Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i hospitalsudvalget
den 10. august 2020 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, Konference 1, stuen, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 17.30


Pkt. Tekst
1 Temadrøftelse: Kontrolberegninger ved udbud af ambulancer og liggende sygetransport i Region Midtjylland #
2 Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi
3 Godkendelse af sundheds- og hospitalsplan
4 Orientering om opgørelse af COVID-19-udgifter og fastlæggelse af hospitalernes økonomiske måltal og kompensation
5 Robustgørelse af COVID-19 analysekapacitet i Region Midtjylland
6 Fordelingsnøgler, population og organisering på hospitalsområdet
7 Revidering af budgetmål vedrørende operationer på Aarhus Universitetshospital
8 Godkendelse af regionale funktioner i Center for Sundhed Holstebro
9 Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg
10 Regionshospitalet Viborg: Etablering af hybridstue
11 Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Anlægsbevilling til kloakrenovering etape 2
12 Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Ekstraordinære udgifter i forbindelse med renovering af højhuset
13 Orientering om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (TeleKOL)
14 Opfølgning på strukturændringer i Budget 2019 #
15 Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #
16 Status vedrørende Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt #
17 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om kontrol efter hjertetransplantation #
18 Godkendelse af udvalgets mødeplan for 2021 #
19 Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #
20 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
21 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

1. Temadrøftelse: Kontrolberegninger ved udbud af ambulancer og liggende sygetransport i Region Midtjylland #

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 29. januar 2020 at hjemtage 30 % af ambulancerne og alle akutlægebiler og at sende de resterende 70 % af ambulancerne og den liggende sygetransport i udbud. Det indgår som en del af udbudsstrategien, at der skulle foretages kontrolberegninger parallelt med udbuddet.


Status for udbud

Der var første tilbudsfrist for udbuddet den 11. juni 2020. Alle tre prækvalificerede tilbudsgivere har afgivet tilbud. Der er gennemført forhandlinger med tilbudsgiverne i uge 25, hvorefter tilbudsgiverne afgiver reviderede tilbud den 7. august 2020. Herefter er der planlagt en ny forhandlingsrunde, men det er muligt at vælge at afslutte udbuddet med de reviderede tilbud den 7. august 2020. Den mulighed er relevant, hvis det vurderes, at der i første forhandling er opnået maksimalt udbytte af forhandlingsmulighederne med udgangspunkt i de velbeskrevne indledende tilbud. Hvis det bliver tilfældet, vil der blive forelagt en sag om udbudsresultatet til politisk behandling i september 2020. Hvis 2. forhandlingsrunde gennemføres, bliver den politiske behandling i oktober 2020.


Kontrolberegninger

Ved den politiske behandling af udbudsresultatet vil regionsrådet også blive forelagt resultatet af kontrolberegningerne. Kontrolberegningerne viser, hvad regional drift af den udbudte opgave vil koste. Metode og tilgang til kontrolberegningerne fremlægges for hospitalsudvalget som baggrund for den efterfølgende sag om resultatet af udbuddet (september eller oktober).


Kontrolberegningerne er foretaget af Præhospitalet under inddragelse af konsulentbistand fra revisionsfirmaet BDO, der har erfaring fra lignende opgaver i andre regioner. Kontrolberegningerne blev afsluttet før tilbudsfristen og således før, der var kendskab til de eksterne tilbudsgiveres prissætning. Præhospitalets ledelse og repræsentanter fra BDO deltager på mødet, hvor de vil orientere om processen og BDO's rolle i arbejdet. Herunder vil der ske en uddybning af den valgte metode, hvor der er foretaget en kontrolberegning efter kontrolbudsbekendtgørelsens principper. Vedlagt er notat fra BDO om deres validering af arbejdet med kontrolberegningerne.

Beslutning

Udvalget tog orientering om kontrolberegninger ved udbud til efterretning.


Udvalget anmodede om at få tilsendt en kort beskrivelse af overenskomsterne på området.


Udvalget anmodede desuden om, at det i forbindelse med den videre behandling af sagen fremlægges, hvordan en nylig EU-dom vedrørende virksomhedsoverdragelse af medarbejdere vurderes at påvirke Region Midtjyllands igangværende arbejde på området.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-20

2. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020. Det er hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance kan reduceres til det aftalte måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug. Der er fundet strukturelle/varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til omstillingskravet, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser. Varige såvel som engangsbesparelser fremgår af sagen.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af regionale midler. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser og skal således håndteres i 2020.


Aktuel status

Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020 for at nå de økonomiske måltal. Regionsrådet vil i løbet af 2020 blive orienteret om fremdriften i forhold til at nå det aftalte måltal.


I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.


Den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af maj 2020 viser en vurderet balance eksklusiv COVID-19 på ca. 220 mio. kr. i 2020. En økonomiopfølgning på baggrund af maj 2020 vil være behæftet med en vis usikkerhed.


Det aftalte måltal for 2020 er et merforbrug på 60,7 mio. kr., og Aarhus Universitetshospital har således et omstillingskrav på ca. 160 mio. kr. Det forudsættes, at afdelingerne samlet set som minimum skal komme i balance, og at en række engangsbesparelser har en effekt på 83 mio. kr., hvorefter det samlede omstillingskrav er på ca. 26 mio. kr. jf. tabellen nedenfor.


Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav


Aarhus Universitetshospitals plan for at nå måltallet for 2020 retter sig dels mod afdelingernes budgetbalance, dels mod en række engangsbesparelser og dels mod det fælles omstillingskrav.


Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne, hvilket har medvirket til en manko på de centrale puljer på knap 170 mio. kr. Det er derfor hospitalsledelsens forventning, at afdelingerne skal komme ud af 2020 i økonomisk balance. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige økonomistyring i de enkelte afdelinger. Afdelingernes økonomiske situation er forskellig, og fokus og indsats fra hospitalsledelsen tilpasses herefter. Der er skærpet fokus på afdelinger med større ubalancer, og der er igangsat en proces for at sikre en handleplan for disse afdelinger. For at opnå balance i budgettet vil nogle afdelinger opleve indskrænkelser i deres råderum.


Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital" med henblik på at sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. De varige tiltag er indregnet i økonomiopfølgningen ultimo maj 2020. Gennem "Økonomisk veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital for at opnå strukturel balance. Det er en plan over flere år. Som en konsekvens af at der ikke opnås strukturel balance i 2020, er der behov for kompenserende engangsbesparelser for at sikre, at Aarhus Universitetshospital når måltallet. Tiltagene ses i nedenstående tabel.


Tabel 2. Varige tiltag og engangstiltag


Både de varige tiltag og engangstiltagene beskrives i vedlagte bilag.


Omstillingskravet er efter de strukturelle besparelser og engangsbesparelserne på ca. 26 mio. kr. Det er hospitalsledelsens ambition, at det udestående sparekrav så vidt muligt realiseres via yderligere strukturelle tiltag. Der vil derfor fortsat være fokus på at øge provenuet under "Økonomisk Veldrevet Hospital" via både igangværende og nye tiltag.


Den aktuelle ubalance i økonomien videreføres i overslagsårene, indtil der er fundet varige løsninger i form af strukturelle effektiviseringer. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Hospitalsledelsen vurderer derfor, at det ikke er et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 formentlig vil være behov for engangsbesparelser.


COVID-19 krisen har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Det gælder f.eks. den øgede brug af virtuel patientkontakt, der i en vis udstrækning har erstattet patienternes fremmøde.


Afslutningsvist skal nævnes, at usikkerheden på den økonomiske prognose er større i indeværende år grundet situationen omkring COVID-19.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


På regionsrådets temadag den 14. september 2020 ønsker hospitalsudvalget, at hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital fortæller uddybende om den langsigtede styring af hospitalet, herunder hvordan der sikres en økonomi, der kan understøtte hospitalets fortsatte udvikling sikres.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.


I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.


På hospitalsudvalgets møde den 8. juni 2020 anmodede udvalget om, at der præsenteres et overblik over de tiltag, der er planlagt i forhold til at sikre balance i Aarhus Universitetshospitals økonomi på kort og lang sigt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

3. Godkendelse af sundheds- og hospitalsplan

Resume

Sundheds- og hospitalsplanen angiver regionsrådets retning for fremtidens sundhedsvæsen - et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og hvor partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft. Et udkast til sundheds- og hospitalsplanen har været i høring frem til den 15. juni 2020.


Der forelægges nu et udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusiv forslag til ændringer som følge af høringssvar, til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland vil stå i spidsen for et imødekommende sundhedsvæsen, der leverer sammenhængende somatisk og psykiatrisk behandling og pleje af høj kvalitet, som borgeren føler sig tryg ved, og som understøtter lighed i sundhed. I fremtidens sundhedsvæsen tages der desuden udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft. Sundheds- og hospitalsplanen skal bidrage til at skabe forudsætningerne for, at regionsrådets visioner for fremtidens sundhedsvæsen kan realiseres.


Der lægges op til en sundheds- og hospitalsplan, der rækker 5-10 år ud i fremtiden.


Sundheds- og hospitalsplanen er resultatet af et forløb, hvor borgere, fagfolk og samarbejdspartnere er blevet inddraget. Udkast til sundheds- og hospitalsplanen har været i høring frem til den 15. juni 2020. Der er modtaget 65 høringssvar, herunder fra Sundhedsstyrelsen og 15 af regionens kommuner, 12 af de tværfaglige specialeråd, Aarhus Universitet, Regions-MEDudvalget og fem Hoved-MEDudvalg samt to regioner, PLO-Midtjylland, Lægeforeningen Midtjylland og VIA University College. De indsendte høringsvar kan læses her.


Et revideret udkast til sundheds- og hospitalsplan med viste ændringer som følge af høringssvar er vedlagt til godkendelse.


Samlet oversigt over høringssvar, herunder administrationens forslag til behandling af de enkelte bemærkninger, er vedlagt.


Retteblad i forhold til tabeller og kort er vedlagt.


Om høringssvarene

De generelle linjer i de høringssvar, der er modtaget, er, at:

  • der er opbakning til den retning, der præsenteres i sundheds- og hospitalsplanen
  • regionen skal være opmærksom på udfordringerne ved at komme fra "retning" til konkret handling
  • der skal være opmærksomhed på, hvad der ønskes, og hvad der kan realiseres og finansieres og i hvilket tempo
  • der er ønske om tidlig inddragelse i planens udmøntning (særligt fra kommunerne og praksisområdet).


En række høringssvar har givet anledning til at udarbejde forslag til ændringer i formulering og uddybning af ord og tekststykker.
Enkelte steder er der tilføjet nye afsnit i plangrundlaget. Ændringsforslagene er fremhævet i såvel den politiske del som i plangrundlaget.


En række høringssvar omhandler forslag og ønsker på helt konkrete fag- eller patientområder. Idet sundheds- og hospitalsplanen beskriver Region Midtjyllands ønsker for den overordnede, fælles regning for fremtidens sundhedsvæsen i det midtjyske, har høringssvar af denne type ikke givet anledning til ændringsforslag i selve sundheds- og hospitalsplanen.


Den videre proces

Udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive ændringer i forlængelse af høringssvar, behandles på møder i de stående udvalg, inden den drøftes i forlængelse af budgetseminaret den 17. august 2020. Herefter forelægges udkast til sundheds- og hospitalsplan til godkendelse i forretningsudvalget og i regionsrådet den 19. august 2020.


Ændringsforslagene er fremhævet i såvel den politiske del som i plangrundlaget. iPaper-versionen opdateres, når sundheds- og hospitalsplanen er godkendt i regionsrådet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at punktet udsættes til efter drøftelsen på regionsrådets temadag den 17. august, og at udkast til sundheds- og hospitalsplanen således behandles i de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet herefter.


Udvalget anmodede om, at den del af fremstillingen, der omhandler indarbejdelse af høringssvar i udkastet, uddybes forud for den kommende behandling af punktet.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan.


Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 den politiske rammesætning og opdateret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan.


Regionsrådet godkendte den 28. august 2019 en revideret tidsplan, herunder afholdelse af temadag om fremtidens sundhedsvæsen med deltagelse af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.


Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan med henblik på høring.


Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplanen, herunder forlænget høring frem til den 15. juni 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

4. Orientering om opgørelse af COVID-19-udgifter og fastlæggelse af hospitalernes økonomiske måltal og kompensation

Resume

Siden medio marts 2020 har hospitalernes drift og økonomi været påvirket af COVID-19-situationen. For at hospitalerne har et måltal for 2020 at økonomistyre efter, er der udarbejdet en første vurdering af udgifterne knyttet til COVID-19, således at hospitalernes budgetter kan reguleres. På baggrund heraf fremlægges et forslag til kompensation for COVID-19-udgifterne, der giver hospitalerne deres nye måltal.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om opgørelse af COVID-19-udgifterne tages til efterretning,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020 godkendes, og


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til afviklingen af den udskudte aktivitet som følge af COVID-19 godkendes.

Sagsfremstilling

Hospitalernes drift og økonomi har siden medio marts været påvirket af COVID-19-situationen. Hospitalerne har f.eks. afholdt udgifter til flere intensive og medicinske senge, værnemidler, vikarer til at dække for hjemsendt personale, over- og merarbejde, uddannelse af personale og vedligeholdelse af kompetencer, bemanding af podestationer til test af COVID-19 og analyser af testene samt udgifter til øget hygiejne osv. Dertil er der i perioden hvor samfundet var delvist lukket ned også udsat en del behandlinger på hospitalerne. For at hospitalerne har et måltal for 2020 at økonomistyre efter, indstilles tillægsbevillinger som kompensation for COVID-19 udgifterne på baggrund af udarbejdede principper.


Hospitalerne tilføres kompensation for perioden 1. marts - 31. december 2020 som følgende:

  • dækning af merudgifter til COVID-19 i perioden 1. marts - 31. maj, hvor samfundet var lukket ned og hospitalerne - somatik, psykiatri og præhospitalet skulle igangsætte COVID-19-indsatsen.
  • et beløb til øgede COVID-19 udgifter i perioden 1. juni - 31. december, der f.eks. vedrører øget hygiejne, tests og COVID-19-beredskab på hospitalerne.
  • midler til afvikling af den udskudte aktivitet på de fem somatiske hospitaler.


Ved at fastsætte en kompensation til hospitalerne flyttes den økonomiske risiko og usikkerhed i forbindelse med COVID-19 i langt højere grad ind centralt i regionen. I økonomiaftalen for 2021 står, at "Regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020. Aftalen genbesøges ultimo 2020". Det betyder således, at regionerne først i slutningen af 2020 har kendskab til den endelige opgørelsesmetode og kompensationens størrelse fra staten.


Vilkårene for hospitalernes økonomi og drift er ændret med COVID-19. De nye aktiviteter, med udredning og behandling af COVID-19 patienter, betyder udgifter, som ikke var der før. Samtidig påvirkes den almindelige drift. Hospitalerne har i perioden, hvor samfundet var lukket ned, haft lavere aktivitet end sædvanligt. Dette har ført til, at nogle variable udgifter er faldet bort. Mange faste udgifter (fortrinsvis løn) er dog stadig afholdt i perioden med samfundsluk, på trods af at den almindelige hospitalsaktivitet har været lavere.


Hospitalernes driftssituation vil fremadrettet være påvirket af behov for beredskab og kapacitet til COVID-19 patienter. Samtidig med at den almindelige planlægning af patientbehandling vil være mindre strømlinet og omkostningseffektiv, f.eks. når der skal tages hensyn til større afstandskrav, mere rengøring og håndtering af patienter med eller med mistanke om COVID-19, som er mere ressourcekrævende for hospitalerne. Dertil skal der også laves ekstra aktivitet for at indhente den udskudte aktivitet, hvilket forventeligt også medfører ekstraudgifter.


Opgørelse af COVID-19-udgifter

Opgørelseslogikken handler om at adskille merudgifter til COVID-19 (B i figur 1), fra mindreudgifter i den almindelige drift, som fortrinsvis skyldes nedlukning af samfundet (C i figur 1) og merudgifter i den almindelige drift, som følger af at indhente den udskudte aktivitet (D i figur 1).
Logikken er vist i figur 1.



Værdisætningen af de enkelte kasser i figuren er ganske kompliceret, og er ikke muligt at opgøre præcist. Det er aftalt, at af hensyn til hurtig afklaring af hospitalernes økonomi skal opgørelserne og opfølgningsforventning være simple og overordnede. Formålet er at sikre, at hospitalerne kender deres økonomiske måltal og indhenter den udskudte aktivitet.


COVID-19-udgifterne påvirker også økonomien andre steder i regionen fx almen praksis og privathospitaler. Der er både mer- og mindreudgifter. Den samlede opgørelse vil indgå i opgørelsen af COVID-19-udgifterne overfor staten, men er ikke blevet adresseret i indeværende arbejde.


Opgørelse af udgifter og kompensation

COVID-19 udgifter 1. marts til 31. maj

Koncernøkonomi har modtaget opgørelser fra de enkelte hospitaler og stabene over de udgifter, der har været i forbindelse med COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020. Den indstillede bevillingsændring som følge af opgørelsen kan ses i tabel 1.


For yderligere information om sammensætningen i tabel 1 se vedlagte bilag 'Udgifter til COVID-19, marts til maj.


COVID-19-udgifter 1. juni til 31. december

Opgørelsen af forventede udgifter til COVID-19 i perioden fra 1. juni til 31. december 2020 tager udgangspunkt i nedenstående punkter med udgangspunkt i den nuværende situation med det nuværende beredskabsniveau.


A. Bemanding af podningsklinikker

B. Akutafdeling: zoneopdeling, ekstra fremmøde af pleje- og lægepersonale mv.

C. Analyser af prøver

D. Intensive senge; kompetenceuddannelse og -vedligehold

E. Medicinske senge: opnormering og bemanding

F. Øget hygiejne

G. Værnemidler, tests og apparatur

H. Andet.


Med det nuværende beredskabsniveau forudsættes det, at eventuelle COVID-19-patienter kan håndteres indenfor hospitalernes eksisterende kapacitet. Hvis der sker en stigning i antallet af patienter, oprettes der ekstra kapacitet, men det skal ske således, at det ikke påvirker den eksisterende elektive (planlagte) aktivitet på hospitalerne. Hospitalerne vil blive afregnet efter faktisk antal COVID-19-patienter.


Beregningen af de forventede COVID-19-udgifter for perioden 1. juni til 31. december 2020 er endnu ikke afsluttet, men fremlægges i september sammen med bevillingsændringen, der kan give hospitalerne et opdateret måltal.


Udgifter til indkøb

Region Midtjylland har afholdt en række udgifter på vegne af Den Nationale Operative Stab (NOST). Med Økonomiaftale 2021 blev det aftalt, at Region Midtjylland og Region Hovedstaden afregnes direkte for de afholdte udgifter for NOST, og i den forbindelse har Region Midtjylland modtaget 361,0 mio. kr. for afholdte udgifter frem til maj 2020. I forbindelse med Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2020 fremlægges en bevillingsændring for indtægten, således at Indkøb & Medicoteknik, som har stået for indkøbet, kompenseres.


Herudover havde regionerne ved tidspunkt for indgåelsen af Økonomiaftalen afholdt øvrige udgifter til indkøb af værnemidler mv. Region Midtjylland forventer i den forbindelse at modtage ca. 200 mio. kr. for de afholdte udgifter på opgørelsestidspunktet. Ultimo 2020 gennemføres der en ny opgørelse over afholdte udgifter til indkøb.


Udgifter til udskudt aktivitet

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra hospitalerne og stabene til opgørelse og værdisætning af den udskudte aktivitet.


Undervejs som arbejdet med at opgøre efterslæbets størrelse er skredet frem, har hospitalerne også arbejdet med denne opgørelse på egne matrikler. Dette har resulteret i, at tilbagemeldingen fra arbejdsgruppen er, at hospitalerne medio juni har en vurdering af, at de ikke er så langt bagud som tidligere antaget. Dette skyldes fx bortfald af aktivitet, færre henvisninger som fører til en anden patientsammensætning og dermed indtil videre et "nyt normalt" aktivitetsleje. Udviklingen i afviklingen af den udskudte aktivitet følges fremadrettet for alle regionens hospitaler – inkl. psykiatri, der i øjeblikket ikke har et lignende aktivitetsefterslæb. I forbindelse hermed vil det blive vurderet, om der skal ske en justering af midlerne til afvikling af udskudt aktivitet.


I den udarbejdede model tages der udgangspunkt i en andel af den samlede DRG-værdi for planlagt aktivitet til opgørelse af værdisætningen af den udskudte elektive aktivitet. Der er tale om et skøn for den udskudte aktivitet, da det ikke kan opgøres præcist. Dette fremgår også nærmere i vedlagte notat 'Opgørelse udskudt aktivitet'.


Tabel 2. Bevillingsændringen for den udskudte aktivitet

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om opgørelse af COVID-19-udgifterne tages til efterretning,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020 godkendes,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til afviklingen af den udskudte aktivitet som følge af COVID-19 godkendes, idet det forudsættes, at hospitalerne leverer den beskrevne aktivitet, og


at der ved et behov for flytning af opgaver på tværs af regionens hospitaler i forhold til afvikling af udskudt aktivitet samtidig flyttes den relevante økonomi.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalgsmødet den 8. juni 2020 punkt 3 om "COVID-19 udgifter og hospitalernes økonomiske måltal".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

5. Robustgørelse af COVID-19 analysekapacitet i Region Midtjylland

Resume

I regi af Danske Regioner er der udarbejdet en rapport med forslag til en robustgørelse af den diagnostiske analysekapacitet i regionerne for analyser af COVID-19. En tilstrækkelig kapacitet er afgørende for at kunne sikre, at de nødvendige test kan foretages med henblik på at undgå smittespredning.


For Region Midtjylland betyder det, at der i sundhedssporet skal være en samlet kapacitet på i alt 4.600 analyser pr. dag, svarende til en forøgelse på 2.100 analyser pr. dag. Der skal desuden etableres fysiske forhold, så der kan foretages yderligere 2.300 analyser, hvis det bliver nødvendigt. Der skal etableres en ny permanent bygning ved Aarhus Universitetshospital samt udvidelse af rørpostsystem og nuværende prøvemodtagelse. Derudover skal der etableres en pavillonløsning, så det vil være muligt at være klar til drift indenfor 3-4 måneder. De samlede anlægsudgifter beløber sig til 19,8 mio. kr., hvilket der forslås givet anlægsbevilling til. Der skal samtidig investeres i udstyr til i alt 15,5 mio. kr.


Herudover er der knyttet væsentlige driftsudgifter til robustgørelsen af analysekapaciteten i forhold til forbrugsvarer og lønudgifter.


Overfor staten forelægges en samlet sag fra Danske Regioner med henblik på at opnå finansiering til anlægs- og driftsudgifterne.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, en midlertidig pavillon samt mindre bygningsmæssige ændringer,


at der afsættes en ramme på 15,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til indkøb af analyseudstyr, og


at udgifterne til anlæg, apparatur og drift søges refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne til anlæg og apparatur ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland er COVID-19-testning aktuelt forankret i to overordnede testspor; henholdsvis Sundhedssporet, hvor der er podestationer på/ved de fem akuthospitaler samt Samfundssporet, hvor der er teststationer i regi af Testcenter Danmark beliggende i Aarhus, Gødstrup og Viborg samt et underliggende mobilt testnetværk, der tester fra sundhedshuse og på udvalgte lokationer i regionen.


I Sundhedssporet testes bl.a. personer, der frembyder symptomer forenelige med COVID-19 samt personer, der skal indlægges eller have lavet specifikke procedurer på hospital eller i speciallægepraksis. I Samfundssporet testes asymptomatiske personer fra 12 år, nære kontakter til personer, der er bekræftet smittet med COVID-19 samt asymptomatiske personer uden cpr.nr. (udenlandske turister, udenlandsdanskere med inaktivt cpr. m.fl.).


En tilstrækkelig analysekapacitet er meget vigtig for at sikre, at de nødvendige test kan foretages for at udgå smittespredning af COVID-19.


Robustgørelse af analysekapacitet

I regi af Danske Regioner er der udarbejdet en rapport med forslag til en robustgørelse af den diagnostiske analysekapacitet i regionerne for analyser af COVID-19 svarende til en udvidelse af kapaciteten på i alt 20.000 test pr. dag samt under særlige beredskabsforhold at kunne skalere til 30.000 test pr. dag. For Region Midtjylland betyder det, at der i Sundhedssporet skal være en samlet kapacitet på i alt 4.600 analyser pr. dag, svarende til en forøgelse på 2.100 analyser fra i dag, hvor der er en kapacitet på ca. 2.500 analyser pr. dag. Der skal desuden etableres fysiske forhold – et "beredskabshub" - til, at man kan foretage yderligere 2.300 analyser, hvis det bliver nødvendigt.


Det foreslås, at der i Region Midtjylland etableres en model, hvor der både satses på fuldautomatisk apparatur og hvor der samtidig etableres to andre produktionslinjer. Det vil sikre driften i en situation med usikre leverancer af reagenser (et stof eller opløsning, der anvendes i den kemiske reaktion, når prøver analyseres) og plastvarer. Det er sandsynligt, at leverancerne fra de forskellige firmaer fortsat vil være ustabile. Forslaget baserer sig på det nuværende setup, hvor der arbejdes med forskelligt halvautomatiseret udstyr og enkelte mere automatiserede løsninger, og forslaget vil dække både en skalering til 4.600 analyser pr. dag samt "et beredskabshub", hvor antallet af analyser kan øges med yderligere 2.300 stk. pr. dag.


Der vil overfor staten blive forelagt en samlet sag fra Danske Regioner med henblik på at opnå finansiering til anlægs- og driftsudgifterne. Det skal blandt andet afklares, hvorledes staten forholder sig til COVID-19 relaterede udgifter i 2021. Denne samlede sag udarbejdes sideløbende med den politiske behandling i Region Midtjylland. Der skal i den sammenhæng blandt andet være en drøftelse af sagen mellem sundhedsdirektørerne i regionerne medio august 2020. Der kan derfor ske opdateringer i sagen frem til regionsrådets behandling af sagen den 19. august 2020.


Med denne sag indstilles det, at der gives en anlægsbevilling til indkøb af udstyr samt til de bygningsmæssige forhold, der skal etableres både permanent og midlertidigt. Det vurderes, at det er nødvendigt at få byggeri og indkøb af udstyr i gang nu, da det skal igennem tidskrævende processer som fx udbud. Skulle det vise sig, at analysebehovet i forhold til COVID-19 ikke bliver så stort, vurderes det, at tilbygningen til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital uændret vil være en god investering for at sikre tilstrækkelig kapacitet ved kommende epidemier.


Anlægsbehov

Udstyr

For at skalere analysekapaciteten til 4.600 pr. dag vurderes det, at der er behov for at investere i nyt udstyr for 13,130 mio. kr. Det er usikkert, om det er muligt at anskaffe alt det ønskede udstyr på det nuværende marked, hvorfor det præcise udstyrsbehov er vanskeligt at estimere.


I "et beredskabshub" skal der kunne foretages yderligere 2.300 analyser pr. dag, og til det vurderes det, at der er behov for yderligere investeringer i udstyr for 2,430 mio. kr.


Det foreslås på den baggrund, at der afsættes en ramme til Aarhus Universitetshospital i 2020 på 15,5 mio. kr. til investering i udstyr.


Bygning

Der skal ske ændringer i den nuværende bygningsmasse for at kunne rumme det ekstra personale, udstyr og forbrugsvarer. For at være rustet også på længere sigt i forhold til fremtidige epidemier, er der således behov for etablering af en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, som varetager analyserne for Region Midtjylland. Tilbygningen vil have en anlægsudgift på 14,4 mio. kr. og etableres i tre etager som den eksisterende bygning. Der er vedlagt en skitse over den foreslåede tilbygning. Tilbygningen kan være klar til ibrugtagning i foråret 2023.


Som en midlertidig løsning - frem til en ny permanent bygning er klar - etableres der en pavillon med en samlet anlægsudgift på 3,9 mio. kr. Pavillonen vil være klar til drift indenfor 3-4 måneder. Når tilbygningen er færdig, vil pavillonen blive solgt.


Der er endvidere behov for en udvidelse af den nuværende prøvemodtagelse samt udvidelse og tilpasning af rørpostløsningen for 1,5 mio. kr., så det kan håndtere et ekstra pres på de fysiske forhold, som de yderligere analyser vil medføre.


Nedenfor er de samlede anlægsudgifter til udstyr og bygninger gengivet i tabel 1.



Udgifterne til apparatur og tilbygningen søges som nævnt refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år. Udgifterne i 2020 vil i forlængelse af sagen vedrørende fremrykning af anlægsinvesteringer for at understøtte danske virksomheder og dansk økonomi blive finansieret af regionens kassebeholdning i 2020, såfremt udgifterne ikke bliver refunderet af staten.



Driftsudgifter - forbrugsvarer og løn

Der skal desuden investeres i forbrugsvarer til analyserne (reagenser og kits). For at kunne øge antallet af analyser til 4.600 pr. dag, forventes der yderligere udgifter for ca. 117 mio. kr. pr. år. I tilfælde af, at der opstår behov for et beredskabshub, forventes der at være yderligere udgifter til forbrugsvarer for ca. 127 mio. kr. årligt. Det vil sige i alt knap 250 mio. kr. om året.


Endelig vil der være behov for at ansætte yderligere personale, herunder læger, bioanalytikere, molekylærbiologer og sekretærer. Merudgiften vil ved 2.100 analyser pr. dag være ca. 12. mio. kr. årligt. En samlet driftsudgift ved i alt 4.600 test pr. dag vil ca. beløbe sig til 280 mio. kr. årligt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, en midlertidig pavillon samt mindre bygningsmæssige ændringer,


at der afsættes en ramme på 15,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til indkøb af analyseudstyr,


at udgifterne til anlæg, apparatur og drift søges refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne til anlæg og apparatur ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år, og


at der snarest muligt oprettes et fast lokalt COVID-19 testcenter i Silkeborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-14-16

6. Fordelingsnøgler, population og organisering på hospitalsområdet

Resume

Den demografiske udvikling med blandt andet aldrende befolkning, stigende levealder og ændringer i befolkningssammensætningen ændrer hospitalernes vilkår. Der er dog hidtil ikke udviklet en tildelingsmekanisme, som systematisk tager hensyn til befolkningsudvikling og organisering for de somatiske hospitaler. Med punktet foreslås anvendelse af to nye fordelingsnøgler i budget 2021.

Direktionen indstiller,

at anvendelse af to fordelingsnøgler for population og organisering for hospitalerne i budget 2021 og fremadrettet ved fordeling af midler til demografisk pres godkendes.   

Sagsfremstilling

Baggrund

Som det er beskrevet i udkast til Sundheds- og hospitalsplanen står Region Midtjylland - ligesom resten af landet - overfor en samfundsudvikling, der vil påvirke og forandre det sundhedsvæsen, vi har i dag. Den demografiske udvikling med stigende befolkningstal, aldrende befolkning, stigende levealder og ændringer i befolkningssammensætningen på tværs af regionen påvirker de opgaver, de enkelte hospitaler står overfor. Andelen af 65+ årige stiger, vi lever længere med vores sygdomme, flere lever med kroniske sygdomme, og flere har mere end én (kronisk) sygdom. Dette påvirker antallet af akutte indlæggelser, og de mere komplekse sygdomsbilleder gør udredningen mere krævende.


Der er imidlertid ikke hidtil i Region Midtjylland systematisk anvendt en tildelingsmekanisme, som tager hensyn til demografisk udvikling; altså udvikling i befolkningstal og karakteristika. En sådan fordelingsmodel kaldes fremadrettet fordelingsnøgler til population og organisering på hospitalsområdet. Metoden skal anvendes i forbindelse med fordeling af nye midler mellem hospitalerne.


Psykiatrien i Region Midtjylland er organiseret som ét hospital, der dækker hele regionen. Forskelle i befolkningsudvikling på tværs af regionen har derfor ikke indvirkning på det psykiatriske område på tværs af hospitaler. Samtidig er der ikke DRG-takster for det psykiatriske område.


De forskelle, der er i organiseringen af psykiatri og somatik, gør, at nedenstående fordelingsnøgler alene vedrører de somatiske hospitaler. I de tilfælde, hvor psykiatrien også er omfattet af en overordet tildeling af nye midler til generel vækst, tilføres Psykiatrien midler efter andel af bruttobudget eksklusiv medicin.


Forslag om fordelingsnøgler til fordeling af nye midler

Med en aldrende befolkning er det særligt akuthospitalsopgaven, der forventes at vokse, men der skal naturligvis tages hensyn til hospitalernes samlede opgaveportefølje og organisering. Dette er meget vanskeligt at afgrænse præcist, og der findes ikke én rigtig metode til formålet. Administrationen foreslår to modeller, som i kombination kan anvendes til at tildele nye midler.


Model A

En model som ser på væksten i opgavetyngden; det vil sige den vækst, der forventes at være på de enkelte hospitaler, når et tidligere års aktivitetsværdier omregnes med fremtidige alders- og befolkningstal. Denne model antages at tilføre midler direkte til demografisk vækst.


Model B

En model der ser på opgavetyngden, der tager udgangspunkt i den statslige bloktilskudstildeling nedbrudt på klyngeniveau og derefter omregnet til hospitalsniveau. Omregningen til hospitalsniveau sker med andele af DRG-værdi. Denne model antages at justere marginalt på grundvilkårene for hospitalerne.


Anvendelse i Budget 2021

Selvom de endelige vilkår først kendes senere i august 2020, er det forventningen, at der i budget 2021 vil være råderum til at øge hospitalernes budgetter med realvækst. Der er primært to årsager til, at der i budget 2021 forventes at være et råderum til at uddele realvækst til hospitalerne:


Realvækst til den demografiske udvikling i økonomiaftalen for 2021

Flere ældre og et generelt øget behandlingsbehov i sundhedsvæsenet.


Region Midtjylland forventes at få en større andel af bloktilskuddet

Region Midtjyllands befolkning vokser mere end landsgennemsnittet, og borgernes aldersmæssige sammensætning og socioøkonomiske vilkår indikerer, at behovet for sundhedsydelser i Region Midtjylland stiger.


Det foreslås på den baggrund at kombinere de to modeller ved at opdele realvæksten i to dele, så en del af realvæksten fordeles på baggrund af væksten i opgavetyngden (model A), og den resterende del fordeles på baggrund af den samlede opgavetyngde (model B). Tidligere fordelinger af realvækst til hospitalerne har taget udgangspunkt i bruttobudgetnøglen. Fordelingsnøglerne er vist i tabel 1, sammen med bruttobudgetnøglen for 2020:


Tabel 1. Tre fordelingsnøgler for fordeling af nye midler til somatiske hospitaler


Den konkrete anvendelse af nøglerne og fordeling af beløb vil indgå i budgetdrøftelserne.


Kompleksitet og opmærksomhedspunkter

Udarbejdelse af fordelingsnøgler til at vise ændringer i et fremtidigt udgiftsbehov er meget komplekst. Det understreges derfor, at fordelingsnøglerne på hver sin måde forsøger at estimere henholdsvis vækst og grundvilkår for hospitalerne, men at nøglerne kunne være udarbejdet med andre forudsætninger og derfor også med andre resultater.


Anvendelsen af DRG-værdi som tyngdemål kan kritiseres for at være upræcis i forhold til hospitalernes forskellighed. DRG-værdien er et udtryk for en landsgennemsnitlig pris på en behandling, og de enkelte hospitalers priser kan afvige herfra grundet forskellige forhold. Ofte er højt specialiseret behandling dyrere, hvilket ikke altid afspejles i DRG-værdien. Dette anerkendes ved afregning med andre regioner, hvor der indregnes en mark-up faktor, når f.eks. Aarhus Universitetshospital behandler borgere fra andre regioner. Teknikken i beregningerne af ovenstående nøgler giver ikke mulighed for indregning af en korrektion for f.eks. højt specialiseret behandling, men det anerkendes, at DRG-værdierne anvendt i modellen kan undervurdere tyngden i højt specialiseret behandling. Administrationen arbejder sideløbende med at udrede, om det er meningsfuldt også at indarbejde en særskilt tilførsel vedrørende vækst i højt specialiseret behandling, som følge af den demografiske udvikling.


Fordelen ved anvendelsen af DRG-værdien er, at det er en metode til prissætning af behandling, der har været arbejdet med i næsten 20 år, og den anvendes til afregning af behandling på tværs af regioner, kommuner mv.


Der er heller ikke alle steder enighed om, at bloktilskudsnøglen er et godt mål for sundhedstilstand. Bloktilskudsnøglen har indarbejdet nogle elementer for at tage højde for socioøkonomiske forhold, men den er noget simpel i indikatorernes indhold.


Det er således langt fra tale om helt præcise metoder. Ovenstående er dog administrationens bedste bud, og der lægges vægt på, at modellerne er dynamiske i forhold til at inddrage ændringer i den befolkning, som sundhedsvæsenet er sat i verden for at levere ydelser til. Forventningen er altså, at disse nøgler i højere grad vil tage hensyn til fordeling og udvikling i efterspørgslen på sundhedsydelser.


Tidligere anvendte fordelingsnøgler, f.eks. andele af bruttobudget, er udelukkende baseret på tyngden i den eksisterende organisation og gentager således den eksisterende struktur altså med udgangspunkt i udbuddet af hospitalsydelser.


Det skal pointeres, at der er mulighed for med de to nøgler at kombinere tildelingen af midler ved at opdele en evt. realvækst mellem de to tildelingsnøgler og dermed understøtte behovene, som ønskes i det enkelte budgetår.


Nøglerne anvendes til tildeling af midler, som prioriteres ud af det samlede budget på sundhedsområdet. I andre sammenhænge vil det fortsat være relevant at benytte andre fordelingsnøgler f.eks. andel af bruttobudget, eller konkrete beregnede nøgler f. eks. ved tildeling af midler til kræftområdet, besparelser mv.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at anvendelse af to fordelingsnøgler for population og organisering for hospitalerne i budget 2021 og fremadrettet ved fordeling af midler til demografisk pres godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1549-19

7. Revidering af budgetmål vedrørende operationer på Aarhus Universitetshospital

Resume

I forbindelse med budgettet for 2020 blev der fastsat mål for Aarhus Universitetshospital på operationsområdet. COVID-19 ændrede forudsætningerne på operationsområdet, og det foreslås derfor at revidere målet vedrørende antal operationer.

Direktionen indstiller,

at målet vedrørende operationer revideres, så Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2020 skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgettet for 2020 blev der fastsat følgende mål for Aarhus Universitetshospital på operationsområdet:


Kapaciteten på operationsområdet skal medio 2020 op på mindst 1.000 operationer om ugen.


Grundet COVID-19-situationen og nedlukningen af store dele af den planlagte aktivitet på hospitalerne, har forudsætningerne for at opfylde målsætningen medio 2020 ændret sig. I uge 10 nåede Aarhus Universitetshospital op på 1.031 operationer, men grundet nedlukningen som følge af COVID-19, var det ikke muligt at fastholde niveauet, og det har derfor ikke været muligt for Aarhus Universitetshospital at nå målet om 1.000 operationer om ugen medio 2020. Det foreslås at revidere målet svarende til de ca. tre måneder, hvor hospitalerne har kørt med nedsat kapacitet. Det vil dermed være pr. 1. oktober 2020, at Aarhus Universitetshospital skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.


Administrationen foreslår, at målet vedrørende 1.000 operationer om ugen revideres til følgende:


Kapaciteten på operationsområdet skal pr. 1. oktober 2020 op på mindst 1.000 operationer om ugen.

Operationer, som er led i afvikling af udskudt aktivitet, vil være udover de 1.000 operationer om uge.


Regionsrådet vil primo oktober 2020 få et notat med status for operationsområdet på Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at målet vedrørende operationer revideres, så Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2020 skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-90-12

8. Godkendelse af regionale funktioner i Center for Sundhed Holstebro

Resume

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har i fællesskab opført Center for Sundhed i Holstebro Kommune. Der er udarbejdet et forslag til, hvilke somatiske regionale funktioner der placeres i Center for Sundhed

Direktionen indstiller,

at funktioner i Center for Sundhed i Holstebro godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har i fællesskab opført Center for Sundhed i Holstebro. Bygningen er i maj 2018 afleveret til bygherren og taget i brug i juni 2018 af Holstebro Kommune og Psykiatrien, Region Midtjylland. De nuværende psykiatriske funktioner dækker regionale ambulante døgnpladser, psykiatrisk hjemmebehandlerteam samt ambulant behandlingspsykiatri.


Center for Sundhed vil ud over psykiatriske funktioner også huse regionale somatiske funktioner. Indflytning og opstart af de somatiske funktioner forventes at være ca. 3-4 måneder før ibrugtagningstidspunkt for Regionshospitalet Gødstrup.


Siden regionsrådet den 30. januar 2019 senest blev orienteret om, hvilke funktioner der planlægges placeret i Center for Sundhed, har Hospitalsenheden Vest arbejdet med at færdiggøre et endeligt forslag. Der har løbende været dialog med de nordvestlige kommuner Holstebro, Struer og Lemvig om de regionale funktioner i huset.


Følgende somatiske funktioner foreslås placeret i Center for Sundhed:


  • Blodprøvetagning og tappefunktion (bloddonorer)
  • Interne medicinske klinikker for gigtsygdomme og diabetes
  • Røntgenklinik
  • Jordemoderklinik
  • Brystkræftscreening
  • Vagtlæge og Vagtlægevisitation
  • Akutlægebil
  • Enhed for lindrende behandling
  • Øjenklinik
  • Onkologisk klinik
  • Hjerteklinik
  • Akutklinik med behandlersygeplejerske
  • Aktiv patientstøtte.


En stor del af borgerne fra Holstebro, Lemvig og Struer kommuner, som i dag følges i ambulatorier på Regionshospitalet Holstebro eller Regionshospitalet Herning vil dermed kunne udredes, behandles og gå til kontrol i Center for Sundhed i Holstebro.


I vedlagte bilag findes en uddybning af de enkelte somatiske funktioner.


Udviklingen af nye behandlingsmuligheder samt ændrede behov hos befolkningen kan medføre behov for tilpasning af funktioner i huset.


Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende Center for Sundhed i Holstebro. Samarbejdsaftalen beskrev bl.a. de regionale og kommunale funktioner, man på daværende tidspunkt forventede i Center for Sundhed – bl.a. selfcare dialyse. En undersøgelse blandt dialysepatienter samt fagpersonalet på nyremedicinsk afsnit viste i 2018, at tilbuddet kun vil være relevant for yderst få borgere i de tre kommuner, og at der derfor ikke er grundlag for at etablere funktionen i Center for Sundhed.


De kommunale tilbud i Center for Sundhed er primært tiltænkt borgere i Holstebro Kommune og omfatter:


  • Akutpladser og midlertidige medicinske ophold - MTO (24 senge)
  • Akutteam
  • Sygeplejeklinik
  • Kommunale psykiatrisengepladser (dækker også Struer og Lemvig kommuner)
  • Forebyggende psykiatriindsatser
  • Træning - genoptræning
  • Sundhedsfremme og Forebyggelse - fx rygestopforløb
  • Kommunal tandpleje og omsorgstandpleje
  • Børn og unge rådgivning - Kondomeri
  • Social virksomhed (for voksne med behov for særlige ansættelsesvilkår)
  • Sundhedspleje (har ikke til huse i Center for Sundhed men leverer indsatser i huset).


Jævnfør tidligere godkendte vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale for Center for Sundhed (godkendt i regionsrådet 30. januar 2019) er der nedsat en driftsbestyrelse, der skal varetage den daglige drift af bygningen. Driftsbestyrelsen består af repræsentanter fra Holstebro Kommune og Region Midtjylland.


Patientaktivitet og økonomi

Det forventes, at der i Center for Sundhed vil være en aktivitet på ca. 2.200 besøg pr. uge svarende til ca. 103.000 besøg i de somatiske regionale funktioner pr. år fraregnet akutklinikken, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes et præcist estimat på forventet aktivitet for denne.


Økonomi i forbindelse med etablering og drift af de regionale funktioner vil blive behandlet i forbindelse med budget 2021.


Åbningstider

I forhold til de regionale funktioner er det forskelligt, hvornår og i hvilket omfang de enkelte funktioner vil være til stede i Center for Sundhed. For at udnytte den lokalekapacitet der er i den regionale del af sundhedshuset, har det været nødvendigt for Hospitalsenheden Vest at arbejde ud fra, at de funktioner, der ikke fysisk er til stede hver dag, som udgangspunkt deler lokaler med andre funktioner. Flere lokaler vil således være i brug hver dag. Aktiviteterne i klinikkerne vil primært planlægges mellem kl. 8.00-15.30. Akutklinikken vil jævnfør nedenfor være åben hele døgnet, alle dage.


Akutklinikken i Center for Sundhed

Akutklinikkerne blev etableret som udløber af akutplanen fra 2007, hvor det i øvrigt blev besluttet at samle indgangen for akut syge patienter på fem akuthospitaler. Formålet med akutklinikkerne blev dengang beskrevet som et tilbud til borgere med lettere sygdom eller skade, med henblik på at undgå unødig lang transporttid til behandling. I forbindelse med etableringen forventedes også, at en del af vagtlægens hjemmebesøg kunne konverteres til besøg i Akutklinikken. Akutklinikkerne blev planlagt placeret på matrikler, hvor der også foregår ambulant hospitalsaktivitet.


Planerne for etablering af en Akutklinik i Holstebro blev konkretiseret med Plan for akutberedskabet i Nordvestjylland fra maj 2010. Akutklinikken i Holstebro har hidtil suppleret den skadestuefunktion, der har fungeret i dagtid, med et tilbud om at varetage behandling af småskader om natten. Samtidig har Akutklinikken huset vagtlægen, der i overensstemmelse med Akutaftalen fra november 2011, har varetaget det lægefaglige ansvar om natten med assistance fra behandlersygeplejersker, som er stillet til rådighed af Hospitalsenheden Vest. I Plan for akutberedskab i Nordvestjylland beskrives, at skadestuefunktionen i Holstebro nedlægges i forbindelse med udflytning til Regionshospitalet Gødstrup, og at der i stedet etableres en døgndækkende akutklinik. I overensstemmelse med denne beslutning lægges op til, at akutklinikken i Holstebro er åbent hele døgnet.


