Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 30. november 2020 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, mødelokale B4, 1. sal, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Den lukkede dagsorden blev behandlet efter punkt 28 på den åbne dagsorden.

 

Birgit M. Christensen og Ulrich Fredberg deltog i punkt 1, temadrøftelsen.

 

Susanne Buch mødte kl. 13.55 under behandling af punkt 1.

 

Jakob Rixen mødte kl. 16.25 under behandling af punkt 16.

 

Susanne Buch forlod mødet kl. 17.30 under behandling af punkt 24.

 

Henrik Fjeldgaard forlod mødet kl. 17.40 under behandling af punkt 25.

 

Mødet blev hævet kl. 18.00.


Pkt. Tekst
1 Temadrøftelse. Vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedr. henvisning og visitation til udredning på lungeområdet #
2 Opgørelse af forventede Covid-19 udgifter i 2020
3 Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi
4 DNV-Gødstrup: Fastsættelse af flyttetidspunkt
5 DNV-Gødstrup: Pietas Pavillon
6 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2020
7 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2020
8 Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020
9 Kvartalsrapport pr. 30 september 2020 kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg
10 DNU: "Det tredje øje"-rapport om Forum efterår 2020
11 Kvartalsrapport pr. 30. september 2020 Forum DNU
12 Godkendelse af ansøgning om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser
13 Benyttelsesaftale for 2021-2022 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland
14 Anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces
15 Tilskud til sundhedsinnovationsprojekt om Extended Reality (XR)
16 Status på implementering af serviceassistentkonceptet og forslag om mindre justeringer i konceptet
17 Orientering om forlængelse af kontrakt vedrørende udlicitering af rengøring på Aarhus Universitetshospital
18 Medicinrapportering efter 3. kvartal i 2020
19 Status på målbilledet for sundhedsområdet
20 Orientering om abortrådgivning i Region Midtjylland - hensigtserklæring fra budget 2020
21 Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #
22 Orientering om status for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg #
23 Orientering om forsøgsordning med medicinsk cannabis #
24 Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard om gratis rygestopkurser #
25 Henvendelse fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne om TV på patientstuer på Regionshospitalet Gødstrup
26 Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #
27 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
28 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-00-26-19

1. Temadrøftelse. Vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedr. henvisning og visitation til udredning på lungeområdet #

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres om en vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende henvisning og visitation til billeddiagnostisk udredning af symptomer fra lunger med særlig fokus ved mistanke om lungekræft.


Sundhedsstyrelsen har den 20. november 2020 udsendt ovennævnte vejledning, som er et supplement til styrelsens notat af 24. juni 2020 vedrørende håndtering af symptomer fra lungerne, der kan være kræft.


Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen udgør svaret på den henvendelse, regionsrådsformanden rettede til sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen, hvori han blandt andet efterspurgte klarhed over, i hvilke situationer lavdosis-CT er anvendelig ved udredning og undersøgelse af lunger og brystkasse. Der er den 24. november 2020 sendt et notat til regionsrådet, hvori der redegøres der for de centrale budskaber i ovennævnte skrivelser. I notatet drages der desuden linjer til det tidligere tilbud i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg om udredning med lavdosis-CT ved mistanke om lungekræft. Formændene for specialerådene for lungemedicin og diagnostisk radiologi i Region Midtjylland bakker på vegne af specialerådene op om notatet sammen med de seks lægefaglige direktører på de somatiske hospitaler i Region Midtjylland.


Lægefaglig direktør Claus Thomsen (Aarhus Universitetshospital), ledende overlæge Pernille Hauschildt (Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital og formand for det tværfaglige specialeråd for medicinske lungesygdomme), ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen samt overlæge Hans Henrik Madsen (begge fra Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital) deltager i temadrøftelsen.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen om vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende henvisning og visitation til udredning på lungeområdet
til efterretning.


Udvalget noterede sig, at administrationen tager kontakt til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få en præcisering af de billediagnostiske afdelingers ansvar i forbindelse med visitation af henvisninger til fx røntgenundersøgelser, og at administrationen efter denne afklaring vil sørge for, at den relevante dialog med blandt andet de praktiserende læger finder sted.


Udvalget anmodede om, at der tilgår regionsrådet et notat, der redegør for de initiativer, der er igangsat vedrørende mulighederne for anvendelse af lavdosis-CT.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

2. Opgørelse af forventede Covid-19 udgifter i 2020

Resume

På regionsrådets møder i august og september 2020 blev der i alt givet bevillinger til hospitalerne og stabe for 487,3 mio. kr. til forventede udgifter i 2020 i forbindelse med Ciovid-19. Udgifterne er nu opgjort til 748,7 mio. kr. med de bevillingsændringer, der lægges frem i denne sag, tilpasses hospitalerne og stabenes budgetter den seneste opgørelse.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om opgørelsen af Covid-19 udgifter tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i tabel 4 over de opgjorte Covid-19 udgifter og udgifter til udskudt aktivitet godkendes.

Sagsfremstilling

Merudgifter i forbindelse med Covid-19

I foråret 2020 blev der igangsat et arbejde med at opgøre merudgifterne i forbindelse med Covid-19 i 2020. De forventede udgifter i 2020 blev opgjort til 374,0 mio. kr. Regionsrådet fik forelagt opgørelserne og de medfølgende bevillingsændringer i august og september 2020.


Med henblik på at lave en efterregulering af bevillingsændringerne, så hospitalerne har et korrekt budget at styre efter, er opgørelserne af merudgifter knyttet til Covid-19 i 2020 nu opdateret. De nye opgørelser er vist i tabel 1, hvor det ses, at merudgifterne opgøres til i alt 679,7 mio. kr. mod 374,0 mio. kr. tidligere. Forskellen skyldes primært, at indkøb af værnemidler gennem Indkøb & Medicoteknik og manglende driftsindtægter ikke var medtaget i den første opgørelse. Herudover har regionerne overtaget flere udgifter til driften af testcentre, som tidligere var afholdt af Testcenter Danmark.


Tabel 1. Merudgifter i 2020 i forbindelse med Covid-19


Generelle merudgifter i tabellen udgør de udgifter, der har været til eksempelvis overarbejde, særydelser og indkøb af materiale til Covid-19-indsatsen, mens sengedage er udtryk for, at hospitalerne modtager en takst for hver sengedag, de har haft en Covid-19-patient.


På baggrund af ovenstående opgørelse, foreslås det at korrigere bevillingsændringen til hospitalerne og stabe med i alt 305,7 mio. kr. fordelt som vist i tabel 2.


Tabel 2. Korrektioner til tidligere bevillingsændring vedrørende Covid-19-udgifter


Ud over ovenstående udgifter har Region Midtjylland indkøbt værnemidler på hele landets vegne gennem Den Nationale Operative Stab (NOST) for cirka 380 mio. kr., hvoraf regionen indtil videre har modtaget kompensation for 361,0 mio. kr.


Udgifter til udskudt aktivitet

Siden foråret 2020 har der desuden pågået et arbejde med at opgøre økonomien knyttet til den aktivitet, der er udskudt som følge af Covid-19. Hospitalsudvalget blev den 10. august 2020 orienteret om den konkrete opgørelsesmetode.


Udviklingen er i tæt samarbejde med hospitalerne fulgt løbende i efteråret, og forventningen til forbruget knyttet til afvikling af udskudt aktivitet på regionens somatiske hospitaler i 2020 er nu lavere, end de tidligere opgørelser viste.


Det lavere forventede forbrug skyldes blandt andet, at flere hospitaler har haft udfordringer i forhold til at få afviklet den udskudte aktivitet inden udgangen af 2020. En problemstilling knyttet hertil er, hvorvidt personalet ønsker at indgå aftaler om ekstraarbejde. For at få afviklet den udskudte aktivitet, vil der være behov for at planlægge f.eks. operationer på lørdage. Mange medarbejdere, særligt på operationsområdet, har allerede ydet en ekstra indsats i 2020, og der opleves derfor udfordringer i forhold til i et tilstrækkeligt omfang at få indgået aftaler om merarbejde. Hospitalernes forventning er fortsat, at meget af den udsatte aktivitet vil være afviklet inden udgangen af 2020, men også at der vil være områder, hvor afviklingen af den udskudte aktivitet vil strække sig ind i 2021. Der er sideløbende arbejdet på, at aktiviteten kan afvikles ved at flytte den efter kapacitet. F.eks. til praktiserende speciallæger og privathospitaler. Hospitalsudvalget er orienteret herom på mødet den 31. august 2020.


Nedenstående tabel 3 viser den oprindelige udmøntning til afvikling af udskudt aktivitet på 113,3 mio. kr. samt den foreslåede regulering, hvor hospitalerne leverer 44,3 mio. kr. tilbage til centrale konti. Dermed forventer hospitalerne i 2020 at bruge 69 mio. kr. på udsat aktivitet. Dertil kommer et eventuelt øget forbrug på privathospitaler.


Tabel 3. Midler til udskudt aktivitet, Bevilling august 2020, reserveret forbrugt på hospitalernes og rest som tilbageføres


Samlet efterregulering

På regionsrådets møder i august og september 2020 blev der i alt givet bevillinger til hospitalerne og stabe for 487,3 mio. kr. til forventede udgifter i 2020 i forbindelse med Covid-19 og udskudt aktivitet. Udgifterne er nu opgjort til 748,7 mio. kr., og med nedenstående bevillingsændringer tilpasses hospitalerne og stabenes budgetter den seneste opgørelse.


Tabel 4. Bevillingsændringer som følge af efterregulering


Kompensation for udgifterne

I økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at regionerne skal kompenseres for de opgjort nettomerudgifter til håndteringen af Covid-19 i 2020. Regeringen har ikke fastlagt de nærmere retningslinjer for, hvordan nettomerudgifterne skal opgøres, eller hvordan regionerne bliver kompenseret. Det forventes ikke, at der foreligger en afklaring førend regnskab 2020 er afsluttet, og dermed vil regnskabsresultatet for 2020 blive kraftigt påvirket af Covid-19-udgifterne.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om opgørelsen af Covid-19-udgifter tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i tabel 4 over de opgjorte Covid-19-udgifter og udgifter til udskudt aktivitet godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 19. august og 23. september 2020 godkendt bevillinger til hospitaler og stabe for i alt 487,3 mio. kr. til forventede udgifter i 2020 i forbindelse med Covid-19.


Hospitalsudvalget har på møder den 10. og 31. august 2020 modtaget orienteringer om status for arbejdet med at indhente udskudt aktivitet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-20

3. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at reducere den økonomiske ubalance til det aftalte måltal, og det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet. Der er fundet varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til de nødvendige besparelser, hvorfor der i 2020 er indregnet engangsbesparelser.

Direktionen indstiller,

at orientering om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af midler. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser og håndteres således i 2020.


Aktuel status

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at nå det økonomiske måltal. Det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet, som er nul. Som det fremgår af afsnittet 'Baggrundsinformation om tilpasning af hospitalernes budgetter' er det oprindelige måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug overført til de efterfølgende budgetår, hvorfor det nye måltal, som hospitalet skal økonomistyre efter i 2020, er nul.


I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.


Der er fortsat væsentlig usikkerhed om forudsætningerne for regionernes samhandel med hinanden. Herunder også den del af samhandelsområdet, som Aarhus Universitetshospital har budgetansvaret for. Usikkerheden knytter sig til både indtægter og udgifter. Der arbejdes med de øvrige regioner for at afklare afregningsgrundlaget snarest muligt.


Efter at det forventede merforbrug på 60,7 mio. kr. er flyttet til overslagsårene, og effekten af engangsbesparelserne er indregnet, viser den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af oktober 2020 en vurderet ubalance eksklusiv COVID-19 på 7 mio. kr. i 2020. Det vurderes, at afdelingerne samlet set som minimum kommer i balance, hvorefter der udestår en restbesparelse på 5,5 mio. kr., som er det samlede omstillingskrav, jf. tabellen nedenfor. Til sammenligning var der ultimo august 2020 et omstillingskrav på ca. 14 mio. kr. For en nærmere forklaring på flytning af merforbruget til overslagsårene henvises til afsnittet om "Baggrundsinformation om tilpasning af hospitalernes budgetter" til slut i punktet.


Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav


Det resterende omstillingskrav på 5,5 mio. kr. vil ved behov kunne håndteres via opbremsninger på en række områder i hospitalets centrale økonomi.


Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne, hvilket har medvirket til en ubalance på de centrale puljer mv. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på genopretning af balancen i de afdelinger, der aktuelt har ubalance. Der er fastlagt en proces for at sikre handleplaner for disse afdelinger. Det er på den baggrund hospitalsledelsens forventning, at afdelingerne samlet set som minimum kommer ud af 2020 i økonomisk balance. For at opnå balance i budgettet vil nogle afdelinger opleve indskrænkelser i deres råderum. Siden opfølgningen ultimo august 2020 er afdelingernes forventning til resultatet forbedret med knap 17 mio. kr.


Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital", som er en plan over flere år, der skal sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. Gennem "Økonomisk Veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital på at opnå en varig økonomisk balance. Tiltagene i 2020 er indregnet i økonomiopfølgningen og ses i nedenstående tabel. For de efterfølgende år henvises til afsnittet "Økonomien i 2021 og frem".


Tabel 2. Varige tiltag under Økonomisk Veldrevet Hospital

Note: Aarhus Universitetshospital arbejder på at udrede muligheder og potentialer for hjemtrækning fra privathospitaler fra 2021 og frem. Dette under hensyntagen til genindførelse af patientrettigheder den 1. januar 2021 og COVID-19.


Aarhus Universitetshospital har i 2020 realiseret de tidligere opgjorte potentielle engangsbesparelser med et samlet beløb på 58-59 mio. kr. Disse er indregnet i økonomiopfølgningen pr. 31. oktober 2020. De varige tiltag er beskrevet i vedlagte bilag.


Den omtalte usikkerhed om forudsætningerne for regionernes og dermed også Aarhus Universitetshospitals samhandel med de andre regioner knytter sig til det generelle afregningsgrundlag. Tiltaget vedrørende optimering af registreringskvalitet er uafhængigt af den usikkerhed, hvorfor det stadig vurderes muligt at opnå den besparelse, som fremgår af tabel 2.


Økonomien i 2021 og frem

Arbejdet med at opnå strukturel balance i økonomien fortsætter i 2021. Engangsbesparelserne i 2020 skal findes varigt, da det er en strukturel ubalance. Derudover har Aarhus Universitetshospital et årligt omstillingskrav. Det betyder, at der er behov for yderligere effektiviseringer i 2021 og frem til fx afdrag på gammel gæld (merforbrug), finansiering af nye behandlinger årligt og til finansiering af uafviseligt aktivitetspres og opdrift i udgifter som følge af blandt andet den demografiske udvikling.


Gennem "Økonomisk Veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital som nævnt på at opnå en varig økonomisk balance. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Hospitalsledelsen vurderer derfor, at det ikke er et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 vil være behov for engangsbesparelser.


COVID-19 har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Der arbejdes med at afdække, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 kan omsættes til mere strukturelle ændringer.


Baggrundsinformation om tilpasning af hospitalernes budgetter

Økonomistyringen i 2020 er generelt udfordret af COVID-19. Der er et ønske om at sikre bedst muligt grundlag for økonomistyring og konsolidering på regionalt niveau, herunder understøtte arbejdet med at opgøre COVID-19-udgifter. For at hjælpe dette på vej, blev hospitalernes budgetter tilpasset i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Budgetterne blev tilpasset, således at hospitalernes forventede mer- eller mindreforbrug pr. 31. august 2020 blev overført til overslagsårene - det vil sige blev flyttet til de efterfølgende år. Hospitalernes forventede afvigelse er herefter nul. De budgetmidler, der blev flyttet, har været afsat til udgifter, hvor periodiseringen er blevet ændret.


For Aarhus Universitetshospital betyder ovenstående, at det forventede merforbrug/måltal på 60,7 mio. kr. er overført til overslagsårene. Det nye måltal, som hospitalet skal økonomistyre efter, er derved nul. Derudover har Aarhus Universitetshospital, i lighed med nogle af de andre hospitaler som følge af COVID-19, en række udgifter, som tidligere var forventet afholdt i 2020, men som nu forventes afholdt i 2021. På den baggrund blev et forventet mindreforbrug på 20 mio. kr. overført fra 2020 til 2021. Det har ingen indvirkning på balancen, da både budget og forbrug dermed er reduceret i 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Udvalget ønsker til et kommende møde en status vedrørende afdelinger, der i særlig grad er udfordrede i forhold til kapacitet og lang ventetid.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.


I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.


Bevillingsændringerne vedr. tilpasning af hospitalernes budgetter, hvor det forventede mer- eller mindreforbrug pr. 31. august 2020 blev overført til overslagsårene, blev godkendt af Regionsrådet på møde den 28. oktober 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

4. DNV-Gødstrup: Fastsættelse af flyttetidspunkt

Resume

Hospitalsenheden Vest har siden juli 2020 modtaget de nye bygninger til Psykiatrien, NIDO Danmark og etape 3 i DNV-Gødstrup og forventer på grundlag af opdaterede byggetidsplaner en færdiggørelse af etape 1, og dermed det samlede hospital, i maj 2021. Afleveringen af større bygningsarealer har gjort det muligt at sætte aktiveringen af bygningerne i gang i de modtagne områder. Samlet set er det vurderingen, at flytningen fra de nuværende hospitalsmatrikler til Regionshospitalet Gødstrup kan ske i perioden fra den 13. september til den 31. oktober 2021 under den forudsætning, at der ikke sker forskydninger i byggetidsplanerne, som ikke kan absorberes.

Direktionen indstiller,

at det foreslåede flyttetidspunkt godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om, at en kvalitetssikring af projektets fællestidsplan viste, at en flytning i marts 2021 ikke længere var mulig, og at beslutningen om et nyt indflytningstidspunkt burde udskydes til 2. halvår 2020.


Arbejdet med at kvalitetssikre tidsplaner og tiltag for at forbedre fremdriften på byggepladsen er siden pågået. Region Midtjylland og Hospitalsenheden Vest har i samme periode styrket egne ressourcer og har intensiveret samarbejdet med byggeledelsen om færdiggørelsen af byggeriet.


Hospitalsenheden Vest har på grundlag af en opdateret byggetidsplan fra byggeledelsen i november 2020 afsluttet egen opdatering af projektets fællestidsplan. På grundlag af den opdaterede byggetidsplan vil flytningen fra de nuværende matrikler til Regionshospitalet Gødstrup kunne ske i perioden fra den 13. september til den 31. oktober 2021. Flytningen omfatter både psykiatrien og somatikken.


Det gør sig stadig gældende, at apterings- og installationsentreprenørerne på etape 1 ikke stiller med den nødvendige bemanding og ikke følger de udmeldte tidsplaner. Entreprenørerne er fortsat i dagbod, jf. kvartalsrapporteringen for 3. kvartal 2020. På grund af entreprenørernes forsinkelser må tidsplaner for bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytning løbende tilpasses byggeriets fremdrift med henblik på, at hospitalets forberedelsesaktiviteter kan opretholdes. Herudover er der en tæt dialog mellem bygherre og entreprenører for at sikre fremdriften og for at få færdiggjort de områder, der er vigtigst for de efterfølgende aktiviteter.


Med henblik på at fastholde og højne byggetakten har Hospitalsenheden Vest iværksat de juridiske tiltag i form af dagbøder, der er mulighed for at aktivere.


Det er afgørende for en sikker ibrugtagning og den efterfølgende drift af det samlede hospital, at byggeriet er færdigt og af høj kvalitet, når det ibrugtages. Viser det sig i forbindelse med byggeriets færdiggørelse, commissioningprocessen, test og myndighedsgodkendelse, at der indløber uforudsete fejl og mangler, vil det derfor kunne påvirke mulighederne for at gennemføre flytningen på det vurderede tidspunkt. Mindre forskydninger vil kunne absorberes i tidsplanen.


Den endelige konfirmering af flyttetidspunktet vil ske i februar 2021, hvor der gennemføres en fornyet opdatering af fællestidsplanen. Opdateringen i februar 2021 har dels til formål at bekræfte, at flytteperioden 13. september til 31. oktober 2021 fortsat er realistisk. Opdateringen skal ligeledes tilvejebringe et opdateret grundlag for de sidste aktiviteter i projektet samt sikre, at disse er koordineret med blandt andet aktiveringen, træning og uddannelsesaktiviteter for de i alt ca. 4.200 medarbejdere i somatikken og psykiatrien.


Det skal understreges, at vurderingen af flyttetidspunktet hviler på den af byggeledelsen fremlagte byggetidsplan, og at fremdriften i byggeriet kan følge denne.


Det er ligeledes en forudsætning, at kvaliteten i byggeriet i forbindelse med commissioning, test og validering er tilfredsstillende, samt at de nødvendige myndighedsgodkendelser kan indhentes.


Endeligt er det en forudsætning, at byggeriet, leverancer og installation af teknisk og medicoteknisk udstyr ikke forsinkes af udefrakommende forhold som eksempelvis coronapandemien.


Øvrige forhold

Hospitalsenheden Vest iværksætter nu de planlagte personaleprocesser, herunder individuel afklaring med henblik på varsling og dermed realiseringen af de udestående effektiviseringskrav med det formål, at personale og organisation er klar til flytningen efter sommerferien 2021.


Det canadiske Health Care Relocations bistår Hospitalsenheden Vest med flytteprojektet.


Efter fraflytning skal de nuværende matrikler rømmes, inden de endeligt og fuldt overdrages til henholdsvis Holstebro og Herning kommuner. Der er god og løbende dialog med kommunerne med det formål, at overdragelserne kan ske i en takt, som er afstemt med de nye ejere.


Driftsøkonomiske konsekvenser

En udskydelse af indflytningstidspunktet har betydning for driftsudgifterne i Hospitalsenheden Vest og den opsparingsplan, som enheden har lavet til finansiering af flytteudgifterne. Konkret i form af:


  • Forsinket effekt af effektiviseringsgevinsterne svarende til 7 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til klinisk dobbeltdrift svarende til ca. 1 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til dobbeltdrift på bygninger og energi svarende til ca. 3 mio. kr. månedligt.


Sammenlagt er der således ekstraudgifter på 11 mio. kr. månedligt, som ved en forsinkelse på syv måneder er 77 mio. kr. Heraf finansieres de 66,5 mio. kr. af Hospitalsenheden Vest.


Når effektiviseringskravet ikke realiseres på det forventede tidspunkt, vil tabet og merudgifterne skulle indarbejdes som tilpasninger i budgettet de kommende år. Dette er foreløbigt håndteret ved en varig besparelse på 10 mio. kr. i Hospitalsenheden Vests budgetter, som er udmøntet fra 2021-budgettet samt en aftale med Region Midtjylland om afdrag af ubalancen på 145 mio. kr. over 10 år med 14,5 mio. kr. årligt (inkl. 65 mio. kr. til lån til NIDO og energilån).


For Psykiatrien er den månedlige ekstraudgift samlet 0,5 mio. kr. Heraf finansieres 0,4 mio. kr. af Psykiatrien selv.


Status for byggeriet

Byggeriets færdiggørelsestidspunkt er af flere gange blevet udskudt. Særligt etape 1 på ca. 100.000 kvadratmeter er forsinket.


Som det har fremgået af den løbende kvartalsrapportering, har fremdriften hos installations- og apteringsentreprenørerne på etape 1 været utilstrækkelig. Forsinkelserne har medført, at de sidste arbejder først er færdige i februar 2021, og indreguleringen af de sidste tekniske anlæg forventes afsluttet i maj 2021.


Det sidste i etape 3 er afleveret og indreguleret i december 2020, hvorefter aktiveringen af etapen ca. 23.000 kvadratmeter er iværksat. Psykiatrien er afleveret i juli 2020, mens hospitalets forsknings- og læringscenter NIDO Danmark er afleveret den 30. oktober 2020. Både i Psykiatrien og NIDO Danmark er aktiveringen igangsat og forløber planmæssigt.


Hospitalsenheden Vest har i forhold til entreprenørerne iværksat sanktionerende tiltag i form af håndhævelse af dagbøder og anlæggelse af syn og skøn.


Ud over det ovenfor nævnte er der fortsat fokus på tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, hvorfor der bl.a. er indkøbt ekstra byggeledelse til kritiske opgaver f.eks. indregulering og afleveringsforretninger. Hospitalsenheden Vest har et stort fokus på evt. uløste problemstillinger, som kan være på kritisk vej i forhold til et driftssikkert hospital og en indflytning. Kritiske gennemgange af projektmaterialet og valgte løsninger samt tidlige tests af de tekniske installationer og logistiksystemer er en del strategien.


Hospitalsenheden Vest vurderer løbende, hvilke yderligere tiltag der kan og skal iværksættes.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det foreslåede flyttetidspunkt godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

5. DNV-Gødstrup: Pietas Pavillon

Resume

Regionsrådet besluttede i investeringsplanen for 2021-2029 at prioritere 5 mio. kr. til etableringen af Pietas Pavillon, som skal huse relieffet Pietas. Det foreslås, at der gives en bevilling til at afholde udgifter til rådgivning i forbindelse med etableringen af Pietas Pavillon. Ligeledes foreslås det, at der gives en indtægtsbevilling til en donation fra Henny og Johan Richters Fond til projektet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,


at der indgås rådgiveraftale,


at der gives en bevilling på 1,4 mio. kr. til rådgivning jf. tabel 2, og


at der gives en indtægtsbevilling på 0,4 mio. kr. jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

På Regionshospitalet Herning hænger relieffet Pietas, som er udført af maleren og billedhuggeren Svend Wiig Hansen. Værket blev indviet i 1976 og blev doneret til hospitalet i Herning af Ringkøbing Amt. Relieffet består af 326 keramiske fliser udført i bornholmsk keramik og måler 3 x 20 meter.


Da værket kræver en ubrudt vægflade på 20 meter, har det ikke været muligt at installere det i det nye Regionshospitalet Gødstrup. Derfor besluttede regionsrådet at prioritere 5 mio. kr. i budgettet for 2021 til opførelsen af en selvstændig og frit placeret pavillon, som skal huse relieffet.


Pietas Pavillon vil ud over at rumme kunstværket også fungere som et refleksionsrum. I den nye pavillon vil relieffet få ideelle lys- og betragtningsforhold. Herudover signaleres det, at pavillonen er åben for alle, som måtte ønske at se relieffet, eller har behov for at opleve den stilhed, som rummet og kunstværket indbyder til.


Økonomi og udbudsstrategi

Det endelige budget for projektet er endnu ikke fastlagt. Der arbejdes dog efter en ramme på op til 10 mio. kr. Foreløbigt er der givet tilsagn om 7,9 mio. kr. Af tabel 1 herunder fremgår fordelingen mellem de tre foreløbige bidragsydere.



En gruppe lokale ildsjæle arbejder i øjeblikket på at skaffe fondsmidler til den resterende finansiering.


Rådgivningsopgaven forventes ikke at overgå beløbsgrænsen for udbud af tjenesteydelser på 1,6 mio. kr. Arkitektfirmaet Friis og Moltke har sammen med kunstneren Ingvar Cronhammar stået bag de første idéer og skitser til pavillonen. Skitseprojektet er vedlagt som bilag.


Udbudsstrategien for byggeopgaven er under tilrettelæggelse parallelt med afklaringen af donationer til de resterende udgifter for at realisere pavillonen. Udbudsgrundlaget vil senere blive forelagt regionsrådet til godkendelse sammen med det endelige budget.


Overordnet tidsplan

Der er udarbejdet en overordnet tidsplan for det videre arbejde, som fremgår nedenfor.


  • 1. kvartal 2021: Tilvejebringelse af resterende finansiering.
  • 2. kvartal 2021: Udarbejdelse af udbudsmateriale og godkendelse af udbudsgrundlag og budget i regionsrådet.
  • 4. kvartal 2021: Godkendelse af tildeling af entreprisekontrakt og 1. spadestik.
  • 4. kvartal 2022: Aflevering af byggeriet.


Ovenstående tidsplan vil blive tilpasset afhængigt af, hvornår den endelige finansiering er på plads.


Bevillingsændringer og finansiering

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen tages til efterretning,


at der indgås rådgiveraftale,


at der gives en bevilling på 1,4 mio. kr. til rådgivning jf. tabel 2, og


at der gives en indtægtsbevilling på 0,4 mio. kr. jf. tabel 2.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 23. september 2020 godkendte regionsrådet budget 2021, hvor der i investeringsplanen for 2021-2029 blev prioriteret 5 mio. kr. til Pietas Pavillon.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

6. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2020

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2020. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og projektets økonomi.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for tredje kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.


Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:


1. Bedre afvikling af afleveringsprocessen

"Det tredje øje" vurderer ud fra erfaringer fra de allerede gennemførte delafleveringer, at afleveringsproceduren vil kunne optimeres. Formålet er at minimere mangler og dermed bedre afvikling af afleveringsprocessen. Resultat er mindre ressourceforbrug, både for byggeledelse og entreprenører.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren løbende evaluerer afleveringerne for optimering af afleveringsprocessen. Dette i tæt samarbejde med byggeledelsen og entreprenørerne herunder tilpasning af byggeorganisation for alle parter. Og at kriterierne for entreprenørens færdigmelding indgår i den løbende evaluering af afleveringsprocessen.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Overdragelser og afleveringer planlægges og gennemføres i henhold til afleveringsproceduren (jf. rapporten fra "det tredje øje" vedrørende 2. kvartal 2020), men den konkrete indsats fra bygherre, byggeledelse og totalrådgiver tilpasses dels ud fra situationen for den konkrete entreprise og dels ud fra tidligere erfaringer med overdragelser og afleveringer fra den konkrete entreprenør.


Kriterierne for entreprenørens færdigmelding indgår i de løbende evalueringer. Der sigtes på at sikre få mangler og god kvalitet ved overdragelser og afleveringer, og at gennemføre planlagte afleveringer i henhold til tidsplanen for at undgå en uhensigtsmæssig ophobning af overdragelser og afleveringer i den sidste fase af byggeriet. Entreprenøren skal udbedre mangler inden for den udmeldte tidsfrist. Alternativt varsles entreprenøren, at manglerne udbedres af anden entreprenør på kontraktholderens regning.


Tiltag over for apteringsentreprenøren vedrørende syn og skøn, frister for mangeludbedring mv. ser indtil videre ud til at trække i den rigtige retning, men det kræver en tæt opfølgning fra bygherre og byggeledelse at sikre den fortsatte fremdrift.


2. Opgørelse af økonomien

For at sikre fremdriften foretages løbende betalinger til rådgiver og entreprenører, hvor størstedelen aftales med tilbagesøgningsforbehold. Bevillingerne fremsendes løbende til regionens godkendelse. Der er dog en vis usikkerhed om realiseringen af tilbagesøgningen, i og med kravet om forlænget byggetid endnu ikke er fastlagt. Det må forventes, at tilbagebetalingen må findes via voldgift eller forligsindgåelse med risiko for, at tilbagebetalingen ikke kan realiseres i fuldt omfang.


Der foreligger herudover et større beløb af ikke afklarede aftalesedler, som lægger yderligere pres på reserverne.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at der sammen med den reviderede fællestidsplan med sandsynlig byggeafslutning og indflytningstidspunkt foretages en total økonomisk opgørelse i forhold til anlægsbudgettet for kvalitetsfondsprojektet.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der gennemføres hvert kvartal en samlet opgørelse af den forventede økonomi i projektet, som indgår i kvartalsrapporteringen. Herunder indgår mulige økonomiske konsekvenser, hvis der kommer yderligere forsinkelser. Den endelige afregning af entreprenørernes ekstrakrav, tilbagesøgning over for entreprenører og rådgiver og realisering af dagboder mv. forventes først endeligt afklaret i forbindelse med slutafregning på de enkelte entrepriser eller via dom i voldgiftsretten. De byggeregnskaber, som "det tredje øje" henviser til i rapporten er ikke udtryk for den samlede økonomi i projektet. En del af ekstrakravene fra entreprenørerne er udokumenterede og/eller uberettigede og vil ikke blive honoreret. For konkret vurdering af projektets samlede økonomi henvises til kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsprojekterne.


Øvrige kommentarer

Som følge af den opdaterede vejledning for risikostyring opdateres risikoskemaer kvartalsvist. "Det tredje øje" opfordrer til at overveje, om opdateringerne bør foretages månedligt.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Risikoemner drøftes generelt på projektstyringsmøder hver 14. dag med bygherre, byggeledelse og totalrådgivere samt på rapporteringsmøder vedrørende bygherreleverancer. Der vurderes derfor ikke at være behov for hyppigere opdateringer af risikoskemaerne.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

7. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2020

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2020. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende COVID-19-situationen og tilhørende konjunkturudsving samt ibrugtagningstilladelse for projektet. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2020 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har to anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt hos Hospitalsenhed Midt. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.


Generelt om COVID-19-situationen

Udviklingen i COVID-19-situationen er et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje".


"Det tredje øje" anbefaler derfor, at de potentielle afledte effekter af COVIC-19-situationen fortsat følges tæt gennem efteråret og vinteren med henblik på at modvirke disse, herunder proaktivt at afværge disse. Her henledes opmærksomheden særligt på den potentielle indvirkning på:

  • Fremdriften i Delprojekt 3
  • Konjunkturudvikling efter COVID-19
  • Krav om tidsfristforlængelser som følge af COVID-19
  • Leveranceproblemer grundet nedlukning af landegrænser.


Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og projekt er meget opmærksomme på hele situationen omkring COVID-19 og følger den tæt og proaktivt. For nuværende udgør COVID-19 ikke en udfordring i projektet i forhold til fremdrift, leveranceudfordringer eller lignende, men det er naturligvis en udvikling, som Byggeri og Projekt har stor opmærksomhed på. Rådgivere og entreprenører følger de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, når de opholder sig på hospitalets område.


I forhold til den generelle konjunkturudvikling er det svært at vide, hvad den aktuelle situation får af betydning i de kommende år. Projektets risiko- og reserveprognoser har dog forsøgt at tage højde for mulige udfald og har indregnet disse.


Endelig ibrugtagningstilladelse

"Det tredje øje" vurderer, at der kan være en økonomisk risiko forbundet med, at en endelig ibrugtagningstilladelse kan være betinget af bygningsmæssige ændringer. Samtidig bemærker "det tredje øje", at det er uhensigtsmæssigt, at der mere end et år efter ibrugtagning af det nye akutcenter fortsat ikke foreligger en endelig ibrugtagningstilladelse fra myndighederne.


"Det tredje øje" anbefaler derfor, at der mellem Bygherre og de lokale myndigheder fastsættes en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse.


Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt har igennem hele forløbet været i løbende dialog med Viborg Kommune med henblik på at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse. Det er nu afstemt, hvad Viborg Kommune ønsker at modtage af materiale i relation til de sidste udestående, og dette er fremsendt. Byggeri og Projekt forventer derfor at modtage den endelige ibrugtagningstilladelse senest den 21. december 2020.


Byggeri og Projekt ønsker at understrege, at den valgte varslingsstrategi, både den tidligere og den nuværende, hvor alt personale varsles via DECT-telefoner (trådløse telefoner med eget netværk), er godkendt af brandmyndighederne.


I forhold til ibrugtagning af Hotlab afventer Byggeri og Projekt den endelige godkendelse fra lægemiddelstyrelsen. Det forventes fortsat, at denne modtages ultimo november 2020, hvorefter området kan ibrugtages.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

8. Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020

Resume

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget undtagen Hotlab, og derudover udestår de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. For DNV-Gødstrup er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020.


DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Oversigt over igangværende tvister er vedlagt som bilag. Der rapporteres efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet særskilt om den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.


Regionshospitalet Viborg

Akutcentret er ibrugtaget på nær Hotlab, og derudover resterer der i kvalitetsfondsprojektet de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Som følge af kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der som for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.


DNV-Gødstrup

Generelt er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet, særligt i etape 1.


I en orientering til regionsrådet i juni 2020 fremgik det, at den forventede færdiggørelse af etape 1 var udskudt til januar 2021 og færdiggørelsen af etape 3 til oktober 2020.


I kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 gives en aktuel status for overholdelse af tidsplanen pr. medio oktober 2020. Der pågår sideløbende en opdatering af tidsplanen, som afsluttes ultimo november 2020. Konklusionen på dette arbejde behandles i regionsrådet i december 2020, på samme tidspunkt som behandlingen af kvartalsrapporten for 3. kvartal 2020. Den opdaterede tidsplan vil derfor indeholde nyere oplysninger end nærværende kvartalsrapport. Tidsplanens eventuelle konsekvenser for projektets stade og økonomi vil fremgå af kvartalsrapporten for 4. kvartal 2020.


Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afgjort via voldgift. Dette medfører en økonomisk usikkerhed for projektet. For en nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til fortroligt skema 9, som er vedlagt som bilag til kvartalsrapporten. Status vedrørende dagboder mv. fremgår endvidere af den lukkede del af rapporteringen. Samlet set forventes projektet gennemført indenfor den økonomiske totalramme, jf. reserveprognosen.


Etape 1

Forsinkelse i apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) har været en af hovedårsagerne til forsinkelsen på etape 1. Der er iværksat dagbod. Det er foreløbig forventningen, at afleveringsforretning kan gennemføres i januar 2021. Der er iværksat syn og skøn, hvor en ekstern part vurderer, om kvaliteten lever op til udbudsmaterialet.


Manglende bemanding og fremdrift hos installationsentreprenøren har også bidraget til betydelige forsinkelser. De fysiske arbejder i installationsentreprisen forventes afsluttet i december 2020. Indregulering og test pågår frem til den forventede aflevering i februar/marts 2021. Der kan herefter fortsat udestå udskudte arbejder, der dog ikke begrænser hospitalets forberedelser til ibrugtagning. Entreprenøren er sat i dagbod.


Budgettet til uforudsete udgifter til delprojekterne på etape 1 er presset, bl.a. som følge af et øget antal uafklarede ekstrakrav. For en nærmere uddybning henvises til lukket bilag, omhandlende reserveprognosen.


Forsinkelserne på etape 1 har også haft betydning for fremdriften hos specialinstallationsentreprenørerne (sprinkler, BMS (bygningsstyringssystemer) mv.). Der er indgået aftaler om forlænget byggetid.


Aftalen med Cura Vita om totalrådgivning i den forlængede byggetid i etape 1 er ikke forlænget efter den 30. juni 2020, hvor etape 1 var forudsat afleveret. Der er i stedet indgået aftale med byggeledelsen, Rambøll A/S om at overtage projektopfølgningen og fagtilsynet på etape 1. fra totalrådgiveren fra den 1. juli 2020.


Etape 3

Afleveringen på etape 3 var aftalt til den 1. maj 2020. Kompletteringsentreprenøren (vægge, lofter og døre mv.) har afleveret primo oktober. VVS- og ventilationsentreprenøren forventes at aflevere i november 2020, hvilket er en måned senere end forventet i rapporteringen for 2. kvartal 2020. Forsinkelsen forventes ikke at få direkte betydning for indflytningstidspunktet, da etapen fortsat forventes færdiggjort før etape 1. Afleveringstidspunktet har dog betydning for, hvornår bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytning kan påbegyndes. Det forventes, at hospitalets forberedelser til indflytning kan igangsættes november 2020.


Der er iværksat dagbod overfor kompletteringsentreprenøren samt VVS- og ventilationsentreprenøren. Der er indgået aftale med totalrådgiveren om forlænget byggetid. Merudgifter til entreprenører og rådgivere forventes finansieret af dagbod hos de forsinkede entreprenører og disponible reserver i delprojektet.


Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

I orientering til regionsrådet den 24. juni 2020 fremgik det, at den forventede færdiggørelse af etape 1 var udskudt til januar 2021 og færdiggørelsen af etape 3 til oktober 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

9. Kvartalsrapport pr. 30 september 2020 kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30. september 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen Hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 3. kvartal 2020 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Der er to delprojekter tilbage på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygning af det eksisterende hospital.


Akutcentret er nu fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk klinik, og som forventes i fuld drift i 1. kvartal 2021. Der udestår fortsat modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune. Det forventes dog, at denne foreligger snarest. Alle brandtekniske forhold er godkendt, og der er udstedt midlertidig ibrugtagningstilladelse. Det vurderes derfor, at risikoen forbundet med den manglende endelige ibrugtagningstilladelse er meget begrænset.


Der resterer derudover en række ombygningsprojekter, hvoraf delprojekt 2 indeholder et ombygningsprojekt i det eksisterende hus omkring Operation og Intensiv.


Status for delprojekt 3

Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.


Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ombygges først. Der har været licitation, og ombygningen er nu i gang. Det forventes, at området er klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2021.


Det forventes desuden, at det nye Intensiv kan ibrugtages i 3. kvartal 2023.


Ombygningen af Hjertemedicinsk klinik udgør projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog. Denne vil derfor først blive igangsat, når der er opnået større sikkerhed for den samlede økonomi i delprojekt 3. Det forventes, at ombygningen kan igangsættes, når licitationen på Intensiv er afsluttet. På den baggrund forventes Hjertemedicinsk klinik at være klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2023.


Voldgiftssag og centrale reserver

Der pågår syn og skøn som en del af den voldgiftssag, bygherre har anlagt mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg. Det forventes, at der forelægger en syn- og skønserklæring, som kan bruges i den videre sag i de kommende seks måneder.


Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserve er, jf. projektets reservestrategi 7,6 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. reservestrategien tilsiger.


Ud over justeringsreserven godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,1 mio. kr.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 3. kvartal 2020 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. juni 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog for kvalitetsfondsprojektet, der indeholder emner for 5,1 mio. kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

10. DNU: "Det tredje øje"-rapport om Forum efterår 2020

Resume

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport gældende for efteråret 2020. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger vedrørende godkendelse af hovedprojektet samt vedrørende eventuelle projektpåvirkninger knyttet til COVID-19-situationen.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for efteråret 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital. Rapporten dækker efteråret 2020. Rapporten er vedlagt.


Forum er en bygning, som opføres i midten af Aarhus Universitetshospital, og som har en central rolle i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forum indeholder blandt andet arealer til patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus, forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet og arealer til tro og fordybelse. En del af Forum finansieres af DNU's kvalitetsfondsmidler.


Administrationen og Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet, holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for Forum. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.


"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.


Generelt om COVID-19-situationen

Store dele af samfundet er igen delvist lukket ned på grund af COVID-19-situationen. Situationen og dens udvikling er i sagens natur meget uforudsigelig og dermed svær at dæmme op for, således også for Forum-projektet. Ifølge Projektafdelingen har COVID-19-situationen for indeværende fortsat ikke påvirket projektets fremdrift. Totalentreprenøren har påberåbt sig tidsfristforlængelse på en uge med udgangspunkt i COVID-19-situationen, men dette er afvist af bygherre. Der er ikke identificeret andre påvirkninger af COVID-19-situationen for Forum-projektet.


"Det tredje øje" vurderer, at der fortsat er risiko for tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for projektet som følge af COVID-19-situationen. Eksempelvis vil en smittespredning på byggepladsen kunne medføre midlertidig nedlukning og dermed påvirke byggeriets fremdrift. Et andet scenarie, der vil kunne påvirke projektet, er den delvise nedlukning af danske grænser og reduktion af samfundets funktioner, der kan medføre leveranceproblemer af komponenter til byggeriet og derved tidsmæssig og økonomisk konsekvens for projektet.


"Det tredje øje" anbefaler, at projektet fortsat følger tæt op på eventuelle projektpåvirkninger som følge af COVID-19-situationen, herunder udviklingen i COVID-19.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at den alvorlige situation, som landet befinder sig i som følge af COVID-19, potentielt kan få konsekvenser for byggeriet af Forum.


Projektafdelingen er også enig i, at smittespredning på byggepladsen kan betyde nedlukning og dermed have tidsmæssige konsekvenser. Projektafdelingen har derfor tilbage i marts 2020 iværksat nedenstående tiltag i samarbejde med totalentreprenøren:

  • Koordinering på pladsen er intensiveret, og forholdene vurderes løbende.
  • Byggepladsen er zoneopdelt, så de enkelte håndværkere ikke færdes overalt.
  • Al mødeaktivitet foregår enten på videomøder eller udendørs, stående møder med afstand – dvs. ingen fysiske møder indendørs.
  • Der spises i hold, med afstand.
  • Der er opsat ekstra spritdispensere.
  • Rengøringsfrekvensen er øget markant.
  • Der anvendes som anbefalet engangspapirhåndklæder – et tiltag som har været gældende fra starten af byggeriet.


Projektafdelingen følger situationen tæt og i samarbejde med totalentreprenøren vurderes løbende, om der skal foretages yderligere tiltag.


I forhold til et eventuelt leverancestop, hvis grænserne lukkes, kan det oplyses, at de primære leverancer produceres i Danmark. Men det kan være svært at forudsige, hvilke konsekvenser en lukning af grænserne vil få. Situationen følges tæt.


Projektafdelingen er enig i anbefalingen om fortsat at følge situationen og udviklingen relateret til COVID-19 tæt. Projektafdelingen er i forlængelse heraf opmærksom på at få foretaget de nødvendige foranstaltninger, hvis det bliver aktuelt.


Godkendelse af totalentreprenørens hovedprojekt

Totalentreprenørens hovedprojekt blev afleveret til bygherre i april 2020, hvorefter der har pågået en granskningsproces. Der udestår fortsat afklaring af visse identificerede granskningsemner i ingeniørprojektet, hvorfor bygherre ikke har godkendt hovedprojektet inden for den planlagte tidsramme. Der har i 2. kvartal 2020 været iværksat en proces til afklaring af granskningsemner, herunder udbedring af identificerede mangler i ingeniørprojektet med forventet afslutning i juni 2020. Der udestår dog fortsat endelig afklaring og udbedring af en række mangler i hovedprojektet.


Disse udfordringer med ingeniørprojektet kan give nogle tidsmæssige udfordringer for projektet, idet de identificerede områder med behov for udbedringer blandt andet gælder områder, som snart går i udførelse. Efter de indledende processer er det primært VVS- og gasprojektet, der skaber en usikkerhed for bygherre. Disse granskningstemaer har ikke været mulige at lukke, da bygherre fortsat ikke er tilfreds med den projekterede løsning. Der er derfor igangsat supplerende processer for at rette op på de identificerede mangler. På nuværende tidspunkt er bygherre, bygherrerådgiver, totalentreprenør og totalentreprenørens ingeniør alle involverede. I forlængelse heraf er der en vis bekymring for, om samarbejdsklimaet omkring projektet er udfordret.


"Det tredje øje" anbefaler, at de åbne granskningstemaer i hovedprojektet afklares snarest.


Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at mangler i ingeniørprojektet potentielt kan få tidsmæssige konsekvenser for projektet. Projektafdelingen har derfor sammen med totalentreprenøren haft stort fokus på at løse de projektmæssige forhold i de områder, hvor der bygges. Ligeledes har Projektafdelingen initieret, at der blev afholdt en workshop, hvor alle resterende uafklarede forhold skulle lukkes. Projektafdelingen presser således på for at få lukket alle forhold i hovedprojektet.


I forhold til samarbejdsklimaet er Projektafdelingen enig i, at den langstrakte proces med at få hovedprojektet færdigt kan udfordre samarbejdsklimaet. Projektafdelingen forsøger at bevare det gode samarbejde med totalentreprenøren ved at fastholde den tætte dialog og med en proaktiv indsats, hvor egne forhold lukkes hurtigt.


Projektafdelingen er enig i, at granskningstemaer skal lukkes snarest. Dette har Projektafdelingen haft som hovedfokus siden afleveringen af den første version af hovedprojektet i april 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for efteråret 2020 tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

11. Kvartalsrapport pr. 30. september 2020 Forum DNU

Resume

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2020 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Tidsplanen med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapport med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslaget og projektforslaget er endeligt godkendt.


Den endelige godkendelse af hovedprojektet udestår fortsat, idet der i bygherregennemgangen blev konstateret en række forhold relateret til hovedsageligt VVS-projektet samt installationer for afløb og luftarter, som ikke har kunnet godkendes. På nuværende tidspunkt har totalentreprenøren oplyst, at denne forsinkelse ikke vil ændre på den endelige sluttermin for aflevering af byggeriet. Totalentreprenøren fastholder fortsat aflevering den 8. februar 2022. Der er i samarbejde med totalentreprenøren tilrettelagt en proces for en endelig afslutning af hovedprojektet, hvor en endelig godkendelse af hovedprojektet forventes i november 2020. Godkendt hovedprojekt er ikke en sanktionsgivende termin jf. totalentreprisekontrakten.


Der er med udgangspunkt i modtaget svar fra Energistyrelsen sket en endelig afklaring med både totalentreprenør og forsyningsvirksomhed i forhold til tilslutning af Form til el-nettet, og der er ikke længere en økonomisk risiko forbundet med dette.


Udførelsesprocessen pågår, hvor afløbs-, fundaments- og terrænarbejder er afsluttet. Montage af betonelementer pågår, hvor betonelementerne nu er rejst til plan 5.


Indvendige apteringsarbejder (indvendig montage) pågår på plan 1 og 2, og installationsarbejder er opstartet på plan 1.


Ved udgangen af 3. kvartal 2020 følges tidsplan med tilhørende rateplan fortsat, dog er der foretaget tilbagehold på 3,0 mio. kr. som følge af forsinkelsen af hovedprojektet.


Der er ved udgangen af 3. kvartal 2020 realiseret et reserveforbrug på 11,2 mio. kr. for hele Forum projektet, ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr. Den samlede vægtning af Forum projektets økonomiske risici afledt af projektets risikovurdering udgør 4,7 mio. kr.


Projektets økonomisk ramme forventes overholdt og Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapport med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-3-20

12. Godkendelse af ansøgning om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser

Resume

Sundhedsstyrelsen har åbnet en ekstraordinær ansøgningsrunde vedrørende specialiserede funktioner i forhold til funktionelle lidelser. Region Midtjylland har ansøgt om alle de specialiserede funktioner med forbehold for regionsrådets godkendelse. Det indstilles, at ansøgningen godkendes, og at eventuelle merudgifter til indsatserne indgår i drøftelserne om Budget 2022.

Direktionen indstiller,

at det godkendes, at Region Midtjylland ansøger om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser, og


at eventuelle merudgifter indgår i drøftelserne om Budget 2022.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen lægger op til etablering af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for funktionelle lidelser for voksne og børn og har derfor åbnet for en ekstraordinær ansøgningsrunde i forhold til disse funktioner.


Der var ansøgningsfrist den 13. november 2020. I overensstemmelse med den politiske tilkendegivelse i Budgetforlig 2021 har Region Midtjylland ansøgt om de højtspecialiserede funktioner for både voksne og børn samt om de tilsvarende regionsfunktioner. Ansøgningen er fremsendt til Sundhedsstyrelsen med forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse. På den baggrund fremlægges specialeansøgningerne med henblik på godkendelse.


I det følgende orienteres om specialfunktionerne og Region Midtjyllands ansøgninger. Ansøgningerne er vedlagt. Derefter redegøres kort for begrebet "funktionel lidelse" samt de tidligere politiske tilkendegivelser om funktionelle lidelser i Sundheds- og hospitalsplanen og Budgetforlig 2021.


Specialiserede funktioner inden for funktionelle lidelser og Region Midtjyllands ansøgninger

Sundhedsstyrelsen har åbnet en ekstraordinær ansøgningsrunde til regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Der kan søges om følgende funktioner:

  • Regionsfunktion for voksne
  • Højt specialiseret funktion for voksne
  • Regionsfunktion for børn
  • Højt specialiseret funktion for børn.


Aktuelt er der ingen steder i Danmark et tilbud til patienter med funktionelle lidelser, som kræver indlæggelse. Administrationen vurderer derfor, at særligt oprettelsen af de højt specialiserede funktioner vil gøre en forskel for patienterne, idet der lægges op til oprettelse af sengepladser, så patienterne kan blive behandlet under indlæggelse.


Som det også gælder for de øvrige specialer, ansøges om funktionen til en eller flere specifikke matrikler. Tre af funktionerne søges til hospitaler i Hospitalsenhed Midt, mens tre af funktionerne søges til Aarhus Universitetshospital. Der vil være et tæt samarbejde på tværs af matriklerne og i forhold til børn også med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.


Regionsfunktion for voksne

Region Midtjylland ansøger om, at regionsfunktionen for voksne placeres på Aarhus Universitetshospital, hvor funktionen vil blive varetaget af Afdelingen Funktionelle Lidelser. Derudover ansøges der om, at Regionshospitalet Silkeborg kan varetage regionsfunktionen i et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. På Regionshospitalet Silkeborg vil der være fokus på, at patienterne udredes på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Dette vil være forankret i Diagnostisk Center.


Højt specialiseret funktion for voksne

Region Midtjylland ansøger om, at den højt specialiserede funktion for voksne placeres på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Der planlægges med oprettelse af tre sengepladser. Målgruppen er patienter, som ikke kan behandles ambulant, eksempelvis fordi de er sengeliggende, eller fordi der er behov for en intensiv træning og behandling, for at de kan genvinde fysiske funktioner.


Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital varetager funktionen i fællesskab. Samarbejdet vil blive sikret igennem en formaliseret samarbejdsaftale.


Regionsfunktion for børn

Region Midtjylland ansøger om, at regionsfunktionen for børn placeres på Aarhus Universitetshospital, hvor der vil være et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Region Midtjylland ansøger endvidere om, at Regionshospitalet Viborg tildeles regionsfunktionen i et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Der er allerede et velfungerende samarbejde mellem Det Funktionelle Team i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Det Socialpædiatriske Team i Børne- og Ungeafdelingen, Aarhus Universitetshospital, som vil blive udbygget yderligere gennem formaliserede samarbejdsaftaler.


Højt specialiseret funktion for børn

Region Midtjylland ansøger om, at den højt specialiserede funktion for børn placeres på Aarhus Universitetshospital, hvor den vil blive varetaget i et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der arbejdes på en udvidelse med 1-2 senge, som i henhold til specialeplanen forankres i pædiatrisk regi, det vil i Region Midtjylland sige på Børne- og Ungeafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Det vurderes dog, at der også kan være tilfælde, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt med en indlæggelse i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, hvor der i de relevante døgnafsnit er særlig miljøterapeutisk ekspertise, og hvor der kan være mere optimale fysiske rammer ved behov for længerevarende indlæggelser.


Generelt om funktionel lidelse

"Funktionel lidelse" er en samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Funktionelle lidelser er hyppige, og de sværeste tilfælde, der rammer ca. 1-2 % af befolkningen, kan være invaliderende. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.


Udredningen og behandlingen af patienter med funktionelle lidelser varetages som udgangspunkt i almen praksis. Med den nuværende organisering varetages udredning og behandling af patienter med svære funktionelle lidelser d af en specialiseret tværfaglig funktion, Funktionelle Lidelser, der er placeret på Aarhus Universitetshospital. Der er endvidere igangsat et seksårigt forskningsprojekt i samarbejde mellem Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og Klinik for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, hvor patienter med mistænkt funktionel lidelse kan henvises til accelereret udredning. Det forventes, at man ved at samle udredningerne i ét tilbud i højere grad kan forebygge, at sygdommen bliver kronisk.


Politiske tilkendegivelser omkring funktionelle lidelser

I henhold til Region Midtjyllands Sundheds- og Hospitalsplan vil Region Midtjylland "i sammenhæng med en indsats for håndtering af multisygdomme sætte fokus på funktionelle lidelser, idet der også her er tale om lidelse med flere fysiske symptomer og et særligt behov for at tænke en sundhedsindsats på tværs af lægefaglige specialer." Konkret vil Region Midtjylland "skabe mere viden om, og udvikle tilbud til, borgere med funktionelle lidelser."


Af Budgetforlig 2021 fremgår det, at "Forligspartierne afventer Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger til, hvordan funktionelle lidelser kan blive mere fremtrædende i specialeplanerne med henblik på at sikre den rette udredning og behandling af patienterne. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen vil lægge op til, at der inden for funktionelle lidelser oprettes højt specialiserede funktioner for henholdsvis børn og unge og for voksne. Forligspartiernes udgangspunkt er, at Region Midtjylland skal ansøge Sundhedsstyrelsen om de højtspecialiserede funktioner, med henblik på at styrke udredningen og behandlingen af patienter med svære funktionelle lidelser."


Der blev ikke i Budget 2021 afsat midler til varetagelsen af de specialiserede funktioner. Hospitalerne er orienteret om dette. Der er tale om nye funktioner og et område under opbygning. Funktionerne vil derfor ikke kunne varetages fuldt ud fra dag ét, men vil være under opbygning og udvikling i en periode. Det foreslås, at eventuelle merudgifter til varetagelse af de specialiserede funktioner indgår i drøftelserne om Budget 2022.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det godkendes, at Region Midtjylland ansøger om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser, og


at eventuelle merudgifter indgår i drøftelserne om Budget 2022.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-82-06-V

13. Benyttelsesaftale for 2021-2022 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland

Resume

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til benyttelsesaftale for årene 2021-2022. Aftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen skal medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner samt bidrage til at understøtte og fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner.

Direktionen indstiller,

at benyttelsesaftalen for 2021-2022 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte benyttelsesaftale for årene 2021-2022.


Benyttelsesaftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to regioner, herunder for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitalerne i de to regioner. Aftalen skal således medvirke til at sikre gode patientforløb, hvor patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.


Benyttelsesaftalens indhold

Aftalen viderefører principperne fra benyttelsesaftalen for 2018-2020, og skal fremme både samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner. Den indeholder hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne. Ønsket er at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet.


Det indgår blandt andet i benyttelsesaftalen, at de to regioner vil samarbejde om at løfte opgaven vedrørende retten til hurtig udredning samt på kræftområdet. Regionerne vil derfor være i løbende dialog omkring eventuelle problemområder og områder, hvor der kan stilles kapacitet til rådighed.


Benyttelsesaftalen angiver desuden retningslinjer for afregning af behandling på tværs af regionerne. Aftalen skal dermed medvirke til at opnå bedst mulig budgetsikkerhed for regionerne.


I forslaget indgår, at opfølgning på benyttelsesaftalen, herunder drøftelse af eventuelle ændringsforslag, drøftes i forbindelse med de løbende direktørmøder mellem de to regioner.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at benyttelsesaftalen for 2021-2022 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-4-06-V

14. Anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces

Resume

Regionsrådet har med beslutninger truffet i 2019 og 2020 ønsket at styrke behandlingen af høretab og nedbringe ventetider til høreapparatbehandling.


En borgerinddragelsesproces faciliteret af Borgerdesign med opstart i januar 2020 peger på en række udfordringer på høreområdet, som har indflydelse på ventetider og borgernes udbytte af behandlingen. Borgere, fagprofessionelle og foreninger indgik i borgerinddragelsesprocessen, der har ledt til en udarbejdelse af en række anbefalinger, som præsenteres i denne sag.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces tages til efterretning, og


at udvalgte anbefalinger inddrages i det videre arbejde med udvikling af høreområdet.

Sagsfremstilling

Borgerinddragelsesproces i flere trin

Som led i regionsrådets ønske om at nedbringe ventetiderne for høreapparatbehandling, er Borgerdesign blevet bedt om at undersøge problematikken med de lange ventelister herunder, hvorfor nogle høreapparater ikke bliver brugt efter udlevering. Borgerdesign er en del af Koncern HR i Region Midtjylland og arbejder med inddragelsesprocesser, som belyser forskellige perspektiver fra borgere og aktører på et område, i dette tilfælde høreområdet.


Igennem foråret 2020 belyste Borgerdesign høreområdet gennem samtaler med både borgere, fagprofessionelle og foreninger. De foreløbige indsigter fra borgerinddragelsesprocessen blev af Borgerdesign samlet i en rapport i juni 2020. Denne rapport er vedlagt som bilag, og den giver også et indblik i organiseringen på høreområdet.


I september 2020 afholdt Borgerdesign to fælles tolkninger, hvor de foreløbige indsigter fra rapporten blev valideret og tolket af et udvalg af aktører. Her blev der især fokuseret på tre temaer: 1) Forventninger og usikkerhed som ny bruger, 2) Den mulige hjælp og 3) Navigation i et felt med mange aktører. Denne proces ledte til en række anbefalinger og forbedringsforslag, som præsenteres i denne sag.


De største udfordringer på høreområdet på baggrund af borgerinddragelse

Der er lange ventetider på behandling, og borgerne har svært ved at samle den nødvendige information og navigere i de forskellige tilbud. Der har tidligere været meget fokus på de såkaldte skuffeapparater, hvor borgere ikke får taget høreapparaterne i brug, så de i stedet ender i skuffen. Inddragelsesprocessen har vist, at skuffeapparaterne sjældent er udtryk for en overflødig behandling, der helt kunne spares og dermed nedbringe ventelister. Det handler i højere grad om kvaliteten af den behandling og vejledning, som borgeren har fået.


De fælles tolkninger med inddragelse af forskellige typer aktører bekræftede følgende udfordringer:

  • Forventninger og usikkerhed: Der er uoverensstemmelse mellem borgernes forudgående forventninger til høreapparaterne og deres oplevede forbedring af hørelsen, når høreapparaterne tages i brug. Mange brugere oplever særligt usikkerhed ved den første behandling, og de sidder med følelsen af, at usikkerheden ikke altid bliver forstået og anerkendt af de fagprofessionelle.
  • Muligheder for hjælp: Det kan være svært at finde den rigtige hjælp til fx indstilling og reparation af høreapparaterne. Der er en stor opgave i at vejlede borgerne videre til de forskellige regionale, kommunale og private tilbud. Nogle grupper har brug for mere hjælp end andre. For at behandle ens må man derfor behandle forskelligt.
  • Kompleksitet og mange aktører: Det er svært for borgerne at finde rundt i og forstå, hvad der foregår hos de forskellige aktører på høreområdet. Høreområdet i Region Midtjylland er organiseret med mange forskellige aktører, såvel private som offentlige, og på mange geografiske placeringer. Organiseringen opleves som kompleks og uigennemsigtig, og der er forskellige interesser på spil.


Nationalt fokus på høreområdet i fremtiden

Udfordringerne med kompleksiteten og gennemskueligheden på høreområdet er ligeledes i fokus i udspillet "Høreområdet i fremtiden", som den tidligere regering kom med i 2018. Med "Høreområdet i fremtiden" er der fokus på at løfte indsatsen for mennesker med høretab, således at der gives hurtig hjælp af høj kvalitet. I regi af "Høreområdet i fremtiden" arbejdes der nationalt med to indsatsområder "Nemmere vej gennem systemet" og "Bedre kvalitet i høreapparatbehandlingen".


Derfor er der nationalt udarbejdet indsatser, der skal gøre det nemmere for patienterne at navigere mellem aktørerne på høreområdet, fx:

  • Uvildig information til patienten: Der er udarbejdet en pjece om høreapparat til voksne, der informerer borgerne om forskelle mellem privat og offentlig høreapparatbehandling samt mulighederne for støtte. Derudover skal øre-, næse- og halslægerne, som vurderer høreprøverne, informere patienten om dennes muligheder, hvis der er behov for høreapparatbehandling.
  • Øget gennemsigthed i det private tilbud: Der stilles krav til private høreklinikker om at informere klarere om, hvilke høreapparater der tilbydes inden for tilskudsgrænsen, ejerforhold og kvalitetsdata fra borgere der har modtaget behandling i klinikken.


I regi af "Høreområdet i fremtiden" er Sundhedsstyrelsen desuden i gang med at udarbejde faglige anbefalinger og kvalitetskrav til høreapparatbehandling af voksne, der skal sikre en ensartet kvalitet i høreapparatbehandlingen både i det private og offentlige.


Udvalgte anbefalinger på høreområdet

Borgerdesign har samlet de input, der er kommet i en række anbefalinger, og som ses i bilaget "Anbefalinger på baggrund af fælles tolkninger (september 2020)". Nedenfor præsenteres udvalgte anbefalinger, som administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med i forhold til høreområdet, relateret til de tre udfordringer skitseret ovenfor. I bilaget "Samlet oversigt over anbefalinger på høreområdet" fremgår administrationens kommentarer og anbefalinger for det videre arbejde for de enkelte anbefalinger.


Tiltag for at imødekomme udfordringen med uklare forventninger og usikkerhed:

  • Administrationen anbefaler, at der generelt arbejdes videre med at styrke dialogen og forventningsafstemningen med borgerne eksempelvis via beslutningsstøtteværktøjer mv.


Tiltag for at imødekomme udfordringen med, at borgere har svært ved at få den rette hjælp:

  • Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med hjælp til selvhjælp, eksempelvis ved at gøre det lettere tilgængeligt at få hjælp fx via instruktionsvideoer, som bl.a. kan vise, hvordan man løser nogle af de tekniske problemer selv. Hospitalsenheden Vest arbejder allerede med dette. Derfor anbefaler administrationen, at der indhentes erfaringer fra Hospitalsenheden Vest i 2021 med henblik på at afklare, om der er grundlag for at udbrede videoløsningerne.
  • Det anbefales endvidere, at det undersøges nærmere, hvorvidt regionen i højere grad kan understøtte, at borgere med høretab tilknyttes netværk med andre borgere med høretab.


Tiltag for at imødekomme udfordringen med at navigere i et felt med mange aktører:

  • Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med et styrket samarbejde mellem aktørerne på området. Særligt i forhold til kommunerne anbefales det, at ønsket om et tættere samarbejde rejses i regi af sundhedsaftalesamarbejdet.


Det videre arbejde med ovenstående anbefalinger vil være forankret i et tæt samarbejde mellem administrationen, Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces tages til efterretning, og


at udvalgte anbefalinger inddrages i det videre arbejde med udvikling af høreområdet.


Udvalget bakker op om, at den videre vej i forhold til ønsket om et styrket samarbejde mellem region og kommuner på høreområdet drøftes i regi af Sundhedskoordinationsudvalget.


Herudover opfordrer udvalget til, at det i det videre arbejde med udvikling af høreområdet afsøges, hvordan der kan ske en fælles lokal forankring (fx i sundhedshuse), samt at det belyses, hvilke muligheder der er for at etablere et samarbejde med Høreforeningen om etablering af brugernetværk på området.


Forud for forretningsudvalgets behandling af punktet ønsker udvalget slutteligt, at det uddybes, om det er regionale grene af de nævnte interesseorganisationer eller landsorganisationer (fx i forhold til Høreforeningen), der har været inddraget i processen.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021, 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-8-20

15. Tilskud til sundhedsinnovationsprojekt om Extended Reality (XR)

Resume

Der søges om 1 mio. kr. i medfinansiering til et innovationsprojekt om Extended Reality (XR) på Hospitalsenhed Midt. Projektet vil udvikle løsninger, der hjælper både klinikere og patienter i forbindelse med indlæggelser og operationer på hospitalet samt i videre forløb ved brug af teknologi som f.eks. 3D-briller.

Direktionen indstiller,

at der ydes tilskud på 1 mio. kr. i 2020 fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "XR Midt" på Hospitalsenhed Midt med ViborgEgnens Erhvervsråd som operatør.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt søger om medfinansiering til projektet "XR Midt", som skal understøtte udviklingen af Extended Reality. Extended Reality (XR) dækker over teknologiske løsninger, hvor den virkelige og virtuelle verden mødes, f.eks. ved brug af 3D-briller eller gennemsigtige skærme. Projektet vil undersøge mulighederne for, hvordan teknologien bedst finder anvendelse inden for f.eks. smertelindring. Projektet vil bygge videre på Hospitalsenhed Midts erfaringer fra et projekt på fødeafdelingen og børneafdelingen. Fokus er på at udbrede anvendelsen af XR til reduktion af angst samt træning i forskellige procedurer som f.eks. førstehjælp. Teknologien kan også bruges til 3D-visualisering f.eks. af hjerter i forbindelse med operation, der kan give patienter bedre forståelse af proceduren, og hvilke problematikker der er forbundet hermed.


Projektet vil derfor bidrage til Hospitalsenhed Midts overordnede mission: "at udvikle specialiserede sundhedsydelser, hvor patienterne oplever sammenhæng og høj faglig kvalitet". Samtidig medvirker projektet til at skabe et kompetenceløft for sundhedspersonalet ved at gøre ny teknologi anvendelig i klinikken.


Succeskriterier

Projektets mål er at udvikle to til tre nye løsninger, der kan integreres i eksisterende behandlinger. Dernæst vil projektet etablere et innovationsmiljø for XR-løsninger, hvor klinikere kan afprøve teknologien, skabe samarbejder med virksomheder og dele viden på tværs af afdelinger og sektorer. Det er målet, at mindst to virksomheder med fokus på dette felt flytter ind i erhvervshuset House of Industry, som er placeret i fysisk nærhed til hospitalet.


Samarbejdspartnere

Hospitalsenhed Midt anvender foreningen ViborgEgnens Erhvervsråd som operatør. Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi vil være faglig projektleder. Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi er finansieret af Hospitalsenhed Midt og Viborg Kommune. Aarhus Universitet, Mercantec og Aarhus Maskinmesterskole er samarbejdspartnere gennem House of Industry. Desuden er The Animation Workshop – VIA University College en central del af projektet, og der samarbejdes med DEFACTUM om en evaluering af effekten af de nye XR-teknologier. Derudover bidrager virksomheden XploR XR med medfinansiering til projektet.


Projektet har en tidsplan fra december 2020 til december 2022. Såfremt tilskuddet godkendes opstartes projektet hurtigst muligt.


Økonomi

Projektet har et samlet budget på 1,225 mio. kr., og der søges om medfinansiering fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter på i alt 1 mio. kr. i 2020. Tilskuddet vil blive anvendt i hele projektperioden, jf. tabel 1, og hele tilskuddet vil blive udbetalt i 2020, jf. tabel 2. Hvis ansøgningen godkendes, vil der ikke være flere midler i puljen til medfinansiering i 2020.




Baggrund

Projektet ligger i forlængelse af kortlægningen af XR-initiativer inden for sundhed, som blev udarbejdet for Region Midtjylland i juni 2020, hvor én af anbefalingerne var at skabe tættere kontakt mellem hospitaler og virksomheder, som arbejder med XR. Derudover tager Hospitalsenhed Midt afsæt i sin animationsstrategi, som er udarbejdet i samarbejde med Viborg Kommune for 2021-2022.


Projektet understøtter visionen i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030 om at sikre "et bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen for borgeren og tæt på borgeren". XR vil gøre hospitalets tilbud bedre, mere attraktivt og mere tilgængeligt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der ydes tilskud på 1 mio. kr. i 2020 fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "XR Midt" på Hospitalsenhed Midt med ViborgEgnens Erhvervsråd som operatør.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-356-20

16. Status på implementering af serviceassistentkonceptet og forslag om mindre justeringer i konceptet

Resume

Regionsrådet har besluttet, at organiseringen af serviceområdet sker ud fra en generel forudsætning om, at medarbejderne over tid har en baggrund som erhvervsuddannet serviceassistent. Der redegøres i dette punkt for status for implementeringen af serviceassistentkonceptet på hospitaler m.v. i Region Midtjylland. Herudover fremlægges forslag om mindre justeringer i konceptet begrundet i den udvikling, der har fundet sted, siden konceptet blev besluttet.

Direktionen indstiller,

at beslutningen om, at der på serviceområdet som hovedarbejdskraft anvendes erhvervsuddannede serviceassistenter bekræftes,


at hospitalerne m.fl. på udvalgte områder, hvor erhvervsuddannelsen som (hospitals)serviceassistent ikke konkret skønnes relevant i forhold til arbejdsopgaverne, kan ansætte andre relevante faggrupper,


at hvis der ansættes ufaglærte i de udvalgte områder, hvor en erhvervsuddannelse som serviceassistent ikke findes relevant, forudsættes det, at der bliver taget initiativ til at tilbyde de pågældende anden relevant (erhvervs)uddannelse efter forudgående dialog med den respektive forhandlingsberettigede organisation, og


at udviklingen i andelen af erhvervsuddannede serviceassistenter følges løbende.

Sagsfremstilling

Siden 2009 har regionsrådet af flere omgange drøftet organiseringen af og uddannelser på serviceområdet.


Regionsrådet har i den forbindelse forudsat, at organiseringen af serviceområdet sker ud fra en generel forudsætning om, at medarbejderne over tid har en baggrund som erhvervsuddannet serviceassistent. Formålet er dels af opnå en maksimal fleksibilitet på serviceområdet og dels at give medarbejderne mulighed for både faglig og personlig udvikling samt at undgå fysisk nedslidning.


Overordnet har det således været tanken med "serviceassistentkonceptet", at overenskomstgrupperne:

  • Sygehusportører
  • Rengøringsassistenter
  • Husassistenter
  • Erhvervsuddannede serviceassistenter
  • Servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse.


hen af vejen skulle udfases, eller i det mindste reduceres betydeligt og erstattes af erhvervsuddannede serviceassistenter.

Udviklingen på området er illustreret i vedlagte oversigter.

Det har i den forbindelse også været forudsat, at der på hospitalerne m.v. blev taget initiativ til at få disse forskellige faggrupper gennem et uddannelsesforløb med henblik på, at de får en egentlig erhvervsuddannelse som serviceassistent.


Den udvikling, der har fundet sted på hospitalerne siden 2009 i form at større enheder, højere grad af specialisering m.v., har imidlertid betydet, at der er nogle områder, hvor de kompetencer, der erhverves gennem uddannelsen til erhvervsuddannet serviceassistent, har vist sig ikke at være relevante i forhold til arbejdsopgaverne i de specifikke områder.

Derfor foreligger der en indstilling om, at udvalgte områder kan undtages fra uddannelsesforpligtelsen efter en konkret vurdering. Samtidig er det med forslaget forudsat, at der tages initiativ til at tilbyde ansatte, der er undtaget fra uddannelsesforpligtelsen til serviceassistent, en anden relevant uddannelse, og at de faglige organisationer bliver inddraget i denne proces.


Disse områder har typisk opgaver, der er uden patientkontakt, herunder lager- og logistikfunktioner, intern transport af varer m.v.

Administrationen har i 2020 fulgt op på implementeringen af serviceassistentkonceptet på de enkelte hospitaler m.v. med henblik på en generel status og et overblik i forhold til uddannelsesopgaven.

Det foreslås i den forbindelse, at udviklingen i andelen af erhvervsuddannede serviceassistenter følges løbende, ligesom der lægges op til, at regionsrådet på ny bekræfter, at Region Midtjylland også fremadrettet har som mål, at den altovervejende del af medarbejderstaben på serviceområdet skal have en erhvervsuddannelse som serviceassistent.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat af 25. november 2020 med tilhørende oversigter.

Beslutning

Sagen udsættes med henblik på dels yderligere belysning og dels en forudgående drøftelse på regionsrådets temadag den 7. december.


Hospitalsudvalget anmodede om, at det forud for den kommende behandling af punktet belyses yderligere, hvilke uddannelsestilbud der kan tilbydes de medarbejdere, hvor en erhvervsuddannelse som serviceassistent ikke skønnes relevant, ligesom en række konkrete spørgsmål fra udvalgsmedlemmer ønskes besvaret.

Tidligere Politisk Behandling

Forudsætningerne om anvendelse af serviceassistentkonceptet indgik i regionsrådets budgetaftale for 2009.

Regionsrådet besluttede på mødet den 26. april 2017, at serviceassistenter skal dække alle de somatiske akuthospitaler.

Regionsrådet besluttede på mødet den 25. april 2018, at hospitalerne arbejder videre med anbefalinger fra en analyserapport udarbejdet af Dansk Servicerådgivning med henblik på at realisere muligheden for optimering af serviceassistentområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-101-23-17

17. Orientering om forlængelse af kontrakt vedrørende udlicitering af rengøring på Aarhus Universitetshospital

Resume

Regionsrådet har i april 2017 godkendt, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital skulle genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år. I forbindelse med kontraktens forlængelse, har Aarhus Universitetshospital foretaget en vurdering af mulighederne vedrørende en eventuel hjemtagning af opgaven.


Der orienteres i sagen om, at Aarhus Universitetshospital har valgt at udnytte den option, der er i kontrakten og forlænge aftalen med Coor Service i to år.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om, at Aarhus Universitetshospital forlænger kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023 tages til efterretning,


at orienteringen om, at Aarhus Universitetshospital påtænker at anvende de to år frem til 30. september 2023 til at klargøre, og


at regionsrådet primo 2022 behandler forslag om en hjemtagning af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital har udliciteret rengøringsopgaven til Coor Service. Den nuværende kontrakt løber frem til 30. september 2021, hvorefter der er mulighed for at forlænge kontrakten med to gange to år. Forlængelsen skal varsles seks måneder i forvejen, det vil sige senest den 30. marts 2021.


Aarhus Universitetshospital har i den forbindelse foretaget en vurdering af mulighederne for en eventuel hjemtagning af opgaven. På baggrund af denne vurdering har Aarhus Universitetshospital valgt at udnytte den option, der er i kontrakten og forlænge aftalen med Coor Service i yderligere to år. Aarhus Universitetshospital har kompetence til at foretage beslutningen om, hvorvidt kontrakten skal forlænges eller ej.


Baggrunden for beslutningen om forlængelse af den nuværende aftale opridses kort herunder og uddybes efterfølgende i afsnittet 'Vurdering vedrørende hjemtagning af rengøringsopgaven'.


For det første vurderes det, at en hjemtagning vil medføre betragtelige merudgifter for Aarhus Universitetshospital. Derudover står hospitalet i øjeblikket i en situation, hvor der ikke er de tilstrækkelige ressourcer til at overtage opgaven, da der dels er sket en større omorganisering af serviceområdet på Aarhus Universitetshospital, som er under implementering og dels, at der i et hjemtagelsesscenarie vurderes at være behov for at ansætte nye medarbejdere til løsning af opgaven. Sidstnævnte vurderes vanskeligt at nå at effektuere inden kontraktens udløb. Slutteligt har Service- og Forsyningsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som hospitalets andre afdelinger, skullet tilpasse sig til arbejdsgangene i de nye bygninger og indgå i hospitalets håndtering af COVID-19, hvorfor det samlet set ikke vurderes hensigtsmæssigt at hjemtage rengøringsopgaven på nuværende tidspunkt.


Regionsrådet har tidligere besluttet, at serviceassistenter dækker hele Aarhus Universitetshospital jf. tidligere beslutning. Aarhus Universitetshospital påtænker at anvende den ekstra tid, som en forlængelse af den nuværende kontrakt giver, til at klargøre sig til at hjemtage opgaven vedrørende rengøring, således at serviceassistenter dækker hele Aarhus Universitetshospital.


Vurdering vedrørende hjemtagning af rengøringsopgaven

Aarhus Universitetshospital er generelt tilfreds med samarbejdet med Coor Service samt den udveksling af erfaringer, der sker mellem Coor Service og Aarhus Universitetshospital. Begge parter har fokus på arbejdsmiljø og i vedlagte bilag ses nøgletal for sygefravær og personaleomsætning. I forbindelse med stillingtagen til kontraktens forlængelse har Aarhus Universitetshospital, som nævnt, foretaget en vurdering vedrørende en eventuel hjemtagning af opgaven.


Implementering af ny organisering

Ved indgangen til 2020 gennemførte Aarhus Universitetshospital en organisationsændring, hvor Serviceafdelingen, Indkøbsafdelingen og Logistik blev slået sammen til én serviceafdeling for at opnå en mere "sømløs" understøttelse af klinikken pr. 1. januar 2020. Afdelingen består af knap 650 medarbejdere, og arbejdsopgaverne dækker et bredt spektrum af service- og logistikopgaver. Det tager tid at få så stor en afdeling fusioneret og at få arbejdsgange trimmet og udviklet. Forsyning og Service er således fortsat i gang med en reorganisering af afdelingen, hvor nye arbejdsgange og snitflader stadig er under etablering. En samtidig forberedelse af en hjemtagning af den udliciterede opgave fra oktober 2021 vil således være vanskeligt at nå for Forsyning og Service i den aktuelle situation.


Frafald af medarbejdere og ny ledelsesopgave ved hjemtagelse

Coor Service har ca. 120 medarbejdere ansat til rengøringsopgaver på Aarhus Universitetshospital inklusiv ledere. Coor Service varetager selv ledelsen af de medarbejdere, der er ansat til rengøringsopgaverne på hospitalet.


Der vil forventeligt være en del medarbejdere, der falder fra, såfremt opgaven hjemtages. Aarhus Universitetshospital estimerer således, at der skal ansættes op til 25-30 % nye medarbejdere, hvilket vil udgøre en væsentlig opgave i en eventuel hjemtagningssituation. Såfremt der er et frafald på 25 % ved hjemtagning af opgaven, vil Forsyning og Service således skulle rekruttere og oplære 30 nye serviceassistenter. Herudover vil der skulle rekrutteres yderligere ca. 30 medarbejdere, da der forventeligt vil skulle bruges ca. 156 fuldtidsstillinger ved hjemtrækning. (Baggrunden herfor beskrives længere nede i sagsfremstillingen). Samtidig med dette, vil der desuden være en række ikke uvæsentlige ledelses- og implementeringsmæssige opgaver forbundet med selve omlægningsprocessen.


Vurderingen er, at det med ovenstående in mente vil tage minimum et år at forberede en hjemtagning. Dette gælder uanset om der i forbindelse hermed sker en eventuel virksomhedsoverdragelse. Aarhus Universitetshospital påtænker dog som tidligere nævnt at anvende den ekstra tid, som en forlængelse af den nuværende kontrakt giver, til at klargøre sig til at hjemtage opgaven vedrørende rengøring, som tidligere besluttet af regionsrådet.


Merudgift ved hjemtagning

En hjemtagning vil samtidig medføre en merudgift for hospitalet. I vedlagte bilag gives et skøn på merudgifterne ved hjemtagning af den udliciterede rengøring. Som det fremgår, udgør disse i alt ca. 13,4 mio. kr.


Merudgifterne skyldes blandt andet forskellige i aftalevilkår på det private og offentlige område, såsom:

  • forskel i arbejdstakt/effektivitet (privatansatte planlægges med arbejdstakt 130, regionalt ansatte planlægges med arbejdstakt 100)
  • løn/pension (både fast løn og pension er højere i de regionale overenskomster end i DI-overenskomsten, som Coor Service indgår i)
  • arbejdstid (der er ingen betalte pauser i DI-overenskomsten og færre særlige fridage)
  • fravær (ved barsel giver regionale overenskomster giver ret til fuld løn otte uger før fødslen, mens DI-overenskomsten kun giver ret til fuld løn fire uger før fødslen).


Forskellen i arbejdstakt vurderes at være den væsentligste faktor i forhold til at forklare de merudgifter, der er forbundet med en hjemtagning af opgaven. Forskellene uddybes i bilagsmaterialet til regionsrådets behandling i april 2017.


Herudover vil der skulle afholdes en række engangsudgifter. For yderligere information om beregningen af estimatet for merudgifterne henvises til bilaget herom. Såfremt disse midler vil skulle findes på hospitalets øvrige driftsområder, vil det kræve yderligere besparelses- og udviklingstiltag, ud over de allerede igangsatte projekter i regi af Økonomisk Veldrevet Hospital.


Samlet vurdering

Set i lyset af ovenstående pointer i forhold til en omorganisering på området, behov for tid til at ansætte og uddanne nye medarbejdere ved hjemtagelse, øgede udgifter knyttet til en hjemtagning af opgaven samt det faktum, at også serviceområdet i løbet af 2020 har brugt kræfter på håndteringen af COVID-19, vurderes det, at en eventuel hjemtagelse vil kræve en længere forberedelsesproces, end en hjemtagning fra oktober 2021 giver mulighed for. Med baggrund i ovenstående vælger Aarhus Universitetshospital derfor at udnytte den option, der er i kontrakten og forlænge aftalen med Coor Service.


Med en forlængelse af kontrakten i yderligere to år har Aarhus Universitetshospital mulighed for at bruge tiden frem til 1. oktober 2023 på, at klargøre sig til hjemtagelse af opgaven, således at serviceassistenter dækker hele Aarhus Universitetshospital jf. tidligere beslutning.


Regionsrådet vil primo 2022 få præsenteret et forslag om en hjemtagning af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023.

Beslutning

Sagen udsættes med henblik på dels yderligere belysning og dels en forudgående drøftelse på regionsrådets temadag den 7. december 2020.


Hospitalsudvalget anmodede om, at grundlaget for beregning af merudgiften ved at hjemtage rengøringsopgaven belyses yderligere forud for den kommende behandling af punktet, ligesom en række konkrete spørgsmål fra udvalgsmedlemmer ønskes besvaret.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. april 2017 blandt andet, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital i Skejby genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år, og at Psykiatri og Social skulle genudbyde rengøring og visse serviceopgaver på det nuværende Aarhus Universitetshospital Risskov og i Regionspsykiatrien Randers, idet der samtidig skulle afgives kontrolbud i forhold til det nye byggeri i Skejby.

Derudover bekræftede regionsrådet den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er endeligt afsluttet og alle flytninger internt og eksternt er gennemført.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

18. Medicinrapportering efter 3. kvartal i 2020

Resume

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i de første tre kvartaler i 2020, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 73 mio. kr., når de første tre kvartaler i 2020 sammenlignes med de første tre kvartaler i 2019. Udgifterne til hospitalsmedicin er steget med 71 mio. kr., når de første tre kvartaler i 2020 sammenlignes med de første tre kvartaler i 2019. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.


I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i de tre første kvartaler i 2020.


For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.


Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i de første tre kvartaler 2020 på 1.082 mio. kr. Sammenlignet med de første tre kvartaler i 2019, hvor udgifterne tilsvarende var 1.009 mio. kr., har der været en udgiftsstigning på 73 mio. kr.


Stigningen skyldes udgiftsstigninger på en lang række områder, særligt diabeteslægemidler, blodfortyndende lægemidler, epilepsilægemidler, midler mod KOL og astma samt midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsager til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler inden for diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for de øvrige områder bl.a. kan tilskrives prisstigninger. I de første tre kvartaler i 2020 har der endvidere været udgiftsstigninger på en række lægemidler fra mindre udgiftstunge områder, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger.


Omvendt har der også været større og mindre udgiftsfald på flere områder, fx midler mod ADHD, smertestillende samt hormon- og fertilitetsmidler.


Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin i de første tre kvartaler i 2020 er steget sammenliget med de første tre kvartaler i 2019. Her var udgiften henholdsvis 1.741 mio. kr. og 1.670 mio. kr., hvilket er en vækst på 71 mio. kr. samlet set.


Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere terapiområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Der er fx sket i udgifterne til behandling af flere kræftsygdomme, herunder knoglemarvskræft, modermærkekræft og prostatakræft.


Behandling af sklerose er eksempel på et område, hvor udgiften til nogle lægemidler er faldet, mens andre lægemidler stiger. Til behandling af sklerose indgår fx tre lægemidler i de 15 dyreste lægemidler i regionen. Her er et af lægemidlerne faldet med 1,8 mio. kr., mens de to andre lægemidler er steget med 9,7 mio. kr. og 1,7 mio. kr. i perioden.


Medicinudgifterne til hæmofili (bløderpatienter) er et eksempel på et sygdomsområde, hvor medicinudgiften er faldet med 16,7 mio. kr. i perioden. Det skyldes faldende medicinpriser efter et udbud efter anbefaling fra Medicinrådet og et skifte til billigere lægemidler. Hæmofili er en medfødt tilstand, hvor en mangel eller en defekt af enkeltmolekyler i blodets størkningsmekanisme giver anledning til blødersygdom.


Udgiften til de 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med knap 73 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der som nævnt sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var ca. 557 mio. kr. i årets første tre kvartaler.


Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.


Om forbrugstal og regnskabstal

Nærværende medicinrapport beskriver udviklingen i forbruget (apotekstal) af hospitalsmedicin inden for en udvalgt periode. Denne periode følger ikke de enkelte regnskabsår. Tallene i gennemgangen kan derfor ikke direkte sammenholdes med budgettal. På budgetsiden indgår også forskellige budgettekniske forhold, bl.a. pris- og lønfremskrivning af forbruget i 2019, ligesom udgifter til behandling af bløderpatienter fra andre regioner håndteres under en anden konto. Der er ca. 2,185 mia. kr. i hospitalernes budgetter til hospitalsmedicin. Herudover er der i 2020 et centralt placeret budget til at finansiere vækst i 2020, i alt 127,5 mio. kr. (til senere udmøntning). Pr. 31. oktober 2020 er forventningen en vækst på 95 mio. kr. i hele 2020, hvorved der således er et forventet mindreforbrug i forhold til budgettet på 32,5 mio. kr.


I modsætning til hospitalsmedicinen er hele budgettet til tilskudsmedicin placeret centralt. Medicinrapporten beskriver udviklingen i tilskudsmedicin inden for en udvalgt periode og sammenligner ikke hele regnskabsår. Pr. 31. oktober 2020 er forventningen, at udgiften til tilskudsmedicin i 2020 bliver 1,440 mia. kr. Det svarer til et merforbrug i forhold til budgettet på 72,9 mio. kr.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

19. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Hospitalernes ledelsesberetninger samt opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver et overblik over indsatser, der er iværksat på hospitalerne omkring de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Direktionen indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.


Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for nogle indikatorer fra målbilledet. Der har været midlertidige hjælpelister til rådighed på de vigtigste områder som et redskab til at sikre, at patienter ikke kommer til at vente for længe. Hospitalerne har således haft dataunderstøttelse til at følge patientforløbene, selvom der ikke har været regional monitorering af indikatorerne. Omstillingen har dog haft betydning for målopfyldelsen, da der på mange områder er blevet etableret en helt ny registreringspraksis.


I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede, og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Data opgøres til og med 3. kvartal 2020. Der indgår dermed data fra perioden med COVID. Dette har særligt betydning for resultaterne i 2. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Herefter har resultaterne på de fleste områder rettet sig tilbage mod et normaliseret niveau. Tallene for perioden med COVID bør fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.


Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særligt tæt lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora og i regionsrådet. Der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne for 2020:


Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvaliderede data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.


Bæltefiksering

I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner blev der vedtaget mål omkring brugen af tvang i psykiatrien. Målet lyder, at brugen af bæltefikseringer skal være reduceret med mindst 50 % i 2020, samtidig med at den samlede brug af tvang reduceres. Reduktionen skal ses i forhold til anvendelsen af bæltefikseringer i 2011-2013.


Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har i en længere periode været nedadgående. Men i løbet af 2019 begyndte udviklingen at stagnere, og i 2020 har der været et stigende antal patienter som blev bæltefikseret. I 3. kvartal 2020 blev 103 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er fortsat væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal.


Psykiatrien fortsætter den række af tiltag, som er blevet iværksat over de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case-gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2. Dansk Apopleksiregister


Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt patienternes overlevelse 30 dage efter operation.


Resultaterne fra databasen viser, at 75 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Baggrunden for den lavere målopfyldelse på Hospitalsenhed Midt er, at det på Hospitalsenhed Midt er en ortopædkirurg, der forestår vurderingen, hvilket giver længere ventetid. Der er dog ikke er krav til, hvilken speciallæge der skal forestå vurderingen forud for operation, og på andre hospitaler foretages vurderingen også af andre speciallæger.


Når det gælder mobilisering efter operation blev 83 % af patienterne mobiliseret indenfor 24 timer i 3. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den faglige standard er for de to omtalte indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 90 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. På Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.


Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som afsluttes ultimo 2020.

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med apopleksi, som får enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Dette betegnes som revaskulariserende behandling i rapporten. Den anden indikator måler andelen af patienter med apopleksi og atrieflimren, der sættes i behandling med blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder er for begge indikatorer opfyldt i 3. kvartal 2020. Dette er et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.


Udredningsret

I perioden efter overgangen til LPR3 i februar 2019 lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020. Herefter er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til knap 60 % i Region Midtjylland.

I psykiatrien er patientrettighederne genindført fra 1. september 2020, og der er en højere og nogenlunde konstant andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden. I 3. kvartal overholdes den korrigerede udredningsret for 86 % af patienterne.


Kræftpakker

I den seneste periode har der været et relativt højt og stabilt niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 3. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på 85 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste taskforce-møder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale i taskforce er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.


Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. LUP-undersøgelsen er ikke blevet gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Der kan således fortsat ikke vises nye resultater for patienttilfredshed- og inddragelse i Region Midtjylland.


Nye fokusindikatorer

I efteråret 2020 blev der igangsat et arbejde med forslag til udvælgelse af nye fokusindikatorer for 2021-2022. Beslutningen om valg af nye fokusindikatorer træffes i regionsrådet på mødet i januar 2021. I det arbejde indgår også elementer fra den nye hospitals- og sundhedsplan.


Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, psykiatrien og præhospitalet en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres desuden lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. Når der i ledelsesberetningerne tales om budgetoverholdelse, tænkes der på hospitalernes oprindelige budgetter samt de COVID-relaterede tillægsbevillinger.


Ud over de lokale indsatser skal det bemærkes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden samt på at dele erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af de regionale forbedringsindsatser sikkert patientflow og sikkert operations-flow samt i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-191-20

20. Orientering om abortrådgivning i Region Midtjylland - hensigtserklæring fra budget 2020

Resume

I budgetaftalen for 2020 indgik der en hensigtserklæring om abortrådgivning i Region Midtjylland. Administrationen har undersøgt den gældende praksis og de forpligtelser, som er anført i sundhedsloven. Sagen er tidligere behandlet i hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og forretningsudvalget med et ønske om en uddybning af tilbuddene om abortrådgivnings- og støttesamtaler i Region Midtjylland. Administrationen har det i det vedlagte notat opridset abortrådgivningstilbuddene i regi af Region Midtjylland og de frivillige organisationer.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budgetaftalen for 2020 indgik der en hensigtserklæring om abortrådgivning. Af hensigtserklæringen fremgår det, at:


"Regionen er forpligtet til både at støtte og rådgive kvinder, der anmoder om abort. Forligspartierne ønsker at undersøge den aktuelle praksis på hospitalerne og i praksissektoren, idet regionsrådet ønsker at sikre sig, at tilbuddene alle steder gives i overensstemmelse med sundhedsloven."


Administrationen har tidligere undersøgt den gældende praksis i Region Midtjylland samt de forpligtelser, som er anført i sundhedsloven. Administrationen har tidligere forelagt kortlægningen for forretningsudvalget, som ønskede en ny behandling af sagen i hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud med uddybning af kortlægningen.


Der blev den 16. november 2020 afholdt en temadag for regionsrådet på Regionshospitalet Gødstrup, hvor regionsrådet blev præsenteret for abortrådgivningstilbud i regi af Region Midtjylland og de frivillige organisationer.


Sundhedslovens forpligtelser

Ifølge sundhedsloven har kvinder, som ønsker en abort, krav på tilbud om en støttesamtale forud for og efter en abort. Det er frivilligt, om kvinden ønsker en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation, såsom Mødrehjælpen. Ved en provokeret abort efter den 12. graviditetsuge er der mulighed for via egen læge at blive henvist til privatpraktiserende psykolog.


Antal gennemførte aborter

Betragtes udviklingen i antallet af aborter for perioden 2011-2018 gennemført før og efter den 12. graviditetsuge blandt kvinder bosat i Region Midtjylland, synes udviklingen at være stabil for aborter før den 12. graviditetsuge. For aborter efter den 12. graviditetsuge er der igennem årene sket en støt stigning i antallet frem imod 2016, hvorefter antallet er faldende.


Abortrådgivning i Region Midtjylland

Det er den praktiserende læges opgave at informere kvinderne om mulighederne for en abort samt at informere om, hvor der kan findes oplysninger om støttemulighederne. Den praktiserende læge yder efter kvindens ønske en abortstøttesamtale.


Til forundersøgelserne på hospitalerne informeres kvinden om de risici, der kan være forbundet med en abort. Hvis personalet kan spore en tvivl om ønsket om en abort, tilbydes kvinden betænkningstid og informeres om mulighederne for en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation, da sundhedsloven foreskriver, at det er frivilligt, hvorvidt kvinden ønsker at tage imod et tilbud om en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation. Hospitalerne i regionen yder ikke deciderede støttesamtaler til kvinder, som ønsker en abort.


Samrådssekretariatet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Midtjylland yder en støttesamtale før og efter en provokeret abort, hvis denne er gennemført efter den 12. graviditetsuge. Kvinder med en provokeret abort efter den 12. graviditetsuge kan via egen læge henvises til psykologhjælp.


Det er administrationens vurdering, at Region Midtjylland lever op til sundhedslovens forpligtelser.


Praksis for abortsamtaler i Region Midtjylland er uddybet i vedlagte notat. Notatet er endvidere udbygget med data over antallet af gennemførte aborter samt oversigt over antallet af gennemførte abortsamtaler.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Punktet er tidligere blevet behandlet på følgende møder i hospitalsudvalget den 14. april 2019, udvalg for nære sundhedstilbud den 15. april 2019 og forretningsudvalget den 21. april 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

21. Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget er på de seneste møder blevet orienteret om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om aktuel status i relation til disse emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde.


På mødet i hospitalsudvalget den 9. november 2020 blev udvalget orienteret om, at Hospitalsenhed Midt ved en eventuel yderligere eskalering i COVID-19-smittetrykket kan komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt igen at inddrage Regionshospitalet Silkeborg i håndtering af COVID-19-patienter. Udvalget ønskede på et kommende møde, at få beskrevet en aktuel status i forhold til at nå niveauet, hvor inddragelse af Regionshospitalet Silkeborg i COVID-19-aktiviteten bliver nødvendigt. Dette vil indgå i statusnotatet.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om COVID-19 til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-112-20

22. Orientering om status for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg #

Resume

Hospitalsudvalget er politisk følgegruppe for arbejdet med udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg - spor 1, som omhandler hospitalets funktioner og udvikling og sammenhæng til hele Region Midtjyllands hospitalsvæsen. Koncerndirektør Ole Thomsen giver mundtlig orientering om status for det arbejde, der er i gangsat i spor 1.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for arbejdet med udviklingsplanen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede på møde den 24. juni 2020, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Udviklingsplanen udarbejdes i to spor: Spor 1 omhandler hospitalets funktioner og udvikling og sammenhæng til hele Region Midtjyllands hospitalsvæsen.


Spor 2 omhandler udviklingen i samarbejde med Silkeborg Kommune og praksissektoren.


For hvert spor er der nedsat en politisk følgegruppe. Hospitalsudvalget er følgegruppe for arbejdet i spor 1. Hospitalsudvalget skal følge processen omkring udarbejdelse af udviklingsplanens spor 1, herunder give input om det politiske perspektiv på udviklingsplanen (spor 1).


I hvert spor er der desuden nedsat en administrativ arbejdsgruppe, som skal kvalificere opgaven, som den er beskrevet i kommissoriet og sikre bred involvering af nøglepersoner og -grupper. Arbejdsgruppe 1 består af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra hospitalerne og fra administrationen samt deltagelse fra almen praksis. Kommissoriet for arbejdsgruppe 1, inkl. navne på arbejdsgruppens deltagere, er vedlagt som bilag.


En administrativ koordinationsgruppe sikrer koordinering mellem de to arbejdsgrupper. Koordinationsgruppen består af koncerndirektionen, centerledelserne fra Regionshospitalet Silkeborg, hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt samt vicedirektøren fra Sundhedsplanlægning.


Status for spor 1

Ole Thomsen giver en mundtlig orientering til hospitalsudvalget om status for arbejdet i arbejdsgruppen.


Af orienteringen indgår, at arbejdsgruppen har:

  • Suppleret arbejdsgruppen med speciallæger fra Diagnostisk Center og Center for planlagt Kirurgi.
  • Kvalificeret opgaven, ud fra oplægget i kommissoriet. Blandt andet har arbejdsgruppen haft fokus på følgende centrale spørgsmål, som man ønsker at få input til via en bred inddragelsesproces:
    • Hvilke principper er vigtige, når man skal udvikle "på vegne af" eget hospital?
    • Hvilke principper er vigtige, når man skal udvikle "på vegne af" hele regionen?
    • Hvilke principper er vigtige, for at kunne sprede nye tiltag, metoder eller forløb?
    • Hvilke principper er vigtige i forhold til udviklingssamarbejde på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler
  • Peget på en inddragelsesproces i to tempi: Først indledende input fra nøglepersoner og -grupper, hvor arbejdsgruppens oplæg kvalificeres. Dernæst input fra nøglepersoner og -grupper, som kvalificerer og validerer den første runde og også omfatter input fra den brede kreds af interessenter.
  • Peget på, at der er behov for input fra blandt andre:
    • Medarbejdere (fra alle hospitaler) og fra brugere - i første omgang hver for sig for at fokusere dialogen
    • Forskningsafdelingerne
    • De tværfaglige specialeråd for ortopædkirurgi og fra relevante medicinske specialer
    • Almen praksis
    • Afdelingsledelserne (pendant) på de andre hospitaler
    • Klinisk Institut
    • Overlægerådets initiativgruppe
    • Blodprøver og Biokemi på Hospitalsenhed Midt.


Inddragelsesprocessen og nøglepersoner og -grupper skal ses i sammenhæng med spor 2, idet der er overlap mellem de to spor.


På mødet den 17. november 2020 blev det besluttet, at Koncern HR, på baggrund af arbejdsgruppens input, udarbejder forslag til inddragelsesproces, som i uge 49 sendes til arbejdsgruppen til bemærkninger. Der kan derfor komme justeringer og tilføjelser i ovenstående.


Referater fra arbejdsgruppens møder kan tilgås her: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/regionshospitalet-silkeborg/udviklingsplan/spor-1-hospitalsudvikling/arbejdsgruppe-1/


Det samlede materiale om arbejdet med udviklingsplanen findes her: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/regionshospitalet-silkeborg/udviklingsplan/

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om status for arbejdet med udviklingsplanen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-1-19

23. Orientering om forsøgsordning med medicinsk cannabis #

Resume

Hospitalsudvalget har anmodet Den Regionale Lægemiddelkomité om en redegørelse vedrørende forsøgsordningen med medicinsk cannabis, der kører som et projekt i regi af Lægemiddelstyrelsen.


I et vedlagt notat gives en uddybende beskrivelse af forsøgsordningen, konkrete produkter med medicinsk cannabis og mulige udleveringsordninger. Udviklingen i forbruget af medicinsk cannabis beskrives på både nationalt og regionalt niveau. Ligeledes beskrives forskningen inden for området.

Direktionen indstiller,

at orientering om forsøgsordning med medicinsk cannabis tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har på møde den 11. august 2020 bedt Den Regionale Lægemiddelkomité om en redegørelse vedrørende forsøgsordningen med medicinsk cannabis, der kører som et projekt i regi af Lægemiddelstyrelsen.


Den 1. januar 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen varer i 4 år og giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.


Det betyder, at det i en fireårig periode vil være muligt for læger at ordinere produkter, der hverken er godkendt som medicin eller som magistralt fremstillet medicin, dvs. medicin, der er tilberedt på et apotek til en specifik patient efter lægens anvisning.


Formålet med forsøgsordningen er at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin. Det er hensigten, at forsøgsordningen skal give et bedre grundlag for at vurdere brugen af medicinsk cannabis ved forsøgsperiodens udgang.


Som svar på udvalgets forespørgsel gives i vedlagte notat en uddybende beskrivelse af forsøgsordningen, konkrete produkter med medicinsk cannabis og mulige udleveringsordninger. Udviklingen i forbruget af medicinsk cannabis beskrives på både nationalt og regionalt niveau. Ligeledes beskrives forskningen inden for området.


Oprids af notatets hovedpointer

Der ses en jævn stigning i forbruget af medicinsk cannabis i forsøgsordningen indtil 3. kvartal i 2019, hvorefter forbruget falder og nu ser nogenlunde stabilt ud. Forbruget af medicinsk cannabis under forsøgsordningen er begrænset og har i 2019 primært været drevet af cannabisdråber fra StenoCare. Produktet udgik i 3. kvartal 2019, hvilket kan være en medvirkende årsag til det faldende forbrug. Forbruget af medicinsk cannabis i Region Midtjylland er ca. kun 1/4 af forbruget i Region Sjælland og Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal.


Det er primært privatpraktiserende speciallæger, der udskriver recepter på medicinsk cannabis under forsøgsordningen, og samlet set står de privatpraktiserende speciallæger for over halvdelen af brugerne. Dette stemmer godt overens med de anbefalede og anvendte indikationer for brug af medicinsk cannabis. Den hyppigste anvendte indikation er neuropatiske smerter, dvs. smerter forårsaget af en skade eller sygdom i nervesystemet.


Forsøgsordningens produkter er ikke testet for virkninger og bivirkninger i kontrollerede forsøg på samme måde som godkendt medicin.


Det er derfor et stort lægeligt ansvar at udskrive medicinsk canabis, som skal tages på et meget usikkert grundlag.


Fem projekter har modtaget midler fra to forskellige puljer, der skal anvendes til at få mere viden på området, herunder om de patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved en ordning med medicinsk cannabis. Resultaterne af forskningsprojekterne afventer. Forskning med medicinsk cannabis er dog ikke nogen let opgave, da der mangler information om produkternes kvalitet, sikkerhed og virkning.


Forsøgsordningen gør det således ikke let at lave kliniske lægemiddelforsøg med produkterne i forsøgsordningen.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om forsøgsordning med medicinsk cannabis til efterretning.


Udvalget ønskede at få en uddybende sag på et kommende møde, hvor det blandt andet beskrives, hvad baggrunden er for, at stenodrops er udgået, og at der ikke er kommet et erstatningspræparat. Desuden ønskes uddybende information om forbruget af de medicinsk cannabis præparater, der ikke indgår i forsøgsordningen. Forbruget ønskes opdelt på regionsniveau.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

24. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard om gratis rygestopkurser #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard om tilbud om gratis rygestopkurser i forbindelse med test for COVID-19.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om tilbud om gratis rygestopkurser i forbindelse med test for COVID-19 drøftes.

Sagsfremstilling

Henrik Gottlieb Hansen, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard (A) har den 23. november 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 30. november 2020.


"Den socialdemokratiske gruppe ønsker et punkt fremsat til forslag på næste udvalgsmøde.


Gratis hjælp til rygestop i forbindelse med test for COVID-19, at Region Midtjylland gør en indsats for at oplyse om mulighed for gratis rygestopkurser i forbindelse med test.

Der henvises til, at dette er et tilbud i Region Sjælland.


Dette vil være som opfølgning på tidligere drøftelser om indsats i forhold til rygning.


Vi ønsker oplysning om, hvordan rygning påvirker i forhold til COVID-19."


Direktionen giver på mødet en kort orientering.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om tilbud om gratis rygestopkurser i forbindelse med test for COVID-19.


Hospitalsudvalget anbefalede, at administrationen sørger for, at forslaget drøftes med kommunerne i regi af Sundhedskoordinationsudvalget, og at økonomien knyttet til forslaget i den sammenhæng afdækkes.


Susanne Buch var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

25. Henvendelse fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne om TV på patientstuer på Regionshospitalet Gødstrup

Resume

Henvendelse fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne om TV på patientstuer på Regionshospitalet Gødstrup.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om TV på patientstuer på Regionshospitalet Gødstrup drøftes.

Sagsfremstilling

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne har den 25. november 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 30. november 2020.


"Kære Anders Kühnau


Som nævnt på regionsrådsmødet i dag vil vi gerne rose dig for dine udtalelser i artiklen: ”Regionsrådsformand vil have både iPad og tv på sygehus” hvor du udtaler: ”Det bliver ikke enten tv eller iPad. Det bliver både og. Det er min forventning, at vi får begge dele”


Vi er også glade for, at du om finansiering af TV på patientstuerne udtaler, at ”det vil i hvert fald være mit mål, at vi skal finde pengene”.


Det burde være muligt at finde 3 mio. kr., hvis et flertal er enig i, at Gødstrup sygehus ikke skal være det eneste sygehus uden TV på patienstuerne. Eksempelvis har vi jo i dag bevilget 5,5 mio. kr. til en 4. sengeautomat, finansieret af de centrale reserver.


Regionsrådet har to gange afgivet en hensigtserklæring om at finde de 3 mio. kr. og nu, hvor du tydeligt har meldt ud, at der både skal være tabletløsning og TV på Gødstrup sygehus, vil vi det være rettidig omhu vi bevilge de 3 mio. kr. og får installeret TV på patientstuerne, mens håndværkerne stadig arbejder der. Så vil patienterne få glæde af TV fra indvielsen.

Hvis vi venter til når sygehuset er i drift, skal vi fræse antenneledninger ind i væggen. Det vil både gøre projektet dyrere og det vil forstyrre driften.


Derfor har vi følgende forslag til vedtagelse fra DF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne:


Regionsrådet bevilger 3 mio. kr. til TV på patientstuerne på Gødstrup sygehus.


Vi foreslår det finansieret af de centrale reserver.


Dermed vil der fortsat være TV på alle patientstuer i vores region. Og med enestuer er patienterne henvist til at være alene i lang tid. Her vil en fjernbetjening og muligheden for at zappe rundt være af stor værdi og kan hjælpe med adspredelse. Mange har ikke selv streamings abonnementer og en tablet med adgang til dr.tv, vil ikke kunne erstatte et TV.


Vi ønsker forslaget behandlet i Hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.


Med venlig hilsen

Dansk Folkeparti
Radikale Venstre,
Det Konservative Folkeparti,
Kristendemokraterne"

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget, at


at der indkøbes en fremtidssikret TV-løsning som tablet på alle sengestuer.


Susanne Buch og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

26. Orientering fra møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen fra det seneste møde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer fra mødet i Sundhedsudvalget, Danske Regioner den 12. november 2020.

Beslutning

Punktet blev ikke behandlet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

27. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning. Ud over de emner, der ønskes behandlet som opfølgning på denne dagsordens øvrige sager, anmodede udvalget om at få følgende emner tilføjet planen


  • Opfølgning på budgetforlig i forhold til kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver
  • Status for økonomi og aktivitetsudvikling Aarhus Universitetshospital, herunder status for specialer med særlige kapacitetsudfordringer (fx urologi)
  • Patienttransport fra sommerhus til behandlingssted.


Det blev aftalt, at forslag om yderligere opgørelsesmetoder vedrørende aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats inkluderes i forbindelse med den næstkommende opgørelse i marts 2021. Her tages således samtidig stilling til, hvilke af de mulige tilføjelser der fremadrettet ønskes fastholdt. Ligeledes vil svar på de øvrige spørgsmål rejst af udvalget fremgå af punktet til marts 2021.


Det blev desuden aftalt, at temadrøftelse om digitale bookingløsninger og talegenkendelse søges fremrykket til et møde i den første del af 2021.


Det blev slutteligt tilføjet, at det planlagte punkt vedrørende Status for Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme på Aarhus Universitetshospital ligeledes adresserer det dermatologiske område.


Susanne Buch og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

28. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Intet.

Tilbage til toppen