Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 14. maj 2018 kl. 13:00
i Regionshuset Aarhus, lokale 4, 1. sal, Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 17.35.


Sagnr.: 1-00-17-17

1. Temadrøftelse om Præhospitalet # (kl. 13.00-14.00)

Sagsfremstilling

Program for temadrøftelsen

Introduktion til Præhospitalet

Hospitalsudvalget får en generel introduktion til Præhospitalet. Derudover præsenteres udvalget for Præhospitalet som organisation, arbejdet i AMK-vagtcentralen og de forskellige præhospitale ydelser (ambulance, akutlægebil, akutbil etc.).

 

Præhospitalets hospitalsledelse vil i oplægget have særligt fokus på aktivitet og økonomi.

 

Oplæg ved præhospital direktør Thomas Balle Kristensen og lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen.

 

Besøg i AMK-vagtcentralen

Hospitalsudvalget har mulighed for at besøge AMK-vagtcentralen efter udvalgsmødet.

Beslutning

Hospitalsudvalget fik oplæg om Præhospitalet. Thomas Balle Kristensen, præhospital direktør og Per Sabro, lægefaglig direktør fortalte om præhospitalets opgaver, aktivitet og udvikling. Hospitalsudvalget blev blandt andet orienteret om elementer i den præhospitale hjælp, herunder udstyr i ambulancerne, uddannelse af bemandingen i ambulancerne m.v.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-2-18

2. Godkendelse af bemanding af akutbilen i Skive

Resume

Akutbilen i Skive er i dag bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. I kontrakten med Falck, der træder i kraft den 1. december 2018, er der mulighed for at tilkøbe bemanding med paramediciner til 330.000 kr. årligt. Der fremlægges forslag om at ændre bemandingen af akutbilen i Skive, så den pr. 1. december 2018 bemandes af en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Det er vurderingen, at der ikke opnås betydelige gevinster ved bemanding med paramediciner frem for ambulancebehandler i en akutbil med anæstesisygeplejeske. Samtidig undgås en merudgift til Falck på 330.000 kr.

Direktionen indstiller,

at akutbilen i Skive fra den 1. december 2018 bemandes med anæstesisygeplejerske og ambulancebehandler frem for anæstesisygeplejerske og paramediciner.

Sagsfremstilling

Under den politiske behandling af udbuddet af akutlægebiler og akutbiler i januar 2018 blev det besluttet, at der skal tages endelig stilling til bemandingen af akutbilen i Skive ved senere politiske drøftelser.

 

Baggrund

Akutbilen i Skive er i dag bemandet med en anæstesisygeplejerske og en paramediciner. De to øvrige akutbiler i regionen, der har base i Tarm og Ringkøbing, er bemandet med anæstesisygeplejerske og ambulancebehandler. I kontrakten med Falck, der træder i kraft den 1. december 2018, er der mulighed for at tilkøbe bemanding med paramediciner til Skivebilen.

 

Kompetencer hos paramedicinere, ambulancebehandlere og anæstesisygeplejersker

Paramedicinerne er erfarne ambulancebehandlere, der på baggrund af et fem ugers uddannelsesforløb har opnået særlige kompetencer. De særlige kompetencer, som paramedicinerne har sammenlignet med ambulancebehandlerne, vurderes imidlertid at være af mindre betydning på akutbilen, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer. KORA udarbejdede i 2012 en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren.

 

Uddybende beskrivelse af paramedicinere, ambulancebehandlere og anæstesisygeplejersker er vedlagt som bilag.  

 

I forhold til hele den fremskudte præhospitale indsats er Skive-Salling-området udover akutbilen også dækket af akutlægebilerne i Viborg og Holstebro, ligesom akutlægehelikopteren har base i Skive. Ved alvorlige tilstande af livstruende eller tidskritisk karakter afsendes akutlægebil og samtidig akutbil. Hvis akutbilen ankommer først, vil akutlægebilen fortsætte mod adressen. Viser patientens tilstand sig at være af en sådan karakter, at fremkomst af akutlæge ikke er nødvendig, kan akutbilens anæstesisygeplejerske efter konference med akutlægen afmelde lægens fremkomst.

 

Forslag om ændring af bemandingen af Skive-bilen

I kontrakten med Falck om akutbilen i Skive, er der mulighed for at tilkøbe bemanding med paramediciner frem for ambulancebehandler. Tilkøbet vil medføre en merudgift til Falck på 330.000 kr. om året til dækning af lønudgifter (kontraktfastsat). Det bemærkes, at merudgiften til paramedicinerbemanding kommer udover det tidligere afsatte beløb til finansiering af prisstigning i forhold til eksisterende kontrakter med Falck vedrørende akutlægebiler og akutbiler.

 

Ved at lade akutbilen i Skive bemande med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske frem for paramediciner og anæstesisygeplejerske opnås et ensartet setup på de tre akutbiler i Region Midtjylland. Samtidig undgås en merudgift på 330.000 kr. til Falck. Administrationen anbefaler derfor, at akutbilen i Skive fra 1. december 2018 bemandes med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske.

 

Såfremt man ønsker at opretholde status quo, så akutbilen i Skive fortsat bemandes af en paramediciner og en anæstesisygeplejerske, skal der tages stilling til finansiering af merudgiften til Falck på 330.000 kr.

Beslutning

 Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at akutbilen i Skive fra den 1. december 2018 bemandes med anæstesisygeplejerske og ambulancebehandler frem for anæstesisygeplejerske og paramediciner.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede udbud af akutbiler og akutlægebiler på møde den 31. januar 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

3. Orientering om muligheder for at forbedre responstiden

Resume

Der orienteres om forskellige handlemuligheder og konsekvenser af disse i forhold til at forbedre responstiden i Region Midtjylland.  

Direktionen indstiller,

at orienteringen om muligheder for en forbedring af responstiden tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På hospitalsudvalgets møde den 9. april 2018 anmodede udvalget om en gennemgang af mulighederne for at forbedre responstiden i regionen. Der orienteres derfor om de forskellige handlemuligheder og konsekvenserne af disse.  

 

Permanent flytning af eksisterende ambulanceberedskaber

Der vurderes at være begrænsede gavnlige effekter ved at flytte rundt på de nuværende ambulanceberedskaber. Det skyldes, at placeringen af de nuværende ambulanceberedskaber er optimeret i forhold til overholdelsen af de nuværende servicemål for responstider ud fra en afvejning af hensyn til både aktivitet og afstande. Det er samtidig vurderingen, at en flytning af et ambulanceberedskab fra et område med korte responstider til et område med længere responstider vil bidrage til, at flere borgere i regionen som helhed vil opleve en længere responstid.

 

Hvis et ambulanceberedskab permanent flyttes til et område, hvor der ikke allerede er en base, vil der skulle anlægges en sådan. Udgifterne hertil afhænger af forhandlinger med leverandøren.

 

Som følge af praksis med flydende beredskaber og forkantsdisponering flyttes ambulancerne efter behov rundt, så den samlede dækning i regionen bliver så god som mulig. En ambulance med base i et område med meget lav aktivitet ville derfor ofte være omdisponeret til andre baser. En afvigelse fra denne praksis vil betyde, at ambulancer fastholdes på stationer med lav sandsynlighed for akutte opgaver, mens områder med høj sandsynlighed for akutte opgaver vil være uden ambulancer.

 

Forkantsdisponering handler om, at regionen har en række såkaldte fremskudte placeringer, som ambulancerne kan holde på midlertidigt. Disse fremskudte placeringer øger muligheden for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område og dermed sikre en bedre dækning.

 

Køb af flere ambulanceberedskaber

Køb af ambulanceberedskaber vil have en positiv effekt på responstiden. Denne effekt vil ses både på responstiden i det område, hvor ambulancen indsættes og på regionens responstider som helhed. Ekstra ambulanceberedskaber vil give størst værdi, hvis de indsættes i de områder, hvor der er høj aktivitet kombineret med længere responstider, for eksempel områder med responstider på over 10 minutter ved A-kørsler.

 

Et døgndækkende ambulanceberedskab koster ca. 5,9-9,4 mio. kr. årligt afhængigt af placering og aktivitet. Et dagberedskab 365 dage om året koster 4,0-4,7 mio. kr. afhængigt af placering. Dertil vil der være udgifter til anlæggelse af baser, hvis de tilkøbte ambulanceberedskaber ikke indsættes i områder, hvor der er en eksisterende base.

 

Oprettelse af nye fremskudte placeringer

Det vurderes ikke, at oprettelse af nye fremskudte placeringer vil kunne påvirke responstiden nævneværdigt i det nuværende setup. Der er allerede oprettet fremskudte placeringer, hvor det vurderes at være gavnligt. Samtidig hænger anvendelsen af de fremskudte placeringer nøje sammen med belastningen af ambulanceberedskaberne i de øvrige områder, i det den fremskudte ambulance lånes fra et område til et andet. Hvis belastningen af ambulanceberedskaberne er høj, vil der således ikke være mulighed for at gøre brug af de fremskudte placeringer.

 

En fremskudt placering koster mellem 100.000-200.000 kr. årligt i drift. Derudover er der udgifter til opstart, som afhænger af placering.  

 

Ændring af servicemål for ikke-akutte kørsler (hastegrad C og D)

En nedjustering af servicemålene for de ikke-akutte kørsler kan i et begrænset omfang medvirke til at nedbringe responstiderne for de akutte kørsler. Et sådant tiltag vurderes dog at have konsekvenser for hospitalernes belægning og patientflow og dermed kapacitet, da der vil gå længere tid, før patienterne afhentes og afleveres. Derudover vil en ændring af servicemålene kunne påvirke patienternes tilfredshed og den sundhedsfaglige indsats.

 

Ændring af servicemål for hastegrad B

Det vurderes ikke umiddelbart, at en slækkelse af servicemålene for hastegrad B vil medføre forbedrede responstider for hastegrad A. Dette skyldes, at det alene vil have en effekt i de situationer, hvor den længere responstid skyldes travlhed – og altså ikke i de situationer, hvor den længere responstid skyldes lang kørevej. Samtidig er det forventningen, at en forringelse af servicemålene for hastegrad B kan betyde, at der bestilles flere A-kørsler. Endelig vil en forringelse af servicemålene kunne påvirke patienternes tilfredshed og den sundhedsfaglige indsats.

 

Opdeling af baser

Der kan muligvis være et potentiale i at opdele enkelte af de ambulancebaser, hvor der i dag er placeret flere beredskaber. Det vil imidlertid kræve en dybdegående analyse, og det kan medføre større omkostninger til etablering og drift af nye baser. Det anbefales derfor, at eventuelle ønsker om sådanne ændringer først gennemføres i forbindelse med overgangen til nye ambulancekontrakter i 2021.

 

Konvertering og flytning af supplerende beredskaber (lægebiler og akutbiler)

Responstiden vil kunne forbedres inden for det nuværende budget ved at konvertere et eller flere af de supplerende beredskaber. Det vil sige, at man omlægger akutbiler og akutlægebiler til ambulanceberedskaber. Samtidig flyttes beredskaberne til områder, hvor længere responstider forekommer hyppigst (for eksempel responstider på over 10 minutter). Effekten af dette vil ses både på responstiden i det område, hvor de nye ambulanceberedskaber indsættes og på regionens responstider som helhed.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om muligheder for en forbedring af responstiden tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget den 9. april 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

4. Drøftelse af budget 2019 #

Resume

I den politiske budgetvejledning for budget 2019 er det vedtaget, at der skal være en højere grad af politisk involvering i budgetlægningen i forhold til tidligere år. En af ændringerne medfører, at de stående udvalg skal behandle budget 2019 med henblik på at komme med input til den videre proces.

 

På mødet vil den aktuelle økonomiske situation blive skitseret, og nogle foreløbige overvejelser i forhold til budget 2019 blive præsenteret forud for drøftelserne.

 

Drøftelserne fra dagens møde præsenteres af udvalgsformanden på budgetseminaret den 24. maj 2018.

Direktionen indstiller,

at hospitalsudvalget drøfter de foreløbige overvejelser og prioriteringer til budget 2019 med henblik på præsentation af udvalgets drøftelser på budgetseminaret den 24. maj 2018.

Sagsfremstilling

Med godkendelsen af den politiske budgetvejledning for budget 2019, blev det vedtaget, at der i forbindelse med budget 2019 skal være en højere grad af politisk involvering i forhold til tidligere år. En del af dette medfører, at de fire stående udvalg på deres møder i maj 2018 skal behandle budget 2019.

 

Der vil indledningsvist være et oplæg om den økonomiske situation i regionen og en kort gennemgang af udvalgets specifikke budgetområde samt udvalgte nøgletal (nøgletal 2018 er vedlagt). Herefter vil administrationens foreløbige overvejelser i forhold til budget 2019 blive præsenteret. Disse overvejelser kan danne grundlag for en drøftelse af budget 2019 i udvalget, med henblik på at komme med input til den videre budgetlægning.

 

På budgetseminaret den 24. maj 2018 vil der være en yderligere politisk drøftelse af budget 2019 med fokus på prioriteringer og især besparelser. Her vil der også være en opsamling på overvejelserne og drøftelserne i de stående udvalg, der skal fungere som udgangspunkt for drøftelserne. Overvejelserne og drøftelserne fra de stående udvalg præsenteres på budgetseminaret af udvalgsformændene.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede de foreløbige overvejelser og prioriteringer til budget 2019 og havde følgende bemærkninger:

 

  • Mindre strukturændringer - Det kan undersøges om der, i respekt for hospitalernes profil som akuthospitaler, kan findes besparelser ved at samle hospitalsfunktioner på udvalgte hospitaler.
  • Digitalisering - Det kan undersøges, om man i højere grad kan bruge digitale platforme og medier i kommunikationen mellem sundhedsvæsenet og patienterne.
  • Tværsektorielle samarbejder – Der kan ses på samarbejdet mellem hospitaler og de privatpraktiserende speciallægepraksisser. 
  • På patientens præmisser – Det kan undersøges, hvordan det bedste patientforløb i samarbejde med patienten kan tilrettelægges. 

 

Jørgen Winther bemærkede, at der kunne ses på samarbejdet mellem ortopædkirurger og kiropraktorer med hensyn til at forebygge operationer. 

 

Hospitalsudvalget anmodede om, at der til budgetseminariet udarbejdes en oversigt over den økonomiske situation, herunder status på implementering af tidligere spareplaner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

5. DNU: Bevillingsændringer, nedlukning af risikopuljen og godkendelse af et revideret besparelses- og prioriteringskatalog

Resume

DNU-projektet har hidtil haft to centrale reservepuljer. Det foreslås, at risikopuljen lukkes ned, så der fremover kun er justeringsreserven tilbage. Endvidere foreslås et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog samt en række bevillingsmæssige ændringer i projektet. Med ændringerne overholder DNU's centrale reserver fortsat kravet jævnfør projektets reservestrategi.

Direktionen indstiller,

at emnet it til 5,0 mio. kr. (indeks 88,8) indløses fra DNU's besparelses- og prioriteringskatalog,

 

at det reviderede besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 1 godkendes,

 

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 2,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes.

Sagsfremstilling

I sagen foreslås en række bevillingsmæssige ændringer i DNU-projektet, herunder en nedlukning af projektets risikopulje. Endvidere foreslås et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog.  

 

Merudgifter i underprojekt Nord 3 og Nord 4

Der er i første kvartal 2018 sket en afklaring af merudgifter i forskellige tekniske entrepriser i byggeriet. Regionsrådet er i fortrolig mail den 2. maj 2018 orienteret om baggrunden for merudgifterne. Merudgifterne medfører behov for forhøjelse af bevillingerne til Nord 3 og Nord 4. Det foreslås, at bevillingen til Nord 3 forhøjes med 10,3 mio. kr. (indeks 88,8), og at bevillingen til Nord 4 forhøjes med 1,5 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af DNU's risikopulje, som er en central reserve.

 

Indløsning af emne vedrørende it i besparelses- og prioriteringskataloget

Det foreslås, at emnet it i besparelses- og prioriteringskataloget på 5,0 mio. kr. (indeks 88,8) indløses (dvs. udgår af projektet), og at midlerne overføres til projektets risikopulje. It i besparelses- og prioriteringskataloget dækker over tilpasninger i servicelogistiksystemet og omfanget af skærme og ankomststandere. De fleste aktiviteter under it-projektet forventes afsluttet i 1. kvartal 2018, og posten er reelt uforbrugte midler fra disse aktiviteter. Efter indløsningen af it-emnet indeholder DNU's besparelses- og prioriteringskatalog to emner til i alt 11 mio. kr.:

 

 

Flytning af budget vedrørende it i Forum

Ved udgangen af 2018 udestår der kun aktiviteter i it-projektet, der vedrører den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum. Det foreslås derfor, at der flyttes 1,8 mio. kr. (indeks 88,8) fra bevillingen til it til bevillingen til DNU Forum, svarende til den andel, der vedrører Forum-projektet. Der vil derefter kunne udarbejdes anlægsregnskab for it-projektet i 2018.

 

Nedlukning af DNU's risikopulje

DNU-projektets centrale reserver består i dag af risikopuljen og justeringsreserven. Det foreslås, at DNU fremover kun har én central reservepulje: Justeringsreserven.

 

Jævnfør styringsmanualen for DNU kan risikopuljen kun anvendes med regionsrådets godkendelse. Justeringsreserven er bevilget af regionsrådet, og projektdirektøren for DNU er bemyndiget til at flytte midler op til 5 % af et delprojekts håndværkerudgifter fra projektets justeringsreserve til del-/underprojekterne med efterfølgende orientering til regionsrådet. Ved konflikter og tvister med entreprenører er det jævnfør styringsmanualen projektdirektøren, der beslutter, om der er grundlag for, at regionen indgår forlig eller går i voldgiftsretten.

 

Projektet er nu i den afsluttende fase, hvor der pågår forhandlinger med entreprenørerne om tvister og konflikter. Samtidig er projektet i den fase, hvor der jævnfør Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks skal udarbejdes anlægsregnskaber for afsluttede del- og underprojekter, hvilket indebærer, at der skal hensættes til uafklarede forhold, herunder retssager og tvister. Indarbejdelsen af hensættelser i anlægsregnskaberne nødvendiggør, at der løbende kan tilføres bevilling til de berørte del- og underprojekter.

 

Det foreslås derfor, at de resterende midler i projektets risikopulje, herunder de reserverede midler til voldgifter, overføres til projektets justeringsreserve, så projektdirektøren kan disponere over midlerne i henhold til bestemmelserne i styringsmanualen. Samlet forhøjes justeringsreserven herved med 30,3 mio. kr. (indeks 88,8).

 

Finansiering fra DNU's risikopulje

Med ovenstående forslag reduceres DNU's risikopulje til 0 kr. og anvendes herefter ikke længere. Bevægelserne opsummeres i nedenstående tabel 2:

 

 

Status for DNU's centrale reserver

Med udgangspunkt i ændringerne ovenfor, udgør de samlede centrale reserver i DNU-projektet 42,5 mio. kr. jævnfør tabel 3. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet jævnfør DNU-projektets reservestrategi, som er 35 mio. kr. ultimo maj 2018.

 

 

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

 

Økonomi

Ovenstående konsekvenser for bevillinger og finansiering fremgår af tabel 4.

 

 

Tabel 4 viser bevillingsændringerne og de tilhørende rådighedsbeløb. Det fremgår også, at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingsændringerne svarer til sagsfremstillingen, når der tages højde for indeks.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2018-2023:

 

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2018 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at emnet it til 5,0 mio. kr. (indeks 88,8) indløses fra DNU's besparelses- og prioriteringskatalog,

 

at det reviderede besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 1 godkendes,

 

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 2,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-74-6-16

6. Helhedsplan for funktioner i Søndersøparken

Resume

Regionsrådet godkendte i december 2017, at der udarbejdes en helhedsplan for funktionerne i Søndersøparken i Viborg. Der er siden arbejdet med fire mulige scenarier til løsning af de bygningsmæssige udfordringer i Søndersøparken. De fire scenarier er et ombygnings- og renoveringsprojekt i Søndersøparken, nybyggeri i Søndersøparken, byggeri af en ny psykiatri på en bar mark og nybygning til psykiatrien på Hospitalsenhed Midts matrikel.

 

Inden en endelig politisk stillingtagen til helhedsplanen i slutningen af 2018 skal regionsrådet beslutte, hvilke af de fire scenarier der skal yderligere gennembearbejdes.

Direktionen indstiller,

at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 1, renovering, om- og nybygning i Søndersøparken og scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken.

Sagsfremstilling

På regionsrådets møde den 5. december 2017 blev det godkendt, at der skal udarbejdes en helhedsplan for funktionerne i Søndersøparken i Viborg. Regionsrådet besluttede samtidig, at der skal gennemføres en politisk drøftelse undervejs i processen om de mulige udfaldsrum for analysen.

 

Rådgivere, arbejdsgruppe og styregruppe har arbejdet med fire mulige scenarier til løsning af de bygningsmæssige udfordringer i Søndersøparken.

 

De fire scenarier er:

 

  • Renovering/ombygning af eksisterende bygninger i Søndersøparken, evt. suppleret med nybyg i begrænset omfang.
  • Nybyg i Søndersøparken.
  • Nybyg af et psykiatri-barmarksprojekt
  • Nybyg på Heibergs Allé i forbindelse med Hospitalsenhed Midts øvrige aktiviteter.

 

Der er udarbejdet en indledende analyse af alle fire scenarier, som er beskrevet i det vedlagte bilag om "Analyse- og helhedsplanlægning af Søndersøparken". Der er ligeledes vedlagt et bilag med en indledende bygningsgennemgang med teknisk og arkitektonisk vurdering af psykiatriens og somatikkens bygninger i Søndersøparken. Heraf fremgår det, at der kun er få af bygningerne i Søndersøparken, som er i god eller fornuftig stand. Det bekræfter behovet for at få udarbejdet en helhedsplan, der kan danne grundlag for den fremtidige udvikling af og investering i de fysiske rammer, for de funktioner, der i dag er placeret i Søndersøparken.

 

Scenarie 1 - Ombygnings- og renoveringsprojekt af Søndersøparken kombineret med nybyg

Scenarie 1 beskriver en af flere muligheder for at renovere og ombygge eksisterende bygningsmasse og eventuelt supplere med nybyggeri i nødvendigt omfang. I det konkrete scenarie, som danner basis for budgettet, foreslås det at renovere Søndersøparken 1, højhuset, som rummer psykiatriens sengeafdelinger. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forbliver i deres nuværende bygninger. Der opføres nye bygninger til ambulatorier, kontorer og terapifunktioner til psykiatrien. De nye bygninger placeres, hvor Ll. Sct. Mikkels Gade 26-28 og Søndersøparken 2-4 er placeret i dag. Hospitalsenhed Midts logistikfunktion nyetableres i Søndersøparken, mens øvrige Hospitalsenhed Midts funktioner også forbliver i eksisterende lokaler.

 

I et ombygnings- og renoveringsprojekt vil rammerne for psykiatriens arbejde ikke ændre sig væsentligt i forhold til dem, der er i dag. En tættere forbindelse mellem psykiatri og somatik, som er hensigten i oprettelsen af de Fælles AkutModtagelser på alle regionens akuthospitaler, opnås ikke i dette konkrete scenarie. Således vil hverken patienter eller personale opleve en bedre sammenhæng i behandlingen, eller det generelle kvalitetsløft, der særligt forventes for patienter med psykiatriske symptomer, når somatik og psykiatri i højere grad integreres.

 

Da sengeafdelingerne er beliggende i et højhus, kan der ikke etableres direkte adgang fra afdelingerne til afskærmede uderum på terræn. Det er således vanskeligt at tilvejebringe en helt tidssvarende og fremtidssikret psykiatri.

 

Det er i dette scenarie muligt at etablere bedre motionsfaciliteter, end der er i dag, men da nærhederne til disse faciliteter ikke er bedre end i dag, skal patienterne stadig transporteres til aktiviteterne, hvilket er ressourcekrævende for personalet og begrænser den mulige brug af faciliteterne for patienterne.

 

Scenarie 2 - Nybygningsprojekt i Søndersøparken

I det viste scenarie med nybyggeri i Søndersøparken er den nye psykiatri placeret i tættest mulig nærhed til somatikken. Her nyetableres somatikkens logistikfunktion i forbindelse med p-arealer i kælder i det nye psykiatri-byggeri. Denne placering kræver nedrivning af en lang række bygninger og overtagelse og nedrivning af Ll. Sct. Mikkels Gade 4, 12 og 16, som regionen i dag ikke råder over.

 

I dette scenarie er der god mulighed for at skabe en fysisk forbindelse mellem den fælles akutmodtagelse og psykiatrien, og opnå de fordele som den Fælles AkutModtagelse og et øget samarbejde mellem somatik og psykiatri kan give. Alle sengestuer kan disponeres på terræn med en bygningsfysik, som indrammer uderummene. Der kan dermed skabes direkte adgang og udsyn til grønne gårdrum fra sengeafdelingerne samt udsyn til søen. Der er i dette scenarie mulighed for at bibeholde nuværende flow i somatikkens logistikløsning.

 

Scenarie 3 - Nybygning på bar mark

Der er i forbindelse med scenariet for barmarksprojektet taget udgangspunkt i, at der findes en grund i omegnen af Viborg med gode infrastrukturelle forudsætninger, hvor der bygges en helt ny psykiatri. En forudsætning for dette scenarie er således, at der kan findes en egnet grund. Hospitalsenhed Midts logistikfunktion skal fortsat være placeret i Søndersøparken.

 

Barmarksprojektet er naturligt det af de fire scenarier, der giver den dårligste nærhed til somatikken og den fælles akutmodtagelse, og overførsel fra den fælles akutmodtagelse til psykiatrien vil i dette scenarie komme til at foregå med ambulance, ligesom det må forventes, at den personalemæssige synergi mellem somatik og psykiatri både på det kliniske og det driftsmæssige område svækkes.

 

Bortset fra nærheden til somatikken vil man ved at begynde forfra på en bar mark i udgangspunktet kunne opfylde visionen om en tidssvarende og fremtidssikker psykiatri på alle parametre. Projektet er ikke yderligere konkretiseret, men vil kunne bygges efter samme principper som f.eks. det nye psykiatribyggeri i Gødstrup.

 

Scenarie 4 - Nybygning på somatikgrunden

Ved placering af alle funktionerne, som i dag er placeret i Søndersøparken, på Hospitalsenhed Midts matrikel, er en forudsætning i det viste scenarie, at somatikkens nuværende patologi, kapel, køkken og logistikforhold nedrives og genhuses et andet sted. I scenariet opføres en ny psykiatri på somatikgrunden, hvor sengene placeres i tre etager. Hospitalsenhed Midts logistikfunktion nyetableres i Søndersøparken, og scenariet forudsætter, at det rene/urene forsyningsflow vendes således, at alt det rene fremadrettet leveres i Søndersøparken.

 

Som for ombygnings- og renoveringsprojektet er det for dette scenarie vanskeligt at tilvejebringe en tidssvarende og fremtidssikret psykiatri, først og fremmest fordi det ikke er optimalt at drive psykiatri i et højhus, hvor patienterne ikke har mulighed for at komme ud i skærmede gårdrum, som kan påvirke potentielle konfliktoptrapninger i en positiv retning.

 

Et andet muligt scenarie for en ny psykiatri på hospitalsmatriklen kunne være nybygning af psykiatrien ovenpå akuthuset, som er forberedt til udvidelse op til 50.000 m2, hvilket nemt kan rumme psykiatriens forudsatte 17.000 m2. I dette scenarie vil der ikke være behov for erstatningsbyggeri, og totaløkonomien vil derfor være væsentligt lavere. De primære anker ved dette scenarie vil være, at der etableres et byggeri i højden, udearealer, som bliver svære at tilvejebringe på terræn og de i forvejen kendte udfordringer ved driften af højhuset (Søndersøparken 1) potentielt flyttes med i et nybyggeri. Derudover giver det en række udfordringer at skulle bygge ovenpå et hospital i drift. På den positive side vil der blive skabt ideelle forhold for et øget samarbejde mellem somatik og psykiatri.

 

Økonomiske betragtninger - anlæg

Ved vurdering af anlægsøkonomen i de fire scenarier er der taget udgangspunkt i erfaringspriser, der altovervejende er taget fra lignende projekter i Region Midtjylland. Der er således ikke foretaget en konkret prissætning af det enkelte scenarie, men blot forudsat, at scenariet kan gennemføres på tilsvarende vis som sammenlignelige projekter.

 

Som det ses i tabel 1, vil der være behov for en investering imellem ca. 300 og 600 mio. kr.

 

 

I bilaget "Indledende økonomiske betragtninger om areal- og bygningsbehov i Søndersøparken" uddybes forudsætningerne for de økonomiske overslag.

 

De ovenstående scenarier vil ikke kunne finansieres indenfor den førstkommende periode via regionens anlægsmidler uden væsentlige omprioriteringer eller ændrede rammer. Helhedsplanen vil således skulle fungere som et planlægningsværktøj - både i forhold til ønsker om fremtidig prioritering af anlægsmidler ved udarbejdelse af kommende Investeringsplaner, men også i forhold til udarbejdelse af en vedligeholdelsesstrategi i den mellemliggende periode; vil det være fornuftigt at påbegynde ombygning og renovering af de nuværende bygninger med henblik på at bevare disse, eller skal der kun investeres i absolut nødvendigt vedligehold for at holde bygningerne i drift, indtil noget andet kan træde i stedet?

 

Der er allerede afgivet en rammebevilling til vedligeholdelse af Søndersøparken på sammenlagt 12 mio. kr. i 2018-2020. Derudover er der i den nuværende Investeringsplan prioriteret 50 mio. kr. i perioden 2020-2026 til "kommende projekter i behandlingspsykiatrien", hvilket kunne være til Søndersøparken. Yderligere er der på nuværende tidspunkt reserveret 260 mio. kr. i perioden 2020-2026 til politisk prioritering. Midlerne er endnu ikke øremærket til konkrete projekter og vil blandt andet også skulle dække øgede udgifter på allerede igangsatte projekter samt eventuelle ændringer i anlægsrammen i den kommende periode. Det forventes dog, at der vil være mulighed for at prioritere midler herfra til gennemførelse af f.eks. nærværende helhedsplan.

 

Uden ændring af de nuværende prioriteringer og rammer forventes det således ikke, at et fuldt anlægsprojekt i Søndersøparken vil kunne være gennemført og ibrugtages før tidligst 2028/2030 alt efter endeligt valg af scenarie.

 

Økonomiske betragtninger - drift

Ud over anlægs- og renoveringsudgifter er det den umiddelbare vurdering, at scenarierne i forskellig grad vil give mulighed for effektiviseringsgevinster.

 

På nuværende tidspunkt er der ikke gennemført en egentlig analyse af driftsøkonomien med mulighederne for effektiviseringer og sammenhængende drift, men den største gevinst vurderes at være i scenarie 2 - nybygning i Søndersøparken.

Scenarie 3 - nybygning på bar mark vil også kunne opnå en relativ høj effektiviseringsgevinst, men ikke så høj som i scenarie 2, da der mangler nærhed til somatikken, ligesom der vil være færre samdriftsfordele på service- og logistikområdet.

Scenarie 4 - nybygning på somatikgrunden vil ikke kunne bygges effektivt i forhold til moderne behandlingsmetoder og effektive arbejdsgange. Det vurderes derfor, at der kan opnås en noget mindre effektiviseringsgevinst end henholdsvis scenarie 2 og 3.

Scenarie 1 - ombygning/nybyg i Søndersøparken vil overvejende være en fortsat drift i eksisterende rammer – dog i renoveret stand. Det vurderes, at dette kun vil give en marginal effektiviseringsgevinst.

 

Det videre arbejde 

Det indstilles ud fra faglige hensyn, at der arbejdes videre med scenarie 1 og 2 frem mod en endelig politisk stillingtagen til helhedsplanen ultimo 2018.

 

Scenarie 1 er den løsning, som har den mindste belastning af regionens anlægsøkonomi, mens scenarie 2 vurderes til at kunne blive den bedste faglige løsning.

 

I forhold til scenarie 3 er en meget stor anke de faglige og driftsøkonomiske ulemper ved så stor fysisk adskillelse af psykiatrien og somatikken. Og scenarie 4 vurderes ikke at kunne nå i mål med en tidssvarende psykiatri samtidig med, at scenariet er dyrt og vil være besværligt i forhold til somatikkens drift.

 

Frem til regionsrådets næste behandling forventeligt ultimo 2018 vil valgte scenarier blive yderligere gennembearbejdet, og der vil blive udarbejdet totaløkonomiske vurderinger på de valgte scenarier.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 1, renovering, om- og nybygning i Søndersøparken og scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken, og

 

at der skal laves en beskrivelse af et scenarie, hvor der bygges ovenpå en eksisterende bygning på Regionshospitalet Viborg.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets møde den 5. december 2017.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-152-09

7. Udmøntning af midler til smerteområdet fra budgetforliget 2018

Resume

Grundet lange ventetider til udredning og behandling for patienter med kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter i Region Midtjylland, har forligspartierne med budgetforliget for 2018 afsat 2 mio. kr. til at øge aktiviteten på regionens to smerteklinikker og nedbringe ventetiden. De afsatte midler foreslås udmøntet med 1,5 mio. kr. til Smerteklinikken i Silkeborg og 0,5 mio. til Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

Direktionen indstiller,

at den foreslåede fordeling af midler til smerteområdet godkendes.

Sagsfremstilling

De regionale tilbud på smerteområdet retter sig mod patienter, der oplever kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter, og som ikke kan behandles i almen praksis. Der findes to offentlige behandlingstilbud til denne patientgruppe, henholdsvis Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital og Smerteklinikken i Silkeborg.

 

Ventetiden er på nuværende tidspunkt 78 uger på Smerteklinikken i Silkeborg og fem uger på Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital. Derfor vælger mange af Region Midtjyllands patienter med kroniske smertetilstande i stedet at modtage behandling i Region Syddanmark på Friklinikken i Grindsted, hvor ventetiden for nuværende er ca. fire uger.

 

Som konsekvens af de lange ventetider blev der med budgetforliget for 2018 afsat 2 mio. kr. årligt til smerteområdet for at sikre hurtig udredning samt et tilbud tæt på patienten. Der har primo 2018 været drøftelser og afklaringer med de to hospitaler om udmøntningen, hvorfor udmøntningen først sker medio 2018.

 

De afsatte midler forventes at nedbringe ventetiden på Region Midtjyllands egne smerteklinikker, så patienterne hurtigere kan modtage tilbud om udredning og behandling, og færre patienter således vælger et udenregionalt behandlingstilbud.

  

Det foreslås, at de afsatte midler udmøntes med:

 

  • 1,5 mio. kr. til Smerteklinikken i Silkeborg og 0,5 mio. kr. til Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

 

En sådan fordeling af midlerne forventes at bidrage til en styrkelse af Smerteklinikken i Silkeborg og nedbringe de lange ventetider på klinikken. Smerteklinikken i Silkeborg har dog en lang venteliste, som skal afvikles, forud for at der kan udredes og behandles nye patienter. Ved også at fordele nogle af midlerne til Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital, som har kortere ventetid, sikres det, at patienterne hurtigere mærker en umiddelbar effekt af de midler, der er afsat.

 

Kapaciteten på de to smerteklinikker for patienter med komplekse eller simple langvarige kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter var i 2017 (målt som unikke CPR):

 

  • Smerteklinikken i Silkeborg: 578 forløb
  • Smerte- og hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital: 300 forløb.

 

For den foreslåede fordeling af budgetmidler forventes følgende aktivitetsøgning pr. år på de to klinikker:

 

  • Smerteklinikken i Silkeborg: 157 forløb
  • Smerte- og hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital: 52 forløb.

 

Med øget kapacitet og aktivitet på de to klinikker forventes patienter med kroniske, ikke kræftrelaterede, smerter hurtigere at kunne modtage tilbud om udredning og behandling.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at den foreslåede fordeling af midler til smerteområdet godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-13-18

8. Udmøntning af midler fra puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne

Resume

I forbindelse med budgetforliget for 2018 blev det besluttet at etablere en særlig pulje til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne. Puljen er på 2 mio. kr. årligt, og et forslag til fordeling af midlerne i perioden 2018-2020 (dvs. 6 mio. kr. for hele perioden) forelægges hermed til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at fordeling af midlerne fra puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne i perioden 2018-2020 godkendes.

Sagsfremstilling

Af budgetforliget for 2018 fremgår det, "at forligspartierne ønsker at understøtte forskning og udvikling på regionshospitaler. Der etableres en særlig pulje, som hospitalerne kan søge på baggrund af konkrete initiativer. Puljen er på 2 mio. kr."

 

Regionshospitalerne er blevet bedt om at fremsende forslag til, hvilke konkrete initiativer midlerne kan udmøntes til i perioden 2018-2020.

 

På baggrund af de indkomne forslag foreslås midlerne i perioden 2018-2020 (i alt 6 mio. kr.) anvendt til følgende initiativer, som beskrives mere uddybende nedenfor:

 

  • 3 mio. kr. til etablering af NIDO-infrastruktur ved Hospitalsenheden Vest
  • 1 mio. kr. i alt til Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt til etablering af universitetsklinik inden for fertilitetsbehandling på tværs af de to hospitaler
  • 1 mio. kr. til Regionshospitalet Randers til initiativer i relation til projekt "Sundhedsstrategisk Ledelse i Randersklyngen" (udviklingslaboratorier)
  • 0,5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens til etablering af forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi
  • 0,5 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt til Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

 

Alle ansøgere har hermed fået bevilliget midler fra puljen.

 

Etablering af NIDO-infrastruktur (Hospitalsenheden Vest)

NIDO er Hospitalsenheden Vests forsknings- og uddannelsesstøtteenhed, som blandt andet initierer egne forsknings- og uddannelsesprojekter. Der afsættes 3 mio. kr. i perioden til etablering af NIDO-infrastruktur til følgende to områder:

 

Biobank

Frysekapaciteten ved Hospitalsenheden Vest ønskes udbygget, idet den nuværende kapacitet er tæt på at være fuldt udnyttet, og flere afdelinger med behov for frysekapacitet i dag ikke har adgang hertil. Hermed gøres det muligt i højere grad at udnytte potentialet for yderligere forskningsprojekter med fokus på biologiske forandringer, sygdomsprocesser og behandlingseffekter ved studie af vævsprøver fra hospitalets patienter. De tildelte midler vil blive anvendt til understøttelse af biobank-området, herunder til indkøb af frysere og it-udstyr samt dækning af løn- og driftsudgifter.

 

Molekylærgenetisk forskningsafsnit

Der ønskes etableret et molekylærgenetisk forskningsafsnit til forberedelse af genetiske prøver til biobank, forsendelse og analyse samt udførelse af basale genetiske analyser. Forskningsafsnittet skal bidrage til at drive og udvikle fremtidens forskning inden for de store folkesygdomme, mens avancerede og højtspecialiserede genetiske analyser i hospitalets forskningsprojekter fortsat skal udføres i samarbejde med klinisk genetiske afdelinger på danske eller udenlandske universitetshospitaler eller speciallaboratorier. De tildelte midler vil blive anvendt til etablering af forskningsafsnittet. Pengene skal dække udgifter til apparatur samt løn- og driftsudgifter.

 

Universitetsklinik indenfor fertilitetsbehandling (Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt)

Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt har begge et stærkt fagligt miljø inden for fertilitetsbehandling og har hver især ansøgt om midler til netop dette område. De to hospitaler er på opfordring fra direktionen pt. i gang med at udarbejde en ansøgning om etablering af én fælles universitetsklinik inden for fertilitetsbehandling. Ansøgningen forventes forelagt til administrativ godkendelse i regionen inden sommerferien for efterfølgende at blive fremsendt til Aarhus Universitet med henblik på bedømmelse af det videnskabelige grundlag for universitetsklinikken.

 

Der afsættes 1 mio. kr. i perioden til etablering af den fælles universitetsklinik.

 

Initiativer i relation til projekt "Sundhedsstrategisk Ledelse i Randersklyngen" (udviklingslaboratorier) (Regionshospitalet Randers)

Regionshospitalet Randers har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner samt almen praksis om en sundhedsstrategisk ledelsesindsats i det nære sundhedsvæsen. I projektet arbejder grupper af fortrinsvis ledere i såkaldte "udviklingslaboratorier" på at omsætte den gode idé til en konkret prototype, der kan afprøves i praksis. Der har indtil nu været arbejdet med følgende temaer, og der er nye temaer i pipeline:

 

  • Behandling af borgere med KOL i eget hjem
  • Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
  • Den gode sårbehandling
  • Sammenhængende forløb på børneområdet
  • Forløb på det ortopædkirurgiske område
  • Fra projekt til beslutning om implementering i stor skala
  • Den geriatriske patient
  • Visitation af den akut syge patient
  • Hjemmet som det sidste levested
  • Lighed i sundhed kræver ulige indsatser.

 

Der afsættes i alt 1 mio. kr. til at identificere potentialer for yderligere og mere målrettet involvering af borgere/patienter i eksisterende og kommende sundhedsstrategiske indsatser i Randersklyngen. Projektet skal munde ud i konkrete forslag til generiske metoder/redskaber, der kan integreres i kommende borger- og patientinvolverende tværsektorielle indsatser i det sundhedsstrategiske samarbejde samt andre relevante samarbejder.

 

Forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi (Regionshospitalet Horsens)

Ortopædkirurgien ved Regionshospitalet Horsens er internationalt anerkendt for sin kliniske og forskningsmæssige produktion inden for hofteledsbevarende kirurgi, og afdelingen besøges hyppigt af udenlandske læger med henblik på at opleve, hvordan afdelingen er organiseret samt at medvirke til hofteatroskopiske indgreb. Forskningen i centret vil blive baseret på et stærkt klinisk set-up med en international anerkendt hofteledsbevarende kirurg, som har været med til at introducere hofteledsbevarende kirurgi i form af hofteatroskopiske indgreb i Danmark.

 

Det er en præmis ved etablering af forskningscentret, at de gode nationale og internationale eksterne samarbejdsrelationer vedligeholdes og udbygges. Det er desuden et klart defineret mål, at der ved forskningscentret tilknyttes nationale og internationale anerkendte forskere. Forskningen i centret vil dække alle facetter af klinisk forskning fra epidemiologiske og register-baserede studier til kliniske studier.

 

Der afsættes 0,5 mio. kr. til etablering af et forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi ved Regionshospitalet Horsens.

 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (Hospitalsenhed Midt)

Der afsættes 0,5 mio. kr. til oprettelse af en koordinerende funktion ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Funktionen har til formål at gå på tværs af igangværende forskningsprojekter med henblik på udvikling af såvel klinisk praksis samt nye forskningsprotokoller. Herved får centret mulighed for at samle fokus på implementering af ny viden og nye behandlingsprincipper. Målet med indsatsen er at tilrettelægge mere individualiserede og optimerede behandlingsforløb samt at styrke forskningsmiljøet inden for rygmarvsskade på tværs af regionen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at fordeling af midlerne fra puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne i perioden 2018-2020 godkendes, og

 

at temaerne for den med næste udlodning af forskningsmidler er artroskopi (kikkertundersøgelser) og forebyggende ortopædkirurgi.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-128-06-V

9. Etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens og udmøntning af midler til demensområdet

Resume

Som led i implementeringen af Den nationale handleplan for demens skal udredning og behandling samles på færre, tværfaglige enheder. Det foreslås, at der i Region Midtjylland oprettes tre enheder i tilknytning til de tre neurologiske afdelinger. I tilgift hertil får hospitalerne en opgave med at oprette satellitfunktioner til de patienter, der ikke er i stand til at blive udredt på en central enhed. Ved behov kan der også ske udredning i hjemmet. Der er givet statslige engangsmidler til omorganiseringen. Disse foreslås udmøntet til hospitaler med en tværfaglig enhed. Hospitalerne får til opgave at sikre, at alle involverede specialer og øvrige hospitalsenheder også tilgodeses.

Direktionen indstiller,

at forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens godkendes, og

 

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes.

Sagsfremstilling

Den nationale demenshandlingsplan har blandt andet fokus på tidlig opsporing og på bedre og mere ensartet kvalitet i udredning og behandling for demens. Dette skal blandt andet ske ved at samle udredning og behandling for demens i færre, tværfaglige enheder. Initiativet bygger på erfaringer fra Region Hovedstaden, der i 2011 gik fra 18 til fem enheder. I 2016 blev der i Danmark udredt for demens 43 steder, heraf ni steder i Region Midtjylland.

 

Samlingen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledende anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens (vedlagt). Det bemærkes at Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrører udredning og behandling på hovedfunktionsniveau og dermed er vejledende. Det anbefales at befolkningsgrundlaget for de enkelte enheder er på minimum 300.000 personer. I anbefalingerne anerkendes det at geografiske forhold som f.eks. forskel i befolkningstæthed kan betyde, at enhederne ikke kan leve op til denne generelle anbefaling. Enhederne kan derfor godt have et mindre befolkningsgrundlag. Dog skal det samlede antal enheder i den enkelte region være i overensstemmelse med regionens samlede befolkningstal. Pr. 1. januar 2018 er der i alt 1.313.596 borgere i Region Midtjylland. Der er på den baggrund basis for at oprette tre tværfaglige enheder. Der er i Region Midtjylland lagt op til, at enhederne følger optageområdet for de neurologiske afdelinger, fordi de fleste patienter i Region Midtjylland udredes inden for neurologien. Der er 791.340 personer i optageområdet for Aarhus Universitetshospital på det neurologiske område, 235.506 personer i optageområdet for Hospitalsenhed Midt og 286.750 personer i optageområdet for Hospitalsenheden Vest.

 

I dag udredes og behandles der for demens inden for tre specialer: neurologi, psykiatri og ældresygdomme (geriatri). Tabel 1 viser, at de fleste patienter udredes inden for neurologien i Region Midtjylland. Dette er en følge af Sundhedsaftalen for personer med demens, der blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i november 2011 og af regionsrådet i februar 2012. Som følge af aftalen udredes der svarende til det samlede symptombillede og ikke som tidligere på baggrund af et alderskriterium. Forud for aftalen udredtes borgere over 65 år primært i psykiatrisk regi. Tallene for 2016 stammer fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem). Der er tale om første årsrapport fra en ny database, hvorfor alle udredninger ikke er blevet indberettet. Dette gælder særligt inden for psykiatrien og geriatrien, idet det inden for disse to specialer ofte først er undervejs i forløbet af en somatisk eller psykiatrisk udredning at en demenstilstand overvejes. Tal fra BI-portalen for antal unikke patienter med en demensrelateret diagnose, der har haft et ambulant besøg i 2016, underbygger forventningerne til det fremtidige volumen pr. foreslået enhed.

 

 

 

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de tre specialer, kommunerne i Region Midtjylland, de praktiserende læger og de praktiserende speciallæger har været inddraget i en udredning af, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan implementeres i Region Midtjylland som led i et løft af tilbuddet til patientgruppen. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen er vedlagt.

 

Forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens

Det foreslås på baggrund af ovennævnte proces, at udredning og behandling for demens primært varetages på tre tværfaglige enheder, der er forankret ved de tre neurologiske afdelinger og dermed placeret på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Holstebro (indtil udflytning til Gødstrup) og Regionshospitalet Viborg. Der foreslås etableret en fælles visitation, hvor de tre specialer i fællesskab sikrer, at patienten udredes i det relevante speciale.

 

I tilknytning til de tværfaglige enheder oprettes der et antal satellitfunktioner. Satellitfunktionerne er til de patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske tilstand har brug for at blive udredt lokalt. Antal, placering og bemanding af en eventuel satellit afgøres af de hospitaler, hvor de tværfaglige enheder bliver etableret. Alle specialer inddrages i drøftelserne. Enhedernes optageområde følger optageområdet for de neurologiske afdelinger. For Aarhus Universitetshospitals vedkommende drøftes omfang, placering og bemanding i samarbejde med Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og Psykiatri og Social. Ved behov kan der også ske udredning i hjemmet.

 

Organiseringen indebærer, at de lokalt ansatte geriatere og psykiatere inddrages i udredning for demens. Personalet indgår i den fælles kompetenceudvikling på linje med personalet i de tværfaglige enheder.

 

Implementeringsperioden forløber frem til udgangen af 2019. Regionerne skal i den periode årligt afrapportere til Sundhedsstyrelsen om, hvilke udrednings- og behandlingsenheder der findes i regionen, hvilke fagligheder der er involveret i arbejdet og omfanget heraf samt omkring etablering af udefunktion, udgående funktion og telefonrådgivning. Den nationale demenshandlingsplan indeholder et mål om, at 80 % af alle patienter får en specifik demensdiagnose, og et mål om at forbruget af anti-psykotisk medicin til mennesker med demens reduceres med 50 % frem mod 2025.

 

Arbejdsgruppen kommer også med forslag til, hvordan samarbejdet om og forløbet for borgere, der har eller er under mistanke for demens, kan styrkes i samarbejde med almen praksis og kommuner. Langt de fleste patienter påbegynder udredningen i almen praksis. Arbejdsgruppen påpeger fx, at det givet målet om tidlig opsporing er vigtigt, at almen praksis er opmærksom på og lydhør overfor patienter med lette symptomer, jf. Alzheimerforeningens undersøgelse fra januar 2018 om blandt andet Region Midtjyllands demensindsats. Undersøgelsen inddrages, når Sundhedsaftalen for personer med demens revideres. Sundhedsaftalen skal revideres på baggrund af nye nationale anbefalinger til optimale tværsektorielle og tværfaglige forløb. Anbefalingerne udgives af Sundhedsstyrelsen ultimo 2018. Når anbefalingerne foreligger, vil Patientinddragelsesudvalget blive inddraget i arbejdet med en ny sundhedsaftale på demensområdet.

 

Udmøntning af midler til demensområdet

Der er bevilget statslige engangsmidler til samling af udredning og behandling for demens på færre enheder og til at indfri målet om, at 80 % af alle patienter får en specifik demensdiagnose, og heraf udmøntes der 5 mio. kr. i 2018. Midlerne gives til de hospitaler, hvor de tværfaglige enheder foreslås placeret og dermed til de tre enheder med en neurologisk afdeling. Midlerne fordeles på baggrund af andelen af borgere over 65 år i optageområdet for neurologien, jf. tabel 2. Midlerne fordeles derfor på samme måde som midlerne fra Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, idet der også her primært er tale om midler til ældreområdet. De tre hospitalsledelser udarbejder en plan, der sikrer, at alle involverede specialer og øvrige hospitalsenheder også tilgodeses. Forslag til udmøntning af midler i 2018 fremgår af tabel 3.

 

 

 

Regionsrådsmedlem Mikkel Rasmussen har henvendt sig vedrørende tværfaglig udrednings- og behandlingsenheder for demens. Henvendelsen og bilag til henvendelse er vedlagt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens godkendes, og

 

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-290-07

10. Regional Strålerapport 2018

Resume

Regionsrådet får en gang årligt forelagt en strålerapport med en plan for strålebehandlingen for det kommende år. Der er i Strålerapport XII for 2018 gjort status over aktiviteten i 2017, forventningerne til 2018 og de mere langsigtede forventninger fra 2019 og frem.

 

I 2016 skete der et uventet fald i antallet af strålebehandlinger fra et forventet niveau på 61.400 behandlinger til 53.146 behandlinger. Faldet skyldtes helt overvejende, at antallet af patienter med prostatakræft henvist til strålebehandling som første behandling faldt med 40 %. Samtidig skete der en stigning i antallet af prostatakræftpatienter, der blev tilbudt operation som første behandling.

 

Det var forventet, at antallet af strålebehandlinger i 2017 ville være på ca. samme niveau som i 2016, hvilket også var tilfældet. Det forventes, at det samlede behov for strålebehandling vil være uændret i 2018 set i forhold til 2017. Der er dog usikkerhed om, hvorledes behovet for strålebehandling til patienter med prostatakræft vil udvikle sig.

Direktionen indstiller,

at Strålerapport XII for 2018 tages til efterretning 

 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2018 på 66.300 behandlinger

 

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital reduceres med 5,0 mio. kr., således den samlede bevilling er på 68,0 mio. kr. (2018 P/L)

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands Stråleplan

Region Midtjylland har med baggrund i den regionale udskiftnings- og implementeringsplan for stråleområdet siden 2006 foretaget en udbygning af strålekapaciteten med henblik på, at kræftpatienter kan modtage strålebehandling inden for de gældende regler og målsætninger. Det drejer sig dels om bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft med videre, og dels i forløbstiderne i kræftpakkerne. Denne sag vedrører Stråleplan XII for 2018.

 

Udskiftnings- og implementeringsplanen for stråleområdet omfattede årene 2006-2015, men regionsrådet besluttede ved forelæggelsen af Stråleplan for 2016, at regionsrådet også fremover årligt får forelagt en strålerapport. Fra 2019 vil rapporten også omfatte partikelterapibehandlingen udgående fra Dansk Center for Partikelterapi.

 

Status 2017

Der var i 2017 fysisk og apparaturmæssigt kapacitet til at afgive 66.300 strålebehandlinger inklusive bufferkapacitet, svarende til kapaciteten siden 2013. Produktionen blev på i alt 53.410 strålebehandlinger inklusiv behandling af udenregionale patienter og er således i overensstemmelse med det forventede niveau. I forhold til 2016 steg antallet af behandlingsforløb i 2017 med to procent. Tallene dækker over, at der i 2017 er sket et mindre fald i antal patienter med prostata-, lunge- og endetarmskræft i strålebehandlingsforløb, mens der er strålebehandlet flere patienter med brystkræft og hoved-halskræft.

 

Når der tages højde for den planlagte bufferkapacitet på cirka 10 %, svarende til 6.630 behandlinger (for til enhver tid at kunne overholde forløbstiderne), var der således en overkapacitet på 6.260 behandlinger i 2017.

 

  

Samlet set står de seneste to års aktivitet i kontrast til udviklingen fra 2007-2015, hvor der hvert år har været en gennemsnitlig stigning i antallet af behandlingsforløb på knap 3 %. I 2016 skete der et uventet fald i antallet af strålebehandlinger fra et forventet niveau på 61.400 behandlinger til 53.146 behandlinger. Faldet skyldtes helt overvejende, at antallet af patienter med prostatakræft henvist til strålebehandling som første behandling faldt med 40 %. Samtidig skete der en stigning i antallet af prostatakræftpatienter, der blev tilbudt operation som første behandling.

 

Der er fortsat en positiv udvikling i forhold til at tilbyde patienter i den sydlige del af regionen strålebehandling inden for regionen. I 2016 og 2017 blev der givet henholdsvis 2.037 og 1.956 behandlinger til Region Midtjylland-borgere på Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. I den første strålerapport var der med afsæt i erfaringerne fra 2005 en forventning om, at Region Midtjylland ville have behov for at sende patienter svarende til cirka 8.000 behandlinger ud af regionen.

 

Bekendtgørelsen om maksimale ventetider er i 2017 overholdt for samtlige strålebehandlingsforløb. I forhold til forløbstiden i kræftpakkerne var der en målopfyldelse på 95 %. Forløbstiderne i kræftpakkerne er standardtider, der ikke tager højde for komplikationer eller andre tidsforlængende forhold, herunder patientens egne ønsker. Det er derfor ikke muligt at opnå 100 % målopfyldelse.

 

Økonomi 2017 og plan for 2018

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af Stråleplanen for 2017 blev der fastholdt en uændret bevilling i 2017, det vil sige 72,0 mio. kr. Overkapaciteten på 6.260 behandlinger i 2017 har en værdi af 9,2 mio. kr. Aarhus Universitetshospital har i 2017 tilbageført i alt 9,0 mio. kr., da man har fratrukket udgifter til uddannelse af stråleterapeuter til Regionshospitalet Herning.

 

Det er fortsat forventningen, at det aktivitetsfald, der har manifesteret sig i 2016 og 2017, indikerer et blivende lavere niveau, og Kræftafdelingen har derfor reduceret personalekapaciteten i stråleterapien.

 

Der forventes i Strålerapport XII et uændret behov for strålebehandling på ca. 53.000 behandlinger i 2018. Der forventes i en lille stigning i antal patienter. Der er dog usikkerhed om, hvorledes behovet for strålebehandling til patienter med prostatakræft vil udvikle sig, hvilket er den væsentligste årsag til usikkerhed i prognosen. En del patienter med prostatakræft, som ikke har fået strålebehandling som første behandling på grund af operation eller aktiv overvågning, vil være kandidater til strålebehandling senere i forløbet, så det er muligt, at en del af de ikke-behandlede patienter fra 2016-2017 henvises i de kommende år. Situationen følges nøje.

 

 

Der anbefales en reduktion i bevillingen på 5,0 mio. i 2018. Den samlede bevilling vil således være 68,0 mio. kr. (2018 P/L). Årsagen hertil er det blivende lavere niveau for antallet af strålebehandlinger, der de seneste to år har betydet et mindreforbrug på ca. 11,0 mio. kr. årligt. Midlerne vil indgå i regionens konsolidering og budgetoverholdelse i 2018.

 

Dansk Center for Partikelterapi

Dansk Center for Partikelterapi forventes at give de første patienter partikelterapibehandling i begyndelsen af 2019. I Strålerapport XI er der vist en samlet prognose for den forventede udvikling i behovet for strålebehandling frem til 2025. Behovet for strålebehandling forventes i 2025 at være steget til cirka 60.000 behandlinger. Heraf forventes Dansk Center for Partikelterapi i 2025 at varetage cirka 8.000 behandlinger. Med denne fremskrivning vil behovet for konventionel strålebehandling således stabilisere sig i et niveau på 52.000-54.000 årlige behandlinger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Strålerapport XII for 2018 tages til efterretning,

 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2018 på 66.300 behandlinger, og

 

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital reduceres med 5,0 mio. kr. således, at den samlede bevilling er på 68,0 mio. kr. (2018 P/L).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-695-17

11. Godkendelse af visionspapir, indsatsområder og partnerskabsaftale for Human First-samarbejdet

Resume

Region Midtjylland indgik i februar 2017 en samarbejdsaftale med Aarhus Universitet og VIA University College om forsknings- og uddannelsessamarbejde på sundhedsområdet. Aftalen er nu opdateret og suppleret med et visionspapir og en beskrivelse af de indsatsområder, som parterne ønsker at fokusere samarbejdet omkring i den første treårs-periode. Hovedtrækkene i visionspapiret og indsatsområderne blev præsenteret for regionsrådet i februar 2018, hvorefter materialet har været i høring hos de tre partnerorganisationer samt i kommunalt regi. Partnerskabsaftalen, visionspapiret og beskrivelsen af indsatsområderne foreligger nu i endelige versioner, der hermed forelægges til regionsrådets godkendelse.

Direktionen indstiller,

at visionspapir, indsatsområder og partnerskabsaftale for regionens forsknings- og uddannelsessamarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College godkendes.

Sagsfremstilling

VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet indgik i februar 2017 en aftale om forsknings- og uddannelsessamarbejde på sundhedsområdet. Der har efterfølgende kørt en proces i forhold til at få formuleret ambitionsniveau og strategi for samarbejdet. Arbejdet har resulteret i følgende dokumenter, som forelægges til godkendelse:

 

Partnerskabsaftale

Det formelle dokument, hvor de tre parter bekræfter det gensidige ønske om et tæt samarbejde, herunder at man på ledelsesniveau indgår i en styregruppe, der sætter en fælles retning for parternes samarbejde om forskning og uddannelse på sundhedsområdet.

 

Visionspapir

Beskriver en overordnet vision og det fundament, som visionen bygger på. Der lægges vægt på det brede sigte med samarbejdet, som ikke kun skal komme de enkelte patienter og borgere til gavn, men også skal have en afsmittende effekt for personer uden for vores region og samfundet som helhed.

 

Indsatsområder 2018-2020

Indeholder en beskrivelse af de fire strategiske indsatsområder, som parterne er blevet enige om at fokusere samarbejdet omkring i den første treårs-periode:

 

  • Sygdomme og skader i hjernen
  • Mennesker med rehabiliteringsbehov
  • Tværprofessionelt samarbejde
  • Sammenhæng mellem den teoretiske uddannelse og de praktiske uddannelsesforløb.

 

Samarbejdet kommer til at gå under betegnelsen Human First, hvilket signalerer det gennemgående fokus, der er på det enkelte menneske, som indsatserne skal komme til gavn. Valget af et engelsk navn har til formål at gøre samarbejdet mere synligt og anvendeligt i et internationalt perspektiv, idet det også er en klar ambition at styrke samarbejdet med internationale aktører.

 

Samarbejdet mellem de tre parter har stor ledelsesmæssig opmærksomhed. Der nedsættes således også en styregruppe bestående af ledelsespersoner fra alle tre organisationer, som skal sætte retningen for det strategiske arbejde og sikre, at der er løbende fremdrift i samarbejdet. Inden for hvert indsatsområde nedsættes en programgruppe bestående af fagpersoner fra de tre partnerorganisationer (VIA, Region Midtjylland og Aarhus Universitet) samt evt. kommunerne, som skal analysere, beskrive og iværksætte tiltag, der kan realisere ambitionerne inden for det pågældende område. Programgrupperne kobles tæt op på styregruppen og skal løbende afrapportere til denne.

 

Partnerskabsaftalen, visionspapiret og indsatsområderne er ligeledes sendt til godkendelse i Aarhus Universitet- og VIA-regi og forventes at være godkendt i alle tre organisationer den 6. juni 2018. Der vil i umiddelbar forlængelse af godkendelsen blive sat gang i de første programgrupper samt blive iværksat en række forskellige kommunikationsmæssige tiltag med henblik på at udbrede det interne og eksterne kendskab til Human First-samarbejdet. Blandt tiltagene kan nævnes, at der er arrangeret en paneldebat på Folkemødet på Bornholm, hvor formandskabet for Human First-styregruppen lægger op til debat af potentialer og udfordringer ved partnerskaber på sundhedsområdet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget ,

 

at visionspapir, indsatsområder og partnerskabsaftale for regionens forsknings- og uddannelsessamarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

12. Orientering om aktiviteten på hospice i 2017

Resume

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Redegørelsen viser, at 927 borgere i 2017 var indlagt på hospice, og at alle hospicerne lever op til kravet om en belægning på mindst 85 %. Redegørelsen indikerer også, at der er en forskel i patientsammensætningen på hospicerne, idet udskrivningsprocenten varierer mellem 6 og 25 %. Administrationen har bedt hospicecheferne om at forklare denne forskel.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

Sagsfremstilling

De fem hospicer, Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice, Hospice Djursland, Gudenå Hospice og Hospice Søholm, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med, modtog i 2017 i alt 1.839 henvisninger. Da en del patienter bliver henvist til mere end ét hospice, er det reelle antal 1.400 henviste patienter (unikke cpr.nr.). Heraf blev 927 patienter indlagt på hospice. For første gang i en femårig periode er der et fald i antallet af henvisninger.

 

Der var således omkring 470 patienter, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. De væsentligste årsager hertil var, at de pågældende fortrød deres henvisning, døde inden indlæggelse var mulig, at de var for dårlige til transport, eller at de modtog et andet tilbud om palliation via det Palliative Team eller hos kommunen. Herudover blev en del afvist, fordi de ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice.

 

Det er primært kræftpatienter (94 %) og i et lille omfang patienter med hjertesygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der indlægges på hospice.

 

Belægningsprocenten varierer mellem 88 og 92 %, og liggetiden er mellem 18 og 22 dage.

 

Hovedparten af patienterne dør på hospice, men som det fremgår af nedenstående tabel, har der i de seneste år været en tendens til, at udskrivningsprocenterne varierer mellem hospicerne. Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice og Hospice Djursland har i 2017 udskrevet henholdsvis 25 %, 17 % og 14 %, mens Gudenå Hospice og Hospice Søholm har udskrevet henholdsvis 6 % og 8 %. Da hospicepladserne er møntet på uhelbredeligt terminalt syge, som har behov for specialiseret palliativ indsats, har regionsrådet ved tidligere behandling af årsredegørelsen haft opmærksomhed på udskrivningsprocenterne og opfordret hospicerne til at have opmærksomhed på, at det er den rigtige målgruppe, der tilbydes hospiceplads. Da udskrivningsprocenterne fortsat er høje og forskellige, har administrationen anmodet hospicecheferne om at drøfte forskellene og sende en samlet redegørelse herfor.

 

Hospicecheferne oplyser, at der hele tiden er fokus på, om det er de rigtige patienter, der indlægges på hospice. På hospicerne er man meget opmærksomme på, at visitationspraksis er ens, og at alle hospicepatienter opfylder de nationale visitationskriterier. Hospicecheferne ser det som en naturlig udvikling i vellykket palliation, at patienter udskrives og muligvis indlægges igen eller dør i eget hjem. Udtalelse fra hospicecheferne er vedlagt. Det Palliative Råd vil endvidere blive anmodet om at drøfte udviklingen i udskrivningsprocenterne.

 

 Tabel 1. Udskrivningsprocent pr. hospice pr. år, 2013-2017

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-101-27-13

13. Orientering om udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021#

Resume

Det vil være sjældent, at Region Midtjylland rammes af katastrofer som f.eks. større ulykker, epidemier og terrorangreb. Alligevel er det nødvendigt at være forberedt, hvis en større hændelse skulle indtræffe i regionen.

 

Region Midtjylland får en Sundhedsberedskabsplan 2018-2021, som sætter retningslinjerne for, hvordan regionens hospitaler, stabe og driftsfunktioner i samspil håndterer og styrer koncernen gennem en beredskabshændelse.

 

Sundhedsberedskabsplan 2018-2020 foreslås sendt i høring indtil den 6. august 2018 og godkendt endeligt på regionsrådsmødet i september 2018.

Direktionen indstiller,

at høringsudkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 tages til orientering, og

 

at høringsudkastet sendes i administrativ høring fra den 17. maj til den 6. august 2018.

Sagsfremstilling

Ét samlet sundhedsberedskab

Region Midtjylland sender et udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 i høring fra den 17. maj til den 6. august 2018. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan regionen reagerer og handler, når regionen er i beredskab. Der kan være mange årsager til, at regionen går i beredskab. Det kan f.eks. være ulykker med mange tilskadekomne, hackerangreb, terrorhandlinger m.v. Generelt handler det om hændelser, som regionen ikke kan håndtere inden for den normale daglige drift.

 

Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan beredskabsopgaver løses i en krisesituation, og hvordan regionen styrer organisationen gennem krisen. Planen dækker hele forløbet, det vil sig fra der f.eks. ringes 112, til regionen er tilbage til normal drift.

Planen sikrer, at regionen under en beredskabshændelse fungerer som ét hospital, hvor der er sammenhæng mellem regionens enheder og eksterne samarbejdspartnere.

 

Afstemt og harmoniseret regionalt beredskab

Sundhedsberedskabsplanen beskriver de overordnede retningslinjer for, hvordan de forskellige beredskaber i regionen skal handle og samarbejde. I regionen er der følgende beredskaber:

 

  • Beredskabsplan for Aarhus Universitetshospital
  • Beredskabsplan for Hospitalsenheden Vest
  • Beredskabsplan for Hospitalsenhed Midt
  • Beredskabsplan for Regionshospitalet Horsens
  • Beredskabsplan for Regionshospitalet Randers
  • Beredskabsplan for Præhospitalet
  • Beredskabsplan for Lægemidler
  • Beredskabsplan for psykosocialt beredskab
  • It-beredskabsplan
  • Beredskabsplan for Krisekommunikation
  • Beredskabsplan for den regionale krisestab.

 

Alle Region Midtjyllands beredskabsplaner er udarbejdet efter en regional skabelon. Sundhedsberedskabsplanen er en integreret del af skabelonen til beredskabsplanerne og fungerer hermed som den overordnede paraplyplan for hele regionens samlede sundhedsberedskab. Det betyder, at Region Midtjylland har et koordineret, samstemt og koncerndækkende sundhedsberedskab.

 

Samarbejde med kommuner, almen praksis, politi m.v.

Planen beskriver, hvordan Region Midtjylland samarbejder med kommuner, almen praksis, politiet, beredskabsstyrelsen, brand og redning, øvrige regioner m.v.  Samarbejdet handler om at planlægge, hvordan de forskellige myndigheder skal agere, og hvilke opgaver de skal løse under en beredskabshændelse. Region Midtjylland koordinerer det overordnede samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i det lovpligtige mødeforum Sundhedsberedskab- og præhospitalt udvalg.

 

Derudover koordinerer regionen beredskabsplanlægningen med kommunerne og almen praksis i regi af klyngesamarbejdet. Omkring hver hospitalsenhed i regionen er der dannet klynger, hvor de nærliggende kommuner, hospitaler og almen praksis mødes regelmæssigt.

 

Regionen mødes også regelmæssigt med de tre politikredse i regionen blandt andet i planlægnings- og koordineringsmøder i forhold til politiets lokale beredskabsstab (LBS), øvelser m.v. Regionens direktion har også årlige dialogmøder med politidirektørerne.

 

Endelig deltager regionen i kontaktudvalget for sundhedsberedskabet. Udvalget er i regi af Sundhedsstyrelsen.

 

Proces

Høringsudkastet sendes i administrativ høring efter behandling i hospitalsudvalget, psykiatri- og socialudvalget og udvalget for nære sundhedstilbud. Høringen er fra den 17. maj til den 6. august 2018 hos:

  • De tre politikredse i regionen (Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi)
  • 19 kommuner
  • Lægeforeningen Midtjylland
  • Beredskabsstyrelsen (Beredskabscenter Midtjylland, Herning)
  • Tilgrænsende regioner (Region Nordjylland og Region Sydjylland)
  • Sundhedsstyrelsen.

 

Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 godkendes endelig i regionsrådet i september 2018.

 

Sundhedsberedskabsplanen ajourføres efter behov og minimum én gang i hver valgperiode.

 

Regionsrådet blev i efteråret 2017 præsenteret for et udkast til Sundhedsberedskabsplan. Dette udkast blev ikke godkendt, blandt andet på baggrund af høringssvar fra Sundhedsstyrelsen. Regionsrådet besluttede derfor i december 2017 at forlænge den nuværende Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 indtil medio 2018. Hermed kunne administrationen udarbejde et nyt udkast til Sundhedsberedskabsplan.

 

Høringsudkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 er vedlagt. Bilag til planen er også vedlagt. Disse bilag har til formål at vise eksempler på, hvordan de øvrige beredskabsplaner er udarbejdet. Det handler blandt andet om Præhospitalet, it, krisekommunikation m.v. I forhold til hospitalernes beredskabsplaner er der vedlagt eksempler på indsatsplan, funktionskort og instruks. Det betyder, at det kun er uddrag af hospitalernes planer, der er vedlagt.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog høringsudkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 til orientering.

 

Hospitalsudvalget tog til orientering, at høringsudkastet sendes i administrativ høring fra den 17. maj til den 6. august 2018.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 23. august 2017 et høringsudkast til en ny sundhedsberedskabsplan for 2017-2021.  

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017, at den nuværende sundhedsberedskabsplan 2013-2017 forlænges til medio 2018, og at der bliver udarbejdet et nyt udkast til Sundhedsberedskabsplan for 2018-2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

14. Samarbejde med det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse #

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har anmodet de stående og midlertidige udvalg om at drøfte forslag til eventuelle prøvehandlinger omkring samarbejde på tværs af de politiske udvalg.

Direktionen indstiller,

at anmodningen fra det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse drøftes.

Sagsfremstilling

Anmodning om forslag til eventuelle prøvehandlinger i samarbejde med det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse

Regionsrådet har som bekendt nedsat et midlertidigt udvalg vedrørende demokrati og inddragelse med funktionsperiode frem til udgangen af 2018. Udvalget skal blandt andet være med til at sætte fokus på og synliggøre de politiske beslutningsprocesser i regionen og mulighederne for involvering og inddragelse i processen for interne og eksterne interessenter, herunder borgere/patienter og interessenter i konkrete sager.

 

Udvalget skal drøfte metoder og kan udføre prøvehandlinger i samarbejde med andre politiske udvalg. Formålet med sådanne prøvehandlinger skal være at afprøve nye metoder og former for inddragelse af borgere/patienter/interessenter i udformningen af de regionale tilbud. Det skal samtidig bemærkes, at prøvehandlingerne som udgangspunkt skal kunne gennemføres i udvalgets funktionsperiode, så erfaringerne kan indgå i udvalgets afrapportering til regionsrådet.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse anmoder om, at de stående udvalg på udvalgsmøderne i maj 2018 drøfter, om de har forslag til mulige samarbejdsprojekter med det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse om gennemførelse af fælles prøvehandlinger. Administrationen vil bringe forslag til samarbejder videre til det midlertidige udvalg.

 

For en god ordens skyld skal det oplyses, at de allerede fremsendte forslag til samarbejdsprojekter fra psykiatri- og socialudvalget og det midlertidige udvalg vedrørende kollektiv trafik er noteret.

Beslutning

Hospitalsudvalget udsatte punktet til mødet den 11.juni 2018 med en bemærkning om, at det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse kommer med et oplæg til mødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-10-17

15. Orientering om Sikkert Patientflow #

Resume

Sikkert Patientflow er et forbedringsfællesskab, hvor der arbejdes for, at 'patienter, der har været indlagt over 48 timer, skal udskrives inden kl. 12'.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om Sikkert Patientflow tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Sikkert Patientflow arbejder de fem akuthospitaler i Region Midtjylland for at opnå et fælles mål om, at 'patienter, der har været indlagt over 48 timer, skal udskrives inden kl. 12'.

 

For at opnå målet arbejder hospitalerne med mange forskelligartede indsatser, der er i tråd med de nationale mål og Region Midtjyllands målbillede. Blandt andet arbejdes der med at nedbringe belægningen, forebygge akutte genindlæggelser, forkorte liggetid pr. indlæggelse, undgå såkaldte somatiske færdigbehandlingsdage, hvor færdigbehandlede patienter ikke kan udskrives, fordi fx kommunen ikke er klar til at modtage dem osv. Selvom målet om udskrivelse inden kl. 12 ved første øjekast kan virke snævert, har det altså brede afledte effekter på forbedringsarbejdet på regionens hospitaler ved at påvirke indtil flere af de overordnede nationale og regionale mål.

 

Baggrund

Sikkert Patientflow startede som et projekt i 2014 omkring en række konkrete operationelle tiltag, der skulle sikre opnåelse af det primære mål: ”den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt”.

 

Region Midtjylland vedtog i juni 2016 at etablere et regionalt forbedringsfællesskab om Sikkert Patientflow. Fokus for dette forbedringsfællesskab er: 'patienter, der har været indlagt over 48 timer, skal udskrives inden kl. 12'. Dette skal ses som et middel til at opnå det overordnede mål om den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt.

 

For at understøtte forbedringsfællesskabet er der indtil videre afholdt tre læringsseminarer, og der planlægges et fjerde og afsluttende seminar i november 2018. Derudover er der blandt andet udviklet en BI-rapport, så det altid er muligt at se tidstro data for egen afdeling.

 

På mødet fortæller Sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Inge Pia Christensen, om arbejdet med Sikkert Patientflow i Region Midtjylland.

Beslutning

Punktet blev udsat til mødet den 11. juni 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

16. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Overbelægning – På mødet den 11. juni 2018 drøfter hospitalsudvalget håndtering og konsekvenser af overbelægning på regionens hospitaler. Sagen tager udgangspunkt i patienternes og personalets vilkår.

Tilbage til toppen