inden for psykiatrien.

 

Udover en række forslag til tekstnære ændringer er FAPS' (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) og PLO's (Praktiserende Lægers Organisation) bemærkninger koncentreret om, at de generelt mangler konkrete anbefalinger om flere ydernumre og ændring af opgavefordeling mellem hospitaler og speciallægepraksis, ligesom de ikke mener, at planen i tilstrækkelig grad understøtter en styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

 

På baggrund af høringssvarene er der i planen foretaget en række omformuleringer og præciseringer. De konkrete ændringer fremgår af bilag "Forslag til ændringer". Der kan nævnes blandt andet følgende ændringer:

  • Det anbefales, at mulighederne for at udvide kapaciteten inden for psykiatrien, ved at psykiatriske deltidspraksis ændres til fuldtidspraksis, undersøges nærmere. Dette under hensyntagen til rekrutteringsudfordringerne i regionspsykiatrien.
  • Det anbefales, at der umiddelbart efter praksisplanens godkendelse igangsættes et arbejde med at vurdere, om nogle af rammeaftalerne i de moderniserede specialer skal implementeres.
  • Der er indsat et ekstra afsnit om samarbejde med kommunerne.

 

Herudover var der blandt høringssvarene en række yderligere input og opmærksomhedsområder i forhold til den kommende udmøntning af praksisplanen. F.eks. omkring samarbejde og kommunikation mellem speciallæger, almen praksis, kommunerne og hospitalerne, øget brug af telemedicin og sikring af nærhed til sundhedsydelserne. Disse vil blive medtaget som baggrund for det videre arbejde med implementering af planen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslag til praksisplanen for speciallægepraksis godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

9. Aarhus Universitetshospital: Orientering om behov for udvidelse af kølekapaciteten og bevilling til køl på etage 5-8 i nybyggeriet

Resume

Regionsrådet orienteres om, at der af driftsmæssige hensyn er behov for to ekstra kølemaskiner på Aarhus Universitetshospital mod tidligere forudsat en enkelt. Dette øger presset på regionens anlægsbudget med yderligere 7,4 mio. kr. Samlet set skal der findes ekstra finansiering for 9,8 mio. kr. for at rumme anlægsprojekterne vedrørende køl på Aarhus Universitetshospital.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om behovet for yderligere en kølemaskine på Aarhus Universitetshospital til 7,4 mio. kr. (indeks 104,8) tages til efterretning. Herunder en potentiel samlet finansieringsudfordring på 9,8 mio. kr. (indeks 104,8) til køl på Aarhus Universitetshospital.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet i maj 2019 gav regionsrådet en bevilling på 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for etablering af køl på etage 5-8 i DNU-byggeriet, som blandt andet rummer sengestuer. Samlet set har projektet en økonomi på ca. 14,4 mio. kr. samt en tilhørende årlig driftsudgift på 0,5 mio. kr. Dertil skal lægges 4,9 mio. kr., som er apotekets og Forums andel af en ekstra kølemaskine, og som er indeholdt i de to projekters budgetter. Projektforslaget og tilhørende bevilling forelægges regionsrådet på mødet i november 2019.

 

Indeholdt i sagen blev det foreslået, at hospitalets fælles kølecentral udvides med én kølemaskine til 7,4 mio. kr. for at kunne dække køling på etage 5-8 samt nybyggerierne Forum og apoteket.

 

Behov for kølekapacitet

En afdækning af kølekapaciteten og -behovet på Aarhus Universitetshospital foretaget af dels et eksternt rådgiverfirma og dels hospitalets tekniske afdeling viser imidlertid, at hospitalet for at dække det samlede behov bør etablere to ekstra kølemaskiner og ikke kun den ene som nævnt i sagen fra maj.

 

Den ene kølemaskine er nødvendig for at kunne dække behovet, når Forum og apoteket tilsluttes, og den vil også kunne bruges til køl på etage 5-8 i nybyggeriet. Den anden maskine er nødvendig reservekapacitet for at sikre driften. Det er kritisk for driften at have tilstrækkelig reservekapacitet, hvis en del af kølekapaciteten svigter. I Forum og apoteket er der udelukkende proceskøl – dvs. nødvendig køl til udstyr, laboratorier, biobank m.m.

 

Den ekstra kølemaskine skaber således et yderligere behov for finansiering af kølekapacitet på 7,4 mio. kr. i forhold til forventningerne på regionsrådsmødet i maj 2019.

 

De to kølemaskiner skal være i brug i 2022, hvor Forum står færdig. Udgiften til kølemaskinerne vil falde i 2021.

 

Finansieringsmanko ved sager om køl på Aarhus Universitetshospital

Under forudsætning af at regionsrådet i november 2019 giver tilsagn om etablering af køl på etage 5-8 samt med inddragelse af behovet for den ekstra kølemaskine, skal der findes ekstra finansiering for 9,8 mio. kr. i regionens anlægsbudget jf. nedenstående tabel 1. Det skal bemærkes, at anlægsbudgettet er særdeles presset i de kommende år.

 

Tabel 1. Forventet finansieringsbehov vedrørende sager om køl på Aarhus Universitetshospital

 

Der er prioriteret 12 mio. kr. til anvendelse på Aarhus Universitetshospital, og da udgiften til køl på etage 5-8 koster ca. 14,4 mio. kr., skal der anvises yderligere finansiering på 2,4 mio. kr. i forbindelse med godkendelse af projektforslaget. Dertil kommer det nye behov for en ekstra kølemaskine til 7,4 mio. kr. I alt mangler der således finansiering for 9,8 mio. kr.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om behovet for yderligere en kølemaskine på Aarhus Universitetshospital til 7,4 mio. kr. (indeks 104,8) tages til efterretning. Herunder en potentiel samlet finansieringsudfordring på 9,8 mio. kr. (indeks 104,8) til køl på Aarhus Universitetshospital, og

 

at der snarest muligt etableres køl på sengestuerne på etage 5-8 i nybyggeriet på Aarhus Universitetshospital.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. maj 2019 en bevilling på 0,1 mio. kr. (indeks 104,8) til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af zonekøleflader i ventilationssystemet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

10. Regionshospitalet Horsens: Renovering af bygning 6

Resume

Arbejdet med renovering af bygning 6, som indeholder røntgen og scanning, kirurgiske fællesambulatorier samt kantine, på Regionshospitalet Horsens sendes i udbud i starten af november 2019 med efterfølgende kontrahering. Allerede nu er det dog forventningen, at licitationsresultaterne vil overstige anlægsbevillingen. Der er således behov for, at projektet kan anvende midler fra Generalplanens Justeringsreserve for at sikre delprojektets gennemførelse.

Direktionen indstiller,

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af bygning 6 i nødvendigt omfang, og

 

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens rådighedsbeløb på 13,974 mio. kr. (indeks 104,8).

Sagsfremstilling

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens skrider planmæssigt fremad. Delprojekterne Nye Nord, Akut etape 1 og 2A, Nødstrøm og transformer m.fl. er gennemført indenfor den afsatte økonomi, hvilket har muliggjort oprettelsen af en Justeringsreserve finansieret af mindreforbrug på blandt andet disse afsluttede delprojekter.

 

Regionsrådet gav den 21. august 2019 Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndigelse til at foretage en bevillingsændring til renovering af højhus og flytte midler svarende til Justeringsreservens daværende rådighedsbeløb på 14,974 mio. kr. (indeks 104,8).

 

Den 23. august 2019 modtog Regionshospitalet Horsens de endelige licitationsresultater på renoveringen af højhuset, og det står nu klart, at Programstyregruppen har behov for at overføre op til 9 mio. kr. fra Justeringsreserven. Resultatet er således, at der fortsat er 5,974 mio. kr. i Justeringsreserven. Sideløbende hermed er processen med den endelige økonomiske opgørelse på nybyggeriet Nye Nord så langt, at der i et andet punkt på denne dagsorden foreslås overført yderligere 8 mio. kr. til Justeringsreserven som mindreforbrug fra Nye Nord, således at Justeringsreserven totalt set vil udgøre 13,974 mio. kr. 

 

Regionsrådet godkendte i marts 2019 en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6. Projektet sendes i udbud i starten af november 2019, og licitationsresultatet forventes i slutningen af året. Med baggrund i rådgiverens kalkulation af håndværkerudgifterne i forbindelse med hovedprojektet er det forventningen, at licitationsresultatet vil overstige anlægsbevillingen. Dette skyldes flere faktorer, men primært at udgiften til facadearbejder, udskiftning af ventilation samt totaloverdækning af bygningen er øget i forhold til kalkulationen i projektforsalget. Herudover er den oprindelige tidsplan, som var udarbejdet af rådgiver, ændret grundet en mere kompleks etapeopdeling af hensyn til driftsforhold, herunder test af tekniske anlæg forud for ibrugtagning. Den forlængede byggeperiode er ligeledes medvirkende til øgede omkostninger, da udgifter til byggeledelse og byggepladsdrift øges. På nuværende tidspunkt er vurderingen, at projektet med det ovenstående fordyres med op til 6 mio. kr., og udførelsestidsplanen afsluttes i april 2022, hvilket er 11 måneder senere end oprindeligt planlagt. Tidsplansforskydning har ikke konsekvens for øvrige Generalplansprojekter.

 

Byggeriet på Regionshospitalet Horsens er underlagt Styringsmanual, Generalplan 2013. Af manualen fremgår det, at Programstyregruppen "…maksimalt kan overføre beløb fra Justeringsreserven svarende til 5 % af håndværkerudgiften og bygherreleverancerne på tidspunktet for regionsrådets godkendelse af projektforslaget". Det forventes, at der er behov for at overføre et større beløb end dette muliggør.

 

Ved godkendelse af denne sag vil Programstyregruppen have mulighed for at foretage en administrativ bevillingsændring og dermed flytte det nødvendige beløb fra Justeringsreserven til dette specifikke delprojekt, når endelig tilbudssum kendes for at sikre planmæssig kontrahering, rokade/rømning af lokalerne og opstart på selve renoveringen. Justeringsreservens rådighedsbeløb er tilvejebragt af konkrete mindreforbrug på afsluttede projekter, og bevillingsændringen vil derfor ikke have indflydelse på de resterende, planlagte delprojekter. Der er dog mulighed for på sigt at afvente igangsætning af blandt andet delprojektet "udearealer", indtil der er fuldt overblik over gennemførelse og afslutning af dette og øvrige igangsatte delprojekter. Dermed resterer der fortsat prioriteringsmuligheder indenfor den samlede Generalplan, selvom Justeringsreserven reduceres.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af bygning 6 i nødvendigt omfang, og

 

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens rådighedsbeløb på 13,974 mio. kr. (indeks 104,8).

 

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6.

Regionsrådet godkendte den 25. april 2018 en projekteringsbevilling til renoveringen af bygning 6.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

11. Regionshospitalet Viborg: Bevilling til afløb og regnvandsledning

Resume

Hospitalsenhed Midt har fået foretaget en analyse af regnvandsinstallationernes tilstand i altandæk i bygning 1 (højhuset) og afløb i jord på Regionshospitalet Viborg. Tilstanden af både kloakledninger, afløb i jord, og regnvandsledningerne vurderes kritisk for opretholdelse af den daglige drift på systemet. Der er udarbejdet et forslag til løsning af de nævnte problemstillinger, som forelægges til godkendelse. Løsningen vil samlet beløbe sig til 7,3 mio. kr., og projektet forventes gennemført i 2019-2020.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 7,3 mio. kr. i 2019 og 2020 (indeks 104,4) til renovering af skjulte regnvandsledninger i altandæk i bygning 1 og afløb i jord ved Regionshospitalet Viborg,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3,

 

at rådighedsbeløbene finansieres af puljen til anlæg jf. tabel 3,

 

at håndværkerudbuddet gennemføres som begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Viborg har i det seneste år konstateret indtrængende regnvand i bygning 1, når det regner meget, samt registreret problemer med kloaksystemet og tagafvandingssystemet ved afløb i jorden ved forskellige bygninger ved Regionshospitalet Viborg.

 

På baggrund heraf har Hospitalsenhed Midt fået udarbejdet en tilstandsvurdering af dels skjulte regnvandsledningerne i altandæk i bygning 1 dels kloakledninger i terræn samt tagafvandingssystemets tilstand ved bygning 6 på Regionshospitalet Viborg. Tilstandsvurderingernes konklusioner gennemgås nedenfor.  

 

Renovering af skjulte regnvandsledninger i altandæk, bygning 1, Regionshospitalet Viborg

Bygning 1 er opført i 1980, og installationerne er fra byggeriets opførelse. De skjulte regnvandsledninger i altandækkene er udført i støbejern, hvor levetiden generelt er ca. 40 år. Rørene vurderes at være udskiftnings-/renoveringsmodent. Hospitalet har udført pletvise udskiftninger i tagbrønde på altaner, og der er flere steder registreret opstuvninger af vand på altangang, hvilket indikerer tilstopning af tagbrønde/rør.

 

Tilstanden af regnvandsledningerne i altandækkene vurderes kritisk for opretholdelse af den daglige drift på systemet og særligt i de kliniske områder f.eks. operationsstuer. Har kan det blive yderst problematisk at opretholde driften ved eventuel indtrængende vand. Vurderingen er foretaget på baggrund af TV-inspektioner og ledningers alder samt besigtigelse. Hospitalet har konstateret indtrængende regnvand ved regnskyl senest i maj og juni 2019.

 

For udbedring af regnvandsledninger foreslås renovering ved en rensning af rør, hvor der efterfølgende påføres et nyt lag indvendigt i rørene ("coating) til 2,1 mio. kr.

