Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 9. november 2020 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, konference 1, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 17.40.


Sagnr.: 1-00-26-19

1. Foretræde ved Hospice Limfjord #

Sagsfremstilling

Hospicechef Birte Markfoged og bestyrelsesformand Laila Munk Sørensen fra Hospice Limfjord har anmodet om foretræde for hospitalsudvalget. De har fremsendt nedenstående motivation.


"Der er en stor borgeropbakning til, at hospice skal komme ud over rampen og tilbyde en indsats til flere patienter med palliative behov.


Hospice Limfjord har gennem snart 15 års virke oparbejdet et stort erfaringsgrundlag på specialiseret niveau og vil kunne indfri mange af de ønsker eller mangler, som Rigsrevisionen i 2020 har beskrevet, og som regionens positionspapir for udvikling af den palliative indsats fremhæver.


Hospice Limfjord vil gerne give et bud på, hvordan vi kan medvirke til at skabe bedre rammer for at dø i de omgivelser, som man kunne ønske, sætte tidligere ind med lindrende behandling samt kvalificere indsatsen omkring den basale palliation, som foregår i hjemmet, på plejecentre og almen sygehusafdeling.


Vi er bekendt med begrænsende ressourcer, menneskeligt og økonomisk. Kan vi i stedet for at gøre mere af det samme, skabe bedre rammer og muligheder for at nye samarbejdsformer over sektorgrænser samt udnytte de tilstedeværende ressourcer bedre?"


Birte Markfoged og Laila Munk Sørensen har desuden anmodet om, at vedlagte korte visionspapir vedrørende Hospice Limfjord fremsendes til udvalget forud for foretrædet.

Beslutning

Det blev i forbindelse med foretrædet ønsket, at administrationen undersøger, om der findes en opgørelse over antallet af borgere, som vælger at holde plejeorlov i forbindelse med, at en pårørende er døende. Såfremt en sådan opgørelse findes, fremsendes den til udvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1078-19

2. Orientering om DiabetesFlex #

Resume

Steno Diabetes Center Aarhus har med DiabetesFlex gennemført et forsøg med fokus på et brugerstyret behandlingsforløb. Resultaterne fra forsøget præsenteres.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om DiabetesFlex tages til efterretning.

Sagsfremstilling

DiabetesFlex er et tilbud til voksne patienter med type 1 diabetes, hvor hensigten er at give patienterne en mere aktiv og styrende rolle end i et almindeligt behandlingsforløb.

Projektet DiabetesFlex startede oprindeligt i 2017 ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, hvorefter projekt overgik til Steno Diabetes Center Aarhus i forbindelse med centrets etablering. DiabetesFlex blev afsluttet i juni 2020.


Indholdet i behandlingsforløbet

Behandlingsforløbet i DiabetesFlex har fokus på et patientstyret behandlingsforløb, hvortil patienten tilbydes tre årlige samtaler:

  • En obligatorisk årssamtale, hvor patienten møder op i ambulatoriet
  • To valgfrie samtaler, hvor patienten er med til at bestemme, om der er behov for at tale med deres behandlingsteam, om samtalen skal foregå telefonisk, via video eller i ambulatoriet, og hvem patienten ønsker at tale med.


Forud for samtalerne modtager patienterne et elektronisk spørgeskema, hvor der indtastes oplysninger om seneste langtidsblodsukker (patienten kan finde dette via Sundhed.dk), hjemmemålt blodtryk og vægt, patientens oplevelser med diabetes, og hvilke emner patienten ønsker at tale om.


Projektet DiabetesFlex er blevet afviklet som et såkaldt klinisk kontrolleret forsøg med 344 mænd og kvinder med type 1 diabetes. Deltagerne blev ved lodtrækning fordelt i to grupper - henholdsvis en gruppe, som modtog en standardbehandling, herunder 3-4 fremmøde konsultationer pr. år. Den anden gruppe deltagere har derimod modtaget DiabetesFlex-forløbet i 15 måneder. Formålet med denne opdeling var at kunne sammenligne resultaterne på tværs af de to grupper.


Den sidste patient i projektet blev afsluttet i sommeren 2020, og den endelige afrapportering på studiet forventes at foreligge inden jul. Herudover foretages der, som et led i projektet, kvalitative interviews af 30 personer, som har deltaget i DiabetesFlex forløbet.


Direktør Troels Krarup Hansen fra Steno Diabetes Center Aarhus præsenterer udvalget for erfaringerne fra DiabetesFlex.


Foreløbige resultater

Af de første 258 patienter (132 mænd og 125 kvinder med en gennemsnitsalder på 48), som deltog i DiabetesFlex studiet, var der 132 i kontrolgruppen, som modtog standardbehandling og 125 i DiabetesFlex-gruppen. I projektperioden var der over tid en lille stigning i både DiabetesFlex gruppen og i kontrolgruppens langtidsblodsukker, men det var ikke en signifikant forskel. De foreløbige resultater viser derfor, at DiabetesFlex løsningen er ligeså god som standardbehandlingen til type 1 diabetes patienter.


For de valgfrie samtaler gjaldt det, at 48 % af deltagerne i DiabetesFlex-gruppen valgte at fastholde deres planlagte fremmøde tid, mens 24 % ændrede samtalen til en telefonsamtale og 28 % aflyste deres tid. Det var få deltagere, som ønskede at ændre på den planlagte kontaktperson (læge, sygeplejerske eller diætist) ved fremmødekonsultationerne. I DiabetesFlex-gruppen ønskede 94 % af deltagerne at fortsætte i DiabetesFlex efter afslutningen af det videnskabelige projekt.


Resultater fra studiet vil indgå i den videre udvikling af det ambulante forløb i Steno Diabetes Center Aarhus i et samarbejde med alle diabetesbehandlende afdelinger i Region Midtjylland. Arbejdet indledes primo 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om DiabetesFlex tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-176-20

3. Implementering af midlertidige vurderingsklinikker

Resume

Som led i en normalisering af almen praksissektorens rolle og funktion under COVID-19-epidemien orienteres om etableringen af et "fast track"-testspor. Endvidere fremlægges en overordnet plan for implementeringen af vurderingsklinikker i hospitalsregi. Dette sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for organisering af udredningen for COVID-19.

Direktionen indstiller,

at orientering om etableringen af "fast track"-testspor til almen praksis tages til efterretning, og


at den skitserede plan for implementering af vurderingsklinikker godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Under COVID-19-epidemien ser de praktiserende læger ikke personer med symptomer på COVID-19 i egen konsultation. Udfordringen for det samlede sundhedsvæsen er, at symptomerne på COVID-19 minder meget om symptomerne på en række andre mere eller mindre almindeligt forekommende infektionssygdomme, som normalt ville kunne håndteres i regi af almen praksis, når patienten har behov for en sundhedsfaglig vurdering.


I de tilfælde, hvor der er behov for en sundhedsfaglig vurdering i forbindelse med udredning af personer mistænkt for COVID-19, henvises personen i stedet til hospitalernes akutafdelinger eller de akutte børnemodtagelser. Dette har medført et ekstraordinært pres på hospitalernes kapacitet og har samtidig forringet mulighederne for at prioritere hospitalsfunktionerne til primært at tage sig af de mest syge og/eller mest komplicerede sygdomstilfælde.

COVID-19-epidemien forventes at være et grundvilkår i ganske lang tid fremover. De kommende vintermåneder med en generelt højere forekomst af infektionssygdomme hos både børn og voksne ventes samtidig at forstærke presset på sundhedsvæsenets kapacitet, herunder den uhensigtsmæssige arbejdsdeling mellem almen praksis og hospitaler.


På den baggrund er der behov for at finde løsninger for det samlede sundhedsvæsens måde at fungere på under COVID-19-pandemien. Sundhedsstyrelsen har således i uge 43 offentliggjort en række anbefalinger til den fremadrettede organisering af udredningen for COVID-19. Der fremlægges nedenfor en overordnet plan for, hvorledes anbefalingerne udmøntes i Region Midtjylland.


Planens hovedelementer

Hovedsigtet med planen er at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at almen praksissektorens rolle og funktion så vidt muligt kan normaliseres under COVID-19-epidemien. Målet er, at så mange patienter som muligt kan håndteres hos egen læge. Dette bl.a. for at udnytte praksissektorens geografiske udbredelse og nærhed til borgerne, fastholde almen praksis' effektive visitation og gate-keeperfunktion samt opretholde en arbejdsdeling, hvor hospitalernes kapacitet prioriteres til de mest syge og/eller komplicerede patienter.


I den sammenhæng er der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger foretaget en vigtig ændring i forhold til borgernes adgang til test for COVID-19. Hidtil har kun personer uden symptomer selv kunnet booke en tid (uden lægehenvisning) til podningstest for COVID-19. Fra uge 43 har også personer med milde symptomer, der ikke har behov for en klinisk/sundhedsfaglig vurdering, haft mulighed for selv at booke tid til podningstest via coronaprover.dk. Dette ventes at lette processen for borgerne, som ikke længere skal vente i telefonkøen hos egen læge. Samtidig aflastes egen læge for en række opkald og får frigjort mere tid til de mere syge patienter. Børn under to år skal fortsat altid lægehenvises til test.


"Fast track"-testspor til almen praksis

Fra uge 43 er der etableret et "fast track"-testspor til almen praksis i podefaciliteterne, hvor testsvaret foreligger inden for 24-timer. Forudsat at testen viser, at personen ikke er smittet med COVID-19, kan den praktiserende læge herefter modtage, vurdere og behandle patienten i egen praksis.


Vurderingsklinikker i hospitalsregi

I de resterende tilfælde, hvor den sundhedsfaglige vurdering ikke kan afvente et negativt testsvar inden for 24 timer (så patienten kan ses hos egen læge), kan den visiterende praksislæge/vagtlæge henvise borgeren til en vurderingsklinik i hospitalsregi. Typisk vil der være tale om borgere, der har moderate eller alvorlige symptomer (men som ikke umiddelbart vurderes at have behov for indlæggelse).


Ydelsen i vurderingsklinikkerne omfatter fx diagnostisk test og klinisk vurdering af den henviste person (inkl. rekvisition af relevante analyser) med henblik på at fastslå, hvad personen ellers kunne fejle, hvis vedkommende ikke er smittet med COVID-19. Endvidere iværksættes initial behandling og om nødvendigt andre relevante interventioner, som egen læge under normale omstændigheder ville have taget initiativ til ved samme besøg i forhold til den umiddelbare helbredsmæssige problemstilling, der lå til grund for kontakten. Dette skal hindre unødig forsinkelse i forhold til iværksættelsen af relevant behandling samt i det hele taget bidrage til sammenhæng og effektivitet i borgerens forløb og kontakt til sundhedsvæsenet. Patienten afsluttes fra vurderingsklinikken til enten indlæggelse eller egen læge/almen praksis, herunder med henblik på eventuel opfølgning.


På nuværende tidspunkt varetages opgaven i forvejen af regionens akuthospitaler:


  • Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt
  • Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest
  • Regionshospitalet Horsens
  • Regionshospitalet Randers
  • Aarhus Universitetshospital.


Indtil videre foreslås det med planen, at vurderingsklinikkerne etableres på ovenævnte matrikler. Børn under 15 år fra optageområdet under Regionshospitalet Horsens henvises til vurderingsklinikken ved Aarhus Universitetshospital.


Personer visiteret til klinisk/sundhedsfaglig vurdering og diagnostisk test vil blive tildelt en tid i én af de kliniske vurderingsenheder. Antallet af tider pr. døgn i den kliniske vurderingsenhed (og den mest hensigtsmæssige placering af disse tider) tilpasses behovet for klinisk/sundhedsfaglig vurdering. Den kliniske vurderingsfunktion dækkes på alle øvrige tidspunkter af døgnet af de eksisterende akutte beredskaber og modtagelser på hospitalerne.


Udviklingen i aktivitet og kapacitetsudnyttelse følges med henblik på eventuelle justeringer af dimensioneringen, herunder antallet af vurderingsklinikker. I den videre planlægning arbejdes bl.a. med mulighederne for at etablere vurderingsklinikker i Holstebro og Silkeborg som led i en eventuel kapacitetsudvidelse.


Vurderingsklinikkerne er midlertidige og forventes nedlagt, når almen praksis på et tidspunkt igen kan modtage patienterne som før COVID-19-epidemien.


De ekstraordinære udgifter, som etablering og drift af vurderingsklinikker mv. indebærer, forudsættes finansieret af de statslige merbevillinger til forskellige COVID-19-relaterede særforanstaltninger, som regionerne må iværksætte.


Gradvis implementering og tilpasning af dimensioneringen

Første trin i implementeringen bestod i indførelsen af et "fast track"-testspor til almen praksis fra uge 43, der skal ses i sammenhæng med, at borgere med milde symptomer, der ikke vurderes at have behov for sundhedsfaglig vurdering, selv kan booke tid til test via coronaprover.dk.


Næste trin består i, at hospitalerne med afsæt i vedlagte rammepapir går i gang med at etableringen af vurderingsklinikker. I den sammenhæng etableres en kapacitet, der rent praktisk består af en lokalitet med tilhørende bemanding og et antal tider pr. døgn dedikeret til modtagelse, vurdering, diagnostisk testning og evt. iværksættelse af initial behandling af de henviste patienter, hvor der er behov for en hurtigere sundhedsfaglig vurdering, end det er muligt via fast track og efterfølgende besøg hos egen læge (forudsat negativt testresultat).


Kapaciteten fastlægges på baggrund af hospitalernes hidtidige erfaringer med patientmængde og -flow under COVID-19-epidemien. Denne kapacitet følges herefter nøje med henblik på løbende justeringer i op- eller nedadgående retning afhængigt af antallet af henviste patienter. Tilsvarende følges kapacitet og svartider i fast track-testsporet, idet adgangen til hurtig diagnostisk afklaring er krumtappen i forhold til den tilstræbte normalisering af arbejdsbetingelserne for almen praksis.


Administrationen er desuden fortsat i dialog med repræsentanter fra både hospitalerne og almen praksis. Dette vil fremadrettet bl.a. omhandle forhold vedrørende bemandingen af vurderingsklinikkerne, som ventes at kunne give anledning til visse udfordringer. Derfor afsøges forskellige løsninger, herunder bl.a. eventuelle muligheder for, om almen medicinere fra praksissektoren, vagtlægeordningen, uddannelsessøgende læger mv. eventuelt kan indgå i bemandingen af vurderingsklinikkerne.


Håndtering af situationer, hvor borgeren ikke har mulighed for at forlade hjemmet

Der er under COVID-19-epidemien etableret en række særlige foranstaltninger for borgere, som på grund af sygdom, nedsat mobilitet og anden funktionsnedsættelse ikke har mulighed for selv at transportere sig til test eller til en vurderingsklinik eller til egen læge. I forhold til podningstest for COVID-19 som led i diagnostisk afklaring af denne gruppe borgere, er der mulighed for at rekvirere COVID-testbilen, der kan foretage diagnostisk test i borgerens hjem.


Såfremt der vurderes ikke at være mulighed for, at egen læge eller vagtlæge kan aflægge et sygebesøg på borgerens bopæl med henblik på en sundhedsfaglig vurdering i hjemmet, vil egen læge eller vagtlæge om nødvendigt kunne rekvirere en ambulance med henblik på transport til hospital. Endvidere er der i henhold til de regionale retningslinjer mulighed for, at ambulancepersonalet - efter at have konsulteret den vagthavende læge ved alarmcentralen - kan afslutte patienten i hjemmet, hvis det vurderes, at der ikke er behov for indlæggelse eller anden indsats på hospitalet.


Visitationen til sundhedsfaglig vurdering - uanset om borgeren er mobil eller ej - beror på en lægefaglig vurdering hos enten egen læge eller vagtlæge, herunder det konkrete valg af hvilket tilbud, der passer bedst til omstændighederne og den konkrete borgers behov og forudsætninger. I forlængelse af bl.a. omtale i pressen af henvendelser til vagtlægesystemet under COVID-19 er Administrationen i dialog med vagtlægeordningens ledelse for at sikre, at gældende retningslinjer er tilstrækkeligt tydelige med hensyn til, at visitationen altid skal tage højde for, at borgerens behov for adgang til sundhedsfaglig vurdering tilgodeses i fornødent omfang uanset, om der foreligger et negativt COVID-testresultat eller ej.


Øvrige tiltag vedrørende almen praksis under COVID-19-epidemien

I Region Midtjylland har kommunerne, hospitalerne og almen praksis i et fælles forståelsespapir om udskrivelser under COVID-19-epidemien beskrevet, hvordan forskellige situationer håndteres. I forlængelse af dette er Praksisplanudvalget i uge 46 forelagt to aftaler til skriftlig godkendelse:


  • Midlertidig aftale mellem PLO-Midtjylland og Region Midtjylland om anvendelse af video i forbindelse med praktiserende læger, der udfører opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital i samarbejde med en kommune i Region Midtjylland. Formålet med denne midlertidige aftale er muligheden for at gennemføre opfølgende hjemmebesøg på video, hvis praktiserende læge vurderer, at det kan begrænse spredningen af smitte med COVID-19.


  • Midlertidig aftale om honorering af praktiserende læge i forbindelse med videokonference med kommunalt personale. Formålet med denne midlertidige aftale er muligheden for videokonference mellem praktiserende læge og det kommunale sundhedspersonale i tilfælde, hvor patienten er udskrevet, men fortsat kan smitte med COVID-19.


Begge aftaler skal sikre, at hvis pandemien udvikler sig, har Region Midtjylland nogle redskaber, der kan styrke samarbejdet i primærsektoren, reducere risikoen for smitte samt bidrage til forebyggelse af genindlæggelser. Begge aftaler er midlertidige og ophører automatisk pr. 1. april 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om etableringen af "fast track"-testspor til almen praksis tages til efterretning, og


at den skitserede plan for implementering af vurderingsklinikker godkendes.


Forud for sagens videre behandling ønskede udvalget, at der tilføjes information om status i forhold til vagtlægebesøg i private hjem i de situationer, hvor patienterne er for syge til selv at tage til en vurderingsklinik.


Desuden anmodede udvalget om, at aldersgrænsen for børn fra Regionshospitalet Horsens' optageområde, som jf. bilaget skal til vurderingsklinikken ved Aarhus Universitetshospital, beskrives.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på møde 19. august 2020 en plan for robustgørelse af COVID-19-analysekapaciteten i Region Midtjylland.


Regionsrådet godkendte på møde 23. september 2020 en plan for robustgørelse af organiseringen af COVID-19-test i Region Midtjylland, herunder etablering af syv faste testcentre og samtidig sammenlægning af de to hidtidige testspor
("Samfundssporet" og "Sundhedssporet").

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

4. Normalisering af aktivitet efter COVID-19

Resume

Der orienteres om status for normalisering af aktivitet på hospitalerne, i brugen af privathospitaler og speciallæger, på høreområdet og på praksisområdet.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for normalisering af aktivitet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionens hospitaler har siden forsommeren arbejdet på at genetablere et normalt aktivitetsniveau og har siden sommerferien haft særlige indsatser for at afvikle den aktivitet, der blev udskudt i forbindelse med nedlukningen i foråret. Der gives en orientering om status for normalisering af aktiviteten.


Overordnet set er stort set alle hospitaler og alle områder ved at være på et normalt aktivitetsniveau, dvs. et aktivitetsniveau svarende til samme periode i 2019, og der er gjort en stor indsats for at sikre undersøgelse og behandling til de udskudte patienter. Det skal bemærkes, at begge dele dog påvirkes meget af udviklingen i COVID-epidemien, og at stigende smittetal og indlæggelser, som der ses aktuelt, samt hjemsendelser af personale, der har været i kontakt med smittede, presser hospitalernes aktivitetsniveau. Disse udsving i kapacitet forventes vedvarende at være et vilkår, så længe epidemien fortsætter.


Patientrettighederne genindføres i somatikken pr. den 1. januar 2021 og er genindført pr. den 1. september 2020 i psykiatrien.


I forhold til genindførelsen af patientrettighederne i somatikken forventes det, at hospitalerne med de igangsatte initiativer kommer langt i forhold til at være klar til genindførelsen. Som følge af det fortsatte pres fra COVID-epidemien er det dog ikke sikkert, at overholdelsen vil være helt på niveau med normalt. Der er opmærksomhed fra hospitalerne og administrationen på at sikre bedst mulig overholdelse, når rettighederne genoptages, og i de tilfælde, hvor rettighederne ikke kan overholdes efter genindførelsen, vil patienterne selvfølgelig blive oplyst om deres rettigheder og muligheder for at komme på privathospital.


Normalisering af aktivitetsniveau på hospitalerne

Normaliseringen af aktiviteten på hospitalerne har hidtil været fulgt af hospitalsudvalget med data, som sammenholdt sidste års aktivitet med dette års aktivitet. Det er dog konstateret, at dette ikke er dækkende for afviklingen af den udskudte aktivitet, blandt andet fordi henvisningsmønstre og patientefterspørgsel adskiller sig fra sidste år.


For at følge afvikling af ventende aktivitet og ventelisternes udvikling frem mod patientrettighedernes genindførelse 1. januar 2021 kan der ses på forskellige indikatorer for aktivitet. Indikatorerne afspejler ikke direkte ventelisterne, men er billeder på hospitalernes aktivitet, ventetider og brug af kapaciteten på privathospitaler.


Indikatorerne er:

  1. Aktivitetsniveau
  2. Gennemsnitlig antal dage til udredning
  3. Antal omvisiteringer til privathospitaler


Data for indikatorerne fremgår i det vedlagte bilag. Konklusionerne er, at aktiviteten på hospitalerne er på niveau med normalt, at gennemsnitlig antal dage til udredning endnu ikke er klart faldende, og at antal omvisiteringer til privathospital ligger over 2019-niveau og er steget kraftigt de seneste uger (omvisitering til praktiserede speciallæger fremgår ikke af data).


Ud over ovenstående arbejdes der også på at kunne vise data for de ventetider, hospitalerne indberetter på venteinfo.dk.


Brug af privathospitaler og speciallæger

På områder, hvor hospitalerne ikke har mulighed for at iværksætte tilstrækkelig meraktivitet til at afvikle den udsatte aktivitet, anvendes kapacitet på privathospitaler og hos praktiserende speciallæger i videst muligt omfang. Hospitalerne skal som udgangspunkt tilbyde omvisitering til privathospital til alle patienter, som ikke kan gives en tid i 2020. Det betyder, at der ikke er en begrænsning på, hvor mange patienter hospitalerne kan tilbyde privathospital.


Inden for øjenområdet, neurologi, lungemedicin og plastikkirurgi er der desuden indgået aftaler med privatpraktiserede speciallæger for at udnytte eventuel ledig kapacitet. På flere afdelinger er der iværksat en ekstra indsats for at informere patienterne om deres muligheder. Fx ved at patienterne bliver kontaktet telefonisk.


Aktivitetsniveau på høreområdet i forhold til normal drift

I første halvår af 2020 har der, på grund af COVID-19-nedlukningen i audiologi- og høreklinikkerne i foråret, særligt for lokalklinikkerne i Østjylland været en stigning i ventetiderne sammenlignet med januar 2020, dog er antallet af patienter på venteliste samlet set for Region Midtjylland lavere end i januar 2020. Ventetiderne er gået fra at være mellem 23 og 89 uger i januar 2020 til at være mellem 35 og 86 uger i september 2020. Antallet af patienter på venteliste er gået fra 6.901 i januar 2020 til 6.536 patienter i september 2020.


I figur 1 ses udviklingen i det samlede aktivitetsniveau i høreklinikkerne fra uge 11 til 42 sammenlignet med samme periode i 2019. Ud fra grafen fremgår det, at aktiviteten i høreklinikkerne i Region Midtjylland faldt med nedlukningen i den første periode af COVID-19 i marts og april måned til omkring 90 procent under normalt aktivitetsniveau fra 2019. Med genåbningen af høreklinikkerne steg aktivitetsniveauet, så det fra slutningen af april til starten af juni 2020 lå på omkring 20 procent under det normale aktivitetsniveau. Fra starten af juni 2020 og frem har aktivitetsniveauet overordnet været tæt på normal aktivitet og siden uge 38, har aktiviteten været på niveau med eller over aktiviteten for de samme uger i 2019.


Det skal bemærkes, at der er iværksat en indsats for afvikling af patienter på venteliste, hvilket kan have betydning for aktivitetsniveauet for 2020 sammenlignet med aktiviteten i 2019. Både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest forsøger eksempelvis med meraktivitet at afvikle puklen af patienter inden for høreapparatbehandling, der er opstået som følge af COVID-19.


Figur 1. Udvikling i virtuelle og ambulante kontakter på høreområdet



Aktivitet på praksisområdet

Som følge af COVID-19 blev mest muligt aktivitet udskudt eller aflyst umiddelbart efter uge 11 2020, og telefon- og videokonsultationer blev den primære konsultationsform. Opfølgning i forhold til patienter med kroniske sygdomme (risikogruppen) blev bibeholdt, i nogle tilfælde ved sygebesøg for dermed at holde patientgruppen adskilt fra andre patienter.


Som erstatning for konsultationer med fysisk fremmøde blev der indført nye telefon- og videoydelser. Den almindelige telefonkonsultation anvendes som hidtil.


I figur 2 er aktiviteten i almen praksis i dagtid vist som summen af alle kontaktydelser1, idet de nye COVID-19-ydelser er repræsenteret ved den orange søjle (telefonisk) og den røde søjle (video).


Figur 2. Antal kontaktydelser i almen praksis


1 Kontaktydelser i dagtid: Konsultation, Behandling af 2. sikrede i samme hjem, E-konsultation, Årskontrol, Opsøgende hjemmebesøg, Abortstøttesamtale, Kronikerydelse, Telefonkonsultation, Sygebesøg, Videokonsultation, Samtaleterapi, Helbredsundersøgelse af gravid, Børneundersøgelse.


I ugerne umiddelbart efter nedlukningen falder aktiviteten betydeligt, hvilket særligt skyldes et stort fald i fysiske konsultationer som følge af, at al ikke-akut aktivitet udskydes eller aflyses. Fra uge 12 anvendes de nye COVID-19-ydelser som erstatning for fysiske konsultationer, og det totale antal af telefonkonsultationer er markant højere under COVID-19. Under COVID-19 er antallet af email-konsultationer også øget anseeligt i forhold til niveauet i 2019.


Efter påske omstiller praksissektoren til gradvist at kunne øge aktiviteten igen, og fra juni er aktiviteten højere end samme periode sidste år. Telefon- og videokonsultationerne udgør fortsat en del af aktiviteten, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om status for normalisering af aktivitet tages til efterretning.


Forud for sagens videre behandling ønskede udvalget, at sagen tilføjes følgende oplysninger:

  • En beskrivelse af omfanget af den aktivitet på hospitalerne, der vedrører håndtering af patienter under mistanke for Covid-19.
  • En opdeling af data i det vedlagte bilag fordelt på regionens fem hospitalsenheder.
  • En uddybning af udsigten til normalisering af aktivitet på Aarhus Universitetshospital.
  • Information om udvikling i aktiviteten i speciallægepraksis fordelt på specialer.


Udvalget bakkede desuden op om, at der på det kommende møde i forretningsudvalget behandles et forslag om etablering af et sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital til særskilt håndtering af Covid-19 patienter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

5. Godkendelse af leasingramme til regional drift af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport

Resume

Regionsrådet har besluttet, at der skal etableres regional drift af yderligere 21 ambulanceberedskaber og 5 enheder til liggende/hvilende sygetransport. Der er derfor behov for at bestille køretøjer og udstyr. Køretøjerne og udstyret foreslås indkøbt over leasingrammer for i alt 33,2 mio. kr. Leasingudgiften afholdes af Præhospitalets budget til regional drift.

Direktionen indstiller,

at der etableres en leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr,


at der etableres en leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler, og


at der etableres en leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.

Sagsfremstilling

Den 28. oktober 2020 besluttede regionsrådet, at regionen skal etablere regional drift af yderligere 21 ambulancer og 5 enheder til liggende/hvilende sygetransport. Køretøjerne til den regionale drift er forudsat leasingfinansierede.


Det foreslås, at der etableres tre leasingrammer til finansiering af køretøjer mv. til den regionale drift:

  • En leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr.
  • En leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler.
  • En leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.


Leasingrammen på samlet 33,2 mio. kr. dækker over de køretøjer, der er behov for til at etablere den yderligere regionale drift, herunder de nødvendige reservekøretøjer inklusiv udstyr.


De nye køretøjer bestilles, når der foreligger en beslutning i nærværende sag. Leasingrammen finansieres inden for Præhospitalets budget til regional drift og tilbagebetales over henholdsvis 5 år, 6 år og 10 år, jf. tabel 1, som viser de foreslåede aftalers forventede leasingbetalinger. Afskrivningsperioden er fastlagt med udgangspunkt i den forventede levetid for køretøjerne og udstyret.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der etableres en leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr,


at der etableres en leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler, og


at der etableres en leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.


Udvalget ønskede på et kommende møde at få belyst, hvilke primære forskelle i ansættelsesvilkår der er for ambulancereddere, som er ansat på de to forskellige overenskomster på området. Forskellene ønskes beskrevet for henholdsvis en nyuddannet og en erfaren redder.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. februar 2020 leasingrammer til indkøb af ambulancekøretøjer og akutlægebiler i forbindelse med hjemtagningen, der blev besluttet den 29. januar 2020.


Regionsrådet besluttede den 28. oktober 2020 blandt andet, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages.


Regionsrådet godkendte på mødet den 28. oktober 2020 i forbindelse med Økonomirapportering pr. 31. august 2020, at leasingrammerne, godkendt den 26. februar 2020, omlægges til anlægsbevillinger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

6. Forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats

Resume

Der fremlægges forslag til hyppighed og indhold i de fremtidige orienteringer om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats. Det foreslås, at hospitalsudvalget orienteres kvartalsvist, og at afrapporteringen suppleres med opgørelse af responstider for de hastende kørsler (hastegrad A og B) fra alle rekvirenter samt særskilte opgørelser af ventetiden på kørsler med henholdsvis hastegrad C og D.

Direktionen indstiller,

at de halvårlige orienteringer om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats suppleres med kvartalsvise orienteringer til hospitalsudvalget, og


at forslag til supplerende indhold i afrapporteringerne godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regionsrådets behandling af en tidligere sag om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i første halvår 2020 blev indholdet og hyppigheden af opgørelserne drøftet.


På baggrund af drøftelsen foreslår administrationen følgende for de fremtidige afrapporteringer.


Hyppighed

Hidtidig er hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet blevet orienteret om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats hvert halvår. Det foreslås, at dette suppleres med kvartalsvise orienteringer til hospitalsudvalget.


Konkret for 2021 betyder det følgende plan:



Indhold i de fremtidige afrapporteringer

Der foreslås ændringer i forhold til opgørelserne af henholdsvis de hastende og ikke-hastende kørsler i de fremtidige opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats.


Hastende kørsler (hastegrad A og B)

Det foreslås, at afrapporteringerne suppleres med en opgørelse, der viser responstider for akutte kørsler (hastegrad A og B) fra alle rekvirenter (egen læge, vagtlæge, hospital, 1-1-2 og øvrige) på regionsniveau. I de hidtidige opgørelser fremgår alene responstider for kørsler rekvireret via 1-1-2. Servicemålene er gældende for kørsler rekvireret via 1-1-2, og der er således ikke er vedtaget servicemål for responstider for kørsler med hastegrad A og B for alle rekvirenter.


Ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D)

I de hidtidige afrapporteringer fremgår servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D som et samlet gennemsnit. Det foreslås, at der fremadrettet også indgår særskilte opgørelser over ventetiden på kørsler med henholdsvis hastegrad C og hastegrad D.


Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er vedtaget særskilte servicemål for hastegrad C og D.


De gældende servicemål for henholdsvis de hastende og ikke-hastende kørsler fremgår af vedlagte bilag. I bilaget fremgår også eksempler på de elementer, der foreslås tilføjet i de fremtidige afrapporteringer.


Ændringerne vil blive foretaget med næste afrapportering, det vil sige afrapporteringen for hele 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at de halvårlige orienteringer om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats suppleres med kvartalsvise orienteringer til hospitalsudvalget, og


at forslag til supplerende indhold i afrapporteringerne godkendes, idet opgørelserne fremadrettet herudover inkluderer følgende:

  • opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme,
  • opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.


at der i forbindelse med den næstkommende behandling af servicemålsoverholdelse i marts 2021 lægges op til en samtidig fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats.


Hospitalsudvalget hæfter sig desuden ved, at der arbejdes hen imod en harmonisering af opgørelsesmetoderne på tværs af de fem regioner.


Udvalget anbefaler slutteligt, at administrationen, hvor dette er relevant, indtænker brug af fx sms-påmindelser i det videre arbejde med at forbedre overholdelse af servicemål på området.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets behandlede den 23. september 2020 en sag om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i første halvår 2020. I den sammenhæng blev indholdet og hyppigheden af opgørelserne drøftet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

7. DNV-Gødstrup: Indløsning af option samt godkendelse af optionsliste

Resume

Primo 2019 blev der indgået kontrakt på 3 sengeautomater med en option på senere anskaffelse af en 4. automat, idet finansieringen på daværende tidspunkt manglede. Et fordelagtigt udbud af MR-scannere har imidlertid frigivet midler, som foreslås benyttet til at installere den 4. sengeautomat.


Herudover har Sundheds- og Ældreministeriet stillet krav om, at alle kvalitetsfondsprojekter skal have en optionsliste, som giver et overblik over emner, der kan indarbejdes i projektet, hvis det viser sig muligt. Der fremlægges på den baggrund et forslag til en optionsliste.

Direktionen indstiller,

at der indkøbes en 4. sengeautomat,


at der foretages bevillingsændringer jf. tabel 2, og


at optionslisten og prioriteringen af emner for DNV-Gødstrup godkendes.

Sagsfremstilling

I det følgende vil sagen vedrørende sengeautomater i projektet DNV-Gødstrup først blive beskrevet. Herefter vil en ny optionsliste blive forelagt.


Sengeautomater i DNV-Gødstrup

Sengeautomater, også kendt som sengepaternostre, bliver i DNV-Gødstrup både benyttet til transport af senge fra sengeetagerne til sengevaskeren samt som lagerreol for senge. Da opgaven kom i udbud, viste det sig, at der i det afsatte budget ikke var finansiering til fire sengeautomater som planlagt. Således besluttede regionsrådet i november 2019 at tilføre yderligere midler fra de centrale reserver til budgettet til at finansiere tre automater.


Der har siden været et fordelagtigt udbud af MR-scannere, som har resulteret i en besparelse på 5 mio. kr. (indeks 88,8) i budgettet hertil. Besparelsen muliggør installationen af den 4. sengeautomat, hvorfor sagen forelægges regionsrådet.


De tre automater blev alle installeret i etape 1. Senge i etape 3 blev planlagt efter enten at skulle rengøres på sengestuerne eller transporteres manuelt mellem sengeafsnittet og sengevaskeren.


Det kan godt lade sig gøre at drifte hospitalet uden den 4. sengeautomat. Af en række årsager vil det dog være fordelagtigt at installere automaten nu.


Først og fremmest vil en installation af den 4. sengeautomat efter ibrugtagning af hospitalet være forbundet med en række udfordringer samt væsentlige gener for både patienter og personale. Indarbejdelse af de øvrige optioner, som fremgår af optionslisten i nærværende dagsordenspunkt vil ikke være forbundet med samme udfordringer og gener ved tilkøb efter ibrugtagning. Herudover har leverandøren tilkendegivet, at prisen må forventes at stige ved installation i en bygning i drift.


Sengeautomaterne sikrer, at personalet altid kan komme af med en brugt seng, og at de altid kan få fat på en ren seng direkte på deres afsnit. Installeres den 4. automat, vil dette være gældende for alle sengeafdelinger. Dermed vil der være ens arbejdsgange på tværs af hospitalet.


Uden den 4. sengeautomat vil det som nævnt være nødvendigt at vaske senge på sengestuerne eller køre dem manuelt til sengevaskeren. Af hygiejne- og arbejdsmiljømæssige årsager vurderes det mest hensigtsmæssigt, at senge køres til sengevaskeren manuelt, hvilket vil tage længere tid, end hvis den brugte seng kan sættes i sengeautomaten, og der samtidig kan hentes en ren seng. Den øgede driftsudgift vurderes at udgøre 0,25 mio. kr. årligt.


Installeres den 4. automat ikke, vil det være nødvendigt at finde opbevaringsplads til senge. Af hensyn til brandsikkerhed må tomme senge ikke opbevares på gangarealer. Såfremt senge ved hvert patientskift skal transporteres manuelt, opstår der i en travl hverdag risiko for, at senge bliver stillet i gangforløb i kortere eller længere perioder. Med sengeautomaten kan transport af senge til og fra sengevaskemaskinen i højere grad ske, når det passer ind i servicepersonalets øvrige program.


Budget og finansiering

Budgettet for installationen af den 4. sengeautomat ses i tabel 1 herunder.



Som det fremgår af tabel 1 ovenfor udgør udgiften til selve sengeautomaten 3,8 mio. kr. (indeks 88,8). Dette er optionsprisen fra det oprindelige tilbud.


Herudover vil der være udgifter til etablering af reposer på de etager, som automaten dækker. Dette skyldes, at skakten i etape 3 fremstår som et rårum uden reposer. Leverandøren har indhentet et prisoverslag på reposer fra en underleverandør, som vurderes at koste 0,5 mio. kr. (indeks 88,8).


Bygherreudgifterne omfatter eksempelvis brandsikring, automatiske døre, lys, strøm, net, mv. Dette vurderes at koste 1,1 mio. kr. (indeks 88,8).


Endelig er der afsat 0,1 mio. kr. (indeks 88,8) til uforudsete udgifter. Der er tale om et begrænset beløb, som er baseret på erfaringerne fra installation af de tre første sengeautomater.


Således vurderes det, at udgiften til installation af den 4. sengeautomat samlet vil være 5,5 mio. kr. (indeks 88,8). Det foreslås, at udgiften til installationen finansieres af midler fra den centrale reserve.


Herudover har der været et fordelagtigt udbud af MR-scannere, som har resulteret i en besparelse på 5 mio. kr. (indeks 88,8) i budgettet hertil. Det foreslås, at de 5 mio. kr. overføres fra budgettet til medicoteknisk udstyr til den centrale reserve.


For yderligere information om finansieringen henvises til bilag 1.


Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.



Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 2 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 88,8, hvilket svarer til indekset for kvalitetsfondsprojekternes 2009 anlægsrammer, mens beløbene i tabel 2 er angivet i løbende priser. I bilag 2 ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 88,8 og bevillingstabellens tal i de aktuelle byggeomkostningsindeks.


Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNV herefter følgende i årene 2020-2024:



Puljen til DNV består af rådighedsbeløb til brug for DNV-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-projektet. Den negative pulje i 2021 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.


Tidsplan

Ifølge leverandøren vil der fra kontrahering til aflevering af den 4. sengeautomat gå seks måneder. Således er det nødvendigt, at der træffes beslutning om indkøb, hvis den skal installeres inden ibrugtagning.


Godkendelse af optionsliste

Sundheds- og Ældreministeriet har i den opdaterede regnskabsinstruks fra august 2020 stillet krav om, at alle kvalitetsfondsprojekter fremadrettet har en optionsliste. Optionslisten indeholder emner, der kan indarbejdes i projektet, hvis det viser sig muligt.


Af tabel 4 herunder fremgår de emner, der foreslås at indgå i projektets optionsliste samt anlægsudgiften for de enkelte emner. Emnerne er opstillet i den rækkefølge, de foreslås prioriteret.



1. Skærmløsning (3 mio. kr., indeks 88,8)

Regionsrådet besluttede i budgettet for 2021 at afsætte midler til anskaffelse af tablets og udvikling af en interaktiv løsning, der både stiller underholdning (tv og streaming) til rådighed for patienterne og tilbyder den konkrete patient den for vedkommende mest rigtige kost. Med de prioriterede midler i budgettet for 2021 til en tabletløsning er der ud over finansiering af en kost- og ernæringsløsning også finansieret tablets til ca. 100 patientstuer ud af hospitalets 409 sengestuer. Der ønskes finansiering til at kunne afsætte et rammebeløb på 3 mio. kr. med henblik på udvikling af en fleksibel løsning, hvor patientens egne tablets/mobile enheder samt hospitalets tablets til udlån og arme til at holde disse enheder/tablets kan anvendes efter patientens behov, således at alle indlagte patienter har mulighed for at benytte sig af tabletløsningen. Rammebeløbet på 3 mio. kr. er beregnet ud fra, hvad udgiften ville være, hvis alle sengestuer på Regionshospitalet Gødstrup skulle udstyres med den eksisterende standardløsning med en tablet på en arm.


2. Indretning af gårdrum (8 mio. kr., indeks 88,8)

Beplantning og faste belægninger i gårdrum er tidligere sparet ud af projektet, så der kun er grus uden beplantning i 13 gårdrum. Dette medfører en forringelse af hospitalets arkitektoniske helhedsindtryk og gårdrummenes rekreative muligheder. Gårdrummene ønskes derfor indrettet og beplantet, særligt de gårdrum der kan ses fra bygninger, hvor patienter og pårørende opholder sig.


3. Afskærmning ved kapel (3 mio. kr., indeks 88,8)

Skærmvæg samt overdækninger ved indgange omkring kapellet er udgået af projektet i forbindelse med besparelse i projektet. Skærmvæg og overdækninger ved indgange ønskes etableret i overensstemmelse med den oprindelige arkitektoniske udformning af hensyn til kapellets brugere. Skærmvæggen skal afskærme kapellet fra hospitalet, så der f.eks. ikke er direkte udsyn fra foyer til kapel.


4. TV på sengestuer (3 mio. kr., indeks 88,8)

TV på sengestuer blev i forbindelse med en tidligere sparerunde taget ud af projektet. I projektet er alle nødvendige installationer, og det er således blot indkøb og opsætning af TV, der udestår. TV på sengestuerne indgår på optionslisten, med henvisning til regionsrådets tidligere beslutning om at ville imødegå enkelte af tidligere godkendte besparelser, herunder blandt andet TV-apparater. Det skal i den sammenhæng påpeges, at med en skærmløsning baseret på tablets og mobile enheder, inklusiv patientens eget udstyr, er det vurderingen, at der i forhold til omkostningen vil være en for lille merværdi ved en supplerende TV-løsning på de 409 sengestuer.


Fælles for emnerne i optionslisten er, at de alle kan indarbejdes sent i projektets tidsplan, uden at det udfordrer ibrugtagningen eller driften af hospitalet.


I vedlagte optionsliste fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift, hvis emnerne tilkøbes.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der indkøbes en 4. sengeautomat,


at der foretages bevillingsændringer jf. tabel 2, og


at optionslisten og prioriteringen af emner for DNV-Gødstrup godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

8. Regionshospitalet Randers: Godkendelse af Generalplan 2020, styringsmanual, justeringsreserve samt anlægsbevilling til programorganisation

Resume

Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers fremlægges med henblik på godkendelse. Der har vist sig behov for at få opdateret Generalplanen for at få et samlet overblik over de kommende projekter på Regionshospitalet Randers. Derudover ønsker Regionshospitalet Randers at få godkendt Styringsmanual for Generalplan 2020 samt oprette og få godkendt justeringsreserve. Til sidst ønsker Regionshospitalet Randers at få bevilget penge til Programorganisation for 2021-2022 for at kunne sikre fremdrift og sammenhæng i Generalplan 2020, herunder styring af den samlede økonomiske ramme.

Direktionen indstiller,

at Generalplan 2020 godkendes,


at styringsmanualen for Generalplan 2020 godkendes,


at der oprettes en justeringsreserve på 0,2 mio. kr. (indeks 106,1) jf. tabel 3, og


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. (indeks 106,1) til programorganisationen for Generalplan 2020 for årene 2021-2022 jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i januar 2017 Generalplanen for Regionshospitalet Randers. Siden da er der blevet gennemført mindre projekter, som har været en del af den daværende etapeopdeling, og som er politisk godkendt.


Denne sag omhandler godkendelsen af Generalplan 2020, som er en revision af den tidligere politiske godkendte Generalplan fra 2017. Revisionen er afstedkommet af dels politiske beslutninger om flytning af funktioner, og dels at der er sket interne organisatoriske ændringer på hospitalet. Anlægsprojekter som klimaskærm, øvrige tekniske anlæg mv. har ikke tidligere været en del af generalplanen. Ved at lægge disse projekter ind under Generalplan 2020, giver det et bedre overblik over den samlede økonomiske ramme.


Ud over godkendelsen af Generalplan 2020 vedrører sagen godkendelse af Styringsmanualen for Generalplan 2020, oprettelse af en justeringsreserve samt godkendelse af bevilling til generalplanens programorganisation.


Generalplan 2020

Ibrugtagning af den nye akutbygning i 2016 var første skridt på vejen til at sikre gode patientforløb og tidssvarende rammer. Den resterende del af hospitalet har behov for tidssvarende faciliteter og kapacitet til at håndtere den stadigt stigende aktivitet, der er resultatet af den generelle udvikling, befolkningsvækst og konkrete tiltag som udrednings- og behandlingsretten. Dertil kommer forventninger og ønsker fra patienter og borgere til fremtidens hospital.


Der er med Generalplan 2020 fokus på, at

  • de fysiske rammer understøtter hospitalets ambitioner om at levere høj kvalitet på patientens præmisser,
  • sikre et godt arbejdsmiljø for personalet, og
  • fremtidssikre hospitalet, således det fleksibelt kan tilpasses de aktuelle behov i sundhedsvæsenet.


Bygningerne på Regionshospitalet Randers er løbende blevet vedligeholdt og renoveret, men i begrænset omfang. Dette er også gældende for bygningsmassens klimaskærm, tekniske installationer mv., som trænger til renovering.


Etaper i Generalplan 2020

Generalplan 2020 er delt op i syv etaper, hvoraf etape 0-2 allerede er udført. Etapeopdelingen er dels sket ud fra at gøre byggeprojekterne af en sådan størrelse, at det fortsat er muligt at holde driften af hospitalet i gang og dels med forståelse for regionens investeringsplan og det pres der er på denne.


  • Etape 3: Nybyg af en central operationsgang og fire etagers sengetårn. Herudover indeholder etape 3 ombygning til nye intensiv- og opvågningspladser samt ombygning af Fysio- og Ergoterapien.


  • Etape 4: Omfatter ombygning i hospitalets Røntgen og Skanning afdeling. Etapen strækker sig over en længere periode, således at ombygningerne sker i takt med udskiftningen af de CT-scannerne, der er placeret i afdelingen. Endvidere omfatter etape 4 en renovering af hospitalets kantine- og køkkenområde.


  • Etape 5: Omfatter ombygning og sengeudtynding af hospitalets "højhus". Ombygning omfatter den ene halvdel af bygningen. Etape 5 omfatter også en ombygning af det nuværende dagkirurgirske afsnit til kikkertundersøgelser, og en del af børneafdelingen renoveres ligeledes i denne etape.


  • Etape 6: Ombygning og sengeudtynding af den anden halvdel af hospitalets "højhus".


  • Etape 7: Ombygning og sengeudtynding af hospitalets resterende sengeafsnit. Herudover ombygges der således, at hospitalet får ét samlet klinikområde.


Sideløbende med ombygningen af etape 3-7 har Regionshospitalet Randers en række klimaskærmsprojekter, som med fordel kan udføres samtidig. Den udvendige del af hospitalet trænger til en gennemgående renovering. Der vil derfor være klimaskærmsprojekter, som udføres sideløbende med etaperne.


Der er også ønsker om, at Generalplan 2020 indeholder midler til at give hospitalets tekniske installationer et løft. Mange af hovedforsyningerne på hospitalet er uddaterede, og der er brug for at disse udskiftes, så hospitalet kan leve op til det, der forventes af et tidssvarende hospital i Region Midtjylland. Herudover forventes det, at en udskiftning af større anlæg vil kunne give en energioptimering.


Bæredygtighed

Primo 2021 vil der foreligge en bæredygtighedsrapport, som er udarbejdet med hjælp fra eksterne rådgivere. Rapporten skal være med til at synliggøre, hvilke tiltag Regionshospitalet Randers kan arbejde med, for at hospitalet bliver mere bæredygtigt. Resultatet af dette arbejde kan indarbejdes i de fremtidige udbud, som skal foretages i forbindelse med Generalplan 2020.


Økonomi

Den samlede økonomi for Generalplan 2020 er opgjort til 1.181 mio. kr. (indeks 106,1). Det indstilles, at den samlede ramme for Generalplan 2020 godkendes. I nedenstående tabel redegøres for det samlede budget.



Budgettet for den samlede Generalplan 2020 er steget fra 766 mio. kr. til 1.181 mio. kr. (indeks 106,1) fra den Generalplan, som regionsrådet godkendte i 2017.


Baggrunden er, at flere anlægsprojekter er blevet tilknyttet, og at forudsætningerne for projekterne i generalplanen har ændret sig fra 2017 og frem til 2020. Forudsætningen for budgetterne i generalplanen fra 2017 var gjort ud fra en kvadratmeterpris, der blev fastsat af Erik Juhl-udvalget. Priserne var i 2009-indeks. Kvadratmeterprisen i generalplanen fra 2017 var 15.000 kr., hvilket i indeks 106,1 svarer til 17.922 kr. Der er således en ændring i kvadratmeterprisen, i antallet af kvadratmeter på grund at en større detaljeringsgrad i generalplansprojekterne og i forhold til, at inventar, teknisk- og medicoteknisk udstyr mv. nu er indeholdt i økonomien. Ved at tage hensyn til disse forhold i Generalplan 2020, giver det et bedre samlet overblik over den samlede økonomiske ramme. Det er desuden også muligt at udføre nogle af projekterne i sammenhæng med etaperne for Generalplan 2020 og på den måde spare rokader, anlægsmidler mv.


I investeringsplanen for 2021-2029 er der samlet prioriteret 410,6 mio. kr. (indeks 106,1) til projekter på Regionshospitalet Randers. Herudover er der allerede udmøntet 46,3 mio. kr. (indeks 106,1) i samme periode. Således vil det være nødvendigt at prioritere yderligere midler til projekter under Generalplan 2020 fra de endnu ikke udmøntede puljer, hvis projekterne skal gennemføres som beskrevet i generalplanen. Der er blandt andet ikke prioriteret midler til etape 5, 6 og 7 i Generalplan 2020. Dette skyldes, at der forventeligt vil blive foretaget en prioritering af behovet for ombygning af de ældre sengestuer på baggrund af en tværgående analyse. Som angivet ovenfor omfatter etape 5, 6 og 7 blandt andet ombygning af sengestuer.


Økonomien for medicoteknisk udstyr i generalplanens projekter afholdes af den Medicotekniske pulje.


Tidsplan

Tidsplanen er justeret, således at etaperne nu passer til Generalplan 2020.



Styringsmanual

Styringsmanualen for Regionshospitalet Randers definerer aktører, ansvar, opgaver og forretningsgange på bygherreniveau for styringen af den forestående udbygning og renovering af hospitalet. Selve indholdet og målene for generalplanen er ikke beskrevet i styringsmanualen – her henvises i stedet til Generalplan 2020.


Styringsmanualen skal være med til at sikre, at det forestående byggeri udføres inden for de fastsatte tidsrammer, økonomiske rammer og kvalitetsmålene i arbejdsvisionen for byggeriet og anlægsprojektet. Styringsmanualen skal ses som et led i Regionshospitalet Randers' samlede tilsyn af projektet.


Roller

Generalplanen for Regionshospitalet Randers udgør programmet for den portefølje af projekter, der tilsammen udgør den bygningsmæssige strategi for hospitalet. Programstyregruppen fungerer som Generalplanens øverste beslutningsorgan og behandler strategiske aspekter af generalplanen.


Den daglige projektledelse og koordinering af projektet varetages af programgruppen. Arbejdsfordelingen og ansvar herimellem aftales indbyrdes og koordineres løbende. Programgruppen udarbejder indstillinger til programstyregruppens behandling og sikrer i øvrigt, at styregruppen holdes orienteret om projektets fremdrift, herunder den økonomiske og tidsmæssige udvikling. I den løbende programledelse overvåges udviklingen i projektet med henblik på at identificere og afværge risici mod projektets mål for kvalitet, tidsplan og anlægsbudget. Der vil til programstyregruppens møder være en afrapportering på alle tre parametre.


Justeringsreserve

I overensstemmelse med styringsmanualen for Generalplan 2020 foreslås det, at der etableres en justeringsreserve, der skal anvendes til imødegåelse af økonomiske risici på tværs af generalplanens projekter. Dette i lighed med andre byggeprojekter i regionen.


Programstyregruppen er, jf. styringsmanualen for projektet, bemyndiget til at flytte midler fra justeringsreserven til de enkelte projekter med efterfølgende orientering til regionsrådet. Retningslinjerne for finansiering og disponering af midlerne i justeringsreserven følger styringsmanualen.


Overførsel af midler fra et projekt til justeringsreserven sker efter regionsrådets godkendelse.


Det foreslås, at der oprettes en justeringsreserve på 0,2 mio. kr. finansieret af puljen til anlægsprojekter. I august 2020 godkendte regionsrådet anlægsregnskabet for færdiggørelse af Akutafdelingen Fase 2, Regionshospitalet Randers med et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget blev overført til puljen til anlægsprojekter, hvorfor det foreslås, at oprettelsen af justeringsreserven finansieres af puljen til anlægsprojekter.


Bevilling til programorganisation

Bevilling til programorganisationen omfatter afholdelse af lønomkostninger til ansatte i programorganisationen, udgifter til ekstern juridisk-, udbudsteknisk- og strategisk rådgivning.

Den nuværende bevilling til programorganisationen løber til og med 2020 og med nærværende sag søges der om dækning af udgifter for 2021 og 2022.


Dette beløber sig i alt til 7,7 mio. kr. (indeks 106,1).



Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at Generalplan 2020 godkendes,


at styringsmanualen for Generalplan 2020 godkendes,


at der oprettes en justeringsreserve på 0,2 mio. kr. (indeks 106,1) jf. tabel 3, og


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. (indeks 106,1) til programorganisationen for Generalplan 2020 for årene 2021-2022 jf. tabel 3.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2017 Generalplan for Regionshospitalet Randers.


Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 bevilling til programorganisation for 2019-2020 på Regionshospitalet Randers (i alt 6 mio. kr.).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

9. Regionshospitalet Randers: Godkendelse af programoplæg for etape 4 samt projekteringsbevilling

Resume

Punktet omhandler godkendelse af programoplæg for etape 4 på Regionshospitalet Randers samt udmøntning af projekteringsbevilling. Projektet omhandler ombygningsarbejder i hospitalets bygning 1, hvilket omfatter henholdsvis CT-området og kantine- og køkkenområdet.

Direktionen indstiller,

at Programoplæg for etape 4 godkendes, og


at der gives en projekteringsbevilling på 2,8 mio. kr. (indeks 106,1) til Etape 4 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Regionsrådet er blevet præsenteret for Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers i en tidligere sag på denne dagsorden. Denne sag omhandler godkendelse af programoplæg for etape 4 samt udmøntning af projekteringsbevilling.


Projektets indhold

Etape 4 indeholder udelukkende ombygningsarbejder i hospitalets bygning 1. Oversigtskort over Regionshospitalet Randers findes på side 2 i bilaget Programoplægget for etape 4.


Hensigten med etape 4 er, at hospitalet skal have tidssvarende faciliteter i hospitalets CT-område. Etapen er fordelt over en længere periode, da ombygningen skal koordineres med indkøb og udskiftning af de nuværende skannere. Med udvidelsen af CT-området skal Præhospitalet flytte ud af deres nuværende placering. Etape 4 indeholder desuden en mindre renovering af hospitalets kantine- og køkkenområde.


Ombygning

Ombygning sker i hospitalets bygning 1, plan 2 og omhandler to separate ombygninger af henholdsvis hospitalets kantine- og køkkenområde samt CT-område.


CT-område

Der er for CT-området tale om en ombygning af den gamle skadestue og de nuværende CT-arealer. De eksisterende fysiske rammer tilpasses de nye funktioner, med udgangspunkt i Region Midtjyllands designguide for CT-skannerrum. Hospitalets CT-område skal udvides med én skanner, således at den samlede kapacitet i CT-afdelingen bliver tre CT-skannere med tilhørende birum og betjeningsrum. Ombygningen opdeles i tre områder, der udføres i forlængelse af hinanden med det formål, at de øvrige skannere er i drift i ombygningsperioden. Derudover udføres arbejdet, så det passer med takten af udskiftning af CT-skannere.


Præhospitalets placering

Som en del af dette projekt, skal Præhospitalet flytte fra deres nuværende placering på hospitalet. De nuværende fysiske rammer for Præhospitalet står ikke mål med behovet, da Præhospitalet har øget aktiviteten på hospitalet. Flytningen har været kendt, siden Præhospitalet første gang fik en permanent funktion på hospitalet.


Kantine- og køkkenområdet.

Køkkenet har skiftet karakter fra at være et modtagekøkken til at være et produktionskøkken. Lokalerne bærer præg heraf, og derfor skal de eksisterende fysiske rammer tilpasses de nye funktioner samt forbedre de nuværende arbejdsmiljømæssige udfordringer. De fremtidige fysiske rammer optimeres, således at medarbejderne får mere hensigtsmæssige arbejdsgange.


Tidsplan for etape 4


Udbud

Regionens Byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud og tilrettelæggelse af bevillingsproces.


Byggeteknisk rådgivning, arkitekt- og ingeniørydelser udbydes som totalrådgivning efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Udbuddet gennemføres sideløbende med udbud af bygherrerådgivning til generalplanen.


Bygge- og anlægsarbejder udbydes som stor- og fagentrepriser samt bygherreleverancer.


Sociale klausuler og bæredygtighed

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser, såvel som regionens Agenda 21 følges.


Primo 2021 vil der foreligge en bæredygtighedsrapport for hele Generalplan 2020. Rapporten skal være med til at synliggøre, hvilke tiltag Regionshospitalet Randers kan arbejde med, for at hospitalet bliver mere bæredygtigt. Det arbejde vil også blive indarbejdet i etape 4.


Økonomi

Etape 4 udgør den mindste etape af Generalplan 2020 hvad angår både antal kvadratmeter og økonomi. Den samlede økonomi for etape 4 udgør ca. 24,4 mio. kr. (indeks 106,1). I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret 10,6 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4. Det lavere beløb i forhold til budgettet skyldes blandt andet, at forudsætningerne for projekterne i generalplanen har ændret sig fra 2017 og frem til 2020. En detaljering af generalplansprojekterne generelt og programoplægget betyder at der er kommet et større overblik over det arbejde, der er nødvendigt at foretage i etape 4.


Der er således en ændring i kvadratmeterprisen, i antallet af kvadratmeter på grund at en større deltajeringsgrad. Således er kvadratmeterprisen for etape 4 i generalplan 2020 21.188 kr. eksklusiv medicoteknisk udstyr, IT og teknisk udstyr samt løst

inventar. Den nye kvadratmeterpris svarer til kvadratmeterprisen for lignende byggeprojekter i regionen. Ud over en ændring i kvadratmeterpris har der også været en ændring i antallet af kvadratmeter. Det skyldes hovedsageligt, at en ombygning af

kantinekøkkenet er tilføjet til etape 4. Køkkenet var med i generalplanen fra 2017 i etape 0. Ombygningsarbejdet gik dengang ikke i gang af to årsager. Dels blev Klinisk Fysiologi fjernet fra matriklen, og dels var der på det givende tidspunkt ikke prioriteret midler til generalplanen.


Derudover er inventar, teknisk og medicoteknisk udstyr mv. nu er indeholdt i økonomien. Ved at tage hensyn til disse forhold i Generalplan 2020, giver det et bedre samlet overblik over den samlede økonomiske ramme. Økonomien for medicoteknisk udstyr afholdes af den Medicotekniske pulje. For yderligere uddybning af udviklingen i økonomien vedrørende etape 4 henvises til bilagene, der uddyber ovenstående.


Således vil det være nødvendigt at prioritere yderligere midler til etape 4 fra de endnu ikke udmøntede puljer, hvis projektet skal gennemføres som hidtil planlagt. Den generelle økonomi for generalplansprojekterne er blevet forelagt regionsrådet på nærværende møde i forbindelse med dagsordenspunktet vedrørende Generalplan 2020.


Med udvidelsen af CT-området skal Præhospitalet flytte ud af deres nuværende placering. Grundet den politiske proces med hjemtagning, er flytningen af Præhospitalet ikke medtaget i økonomien for dette programoplæg.


Det samlede budget for etape 4 fremgår af tabel 2 nedenfor.



Med henblik på at udarbejde et projektforslag, er der behov for en projekteringsbevilling. Det indstilles, at der gives en bevilling på 2,8 mio. kr. (indeks 106,1) til denne opgave jf. tabel 3.



Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at Programoplæg for etape 4 godkendes, og


at der gives en projekteringsbevilling på 2,8 mio. kr. (indeks 106,1) til Etape 4 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-384-20

10. DNU: Evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Resume

Der forelægges en evalueringsrapport for Det Nye Universitetshospital i Aarhus til regionsrådets godkendelse med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Direktionen indstiller,

at evalueringsrapporten for Det Nye Universitetshospital i Aarhus godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) er i store træk afsluttet. De sidste patienter og det sidste personale flyttede fra de gamle matrikler til Aarhus Universitetshospital i Skejby i marts 2019. Af kvalitetsfondsbyggeriet på Aarhus Universitetshospital mangler kun byggeri for ca. 90 mio. kr., som indgår i byggeriet af Forum, der ibrugtages i 2022. Forum er et fælles projekt mellem Aarhus Universitetshospital, Steno Diabetes Center Aarhus, Forskningsfondens Ejendomsselskab (Aarhus Universitet) og Folkekirken.


I henhold til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal Region Midtjylland, når det enkelte kvalitetsfondsprojekt er afsluttet, indsende en evalueringsrapport til Sundheds- og Ældreministeriet. Der foreligger nu en evalueringsrapport for DNU, der forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på efterfølgende fremsendelse til ministeriet. Evalueringsrapporten er udarbejdet i henhold til kravene opstillet i regnskabsinstruksen.


Evalueringsrapporten viser, at projektet samlet set er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet om støtte fra kvalitetsfonden, således at kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital er realiseret. Som det fremgår af rapporten, har regionen fået et moderne og tidssvarende hospital til stor gavn for patienter, medarbejdere og pårørende. Etableringen af det nye hospital har medført nye, faglige fællesskaber på tværs af specialer og faggrupper, mange nye arbejdsgange og muligheden for forbedrede patientforløb internt og på tværs af hospitalet. Blandt andet skal nævnes, at med etablering af Akutafdelingen i de nye bygninger er de bygningsmæssige forudsætninger til stede for at sikre effektive og patientsikre forløb for de akutte patienter.


Rapporten fortæller også om de forhold, som udfordrer bl.a. medarbejderne, når man skal ibrugtage og drive klinik i et nyt stort byggeri.


Kvalitetsfondsprojektet forventes afsluttet inden for den økonomiske ramme. Dette på trods af, at det er danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri og tilmed det første store hospitalsbyggeri, hvilket betød, at der ikke var lignende erfaringer at læne sig op ad. Endvidere var planlægningen af DNU-projektet påbegyndt langt før etableringen af en Kvalitetsfond og inden for en betydelig større økonomisk ramme.


Et anden tilsagnsbetingelse for projektet var realiering af effektiviseringsgevinster. Også denne del er opfyldt med realiseringen af de forudsatte effektiviseringsgevinster på 517 mio. kr. (2020 pl).


Projektet DNU er en del af gennemførelsen af Akutplanen for Region Midtjylland fra 2007, som blandt andet indebar etableringen af fem fælles akutmodtagelser i regionen, herunder at de to akutte modtagelser i Aarhus skulle fusioneres. Projektet skulle derudover samle de somatiske hospitalsfunktioner i Aarhus ved Aarhus Universitetshospital i Skejby og erstatte de utidssvarende fysiske rammer i de gamle hospitalsmatrikler på Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade og P.P. Ørumsgade i Aarhus C. Nybyggeriet skulle medvirke til at sikre mere sammenhængende patientforløb og forbedre mulighederne for tværfagligt samarbejde i patientbehandling, forskning og uddannelse og tilrettelæggelsen af en mere rationel drift.


Gennem hele projektet er der opsamlet en lang række erfaringer inden for f.eks. byggestyring, organisationsforandringer, flytteprocesser og innovation. Disse erfaringer er omtalt i rapporten, og de er løbende delt og dermed kommet de øvrige byggeprojekter i både Region Midtjylland og resten af landet til gode.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at evalueringsrapporten for Det Nye Universitetshospital i Aarhus godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet, idet rapporten uddybes med dels yderligere information om brugen af helende arkitektur i Det Nye Universitetshospital og dels med en beskrivelse af Aarhus Universitetshospitals internationale rangering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-85-18

11. Nye anbefalinger på akutområdet

Resume

Sundhedsstyrelsen har udsendt nye anbefalinger på akutområdet, der i al væsentlighed er i god overensstemmelse med Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan samt regionens øvrige eksisterende plangrundlag. Regionsrådets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens høringsudgave af anbefalingerne er i vid udstrækning imødekommet. Dette gælder blandt andet i forhold til mulighed for fortsat at modtage udvalgte, visiterede medicinske patienter i Silkeborg samt mulighed for fortsat at organisere den radiologiske vagt i Østjylland via fælles beskriverenhed.

Direktionen indstiller,

at orientering om nye anbefalinger på akutområdet tages til efterretning, og


at anbefalingerne indgår i det videre arbejde med udvikling af akutområdet.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har den 9. oktober 2020 udsendt "Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år". Formålet med de nye anbefalinger er at sætte rammen for den akutte behandling fremover, således at patienter også i fremtiden oplever, at de får den nødvendige hjælp, når de har et akut behov, og at de får en høj og ensartet kvalitet uanset, hvor i landet de bor.


Anbefalingerne er blevet til efter en længere proces, der blev afsluttet med en høringsfase ultimo 2019. Regionsrådet afgav i december 2019 sit høringssvar til høringsudgaven. Nedenfor gennemgås anbefalingerne med udgangspunkt i regionsrådets høringssvar. Afsluttende opsummeres de områder, hvor de nye anbefalinger giver anledning til ændringer eller nye initiativer i forbindelse med det eksisterende plangrundlag.


Akutanbefalingerne 2020 og Region Midtjyllands høringssvar

De nye anbefalinger på akutområdet er i al væsentlighed i god overensstemmelse med Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan samt regionens øvrige eksisterende plangrundlag. Regionsrådet bakkede i sit høringssvar også overvejende op om anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. På en række områder havde regionsrådet dog forbehold i forhold til Sundhedsstyrelsen høringsudkast. De væsentligste kommentarer knyttede sig til følgende områder:


Fortsat mulighed for modtagelse af akutte, visiterede patienter i Silkeborg

Regionsrådet var bekymret for en formulering om, at der kun undtagelsesvist, og kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner, som for eksempel opblussen af kendt kronisk sygdom, kunne modtages patienter akut på specialsygehuse, fordi dette vurderes at kunne få konsekvenser for fortsat modtagelse af akutte visiterede patienter i Silkeborg.


I de nye retningslinjer er kravene til, at der kan modtages udvalgte akutte visiterede på specialsygehuse beskrevet. Dette åbner umiddelbart op for fortsættelse af eksisterende praksis i Silkeborg, dog med genbesøg af konkrete visitationsretningslinjer mv. De nye anbefalinger vil, ligesom det øvrige plangrundlag, være en del af grundlaget for arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Skærpede krav om speciallægetilstedeværelse – herunder mulighed for opretholdelse af fælles beskriverenhed på det radiologiske område

Regionsrådet fandt det uhensigtsmæssigt, at der i den foreliggende plan henvises til anbefalinger om speciallægetilstedeværelse som beskrevet i en række specialeplaner, der primært har sigte på det elektive område. Dette gjaldt ikke mindst krav om tilstedeværelse på det radiologiske område, fordi kravene ikke umiddelbart syntes at give rum for Region Midtjyllands model med en fælles beskriverenhed på det radiologiske område. Regionsrådet påpegede også, at krav om umiddelbar adgang til speciallægeassistance i forbindelse med modtagelse af akutte psykiatriske patienter må forventes at give udfordringer i Region Midtjylland grundet mangel på speciallæger i specialet. Endeligt pegede regionsrådet på, at akutafdelingen, når der er tilstedeværelse af speciallæge i akutmedicin eller anden speciallæge med tilsvarende kompetencer døgnet rundt, bør kunne håndtere de første 30 minutter af alle interne medicinske forløb i akutafdelingen. Regionsrådet anbefalede på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen i dialog med de relevante lægefaglige selskaber burde overveje muligheden for at fravige kravet om adgang til umiddelbar assistance afhængig af lokale forhold og øvrig tilstedeværende kompetencer til andre specialer. Konkret blev der peget på mulighed for at fravige kravet om adgang til umiddelbar assistance af speciallæge i intern medicin under forudsætning af døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger i akutmedicin.


De nye anbefalinger giver mulighed for, at Region Midtjylland kan fortsætte den eksisterende model med en fælles beskriverenhed på det radiologiske område.


Af tabel 11 i det samlede anbefalingsmateriale er det præciseret, hvilke assistancekrav der gælder, når et speciale er repræsenteret på et akutsygehus. Dette kan få konsekvenser for organisering af arbejdet lokalt på det enkelte hospital, og måske på enkelte områder betyde, at fordeling af opgaver mellem hospitalerne skal genovervejes. Anbefalingerne skal indgå i fremtidige processer omkring specialeplanlægning.


Sundhedsstyrelsen har ikke på baggrund af Region Midtjyllands høringssvar ændret på anbefalingerne i forhold til krav om umiddelbart fremmøde af speciallæger i intern medicin. Anbefalingerne er dog tilrettet, så det nu er speciallæger fra alle ni interne medicinske specialer, der kan indgå i vagtdækningen.


Forventning om inddragelse i det kommende arbejde med revision af specialevejledninger

Regionsrådet lagde i sit høringssvar vægt på inddragelse i det kommende arbejde om revision af de relevante specialevejledninger. Specifikt udtrykte regionsrådet forventning om, at revisionen vil tage højde for de teknologiske udviklinger inden for akut ultralyd, herunder mulighederne for at andre speciallæger (for eksempel speciallæger i akutmedicin og speciallæger i anæstesiologi), kan foretage de indledende akutte ultralydsundersøgelser af hjertet med henblik på vurdering af, om der er behov for en fuld ekkokardiografi.


Sundhedsstyrelsens tidligere anbefaling om revision af specialevejledninger er ikke medtaget i den endelige udgave af anbefalingerne.


Anbefalingerne om tilstedeværelse af speciallæger på akutsygehuset er opdateret med en anbefaling om, at der skal være adgang til kardiologisk speciallægeassistance inden for kort tid (30 minutter). Dette betyder, at hospitalerne i Region Midtjylland skal genoverveje den eksisterende organisation, da akuthospitalerne på nuværende tidspunkt har forpligtet sig til, at der kan være kardiologisk speciallægeassistance tilstede på alle matrikler inden for 60 minutter.


Ensartet organisering i akutklinikker og skadeklinikker

Sundhedsstyrelsen anbefaler ensartet organisering og navngivning af regionernes akutte tilbud. Dette indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at lægevagten i fremtiden skal benævnes "Akutklinik". Til gengæld skal sygeplejebemandede behandlingssteder som udelukkende varetager behandling af visiterede småskader uden lægelig tilstedeværelse, svarende til det vi i dag i Region Midtjylland benævner Akutklinik, fremover benævnes "Skadeklinik". Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at betegnelsen "Skadestue" forlades, da den kan skabe uklarhed om tilbud og kompetenceniveau.


I sit høringssvar gjorde Region Midtjylland opmærksom på, at forslaget passer dårligt med den eksisterende organisering i regionen, da vi har akutklinikker, der er bemandet med sygeplejersker om dagen, men med vagtlægefunktion om aftenen. Regionens bemærkninger har dog på dette område ikke haft betydning i forhold til den endelige anbefaling.


Anbefalingen betyder, at Region Midtjylland skal omdøbe nuværende lægevagt og nuværende akutklinikker samt fravige brug af begrebet skadestue.


Øvrige væsentlige ændringer i og konsekvenser af anbefalingerne

Både i anbefaling 17 om "Akutsygehusets opgaver", og i anbefaling 26 om "Krav til assistance på somatisk akutsygehus" lægges styrket vægt på hensyntagen til ældre og skrøbelige patienter, herunder inddragelse af geriatriske kompetencer.


Et samlet overblik over de nye anbefalinger, samt regionens kommentarer til høringsudkastet, og efterfølgende gennemslag i anbefalinger, samt forventet betydning for plangrundlag mv. i regionen, er vedlagt som bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om nye anbefalinger på akutområdet tages til efterretning, og


at anbefalingerne indgår i det videre arbejde med udvikling af akutområdet.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019 Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsstyrelsens høringsudgave af "Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-4-20

12. Udmøntning af midler fra Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne 2021-2023

Resume

Sagen indeholder et forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" i perioden 2021-2023. Med forslaget vil midlerne blive anvendt til etablering af 6 kliniske forskningslektorater fordelt på regionshospitalerne samt modning af 3 universitetsklinikker inden for henholdsvis endoskopi, multisyge og benign gynækologi.

Direktionen indstiller,

at forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne" i perioden 2021-2023 godkendes, og


at bevillingsændringerne anført i nedenstående skema 2 godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget 2018 etableret "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne", som hospitalerne kan søge på baggrund af konkrete initiativer. Puljen har et årligt budget på ca. 2 mio. kr., som udmøntes for perioder på tre år. Næste bevillingsperiode løber over årene 2021-2023, og regionsrådet har i januar godkendt, at puljemidlerne på i alt 6 mio. kr. i perioden fordeles mellem følgende to områder:


  • Modning af universitetsklinikker: 1,8 mio. kr. (samlet for hele perioden)
  • Kliniske forskningslektorater: 4,2 mio. kr. (samlet for hele perioden)


Modning af universitetsklinikker

Regionshospitalerne har haft mulighed for at ansøge om midler fra puljen til modning af universitetsklinikker, idet der er lagt op til, at midlerne skal finansiere forundersøgelser og mulighedsafdækning på hospitalerne i forhold til opstart af nye universitetsklinikker. Rammen for ansøgningerne har været, at puljemidlerne kan gå til lønudgifter, administration, teknik mv. og kan søges til dækning af udgifter i enten 1, 2 eller 3 år. Ansøgerne er desuden blevet bedt om at beskrive, hvornår området forventes at have opnået en tilstrækkelig robusthed til, at regionen kan ansøge om etablering af universitetsklinik på området. Endelig er der lagt vægt på, at midlerne fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne" anvendes til områder med strategisk betydning for regionen, og at der således er en tydelig kobling til de strategiske linjer i regionens sundheds- og hospitalsplan, forskningsstrategien mm.


Der er modtaget i alt fire ansøgninger om midler til modning af universitetsklinikker inden for følgende områder:


1) Regionshospitalet Horsens: Universitetsklinik indenfor endoskopi

Der er ansøgt om 771.000 kr. fordelt på en periode på tre år (2021-2023). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2026.


De planlagte initiativer til modning af området omfatter løbende tilknytning af ph.d.-studerende, specialestuderende og post docs fra Aarhus Universitet for herved at sikre en kontinuerlig og stigende forskningsproduktion. Derudover forventes der at blive etableret en udvidet forskningsnetværksgruppe samt etableret en KAG (Klinisk Akademisk Gruppe) inden for endoskopi, som kan bidrage til styrket forsknings- og uddannelsessamarbejde på området.


2) Hospitalsenhed Midt: Universitetsklinik for multisyge

Der er ansøgt om 1.800.000 kr. fordelt på en periode på tre år (2021-2023). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2024.


De planlagte initiativer til modning af området kan inddeles i tre områder:

  1. Organisering: Opbygning af forskningsinfrastruktur, supplering af stærke videnskabelige profiler i forskergruppen og etablering af et fagligt relevant advisory board
  2. Samarbejde: Optimering og opbygning af interne og eksterne samarbejdsrelationer mellem relevante forskere
  3. Videnskabelig aktivitet: Epidemiologisk undersøgelse, individuel og organisatorisk brugerinddragelse samt udarbejdelse af projektbeskrivelse, fondsansøgninger og igangsættelse af forskningsprojekter.


3) Hospitalsenheden Vest: Universitetsklinik for iskæmisk hjertesygdom

Der er ansøgt om 732.000 kr. til dækning af udgifter i et år (2021). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2021 med henblik på udnævnelse til universitetsklinik i 2022.


De planlagte modningsaktiviteter består af frikøb af dedikeret forskningsspeciallæge samt mulighed for korterevarende ansættelser af yngre forskere. Herudover planlægges en styrkelse af muligheden for statistisk analyse af større klinisk database.

4) Hospitalsenheden Vest: Universitetsklinik for benign gynækologi

Der er ansøgt om 1.124.400 kr. til udgifter fordelt på to år (2021-2022). Ambitionen er at ansøge om universitetsklinik i 2022 med henblik på udnævnelse til universitetsklinik i 2023.


De planlagte modningsinitiativer fokuserer på 1) styrkelse af kompetencerne i forskningsledelse, 2) kompetenceudvikling af de ansatte, 3) styrkelse af afdelingens infrastruktur inden for forskningsstøtte og 4) samling af forskningen i afdelingen med henblik på at skabe en stærk forskningskultur på tværs af faggrupper. Konkret vil midlerne blive anvendt til kursusaktiviteter, ansættelse af projektsygeplejerske/jordemoder, tilknytning af datamanager/statistiker, frikøb af afdelingslæge, indkøb af udstyr mm.


Forslag til fordeling af midler

Direktionen foreslår på baggrund af en samlet vurdering af ansøgningerne, at de øremærkede midler til modning af universitetsklinikker fordeles som anført i skema 1 nedenfor, idet der bl.a. er lagt følgende til grund for forslaget:


Set i lyset af forskningsstrategiens vision om, at der skal foregå forskning på højt niveau i alle regionale enheder, er der lagt vægt på at understøtte modning af en universitetsklinik ved Regionshospitalet Horsens, idet hospitalet er det eneste regionshospital, der endnu ikke har en universitetsklinik.


Der er desuden lagt vægt på, at genstandsfeltet for de planlagte universitetsklinikker på den ene side støtter op om regionens og/eller hospitalets strategiske satsningsområder, og på den anden side ikke kommer i direkte konkurrence med strategiske satsninger på universitetshospitalet eller de andre regionshospitaler.


Der er slutteligt set positivt på hospitalernes tilkendegivelser om selv at medfinansiere en del af aktiviteterne eller planer om at søge ekstern finansiering til en del af indsatsen.


Tabel 1. Forslag til fordeling af midler til modning af universitetsklinikker


Som det fremgår af skemaet, tilgodeses kun tre ud af fire ansøgninger, hvilket først og fremmest er begrundet med, at området for den sidste ansøgning (universitetsklinik for iskæmisk hjertesygdom) vurderes at være så langt i modningsprocessen, at forskningsmiljøet forventes at kunne blive klar til at ansøge om universitetsklinik inden for de kommende år også uden modningsmidlerne.


Det skal desuden bemærkes, at der som følge af rådgivning fra hospitalsledelserne stiles efter at få modnet en universitetsklinik inden for benign gynækologi, som går på tværs af alle fire somatiske regionshospitaler frem for at forankre denne på ét hospital. Anbefalingen er, at en del af midlerne til modning af området anvendes til en proces, hvor de fire hospitaler undersøger mulighederne for at løfte en universitetsklinik på tværs. Den resterende del af de øremærkede midler reserveres til de modningsaktiviteter, der aftales mellem hospitalerne. Den nærmere proces for hospitalernes samarbejde om en universitetsklinik inden for benign gynækologi er pt. under afklaring.


Kliniske forskningslektorater (4,2 mio. kr.)

Aarhus Universitet og Region Midtjylland har ved flere lejligheder drøftet muligheden for at styrke hospitalernes forskningskompetencer gennem oprettelse af kliniske lektorater på regionshospitalerne. Der er i samarbejde med Institut for Klinisk Medicin udarbejdet en ramme for etablering af en ny stillingskategori "kliniske forskningslektorater", og de første af disse forventes at blive etableret i 2021 på baggrund af en fælles regional-universitær proces.


Det foreslås, at de øremærkede midler til kliniske forskningslektorater fordeles mellem regionshospitalerne på følgende måde:

  • Et lektorat på Regionshospitalet Randers (700.000 kr. i perioden 2021-2023)
  • Et lektorat på Regionshospitalet Horsens (700.000 kr. i perioden 2021-2023)
  • To lektorater på Hospitalsenhed Midt (1.400.000 kr. i perioden 2021-2023)
  • To lektorater på Hospitalsenheden Vest (1.400.000 kr. i perioden 2021-2023)


Med ovenstående fordeling er der til hvert lektorat indregnet en honorarudgift (ca. 32.000 kr. pr. år) og en udgift til frikøb i 20 % af en afdelings- eller overlægestilling (ca. 200.000 kr. pr. år). Såfremt hospitalerne ønsker det, er der mulighed for at supplere op med egne midler og indgå aftale om frikøb i op til 50 % af stillingen.


Godkendelse af bevillingsændringer

Baseret på ovenfor beskrevne forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" til både til modning af universitetsklinikker og kliniske forskningslektorater i perioden 2021-2023 indstilles bevillingsændringerne i tabel 2 godkendt. Med bevillingsændringerne sker en udmøntning af 5,45 mio. kr. af de i alt 6 mio. kr. på puljen i perioden 2021-2023. Udmøntningen af det resterende beløb på 550.000 kr., som er reserveret til modning af universitetsklinik inden for benign gynækologi, forelægges regionsrådet til godkendelse på et senere tidspunkt, når den nærmere afklaring omkring anvendelsen af disse midler har fundet sted.


Tabel 2. Bevillingsændringer til regionsrådets godkendelse

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne" i perioden 2021-2023 godkendes, og


at bevillingsændringerne anført i nedenstående skema 2 godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 29. januar 2020 godkendt rammen for udmøntning af midler fra "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1197-19

13. Bemærkninger til ministeren vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om specialiseret palliation

Resume

Statsrevisorerne har afgivet en beretning om adgangen til specialiseret palliation. På den baggrund anmoder Sundheds- og Ældreministeriet regionsrådet om bemærkninger til ministerredegørelsen til statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at vedlagte bemærkninger til statsrevisorernes beretning om adgangen til specialiseret palliation godkendes.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne offentliggjorde den 21. august 2020 beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation. Beretningen med statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.


Sundheds- og ældreministeren skal afgive en redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente bemærkninger fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.


Statsrevisorernes bemærkninger omhandler overordnet set, at:

  • statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialiseret palliation
  • statsrevisorerne ligeledes finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret en systematisk og effektiv identifikation af den enkelte patients behov for specialiseret palliation.


Udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland

Herunder opridses hovedpointerne i regionsrådets bemærkninger til statsrevisorernes beretning.


I udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland fremgår det, at regionsrådet jævnfør budgetforliget for 2021 har en ambition om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer og identificerer patienternes behov for en palliativ indsats uanset patienternes diagnose og ved, at hospitalerne henviser patienterne til en specialiseret indsats ved Enhed for Lindrende Behandling (det palliative team) eller hospice, når patienterne har behov herfor. Dette er i tråd med Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan, hvor der er fokus på at sikre lighed i palliation samt tidlig palliativ indsats. Derved adresseres statsrevisorernes overordnede kritikpunkter.


Det bemærkes, at revisionskriterierne blandt andet bygger på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der er i gang med at blive udfoldet og implementeret i regionerne, herunder ”Anbefalinger for den palliative indsats”. I den forbindelse fremhæves det, at Region Midtjyllands reviderede samarbejdsaftale om palliation er under udarbejdelse. Samarbejdsaftalen om palliation er et af de initiativer, der skal medvirke til at indfri regionsrådets i ambitioner for det palliative område.


Statsrevisorernes kritik er blandt andet baseret på, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at patienter ved behov henvises til specialiseret palliation uanset sygdom. Målet om, at 90 % af patienterne skal modtages inden for 10 dage, er således ikke nået i perioden 2016-2019 med risiko for, at patienterne dør eller bliver for dårlige, inden de modtager tilbuddet. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at når man ser på resultaterne fra Dansk Palliativ Database Årsrapport 2019 opfylder Region Midtjylland målet om, at 90 % af de henviste patienter modtages til specialiseret palliation indenfor 10 dage, når det gælder kræftpatienter. Derudover har der igennem de seneste år i regionerne har været et stigende antal patienter med andre sygdomme end kræft, der henvises til specialiseret palliation.


Hospitalsudvalget har ønsket at få belyst, hvilke muligheder der er for, at flere patienter kan få gavn af et hospicetilbud samt en vurdering af, om den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. Anmodningen skal ses i lyset af hensigtserklæring i forlig om budget 2021 omhandlende en værdig afslutning på livet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at vedlagte bemærkninger til statsrevisorernes beretning om adgangen til specialiseret palliation godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-7-20

14. Etablering af Danish Life Science Cluster

Resume

Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt etableringen af Danish Life Science Cluster, en national klyngeorganisation for Life Science og velfærdsteknologi. Life Science er forskning, innovation og erhverv, der bidrager til at udvikle nye løsninger og produkter, der kan anvendes i sundhedsvæsenet.


Region Midtjylland har deltaget i etableringen af den nye klyngeorganisation, som aktivt skal medvirke til at bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Målet er, at ny viden fra universiteter og hospitaler hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger til gavn for samfundet og borgerne. Det indstilles, at Region Midtjyllands nuværende bidrag til MedTech Innovation Consortium overføres til den nye nationale klyngeorganisation.

Direktionen indstiller;

at orienteringen om etableringen af den nationale klynge Danish Life Science Cluster tages til efterretning,


at regionens allerede indbetalte tilskud på 2 mio. kr. for 2021 til MedTech Innovation Consortium overføres til Danish Life Science Cluster som en del af virksomhedsoverdragelsen,


at der i forbindelse med udmøntningen af projektpuljen for 2021, der forelægges regionsrådet i december 2020, under udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation, reserveres 1,35 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter den regionale hub, og


at der af udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation reserveres 0,65 mio. kr. til finansiering af en bevillingsændringer mellem "Regionale Udviklingsaktiviteter" og "Planlægnings-, analyse, og udviklingsudgifter" til en medarbejder i det forventeligt kommende innovationspartnerskabsmiljø på Aarhus Universitetshospital.

Sagsfremstilling

Etablering af national klynge

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om etablering af en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi. Ansøgningen blev godkendt den 1. oktober 2020. Klyngen får navnet "Danish Life Science Cluster" og skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Organisationen skal bidrage til, at ny viden fra universiteter og hospitaler hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger til gavn for samfundet og borgerne.


Klyngen får hovedsæde i København med regionale afdelinger, såkaldte hubs, med hver deres styrkeposition. I Region Midtjylland er omdrejningspunktet sundheds-it og biotek (teknologi baseret på biologi), da regionen står relativ stærkere end de øvrige regioner inden for sundheds-it samt har et stort uforløst potentiale inden for biotek. Region Midtjylland arbejder for, at den regionale hub placeres på Aarhus Universitetshospital.


Klyngen vil som et knudepunkt mellem de centrale life science aktører og via offentlig-privat innovationssamarbejder kunne bidrage væsentligt til at løfte centrale udfordringer i sundhedsvæsenet. Eksempelvis de flere ældre med behov for hjælp, flere borgere med kroniske lidelser, efterspørgsel på digitale løsninger, øget krav om mere individuelle forebyggelses- og behandlingsforløb med personlig medicin m.m.


Virksomhedsoverdragelse af MedTech Innovation Consortium

I Region Midtjylland har MedTech Innovation Consortium gennem de sidste mange år arbejdet med at bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører med henblik på udvikling af sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger. MedTech Innovation Consortium er dannet af Region Midtjylland, Aarhus Universitet, VIA University College og 16 kommuner i regionen. Med den nye nationale klynge virksomhedsoverdrages MedTech Innovation Consortium hertil med virkning pr. den 1. januar 2021. Med virksomhedsoverdragelsen overføres hovedparten af MedTech Innovation Consortiums aktiviteter. Det er således de samme aktiviteter, som videreføres i den nye klynge.


Regionsrådet bevilgede og udbetalte i juni 2019 et tilskud på samlet 4 mio. kr. fordelt med 2 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til dækning af aktiviteter i de respektive år. Der søges derfor om, at den resterende del af tilskuddet på 2 mio. kr. for 2021, som en del af virksomhedsoverdragelsen, overføres fra MedTech Innovation Consortium til Danish Life Science Cluster. Der er således ikke tale om bevilling af nye midler.


Regionsmedlem i bestyrelsen

Danish Life Science Cluster nedsætter en bestyrelse med 16 medlemmer med repræsentanter fra bl.a. universiteter, virksomheder, kommuner og regioner. Det er aftalt mellem regionerne, at regionrådsformand Anders Kühnau varetager den regionale bestyrelsespost og bliver 1. næstformand i bestyrelsen i denne valgperiode. Efter valgperiodens udløb fordeles posten i regi af Danske Regioner.


Økonomi

Danish Life Science Cluster har modtaget tilsagn om medfinansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på i alt 13 mio. kr. i 2021 og 2022, samt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på i alt 21 mio. kr. i 2021, 2022, 2023 og 2024. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er endvidere positiv over for en bevilling i 2023 og 2024.


Derudover vil Danish Life Science Cluster modtage medlemsbetaling, aktivitetsmidler fra projekter, der overføres fra de regionale klyngeorganisationer, der fusioneres ind i den nye fælles klyngeorganisation, samt kunne hjemtage nye midler fra nationale og internationale fondsprogrammer.


Tabel 1 viser et estimeret budget og finansiering. Der foregår p.t. forhandlinger mellem ansøgningsparterne om økonomien i klyngen, hvorfor det ikke er muligt at vise et endeligt budget. Region Midtjyllands bidrag på 2 mio. kr. med overførelsen fra MedTech Innovation Consortium indgår i det samlede bidrag fra regionerne og gælder kun i år 2021. For 2022 og fremadrettet vil regionernes økonomiske bidrag blive aftalt i årlige partnerskabserklæringer, hvor estimatet er i alt 8 mio. kr. fra regionerne.



Understøttende aktiviteter

Det indstilles endvidere, at der i forbindelse med udmøntningen af projektpuljen for 2021 afsættes 1,35 mio. kr. af udviklingsmidlerne afsat til sundhedsinnovation under regionale udviklingsaktiviteter i 2021 til at understøtte den regionale hub. Midlerne skal sikre, at regionen og dets hospitaler forløser potentialet i samarbejdet om forskellige udviklingsaktiviteter med Danish Life Science Cluster. Midlerne indarbejdes i udmøntningen af projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet på dets møde i december 2020.


Innovationspartnerskab - styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Der er allerede et tæt samarbejde mellem region og kommuner i de nuværende sundhedsklynger. Disse kan med fordel inddrages i samarbejdet med den nationale klynge og den regionale hub. Region Midtjylland arbejder for at strukturere regionens samarbejde med kommunerne yderligere i form af et innovationspartnerskab. Partnerskabet skal være med til at sætte retning på samarbejdet og skal understøtte udviklingen af projekter og skabe samarbejde på tværs af alle aktører på en opsøgende og inddragende måde.


Region Midtjylland arbejder på, at forventeligt kommende innovationspartnerskaber også placeres på Aarhus Universitetshospital, ligesom den regional hub. Det vil være nødvendigt at afsætte dedikerede ressourcer i sundhedsinnovationsteamet hos Regional Udvikling til at arbejde med innovationspartnerskabsmiljøet. Det indstilles derfor, at der reserveres 0,65 mio. kr. af udviklingsmidlerne afsat til sundhedsinnovation under regionale udviklingsaktiviteter i 2021 til en bevillingsændringer til finansiering af en regional dedikeret medarbejder. Bevillingsændringen indarbejdes i sagen om udmøntning af projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet på dets møde i december. Derudover arbejdes der for, at kommunerne ligeledes bidrager med medarbejdere til den fælles opgave.


Samarbejdet med den regionale hub suppleres af de allerede eksisterende initiativer, som sker i Region Midtjylland i forhold til sundhedsinnovation, fx puljer med mikro- og medfinansiering, udlån af medarbejdere fra Regional Udvikling til hospitalerne til opbygning af innovationsmiljøer mv.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om etableringen af den nationale klynge Danish Life Science Cluster tages til efterretning,


at regionens allerede indbetalte tilskud på 2 mio. kr. for 2021 til MedTech Innovation Consortium overføres til Danish Life Science Cluster som en del af virksomhedsoverdragelsen,


at der i forbindelse med udmøntningen af projektpuljen for 2021, der forelægges regionsrådet i december 2020, under udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation, reserveres 1,35 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter den regionale hub, og


at der af udviklingsmidlerne til sundhedsinnovation reserveres 0,65 mio. kr. til finansiering af en bevillingsændring mellem 'Regionale Udviklingsaktiviteter' og 'Planlægnings-, analyse, og udviklingsudgifter' til en medarbejder i det forventeligt kommende innovationspartnerskabsmiljø på Aarhus Universitetshospital.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede i juni 2019 et toårigt tilskud på i alt 4 mio. kr. til MedTech Innovation Consortium i forbindelse med behandling af udmøntning af tilbageløbsmidler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

15. Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget er på de seneste møder blevet orienteret om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om aktuel status i relation til disse emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde. Hospitalsudvalget har på mødet den 5. oktober 2020 desuden bedt om at blive orienteret om udsigten til normaliseringen af aktiviteten samt brugen af privathospitaler. Der orienteres om dette i et særskilt punkt på denne dagsorden.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om COVID-19 til efterretning.


Udvalget blev orienteret om, at Hospitalsenhed Midt ved en eventuel yderligere eskalering i Covid-19-smittetrykket kan komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt igen at inddrage Regionshospitalet Silkeborg i håndtering af Covid-19 patienter. Dette med henblik på at sikre en tilstrækkelig kapacitet på Regionshospitalet Viborg til at kunne håndtere akutte patienter, kræftoperationer og andre livsvigtige aktiviteter. Regionsrådet orienteres herom, såfremt det bliver aktuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-70-2-20

16. Orientering om tolkeområdet i Region Midtjylland #

Resume

Organiseringen af tolkeområdet i Region Midtjylland beskrives i sagen, herunder aftalerne og brugen af både Tolkdanmark og Det Fællesregionale Akuttolkecenter. Derudover beskrives regionens nye gruppe af kontaktpersoner, og der sættes fokus på udfordringer på tolkeområdet. Der leveres tolkninger i forbindelse med behandling hos både alment praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og på hospitaler. Denne sag omhandler kun tolkninger på regionens hospitaler, både somatiske og psykiatriske.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om organiseringen af tolkeområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har efterspurgt en status for tolkeområdet i Region Midtjylland. Denne sag vil derfor beskrive de overordnede rammer for tolkeområdet og organiseringen med de to leverandører af tolkeydelser.


Grundlag for tolkeområdet

Sundhedsloven stiller krav om, at regionerne yder tolkebistand til personer, der har behov for dette i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus. Det er den enkelte kliniker, som skal afgøre behovet for tolk og bestille tolk, og det er hospitalet, som betaler leverandøren for den pågældende tolkeydelse. Dog opkræver regionerne et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end tre år, og som har behov for tolkebistand.


Denne sag omhandler kun tolkninger på Region Midtjyllands somatiske og psykiatriske hospitaler. I tabel 1 ses antallet af tolkninger på regionens hospitaler.


Tabel 1. Antal tolkninger på regionens somatiske og psykiatriske hospitaler


Ovenstående tabel viser det samlede antal af tolkninger på regionens hospitaler, og der ses et tydeligt fald i antallet af disse. En del af forklaringen på faldet skal formentlig findes i indførelsen af gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end tre år. Gebyret for tolkebistand blev indført 1. juli 2018. Derudover kan en del af faldet i 2020 formentlig forklares ved den udskudte aktivitet i forbindelse med COVID-19.


Region Midtjylland får leveret tolkninger fra både Tolkdanmark og Det Fællesregionale Akuttolkecenter.


Aftale med Tolkdanmark

Før 1. maj 2017 benyttede Region Midtjylland forskellige tolkebureauer, men siden 1. maj 2017 har regionen haft kontrakt om levering af fremmedsprogstolkning med Tolkdanmark. Den nuværende kontrakt udløber 30. maj 2021. Derefter vil det nye fælles udbud med deltagelse fra Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland træde i kraft. Region Hovedstaden er tovholder på det fælles udbud, som indeholder delaftaler for hver af de tre regioner.


Det er det enkelte hospital, der betaler Tolkdanmark for de tolkninger, det bestiller og får leveret. Region Midtjyllands udgifter til Tolkdanmark ses i nedenstående tabel.


Tabel 2. Region Midtjyllands udgifter til Tolkdanmark for tolkninger på regionens somatiske og psykiatriske hospitaler


Tabellen viser et tydeligt fald i antallet af tolkeydelser leveret af Tolkdanmark. Faldet kan ikke forklares med åbningen af Det Fællesregionale Akuttolkecenter, da Region Midtjylland stadig bruger Det Fællesregionale Akuttolkecenter i et begrænset omfang.


Det Fællesregionale Akuttolkecenter

Den 1. oktober 2019 åbnede Det Fællesregionale Akuttolkecenter, som leverer akut fremmedsprogstolkning til sygehuse og lægevagt i hele Danmark fra kl. 7-23 alle dage, også weekender og helligdage. Der kan ikke bestilles fremmødetolkning hos Det Fællesregionale Akuttolkecenter, da al tolkning foregår på video eller telefon. Ved akutte tolkninger forstås ikke-planlagte ambulante besøg eller indlæggelser, hvor henvisningen sker samme dag, som tolkningen skal finde sted.


Det Fællesregionale Akuttolkecenter drives af Region Syddanmarks eget Tolkecenter Syddanmark, som leverer planlagte video- og telefontolkninger til Region Syddanmarks egne sygehuse og socialområde.


Med finanslovsaftalen for 2018 og økonomiaftalen 2019 er der afsat 35 mio. kr. til etablering og opstart af Det Fællesregionale Akuttolkecenter i 2018-2021. Alle regioner kan dermed rekvirere akutte video- og telefontolkninger inden for den økonomiske ramme, foreløbig finansieret frem til og med 2021. Det er derfor omkostningsfrit for det enkelte hospital at få tolkninger hos Det Fællesregionale Akuttolkecenter.


Der er nedsat en styregruppe for Det Fællesregionale Akuttolkecenter med repræsentanter fra alle regioner, som løbende inddrages i planlægning og tværgående problemstillinger. Indtil videre har Det Fællesregionale Akuttolkecenter ikke til fulde brugt de midler, det er blevet tildelt. Det er umiddelbart styregruppens indstilling til staten, at eventuelt mindreforbrug bliver overført og dermed forlænger perioden med finansiering af Det Fællesregionale Akuttolkecenter. Dette vil blive drøftet på et senere møde i styregruppen.


Brug af Det Fællesregionale Akuttolkecenter

Nedenstående tabel viser de fem regioners brug af Det Fællesregionale Akuttolkecenter det første år efter åbningen.


Tabel 3. Antal akutte tolkninger fordelt på regioner


Som tabellen viser, leveres den største andel af akutte tolkninger til Region Syddanmark selv, mens de øvrige fire regioner benytter Det Fællesregionale Akuttolkecenter i et mindre omfang. Tabel 4, som præsenteres senere i sagen, viser tolkninger fra Tolkdanmark fordelt på planlagte og akutte.


Det Fællesregionale Akuttolkecenters styregruppe har nedsat en undergruppe med repræsentanter fra alle regioner, som har til opgave at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten. Første skridt har været at udpege en række implementeringsansvarlige på hospitalerne, som skal hjælpe med at sprede kendskabet til Det Fællesregionale Akuttolkecenter. Region Midtjylland har blandt andet derfor valgt at nedsætte en gruppe af kontaktpersoner på området.


Gruppe af kontaktpersoner i Region Midtjylland

For at understøtte mulighederne for sparring på området har regionens hospitaler udpeget kontaktpersoner. Intentionen med gruppen af kontaktpersoner er at trække på erfaringer og kompetencer inden for tolkeområdet og på den måde sikre en god håndtering, vedligeholdelse og udvikling af tolkeområdet. Der er således udpeget kontaktpersoner for hver af de somatiske hospitaler, psykiatri og relevante stabsfunktioner.


Udfordringer og fokus

Der er en række udfordringer inden for tolkeområdet i Region Midtjylland, som har særligt fokus.


Øget brug af Det Fællesregionale Akuttolkecenter

Der er et besparelsespotentiale ved i højere grad at flytte brugen af akutte tolkninger fra Tolkdanmark til Det Fællesregionale Akuttolkecenter, eftersom sidstnævnte er omkostningsfrit at benytte. Der er en række problemstillinger, som vanskeliggør brugen af Det Fællesregionale Akuttolkecenter. Eksempelvis er der forskellige måder at bestille tolkningerne på. Tolkningerne hos Det Fællesregionale Akuttolkecenter bestilles på telefon, mens tolkningerne hos Tolkdanmark kan bestilles på to måder - enten på Tolkdanmarks hjemmeside eller i Tolkeportalen via Bookplan (Midt-EPJ). Især sidstnævnte er meget nemt for hospitalspersonalet. Der har allerede været forskellige indsatser fra både Region Midtjylland og de øvrige regioner med henblik på at øge brugen af Det Fællesregionale Akuttolkecenter. Fremover vil der fortsat blive arbejdet med forskellige løsningsmuligheder. En af de første konkrete opgaver for kontaktpersonerne bliver at hjælpe med at sprede kendskabet til Det Fællesregionale Akuttolkecenter. Derudover vil administrationen undersøge, hvilke afdelinger der har størst potentiale i form af mange akutte tolkninger fra Tolkdanmark, for dermed at kunne målrette indsatsen.


Følgende tabel viser fordelingen af regionens tolkninger på planlagte og akutte. Det er ikke alle akutte tolkninger, som Det Fællesregionale Akuttolkecenter kan håndtere. Som nævnt leverer Det Fællesregionale Akuttolkecenter kun akutte tolkninger inden for et bestemt tidsrum og kun per telefon eller video.


Tabel 4. Tolkninger fordelt på planlagt og akut på regionens somatiske og psykiatriske hospitaler


Fremmødetolkning og teletolkning

Region Midtjyllands politik er, at al tolkning som udgangspunkt skal foregå som teletolkning, det vil sige som telefon- eller videotolkning. Tolkning ved fremmøde skal altid være begrundet i særlige forhold. Som nedenstående tabel viser, foretages en stor del af tolkningerne på regionens hospitaler af en fremmødt tolk.


Tabel 5. Tolkninger fordelt på fremmøde- og teletolkning på regionens somatiske og psykiatriske hospitaler


Fremover vil administrationen arbejde med mulighederne for at konvertere endnu flere af fremmødetolkningerne til teletolkninger. Også her vil gruppen af kontaktpersoner være en værdifuld ressource. Der vil løbende blive udarbejdet information om anvendelsen af fremmøde- og teletolkning.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om organiseringen af tolkeområdet til efterretning.


Hospitalsudvalget anbefalede, at det i Psykiatri- og socialudvalget drøftes, hvordan opgaven vedrørende tolkning af psykiatriske patienter aktuelt bliver løftet.


Udvalget ønskede desuden på et kommende møde at modtage oplysning om omfanget af betaling af patientregninger vedrørende tolkegebyr på regionens hospitaler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-9-20

17. Orientering om de fem regioners udgifter til privathospitaler #

Resume

Der informeres i denne sag om udviklingen i de fem regioners udgifter til privathospitaler fra 2017 og frem. Region Midtjyllands forbrug af privathospitalerne pr. indbygger var i 2019 ca. 113 kr., hvilket var mindre end de tre af de øvrige fire regioner.

Direktionen indstiller,

at orientering om udgift til privathospitaler fra 2017 og frem tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af status på Aarhus Universitetshospitals økonomi den 5. oktober 2020, efterspurgte udvalget en oversigt over Region Midtjyllands udgifter til privathospitaler sammenholdt med andre regioner i Danmark.


I nedenstående tabel fremgår udgifterne til privathospitalerne i årerne 2017 til 2019 samt antal indbyggere i de fem regioner. Når udgifterne til privathospitalerne skal sammenlignes, bør forbruget vurderes i forhold til antallet af indbyggere, fordi det er en indikation på størrelsen af sundhedsvæsenets opgaver i de enkelte regioner.



For Region Midtjylland ses det, at udgifterne i de senere år er steget markant fra ca. 100 mio. kr. i 2017 til ca. 150 mio. kr. i 2019. Det skal bemærkes, at 2019 forbruget var særlig højt på grund af Aarhus Universitetshospitals udfordringer med at afvikle operationer. Udgifterne i 2020 forventes at være på niveau med 2019.


Region Midtjyllands forbrug af privathospitalerne pr. indbygger var i 2019 ca. 113 kr., hvilket var mindre end de tre af de øvrige fire regioner.


Til opgørelsen skal det bemærkes, at den viser regionernes udgifter til privathospitalerne og dermed ikke afspejler den fulde indsats til afvikling af udsatte aktiviteter, som bl.a. også kan foregå ved hjælp af lokale aftaler om over- og merarbejder og lignende.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om udgift til privathospitaler fra 2017 og frem til efterretning.


Udvalget ønskede på et kommende møde at modtage en uddybende beskrivelse af baggrunden for, at Region Syddanmark har et noget lavere forbrug på privathospitalsområdet, end det er tilfældet i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

18. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning. Ud over de emner, der ønskes behandlet som opfølgning på denne dagsordens øvrige sager, anmodede udvalget om at få følgende emner tilføjet planen


  • Status for Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme på Aarhus Universitetshospital
  • Opfølgning på indsats vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter i budgetforlig 2019
  • Orientering vedrørende behandling af osteoporosepatienter
  • Status for Region Midtjyllands tiltag vedrørende henholdsvis flere medarbejdere på fuld tid, 1.000 nye sygeplejerskestillinger fra 2021 og introduktionsforløb, der aktivt arbejder for at lette overgangen fra studerende til nyansat.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

19. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Udvalget blev orienteret om

  • En igangsat høring vedrørende en ændret organisering af den akutte modtagelse af somatiske og psykiatriske patienter på Aarhus Universitetshospital.
  • At der er behov for mere tid til at overveje en eventuel ændret organisering af karkirurgien i Region Midtjylland. Såfremt det ønskes at gå videre med etableringen af én karkirurgisk afdeling, vil regionsrådet få forelagt en sag om dette i foråret 2021.
  • At forretningsudvalget får forelagt en sag om indkøb af robotter til varetagelse af robotkirurgi på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.
Tilbage til toppen