Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 3. december 2018 kl. 13:00
i Regionshuset Viborg, mødelokale F1, stuen, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Der var afbud fra Mette Valbjørn og Jørgen Winther.

 

Punkt 28 blev behandlet efter punkt 3.

 

Susanne Buch forlod mødet kl. 16.00 efter behandling af punkt 8.

 

Mødet blev hævet kl. 17.18.


Pkt. Tekst
1 Orientering om status for implementering af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi
2 Drøftelse af Region Midtjyllands pulje til finansiering af nye behandlinger #
3 Orientering om status vedrørende samarbejdet på børnehjerteområdet #
4 Investeringsplan 2019-2027
5 Planlægning af nyt Hospitalsapotek
6 Udmøntning af midler fra puljen til udrednings- og behandlingsret til lungemedicin og lungekræft
7 Styrkelse af indsatsen på kræftområdet
8 Status på målbilledet for sundhedsområdet
9 Integrering af nærhedsfinansiering i målbilledet for sundhed
10 Rapportering i 2019 for målbilleder og økonomi
11 Regionshospitalet Horsens: Bevilling til programorganisation
12 Regionshospitalet Randers: Bevilling til programorganisation under Generalplanen
13 DNU: Indarbejdelse af option, indløsning af besparelses- og prioriteringskataloget og andre bevillingsændringer
14 Aarhus Universitetshospital Skejby: Etablering af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter
15 DNU: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2018
16 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2018
17 Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg: Det "tredje øje" rapport for 3. kvartal 2018
18 Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018
19 Dansk Center for Partikelterapi: "Det tredje øje" rapport for efteråret 2018
20 Kvartalsrapport for Dansk Center for Partikelterapi pr. 30 september 2018
21 Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers: Orientering om økonomiudfordringer i budget 2019
22 Drøftelse af politiske ambitioner for sundheds- og hospitalsplan #
23 Orientering om midtVasks vaskeriopgave
24 Plan for emner til drøftelse på kommende møder #
25 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om influenzaberedskab #
26 Benyttelsesaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland
27 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard med anmodning om fast punkt på kommende møder i hospitalsudvalget #
28 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-31-72-313-17

1. Orientering om status for implementering af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi

Resume

Regionsrådet besluttede i december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for Aarhus Universitetshospital. Udviklingsstrategien skal sikre, at Region Midtjylland også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, både nationalt og internationalt.

 

Regionsrådet afsætte i budget 2017 midler til at implementere udviklingsstrategien. Aarhus Universitetshospital har også selv prioriteret midler til arbejdet med strategien.

 

Der afgives skriftlig status på arbejdet med udviklingsstrategien to gange om året. I denne anden status for 2018 orienteres der om, hvad er sat i gang i regi af udviklingsstrategien i 2018 og hvilke tiltag og projekter det planlægges at igangsætte i 2019.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der orienteres om status for Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi. Der gives skriftlig status to gange om året.

 

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital. Formålet var at understøtte, at Region Midtjyllands sundhedsvæsen også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa.

 

I forbindelse med budget 2017 besluttede regionsrådet at afsætte 5 mio. kr. i 2017, 10 mio. kr. i 2018 og 15 mio. kr. i 2019 og frem til at understøtte udviklingsstrategien. 

 

Udover bevillingen fra regionsrådet, har Aarhus Universitetshospital også selv prioriteret midler til udviklingsstrategien. Der var således i alt 10 mio. kr. i puljen i 2017, 25 mio. kr. i 2018. I 2019 er afsat i alt 30 mio. kr., som er den varige bevilling.

 

Status på Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi
Anden status for implementeringen af udviklingsstrategien i 2018 beskriver, hvad der er sat i gang i regi af udviklingsstrategien i 2018 og hvilke tiltag og projekter, det planlægges at igangsætte i 2019.

 

Udviklingsstrategien består af tre centrale og gensidigt afhængige elementer:

  1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital fortsat kan varetage de funktioner, som man har i dag).
  2. Skabe vilkår for forskning (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital har det nødvendige set-up for at kunne udvikle nye spydspidsområder - områder hvor Aarhus Universitetshospital udmærker sig nationalt og eventuelt internationalt).
  3. Særlige satsningsområder (formål: sikre, at nye områder på Aarhus Universitetshospital bliver understøttet).

 

Vilkår for forskning

For at skabe det nødvendige fundament for, at Aarhus Universitetshospital også fremadrettet kan udvikle nye spydspidsområder, må der sættes øget fokus på forskning. Bl.a. skal det være muligt at frikøbe personale til forskning. Derfor allokeres 2 mio. kr. i 2018, og det er aftalt med Klinisk Institut, at de ligeledes bidrager med 2 mio. kr. årligt. Fremadrettet bliver der således 4 mio. kr. i puljen om året.

 

Særlige satsningsområder

Der er udpeget fem særlige satsningsområder inden for udviklingsstrategien: Dansk Center for Partikelterapi, hjertesvigt, hjernens sygdomme, reduktion af senfølger efter kræftbehandling og præcisionsmedicin.

 

I 2018 er der blevet igangsat følgende indenfor de fem særlige satsningsområder:

 

  • Dansk Center for Partikelterapi
    Kræftens Bekæmpelse har bevilget 25 mio. kr. til etablering og drift af Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi under Danish Comprehensive Cancer Center. Forskningscenteret forsker i, hvordan strålebehandling kan bruges til at helbrede så mange patienter som muligt med færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Projektet løber over 5 år fra 2018 til 2022.

    Der er desuden blevet oprettet og besat et professorat indenfor stråleterapi.

 

  • Hjertesvigt
    I 2018 er der afholdt eksternt review af hjertetransplantationsområdet og pumpe-behandlingen på Aarhus Universitetshospital med henblik på at styrke disse funktioner yderligere.
    Antallet af patienter med svært hjertesvigt har været stigende. Heldigvis er behandlingen af svært hjertesvigt også blevet forbedret markant gennem de senere år. Man kan i dag holde patienter i live med en indopereret støttepumpe (i daglig tale et mekanisk hjerte). Som en del af satsningsområdet vedr. hjertesvigt har man derfor øget brugen af støttepumper til patienter med svært hjertesvigt.

    Endelig er der oprettet et professorat indenfor hjertesvigt.

 

  • Hjernens sygdomme
    Et professorat tilknyttet stroke-behandling (behandling af hjerneblødning) er blevet videreført.

 

  • Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
    Aarhus Universitetshospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode til Senfølgecenteret for kræft i bækkenorganerne, der fokuserer på at forbedre behandlingen af patienter med senfølger. Ud over de 10 mio. kr. har Aarhus Universitetshospital i ansøgningen til Kræftens Bekæmpelse tilkendegivet en egenfinansiering på i alt 10 mio. kr. i 2018, 2019 og 2020.

    Aarhus Universitetshospital har desuden modtaget en bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode til Nationalt Center for Brystkræftsenfølger. Centeret indsamler systematisk data for hurtigere at kunne identificere patienter i risikogrupper og for at kunne tilbyde relevant forebyggelse og behandling af brystkræftsenfølger.

 

  • Præcisionsmedicin
    Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har i fællesskab etableret et fælles genomdatacenter. Genomdatacentret er et netværk af meget kraftige computere, som er en forudsætning for at kunne håndtere og opbevare de enorme mængde data, som brugen af menneskelig arvemasse i forskning og patientbehandling kræver.

    Der er i 2018 indkøbt en sekventeringsmaskine. Sekventeringsmaskiner bruges til at lave genetiske analyser til brug for patientbehandling og forskning, og gør det muligt for Aarhus Universitetshospital at tage flere opgaver ind. Samtidig er indkøbet en vigtig strategisk satsning i forhold til den fremtidige placering af aktiviteter i tilknytning til Nationalt Genom Center.

    Endelig er der igangsat et projekt, som skal medvirke til, at patienter med sjældne sygdomme oplever mere sammenhængende forløb og undgå at skulle være deres egen "koordinerende ekspert". Der er mange diagnoser, hvor behandling og løbende kontrol indebærer bidrag fra rigtigt mange forskellige specialer, uden at ét speciale kan siges at være det primære. Det gælder fx Marfan syndrom og neurofibromatose. I de patientforløb er koordinationen af bidragene fra de enkelte specialer til den samlede behandling af patienten en meget omfattende opgave, og som led i projektet er der derfor afsat dedikerede personaleressourcer til at sikre koordinationen i behandlingsforløbene for patienter med sjældne sygdomme.

 

Indsatsen for 2019

Aarhus Universitetshospital er i gang med at planlægge, hvilke tiltag og projekter der skal igangsættes under udviklingsstrategien i 2019.

 

De fleste tiltag igangsat i 2018 fortsætter i 2019. Herudover planlægger man at igangsætte følgende tiltag og projekter:

 

  • Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
    Det planlægges at oprette professorater inden for området i 2019.

 

  • Præcisionsmedicin
    Man planlægger at anskaffe en automatiseringsrobot med pipetteringsfunktion og udstyr til forberedelse af DNA-prøver til NovaSeq og OPRA.

 

Peter Christensen, som er professor og overlæge i mave- og tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, deltager under punktets behandling på hospitalsudvalgets møde. Peter Christensen vil præsentere en patientcase i forhold til senfølger efter kræft i bækkenet samt præsentere status på arbejdet og det videre forløb.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen tages til efterretning.

 

Klinisk professor Peter Christensen fra Aarhus Universitetshospital orienterede udvalget om arbejdet med senfølger og funktionsbesvær efter behandling for kræft i bækkenet. Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Orientering om status for implementering af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi sker to gange årligt, senest på møde i regionsrådet den 27. juni 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-764-07

2. Drøftelse af Region Midtjyllands pulje til finansiering af nye behandlinger #

Resume

Der orienteres om baggrunden for at have en central pulje til at finansiere nye behandlinger på hospitalerne i Region Midtjylland. På baggrund af en forespørgsel fra regionsrådsmedlem Nicolaj Bang foreslås en drøftelse i hospitalsudvalget.

Direktionen indstiller,

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med de politiske forhandlinger om Budget 2019 stillede regionsrådsmedlem Nicolaj Bang den 15. august 2018 et spørgsmål om finansiering af nye behandlinger. Spørgsmålet var, hvor mange penge, der bliver prioriteret i de andre regioner til nye behandlinger. Af svaret af den 21. august 2018 fremgik det blandt andet, at ingen af de andre regioner længere opererer med en specifik pulje til formålet (svaret er vedlagt).

 

Regionsrådsmedlem Nicolaj Bang foreslog efterfølgende, at fordele og ulemper ved forskellige modeller for finansiering af nye behandlinger afklares og drøftes på et møde i hospitalsudvalget.

 

Lederforum for Økonomi nedsatte i 2014 en arbejdsgruppe, der skulle give forslag til en ny økonomisk styringsmodel på området nye behandlinger i 2015. Arbejdsgruppen foretog en nærmere gennemgang af kriterierne for perioden fra 2007 til 2014, det vil sige kriterierne for, hvornår hospitalerne kunne søge om finansiering og gav forslag til en prioriteringsmodel, der blev implementeret fra 2015 og frem. Notat fra arbejdsgruppen er vedlagt.

 

Administrationen vurderer, at en fordel ved en central pulje er hensynet til at sikre, at der investeres i at understøtte udviklingen af højt specialiserede funktioner i Region Midtjylland som en fælles regional opgave. En ulempe ved modellen kan være, at der ikke bliver så stor opmærksomhed om prioritering og opstart af nye behandlinger.

 

Det bemærkes, at det i forbindelse med budgetforliget for 2019 blev indskærpet, at puljen til nye behandlinger udelukkende skal finansiere højt specialiserede funktioner.

 

Aarhus Universitetshospital ved lægefaglig direktør Claus Thomsen, professor, overlæge Jens Erik Nielsen-Kudsk, Hjertesygdomme og afdelingslæge Mette Schou Mikkelsen, Kvindesygdomme og Fødsler giver på mødet i hospitalsudvalget en kort præsentation af eksempler på nye behandlinger, som den centrale pulje har finansieret.

Beslutning

Lægefaglig direktør Claus Thomsen fra Aarhus Universitetshospital orienterede udvalget om bevillinger til nye højt specialiserede behandlinger. Klinisk professor Jens Erik Nielsen-Kudsk, Hjertesygdomme og afdelingslæge Mette Schou Mikkelsen, Kvindesygdomme og Fødsler, gav en præsentation af nye behandlinger på henholdsvis hjerteområdet og det gynækologiske område, som Region Midtjyllands centrale pulje har været med til at finansiere.

 

Hospitalsudvalget drøftede sagen.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

3. Orientering om status vedrørende samarbejdet på børnehjerteområdet #

Resume

Der gives en orientering vedrørende status på samarbejdet på børnehjerteområdet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som tidligere anmodet om af hospitalsudvalget vil lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital på mødet give en kort orientering vedrørende status på samarbejdet med Rigshospitalet på børnehjerteområdet.

Beslutning

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, orienterede om status på børnehjerteområdet.

 

Hospitalsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

4. Investeringsplan 2019-2027

Resume

Det blev i forbindelse med godkendelsen af Budget 2019 besluttet, at der senere på året skulle fremlægges en ny Investeringsplan for sundhedsområdet. I denne plan låses prioriteringerne for 2019 og 2020, således at planlægning og gennemførelse af anlægs- og udstyrsinvesteringer i den kommende periode sikres.

 

Planen tager udgangspunkt i den tidligere godkendte plan.

Direktionen indstiller,

at Investeringsplan 2019-2027 godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland investerer hvert år i anlæg; renoveringer, ny-, om- eller udbygninger på alle hospitalsmatrikler samt tværgående, regionale investeringer i it og medicoteknisk udstyr. Investeringerne skal medvirke til at sikre effektiv drift, større patientsikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenet. Nogle projekter finansieres via kvalitetsfondsmidler og andre gennemføres med finansiering fra Region Midtjyllands Investeringsplan for sundhedsområdet.

 

Investeringsplanen er dermed det centrale planlægningsværktøj i forhold til hvilke anlægsprojekter, der ønskes igangsat, og hvordan disse kan finansieres. Der blev i forbindelse med godkendelsen af Budget 2019 fremlagt en midlertidig plan med henblik på fremlæggelse af en endelig plan med udspecificering af prioriteringerne for perioden 2019-2020 senere på året. Den endelige plan er vedlagt og fremlægges til godkendelse.

 

Der er i Investeringsplan 2019-2027 taget udgangspunkt i den Investeringsplan, der blev godkendt sammen med Budget 2019. Intentionen på nuværende tidspunkt er, at kun de absolut nødvendige investeringer i 2019 og 2020 er indarbejdet, og at der dermed gives rum til en fornyet politisk prioritering i foråret 2019, inden der træffes beslutninger om, hvorledes det politiske råderum, der fortsat er i perioden fra 2021 og fremefter, bør anvendes. 

 

Investeringer i 2019 og 2020

Der har i efteråret 2018 været gennemført dialog med de enkelte bevillingshavere. Der tegner sig fortsat et billede af, at der – særligt i den førstkommende periode – er større behov, end der kan rummes indenfor Investeringsplanen. Særligt to udfordringer, som ikke i fuldt omfang har været indeholdt i den eksisterende plan, presser sig på allerede i 2019:

 

  • Hospitalsapoteket har behov for nye lokaler. Der har i 2018 været gennemført analysearbejde med det formål at afdække behov, budget og tidsplan. Det fornyede budget er på grund af væsentligt ændrede projektforudsætninger større end det, der har været prioriteret i Investeringsplanen.

 

  • Der er konstateret et væsentligt behov for fremrykning af investeringer i medicoteknisk udstyr for at understøtte ibrugtagningen af de nye store projekter i 2019 og 2020.

 

Der ses ikke mulighed for på samme tid at rumme det øgede budget for begge de nødvendige investeringer indenfor Investeringsplanens nuværende rammer, og der er derfor et behov for at afsøge alternativer. Der er i den hidtidige Investeringsplan prioriteret godt 120 mio. kr. til etablering af nyt Hospitalsapotek. Analysen af Hospitalsapoteket har påvist et effektiviseringspotentiale, der vil kunne afholde udgifterne ved en leasing-finansiering/et Offentligt-Privat Samarbejde. Hvis denne model vælges, vil der i 2019-2020 kunne frigøres ca. 50 mio. kr. fra prioriteringen til Hospitalsapoteket, som i stedet vil kunne anvendes til at fremrykke medicotekniske investeringer. På denne måde kan begge behov finansieres i den nødvendige periode. Endvidere vil den ændrede finansiering af et nyt Hospitalsapotek frigøre yderligere ca. 50 mio. kr. i Investeringsplanen i de efterfølgende år. Der er behov for fortsat at kunne afholde udgifter til byggeorganisation, rådgivning m.v. udenfor et Offentligt-Privat Samarbejde, og derfor vil det ikke være det fulde prioriterede beløb, 120 mio. kr., som kan indgå i en fornyet prioritering. Ovenstående initiativer er indarbejdet i Investeringsplan 2019-2027.

 

Foruden Investeringsplan 2019-2027 er der vedlagt en oversigt over prioriterede midler i Investeringsplan 2019-2027 fordelt på enheder og projekter. Ligeledes er vedlagt en oversigt over fordelingen af anlægsmidler i perioden 2007-2027.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Investeringsplan 2019-2027 godkendes med det forbehold, at finansieringsmodellen for et nyt hospitalsapotek skal belyses yderligere.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1837-18

5. Planlægning af nyt Hospitalsapotek

Resume

Hospitalsapotekets største afdeling ligger i dag på Nørrebrogade. Lokalerne er solgt sammen med resten af Nørrebrogadematriklen, og Hospitalsapoteket skal derfor senest i 2023 være i stand til at flytte i andre lokaler.

 

Der har i 2018 været gennemført en grundig afdækning af behov og muligheder ved etablering af nye faciliteter til Hospitalsapoteket, som er sammenfattet i den vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek". På baggrund af rapportens konklusioner foreslås det at igangsætte projektering, at udmønte en projekteringsbevilling til afholdelse af udgifter i det fortsatte arbejde, og at princippet for finansiering af anlægsprojektet godkendes.

Direktionen indstiller,

at vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek" tages til efterretning,

 

at der igangsættes udarbejdelse af projekt for et nyt Hospitalsapotek, placeret som en del af Aarhus Universitetshospital Skejby,

 

at projektet søges gennemført som et OPS (Offentligt-Privat Samarbejde) eller tilsvarende,

 

at Hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 10,7 mio. kr. til afholdelse af omkostninger ved projektering, rådgivning og byggeorganisation i 2018-2020, og

 

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Sagsfremstilling

Etableringen af et nyt hospitalsapotek er ikke indeholdt i de nuværende anlægsprojekter på Skejbymatriklen, hvorfor Hospitalsapoteket forsat har sine centrale funktioner på Nørrebrogade i Aarhus. Bygningerne på Nørrebrogade er imidlertid solgt sammen med resten af Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade og skal fraflyttes senest i 2023. Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe nye fysiske rammer til apoteket.

 

Hospitalsapoteket har i 2018 været igennem en analyseproces med ekstern, branchekendt rådgivning og har på basis heraf fået udarbejdet vedlagte rapport "Etablering af nyt Hospitalsapotek". Rapporten undersøger og anviser fordele og ulemper i forbindelse med den fremtidige drift af Hospitalsapoteket. Rapporten har fokus på effektiviseringspotentialer, kvalitetsforbedringer, arbejdsmiljø og særligt overholdelse af den skærpede lovgivning ved medicinhåndtering og -produktion, som i dag giver store udfordringer i de eksisterende lokaler. På basis heraf er der opstillet et byggeprogram for et fremtidigt Hospitalsapotek og udarbejdet forslag til konkrete indsatsområder, som kan medføre de nødvendige forbedringer.

 

Det er således en forudsætning for byggeriet, at løsningen skal medvirke til størst mulig reduktion af driftsomkostninger for hele regionen, især indenfor lager og logistik, anvise forbedringer til overholdelse af apoteksrelevant lovgivning og pege på konkrete arbejdsmiljøforbedringer.

 

Tre scenarier

Der har i processen været undersøgt mange forskellige alternativer i forhold til funktioner, flows, automatisering, lagerløsninger m.m., men der peges i rapporten entydigt på etablering af nyt apotek med produktionsfaciliteter og eget finlager (lager med medicinsmåpak) som værende den optimale løsning. Aarhus Universitetshospital er den største aftager af både færdigkøbt medicin og egenproduktionen, så det er af væsentlig driftsmæssig betydning, at finlager og produktion kan placeres sammen og i umiddelbar forbindelse med klinikken.

 

Der er dog behov for at arbejde videre med tre forskellige scenarier omkring placering af apotekets grovlager (et pallelager med medicin og andet i store volumener). Grovlageret er i dag placeret i Søften, og det skal yderligere kvalificeres, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, både økonomisk og logistisk, at fastholde grovlageret i Søften, flytte det til DKI i Horsens, som har vundet det regionale udbud af de øvrige logistikløsninger, eller om det bør placeres i sammenhæng med det nye apoteksbyggeri i Skejby. Der er både økonomiske, sikkerhedsmæssige og lovmæssige overvejelser (de regulatoriske krav, som apoteket er underlagt i forhold til distribution af medicin), som skal afklares, inden der kan træffes en endelig beslutning. Det foreslås derfor, at der arbejdes videre med afklaring af dette i et separat spor. Der er således en option på 21 mio. kr. til etablering af grovvarelager på Aarhus Universitetshospital.

 

Yderligere er der behov for en foranalyse i forhold til, om apoteket på en effektiv måde kan overholde lovkrav, hvis den fælles varemodtagelse på Aarhus Universitetshospital Skejby anvendes, eller om der er behov for at etablere egen decentral varemodtagelse med henblik på optimering af flow og kapacitet og reduktion af de løbende driftsudgifter.

 

Det skal i det videre arbejde overvejes, hvorvidt der kan være en synergieffekt med et eventuelt vaskeribyggeri, som - hvis det skal gennemføres - tænkes opført på byggefeltet umiddelbart ved siden af Hospitalsapoteket. Evt. kan dette indarbejdes som en option i et udbud. Det forventes, at der i løbet af 2019 er afklaring på, om der skal bygges et regionalt vaskeri eller ej.

 

Budgetindikation

Rapporten opgør en basisinvestering til byggeri og grundudstyr på 264 mio. kr. Hertil kommer mulige teknologiske og driftsmæssige forbedringer i form af plukkerobot til finlageret, en automatiseringsrobot til cytostatikaproduktionen og en ny medicindoseringsrobot. De tre teknologiforbedringer vil øge anlægsinvesteringen med ca. 30 mio. kr. men bærer samtidig den væsentligste del af effektiviseringspotentialet, hvilket vil medføre en væsentlig reduktion i de løbende driftsudgifter. Ovenstående investeringer indeholder ikke afledte udgifter i form af årsværker til validering af rum og udstyr samt drift af bygninger under validering. De afledte udgifter er opgjort til ca. 19 mio. kr. ved implementering af alle ovenstående investeringer.

 

Hospitalsapoteket ser et stort potentiale i de teknologiske forbedringer, som alle lever op til de ovenfor nævnte krav om reduktion af driftsomkostninger, øget kvalitet og overholdelse af lovgrundlag og forbedringer af arbejdsmiljøet.

Det har længe været et ønske at implementere disse forbedringer, men det har ikke været muligt på grund af begrænsningerne i apotekets nuværende fysiske rammer.

 

Med udgangspunkt i rapporten forventer Hospitalsapoteket via generelle driftsoptimeringer, forbedret mulighed for lagerstyring samt udstyrsinvesteringer at kunne anvise driftsbesparelser svarende til kravet om 8 % effektivisering ved ibrugtagning af nye bygninger. Kravet har været anvendt ved Kvalitetsfondsprojekterne og derfor også på øvrige nybyg-projekter i regionen. Der peges især på potentialet ved implementering af ny teknologi og nye effektive arbejdsgange som følge af samling af apotekets funktioner i Aarhus.

 

Aktuelt er der prioriteret godt 120 mio. kr. i Investeringsplanen til et nyt Hospitalsapotek samt ny medicindoseringsrobot. Herudover har det været forudsat, at Hospitalsapoteket selv via effektiviseringer skulle finansiere 30 mio. kr. til udstyrsinvesteringer - altså et samlet budget på godt 150 mio. kr. Beløbet har været afsat på baggrund af et rumprogram for apoteket udarbejdet i 2009. Mange af forudsætningerne har siden dette tidspunkt ændret sig væsentligt, men anlægsbudgettet er ikke blevet korrigeret før nu. Af særlige ændringer kan nævnes, at Hospitalsapoteket nu er en fusioneret enhed, der dækker hele regionen, at der er lavet fælles medicinlagerfunktion i Aarhus, fælles indkøbsfunktion, fælles kvalitetsafdeling, at lovkrav er blevet væsentligt skærpet, og at der ikke er blevet afsat arealer til Klinisk Farmacis ca. 50 medarbejdere på Aarhus Universitetshospitals afdelinger, men at disse nu skal have lokaler i Hospitalsapotekets egne bygninger. Derudover har et øget fokus på teknisk drift, lovoverholdelse m.v. gjort, at brutto/netto-faktoren for byggeriet, som beskriver forholdet mellem primære lokaler og sekundære funktioner (så som gangarealer, teknikarealer, personalefaciliteter m.m.), har været væsentligt for lavt ansat i forudsætningerne for det oprindelige budget, hvorfor der har været regnet på alt for få kvadratmeter.

 

Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt muligt at anvise et forøget råderum til projektet i Investeringsplanen. Differencen mellem det tidligere og det nye budget udgør ca. 130 mio. kr., som ville skulle findes primært i 2020-2021, hvor der i forvejen er mange låste investeringer og generelt et stort pres på enten at færdiggøre eller igangsætte anlægsprojekter.

 

Offentligt-Privat Samarbejde

Baseret på de positive erfaringer, der er indhøstet ved OPP- og OPS-projekter i regionen, foreslås det derfor at se på en alternativ finansierings- og gennemførelsesstrategi for projektet. Der er vedlagt et notat om finansieringsformer med henblik på forklaring af de forskellige modeller. Karakteristisk for de projekter, som hidtil er udbudt på denne måde, er, at der igennem samarbejdet er udviklet gode løsninger, økonomi og tidsplaner er overholdt, og man har haft relativt problemfri overdragelse og ibrugtagning, fordi de samme entreprenører, som opfører byggeriet, også hæfter for den efterfølgende drift. Herudover vil projektet på denne måde finansieringsmæssigt blive frigjort fra Investeringsplanen og vil i stedet skulle afdrages over en nærmere aftalt årrække via driften.

 

De foreløbige beregninger viser, at ved en anlægsinvestering på maksimalt 300 mio. kr. vil Hospitalsapoteket selv via driftseffektiviseringer i forbindelse med ibrugtagningen af de nye lokaler og nyt udstyr kunne afholde de løbende betalinger relatereret til bygnings- og udstyrsanskaffelsen i en OPP-/OPS-aftale, hvis aftalevilkår og periode svarer til de øvrige regionale projekter.

 

Herudover kommer de løbende driftsudgifter til bygningsvedligeholdelse, pedelservice etc. Den endelige løsningsmodel vil skulle afdækkes nærmere i det videre forløb, eventuelt ved en markedsafsøgning for at afdække potentielle bydende og dermed få det bedste forhold mellem prisen og den tilbudte ydelse.

 

Rådgivning og økonomi

For yderligere at kunne kvalificere projektgrundlaget samt gennemføre et udbud på anlægsprojektet ønskes det at antage en bygherrerådgiver, som kan køre processen i samarbejde med Aarhus Universitetshospital Projektafdelingen. I nedenstående tabel 1 fremgår det, at der med godkendelsen af dette dagsordenspunkt bliver bevilget 10,7 mio. kr. til projektorganisation, foranalyse og bygherrerådgivning. Delvist til at dække allerede afholdte udgifter, og delvist til at afholde de kommende projektudgifter.

 

Den samlede bygherrerådgivning forventes at skulle i EU-udbud, da prisen vil overskride tærskelværdien herfor.

 

   

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 3,0 mio. kr. på den centrale pulje til anlægsprojekter i 2018.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek" tages til efterretning,

 

at der igangsættes udarbejdelse af projekt for et nyt Hospitalsapotek, placeret som en del af Aarhus Universitetshospital Skejby,

 

at finansieringsmulighederne og udbudsformen for projektet belyses yderligere,

 

at Hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 10,7 mio. kr. til afholdelse af omkostninger ved projektering, rådgivning og byggeorganisation i 2018-2020, og

 

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet den 20. marts 2018. Orientering om udfordringer for Hospitalsapoteket, at et nybyggeri og herunder indkøb af nyt og effektivt udstyr til Hospitalsapoteket først kan finde sted i 2023.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-130-12

6. Udmøntning af midler fra puljen til udrednings- og behandlingsret til lungemedicin og lungekræft

Resume

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Regionsrådet øremærkede heraf 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf resterer der at blive udmøntet 2,5 mio. kr. Det foreslås, at midlerne i 2019 bruges til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to praktiserende speciallæger i lungemedicin hæves og til at afhjælpe udfordringer med overholdelse af kræftpakkeforløbet for lungekræft.

Direktionen indstiller,

at der udmøntes 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode, og

 

at 1,5 mio. kr. af midlerne afsat til det lungemedicinske område i 2019 udmøntes til indsatser vedrørende lungekræft.

Sagsfremstilling

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Region Midtjyllands andel udgjorde 63,9 mio. kr. i 2016 og 97,2 mio. kr. i 2017 og frem. Størstedelen af midlerne er udmøntet. I forbindelse med udmøntningen afsatte regionsrådet 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område, hvor midlerne fordeles til hospitalerne og speciallægepraksis, alt efter hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt. Heraf er 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne. Der resterer således 2,5 mio. kr. øremærket til lungemedicin på puljen til udrednings- og behandlingsret.

 

Det foreslås, at der i 2019 bruges 1 mio. kr. til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende lungemedicinere hæves med hver 500.000 kr. Med forsøgsordningen skal det afklares, om en hævning af omsætningsloftet hos de praktiserende lungemedicinere vil afhjælpe presset på de lungemedicinske afdelinger på hospitalerne.

 

Forsøgsordningen etableres foreløbigt for en etårig periode, og effekterne af projektet evalueres med udgangen af 2019. Alt efter effekterne af projektet kan det forlænges og eventuelt udbredes til flere praktiserende lungemedicinere.

 

Det foreslås desuden, at de resterende 1,5 mio. kr. afsat til det lungemedicinske område bruges til indsatser inden for lungekræftområdet, hvor der på nuværende tidspunkt er udfordringer med at overholde fristerne for udredning i pakkeforløbet. Det foreslås, at midlerne gives som en etårig bevilling. Såfremt indstillingen godkendes, udmøntes midlerne i dagsordenspunktet "Styrkelse af indsatsen på kræftområdet", som behandles af hospitalsudvalget.

 

Når projektet med hævning af omsætningsloftet hos de praktiserende lungemedicinere er evalueret, skal der tages stilling til, hvordan de 2,5 mio. kr. øremærket til lungemedicin kan anvendes mest hensigtsmæssigt fra 2020 og frem.

 

Tabel 1. Fordeling af midler øremærket til lungemedicin i 2019

  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der udmøntes 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode, og

 

at 1,5 mio. kr. af midlerne afsat til det lungemedicinske område i 2019 udmøntes til indsatser vedrørende lungekræft.

 

Else Kayser tog forbehold.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede i oktober 2016 at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

 

Regionsrådet besluttede i december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til hospitalerne fra 2018 og frem.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-11-18

7. Styrkelse af indsatsen på kræftområdet

Resume

Med udgangspunkt i nationale planer for kræftområdet og regionsrådets budgetforlig for 2019 skal der udmøntes midler for i alt 2,4 mio. kr. i 2018 og 41,3 mio. kr. i 2019 til initiativer på kræftområdet.

 

Forslaget til udmøntning har fokus på initiativer, der skal medvirke til at forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og styrke de områder, hvor kapaciteten er udfordret. Særligt målopfyldelsen for de store kræftområder bryst- og lungekræft har været udfordret, hvilket blandt andet skyldes ventetider til de udredende undersøgelser. Der foreslås derfor udmøntet midler til blandt andet øgede personaleressourcer (læger, sygeplejersker mv.), scanninger og patologi (celle og vævsprøver), som alle er vigtige elementer i udredningen for kræft.

Direktionen indstiller,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 19,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet og kompetenceløft i kræftkirurgi,

 

at der af "Jo før - jo bedre" puljen bevilges i 23 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til kapacitet på kræftområdet og 22 mio. kr. til drift af PET-CT, og

 

at der af puljen vedrørende udrednings- og behandlingsret bevilges 1,5 mio. kr. til udredning af lungekræft. 

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i nationale planer for kræftområdet og budgetforliget for 2019 skal der udmøntes midler for i alt 2,4 mio. kr. i 2018 og 41,3 mio. kr. i 2019 til initiativer på kræftområdet. Midlerne giver mulighed for en styrkelse af særligt kapaciteten på kræftområdet. I forslaget til udmøntning er fokus på initiativer, der kan forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og afhjælpe kapacitetsudfordringer, som potentielt kan medføre forsinkelser i udredning og behandling af kræft. Den demografiske udvikling forventes ligeledes i årene frem at medføre et stigende behov for undersøgelser og behandlinger.

 

Af tabel 1 fremgår en oversigt over de midler, der er til rådighed kræftområdet. Det drejer sig om:

 

  • 2,4 mio. kr. i engangsmidler fra Kræftplan IV til kompetenceløft i kræftkirurgien
  • 15,0 mio. kr. i varige midler fra Kræftplan IV afsat i budgetforlig 2019 til øget kapacitet
  • 1,8 mio. kr. i varige midler fra Kræftplan IV til kapacitet, der i februar 2018 blev tildelt som et engangsbeløb til livmoderhalskræftscreening på Regionshospitalet Randers
  • 23,0 mio. kr. i varige midler fra sundhedsstrategien "Jo før - jo bedre", heraf 1,0  mio. kr. til kapacitet på kræftområdet og 22 mio. kr. til drift af PET-CT (kombineret billed- og røntgenundersøgelse). De 22 mio. kr. er tidligere udmøntet som engangsbevilling og foreslås nu udmøntet varigt
  • 1,5 mio. kr. finanslovsmidler til udredning og behandling, som regionsrådet i 2016 reserverede til lungemedicinske initiativer.

 

 

De konkrete initiativer, der foreslås bevilget midler til, er beskrevet i nedenstående.

 

Kræftplan IV midler

Kræftplan IV er en national plan, der indeholder i alt 16 initiativer, som skal understøtte udviklingen på kræftområdet. Regionsrådet har flere gange udmøntet midler fra Kræftplan IV.

 

Kompetenceløft i kræftkirurgien

Formålet med initiativet er at løfte kompetencen i kræftkirurgien ved at understøtte brugen af operationsteknikker, der tilgodeser en så præcis og skånsom behandling som muligt hos den enkelte patient. Region Midtjylland har via bloktilskuddet fået tilført 2,4 mio. kr. for 2018 i engangsmidler til initiativet. Midlerne kan blandt andet anvendes til frikøb eller dobbeltbemanding under oplæring i anden region eller udland, ophold for internationale gæstekirurgier mv.

 

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet følgende forslag til udmøntning af  midlerne:

  

Aarhus Universitetshospital

  • 1,6 mio. kr. til uddannelsesstillinger indenfor plastik- og brystkirurgi med henblik på at sikre den nødvendige kompetence og opretholde en førende position nationalt på et område, hvor det traditionelt er vanskeligt at rekruttere.

 

Hospitalsenheden Vest

  • 0,7 mio. kr. til tyk- og endetarmskirurgi. Midlerne vil blive anvendt til evaluering af et efteruddannelsesprojekt, hvor engelske kirurger har oplært danske kirurger i mere avanceret kirurgi for tyktarmskræft og til et kursus i hurtigere og bedre uddannelse af kommende tyktarms- og endetarmskirurger i Region Midtjylland.

 

Hospitalsenhed Midt

  • 0,1 mio. kr. til indretning af konferencerum i brystklinikken med videotransmissionsudstyr til daglige konferencer og MDT-konferencer mellem kirurger, røntgenlæger og patologer (speciallæger, der undersøger vævsprøver). En MDT-konference er en tværfaglig beslutningskonference, hvor der træffes beslutning om behandling og eventuelt behov for yderligere udredning.

 

I nedenstående tabel 2 ses en oversigt over de enkelte indsatser:

 

 

 

Øget kapacitet

Formålet med dette initiativ i Kræftplan IV er at imødekomme en stigning i antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger på kræftområdet grundet den demografiske udvikling. Midlerne skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en øget aktivitet på kræftområdet.

 

Region Midtjylland har igennem flere år haft en samlet målopfyldelse for kræftpakkerne på mellem  83-89 %. De mere end 30 forskellige kræftpakker udstikker rammerne for, hvordan standardpatientforløbet skal tilrettelægges, og hvilke tidsfrister der skal overholdes. I 2. kvartal 2017 skete der imidlertid et stort fald i målopfyldelsen. I 2018 har målopfyldelsen været bedre men med et dyk i 2. kvartal. Særligt målopfyldelsen for lungekræft og brystkræft har været udfordret, hvilket blandt andet skyldes forsinkelser i de patientforløb, der går på tværs af hospitalerne og kapacitetsudfordringer i udredningsperioden fx på grund af forsinkede patologisvar (vævs- og celleprøver). Forsinkelserne i udredningsperioden påvirker også målopfyldelsen for andre kræftformer.

 

Regionsrådet har i budgetforlig 2019 afsat 15 mio. kr. fra Kræftplan IV til køb og opbygning af ekstra kapacitet på kræftområdet. Derudover blev der i forbindelse med udmøntningen af midler til kræftområdet i februar 2018 udmøntet et engangsbeløb på 1,8 mio. kr. til Regionshospitalet Randers til et ekstraordinært engangstilbud om livmoderhalskræftscreening til kvinder født før 1948. I den forbindelse blev det besluttet, at disse midler fra 2019 og frem deles mellem Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens til relevante aktiviteter på kræftområdet. Beløbet indgår derfor i udmøntningen, så der samlet set er 16,8 mio. kr. fra Kræftplan IV til kapacitet i 2019 og frem.

 

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne, hvor fokus er på indsatser, der kan forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og afhjælpe kapacitetsudfordringer, som potentielt kan medføre forsinkelser i udredning og behandling af kræft.

 

Det foreslås, at der i første omgang udmøntes 12,6 mio. kr. i 2019 og 11,3 mio. kr. i 2020 og frem, mens der reserveres 4,2 mio. kr. i 2019 og 5,5 mio. kr. i 2020 og frem til initiativer, der understøtter stabilt, korte svartider inden for patologien. Administrationen har anmodet Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenhed Midt, hvor regionens patologiske institutter er placeret, om i samarbejde at udarbejde et samlet forslag til oprustning af patologien indenfor den angivne ramme. Forslag til udmøntning vil blive forelagt til politisk behandling primo 2019.

 

Forslagene, som foreslås udmøntet nu, indeholder nedenstående elementer:

 

Aarhus Universitetshospital

  • 1,0 mio. kr. til styrkelse af lægeteamet på Børn- og Unge med henblik på at styrke samarbejdet med Dansk Center for Partikelterapi
  • 1,9 mio. kr. til øget operations-, ambulatorie- og sengekapacitet til onkoplastisk brystkirurgi (brystbevarende operation). Revision af kliniske retningslinjer og pakkeforløb for brystkræft lægger op til flere rekonstruktioner af brystet fremadrettet
  • 0,3 mio. kr. kompetenceløft indenfor gynækologisk kræft i form af et professorat. Der er i Danmark mangel på erfarne kirurger med subspecialisering indenfor gynækologisk kræft og stor konkurrence i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificerede kirurger. Aarhus Universitetshospital befinder sig i en fordelagtig situation med oplagte kandidater til professoratet
  • 0,9 mio. kr. til ansættelse af afdelingslæge på Røntgen og Skanning, da man oplever opdrift på højtspecialiserede funktioner såsom kræft i spiserør, mavemund og mavesæk, kræft i bugspytkirtlen, leverkræft samt galdeblære- og galdegangskræft. Ansættelsen vil sikre større robusthed i overholdelsen af forløbstiderne for kræftpakkerne
  • 0,2 mio. kr. til anæstesi (narkose) til behandling af lunge- og leverkræft med metastaser.

 

Hospitalsenhed Midt

  • 1,5 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft. Midlerne vil gøre det muligt at scanne om aftenen og i weekenderne
  • 1,1 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 og frem til udredning af brystkræft både i form af personaleressourcer og udstyr. Der opleves et stigende behov for udredning. Midlerne vil gøre det muligt at øge kapaciteten

 

Hospitalsenheden Vest

  • 0,3 mio. kr. til øget kapacitet på det diagnostiske område
  • 0,7 mio. kr. i engangsmidler til softwareopdatering af røntgenudstyr. Opdateringen vil medvirke til bedre diagnostisk
  • 1,0 mio. kr. til styrkelse af pakkeforløbet for kræft i urinvejene i form læge og sygeplejerske. Der er tale om en kompleks patientgruppe med flere samtidige sygdomme, hvorfor man vil udvide forløbskoordinator funktionen

 

Regionshospitalet Horsens

  • 1,7 mio. kr. til kræftudredning herunder CT-scanninger

 

Regionshospitalet Randers

  • 2,0 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter der udredes for kræft, hvilket har medført kapacitetsudfordringer. Midlerne vil gøre det muligt at scanne aften og i weekenderne

  

I nedenstående tabel 3 ses en oversigt over de enkelte indsatser, deres placering og tidspunkt for udmøntning:

 

 

Resterende "Jo før – jo bedre" midler

Regionsrådet har flere gange udmøntet midler fra den nationale sundhedsstrategi på kræftområdet "jo før - jo bedre", som indeholder fire spor for indsatsområderne:

 

  1. Bedre redskaber til at opdage kræft
  2. Øget kapacitet til udredning
  3. Øget kapacitet til mere skånsom kirurgi
  4. Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn.

 

Der resterer nu 23 mio. kr. til udmøntning fra 2019 og frem, da der er tale om varige midler. Som det fremgik af seneste udmøntning af midler til kræftområdet i februar 2018 er 22 mio. kr. af de 23 mio. kr. øremærket til drift af PET-CT scannere (kombineret billed- og røntgenundersøgelse til blandt andet undersøgelse for kræft).

 

I forbindelse med udmøntningen i februar 2018 blev der også orienteret om, at der var reserveret en 1,0 mio. kr. fra "jo før - jo bedre" til en mulig permanentgørelse af almen praksis' adgang til transvaginal ultralyd (ultralydsskanning af de indre kvindelige kønsorganer) med henblik på tidligere opsporing af æggestokkræft hos kvinder fra 40 år. Den eventuelle udbredelse af tilbuddet afventede konklusionerne fra et ph.d. projekt. Efter rådgivning og vurdering fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) og Specialerådet for Gynækologi og Obstetrik har man vurderet, at den meget lave forekomst af æggestokkræft vil betyde, at man vil skulle undersøge et meget stort antal kvinder i en lang tidsperiode for at kunne vise, om transvaginal ultralyd medvirker til tidligere opsporing af  æggestokkræft. Projektet er derfor ikke blevet videreført. Den 1,0 mio. kr., der var reserveret til formålet, foreslås anvendt til kapacitet på kræftområdet.

 

Forslaget til udmøntning indeholder disse elementer:

 

  • 1,0 mio. kr. til øget kapacitet på Aarhus Universitetshospital indenfor lunge- og blærekræft i form af midler til ansættelse af speciallæge, sygeplejerske og sekretær. Flere nye præparater gør, at man behandler patienterne med flere behandlinger i længere tid og med højere kompleksitet
  • 22 mio. kr. til drift af PET-CT (kombineret billed- og røntgenundersøgelse til blandt andet undersøgelse for kræft) fordelt mellem Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt. Midlerne er tidligere delt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Ultimo 2019 sætter Hospitalsenhed Midt en scanner i drift, hvorfor der foreslås en omfordeling af midlerne

 

I nedenstående tabel 4 ses en oversigt over de enkelte indsatser, deres placering og tidspunkt for udmøntning:

 

 

 

Finanslovsmidler udredning og behandling

Fra finanslov 2016 fik Region Midtjylland 97,2 mio. kr. i 2017 og frem til at sikre hurtig udredning og behandling. Regionsrådet har udmøntet langt størstedelen af disse midler til hospitalerne, men der resterer at blive udmøntet 2,5 mio. kr., som regionsrådet tidligere har besluttet skulle afsættes til det lungemedicinske område. 1,5 mio. kr. af disse midler foreslås anvendt til udredning af lungekræft, såfremt det godkendes politisk i anden sag på dagordenen vedrørende udmøntning af midler fra puljen til udredning- og behandlingsret til lungemedicin. Målopfyldelsen for pakkeforløbet for lungekræft har igennem en periode været udfordret grundet forsinkelser i udredningsperioden.

 

Aarhus Universitetshospital

  • 1,0 mio. kr. i engangsmidler til diagnostisk af lungekræft i form af øget patologikapacitet ved ansættelser af yderligere to bioanalytikere. Ansættelsen vil muliggøre udvidet åbningstid, og derved vil der være bedre forudsætninger for overholdelse af forløbstiderne i pakkeforløbet for lungekræft

 

Hospitalsenheden Vest

  • 0,5 mio. kr. i engangsmidler til softwareopdatering af røntgenudstyr. Opdateringen vil medvirke til bedre diagnostisk

 

I nedenstående tabel ses en oversigt over de enkelte indsatser:

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 19,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet og kompetenceløft i kræftkirurgi,

 

at der af "Jo før - jo bedre" puljen bevilges i 23 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til kapacitet på kræftområdet og 22 mio. kr. til drift af PET-CT, og

 

at der af puljen vedrørende udrednings- og behandlingsret bevilges 1,5 mio. kr. til udredning af lungekræft. 

 

Hospitalsudvalget ønskede, at der på et kommende møde orienteres om bevillingernes forventede aktivitets- eller kvalitetsforøgende effekter.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

8. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet, belægningssituationen og hospitalernes ledelsesberetninger.  

Direktionen indstiller,

at status for målbilledet på sundhedsområdet tages til efterretning, og

 

at hospitalernes ledelsesberetninger og belægningssituationen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været på at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

 

Under et selvstændigt dagsordenspunkt kommer administrationen med et samlet oplæg til, hvordan Økonomiaftalen for 2019 og den nye nærhedsfinansiering kan integreres i målbilledet.

 

Efter ønske fra hospitalsudvalget vedlægges en belægningsrapport med de gennemsnitslige belægningsprocenter for 3. kvartal 2018. Efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget vedlægges en oversigt over andel akutte genindlæggelser indenfor 30 dage opdelt på kommuner. Endelig vedlægges et bilag med hospitalernes ledelsesberetninger.


I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På de fleste indikatorer er udviklingen uændret, men på enkelte indikatorer er der skabt fremgang i den seneste periode. Efter en længerevarende indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af patienter, der udsættes for bæltefiksering. Antallet af færdigbehandlingsdage er et andet område med positiv udvikling. Resultaterne for den korrigerede udredningsret er fortsat på et relativt højt og stabilt niveau. Derimod er der tilbagegang i andelen af patienter, som udredes inden for 30 kalenderdage. De seneste resultater har givet anledning til, at udvikling på målbilledets indikatorer er dagsordenssat på den igangværende runde af dialogmøder med hospitalerne.

 

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særligt tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives en status på fokusindikatorerne for 2018:

 

Forebyggelige indlæggelser

Det er endnu ikke lykkedes at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+). Niveauet har igennem længere tid været stabilt på alle hospitaler. I 3. kvartal ser det pænere ud end i starten af året, men dette er helt forventelig og afspejler sæsonudsving i indlæggelser med luftvejssygdomme. Antallet af forebyggelige indlæggelser med de øvrige diagnoser er meget stabilt og afspejler langt hen ad vejen hospitalernes størrelse. Det betyder også, at hospitalernes niveau ikke direkte kan sammenlignes.

 

Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner, og det er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget følger udviklingen tæt og sørger for, at indsatserne forankres i klyngesamarbejdet. Dette sker blandt andet ved, at klyngerne videndeler og løbende fremlægger deres arbejde med at skabe forbedringer på området.  

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har som nævnt været faldende i 2018, hvilket resulterer i en grøn pil. I løbet af 3. kvartal 2018 har 108 unikke patienter været bæltefikserede en eller flere gange. Dette er 25 % lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Der begynder også at kunne ses en positiv udvikling i somatikken, men det er endnu for tidligt at konkludere, at udviklingen i somatikken også er vendt.

 

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år, herunder arbejde med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles casegennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes.

 

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1.    Databasen for Akutte Hospitalskontakter

2.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

 

Ad. 1. Databasen for Akutte Hospitalskontakter

Den udvalgte indikator fra databasen måler, om de akutte patienter hurtigt ses af en speciallæge. I Region Midtjylland har akutafdelingerne en målsætning om, at patienterne bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer. Der er endnu ikke valide data til rådighed for indikatoren, men der er blevet udviklet mobil IT, der er sat i fuld drift hen over efteråret. Det vil hjælpe klinikerne med dokumentation, herunder med registrering af om patienten er set af en speciallæge inden for en time.

 

Ad. 2. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, hvor hurtigt patienter med hoftenære lårbensbrud ses af en ortopædkirurgisk speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan, samt om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Mobilisering sker når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Resultaterne fra databasen viser, at 56 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en ortopædkirurgisk speciallæge inden for fire timer. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 81 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 3. kvartal 2018. For begge indikatorer mangler dog formentlig et antal registreringer fra Aarhus Universitetshospital, hvilket medfører at målopfyldelsen fremstår kunstigt lav. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %.

 

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule, når man ser på andelen af patienter, der udredes inden for 30 kalenderdage. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage er dog fortsat på et højt og stabilt niveau. I 3. kvartal 2018 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 86 % af patienterne. Udredningsretten er dagsordensat på de igangværende runde af dialogmøder med hospitalsledelserne for at sikre et vedvarende fokus på hurtig udredning.

 

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2017. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Der kan yderligere tilføjes, at somatiske patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

 

I denne opfølgning på målbilledet indgår der også tal om inddragelse og tilfredshed i psykiatrien, men først med resultaterne fra 2018 vil det være muligt at se en udvikling i psykiatriens resultater. I en sammenligning med resten af landet svarer de psykiatriske patienter fra Region Midtjylland omtrent lige så positivt på de to spørgsmål, som patienterne på landsplan.

 

Tallene i bilaget viser også, at patienterne i Børne- og Ungdomspsykiatrien er mindre tilfredse, end de voksne patienter. En mulig forklaring på dette er, at de indlagte patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien besvarer spørgeskemaet, mens de stadig er indlagte, mens de voksne patienter svarer efter udskrivelse. Patienterne er derfor forskellige steder i deres behandlingsforløb, hvilket kan påvirke besvarelserne.   

 

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, psykiatrien og præhospitalet en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer.

 

Ud over de lokale indsatser skal det bemærkes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af den fællesregionale forbedringsindsats sikkert patientflow, sikkert operationsflow og i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at status for målbilledet på sundhedsområdet tages til efterretning, og

 

at hospitalernes ledelsesberetninger og belægningssituationen tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-72-9-18

9. Integrering af nærhedsfinansiering i målbilledet for sundhed

Resume

Regeringen og Danske Regioner er med Økonomiaftalen for 2019 blevet enige om en ny økonomisk styringsmodel for sundhedsvæsenet. Aktivitetspuljen og produktivitetskravet på 2 % er afskaffet og bl.a. erstattet med nærhedsfinansiering. Administrationen foreslår derfor, at nærhedsfinansiering integreres i målbilledet for sundhed og følges på regionsniveau i afrapporteringen.

Direktionen indstiller,

at indikatoren vedrørende aktivitetsafhængig finansiering erstattes af en indikator om nærhedsfinansiering i målbilledet for sundhed, og

 

at indikatoren vedrørende nærhedsfinansiering følges på regionsniveau i målbilledet for sundhed.

Sagsfremstilling

Regeringen og Danske Regioner er med Økonomiaftalen for 2019 blevet enige om en ny økonomisk styringsmodel for sundhedsvæsenet. Grundliggende for aftalen er, at aktivitetspuljen og produktivitetskravet på 2 % er afskaffet og bl.a. erstattet med en ny betinget finansiering af regionerne kaldet nærhedsfinansiering. Denne indebærer blandet andet, at flere opgaver i somatikken skal løses tættere på borgeren, og indbefatter en tilpasning af behandlingsmetoder, arbejdsgange og ansvarsdeling på tværs af sektorer med nærhed for øje.

 

Økonomiaftalen giver anledning til en stillingtagen om, hvorvidt eller i hvilket omfang nærhedsfinansieringen skal integreres i Region Midtjyllands målbillede for sundhed.

 

Administrationen foreslår, at der ikke ændres i selve målbilledet for sundhed. I stedet foreslås det, i overensstemmelse med anbefalingen fra det midlertidige udvalg for værdibaseret styring, at indikatoren 'Aktivitetsafhængig finansiering' udgår af målbilledet og erstattes med en indikator for nærhedsfinansiering. Kriterierne i sidstnævnte er som følger:

 

  1. Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger
  2. Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes
  3. Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage
  4. Stigning i andelen af virtuelle sygehusforløb
  5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling).

 

Nærhedsfinansiering udgør nationalt en pulje på 1,5 mia. kr. i 2019 og frem. Finansieringen er betinget af, at regionerne hver især klarer sig bedre end sidste år på de angivne kriterier. Såfremt Region Midtjylland opnår fuld målopfyldelse, vil dette svare til en puljeandel på ca. 320 mio. kr. årligt. Regionerne budgetlægger med en antagelse om fuld målopfyldelse, hvorfor en underopfyldelse vil resultere i en tilbagebetaling til staten. Grundet nærhedsfinansieringens økonomiske karakter vil administrationen følge kriterierne og foreslå korrigerende handlinger på relevante hospitaler, såfremt det bliver nødvendigt. Hertil er det vigtigt at tilføje, at 2019 er et "prøveår", hvor regionerne kun sanktioneres med 50 % af beløbet ved manglende målopfyldelse. Nærhedsfinansieringen træder i fuld kraft fra 2020.

 

Administrationen lægger op til, at hospitalerne ikke finansieres på baggrund af kriterierne i nærhedsfinansieringen. Dermed placeres den økonomiske risiko på regionsniveau, og opfølgningen på nærhedsfinansieringen opdeles ikke på regionens hospitaler. Begrundelsen herfor er, at regionerne har udtrykt en fælles bekymring for, at der knyttes økonomi på kriterierne, da det betvivles, om kriterierne fuldt ud indfanger hensigterne bag nærhedsfinansieringen. Eksempelvis kan kriterium 1 have den uønskede virkning, at to ambulante besøg samles til én indlæggelse omend dette er en dyr løsning, som ikke bidrager til hensigten om et nært sundhedsvæsen. Ligeledes vurderes muligheden for målopfyldelse i høj grad at være følsom over for enkeltsager, idet kravet er, at regionen skal klare sig bedre end sidste år. På den måde kan ganske få patienter medføre, at der ikke leves op til et kriterium.

 

Yderligere er det administrationens opfattelse, at hensigterne bag nærhedsfinansieringen allerede afspejles i det kvalitets- og strategiarbejde, der allerede er i gang i Region Midtjylland som led i transformationen af sundhedsvæsenet. Eksempelvis indgår følgende kvalitetsindikatorer i målbilledet for sundhed og understøtter nærhedsfinansieringens kriterium 1, 2 og 3:

 

  • Akutte genindlæggelser
  • Forebyggelige indlæggelser blandt ældre
  • Akutte indlæggelser blandt KOL- og diabetespatienter
  • Gennemsnitlig liggetid pr. indlæggelse.

 

Supplerende hertil er der udviklet to strategispor i budgettet for 2019 vedrørende:

 

  • Digitalisering
  • Reduktion i antallet af ambulante besøg.

 

Strategisporene implementeres løbende fra 2019 og følges med nøgletal. Førstnævnte udgør en målsætning om, at såvel klinikken som administrationen effektiviserer arbejdsgange og forløb gennem digitalisering. Heri er der fokus på at udbrede og skabe digitale løsninger, der udnytter, at flere patienter kan mere selv samtidig med, at det skal være lettere at være patient - en målsætning, der indfanger nærhedsfinansieringens kriterium 4 om flere virtuelle forløb. Slutteligt taler strategisporet vedrørende reduktion i antallet af ambulante besøg ind i nærhedsfinansieringens kriterium 1 med målsætningen om færre sygehusforløb pr. borger. En yderligere begrundelse for, at kriterierne ikke afrapporteres på hospitalsniveau er, at data og kriteriernes beregningsgrundlag ikke muliggør præcise opgørelser på hospitalsniveau. Eksempelvis beregnes kriterium 1 på baggrund af det samlede antal borgere (og ikke patienter) i regionen. Dermed vil opgørelserne på hospitalsniveau skulle beregnes ud fra hospitalernes optageområder, hvilket ikke i tilstrækkelig grad giver et præcist billede af hospitalernes populationer.

 

Kort opsummerende vurderes det således, at Region Midtjyllands strategiske økonomi- og kvalitetsarbejde i tilstrækkelig grad rummer logikkerne i nærhedsfinansieringens kriterier og dermed allerede er integreret i styringen af hospitalerne. Det anbefales, at kriterierne følges på regionsniveau i målbilledet, afrapporteres enkeltvis og opsummeres i én aggregeret indikator, der viser, i hvor høj grad Region Midtjylland opnår målopfyldelse. Konkret tæller hvert kriterium i nærhedsfinansieringen for 25 % målopfyldelse, hvorfor der skal forbedringer til på fire ud af fem kriterier for at opnå fuld andel i den statslige pulje.

 

Der forventes at være data til afrapportering i sommeren 2019. Herefter vil administrationen vende tilbage med et mere konkret oplæg til afrapportering på kriterierne i nærhedsfinansieringen. Opfølgningen på samt arbejdet med indsatser og indikatorer fra regionens budget og målbillede vil blive præsenteret på et temamøde i 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at indikatoren vedrørende aktivitetsafhængig finansiering erstattes af en indikator om nærhedsfinansiering i målbilledet for sundhed, og

 

at indikatoren vedrørende nærhedsfinansiering følges på regionsniveau i målbilledet for sundhed.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

10. Rapportering i 2019 for målbilleder og økonomi

Resume

Det foreslås, at der også i 2019 afrapporteres på målbillederne for Sundhed, Social og Regional Udvikling fire gange årligt. Ligeledes vil der i 2019 være en økonomirapportering fire gange årligt, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi.

Direktionen indstiller,

at forslag til rapporteringen i 2019 for målbilleder og økonomi godkendes, og

 

at forslag til fokusindikatorerne på sundhedsområdet i 2019 og 2020 godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af budget 2019 målbilleder for Sundhed og Socialområdet. Dermed blev det godkendt, at disse målbillederne fra 2018 fastholdes, mens der skal udvikles et nyt målbillede for Regional Udvikling. Målbillederne skal være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer på de tre hovedområder.

 

Sundhed

Målbilledet for sundhedsområdet afløser styring efter DRG-værdi og sætter rammerne for arbejdet med de nationale politiske mål for sundhedsområdet. Det er besluttet, at der årligt udvælges ca. fem fokusindikatorer fra målbilledet, som bliver fulgt særligt tæt, og som der især forventes forbedringer på. Efter ønske fra koncernledelsen udpeges fokusindikatorerne fremadrettet for en toårig periode.

 

På den baggrund skal regionsrådet udpege fokusindikatorer for 2019-2020. Administrationen foreslår, at regionsrådet fastholder udredningsret, bæltefikseringer og forebyggelige indlæggelser blandt ældre som fokusindikatorer i 2019-2020. Derudover foreslår administrationen, at den årlige opgørelse af patientinddragelse udgår som fokusindikator, da målopfyldelsen allerede ligger på et tilfredsstillende niveau, og indikatoren kun kan følges med årlige målinger.

 

Yderligere foreslås det, at kræftpakkerne udpeges som ny fokusindikator, da målopfyldelsen har været faldende på området. Andelen af pakkeforløb, der blev gennemført indenfor tidsfristerne, har været svingende i 2017 og 2018. I 2. kvartal 2018 er der sket et dyk, så omtrent 80 % af patienterne kom i behandling indenfor tidsfristerne. Dette er relativt lavt sammenlignet med niveauet de foregående år.

 

Endeligt lægger administrationen op til, at "kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser" fastholdes som fokusindikator i 2019-2020, og at fokusindikatorer fra de kliniske kvalitetsdatabaser nu og fremover bliver udvalgt blandt indikatorer, der indgår i Nationale Lærings- og Kvalitetsteams (LKT). Konkret foreslås, at der sættes fokus på udvalgte indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud og Dansk Apopleksiregister, der indgår i henholdsvis LKT Hoftenære Lårbensbrud og LKT Apopleksi.

 

Sammenfattende foreslås det, at regionsrådet udpeger følgende indikatorer som fokusindikatorer i 2019-2020:  

 

  • Forebyggelige indlæggelser blandt ældre
  • Udredningsret inden for 30 dage
  • Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres
  • Kræftpakker
  • Opfyldelse af kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser: 
    • Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud
      • Indikator 1: Andelen af patienter, der er set af speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan senest fire timer efter indlæggelsestidspunkt på hospitalet.
      • Indikator 3: Tidlig mobilisering. Andelen af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer.
      • Indikator 8: Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato.
    • Dansk Apopleksiregister
      • Indikator 3: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der trombolyseres.
      • Indikator 9a: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling senest 14 dage efter indlæggelsen.

 

Nærhedsfinansiering

Der vil yderligere ske mindre tilpasninger i de indikatorer, som indgår i målbilledet. Dette fordi aktivitetspuljen og produktivitetskravet blev afskaffet med Økonomiaftalen for 2019 og bl.a. erstattet med nærhedsfinansiering som en ny betinget finansiering af regionerne. Det foreslås, at nærhedsfinansieringen indgår som ny indikator i målbilledet for sundhed. Dette er beskrevet nærmere i en særskilt sag på denne dagsorden.

 

Socialområdet

Målbilledet for socialområdet består af en vision om at støtte borgeren på de regionale sociale tilbud til at være aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og Region Midtjylland ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Visionen udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

 

Der vil i første halvår af 2019 pågå en proces, hvor socialområdet udvikler og udvælger en række nye, relevante og meningsfulde indikatorer for de syv mål i målbilledet. Konkret er formålet en udskiftning af de indikatorer, som bygger på tilsynsdata.

 

For socialområdet vil der i starten af året være sædvanlig opfølgning på de nuværende indikatorer. Opfølgningen på de nye indikatorer forventes at indgå i afrapporteringen i løbet af sidste halvår 2019.

 

Regional Udvikling

Som følge af at erhvervsfremmeområdet fra 2019 ikke længere er en regional opgave, skal der udarbejdes et nyt målbillede og politiske målsætninger for Region Midtjyllands udviklingsopgaver. Forud for dette har regionsrådet i september 2018 godkendt et udkast til den nye udviklingsstrategi, som herefter har været i offentlig høring. På den baggrund udvikles der et nyt målbillede, som forelægges regionsrådet den 30. januar 2019.

 

I den nye udviklingsstrategis første fase, der strækker sig fra 2019 til 2021, vil der være en række aktiviteter, som skal understøtte en gradvis implementering af verdensmålene. I denne fase vil regionen blandt andet analysere og dokumentere, hvordan Region Midtjylland klarer sig i forhold til verdensmålene, og hvor der er forbedringsmuligheder. Vi vil skabe en form for verdensmålsprofil for Region Midtjylland. Herunder vil 2019 blive brugt til at udvikle nye indikatorer, som kan bruges til at følge op på det nye målbillede. Det forventes, at regionsrådet kan præsenteres for en baseline december 2019, og at der kan følges op på målbilledet fra og med 2020.

 

Tidsplan for afrapportering

Der lægges op til, at der afrapporteres på målbillederne fire gange årligt, hvor regionsrådet godkender status for målbilledet på de tre områder. Afrapporteringsformen fra 2018 fastholdes som udgangspunkt i 2019. Rapporteringen på sundhedsområdet vil to gange blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne. I ledelsesberetningerne vil der være et særligt fokus på de udvalgte fokusindikatorer.

 

Derudover vil der i 2019 være en økonomirapportering, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi på drift og anlæg. Tidsplanen for økonomirapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i de datoer, som er fastsat ved lov for regionsrådets behandling af de standardiserede økonomiopfølgninger og gennemsnitslikviditeten. Udover den standardiserede økonomiopfølgning indgår et bilag med bevillingsændringer, der kræver godkendelse af regionsrådet.

 

Nedenfor vises tidsplan for den politiske behandling af målbilleder og økonomirapporteringer.

 

Politisk behandling af målbillede og økonomirapporteringer i 2019

 

April

Maj

Juni

August

Oktober

December

Målbilleder

x

 

x

Inkl. ledelsesberetning

 

x

x

Inkl. ledelsesberetning

Økonomirapportering

 

x

 

x

x

x

 

Målbillederne behandles af relevante stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Økonomirapporteringen behandles af forretningsudvalg og regionsråd.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslag til rapporteringen i 2019 for målbilleder og økonomi godkendes, og

 

at forslag til fokusindikatorerne på sundhedsområdet i 2019 og 2020 godkendes.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

11. Regionshospitalet Horsens: Bevilling til programorganisation

Resume

Regionshospitalet Horsens har i forbindelse med generalplansbyggeriet en bevilling til projektets programorganisation. Der søges om tillægsbevilling til programorganisationen til og med 2020.

Direktionen indstiller,

at Regionshospitalet Horsens gives en bevilling på 10,3 mio. kr. til programorganisationen for generalplanen, og

 

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Der ansøges om en bevilling på 10,3 mio. kr. (indeks 104,4) til programorganisationen for generalplanen. Bevillingen anvendes til ansatte i programorganisationen på Regionshospitalet Horsens samt indkøb af ekstern juridisk rådgivning og anden ekstern rådgivning.

 

Bevillingen gives indenfor Generelplanens samlede ramme og er dermed en del af de allerede prioriterede midler til Generalplanen, hvoraf regionsrådet i oktober 2016 godkendte, at der blev afsat i alt 45,32 mio.kr. (indeks 95,8) til programorganisationen for hele byggeperioden af Generalplanen for Regionshospitalet Horsens. Midlerne er prioriteret som driftsmidler.

 

Sammensætningen af organisationen er løbende tilpasset generalplanens stade og de aktuelle opgaver.

 

Med bevillingen på 10,3 mio. kr. har Regionshospitalet Horsens budget til programorganisationen til og med 2020. Der resterer herefter 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen. 

 

Økonomi

I tabel 1 ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Regionshospitalet Horsens gives en bevilling på 10,3 mio. kr. til programorganisationen for generalplanen, og

 

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

12. Regionshospitalet Randers: Bevilling til programorganisation under Generalplanen

Resume

Regionshospitalet Randers ønsker at oprette en programorganisation for at sikre fremdrift og sammenhæng i generalplanen. På baggrund af erfaringer fra de første projekter i generalplanen vil programorganisationens første opgave have til formål at detaljere generalplanens visioner yderligere og sikre den bedst mulige udnyttelse af generalplanens samlede økonomiske ramme.

Direktionen indstiller,

at anlægsbevilling på 6 mio. kr. til programorganisation for Generalplanen på Regionshospitalet Randers godkendes, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Baggrund

Generalplanen for Regionshospitalet Randers blev politisk godkendt den 25. januar 2017, og siden er de første mindre projekter gennemført. Det første større projekt i regi af generalplanen – ny sterilcentral – er ligeledes i projektering. De kommende etaper i generalplanen er af stort omgang og kompleksitet og er med flere samtidige projekter, hvorfor der er behov for at allokere ressourcer til en organisation omkring generalplanen.

 

Der ansøges derfor om en bevilling på 6 mio. kr. til en programorganisation for generalplanen.

 

Programorganisationen omfatter udgifter til indkøb af ekstern juridisk, udbudsteknisk og strategisk rådgivning og lønomkostninger til generalplanens projektorganisation. Bevillingen gives indenfor den samlede ramme for generalplanen.

 

Programorganisationens formål er at sikre fremdrift og sammenhæng i generalplanen, herunder styring af den samlede økonomiske ramme.

 

Set i lyset af hospitalets ændrede aktivitetssammensætning i forbindelse med Budget 2019 samt erfaringer fra de første projekter vil programorganisationens første opgave være at detaljere generalplanens visioner yderligere samt sikre, at den er opdateret med nyeste strukturelle ændringer. De enkelte delprojekter skal yderligere kvalificeres i forhold til sammenhæng, rækkefølge og behov for rokadeplaner med henblik på bedst mulig udnyttelse af generalplanens samlede økonomiske ramme. Det opdaterede overblik over generalplanen vil herefter blive forelagt regionsrådet.

 

Efterfølgende har programorganisationen til opgave at lave indledende skitseprojekter for de kommende etaper, forberede sager til regionsrådet samt sikre sammenhæng mellem projekter, herunder flytteopgaver med mere.

 

Sammensætningen af programorganisationen forventes primært at bestå af henholdsvis en administrativ og en teknisk programleder, der er sideordnede. Herudover indkøbes yderligere ressourcer i form af projektbestemte medarbejdere, rådgivning med mere.

 

Økonomi

Med nævnte tilførsel af midler har Regionshospitalet Randers budget til programorganisationen til og med 2020. Det forventes, at generalplanarbejdet strækker sig frem til 2032. Udgifterne til programorganisationen i 2021 og fremefter søges i 2020.

 

Udgifterne til programorganisationen fremgår ikke eksplicit af den godkendte generalplan, men vil fremgå af omtalte mere detaljerede overblik, der er programorganisationens første opgave. Udgiften holdes inden for generalplanens samlede økonomiske ramme.

 

Generalplanen blev godkendt i januar 2017 – index 103,2.

  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at anlægsbevilling på 6 mio. kr. til programorganisation for Generalplanen på Regionshospitalet Randers godkendes, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

13. DNU: Indarbejdelse af option, indløsning af besparelses- og prioriteringskataloget og andre bevillingsændringer

Resume

Det foreslås at indløse en option i DNU-projektet, således at patienthotellet får yderligere 25 senge. I samme forbindelse foreslås det at indløse projektets besparelses- og prioriteringskatalog, således at de centrale reserver forøges. Endelig foreslås en række bevillingsmæssige ændringer. Med justeringerne i indeværende sag vil projektets reserver fortsat overstige reservekravet, som følger af projektets reservestrategi.

Direktionen indstiller,

at der indløses en option i DNU-projektet på 25 ekstra senge til patienthotellet til 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret fra projektets justeringsreserve,

 

at det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 2 indløses,

 

at projektets justeringsreserve tilføres 19,0 mio. kr. (indeks 88,8) jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes. 

Sagsfremstilling

Der foreslås indløst en option i DNU-projektet på 25 ekstra senge i patienthotellet. Herunder foreslås det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog indløst. Derudover er der i tredje kvartal 2018 sket en afklaring af merudgifter og ekstrakrav i forskellige tekniske entrepriser. Der er endvidere et overskud fra licitationen på solceller samt på pris-/lønreguleringen i 2017. Afklaringerne giver anledning til at foreslå en række bevillingsmæssige ændringer i projektet.

 

Samlet set vil ændringerne betyde et fald i projektets centrale reserve, justeringsreserven, på 1,2 mio. kr. jf. tabel 1. Dette dækker over en tilførsel på 19,0 mio. kr. og en udmøntning på 20,2 mio. kr. Ændringerne i justeringsreserven uddybes i teksten nedenfor.

 

Projektdirektøren er inden for en beløbsgrænse bemyndiget til at flytte midler fra justeringsreserven til del-/underprojekterne med efterfølgende orientering til regionsrådet. Regionsrådet skal godkende tilførsler til reserven.

 

 

Indgående midler i justeringsreserven

Solceller, mindreforbrug

Der er gennemført et udbud af solceller i 2. kvartal 2018. Prisen hos tilbudsgiveren med det mest fordelagtige tilbud ligger 4,7 mio. kr. under budgettet. Det foreslås derfor, at bevillingen til solceller reduceres med 4,7 mio. kr., som tilføres projektets justeringsreserve.

 

Gevinst vedrørende pris-/lønregulering for 2017

Staten pris-/lønregulerer den økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojekterne med anlægspris- og lønindekset, mens entrepriserne reguleres med byggeomkostningsindekset. DNU-projektet har afsat 83,2 mio. kr. til tab som følge af realiserede forskelle mellem de to indeks, dækkende perioden frem til 2016. For indeksforskellene i 2017 er der realiseret en gevinst i DNU-projektet på 3,3 mio. kr., som foreslås overføret til justeringsreserven. Derefter vil der samlet være afsat 80,0 mio. kr. som følge af forskelle i de to indeks svarende til det forventede pris-/løntab i projektets levetid.

 

Indløsning af besparelses- og prioriteringskataloget

Det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 2 blev godkendt af regionsrådet i maj 2018. Det indstilles, at begge emner i kataloget indløses, det vil sige, at emnerne udgår af DNU-projektet. Herved kan justeringsreserven tilføres 11 mio. kr.

 

 

Det foreslås at spare 3 mio. kr. på Færdiggørelsesarbejder. En indløsning af besparelsen medfører en reduktion af kvaliteten af parkeringspladser, således at man i stedet for asfalt med kloakering og beplantning etablerer parkeringspladser med grus uden kloakering og beplantning. Konsekvensen er hyppigere vedligehold for driften. Dette vil blandt andet medføre, at det sydlige ankomstområde vil fremstå i en lavere kvalitet end det nordlige ankomstområde.

 

Ved udbud af medicoteknisk udstyr til DNU-projektet er der generelt opnået lavere priser end oprindeligt forudsat. Dette har resulteret i et mindreforbrug på 8 mio. kr. Midlerne foreslås flyttet til justeringsreserven. Reduktionen i budgettet har ikke betydning for opfyldelsen af tilsagnskravet vedrørende anskaffelser i kvalitetsfondsprojektet.

 

Hvis begge emner indløses, er der ikke flere emner i kataloget. Dette er i overensstemmelse med, at DNU-projektet med undtagelse af Forum og etablering af solceller afsluttes i 1. kvartal 2019.

 

Udmøntning fra Justeringsreserven

Indarbejdelse af option vedrørende patienthotellet

I forbindelse med udbuddet af Forum var der en option på indarbejdelse af yderligere 25 patienthotelværelser i bygningen. Det foreslås nu at indløse optionen, således at patienthotellet udvides fra de nuværende 40 værelser til 65 værelser. Dertil skal lægges, at der allerede er etableret 12 barselsværelser i den gamle del af hospitalet i Skejby. Indarbejdelse af optionen koster 13,6 mio. kr. (indeks 88,8).

 

Patienthotellet i DNU var oprindeligt planlagt med 80 værelser mod 128 værelser i de oprindelige bygninger. Undervejs i projektet er patienthotellet reduceret til 40 værelser for at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau i byggeprojektet.

 

I byggeprogrammet for Forum indgår i alt 65 værelser. Heraf er 25 værelser udbudt som en option. På nærværende dagsorden er der en indstilling om godkendelse af totalentreprenør til opførelse af Forum. I den forbindelse foreslås det, at optionen indarbejdes, således at den kan blive en del af kontrakten med totalentreprenøren.

 

Aarhus Universitetshospital ønsker at udnytte optionen for fortsat at have tilstrækkelig kapacitet i patienthotellet til omlægning og effektivisering af patientforløb og for at understøtte funktionen som højt specialiseret universitetshospital, hvor der modtages patienter fra hele landet. Endvidere er det økonomisk fordelagtigt at etablere de 25 værelser som en del af totalentreprisen for Forum, fremfor eventuelt at skulle etablere værelser på et senere tidspunkt.

 

Med indløsning af emnerne i besparelses- og prioriteringskataloget, den aktuelle økonomiske status i projektet og vurderingen af konflikter og resterende ekstrakrav vurderes det, at det er muligt at indarbejde optionen indenfor totalrammen for det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Se nedenfor for en uddybning af økonomien.

 

For en oversigt over ind- og udgående elementer i DNU-projektet henvises til vedlagte bilag.

 

Merudgifter Syd 4

Der overføres 3,9 mio. kr. fra justeringsreserven til Syd 4 til den del af merudgifterne, som ikke kan dækkes af midlerne fra puljen til bygningsklasse 2020 jf. nedenfor.

 

Planlægning og styring, merudgifter til rådgivere og advokater

Udgifter til rådgivere og advokater i forbindelse med voldgiftssagen på Syd 2 afholdes over bevillingen til planlægning og styring, som i den forbindelse tilføres 2,7 mio. kr. fra justeringsreserven til dækning af udgifter afholdt indtil nu. Afhængigt af sagens udfald kan regionen efterfølgende blive kompenseret helt eller delvist for udgifterne.

 

Status for DNU's centrale reserver

Med udgangspunkt i ændringerne ovenfor udgør de samlede centrale reserver i DNU-projektet 25,8 mio. kr. jf. tabel 3. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet jf. DNU-projektets reservestrategi, som forventeligt er 20,8 mio. kr. ultimo december 2018.

 

 

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

 

Som det også beskrives i DNU-projektets kvartalsrapport, retter den største økonomiske usikkerhed i projektet sig mod resultatet af tvister og voldgifter med entreprenører og rådgivere. I det forventede reserveforbrug er der indregnet et "most likely"-resultat af disse forhold.

 

Udmøntning af midler til Bygningsklasse 2020

Størstedelen af midlerne til byggeri i Bygningsklasse 2020 er fordelt til de berørte del- og underprojekter. Under udførelsen er der kommet merudgifter til vedrørende blandt andet teknikentrepriserne. Merudgifterne er delvist blevet finansieret af budgettet til uforudsete udgifter i de enkelte underprojekter. Det foreslås, at de resterende merudgifter finansieres af de ikke-udmøntede midler til bygningsklasse 2020.

 

Det foreslås, at der af de ikke-udmøntede midler til bygningsklasse 2020 tilføres 0,8 mio. kr. til Syd 4, 1,7 mio. kr. til Syd 2 og 1,7 mio. kr. til Nord 3. Derefter vil puljen til bygningsklasse 2020 være fuldt udmøntet.

 

Økonomi

Ovenstående konsekvenser for bevillinger og finansiering fremgår af tabel 4:

 

 

Tabel 4 viser bevillingsændringerne og de tilhørende rådighedsbeløb. Det fremgår også, at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. I vedlagte bilag kan man se, at bevillingsændringerne svarer til sagsfremstillingen, når der tages højde for indeksforskelle.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2018-2023:

 

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2018 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der indløses en option i DNU-projektet på 25 ekstra senge til patienthotellet til 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret fra projektets justeringsreserve,

 

at det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 2 indløses,

 

at projektets justeringsreserve tilføres 19,0 mio. kr. (indeks 88,8) jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes. 

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 30. maj 2018 blev blandt andet et revideret besparelses- og prioriteringskatalog og en ændret risikopulje for DNU-projektet godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-26-07

14. Aarhus Universitetshospital Skejby: Etablering af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter

Resume

Dansk NeuroforskningsCenter skal i forbindelse med salget af Nørrebrogade, Aarhus, flytte fra de nuværende lokaler. Det er af regionsrådet besluttet, at de tre store scannere, som DNC råder over skal flyttes til Skejby. Det er på basis af et tidligere budget-estimat besluttet, at udgiften til flytningen af scannerne skal afholdes 50/50 mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Der foreligger nu et nyt og øget budgetestimat.

 

Der har sideløbende været dialog om, hvor DNC's øvrige forsknings- og kontoraktiviteter kan placeres, da en del af de arealer, som oprindeligt var afsat til formålet i Skejby, pt. anvendes til andet formål, og en rokade først kan gennemføres, når et nyt Hospitalsapotek er taget i brug.

Direktionen indstiller,

at tidligere principbeslutning, om at Region Midtjylland afholder 50 % af udgifterne til flytning og installation af Dansk NeuroforskningsCentrets forskningsscannere, nu budgetteret til 8,175 mio. kr. for regionens andel, fastholdes,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til at afholde udgifter til rådgivning, nødvendig forberedelse forud for et anlægsprojekt samt udgifter til midlertidig løsning,

 

at der gives en samlet indtægtsbevilling til medfinansiering af scannerflytning og rådgivning fra Aarhus Universitet på 8,425 mio. kr., og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) skal som konsekvens af salget af Nørrebrogade-matriklen flytte. Både Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har fortsat et stort ønske om at understøtte forskning og udvikling indenfor dette område. Denne ambition skal også ses i sammenhæng med regionsrådets sigtelinje om et stærkt universitetshospital i højeste internationale klasse. Heri er blandt andet fokus på, at Aarhus Universitetshospital skal tilbyde højtspecialiseret behandling på højeste niveau, herunder udvikle og understøtte forskning og udvikling.

 

Universitetet og Region Midtjylland er enige om, at forskningsforpligtelsen er et fælles ansvar og har derfor et ønske om også fortsat at løfte denne opgave sammen. Der er nu behov for at kunne anvise nye lokaler i nærhed af klinikken i Skejby samt at afholde udgifter til flytningen af forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby.

 

Flytning af forskningsscannere

Der har gennem længere tid været dialog om fremtiden for Dansk NeuroforskningsCenter, når bygningerne på Nørrebrogade bliver overdraget til FEAS (Forskningsfondens Ejendoms Aktie Selskab). Oprindeligt undersøgte man muligheden for, at DNC forblev i lejede lokaler på Nørrebrogade efter udflytningen af klinikken, men blandt andet på grund af FEAS' behov for at fjerne de bygninger, hvor DNC's store scannere i dag står (en MEG-scanner og to MR-scannere) blev det af regionsrådet besluttet, at scannerne skulle flyttes til Skejby i stedet for at gennemføre en midlertidig flytning til andre lokaler på Nørrebrogade. Budgettet for scannerflytningen, som var udarbejdet af Indkøb & Medicoteknik på basis af tilbud fra udstyrsleverandørerne, var 7 mio. kr. samt et mindre beløb til bygningsændringer i Skejby. Det blev besluttet, at udgiften på de 7 mio. kr. skulle deles 50/50 mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Der blev på regionsrådets møde i september 2018 bevilget 3,5 mio. kr. til at afholde den regionale andel af flytningen.

 

Det har efterfølgende i en dialog mellem Indkøb & Medicoteknik og Teknisk Afdeling Aarhus Universitetshospital vist sig, at dels posterne til flytning, men i særdeleshed posterne til klargøring og bygningsændringer vil blive væsentlig dyrere. Der er derfor udarbejdet et fornyet budget på 11,1 mio. kr. for de ovennævnte opgaver. Hertil kommer, at det i første omgang blev vurderet, at DNC's mindre scannerudstyr kunne medflyttes i forbindelse med den generelle flytning uden væsentlige meromkostninger. Der er nu opgjort et budget for disse flytninger på 5,25 mio. kr.

 

Emnet har været drøftet igen mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland, og det er fortsat ønsket, at principbeslutningen fastholdes, dvs. at der på trods af et væsentlig forøget budget for scannerflytningerne fortsat deles udgifter 50/50, baseret på at forskningen er et fælles ansvar. Den samlede udgift er således nu vurderet til 16,35 mio. kr., hvilket betyder, at regionens andel udgør 8,175 mio. kr. I forhold til bevillingen fra regionsrådets møde i september 2018 er der således en underfinansiering på 4,675 mio. kr.

 

Lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter ved fraflytningen fra Nørrebrogade

Der har i en længere periode været arbejdet på, at en del af DNC's forskning - den ikke-kliniknære - kunne forblive på Nørrebrogade efter klinikkens udflytning til Skejby. Det er dog blevet slået fast, at det har altafgørende betydning for den fortsatte forskningsindsats, at DNC's forskellige projekter forbliver samlet. Det er ligeledes konkluderet, at det er vigtigt, at forskerne er placeret tæt ved scannerne i Skejby. Altså er ønsket nu, at hele DNC flytter til Skejby snarest - så tæt ved forskningsscannerne som muligt.

 

Der er i Skejby, umiddelbart i forbindelse til bygningen hvor scannerne påtænkes placeret, en tom etage J109, som er blevet taget ud af Kvalitetsfondsprojektet DNU. Der er tale om en åben etage uden facader/klimaskærm, båret af søjler og med et midlertidigt betongulv. Der vil kunne etableres ca. 700 nettokvadratmeter i den indrettede etage. Aarhus Universitet og DNC har forespurgt om muligheden for at indrette etagen, så den vil kunne rumme DNC's forskere. Aarhus Universitet har udtrykt, at man ønsker, at Region Midtjylland afsøger mulighederne for at tilvejebringe lokalerne hurtigst muligt. Forventningen er, at ved omgående opstart vil etagen være indflytningsklar primo 2020. Der er allerede anskaffet en pavillon-løsning til opstilling i Skejby, som vil kunne fungere i en kortere periode. Løsningen vurderes ikke optimal, men vil kunne fungere fra den nødvendige udflytning fra Nørrebrogade og i 1-1½ år. Aarhus Universitet vægter det meget højt, at forskerne vil kunne være i nærheden af scannerne, også i en midlertidig periode, og at dette er vigtigere end optimale lokaler i øvrigt. Det er under afklaring præcis, hvor pavillonerne kan opstilles. Det foreslås på linje med fordelingen af øvrige udgifter, at Region Midtjylland medfinansierer 0,5 mio. kr. til den midlertidige pavillon-løsning. Alternativet ville være, at der ved udflytningen fra Nørrebrogade skulle anvises lejede lokaler på en mindre optimal placering og med krav om medfinansiering af husleje-udgiften.

 

Såfremt det besluttes at indrette J109 til DNC, er Aarhus Universitet og DNC indforståede med, at der vil være tale om en midlertidig løsning fra primo 2020 og til medio 2024. På dette tidspunkt forventes det, at de lokaler, som oprindeligt var tiltænkt til DNC, kan frigøres via en rokade, der vil starte med ibrugtagningen af nye lokaler til Hospitalsapoteket. Lokalerne vil efter 2024 kunne anvendes til at huse resterende aktiviteter fra Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade; der er fortsat klinik i bygningerne på Peter Sabroes Gade, som ikke indgik i den gennemførte handel om resten af Nørrebrogade-matriklen. Der pågår dialog om mulighederne for et salg, og FEAS udtrykker, at der kan være behov for at supplere de arealer på Nørrebrogade, som de allerede har indgået købsaftale om. Således vil en indretning til forskning nu kunne understøtte en efterfølgende udflytning af den resterende kliniske aktivitet.

 

Eksterne rådgivere har udarbejdet et projektgrundlag på basis af tidligere projektforslag. Der tages udgangspunkt i, at ca. 50 % af arealet indrettes med standardrum jf. DNU-koncepterne, og at de øvrige 50 % indrettes som storrum, som foreløbigt vil kunne anvendes som fleksible storrumskontorer - og som efter 2024 relativt nemt vil kunne ombygges til et blivende formål for Aarhus Universitetshospital. Det vurderes i projektgrundlaget, at etableringen af lokalerne vil koste ca. 17,5 mio. kr. inklusiv rådgivning, uforudsete omkostninger m.v., og at en senere ombygning i 2024 inklusiv specialindretning til kliniske formål vil beløbe sig til yderligere 6 mio. kr.

 

Der er behov for dialog med Sundheds- og Ældreministeriet for at få bekræftet, at etablering af J109 til forskningsformål ikke er i konflikt med tilsagnet til Kvalitetsfondsprojektet.

 

Det foreslås, at der antages rådgivere til at kvalificere projektmateriale og budget, og at der på basis heraf gennemføres dialog med universitetet omkring muligheder for medfinansiering, og at der på basis af dette i primo 2019 fremlægges en ny sag for regionsrådet. Der foreslås afsat 0,2 mio. kr. til formålet.

 

Forud for evt. igangsættelse af et anlægsprojekt er det nødvendigt at fjerne nogle midlertidige foranstaltninger - herunder et midlertidigt betondæk, som ikke ville kunne genbruges. Det er vigtigt, at dette bliver gjort, inden klinikken flytter ind på etagen ovenover i marts 2019, for at nedbrydningsarbejdet ikke kommer til at genere klinikken. Det foreslås at afsætte 0,3 mio. kr. til, at dette kan gennemføres i januar-februar 2019, og således være afsluttet inden klinikken ibrugtager etagen over.

 

Økonomi

For scannerflytning m.m. mangler Region Midtjylland at anvise 4,675 mio. kr., arbejdet er allerede påbegyndt for at være sikker på, at alt udstyr er forsvarligt flyttet, inden de nuværende bygninger skal afleveres. Nedenstående tabel 1 viser, at der udover en anlægsbevilling til formålet også gives en indtægtsbevilling, således at Aarhus Universitets medfinansiering til projektet kan afholdes på det relevante tidspunkt.

 

Det foreslås derudover at afsætte samlet 0,5 mio. kr. i 2018/2019 til rådgivning og nødvendig forberedelse af et evt. anlægsprojekt samt 0,5 mio. kr. til medfinansiering af pavillon-løsning i 2019.

 

De samlede udgifter og den samlede finansiering fremgår i nedenstående tabel 1.

 

 

Der resterer med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden 3,0 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2018. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at tidligere principbeslutning, om at Region Midtjylland afholder 50 % af udgifterne til flytning og installation af Dansk NeuroforskningsCentrets forskningsscannere, nu budgetteret til 8,175 mio. kr. for regionens andel, fastholdes,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til at afholde udgifter til rådgivning, nødvendig forberedelse forud for et anlægsprojekt samt udgifter til midlertidig løsning,

 

at der gives en samlet indtægtsbevilling til medfinansiering af scannerflytning og rådgivning fra Aarhus Universitet på 8,425 mio. kr., og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

15. DNU: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2018

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. I rapporten har "det tredje øje" to anbefalinger omhandlende henholdsvis projektets reserver samt klargøring af byggeri til drift.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øje" har i dette kvartal to anbefalinger. Anbefalingerne samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

 

Anbefalinger fra "det tredje øje":

 

Projektets reserver

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 2. kvartal 2018, at de centrale reserver synes tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af en række tvister eller voldgiftssager vedrørende færdiggørelsesarbejder, strålesikring, teknikentrepriser på Syd 2 og Syd 4, PBS-rammeentreprise (person- og bygningssikring) og BMS-rammeentreprise (Building Management System) samt med rådgiver.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, og uagtet der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

 

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer en særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenører og rådgivere. Projektafdelingen er således enig i og efterlever anbefalingen om, at der fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

 

Der henvises til vedlagte bilag for projektafdelingens kommentarer til de enkelte tvister og voldgiftssager, som "det tredje øje" nævner i rapporten.

 

Klargøring af byggeri til drift

På nuværende tidspunkt er der forhold vedrørende installation af cyklotroner i Nord 5 og færdiggørelsesarbejder i Syd 5, der kan vise sig at vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk ibrugtagning.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen fastholder en tæt monitorering af færdiggørelsestidsplanen for Nord 5 og Syd 5, herunder risiko for overskridelse af tidsplanen og deraf afledte tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

 

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen og Aarhus Universitetshospital følger færdiggørelsestidsplanen for Nord 5 og Syd 5 tæt og forventer fortsat, at de planlagte indflytningsdatoer kan holdes. Jf. risikorapporten for 3. kvartal 2018 er der dog stadig risiko for forsinkelser for enkelte funktioner. Nedenfor redegøres kort for status:

 

  • Nord 5 er afleveret og skal ibrugtages i marts 2019. De resterende opgaver i forhold til ventilationsanlæg er løst i 3. kvartal 2018, og byggeriet er overdraget til driften. Der pågår indkøring af cyklotron til PET/NUK området, indhentning af godkendelser vedrørende strålebeskyttelse mv. samt installation af udstyr. Tidsplanen er stram. Der følges tæt op på, om der er tilstrækkelig fremdrift i løsning af de sidste opgaver frem til indflytning.

 

  • Der er modtaget indflytningstilladelse på hele Syd 5. Det er varslet overfor hovedentreprenøren, at der sættes en anden entreprenør på opgaven, hvis ikke manglerne udbedres af hovedentreprenøren.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

16. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2018

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har “det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til projektets manglende tidsplan samt de økonomiske konsekvenser for projektet. 

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for tredje kvartal 2018. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er angivet observationer og anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

1. Etablering af tidsplan for etape 1

"Det tredje øje" vurderer, at det er tvivlsomt, om byggeledelsen kan skabe enighed med byggepladsens parter om en ny tidsplan. Bygherren har derfor opstartet en møderække med de to største entreprenører på byggepladsen som et forsøg på ad denne vej at etablere en tidsplan samt afdække forceringsmuligheder mv.

 

"Det tredje øje" er enig med bygherren i behovet for en anden organisering og tilgang til den fastkørte tidsplanproces på etape 1 og anbefaler, at den direkte dialog mellem bygherre og entreprenører fortsættes, til der er indgået en fast aftale om tidsplan og bodsgivende terminer. I forlængelse heraf må den fremadrettede organisering fastlægges.

 

Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Bygherren har således fortsat den igangsatte bilaterale dialog med de vigtigste entreprenører på byggepladsen – med løbende orientering til byggeledelsen. Dette har synliggjort muligheder for at skabe fremdrift i tidsplansarbejdet, og bygherren har derfor besluttet at lade de to hovedentreprenører i etape 1 udarbejde en revideret tidsplan. Status ultimo oktober 2018 på dette tidsplansarbejde er, at der allerede nu kan konstateres væsentlige fremskridt.
 
Bygherren er samtidig i dialog med ledelserne hos totalrådgiveren og byggeledelsen med henblik på at sikre en sammenhængende organisering af byggeledelsesopgaven mellem byggeledelsen, totalrådgiveren og bygherren. På den baggrund bliver der udarbejdet et notat i forhold til den fremadrettede organisering, der beskriver fordeling af roller på byggepladsen, herunder særskilt en beskrivelse af rollerne i forhold til tidsplanlægningen.
 
2. Etablering af tidsplan for etape 3

"Det tredje øje" vurderer, at udfordringerne på etape 3, set i forhold til udfordringerne på etape 1, ikke udgør en trussel i forhold til byggeriets samlede ibrugtagning. Det er dog fortsat vigtigt, at byggeledelsen når i mål med en accept af tidsplanen.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at byggeledelsen for etape 3 hurtigst muligt etablerer en gensidig accepteret arbejdstidsplan for somatikdelen samt tilsvarende bodsgivende terminer.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Byggeledelsen har udarbejdet en tidsplan for etape 3 baseret på den oprindelige udbudstidsplan tillagt forsinkelser grundet vejrlig. Byggeledelsen mangler at få de sidste tilpasninger indarbejdet i tidsplanen og få den endelig godkendt hos entreprenørerne. Byggeledelsen oplyser, at den tilpassede tidsplan afleveres til bygherrens kommentering ultimo oktober 2018 og fremsendes herefter til entreprenørerne primo november 2018 til godkendelse. Tidsplanen omhandler indvendige arbejder, idet råhuset er opført.

 

3. Økonomisk konsekvens af yderligere forsinkelser

"Det tredje øje" bemærker, at bygherren ikke har indregnet eventuelle forsinkelser ud over sommeren 2020 i den seneste prognoseberegning for reserveforbruget.   

 

"Det tredje øje" anbefaler, at den samlede økonomiske konsekvens for Region Midtjylland af yderligere forsinkelser opgøres.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på at udrede de økonomiske konsekvenser i tilfælde af yderligere forsinkelser efter sommeren 2020. Dette som led i de generelle drøftelser med udvalgte entreprenører og rådgivere i forhold til tidsplanen og de økonomiske konsekvenser heraf. Resultatet heraf vil blive indarbejdet i projektets risikorapport og hermed i prognosemodellen. Konsekvenser af forsinkelser vil således indgå i risikovurderingen. Det formodes, at der til næste kvartal vil være en afklaring omkring dette. Processen er i gang.

 

4. Tidsplansforhandlinger med entreprenører

"Det tredje øje" anbefaler, at tidsplansforhandlingerne med entreprenørerne også omfatter de økonomiske konsekvenser.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. I arbejdet med tidsplanen arbejdes der samtidig på, at de økonomiske konsekvenser omfattes. Som beskrevet i svaret til anbefaling 3, ligger der et større forhandlingsarbejde foran projektet med udvalgte entreprenører og rådgivere, der skal på plads. Processen er som nævnt igangsat.   

 

5. Totaløkonomisk perspektiv i forhandlingerne

"Det tredje øje" vurderer, at bygherren bør gennemføre beregninger af Region Midtjyllands egne omkostninger og afledte omkostninger ved forlænget byggetid, forsinket udflytning og ibrugtagning, så forhandlingerne med entreprenørerne kan foretages på et "totaløkonomisk" grundlag.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at forhandlingerne med entreprenørerne på delprojekterne 8-10 foretages på et "totaløkonomisk" grundlag, så regionens samlede omkostninger kan optimeres

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på at skabe et totaløkonomisk overblik, som kan tages med i forhandlingerne med byggeriets parter. Hovedinput er i henhold til ovenstående svar på anbefaling 3 og 4.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

17. Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg: Det "tredje øje" rapport for 3. kvartal 2018

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. I rapporten anbefaler "det tredje øje" blandt andet, at projektet løbende ajourfører reserveoverblikket når afleveringsforretninger gennemføres, at projektet følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt for at identificere yderligere forsinkelser, og at projektet fortsat har fokus på at afklare de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2018 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Der tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå.

  

Reservebehov og kapitalisering af risici

"Det tredje øje" har gennemgået Regionshospitalet Viborg projektets aktuelle risikoregister, prioriterings- og besparelseskatalog og reserveoverblik. Ved gennemgangen kan "det tredje øje" konstatere, at delprojekt 2's reserve synes under pres, og projektet vil, hvis den aktuelle risikoprognosticering holder, blive nødsaget til at gøre brug af justeringsreserven. På nuværende tidspunkt overstiger det forventede reservetræk for delprojekt 2 endvidere de resterende håndværkerudgifter. Dette indikerer, at projektet på nuværende tidspunkt er så fremskredent, at bygherre kun har et begrænset økonomisk handlerum, såfremt uforudsete hændelser skulle opstå. Det er dog vanskeligt at vurdere reservens robusthed, da det ikke er synligt, hvor stor en andel af det forventede reservetræk der vedrører konstaterede hændelser, og hvor stor en andel der vedrører kapitaliserede risici, og som der hermed er større usikkerhed forbundet med.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen efter gennemførelse af de planlagte afleveringsforretninger umiddelbart indarbejder eventuelle økonomiske efterkrav i reserveoverblik samt reviderer risikoregistret i overensstemmelse hermed. "Det tredje øje" anbefaler endvidere, at reserveoverblikket synliggør, hvilke dele af det forventede reservetræk der vedrører henholdsvis kapitaliserede risici og midler afsat til håndtering af konstaterede hændelser inklusive tvister.  

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og arbejder allerede i overensstemmelse hermed. Økonomiske efterkrav vil indgå i reserveoverblikket efter afleveringsforretningerne. Som projektafdelingen allerede har informeret "det tredje øje" om, skelner projektafdelingen i forvejen mellem forventede reservetræk vedrørende henholdsvis konstaterede hændelser og kapitaliserede risici. Og tilhørende dokumentation er allerede sendt til "det tredje øje". Således fremgår konstaterede hændelser inklusive tvister, når risikoregistret holdes op mod reserveoverblikket.

 

Projektafdelingen har jf. projektets styringsmanual en risikogruppe, som løbende følger projektet og månedligt drøfter projektets aktuelle risici, herunder status for eksisterende risici, hvorvidt nogle risici kan lukkes, og om der er tilkommet nye risici. Risikogruppen består af projektafdelingen, bygherrerådgiver og byggeledelsen.

 

De drøftede risici opsamles i et risikoregister, som opdateres dynamisk og mindst én gang om måneden. Risikoregistret ligger til grund for den kvartalsvise risikorapport til regionsrådet, ligesom det indgår i beregningen af projektets aktuelle reservebehov. Af risikoregistret fremgår de identificerede risici således inklusiv kapitaliseringen af risici.

 

Med budgettilpasningerne på regionsrådets møde i august 2018 har projektet ud fra det nuværende risikobillede tilstrækkelige reserver til at gennemføre projektet indenfor den udstukne økonomiske ramme. Dette fremgår også af kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018.

 

Tidsmæssige risici

Projektafdelingen oplyser, at bygherre nu har indgået aftaler med alle de entreprenører, der modtog dagbodskrav, foruden to, hvoraf én allerede har afleveret sin entreprise. Ifølge projektafdelingen indeholder aftalerne afklaring af alle juridiske tvister vedrørende den dagbodsgivende termin den 26. april 2018 mellem bygherre og de enkelte entreprenører, herunder dagbod og modkrav. Hermed reduceres bygherres økonomiske risikobillede vedrørende entreprenørernes arbejder, herunder forsinkelser samt kvalitets- og snitfladeproblematikker, til perioden fra aftalen er indgået og frem til byggeriets aflevering i november 2018, foruden eventuelle udskudte arbejder.

 

"Det tredje øje" ser fortsat potentielle tidsmæssige risici vedrørende færdiggørelse af hotlab-området, levering af bygherreleverancer parallelt med øvrige arbejder og implementering af alternativ løsning til lofter i operationsstuer.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation af yderligere forsinkelser samt sikrer sammenhæng mellem byggeledelsens procestidsplan og projektets færdiggørelsestidsplan. 

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

 

Således afholdes der ugentligt procesplansmøder med deltagere fra projektafdelingen, byggeledelse, entreprenører og PV, ligesom projektlederne løbende foretager runderinger med fokus på eget ansvarsområde., mens eventuelle snitflader vedrørende bygherreleverancer koordineres tæt med de implicerede parter.

 

De konstaterede udfordringer med det projekterede loft på operationsstuerne er yderligere håndteret. Således pågår installationen af loftskinner, som sikrer, at armaturer og loftsplader kan installeres korrekt.

 

Budget til uforudseelige udgifter

Af "det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række forhold, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på delprojekt 2. Dette er fortsat gældende og vedrører blandt anet endelig afklaring af økonomiske konsekvenser vedrørende hotlab-området og økonomiske krav om forlænget byggepladstid fremsendt af råhus-entreprenøren.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på at gennemføre afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.  

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling, og efterlever denne.

 

Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, og disse afdækkes i forbindelse med risikoregistreringen og opdateringen af projektets prognosemodel jf. projektets kvartalsrapport. Det vurderes løbende, om der tilkommer nye risici samt om kapitaliseringen af de eksisterende fortsat er korrekt.

 

Forhandlinger vedrørende Hotlab pågår med henblik på at afklare eventuelle økonomiske udfordringer, som skal håndteres.

 

Yderligere bemærkninger

"Det tredje øje" bemærker i rapporten, at de resterende dele af delprojekt 3 (ombygning af eksisterende hospital) nu fungerer som delprojekt 2 besparelses- og prioriteringskatalog, hvorfor projektering og udførelse heraf afventer DP2-projektets færdiggørelse. "Det tredje øje" vil følge op på status for ombygningsprojektet i næste kvartal.

 

Projektafdelingen svarer til dette, at det blev indstillet til regionsrådet den 22. august 2018, at en del af  delprojekt 3 blev indløst som besparelse med henblik på at styrke projektets samlede reserver. Det betyder, at delprojekt 3 igangsættes, når delprojekt 2 er afsluttet, og den endelige økonomi kendes. Det betyder, at arbejdet med delprojekt 3 er sat i bero frem til ultimo 2018. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

18. Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen for 2018 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2018, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

 

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

I løbet af 3. kvartal 2018 er de sidste dele af nybyggeriet med undtagelse af Forum afleveret fra entreprenørerne. Herefter resterer afslutning af udendørs færdiggørelsesarbejder. Der er høj aktivitet vedr. levering og afregning af medicoteknisk udstyr. En række anlægsregnskaber er afsluttet og afleveret til revision. Endvidere forberedes udarbejdelse af anlægsregnskaber i takt med at delprojekterne afsluttes.

 

På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, hvor flere skal afklares via en voldgift.

 

Der er gennemført udbud af solceller i 2. kvartal 2018. Prisen hos tilbudsgiveren med det mest fordelagtige tilbud ligger under budgettet. Der er udarbejdet indstilling om reduktion af bevillingen, jf. særskilt dagsordenspunkt.

 

De centrale reserver i DNU-projektet overstiger fortsat kravet til reserver, jf. projektets reservestrategi.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg – Akutcenteret og ombygning af det eksisterende hospital.

 

Akutcentret står i fuld højde. Der pågår i øjeblikket færdiggørelsesarbejder ved entreprenørerne. Sideløbende med arbejdet, foretages en 100 % kontrol af alle tekniske anlæg og installationer. Medio november er aftalt afleveringsforretninger, hvor entreprenørerne aflevere byggeriet til bygherre.

 

Afleveringstidspunktet følger den seneste tidsplan for byggeriet, som også regionsrådet kender. Projektet er imidlertid forsinket i samlet set 7 måneder i forhold til den oprindelige tidsplan, blandt andet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet, som det har været nødvendigt at udbedre undervejs. Afleveringen af byggeriet (AB92 afleveringen) er således af to omgange blevet udskudt fra den 26. april 2018 til den 28. november 2018. Første udskydning skete i 4. kvartal 2017, hvor afleveringsdatoen blev ændret til den 31. august 2018. Anden udskydning skete i 3. kvartal 2018, hvor afleveringsdatoen blev ændret til den 28. november 2018. I 3. kvartal 2018 skete der endvidere en styrkelse af projektets reserver idet runde 2 af ombygningerne af det eksisterende hospital blev prioriteret ud af projektet. Hvis der er reserver tilbage i projektet til sidst, kan tidligere udgåede dele af ombygningen indarbejdes i projektet igen.

 

I forbindelse med den løbende opdatering af prognosen for fremtidigt reservetræk er der udarbejdet en kapitalisering af kendte risici samt en prognose for det fremtidige reservetræk. Det samlede krav (reservebehov udover den allerede afsatte reserve) til den centrale reserve er 11,1 mio. kr. Projektets centrale justeringsreserve er på 11,3 mio. kr. På den baggrund er der en positiv balance på 0,2 mio. kr. i projektet i løbende priser.

 

 

DNV-Gødstrup

I første og andet kvartal har der været arbejdet intenst med at få løst udfordringer, som omhandlede tidsplaner, samarbejde på byggepladsen mellem nogle af aktørerne, fremdrift i specielt et centralt delprojekt på kritisk vej samt projektets samlede økonomi. Dette arbejde er fortsat i tredje kvartal og trods store anstrengelser på at løse udfordringerne, er projektet stadig ikke fuldt afklaret med alle aftaler på plads. Sideløbende hermed er flere delprojekter færdiggjort og den resterende økonomi vurderet, således at den videre indsats kan målrettes områderne med de største udfordringer. I tredje kvartal godkendte regionsrådet endvidere en forhøjelse af projektets reserver, således at reserverne dækkede det forventede forbrug, herunder det aktuelle risikobillede.

 

I Etape 1 arbejdes der stadig med at få arbejdstidsplanen endeligt på plads. For at fra bygherres side at understrege vigtigheden, har regionen, herunder projektafdelingen, og byggeledelsen afholdt møder på ledelsesniveau. Byggeledelsen lovede en endelig tidsplan den 1. september 2018. Denne deadline blev rykket til 4. oktober, som delvist blev overholdt. For at sikre fremdrift i sagen, har bygherre i fjerde kvartal også involveret enkelte entreprenører samt totalrådgiveren i arbejdet/drøftelserne.

 

I Etape 3 somatik har råhus-entreprisen været udfordret af projektforhold omkring gulvopbygning. Dette er løst og den oprindelige tidsplan følges. I etape 3 somatik, er råhuset ved at være færdiggjort og enkelte andre entrepriser er under opstart.

 

Af hensyn til Kvalitetsfondsprojekternes forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der udover kvartalsrapporten og risikorapporterne til de lukkede bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-83-14

19. Dansk Center for Partikelterapi: "Det tredje øje" rapport for efteråret 2018

Resume

"Det tredje øje" på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi har udarbejdet en rapport om projektet for efteråret 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Projektafdelingen DNU, som står for byggeriet. I rapporten kommenterer "det tredje øje" bl.a. problemstillinger vedrørende udstyrsleverandørens forsinkelse, cyklotronens oppetid samt differenssætning. 

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Dansk Center for Partikelterapi vedrørende efteråret 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Rapporten dækker efteråret 2018. Rapporten er vedlagt.

 

Administrationen og Projektafdelingen DNU holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for projektet. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

 

"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor. Se vedlagte bilag for alle Projektafdelingens kommentarer til rapporten.

 

Udstyrsleverandørens forsinkelse

"Det tredje øje" erfarede i sommeren 2018, at udstyrsleverandøren varslede tre måneders forsinkelse, hvorfor ibrugtagningen (1. patient) er udskudt fra oktober 2018 til januar 2019. Udstyrsleverandøren er af bygherre varslet dagbod og har selv fremsendt modkrav mod bygherre i form af krav om delvis kompensation for forsinkelse. Udstyrsleverandøren begrunder modkravet med manglende fremdrift grundet forhold, som er forårsaget af totalentreprenøren for bygningen.

 

Status er, at der er indgået et forlig mellem bygherre og udstyrsleverandøren, hvor udstyrsleverandøren skal betale bygherre bod for 35 hverdages forsinkelse. I den aftale indgår, at man har lukket alle potentielle bagudrettede krav mod bygherren fra udstyrsleverandøren frem til datoen for acceptance test (se nærmere nedenfor).

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre, givet bygherres hidtidige erfaring med samarbejdet med udstyrsleverandøren, i den kommende fase fortsat har særligt fokus på, hvordan eventuelle udfordringer og krav bedst håndteres, så det sikres, at bygherres gældende styringsmodel efterleves af alle parter.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi (afdelingen) er enig i anbefalingen og efterlever den også. Efter at afdelingen er flyttet ind i byggeriet, hvor udstyrsleverandøren også holder til, og første acceptance test er blevet godkendt, er der nu et endnu tættere samarbejde mellem Projektafdelingen og udstyrsleverandøren, som er omfattet af den styringsmodel, der indgår i kontrakten med udstyrsleverandøren.  

 

Cyklotronens oppetid

Projektafdelingen oplyser, at udstyrsleverandøren har gennemført første acceptance test af cyklotronudstyret. Testen viser, at udstyret lever op til sine krav. Dog har udstyrsleverandøren i den seneste periode været udfordret i forhold til at opretholde stabilitet på udstyret. Der har således været flere nedbrud på cyklotronudstyret, og den kontraktuelt aftalte oppetid (den procentuelle tid, cyklotronen skal holdes i drift) har ikke kunnet effektueres. Dansk Center for Partikelterapi har drøftet forholdet med andre partikelcentre, som udstyrsleverandøren også har leveret cyklotronudstyr til, og heraf erfaret, at der har været tilsvarende udfordringer. Samtidig har det vist sig vanskeligt og en tidskrævende proces for udstyrsleverandøren at få stabiliteten af cyklotronudstyret endeligt på plads.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at Dansk Center for Partikelterapi fastholder tæt opfølgning på udstyrsleverandørens udfordringer med at opretholde en stabil drift på cyklotronen, herunder klarlægger risikoreducerende handlemuligheder i forhold til en eventuel påvirkning af tidspunkt for 1. patient og fremadrettede driftsmæssige udfordringer.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi (afdelingen) er enig i anbefalingen og efterlever den. Som det beskrives af "det tredje øje" har der været opstartsvanskeligheder for udstyrsleverandøren. Der har været en positiv udvikling, siden problemerne blev konstateret. Oppetiden er stigende, og der er ikke på nuværende tidspunkt forhold ved udstyret, der er i vejen for afdelingens forberedelser til modtagelse af første patient i januar 2019.  Endelig godkendelse af udstyret, og dermed betaling af de sidste rater, forudsætter stabil drift gennem en længere periode.

 

Afdelingen og udstyrsleverandøren holder ugentlige møder, hvor der gøres status. Udstyrsleverandøren sender medarbejdere til tilsvarende etablerede centre i udlandet med henblik på at få erfaringer med drift af udstyret, når patientbehandlingen er påbegyndt.

 

Det forventes, at udstyret kommer til at leve op til den aftalte oppetid. Ifølge driftsaftalen med udstyrsleverandøren, som træder i kraft, når udstyret er fuldt ibrugtaget, har det økonomiske konsekvenser for udstyrsleverandøren, hvis den aftalte oppetid ikke kan overholdes.

 

Differenssætning

"Det tredje øje" beskrev senest i afrapportering for foråret 2018, hvorledes Projektafdelingen og udstyrsleverandøren indgår i en dialog om afklaring af differenssætningsproblematikken, herunder dels det kontraktuelle krav, dels dokumentation for en eventuel faktisk sætning af bygningen. "Det tredje øje" erfarer, at Projektafdelingen har modtaget resultatet af udstyrsleverandørens nye baselinemåling (en opmåling, der skal danne udgangspunkt for byggeriets eventuelle sætningsforløb over tid), men at der derudover ikke er sket udvikling i sagen. Der pågår drøftelser på ledelsesmøder, og Projektafdelingen afventer en tilbagemelding fra udstyrsleverandøren.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på afklaring af juridiske forhold vedrørende differenssætningsproblematikken med udstyrsleverandøren med henblik på at stå på og fastholde det bedst mulige grundlag, såfremt en differenssætningsproblematik opstår.

 

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen og efterlever den. Projektafdelingen mødes løbende med udstyrsleverandøren med henblik på at blive enige om juridiske principper, hvis problemstillingen skulle opstå.

 

Mulighederne begrænses dog af, at problemstillingen er en tænkt situation, som ingen af parterne tidligere har håndteret. Derfor har udstyrsleverandøren begrænset interesse i binde sig til bestemte principper udover dem, der allerede fremgår af kontrakten.

 

Som "det tredje øje" oplyser i sin rapport, vil risikoen for sætninger være aftagende over tid.   

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på Dansk Center for Partikelterapi vedrørende efteråret 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-83-14

20. Kvartalsrapport for Dansk Center for Partikelterapi pr. 30 september 2018

Resume

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt kvartalsrapport for 3. kvartal 2018.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

 

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Jf. tilsagnsbetingelserne fra staten skal der rapporteres kvartalsvist til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018 er vedlagt.

 

Kvartalsrapporteringen giver et samlet overblik over udviklingen i økonomi, fremdrift og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

 

Kvartalsrapporten pr. 30. september 2018 bekræfter, at projektet

 

  • er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
  • fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
  • er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

 

Der er i 3. kvartal 2018 ikke noget at bemærke til økonomien i projektet, og budgettet forventes overholdt. Der forventes i 4. kvartal 2018 udarbejdet anlægsregnskab for byggeprojektet, som staten medfinansierer, og kvartalsrapporten pr. 30. september 2018 er således sidste kvartalsrapportering.

 

Der orienteres i kvartalsrapporten om, at totalentreprenøren har afleveret byggeriet den 9. juli 2018, med to ugers forsinkelse. Byggeriet er i 3. kvartal 2018 overdraget til driften og det første af tre gantry (behandlingsrum) er overdraget til Dansk Center for Partikelterapi i september 2018. Medarbejderne er flyttet ind i byggeriet, og første patient forventes fortsat i januar 2019.

 

Som nævnt i 2. kvartalsrapport 2018, er der konstateret en forsinkelse hos udstyrsleverandøren på ca. tre måneder. Der er som følge af forsinkelsen varslet dagbod overfor udstyrsleverandøren. Dagboden er afregnet i 4. kvartal 2018.

 

Overdragelsen af det første gantry (behandlingsrum) fulgte efter en omfattende test af behandlingsudstyret i rummet. Testen vist et positivt resultat , og DCPT er overordnet set tilfreds med det nye udstyr. Den samlede oppetid for udstyret har imidlertid ikke levet op til forventningerne, og det arbejder leverandøren på at forbedre. Nedetiden har medført, at DCPT er kommet bagud i forhold til egne aktiviteter forud for behandling af første patient. en forudsætning for overholdelse af tidsplanen er en forbedring af oppetiden. Primo november er det stadig DCPT's forventning, at første patient behandles i januar 2019.

 

Forventningen er (som i 2. kvartal 2018), at centret som følge af forsinkelsen kan ibrugtages med ét gangtry (behandlingsrum) i januar 2019, hvor der tidligere var forventet ibrugtagning med ét gantry (behandlingsrum) i oktober 2018.

 

Der arbejdes fortsat på at få færdiggjort partikelcentrets to øvrige gantrys.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

21. Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers: Orientering om økonomiudfordringer i budget 2019

Resume

Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers har økonomiske udfordringer i 2018, og udgiftspresset fortsætter ind i 2019.

 

Aarhus Universitetshospital forventer en ubalance på -130 mio. kr. i 2019 som følge af sidste del af sparekravet fra Spar1519, merudgifter til udflytning og ibrugtagning af nybyggeriet, realisering af effektiviseringsgevinst ved samling under fælles tag. Derudover mangler konkrete spareforslag fra sparekravet i 2018.

 

De forhold, der udfordrer økonomien på Regionshospitalet Randers i 2019, er fortsat ubalance i afdelingerne, patologi og øgede udgifter til privathospitaler. Dertil kommer yderligere udgifter til implementering af Spar1519. Hospitalet har udfordringer på 26,7 mio. kr., men har anvist besparelser på 9,6 mio. kr., hvilket betyder en forventet ubalance på -17,1 mio. kr. i 2019.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om økonomiudfordringerne i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet den 26. september 2018 blev der givet en orientering om de økonomiske udfordringer i 2018 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers. Under samme punkt blev det besluttet, at administrationen inden årets udgang fremlægger en sag om økonomiudfordringerne i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

 

I vedlagte notat beskrives de økonomiske udfordringer og mulige tiltag for at arbejde med reduktion af udgifterne i 2019 på de to hospitaler. Der forventes udfordringer på Aarhus Universitetshospital på 130,0 mio. kr. og på Regionshospitalet Randers på 26,7 mio. kr., svarende til henholdsvis 1,9 % og 2,5 % af det vedtagne budget. De planlagte initiativer er ikke i sig selv nok til at sikre budgetbalance i 2019 på Regionshospitalet Randers, og det er ligeledes usikkert, om Aarhus Universitetshospital kan opnå budgetbalance med de beskrevne handlinger.

 

Begge hospitaler har været økonomisk pressede i 2018 og har arbejdet med en række tiltag. Nu afventes resultatet af regnskabet for at se effekten af disse. Forventet merforbrug fra 2018 og dele af merforbrug fra tidligere år tilbagebetales fra 2020 og frem.

 

I forbindelse med hospitalsplanen skal der udarbejdes en analyse af hospitalernes økonomi, der relaterer sig til hospitalets population, befolkningens behov i forhold til sundhedsydelser, hospitalets profil og relevant aktivitet.

 

Økonomien er presset på samtlige somatiske hospitaler i Region Midtjylland blandt andet på grund af et stigende antal akutte patienter. Derfor arbejdes løbende med interne spareplaner, effektiviseringer og optimeringer på alle hospitaler for at holde budgetterne. 

 

Samtidig med at økonomien er presset, er regionshospitalerne i Region Midtjylland kendetegnet ved en produktivitet over landsgennemsnittet, hvorimod Aarhus Universitetshospital ligger under.

 

I januar 2018 blev den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2016 offentliggjort. Region Midtjylland har fra 2015 til 2016 haft en produktivitetsstigning på 1 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har et meget højt produktivitetsniveau på henholdsvis indeks 108 og 107. Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt har ligeledes et produktivitetsniveau over landsgennemsnit på 104 og 101. Aarhus Universitetshospital ligger derimod under landsgennemsnittet på 93.

 

Aarhus Universitetshospital har fokus på at øge produktiviteten de kommende år. Målet er, at hospitalet i år 2021 har hævet sin produktivitet til indeks 100. Et væsentligt element heri er realisering af de beskrevne spare-/effektiviseringskrav. Derudover afholder Aarhus Universitetshospital i udflytningsperioden store udgifter relateret til udflytning og ibrugtagning, hvilket bidrager til en forringet produktivitet, da disse udgifter ikke bidrager til patientbehandling.

 

Produktivitetsopgørelsen for 2017 er endnu ikke offentliggjort af ministeriet, men den foreløbige opgørelse viser fortsat, at Regionshospitalet Randers ligger højt og Aarhus Universitetshospital ligger lavt i målingen. Der fremlægges en sag for regionsrådet, når den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet offentliggøres. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om økonomiudfordringerne i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

22. Drøftelse af politiske ambitioner for sundheds- og hospitalsplan #

Resume

Indledende drøftelse af de politiske ambitioner for en ny sundheds- og hospitalsplan i Region Midtjylland

Direktionen indstiller,

at udvalget tager en indledende drøftelse af de politiske ambitioner for ny sundheds- og hospitalsplan i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 forslag til rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan.

 

Med udgangspunkt i procesplanen er der en indledende drøftelse i hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget om den kommende plan.

 

På udvalgsmøderne orienterer administrationen om de planlægningsmæssige rammer: Hvad er en sundhedsplan? Hvad er en hospitalsplan? Hvilke rammer bevæger Regionsrådet sig indenfor? Hvad er Sundhedsstyrelsens kompetencer?

 

Drøftelsen tager endvidere udgangspunkt i overskrifterne fra det politisk godkendte forslag til rammer:

 

Et sundhedsvæsen på patientens præmisser

  • Individualiseret og sammenhængende somatisk og psykiatrisk pleje og behandling af rette kvalitet til den enkelte borger.

 

Tryghed – er både nærhed og specialisering

  • Rette behandling af rette faglighed på rette niveau til rette tid.

 

Sammen om borgernes sundhed

  • Det sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Udvikling af den specialiserede behandling og det nære sundhedsvæsen.
  • Sætte retning for samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, herunder også samarbejdet om sundhedsdata.

 

En region i balance

  • Alle borgere modtager samme høje kvalitet i såvel akut som planlagt behandling.

 

Øget anvendelse af teknologi og digitalisering

  • Inddragelse af patienten i eget behandlingsforløb og understøtte borgerens ansvar for egen sundhed, hvor det er muligt.
  • Udvikle og anvende teknologiske løsninger.

 

Hospitalernes profiler

  • Beskrivelse af bæredygtige og robuste enheder
  • Placering af specialer, optageområder og særlige opgaver. Udarbejdes på baggrund af nuværende profiler og opgaver samt specialeplanlægning og analyse af økonomi og population, befolkningsbehov i forhold til sundhedsydelser.
  • Psykiatrien indgår som et selvstændigt afsnit i planen. Det vurderes i forbindelse med processen, om der skal ske justeringer i den nuværende psykiatriplan.

 

Sundhedshuse

  • Opgaver og funktioner i sundhedshusene og rolle i et langsigtet perspektiv.

 

Akutbetjeningen og den præhospitale indsats

  • Beskrivelse af ambulanceberedskab og de præhospitale ordninger.
  • Beskrivelse af en sammenhængende akutindsats (på tværs af aktører og psykiatri og somatik). Udarbejdes med udgangspunkt i Region Midtjyllands akutkoncept og Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger til akutberedskabet (offentliggøres den 3. december 2018).

 

Særlige fokusområder?

  • Særlige områder, der ønskes at blive sat politisk fokus på?

 

Udvalgene fremlægger ved korte, mundtlige oplæg deres drøftelser på regionsrådets døgnseminar den 14. - 15. januar 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget udskyder den indledende drøftelse af de politiske ambitioner for ny sundheds- og hospitalsplan i Region Midtjylland til udvalgsmødet den 7. januar 2019.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-8-18

23. Orientering om midtVasks vaskeriopgave

Resume

Administrationen har foretaget en vurdering af at udskille vaskeriopgaven i midtVask i et selvstændigt selskab. Det er vurderingen, at fordelene ved en fortsat samling af midtVasks vaskeriopgave og øvrige aktiviteter i en samlet enhed er væsentlige, og at det samtidigt vurderes muligt at konstruere en økonomisk model, der giver den ønskede gennemsigtighed af økonomien af vaskeriopgaven.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om at udskille midtVasks vaskeriopgave tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På forretningsudvalgsmødet den 17. april 2018 blev administrationen anmodet om at belyse, hvorledes midtVask kan udskilles som et selvstændigt selskab. Administrationen angiver forslag til, hvordan der kan ske en tilpasning af midtVasks budget og regnskab, der vil give den ønskede klarhed over vaskeriets økonomi.

 

En begrundelse for at udskille midtVasks økonomi i et selvstændigt selskab har været at skabe gennemsigtighed og klarhed over, hvad vaskeriopgaven reelt koster. I forbindelse med konkurrenceudsættelse af vaskeriopgaven er der regnet kontrolbud med præcise priser.

 

MidtVask – en driftsafdeling på Aarhus Universitetshospital

MidtVask er en driftsafdeling på Aarhus Universitetshospital med et selvstændigt budget. Der aflægges ikke et særskilt regnskab for midtVask, men afdelingens regnskab indgår i regnskabet for Aarhus universitetshospital.

 

Selve vaskeriydelsen, som der faktureres for, omfatter levering af linned/uniformer til de forskellige hospitaler og enheder samt afhentning af det snavsede linned/uniformer. Denne ydelse leveres af midtVask for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Aarhus, Regionshuset i Aarhus, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenheden Midt, Regionspsykiatrien i Horsens, Randers og Midt samt Regionshuset i Viborg.

 

Udover selve vaskeriopgaven udfører midtVask en række opgaver og services indenfor linned, uniformer, senge og hjælpemidler.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at man ved en tilpasning af midtVasks budget/regnskab i den eksisterende kontoplan under Aarhus Universitetshospital kan opnå mere gennemsigtighed i forhold til den løbende driftsøkonomi uden at udskille vaskeriopgaven i et selvstændigt selskab. Den økonomiske model fremgår i det efterfølgende afsnit.

 

Det ses som en organisatorisk og økonomisk fordel, at der er en fortsat samling af midtVasks opgaver i en enhed, da vaskeriet og de øvrige funktioner i midtVask blandt andet kan samarbejde om at udvikle og optimere regionens linnedbeholdning.

 

MidtVask har tydelig fokus på at skabe udvikling i samarbejde med hospitalerne og bidrager til at skabe både forbedringer og besparelser for hospitalerne. MidtVask udviser tydelig innovationsevne, særligt i forhold til at udvikle produkter og arbejdsgange, der reducerer i hospitalernes arbejdstidsforbrug, ligesom der udvikles produkter, der reducerer vaskemængderne og herved giver besparelser for hospitalerne. Herudover er midtVask hurtig ved udbedring af eventuelle kvalitetsafvigelser.

 

Regionen vil fremadrettet selv eje flere artikler end i dag, herunder regionens uniformer til hospitalspersonalet. Hvis vaskeriudbuddet betyder, at vaskeriet i midtVask ikke vinder opgaven, vil den nye vaskerileverandør skulle indgå i et tilsvarende samarbejde med midtVasks øvrige funktioner, så udvikling og optimering til gavn for regionen kan fortsætte.

 

Set i et juridisk perspektiv er der ulemper ved at udskille vaskeriopgaven i et selvstændigt selskab.

 

Der er ikke tydelig hjemmel til, om der kan dannes et selskab, da opgaven tidligere har været lagt ud til en privat virksomhed. Det vil skulle afklares hos ankestyrelsen eller Økonomi- og Indenrigsministeriet om de mener, at der kan dannes selskab på området.

 

Det koster flere penge at drive et selskab: der skal være en bestyrelse (som får honorar), selvstændige HR-, jura- og lønfunktioner og en selvstændig teknisk afdeling mv.

 

Den altovervejende ulempe er den manglende fleksibilitet for vaskeriet og hospitalerne, da de kun kan udføre de opgaver, der vindes via udbuddene og ikke synergi opgaver, hvor de kan se en besparelsesmulighed for et hospital, hvis de bistår med en ekstra opgave. Derved vil det også være mindre fleksibelt for Region Midtjylland, og derved kan det ikke forventes, at der er samme innovations- og udviklingshøjde, som der ses i dag, da ikke alle innovationstiltag kan rummes inden for rammerne af en kontrakt. Der kan så gennemføres et nyt udbud, men der vil hurtigt gå 6-9 måneder, inden en eventuel besparelse kan gennemføres på hospitalerne.

 

Den økonomiske model

Modellen er, at midtVasks kontoplan konstrueres på en måde, hvor selve vaskeriopgaven er udskilt fra midtVasks øvrige opgaver. Vaskeriopgaven udskilles, så det bliver et nulbudget, hvor indtægterne fra vask dækker omkostningerne til vask. Dette er i modsætning til den nuværende situation, hvor alle omkostninger ikke dækkes af opkrævningen. Derfor skal  prisen for at få vasket sættes op for hospitalerne/driftsenhederne. Det vil ske ved, at budgettet til vaskeriopgaven skal overføres fra midtVask til hospitalerne/driftsenhederne. Budgetteknisk vil det ske ved, at der gennemføres bevillingsændringer, hvor hospitalernes/driftsenhedernes merudgifter kompenseres én til én ved en tilsvarende reduktion af midtVasks budget, så bevillingsændringerne samlet går i nul set for regionen som helhed og er udgiftsneutral.

 

Administrationen påtænker, at regionens revisionsfirma Ernst & Young efterfølgende inddrages for at kontrollere, at den foreslåede model giver den ønskede gennemsigtighed i forhold til midtVasks økonomi.

 

Tilpasningen af midtVasks økonomi har ikke betydning for kontrolbuddet fra midtVask i vaskeriudbuddet, da det er udregnet ud fra de faktiske omkostninger ved vaskeridriften og følger de gældende retningslinjer for udarbejdelse af kontrolbud.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om at udskille midtVasks vaskeriopgave tages til efterretning.

 

Ib Bjerregaard (V), Erik Vinther (V), Jakob Rixen (I) og Nikolaj Bang (C) tog forbehold, idet der ønskes en udbygget beskrivelse af den økonomiske model.

 

Henrik Gottlieb Hansen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Birgit Christensen (A) og Else Kayser (Ø) ønskede, at det blev ført til protokols, at udvalgsmedlemmerne også fremadrettet betragter vaskeriet som en samlet enhed. Der ønskes dog en økonomisk model, der skaber gennemsigtighed i forhold til udgiften til selve vaskeriopgaven.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

24. Plan for emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Der omdeles på mødet et udkast til plan for emner til drøftelse på kommende møder i udvalget.

Direktionen indstiller,

at det omdelte udkast til plan for emner til drøftelse på kommende møder drøftes.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget besluttede på sit møde den 12. november 2018 at få udarbejdet en plan for, hvilke emner udvalget skal drøfte på kommende møder.

 

Udvalgets formandskab har på sit formøde den 30. november 2018 haft en indledende drøftelse af en sådan plan. Det omdelte udkast til plan er udarbejdet på denne baggrund.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede det omdelte udkast til plan for emner til drøftelse på kommende møder.

 

Det blev aftalt, at udkastet dagsordensættes på udvalgets kommende møde den 7. januar 2019.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

25. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om influenzaberedskab #

Resume

Regionsrådsmedlem Jørgen Winther (V) har henvendt sig med et spørgsmål om influenzaberedskab.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Jørgen Winther har ved mail den 1. november 2018 sendt følgende anmodning om drøftelse i hospitalsudvalget:

 

"Jeg vil gerne have drøftet Influenza og forebyggelse af overbelægning på næste møde i hospitalsudvalget den 12. november. 

 

Hvert år kommer influenzaepidemien som en overraskelse, man ikke var forberedt på. Dette må ikke indtræffe i år. 

 

Jeg vil gerne have en oversigt over alle de initiativer, der er planlagt i anledning af influenzaen i begyndelsen af 2019."

 

Det på mødet den 12. november 2018 udleverede notat er vedlagt sagen.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget besluttede på sit møde den 12. november 2018 at genoptage sagen på mødet den 3. december 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-127-09

26. Benyttelsesaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland

Resume

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til benyttelsesaftale for årene 2018-2020. Aftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen skal medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner. Aftalen skal understøtte og fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner.

Direktionen indstiller,

at benyttelsesaftalen for 2018-2020 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte benyttelsesaftale for årene 2018-2020.

 

Regionerne samarbejder om at sikre, at patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.

 

Benyttelsesaftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to regioner, herunder for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitalerne i de to regioner. Aftalen skal således medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner.

 

Benyttelsesaftalen skal fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner. Aftalen bygger på indholdet af den tidligere benyttelsesaftale og indeholder hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne. Dette skal medvirke til at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet. Det indgår bl.a. i benyttelsesaftalen, at de to regioner vil samarbejde om at løfte opgaven vedrørende retten til hurtig udredning samt på kræftområdet. Regionerne vil derfor være i løbende dialog omkring eventuelle problemområder og områder, hvor der kan stilles kapacitet til rådighed.

 

Benyttelsesaftalen angiver retningslinjer for afregning af behandling på tværs af regionerne. Aftalen skal dermed medvirke til at opnå bedst mulig budgetsikkerhed for regionerne.

 

I forslaget indgår, at opfølgning på benyttelsesaftalen, herunder drøftelse af eventuelle ændringsforslag, drøftes i forbindelse med de løbende direktørmøder mellem de to regioner.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at benyttelsesaftalen for 2018-2020 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

27. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard med anmodning om fast punkt på kommende møder i hospitalsudvalget #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard med anmodning om fast punkt på kommende møder i hospitalsudvalget.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har ved mail sendt følgende anmodning om et fast punkt på kommende møder i hospitalsudvalget.

 

"Nu hvor budgettet er vedtaget, skal Venstre jf. tidligere varsling bede om følgende:

 

Indeholdt i budgetforliget er der beskrevet flytning/sammenlægning af specialer og funktioner, hvor der skal ske en opdeling mellem de involverede hospitaler af økonomi og ydelser/opgaver.

 

For at sikre at det sker ud fra forligets intentioner og på en måde, så regionsrådet kan forklare implementeringen, ønskes et fast punkt på alle kommende hospitalsudvalgsmøder, hvor der på hvert møde redegøres for status på implementeringen område for område. Første gang på det næste udvalgsmøde (novemmber). Til dette møde  - ( eller evt. december, hvis ikke det hele kan nås til novembermødet) ønskes tillige en grundig beskrivelse og gennemgang af den aktuelle aktivitet, antal ansatte i specialet/funktionen og økonomi  inden igangsætning af forliget og dertil beskrevet den planlagte økonomi efter – hertil tillige med en uddybende forklaring på gennemførelsen af den besluttede besparelse i forliget på de involverede hospitaler.

 

Alle partier har jo i forbindelse med vedtagelsen lagt megen vægt på, at der denne gang ikke er sparet efter en grønthøster metode - derfor skal vi sikre, at det sker specifikt og begrundet på de afdelinger, der er involveret i forliget og ikke generelt på de involverede hospitaler.

 

De punkter i forliget, hvor opfølgningen ønskes, er beslutningerne for:

- Klinisk fysiologi og nuklearmedicinske undersøgelser.

- Urologi.

- Karkirurgi

- Patologi

- Udredning og behandling af brystkræft.

 

Implementeringen vedrørende KAG er det besluttet, at der i 2019 skal foreligge en mere specifik plan - så den del får vi jo særskilt."

Beslutning

Udvalget drøftede henvendelsen.

 

Udvalget besluttede, at der på det kommende udvalgsmøde skal ske en opfølgning på budgetforliget og implementering af de politiske beslutninger, hvor der flyttes opgaver samt budgetmidler og/eller ansatte mellem regionens hospitaler. Udvalget tilføjede, at der udover de flytninger af funktioner, der er nævnt i henvendelsen fra Ib Bjerregaard, ønskes en status for eventuelt andre beslutninger fra budgetforliget, hvor der flyttes opgaver mellem regionens hospitaler.

 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

28. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, orienterede udvalget om status for udfordringerne på sterilcentralområdet på Aarhus Universitetshospital.

 

Udvalget ønskede en uddybende og planlægningsorienteret redegørelse for håndtering af udfordringerne forud for førstkommende forretningsudvalgsmøde.

 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen