Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i hospitalsudvalget
den 12. april 2021 kl. 13:30
i Regionshuset Viborg, mødelokale B4, 1. sal, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen deltog virtuelt.

 

Else Kayser og Susanne Buch mødte kl. 13.37 under behandlingen af punkt 1.

 

Jørgen Winther forlod mødet kl. 17.05 under behandlingen af punkt 21.

 

Punkt 15-18 blev udsat. Punkt 19 blev behandlet efter punkt 23.

Mødet blev hævet kl. 17.50.


Pkt. Tekst
1 Orientering vedrørende Flavour Klinik i Hospitalsenheden Vest #
2 Godkendelse af ny fødeplan
3 Udmøntning af pulje til bæredygtighed
4 Bevilling til udvidelse af kælder under apoteks- og vaskeribyggeri
5 DNV-Gødstrup: Indløsning af besparelsesforslag og indarbejdelse af optioner
6 DNV-Gødstrup: Godkendelse af afhændelsesproces for inventar og udstyr
7 Bevilling til fortsættelse af meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i 2021 og 2022
8 Økonomi for Øjenklinikken på Regionshospitalet Silkeborg
9 Status på målbilledet for sundhedsområdet
10 Orientering om den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2018
11 Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2020 og forventninger til 2021
12 Orientering om status og opfølgning på plan for neurologien og neurorehabiliteringsområdet
13 Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #
14 Orientering om status for spor 1 vedrørende udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg #
15 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Susanne Buch om specialiseret palliation #
16 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om lægeboligerne i Herning #
17 Orientering fra møde i sundhedsudvalget, Danske Regioner #
18 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
19 Gensidig orientering #
20 Ændret leasingramme til indkøb af præhospitale køretøjer og udstyr
21 Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020
22 Forslag til supplerende opgørelser i afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats
23 Forslag til nye servicemål for C- og D-kørsler
Sagnr.: 1-00-24-20

1. Orientering vedrørende Flavour Klinik i Hospitalsenheden Vest #

Resume

Flavour klinikken (lugte- og smagssans ambulatoriet) på Regionshospitalet Holstebro udreder forstyrrelser i lugtesansen og/eller smagssansen. Arbejdet i klinikken er tæt knyttet til forskningsenheden Flavour Institute i Center for Integrativ Neuroforskning på Aarhus Universitet. Samarbejdet betyder, at udredningen og behandlingen hele tiden sker efter opdaterede internationale principper og justeres efter erhvervelse af ny evidensbaseret viden.


Om forstyrrelser i lugtesansen og/eller smagssansen

Generelt ses nedsat lugtesans hos ca. 10 % af danskere, mens ca. 1 % slet ikke har nogen lugtesans.


Flavour klinikkens ekspertise er dog yderligere kommet i spil under COVID-19-pandemien, hvor 19-98 % af patienter med COVID-infektion både kortvarigt og længerevarende oplever helt eller delvist nedsat lugte- og smagssans. Forvrænget lugte- og smagssans, hvor almindelige dufte/smagsstimuli i stedet opfattes som rådne, frastødende er rapporteret hos 32 %. Varigheden af nedsat lugte- og smagssans er rapporteret til at vare fra dage til uger efter COVID-19-infektioner er overstået.


Den hyppigste klage ved nedsat lugte- og smagssans er, at maden ikke længere smager af noget. Lugtesansen spiller dog en meget vigtig rolle, når man spiser. Smagssansen bidrager kun med de fem grundsmage, mens lugtesansen kan registrere mange millioner forskellige dufte. Uanset årsagen til nedsat lugte- og smagssans, vides det, at nedsat lugte- og smagssans reducerer livskvaliteten. Især personer med komplet manglende lugte- og smagssans og/eller forvrængning er svært belastede af deres senfølger.


Årsager til tab af lugtesansen

Der kan være mange årsager til tab af lugtesansen. De hyppigste årsager er:

  • Inflammation i næsen (typisk grundet allergi eller efter influenza/forkølelse)
  • Hovedtraumer (lugtenerverne er meget sårbart placerede)
  • Medicin eller stoffer i omgivelserne (mange typer medicin kan nedsætte eller ændre lugtesansen).


Derudover kan man i sjældne tilfælde miste lugtesansen efter operationer (primært næseoperationer) eller i forbindelse med Parkinson eller Alzheimers sygdom.


Ved nogle af årsagerne til nedsat lugtesans vil det være muligt at opstarte eller henvise til behandling, der kan forbedre lugtesansen.


Ledende overlæge Anne Louise Christensen og professor Therese Ovesen fra Øre-Næse-Hals Afdelingen, Regionshospitalet Holstebro vil præsentere udvalget for arbejdet i Flavour klinikken, herunder undersøgelser, patientantal, senfølgepatienter og forskningsaktivitet.


Yderligere information om emnet kan tilgås på følgende hjemmesider:

www.vest.rm.dk/afdelinger/ore-nase-halsafdelingen

www.flavourinstitute.dk

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering vedrørende Flavour Klinik til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-34-19

2. Godkendelse af ny fødeplan

Resume

I forlængelse af høringsproces og første politiske behandling fremlægges revideret udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland med henblik på endelig godkendelse. Fødeplanen har et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen og indeholder en række anbefalinger og fokusområder, som i de kommende år skal danne rammen om den fortsatte udvikling af området.

Direktionen indstiller,

 

at justeret udkast til fødeplan for Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Fødeplanen har et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen. Udover at sikre udmøntningen af lovgivningsmæssige krav samt nationale faglige anbefalinger vedrørende svangreomsorgen tager fødeplanen udgangspunkt i en række centrale mål og pejlemærker for den tværfaglige og tværsektorielle indsats, der skal understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland.


Samtidig giver planen et overblik over de gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne samt organiseringen af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der udgør en grundsten i den samlede indsats omkring graviditet, fødsel og barselsperiode indtil ca. én uge efter barnets fødsel. Der lægges med den nye plan blandt andet op til en differentiering, hvor forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt. Der lægges i planen vægt på bl.a. understøttelse af mestring og selvhjulpenhed, fælles beslutningstagning og øget brug af digitale løsninger. Samtidig er der fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide og sårbare familier.


Fødeplanen indeholder en række anbefalinger og fokusområder, som i de kommende år skal danne rammen om den fortsatte udvikling af svangreomsorgen i Midtjylland. Dette omfatter blandt andet, at udviklingen i aktivitet og kapacitetsbehov følges, herunder i lyset af en forventning om stigende fødselstal samt en i forvejen høj kapacitetsudnyttelse i særligt Aarhus og det østjyske område.


I forlængelse af behandling af sagen i hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud i marts 2021 har Administrationen i vedlagte notat kort beskrevet den mobile jordemoderordning ved Hospitalsenheden Vest samt redegjort for nogle centrale forudsætninger bag en sådan organisering. Som det fremgår af notatet, vil det kræve en faglig proces med tilhørende økonomiske, planlægningsmæssige og organisatoriske analyser at foretage en nærmere belysning af fordele/ulemper og mulige implikationer af at indføre en lignende ordning i hele regionen.


I vedlagte justerede udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland er det desuden uddybet, hvilke yderligere relevante sundhedsprofessionelle der indgår i behandlingen af gravide med medicinske sygdomme (afsnit 5.3.3.).


Om høringssvarene

Der er indkommet i alt 22 høringssvar. En række høringssvar har givet anledning til at indarbejde forslag til ændringer i teksten (formuleringsændringer, faktuelle rettelser og supplerende/uddybende oplysninger og beskrivelser). Enkelte steder er der tilføjet nye afsnit. Ændringsforslagene er markeret i det reviderede udkast til fødeplan, der nu fremlægges til politisk godkendelse. Der er herudover vedlagt en opdateret oversigt over høringssvarene med angivelse af Administrationens forslag til både ændringer af teksten i høringsudgaven og forslag til anden opfølgning på hvert hovedpunkt i det enkelte høringssvar jf. de stående udvalgs ønske herom.


Af større indholdsmæssige forslag til ændringer kan fremhæves:

  • Et bilag indeholdende sammenfatning af hovedpointer fra de gennemførte interviews med kvinder/par
  • Fælles beslutningstagning er mere udførligt beskrevet
  • Forslag til nyt fokusområde i afsnittet om anbefalinger og fokusområder om at fremme den naturlige fødsel gennem påvirkning af stemninger (se afsnit 7.7), jf. at regionsrådet i budget 2021 har afsat 5 mio. kr. til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer.


Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

Som led i høringen har Region Midtjylland i henhold til sundhedsloven indhentet Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrelsen har således fremsendt sine bemærkninger i brev af 11. januar 2021 (vedlagt). Sundhedsstyrelsen vurderer, at regionen overordnet set lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Dog bemærker Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar, at der på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Holstebro ikke er pædiatriske afdelinger med neonatologiske kompetencer på matriklen, hvilket ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling.


Administrationen foreslår på baggrund af en tilfredsstillende vurdering af de patientsikkerhedsmæssige og faglige/kvalitetsmæssige forhold, at organiseringen af fødslerne på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Holstebro fastholdes som beskrevet i det plangrundlag, der indgår i udkast til ny fødeplan. Klinikforum har drøftet Sundhedsstyrelsens tilbagemelding og tilslutter sig Administrationens vurdering. Fødslerne fra fødestederne i Herning og Holstebro samles i 2021 i forbindelse med ibrugtagningen af det nye hospitalsbyggeri i Gødstrup (indgår også i fødeplanen). Administrationen har i et vedlagt notat redegjort for hovedbegrundelserne for fastholdelse af den nuværende organisering af fødselsområdet på Regionshospitalet Horsens.


Kommende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

Der er nye faglige anbefalinger for svangreomsorgen og organiseringen af fødeområdet (opdelt i to publikationer) på vej fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdet med færdiggørelsen har trukket ud, hvorfor anbefalingerne mod forventning ikke er udkommet allerede i 2019. Når begge publikationer fra Sundhedsstyrelsen er endeligt udkommet, vil der eventuelt kunne være behov for mindre opdateringer eller konsekvensrettelser i fødeplanen.


Den videre proces

Efter regionsrådets endelige godkendelse af fødeplanen vil teksten blive redigeret og layoutet i et format, der forventes at ligne sundheds- og hospitalsplanen, herunder vil fødeplanen blive gjort tilgængelig digitalt på Region Midtjyllands hjemmeside. Dette vil omfatte en "pixi-udgave" af planen med fokus på regionens vision, målsætninger og konkrete initiativer/fokusområder på svangreområdet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at justeret udkast til fødeplan for Region Midtjylland godkendes, og


at bilaget med den skematiske oversigt over håndteringen af de indkomne høringssvar sendes ud til de parter, der har fremsendt et svar, og at der samtidig hermed kvitteres for de bidrag, der er modtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan for Region Midtjylland.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland blev sendt i høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021.


Forretningsudvalget vedtog den 9. marts 2021, at sagen sendes tilbage til fornyet behandling i de stående udvalg med henblik på yderligere belysning af de spørgsmål, der blev rejst i udvalgsbehandlingen i hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-195-21

3. Udmøntning af pulje til bæredygtighed

Resume

Fra anlægspuljen til bæredygtige initiativer foreslås det, at 10 mio. kr. udmøntes til gennemførelse af de første ni pilotprojekter samt etablering af en rammebevilling til kommende pilotprojekter. Pilotprojekterne skal medvirke til at skabe viden og opbygge erfaringer på anlægsområdet til brug i den videre proces for at kunne indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Pilotprojekterne omhandler eksempelvis el-ladestandere, effektiv styring af kølebehov, vandrensning og neddeling af plastikaffald på hospitalerne.


Herudover foreslås det, at yderligere 10 mio. kr. fra anlægspuljen til bæredygtige initiativer prioriteres til bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers, hvor midlerne dog først udmøntes endeligt på et senere tidspunkt.

Direktionen indstiller,

at udmøntning af i alt 10,0 mio. kr. til ni pilotprojekter inden for bæredygtighed samt en rammebevilling til samme formål godkendes,


at prioriteringen af i alt 10,0 mio. kr. til afdækning og om muligt implementering af bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Regionsrådet afsatte i budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer.


Rammebevilling til kommende pilotprojekter

Der fremlægges nu en række pilotprojekter til godkendelse, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, der kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Pilotprojekterne forventes i udgangspunktet at have et skaleringspotentiale, såfremt resultatet af det enkelte pilotprojekt er positivt.


Tabel 1. Oversigt over projekterne


Herudover foreslås det, at der prioriteres den rammebevilling på 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter, som direktionen løbende kan udmønte, således at der med denne sag udmøntes i alt 10,0 mio. kr. til henholdsvis ni pilotprojekter inden for bæredygtighed og en rammebevilling til samme formål.


Regionsrådet vil ved udgangen af 2021 få forelagt en samlet statusbeskrivelse for de igangsatte pilotprojekter.


Prioritering af i alt 10 mio. kr. til Ny psykiatri i Viborg og Generalplan for Regionshospitalet Randers

Desuden foreslås der prioriteret 5 mio. kr. til henholdsvis til Ny psykiatri i Viborg og Generalplanen for Regionshospitalet Randers for at kunne afsøge, kvalificere og om muligt implementere bæredygtige tiltag i begge projekter – herunder afprøve principper for bæredygtighedscertificering af projekterne – og om muligt opnå certificering. De i alt 10 mio. kr. vil blive foreslået udmøntet, når der fremlægges konkrete, motiverede anmodninger fra de to projekter.


Pilotprojekter og prioriterede midler er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.


Økonomi

Nedenstående tabel viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 6,415 mio. kr. til ni separate pilotprojekter. Derudover udmøntes 3,585 mio. kr. til en rammebevilling, som direktionen kan udmønte fra løbende til nye pilotprojekter. Projekter, som kan underbygge implementering og målopfyldelse af regionens Bæredygtighedsstrategi, og som desuden har den ønskede pilot-karakter, hvor der opnås viden, og der efterfølgende er et skaleringspotentiale.


Med godkendelsen af indstillingerne resterer der 10 mio. kr. af rammen til bæredygtige initiativer i 2021. Disse foreslås prioriteret med 5 mio. kr. til Ny psykiatri i Viborg og 5 mio. kr. til Generalplanen for Regionshospitalet Randers for at kunne afsøge, kvalificere og om muligt implementere bæredygtige tiltag i begge projekter. Midlerne vil blive foreslået udmøntet, når der fremlægges konkrete, motiverede anmodninger fra de to projekter.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at udmøntning af i alt 6,415 mio. kr. til ni pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes,


at udmøntning af yderligere 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter inden for området fremlægges til politisk godkendelse,


at prioriteringen af i alt 10,0 mio. kr. til afdækning og om muligt implementering af bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendes, og


at der undtaget 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.


Udvalget ønsker på et senere møde at få en uddybende orientering vedrørende inddragelse af medarbejdere i forbindelse med udarbejdelse og implementering af bæredygtighedstiltag på regionens hospitaler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1268-19

4. Bevilling til udvidelse af kælder under apoteks- og vaskeribyggeri

Resume

Der er mulighed for at lave en rokade på Aarhus Universitetshospital, som kan frigøre arealer til opbevaring af inventar, respiratorer og byggematerialer, der i dag af nød til tider bliver opbevaret på gangarealer. Rokaden består i, at der etableres yderligere 570 kvadratmeter kælder under apoteks- og vaskeribygningen, som gør, at arealer inde på hospitalet, som i dag bruges af midtVask til decentral sengevask, kan rømmes.


Det foreslås, at der gives en bevilling på 4,031 mio. kr. til projektet i 2022. Bevillingen finansieres af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og hospitalsplanen i 2022.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 4,031 mio. kr. til etablering af kælderarealer under anlægsprojektet Nyt apotek og Vaskeri i Skejby, for at sikre mulighed for frigørelse af arealer til lager på Aarhus Universitetshospital, og


at finansieringen jf. tabel 1 godkendes.

Sagsfremstilling

Det har længe været et ønske at få etableret decentrale lagre på Skejby-matriklen, men der har ikke været mulighed for at øge bygningsareal eller frigøre eksisterende lokaler på de relevante placeringer. Der har vist sig en mulighed for at lave en rokade, der frigør 570 kvadratmeter på Aarhus Universitetshospital. Ved at opføre yderligere kælder under nybyggeriet, kan midtVask rømme to områder på Aarhus Universitetshospital, som bliver anvendt til decentral sengevask. De arealer kan Aarhus Universitetshospital herefter anvende til opbevaring af f.eks. inventar, respiratorer og byggematerialer, der i dag af nød til tider bliver opbevaret på gangarealer.


Den samlede investering vurderes at være mindre ved at gennemføre dette projekt, end ved efterfølgende at opføre det tilsvarende areal i en traditionel bygning andet sted på matriklen, og ligeledes vurderes den kliniknære placering også meget favorabel. Det foreslås derfor, at der gives en bevilling på 4,031 mio. kr. i 2022 til etablering af det nødvendige kælderareal under vaskeriet, til at kunne rømme de nuværende lokaler decentralt på Skejby-matriklen og dermed frigøre disse til Aarhus Universitetshospital. Bevillingen finansieres af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og hospitalsplanen i 2022.


Projektet lægges nu op til politisk godkendelse, da det dermed er muligt at få det med i apoteks- og vaskeribyggeprojektet, hvor der i forvejen etableres kælder til bygningen.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en anlægsbevilling på 4,729 mio. kr. til etablering af kælderarealer under anlægsprojektet Nyt apotek og Vaskeri i Skejby, for at sikre mulighed for frigørelse af arealer til lager på Aarhus Universitetshospital, og


at finansieringen jf. tabel 1 godkendes.


Udvalget noterede sig, at overslaget over udvidelse af kælderen under Apoteks- og vaskeribygningen på 4,031 mio. kr. efterfølgende er blevet verificeret, og at den samlede pris for kælderudvidelsen er 4,729 mio. kr. Udvalget noterede sig desuden, at dagsordenspunktet til behandlingen i forretningsudvalget og regionsrådet vil blive opdateret med denne information samt en beskrivelse af baggrunden for den øgede udgift.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

5. DNV-Gødstrup: Indløsning af besparelsesforslag og indarbejdelse af optioner

Resume

Med afslutningen af DNV-projektet skal der træffes beslutning om indløsning af emner fra besparelseskataloget og indarbejdelse af optioner. Det foreslås, at de resterende besparelsesemner indløses, hvilket kan ske uden at gennemføre konkrete besparelser. Det foreslås endvidere, at der indarbejdes to optioner omhandlende indretning af fem gårdrum og etablering af en skærmvæg ved Kapellet.

Direktionen indstiller,

at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 3,6 mio. kr. (2014 pl) vedrørende medicoteknik indløses,


at bevillingen til medicoteknisk udstyr tilsvarende reduceres med 3,6 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,


at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 1,0 mio. kr. (2014 pl) vedrørende løst inventar indløses,


at bevillingen til it, apparatur og løst inventar tilsvarende reduceres med 1 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,


at bevillingen til delprojekt 5 Terræn og Landskab forhøjes med 4,7 mio. kr. (indeks 88,8) til indretning af fem gårdrum og etablering af en skærmvæg ved Kapellet finansieret af Puljen for uforudsete udgifter,


at bevillingen til Puljen for uforudsete udgifter forhøjes med 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) fra Justeringsreserven,


at der afsættes bevillinger jf. tabel 3, og


at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Baggrund

I denne sag søges om indløsning af de resterende to besparelsesemner i besparelseskataloget for DNV-Gødstrup samt om indarbejdelse af to optioner. Endvidere foreslås projektets centrale reserver samlet i én bevilling.


Byggeriet af DNV-Gødstrup forventes afsluttet i juni 2021 med modtagelse af ibrugtagningstilladelser til hospitalsdrift. Indflytning forventes gennemført i 3. og 4. kvartal 2021, jf. dagsordenspunkt til regionsrådsmødet den 16. december 2020.


Inden projektet afsluttes, skal det besluttes, hvorvidt de resterende besparelser i besparelseskataloget skal indhøstes, og hvordan de resterende reserver skal disponeres.


Centrale reserver i DNV-Gødstrup

Størrelsen af de centrale reserver efter beslutningerne på regionsrådsmødet i februar 2021, hvor der blandt andet blev bevilget op til 3,0 mio. kr. til TV på patientstuerne, er 5,5 mio. kr., hvilket fremgår af tabel 1.:



I den ikke-udmøntede pulje til DNV er der endvidere afsat 7,4 mio. kr. (2009 pl) til eventuelle negative ændringer i forhold til de nuværende prisindeks. Der er dialog med staten om hvilket endeligt prisindeks, som projektets totalramme skal reguleres med.


For en uddybning af økonomien henvises til kvartalsrapporten for 4. kvartal 2020, som blev behandlet på regionsrådsmødet i marts 2021.


Indløsning af emner i besparelseskataloget

Besparelseskataloget for DNV-Gødstrup indeholder to emner til i alt 4,6 mio. kr. (2014 pl): Medicoteknisk udstyr og inventar.


Det foreslås at indløse de to besparelser, hvorefter der ikke længere vil være et besparelseskatalog for projektet, og at bevillingerne til medicoteknisk udstyr og øvrige anskaffelser reduceres tilsvarende. Sundhedsministeriet vurderer på baggrund af projektets fremskredne stade, at dette er acceptabelt, såfremt der i øvrigt vurderes at være tilstrækkelige reserver til dækning af projektets resterende udgifter.


Øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr vil kunne give en besparelse på 3,6 mio. kr., og øget genanvendelse af inventar vil kunne give en besparelse på 1,0 mio. kr.


Projektet er nu så fremskredent, at omfanget af genanvendelse hvad angår både udstyr og inventar er fastlagt. Heri indgår genanvendelse for samlet set 4,6 mio. kr. Det er derfor muligt at realisere besparelserne nu uden at gennemføre konkrete besparelser på udstyrs- og inventardelen. Jf. besparelseskataloget vurderes konsekvensen af besparelserne at være begrænset. Der henvises til vedlagte katalog.


Indarbejdelse af optioner

Hospitalsenheden Vest ønsker at indarbejde to emner fra projektets optionsliste: Delvis etablering af gårdrum og Etablering af skærmvæg ved Kapellet. Emnerne har tidligere været sparet ud af projektet. For en uddybning af emnerne henvises til vedlagte optionsliste. Det foreslås i forlængelse heraf, at bevillingen til delprojekt 5, terræn og landskab forhøjes med 4,7 mio. kr.


Indretning af fem gårdrum

Der mangler p.t. indretning af 13 gårdrum i projektet. Heraf ønsker hospitalet at igangsætte de 5 gårdrum, der ligger op til foyeren, hvor der er mest trafik og ophold for patienter og pårørende. Med en beslutning i april 2021 forventes gårdrummene at være etableret i oktober 2021. Udgiften til etablering af 5 gårdrum i henhold til den oprindelige planlægning er 3,3 mio. kr.


Gårdhaverne projekteres indrettet med opholdsterrasser og stier i "blødt" præg og tilplantet med træer og buske, stauder og bunddækkeplanter i hver sine blomstrende farvenuancer, der understøtter hospitalets "finde vej" strategi. Planterne er valgt ud fra krav om at kunne gro i skygge og delvis fugtig jord. Haverne anlægges driftsvenlige uden græsarealer, der skal slås mv.


Etablering af skærmvæg ved Kapellet

Der foreligger projektbeskrivelse på etablering af en skærmvæg omkring Kapellet, udført i en stålkonstruktion med trælameller på ydersiden. Udgiften er oprindeligt estimeret til 3,0 mio. kr.


Skærmvæggens funktion er at skærme mod indkig fra hospitalet og omkringliggende områder samt at varetage hensynet til diskretion under ceremonielle handlinger fra Kapellet. Det vurderes, at man kan bibeholde skærmvægens funktion og samtidig reducere i budgettet ved at undlade espalieroverdækning samt glasoverdækning ved indgange. Disse elementer vil eventuelt kunne etableres senere. Dermed kan udgiften reduceres til 1,4 mio. kr.


Økonomi

Ændringerne vil samlet reducere den centrale disponible reserve med 0,1 mio. kr. til 5,4 mio. kr. jf. tabel 2. Hertil kommer disponible decentrale reserver i de enkelte delprojekter. Desuden vil projektet ikke længere have et besparelseskatalog.



De disponible reserver vurderes at være tilstrækkelige til håndtering af problemstillinger i den resterende del af projektet, om end vurderingen er behæftet med usikkerhed blandt andet som følge af, at en række økonomiske konflikter i projektet forventes afgjort via voldgift. Endvidere er der en begrænset margin til dækning af eventuelle yderligere krav fra entreprenører og rådgivere.


Der er vedlagt en anlægsoversigt for DNV-Gødstrup.


Bevillingsjusteringer

I forbindelse med afslutning af projektet er det hensigtsmæssigt at samle projektets centrale reserver på én bevilling. Bevillingen til justeringsreserven på 2,2 mio. kr. foreslås derfor flyttet til Puljen for uforudsete udgifter. Puljen for uforudsete udgifter vil blive anvendt til opsamling af differencer fra anlægsregnskaberne for DNV-Gødstrup, som forventes aflagt i 2. halvår 2021.


Bevillinger og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering



Beløbene i sagsfremstillingen afviger fra tabel 3, idet beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser, mens beløbene i sagsfremstillingen er i andre indeks, som bruges i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne.


Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2021-2024:



Puljen til DNV-Gødstrup består af rådighedsbeløb til brug for DNV-Gødstrup-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-Gødstrup-projektet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 3,6 mio. kr. (2014 pl) vedrørende medicoteknik indløses,


at bevillingen til medicoteknisk udstyr tilsvarende reduceres med 3,6 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,


at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 1,0 mio. kr. (2014 pl) vedrørende løst inventar indløses,


at bevillingen til it, apparatur og løst inventar tilsvarende reduceres med 1 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,


at bevillingen til delprojekt 5 Terræn og Landskab forhøjes med 4,7 mio. kr. (indeks 88,8) til indretning af fem gårdrum og etablering af en skærmvæg ved Kapellet finansieret af Puljen for uforudsete udgifter,


at bevillingen til Puljen for uforudsete udgifter forhøjes med 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) fra Justeringsreserven,


at der afsættes bevillinger jf. tabel 3, og


at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 16. december 2020 blev det foreslåede flyttetidspunkt godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

6. DNV-Gødstrup: Godkendelse af afhændelsesproces for inventar og udstyr

Resume

Der er udarbejdet et notat, der beskriver en proces for afhændelse af inventar og udstyr i forbindelse med flytningen fra Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Gødstrup. Der beskrives de forskellige faser, der vil være i processen, samt hvorledes donationer håndteres, og hvordan det skal undgås, at der sker overdragelse eller læk af fortrolige og personfølsomme oplysninger til de, der modtager aflagt inventar og udstyr.

Direktionen indstiller,

at det vedlagte notat, der beskriver den samlede afhændelsesproces i Hospitalsenheden Vest for inventar og udstyr ved flytningen til Regionshospitalet Gødstrup, godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udflytningen til Regionshospitalet Gødstrup bliver Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Herning til ét hospital. To store hospitalsmatrikler lukker ned og skal efter flytningen rømmes for overskydende inventar.


Hospitalsenheden Vest har som offentlig institution en forpligtigelse i forhold til at bortskaffe overskydende inventar, udstyr og materialer bæredygtigt og økonomisk forsvarligt, således mest muligt genanvendes og uden større værditab. Erfaringerne fra Aarhus Universitetshospital og Sygehus Lillebælt viser, at det er en omfattende proces.


Salgskontrakterne på bygningerne giver hospitalet muligheder for både at efterlade alt nagelfast hospitalsudstyr men også med mulighed for nedtagning, hvis hospitalet finder det muligt og rationelt at genanvende. Bygninger skal dog rømmes for alt løst inventar, udstyr og materiale inden overdragelse.


Med inspiration fra Region Syddanmark og Aarhus Universitetshospital er der udarbejdet vedlagte notat om proces for afhændelse af inventar og udstyr i Hospitalsenheden Vest ved flytningen til Regionshospitalet Gødstrup.


Det beskrives, hvilke faser der vil være, og hvorledes IT-udstyr, medicoteknisk udstyr, nagelfast hospitalsteknisk udstyr, inventar og forbrugsmaterialer vil blive håndteret. Ligeledes beskrives det, hvorledes donationer og bortgivelse vil blive håndteret, samt hvordan det skal undgås, at der sker overdragelse eller læk af fortrolige og personfølsomme oplysninger til de, der modtager aflagt inventar og udstyr.


Det fremgår, at al inventar, udstyr og materialer forsøges genanvendt i Regionshospitalet Gødstrup. Såfremt dette ikke er muligt, vil det blive solgt til øvrige hospitaler og institutioner i Region Midtjylland og ellers herefter de øvrige regioner. Næste fase vil være gennemførelse af et offentlig salg ved afvikling af "loppemarked". Er det ikke muligt at afsætte blandt andet overskydende inventar, bortgives det til donation. Er der herefter fortsat overskydende inventar, udstyr og materialer vil det blive bortskaffet.


De fem afhændelsesfaser er opsummeret nedenfor:

1. Genanvendelse i Hospitalsenheden Vest

2. Salg til hospitaler og institutioner i Region Midtjylland samt i andre regioner

3. Offentlig salg

4. Donation til landsdækkende NGO'er og lokale foreninger

5. Bortskaffelse.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at det vedlagte notat, der beskriver den samlede afhændelsesproces i Hospitalsenheden Vest for inventar og udstyr ved flytningen til Regionshospitalet Gødstrup, godkendes, idet det frem mod forretningsudvalgets behandling undersøges, om det beskrevne offentlige salg (omtalt som markedsdage) kan afholdes som online auktion med mulighed for besigtigelse i stedet for en afhændelsesproces, hvor en ekstern part sælger det på en markedsdag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-201-21

7. Bevilling til fortsættelse af meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i 2021 og 2022

Resume

I 2019 blev der igangsat et tidsafgrænset meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i Hospitalsenhed Midt. Det blev igangsat på baggrund af vedvarende udfordringer med udredningskapaciteten på hjerteområdet, særligt i den vestlige del af regionen. Rammen for meraktivitetsprojektet var 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 mod et årligt aktivitetskrav på 760 ekstra hele kardiologiske udredningsforløb. Det indstilles, at projektet fortsætter i yderligere to år med en bevilling på 1,5 mio. kr. årligt.


Derudover orienteres der om, at der planlægges yderligere meraktivitetsprojekt for 0,5 mio. kr. årligt på området, som finansieres af midler, der allerede er på puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Direktionen indstiller,

at der bevilges 1,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker, og


at orientering om, at yderligere 0,5 mio. kr. årligt fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker påtænkes anvendt til meraktivitet på hjerteområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi i Region Midtjylland med henblik på, at der fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i regionen. Et afledt projekt heraf blev et tidsafgrænset meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i Hospitalsenhed Midt med en ramme på 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.


I 2019 realiserede Hospitalsenhed Midt meraktivitetsprojektet fuldt ud og leverede dermed en ekstra kapacitet til regionen. Den leverede aktivitet fremgår i tabel 1 herunder:



I 2020 var det vanskeligt at opgøre effekten af meraktivitetsprojektet, fordi COVID-19-belastningen skabte pukler på flere områder, herunder hjerteområdet, og forvrængede billedet. Det er dog vurderingen fra hospitalerne i Region Midtjylland, at der fortsat er behov for øget kapacitet på hjerteområdet. Dels har nogle hospitaler haft ventelister på hjerteområdet gennem længere tid, dels har der som følge af COVID-19-belastningen i starten af 2021 været et øget behov for at udrede og behandle flere hjertepatienter end normalt, og dette behov ser ud til at fortsætte et godt stykke ind i 2021. Samlet set betyder det, at det er vurderingen, at der er behov for at fortsætte meraktivitetsprojektet i Hospitalsenhed Midt.


Derudover vurderes det, at der kan være behov for yderligere kapacitet på området. Der er mulighed for at afsætte 0,5 mio. kr. fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker til dette.


De ekstra 0,5 mio. kr. kan enten bruges til at udvide meraktivitetsprojektet i Hospitalsenhed Midt eller lave et projekt på et af regionens øvrige hospitaler. Administrationen afklarer med hospitalerne, hvor den ekstra aktivitet bedst placeres ud fra hensyn til mulighed for at realisere ekstra aktivitet og om muligt geografisk spredning af udredningstilbuddet på hjerteområdet i regionen.


Økonomi
Administrationen foreslår, at der bevilges 1,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til fortsættelse af meraktivitetsprojektet på området fra kontoen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.


Der sker en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojekter, og der afregnes kun for den faktisk realiserede aktivitet.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der bevilges 1,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker, og


at orientering om, at yderligere 0,5 mio. kr. årligt fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker påtænkes anvendt til meraktivitet på hjerteområdet tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 et tidsafgrænset meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i Hospitalsenhed Midt med en ramme på 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-97-06-V

8. Økonomi for Øjenklinikken på Regionshospitalet Silkeborg

Resume

En omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg har blandt andet betydet, at Øjenklinikken nu fungerer som uddannelsesklinik. Omlægningen havde herudover til formål at medføre besparelser. Det fremgår af punktet, at disse besparelser ikke er blevet indfriet i 2020, og at de heller ikke forventes at kunne indfries i 2021. Det skyldes blandt andet en fremrykning af omlægningen, hvor uddannelsesklinikken er etableret tidligere end forventet. Det foreslås, at der godkendes en reduceret besparelse i 2021, hvor den manglende besparelse dækkes fra centralt hold, og at den fulde planlagte besparelse som følge af omlægningen indfries fra og med 2022.

Direktionen indstiller,

at den manglende besparelse på ca. 1,6 mio. kr. i 2021 vedrørende omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg finansieres af den centrale konto, Pulje til korrektioner jf. bevillingstabel 2, og


at den oprindelige forventede besparelse på ca. 0,6 mio. kr. for 2022 og frem fastholdes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i 2019 truffet beslutning om en omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg, hvor klinikken gik fra at være en del af friklinikken med timelønnede speciallægekonsulenter til at blive bemandet med læger fra Aarhus Universitetshospital. Dette blev vedtaget sammen med en række øvrige tiltag på øjenområdet, som skulle fremtidssikre patientbehandlingen, forskningen og uddannelsen.


Omlægningen af Øjenklinikken havde flere formål. Dels skulle den sammen med øvrige anbefalinger på øjenområdet medføre besparelser. Et andet formål var, at man på Regionshospitalet Silkeborg fremover skulle kunne bidrage til uddannelse af øjenlæger for at sikre den rette volumen af kataraktkirurger (som behandler grå stær) og øjenområdets robusthed i fremtiden. Man etablerede en ekstra operationsstue på Regionshospitalet Silkeborg for at kunne håndtere uddannelsesopgaven. Af sagen fra 2019 fremgik desuden en forventning om, at omlægningen på sigt ville give mulighed for at hjemtage grå stær operationer fra Region Syddanmark.


Fremrykning af omlægningen og nuværende organisering

For at kunne imødekomme eventuelle rekrutteringsvanskeligheder, blev der i den oprindelige plan for omlægningen lagt op til, at omlægningen skulle ske i to faser med en trinvis rekruttering af i alt fire læger i perioden 2020-2022. Aarhus Universitetshospital lykkedes med at rekruttere lægerne pr. 1. maj 2020. Det er således lykkedes hurtigere end forventet at rekruttere, og omlægningen kunne som følge heraf realiseres pr. 1. juni 2020.


Aarhus Universitetshospital bidrager i dag med fire årsværk speciallæger, og klinikken fungerer som kataraktkirurgisk uddannelsesklinik i Region Midtjylland. I Øjenklinikken bruges efter omlægningen to operationsstuer med fuldt program, hvor den ene operationsstue fungerer som uddannelsesstue til en ny øjenkirurg under oplæring, mens den anden bemandes med en læge, som er lidt længere i oplæringen og har mindre behov for supervision. På den baggrund er aktiviteten ikke ens på de to stuer.


Hospitalsenhed Midt skal for at kunne bemande to operationsstuer bruge ekstra personale i Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg. Baggrunden er, at speciallægekonsulenterne, som tidligere har varetaget grå stær operationerne i Friklinikken, kun brugte én operationsstue, mens der med det nye set up og jf. ovenstående er behov for to stuer med fuldt program for at kunne varetage uddannelsesopgaven.


Aktivitet og uddannelse

I den oprindelige sag fra 2019 var der forventet 2.616 grå stær operationer, hvilket stemmer overens med den faktiske aktivitet. Operationerne er dog fordelt på flere operationsdage end forventet, da det som nævnt ovenfor foregår med oplæring. Der foretages henholdsvis fem og otte operationer pr. dag på de to stuer i 40 uger om året.


I 2021 forventer Aarhus Universitetshospital at fortsætte med det samme set up som i 2020, hvor to læger er under oplæring på to stuer.


Vurderingen fra Aarhus Universitetshospital er, at det ikke er muligt at øge produktiviteten i 2021 med det behov for supervision, som uddannelsen kræver. Uddannelse af kataraktkirurger i Silkeborg styrker det faglige miljø og de specialiserede funktioner på øjenområdet. Det øgede antal øjenlæger ventes således at styrke øjenfaget på Aarhus Universitetshospital og dermed i Region Midtjylland som helhed. I takt med at lægerne er færdigoplært, vil produktiviteten stige, og klinikken kan øge antallet af grå stær operationer. En stigning i produktiviteten vil ligeledes være grundlag for, at man på sigt kan hjemtage grå stær operationer fra Region Syddanmark.


Forventet og faktisk besparelse

Den fremrykkede uddannelsesopgave betyder, at det ikke er muligt at indhente den forventede besparelse i 2021, da produktiviteten er lavere ved samtidig uddannelse. Der er ligeledes brug for mere hjælpepersonale fra Hospitalsenhed Midt, da behovet for øvrigt personale har vist sig at være større, end man forventede i 2019 inden omlægningen. Den øgede udgift til hjælpepersonale skyldes blandt andet flere operationsdage end forventet og nye arbejdsgange sammenlignet med organiseringen i friklinikken.


På den baggrund foreslås det, at den manglende besparelse finansieres af den centrale konto, Pulje til korrektioner jf. bevillingstabel 2.


I tabel 1 ses et overblik over forskellen på den forventede og faktiske besparelse som følge af omlægningen af Øjenklinikken i Silkeborg. I beregningen af den manglende besparelse i 2021 forudsættes det, at der fortsættes med den nuværende produktivitet og den nuværende bemanding.


Fra 2022 fastholdes den oprindelige besparelse samtidig med, at det forventes at opnå det fastsatte produktionsmål om 2.600 årlige operationer.



Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at den manglende besparelse på ca. 1,6 mio. kr. i 2021 vedrørende omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg finansieres af den centrale konto, Pulje til korrektioner jf. bevillingstabel 2, og


at den oprindelige forventede besparelse på ca. 0,6 mio. kr. for 2022 og frem fastholdes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 en omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg fra at være en del af friklinikken med timelønnede speciallægekonsulenter til at blive bemandet med læger fra Aarhus Universitetshospital. Det blev vedtaget sammen med en række øvrige tiltag på øjenområdet, som skulle fremtidssikre patientbehandlingen, forskningen og uddannelsen. Samtidig skulle det medføre besparelser. Der blev givet en engangsbevilling på 2,2 mio. kr. til en ekstra operationsstue på Regionshospitalet Silkeborg, da den tilknyttede uddannelsesopgave ikke kan rummes på en operationsstue alene.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

9. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for målbilledet for sundhedsområdets indikatorer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at vi sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.


Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for nogle indikatorer fra målbilledet. Omstillingen har haft betydning for målopfyldelsen, da der på mange områder er blevet etableret en helt ny registreringspraksis.


I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Data opgøres til og med 4. kvartal 2020. Resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien. Det har særligt betydning for resultaterne i 2. og 4. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Tallene for perioden med COVID bør fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.


Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særligt tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorer gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.


Nedenfor gives en status på de udvalgte fokusindikatorer, som var gældende i 2019-2020:


Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser har været kraftigt faldende i 2020. Dette hænger blandt andet sammen med nedlukningen af samfundet i forbindelse med corona-pandemien. Faldet i forebyggelige indlæggelser sker stort set udelukkende inden for gruppen af patienter, der indlægges med influenza, som ikke har været ret udbredt i 2020. Dertil kommer, at en større del af den ældre befolkning er vaccineret mod influenza end i de tidligere år. Det skal bemærkes, at forebyggelige indlæggelser ikke inkluderer indlæggelser som følge af corona.


Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i Psykiatrien i Region Midtjylland.


Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har stabiliseret sig i anden halvdel af 2020, efter en periode med stigning i brugen af bæltefiksering. I 4. kvartal 2020 blev 100 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er fortsat væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal.


Psykiatrien har arbejdet dedikeret med forebyggelse af tvang over de seneste år. Psykiatrien er ikke i mål med den nationale 2020-målsætning om halvering af andelen af patienter, der bæltefikseres, men brugen af bæltefikseringer er reduceret mærkbart til stor gavn for patienterne. Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres årligt, er reduceret fra 449 til 304 patienter, svarende til en reduktion på 32,3 %. Samtidig er tvangen i forhold til børn og unge reduceret markant, og brugen af langvarige fikseringer er mere end halveret. Psykiatrien har et stærkt ønske om at reducere brugen af tvang yderligere og har derfor valgt at opprioritere denne opgave ledelsesmæssigt i 2021. Det har været særdeles virksomt at styrke patientsamarbejdet under indlæggelse, men der er samtidig en øget bevidsthed om, at forebyggelse af tvang kræver et styrket tværsektorielt samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder samarbejdet med kommuner, bosteder og egen læge m.fl.


Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2. Dansk Apopleksiregister


Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt patienternes overlevelse 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at knap 82 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Når det gælder mobilisering efter operation, blev 81 % af patienterne mobiliseret indenfor 24 timer i 4. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den faglige standard er for de to omtalte indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 88 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som er afsluttet ultimo 2020. Konklusionen i den afsluttende rapport er blandt andet, at der er sket en mindre forbedring af 30-dages overlevelsen efter hoftebrud, men målet om at nedbringe mortaliteten med 20 % er endnu ikke opfyldt. Procesindikatoren for tidlig mobilisering viser også en forbedring af resultatet sammenlignet med perioden før, der blev nedsat et lærings- og kvalitetsteam for hoftenære lårbensbrud.

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med apopleksi (slagtilfælde), som får enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Dette betegnes som revaskulariserende behandling i databasen. Den anden indikator måler andelen af patienter med apopleksi og atrieflimren (hjerteflimmer), der sættes i behandling med blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Resultaterne i 4. kvartal 2020 ligger omkring de faglige standarder for begge indikatorer. Dette er et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder. Fra 2021 indgår der ikke længere fokusindikatorer vedrørende apopleksi.


Udredningsret

I perioden efter overgangen til LPR3 i februar 2019 lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge COVID-19-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020. Herefter er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til omkring 60 % i Region Midtjylland. Patientrettighederne vedrørende udredningsret og behandlingsgaranti er genindført fra 1. marts 2021.

I psykiatrien er patientrettighederne genindført fra 1. september 2020, og der er en højere og nogenlunde konstant andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden. I 4. kvartal 2020 overholdes den korrigerede udredningsret for 87 % af patienterne.


Kræftpakker

I den seneste periode har der været et relativt højt og stabilt niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 4. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på 83 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste møder i taskforce med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale i taskforce, er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.


Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. I 2020 er der igen gennemført en stor undersøgelse af patientoplevelser (LUP), og målbilledet indeholder derfor nye tal for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Bemærk, at LUP-undersøgelsen ikke blev gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Det forventes, at der i næste opfølgning på målbilledet kan startes med en løbende opfølgning på patientinddragelse.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om status for målbilledet for sundhedsområdets indikatorer tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 27. januar 2021 blev fokusindikatorer gældende for 2021-2022 godkendt.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-77-220-18

10. Orientering om den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2018

Resume

Sundhedsministeriet har i marts 2021 offentliggjort den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2018.


Produktivitetsudviklingen fra 2017 til 2018 er på landsplan 3,0 %, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de seneste år. Region Midtjylland har fra 2017 til 2018 haft en stigning i produktiviteten på 3,1 %, hvilket er over landsgennemsnittet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsministeriet har i marts 2021 for 15. gang offentliggjort den landsdækkende måling af de somatiske hospitalers produktivitet. Opgørelsen er blevet til i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundhedsministeriet, med det mål at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige hospitaler.


Hermed afrapporteres endvidere på målet "God økonomi og relevant aktivitet" i Region Midtjyllands målbillede, da produktivitet indgår som en indikator herunder. Det skal bemærkes, at produktivitetsmålingerne skal ses i sammenhæng med regionens øvrige målsætninger om øget kvalitet og patienttilfredshed mv. Produktivitetsmålingen er alene kvantitativ og inddrager ingen kvalitetsmæssige elementer. Den udtrykker derfor intet om fx forskelle i serviceniveau, og hvilken behandlingskvalitet der opnås ved et givent ressourceforbrug.


Tabel 1. Udviklingen fra 2017 til 2018 i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for de fem regioner


Region Midtjylland har fra 2017 til 2018 haft en stigning i produktiviteten på 3,1 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Dette er resultatet af, at Region Midtjylland har haft det største fald på udgiftssiden blandt regionerne på 2,4 %. Samtidig hermed har Region Midtjylland haft en mindre stigning i aktiviteten på 0,6 %.


Set i forhold til udviklingen fra 2016 til 2017, hvor stigningen i produktiviteten på landsplan kun var på 0,9 %, er udviklingen fra 2017 til 2018 forbedret.


I 2018 blev der indført et nyt takstsystem til værdisætning af produktionen. I det gamle system blev værdien for ambulante og indlagte patienter opgjort hver for sig, mens det i det nye system opgøres sammen. Derfor værdisættes produktionen anderledes end tidligere, hvor ambulant behandling har fået en forholdsmæssig større værdi i forhold til indlagt behandling. Dette har direkte indvirkning på produktivitetsniveauet og giver for nogle regioner og hospitaler forskydninger i niveauet. Konsekvensen for Region Midtjylland er produktivitetsniveauet falder med et enkelt point.


Tabel 2. Regionernes produktivitetsniveauer de seneste tre år


Som det ses i tabel 2 har Region Midtjylland et produktivitetsindeks på 99. Spredningen mellem regionerne i 2018 skyldes primært det nye takstsystem, men også til dels en ændring i værdifastsættelsen af korrektionerne. Produktivitetsniveauet er derfor i større grad end tidligere er påvirket af tekniske og metodiske ændringer, som ikke er et udtryk for reel ændring i aktiviteten og dermed produktiviteten på hospitalerne.


Tabel 3. Tilsvarende udvikling og produktivitetsindeks for Region Midtjyllands egne hospitaler


Alle regionens hospitaler har en positiv produktivitetsudvikling og kun Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt ligger under landsgennemsnittet, der jf. tabel 1 er på 3,0 %

Aarhus Universitetshospital har en produktivitetsudvikling fra 2017 til 2018 på 3,1 %, hvilket er over landsgennemsnittet og den rigtige retning i forhold til hensigtserklæringen i budget 2019 om en forbedret produktivitet.


Fire af hospitalerne i Region Midtjylland har et produktivitetsniveau, som ligger over eller på landsgennemsnittet på 100, mens Aarhus Universitetshospital ligger under. Som tidligere beskrevet er produktivitetsniveauet meget påvirket af tekniske og metodiske ændringer.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning, og


at orienteringerne om de landsdækkende produktivitetsmålinger fremadrettet kun tilgår regionsrådet pr. mail.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1091-20

11. Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2020 og forventninger til 2021

Resume

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.


Forbruget på privathospitaler var i 2020 på 143,4 mio. kr., hvilket var et fald på 7 mio. kr. i forhold til 2019.


Grundlæggende var brugen af privathospitalerne i 2020 præget af COVID-19-epidemiens nedlukning af de elektive aktiviteter på hospitalerne i foråret og den efterfølgende afvikling af udskudte aktiviteter i forbindelse med nedlukningen. I 2021 fortsætter tendenserne fra 2020, med fokus på at afvikle udsatte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemiens nedlukninger af de elektive behandlinger i foråret 2020 og fra november 2020 og frem. Det forventes, at flere patienter end tidligere vil få mulighed for udredning og behandling på privathospital i 2021.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2020 og forventningerne til 2021 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionens udgifter til privathospitaler vedrører patienter, der henvises til udredning eller behandling på et privathospital, hvis der ikke kan tilbydes udredning eller behandling inden for fristen på regionens egne hospitaler.


Forbruget er i 2020 endt på 143,4 mio. kr.


Det oprindelige budget i 2019 blev i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 tilført 27,5 mio. kr., som blev bevilget til at dække merforbruget til behandlinger på privathospitalerne.


For at give hospitalerne budgetsikkerhed i forbindelse med COVID-19-epidemien blev det aftalt, at hospitalernes udgifter til de decentraliserede områder for behandlinger på privathospitalerne blev låst til 2018-niveau. Hospitalerne har derfor i 2020 kunnet tilbyde patienterne udredning og behandling på privathospital, uden at et eventuelt merforbrug ville belaste hospitalernes regnskabsresultat. Hospitalernes andel af forbruget på privathospitalerne andrager 56,4 mio. kr. svarende til forbruget på de decentraliserede områder i 2018. Derudover skal korrektioner som følge af ubrugte bevillinger til meraktivitetsprojekter, CPAP-udstyr og højt specialiserede behandlinger på Aarhus Universitetshospital medregnes.


Samlet giver dette anledning til et merforbrug til behandlinger på privathospital på ca. 25,8 mio. kr., hvilket stemmer nogenlunde overens med økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2020, hvor prognosen lød på et merforbrug på 25,6 mio. kr.


Det samlede forbrug i 2020 blev dog ca. 7 mio. kr. mindre end i 2019, hvilket skyldes en anden sammensætning af behandlingerne på privathospitaler, hvor 2019 fx især var påvirket af udfordringerne med af afvikle operationer på Aarhus Universitetshospital.


I 2020 havde Psykiatrien i Region Midtjylland et forbrug på ca. 1,1 mio. kr. til udredning af børn og voksne på privathospital, hvilket var mindre end i 2019, hvor forbruget endte på 1,4 mio. kr.


Samarbejdet med privathospitaler i 2020

Region Midtjyllands brug af privathospitalerne i 2020 er præget af COVID-19-epidemien og nedlukningen i foråret.


Suspendering af retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med COVID-19-epidemien betød i foråret, at antallet af patienter, der er blevet henvist til udredning og behandling på privathospital faldt markant. Region Midtjylland begyndte igen at benytte privathospitalerne fra maj 2020 og antallet af patienter, der blev behandlet på privathospital, har i 2. halvår 2020 været markant højere end den tilsvarende periode i 2019. I alt blev 37.000 patienter henvist til udredning og behandling på privathospitaler i 2020, hvilket var en stigning på 5.000 patienter i forhold til 2019.


I diagram 1 vises antallet af henvisninger til privathospitaler fordelt på uger i 2020 (orange) sammenlignet antallet af henvisninger i 2019 (blå).


Diagram 1. Henvisninger til privathospitalerne inkl. direkte omvisiteringer

Udviklingen i henvisninger til privathospitalerne fordelt på specialer fremgår af vedlagte bilag. Tallene viser en markant stigning (en stigning på mere end 50 %) inden for specialerne ortopædkirurgi, neurokirurgi, diagnostisk radiologi, kirurgi, CT-scanninger og urologi. Omvendt oplevede regionen et markant fald på neurofysiologi, gynækologi og pædiatri.


Da hospitalerne lukkede for de elektive aktiviteter i foråret 2020 betød det, at der i perioden fra uge 12 og til uge 23 blev sendt markant færre patienter på privathospital. Fra uge 23 og frem til uge 38 var antallet igen på normalt niveau, hvilket kan forklares med, at behandlingspersonalet på de offentlige hospitaler afviklede ferie, hvilket betød, at der ikke kunne afvikles udsatte aktiviteter. Fra uge 39 og frem har markant flere patienter fået tilbud om privathospital. En yderligere forklaring på den skitserede udvikling er, at der som tidligere nævnt blev truffet beslutning om, at hospitalerne i 2020 kunnet tilbyde patienterne udredning og behandling på privathospital, uden at et eventuelt merforbrug ville belaste hospitalernes regnskabsresultat.


Sammenligningen mellem 2019 og 2020 skal tages med det forbehold, at den oplistede udvikling er opgjort som antal patienter, der henvises til privathospital inden for de forskellige specialer. Denne opgørelsesform kan ikke vise, hvis sammensætningen af behandlingerne inden for delområderne varierer fra år til år. En forklaring kan eksempelvis være, at det i 2019 inden for ortopædkirurgi var patienter til operationer, der blev sendt på privathospital, imens det i 2020 i højere grad var udredningspatienter. Derved vil gennemsnitsværdien af de ortopædkirurgiske procedurer i 2019 have været højere end i 2020. Dette forklarer også, at selvom der blev sendt 5.000 flere patienter på privathospital i 2020 end i 2019, faldt den samlede udgift med ca. 7 mio. kr. Slutteligt kan en forklaring på det lavere forbrug i 2020 være, at patienterne hovedsageligt sendes til både udredning og behandling på privathospitalerne, og at nogle af behandlingerne ikke er tilendebragt i 2020, hvorfor regningen først kommer i 2021.


Forventninger til brugen af privathospitalerne i 2021

I 2021 vil der være fokus på at bruge privathospitalerne til at hjælpe med de patienter, som har fået aflyst eller udsat deres behandling som følge af hospitalernes COVID-19-beredskab. Privathospitalerne og Region Midtjylland har i den forbindelse indgået aftaler om, at privathospitalerne ikke søger at rekruttere fastansat personale på de offentlige hospitaler. Da brugen af privathospitaler i nogen grad er påvirket af hospitalernes COVID-19-beredskab, vil omfanget af patienter, der får mulighed for at blive udredt og behandlet på privathospital, være afhængig af COVID-19-epidemien. Det forventes, at flere patienter end tidligere vil få mulighed for udredning og behandling på privathospital i 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2020 og forventningerne til 2021 tages til efterretning.


Forud for forretningsudvalgets behandling ønskes baggrunden for en reduktion i antallet af plastikkirurgiske patienter, der henvises til privathospitaler fra 2019 til 2020, belyst.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-128-06-V

12. Orientering om status og opfølgning på plan for neurologien og neurorehabiliteringsområdet

Resume

Der gives en kort status på tiltagene fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Fraregnet det planlagte arbejde på smerteområdet er alle tiltag implementeret. På neurorehabiliteringsområdet har de forskellige tiltag ikke givet anledning til det ønskede fald i ventetid til specialiseret neurorehabilitering. Opfølgningen viser også, at patienter i gennemsnit venter længere på et tilbud om specialiseret neurorehabilitering i forbindelse med ferieperioder. Det er aftalt, at der frem mod budget 2022 udarbejdes en kapacitetsanalyse af neurorehabiliteringsområdet. Som led i dette vil der også blive set på kapaciteten på hovedfunktionsniveau.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for arbejdet med de forskellige tiltag fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning, og


at orientering om plan og fokus for det videre arbejde på neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i november 2019 en plan for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Hospitalerne har siden arbejdet med at implementere de forskellige dele af planen og med at realisere målsætningerne i planen. En række tiltag var planlagt implementeret i løbet af foråret 2020, men situationen med COVID-19 har betydet, at flere af disse er blevet udskudt. Regionsrådet blev i foråret 2020 løbende orienteret om udskydelserne. Der er vedlagt en status for de forskellige dele af planen.


Som beskrevet i den vedlagte status gør både hospitaler og klynger opmærksom på, at der er behov for at se yderligere på neurorehabiliteringsområdet. Der gøres konkret opmærksom på, at neurorehabiliteringsområdet er presset på kapacitet, og at dette har betydning for evnen til at sikre et godt flow og nedbringe ventetiden. Der opleves således et kapacitetspres på både de højtspecialiserede senge og i forhold til neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau. En del af presset på hovedfunktionsniveauet skyldes ventedage, men det vurderes også, at en del af det pres, der opleves, kan skyldes efterspørgsel efter tilbuddet fra de patientgrupper, der er omfattet af forløbsbeskrivelsen, men i mindre grad indregnet i den oprindelige dimensionering af antallet af senge.


Som følge af presset på de højtspecialiserede senge til de indenregionale patienter er det aftalt med Hospitalsenhed Midt, at der frem mod budget 2022 udarbejdes en kapacitetsanalyse af neurorehabiliteringsområdet. Som led i dette arbejde vil der ligeledes blive set på neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau. Der vil desuden blive set på mulighed for reduktion af ventetid i forbindelse med ferieperioder.


Parallelt med arbejdet vil hospitalerne også blive bedt om at evaluere på planen med afsæt i erfaringerne fra det første halve år med en ændret organisering og samarbejdsstruktur.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om status for arbejdet med de forskellige tiltag fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning, og


at orientering om plan og fokus for det videre arbejde på neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning.


Udvalget noterede sig, at det som følge af presset på de højt specialiserede senge er aftalt, at der frem mod budget 2022 udarbejdes en kapacitetsanalyse af neurorehabiliteringsområdet.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 27. november 2019 blev planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

13. Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget orienteres om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, f.eks. øgning af elektiv aktivitet mv. Udvalget orienteres på hvert møde om aktuel status i relation til disse emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning at der for mange emner sker hurtig udvikling og mange ændringer, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om COVID-19 til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-112-20

14. Orientering om status for spor 1 vedrørende udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg #

Resume

Der orienteres om status for arbejdet i spor 1 i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for arbejdet i spor 1 i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget orienteres om status for arbejdet i spor 1 i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg, hvor regionsrådet har udpeget hospitalsudvalget til at være politisk følgegruppe.


Hospitalsudvalget modtog seneste status den 1. marts 2021.


Der har efterfølgende været holdt følgende møder:

1. marts: Møde med almen praksis

2. marts: Møde med medarbejderne fra de to arbejdsgrupper

3. marts: Møde med arbejdsmarkedets parter

4. og 5. marts: Møder i arbejdsgruppe 1 og 2

10. marts: Møde med repræsentanter fra overlægerne på Regionshospitalet Silkeborg

16. og 17. marts: 2 x 1 times møder med medarbejdere fra Regionshospitalet Silkeborg

16. og 17. marts: Møder i arbejdsgruppe 1 og 2

22. marts: Møde med formænd for de tværfaglige specialeråd i ortopædkirurgi og de medicinske specialer

24. marts: Møde med Initiativgruppen.


Frem til 26. marts 2021 har det været muligt at indsende input via elektroniske postkort.


På hospitalsudvalgets møde skitserer direktionen den indholdsmæssige ramme og fokus, der er lagt, som følge af de mange input og drøftelserne i arbejdsgrupperne.


Et foreløbigt udkast til udviklingsplan eftersendes til hospitalsudvalget. Det bemærkes, at dette udkast, på tidspunktet for hospitalsudvalgets møde, fortsat vil være i proces i arbejdsgrupperne.


Den videre proces

Omkring den 7. april 2021 sendes udkast til bemærkninger hos medarbejdere og funktionsledere på Regionshospitalet Silkeborg og til overlægerådene på hospitalerne i Viborg og Silkeborg. Eventuelle bemærkninger herfra bæres ind i arbejdsgrupperne.


Arbejdsgrupperne drøfter udkast til udviklingsplan på møder den 15. og 16. april 2021, hvor udkastet med henblik på sidste præciseringer, drøftes forud for behandling i det politiske system i maj 2021. Udkastet sendes efter planen i høring efter behandling i regionsrådet den 26. maj 2021. Der er planer om at afholde politisk stormøde og fysisk borgermøde i høringsperioden, såfremt det kan lade sig gøre under de gældende coronarestriktioner.


Der er høring frem til den 1. august 2021, og udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg behandles herefter politisk i september 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om status for arbejdet i spor 1 i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg til efterretning, idet udvalget dog hermed ikke har taget stilling til det vedlagte bilag, da dette blev eftersendt umiddelbart forud for udvalgsmødet. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

15. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Susanne Buch om specialiseret palliation #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Susanne Buch om specialiseret palliation.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om specialiseret palliation drøftes.

Sagsfremstilling

Susanne Buch (F) har den 3. marts 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 12. april 2021.


"Jeg vil gerne have et punkt på hospitalsudvalgets møde vedrørende det, Rigsrevisionen har skrevet om den specialiserede palliation. Vi fik en kort orientering den 2/2, og den 12/2 skulle Statsrevisorerne se på det.


Jeg mener, der er en del bekymrende punkter, derfor ønsker jeg punktet på dagsorden.


Jeg har også i dag spurgt Anders Kühnau om den videre politiske proces, men det er uagtet dette ønske om et punkt på vores dagsorden."


Der er vedlagt følgende baggrundsmateriale:

  • Rigsrevisionens beretning afgivet til Statsrevisorerne om adgangen til specialiseret palliation, august 2020
  • Udtalelse fra regionsrådet af 27. oktober 2020 vedrørende Statsrevisorernes beretning om adgangen til specialiseret palliation
  • Orientering til regionsrådet af 3. februar 2021 vedrørende Rigsrevisionens notat om specialiseret palliation
  • Procesplan angående det palliative område.

Beslutning

Punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

16. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om lægeboligerne i Herning #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om lægeboligerne i Herning.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om lægeboligerne i Herning drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har den 18. marts 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 12. april 2021.


"Jeg vil gerne have et punkt på næste udvalgsmøde, hvor vi får en redegørelse omkring overenskomsten med Yngre læger og vores pligt til at stille boliger til rådighed.


Mit særlige fokus er Herning, hvor der nu i flere dage har været artikler omkring de åbenbart næsten misligholdte huse, vi har i Herning.


Hvad er den husleje, vi kan opkræve for disse?

Skal vi stille det nøjagtige antal, der er i Herning, til rådighed?

Hvad er forskellen på huslejen, fra det overenskomsten tilsiger og det, der vil være markedslejen i Herning?


Jeg kan forstå, at eneste ret for regionen til at sælge boligerne er, hvis lægeboligerne ikke bliver brugt.

Er der boliger i Herning, der lever op til, at de ikke bliver brugt og derfor ville kunne sælges?


Jeg ser måske et scenarie i at sælge nogle af dem og bruge provenuet til at renovere resten, hvis vi må det."


Der er vedlagt et notat, der redegør for status vedr. lægeboliger i Herning.

Beslutning

Punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

17. Orientering fra møde i sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer udvalget om mødet i Sundhedsudvalget, Danske Regioner den 11. marts 2021.

Beslutning

Punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

18. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Punktet blev udsat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

19. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Det blev aftalt, at administrationen i samarbejde med formandskabet sørger for, at der indkaldes til et ekstraordinært møde
i udvalget, idet der er behov for at afsætte ekstra tid til at behandle punkter på udvalgets dagsordener. Det ekstra møde afholdes forventeligt i maj måned.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

20. Ændret leasingramme til indkøb af præhospitale køretøjer og udstyr

Resume

Det har været nødvendigt at gennemføre et nyt udbud af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og sygetransportenheder. Det nye udbud har medført prisstigninger, og der er derfor behov for at udvide leasingrammen fra 33,2 mio. kr. til 35,5 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at leasingrammen til indkøb af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og liggende/hvilende sygetransport udvides med 2,3 mio. kr. fra 33,2 mio. kr. til 35,5 mio. kr.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere godkendt, at der etableres en samlet leasingramme på 33,2 mio. kr. til indkøb af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og sygetransportenheder fra den 1. december 2021.


På baggrund af en juridisk vurdering har regionen valgt at genudbyde rammeaftalen. Det nye udbud har medført højere priser, og det betyder, at der er behov for at udvide leasingrammen til indkøb af køretøjer med 2,3 mio. kr. Merudgiften afholdes inden for det afsatte budget til regional drift af ambulancer.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at leasingrammen til indkøb af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og liggende/hvilende sygetransport udvides med 2,3 mio. kr. fra 33,2 mio. kr. til 35,5 mio. kr.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020, at der etableres en leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr, en leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler og en leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

21. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 6,3 % i 2020 sammenlignet med 2019. Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i 2020, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B ikke blev overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D) blev ikke overholdt i 2020. For den siddende patienttransport er aktiviteten faldet med 6,9 % i 2020 sammenlignet med 2019.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.


Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 2020 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort. I den efterfølgende sag på indeværende dagsorden fremgår forslag til supplerende opgørelser i afrapporteringerne.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2020: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 1.

Aktivitet (hastegrad A - D)

Antallet af kørsler er steget i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var der 160.109 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i 2019 var 150.666 kørsler. Det svarer til en stigning på 6,3 %.


Stigningen i antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport er medført af en stigning i antallet af anmodninger om præhospital hjælp fra praktiserende læger, vagtlæger og hospitaler. Stigningen er på henholdsvis 15,6 %, 9,8 % og 7,2 %. Det er vurderingen, at stigningen i 2020 primært skyldes COVID-19. Der er i 2020 indkøbt ekstra midlertidige køretøjer for at håndtere aktiviteten. Hvis aktiviteten ikke mindskes i takt med, at COVID-19-relateret aktivitet falder, kan det blive nødvendigt at overveje at indsætte flere køretøjer.


Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)

Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i 2020. Servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt i 2020. Servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) fremgår af tabel 1 nedenfor.



Den lavere servicemålsoverholdelse i 2020 skyldes hovedsageligt stigningen i antallet af kørsler. Samtidig tager den enkelte kørsel længere tid på grund af den øgede kompleksitet, som følger af COVID-19.


Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 4 i afrapporteringen.


Servicemålene for hastegrad C og D blev ikke overholdt i 2020 og servicemålsoverholdelsen var lavere i 2020 end i 2019. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt stigningen i antallet af kørsler med hastegrad C og D. Som ved hastegrad A og B tager kørslerne også længere tid på grund af den øgede kompleksitet, som følger af COVID-19.


Servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D fremgår af tabel 3 på side 4 i afrapporteringen.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2020: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

  • er pensionist, eller
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).


Aktivitet

Der var 391.261 kørsler med siddende patienttransport i 2020, hvor der i 2019 var 420.088 kørsler. Det svarer til et fald på 6,9 %.


På grund af COVID-19 var store dele af hospitalernes planlagte behandlinger aflyst i foråret 2020, hvilket er årsagen til faldet i antallet af kørsler med siddende patienttransport.


Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis dialysepatienter og andre patienter. I forbindelse med COVID-19 er det administrativt besluttet, at også ordinære kørsler så vidt muligt skal være fremme ved patienten senest 30 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt, ligesom det er servicemålet for dialysepatienter. Dette for at sikre, at patienterne venter kortest mulig tid på en hjemkørsel fra hospitalet. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre data på andelen af ordinære kørsler, der var fremme inden for 60 minutter. Det opgøres således som "andelen af ordinære kørsler fremme inden for 30 minutter", hvilket der ikke er et politisk fastsat mål for. 91,5 % af kørslerne var fremme inden for 30 minutter. Servicemålet for dialysepatienter blev ikke overholdt i 2020.


Servicemålsoverholdelsen for den siddende patienttransport fremgår af tabel 5 i afrapporteringen.

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne i 2020

Der var i 2020 i alt 19.640 akutlægebilskørsler. Akutlægebilskørslerne med hastegrad A, rekvireret via 1-1-2 (10.441 kørsler), var fremme i ca. 10 % af hændelserne inden for 5 minutter, i ca. 43 % af hændelserne inden for 10 minutter, i 69 % af hændelserne inden for 15 minutter og i ca. 86 % af hændelserne inden for 20 minutter i 2020.


Akutlægebilernes responstider opgjort pr. beredskab og på kommuneniveau fremgår af tabel 6 og 7 i afrapporteringen.


Aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Regionernes akutlægehelikoptere fløj i 2020 til 4.670 patienter. Det svarer til, at hver akutlægehelikopter i gennemsnit fløj ca. tre ture i døgnet. 1.307 af akutlægehelikopternes flyvninger i 2020 var til et skadested i Region Midtjylland, hvor der i 2019 var 1.120 flyvninger til et skadested i Region Midtjylland. Det svarer til en stigning på 16,7 %.


Aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af tabel 8 i afrapporteringen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020 tages til efterretning.


Udvalget anmodede desuden om, at det frem mod budgetforhandlingerne belyses,


hvor meget ambulancerne i 2019 og 2020 er brugt til liggende transporter med hastegrad D fordelt på kommuner,


hvordan det vil påvirke økonomi og servicemåloverholdelse, hvis ambulanceberedskaber kun anvendes til A, B og C-kørsler, og hvad dette vil kræve af ekstra køretøjer til at dække de resterende kørsler,


hvordan det vil påvirke økonomi og servicemåloverholdelse, hvis der indkøbes yderligere henholdsvis 1, 2 og 4 ambulanceberedskaber med fokus på de områder i regionen, hvor responstiden er længst.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

22. Forslag til supplerende opgørelser i afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats

Resume

I dette punkt præsenteres et forslag til supplerende opgørelser, der kan indgå i kommende afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats. Det anbefales, at de kommende afrapporteringer suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som median.

Direktionen indstiller,

at de kvartalsvise afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som median, og


at svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.


Som opfølgning på den tidligere politiske behandling af afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats gennemgås i det følgende forslag til opgørelser, der inkluderes i kommende afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse:

  • Opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter
  • Opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D
  • Opgørelse af antallet af ambulancer, der kommer til tiden
  • Opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme
  • Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.


Forslagene gennemgås i bilaget 'Forslag til supplerede opgørelser i afrapporteringer'. I bilaget præsenteres også data for 2019 og 2020.


Anbefaling om supplerende opgørelser

Det er administrationens vurdering, at de to førstnævnte opgørelser samt den sidstnævnte er de mest relevante, og det anbefales derfor, at disse kommer til at indgå i de fremtidige afrapporteringer. Det vil sige opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D samt opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som median. Det anbefales, at opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgøres som median (svarende til tabel 10 i bilaget), idet gennemsnit er følsomt over for ekstreme observationer (meget korte eller meget lange) og fejlregistreringer. Opgørelsen som både gennemsnit og median fremgår af bilaget (tabel 9 og 10).


Såfremt det besluttes at inkludere de foreslåedes opgørelser i de fremtidige afrapporteringer, vil det være tabeller tilsvarende tabel 1, 2, 3 og 10 i bilaget, der kommer til at indgå i materialet.


Antallet af ambulancer, der kommer til tiden

Opgørelse af antallet af ambulancer, der kommer til tiden (svarende til tabel 4 i bilaget), vurderes ikke at give væsentlig ny information i forhold til opgørelsen af servicemålsoverholdelsen, der allerede indgår i afrapporteringen. Det kan derfor ikke anbefales at supplere fremtidige afrapporteringer med opgørelser svarende til tabel 4.


Tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme

I opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme (svarende til tabel 5 og 6 i bilaget), indgår også tiden, der bruges på sundhedsfaglig visitation ved et 1-1-2-opkald. Det er dog mindst lige så vigtigt og muligvis vigtigere, at den sundhedsfaglige visitation er fagligt god, end at det foregår hurtigt. Ved andre rekvirenter end via 1-1-2 kan tiden med sundhedsfaglig visitation (tabel 7 og 8) ikke opgøres, da den foretages af rekvirerende læge. Det er derfor alene responstiden, der kan opgøres. Responstiden opgøres allerede i forbindelse med opgørelse af servicemålsoverholdelsen. Opgørelsesmetoden er blot en anden. Den eksisterende opgørelsesmetode i forbindelse med servicemålsoverholdelsen er valgt i Region Midtjylland, da den ikke er følsom over for ekstreme observationer og fejlregistreringer. Den svarer derudover til den metode, der anvendes i forbindelse med sammenligning på tværs af regioner. Det kan derfor ikke anbefales at supplere fremtidige afrapporteringer med opgørelser svarende til tabel 5 og 6 samt 7 og 8.


Hvis det ønskes, at opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme skal indgå i de kommende afrapporteringer, anbefales det, at det opgøres som median frem for gennemsnit, idet gennemsnit som tidligere nævnt er følsomt over for enkelte ekstreme observationer og fejlregistreringer. Opgørelsen som gennemsnit og median i 2020 og 2019 fremgår af bilaget (tabel 5 og 6).


Hyppighed for kommende afrapporteringer

Afrapporteringerne vil blive fremlagt kvartalsvist for hospitalsudvalget og halvårligt for forretningsudvalget og regionsrådet.


Svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget

I forbindelse med forretningsudvalgets behandling af forslag til supplerende opgørelser den 17. november 2020 blev der rejst en række øvrige spørgsmål, som besvares i vedlagte bilag 'Svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget'.


Drøftelse af servicemål på det præhospitale område

I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af sag vedrørende forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats den 9. november 2020 blev det besluttet, at der i forbindelse med den politiske behandling af servicemålsoverholdelse for den præhospitale indsats for 2020 samtidig lægges op til fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats.


Der er på den baggrund udarbejdet forslag til nye servicemål for hastegrad C og D, da de nuværende servicemål for hastegrad C og D har en række ulemper. Forslaget fremlægges under et selvstændigt punkt på indeværende dagsorden.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at de kvartalsvise afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som både median og gennemsnit, og


at svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget tages til efterretning.


Ib Bjerregaard (V), Erik Vinther (V), Jakob Rixen (I) og Nicolaj Bang (C) tog et foreløbigt forbehold, idet spørgsmål fra Finn Thranum (V) til regionsrådsformanden ønskes belyst forud for endelig stillingtagen.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget sendte den 17. november 2020 forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats til fornyet behandling i hospitalsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

23. Forslag til nye servicemål for C- og D-kørsler

Resume

Der fremlægges forslag til nye servicemål for ambulancekørsler med hastegrad C og liggende/hvilende sygetransport med hastegrad D. I forslaget inddeles både C- og D-kørslerne i tidskritiske og ikke-tidskritiske kørsler.

Direktionen indstiller,

at forslag til nye servicemål for kørsler med hastegrad C og D godkendes.

Sagsfremstilling

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.


Hospitalsudvalget har ønsket en fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats. Nedenfor fremgår derfor forslag til ændring af servicemålene for hastegrad C og D, idet de nuværende servicemål har en række ulemper. Det anbefales, at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes.


Hastegrad C og D

Ved en kørsel med hastegrad C forstås ambulanceopgaver, som ikke er akutte, dvs.:

  • Bestilte kørsler, hvor der er behov for sundhedsfaglig observation eller fortsættelse af behandling.
  • Overflytninger til andet hospital med henblik på supplerende undersøgelser.
  • Transport til indlæggelse samme dag efter ordination af egen læge eller vagtlæge.

Der køres som hovedregel uden udrykning.


Ved en kørsel med hastegrad D forstås kørsler, hvor patienten skal ligge ned eller hvile under kørslen, men hvor patienten ikke har brug for behandling udført af en sundhedsfagligt uddannet person. Patienten kan være under observation, men ikke nødvendigvis af personale med en sundhedsfaglig uddannelse. Patienten kan få ilt under kørslen.


Nuværende servicemål for hastegrad C og D

De nuværende servicemål for hastegrad C og D, som blev vedtaget i forbindelse med den nuværende kontrakt, der trådte i kraft 1. december 2014, fremgår af tabellen nedenfor:



Servicemålene opgøres som et samlet gennemsnit.


De nuværende servicemål har en række ulemper:

  • De er komplekse og svære at forstå
  • De modsvarer ikke den måde, bestillinger af C- og D-kørsler i dag modtages og oprettes på AMK-vagtcentralen
  • De modsvarer ikke den mulige opsætning i vagtcentralsystemet, som blev indført i 2016.


Forslag til nye servicemål for hastegrad C og D

Forslaget til nye servicemål for hastegrad C og D har til hensigt at imødegå de nævnte ulemper ved de nuværende servicemål. Forslaget er udarbejdet med afsæt i en indledende opdeling af C- og D-kørslerne i tidskritiske (inden for 60 minutter) og ikke-tidskritiske kørsler. I dag findes allerede en uofficiel, men hyppigt anvendt, undergruppe af C-kørsler, de såkaldte "C60-kørsler", hvor bestiller stilles i udsigt, at der afhentes inden for 60 minutter. Det foreslås, at der tilsvarende oprettes en undergruppe af D-kørsler, D60-kørsler, hvor samme servicemål anvendes. Det vil formentlig flytte kørsler fra ambulancer til liggende sygetransport og dermed kunne frigive køretøjer til patienter, der har behov for en ambulancekørsel.


De ikke-tidskritiske C- og D-kørsler får samtidig deres egne servicemål. Disse kørsler opdeles efter, om der er tale om afhentnings- eller afleveringskørsler. Ved en afhentningskørsel forstås en kørsel, der bestilles med et ønsket afhentningstidspunkt. Ved en afleveringskørsel forstås en kørsel, der bestilles med et ønsket afleveringstidspunkt. Afleveringskørsler vil typisk være med destination på et hospital, men kan f.eks. også være til plejehjem, hvor personale står klar til at modtage patienten på et bestemt tidspunkt. Bestiller afgør ved bestillingen, om kørslen hører til i den ene eller anden kategori, da der i vagtcentralsystemet alene kan tilføjes et af de to tidspunkter pr. kørsel ved oprettelsen.


For afleveringskørslerne lægges op til et servicemål om, at 75 % afleveres tidligst 60 minutter før og senest 15 minutter efter det ønskede afleveringstidspunkt. Muligheden for at aflevere før end ønsket er primært tiltænkt kørsler til behandling på et hospital. Derudover bemærkes det, at hospitalerne kan vælge et tidspunkt for aflevering, der er afstemt med patientens behandling, herunder at der er plads til, at patienten afleveres lidt senere end det ønskede afleveringstidspunkt. For de ikke-tidskritiske afhentningskørsler lægges op til et servicemål om, at 75 % afhentes senest 120 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt.


Servicemålene for C- og D-kørsler vil blive opgjort for C-kørsler og D-kørsler for sig, modsat i dag, hvor de opgøres samlet. Der vil derfor i alt blive seks servicemålstal, men de vil have samme struktur, idet procenttallet "75 %" går igen.



Det fremgår af tabellen, at 35 % af alle C- og D-kørsler forventes at ligge i de tidskritiske (C60/D60) kategorier, og disse kørsler vil få et nyt og bedre servicemål (afhentning inden 60 minutter) end hidtil.


Hvis de nye servicemål for hastegrad C og D vedtages, foreslås det, at de kommer til at gælde fra den 1. juli 2021.


Data vedrørende de foreslåede servicemål

Nedenfor fremgår en oversigt over, hvor godt Region Midtjylland – på baggrund af historiske data – har overholdt de foreslåede servicemål:



Da kategorien D60 ikke findes i dag, har det ikke været muligt at lave data for den. Som det fremgår af tabellen, ligger servicemålstallet på de 75 % cirka svarende til det historiske niveau. Det må forventes, at der med det fremlagte forslag vil være tale om servicemål, som Region Midtjylland i nogle kvartaler vil kunne overholde eller tæt herpå, men som regionen i andre kvartaler også vil overskride. Særligt C-afleveringskørsler må forventes at ligge i den lave ende. Samlet set anbefales det fælles niveau på 75 % dog, da det sikrer en ensartethed og derved en øget tilgængelighed.


En vedtagelse af det fremlagte forslag vil ikke i sig selv medføre en udgiftsstigning eller et udgiftsfald, idet ændringen af servicemålene ikke indebærer en samtidig ændring i de ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport, der er til rådighed.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at forslag til nye servicemål for kørsler med hastegrad C og D godkendes.


Ib Bjerregaard (V), Erik Vinther (V), Jakob Rixen (I) og Nicolaj Bang (C) tog et foreløbigt forbehold, idet spørgsmål fra Finn Thranum (V) til regionsrådsformanden ønskes belyst forud for endelig stillingtagen.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget bad i forbindelse med behandlingen af sag om forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats den 9. november 2020 om, at der i forbindelse med den næstkommende behandling af servicemålsoverholdelse i marts 2021 lægges op til en samtidig fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats.

Tilbage til toppen