 

Renovering af kloakledninger i terræn samt tagafvandingssystemets tilstand (afløb i jorden)

Hospitalsenhed Midt har fået foretaget en tilstandsvurdering af afløb i jorden på en række bygninger. Det er blandt andet sket ved en TV-inspektion.

 

Tilstandsvurderingen viser, at driftssikkerheden  på de undersøgte områder er væsentlig nedsat på grund af aflejringer, belægninger, rødder i ledningerne, rørbrud i ledningerne og indvendige overfladebeskadigelser i ledningerne. Der anbefales en renovering af kloaksystemerne for at sikre bygningernes levetid og med henblik på at undgå en forværring af driftstilstanden.   

 

Renoveringen udgør en samlet pris på 5,2 mio. kr.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. I de to projekter vil det primært være udskiftning af rør, der kan arbejdes med. Der ændres ikke på arealudnyttelsen eller inventar.

 

Tidsplan

Efterår 2019: Opstart af projektering og udbud

1. halvår 2020: Udskiftning af regnvandsledninger og afløb i jord 

2. halvår 2020: Færdiggørelse af udskiftning af regnvandsledninger og afløb i jord 

 

Udbud

Hospitalsenhed Midt gennemfører det samlede udbud med en markedsafdækning ved at indhente 2-3 tilbud på rådgiverydelsen. De indkomne priser på byggeteknisk rådgivning vil være mellem 750.000–850.000 kr. Da det ligger under 1,5 mio. kr., er en markedsafdækning tilstrækkelig. Det foreslås derudover, at håndværkerudbuddet udføres ved et begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

 

Økonomi og finansiering

Det samlede projekt koster 7,3 mio. kr., som fordeles med 0,2 mio. kr. i 2019 og 7,1 mio. kr. i 2020.

 

Tabel 1. Fordeling af anlægsudgifter

 

Tabel 2. Fordeling af udgifter

 

Tabel 3. Finansiering og rådighedsbeløb

 

Med godkendelsen af denne sag resterer der 5,93 mio. kr. på puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der bevilges 7,3 mio. kr. i 2019 og 2020 (indeks 104,4) til renovering af skjulte regnvandsledninger i altandæk i bygning 1 og afløb i jord ved Regionshospitalet Viborg,

 

at der afsættes rådighedsbeløb, jf. tabel 3,

 

at rådighedsbeløbene finansieres af puljen til anlæg, jf. tabel 3,

 

at håndværkerudbuddet gennemføres som begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

 

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-15-19

12. Bevilling til sundhedsinnovationsprojekt om bedre ernæringsbehandling

Resume

Der ansøges om 0,295 mio. kr. i medfinansiering til en pilottest af MinMenu, der skal bidrage til at optimere ernæringsbehandlingen af indlagte patienter.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 0,295 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Aarhus Universitetshospital til gennemførelsen af "Pilottest af MinMenu".

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital har påbegyndt en pilottest af den digitale platform MinMenu for at kunne lave veldokumenteret ernæringsbehandling. Det sker for at understøtte en højt specialiseret ernæringsbehandling af patienterne samt sikre datadrevet drift, forskning og udvikling gennem øget digitalisering og patientinddragelse. Pilottesten skal også afdække og optimere arbejdsgange i relation til madbestilling, servering og ernæringsregistrering.

 

Testen laves på afdelingerne for Ældresygdomme og Lungesygdomme, men det er hensigten, at løsningen skal udvides og spredes til andre afdelinger og hospitaler. Ligeledes skal testen vise, om man kan overføre viden mellem sektorer, hvilket vil styrke samarbejdet og ernæringsbehandlingen mellem hospitaler og kommuner.

 

Aarhus Universitetshospital søger om medfinansiering til testen.

 

MinMenu

Min Menu er en digital platform, hvor patienterne får adgang til platformen via en personlig patientterminal baseret på patientens ernæringsprofil. Patienten kan selv i MinMenu vælge den mad, vedkommende har lyst til, bestille og efterfølgende ernæringsregistrere og modtage respons fra systemet. Bestillinger og ernæringsregistreringer samles op i MinMenu, hvor der foretages en sammentælling og beregning af ernæringsregistrering, som i pilottesten overføres manuelt til den elektroniske patientjournal (EPJ).

 

Pilottest

Pilottesten gennemføres ved en række aktiviteter med udgangspunkt i, at der laves en baseline journalaudit samt en kortlægning af nuværende arbejdsgange i forbindelse med den samlede ernæringsindsats på afdelingerne. Aktiviteter derefter er konfiguration og tilretning af den digitale platform efterfulgt af testopstart på afdelingerne i en periode på 1-2 måneder. Dernæst kommer løsninger i pilotdrift på afdelingerne med løbende dataopsamling. Endelig afsluttes pilottesten med en evaluering og aftale om det videre forløb.

 

Succeskriterier

Succeskriterierne for projektet er bl.a. at få indblik i mulighederne for fuld implementering af MinMenu på Aarhus Universitetshospital samt spredning til regionens andre hospitaler. Dernæst at involvere patienterne i vurderingen af egen ernæring og øge deres motivation for at tage en aktiv rolle i forhold til egen ernæringsbehandling og endelig at opnå medarbejdernes vurdering af indsatsens indflydelse på arbejdsgange og kvalitet for patientens ernæring.

 

Projektets resultater skal samtænkes med andre udviklingsprojekter om ernæring i regionen. Administrationen er allerede i dialog med de øvrige implicerede hospitaler, som har modtaget mikrofinansiering til deres tests og er med til at understøtte, at der sker et samarbejde på tværs, hvor der videndeles med henblik på kvalificering og spredning.

 

Baggrund

Den regionale udviklingsstrategi har fokus på, hvordan nye løsninger kan sikre en bedre og mere korrekt ernæring for de indlagte patienter. I dag er fire ud af ti indlagte patienter underernærede under indlæggelsen. Underernæring medfører længere indlæggelse og 20-50 % flere komplikationer. Patienter, der er underernærede eller i risiko for at blive det, har 35 % større risiko for at dø sammenlignet med patienter, som ikke er underernærede. Dernæst har patienter, som er underernærede eller i risiko for at blive det, højere risiko for at blive genindlagt sammenlignet med patienter, som ikke er underernærede.

 

Der er i dag ikke integration mellem ernæringsberegningen i EPJ, madbestilling og kostregistrering, ligesom patienten ikke aktivt er involveret i indsatsen for en bedre ernæring. For medarbejderne er der ofte tale om dobbelte arbejdsgange og dobbelt registrering knyttet til ernæring i forhold til fx indlæggelse, kostregistrering og udskrivning.

 

Afdelingerne for Lungesygdomme, Ældresygdomme og Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital indgår i projektet, som løber frem til december 2019. Projektet er påbegyndt i juni 2019, hvor aktiviteterne finansieres af hospitalet. Administrationen har gjort opmærksom på, at regionsrådet først i løbet af oktober vil kunne tage stilling til ansøgningen.

    

Økonomi

Aarhus Universitetshospital samarbejder i projektet med Movesca, Carecall, Dynamisk Infrastruktur til Applikationer og Services (DIAS), MedTech Innovation Consortium (MTIC) samt it.

 

Ud af projektets budget på 0,827 mio. kr. søges der om medfinansiering fra Region Midtjylland på 0,295 mio. kr. Hvis de to punkter om sundhedsinnovationsprojekter på denne dagsorden godkendes, vil der være 1,6 mio. kr. til rest til nye projekter.

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der bevilges 0,295 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Aarhus Universitetshospital til gennemførelsen af "Pilottest af MinMenu".

 

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-37-19

13. Bevilling til sundhedsinnovationsprojekt om forebyggelse af diabetes

Resume

Der søges om 1,870 mio. kr. i medfinansiering til innovationsprojekt om teknologiudvikling og test i forhold til forebyggelse af følgesygdomme i forbindelse med type 2 diabetes.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 1,870 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Steno Diabetes Center Aarhus til medfinansiering af innovationsprojektet "Nybrud".

Sagsfremstilling

Steno Diabetes Center Aarhus søger om medfinansiering til udvikling af et digitalt værktøj, der kan indgå som klinisk beslutningsstøtte til forebyggende tiltag i forbindelse med følgesygdomme for patienter med type 2 diabetes. Det skal støtte patienterne i at få et bedre liv med øget livskvalitet. Med det digitale værktøj vil man kunne forudsige følgesygdomme og dermed gribe ind og forebygge, før sygdommene opstår.

 

Innovationsprojektet bygger på allerede igangsatte analyser af data i TVÆRSPOR-databasen (sygdomsdata). Analyserne skal undersøge, om man med hjælp af kunstig intelligens, som anvendes på en stor mængde sygdoms- og socioøkonomiske data, kan få viden om senfølger i forbindelse med type 2 diabetes.

 

Den nye viden skal sammen med Patient Reported Outcome (PRO) data og data fra patienternes egne teknologiske hjælpemidler som f.eks. blodsukkermåler danne basis for udvikling af det digitale værktøj.

 

Mål og aktiviteter

Innovationsprojektet har som sit primære mål at udvikle og teste et nyt digitalt værktøj til gavn for både borgere og klinikere i tæt samarbejde med private virksomheder. Samtidig er det et mål at øge anvendelsen og indlejringen af kunstig intelligens i de it-løsninger, som borgere og klinikere bruger. Dermed bygger det på regionens digitaliseringsstrategi, der kalder på anvendelse af den nye agile it-infrastruktur (DIAS), til i partnerskab at skabe en løsning. Et partnerskab hvor private virksomheder er en vigtig aktør. Endelig har innovationsprojektet som mål, at løsningen kan skaleres og spredes både regionalt, nationalt og internationalt.

 

Innovationsprojektet indeholder en række aktiviteter, som svarer til projektets mål. Det vil sige, der er bl.a. en arbejdspakke for udvikling af det digitale værktøj, en for integration i regionens it-systemer og en om skalering og udbredelse.

 

Innovationsprojektets aktører

Steno Diabetes Center Aarhus er projektansvarlig, men projektet sker i samarbejde med bl.a. MedTech Innovation Consortium (MTIC) og den private virksomhed Enversion. Ligeledes gennemføres projektet i samarbejde med en række andre forskningsprojekter indenfor kunstig intelligens. Forventet projektstart er ultimo november 2019 og forventes afsluttet ultimo december 2021. Administrationen vil følge projektet tæt særligt med henblik på skalering og spredning af det digitale værktøj.

 

Baggrund

Den Regionale Udviklingsstrategi understreger, at bedre digitale løsninger er et stærkt redskab, når der skal skabes nye innovative løsninger, f.eks. i forhold til forebyggelse som dette projekt netop skal bidrage til. It-løsninger og brugen af kunstig intelligens er et område, hvor regionen står stærkt i partnerskab med f.eks. private virksomheder og forskere.

 

Formålet med innovationsprojektet er først og fremmest at give alle borgere med type 2 diabetes mulighed for at leve det gode liv med en balance mellem højest mulig livskvalitet, optimal behandling af deres sygdom og størst mulig uafhængighed af sundhedsvæsenet. Men formålet er også at vise, hvordan Region Midtjyllands nye agile platform (DIAS) kan bruges til udvikling af nye patientnære løsninger. Dernæst er formålet at anvende de nyeste metoder inden for kunstig intelligens og teste, om redskaber til beslutningsstøtte, der er udviklet på sundhedsdata ved hjælp af kunstig intelligens-teknologi, kan bringes i anvendelse i en konkret patient- og behandlingskontekst.

 

Økonomi

Ud af projektets budget på 2,6 mio. kr. søges der om medfinansiering fra Region Midtjylland på 1,87 mio. kr. Hvis de to punkter om sundhedsinnovationsprojekter på denne dagsorden godkendes, vil der være 1,6 mio. kr. til rest til nye projekter.

 

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der bevilges 1,870 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Steno Diabetes Center Aarhus til medfinansiering af innovationsprojektet "Nybrud".

 

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

14. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats første halvår 2019

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er faldet med 7,2 % i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018. Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i første halvår 2019, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B blev delvist overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C) blev overholdt i første halvår 2019, mens liggende/hvilende transporter (hastegrad D) næsten blev overholdt.  

 

For den siddende patienttransport er aktiviteten stort set uændret i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018. Servicemålene for den siddende patienttransport er overholdt for ordinære patienter, men for dialysepatienter er der ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse i første halvår 2019.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats første halvår 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats første halvår 2019 er opgjort i vedlagte afrapportering (bilag 2). Aktivitetsrapporteringen er opsummeret i bilag 1. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.

 

Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggen-de/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:

 

  • Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
  • Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
  • Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
  • Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
  • Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvis-ning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

 

Aktivitet – hastegrad A – D

Antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport er faldet efter flere år med stigende aktivitet. I første halvår 2019 var der 74.631 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i første halvår 2018 var 80.383 kørsler. Det svarer til et fald på 7,2 %.

 

Servicemålsoverholdelse – akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B)

Servicemålsoverholdelsen for akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) fremgår af tabel 1 i bilag 1. Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i første halvår 2019.

 

Servicemålet for andelen af B-kørsler, der er fremme inden for 20 minutter, var ligeledes overholdt, mens målet for andelen af B-kørsler fremme inden for 15 minutter var meget tæt på at overholdelse.

 

Servicemålsoverholdelse – ikke-hastende ambulancekørsler og liggende/hvilende syge-transport (hastegrad C og D)

Det fremgår af tabel 2 i bilag 1, at servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D er forbedret i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018, så servicemålene for de hastende kørsler var overholdt for 90 %-målet, og næsten overholdt for 99 %-målet.

 

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 3 i bilag 2.

 

Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospitalet, hvis de samtidig enten

  • er pensionist,
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

 

Aktivitet

Der var 213.329 siddende patienttransporter i første halvår 2019. Dermed var aktivitet på den siddende patienttransport stort set uændret i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018.

 

Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis patienter og dialysepatienter. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 3 i bilag 1. Det fremgår, at servicemålet for 'ordinære' patienter er overholdt i første halvår, mens der ikke blev nået fuld servicemålsoverholdelse for dialysepatienter i første halvår 2019. Servicemålet er, at 95 % af dialysepatienterne skal være afhentet senest en halv time efter ønsket afhentningstidspunkt. Servicemålsoverholdelsen var på 93,9 %.

 

Responstider for akutlægebilerne

Der var 5.267 A-kørsler med akutlægebil i første halvår 2018. Ved ca. 10 % af hændelserne var akutlægebilerne fremme inden for fem minutter, i ca. 45 % af hændelserne inden for 10 minutter, i ca. 70 % af hændelserne inden for 15 minutter og inden for 20 minutter i ca. 85 % af hændelserne.

 

Akutlægebilernes responstider opgjort pr. beredskab og på kommuneniveau fremgår af tabel 4 og 5 i bilag 1.

 

Akutlægehelikopternes aktivitet

Akutlægehelikopterordningen er et supplement til ambulanceberedskaberne og akutlægebilerne.

 

En foreløbig opgørelse af akutlægehelikopternes aktivitet i perioden januar - august 2019 viser, at der har været 2.882 flyvninger på landsplan, svarende til ca. tre ture i døgnet for hver af de fire helikoptere. Den samlede aktivitet er steget med 2,5 % sammenlignet med samme periode sidste år. Akutlægehelikopterne er fløjet til opgaver i Region Midtjylland 733 gange i januar - august 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats første halvår 2019 tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-14-16

15. Orientering om analyser til sundheds- og hospitalsplan #

Resume

Hensigtserklæring A i Region Midtjyllands budgetforlig 2019 omhandler udarbejdelsen af en ny sundheds- og hospitalsplan.

 

Som en del af hensigtserklæringen efterspørges en økonomisk analyse med kobling til population og hospitalsopgaver. Til svar herpå har administrationen udarbejdet en rapport med fire delanalyser om befolkningsudvikling, sundhedstilstand, hospitalsaktivitet og forventninger til fremtidens aktivitetsbehov på hospitalsområdet.

Direktionen indstiller,

at orientering om analyserne til sundheds- og hospitalsplanen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Af Region Midtjyllands budgetforlig 2019, fremgår af hensigtserklæring A om sundheds- og hospitalsplan, at der skal foretages en analyse af hospitalernes økonomi, der relaterer sig til hospitalets population, befolkningens behov i forhold til sundhedsydelser, hospitalets profil og relevant aktivitet.

 

Til svar på hensigtserklæringen er der udarbejdet en analyse bestående af fire delanalyser, som omhandler følgende:

 

Delanalyse 1 : Udvikling i befolkningssammensætning i Region Midtjylland i 2008-2018 og forventet udvikling frem til 2030

Dette analyseres, fordi forskellige aldersgrupper efterspørger forskellige typer af sundhedsydelser, og dermed er alder en god indikator på behovet for hospitalskontakt. Viden om befolkningssammensætning og udvikling kan dermed være med til at sige noget om udviklingen i efterspørgsel af sundhedsydelser. Analysen viser, at befolkningssammensætningen har ændret sig siden Region Midtjyllands dannelse, og at udviklingen forventes at fortsætte. Befolkningstallet stiger overordnet set i regionen, men udviklingen er forskellig på tværs af regionens geografi. Befolkningsvæksten er størst i den østlige del af regionen og omkring de store byer. Det er en generel tendens, at der særligt bliver flere i aldersgruppen over 65 år, og andelen af ældre vokser mere i de områder hvor befolkningstallet falder.

 

Delanalyse 2: Befolkningens sundhedstilstand ud fra bloktilskudsmodellen (demografi og sociale forhold) med nedslag i 2009 og 2019

Dette analyseres, fordi sociodemografiske faktorer – herunder socialøkonomiske forhold og alderssammensætning - kan bruges til at sige noget om befolkningens generelle sundhedstilstand. Konkret analyseres de sociodemografiske faktorer, som anvendes i den statslige fordelingsnøgle for bloktilskuddet.

 

Inddragelsen af sociale indikatorer fra bloktilskudsnøglen nuancerer billedet fra delanalyse 1, men det ses stadig, at behovet for sundhedsydelser stiger mest, hvor befolkningstallet stiger mest. Overordnet er konklusionerne således i tråd med resultaterne fra delanalyse 1.

 

Delanalyse 3: Fordelinger og bevægelser i hospitalsaktiviteten i Region Midtjylland

Som udgangspunkt har alle hospitalerne et populationsansvar for borgerne i deres optageområde, men strukturen omkring specialeplanlægning og specialiseringsniveau gør billedet mere broget. Derfor er der i delanalyse 3 identificeret aktivitet i akutte optageområder (klynger) og på hospitalsenheder. Opgørelserne opdeles i akut og planlagt behandling, og der ses på aktivitetens fordeling på specialer og organisering. Den overordnede konklusion fra delanalyse 3 er, at det på det akutte område giver mening at anvende begreberne nærhospital og populationsansvar. Borgerne fra de fem klynger omkring hospitalsenhederne modtager den største andel af deres akutte behandling på nærhospitalet, og hospitalerne leverer overvejende akutte ydelser til befolkningen fra nærområdet. For planlagte behandlinger er billedet et andet. Borgerne modtager ydelser på andre hospitaler end nærhospitalet, og hospitalerne udfører i forskelligt, men betydeligt, omfang planlagte behandlinger på borgere fra andre klynger.

 

Delanalyse 4: Forventninger til udviklingen i hospitalsaktiviteter i Region Midtjylland frem mod 2030

På baggrund af data om befolkningsudvikling og hospitalsaktivitet i delanalyse 1 og 3 er det i delanalyse 4 beregnet, hvor meget aktivitet der skal leveres i 2030, hvis hospitalstilbud og tilrettelæggelse ser ud som i 2018. Den ændrede alderssammensætning forventes at få stor betydning for aktiviteten i 2030. Resultatet viser, at alene befolkningsudviklingen vil medføre en stigning i udgifterne til hospitalsbehandling på knap 1,8 mia. kr. i 2030. Det svarer til ca. 150 mio. kr. årligt alene for at imødegå udfordringen fra befolkningsudviklingen på hospitalsområdet. Samtlige fem hospitalsenheder i Region Midtjylland vil blive pressede grundet ændringer i befolkningssammensætningen og stigende indbyggertal frem mod 2030. Udfordringerne er betydelige for alle hospitalsenheder, men nogle rammes hårdere end andre.

 

På mødet gennemgår administrationen de overordnede resultater fra de fire delanalyser.

 

Analyserne er i fuld længde vedlagt som bilag suppleret af et opsamlingsnotat. Det er forventningen, at opsamlingsnotatet vil indgå i materialet til sundheds- og hospitalsplanen, og analyserne indgår også i materialet til regionsrådets temadag om fremtidens sundhedsvæsen den 21. oktober 2019.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-95-18

16. Orientering om status på digitalisering af tilskud til kørsel #

Resume

I forbindelse med budget 2019 blev det besluttet at igangsætte projektet "Digitalisering og centralisering af tilskud til kørsel" med henblik på en årlig besparelse på 2,3 mio. kr. Projektet skal digitalisere arbejdsgangene omkring ansøgning om tilskud til kørsel. Projektet er igangsat primo august 2019.

Direktionen indstiller,

at orientering om status på digitalisering af tilskud til kørsel tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2019 blev det besluttet, at der skal igangsættes et projekt vedrørende digitalisering af arbejdsgangene i forbindelse med ansøgninger om tilskud til kørsel – projekt "Digitalisering og centralisering af tilskud til kørsel". Projektets mål er at afskaffe den nuværende papirbaserede og manuelle arbejdsgang, der finder sted, når patienter skal søge om tilskud til kørsel til og fra hospitalet, og når Præhospitalet skal behandle sagerne.  Patienter skal i stedet søge digitalt, relevante oplysninger skal indhentes automatisk, og sagsbehandlingen skal IT-understøttes.

 

Digitaliseringen af arbejdsgangene har de fordele, at patienter skal vente kortere tid på at få udbetalt deres tilskud, personalet på hospitalerne og i Præhospitalet skal bruge kortere tid på sagsbehandling, og det vil blive muligt helt at flytte opgaven med at udfylde ansøgninger fra hospitalsafdelingerne og centralisere hele opgaven i Præhospitalet (Kørselskontoret).

 

I forbindelse med budget 2019 blev det vurderet, at projektet vil medføre en årlig besparelse på 2,3 mio. kr. i 2020 og frem. Der er afsat 2,5 mio. kr. i 2019 til at indkøbe og implementere systemet og 0,5 mio. kr. årligt til drift af systemet.

 

Hospitalsudvalget bad på mødet den 4. februar 2019 om en status på projektet. Projektets foranalyse er nu afsluttet, og der kan redegøres for foranalysens resultater og den videre proces.

 

Foranalysen

I april-juni 2019 er der gennemført en foranalyse for at klarlægge de tekniske, organisatoriske og økonomiske forhold ved projektet. Foranalysen viste, at det er teknisk muligt at digitalisere ansøgning og sagsbehandling i Region Midtjylland ved at indkøbe Befordring by Nobly, som også Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland har gjort. Nobly er den eneste IT-leverandør, der kan implementere en løsning indenfor en rimelig tidshorisont. Deres tilbud ligger under udbudsgrænsen, og der skal derfor ikke gennemføres udbud.

 

Foranalysen viste endvidere, at budgetrammen på 2,5 mio. kr. er tilstrækkelig til anskaffelse af et system. Derudover viste foranalysen, at der er brug for mere tid til lave en teknisk og juridisk undersøgelse af, hvordan systemet bedst kan hente patientoplysninger ud af Region Midtjyllands patientsystemer, samt at de vedtagne besparelser først kan leveres, når systemet er fuldt ud implementeret.

 

Det er på den baggrund besluttet, at projektet igangsættes primo august 2019.

 

Videre proces

Den overordnede tidsplan for projektet er, at anskaffelse og tilretning af systemet kommer til at foregå fra oktober 2019 til marts 2020, hvorefter systemet rulles ud i Præhospitalet og gøres tilgængelig for ansøgning fra patienter. Det forventes, at projektet kan afsluttes i anden halvdel af 2020.

 

Den overordnede tidsplan for implementering af løsningen betyder, at besparelsen først kan høstes fra 2021 frem for i 2020. Reduktionen af besparelsen håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

 

Der vil blive udarbejdet en mere detaljeret projektplan.

 

I forhold til borgere, der ikke har mulighed for at søge digitalt, arbejdes på en løsning, hvor der kan ringes ind til Kørselskontoret, der kan oprette ansøgningen. Det kunne udformes således, at borgere, der er fritaget for digital post, får denne mulighed.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om status på digitalisering af tilskud til kørsel til efterretning.

 

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-13-19

17. Oversigt over akutte funktioner på hospitalerne #

Resume

Hospitalsudvalget ønskede på sit møde den 5. august 2019, at der på et kommende møde forelægges en oversigt over, hvad de enkelte akuthospitaler har af funktioner i dag, samt hvilke akutte patienter der kan modtages på hvilke hospitaler. En sådan oversigt er nu udarbejdet og vedlagt som bilag.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om de enkelte akuthospitalers funktioner tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget behandlede på sit møde den 5. august 2019 et punkt vedrørende sundheds- og hospitalsplan. I forbindelse med behandling af punktet ønskede udvalget at få forelagt en oversigt over, hvad de enkelte akuthospitaler har af funktioner i dag, samt hvilke akutte patienter der kan modtages på hvilke hospitaler. Oversigt er vedlagt.

 

Overordnet gælder, at modtagelse af akutte patienter i Region Midtjylland er organiseret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette indebærer følgende overordnede aftaler om modtagelse af akutte patienter:

  • Aarhus Universitetshospital modtager alle typer af akutte patienter hele døgnet, herunder også patienter med stor blodprop i hjerte eller hjerne og patienter med svære traumer. Patienter med svære brandsår flyves dog til Rigshospitalet, der har landsfunktion på området.
  • På de fire regionshospitaler Randers, Viborg, Horsens og Herning/Holstebro modtages generelt alle typer af akutte patienter, undtaget patienter med stor blodprop i hjerte eller hjerne, patienter med svære traumer og patienter med svære brandsår.
  • På Regionshospitalet i Silkeborg modtages visiterede, medicinske patienter i tidsrummet 8-17 på hverdage.
  • På Akutklinikkerne i Silkeborg, Holstebro, Skive, Ringkøbing og Grenå samt i Samsø Sundheds- og akuthus modtages patienter med småskader.

 

Alle patienter til ovenstående akutte tilbud skal visiteres via egen læge eller vagtlæge eller indbringes via 112. Visitationen til tilbuddene sker via hospitalsvisitationerne.

 

Konkret er der dog enkelte afvigelser fra ovenstående. Dette er primært begrundet i pladsforhold som følge af, at de nye hospitalsbyggerier endnu ikke alle er færdige.

 

Akutte patienter køres generelt til nærmeste akuthospital. Der er dog enkelt fagligt begrundede undtagelser fra dette. Undtagelserne er også beskrevet i vedlagte notat.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om de enkelte akuthospitalers funktioner til efterretning.

 

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-2-38-19

18. Orientering om projekt vedrørende konvertering af mer-/overarbejde til faste stillinger #

Resume

Der orienteres om kommissorium for et projekt, hvor to afdelinger fra Hospitalsenhed Midt og en afdeling fra Hospitalsenheden Vest indgår i et forsøg, der har til formål at undersøge muligheden for at konvertere mer-/overarbejde til faste stillinger til gavn for arbejdsmiljøet.

Direktionen indstiller,

at orientering om udkast til kommissorium for projektet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget drøftede på sit møde den 3. juni 2019 processen for gennemførelsen af de planlagte initiativer i forhold til at undersøge muligheden for at konvertere mer-/overarbejde til faste stillinger til fordel for et bedre arbejdsmiljø.

 

Baggrunden for initiativerne er budgetforliget for 2019, hvor forligspartierne aftalte at tage initiativ til at afhjælpe de arbejdsmiljømæssige belastninger på hospitalerne.

 

Hospitalsudvalget har ønsket, at et kommissorium for projektet forelægges udvalget, samt at der skulle holdes en temadrøftelse om samspillet mellem faglighed, kvalitet og arbejdsmiljø.

 

Temadrøftelsen blev holdt i forbindelse med udvalgets møde den 5. august 2019, hvor cand.scient.san., Ph.d. Hanne Mainz, Aarhus Universitetshospital, holdt et oplæg om emnet. Administrationen har udarbejdet et udkast til et kommissorium for projektet, som er vedlagt.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om udkast til kommissorium for projektet til efterretning, idet det ønskes tilføjet til kommissoriet, at alle kliniske afdelinger kan have gavn af forslaget, samt at der skal være opmærksomhed på projektets eventuelle betydning i forhold til arbejdsstyrkens fleksibilitet.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget blev den 3. juni 2019 orienteret om proces for at undersøge muligheden for at konvertere vikarforbrug og mer-/overarbejde til faste stillinger m.v.

 

På hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019 blev sagen udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-103-2-13

19. Orientering om opfølgning på lægevikarforbrug i Region Midtjylland #

Resume

Der orienteres om forbruget af lægevikarer et år efter starten af kontraktperioden med eksterne vikarbureauer. Det ses, at forbruget er stigende. Det er psykiatrien, der står for størstedelen af forbruget i Region Midtjylland. Baggrunden herfor er, at psykiatrien også i 2018 har haft store rekrutteringsudfordringer på speciallægeområdet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forbruget af lægevikarer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget anmodede på mødet den 6. maj 2019 om en oversigt over vikarudgiften til læger.

 

Den 1. oktober 2015 blev udbudsreglerne ændret. Det medførte, at rekrutteringsydelser blev fuldt udbudspligtige, når de samlede kontraktsummer i hele regionen oversteg 5.500.000 kr., som er tærskelværdien for EU-udbud. Da vikarforbruget i Region Midtjylland oversteg dette beløb, blev der i 2017/2018 gennemført et udbud. Udbuddet resulterede i indgåelsen af en række kontrakter med eksterne leverandører, der startede deres kontraktperiode den 1. maj 2018.

 

Det fremgår af kontrakterne, at en lægevikar skal have en lægelig og speciallægelig autorisation inden for de udbudte vikarområder. Vikarområderne er delt op i kortidsvikariater og langtidsvikariater.

 

Korttidsvikariater

Enkeltstående vagter og sammenhængende vagter op til en måned. Aftalerne omfatter:

  • Læge med A-autorisation (cand.med.)
  • Læge med B-autorisation, der dækker stuegang/forvagt/mellemvagt (reservelægeniveau)
  • Læge med B-autorisation, der dækker bagvagt (sidste år af hoveduddannelsen)
  • Læge med C-autorisation, der dækker bagvagt (speciallæge).

 

Langtidsvikariater

Vikariater på minimum en måned. Aftalerne omfatter:

  • Læge med C-autorisation, der dækker bagvagt (speciallæge).

 

Det samlede forbrug til lægevikarer for det første år, efter der er indgået kontrakt 1. maj 2018 til 30. april 2019, er ca. 43,4 mio. kr. fordelt: 

 

                                                                                                   

*Der er ikke indgået kontrakter med eksterne lægevikarbureauer på børne- og ungdomspsykiatrisk område. 

 

Som det fremgår af tabellen, er det voksenpsykiatrien, der står for størstedelen af forbruget i Region Midtjylland. Baggrunden herfor er, at psykiatrien også i 2018 har haft store rekrutteringsudfordringer på speciallægeområdet. Psykiatrien har således haft flere vakante speciallægestillinger, der ikke er blevet besat på ordinære vilkår, men hvor opgaven med de nødvendige kompetencer og beføjelser er blevet løst gennem vikarbureau. Psykiatriens udfordringer opleves tilsvarende i de øvrige regioner (dog undtaget Hovedstaden). Det vurderes, at der går yderligere 3-5 år, inden der er uddannet speciallæger nok til at dække efterspørgslen.

 

De somatiske hospitaler har samlet haft et fald i forbruget.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om forbruget af lægevikarer til efterretning.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget anmodede på mødet den 6. maj 2019 om en oversigt over vikarudgiften til læger. Anmodningen skete i forlængelse af, at udvalget behandlede en sag om, hvorvidt Vikar Region Midt også skulle formidle læger.

 

Regionsrådet besluttede den 29. maj 2019, at der ikke skal formidles lægevikarer igennem Vikar Region Midt.

 

På hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019 blev sagen udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

20. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om opfølgning på besparelser i forbindelse med Budget 2019 #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om opfølgning på besparelser i forbindelse med Budget 2019.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om opfølgning på besparelser i forbindelse med Budget 2019 drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har ved mail den 15. august 2019 sendt følgende anmodning om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019.

 

"I januar, februar og marts havde vi forskellige statuspunkter vedrørende de besparelser, der var koblet på strukturændringerne, der blev besluttet i efteråret. Disse redegjorde dels for opnåelse af besparelserne og for at ændringerne blev gennemført, som aftalt.

 

Jeg kan nu konstatere, at de beregnede besparelser ikke er opnået på Hospitalsenhed Midt, hvor der nu redegøres for, at der mangler ca. 9 mio. i forhold til de beregnede besparelser. Det er muligt at samme er gældende andre steder – men det har jeg ikke hørt om.

 

I Midt fordeles de nu på hele hospitalsenheden som en grønthøsterbesparelse. En metode alle i regionsrådssalen, da vi vedtog ændringerne, var imod.

 

Jeg skal derfor bede om, at vi på næste udvalgsmøde får et punkt med en fornyet status på – hvorfor der nu ikke kan opnås de beregnede besparelser - uden at det går ud over andre af hospitalsenhedens afdelinger".

 

Koncerndirektør Ole Thomsen giver på mødet en orientering om aktuel status.  

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om opfølgning på besparelser i forbindelse med Budget 2019.

 

Venstre tilkendegav, at den manglende opnåede besparelse på 9,5 mio. kr. som følge af strukturændringerne, der i væsentlig grad berørte Hospitalsenhed Midt, bør medføre, at hospitalsenheden tilgodeses med dette beløb i de igangværende budgetforhandlinger.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Tidligere Politisk Behandling

På hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019 blev sagen udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

21. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard vedrørende refusion for behandling for stramt tungebånd #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om behandling af stramt tungebånd.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om behandling af stramt tungebånd drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har ved mail den 19. august 2019 sendt følgende anmodning om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019.

 

"Tilbage i marts havde vi i hospitalsudvalget en drøftelse (om refusion for behandling for stramt tungebånd, der er foretaget i udlandet), og jeg fik nogle svar fra regionsrådsformanden. Ud fra drøftelsen i hospitalsudvalget fik vi at vide, at der blev arbejdet med nye retningslinjer i en faglig gruppe på landsplan. Jeg er nu igen begyndt at få henvendelser, hvor borgere redegør for det urimelige i, at Region Midtjylland stadig stiller langt større krav for refusion end andre regioner.

 

Jeg skal derfor bede om et punkt til næste udvalgsmøde med en ajour status på arbejdet i den landsdækkende gruppe og en tidsplan for indførsel af ens refusionsregler." 

 

Koncerndirektør Ole Thomsen giver på mødet en orientering om aktuel status. Der er herudover til orientering vedlagt et bilag med en udtalelse fra danske børnelægers videnskabelige selskab om klip af tungebånd.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om behandling af stramt tungebånd.

 

Udvalget blev orienteret om, at det forventes, at en national klinisk retningslinje på området vil være udarbejdet i foråret 2020. Herudover blev udvalget orienteret om, at Region Midtjylland i indeværende uge sender en fælles henvendelse fra de fem regioner til Sundhedsstyrelsen vedrørende håndtering af ansøgninger om behandling for stramt tungebånd - med henblik på styrelsens stillingtagen.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tidligere Politisk Behandling

På hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019 blev sagen udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

22. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Fjeldgaard om type-1 diabetespatienter #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Fjeldgaard om behandling af type-1 diabetespatienter på Regionshospitalet Silkeborg.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om behandling af type-1 diabetespatienter på Regionshospitalet Silkeborg drøftes.

Sagsfremstilling

Henrik Fjeldgaard (A) har ved mail den 2. september 2019 sendt følgende anmodning om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019.

 

"På Regionshospitalet Silkeborg får alle type-1 diabetespatienter de nye elektroniske blodsukkermålinger, som tilfældet er i Norge, Sverige, Finland og syd for grænsen. Der har tidligere været beregninger, der viser, at regionen vil spare flere mio. kr. i løbet af en fireårig periode på grund af nedsat forbrug af fingerstix, nedsat antal indlæggelser, lægekontakter og nedsat senfølger/komplikationer til sukkersyge, hvis alle i regionen gjorde som i Silkeborg.

 

I Silkeborg er det sat op som et projekt, der er godkendt som et kvalitetsprojekt finansieres af CoE-puljen, der politisk blev vedtaget i 2011, og som skulle sikre fortsat udvikling, der kunne komme hele regionen til gode.

 

Jeg kan forstå, at hospitalsledelsen har stoppet projektet, så man ikke længere kan sætte Libre Flash på patienterne, selvom der er konstateret en betydelig forbedring af livskvalitet og bedre regulering af sukkersyge. Økonomien betales af CoE-puljen og finansieres altså ikke af driften men af udviklingsmidler afsat til formålet.

 

Hvorfor er projektet blevet stoppet? Er der andre og tilsvarende projekter, som hospitalsledelsen/direktionen/Klinikforum har stoppet i Silkeborg?

 

Koncerndirektør Ole Thomsen giver på mødet en orientering om aktuel status.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om behandling af type-1 diabetespatienter på Regionshospitalet Silkeborg.

 

Der blev anmodet om, at administrationen udarbejder et skriftligt svar til Henrik Fjeldgaard.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Tidligere Politisk Behandling

På hospitalsudvalgets møde den 9. september 2019 blev sagen udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

23. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om varetagelse af regionsfunktioner inden for karkirurgi på Regionshospitalet Viborg #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om varetagelse af regionsfunktioner inden for karkirurgi på Regionshospitalet Viborg.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om varetagelse af regionsfunktioner inden for karkirurgi drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har ved mail den 22. september 2019 sendt følgende anmodning om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 7. oktober 2019.

 

"Tak for orienteringen selv om den er meget beklagelig. Det er jo netop den problematik, der blev fremført under og forud for beslutningen sidste år.

 

Der står, at vagten oprettes fra 1. januar 2020. Jeg vil insistere på, at vagten oprettes straks. Og sker det ikke, skal jeg bede om at få en sag på førstkommende hospitalsudvalgsmøde."

 

Koncerndirektør Ole Thomsen giver på mødet en orientering om aktuel status.

 

Der er vedlagt en orientering, som blev udsendt til regionsrådet den 20. september 2019 vedrørende varetagelse af regionsfunktioner inden for karkirurgi på Regionshospitalet Viborg.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om varetagelse af regionsfunktioner inden for karkirurgi.

 

Det ligger hospitalsudvalget på sinde, at der arbejdes på at fastholde regionsfunktionerne i karkirurgi på Regionshospitalet Viborg ved at leve op til Sundhedsstyrelsens krav.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

24. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Nicolaj Bang om opførsel på sociale medier #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Nicolaj Bang om en artikel om læger, der deler oplysninger om patienter i en gruppe på Facebook.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om artiklen om læger, der deler oplysninger om patienter, drøftes.

Sagsfremstilling

Nicolaj Bang (C) har ved mail den 27. september 2019 sendt følgende anmodning om et punkt på hospitalsudvalgsmødet den 7. oktober 2019.

 

"Jeg vil gerne bede om en redegørelse for, hvordan vi stopper og forhindrer opførsel som den nedenstående nu og fremover - gerne på næste møde i hospitalsudvalget/forretningsudvalget.

 

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-26-laeger-udleverer-patienter-i-stor-facebook-gruppe "

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om artiklen om læger, der deler oplysninger om patienter.

 

Hospitalsudvalget tog afstand fra den opførsel, der er beskrevet i artiklen, hvor læger deler oplysninger om patienter. Udvalget anmodede om, at administrationen tager tiltag til, at sagen drøftes i relevante samarbejdsfora, og at ansatte i højere grad oplyses om overholdelse af tavshedspligt på de sociale medier.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

25. Orientering om plan for emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med henblik på orientering og drøftelse forelægges en opdateret oversigt over emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalget kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

26. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Der var intet at referere.

 

Else Kayser, Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen