Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 11. marts 2019 kl. 14:00
i F1 stuen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Mette Valbjørn, der havde meldt afbud.

 

Punkterne blev behandlet i følgende rækkefølge: 2-11, 13-21; lukkede punkter 1, 5, 3, 4, 22-28, 1 og 12, lukket punkt 2, 29.

 

Jakob Rixen forlod mødet kl. 15.50 efter behandling af punkt 5 på den lukkede dagsorden.

 

Mødet blev hævet kl. 17.55


Pkt. Tekst
1 Orientering om status for DNV-Gødstrup projektet #
2 Politisk rammesætning for sundheds- og hospitalsplanen
3 Forslag til styrkelse af kapacitet til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland
4 Anden status for opfølgning på budget 2019 vedrørende kardiologi
5 Forslag om lukning af Klinik for Blodsygdomme i Horsens
6 Forslag til ændret arbejdsdeling inden for karkirurgien
7 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til udarbejdelse af projektforslag vedrørende om- og udbygning af lokaler til Teknisk Afdeling
8 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til ombygning til nyt snedkerværksted til Teknisk Afdeling
9 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter
10 Regionshospitalet Horsens: Bevilling til renovering af bygning 6
11 Regionshospitalet Horsens: Orientering om ændret tidsplan for renovering af Højhuset
12 DNV-Gødstrup: Godkendelse af revideret prioriterings- og besparelseskatalog
13 DNU: " Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2018
14 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2018
15 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018
16 Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme
17 Bemærkninger til ministeren vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse af rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter
18 Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet
19 Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende bemanding af ambulance med anæstesisygeplejersker
20 Opfølgning på henvendelse om øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College
21 Regional retningslinje for virksomheders økonomiske støtte til deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse
22 Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 2018
23 Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland
24 Orientering om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2017
25 Orientering om rapport fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet
26 Orientering om aktivitets- og kvalitetsforøgende effekter af bevillingerne til styrkelse af kræftområdet #
27 Principper for patientkontakt ved lange ventetider #
28 Plan for emner til drøftelse på kommende møder #
29 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-31-72-153-09

1. Orientering om status for DNV-Gødstrup projektet #

Resume

Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup har i en længere periode haft udfordringer. Hospitalsudvalget modtager i den forbindelse en orientering om den aktuelle status på projektet.

 

Hospitalsdirektør Poul Michaelsen fra Hospitalsenheden Vest vil orientere på mødet.

Direktionen indstiller,

at redegørelsen fra Hospitalsenheden Vest tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har over en længere periode været udfordringer med Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup, som drejer sig om tid, økonomi og samarbejde med byggeriets parter.

 

Der er i en længere periode arbejdet intenst på at opnå fremdrift i processen. Der blev primo 2019 udgivet en ny tidsplan for projektet. Der er forhandlinger med entreprenører og rådgivere om honorar i forbindelse med forlænget byggetid. Det endelige resultat af forhandlingerne kendes endnu ikke, men der er udarbejdet et oplæg til, hvad det forventes, at de økonomiske konsekvenser har af betydning for projektets samlede økonomi.

 

Der vil under behandlingen på hospitalsudvalgets møde være et oplæg ved hospitalsdirektør Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest. Emnerne for oplægget er økonomi, tidsplan, organisering af byggepladsen samt de tvister, som projektet står overfor.

Beslutning

Hospitalsdirektør Poul Michaelsen orienterede om status for DNV-Gødstrup projektet, herunder økonomi, tidsplan, organisering af byggepladsen samt de tvister, som projektet står overfor.

 

Hospitalsudvalget tog redegørelsen fra Hospitalsenheden Vest til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

2. Politisk rammesætning for sundheds- og hospitalsplanen

Resume

I forlængelse af drøftelserne på det politiske døgnseminar 14.-15. januar 2019 er der udarbejdet forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen. Forslaget er godkendt på gruppeformændenes møde den 19. februar 2019 og godkendes endeligt i regionsrådet. Rammesætningen danner grundlag for inddragelsen af borgere og samarbejdsfora. I den forbindelse er der udarbejdet et planchesæt, der udfolder den politiske rammesætning.

 

I forlængelse af det politiske døgnseminar er der desuden truffet politisk beslutning om, at det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse afholder fem borgermøder med henblik på input til sundheds- og hospitalsplanen. Som følge heraf er den samlede tidsplan for processen justeret.

Direktionen indstiller,

at vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen godkendes,

 

at vedlagte udfoldning af den politiske rammesætning godkendes som grundlag for den efterfølgende inddragelse af interne og eksterne samarbejdsparter, og

 

at vedlagte forslag til justeret tidsplan godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet holdt den 14.-15. januar 2019 politisk døgnseminar om sundheds- og hospitalsplanen. Som led heri havde regionsrådet inviteret formændene for de tværfaglige specialeråd, formandskabet for regionens medarbejderudvalg, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin i Midtjylland (DSAM), formanden for Det Regionale Overlægeråd samt formanden for bestyrelsen for Lægeforeningen Midtjylland til at give et indledende fagligt input til sundheds- og hospitalsplanen.

 

I forlængelse af drøftelserne på mødet er vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen udarbejdet. Forslaget er godkendt på gruppeformændenes møde den 19. februar 2019. Den politiske rammesætning består af syv emner, som regionsrådet ønsker skal danne den politiske ramme for sundheds- og hospitalsplanen. Emnerne udfoldes (se vedlagte udkast), så de kan danne grundlag for drøftelserne i interne og eksterne samarbejdsfora. Emnerne er udfoldet med udgangspunkt i drøftelserne på døgnseminaret, udmeldingerne fra gruppeformændenes møde den 19. februar 2019, i de politiske sigtelinjer, der blev vedtaget den 28. november 2018, i Danske Regioners udspil "Trygt, nemt og nært" samt i den sundhedsaftale mellem regionen, kommunerne og almen praksis, der pt. er i høring.

 

Administrationen har endvidere udarbejdet et planchesæt, som kan danne grundlag for oplæg og drøftelse på møderne i interne og eksterne samarbejdsfora (rammesætning 5 og 6 drøftes kun i regionens interne fora). Plancherne indeholder forslag til spørgsmål, der kan danne grundlag for drøftelserne. De sekretariater, der betjener de enkelte mødefora, kan supplere med spørgsmål, der kan være relevante for det konkrete samarbejdsforum. Planchesæt udsendes forud for møderne sammen med baggrundspapiret, hvor den politiske ramme er udfoldet, så deltagerne har mulighed for at forberede sig ud fra de opstillede spørgsmål. Af hensyn til materialets omfang og muligheden for at komme i dybden, opfordres det enkelte mødeforum dog til at udvælge 1-2 af emnerne i den politiske rammesætning, som de vil tage op til særlig drøftelse.

 

De repræsentanter fra koncernledelsen, som er til stede ved det pågældende mødeforum, holder oplægget og sikrer input. Plancherne vedlægges til orientering.

 

I forlængelse af det politiske døgnseminar blev det i forretningsudvalget aftalt at sætte det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse i spidsen for den borgerinddragelse, der skal give borgernes input til sundheds- og hospitalsplanen. Forretningsudvalget har i den forbindelse besluttet, at der afholdes fem møder, hvoraf de tre er åbne for alle, og to er fokuseret på to målgrupper: Et med fokus på ældre, som holdes på et ældrecenter i Horsens og et møde om forventninger og ønsker til sundhedsvæsenet fra personer med psykisk sygdom. Dette møde holdes i Psykiatriens Hus i Silkeborg. I faciliteringen af de fem møder tages der udgangspunkt i, at borgermøderne både kommer rundt om emnerne i den politiske rammesætning og hvilke sundhedsspørgsmål, der er vigtige for deltagerne.

 

For at få optimalt udbytte af aktiviteterne og afrapportering/opsamling til de politiske udvalg og regionsrådet er der udarbejdet en justeret tidsplan for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplan (vedlagt). Tidsplanen lægger op til, at tidsrummet for inddragelse skubbes, således at den inddragende proces ligger i april-juni 2019, og den politiske drøftelse og behandling ligger i andet halvår af 2019. Folketingsvalget og anbefalinger til den akutte sundhedsindsats kan fortsat få betydning for eventuelle senere justeringer.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen godkendes, idet begreberne bæredygtighed, patientens præmisser og lighed i sundhed uddybes, herunder ønsket om en høj kvalitet og en samtidig balancering mellem specialisering og nærhed til borgeren,

 

at vedlagte udfoldning af den politiske rammesætning godkendes som grundlag for den efterfølgende inddragelse af interne og eksterne samarbejdsparter, og

 

at vedlagte forslag til justeret tidsplan godkendes.

 

Hospitalsudvalget anmoder om en oversigt, der viser fordelingen af specialer samt variation i åbningstid for de akutte funktioner på de fem akuthospitaler.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-19

3. Forslag til styrkelse af kapacitet til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland

Resume

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi i Region Midtjylland med henblik på, at der også fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i regionen. Som del af dette arbejde har administrationen i dialog med hospitalerne undersøgt, hvordan man på kort sigt kan styrke udredningskapaciteten på hjerteområdet i regionen. Regionsrådet forelægges nu et forslag til styrkelse af kapacitet til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland gennem oprettelse af et midlertidigt meraktivitetsprojekt på 1,5 mio. kr. årligt i Hospitalsenhed Midt i 2019 og 2020.

Direktionen indstiller,

at meraktivitetsprojekt til 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 i Hospitalsenhed Midt godkendes, og

 

at der overføres 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi i Region Midtjylland med henblik på, at der også fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i regionen. Der er på den baggrund igangsat en række tiltag med inddragelse af de faglige miljøer, der skal bidrage til at styrke kardiologien i Region Midtjylland. Blandt andet er der etableret et rejsehold af kardiologer, som gennem besøg på regionens hjerteafdelinger skal understøtte faglige netværk på tværs af hospitalerne og inspirere de enkelte afdelingers forbedringsarbejde, for hermed at bidrage til at skabe en mere sammenhængende kardiologi. Der er derudover nedsat to arbejdsgrupper, der skal undersøge hhv. hvordan man kan styrke kvaliteten på alle regionens hospitaler, samt hvordan man kan styrke relationen til almen praksis. Endelig har administrationen undersøgt, hvordan man på kort sigt kan imødegå de aktuelle udfordringer med udredningskapacitet på hjerteområdet i regionen.

 

Forslag om meraktivitetsprojekt vedrørende kardiologiske udredningsforløb

På hjerteområdet i Region Midtjylland har man gennem et stykke tid oplevet udfordringer med at overholde udredningsretten og sikre alle patienter adgang til undersøgelse inden for 30 dage. I nedenstående tabel er der indsat en samlet opgørelse over antallet af udredninger og opfyldelsen af udredningsretten for de hjertemedicinske afdelinger i Region Midtjylland.

 

 

Som det fremgår af tabellen, er der fra 2016 til 2018 sket en stigning i antallet af udredninger. Samtidig er der sket et fald i overholdelsen af udredningsretten. Særligt i den vestlige del og i mindre omfang i midterste del af regionen har der været udfordringer med at sikre tilstrækkelig kapacitet til udredning, hvilket har medført meget lange ventetider. Udfordringerne vedrører først og fremmest udredningskapacitet på hovedfunktionsniveau.

Det betyder, at nogle patienter venter meget længe på udredning, men også at et større antal patienter bliver henvist til udredning på et privathospital. I 2018 var der i alt 895 kontakter på privathospitaler på det kardiologiske område, herunder 616 kontakter for patienter fra Hospitalsenheden Vests optageområde. Til sammenligning var antallet af kontakter på privathospitaler i 2018 115 fra Aarhus Universitetshospitals optageområde, 93 fra Hospitalsenhed Midt, 58 fra Regionshospitalet Horsens og 13 fra Regionshospitalet Randers.

Administrationen har været i dialog med hospitalerne om mulighederne for at styrke udredningskapaciteten på kort sigt. Administrationen vurderer, at det vil give god mening at udvide udredningskapaciteten i Hospitalsenhed Midt (Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg), da det særligt er i den vestlige - og i mindre omfang i den midterste - del af regionen, der har været udfordringer med lange ventetider. Hospitalsenhed Midt har i den forbindelse tilkendegivet, at man kan øge antallet af hele kardiologiske udredningsforløb væsentligt. De øvrige hospitaler har også tilkendegivet interesse i at løfte opgaven. Administrationen vurderer dog, at det på kort sigt vil være mest hensigtsmæssigt at øge aktiviteten midlertidigt på en enkelt enhed i den del af regionen, hvor der er størst udfordringer med ventetider. Administrationen vurderer samtidig, at det ikke på kort sigt vil være muligt at øge kapaciteten i Hospitalsenheden Vest.

 

Organisering

Det er ønsket, at alle patienter skal have et tilbud så tæt på hjemmet som muligt, samt at der sikres kontinuitet i patienternes forløb fra udredning til behandling. Det er derfor forhåbningen, at hospitalerne efter 2020 i vidt omfang vil have etableret den fornødne udredningskapacitet til at varetage patienterne inden for egne optageområder. Herunder at hospitalerne har haft mulighed for at arbejde med forskellige forbedringstiltag - eksempelvis igangsat i forlængelse af rejseholdet samt arbejdet vedrørende kvalitet og samarbejdet med almen praksis. 

 

Det forudsættes, at aktiviteten øges gennem nyansættelse af kardiologer i Hospitalsenhed Midt, som vil skulle indgå i både planlagt og akut aktivitet. Den ekstra kapacitet vil hermed også bidrage til at aflaste vagtbelastningen i akutafdelingen.

Økonomi
Der foreslås en økonomisk ramme for projektet på 1,5 mio. kr. årligt. Den fulde ramme udmøntes til Hospitalsenhed Midt, hvis hospitalsenheden realiserer et aktivitetskrav om 760 ekstra hele kardiologiske udredningsforløb.

 

 

Der vil ske en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojektet, og såfremt den faktiske aktivitet bliver lavere end forventet, vil der ved regnskabsafslutning ske en efterregulering.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at meraktivitetsprojekt til 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 i Hospitalsenhed Midt godkendes, idet forslagets betydning for vagtdækning i Akutafdelingen beskrives og

 

at der overføres 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

 

Jakob Rixen (I) tog forbehold.  

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-19

4. Anden status for opfølgning på budget 2019 vedrørende kardiologi

Resume

Regionsrådet forelægges i denne sag anden status for opfølgningen på budgetforliget vedrørende kardiologi.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre to ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland: At samle alle KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital med virkning fra 1. juli 2019, og at flytte 150 pacemakerimplantationer (og tilhørende kontrolforløb) fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. Det blev samtidig besluttet, at mulighederne for at udflytte yderligere pacemakerimplantationer skulle undersøges.

 

Regionsrådet forelægges hermed en status for opfølgningen på Budget 2019 vedrørende kardiologi - røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsåre (KAG).

 

Samling af kardiologiundersøgelser på Aarhus Universitetshospital

I forhold til samlingen af KAG-undersøgelser forudsætter forligspartierne i budgetforliget, "at Aarhus Universitetshospital får ventelisterne ned indenfor det næste år, således at de er i stand til at overtage KAG-undersøgelser fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning." Forligspartierne besluttede samtidig, at regionsrådet skulle forelægges kvartalsvise oversigter over ventetiderne på KAG-undersøgelser samt forelægges en implementeringsplan for samlingen af KAG-undersøgelser.

 

Den anden kvartalsvise oversigt over ventetider på KAG forelægges i denne sag for regionsrådet. Samtidig orienteres der om implementeringsplanen for samlingen af KAG-undersøgelser og status for afvikling af ventelisterne på Aarhus Universitetshospital.

 

Implementeringsplan for samling af KAG-undersøgelser

Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har i fællesskab udarbejdet en implementeringsplan for samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital. Det planlægges, at KAG-funktionen overdrages til Aarhus pr. 1. maj 2019 fra Hospitalsenheden Vest og pr. 1. juni 2019 for Hospitalsenhed Midt.

 

Hospitalsenhed Midt planlægger at fortsætte KAG-funktionen på Regionshospitalet Viborg indtil 1. juni 2019. Patienter fra hospitalets optageområde vil derfor blive henvist til Aarhus Universitetshospital fra medio maj 2019.

 

Hospitalsenheden Vest har aftalt med Aarhus Universitetshospital, at KAG-funktionen overdrages allerede fra 1. maj 2019. Det skyldes, at der i Hospitalsenheden Vest har været flere opsigelser blandt plejepersonalet, hvilket medfører, at KAG-funktionen ikke kan opretholdes indtil 1. juni 2019.

 

Aarhus Universitetshospital fortsætter ventelisteafviklingen, som har været iværksat siden slutningen af september 2018. Ventelisteafviklingen har allerede nu haft positiv effekt, og fra 3. til 4. kvartal 2018 faldt den gennemsnitlige ventetid til KAG fra 11 til 8 uger, som det kan ses i tabel 1 nedenfor. Effekten af planen for ventelisteafviklingen bliver fortsat monitoreret tæt. På grund af den tidligere overdragelse af undersøgelser fra Hospitalsenheden Vest kan der blive behov for at øge ventelisteafviklingen i løbet af foråret med henblik på at sikre, at hele ventelisten er afviklet, når der begynder at blive henvist patienter fra Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest.

 

Status på ventetider

I nedenstående tabel ses en oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse i uger pr. kvartal fordelt på de tre hospitaler. Bemærk at den indberettede ventetid er "ventetiden til næste ledige tid for den patient, som ikke kræver særlige kliniske hensyn". Patienter, hvor der er særlige kliniske hensyn, det vil sige, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, og hvor liv og førlighed er truet, vil have en anden ventetid, end den der fremgår af www.mitsygehusvalg.dk og tabellen nedenfor. I Region Midtjylland er det besluttet, at afdelingerne skal opdatere ventetiderne, når der er ændringer eller som minimum en gang ugentligt. For at skabe et overskueligt overblik over udviklingen i ventetiden i perioden er det den gennemsnitlige ventetid pr. kvartal, der fremgår af tabellerne.

 

 

Som det kan ses af tabellen, er ventetiden på KAG faldet på alle regionens hospitaler fra 3. til 4. kvartal 2018. Aarhus Universitetshospital har fortsat den længste gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse på otte uger, hvilket dog er en væsentlig forbedring i forhold til 1., 2. og 3. kvartal 2018.

 

Udflytning af pacemakerimplantationer til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg

I forhold til udflytningen af pacemakerimplantationer besluttede forligspartierne, at der også skulle forelægges "en vurdering af mulighederne for udflytning af yderligere pacemakere udover de 150 fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. En eventuel yderligere udflytning må ikke true Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner."

 

Vurdering af mulighederne for udflytning af mere end 150 pacemakerimplantationer

Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har drøftet mulighederne for at udflytte mere end 150 pacemakerimplantationer. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at flytte mere end 150 pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest, da flytning af yderligere implantationer vil true Aarhus Universitetshospitals højt specialiserede funktioner. Det skyldes blandt andet, at der er krav til, hvor mange operationer en speciallæge, der indopererer pacemakerimplantater, skal udføre om året for at opretholde de nødvendige kompetencer. Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest er indforståede med dette.

 

Implementeringsplan for udflytning af pacemakerimplantationer

Hospitalerne er enige om en fordeling af pacemakerimplantationer til henholdsvis Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest. Patienter fra følgende postnumre: Hinnerup, Grenaa, Ebeltoft og Randers skal derfor fremadrettet implanteres på Regionshospitalet Viborg – svarende til ca. 80 patienter årligt. Patienter fra følgende postnumre: Horsens, Odder, Skanderborg og Juelsminde skal fremadrettet implanteres på Regionshospitalet Herning - svarende til ca. 80 patienter årligt. Patienter fra ovenstående postnumre, som får implementeret pacemaker i forbindelse med en indlæggelse på Aarhus Universitetshospital, vil fortsat blive implanteret på Aarhus Universitetshospital. I henhold til reglerne om frit sygehusvalg har alle patienter mulighed for at vælge hvilket offentligt sygehus, de ønsker behandling på.

 

Der er enighed om, at der følges op på det konkrete antal pacemakere, der på baggrund af ovenstående fordeling faktisk bliver implanteret på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om status for ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anmoder om, at der inden sagens videre behandling sker en uddybning af baggrunden for, at det ikke vurderes muligt at flytte mere end 150 pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest.

 

Herudover anmoder hospitalsudvalget om, at der til et kommende møde beskrives en mere detaljeret plan for nedbringelse af ventetid i forbindelse med samling af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital.

 

Ib Bjerregaard (V), Jørgen Winther (V) og Erik Vinther (V) tog forbehold.  

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-137-06-V

5. Forslag om lukning af Klinik for Blodsygdomme i Horsens

Resume

Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, driver Klinik for Blodsygdomme som en ambulant funktion på Regionshospitalet Horsens én dag ugentligt. Det foreslås at lukke den pågældende udefunktion i Horsens, blandt andet fordi aktiviteten er mindre end forudsat. Regionshospitalet Horsens har ligeledes et ønske om at gøre brug af de pågældende lokaler til udvidelse af tappekapaciteten i Blodbanken. Der er omkring 100 patienter tilknyttet ambulatoriet, der er taget initiativ til at mindske eventuel transporttid til klinikken i Aarhus, blandt andet gennem fortsat behandling i Horsens.

Direktionen indstiller,

at Klinik for Blodsygdomme i Horsens lukkes.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital driver Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Horsens. Klinikken er en ambulant funktion drevet af Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Den blev oprindeligt oprettet som et regionalt hjemtrækningsprojekt for at tilbyde patienter bosiddende i Horsens/Hedensted-området behandling i området. Oprindeligt var udefunktionen åbent tre dage ugentligt frem til starten af 2017. På baggrund af en mindre søgning til klinikken end forventet, blev de ugentlige åbningsdage reduceret fra tre til én om ugen.

 

Udefunktionen drives med en fast tilknyttet ambulatoriesygeplejerske samt speciallæger fra Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, på skift.

 

Det foreslås at lukke Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Horsens snarest på baggrund af, at aktiviteten er mindre end forudsat. Der er taget initiativ til at mindske patienternes eventuelle transporttid til klinikken i Aarhus, blandt andet gennem fortsat behandling i Horsens.

 

Opfølgning på tidligere politisk behandling

Et forslag om at lukke klinikken på Regionshospitalet Horsens blev behandlet af regionsrådet den 31. oktober 2018, hvor sagen blev udsat med henblik på yderligere belysning af en række områder. På baggrund af den politiske behandling er der blevet indhentet yderligere information fra de relevante hospitalsenheder i forhold til:

  • hvad Aarhus Universitetshospital konkret gør i forhold til at mindske antallet af fremmøder gennem omlægning af patientforløb (uddybende svar findes i bilag: Blodsygdomme - omlægning af patientforløb),
  • hvorfor Blodprøver og Biokemi ikke kan anvende de ledige lokaler på Regionshospitalet Horsens de dage, hvor Klinik for Blodsygdomme har lukket (uddybende svar findes i bilag: Anvendelse af rum - Blodprøver og Biokemi i  Horsens) samt
  • et bredere perspektiv på patientforløbene i den tilsvarende udefunktion drevet af Hospitalsenhed Vest på Hospitalsenhed Midts matrikel, herunder hvorvidt der er en koordinering på tværs med Aarhus Universitetshospital i forhold til patientforløbene.

 

Vedrørende det bredere perspektiv på patientforløbene i den tilsvarende udefunktion drevet af Hospitalsenhed Vest på Hospitalsenhed Midts matrikel, er ambulatoriet lægebemandet én gang om ugen, hvor der varetages patienter med hæmatologiske diagnoser. Derudover er det sygeplejerskebemandet alle hverdage i dagtid, hvor der varetages hæmatologiske patientforløb, blodtransfusioner, venesectio, mv. hos patienter fra andre specialer samt patienter fra hospitalsvisitationen typisk henvist fra almen praksis med henblik på blodtransfusion, og som ikke har behandlingsforløb på hospitalet.

 

Der er en løbende udvikling i behandlingen af de patienttyper, der er tilknyttet Klinik for Blodsygdomme på Hospitalsenhed Midts matrikel med henblik på, at en større andel af patienterne vil blive tilknyttet egen læge. Dette gælder en væsentlig del af patienterne med få fremmøder, som er den største gruppe. For den relativt lille del af patienterne med hyppigere fremmøde, der især vedrører blodtransfusioner, arbejder man på i højere grad med at omlægge fremmøderne til telefonkonsultationer med efterfølgende blodtransfusion på nærmeste hospital, hvor det er muligt. Denne fremgangsmåde benyttes allerede, og det forventes anvendt i stigende omfang. Der er enighed blandt Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest om ensartede patientforløb inklusiv omlægning heraf. Uddybende information findes i vedlagte bilag.

 

Patientperspektivet for patienterne i Horsens

På Klinik for Blodsygdomme i Horsens behandles primært patienter med kroniske former for knoglemarvskræft eller lymfeknudekræft. Der har i perioden 1. januar 2018 til 12. september 2018 været tilknyttet 133 patienter. Over halvdelen af patienterne har to eller færre besøg i perioden. To patienter har haft 20 eller flere kontakter i perioden. Alle patienter er fra de sydlige kommuner i Region Midtjylland (Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg). Lukningen af klinikken i Horsens vil berøre de to patienter med flest kontakter i særlig grad i forhold til transportafstand, men de pågældende patienters behandling vil, efter aftale med patienterne, fortsat kunne varetages på Regionshospitalet Horsens. For de resterende patienters vedkommende vil Aarhus Universitetshospital iværksætte tiltag med henblik på, at patienterne kan behandles i det nære og ikke skal møde op på Aarhus Universitetshospitals matrikel i Aarhus, medmindre det er nødvendigt. Dette vil blive gjort ved i stedet at gøre brug af telefonkonsultationer samt afslutning til egen læge i det omfang, det er muligt. Uddybende vurdering af konsekvenser for patienterne er beskrevet i vedlagte notat (Klinik for Blodsygdomme i Horsens - Patientperspektivet).

 

Konsekvenser

Effekten af udefunktionen er ikke blevet formelt evalueret som regionalt patienthjemtrækningsprojekt, men der har overordnet været et mindre fald i samhandelsudgifter med Vejle Sygehus for Region Midtjyllands hæmatologiske patienter. Faldet har dog ikke været væsentligt, hvorfor det lader til, at der er trukket nogle patienter hjem, men ikke i høj grad fra Vejle Sygehus. Derudover vurderer Aarhus Universitetshospital, at den pågældende effekt har været "beskeden eller moderat". Der vil desuden være et besparelsespotentiale på ca. 0,5 mio. kr., idet patientbehandlingen kan effektiviseres ind i afdelingen i Aarhus. Besparelsen tilfalder Aarhus Universitetshospital.

 

En lukning af klinikken vil ikke umiddelbart resultere i en øget tilstrømning af patienter ud af regionen. Hjemtrækningsprojektet var med henblik på at vende henvisningsmønstret fra syd til nord i forhold til praksislægerne i Horsens/Hedensted-området, hvilket på nuværende tidspunkt er fuldt etableret. En eventuel lukning vil således ikke ændre på praksislægernes henvisningsprocedure, da de har henvist patienter til Aarhus Universitetshospital siden opstarten af projektet. Aarhus Universitetshospital har visitationsfunktionen. Der vil fortsat være en mulighed for, at patienterne anvender frit sygehusvalg med henblik på behandling i Vejle.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Klinik for Blodsygdomme i Horsens lukkes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet gav i oktober 2012 en projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens for at afklare den mest hensigtsmæssige bygningsmæssige løsning i forbindelse med placeringen af et hæmatologisk ambulatorium på hospitalet.  

 

Regionsrådet gav i januar 2013 en anlægsbevilling på 15,6 mio. kr. til "Hæmatologisk Ambulatorium på Regionshospitalet Horsens".

 

Et forslag om at lukke klinikken på Regionshospitalet Horsens blev behandlet af regionsrådet den 31. oktober 2018, hvor sagen blev udsat med henblik på yderligere belysning af en række områder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-205-07

6. Forslag til ændret arbejdsdeling inden for karkirurgien

Resume

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har indgået en aftale om implementering af den ændrede arbejdsdeling inden for karkirurgien, som blev besluttet i budgetforliget for 2019. I henhold til hospitalernes aftale foreslås en ændret fordeling af optageområderne for den perifere karkirurgi. Derudover indeholder aftalen et øget samarbejde vedrørende akut aktivitet i vagttid og ferieperioder. Yderligere orienteres om, at åreknudebehandlingen pr. 1. april 2019 samles på Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt af hensyn til at maksimere effektiviserings- og besparelsesmulighederne.

Direktionen indstiller,

at ændringen af optageområderne for perifer karkirurgi mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt godkendes,

 

at orienteringen om samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt vedrørende vagtaktivitet tages til efterretning, og

 

at orienteringen om samling af åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland varetages karkirurgien af Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital. Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at arbejdsdelingen mellem de to hospitaler inden for karkirurgien skal ændres med henblik på at indhente en besparelse. Hospitalsudvalget har efterspurgt en status på dette spareforslag. I det følgende redegøres for hospitalernes forslag til en ny arbejdsdeling, hvor det blandt andet indstilles, at optageområderne ændres. Der er endvidere udarbejdet en beskrivelse af den udvikling, spareforslaget og de deraf følgende økonomiske konsekvenser har gennemløbet, som er vedlagt som bilag.

 

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midts forslag til en ny arbejdsdeling inden for karkirurgien

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har afklaret håndteringen af den ændrede arbejdsdeling, herunder særligt beslutningen om flytningen af dele af den perifere karkirurgi (forsnævringer i underben og halspulsåre). Det er vurderingen, at flytningen implementeres bedst ved, at patienter fra nogle kommuner i Aarhus Universitetshospitals optageområder fremover henvises til Hospitalsenhed Midt.

 

Dette sikrer en klar afgrænsning, hvor det er tydeligt for praksis og patienter, hvor der skal henvises til. Samtidig giver det mulighed for at sikre, at det er de patienter, der har kortest afstand til Regionshospitalet Viborg, der flyttes.

 

Konkret indstilles det, at patienter til perifer karkirurgi fra Randers og Favrskov kommuner fra 1. april 2019 henvises til Hospitalsenhed Midt frem for Aarhus Universitetshospital. Patienterne vil fortsat have ret til frit sygehusvalg.

 

Med ændringerne af arbejdsdelingen får den karkirurgiske funktion på Regionshospitalet Viborg fremadrettet færre akutte patienter og mindre aktivitet i weekender. Med henblik på at sikre en økonomisk rationel drift af afdelingen er der derfor indgået aftale om, at der ikke vil være karkirurgisk vagt på afdelingen i Viborg i weekenderne, og at funktionen vil lukke ned i ferieperioder. Undtaget herfra er dog sårcentret, som ikke lukker ned. I perioder uden vagt eller med ferienedlukning varetager Aarhus Universitetshospital den akutte og subakutte aktivitet fra Hospitalsenhed Midt. Der afregnes mellem de to hospitaler for den flyttede aktivitet.

 

På Hospitalsenhed Midt vil den kirurgiske aktivitet blive tilrettelagt således, at operationer med størst komplikationsrisiko gennemføres først på dagen, således at der er dagstids lægebemanding i huset inden for de første timer efter indgrebet, hvor komplikationer typisk opstår. Samtidig vil operationerne kun foregå i hverdagene, hvor der er speciallæge i tilkald fra hjemmet i vagttiden.

 

I forlængelse af budgetforligets beslutning vedrørende åreknudebehandling har Hospitalsenhed Midt yderligere besluttet at samle al åreknudebehandling på Regionshospitalet Silkeborg. Behandlingen kommer jf. budgetforliget til at foregå med fastansatte læger fra Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg. Samlingen sker for at maksimere effektiviserings- og besparelsesmulighederne ved at kombinere effekterne af fastansættelser med erfaringerne i forhold til driftsplanlægning i CPK (Friklinikken). I de perioder af året, hvor der er lav efterspørgsel på åreknudebehandling, kan der eventuelt foregå aktivitet i Viborg, hvis det vurderes at give den mest effektive ressourceudnyttelse. Samlingen sker pr. 1. april 2019.

 

Antal berørte patienter

Det forventes, at de enkelte elementer i aftalen vil berøre følgende antal patienter årligt:

  • Samling af den centrale karkirurgi på Aarhus Universitetshospital: Ca. 250 patienter
  • Ændring af optageområderne for den perifere karkirurgi, så patienter fra Randers og Favrskov kommuner behandles på Regionshospitalet Viborg: Ca. 250 patienter
  • Akutte/subakutte patienter fra Randers og Favrskov kommuner, der skal til Aarhus Universitetshospital i weekender og ferier: Ca. 60 patienter
  • Samling af varicebehandlingen (åreknudebehandling) i Hospitalsenhed Midt på Regionshospitalet Silkeborg: Ca. 630 patienter.    

 

Henvendelse fra Dansk Karkirurgisk Selskab

Dansk Karkirurgisk Selskab har rettet henvendelse til regionsrådsformand Anders Kühnau med bekymring om, at de planlagte besparelser og udmøntningen heraf vil få negative konsekvenser for patientbehandlingen, speciallægeuddannelsen og speciallægerekrutteringen. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

Hospitalsenhed Midt, Aarhus Universitetshospital og Sekretariatet for Lægers Videreuddannelse – Nord har afgivet bemærkninger til henvendelsen. Bemærkningerne fremgår af det vedlagte notat.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at ændringen af optageområderne for perifer karkirurgi mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt godkendes,

 

at orienteringen om samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt vedrørende vagtaktivitet tages til efterretning, og

 

at orienteringen om samling af åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anmoder om, at det forud for forretningsudvalgets behandling af sagen beskrives, hvad udgiften vil være ved at opretholde vagtdækning i Hospitalsenhed Midt i weekenden – tilsvarende vagttid på hverdage.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

I henhold til regionsrådets vedtagelse af Budget 2019 ændres arbejdsdelingen mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt inden for karkirurgien med henblik på at indhente en besparelse. Beslutningen indebærer, at den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) samles på Aarhus Universitetshospital, mens Hospitalsenhed Midt overtager en del af den perifere karkirurgi fra Aarhus Universitetshospital. Endvidere nedlægges karkirurgi på Hospitalsenhed Midt som selvstændig afdeling, og den fremtidige karkirurgiske funktion får ansvar for lægefagligt at bemande åreknudekirurgien i CPK (Friklinikken) på Regionshospitalet Silkeborg.

 

På mødet den 4. februar 2019 efterspurgte hospitalsudvalget en status for spareforslaget om en ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital inden for karkirurgien, herunder nedlæggelse af karkirurgien som en selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

7. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til udarbejdelse af projektforslag vedrørende om- og udbygning af lokaler til Teknisk Afdeling

Resume

Aarhus Universitetshospital er i færd med at samle aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade i Skejby. For at skabe den fornødne plads til en samling af Teknisk Afdeling i Skejby er det nødvendigt med en udvidelse samt en ombygning af de nuværende lokaler til Teknisk Afdeling i Skejby. Der søges om en bevilling på 1,2 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslaget.

Direktionen indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. (indeks 104,4) til udarbejdelse af projektforslag vedrørende om- og udbygning af lokaler til samling af Teknisk Afdeling i Skejby,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 1, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital er i færd med at flytte aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade til Skejby. I denne sag søges om midler til udarbejdelse af et projektforslag vedrørende en om- og udbygning af lokaler i Skejby til Teknisk Afdeling. Herved kan Teknisk Afdeling samles på Skejby-matriklen. I dag har afdelingen faciliteter og aktiviteter på både Nørrebrogade og i Skejby. Projektet forventes samlet set at koste ca. 13,7 mio. kr.

 

Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt. I den gældende investeringsplan er der prioriteret midler til samlingen af Teknisk Afdeling.

 

Baggrund

Teknisk Afdeling understøtter de kliniske afdelingers drift med bl.a. indvendig reparation og vedligehold samt udvendig vedligehold af bl.a. bygninger og parkeringsarealer. Teknisk Afdeling har endvidere en række drifts- og administrative koordinerende funktioner i forhold til bl.a. tegnestue og sikkert hospital/overvågning og sikring af hele Skejby-matriklen.

 

Teknisk Afdeling har fortsat en lang række funktioner beliggende i hospitalets lokaler på Nørrebrogade, som skal flyttes til Skejby for en optimal understøttelse af hospitalets drift. Lokalerne på Nørrebrogade skal endvidere overdrages til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S.

 

Udvidelses- og ombygningsprojektet

Teknisk Afdeling i Skejby er i dag placeret i bygning R01, som er bygget i 1985 og er dermed Skejby-matriklens ældste bygning. Bygningens høje alder bevirker et stort behov for opgradering af installationer under ombygning, eftersom de fysiske rammer er meget nedslidte. Ombygningens endelige omfang er endnu ikke fastlagt, men da flere funktioner skal rummes inden for færre kvadratmeter, vil det kræve optimering af indretningen for at få indretningskabalen til at gå op.

  

Bygningens 1. sal blev i 2016 bygget om og udvidet for at forberede til den forestående samling af hele Teknisk Afdeling med flere funktioner, aktiviteter og medarbejdere. Derudover fremstår resten af bygningen utidssvarende for så vidt angår funktionelle behov samt bygnings- og installationskrav. De fleste tagflader er skiftet i 2016, mens de resterende tagflader fremstår meget slidte og delvist utætte. Udskiftning af tag er ikke en del af denne anlægsansøgning.

 

Det vurderes, at der er brug for en udvidelse i form af en overbygning på netto ca. 400-500 kvadratmeter. Det vurderes, at den bedste og billigste løsning vil være at bygge ovenpå en eksisterende fløj af bygning R01, som kun er i et plan og med kælder.

 

Dertil kommer nødvendig ombygning og tilpasning af eksisterende værksteder, herunder overvågning af tekniske anlæg, adgangskontrol, brand- og tyverianlæg mm., så de matcher den nye funktionsopdeling i Teknisk Afdeling. Endelig vil der blandt andet som følge af ombygningsaktiviteter på overliggende etager i nogen udstrækning være behov for ombygning og renovering af kælderarealer, herunder omklædningsrum, lager og teknikrum.

 

I vedlagte bilag ses en oversigtsplan med Teknisk Afdeling i bygning R01, visende områder, indenfor hvilke der skønnes behov for ombygning og tilpasning samt placering af overbygning/udvidelse.

 

På denne dagsorden er der desuden en sag omhandlende etablering af et snedkerværksted i Bygning R01.

 

Teknisk Afdeling fremover

Med anlægsarbejderne vil Teknisk Afdeling være placeret fem steder på det samlede Aarhus Universitetshospital. Teknisk Afdeling har i dag godt 200 ansatte. Det forventes, at Teknisk Afdeling frem mod 2023, når Forum og Apotek er ibrugtaget, reducerer bemandingen. Dette vil ske løbende og afstemt med de aktuelle behov for håndtering af opgaver i regi af den ordinære drift. I skrivende stund forventes Teknisk Afdeling i 2022 at have i alt ca. 190 ansatte.

 

Tidsplan

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse ventes den samlede udvidelse at stå færdig i august 2020 og den samlede ombygning i november 2020.

 

Det forventes, at regionsrådet får et projektforslag til godkendelse medio 2019. I samme forbindelse søges om en bevilling til selve udførelsen.

 

Økonomi

Der søges om 1,2 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag for anlægsprojektet.

 

Den samlede anslåede anlægsøkonomi forventes at beløbe sig til ca. 13,7 mio. kr., hvilket svarer til det prioriterede beløb i regionens gældende investeringsplan.

 

Udbud af rådgivning

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings tegnestue selv varetager den primære og overordnede projektering og projektstyring med undtagelse af enkeltstående specifikke rådgivningsydelser, som f.eks. kvalificering af den samlede økonomi, konstruktive beregninger og evt. delprojektering. Pris på rådgivningsydelsen vil blive indhentet for den specifikke opgave ved indhentning af 2-3 skriftlige tilbud eller evt. ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør tilstræbes begrænset mest muligt, og disse er indregnet i det økonomiske overslag.

 

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings tegnestue selv koordinerer udbudsopgaven i samarbejde med ekstern rådgiver for indhentning af priser på om- og tilbygningsopgaverne. Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser. Der er mange fag involveret, og summen af hver enkelt vil variere meget. Dette redegøres der yderligere for, når projektforslaget forelægges regionsrådet.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. I dette projekt vil det primært være belysning, og ventilation, der kan arbejdes med. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret. I udbudsmaterialets tilbudslister vil optioner for anvendelse af bæredygtige materialer som f.eks. gulvlægninger og tagbelægning i så vid udstrækning som muligt blive indlemmet.

 

Bevilling

I nedenstående tabel ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

 

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 1,2 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg.

 

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug, og indgår som en del af de godkendte tiltag i rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. (indeks 104,4) til udarbejdelse af projektforslag vedrørende om- og udbygning af lokaler til samling af Teknisk Afdeling i Skejby,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 1, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 1.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

8. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til ombygning til nyt snedkerværksted til Teknisk Afdeling

Resume

Aarhus Universitetshospital er i færd med at samle aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade i Skejby. Teknisk Afdeling, som understøtter den kliniske drift, har i dag en række funktioner på Nørrebrogade, som ligeledes skal flytte til Skejby. I indeværende sag søges om 3,3 mio. kr. til etablering af et nyt snedkerværksted til Teknisk Afdeling på matriklen i Skejby.

Direktionen indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. (indeks 104,4) til ombygning af eksisterende lokaler til nyt snedkerværksted på matriklen i Skejby, og

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2, og

 

at udbudsformen for henholdsvis rådgivnings- og byggeopgaven godkendes, og

 

at entrepriseformen godkendes.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital er i færd med at flytte aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade til Skejby. I dette dagsordenspunkt søges midler til at ombygge eksisterende lokaler på hospitalet i Skejby til et nyt specialiseret snedkerværksted til Teknisk Afdeling, som skal dække behovet for det samlede hospital.

 

Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt. I den gældende investeringsplan er der prioriteret midler til etablering af snedkerværkstedet i Skejby.

 

Baggrund

Teknisk Afdeling understøtter de kliniske afdelingers drift med blandt andet indvendig reparation og vedligehold samt udvendig vedligehold af blandt andet bygninger og parkeringsarealer. Teknisk Afdeling har endvidere en række drifts- og administrative koordinerende funktioner i forhold til blandt andet tegnestue og sikkert hospital/overvågning og sikring af hele Skejby-matriklen.

 

Teknisk Afdeling har fortsat en lang række funktioner beliggende i hospitalets lokaler på Nørrebrogade, herunder snedkerværkstedet, som skal flyttes til Skejby for en optimal understøttelse af hospitalets drift. Lokalerne på Nørrebrogade skal endvidere overdrages til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Etableringen af snedkerværkstedet skal ses i sammenhæng med den samlede udvidelse og ombygning af Teknisk Afdeling, som er nødvendig for at kunne huse Teknisk Afdelings samling af funktioner i Skejby jf. sag om projekteringsbevilling på indeværende dagsorden.

 

Etablering af nyt snedkerværksted

Teknisk Afdeling har ét specialiseret snedkerværksted, som dækker alle Aarhus Universitetshospitals matrikler. På snedkerværkstedet fremstilles og repareres specialinventar, blandt andet skabe og reoler.

 

Etablering af et nyt snedkerværksted i Skejby omfatter foruden selve snedkerværkstedet etablering af et teknikrum, processug, spånsug, ventilation, lagerfunktion mv. Der er tale om en tekniktung ombygning af den eksisterende bygning R01 (se vedlagte oversigtskort). Bygning R01 er bygget i 1985, og er dermed Skejby-matriklens ældste. Bygningens høje alder bevirker en mere omfattende ombygning, eftersom de fysiske rammer er meget nedslidte.

 

I vedlagte oversigtsplan over bygning R01 kan man se hvilke områder, der planlægges ombygget til nyt snedkerværksted samt tilknyttede funktioner.

 

Økonomi

I tabel 1 ses budgettet for ombygningen:

 

 

Den samlede bevillingsansøgning i denne sag er 3,3 mio. kr. Værktøj, udstyr og inventar vil i videst muligt omfang blive genanvendt.

 

Grundet tidspres med at få frigjort plads til værkstedet i de eksisterende lokaler i Skejby har direktionen i februar 2019 bevilget 0,82 mio. kr. fra Rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter til, at det medicotekniske værksted, som er placeret  i den pågældende bygning i dag, kan flyttes og etableres et andet sted på hospitalet. Derved beløber det samlede projekt sig til 4,1 mio. kr., hvilket svarer til den prioriterede sum i investeringsplanen.

 

Tidsplan

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse forventes etablering af snedkerværksted og støttefunktioner afsluttet med udgangen af august 2019.

 

Jævnfør salgsaftalen med FEAS skal Nørrebrogade-matriklen være rømmet senest den 1. maj 2019. En eventuel huslejeudgift fra 1. maj til det nye værksted står klar ultimo august afholdes inden for Aarhus Universitetshospitals driftsbudget.

 

Udbud af rådgivning

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings Tegnestue selv varetager rådgiveropgaven, dog med undtagelse af enkeltstående specifikke rådgivningsydelser, som f.eks. konstruktive beregninger og eventuel projektering af terrænopbygning og anlæg for processug og spånsugsanlæg.

 

Pris på ekstern rådgivningsydelse vil blive indhentet for den specifikke opgave ved indhentning af to underhåndsbud eller evt. ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør forventes at blive under udbudsgrænserne i byggeregulativet, og disse er indregnet i budgettet.

 

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings Tegnestue selv varetager udbudsopgaven for indhentning af priser på om- og tilbygningsopgaverne. Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser, som enten begrænset licitation uden prækvalifikation eller underhåndsbud, afhængig af de enkelte entrepriser og summen af disse. Dette i overensstemmelse med byggeregulativet.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. I dette projekt vil det primært være belysning og ventilation, der kan arbejdes med. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret, idet det nye snedkerværksted omtrent halveres i areal set i forhold til de nuværende faciliteter på Nørrebrogade-matriklen.

 

Bevilling

I nedenstående tabel ses konsekvenserne for anlægsbevilling og finansiering:

 

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 3,3 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg.

 

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug, og indgår som en del af de godkendte tiltag i Rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. (indeks 104,4) til ombygning af eksisterende lokaler til nyt snedkerværksted på matriklen i Skejby,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2,

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2,

 

at udbudsformen for henholdsvis rådgivnings- og byggeopgaven godkendes, og

 

at entrepriseformen godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-26-07

9. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter

Resume

Regionsrådet godkendte i december 2018 udarbejdelse af projektforslag for lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i den uudnyttede etage J109 på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Projektforslaget fremlægges nu til godkendelse. Der er prioriteret midler til projektet i den godkendte Investeringsplan.

Direktionen indstiller,

at projektforslag for indretning af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i bygning J109 godkendes, 

 

at udbudsform samt tildelingskriterier for både rådgivnings- og håndværkerydelsen godkendes,  

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr., indeks 104,4, i 2019-2020 jf. tabel 3, og 

 

at der gives indtægtsbevilling til medfinansiering af projektet fra Aarhus Universitet på 1,45 mio. kr., ligeledes jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der foreligger nu et projektforslag for indretningen af J109 i Skejby til anvendelse for Dansk NeuroforskningsCenter. I overensstemmelse med beslutningen på regionsrådets møde i december 2018 indrettes halvdelen af de ca. 850 bruttokvadratmeter (svarende til ca. 700 nettokvadratmeter) i J109 til standardrum jf. DNU-koncepterne. Denne del vil indeholde undersøgelses-/behandlingsrum, personalefaciliteter, administration, venteområde mv., som efterfølgende vil kunne være anvendelige for klinisk aktivitet. Den resterende halvdel af J109 indrettes foreløbigt til grupperumskontorer, som jf. vedlagte projektmateriale vil kunne rumme ca. 66 kontorarbejdspladser for Dansk NeuroforskningsCenters forskere, Ph.d.-studerende etc. Aarhus Universitet arbejder fortsat på den endelige placering af de enkelte forskergrupper, og det er foreløbigt lykkedes at anvise arbejdspladser i Skejby til de mest kritiske funktioner samt delearbejdspladser til øvrige medarbejdere.

 

I den del, der indrettes efter DNU-koncepter, er der i projektet indeholdt fast inventar til køkken, toilet samt sengestuepaneler til undersøgelses- og behandlingsrum. I den del af projektet, der foreløbigt indrettes til storrumskontorer, er der ikke indeholdt fast inventar. Aarhus Universitet leverer løst inventar og afholder omkostninger ved montage og tilslutning af dette.

 

Projektforslaget tager højde for, at når de permanente lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter frigøres – forventeligt i 2024 i forbindelse med en rokade, der kan påbegyndes, når et nyt Hospitalsapotek kan ibrugtages – skal storrumskontorerne kunne ombygges til den blivende, kliniske aktivitet. I dette område etableres derfor blandt andet en fleksibel gulvopbygning, som sammen med de planlagte installationer m.m. vil tillade en nem ombygning, når en endelig anvendelse og indretning med specialrum er fastslået på et senere tidspunkt. Konkret har det været drøftet, at lokalerne vil kunne anvendes til at flytte Audiologien fra den nuværende placering på Peter Sabroes Gade, og der forberedes derfor særligt for senere etablering af hørebokse i den halvdel, der forventes ombygget, når Dansk NeuroforskningsCenter kan flyttes i permanente lokaler i 2024.

 

Tidsplan

Projektet forløber fra marts 2019 til marts 2020. Hovedtidsplanen fremgår af nedenstående tabel 1

 

 

Det er i sagen fra december 2018 beskrevet, at der i perioden frem til marts 2020 bliver behov for en midlertidig lokaleløsning. Aarhus Universitet har tilvejebragt en pavillonløsning på Skejby-matriklen, som Region Midtjylland medfinansierer i denne periode. Der er tidligere givet bevilling til dette.

 

Udbud

Rådgiverydelsen på projektet leveres af en ekstern rådgiver. Rådgiverydelsen er opdelt i to faser, hvoraf den første fase, som indeholder dispositionsforslag og projektforslag, er gennemført på nuværende tidspunkt og danner basis for dette dagsordenspunkt.

 

Fase 2 indeholder myndighedsprojekt, hovedprojekt samt byggeledelse og tilsyn i udførelsesfasen. Ydelsen vurderes samlet at have et omfang under grænseværdien på 1,558 mio. kr., og det foreslås derfor, at rådgivningsydelsen i overensstemmelse med regionens Byggeregulativ udbydes som totalrådgivning i underhåndsbud med indhentning af to tilbud. Tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige tilbud.

 

Bygge- og anlægsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven og regionens Byggeregulativ i begrænset licitation med prækvalifikation. Dette gøres for at sikre, at de bydende har kompetencer i forhold til opgaven og ligeledes for at begrænse ressourceforbruget ved at reducere antallet af forgæves bydende samt reducere det antal bud, som bygherren skal bedømme. Prækvalifikationen forløber samtidigt med hovedprojekteringsfasen.

 

Projektet forventes udbudt i fagentreprise undtagen apteringen, som udbydes i storentreprise. Det foreslås, at tildelingskriterium for alle entrepriser er laveste pris.

 

Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser budget og finansiering for anlægsprojektet. Der budgetteres med en samlet udgift på 17,5 mio. kr., hvoraf bevilling til indledende rådgivning og forberedende arbejder til en samlet værdi af 0,5 mio. kr. allerede er givet i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen i december 2018.

 

Det er aftalt, at Aarhus Universitet medfinansierer projektet svarende til 50 % af den merudgift, der forventes at være ved at bygge til et midlertidigt formål nu og senere skulle ombygge til det permanente formål. Den samlede merudgift opgøres til 2,9 mio. kr., hvilket betyder, at Aarhus Universitet forventes at medfinansiere 1,45 mio. kr. til projektet. Ved at opføre lokalerne på nuværende tidspunkt forventes det, at der kan spares udgifter til lejede lokaler i perioden frem til 2024 på 1,5-2,0 mio. kr.

 

 

Øvrige omkostninger dækker primært udgifter til byggetilladelse, intern projektledelse samt commissioning/ibrugtagning. Puljen til uforudseelige omkostninger er sat lavere end normalt ved nybyggeri, eftersom der er tale om et relativt simpelt projekt, udført efter afprøvede koncepter, hvor de indledende arbejder – herunder dele af jordarbejdet, konstruktioner m.v. – allerede er udført. Puljen forventes således primært at skulle dække evt. markedsudsving på udbudstidspunkt samt evt. uforudsete, nødvendige tilvalg i byggeperioden.

 

Nedenstående tabel 3 viser, at Aarhus Universitetshospital ved godkendelsen af denne sag gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med etablering af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter. Tabellen viser også, at der gives en indtægtsbevilling til medfinansiering af projektet fra Aarhus Universitet. Regionens andel afholdes af anlægspuljen. 

 

 

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i Rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

 

Totaløkonomi

Alternative placeringer, herunder en fuld lejeløsning enten på Nørrebrogade eller i Skejby, har været afsøgt. Det vurderes afgørende for den forskningsmæssige aktivitet at have lokaler så tæt på klinikken og scannerne som muligt. Meromkostningen ved en evt. ombygning i 2024 til et blivende formål forventes fuldt opvejet af de driftsmæssige fordele, som Dansk NeuroforskningsCenter opnår ved denne placering samt den huslejeudgift som ellers ville påhvile i perioden fra 2020-2024.

 

Sociale Klausuler

Projektets omfang gør, at det i forbindelse med udbuddet skal sikres, at regionens klausuler vedrørende lære- og praktikpladser overholdes.

 

Bæredygtighed

Byggeriet projekteres efter DNU-regningslinjerne og overholder derfor de samme standarder for bæredygtighed som det øvrige DNU-byggeri. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at projektforslag for indretning af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i bygning J109 godkendes, 

 

at udbudsform samt tildelingskriterier for både rådgivnings- og håndværkerydelsen godkendes,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr., indeks 104,4, i 2019-2020 jf. tabel 3, og 

 

at der gives indtægtsbevilling til medfinansiering af projektet fra Aarhus Universitet på 1,45 mio. kr., ligeledes jf. tabel 3.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. september 2018, at Region Midtjylland kunne finansiere 50 % af flytningen af Dansk NeuroforskningsCenters forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby.

 

Regionsrådet godkendte på mødet den 19. december 2018 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag for lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i Skejby, J109. Der blev på samme dagsorden givet en øget bevilling til flytningen af scannerne fra Nørrebrogade til Skejby, bygningsmæssige ændringer i forbindelse med scannerflytningerne samt igangsætning af forberedende arbejder ved J109.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

10. Regionshospitalet Horsens: Bevilling til renovering af bygning 6

Resume

Regionsrådet gav i april 2018 en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for Bygning 6 på Regionshospitalet Horsens. Projektforslaget for renoveringen af facader og  den etapeopdelte renovering er nu udarbejdet og der ansøges derfor om godkendelse af projektforslaget, udbudsformen for projektet og  en anlægsbevilling på i alt 29,96 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6,

 

at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,

 

at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på sit møde den 25. april 2018 en projekteringsbevilling til forundersøgelser og udarbejdelse af projektforslag for Bygning 6. Totalrådgiverne har nu udarbejdet et projektforslag.

 

Renoveringen af Bygning 6 indgår som et led i Generalplanen for Regionshospitalet Horsens, der i samlet form blev godkendt af regionsrådet den 30.oktober 2013. Renoveringen følger Generalplanens principper om, at de akutte funktioner (herunder Røntgen og Skanning) skal være til rådighed på plan 2, og at ambulante funktioner findes på plan 1.

 

I ansøgningen om projekteringsbevillingen var forudsætningen, at man kunne bevare de eksisterende ventilationskanaler i bygningen og nøjes med at udskifte ventilationsanlæggene. Det har efter nærmere undersøgelser i projektforslaget vist sig, at denne forudsætning ikke holder, da de eksisterende ventilationskanaler er utætte grundet mange tidligere ombygninger og reparationer. Det er derfor nødvendigt at udskifte kanalerne.

 

Tidsplan

Der er følgende overordnede tidsplan for projektet:

 

 

Udførelsen sker i fem etaper. Der er udarbejdet en detaljeret plan for genhusning af funktioner under de fem etaper, således at den kliniske drift kan fortsætte under renoveringen.

 

Udbud

Der er tale om en mindre opgave, men samtidig en opgave, der skal udføres inde i en bygning, hvor der samtidig med byggearbejder foregår klinisk drift. Derfor er der valgt at udbyde opgaven som et begrænset udbud uden prækvalifikation.

 

Denne form giver mulighed for selv at udpege de entreprenører, der ønskes til opgaven, ligeledes reduceres ressourceforbruget ved ikke at skulle gennemføre en prækvalifikation.

Tildelingskriterieret er laveste pris.

 

Da opgaven skal udføres inde i en bygning, hvor der samtidig foregår klinisk drift, har Regionshospitalet Horsens som bygherre en interesse i at være meget tæt på opgaven og dermed også i tæt dialog med de entreprenører, der arbejder på sagen. Det er derfor valgt at udbyde opgaven i fag- og storentreprise for at sikre, at det er Regionshospitalet Horsens som bygherre, der selv har kontrakten med de enkelte entreprenører.

 

Økonomi

Regionsrådet blev den 25. april 2018 orienteret om estimatet for budgettet af renoveringen af Bygning 6. Projektet er dog siden blevet dyrere, idet det har vist sig, at nogle emner i renoveringen er blevet dyrere. Nedenstående punkter oplister de væsentligste ændringer:  

 

  • Udgiften til udskiftning af ventilationsanlæg i bygningen er øget grundet, at kanaler, armaturer mv. også skal skiftes.
  • Der er placeret meget dyrt og driftskritisk udstyr i bygningen (CT-, røntgen, og MR-skannere) derfor er det nødvendigt med en totaloverdækning af bygningen under udskiftningen af tagbelægningen, samt renoveringen/udskiftningen af facaden.
  • Udgiften til fjernelse af asbest og PCB mv. er øget væsentlig, efter der er foretaget undersøgelser heraf i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget. Dette skyldes, at omfanget er langt større end først forventet.
  • Det har vist sig nødvendigt at indarbejde et taghus til teknik, hvilket ikke var indarbejdet i det tidligere budget.
  • Udgifter til interne rokader/flytninger i forbindelse med arbejderne er øget. Dette skyldes til dels ovenstående punkter, dels en analyse af udfordringerne ved at skulle holde bygningen i klinisk drift under udførelsen.

 

I tabel 2 ses en detaljering af økonomien for projektet.

Kolonnen med indeks 95,8 er medtaget for at vise sammenhængen til bilaget 'Anlægsoverslag'.

 

Regionsrådet blev i april 2018 oplyst om, at budgettet for renoveringen af bygning 6 beløb sig til 19,0 mio. kr. Som ovenstående viser, er vidensniveauet siden blev højere, hvorfor der med denne sag søges en anlægsbevilling på 29,955 mio. kr. til renoveringen af Bygning 6.

 

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 2 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret.

 

 

Projektet finansieres indenfor den afsatte økonomiske ramme til Regionshospitalet Horsens Generalplan. Som bilag ligger et opdateret anlægsoverslag for Generalplansprojektet for Regionshospitalet Horsens.

 

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. i puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

 

Totaløkonomi og bæredygtighed

Med udgangspunkt i regional energiscreening fra 2015 gennemføres omfattende energiforbedringer, herunder udskiftning af alle facader, tag og varmeinstallationer. Driftsudgifterne for bygningen vil blive reduceret væsentlig ift. energiforbrug (el og varme).

 

Bygning 6 indeholder en betydelig mængde investeringstungt medicoteknisk udstyr (herunder MR- og CT-skannere), der ikke er udtjent, hvorfor nybyggeri som alternativ til renovering ikke er ønskelig ud fra en økonomisk betragtning. Samtidig har afdelingen for Røntgen og Skanning en hensigtsmæssig placering umiddelbart mellem Akutafdelingen, nybyggeriet Nye Nord og den eksisterende sengebygning Højhuset. Placeringen af Røntgen og Skanning understøtter således effektive arbejdsgange på regionshospitalet.

 

Efter renoveringen står Regionshospitalet Horsens med en velfungerende afdeling for Røntgen og Skanning, som samtidig har indbygget fleksibilitet derved, at der er afsat rum til eventuel fremtidig udvidelse af MR-kapaciteten.

 

Der er ikke gennemført en egentlig totaløkonomisk beregning for projektet.

 

Projektet er blevet til under hensyntagen til principperne i Agenda 21. Med projektet moderniseres den eksisterende bygning med etablering af en ny klimaskærm og renovering af tekniske installationer som varme- og ventilationsanlæg.

 

Ovennævnte tiltag vil reducere bygningens energiforbrug væsentligt.

 

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”Klausul om anvendelse af praktikanter”.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6,

 

at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,

 

at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte i april 2018 en projekteringsbevilling til renoveringen af bygning 6.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

11. Regionshospitalet Horsens: Orientering om ændret tidsplan for renovering af Højhuset

Resume

Regionsrådet blev på mødet den 25. april 2018 præsenteret for en anlægsbevilling til renovering af Højhuset på Regionshospitalet Horsens. I sagen blev samtidig forelagt en tidsplan for projektet. Regionshospitalet Horsens har siden været nødt til at ændre på tidsplanen for renoveringen af Højhuset.

Direktionen indstiller,

at orientering om ændring af tidsplan tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev på mødet den 25. april 2018 præsenteret for en anlægsbevilling til renovering af Højhuset på Regionshospitalet Horsens. Der blev samtidig forelagt en tidsplan for projektet. Den tidligere tidsplan er gengivet i tabel 1:

 

 

Regionshospitalet Horsens har siden ændret på tidsplanen for renoveringen af Højhuset. Da regionsrådet blev præsenteret for anlægsbevillingen, var udsendelse af udbudsmateriale planlagt til september 2018. Udbudsmateriale er udsendt i februar 2019. Der er tale om en ændring på cirka seks måneder.

 

De seks måneders udskydelse af udsendelse af udbudsmateriale skyldes følgende forhold:

  • Omkring sommerferien 2018 ønskede rådgiverne tre måneder ekstra til færdiggørelse af hovedprojekt, hvilket blev accepteret af bygherre ud fra hensynet til kvalitet i projektmaterialet/udbudsmaterialet. Hovedprojektet blev afleveret af rådgiverne den 4. december 2018, men kunne ikke godkendes af bygherre, da projektet ikke holdt sig indenfor den aftalte økonomiske ramme.
  • Bygherre godkendte hovedprojektet inklusiv budgettet den 6. februar 2019. Tiden fra aflevering af hovedprojektet blev benyttet til at tilpasse projektet til den økonomiske ramme samt indarbejde en række besparelsesmuligheder i udbuddet. Dette blev gjort for at skabe økonomisk robusthed i projektet. Helt konkret betyder det, at der er indarbejdet blandt andet følgende besparelsesmuligheder:
    • Reduktion og ændring af taghus til teknik
    • Ændring af facadeplader
    • Besparelser på Højhusets øverste etage på medicinrum, stuer for overvægtige og skyllerum.
    • Ovennævnte besparelser ændrer ikke ved de funktioner og positive effekter af renoveringen, som er præsenteret for regionsrådet i forbindelse med projekteringsbevillingen og anlægsbevillingen.
    • Beslutningen om eventuel udnyttelse af besparelsesmulighederne træffes efter licitation af projektets styregruppe med eventuel inddragelse af Generalplanens overordnede styregruppe (Programstyregruppen).
    • Hvis licitationen viser et behov for større besparelser i projekter, der ændrer funktioner og effekter af renoveringen, forelægges sagen for regionsrådet på ny.
  • Der har været behov for at afsætte tid til en ekstra granskning af projektet ved bygherre for at sikre, at der er sket de nødvendige rettelser i projektet.
  • Endeligt har der været brug for at indarbejde mindre arbejder, der skal understøtte hospitalets samlede rokadeplan. For eksempel etablering af toiletter til midlertidig genhusning af nogle af hospitalets klinikker.

 

Da regionsrådet blev præsenteret for anlægsbevillingen, var opstarten af udførelse planlagt til den 4. marts 2019. Dette er nu skubbet, således at opstart af udførelse nu er planlagt til den 4. november 2019. Opstart af udførelse er således ændret otte måneder. Årsagen til at opstart af udførelse er ændret to måneder mere end udsendelsen af udbudsmaterialet er, at der er afsat mere tid til de planlagte forhandlingsprocesser med entreprenører samt kontraktindgåelse.

 

Det betyder samlet for projektet, at tidsplanen for renoveringen af Højhuset ser ud som i tabel 2: 

 

Renoveringen af Højhuset har blandt andet følgende formål: Udtynding af sengekapaciteten, så der fremover alene er 1- og 2-sengsstuer, eget toilet og bad til alle sengestuer, udskiftning af facaden, så træk for vinduer og døre undgås og energiforbruget mindskes.

 

Konsekvensen af tidsplanændringen er, at formålene med højhusrenoveringen opnås senere, men i forhold til driften af hospitalet som helhed har tidsplansændringen ingen negative konsekvenser.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om ændring af tidsplan tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

12. DNV-Gødstrup: Godkendelse af revideret prioriterings- og besparelseskatalog

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der skal godkendes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for DNV-Gødstrup, da ét af emnerne i det nuværende katalog udløber. Der er i det nye katalog i alt fem emner af en værdi af 15 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Et af emnerne fra det nuværende katalog udløber i indeværende kvartal og kan dermed ikke længere tages ud af projektet. Emnet, som omhandler opsætning af loftlifte, udgår derfor af kataloget. Der er udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog, der med denne sag skal godkendes af regionsrådet. Emnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse. Efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet skal kataloget samlet udgøre 15,0 mio. kr.

 

Der har siden opstarten af DNV-Gødstrup projektet været foretaget en række ændringer og besparelser i projektet. Baggrunden for besparelserne har generelt set været et resultat af højere licitationsresultater eller, at de uforudsete udgifter til et delprojekt er blevet dyrere, hvorfor det har været nødvendigt at frigøre nogle midler til at øge reserverne. Senest blev regionsrådet præsenteret for en række besparelser i august 2018.

 

Emnerne i prioriterings – og besparelseskataloget er fordelt på i alt fem prioriterings- og besparelsesemner.

 

 

Konsekvenserne for en række af emnerne i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil som udgangspunkt være, at det vil kræve flere ressourcer fra driften at drive hospitalet. Ved manglende pårørende sofa vil personalet skulle anskaffe et alternativ, som de pårørende kan ligge på. Manglende sengevasker vil betyde aftørring af senge på afdelingen, hvilket også kræver ekstra personaleressourcer. I forhold til emnet 'rulleborde til skabe på sengestuer' gælder det, at det vil kræve, at patienttøj mv. skal opbevares andet steds, såfremt emnet på et senere tidspunkt tages ud af projektet. Hvis emnet 'ensartet møblering' tages ud af projektet, vil det medføre, at der vil blive medbragt flere møbler fra de eksisterende matrikler. Slutteligt vil emnet omkring skiltning betyde, at der vil blive en generel forringelse af wayfinding på hospitalet, såfremt emnet på et senere tidspunkt tages ud af projektet.

 

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, idet det tilkendegives, at såfremt besparelsesforslagene nævnt i det reviderede prioriterings- og besparelseskatalog samt besparelse vedrørende fjernsyn, der tidligere er godkendt som en besparelsesmulighed, ender med at skulle udgå af kvalitetsfondsprojektet, så vil der – efter kvalitetsfondsprojektets afslutning – ved de kommende års budgetlægning søges fundet midler til at imødegå disse besparelser. 

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte det nuværende prioriterings- og besparelseskatalog den 22. august 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

13. DNU: " Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2018

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. Indeværende rapport har ingen anbefalinger men nævner to områder, som "det tredje øje" vil følge op på i næste kvartalsrapport. De to områder er projektets reserver samt klargøring af byggeri til drift.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øje" har i dette kvartal ingen anbefalinger men beskriver to områder, som "det tredje øje" vil følge op på i næste kvartalsrapport. Projektafdelingen DNU's kommentarer til områderne er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige kommentarer fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

 

To områder med fokus fra "det tredje øje":

 

Projektets reserver

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 3. kvartal 2018, at de centrale reserver synes tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af tvister og voldgiftssager vedrørende færdiggørelsesarbejder, strålesikring i Syd 5, teknikentrepriser på Syd 2, Syd 4 og Syd 5, PBS-rammeentreprise, BMS-rammeentreprise samt med rådgiver.

 

"Det tredje øje" vil følge op på disse forhold i næste kvartalsrapport.

 

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 4. kvartal 2018 til regionsrådet, som er på denne dagsorden. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenørerne.

 

Der henvises til vedlagte bilag for projektafdelingens kommentarer til de enkelte tvister og voldgiftssager, som "det tredje øje" nævner i rapporten.

 

Klargøring af byggeri til drift

På nuværende tidspunkt er der følgende forhold, der kan vise sig at vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk ibrugtagning, herunder:

  • Renhed i laboratorium Nord 5, hvor der afventes godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen.
  • Installation af cyklotroner i Nord 5.
  • Udbedring af fejl på kloakker.

 

"Det tredje øje" vil følge op på disse forhold i næste kvartalsrapport.

 

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen og Aarhus Universitetshospital forventer fortsat, at de planlagte indflytningsdatoer kan holdes. Jf. risikorapporten for 4. kvartal 2018 er der dog stadig risiko for forsinkelser for enkelte funktioner. Nedenfor redegøres kort for status:

 

Nord 5 er afleveret og skal ibrugtages i marts 2019. Der pågår indkøring af cyklotron til PET/NUK-området, indhentning af godkendelser vedrørende lægemiddelproduktion mv. samt installation af udstyr. Tidsplanen er stram. Der følges tæt op på, om der er tilstrækkelig fremdrift i løsning af de sidste opgaver frem til indflytning. Hvis tidsplanen ikke holder, er det muligt at beholde enkelte funktioner på Nørrebrogade længere end planlagt. 

 

Der er konstateret fejl i kloakkerne i flere udbudsområder. Problemets omfang kortlægges, så der kan indledes reklamationssager. Reklamationssagerne vil skulle håndteres udenfor projektet.

 

Der har i flere tilfælde været problemer med ophobning af spildevand i afløbssystemets udluftningsrør. Der undersøges konkrete løsningsforslag i samarbejde mellem Rådgivergruppen DNU, Projektafdelingen og Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning, idet der til det kommende møde ønskes en oversigt over reserver og forventede udeståender for de tre kvalitetsfondsprojekter.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Seneste kvartalsrapport blev behandlet af regionsrådet på møde den. 19. december 2018.

 

Regionsrådet behandlede på møde den 22. august 2018 sager vedrørende udfordringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne DNV-Gødstrup og Regionshospitalet Viborg.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

14. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2018

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" anbefalinger omhandler reserveoverblik, slutopgørelser, byggeriets færdiggørelse og samarbejde mellem Projektafdelingen og Servicecentret.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå:

 

Reservebehov og kapitalisering af risici

Alle entrepriser i Akutcenter (delprojekt 2), foruden landskabsarkitekten, er nu afleveret til bygherre. Dette reflekteres i projektets reserveoverblik, hvoraf det ses, at størstedelen af håndværkerudgifterne er afholdt. Af reserveoverblikket fremgår det således, at byggeriets reservebehov på nuværende tidspunkt overskrider byggeriets samlede reserver, inklusiv justeringsreserven med ca. 1,5 mio. kr. Der er således fortsat en risiko for, at der skal indløses besparelser i ombygningsprojektet (delprojekt 3), og bygherre har, med afleveringen af entrepriserne i delprojekt 2, et meget begrænset økonomisk handlerum.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen efter gennemførelse af slutopgørelser for de afleverede entrepriser umiddelbart indarbejder eventuelle økonomiske efterkrav i reserveoverblik samt reviderer risikoregistret i overensstemmelse hermed.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og arbejder allerede i overensstemmelse hermed. Således indgår økonomiske efterkrav i reserveoverblikket. En gang om måneden opsamles risici i et samlet risikoregister, som udtrykker det aktuelle risikobillede.

 

Det forventede reservebehov ændrer sig således løbende. Af samme årsag er den økonomiske udfordring, som påpeget af "det tredje øje", et øjebliksbillede for projektet. Projektafdelingen vurderer ikke, at den økonomiske udfordring i december 2018 på 1,5 mio. kr. har en størrelse, som giver anledning til at indløse reserver i projektet. Da projektet i øjeblikket er inde i en fase, hvor økonomierne for de enkelte entrepriser afsluttes, har reservebehovet således også ændret sig, og det vil muligvis også være tilfældet til de kommende kvartaler. Men reservebehovet følges tæt for at sikre, at reserverne er tilstrækkelige.

 

Tidsmæssige risici

"Det tredje øje" ser fortsat en række potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet yderligere, herunder omkring projektering af hotlab-området, indregulering af tekniske anlæg, kompleksitet i bygherreleverancer og snitfladen til entreprenørernes mangeludbedring samt tekniske forespørgsler og projektændringsnotater.

 

Idet projektets færdiggørelsesplan indeholder begrænset tidsmæssig buffer, anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation og reduktion af potentielle forsinkelser samt vurdering af eventuelle konstaterede forsinkelser.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og efterlever denne.

 

Således følges udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt. Når hændelser med potentiel risiko for færdiggørelsestidsplanen identificeres, vurderes de i fællesskab af projektafdelingens projektledere, som umiddelbart herefter indarbejder konkrete tiltag med henblik på at mildne hændelsens konsekvens for tidsplanen.

 

Projektets reserve

Vi har tidligere rapporteret omkring en række forhold, der vil kunne presse projektets økonomiske reserve, herunder krav fra råhus-entreprenøren, luknings-entreprenøren og vvs-entreprenøren.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre i samarbejde med byggeledelsen har fokus på en hurtig proces om slutopgørelse for entrepriserne, således at det økonomiske risikobillede for de enkelte entrepriser afdækkes.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og efterlever denne.

 

Således er der afholdt møder med alle entrepriser med henblik på at afslutte entreprisernes økonomi. For en række entrepriser er den endelige økonomi afsluttet. I den kommende tid pågår dialog med de resterende entreprenører med henblik på at afklare disse entreprisers økonomi.  

 

Overdragelse af drift til servicecentret

Baseret på vores erfaringer fra DNU ønsker "det tredje øje" at påpege vigtigheden af, at der etableres et tæt samarbejde mellem projektafdelingen og Servicecentret, der kan sikre blandt andet tilstrækkelig standby-drift, tilstrækkelig koordination frem mod ibrugtagning og flytteproces samt klare roller og ansvar i forhold til selve overdragelsen og i forhold til ansvar for CE-mærkning af tekniske anlæg.

 

For "det tredje øje" er det væsentligt i denne afsluttende fase af projektet, at ovenstående forhold er afklaret med henblik på at sikre en smidig overgang fra byggeri til drift. "Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen og Servicecentret i fællesskab sikrer klare roller og ansvar i overgangsfasen fra entreprenørernes aflevering af byggeriet frem til endelig ibrugtagning, herunder ansvar for standby-drift, koordination, overdragelse af byggeri og CE-mærkning.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og efterlever denne.

 

Således er Servicecentret inddraget i forbindelse med testningen af alle tekniske systemer og løsninger forud for ibrugtagningen af akutcentret. Dette betyder konkret, at Servicecentret, når man overtager huset, råder over kompetencer, der har indgående kendskab til husets systemer, inden de enkelte afdelinger ibrugtager akutcentret. Herudover samarbejder ledelsen i Servicecentret og projektafdelingen tæt om eventuelle udfordringer, hvor roller og ansvar fordeles.

 

Yderligere bemærkninger

"Det tredje øje" bemærker i rapporten, at de resterende dele af delprojekt 3 (ombygning af eksisterende hospital) nu fungerer som delprojekt 2 besparelses- og prioriteringskatalog, hvorfor projektering og udførelse heraf afventer delprojekt 2-projektets færdiggørelse. "Det tredje øje" vil følge op på status for ombygningsprojektet i næste kvartal.

 

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s fremlægning, og besparelses- og prioriteringskataloget blev godkendt af regionsrådet den 22. august 2018. Det betyder, at ombygningsprojektet nu udgøres af runde 1, som igangsættes, når delprojekt 2 er afsluttet, og den endelige økonomi kendes. Det betyder, at arbejdet med ombygningsprojektet er sat i bero frem til medio 2019. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning, idet der til et kommende møde ønskes en oversigt over reserver og forventede udeståender for de tre kvalitetsfondsprojekter.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

15. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018. For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet nærmere i projekternes risikorapporter.

 

DNU

De sidste dele af nybyggeriet med undtagelse af Forum er afleveret fra entreprenørerne. Valg af totalentreprenør til Forumprojektet blev godkendt af regionsrådet den 19. december 2018, herunder indarbejdelse af option vedrørende patienthotel. Der er primo 2019 underskrevet betinget kontrakt med totalentreprenøren. I 4. kvartal 2018 er de store entrepriser vedrørende udendørs arbejde afleveret. Dermed udestår aflevering af de resterende, mindre entrepriser. Der er høj aktivitet vedrørende levering og afregning af medicoteknisk udstyr. En række anlægsregnskaber er afsluttet. Endvidere forberedes udarbejdelser af anlægsregnskaber i takt med, at delprojekterne afsluttes.

 

På enkelte delprojekter er der økonomiske konflikter, hvor flere skal afklares via voldgift.

 

De centrale reserver i DNU-projektet overstiger fortsat kravet til reserver, jf. projektets reservestrategi.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg, Akutcentret og ombygning af det eksisterende hospital.

 

I forhold til Akutcentret er der i november 2018 afholdt afleveringsforretning med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Efter afleveringsforretningerne af de enkelte entrepriser er der foretaget mangeludbedring og udskudte arbejder, som forventes afsluttet i 1. kvartal 2019. Dette arbejde er forløbet planmæssigt. Der pågår fortsat arbejder i Hotlab, som forventes afsluttet i august 2019. Sideløbende med mangeludbedring foregår en testning af alle tekniske systemer. Derudover pågår installation af bygherreleverancer.

 

Afleveringstidspunktet fulgte den seneste tidsplan for byggeriet, som også regionsrådet kender. Projektet er imidlertid forsinket i samlet set syv måneder i forhold til den oprindelige tidsplan, blandt andet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet, som det har været nødvendigt at udbedre undervejs. Afleveringen af byggeriet (AB91 afleveringen) er af to omgange blevet udskudt fra den 26. april 2018 til den 28. november 2018.

 

Den aktuelle prognose for projektets fremtidige reserveforbrug viser, at projektets reserver ca. svarer til det forventede forbrug af reserver i projektets levetid. Der er et underskud på 0,1 mio. kr.

 

Ombygningen af det eksisterende hospital indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.

 

DNV-Gødstrup

2018 har været præget af store udfordringer med tidsplaner, fremdrift i især et centralt delprojekt på den kritiske vej i byggeriet, samarbejde mellem nogle af aktørerne på byggepladsen samt i øvrigt projektets samlede økonomi. Forholdene bevirker, at projektets risikoprofil på både tid og økonomi bliver høj, hvilket fortsat er tilfældet efter 4. kvartal 2018. Til trods for store anstrengelser er det ikke lykkedes at komme i mål med en arbejdstidsplan og få den implementeret og godkendt af entreprenørerne som værende gældende. I kvartalet er der også kommet flere økonomiske krav fra entreprenørerne, og især krav vedrørende de to største delprojekter er betydelige. Arbejdet hermed har været i proces en tid, hvilket er fortsat ind i 2019. På nuværende tidspunkt er alle muligheder stadig åbne, herunder at indgå en aftale, fortsætte dialog eller henlægge forholdene som mulige voldgiftssager.

 

Fremdriften på byggepladsen er i etape 1 præget af, at installationsentreprisen ikke kører med optimal fremdrift. Øvrige entrepriser er afhængige heraf. Det forventes stadig, at aflevering af etape 1 kan finde sted i 2. kvartal 2020, som det også fremgår af ovennævnte tidsplan. Det bemærkes hertil, at der kan være ressourcemæssige forhold, som gør sig gældende, og at en forcering af fremdriften på nuværende tidspunkt ikke har været drøftet med entreprenører.

 

Udfordringer med tidsplan og fremdrift gjorde, at der i sidste kvartal blev igangsat et arbejde, hvor "det tredje øje" skulle indgå i den løbende kontrol af tidsplan, fremdrift og økonomi. "Det tredje øjes" deltagelse stoppede dog medio kvartalet på grund af firmasammenlægning og dermed risiko for inhabilitet. Der er i 1. kvartal 2019 indgået ny aftale med et nyt "det tredje øje", som tiltræder medio 1. kvartal 2019.

 

Der er som nævnt ved sidste rapportering indgået aftale om kompensation for forlænget byggetid, men aftaler med de store entreprenører udestår stadig. Risikobilledet for især etape 1 er således stadig højt, og det er usikkert i forhold til både økonomi og tid.

 

I etape 3 forløber samarbejdet generelt fornuftigt. Det gælder både med byggeleder og rådgiver på etapen. Råhus entreprenøren er ved at afslutte entreprisen, men gør krav gældende for forlænget byggetid. Med undtagelse af et mindre beløb har bygherre afvist dette.

 

Revisionserklæringen for DNV-Gødstrup er givet med forbehold. Der er følgende grundlag for forbeholdet. "Der er i perioden opstået en risiko for inhabilitet som følge af virksomhedssammenlægning hos det valgte "tredje øje", som har medført, at det midlertidigt ikke har været muligt at inddrage en af projektet uafhængig vurdering af de ricisi, der er knyttet til projektets fremdrift og forventede resterende forbrug."

 

Der foreligger som følge af risikoen for inhabilitet ikke en "tredje øje"-rapportering for 4. kvartal 2018. Dette er ifølge aftale med Sundheds- og Ældreministeriet. Der er i 1. kvartal 2019 valgt et nyt "det tredje øje", som er tiltrådt medio januar 2019. Det nye "tredje øje" udarbejder rapport for 1. kvartal 2019.

Beslutning

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den 22. august 2018 sager vedrørende udfordringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne DNV-Gødstrup og Regionshospitalet Viborg

 

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018, at der blev indløst en option i DNU-projektet, hvor patienthotellet fik yderligere 25 senge. I samme forbindelse blev blandt andet besparelses- og prioriteringskatalog indløst med henblik på at forøge projektets centrale reserver.

 

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 budgetjusteringer i kvalitetsfondsbyggeriet DNV-Gødstrup.

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-79-2-18

16. Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme

Resume

Med henblik på at skabe grundlag for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med drift af Region Midtjyllands ejendomme er der udarbejdet en strategi for regionens ejendomme - kaldet: Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme. Strategien opstiller mål og strategispor for en bedre udnyttelse af ressourcerne på ejendomsområdet.

Direktionen indstiller,

at mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme godkendes.

Sagsfremstilling

I 2015 udarbejdede konsulentfirmaet Ernst & Young en analyse af Facility Management i Region Midtjylland med primær fokus på regionens hospitaler og regionshuse. Analysen viste, at omkostningsniveauet i Region Midtjylland ligger på niveau med konsulentfirmaet Ernst & Youngs internationale erfaringsgrundlag, men analysen viste også, at der på de enkelte undersøgte ydelser er stor variation i modenhed og omkostningsniveau mellem regionens enheder. Facility Management-driften var decentralt funderet, og dermed blev opgaverne varetaget forskelligt i de enkelte enheder. Dette indikerede, at der også i Region Midtjylland er et stort forbedringspotentiale.

 

Konsulentfirmaet Ernst & Youngs analyse for Region Midtjylland viste blandt andet, at der med fordel kan laves en tværgående strategi for Region Midtjyllands Facility Management-drift. Større klarhed over hvem der gør hvad, og hvordan processerne forløber samt en fælles standardisering og harmonisering af registrering og dokumentation af bygningernes og installationernes anvendelse og tilstand samt fastsættelse af serviceniveau for de enkelte delydelser. Derudover viste analysen, at der er behov for større gennemsigtighed i økonomien. Dette kan ske ved etablering af datagrundlag og nøgletal, der beskriver behov og faktisk afholdte omkostninger på de forskellige ydelser samt ved udvikling af modeller til økonomistyring og prioritering af budget.

 

Region Midtjylland råder i 2019 over 65 matrikler og et bygningsareal på ca. 1,3 mio. m², inklusive lejemål. Når de sidste nye hospitalsbyggerier er færdige i 2021, skønnes den samlede ejendomsværdi at udgøre omkring 15 mia. kr. Der er tale om en ejendomsportefølje, der løbende skal tilpasses, udvikles og vedligeholdes for på bedst mulig vis at kunne understøtte regionens kerneydelser. De nye hospitalsbyggerier er teknisk meget "tunge", og undersøgelser viser, at de driftsmæssigt vil være dyrere at vedligeholde end de hidtidige hospitaler, hvilket vil presse de nuværende driftsmidler betragteligt. Der er i dag ikke et fuldstændigt overblik over Region Midtjyllands samlede udgifter til ejendomsdrift. To væsentlige udgiftsposter er årlige udgifter til forsyninger på cirka 350 mio. kr. og udgifter til teknisk driftspersonale på ca. 100 mio. kr. (250 medarbejdere). Hertil kommer udgifter til vedligeholdelse, reparationer samt servicekontrakter med leverandører.

 

Region Midtjylland indkøbte i 2014 et fælles system Mainmanager til håndtering af regionens ejendomsdata. Mainmanager er implementeret og forventes at være i fuld drift ved udgangen af 2019. Det fulde udbytte af Mainmanager opnås først, når de nye hospitalsbyggerier løbende implementeres og er overgået til drift.

 

Grundlaget og forudsætningen til håndtering af ovennævnte udfordringer er derfor til stede, og der er derfor udarbejdet en strategi – kaldet: Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme. Strategien planlægges at være implementeret, når alle hospitalsbyggerierne er færdigbygget og overgået til drift i 2021.

 

Mål og Strategi

De overordnede mål er, at de fysiske rammer og tilknyttede servicefunktioner understøtter kerneforretningen bedst muligt til de lavest mulige omkostninger. Ved prioritering af ressourcerne anlægges en totaløkonomisk betragtning, hvor alle relevante omkostninger og indtægter er inkluderet. Der arbejdes endvidere ud fra en helhedstænkning, hvor kvalitet (herunder funktionalitet og patientsikkerhed) og de langsigtede økonomiske konsekvenser af valg af løsninger indgår. Der er behov for at se udvikling og vedligeholdelse af regionens ejendomme, muligheder for at optimere energiforbrug, den daglige drift og udnyttelsen af ejendommenes kapacitet i en sammenhæng.

 

Strategien skal gøre os i stand til at svare på en række centrale spørgsmål, som f.eks. hvilken tilstand har regionens bygninger med installationer, og hvad er det aktuelle behov for vedligeholdelse ("efterslæb")? Hvordan ser behovet for vedligeholdelse ud de næste 10 år? (f.eks. tekniske installationer i de nye byggerier og større krav til vedligeholdelse og udskiftning). Hvilke muligheder er der for yderligere energibesparende foranstaltninger og større grad af bæredygtighed? Udnyttes de fysiske arealer godt nok på regionalt såvel som lokalt niveau, og hvordan kan vi synliggøre prioriteringen af de økonomiske ressourcer – både anlægs- og driftsressourcer? Hvad koster forskellige ydelser, og hvad kan outsources, fordi private er billigere, og hvad kan insources, fordi regionen er billigere ("rightsourcing")? Hvordan udveksles faglig viden og udnyttes fælles ekspertise?

 

Der fokuseres i strategien på følgende fire strategispor for det videre arbejde:

 

  1. At fastsætte standarder for udvikling og drift af regionens ejendomme, der bevarer bygningernes brugsværdi og sikrer en helhedsorienteret udvikling og drift, der minimerer de langsigtede omkostninger.
  2. At udvikle fælles grunddata og nøgletal, der kan anvendes til optimering af den daglige drift, synliggøre omkostninger på de enkelte ydelser og anvendes til prioritering af ressourcerne til udvikling.
  3. At inddrage ansatte og brugerne (patienter/borgeren) ved udvikling og drift af ejendomme til kerneforretningens behov.
  4. At samarbejde med erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt andre offentlige myndigheder om innovative løsninger.

 

Organisering

Region Midtjyllands organisering af drift og udvikling af ejendomme er decentral, således at det med enkelte undtagelser er hospitalsledelserne samt psykiatri- og socialledelsen, der har det fulde ansvar for opgave og budget inden for egen driftsenhed. I forhold til anlægsprojekter varetager fællesadministrationen de koordinerende opgaver og indstillinger til regionsrådet. Endvidere har fællesadministrationen ansvaret for køb og salg af ejendomme og indgåelse af lejeaftaler, OPP/OPS-aftaler og lignende. Princippet om nærhed til opgaveløsningen ønskes fastholdt, idet kendskabet til hospitalsdrift, tekniske installationer og frontpersonalet er en forudsætning for at bevare bygningernes brugsværdi og sikre en helhedsorienteret drift og udvikling. Der er imidlertid brug for et mere forpligtende tværgående samarbejde om drift og udvikling af regionens ejendomme, og der er derfor nedsat et chefforum for drift og udvikling af ejendomme på tværs af enhederne. Chefforum består af en hospitalsdirektør, chefer med ansvar for det tekniske område på de somatiske hospitaler og Psykiatri og social samt chef fra Koncernøkonomi og Sundhedsplanlægning.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at sagen udsættes, idet det ønskes, at strategien for regionens ejendomme tilføjes yderligere elementer om samspillet mellem de fysiske rammer og mennesker, herunder en yderligere beskrivelse af de bygningsmæssige konsekvenser i forhold til arbejdsmiljø samt inddragelse af personale og patienter i drift og udvikling af bygningsmassen. 

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-96-18

17. Bemærkninger til ministeren vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse af rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Resume

Rigsrevisionen har den 19. december 2018 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter. På den baggrund anmoder sundhedsministeren regionsrådet om bemærkninger til ministerredegørelsen til Statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at vedlagte bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter godkendes

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne offentliggjorde den 19. december 2018 beretning nr. 7/2018 om rettigheden i indsatsen over for kræftpatienter. Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.

 

Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente bemærkninger fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

 

Statsrevisorernes bemærkninger omhandler overordnet set, at:

  • Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet løbende overvåger og arbejder for, at flest mulige patienter bliver udredt og behandlet inden for standardforløbstiderne.
  • Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter, hvor der er mistanke om eller er konstateret kræft. Særligt bør overvågningen af den tidlige indsats i almen praksis og overholdelsen af de maksimale ventetider styrkes.
  • Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et betydeligt antal patienter, som - i strid med lovgivningen - ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksimale ventetider.  

 

Udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland

I udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland fremgår det, at regionsrådet finder det positivt, at det anerkendes, at regionernes store indsats på kræftområdet har betydet, at andelen af patienter, der får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne, i en årrække har været stigende.

 

Dernæst vurderes det, at Statsrevisorernes bemærkninger i nogle tilfælde er disproportionale og unuancerede. Særligt bemærkningen om, at der er et betydeligt antal patienter, som ikke får tilbudt udredning og behandling i overensstemmelse med de lovfastsatte maksimale ventetider, er problematisk, idet man ikke relaterer det til omfanget af den samlede aktivitet på kræftområdet. Det påpeges desuden, at Rigsrevisionen i forhold til tidlig opsporing har et for snævert fokus på aktiviteter fra "Jo før - jo bedre" og almen praksis. Der foregår i regionerne langt flere initiativer, som knytter sig til tidlig opsporing.

 

Det fremhæves også, at regionerne på flere områder har igangsat initiativer, der imødekommer beretningens kritikpunkter, fx at der etableres nationale og forpligtende behandlingsfællesskaber for følgende tidskritiske kræftdiagnoser, hvor der ses store regionale forskelle i målopfyldelsen: kræft i bugspytkirtlen, lungekræft, hoved- og hals- og blærekræft.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at vedlagte bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-12-17

18. Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet

Resume

Rigsrevisionens beretning for undersøgelse af forskelle i behandlingskvalitet på hospitalerne er afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelse af en ministerredegørelse.

Direktionen indstiller,

at udkast til udtalelsen til ministeren godkendes.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen offentliggjorde den 18. januar 2019 den endelige beretning for undersøgelsen af forskelle i behandlingskvalitet på hospitalerne. Undersøgelsen fokuserer på patienter med KOL, hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. I forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen ønskede Rigsrevisionen i foråret 2018 at interviewe relevante afdelinger på hospitalsenhederne Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt samt Strategisk Kvalitet og har i øvrigt konkluderet på baggrund af en analyse af de kliniske kvalitetsdatabaser for de nævnte sygdomme. I forbindelse med Rigsrevisionens udkast til den endelige beretning har regionerne og Danske Regioner været i dialog med Rigsrevisionen vedrørende væsentlige kritikpunkter.

 

Hovedkonklusioner i beretning vedrørende forskelle i behandlingskvalitet

Rigsrevisionen har følgende hovedkonklusioner i den endelige beretning:

  • Rigsrevisionen kritiserer, at en betydelig del af patienterne ikke modtager optimal behandling af deres sygdom, og at der samtidig er forskelle i den behandling, som de bedst og værst stillede patienter modtager.

 

  • Rigsrevisionen kritiserer, at forskellen i behandlingskvaliteten mellem de bedst og værst stillede patienter har negative konsekvenser for de værst stillede patienters risiko for genindlæggelse og dødelighed. Rigsrevisionen bemærker dog, at det i høj grad skyldes forhold, som ligger uden for sygehusene.

 

  • Rigsrevisionen kritiserer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten.

 

Den endelige beretning blev behandlet af Statsrevisorerne den 18. januar 2018. Statsrevisorernes bemærkninger er indeholdt i den vedhæftede beretning (vedlagt).

 

Statsrevisorernes har følgende overordnede bemærkninger til Rigsrevisionens undersøgelse:

  • Statsrevisorerne bemærker, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet har udviklet sig negativt både på landsplan og i regionerne fra 63,5 % til 57,5 % i perioden 2015-2017.

 

  • Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i højere grad kunne have taget initiativ til at få viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. En sådan viden ville kunne bidrage til en større målretning og kvalitetssikring af behandlingen af den enkelte patient og dermed mindske ulighed i sundhed.

 

Udtalelse fra regionsrådet til sundhedsministeren

Sundhedsministeren er blevet bedt om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Ministeriet har derfor anmodet om en udtalelse til beretningen fra regionsrådene, jf. § 18, stk. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. Vedlagt er et udkast til regionsrådets udtalelse til sundhedsministeren.

 

Som svar på bemærkningerne fremføres blandt andet, at opgørelserne fra 2015-2017 ikke kan sammenlignes, da det konstaterede fald lige så vel kan være udtryk for stigende krav til kvalitet i form af nye indikatorer eller skrappere krav til målopfyldelsen. Region Midtjylland forholder sig løbende til områder, hvor der er uønsket variation, og hvor der vurderes at være et forbedringspotentiale.

 

Den anvendte statistiske metode svækker undersøgelsens intention. Desuden har regionerne ikke juridisk hjemmel i persondatalovgivningen til at identificere patienter med særlige behov på baggrund af sociale- og socioøkonomiske forhold, inden patienten indlægges. Igennem et målrettet tværsektorielt samarbejde med kommunerne har regionen målrettet fokus på at sikre, at den enkelte patient får den bedste behandling. Udfordringerne med at behandle patienter lige er ens for de fem regioner, hvilket understreges af, at der ikke er en systematisk statistisk forskel mellem regionerne.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at udkast til udtalelsen til ministeren godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-14-17

19. Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende bemanding af ambulance med anæstesisygeplejersker

Resume

Region Midtjylland har modtaget svar fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende bemanding af en ambulance med anæstesisygeplejersker. Ministeriet meddeler, at der ikke kan gives en generel dispensation fra bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale. Dispensation vil kunne gives i særlige tilfælde efter konkret vurdering og såfremt de særlige kompetencer er til stede.

Direktionen indstiller,

at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets afgørelse ikke arbejdes videre med anvendelsen af anæstesisygeplejersker til bemanding af ambulancer i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Baggrund  

Jævnfør tidligere politisk behandling har Region Midtjylland adspurgt Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation fra Bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv.

 

Det er siden besluttet, at en ambulance i Skive opgraderes til paramedicinerbemanding. Det fremgik af sagen, at såfremt Sundheds- og Ældreministeriet tilkendegiver, at der kan gives dispensation fra bekendtgørelsen, vil anvendelsen af sygeplejersker kunne indgå i det kommende udbud af ambulanceberedskabet.

 

Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet

Den 26. februar 2019 modtog regionen svar fra Sundheds- og Ældreministeriet.

 

På baggrund af vurderinger fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har ministeriet besluttet at, "man ikke kan meddele en sådan generel dispensation fra bestemmelserne i § 3 i bekendtgørelsen nr. 1264 af 9. november 2018 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale."

 

På baggrund af svaret fra Sundheds- og Ældreministeriet anbefales det, at bemanding af ambulancer med anæstesisygeplejersker ikke indgår i et kommende udbud af ambulancetjenesten.

 

Af de to styrelsers vurdering fremgår det, at der vil kunne gives dispensation "i særlige tilfælde og efter konkret vurdering. Dispensation bør forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsens § 4, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske."

 

Henvisningen til 'særlige tilfælde og konkret vurdering' peger på, at der kun kan meddeles dispensationer i enkeltstående tilfælde og ved konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske, som skal vurderes efter sundhedsfaglig rådgivning i styrelserne. Dette vurderes ikke at være foreneligt med en daglig præhospital drift.

 

Det er Præhospitalets vurdering, at der ikke kan peges på sådanne særlige og konkrete tilfælde i Region Midtjylland. Det kan herudover tilføjes, at der aktuelt ikke er mangel på ambulancereddere, hvorimod hospitalerne oplever rekrutteringsudfordringer i forhold til anæstesisygeplejersker.

 

Det anbefales derfor, at der ikke arbejdes videre med anvendelsen af anæstesisygeplejersker til bemanding af ambulancer i Region Midtjylland.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets afgørelse ikke arbejdes videre med anvendelsen af anæstesisygeplejersker til bemanding af ambulancer i Region Midtjylland.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 28. november 2018, at der i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler, opgraderes én ambulance i Skive til paramedicinerbemanding eller sygeplejerskebemanding, og at en sag om bemanding af ambulancen i Skive fremlægges for regionsrådet, når muligheden for sygeplejerskebemanding er undersøgt.

 

Den 30. januar 2019 besluttede regionsrådet at opgradere en ambulance i Skive til paramedicinerbemanding. Sagen var på lukket dagsorden.   

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-20-06-V

20. Opfølgning på henvendelse om øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College

Resume

Region Midtjylland og Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har haft en dialog med VIA University College om deres forslag om at øge dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen. På grund af en kort frist for at fremsende en ansøgning om øget dimensionering til Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslås det, at Region Midtjylland i første omgang fremsender en generel tilkendegivelse til VIA University College om støtte til en øget dimensionering. Der vil være en fortsat tæt dialog med både VIA University College og de midtjyske kommuner om, hvordan en øget dimensionering konkret skal udmøntes, og regionsrådet vil blive orienteret om dette i efteråret 2019.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland fremsender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA University College om, at der er behov for at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt. Det indebærer, at Region Midtjylland er indstillet på, sammen med de midtjyske kommuner, at finde kliniske uddannelsespladser til den øgede dimensionering.

Sagsfremstilling

I november 2018 blev rapporten fra en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland offentliggjort. Rapporten viste blandt andet, at der er risiko for mangel på sygeplejersker de kommende 10 år.

 

I forlængelse af rapporten modtog Region Midtjylland i starten af december 2018 en henvendelse fra VIA University College med et forslag om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt.

 

Både rapporten fra analysen og henvendelsen fra VIA University College blev behandlet i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i januar 2019.

 

På sit møde den 30. januar 2019 godkendte regionsrådet et udkast til svar til VIA University College, som indebærer, at Region Midtjylland giver sin tilslutning til en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen. VIA University Colleges henvendelse og Region Midtjyllands svar er vedlagt.

 

Samtidig forudsatte regionsrådet, at den videre dialog om, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, sker sammen med de midtjyske kommuner. På regionsrådets møde blev det også besluttet, at regionsrådet senere ville få forelagt en sag om en konkret stillingtagen til dimensionering og placering, som tager afsæt i dialogen med kommunerne.

 

Kommunerne modtog en tilsvarende henvendelse fra VIA University College i starten af januar 2019, som blev drøftet på mødet i Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland den 6. februar 2019. På mødet blev besluttet at bakke op om VIA University Colleges forslag om en øget dimensionering. Der var også opbakning til, at kommuner, region og VIA University College mødes og drøfter den konkrete udmøntning.

 

På den baggrund har der den 5. marts 2019 været holdt et møde mellem repræsentanter fra VIA University College, kommunerne og Region Midtjylland om henvendelsen og den videre proces. Det blev her blandt andet oplyst, at fristen for, at VIA University College kan ansøge Uddannelses- og Forskningsministeriet om en øget dimensionering, er den 29. marts 2019. Inden for denne frist kan det ikke nå at blive afklaret, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, men ifølge VIA University College er det i første omgang tilstrækkeligt at søge ministeriet om en samlet opdimensionering på 120 pladser om året. Den konkrete udmøntning af det øgede antal pladser kan drøftes efterfølgende mellem parterne.

 

I forhold til ansøgningen til Uddannelses- og Forskningsministeriet er det tilstrækkeligt, at både kommunerne og Region Midtjylland tilkendegiver, at de oplever et behov for en øget dimensionering og er indstillet på at stille kliniske uddannelsespladser (praktikpladser) til rådighed.

 

På mødet den 5. marts 2019 var der enighed om, at der er behov for at øge dimensioneringen med 120 pladser. Desuden gav både kommunerne og Region Midtjylland udtryk for, at de vil forpligte sig på at finde de kliniske uddannelsespladser, der er behov for. Mulighederne for en gradvis indfasning af en øget dimensionering blev drøftet, blandt andet af hensyn til at få etableret gode uddannelsesforløb for de studerende (både på uddannelsesinstitutionen og i de kliniske forløb på hospitalerne og i Psykiatri og Social og kommunerne).

 

Det blev på mødet præciseret overfor VIA University College, at Region Midtjylland ikke kan forpligte sig på at stille simulationsfaciliteter til rådighed på det nye hospital i Gødstrup, da det ikke er en del af den nuværende bevilling til byggeriet. Der var desuden enighed om, at der skal være fokus på at imødekomme rekrutteringsbehovet i hele regionens geografiske område.

 

Det foreslås derfor, at Region Midtjylland udformer en formel, overordnet tilkendegivelse vedrørende dette, som fremsendes til VIA University College inden den 29. marts 2019. Der forventes svar fra ministeriet senest den 1. maj 2019.

 

Forudsat at VIA University Colleges ansøgning til ministeriet imødekommes, vil der efterfølgende være en fortsat dialog mellem VIA University College, kommunerne og Region Midtjylland om, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen konkret skal udmøntes. Den fortsatte dialog vil i forhold til den geografiske fordeling blandt andet ske på grundlag af data om nuværende ansøgningsmønstre til studiet og en opdateret vakanceopgørelse for sygeplejerskestillinger i kommunerne.


Kommunerne har tilkendegivet, at de er åbne for at se på en anden fordeling af de studerende, så kommunerne fremover kan tage flere end de 30 % af de studerende, som de i øjeblikket stiller kliniske studiepladser til rådighed til. I Region Midtjylland skal der i forlængelse heraf ske en afklaring af, hvordan de ekstra studerende skal fordeles på hospitalerne og i Psykiatri og Social, hvordan der kan udvikles nye kliniske studiepladser og de ressourcemæssige konsekvenser heraf.

 

På baggrund af den fortsatte dialog vil både regionsrådet og KKR Midtjylland i efteråret 2019 få forelagt en sag om den konkrete udmøntning af den øgede dimensionering.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Region Midtjylland fremsender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA UC om, at der er behov for at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt.
Det indebærer, at Region Midtjylland er indstillet på, sammen med de midtjyske kommuner, at finde kliniske uddannelsespladser til den øgede dimensionering, og

 

at der i den videre proces og i dialogen med VIA UC er fokus på, om en del af den øgede dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen kan lægges som særligt tilrettelagte meritforløb for social- og sundhedsassistenter.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Rapporten fra analysen og henvendelsen fra VIA UC blev behandlet i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i januar 2019.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-216-12

21. Regional retningslinje for virksomheders økonomiske støtte til deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse

Resume

For at skabe klarhed om de forudsætninger, der er for ansattes deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse i Region Midtjylland, hvis virksomheder yder økonomisk støtte, er der udarbejdet en retningslinje på området.

 

Regions-MEDudvalget bakker op om retningslinjen.

Direktionen indstiller,

at regional retningslinje for virksomheders økonomiske støtte til deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse godkendes.

Sagsfremstilling

Retningslinjen er blevet udarbejdet som en konkretisering af Danske Regioners "Fællesregionale principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling for regionernes sundhedspersonale". Retningslinjen er vedlagt som bilag.

 

Formålet er at skabe klarhed om de forudsætninger, der er for ansattes deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse i Region Midtjylland, hvis virksomheder yder økonomisk støtte.

 

Ledelsessystemet, MED-systemet samt forskellige medarbejderrepræsentanter og interesseorganisationer har været inddraget og hørt i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjen. Alle involverede parter inklusiv Regions-MEDudvalget bakker op om retningslinjen.

 

Baggrund

Siden Medicinrådets udmelding af habilitetspolitik i marts 2017 har der i Region Midtjylland pågået en række forskellige drøftelser og forhandlinger med henblik på at afklare og fastlægge principper for virksomheders finansiering af kompetenceudvikling og efteruddannelse. Sideløbende med denne proces har Danske Regioners bestyrelse godkendt ”Fællesregionale principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling for regionernes sundhedspersonale”, som er vedlagt som bilag, ligesom Lægemiddelindustriforeningen har henvendt sig til Region Midtjylland med henblik på at lave en aftale om, hvordan deres medlemmers finansiering af lægers efteruddannelse og kompetenceudvikling skal håndteres.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har i november 2017 anbefalet, at retningslinjer for området i Region Midtjylland skal behandles politisk.

 

Det har været drøftet i administrationen, hvorvidt retningslinjer på området bør omfatte alle ansatte eller kun skulle dække en mere afgrænset gruppe. Det anbefales retningslinjen dækker alle faggrupper.

 

Direktionen besluttede den 1. maj 2018, at en retningslinje på området skal være en konkretisering af Danske Regioners "Fællesregionale principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling".

 

I november og december 2018 blev Hoved-MEDudvalgene på regionens enheder bedt om at kommentere på retningslinjen forud for den planlagte drøftelse i Regions-MEDudvalget.

 

I starten af januar 2019 har der været gennemført to dialogmøder med repræsentanter for relevante medarbejdergrupper. Det ene med deltagelse af repræsentanter for koncernledelsen og repræsentanter for lægeforeningerne og det andet med deltagelse af repræsentanter for koncernledelsen og repræsentanter for Den Regionale Organisationsrepræsentation.

 

På mødet i Regions-MEDudvalget den 4. februar 2019 blev der fra medarbejdersiden udtrykt ros til retningslinjen og den proces, der har været gennemført i forbindelsen med udformningen af den. Regions-MEDudvalget konkluderede, at der var opbakning til retningslinjen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at regional retningslinje for virksomheders økonomiske støtte til deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har i november 2017 anbefalet, at retningslinjer for området i Region Midtjylland skal behandles politisk.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

22. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 2018

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 1 % i 2018 sammenlignet med 2017. Servicemålene for akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) er alle overholdt i 2018. Der blev ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for de ikke-hastende kørsler og hvilende/liggende sygetransport (hastegrad C og D) i 2018.

 

For den siddende patienttransport er sket en aktivitetsstigning på 4,3 % fra 2017 til 2018. Servicemålene for den siddende patienttransport er overholdt for ordinære patienter, men for dialysepatienter er der ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse i 2018.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Præhospitalet har opgjort aktiviteten og servicemålsoverholdelsen for 2018. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.

 

Afrapporteringen er vedlagt som bilag.

 

Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:

  • Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
  • Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
  • Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
  • Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
  • Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvisning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

 

Aktivitet – hastegrad A – D

Antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport er steget med 1 % fra 2017 til 2018. I 2018 var der 157.666 kørsler mod 156.095 kørsler i 2017.

 

Servicemålsoverholdelse – akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B)

Alle servicemål for responstider for hastegrad A og B var overholdt i 2018, og responstiderne er forbedret fra 2017 til 2018. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 1 nedenfor.

 

 

Servicemålsoverholdelse – ikke-hastende ambulancekørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D var ikke overholdt i 2018. Dog er servicemålene meget tæt på at blive overholdt, og servicemålsoverholdelsen er forbedret i 2018 sammenlignet med 2017. Servicemålsoverholdelsen fremgår af nedenstående tabel 2. Servicemålene fremgår af side 2 i bilaget.

 

 

Den manglende servicemålsoverholdelse skyldes den højere aktivitet. I perioder, hvor efterspørgslen på regionens ambulancer er høj, prioriteres de hastende kørsler før de ikke-hastende, og der kan derfor opstå ventetid på de ikke-hastende kørsler.

 

Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospitalet, hvis de samtidig enten

  • er pensionist,
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

 

Aktivitet

Der er sket en stigning i antallet af siddende patienttransporter fra 2017 til 2018. I 2018 var der 429.573 kørsler med siddende patienttransport mod 411.720 kørsler i 2017, svarende til en stigning på 4,3 %.

 

Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis patienter og dialysepatienter. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 3 nedenfor. Det fremgår, at servicemålet for 'ordinære' patienter er overholdt i 2018, mens servicemålet for dialysepatienter ikke er overholdt i 2018. Det formodes at skyldes stigningen i antallet af siddende patienttransporter.

 

 

Responstider for akutlægebilerne

Der var 11.519 A-kørsler med akutlægebil i 2018. Ved ca. 10 % af hændelserne var akutlægebilerne fremme inden for fem minutter, i ca. 45 % af hændelserne inden for 10 minutter, i ca. 70 % af hændelserne inden for 15 minutter og inden for 20 minutter i ca. 86 % af hændelserne.

 

 

Responstidsopgørelse for akutlægebilerne på kommuneniveau fremgår af tabel 8 i bilaget. Akutlægebilernes responstid på kommuneniveau afspejler det forhold, at akutlægebilerne er faste beredskaber, der rykker ud fra én bestemt base modsat ambulanceberedskabet, hvor der opereres med såkaldt flydende beredskaber. Det vil sige, at ambulancerne ikke opererer ud fra en bestemt base, men fra placeringen af deres seneste opgave. Det fremgår således, at det er i de kommuner med længst til nærmeste akutlægebilsbase, der er størst andel hændelser, hvor der går mere end 20 minutter, før akutlægebilen er fremme. Det gælder eksempelvis Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

23. Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland

Resume

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 i Region Midtjylland, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 2018.

 

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

 

Tilskudsmedicin

De samlede udgifter til tilskudsmedicin var i 2018 på 1.315 mio. kr. Sammenlignet med 2017, hvor udgifterne tilsvarende var 1.313 mio. kr., har der været en stigning i forbruget på 2 mio. kr.

 

I samme periode er udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler samlet set faldet med ca. 5 mio. kr. Udgiftsfaldet tilskrives særligt et stort fald i udgifter til kolesterolsænkende lægemidler, hvor der i 2018 har været patentudløb på to præparater. Udgifter til epilepsilægemidler og urologiske lægemidler (urinveje) er desuden også faldet, for førstnævnte grundet et patentudløb og for sidstnævnte grundet ændrede tilskudsregler.

 

Selvom der i 2018 har været et samlet fald i udgifter til tilskudsmedicin, ses der alligevel udgiftsstigninger for flere af de 15 mest udgiftstunge lægemidler, eksempelvis indenfor behandling af diabetes og depression samt øjenmidler og blodfortyndende lægemidler. På diabetes-, depression- og øjenområdet skyldes det primært generelle prisstigninger, mens det for blodfortyndende lægemidler kan tilskrives, at flere patienter sættes i behandling.  

 

Udviklingen i udgifter til tilskudsmedicin skal ses i lyset af, at antallet af ældre borgere stiger. Antallet af borgere over 70 år er i Region Midtjylland steget med 3,3 % i 2018, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet på ca. 3 %. Man må således forvente, at antallet af borgere i medicinsk behandling vil stige over tid.

 

Hospitalsmedicin

Udgiften til hospitalsmedicin er samlet set steget med 123 mio. kr. i Region Midtjylland, når 2018 sammenlignes med 2017 (forbrugstal fra Hospitalsapoteket). Det svarer til en vækst på 5,6 % i Region Midtjylland.

 

Det bemærkes, at Region Midtjylland hurtigt og effektivt har implementeret brug af biosimilær medicin i 2018. Et biosimilært lægemiddel er et biologisk lægemiddel, der svarer til et eksisterende biologisk lægemiddel. Det har givet en markant afdæmpning i væksten i 2018. Således er udgiften til adalimumab faldet fra 121 mio. kr. i 2017 til 102 mio. kr. i 2018. Adalimumab anvendes til behandling af flere gigtsygdomme.

 

Henover efteråret 2018 har hospitalsafdelingerne også indført billigere biosimilær medicin i forbindelse med intravenøs behandling af brystkræft og lymfekræft. Intravenøs betyder, at medicinen gives i blodbanen, hvilket kræver, at et venekateter anlægges. Dette kræver mere administrationstid på hospitalerne. Derfor har hospitalerne fået tilført mere løn til sygeplejersker for at kompensere for dette. Nettobesparelsen på hospitalsmedicin for intravenøse behandlinger forventes at blive ca. 28 mio. kr. i 2019.

 

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med godt 29 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 748 mio. kr. i 2018. Lægemidlet Darzalex kan nævnes som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en markant vækst i forbruget på knap 32 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler.

 

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin. Det betyder, at brugen af disse lægemidler er styret af nationale anbefalinger.

 

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

 

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin er baseret på forbruget til og med 4. kvartal i 2018. Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

 

Den seneste markedsovervågningsrapport fra Amgros (efter 4. kvartal 2018) om indkøb af medicin er ligeledes vedlagt. Rapporten er fortrolig.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-77-220-18

24. Orientering om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2017

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har den 13. februar 2019 offentliggjort den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2017.

 

Region Midtjylland har fra 2016 til 2017 haft en stigning i produktiviteten på 1,3 %, hvilket er bedre end landsgennemsnittet på 0,9 %. Dermed har Region Midtjylland øget produktivitetsniveauet til indeks 100, svarende til landsgennemsnittet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har i februar 2019 for 14. gang offentliggjort den landsdækkende måling af de somatiske hospitalers produktivitet. Opgørelsen er blevet til i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, med det mål at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige hospitaler.

 

Hermed afrapporteres endvidere på målet "God økonomi og relevant aktivitet" i Region Midtjyllands målbillede, da produktivitet indgår som en indikator herunder. Det skal bemærkes, at produktivitetsmålingerne skal ses i sammenhæng med regionens øvrige målsætninger om øget kvalitet og patienttilfredshed mv. Produktivitetsmålingen er alene kvantitativ og inddrager ingen kvalitetsmæssige elementer. Den udtrykker derfor intet om fx forskelle i serviceniveau, og hvilken behandlingskvalitet der opnås ved et givent ressourceforbrug.

 

Tabel 1 viser udviklingen fra 2016 til 2017 i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for de fem regioner

 

 

Region Midtjylland har fra 2016 til 2017 haft en stigning i produktiviteten på 1,3 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Dette er resultatet af, at Region Midtjylland har haft den højeste stigning i produktionsværdi blandt regionerne på 2,5 %. Samtidig hermed har Region Midtjylland haft en udgiftsstigning på 1,3 %, så det har også kostet at øge aktiviteten.

 

Set i forhold til udviklingen fra 2015 til 2016, hvor stigningen i produktiviteten på landsplan var på 1,0 %, er udviklingen generelt set uændret. Region Midtjylland har dog formået at øge stigningen i produktiviteten fra 1,0 % til 1,3 %. Som følge heraf medfører det, at Region Midtjylland i 2017 har øget produktivitetsniveauet til indeks 100, som vist i tabel 2, og ligger dermed på landsgennemsnittet.

 

Tabel 2 viser produktivitetsniveauer

 

Tabel 3 viser tilsvarende udvikling og produktivitetsindeks for Region Midtjyllands egne hospitaler 

 

Fire af hospitalerne i Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet på 100. Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers har begge en lille negativ udvikling i produktiviteten, mens Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt begge har en positiv udvikling i produktiviteten.

 

Aarhus Universitetshospital har en produktivitet på 1,3 % for 2017, hvilket er væsentligt bedre end i 2015 og 2016, hvor den var henholdsvis -0,5 % og 0,5 % Dette er samtidig over landsgennemsnittet, hvilket gør, at produktivitetsniveauet stiger til indeks 94 fra indeks 93 i 2016. Aarhus Universitetshospital havde i 2017 ekstra udgifter til udflytningen til Skejby. Aarhus Universitetshospital er derfor på vej i den rigtige retning i forhold til hensigtserklæringen i budget 2019, om at produktivitetsniveauet skal forbedres.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

25. Orientering om rapport fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet

Resume

Der orienteres om anbefalingerne i en rapport fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om anbefalingerne i rapporten fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet tages til efterretning, og

 

at orienteringen om administrationens bemærkninger til anbefalingerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2014 anbefalede Rigsrevisionen, at regionerne arbejder for at fremme konkurrencen på det præhospitale område og herved minimere omkostningerne. Efter afslutningen af den seneste udbudsrunde har regionernes præhospitale organisationer og Danske Regioner lavet en rapport med 18 anbefalinger til, hvad regionerne kan gøre for at styrke konkurrencen på ambulanceområdet fremover. Rapporten blev offentliggjort i oktober 2018, men fremlægges nu, da rapporten i høj grad har relevans for udbudsstrategien, der også fremlægges på denne dagsorden.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tilkendegivet stor opbakning til de 18 anbefalinger.

 

Anbefalinger

I rapporten anbefales det blandt andet, at der gennemføres markeds- og teknisk dialog, der øger synligheden og gennemsigtigheden for nye leverandører, at regionerne udarbejder kontrolbud eller kontrolberegninger i forbindelse med udbud, og at regionerne arbejder med muligheden for selv at agere konkurrencefremmende aktør ved egen drift af en del af ambulanceberedskabet.

 

I det vedlagte lukkede notat oplistes alle rapportens 18 anbefalinger. Ved hver anbefaling er angivet administrationens fortolkende og uddybende bemærkninger.

  

Rapporten og en pixi-udgave af rapporten er også vedlagt som bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om anbefalingerne i rapporten fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet tages til efterretning, og

 

at orienteringen om administrationens bemærkninger til anbefalingerne tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-19-19

26. Orientering om aktivitets- og kvalitetsforøgende effekter af bevillingerne til styrkelse af kræftområdet #

Resume

Der orienteres om de forventede aktivitets- og kvalitetsforøgende effekter af bevillingerne, der blev udmøntet af regionsrådet den 19. december 2018 til styrkelse af indsatsen på kræftområdet.  

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget behandlede den 3. december 2018 udmøntning af midler til styrkelse af indsatsen på kræftområdet og bad i den forbindelse om en orientering om bevillingernes forventede aktivitets- eller kvalitetsforøgende effekter. Bevillingerne blev udmøntet af regionsrådet den 19. december 2018.

  

Aarhus Universitetshospital

Der er bevilget:

 

1,6 mio. kr. i engangsmidler til uddannelsesstillinger indenfor plastik- og brystkirurgi med henblik på at sikre den nødvendige kompetence og opretholde en førende position nationalt på et område, hvor det traditionelt er vanskeligt at rekruttere. Midlerne anvendes til at finansiere to uddannelsesstillinger i en toårig periode.

 

1,0 mio. kr. til styrkelse af lægeteamet på Børn- og Unge for at sikre, at der er mandskabsmæssige ressourcer til at varetage samarbejdet med Dansk Center for Partikelterapi. Midlerne muliggør ansættelse af to hoveduddannelseslæger, og man vil dermed være på niveau med Rigshospitalet. Derudover gør midlerne det muligt at oplære en af hoveduddannelseslægerne i kompetencer inden for tumorer i hjernen og centralnervesystemet, der er relevant for samarbejdet med Dansk Center for Partikelterapi.

 

1,9 mio. kr. til øget operations-, ambulatorie- og sengekapacitet til onkoplastisk brystkirurgi (brystbevarende operation). Midlerne muliggør yderligere:

  • 50 operationer årligt
  • 200 sengedage årligt
  • 150 ambulante besøg årligt.

 

0,3 mio. kr. som bidrager til ansættelse af to professorer i gynækologisk kræft. Der er i Danmark mangel på erfarne kirurger med subspecialisering indenfor gynækologisk kræft og stor konkurrence i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificerede kirurger.  

 

0,9 mio. kr. til ansættelse af afdelingslæge på Røntgen og Skanning, da man oplever opdrift på højtspecialiserede funktioner såsom kræft i spiserør, mavemund og mavesæk, kræft i bugspytkirtlen, leverkræft samt galdeblære- og galdegangskræft. Ansættelsen vil sikre større robusthed i overholdelsen af forløbstiderne for kræftpakkerne.

 

0,2 mio. kr. til anæstesi (narkose) til behandling af lunge- og leverkræft med metastaser. Midlerne muliggør to ekstra anæstesitider pr. uge.

 

1,0 mio. kr. til øget kapacitet på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital indenfor lunge- og blærekræft. Midlerne muliggør ansættelse af 0,5 speciallæge, 1 sygeplejerske, 0,5 sekretær.

 

1,0 mio. kr. i engangsmidler til diagnostisk af lungekræft i form af øget patologikapacitet ved ansættelser af yderligere to bioanalytikere. Ansættelserne muliggør udvidet åbningstid, og derved er der bedre forudsætninger for overholdelse af forløbstiderne i pakkeforløbene.

 

Hospitalsenheden Vest

Der er bevilget:

 

0,7 mio. kr. i engangsmidler til tyk- og endetarmskirurgi. Midlerne vil blive anvendt til evaluering af et efteruddannelsesprojekt, hvor engelske kirurger har oplært danske kirurger i mere avanceret kirurgi for tyktarmskræft og til et kursus i hurtigere og bedre uddannelse af kommende tyktarms- og endetarmskirurger i Region Midtjylland. Evalueringen vil give viden om, hvorledes erfarne kirurger oplæres mest hensigtsmæssigt, mens kurset er et væsentligt kompetenceløft i forhold til oplæring af kirurger.

 

0,3 mio. kr. til øget kapacitet på det diagnostiske område. Man vil kunne foretage ca. 200 ekstra CT-scanninger årligt.

 

1,2 mio. kr. i engangsmidler til softwareopdatering af røntgenudstyr. Opgraderingen medfører bedre kvalitet af blandt andet abdominale undersøgelser, hvorved man undgår dobbeltundersøgelser, og at patienten skal sendes til videre udredning på Aarhus Universitetshospital.

 

1,0 mio. kr. til styrkelse af pakkeforløbet for kræft i urinvejene. Der er tale om en kompleks patientgruppe med flere samtidige sygdomme, hvorfor man vil udvide forløbskoordinatorfunktionen. Midlerne muliggør ansættelse af 0,5 læge og 1 sygeplejerske.  

 

Hospitalsenhed Midt

Der er bevilget:

 

0,1 mio. kr. til indretning af konferencerum i brystklinikken med videotransmissionsudstyr til daglige konferencer og MDT-konferencer mellem kirurger, røntgenlæger og patologer (speciallæger, der undersøger vævsprøver). En MDT-konference er en tværfaglig beslutningskonference, hvor der træffes beslutning om behandling og eventuelt behov for yderligere udredning. Etablering af konferencerummet vil være tidsbesparende for alle specialer.

 

1,5 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft. Midlerne gør det muligt at scanne om aftenen og i weekenderne. Der vil kunne foretages ca. 1.000 ekstra CT-scanninger årligt. Dog er der i 2019 kun tale om halvårseffekt, da man allerede i 2018 udvidede aktivteten på grund af den store efterspørgsel.

 

1,1 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 og frem til udredning af brystkræft både i form af personaleressourcer og udstyr. Der opleves et stigende behov for udredning. Midlerne gør det muligt at øge kapaciteten på de eksisterende mammomater med ca. 1.300 patienter. Dette kan dog kun ske under forudsætning af, at der kan skabes tilstrækkelig kapacitet til at varetage kræftpakkeforløb, idet de prioriteres først.

 

Regionshospitalet Randers

Der er bevilget 2,0 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft, hvilket har medført kapacitetsudfordringer. Midlerne gør det muligt at scanne aften og i weekenderne. Man vil kunne foretage ca. 1.300 ekstra CT-scanninger årligt.

 

Regionshospitalet Horsens

Der er bevilget 1,7 mio. kr. til CT-scanninger. Der kan kun foretages ca. 1.100 ekstra CT-scanninger årligt.  

 

I forhold til de bevilgede midler til CT-scanninger gøres der opmærksom på, at antallet af scanninger, som hospitalerne kan foretage for bevillingerne , er et cirka antal, idet der er tale om et casemix af scanninger af forskellig kompleksitet og varighed.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 19. december 2018 udmøntede regionsrådet i alt 2,4 mio. kr. i 2018 og 41,3 mio. kr. i 2019 til initiativer på kræftområdet.

 

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-19

27. Principper for patientkontakt ved lange ventetider #

Resume

Hospitalsudvalget har bedt om at få præsenteret et oplæg til fremtidige principper for patientinformation, og herunder eventuelle retningslinjer for telefonisk kontakt ved lange ventetider. I punktet beskrives den nuværende praksis, og det foreslås, at denne praksis fastholdes.

Direktionen indstiller,

at de nuværende principper for patientkontakt ved lang ventetid fastholdes.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har på møde den 7. januar 2019 bedt om at få præsenteret et oplæg til fremtidige principper for patientinformation, og herunder eventuel telefonisk kontakt ved lange ventetider

 

Nuværende praksis

Medio 2015 blev det besluttet at indføre særlige breve, som er obligatoriske for hospitalerne at bruge ved ventetider på over et år. Brevene blev udarbejdet som følge af, at regionsrådet fandt det uacceptabelt, at der blev sendt indkaldelser med lange ventetider. De særlige breve betyder ikke, at der ikke kan sendes indkaldelsesbreve med lange ventetider, men er et kompromis, som også tilgodeser de lovkrav, der er vedrørende information af patienterne. Af lovgivningen fremgår det, at patienterne skal oplyses om dato og sted for undersøgelsen eller behandlingen, om patientrettigheder og alternative muligheder. Det blev derfor vurderet nødvendigt, at der fremgår en konkret dato i brevet (også selvom ventetiden er over et år) samt at patienten får informationen pr. brev, så det sikres, at patientens rettigheder bliver korrekt oplyst.

 

I de særlige breve er der en fremhævet tekstboks lige under tid og sted for undersøgelse/behandling, hvor det fremgår, at der er ekstraordinært lang ventetid, og at patienten opfordres til at tage kontakt med henblik på at få flyttet sin undersøgelse/behandling.

 

I de tilfælde, hvor afdelingen, som sender brevet til patienten, ved, at et andet hospital i regionen kan varetage udredning, undersøgelse eller behandling inden for de gældende frister, opfordres patienten til at kontakte afdelingen direkte, så henvisningen kan flyttes til et andet regionshospital.

 

I de tilfælde, hvor der ikke er et andet hospital i Region Midtjylland, der kan varetage udredning, undersøgelse eller behandling inden for de gældende frister, opfordres patienten til at kontakte Patientkontoret, som kan undersøge de alternative muligheder i andre regioner og på privathospitaler.

 

I begge tilfælde oplyses patienterne desuden om de gældende patientrettigheder i den konkrete situation.

 

Telefonisk kontakt

Hospitalsudvalget har ønsket at drøfte hvorvidt patienterne skal kontaktes telefonisk inden brevet sendes. I den nuværende praksis er der ikke retningslinjer for, at patienter skal kontaktes telefonisk ved lang ventetid. Hvis patienterne skal kontaktes telefonisk, bør det ske under hensyntagen til, at patienterne på skrift får oplyst deres patientrettigheder samt en konkret tid til undersøgelse/behandling (da det er et krav jf. sundhedsloven).

 

Hospitalsudvalget skal i den forbindelse være opmærksom på, hvad den telefoniske kontakt bidrager med for patienten, særligt hvis ikke er muligt at anvise et alternativt tilbud for patienten.

 

Det regionale brevkoncept er bygget sådan op, at der kan angives et navngivet alternativt tilbud til patienten i brevet, så de patienter, som har alternative muligheder, vil også få det oplyst i brevet. For de patienter, hvor der ikke er alternative muligheder på offentlige eller private hospitaler i eller i nærheden af Region Midtjylland, vil som nævnt ovenfor blive opfordret til at kontakte Patientkontoret, som har kompetencen til at vejlede i forhold til de muligheder, der er i resten af landet.

 

Samtidig gøres opmærksom på, at det er ressourcekrævende at kontakte patienter telefonisk, da erfaringerne viser, at patienterne kan være svære at træffe, og det derfor ofte kræver flere opringninger.

 

Fremtidige principper

Det foreslås, at der fremadrettet holdes fast i den nuværende praksis, og at patienterne ikke ringes op, men modtager det særlige indkaldelsesbrev med oplysning om ekstraordinært lang ventetid og opfordring til, at patienten tager kontakt med henblik på at få flyttet henvisningen. Den nuværende praksis lever op til de krav, der er til patientinformation jf. sundhedsloven samtidig med, at patienten gøres ekstra opmærksom på, at der er lang ventetid og opfordres til at tage kontakt (denne oplysning er ikke et lovkrav).

Beslutning

Hospitalsudvalget anmodede om, at administrationen udarbejder et forslag til en procedure for telefonisk kontakt til patienter med lang ventetid.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

28. Plan for emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med henblik på orientering og drøftelse forelægges en plan for, hvilke emner hospitalsudvalget skal drøfte på kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

29. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede status for operationsområdet på Aarhus Universitetshospital.

 

Hospitalsudvalget drøftede et forslag fra Else Kayser (Ø) om, at formandskaberne i hospitalsudvalget og udvalg for inddragelse og samskabelse indgår i et samarbejde om et samskabelsesinitiativ i relation til den kommende fødeplan.

 

Det blev aftalt, at formandskaberne afholder et fællesmøde om emnet.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen