Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i hospitalsudvalget
den 13. september 2021 kl. 13:30
i B4, 1. sal, Regionshuset Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 18.20.              

 

Jørgen Winther mødte kl. 13.45 under behandling af punkt 2.

Henrik Fjeldgaard mødte kl. 15.35 under behandling af punkt 10.

 

Jørgen Winther forlod mødet kl. 16.15 efter behandling af punkt 12.

Susanne Buch forlod mødet kl. 17.15 under behandling af punkt 20.

Nicolaj Bang forlod mødet kl. 17.45 under behandling af punkt 22.

 

Punkt 10 blev behandlet efter punkt 4.

Punkt 1 blev behandlet efter punkt 10.

Lukket dagsorden blev behandlet efter punkt 23.

Punkt 17-19 blev behandlet efter lukket dagsorden.


Pkt. Tekst
1 Opfølgning på markedsdialog vedrørende mulighed for eventuelt udbud af serviceassistentopgaven
2 Forlængelse af sundhedsberedskabsplan 2018-2021
3 Model for lægeboliger
4 Kortlægning af lægesekretærgruppens roller og arbejdsopgaver
5 Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til CT-området (etape 4), renovering af tekniske installationer og renovering af kloakker.
6 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 2. kvartal 2021
7 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2021
8 Kvartalsrapport pr. 30. juni 2021 Kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg
9 Kvartalsrapport pr. 30. juni 2021 Forum DNU
10 Orientering om Børn og Unge Hospital på Aarhus Universitetshospital #
11 Orientering om identificering og håndtering af patienter med blodforgiftning #
12 Orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien #
13 Orientering om status vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter #
14 Orientering om bæredygtige hospitaler, set fra medarbejdernes perspektiv #
15 Orientering om planer for universitetsklinik for multisyge #
16 Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #
17 Orientering fra møder i sundhedsudvalget, Danske Regioner #
18 Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #
19 Gensidig orientering #
20 Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2021
21 Orientering om status for økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler
22 Orientering om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber
23 Orientering om Akut Psykiatri (tillæg til Akutkoncept mv) #
24 Underskriftsark #
Sagnr.: 1-23-4-101-23-17

1. Opfølgning på markedsdialog vedrørende mulighed for eventuelt udbud af serviceassistentopgaven

Resume

Regionsrådet har ønsket, at der gennemføres en markedsdialog om mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven. I punktet præsenteres resultaterne af denne undersøgelse, som er er udarbejdet med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler. Undersøgelsen består af fire delelementer: afdækning af serviceassistentopgaven på Aarhus Universitetshospital, afdækning af uddannelsen til hospitalsserviceassistent (HSA), afdækning af markedet i Danmark, Sverige og Tyskland og udførelse og præsentation af markedsdialogen. Analysen afdækker alene, hvorvidt det er muligt rent fagligt, at en ekstern leverandør ville kunne løse serviceassistentopgaven.


I punktet gennemgås desuden tre forskellige beslutningsscenarier for serviceområdet med henblik på, at der tages stilling til det videre forløb.

Direktionen indstiller,

at orientering om resultaterne af den gennemførte markedsdialog vedrørende serviceområdet tages til efterretning, herunder at analysen viser,
  • at der er ikke noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse hospitalsserviceassistenternes rengørings- og serviceopgaver,
  • at der dog vil være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af en ekstern leverandør, og


at Aarhus Universitetshospital hjemtager den nuværende udliciterede opgave på serviceområdet (scenarie 1), når kontrakten med COOR udløber den 30. september 2023, idet regionsrådet tidligere har besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital og grundet de beskrevne risici ved et udbud af opgaven.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere besluttet at forlænge kontrakten om udlicitering af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital frem til den 30. september 2023. Herudover har regionsrådet ønsket, at der gennemføres en markedsdialog for at afdække mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven, hvorefter der tages politisk stilling til det videre forløb.


Nedenfor præsenteres den analyse, der er foretaget på baggrund af den omtalte markedsdialog. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler. Analysen afdækker alene, hvorvidt det rent fagligt er muligt, at en ekstern leverandør vil kunne løse serviceassistentopgaven. Der indgår således ingen vurdering af, hvorvidt det fx vil være økonomisk rentabelt i forhold til andre mulige scenarier for løsning af serviceassistentopgaven på Aarhus Universitetshospital.


Analysen er udført af Dansk Servicerådgivning, da Aarhus Universitetshospital i samarbejde med administrationen har vurderet, at det er en fordel, at markedsdialogen er håndteret af en ekstern leverandør. Det skyldes blandt andet, at Aarhus Universitetshospital er part i sagen, og at der er behov for, at analysen er udført af en uvildig part. Herudover blev det samtidig vurderet, at der i analysen skulle indgå en vurdering af markedet.

I forlængelse heraf, blev der etableret en projektorganisation.


Arbejdet har været forankret i administrationen med bred repræsentation fra de somatiske hospitaler samt en referencegruppe med udvalgte repræsentanter fra Regions-MEDudvalget.


Analysen består overordnet af følgende fire delelementer:

  1. Afdækning af serviceassistentopgaven på Aarhus Universitetshospital
  2. Afdækning af uddannelsen til hospitalsserviceassistent (HSA).
  3. Afdækning af markedet i Danmark, Sverige og Tyskland.
  4. Udførelse og præsentation af markedsdialogen.


Analyserapporten er vedlagt som bilag. Hovedkonklusionerne gennemgås herunder.


Forudsat, at krav og betingelser til en eventuel kontrakt bliver omhyggeligt gennemarbejdet og gennemtænkt, er Dansk Servicerådgivnings umiddelbare indtryk som følger:

"Det er således Dansk Servicerådgivnings vurdering, at der ikke er noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse HSA-funktionens rengørings- og serviceopgaver. Der vil dog være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af den eksterne leverandør." (Side 60, afsnit 6)


De konkrete områder, der vurderes at udgøre en risiko, er indenfor opgavekategorierne; 'patienttransport', hvor følgende konkluderes:

"Det er ikke Dansk Servicerådgivnings vurdering, at dette umuliggør en overdragelse af de pågældende opgaver til ekstern leverandør, men det anføres, at det her kan være problematisk at udlicitere de pågældende opgaver." (Side 60, afsnit 3)


Derudover er det 'opgaver med direkte patientkontakt', 'specielle opgaver' og 'opgaver vedrørende beredskab'. Hertil konkluderes det:

"Det er ikke Dansk Servicerådgivnings vurdering, at dette umuliggør en overdragelse af de pågældende opgaver til ekstern leverandør, men Region Midtjylland bør være opmærksom på, at der er en risiko for, at der i forbindelse med en overdragelse af opgaverne til ekstern leverandør kan være kompetencer, der i en periode (indtil de bliver erhvervet på ny) går tabt eller må undværes." (Side 60, afsnit 5)


Erhvervelsen af viden vurderes af de eksterne leverandører, der indgår i markedsdialogen, enten at kunne ske via en virksomhedsoverdragelse eller ved, at kompetencerne tillæres.


Gennemgangen af markedet og den begrænsede interesse i at deltage i markedsdialogen illustrerer, at der er begrænset konkurrence på området, så længe der lægges vægt på erfaringer med at levere ydelser til hospitaler. Med udgangspunkt i dette forventer Dansk Servicerådgivning en meget begrænset deltagelse i et eventuelt udbud. Dansk Servicerådgivning gør desuden opmærksom på, at kravene til hver enkelt opgave skal specificeres yderligere og meget omhyggeligt, hvis de skal gøres til genstand for en kontrakt. I rapporten beskrives desuden også visse risici, som beskrives i forbindelse med nedenstående gennemgang af mulige beslutningsscenarier.


Beslutningsscenarier

Herunder præsenteres tre forskellige beslutningsscenarier vedrørende serviceområdet.

  1. Hjemtagning af opgaven til Aarhus Universitetshospital
  2. Udbud af det fulde serviceassistentkoncept på hele Aarhus Universitetshospital
  3. Fastholde den nuværende løsning med udbudt rengøring.


Indledende bemærkninger

Administrationen gør opmærksom på, at det ikke umiddelbart anbefales at gennemføre et fuldt udbud (scenarie 2), da dette vurderes at være for risikabelt. Det pointeres desuden, at usikkerhed omkring fremtidig organisering af serviceassistentopgaverne på Aarhus Universitetshospital i enten privat eller offentligt regi kan medføre usikkerhed blandt medarbejderne, hvilket kan gøre det vanskeligt at rekruttere og eventuelt også fastholde medarbejdere. Herudover bemærkes det, at det aktuelt er meget vanskeligt at rekruttere hospitalsserviceassistentuddannede medarbejdere. Det vil sige, at det som oftest vil være ufaglærte/delvist uddannede medarbejdere, der ansættes, og som efterfølgende inden to år tilbydes en uddannelse indenfor den gældende overenskomst.


Uddannelsens længde kan variere fra 22 uger til 104 uger afhængigt af erfaring, tidligere uddannelsesniveau osv. Dertil opleves der på en del af de somatiske hospitaler en begyndende udfordring med at rekrutterede egnede ikke-uddannede medarbejdere. De skitserede scenarier vil dermed ikke resultere i ét serviceassistentkoncept på Aarhus Universitetshospital inden for en nærmere fremtid, idet der ikke er uddannet personale at rekruttere af. Det vil sige, at det personale, der ansættes for en stor dels vedkommende, vil skulle uddannes. Herudover vil der skulle uddannes medarbejdere i de stillinger, der indgår som en del af den almindelige personaleomsætning. Det er erfaringen, at nogle af de ansatte medarbejdere først vil skulle opkvalificeres, fx i forhold til sprogkompetencer, inden de kan uddannes til hospitalsserviceassistenter.


Scenarie 1: Hjemtagning af opgaven til Aarhus Universitetshospital

I scenarie 1 hjemtages opgaven til Aarhus Universitetshospital. Det vil sige, at når kontrakten med COOR udløber i september 2023, skal Forsyning og Service overtage de opgaver, der i dag varetages af COOR.


På regionsrådets temadag i december 2020 blev der gennemgået en række fordele og ulemper ved at hjemtage opgaven. Disse præsenteres i tabel 1.


Aarhus Universitetshospital har tidligere meddelt, at såfremt opgaven hjemtages, vil det tage minimum ét år at gøre klar til dette. Dette er dog en minimumsbetragtning, som vil presse organisationen, hvorfor længere tid vil være mere optimalt. Derudover indebærer en eventuel beslutning om hjemtagning, at regionsrådet samtidig indvilger i at afsætte midler i budgetforliget for Budget 2023 til hjemtagningen. Det er tidligere estimeret, at der er ekstraudgifter svarende til ca. 13,4 mio. kr. knyttet til en hjemtagelse. Dette beløb vil skulle kvalificeres yderligere frem imod Budget 2023.


Tabel 1: Fordele og ulemper ved scenarie 1 - hjemtagning af opgaven til Aarhus Universitetshospital


Scenarie 2: Udbud af det fulde serviceassistentkoncept for hele Aarhus Universitetshospital.

I scenarie 2 udbydes alle serviceassistentopgaver, der i dag løses på Aarhus Universitetshospital, til det private marked. Det er dette scenarie, som den vedlagte analyserapport, der er udarbejdet på baggrund af markedsdialogen, omhandler. Her er der tale om, hvorvidt det fulde serviceassistentkoncept ville kunne udbydes for alle de serviceassistentopgaver, der er - og potentielt vil være - på Aarhus Universitetshospital.


Konklusionen i vedlagte rapport er: "Det er således Dansk Servicerådgivnings vurdering, at der ikke er noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse HSA-funktionens rengørings- og serviceopgaver. Der vil dog være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af den eksterne leverandør." (Side 60, afsnit 6)


Det er dermed vurderingen, at det ikke er umuligt, at en ekstern leverandør fagligt vil kunne løse opgaven, men at det indebærer nogle risici. Administrationen anbefaler ikke at gennemføre et fuldt udbud, da dette vurderes at være for risikabelt. Tilsvarende anbefales det heller ikke at udbyde det fulde serviceassistentkoncept for en andel af Aarhus Universitetshospital, idet risiciene knyttet til et udbud af det fulde serviceassistentkoncept gør sig gældende - uanset om det er en helhed eller en andel, der indgår i et udbud. Der er ikke lavet en økonomisk vurdering af dette scenarie, hvorfor det ikke vides, hvilket scenarie der vil være det økonomisk mest fordelagtige. Såfremt der ønskes et udbud af det fulde serviceassistentkoncept for hele Aarhus Universitetshospital, vurderes det, at Region Midtjylland skal foretage en kontrolberegning.


Opsummering af de overordnede risici, der giver anledning til anbefalingen om, at der ikke gennemføres et udbud af det fulde serviceassistentkoncept:

  • Regionen står med den fulde risiko, såfremt en ekstern leverandør efter overdragelse enten går konkurs eller ikke kan løfte opgaven og derfor bryder kontrakten, hvormed regionen skal løse opgaven dagen efter.
  • Virksomhedsoverdragelse er ikke garanteret, idet medarbejderne kan takke nej til tilbuddet, hvormed kompetencerne til vigtige og særligt risikobetonede patientnære opgaver kan gå tabt/skal løses af andre faggrupper i en periode.
  • Der er ingen erfaringer med udbud af denne karakter, hvilket i sig selv indbefatter en risiko, idet der er tale om et komplekst område. Udbudsmaterialet vil skulle beskrives, så det reelt afspejler kompleksiteten, hvilket der ikke er erfaringer med.
  • Aarhus Universitetshospitals størrelse øger risikoen betragteligt for risiciene.


Ovennævnte risici er dels baseret på viden fra den udarbejdede rapport – og dels på informationer fra hospitaler og stabsfunktioner, der var en del af organisationen omkring udarbejdelsen af analysen.


Overtagelse såfremt ekstern leverandør går konkurs/ikke kan løfte opgaven

Risikoen omhandler, at såfremt opgaven udbydes, og den eksterne leverandør fx går konkurs eller efter en periode viser sig ikke at kunne løfte opgaven, vil regionen selv skulle overtage ansvaret for at varetage opgaverne. Det vurderes, at det vil være yderst vanskeligt, hvis ikke umuligt at ansætte og uddanne relevant personale til at varetage opgaverne på hele Aarhus Universitetshospital med kort varsel.


Et eksempel på dette kom frem i juni 2021, hvor Forsvarsministeriet og ISS blev enige om at ophæve deres partnerskabskontrakt mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS om levering af Facility Management-ydelser. Tilsvarende er der eksempler fra det kommunale område, hvor parterne har måttet opsige deres kontrakter af forskellige årsager, hvorefter kommunerne har ansvaret. Fx Varde Kommune i 2019 og Halsnæs Kommune i 2016.


Virksomhedsoverdragelse er ikke garanteret

I analyserapporten listes opgavekategorier, der indebærer en risiko, idet der ikke foreligger aktuelle referencer ved eksterne leverandører på erfaringer med disse opgaver. Det er i opgavekategorierne 'patienttransport', 'opgaver med direkte patientkontakt', 'specielle opgaver' og 'opgaver vedrørende beredskab'. I forhold til 'patienttransport' kan der kun fremvises historiske referencer. For de andre opgavekategorier kan der ikke fremvises referencer, hvorfor kompetencerne skal tilegnes enten via virksomhedsoverdragelse, som ikke kan garanteres eller ved uddannelse. Dvs. at kompetencerne i en periode kan gå tabt eller må undværes, indtil de er generhvervet af en privat leverandør.


Det pointeres, at opgaverne i disse opgavekategorier for en stor dels vedkommende er patient- og behandlingsnære opgaver. Det vil sige, at opgaverne ikke ville kunne undværes. Såfremt hospitalsserviceassistentkompetencerne går tabt i en periode, vil en anden - og potentielt dyrere - faggruppe skulle løse dem i en periode, idet opgaveløsningen ikke vil kunne afvente, at kompetencen er generhvervet. Der vil dermed i en periode, hvor opgaven ikke løses af hospitalsserviceassistenter, være en øget udgift til løsningen af disse opgaver. Afhængigt af, hvilken faggruppe der ville skulle træde til og løse opgaven, vil der potentielt være en rekrutteringsrisiko, såfremt der skal rekrutteres medarbejdere i perioden til at løse opgaven.


Manglende erfaringer

Der er ingen erfaringer med udbud af denne karakter. Det vil sige, at der ikke er erfaringer at trække på i forhold til at beskrive et komplekst område detaljeret nok til, at udbuddet bliver reelt. Tilsvarende er der i vedlagte rapport ikke foretaget andre vurderinger, end hvorvidt eksterne leverandører rent fagligt vil kunne løfte opgaven, hvormed udbudsproces, økonomi og lignende ikke indgår. Tilsvarende viser rapportens konklusion om, at der ikke kan fremvises erfaringer indenfor alle opgavetyper, at der ikke andre steder indenfor regionernes hospitalsdrift vil være erfaringer med et fuldt udbud af serviceassistentkonceptet.


I rapporten påpeges følgende opmærksomhedspunkter i en udbudskontekst:

  • Et krav om virksomhedsoverdragelse kan have økonomiske konsekvenser for prisniveauet ved et eventuelt udbud, således at dette bliver dyrere.
  • Et krav om overtagelse af uddannelsen af hospitalsserviceassistenter kan have økonomiske konsekvenser for prisniveauet ved et udbud.
  • Såfremt en mængde af opgaverne ikke kan "kvantificeres" i form af forventet antal timer, kan dette også have økonomiske konsekvenser for prisniveauet, således at dette bliver dyrere.
  • Det påpeges i rapporten, at den begrænsede interessere i at deltage i markedsdialogen kan indikere en begrænset deltagelse i et udbud. Derved vil der være begrænset konkurrence i et eventuelt udbud, hvilket formodes også at kunne have økonomiske konsekvenser.


Aarhus Universitetshospitals størrelse

I lyset af ovenstående beskrivelser af risici øger selve størrelsen på Aarhus Universitetshospital risiciene ved et fuldt udbud. I forbindelse med regionsrådets behandling af emnet i januar 2021 fremgik det af bilagsmaterialet, at der på det tidspunkt var 568 fuldtidsstillinger ansat ved Forsyning og Service på Aarhus Universitetshospital. Af samme sagsfremstilling fremgår det, at COOR har ansat ca. 120 medarbejdere.


Med baggrund i ovenstående risici og usikkerheder gøres opmærksom på, at såfremt scenarie 2 vælges, så vil det nødvendiggøre, at der igangsættes en større udredning. Dette vil ikke kunne nås inden for udløb af den nuværende kontraktforlængelse i september 2023. Dermed vil en afdækning af eventuelle muligheder i forhold til scenarie 2 nødvendiggøre, at den nuværende kontrakt forlænges frem til 2025, hvorved der er tid til en nærmere undersøgelse.


Scenarie 3: Udbud af en delmængde af opgaverne, lig den nuværende løsning på Aarhus Universitetshospital, hvor rengøringen er udbudt

I scenarie 3 fastholdes den nuværende løsning på Aarhus Universitetshospital. Løsningen indebærer, at en privat leverandør varetager rengøring og visse serviceopgaver for en andel af hospitalet, mens Aarhus Universitetshospitals eget servicepersonale varetager resten af opgaverne. I tabel 2 beskrives fordele og ulemper ved dette scenarie. Der gøres opmærksom på, at dette scenarie ikke er i overensstemmelse med regionsrådets tidligere beslutning om at have ét serviceassistentkoncept, der dækker hele Aarhus Universitetshospital.


Regionsrådet har som nævnt tidligere godkendt en forlængelse af den nuværende kontrakt med COOR til den 30. september 2023. Der er mulighed for, at regionens nuværende aftale om rengøring på Aarhus Universitetshospital kan forlænges en sidste gang med op til 24 måneder. Som tidligere fremhævet kan usikkerhed om fremtidig organisering af serviceassistentopgaverne på Aarhus Universitetshospital i enten privat eller offentligt regi medføre usikkerhed blandt medarbejderne, der kan gøre det vanskeligt at rekruttere og eventuelt også fastholde medarbejdere. Det vil sige, at såfremt regionsrådet ønsker at fastholde den nuværende løsning med forlængelse af kontrakten frem til september 2025, bør der også tages stilling til, hvorvidt der efterfølgende ønskes udbud eller hjemtagning af opgaven, således at der er kendskab til beslutningen og tid til at forberede denne.


Tabel 2: Fordele og ulemper ved scenarie 3

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om resultaterne af den gennemførte markedsdialog vedrørende serviceområdet tages til efterretning, herunder at analysen viser,

  • at der er ikke noget fagligt belæg for at antage, at en ekstern leverandør ikke skulle kunne løse hospitalsserviceassistenternes rengørings- og serviceopgaver,
  • at der dog vil være en risiko for, at en del af de kompetencer, der anvendes i forhold til ydelsen på konkrete områder, må undværes i en periode, indtil de erhverves på ny af en ekstern leverandør, og


at Aarhus Universitetshospital hjemtager den nuværende udliciterede opgave på serviceområdet (scenarie 1), når kontrakten med COOR udløber den 30. september 2023, idet regionsrådet tidligere har besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital og grundet de beskrevne risici ved et udbud af opgaven.


Ib Bjerregaard, Erik Vinther, Jørgen Winther, Jakob Rixen og Nicolaj Bang stemte imod 2. "at",

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. april 2017 blandt andet, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital i Skejby genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år. Derudover bekræftede regionsrådet den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er endeligt afsluttet, og alle flytninger internt og eksternt er gennemført. Regionsrådet blev endvidere præsenteret for en undersøgelse af mulighederne for at konkurrenceudsætte serviceassistentområdet i et regionalt perspektiv. Det var på det tidspunkt vurderingen, at serviceassistentområdet som et samlet koncept ikke var egnet til udbud, blandt andet på grund af områdets kompleksitet, markedets modenhed og de igangværende omfattende hospitalsbyggerier.


Den 27. januar 2021 vedtog regionsrådet at forlænge kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023, og at Aarhus Universitetshospital skulle gennemføre en markedsdialog i forhold til mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven, hvorefter der tages politisk stilling til det videre forløb.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-388-21

2. Forlængelse af sundhedsberedskabsplan 2018-2021

Resume

Regionsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Den nuværende plan gælder i perioden 2018-2021. Da arbejdet med opdatering af planen kun lige er igangsat, foreslås det, at den nuværende plan forlænges til medio 2022. Det forventes, at der vil blive fremlagt en opdateret plan til godkendelse inden sommerferien i 2022.

Direktionen indstiller,

at sundhedsberedskabsplan 2018-2021 forlænges til medio 2022.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, jf. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Den nuværende plan blev godkendt af regionsrådet i 2018 og gælder i perioden 2018-2021.


Det betyder, at planen skal opdateres og på ny godkendes af regionsrådet. På grund af COVID-19 og arbejdet med pandemiplanen er opdateringen af sundhedsberedskabsplanen dog kun lige igangsat. Administrationen foreslår derfor, at den gældende sundhedsberedskabsplan forlænges til medio 2022. Dette med henblik på at der bliver tilstrækkelig tid til at opdatere planen.


Sundhedsstyrelsen og øvrige samarbejdspartnere på beredskabsområdet (de andre regioner samt de 19 kommuner, politikredsene og brand og redning i regionen) vil blive orienteret om forlængelsen, såfremt indstillingen godkendes.


Det forventes, at der vil blive fremlagt en opdateret udgave af sundhedsberedskabsplanen til godkendelse inden sommerferien i 2022. Forinden vil planen have været sendt til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen og bemærkninger hos øvrige samarbejdspartnere på beredskabsområdet, idet det fremgår af bekendtgørelsen for planlægning af sundhedsberedskabet, at sundhedsberedskabsplanen skal i rådgivning hos styrelsen og til udtalelse hos kommunerne i regionen, inden den fremlægges til behandling i regionsrådet.


Baggrund: Regionens koncept for sundhedsberedskab

Sundhedsberedskabsplanen beskriver blandt andet krisestyring, det vil sige eksempelvis organisering af sundhedsberedskabet, informationshåndtering og krisekommunikation. Derudover består sundhedsberedskabsplanen af fire indsatsplaner i sundhedsberedskabsplanen.


De fire indsatsplaner dækker over hver sin type af hændelse, der truer regionens daglige drift:

  • Storulykke og crowding (behov for modtagelse af et stort antal patienter fra én hændelse eller mange sammenfaldende hændelser, der giver et stort antal patienter)
  • Forsyningssvigt (svigt i forsyningen af it, strøm, vand og/eller varme)
  • CBRNE (hændelser med kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive stoffer)
  • Brand, trusler og evakuering (hændelser med brand, oversvømmelser, indtrængning af personer, behov for evakuering mv.)


Region Midtjyllands koncept for sundhedsberedskab indebærer, at de fire indsatsplaner i sundhedsberedskabsplanen løbende øves. I foråret afholdes planspilsøvelser og i efteråret fuldskalaøvelser på hvert hospital (såfremt der ikke prioriteres andre øvelser eller tiltag på hospitalerne). På grund af COVID-19 er det dog alene i forhold til indsatsplanen for storulykke og crowding, at der er gennemført både planspils- og fuldskalaøvelser.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at sundhedsberedskabsplan 2018-2021 forlænges til medio 2022.


Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 den 26. september 2018.


Regionsrådet godkendte Pandemiplan for Region Midtjylland den 18. august 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-32-12

3. Model for lægeboliger

Resume

Regionen er forpligtet til at stille lægeboliger til rådighed for Yngre Læger. Flere steder er der behov for at se på, om de nuværende, regionalt ejede lægeboliger er tidssvarende. Der er på denne baggrund gennemført en sammenligning i Silkeborg af de økonomiske og kvalitetsmæssige muligheder ved ekstern leje af lægeboliger i forhold til at bevare og renovere de eksisterende lægeboliger. De belyste muligheder fremlægges med henblik på drøftelse af principiel strategi for fremtidig tilvejebringelse af lægeboliger i de tilfælde, hvor eksisterende tilbud ophører eller ikke findes tidssvarende samt beslutning om det videre forløb i Silkeborg.

Direktionen indstiller,

at belysning af muligheder for at anvise forpligtede lægeboliger i Silkeborg tages til efterretning,


at det godkendes, at den fremadrettede, generelle strategi for området vil være at prioritere leje hos alment boligselskab, dernæst leje hos privat udbyder og kun i særlige tilfælde anvende regionale anlægsmidler på at afholde udgifter til nybyg eller større renoveringsprojekter for at tilvejebringe lægeboliger, og


at det på basis heraf godkendes, at der arbejdes videre med henblik på indgåelse af lejeaftale om 15 boliger med alment boligselskab i Silkeborg og alternativt med privat udbyder, såfremt der ikke kan indgås aftale med alment boligselskab.

Sagsfremstilling

Regionen står flere steder over for en beslutning om, hvordan der fremadrettet kan anvises tidssvarende lægeboliger. Enten fordi eksisterende lægeboliger har væsentlige renoveringsbehov – dette gælder f.eks. for Regionshospitalet Silkeborg – eller fordi der i forbindelse med salg og fraflytning af hospitalsmatrikler også er sket afhændelse af lægeboliger, som således skal erstattes – f.eks. Hospitalsenheden Vest i forbindelse med den snarlige ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup.

Der er i denne forbindelse gennemført en markedsafdækning i Silkeborg, hvor det vurderes, at leje hos alment boligselskab som mest økonomisk favorabelt ved en samlet vurdering for regionen og Yngre Lægers medlemmer, leje hos privat udlejer som driftsmæssigt dyrest for både regionen og Yngre Lægers medlemmer og anlægsfinansieret renovering og/eller nybyg som en løsning, der kun bør anvendes i særlige tilfælde, hvor f.eks. lokale lejeniveauer adskiller sig væsentligt fra casen i Silkeborg, og/eller at renoveringsbehovet er så relativt begrænset, at der vil kunne anvises anlægsmidler inden for den samlede planlægning. I forhold til deponering ved indgåelse af lejeaftaler foreslås det at reservere evt. salgsindtægter fra eksisterende lægeboliger til formålet, således at regionens likviditet ikke påvirkes negativt.


Lægeboliger ved Regionshospitalet Silkeborg

Hospitalsenhed Midt har i Silkeborg 15 lægeboliger fordelt på to bygninger på Vibevej. Bygningerne rummer i alt 16 lejligheder (en lejlighed anvendes til vagtværelser) med størrelser på 112 m² (4-vær) og 143 m² (5-vær). Der er tale om lægeboliger, som regionen er forpligtet til at kunne anvise i henhold til overenskomsten med Yngre Læger.


Lejlighederne i Silkeborg har behov for en større ind- og udvendig renovering for at sikre, at bygningerne og boligerne fortsat er i almindelig god stand. Som alternativ til at renovere lægeboligerne er det undersøgt, om de nuværende boliger kan erstattes af et tilsvarende antal boliger, der lejes eksternt. Ved ekstern leje er både leje hos privat udbyder og leje hos alment boligselskab undersøgt.


I det følgende belyses tre principielle løsninger for fremtidig tilvejebringelse af lægeboliger; renovering af eksisterende boliger, leje af boliger hos privat udbyder, eller leje af boliger hos alment boligselskab.


Løsning 1: Renovering af eksisterende boliger

De nuværende 4- og 5-værelses lejligheder renoveres. Der er registreret behov for væsentlige investeringer i bygningerne inden for en kortere årrække, som beløber sig til 10 mio. kr. (Der er i forbindelse med Bygningssynet heraf allerede afsat 2 mio. kr. til nyt tag).


Renoveringen består af:

  • Nyt tag og nye vinduer
  • Udskiftning af brugsvands-, fjernvarme- og faldstammeledninger
  • Forsyningsledninger fra bygning til stophane
  • Nye badeværelser og nye køkkener
  • Maling
  • Slibning og lakering af gulve
  • Reparationer af udvendig belægning og tagudhæng.


Driften af de nuværende boliger udviser et årligt underskud på ca. 0,093 mio. kr., hvilket især skyldes, at der kun kan opkræves leje i henhold til overenskomsten med Yngre Læger. Der er således ikke økonomisk råderum til at spare op til den istandsættelse, bygningerne har behov for, eller afdrage på en større investering i ejendommen. I opgørelsen er indeholdt en fremadrettet årlig budgetpost på 0,2 mio. kr. til løbende vedligehold og renovering, for eksempel i forbindelse med lejerskift. Oversigt over ejendommens udgifter og indtægter samt behov for engangsinvesteringer er vedlagt som bilag 1.


Løsning 2: Leje af boliger hos privat udbyder

Der er foretaget en markedsafsøgning af mulige lejeboliger i Silkeborg med bistand fra ejendomsmægler. Markedet er undersøgt i en radius af fem km fra hospitalet, og den bedste mulighed i forhold til bl.a. placering, overtagelsestidspunkt og udvalget af boligstørrelser vurderes p.t. at være projektet Teglhaven, som allerede er under opførelse. Regionen har modtaget et konkret lejetilbud på otte 3-værelses lejligheder (areal 95-100 m²) samt syv 2-værelses lejligheder (areal 50-58 m²), samlet svarende til antallet af forpligtede boliger. Boligerne er beliggende sammenhængende i bebyggelsen. Afstanden til hospitalet er 4,9 km.


Udgifter og vilkår

Den samlede udgift for regionen beløber sig til ca. 1,592 mio. kr. årligt (leje+flytning og vedligehold), mens lejeindtægten er beregnet til 0,368 mio. kr. årligt som følge af, at der alene kan opkræves husleje i henhold til overenskomsten med Yngre Læger. Der vil således være et årligt underskud på ca. 1,220 mio. kr. De nærmere beregninger fremgår af bilag 2.


Løsning 3: Leje af boliger hos alment boligselskab

Med inspiration fra andre regioner er der drøftet en model for leje med et alment boligselskab, Silkeborg Boligselskab, men der er forhold omkring tilladelser til at udleje til regionen, som for nuværende ikke er endeligt afklaret. Løsningen er dermed af principiel karakter og med forbehold for, at fornødne tilladelser og tilsagn kan opnås.


Løsningen indebærer, at der lejes 15 boliger af varierende størrelse (ud fra efterspørgsel fra Yngre Læger), beliggende på Århusbakken (Hjejlevej), som er samme område, hvor de eksisterende boliger er beliggende, dvs. med kort afstand til hospitalet.


Der vil ikke være tale om nyopførte lejligheder, men eksisterende boliger i almindelig god stand. Det kan fra boligselskabet ikke garanteres, at boligerne ligger samlet fra start, men over tid forventes mulighed for samling, i takt med at det nødvendige antal boliger bliver ledige.


Udgifter og vilkår

Baseret på leje af 15 lejligheder fordelt mellem 2 boliger på 49 m² og 13 boliger på 80 m² (sammensætningen er valgt således, at det samlede areal svarer til det samlede areal i "Løsning 2"), beløber et årligt underskud sig til ca. 0,610 mio. kr.


Høring hos Yngre Læger

Repræsentanter for Yngre Læger har været involveret i processen med at finde egnede løsninger, og ovennævnte løsningsforslag har været i høring hos Yngre Læger. I høringssvaret lægger Yngre Læger vægt på, at boligerne er beliggende samlet af hensyn til at skabe et socialt miljø mellem lægerne, samt at boligerne ligger bynært. De påpeger, at løsningen i Teglhaven i forhold til afstanden til hospitalet er en ulempe og på grænsen til det acceptable. Det er dog ikke således, at nogle af løsningerne underkendes. Høringsbrev og svar er vedlagt som bilag 3.


Økonomi

De økonomiske forhold kan opsummeres i følgende tabel:



I ovenstående opgørelse er alle kendte udgifter indeholdt, inkl. udgifter til fremadrettet løbende vedligehold, se bilag 1.


Såfremt der vælges en løsning med ekstern leje, kan de nuværende boliger sælges, og der forventes et provenu på ca. 25 mio. kr., på basis af et salg gennemført i samme bebyggelse i 2017. Der vil ved indgåelse af en lejeaftale blive behov for at foretage deponering beregnet ud fra anlægsværdien af det lejede og afhænger bl.a. af, hvordan de enkelte lejligheder er fordelt på matrikler. Deponeringen forventes dog mulig at dække ved hjælp af salgsindtægten.


Såfremt hospitalerne skal stilles neutralt i forhold til, om der vælges en eje-renoveringsløsning eller en løsning med ekstern leje, er der behov for at kompensere hospitalet for den netto-merudgift, hospitalet vil få ved ekstern leje. I ovennævnte eksempel vil Hospitalsenhed Midt således skulle kompenseres med et beløb på (1,224 - 0,093 mio. kr.) 1,131 mio. kr. årligt ved indgåelse af aftale med privat udlejer og (0,612 - 0,093 mio. kr.) 0,519 mio. kr. årligt i eksemplet med leje hos det alment boligselskab. Til gengæld undgår regionen at skulle anvise anlægsmidler til renovering både nu og i fremtiden, samt at der vil være den ovennævnte salgsindtægt på forventeligt 25 mio. kr., som delvist vil kunne gå til deponering og delvist tilgå regionens kasse.


Konklusion og videre proces i forhold til Silkeborg

De to løsninger med ekstern leje indebærer begge, at de nuværende store 4- og 5-værelses lejligheder afløses af lejligheder, der er noget mindre. Det er vurderingen, at de nuværende boliger generelt er for store i forhold til det, der reelt efterspørges. Det er hensigten, at en fremtidig løsning bliver fleksibel i forhold til at imødekomme lægernes behov, ved at der i lejeløsninger er indbygget muligheder for ændring af boligsammensætningen over tid.


Løsning 1, renovering af de eksisterende boliger kræver, at der anvises anlægsmidler på ca. 8 mio. kr. ud over de 2 mio. kr., der allerede er afsat til nyt tag, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er prioriteret i Investeringsplanen og således vil skulle findes inden for ledige puljemidler i de kommende år.


Løsning 2, leje hos privat udlejer er konkretiseret i projektet Teglhaven, som ejes af Birch Ejendomme og aktuelt er mulig at effektuere, mens løsning 3, en lejeløsning hos et alment boligselskab, i dette tilfælde Silkeborg Boligselskab, fortsat kræver yderligere afdækning for at afsøge de nødvendige tilladelser og tilsagn. Det økonomisk mest fordelagtige vil være en lejeløsning hos et alment boligselskab og det anbefales derfor, at der arbejdes videre med denne som den primære løsning. Uanset endelig løsning vil der på et senere tidspunkt blive fremlagt bevillingssag for regionsrådet med henblik på finansiering af den valgte løsning (drift, anlæg, deponering etc. alt efter valgt løsning).


Evt. principiel fremadrettet strategi

De tre løsninger er så principielt forskellige, at der ønskes en politisk drøftelse af muligheder og konsekvenser som indikation af fremtidig retning for sikring af de nødvendige og tidssvarende lægeboliger. Der er i casen i Silkeborg ikke foretaget vurdering af muligheden for, at regionen selv opfører nye boliger. Med det nuværende pres på anlægsrammen, er dette ikke vurderet muligt som en generel strategi. En yderligere overvejelse i denne forbindelse er, at det vurderes nemmere på sigt at tilpasse antallet af boliger (op- eller nedadgående) i en ekstern lejeløsning som en del af et større boligkompleks, end hvis regionen på nuværende tidspunkt vælger at opføre et bestemt og afgrænset antal boliger.


Hospitalsenheden Vest har i forbindelse med den forestående flytning til Regionshospitalet Gødstrup gennemført markedsdialog med et antal private udlejere for at belyse muligheden for at leje nye boliger som erstatning for de boliger, som afhændes i forbindelse med salget af Regionshospitalerne i Herning og Holstebro. Hospitalet er forpligtet til 72 lægeboliger i forhold til Yngre Læger og råder p.t. over 34 boliger i Herning og 15 boliger i Holstebro, som ligger uden for hospitalsmatriklerne. Der mangler således 23 boliger i forhold til forpligtigelsen over for Yngre Læger. Der er interesse i markedet, men der er på nuværende tidspunkt ikke afdækket økonomi, og der kan således heller ikke opstilles en konkret business case. Med udgangspunkt i afdækningen i Silkeborg kan der dog være et økonomisk potentiale i at afdække, om der er almene boligselskaber, der kan tilbyde de nødvendige boliger. Yderligere kan det overvejes, at regionen herved kan bidrage til en mere varieret befolkningssammensætning i et eller flere almene boligselskaber, med de fordele der kan ligge heri.


Ovenstående overvejelser ses som værende generelle og i kombination med øvrige økonomiske forhold (mulighed for at anvise anlægsmidler til enten renovering eller nybyg, lejepriser hos forskellige udbydere, kompensation til de berørte hospitalsenheder for den forskel i lejeudgift og -indtægt, der ligger ved indgåelse af ekstern lejeaftale i forhold til de aftalte lejeniveauer hos Yngre Læger, beliggenhed, deponeringsbehov m.v.) bør de derfor samlet indgå i fremtidig stillingtagen til muligheden for at anvise det nødvendige antal tidssvarende lægeboliger. En principielt ensartet tilgang til området vil medvirke til at give en fælles retning ved løsning af fremtidige lægeboligbehov.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at belysning af muligheder for at anvise forpligtede lægeboliger i Silkeborg tages til efterretning,


at det godkendes, at den fremadrettede, generelle strategi for området vil være at prioritere leje hos alment boligselskab eller leje hos privat udbyder, hvor der vælges ud fra en omkostningsbetragtning og kun i særlige tilfælde anvende regionale anlægsmidler på at afholde udgifter til nybyg eller større renoveringsprojekter for at tilvejebringe lægeboliger, og


at det på basis heraf godkendes, at der arbejdes videre med henblik på indgåelse af lejeaftale om 15 boliger med alment boligselskab i Silkeborg eller med privat udbyder.


Udvalget ønsker, at punktet forud for den videre politiske behandling tilføjes en beskrivelse af, hvilke krav en lægebolig skal opfylde for at leve op til Yngre Lægers
overenskomst, herunder hvilke muligheder der er for at differentiere i forhold til lægeboligernes størrelse og den deraf følgende husleje.


Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-459-19

4. Kortlægning af lægesekretærgruppens roller og arbejdsopgaver

Resume

I budgetaftalen for 2021 har forligspartierne ønsket, at der gennemføres en kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver for at afdække mulighederne for yderligere anvendelse af gruppens kompetencer i forbindelse med opgaveløsningen på hospitalerne. Resultatet af kortlægningen viser, at der ikke findes en fælles standard for, hvilke opgaver lægesekretærerne løser på hospitalerne. Der er en stor spredning i, hvilke opgaver de løser. Kortlægningen indgår i hospitalernes videre arbejde med at udvikle arbejdstilrettelæggelsen, herunder anvendelsen og udviklingen af lægesekretærernes kompetencer.

Direktionen indstiller,

at resultat af kortlægning vedrørende lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2021 har forligspartierne aftalt, at der gennemføres en kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver for at afdække muligheder for anvendelse af gruppens kompetencer yderligere i forbindelse med opgaveløsningen på hospitalerne. Administrationen har stået for kortlægningens opgavekommissorium, gennemførelse og udfærdigelse af rapport. Kortlægningen bygger på data indhentet fra alle regionens somatiske hospitaler og psykiatrien. Kommissorium og kortlægning er vedhæftet dette dagsordenspunkt.


Kortlægningens væsentligste pointer

Resultatet af kortlægningen viser, at der ikke eksisterer en fælles standard for, hvilke opgaver lægesekretærerne løser på hospitalerne. Der er en stor spredning i, hvilke opgaver de løser. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der er variation i hospitalsafdelingernes tilrettelæggelse af arbejdet.


Opgaveløsningen kan inddeles i tre hovedgrupper:

  • Primære funktionsområder, f.eks. at være tovholder og koordinator for et sammenhængende patientforløb og være patientens og de pårørendes serviceperson
  • Opgaveløsning uden formelle kompetencer, f.eks. driftskritiske opgaver (planlægning, forvisitering af henvisninger, it-support, overholdelse af patientrettigheder)
  • Opgaveløsning med potentiale, f.eks. involvering i udviklingsopgaver, udnyttelse af kompetencer erhvervet via sundhedskommunom-uddannelsen, involvering af ledende lægesekretærer i daglig ledelse af afdelingen


Under kortlægningen er desuden fremkommet eksempler på, hvordan hospitalsenhederne allerede nu arbejder med at udnytte lægesekretærernes kompetencemæssige potentialer til opgaver, som typisk er blevet udført af læger og/eller sygeplejersker.


Eksempler indenfor somatik:

  • Vagtplanlægning
  • Fjernelse af venflon efter kontrastinjektion
  • Deltagelse i akutteams-kald, bl.a. modtagelsesregistrering, undersøgelser, info og koordinering med andre afdelinger og myndigheder
  • Helikopterkoordinering


Eksempler indenfor børne- og ungdomspsykiatri

  • Ekstern kontakt – behov for tilsyn
  • Registrering af magtanvendelse


Eksempler indenfor psykiatri:

  • Bindeled til forskellige samarbejdspartnere, f.eks. politi, anklagemyndighed, lægepraksis, udrejsecentre
  • Forvisitering af patienter med vurdering om henvisning til afdeling eller egen læge


Udfordringer

Som nævnt er der stor spredning i, hvilke opgaver lægesekretærer løser. Kortlægningen peger på nogle områder, hvor lægesekretærerne har kompetencemæssige udfordringer. Det drejer sig om:

  • Krisehåndtering
  • Kommunikation og service


Afdelingsledelserne peger bl.a. på følgende områder, hvor der kan ske en generel styrkelse af kompetencerne:

  • Indsigt i sundhedsjura
  • Forståelse af sammenhænge i sundhedsvæsenet
  • Data- og statistikforståelse
  • Udvidet sundhedsfaglig viden og færdigheder


Ny uddannelse

Pr. 1. september 2021 starter en ny akademiuddannelse i sundhedsadministrativ koordinering. Uddannelsen afløser den nuværende lægesekretæruddannelse, som udfases pr. 31. august 2022. Kerneområderne i den nye uddannelse vil være:

  • Sundhedsadministration og koordinering
  • Jura
  • Sundhed og sygdom
  • Kommunikation
  • Teknologi og data


Kortlægningen viser et match mellem de fem kerneområder og behovet for kompetenceudvikling.


For nuværende lægesekretærer arbejder interessenterne, dvs. arbejdsgivere og uddannelsesinstitution, med at sammensætte efteruddannelses- og videreuddannelsesforløb, således at de kan erhverve kompetencer på niveau med de kommende dimittender fra den nye uddannelse.


Resultatet af kortlægningen vil indgå i hospitalernes videre arbejde med at udvikle den måde, arbejdsopgaverne tilrettelægges på, herunder hvordan lægesekretærernes kompetencer kan anvendes yderligere og efter behov udvikles.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at resultat af kortlægning vedrørende lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver tages til efterretning,


at administrationen som opfølgning på kortlægningen beskriver, hvordan resultaterne bringes i anvendelse, herunder hvordan faggruppens kompetencer kan anvendes yderligere og udvikles – blandt andet med henblik på at bidrage til at løse den fremtidige rekrutteringsudfordring samt at optimere og effektivisere løsning af regionens samlede sundhedsopgaver, og


at regionsrådet følger implementeringen af talegenkendelse i Region Syddanmark og får fremlagt data herom.


Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

5. Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til CT-området (etape 4), renovering af tekniske installationer og renovering af kloakker.

Resume

Det foreslås i dette punkt, at der gives anlægsbevilling knyttet til opgradering af CT-skannerkapaciteten på Regionshospitalet Randers. Hospitalet modtager i 2022 to nye CT-skannere, som skal være med til at opgradere skannerkapaciteten, og der skal indrettes lokaler til disse nye skannere. Herudover skal projektet i skanningsområdet forbedre faciliteterne for medarbejdere og patienter.


Ved siden af byggeprojektet skal der ske en række tekniske opgraderinger i skanningsområdet samt øvrige steder på hospitalet, og slutteligt søges der en anlægsbevilling til udbedring af kloaknettet for matriklen i Randers.

Direktionen indstiller,

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 25,8 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af tekniske installationer,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af kloakker, og


at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 3.

Sagsfremstilling

Ombygning af CT-område

Regionsrådet har tidligere godkendt en revideret Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers samt programoplæg og projekteringsbevilling til etape 4 (CT-område) for Regionshospitalet Randers.


CT-området befinder sig i hospitalets forhenværende skadestue og har i en længere periode også huset Præhospitalet. CT-området bærer præg af, at der gennem længere tid kun har været lavet smårenoveringer, hvilket blandt andet har medvirket til, at flowet i afdelingen ikke er optimalt. Kapacitetsberegninger har vist, at Regionshospitalet Randers vil få behov for at opgradere antallet af CT-skannere, hvilket regionsrådet godkendte i forbindelse med den seneste medicotekniske udmøntning den 18. august 2021. Hospitalets CT-område udvides med netto én skanner, således at den samlede kapacitet udgør tre CT-skannere med tilhørende bi- og betjeningsrum. Ombygningen af CT-området opdeles i tre områder, der udføres i forlængelse af hinanden med det formål, at de øvrige skannere er i drift i ombygningsperioden. Derudover udføres arbejdet, således at det passer med takten af udskiftning af CT-skannere.


I forbindelse med udførelse af ovennævnte arbejder er det nødvendigt at udskifte og tilpasse nogle af hovedforsyningerne til området. Det er nødvendigt at udskifte ventilationsanlæggene, da disse er af ældre dato og ikke kan ombygges eller tilpasses de nuværende krav, som skannerne har. Da store dele af bygningen ikke har sprinkleranlæg, herunder CT-området, etableres der derfor en udvidelse af sprinklercentralen og en ny hovedforsyning til området. Det har desuden vist sig nødvendigt at tilpasse netværksinstallationen i området væsentligt med henblik på at få tilstrækkelig kapacitet til de nye skannere.


Tidsplan

Tidsplanen for projektet er skitseret i tabel 1. Som allerede nævnt sker renoveringen etapevis for at holde to CT-skannere i drift under hele byggeprojektet. Afleveringer og ibrugtagning sker derfor af̀ tre omgange.



Udbud
Regionens byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud. Det foreslås at bygge- og anlægsarbejdet udbydes som en eller flere storentrepriser samt som bygherreleverancer.


Det foreslås samtidigt, at entrepriserne udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation med tildelingskriteriet "laveste pris".


Økonomi
Den samlede anlægsøkonomi for ombygningen af etape 4 – CT beløber sig til 21 mio. kr. (indeks 106,1). Hertil kommer 4,8 mio. kr. (indeks 106,1) til tekniske hovedforsyninger.


Udgifterne er udspecificeret i tabel 2. Budgettet er eksklusiv CT-skannere.



I Generalplan 2020 beløber den samlede etape 4 sig til 24,7 mio. kr. (indeks 106,1). Overskridelsen af budgettet kan henføres til, at der var gangarealer, som i første omgang ikke var vurderet til, at skulle medtages. Dette er omkring 100 m2. Det har dog sidenhen vist sig, at det er nødvendigt at inddrage disse m2 for at kunne lave nye installationer.


Derudover er der også en ekstra omkostning ved at skulle holde hele afdelingen i drift samtidigt.


Etape 4 består også af renovering af kantineområdet, men denne sag bliver forventeligt præsenteret for regionsrådet ultimo 2021.


Bæredygtighed
Hospitalet vil sammen med leverandørerne tænke og handle bæredygtigt ved valg af materialer, udstyr mm. Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.


Renovering af tekniske installationer

Ud over de tekniske projekter relateret til etape 4, har Regionshospitalet Randers også et behov for at renovere andre eksisterende installationer, som beskrevet herunder:


Fornyelse af brandtekniske anlæg
Hospitalets brandtekniske anlæg findes i forskellige generationer. De ældste anlæg kan ikke længere serviceres, og reservedele hertil er udgået af produktion. Det drejer sig bl.a. om brandalarmeringsanlæg samt anlæg for nød- og panikbelysning. Der er derfor planlagt en udskiftning af disse.


Renovering af to elevatorer
Regionshospitalet Randers søger om renovering af to elevatorer. Elevatorerne er fra byggeriets oprindelse (ca. 1984) og trænger kraftigt til en renovering af teknikken og af elevatorstolen.


Regionshospitalet Randers søger om i alt 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) over en fireårig periode til renovering af øvrige tekniske installationer jf. tabel 3.


Renovering af kloaknet

Regionshospitalet Randers fik i 2019 en projekteringsbevilling til forundersøgelser af kloaknettet på hospitalsmatriklen. Resultatet af denne forundersøgelse har vist, at det er nødvendigt med en større renovering af kloaknettet.


Generelt for kloakledningerne er der observeret overfladebeskadigelse i beton- og jernledninger. Kloakledningerne formodes at være fra bygningernes opførelsespunkt, og med en levetid på 50-60 år er den forventede levetid væsentligt overskredet. Under TV-inspektionen blev der fundet adskillige eksempler på rørbrud, forskudte samlinger, overfladebeskadigelser, belægninger samt observationer af vand i ledninger.


Forskudte samlinger, rørbrud og afproppede stikledninger giver desuden risiko for tilstopning af kloakker og gode vækstbetingelser for rotter. Der blev observeret rottereder i mange af stikledningerne under TV-inspektionen. Kloakrenoveringen omfatter også psykiatriens bygninger.


Regionshospitalet Randers søger derfor om i alt 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) over en femårig periode til renovering af kloakker jf. tabel 3.








Finansieringen af projekterne holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029 til projekter under Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers. Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 3 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 106,1, hvilket svarer til indekset for Generalplan for 2020, mens beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser. I et bilag ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 106,1 og bevillingstabellens tal i det aktuelle byggeomkostningsindeks.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 25,8 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 4,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af tekniske installationer,


at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. (indeks 106,1) til renovering af kloakker, og


at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 3.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 en revideret Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers samt programoplæg og projekteringsbevilling til etape 4 for Regionshospitalet Randers.


Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 en projekteringsbevilling til forundersøgelser af kloaknettet på Regionshospitalet Randers.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

6. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 2. kvartal 2021

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 2. kvartal 2021. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” en anbefaling i forhold til mangeludbedring.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2021 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for 2. kvartal 2021. Rapporten er vedlagt.


I rapporten er der en enkelt anbefaling fra "det tredje øje". Anbefalingen er gengivet nedenfor sammen med Hospitalsenheden Vests svar herpå:


1. Mangeludbedring og udskudte arbejder

Når bygherre konstaterer mangler i et byggeri, skal entreprenøren selv udbedre manglerne. Udbedres manglerne ikke af entreprenøren, fastsætter AB92, som er byggeriets regler, mulighederne for at lade arbejdet blive udført af en anden entreprenør og for den første entreprenørs regning.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren og byggeledelsen igangsætter mangeludbedringen og udskudte arbejder under hensyntagen til AB92 varsling om afhjælpning af mangler, og lader mangler og udskudte arbejder udbedre af anden entreprenør. Særligt hvor arbejder kan eller vil kunne få betydning for myndighedsbehandlingen og kritiske forstyrrelser ved indflytning og idriftsætning af sygehuset.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Anbefalingen er i overensstemmelse med den strategi for gennemførelse af afleveringsforretninger og afslutning af mangeludbedring, som projektet har fastlagt i 2. kvartal 2021. Der er i 2. kvartal indgået aftaler med forskellige håndværkere om udførelse af opgaver i 3. kvartal, således at hospitalet kan blive klar til ibrugtagning.


Ved udgangen af entreprenørernes frist for mangeludbedring forventes der at være en overskuelig mængde udestående mangler.


Øvrige kommentarer

"Det tredje øje" påpeger endvidere, at "projektets samlede økonomi vurderes at være særligt udfordret, efter at indflytningstidspunkt og ibrugtagningstilladelse ikke er opnået som forudsat i 1. kvartal 2021. Projektets samlede økonomi afhænger ligeledes af udfaldet af de kommende forhandlinger og voldgiftssager, hvilket vurderes at udgøre en væsentlig procesrisiko for bygherren."


Jævnfør kvartalsrapporten for 2. kvartal 2021 forventes det fortsat, at projektet kan gennemføres inden for totalrammen. Herunder forventes projektets kendte, kapitaliserede risici at kunne finansieres. Udsættelse af indflytningstidspunktet medfører primært merudgifter til dobbeltdrift, som finansieres uden for byggeprojektet. Hospitalsenheden Vest er enig i, at der er en væsentlig procesrisiko forbundet med voldgiftssagerne, og at der dermed vil være usikkerhed om projektets endelige regnskab, indtil sagerne er afklaret.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2021 tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

7. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2021

Resume

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. juni 2021. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget. For DNV-Gødstrup er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for kvalitetsfondsprojekterne med tilhørende bilag godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet, og


at optionslisten (fortroligt bilag) for DNV-Gødstrup godkendes.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2021.


DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Der rapporteres efter aftale med Sundhedsministeriet særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.


Regionshospitalet Viborg

Kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger. Som følge af projektets fremskredne stade rapporteres der efter aftale med Sundhedsministeriet særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.


DNV-Gødstrup

For DNV-projektet gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projektets risikorapport.


Det planlagte indflytningstidspunkt i september-oktober 2021 har ikke kunnet opretholdes. Dette skyldes bl.a., at manglende færdiggørelse af entrepriserne har betydet forsinkelse af ibrugtagningstilladelser til patientbehandling. Desuden er AGV-systemet (førerløst transportsystem) forsinket, idet afklaring af forudsætninger for myndighedsgodkendelse medfører bygningsændringer, der skal færdiggøres i efteråret 2021. Nyt tidspunkt for indflytning fastlægges ultimo august 2021, hvor regionsrådet modtager en særskilt orientering.


Alle entrepriser er afleveret, med undtagelse af apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) på etape 1. Desuden er færdiggørelse af affald/linnedsug overgået til anden leverandør. Byggeprojektet forventes afsluttet i november 2021.


Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. Samlet set forventes projektet gennemført inden for den økonomiske totalramme.


Etape 1

Der blev ikke afholdt afleveringsforretning for apteringsentreprisen den 9. juli 2021. Entreprisen blev ikke modtaget, primært på grund af væsentlige mangler på branddøre. Dette forventes udbedret i oktober 2021. Brandgodkendelse af dørene er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse af bygningerne til patientbehandling.


Budgettet til uforudsete udgifter i delprojekterne på etape 1 er presset, bl.a. som følge af et stort antal uafklarede ekstrakrav. Ekstrakravene er under behandling, og der foretages en økonomisk vurdering af de krav, der ikke kan opnås enighed om.


Etape 3

Alle entrepriser på etape 3 er afleveret. Hospitalets aktivering pågår. Der indhentes slutfakturaer fra entreprenørerne med henblik på afslutning af økonomien i entrepriserne.


Bygherreleverancer

AGV-systemet skal være klar til drift, før indflytning kan påbegyndes. I samarbejde med brandmyndighederne er der nu fastlagt en brandmæssig forsvarlig løsning. Der skal ske bygningsmæssige ændringer i kælderen og tilpasning af flugtvejene i foyer (nye døre mv.), for at brandkravene til AGV-systemet kan overholdes. Aktiviteterne forventes afsluttet i november 2021.


Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets økonomi og reserver.


Optionsliste

I regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra kvalitetsfonden er der stillet krav fra staten om, at alle kvalitetsfondsprojekter fremadrettet har en optionsliste. Optionslisten indeholder emner, der kan indarbejdes i projektet, hvis det viser sig muligt.


Af hensyn til de igangværende tvister, er den optionsliste, der indstilles til godkendelse, vedlagt som fortroligt bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for kvalitetsfondsprojekterne med tilhørende bilag godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet, og


at optionslisten (fortroligt bilag) for DNV-Gødstrup godkendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

8. Kvartalsrapport pr. 30. juni 2021 Kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30 juni 2021 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Sagsfremstilling

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg: Akutcentret (delprojekt 2) og ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).


Delprojekt 2, Akutcentret er fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk Klinik. Der pågår en række tilpasningsarbejder i Hotlab, og det forventes, at området er klar til endelig ibrugtagning i sensommeren 2021. I 4. kvartal 2020 modtog projektet den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.


Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.


Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er blevet ibrugtaget i 2. kvartal 2021. Det forventes, at delprojekt 3 er færdigt i 3. kvartal 2023.


I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre ved udgangen af 1. kvartal 2021 modtaget den første syn- og skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i sagen. Bygherre arbejder sammen med den eksterne advokat på at klargøre de næste runder af materialer, der skal indgå i sagen.


Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserver er jf. projektets reservestrategi 7,1 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger. Dertil kommer frie midler fra delprojekt 2 på 19 mio. kr. Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.


Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 2. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

9. Kvartalsrapport pr. 30. juni 2021 Forum DNU

Resume

Der redegøres i denne sag for kvartalsrapporteringen pr. 30. juni 2021 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Forum projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Tidsplan med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for DNU Forum godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet

Sagsfremstilling

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet.


Hovedprojektet blev afleveret den 6. april 2020 og endeligt godkendt den 20. april 2021.


Den dagbodsgivende termin er den 9. april 2022, men totalentreprenøren fastholder fortsat aflevering den 8. februar 2022. Forventet ibrugtagning er i september 2022.


Udførelsesprocessen pågår, hvor alle væsentlige bygningsarbejder er afsluttet. Indvendige apteringsarbejder (elementarbejder) pågår i hele bygningen samt i forbindelsesgangene, der forbinder Forum til Aarhus Universitetshospitals nord- og sydfløje.


Der pågår terrænarbejder øst og syd for Forumbygningen.


Ved udgangen af 2. kvartal 2021 følges tidsplan med tilhørende rateplan, dog er der som følge af fald i fremdriften aftalt, at betaling af raterne med virkning fra juni 2021 udskydes med en måned. Derudover er der foretaget et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelse af hovedprojektet. Hovedprojektet er godkendt i april 2021, og tilbageholdet forventes afregnet i 3. kvartal 2021.


Der er ved udgangen af 2. kvartal 2021 realiseret et reserveforbrug på 17,7 mio. kr. for hele Forum-projektet ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr.


Den samlede vægtede kapitalisering af Forum-projektets økonomiske risiko (risikotal) afledt af projektets risikovurdering udgør 2 mio. kr.


Forum projektets samlede økonomiske ramme forventes overholdt og kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2021 for DNU Forum godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2021 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-521-07

10. Orientering om Børn og Unge Hospital på Aarhus Universitetshospital #

Sagsfremstilling

Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har igangsat en proces med sigte på etablering af Børn og Unge Hospital, Aarhus Universitetshospital.


Baggrund, status og planer for den videre proces vedrørende realiseringen af visionen om Børn og Unge Hospital, Aarhus Universitetshospital blev senest præsenteret på regionsrådets temadag den 6. september 2021. Visionen er at skabe et komplet Børn og Unge Hospital med behandling og pleje på højeste internationale niveau funderet på tilgangen "Family-centered care", der bl.a. fokuserer på samling af børnefagligheden i familievenlige og trygge rammer, hvor de kliniske eksperter kommer til barnet/den unge.


På mødet i hospitalsudvalget deltager hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, ledende overlæge Jens Erik Veirum, oversygeplejerske Lone Fredensborg og klinisk lærestolsprofessor Søren Rittig med henblik på at følge op på temadagen samt give hospitalsudvalget mulighed for at kvalificere, stille spørgsmål og drøfte initiativet nærmere.


Der er vedlagt samme bilag, som indgik i mødematerialet til regionsrådets temadag. Bilaget giver således et kortfattet overblik over initiativet vedrørende etablering af et Børn og Unge Hospital på Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Udvalget tog orientering om forslag vedrørende etablering af Børn og Unge Hospital, Aarhus Universitetshospital til efterretningen og drøftede visionen.


Udvalget bakkede op om, at der arbejdes videre med det skitserede forslag med henblik på efterfølgende at kunne præsentere et forslag til en model for regionsrådet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-43-101-2-17

11. Orientering om identificering og håndtering af patienter med blodforgiftning #

Resume

Der orienteres om status i forhold til at identificere og behandle patienter med blodforgiftning i Region Midtjylland, herunder status for databaseret opfølgning på området. Administrationen har, under inddragelse af hospitalerne, udarbejdet et statusnotat om emnet.

Direktionen indstiller,

at orientering om status i Region Midtjylland i forhold til at identificere og behandle patienter med blodforgiftning tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har ønsket at modtage en orientering om status i forhold til at identificere og behandle patienter med blodforgiftning (sepsis) i Region Midtjylland, herunder status for databaseret opfølgning på området.


Administrationen har bedt hospitalerne om at komme med input til tilbagemeldingen til hospitalsudvalget. Under inddragelse af disse er der udarbejdet vedlagte notat, der indeholder en status på identifikationen og behandlingen af sepsispatienter.


Notatet beskriver kort baggrunden for arbejdet med sepsis i Region Midtjylland, der bl.a. tager afsæt på Projekt Patientsikkert Sygehus, der fra 2012 satte fokus på sepsispatienter. Desuden kommer det ind på det nuværende grundlag for at identificere og behandle sepsispatienter, herunder muligheder for at følge op herpå via data. Der findes både regionale og lokale rapporter, som hospitalerne anvender til denne opfølgning.


Som det fremgår af notatet er tidlig identifikation, effektiv udredning, målrettet antibiotika og væsketerapi de centrale elementer i sepsisbehandling. I 2018 kom der en ny definition af sepsis samt en ny tilgang til identifikation af sepsis. Som led i implementeringen af den nye definition og tilgang til sepsis er der lavet en række regionale tiltag, herunder blandt andet opdatering af standardordinationspakke for antibiotikabehandling til sepsispatienter, opdatering af e-læringsprogrammer vedrørende sepsis, udvikling af BI-rapport til monitorering af sepsis som en del af Lærings- og kvalitetsteamet vedrørende antibiotika og opdatering af sepsis lommekort.


Herudover har hospitalerne desuden gennemført og gennemfører fortsat forskellige lokale tiltag inden for sepsisområdet.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om status i Region Midtjylland i forhold til at identificere og behandle patienter med blodforgiftning til efterretning.


Udvalget ønskede at modtage oplysninger om antal patienter, der rammes af blodforgiftning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-889-07

12. Orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien #

Resume

I forlængelse af tidligere drøftelser om status for det dermatologiske område, er der efter hospitalsudvalgets ønske sket en vurdering af rekrutteringsmuligheder inden for specialet. Herudover er Aarhus Universitetshospital blevet bedt om at vurdere mulig kapacitetsforøgelse på hospitalet som følge af nye teknologiske løsninger i den dermatologiske behandling.

Direktionen indstiller,

at orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har i foråret 2021 drøftet status på det dermatologiske område. I forlængelse heraf har udvalget ønsket en redegørelse vedrørende mulighederne for at rekruttere sundhedspersonale inden for det dermatologiske speciale samt en vurdering af, hvilken kapacitetsforøgelse der er kommet som følge af nye teknologiske løsninger inden for specialet og - om muligt - et estimat af den forventede fremtidige ekstra kapacitet som følge heraf.


Uddannede 2015-2020

I perioden 2015-2020 er der i Videreuddannelsesregion Nord færdiguddannet 15 speciallæger i Dermato-venerologi. De er alle uddannet med udgangspunkt på Aarhus Universitetshospital. I alt er 7 ud af de 15 uddannede speciallæger i Videreuddannelsesregion Nord ansat i Region Midtjylland. Enten i hospitalsregi eller i speciallægepraksis. Region Midtjylland har ikke data for, hvor de øvrige otte speciallæger er beskæftiget.


Ansatte speciallæger i dermato-venerologi

Pr. 23. februar 2021 er det ansat 15 speciallæger i dermato-venerologi i Region Midtjylland (14 på Aarhus Universitetshospital og 1 på Hospitalsenhed Midt). Fire af disse er færdiguddannet som speciallæger i Region Midtjylland de seneste fem år.


Pr. 23. februar 2021 er der 17 speciallæger i dermato-venerologi i speciallægepraksis i Region Midtjylland. Herudover er to speciallæger ansat som assisterende speciallæge på deltid i to af praksis. Tre af disse er færdiguddannet som speciallæger i Region Midtjylland de seneste fem år.


Rekrutteringsmuligheder

Klinik for hudsygdomme, Medicinsk Afdeling i Viborg har alle sygeplejerskestillinger besat og har ved status givet i maj 2021 oplyst, at der ikke opleves rekrutteringsudfordringer.


Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital har altid haft mange ansøgere til opslåede stillinger inden for plejepersonale på det ambulante område. Specialet rummer mange særlige arbejdsopgaver, hvor plejen er en væsentlig del af selve behandlingen, hvilket mange sygeplejersker finder fagligt spændende og udfordrende. Vurderingen fra Aarhus Universitetshospital er derfor, at der ikke vil være udfordringer i forhold til at rekruttere nye medarbejdere inden for plejen.


I løbet af de sidste fem år er der i Region Midtjylland uddannet flere speciallæger i dermato-venerologi, end der er ledige faste stillinger til. Flere nye speciallæger er derfor ansat i deltidsstillinger i praksis eller på privathospitaler.


På Hud- og Kønssygdomme vil fire nye speciallæger være færdiguddannet i løbet af det næste år. Aarhus Universitetshospital vurderer, at der er et godt udgangspunkt for rekruttering til dermatologi-venerologi.


Kapacitetsudnyttelse

Telemedicinsk sårvurdering erstatter et antal konsultationer, hvor sårpatienterne ikke møder fysisk til konsultation. Telemedicinsk sårvurdering og sårjournalen har været i drift siden 2015 og har længe været fuldt implementeret hos Hud- og Kønssygdomme.


Telemedicinsk sårvurdering frigiver tid til at se flere meget komplekse sårpatienter ved fysisk fremmøde. Samtidig er telemedicinsk sårvurdering i sårcentret tidskrævende og involverer oftest både en sårsygeplejerske og læge med sårkompetence. Tidsforbruget for lægen er det samme som ved fysisk fremmøde for patienten, mens der er en tidsbesparelse for sygeplejersken i forhold til sårskifte.


Den ekstra kapacitet, der for nuværende, er frigivet ved brug af telemedicinsk sårvurdering, indgår i den samlede drift af afdelingen. Det er ikke muligt at give et estimat af den forventede fremtidige ekstra kapacitet som følge af brugen af telemedicinske løsninger.


Øvrige fordele og ulemper ved anvendelse af telemedicinske løsninger fremgår af vedlagte notat. Det drejer sig fx om muligheden for hurtigt at kunne reagere på forandringer i patientens tilstand eller spare ældre og skrøbelige for transporten til hospitalet.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om rekrutteringsmuligheder og kapacitet inden for dermatologien til efterretning. 

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget anmodede den 11. maj 2021 om en redegørelse vedrørende mulighederne for at rekruttere sundhedspersonale inden for det dermatologiske speciale samt en vurdering af, hvilken kapacitetsforøgelse der er kommet som følge af nye teknologiske løsninger inden for specialet og - om muligt - et estimat af den forventede fremtidige ekstra kapacitet som følge heraf.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-85-21

13. Orientering om status vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter #

Resume

I forbindelse med budgetforlig for 2019 besluttede regionsrådet at afsætte 2,4 mio. kr. i tre år til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter. I dette punkt orienteres om status for de projekter, der blev igangsat som opfølgning herpå. Midlerne blev fordelt på to projekter i henholdsvis Aarhus og Skive. Projektet i Aarhus retter sig primært mod alkoholmisbrugere, mens projektet i Skive primært retter sig mod skrøbelige patienter med multisygdom. Begge projekter er i gang, men er forsinkede/forandrede på grund af COVID-19.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for projekter vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2019 besluttede regionsrådet at afsætte 2,4 mio. kr. i tre år til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter. Midlerne blev fordelt på to projekter:

  • Et treårigt projekt på Aarhus Universitetshospital for socialt udsatte borgere (1,2 mio. kr. pr. år i tre år). Der er tale om et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud.


  • Et treårigt projekt i Skive Sundhedshus for sårbare multisyge (1,2 mio. kr. pr. år i tre år). Der er tale om et forsøgsprojekt med øget støtte og rådgivning til sårbare, multisyge, der har vanskeligt ved at navigere i de mange tilbud fra sundheds- og socialvæsenet.


På foranledning af hospitalsudvalget redegøres nedenfor for status på arbejdet. Herudover vil en samlet status blive forelagt regionsrådet i december 2021, jf. regionsrådets tidligere beslutning herom.


For begge projekter gælder, at de er forsinket på grund af COVID-19, og at projektstyregrupperne ønsker projekterne forlænget. Statusredegørelser for projekterne er vedlagt. Nedenfor resumeres hovedpointer fra de to projekter.


Status for projekt vedrørende socialt udsatte borgere i Aarhus

Der er i budgetforliget afsat 1,2 mio. kr. årligt i tre år til et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud.


Projektet har været pauseret i henholdsvis 2020 og 2021 grundet COVID-19, hvor blandt andet projektlederen har været omplaceret til andet klinisk arbejde. Dette, sammen med udfordringer på baggrund af travhed i hospitalet og kommunen grundet pandemien, og omorganisering i Aarhus Kommune, har medført forsinkelser i projektet.


Der er prioriteret tre indsatser i projektet:

  • Identificering af målgruppen
  • Differentierede og målrettede tilbud
  • Kompetenceudvikling af hospitalspersonale.


I forbindelse med ovenstående indsatser er gennemført og planlagt forskellige prøvehandlinger.


Identificering af målgruppen

Der er gennem prøvehandlinger udvalgt et screeningsredskab til identificering af patienter med et skadeligt alkoholforbrug. Screeningen er indskrevet i Akutafdelingens retningslinje. Formålet er, at alle patienter over 18 år screenes for skadeligt alkoholforbrug og tilbydes relevant forløb.


Differentierede og målrettede tilbud

Med henblik på at understøtte indsatsen omkring udsatte patienter med alkoholafhængighed og andre svære problemstillinger i en fastlåst situation udvikles og testes "Den involverende og koordinerende samtale".

Fuld implementering af samtalerne forventes i september 2021. Derudover arbejdes med en motiverende samtale ved en alkoholbehandler/socialsygeplejerske afhængig af, om patienten i tillæg er socialt udsat, som opstartes ultimo august 2021. Endeligt arbejdes der med oprettelse af en udgående og opsøgende funktion. Formålet er at følge patienter med et skadeligt alkoholforbrug eller -afhængighed, og mange alkoholrelaterede indlæggelser hjem og understøtte dem efter hjemkomst.


Kompetenceudvikling af hospitalspersonale

Der er udarbejdet et træningsforløb med observationer, medicinsk abstinensbehandling og tilgangen til målgruppen, suppleret af simulationstræning. Formålet er, at det sundhedsfaglige personale i Akutafdelingen får højnet deres basisviden omkring patienter med et alkoholproblem. De første prøvehandlinger er gennemført og danner baggrund for tilpasning af konceptet, som er under implementering


Der arbejdes på en plan for evalueringen af indsatsen.


Status for projekt i Skive Sundhedshus vedrørende sårbare multisyge

Formålet med projektet er at afdække sårbare multisyge borgeres behov for støtte, pleje og behandling i nærmiljøet og dermed undgå akut behandling eller nedbringe elektiv behandling i sekundær sektor (når der ikke er behov for intervention på hospital). Projektet består af tre faser:

  • Fase 1: Afklaringsfase med dataindsamling (1. maj 2019 - ultimo 1. kvartal 2020)
  • Fase 2: Interventionsfase – praksis ændres (ultimo 1. kvartal 2020 – medio 3. kvartal)
  • Fase 3: Evaluering, status og afrapportering (medio 3. kvartal 2021 – 30. april 2022).


Formålet med fase 1 var at identificere multisyge borgere, som er sårbare og har hyppige hospitalskontakter og beskrive disse hospitalskontakter. Fase 1 er afsluttet, men på grund af COVID-19 lykkedes det ikke at inkludere det antal patienter, der var ønsket. Fase 1 kunne heller ikke færdiggøres inden iværksættelse af fase 2. Et af de vigtigste fund fra de indsamlede data i fase 1 var, at 77 % af multisyge borgere med forløb i hospitalsklinikker også bliver fulgt for én eller flere kroniske sygdomme hos den praktiserende læge, men kun 1/3 af borgerne modtager kommunale ydelser.


Vedrørende fase 2 består interventionen af en virtuel multidisciplinær konference. Der er gennemført 10 virtuelle multidisciplinære konferencer fra november 2020 til januar 2021. De foreløbige resultater peger på, at der er et potentiale for multidisciplinære konferencer som et redskab til øget borgertilfredshed ved tværsektorielle behandlingsforløb for multisyge borgere. Der er på den baggrund efterfølgende planlagt gennemførelse af yderligere op til 20 virtuelle multidisciplinære konferencer i samarbejde med tre interesserede praktiserende læger. Disse konferencer afholdes fra maj 2021 og forventes afsluttet i oktober 2021. Med henblik på at få uddybet erfaringerne fra de multidisciplinære konferencer og indsamle forslag til revidering af den nuværende model vil fokusgruppeinterview med de medvirkende borgere og sundhedsprofessionelle blive gennemført i oktober 2021. Erfaringer og evalueringer af de første multidisciplinære konferencer vil indgå i evalueringen.


Forlængelse af projektperioderne

Begge projektstyregrupper har i forbindelse med denne status tilkendegivet, at projektperioderne ønskes forlænget, hvilket vil blive forelagt regionsrådet i december 2021, hvor der jf. regionsrådets tidligere beslutning skal orienteres om den samlede status for projekterne.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om status for projekter vedrørende øget støtte og rådgivning til sårbare patienter til efterretning.


I tilknytning til de igangsatte projekter ønskede udvalget at modtage yderligere oplysninger om, hvilke forebyggende og opsøgende tiltag inden for socialområdet, der gøres i forhold til de sårbare patienter.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 21. august 2019 at forlænge de to projekter ind i 2022 grundet problemer med at anvende de udmeldte midler i 2019. Her blev det også besluttet, at der for begge projekter gives en status ultimo 2021, inden projekterne er helt afsluttede.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-01-114-19

14. Orientering om bæredygtige hospitaler, set fra medarbejdernes perspektiv #

Resume

Udvalget anmodede på sit møde i april 2021 om en uddybende orientering om inddragelse af medarbejdere på hospitalerne i forhold til udarbejdelse og implementering af bæredygtighedstiltag. Der er opbygget en organisatorisk struktur omkring arbejdet i regionen, og en lang række kliniknære tiltag er sat i værk. Omstillingen rummer udfordringer på mange niveauer, men alle medarbejdere spiller en rolle. Der har løbende været fokus på, hvordan der skabes de bedste betingelser for at kunne understøtte de idéer, som medarbejderne får, så de omsættes til reelle handlinger og efterfølgende kan skaleres og implementeres bredt.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om medarbejdernes inddragelse i arbejdet med omstillingen til bæredygtige hospitaler tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden 2019 arbejdet på at opbygge en organisatorisk struktur for arbejdet med omstillingen til bæredygtige hospitaler, som både kan sætte en klar strategisk retning og konkret kan understøtte medarbejdernes bidrag til omstillingen til bæredygtige hospitaler. Bæredygtighedskonsulenterne fungerer i dag som lokale ressource- og videnspersoner, der forsøger at fange og understøtte idéer fra medarbejderne. Samtidig står de i spidsen for udarbejdelsen af lokale implementeringsplaner, understøttelse af puljeprojekter og øvrige projekter lokalt. Det regionale Netværk for Bæredygtige Hospitaler vokser fortsat og samler ledere og medarbejdere på tværs. Center for Bæredygtige Hospitaler driver netværket og koordinerer bæredygtighedskonsulenternes indsatser, så der arbejdes i en fælles retning, rammesat af bæredygtighedsstrategien.


Fra idé til implementering

Den organisatoriske struktur skal kunne understøtte, at der gås fra idé til implementering – uanset hvor idéerne opstår; hos en sygeplejerske, en stabsmedarbejder mv. De enkelte medarbejdere har i modsætning til 2019 i dag mulighed for at henvende sig til deres lokale bæredygtighedskonsulent, til Center for Bæredygtige Hospitaler eller deltage på netværksmøderne. Hvis idéen har potentiale, har afdelingen mulighed for at søge puljen om midler, primært til frikøb af medarbejdere. Når projektet er færdigt, evalueres i samarbejde med blandt andet den lokale bæredygtighedskonsulent. Der skal skrives en mindre rapport, som bl.a. bruges til vidensdeling på den nye platform www.voresbæredygtighed.rm.dk. Her kan man læse om mange af puljeprojekterne, testlab mv. og også finde generel viden om f.eks. plasttyper. Platformen vil løbende blive udbygget.


Yderligere tiltag

En arbejdsgruppe med medlemmer fra Center for Bæredygtige Hospitaler, bæredygtighedskonsulenter samt medarbejdere fra tidligere puljeprojekter er i gang med at se på, hvordan Region Midtjylland systematisk kan sprede de effektive løsninger, der er fundet via lokale puljeprojekter.


På Regionshospitalet Randers er der for nyligt etableret et lokalt ambassadørnetværk. Hver afdeling/afsnit har udpeget en bæredygtighedsambassadør, som er bevilget fire timer om måneden til at arbejde med bæredygtighed i egen afdeling, og som tilsammen udgør et lokalt netværk. Dette for at sikre hurtig og effektiv spredning og implementering af tiltag som f.eks. reduktion af forbrug testet i puljeprojekter, øget affaldssortering mv. Ambassadørerne giver samtidig medarbejderne en nøgleperson i egen afdeling at gå til med spørgsmål og idéer. Samme løsning afprøves på Hospitalsenhed Vest i en afgrænset afdeling, som et led i et puljeprojekt. Det er målet, at et lokalt ambassadørnetværk vil understøtte, at endnu flere idéer omsættes til handling, og at endnu flere projektresultater kan spredes og implementeres bredt på hospitalerne.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om medarbejdernes inddragelse i arbejdet med omstillingen til bæredygtige hospitaler til efterretning.


Udvalget ønskede, at gruppeformandskredsen indtænker dette område i forbindelse med en kommende drøftelse af den fremtidige udvalgsstruktur.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-3-21

15. Orientering om planer for universitetsklinik for multisyge #

Resume

Hospitalsenhed Midt har modtaget midler fra "Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler" til modning af en universitetsklinik for multisyge. Der orienteres om status for det forberedende arbejde med modning af universitetsklinikken.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for det forberedende arbejde med modning af en universitetsklinik for multisyge tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt har i perioden 2021-2023 modtaget en bevilling fra "Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler" på i alt 600.000 kr. til modning af en universitetsklinik for multisyge. Herudover bidrager hospitalet selv med et tilsvarende beløb, så det samlede beløb til indsatsen er 1,2 mio. kr. over den 3-årige periode. Ambitionen er at ansøge om en universitetsklinik i 2024.


Efter ønske fra hospitalsudvalget gives hermed en foreløbig status for det forberedende arbejde med modning af en universitetsklinik, herunder planerne for organisering af klinikken og samarbejdet med relevante parter internt i Hospitalsenhed Midt, andre enheder i Region Midtjylland og eksterne parter.


Baggrund

Multisygdom er et stadigt stigende problem i sundhedsvæsenet og et fokusområde i Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan såvel som forskningsstrategi. Multisygdom er desuden ét af de strategiske indsatsområder i Hospitalsenhed Midt, hvor der allerede igennem flere år har været fokus på området (bl.a. Klinik for Multisyge i Diagnostisk Center i Silkeborg, Børn og Unge, Neurologi, Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Røntgen og Skanning, Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme).


Hospitalsenhed Midt satser strategisk inden for multisygdom på dannelsen af et Klinisk, Uddannelses- og Forskningsfællesskab for multisygdom, og arbejdet med modning af universitetsklinik for multisyge vil blive koordineret med den samlede strategiske indsats på området.


Strategisk ophæng

Et væsentligt fundament i realiseringen af indsatser i den nye "Strategi for uddannelse og forskning på Hospitalsenhed Midt 2020-2024" er dannelsen af fire Kliniske, Uddannelses- og Forskningsfællesskaber. Fællesskaberne bygger på ønsket om at skabe synergi, sammenhæng og samarbejde på tværs af Hospitalsenhed Midt med respekt for de eksisterende værdier i de eksisterende klinikker, uddannelses- og forskningsmiljøer. Hospitalsenhed Midt har valgt at bygge fællesskaberne omkring fire temaer, som er tværgående og centrale for hospitalets opgaver i behandlingen af de patienter og pårørende, som kommer til Hospitalsenhed Midt og derfor er et af fællesskaberne målrettet netop multisygdom.


Processen omkring dannelsen af fællesskaberne er indledt i foråret 2021 med flere faciliterede workshops og varer frem til den 30. september 2021. Her afleverer formandskaber for fællesskaberne hver sin strategiplan med forslag til konkrete tiltag og projekter frem mod 2025.


Strategiplanerne viser, hvordan det enkelte fællesskab vil arbejde med at realisere synergi mellem klinik, uddannelse og forskning til gavn for patientbehandlingen og den patientoplevede kvalitet.


Hospitalsledelsen udpeger en bedømmelseskomité bestående af eksterne samarbejdspartnere på strategisk niveau, som i oktober 2021 vurderer strategiplanerne og giver hver strategiplan guidende ord med på vejen. Herefter vurderer og godkender hospitalsledelsen strategiplanerne.


Fællesskabet vedrørende multisygdom sammensættes af repræsentanter fra de ovennævnte centre og afdelinger med deltagelse af relevante klinikere, vejlednings- og uddannelsesansvarlige samt forskere, foruden en afdelings-/centerleder pr. deltagende afdeling/center.


Modningsprocessen

Modningen af en universitetsklinik for multisyge 2021-2023 er i sin vorden. Processen vil, udover at sikre kvalificeret videnskabelig aktivitet til at kunne ansøge om godkendelse i 2024, også have fokus på netværksskabelse og organisering, funding samt spredning af viden og tiltag, bl.a. ved at:

  • etablere et Advisory Board for klinikken, som allerede på sit første møde har givet mange gode råd og inputs, der også handler om de nedenstående punkter
  • samarbejde med relevante parter internt i Hospitalsenhed Midt, herunder Diagnostisk Center i Silkeborg og afdelinger – både i og uden for Klinisk, Uddannelses- og Forskningsfællesskab for multisygdom – med kliniske og forskningsmæssige aktiviteter på multisygdomsområdet
  • samarbejde med øvrige enheder i Region Midtjylland, nationalt og internationalt – herunder på tværs af sektorer og specialer
  • samarbejde med eksterne parter, herunder ved at være medlem af multisygdomsnetværket under Danske Regioner.


Organisering

Det ledelsesmæssige ansvar for universitetsklinikken for multisyge er placeret ved afdelingsledelserne på Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg. Der er ansat en forskningsleder, som leder, organiserer og koordinerer den samlede forskningsindsats i forskningsenheden. Forskningslederen refererer til afdelingsledelserne.


Gevinsten for patienten

Universitetsklinikken for multisyge har som ambition at udvikle og afprøve tiltag, der understøtter:

  • udviklingen af et mere patientcentreret og individuelt tilpasset behandlersystem, der i højere grad understøtter den enkeltes behov, udfordringer og prioriteringer
  • let adgang for patienten til helbreds- og sundhedsydelser og gode muligheder for dialog og samarbejde med de sundhedsprofessionelle
  • et sundhedsvæsen, der tilpasser sig den enkelte multisyge borger på tværs af sektor- og specialegrænser.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om status for det forberedende arbejde med modning af en universitetsklinik for multisyge til efterretning.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

16. Orientering om status for COVID-19 relaterede emner #

Resume

Hospitalsudvalget orienteres på hvert møde om status i forhold til forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen. Idet der er kontinuerlig udvikling på mange af områderne, vil notatet blive eftersendt med beskrivelse af status for emnerne op til mødet for at sikre aktuel information til mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om COVID-19 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget orienteres om forskellige emner i relation til COVID-19-håndteringen samt emner afledt af COVID-19-håndteringen, fx øgning af elektiv aktivitet mv. Udvalget orienteres om aktuel status i relation til disse emner, såfremt der er ny information samt om eventuelt tilkomne emner.


Orienteringen om status gives i et vedlagt notat. For at sikre at der er tale om en så aktuel status som muligt, taget i betragtning, at der for mange emner aktuelt er hurtig udvikling og ændring, kan notatet i nogle tilfælde blive eftersendt op til hospitalsudvalgets møde.


Til mødet denne gang vil bilaget også indeholde en kort status vedr. sygeplejekonflikten.


Rapporteringen omkring emner relateret til COVID-19 vil fremover blive taget op, såfremt der er noget væsentligt nyt at berette på området.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om COVID-19 til efterretning.


Udvalget drøftede et opslag på Region Midtjyllands Facebook-profil omhandlende det aktuelle pres på hospitalerne.


Som opfølgning på sygeplejerskekonflikten anmoder hospitalsudvalget om, at forretningsudvalget undersøger muligheden for at indgå i en dialog med sygeplejerskegruppen.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

17. Orientering fra møder i sundhedsudvalget, Danske Regioner #

Resume

Der orienteres om de seneste møder i Sundhedsudvalget, Danske Regioner.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om de seneste møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalgets formandskab orienterer udvalget om de seneste møder i Sundhedsudvalget, Danske Regioner. Møderne blev afholdt den 24. juni og den 12. august 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om de seneste møder i sundhedsudvalget til efterretning.


Jørgen Winther, Susanne Buch og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

18. Orientering om plan for større sager og emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over større sager og emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges en opdateret oversigt over større sager og emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalgets kommende møder.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orientering om emner til drøftelse på kommende møder til efterretning.


Udvalget fik oplyst, at der er anmodet om et foretræde på udvalgsmødet i oktober, og at der er planlagt temadrøftelser på udvalgets møder i både november og december 2021.


Udvalget ønskede, at udvalget – alternativt hele regionsrådet – besøger Regionshospitalet Randers i begyndelsen af den kommende valgperiode. Ligeledes ønskede udvalget, at erfaringerne fra det midlertidige udvalg vedrørende den gode arbejdsplads inddrages, når det kommende regionsråd skal drøfte rekrutteringsudfordringer og løsningsforslag på en temadag i 2022.


Jørgen Winther, Susanne Buch og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-26-19

19. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Intet at referere.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

20. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2021

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 6,1 % i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020.


Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i 1. halvår 2021, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B ikke blev overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D) blev ikke overholdt i 1. halvår 2021.


Aktiviteten for den siddende patienttransport er steget i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. kvartal 2021 tages til efterretning, og


at responstider for babylancen opgøres hvert halve år.

Sagsfremstilling

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 1. halvår 2021 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.


Regionsrådet besluttede den 28. april 2021 at udvide servicemålene for hastegrad A og B til at gælde for alle A- og B-kørsler uanset rekvirent. Denne beslutning er implementeret i denne rapport i alle servicemåls- og responstidsopgørelser, hvorfor disse ikke kan sammenlignes med tidligere opgørelser. Responstiderne vil være længere end tidligere, da der er forskel på responstiderne for kørsler med hastegrad A og særligt hastegrad B rekvireret henholdsvis via 1-1-2 eller af anden rekvirent (egen læge, vagtlæge, hospital eller andet). Dette afspejler sig ved, at andelen af kørsler fremme inden for det angivne antal minutter er lavere, når responstiderne opgøres for alle rekvirenter, da responstiden for kørsler fra anden rekvirent end 1-1-2 samlet set er længere.


På samme måde er beslutningen om sænkelse af servicemålet for hastegrad B ved at ændre måltallet, som blev besluttet på regionsrådsmøde den 23. juni 2021, indarbejdet.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 1. halvår 2021: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A-D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 2.


Aktivitet (hastegrad A-D)
Antallet af kørsler er steget i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020. I 1. halvår 2021 var der 81.188 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i 1. halvår 2020 var 76.533 kørsler. Det svarer til en stigning på 6,1 %.


Præhospitalet har indtil nu vurderet, at aktivitetsstigningen i 2020 og 2021 primært var midlertidig, da den formodedes at skyldes COVID-19. Det er dog på nuværende tidspunkt tegn på, at der blandt andet kan være nogle afledte effekter af COVID-19, der formodes at kunne føre til mere permanente aktivitetsstigninger. Præhospitalet arbejder med en række aktivitetsbegrænsende indsatser for kørsler med hastegrad A-D, blandt andet at flere patienter afsluttes i hjemmet og en bedre visitation. Præhospitalet er imidlertid bekymrede for, at disse initiativer ikke vil kunne bringe aktiviteten tilstrækkeligt ned. Præhospitalet vurderer således, at dimensioneringen af ambulanceberedskabet i Region Midtjylland har nået sin maksimale kapacitet.


Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)
Servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler fremgår af tabel 1 nedenfor. Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i 1. halvår 2021. Servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt.



Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt det høje antal kørsler kombineret med, at kørslerne tager længere tid.


Responstiderne på kommune- og postnummerniveau fremgår af bilag 2.


Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 6 i afrapporteringen. De opgjorte servicemål er de servicemål, som blev vedtaget af forretningsudvalget i 2013. De ændrede servicemål, der blev besluttet af regionsrådet i april 2021, implementeres fra 1. oktober 2021.



Servicemålene for hastegrad C og D blev ikke overholdt i 1. halvår 2021 og servicemålsoverholdelsen var lavere i 1. halvår 2021 end i 1. halvår 2020. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt den store stigning i antallet kørsler – og særligt kørsler med hastegrad C og D. Samtidig tager disse kørsler også længere tid.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 1. halvår 2021: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

  • er pensionister, eller
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).


Aktivitet

Der var i 1. halvår 2021 207.518 kørsler med siddende patienttransport, mens der i 1. halvår 2020 var 187.165 kørsler. På grund af COVID-19 var store dele af hospitalernes planlagte behandlinger aflyst i foråret 2020, hvilket er årsagen til stigningen i antallet af kørsler med siddende patienttransport i 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2020. Antallet af kørsler i 1. halvår 2021 var således på nogenlunde samme niveau som antallet af kørsler i 1. halvår 2018 og 1. halvår 2019.


Servicemålsoverholdelse

Der er følgende servicemål for den siddende patienttransport:

  • Den siddende patienttransport skal være fremme ved patienten senest 60 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt (95 %)
  • Den siddende patienttransport skal for dialysepatienter være fremme senest 30 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt (95 %).


Det fremgår, at servicemålene ikke var overholdt i 1. halvår 2021. Det fremgår ligeledes, at servicemålsoverholdelsen var lavere i 1. halvår 2021 end i 1. halvår 2020, hvilket formodes at skyldes indførelsen af forskellige COVID-19-tiltag kombineret med et større antal kørsler. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 6, side 8 i afrapporteringen.


Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af side 8-10 i afrapporteringen.


Supplerende opgørelser

De supplerende opgørelser, som regionsrådet vedtog i april 2021, fremgår af bilag 3, det vil sige

  • Opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D
  • Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes
  • Babylancens responstider.


Derudover fremgår den sekundære responstid (responstiden for den første ambulance) for hastegrad A og B.


Særligt vedrørende responstider for babylancen

Som en del af beslutningen om de supplerende opgørelser vedtog regionsrådet, at der skulle indgå responstider for babylancen. Da der er forholdsvis få kørsler med babylancen, er det vurderingen, at det ikke er meningsfuldt med kvartalsvise opgørelser. Der gøres derudover opmærksom på, at opgørelserne udarbejdes manuelt af en overlæge på Afdeling for Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital. Af hensyn til at begrænse ressourceforbruget til dette på afdelingen samt det lave antal kørsler foreslås det, at responstiderne for babylancen opgøres halvårligt frem for kvartalsvist.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. kvartal 2021 til efterretning,


at responstider for babylancen opgøres hvert halve år,


at administrationen indgår i dialog med almen praksis om rekvireringen af kørsler og vurderingen af hastegraden for disse, og


at administrationen udarbejder af et forslag til en langsigtet plan for Region Midtjyllands præhospitale beredskab, herunder blandt andet tiltag for at konvertere fra liggende til siddende transport.


Hospitalsudvalget udtrykte således en bekymring for, at dimensioneringen af ambulanceberedskabet i Region Midtjylland har nået sin maksimale kapacitet samt en bekymring for udviklingen i antallet af kørsler og udviklingen i indlæggelsesmønstre i regionens akutafdelinger.


Udvalget ønskede slutteligt, at der til et kommende møde udarbejdes et overblik over økonomien knyttet til den opskalering af ambulancekapacitet, som har kunnet henføres til COVID-19, og hvor regionerne modtager finansiering jf. Økonomiaftale.


Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget godkendte den 19. februar 2013 blandt andet forslag til nye servicemål for ikke-akutte kørsler efter bemyndigelse fra regionsrådet. Sagen var på lukket tillægsdagsorden.


Regionsrådet vedtog den 28. april 2021 blandt andet opgørelserne for aktivitet og servicemålsoverholdelse suppleres med en tabel, som hvert kvartal følger responstiden på babylancen.


Regionsrådet besluttede i sag vedrørende nye servicemål for C- og D-kørsler den 28. april 2021, at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter.


Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021, at servicemålene for kørsler med hastegrad B sænkes med fem procentpoint, jf. løsning 1, idet der henvises til, at det generelle spørgsmål om en eventuel prioritering af yderligere midler til justering af responstider i Region Midtjylland indgår i regionsrådets drøftelser vedrørende budget 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

21. Orientering om status for økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler

Resume

Der fremlægges en status på økonomien vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler. Der er en række udgiftsposter, der har udviklet sig anderledes end forudsat i forbindelse med beslutningerne om hjemtagning. Det er dog fortsat forventningen, at den forudsatte besparelse på budgettet til ambulancer, akutlægebiler og liggende/hvilende sygetransport på gennemsnitligt 11,6 mio. kr. om året i det 10-årige perspektiv, der er anlagt på økonomien i forbindelse med hjemtagning af opgaven, vil blive opnået.

Direktionen indstiller,

at orientering om status på økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet at hjemtage 60 % af ambulancedriften og alle akutlægebiler i Region Midtjylland. Hjemtagningen finder sted ad flere omgange. Efter den senest gennemførte hjemtagning pr. 1. april 2021 er 30 % af ambulancerne og 100 % af akutlægebilerne overgået til regional drift. De sidste 30 % ambulancer vil overgå til regional drift den 1. december 2021.


Der fremlægges her en foreløbig status på økonomien vedrørende hjemtagningen. Det bemærkes, at idet der kun er få måneders drift, og etableringen stadig er undervejs, er grundlaget for en status ikke fuldstændigt.


I forbindelse med regionsrådets beslutning om at hjemtage yderligere 30 % af ambulancerne blev der anlagt et 10-årigt perspektiv på økonomien, og der blev forudsat en gennemsnitlig årlig besparelse på 11,6 mio. kr. over de 10 år. Det er på nuværende tidspunkt fortsat forventningen, at der i den 10-årige periode opnås en gennemsnitlig årlig besparelse på 11,6 mio. kr. Den gennemsnitlige årlige besparelse svarer til 2,1 % af det samlede budget til ambulancer, akutlægebiler og liggende/hvilende sygetransport på 560 mio. kr.


Der er dog en række udgiftsposter, der har udviklet sig anderledes end forudsat. Dette giver et årligt merforbrug på 1,7 mio. kr. i en 10-årig periode. Det forventes, at dette kan indhentes via budgettilpasninger over perioden. Det vil ske via et styrket ledelsesmæssigt fokus på økonomistyring og budgetoverholdelse med fokus på optimering af driften, sygefravær mv.


Med tilpasningerne forventes etableringsudgifterne at være afskrevet i løbet af 2024, hvilket er to år og fire måneder efter hjemtagningen. Det vil sige et halvt år senere end forventet i forbindelse med beslutningen om hjemtagning i oktober 2020.


Status er uddybet i vedlagte notat.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om status på økonomi vedrørende etablering og drift af regionale ambulancer og akutlægebiler til efterretning, og


at regionsrådet forelægges ny status for hjemtagningsøkonomien på baggrund af data pr. 31. maj 2022, hvor den samlede regionale ambulancetjeneste har været i drift i et halvt år.


Udvalget ønsker, at det til et kommende møde belyses, hvordan Præhospitalet planlægger vagtskifte i det daglige, herunder hvordan der er indlagt tid til overdragelse mellem vagter.


Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra den 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

22. Orientering om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber

Resume

Regionsrådet har tidligere godkendt en ændring i placeringen af to ambulanceberedskaber og en opgradering af en base fra hvile- til sovebase. Der orienteres om, at ændringerne ikke kan træde i kraft 1. december 2021, som det var planlagt. Regionsrådet vil blive orienteret, når der foreligger en endelig tidsplan.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i oktober 2019 følgende ændringer i forhold til placering af to ambulanceberedskaber og opgradering af en base:

  • Ambulanceberedskabet i Ørsted flytter til Allingåbro
  • Ambulanceberedskabet i Tirstrup flytter til Kolind
  • Hvilebasen ved Juelsminde opgraderes til en sovebase.


Ændringerne skal efter planen træde i kraft den 1. december 2021. Præhospitalet er i gang med at finde egnede baser i de tre byer. Af forskellige årsager vurderes det dog, at det ikke er muligt at foretage de planlagte ændringer fra den 1. december 2021. Der er behov for mere tid til at finde egnede baser, så de fremtidige permanente baser understøtter den daglige drift og samtidig er driftsøkonomisk fornuftig.


I Allingåbro er Præhospitalet i dialog med Norddjurs Kommune samt Beredskab og Sikkerhed om etablering af en base på den nuværende brandstation. Dette kræver en ombygning, som kommunen forestår. Efter opgaven har været udbudt, har Norddjurs Kommune behov for endnu en politisk proces, hvilket medfører en forsinkelse.


I Kolind arbejder Præhospitalet på snarest muligt at få en aftale på plads vedrørende den rette lokalitet, idet der er forhandlinger i gang med en udlejer. Herefter kan tidsperspektivet for flytningen endelig afklares.


Ved Juelsminde er Præhospitalet i dialog med Hedensted Kommune og Sydøstjyllands Brandvæsen om muligheden for et samarbejde omkring en fremtidig sovebase i kommunal ejendom i Juelsminde/Klakring. Det vides endnu ikke, hvornår det bliver muligt at flytte ind. Indtil den nye sovebase står klar, bibeholder Præhospitalet muligheden for en fremskudt hvilebase. Den fremskudte hvilebase bliver fra 1. december 2021 hos brandvæsenet i Klakring.


Regionsrådet vil blive orienteret, når den endelige tidsplan for flytningerne og opgraderingen foreligger. Det er ambitionen, at der vil foreligge en tidsplan inden udgangen 2021.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber tages til efterretning.


Jørgen Winther, Susanne Buch og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber, dog undtaget forslag om at flytte ambulancebasen i Hornsyld til Klakring/Juelsminde og undtaget forslag om flytning af beredskab fra Struer til Holstebro. Regionsrådet godkendte også, at den eksisterende hvilebase i Juelsminde konverteres til en sovebase. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-33-15

23. Orientering om Akut Psykiatri (tillæg til Akutkoncept mv) #

Resume

Der orienteres om tillæg til akutkonceptet vedrørende Akut psykiatri.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om tillæg til akutkonceptet vedrørende Akut psykiatri tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden 2007 arbejdet med samling af de akutte patientforløb på færre akuthospitaler igennem selvstændige akutafdelinger. Siden 2008 har der været fokus på, at også akutte psykiatriske patienter skal modtages gennem de fælles akutafdelinger med henblik på mulighed for bred vurdering af deres symptomer. De overordnede rammer for regionens modtagelse af akutte patienter er beskrevet i et regionalt Akutkoncept.


Henover foråret 2021 har en administrativ arbejdsgruppe arbejdet med et tillæg (en såkaldt allonge) til dokumentet vedrørende akutkonceptet med fokus på modtagelse af patienter med akutte psykiatriske problemstillinger. Tillægget følger hovedbudskabet i Akutkonceptet og udfolder en fælles forståelse af, hvordan akutkonceptet forstås i forhold til modtagelse af patienter med akutte psykiatriske problemstillinger.


Akutkoncept og tillæg/allonge kan findes her: Akutkoncept Region Midtjylland (rm.dk). Tillægget vedrørende akut psykiatri er også vedlagt sagen.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om tillæg til akutkonceptet vedrørende Akut psykiatri tages til efterretning.


Udvalget ønskede, at patientstrømmene belyses til et kommende møde, herunder ønskes oplysning om, hvilken andel af akutte psykiatriske patienter der ikke kommer ind i akutafdelingen, samt hvilke forskelle der er i implementeringen af akutkonceptet på tværs af regionens hospitaler.


Jørgen Winther, Susanne Buch og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

24. Underskriftsark #

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”, senest når mødet er slut.

Beslutning

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.

Tilbage til toppen