Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 5. oktober 2020 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, mødelokale F7, stuen, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Ib Bjerregaard forlod mødet kl. 17.00 efter behandlingen af punkt 21.

 

Erik Vinther forlod mødet kl. 17.50 under behandlingen af punkt 18.

 

Nicolaj Bang forlod mødet kl. 18.05 under behandlingen af punkt 18.

                

Den lukkede dagsorden blev behandlet efter punkt 9. Punkt 22 og punkt 18 blev behandlet efter punkt 21 i nævnte rækkefølge .

 

Mødet blev hævet kl. 18.27.


Sagnr.: 1-21-78-4-20

1. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at reducere den økonomiske ubalance til det aftalte måltal, og det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet. Der er fundet varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til de nødvendige besparelser, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser. Varige såvel som engangsbesparelser fremgår af sagen.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af midler bevilget af regionsrådet. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser og skal således håndteres i 2020.


Tilpasning af hospitalernes budgetter

Økonomistyringen i 2020 er generelt udfordret af COVID-19. Der er et ønske om at sikre bedst muligt grundlag for økonomistyring og konsolidering på regionalt niveau, herunder understøtte arbejdet med at opgøre COVID-19 udgifter. For at hjælpe dette på vej, tilpasses hospitalernes budgetter i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Budgetterne tilpasses således, at hospitalernes forventede mer- eller mindreforbrug pr. 31. august indstilles overført til overslagsårene via en bevillingsændring - det vil sige flyttes til de efterfølgende år. Hospitalernes forventede afvigelse vil herefter være nul. De budgetmidler, der flyttes, har været afsat til udgifter hvor periodiseringen er blevet ændret som følge af COVID-19. Tilpasning af hospitalernes budgetter bliver uddybet i punktet om økonomirapporteringen pr. 31. august 2020, der behandles af regionsrådet den 28. oktober 2020.


For Aarhus Universitetshospital betyder ovenstående, at det forventede merforbrug/måltal på 60,7 mio. kr. indstilles overført til overslagsårene i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Det nye måltal, som hospitalet skal økonomistyre efter, bliver derved nul. Derudover har Aarhus Universitetshospital i lighed med nogle af de andre hospitaler som følge af COVID-19 en række udgifter, som tidligere var forventet afholdt i 2020, men som nu forventes afholdt i 2021. På den baggrund indstilles et mindreforbrug overført fra 2020 til 2021, hvilket vil fremgå af punktet om økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Det har ingen indvirkning på balancen, da både budget og forbrug bliver mindre i 2020.


Aktuel status

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at nå det økonomiske måltal. Det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet. Regionsrådet vil i 2020 fortsat blive orienteret om fremdriften i forhold til at nå det aftalte måltal.


I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.


Der er fortsat væsentlig usikkerhed om forudsætningerne for regionernes samhandel med hinanden. Herunder også den del af samhandelsområdet, som Aarhus Universitetshospital har budgetansvaret for. Usikkerheden knytter sig til både indtægter og udgifter vedrørende 2019 og 2020. Der arbejdes med de øvrige regioner for at afklare afregningsgrundlaget snarest muligt.


Når der tages højde for, at det forventede merforbrug på 60,7 mio. kr. flyttes til overslagsårene, viser den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af august 2020 en vurderet ubalance eksklusiv COVID-19 på knap 88 mio. kr. i 2020. Der er fastlagt en proces for at sikre handleplaner for afdelingernes ubalancer. Det vurderes, at afdelingerne samlet set kommer i balance, og at en række engangsbesparelser har en effekt på ca. 55 mio. kr., hvorefter der udestår en restbesparelse på ca. 14 mio. kr., som er det samlede omstillingskrav, jf. tabellen nedenfor. Engangstiltagene retter sig mod den centrale del af hospitalets økonomi. Til sammenligning var der ultimo maj 2020 et omstillingskrav på ca. 26 mio. kr.


Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav


Aarhus Universitetshospitals plan for at nå måltallet for 2020 retter sig dels mod afdelingernes budgetbalance, dels mod en række engangsbesparelser og dels mod det fælles omstillingskrav.


Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne, hvilket har medvirket til en ubalance på de centrale puljer mv. Det er derfor hospitalsledelsens forventning, at afdelingerne kommer ud af 2020 i økonomisk balance. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige økonomistyring i de enkelte afdelinger. Afdelingernes økonomiske situation er forskellig, og fokus og indsats fra hospitalsledelsen tilpasses herefter. Der er fastlagt en proces for at sikre handleplaner for disse afdelinger. For at opnå balance i budgettet vil nogle afdelinger opleve indskrænkelser i deres råderum. Siden opfølgningen ultimo maj 2020 er afdelingernes forventning til resultatet forbedret med 34 mio. kr.


Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital", som er en plan over flere år, der skal sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. De varige tiltag er indregnet i økonomiopfølgningen ultimo august 2020. Gennem "Økonomisk Veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital på at opnå en varig økonomisk balance. Da det ikke har været muligt at finde tilstrækkelige varige besparelser til at opnå balance i 2020, er der behov for engangsbesparelser for at sikre, at Aarhus Universitetshospital når måltallet. Tiltagene ses i nedenstående tabel.


Tabel 2. Varige tiltag og engangstiltag


Både de varige tiltag og engangstiltagene beskrives i vedlagte bilag.


Omstillingskravet er efter de strukturelle besparelser og engangsbesparelserne på ca. 14 mio. kr. Det er hospitalsledelsens ambition, at det udestående sparekrav så vidt muligt realiseres via yderligere strukturelle tiltag. Der vil derfor fortsat være fokus på at finde yderligere besparelser under "Økonomisk Veldrevet Hospital" via både igangværende og nye tiltag.


Den omtalte usikkerhed om forudsætningerne for regionernes og dermed også Aarhus Universitetshospitals samhandel med de andre regioner knytter sig til det generelle afregningsgrundlag. Tiltaget vedrørende optimering af registreringskvalitet er uafhængigt af den usikkerhed, hvorfor det stadig vurderes muligt at opnå besparelsen på tiltaget.


På møde den 10. august 2020 - hvor hospitalsudvalget behandlede sagen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi - spurgte udvalget ind til besparelsen på 5 mio. kr. på hjemtrækning fra privathospitaler i 2021 i sammenhæng med afvikling af den udskudte aktivitet. Hjemtrækning fra privathospitaler indgår som et af de varige tiltag under "Økonomisk Veldrevet Hospital" i forbindelse med at skabe strukturel balance i hospitalets økonomi. Hospitalsudvalget ønskede uddybet, hvorvidt det er realistisk at hjemtrække fra privathospitaler samtidig med afvikling af den udskudte aktivitet efter COVID-19. Aarhus Universitetshospital arbejder på at udrede muligheder og potentialer for hjemtrækning fra privathospitaler. Dertil kommer, at det løbende vurderes, hvorvidt de 5 mio. kr. kan realiseres, når patientrettigheder genindføres den 1. januar 2021. I lyset af COVID-19 vil vurderingen være forbundet med usikkerhed. Såfremt de 5 mio. kr. ikke kan realiseres, vil hospitalet finde kompenserende besparelser.


Den aktuelle ubalance i økonomien videreføres i overslagsårene, indtil der er fundet varige løsninger i form af strukturelle effektiviseringer. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Hospitalsledelsen vurderer derfor, at det ikke er et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 vil være behov for engangsbesparelser.


COVID-19 har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Der arbejdes med at afdække, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 kan omsættes til mere strukturelle ændringer.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Udvalget ønsker på et kommende møde at få en orientering om det monitoreringsværktøj vedrørende registreringskvalitet, som opbygges på Aarhus Universitetshospital.


Udvalget ønsker ligeledes på et kommende møde en opfølgning på Region Midtjyllands samarbejdsrelationer med Færøerne og Grønland.


Udvalget ønsker slutteligt en oversigt over Region Midtjyllands udgifter til privathospitaler sammenholdt med andre regioner.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.


I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-34-19

2. Godkendelse af høringsudgave af ny fødeplan

Resume

Udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland fremlægges til politisk godkendelse forud for gennemførelse af høring. Fødeplanen har overordnet et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen. Der lægges med den nye plan blandt andet op til en differentiering, hvor forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt. Samtidig er der fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide og sårbare familier samt blandt andet på øget brug af digitale løsninger. Det forventes, at planen på baggrund af høringen vil kunne forelægges til politisk godkendelse i 1. kvartal 2021.

Direktionen indstiller,

at udkast af den 17. september 2020 til fødeplan for Region Midtjylland godkendes med henblik på høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021, og


at liste over høringsparter godkendes.

Sagsfremstilling

Svangreområdet er generelt velfungerende i Region Midtjylland. Udkast til en ny fødeplan skal derfor i stor udstrækning ses som en konsolidering og videreudvikling af hidtidige indsatser, samarbejdsprocesser og organiseringer. Den nye fødeplan indeholder dog samtidig en række elementer, som skal bidrage til, at planen er afstemt med aktuelle strategiske prioriteringer, herunder Region Midtjyllands nye sundheds- og hospitalsplan samt den seneste sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.


Udover at sikre udmøntningen af lovgivningsmæssige krav samt nationale faglige anbefalinger vedrørende svangreomsorgen tager fødeplanen således udgangspunkt i en række centrale mål og pejlemærker for den tværfaglige og tværsektorielle indsats, der skal understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland. Samtidig giver planen et overblik over de gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne samt organiseringen af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der udgør en grundsten i den samlede indsats omkring graviditet, fødsel og barselsperiode indtil ca. én uge efter barnets fødsel.


Fødeplanen tager udgangspunkt i sundheds- og hospitalsplanen for Region Midtjylland, herunder at der er fødesteder ved Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro frem til tidspunktet for ibrugtagningen af Regionshospitalet Gødstrup, hvor fødslerne samles dér).


Strategiske spor i ny fødeplan

Fødeplanen har et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen. Nedenfor er nogle af elementerne fra udkastet til ny fødeplan fremhævet med reference til vigtige strategiske spor, der i de kommende år forventes at skulle præge udviklingen af sundhedsvæsenet i det midtjyske:


Differentiering

Der lægges med den nye plan op til, at forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt inden for den ramme, der udstikkes via Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide og sårbare familier - og logikken er, at tiden og ressourcerne skal dedikeres til disse grupper fremfor mere ressourcestærke kvinder og familier.


Brugernes involvering og ressourcer

Der peges i planen på, at der kan bygges videre på en stærk tradition for tæt dialog og involvering af kvinden/parret ved, at der inden for svangreomsorgen også arbejdes med udvikling og kvalificering af metoder og fremgangsmåder i relation til fælles beslutningstagning. Planen lægger desuden op til, at det skal være en central målsætning at understøtte mestring/selvhjulpenhed hos kvinderne/parrene/familierne.


Digitalisering

Det kan konstateres, at det er et stort ønske fra kvinderne/parrene, at digitale services/tilbud udnyttes maksimalt. Herunder bl.a. også som tryghedsskabende faktor - som "livlinen", der understøtter, at man kan ganske meget selv, fordi man ved, at man om nødvendigt kan opsøge kvalificeret bistand og rådgivning. Efterspørgslen går på app-løsninger, digital svangrejournal mv. Hertil kommer et fokus i planen på løsninger, der kan "afhospitalisere" ved at tilbyde bl.a. hjemmemonitorering, egenrapportering af oplysninger og sikre, at vi bruger så lidt af de gravides/familiernes tid som muligt eller i hvert fald bruger den så effektivt som muligt.


Anbefalinger og fokusområder

Et vigtigt formål med fødeplanen er at opstille en række anbefalinger og fokusområder, der danner rammen om de kommende års udvikling af området, jf. planens kapitel 7.


Stigende fødselstal

Det forventes, at fødselstallet i lighed med resten af Danmark stiger i de kommende år. I lyset af den generelle usikkerhed ved prognosen samt det forhold, at der aktuelt ses en stagnation i fødselstallet i Region Midtjylland, anbefales det at følge udviklingen i den kommende periode. Vedlagte notat indeholder en nærmere beskrivelse af udviklingen i antal fødsler og kapaciteten samt opridser handlemuligheder i forbindelse med en vedvarende stigning i fødselstallet.


Fortsat udvikling af kvaliteten

I forhold til at udvikle og sikre kvaliteten på fødeområdet lægger planen op til opmærksomhed på bl.a. sikring af kompetencer og kapacitet med betydning for robusthed i varetagelsen af centrale funktioner på hospitalerne inden for fødselsområdet. Hertil kommer fortsat vægt på et tæt, (tvær)fagligt samarbejde på tværs af fødestederne/hospitalerne, udvikling af funktionen "klinisk jordemodersupervisor" samt forbedring af datagrundlaget for systematisk kvalitetssikring, herunder i forhold til indsatsen for at understøtte amning.


Digitalisering

Temaet omkring digitalisering omfatter bl.a. udvikling og ibrugtagning af den digitale svangrejournal, fælles app-løsning/patientguide til svangreområdet, telemedicinsk hjemmemonitorering af gravide med komplikationer samt fortsat udvikling af den digitale kommunikation mellem svangreomsorgens mange samarbejdspartnere.


Fælles beslutningstagning

Det anbefales, at fødestederne i Region Midtjylland medvirker i udviklingen og udbredelsen af metoder til fælles beslutningstagning, der netop kan bidrage til realisering af målsætningerne om at differentiere og individualisere svangreforløbene.


Styrket implementering af indsatsen for sårbare gravide

Ordningen "Fælles Gravidteam", der blev introduceret i 2015 som en del af sundhedsaftale-samarbejdet, har til formål at sikre en tidlig tværsektoriel og tværfaglig indsats for sårbare gravide/familier. Det kan konstateres, at der kan hentes megen organisatorisk læring ud af de hidtidige erfaringer, som kan medvirke til at styrke ordningens anvendelse.


Samarbejde og partnerskaber med civilsamfundet

Det anbefales, at gode erfaringer fra forskellige modeller for samarbejde med civilsamfundet udbredes som led i bestræbelserne på at opnå endnu bedre vilkår og resultater for børns og familiers trivsel, sundhed, læring og udvikling.


Planens tilblivelse

Der har været nedsat en arbejdsgruppe under det regionale fødeplanudvalg med tværfaglig og tværsektoriel repræsentation fra både den kommunale sundhedspleje, regionens fødesteder samt almen praksis. Arbejdsgruppen har haft som opgave at bidrage med viden, sparring og idéer til støtte for udarbejdelsen af udkast til ny fødeplan.


Det er en central ambition bag fødeplanen, at tilrettelæggelsen af indsatsen sker på borgerens/brugerens præmisser. Som led i udarbejdelsen af fødeplanen har der været fokus på at inddrage brugernes/borgernes perspektiv i form af erfaringer, idéer og oplevelser fra dels gravide/par (dvs. forløbet før fødslen) og dels kvinder/par, som er blevet forældre (det samlede forløb, herunder fødslen og forløbet efter fødslen). Der er således i perioden juni–september 2019 gennemført semi-strukturerede interviews med gravide og nybagte forældre. Interviewrunden omfattede 24 kvinder og 38 forældrepar med en forholdsvis bred geografisk repræsentation.


Baggrunden for udarbejdelsen af en ny fødeplan var oprindeligt, at der er nye faglige anbefalinger for svangreomsorgen på vej fra Sundhedsstyrelsen. I begyndelsen af 2019 var det forventningen, at anbefalingerne ville være på plads i løbet af 2019. Imidlertid er arbejdet med færdiggørelsen trukket ud. Anbefalingerne forventes at bestå af to publikationer: Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet og Retningslinjer for svangreomsorgen. Udkast til Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet har netop været i høring. Administrationen vurderer, at udkastet til ny fødeplan ligger inden for rammerne af høringsversionen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er udarbejdet på baggrund af faglig og administrativ involvering, hvorfor der er udarbejdet et administrativt høringssvar til Sundhedsstyrelsen. I høringssvaret er der særlig opmærksomhed på fødestedet i Horsens uden selvstændig pædiatrisk funktion, der i stedet er organiseret med et tæt fagligt og beredskabsmæssigt samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Når begge publikationer fra Sundhedsstyrelsen er endeligt udkommet (formentlig i løbet af 2021), vil der eventuelt på visse områder kunne være behov for mindre justeringer eller opdatering af fødeplanen.


Afdækning af muligheder for decentralisering af hælblodprøve og hørescreening

Det indgik i forlig af 20. november 2018 om udmøntning af 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren (vedtaget af regionsrådet 19. december 2018), at partierne bag forliget så muligheder i lokale tilbud om hælblodprøve (PKU-test) og hørescreening af nyfødte, og at denne del skulle indgå i arbejdet med ny fødeplan.


Som konklusion på denne afdækning er vedlagte notat udarbejdet, hvori baggrunden beskrives for den tilrettelæggelse af hælblodprøve/PKU-test og hørescreening, der indgår i udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland.


Høring og videre proces

På baggrund af regionsrådets godkendelse af udkast til nye fødeplan for Region Midtjylland iværksættes en åben høringsproces, der giver mulighed for, at samarbejdspartnere og andre interesserede kan afgive bemærkninger til udkastet. Som en del af høringen indhentes Sundhedsstyrelsens rådgivning i henhold til sundhedslovens bestemmelser herom. Høringen vil foregå i perioden 2. november 2020 til 18. januar 2021. Efter høringsprocessen forventes et endeligt udkast at kunne forelægges til politisk godkendelse i løbet af 1. kvartal 2021.


Udkast til høringsliste er vedlagt til godkendelse.


Fødeplanen for Region Midtjylland udgør et plangrundlag, der har politikere, fagpersoner, ledere og embedsfolk som primære målgrupper. Dette tænkes efterfølgende suppleret med en lettere tilgængelig, digital formidling af planens indhold via Region Midtjyllands hjemmeside.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at udkast af den 17. september 2020 til fødeplan for Region Midtjylland godkendes med henblik på høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021, idet der ønskes følgende justeringer


  • Kapitel 2: Visionen for svangreomsorgen ændres til: Svangreomsorgen i Region Midtjylland understøtter den bedst mulige start for alle børn og deres familier,


  • Afsnit 4.4: I afsnittet ønskes fødestederne synliggjort på ensartet vis,


  • Afsnit 5.1.2: Der ønskes en uddybning af de forskellige former for livliner til gravide i hele Region Midtjylland, herunder mulighed for udgående funktioner og tidlig screening på baggrund af konkret faglig vurdering,


  • Afsnit 5.6: Der ønskes en tydeliggørelse af de forskellige former for livliner i forbindelse med overgangen til hjemmet, herunder mulighed for screening i forbindelse med hjemmebesøg til PKU og hørescreening,


  • Afsnit 5.6.11: Det ønskes uddybet, hvilke tilbud der er til forældre, der mister et ufødt barn efter første trimesterscanning og før uge 14, og


at liste over høringsparter godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Den gældende fødeplan for Region Midtjylland blev vedtaget af regionsrådet i 2012.

27. februar 2019 vedtog regionsrådet en indstilling om udarbejdelse af en ny fødeplan, der i de kommende år skal danne rammen om driften og udviklingen af den samlede indsats, der knytter sig til svangreomsorgen i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-74-6-16

3. Ny psykiatri i Viborg: Anlægsbevilling til projektorganisation mm.

Resume

Planlægningen af de nye fysiske rammer i Søndersøparken for Psykiatrien i Viborg er godt i gang. Der fremlægges en tidsplan for projektet og anmodning om bevilling til projektorganisation og rådgivning samt nødvendige forarbejder i 2021.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at der oprettes en projektorganisation for Ny psykiatri i Viborg,


at det godkendes, at der antages bygherrerådgiver,


at det godkendes, at der begyndes på at afklare projektforudsætninger, herunder at afsøge mulighederne for at foretage de nødvendige grundkøb, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Efter vedtagelsen af Investeringsplan 2021-2029 kan der nu arbejdes videre med den konkrete proces for Psykiatrien i Søndersøparken, Viborg, som i projektperioden vil blive benævnt Ny psykiatri i Viborg. Derfor forslås det at etablere en projektorganisation. Projektorganisationen fungerer som regionens interne projektledelse og daglige bygherrerepræsentant og skal sørge for, at projektet gennemføres inden for de rammer, som regionsrådet godkender, herunder at funktionalitet, kvalitet, tidsplan og økonomi sikres. Projektnavnet er foreløbigt, og der vil på et senere tidspunkt være en proces omkring den formelle navngivning af projektet.


Det skitserede nybygscenarie anviser et byggefelt for et nyt psykiatrihospital tættest muligt på Regionshospitalet Viborg, længst fra den nuværende psykiatrisengebygning. Både for at kunne opretholde aktiviteten i psykiatriens eksisterende bygninger i byggeperioden og for at give bedre mulighed for at sikre en fysisk sammenhæng mellem Regionshospitalet Viborg og Regionspsykiatrien Midt fremadrettet.


Nybygscenariet muliggør, at psykiatribehandlingen i Regionspsykiatrien Midt samt Retspsykiatrien i Viborg om få år kan flytte ind i helt nye rammer, som byder på tidssvarende faciliteter for regionens patienter og personale, og som kan understøtte et optimalt behandlingstilbud. Ligeledes vil moderne bygninger være med til at optimere det generelle ressourceforbrug og dermed understøtte en bæredygtig udvikling i Region Midtjylland.


Investeringsplan 2021-2029

I forbindelse med godkendelse af budget 2021 og Investeringsplan 2021-2029 er der prioriteret 550 mio. kr. af regionale anlægsmidler i årene 2021-2026 til at finansiere Ny psykiatri i Viborg. De prioriterede midler skal dække etablering af nye fysiske rammer for de funktioner, som Region Midtjylland har placeret i Søndersøparken i Viborg. Den største funktion er Regionspsykiatrien Midts Viborgaktiviteter med ambulatorier, almenpsykiatriske sengeafsnit og retspsykiatri. Derudover har Regionshospitalet Viborg en række logistiske og kliniske funktioner i Søndersøparken. Af de samlede prioriterede midler på 550 mio. kr. til etablering af nye faciliteter for de to hospitalsenheder er ca. 400 mio. kr. til Psykiatriens funktioner, ca. 50 mio. kr. til Hospitalsenhed Midts funktioner og ca. 100 mio. kr. til fællesinvesteringer såsom arealerhvervelse, etablering af p-hus og jordoprensning. I perioden, indtil et etableringsprojekt er gennemført, er der afsat en ramme til vedligehold af Søndersøparken til at holde de nuværende bygninger i funktion.


Etablering af projektorganisation

Projektorganisationen søges bemandet med relevante interne kompetencer, så det sikres, at de erfaringer, som regionen har erhvervet gennem de større byggeprojekter i de senere år, bruges konstruktivt i dette projekt. Projektorganisationen får reference til en styregruppe, der bemandes med en koncerndirektør, hospitalsledelsesrepræsentanter fra Psykiatrien i Region Midtjylland og Hospitalsenhed Midt samt repræsentanter fra de centrale stabe.


Som de første opgaver for projektorganisationen står antagelse af ekstern bygherrerådgiver og afklaring af udbudsform for projektet, myndighedsdialog om planrammer, dialog om arealerhvervelse samt øvrige forarbejder. De øvrige forarbejder indebærer begyndende flytning væk fra området, forundersøgelser i forbindelse med miljøundersøgelser forud for nedrivning og nybyg samt arkæologiske undersøgelser. Medio 2021 vil regionsrådet få forelagt en sag, der nærmere redegør for muligheder for udbuddet af det endelige projekt. Den overordnede tidsplan for det kommende arbejde vedrørende Ny psykiatri i Viborg fremgår af tabel 1.


Projektorganisation skal desuden afklare mulighederne for, at Ny psykiatri i Viborg kan blive et af Region Midtjyllands bæredygtighedspilotprojekter. Derfor skal der ligeledes igangsættes en dybere analyse af bæredygtighedstiltag, som bør/skal indarbejdes i det endelige projektmateriale. Det skal samtidig overvejes, om der skal arbejdes for at opnå bæredygtighedscertificering for Ny psykiatri i Viborg projektet.



Der er behov for at bevilge midler til projektorganisation og rådgivning samt nødvendige forarbejder for projektet vedrørende Ny psykiatri i Viborg. De forventede udgifter i 2021 fremgår i tabel 2. Det foreslås derfor, at der gives en opstartsbevilling på 20 mio. kr. til at afholde projektomkostninger i 2021.



Tabel 3 viser, at der ved godkendelsen af dette punkt bevilges 20,0 mio. kr. i 2021 fra pulje til anlægsprojekter til disse formål.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det godkendes, at der oprettes en projektorganisation for Ny psykiatri i Viborg,


at det godkendes, at der antages bygherrerådgiver,


at det godkendes, at der begyndes på at afklare projektforudsætninger, herunder at afsøge mulighederne for at foretage de nødvendige grundkøb, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådets møde i april 2020 blev det besluttet, at der arbejdes videre med et nybyg-scenarie for Søndersøparken i Viborg, der igangsættes hurtigst muligt, da der herved kan opnås størst mulig besparelse på bygningsvedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse, og at der hurtigst muligt opnås fordelene ved nye, tidssvarende fysiske rammer, særligt for patienter og personale i Regionspsykiatrien Midt. Ligeledes blev det besluttet, at helhedsplanen for Søndersøparken skal indgå i arbejdet med Investeringsplan 2021-2029, og at der så vidt muligt skal findes permanente placeringer til de somatiske funktioner under Regionshospitalet Viborg, der skal flyttes i forbindelse med projektet, herunder eksempelvis høreklinik og tandklinik.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

4. Aarhus Universitetshospital, udskiftning af vaskemaskiner i sterilcentral

Resume

På Aarhus Universitetshospital er der behov for at udskifte vaskemaskiner i Sterilcentralen. De nuværende maskiner er udtjente, og der forekommer nedbrud med driftsstop til følge. Det har konsekvenser for aktiviteten i Sterilcentralen og dermed for mulighederne for både at opretholde og øge den samlede operationskapacitet på hospitalet. Det foreslås, at der købes otte nye vaskemaskiner, en ny 4-taktvaskemaskine og en ny air-glide (transportbånd til lastning af vaskemaskiner). Samtidig skal der foretages en opgradering af de elektriske installationer, ventilation mv. som følge af ibrugtagning af den nye 4-taktvaskemaskine. Det samlede projekt beløber sig til 16,4 mio. kr. Udskiftningen er planlagt til efteråret 2020 og foråret 2021.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling på 16,4 mio. kr. til udskiftning af vaskemaskiner i sterilcentral på Aarhus Universitetshospital jf. tabel 2, og


at det gennemførte udbud fastholdes, så udskiftningen af vaskemaskinerne kan ske allerede i efteråret 2020.

Sagsfremstilling

Vaskemaskinerne i Aarhus Universitetshospitals Sterilcentral er nedslidte, og der forekommer produktionsafbrydelser. Samtidig betyder vaskemaskinernes stand, at der ikke kan køres med fuld kapacitet, og det har indvirkning på Aarhus Universitetshospitals muligheder for at opretholde operationskapaciteten.


Vaskeudstyret i Sterilcentralen består i dag af en 4-taktvaskemaskine og otte vaskemaskiner til rengøring og desinfektion af instrumenter, bækkener mv. med en tilhørende air-glide. En 4-taktvaskemaskine vasker med en kapacitet, svarende til fire vaskemaskiner. Vaskemaskinerne er alle - med undtagelse af en, som er fem år gammel – knap ti år gamle.


Den tilhørende air-glide er nedslidt og vurderes at have en begrænset restlevetid. Der kan ikke længere leveres sliddele til den. Når der er nedbrud på air-glide, skal alle otte vaskemaskiner lastes manuelt, hvilket udgør en stor arbejdsmiljømæssig udfordring, og processen er tidskrævende.


Der er behov for at anskaffe og installere endnu en 4-taktvaskemaskine, fordi det dels vil øge og robustgøre den samlede kapacitet, og dels gøre det muligt at gennemføre udskiftningerne uden at lukke produktionen i Sterilcentralen helt ned. Der er fysisk plads til endnu en maskine i Sterilcentralen.


Udskiftning af vaskemaskinerne og air-glide kan kun ske uden markant reduceret produktion, hvis der anskaffes en ny 4-taktvaskemaskine.


Der foreslås en samlet udskiftning af vaskemaskinerne og air-glide. Den samlede udgift til nye vaskemaskiner og air-glide inkl. installation er på 11,6 mio. kr.


Nødvendig opgradering

Øgning af den samlede vaskekapacitet med en ny 4-taktvaskemaskine nødvendiggør samtidig en udvidelse og opgradering af forsyningerne i form af ventilation, el og renset vand. Opgraderingen beløber sig til i alt 4,8 mio. kr.


De nuværende maskiners sporbarhedssystem og log er knyttet til leverandørens system og kan derfor ikke kobles på RM Sterilflow (Region Midtjyllands it-system til sterilflow). Nye maskiner vil kunne kobles på RM Sterilflow, hvilket i sig selv vil være en væsentlig driftsmæssig opgradering.


Udskiftningsplan

Ved installation af en 4-taktvaskemaskine vil produktionen blive påvirket i forbindelse med opbygning af en støvvæg i ca. to dage, hvorefter produktionen vil kunne fortsætte på de otte vaskemaskiner uden påvirkning af installationen af den nye maskine. Installationen skønnes at tage ca. seks uger, hvor forstyrrelser kan forekomme på den urene side.


Installationen af de otte vaskemaskiner planlægges i efteråret 2020. Installationen skønnes at tage otte uger. Med henblik på at sikre en robust drift i sterilcentralen hen over en periode, hvor der sker udskiftning af vaskemaskiner, tilføres ekstra kapacitet til sterilcentralen med hjælp fra en mobil sterilbus, som vil understøtte den sterile produktion hen over perioden.


Bæredygtighed

Der er i valget af vaskemaskiner taget hensyn til arbejdsmiljøet, f.eks. ved lavere støjniveau. Der indkøbes mere effektive vaskemaskiner, som er mere energibesparende, har bedre oppetid, færre reservedelsudgifter, bedre vaskekapacitet og et forhøjet kvalitetsniveau af det sterile gods efter vask.


Udbud og økonomi

Projektet var oprindeligt planlagt som et projekt finansieret af Aarhus Universitetshospitals drift. Der er derfor allerede gennemført et udbud, og en vinder er udpeget (Steelco Nordic). Da lignende projekter i regionen er finansieret af den centrale anlægsramme, fremlægges projektet nu som et anlægsprojekt til godkendelse i regionsrådet. Det foreslås, at det gennemførte udbud fastholdes, da det dermed vil være muligt hurtigt at gennemføre den påtrængende udskiftning af vaskemaskiner i Sterilcentralen på Aarhus Universitetshospital.


Tabel 1. Anlægsbudgettet for projektet.


Tabel 2. Konsekvenserne for bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en bevilling på 16,4 mio. kr. til udskiftning af vaskemaskiner i sterilcentral på Aarhus Universitetshospital jf. tabel 2, og


at det gennemførte udbud fastholdes, så udskiftningen af vaskemaskinerne kan ske allerede i efteråret 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

5. Regionshospitalet Viborg: Ombygning af sterilcentral

Resume

I Investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret midler til renovering og modernisering af den resterende del af sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg. Sterilcentralen skal opgraderes, så den kan leve op til de gældende standarder, og der skal etableres fysiske forhold, der kan betyde bedre og mere effektive arbejdsgange for Regionshospitalet Viborg, herunder understøttelse af et nyt sterilflow. Der er tidligere givet en projekteringsbevilling til projektet. Det foreslås i denne sag, at der bevilges 37,2 mio. kr. til ombygning af Sterilcentralen.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 37,2 mio. kr. (indeks 105,4) i perioden 2020-2023 til at renovere og modernisere sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 3,


at entrepriseformen er stor- og fagentreprise, og


at udbuddet gennemføres som begrænset licitation uden prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Størstedelen af sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er ikke blevet opgraderet i forhold til maskiner og udstyr, siden højhuset ved Regionshospitalet Viborg blev ibrugtaget i 1980'erne. Den lever dermed teknologisk ikke op til de krav, der stilles i dag, og understøtter ikke en effektiv drift. Som følge heraf står sterilcentralen over for en større renovering, herunder bedre ventilation. Dertil kommer, at sterilcentralen skal ændres, så den passer bedre til ændrede arbejdsgange på operationsafdelingen blandt andet som følge af nye rammer i forbindelse med det nye akutcenter.


I 2019 godkendte regionsrådet en projekteringsbevilling på 2 mio. kr. til ombygning af sterilcentralen. På baggrund heraf er der udarbejdet et projektforslag til projektet, ligesom der er blevet arbejdet med at kæde dette sammen med det nye sterilkoncept, som fremadrettet vil være gældende på Regionshospitalet Viborg.


Sterilcentralen er en forudsætning for gennemførelse af operationer på Regionshospitalet Viborg. Det er af afgørende betydning, at ombygningen foretages under hensyn til, at driften i sterilcentralen forstyrres mindst muligt. Samtidig indstilles det, at der vælges entreprenører med stort kendskab til og forståelse for hospitalsdrift.


Det nye sterilkoncept indebærer, at det sterile flow på Regionshospitalet Viborg fremover vil være centreret omkring brugen af case carts (vogne pakket med operationsspecifikke operationsbakker). Det betyder, at sterilcentralen fremadrettet pakker disse vogne direkte i sterilcentralen, hvorefter disse transporteres til den specifikke operation. It-systemet RM Sterilflow vil understøtte hele processen, hvorved der blandt andet sikres sporbarhed af de anvendte instrumenter.


Formålet med ombygningen af sterilcentralen til at kunne understøtte denne konceptudvikling er at effektivisere arbejdsgange, sikre sporbarhed og øge patientsikkerheden, blandt andet fordi arbejdsgangene omkring det sterile udstyr minimeres.


Ombygning af sterilcentralen er planlagt i tre etaper for at muliggøre fuld drift af Sterilcentralen i hele byggeperioden:


Etape 1: Etablering af kontor- og personalefaciliteter og renovering og udvidelse af depotområde

Ombygning af området hvor der i dag er nyreambulatorie samt en mindre del af sterilcentralens depotområde. Nyreambulatoriet flytter i foråret 2021 som led i Kvalitetsfondsprojektets ombygning (delprojekt 3).


Etape 2: Ombygning og renovering af nuværende og fremtidige pakkeområde

I etape 2 sker der en ombygning og renovering af nuværende og fremtidige pakkeområde, herunder etablering af tre nye autoklaver (apparat til sterilisering af udstyr). I denne periode skal pakning af sterilt flergangsudstyr foregå i depotområde etableret under etape 1.


Etape 3: Ombygning af nuværende område for autoklaver, der fremtidigt skal være depotområde

I etape 3 sker der en ombygning af nuværende område for autoklaver, der fremtidigt skal være depotområde. I denne periode er de nye autoklaver taget i drift og pakning foregår i nyt pakkeområde.


Generelt betyder ombygningen en renovering og fornyelse af de eksisterende forhold, således at disse moderniseres og gøres tidssvarende. Herudover udvides sterilcentralen med større depotområder, hvilket er nødvendigt som følge af det nye koncept, hvor flere decentrale depoter flyttes til sterilcentralen, ligesom der skal være plads til flere case carts (vogne med instrumenter til operation).


Rådgiver og udbudsform

Der er indgået en aftale med en gennemgående rådgiver, som har udarbejdet projektforslaget og skal stå for udførelsen af selve byggeprojektet.


Det indstilles, at projektet gennemføres som stor- og fagentreprise med begrænset licitation uden prækvalifikation. Begrundelsen herfor er, at ombygningen skal ske, mens sterilcentralen fortsat er i fuld drift. Det er af afgørende betydning, at entreprenørerne er bekendte med komplekse hospitalsbyggerier og hospitalsdrift, herunder relevante tekniske og hygiejnespecifikke forhold.


Tidsplan

  • Til og med 1. halvår 2021:Færdigprojektering, licitation, kontraktindgåelse med entreprenører og konceptudvikling
  • 2. halvår 2021 til ultimo 2022: Ombygning og konceptudvikling
  • 1. halvår 2023: Ibrugtagning og endelig implementering af koncept.


Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Udskiftningen af autoklaverne vil bevirke et reduceret strømforbrug for den enkelte maskine, hvor størrelsen på reduktionen i el-forbruget afhænger af, hvilken leverandør der vælges. Der tages endvidere højde for støjreduktion, således personalet ikke skal høre på larmende maskiner, som samtidig udskiller varme, eftersom disse placeres i nabolokalet. Derudover vil udskiftning af belysning også medføre en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Renovering af ventilationsanlæg forbedrer luftkvaliteten til gavn for de ansatte i sterilcentralen. De ansattes arbejdsbetingelser ændres også fra et tætpakket område med mange sving til et større areal med mere luft, og at flere mindre lokale depoter samles til større depotenheder, hvilket optimerer arbejdsgange.


Økonomi

Den samlede anlægssum for ombygning og modernisering af sterilcentralen beløber sig til 37,2 mio. kr., jf. tabel 1.


Projektet er blevet dyrere, siden regionsrådet gav en projekteringsbevilling den 29. maj 2019. Her blev det estimeret, at projektets anlægssum vil beløbe sig til 29 mio. kr. Projektet er blevet 8,2 mio. kr. dyrere, hvilket primært skyldes, at der er sket en øget risikoafdækning i projektet set i lyset af erfaringer fra lignende projekter i regionen. Herudover er der i projektet tilført udstyr til sporbarhedssystem, hvor der blandt andet skal indkøbes udstyr til læsning af de forskellige instrumenter.



Anlægssummen på i alt 37,2 mio. kr. forventes fordelt i 2020, 2021, 2022 og 2023 jf. nedenstående tabel 2.


I nedenstående tabel 3 ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:



Engangsudgifter til drift og konceptudvikling

Driftsudgifterne til konceptudvikling og implementering beløber sig til 7,5 mio. kr., som Hospitalsenhed Midt finansierer af egen drift. Beløbet dækker dels interne timer som følge af at skulle drifte en sterilcentral under ombygning og deraf afledte merudgifter til udvidet åbningstid, ekstra rengøring på skæve tidspunkter mv. og dels udgifter til indkøb af flere sterile instrumenter, hvilket er nødvendigt grundet case cart-konceptet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der bevilges 37,2 mio. kr. (indeks 105,4) i perioden 2020-2023 til at renovere og modernisere sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 3,


at entrepriseformen er stor- og fagentreprise, og


at udbuddet gennemføres som begrænset licitation uden prækvalifikation.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. marts 2017 en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til ombygning af indleveringen, den urene del af sterilcentralen, på Regionshospitalet Viborg.


Regionsrådet godkendte den 29. maj 2019 en projekteringsbevilling på 2 mio. kr. til ombygning af sterilcentralen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

6. Regionshospitalet Viborg: Flytning af Høreklinikken

Resume

Regionsrådet har tidligere godkendt, at Høreklinikken på Regionshospitalet Viborg flyttes til Søndersøparken. Denne flytning kan ikke længere finde sted, da arealerne i Søndersøparken skal bruges til psykiatriprojektet. I stedet foreslås nu en placering til Høreklinikken i højhuset på Regionshospitalet Viborg i et område ved siden af den gamle ambulancehal, der i dag er tomt.


Høreklinikken kan være klar til ibrugtagning primo 2022.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling på 9,6 mio. kr. til flytning af Høreklinikken på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 2,


at opgaven udføres i fagentreprise, og


at fagentreprisen udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation.

Sagsfremstilling

Høreklinikken ved Regionshospitalet Viborg ligger i dag i bygning 1 på etage 5. Dette areal skal Intensiv disponere over i forbindelse med ombygningen af Intensiv, der er en del af ombygningsprojektet i kvalitetsfondsprojektet (delprojekt 3). Høreklinikken skal derfor fraflytte området.


Regionsrådet har tidligere godkendt, at Høreklinikken flyttes til Søndersøparken. Dette er dog ikke længere muligt som følge af psykiatriprojektet i Søndersøparken, der skal anvende den placering, der var tiltænkt Høreklinikken. Der har været arbejdet på at finde en ny placering på Regionshospitalet Viborg, hvilket nu er fundet i bygning 5, plan 2. Her foreslås Høreklinikken placeret i området ved siden af den gamle ambulancehal, som for nuværende er tomt.


Der er ønske om, at projektet igangsættes hurtigt, da Høreklinikken som beskrevet spærrer for fremdrift i delprojekt 3, men også da klinikken har en del arbejdsmiljømæssige udfordringer i de nuværende lokaler.


Ny Høreklinik

I den nye Høreklinik skal der indrettes seks hørebokse, heraf en børneboks. Herudover skal der etableres fem tilpasningsrum, tre lægeundersøgelsesrum, kontor- og personalefaciliteter, værksteds- og lagerfaciliteter, sekretariat samt venteområde til patienterne.


Såfremt der gives bevilling til projektet, forventes området ombygget og klar til ibrugtagning i starten af 2022.


Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Etableringen af en ny Høreklinik vil forbedre arbejdsmiljøet og indeklimaet betydeligt, blandt andet på baggrund af ny ventilation. Herudover vil der blive skabt bedre funktionelle sammenhænge, fordi området indrettes på baggrund af afdelingens funktionelle behov. Størstedelen af afdelingens udstyr og inventar vil blive genanvendt.


Udbud

Opgaven vil blive udført i fagentreprise på baggrund af begrænset licitation uden prækvalifikation. Rådgiveropgaven er under den økonomiske tærskelværdi for udbud, hvorfor opgaven ikke behøver at blive udbudt.


Økonomi

Det fremgår nedenfor i tabel 1, at projektets anlægssum er 9,6 mio. kr. Indeholdt i anlægssummen er entrepriseudgifterne, projektering, byggeledelse, inventar og øvrigt udstyr. I entrepriseudgifterne er der afsat en post til uforudsete forhold på 25 %, da budgettet er baseret på et projekt på dispositionsniveau (hvor arealerne er disponeret på overordnet niveau).


Projektet er blevet dyrere fra oprindeligt 2 mio. kr., da Høreklinikken skulle placeres i Søndersøparken. Ombygningen i det eksisterende højhus er mere kompliceret end i Søndersøparken. Derudover er der afsat en højere budgetpost til uforudsete forhold baseret på erfaringer fra andre ombygningsprojekter.



I tabel 2 nedenfor fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.


Regionsrådet har i 2017 givet en bevilling på 2 mio. kr. til flytning af Høreklinikken til Søndersøparken. Dette er som tidligere nævnt ikke længere muligt. Den nuværende bevilling er en samlet bevilling på 2,7 mio. kr., hvor de resterende 700.000 kr. blev givet til ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme på Regionshospitalet Viborg.


I kvartalsrapporteringen pr. 31. august 2020 vil der blive foretaget en opsplitning af den nuværende bevilling, så den fremover kun omhandler ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme. De 2 mio. kr. til Høreklinikken føres tilbage til puljen for anlægsprojekter, hvorfra de kan bevilges til det nye anlægsprojekt, der kun vil omhandle Høreklinikken.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en bevilling på 9,6 mio. kr. til flytning af Høreklinikken på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 2,


at opgaven udføres i fagentreprise, og


at fagentreprisen udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 25. oktober 2017 givet en bevilling på 2 mio. kr. til flytning af Høreklinikken til Søndersøparken.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

7. Regionshospitalet Randers: Godkendelse af programoplæg for etape 3 samt projekteringsbevilling

Resume

Punktet omhandler godkendelse af programoplæg for etape 3 på Regionshospitalet Randers samt udmøntning af projekteringsbevilling. Projektet omhandler etablering af områder, hvor der fremtidigt skal være en central operationsgang for hele Regionshospitalet Randers samt bl.a. etablering af etager med sengeafsnit.

Direktionen indstiller,

at Programoplæg for etape 3 godkendes, og


at der gives en projekteringsbevilling på 15,96 mio. kr. (indeks 103,2) til etape 3 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vil i november 2020 blive præsenteret for Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers. Af hensyn til den samlede tidsplan for Generalplan 2020 vurderes det nødvendigt at lægge etape 3 op til godkendelse allerede nu, således at projektet kan fortsætte inden for tidsrammen.


Projektets indhold

Anlægsprojektet udgør ca. 7.000 kvadratmeter nybyggeri og 4.000 kvadratmeter ombygning i eksisterende byggeri.


For at skabe kapacitet til det fremtidige behov for operationsstuer, intensiv-, opvågnings-, og sengepladser er det nødvendigt at fortsætte udbygningen af bygning 15 (den nuværende Akutafdeling). Etape 3 indeholder derfor etablering af hele plan 05 ovenpå den eksisterende akutafdeling, hvor der fremtidigt skal være en central operationsgang for hele Regionshospitalet Randers. Derudover skal der på bygning 15 etableres fire etager med sengeafsnit. Byggeriet bliver opført i stil med den eksisterende hospitalsmasse.


Yderligere ombygning i etape 3:


  • gennemgribende ombygning af plan 05 i den tilstødende bygning 02,
  • en klargøring af råhuset i akutbygningen på plan 01 samt
  • en mindre del af plan 05 i bygning 1.


Etape 3 overblik

Oversigtskort over Regionshospitalet Randers findes på side 2 i Programoplægget for etape 3.

Områder, der berøres i etape 3:

Bygning 15, nybyggeri, blåt område

Bygning 01 og 02 (delvist), ombygning, orange område.


Nybyg

Nybyggeriet placeres ovenpå eksisterende bygning 15 opført i 2014-2016. Bygning 15 rummer akutmodtagelse, skadestue og traumemodtagelse. (I det nederste plan findes desuden auditorie og undervisningsfaciliteter.)

  • Der bygges et plan 05 i sit fulde etageplan ovenpå bygning 15. Den nye etage skal rumme de nye operationsfaciliteter.
  • Ovenpå en del af den nye operationsgang bygges et sengetårn i fire etager. Sengetårnet skal være med til at skabe sengeudtynding på hospitalet. Hensigten er, at de fire sengeetager med 10-12 senge på hvert plan skal forbindes med de kommende ombyggede arealer (etape 5 og 6 i Generalplan 2020), så der i fremtiden vil være fire sengeafsnit med ca. 44 moderne sengestuer på hver etage.


Bygning 15 er oprindeligt forberedt for udvidelse, hvorfor flere hovedforsyninger til nybyggeriet allerede er etableret. Der bliver dog behov for installation af nye tekniske anlæg i form af bl.a. køl- og ventilationsanlæg på hospitalet, så ombygningsområderne kommer til at leve op til standarden for de funktioner, der skal betjenes bl.a. intensivstuer, opvågning, personalefaciliteter mm.


Ombyg

Ombygningen sker primært i eksisterende bygning 02 fra 1950'erne og finder hovedsageligt sted på plan 05. Derudover ombygges et mindre område i bygning 01 fra 1980'erne på samme plan samt i bygning 15, hvor et mindre råhusområde på plan 02 skal klargøres til ergo- og fysioterapien.


  • De øvrige ombyggede arealer skal rumme en ny intensivafdeling, et nyt opvågningsafsnit samt et perioperativt afsnit.
  • Udover den indvendige ombygning, er der i etape 3 også afsat midler til udskiftning af vinduer i de berørte områder i de ældre bygninger, som længe har været en stor udfordring for både patienter og personale.


Midlertidige flytninger

Da en stor del af ombygningen rummer centralt placerede funktioner som Hjerteklinikken, Medicinsk Sengeafsnit 1 samt Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, vil der ske en række mellemflytninger. Der skal derfor planlægges midlertidig udflytning af disse afsnit og evt. etablering af midlertidige arealer til disse afsnit andre steder på hospitalet.


I forbindelse med nybyggeriet, er det nødvendigt at foretage midlertidige flytninger i akutafdelingen, da det ikke er muligt at opretholde driften, mens der monteres betonelementer på etagerne over. Elementmontagen forsøges planlagt i etaper, således at flytninger minimeres.


Tidsplan for Etape 3


Udbud

Rådgivningen for etape 3 udbydes som henholdsvis bygherre- og totalrådgivning efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Nybyggeri og ombygninger udbydes samlet. Kontrakten tildeles efter kriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet" vurderet ud fra de opstillede tildelingskriterier i udbuddet.


Bygge- og anlægsarbejder forventes udbudt som storentrepriser, hvor der er mulighed for at samle beslægtede entrepriser i én entreprise. Storentreprisen bliver udbudt efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Ved udvælgelse af tilbudsgivere, blandt de interesserede ansøgere, vil der blive lagt vægt på, at tilbudsgiverne har erfaring med løsning af tilsvarende hospitalsopgaver i indhold og omfang. Kontrakten tildeles efter kriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet" vurderet ud fra opstillede tildelingskriterier i udbuddet.


Udbudsbetingelser og udbudsmateriale for entrepriseudbuddene udarbejdes af den valgte totalrådgiver.


Sociale klausuler og bæredygtighed

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser, såvel som regionens Agenda 21, følges i de projekter, der ligger inden for reglernes anvendelsesområde.


Primo 2021 vil der foreligge en bæredygtighedsrapport for hele Generalplan 2020. Rapporten skal være med til at synliggøre, hvilke tiltag Regionshospitalet Randers kan arbejde med, for at hospitalet bliver mere bæredygtigt. Det arbejde vil også blive indarbejdet i etape 3, når rapporten forelægger.


Økonomi

Etape 3 udgør den største etape af Generalplan 2020, både hvad angår antal kvadratmeter og økonomi. Den samlede økonomi for etape 3 udgør 296,1 mio. kr. (indeks 103,2) eksklusiv medicoteknik. Økonomien for medicoteknisk udstyr for etape 3 på 14,7 mio. kr. (Indeks 103,2) finansieres af den Medicotekniske pulje.


Samlet budget for Etape 3


I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret 214 mio. kr. (indeks 105,4) til etape 3. Det lavere beløb i forhold til budgettet skyldes blandt andet, at forudsætningerne for projekterne i generalplanen har ændret sig fra 2017 og frem til 2020. Således vil det være nødvendigt at prioritere yderligere midler til etape 3 fra de endnu ikke udmøntede puljer, hvis projektet skal gennemføres som hidtil planlagt. Den generelle økonomi for generalplansprojekterne vil blive forelagt regionsrådet på mødet til november 2020 i forbindelse med dagsordenspunktet vedrørende Generalplan 2020.


Med henblik på at udarbejde et projektforslag, er der behov for en projekteringsbevilling. Det indstilles, at der gives en bevilling på 15,96 mio. kr. (indeks 103,2) til denne opgave, se tabel 1 herunder.



Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 3 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 103,2, hvilket svarer til indekset for Generalplan for 2017, mens beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser. I et bilag ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 103,2 og bevillingstabellens tal i det aktuelle byggeomkostningsindeks.


Baggrund

Der arbejdes i øjeblikket på at færdiggøre Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers med henblik på forelæggelse for regionsrådet i november 2020. Generalplan 2020 er en revision af den politisk godkendte Generalplan for 2017. Den reviderede generalplan giver et samlet overblik over kommende projekter på Regionshospitalet Randers. Heraf er etape 3 den største af etaperne i generalplanen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at Programoplæg for etape 3 godkendes, og


at der gives en projekteringsbevilling på 15,96 mio. kr. (indeks 103,2) til etape 3 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.


Udvalget ønsker, at det forud for forretningsudvalgets behandling uddybes, hvad baggrunden er for den væsentlige merudgift til etape 3 - set i forhold til det beløb, der er prioriteret i investeringsplanen for 2021-2029. Desuden ønskes en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke opgaver projekteringsbevillingen skal dække.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2017 generalplan for Regionshospitalet Randers.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

8. Regionshospitalet Horsens: Godkendelse af fire anlægsbevillinger under generalplanen

Resume

I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret midler til en række projekter på Regionshospitalet Horsens. Det foreslås, at der udmøntes midler til henholdsvis projekterne blodprøver og biokemi, programorganisationen, helhedsplan for udearealer og renovering af service- og logistikbygningen. Midlerne foreslås udmøntet nu, så det er muligt at igangsætte arbejderne i 2021.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 95,8) til projektering af Blodprøver og Biokemi (etape A og B),


at der gives en bevilling på 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen,


at der gives en bevilling på 1,5 mio. kr. (indeks 95,8) til udarbejdelsen af en helhedsplan for udearealer, og


at der gives en bevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt.

Sagsfremstilling

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens, som blev godkendt i 2013, er udformet med henblik på en udbygning og modernisering af det eksisterende hospital for at muliggøre opgavevaretagelse, med henblik på at sikre et godt patient- og arbejdsmiljø samt med henblik på at skabe den bygningsmæssige kapacitet, som optageområdets aktivitet forudsætter.


Med denne sag foreslås midler udmøntet til en række projekter under generalplanen for Regionshospitalet Horsens.


Blodprøver og Biokemi

Som et af de største projekter i Generalplan 2013 indgår den etapeopdelte renovering af sengetårnet Højhuset. Højhusets etape 4, som blandt andet omfatter Blodprøver og Biokemi, var i den tidlige planlægningsfase tænkt som et renoveringsprojekt i de eksisterende rammer i 2024.


Under de indledende drøftelser om projektet viste det sig, at det ikke er realistisk at renovere laboratoriet i de eksisterende rammer, samtidig med at det holdes i drift. Derfor planlægges laboratoriet nu indrettet på plan 1 i Nye Nord, mens de borgerrettede funktioner blodprøvetagning og donortapning forbliver i de gamle rammer.


Projektet planlægges gennemført i to etaper:


Etape A (laboratorium i Nye Nord plan 1): Nye Nords plan 1 bruges på nuværende tidspunkt som midlertidig genhusningsfacilitet for et sengeafsnit, og planen var på sigt, at etagen skulle indrettes til klinikker. Etagen er opbygget fleksibelt med primært lette vægge, ligesom teknikforsyninger kan hentes fra underliggende teknikrum i kælder. Det forventes således, at ombygning til laboratorium til Blodprøver og Biokemi kan gøres inden for de eksisterende rammer.


Etape B (borgerrettede funktioner i Blodprøver og Biokemi samt evt. klinikker): Når laboratoriefunktionen er flyttet ud i Nye Nord, renoveres det gamle Blodprøver og Biokemi (plan 1 i Højhuset). Planen er på sigt, at etagen skal rumme de borgerrettede funktioner i Blodprøver og Biokemi (bl.a. blodprøvetagning) samt sandsynligvis klinikker i de resterende frigivne områder, som erstatning for de tiltænkte kliniklokaler på plan 1 i Nye Nord. Renoveringen på plan 1 i Højhuset tænkes udført på samme vis som de pågående renoveringer på de øvrige etager i Højhuset, det vil sige totalrenovering inkl. installationer, facader, ændret rumindretning mm.


Tidsplan

Den forventede tidsplan for etableringen af Blodprøver og Biokemi fremgår herunder.


Etape A:

  • August 2020 – September 2021: Kravspecifikation og udbud af automatiseret båndløsning.
  • September 2021 – September 2022: Projektering og udbud af ombygning Nye Nord plan 1.
  • Oktober 2022 – Juni 2023: Ombygning til laboratorium i Nye Nord plan 1.
  • Juni 2023 – Juni 2024: Indkøring og ibrugtagning af laboratorium i Nye Nord plan 1.


Etape B:

  • 2021 – 2022: Brugerfase og kravspecifikation.
  • 2022 – 2023: Projektering og udbud.
  • 2024 – 2025: Udførelse.


Økonomi

I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret 47 mio. kr. til Blodprøver og Biokemi.


Ved godkendelse gives Regionshospitalet Horsens en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 95,8) til gennemførelse af forundersøgelse samt projektforslag til Blodprøver og Biokemi (etape A og B). Bevillingen dækker udgifter til udførelse af projektforslag, og der forventes i 2021-2022 at blive fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet.


Udgifter til medicoteknisk udstyr finansieres af de medicotekniske puljer.


Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.


Bæredygtighed

Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.


Bevilling til programorganisation

I forbindelse med arbejdet med Generalplan 2013 er der på Regionshospitalet Horsens etableret en programorganisation, der styrer generalplanens delprojekter. Som en del af generalplanen prioriterede regionsrådet i oktober 2016 45,32 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen frem til og med 2024. Midlerne dækker blandt andet løn til ansatte i programorganisationen, ekstern juridisk rådgivning og anden ekstern rådgivning. Der er løbende foretaget udmøntninger til programorganisationen, og det er således de resterende midler, der i denne sag foreslås udmøntet.


Økonomi

Med de resterende midler har Regionshospitalet Horsens budget til programorganisationen til og med 2024. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt bevilges 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til anlægsbevillingen til programorganisationen.


Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.


Med investeringsplanen for 2021-2029 er der yderligere prioriteret 3 mio. kr. til programorganisationen i 2025-2026. Bevilling på dette beløb foreslås udmøntet separat på et senere tidspunkt.


Anlægsbevilling til udarbejdelse af helhedsplan for udearealer

Adgangs- og logistiske forhold for personer, køretøjer og vareflow på Regionshospitalet Horsens har de seneste år ændret sig markant. Oprindelig var hovedindgang med tilhørende parkeringspladser placeret mod nord, mens vareforsyning blev leveret på bagsiden af hospitalet med indgang fra syd. Gennem de senere år er Regionshospitalet Horsens bygget om og til, og mange af de oprindelige parkeringspladser mod nord er i dag erstattet af nye bygninger. Resultatet er, at hovedparten af patienterne i dag parkerer i det nybyggede parkeringshus mod syd og herefter passerer vareforsyningsruterne under deres gang mod hovedindgangen i den nordlige ende af matriklen.


Dels har patienterne store udfordringer med at finde vej til hovedindgangen, trods omfattende arbejde med intuitiv skiltning, og dels passerer patienter og pårørende den primære vej for vareforsyning, hvor der indgår tung trafik, hvilket er en sikkerhedsrisiko.


På den baggrund er der behov for at udarbejde en helhedsplan for udearealerne, herunder parkering, vare- og patientflow, forbedrede indgange mm.


Tidsplan og økonomi

I investeringsplanen er der prioriteret 1,5 mio. kr. (indeks 95,8) til udarbejdelse af helhedsplan for udearealer. Udarbejdelsen af helhedsplanen forventes foretaget i 2021.


Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.


Bevilling til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt

Der er for år tilbage ved bygningsgennemgang konstateret, at tagbelægningen på service- og logistikbygningen er slidt og utæt, hvorfor det er nødvendigt løbende at udbedre. Herudover er levetiden af facadepartier udtjent.


Tidsplan og økonomi

Renoveringsarbejdet forventes foretaget i 2021 og 2022.


Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt gives en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt. Projektet finansieres inden for den økonomiske ramme for generalplanen for Regionshospitalet Horsens, og projektet indgår som en del af den godkendte investeringsplan for 2021-2029.


Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.


Udbud

Bygge- og anlægsarbejderne planlægges udbudt som fagentreprise i begrænset udbud uden prækvalifikation.


Bæredygtighed

Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.


Bevillingsændringer og finansiering

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 herunder blive foretaget.



Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 95,8) til projektering af Blodprøver og Biokemi (etape A og B),


at der gives en bevilling på 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen,


at der gives en bevilling på 1,5 mio. kr. (indeks 95,8) til udarbejdelsen af en helhedsplan for udearealer, og


at der gives en bevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2013 Generalplan for Regionshospitalet Horsens, som danner grundlag for arbejdet med hospitalets anlægsprojekter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-20

9. Godkendelse af klimasamarbejdsaftale med transport- og boligministeren

Resume

Transportministeren ønsker at indgå klimasamarbejdsaftaler med regionerne om grøn kollektiv trafik og har udvalgt en række områder, som aftalen skal omhandle, bl.a. den regionale bustrafik og patientbefordring. Danske Regioner og ministeriet har indgået en overliggeraftale for klimasamarbejdsaftalerne. Derudover skal der indgås bilaterale aftaler mellem den enkelte region og ministeren. Udkastet til Region Midtjyllands bilaterale aftale forelægges til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om indgåelse af klimasamarbejdsaftale mellem Transport- og Boligministeriet og Danske Regioner tages til efterretning, og


at udkastet til Region Midtjyllands bilaterale klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet godkendes.

Sagsfremstilling

Overliggeraftale mellem Danske Regioner og Transport- og Boligministeriet

Transport- og boligministeren har indgået klimasamarbejdsaftaler med landets største kommuner om grøn omstilling af den kollektive trafik. Ministeren ønsker at indgå tilsvarende klimasamarbejdsaftaler med regionerne, da regionerne og de regionale trafikselskaber også spiller en central rolle i den grønne omstilling. Danske Regioner og transport- og boligministeren har således indgået en overliggeraftale herom med titlen 'Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik', som skal understøtte og accelerere den grønne omstilling i landets regioner.


Overliggeraftalen omhandler den regionale kollektive bustrafik og lokalbanerne i regionen samt intern transport og patientbefordring, regionale mobilitetsstrategier, cykeltrafik og unges transportvaner.


Regionerne forpligter sig med overliggeraftalen til at arbejde med de udvalgte områder. Disse forpligtelser konkretiseres i de bilaterale regionale klimasamarbejdsaftaler mellem den enkelte region og Transport- og Boligministeriet. Tilsvarende forpligter regeringen ved Transport- og Boligministeriet sig til også at arbejde med de udvalgte områder. Regeringens forpligtelser er oplistet både i overliggeraftalen og de bilaterale aftaler.


Der afsættes ikke midler til arbejdet med at opnå intentionerne i aftalen, men regeringen forpligter sig til at understøtte den grønne omstilling af bus- og togtrafikken.


Vedlagt er udkastet til overliggeraftalen, som blev godkendt af Danske Regioners bestyrelse med to tilføjelser omkring privatbaner og brintbusser, som er ved at blive indarbejdet.


Bilateral regional klimasamarbejdsaftale

Administrationen har udarbejdet et udkast til en bilateral aftale mellem Region Midtjylland og Transport- og Boligministeriet. Udkastet tager særligt udgangspunkt i forslaget til Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi og målsætningerne heri for den bæredygtige omstilling af regionens transport, både intern transport, patientbefordring og kollektiv transport.


Da bæredygtighedsstrategien først forelægges til godkendelse i regionsrådet til november, er aftalen under forudsætning af, at målsætningerne i bæredygtighedsstrategien godkendes af regionsrådet.


Administrationen er i dialog med Transport- og Boligministeriet om aftaleudkastet. Vedlagt er den seneste version af aftaleudkastet. Forventningen er, at et endeligt aftaleudkast kan forelægges på mødet i forretningsudvalget den 20. oktober. Transport- og boligministeren ønsker at lancere aftalerne med regionerne i starten af november.


Herunder oplistes forslag til, hvad Region Midtjylland med aftalen forpligter sig til at arbejde for inden for de økonomiske muligheder, som regionen har til rådighed.


  • Regional bustrafik
    • CO2-neutrale busser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2021 under forudsætning, at der er økonomi til rådighed.
    • Pilotprojekter med elbusser
    • Forsøg med emissionsfri biler i flextrafikken


  • Lokalbaner
    • Klimavenligt togmateriel på lokalbanerne, herunder Lemvigbanen
    • Letbanen skal på sigt køre på 100 % grøn el


  • Intern transport og patientbefordring
    • Grøn omstilling af regionens vognpark
    • Reducere medarbejdernes tjenesterejser
    • Grøn omstilling af sygetransporten


  • Unges transportvaner
    • Påvirke de unges transportvaner


Derudover fremhæves følgende tiltag i aftalen, som initiativer regionen arbejder med:

  • En strategi og handleplan for den grønne omstilling af regional buskørsel
  • At skabe tilbringertrafik til trafikale knudepunkter i form af kombination af cykel og kollektiv trafik
  • Understøtte etablering af sekretariat for supercykelsti i Østjylland
  • Understøtte benyttelsen af kollektiv trafik gennem øget trafikal sammenhæng på tværs af transportformer


Regeringens forpligtelser i den bilaterale regionale aftale

Med aftaleudkastet lægges der også op til forpligtelser fra regeringens side til blandt andet at understøtte den grønne omstilling af bus- og togtrafikken i Region Midtjylland, at udarbejde en analyse af prisstrukturer for offentligt tilgængelige ladestandere, og i samarbejde med regionerne at foretage en analyse af de unges transportvaner.


Regionen har derudover i dialogen opfordret regeringen til at overveje behovet for at understøtte tilgængelighed af biogasanlæg.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om indgåelse af klimasamarbejdsaftale mellem Transport- og Boligministeriet og Danske Regioner tages til efterretning, og


at udkastet til Region Midtjyllands bilaterale klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-176-07

10. Forslag fra Region Hovedstaden om at øge antallet af reagensglasbehandlinger

Resume

Region Hovedstaden har i efteråret 2019 vedtaget en strategi for fertilitetsområdet, som bl.a. indeholder et forslag om at øge antallet af forsøg i forbindelse med reagensglasbehandling fra tre til seks. På opfordring fra Danske Regioners sundhedsudvalg er alle regioner blevet bedt om at drøfte forslaget og melde tilbage med henblik på en fornyet behandling i Danske Regioners sundhedsudvalg.

Direktionen indstiller,

at forslaget fra Region Hovedstaden om at udvide antallet af forsøg i forbindelse med reagensglasbehandling fra tre til seks ikke kan støttes på det foreliggende grundlag.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har udarbejdet og politisk vedtaget en strategi på fertilitetsområdet. Strategien fra oktober 2019 indeholder bl.a. et forslag om at øge antallet af reagensglasbehandlinger for ufrivilligt barnløse, hvor det vurderes lægefagligt relevant.


Region Hovedstadens sundhedsudvalg har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at øge antallet af offentligt betalte reagensglasbehandlinger udelukkende i Region Hovedstaden, da det vil skabe uens praksis på tværs af regionerne. Danske Regioners sundhedsudvalg har således på baggrund af henvendelse fra sundhedsudvalget i Region Hovedstaden drøftet sagen og på denne baggrund opfordret til, at forslaget drøftes i de enkelte regioner. Herefter vil Danske Regioners sundhedsudvalg på ny behandle sagen. Der henvises til vedlagte uddrag af referatet fra Danske Regioners sundhedsudvalgs møde den 28. november 2019.


Det nuværende tilbud

I dag er praksis i alle regioner, at ufrivilligt barnløse tilbydes maksimalt tre reagensglasbehandlinger. En reagensglasbehandling er oplægning af et befrugtet æg. Der gives kun hjælp til ét barn. Dog kan man få frosset overskydende befrugtede æg ned fra de tre reagensglasbehandlinger, og kvinden kan få oplagt de frosne befrugtede æg inden for fem år. Gennemsnitsalderen for fertilitetspatienter er 33 år. Hvis de tre forsøg ikke resulterer i en graviditet, vil yderligere behandling ske mod egenbetaling på privatklinikker.


Det er ikke lovreguleret, hvor mange reagensglasbehandlinger der tilbydes. Det er et serviceniveau, som er fastlagt i regionerne. Tilbuddet om tre behandlinger afspejler således de accepterede vilkår for behandlingstilbuddet i det offentlige sygehusvæsen.


Forslaget fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har vurderet, at sandsynligheden for at få et barn vil stige fra 64 % til 83 %, hvis antallet af reagensglasbehandlinger stiger fra tre til seks i tilfælde, hvor det vurderes lægefagligt relevant.


Ifølge Region Hovedstadens foreløbige vurdering vil forslagets gennemførelse indebære merudgifter på 13,5 mio. kr. om året. Den samlede aktivitet på de to offentlige fertilitetsklinikker på Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Horsens svarer til ca. 2/3 af den samlede aktivitet på de fire offentlige fertilitetsklinikker i Region Hovedstaden. Hvis Region Hovedstadens estimat lægges til grund, vil det skønsmæssigt svare til en merudgift for Region Midtjylland i størrelsesordenen 9 mio. kr. årligt at gå fra tre til seks reagensglasbehandlinger.


Det vil kræve et omfattende analysearbejde at fremkomme med nærmere estimater vedrørende de økonomiske, aktivitets- og kapacitetsmæssige implikationer for Region Midtjylland.


Region Midtjylland har i lighed med de øvrige regioner modtaget vedlagte brev fra Dansk Fertilitetsselskab, hvori selskabet beskriver en række spørgsmål og vurderinger vedrørende Region Hovedstadens strategiplan og det konkrete forslag om flere reagensglasbehandlinger. Det fremgår desuden af vedlagte svar fra Det Tværfaglige Specialeråd for Gynækologi og Obstetrik i Region Midtjylland, at specialerådet er enig i bemærkningerne fra Dansk Fertilitetsselskab. Herunder bemærker specialerådet, at der i både den offentlige og private sektor er rekrutteringsproblemer inden for fertilitetsområdet. Det vurderes således, at en ressourcetilførsel ikke vil løse problemet med at få ansat erfarent personale. Dermed vil ventetiden til behandling kunne stige. Da kvindens alder er en afgørende faktor for fertiliteten, vurderes det, at øget ventetid vil have en negativ indflydelse på behandlingsresultatet/graviditetschancen. Specialerådet peger desuden på manglende retningslinjer for hvilke patienter, der i givet fald vil skulle tilbydes seks behandlinger. Endelig indikerer bemærkningerne, at man ikke finder det økonomiske overslag og forudsætningerne bag dette tilstrækkeligt belyst.


Drøftelser af forslaget i andre regioner

I Region Syddanmark er forslaget blevet behandlet af flere omgange. Ved den seneste behandling i august måned besluttede Sundhedsudvalget i Region Syddanmark at fremsende et brev til Danske Regioners sundhedsudvalg med opfordring til yderligere belysning af en række dilemmaer og problemstillinger inden for fertilitetsområdet i et samarbejde mellem regionernes fagfolk og relevante faglige selskaber (der henvises til vedlagte brev af 2. september 2020).


Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland har ligeledes drøftet sagen. Der henvises her til, at forslaget fra Region Hovedstaden forventes at udfordre allerede besluttede initiativer i Region Sjælland, idet der er mangel på personale og allerede bevilget midler til en udvidelse af den samlede behandlingskapacitet med henblik på at nedbringe ventetiden. Hvis der skal ske en udvidelse af tilbuddet fra tre til seks behandlinger, forudsætter udvalget, at der tilføres statslige midler til området via finansloven, og at det ikke betyder længere ventetid. Der er ikke planer om yderligere behandling af sagen i Region Sjælland.


Der har ikke fundet en politisk drøftelse af sagen sted i Region Nordjylland. Direktionen i Region Nordjylland har i stedet foreslået en behandling af sagen i sundhedsdirektørkredsen.


Danske Regioner afventer på administrativt niveau en tilbagemelding fra alle regioner, men det forventes umiddelbart, at sagen vil blive behandlet i både sundhedsdirektørkredsen og Danske Regioners sundhedsudvalg.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at Region Midtjylland tilsvarende Region Syddanmark opfordrer Danske Regioners sundhedsudvalg til yderligere belysning af forslaget i et samarbejde mellem regionernes fagfolk og relevante faglige selskaber.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-111-19

11. Orientering om implementering af HPV-test i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet

Resume

Sundhedsstyrelsen anbefaler i nyeste retningslinjer, at regionerne påbegynder differentieret implementering af HPV-screening til kvinder i alderen 30-59 år, der undersøges i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Sundhedsdirektørkredsen har godkendt en plan for indførelse af differentieret screening, og Sundhedsstyrelsen har bekræftet at støtte den foreslåede implementering. Planen forelægges med henblik på orientering.


Fællesregionale udgifter til evaluering og kommunikation udgør i alt 2,180 mio. kr. over tre år. Der vil desuden være regionale drifts- og anlægsudgifter forbundet med implementeringen. Udgifter til fælles it-løsning afholdes af Patobankens (landsdækkende databank) udviklingsbudget.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om implementering af HPV-test tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Studier har vist, at HPV-screening kan finde flere tilfælde af svære celleforandringer og dermed forventes at kunne forebygge flere tilfælde af livmoderhalskræft. Der er dog samtidig ulemper, idet der med HPV-screening blandt andet også vil blive fundet flere falsk positive.


Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra maj 2018 anbefaler, at National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening udarbejder en plan for og igangsætter en differentieret implementering af HPV-screening som alternativ til den nuværende cytologiscreening for danske kvinder i alderen 30-59 år. Formålet med differentieret implementering er således at få erfaringer og vurdere fordele og ulemper ved at implementere HPV-screening i stedet for den nuværende cytologi-metode.


Den differentierede implementering skal levere data til vurdering af balancen mellem fordele og ulemper, så der indenfor kortest mulig tid kan træffes endelig beslutning om den fremtidige retning for det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Ulemperne forventes delvist at kunne afhjælpes ved yderligere håndtering af prøver i patologiafdelingerne (triagering), men det er endnu uklart, hvilken metode der vil være den bedste til dette.


Plan for implementering af HPV-test i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet

National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening har udarbejdet en plan for differentieret implementering af HPV-screening (jf. bilag 1), hvor der oprindeligt var forventet opstart den 1. september 2020. It-udfordringer har dog rykket opstarten til den 1. oktober 2020.


Sundhedsdirektørkredsen i regi af Danske Regioner har godkendt planen, og Sundhedsstyrelsen har bekræftet at støtte den foreslåede implementering.


Indhold

I dag foregår alle undersøgelser med cytologi. Med cytologi leder personalet på laboratoriet efter celleforandringer, som kan være et forstadie til livmoderhalskræft og kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Med HPV-undersøgelsen leder personalet efter det virus, som i langt de fleste tilfælde medfører celleforandringer. Det vil sige, at HPV-metoden finder risikoen for livmoderhalskræft tidligere - inden forstadiet er der.


Kvinder vil som vanligt blive inviteret til screening, og de skal fortsat henvende sig til egen læge for at blive undersøgt. Kvinderne vil ved besøget hos lægen ikke opleve nogen forandring i forbindelse med selve undersøgelsen - det er alene i laboratoriet, der sker ændringer. Kvinder, der undersøges med HPV-test, vil dog skulle vente lidt længere, inden de igen bliver inviteret til screening, idet de indkaldes hvert tredje år, hvor de, som undersøges med en cytologisk undersøgelse, indkaldes hvert andet år.


Når prøven herefter modtages til analyse på patologiafdelingen, vil prøver fra cirka halvdelen af kvinder i målgruppen blive HPV-screenet, mens den anden halvdel undersøges som hidtil med cytologiscreening. Fordelingen til de to typer af undersøgelser sker på baggrund af kvindens fødselsdato.


HPV-screening vil medføre, at flere kvinder skal i kontrolprogram, hvilket i nogle tilfælde kan give overbehandling. Dette er fordi, at det ikke er sikkert, at en positiv HPV-test vil medføre celleforandringer, og at celleforandringer vil medføre livmoderhalskræft. Hvis en prøve fra en HPV-screenet kvinde er positiv, vil der blive udført yderligere analyser af prøven (triagering) for at begrænse andelen af kvinder, der skal henvises unødvendigt til kontrolprogram. Alle regioner foretager en cytologisk undersøgelse som triagering. Desuden foretages supplerende triagering, som er forskellig mellem regionerne. To af disse metoder baserer sig på oplysninger, der allerede gives, når prøven indledningsvist undersøges for HPV, hvorimod den tredje supplerende triagemetode er en anden type af undersøgelse. I Region Midtjylland foretages den tredje type af supplerende triagering, hvilket også er tilfældet i Region Syddanmark.


Oplysninger i invitation

I invitationen til screening vil kvinden blive oplyst om, hvilken screeningsmetode der vil blive anvendt på hendes prøve, og den prøvetagende læge kan også se, hvilken undersøgelse kvinden har fået. Ligeledes gives som vanligt anbefalinger om opfølgning sammen med prøvesvaret, hvis dette vurderes nødvendigt.


Evaluering

National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening har udarbejdet en evalueringsplan for den differentierede implementering. Evalueringen skal foregå løbende, så den differentierede implementering kan afløses af en endelig beslutning om det danske livmoderhalskræftscreeningsprogram, når der er tilstrækkeligt med data. Der forventes i første omgang behov for en implementeringsperiode på 2-3 år. Sekretariatet for den nationale styregruppe tager initiativ til publicering, afrapportering og fremlæggelse med en indstilling til regionsrådet, Sundhedsdirektørkredsen og Sundhedsstyrelsen om den endelige retning for screeningsprogrammet.


Den nationale styregruppe forventer, at planlægning og drift er på plads, så der kan ske implementering af differentieret HPV-screening forventeligt 1. januar 2021.


Økonomi

Udover de tidligere nævnte fællesregionale udgifter på cirka 2,2 mio. kr. over en treårig periode til udarbejdelse af kommunikation og evaluering af den differentierede implementering, er der i Region Midtjylland ekstra udgifter, fordi triageringen af de positive HPV-prøver i Region Midtjylland skal analyseres med den ekstra undersøgelse.


Udgifterne til triageringen og de fællesregionale udgifter forventes at beløbe sig til omkring 3,6 mio. kr. årligt for Region Midtjylland, indtil det besluttes, hvilken test der fremover skal bruges i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet.


Til dette er der i midlerne fra Kræftplan IV fundet cirka 2,4 mio. kr. De resterende midler er afsat i forbindelse med forlig vedrørende budget 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om implementering af HPV-test tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

12. Orientering om aktiviteten på hospice i 2019

Resume

Der orienteres i denne sag om aktiviteten på hospicerne i Region Midtjylland. Redegørelsen viser, at 1.035 borgere i 2019 var indlagt på de hospicer, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med.

Direktionen indstiller,

at orientering om aktiviteten på hospicerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Den samlede rapport er vedlagt som bilag.


Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med følgende fem hospicer, Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice, Hospice Djursland, Gudenå Hospice og Hospice Søholm. Det omfatter i alt 63 hospicepladser. Den gennemsnitlige udgift for en hospiceplads er ca. 1,8 mio. kr. årligt.


I 2019 blev der henvist 1.553 unikke patienter til hospice, som det fremgår af tabel 1. Generelt har der været en mindre stigning i antallet af henvisninger til hospice i perioden 2013-2019. I den forbindelse skal det nævnes, at kapaciteten løbende er blevet udvidet. Senest i 2018 hvor fire nye hospicepladser, to på Hospice Søholm og to på Gudenå Hospice, blev sat i drift.


1.035 blev i 2019 indlagt på hospice. Der var således 518 tilfælde, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. Heraf var der 130 patienter, der ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice. Derudover var der flere, der døde inden indlæggelse var mulig. Der kan være flere grunde til, at patienterne dør inden indlæggelse på hospice. Det kan blandt andet skyldes, at der sker hurtig forværring af patienternes sygdom, at patienterne ønsker at udskyde beslutningen om at komme på hospice, eller de bliver henvist sent i forløbet (339 ud af 518 døde indenfor fem dage fra de blev henvist).


Kilde: MidtEPJ


Ifølge tal fra Den Palliative Database er det primært kræftpatienter (89 %), der henvises til hospice i Region Midtjylland. Der er dog generelt sket en stigning i antallet af patienter med andre sygdomme end kræft, der bliver henvist til specialiseret palliation. I 2019 havde ca. 10 % af de henviste på landsplan andre sygdomme end kræft. I 2016 var det ca. 7 %.


Som det fremgår af budgetforliget for 2021, har regionsrådet en ambition om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer og identificerer patienternes behov for en palliativ indsats uanset patienternes diagnose. Den kommende samarbejdsaftale om palliation under sundhedsaftalen, der er under udarbejdelse, har fokus herpå og lægger op til, at der ved behov henvises til en specialiseret indsats ved enhed for lindrende behandling (det palliative team) eller hospice.


Belægning

Belægningsprocenten varierer i 2019 mellem 89 og 94 %, og den gennemsnitlige liggetid er på 20 dage. Af tabel 2 fremgår belægningsprocenten over tid på de enkelte hospicer. Der er indledt en dialog mellem enhederne for lindrende behandling (palliative teams) og hospicerne i forhold til en større fleksibilitet ved indlæggelse i relation til udnyttelse af kapaciteten på hospicerne.


Kilde: Indrapportering fra hospicerne. Hospicernes belægningsprocent er ikke sammenlignelig med hospitalernes. I hospicernes beregning indgår - i modsætning til hospitalernes – både udskrivningsdagen og også døgnet efter udskrivningsdagen, når patienten ikke udskrives i live. Hvis patienten ikke udskrives i live, kan der således være op til to dages forskel i opgørelsen af indlæggelsestid mellem henholdsvis hospice og hospital.


Der opgøres opmærksom på, at der kan forekomme mindre datafejl grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) i 2019.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om aktiviteten på hospicerne tages til efterretning.


Udvalget ønsker til et kommende møde at få belyst, hvilke muligheder der er for, at flere patienter kan få gavn af et hospicetilbud samt en vurdering af, om den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. Anmodningen skal ses i lyset af hensigtserklæring i forlig om budget 2021 omhandlende en værdig afslutning på livet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

13. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Direktionen indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.


Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for nogle indikatorer fra målbilledet. Der har været midlertidige hjælpelister til rådighed på de vigtigste områder som et redskab til at sikre, at patienter ikke kommer til at vente for længe. Hospitalerne har således haft dataunderstøttelse til at følge patientforløbene, selvom der ikke har været monitorering af indikatorerne. Omstillingen har dog haft betydning for resultaterne, da der på mange områder er blevet etableret en helt ny registreringspraksis.


I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede, og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Som udgangspunkt vises data for de seneste 24 måneder, med mindre der er databrud, som bevirker, at man ikke kan sammenligne data før og efter LPR3-omlægningen.


Perioden for de viste data er til og med 2. kvartal 2020. Der indgår dermed data fra perioden med COVID-19. Dette har generelt betydning for resultaterne i 2. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Resultaterne for denne perioden skal derfor fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.


Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særligt tæt, både på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. I efteråret 2020 igangsættes et arbejde med udvælgelse af nye fokusindikatorer for 2021-2022.


Status på fokusindikatorerne for 2020:


Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvaliderede data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.


Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har i en længere periode været nedadgående. Men i løbet af 2019 begyndte udviklingen at stagnere, og i 2020 har der været et stigende antal patienter, som blev bæltefikseret. I 2. kvartal 2020 blev 113 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er dog fortsat væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Ud fra denne baseline er målet, at brugen af bæltefikseringer skal være reduceret med mindst 50 % i 2020.


Psykiatrien fortsætter den række af tiltag, som er blevet iværksat over de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case-gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2. Dansk Apopleksiregister


Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, om patienterne mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt overlevelse inden for 30 dage efter operation.


Resultaterne fra databasen viser, at 75 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Hospitalerne har lidt forskellig praksis, da der ikke er krav til, hvilken speciallæge der skal forestå den præoperative optimering. Arbejdsgangen er derfor organiseret forskelligt på hospitalerne. Hospitalsenhed Midt har valgt, at det er en ortopædkirurg, der skal forestå den præoperative optimering, hvilket hospitalet angiver som baggrund for den lavere målopfyldelse.


Når det gælder mobilisering efter operation, viser resultaterne, at 76 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 2. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 87 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. På Aarhus Universitetshospital opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.


Der er blevet arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som blev afsluttet medio 2020.


Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første udvalgte fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som får revaskulariserende behandling. Dette sker ved enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Den anden indikator måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i AK-behandling med blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen.


Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder er for begge indikatorer tæt på at være opfyldte. Det ses som et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.


Udredningsret

Tallene for overholdelse af udredningsretten kan ikke sammenlignes på tværs af skæringsperioden for LPR3 i februar 2019. I perioden herefter lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge af COVID-19-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020. Dette har betydning for resultaterne i 2. kvartal 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til 65 % i Region Midtjylland. I psykiatrien er der en nogenlunde konstant andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden.


Kræftpakker

I den seneste periode har der været et uændret niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 2. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på 83 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste taskforce-møder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale på taskforce-møderne er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.


Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. LUP-undersøgelsen er ikke blevet gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Der kan således ikke vises nye resultater for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Udvalget ønsker forud for sagens behandling i forretningsudvalget en oversigt, der synliggør inden for hvilke områder, der er overbelægning.


Hospitalsudvalget er opmærksom på de aktivitetsmæssige udfordringer, som følger af COVID-19, blandt andet i forhold til forlænget ventetid til udredning og behandling. Udvalget ønsker på det førstkommende møde at drøfte udsigten til en normalisering af aktiviteten, herunder brugen af private operatører.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

14. Løbende orientering vedrørende diverse emner i forbindelse med COVID-19 #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget er på de seneste møder blevet orienteret om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Hospitalsudvalget orienteres fremadrettet på hvert møde om aktuel status i relation til de tidligere drøftede emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde. Punktet blev udsat på mødet i hospitalsudvalget den 31. august og vil til mødet den 5. oktober blive opdateret med nye bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget tager orienteringen om COVID-19 til efterretning.


Hospitalsudvalget er opmærksom på de aktivitetsmæssige udfordringer, som følger af COVID-19, blandt andet i forhold til forlænget ventetid til udredning og behandling. Udvalget ønsker på det førstkommende møde at drøfte udsigten til en normalisering af aktiviteten, herunder brugen af private operatører.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-521-07

15. Status vedrørende Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt #

Resume

Punktet indeholder en orientering om status vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg. Orienteringen sker i forlængelse af hospitalsudvalgets anmodning om at følge udviklingen i afdelingen.

Direktionen indstiller,

at statusredegørelsen vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, tages til efterretning, og


at næste statusredegørelse forelægges udvalget på mødet den 11. januar 2021.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har ønsket at blive orienteret om situationen på Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, i forbindelse med udvalgets møder.


Afdelingens medarbejdere, funktionsledere og den konstituerede/midlertidige afdelingsledelse forfølger i samarbejde med hospitalsledelsen en række strategiske spor og fokusområder. Det drejer sig særligt om følgende:


Lægebemanding

Der er mangel på speciallæger i Børn og Unge Klinik. For at sikre overblik over det enkelte teams udfordringer mødes afdelingsledelsen med alle teams for at fastlægge planer på kort og langt sigt.


Generelt arbejdes der målrettet på at sikre en lægebemanding i afdelingen, som giver mulighed for at fastholde alle subspecialer inden for Børn og Unge. Foreløbigt vil dette kræve brug af ekstern konsulentbistand og/eller udbyggede samarbejdsaftaler med andre hospitaler. Det vil være nødvendigt at gøre en meget aktiv indsats for at rekruttere speciallæger. Afdelingsledelsen og hospitalsledelsen arbejder løbende sammen om at finde forskellige løsningsmodeller.


Der henvises til vedlagte oversigt over lægebemandingen i Børn og Unge pr. 10. september 2020.


Afdelingen har en forventning om et stigende antal indlæggelser henover efteråret og vinteren. Der er lagt en bemandingsplan for dette. Til afvikling af meraktivitet efter forårets nedlukninger har afdelingsledelsen haft kontakt til relevante faggrupper. Det er derfor – ved hjælp af medarbejdernes samarbejde - muligt at planlægge fire lørdage i efteråret 2020 til afvikling af meraktivitet.


Tryghed, vished og klare forventninger hos børn/unge og forældre

Der arbejdes med at skabe bedst mulige betingelser for, at børn/unge og forældre føler tryghed og vished for høj kvalitet i behandlingen. Denne oplevelse er bl.a. knyttet til kontinuitet i kontakten til konkrete læger. Mange patienter og forældre har gennem mange år haft den samme kontaktlæge. Det er imidlertid i den givne situation desværre ikke altid muligt. Der arbejdes derfor målrettet på at sikre kontinuitet fra det tværfaglige team, som patienter og forældre møder i Børn og Unge. I den forbindelse lægges der vægt på den fornødne forventningsafklaring mellem forældre og det behandlende team. Der er samtidig fra ledelsens side fokus på, at kommunikationen skal bidrage til at udvikle og styrke afdelingens omdømme. I den sammenhæng er der bl.a. opmærksomhed på løbende orientering af forældre og samarbejdspartnere om nye initiativer i afdelingen.


Fastholdelse af dygtige og kompetente medarbejdere inden for alle faggrupper

For at sikre fastholdelse af afdelingens medarbejdere arbejdes der med initiativer inden for både drift, udvikling og forskning, der understøtter en klar og tydelig ambition om at fastholde og videreudvikle afdelingens høje faglige niveau. Dette repræsenterer en væsentlig motivationsfaktor for personalet og ses derfor som en hjørnesten i forhold til både at fastholde og tiltrække medarbejdere.


Sikre medarbejderindflydelse og fokus på arbejdsmiljøet

I løbet af november 2020 afvikles bl.a. to tværfaglige temadage med fokus på, at alle - både ledere og medarbejdere - skal bidrage til en forandringsproces, hvor Børn og Unge bliver bedre rustet til at gå fremtiden i møde. Temadagene om trivsel og arbejdsglæde følges op med arbejde i arbejdsmiljøgruppen og med drøftelse i lokal-MEDudvalget/LMU i december 2020.


I relation til ledelse og samarbejde tilstræbes et højt informationsniveau. For at bidrage til det samlede overblik for afdelingens medarbejdere samt lette de daglige arbejdsgange og samarbejdsrelationer er der f.eks. i det seneste nyhedsbrev indarbejdet en oversigt over, hvilke læger der varetager forskellige ansvarsområder i afdelingen. Nyhedsbrevet kommer ud til alle medarbejdere hver anden uge.


Udbygning af det tværsektorielle samarbejde med praksissektoren og kommunerne

Der er i afdelingen et ønske om at udbygge samarbejdet med praksissektoren, herunder i form af bl.a. forventningsafklaring omkring behandlingsprincipper. Dette er især vigtigt som følge af COVID-19-epidemien. Der har på nuværende tidspunkt været afholdt samarbejdsmøder med afdelingens praksiskonsulent, og der vil i efteråret ske en udbygning af samarbejdet med primærsektoren, herunder også kommunerne. Under COVID-19 er der etableret en ordning med hurtig podningstest af børn visiteret til akut indlæggelse med mistanke om COVID-19.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog statusredegørelsen vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, til efterretning og godkendte, at næste statusredegørelse forelægges udvalget på mødet den 11. januar 2021.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget modtog seneste orientering om status vedrørende Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg den 10. august 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-46-15

16. Orientering om donationer fra eksterne parter til forskning og udvikling #

Resume

Der orienteres om, hvad der modtages af eksterne donationer, målrettet forskning og udvikling. Desuden gøres der overvejelser om de dilemmaer, der kan være knyttet hertil.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om eksterne donationer mv. tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har på sit møde den 3. februar 2020 anmodet om at få et overblik over eksterne donationer til forskning og udvikling (FoU) i Region Midtjylland. Denne orientering er afgrænset til Aarhus Universitetshospital, Defactum, regionshospitalerne, regionspsykiatrien, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Præhospitalet, idet disse enheder er omfattet af den lovbefattede årlige indberetning til Danmarks Statistik. Det betyder, at vi kan trække tal ud fra tidligere indsamlede data for nævnte enheder. Desuden giver det overblik over, hvilke eksterne instanser der bevilger midler til Forskning og Udvikling.


Nedenstående tabel er en samlet oversigt for 2017, 2018 og 2019 af indberettede data til Danmarks Statistik vedrørende eksternt finansieret forskning og udvikling for Region Midtjylland.


Tabel 1. Samlet oversigt over indberettede data til Danmarks Statistik


Som det fremgår af tabel 1, foregår der forskning og udvikling i Region Midtjylland for eksternt finansiering for mere end 0,5 mia. kr. årligt.


Eksterne midler er i statistikken inddelt i følgende grupper:


  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

o Danmarks Grundforskningsfond

o Højteknologifonden

o Faglige forskningsråd under Det Frie forskningsråd

o Programkomiteer under Det Strategiske forskningsråd

o Rådet for Teknologi og Innovation

o Innovationsfonden

  • Finansiering fra universitet til hospital
  • Øvrige ministerier og styrelser mv.
  • Grønlands Hjemmestyre
  • Færøernes Landsstyre
  • Regioner (herunder regionale fonde)
  • Kommuner
  • Andre offentlige kilder (fx tipsmidler)
  • Danske virksomheder
  • Andre private danske kilder (fx fonde)
  • EU
  • Udenlandske virksomheder
  • Andre udenlandske kilder.


De eksterne midler kan inddeles i henholdsvis offentlige midler (se bilag 1) og midler fra erhvervslivet m.fl.


Erhvervslivets bidrag til forskning og udvikling

Det har nogle iboende dilemmaer, hvis andelen af midler fra fx private fonde bevirker, at de til en vis grad sætter dagsordenen for, hvad der skal forskes i. Dvs. at der forskes mest i de områder, hvor der er penge at hente, fx kræftforskning frem for områder, hvor der kan ses det største behov for forskning. Et lille speciale som fx det geriatriske område har mindre bevågenhed, hvorfor det kan være svært at skaffe eksterne midler til et forskningsprojekt. Dette er uanset, hvor relevant den problemstilling er, som der forsøges at skaffe forskningsmidler til. Både store patientforeninger og små specialer kan have vanskeligt ved at finde midler til forskning og dermed forske og udvikle til gavn for patienterne.


De forskningsmiljøer, der har en stærk økonomi, har også større mulighed for at have ressourcer til at være proaktiv i forhold til at søge fondsmidler. Og dermed bliver det selvforstærkende.


En udfordring kan også være, at fonde med skiftende bestyrelser kan have skiftende dagsordener. Så det, den ene bestyrelse kan være positiv overfor, kan ændre sig ved et bestyrelsesskifte, fx på grund af forskellige politiske dagsordener. Så des større privat finansiering, des mere kan en dagsorden skifte retning i forhold til det, donoren som udgangspunkt ønsker at forske i. Kontinuerlig dialog med fondene er derfor meget vigtig for at fastholde fokus.


Der er dog også klare fordele ved at have et tæt samarbejde med en privat fond. Herigennem opstår mange værdifulde muligheder for finansiering af udviklingsprojekter og forskningsindsatser, som ellers ikke var mulige. Et længerevarende samarbejde mellem regionen og en privat fond kan skabe nogle unikke muligheder for at kunne udfolde en flerårig strategi for et forskningsområde. Fx har Steno Diabetes Center Aarhus oplevet, hvordan det nationale forskningssamarbejde inden for området er styrket, idet Novo Nordisk Fonden har indgået samarbejdsaftale med de enkelte regioner, så alle fem regionale Steno-centre har de samme gode vilkår for at udfolde forskningsindsatsen.

De midler, som er doneret til Region Midtjylland fra Novo Nordisk Fonden til finansiering af forskningsprojekter i regi af Steno Diabetes Center Aarhus, er frie midler i den forstand, at der eksplicit er taget stilling til armlængde og fri forskningsret i rammerne for samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden. Udmøntningen af midlerne til forskning i Steno Diabetes Center Aarhus besluttes således via centrets bestyrelse, hvor Novo Nordisk Fonden alene har én plads ud af seks.


Det skal bemærkes, at Region Midtjylland i regi af Danske Regioner, har taget initiativ til at styrke den uafhængige kliniske forskning. Dette sker for bl.a. at modvirke den skævvridning, der kan opstå som følge af den omfattende industri-initierede forskning, der foregår.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om eksterne donationer mv. til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

17. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen om høreområdet #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen om ventetid på høreområdet.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om ventetid på høreområdet drøftes.

Sagsfremstilling

Henrik Gottlieb Hansen (A) har den 27. september 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 5. oktober 2020.


"Jeg ønsker et punkt på dagsorden til næste møde i hospitalsudvalget om ventetid på høreområdet.


Hvordan kan det være, at ventetiden er stigende, vi afsatte ekstra midler til budget 2020 for at få nedsat ventetiden.


Jeg ønsker en opgørelse over udvikling af ventetid for henholdsvis kompliceret og ukompliceret høretab. Ligeledes en aktuel opgørelse over behandlinger på de 2 områder.


Der er yderligere ventetider på 3 af 6 klinikker i 2020 i forhold til 2019.


Kan der iværksættes tiltag for at nedbringe ventetiden på specielt AUH?


Hvilken særlig indsats kan vi gøre for specielt borgere med kompliceret høretab, så de kan får en væsentlig hurtigere behandling?


Har modtaget henvendelse fra høreforeningen, udtalelse fra deres regionsmøde er vedhæftet."


Et bilag med aktivitetsdata og ventetider på høreområdet er vedlagt. Direktionen giver på mødet en orientering.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om ventetid på høreområdet.


I tilknytning til beslutning i anden sag på denne dagsorden - vedrørende opfølgning på de aktivitetsmæssige udfordringer som følger af COVID-19 - ønsker udvalget det aktuelle aktivitetsniveau på høreområdet belyst.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

18. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om lungeområdet på Regionshospitalet Randers *

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jørgen Winther om lungeområdet på Regionshospitalet Randers.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om lungeområdet på Regionshospitalet Randers drøftes.

Sagsfremstilling

Jørgen Winther (V) har den 27. september 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 5. oktober 2020.


"Den fyrede overlæge Mahican Gielen har udtalt til TV2, at der muligvis er overset lungekræft hos nogle patienter, der er undersøgt i Randers.


Jeg vil derfor gerne have følgende punkt på dagsordenen på førstkommende møde i Hospitalsudvalget.


“Opgørelse af fejlbehandlede lungepatienter på Regionshospitalet Randers“


Hvor mange patienter har fået foretaget røntgenundersøgelse af lunger fra 1. juli 2018 til 1. juli 2020 på Regionshospitalet Randers?


Hvor mange patienter med mindste mistanke om lungekræft har kun fået foretaget røntgen af lunger og ikke en CT-scanning?


Jeg vil gerne have et skøn over, hvor mange lungekræftpatienter man har overset ved kun at tage røntgen og ikke højdosis CT-scanning.


Jeg ønsker først at få en opgørelse over uge 21 i dette år.

Den må kunne laves på to dage, så opgørelsen er klar til førstkommende møde i Hospitalsudvalget.


Jeg vil gerne have tilsendt en kopi af alle henvisninger til røntgen af lunger i uge 21.

Følsomme data skal selvfølgelig fjernes.


Jeg ønsker således.


Eksempel: En mand sidst i tresserne: Har røget cigaretter i ca. 30 år - har nu haft tør hoste i tre uger. Røntgenundersøgelse ønskes. Og så også besked, om patienten er scannet.


Jeg vil også gerne have tilsendt resultaterne af de to uofficielle undersøgelser på Horsens Regionshospital og Hospitalet i Herning.


Uanset hvad vil jeg have sagen drøftet på førstkommende møde. Også selv om den ønskede undersøgelsen ikke er færdig."


Aktivitetsdata vedrørende røntgenundersøgelse af lunger

Det kan oplyses, at Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Randers i perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2020 har lavet i alt 32.568 røntgenundersøgelser af thorax.


Direktionen giver desuden en orientering på mødet.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om lungeområdet på Regionshospitalet Randers.


Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at henvendelsen behandles med henblik på endelig stillingtagen til forslag om igangsættelse af undersøgelse vedrørende patienter på Regionshospitalet Randers, der er blevet henvist til røntgenundersøgelse af lunger i uge 21, 2020.


Udvalget anmodede om, at der forud for sagens behandling udarbejdes et notat, der beskriver relevant baggrund og rammer for en eventuel igangsættelse af undersøgelse - herunder det estimerede ressourceforbrug, de juridiske rammer mv.


Jørgen Winther (V) stemte imod, idet han ønskede, at den foreslåede undersøgelse vedrørende uge 21 igangsættes snarest muligt.


Under behandlingen af sagen blev Jørgen Winther desuden forespurgt, om han via sine kontakter har mulighed for at fremskaffe de tre undersøgelser vedrørende røntgenundersøgelse af lunger på henholdsvis Regionshospitalet Randers og to af regionens øvrige hospitaler, der er blevet omtalt i pressen.


Det blev desuden præciseret, at der er indgået en fratrædelsesaftale med den læge, der er omtalt i sagen.


Nicolaj Bang, Erik Vinther og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i behandling af punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

19. Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen fra det seneste møde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer fra mødet i Sundhedsudvalget, Danske Regioner den 20. august 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen fra det seneste møde i Sundhedsudvalget til efterretning.


Udvalget ønsker på et kommende møde en drøftelse om polyfarmaci med fokus på sammenhænge og lægemidler på tværs af sektorer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

20. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

21. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Intet til punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

22. Foretræde #

Sagsfremstilling

Mahican Gielen har anmodet om foretræde for hospitalsudvalget. Der er fremsendt følgende motivation:


"Emnet er patientsikkerhed ved udredning af lungekræft i Silkeborg og Randers med Randers som eksempel for sygehusene ud over Silkeborg.
Jeg har dybdegående relevant erfaring i emnet fra begge steder og mit ønske er at belyse emnet nærmere for udvalget som fagperson samt give mulighed til spørgsmål i dette højst aktuelle og vigtige emne."

Beslutning

Der tages ikke referat fra et foretræde.


Ib Bjerregaard var forhindret i at deltage i foretrædet.

Tilbage til toppen