Abonnér

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 5. marts 2018 kl. 13:00
i Regionshuset Viborg, konferencelokalet, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Jørgen Winther, der havde meldt afbud.

 

John G. Christensen forlod mødet ca. kl. 16.00.

 

Der var afbud til temadrøftelsen om børnehospice fra Lars Møller Pedersen

 

Mødet blev hævet kl. 16.20.

 

Anders Nygaard har ønsket at få foretræde for hospitalsudvalget.

På mødet ønsker Anders Nygaard at gennemgå følgende emner:

 

  • Patienters rettigheder om udredning overholdes ikke – og ventetiden på MR scanninger i Region Midtjylland er på mange områder langt over fire uger.....

  • Hjemtagning af MR undersøgelser fra private leverandører til offentlige sygehuse – sker uden skelen til økonomi....... Der produceres alt, alt for dyrt på de offentlige sygehuse på trods af, at samarbejdsaftaler med private eksisterer

  • (Manglende) IT-Integration - vil resultere i dødsfald  - før eller siden – regionens driftsledelse prioritere det ikke

  • Manglende logik i omvisitering demografisk og i det hele taget fordeling af patienter mellem de tre MR scannere - som resulterer i væsentligt større omkostninger for regionen og væsentligt længere ventetider for patienterne  

  • Offentlige sygehuse oplyser ventetider på MR-scanninger, der ikke er korrekte - fem ugers ventetid vælges bevidst for at beskytte sig mod tilstrømning fra andre patienter fra regionen

  • Regionens driftsledelses modstand og manglende motivation i forhold til forbedringer kvæler udviklingstiltag, som kunne effektivisere processer og udrede langt flere patienter for de samme penge.  

  • Konsekvenser ved koncentration blandt private MR scannere for Region Midtjylland (Kapitalfonden Capios opkøb af Aarhus MR-scanner – og indirekte også kontrol over MR-scanner Viborg)

  • Kontrakt med effektiv MR scanner i Horsens er opsagt pr. 28.02.18 – trods lange ventelister....ventelister på 6-8-10 – ja op til 16 ugers ventetid på MR scanning -  Er det en god og strategisk fornuftig beslutning?

  • Mere sundhed for pengene............oplæg og løsninger som input til at arbejde smartere,  billigere og bedre

Foretræde

Anders Nygaard havde foretræde for hospitalsudvalget. Anders Nygaard orienterede om, at set fra hans synsvinkel, så overholder Region Midtjylland ikke patienternes rettigheder om udredning. Derudover har regionens omvisiteringspraksis og patientkommunikation en uheldig konsekvens for ventetider på MR-undersøgelser. Anders Nygaard tilføjede endvidere, at han ønsker et tættere samarbejde mellem private leverandører af MR-undersøgelser og Region Midtjylland i forhold til at sikre mere sundhed for pengene.

 

Hospitalsudvalget kvitterede for Anders Nygaards foretræde og tilføjede, at han vil modtage et skriftligt svar fra Region Midtjylland på de problemstillinger og udfordringer, han præsenterede for hospitalsudvalget.  


Sagnr.: 1-00-17-17

1. Temadrøftelse om børnehospice # (kl. 13.30-14.30)

Sagsfremstilling

På seneste møde i hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget var der en drøftelse af børnehospice i Region Midtjylland. Som opfølgning er der planlagt en fælles temadrøftelse for de to udvalg.

 

Programmet for temadrøftelsen tager udgangspunkt i behovet for et børnehospice og faglige afhængigheder mellem et hospice, en børneafdeling samt palliative teams.

 

Programmet er tilrettelagt således, at der er ca. 5-10 min. oplæg og herefter 10-15 min. drøftelse med udvalgene.

 

Program

 

Kl. 13.30-13.35

Velkomst

Ved Henrik Gottlieb Hansen, formand hospitalsudvalget

 

 

Kl. 13.35-13.55

Børnehospice Sankt Lukas Stiftelsen.

Oplæg ved direktør Søren Bønløkke og hospicechef Thomas Feveile.

 

 

Kl. 13.55-14.15

Enhed for lindrende behandling, Aarhus Universitetshospital

Oplæg ved Bodil Abild Jespersen, overlæge

 

 

Kl. 14.15-14.30

Fenrishus

Oplæg ved Jannie Falk Bjerregaard, afdelingsleder Fenrishus.

 

 

 

Beslutning

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget fik oplæg om enheden for lindrende behandling ved Aarhus Universitetshospital. Overlæge Bodil Abild Jespersen orienterede om, hvordan enheden arbejder med børnepalliation/smertelindring. Der er oprettet et tværfagligt børnepalliativt team i Region Midtjylland. Teamet er et udgående tilbud til børn og unge i alderen 0-18 år, som har en livstruende eller livsbegrænsende sygdom med kompleks palliativ problemstilling af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter.

Teamet er specialiseret i at yde smertelindring, støtte og vejleding i barnets eget hjem.

 

Udvalgene drøftede behovet for børnehospice set i forhold til den indsats, som det børnepalliative team leverer i dag. Derudover drøftede udvalgene målgruppen for børnehospice, herunder forskelle mellem børnehospice og voksenhospice.

 

Efterfølgende fik udvalgene et oplæg fra døgninstitutionen Fenrishus. Afdelingsleder Jannie Falk Bjerregaard fortalte om, hvordan Fenrishus i dag arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år med multiple funktionsnedsættelser, herunder børn og unge i den terminale fase. Fenrishus fokuserer på at favne hele barnets familie. Det vil sige, at søskende og andre familiemedlemmer inddrages i behandlingen af det syge barn. Fokus er på at støtte og hjælpe familien med at få en så normal hverdag som muligt i ofte langvarige og komplekse sygdomsforløb. Fenrishus samarbejder med det børnepalliative team samt Lukashuset (børnehospice) i København.

 

Udvalgene drøftede rammer for placering af et børnehospice i Region Midtjylland, herunder nærhed til specialiserede børnepalliative kompetencer, børneafdelinger m.v.

 

Afslutningsvist fik udvalgene et oplæg om Lukashuset, børnehospice Sank Lukas Stiftelsen i København. Direktør Søren Bønløkke og hospicechef Thomas Feveile fortalte om, hvordan Lukashuset blev stiftet for snart halvanden år siden, herunder erfaringer, udfordringer, m.v. Lukashuset har fire børnehospicepladser. Huset er efterspurgt, og der har været fuld belægning i 2017. Lukashuset tilbyder pleje, omsorg og lindrende behandling til børn og unge med livstruende sygdom og deres familier. Der er fokus på, at når et barn indlægges, så tages der hånd om hele familien. Indlæggelsen tilrettelægges derfor efter den enkelte families behov.

 

Behandlingen varetages af et tværfagligt samarbejde af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, socialrådgiver, præst, pædagog og hus-kunstner/musiker. Ophold på Lukashuset er gratis, og der modtages patienter fra hele landet.

 

Udvalgene drøftede økonomi og fysiske rammer i forbindelse med etablering og drift af et børnehospice.  

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

2. Hospicepladser til børn i Vestdanmark #

Resume

Der er afsat 5,0 mio. kr. på finansloven til årlig drift af fire børnehospicepladser, som skal dække hele Vestdanmark. Til brug for den politiske drøftelse af, om Region Midtjylland skal søge om oprettelse af de fire pladser, er der indhentet sundhedsfaglig rådgivning og udarbejdet foreløbigt skøn over udgifter i forbindelse med drift og etablering af pladserne. 

Direktionen indstiller,

at det drøftes, hvorvidt Region Midtjylland skal søge statslige midler til etablering af fire børnehospicepladser, og

 

at placering og organisering af pladserne drøftes. 

Sagsfremstilling

Baggrund

På seneste møde i hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget var der en første behandling af, om Region Midtjylland skal søge de midler, der er afsat på finansloven til etablering og drift af 4 børnehospicepladser i Vestdanmark. Der er afsat 2,5 mio. kr. i 2018 til etablering og 5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til drift af pladserne. Herudover er den foreløbige forventning, at der vil være et årligt kommunalt bidrag på ca. 2,4 mio. kr., således at der i alt vil være 7,4 mio. kr. årligt til drift af pladserne.

 

I forlængelse af møderne blev det besluttet, at der skulle være en fælles temadrøftelse mellem udvalgene.

 

Administrationen har i relation til beslutningssagen anmodet Det Onkologiske Specialeråd, Det Pædiatriske Specialeråd, Det Palliative Råd og hospitalerne om en vurdering af, hvilke sundhedsfaglige rammer og funktioner, der bør være til rådighed for at kunne drive hospicepladser til børn.

 

Derudover har administrationen anmodet Fenrishus om at redegøre for deres indsats til børn med alvorlig og livstruende sygdom, herunder en foreløbig belysning af hvad det vil koste at etablere og drive pladserne.

 

Endelig har administrationen bedt bestyrelsen på Hospice Søholm om en pejling af, hvad de årlige driftsudgifter vil være, hvis børnehospicepladserne etableres i tilknytning til et eksisterende hospice. Dette er med henblik på at vurdere, hvad det vil koste at drive børnehospicepladser på et af regionens eksisterende hospice. Der er med henvendelsen til Hospice Søholm ikke taget stilling til den geografiske placering af pladserne. Administrationen har anmodet regionens øvrige hospicer om bemærkninger til svaret fra Hospice Søholm.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke opslået puljen endnu. Beregningerne er derfor forbundet med usikkerhed, ligesom det ikke vides, hvilke specifikke krav der vil være til organiseringen af pladserne. Der gøres opmærksom på, at pladserne skal dække hele Vestdanmark. Der er således væsentligt, at der er god infrastruktur, så det er let at komme til og fra hospice. Dette bør indgå som et parameter ved valg af geografi.

 

Tilbagemeldingerne fra Det Onkologiske Specialeråd, Det Pædiatriske Specialeråd, Det Palliativ Råd og foreløbige bemærkninger fra hospicerne er vedlagt. Administrationen har også modtaget en udtalelse fra ledende overlæge Rune Weis Næraa, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital. Denne udtalelse er også vedlagt. Endelige er der vedlagt et notat, hvor alle tilbagemeldinger, der indgår i sagen, er beskrevet mere detaljeret.

 

Sundhedsfaglig vurdering

Det Palliative Råd vurderer, at man bør tage højde for følgende, når man etablerer hospicepladser til børn:

 

  • Hospicepladser til børn bør etableres i nærheden af en børneafdeling og andre specialistafdelinger, hvor den pædiatriske (børnesygdomme) og palliative (lindring) ekspertise findes.
  • Det bør etableres i tæt samarbejde med en børneafdeling og regionens Børn og Unge Team for Lindrende Behandling på Aarhus Universitetshospital.     
  • Hospicepladser til børn kan med fordel etableres på en eksisterende døgninstitution, hvor der i forvejen er børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom. Det Palliative Råd vurderer, at et eksisterende hospice også kan være en hensigtsmæssig placering, forudsat det placeres i nærheden af en børneafdeling og andre specialistafdelinger.
  • Børnehospicepladser kræver plads, alenerum, fællesrum og aktivitetsrum. Det er endvidere vigtigt, at der er børnevenligt uderum samt mulighed for adspredelse for søskende enten i naturen og/eller i en nærliggende by.
  • Hospicepladserne bør tilbyde en tværfaglig indsats med et personale bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, pædagoger, psykolog, præst og evt. musikterapeut.

 

Det Onkologiske Specialeråds vurdering er i overensstemmelse med ovenstående, men fremhæver også følgende:

 

  • Familier med døende børn foretrækker typisk at være i eget hjem og varetage plejen selv. Det er således vigtigt, at etablering af børnehospicepladser ikke fjerner fokus og mulighederne for, at barnet kan tilbringe mest mulig tid og også den sidste tid i eget hjem.

  

Indsatsen på Fenrishus

Fenrishus er en døgn- og aflastningsafdeling i Aarhus for børn og unge i alderen 0-18 år med multiple funktionsnedsættelser, der har et stort behov for omsorg, lindring, pleje og behandling, herunder også terminale. Fenrishus har bred erfaring med målgruppen for hospicepladser til børn og har en tværfaglig sammensat personalegruppe. Derudover har Fenrishus et veletableret og tæt samarbejde med børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital samt regionens Børn og Unge Team for Lindrende Behandling. Endelig har Fenrishus de faciliteter, der er nødvendige for at drive hospicepladser til børn.

 

Den foreløbige vurdering er, at en etablering af fire børnehospicepladser på Fenrishus vil være forbundet med følgende udgifter:

 

  • 2,5 mio. kr. i anlægsudgifter. Det betyder, at udgifterne vil blive dækket af et eventuelt statsligt bidrag.
  • 8,3 mio. kr. i årlige driftsudgifter. Det vil betyde, at regionen ville skulle finde yderligere finansiering på ca. 0,9 mio. kr. årligt.

 

Hospitalerne 

Hospitalerne er blevet bedt om at sende eventuelle bemærkninger vedrørende hvilke sundhedsfaglige rammer og funktioner, der bør være til rådighed for at kunne drive hospicepladser til børn. Administrationen har modtaget bemærkninger til sagen fra Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenhed Midt. Hospitalerne vurderer, at det ikke vil være den rigtige løsning at placere hospicepladser til børn på et hospital. Aarhus Universitetshospital anfører, at der er en grundlæggende modsætning mellem kurativ behandling, som er et hospitals primære formål og formålet med et hospice, som er palliation af terminale patienter. Hospitalerne er enige om, at hospicepladser til børn bør placeres tæt på en børneafdeling.

 

Aarhus Universitetshospital anfører, at såfremt hospicepladserne til børn ønskes placeret ved hospitalet, vil det være mest hensigtsmæssigt at bygge nyt. Den foreløbige vurdering er efter dialog mellem administrationen og Aarhus Universitetshospital, at en etablering af fire børnehospicepladser på Aarhus Universitetshospital vil være forbundet med følgende udgifter:

 

  • 10-14 mio. kr. i anlægsudgifter. Det betyder, at regionen selv ville skulle finansiere mellem 7,5-11,5 mio. kr.
  • 7,1-7,6 mio. kr. i årlige driftsudgifter. Det vil betyde, at regionen ville skulle finde yderligere finansiering på omkring 0,2 mio. kr. årligt.

 

Hospice Søholm

Bestyrelsen på Hospice Søholm mener ikke, at børnehospicepladser bør etableres ved et eksisterende hospice, da opgaven og indsatsen til børn og unge er væsentlig forskellig fra indsatsen til voksne med alvorlig sygdom. Bestyrelsen har derfor undladt at vurdere driftsomkostningerne ved oprettelse af børnehospicepladser i relation til eksisterende hospice. Administrationen har anmodet regionens øvrige hospicer om bemærkninger til svaret fra Hospice Søholm. De foreløbige tilbagemeldinger er vedlagt sagen.

 

Det Palliative Råd har dog peget på et eksisterende hospice som et sted, hvor man med fordel også placerer pladserne. Administrationens foreløbige vurdering er, at etablering af fire børnehospicepladser på eksisterende hospice vil være forbundet med følgende udgifter:

 

  • Anlægssummen vil udgøre mellem 10 og 14 mio. kr. (eksklusiv grund), hvis børnehospicepladserne etableres i tilknytning til eksisterende hospice, og der skal bygges nyt. Det betyder, at regionen selv ville skulle finansiere mellem 7,5-11,5 mio. kr.
  • Driftsudgifterne kendes ikke, men vil formentlig udgøre 8,3 mio. kr. som på Fenrishus.

 

Det indstilles, at udvalget tilkendegiver, hvorvidt Region Midtjylland skal søge statslige midler til etablering af fire børnehospicepladser og i givet fald samtidig tilkendegiver, hvilken placering(er) og organisering af pladserne, som administrationen skal belyse nærmere med henblik på udarbejdelse af et egentligt beslutningsforslag til politisk forelæggelse.

 

Den videre proces

Administrationen vil på baggrund af hospitalsudvalgets samt psykiatri- og socialudvalgets drøftelser, og når ministeriet har udmeldt kriterierne for midlerne, udarbejde et endeligt beslutningsgrundlag til politisk forelæggelse. Beslutningsgrundlaget vil indeholde specifikke beregninger af omkostninger ved etablering og drift af et børnehospice.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget, at Region Midtjylland skal søge statslige midler til etablering af fire børnehospicepladser.

 

Hospitalsudvalget besluttede, at de fem parter (Hospice Djursland, Ankerfjord Hospice, Hospice Limfjord Skive, Fenrishus og Støtteforeningen for Solstrålen), der har tilkendegivet interesse for at etablere børnehospicepladser i Region Midtjylland, anmodes om, til den politiske behandling i april 2018, at beskrive det tilbud, som de vil etablere. Forslagene skal redegøre for drifts- og anlægsøkonomien samt de sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer, de vil tilbyde.  

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget den 5. februar 2018.

Psykiatri- og Socialudvalget den 7. februar 2018.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-204-06-V

3. Flytning af Den Fælles Beskriverenhed

Resume

Regionshospitalet Horsens har foreslået, at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens. Med flytningen opnås en mere entydig organisering og ledelse af enheden, samtidig med at opgaven med at beskrive scanninger for regionshospitalerne i den østlige del af regionen flyttes fra Aarhus Universitetshospital til et regionshospital. Derudover giver flytningen en række fordele som tilsammen styrker enheden og den service, den leverer.

Direktionen indstiller,

at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens fra den 1. september 2018, og

 

at der flyttes driftsmidler fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens til driften af Den Fælles Beskriverenhed jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med vedtagelsen af Spar15-19 blev det besluttet at oprette en fælles radiologvagt for billeddiagnostikken - Den Fælles Beskriverenhed - på regionshospitalerne i tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 8.00 til at varetage opgaven med at beskrive akutte CT-scanninger i nævnte tidsrum. Hensigten var at spare radiologvagten på regionshospitalerne. Forslaget beskrev en model, hvor vagten blev dækket af læger fra regionshospitalerne, og vagten organisatorisk og fysisk blev placeret under Billede og Røntgen på Aarhus Universitetshospital, hvorved der var en bagvagt ved spidsbelastning. Scanningerne bliver gennemført på regionshospitalerne af radiografer (ikke læger), hvorefter scanningerne fra alle regionshospitalerne sendes elektronisk til beskrivelse hos én radiolog (speciallæge i radiologi).

 

I praksis kom Den Fælles Beskriverenhed til at dække regionshospitalerne i Randers, Silkeborg og Horsens og dække tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 8.00. Da det fortsat er nødvendigt at opretholde radiologvagt for Regionshospitalet Viborg og Hospitalsenheden Vest, har Aarhus Universitetshospital måtte bidrage med læger til Den Fælles Beskriverenhed.

 

Den Fælles Beskriverenhed har været i drift siden 1. april 2016 og har vist sig at være en succes. Der er tilfredshed med den billeddiagnostiske service, som Den Fælles Beskriverenhed leverer til regionshospitalerne i Silkeborg, Randers og Horsens.

 

Forslag om ændret organisering 

Det er lykkedes Regionshospitalet Horsens at rekruttere et større antal læger til deres billeddiagnostiske afdeling, hvorfor de nu er i stand til at dække en vagt. Regionshospitalet Horsens har blandt andet derfor foreslået, at Den Fælles Beskriverenhed organisatorisk og fysisk flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens. Med flytning vil den billeddiagnostiske afdeling på Regionshospitalet Horsens få en faglig opgave fra Aarhus Universitetshospital, som kan medvirke til at give afdelingen en anderledes faglig profil.

 

Forslaget indebærer - udover at Den Fælles Beskriverenhed flyttes organisatorisk og fysisk - at vagten primært (i udgangspunktet udelukkende) skal dækkes af læger fra Regionshospitalet Horsens.

 

Baggrunden for forslaget fra Regionshospitalet Horsens er følgende:

 

  • Regionshospitalerne i Silkeborg og Randers har udfordringer ved at kunne bidrage med vagtbærende læger til Den Fælles Beskriverenhed.
  • Aarhus Universitetshospital kan nøjes med at bruge lægeressourcer på egen vagt.
  • Ledelsen på den billeddiagnostiske afdelingen på Regionshospitalet Horsens skal - som udgangspunktet - kun lede egne læger modsat i dag, hvor lederen af Den Fælles Beskriverenhed skal lede læger fra fire hospitaler, som til daglig har anden ledelse. Arbejdstilrettelæggelsen vil blive lettere.
  • Det bliver lettere for lægerne på Regionshospitalet Horsens at indpasse det daglige arbejde for Regionshospitalet Horsens i arbejdet for Den Fælles Beskriverenhed, blandt andet fordi de ikke skal bruge arbejdstid på at komme fra Horsens til Aarhus (lægerne fra Silkeborg og Randers sparer også transport i arbejdstiden).

 

Endvidere vil den ændrede organisering medføre, at der er færre læger, som skal indgå i vagten i Den Fælles Beskriverenhed, hvorved der opnås større rutine i servicering af regionshospitalerne, ligesom servicen vil blive mere ensartet. Aarhus Universitetshospital vil ikke længere skulle bidrage med læger til vagten, hvorved der bliver frigivet lægeressourcer til andre opgaver på Aarhus Universitetshospital. På den baggrund ser Aarhus Universitetshospital også forslaget som en god ide.

 

Høring af forslaget

Forslaget har været forelagt Specialerådet for Diagnostisk Radiologi i Region Midtjylland. Der er i specialerådet generel tilslutning til, at funktionen overføres til Regionshospitalet i Horsens.

 

Tilslutningen fra specialerådet sker under forudsætning af

 

  • at det ikke påfører de øvrige afdelinger større udgifter,
  • at opgaven primært varetages af speciallæger og næsten speciallæger (1. reservelæger i hoveduddannelse),
  • at der er mulighed for rådgivning fra overlæge, såfremt hoveduddannelseslæger varetager funktionen efter individuel vurdering.

 

Ovennævnte forudsætninger er opfyldt. Høringssvaret er vedlagt til orientering.

 

Der er vedlagt et uddybende notat om Den Fælles Beskriverenhed.

 

Økonomi

Aarhus Universitetshospital blev tildelt budget på 3,0 mio. kr. i 2015 p/l-niveau til driften af Den Fælles Beskriverenhed. Såfremt forslaget vedtages skal budgetmidlerne til driften flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens.

 

I 2018 vil der være tale om driftsbudget for fire måneder, mens det for følgende år vil have helårseffekt. På den baggrund flyttes der budgetmidler i overensstemmelse med nedenstående tabel 1.

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens fra den 1. september 2018, og

 

der flyttes driftsmidler fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens til driften af Den Fælles Beskriverenhed jf. tabel 1.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-26-07

4. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevilling til udbedring af kloakker på eksisterende Skejby i 2018

Resume

En tv-inspektion af kloakforholdene på Aarhus Universitetshospitals eksisterende Skejby-matrikel påviste i 2016, at kloakken flere steder var i en tilstand, som nødvendiggjorde udbedring. Aarhus Universitetshospital har efterfølgende ad to omgange fået bevilget driftsmidler til renovering af de mest nødvendige og presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby. Det indstilles, at der bevilges midler til at fortsætte udbedring af de mest nødvendige dele af kloakken i 2018.

Direktionen indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2018 til udbedring af de mest presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby,

 

at den option om kommende etaper, der er indarbejdet i rammekontrakten for kloakarbejdet, anvendes, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Dele af kloakledningerne under eksisterende Skejby er udført i betonrør. En tv-inspektion i 2016 påviste kraftige overfladebeskadigelser i rørenes indvendige overflade. Der var flere steder konstateret rørbrud, forskudte samlinger og deraf følgende udsivning af spildevand til den omliggende jord. Det blev samtidigt vurderet, at en samlet renovering af kloakkerne under eksisterende Skejby vil beløbe sig til godt 31,4 mio. kr. (2016-p/l). Der er på nuværende tidspunkt anvendt 11,33 mio. kr., og de resterende midler er i Investeringsplan 2017-2026 prioriteret i perioden fra 2020-2026.  

 

Vurderingen primo 2018 er imidlertid, at kloakken flere steder er i en så ringe forfatning, at renovering af de værst ramte områder er meget tiltrængt. Det vurderes således nødvendigt at afsætte et minimumsbeløb på 3 mio. kr. i 2018 til absolut nødvendigt vedligehold af kloaksystemet under eksisterende Skejby. Kloakledningerne ligger under bygningerne, og den billigste renoveringsmetode har derfor været en strømpeforing. Hvis renoveringerne ikke gennemføres nu, vil skaderne på kloakledningerne forværres, hvilket i værst tænkelige fald kan betyde sammenstyrtning af ledningerne, som vil betyde driftsforstyrrelser og væsentligt øgede omkostninger til efterfølgende udbedring, da de så ikke kan strømpefores, men i stedet skal graves op. Umiddelbart vurderes den mest sandsynlige konsekvens af at afvente gennemførelse af renoveringsarbejderne dog at være yderligere udsivning af spildevand fra tærede fodbøjninger og ledninger samt risiko for rotter. Konsekvenserne er dermed afhængige af tidshorisonten for renoveringsarbejderne: Jo længere de påkrævede renoveringsarbejder udskydes, jo større risiko for sammenstyrtning.

 

Ved at gennemføre de nødvendige reparationer nu kan de indeholdes i den gældende rammeaftale. Ved at afvente skal opgaven genudbydes med risiko for øgede priser.

 

Nødvendige arbejder i 2018

I renoveringsplanen og de hidtil udførte renoveringsarbejder er de mest presserende områder prioriteret samt renoveret først. Der vurderes nu behov for i 2018 at renovere kloakker ved Bygning B, (2,0 mio. kr.) samt hovedkloakledningen under Bygning C (1,0 mio. kr.). Renovering af hovedkloakledningen under Bygning C er påbegyndt i 2017, hvor det blev konstateret, at ledningerne generelt er hårdt medtaget og afleder store mængder spildevand fra de tilstødende behandlingsbygninger.

 

Økonomi

Der er ikke prioriteret midler til projektet i 2018. Bevillingen skal derfor afholdes af midler forudsat anvendt til driftsnødvendige projekter. Ved godkendelse af dagsordenspunktet vil de midler, der er prioriteret til projektet i perioden 2020-2026, blive reduceret tilsvarende. Det fremstår af tabel 1, at Aarhus Universitetshospital gives en driftsbevilling på 3 mio. kr. i 2018. Bevillingen finansieres af den centrale pulje til driftsanskaffelser.

 

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2018 til udbedring af de mest presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby,

 

den option om kommende etaper, der er indarbejdet i rammekontrakten for kloakarbejdet, anvendes, og

 

der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

5. Regionshospitalet Randers, Generalplan: Annullering af udbud af ombygning og renovering, sterilcentral

Resume

Sterilcentralen på Regionshospitalet Randers har været under stigende kapacitetsmæssigt pres grundet øget aktivitet og ændringer i forsyningskonceptet. Det blev i maj 2017 besluttet, at sterilcentralen skulle ombygges og renoveres. Projektet er omfattet af den vedtagne Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at etablere den midlertidige løsning, som var forudsat, og derfor undersøges nu muligheden for at bygge en ny sterilcentral i stedet for den oprindeligt planlagte renovering. Det foreslås, at det afholdte udbud derfor annulleres.

Direktionen indstiller,

at udbuddet på nuværende projekt vedrørende ombygning og renovering af sterilcentralen på Regionshospitalet Randers annulleres, og

 

at det, i forlængelse heraf godkendes, at Regionshospitalet Randers forbereder et nyt skitseprojekt til præsentation for regionsrådet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionsrådet tildelte midler til Regionshospitalet Randers til ombygning af sterilcentralen den 31. maj 2017 med forventning om, at ombygningen ville gå i gang primo 2018.

 

I perioden, hvor der blev bygget om, skulle et eksternt firma levere en midlertidig sterilcentral i containermoduler til opstilling på hospitalets grund, hvori sterilisering af instrumenter skulle foregå, til den nye sterilcentral stod færdig. Anvendelsen af en sådan midlertidig sterilcentral blev valgt, fordi det var billigere og umiddelbart mere driftsikkert end at anvende ledig kapacitet på øvrige hospitaler.

 

Henover julen 2017 kom det eksterne firma dog i vanskeligheder med at levere det lovede, og i januar 2018 trak firmaet sig helt.

 

Det er dermed ikke længere en mulighed at gå i gang med ombygningen pr. 1. marts 2018 som planlagt.

 

Som konsekvens heraf er det nødvendigt at revidere det samlede projekt, da tidsplanen vil forskubbe sig med minimum seks måneder. Den godkendte økonomi er derfor ikke længere realistisk.

 

Det indstilles derfor, at udbuddet på nuværende projekt annulleres.

 

Der er dog fortsat et behov for bedre sterilcentralfaciliteter på Regionshospitalet Randers. Den mest hensigtsmæssige løsning vurderes, særligt under hensyntagen til stabil drift i hele perioden og et totaløkonomisk perspektiv, at være bygning af en ny sterilcentral et andet sted på hospitalsmatriklen. Der vil også i et sådant projekt være en del fra det nuværende projekt, der kan genbruges.

 

Nybyggeri vil være dyrere end det oprindelige projekt men vil frigive ca. 1.200 kvadratmeter i kernen af hospitalet. Da det med overvejende sandsynlighed kan overflødiggøre andre elementer i hospitalets generalplan, vurderes det at kunne rummes inden for den samlede plan.

 

Tidsplan

Det forventes, at der kan præsenteres et nyt skitseprojekt før sommerferien, hvilket, såfremt det godkendes, vil betyde en mulig byggestart i slutningen af 2019 eller i 2020.

 

Det er samtidig forventningen at kunne fremlægge en let revideret generalplan, som tager højde for ændringen.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget, 

 

at udbuddet på nuværende projekt vedrørende ombygning og renovering af sterilcentralen på Regionshospitalet Randers annulleres, og

 

at det, i forlængelse heraf, godkendes, at Regionshospitalet Randers forbereder et nyt skitseprojekt til præsentation for regionsrådet.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

31. januar 2017. Regionsrådet godkender Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers.

31. maj 2017. Regionsrådet godkender projektforslag til ombygning og renovering af sterilcentralen samt giver anlægsbevilling på 26,55 mio. kr. til gennemførelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

6. Kvalitetsfondsprojektet Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af en forøgelse af projektets reserver, samt godkendelse af nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog.

Resume

Byggeriet af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg er forsinket med fire måneder, som udmeldt til regionsrådet i december 2017. Forsinkelsen er forbundet med ekstra udgifter. Derudover viser projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici, at de afsatte reserver til projektet ikke er tilstrækkelige. Dette skyldes blandt andet fejl og mangler i projektmaterialet. På denne baggrund foreslås det at øge de centrale reserver med 29,6 mio. kr. finansieret af projektets ombygningsdel. Samtidig foreslås et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog.

Direktionen indstiller,

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 29,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret ved tilpasning af omfanget af delprojekt 3 ombygning,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 1, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 4.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som udmeldt til regionsrådet i december 2017 har det været nødvendigt at revidere tidsplanen for byggeriet af akutcentret på Regionshospitalet Viborg. Selve byggeriet er forsinket med fire måneder i forhold til gældende udbudstidsplan, mens modtagelsen af den første patient udskydes med otte måneder. Det betyder, at byggeriet bliver afleveret den 31. august 2018, og at akutcentret er klar til at modtage den første patient i maj 2019. 

 

Baggrunden for udskydelsen er dels, at fejl og mangler i projektmaterialet har forsinket byggeriet og dels, at hospitalet belært af erfaringer fra andre byggerier ønsker at afsætte den fornødne tid til at få gennemtestet og klargjort de nye rammer, inden hospitalspersonale og patienter rykker ind.

 

Forsinkelsen af byggeriet er forbundet med væsentlige udgifter. Der skal eksempelvis drives byggeplads i længere tid med udgifter til eksempelvis skurby, affaldshåndtering, byggestrøm, forlænget byggeledelse og leje af entreprenørmateriel. Hertil kommer en række følgeudgifter til forcering af entreprenører samt forlængelse af projektafdelingen.

 

Projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici opdateres løbende. Det sker blandt andet på baggrund af projektets risikoregister samt den løbende vurdering af udgifter til at håndtere nødvendige ændringer i byggeriet, eksempelvis som følge af fejl og mangler i projektmaterialet. I prognosen indgår også en forventning om udfaldet af de pt. kendte sager, som forventes afgjort i voldgiftsretten. Kapitaliseringen af eventuelle voldgiftssager er sket ved, at et eksternt advokatfirma har vurderet det sandsynlige økonomiske udfald, hvorefter 50 % af vurderingen er taget til indtægt, uanset om der er tale om et forventeligt positivt eller negativt udfald. Denne metode er afstemt med advokatfirmaet. Der forventes samlet set en indtægt i forbindelse med en eventuel voldgiftssag.

 

Forøgelse af projektets reserver

På baggrund af byggeriets forsinkelse samt projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici indstilles det at styrke projektets centrale reserver med i alt 29,6 mio. kr. (indeks 88,8). Beløbet fordeler sig på fire overordnede kategorier: Forlænget byggetid, håndtering af fejl og mangler, Pris-/lønudfordringen og forlænget drift af projektafdelingen. 

 

I forhold til den forlængede byggetid er der afsat yderligere reserver til at håndtere, hvad den forlængede byggetid på i alt fire måneder forventes at koste. I forhold til håndtering af fejl og mangler indstilles der afsat yderligere reserver svarende til fremskrivning af det forventede ekstraordinære uforudsete forbrug. I forhold til pris-/lønudfordringen (forskellen mellem statens pris og lønregulering og udviklingens i byggeomkostningsindexet) er det nødvendigt at afsætte yderligere reserver, da den seneste prognose viser en stigning i forventningen til det endelige tab. Og i forhold til den forlængede drift af projektafdelingen er reserverne baseret på dels den nødvendige medarbejdersammensætning og dels den forlængede byggetid og færdiggørelsesperiode frem til ibrugtagning.

 

Det aktuelle reservebehov, udover de allerede afsatte reserver, udgør i alt 39,2 mio. kr. Heraf rummer projektets justeringsreserve 9,6 mio. kr., hvorfor der udestår at finde 29,6 mio. kr.

 

I nedenstående tabel 1 kan man se en opstilling af reservebehovet og finansiering heraf:

 

 

Med tilførelsen af de 29,6 mio. kr. rummer projektets samlede pulje til uforudsete udgifter (central reservepost, der endnu ikke er udmøntet) i alt 74 mio. kr. jf. anlægsoverslaget. Dette svarer til projektets forventning til det samlede behov baseret på de nuværende kendte og forventede risici, herunder den antagelse, at omkostningerne forbundet med fejl og mangler vil fortsætte i samme niveau som tidligere.

 

Det er grundet projektets stade ikke længere muligt at realisere besparelser i delprojekt 2, akutcentret, hvorfor det er nødvendigt at styrke projektets centrale reserver med midler fra delprojekt 3, ombygninger af det eksisterende hospital.

 

Nyt delprojekt 3 og nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog

Med den nødvendige tilpasning af delprojekt 3, ombygninger af det eksisterende hospital, er der behov for at gentænke det samlede delprojekt 3, så funktionaliteten og sammenhængskraften i hospitalet bibeholdes, herunder at den oprindelige arealdisponering på baggrund af det fremtidige kapacitetsbehov fastholdes.

 

Ligeledes er det nødvendigt at sammensætte delprojekt 3, så der er et Prioriterings- og besparelseskatalog, som kan tages i anvendelse løbende, hvis det bliver nødvendigt at indløse fremtidige besparelser i både delprojekt 2 og 3. Projektets nuværende Prioriterings- og besparelseskatalog består af en række funktioner, som kan spares helt eller delvist ud. På baggrund af størrelsen af det nødvendige besparelsesbehov, har styregruppen valgt at gentænke de muligheder, der er for at tilpasse ombygningsbehovet i niveau og omfang, fremfor at benytte Prioriterings- og Besparelseskataloget i dets nuværende form.

 

I nedenstående tabel 2 kan man se budgettet for delprojekt 3. Efter reduktionen på 29,6 mio. kr. resterer der 45,2 mio. kr. til delprojekt 3.

 

 

Det foreslås, at der arbejdes videre med et delprojekt 3, der opdeles i to runder. Runde 1 er ombygninger eller renoveringer, som sikrer sammenhængskraften i hospitalet. Runde 1 har en samlet volumen på 19,2 mio. kr. og forventes igangsat med programmering og efterfølgende projektering og udbud snarest, så projektet kan udføres, når akutcentret er taget i brug. Projektafdelingen er ved at afklare udbuds- og entrepriseformen for runde 1, hvorefter regionsrådet forelægges en indstilling med den valgte udbudsstrategi medio 2018.

 

Igangsætning af runde 2 afventer ibrugtagningen af akutcentret og vil således fungere som projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog. Runde 2 har en samlet volumen på 26 mio. kr. Nedenstående tabel viser indholdet i henholdsvis runde 1 og 2.

 

Runde 1

Runde 1 består af en let ombygning og renovering af Dialysen og Nyreklinikken. Ombygningen samler de to kliniske funktioner, der i det daglige har et nært samarbejde, i et nyt areal, som medfører mere og nødvendig plads til funktionerne. Flytningen fra deres nuværende placering muliggør en kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, som fremadrettet forventes at få et større pladsbehov. Klinikken udvides og renoveres. Herudover rummer runde 1 en ombygning af Intensiv, som medfører en nødvendig kapacitetsudvidelse af såvel Intensiv som opvågningen, ligesom Intensiv ombygges efter nutidens standarder. For runde 1 gælder, at samtlige ombygninger og renoveringer sker ud fra et nødvendigt kapacitetsmæssigt behov for udvidelse. Både Dialysen og Intensiv har flere arbejdsmiljømæssige udfordringer på grund af deres nuværende udformning, så en udvidelse er tiltrængt og understøttende for at sikre et sammenhængende og funktionelt hospital.

 

Runde 2

Runde 2 består af en ombygning af tre eksisterende operationsstuer, som omdannes til to større, fleksible ultra-rene operationsstuer. Ombygningen bringer operationsstuerne op i renhedsklasse, således at de kan klassificeres som ultra-rene stuer, ligesom deres størrelse muliggør en mere fleksibel anvendelse. Herudover består runde 2 af ombygning af østsiden af to sengeetager. På den ombyggede side ombygges der til en- og to-sengsstuer. I forbindelse med ombygningen etableres direkte adgang fra stuerne til eget badeværelse, der lever op til de aktuelle arbejdsmiljøkrav. På vestsiden, der ikke ombygges, er der i forvejen en- og to-sengsstuer, som fremadrettet i udgangspunkt vil blive anvendt som en-sengsstuer, men med mulighed for at placere en ekstra seng ved overbelægning. På vestsiden har de eksisterende badeværelser indgang fra stuerne. For runde 2 gælder, at ombygningerne er sekundære i forhold til runde 1 med hensyn til at sikre sammenhængskraften på hospitalet.

 

Tabel 3 viser indholdet af runde 1 og 2, og den underliggende økonomi:

 

 

Til såvel runde 1 som 2 er der afsat en pulje til uforudsete udgifter på 15 %. Ændringerne i delprojekt 3 vil nødvendiggøre en ny programmerings- og projekteringsfase, som forventes igangsat for runde 1 medio 2018. Regionsrådet forelægges en indstilling herom i forbindelse med valg af udbudsstrategi.  

 

Hvad udgår af delprojekt 3

Den nye sammensætning af delprojekt 3 i henhold til den tilbageværende økonomiske ramme betyder, at graden af ombygninger er blevet tilpasset. For at kunne realisere de nødvendige centrale reserver er der udgået én funktion af delprojekt 3, nemlig Opvågningen. Den ligger i relation til Intensiv og på trods af, at den ikke ombygges som planlagt, vil de kapacitetsmæssige udfordringer blive løst som følge af, at Intensiv ombygges. Herudover er ombygningsgraden af Dialysen og Nyreklinikken, Hjertemedicinsk Klinik og sengeetagerne blevet reduceret for at realisere den nødvendige besparelse. Det vurderes dog fortsat, at ombygningen er tilstrækkelig til at opnå de ønskede kapacitetsmæssige behov.

 

Finansiering  

Af nedenstående tabel 2 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.  

 

 

 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2018-2020:

 

 

 

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er udmøntet. 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 29,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret ved tilpasning af omfanget af delprojekt 3 ombygning,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 1, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 4.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

7. DNU: Finansiering af merudgifter og ændring i projektets risikopulje

Resume

DNU-projektets centrale reserver foreslås reduceret med i alt 22 mio. kr., da der er behov for at få finansieret et merforbrug i nogle af delprojekterne. Reserverne i DNU er herefter fortsat større, end projektets reservestrategi tilsiger. Der orienteres samtidig om en opdateret tidsplan for indflytning i nybyggeriet.

Direktionen indstiller,

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 3 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes.

Sagsfremstilling

Finansiering fra DNU's risikopulje

Der er behov for at føre midler fra DNU-projektets centrale reserve, risikopuljen, ud i enkelte delprojekter.

 

DNU-projektets centrale reserve, risikopuljen, foreslås reduceret med 22 mio. kr. (indeks 88,8), så den udgør 37,1 mio. kr. Reduktionen dækker over en reduktion på 34,6 mio. kr. til merudgifter og en tilførsel af 12,6 mio. kr. på grund af mindreforbrug. Nedenstående tabel 1 giver et overblik over ændringerne. De enkelte poster uddybes under tabellen.

 

 

Mindreforbrug (indgående beløb i risikopuljen) 

Færdiggørelsesarbejder

I forbindelse med udbud og kontraktindgåelse vedrørende gravearbejder og etablering af veje og parkeringspladser mv. har der indgået for store mængder. Der er nu udarbejdet en opdateret opgørelse vedrørende mængderne, og det betyder, at budgettet til Færdiggørelsesarbejder kan reduceres med 12,6 mio. kr.

 

Merforbrug (udgående beløb i risikopuljen) 

Operationsstuer, herunder opdateret tidsplan for indflytning i nybyggeriet

Regionsrådet er tidligere orienteret om udfordringerne med renhedsgraden af de nye operationsstuer på DNU. I forlængelse heraf skal Kvalitetsfondsprojektet afholde en udgift på i alt 11,7 mio. kr. (indeks 88,8) til ombygning af 34 standard operationsstuer, som ikke lever op til de renhedskrav for luft, som stuerne oprindeligt er planlagt til. Udgiften skal dække en række tiltag i de 34 operationsstuer:

 

  • Alle overflader og utætheder f.eks. bag installationer skal være lukkede/forseglede.
  • Lofter udskiftes til en model, der ikke afgiver partikler, og der skal foretages en klinisk (omfattende) rengøring bag installationer og over de nedhængte lofter.
  • Ventilationen ombygges, så luften renses mere effektivt.

 

Ændringerne er igangsat, og de skal blandt andet sikre, at udflytningen af akutområdet kan påbegyndes i maj 2018. Ændringerne omfatter operationsstuer i underprojekterne Nord 3, Syd 3 og Nord 5. Alle udgifter afholdes af underprojekt Nord 5, idet anlægsregnskaberne for Nord 3 og Syd 3 er under udarbejdelse. Der ansøges om en bevillingsforhøjelse til Nord 5 finansieret af de reserverede midler til Syd 3 og Nord 5 i risikopuljen.

 

Ombygningerne medfører, at den oprindelige plan for indflytning er ændret, jf. tidligere orientering til regionsrådet. Akutområdets afdelinger planlægges indflyttet fra 1. maj 2018 og tre uger frem. Flytningen af de øvrige afdelinger på Tage-Hansens Gade planlægges gennemført i september 2018. Hud- og Kønssygdomme flytter som den sidste afdeling fra P.P. Ørums Gade i august 2018. Kræftafdelingen og Hoved-Neuroområdets afdelinger fra Nørrebrogade planlægges flyttet i marts 2019, hvilket er i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan.

 

Det kan endvidere oplyses, at Aarhus Universitetshospital har besluttet at ændre det oprindeligt planlagte koncept for forsyning af sterile varer til operationsafdelingerne med henblik på at styrke leveringssikkerheden og sikre effektive arbejdsgange. I den forbindelse etableres decentrale lagre af instrumenter og andre leverancer til operationsstuerne.

 

Bygningsdrift i forbindelse med færdiggørelse af byggeri

Kvalitetsfondsprojektet betaler for driften af de færdige bygninger, indtil bygningerne overdrages til hospitalsdriften. Problemerne med blandt andet renheden i operationsstuerne betyder, at de enkelte udbudsområder overdrages senere end planlagt til hospitalsdriften. Samtidig er der foretaget en revideret opgørelse af udgifter til drift af bygningerne. Dermed skal udgifter til el, vand og varme samt øvrige driftsudgifter afholdes længere tid af projektet i forhold til det oprindelige budget. Der er derfor behov for at forhøje bevillingerne til Syd 3, Syd 4, Syd 5 og Nord 5 med i alt 8,5 mio. kr. til finansiering af disse udgifter. Udgifterne finansieres af DNU-projektets centrale reserver af reserverede midler til de pågældende projekter. Finansieringen af merudgifterne til bygningsdrift af Syd 2 er beskrevet nedenfor.

 

Merudgifter Syd 2

Med undtagelse af teknikentreprenøren, der i 4. kvartal 2017 har indbragt en sag til voldgiftsretten, vurderes øvrige ekstrakrav på Syd 2 nu at være afklaret.  

 

Kvalitetsfondsprojektet har afholdt merudgifter til bygningsdrift på Syd 2 på grund af forsinket overdragelse af Syd 2 til hospitalsdriften. Dette skyldes sen aflevering af byggeriet fra entreprenøren samt ændret princip for overdragelse til driften. Samtidig har der været mangler i teknikentreprisen, som det har været nødvendigt at tilkøbe hos anden entreprenør på grund af konflikten med teknikentreprenøren. Derudover har der været manglende afregning af fradrag i teknikentreprisen, som der var opnået enighed om, men som nu afventer udfaldet af voldgiften.

 

Bevillingen til Syd 2 søges forhøjet med i alt 8,4 mio. kr. til dækning af merudgifterne. Merudgifterne vil blive søgt finansieret via dagbodskrav mv. mod teknikentreprenøren, men dette afhænger af voldgiftssagens udfald. Voldgiftssagen forventes ikke afsluttet, før der aflægges anlægsregnskab på Syd 2. Regionsrådet bliver løbende orienteret særskilt om voldgiften med teknikentreprenøren.

 

Merudgifter til færdiggørelse af byggeri

Der træffes løbende beslutning om ændringer i det projekterede byggeri som følge af ændrede brugerønsker med betydning for arbejdsmiljø, patientsikkerhed eller effektivitet; forhold, der er glemt i projekteringen og beslutninger fra brugerinvolveringen, der ikke er korrekt implementeret i byggeriet. Ændringerne skal sikre, at de fysiske rammer er optimale for den kliniske drift. Der er tale om en lang række mindre ændringer. Der ansøges om 1,7 mio. kr. til Nord 5 til dækning af udgifter i det nordlige spor og 2,6 mio. kr. til Syd 4 til dækning af udgifter i det sydlige spor.

 

Solceller

Regionsrådet har tidligere bevilget 16,1 mio. kr. til solceller på DNU. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale til solcelleprojektet er der konstateret merudgifter, som ikke kan indeholdes i det godkendte budget. Merudgifterne skyldes, at det er nødvendigt at flytte faldsikringssystemet på tagene, for at systemet fortsat kan fungere efter opsætning af solceller. Desuden er kapacitetsbehovet øget som følge af opdaterede energirammeberegninger. Der ansøges om en forhøjelse af bevillingen til solceller på 1,7 mio. kr.

 

Status for centrale reserver i DNU-projektet

Med udgangspunkt i ændringerne jf. tabel 1 udgør risikopuljen herefter 37 mio. kr. De samlede centrale reserver udgør 49 mio. kr. jf. tabel 2. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet, jf. DNU-projektets reservestrategi, som er på 35 mio. kr. ultimo marts 2018.

 

 

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

 

Bevillinger og finansiering

Fordelingen af bevillinger og finansiering fremgår af tabel 3:

 

 

Af ovenstående tabel fremgår bevillingsændringerne og de tilhørende rådighedsbeløb. Det fremgår også, at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. I vedlagte bilag kan man se, at bevillingsændringerne svarer til sagsfremstillingen, når man tager højde for indeks.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2018-2023:

 

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2019 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 3 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

8. DNU: "Tredje øje"- rapport for 4. kvartal 2017

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. I rapporten anbefaler "det tredje øje", at der fortsat holdes fokus på forhold, som kan påvirke projektets reserveniveau, og at der lægges pres på byggeriets parter for at få de sidste afregninger, så der kan udarbejdes anlægsregnskaber.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øjes" anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

 

Anbefalinger fra "det tredje øje":

 

Økonomi

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 3. kvartal 2017, at de centrale reserver er tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af tvister eller voldgiftssager.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, og uagtet der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 4. kvartal 2017 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer en særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenørerne. Projektafdelingen holder således fortsat fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau og handler derfor i tråd med "det tredje øjes" anbefaling.

 

I kvartalsrapporten er der ligeledes redegjort nærmere for projektets reserver, herunder de økonomiske konsekvenser af merudgifter til ombygning af operationsstuer mv. Hvis der opstår et behov, kan de centrale reserver endvidere suppleres via indløsning af besparelsesmuligheder fra besparelses- og prioriteringskataloget.   

 

I forhold til projektets reserver henvises i øvrigt til anden sag på indeværende dagsorden om økonomi i DNU-projektet.

 

Risikostyring

Af rapporteringen om kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 september 2017 fremgår det, at anlægsregnskaberne på en række delprojekter fortsat er under udarbejdelse på trods af, at delprojekterne er afleveret og ibrugtaget. Af rapporten fremgår det, at udarbejdelsen forsinkes på grund af vanskeligheder ved at få afregnet de sidste opgaver, enten fordi endelig færdiggørelse af f.eks. dokumentation trækker ud, eller fordi entreprenørerne er langsomme til at sende sidste faktura.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen lægger pres på entreprenørerne og Rådgivergruppen for at afklare de resterende usikkerheder i de delprojekter, der er afleveret, og hvor der kun er enkelte udeståender, før der kan udarbejdes et endeligt anlægsregnskab.

 

Svar fra Projektafdelingen

Udarbejdelse af anlægsregnskaber forsinkes i flere tilfælde af manglende slutafregning fra entreprenører og udestående afhjælpning af mangler, herunder aflevering af dokumentation. Som udgangspunkt tilbageholdes betaling til entreprenørerne, indtil de sidste ydelser er leveret.

 

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling om at få afsluttet anlægsregnskaber for de delprojekter, der er færdige og ibrugtaget. I 4. kvartal 2017 er flere anlægsregnskaber således afsluttet og afleveret til revisionen. Yderligere anlægsregnskaber forventes afleveret i 1. kvartal 2018, herunder anlægsregnskabet for Syd 1.

 

Status for aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår af projektets kvartalsrapport for 4. kvartal 2017.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

9. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2017

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

 

"Det tredje øje" har i sin rapport givet anbefalinger og bemærkninger i forhold til tiltag for at forhindre forsinkelse i delprojekt 8-10, aptering og installationer, tidsplaner for etape 3, tvist mellem byggeledelse og bygherre, forbedring af samarbejde og kommunikation samt differens i opdatering af økonomistyringsværktøjer.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for 4. kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

1. Iværksættende tiltag for at forhindre forsinkelse i delprojekt 8-10, aptering og installationer

"Det tredje øje" bemærker, at der på baggrund af dialog med byggeledelse og bygherre fortsat arbejdes på at nå frem til en arbejdstidsplan for delprojekt 8-10, aptering og installationer. "Det tredje øje" konstaterer i den sammenhæng, at projektet er under risiko for at blive forsinket.     

 

Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at de iværksatte tiltag for afklaring og fastlåsning af arbejdstidsplan for delprojekt 8-10, aptering og installationer gives maksimalt fokus og ressourcer, så forsinkelsens betydning for den samlede tidsmæssige ramme afklares, og revideret plan for færdiggørelse af kvalitetsfondsprojektet kan udmeldes.
 
Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og har derfor nedsat en arbejdsgruppe med bygherrerådgiver for bordenden, der skal sikre udarbejdelsen af en arbejdstidsplan for Etape 1, herunder delprojekt 8-10. Arbejdsgruppen består af byggeledelsen, entreprenørerne for delprojekt 8-10, aptering og installationer, Totalrådgiver 1 og bygherrerådgiveren.

 

Der er stort fokus på processen, og der er afsat de nødvendige ressourcer. Det forventes, at arbejdsgruppen kan præsentere et første udkast til en arbejdstidsplan for Etape 1 begyndelsen af 2018.

 

At der på nuværende tidspunkt ikke er en samlet tidsplan for etape 1 på plads, udgør en potentiel risiko for, at færdiggørelsen af projektet og dermed ibrugtagningen af DNV-Gødstrup skubbes i forhold til den nuværende godkendte tidsplan. Dette vil uundgåeligt også have en betydning for projektets økonomi. Der arbejdes hen mod at kunne forelægge en sag for regionsrådet i 2. kvartal 2018, når en samlet tidsplan med et samlet bud på økonomien foreligger.

 

2. Tidsplaner for Etape 3

"Det tredje øje" bemærker, at der ikke er sket nævneværdig fremdrift på godkendelsen af arbejdstidsplaner for delprojekt 31, somatik og delprojekt 32-33, serviceby og teknikhuse

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at arbejdet med arbejdstidsplanen for aptering og installationer på delprojekt 31, somatik følges tæt, og at der gribes ind, hvis ikke der snarligt konstateres fremdrift, så en evt. forsinkelse af delprojekt 31 kan fastlægges og koordineres med det samlede kvalitetsfondsprojekt.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og følger arbejdet tæt.

 

Hospitalsenheden Vest finder dog, at det bør præciseres, at arbejdstidsplanen, der refereres til, er planen for indvendige arbejder, som først igangsættes sommer 2018.  

 

Det forventes, at byggeledelsen i foråret 2018 har en tidsplan på plads for etape 3, somatik (indvendige arbejder) under hensyntagen til udbudstidsplanen. Erfaringer fra etape 1 inddrages i naturligt omfang i arbejdet med etape 3, somatik.

 

3. Tvist mellem byggeledelse og bygherre

"Det tredje øje" bemærker, at den pågående tvist mellem byggeledelse og bygherre fortsat synes at udfordre samarbejdet mellem parterne om at nå en godkendt arbejdstidsplan. Dette til trods for, at bygherre har nedsat en arbejdstidsplans-arbejdsgruppe under bygherrerådgivers ledelse, hvori byggeledelsen også deltager.

