Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 31. august 2020 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, konferencelokalet, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Erik Vinther, der havde meldt afbud.

 

Den lukkede dagsorden blev behandlet efter punkt 17. Tillægsdagsorden blev behandlet efter punkt 19.

 

Henrik Qvist deltog i temadrøftelsen, punkt 1.

 

Mette Valbjørn forlod mødet kl 16.55 under behandling af tillægsdagsorden.

 

Susanne Buch forlod mødet kl 17.10 under behandling af tillægsdagsorden.

 

Nicolaj Bang forlod mødet kl 17.20 under behandling af tillægsdagsorden.

 

Jørgen Winther forlod mødet kl 17.45 efter behandling af tillægsdagsorden.

 

Mødet blev hævet kl. 17.53.


Pkt. Tekst
1 Temadrøftelse: Navigatorprojekt #
2 Godkendelse af sundheds- og hospitalsplan
3 Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg
4 Organisering af COVID-19 test i Region Midtjylland
5 Forventede merudgifter ved COVID-19 for perioden 1. juni til 31. december 2020
6 Center for Sundhed, Holstebro: Muligheder for oprettelse af en CT-klinik
7 Forsøgsordning om bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler
8 Godkendelse af strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet
9 Fordeling af midler i Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland
10 Bevillingsaftale med henblik på MDT-konferencer under Steno Diabetes Center Aarhus
11 Ændret bevillingsproces og opfølgning på stråleområdet
12 DNV-Gødstrup: Godkendelse af opdateret prioriterings- og besparelseskatalog
13 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2020
14 Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2020
15 Kvartalsrapportering pr. 30. juni 2020 kvalitetsfondsprojektet Om og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg
16 Kvartalsrapport DNU Forum pr. 30. juni 2020
17 Klimaregnskab for Region Midtjylland 2019
18 Orientering om medicinforbruget efter 2. kvartal i 2020
19 Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2020
20 Drøftelse af Region Hovedstadens forslag om at øge antallet af reagensglasbehandlinger
21 Orientering om implementering af HPV-test i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet
22 Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #
23 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Else Kayser om opfølgning på orientering vedrørende coronasmittede personale på regionens hospitaler #
24 Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #
25 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
26 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-31-72-1486-19

1. Temadrøftelse: Navigatorprojekt #

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har ønsket en temadrøftelse om Kræftens Bekæmpelses navigatortilbud. Navigatortilbuddet startede som et pilotprojekt initieret af Kræftens Bekæmpelse i 2013 for at nå ud til socialt sårbare kræftpatienter. Siden 2015 har det været et landsdækkende projekt forankret i 10 kræftrådgivninger. I navigatorprojektet får socialt sårbare kræftpatienter tilknyttet en frivillig navigator, som støtter dem i deres kræftforløb fra diagnose og behandling på sygehuset til kommunal rehabilitering. Et navigatorforløb varer som udgangspunkt seks måneder, hvor den frivillige navigator hjælper patienten med at skabe overblik i kræftforløbet, tager med til samtaler på sygehuset og støtter undervejs. Formålet er at øge de socialt sårbare kræftpatienters trivsel, sundhedskompetencer og sociale netværk.


I forbindelse med udbredelsen blev projektet evalueret positivt af både patienter og sundhedsprofessionelle.


Temadrøftelse

På mødet vil Kirsten Halskov Madsen og Jette Lyngholm fra Kræftens Bekæmpelse holde oplæg om navigatortilbuddet. Kirsten Halskov Madsen er frivillig i Kræftens Bekæmpelse og formand for regionsudvalget for Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland. Jette Lyngholm er projektkoordinator for navigatortilbuddet i Kræftens Bekæmpelse, formand for Tarmkræftforeningen og erfaren kræftpatient. Oplægget vil komme ind på målgruppe, opnåede resultater og perspektiver for tilbuddet. Præsentationen vil være grundlaget for en temadrøftelse.


Program

1. Navigatorprojektet v/Kirsten Halskov Madsen, frivillig i Kræftens Bekæmpelse og Jette Lyngholm, projektkoordinator i Kræftens Bekæmpelse (20 min).

2. Politisk drøftelse (20 min).

Beslutning

Udvalget tog orientering om Navigatorprojektet til efterretning.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

2. Godkendelse af sundheds- og hospitalsplan

Resume

Sundheds- og hospitalsplanen angiver regionsrådets retning for fremtidens sundhedsvæsen - et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og hvor partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft. Udkast til sundheds- og hospitalsplan har været i høring frem til den 15. juni 2020. Et udkast, inklusive forslag til ændringer som følge af høringsperioden, har været drøftet i de stående udvalg i august 2020 og på regionsrådets temadag den 17. august 2020.


Der forelægges nu et udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive forslag til ændringer som følge af høringssvar og den efterfølgende politiske drøftelse.

Direktionen indstiller,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan (overligger) godkendes, og


at der tages stilling til de konkrete politiske bemærkninger til plangrundlaget.

Sagsfremstilling

Sundheds- og hospitalsplanen, inklusive ændringsforslag som følge af høringsperioden og politiske ændringsforslag som følge af drøftelser i de stående udvalg og på regionsrådets temadag den 17. august 2020, forelægges til godkendelse. Overliggeren blev gennemgået på temadagen den 17. august 2020. Der tages i udvalgene stilling til konkrete bemærkninger til plangrundlaget.


Baggrund

Region Midtjylland vil stå i spidsen for et imødekommende sundhedsvæsen, der leverer sammenhængende somatisk og psykiatrisk behandling og pleje af høj kvalitet, som borgerne føler sig trygge ved, og som understøtter lighed i sundhed. I fremtidens sundhedsvæsen tages der desuden udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft. Sundheds- og hospitalsplanen skal bidrage til at skabe forudsætningerne for, at regionsrådets visioner for fremtidens sundhedsvæsen kan realiseres.


Der lægges op til en sundheds- og hospitalsplan, der rækker 5-10 år ud i fremtiden.


Sundheds- og hospitalsplanen er resultatet af et forløb, hvor borgere, fagfolk og samarbejdspartnere er blevet inddraget. Udkast til sundheds- og hospitalsplan har været i høring frem til den 15. juni 2020. Der er modtaget 65 høringssvar, herunder fra Sundhedsstyrelsen og 15 af regionens kommuner, 12 af de tværfaglige specialeråd, Aarhus Universitet, Regions-MEDudvalget og fem Hoved-MEDudvalg samt to regioner, PLO-Midtjylland, Lægeforeningen Midtjylland og VIA University College. De indsendte høringsvar kan læses her.


De stående udvalg har på udvalgsmøderne den 10. og 12. august 2020 haft mulighed for at drøfte udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive ændringsforslag. Regionsrådet har efterfølgende på temadagen den 17. august 2020 ligeledes drøftet udkastet.


Om høringssvarene

De generelle linjer i de høringssvar, der er modtaget, er, at:

  • der er opbakning til den retning, der præsenteres i sundheds- og hospitalsplanen
  • regionen skal være opmærksom på udfordringerne ved at komme fra "retning" til konkret handling
  • der skal være opmærksomhed på, hvad der ønskes, og hvad der kan realiseres og finansieres og i hvilket tempo
  • der er ønske om tidlig inddragelse i planens udmøntning (særligt fra kommunerne og praksisområdet).


En række høringssvar har givet anledning til at udarbejde forslag til ændringer i formulering og uddybning af ord og tekststykker.


Enkelte steder er der tilføjet nye afsnit i plangrundlaget. Ændringsforslagene er i såvel den politiske del (overliggeren) som i plangrundlaget fremhævet med rød skrift.


For de høringssvar, som ikke har givet anledning til forslag til ændringer i sundheds- og hospitalsplanen, er de grundlæggende tre begrundelser, der går igen, at:

  • sundheds- og hospitalsplanen præsenterer den retning, regionsrådet vil sætte for fremtidens sundhedsvæsen i den midtjyske region. Bemærkningen vurderes på den baggrund at være for konkret og specialespecifik i forhold til sundheds- og hospitalsplanens detaljeringsniveau.
  • høringssvaret taler ind i den videre udmøntning, og at det derfor vurderes at være et opmærksomhedspunkt, når planens intentioner skal realiseres.
  • forslag til ændringer/fokus vurderes at være dækket af den eksisterende tekst om intentionerne i planen.

Samlet oversigt over høringssvar, herunder administrationens forslag til eventuelle ændringer som følge af de enkelte bemærkninger, er vedlagt.


Revideret udkast til sundheds- og hospitalsplan er vedlagt til godkendelse (ændringerne fremgår med rød skrift).


Retteblad i forhold til tabeller og kort er vedlagt.


Regionsrådets drøftelse på temadagen den 17. august 2020

Regionsrådet drøftede på temadagen den 17. august 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive ændringsforslag som følge af høringsrunden.


Regionsrådet gennemgik den politiske overligger. På den baggrund er der foretaget rettelsesforslag, som fremgår af overliggeren med rød skrift på linje med ændringerne fra høringsperioden. Rettelsesforslag i forlængelse af temadagen fremgår desuden af vedlagte oversigt (læsevejledning) med henvisning til side og spalte.


Den videre proces
Regionsrådet aftalte på temadagen den 17. august 2020, at de stående udvalg skal fokusere på de ændringsforslag, der ligger inden for hver deres politiske område. Udkast til sundheds- og hospitalsplan inklusive ændringsforslag og udvalgenes indstillinger behandles herefter samlet i forretningsudvalget.


Regionsrådet aftalte endvidere på temadagen, at bemærkninger til udkast til plangrundlaget kunne gives skriftligt til administrationen. Administrationen har i forlængelse af temadagen ikke modtaget skriftlige bemærkninger. En del af de bemærkninger, der kom under møderne i de stående udvalg i august, går på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Derfor er udvalgenes bemærkninger vedlagt til alle udvalgene som input i behandlingen. Bemærkningerne er som hjælp til en fokuseret drøftelse blevet opdelt i tre notater fordelt på generelle bemærkninger, plangrundlag og overligger.


iPaper-versionen opdateres, når sundheds- og hospitalsplanen er behandlet og godkendt i regionsrådet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at udkast til sundheds- og hospitalsplan godkendes, idet der ønskes følgende præciseringer

  • overligger side 4: Det præciseres, at ambulancepersonalets understøttelse af indsatsen i de kommunale akutfunktioner ikke skal forstås som en lægefaglig vurdering,


  • plangrundlaget side 6: Det præciseres, at høj produktivitet giver mulighed for at behandle flere, og at det samtidig stiller øgede faglige og arbejdsmiljømæssige krav til de ansatte.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan.


Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 den politiske rammesætning og opdateret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan.


Regionsrådet godkendte den 28. august 2019 en revideret tidsplan, herunder afholdelse af temadag om fremtidens sundhedsvæsen med deltagelse af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.


Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan med henblik på høring.


Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplanen, herunder forlænget høring frem til den 15. juni 2020.


De stående udvalg drøftede på møderne 10. og 12. august 2020 og på regionsrådets temamøde den 17. august 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan inkl. forslag til ændringer som følge af høringsperioden.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-3-20

3. Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg

Resume

Som følge af bygningsmæssige begrænsninger på Regionshospitalet Viborg er en række ambulante specialiserede funktioner inden for lungemedicin blevet varetaget på Regionshospitalet Skive, indtil Akutcentret ved Regionshospitalet Viborg stod klar. Akutcentret står nu færdigt, og Hospitalsenhed Midt ønsker derfor pr. 1. december 2020 at flytte ca. 1.750 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende specialiserede undersøgelser og behandlinger inden for lungemedicin til Regionshospitalet Viborg med henblik på at skabe mere sammenhæng i patientforløbene og overholde Sundhedsstyrelsens specialeplan. Ca. 5.000 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau vil forblive på Regionshospitalet Skive.

Direktionen indstiller,

at flytning af de specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg godkendes.

Sagsfremstilling

Ved Region Midtjyllands dannelse i 2007 var der på Regionshospitalet Skive en lungemedicinsk afdeling, der modtog akutte visiterede patienter. Af Region Midtjyllands Akutplan fra oktober 2007 fremgår det imidlertid, at "der er behov for at integrere den nuværende lungemedicinske afdeling, Regionshospitalet Skive i medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, når der bygningsmæssigt er mulighed herfor". I dag varetager Regionshospitalet Skive fortsat undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau og specialiseret niveau inden for lungemedicin.


Nu står det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg færdigt, og Hospitalsenhed Midt ønsker derfor at flytte de specialiserede ambulante undersøgelser og behandlinger til Regionshospitalet Viborg, som Sundhedsstyrelsen har godkendt til varetagelse på Regionshospitalet Viborg.


Patientperspektivet

Særligt patienter i udredning for lungekræft har i dag et opsplittet forløb med besøg på både Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Viborg. Dele af udredningen foregår kun på Regionshospitalet Viborg, herunder bronkoskopier, lungebiopsier og særlige skanninger, fordi det nødvendige udstyr og faciliteter, samt den nødvendige ekspertise fra andre specialer - herunder anæstesiologer - ikke er til stede på Regionshospitalet Skive. Samtidig er det nødvendigt, at man ved komplikationer under eller lige efter undersøgelserne skal kunne indlægge patienten i et medicinsk sengeafsnit eller på Intensiv. Der er i dag ikke et medicinsk sengeafsnit på Regionshospitalet Skive, og patienterne indlægges derfor på Regionshospitalet Viborg. Hvis patienterne får behov for indlæggelse senere i forløbet, sker dette tilsvarende på Regionshospitalet Viborg. Sidstnævnte gælder ikke blot lungepatienter, men også patienter med svær astma og tuberkulose

Det vurderes, at patienterne vil få et hurtigere, mere helhedsorienteret og mere sammenhængende tilbud, hvis hele forløbet kan foregå på Regionshospitalet Viborg. Udover muligheden for at kunne indlægges samme sted, som de har deres ambulante forløb, vil der også i visse tilfælde være mulighed for at samle visse besøg og undersøgelser på samme dag. En uddybende beskrivelse af, hvilke patienthensyn en samling vil imødegå kan findes i det vedlagte bilag.

Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin

Hospitalsenhed Midt ønsker pr. 1. december 2020 at flytte alle ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende specialiserede funktioner fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg.


Det drejer sig om undersøgelser og behandlinger i relation til fire specialiserede funktioner – henholdsvis tre regionsfunktioner og én højt specialiseret funktion – vedrørende lungekræft, astma, tuberkulose samt sjældne interstitielle lungesygdomme (herunder den forholdsvis sjældne lungesygdom idiopatisk lungefibrose). I alt svarer aktiviteten til ca. 1.750 ambulante undersøgelser og behandlinger om året (baseret på antallet af undersøgelser og behandlinger i 2018).


Specialiserede funktioner er undersøgelser og behandlinger, som fx er sværere, dyrere eller vedrører færre patienter end andre funktioner. I modsætning hertil varetages der på hovedfunktionsniveau opgaver af mere begrænset kompleksitet, hvor både sygdomme, undersøgelser og behandlinger er hyppigt forekommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau.


Regionerne skal med års mellemrum ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at varetage specialfunktioner på de enkelte matrikler. Ansøgningerne godkendes af regionsrådet. Af prosateksten til ansøgningen fra 2016, der er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside, fremgår følgende: "Den ambulante funktion inden for lungemedicin er midlertidigt placeret på matriklen Regionshospitalet Skive, indtil nyt Akutcenter står klar ved Regionshospitalet Viborg".


Det er Sundhedsstyrelsen, der i sidste ende fastsætter, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et hospital kan varetage en specialfunktion og bestemmer, hvor de enkelte specialfunktioner skal placeres. Sundhedsstyrelsens specialeplan er matrikelbaseret, hvilket vil sige, at alle godkendelser gives til sygehusmatrikler og ikke til hospitaler. De specialiserede funktioner er alle godkendt af Sundhedsstyrelsen til varetagelse på Regionshospitalet Viborg. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen i 2018 og 2019 henvist til, at Regionshospitalet Skive ikke er godkendt til varetagelse af funktionen, og henholdsvis indskærpet og påpeget, at specialeplanen skal overholdes. Dialogen med Sundhedsstyrelsen er uddybet i bilaget.


Det er derfor afgørende for overholdelse af specialeplanen, at funktionerne flyttes til Regionshospitalet Viborg, som Sundhedsstyrelsen blev stillet i udsigt på ansøgningstidspunktet, og som Region Midtjylland efterfølgende har bekræftet flere gange.


Administrationen vurderer, at det ikke er realistisk at opnå Sundhedsstyrelsens godkendelse af, at funktionerne varetages både på Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Viborg. Administrationen baserer sin vurdering på, at specialiserede funktioner i et speciale ifølge Sundhedsstyrelsen så vidt muligt samles på få hospitaler for at sikre det faglige miljø. Dertil kommer, at hospitaler med specialiserede funktioner skal have en tilstrækkelig kapacitet og robusthed med hensyn til bemanding samt sikre, at der samarbejdes med andre specialer, hvor det er relevant, og at der er adgang til andre specialers ekspertise og faciliteter.
Disse vilkår er i højere grad til stede på Regionshospitalet Viborg end på Regionshospitalet Skive.


Konkret sikrer placeringen på Regionshospitalet Viborg desuden, at der er let adgang til læger og sygeplejersker med lungemedicinske kompetencer, når patienter med vejrtrækningsproblemer som følge af KOL, astma, luftvejsinfektioner osv. kommer ind i akutmodtagelsen.


Regionshospitalet Skive i fremtiden

Der vil forblive ca. 5.000 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger på Regionshospitalet Skive. Dette omfatter undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau for patienter fra Skive og Viborg kommuner.


Der er samtidig fortsat stor opmærksomhed på at drive og udvikle nye tilbud i Skive Sundhedshus. I 2019 åbnede eksempelvis Klinik for Åndenød i et samarbejde mellem Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme. Her ses patienter, som lider af både hjertesygdomme og lungesygdomme. Samtidig fungerer klinikken i tæt samarbejde med både almen praksis og med Skive Kommune, der også er til stede i Skive Sundhedshus.


Klinik for Åndenød vil fortsætte og forventes at udvide aktiviteten på sigt som følge af projekt SKARB.


SKARB-projektet er iværksat for midler i Aftale om budget 2019, hvor der blev afsat 10 mio. kr. til udvikling og styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Projektet består i at udvikle nye tiltag for multisyge kronikere i et samarbejde mellem Skive Sundhedshus og Skive Kommune, Almen praksis, region (primært Medicinsk Afdeling) og Borger.


I regi af styregruppen for Skive Sundhedshus har man desuden i foråret 2020 igangsat en proces, hvor man afdækker mulighederne for nye samarbejder mellem regionen og Skive Kommune i Skive Sundhedshus.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at flytning af de specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg godkendes, idet sagen forud for forretningsudvalgets behandling uddybes med yderligere oplysninger om blandt andet patientbevægelser for de undersøgelser, der foreslås flyttet samt med en vurdering af muligheden for at give borgere fra Skive-området mulighed for frit valg i forhold til behandlingssted.


Udvalget ønsker desuden på et senere tidspunkt en generel drøftelse med udvalg for nære sundhedstilbud om varetagelse af funktioner på hovedfunktionsniveau i sundhedshuse.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, hvilke specialfunktioner Region Midtjylland skulle søge til hvilke hospitaler (matrikler) i forbindelse med Sundhedsstyrelsens daværende revision af specialeplanen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-401-20

4. Organisering af COVID-19 test i Region Midtjylland

Resume

Der er udarbejdet en plan for robustgørelse af organiseringen af COVID-19 test i Region Midtjylland. Robustgørelsen indeholder en sammenlægning af de to nuværende testspor i fælles fysiske rammer, hensigtsmæssig ressourceudnyttelse på tværs af testsporene samt sikring af testkapacitet til smitteopsporing frem til udgangen af 2021. I planlægningen tages der hensyn til robusthed i forhold til fast testkapacitet, fleksibel og hurtig i fordeling af testkapacitet i henhold til lokale smitteudbrud samt geografisk dækning i regionen. Sammenlægningen vil samtidig betyde én indgang for borgerne til test.

Direktionen indstiller,

at forslag om etablering af syv faste testcentre med placering ved hospitalerne i Skejby, Randers, Viborg, Horsens, Gødstrup, Silkeborg og Holstebro godkendes, og


at oplæg til hurtig, fleksibel og behovsbestemt styring af testkapacitet godkendes.

Sagsfremstilling

Regionerne er af Rigspolitiets enhed for National SamfundsRobusthed, under den Nationale Operative Stab, blevet anmodet om at udarbejde en plan for robustgørelse af testcentrene i regi af Testcenter Danmark.


Robustgørelsen handler både om de fysiske rammer, der på nuværende tidspunkt er en teltløsning, som er svær at opretholde i vinterhalvåret, og om sikring af testkapacitet til smitteopsporing frem til udgangen af 2021.


I Region Midtjylland planlægges der i forbindelse med denne robustgørelse med en sammenlægning af test i de nuværende to testspor. Sundhedssporet, som varetages af regionen og er placeret ved akuthospitalerne, og Samfundssporet, der varetages af regionen på vegne af TestCenter Danmark ved tre teststationer og en række udkørende mobile enheder.


Sammenlægningen begrundes med mulighed for bedre ressourceudnyttelse på tværs af de to testspor samt muligheden for at skabe større overskuelighed for borgerne med én indgang til test i Region Midtjylland.


Den nationale strategi og Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til, hvilke grupper af patienter/borgere der skal testes i de forskellige spor følges fortsat, dog med mulighed for aflastning på tværs af testspor af hensyn til analysekapaciteten i de forskellige spor.


Der er tre overordnede hensyn at tage i forhold til den fremtidige organisering af COVID-19 test i Region Midtjylland:


Robusthed

Sikres gennem etablering af syv faste testcentre, der varetager test i begge testspor.


Agilitet

Sikres gennem mulighed for at skrue op og ned for testkapaciteten forskellige steder i regionen efter behov. Dette bl.a. gennem opbygning af en 'flåde' af mobile testenheder, der kan sættes ind, hvor der er behov for det og varetage test ved lokale smitteudbrud.


Geografisk dækning

Sikres gennem faste testcentre syv steder i regionen samt ved oprettelse af faste testsatellitter ved sundhedshuse med fleksibel testkapacitet.


Robusthed og geografisk dækning

Af hensyn til robustheden og en bred geografiske dækning af smitteopsporing og test i regionen foreslås det, at der etableres syv faste testcentre, hvor det er muligt at booke tider til test i begge testspor. Disse faste testcentre oprettes i pavilloner, som placeres i umiddelbar nærhed til - og som og drives af - Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Randers, Viborg, Horsens, Herning, Silkeborg og Holstebro. Hospitalerne har driftsansvaret for testcentrene, men understøttes af TestCenter Danmark.


Disse testcentre får ansvar for drift af en række testsatellitter med tidsbestilling til test ved fx sundhedshuse. For nuværende planlægges med faste testsatellitter i de regionale sundhedshuse i Skive, Ringkøbing, Lemvig, Grenaa og Skanderborg.


Åbningstiderne i satellitterne vil kunne variere på baggrund af efterspørgsel og behov for test. På baggrund af de nuværende erfaringer med behov for testning på disse lokationer, planlægges der med en daglig åbningstid fra kl. 9-16 i Skive, Grenaa og Skanderborg. I Ringkøbing og Lemvig vil der være åbent for tests i samme tidsrum, hver anden dag.


Derudover tilknyttes der mobile testenheder til hvert af de syv testcentre. De mobile enheder indgår som beredskab og kan indsættes til test ved smitteudbrud efter behov. De tilbyder test uden tidsbestilling til borgere uden symptomer. Disse mobile testenheder skal også indgå som kapacitet til test ved virksomheder, til støtte i andre regioner samt grænseovergange.


For borgere med symptomer betyder det, at de, som i dag, vil kunne blive testet syv steder i regionen. Fremadrettet vil dette blot foregå i på de nye sammenlagte testcentre.


For borgere uden symptomer betyder det, at de fremadrettet med tidsbestilling vil kunne blive testet ved de syv sammenlagte testcentre samt ved testsatellitterne ved sundhedshusene og uden tidsbestilling ved de mobile enheder.


Agil styring af testkapacitet

Der er behov for en robust basiskapacitet og mulighed for hurtig opskalering i antallet af test ved smitteudbrud. Der pågår i øjeblikket et arbejde nationalt i forhold til afklaring af, hvilken testkapacitet der er behov for fremadrettet.


Behovet for tests afhænger dels af den nationale teststrategi og dels af smitteudbrud. Det er derfor vigtigt med en fleksibel og hurtig løsning, hvor der kan skaleres op og ned på testkapaciteten på de faste testlokationer, og hvor de mobile enheder hurtigt kan indsættes der, hvor der måtte opstå behov for yderligere tests, end der er plads til i det faste setup. Samtidig kan de mobile enheder sættes ind, hvis der er smitteudbrud i særlige områder, det være sig boligområder eller mindre byer, hvor der er længere transporttid til nærmeste faste testtilbud. Den robuste basiskapacitet sikres som nævnt ovenfor ved de syv faste testcentre.


Behovet for udbud af test følges løbende, og udviklingen i smittetal anvendes i forhold til kapacitetsstyringen. Kapaciteten styres af det regionale Sundhedsberedskab, der overvåger den aktuelle smittesituation i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed og de lokale beredskabsstabe.


Dette betyder, at der i perioder vil være dele af regionen, der tildeles større testkapacitet og andre steder, der tildeles mindre i henhold til det lokale smittetryk. Der vil dels kunne blive skruet op og ned for testkapaciteten/åbningstiderne ved testsatellitterne, og der vil kunne indsættes mobile enheder lokalt.


Økonomi

Fordelingen af udgifterne til etablering af det robuste test-setup afklares med TestCenter Danmark. Den del af udgifterne, der måtte påhvile regionen, vil blive søgt refunderet af staten, via Danske Regioner, som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at forslag om etablering af syv faste testcentre med placering ved hospitalerne i Skejby, Randers, Viborg, Horsens, Gødstrup, Silkeborg og Holstebro godkendes, og


at oplæg til hurtig, fleksibel og behovsbestemt styring af testkapacitet godkendes.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

5. Forventede merudgifter ved COVID-19 for perioden 1. juni til 31. december 2020

Resume

Hospitalerne har opgjort deres forventede merudgifter som følge af COVID-19 for perioden 1. juni til 31. december 2020, således at hospitalernes budgetter kan reguleres herfor. På baggrund heraf fremlægges et forslag til kompensation for COVID-19-udgifterne, der giver hospitalerne deres nye økonomiske måltal.

Direktionen indstiller,

at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. juni til 31. december 2020 godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet behandlede på mødet den 19. august 2020 den foreløbige opgørelse for merudgifter til COVID-19 for perioden 1. marts til 31. maj 2020 samt udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet og tildelte hospitalerne mv. kompensation for de forventede merudgifter. Hospitalerne, herunder Psykiatrien og Præhospitalet, har nu opgjort deres forventede merudgifter til COVID-19 for perioden 1. juni til 31. december 2020, og det indstilles, at hospitalerne tilsvarende tildeles kompensation for de forventede merudgifter, således at de har et nyt samlet økonomisk måltal at styre efter.


Opgørelsen af forventede udgifter til COVID-19 i perioden fra 1. juni til 31. december 2020 tager udgangspunkt i nedenstående punkter i forhold til den nuværende situation med det nuværende beredskabsniveau.


  • Bemanding af podningsklinikker
  • Akutafdeling: zoneopdeling, ekstra fremmøde af pleje- og lægepersonale mv.
  • Analyser af prøver
  • Intensive senge; kompetenceuddannelse og -vedligehold
  • Medicinske senge: opnormering og bemanding af ekstra senge
  • Værnemidler, tests og apparatur
  • Andet.


Hertil kommer en afregning til de enkelte hospitaler efter deres faktiske antal COVID-19 patienter.


Der er et arbejde i gang med at udrede merudgiften til kravet om øget hygiejne som følge af COVID-19, men da arbejdet fortsat ikke er afsluttet, indgår dette ikke i opgørelsen over de forventede merudgifter på nuværende tidspunkt.


Opgørelsen af de forventede merudgifter tager udgangspunkt i det nuværende beredskabsniveau, og det forudsættes, at eventuelle COVID-19-patienter kan håndteres indenfor hospitalernes eksisterende kapacitet. Hvis der sker en stigning i antallet af patienter, kan der derfor ske en stigning i merudgifterne, og tilsvarende kan et lavere antal patienter medføre lavere merudgifter end forventet.


Tabel 1. Bevillingsændring for COVID-19 merudgifter 1. juni til 31. december 2020


I oktober 2020 vil der blive gennemført en ny opgørelse over merudgifterne til COVID-19 for 2020, således at eventuelle ændringer i de forventede merudgifter kan behandles af regionsrådet på mødet i december 2020. I den nuværende opgørelse er der alene taget merudgifter til bekræftede COVID-19 patienter med. I forbindelse med ændringerne, der præsenteres for regionsrådet i december 2020, vil merudgiften til de særlige foranstaltninger, der er for patienter, der er under mistanke for at have COVID-19, blive medtaget.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. juni til 31. december 2020 godkendes.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-90-12

6. Center for Sundhed, Holstebro: Muligheder for oprettelse af en CT-klinik

Resume

Der blev på mødet i udvalg for nære sundhedstilbud den 12. august 2020 stillet forslag om oprettelse af en radiografbemandet CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro med lægediagnostik fra Regionshospitalet Gødstrup. I nærværende sagsfremstilling præsenteres mulighederne for oprettelse af en CT-klinik, herunder de anlægs- og driftsudgifter, der er forbundet med oprettelsen af klinikken.

Direktionen indstiller,

at mulighederne for at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro tages til efterretning, og


at anlægs- og driftsudgifterne i forbindelse med en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i udvalg for nære sundhedstilbud den 12. august 2020 blev der stillet forslag om en radiografbemandet CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro med lægediagnostik fra Regionshospitalet Gødstrup. Der er på baggrund af forslaget foretaget en indledende undersøgelse af mulighederne og forudsætningerne for etablering af en CT-klinik i Center for Sundhed samt de dertilhørende anlægs- og driftsudgifter. En CT-klinik i Center for Sundhed vil give borgere i den nordvestlige del af regionen mulighed for scanninger tættere på deres bopæl. Det vil dog også medføre øgede udgifter til henholdsvis drift og etablering. I det følgende vil yderligere detaljer om muligheden for en CT-klinik i Center for Sundhed blive præsenteret.

Hospitalsenheden Vests CT-scanner kapacitet

Hospitalsenheden Vest råder i dag over fem CT-scannere, hvoraf to er i brug døgnet rundt, mens de resterende tre scannere ofte er i brug til klokken 22. Når Regionshospitalet Gødstrup ibrugtages, vil Hospitalsenheden Vest råde over seks CT-scannere. Herudover er det planen at ansøge om en syvende CT-scanner ved puljemidler inden for de kommende år. Planen for CT-scannerne, som Hospitalsenheden Vest forventer at have, når Regionshospitalet Gødstrup tages i brug, er, at en vil blive brugt til akutområdet, og en vil være en hjertescanner, som også kan benyttes til almindelige CT-scanninger. CT-kapaciteten på Regionshospitalet Gødstrup er beregnet ud fra det behov for fleksibilitet, som et akutsygehus har.


Ved en eventuel udvidelse af kapaciteten med en ny CT-scanner i Center for Sundhed vil der ved en åbningstid alle hverdage fra kl. 8.00 til 15.00, 42 uger om året, kunne gennemføres cirka 4.200 CT-scanninger ekstra årligt, hvis der foretages scanninger med og uden kontrast. Såfremt der kun udføres scanninger uden kontrast, vil der kunne gennemføres cirka 7.350 CT-scanninger ekstra årligt. Det kan medføre udfordringer i forhold til en effektiv udnyttelse af CT-scannerne i Gødstrup, hvis der udelukkende gennemføres CT-scanninger uden kontrast i Center for Sundhed, da disse typer af undersøgelser bruges til at udfylde huller i programmet. Som det fremgår af "Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet 2021 og 2026" (bilag 1), vurderes der ikke at være behov for en udvidelse af kapaciteten. Antallet af patienter omvisiteret til CT-scanninger på privathospitaler fra Hospitalsenheden Vest er ligeledes relativt lavt med 47 patienter i 2018 og 27 patienter i 2019, og det vurderes dermed ikke, at en udvidelse af kapaciteten vil ændre væsentligt på dette.


I stedet for at udvide kapaciteten ved at indkøbe en ny CT-scanner, er det muligt at flytte en af de planlagte scannere fra Regionshospitalet Gødstrup til Center for Sundhed. Vælges denne løsning, vil det være muligt at flytte en del af aktiviteten fra Regionshospitalet Gødstrup til Center for Sundhed. Det skal vurderes nærmere, om der kan flyttes aktivitet nok til at frigøre en scanner i Gødstrup. En flytning af en scanner kan medføre en række udfordringer for driften af Regionshospitalet Gødstrup, blandt andet i form af mindre fleksibilitet ved akutte undersøgelser, vanskeligheder ved at opretholde en næsten normal aktivitet ved nedbrud på en scanner samt mindre mulighed for fleksibel udnyttelse af personalet ved sygdom og andet fravær. Ydermere vil det ikke være muligt at udnytte afbud i programmet på scanneren i Center for Sundhed til at foretage scanninger af akutte og indlagte patienter.


En CT-klinik i Center for Sundhed vil betyde kortere afstand til scanning for en række patienter i den nordvestlige del af regionen. Det vil dog formentlig ikke være muligt at foretage hjerte-CT-scanning i Holstebro, da der stilles særlige krav til både scanneren samt til personalet, der skal betjene scanneren.


Fysisk placering af CT-klinik i Center for Sundhed

For at kunne opnå en optimal udnyttelse af personaleressourcerne omkring en CT-klinik, vil den mest hensigtsmæssige placering af klinikken være i forlængelse af de to røntgenrum, der allerede er under etablering i Center for Sundhed. Med de nuværende planer for centret er der dog ikke ledige lokaler i den regionale del af Center for Sundhed til at kunne etablere end CT-klinik. Det vurderes heller ikke muligt at etablere en CT-klinik i Holstebro Kommunes lokaler. Der har dog ikke været dialog med kommunen om muligheden herfor.


En etablering af en CT-klinik i Center for Sundhed vil derfor sandsynligvis fordre, at der enten foretages en tilbygning, eller at en eller flere af de somatiske funktioner, som regionsrådet den 19. august 2020 godkendte som funktioner i Center for Sundhed, byttes ud med en CT-klinik. De godkendte funktioner fremgår af bilag 2. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udpege, hvilke funktioner der kan byttes ud for at frigøre plads til en CT-klinik, hvis denne skal placeres indenfor de eksisterende lokaler. Før dette kan afklares, kræver det en gennemgang af den nuværende lokalefordeling og planlægning i forhold til funktioner i Center for Sundhed. Mulighederne for en eventuel tilbygning er på nuværende tidspunkt ikke afdækket.


Såfremt en CT-klinik skal placeres i den regionale del af Center for Sundhed, vil det kræve en ombygning af rummene, da der stilles særlige krav i forhold til blyafskærmning i rummet og rummets størrelse.


Anlægs- og driftsudgifter

Anlægsudgifter

Anlægsudgifterne til etablering af en CT-klinik afhænger af, hvorvidt der indkøbes en ny CT-scanner til CT-klinikken, eller om der flyttes en scanner fra Gødstrup til Center for Sundhed, samt om der skal foretages en tilbygning, eller om en eller flere funktioner byttes ud med CT-klinikken med dertilhørende ombygning af de eksisterende rum.


Udgiften til en ny CT-scanner er cirka 6 mio. kr. Udgiften til flytning af en scanner er cirka 0,35 mio. kr. Da det er planen at flytte tre scannere fra henholdsvis Holstebro og Herning til Regionshospitalet Gødstrup, vil der dog ikke være tale om en ekstra udgift, såfremt en af de tre scannere i stedet flyttes til Center for Sundhed. Herudover er der udgifter til selve scannerrummet. En ombygning af et eksisterende rum estimeres at beløbe sig til cirka 1 mio. kr. En tilbygning med betjeningsrum og omklædningsrum til patienten vurderes at koste 2 mio. kr. Estimatet er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet det eksempelvis afhænger af, om tilbygningen kan kobles på et eksisterende køleanlæg, om der stilles særlige krav til samlingen af de to bygninger, ligesom udgifterne til byggemodning kan variere alt efter, hvor og hvordan tilbygningen etableres.


Driftsudgifter

Driftsudgifterne afhænger af, hvor CT-klinikken placeres i bygningen, da der ved en placering i sammenhæng med røntgenfunktionen vil være et mindre personalebehov, end hvis klinikken ligger for sig selv. Således vurderes udgiften til personale at være 1,7 mio. kr. årligt, hvis CT-klinikken etableres i umiddelbar nærhed af røntgenfunktionen. Etableres klinikken ikke i nærheden af røntgenfunktionen, vurderes udgiften til personale at være 2,2 mio. kr. årligt. Ved flytning af en scanner vil der være besparelser på personaleudgifterne på Regionshospitalet Gødstrup, men det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvor store besparelserne vil være.


Udover udgifter til personale vil der ved køb af en ny CT-scanner yderligere være udgifter på 0,35 mio. kr. årligt til vedligeholdelse, ligesom der vil være udgifter til el med videre. Ved flytning af en scanner vil disse udgifter i Center for Sundhed modsvares af tilsvarende besparelser i Regionshospitalet Gødstrup.


Det bør understreges, at ovenstående beløb er estimater og dermed behæftet med nogen usikkerhed, ligesom det ikke kan udelukkes, at der vil være yderligere udgiftsposter ved en eventuel etablering af en CT-klinik.


Afslutningsvis bemærkes det, at der er risiko for, at patienten får en reaktion, når der udføres CT-scanninger med kontrast, som nødvendiggør akut hjælp. Der udestår fortsat en afklaring af, hvordan det nødvendige setup til at håndtere en sådan situation vil skulle se ud, hvis der etableres en CT-klinik i Center for Sundhed. Herudover udestår afklaring af, hvilke undersøgelser der fagligt og med udgangspunkt i krav fra specialeplanen for radiologi kan foretages i Holstebro.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at mulighederne for at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro tages til efterretning,


at anlægs- og driftsudgifterne i forbindelse med en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro tages til efterretning,


at forslaget undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere, og


at en eventuel oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro ikke må ske som en erstatning for de somatiske funktioner, som regionsrådet har godkendt som funktioner i Center for Sundhed.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende Center for Sundhed i Holstebro.


Regionsrådet godkendte den 30. januar 2019 vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale for Center for Sundhed i Holstebro.


Regionsrådet godkendte den 19. august 2020 hvilke regionale funktioner, der placeres i Center for Sundhed i Holstebro.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-9-20

7. Forsøgsordning om bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler

Resume

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der foreslås igangsat en forsøgsordning om CT-scanninger på privathospital for patienter fra Aarhus Universitetshospital, hvor afdelingen ringer til patienterne og tilbyder dem omvisitering.

Direktionen indstiller,

at den beskrevne forsøgsordning for CT-scanninger for patienterne fra Aarhus Universitetshospital til privathospital godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning med det formål at sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i 2021 til forsøgsordningen. Forsøgsordningen foreslås tilrettelagt på den måde, at patienterne telefonisk gøres opmærksom på deres rettigheder og muligheder og i højere grad hjælpes til at benytte disse.


Forslag til udmøntning af forsøgsordning

Hensigten med forsøgsordningen er at udnytte regionens samarbejdsaftaler med privathospitaler bedre. Samtidig er hensigten også at hjælpe de patienter, som ikke kan udredes og behandles inden for de gældende frister, bedre på vej til at søge alternative muligheder.


Det kan gøres ved, at der udvælges en afdeling, som i forbindelse med indkaldelsen af patienten tager telefonisk kontakt til de patienter, som ikke kan få en tid inden for de gældende frister. Disse patienter oplyses telefonisk om den aktuelle ventetid og muligheden for at komme på privathospital. Den nuværende praksis for omvisitering til privathospitaler er beskrevet i vedlagte bilag.


Konkret foreslår administrationen, at CT-scanninger udvælges til forsøgsordningen. Årsagen er, at der er tale om afgrænsede undersøgelser. Operationer vil ikke egne sig særlig godt til forsøgsordningen, da der er behov for meget specifik viden omkring, hvilke operationskoder der er omfattet af en samarbejdsaftale. Dette fordi der ofte kan være brug for efterfølgende dialog mellem region og privathospital om afregning af konkrete ydelser i forløbet og anmodning om yderligere behandling. Denne dialog vil kræve megen oplæring i det kontraktmateriale, som ligger bag en samarbejdsaftale og også i de grundlæggende aftaler mellem Danske Regioner og privathospitalerne, som regionens samarbejdsaftaler bygger ovenpå.


CT-scanninger egner sig yderligere godt til forsøgsordningen, idet der er tale om en afgrænset patientgruppe. En yderligere fordel ved at vælge CT-scanninger til forsøgsordningen er, at der i øjeblikket er en udfordring med at have tilstrækkelig kapacitet til at foretage CT-urografier (scanning af nyrer og urinveje), og forsøgsordningen vil således have en positiv effekt på ventetiderne i de urologiske forløb, hvis flere patienter vælger at få foretaget CT-scanningen på privathospital.


Det skal bemærkes, at der ikke er en samarbejdsaftale på CT-scanninger endnu, men det er forventningen, at der fra efteråret 2020 vil være indgået samarbejdsaftale med ét privathospital. Der er offentliggjort udbudsmateriale medio august 2020.


Opmærksomhedspunkter i forhold til omvisitering og forsøgsordningen

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med en omvisitering til privathospital er flere forhold, der skal tages højde for i forhold til at lægge opgaven omvisiteringen og kontakten til patienten ud til afdelingerne, da kompetencerne i forhold til samarbejde med privathospitalerne på nuværende tidspunkt ligger i Patientkontoret.


Udfordringerne gælder både sikring af, at patienterne bliver oplyst korrekt om patientrettigheder, kørsel mv. og den efterfølgende dialog med privathospitaler om behandlingskoder. Udfordringerne er uddybet i vedlagte bilag.


Opfølgning

Administrationen forventer at lave en opfølgning på forsøgsordningen på aktivitetsdata, hvor der ses på aktiviteten af CT-scanninger på privathospital i 2019 og sammenligne dem med aktiviteten i 2021 (2020 holdes ude grundet forholdene med COVID-19, og de suspenderede patientrettigheder). Aktivitetsmålet kan være en indikator på, om flere patienter har valgt at gøre brug af deres mulighed at komme på privathospital. Grundet den nuværende suspension af patientrettighederne, som genindføres fra den 1. januar 2021, kan den del af forsøgsordningen, som foregår i 2020 ikke sammenlignes med 2021. I perioden hvor patientrettighederne er suspenderet, prioriteres det, at de mest behandlingskrævende patienter tilbydes et privat alternativ. Administrationen forventer dog at kunne bruge erfaringerne fra forsøgsordningen i 2020 med henblik på at afdække spørgsmål omkring ressourceforbrug, praktisk håndtering af den telefoniske kontakt fra afdelingen til patienter mm.


Derudover vil det blive afklaret, i hvilket omfang der kan laves en opfølgning på kontakten med patienterne. F.eks. i forhold til andelen af patienter der tager imod tilbuddet om omvisitering, opgaven med at oplyse om rettigheder mv.


Økonomi

Den beskrevne forsøgsordning indebærer, at der vil komme et øget udgiftspres på to områder. Aarhus Universitetshospital vil få øgede administrative omkostninger, idet der skal afsættes sekretærtid til at ringe til patienter og til det praktiske arbejde med at omvisitere. Erfaringsmæssigt er det at have telefonisk kontakt til patienterne en ressourcekrævende opgave, idet der kan være behov for at ringe til patienterne flere gange, før der opnås kontakt. Selve samtalerne med patienterne vil også tage tid, da regionen er forpligtet til at oplyse om patientrettigheder mv. Derudover skal der afsættes tid til korrespondance med privathospitalet og til oplæring i kontaktmaterialet.


På kontoen til behandling på privathospitaler vil der også komme et udgiftspres, da der formentligt er flere patienter, som vil benytte muligheden for at komme på privathospital. Da der på det radiologiske område er decentraliseret budgetansvar, vil det betyde, at det er Aarhus Universitetshospital, der kommer til at betale det merforbrug vedrørende CT-scanninger, der kan forventes at komme som følge af forsøgsordningen. Det gælder dog ikke i 2020, da det på grund af den særlige situation i 2020 er aftalt, at på områder med decentraliseret budgetansvar vil hospitalerne kun skulle dække udgifterne svarende til niveauet i 2018. Eventuelle stigninger i udgifterne fra dette niveau vil blive dækket af centrale midler. Regionsrådet er orienteret om dette den 29. april i punktet vedrørende principper for gradvis øgning af aktivitet.


Det præcise økonomiske omfang af forsøgsordningen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af andelen af patienter, som tager imod tilbuddet om at komme på privathospital. Tilbagemeldingen fra Aarhus Universitetshospital er dog, at det drejer sig om ca. 500 patienter årligt. Taksten for en CT-scanning er 2.371 kr. plus eventuel kontrastvæske til 650 kr. Forudsat at der anvendes kontrast til alle scanninger, vil udgiften være ca. 1,5 mio. kr. Hertil kommer, at det i forbindelse med indgåelse af en udbudsaftale formentligt vil være muligt at opnå rabat på taksterne samt at de scanninger, som sendes på privathospital, i et eller andet omfang betyder reduceret CT-aktivitet på Aarhus Universitetshospital.


Det er forventningen, at de 0,5 mio. kr., der årligt er afsat til forsøgsordningen, vil dække de administrative omkostninger, som Aarhus Universitetshospital vil få, men ikke de øgede udgifter til privathospital på CT-området. Hvorvidt Aarhus Universitetshospital vil få et merforbrug i 2021 på det radiologiske område samlet set vil også afhænge af udviklingen i brugen af privathospitaler på de andre radiologiske områder (MR, røntgen og ultralyd).

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at den beskrevne forsøgsordning for CT-scanninger for patienterne fra Aarhus Universitetshospital til privathospital godkendes.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler, vedrørende kliniske mammografier.


Regionsrådet frafaldt den 27. november 2019 ovenstående beslutning grundet en samlet vurdering af den optimale udnyttelse af den tilgængelige kapacitet på mammografiområdet.


Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at beslutningerne vedrørende forsøgsordningen blev udskudt grundet de suspenderede patientrettigheder.


Regionsrådet blev den 29. april 2020 orienteret om særlige regler om decentraliseret budgetansvar, som betyder, at det er Aarhus Universitetshospital, der kommer til at betale det merforbrug vedrørende CT-scanninger, der kan forventes at komme som følge af forsøgsordningen. Det gælder dog ikke i 2020, da det på grund af den særlige situation i 2020 i forbindelse med punkt vedrørende principper for gradvis øgning af aktivitet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-20-19

8. Godkendelse af strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet

Resume

Aarhus Universitet og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet et udkast til en ny strategisk partnerskabsaftale, som skal erstatte den nuværende fra 2014.


Med aftalen er der særligt fokus på bæredygtig udvikling og arbejdet for at fremme løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Begge parter ønsker desuden, at der arbejdes på tværs af fagligheder og kompetencer. Der er udvalgt tre samarbejdsområder, der vil blive fokuseret på: "Fremtidens sundhedsvæsen", "Understøtte borgernes deltagelse i samfundet" og "Grøn omstilling og klimatilpasning".

Direktionen indstiller,

at udkastet til ny strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet godkendes.

Sagsfremstilling

Både Region Midtjylland og Aarhus Universitet har et særligt fokus på bæredygtig udvikling og arbejder for at fremme løsninger på samfundsmæssige udfordringer. FN's 17 verdensmål fungerer som referenceramme for indsatser hos begge parter, og begge lægger vægt på at skabe løsninger gennem stærke partnerskaber og samarbejde på tværs af kompetencer og fagligheder. Intentionen er således at styrke samarbejdet på tværs af alle fakulteter på Aarhus Universitet og afdelinger i Region Midtjylland.


Med fornyelsen af den strategiske partnerskabsaftale ønsker Region Midtjylland og Aarhus Universitet at fortsætte og videreudvikle samarbejdet med afsæt i de mange aktiviteter, som parterne allerede samarbejder om. Det er således ikke meningen, at allerede eksisterende aftaler og samarbejder skal tilrettes, men at der med den nye aftale skal være et øget fokus på, hvordan samarbejdet mellem parterne kan øges og udvikles. Af allerede eksisterende samarbejde mellem parterne kan nævnes det fælles genomdatacenter, det regionale netværk for kultur, sundhed og beskæftigelse, den midtjyske teknologipagt samt klimaprojektet Coast to Coast Climate Challenge.


Vision for samarbejdet og fokuserede samarbejdsområder

Visionen for samarbejdet er at være fælles om at bidrage til udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Der er udvalgt tre samarbejdsområder, der vil blive fokus på:


  1. Fremtidens sundhedsområde
  2. Borgerne og samfundet
  3. Grøn omstilling og klimatilpasning.


De to parter vil desuden løbende identificere nye samarbejdsmuligheder. Som led i dette holdes der årlige møder mellem regionsrådsformanden og rektor, hvor der gøres status på samarbejdet.


Implementering af aftalen

Til at varetage implementeringen og opfølgningen på partnerskabsaftalen vil der blive nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Koordinationsgruppen vil stå for at facilitere den løbende indsats for at omsætte aftalens visioner til konkret handling og vil undervejs inddrage relevante aktører, fx vil der blive arrangeret en række workshops, som vil bringe medarbejdere fra regionen og universitetet sammen om udvalgte samfundsmæssige udfordringer for at udlede konkrete handlinger.


Der er ikke knyttet økonomiske forpligtelser mellem parterne til aftalen.


Aftalen vil være gældende fra 2020 til 2023.


Universitetsledelsen hos Aarhus Universitet behandlede udkastet på sit møde i den 4. august 2020 og godkendte aftaleudkastet uden ændringer.


Baggrund

Den gældende strategiske partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet er indgået i 2014 og afspejler på flere områder ikke den nuværende situation blandt andet i forhold til erhvervsfremme, som regionen ikke længere har som ansvarsområde. Administrationen har på den baggrund taget initiativ til en fornyelse af aftalen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at udkastet til ny strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet godkendes.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-20

9. Fordeling af midler i Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet har besluttet at afsætte i alt 30 mio. kr. fra "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 til igangsætning af forskningsprogrammer/-projekter fordelt på seks strategisk udvalgte områder. Alle enheder (hospitaler, Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM) har haft mulighed for at indsende forslag til anvendelsen af de 30 mio. kr. Sagen indeholder et forslag til fordelingen af midlerne.

Direktionen indstiller,

at fordelingen af midlerne under "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 godkendes.

Sagsfremstilling

"Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" blev etableret i forbindelse med Aftale om Budget 2012, hvor det blev besluttet at afsætte årlige midler til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland. Puljen har et årligt budget på ca. 14 mio. kr., og midlerne fra puljen udmøntes for perioder på tre år. Næste bevillingsperiode løber over årene 2021-2023.


Puljemidlerne har tidligere finansieret en lang række forskningsprogrammer inden for strategisk udpegede områder (f.eks. akutforskning, patientinvolvering, sundhed og ledelse). Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. januar 2020, at der også i perioden 2021-2023 sættes forskningsprogrammer i gang inden for strategisk udpegede områder, herunder emneområderne i Region Midtjyllands nye strategi for forskning på sundhedsområdet.


Regionsrådet besluttede, at i alt 30 mio. kr. i 2021-2023 afsættes til igangsætning af forskningsprogrammer fordelt på følgende områder:

  • Forskningsstrategi - klinisk forskning
  • Forskningsstrategi - forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste
  • Forskningsstrategi - forskning i personlig medicin
  • Forskningsstrategi - forskning i folkesygdomme
  • Tværgående akutforskning
  • Psykiatriforskning (der er afsat 1 mio. kr. om året)


Der forelå allerede før mødet i regionsrådet den 29. januar en politisk beslutning om at anvende minimum 1 mio. kr. pr. år til psykiatriforskning.


Konkret er alle enheder (hospitaler, Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM) blevet bedt om at indsende forslag til større forskningsprogrammer, der rummer flere delprojekter, eller alternativt mindre for- eller pilotprojekter, som kan danne grundlag for et senere forskningsprogram. Et program forstås som: "en samling af forskningsprojekter, der hver især bidrager til øget viden og indsigt inden for forskningsprogrammets tema, og hvor der på tværs af de enkelte projekter kan udvindes data, viden og indsigt, der rækker ud over de enkelte projekters resultater".


Forslag til fordeling af puljemidler

Implementeringsgruppen for Region Midtjyllands Forskningsstrategi har været inddraget i udarbejdelsen af forslaget til regionsrådet om fordelingen af de 30 mio. kr. i 2021-2023 på baggrund af de indkomne forslag. Gruppen består af en repræsentant fra hver hospitalsledelse (inkl. Præhospitalet, Hospitalsapoteket og Psykiatrien), vicedirektøren for Koncern Kvalitet, vicedirektøren for Regional Udvikling og cheflægen i Human First.


Vurderingen af projektforslagene har efter aftale med implementeringsgruppen taget udgangspunkt i følgende overordnede principper:

  1. Som udgangspunkt gives midler til alle seks strategisk udpegede områder
  2. Der prioriteres forslag, der involverer flere enheder i Region Midtjylland (hospitalerne, inkl. Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM)
  1. Det skal være tydeligt, at der er tale om forskningsprogrammer/-projekter (versus fx udviklings- og implementeringsprojekter)


På den baggrund er der blevet lavet vedlagte brede forslag om at fordele midlerne mellem 19 af de 38 indkomne forslag til forskningsprogrammer/-projekter. Forslaget betyder, at der vil blive tildelt midler til forskningsprogrammer/-projekter inden for alle de strategisk udpegede områder, og at der tildeles midler til alle enheder. Hovedparten af forslagene går desuden på tværs af enheder, herunder "Fælles medicinkoordinering på psykiatrisk botilbud", der er et samarbejde mellem Psykiatrien og Hospitalsapoteket.


Tabel 1 viser, hvordan programmerne/projekterne fordeler sig på de strategiske indsatsområder, og hvor mange midler der lægges op til at tildele til hvert indsatsområde. Der er desuden vedlagt en oversigt over de 19 programmer/projekter. Det skal bemærkes, at mange programmer/projekter vedrører flere af de strategiske indsatsområder samtidigt, herunder eksempelvis "Danish Concussion Research Collaboration", der både vedrører klinisk forskning og forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste. Kategoriseringen under de strategiske indsatsområder er dermed ikke udtømmende.


Tabel 1 Fordeling af forskningsmidler på strategiske indsatsområder

Strategisk indsatsområde

Antal forskningsprogrammer/-projekter

Tildeling af midler (mio. kr.)

Klinisk forskning

6

11,5

Forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste

2

3,0

Forskning i personlig medicin

2

3,0

Forskning i folkesygdomme

2

3,0

Tværgående akutforskning

4

4,3

Psykiatriforskning

3

5,0

I alt

19

29,8


I fordelingen af midler til forslagene har ikke alle programmer/projekter fået bevilget midler til de anslåede udgifter. I udmøntningen af programmet kan der søges midler andre steder fra, eller programmet kan tilpasses de bevilgede midler.


Det indstilles, at fordelingen af midlerne under "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 godkendes.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at fordelingen af midlerne under "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 godkendes.


Hospitalsudvalget anmoder om, at samarbejdet på tværs af hospitalsenheder samt flerfagligheden i de fremlagte forslag til sundhedsforskning beskrives yderligere forud for forretningsudvalgets behandling.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1078-19

10. Bevillingsaftale med henblik på MDT-konferencer under Steno Diabetes Center Aarhus

Resume

Det foreslås i denne sag, at Region Midtjylland igangsætter et udviklingsprojekt, der indebærer afprøvning af multidisciplinære teamkonferencer for diabetespatienter, som også har andre sygdomme end diabetes. Novo Nordisk Fonden har fremsendt en bevillingsaftale, som fremlægges med henblik på godkendelse og igangsættelse af projektet.

Direktionen indstiller,

at bevillingsaftale vedrørende afprøvning af udviklingsprojektet omkring multidisciplinære teamkonferencer i regi af Steno Diabetes Center Aarhus godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Det foreslås, at Region Midtjylland over de kommende fire år igangsætter, afprøver og evaluerer et udviklingsprojekt, der indebærer afprøvning af multidisciplinære teamkonferencer (MDT-konferencer) for diabetespatienter med comorbiditet. Udviklingsprojektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, der har fremsendt en bevillingsaftale på i alt 15 mio. kr. til at afprøve MDT-konferencerne. Projektet skal afvikles i regi af Steno Diabetes Center Aarhus.


Da udviklingsprojektet ikke er indholdsmæssigt eller økonomisk indeholdt i den nuværende bevillingsaftale, som er grundlaget for Steno Diabetes Center Aarhus, og som er indgået imellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden i 2016, fremlægges hermed en særskilt bevillingsaftale.


Formål

Formålet med udviklingsprojektet omkring multidisciplinære teamkonferencer er at bidrage til en bedre behandling og til mere sammenhængende patientforløb for de diabetespatienter, som også har andre sygdomme end diabetes.


Med MDT-konferencerne ønsker Novo Nordisk Fonden at afprøve, om MDT-konferencerne kan styrke koordineringen imellem de klinikere, som behandler patientens diabetes og de klinikere, der behandler patientens andre sygdomme f.eks. inden for hjertemedicin, lungemedicin mv.


Steno Diabetes Center Aarhus planlægger at udfolde initiativet igennem følgende fem faser - blandt andet med henblik på at afdække, hvilke relevante diabetespatienter i Region Midtjylland som vil have gavn af initiativet. Det ønskes samtidig herved at sikre, at de rette sundhedsprofessionelle involveres i udviklingen af projektet.


Afdækning af behov for MDT-konferencer

Antallet af diabetespatienter med komplikationer, der gør det nødvendigt, at patienterne behandles i en eller flere andre afdelinger, skal afdækkes på tværs af regionens hospitaler.


Pilottestning

Der vil blive igangsat et pilotprojekt med fokus på mulighederne for fysiske MDT-konferencer med speciallæger fra Steno Diabetes Center Aarhus samt en eller flere speciallæger fra andre relevante afdelinger. Som en del af pilotprojektet tages der udgangspunkt i konkrete patienter, som følges i flere ambulante forløb på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital.


Efter pilotprojektet vil der blive taget stilling til det videre arbejde med MDT-konferencer, herunder kadence for møderne samt hvilke patientgrupper, det vil være relevante at inddrage.


Højt specialiserede funktioner

Mulighederne for at etablere MDT-konferencer omkring højt specialiserede funktioner undersøges. Formålet hermed vil være, at et team vedrørende højt specialiserede funktioner kan viderebringe relevant viden til hele regionen, fx specielle problemstillinger omkring onkologiske patienter med svær overvægt/diabetes eller lignende.


Virtuelle regionale MDT-konferencer

Det vil blive undersøgt, om det er muligt at afholde virtuelle regionale MDT-konferencer. Dette giver mulighed for en faglig sparring omkring konkrete patientforløb, og det kan samtidig bidrage til en kompetenceudvikling mellem Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne.


Udvidelse af MDT-konferencer

Det vil blive afdækket, om der er grundlag for at udvide MDT-konceptet til praktiserende læger med henblik på de diabetespatienter, hvor behandlingsansvaret ligger i almen praksis.


Organisering af MDT-konferencerne

Den tidsmæssige ramme for MDT-konferencerne er tre år med en efterfølgende evaluering.


MDT-konferencerne etableres parallelt i regi af Steno Diabetes Center Odense og Steno Diabetes Center Aarhus. Det forventes, at konferencerne senere etableres i Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Sjælland og Steno Diabetes Center Nordjylland. På baggrund af dette nedsættes der på tværs af centrene en erfaringsudvekslingsgruppe, som får deltagelse af Novo Nordisk Fonden.


Bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus har på vegne af regionsrådet de ledelsesmæssige beføjelser i forhold til centret. Dette omfatter også opfølgning i forhold til denne supplerende donation.


Finansiering

Donationen fra Novo Nordisk Fonden er på op til 15 mio. kr. og fordeles over fire år.


De 15 mio. kr. dækker al planlægning, implementering og drift af MDT-konferencerne på diabetesområdet – herunder finansiering af lønudgifter til projektledelse, koordinering og frikøb til deltagelse i konferencerne. Budgettet fordeles på følgende måde:



I det første år, hvor planlægningen finder sted, afsættes der 3 mio. kr. Efterfølgendes tildeles der hvert år 4 mio. kr. til at dække driftsudgifter for alle tilknyttede fagpersoner i det multidisciplinære team. Derudover dækker det årlige beløb opgaver med den overordnede styring, koordinering og evaluering af initiativet.


Steno Diabetes Centrene kan endvidere søge Novo Nordisk Fonden om 5 mio. kr. til forskning i comorbiditet. En eventuel sådan udvidelse vil senere skulle behandles i regionsrådet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at bevillingsaftale vedrørende afprøvning af udviklingsprojektet omkring multidisciplinære teamkonferencer i regi af Steno Diabetes Center Aarhus godkendes.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. maj 2016 etablering af Steno Diabetes Center Aarhus.


Regionsrådet godkendte den 24. august 2016 visionsoplægget for Steno Diabetes Center Aarhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-290-07

11. Ændret bevillingsproces og opfølgning på stråleområdet

Resume

Der præsenteres et forslag til den fremadrettede opfølgning mv. på stråleområdet i Region Midtjylland. Sagen rummer et forslag til en permanent omlægning af bevillingsprocessen omkring stråleområdet samt et forslag til den fremadrettede aktivitets- og kapacitetsopfølgning på området. Forslaget er en følge af regionsrådets beslutning om, at der ikke fremadrettet skal udarbejdes en årlig strålerapport.

Direktionen indstiller,

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital vedrørende stråleområdet permanentgøres fra og med 2020 svarende til 74,6 mio. kr. (2020-niveau) med henblik på opretholdelse af en kapacitet svarende til 66.300 fraktioner/behandlinger årligt (inkl. en 10 % buffer) samt finansiering af en række konkrete udgiftsposter, der er omtalt nærmere i sagsfremstillingen,


at strålepuljen lukkes, idet saldoen på 2,4 mio. kr. (2020-niveau) overføres til kassen,


at overvågningen af aktivitet og kapacitet på stråleområdet fremover er forankret i den monitorering og ledelsesopfølgning, der løbende finder sted inden for hospitalsområdet, herunder på kræftområdet, og


at prioriteringen og bevillingen af anlægsmidler til anskaffelse af apparatur og nyt udstyr til stråleområdet fortsat håndteres via regionens årlige proces for apparaturprioritering.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regionsrådets behandling af den seneste strålerapport blev det besluttet at opretholde en uændret strålekapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger, samt at den eksisterende bevilling fra strålepuljen på 74 mio. kr. (2019 p/l-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet. Samtidig blev det besluttet, at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - fremover ikke modtager en årlig strålerapport, og at der i en kommende sag redegøres for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges. I det følgende præsenteres administrationens forslag til den fremadrettede håndtering af stråleområdet.


Permanentgørelse af den årlige bevilling fra strålepuljen

Ophøret med en fast årlig politisk behandling af strålerapporten foreslås samtidig at indebære en permanentgørelse af bevillingen til stråleområdet. Rent teknisk er bevillingen på i alt ca. 75 mio. kr. allerede lagt ind i budgettet for Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, som har ansvaret for driften og udviklingen af strålebehandling i hele Region Midtjylland, dvs. strålebehandlingsafsnittet i Aarhus og strålesatellitten i Herning. I forbindelse med regionsrådets behandling af strålerapporten hvert forår er der foregået en godkendelse af bevillingsniveauet for indeværende år samt foretaget en justering af det foregående års bevilling med udgangspunkt i dels stråleaktiviteten og dels konkrete udgifter knyttet til stråleområdet.


Stråleaktiviteten (strålebehandling med fotoner/røntgenstråling) synes at have stabiliseret sig på et niveau omkring ca. 55.500 fraktioner (behandlinger) pr. år, idet den samlede kapacitet har været 66.300 fraktioner inkl. en 10 % buffer med henblik på at kunne absorbere udsving i aktiviteten/spidsbelastninger. Aktiviteten har ligget på dette niveau de seneste to år, og prognosen for de kommende år ligger også på dette niveau. De senere år har der som nævnt inden for det udmøntede beløb fra strålepuljen været plads til - udover de ca. 55.500 fraktioner/behandlinger - at afholde en række konkrete udgifter relateret til driften og udviklingen af stråleområdet.


Det foreslås på denne baggrund, at bevillingen på 74,6 mio. kr. (2020 p/l-niveau) til Aarhus Universitetshospital til driften af stråleområdet permanentgøres fra og med 2020. Dette vil - udover opretholdelsen af en årlig strålekapacitet på 66.300 fraktioner inkl. 10 % bufferkapacitet - give mulighed for, at der kan afholdes årlige udgifter på i alt ca. 6,2 mio. kr. til følgende områder, som er nødvendige for driften og servicemålsopfyldelsen på stråleområdet:


  • Indkøb af ny funktionalitet til understøttelse af faglig og teknologisk udvikling inden for strålebehandling (ca. 1,6 mio. kr. årligt)
  • Løbende uddannelse af stråleterapeuter (4-5 pr. år) og teknikere med henblik på sikring af robusthed i bemanding og kompetencer (ca. 2,4 mio. kr. årligt)
  • Sammenlignende dosisplanlægning og "tabte af tider" vedrørende patienter til protonterapi hos Dansk Center for Partikelterapi (ca. 2,2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem). For nærmere beskrivelse henvises til sagen på regionsrådets møde 29. april 2020.


Lukning af strålepuljen

Hvis driftsbevillingen på 74,6 mio. kr. (2020 p/l-niveau) til Aarhus Universitetshospital som foreslået permanentgøres fra og med 2020, vil der aktuelt være et uudmøntet beløb på strålepuljen svarende til 2,4 mio. kr. Dette beløb foreslås overført til kassen.


Overblik over anskaffelses- og investeringsbehov

Strålerapporterne indeholder sædvanligvis et afsnit, der giver et overblik over de kommende års udskiftnings- og investeringsbehov inden for stråleområdet. Selve prioriteringen og bevillingen af anlægsmidler til anskaffelse af apparatur og nyt udstyr er over årene i al væsentlighed håndteret via regionens årlige proces for apparaturprioritering. Dette vil med forslaget også være tilfældet fremover, hvor der i øvrigt må forventes et betydeligt pres på apparaturmidlerne. Det gælder i høj grad også inden for stråleområdet, hvor man i de kommende år står over for store udskiftningsbølger på grund af bl.a. behov for udskiftning af et større antal acceleratorer på én gang.


Fremtidig overvågning af kapaciteten på stråleområdet

Den funktion, som strålerapporterne har haft i forhold til overvågning af udviklingen i behovet for strålekapacitet, overtages fremadrettet af den løbende monitorering, der knytter sig til efterlevelsen af kræftpakkerne og dermed også lovgivningsmæssige krav vedrørende maksimale ventetider for livstruende sygdomme. Et centralt aspekt af dette er at identificere og opstille løsninger i forhold til at sikre tilstrækkelig kapacitet for at overholde ventetider/krav til gennemløbstider på forskellige trin i patientens forløb. Hertil kommer, at der på stråleområdet - i lighed med alle andre specialer og funktioner på hospitalerne - sker en løbende vurdering og opfølgning på kapacitet og eventuelle flaskehalse mv. via ledelsessystemet. Dette vil således også fremadrettet være en afgørende faktor i forhold til at sikre forudsætningerne for høj kvalitet, overholdelse af gældende ventetidskrav og sikkerhed for patienterne.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at bevillingen til Aarhus Universitetshospital vedrørende stråleområdet permanentgøres fra og med 2020 svarende til 74,6 mio. kr. (2020-niveau) med henblik på opretholdelse af en kapacitet svarende til 66.300 fraktioner/behandlinger årligt (inkl. en 10 % buffer) samt finansiering af en række konkrete udgiftsposter, der er omtalt nærmere i sagsfremstillingen,


at strålepuljen lukkes, idet saldoen på 2,4 mio. kr. (2020-niveau) overføres til kassen,


at overvågningen af aktivitet og kapacitet på stråleområdet fremover er forankret i den monitorering og ledelsesopfølgning, der løbende finder sted inden for hospitalsområdet, herunder på kræftområdet, og


at prioriteringen og bevillingen af anlægsmidler til anskaffelse af apparatur og nyt udstyr til stråleområdet fortsat håndteres via regionens årlige proces for apparaturprioritering.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den seneste strålerapport blev behandlet på regionsrådets møde den 29. april 2020, hvor det blev besluttet at opretholde en uændret strålekapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger, samt at den eksisterende bevilling fra strålepuljen på 74 mio. kr. (2019 p/l-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet. Samtidig blev det besluttet, at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - fremover ikke modtager en årlig strålerapport, og at administrationen i en kommende sag redegør for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

12. DNV-Gødstrup: Godkendelse af opdateret prioriterings- og besparelseskatalog

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der skal godkendes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for DNV-Gødstrup, da to af emnerne i det nuværende katalog har beslutningsfrist i 3. kvartal 2020. Der er i det nye katalog i alt tre emner til en værdi af 7,1 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. To af besparelsesemnerne fra det nuværende katalog har beslutningsfrist i 3. kvartal. Det drejer sig om emnerne pårørendesofa og reduktion i terrænarbejde. Beslutningsfristen angiver det tidspunkt, hvor der senest skal træffes beslutning om eventuelt at tage et emne ud af projektet. Således vil det efter beslutningsfristen være nødvendigt at begynde etableringen af de pågældende emner med henblik på at nå det inden projektets afslutning.


Besparelsesemnet reduktion i terrænarbejde kan indkøbes senere i byggeprocessen. Af hensyn til at opretholde muligheden for at forøge reserverne yderligere, foreslås det, at beslutningstidspunktet for emnet udsættes til 4. kvartal 2020. Det vurderes ikke muligt at udskyde beslutningsfristen for emnet pårørendesofa. På trods af en presset økonomi vurderes projektet fortsat at kunne færdiggøres indenfor den givne ramme. Projektet nærmer sig samtidig sin afslutning, hvorfor reduktionen i prioriterings- og besparelseskataloget både vurderes acceptabel og forventeligt. Dermed udgår emnet pårørendesofaer af prioriterings- og besparelseskataloget og indkøbes og installeres i den kommende tid.


Der er udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog, der med denne sag skal godkendes af regionsrådet. Besparelsesemnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse.


Emnerne i prioriterings – og besparelseskataloget er fordelt på i alt tre prioriterings- og besparelsesemner.



Konsekvenser ved indløsning af besparelsesemner

Konsekvenserne af emnerne i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil som udgangspunkt være, at det vil kræve flere ressourcer fra driften at drive hospitalet. For alle emnerne gælder, at en indløsning ikke vil have betydning for tidsplanen, idet der for nogle af emnerne blot er tale om, at noget ikke er etableret, mens det for andre emner er et spørgsmål om, hvorvidt der installeres noget nyt eller genbrugt. For alle emnerne gælder det ligeledes, at de ikke vil have betydning i forhold til at leve op til kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital.


Reduktion af terrænarbejde

Ved en reduktion af terrænarbejde, vil det betyde, at der ikke er vedligehold af arealerne indeholdt i entreprenørarbejdet efter aflevering. Konsekvensen vil således være, at Hospitalsenheden Vest i stedet skal sikre vedligeholdelse af arealerne, hvilket vil betyde, at udgiften pålægges hospitalets driftsbudget. Der vil ligeledes være tale om en kvalitetsforringelse af det omkringliggende terræn samt af de gårdhaver, der er i den somatiske del af byggeriet.


Øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr

Ved øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr vil der hurtigere blive behov for vedligehold og udskiftning, ligesom det kan give udfordringer for driften, hvis udstyret ikke er identisk. Udstyret vil ligeledes variere i kvalitet. Det skal dog understreges, at udstyret er i brug i dag.


Ensartet møblering

Ved indløsning af besparelsesemnet ensartet møblering vil en konsekvens være, at inventar hurtigere skal udskiftes, da en del af inventaret vil være brugt. Det vil ligeledes have indflydelse på den oplevede kvalitet, idet der vil benyttes mere forskelligt inventar og dermed ikke være sammenhæng. En del af møblerne er betrukket med stof, hvilket fra et hygiejneperspektiv ikke er at foretrække. Inventaret er dog i brug i dag.


I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

13. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2020

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2020. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og dagbodskrav.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for andet kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.


Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:


1. Kvalitetsniveau ved aflevering

De første afleveringer af etagetog er gennemført med endog mange noterede mangler. Antallet af mangler kan i et vist omfang begrundes i afstemning af kvalitetsniveau mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. De første afleveringer vil typisk fastsætte kvalitetsniveau for de kommende afleveringer.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at kvalitetsniveauet i forbindelse med afleveringer afstemmes mellem bygherre, rådgiver, byggeledelse og entreprenørerne, samt at de udarbejdede procedurer for afleveringsprocessen følges.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det har været vanskeligt at få apteringsentreprenøren til at følge de udarbejdede procedurer for afleveringen. Det har dog også været vigtigt at få gennemført de første overdragelser, så der har kunnet gøres status over kvalitetsniveauet i byggeriet. De første overdragelser af områder fra entreprenørerne til bygherren har vist, hvilket kvalitetsniveau de forskellige entrepriser har ved aflevering, herunder om entreprenører og totalrådgiver har samme fortolkning af kravene i udbudsmaterialet. På apteringsentreprisen i etape 1 har der i særlig grad været uoverensstemmelser, idet der er konstateret mange mangler, hvoraf en del ikke er blevet udbedret indenfor tidsfristen. Der er derfor iværksat syn og skøn, hvor en tredjepart vurderer omfanget af mangler og udarbejder en rapport, som forventes modtaget i august-september 2020. Med udgangspunkt i denne kan kvalitetsniveauet i forbindelse med kommende afleveringer afstemmes og mangler, som apteringsentreprenøren ikke vil udbedre, kan igangsættes ved anden entreprenør.


2. Dagbodskrav ved forsinkelser

"Det tredje øje" observerer, at bygherrens indsats igennem de seneste kvartaler med inddragelse af ledelsen hos henholdsvis installationsentreprenøren og apteringsentreprenøren, vedrørende opmanding og færdiggørelser, ikke har haft den tilstrækkelige effekt. Øget bemanding er fortsat nødvendigt for overholdelse af afleveringsterminerne, hvor særligt bemanding for indregulering af de tekniske anlæg er kritisk.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at dagbodskravet effektueres og bygherren sikrer sin retstilling, herunder registrerer alle forsinkelser forårsaget af entreprenørerne.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. På etape 1 er der iværksat dagbod overfor installationsentreprenøren og apteringsentreprenøren. Projektsekretariatet og regionens jurister sikrer sammen med byggeledelsen dokumentation af årsager til forsinkelserne.


Der er ligeledes iværksat dagbod på etape 3 overfor kompletteringsentreprenøren og installationsentreprenøren. Her sikres også dokumentation for årsager til forsinkelserne.


3. Delafleveringer

De mange delafleveringer stiller særlig krav til driftsorganisationen, for håndtering af service- og driftsforhold. Det er vigtigt, at driftsorganisationen i tæt samarbejde med bygherren sikrer, at alle nødvendige serviceforhold udføres så garantiforhold ikke kompromitteres.

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at afleveringsproceduren optimeres med erfaringer gjort med de første delafleveringer. Herunder at entreprenørens mestergennemgang og før-afleveringer følger afleveringsproceduren.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Som det fremgår af ovenstående, har erfaringerne fra de første overdragelser givet anledning til igangsætning af syn og skøn, der skal optimere de efterfølgende overdragelser/afleveringer. Der er i juli 2020 gennemført en række afleveringer på etape 3, hvor der har været gode erfaringer med den fastlagte procedure.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2020 tages til efterretning.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

14. Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2020

Resume

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget undtagen Hotlab, og derudover udestår de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. For DNV Gødstrup er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2020 godkendes,


at risikorapporterne tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2020.


DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Oversigt over igangværende tvister er vedlagt som bilag. Der rapporteres efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet særskilt om den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.


Regionshospitalet Viborg

Akutcentret er ibrugtaget på nær Hotlab, og derudover resterer der i kvalitetsfondsprojektet de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Som følge af kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fremover – ligesom ved Forum - rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.


Projektets fremskredne stade har også bevirket, at der i forhold til rapportering fra "det tredje øje" fremadrettet kun udarbejdes to rapporter om året suppleret med to mundtlige rapporteringer. Der er af samme årsag ikke en rapportering fra "det tredje øje" på denne dagsorden.


DNV Gødstrup

Generelt er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet, særligt i etape 1. Jf. orientering til regionsrådet den 24. juni 2020 er den forventede færdiggørelse af etape 1 udskudt til januar 2021 og færdiggørelse af etape 3 til oktober 2020. Dialogen med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi er fortsat i 2. kvartal 2020. Dette har medført mindre korrektioner i forhold til de afleveringsterminer, der fremgik af rapporteringen for 1. kvartal 2020 og orientering til regionsrådet den 24. juni 2020. De forventede afleveringstidspunkter, der fremgår af rapporteringen for 2. kvartal 2020, er baseret på den aktuelle stadetidsplan. Det faktiske afleveringstidspunkt kan ligge før eller efter det angivne tidspunkt. I oktober 2020 vil det blive vurderet, om fremdriften er tilstrækkelig til, at indflytningen kan gennemføres før sommerferien 2021.


Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. For nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til skema 9, der er vedlagt som bilag til kvartalsrapporten. Status vedrørende dagboder mv. fremgår endvidere af reserveprognosen, der er vedlagt som lukket del af rapporteringen. Samlet set forventes projektet gennemført indenfor den økonomiske totalramme jf. reserveprognosen.


Etape 1

Forsinkelser i apteringsentreprisen (delprojekt 8-10) har været en af hovedårsagerne til forsinkelse på etape 1. Der er iværksat dagbod. Der er iværksat tiltag, herunder øget bemanding på maleropgaverne, der skal sikre fremdriften i apteringsentreprisen. De fysiske arbejder forventes afsluttet i december 2020, hvorefter der kan foretages mangelgennemgang inden det forventede afleveringstidspunkt i januar 2021. Der sker løbende overdragelse af færdiggjorte arealer til bygherren. De første overdragelser har vist et stort antal mangler i apteringsentreprisen, og der er uenighed om kvalitetsniveauet mellem bygherre og entreprenør. Der er derfor iværksat syn og skøn, hvor en uafhængig part vurderer om kvaliteten.


Budgettet til uforudsete udgifter i delprojekterne i etape 1 er presset, bl.a. som følge af et øget antal uafklarede ekstrakrav. Ekstrakravene er under behandling, og der foretages en økonomisk vurdering af de krav, der ikke kan opnås enighed om. For en nærmere gennemgang henvises til lukket bilag omhandlende reserveprognosen.


Aftale med Cura Vita om totalrådgivning i etape 1 i den forlængede byggetid er ikke forlænget efter 30. juni 2020, hvor etape 1 var forudsat afleveret. Der er i stedet indgået aftalte med byggeledelsen, Rambøll A/S, om at overtage projektopfølgningen og fagtilsynet på etape 1 fra 1. juli 2020 fra totalrådgiveren.


Etape 3

Aflevering på etape 3 var fastsat til den 1. maj 2020. På grund af forsinkelse på kompletteringsentreprenøren (vægge, lofter og døre mv.) og VVS- og ventilationsentreprenøren er afleveringen forsinket til forventet oktober 2020. Forsinkelsen forventes ikke at få direkte betydning for indflytningstidspunktet, da etapen fortsat forventes færdiggjort før etape 1. Færdiggørelsestidspunktet har dog betydning for, hvornår bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytningen kan påbegyndes.


På grund af manglende overholdelse af mellemtermin og afleveringstermin er der fremsendt krav om dagbod overfor kompletteringsentreprenøren samt VVS- og ventilationsentreprenøren.


Der er indgået aftale med totalrådgiver om forlænget byggetid. Merudgifterne til entreprenører og rådgivere forventes finansieret af dagbod hos de forsinkede entreprenører og de disponibel reserver.


Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2020 godkendes,


at risikorapporterne tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

15. Kvartalsrapportering pr. 30. juni 2020 kvalitetsfondsprojektet Om og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med Akutcentrets ibrugtagning afsluttet på nær Hotlab og de sidste ombygninger. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der med virkning fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten inkl. effektiviseringsrapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.


Den første delvise ibrugtagning af Akutcentret skete den 22. maj 2019. De efterfølgende ibrugtagninger og indflytninger er forløbet planmæssigt og vellykket. Der udestår dog at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune. Det forventes dog at denne foreligger snarest.


I 2. kvartal 2020 er de sidste fire operationsstuer ibrugtaget, hvormed Akutcentret har 10 operationsstuer i renhedsklasse 4.


Med udgangen af 2. kvartal 2020 udestår som det eneste ibrugtagningen af Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk Klinik. Det forventes, at området er i fuld drift i 1. kvartal 2021.


Nu hvor delprojekt 2 Akutcentret nærmer sig sin afslutning, har styregruppen besluttet at igangsætte arbejdet med delprojekt 3 Ombygninger igen. Styregruppen har godkendt, at Byggeri og Projekt selv varetager en stor del af projekteringen af delprojektet.


Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ombygges først. Det forventes, at området er klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2021. Sideløbende hermed pågår der aktuelt et rokadearbejde med henblik på at skabe plads til ombygning af Intensiv. Rokaden afventer beslutning fra regionsrådet i forventeligt oktober 2020.


Ombygningen af Hjertemedicinsk klinik udgør projektets prioriterings- og besparelseskatalog. Denne del vil derfor først blive igangsat, når der er opnået en større sikkerhed for den samlede økonomi i delprojekt 3. Det forventes, at ombygningen kan igangsættes, når licitationen på Intensiv er afsluttet. På den baggrund forventes Hjertemedicinsk klinik at være klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2023.


Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 7,6 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger.


Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,1 mio. kr. (løbende priser).

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten inkl. effektiviseringsrapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

16. Kvartalsrapport DNU Forum pr. 30. juni 2020

Resume

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 30. juni 2020 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet.


Tidsplanen med tilhørende rateplan følges og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus nu er afsluttet og ibrugtaget undtagen den del af Forum projektet, der finansieres af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds - og Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.


Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet.


Dispositionsforslaget og projektforslaget er endeligt godkendt, og projektering af hovedprojekt forventes afsluttet september 2020. Hovedprojektet er afleveret til gennemsyn hos bygherren med en uges forsinkelse i forhold til hovedtidsplanen.


Der foreligger både grave- og byggetilladelse.


Størstedelen af afløbs-, fundaments- og terrændækarbejder er afsluttede, og montage af betonelementer er i fuld gang, hvor betonelementer er rejst op til plan 2 i en del af bygningen.


Ved udgangen af 2. kvartal 2020 følges tidsplanen med tilhørende rateplan fortsat, dog er der et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelse af hovedprojektet.


Der har været dialog med Energistyrelsen om principperne for tilkobling af forum til el-nettet, og der er nu modtaget svar fra Energistyrelsen på Region Midtjyllands ansøgning om dispensation for Forums tilkobling til Aarhus Universitetshospitals ringforbindelse. Med udgangspunkt i Energistyrelsens positive svar, vurderes det, at der ikke længere er en økonomisk risiko forbundet med dette risikoemne. Der henvises til risiko nr. 20 i projektets risikorapport for 2. kvartal 2020.


Der er ved udgangen af 2. kvartal 2020 realiseret et reservetræk på 10,7 mio. kr. for hele Forum-projektet, og dermed resterer der 6,2 mio. kr. i reserve i den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.


Kvalitetsfondsprojektets andel af projektets samlede kapitaliserede risici på 5,1 mio. kr. udgør 0,8 mio. kr., hvilket kan indeholdes i den resterende reserve på 6,2 mio. kr. Det samlede kvalitetsfondsprojekts totalramme forventes overholdt.


Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2020 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-71-2-14

17. Klimaregnskab for Region Midtjylland 2019

Resume

Region Midtjylland arbejder for at blive grønnere og mere klimavenlig. Klimaregnskabet er med til at give et samlet billede over regionens ressourceforbrug og klimaaftryk og kan på den måde være med til at skabe retning for indsatsen samt følge op på de målsætninger, som den kommende strategi for bæredygtighed sætter.


Den samlede opgørelse i klimaregnskabet for 2019 viser, at udledningen var 568.000 tons. Opgørelsen viser samtidig, at hovedparten af CO2-udledningen stammer fra regionens forbrug af varer og tjenesteydelser. Klimaregnskabet viser desuden, at elforbruget er steget, mens varmeforbruget samlet er faldet.

Direktionen indstiller,

at klimaregnskabet for 2019 for Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Klimaregnskabet for 2019 viser, at regionens samlede klimaaftryk er på 568.000 tons CO2, hvilket svarer til klimaaftrykket for 30.000-35.000 danskere. Forbrug af varer og tjenesteydelser udgør størstedelen af klimaaftrykket med 70 %. Byggeri og anlæg bidrager med 18 %, transport med 7 % og energiforbruget med 5 %.



Samlet viser klimaregnskabet, at CO2-udledningen for el, varme og transport er faldet 10.000 tons i forhold til 2018. Det skyldes primært et lavere varmeforbrug efter ibrugtagning af nye bygninger. Samtidig er CO2-udledningen pr. kWh er faldet, da 2019 var et godt vindår, og at andelen af strøm fra vindmøller derfor var større end året før.


Forbrug af varer og tjenesteydelser

Den største bidragyder til klimaaftrykket er forbruget af vare og tjenesteydelser. Læge- og sygefaglige produkter samt medicin udgør knap 50 % af klimaaftrykket.


Opgørelsen for forbrug af varer og tjenesteydelser er fra 2018, da arbejdet med indkøb og lager i relation til COVID-19 ikke har gjort det muligt at prioritere data for 2019. Ud fra sammenligninger med ændringerne fra 2017 til 2018, hvor der var små forskydninger forventes ændringerne fra 2018 til 2019 ikke at være af væsentlig karakter. Tallene for forbruget for 2018 er derfor medtaget for at give et samlet overblik over regionens udledning af CO2. Administrationen og Danske Regioner samarbejder om at udvikle en ny metode, der fremadrettet vil gøre det mindre tidskrævende at fremskaffe mere retvisende data og give mulighed for at sammenligne på tværs af regioner. Dermed vil der også bedre kunne sikres en løbende opfølgning på målsætningerne i regionens bæredygtighedsstrategi, der bruger tallene fra 2018 som baseline. Bæredygtighedsstrategien forventes vedtaget i oktober 2020.


Affald

Beregninger viser, at CO2-udledningen i 2019 er reduceret med 3.000 tons som følge af genanvendelse af affald til nye råstoffer og energi. Der er genanvendt 20 % mere end i 2018, hvilket primært skyldes en øget mængde metalskrot til genanvendelse på Aarhus Universitetshospital i forbindelse med flytningen til Skejby.


Klimaregnskabet viser, at hovedparten af affaldet fra regionens hospitaler sendes til forbrænding, mens kun 21 % sendes til genanvendelse. En del af det affald, der sendes til forbrænding, indeholder materialer, f.eks. plastik, der med fordel kunne sorteres fra til genanvendelse. Dette fremgår af den detaljerede opgørelse af, hvorledes affaldet fra regionens hospitaler og regionshuse sorteres i fraktioner til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.


Transport

Kollektiv transport står for størstedelen af klimaaftrykket fra transportområdet med 70 %. Samlet set udleder regionen mindre CO2 på transport end i 2018. Det skyldes bl.a., at 2019 har været et godt vindår, hvilket har mindsket CO2-udledningen for el anvendt af letbanen i Aarhus.


El, varme og vand

Der er gennemført el-besparende tiltag på hospitalerne. Det ser dog ud til, at det øgede elforbrug til ventilation, køling, øget teknologi som rørpost, it og andet udstyr til klinisk drift i de nye kvalitetsfondsfinansierede byggerier har opvejet besparelserne. Elforbruget er derfor steget med over 20 % det seneste år.


I 2019 faldt varmeforbruget med 20 %. Det skyldes primært ibrugtagning af nye bygninger i Psykiatrien, Skejby og i Viborg. På længere sigt må det forventes, at varmeforbruget vil falde på grund af ibrugtagning af nye moderne bygninger og anvendelse af overskudsvarme fra de el-forbrugende apparater.


Vandforbruget har over de seneste år været svagt faldende.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at klimaregnskabet for 2019 for Region Midtjylland godkendes.


Hospitalsudvalget bakkede op om, at der på et senere tidspunkt sigtes efter en fælles drøftelse med udvalg for regional udvikling og det midlertidige udvalg for klima og bæredygtighed om bæredygtighed på hospitalsområdet.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

18. Orientering om medicinforbruget efter 2. kvartal i 2020

Resume

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 1. halvår 2020, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 62 mio. kr. i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår 2019. Udgifterne til hospitalsmedicin er steget med 40 mio. kr., når de seneste fire kvartaler sammenlignes med de foregående fire kvartaler. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.


I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 1. halvår 2020. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.


Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i 1. halvår 2020 på 735 mio. kr. sammenlignet med 1. halvår 2019, hvor udgifterne tilsvarende var 673 mio. kr., hvilket er en udgiftsstigning på 62 mio. kr.


Stigningen skyldes udgiftsstigninger på en lang række områder, særligt diabeteslægemidler, blodfortyndende lægemidler, epilepsilægemidler, midler mod KOL og astma samt midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsagerne til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler inden for diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for de øvrige områder bl.a. kan tilskrives prisstigninger. I 1. halvår 2020 har der endvidere været udgiftsstigninger på en række lægemidler fra mindre udgiftstunge områder, hvilket blandt andet skyldes prisstigninger.


Omvendt har der også været større og mindre udgiftsfald på flere områder, fx midler mod ADHD, smertestillende midler samt hormon- og fertilitetsmidler.


Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin i de seneste fire kvartaler (1. juli 2019-30.juni 2020) er sammenliget med de foregående fire kvartaler. Her var udgiften henholdsvis 2.316 og 2.276 mio. kr., hvilket er en vækst på 40 mio. kr. samlet set.


Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere terapiområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Der er fx sket i medicinudgifterne til behandling af flere kræftsygdomme, herunder knoglemarvskræft, modermærkekræft og prostatakræft.


Behandling af sklerose er et eksempel på et område, hvor udgiften til nogle lægemidler falder, mens andre lægemidler stiger. Til behandling af sklerose indgår fx tre lægemidler i de 15 dyreste lægemidler i regionen. Her er to af lægemidlerne faldet med 2,6 mio. kr. i alt, mens det tredje lægemiddel er steget med 21,3 mio. kr. i perioden.


Medicinudgifterne til hæmofili (bløderpatienter) er et eksempel på et sygdomsområde, hvor medicinudgiften er faldet, således med 14,1 mio. kr. i perioden. Det skyldes faldende medicinpriser efter et udbud efter anbefaling fra Medicinrådet og et skifte til billigere lægemidler. Hæmofili er en medfødt tilstand, hvor en mangel eller en defekt af enkeltmolekyler i blodets størkningsmekanisme giver anledning til blødersygdom.


De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med 81,4 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 720,5 mio. kr. i de seneste fire kvartaler.


Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.


Den seneste Markedsovervågning fra Amgros efter 2. kvartal i 2020 (indkøbstal) er vedlagt til orientering.


Om forbrugstal og regnskabstal

Medicinrapporten beskriver udviklingen i forbruget (apotekstal) af hospitalsmedicin inden for en udvalgt periode. Denne periode følger ikke de enkelte regnskabsår. Tallene i gennemgangen kan derfor ikke direkte sammenholdes med budgettal.


På budgetsiden indgår også forskellige budgettekniske forhold, blandt andet pris- og lønfremskrivning af forbruget i 2019, ligesom udgifter til behandling af bløderpatienter fra andre regioner håndteres under en anden konto.


Budgettet til afholdelse af udgifterne til hospitalsmedicin kan deles op i to dele:

  • Et grundbudget, der er placeret på hospitalerne (lig sidste års forbrug), og
  • Et centralt budget til finansiering af vækst i udgifterne i indeværende år.


Det centrale budget udmøntes til hospitalerne alt efter, hvor meget medicinudgifterne stiger. Hvis udgifterne omvendt falder, så føres midler fra hospitalernes medicinbudgetter tilbage til den centrale medicinpulje.


I modsætning til hospitalsmedicinen er hele budgettet til tilskudsmedicin placeret centralt. Medicinrapporten beskriver udviklingen i tilskudsmedicin inden for en udvalgt periode, og sammenligner ikke hele regnskabsår.


Nedenstående tabel viser budgettet og det forventede forbrug for hospitalsmedicin og tilskudsmedicin i 2020.


*OBS: 2.185,1 mio. kr. er allerede i hospitalernes budgetter og 127,5 mio. kr. er placeret på den centrale medicinpulje til senere udmøntning.


Det næste officielle skøn over det forventede forbrug af hospitalsmedicin og tilskudsmedicin udarbejdes i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

19. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2020

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 2,5 % i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår 2019. Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i 1. halvår 2020, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B ikke blev overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D) blev ikke overholdt i 1. halvår 2020.


For den siddende patienttransport er aktiviteten faldet med 12,3 % i 1. halvår 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Servicemålene for den siddende patienttransport er overholdt i 1. halvår 2020.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats 1. halvår 2020 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.


Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:


  • Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
  • Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
  • Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
  • Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
  • Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvis-ning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).


Aktivitet – hastegrad A – D

Antallet af kørsler er steget i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår 2019. I 1. halvår 2020 var der 76.533 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i 1. halvår 2019 var 74.631 kørsler. Det svarer til en stigning på 2,5 %.


Stigningen i antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport skyldes primært en stigning i antallet af anmodninger om præhospital hjælp fra de praktiserende læger og vagtlægerne, hvilket formodentligt skyldes COVID-19 og den ændrede visitationspraksis i forbindelse hermed.


Servicemålsoverholdelse – akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B)

Servicemålsoverholdelsen for akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) fremgår af tabel 1 nedenfor. Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i 1. halvår 2020.


Servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt i 1. halvår 2020.



Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt, at de praktiserende læger og vagtlægerne i højere grad har anmodet om kørsler med hastegrad A og kørsler med hastegrad C. De praktiserende læger og vagtlægerne har mulighed for at anmode om, at kørsler med hastegrad C er fremme inden for 60 minutter. Dette har i høj grad været ønsket i 1. halvår 2020, hvilket har betydning for servicemålsoverholdelsen for hastegrad B.


Servicemålsoverholdelse – ikke-hastende ambulancekørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 4 i afrapporteringen.


Det fremgår af tabel 3 på side 4 i afrapporteringen, at servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D ikke er overholdt i 1. halvår 2020. Den lavere servicemålsoverholdelse for hastegrad C og D sammenlignet med 1. halvår 2019 skyldes stigningen i antallet af kørsler med hastegrad C og en stigning i antallet af anmodninger om kørsler med hastegrad D fra hospitalerne.


Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten

  • er pensionist,
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).


Aktivitet

Der var 187.166 kørsler med siddende patienttransport i 1. halvår 2020, hvor der i 1. halvår 2019 var 213.329. Det svarer til et fald på 12,3 %.


På grund af COVID-19 var store dele af hospitalernes planlagte behandlinger aflyst i foråret 2020, hvilket er årsagen til faldet i antallet af kørsler med siddende patienttransport.


Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis dialysepatienter og andre patienter. Det fremgår af tabel 5 i afrapporteringen, at servicemålene for den siddende patienttransport blev overholdt 1. halvår 2020 for både dialysepatienter og andre patienter.


Responstider for akutlægebilerne

Der var 9.708 kørsler med akutlægebil i 1. halvår 2020. Ved ca. 10 % af hændelserne var akutlægebilerne fremme inden for fem minutter, i 43 % af hændelserne inden for 10 minutter, i ca. 70 % af hændelserne inden for 15 minutter og inden for 20 minutter i ca. 86 % af hændelserne.


Akutlægebilernes responstider opgjort pr. beredskab og på kommuneniveau fremgår af tabel 6 og 7 på side 6-7 i afrapporteringen.


Akutlægehelikopternes aktivitet

Akutlægehelikopterordningen er et supplement til ambulanceberedskaberne og akutlægebilerne.


En opgørelse af akutlægehelikopternes aktivitet i 1. halvår 2020 viser, at der har været 2.199 flyvninger på landsplan, svarende til ca. 3 ture i døgnet for hver af de fire helikoptere. Heraf har 646 flyvninger været til patienter i Region Midtjylland. Den samlede aktivitet er steget med ca. 8 % sammenlignet med 1. halvår 2019. I Region Midtjylland er aktiviteten steget med ca. 32 % fra 1. første halvår 2019 til 1. halvår 2020.


Stigningen i antallet af flyvninger til Region Midtjylland vurderes bl.a. at skyldes, at flere borgere på grund af nedlukningen af samfundet har opholdt sig i f.eks. sommerhuse i områder længere væk fra byerne, hvor det er mere relevant at benytte regionernes akutlægehelikoptere.


Der ses særligt en stigning i antallet af flyvninger i Region Midtjylland, som kategoriseres som "patientkontakt", dvs. flyvninger hvor lægen på akutlægehelikopteren tilser patienten, men patienten flyves ikke fra skadestedet, og flyvninger, som afmeldes undervejs – oftest fordi primærambulancen eller personalet på akutlægebilen vurderer, at der ikke er behov for akutlægehelikopteren. AMK-vagtcentralen arbejder på at nedbringe antallet af flyvninger, der afmeldes undervejs.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2020 tages til efterretning.


Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-176-07

20. Drøftelse af Region Hovedstadens forslag om at øge antallet af reagensglasbehandlinger

Resume

Region Hovedstaden har i efteråret 2019 vedtaget en strategi for fertilitetsområdet, som bl.a. indeholder et forslag om at øge antallet af forsøg i forbindelse med reagensglasbehandling fra tre til seks. På opfordring fra Danske Regioners sundhedsudvalg er alle regioner blevet bedt om at drøfte forslaget og melde tilbage med henblik på en fornyet behandling i Danske Regioners sundhedsudvalg.

Direktionen indstiller,

at forslaget fra Region Hovedstaden om at udvide antallet af forsøg i forbindelse med reagensglasbehandling fra tre til seks ikke kan støttes på det foreliggende grundlag.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har udarbejdet og politisk vedtaget en strategi på fertilitetsområdet. Strategien fra oktober 2019 indeholder bl.a. et forslag om at øge antallet af reagensglasbehandlinger for ufrivilligt barnløse, hvor det vurderes lægefagligt relevant.


Region Hovedstadens sundhedsudvalg har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at øge antallet af offentligt betalte reagensglasbehandlinger udelukkende i Region Hovedstaden, da det vil skabe uens praksis på tværs af regionerne. Danske Regioners sundhedsudvalg har således på baggrund af henvendelse fra sundhedsudvalget i Region Hovedstaden drøftet sagen, og på denne baggrund opfordret til, at forslaget drøftes i de enkelte regioner. Herefter vil Danske Regioners sundhedsudvalg på ny behandle sagen. Der henvises til vedlagte uddrag af referatet fra Danske Regioners sundhedsudvalgs møde den 28. november 2019.


Det nuværende tilbud

I dag er praksis i alle regioner, at ufrivilligt barnløse tilbydes maksimalt tre reagensglasbehandlinger. En reagensglasbehandling er oplægning af et befrugtet æg. Der gives kun hjælp til ét barn. Dog kan man få frosset overskydende befrugtede æg ned fra de tre reagensglasbehandlinger, og kvinden kan få oplagt de frosne befrugtede æg inden for fem år. Gennemsnitsalderen for fertilitetspatienter er 33 år, og patienterne har dermed også en reduceret graviditetschance. Hvis de tre forsøg ikke resulterer i en graviditet, vil yderligere behandling ske mod egenbetaling på privatklinikker.


Det er ikke lovreguleret, hvor mange reagensglasbehandlinger der tilbydes. Det er et serviceniveau, som er fastlagt i regionerne. Tilbuddet om tre behandlinger afspejler således de accepterede vilkår for behandlingstilbuddet i det offentlige sygehusvæsen.


Forslaget fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har vurderet, at sandsynligheden for at få et barn vil stige fra 64 % til 83 %, hvis antallet af reagensglasbehandlinger stiger fra tre til seks i tilfælde, hvor det vurderes lægefagligt relevant.


Ifølge Region Hovedstadens foreløbige vurdering vil forslagets gennemførelse indebære merudgifter på 13,5 mio. kr. om året. Den samlede aktivitet på de to offentlige fertilitetsklinikker på Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Horsens svarer til ca. 2/3 af den samlede aktivitet på de fire offentlige fertilitetsklinikker i Region Hovedstaden. Hvis Region Hovedstadens estimat lægges til grund, vil det skønsmæssigt svare til en merudgift for Region Midtjylland i størrelsesordenen 9 mio. kr. årligt at gå fra tre til seks reagensglasbehandlinger.


Det vil kræve et omfattende analysearbejde at fremkomme med nærmere estimater vedrørende de økonomiske, aktivitets- og kapacitetsmæssige implikationer for Region Midtjylland.


Region Midtjylland har i lighed med de øvrige regioner modtaget vedlagte brev af 12. maj 2020 fra Dansk Fertilitetsselskab, hvori selskabet beskriver en række spørgsmål og vurderinger vedrørende Region Hovedstadens strategiplan og det konkrete forslag om flere reagensglasbehandlinger. Administrationen har anmodet Det Tværfaglige Specialeråd for Gynækologi og Obstetrik i Region Midtjylland om en faglig vurdering af alle fagligt relevante aspekter af en eventuel ændring af tilbuddet til at omfatte seks forsøg frem for kun tre.


I vedlagte svar af 15. juni 2020 erklærer specialerådet sig enig i bemærkningerne i førnævnte brev fra Dansk Fertilitetsselskab. Herunder bemærker specialerådet bl.a. i sit svar, at der i både den offentlige og private sektor er rekrutteringsproblemer inden for fertilitetsområdet. Det vurderes således, at en ressourcetilførsel ikke vil løse problemet med at få ansat erfarent personale. Dermed vil ventetiden til behandling kunne stige. Da kvindens alder er en afgørende faktor for fertiliteten, vurderes det, at øget ventetid vil have en negativ indflydelse på behandlingsresultatet/graviditetschancen. Specialerådet peger desuden på manglende retningslinjer for hvilke patienter, der i givet fald vil skulle tilbydes seks behandlinger. Endelig indikerer bemærkningerne, at man ikke finder det økonomiske overslag og forudsætningerne bag dette tilstrækkeligt belyst.


Drøftelser af forslaget i andre regioner

Sundhedsudvalget i Region Syddanmark har anbefalet regionsrådet at meddele Danske Regioner, at forslaget om at øge antallet af reagensglasbehandlinger fra tre til seks pr. kvinde på det foreliggende grundlag ikke kan støttes.


Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland har ligeledes drøftet sagen. Der henvises her til, at forslaget fra Region Hovedstaden forventes at udfordre allerede besluttede initiativer i Region Sjælland, idet der er mangel på personale og allerede bevilget midler til en udvidelse af den samlede behandlingskapacitet med henblik på at nedbringe ventetiden. Hvis der skal ske en udvidelse af tilbuddet fra tre til seks behandlinger forudsætter udvalget, at der tilføres statslige midler til området via finansloven, og at det ikke betyder længere ventetid.


På tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende sagsfremstilling har der endnu ikke fundet en politisk drøftelse af sagen sted i Region Nordjylland.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-111-19

21. Orientering om implementering af HPV-test i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet

Resume

Sundhedsstyrelsen anbefaler i nyeste retningslinjer, at regionerne påbegynder differentieret implementering af HPV screening til kvinder i alderen 30-59, der undersøges i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Sundhedsdirektørkredsen har godkendt en plan for indførelse af differentieret screening, og Sundhedsstyrelsen har bekræftet at støtte den foreslåede implementering. Planen forelægges med henblik på orientering.


Fællesregionale udgifter til evaluering og kommunikation udgør i alt 2,180 mio. kr. over tre år. Der vil desuden være regionale drifts- og anlægsudgifter forbundet med implementeringen. Udgifter til fælles it-løsning afholdes af Patobankens (landsdækkende databank) udviklingsbudget.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om implementering af HPV-test tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra maj 2018 anbefaler, at National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening udarbejder en plan for og igangsætter differentieret implementering af HPV screening som alternativ til den nuværende cytologiscreening for danske kvinder i alderen 30-59 år.


Formålet med differentieret implementering - opstart af forskellige HPV-test metoder og samtidig cytologi - er at vurdere fordele og ulemper ved at implementere HPV screening til danske kvinder i alderen 30-59. Randomiserede studier har vist, at HPV screening kan finde flere tilfælde af svære celleforandringer og dermed forventes forebyggelse af flere tilfælde af livmoderhalskræft. Ulemperne forventes delvist at kunne afhjælpes ved yderligere håndtering af prøver i patologiafdelingerne (triagering), men det er uklart, hvilken metode der vil være den bedste til dette. Den differentierede implementering leverer data til vurdering af balancen mellem fordele og ulemper, så der indenfor kortest mulig tid kan træffes endelig beslutning om den fremtidige retning for det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.


Plan for implementering af HPV-test i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet

National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening har udarbejdet en plan for differentieret implementering af HPV screening (jf. bilag 1), hvor der oprindeligt var forventet opstart 1. september 2020. It-udfordringer har dog rykket opstarten til den 1. oktober 2020.


Sundhedsdirektørkredsen i regi af Danske Regioner har godkendt planen, og Sundhedsstyrelsen har bekræftet at støtte den foreslåede implementering.


Indhold

Kvinder vil som vanligt blive inviteret til screening, og de skal fortsat henvende sig til egen læge for at blive undersøgt. Kvinderne vil ved besøget hos lægen ikke opleve nogen forandring i forbindelse med selve undersøgelsen - det er alene i laboratoriet, der sker ændringer. Kvinder, vis prøve er undersøgt med HPV-test, vil dog skulle vente lidt længere, inden de igen bliver inviteret til screening, idet de indkaldes hvert tredje år, hvor de, som undersøges med en cytologisk undersøgelse, indkaldes hvert andet år.


Når prøven herefter modtages til analyse på patologiafdelingen, vil prøver fra cirka halvdelen af kvinder i målgruppen blive HPV screenet, mens den anden halvdel undersøges som hidtil med cytologiscreening. Allokeringen til de to typer af undersøgelser foregår på baggrund af kvindens fødselsdato.


I dag foregår alle undersøgelser med cytologi. Med cytologi leder personalet på laboratoriet efter celleforandringer, som kan være et forstadie til livmoderhalskræft og kan udvikle sig til livmoderhalskræft.


Med HPV-undersøgelsen leder personalet efter den virus, som i langt de fleste tilfælde medfører celleforandringer. Det vil sige, at HPV-metoden finder risikoen for livmoderhalskræft tidligere - inden forstadiet er der. Det betyder, at HPV-screening vil medføre, at flere kvinder skal i kontrolprogram, hvilket i nogle tilfælde kan give overbehandling. Dette fordi det ikke er sikkert, at en positiv HPV-test vil medføre celleforandringer, og at celleforandringer vil medføre livmoderhalskræft.


Hvis en prøve fra en HPV screenet kvinde er positiv, vil der blive udført yderligere analyser af prøven (triagering) for at begrænse andelen af kvinder, der skal henvises unødvendigt til kontrolprogram. Alle regioner foretager en cytologisk undersøgelse som triagering. Desuden foretages supplerende triagering, som er forskellig mellem regionerne. To af disse metoder baserer sig på oplysninger, der allerede gives, når prøven indledningsvist undersøges for HPV, hvorimod den tredje supplerende triagemetode er en anden type af undersøgelse.


I Region Midtjylland foretages den tredje type af supplerende triagering, hvilket også er tilfældet i Region Syddanmark.


Oplysninger i invitation

I invitationen til screening vil kvinden blive oplyst om, hvilken screeningsmetode der vil blive anvendt på hendes prøve, og den prøvetagende læge kan også se, hvilken undersøgelse kvinden har fået. Ligeledes gives som vanligt anbefalinger om opfølgning sammen med prøvesvaret, hvis dette vurderes nødvendigt.


Evaluering

National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening har udarbejdet en evalueringsplan for den differentierede implementering. Evalueringen skal foregå løbende, så den differentierede implementering kan afløses af en endelig beslutning om det danske livmoderhalskræftscreeningsprogram, når der er tilstrækkeligt med data. Der forventes i første omgang behov for en implementeringsperiode på 2-3 år. Sekretariatet for den nationale styregruppe tager initiativ til publicering, afrapportering og fremlæggelse med en indstilling til regionsrådet, Sundhedsdirektørkredsen og Sundhedsstyrelsen om den endelige retning for screeningsprogrammet.


Den nationale styregruppe forventer, at planlægning og drift er på plads, så der kan ske implementering af differentieret HPV screening pr. 1. oktober 2020.


Økonomi

Udover de tidligere nævnte fællesregionale udgifter på cirka 2,2 mio. kr. over en treårig periode til udarbejdelse af kommunikation og evaluering af den differentierede implementering, er der i Region Midtjylland ekstra udgifter, fordi triageringen af de positive HPV-prøver i Region Midtjylland skal analyseres med den ekstra undersøgelse.


Udgifterne til triageringen og de fællesregionale udgifter forventes at beløbe sig til omkring 3,6 mio. kr. årligt for Region Midtjylland, indtil det besluttes, hvilken test der fremover skal bruges i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet.


Til dette er der i midlerne fra Kræftplan IV fundet cirka 2,4 mio. kr. De resterende midler indgår i budgetforhandlingerne for 2021.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

22. Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget er på de seneste møder blevet orienteret om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Hospitalsudvalget orienteres fremadrettet på hvert møde om aktuel status i relation til de tidligere drøftede emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

23. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Else Kayser om opfølgning på orientering vedrørende coronasmittede personale på regionens hospitaler #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Else Kayser om efterlevelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer på lungeområdet.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om efterlevelse af retningslinjer drøftes.

Sagsfremstilling

Else Kayser (Ø) har den 20. august 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 31. august 2020.


"Jeg vil gerne anmode om, at vi på kommende hospitalsudvalgsmøde og som opfølgning på orienteringen fra Anders Kjærulf på regionsrådsmødet den 19. august 2020 får en drøftelse af, hvordan der følges op i forhold til de ansatte, der måtte være smittede, og som måtte risikere at få senfølger heraf. Ikke mindst i forhold til de ansatte på Hospitalsenheden Vest.


Ligeledes en drøftelse af hvordan regionen i højere grad gør læring af de erfaringer i forhold til arbejdstilrettelæggelse, hvis/når 2. bølge måtte slå igennem. Det skylder vi de ansatte.


  • Hvordan sikrer regionen frontpersonalet optimalt i den konkrete behandlings- og plejesituation?
  • Hvordan undgår regionen, at de ansatte smitter hinanden?
  • Hvordan sikrer regionen optimale arbejdsforhold på kontorerne og opholdsrum?
  • Hvordan spiller regionen sammen med Arbejdstilsynet og sikkerhedsorganisation i regionen.
  • Hvor mange ansatte er smittede fordelt på regionens hospitaler, og hvor mange er indtil nu anmeldt som arbejdsskade."


Direktionen giver på mødet en orientering.

Beslutning

Det blev aftalt, at henvendelsessagen i stedet behandles på forretningsudvalgets møde den 15. september 2020.


Erik Vinther, Mette Valbjørn, Susanne Buch, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

24. Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen fra det seneste møde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer fra mødet i Sundhedsudvalget, Danske Regioner den 20. august 2020.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

25. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

26. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Sagen blev udsat.

Tilbage til toppen