Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 3. juni 2019 kl. 14:00
i F1 stuen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Mette Valbjørn, der havde meldt afbud.

 

Jørgen Winther mødte kl. 14.41 under behandlingen af punkt 6.

 

Mødet blev hævet kl. 17.50.


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023
2 Udmøntning af en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College
3 Finansiering af flash glukosemålere til voksne i 2019
4 Finansiering af nye behandlinger i 2019
5 Forslag om præhospital overtagelse af sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter til/fra hospitaler i andre regioner
6 Principper for patientinformation ved lange ventetider
7 Søndersøparken Viborg: Oplæg til Helhedsplan
8 Regionshospitalet Viborg: Bevilling til brugsvandsinstallation på grund af legionella
9 Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til ny sterilcentral
10 DNV-Gødstrup: Godkendelse af arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune
11 DNV-Gødstrup: Godkendelse af budgetjustering vedrørende fællesfaciliteter for Skurby
12 Godkendelse af Projektforslag til IT-Driftscentre i Gødstrup
13 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af donation til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum samt udskillelse af bevilling til Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur m.v.
14 DNU: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019
15 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2019
16 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019
17 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019
18 Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme
19 Forslag om studietur for hospitalsudvalget
20 Målbilledet på sundhedsområdet og ledelsesberetninger
21 Orientering om proces vedrørende konvertering af mer-/overarbejde til faste stillinger
22 Orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet
23 Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland efter 1. kvartal 2019
24 Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2018 og forventninger til 2019
25 Orientering om Patientkontorets årsberetning 2018
26 Orientering om aktiviteten på hospice
27 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2018
28 Orientering om status for nedbringelse af ventetider på KAG #
29 Godkendelse af udvalgets mødeplan for 2020 #
30 Orientering om plan for emner til drøftelse på kommende møder #
31 Orientering vedrørende ekstraordinært udvalgsmøde den 11. juni 2019 #
32 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-30-72-73-17

1. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023

Resume

Sundhedsaftalen 2019-2023 foreligger efter høringsperioden nu i en endelig udgave, der er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget, og indstilles til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2019.

Direktionen indstiller,

at Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget er ansvarlig for at udarbejde en ny sundhedsaftale og i udarbejdelsen understøtte, at den kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. I sundhedsaftalen udpeges visioner og fælles indsatsområder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, og der formuleres fælles principper for måden at arbejde sammen på om sundhed. Sundhedsaftalen 2019-2023 skal træde i kraft den 1. juli 2019.

 

Proces og ændringer på baggrund af høring

Sundhedsaftalen 2019-2023 er resultat af en proces med en foranalyse og efterfølgende bred inddragelse. Regionsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmer, PLO-Midtjylland og patientinddragelsesudvalget deltog i juni 2018 i en debat af et idé- og debatoplæg. Udvalg for nære sundhedstilbud, Psykiatri- og Socialudvalget, Hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet har efterfølgende behandlet et første udspil i august 2018 og senest høringsversionen i februar 2019, hvorefter vedlagte regionale høringssvar blev afgivet.

 

Sundhedskoordinationsudvalget behandlede den 30. april 2019 de samlede høringssvar. Der er generelt opbakning til aftalen, og Sundhedskoordinationsudvalget foretog på baggrund af høringssvarene følgende præciseringer og tilføjelser:

  • at inddragelse af pårørende og borgerens eget ansvar præciseres i afsnit om visioner under 'På borgerens præmisser’
  • at et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde i de prioriterede indsatser tydeliggøres i afsnit om visioner under ’Sundhedsløsninger tæt på borgeren’ og indsatsområdet ’Fælles investering i forebyggelse’
  • at den fælles forpligtelse i de prioriterede indsatser tydeliggøres i indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere' under akutområdet
  • at ordene 'gynger og karruseller' slettes i afsnit om økonomi, så det lyder: 'Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen kan finansieres ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem kommuner og region. For almen praksis gælder som omtalt særlige forhold.'
  • at forsøg med fælles ledelse og økonomi tilføjes afsnittet om bærende principper under 'At bryde med vanetænkning'
  • at kompetenceudvikling tilføjes under afsnittet ’Implementering og opfølgning’
  • at inddragelse af relevante parter i udmøntning af sundhedsaftalen i samarbejdsaftaler tilføjes under afsnittet ’Implementering og opfølgning’
  • at opfølgning på sundhedsaftalen ændres fra to gange årligt til én gang årligt, og at der løbende følges op på implementeringen af samarbejdsaftaler (tilføjes afsnittet om ’Implementering og opfølgning’).

 

Herudover var der blandt høringssvarene en række yderligere input til nuværende og mulige kommende indsatsområder og en række opmærksomhedsområder i forhold til den kommende udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler. Disse vil blive medtaget som baggrund for det videre arbejde med implementering af aftalen.

 

Indhold i Sundhedsaftalen 2019-2023

Sundhedsaftalen 2019-2023 sætter gennem visioner, indsatsområder og principper for samarbejde en fælles politisk retning for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet.

 

Visioner

  • Mere lighed i sundhed - socialt og geografisk
  • På borgerens præmisser
  • Sundhedsløsninger tæt på borgeren
  • Mere sundhed for pengene.

 

Indsatsområder

  • Fælles investering i forebyggelse – først med fokus på rygning (og overvægt som det næste fokusområde).
  • Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet.
  • Den nære psykiatri - først med fokus på, at
    • forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge
    • forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom.

 

Bærende samarbejdsprincipper

  • Økonomi – udviklingen finansieres ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem sektorerne
  • Kvalitet – høj og ensartet kvalitet i sundhedstilbud; kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst med afsæt i fælles normkrav
  • Fælles populationsansvar – mest mulig sundhed og en mere ligelig fordeling af sundhed i befolkningen gennem indsatser, der er målrettet udvalgte borgere
  • At bryde med vanetænkningen – tænke 'ud af boksen' og ved behov udfordre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer
  • Videndeling og -spredning - sprede indsatser med god effekt og øge kendskab til og respekt for andre sektorers vilkår
  • Tidlig og rettidig indsats – forebygge at sygdom opstår og tidlig opsporing af sygdom for at undgå, at sygdommen forværres
  • It, data og telemedicin på tværs – opprioritere digitale og telemedicinske løsninger og udfordre tekniske og lovgivningsmæssige barrierer for at dele data på tværs.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

 

Udvalget anmoder om, at øvrige høringssvar vedrørende sundhedsaftalen vedlægges sagen til den videre politiske behandling.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for nære sundhedstilbud, Psykiatri- og Socialudvalget, Hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet har handlet et første udspil i august 2018. Samme udvalg har behandlet høringsversionen i februar 2019.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-20-06-V

2. Udmøntning af en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College

Resume

VIA University College har med støtte fra både Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland og Region Midtjylland søgt om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser om året.

 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har imødekommet ansøgningen, og den øgede dimensionering kan træde i kraft fra den 1. september 2019. Det skal derfor nu besluttes, hvor uddannelsespladserne skal oprettes.

Direktionen indstiller,

at udvalget drøfter fordelingen af de nye uddannelsespladser, idet forretningsudvalget forelægges en indstilling på baggrund af en drøftelse med kommunerne/VIA University College.

Sagsfremstilling

VIA University College har søgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om en øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser om året. Baggrunden er bl.a. en analyse fra COWI fra november 2018, som viser, at der er risiko for mangel på sygeplejersker i Midtjylland de kommende ti år.

 

Analysen fra COWI blev behandlet i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i januar 2019. Her godkendte regionsrådet, at Region Midtjylland giver sin tilslutning til, at dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College øges med 120 pladser årligt. Det blev i den forbindelse forudsat, at den videre dialog om, hvor, hvordan og hvor hurtigt dimensioneringen skal øges, sker sammen med de midtjyske kommuner.

 

Det blev desuden besluttet, at regionsrådet senere ville få forelagt en sag om konkret stillingtagen til dimensionering og placering, som tager afsæt i dialogen med kommunerne.

 

I starten af marts 2019 blev det oplyst fra VIA University College, at fristen for at sende en ansøgning om en øget dimensionering til Uddannelses- og Forskningsministeriet var den 29. marts 2019. I ansøgningen til ministeriet skulle det fremgå, at Region Midtjylland og de midtjyske kommuner tilkendegiver, at der er behov for en øget dimensionering og kan stille kliniske uddannelsespladser (praktikpladser) til rådighed for uddannelsen.

 

Det var ikke muligt inden for denne frist at få afklaret, hvor, hvordan og hvor hurtigt dimensioneringen skulle øges, men ifølge VIA University College var det i første omgang tilstrækkeligt at søge ministeriet om en samlet opdimensionering på 120 pladser om året. Den konkrete udmøntning af det øgede antal pladser kunne drøftes efterfølgende mellem parterne.

 

På den baggrund blev der i marts 2019 fremlagt en sag i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet om at sende en generel tilkendegivelse fra Region Midtjylland om støtte til en øget dimensionering.

 

Her blev det godkendt, at Region Midtjylland sender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA University College om behovet for at øge dimensioneringen med 120 pladser årligt, og at Region Midtjylland er indstillet på at stille kliniske uddannelsespladser til rådighed. Samtidig blev det besluttet, at der i den videre proces og dialogen med VIA University College skulle være fokus på, om en del af den øgede dimensionering kan lægges som særligt tilrettelagte meritforløb for social- og sundhedsassistenter.

 

Henvendelsen fra VIA University College og de to tilkendegivelser fra Region Midtjylland vedlægges som bilag.

 

I hele processen omkring VIA University College's ansøgning til ministeriet har der været en tæt dialog mellem KKR Midtjylland og Region Midtjylland om den øgede dimensionering. I starten af maj 2019 fik VIA University College svar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om, at ansøgningen er imødekommet, og den kan iværksættes allerede fra den 1. september 2019.

 

Det forudsætter dog, at der er enighed herom mellem VIA University College, Region Midtjylland og de midtjyske kommuner, og at de inden udgangen af juni aftaler, hvordan den øgede dimensionering skal udmøntes, herunder hvordan den øgede dimensionering skal fordeles på VIA University College's geografiske udbudssteder, og hvordan opgaven med at stille kliniske uddannelsespladser til rådighed skal fordeles mellem Region Midtjylland og kommunerne.

 

Forud for mødet i forretningsudvalget vil der derfor ske en drøftelse med kommunerne og VIA University College, så forretningsudvalget kan behandle et konkret forslag til fordeling af uddannelsespladserne.

  

VIA University College har p.t. etableret udbud af sygeplejerskeuddannelsen seks steder i Midtjylland: Aarhus, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg.

 

VIA University College har foreslået følgende fordeling som afsæt for drøftelsen: 

  • 40 pladser på en ny uddannelsesstation i Herning
    Uddannelsesstationen etableres under udbuddet i Holstebro.
    Omkring halvdelen af uddannelsen kan tages på uddannelsesstationen, herefter foregår undervisningen i Holstebro.
  • 20 pladser i Holstebro
  • 40 pladser i Horsens
  • 20 pladser i Silkeborg

 

I drøftelsen vil derudover blandt andet indgå regionsrådets tidligere ønske om, at en del af den øgede dimensionering lægges som særligt tilrettelagte meritforløb for social- og sundhedsassistenter. Dette særlige tilbud ligger på VIA University College's udbudssted i Viborg.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede fordelingen af de nye uddannelsespladser.

 

Hospitalsudvalget tilsluttede sig en øgning af uddannelsespladserne, idet udvalget opfordrer VIA til at overveje, hvorledes der kan arbejdes med rekruttering til merit-uddannelsespladser.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-20-14

3. Finansiering af flash glukosemålere til voksne i 2019

Resume

De fem regioner ønsker at udlevere flash glukosemålere til voksne patienter med en dårligt reguleret sukkersyge (diabetes type 1). Her kan patienten måle sin glukoseværdi ved hjælp af en scanner. Det erstatter en traditionel glukosemåler, hvor patienten skal prikke sig i fingeren. Der foreslås i den forbindelse, at hospitalerne i Region Midtjylland samlet set får 9,8 mio. kr. til formålet.

Direktionen indstiller,

at hospitalerne samlet set får en bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019, og

 

at beløbet finansieres fra regionens "pulje til korrektioner".

Sagsfremstilling

På diabetesområdet er der kommet en ny type glukosemåler, en såkaldt flash glukosemåler. Her måler patienten sin glukoseværdi ved hjælp af en scanner i stedet for at prikke sig i fingeren som ved en traditionel glukosemåler.

 

Det Nationale Diabetesnetværk har udarbejdet forslag til retningslinjer for udlevering af flash glukosemålere til voksne patienter med sukkersyge (diabetes type 1). Regionernes sundhedsdirektører har drøftet sagen. Der er et ønske om at have en fælles ensartet løsning på tværs af de fem regioner, og der foreslås en model, hvor det kun er voksne patienter med en dårligt reguleret sukkersyge, som skal tilbydes en flash glukosemåler. Det skal bemærkes, at børn op til 18 år allerede tilbydes en flash glukosemåler, når lægen vurderer, at der er behov for det. Når børnene/de unge fylder 18 år, vil de med den valgte model fortsat få udleveret flash glukosemåleren.

 

En arbejdsgruppe under Det Nationale Diabetesnetværk har vurderet, at de samlede udgifter for regionerne bliver 45,8 mio. kr. i 2019. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens afrapportering vurderes, at 21,4 % af patienterne med type 1 diabetes behandles i Region Midtjylland. Dermed anslås udgiften i Region Midtjylland til at blive 9,8 mio. kr. i 2019. Det foreslås, at hospitalerne får en samlet bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019. Det foreslås, at beløbet finansieres fra "Pulje til korrektioner", jf. tabel 1 herunder. Puljen anvendes til mindre korrektioner i indeværende år. Fordelingsnøglen på hospitalerne er på baggrund af antal borgere over 18 år i de respektive hospitalers optageområde. Det foreslås, at administrationen afklarer den endelige fordelingsnøgle, når udviklingen i antal type 1-diabetespatienter på de enkelte hospitaler og det faktiske forbrug i 2019 kendes. Finansieringen for 2020, og frem, foreslås drøftet i forbindelse med budget 2020.

 

 

 

Når flash glukosemålerne indføres til voksne på hospitalerne, forventes dette samtidig at medføre en større besparelse i kommunerne (til indkøb af strips og lancetter/nåle til blodsukkermåling).

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at hospitalerne samlet set får en bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019, og

 

at beløbet finansieres fra regionens "pulje til korrektioner".

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-764-07

4. Finansiering af nye behandlinger i 2019

Resume

Region Midtjylland har en central pulje til finansiering af nye højt specialiserede behandlinger. I den forbindelse har Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt søgt finansiering til en række nye behandlinger. Der foreslås en prioritering, hvor Aarhus Universitetshospital får ca. 11 mio. kr. og Hospitalsenhed Midt får ca. 2 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at forslaget til prioritering af restpuljen til finansiering af nye behandlinger i 2019, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen, godkendes.

Sagsfremstilling

Budgettet til nye behandlinger er 26,9 mio. kr. i 2019. Der forventes merudgifter på 3,7 mio. kr. til at finansiere tidligere igangsatte højt specialiserede aktiviteter på Aarhus Universitetshospital. Derudover har regionsrådet den 27. februar 2019 godkendt, at der forlods blev prioriteret 10 mio. kr. fra puljen til øgede udgifter til kirurgisk fjernelse af blodpropper (EVT/trombektomi) på Aarhus Universitetshospital. Restbudgettet til nye behandlinger i 2019 er dermed 13,2 mio. kr.  

 

Administrationen har modtaget 17 ansøgninger fra hospitalerne om finansiering af nye behandlinger i 2019. Der er 16 ansøgninger fra Aarhus Universitetshospital og en ansøgning fra Hospitalsenhed Midt. Aarhus Universitetshospital har foretaget en prioritering af egne ansøgninger. Vedlagte oversigt viser alle ansøgningerne og forslaget til prioritering.

 

Det samlede økonomiske omfang af ansøgningerne er knap 19 mio. kr. I forhold til restbudgettet mangler der således 5,8 mio. kr. i forhold til at kunne imødekomme alle ansøgninger. På baggrund af en drøftelse med hospitalerne foreslår direktionen en konkret prioritering af midlerne.

 

Hospitalsenhed Midt har søgt om 3,6 mio. kr. i 2019 til at finansiere et behandlingstilbud på Hammel Neurocenter for patienter med kronisk traumatisk rygmarvsskade (SCI-LION) i 2019. Direktionen foreslår, at Hospitalsenhed Midt får en bevilling på 2,08 mio. kr. til formålet, således at otte patienter kan sættes i behandling. Derudover foreslår direktionen, at Aarhus Universitetshospital får bevilget 11,12 mio. kr. til at finansiere nye behandlinger i 2019. Det betyder, at Aarhus Universitetshospital vil få finansiering til ansøgningerne nr. 1-12, og delvis finansiering til nr. 13. Dermed vil Aarhus Universitetshospital ikke få finansiering til prioritet nr. 14, 15 og 16 (henholdsvis Impella behandling ved svær akut hjertesvigt, benyttelse af fluorescens ved Skjoldbruskkirtel-kirurgi og skånsom laserbehandling af hjernekræft).

 

Forslaget til en prioritering af restbudgettet fremgår af tabel 1.

 

 

Det bemærkes, at det inden for refusionsmodellen til finansiering af nye behandlinger gælder, at der maksimalt gives en bevilling svarende til det beløb, der indgår i ansøgningen. Beløbene er varige, men et eventuelt mindreforbrug betales tilbage til den centrale pulje. Der gives som udgangspunkt ikke finansiering til løn og øvrig drift – kun i særlige tilfælde med helt særlige begrundelser, hvor der fx er et ønske om at tilgodese strategiske perspektiver i forbindelse med indførelsen af nye behandlinger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslaget til prioritering af restpuljen til finansiering af nye behandlinger i 2019, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen, godkendes.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-95-18

5. Forslag om præhospital overtagelse af sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter til/fra hospitaler i andre regioner

Resume

Der fremlægges et forslag om, at Præhospitalet overtager opgaven med sundhedsfaglig ledsagelse på tværregionale interhospitale transporter pr. 1 september 2019. Forslaget forventes at medføre et kvalitetsmæssigt løft, da ledsagelsesopgaven vil blive varetaget af personale, der er vant til at arbejde i ambulancerne og under transport. Forslaget betyder samtidig, at hospitalerne i højere grad kan bibeholde personale på hospitalerne. Forslaget forventes ikke at medføre længere responstider for akutlægebilerne.

Direktionen indstiller,

at Præhospitalet overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter.

Sagsfremstilling

I 2016 overtog Præhospitalet opgaven med sundhedsfaglig ledsagelse på transporter mellem hospitaler inden for regionen. Opgaven blev tidligere varetaget af hospitalerne, men blev flyttet til Præhospitalet som en del af besparelserne i spar1519.  

 

Det foreslås, at Præhospitalet også overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved overflytninger af patienter fra hospitaler i Region Midtjylland til hospitaler i andre regioner og omvendt pr. 1. september 2019. Specialopgaver som eksempelvis transport af for tidligt fødte og ECMO-patienter undtages dog (ved ECMO-behandling bliver blodet iltet i en maskine uden for kroppen. Behandlingen er midlertidig og er en aflastning for lungerne og/eller hjertet).

 

Der vil typisk være tale om patienter, der skal til højere behandlingsniveau i anden region og tilbageflytning af patienter fra højere behandlingsniveau i anden region.  

 

Det er vurderingen, at omfanget af transporterne i gennemsnit udgør 5-6 transporter pr. måned. Som hidtil vil hospitalerne have mulighed for at medsende eget personale, hvis hospitalerne ønsker det.

  

Løft af kvaliteten og betydning for hospitalerne

Det er vurderingen, at forslaget vil medføre et kvalitetsmæssigt løft, idet ledsagelsesopgaven af de intensivt behandlingskrævende patienter altid vil blive udført af en speciallæge i anæstesi, der fra sin funktion som præhospital akutlæge er vant til at arbejde i ambulancerne og derfor kender til ambulancernes indretning og avancerede udstyr, ambulancepersonalets kompetencer samt retningslinjer for arbejdet i ambulancerne.  

 

Ved at flytte opgaven til præhospitalt regi bliver opgaven varetaget af allerede vagtsat personale. Personalet fra akutlægebilen flytter over i ambulancen og ledsager her patienten til det modtagende hospital. Akutlægebilen følger som udgangspunkt ikke med ambulancen, når der er tale om lange transporter.

 

Samtidig flyttes en opgave fra hospitalerne, hvilket betyder, at hospitalerne ikke skal afse personaleressourcer til at varetage ledsagelsesopgaven og dermed undgå aflysninger af operationer og belastning af vagtberedskabet. Herudover belastes hospitalsafdelingerne ikke af den ofte relativt tidskrævende planlægning af transporten.

 

Samlet set opnås således et kvalitetsmæssigt løft af selve transportopgaven, samtidig med at flytning af opgaven giver gevinster på hospitalsafdelingerne, der kan undgå at udsætte operationer på grund af transportopgaver.

 

Betydning for beredskabet

Det forventes ikke, at forslaget vil medføre længere responstider for akutlægebilerne, idet der indsættes en 10. akutlægebil i Ringkøbing pr. 1. september 2019, og der fremover vil være færre interhospitale transporter inden for regionen på grund af samling af hospitalsmatrikler.

 

Ved samling af Aarhus Universitetshospital i Skejby er der bortfaldet interhospitale transporter. I 2018 var der 361 lægeledsagede interhospitale transporter mellem Aarhus Universitetshospitals matrikler. Ved samling af Hospitalsenheden Vest i Gødstrup i forventet 2020 vil der bortfalde yderligere interhospitale transporter. I 2018 var der 136 lægeledsagede og 28 sygeplejerskeledsagede interhospitale transporter mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. Akutlægebilerne varetog i 2018 i alt 1.542 interhospitale transporter med lægeledsagelse inden for regionen.

 

De tværregionale interhospitale transporter er få men længerevarende transporter ud af regionen. De længste ture kan vare op til 8-10 timer.

 

Transporterne kan være akutte, hvor transporten skal afvikles hurtigst muligt. I sådanne tilfælde vil det oftest være akutlægehelikopteren, der varetager transporten. Akutlægebilerne vil overvejende varetage planlagte/subakutte transportopgaver, hvor overflytningen kan vente nogle timer (og evt. til næste dag).

 

AMK-vagtcentralen vurderer og beslutter, hvilken akutlægebil der skal varetage en ledsagelsesopgave. Disponeringen af en akutlægebil til en interhospital transport sker på baggrund af en samlet vurdering af beredskabet – de enkelte akutlægebilers aktivitet, geografi og vagtskiftetider – i kombination med opgavens hastegrad.

 

Såfremt forslaget godkendes, vil det indgå i retningslinjen for de tværregionale transporter, at der undtagelsesvist kan forekomme situationer, hvor alle beredskaber er optaget af akutte opgaver (f.eks. ved beredskabshændelser) og dermed ikke kan frigøres akut til en transportopgave. Det vil i så fald være hospitalspersonale, der varetager opgaven.

 

Økonomi

Med forslaget flyttes opgaven med at afse personaleressourcer til den tværregionale transportopgave fra hospitalerne til det præhospitale beredskab. I det præhospitale beredskab bliver der tale om i forvejen vagtsat personale. Der vil derfor ikke være behov for at flytte midler fra hospitalerne til Præhospitalet i forbindelse med flytning af opgaven.

 

Interhospitale transporter med sygeplejerskeledsagelse efter nedlæggelse af de tre akutbiler

De tre akutbiler bemandet med anæstesisygeplejersker, der er placeret i den vestlige del af regionen, nedlægges pr. 1. september 2019.

 

Der var i 2018 60 transporter inden for Region Midtjylland med ledsagelse af præhospital sygeplejerske. Heraf var 28 transporter mellem Herning og Holstebro. Når akutbilerne nedlægges fra den 1. september 2019 vil de transportopgaver inden for regionen, som nu ledsages af præhospitale sygeplejersker, blive ledsaget af enten ambulancebehandler eller præhospital læge.

 

Hvis forslaget om flytning af opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter godkendes, vil transporter, der går på tværs af regionsgrænser, som i det nuværende setup ledsages af sygeplejerske, ligeledes enten blive ledsaget af ambulancebehandler eller præhospital læge pr. 1. september 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Præhospitalet overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter.

 

Udvalget anmoder om, at det forud for sagens videre behandling uddybes, hvordan det fremadrettet sikres, at de rette kompetencer er til stede på de interhospitale transporter, der i dag sker med ledsagelse af anæstesisygeplejerske.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-130-12

6. Principper for patientinformation ved lange ventetider

Resume

Region Midtjylland har et regionalt brevkoncept, som gælder til indkaldelse af både somatiske og psykiatriske patienter. Hospitalsudvalget har på møde den 11. marts 2019 drøftet principper for patientinformation ved lange ventetider og har i den forbindelse ønsket et forslag til fremtidige principper for patientinformation ved lange ventetider, og herunder en procedure for telefonisk kontakt til patienterne.

Direktionen indstiller,

at forslag til fremtidige principper for patientkontakt ved lang ventetid godkendes, og

 

at der samles op på erfaringerne med tiltaget efter et år.

Sagsfremstilling

Det regionale brevkoncept gælder til indkaldelse af både somatiske og psykiatriske patienter. Hospitalsudvalget har på møde den 11. marts 2019 drøftet principper for patientinformation ved lange ventetider, og herunder telefonisk kontakt ved lange ventetider. Hospitalsudvalget har i den forbindelse ønsket, at der fremadrettet tages telefonisk kontakt til patienter ved lang ventetid, hvilket der ikke er retningslinjer for på nuværende tidspunkt. I den forbindelse blev det drøftet, at proceduren for telefonisk kontakt skal være under hensyntagen til, at personalet på afdelingerne ikke skal bruge for meget tid på at ringe til patienterne.

 

Nuværende praksis

Medio 2015 blev det besluttet at indføre særlige breve, som er obligatoriske at bruge ved indkaldelser med ventetider på over et år. Brevene blev udarbejdet som følge af, at regionsrådet fandt det uacceptabelt, at der blev sendt indkaldelser med lange ventetider. De særlige breve betyder ikke, at der ikke kan sendes indkaldelsesbreve med lange ventetider, men er et kompromis, som også tilgodeser de lovkrav, der er vedrørende information af patienterne. Af lovgivningen fremgår det, at patienterne skal oplyses om dato og sted for undersøgelsen eller behandlingen, om patientrettigheder og alternative muligheder. Det blev derfor vurderet nødvendigt, at der fremgår en konkret dato i brevet (også selvom ventetiden er over et år) samt at patienten får informationen pr. brev, så det sikres, at patientens rettigheder bliver korrekt oplyst.

 

I de særlige breve er der en fremhævet tekstboks lige under tid og sted for undersøgelse/behandling, hvor det fremgår, at der er ekstraordinært lang ventetid, og at patienten opfordres til at tage kontakt med henblik på at få flyttet sin undersøgelse/behandling til et andet offentligt eller privathospital.

 

I psykiatriens centrale visitation bliver patienterne allerede på nuværende tidspunkt kontaktet telefonisk, hvis der ikke kan tilbydes en tid inden for de gældende frister. Her får patienterne oplyst alternative muligheder telefonisk og bliver informeret om ventetider på tværs af afdelingerne i regionen. Hvis der ikke opnås telefonisk kontakt til patienten, får patienten en tid på den afdeling i regionen, som har kortest ventetid.

 

Definition af "lang ventetid"

På nuværende tidspunkt er lang ventetid defineret som et år. Der forelægger ikke præcise data på, hvor mange patienter som er berørte af ventetider på henholdsvis 6 måneder, 9 måneder og over 12 måneder, men for at få et estimat på det, kan man bruge data vedrørende antal dage fra henvisning til 1. fremmøde på hospitalet.

 

I tabellen nedenfor fremgår data vedrørende patienter, på både de somatiske hospitaler og i psykiatrien, som har haft deres første fremmøde i løbet af 2018 samt hvor lang tid, der har været fra henvisning til det første fremmøde.

 

 

Telefonisk kontakt

Hospitalsudvalget har ønsket, at patienter som får en lang ventetid skal kontaktes telefonisk inden brevet sendes. I psykiatrien er der dog som beskrevet en praksis med at kontakte patienterne telefonisk, fordi psykiatriens centrale visitation har overblik over næste ledige tid for alle regionens psykiatriske afdelinger.

 

Hvis alle patienter med lang ventetid skal kontaktes telefonisk, bør det ske under hensyntagen til, at patienterne samtidig på skrift får oplyst deres patientrettigheder samt en konkret tid til undersøgelse/behandling (da det er et krav jf. sundhedsloven).

 

Afdelingerne har kendskab til ventetiderne på andre hospitaler i Region Midtjylland, men det er Patientkontoret, som har det indgående kendskab til mulighederne i andre regioner og på privathospitalerne. Det betyder, for de patienter, som det ikke er muligt at anvise et alternativt tilbud til i Region Midtjylland, vil opkaldet have til formål at opfordre patienten til at ringe til Patientkontoret og få undersøgt alternative muligheder. Det vil i den forbindelse også være nødvendigt at sende et indkaldelsesbrev til patienten, så patientvejlederen ved, hvad patienten er indkaldt til, og så det sikres, at patienten er rettidigt indkaldt og taget hånd om i tilfælde af, at patienten ikke kontakter Patientkontoret, eller at der ikke kan findes et alternativt tilbud.

 

Det kan være ressourcekrævende at kontakte patienter telefonisk, da erfaringerne viser, at det ofte kræver flere opringninger, inden der opnås kontakt. Derfor foreslås det, at der kun forsøges at ringe til patienten én gang, hvorefter der sendes et indkaldelsesbrev til patienten.

 

Hospitalsudvalget har i den forbindelse drøftet, hvorvidt der kan sendes en sms eller lægges en besked på telefonsvareren, til de patienter som ikke træffes telefonisk første gang. Rent juridisk kan der kun sendes sms til patienten, hvis der er givet generelt samtykke til at modtage sms-beskeder fra Region Midtjylland (via booking.rm.dk). Hvis der ikke er givet et generelt samtykke, kræver det, at patienten giver sit samtykke i forbindelse med det specifikke forløb. Hvad angår telefonsvarerbeskeder, er reglerne de samme som for sms, og det er alene tilladt at lægge telefonsvarerbesked, hvis patienten har givet sit samtykke hertil i forbindelse med det specifikke forløb. Da dette dagsordenspunkt vedrører nyhenviste patienter, vil et eventuelt samtykke til sms eller telefonsvarerbesked først ske i forbindelse med, at patienten har sit første fremmøde på afdelingen. Det vurderes derfor ikke muligt, at der generelt anvendes sms eller telefonsvarerbesked til de patienter, som ikke svarer på telefonen.

 

Fastsættelse af grænsen for, hvad der er lang ventetid, vil have betydning for, hvor mange patienter der skal kontaktes. I tabel 2 sammenholdes tallene i tabel 1 ovenfor med de omkostninger, der er ved, at sekretærer skal kontakte patienterne telefonisk. Der tages udgangspunkt i patienter, som venter mere end seks måneder. Det forudsættes, at sekretæren forsøger at ringe til patienten én gang, og at brevet derefter sendes til patienten. Det forudsættes desuden, at der i gennemsnit bruges fem minutter pr. patient, som kontaktes telefonisk. Administrationstiden ved de opkald, hvor der ikke opnås kontakt til patienten, vil være meget kort, mens der skal bruges mere tid i de tilfælde, hvor patienten tager telefonen, og hvis patienten ønsker at blive omvisiteret til et andet hospital i regionen. Det forudsættes desuden, at sekretæren foretager opkaldet i samme arbejdsgang, som brevet sendes, og hvor sekretæren alligevel har de relevante informationer vedrørende patienten fremme. Udgifterne ovenfor fordeler sig på alle hospitalerne i regionen og også på flere forskellige afdelinger på hospitalerne.

 

 

Forslag til fremtidige principper for patientinformation ved lang ventetid

Det foreslås, at den nuværende definition af lang ventetid fastholdes (dvs. 12. måneder), og at der tages telefonisk kontakt ved ventetider på over 12 måneder.

 

Som udgangspunkt forsøges det kun at ringe til patienten én gang, hvorefter indkaldelsesbrevet til patienten sendes med oplysning om de gældende patientrettigheder, alternative muligheder samt kontaktoplysninger til afdelingen og Patientkontoret.

 

Ovenstående skal ses som et minimumskrav, og der kan være områder, hvor det giver god mening at ringe til patienterne og/eller anvende brevskabelonen vedrørende lange ventetider selvom ventetiden er under 12 måneder, som f.eks. i psykiatrien. Der er også et eksempel fra det hjertemedicinske område på Hospitalsenheden Vest, hvor afdelingen har ringet til patienterne og opfodret dem til at søge alternative muligheder, og fra mamaområdet på Hospitalsenhed Midt, hvor man bruger brevskabelonen vedrørende lange ventetider, selvom ventetiden ikke er 12 måneder.

 

Det foreslås, at tiltaget med at ringe til patienterne evalueres efter 12 måneder, og at erfaringerne herfra skal ses i sammenhæng med den forsøgsordning med at ringe til de patienter, som ikke kan tilbydes en klinisk mammografi inden for de gældende frister, som er indstillet til regionsrådets godkendelse den 29. maj 2019. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der i en prøveperiode tages telefonisk kontakt til patienter med ventetid på ni måneder og derover,

 

at der samles op på erfaringerne med tiltaget efter tre måneder, og

 

at prøveperioden fortsætter indtil erfaringerne fra de første tre måneder er politisk behandlet.

 

Udvalget anmoder om, at der til sagens videre behandling vedlægges et notat, der uddyber den juridiske vurdering af muligheden for at indtale en telefonbesked til nyhenviste patienter.

 

Udvalget anmoder desuden om, at det undersøges, hvilke muligheder der er for at indhente samtykke til at modtage sms-besked inden første kontakt.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-74-6-16

7. Søndersøparken Viborg: Oplæg til Helhedsplan

Resume

Regionsrådet igangsatte den 5. december 2017 udarbejdelse af en scenariebeskrivelse for en kommende helhedsplan for de regionale funktioner, der i dag er beliggende i Søndersøparken i Viborg. Der fremlægges nu rådgiverrapporter, der belyser de to tilbageværende scenarier. Det foreslås, at der bevilges 2 mio. kr. til at afdække en række usikkerheder og forudsætninger for at kunne øge sikkerhed omkring gennemførelse og økonomi i et nybygprojekt

Direktionen indstiller,

at rapporterne "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken i Viborg" og "Resultat og forudsætninger - totaløkonomisk beregning" tages til efterretning,

 

at Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme gives en bevilling på 2 mio. kr. til yderligere ekstern rådgivning i 2019 for at kunne belyse de usikkerheder, der fortsat tilbagestår omkring forudsætninger og økonomi,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling jf. tabel 3, og

 

at regionsrådet primo 2020 i forbindelse med behandling af en ny Investeringsplan for Sundhedsområdet præsenteres for opdateret projektmateriale samt overblik over mulighederne for at anvise finansiering til projektet.

Sagsfremstilling

Der foreligger nu to rapporter udarbejdet af eksterne rådgivere om Søndersøparken i Viborg. En fra arkitektfirmaet Friis & Moltke m.fl., der beskriver de fysiske muligheder og konsekvenser, og en fra ingeniørfirmaet COWI, der redegør for anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser af de samme to scenarier. Rapporterne er udarbejdet med henblik på at kunne træffe beslutninger i forhold til at sikre tidssvarende fysiske rammer for de regionale funktioner, der i dag har til huse i Søndersøparken, og for at sikre, at de investeringer, som er nødvendige at foretage i området, bliver foretaget på et velbelyst grundlag.

 

Analysearbejdets resultat

De færdige analyser af scenarie 1 og 2 beskrives i de vedlagte rapporter. Der fremgår overvejelser om mulighederne for at tilvejebringe tidssvarende fysiske rammer for funktionerne i Søndersøparken, beskrivelse af konsekvenser, risici, muligheder samt overslag på økonomien for de to scenarier.

 

Følgende hovedargumenter knyttes i rapporten til scenarierne:

 

1) Renovering af eksisterende bygningsmasse samt i mindre grad tilbygning og frasalg af overskydende arealer

I renoveringsscenariet bevares størstedelen af Regionspsykiatriens nuværende bygninger med de nuværende aktiviteter. Der hæfter sig to primære udfordringer til dette, henholdsvis i renoveringsfasen og i den efterfølgende driftsfase.

 

I renoveringsfasen vil den kliniske drift være udfordret; der er i scenariebeskrivelsen taget udgangspunkt i, at der løbende kan renoveres én etage ad gangen og derefter foretages rokader. Det betyder, at det vil tage 3-4 år at renovere højhuset, og at der i hele perioden skal drives behandling/sengeafdeling i etagerne over/under arbejdspladsen. Med erfaring fra det seneste renoveringsprojekt i Søndersøparken advarer Psykiatrien kraftigt mod dette scenarie og anbefaler derfor af behandlingsmæssige hensyn, at alle sengeafsnit midlertidigt genhuses andetsteds for at undgå øget anvendelse af tvang og/eller personaleflugt på grund af forringet arbejdsmiljø. Dette vurderes dog umuligt, da en komplet genhusning inklusiv retspsykiatri forventes tilnærmelsesvis at koste det samme som at bygge permanent. Såfremt scenariet gennemføres som beskrevet i oplægget, vil der være tale om en forholdsvis lang rokadeplan; projektet vil komme til at strække sig over ca. ti år, hvilket betyder, at det formentligt tidligst vil kunne være gennemført i 2030/2032, hvor højhuset vil have nået en alder på 70 år. Det vil udfordre både kvaliteten og driften i den mellemliggende periode.

 

Derudover vil en del af de udfordringer, som Psykiatrien oplever med driften i Søndersøparken i dag, ikke kunne udbedres i et renoveringsprojekt, hvor de nuværende bygninger bevares. Herunder særligt udfordringen ved ikke at kunne have sengeafdelinger på terrænniveau og dermed ikke kunne anvise mulighed for nem adgang til skærmede udearealer, som tilstræbes i moderne psykiatribyggeri og er et af de bærende designparametre i både psykiatrien i Skejby og Gødstrup. Placeringen af sengeafsnit i et højhus udfordrer således både mulighederne for tidssvarende patienttilbud, men også fleksibiliteten i størrelsen af de enkelte sengeafsnit og dermed muligheden for at effektivisere på bemandingssituationen.

 

2) Nybyggeri i Søndersøparken

I nybygscenariet foreslås det at udpege et byggefelt tættest muligt på Regionshospitalet Viborg, længst fra den nuværende psykiatrisengebygning. Både for at kunne opretholde aktiviteten i psykiatrien i byggeperioden og for på sigt at sikre den fysiske sammenhæng med regionshospitalet, som fra efteråret 2019 vil varetage den fælles akutmodtagelse i det nye akutbyggeri og dermed også akutmodtagelsen af psykiatriske patienter. For at kunne rømme byggefeltet er det nødvendigt at anvise en ny placering til de funktioner, som er beliggende her; primært ambulatorieaktiviteterne samt hospitalets logistikfunktion.

 

Der er i den vedlagte analyse vist to mulige placeringer af nybygningsprojektet:

- 2A med anvendelse af nabogrunden Ll. Sct. Mikkels Gade 4, "Klinikhusgrunden", og

- 2B uden anvendelse af Ll. Sct. Mikkels Gade 4.

 

For at kunne gennemføre nybygscenarierne vil der være behov for at erhverve en række mindre naboejendomme. Der har været foretaget indledende dialog med de berørte grundejere omkring køb. I forhold til Ll. Sct. Mikkels Gade 4 er der indledt en positiv dialog omkring et eventuelt mageskifte mellem denne grund og andre arealer i området, som er ejet af regionen. Et sådan mageskifte er med forbehold for kommunal godkendelse af et investorprojekt og en juridisk afklaring med ansøgning om dispensation til mageskifte/salg ved Ankestyrelsen.

 

Udover de fordele, det vil give at have et større areal at disponere en ny psykiatri på, vil det også være positivt for mulighederne for at etablere yderligere fysisk forbindelse mellem somatik og psykiatri, enten ved etablering af en lukket gangbro over Ll. Sct. Mikkels Gade eller via en ændret anvendelse af den eksisterende tunnel under Ll. Sct. Mikkels Gade. Dette vil have væsentlig betydning for det fremtidige samarbejde på tværs, herunder særligt i forhold til patienter med flere diagnoser samt for de psykiatriske patienter, som fremover vil benytte den fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg. Tunnellen anvendes i dag kun til logistikformål, men dette vil blive udfordret, hvis en ekstern part ønsker at bebygge Klinikhusgrunden, da tunnellen passerer under grunden. Dette er ikke tinglyst. En blænding af tunnellen vil betyde, at Regionshospitalet ikke længere kan anvende den nuværende logistikløsning. Ligeledes vil et påtænkt højhusbyggeri på Klinikhusgrunden potentielt også kunne skabe gener for en ny psykiatri på grund af indkig og skygge - og for den indflyvningskorridor, der er planlagt i det tilfælde, at der på sigt etableres en helikopterlandingsplads på Regionshospitalet Viborg.

 

Der er i Friis & Moltkes rapport foretaget en kvalitativ bedømmelse af de to scenarier overfor hinanden. Renoveringsscenariet scorer i denne bedømmelse 13 point ud af 25 mulige, og nybygscenariet scorer 19 point ud af 25 mulige. Ergo vurderes den potentielle kvalitet af nybygscenariet væsentlig bedre end renoveringsscenariet. Renoveringsscenariet scorer særligt dårligt på parametrene "Funktionalitet" og "Landskab og byplan", hvor udfordringerne ved fortsat at have senge i "højhuset" bliver meget synlige; herunder de manglende muligheder for effektive og tidssvarende rammer og drift og den manglende mulighed for fleksibel adgang til udearealer.

 

Økonomiske betragtninger

COWI har på basis af erfaringstal både fra Region Midtjyllands allerede gennemførte projekter og fra andre danske projekter udført en række totaløkonomiske beregninger for at se på konsekvenserne ved de to scenarier. Et notat med en uddybning af de økonomiske betragtninger og en rapport fra COWI er vedlagt som bilag. Tallene skal ses som gode indikationer på, hvordan den endelige økonomi kan se ud, men de indeholder meget store usikkerheder og skal derfor også tages med visse forbehold.

 

Tabel 1 viser de samlede anlægsudgifter inkl. nettosalgsprovenu (salgsindtægter fratrukket udgifter til arealerhvervelse) samt en pulje til uforudseelige udgifter, risici m.m. på 30 %.

 

 

 

Som det ses, er der en forskel i de beregnede basisanlægsomkostninger på ca. 140 mio. kr. før fradrag af salgsindtægter og tillæg af 30 % risiko m.v. En væsentlig del af forskellen beror på, at det i nybygscenariet er nødvendigt at flytte Regionshospitalet Viborgs udgående logistik fra Søndersøparken til Toldbodgade, hvor den indgående logistik i dag også er placeret, for at logistikken kan fungere i byggeperioden. For at anvise et egnet byggefelt foreslås det at inddrage det område, hvor Regionshospitalets kapel m.m. i dag er beliggende, og i stedet opføre et nyt kapel m.m. på en alternativ placering. Der er indregnet økonomi til dette i ovenstående budget.

 

Der er ved beregning af driftsøkonomien i nybygscenariet anvendt samme effektiviseringsforudsætninger som ved øvrige nybyg-projekter i regionen, herunder psykiatri-projekterne i Skejby og Gødstrup. Det vil sige, at der er taget udgangspunkt i en effektivisering på 8 % af det samlede driftsbudget for psykiatrifunktionerne i Søndersøparken (klinisk samt teknisk drift, herunder også bygningsvedligehold). Ved renoveringsscenariet er der kun forudsat en effektivisering på 2 %, da der ikke kan forventes større optimeringer af den kliniske drift, når de eksisterende bygninger og dermed arbejdsgange for størsteparten bibeholdes. Forventningerne til effektiviseringspotentiale på Regionspsykiatriens drift ved gennemførelse af de to scenarier er således i beregningerne sat til årligt henholdsvis 3,9 mio. kr. ved renoveringsscenariet og op til 15,8 mio. kr. ved nybygscenariet.

 

Med dette udgangspunkt for psykiatriens driftsøkonomi resulterer det i følgende totaløkonomiske betragtninger, når der over en flerårig periode ses på alle udgifter i perioden - både til anlæg og drift. Den økonomiske effekt af de to scenarier kan dermed sammenlignes. Beregningsresultaterne fremgår af tabel 2:

 

 

Tabel 2 viser, at når den højere anlægspris for nybygscenariet sammenholdes med det tilsvarende større effektiviseringspotentiale, vil der beregnet over 20 år være en merudgift på ca. 100 mio. kr. ved at vælge et nybyggeri i stedet for at renovere de eksisterende bygninger. Betragtes totaløkonomien over en længere periode, vil der efter 45 år være lige store udgifter til begge scenarier. Herefter vil nybygscenariet blive billigere end renoveringsscenariet.

 

Den videre proces

Der er behov for at få afdækket en række usikkerheder og forudsætninger for at kunne øge sikkerhed omkring gennemførelse og økonomi i et nybygprojekt. Det foreslås derfor, at der afsættes en bevilling på 2,0 mio. kr. til yderligere rådgivning i 2019. Konkret vurderes det på nuværende tidspunkt, at følgende punkter bør yderligere belyses:

 

  • Psykiatriens kapacitetsbehov; er det korrekt at forudsætte den samme aktivitet i Regionspsykiatrien Midt som i dag, eller ser vi ind i et øget/ændret behov?
  • Placering af de aktiviteter, Regionshospitalet Viborg pt. har i Søndersøparken, både under og efter gennemførelse af et byggeprojekt.
  • Etablering af en samlet logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg på Toldbodgade, og hvordan afledte effekter kan håndteres, herunder evt. driftsmæssige påvirkninger, forslag til ny placering af kapel etc.
  • Der er bevaringsværdige bygninger i området samt et areal, der tidligere har været kirkegård. Der er behov for at få endelig afklaring på de bebyggelsesmæssige muligheder i denne forbindelse, ligesom de nuværende planforhold vil skulle tilpasses projektet.
  • Oplæg til en funktionel drifts- og genhusningsplan for den periode, hvor et byggeprojekt vil stå på.
  • Endelig afklaring omkring mulighederne for arealerhvervelse.
  • Evt. jordbundsundersøgelse, undersøgelse af jordforurening m.v.

 

Med afklaring af ovenstående vurderes det, at der kan regnes mere præcist på et anlægsbudget, og at puljen til uforudseelige omkostninger derfor vil kunne reduceres fra de nuværende 30 %, som vurderes meget højt, når den foreløbige beregning er baseret på gennemførte projekter og konkrete erfaringstal inkl. uforudseelige omkostninger.

 

Der planlægges efter at kunne fremlægge et opdateret materiale sammen med udkast til ny Investeringsplan primo 2020, hvori der indgår mulighed for anvisning af finansiering til projektet.  

 

 

Med godkendelse af denne bevilling resterer der 8,119 mio. kr. på den centrale pulje til driftsanskaffelser.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporterne "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken i Viborg" og "Resultat og forudsætninger - totaløkonomisk beregning" tages til efterretning,

 

at Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme gives en bevilling på 2 mio. kr. til yderligere ekstern rådgivning i 2019 for at kunne belyse de usikkerheder, der fortsat tilbagestår omkring forudsætninger og økonomi,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling jf. tabel 3, og

 

at regionsrådet primo 2020 i forbindelse med behandling af en ny Investeringsplan for Sundhedsområdet præsenteres for opdateret projektmateriale samt overblik over mulighederne for at anvise finansiering til projektet.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 5. december 2017 blev der givet en bevilling til udarbejdelse af helhedsplan for Søndersøparken.

På regionsrådsmødet den 30. maj 2018 blev det besluttet, at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af de forskellige scenarier.

På regionsrådsmødet den 27. februar 2019 blev besluttet, at der ikke arbejdes videre med indplacering i eksisterende bygninger. Der arbejdes videre med følgende to scenarier:

  • Renovering af eksisterende bygningsmasse samt i mindre grad tilbygning og frasalg af overskydende arealer
  • Nybyggeri i Søndersøparken.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

8. Regionshospitalet Viborg: Bevilling til brugsvandsinstallation på grund af legionella

Resume

Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, har som følge af nedslidte brugsvandsinstallationer haft øget forekomst af bakterien legionella i brugsvand. Rørene er fra den tid, hvor højhuset, bygning 1, blev bygget først i 1980'erne. Hospitalet oplever ligeledes utætheder på installationen med vandskader til følge. Det foreslås, at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. til renovering af brugsvandsinstallationen på Regionshospitalet Viborg. 

Direktionen indstiller,

at der bevilges 5,5 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af brugsvandsinstallation på Regionshospitalet Viborg,

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes,

 

at udbudsformen er begrænset licitation uden prækvalifikation, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Viborg har konstateret fund af bakterien legionella, efter hospitalet har fået foretaget prøver af varmt brugsvand, hvor prøverne viser et alvorligt forhøjet niveau. Hospitalet har derfor taget initiativ til at sikre, at patienterne ikke udsættes for bakterien og iværksat en bekæmpelse med øget gennemskylning og varmebehandling af rørene. Eftersom legionella er en kendt problemstilling i større brugsvandsinstallationer, har hospitalet en normal bekæmpelse, som består i, at der ugentligt foretages en varmebehandling på alle installationer på Regionshospitalet Viborg. Den ekstra bekæmpelse, som blev iværksat, har desværre vist sig ikke at være tilstrækkelig effektiv i forhold til at reducere forekomsten af legionella. Det skyldes formentligt, at installation på Regionshospitalet Viborg er nedslidt, og der gennem årene har sat sig en belægning/hinde indvendigt i rørene, som bakterierne kan leve beskyttet i.

 

Højhuset er fra først i 1980’erne, hvorfor brugsvandsinstallationen er nedslidt. Hospitalet har eksempelvis flere gange oplevet utætheder på installationen med vandskader til følge. Der har tidligere været renoveret installationer på flere etager og nu udestår renovering af brugsvandsinstallationen på etage 2, 3, 5, 11, 12 og 13, som der i denne sag foreslås midler til.

 

Der findes to muligheder for at bekæmpe legionella. Det er enten en kemisk rensning eller direkte udskiftning.

 

Den kemiske rensning af rørene sker ved, at kemi sendes igennem rørene, som slår legionella-bakterien ihjel. En ulempe ved metoden er, at rørene risikerer at blive skadet, således at det øger antallet af vandskader. Derudover er metoden ikke langtidsholdbar, og der gives ikke garanti for virkning.

 

En direkte udskiftning af rørene er derimod afprøvet på Regionshospitalet Viborg, og metoden har virket ved de tidligere rørudskiftninger. Prisen for denne metode er 1,1 mio. kr. pr. sengeetage (etage 5, 11, 12 og 13), mens etage 2 og 3 koster henholdsvis 400.000 og 700.000 kr. I alt svarer det til 5,5 mio. kr. for udskiftning af de pågældende etager på Regionshospitalet Viborg. Det anbefales, at denne løsning vælges, eftersom metoden er langtidsholdbar, og der er garanti for, at legionellaproblematikken forsvinder.

 

Tidsperiode
Renoveringen vil starte 2. halvår 2019, hvor det forventes at 1. og 2. etage vil blive renoveret. De resterende etager renoveres i 2020.

 

Udbud af rådgivning
Der vil blive tilknyttet en rådgiver til den specifikke opgave ved indhentning af underhåndsbud eller eventuelt ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør vil være under udbudsgrænserne i byggeregulativet.

 

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Regionshospitalet Viborg varetager selv udbudsopgaven for indhentning af priser på renoveringsopgaverne. Der udbydes i fagentrepriser som begrænset licitation uden prækvalifikation.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. Projektet vil primært omhandle udskiftning af rør. Der ændres ikke på arealudnyttelse eller inventar i de pågældende områder på hospitalet.

 

Økonomi

Det samlede projekt beløber sig til 5,5 mio. kr. I tabel 1 nedenfor er projektets budget oplistet.

 

I tabel 2 fremgår det, at anlægsudgiften er fordelt med 2 mio. kr. i 2019 og 3,5 mio. kr. i 2020.

 

I tabel 3 ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. med et rådighedsbeløb i 2019 på 2 mio. kr. og et rådighedsbeløb i 2020 på 3,5 mio. kr. Tabellen viser samtidig, at rådighedsbeløbet i 2019 finansieres af rammebevilling til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2019, mens rådighedsbeløbet i 2020 finansieres af puljen til anlæg. Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 7 mio. kr. på rammebevilling til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der bevilges 5,5 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af brugsvandsinstallation på Regionshospitalet Viborg,

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes,

 

at udbudsformen er begrænset licitation uden prækvalifikation, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

9. Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til ny sterilcentral

Resume

Regionshospitalet Randers skal som et led i Generalplanen bygge en ny sterilcentral. Der er på basis af et dispositionsforslag nu gennemført et totalentrepriseudbud, som i denne sag fremlægges til godkendelse sammen med indstilling om valg af totalentreprenør. Det samlede budget for projektet udgør 70,5 mio. kr., og det vil herudover være nødvendigt at igangsætte en række afledte tekniske projekter inden for et samlet budget på 5,7 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at dispositionsforslag for en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers godkendes,

 

at valg af totalentreprenør godkendes,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 67,3 mio. kr. til etablering af ny sterilcentral jf. dispositionsforslaget,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til tekniske projekter i forbindelse med sterilcentralprojektet, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i juni 2018 en projekteringsbevilling til en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers. Der er på basis heraf blevet udarbejdet et dispositionsforslag og gennemført et totalentrepriseudbud. 

 

Formålet med at bygge en ny sterilcentral er at etablere tidssvarende faciliteter, der kapacitetsmæssigt også er rustet til at håndtere den forventede udvikling i de kommende år. Herudover er der behov for, at en ny sterilcentral lever op til gældende standarder på området, og at de nye fysiske rammer understøtter optimeret styring af instrumentflow, hensigtsmæssige arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø. Herudover følger en række tekniske installationer, som er en forudsætning for Sterilcentralens funktion.

 

Udbud af Ny Sterilcentral

Sterilcentralen har været udbudt i totalentreprise med forudgående prækvalifikation. Efter prækvalifikation viste det sig, at kun et hold kunne prækvalificeres. Udbuddet blev ændret til et begrænset udbud og endte med blot to tilbudsgivere, der ønskede at afgive bud.

 

Nedenstående tabel 1 viser de tildelingskriterier, som totalentrepriseprojektet har været udbudt efter:

 

 

På basis heraf er det vurderet, at det mest fordelagtige tilbud er afgivet af Jorton A/S, som derfor har modtaget foreløbigt tilsagn om tildeling af opgaven, under forudsætning af regionsrådets godkendelse af denne sag.

 

Regionsrådet blev i juni 2018 oplyst om, at budgetskønnet for etableringen af Ny Sterilcentral beløb sig til ca. 55,0 mio. kr. Der blev i den forbindelse udmøntet 3,2 mio. kr. som projekteringsbevilling.

 

Budgettet er nu korrigeret på basis af det gennemførte totalentrepriseudbud, jf. nedenstående tabel 2:

 

 

Som ovenstående viser, er licitationsresultatet højere end tidligere forudsat. Der er på nuværende tidspunkt prioriteret 43,0 mio. kr. til projektet udover de 3,2 mio. kr., som allerede er bevilget. Herudover forventes det, at anlægsregnskabet for Akutmodtagelsen Fase 2 giver et mindreforbrug på ca. 12,0 mio. kr., som overføres til sterilcentralen, samlet er der således disponeret 58,2 mio. kr. til projektet.  

 

Det vurderes, at den begrænsede konkurrencesituation på projektet - med kun to bydende - er medvirkende årsag til, at det samlede tilbud er højere end det budget, som regionsrådet blev præsenteret for i juni 2018. Baggrunden for det lave antal bydende vurderes at være, at dette specialiserede marked for tiden ikke mangler opgaver. Som en yderligere fordyrende faktor er, at dårlige jordbundsforhold kræver en fundering, som er markant dyrere end først antaget. Den øgede omkostning til fundering på ca. 4,2 mio. kr. har først kunne beregnes efter gennemførelse af geotekniske undersøgelser af undergrunden.

 

Der har løbende i forhandlingerne med totalentreprenøren været drøftet besparelsesmuligheder for at nedjustere budgettet, men det vurderes ikke, at der kan skæres yderligere i projektet, uden at kvalitet og/eller funktionalitet påvirkes negativt.

 

Bevilling til tekniske installationer

Der er i Generalplanen afsat i alt 70 mio. kr. til opgradering af tekniske installationer og lignende. I forbindelse med etableringen af Sterilcentralen er der en række tekniske installationer, som naturligt skal udføres i forbindelse med anlægsprojektet. Bevillingen omfatter henholdsvis tekniske installationer til sterilcentralen og kommende projekter i Generalplanen:

 

  • Elforsyning og nød-elforsyning til sterilcentral og kommende Generalplansprojekter (til dette formål overtages generator fra Aarhus Universitetshospitals tidligere bygninger på Nørrebrogade).
  • Sammenkobling af varme- og køleforsyning med installationer i eksisterende bygning. Derved opnås forbedret drift og bedre forsyningssikkerhed. Samtidig kan der spares på energiforbruget, da overskudsvarmen fra køling af sterilcentralen udnyttes i nærliggende bygninger, ligesom overskudsvarme fra køling af andre bygninger kan udnyttes i Sterilcentralen.
  • Forsyning fra eksisterende anlæg for blødt vand og trykluft.
  • Digitalisering af tekniske installationer, der er nødvendige forudsætninger for kommende udbud af tekniske installationer i forbindelse med Generalplanen.

 

De tekniske installationer udgør i denne fase 5,7 mio. kr.

 

Tidsplan

Nedenstående tabel 3 viser oplæg til tidsplan for projektet. Der er endnu ikke modtaget betalings- og detailtidsplan fra totalentreprenøren, så den endelige udførelsestidsplan kan variere fra nedenstående.

 

 

Økonomi

Regionsrådet har tidligere godkendt en samlet ramme for Generalplanen på 745 mio. kr. Akutmodtagelsen Fase 2 er ikke finansieret via Generalplansrammen, og mindreforbruget herfra ligger derfor udenfor de 745 mio. kr. Akutprojektet er under afslutning, og det forventes, at der fremlægges anlægsregnskab til godkendelse for regionsrådet i indeværende år. Det foreslås derfor, at det samlede Sterilcentralprojekt på nuværende tidspunkt finansieres via den centrale anlægspulje, og at mindreforbruget fra Akutmodtagelsen Fase 2 ved aflæggelse af anlægsregnskab tilbageføres til anlægspuljen for at dække en del af nærværende anlægsbevilling til Sterilcentralen. Det tilbageførte mindreforbrug vil således være en forøgelse af budgetrammen for Generalplanen.

 

Nedenstående tabel 4 viser, at Regionshospitalet Randers ved godkendelsen af denne sag bevilges 67,3 mio. kr. til etablering af Ny Sterilcentral, samt 5,7 mio. kr. til tekniske installationer.

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -12,9 mio. kr. på anlægspuljen i 2019. Som beskrevet ovenfor forudsættes der ved godkendelsen af denne bevilling, at mindreforbrug på anlægsprojektet Akutafdeling Fase 2 - forventeligt ca. 12 mio. kr. - i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab senere på året tilbageføres til anlægspuljen.

 

Totaløkonomi og Agenda 21

Sterilcentralen er udbudt i totalentreprise på baggrund af et udvidet dispositionsforslag. I forbindelse med den kommende projektering af byggeriet implementeres i størst muligt omfang løsninger, der optimerer energiforbruget, herunder genbrug af overskudsvarme fra Sterilcentralen. Regionens retningslinjer følges i projektet, og der tages i valg af materialer og maskiner hensyn til arbejdsmiljøet, ligesom der ved udskiftning af eksisterende apparatur vælges nyt med udgangspunkt i hensyn til arbejdsmiljø og miljø såvel som økonomi og funktionalitet. Der er i projektet indtænkt automatisering ind i det omfang, det er muligt.

 

Hele anlægsprojektet er, som en del af Generalplanen, forberedt til den fremtidige nødvendige kapacitet. 

 

Sociale Klausuler

Regionshospitalet Randers følger regionens retningslinjer vedrørende sociale klausuler.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at dispositionsforslag for en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers godkendes,

 

at valg af totalentreprenør godkendes,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 67,3 mio. kr. til etablering af ny sterilcentral jf. dispositionsforslaget,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til tekniske projekter i forbindelse med sterilcentralprojektet, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. april 2016 og 28. september samme år tildelte regionsrådet hospitalet i alt 1 mio. kr. til rådgivning og skitseprojekt for ombygning og renovering af sterilcentral.  

Den 31. maj 2017 tildelte regionsrådet 26,55 mio. kr. til gennemførelse af ombygning og renovering.

Den 20. marts 2018 godkendte regionsrådet en annullering af det hidtidige projekt.

Den 27. juni 2018 godkendte regionsrådet en ny projekteringsbevilling på 3,2 mio. kr. til projektering af ny sterilcentral. Den tidligere bevilling til gennemførsel af ombygning blev her tilbageført

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

10. DNV-Gødstrup: Godkendelse af arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune

Resume

I forbindelse med færdiggørelsen af vejanlæg omkring DNV-Gødstrup er der brug for at gennemføre matrikulære tilpasninger mellem Region Midtjylland og Herning Kommune.

Direktionen indstiller,

at forslag til arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune til etablering af kommunale vejanlæg og friarealer omkring hospitalet godkendes,

 

at Herning Kommune overtager et areal på 30.867 kvadratmeter fra Region Midtjylland, og

 

at den forventede indtægt tilfalder kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation.

Sagsfremstilling

Regionsrådet behandlede i 2014 en sag omkring tilpasning af arealerne omkring DNV-Gødstrup. Det skete i forbindelse med etablering af vejanlæg på selve hospitalsgrunden og i forhold til at sikre de trafikale forhold udenfor hospitalsgrunden. På daværende møde godkendte regionsrådet en foreløbig skitse over arealfordelingen mellem Herning Kommune og Region Midtjylland.

 

I forbindelse med færdiggørelsen af vejanlæg omkring DNV-Gødstrup er der brug for at gennemføre matrikulære tilpasninger mellem Region Midtjylland og Herning Kommune.

 

Vejanlægget er nu så langt fremskredent, at den endelige fordeling af arealerne kan fastlægges. Landinspektøren har opgjort arealerne, som det fremgår af vedlagte bilag. De gule områder overgår fra Region Midtjylland til Herning Kommune, mens de røde områder overgår til Region Midtjylland som friarealer omkring DNV-Gødstrup.

 

Salgsprisen på jorden er tidligere vedtaget af regionsrådet til en markedspris svarende til 14,00 kr. pr. kvadratmeter. Det skete ultimo 2014 på baggrund af Finanstilsynets dengang seneste værdiansættelse af landbrugsjord i Midtjylland.

 

Differencen mellem det Region Midtjylland skal afgive og overtage er opmålt til 30.867 kvadratmeter, hvilket giver en indtægt på 432.138 kr. til Region Midtjylland. Indtægten overføres til kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation, som det blev aftalt på mødet i regionsrådet den 17. december 2014.

 

Sagen behandles politisk i Herning Kommune sideløbende.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslag til arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune til etablering af kommunale vejanlæg og friarealer omkring hospitalet godkendes,

 

at Herning Kommune overtager et areal på 30.867 kvadratmeter fra Region Midtjylland, og

 

at den forventede indtægt tilfalder kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den 17. december 2014 en sag omkring tilpasning af arealerne omkring DNV-Gødstrup, hvor salgsprisen på jorden blev fastsat til 14,00 kr. pr. kvadratmeter på baggrund af Finanstilsynets dengang seneste værdiansættelse af landbrugsjord i Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-264-10

11. DNV-Gødstrup: Godkendelse af budgetjustering vedrørende fællesfaciliteter for Skurby

Resume

En del af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup omhandler fællesfaciliteter til Skurby, herunder alle aktiviteter omkring drift af byggepladsen. Byggepladsdriften er forlænget i forhold til de oprindelige tidsplaner for projektet, og der er behov for at tilføre midler til opgaven i 2019. Med denne sag indstilles det derfor, at der tilføres 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til drift af byggepladsen ved DNV-Gødstrup i 2019.

Direktionen indstiller,

at bevillingen på 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1B Fællesfaciliteter til Skurby godkendes, og

 

at rådighedsbeløb jf. tabel 1 godkendes.

Sagsfremstilling

En del af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup omhandler fællesfaciliteter til Skurby. Delpojektet "1B Fællesfaciliteter til Skurby" omfatter alle aktiviteter omkring drift af byggepladsen ved DNV-Gødstrup, herunder pavillionfaciliteter til entreprenører og rådgivere, faciliteter som toilet, bad og omklædning, faciliteter til håndtering af leverancer, renovation, receptionsfunktion, vagtfunktion samt vinterberedskab.

 

I 2013 bevilgede regionsrådet 58,3 mio. kr. (indeks 88,8) til driften af byggepladsen i perioden 2014-2018. Herudover er der i 2018 bevilget et beløb på 20,5 mio. kr. (indeks 88,8) til anlægsposten "vinterforanstaltninger" (som oprindeligt var indeholdt som delprojekt 1C), som samtidig blev lagt sammen med delprojekt 1B.

 

De oprindelige tidsplaner for projektet er blevet ændret, hvilket har betydet en forlængelse af perioden med byggepladsdrift. Forlængelsen af byggepladsdriften medfører, at udgiften til driften af byggepladsen stiger, da der ikke i den oprindelige bevillingsansøgning var taget højde for udgifter til byggepladsdrift i 2019. Det foreslås derfor, at delprojekt 1B tilføres 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) fra projektets pulje til uforudsete udgifter til driften af byggepladsen i 2019. Der vil senere blive taget stilling til håndtering af evt. udgifter til byggepladsdrift i 2020.

 

I nedenstående tabel 1 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

 

 

Puljen til DNV-Gødstrup projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup  herefter i årene 2019-2023:

 

 

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2019. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2019 er negativ. Den mindre ramme i 2019 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2019. Muligheden for tilpasning af udgiftsprofil og finansiering vil blive vurderet løbende.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at bevillingen på 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1B Fællesfaciliteter til Skurby godkendes, og

 

at rådighedsbeløb jf. tabel 1 godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede den 25. september 2013 58,3 mio. kr. (indeks 88,8) til driften af byggepladsen i perioden 2014-2018. 

 

Regionsrådet bevilgede den 28. februar 2018 20,5 mio. kr. (indeks 88,8) til anlægsposten "vinterforanstaltninger" (som oprindeligt var indeholdt som delprojekt 1C) som samtidig blev lagt sammen med delprojekt 1B.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-240-17

12. Godkendelse af Projektforslag til IT-Driftscentre i Gødstrup

Resume

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at der skal etableres to nye regionalt dækkende IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup som erstatning for de nuværende anlæg. De nye IT-driftscentre skal erstatte regionens eksisterende fire IT-driftscentre, som vurderes teknologisk og energimæssigt forældede. Herudover er et af de eksisterende centre placeret på Regionshospitalet Holstebro, som planlægges fraflyttet i 2020.

 

Regionsrådet har tidligere givet bevilling på sammenlagt 6,2 mio. kr. til projektering og totalrådgivning. Projektforslaget fremlægges nu til godkendelse sammen med indstilling om en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet. Projektet har dermed en samlet anlægsramme på 53,3 mio. kr. (indeks 104,0).

Direktionen indstiller,

at projektforslag for etablering af to IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup godkendes,

 

at udbudsstrategien for IT-driftscentrene godkendes,

 

at IT-afdelingen gives en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet, og

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at der skal etableres to nye IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup som erstatning for de eksisterende anlæg. Der er nu udarbejdet projektforslag, og anlægsprojektet er klar til at blive udbudt.

 

Overslagsprisen for etablering af de to IT-driftscentre på Regionshospitalet Gødstrup udgør i alt 53,3 mio. kr. (indeks 104,0), hvoraf 6,2 mio. kr. allerede er bevilget til rådgivning og udarbejdelse af projektmateriale. De resterende midler er prioriteret i Investeringsplanen.

 

Projekteringsbevillingen blev anvendt til at gennemføre et EU-udbud for totalrådgivningsopgaven samt antage rådgiver. Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S blev valgt som totalrådgiver.

 

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S har nu udarbejdet vedhæftede projektforslag, og det indstilles med denne sag, at dette godkendes.

 

Projektet

De to nye IT-driftcentre placeres fjernt fra hinanden på hospitalsgrunden for at opnå en tilfredsstillende sikkerhedsafstand mellem dem, da de skal kunne supplere hinanden i tilfælde af nedbrud, brand eller lignende, så regionens data ikke bliver påvirket. De to centre er i princippet ens og adskiller sig kun ved deres placering på grunden.

 

Projektet har en samlet anlægsramme på 53,3 mio. kr. (indeks 104,0), hvoraf de 42,6 mio. kr. udgør selve byggeprojektet. Hertil kommer 10,7 mio. kr. (indeks 104,0) til øvrige omkostninger, herunder rådgiverhonorar, byggetilladelse, myndighedsbehandling, fiber og infrastruktur m.m. Nedenstående tabel 1 sammenfatter de overordnede budgetposter jf. projektforslaget, og viser derudover også omregningen til gældende indeks 104,8, samt det resterende finansieringsbehov, når projekteringsbevillingen fra 2018 er indregnet.

 

På nuværende projektstadie anslås det, at de nye datacentre vil kunne medføre en besparelse på driftsudgifterne på i alt ca. 4.900.000 kr. pr. år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid for Regionshospitalet Gødstrup på 10,9 år.

Ovenstående besparelse er beregnet ud fra de faktiske udgifter til energiforbrug, driftsudgift til teknisk drift og vedligehold i de eksisterende centre, der er på hospitalerne samt leje af datacenter ved ekstern leverandør (TDC) i forhold til beregnede driftsudgifter ved etablering af nye centre. Beregningerne skal dog kvalificeres yderligere.

 

 

Projektforslaget inkl. illustrationer er bilag til dette dagsordenspunkt.

 

Udbud

Det foreslås at bygge- og anlægsarbejderne udbydes i EU-udbud efter udbudsloven, som et begrænset udbud med prækvalifikation, i en kombination af storentreprise og fagentrepriser. Råhus planlægges udbudt i storentreprise, el og køl udbydes i fagentrepriser. Tildeling for råhusentreprisen er laveste pris.

 

Tildeling af kontrakten for fagentrepriserne foreslås som økonomisk mest fordelagtige tilbud, med følgende kriterier og vægtning:

 

 

Det vurderes, at der er behov for at fokusere på en teknisk god løsning for fagentrepriserne, og pris-kriteriet er derfor vægtet lidt lavere end sædvanligt for at kunne tillade større vægt til de kvalitative kriterier.

 

Sociale Klausuler

Projektet følger regionens retningslinjer vedrørende sociale klausuler.

 

Totaløkonomi og Agenda 21

Det er energi- og driftsøkonomisk en fordel at etablere nye og mere tidssvarende datacentre, da de eksisterende datacentre er teknologisk og energimæssigt forældede. Byggeriet opføres i bygningsklasse 2020. Man ønsker at udnytte overskudsvarmen fra IT-datacentrene til opvarmning af kontorpladser i datacentrene. En omsætning af denne varme afklares nærmere i hovedprojektet.

 

Økonomi

Nedenstående tabel 3 viser, at IT-afdelingen ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt bevilges 47,51 mio. kr. (indeks 104,8) til afholdelse af udgifter ved etablering af to regionale IT-driftscentre på Gødstrup-matriklen.

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -12,9 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019.

 

Tidsplan

IT-driftscentrene forventes klar til ibrugtagning i slutningen af 2020.

 

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at projektforslag for etablering af to IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup godkendes,

 

at udbudsstrategien for IT-driftscentrene godkendes,

 

at IT-afdelingen gives en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet, og

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 2.

 

Udvalget anmoder om, at det til sagens videre behandling tilføjes, hvem den estimerede årlige besparelse på driftsudgift tilfalder.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet gav den 24. april 2019 en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104,4) til opførelsen af to datacentre og en tilladelse til, at projektering fortsættes sideløbende med den politiske behandling af projektforslaget.

 

Regionsrådet godkendte den 30. maj 2018 en projekteringsbevilling på 3,0 mio. kr. (indeks 104,0) til IT-driftscentre i Gødstrup.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

13. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af donation til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum samt udskillelse af bevilling til Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur m.v.

Resume

Forum bliver en markant bygning midt i Aarhus Universitetshospital og vil være et fremtidigt vartegn, der fungerer som én af hospitalets hovedindgange. Forum indeholder bl.a. rum til kirke, tro og fordybelse. I forhold til kunstnerisk udformning af de tre rum tilbyder Salling Fondene en donation på 8,2 mio. kr. Rum til tro og fordybelse omfatter et refleksionsrum og et stillerum. Endvidere foreslås det, at Novo Nordisk Fondens puljer på 86,5 mio. kr. til apparatur m.v. i Forum udskilles til egen bevilling.

Direktionen indstiller,

at donationen fra Salling Fondene på 8,2 mio. kr. (indeks 104,8) til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum godkendes,

 

at udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur, inventar og bygninger på 86,5 mio. kr. (indeks 104,8) i en særskilt bevilling godkendes,

 

at udgiftsbevillingen "DNU projektering Steno Diabetes Center" omdøbes til "Forum byggeri", og

 

at de bevillingsmæssige ændringer i tabel 1 som følge af ovenstående godkendes. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af accept fra Salling Fondene om overdragelse af donationen fra Folkekirken til byggeprojektet for Forum.

Sagsfremstilling

Forum bliver en centralt placeret bygning på Aarhus Universitetshospital. Forum indeholder bl.a. arealer til forskning, patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus og rum til kirke, tro og fordybelse. Forum opføres i samarbejde med og finansiering fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Folkekirken, Kvalitetsfonden og Region Midtjylland.

 

Det foreslås, at regionsrådet godkender en donation på 8,2 mio. kr. til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af tre rum til kirke, tro og fordybelse. Endvidere foreslås det, at der oprettes en særskilt bevilling til apparatur m.v. i Steno Diabetes Center Aarhus, som også er en del af Forum.

 

Donation til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse

Forum-projektet er i planlægningsfasen. Forum kommer til at fungere som Aarhus Universitetshospitals hovedindgang A, og rum til kirke, tro og fordybelse placeres i et område i hovedindgangen. Med rummene skabes plads og mulighed for tro, omsorg, fordybelse og refleksion for alle patienter, pårørende og personale på hospitalet.

 

Kirkerummet indrettes med referencer til traditionelle kirkerum med alter og døbefont. Her er der plads til bøn og andagter. Hospitalspræsterne forventes også at afholde gudstjenester i rummet. Stillerummet retter sig mod troende fra forskellige ikke-kirkelige religioner og kulturer og indrettes uden religiøse referencer. Refleksionsrummet er til ikke-troende, som har behov for rum til refleksion og fordybelse.

 

Regionsrådet har tidligere godkendt en donation fra Folkekirken til medfinansiering af kirkerummet og til et Videnscenter for eksistentiel og åndelig omsorg. I samme forbindelse blev regionsrådet orienteret om, at der ville blive søgt fondsfinansiering til en kunstnerisk bearbejdning af rummene til kirke, tro og fordybelse.

 

Folkekirken har gennemført en kunstkonkurrence omfattende alle tre rum, og vinderen blev Ingvar Cronhammer med et unikt kunstprojekt, hvor den kunstneriske helhedsbearbejdning tager afsæt i tre klare greb: Vand, indirekte belysning og hvide overflader.

 

Folkekirken ved Skejby-Lisbjerg Sognes Menighedsråd og Aarhus Universitetshospital modtog i maj 2018 en donation på 8,2 mio. kr. fra Salling Fondene til realisering af Ingvar Cronhammers kunstprojekt. Donationen omfatter udgifter til kunstnerisk udsmykning til de tre rum, udførelse af kunstopgaven, kunstnerhonorar, rådgivning og tilkøb af særlige specialdesignede stole udført af Ingvar Cronhammer.

 

Efter modtagelse af donationen ønsker Folkekirken, at administration af donationen overgår til byggeprojektet for Forum, ved bygherre Projektafdelingen for Aarhus Universitetshospital. Den formelle accept fra Salling Fondene om overdragelse af administration af donationen er endnu ikke modtaget. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af denne accept.

 

Aarhus Universitetshospital og Folkekirken indgår en samarbejds- og driftsaftale samt kunstaftale med Ingvar Cronhammer. Af aftaledokumenterne fremgår, at byggeprojektet for Forum, ved bygherre Projektafdelingen for Aarhus Universitetshospital administrerer donationen under forudsætning af, at Folkekirken overholder de opstillede budgetposter og forpligter sig til ved overskridelse at finde besparelser eller bidrage yderligere til projektet, så økonomien til enhver tid overholdes.

 

Udførelsen af selve kunstværket udgør 4,5 mio. kr. og vil blive en integreret del af byggeriet. Derfor er det hensigtsmæssigt at forhøje bevillingen til byggeriet med beløbet. Den resterende del af donationen til kunstnerhonorar m.v. udgør 3,7 mio. kr. Denne del har de øvrige parter i projektet ikke andel i, og den foreslås derfor håndteret i en særskilt bevilling.

 

Ændring af navn på bevilling

Endvidere foreslås bevillingen til udgifter relateret til byggeri af Forum omdøbt til det mere sigende navn: "Forum byggeri".

 

Udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur m.v.

Ved regionsrådets behandling af byggeprogram og bevillinger til Forum blev der godkendt en samlet bevilling til byggeriet. I bevillingen indgår en række puljer til apparatur, inventar og bygninger, som først kan anvendes efter godkendelse fra Novo Nordisk Fonden.

 

Da puljerne alene kan anvendes efter godkendelse hos Novo Nordisk Fonden, vil styringen og opfølgningen på anvendelsen af disse puljer være mere sikker og enkel, hvis de bevillingsmæssigt adskilles fra byggeudgifterne til Forum, som finansieres i fællesskab mellem Novo Nordisk Fonden, Folkekirken, Aarhus Universitets Forskningsfond og Region Midtjylland.

 

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel 1 fremgår bevilling og finansiering:

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at donationen fra Salling Fondene på 8,2 mio. kr. (indeks 104,8) til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum godkendes,

 

at udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur, inventar og bygninger på 86,5 mio. kr. (indeks 104,8) i en særskilt bevilling godkendes,

 

at udgiftsbevillingen "DNU projektering Steno Diabetes Center" omdøbes til "Forum byggeri", og

 

at de bevillingsmæssige ændringer i tabel 1 som følge af ovenstående godkendes. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af accept fra Salling Fondene om overdragelse af donationen fra Folkekirken til byggeprojektet for Forum.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 byggeprogram og bevillinger vedrørende Forum.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

14. DNU: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for første kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. Indeværende rapport har én anbefaling, som omhandler problematikken omkring udluftning af faldstammer. Dette er den sidste "tredje øje"-rapport på kvalitetsfondsprojektet DNU.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

Projektafdelingen DNU's kommentarer til anbefalingen er angivet nedenfor. For samtlige kommentarer fra projektet henvises til vedlagte bilag. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

 

Dette er den sidste "tredje øje"-rapport for DNU-projektet. Som det fremgår af projektets kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 lukkes kvalitetsfondsprojektet ned ved udgangen af 1. kvartal 2019. Der opstartes i stedet en særskilt rapportering på Forum-projektet, som finansieres af midler fra forskellige parter, herunder også kvalitetsfondsmidler. Der vil fra 2. kvartal 2019 blive udarbejdet en mindre kvartalsrapport om Forum, og der vil to gange årligt blive forelagt en "tredje øje"-rapport om Forum. DNU-projektets "tredje øje" vil også varetage opgaven som "tredje øje" på Forum.

 

"Det tredje øje" har en enkelt anbefaling i rapporten:

 

Udluftning af faldstammer

Med hensyn til problematikkerne omkring udluftning af faldstammer har Projektafdelingen henholdsvis Teknisk Afdeling foretaget en foreløbig vurdering af de samlede omkostninger til udbedring. Begge parter har gennemgået hver ét byggefelt og er i den forbindelse nået frem til et foreløbigt estimat på de samlede omkostninger til udbedring.

 

Projektafdelingen og Teknisk Afdeling har i fællesskab vurderet, at udbedringen vil medføre en samlet omkostning på 2,6 mio. kr., hvortil der er hensat. Udbedring af første byggefelt er igangsat, og man forventer i løbet af april måned at have et mere præcist overblik over de reelle omkostninger.

 

"Det tredje øje" vurderer således, at der er usikkerhed omkring estimatet af de samlede omkostninger til udbedring af faldstammeproblematikken, og at der er risiko for, at de hensatte midler ikke er tilstrækkelige, og vi anbefaler således, at bygherre forholder sig til de hensatte reservers tilstrækkelighed, når de faktiske omkostninger til udbedring af faldstammeproblematikken kan estimeres nærmere, særligt med fokus på skæringen mellem kvalitetsfondsmidler og driftsmidler.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen om at forholde sig til de hensatte reservers tilstrækkelighed. Det gør projektet også løbende. I forhold til problematikken vedrørende udluftning fra faldstammer er den etablerede løsning vedrørende faldstammerne lovlig. Løsningen er imidlertid uhensigtsmæssig, da der på et hospital kan komme ting i afløbene, som spildevandssystemet ikke er bygget til.

 

Projektet har derfor valgt at anvende 2,6 mio. kr. fra justeringsreserven til afhjælpning af problemstillingen, og der er enighed med Teknisk Afdeling om, at problemet kan løses for dette beløb. Inden projektets resterende reserver disponeres, vil det blive vurderet, om der er behov for yderligere tiltag finansieret af kvalitetsfondsmidler til afhjælpning af problemstillingen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

15. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2019

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" anbefalinger omhandler økonomiske og tidsmæssige risici i projektet.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå:

 

Økonomiske risici og afklaring i forhold til VVS-entreprenør

Der er identificeret en række økonomiske risici, som kan påvirke projektets reserver. Dette omfatter bl.a. følgende:

  • Der pågår fortsat en tvist med lukningsentreprenøren, idet entreprenøren har fremsendt et væsentligt ekstrakrav for forlænget byggeperiode, og projektafdelingen har fremsendt et modkrav i form af dagbod.
  • For så vidt angår voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg afventer Projektafdelingen et processkrift fra Projektgruppen Viborg, som forventes at indeholde et krav imod bygherre.
  • VVS-entreprenøren har fremsendt en række ekstrakrav i forbindelse med slutopgørelsen. Da Byggeledelsen har afsluttet sit arbejde, og kommunikationen med Projektgruppen Viborg grundet den verserende voldgiftssag er udfordret, er det primært Projektafdelingen selv, der skal håndtere den endelige afklaring heraf.
  • I forbindelse med at byggeriet overgår til drift, og brugerne gennemgår det færdige byggeri, identificeres en række ændringsønsker og -behov til byggeriet fra brugerne.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der hurtigst muligt sker en afklaring af ovennævnte økonomiske risici, idet selv mindre økonomiske risici grundet projektets stade og begrænsede økonomiske handlerum kan vise sig forholdsmæssigt vanskelige at håndtere.

 

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at der sker en samlet opsamling, klassificering og rapportering af opståede ændringsønsker og -krav fra brugerne med henblik på at kunne kapitalisere eventuelle økonomiske risici forbundet hermed.

 

Endelig anbefaler "det tredje øje", at der fra Projektafdelingens side sikres de rette ressourcer og kompetencer til at håndtere afklaringen over for VVS-entreprenøren, herunder indhente erfaringer fra bl.a. den tidligere byggeledelse og Projektgruppen Viborg.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne. Således arbejder Projektafdelingen på at afslutte de økonomiske tvister og uenigheder med henblik på at skabe klarhed over disses økonomiske konsekvenser. Så snart der sker en ændring, indarbejdes dette i projektets reserveoverblik, ligesom projektets risikoregister revideres regelmæssigt.

 

Yderligere registreres brugerønsker i Dalux (IT-system til dokumentation og styring af bygninger) for at skabe et samlet overblik over indkomne ønsker, samt hvordan disse i givet fald finansieres.

 

Projektafdelingen er desuden i forhandlinger med VVS-entreprenøren og forsøger herigennem at finde en fornuftig løsning for begge parter. De rette kompetencer fra Projektafdelingens side er naturligvis prioriteret til denne opgave.

 

Tidsmæssige risici

"Det tredje øje" ser fortsat følgende potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet i forhold til planlagt ibrugtagning:

  • Færdiggørelse af hotlab-området er blevet forsinket i ca. seks uger med ny forventet færdiggørelse i uge 40 2019. Projektafdelingen oplyser, at en eventuel forsinkelse ikke får konsekvenser for færdiggørelsen af det øvrige byggeri.
  • Tidsmæssige risici som følge af kompleksiteten i bygherreleverancer og snitfladen til entreprenørernes udskudte arbejder og resterende mangeludbedring kan fortsat medføre forsinkelser, der ikke kan rummes inden for den eksisterende færdiggørelsestidsplan, der i forvejen er presset og med mange parallelle bygherreleverancer.
  • I forbindelse med test af de tekniske anlæg konstateres en række fejl og mangler. Udbedringen heraf kan medføre tidsmæssige risici, som kan udfordre færdiggørelsestidsplanen.

 

Idet projektets færdiggørelsesplan indeholder begrænset tidsmæssig buffer, anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation og mitigering (mindskning) af potentielle forsinkelser samt vurdering af eventuelle konstaterede forsinkelser.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

 

Således afholdes ugentlige møder med de enkelte projektledere, hvor aktivitetsplanen gennemgås med henblik på at sikre, at de enkelte opgaver afsluttes som planlagt i færdiggørelsesplanen. Er opgaver forsinkede, indarbejdes dette i færdiggørelsesplanen for at sikre, at alle opgaver afsluttes forud for de enkelte ibrugtagninger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

16. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2019. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til projektets "problemstillinger om tidsplaner.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for første kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øjes" rapport vedrørende DNV-Gødstrup for 1. kvartal 2019 er første rapportering udført af INGENIØR’NE, med opstart den 01. marts 2019. Tidligere "det tredje øje"-arbejde har frem til og med 3. kvartal 2018 været udført af COWI. Efter COWI's opkøb af Arkitema, som indgår i projektets totalrådgiverteam Curavita, udtræder COWI som "det tredje øje" for den del, som omfatter kvalitetsfondsprojektet. Der foreligger således ingen "tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2018.

 

Nedenfor er gengives anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Sanktionsgivende terminer for etape 1

Ved den seneste opdatering af arbejdstidsplanen for etape 1 fremgår de sanktionsgivende terminer ikke. De sanktionsgivende terminer skal bl.a. sikre, at der kan kræves dagbod fra en forsinket entreprenør. "Det tredje øje" anbefaler, at sanktionsgivende mellemterminer samt AB92-aflevering (juridisk overdragelse af byggeriet fra entreprenører til bygherre) indarbejdes og/eller håndhæves. Dette for at sikre bygherren sin juridiske stilling i forhold til videreførelse af økonomiske krav, som følge af eventuelt opståede tab og forsinkelser.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og har øget opmærksomheden på forholdet. På den baggrund har bygherre anmodet regionens juridiske kontor om at undersøge mulighederne for dagbodskrav knyttet op på den juridiske AB92-aflevering. Processerne vedrørende håndhævelse af dagbodskrav i forholdet mellem udbudstidsplanen og den justerede tidsplan er hovedelementet.

 

2. Projektkorrespondance

Under byggeriet kan entreprenørerne bl.a. påpege hindringer for fremdrift overfor byggeledelsen og stille spørgsmål til forståelse af projektmaterialet til totalrådgiver. Omfanget af hindringsnotater og tekniske forespørgsler har nået et uhensigtsmæssigt stort omfang, der kan virke hindrende for samarbejdet. "Det tredje øje" anbefaler, at procedure for anvendelse af projektkorrespondance, herunder anvendelse af hindringsnotater og tekniske forespørgsler, skærpes.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Udfordringen relaterer sig hovedsagligt til en af de store entreprenører, og på den baggrund har bygherre dels igangsat en procedure for behandling af hindringsnotater og tekniske forespørgsler, og dels er bygherren sammen med ekstern rådgiver gået i dialog med den pågældende entreprenør. Byggeledelsen har ligeledes lavet tiltag for at imødegå de mange notater. Dette gælder både etape 1 og etape 3.

 

3. Optimering af arbejdstidsplaner

"Det tredje øje" konstaterer, at der i mange tilfælde kun er én entreprenør, der arbejder på de enkelte etagetog (del af etage). "Det tredje øje" anbefaler, at arbejdstidsplaner på etape 1 optimeres mest muligt, således at f.eks. flere entreprenører arbejder på samme etagetog samtidigt for derved sikre fremdriften mest muligt.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og anerkender, at der ligger et uudnyttet potentiale i opstart af etagetog. På den baggrund er bygherre i gang med at afdække mulighederne for, at rammeentreprenører og bygherreleverancer kommer tidligere ind samt at få set på, hvordan kapaciteten udnyttes bedst muligt ved f.eks. tidligere opstart af et etagetog.

 

Ud over ovenstående anbefalinger har "det tredje øje" en række observationer, som Hospitalsenheden Vest også har svaret på:

 

4. Etablering af hovedtidsplan

"Det tredje øje" bemærker, at kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup fortsat har udfordringer relateret til tidsplaner, byggeriets fremdrift og samarbejdet mellem projektets parter. Der foreligger tidsplaner for byggeriet af etape 1 og etape 3, men der foreligger ikke en samlet hovedtidsplan med angivelse af endelig ibrugtagningsdato. På regionsrådsmødet den 22. august 2018 blev regionsrådet oplyst om, at "Som byggeriet tegner nu, begynder indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup i sensommeren 2020."

 

Det vurderes fra "det tredje øjes" side som et problem, at der fortsat endnu ikke er fastlagt et ibrugtagningstidspunkt.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i behovet for en samlet tidsplan, og arbejdet med dette pågår. Tidsplan med aktiviteter frem til ibrugtagningstilladelse fra kommunen i forhold til etape 1 ligger p.t. i udkast med henblik på kvalificering, herunder koordinering med flytteprojektet. Der forventes at foreligge et udkast til samlet tidsplan i løbet af 2. kvartal 2019. Det er planen at den samlede tidsplan skal kvalificeres frem til september 2019.

 

5. Økonomi

"Det tredje øje" vurderer, at den fortsatte usikkerhed om den økonomiske udvikling, afstedkommet af den tidsmæssige forskydning og generelle krav om merbetaling, lægger yderligere pres på den samlede økonomi og reservebeholdning i projektet.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i, at der er et stort økonomisk pres på projektet. Projektet har derfor foretaget en revurdering af reservebehovet og er i proces med udarbejdelse af forslag til finansiering af yderligere reserver i projektet. Regionsrådet får forelagt en sag herom på mødet i september 2019.

 

6. Bygherres risikorapportering

Procedurer for risikostyringen på DNV-Gødstrup er fastlagt i "Vejledning til risikostyring". "Det tredje øje" vurderer umiddelbart, at den i vejledningen anvendte procedure overholdes. Der er dog konstateret mindre afvigelser på enkelte punkter, som vurderes som værende uvæsentlige.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest tager "det tredje øjes" bemærkninger til efterretning. Projektets bygherrerådgiver, der varetager rollen som risikokoordinator, arbejder på at tilrette risikostyringen og rapporteringen i henhold til "det tredje øjes" bemærkninger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

17. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019. For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Der udestår aflevering af de resterende, mindre entrepriser. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes.

 

Projektafdelingen DNU er lukket ned ved udgangen af 1. kvartal 2019 og 1. kvartal 2019 er det sidste kvartal, hvor der udarbejdes økonomirapportering for det kvalitetsfondsfinansierede projekt, idet de sidste anlægsregnskaber med enkelte undtagelser afleveres i 2. kvartal 2019.

 

Der opstartes særskilt rapportering for Forumprojektet, som er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler, fra 2. kvartal 2019 i henhold til aftale med Sundheds- og Ældreministeriet.

 

På enkelte delprojekter er der større økonomisk konflikter, som skal afklares via voldgift. Der er hensat beløb til finansiering af det forventede udfald af voldgifterne i de enkelte delprojekter.

 

Der henvises til skema 9 (fortroligt). Hvis det efterfølgende viser sig, at hensættelserne afviger fra udfaldene, skal de økonomiske konsekvenser håndteres af regionen. Der er generelt stor usikkerhed forbundet med vurderingen af konsekvenserne af voldgifterne. Øvrige krav fra projektets parter er afklaret. Der er indgået en række forlig i 1. kvartal 2019. Disse forlig er som udgangspunkt finansieret af justeringsreserven i det omfang, der ikke har været tilstrækkelig finansiering i det enkelte delprojekt. I stedet for at flytte bevilling fra justeringsreserven til delprojektet vil flere delprojekter vise et merforbrug, som finansieres af justeringsreserven i forbindelse med regnskabets behandling i regionsrådet.

 

Revisionsforbehold på forvaltningsrevision (DNU)

Revisionen påpeger i revisionspåtegningen som indgår som bilag i vedlagte kvartalsrapport:

 

Grundlag for konklusion med forbehold

"I henhold til Regnskabsbestemmelserne for kvalitetsfondsfinansierede projekter skal der i forbindelse med afslutningen af det samlede projekt reserveres beløb til dækning af kontraktlige forpligtelser, der fortsætter efter kvalitetsfondsprojektet er afsluttet. Der er indgået aftale om finansiel leasing på inventar, udstyr m.v. på 132 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital. En del af dette er leveret til kvalitetsfondsprojektet ”Det Ny Universitetshospital”. Der er i skema 1 ikke afsat beløb til dækning af leasingforpligtelserne. Justeringsreserven forventes anvendt til merforbrug på en række øvrige delprojekter. Leasingforpligtelserne vil ikke kunne dækkes af de nuværende reserver. Der er derfor risiko for, at den bevilgede investeringsramme bliver overskredet."

 

Regionen vil undersøge indholdet og forholdene omkring indkøbene på leasingaftalen.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

I november 2018 blev der holdt afleveringsforretning med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Afleveringstidspunktet fulgte den seneste tidsplan for byggeriet, som også er forelagt regionsrådet. Efter afleveringsforretningerne har de enkelte entrepriser foretaget mangeludbedringer og udskudte arbejder. Dette arbejde er forløbet planmæssigt. Der pågår fortsat arbejder i Hotlab, som forventes afsluttet i august 2019. Sideløbende med mangeludbedring foregår en testning af alle tekniske systemer fortsat. Derudover pågår installation af bygherreleverancer. Der blev i januar 2019 afholdt møder om slutopgørelser med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Der er fortsat uenighed om enkelte aftalesedler med en entreprenør. Projektafdelingen er i dialog med entreprenøren med henblik på at indgå en aftale. I marts 2019 blev det eksisterende hospital ramt af en vandskade. Vandet er løbet ind i det nye akutcenter. Udbedringerne efter vandskade er i fuld gang, og sagen kører som en forsikringssag. Som en konsekvens af vandskaden er ibrugtagning af akutafdelingen udskudt i otte uger.

 

Det samlede krav til den centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 13,2 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 11,3 mio. kr. På den baggrund er der 1,9 mio. kr. mindre i projektets reserver end reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger.

 

Risikobilledet for projektet ændrer sig løbende, og det vurderes, at der ikke er behov for yderligere reserver i projektet pt. på baggrund af de 1,9 mio. kr.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der et besparelses- og prioriteringskatalog på 33,9 mio. kr.

 

DNV-Gødstrup

Første kvartal 2019 fortsætter de tendenser, som de seneste kvartaler har vist. Projektet har således stadig en høj risikoprofil i forhold til tid og økonomi. Overordnet er der stadig udfordringer med både rådgivere og entreprenører, ligesom der arbejdes hårdt med at fastholde arbejdstidsplanen for især etape 1, som endnu ikke er godkendt af entreprenørerne.

 

Generelt er der diskussioner med rådgivere (især totalrådgiver CuraVita på etape 1 og Rambøll som byggeledelse). Begge har igangsat fakturering efter forlænget byggetid, som betales af Region Midtjylland med tilbagesøgningsret, og der foregår stadig drøftelse med begge parter på højeste niveau for at finde en løsning, men det kan i skrivende stund ikke afvises, at der ikke kan opnås enighed.

 

For så vidt angår entreprenører, er det især installationsentreprisen (Bravida), der udfordrer tidsplanen i begge etaper. Der er fremsendt krav fra flere entreprenører om forlænget byggetid. For de fleste og herunder især MT Højgaard forventes det, at det kan løses via forhandling, mens kravet fra Bravida er af en størrelsesordning, således det muligvis henlægges til en voldgiftssag.

 

Det i sidste kvartal omtalte samarbejde mellem bygherre, byggeledelse og rådgiver om en anden organisering i etape 1, hvor parterne skal tættere på entreprenørerne, er nu igangsat på niveau 1 (det styrende organ) på byggepladsen.

 

Etape 3 tidsplanen viser fortsat aflevering ultimo marts 2020. Tidsplanen er stadig ikke godkendt af entreprenørerne, men der arbejdes efter tidsplanen, og den følges. I forhold til installationsentreprisen (Bravida) er der også i denne etape udfordringer med fremdriften. I modsætning til etape 1 drejer det sig her om, hvorvidt Bravida formår at følge arbejdstidsplanen, som er udarbejdet på grundlag af udbudstidsplanen.

 

Der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af tidsplanen for processen mellem AB92-afleveringen (juridisk aflevering fra entreprenørerne til bygherre) og indflytning. Arbejdet udføres af bygherrerådgiver NIRAS med input af erfaringer fra DNU.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til sundheds- og Ældreministeriet.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-79-2-18

18. Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme

Resume

Der fremlægges et forslag til mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme. De foreslåede mål og strategispor skal medvirke til, at Region Midtjyllands ejendomsportefølje bedst muligt understøtter kerneforretningens behov og udnyttelse af ressourcerne på ejendomsområdet.

Direktionen indstiller,

at mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland råder i 2019 over 65 matrikler og et bygningsareal på ca. 1,3 mio. m², inklusive lejemål. Når de sidste nye hospitalsbyggerier er færdige i 2021, skønnes den samlede ejendomsværdi at udgøre omkring 15 mia. kr.

 

Der er tale om en ejendomsportefølje, der løbende skal udvikles og vedligeholdes for på bedst mulig vis at kunne understøtte regionens kerneydelser, herunder bygningernes funktionalitet i forhold til opgaveløsningen samt komfort og æstetik for brugere og ansatte (godt arbejdsmiljø).

 

De overordnede mål med en strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

 

Der fokuseres på følgende fire strategispor for det videre arbejde:

 

  1. At fastsætte standarder for udvikling og drift af regionens ejendomme, der bevarer bygningernes brugsværdi og sikrer en helhedsorienteret udvikling og drift, der minimerer de langsigtede omkostninger.
  2. At udvikle fælles grunddata og nøgletal, der kan anvendes til optimering af den daglige drift, synliggøre omkostninger på de enkelte ydelser og anvendes til prioritering af ressourcerne til udvikling.
  3. At inddrage ansatte og brugerne (patienter/borgere) ved udvikling og drift af ejendomme til kerneforretningens behov.
  4. At samarbejde med erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt andre offentlige myndigheder om innovative løsninger.

 

Strategispor 1 og 2 skal gøre regionen i stand til at svare på en række centrale spørgsmål, som f.eks. hvilken tilstand har regionens bygninger med installationer, og hvad er det aktuelle behov for vedligeholdelse ("efterslæb")? Hvordan ser behovet for vedligeholdelse ud de næste 10 år? Hvilke muligheder er der for yderligere energibesparende foranstaltninger og større grad af bæredygtighed? Udnyttes de fysiske arealer godt nok på regionalt såvel som lokalt niveau, og hvordan kan prioriteringen af de økonomiske ressourcer synliggøres – både anlægs- og driftsressourcer? Hvad koster forskellige ydelser, og hvad kan outsources, fordi private er billigere, og hvad kan insources, fordi regionen er billigere ("rightsourcing")? Hvordan udveksles faglig viden og udnyttes fælles ekspertise?

 

De nye hospitalsbyggerier er teknisk meget "tunge", og undersøgelser viser, at de driftsmæssigt vil være dyrere at vedligeholde end de hidtidige hospitaler, hvilket vil presse de nuværende driftsmidler. Ikke mindst af denne grund er det centralt, at Region Midtjylland tilvejebringer et bedre beslutningsgrundlag for prioritering af knappe ressourcer.

 

Strategispor 3 omhandler inddragelse af ansatte og brugere ved udvikling og drift af ejendomme til kerneforretningens behov. Der er her lagt op til:

  • at behovet for inddragelse af ansatte og brugere ved udvikling af ejendomme afklares og tilrettelægges i forbindelse med indsamling af oplysninger, ved planlægning af konkrete projekter eller ved ibrugtagning af nyt anlæg.
  • at behovet for inddragelse af ansatte ved drift af ejendomme afklares og tilrettelægges i forbindelse med indsamling af oplysninger om behov for vedligehold og ved fastlæggelse af kvalitetsstandarder for den løbende drift

 

Som opfølgning på den tidligere politiske behandling af sagen er dette strategispor herudover udvidet med følgende:

  • at der udarbejdes et sæt anbefalinger om inddragelse af ansatte og brugere ved udvikling af ejendomme med henblik på at sikre den bedst mulige løsning for brugere og arbejdsmiljø for ansatte
  • at der udarbejdes et sæt anbefalinger om inddragelse af ansatte i forbindelse med den løbende drift af bygningerne. 

 

Strategispor 4 omhandler samarbejde med erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt offentlige myndigheder om innovative løsninger. Navnligt hospitalsbyggerier er meget komplekse, hvorfor et styrket samarbejde er ønskeligt, hvis Region Midtjylland skal være på forkant med nye teknologiske løsninger, nye byggemetoder, godt arbejdsmiljø og mere bæredygtigt byggeri.

 

Det bemærkes, at administrationen i samarbejde med alle hospitaler og psykiatri- og socialområdet har påbegyndt arbejdet med strategispor 1 og 2. Det forventes, at den samlede ejendomsstrategi kan træde i kraft ved udgangen af 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget besluttede den 19. marts 2019 - på baggrund af indstilling fra hospitalsudvalget - at udsætte sagen, idet det ønskes, at strategien for regionens ejendomme tilføjes yderligere elementer om samspillet mellem de fysiske rammer og mennesker, herunder en yderligere beskrivelse af de bygningsmæssige konsekvenser i forhold til arbejdsmiljø samt inddragelse af personale og patienter i drift og udvikling af bygningsmassen. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

19. Forslag om studietur for hospitalsudvalget

Resume

Der fremlægges forslag til studietur til England for hospitalsudvalget fra den 29. september til 2. oktober 2019. Formålet med turen er at samle viden og inspiration til brug i udvalgets videre arbejde. Turen vil blandt andet sætte fokus på en ny 10-års plan, der er udarbejdet for det engelske sygehusvæsen og indeholde besøg på hospitaler, der har fokus på at oversætte avanceret forskning og eksisterende bedste praksis til fremragende patientpleje.

  

Udvalget anmoder om regionsrådets godkendelse af studieturen.

Direktionen indstiller,

at forslaget om studietur for hospitalsudvalget godkendes, og

 

at budget for studieturen godkendes.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget planlægger studietur til London, England i perioden søndag den 29. september til onsdag den 2. oktober 2019.

 

Udvalget har som overordnet formål at følge udviklingen og planlægningen på hospitalsområdet. Det indebærer blandt meget andet, at udvalget skal være med til at udvikle og styrke arbejdet med udviklingen af hospitalernes bidrag til det integrerede sundhedsvæsen.

 

Formålet med studieturen er at indsamle viden, erfaringer og inspiration på en række konkrete emner inden for hospitalsområdet til brug i udvalgets videre arbejde. Studieturen vil blive tilrettelagt, så der bliver mulighed for at dække flere forskellige centrale temaer i forbindelse med udvalgets arbejdsområde.

 

Det engelske sundhedsvæsen er etableret med den målsætning at tilbyde dækkende og universelle sundhedsydelser baseret på behov og ikke betalingsevne. Det engelske sygehusvæsen er organiseret i National Health Service (NHS). I organisatorisk struktur minder det meget om de skandinaviske sygehusvæsener. På hospitalsområdet oplever Region Midtjylland på mange områder de samme udfordringer, som England står overfor. Det er derfor relevant at høre om de erfaringer, de har gjort sig, og hvordan de har søgt at udvikle området. Udvalget vil herunder blive præsenteret for NHS’ 10-års plan, der blev lanceret i starten af 2019. Planen indebærer blandt andet brug af den nyeste teknologi, som f.eks. digitale konsultationer til alle, der ønsker det, kombineret med tidlig opsporing og et fornyet fokus på forebyggelse med henblik på at undgå anslået 85.000 for tidlige dødsfald hvert år.

 

Det foreslås herudover, at udvalget besøger King's Healths Partners i London, der er et ambitiøst akademisk sundhedsvidenskabscenter, der samler forskning, uddannelse og klinisk praksis af høj klasse til gavn for patienterne. King's Healths Partners beskriver om sig selv, at deres formål er at oversætte avanceret forskning og eksisterende bedste praksis til fremragende patientpleje.

 

Endvidere foreslås det, at udvalget præsenteres for Babylon Health, der tilbyder online og telefoniske sundhedsydelser, hvor patienterne 24 timer i døgnet har adgang til en læge via de to nævnte platforme. Babylon Healths mission er, "at sætte en tilgængelig og økonomisk overkommelig sundhedstjeneste i hænderne på alle mennesker på jorden".

 

Der er udarbejdet et programudkast, som er vedlagt. Der tages forbehold for ændringer, da der ikke er foretaget bestillinger eller lavet endelige aftaler inden regionsrådets godkendelse af studieturen.

 

Deltagere

Deltagere på studieturen vil være medlemmerne af hospitalsudvalget (11 personer) samt medarbejdere fra administrationen.

 

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag og forslag til transportform. Der tages forbehold for ændringer, da flybilletter og hotel mv. endnu ikke er bestilt.

 

Budgetoverslaget er udarbejdet for udvalgets 11 medlemmer. 

 

Der er endvidere indhentet tilbud på transport til London med tog. Budgettet for selve togrejsen vil være 3.938 kr. pr. deltager. Togrejse vil være med:

  • afrejse fra Aarhus søndag den 29. september kl. 07.35 med ankomst til London kl. 21.33. Der skal påregnes fire skift undervejs
  • hjemrejse fra London onsdag den 2. oktober kl. 12.25 med ankomst til Aarhus torsdag den 3. oktober kl. 09.43. Der skal påregnes 5-6 skift undervejs. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at forslaget om studietur for hospitalsudvalget godkendes, og

 

at budget for studieturen godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

20. Målbilledet på sundhedsområdet og ledelsesberetninger

Resume

Hospitalernes ledelsesberetninger giver et overblik over indsatser, der er iværksat på hospitalerne omkring de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet. Grundet overgang til nyt landspatientregister (LPR3) følges ledelsesberetningerne ikke af resultater på målbilledets indikatorer.

Direktionen indstiller,

at orientering om hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været på at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet. Løbende resultater for målbilledets indikatorer kan ses på maalbillede.rm.dk. Grundet overgang til nyt landspatientregister (LPR3) er der dog aktuelt ikke opdaterede data.

 

Overgang til nyt landspatientregister

Hospitalernes ledelsesberetninger følger normalt rapporteringen af resultater fra målbilledets indikatorer. Som følge af den igangværende overgang til LPR3, mangler regionen i en periode løbende data for indikatorerne i målbilledet. Derfor står hospitalernes ledelsesberetninger denne gang alene som udtryk for, hvordan der arbejdes med målbilledets fokusindikatorer.

 

I perioden uden dataopfølgning er der etableret midlertidige patientlister på de vigtigste områder. Det må dog forventes, at omstillingen også kommer til at påvirke hospitalernes resultater på målbilledets indikatorer, blandt andet fordi der på mange områder skal etableres en helt ny registreringspraksis. Derudover skal det bemærkes, at der på flere indikatorer vil komme et databrud omkring overgangen til LPR3, så der ikke meningsfuldt kan ses på udviklingen i data hen over denne periode. Det forventes, at der i løbet af efteråret vil være data klar for alle indikatorer i målbilledet. Herefter følger en proces med datavalidering, før tallene kan bruges til opfølgning på regionsniveau. Danske Regioner er i dialog med ministeriet omkring regionernes håndtering af perioden uden data i forhold til at kunne efterleve patientrettigheder og de nationale mål for sundhedsvæsenet.

 

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særligt tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives en status på resultaterne for de to fokusindikatorer, hvor der aktuelt er data til rådighed. Det løbende arbejde med de øvrige fokusindikatorer beskrives i hospitalernes ledelsesberetninger.

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, var faldende i 2018, og denne udvikling er fortsat ind i 2019. Psykiatriens egen opgørelse viser, at 84 unikke patienter i løbet af 1. kvartal 2019 har været bæltefikseret en eller flere gange. Tallene indeholder både bæltefikseringer, der er foretaget i somatikken og i psykiatrien. Niveauet i 1. kvartal 2019 er betydeligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 144 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Målsætningen om en reduktion på 40 % i 2019 ser således ud til at kunne opfyldes, hvis den positive udvikling fastholdes.

 

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år, herunder forhåndstilkendegivelser, styrket patientinddragelse, faglige reviews og eftersamtaler, fælles casegennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes.

 

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har således været stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på alle de enkelte hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig godt inddraget i deres behandling. Det kan yderligere tilføjes, at somatiske patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

 

Der er også tal om inddragelse og tilfredshed i psykiatrien, og for første gang er det muligt at se en udvikling i psykiatriens resultater. Resultaterne viser en lille stigning i både tilfredshed og patientinddragelse for gruppen af børn og unge. For voksenpsykiatrien er der derimod tale om en faldende oplevelse af patientinddragelse, mens tilfredsheden er stort set uændret. Til sammenligning med resten af landet svarer de psykiatriske patienter fra Region Midtjylland lidt mindre positivt på de to spørgsmål end patienterne på landsplan.

 

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, psykiatrien og Præhospitalet en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer.

 

Ud over de lokale indsatser skal det bemærkes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af den fællesregionale forbedringsindsats, sikkert patientflow, sikkert operationsflow og i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-2-38-19

21. Orientering om proces vedrørende konvertering af mer-/overarbejde til faste stillinger

Resume

Der orienteres om processen og de planlagte initiativer i forhold til at undersøge muligheden for at konvertere mer-/overarbejde på udvalgte afdelinger til faste stillinger til fordel for et bedre arbejdsmiljø.

Direktionen indstiller,

at orientering om processen og de planlagte initiativer i forhold til at undersøge muligheden for at konvertere mer-/overarbejde til faste stillinger til fordel for et bedre arbejdsmiljø tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2019 har regionsrådet forholdt sig til de arbejdsmiljømæssige belastninger på hospitalerne, herunder er det ønsket, at mængden af vikarer og over- og merarbejde og lignende søges reduceret til fordel for en bedre personalemæssig normering.

 

Afhjælpning af den arbejdsmiljømæssige belastning på blandt andet akutafdelinger og medicinske afdelinger blev drøftet på hospitalsudvalget møde den 7. januar 2019, hvor udvalget ønskede en opfølgning på budgetaftalens elementer vedrørende arbejdsmiljø sammenholdt med mængden af mer-/overarbejde.

 

Opfølgningen skal herudover blandt andet kobles sammen med spørgsmålet om uddannelseskapacitet, forholdet mellem fuldtids- og deltidsstillinger, arbejdsstyrkeplanlægningen samt den aktuelle rekrutteringssituation for specifikke personalegrupper.

 

Administrationen har efterfølgende taget initiativ til, at der udpeges nogle afdelinger, hvor der kan gennemføres prøvehandlinger med henblik på at få undersøgt, om de ønskede potentialer kan realiseres i praksis.

Følgende afdelinger er udpeget:

  • Hospitalsenheden Vest: Medicinsk Afdeling
  • Hospitalsenhed Midt: Kirurgi (Mave-, tarm-, brystkirurgi og Karkirurgi) og Medicinsk Afdeling.

 

Afdelingerne er blandt andet valgt, fordi de har et vist volumen og et stort brug af mer-/overarbejde og udgifter til vikarer.

 

I forbindelse med prøvehandlingerne vil det blandt andet blive undersøgt, hvorvidt det er muligt inden for de økonomiske rammer at reducere mængden af mer-/overarbejde og reducere anvendelse af vikarer til fordel for en opnormering af den faste personalestab og dermed mindske arbejdsmiljøbelastningen.