Regionsrådet har den 27. juni 2018 behandlet en evaluering af akutklinikkerne og besluttede, at en eventuel yderligere opfølgning afventer de nationale anbefalinger for Akutområdet.


Organisering af lægefaglig support og opgaveindhold for den kommende akutklinik planlægges at svare til den praksis, der i dag finder sted i de øvrige akutklinikker. Det betyder, at akutklinikken i hele åbningstiden bliver bemandet med behandlersygeplejersker, og at den lægefaglige backup til behandlersygeplejerskerne ydes enten fra hospitalsafdelingen eller fra vagtlægen. Akutafdelingen varetager opgaven med lægefagligt ansvar og back-up i dagtiden på hverdage (kl. 8-16), lægevagten dækker lægefagligt ansvar og back-up den resterende del af tiden. Der ydes støtte til lægevagten i lægevagtens åbningstid. Akutklinikken i Holstebro kommer til at varetage samme type af opgaver.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at funktioner i Center for Sundhed i Holstebro godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende Center for Sundhed i Holstebro.


Regionsrådet godkendte den 30. januar 2019 vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale for Center for Sundhed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-3-20

9. Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg

Resume

I forbindelse med byggeriet af det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg har den ambulante funktion inden for lungemedicin midlertidigt været flyttet til Regionshospitalet Skive. Akutcentret står nu færdigt, og Hospitalsenhed Midt ønsker derfor pr. 1. december 2020 at flytte en række specialiserede undersøgelser og behandlinger inden for lungemedicin til Regionshospitalet Viborg med henblik på at overholde Sundhedsstyrelsens specialeplan.

Direktionen indstiller,

at flytning af de specialiserede funktioner inden for lungemedicin flyttes fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med byggeriet af det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg blev ambulante undersøgelser og behandlinger inden for lungemedicin midlertidigt flyttet til Regionshospitalet Skive, herunder både undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau og specialiseret niveau.


Nu står det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg færdigt, og Hospitalsenhed Midt ønsker derfor at flytte de specialiserede ambulante undersøgelser og behandlinger tilbage til Regionshospitalet Viborg, som Sundhedsstyrelsen har godkendt til varetagelse på Regionshospitalet Viborg.


I Skive vil forblive ambulante undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau for patienter fra Skive og Viborg kommuner samt ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende allergiområdet for både Skive og Viborg kommuner.


I alt planlægger Hospitalsenhed Midt pr. 1. december 2020 at flytte ca. 1.750 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende specialiserede funktioner til Regionshospitalet Viborg, mens ca. 5.000 ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende hovedfunktioner vil forblive på Regionshospitalet Skive.


Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin

Hospitalsenhed Midt ønsker at flytte alle ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende specialiserede funktioner fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg.


Det drejer sig om undersøgelser og behandlinger i relation til fire specialiserede funktioner – henholdsvis tre regionsfunktioner og én højt specialiseret funktion – vedrørende lungekræft, astma, tuberkulose samt den forholdsvis sjældne lungesygdom idiopatisk lungefibrose. I alt svarer aktiviteten til ca. 1.750 ambulante undersøgelser og behandlinger om året (baseret på antallet af undersøgelser og behandlinger i 2018).


Specialiserede funktioner er undersøgelser og behandlinger, som fx er sværere, dyrere eller vedrører færre patienter end andre funktioner. I modsætning hertil varetages der på hovedfunktionsniveau opgaver af mere begrænset kompleksitet, hvor både sygdomme, undersøgelser og behandlinger er hyppigt forekommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau.


Det er Sundhedsstyrelsen, der i sidste ender fastsætter, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et hospital kan varetage en specialfunktion og bestemmer, hvor de enkelte specialfunktioner skal placeres.


De specialiserede funktioner er alle godkendt af Sundhedsstyrelsen til varetagelse på Regionshospitalet Viborg. Sundhedsstyrelsen blev i forbindelse med regionens specialeansøgning i januar 2016 orienteret om, at de ambulante funktioner inden for lungemedicin midlertidigt varetages på Regionshospitalet Skive, indtil det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg stod færdigt. Regionsrådet godkendte regionens specialeansøgning i december 2015.


Sundhedsstyrelsens specialeplan er matrikelbaseret, hvilket vil sige, at alle godkendelser gives til sygehusmatrikler og ikke til hospitaler, og det er derfor afgørende for overholdelsen af specialeplanen, at funktionerne flyttes tilbage til Regionshospitalet Viborg, som Sundhedsstyrelsen blev stillet i udsigt på ansøgningstidspunktet.


Regionshospitalet Skive i fremtiden

Der vil forblive ca. 5.000 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger på Regionshospitalet Skive. Dette omfatter undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau for patienter fra Skive Kommune og Viborg Kommune.


Der er samtidig fortsat stor opmærksomhed på at drive og udvikle nye tilbud i Skive Sundhedshus. I 2019 åbnede eksempelvis Klinik for Åndenød i et samarbejde mellem Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme. Her ses patienter, som lider af både hjertesygdomme og lungesygdomme. Samtidig fungerer klinikken i tæt samarbejde med både almen praksis og med Skive Kommune, der også er til stede i Skive Sundhedshus.


Klinik for Åndenød vil fortsætte og forventes at udvide aktiviteten på sigt som følge af projekt SKARB.


SKARB-projektet er iværksat for midler i Aftale om budget 2019, hvor der blev afsat 10 mio. kr. til udvikling og styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Projektet består i at udvikle nye tiltag for multisyge kronikere i et samarbejde mellem Skive Sundhedshus og Skive Kommune, Almen praksis, Region (primært Medicinsk Afdeling) og Borger.


I regi af styregruppen for Skive Sundhedshus har man desuden i foråret 2020 igangsat en proces, hvor man afdækker mulighederne for nye samarbejder mellem regionen og Skive Kommune i Skive Sundhedshus.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at flytning af de specialiserede funktioner inden for lungemedicin flyttes fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg godkendes.


Udvalget anmoder om, at punktet forud for den videre politiske behandling opdateres med en uddybning af det tidligere politiske grundlag samt information om dialogen med Sundhedsstyrelsen.


Samtidig modtog udvalget en orientering om, at en fejl i punktet vil blive rettet forud for den videre politiske behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, hvilke specialfunktioner Region Midtjylland skulle søge til hvilke hospitaler (matrikler) i forbindelse med Sundhedsstyrelsens daværende revision af specialeplanen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

10. Regionshospitalet Viborg: Etablering af hybridstue

Resume

Det foreslås, at der etableres en hybridstue til karkirurgiske operationer på Regionshospitalet Viborg. Det vurderes, at hybridstuen vil medføre øget effektivitet, bedre arbejdsmiljø og bedre patientoplevelse, når den tages i brug. Projektet beløber sig til 8 mio. kr., og det foreslås, at det finansieres af hospitalets driftsbudget, hvor blandt andet lavere karkirurgisk aktivitet har betydet lavere udgifter til nye/dyre behandlinger.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 8 mio. kr. til etablering af en hybridstue på Regionshospitalet Viborg,


at udgiften finansieres af hospitalets driftsbudget,


at rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes, og


at der gennemføres et EU-udbud med tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige bud".

Sagsfremstilling

På Regionshospitalet Viborg planlægges det at etablere en hybridstue på den operationsgang, der er beliggende i højhuset.


Det eksisterende radiologiske udstyr er udskiftningsmodent. I stedet for blot at erstatte det nuværende udstyr vurderes det hensigtsmæssigt at opgradere udstyret ved etablering af en hybridstue. Stuen forventes at øge behandlingskvaliteten og patientsikkerheden. Det forventes desuden, at antallet af operationer øges som følge af strukturændringerne, der samlede karkirurgien i Hospitalsenhed Midt.


Hospitalsenhed Midt oplyser, at man gennem den faglige tilrettelæggelse og organisering af karkirurgien ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for at videreudvikle den perifere karkirurgi, der blandt andet omfatter behandlingen af åreknuder. Derfor prioriteres det karkirurgiske speciale både økonomisk og i et forskningsmæssigt perspektiv.


I dag foretages røntgenfotografering med intervention i Røntgen og Skanning. En andel af patienterne skal efterfølgende opereres, hvilket sker på operationsgangen med konventionelt gennemlysningsudstyr. Det er ikke hensigtsmæssigt, da billeddannelsen og efterbehandlingen af billederne ikke er god. Intervention betyder at gå gennem huden, hvor der således kommer et kateter ind i blodkaret.


Med en hybridstue er der mulighed for at foretage alle undersøgelser på operationsstuen. Patienterne undgår to undersøgelser/fremmøder, idet hybridstuen muliggør, at det karkirurgiske indgreb foretages umiddelbart i forlængelse af indledende røntgen. I 2018 havde Karkirurgi 360 patienter, hvoraf ca. 40 var såkaldte hybridoperationer


Hybridstuen etableres på den gamle operationsgang. Etableringen forudsætter en ombygning af rummet. Udover installation af udstyr, skal der til hybridstuen etableres et kontrolrum og et teknikrum.


Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Det nuværende røntgenapparat er taget i brug 2004 og er udtjent. Ved køb af nyt røntgenapparat til hybridstuen vil funktionen og apparaturet kunne fjernes fra Røntgen og Scanning, så snart det nye røntgenapparat er taget i brug. Hermed kan driften fortsætte uberørt af ombygning og installation.


Kirurgen, som udfører indgrebet, står sammen med det øvrige personale tæt på patienten, og det er vigtigt, at stråledosis er så lille som muligt. Med det nye røntgenapparat forventes en væsentlig reduktion af stråler til omgivelserne og et reduceret strømforbrug. Størrelsen på reduktionen i el-forbruget afhænger af, hvilken leverandør der vælges. Der tages endvidere højde for støjreduktion, således personalet ikke skal høre på larmende maskiner, som samtidig udskiller varme, eftersom disse placeres i nabolokalet. Dette vil give et bedre arbejdsmiljø for personalet. Derudover vil arbejdsbetingelserne ændres fra at foregå to steder (Røntgen og Skanning samt operationsgangen), hvor tingene pakkes ned og op, til at foregå ét sted, hvilket optimerer arbejdsgange.


Udbud

Der gennemføres et EU-udbud, som forventes at tage mellem 6-8 måneder. Tildelingskriteriet vil være det økonomisk mest fordelagtige bud. Det forventes, at hybridstuen står klar i 2. halvår 2021.


Økonomi

Projektet beløber sig til 8 mio. kr. Der er tale om en samlet pakke, hvor den valgte leverandør leverer både udstyr og foretager den nødvendige ombygning. Derudover vil Hospitalsenhed Midt anvende 200.000 kr. af eget budget til teknisk arbejde og mindre tilpasninger, så der kan ske en integrering af hybridstuen med de eksisterende systemer på hospitalet.





Finansiering sker fra hospitalets engangsmidler, hvor blandt andet en midlertidig lavere karkirurgisk aktivitet har betydet lavere udgifter til nye/dyre behandlinger. Der er således ledige midler, der foreslås anvendt til dette projekt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 8 mio. kr. til etablering af en hybridstue på Regionshospitalet Viborg,


at udgiften finansieres af hospitalets driftsbudget,


at rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes, og


at der gennemføres et EU-udbud med tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige bud".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

11. Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Anlægsbevilling til kloakrenovering etape 2

Resume

Regionshospitalet Horsens fik i 2016 udført en TV-inspektion, som viste, at kloaknettet skulle renoveres indenfor fem år. I 2017 blev renoveringsarbejdet igangsat. Regionshospitalet Horsens er nu klar til at begynde etape 2, hvorfor det er nødvendigt at overføre midler fra justeringsreserven til kloakrenoveringen.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på samlet 5,672 mio. kr. (indeks 95,8) til fortsat renovering af kloakker,


at rådighedsbeløbene afsættes jf. tabel 2, og


at renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens fik i 2016 udført en TV-inspektion af 25 % af kloaknettet. Konklusionen var, at kloaknettet skulle renoveres indenfor fem år for at undgå sammenbrud og tilstopninger. På den baggrund bevilgede regionsrådet i 2017 samlet 4,6 mio. kr. fra puljen til drifts- og vedligeholdsnødvendige projekter. I 2018 blev projektet tilført yderligere 3 mio. kr.


På nuværende tidspunkt er renoveringsprojektet så langt, at samtlige hovedføringsledninger er strømpeforet. Næste fase (etape 2) vil have fokus på at strømpefore stikledningerne ind fra de nyrenoverede hovedføringsledninger til de resterende relevante bygninger.


Som led i generalplanen renoveres i øjeblikket en stor del af bygningsmassen på Regionshospitalet Horsens. Det drejer sig om bygning 4-6, som ligeledes er de bygninger, hvor kloakrenovering mangler. I bygningerne etableres nye faldstammer, og renoveringen af stikledningerne ind til de nye faldstammer foretages mest effektivt, når bygningerne er helt eller delvist ude af drift. Kloakrenoveringen foretages derfor i nøje koordinering med renoveringerne af bygningerne.


Anlægsbevillingen finansieres indenfor den økonomiske ramme for generalplanen for Regionshospitalet Horsens, hvor der er afsat midler til renovering af kloakker.


Rådgiverydelsen er under tærskelværdien, og kan derfor tildeles uden udbud. Selve renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.


Budgettet for projektet fordeler sig som angivet i tabel 1 herunder.



Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en anlægsbevilling på samlet 5,672 mio. kr. (indeks 95,8) til fortsat renovering af kloakker,


at rådighedsbeløbene afsættes jf. tabel 2, og


at renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede den 22. februar 2017 3,2 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af kloakker.


Regionsrådet bevilgede den 5. februar 2017 1,1 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af kloakker.


Regionsrådet bevilgede den 25. april 2018 3 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af kloakker.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

12. Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Ekstraordinære udgifter i forbindelse med renovering af højhuset

Resume

Regionshospitalet Horsens er i øjeblikket i gang med en større renovering af højhuset, som primært indeholder sengestuer. I forbindelse med arbejdet er fremkommet en række forhold, som af hensyn til den efterfølgende driftsøkonomi bør håndteres i forbindelse med renoveringsarbejdet. For at dette lader sig gøre, er det nødvendigt at reservere midler fra justeringsreserven.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at der reserveres 5 mio. kr. i justeringsreserven til ekstraordinære udgifter på generalplanprojektet 'Højhuset' med henblik på eventuel overførsel.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens er på nuværende tidspunkt i gang med tre store renoveringsprojekter under generalplanen. Projekterne skrider planmæssigt frem, og de holder sig på nuværende tidspunkt inden for den afsatte økonomiske ramme.


Projekterne er som nævnt renoveringsprojekter, og i kraft af dette viser der sig undervejs større uforudsete arbejder. Arbejderne er grundet omfang og natur ikke klassiske uforudsete udgifter. Dels er der i renoveringsprojekterne kun afsat puljer til uforudsete udgifter på 13 %, og beløbene kan være svære at dække inden for de nuværende puljer til uforudsete udgifter. Dels har projekterne en karakter, hvor man godt kunne fortsætte anlægsprojekterne uden at gennemføre ekstraarbejderne. Dette ville dog ud fra et totaløkonomisk perspektiv være uhensigtsmæssigt, idet det blot vil føre til øgede udgifter for den efterfølgende drift.


Som eksempel på sådanne ekstraordinære arbejder kan nævnes renoveringen af plan 7 på højhuset. I forbindelse med en tidligere sparerunde har man valgt at trække renovering af plan 7 på højhuset ud af generalplansprojektet, da plan 7 for år tilbage har gennemgået en mindre renovering. Efter rømningen af afsnittet i efteråret 2019 viste det sig dog, at standen på afdelingen var dårligere end forventet. På den baggrund blev det besluttet at gennemføre en række mindre men driftsnødvendige arbejder, mens afdelingen alligevel er rømmet. Det drejer sig eksempelvis om nye gulve, maling, nyt ventilationsanlæg mm.


Arbejdet med generalplanen på Regionshospitalet Horsens skrider planmæssigt frem, og flere af projekterne er kommet ud med et mindreforbrug. Pengene herfra har muliggjort oprettelsen af en justeringsreserve, hvor der på nuværende tidspunkt er 8 mio. kr., og der forventes tilført yderligere midler i forbindelse med den endelige aflæggelse af anlægsregnskab på Nye Nord.


Ovenstående arbejder kan via justeringsreserven finansieres inden for generalplanens rammer. "Styringsmanualen for Generalplan 2013" bemyndiger kun generalplanens Programstyregruppe til af egen drift at overføre beløb fra justeringsreserven svarende til 5 % af håndværkerudgifter og bygherreleverancer, mens større beløb skal godkendes af regionsrådet, hvorfor denne sag forelægges. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt gives således bemyndigelse til, at Programstyregruppen kan foretage en administrativ bevillingsændring og dermed flytte det nødvendige beløb fra justeringsreserven til dette specifikke delprojekt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det godkendes, at der reserveres 5 mio. kr. i justeringsreserven til ekstraordinære udgifter på generalplanprojektet 'Højhuset' med henblik på eventuel overførsel.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-82-5-16

13. Orientering om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (TeleKOL)

Resume

Med økonomiaftalerne for 2016 og 2018 har kommunerne og regionerne forpligtet sig på at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til alle relevante borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).


Formålet med den telemedicinske løsning er at øge behandlingskvaliteten, skabe mere flexibilitet, færre indlæggelser, færre kontroller og dermed øge borgerens livskvalitet. Borgere med KOL skal samtidig inddrages aktivt i eget behandlingsforløb og mestre egen sundhed og dermed opnå øget tryghed.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om teleKOL tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med økonomiaftalerne for 2016 og 2018 har kommunerne og regionerne forpligtet sig på at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til alle relevante borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Telemedicinsk hjemmemonitorering forankres i de fem landsdele, og det er op til regionerne og kommunerne at sikre (herunder finansiere) udviklingen, implementeringen og driften af det telemedicinske tilbud.


Formål

Borgere med KOL skal inddrages aktivt i eget behandlingsforløb, og de overordnede mål med telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL i Region Midtjylland er, at:

  • øge behandlingskvaliteten
  • medvirke til at reducere indlæggelser og ambulatoriebesøg
  • fremme fleksibilitet
  • øge tryghed i hverdagen
  • støtte borgerens sygdomsmestring og handlingskompetence.


TeleKOL i Region Midtjylland giver mulighed for, at borgeren fra sit hjem kan monitorere og indberette bl.a. vægt, puls, ilt i blodet og lungefunktion. Borgerens data overvåges løbende. Der er fastsat præcise responstider i forhold til, hvor hurtigt borgeren får svar fra den monitoreringsansvarlige KOL-sygeplejerske. Er målingen "grøn", dvs. den ligger indenfor de grænseværdier, der er sat for borgeren, kommer der et auto-svar med besked om, at borgeren ikke skal foretage sig yderligere. Er målingen "gul", får borgeren svar inden tre timer, og er målingen "rød", får borgeren svar inden en time.


Monitoreringsfunktionen har overordnet to hovedopgaver i form af dels monitoreringsopgaven og dels specialiseret rådgivning til både borgere og sundhedspersoner om KOL.


Den samlede telemedicinske løsning til borgere med KOL i Region Midtjylland består af tre dele: Telemedicinsk hjemmemonitorering, Samblik - en digital forløbsplan til alle borgere med KOL samt digital information og vejledning.


I Landsdelsprogram Midtjylland er det besluttet, at målgruppen for telemedicinsk hjemmemonitorering er borgere med svær eller meget svær KOL, der ofte oplever forværringer, herunder akutte forværringer. Målsætningen er bl.a. at reducere akutte indlæggelser og ambulante besøg. Det estimeres, at der løbende vil være ca. 1.250 borgere med KOL i telemedicinsk hjemmemonitorering i Region Midtjylland, hvilket svarer til ca. halvdelen af borgerne i målgruppen.


Sundhedsstyregruppen besluttede den 23. maj 2018, at der i forbindelse med udrulningen af teleKOL i dagtid (jf. forpligtelse i Økonomiaftalen 2016) også etableres en teleKOL-vagtfunktion (aften/nat samt weekender og helligdage).


Baggrunden for beslutningen var dels:

  • et fælles ønske med akutstyregruppen om at reducere det høje antal KOL-relaterede henvendelser i akutafdelingerne i vagttid og aflaste vagtlægeordningen
  • at sikre et forbedret sundhedstilbud af høj faglig kvalitet til denne patientgruppe
  • at udvide den telemedicinske model, idet eksisterende studier viser, at en indsats med monitorering alene i dagtid ikke har væsentlig effekt i forhold til reduktion af indlæggelser og ambulante besøg.


Det er endvidere besluttet, at teleKOL-tilbuddet i vagttid forankres i én central funktion, og der er lagt op til en evaluering af effekterne af teleKOL-vagten efter to år med henblik på at sikre et beslutningsgrundlag for ordningens videre forløb.


Organisering af teleKOL i dagtid og vagttid

Anbefalinger til organiseringen af monitoreringen er godkendt af Sundhedsstyregruppen på baggrund af oplæg fra Landsdelsprogrammet for Midtjylland.


Monitorerings- og rådgivningsopgaverne i dagtid varetages af en fælles tværsektoriel enhed/funktion i den enkelte klynge. Behandlingsansvaret er placeret på hospitalerne, og opgaven varetages af monitoreringssygeplejersker og læger med speciale i lungesygdomme.


I forhold til teleKOL-vagten forankres denne som en central funktion på Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital i implementeringsperioden (svarende til to år fra driftsstart den 1. september 2020), hvorefter der foretages en evaluering af teleKOL-vagten med henblik på at identificere effekterne og vurdere, om ordningen skal fastholdes.


TeleKOL-vagten består af en monitoreringssygeplejerske samt en tilknyttet lungemedicinsk bagvagtfunktion. Bagvagten organiseres som en beredskabsvagt, da vagten forventes helt overvejende at kunne varetages telefonisk, og belastningen forventes at være lav.


Tidsplan og økonomi

Implementering af teleKOL i Region Midtjylland var oprindelig planlagt med opstart af pilotafprøvning pr. 5. oktober 2020.


FUT (Fælles udbud og udvikling af telemedicin) har den 16. juli 2020 oplyst, at den telemedicinske borger- og medarbejderløsning fra leverandøren CGI ikke blev klar til levering i juni, som hidtil planlagt. Størstedelen af løsningernes funktionalitet bliver derfor først klar til at blive afprøvet i uge 43. Resten leveres i henholdsvis uge 48 og uge 5, 2021. Forsinkelsen betyder, at der skal ske en replanlægning af tids- og implementeringsplanerne i alle landsdele, herunder også i Region Midtjylland.


Programstyregruppen for TeleKOL i Midtjylland vil forestå udarbejdelsen af en ny tids- og implementeringsplan efter sommerferien i koordination med de øvrige landsdelsprogrammer og forventer, at den kan præsenteres i september.


Hospitalerne og It i Region Midtjylland har hidtil selv finansieret udgifter til anskaffelse, etablering og implementering af tilbuddet (udarbejdelse af nyt sundhedstilbud, uddannelseskoncept og e-læringsplatform, FUT - telemedicinsk infrastruktur og den telemedicinske løsning til borgere med KOL).


TeleKOL forventes på lang sigt at medvirke til at reducere antallet af ambulante kontakter. Aktuelt er der tale om en ny opgave, som derfor vil medføre merudgifter. De årlige løbende driftsudgifter ved fuld implementering beløber sig til i alt 12,15 mio. kr. (jf. vedlagte bilag). De 12,15 mio. kr. indgik i budgetdrøftelserne for budget 2021. Den telemedicinske infrastruktur vil på sigt også kunne anvendes til hjemmemonitorering af andre patientgrupper, i første omgang til patienter i telemedicinsk sårvurdering og formentlig også til patienter med hjertesygdom. Udbredelse til andre patientgrupper forventes at kunne ske med en minimal øgning af de årlige driftsomkostninger til infrastrukturen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om teleKOL tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-4-20

14. Opfølgning på strukturændringer i Budget 2019 #

Resume

Der orienteres om opfølgning på strukturændringer vedrørende urologi, karkirurgi, hjerteområdet og brystkræftområdet, der blev gennemført i forbindelse med Budget 2019.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om opfølgning på strukturændringer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Budget 2019 blev der som del af besparelserne gennemført en række strukturændringer inden for bl.a. urologien, karkirurgien, hjerteområdet og brystkræftområdet.


Hospitalsudvalget har ønsket at få fulgt op på implementeringen af den politiske beslutning om at samle urologien på færre hospitalsmatrikler i Region Midtjylland. Herudover er der kommet henvendelser fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen (A) og Ib Bjerregaard (V), der ligeledes anmoder om opfølgning på effektueringen af en række strukturændringer, herunder blandt andet om beslutningerne er effektueret, og de forudsatte besparelser er indfriet, samt hvordan aktiviteten og herunder forbruget på privathospitalerne har udviklet sig (henvendelser fra regionsrådsmedlemmerne er vedlagt). Status for implementering af strukturændringerne er efter aftale med de nævnte regionsrådsmedlemmer samlet i denne orientering.


Det drejer sig om følgende strukturændringer:

  • Lukning af urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg
  • Ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt
  • Samling af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital
  • Flytning af simple pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest
  • Flytning af udredning og behandling af brystkræft fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Viborg.


Kort status for effektueringen af strukturændringerne

Herunder gøres der kort status for effektueringen af strukturændringerne i Budget 2019. En uddybende beskrivelse, inklusiv korte beskrivelser vedrørende data for opfølgning, samt om udviklingen i den private aktivitet på områderne, kan findes i det vedlagte notat.


Generelt vedrørende effektuering af besparelser

Det er en kompleks opgave at vurdere effektueringen af strukturelle besparelser. Når administrationen vurderer, om de forudsatte besparelser er indfriet, ser man først og fremmest på de bevillingsændringer, der er lavet på hospitalerne i forlængelse af Budget 2019. Hvis der er flyttet midler i overensstemmelse med forudsætningerne i budgettet, kan besparelsen hermed siges at være effektueret.


I vurderingen af effektueringen af besparelser kan det det samtidig være relevant at se på udviklingen i for eksempel den private aktivitet, da der kan være en grad af sammenhæng til strukturændringerne. Dette kunne for eksempel være tilfældet, hvis beslutningen om at lukke en undersøgelse eller behandling på et hospital blev efterfulgt af en stigning i denne type undersøgelse eller behandling på privathospitaler.


Konkret i forhold til Budget 2019 er det dog administrationens vurdering, at strukturændringerne i varierende grad, men samlet set ikke i væsentligt omfang har sammenhæng med udviklingen i den private aktivitet på områderne. Dette gennemgås mere detaljeret for hver af strukturændringerne nedenfor.


1. Lukning af urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg

I forbindelse med Budget 2019 blev den urologiske afdeling på Regionshospitalet Viborg nedlagt og aktiviteten blev per 14. januar 2019 flyttet til Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Derudover blev der etableret en udefunktion med stor ambulant aktivitet på Regionshospitalet Viborg med ledelse fra Hospitalsenheden Vest. Samarbejdet omkring funktionen er velfungerende.


Den forventede besparelse på 9,68 mio. kr. årligt er effektueret.


I forhold til aktiviteten på privathospitaler kan der konstateres et øget forbrug af privathospitaler til udredning og behandling af urologiske patienter fra 2018 til 2019. Stigningen var dog primært forårsaget af en stigning i antallet af patienter fra Aarhus Universitetshospital på grund af den nedsatte operationskapacitet. Anvendelsen af privathospitaler på Hospitalsenheden Vest faldt derimod fra 2018 til 2019.


2. Ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt

Med Budget 2019 blev det besluttet at nedlægge karkirurgi som en selvstændig afdeling i Hospitalsenhed Midt. Der blev endvidere lagt op til hjemtrækning af åreknude-aktivitet fra private aktører. Forventningen var, at der dermed kunne reduceres i ledelsen og nedlægges et vagtlag for yngre læger. Forventningen var endvidere, at der kunne opnås en mere rationel drift i friklinikken.


Samtidig blev den centrale karkirurgi samlet på Aarhus Universitetshospital, mens behandling af patienter til perifer karkirurgi fra Randers Kommune og Favrskov Kommune blev flyttet til Hospitalsenhed Midt.


Den oprindelige besparelse på Hospitalsenhed Midt var beregnet ud fra, at Hospitalsenhed Midt skulle modtage al aktivitet inden for den perifere karkirurgi. Aarhus Universitetshospital tilkendegav imidlertid i processen, at det var nødvendigt at fastholde en del af aktiviteten på Aarhus Universitetshospital med henblik på at bevare et stærkt fagligt miljø og grundlaget for en række højtspecialiserede funktioner inden for karkirurgien. Besparelsespotentialet blev på denne baggrund nedjusteret fra 13 mio. kr. årligt til 5 mio. kr. årligt. Besparelsen er effektueret


Det blev efterfølgende besluttet at nedlægge den karkirurgiske vagtdækning på afdelingen i Viborg i weekender og at lukke funktionen i ferieperioder. Sundhedsstyrelsen underkendte imidlertid denne beslutning med henvisning til kravene til varetagelse af regionsfunktioner, hvorfor vagtdækningen i weekenden blev genetableret fra og med uge 47 2019.


Hospitalsledelserne ved Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har nu opstartet en proces, hvor man ser på mulighederne for at etablere en fælles ledelse af karkirurgien og én samlet karkirurgisk afdeling på tværs af Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.


Fra 2018 til 2019 skete en betydelig vækst i antallet af varicebehandlinger på privathospital. Der har igennem længere tid været store kapacitetsproblemer ift. åreknudebehandlingen på grund af mangel på lægeressourcer. Det kan ikke konkluderes entydigt, om stigningen i forbruget på privathospitaler hænger sammen med strukturændringerne.


3. Samling af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital

Med baggrund i et faldende antal KAG-undersøgelser på grund af udbredelsen af hjerte-CT som diagnostisk metode til undersøgelse af hjertets kranspulsårer, blev det besluttet at samle alle KAG-undersøgelser i Region Midtjylland på Aarhus Universitetshospital.


Som forudsætning skulle Aarhus Universitetshospital forud for samlingen nedbringe ventetiderne til KAG til foråret 2019. Dette lykkedes gennem intensiv pukkelafvikling på hospitalet, og KAG-undersøgelserne blev derefter flyttet fra Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest hhv. den 1. maj og 1. juni 2019. Ventetiden er blevet holdt på et lavt niveau efter overdragelsen af undersøgelserne, men er desværre steget i 1. og 2. kvartal 2020 i forbindelse med COVID-19.


Den forventede besparelse på 4,1 mio. kr. i 2019 og 8,2 mio. kr. fra 2020 og frem fra det kardiologiske område (fra samling af KAG og flytningen af simple pacemakerimplantationer) er effektueret.


I forhold til aktiviteten på privathospitaler sås der en vækst i antallet af patienter, der henvises til kardiologisk udredning samt ekko-undersøgelse. Dette har ikke sammenhæng til strukturændringerne i Budget 2019, da ingen privathospitaler er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre KAG.


4. Flytning af simple pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest

Med Budget 2019 blev det besluttet, at udflytte i alt 150 simple pacemakerimplantationer (såkaldte "1- og 2-kammer pacemakere") og efterfølgende kontrolforløb fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg.


Hospitalerne blev i starten af 2019 enige om en fordeling af de 150 pacemakerimplantationer mellem Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt, og mellem hospitalerne følges der løbende op på det konkrete antal pacemakere, der implanteres. På nuværende tidspunkt er der omvisiteret ca. 64 % af det aftalte. Hospitalerne arbejder på at sikre, at de resterende 36 % omvisiteres som forudsat.


Den forventede besparelse på 4,1 mio. kr. i 2019 og 8,2 mio. kr. fra 2020 og frem fra det kardiologiske område (fra samling af KAG og flytningen af simple pacemakerimplantationer) er effektueret.


I forhold til aktiviteten på privathospitaler sås der en vækst i antallet af patienter, der henvises til kardiologisk udredning samt ekko-undersøgelse. Dette har ikke sammenhæng til strukturændringerne i Budget 2019, da ingen privathospitaler er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre simple pacemakerimplantationer.


5. Flytning af udredning og behandling af brystkræft fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Viborg

Med Budget 2019 blev det besluttet at flytte alt aktivitet i forbindelse med udredning og behandling af brystkræft fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Viborg. Den øgede aktivitet til Regionshospitalet Viborg skulle medvirke til at konsolidere funktionerne på hospitalet.


Samlingen af funktionerne på Regionshospitalet Viborg trådte i kraft den 18. februar 2019. Den forventede besparelse på 3,8 mio. kr. årligt er effektueret.


Fra 2018 til 2019 kunne konstateres et stigende forbrug af privathospitaler til udredning for brystkræft. Det stigende forbrug hænger tæt sammen med udsving i lægeressourcer, da mammaradiologien er og har været præget af store kapacitetsudfordringer på grund af stor mangel på lægeressourcer. Flytning af mammaradiologien kan have forstærket disse udfordringer, idet der sammenfaldende med strukturændringerne var to opsigelser og en langtidssygemelding blandt mammaradiologerne på de berørte hospitaler. Flytning af mammaradiologien må dermed antages at være sammenhængende med stigningen i forbruget på privathospitaler.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om opfølgning på strukturændringer til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

På hospitalsudvalgets møde den 11. maj 2020 ønskede udvalget at få fulgt op på den politiske beslutning om at samle urologien på færre hospitalsmatrikler i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

15. Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet. Til dette møde eftersendes notatet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget er på de seneste møder blevet orienteret om og har stillet spørgsmål til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Hospitalsudvalget orienteres fremadrettet på hvert møde om aktuel status i relation til de tidligere drøftede emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde. Notatet er under udarbejdelse og eftersendes.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om COVID-19 til efterretning. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-521-07

16. Status vedrørende Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt #

Resume

Punktet indeholder en orientering om status vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg (Hospitalsenhed Midt). Orienteringen sker i forlængelse af hospitalsudvalgets anmodning om at følge udviklingen i afdelingen.

Direktionen indstiller,

at statusredegørelsen vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, tages til efterretning, og


at intervallerne mellem de kommende statusredegørelser øges, idet næste statusredegørelse forelægges udvalget på mødet den 5. oktober 2020.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har ønsket at blive orienteret om situationen på Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg i forbindelse med udvalgets møder. Seneste status blev givet på mødet den 8. juni 2020. Det vurderes imidlertid, at situationen på Børn og Unge har stabiliseret sig, hvorefter intervallerne mellem statusredegørelserne med fordel vil kunne øges. Det foreslås derfor, at den næste statusredegørelse forelægges udvalget på mødet den 5. oktober 2020.


I forhold til status for udviklingen på afdelingen skal følgende forhold fremhæves:


Konstituering af afdelingsledelse

Den tidligere ledende overlæge indgik fredag den 15. maj 2020 aftale om overførsel til en overlægestilling på Regionshospitalet Randers. Med virkning fra den 2. juni 2020 er overlæge Jens Peter Nielsen konstitueret som ledende overlæge frem til udgangen af maj 2021. Denne konstituering er resultatet af Hospitalsledelsens vurdering af mulighederne for konstituering af ledende overlæge i Børn og Unge efter dialog med personalet i afdelingen. Jens Peter Nielsen har været overlæge i Børn og Unge i knap 26 år og arbejder i afdelingens Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte. Han er derudover uddannelseskoordinerende overlæge på tværs af Hospitalsenhed Midt med ansvar for yngre lægers uddannelse.


Den tidligere oversygeplejerske på afdelingen fratrådte den 18. maj 2020 efter eget ønske. Med virkning fra 1. august 2020 indgår oversygeplejerske Bente Dam i afdelingsledelsen for Børn og Unge. Bente Dam har mere end 25 års erfaring inden for ledelse i sundhedsvæsenet. Hun har gennem årene været oversygeplejerske i Neurologisk afdeling, Medicinsk afdeling og Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg samt kvalitetschef på Hospitalsenhed Midt. Hun har desuden syv års erfaring som vicecenterchef i Medicinsk Center, Aalborg Universitetshospital. De seneste tre år har Bente Dam været en del af centerledelsen på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.


Rekrutteringsprocessen med henblik på permanent besættelse af stillingen som oversygeplejerske forventes gennemført i november 2020, mens processen vedrørende rekruttering af en fast ledende overlæge forventes at foregå januar/februar 2021.


Ekstraordinært møde i Lokal-MEDudvalget den 2. juni 2020

Hospitalsledelsen deltog i et ekstraordinært møde i Lokal-MEDudvalget (LMU) den 2. juni 2020 og deltager i de fremtidige LMU-møder efter behov. På mødet blev det drøftet, hvordan en lignende situation kan undgås. Der var på mødet bl.a. enighed om:


  • at det er vigtigt med en åben dialog og en nysgerrighed i forhold til, hvorfor tingene kan "gå i hårdknude", ligesom der er et behov for at se sagen fra flere sider
  • at der er behov for tydelighed i forhold til, hvem der tager over, når medarbejdere forlader afdelingen, herunder blandt andet i forhold til oplæring af nyt personale
  • at tryghed og kvalitet er vigtige faktorer i afdelingen, hvilket er i god overensstemmelse med, at Hospitalsenhed Midt som en del af sit strategiarbejde har fokus på rekruttering og trivsel, herunder psykologisk tryghed
  • at det fremadrettet er vigtigt med gennemsigtighed, og at alle medarbejdere informeres om det samme. Der skal sikres et højt informationsniveau og en tydelig kommunikation. Dette gøres blandt andet ved at sikre, at der skrives referat fra samtlige møder, samt at der skal ske en forventningsafstemning inden mødets afslutning
  • at det i forhold til rekrutteringssituationen fremadrettet først og fremmest handler om, at der skabes ro og stabilitet i afdelingen således, at Børn og Unge igen betragtes som en attraktiv afdeling.


Det blev aftalt, at arbejdsmiljøorganisationen efter sommer arbejder med en mini-trivselsmåling. Herudover er der foreslået et socialt arrangement. Der er fokus på i højere grad at inddrage arbejdsmiljørepræsentanter/arbejdsmiljøorganisationen og generelt have en større opmærksomhed for MED-/samarbejdssystemet.


Debriefing

LMU for Børn og Unge har efterspurgt debriefing for det personale, der har været mest involveret. Der er aftalt debriefing med en ekstern psykolog i august måned for henholdsvis lægegruppen og de sygeplejersker fra klinikken, der har et behov. Arbejdsmiljøgrupperne er inddraget og både arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter involveres. Det er aftalt, at der er mulighed for udvidelse til flere sessioner, hvis der er behov for det.


Mødestruktur

Hver onsdag mødes speciallægegruppen. Den lægefaglige direktør deltager, dog afhængigt af øvrige møder.


Der afholdes funktionsledermøde hver onsdag. Den sygeplejefaglige direktør har deltaget i dele af mødet (afhængigt af øvrige møder) indtil 1. august 2020, hvor konstitueret oversygeplejerske Bente Dam er tiltrådt.


Mødeaktiviteter i tilknytning til samarbejdet mellem afdelingens ledelse og tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljørepræsentanter fastlægges nærmere i forlængelse af Bente Dams tiltrædelse som konstitueret oversygeplejerske.


Tværfagligt ledelsesforum er genoptaget og afvikles igen regelmæssigt efter en ekstraordinær periode som følge af COVID-19-epidemien.


Bemanding og rekruttering på det lægelige område

Vedlagte oversigt giver et overblik over status for den lægelige bemandings- og rekrutteringssituation ved Børn og Unge pr. 27. juli 2020. Der er i alt 31 læger eksklusiv den ledende overlæge på afdelingen, når alle lægelige stillingskategorier tælles med. En overlæge har i øjeblikket orlov frem til 30. september 2020, og en afdelingslæge fratræder 1. september 2020. Derudover er fire uddannelseslæger på barsel.


Der er aktuelt to overlægestillinger i opslag ved Børn & Unge. Det drejer sig om en uddannelsesansvarlig overlæge til tiltrædelse 1. september 2020 eller snarest derefter. Den anden stilling er som overlæge i pædiatri med fagområde inden for neuropædiatri til tiltrædelse 1. september 2020. Yderligere søges to afdelingslæger i henholdsvis pædiatri og pædiatri med funktion i neuropædiatri til tiltrædelse 1. september 2020.


Når speciallægedækningen er afklaret, er det hensigten at påbegynde arbejdet med strategi for udvikling og bibeholdelse af højt specialiserede funktioner.


Der er udarbejdet et nyt oplæg for vagtplanlægning, inkl. tider i klinikken. Som følge af vakancer på lægesiden er der aktuelt indgået aftaler vedrørende specialelægebistand udefra:


  • Speciallægekonsulent inden for neuropædiatri til ambulante funktioner dækkende 1-2 dage ugentligt resten af året.
  • Speciallægekonsulent inden for endokrinologi 2 gange pr. måned i september og oktober.
  • Fødevareallergi-sporene suppleres med speciallæger fra Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Herning resten af året.


Udrednings- og behandlingsgarantien

Afdelingen arbejder kontinuerligt med at sikre målopfyldelse. Udrednings- og behandlingsgarantien overholdes med få undtagelser. Afdelingen er fortsat udfordret på efterkontrollerne og passende tidsintervaller for disse. Udfordringerne skyldes nedlukning på grund af COVID-19-epidemien, men også manglende speciallægedækning gennem en længere periode.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog statusredegørelsen vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, til efterretning.


Hospitalsudvalget godkendte, at intervallerne mellem de kommende statusredegørelser øges, idet næste statusredegørelse forelægges udvalget på mødet den 5. oktober 2020.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget blev i forbindelse med mødet den 11. maj 2020 orienteret om situationen på Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg. Udvalget anmodede i den forbindelse om at blive orienteret om udviklingen på udvalgets kommende møder. I første omgang hver måned. Seneste status blev givet på mødet 10. august 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

17. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om kontrol efter hjertetransplantation #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om kontrol efter hjertetransplantation.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om kontrol efter hjertetransplantation drøftes.

Sagsfremstilling

Jørgen Winther (V) har den 12. juni 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 10. august 2020.


"Efter hjertetransplantation skal nogle patienter behandles i enten Aarhus eller på Rigshospitalet.


Fra dagspressen har jeg erfaret, at en patient fra Randers skal kontrolleres i København. Læger på Aarhus Universitetshospital har oplyst, at de føler sig kompetente til at give fuldt ud lige så god efterbehandling som lægerne på Rigshospitalet.


Vil der være mulighed for at patienter kan komme til behandling på det nærmeste hospital."


Direktionen giver på mødet en orientering.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om kontrol efter hjertetransplantation.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

18. Godkendelse af udvalgets mødeplan for 2021 #

Resume

Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan for hospitalsudvalgets ordinære møder i 2021.

Direktionen indstiller,

at forslag til udvalgets mødeplan for 2021 godkendes.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i henhold til forretningsordenen vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder.

Af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalgets dagsorden opdeles i to dele, hvoraf den ene del vedrører sager, der er optaget på forretningsudvalgets dagsorden. Den anden del kan f.eks. vedrøre sager, der er undervejs til politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd, orienteringssager, temadrøftelser, interne og eksterne oplæg m.v. Disse sager er markeret med # i overskriften.

Udvalgets møder forudsættes således afpasset i forhold til møderne i forretningsudvalget.


Administrationen foreslår, at de ordinære møder i hospitalsudvalget i 2021 holdes på følgende datoer:


Mødeplan for 2021

  • Mandag den 11. januar
  • Mandag den 1. februar
  • Mandag den 1. marts
  • Tirsdag den 12. april
  • Mandag den 3. maj
  • Mandag den 7. juni
  • Mandag den 9. august
  • Mandag den 13. september
  • Mandag den 4. oktober
  • Mandag den 8. november
  • Mandag den 29. november


Administrationen foreslår, at møderne holdes fra kl. 13.30-17.30 og som udgangspunkt i Regionshuset Viborg.


Nogle af møderne i udvalget kan også holdes ude af huset på f.eks. hospitalerne. Der planlægges efter, at 2-4 møder holdes ude af huset.

Beslutning

Hospitalsudvalget godkendte forslag til udvalgets mødeplan for 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

19. Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen fra det seneste møde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer fra mødet i Sundhedsudvalget, Danske Regioner den 25. juni 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen fra det seneste møde til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

20. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.


Udvalget blev orienteret om, at det næstkommende møde den 31. august 2020 sandsynligvis flyttes til Regionshuset Viborg grundet den aktuelle udvikling i antal smittede med COVID-19 i Aarhus og genindførelse af besøgsrestriktioner på hospitalerne i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

21. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Behandling af bristet akillessene

Udvalget drøftede forskelle i behandling af bristet akillessene. Det blev aftalt, at administration beder specialerådet beskrive, hvad retningslinjen er på området samt hvilke data, der er tilgængelig i forhold til den faglige kvalitet.


Forsøgsordning med medicinsk cannabis

Udvalget drøftede en forsøgsordning med medicinsk cannabis, der kører som et projekt i regi af Lægemiddelstyrelsen. Det blev aftalt, at udvalget anmoder Den Regionale Lægemiddelkomité om en status for området.


Praksis vedrørende refusion af kørsel

Udvalget drøftede håndteringen af proces og dialog i forbindelse med tildeling af refusion til patienter ved kørsel til og fra
hospitalsbesøg.


Samling af akutmodtagelsen

Udvalget ønskede, at der på et senere møde følges op på samlingen af modtagelse af akutte patienter på Aarhus Universitetshospital.


Møde i regi af Danske Regioner

Udvalget drøftede afvikling af et planlagt møde i regi af Danske Regioner i september 2020. Det blev aftalt, at Regionssekretariatet følger op på, om mødet afholdes eller ej.

Tilbage til toppen