Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i hospitalsudvalget
den 9. august 2021 kl. 13:30
i mødelokale B4, 1. sal, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Der var ingen afbud.

 

Nicolaj Bang mødte kl. 13.40 under behandlingen af punkt 1. 

Jørgen Winther mødte kl. 14.20 under behandlingen af punkt 1. 

Jørgen Winther forlod mødet kl. 16.00 efter behandlingen af punkt 16.

 

Punkt 23 blev behandlet før punkt 1. Punkt 12 blev behandlet efter punkt 16.

 

Mødet blev hævet kl. 17.30.


Pkt. Tekst
1 Temadrøftelse. Hoftenære lårbensbrud #
2 Orientering om uddybning af forslag til Budget 2022 #
3 Pandemiplan for Region Midtjylland
4 Forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital
5 Aarhus Universitetshospital: Udvidelse af formål for bevilling til kloakrenovering til også at gælde regnvandsbrønde
6 Godkendelse af prioritering af den medicotekniske pulje 2022
7 Udmøntning af bæredygtige initiativer
8 Planer om udvidelse af Hospice Limfjord
9 AMGROS årsregnskab 2020
10 Orientering om status for det karkirurgiske område i Region Midtjylland
11 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020
12 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg #
13 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Else Kayser om ledelsesmæssigt fokus på større personalemæssig stabilitet #
14 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen om håndtering af henvisninger fra almen praksis til hospitaler #
15 Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #
16 Orientering om udviklingen i genindlæggelser af nyfødte #
17 Orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien #
18 Orientering om status vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter #
19 Orientering om bæredygtige hospitaler, set fra medarbejdernes perspektiv #
20 Orientering om planer for universitetsklinik for multisyge #
21 Orientering fra møde i sundhedsudvalget, Danske Regioner #
22 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
23 Gensidig orientering #
24 Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base på Regionshospitalet Randers
25 Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base ved Grenaa Sundhedshus
26 Nye ambulancer på Samsø
27 Elevoptag i ambulancetjenesten
28 Underskriftsark #
Sagnr.: 1-36-72-18-16

1. Temadrøftelse. Hoftenære lårbensbrud #

Sagsfremstilling

Hospitalsdirektør Jonas Dahl og ledende overlæge Michael Tjørnild fortæller om Regionshospitalet Randers' arbejde med at forbedre forløbene for ældre patienter med hoftenære lårbensbrud.


Lærings- og Kvalitetsteams

I to år (2018-2020) har hospitalerne i Region Midtjylland og på landsplan arbejdet med at forbedre forløbene for ældre patienter med hoftenære lårbensbrud.


Arbejdet udspringer af det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet, hvor et af tiltagene handler om igangsættelse af landsdækkende lærings- og kvalitetsteams.


Et lærings- og kvalitetsteams udgøres af et nationalt netværk af klinkere og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en national ekspertgruppe, som skal sætte mål for og arbejde med kvalitetsforbedringer for et udvalgt emne. De fem regioner driver arbejdet i et tæt samarbejde, og én region er national tovholder for hvert lærings- og kvalitetsteam.


Arbejdet i et lærings- og kvalitetsteam forløber fokuseret over to år. Forbedringsarbejdet udføres af hospitalernes lokale team af klinikere og fagpersoner med specialviden indenfor det pågældende emne og alle teams mødes ca. tre gange i perioden til fælles læringsseminarer.


Resultater

Region Syddanmark har udarbejdet vedlagte afsluttende rapport for lærings- og kvalitetsteamet vedrørende hoftenære lårbensbrud.


Konklusionen i den afsluttende rapport er, at der er sket en mindre forbedring af 30-dages overlevelsen (resultatmål 1), men at målet om at nedbringe 30-dages dødeligheden med 20 % endnu ikke er opfyldt. Der kan endnu ikke spores forbedringer i et års dødeligheden (resultatmål 2).


Man har desuden arbejdet med indikatorer, der måler på konkrete dele af behandlingsforløbet, og her ses en forbedring af resultatet sammenlignet med perioden før lærings- og kvalitetsteamet hoftenære lårbensbrud. Det drejer sig om at operere patienterne senest 24 henholdsvis 36 timer efter, de er ankommet til hospitalet, at mobilisere (fysisk aktivere) patienterne inden for 24 timer efter, de er blevet opereret samt at udarbejde en genoptræningsplan, inden de udskrives.


Data til afrapporteringen er leveret af den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære lårbensbrud.


I den senest offentliggjorte årsrapport fra kvalitetsdatabasen (november 2020) ses det, at 30-dages overlevelsen er steget i alle regioner, og databasens styregruppe fremhæver, at resultatet formentlig kan tilskrives, at lærings- og kvalitetsteamet vedrørende hoftenære lårbensbrud har haft reduktion i 30-dages dødelighed som resultatmål i perioden.


Samarbejde på tværs

Det landsdækkende lærings- og kvalitetsteam vedrørende hoftenære lårbensbrud blev igangsat april 2018 med Region Syddanmark som national tovholder og blev afsluttet med et ledelses- og læringsseminar den 30. november 2020.


Teamet vedrørende hoftenære lårbensbrud er det første tværsektorielle lærings- og kvalitetsteam. I Region Midtjylland har alle hospitaler deltaget og har samarbejdet med kommuner i deres klynger. Aarhus Kommune trak sig dog fra arbejdet undervejs i processen af kapacitetsmæssige årsager, hvilket illustrerer en af udfordringerne i de tværsektorielle teams.


Som et led i at videndele og udbygge de resultater, som er opnået, blev der i Region Midtjylland udarbejdet et inspirationskatalog i 2020 (vedlagt), så de forskellige forbedringsteams havde bedre mulighed for at blive inspireret af hinandens indsatser. I inspirationskataloget beskriver hospitalernes forbedringsteams kort deres forskellige indsatser og resultater.


Inspirationskataloget er delt med de andre regioner, så indsatserne også kunne føde ind i det nationale arbejde med hoftenære lårbensbrud i tillæg til den videndeling, der i øvrigt foregik i regi af det landsdækkende lærings- og kvalitetsteam.


Opsporing af knogleskørhed

I januar 2021 blev hospitalsudvalget orienteret om en tværregional arbejdsgruppe vedrørende opsporing af osteoporose (knogleskørhed). Arbejdsgruppen skal blandt andet komme med anbefalinger i forhold til indførelse af frakturprogrammer, f.eks. FLS-modellen (Fracture Liaison Service). FLS-modellen indebærer, at en FLS-koordinator (ofte en specialsygeplejerske) har til ansvar at opspore borgere med potentielle lavenergibrud (brud, som opstår efter forholdsvis lette tryk eller stød). Koordinatoren screener alle brudpatienterne for risikofaktorer for osteoporose, forestår henvisning til DXA-skanning (knoglescanning, hvor kalkindholdet i knoglerne måles) og har ansvaret for at informere og undervise borgerne samt koordinere eller vejlede om opstart af medicinsk behandling.


Arbejdsgruppens afrapportering er før sommerferien sendt til Danske Regioner, som vil fremlægge rapporten til godkendelse i regi af sundhedsdirektørkredsen. Herefter vil administrationen drøfte arbejdsgruppens anbefalinger med hospitalerne, inden der fremlægges en sag til politisk behandling.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om indsatser vedrørende forbedring af forløb for ældre patienter med hoftenære lårbensbrud til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-21

2. Orientering om uddybning af forslag til Budget 2022 #

Resume

Som opfølgning på de stående udvalgs budgetdrøftelser og regionsrådets budgetseminar i maj 2021 orienteres om belysning af budgetforslag og emner, som indgår i de videre drøftelser om Budget 2022. Emnerne er samlet i et notat for hvert af de stående udvalg.

Direktionen indstiller,

at orientering om belysning af budgetforslag og emner, som indgår i de videre drøftelser om Budget 2022, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På de stående udvalgs møder i maj 2021 om Budget 2022 og på regionsrådets budgetseminar den 17. maj blev det aftalt, at de forslag og emner, der skulle belyses nærmere af administrationen forelægges på de stående udvalgs møder i august 2021. Der henvises også til den oversigt, som er sendt til regionsrådsmedlemmerne den 23. juni 2021.


Administrationen har udarbejdet vedlagte bilag for udvalgets område.


Forslagene og emnerne vil herefter indgå i de videre drøftelser af Budget 2022.


I vedlagte notat fremgår besvarelser vedrørende følgende forslag og emner:

  • Plasmaferesecenter
  • Styrkelse af fødeområdet
  • Styrkelse af kapacitet til højtspecialiseret neurorehabilitering
  • Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg
  • Styrkelse af palliationsområdet i Region Midtjylland
  • Funktionelle lidelser
  • Udgifter til teknologi på diabetesområdet i 2022 og årene frem.


Det bemærkes, at forslaget om funktionelle lidelser er justeret i forhold til det oprindelige forslag efter dialog med hospitalerne, så der i stedet for varige driftsmidler på 6 mio. kr. årligt nu lægges op til en indfasningsperiode fra 2022 til 2023 med 6 mio. kr. i 2022 stigende til 12 mio. kr. fra 2023 og frem (varige driftsmidler). Notatet erstatter dermed det eksisterende forslag til styrkelse af området.


Herudover har regionsrådet i juni 2021 besluttet, at der forud for budgetforligsdrøftelserne skal udarbejdes en skitse af en plan, der sammentænker en logistikløsning og en samlet omlægning af sengestuerne på Regionshospitalet Silkeborg til 1- og 2-sengsstuer - uden at der reduceres i antallet af senge. På den baggrund er der vedlagt yderligere et notat med en sådan skitse af en plan.


Der henvises også til materialet på de enkelte udvalgs dagsordener på møderne i maj eller på dagsordenen til budgetseminaret den 17. maj 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om belysning af budgetforslag og emner, som indgår i de videre drøftelser om Budget 2022, til efterretning.


Udvalget ønskede, at bilagene fra nærværende punkt også tilføjes materialet til forretningsudvalgets 1. behandling af Budget 2022 den 13. august 2021.


Udvalget fremhævede, at budgetemnet omhandlende speciallæger tættere på borgerne i det nære sundhedsvæsen og i sundhedshuse også har være drøftet i hospitalsudvalget, og at det emnemæssigt vurderes at høre under både hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud. Udvalget noterede sig, at der til den videre budgetproces vil blive lavet et opdateret materiale, hvori det søges belyst, hvilke muligheder og forventede effekter der vil være i forhold til henholdsvis hospitalslægers og speciallægepraksis' virke tættere på borgerne i det nære sundhedsvæsen og i sundhedshuse.


Udvalget anmodede slutteligt om, at det forud for budgetforligsdrøftelserne verificeres, at det på Regionshospitalet Silkeborg vil være bygningsteknisk muligt at arbejde videre med det skitserede scenarie, hvori der tilbygges etager på bygning 3B (gavlbygningen).

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 23. juni 2021 besluttet, at der forud for budgetforligsdrøftelserne skal udarbejdes en skitse af en plan, der sammentænker en logistikløsning og en samlet omlægning af sengestuerne på Regionshospitalet Silkeborg til 1- og 2-sengsstuer - uden at der reduceres i antallet af senge. Regionsrådet har ønsket, at skitsen skal belyse to scenarier henholdsvis med og uden en tilbygning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-571-20

3. Pandemiplan for Region Midtjylland

Resume

Der fremlægges et udkast til pandemiplan til godkendelse. Pandemiplanen skal fungere som en værktøjskasse og en tjekliste i forbindelse med en fremtidig pandemi/epidemi. Relevante samarbejdspartnere, herunder Sundhedsstyrelsen, har fået mulighed for at komme med bemærkninger til planen eller haft den i høring.

Direktionen indstiller,

at udkastet til pandemiplan for Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et udkast til pandemiplan for Region Midtjylland, som fremlægges til godkendelse.


I Region Midtjyllands Sundhedsberedskabsplan vil pandemiplanen indgå som en del af indsatsplanen for CBRN(E) (hændelser med kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive stoffer). En pandemisk influenza falder ind under 'B – biologiske stoffer'.


Udkast til pandemiplan

Udkastet til pandemiplan er udarbejdet ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner og regioner om beredskab for pandemisk influenza. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet under COVID-19 har desuden indgået i arbejdet.


Pandemiplanen er opbygget efter de seks faser i Sundhedsstyrelsens vejledning. I hver fase beskrives opgaver og organisering. Opdelingen i faser indebærer ikke, at de nødvendigvis følges kronologisk; epidemien/pandemien - og dermed håndteringen af den - kan bevæge sige frem og tilbage. Faserne er:

  • Fase 1 - Alarmering (Præ-pandemi)
  • Fase 2 - Inddæmning (Præ-pandemi)
  • Fase 3 - Afbødning (Præ-pandemi)
  • Fase 4 - Peak (Pandemi)
  • Fase 5 - Post peak/genopretning (Post-pandemi)
  • Fase 6 - Post pandemi/ny normal drift (Post-pandemi).


Efter faserne er der en række afsnit, der uddyber de emner, der går på tværs af faserne, f.eks. vaccinationsindsats og testområdet. Disse emner er afhængige af adgangen til vacciner/test frem for, hvilket stadie epidemien befinder sig i.


Pandemiplanen skal fungere som en tjekliste i forbindelse med en fremtidig pandemi/epidemi. F.eks. fremgår det ved fase 4, som er peak-fasen, at opgaverne i denne fase primært handler om at sikre, at hospitalerne kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom samtidig med de akutte patienter, og at der derfor er behov for prioritering af aktiviteten på hospitalerne. I forhold til at sikre kapaciteten i fase 4, herunder bemandingen, er kort beskrevet en række strategier til at øge bemandingskapaciteten (side 34). Det kan f.eks. være oprettelse af jobbank, lån af personale fra andre myndigheder og omplacering af elever og studerende. Krisestaben skal i den konkrete situation beslutte, hvilke strategier der benyttes.


Da udkastet til pandemiplan er udarbejdet under en igangværende epidemi, kan der stadig være læring og erfaringer at hente. På den baggrund planlægger administrationen, at pandemiplanen gennemgås og revideres på den anden side af COVID-19.


Involvering af samarbejdspartnere

I forbindelse med en pandemi/epidemi er samarbejdet med eksterne parter væsentligt.


Snitfladerne mellem region, kommuner samt almen praksis er beskrevet flere steder i planen. Formålet er en opmærksomhed på, hvilke opgaver der er, samt at det i den konkrete situation vurderes, om der er behov for at lave aftaler i tilfælde af en ny epidemi. Aftalerne med kommunerne og almen praksis, der er indgået i forbindelse med COVID-19, vedlægges som bilag til planen og kan tjene som inspiration til eventuelt nye aftaler, der måtte være behov for at indgå.


Det er gennemgående, at samarbejdet som udgangspunkt foregår i de allerede eksisterende fora.


Snitfladerne til blandt andet flere styrelser (f.eks. Styrelserne for Patientsikkerhed og Forsyningssikkerhed samt Sundhedsstyrelsen) er desuden beskrevet i planen.


Planen er udarbejdet med input fra kommunale repræsentanter og sparring med almen praksis. Sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget har haft mulighed for at give bemærkninger til planen. Derudover har planen været i høring hos øvrige samarbejdspartnere; politikredsene i regionen, Brand & Redning, de øvrige regioner og Sundhedsstyrelsen. Bemærkningerne herfra har givet anledning til mindre rettelser og justeringer.


Det bemærkes derudover, at administrationen planlægger at fremlægge et forslag om at forlænge den nuværende sundhedsberedskabsplan 2018-2021 ind i 2022 med henblik på, at der bliver bedre tid til opdatering af planen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at udkastet til pandemiplan for Region Midtjylland godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-291-21

4. Forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital

Resume

Regionsrådet har ønsket et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital. Der fremlægges hermed et forslag. Dette sker på baggrund af bl.a. hospitalsudvalgets kvalificering af materialet.

Direktionen indstiller,

at forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet, at administrationen skal udarbejde et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital. Der fremlægges på baggrund heraf et sådant forslag.


Udviklingsplanens formål og baggrund

Forslaget tager udgangspunkt i, at udviklingsplanen skal sikre de strategiske rammebetingelser for Aarhus Universitetshospitals udvikling i overensstemmelse med sundheds- og hospitalsplanens fokusområde Aarhus Universitetshospital – regionens faglige fyrtårn:

  • Understøtte Aarhus Universitetshospital som regionens ”faglige fyrtårn”, som har fokus på forskning, faglig udvikling og faglige mål
  • Fastholde og udvikle Aarhus Universitetshospitals position som højt specialiseret universitetshospital
  • Fastholde og udvikle Aarhus Universitetshospitals høje internationale forskningsstandard.


Udviklingsplanen skal bidrage til at konkretisere regionsrådets ambition om at have et langsigtet perspektiv på sikringen af rammebetingelserne og udviklingen af et stærkt universitetshospital i Region Midtjylland, der klinisk, forsknings- og uddannelsesmæssigt befinder sig på højeste internationale niveau.


Dermed har udviklingsplanen sigte på at understøtte varetagelsen af universitetshospitalets særlige opgaver og forpligtelser. Udviklingsplanen tager afsæt i både hospitalets grundlæggende mission og den langsigtede vision for hospitalets udvikling. Udviklingsplanen kobler dette fundament med processer og hensyn, der – også på et mere praktisk niveau – er nødvendige for at sikre styrken og stabiliteten i konsolideringen og udviklingen af Aarhus Universitetshospitals rolle og profil, når man ser 5-10 år ud i fremtiden.


Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital tænkes at bygge videre på – og erstatter dermed - den udviklingsstrategi for hospitalet, der blev vedtaget af regionsrådet i 2015. Udviklingsstrategien for Aarhus Universitetshospital fra 2015 bestod af tre hovedelementer: Eftersyn af de højt specialiserede funktioner, vilkår for forskning og en række særlige satsningsområder. Alle disse elementer indgår naturligt i en opdateret udgave i en ny udviklingsplan.


Indholdsmæssige elementer

Ifølge forslaget vil udviklingsplanen omfatte følgende hovedtemaer:


a) Et universitetshospitals særlige opgave, forpligtelser og rolle. Dette omfatter bl.a. også samarbejdet mellem specialer og mellem specialerne og de forskellige tværgående kliniske og ikke-kliniske funktioner og fagligheder, der indgår i det tætte samarbejde, som er afgørende for varetagelsen af de (højt) specialiserede opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse.


b) Universitetshospitalets samarbejdsrelationer, idet arbejdet hermed forslås struktureret i tre hovedspor:


  • Samarbejdet med Aarhus Universitet, herunder med fokus på de universitære opgaver inden for forskning og uddannelse samt sikring af hensigtsmæssig drifts-/forskningsbalance mv.


  • Samarbejdet med regionens øvrige hospitaler, herunder med særligt fokus på samarbejdsflader og arbejdsdeling, herunder muligheder for flytning af opgaver og sikring af, at Aarhus Universitetshospital har plads og kapacitet til at opretholde og skærpe profilen inden for de (højt) specialiserede opgaver og funktioner.


  • Samarbejde med øvrige samarbejdspartnere-/relationer, herunder nationalt og internationalt. Dette kunne omfatte bl.a. universitetshospitaler i Danmark og udlandet, uddannelsesinstitutioner m.fl.


c) Den strategiske ambition – visioner for Aarhus Universitetshospital


d) Strategisk tilpasning og særlige satsningsområder


e) Udviklingsplanen som grundlag for økonomisk prioritering og planlægning.


Organisering og overordnet tidsramme

Arbejdet med udarbejdelse af planen foreslås organiseret med hospitalsudvalget som politisk følgegruppe.


Derudover nedsættes en administrativ styregruppe under direktionen. Styregruppen forventes at bestå af hospitalsledelsen fra Aarhus Universitetshospital, repræsentation fra regionshospitalerne på hospitalsledelsesniveau samt fra psykiatrien, ledelsesrepræsentation fra Aarhus Universitet samt medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra Hoved-MEDudvalget på Aarhus Universitetshospital.


Der vil i processen blive lagt vægt på involvering af forskellige interessenter både internt på Aarhus Universitetshospital i form af medarbejdere og ledere og eksternt i form af bl.a. samarbejdspartnere samt eksperter og perspektiver på universitetshospitalet udefra. Internt på Aarhus Universitetshospital forventes tidligt i arbejdet igangsat en proces, der sikrer involvering af medarbejdere og ledere i alle hospitalets afdelinger/specialer med sigte på at opsamle viden og forslag inden for de temaer, som udviklingsplanen omhandler, herunder med henblik på opstillingen af et opdateret katalog over aktuelle satsnings- og fokusområder. Der forventes desuden en tværgående bearbejdning og drøftelse af disse strategiske input på tværs af Aarhus Universitetshospital. Disse forskellige aktiviteter skal medvirke til at kvalificere planens indhold, men er samtidig også et led i at skabe engagement/mobilisering og ejerskab i forhold til udviklingsplanen.


Den fremlagte plan for udarbejdelsen af selve udviklingsplanen skal således opfattes som en retningsgivende ramme for det videre arbejde. Der vil ske yderligere konkretisering af aktiviteter samt tidsplan og milepæle i processen. Indtil videre er det forventningen, at forløbet vil sigte mod politisk godkendelse af udviklingsplanen i 2. halvår 2022.


Indledende kvalificering i hospitalsudvalget

Hospitalsudvalget bidrog før sommerferien til den indledende kvalificering af materialet, som hermed forelægges til godkendelse forud for igangsættelse af arbejdet.


Hospitalsudvalget anbefalede, at det forud for den politiske behandling i august 2021 overvejes,

  • hvordan det i udkast til plan for udarbejdelse af udviklingsplan kan tydeliggøres, at der i samarbejde med regionshospitalerne arbejdes med forudsætningerne for planen, herunder at sikre den nødvendige kapacitet på Aarhus Universitetshospital til at kunne varetage og udvikle de højt specialiserede funktioner,
  • hvordan udkastet kan justeres, så det i højere grad fremgår, at planen både har fokus på funktioner inden for de enkelte specialer og samtidig ser på tværs af specialer, således at der sker udvikling og styrkelse af Aarhus Universitetshospitals specialfunktioner og en samtidig styrkelse af samarbejdet på tværs af specialer,
  • om forslaget vedrørende sammensætning af styregruppen kan udvides – fx med repræsentanter fra afdelingsledelseslaget og deltagere, der har fokus på samarbejde på tværs af specialer, og
  • hvordan det i tidsplanen kan tydeliggøres, at der sker en rettidig inddragelse af medarbejderne på Aarhus Universitetshospital.


Disse bemærkninger er indarbejdet i vedlagte forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplanen (se markeringer i teksten).

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 28. april 2021, at administrationen skulle udarbejde et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital til regionsrådsmødet i august 2021.


Hospitalsudvalget drøftede den 16. juni 2021 første udkast til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

5. Aarhus Universitetshospital: Udvidelse af formål for bevilling til kloakrenovering til også at gælde regnvandsbrønde

Resume

Regionsrådet godkendte i 2016, at der blev påbegyndt kloakrenoveringer på Aarhus Universitetshospital over de kommende år. I forbindelse med dette arbejde er det blevet klart, at der tilsvarende er behov for at renovere regnvandsbrøndene. Udgiften til renovering af regnvandsbrøndene kan afholdes inden for den eksisterende bevilling, og det foreslås i forlængelse heraf at udvide formålet med bevillingen til også at omfatte regnvandsbrønde.

Direktionen indstiller,

at formålet med bevillingen Aarhus Universitetshospital, Kloakrenovering, Skejby udvides til også at gælde anlægsopgaver relateret til regnvandsbrønde på Aarhus Universitetshospital,


at periodiseringen af bevillingens rådighedsbeløb ændres som anført i tabel 2, og


at mindreforbrug på 1,5 mio. kr. (indeks 105,7) tilbageføres til regionens anlægspulje jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Regionsrådet bevilgede i 2016 de første midler til et projekt omhandlende renovering af kloakker på Aarhus Universitetshospital. Hospitalet er nu stort set færdige med de kloakrenoveringer, som var indeholdt i den oprindelige plan. Samlet set har hospitalet over årene fået bevilget 24,8 mio. kr. til projektet, og der forventes et mindreforbrug i projektet på 6,0 mio. kr.


I forbindelse med renoveringen af spildevandsledningerne (kloakkerne) er det imidlertid konstateret, at de samme udfordringer er gældende for regnvandsbrøndene.


Et eksternt konsulentfirma har i 2020 undersøgt regnvandsbrøndene. Flere af disse er i ringe stand med fare for, at vandet fra brøndene siver ud i terrænet og potentielt underminerer området samt med fare for vandindtrængning i bygningerne og adgang for rotter. Konsulentfirmaet anbefaler på den baggrund, at de dårligste af regnvandsbrøndene renoveres på nuværende tidspunkt. Det vurderes, at dette vil koste 4,5 mio. kr. fordelt på år som angivet i tabel 1. I anlægssummen er indeholdt 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbuddet.



Den seneste bevilling til kloakrenovering fra 2020 var på 10,5 mio. kr. og for at imødekomme udfordringen med regnvandsbrøndene foreslås, at formålet med denne bevilling udvides til ud over kloakker også at omfatte regnvandsbrønde.


Renoveringen af regnvandsbrøndene kan således rummes inden for bevillingens mindreforbrug på 6,0 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 1,5 mio. kr. tilbageføres samtidig til regionens pulje til anlæg.


Rammeaftalen for det oprindelige kloakprojekt kan ikke anvendes, og der skal dermed udbydes en ny rammeaftale. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at anvende begrænset licitation og uden prækvalifikation. Sidstnævnte idet der kun findes ganske få danske firmaer, som kan varetage denne opgave. Udbudsformen er i overensstemmelse med regionens bygge- og anlægsregulativ.


Konsulentfirmaet har ud over regnvandsbrøndene også foretaget en delvis undersøgelse af regnvandsledningerne. Regnvandsledningerne er ikke så medtaget som regnvandsbrøndene, og man kan godt vente nogle år med at renovere disse. Det overvejes at udbyde en rammeaftale, som kan benyttes til begge opgaver fremover.


Med godkendelse af ovenstående vil der ske følgende ændringer i bevillinger og rådighedsbeløb:


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at formålet med bevillingen Aarhus Universitetshospital, Kloakrenovering, Skejby udvides til også at gælde anlægsopgaver relateret til regnvandsbrønde på Aarhus Universitetshospital,


at periodiseringen af bevillingens rådighedsbeløb ændres som anført i tabel 2, og


at mindreforbrug på 1,5 mio. kr. (indeks 105,7) tilbageføres til regionens anlægspulje jf. tabel 2.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. marts 2016 en første bevilling på 6,33 mio. kr. til renovering af kloakker på Aarhus Universitetshospital. Det blev i den sammenhæng vurderet, at udgiften til projektet samlet set ville være cirka 31,4 mio. kr.


Regionsrådet godkendte den 27. maj 2020 den sidste bevilling til kloakrenoveringen på 10,5 mio. kr. indeholdende rådighedsbeløb i 2020 og 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-3-4-07

6. Godkendelse af prioritering af den medicotekniske pulje 2022

Resume

Der ønskes godkendelse af, at der igangsættes anskaffelser for 81 mio. kr. på den medicotekniske pulje 2022. Godkendelse skal ske allerede nu, da der er tale om udstyr, der indgår i nybyggeri på de pågældende hospitaler, og hvor installeringen af apparaturet bør ske på et tidspunkt, der passer ind i byggeprocessen. De nye CT-skannere skal desuden sikre, at regionen lever op til ændrede krav til undersøgelserne.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at anskaffelserne i tabel 1 prioriteres på den medicotekniske pulje 2022.

Sagsfremstilling

Regionsrådet prioriterer normalt hvert år i januar en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. I forbindelse med start af processen vedrørende udmøntning af pulje 2022 er det blevet klart, at der er behov for snarest at gå i gang med at forberede indkøb af udvalgt større apparatur.


Specifikt anbefaler administrationen, at det allerede nu godkendes, at det apparatur, der fremgår af nedenstående tabel 1, anskaffes i 2022.


Der er tale om udstyr, der indgår i nybyggeri på de pågældende hospitaler, og hvor installeringen af apparaturet bør sker på et tidspunkt, der passer ind i byggeprocessen. De nye CT-skannere skal desuden sikre, at regionen lever op til ændrede krav til undersøgelserne.


For de fire CT-skannere og MR-skanneren vil der være behov for kontraktindgåelse allerede i 2021, og for de øvrige skal processen med at starte et udbud være godt i gang inden årsskiftet, for at apparaturet kan installeres i tide.


Tabel 1. Oversigt over anskaffelser, der er behov for at igangsætte snarest


Der er i investeringsplanen afsat i alt 278,6 mio. kr. til prioritering af medicoteknisk udstyr for prioriteringsåret 2022 til anvendelse i perioden 2022-2024. Puljen på 278,6 mio. kr. fordeles over tre år, hvor 139,3 mio. kr. udmøntes i 2022, 97,5 mio. kr. i 2023 og 41,8 mio. kr. i 2024. Denne indstilling omhandler 81 mio.kr. af den samlede sum. Prioriteringen af den resterende pulje vil følge det vanlige årshjul og vil blive dagsordenssat til regionsrådsmøde i januar 2022.


De fremrykkede midler fratrækkes rammen vedrørende pulje 2, der vedrører udstyr, der koster mere end 1 mio. kr.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det godkendes, at anskaffelserne i tabel 1 prioriteres på den medicotekniske pulje 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-195-21

7. Udmøntning af bæredygtige initiativer

Resume

To pilotprojekter indenfor bæredygtighed fremlægges til politiske godkendelse. Projekterne omhandler afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse ved en ny bygning på Regionshospitalet Horsens samt etablering af det "grønne" cykelskur ved Regionshospitalet Silkeborg.


Regionsrådet afsatte i budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Der igangsættes på den baggrund pilotprojekter, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, som kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger.

Direktionen indstiller,

at udmøntningen af i alt 0,76 mio. kr. til to pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Regionsrådet afsatte i budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Den første udmøntning fra puljen blev godkendte af regionsrådet i april 2021. Der fremlægges nu yderligere to pilotprojekter til godkendelse, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, som kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Pilotprojekterne forventes i udgangspunktet at have et skaleringspotentiale, såfremt resultatet af det enkelte pilotprojekt er positivt.


Regionsrådet vil ved udgangen af 2021 få forelagt en samlet statusbeskrivelse for de igangsatte pilotprojekter.



1. Afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse, finansieringsbehov: 0,26 mio. kr.

I forbindelse med etablering af en ny bygning til akutafdeling og medicinsk klinik på Regionshospitalet Horsens, ønskes ”Den frivillige bæredygtighedsklasse” indarbejdet og afprøvet i projektet. Den frivillige bæredygtighedsklasse er et nyt sæt krav i bygningsreglementet, ligesom der i en lang årrække har været krav til bygningers energiforbrug. Bæredygtighedsklassen har i et bredt perspektiv fokus på bæredygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Der ses således på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold.


Kravene er på nuværende tidspunkt frivillige, men forventes at blive gjort obligatoriske i 2023. Det er derfor relevant at få afprøvet ordningen i Region Midtjylland med henblik på at identificere, hvordan Region Midtjylland meningsfuldt kan indarbejde brugen heraf i fremtidige byggeprojekter, for dermed at understøtte regionens målsætninger om et bæredygtigt byggeri. Viden og erfaringer fra pilotprojektet vil indgå i den kommende designguide for bæredygtigt byggeri, hvorved erfaringerne udbredes til hele regionen.


Beløbet, der ansøges om, skal dække udgifterne til rådgivningsydelser i forbindelse med indarbejdelse af 'Den frivillige bæredygtighedsklasse' i byggeprojektet.


2. Det "grønne" cykelskur, finansieringsbehov: 0,5 mio. kr.

På Regionshospitalet Silkeborg er tryg og sikker cykelparkering til medarbejdere efterspurgt samtidigt med, at der er pres på parkeringsfaciliteterne. Nærværende projekt ønsker, med etablering af et attraktivt og bæredygtigt cykelskur, at afdække om det er muligt at få flere til at vælge cyklen frem for bilen, hvis der etableres et attraktivt sted til cykelparkering med fokus på følgende parametre:


  • Placering tæt på personaleindgang
  • Overdækket parkering med grønt tag, der giver lokal nedsivning af regnvand
  • God og tryghedsskabende belysning
  • Afskærmning med grøn bevoksning
  • Skur eller cykler skal kunne aflåses
  • Cykler parkeres kun i ét niveau – ikke oven på hinanden
  • Servicestation med pumpe, trykluft, værktøj, affaldsstativ og evt. mulighed for at fylde vandflasken
  • Ny belægning og belysning frem til personaleindgang
  • Ny dør til personaleindgang med automatisk dørkontrol.


Projektets formål er at fremme sundhed og trivsel samt reducere miljøbelastningen ved, at medarbejdere tager cyklen frem for bilen på arbejde. Derudover vil der blive frigivet parkeringspladser til patienter, hvorved oplevelsen af tilgængelighed forbedres. Såfremt det er muligt at flytte medarbejdere fra bil til cykel, vil viden fra dette projekt kunne udbredes til øvrige enheder med henblik at få så mange som muligt til at lade bilen stå og tage cyklen.


Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 0,76 mio. kr. til to separate pilotprojekter. Projekter, som kan underbygge implementering og målopfyldelse af regionens Bæredygtighedsstrategi, og som desuden har den ønskede pilotkarakter, hvor der opnås viden, og der efterfølgende er et skaleringspotentiale.


Regionsrådet besluttede den 28. april 2021, at de resterende 3,585 mio. kr. ud af de 20 mio. kr., der var afsat i Budget 2021 til kommende pilotprojekter inden for området, skulle fremlægges til politisk godkendelse. Med godkendelsen af indstillingerne i denne sag resterer der 2,825 mio. kr. af rammen til bæredygtige initiativer i 2021, som ikke er bevilget eller prioriteret på nuværende tidspunkt.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at udmøntningen af i alt 0,76 mio. kr. til to pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.


Udvalget anmodede om, at der forud for forretningsudvalgets behandling sker en yderligere belysning af punktet. I forhold til forslaget vedrørende den frivillige bæredygtighedsklasse ønskes oplysning om, hvilke fordyrende konsekvenser bæredygtighedsklassen forventes at have for selve byggeriet. Herudover ønskede udvalget yderligere oplysninger om det "grønne" cykelskur, herunder bl.a. cykelskurets størrelse.


Jakob Rixen tog forbehold.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 28. april 2021 den første udmøntning fra pulje til bæredygtige initiativer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

8. Planer om udvidelse af Hospice Limfjord

Resume

Hospice Limfjord har et ønske om at udvide hospicefaciliteterne med en ekstra bygning og har foreslået, at hospice og region bytter grund, således at den nye bygning kan placeres mest optimalt. Med udvidelsen af hospice kan også åbnes mulighed for en ændring af det hospicetilbud, der er tilgængeligt på Hospice Limfjord i dag i form af andre patient- og pårørendetilbud. Det foreslås, at administrationen arbejder videre med forslaget og økonomien, som forventes forelagt for regionsrådet i efteråret 2021.

Direktionen indstiller,

at administrationen arbejder videre med at beskrive forslag vedrørende udvidelse af Hospice Limfjord, som forelægges regionsrådet i efteråret 2021.

Sagsfremstilling

Hospice Limfjord har et ønske om at udvide hospice med en ny bygning, der skal indeholde behandlingsrum til patienter samt pårørendefaciliteter, herunder overnatningsmulighed for pårørende. Udbygningen vil kunne bidrage til mere fleksible pleje- og behandlingstilbud til patienterne.


I overvejelserne indgår også muligheden for, at der i den nye bygning etableres en café for pårørende, personale i Skive Sundhedshus og brugere af Sundhedsparken. Sundhedsparken er et parkområde, der kan anvendes af sundhedshusets aktører. Af andre fællesaktiviteter overvejes etablering af bassinfaciliteter i den nye bygning.


Bygningen vil mest hensigtsmæssigt kunne placeres på den såkaldte kantinegrund, der i dag ejes af Region Midtjylland. Hospice Limfjord ejer grunden Kompagnigade 17, som i dag er udlagt og udlånt til parkering for Skive Sundhedshus. Det foreslås, at region og hospice bytter grund. Et mageskifte vil endvidere løse Hospice Limfjords presserende behov for at kunne flytte området forbeholdt afsked og afhentning af afdøde til mere rolige rammer end den nuværende hovedindgang på hospice, som i forbindelse med udvikling af sundhedshuset er blevet mere trafikeret.


Finansiering

Hospice Limfjord har i forbindelse med finansieringen af udvidelsen stillet som forslag, at anlægsudgifterne finansieres af donationer til hospice, overførte midler fra tidligere års overskud på driften samt af et lavtforrentet kreditforeningslån.


Hvad angår driften, er der stillet som forslag, at denne finansieres af henholdsvis indtægter ved cafedriften og øvrige fællesfaciliteter. Derudover kan dele af midlerne fra et realkreditforeningslån, der indfries i 2024 anvendes til at finansiere driftsudgifterne ved de aktiviteter, der skal foregå i bygningen. Udgifterne til lånet udgør i størrelsesordenen ca. 1,3 mio. kr. årligt.


Det foreslås derfor, at administrationen arbejder videre med at afklare de praktiske, juridiske og økonomiske forhold ved projektet med henblik på regionsrådets endelige stillingtagen i efteråret 2021.


Om Hospice Limfjord

Hospice Limfjord er beliggende i Skive tæt på Skive Sundhedshus og Sundhedsparken Pusterummet. Hospice har driftsoverenskomst med Region Midtjylland om at drifte 12 hospicesenge til patienter, der har behov for en specialiseret palliativ indsats. Regionens udgifter til hospice er ca. 21,5 mio. kr. årligt. Heri indgår betaling for driftsudgifter samt afdrag og renter på lån.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at administrationen arbejder videre med at beskrive forslag vedrørende udvidelse af Hospice Limfjord, som forelægges regionsrådet i efteråret 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-54-12

9. AMGROS årsregnskab 2020

Resume

Årsrapporten for 2020 for AMGROS I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årsregnskabet viser et samlet overskud på 72,4 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 9,8 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et afkast på 21,4 mio. kr. Afkastet er således 11,6 mio. kr. mindre end forventet, hvilket blandt andet skyldes, at AMGROS' bestyrelse har besluttet at binde en del af overskuddet i 2020 i form af en hensættelse på 25,5 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at regnskabet for 2020 for AMGROS I/S godkendes.

Sagsfremstilling

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Ét af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed inden for sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.


Mindre overskud end budgetteret

Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et overskud på 21,4 mio. kr. Det faktiske overskud blev 9,8 mio. kr., og det er 11,6 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket blandt andet er en følge af, at AMGROS ikke udlodder hele overskuddet for 2020 til regionerne. AMGROS skulle i forbindelse med COVID-19 opbygge og drifte Det Nationale Sikkerhedslager. Det Nationale Sikkerhedslager er et medicinlager, der skal sikre, at landet har forsyninger nok til både at opretholde den almindelige sygehusdrift og behandle de patienter, der bliver indlagt med COVID-19.


Som led i den fremadrettede finansiering af sikkerhedslageret og for at sikre en vis kapitalopbygning, har AMGROS' bestyrelse besluttet at binde en del af overskuddet i 2020 i form af en hensættelse på 25,5 mio. kr. Hensættelsen er tilskrevet kapitalkontoen for hver enkelt region efter samme fordelingsnøgle, som anvendes i forbindelse med udlodningen til regionerne. Når der ikke længere er behov for den ekstra konsolidering i AMGROS, bliver hensættelsen udbetalt til regionerne.


AMGROS anser årsresultatet som tilfredsstillende. Den samlede udvikling i de indkøbte mængder medicin i forhold til sidste år dækker over store udsving i indkøbene pr. måned og afspejler sygehusenes aktivitet i forbindelse med situationen omkring COVID-19. De indkøbte mængder af medicin steg med ca. 2 % i forhold til året før.


Mindreindtægten på de 11,6 mio. kr. indgår i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.


Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.


Regnskabet og udbytteberegning fremgår af vedhæftede bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at regnskabet for 2020 for AMGROS I/S godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-205-07

10. Orientering om status for det karkirurgiske område i Region Midtjylland

Resume

Det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland har i de seneste år været og er fortsat udfordret. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at det er vanskelligt at rekruttere personale, og at nogle patientforløb opleves som værende uhensigtsmæssige. Det vurderes endvidere, at der er behov for at styrke den faglige udvikling af den samlede karkirurgi. Der har tidligere været iværksat en proces med henblik på at etablere én karkirurgisk afdeling på tværs af funktionerne i Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, men det lykkedes ikke at finde en brugbar model. Det foreslås, at der i efteråret 2021 igangsættes udarbejdelse af en større, grundlæggende og uvildig analyse af karkirurgien i Region Midtjylland. Der nedsættes i den forbindelse en følgegruppe, hvor eksterne parter med karkirurgisk ekspertise inviteres til at deltage.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for karkirurgien i Region Midtjylland tages til efterretning,


at orientering om, at regionsrådet i efteråret 2021 vil få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet med en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale tages til efterretning, og


at orientering om, at arbejdsdelingen mellem de karkirurgiske funktioner på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt justeres, så Hospitalsenhed Midt i løbet af august 2021 åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland varetages udredning og behandling af karkirurgiske patienter på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg. Både på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg er der tale om to relativt små karkirurgiske funktioner, der ikke fungerer som selvstændige afdelinger.


Det vurderes, at der er behov for at styrke den faglige udvikling af karkirurgien og samarbejdet på tværs – både af hensyn til patienterne og for, at karkirurgien i Region Midtjylland fortsat kan være en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere det rette personale.


Konkret er der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, som betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital. Som et første skridt i forhold til at forbedre patientforløbene har hospitalerne aftalt, at Regionshospitalet Viborg i løbet af august 2021 igen åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage. Dette medfører blandt andet, at der skal genetableres en fuld karkirurgisk vagtdækning på Regionshospitalet Viborg. Dette vil være ressourcekrævende, men det vurderes, at omkostningerne kan finansieres inden for de eksisterende rammer.


Næste skridt bliver at udarbejde en større, grundlæggende og uvildig analyse af karkirurgien i Region Midtjylland med henblik på at styrke den faglige udvikling, styrke samarbejdet på tværs og dermed forbedre patientforløbene.


For en yderligere beskrivelse af karkirurgiens udfordringer og de tidligere indsatser på området henvises til afsnittet om baggrund.


Udarbejdelse af analyse og nedsættelse af følgegruppe

På baggrund af de skitserede udfordringer vurderer administrationen, at der er behov for at udarbejde en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland med henblik på at udvikle området til gavn for patienterne.


Administrationen vil tage initiativ til, at dette igangsættes i efteråret 2021.


Der nedsættes en følgegruppe, hvor eksterne parter med karkirurgisk ekspertise inviteres til at deltage.


Analysen skal omfatte:

  • Kvaliteten af den karkirurgiske behandling i Region Midtjylland
  • Patientforløb
  • Ressourceforbruget, herunder økonomisk og personalemæssigt
  • Struktur, organisering og ledelse.


Følgegruppen skal indhente inspiration fra de øvrige regioner, ligesom data fra Region Midtjylland så vidt muligt skal sammenlignes med data fra de øvrige regioner.


Regionsrådet vil i efteråret 2021 få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet.


Baggrund

I Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre en besparelse inden for det karkirurgiske område. Med henblik på at indhente denne besparelse blev der udarbejdet en ny arbejdsdeling, som overordnet medførte, at den centrale karkirurgi ((operationer i de store kar i bughulen) varetages på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi (forsnævringer i underben og halspulsårer) blev delt imellem hospitalerne. Derudover blev der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, der betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital.


Den nye organisering trådte i kraft i foråret 2019. I løbet af 2019 blev det tydeligt, at der var behov for at styrke det tværgående samarbejde med henblik på at forbedre patientforløbene. På den baggrund foreslog det tværfaglige specialeråd for karkirurgien, at der blev etableret én karkirurgisk afdeling på tværs af hospitalerne. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for karkirurgien og afdelingsledelserne på begge matrikler.


Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til en ny organisering af karkirurgien, der blev fremlagt for hospitalsledelserne i efteråret 2020. Centralt i forslaget var etableringen af én fælles karkirurgisk afdeling med en karkirurgisk leder. Direktionen og hospitalsledelserne vurderede imidlertid, at den foreslåede organisering ville blive for ledelsestung, men der var enighed om, at karkirurgien er udfordret, og at nogle patientforløb opleves som uhensigtsmæssige. Med henblik på at forbedre patientforløbene er det som nævnt ovenfor aftalt, at Regionshospitalet Viborg i løbet af august 2021 igen åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage.


Der er konstitueret en karkirurgisk funktionsleder på Regionshospitalet Viborg, og det forventes, at også Aarhus Universitetshospital i løbet af efteråret 2021 vil udpege en karkirurgisk funktionsleder på Aarhus Universitetshospital. I den sårbare situation, som det karkirurgiske speciale befinder sig i, savnes der dog en egentlig karkirurgisk ledelse.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om status for karkirurgien i Region Midtjylland tages til efterretning,


at orientering om, at regionsrådet i efteråret 2021 vil få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet med en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale, tages til efterretning, idet det er udgangspunktet, at der er karkirurgisk akutfunktion på både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt, og


at orientering om, at arbejdsdelingen mellem de karkirurgiske funktioner på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt justeres, så Hospitalsenhed Midt i løbet af august 2021 åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage, tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalgets modtog den 9. november 2020 under "Gensidig Orientering" en orientering om, at der var behov for mere tid til at overveje en eventuel ændret organisering af karkirurgien i Region Midtjylland.


Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 en ændret arbejdsdeling inden for det karkirurgiske speciale, som overordnet medførte, at den centrale karkirurgi varetages på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi blev delt imellem hospitalerne. Derudover blev der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, der betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital.


I henhold til regionsrådets vedtagelse af Budget 2019 ændres arbejdsdelingen mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt inden for karkirurgien med henblik på at indhente en besparelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-46-15

11. Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020

Resume

Der orienteres om den årlige udmøntning af centrale midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske puljer.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske puljer.


Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Det er regionens sundheds- og hospitalsplan samt strategi for forskning på sundhedsområdet, der udgør den overordnede strategiske ramme for den regionale forskningsindsats.


Der udmøntes årligt ca. 48 mio. kr. fra regionens centrale forskningsfonde og -puljer.


Fonde

Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet.


Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Fonden har til formål at styrke og udvikle det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø i Region Midtjylland. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2020, kan ses på fondens hjemmeside: Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond. Forskningsfonden har et årligt budget på 27,6 mio. kr.


Praksisforskningsfonden

Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2020, kan ses på fondens hjemmeside: Praksisforskningsfonden. Praksisforskningsfonden har et årligt budget på 2 mio. kr.


Folkesundhed i Midten

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. Det fremgår af hjemmesiden for Folkesundhed i Midten, hvordan fondens midler blev anvendt i 2020. Folkesundhed i Midten har et årligt budget på 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er reserveret til at understøtte samarbejdsaktiviteter i regi af Sundhedsaftalen.


Puljer

Puljemidlerne fordeles ud fra et strategisk hensyn til, hvilke indsatsområder regionen ønsker eller har behov for at styrke. Det er regionsrådet, der efter indstilling fra direktionen godkender udmøntningen af de strategiske puljemidler.


Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker, internationaliseringsindsats og finansiering af de indsatser, der sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet. Puljen har et årligt budget på ca. 14 mio. kr.


Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler

Puljen anvendes til konkrete og strategisk udvalgte indsatser, der har til formål at styrke forskningen på regionshospitalerne (Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens). Puljemidlerne har bl.a. været anvendt til kapacitetsopbygning, modning af universitetsklinikker og etablering af kliniske forskningslektorater. Puljen har et årligt budget på ca. 2 mio. kr.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020 tages til efterretning.


Udvalget anmodede om, at der sendes information til udvalget om de resultater, der indtil videre foreligger fra arbejdet i Human First partnerskabet mellem VIA University College, Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet fik i juni 2020 en orientering om anvendelsen af forskningsmidler i 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

12. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard omhandlende udvikling i behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om udvikling i behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har den 16. juni 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 9. august 2021.


"Jf. min tale ved regionsrådsmødet fremsendes hermed anmodning om, at vi på hospitalsudvalgsmødet i august får en sag, hvor vi får lejlighed til at få gennemgået notatets oplysninger.


Til samme gennemgang og drøftelse ønskes oplyst, om der siden beslutningen omkring Spar 2015 -2019 er sket konkrete ændringer, der forklarer udviklingen i tallene i forhold til følgende.


Er der sket ændringer i de praktiserende lægers visitationsretningslinjer til Silkeborg/Viborg og/eller har de ændret i deres praksis.

Er der sket ændringer i bemandingen eller muligheden for at tilkalde læger til akutklinikken siden 1. januar 2016, hvor Spar 2015-2019 blev implementeret.

Hvis der er sket ændringer. Hvad er så ændret.


Hele baggrunden for ønsket om denne drøftelse og gennemgang samt svar på spørgsmål er ud fra, at vi dels i møderne omkring udviklingsplanen og dels i medierne kan se udsagn, hvor flere fortæller, at der med selv mindre skader sker visitation til Regionshospitalet i Viborg. Det, der ønskes, er en forklaring på, hvorfor det sker – eller en afvisning af, at det er sket.


I notatet kan der f.eks. ses, at der er sket en ret stor stigning i antallet af akutte indlæggelser af borgere fra Silkeborg Kommune i 2020, som vel ikke alle kan forklares med Covid-19 og et fald i antallet i akutklinikken i Silkeborg."


Der er vedlagt det notat, som Ib Bjerregaard henviser til. Herudover er der vedlagt et notat, der svarer på de uddybende spørgsmål om udviklingen i behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg.


Hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen og ledende overlæge Steen Olesen (Ortopædkirurgi) fra Hospitalsenhed Midt deltager med henblik på at kunne besvare uddybende spørgsmål.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen og tog orientering om udvikling i behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg til efterretning.


Udvalget ønskede, at det frem mod budgetforligsdrøftelserne beskrives, hvilke muligheder der er for at styrke aktiviteten i Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg i dagtid. Udvalget opfordrede til, at sådanne muligheder ses i sammenhæng med andre nuværende funktioner, der foregår på Regionshospitalet Silkeborg i dagtid.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

13. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Else Kayser om ledelsesmæssigt fokus på større personalemæssig stabilitet #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Else Kayser om budgetaftale for 2019 omhandlende ledelsesmæssigt fokus på større personalemæssig stabilitet.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om ledelsesmæssigt fokus på større personalemæssig stabilitet drøftes.

Sagsfremstilling

Else Kayser (Ø) har den 8. april 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde vedrørende opfølgning på nedenstående del af budgetaftalen vedrørende 2019:


"Regionsrådet er opmærksom på de arbejdsmiljømæssige belastninger, som personalet oplever – ikke mindst de ansatte ved akut- og medicinske afdelinger. Regionsrådet ønsker, at der sættes et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at give dette område større personalemæssig stabilitet – herunder at mængden af vikarer og over- og merarbejde og lignende søges reduceret til fordel for en bedre personalemæssig normering. Regionsrådet ønsker, at der i et samarbejde med de faglige organisationer udarbejdes metoder og modeller til at opnå dette."


Ovenstående formulering fra budgetaftalen kan findes på aftaledokuments side 2 (umiddelbart under tabel 1) – se link: https://www.rm.dk/siteassets/om-os/aktuelt/2018/09-september/aftale-om-budget-2019-region-midtjylland.pdf


Der er vedlagt et notat, der redegør for status for de igangsatte projekter.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om ledelsesmæssigt fokus på større personalemæssig stabilitet.


Udvalget ønskede, at der på en af de førstkommende temadage for det kommende regionsråd afholdes en temadrøftelse vedrørende specialer og faggrupper med væsentlige rekrutteringsmæssige udfordringer samt med bud på konkrete indsatser.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

14. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen om håndtering af henvisninger fra almen praksis til hospitaler #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen om håndtering af henvisninger fra almen praksis til hospitaler.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om håndtering af henvisninger fra almen praksis til hospitaler drøftes.

Sagsfremstilling

Henrik Gottlieb Hansen (A) har den 30. juni 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 9. august 2021.


"Afvisning af henvisninger fra praktiserende læger til hospitaler.


Jeg ønsker på næste møde i Hospitalsudvalget et punkt, hvor det beskrives hvordan henvisninger fra praktiserende læger til hospitaler håndteres. Refererer til sag omtalt af TV2 Østjylland, den 25. og 26. juni 2021.

Er det korrekt, at hospitaler ved småfejl sender henvisninger retur til den praktiserende læge fremfor, at tage kontakt til afdelingen på sygehuset?

Ifølge lægernes organisation i Midtjylland PLO, sker det at mange henvisninger sendes retur ved småfejl, hvis der er oplyst en forkert afdeling. Jeg ønsker oplyst, hvor mange henvisninger er blevet afvist i 2020.


Kan årsager til afvisning oplyses?


Når henvisningen sendes retur, er det til stor ulempe for patienten som må afvente en ny indkaldelse. Kan vi ikke sikre de overgange bedre?


Er denne problemstilling drøftet i samarbejdsudvalget med de praktiserende læger?


PLO oplyser, at problemet har eksisteret længe."


Der er vedlagt et notat, der redegør for hospitalernes håndtering af henvisninger fra almen praksis.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om håndtering af henvisninger fra almen praksis til hospitaler.


Hospitalsudvalget opfordrede til, at administrationen retter henvendelse til almen praksis med henblik på afdækning af inden for hvilke to somatiske specialer, udfordringen vedrørende afviste henvisninger er størst. Det ønskes, at der igangsættes en undersøgelse af antal afviste henvisninger i en afgrænset periode inden for disse specialer, og at udvalget herefter modtager en tilbagemelding om resultaterne af undersøgelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

15. Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget orienteres om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, fx øgning af elektiv aktivitet mv. Udvalget orienteres om aktuel status i relation til disse emner, såfremt der er ny information, samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning, at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om COVID-19 til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-42-16

16. Orientering om udviklingen i genindlæggelser af nyfødte #

Resume

Der orienteres om udviklingen i antallet af nyfødte, der (gen)indlægges inden for 30 dage efter fødslen. Endvidere redegøres i punktet for, hvordan der på regionens fødesteder arbejdes med opfølgning, kvalitetssikring og forebyggelse i relation til genindlæggelser af de nyfødte børn.

Direktionen indstiller,

at orientering om udviklingen i genindlæggelser af nyfødte tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med behandling af den nu vedtagne fødeplan, ønskede hospitalsudvalget en nærmere belysning af bl.a. en række forhold vedrørende kapacitet, belægning mv. på regionens fødeafdelinger. Samtidig blev der efterspurgt en belysning af status og indsatser i forhold til forebyggelse af genindlæggelser hos nyfødte. Den ønskede belysning af kapacitet, belægning mv. behandles i særskilt notat, der vil blive udarbejdet til understøttelse af processen vedrørende Budget 2022, hvor der bl.a. indgår en række forslag inden for fødsels-/svangreområdet.


Administrationen har udarbejdet vedlagte notat, der beskriver og kommenterer udviklingen i antallet af nyfødte, der (gen)indlægges inden for 30 dage efter fødslen. Dernæst redegøres i notatet for, hvordan der på fødestederne arbejdes med opfølgning, kvalitetssikring og forebyggelse i relation til genindlæggelser af de nyfødte børn.


Udviklingen i antal genindlagte nyfødte

Det fremgår af notatet, at der er sket en stigning i antallet af genindlagte nyfødte fra 2016 til 2020, hvilket primært skyldes en øget forekomst af gulsot, mens de øvrige årsager ligger på et nogenlunde stabilt niveau over tid. Det er ikke muligt at forebygge behandlingskrævende gulsot, hvorfor disse forløb rent fagligt aldrig vurderes potentielt undgåelige. Der skete i 2018 en ændring af grænsen for, hvornår et barn skal behandles for gulsot. Dette vurderes at være den primære årsag til stigningen i forekomsten af genindlæggelser på grund af gulsot.


På regionens fødeafdelinger overvåger man udviklingen i genindlæggelser hos de nyfødte, og der laves audit (journalgennemgang) på forløbene. Endvidere er der fokus på forebyggelsen af trivselsproblemer mv. hos de nyfødte i forbindelse med jordemoderkonsultationer samt forældre- og fødselsforberedelsen. I forbindelse med udskrivelsen efter fødslen lægges der vægt på information og vejledning til forældrene om, hvad de skal være opmærksomme på - og reagere på - hos barnet. Endvidere har de nybagte forældre altid mulighed for at kontakte fødegangen efterfølgende med spørgsmål og bekymringer vedrørende barnets trivsel, ernæring mv. (frem til det tidspunkt, hvor den kommunale sundhedspleje tager over).

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om udviklingen i genindlæggelser af nyfødte til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

På hospitalsudvalgets møde den 1. marts 2021 blev udkast til den nu vedtagne fødeplan behandlet. I den forbindelse efterspurgte udvalget blandt andet en belysning af status og indsatser i forhold til forebyggelse af genindlæggelser hos nyfødte.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-889-07

17. Orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien #

Resume

I forlængelse af tidligere drøftelser om status for det dermatologiske område, er der efter hospitalsudvalgets ønske sket en vurdering af rekrutteringsmuligheder inden for specialet. Herudover er Aarhus Universitetshospital blevet bedt om at vurdere mulig kapacitetsforøgelse på hospitalet som følge af nye teknologiske løsninger i den dermatologiske behandling.

Direktionen indstiller,

at orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har i foråret 2021 drøftet status på det dermatologiske område. I forlængelse heraf har udvalget ønsket en redegørelse vedrørende mulighederne for at rekruttere sundhedspersonale inden for det dermatologiske speciale samt en vurdering af, hvilken kapacitetsforøgelse der er kommet som følge af nye teknologiske løsninger inden for specialet og - om muligt - et estimat af den forventede fremtidige ekstra kapacitet som følge heraf.


Uddannede 2015-2020

I perioden 2015-2020 er der i Videreuddannelsesregion Nord færdiguddannet 15 speciallæger i Dermato-venerologi. De er alle uddannet med udgangspunkt på Aarhus Universitetshospital. I alt er 7 ud af de 15 uddannede speciallæger i Videreuddannelsesregion Nord ansat i Region Midtjylland. Enten i hospitalsregi eller i speciallægepraksis. Region Midtjylland har ikke data for, hvor de øvrige otte speciallæger er beskæftiget.


Ansatte speciallæger i dermato-venerologi

Pr. 23. februar 2021 er det ansat 15 speciallæger i dermato-venerologi i Region Midtjylland (14 på Aarhus Universitetshospital og 1 på Hospitalsenhed Midt). Fire af disse er færdiguddannet som speciallæger i Region Midtjylland de seneste fem år.


Pr. 23. februar 2021 er der 17 speciallæger i dermato-venerologi i speciallægepraksis i Region Midtjylland. Herudover er to speciallæger ansat som assisterende speciallæge på deltid i to af praksis. Tre af disse er færdiguddannet som speciallæger i Region Midtjylland de seneste fem år.


Rekrutteringsmuligheder

Klinik for hudsygdomme, Medicinsk Afdeling i Viborg har alle sygeplejerskestillinger besat og har ved status givet i maj 2021 oplyst, at der ikke opleves rekrutteringsudfordringer.


Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital har altid haft mange ansøgere til opslåede stillinger inden for plejepersonale på det ambulante område. Specialet rummer mange særlige arbejdsopgaver, hvor plejen er en væsentlig del af selve behandlingen, hvilket mange sygeplejersker finder fagligt spændende og udfordrende. Vurderingen fra Aarhus Universitetshospital er derfor, at der ikke vil være udfordringer i forhold til at rekruttere nye medarbejdere inden for plejen.


I løbet af de sidste fem år er der i Region Midtjylland uddannet flere speciallæger i dermato-venerologi, end der er ledige faste stillinger til. Flere nye speciallæger er derfor ansat i deltidsstillinger i praksis eller på privathospitaler.


På Hud- og Kønssygdomme vil fire nye speciallæger være færdiguddannet i løbet af det næste år. Aarhus Universitetshospital vurderer, at der er et godt udgangspunkt for rekruttering til dermatologi-venerologi.


Kapacitetsudnyttelse

Telemedicinsk sårvurdering erstatter et antal konsultationer, hvor sårpatienterne ikke møder fysisk til konsultation. Telemedicinsk sårvurdering og sårjournalen har været i drift siden 2015 og har længe været fuldt implementeret hos Hud- og Kønssygdomme.


Telemedicinsk sårvurdering frigiver tid til at se flere meget komplekse sårpatienter ved fysisk fremmøde. Samtidig er telemedicinsk sårvurdering i sårcentret tidskrævende og involverer oftest både en sårsygeplejerske og læge med sårkompetence. Tidsforbruget for lægen er det samme som ved fysisk fremmøde for patienten, mens der er en tidsbesparelse for sygeplejersken i forhold til sårskifte.


Den ekstra kapacitet, der for nuværende, er frigivet ved brug af telemedicinsk sårvurdering, indgår i den samlede drift af afdelingen. Det er ikke muligt at give et estimat af den forventede fremtidige ekstra kapacitet som følge af brugen af telemedicinske løsninger.


Øvrige fordele og ulemper ved anvendelse af telemedicinske løsninger fremgår af vedlagte notat. Det drejer sig fx om muligheden for hurtigt at kunne reagere på forandringer i patientens tilstand eller spare ældre og skrøbelige for transporten til hospitalet.

Beslutning

Behandling af punktet blev udsat.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget anmodede den 11. maj 2021 om en redegørelse vedrørende mulighederne for at rekruttere sundhedspersonale inden for det dermatologiske speciale samt en vurdering af, hvilken kapacitetsforøgelse der er kommet som følge af nye teknologiske løsninger inden for specialet og - om muligt - et estimat af den forventede fremtidige ekstra kapacitet som følge heraf.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-85-21

18. Orientering om status vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter #

Resume

I forbindelse med budgetforlig for 2019 besluttede regionsrådet at afsætte 2,4 mio. kr. i tre år til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter. I dette punkt orienteres om status for de projekter, der blev igangsat som opfølgning herpå. Midlerne blev fordelt på to projekter i henholdsvis Aarhus og Skive. Projektet i Aarhus retter sig primært mod alkoholmisbrugere, mens projektet i Skive primært retter sig mod skrøbelige patienter med multisygdom. Begge projekter er i gang, men er forsinkede/forandrede på grund af COVID-19.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for projekter vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2019 besluttede regionsrådet at afsætte 2,4 mio. kr. i tre år til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter. Midlerne blev fordelt på to projekter:

  • Et treårigt projekt på Aarhus Universitetshospital for socialt udsatte borgere (1,2 mio. kr. pr. år i tre år). Der er tale om et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud.


  • Et treårigt projekt i Skive Sundhedshus for sårbare multisyge (1,2 mio. kr. pr. år i tre år). Der er tale om et forsøgsprojekt med øget støtte og rådgivning til sårbare, multisyge, der har vanskeligt ved at navigere i de mange tilbud fra sundheds- og socialvæsenet.


På foranledning af hospitalsudvalget redegøres nedenfor for status på arbejdet. Herudover vil en samlet status blive forelagt regionsrådet i december 2021, jf. regionsrådets tidligere beslutning herom.


For begge projekter gælder, at de er forsinket på grund af COVID-19, og at projektstyregrupperne ønsker projekterne forlænget. Statusredegørelser for projekterne er vedlagt. Nedenfor resumeres hovedpointer fra de to projekter.


Status for projekt vedrørende socialt udsatte borgere i Aarhus

Der er i budgetforliget afsat 1,2 mio. kr. årligt i tre år til et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud.


Projektet har været pauseret i henholdsvis 2020 og 2021 grundet COVID-19, hvor blandt andet projektlederen har været omplaceret til andet klinisk arbejde. Dette, sammen med udfordringer på baggrund af travhed i hospitalet og kommunen grundet pandemien, og omorganisering i Aarhus Kommune, har medført forsinkelser i projektet.


Der er prioriteret tre indsatser i projektet:

  • Identificering af målgruppen
  • Differentierede og målrettede tilbud
  • Kompetenceudvikling af hospitalspersonale.


I forbindelse med ovenstående indsatser er gennemført og planlagt forskellige prøvehandlinger.


Identificering af målgruppen

Der er gennem prøvehandlinger udvalgt et screeningsredskab til identificering af patienter med et skadeligt alkoholforbrug. Screeningen er indskrevet i Akutafdelingens retningslinje. Formålet er, at alle patienter over 18 år screenes for skadeligt alkoholforbrug og tilbydes relevant forløb.


Differentierede og målrettede tilbud

Med henblik på at understøtte indsatsen omkring udsatte patienter med alkoholafhængighed og andre svære problemstillinger i en fastlåst situation udvikles og testes "Den involverende og koordinerende samtale".

Fuld implementering af samtalerne forventes i september 2021. Derudover arbejdes med en motiverende samtale ved en alkoholbehandler/socialsygeplejerske afhængig af, om patienten i tillæg er socialt udsat, som opstartes ultimo august 2021. Endeligt arbejdes der med oprettelse af en udgående og opsøgende funktion. Formålet er at følge patienter med et skadeligt alkoholforbrug eller -afhængighed, og mange alkoholrelaterede indlæggelser hjem og understøtte dem efter hjemkomst.


Kompetenceudvikling af hospitalspersonale

Der er udarbejdet et træningsforløb med observationer, medicinsk abstinensbehandling og tilgangen til målgruppen, suppleret af simulationstræning. Formålet er, at det sundhedsfaglige personale i Akutafdelingen får højnet deres basisviden omkring patienter med et alkoholproblem. De første prøvehandlinger er gennemført og danner baggrund for tilpasning af konceptet, som er under implementering


Der arbejdes på en plan for evalueringen af indsatsen.


Status for projekt i Skive Sundhedshus vedrørende sårbare multisyge

Formålet med projektet er at afdække sårbare multisyge borgeres behov for støtte, pleje og behandling i nærmiljøet og dermed undgå akut behandling eller nedbringe elektiv behandling i sekundær sektor (når der ikke er behov for intervention på hospital). Projektet består af tre faser:

  • Fase 1: Afklaringsfase med dataindsamling (1. maj 2019 - ultimo 1. kvartal 2020)
  • Fase 2: Interventionsfase – praksis ændres (ultimo 1. kvartal 2020 – medio 3. kvartal)
  • Fase 3: Evaluering, status og afrapportering (medio 3. kvartal 2021 – 30. april 2022).


Formålet med fase 1 var at identificere multisyge borgere, som er sårbare og har hyppige hospitalskontakter og beskrive disse hospitalskontakter. Fase 1 er afsluttet, men på grund af COVID-19 lykkedes det ikke at inkludere det antal patienter, der var ønsket. Fase 1 kunne heller ikke færdiggøres inden iværksættelse af fase 2. Et af de vigtigste fund fra de indsamlede data i fase 1 var, at 77 % af multisyge borgere med forløb i hospitalsklinikker også bliver fulgt for én eller flere kroniske sygdomme hos den praktiserende læge, men kun 1/3 af borgerne modtager kommunale ydelser.


Vedrørende fase 2 består interventionen af en virtuel multidiciplinær konference. Der er gennemført 10 virtuelle multidisciplinære konferencer fra november 2020 til januar 2021. De foreløbige resultater peger på, at der er et potentiale for multidisciplinære konferencer som et redskab til øget borgertilfredshed ved tværsektorielle behandlingsforløb for multisyge borgere. Der er på den baggrund efterfølgende planlagt gennemførelse af yderligere op til 20 virtuelle multidisciplinære konferencer i samarbejde med tre interesserede praktiserende læger. Disse konferencer afholdes fra maj 2021 og forventes afsluttet i oktober 2021. Med henblik på at få uddybet erfaringerne fra de multidisciplinære konferencer og indsamle forslag til revidering af den nuværende model vil fokusgruppeinterview med de medvirkende borgere og sundhedsprofessionelle blive gennemført i oktober 2021. Erfaringer og evalueringer af de første multidisciplinære konferencer vil indgå i evalueringen.


Projektledelsen forventer at aflevere både projektevalueringen og den endelige afrapportering rettidigt. Projektstyregruppen foreslår dog, at det forventede mindreforbrug anvendes til at genoptage fase 1 projektet, med henblik på at inkludere flere multisyge borgere. Hermed vil det statistisk være muligt at identificere risikogrupper for højt antal hospitalskontakter og se på, hvilke sundhedsydelser der med fordel kunne placere i det nære sundhedsvæsen, herunder i Skive Sundhedshus.


Forlængelse af projektperioderne

Begge projektstyregrupper har i forbindelse med denne status tilkendegivet, at projektperioderne ønskes forlænget/projektet genoptages, hvilket vil blive forelagt regionsrådet i december 2021, hvor der jf. regionsrådets tidligere beslutning skal orienteres om den samlede status for projekterne.

Beslutning

Behandlingen af punktet blev udsat.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 21. august 2019 at forlænge de to projekter ind i 2022 grundet problemer med at anvende de udmeldte midler i 2019. Her blev det også besluttet, at der for begge projekter gives en status ultimo 2021, inden projekterne er helt afsluttede.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-01-114-19

19. Orientering om bæredygtige hospitaler, set fra medarbejdernes perspektiv #

Resume

Udvalget anmodede på sit møde i april 2021 om en uddybende orientering om inddragelse af medarbejdere på hospitalerne i forhold til udarbejdelse og implementering af bæredygtighedstiltag. Der er opbygget en organisatorisk struktur omkring arbejdet i regionen, og en lang række kliniknære tiltag er sat i værk. Omstillingen rummer udfordringer på mange niveauer, men alle medarbejdere spiller en rolle. Der har løbende været fokus på, hvordan der skabes de bedste betingelser for at kunne understøtte de idéer, som medarbejderne får, så de omsættes til reelle handlinger og efterfølgende kan skaleres og implementeres bredt.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om medarbejdernes inddragelse i arbejdet med omstillingen til bæredygtige hospitaler tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden 2019 arbejdet på at opbygge en organisatorisk struktur for arbejdet med omstillingen til bæredygtige hospitaler, som både kan sætte en klar strategisk retning og konkret kan understøtte medarbejdernes bidrag til omstillingen til bæredygtige hospitaler. Bæredygtighedskonsulenterne fungerer i dag som lokale ressource- og videnspersoner, der forsøger at fange og understøtte idéer fra medarbejderne. Samtidig står de i spidsen for udarbejdelsen af lokale implementeringsplaner, understøttelse af puljeprojekter og øvrige projekter lokalt. Det regionale Netværk for Bæredygtige Hospitaler vokser fortsat og samler ledere og medarbejdere på tværs. Center for Bæredygtige Hospitaler driver netværket og koordinerer bæredygtighedskonsulenternes indsatser, så der arbejdes i en fælles retning, rammesat af bæredygtighedsstrategien.


Fra idé til implementering

Den organisatoriske struktur skal kunne understøtte, at der gås fra idé til implementering – uanset hvor idéerne opstår; hos en sygeplejerske, en stabsmedarbejder mv. De enkelte medarbejdere har i modsætning til 2019 i dag mulighed for at henvende sig til deres lokale bæredygtighedskonsulent, til Center for Bæredygtige Hospitaler eller deltage på netværksmøderne. Hvis idéen har potentiale, har afdelingen mulighed for at søge puljen om midler, primært til frikøb af medarbejdere. Når projektet er færdigt, evalueres i samarbejde med blandt andet den lokale bæredygtighedskonsulent. Der skal skrives en mindre rapport, som bl.a. bruges til vidensdeling på den nye platform www.voresbæredygtighed.rm.dk. Her kan man læse om mange af puljeprojekterne, testlab mv. og også finde generel viden om f.eks. plasttyper. Platformen vil løbende blive udbygget.


Yderligere tiltag

En arbejdsgruppe med medlemmer fra Center for Bæredygtige Hospitaler, bæredygtighedskonsulenter samt medarbejdere fra tidligere puljeprojekter er i gang med at se på, hvordan Region Midtjylland systematisk kan sprede de effektive løsninger, der er fundet via lokale puljeprojekter.


På Regionshospitalet Randers er der for nyligt etableret et lokalt ambassadørnetværk. Hver afdeling/afsnit har udpeget en bæredygtighedsambassadør, som er bevilget fire timer om måneden til at arbejde med bæredygtighed i egen afdeling, og som tilsammen udgør et lokalt netværk. Dette for at sikre hurtig og effektiv spredning og implementering af tiltag som f.eks. reduktion af forbrug testet i puljeprojekter, øget affaldssortering mv. Ambassadørerne giver samtidig medarbejderne en nøgleperson i egen afdeling at gå til med spørgsmål og idéer. Samme løsning afprøves på Hospitalsenhed Vest i en afgrænset afdeling, som et led i et puljeprojekt. Det er målet, at et lokalt ambassadørnetværk vil understøtte, at endnu flere idéer omsættes til handling, og at endnu flere projektresultater kan spredes og implementeres bredt på hospitalerne.

Beslutning

Behandlingen af punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-3-21

20. Orientering om planer for universitetsklinik for multisyge #

Resume

Hospitalsenhed Midt har modtaget midler fra "Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler" til modning af en universitetsklinik for multisyge. Der orienteres om status for det forberedende arbejde med modning af universitetsklinikken.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for det forberedende arbejde med modning af en universitetsklinik for multisyge tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt har i perioden 2021-2023 modtaget en bevilling fra "Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler" på i alt 600.000 kr. til modning af en universitetsklinik for multisyge. Herudover bidrager hospitalet selv med et tilsvarende beløb, så det samlede beløb til indsatsen er 1,2 mio. kr. over den 3-årige periode. Ambitionen er at ansøge om en universitetsklinik i 2024.


Efter ønske fra hospitalsudvalget gives hermed en foreløbig status for det forberedende arbejde med modning af en universitetsklinik, herunder planerne for organisering af klinikken og samarbejdet med relevante parter internt i Hospitalsenhed Midt, andre enheder i Region Midtjylland og eksterne parter.


Baggrund

Multisygdom er et stadigt stigende problem i sundhedsvæsenet og et fokusområde i Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan såvel som forskningsstrategi. Multisygdom er desuden ét af de strategiske indsatsområder i Hospitalsenhed Midt, hvor der allerede igennem flere år har været fokus på området (bl.a. Klinik for Multisyge i Diagnostisk Center i Silkeborg, Børn og Unge, Neurologi, Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Røntgen og Skanning, Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme).


Hospitalsenhed Midt satser strategisk inden for multisygdom på dannelsen af et Klinisk, Uddannelses- og Forskningsfællesskab for multisygdom, og arbejdet med modning af universitetsklinik for multisyge vil blive koordineret med den samlede strategiske indsats på området.


Strategisk ophæng

Et væsentligt fundament i realiseringen af indsatser i den nye "Strategi for uddannelse og forskning på Hospitalsenhed Midt 2020-2024" er dannelsen af fire Kliniske, Uddannelses- og Forskningsfællesskaber. Fællesskaberne bygger på ønsket om at skabe synergi, sammenhæng og samarbejde på tværs af Hospitalsenhed Midt med respekt for de eksisterende værdier i de eksisterende klinikker, uddannelses- og forskningsmiljøer. Hospitalsenhed Midt har valgt at bygge fællesskaberne omkring fire temaer, som er tværgående og centrale for hospitalets opgaver i behandlingen af de patienter og pårørende, som kommer til Hospitalsenhed Midt og derfor er et af fællesskaberne målrettet netop multisygdom.


Processen omkring dannelsen af fællesskaberne er indledt i foråret 2021 med flere faciliterede workshops og varer frem til den 30. september 2021. Her afleverer formandskaber for fællesskaberne hver sin strategiplan med forslag til konkrete tiltag og projekter frem mod 2025.


Strategiplanerne viser, hvordan det enkelte fællesskab vil arbejde med at realisere synergi mellem klinik, uddannelse og forskning til gavn for patientbehandlingen og den patientoplevede kvalitet.


Hospitalsledelsen udpeger en bedømmelseskomité bestående af eksterne samarbejdspartnere på strategisk niveau, som i oktober 2021 vurderer strategiplanerne og giver hver strategiplan guidende ord med på vejen. Herefter vurderer og godkender hospitalsledelsen strategiplanerne.


Fællesskabet vedrørende multisygdom sammensættes af repræsentanter fra de ovennævnte centre og afdelinger med deltagelse af relevante klinikere, vejlednings- og uddannelsesansvarlige samt forskere, foruden en afdelings-/centerleder pr. deltagende afdeling/center.


Modningsprocessen

Modningen af en universitetsklinik for multisyge 2021-2023 er i sin vorden. Processen vil, udover at sikre kvalificeret videnskabelig aktivitet til at kunne ansøge om godkendelse i 2024, også have fokus på netværksskabelse og organisering, funding samt spredning af viden og tiltag, bl.a. ved at:

  • etablere et Advisory Board for klinikken, som allerede på sit første møde har givet mange gode råd og inputs, der også handler om de nedenstående punkter
  • samarbejde med relevante parter internt i Hospitalsenhed Midt, herunder Diagnostisk Center i Silkeborg og afdelinger – både i og uden for Klinisk, Uddannelses- og Forskningsfællesskab for multisygdom – med kliniske og forskningsmæssige aktiviteter på multisygdomsområdet
  • samarbejde med øvrige enheder i Region Midtjylland, nationalt og internationalt – herunder på tværs af sektorer og specialer
  • samarbejde med eksterne parter, herunder ved at være medlem af multisygdomsnetværket under Danske Regioner.


Organisering

Det ledelsesmæssige ansvar for universitetsklinikken for multisyge er placeret ved afdelingsledelserne på Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg. Der er ansat en forskningsleder, som leder, organiserer og koordinerer den samlede forskningsindsats i forskningsenheden. Forskningslederen refererer til afdelingsledelserne.


Gevinsten for patienten

Universitetsklinikken for multisyge har som ambition at udvikle og afprøve tiltag, der understøtter:

  • udviklingen af et mere patientcentreret og individuelt tilpasset behandlersystem, der i højere grad understøtter den enkeltes behov, udfordringer og prioriteringer
  • let adgang for patienten til helbreds- og sundhedsydelser og gode muligheder for dialog og samarbejde med de sundhedsprofessionelle
  • et sundhedsvæsen, der tilpasser sig den enkelte multisyge borger på tværs af sektor- og specialegrænser.

Beslutning

Behandlingen af punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

21. Orientering fra møde i sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer udvalget om det seneste møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner. Mødet blev afholdt den 24. juni 2021.

Beslutning

Behandlingen af punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

22. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Behandlingen af punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

23. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Udvalget modtog en orientering om aktuel status for udeståender, herunder forhold vedrørende sikkerhedsforanstaltninger knyttet til brand- og myndighedsgodkendelse, i kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

24. Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base på Regionshospitalet Randers

Resume

Præhospitalets ambulancebase på Regionshospitalet Randers skal have ny placering. Som en del af generalplanen for hospitalet skal der nu renoveres i hospitalets CT-område, hvor præhospitalet er placeret i dag. Der søges om en anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebasen.

Direktionen indstiller,

at anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebase ved Regionshospitalet Randers godkendes jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med udfoldelse af generalplanen for Regionshospitalet Randers, er det fundet hensigtsmæssigt at anvende Præhospitalets base til et større CT-område, hvilket kræver en ombygning på Regionshospitalet Randers samt en ændret placering af Præhospitalet (lægebil og ambulance) på hospitalsmatriklen.


Regionshospitalet Randers er i gang med at gennemføre hospitalets generalplan, der indeholder projekter, der forbedrer de fysiske rammer på hospitalet frem mod 2032. Der er med Generalplan 2020 fokus på, at de fysiske rammer understøtter hospitalets ambitioner om at levere høj kvalitet på patientens præmisser, sikre et godt arbejdsmiljø for personalet, og fremtidssikre hospitalet, således at det fleksibelt kan tilpasses de aktuelle behov i sundhedsvæsenet.


Etablering af præhospital base på Regionshospitalet Randers

I forbindelse med indretning af CT-område på regionshospitalet er der behov for anden placering af præhospitalets base på Regionshospitalet Randers. Basen etableres i hospitalets bygning 13, som er placeret tæt ved Præhospitalets garage. Ud over faciliteter til Præhospitalet, etableres der to vagtværelser til Regionshospitalet Randers benyttelse.


I forbindelse med projektet er der behov for en række nødvendige udbedringer på klimaskærmen af bygningen, såsom udskiftning af vinduer og tag. Klimaskærmsprojekterne er en del af Generalplan 2020, og disse forventes udført sideløbende med etaperne 3-7. Plantegning og oversigt med uddybende information findes i programoplægget, der er vedlagt som bilag.


Tidsplan

Tidsplanen for projektet er skitseret herunder. Som nævnt skal Præhospitalets nuværende placering ombygges til et større CT-område på Regionshospitalet Randers. Der leveres nye CT-skannere til hospitalet primo 2022, hvorfor ombygning af hospitalets CT-område er under tidspres, og dette forudsætter, at Præhospitalets base forudgående flyttes til den nye placering på hospitalsmatriklen. Det forventes, at projektforslaget kan sendes i udbud umiddelbart efter den politiske behandling, som det fremgår af tabel 1.



Udbud

Region Midtjyllands Byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud og tilrettelæggelse af bevillingsproces. Byggeteknisk rådgivning, arkitekt- og ingeniørydelser udbydes som delt rådgivning efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Udbuddet gennemføres særskilt fra bygherrerådgivningen til generalplanen. Bygge- og anlægsarbejdet udbydes som hovedentreprise samt bygherreleverancer.


Økonomi

Den samlede anlægsøkonomi for ombygningen til Præhospitalets nye base beløber sig til 7,9 mio. kr. (indeks 105,7).


Udgifterne er udspecificeret i tabel 2. Udgifter til udskiftning af vinduer og tag indgår begge i Regionshospitalet Randers' generalplan, som regionsrådet godkendte i november 2020. Dette betyder, at disse klimaskærmsprojekter skulle have været udbedret på et tidspunkt. Ved at udføre dette arbejde sammen med ombygningen til Præhospitalet, undgås det at skulle gøre dette senere og forstyrre driften.



Der er ikke prioriteret midler til etableringen af en præhospital base i Randers i investeringsplanen for 2021-2029. Det foreslås at udgifterne til etableringen af ambulancebasen finansieres af puljen til anlægsprojekter.



Ved at udbedre klimaskærmen samtidig med etablering af ambulancebasen vil der kunne opnås totaløkonomiske fordele og forstyrre driften mindst muligt på hospitalet. Hospitalet vil sammen med leverandørerne tænke og handle bæredygtigt ved valg af materialer, udstyr mm. Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebase ved Regionshospitalet Randers godkendes jf. tabel 3.


Udvalget ønskede, at det forud for den videre behandling tydeliggøres i punktet, at behovet for etablering af præhospital base skyldes, at det i forbindelse med generalplanen for Regionshospitalet Randers er fundet hensigtsmæssigt at anvende Præhospitalets nuværende base til et større CT-område, hvilket nødvendiggør en flytning af basen, og at etablering af en ny base dermed ikke indgik i hjemtagningsøkonomien på ambulanceområdet.


Udvalget ønskede desuden, at der tilføjes oplysning om, at udgiften finansieres af regionens samlede anlægskonto.


Udvalget anmodede slutteligt om at få oplyst, hvilken udgift der var knyttet til ombygning af den nuværende base på Regionshospitalet Randers i forbindelse med hjemtagning af et ambulanceberedskab i 2019.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).


Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

25. Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base ved Grenaa Sundhedshus

Resume

Som led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten er der behov for at etablere en ambulancebase med to ambulanceberedskaber i Grenaa. Ambulancebasen etableres i Grenaa Sundhedshus, hvor der også er base for akutlægebilen i Grenaa. Dette indebærer ombygning og renovering af lokaler i sundhedshuset, samt at der bygges garagefaciliteter til ambulancerne. Der søges om en anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebasen.

Direktionen indstiller,

at anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus godkendes jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Baggrund

Præhospitalet overtager ambulancedriften i Grenaa den 1. december 2021. Som en del af hjemtagelsen skal der etableres en ambulancebase med to ambulanceberedskaber. Præhospitalet har mulighed for at indgå et lejemål på Grenaa Sundhedshus, der er en del af Regionshospitalet Randers. Herved bliver ambulancerne lokaliseret sammen med akutlægebilen i Grenaa.


Præhospitalet ser det som en stor fordel, at de to beredskaber lokaliseres sammen. Den daglige kontakt mellem læger, lægeassistenter, paramedicinere og ambulancebehandlere giver mulighed for at forbedre det faglige fællesskab mellem personalegrupperne, der arbejder sammen på skadesstederne. Herudover kan beredskaberne dele faciliteter og udnytte regionens eksisterende bygningsmasse.


Ombygning og istandsættelse

Lejemålet i Grenaa Sundhedshus for de to beredskaber (to ambulancer og akutlægebil) bliver på i alt ca. 472 m2. Heraf 350 m2 indendørs, garagen til lægebilen på 42 m2 og garage til ambulancer på 80 m2. Der findes allerede regionale IT- og serviceløsninger på stedet.


Der skal bygges en garage og indrettes vagtværelser, omklædningsrum og depot. Det estimeres, at byggeprojektet kommer til at omfatte ombygning og renovering af 165 m2 samt etablering af garage på 80 m2. Forventet indflytning er ultimo 2022. En lejeaftale hos Falck er derfor nødvendig, indtil projektet er gennemført.


Der er udarbejdet en projektskitse for ombygning af lokalerne i Grenaa Sundhedshus, som er vedlagt som bilag. Hvis anlægsbevillingen godkendes, vil der blive gennemført en detaljeret projektering samt udarbejdet en tidsplan for etablering af den nye ambulancebase.


Projektet er et led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten.


Økonomi

Den forventede samlede pris for projektet vurderes at være 5,4 mio. kr.



Der er ikke prioriteret midler til etableringen af en præhospital base i Grenaa i investeringsplanen for 2021-2029. Finansieringen af investeringsplanen afventer opgørelsen af den forventede besparelse ved hjemtagningen af ambulancedriften, når hjemtagningen er fuldført.



Der er foretaget en vurdering af projektet sammenlignet med andre mulige lejemål. Analysen viser, at etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus er den økonomisk mest fordelagtige mulighed.


Udgangspunktet for projektet er, at de eksisterende funktioner og lokaler i sundhedshuset skal anvendes mest muligt, således at udnyttelsen af regionens eksisterende bygningsmasse optimeres. Eksempelvis integreres det nuværende køkken og opholdsrum for personalet i akutlægebilen i den samlede løsning for akutlægebil og ambulanceberedskab.


Med en ambulancebase i Grenaa Sundhedshus bliver de to beredskaber lokaliseret sammen og bliver en del af et samlet sundhedshus, hvilket giver mulighed for at realisere faglige- og driftsmæssige synergieffekter.


En business case for ambulancebase i Grenaa samt projektskitse er vedlagt som bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus godkendes jf. tabel 2.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

26. Nye ambulancer på Samsø

Resume

I forbindelse med at kontrakten vedrørende ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport på Samsø fra 1. december 2021 blev tildelt Samsø Redningskorps, blev det aftalt med redningskorpset, at der skulle indkøbes en ny ambulance baseret på el- eller hybridteknologi i 2022 og endnu en ny ambulance baseret på fossilfrie teknologier i 2025. På baggrund af en markedsafdækning anbefales det nu at udskyde indkøbet af den første ambulance baseret på el-teknologi til 2023 eller 2024. I stedet foreslås det at indkøbe en konventionel ambulance i 2022, og at købet af den anden ambulance baseret på el-teknologi ligeledes fremrykkes til 2023/2024.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at Samsø Redningskorps' indkøb af ambulancer med el-teknologi gennemføres i 2023 eller 2024.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Samsø Redningskorps indgik primo 2020 en 10-årig forlængelse af den nuværende ambulancekontrakt, så den udløber den 1. december 2031. Beslutningen om at indgå aftalen blev truffet af regionsrådet den 18. december 2019.


I forbindelse med forlængelsen blev det aftalt med Samsø Redningskorps, at følgende skulle være gældende:

  • De nuværende ambulancer, som begge har kørt under 30.000 km i løbet af kontraktens første fem år, fortsætter som primære ambulancer til henholdsvis 2022 og 2025, hvorefter de anvendes som reserveambulancer.
  • I 1. halvår 2022 indkøbes en ny ambulance, hvis motor er baseret på el- eller hybridteknologi og i 1. halvår 2025 indkøbes endnu en ny ambulance, hvis motor som udgangspunkt er baseret på el-teknologi eller andre fossilfrie teknologier.


Præhospitalet har i 1. halvår 2021 været i dialog med Samsø Redningskorps om muligheden for at indkøbe en ny ambulance, hvis motor er baseret på el- eller hybridteknologi, og som kan leveres i 1. halvår 2022.


Markedsafdækning

Samsø Redningskorps har gennemført en markedsafdækning og har afprøvet flere potentielle el-køretøjer i varevognsstørrelsen. Redningskorpset har dels prøvekørt et el-køretøj fra Mercedes (eSprinter) og fra VW (e-Crafter). Afprøvningen er blevet gennemført ved brug af en større vandtank med 1.000 liter vand for at simulere den korrekte vægt.


Konklusionen af markedsafdækning og afprøvningen af køretøjerne er, at markedet på nuværende tidspunkt ikke vil kunne levere el-køretøjer med en rækkevidde på mere end 40-50 km, når der tages højde for ambulancens strømforbrug. På baggrund af den lave rækkevidde kan det ikke anbefales at gennemføre et indkøb nu, selvom afstandene på Samsø er små. Der vil således være en risiko for, at en el-ambulance vil løbe tør for strøm, hvis den skal holde i længere tid på et skadested, eller hvis det er koldt vejr, og der derfor skal bruges ekstra energi på at opvarme køretøjet. Dertil kommer, at tophastigheden i elbilen ikke forventes at komme over 110-120 km i timen, hvilket kan være for langsomt i forbindelse med udrykning.


Muligheden for i stedet at indkøbe en ambulance med hybridteknologi er blevet undersøgt, men der findes ikke hybridkøretøjer i varevognsstørrelsen. Hybridteknologi forudsætter således, at der skiftes til et noget mindre køretøj, hvilket vurderes at være stærkt uhensigtsmæssigt i forhold til mulighederne for at udføre god patientbehandling. Hybridteknologi kan derfor heller ikke anbefales på nuværende tidspunkt.


Anbefaling

Samlet set anbefales det derfor, at indkøbet af ambulancer baseret på el- eller anden fossilfri teknologi udsættes. Køretøjsproducenterne melder, at der i 2023/2024 vil kunne forventes næste generation af varevogne på el på markedet, og anbefalingen er derfor, at der på dette tidspunkt leveres el-ambulancer til ambulancetjenesten på Samsø.


Idet Samsø Redningskorps er forpligtet til at levere et nyt køretøj i 1. halvår 2022, vil en udsættelse til 2023/2024 indebære en lempelse af aftalen med redningskorpset. For at imødekomme Region Midtjylland er Samsø Redningskorps indstillet på at fremrykke indkøbet af ambulance nr. 2 fra 1. halvår 2025 til 2023/2024 samt at indkøbe en ny konventionel ambulance i 2022. Dette vil ske uden ekstrabetaling til redningskorpset. Med andre ord opnår Region Midtjylland til gengæld for udsættelsen af den første el-/hybrid-ambulance, at der kommer tre nye ambulancekøretøjer til Samsø i stedet for to, og samtidig fremrykkes leverancen af el-ambulance nr. 2. Antallet af bemandede beredskaber på Samsø ændres ikke, men der vil være et ekstra køretøj til rådighed.


I øvrigt vil Samsø Redningskorps, som leverer udrykningskøretøjet til udrykningslægerne på øen, afsøge mulighederne for at indkøbe et udrykningskøretøj på el til lægerne. Aftalen om køretøjet til udrykningslægerne er en aftale mellem udrykningslægerne og Samsø Redningskorps, og Region Midtjylland er således ikke part i denne aftale.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det godkendes, at Samsø Redningskorps' indkøb af ambulancer med el-teknologi gennemføres i 2023 eller 2024.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019, at ambulancekontrakten vedrørende Samsø for perioden 1. december 2021 til 30. november 2031 tildeles Samsø Redningskorps ApS.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

27. Elevoptag i ambulancetjenesten

Resume

Regionsrådet har tidligere besluttet, at elevoptaget i ambulancetjenesten øges fra 5 til 7 % i en midlertidig periode. På baggrund af dialog med de øvrige regioner og Falck foreslås det nu at fastholde niveauet på 5 %, idet det vurderes, at det vil være tilstrækkeligt til at vedligeholde antallet af reddere til det nuværende antal faste beredskaber.

Direktionen indstiller,

at elevoptaget i ambulancetjenesten fastholdes på 5 %, og


at der dermed ikke reserveres en andel af besparelsen ved udbud og hjemtagning til midlertidigt at øge elevoptaget op til 7 %.

Sagsfremstilling

Det blev i forbindelse med regionsrådets behandling af resultatet af ambulanceudbuddet i oktober 2020 besluttet, at en del af besparelsen ved udbud og hjemtagning i de første fem år af kontraktperioden skulle reserveres til at dække udgifterne ved midlertidigt at øge det årlige elevoptag fra 5 % til 7 %.


Der var i den varige økonomi, som blev fremlagt med sagen, indeholdt økonomi til et årligt elevoptag på 5 %. Med de 5 % er der taget beslutning om at øge elevoptaget ud over det niveau på 4 %, som er besluttet på tværs af regionerne i overensstemmelse med anbefalingen fra Danske Regioners rapport "Styrket konkurrence på ambulanceområdet" fra januar 2019.


Et elevoptag på 5 % blev inkluderet i den varige økonomi for ambulancetjenesten i den kommende kontraktperiode, idet det blev vurderet at være det rigtige niveau på langt sigt. Anbefalingen om derudover at reservere midler til i en midlertidig periode at øge optaget til 7 % var baseret på input fra Falck.


Forslag om at fastholde elevoptaget på 5 %

Der har siden regionsrådets behandling af sagen i oktober 2020 været en nærmere afklaring af behovet for elevoptag i 2022 og de førstkommende år. Det har været drøftet med de øvrige regioner for at afstemme niveauet på tværs og for at undgå, at Region Midtjylland ved at øge elevantallet markant også kommer til at uddanne til de andre regioner.


Der er ikke opnået enighed på tværs af regionerne om at hæve niveauet ud over de 4 %. Flere regioner forventer således at fastholde et elevoptag på 4 %, som de vurderer at være det aktuelt rigtige niveau.


Der har på den baggrund været en nærmere dialog med Falck om deres vurdering af behovet for 7 % elevoptag. Det er i den dialog konstateret, at der knytter sig væsentlige usikkerheder til estimaterne for det fremtidige niveau. Der skal tages højde for nuværende status og alderssammensætning, forventet afgang og tilgang de kommende år samt eventuelle ændringer i aktiviteten.


Konklusionen fra dialogen med Falck er, at det er den fælles forventning, at et elevoptag på 5 % vil være tilstrækkeligt til at vedligeholde antallet af reddere til det nuværende antal faste beredskaber. I Falcks vurdering på 7 % har således indgået et estimat på en forventet aktivitetsstigning. Det følger heraf, at i det tilfælde, at der er ønske om at indsætte flere faste beredskaber f.eks. som følge af en vedvarende aktivitetsstigning, vil der være behov for at øge antallet af elever.


Det er på baggrund af ovenstående afklaring Præhospitalets anbefaling, at Region Midtjylland i de kommende år planlægger med et årligt elevoptag på 5 % - i egen drift og hos Falck.


Ved at fastholde elevoptaget på 5 % bliver der ikke behov for midlertidigt at reservere en andel af den gennemsnitlige besparelse på 11,6 mio. kr. Udgifterne ved at gå op til 7 % blev i udbudssagen i oktober 2020 anslået at koste i gennemsnit ca. 3,3 mio. kr. årligt.


Hvis antallet af faste ambulanceberedskaber øges fra de nuværende 70 faste beredskaber i Region Midtjylland, skal uddannelse af tilsvarende flere elever til gengæld medregnes i den samlede økonomi og planlægning heraf.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at elevoptaget i ambulancetjenesten fastholdes på 5 %, og


at der dermed ikke reserveres en andel af besparelsen ved udbud og hjemtagning til midlertidigt at øge elevoptaget op til 7 %,


Udvalget anmodede om, at der forud for forretningsudvalgets behandling af punktet vedlægges et overblik over provenuet ved hjemtagelse af ambulancedrift fordelt på de enkelte kalenderår.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte bl.a. den 28. oktober 2020, at en del af besparelsen ved udbud og eventuel hjemtagning i de første fem år af kontraktperioden reserveres til at dække udgifterne ved øget elevoptag på op til 7 %.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

28. Underskriftsark #

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i FirstAgenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Beslutning

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.

Tilbage til toppen