 

Metoder og modeller vil blive udarbejdet i samarbejde med de faglige organisationer. Den Regionale Organisationsrepræsentation og Akademikerne er derfor blevet anmodet om at udpege tre repræsentanter til deltagelse i en følgegruppe, ligesom de lokale (fælles)tillidsrepræsentanter fra de udpegede afdelinger på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt deltager sammen med de lokale afdelingsledelser. Et overblik over repræsentanter i følgegruppen kan findes i bilag.
 

Følgegruppen opstarter arbejdet den 7. juni 2019, hvor der bl.a. drøftes modeller og metoder, der kan tages i anvendelse for at opnå målet samt de udfordringer, der knytter sig hertil, i forhold til bl.a. "fuldtidspolitikken", uddannelsespolitikken og rekrutteringssituationen. Endelig vil følgegruppen skulle aftale en tidshorisont for forsøgsordningen. Efter ordningens afslutning forelægges resultaterne for hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Der lægges i øvrigt op til, at arbejdet forankres lokalt i de udpegede afdelinger, hvor ledelsen i en tæt dialog med de relevante TR'ere og i samarbejde med hospitalsledelserne og HR-cheferne undersøger muligheden for at opnå de tilsigtede mål.

  

Til orientering vedlægges udtræk af data for mer-/overarbejde samt vikarforbruget for de udvalgte afdelinger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om processen og de planlagte initiativer i forhold til at undersøge muligheden for at konvertere mer-/overarbejde til faste stillinger til fordel for et bedre arbejdsmiljø tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anmoder om, at et udkast til et kommissorium for projekterne forelægges udvalget, når det er klart.

 

Hospitalsudvalget anmoder desuden om, at der på udvalgets møde i august holdes et oplæg om samspillet mellem faglighed, kvalitet og arbejdsmiljø.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog budget 2019 den 26. september 2018. Af forligsteksten fremgår blandt andet følgende:

 

Regionsrådet er opmærksom på de arbejdsmiljømæssige belastninger, som personalet oplever – ikke mindst de ansatte ved akut- og medicinske afdelinger. Regionsrådet ønsker, at der sættes et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at give dette område større personalemæssig stabilitet – herunder at mængden af vikarer og over- og merarbejde og lignende søges reduceret til fordel for en bedre personalemæssig normering.

Regionsrådet ønsker, at der i et samarbejde med de faglige organisationer udarbejdes metoder og modeller til at opnå dette.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-35-17

22. Orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet

Resume

I regi af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget er der udarbejdet en række anbefalinger for henholdsvis det tværsektorielle akutområde og samarbejde med de kommunale akutfunktioner. Anbefalingerne for det tværsektorielle akutsamarbejde er et led i forberedelserne til udmøntningen af den næste sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet'. Anbefalingerne for samarbejde med de kommunale akutfunktioner danner grundlag for udarbejdelsen af en samarbejdsaftale.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 27. juni 2018 taget initiativ til en kortlægning af udfordringer og muligheder for forbedringer af det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Ligeledes har Praksisplanudvalget igangsat et arbejde med henblik på at kunne aftale rammerne for samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og de kommunale akutfunktioner i de 19 midtjyske kommuner.

 

Her orienteres om status på arbejdet i de to arbejdsgrupper, herunder anbefalinger til videre udmøntning.

 

Baggrund

I de kommende år skal regionen kunne behandle flere borgere og især flere ældre borgere med flere samtidige sygdomme. I den forbindelse spiller udviklingen af akutområdet en central rolle. Det vurderes, at der er et stort potentiale i at styrke den samlede tværsektorielle indsats i forhold til borgere med akut sygdom, både i et borgerperspektiv og fagligt og økonomisk.

 

En stor del af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bruges i dag på akutte patientforløb. I 2017 var 75 % af alle indlæggelser i Region Midtjylland akutte indlæggelser. Hertil kommer de indsatser, der sker hos praktiserende læge/vagtlæge, præhospitalet (akutlægebiler, akutbiler, ambulancer) samt kommunale akutfunktioner og sygepleje i forhold til borgere med akut sygdom.

 

Både i et borgerperspektiv og sundhedsfagligt giver det god mening at se på mulige forbedringer på akutområdet. Fra et borgerperspektiv er det ønskeligt at undgå indlæggelse, hvis det er muligt. Det er også ønskeligt, at de forskellige parter i borgerens forløb samarbejder, så indsatsen til borgeren er velkoordineret. Samtidig vil borgeren i mange tilfælde få et bedre forløb, hvis sygdom bliver opdaget i tide, og hvis behandlingsindsatsen kan ske planlagt fremfor akut. Både i et borgerperspektiv og fagligt set er det bedre, hvis regionen proaktivt forebygger forværring af sygdom.  

 

Tværsektorielt samarbejde på Akutområdet generelt

Der har i regi af Sundhedskoordinationsudvalget været nedsat en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe, som har haft til opgave at afdække og analysere udfordringer og forbedringspotentialer for det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

 

Arbejdsgruppen foreslår fem spor, der kan arbejdes videre med i udmøntningen af den næste sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akut-området'. En fælles præmis for de fem spor er, at det er nødvendigt at tænke i fælles standarder og forpligtende aftaler på tværs. Sundhedsstyregruppen har på møde den 27. marts 2019 tiltrådt arbejdsgruppens anbefalinger.

 

De fem spor:

 

  1. Borgerens ressourcer – også i akutte forløb

Borgerne har flere ressourcer, end vi forudsætter og kan i mange tilfælde selv være med til at forebygge og behandle, også i forhold til akut sygdom.

 

  1. Større ensartethed og flere kompetencer

Større ensartethed i de akutte tilbud og kompetencer vil bidrage til bedre kvalitet og effektivitet i de enkelte borgerforløb. På den måde kan vi behandle flere borgere og bedre.

 

  1. Borgere i risiko for (gen)indlæggelse

Vi har data og kan bruge data til at identificere borgere, der er i særlig risiko for (gen)indlæggelse og bruge den viden til forebyggelse. På den måde kan vi hjælpe borgeren og hinanden med at komme på forkant med akut sygdom og forværring af sygdom.

 

  1. Mere fælles viden om borgerne og deres behov

Med større kendskab til hinandens viden og data, herunder ikke mindst borgernes egne ønsker og forventninger, kan vi skabe bedre forløb for borgerne.

 

  1. Bedre brug af de samlede ressourcer

Der er mange faglige og menneskelige ressourcer i spil i akutte forløb. Men vi lykkes ikke altid lige godt med samarbejde og kommunikation på tværs af sektorgrænser. Der er behov for, at vi får et bedre kendskab til hinandens ressourcer. Og vi har brug for bedre og mere fleksible aftaler om at bruge ressourcerne på tværs.

 

De fem spor er konkretiserede i en række anbefalinger på lang og kort sigt, hvilket fremgår af vedlagte bilag.

 

De kommunale akutfunktioner og almen praksis

På opdrag fra Praksisplanudvalget har en tværsektoriel arbejdsgruppe udarbejdet en række anbefalinger og herunder forslag til definitioner og arbejdsgange, som kan indgå i en aftale om rammer for samarbejdet om borgere i kommunale akutfunktioner. Praksisplanudvalget godkendte på møde den 6. marts 2019 anbefalingerne, og der arbejdes nu videre med at omsætte anbefalingerne.

 

Anbefalingerne retter sig mod, hvordan den lægefaglige forankring af indsatserne i de kommunale akutfunktioner kan styrkes. Fokus er særligt på tydelighed om placeringen af det lægefaglige patient- og behandlingsansvar, samt hvordan samspillet mellem kommunale akutfunktioner og praktiserende læger kan fremme sammenhæng og kvalitet i de borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion. For en uddybning henvises til vedlagte bilagsmateriale.

 

Anbefalinger:

 

  1. At der indgås en lokalaftale, der opstiller klare rammer for arbejdsdeling og arbejdsgange i borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion. Arbejdsgruppen har beskrevet forslag til beskrivelse af formål med aftale, målgruppe for akutfunktionen, henvisning og visitation, lægefagligt ansvar for patient og for behandling, afklaringsfase og samarbejde under forløbet samt afslutning i akutfunktionen.

 

  1. Vilkårene for lægefaglig forankring i forhold til akutfunktionerne er forskellige alt efter, om der er tale om dagtid (kl. 8-16) eller vagttid (kl. 16-8). Der er forskelle i de handlemuligheder og muligheder for kommunikation, som praktiserende læger og vagtlæger har samt forskel i honoreringen. Det anbefales, at problemstillingen udredes i et samarbejde mellem Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og regionens kommuner.

 

  1. At Region Midtjylland, kommuner og almen praksis sammen udreder mulighederne for en mere ensartet kvalitet og praksis i forhold til at tage akutte, venøse blodprøver via en akutfunktion med henblik på at finde fælles løsninger på området.

 

  1. At alle kommuner tilstræber med tiden at have et akutteam for at styrke indsatsen i patientens hjem.

 

  1. At der indgås en rammeaftale om sundhedsfaglig rådgivning til personale i kommunale akutfunktioner.

 

  1. At problemstilling med manglende mulighed for at opbevare medicin og væsker i akutfunktionerne rejses nationalt.

 

Den videre proces

På møde den 30. april 2019 behandlede Sundhedskoordinationsudvalget oplæg til godkendelse og prioritering af de fem spor for akutområdet. Sundhedskoordinationsudvalget roste afrapporteringen og godkendte spor og anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udvalget fandt alle spor relevante men prioriterer, at der arbejdes videre med spor 5 "Bedre brug af de samlede ressourcer", og at der herunder i første omgang er fokus på borgere i risiko for genindlæggelse. Med afsæt heri udarbejder arbejdsgruppens formandskab forslag til de næste handlinger på området.

 

I forhold til de kommunale akutfunktioner er første skridt, at PLO-Midtjylland, kommunerne og Region Midtjylland udarbejder et forslag til samarbejdsaftale, og herunder forhandler en honoreringsaftale med almen praksis. Honoreringsaftalen tilrettelægges som en forsøgsordning. Forslag til konkret sag behandles i de relevante udvalg.

 

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med anbefalinger for de kommunale akutfunktioner.

 

Regionsrådet vil løbende få forelagt konkrete aftaler, der udspringer af ovennævnte, til godkendelse.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

23. Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland efter 1. kvartal 2019

Resume

Der orienteres om den overordnede udvikling i forbruget af medicin i Region Midtjylland efter første kvartal i 2019, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 6 mio. kr., når det første kvartal i 2019 sammenlignes med det første kvartal i 2018. Udgifterne til hospitalsmedicin er uændret i disse to kvartaler. Udgifterne til hospitalsmedicin er dog steget med 144 mio. kr., når de seneste fire kvartaler sammenlignes med de foregående fire kvartaler.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i første kvartal i 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen til og med 1. kvartal i 2019.

 

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

 

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i 1. kvartal 2019 på 331 mio. kr. Sammenlignet med 1. kvartal 2018, hvor udgifterne tilsvarende var 325 mio. kr., har der været en stigning i forbruget på 6 mio. kr.

 

I samme periode er udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler samlet set steget med ca. 12 mio. kr. Udgiftsstigningen tilskrives især øgede udgifter til diabetes-lægemidler og blodfortyndende lægemidler, som udgør de to mest udgiftstunge lægemiddelgrupper indenfor tilskudsmedicin. Der ses dog også væsentlige udgiftsstigninger indenfor lægemidler til behandling af sjældne stofskiftesygdomme og midler mod forhøjet blodtryk.  

 

Omvendt har der også været større udgiftsfald på flere områder, fx smertestillende medicin. To lægemiddelgrupper, 'kolesterolsænkede lægemidler' og 'urologiske lægemidler', har haft så store udgiftsfald på henholdsvis 4 og 2 mio. kr., at de ikke længere fremgår i opgørelsen over de 15 mest udgiftstunge lægemiddelgrupper.  

 

Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin var både i 1. kvartal 2019 og i 1. kvartal 2018 på 554 mio. kr. Her er udgiften dermed uændret.

 

Udgiften til hospitalsmedicin er dog samlet set steget med 144 mio. kr. i Region Midtjylland, når de seneste fire kvartaler (2. kvartal 2018 til og med 1. kvartal 2019) sammenlignes med de foregående fire kvartaler (forbrugstal fra Hospitalsapoteket). Det svarer til en vækst på 6,7 % i Region Midtjylland.

 

Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret brug af biosimilær medicin i 2018. Et biosimilært lægemiddel er et biologisk lægemiddel, der svarer til et eksisterende biologisk lægemiddel. Det har givet en markant afdæmpning i væksten i medicinudgifterne. Således var udgiften til adalimumab 29 mio. kr. i 3. kvartal i 2018, 14 mio. kr. i 4. kvartal i 2018 og 6,5 mio. kr. i 1. kvartal i 2019. Adalimumab anvendes til behandling af flere gigtsygdomme.

 

Henover efteråret 2018 har hospitalsafdelingerne også indført billigere biosimilær medicin i forbindelse med intravenøs behandling af brystkræft og lymfekræft. Intravenøs betyder, at medicinen gives i blodbanen, hvilket kræver, at et venekateter anlægges. Dette kræver mere administrationstid på hospitalerne. Derfor har hospitalerne fået tilført mere løn til sygeplejersker for at kompensere for dette. Nettobesparelsen på hospitalsmedicin for intravenøse behandlinger forventes at blive ca. 28 mio. kr. i 2019.

 

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med knap 22 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 727 mio. kr. i de seneste fire kvartaler. Lægemidlet Darzalex kan nævnes som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en markant vækst i forbruget på knap 26 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler.

 

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

 

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

 

Som det fremgår af økonomirapporteringen, forventes det, at væksten i udgifterne til hospitalsmedicin kan håndteres inden for det afsatte budget på området.

 

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin er baseret på forbruget til og med 1. kvartal 2019. Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

 

Den seneste markedsovervågningsrapport fra Amgros (efter 1. kvartal 2019) om indkøb af medicin er ligeledes vedlagt. Rapporten er fortrolig.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i første kvartal i 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-19

24. Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2018 og forventninger til 2019

Resume

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

 

Forbruget på privathospitaler var i 2018 på 110 mio. kr., hvilket er en stigning på 10 mio. kr. i forhold til 2017. Udviklingen i aktiviteten på privathospitaler viser en samlet stigning på både de områder hvor hospitalerne har budgetansvaret og de områder, hvor budgetansvaret er centralt. Derudover er der et efterslæb på et større antal patienter, der har fået behandling i 2017, men først er faktureret i 2018. Den øgede aktivitet og efterslæbet giver et samlet merforbrug på 28,8 mio.kr.

 

I 2019 vil der fortsat være fokus på de områder, hvorpå der er et højt eller stigende forbrug af privathospitaler. På disse områder vil det afvejes, om der skal gennemføres tiltag for at øge kapaciteten i regionen eller indgås samarbejdsaftaler med privathospitalerne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2018 og forventningerne til 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland samarbejder med privathospitaler om patienter, der er henvist til udredning og/eller behandling på privathospitaler, og hvor regionens egne hospitaler ikke kan overholde de gældende udrednings- og behandlingsfrister. For udredningspatienter anvendes privathospitaler til at sikre, at regionen overholder pligten til at tilbyde patienterne udredning inden for fristen på 30 dage. For behandlingspatienter er det reglerne om ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde en tid inden for 30 dage, der giver patienten ret til at komme på privathospital.

 

Grundet datamæssige udfordringer i forbindelse med nyt DRG-takstsystem tager denne orientering ikke som tidligere alene udgangspunkt i DRG-data, men er baseret på henholdsvis data vedrørende decentralisering af budgetansvaret (der er baseret på DRG-data), statistik fra Patientkontoret samt det faktiske forbrug på de samarbejdsaftaler, regionen har med privathospitalerne.

 

Samarbejdet med privathospitaler i 2018 

I 2018 var forbruget af psykiatrisk aktivitet på privathospitaler på 1 mio. kr., hvilket er en stigning sammenlignet med 2017, hvor forbruget var 0,6 mio. kr. (det reelle forbrug var -0,2 mio. kr., da der blev efterreguleret 0,8 mio. kr. på grund af for meget opkrævet i tidligere år). På det somatiske område var forbruget på privathospitaler i 2018 på 110 mio. kr., hvilket er ca. 10 mio. kr. højere end forbruget i 2017.

 

Stigning i forbruget på det somatiske område skyldes øget aktivitet både på de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret og hvor budgetansvaret er centralt.

 

Decentraliseringen betyder, at hospitalerne har fået budgettet til behandling på privathospitaler. Konkret har regionens hospitaler budgetansvaret for områderne kirurgi, urinvejskirurgi, ortopædkirurgi, billeddiagnostik (fx MR-, CT- og ultralydsscanninger samt undersøgelser af bryst), øre-, næse- og halsområdet og højt specialiserede behandlinger. Hospitalerne er dermed ansvarlige for at finansiere en eventuel meraktivitet på disse områder.

 

Med et budget på 81,4 mio. kr. og et forbrug på 110,2 mio. kr. ender kontoen for somatiske behandlinger på privathospitaler på et merforbrug på 28,8 mio. kr., når der er modregnet for decentralisering og andre budgetflytninger. Hospitalerne dækker udgifter for 58 mio. kr. til udredning og behandling på privathospitalerne på de decentraliserede områder.

 

En del af forklaringen på dette merforbrug er, at særligt et privathospital havde et efterslæb i deres fakturering, hvorfor regionen i 2018 modtog en stor mængde fakturaer for behandling foretaget i 2017. Derudover er der øget aktivitet på områderne med centralt budgetansvar.  

 

Forbruget på områder med decentralisereret budgetansvar 

Forbruget på områder med decentraliseret budgetansvar er samlet set steget med 2,5 mio. kr. fra 2017 til 2018, men herunder er der en række bevægelser på de enkelte områder.

 

Særlig på ortopædkirurgien har der været en markant vækst. Forbruget var i 2017 på 9,9 mio. kr. stigende til 21,7 mio. kr. i 2018. Denne vækst er primært foranlediget af et stort udløb til privathospitaler fra Aarhus Universitetshospital i forbindelse med flytning til Skejby og udfordringer vedrørende Sterilcentralen og mangel på operations- og anæstesisygeplejesker.

 

På de øvrige områder har der været et fald, hvilket også fremgår af tabellen nedenfor. På urinvejskirurgi er forbruget faldet med mere end 4,8 mio. kr. Årsagen er en stabilisering af kapaciteten særligt på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers, hvor der var et betydeligt udløb i 2017. Endelig er der et faldende forbrug på radiologi på 3 mio. kr., hvor det i særlig grad er på CT- og MR-skanninger, der har været færre patienter til behandling på privathospitaler. Trods det overordnede fald på radiologi, er der en betydelig stigning i anvendelse af konventionel røntgen, der er steget fra 2 mio. kr. i 2017 til 6 mio.kr i 2018.  

 

Kilde: Decentraliseringsrapporten, BI-portalen.

 

Patienter visiteret til behandling på privathospitaler på områder med centralt budgetansvar 

Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i antallet af patienter, der visiteres til behandling på privathospital via regionens Patientkontor på områder, hvor budgetansvaret ikke er decentraliseret. Det betyder, at en vækst i forbruget på disse områder har direkte betydning for det samlede forbrug på kontoen til behandling på privathospitaler.

  

Kilde: Patientkontorets statistik. Det skal bemærkes, at data vedrørende tværfaglig smertebehandling samt neurofysiologi bygger på både statistik fra Patientkontoret og på opgørelser af patienter, som omvisiteres direkte fra afdelinger til privathospitaler.

 

Der kan observeres en betydelig stigning i antallet af omvisiterede patienter på alle områder hvor budgetansvaret ikke er decentraliseret. På områderne gynækologi, intern medicin (primært kardiologi), neurokirurgi, pædiatri samt hud- og kønssygdomme har der i 2018 været omkring en fordobling af omvisiterede patienter sammenlignet med 2017.

 

Intern medicin (kardiologi) er det område, hvor der har været den største vækst i antallet af omvisiterede patienter. På den baggrund er der i 2019 flyttet 1,5 mio. kr. til pulje for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker med henblik på at styrke kapaciteten til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland. Der er derfor en forventning om, at udløbet til privathospitalerne vil falde i 2019.

 

Forbrug fordelt på udbud i 2018 

På de områder, hvor der er stor aktivitet på privathospitaler, er der særligt fokus på samarbejdet og på at gennemføre udbud, så regionen opnår bedre priser. I 2018 havde regionen jf. tabel 3 aftaler med privathospitaler på 63 % af det samlede forbrug.

 

Kilde: ØS-Indsigt. Data dækker forbruget fra maj 2018 til og med december 2018, da opdelingen først trådte i kraft fra april 2018.

 

Størstedelen af forbruget på privathospitalerne er via de udbudsaftaler, der er indgået direkte med privathospitalerne. Ved at indgå samarbejdsaftaler med privathospitalerne kan der dels opnås rabatter i forhold til gældende DUF-takster, dels etableres tættere samarbejdsformer, hvilket giver bedre patientforløb. 

 

Forventninger til 2019 

I 2019 udløber aftalerne på lumbale ryglidelser, øre-, næse-, og hals, MR, mammaradiologi, organkirurgi, urologi samt EMG-, ENG-, EEG-undersøgelser. Der er mulighed for forlængelse for flere af aftalerne, mens det er nødvendigt med nye udbud på MR, organkirurgi samt urologi. Der foretages henholdsvis nye udbud og forlænges aftaler på de områder, hvor der fortsat forventes at være et behov.

 

Regionsrådet besluttede den 27 marts 2019, at der skal flyttes 1,5 mio. kr. til pulje for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker med henblik på at styrke kapaciteten til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland. Dette giver en forventning om et mindre udløb på dette område, hvor der i 2018 var en betydelig vækst.

 

Der arbejdes løbende med bedre kapacitetsudnyttelse i Region Midtjylland, hvor etableringen af bl.a. fællesvisitationer er med til at mindske udløbet af patienter til behandling på privathospitaler.

 

Generelt forventes nye samarbejdsaftaler at medføre et mindreforbrug som følge af lavere priser på de undersøgelser og behandlinger, som aftalerne omfatter. Derudover er der tæt dialog med privathospitalerne omkring fakturering, hvorfor der ikke forventes i efterslæb i 2019.

 

Grundet ovenstående forventning om et mindre efterslæb, er forventningen, at merforbruget reduceres i 2019. Kontoen er dog meget påvirkelig af behandlingsændringer eller større udsving i efterspørgsel eller kapacitet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2018 og forventningerne til 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-72-3-08

25. Orientering om Patientkontorets årsberetning 2018

Resume

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der har været en markant stigning i henvendelser til Patientkontoret. Det gælder både inden for vejledning om patientrettigheder og omvisitering til privathospital.

 

Herudover er der øget efterspørgsel efter Patientkontorets viden om patientrettigheder fra hele koncernen.

Direktionen indstiller,

at Patientkontorets årsberetning 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Patientkontorets årsberetning beskriver de henvendelser og indsatser, der er arbejdet med i løbet af 2018. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret omkring 30 % flere henvendelser i 2018 set i forhold til 2017. Der ses både en stigning i telefoniske og skriftlige henvendelser. Sidstnævnte skyldes formodentligt, at der er længere ventetid på at komme igennem til Patientkontoret telefonisk, fordi der er flere, der henvender sig.

 

Den store stigning i henvendelser viser sig på flere områder. I forhold til patienter, der skal udredes, er der omvisiteret væsentligt flere patienter inden for især intern medicin og ortopædkirurgi. I forhold til behandlingspatienter er der omvisiteret væsentligt flere til privat samarbejdshospital, særligt inden for billeddiagnostik og en række af de kirurgiske specialer. Omvisiteringer til øvrige privathospitaler er faldet, fordi der indgås flere aftaler med samarbejdssygehusene, men faldet er væsentligt mindre end den stigning, der har været i forhold til samarbejdssygehusene.

 

Patientkontoret modtager primært henvendelser vedrørende de somatiske sygehuse. I 2018 har der således kun været ca. 50 henvendelser (ud af ca. 30.000 henvendelser i alt) relateret til psykisk sygdom; hovedparten har handlet om spørgsmål vedrørende patientrettigheder. Det lave antal skyldes formentlig, at de psykiatriske patienter visiteres via Psykiatriens centrale visitation (PCV).

  

Ud over at arbejde med de mange henvendelser fra borgerne oplever Patientkontoret i voksende omfang at blive brugt som konsulent for den øvrige del af koncernen, fx i forbindelse med indførelse af tolkegebyr og aflysning af operationer på Aarhus Universitetshospital. Endvidere er Patientkontoret sparringspartner og underviser for de mange medarbejdere på hospitalerne.

 

Endelig fremgår det af årsberetningen, at Patientkontoret i 2018 har digitaliseret sine arbejdsgange, og det har medvirket til, at det har været muligt at besvare mange flere henvendelser. Endvidere har det betydet en hurtigere og bedre service for borgerne, og at informationssikkerheden er blevet højnet.

  

Patientkontorets årsberetning skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Patientkontorets årsberetning 2018 tages til efterretning, idet administrationen anmodes om at komme med forslag til, hvilke servicemål der kan opstilles på området.

 

Herudover anmodede udvalget om, at det overvejes, hvilke initiativer – herunder alternative kommunikations- og kontaktformer, der evt. kan anvendes med henblik på at gøre patienters kontakt til patientkontoret lettere.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

26. Orientering om aktiviteten på hospice

Resume

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Redegørelsen viser, at 987 borgere i 2018 var indlagt på hospice, og at alle hospicerne lever op til kravet om en belægning på mindst 85 %.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. I år har de fem hospicer udarbejdet aktivitetsrapporten i et nyt format, som udover aktiviteten også omhandler visioner for og udviklingsinitiativer på hospicerne. Den samlede rapport er vedlagt som bilag.

 

De fem hospicer, Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice, Hospice Djursland, Gudenå Hospice og Hospice Søholm, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med, modtog i 2018, som det fremgår af tabel 1, i alt 2.098 henvisninger. Antallet af henvisninger er således steget fra 2017, hvor 1.996 blev henvist til hospice. I den forbindelse skal det nævnes, at de fire nye hospicepladser, to på Hospice Søholm og to på Gudenå Hospice, blev sat i drift 1. januar 2018.

 

Da en del patienter bliver henvist til mere end ét hospice, er det reelle antal 1.450 henviste patienter (unikke cpr.nr.). Heraf blev 987 patienter indlagt på hospice. Der var således omkring 460 patienter, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. Den væsentligste årsag hertil er ifølge hospicerne, at patienterne døde inden indlæggelse var mulig. Herudover blev en del afvist, fordi de ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice. Medvirkende til, at patienterne dør inden indlæggelse på hospice, er også det forhold, at patienterne selv ønsker at udskyde beslutningen om at komme på hospice. Hospicerne ser et potentiale i en tidligere palliativ indsats for de patienter, der dør inden indlæggelse på hospice.

 

 

I forhold til indlæggelse efterspørger hospicerne en større fleksibilitet. På nuværende tidspunkt kan indlæggelser kunne finde sted på hverdage i dagtiden, da der skal være en læge til sted på hospice, der skal optage journal og tilse patienten. Det betyder ifølge hospicerne, at der kan være perioder, hvor kapaciteten ikke udnyttes til fulde. Administration vil tage sagen op med hospitalerne og Palliativt Råd.

 

Ifølge tal fra Den Palliative Database er det primært kræftpatienter (98 %) og i et lille omfang patienter med hjertesygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der indlægges på hospice. Hospicerne ser dog en let stigende tendens til, at patienter med KOL, hjerte- og nyresygdomme samt patienter med neurologiske sygdomme henvises til hospice.

 

Belægningsprocenten varierer mellem 86 og 92 %, og den gennemsnitlige liggetid er på 18 dage. Af tabel 2 fremgår belægningsprocenten over tid på de enkelte hospicer.

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-10-19

27. Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2018

Resume

Region Midtjylland har i 2018 udmøntet 31,1 mio. kr. i centrale fonds- og puljemidler til understøttelse af den sundhedsvidenskabelige forskning. Der orienteres om, hvordan pengene er anvendt.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forskningsmidler i 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske puljer. Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet. De strategiske midler udmøntes af direktionen til udvalgte strategiske satsningsområder.

 

I 2018 blev der udmøntet i alt 31,1 mio. kr. fordelt på nedenstående forskningsfonde og -puljer.

 

Tabel 1. Udmøntning af forskningsfonde og -puljer i 2018

 

Ud over de centrale fonds- og puljemidler, som fremgår af tabel 1, bidrager hospitalerne også selv til finansiering af forskningsprojekter og forskningsunderstøttende faciliteter (fx adgang til videnskabelige tidsskrifter og ydelser fra Forskningsstøtteenheden). Fx har Aarhus Universitetshospital afsat en pulje til medfinansiering af studieophold på udenlandske universiteter.

 

Anvendelsesområder

Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Nedenfor er en præsentation af, hvordan 2018-midlerne i hovedtræk er anvendt.  

 

Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Fonden har til formål at styrke og udvikle det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø i Region Midtjylland. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland eller ønsker at ansøge om optagelse som ph.d.-studerende, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2018, kan ses på fondens hjemmeside: Årsberetninger.

 

Praksisforskningsfonden

Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2018, kan ses på fondens hjemmeside: Projekter støttet af Praksisforskningsfonden.

 

Folkesundhed i Midten

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. På følgende link til hjemmesiden for Folkesundhed i Midten ses en oversigt over, hvordan fondens midler blev anvendt i 2018: Tildeling af midler 2018.

 

Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker og finansiering af de indsatser, som sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet (forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet).

 

I 2018 er puljen anvendt til regionens årlige medfinansiering af de fem igangværende universitetsklinikker (nefrologi/hypertension, neurorehabilitering, arbejdsmedicin, innovative patientforløb samt hånd-, hofte og knækirurgi) samt større og mindre forskningsprojekter/-programmer (sundhedsøkonomisk forskning, akutforskning, rehabiliteringsforskning, forskning i patientinvolvering samt i sammenhængende patientforløb mm.). 

 

Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne

Puljen blev etableret i forbindelse med budget 2018 som en politisk prioritering af forskning og udvikling på regionshospitalerne. Puljen er udmøntet for en treårsperiode, hvor de fire hospitalsenheder uden for Aarhus Universitetshospital (Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens) hver især har modtaget en andel af puljens midler til understøttelse og/eller styrkelse af hospitalets forskning inden for sundhedsområdet.

 

Midlerne er i perioden 2018-2020 udmøntet til kapacitetsopbygning ved det nyetablerede NIDO (Hospitalsenheden Vest) og til styrkelse af forskningsområder, hvor der sigtes mod ansøgning om status som universitetsklinik (fertilitetsbehandling ved Horsens/Skive og rygmarvsskadebehandling i Viborg). Derudover er der givet midler til et projekt i Randers vedrørende udviklingslaboratorier samt etablering af forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi ved Regionshospitalet Horsens. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orienteringen om forskningsmidler i 2018 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-19

28. Orientering om status for nedbringelse af ventetider på KAG #

Resume

På hospitalsudvalgets møde den 11. marts 2019 bad udvalget om en mere detaljeret plan for nedbringelsen af ventetid til KAG-undersøgelser (røntgenundersøgelser af hjertets kranspulsårer) ved samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital. Udvalget forelægges her en status.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som del af budgetforliget for 2019 blev det besluttet at samle KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital med virkning fra medio 2019. I budgetforliget forudsatte forligspartierne, "at Aarhus Universitetshospital får ventelisterne ned indenfor det næste år, således at de er i stand til at overtage KAG fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Der udarbejdes kvartalsvise oversigter over ventetider til forelæggelse for regionsrådet"

 

Regionsrådet er på regionsrådsmøderne i november 2018 og i marts 2019 blevet forelagt første og anden kvartalsvise status på udviklingen i ventetider til KAG. Hospitalsudvalget har på baggrund af den seneste status bedt om, at der på et kommende møde skulle beskrives en mere detaljeret plan for nedbringelsen af ventetid til KAG-undersøgelser i forbindelse med samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital.

 

Status på ventetider

Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har i fællesskab udarbejdet en implementeringsplan for samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital. Det planlægges, at KAG-funktionen overdrages til Aarhus pr. 1. maj 2019 fra Hospitalsenheden Vest og pr. 1. juni 2019 for Hospitalsenhed Midt. Det forventes, at Hospitalsenheden Vest begynder at henvise patienter fra slutningen af april måned.

 

Med henblik på at afvikle ventelisterne til KAG-undersøgelser forud for overtagelsen af de ca. 650 årlige undersøgelser fra Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital siden oktober 2018 kørt med udvidede åbningstider. Dette er sket dels ved at holde åbent på en række lørdage og søndage, dels ved at udvide åbningstiden til kl. 20 enkelte hverdage om ugen.

 

I nedenstående tabel ses en oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse i uger pr. kvartal fordelt på de tre hospitaler. Bemærk at den indberettede ventetid er "ventetiden til næste ledige tid for den patient, som ikke kræver særlige kliniske hensyn". Patienter hvor der er særlige kliniske hensyn, det vil sige, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, og hvor liv og førlighed er truet, vil have en anden ventetid, end den der fremgår af www.mitsygehusvalg.dk og tabellen nedenfor.

 

I Region Midtjylland er det besluttet, at afdelingerne skal opdatere ventetiderne, når der er ændringer eller som minimum en gang ugentligt. For at skabe et overskueligt overblik over udviklingen i ventetiden i perioden er det den gennemsnitlige ventetid pr. kvartal, der fremgår af tabellerne.

 

 

Som det fremgår, er den gennemsnitlige ventetid på Aarhus Universitetshospital til KAG for patienter, som ikke kræver særlige kliniske hensyn reduceret fra 11 uger i 2. og 3. kvartal 2018 til 4 uger i 1. kvartal 2019. Der arbejdes fortsat fokuseret på at nedbringe ventetiderne.

 

Opbygning af kapacitet til KAG-undersøgelser

For at imødekomme de ca. 650 ekstra KAG-undersøgelser fra henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt permanentgøres lørdagssporet, ligesom der fra den 1. maj 2019 er planlagt ekstra søndagsspor. Hvis ventetiden viser tegn på at stige, vil åbningstiden desuden blive udvidet til kl. 20 på hverdage.

Beslutning

Hospitalsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget bad på møde den 11. marts 2019 om at blive forelagt en mere detaljeret plan for nedbringelsen af ventetid til KAG-undersøgelser i forbindelse med samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

29. Godkendelse af udvalgets mødeplan for 2020 #

Resume

Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan for hospitalsudvalgets ordinære møder i 2020.

Direktionen indstiller,

at forslag til udvalgets mødeplan for 2020 godkendes.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i henhold til forretningsordenen vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder.

Af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalgets dagsorden opdeles i to dele, hvoraf den ene del vedrører sager, der er optaget på forretningsudvalgets dagsorden. Den anden del kan f.eks. vedrøre sager, der er undervejs til politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd, orienteringssager, temadrøftelser, interne og eksterne oplæg m.v. Disse sager er markeret med # i overskriften.

Udvalgets møder forudsættes således afpasset i forhold til møderne i forretningsudvalget.

 

Administrationen foreslår, at de ordinære møder i hospitalsudvalget i 2020 holdes på følgende datoer:

 

Mødeplan for 2020

  • Mandag den 6. januar kl. 14.00
  • Mandag den 3. februar kl. 14.00
  • Mandag den 9. marts kl. 14.00
  • Tirsdag den 14. april kl. 14.00
  • Mandag den 11. maj kl. 14.00
  • Mandag den 8. juni kl. 14.00
  • Mandag den 3. august kl. 14.00
  • Mandag den 31. august kl. 14.00
  • Mandag den 5. oktober kl. 14.00
  • Mandag den 9. november kl. 14.00
  • Mandag den 30. november kl. 14.00.

  

Administrationen foreslår, at møderne holdes fra kl. 14.00-18.00 og som udgangspunkt i Regionshuset Viborg.

 

Nogle af møderne i udvalget kan også holdes ude af huset på f.eks. hospitalerne. Der planlægges efter, at 3-4 møder holdes ude af huset.

Beslutning

Hospitalsudvalget godkendte forslag til datoer for udvalgets møder i 2020. Mødernes starttidspunkt drøftes igen på et kommende møde.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

30. Orientering om plan for emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med henblik på orientering og drøftelse forelægges en opdateret oversigt over emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalget kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tager orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.

Udvalget anmodede herunder om,

  • at analyse af høreområdet om muligt behandles i september 2019.
  • at der i relation til den kommende sundheds- og hospitalsplan dagsordensættes et punkt på en kommende temadag om emnet specialist kontra generalist. Emnet bedes blandt andet behandle samarbejdet mellem Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

31. Orientering vedrørende ekstraordinært udvalgsmøde den 11. juni 2019 #

Resume

Praktiske forhold vedrørende et ekstraordinært udvalgsmøde den 11. juni 2019 drøftes.

Direktionen indstiller,

at orientering vedrørende ekstraordinært udvalgsmøde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget besluttede den 6. maj 2019, at der skal afholdes et ekstraordinært møde i udvalget den 11. juni 2019. Der vil her være mulighed for at deltage via videokonference.

 

App'en Pexip Infinity Connect hentes i Appstore. Praktikken knyttet hertil gennemgås.

Beslutning

Hospitalsudvalget tager orientering vedrørende ekstraordinært udvalgsmøde til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

32. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

 

Herunder kort orientering om status for besparelser på Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Udvalget drøftede status for igangværende undersøgelser af sager på brystkræftområdet.

 

Susanne Buch (F) anmodede om en opfølgning i forhold til hjerteløberordningens dækning i regionens yderområder.

 

Jørgen Winther (V) anmodede om oplysninger om bemandingen knyttet til at holde helipads på Aarhus Universitetshospital forsvarlige og klar til at modtage helikoptere.

 

Udvalget aftalte slutteligt, at der skal ske en drøftelse af det urinvejskirurgiske område som opfølgning på tilbagemelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Tilbage til toppen