Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i hospitalsudvalget
den 3. maj 2021 kl. 13:30
i Mødelokale C2, parterre, Regionshuset Viborg

Nicolaj Bang mødte kl. 13.40 under behandlingen af punkt 1.

 

Susanne Buch mødte kl. 13.45  under behandlingen af punkt 1.

 

Else Kayser var fraværende i tidsrummet kl. 13.55-14.20 under behandlingen af punkt 1, grundet foretræde i udvalg for regional udvikling.

 

Jørgen Winther forlod mødet kl. 16.55 efter behandlingen af punkt 22.

 

Erik Vinther, Mette Valbjørn og Jakob Rixen deltog virtuelt.

 

Den lukkede dagsorden, punkt 9 og punkt 22 på åben dagsorden blev behandlet efter punkt 2. Punkt 5 og punkt 14 blev sambehandlet efter punkt 22.

 

Mødet blev hævet kl. 17.35


Pkt. Tekst
1 Drøftelse af Budget 2022 #
2 Høringsudkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg
3 Forslag til udmøntning af midler til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forældre
4 Forslag til udmøntning af midler til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer
5 Styrkelse af den palliative indsats i Region Midtjylland
6 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til udvidelse af kølekapaciteten
7 Finansiering af projekt med rensning af hospitalsspildevand
8 Center for Sundhed i Holstebro: Muligheder for etablering af CT-klinik
9 Lejekontrakt og bevilling til projektering ved ambulancebase i Silkeborg
10 Patientkontoret: Årsberetning og servicemål
11 Status vedrørende administration af gebyr for tolkebistand
12 Orientering om status for rekruttering og fastholdelse med fokus på sygeplejersker
13 Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jørgen Winther og Ulrich Fredberg om lungeområdet
14 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Susanne Buch om specialiseret palliation #
15 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om lægeboligerne i Herning #
16 Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #
17 Uddybende orientering om status på dermatologiske område #
18 Orientering om fordeling af akut aktivitet i Region Midtjylland #
19 Orientering om aflysninger foranlediget af hospitaler #
20 Orientering fra møde i sundhedsudvalget, Danske Regioner #
21 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
22 Gensidig orientering #
Sagnr.: 1-21-78-2-21

1. Drøftelse af Budget 2022 #

Resume

I den politiske budgetvejledning for budget 2022 er det vedtaget, at de stående udvalg på deres møder i maj 2021 skal drøfte budget 2022 med henblik på at komme med input til den videre budgetproces. På mødet vil den aktuelle økonomiske situation blive skitseret og udvalget præsenteres for mulige emner til drøftelse.


På regionsrådets budgetseminar den 17. maj 2021 præsenterer udvalgsformanden udvalgets prioriterede forslag.

Direktionen indstiller,

at ønsker til prioriteringer i budget 2022 drøftes, og


at udvalget laver en klar prioriteringsrækkefølge for de forslag, som udvalget ønsker at bringe videre i budgetlægningen, rækkefølgen præsenteres på regionsrådets budgetseminar den 17. maj 2021.

Sagsfremstilling

Med den politiske budgetvejledning for budget 2022, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 17. marts 2021, er det vedtaget, at de stående udvalg på deres møder i maj 2021, og regionsrådet på budgetseminaret i maj 2021, skal drøfte budget 2022.


Formålet med drøftelsen i de stående udvalg og den efterfølgende drøftelse på budgetseminaret er at skabe retning for, hvad administrationen skal arbejde med i den videre budgetproces.


Til nærværende dagsordenspunkt er der to bilag, der beskriver forslag, som udvalget kan vælge at bringe videre til budgetseminaret i maj 2021. Det ene bilag indeholder forslag fremsat af direktionen samt de politiske forslag, der er fremsendt inden den deadline, der er fastsat i den politiske budgetvejledning. Det andet bilag indeholder de politiske forslag, der er indkommet efter deadline.


Bilaget indeholder forslag i fire kategorier. Disse kategorier er uafviselige forslag, forslag fra direktionen, tværgående forslag fra direktionen samt forslag fra udvalg og partier.


Udvalgene drøfter på mødet, om der er forslag inden for udvalgets område, hvor der er behov for særlig opmærksomhed i budgetprocessen. Hvert udvalg vælger de forslag, ud over de uafviselige forslag, der skal bringes videre til regionsrådets budgetseminar i maj 2021. Der skal i den forbindelse være en klar prioriteringsrækkefølge for forslagene.


På budgetseminaret er der afsat tid til, at hvert af de stående udvalg skal præsentere deres udvalgte forslag, herunder prioriteringen af forslagene.


For god ordens skyld skal det bemærkes, at ovenstående procedure i de stående udvalg afviger lidt fra den politiske budgetvejledning, hvor det fremgår, at hvert udvalg skal vælge ca. tre forslag, ud over de uafviselige forslag, der skal bringes med videre til regionsrådets budgetseminar i maj 2021. På baggrund af de mange forslag, der er indkommet til drøftelse i de stående udvalg, har forretningsudvalget på deres møde den 20. april 2021 besluttet en ændring til dette. I stedet for at udvælge ca. tre forslag skal de stående udvalg lave en klar prioriteringsrækkefølge for de forslag, som udvalget vil bringe videre til budgetseminaret.


Frem mod budgetforligsdrøftelserne vil der blive arbejdet videre med forslagene. De økonomiske rammer, der fastsættes med Økonomiaftalen, vil være afgørende for, hvor langt ned på prioriteringslisten der bliver regnet på forslagene.


Jf. den politiske budgetvejledning er der i budgetprocessen for Budget 2022 mulighed for, at de partier, der ikke er repræsenteret i det enkelte stående udvalg, kan få foretræde på de stående udvalgs møder i maj.


Der er indkommet forslag fra følgende partier, der ikke er repræsenteret i udvalget:

Alternativet har fremsendt tre forslag.


De indkomne forslag fra udvalg og partier er medtaget i den form, som de er indsendt i.


Vurdering af økonomien i budget 2022

Med Budget 2021 er de sidste besparelser fra Budget 2019 fuldt implementeret. Hertil kommer, at der i Budget 2021 er prioriteret midler til Aarhus Universitetshospital, således at intentionen fra Budget 2020 om samlet set at prioritere 275 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital er opfyldt. Aarhus Universitetshospital har dog stadig en gæld på baggrund af de senere års merforbrug, der skal afdrages over de kommende år. I Budget 2020 blev der prioriteret midler til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens for at imødegå ubalancer på disse hospitaler. Profilen for midlerne til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens er stigende, og der er således i 2022 prioriteret yderligere 14,7 mio. kr. hertil i flerårsbudgettet fra 2021.


Hospitalerne er stadig pressede bl.a. som følge af den demografiske udvikling i befolkningen. Regeringen har tilkendegivet en intention om en velfærdslov. 'Velfærdsloven har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre'. På den baggrund forventes realvæksten i Økonomiaftalen for 2022 at indeholde midler til at dække udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling i befolkningen.


Der er en række usikkerheder om budgetforudsætningerne, der især skyldes tre forhold. Et af forholdene er, at det er uvist præcist, hvor meget realvæksten i de kommende års økonomiaftaler vil bidrage med. Derudover er der usikkerhed om udviklingen i de kriterier, der afgør bloktilskudsfordelingen, og dermed hvor stor en andel af bloktilskuddet Region Midtjylland får. Endelig er det også uvist, hvordan udviklingen i udgifterne på en række områder vil være, herunder især udgifterne til medicin, hvor der bl.a. har været store stigninger i udgifterne til tilskudsmedicin i de seneste år.


I forlængelse af økonomirapporteringen pr. 31. marts 2021 vil administrationen udarbejde vurderinger af behovet for budgettilpasninger på en række områder, herunder: hospitalsmedicin, tilskudsmedicin, tjenestemandspension, praksisområdet, respiratorbehandling i eget hjem mv. Budgettilpasningerne indarbejdes i forslag til Budget 2022 som en del af 1. behandlingen af budgettet.


I Budget 2021 er der ikke afsat midler til COVID-19. Regeringen har tilkendegivet, at regionerne også i 2021 kompenseres for udgifter til COVID-19. Det forventes, at der i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022 vil være fokus på COVID-19 udgifterne, herunder varigt forhøjede udgifter til bl.a. øget lager, strengere hygiejnekrav og generelt forhøjet beredskab.


I 2021 forventes en ny overenskomst at træde i kræft på almenlægeområdet. Overenskomsten er ikke indgået endnu, og de økonomiske konsekvenser af overenskomsten er således ikke kendt endnu.


Som led i transformationen af sundhedsvæsenet, er der med økonomiaftalen for 2021 'forudsat et regionalt teknologibidrag på 500 mio. kr. i 2021, som regionerne frigør, og som prioriteres til finansiering af øget behandlingskapacitet'. Det forventes, at teknologibidraget vil blive videreført i de kommende års økonomiaftaler. Regionerne skal dermed løbende effektivisere og omstille, således at der frigøres ressourcer til øget behandlingskapacitet.


Regionsrådet vedtog i 2019 en omfattende digitaliseringsstrategi og i 2020 en ny Sundheds- og hospitalsplan, der begge skal understøtte udviklingen og tranformationen af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. I januar 2021 har regionsrådet vedtaget en ambitiøs Bæredygtighedsstrategi, der skal være med til at sikre regionens bidrag på klimaområdet m.v. på bl.a. vore egne hospitaler og tilbud. Herudover forventes det, at regionsrådet i 2021 vil vedtage strategi for sundheds- og psykiatrihuse.


En af udfordringerne i forbindelse med implementering af regionens planer og strategier vil være – både på drift og anlæg - at regionsrådet prioriterer de nødvendige midler, så de økonomiske prioriteringer understøtter implementeringen af regionens planer og strategier.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede ønsker til prioriteringer og besparelser i Budget 2022 med henblik på forberedelse af regionsrådets budgetseminar den 17. maj 2021 .


Hospitalsudvalget anmodede om, at følgende af de uafviselige forslag belyses yderligere forud for budgetseminaret:

  • Økonomisk ubalance på regionslageret
  • Plasmaferesecenter


Udvalget anmodede herudover om, at følgende emner blandt de øvrige forslag belyses yderligere med henblik på at kunne indgå i den videre budgetproces:

  • Styrkelse af fødeområdet
  • Nedbringelse af ventetid til udredning og behandling
  • Udvikling af Aarhus Universitetshospital, herunder højt specialiserede funktioner
  • Styrkelse af kapacitet til højtspecialiseret neurorehabilitering


Herudover ønskede udvalget, at de øvrige budgetforslag, som fremgår af dagsordensmaterialet, alle indgår i budgetprocessen indtil videre.


Slutteligt noterede udvalget sig, at der i forbindelse med den politiske behandling er følgende emner, som herudover indgår i den videre budgetproces, og hvor regionsrådet i førstnævnte tilfælde tidligere har anmodet om yderligere oplysninger:

  • Servicemålsoverholdelse inden for det præhospitale område
  • Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg
  • Styrkelse af den palliative indsats i Region Midtjylland.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-112-20

2. Høringsudkast til udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg

Resume

Der præsenteres udkast til høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, herunder opmærksomhedspunkter vedrørende udviklingsplanens indhold og orientering om høring.

Direktionen indstiller,

at høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og


at udviklingsplanen sendes i høring i perioden ultimo maj til 1. august 2021.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg (se nedenfor i afsnittet 'Baggrund').


Der foreligger nu et udkast til udviklingsplan (vedlagt) med henblik på bred høring.


Udviklingsplanen sætter en retning for udviklingsaktiviteterne på Regionshospitalet Silkeborg de kommende 5-10 år. Det giver på den ene side plads og tid til udvikling og forankring og tager samtidig højde for, at sundhedsvæsenet ikke er statisk, og at det derfor heller ikke giver mening at udarbejde en udviklingsplan uden "bagkant" og uden løbende at forholde sig til fremtidige landvindinger, udfordringer og forventninger.


Forslag til konkrete initiativer og eventuel finansiering af initiativerne fremgår af bilaget i kolonnerne "Det vil vi gøre (indsatsområder)".


Inden udkastet sendes i høring, vil teksten blive sat ind i en grafisk opsætning. Eksempel på den valgte grafiske opsætning er vedlagt.


Høring

Høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg sendes i bred høring ultimo maj til den 1. august 2021.


Høringsversionen af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg kommer til at ligge på www.plansilkeborg.hemidt.dk, og alle interesserede kan fra hjemmesiden give høringssvar til sundheds- og hospitalsplanen. I samarbejde med Frivilligcenter Silkeborg identificeres relevante lokale patientforeninger og interesseorganisationer, som høringen kan sendes direkte til. Herudover sendes høringsudkastet direkte til høringsparterne, som fremgår af vedlagte udkast til høringsliste.


Alle modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på hjemmesiden og indgå i den videre proces frem mod endelig behandling i regionsrådet.


Opmærksomhedspunkter

I den faglige arbejdsgruppe for spor 1 (internt hospitalsspor) er det frarådet at bringe spørgsmålet om fødeklinik og udvidet akutklinik ind i udviklingsplanen – dette blandt andet ud fra drøftelser om entydig visitation og klar profil for Silkeborg.


Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg er udarbejdet inden for følgende økonomiske ramme:

  • Jf. budget 2021 prioriteres der i perioden 2021-2023 i alt 30 mio. kr. til et nødvendigt løft af de fysiske rammer på Regionshospitalet Silkeborg. Det fremgår af budgettet, at det i udviklingsplanen skal sikres, at Regionshospitalet Silkeborg også fremadrettet har de faciliteter og rammer, der skal til for at drive et udviklingshospital. Udmøntning af de 30 mio. kr. behandles i en særskilt proces. Det foreslås, at der afsættes en andel til at imødekomme nogle af de forslag til forbedring af de fysiske rammer, der er indkommet gennem inddragelsesprocessen, fx via elektroniske postkort.
  • Der er i udviklingsplanen afsat 3,5 mio. kr. til at styrke det fælles forskningsmiljø mellem Diagnostisk Center, Center for Planlagt Kirurgi, Blodprøver og Biokemi og andre tværgående funktioner. De 3,5 mio. kr. er en del af tidligere fremrykkede anlægsinvesteringer.
  • Anlægsmidler til at understøtte implementeringen efter 2024 (fase 2) afventer beslutning om planens endelige indhold og behov. Drøftes i forbindelse med de kommende års budgetprocesser.
  • I udviklingsplanen indgår forslag til finansiering af initiativer, som indgår i budgetprocessen i år og evt. i de kommende år. Afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne.
  • Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Region Midtjyllands investeringsplan, kommende års budgetforhandlinger og en igangværende analyse af almene sengestuer på regionens hospitaler. Analysen foreligger, så den kan indgå i budgetforhandlinger for budget 2023, og den danner baggrund for en prioritering af anlægsmidler til ombygning og renovering af sengestuer og tilhørende birum.


Baggrund

Jf. den politiske behandling af sagen vedrørende udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg havde arbejdet med udviklingsplanen til formål at

  • videreudvikle hospitalets nuværende funktioner og rolle som udviklingshospital
  • danne udgangspunkt for prøvehandlinger mellem Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune og praksissektoren i forhold til den videre udvikling af samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. På baggrund af de styrker, der kendes fra Silkeborg, og de krav og behov, der er til fremtidens sundhedsvæsen, udarbejdes en udviklingsplan med to spor:


Spor 1: omhandler hospitalets funktioner, udvikling og sammenhæng til hele Region Midtjyllands hospitalsvæsen. Spor 1 er et internt spor i Region Midtjylland.

Spor 2: omhandler udvikling af samarbejdet med Silkeborg Kommune og praksissektoren. Spor 2 omfatter et tværsektorielt samarbejde.


For hvert spor har der været nedsat en politisk følgegruppe og en administrativ arbejdsgruppe. En administrativ koordinationsgruppe har sikret koordinering mellem de to spor.


Renovering af eksisterende byggeri og modernisering og udvikling af Regionshospitalet Silkeborg kan understøtte arbejdet i de to spor. Udvikling og modernisering vil skulle indgå i en senere budgetproces i forhold til at afsætte anlægsmidler.


Inddragelsesproces

Ud over arbejdet i de to arbejdsgrupper (oktober 2020-april 2021) har inddragelsesprocessen omfattet, at i alt 179 personer har deltaget i dialogmøder, og der er indsendt 51 elektroniske postkort. Dialogmøderne har været fordelt på 16 møder med åben invitation, hvor man kunne tilmelde sig via udviklingsplanens hjemmeside og 10 møder for direkte inviterede nøglegrupper: Initiativgruppen, arbejdsmarkedets parter i Silkeborg, repræsentanter fra overlægerådene i Silkeborg og Viborg og fra de tværfaglige specialeråd for de medicinske og ortopædkirurgiske specialer, repræsentanter fra almen praksis i Silkeborg og medarbejdere på Regionshospitalet Silkeborg.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at høringsversion af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og


at udviklingsplanen sendes i høring i perioden ultimo maj til 1. august 2021.


Hospitalsudvalget noterer sig, at der er fremlagt en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, som er i overensstemmelse med Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan, og som bidrager til den fortsatte udvikling af hospitalet, herunder den særlige og vigtige funktion som udviklingshospital.


Udvalget ønskede, at det forud for den videre politiske behandling belyses, hvilke ændringer der er sket i forhold til behandling og visitation af akutte patienter fra Silkeborg siden vedtagelsen af Region Midtjyllands Akutplan, og


Hospitalsudvalget noterede sig slutteligt, at der i budgetdrøftelserne vedrørende Budget 2022 – i forlængelse af arbejdet med udviklingsplanen – indgår forslag om prioritering af budgetmidler til både anlæg og drift vedrørende Regionshospitalet Silkeborg.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 24. juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Regionsrådet godkendte den 23. september 2020 tidsplan for processen og kommissorier for to politiske følgegrupper, to arbejdsgrupper og en koordineringsgruppe.


Regionsrådet godkendte den 27. januar 2021 justeret tidsplan for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-155-19

3. Forslag til udmøntning af midler til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forældre

Resume

I budget 2021 er der varigt afsat 3,5 mio. kr. til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forældre. Der fremlægges hermed et forslag til udmøntning af midlerne, hvor der er fokus på at ophæve hidtidig egenbetaling for ikke-medindlagte forældre til børn (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) indlagt på én af regionens fire børneafdelinger/Børn- og Ungeafdelinger samt i forbindelse med forløb for for tidligt fødte på Regionshospitalet Horsens.

Direktionen indstiller,

at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barns indlæggelse på én af regionens Børn- og Ungeafdelinger og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens,


at nuværende egenbetaling for overnatning for ikke-medindlagt forælder i forbindelse med barns indlæggelse på Børn- og Ungeafdelingen ved Regionshospitalet Randers og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens ophører og derved bringes i overensstemmelse med praksis på regionens øvrige Børn- og Ungeafdelinger,


at der udmøntes 2,04 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. varigt fra og med 2022 til hospitalernes driftsbudgetter, jf. tabel 2 i sagsfremstillingen, og


at bevillingen finansieres af den afsatte pulje til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forælder, jf. tabel 2

Sagsfremstilling

I forligsteksten bag det nu vedtagne budget for 2021 indgik et punkt vedrørende nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forælder.


Hidtil har der været brugerbetaling for den ikke-medindlagte forælder. Forligspartierne besluttede at afsætte 3,5 mio. kr. til at nedbringe denne brugerbetaling. Forligspartierne pointerede, at de med denne beslutning ønskede at understøtte ligestilling, lighed i sundhed, pårørendeinvolvering og en god start på livet for alle. Det fremgik desuden, at regionsrådet skulle træffe beslutning om den konkrete udmøntning, hvilket der hermed fremlægges forslag til.


Medindlagte er efter sundhedsloven i lighed med indlagte berettiget til vederlagsfri forplejning. Når børn er indlagt, får den medindlagte forælder altså mad uden betaling, mens den anden forælder skal betale for sin mad.


I lyset af det politiske ønske om at nedbringe graden af bruger-/egenbetaling for ikke-medindlagte forældre på hospitalerne i Region Midtjylland foreslår administrationen, at de 3,5 mio. kr. udmøntes med fokus på at give mulighed for, at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barnets indlæggelse på én af regionens Børn- og Ungeafdelinger.


Principper for udmøntningen

Forslaget til udmøntning tager udgangspunkt i en organisatorisk afgrænsning, idet de 3,5 mio. kr. udmøntes med primært sigte på at ophæve hidtidig egenbetaling for ikke-medindlagte forældre til børn indlagt på én af regionens fire børneafdelinger/Børn- og Ungeafdelinger samt i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens, der ikke har en selvstændig børneafdeling.


Forslaget indeholder, at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barns indlæggelse, og at nuværende egenbetaling for overnatning for ikke-medindlagt forælder i forbindelse med barns indlæggelse på Børn- og Ungeafdelingen ved Regionshospitalet Randers og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte på Regionshospitalet Horsens ophører og derved bringes i overensstemmelse med praksis på regionens øvrige Børn- og Ungeafdelinger.


Der er i udgangssituationen nogle variationer i opkrævningspraksis mellem hospitalerne, som har særlig betydning for omfanget af egenbetaling for den ikke-medindlagte forælders eventuelle overnatning, hvis dette er muligt. Med den foreslåede udmøntning gøres det også vederlagsfrit at overnatte i det omfang, at dette hidtil har været muligt - og at der faktisk er sket afregning herfor. Derfor foreslås, at Regionshospitalet Randers kompenseres for et konkret opgjort indtægtstab, som hospitalet selv har estimeret til omkring 80.000 kr. årligt. Det samme gør sig gældende for Regionshospitalet Horsens, hvor egenbetaling for såvel kost som overnatning fjernes for den ikke-medindlagte forælder, når vedkommende måtte være med under lokal indlæggelse af et for tidligt født barn sammen den medindlagte forælder. Dette er for både kost og overnatning af hospitalet selv opgjort til et indtægtstab på omkring 80.000 kr. årligt.


En følge af forslaget er, at der fortsat finder bruger-/egenbetaling sted for forældre i forbindelse med barselsforløb på barselsafsnit, patienthotel mv. (nybagte familier, hvor partneren betaler for kost og overnatning efter lokal takst i henhold til gældende priskatalog for egenbetaling på hospitalerne), men eventuelt også i forbindelse med indlæggelse af børn andre steder på hospitalerne end på Børn- og Ungeafdelingerne. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvor et sygt barn er indlagt på et barselsafsnit uden for børneafdelingens regi. Forældres egenbetaling i forbindelse med ophold i f.eks. Trygfondens Familiehus eller indlæggelser på Hammel Neurocenter er heller ikke omfattet af den foreslåede udmøntning.


Forslag til udmøntning

Det foreslås på denne baggrund, at de 3,5 mio. kr. udmøntes til hospitalerne ved at bruge antal skønnede kostdage til bespisning af ikke-medindlagte forældre på Børn- og Ungeafdelingerne som fordelingsnøgle, jf. tabel 1. Der er endvidere korrigeret for indtægtstab for ikke-medindlagte forældres eventuelle overnatning på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers.


* Sengedage (ophold), ekskl. orlov for indlagte i alderen 0-17 år

** En kostdag = morgenmad, frokost og aftensmad


Estimeringen af det nødvendige antal kostdage bygger blandt andet på, at afdelingssygeplejersker ved Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital har været involveret i at foretage skøn over andelen af ikke-medindlagte forældre, der forventeligt vil spise med ved de forskellige måltider på afdelingens forskellige typer af afsnit, herunder afsnit for nyfødte/neonatalafsnittet. Der er på baggrund af disse forudsætninger foretaget en omregning fra sengedage til kostdage for alle fire Børn- og Ungeafdelinger.


Foreslåede bevillingsændringer inkl. finansieringen er sammenfattet i tabel 2 nedenfor. Der forventes delårseffekt af beslutningen i 2021 (syv måneder), svarende til en samlet udgift på 2,040 mio. kr. Der vil dermed i 2021 være et uudmøntet beløb på 1,460 mio. kr., der forventes at tilfalde kassen.



Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at ikke-medindlagt forælder (eller pårørende med tilsvarende relation til barnet) kan bespises vederlagsfrit ved hovedmåltider under barns indlæggelse på én af regionens Børn- og Ungeafdelinger og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens,


at nuværende egenbetaling for overnatning for ikke-medindlagt forælder i forbindelse med barns indlæggelse på Børn- og Ungeafdelingen ved Regionshospitalet Randers og i forbindelse med forløb for for tidligt fødte børn på Regionshospitalet Horsens ophører og derved bringes i overensstemmelse med praksis på regionens øvrige Børn- og Ungeafdelinger,


at der udmøntes 2,04 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. varigt fra og med 2022 til hospitalernes driftsbudgetter, jf. tabel 2 i sagsfremstillingen, og


at bevillingen finansieres af den afsatte pulje til nedbringelse af brugerbetaling for ikke-medindlagte forælder, jf. tabel 2.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-42-16

4. Forslag til udmøntning af midler til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer

Resume

I budget 2021 er der afsat 5 mio. kr. til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntning af midlerne til Region Midtjyllands fødesteder.

Direktionen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. (indeks 105,7) til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer, som fordeles mellem hospitalerne jf. tabel 1, og


at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

I budget 2021 er der i henhold til budgetforliget afsat 5 mio. kr. til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer.


Den interaktive fødestue giver mulighed for at projicere stemningsskabende billeder op på væggene, hvilket skal medvirke til at støtte den fødende i takt med, at fødslen skrider frem. Baseret på erfaringer fra Regionshospitalet Herning stimulerer de interaktive fødestuer produktionen af det vestimulerende hormon oxytocin hos den fødende og understøtter derved en hurtigere fødsel med færre komplikationer.


Administrationens forslag til udmøntning af midlerne til hospitalerne/fødestederne tager udgangspunkt i, at der i alt er 38 fødestuer i Region Midtjylland, som det fremgår af tabel 1 nedenfor. Dette vil være situationen, når det nye regionshospital i Gødstrup er i drift inkl. den 8. fødestue, der blev prioriteret anlægsmidler til i budgetforliget for 2021.



I februar 2015 indviede man den interaktive fødestue, der i dag er i drift i Hospitalsenheden Vest. Denne blev finansieret af afdelingen selv, mens de fleste møbler blev indkøbt med økonomisk støtte fra lokale sponsorer. På det nye regionshospital i Gødstrup er det interaktive udstyr i de fremtidige otte fødestuer ikke omfattet af det kvalitetsfondsstøttede byggeri, hvorfor man også her vil have behov for at finde yderligere finansiering til disse faciliteter.


Det er på baggrund af erfaringer fra Hospitalsenheden Vest anslået, at der formentlig skal bruges ca. 0,2 mio. kr. pr. fødestue, hvis der skal anskaffes udstyr (projektorer, skærme mv.) til at skabe det interaktive fødemiljø. De konkrete muligheder på det enkelte hospital for at indrette stuerne mest hensigtsmæssigt er afhængig af en række lokale forhold, herunder er mange fødestuer ikke oprindeligt bygget til at rumme interaktivt, audiovisuelt udstyr.


Sikkerhed, relationer og atmosfære er centrale pejlemærker på alle fødeafdelinger, og det er et fælles mål at skabe et fødemiljø med høj grad af involvering af parret i forhold til valg af lyd, lys, musik og stemninger. Som følge af forskellighed i de nuværende fysiske rammer med hensyn til fødestuernes størrelse, indretning, møbler mv. er det fødeafdelingernes vurdering, at den bedste strategi for anvendelsen af midlerne vil være, at hver afdeling lokalt får mulighed for at arbejde med planlægning af et familievenligt, interaktivt fødemiljø i egne rammer. Forslaget omfatter således, at hvert fødested tilrettelægger en brugerinddragende proces, som inden for den overordnede ramme for bevillingen - herunder hensyn til bæredygtighed/energi/miljø - medvirker til at tilvejebringe de bedst mulige lokale løsninger til gavn for den fødende, barnet, partneren og det involverede personale.


Tabel 2. Oversigt over den foreslåede bevilling med tilhørende afsættelse af rådighedsbeløb for de enkelte hospitaler/fødesteder


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. (indeks 105,7) til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer, som fordeles mellem hospitalerne jf. tabel 1, og


at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-197-18

5. Styrkelse af den palliative indsats i Region Midtjylland

Resume

Der fremlægges forslag til en samarbejdsaftale mellem kommuner, hospitaler, almen praksis og hospicerne, der har til formål at imødekomme nogle af de kritikpunkter Rigsrevisionen pegede på i deres seneste beretning om den palliative indsats. Aftalen sætter eksempelvis fokus på at sikre en tidlig opsporing af den palliative patient og dennes behov. Endvidere fremlægges notat om den palliative indsats i Region Midtjylland, herunder hospicekapaciteten.


Punktet er en opfølgning på regionsrådets hensigtserklæring i budget 2021 om at sikre, at patienter får en værdig afslutning på livet, blandt andet ved en tidlig opsporing af palliative patienter, uanset diagnose.

Direktionen indstiller,

at samarbejdsaftale vedrørende den palliative indsats godkendes,


at finansiering af samarbejdsaftalen indgår i prioriteringen af budget 2022, og


at notat om belysning af kapacitet på det palliative område tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Regionsrådet har i budgetforliget for 2021 en hensigtserklæring om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Ønsket er, at det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer den palliative patient og henviser til en specialiseret indsats ved Enhed for Lindrende Behandling (det palliative team) eller hospice, når patienten har behov herfor. Hensigtserklæringen er vedlagt som bilag.


Hospitalsudvalget har endvidere bedt administrationen undersøge, om der er et tilstrækkeligt antal hospicepladser, samt om den nuværende kapacitet udnyttes. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et notat, der beskriver den nuværende kapacitet på hospice samt det palliative område generelt.


I 2020 udkom Rigsrevisionens beretning om den specialiserede palliative indsats, hvor visse kritikpunkter i den nuværende indsats blev påpeget.


I Region Midtjylland er der igangsat en række initiativer på det palliative område, som adresserer Rigsrevisionens kritik og bidrager til at realisere hensigtserklæringen samt Danske Regioners pejlemærker for den palliative indsats.


Rigsrevisionens undersøgelse af den palliative indsats
Regionsrådet har i november 2020 behandlet Rigsrevisionens redegørelse. Rigsrevisionen peger på, at ikke alle regioner sikrer, at patienter får rettidig behandling på specialiseret palliativt niveau. Det kan i den forbindelse oplyses, at Region Midtjylland er den eneste region, som opfylder standarden om, at 90 % af patienterne skal have kontakt senest 10 dage efter henvisningen. Rigsrevisionen peger endvidere på, at patienter med livstruende sygdomme ikke systematisk får identificeret deres behov for palliation. Der er på den baggrund i samarbejde med repræsentanter fra det palliative område udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale om palliation, som skal rette op på dette kritikpunkt. Udkast til aftale er vedlagt og beskrives nedenfor.


Samarbejdsaftale om palliation

Der er udarbejdet udkast til ny samarbejdsaftale om palliative indsatser. Samarbejdsaftalen erstatter "Sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland", som blev indgået i 2011.


Samarbejdsaftalen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens publikationer om palliativ indsats og Sundhedsaftalen for 2019-2023. Den er udarbejdet af repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, hospicerne, almen praksis og Patientinddragelsesudvalget.


Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre en sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og ønsker, den enkelte patient har. De involverede aktører på tværs af almen praksis, hospitaler, kommuner og hospicer har et fælles ansvar for at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne.


Samarbejdsaftalen har et særligt fokus på tidlig opsporing af palliative patienter. Den tidlige opsporing skal sikre, at alle patienter uanset diagnose, der har behov for en palliativ indsats, får vurderet deres behov løbende og systematisk samt får en palliativ indsats svarende til deres ønsker og behov på det rette specialiseringsniveau. For at sikre en ensartet indsats lægger aftalen op til, at der indføres anerkendte spørge- og vurderingsskemaer, der skal hjælpe med at sikre en systematisk afdækning af patientens nuværende og kommende palliative behov på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Traditionelt har den palliative indsats fokuseret på kræftpatienters behov, men også patienter med andre livstruende og invaliderende sygdomme kan have behov for palliativ støtte, det drejer sig eksempelvis om patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertepatienter. Med samarbejdsaftalen vil man sørge for, at flere patienter med behov for en palliativ indsats modtager tilbuddet herom.


Der lægges også op til en øget anvendelse af "Advance Care Planning”, der er et redskab til at afholde samtale med patienten om de svære og følsomme emner vedrørende behandling og pleje i den sidste tid. Samarbejdsaftalen lægger endvidere op til, at der etableres koordinerende møder mellem samarbejdsparterne, patienten og dennes pårørende, så patienterne oplever et mere trygt og sammenhængende tilbud.


Samarbejdsaftalen er i april 2021 behandlet i Sundhedskoordinationsudvalget og er herefter sendt til politisk behandling i region og kommuner. Samarbejdsaftalen forudsætter bl.a. udgifter til uddannelse af personale og honorering af praktiserende lægers deltagelse i koordinationsmøderne. Udgifterne er under afklaring. Det foreslås, at forslag til finansiering af aftalen indgår i prioriteringen af budget 2022. Der kan eventuelt igangsættes en gradvis indfasning af aftalen afhængigt af udgifterne til aftalen.


Hospicekapacitet i Region Midtjylland

Administrationen har foretaget en analyse af hospicekapaciteten samt kapaciteten på det palliative område generelt. Analysen viser, at kapaciteten på det palliative område i Region Midtjylland generelt er fornuftig, fx ligger hospicekapaciteten i Region Midtjylland over landsgennemsnittet. Region Midtjylland har én hospiceplads pr. 21.070 borgere, mens landsgennemsnittet er 22.600 borgere pr. hospiceplads. Analysen viser derudover, at antallet af unikke patienter henvist til hospice i Region Midtjylland generelt har været stigende fra 2015-2019, og der har i samme periode været en stigning i antal indlagte på hospice. Ventetiden for henviste patienter til et specialiseret palliativt tilbud (hospice el. enheder for lindrende behandling) i Region Midtjylland befinder sig på et niveau, der lever op til gældende standarder.


Analysen viser samtidig, at behovet for palliation i alle former for indsatser, både basal og specialiseret, forventeligt vil stige de kommende år i takt med, at levealderen stiger, og antallet af kræfttilfælde forventeligt vil øges. Analysen peger derfor på, at der på sigt vil blive behov for at udvide kapaciteten generelt i forhold til den specialiserede palliative indsats.


Administrationen har modtaget en henvendelse fra Det Palliative Råd, der består af ledere fra regionens hospice samt Enheder for Lindrende Behandling. Henvendelsen er vedlagt. I henvendelsen gør Det Palliative Råd opmærksom på behovet for at styrke samarbejdet mellem hospicerne og enhederne for lindrende behandling. Frem for flere hospicepladser ser Det Palliative Råd gerne flere ambulante tilbud i nærområdet og rehabiliterende tiltag med henblik på at mindske presset på den specialiserede palliation. Det Palliative Råd efterlyser endvidere, at der afsættes midler til implementering af samarbejdsaftalen vedrørende palliation.


Analysen om den palliative kapacitet i Region Midtjylland kan bruges som baggrund for de indsatser og tiltag, der ønskes implementeret for at forbedre den palliative indsats. Det anbefales aktuelt at prioritere implementeringen af samarbejdsaftalen, da denne tager hånd om de udfordringer, der er mest presserende på det palliative område i forhold til Rigsrevisionens opmærksomhedspunkter om at udvide og forbedre opsporingen af patienter med palliative behov. Derudover er der indgået et samarbejde mellem hospicerne og Enhederne for Lindrende behandling for at finde en løsning på en mere smidig indlæggelse af patienter på hospice i weekender og ferier.


Baggrundsinformation om palliation

Begrebet palliation bruges i forbindelse med lindrende behandling af lidelser og de symptomer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom. Formålet med den palliative indsats er at sikre lindrende og støttende behandling samt pleje og omsorg til alle, der er ramt af en livstruende sygdom. Der er fokus på at øge patienternes livskvalitet og sikre dem en værdig og ordentlig afslutning på livet.


Palliation er bygget op omkring den enkelte patient, og hvad denne har behov for. Der findes fire hovedelementer i den palliative indsats:


  • Enheder for lindrende behandling (forankret i hospitalsregi og med udgående funktioner)
  • Hospice
  • Palliativ indsats på den enkelte hospitalsafdeling
  • Kommune/egen læge.


Der skelnes mellem to former for palliativ indsats: den specialiserede og den basale. Den specialiserede palliative indsats varetages af Enhederne for Lindrende Behandling samt hospice og foregår på hospital, i eget hjem (i samarbejde med kommune og egen læge) og på hospice. Den basale palliative indsats varetages af hospitalerne, kommunerne og egen læge.


Den palliative indsats er således meget bred og kan foregå både i hjemmet, eller på hospitalet, via udgående palliative teams og på hospice.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at samarbejdsaftale vedrørende den palliative indsats godkendes,


at finansiering af samarbejdsaftalen indgår i prioriteringen af budget 2022, og


at notat om belysning af kapacitet på det palliative område tages til efterretning.


Hospitalsudvalget tilkendegav i forlængelse heraf, at det er væsentligt, at der er en opmærksomhed på flerfaglighed i de palliative teams, herunder de særlige kompetencer, som bl.a. psykologer kan bidrage med.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 25. november 2020 behandlet Rigsrevisionens rapport og Region Midtjyllands supplerende bemærkninger og kommentarer hertil.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

6. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til udvidelse af kølekapaciteten

Resume

Regionsrådet blev i 2019 orienteret om, at der er behov for anskaffelse af to kølemaskiner til Aarhus Universitetshospital for at imødekomme behovet fra bl.a. køling på sengestuer samt udvidelse af bygningsmassen. Der blev samtidig givet bevilling til den ene kølemaskine. Nu ansøges om en bevilling på 7,3 mio. kr. til kølemaskine nummer to. Den samlede pris for kølemaskinen er 8,4 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling på 7,318 mio. kr. (indeks 105,7) til Aarhus Universitetshospital til indkøb og installation af en kølemaskine,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

I denne sag søges om en bevilling til indkøb og etablering af en ekstra kølemaskine til 8,4 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital. Heraf afholdes 1,1 mio. kr. fra bevillingen til Forum, hvorfor der i denne sag søges om en bevilling på 7,3 mio. kr.


Baggrund

Et eksternt rådgiverfirma har tidligere sammen med Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital afdækket kølekapaciteten og -behovet på hospitalet. Denne afdækning viste, at hospitalet bør etablere to ekstra kølemaskiner for at dække det samlede behov.


Regionsrådet blev orienteret om behovet i oktober 2019, hvor regionsrådet samtidig godkendte en bevilling til Aarhus Universitetshospital til én ny kølemaskine, som blandt andet skulle bruges til at dække behovet i forbindelse med etablering af køl på sengestuerne.


Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har efterfølgende med hjælp fra en rådgiver fået revurderet den tidligere vurdering af kølebehovet på baggrund af 2020-data. Den nye vurdering viser, at der fortsat er behov for den sidste kølemaskine. Denne skal være i drift medio 2022, så den er klar, inden hospitalets bygningsmasse udvides med Forum og efterfølgende med nyt apotek.


Økonomi og udbud

Udgiften til indkøb, installation og elforsyning til en ekstra kølemaskine er 8,4 mio. kr. Ved indkøbet vil der blive udnyttet en option i udbuddet af den kølemaskine, som blev bevilget til hospitalet i 2019. Ud over selve kølemaskinen skal der denne gang tillægges udgifter til ny elforsyning.


Tabel 1. Fordeling af anlægsudgiften


Udgiften på 8,443 mio. kr. foreslås finansieret med 7,318 mio. kr. fra regionens pulje til anlægsprojekter og 1,125 mio. kr. fra bevillingen til Forum. Forums andel af udgiften er beregnet ud fra Forums kølebehov, og der er afsat midler til udgiften i Forums budget.


Elarbejdet udbydes i underhåndsbud. Byggeledelse og tilsyn foretages af et eksternt firma.


Tidsplan

Arbejdet igangsættes i 2021, og kølemaskinen er klar til drift i 2022, inden Forumbyggeriet ibrugtages.


Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:



Tabellen viser, at der gives en bevilling på 7,318 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2021 og 2022, og at rådighedsbeløbene finansieres af regionens pulje til anlægsprojekter.


Herefter resterer en udgift på 1,125 mio. kr., som afholdes direkte af bevillingen til Forum. I alt er der således finansiering til de påkrævede 8,443 mio. kr.


Finansieringen af anlægsprojektet holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en bevilling på 7,318 mio. kr. (indeks 105,7) til Aarhus Universitetshospital til indkøb og installation af en kølemaskine,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets blev den 30. oktober 2019 orienteret om behov for at udvide kølekapaciteten på Aarhus Universitetshospital med to kølemaskiner, heraf bevilgede regionsrådet samtidig den ene kølemaskine til 7,4 mio. kr., som blandt andet skulle bruges til at dække behovet i forbindelse med etablering af køl på sengestuerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1308-18

7. Finansiering af projekt med rensning af hospitalsspildevand

Resume

Viborg Kommune har anmodet Region Midtjylland om at få gennemført en undersøgelse af, om hospitalsspildevandet fra Regionshospitalet Viborg og Psykiatrien i Viborg skal renses lokalt ved hospitalet og Psykiatrien, eller om der skal ske en central rensning ved rensningsanlægget i Bruunshåb ved Viborg. I Aarhus har der været gennemført en lignende undersøgelse, hvor det har vist sig, at der kan renses flest lægemiddelstoffer ved en central rensning, da den største udledning ikke sker fra hospitalerne men fra private husstande. Projektet i Viborg skal afdække, om der er det samme mønster i Viborg som i Aarhus.


Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Viborg Kommune, Energi Viborg, Hospitalsenhed Midt, Psykiatrien i Viborg og administrationen i Region Midtjylland. Der skal foretages prøver af spildevandet over en 12 måneders periode. Det foreslås, at Region Midtjylland afholder udgiften til projektet på 750.000 kr., og bevillingen til projektet finansieres fra puljen til bæredygtige initiativer, som blev afsat i budgetforliget for budget 2021.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 750.000 kr. til gennemførelse af analyse af rensning af hospitalsspildevand, og


at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Sagsfremstilling

Spildevandet fra Regionshospitalet Viborg og Psykiatrien i Viborg er ikke reguleret i en egentlig tilslutningstilladelse. Spildevandet fra hospitalerne undergår heller ikke nogen form for rensning. Det vurderes derfor, at indholdet af lægemiddelstoffer og resistente bakterier i hospitalernes spildevand kan medvirke til uønskede effekter i vandmiljøet.


Regionshospitalet og Psykiatrien fik derfor et påbud i henholdsvis april 2014 og april 2015 om at undersøge spildevandet nærmere samt påbud om redegørelse for blandt andet forrensning og tidsplan for iværksættelse. I august 2017 anmodede Hospitalsenhed Midt imidlertid om udskydelse i forhold til at finde en mulig rensningsløsning på regionshospitalet, da Region Midtjyllands beregninger fra Aarhus viser, at lægemidlerne, der stammer fra hospitalerne, udgør 4 % mens 96 % af de lægemidler, der ledes til rensningsanlæg, stammer fra private husstande.


Projekt vedrørende undersøgelse af spildevand

For at Viborg Kommune kan vurdere, om der skal stilles krav om decentral eller central rensning af spildevandet fra hospitalerne, har Viborg Kommune anmodet Region Midtjylland om at gennemføre en nærmere undersøgelse af spildevandet fra hospitalerne, da den tidligere kortlægning indsendt af hospitalerne ikke er tilstrækkelig til at kunne foretage denne vurdering. Sideløbende med analyseprogrammet på hospitalerne, har Viborg Kommune anmodet Energi Viborg Vand A/S om at udføre et samtidigt og tilsvarende analyseprogram på Bruunshåb Renseanlæg, hvor der skal udtages prøver ved indløb og udløb på renseanlægget til analyse.


Der er en god og konstruktiv dialog mellem Viborg Kommune, Energi Viborg, Hospitalsenhed Midt, Psykiatrien i Viborg og administrationen. Det er Region Midtjylland, der har problemstillingen, mens Energi Viborg Vand A/S frivilligt er gået med i projektet. Der er nedsat en arbejdsgruppe med de involverede parter. Arbejdsgruppen foreslår, at der skal gennemføres et lignende projekt i Viborg, som der har været gennemført i Aarhus. Der skal foretages målinger af spildevandet ved hospitalet og ved Psykiatrien samt målinger ved rensningsanlægget. Ved at måle både ved hospitalet og Psykiatrien og ved rensningsanlægget kan det kortlægges, hvor stor en andel af den samlede udledning af lægemidler, der stammer fra Regionshospitalet Viborg og fra Psykiatrien. Er resultatet det samme som i Aarhus, kan det pege på, at der skal ske en central rensning for lægemidler. Målingerne skal foretages over en 12 måneders periode og analyseres på det samme tyske laboratorium, der var anvendt i Aarhus projektet. Hospitalsenhed Midt leder det samlede projekt.


Økonomi

Projektet vil samlet have udgifter på 750.000 kr. Som det fremgår af budgettet nedenfor, er der udgifter til prøvetagninger, transport af prøver, analyser på et laboratorium i Tyskland samt udgifter til vejafspærring i forbindelse med prøvetagninger i brøndene.



Det foreslås, at Region Midtjylland afholder udgiften på 750.000 kr. til det samlede projekt, og der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt i 2021 til projektet, som finansieres af puljen til bæredygtige investeringer, som blev afsat i budgetforliget for Budget 2021. Det vurderes, at projektet lever op til kriterierne omkring bæredygtighed, da det kan afdække, hvorledes der kan etableres den mest bæredygtige og hensigtsmæssige rensning af hospitalsspildevandet.


Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 750.000 kr. til gennemførelse af analyse af rensning af hospitalsspildevand, og


at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. juni 2018 et projekt vedrørende en lignende undersøgelse i Aarhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-90-12

8. Center for Sundhed i Holstebro: Muligheder for etablering af CT-klinik

Resume

Regionsrådet har ønsket, at muligheden for at etablere en CT-Klinik i Center for Sundhed, Holstebro, belyses yderligere. Der fremgår en række generelle forudsætninger for etablering af en CT-klinik, herunder udgifter til drift, udgifter til anlæg samt kapacitetsudnyttelsen af en CT-scanner i Center for Sundhed. Derudover fremlægges mulighederne for indkøb af en ny CT-scanner samt flytning af en eksisterende CT-scanner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om muligheden for oprettelse af CT-klinik tages til efterretning, og


at sagen inkluderes i den videre prioritering af budgetmidler 2021 til sundhedshuse.

Sagsfremstilling

Regionsrådet behandlede i september 2020 en sag vedrørende muligheden for oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro. Regionsrådet besluttede, at forslaget undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere, og at en eventuel oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro, ikke må ske som erstatning for de regionale funktioner, som regionsrådet tidligere har godkendt.


Center for Sundhed åbner op i maj 2021, og røntgenrummene vil være klar til anvendelse fra september 2021.


Hospitalsenheden Vest råder på nuværende tidspunkt over samlet syv CT-scannere. Fem er placeret på Røntgenafdelingen, én deles mellem Røntgenafdelingen og Hjertesygdomme og én er placeret i Akutafdelingen og reserveret til akutte patienter. Hospitalsenheden Vest oplyser, at de generelt er pressede på CT-scannerkapacitet.


Der er to scenarier for etableringen af en CT-klinik i Center for Sundhed. I scenarie 1 flyttes en af Hospitalsenheden Vests eksisterende scannere, der er planlagt med til Regionshospitalet Gødstrup, til Center for Sundhed. I scenarie 2 indkøbes en ny CT-scanner til Center for Sundhed.


Scenarie 1: Flytning af eksisterende CT-skanner

Ved det første scenarie flyttes en CT-scanner fra Regionshospitalet Gødstrup til Center for Sundhed. Det vurderes dog ikke muligt at have et lokale til en CT-klinik klar til den planlagte ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup i september 2021, som indflytningen i Center for Sundhed følger, hvorfor der vil være behov for, at scanneren opbevares, indtil lokalerne i Center for Sundhed er ombygget. Dermed vil scanneren ikke kunne anvendes i denne periode, hvilket vil udfordre en allerede presset CT-kapacitet. En flytning af en CT-scanner vil koste ca. 0,3-0,5 mio. kr.


Scenarie 2: Indkøb af ny CT-scanner til Center for Sundhed

Det andet scenarie er, at scannerkapaciteten øges ved køb af en ny CT-scanner til Center for Sundhed. En ny CT-scanner koster ca. 5 mio. kr.


Den samlede anlægsudgift til en ny CT-scanner i Center for Sundhed forventes derfor at være på ca. 7,1 mio. kr. til indkøb af udstyr og ombygning af lokaler. Udgifter til ombygning af lokaler fremgår under generelle forudsætninger i det følgende.


Generelle forudsætninger for etablering af CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro

Der er en række generelle forudsætninger, der er gældende, uagtet om der tages udgangspunkt i scenarie 1 eller scenarie 2. De generelle forudsætninger er nærmere beskrevet nedenfor.


Fysiske forhold

Der er på nuværende tidspunkt ingen lokaler, som Region Midtjylland råder over, der kan anvendes eller ombygges til en CT-klinik uden at flytte allerede planlagte regionale funktioner. Det vurderes, at Holstebro Kommune skal involveres i processen for at finde de nødvendige lokaler til en eventuel CT-klinik. Holstebro Kommune har givet tilsagn om interesse i at finde en løsning, såfremt det besluttes at etablere en CT-klinik i Center for Sundhed. Med det rette lokale vil det kræve anlægsinvesteringer at etablere et rum til CT-scanning.


Muligheden for at ændre et af de to røntgenrum til en CT-klinik er blevet undersøgt. Det vil ikke være muligt at finde pladsen i et af røntgenrummene, da ingen af de to røntgenrum har en størrelse, der kan huse en CT-scanner. Der er allerede sat røntgenapparatur ind i de to røntgenrum, og hvis man vælger at fjerne det ene for at gøre plads til en CT-scanner, vil rummet skulle udvides og bygges om med blyafskærmning. Samtidig er etableringen af to røntgenrum i Center for Sundhed baseret på forventet aktivitet for borgere i området, hvorfor en reduktion af røntgenaktivitet vil betyde, at der vil være borgere fra Holstebro-området, der vil skulle benytte Regionshospitalet Gødstrup i stedet for Center for Sundhed.


Umiddelbart vil den eneste praktisk mulige placering kunne være træningssalen, da der her er fysisk plads til en CT-scanner. Hospitalsenheden Vest har estimeret, at det vil koste ca. 2,1 mio. kr. at lave en ombygning, så det bliver muligt at placere en CT-scanner i træningssalen, hvilket er den tættest mulige placering på de eksisterende røntgenrum, uden det dog er i umiddelbar forlængelse af de pågældende rum. Der skal i den forbindelse henledes opmærksomhed på, at konsekvenserne for de kommunale funktioner i træningssalen ikke er kendt. Dette vil kræve en proces, hvor kommunen inddrages yderligere.


Kapacitetsudnyttelse og driftsudgifter

En CT-scanner i Center for Sundhed vil for nuværende udelukkende kunne anvendes til scanninger uden indgift af kontrast. Årsagen er, at der ikke er det nødvendige akutte beredskab i Center for Sundhed til behandling af allergiske reaktioner hos en patient ved indgift af kontrast. Det nødvendige akutte setup dækker over, at en erfaren anæstesiolog konstant er tilstede. Derudover vil det kræve ekstra udstyr til fx hjertestop samt en respirator. Afslutningsvist skal der etableres et akutrum, som patienten kan blive behandlet i. I dette rum skal det også være muligt at anvende en respirator. En CT-scanner i Center for Sundhed vil derfor fx kunne foretages kontrol af nyresten, kontrol af lungeinfiltrater og udredning for demens, som er undersøgelser, der ikke kræver indgift af kontrast.


Det forventes ud fra ovenstående forudsætninger, at der kan foretages ca. 3.000-5.000 CT-scanninger uden kontrast årligt med patienter fra Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og dermed en forventet kapacitetsudnyttelse på ca. 35 til 60 %. Dette svarer til, at CT-scanneren kan køre med fuldt program 2-3 dage om ugen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle de forventede CT-scanninger vil blive foretaget i Center for Sundhed, da der vil være en andel af patienterne, der får foretaget flere undersøgelser samme dag, hvilket der tages hensyn til. Patienten vil i så fald fortsat skulle scannes på Regionshospitalet Gødstrup.


CT-scanninger uden kontrast anvendes samtidig på hospitalet til at fylde ledige tider på de CT-scannere, der også laver CT-scanninger med kontrast for derved at udnytte kapaciteten bedst muligt. Denne mulighed vil blive reduceret på Regionshospitalet Gødstrup, såfremt der placeres en CT-scanner i Center for Sundhed, der udelukkende skal lave CT-scanninger uden kontrast. Den samlede udnyttelse af CT-scanner-kapaciteten på Regionshospitalet Gødstrup vil blive reduceret.


Da det ikke er muligt at placere en CT-scanner i umiddelbar forlængelse af de to røntgenrum, vil det betyde, at der skal være to radiografer til at bemande CT-scanneren i åbningstiden kl. 8.00-15.30 i hverdage, 42 uger om året til en udgift på ca. 0,8 mio. kr. pr. år. Der vil derudover komme tillæg til kørsel og udetillæg, da personalet er ansat på Regionshospitalet Gødstrup. Da der ikke vil være fuld kapacitetsudnyttelse på CT-scanneren, vil det betyde færre åbningsdage, og dermed vil udgiften til bemandingen blive tilsvarende reduceret. Der forventes således mellem 0,5-1,0 mio. kr. årligt i driftsudgifter afhængig af åbningstiden i CT-klinikken.


Samlet vurdering

Dilemmaet ved etablering af en CT-klinik i Center for Sundhed består i, at tilbuddet vil forbedre muligheden for at blive scannet i nærområdet for patienter i en af de tre kommuner, men samlet set vil der være en væsentligt lavere udnyttelsesgrad af CT-scanneren i sammenligning med en placering på et hospital, og det vil desuden være en dyr løsning. Det er administrationens vurdering, at det ikke giver faglig og økonomisk mening at etablere og drive en CT-klinik i Center for Sundhed.


Såfremt det fortsat er et politisk ønske, anbefales det, at der indkøbes en ny CT-scanner i stedet for, at der flyttes en eksisterende scanner fra Regionshospitalet Gødstrup, da det vil forringe den samlede kapacitetsudnyttelse og dermed det samlede behandlingstilbud.


Afslutningsvis kan der orienteres om, at det i regi af Økonomiforum er besluttet, at der vil blive udarbejdet en analyse vedrørende billediagnostisk udstyr. Der vil på den baggrund blive beskrevet principper og rammer for, hvad sundhedshuse skal indeholde af scannere og billeddiagnostisk udstyr for at undgå kapacitetsspild. Et videre perspektiv i forhold til en CT-klinik i Center for Sundhed kan eventuelt tages i denne sammenhæng.


Oversigt over scenarier


Forventede driftsudgifter

Anlægsinvesteringer

Kapacitetsudnyttelse

Flytning af CT-scanner

Ca. 0,5-1,0 mio. kr.

Ca. 2,4 – 2,6 mio. kr.

Ca. 3.000-5.000 scanninger årligt. HE Vest oplyser, at de er presset på CT-scannerkapacitet, og der vil være en periode, hvor CT-scanneren der skal flyttes, ikke kan anvendes. Det vurderes, at denne løsning vil forringe det samlede sundhedstilbud i forhold til CT-scanning.

Indkøb af ny CT-scanner

Ca. 0,5-1,0 mio. kr.

Ca. 7,1 mio. kr.

Ca. 3.000-5.000 scanninger årligt. Vil ikke have konsekvenser for den samlede CT-scannerkapacitet, men patienter, der skal have flere kontakter med hospitalet, vil fortsat blive indkaldt til RH Gødstrup (sammedagsbehandling).


Placering af ny CT-scanner på det tidligere Regionshospitalet Holstebro

Der var medio januar 2021 møde mellem regionsrådsformanden og borgmesteren fra Holstebro Kommune. Holstebro Kommune spurgte i den forbindelse til muligheden for, om den eventuelle CT-scanner kunne placeres på Regionshospitalet Holstebro som et alternativ, hvis der manglede det nødvendige lokale i Center for Sundhed. Hospitalsenheden Vest har forholdt sig til dette og oplyser, at bygningerne er solgt til Holstebro Kommune. Hospitalsenheden Vest oplyser samtidig, at de i så fald skal drive røntgenfunktion på seks forskellige lokationer; Tarm Sundhedshus, Ringkøbing Sundhedshus, Lemvig Sundhedshus, Center for Sundhed i Holstebro, Regionshospitalet Gødstrup og eventuelt Regionshospitalet Holstebro. Overordnet vurderes det ikke hensigtsmæssigt at flytte funktionen tilbage til det tidligere Regionshospital Holstebro af en række årsager, henholdsvis:

  • Det vil være den eneste tilbageværende regionale funktion på de tidligere hospital, og der vil således ikke være faglig synergi i at drive funktionen på lokationen.
  • Forholdsvis stor spredning af Hospitalsenheden Vests røntgenfunktion.
  • Det vil ikke være hensigtsmæssigt fra borgerens synspunkt, da hospitalet vil stå tomt udover CT-klinikken, indtil Holstebro Kommune beslutter, hvad bygningen skal bruges til.


Der kan være en anlægsmæssig besparelse, da lokalet til CT-klinikken er etableret – såfremt det skal være samme lokale, men samtidig forventes det, at der vil være udgifter til kommunerne i forbindelse med leje af lokaler mv. Økonomien i forslaget er ikke afdækket. Overordnet vurderes det, at hvis der skal etableres en ekstern CT-klinik, vil Center for Sundhed i Holstebro være en bedre mulighed.


Finansiering

Udvalg for nære sundhedstilbud skal i maj 2020 behandle en sag om forslag til prioritering af budgetmidler, hvor der i budget 2021 blev afsat 4 mio. kr. i driftsmidler samt 10 mio. kr. i anlægsmidler i 2021 (driftsmidlerne er varige) til udvikling af sundhedshuse. Regionsrådet vil på baggrund af udvalgets prioriteringer behandle en samlet sag på møde i juni om endelig godkendelse af strategi for sundheds- og psykiatrihuse samt prioritering af budgetmidler 2021 til udvikling af sundhedshuse. Det foreslås, at et eventuelt forslag om CT-klinik i Center for Sundhed indgår i prioriteringen af budgetmidlerne på sagen til udvalg for nære sundhedstilbud i maj.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om muligheden for oprettelse af CT-klinik tages til efterretning, og


at sagen inkluderes i den videre prioritering af budgetmidler 2021 til sundhedshuse.


Hospitalsudvalget anmodede om, at punktet forud for den videre politiske behandling opdateres med yderligere oplysninger om de drifts- og anlægsøkonomiske merudgifter ved en placering i Center for Sundhed i Holstebro sammenlignet med en placering i Regionshospitalet Gødstrup samt om den fortsatte dialog med Holstebro Kommune.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 23. september 2020, at et forslag om at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro skulle undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

9. Lejekontrakt og bevilling til projektering ved ambulancebase i Silkeborg

Resume

Som led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten er der behov for at etablere en ambulancebase i Silkeborg. Præhospitalet har indgået en betinget lejeaftale, som fremlægges til godkendelse. Lejeaftalen indebærer, at regionen står for renovering af lejemålet, så det kan anvendes til ambulancebase. Der fremlægges på den baggrund også et forslag om projektbevilling til Præhospitalet på 1 mio. kr. til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at indgåelse af lejekontrakt angående Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg godkendes,


at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 16,6 mio. kr., afholdes af kassen, og


at Præhospitalet tildeles en projektbevilling på 1,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 2).

Sagsfremstilling

Baggrund

Som led i hjemtagelse af ambulancedriften skal Præhospitalet etablere en base i Silkeborg. Basen skal rumme fire ambulancer, en akutlægebil og et antal reservekøretøjer. Præhospitalet skal derudover stille en baseplads til rådighed for leverandøren af liggende sygetransport i området (Falck). Regionsrådet besluttede i januar 2020, at Region Midtjylland fremover har ansvaret for efteruddannelsen af al ambulancepersonale i regionen. Opgavens karakter og omfang kræver, at Præhospitalet har adgang til uddannelseslokaler, som er indrettet til formålet.


Lejeaftale og deponering

Præhospitalet har indgået en betinget lejeaftale med uddannelsesinstitutionen College 360. Aftalen er betinget af regionsrådets godkendelse af aftalen, samt at regionsrådet bevilger midler til ombygning. Aftalen er desuden betinget af, at Silkeborg Kommune godkender et tillæg til den eksisterende lokalplan for området, som tillader ambulancedrift fra matriklen.


Lokalerne er beliggende på Kejlstrupvej og er godt placeret i forhold til at sikre dækning af Silkeborg og omegn. Lokalerne kan desuden rumme de nødvendige faciliteter.


Aftalen tager sin begyndelse, når lokalplanprocessen er afsluttet (forventet juni 2021), og lejemålet er uopsigeligt de første 10 år. Den årlige leje er på 596.050 kr., svarende til 325 kr. pr. m². Den lave leje skal ses i lyset af, at regionen finansierer ombygning af lejemålet. Præhospitalet afholder udgifterne til leje og drift inden for rammerne af hjemtagelsesøkonomien.


Indgåelse af lejemålet medfører en deponeringsforpligtelse svarende til lejemålets værdi over en tærskelværdi på 5 mio. kr. Værdien af lejemålet på Kejlstrupvej er beregnet til 21,6 mio. kr., hvilket giver en deponeringsforpligtelse på 16,6 mio. kr. Deponeringsforpligtelsen foreslås afholdt ved et kassetræk.


Ombygning og istandsættelse

Lejemålet kræver en større istandsættelse og ombygning, før det kan fungere som base og uddannelsescenter. Ombygningen skal udføres og finansieres af Region Midtjylland, hvilket regionen normalt er tilbageholdende med, når der er tale om lejemål. En række særlige omstændigheder gør dog, at det i dette tilfælde er den bedste løsning for regionen. Det spiller i den sammenhæng ind, at udlejer (College 360) er en selvejende institution under Undervisningsministeriet, som ikke har hjemmel til at ombygge med udlejning for øje. Den øvrige del af ejendommen udgøres af et sprogcenter, hvori Silkeborg Kommune er part.


De eksisterende forhold i lejemålet kan ikke genanvendes til ambulancebase, hvorfor det kræver en gennemgribende ombygning for at etablere ambulancegarage, soverum, opholdsrum samt undervisningsfaciliteter. Ombygningen, herunder den overordnede tidsplan, er yderligere beskrevet i vedlagte bilag.


Udbud

Projektet anvender ekstern rådgivning i form af totalrådgivning, som udbydes i et begrænset udbud med laveste pris som tildelingskriterium. Byggearbejderne planlægges udbudt i hovedentreprise i begrænset udbud med laveste pris som tildelingskriterium.


Økonomi

Ved godkendelse af indstillingerne i dette punkt gives Præhospitalet en bevilling på 1,0 mio. kr. (jf. bevillingsskema) til projektering. Den forventede samlede pris for projektet vurderes at være ca. 15 mio. kr., og der forventes i 2021 at blive fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet.


Projektet er et led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten (jf. regionsrådsbeslutning januar 2020 og oktober 2020). I foråret 2020 prioriterede regionsrådet 10 mio. kr. til projektet i Investeringsplanen med henblik på efterfølgende videre afdækning.



Bæredygtighed

Der er foretaget en vurdering af projektet sammenlignet med andre muligheder (et andet lejemål samt et nybyggeri). Analysen viste, at en base på Kejlstrupvej er godt placeret i forhold til overholdelse af responstiderne. Kejlstrupvej ville desuden give de bedste betingelser for kort mobiliseringstid, idet Region Midtjylland her, som det eneste sted, kan etablere basen i ét plan. På Kejlstrupvej vil Præhospitalet blive nabo til en samarbejdspartner (Midtjysk Brand og Redning), hvilket giver mulighed for realisering af faglige- og driftsmæssige synergieffekter. Lejemålet kan rumme alle de ønskede funktioner, og uddannelsescentret kan etableres, således at flowet af kursister ikke forstyrrer driften. Lokalerne gør det desuden muligt at indsætte ekstra beredskaber, såfremt fremtidens byudvikling og demografi kræver det.


Der er foretaget en analyse af trafikforholdene omkring adressen i forbindelse med lokalplansarbejdet. I forlængelse heraf er det besluttet at etablere adfærdsregulerende tiltag på cykelstien på hovedvejen ved udkørsel fra sidevej (skilt der blinker ved udrykning samt rumleriller på cykelstien) med henblik på at øge trafiksikkerheden.


Forventningen til anlægs- og deponeringsudgifter relateret til hjemtagelsen

Afklaring af mulighederne for etablering af baser til hjemtagelsen pr. 1. december 2021 er i gang. Der er fortsat en række forhold, som skal undersøges nærmere. Forventningerne til behovet for midler til henholdsvis anlæg og deponering i relation til baseetablering er for nuværende som følger:


Anlægsmidler

Regionshospitalet Randers og Præhospitalet undersøger mulighederne for base på sundhedshusets matrikel i Grenå, herunder hvilken økonomi, der er forbundet hermed. En eventuel løsning i Grenå har en tidshorisont på 2-3 år, hvorfor Præhospitalet opstarter drift i lejede lokaler. Præhospitalet undersøger desuden muligheden for at overtage et par pavillionbaser fra de private ambulanceleverandører. Det vurderes, at der er tale om en mindre udgift, såfremt et køb bliver aktuelt.


Præhospitalet vurderer, at der inden for 2-5 år evt. kan blive behov for anlægsmidler til at finde fordelagtige løsninger til erstatning af midlertidige og/eller mindre hensigtsmæssige lejemål (økonomisk og driftsmæssigt), som er blevet indgået på grund af tidspres i hjemtagelsesprocessen. Det estimeres p.t., at der kan blive tale om et beløb i størrelsesordenen 10-20 mio. kr.


Deponeringsmidler

Strategien med lejemål som primær løsning bevirker, at der ved lejemål med værdi over 5 mio. kr. skal deponeres. Ved regionsrådets godkendelse af lejekontrakt for Aarhus V (maj 2020) blev det godkendt, at deponering på 9,1 mio. kr. for denne base afholdes af kassen. I Silkeborg forventes deponering jf. ovenstående at beløbe sig til 16,6 mio. kr. Udover Silkeborg kan der blive tale om deponering for lejemål i Randers S (ca. 1-2 mio. kr.). Præhospitalet skal i løbet af et par år stille et nyt lejemål til rådighed for Falck i Ringkøbing. Her kan der også kan blive tale om en mindre deponering (antageligt i størrelsesordenen 2-3 mio. kr.).

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at indgåelse af lejekontrakt angående Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg godkendes,


at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 16,6 mio. kr., afholdes af kassen, og


at Præhospitalet tildeles en projektbevilling på 1,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 2).

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra den 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-72-3-08

10. Patientkontoret: Årsberetning og servicemål

Resume

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der igen i 2020 har været en stigning i antallet af besvarede henvendelser i Patientkontoret, og at COVID-19 har spillet en rolle i mange af dem.


Endvidere er der udarbejdet forslag til servicemål for Patientkontoret, som forelægges til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2020 tages til efterretning, og


at forslag til servicemål for Patientkontoret godkendes.

Sagsfremstilling

Patientkontorets årsberetning beskriver de henvendelser og indsatser, der er arbejdet med i løbet af 2020. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret cirka 18 % flere henvendelser i 2020 set i forhold til 2019. Siden 2017 er der sket en samlet stigning i antallet af besvarede henvendelser på næsten 80 %.


2020 har været et særligt år, da der i forbindelse med den generelle nedlukning i foråret var få henvendelser, særligt i april og maj, mens der i de øvrige af årets måneder har været stor travlhed.


I april og maj 2020 var der som følge heraf ganske kort ventetid ved telefoniske henvendelser, mens der i de øvrige måneder har været en gennemsnitlig ventetid på 20-23 minutter. Skriftlige henvendelser er besvaret inden for syv hverdage, bortset fra sidst på året, hvor det ikke var muligt på grund af særlig travlhed.


Henvendelserne har været præget af, at en lang række af patientrettighederne i marts 2020 blev suspenderet, og at der fra maj måned blev indgået midlertidige aftaler mellem Danske Regioner og privathospitalerne om omvisitering til privathospital. I første omgang var det hospitalsafdelingerne, der selv prioriterede de patienter, der skulle tilbydes et privat behandlingstilbud, men senere blev det et tilbud til alle patienter med en ventetid på over en måned. Patientkontoret har i 2020 omvisiteret godt 15.000 patienter via disse såkaldte tilknytningsaftaler. Herudover er der besvaret en række COVID-relaterede spørgsmål om bl.a. rettigheder og muligheder. Da COVID-19 har fyldt meget i Patientkontoret, indgår oplysninger herom også særskilt i årsberetningen.


Det fremgår endvidere af årsberetningen, at Patientkontoret i 2020 har gennemført en række udviklingsinitiativer med henblik på at sænke ventetiden og øge kvaliteten i den service, der tilbydes. Der er bl.a. etableret en ring-tilbage-funktion, hvor borgeren kan vælge at blive ringet op i stedet for at vente på at komme igennem til en patientvejleder. Patientvejlederen ringer som udgangspunkt tilbage samme dag, og det er oplevelsen, at der er stor tilfredshed med ordningen. Ordningen vil blive evalueret i forbindelse med en brugerundersøgelse, der gennemføres i 2021.


Der er endvidere udarbejdet et forslag til servicemål for Patientkontoret. Det er forventningen, at disse vil kunne nås i en situation med en normal belastning af Patientkontoret på et niveau, der er cirka 30 % lavere, end det har været i 2020. Forslagene til servicemål er følgende:


  • Patientkontoret besvarer 80 % af alle borgere, der venter i telefonkøen, inden for 15 minutter
  • Patientkontoret besvarer som udgangspunkt alle borgere, der har valgt ring-tilbage-funktion, samme dag
  • Patientkontoret besvarer 80 % af alle skriftlige henvendelser inden for fem hverdage.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-70-2-20

11. Status vedrørende administration af gebyr for tolkebistand

Resume

Der orienteres om status vedrørende betaling af gebyr for tolkebistand i Region Midtjylland samt om den praktiske administration af ordningen. Det indstilles i den forbindelse, at den nuværende håndtering af undtagelser for tolkegebyr permanentgøres.

Direktionen indstiller,

at orientering om status vedrørende gebyr for tolkebistand tages til efterretning, og


at løsningen med den skriftlige udfyldelse af undtagelsesblanketter som dokumentation for undtagelse for tolkegebyr gøres permanent.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget behandlede i januar 2021 en sag om status på tolkegebyr i Region Midtjylland og udsatte sagen med henblik på yderligere belysning. Sagen er nu suppleret med yderligere oplysninger.


Baggrund

Den 1. juli 2018 trådte en ny bekendtgørelse i kraft om tolkebistand hos alment praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og på hospitalerne. Den nye bekendtgørelse betød, at der indføres et gebyr på fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år. Tolkningen skal sikre, at patienten og lægen kan kommunikere omkring sygdom og behandling. Det er derfor den behandlingsansvarlige læge, der beslutter, om der skal rekvireres en tolk.


Der opkræves gebyr for hver indlæggelse på sygehus, hvert ambulant besøg på sygehus og hver konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor der benyttes tolk, efter faste takster i bekendtgørelsen. Taksterne fremgår af vedlagte bilag.


Det er regionen, der betaler for tolkning. Det er endvidere regionen, der er ansvarlig for at opkræve og modtage gebyr for tolkebistand hos patienten. Det er ikke en betingelse for behandlingen, at der stilles garanti for betaling af gebyret for tolkebistand.


Bekendtgørelsen undtager en række patienter fra gebyr for tolkebistand efter dels nogle objektive kriterier (bl.a. børn under 18 år) og dels efter en lægefaglig vurdering (nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).


Det er regionsrådet, der fastsætter, hvordan undtagelser fra tolkegebyr skal dokumenteres. Regionsrådet har i oktober 2018 besluttet, at administrationen skal arbejde videre med implementeringen af tolkegebyr ud fra følgende retningslinjer:

  • Praksisområdet: Der arbejdes frem mod en model, hvor der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i praktiserende læges journalsystem. Frem til at modellen er afklaret, anvendes en skriftlig attest for undtagelse.


  • Hospitalsområdet: Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Der udarbejdes samtidig en vejledende positivliste med undtagelser. Undtagelser dokumenteres ved registrering i MidtEPJ.


Regionsrådet besluttede samtidig, at der som en midlertidig løsning anvendes en skriftlig attest for undtagelse af tolkegebyr, indtil den valgte løsning er implementeret.


Regionsrådet besluttede endvidere, at regionen, i forbindelse med opkrævningen, tydeligt informerer og eventuelt vejleder borgerne om mulighederne for at blive undtaget fra tolkegebyret, herunder om klagemuligheder. Der skal i den forbindelse udarbejdes informationsmateriale på en række relevante sprog.


Herunder blev det fra regionsrådet tilkendegivet, at der ønskes en hensigtsmæssig procedure for patienterne, de praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og hospitalerne samt administrativt.


Administrativ håndtering af tolkegebyr i Region Midtjylland

I forbindelse med implementeringen af ordningen med gebyr for tolkebistand er udarbejdet en enkel blanket, som lægerne skal underskrive, når en patient opfylder kriterierne for undtagelse jf. regionsrådets beslutning om den midlertidige løsning.


Sammen med udsendelse af fakturaer med gebyr for tolkebistand modtager de pågældende patienter et brev, der fortæller om lovgivningen på området, og der medsendes en undtagelsesblanket, som lægen kan udfylde, hvis denne vurderer, at patienten opfylder kriterierne for at blive undtaget for gebyret. Efterhånden kender flere læger til lovgivningen og praksis på området, og derfor sender nogle læger undtagelsesblanketter ind på forhånd.


Brevet til patienterne findes på dansk og er derudover oversat til arabisk, bosnisk, engelsk, farsi, polsk, somali, tyrkisk, urdu og vietnamesisk.


Erfaringen med denne løsning er, at den fungerer fint, og efter indkøringen af ordningen ligger antallet af nye undtagelsesblanketter på et relativt lavt niveau. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt at arbejde videre med en anden, eventuel digital løsning, da denne kan være omkostningsfuld og kan risikere at møde juridiske udfordringer.


Det er derfor administrationens anbefaling, at løsningen med den skriftlige udfyldelse af undtagelsesblanketter som dokumentation for undtagelse gøres permanent.


Omfanget af tolkninger og fakturaer

Regionens udgifter til tolkeleverandører har udviklet sig væsentligt i løbet af de seneste ti år jf. tabel 1.


Tabel 1. Regionens udgifter til tolkebistand i perioden 2011-2020


Efter at have været på et højt niveau i 2016 og 2017 har regionens udgifter til tolkebistand været faldende. Af tabel 2 fremgår indtægten fra gebyr for tolkebistand, som kun dækker en mindre del af udgifterne.


Som det fremgår af tabel 2 har Region Midtjylland siden bekendtgørelsen om tolkebistand trådte i kraft den 1. juli 2018 og indtil den 12. april 2021 sendt 14.525 fakturaer med gebyr til 7.510 forskellige personer, hvilket beløber sig til fakturaer på i alt 6.694.863 kr.


Tabel 2. Oplysninger om fakturaer og betalinger


Som det fremgår af tabel 2 er 5.317 af de udsendte fakturaer med gebyr for tolkebistand blevet betalt, og 5.893 af de udsendte fakturaer er blevet krediteret. Der udestår således 3.315 fakturaer svarende til ca. 1,4 mio. kr., der ikke er betalt. De er nærmere beskrevet i afsnittet om forfaldne fakturaer.


En kreditnota annullerer den fremsendte faktura. Langt de fleste kreditnotaer sendes, fordi der efterfølgende er udfyldt og fremsendt en undtagelse i form af en lægeerklæring på patienten. Baggrunden for, at fakturaer med gebyr for tolkebistand krediteres, er beskrevet nærmere i vedlagte bilag. Bilaget giver desuden en nærmere beskrivelse af dannelsen og udsendelsen af fakturaer.


Administrationen har for nyligt konstateret, at der er et efterslæb på udsendelse af fakturaer med gebyr for tolkebistand for behandlinger i praksissektoren. Efterslæbet skyldes tekniske problemer i matchning mellem oplysninger om tolkninger og oplysninger om behandlinger. Det drejer sig om manglende udsendelse af 1.253 fakturaer på i alt 364.303 kr. for perioden januar 2020-januar 2021. Oplysningerne, som indgår i dagsordenspunktet, indeholder ikke efterslæbet. Med andre ord er både antallet af fakturaer og beløb større end angivet i tabellerne. Efterslæbet af udsendelse af fakturaer med gebyr for tolkebistand vil blive håndteret inden sommerferien 2021.


Forfaldne fakturaer

Forfaldsdatoen på en faktura er den dato, opkræveren senest ønsker betaling for fakturaen. Ved opgørelsen den 12. april 2021 var der 3.314 forfaldne fakturaer med gebyr for tolkebistand.


Tabel 3. Forfaldne ubetalte fakturaer pr. 12. april 2021


Når en faktura endnu ikke er betalt 1-2 måneder efter forfaldsdatoen, sendes 1. rykker, og efter yderligere en måned sendes 2. rykker. Tabel 3 viser, at 2.743 ud af de 3.314 forfaldne ubetalte fakturaer har fået 1. rykker, og at 2.619 af disse også har fået 2. rykker. Derefter bliver gælden overdraget til SKAT's inddrivelsescenter, hvor der pålægges gebyr og renter. Der er i øvrigt mulighed for, at patienterne indgår en afdragsordning med regionen, hvilket kun et fåtal benytter sig af.


Undtagelser

I perioden frem til den 12. april 2021 har Region Midtjylland modtaget mindst en undtagelse på 3.624 forskellige personer. Det er - efter udmelding fra Sundheds- og Ældreministeriet i december 2018 - regionen, der betaler udgiften til lægeerklæringer.


Da vurderingen af, om en patient opfylder kriterierne for undtagelse af helbredsmæssige årsager og udfærdigelse af lægeattest eller -erklæring herom, ikke er en ydelse, der indgår i overenskomsten mellem regionerne og Praktiserende Lægers Organisation, er det lægerne selv, der sætter prisen på erklæringerne. Der er stor variation mellem de enkelte beløb. I alt har Region Midtjylland i perioden frem til den 12. april 2021 betalt knap 871.000 kr. for undtagelser i form af lægeerklæringer.


Der har været rettet henvendelse til Danske Regioner med henblik på at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af undtagelsesblanketter. Tilbagemeldingen herfra var, at der ikke kunne opnås en aftale med de praktiserende læger.


Regionerne må ikke indsamle flere oplysninger om patienterne end nødvendigt. På undtagelsesblanketterne angives der derfor ikke diagnose eller årsag til undtagelse, men lægen skriver under på, at patienten opfylder undtagelsesbetingelserne, som de er defineret i sundhedsloven. Det er derfor ikke muligt at opgøre undtagelserne på diagnoser.


De fleste undtagelser er udstedt af patienternes praktiserende læger. Nogle gange udstedes de af læger på sygehusafdelinger, hvor patienten kommer flere gange. Der modtages eksempelvis mange fra psykiatrien. Der er to typer undtagelser - varige og midlertidige. På de midlertidige undtagelser er der angivet en slutdato. Undtagelserne registreres digitalt og er generelle og gælder dermed, uanset hvor i sundhedssystemet patienten kommer. Der udveksles undtagelser med de andre regioner, så der ikke skal udstedes og betales for flere undtagelser. Hvis en undtagelse er midlertidig, sker det nogle gange, at patienten får undtagelsen forlænget. I de tilfælde betaler regionen også for den nye undtagelse.


Administration af ordningen

Det er administrationens vurdering, at omkostningen ved administration af tolkegebyret er ca. en fuldtidsstilling i administrationen. Det handler bl.a. om udtræk af data, der ligger til grund for faktureringen, udsendelse af fakturaer, rykkere og kreditnotaer, indtastning af undtagelsesblanketter samt håndtering af klager og henvendelser fra patienter og sundhedsfagligt personale. Hertil kommer de ressourcer, som hospitalerne bruger i forbindelse med afklaring af behovet for tolkebistand og hjælp til håndtering af eventuelle klager.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 30. januar 2019, at Danske Regioner skulle anmodes om at tage initiativ til at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester (undtagelsesblanketter).


Regionsrådet besluttede den 31. oktober 2018, hvordan tolkegebyret (herunder undtagelser) skal administreres i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-4-7-20

12. Orientering om status for rekruttering og fastholdelse med fokus på sygeplejersker

Resume

I forlængelse af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om oprettelse af 1.000 ekstra sygeplejerskestillinger på landsplan fra 2021 orienteres om status for Region Midtjyllands tiltag vedrørende flere medarbejdere på fuld tid, 1.000 ekstra sygeplejersker samt arbejdet med introduktionsforløb, der aktivt arbejder for at lette overgangen fra studerende til nyansat. Samtidigt orienteres om resultaterne fra den seneste årlige vakanceopgørelse i Region Midtjylland og en række eksempler på initiativer, der sigter mod at have attraktive arbejdspladser, understøtte arbejdsstyrkeplanlægning og forebygge rekrutteringsudfordringer.

Direktionen indstiller,

at status for rekruttering og fastholdelse i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen og Danske Regioner indgik den 10. januar 2020 en aftale om oprettelse af 1.000 ekstra sygeplejerskestillinger på landsplan fra 2021. Aftalen beskriver blandt andet følgende konkrete initiativer, der skal understøtte realiseringen af målet:

  • alle stillinger slås op på fuld tid
  • ret til fuld tid for plejepersonale
  • bedre introduktionsforløb, herunder tid til oplæring i første tid af ansættelse
  • initiativer, der kan skabe bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafald på uddannelserne.


I Region Midtjylland har det bevirket, at alle stillinger gældende fra 1. marts 2020 som udgangspunkt slås op som fuldtidsstillinger. Herudover har regionsrådet besluttet, at alle deltidsansatte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på somatiske og psykiatriske hospitaler har ret til at gå op i tid, herunder komme på fuld tid.


I forbindelse med regionsrådets aftale om budgettet for 2021 blev der desuden prioriteret 4 mio. kr. til at understøtte initiativer, der aktivt arbejder for at lette overgangen fra studerende til nyansat på medicinske afdelinger, akutmodtagelser og i Psykiatrien. Endvidere arbejdes der også på at styrke introduktionen af de studerende m.v. i forhold til deres praktikforløb under uddannelsen.


Nedenfor redegøres for status for ovennævnte initiativer.


1.000 flere sygeplejersker

Det fremgår af vedlagte bilag om løbende opfølgning på 1.000 sygeplejersker, at der er sket en samlet stigning i antallet af sygeplejersker på 319,3 fuldtidsstillinger fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. Det skal dog bemærkes, at ud af stigningen på 319,3 fuldtidsstillinger, kommer 73,0 fuldtidsstillinger fra medicinstuderende ansat som sygeplejevikarer.


Det er derfor reelt tale om en stigning på 246,3 fuldtidsstillinger.


Måltallet for midtvejsstatus siger, at Region Midtjylland pr. 4. kvartal 2020 minimum skulle være 107,4 fuldtidsansatte sygeplejersker mere. Region Midtjyllands endelige måltal er 215 og hvis stigningen på 246,3 fuldtidsstillinger kan fastholdes frem til 4. kvartal 2021, viser opgørelsen, at Region Midtjylland allerede har efterlevet aftalens forudsætninger på nuværende tidspunkt.


Fuld tid

Det fremgår af vedlagte bilag om flere sygeplejersker på fuld tid, at 98 % af alle sygeplejestillinger i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2020 blev slået op på fuld tid mod 80 % i 2019.


Ser man konkret på udviklingen i andelen af sygeplejersker på fuld tid, er der på alle hospitalsenheder sket en stigning.


Bedre introduktionsforløb og bedre sammenhæng i praktikforløb

Der er på de forskellige hospitalsenheder iværksat initiativer med henblik på at skabe bedre introduktionsforløb og bedre sammenhæng i de studerendes praktikforløb samt lette overgangen fra at være studerende til at være nyuddannet og nyansat sygeplejerske. På hospitalsenhederne er der fokus på, at nyuddannede og nyansatte sygeplejersker kommer godt i gang med bl.a. særlige oplæringsforløb for nyuddannede, projekter om onbording, mentorforløb og sikker start, hvilket hospitalsudvalget modtog en orientering om i februar 2021. Projekterne er lokalt funderet, hvilket blandt andet har til formål at understøtte det lokale ejerskab til initiativerne. Der er tillige stor fokus på, at de studerende får en styrket introduktion til deres praktikforløb og ad den vej en bedre indgang til at være færdiguddannet sygeplejerske. Desuden er der indgået en partnerskabsaftale "Human First" mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College om forskning og uddannelse, hvor et af indsatsområderne er sammenhængen mellem den teoretiske uddannelse og de praktiske uddannelsesforløb og de forskellige overgange (transitioner), der er både under uddannelsen og mellem uddannelse og arbejdsliv.


Vakanceopgørelser og eksempler på tiltag vedrørende arbejdsstyrkeplanlægning og attraktive arbejdspladser

Vakante stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser indberettes elektronisk og samles i en opgørelse én gang årligt. Opgørelsen sammenholdes med udviklingen gennem årene (opgørelserne dækker vakancesituationen på alle hospitaler, i Psykiatrien og på Socialområdet). Den seneste årlige vakanceopgørelse (vedlagt) viser, at der har været en stigning i antallet af vakante stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser, koncentreret inden for faggrupperne læger, sygeplejersker, lægesekretærer og social- og sundhedsassistenter.


Som det fremgår af kommentarerne til vakanceopgørelsen, skal antallet af vakancer ses i sammenhæng med, at der aldrig har været så stort et antal af sundhedsprofessionelle. Eksempelvis er der sket en stigning i antal sygeplejersker (jf. projekt 1.000 nye sygeplejersker) samtidig med, at der ses flere vakante stillinger. Set i forhold til initiativerne vedrørende "1.000 flere sygeplejersker" kan det fremhæves, at der er tilført økonomiske midler til bl.a. en række vagttunge afdelinger, som har haft svært ved at rekruttere flere sygeplejersker, og hvor der derfor nu figurerer flere vakante stillinger. Der gøres opmærksom på, at situationen omkring COVID-19 vurderes at kunne have haft negativ indflydelse på rekrutteringsmulighederne i 2020. Der gøres desuden opmærksom på, at vakanceopgørelserne viser øjebliksbilleder, og de reelle vakancer vil løbende variere hen over året og mellem årene.


Blandt andet i forlængelse af Region Midtjyllands strategi for arbejdsstyrkeplanlægning (vedlagt) arbejdes der på tværs af regionen med en række initiativer, der sigter mod at have attraktive arbejdspladser og forebygge rekrutteringsudfordringer.


Der kan i øvrigt henvises til, at status og tiltag vedrørende rekrutteringssituationen, arbejdsstyrkeplanlægning og attraktive arbejdspladser i den kommende tid drøftes i regi af det midlertidige politiske udvalg vedrørende den gode arbejdsplads og Regions-MEDudvalget. Der orienteres nærmere om initiativerne og lægges op til drøftelser om emnet på det næstkommende møde i det midlertidige udvalg vedrørende den gode arbejdsplads.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

13. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jørgen Winther og Ulrich Fredberg om lungeområdet

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jørgen Winther og Ulrich Fredberg om forslag vedrørende lungeområdet.

Direktionen indstiller,

at henvendelse om forslag vedrørende lungeområdet drøftes.

Sagsfremstilling

Jørgen Winther og Ulrich Fredberg (V) har den 15. februar 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 1. marts 2021. Hospitalsudvalget udsatte punktet med henblik på yderligere belysning af den bedre overlevelsesprocent efter en lungekræftdiagnose, der er i Region Nordjylland sammenlignet med Region Midtjylland og de øvrige regioner.


Henvendelsen fra Jørgen Winther og Ulrich Fredberg

"Genindførelse af praktiserende lægers mulighed for at henvise til lavdosis-CT af brystkassen i det diagnostiske spor 3, hvor der ikke findes indikation ("begrundet mistanke" om lungekræft) for henvisning til lungekræftpakken.


Baggrund

Lungekræftdiagnosen stilles i 3 forskellige spor:


Spor 1: Begrundet mistanke om lungekræft (fx blodigt opspyt) resulterer alle steder i en henvisning til Lungekræftpakken med CT-skanning.

Spor 2: Begrundet mistanke om kræft (fx utilsigtet vægttab) resulterer alle steder i en henvisning til Diagnostisk Pakke med CT-skanning.

Spor 3: Den 1/3 af lungekræftpatienterne, der blot har hverdagssymptomer som fx lungebetændelse, KOL, hoste, skuldersmerter, åndenød, som hver eneste praktiserende læge ser flere af hver eneste dag. ”Udfordringen ligger i, at man altid har en lille mistanke om lungekræft for patienter i spor 3”, vurderer Bolette Friedrichsen, næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge i Region Nordjylland.


Det er nu nationalt anerkendt, at CT-scanning bør erstatte røntgen, hvis lungekræft kan være en differentialdiagnose (bilag 1). En helt ny artikel fra 2021 i det internationalt anerkendte tidsskrift Chest har overskriften “Røntgen af brystkassen er
farlig ved mistanke om lungekræft” (bilag 2). Fagfolk henviser ikke sig selv eller nærmeste familie til røntgen af lungerne, hvis der er behov for billeddiagnostik i det diagnostiske spor 3 (bilag 3).


Der er ingen rekommandationer om, hvilken type CT-scanning, man skal bruge til erstatningen af røntgen. Flere steder har der været gode erfaringer med at give de praktiserende læger adgang til direkte henvisning til CT-scanning som erstatningen for røntgen af lungerne, uden det ændres af visitator på sygehusene:


* Direkte henvisning til lavdosis-CT uden visitationsfilter har resultatet i en stadiefordeling for nydiagnosticeret lungekræft, der matcher det internationalt berømte Nelson studie (der har reduceret dødeligheden ved lungekræftscreening med ¼) (bilag 4), skønt lavdosis-CT uden visitationsfilter er en langt, langt billigere metode.


* Direkte henvisning til CT uden visitationsfilter har resulteret i en betydelig bedre 5 års overlevelse for lungekræft i Nordjylland (bilag 1).


Regionsrådet vedtog at donere en million kr. til en uvildig MTV-rapport, der vil vise om det er mest hensigtsmæssigt, at der anvendes enten lav- eller højdosis CT-skanninger i det diagnostiske spor 3, hvor kun 2-3 % har lungekræft.


Regionen stoppede de praktiserende lægers mulighed for direkte at henvise til lavdosis CT uden visitationsfilter, så de praktiserende læger nu oplever at få nedgraderet henvisninger til CT-scanninger til røntgen af lungerne, hvor røntgen er normal, men hvor det senere ved CT-scanning viser sig patienten alligevel har lungekræft, hvorved diagnosen er forsinket og prognosen for overlevelse væsentligt forringet.


Forslag

Tilbuddet til de praktiserende læger om direkte henvisning til lavdosis CT-scanning af brystkassen uden visitationsfilter hos patienter i det diagnostiske spor 3 genindføres med øjeblikkelig virkning, indtil en MTV-rapporten viser, hvilket type CT-scanning, der er mest hensigtsmæssig for patienter og samfundsøkonomi."


Jørgen Winther og Ulrich Fredberg har ønsket, at forslaget efterfølgende behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.


Administrationen har siden mødet i hospitalsudvalget den 1. marts opdateret notatet 'Administrationens bemærkninger vedrørende henvendelse om lavdosis CT-scanning inkl. bilag', således at hospitalsudvalgets anmodning om en belysning af den bedre overlevelsesprocent efter en lungekræftdiagnose, der er i Region Nordjylland sammenlignet med Region Midtjylland og de øvrige regioner, er imødekommet. Endvidere er vedlagt et brev fra Region Nordjylland, hvori der redegøres for regionens praksis på området.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget udsatte den 1. marts 2021 punktet med henblik på yderligere belysning af den bedre overlevelsesprocent efter en lungekræftdiagnose, der er i Region Nordjylland sammenlignet med Region Midtjylland og de øvrige regioner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

14. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Susanne Buch om specialiseret palliation #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Susanne Buch om specialiseret palliation.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om specialiseret palliation drøftes.

Sagsfremstilling

Susanne Buch (F) har den 3. marts 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 12. april 2021. Punktet blev på mødet den 12. april udsat.


"Jeg vil gerne have et punkt på hospitalsudvalgets møde vedrørende det, Rigsrevisionen har skrevet om den specialiserede palliation. Vi fik en kort orientering den 2/2, og den 12/2 skulle Statsrevisorerne se på det.


Jeg mener, der er en del bekymrende punkter, derfor ønsker jeg punktet på dagsorden.


Jeg har også i dag spurgt Anders Kühnau om den videre politiske proces, men det er uagtet dette ønske om et punkt på vores dagsorden."


Der er vedlagt følgende baggrundsmateriale:

  • Rigsrevisionens beretning afgivet til Statsrevisorerne om adgangen til specialiseret palliation, august 2020
  • Udtalelse fra regionsrådet af 27. oktober 2020 vedrørende Statsrevisorernes beretning om adgangen til specialiseret palliation
  • Orientering til regionsrådet af 3. februar 2021 vedrørende Rigsrevisionens notat om specialiseret palliation
  • Procesplan angående det palliative område.

Beslutning

Punktet blev behandlet sammen med punkt 5, Styrkelse af den palliative indsats i Region Midtjylland.


Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om specialiseret palliation.


Hospitalsudvalget tilkendegav i forlængelse heraf, at det er væsentligt, at der er en opmærksomhed på flerfaglighed i de palliative teams, herunder de
særlige kompetencer, som bl.a. psykologer kan bidrage med.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

15. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om lægeboligerne i Herning #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard om lægeboligerne i Herning.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen om lægeboligerne i Herning drøftes.

Sagsfremstilling

Ib Bjerregaard (V) har den 18. marts 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 12. april 2021. Punktet blev på mødet den 12. april udsat.


"Jeg vil gerne have et punkt på næste udvalgsmøde, hvor vi får en redegørelse omkring overenskomsten med Yngre læger og vores pligt til at stille boliger til rådighed.


Mit særlige fokus er Herning, hvor der nu i flere dage har været artikler omkring de åbenbart næsten misligholdte huse, vi har i Herning.


Hvad er den husleje, vi kan opkræve for disse?

Skal vi stille det nøjagtige antal, der er i Herning, til rådighed?

Hvad er forskellen på huslejen, fra det overenskomsten tilsiger og det, der vil være markedslejen i Herning?


Jeg kan forstå, at eneste ret for regionen til at sælge boligerne er, hvis lægeboligerne ikke bliver brugt.

Er der boliger i Herning, der lever op til, at de ikke bliver brugt og derfor ville kunne sælges?


Jeg ser måske et scenarie i at sælge nogle af dem og bruge provenuet til at renovere resten, hvis vi må det."


Der er vedlagt et notat, der redegør for status vedrørende lægeboliger i Herning.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

16. Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet til nogle møder blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget bliver på hvert møde orienteret om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, fx øgning af elektiv aktivitet mv. Udvalget orienteres om aktuel status i relation til disse emner (såfremt der er ny information) samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning, at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-16

17. Uddybende orientering om status på dermatologiske område #

Resume

Der orienteres om aktivitets- og kapacitetssituationen inden for det dermatologiske speciale, der beskæftiger sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Dette sker som opfølgning på hospitalsudvalgets tidligere drøftelse af kapacitetsudfordringerne inden for specialet, hvor størstedelen af behandlinger mv. på hovedfunktionsniveau foretages i speciallægepraksis, mens Aarhus Universitetshospital varetager specialfunktionerne.


I 2020 blev ca. 75.000 patienter set i Region Midtjyllands 17 dermatologiske speciallægepraksis, mens antallet af kontakter i hospitalsregi de seneste år har ligget på ca. 44.000 om året. I den tid er blandt andet udviklingen i patienter i medicinsk behandling steget. Ventetiden til undersøgelse på hospital er 4-6 uger, og til almindelige kontroller er ventetiden op til 8 måneder. Opstart af relevant behandling venter ofte 3-4 måneder.

Direktionen indstiller,

at uddybet status på det dermatologiske område tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af oplæg om hudsygdomme og kønssygdomme (dermatologi) på hospitalsudvalgets møde den 1. marts 2021 har udvalget ønsket en uddybende orientering om kapacitetssituationen og den aktuelle bemandingsmæssige robusthed inden for området samt mulige tiltag til at bedre disse. I tillæg hertil ønskede udvalget oplysninger om områder med substantielle prisforskelle på tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.


Det dermatologiske speciale er blandt andet karakteriseret ved, at størstedelen af behandlinger mv. på hovedfunktionsniveau foretages i speciallægepraksis, mens Aarhus Universitetshospital varetager specialfunktionerne. Både behandlingen i hospitalsregi og behandlingen i regi af de privatpraktiserende speciallæger er præget af ventetid til såvel diagnosticering som behandling og kontrol. Da der er tale om forskellige patientgrupper og behandlinger i speciallægepraksis og på hospitalet, vil et kapacitetsløft i den ene sektor ikke få afgørende betydning for den anden.


Hospitalsregi

Der er dermatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinik på Regionshospitalet Viborg. Antallet af kontakter i hospitalsregi har de seneste år ligget på ca. 44.000 om året. I den tid er blandt andet udviklingen i patienter i medicinsk behandling (psoriasis, nældefeber, atopisk eksem) steget. Ventetiden til undersøgelse er 4-6 uger, og til almindelige kontroller er ventetiden op til 8 måneder. Opstart af relevant behandling venter ofte 3-4 måneder.


Eventuel kapacitetsudvidelse i hospitalsregi kan omfatte følgende aktiviteter:

  • Uddannelsesseancer for personale i sundhedshusene (i forbindelse med fx udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital team inden for hudcancer, sår og børneeksem)
  • Instruktionsvideoer til elektroniske platforme i regionen
  • Tværfaglige konferencer i regionens sundhedshuse
  • Styrket indsats med telemedicin og andre it-løsninger
  • Bedre patientuddannelse – større egenomsorg
  • Opgaveglidning fra læge til sygeplejerske
  • Øget bemanding (speciallæger og/eller plejepersonale).


Der er ikke foretaget beregning de økonomiske konsekvenser af denne type tiltag.


Dermatologisk speciallægepraksis

I 2020 blev ca. 75.000 patienter set i Region Midtjyllands 17 dermatologiske speciallægepraksis.


De praktiserende dermatologer er forpligtiget til dagligt at have akuttider, så patienter, hvor der er mistanke om alvorlige problemstillinger, kan få en hurtig tid. Der har løbende været opmærksomhed på ventetiden i speciallægepraksis, det gælder også i Praksisplan på Speciallægeområdet, hvor det fremgår, at hvis det besluttes at øge kapaciteten inden for speciallægepraksis, er vurderingen, at det største behov er inden for dermatologi- og psykiatriområdet. Ventetiden for ikke-akutte dermatologiske patienter var i marts 2021 i gennemsnit 22 uger med en spredning fra 11 til 34 uger. Ventetiden er ikke geografisk bestemt.


Kapaciteten kan øges på flere måder, fx i form af fuldtidspraksis, deltidspraksis, satellitpraksis (evt. i sundhedshus), assisterende speciallæge mv. På baggrund af den årlige udbetaling af honorarer (se bilag tabel 1), kan det estimeres, at det koster ca. 5. mio. kr. om året pr. fuldtidskapacitet.


Desuden arbejdes der allerede med at øge kapaciteten i speciallægepraksis på andre måder, end ved en decideret kapacitetsudvidelse. F.eks. videokonsultationer, teledermatologi, PRO-data (der kan medvirke til færre kontroller med fremmøde), forløbsbeskrivelser mv.


Uddybning vedrørende kapacitetssituationen og ventetidsudfordringer

Idet der er tale om forskellige patientgrupper i speciallægepraksis og på hospitalet, vil et kapacitetsløft i den ene sektor ikke få afgørende betydning for den anden. Derfor er den aktuelle kapacitetssituation og ventetidsudfordringer samt mulige tiltag beskrevet og vurderet hver for sig i vedlagte notat.


Det anbefales, at en drøftelse af en eventuel kapacitetsudvidelse kan indgå i budgetprocessen, herunder hvordan en konkret udmøntning mest hensigtsmæssigt skal foregå. En kapacitetsudvidelse vil eventuelt kunne fordeles over flere budgetår.


Prisforskelle på hospitalsmedicin og tilskudsmedicin

Analysegruppen på medicinområdet monitorerer løbende medicinforbruget inden for både tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. For nuværende er der ikke identificeret andre områder end det tidligere nævnte inden for dermatologien, hvor der er væsentlige udgifter (prisforskelle) til tilskud på lægemidler, der i stedet kunne udleveres vederlagsfrit via hospital/hospitalsapoteket.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-14-16

18. Orientering om fordeling af akut aktivitet i Region Midtjylland #

Resume

På baggrund af en anmodning fra hospitalsudvalget redegøres i dette punkt for fordelingen af den akutte hospitalsaktivitet i Region Midtjylland med fokus på årsager til, at borgere i et vist omfang behandles et andet sted end på eget (akut)nærhospital. Redegørelsen viser blandt andet, at borgere i Region Midtjylland i overvejende grad modtager akut behandling på eget (akut)nærhospital.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om fordelingen af akut aktivitet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har anmodet om en redegørelse for den akutte aktivitet på tværs af regionens hospitaler. I samme forbindelse har udvalget efterspurgt baggrunden for, at nogle patientgrupper i et vist omfang behandles på et andet hospital end eget nærhospital.


Dataudfordringer i 2019 og 2020 grundet henholdsvis overgangen til LPR-3 og ændret aktivitetsmønster under COVID-19 betyder, at en sådan redegørelse bedst kan foretages på data fra 2018. Netop denne analyse blev udarbejdet i forbindelse med den nye Sundheds- og hospitalsplan fra 2020, og konklusionerne vedrørende akut aktivitet er samlet i nærværende redegørelse. Hertil suppleres med data for Præhospitalets udrykninger i 2019.


Til første del af analysen anvendes DRG-værdi som analyseenhed, hvilket betyder, at der fokuseres på tyngden af hospitalsbehandling og dermed ikke på antallet af behandlede patienter. Anden del af analysen bygger på Præhospitalets udrykninger i 2019 (præhospitale data har ikke været påvirket af overgangen til LPR-3).


Figur 1 viser, hvordan den akutte hospitalsaktivitet for borgere i Region Midtjylland fordelte sig indbyrdes mellem hospitalsenhederne i 2018.


Figur 1. Den akutte hospitalsaktivitet for Region Midtjyllands borgere i 2018, DRG-værdi



Her ses det, at Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har en lige stor andel af den akutte aktivitet, henholdsvis 11 og 12 %. Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest er ligeledes næsten tilsvarende med henholdsvis 17 og 20 % af den akutte aktivitet, mens Aarhus Universitetshospital varetager 37 % af den akutte aktivitet. Slutteligt varetages 3 % af den akutte aktivitet for borgerne i Region Midtjylland i andre regioner.


Det er ligeledes relevant at se på, hvor stor en andel af borgernes akutte hospitalsaktivitet, de modtager på eget (akut)nærhospital. Dette er listet nedenfor i tabel 1.


Tabel 1. Lokation for borgernes akutte hospitalsaktivitet 2018, DRG-værdi

Det er forventeligt, at der vil være en gruppe af patienter, der modtager akut behandling andre steder end på eget nærhospital. Årsagerne hertil vil blive beskrevet nedenfor.


Årsager til at borgere modtager akut hospitalsbehandling andre steder end på eget nærhospital

Der er tre umiddelbare årsager til, at nogle borgere ikke bliver behandlet på eget nærhospital ved akut opstået sygdom eller skade. Disse er henholdsvis:


1) Geografi

2) Specialeplanlægning

3) Patienternes frie valg.


Ad 1) Geografi

Når en borger visiteres af egen læge eller vagtlægen til akut hospitalsbehandling, er det udgangspunktet, at borgeren skal behandles på det akuthospital, der ligger i borgerens bopælsklynge. Borgerne har dog frit sygehusvalg også i denne situation og kan vælge at blive visiteret til andet hospital. I disse tilfælde skal borgeren selv stå for transport og har ikke mulighed for godtgørelse af transportudgifter. Der foreligger ikke data for, hvor ofte dette gør sig gældende.


Når en borger ringer 1-1-2 er der et andet princip, der er gældende, nemlig at ambulancen kører borgeren til det nærmeste akuthospital. I de fleste tilfælde vil dette også være det akuthospital, der er placeret i borgerens bopælsklynge, men ikke altid. Eksempelvis er der borgere i Favrskov Kommune (Randersklyngen), som geografisk er tættere på Aarhus Universitetshospital end Regionshospitalet Randers. I livstruende situationer fragtes patienten til nærmeste akuthospital uden skelen til, hvilken klynge borgeren er bosat i. Dernæst sker det også hyppigt, at patienter bliver akut syge eller kommer til skade, når de befinder sig et andet sted end i hjemmet. I nogle af disse tilfælde vil patienten blive behandlet på et andet akuthospital end det, der ligger i borgerens bopælsklynge. Præhospitalets udrykningskørsler i 2019 fordelt på klynger og afleveringshospitaler ses nedenfor i tabel 2.


Tabel 2. Udrykningskørsler i 2019 fordelt på klynger og afleveringshospitaler

Note: Andelen af ambulancekørsler med hastegrad A og B (eksl. interhospitale transporter, dvs. kørsler med optageadresse på et hospital) i 2019 med afhentningsadresse i de enkelte optageområders kommuner fordelt på afleveringshospital.


Når det gælder udrykninger, tegner tabel 2 det samme billede som tabel 1, nemlig at borgerne i Midt- Vest- og Aarhusklyngen i langt størstedelen af tilfældene bliver kørt til eget (akut)nærhospital, mens borgerne i Randers- og Horsensklyngen i overvejende grad bliver kørt til eget (akut)nærhospital og delvist til Aarhus Universitetshospital.


Ad 2) Specialeplanlægning

Struktur- og specialeplanlægning er i høj grad med til at definere, hvor patienterne modtager elektiv hospitalsbehandling, men har også, omend mindre, betydning på akutområdet, idet der er akutte behandlinger, som ikke udføres på alle fem akuthospitaler i regionen. Eksempler på dette er trombolysebehandling, der udelukkende foretages på Hospitalsenheden Vest og på Aarhus Universitetshospital, og som anvendes ved blodpropper i hjernen. På hjerteområdet, kan ambulancen i nogle tilfælde via telemedicin hurtigt afklare, om der er tale om en stor blodprop i hjertet. I disse tilfælde køres patienten direkte til Aarhus Universitetshospital. Det samme gør sig gældende for større traumer, hvor der f.eks. er behov for neurokirurgi eller thoraxkirurgi. Yderligere er der få akutte behandlinger, hvor patienterne behandles i en anden region. Dette gælder eksempelvis for svære brandskader, hvor Rigshospitalet har landsfunktion. Hvilke specialiserede behandlingstilbud det enkelte akuthospital har, fastlægges i forbindelse med specialeplanlægningen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.


Ad 3) Patienternes frie valg

For al akut behandling undtagen den, der fordrer en ambulancekørsel, gælder det frie sygehusvalg lige så vel som ved elektive behandlinger. Dermed har patienterne mulighed for fravælge behandling på eget nærhospital.


Med ovenstående tre årsager, er det således givet, at der vil være en vis patientvandring mellem især hospitalsenhederne og til dels regionerne på akutområdet.


Den fulde analyse, der blev udarbejdet til brug for Sundheds- og hospitalsplanen kan findes på følgende link: https://www.rm.dk/siteassets/om-os/okonomi/analyser-til-sundhes--og-hospitalsplanen-2020/analyser-til-sundheds--og-hospitalsplanen-2020-samlet-rapport.pdf Se side 21 og frem.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-9-20

19. Orientering om aflysninger foranlediget af hospitaler #

Resume

Hospitalsudvalget har anmodet om et bud på omfanget af aflysninger, som skyldes overbookinger og en oversigt over, hvilke specialer der har akutte operationslejer.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om omfanget af aflysninger tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.


Hospitalsudvalget fik på mødet den 11. januar 2021 forelagt en orienteringssag om brugen af overbooking på Region Midtjyllands hospitaler. Udvalget anmodede i den forbindelse om, at administrationen til et kommende møde tilvejebragte det bedst mulige bud på omfanget af aflysninger, som skyldes overbooking.


Det er ikke muligt at tilvejebringe systematiske data, der afgrænser aflysninger, som skyldes overbooking. I forlængelse af udvalgets anmodning præsenteres derfor data vedrørende aflysninger, som af den ene eller anden årsag er forårsaget af hospitalet samt en oversigt over, hvilke specialer der har akutte operationslejer på regionshospitalerne.


Omfanget af aflysninger foranlediget af hospitalerne

I 2020 havde Region Midtjyllands hospitaler ca. 5,4 mio. aftaler om udredning og behandling i regionens bookingsystem. I den forbindelse blev der registreret ca. 460.000 aflysninger.


En aflysning kan registreres som værende forårsaget af forskellige årsager som "Aflyst grundet patient", "Andet", "Patient meldt afbud", "Patient udeblevet", "Ukendt" og "Sygehusårsag", hvor den sidste kategori er aflysninger, som er forårsaget af hospitalet. Der kan fx være tale om aflysninger, som følger af kapacitetsmangel, sygdom eller evt. nedbrud i apparatur. Samlet registrerede hospitalerne aflysninger i den sidstnævnte kategori ca. 108.000 gange i 2020, hvilket svarer til, at hospitalerne aflyste ca. 2 % af aftalerne om udredning og behandling. Se beskrivelse nedenfor om forskelle i registreringsmetoder.


I bilag 1 er aflysningerne fordelt på operationer og andet.


Omfanget af aflysninger som følge af akut aktivitet

Hospitalerne kan i registreringen kvalificere aflysningsårsagen, men har desværre ikke mulighed for at registrere en aflysning på grund af overbooking. Derudover er det ikke alle hospitaler, der registrerer aflysninger, fordi de i stedet ombooker patienten til et senere tidspunkt. Dermed indgår patienterne ikke i aflysningsstatistikkerne.


Hospitalerne kan registrere, hvis en planlagt aktivitet aflyses som følge af akut aktivitet. I 2020 blev i alt 852 patienter i 2020 aflyst som følge af akut aktivitet. Hospitalsudvalget har efterspurgt oplysninger om, hvor mange patienter, der er planlagt til operation, der aflyses. Af de 852 patienter, der blev aflyst på grund af en akut patient, var de 815 patienter booket til en operation.


I nedenstående opgørelse er aflysningerne fordelt på hospitalerne. Som det fremgår, er de fleste aflysninger sket på Aarhus Universitetshospital og i mindre grad Regionshospitalet Horsens, imens de øvrige hospitaler ikke har registreret aflysninger som følge af akutte patienter. Forskellene mellem hospitalerne skyldes dog sandsynligvis hospitalernes forskellige registreringspraksis, hvor patienterne kan været ombooket i stedet for aflyst.


Tabel 1. Procedurer aflyst i 2020 på grund af akut aktivitet fordelt på hospitalerne


I bilag 2 fremgår en oversigt over alle aflysninger fordelt årsagerne.


Akutte operationslejer i Region Midtjylland

På regionens fem hospitaler arbejder i alt 23 afdelinger med akut operationskapacitet, hvor enten hele lejer eller dele af et operationsprogram er afsat til akutte patienter. Det betyder, at hospitalerne på de nævnte afdelinger planlægger operationsprogrammet efter, at der kommer akutte patienter i løbet af dagen. Der planlægges typisk efter en gennemsnitsbetragtning, som kan variere i forhold til eksempelvis årstiden. Når en patient, der er planlagt til operation, aflyses som følge af en akut patient, sker det fordi, antallet af patienter overstiger den afsatte operationskapacitet. Et eksempel kunne være inden for ortopædkirurgi, hvor to akutte hoftebrud betyder, at en planlagt udskiftning af en hofte må udsættes til senere.


Fordelingen fremgår af tabel 2.


Tabel 2. Afdelinger med akut operationskapacitet

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget drøftede den 11. januar 2021 brugen af overbooking på Region Midtjyllands hospitaler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

20. Orientering fra møde i sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om det seneste møde i Sundhedsudvalget, Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer udvalget om møderne i Sundhedsudvalget, Danske Regioner den 11. marts og den 16. april 2021.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

21. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Punktet blev udsat. Punktet dagsordensættes på ekstraordinært udvalgsmøde den 11. maj 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

22. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Hospitalsudvalget modtog en orientering om, at der som følge af, at regionsrådets behandling af punktet 'Forslag til nye servicemål for C- og D-kørsler' den 28. april 2021, hvor regionsrådet besluttede "at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter", vurderes at kunne være konsekvenser, som ikke fremgik klart i forbindelse med regionsrådets drøftelse. Udvalget fik oplyst, at administrationen på den baggrund anbefaler, at der sker en yderligere belysning heraf.


Det blev i forlængelse af orienteringen aftalt, at administrationen udarbejder et punkt til behandling på et kommende møde, hvori beskrivelser og beregninger i forhold til eventuelle konsekvenser af beslutningen fremgår.

Tilbage til toppen