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at der tages yderligere tiltag til at sikre, at den pågående honorartvist mellem bygherre og byggeledelse ikke påvirker samarbejdet på projektet.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og har derfor gjort en række tiltag for at sikre, at tvisten løftes ud af projektorganisationen og dermed væk fra byggepladsen.

 

Et tiltag er, at bygherren gør brug af juridisk assistance i samarbejdet, for på den måde at køre tvisten i et juridisk spor adskilt fra det daglige arbejde på byggepladsen.

 

Medio januar 2018 afholdt bygherre et møde med ledelsen hos byggeledelsen for at tydeliggøre alvoren i den manglende fremdrift på byggepladsen.

Regionsrådet holdes særskilt orienteret om det videre forløb.

 

4. Forbedring af samarbejde og kommunikation

"Det tredje øje" bemærker, at samarbejdsprocessen fortsat ikke er optimal mellem byggeriets parter. Parterne består af byggeledelse, bygherrerådgiver og totalrådgiver. Bygherre har gjort tiltag for at undgå yderligere problemer i samarbejdet. 

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at samarbejde og indbyrdes kommunikation mellem rådgiverne omkring tidsplanlægningen præciseres og forbedres, så processen ikke hindres.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Som beskrevet i svaret til anbefaling 3, så har Hospitalsenheden Vest gjort en række tiltag for dels at flytte tvisten ud af projektet og for at forbedre den interne proces, så man kan nå frem til en tidsplan, der kan godkendes af alle projektets parter. 

 

5. Differens i opdatering af økonomistyringsværktøjer

"Det tredje øje" bemærker, at der er en vis forsinkelse og tidsmæssig forskydning af nogle af de benyttede økonomistyringsværktøjer, hvorfor det kan være vanskeligt for "det tredje øje" at danne sig det komplette overblik.

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at opdateringshastighed på økonomidokumenter fra bygherre og byggeledelse prioriteres, og herunder at reserveprognosen udgives, så den kan indgå i "det tredje øjes" rapportering for det seneste kvartal.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er principielt enig i anbefalingen. Økonomiafrapporteringen følger de tidsfrister, der er udstukket af revisionen, og det er ikke de samme tidsfrister som dem "det tredje øje" arbejder efter. 

 

Det betyder, at projektets økonomiafrapportering følger en kadence, der ikke altid harmonerer med tidsfristerne for "det tredje øjes" afrapportering, og dermed kan der forekomme tidsmæssige forskydninger. Det samme gør sig gældende i forhold til reserveprognosen, hvor projektsekretariatet vil bestræbe sig på mundtligt at give "det tredje øje" de seneste opdaterede oplysninger i forbindelse med "det tredje øjes" arbejde med rapporten.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

10. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet

Resume

Revisionsfirmaet Ernst & Young, der sammen med Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, fungerer som 3. øje for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, har udarbejdet en redegørelse vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. Redegørelsen og administrationens kommentarer hertil fremlægges hermed. 

Direktionen indstiller,

at redegørelsen vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På regionsrådets møde den 27. september 2017 blev "det tredje øje"-rapporten for Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg for 2. kvartal 2017 behandlet. I den forbindelse besluttede regionsrådet, at "det tredje øje" i et supplerende notat skulle beskrive processen om vedvarende problemer i forhold til kvaliteten i rådgivningen fra projektgruppen Viborg, vurdere effekten af bygherres bestræbelser på at rette op i forhold til kvaliteten samt vurdere projektkvaliteten i forhold til byggeriets stade, tid og økonomi.

 

På regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 blev "det tredje øjes" oplæg til en opgavebeskrivelse for udarbejdelsen af redegørelsen, godkendt. Af opgavebeskrivelsen fremgik, at "det tredje øje" for at besvare spørgsmålene ville gennemføre interviews med projektets parter med henblik på at vurdere de "oplevede udfordringer", ligesom de ville inddrage data, der tidligere er fremlagt i "det tredje øje"-rapporter. Der er ikke tale om en byggefaglig granskning af projektmaterialet.

 

"Det tredje øje" afleverede i oktober 2017 sin redegørelse til administrationen. Administrationen fandt ikke, at "det tredje øjes" redegørelse var anvendelig i forhold til den stillede opgave. Årsagen var, at "det tredje øje" i redegørelsen baserede sig på vurderinger i "bagklogskabens lys" frem for at vurdere parternes handlinger ud fra den konkrete viden på daværende tidspunkt. "Det tredje øje" ville ikke umiddelbart vedkende sig denne kritik, og efter aftale med "det tredje øje" fremsendte administrationen konkret materiale til uddybning af administrationens kritikpunkt.

 

"Det tredje øje" har på baggrund heraf revideret redegørelsen. Redegørelsen er vedlagt sammen med en gennemgang af de væsentligste forhold, som redegørelsen peger på. Det foreslås, at redegørelsen tages til efterretning.

 

Samlet set noterer administrationen sig, at det fremgår af "det tredje øjes" redegørelse, at bygherre, entreprenører og byggeledelse giver udtryk for, at omfanget af mangler er større i projektmaterialet for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, end de har set i andre projekter af samme kompleksitet. Redegørelsen bekræfter samtidig administrationens opfattelse af, at nogle af de valg, der blev truffet op til udbuddet, ville have været anderledes, hvis man dengang havde haft den viden, man har i dag.

 

For at håndtere projektets udfordringer har projektafdelingen udarbejdet en række særlige indsatsområder for de sidste faser af byggeriet. Indsatsområderne er vedlagt til orientering.

 

Hospitalsudvalget indstillede i februar til Forretningsudvalget, at punktet blev udsat, idet udvalget ønskede at få afdækket yderligere aspekter af sagen, herunder juridiske. Disse aspekter er afdækket i bilag 3 til dette punkt (bilaget er fortroligt).

 

Redegørelsens indhold

I det følgende gennemgås hovedlinjerne i "det tredje øjes" redegørelse, spørgsmål for spørgsmål, og bygherres syn herpå.

 

Hvad har processen været/hvad har de forskellige parter bagudrettet gjort for at komme problemerne til livs

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at forløbet har været præget af udfordringer, herunder særligt forholdet mellem bygherre og Projektgruppen Viborg siden de tidligere projekteringsfaser. Projektets parter har forsøgt forskellige styringsmæssige tiltag for at komme problemerne til livs, herunder gentagne granskninger af projektmaterialet, dialog, logning af ændringer mv. Disse tiltag har dog ikke haft den ønskede effekt, idet der løbende har været udeståender i projektmaterialet, også på tidspunktet for udbud. I udførelsesfasen har forløbet været præget af, at projekteringen trækker ud, og at bygherre og entreprenører løbende påberåber sig fejl og mangler i projektmaterialet, også på tidspunktet for udbud, ligesom manglende projekteringsledelse fra Projektgruppen Viborg opleves at udfordre den løbende opretning af projektmaterialet og projektets fremdrift.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen tilslutter sig "det tredje øjes" vurdering af, at forløbet har været præget af, at der har været gentagne forsøg på at komme problemerne til livs, men at de ikke får den ønskede effekt. En række forskellige tiltag har været søsat for at dæmme op for manglerne i projektmaterialet, og Projektafdelingen har brugt mange ressourcer på dels at følge op på Projektgruppen Viborgs arbejde og dels stille krav til Projektgruppen Viborg omkring opretninger af materialet m.m.

 

Af bilag 1 fremgår en tidslinje for forløbet omkring udbuddet. Tidslinjen beskriver forløbet, fra projektet blev startet op med valget af Bygherrerådgiver, gennem arbejdet med at få udbudsmaterialet klar, til udfordringerne med projektmaterialet begynder at vise sig.

 

Har bygherres, bygherrerådgivers og totalrådgivers bestræbelser på hver især at rette op på problemerne været tilstrækkelige, eller kunne nogen af parterne have gjort mere på et tidligere tidspunkt for at få løst problemerne - i så fald hvem?

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at bygherre i høj grad har forsøgt at håndtere de løbende udfordringer med projektmaterialet i både projekterings- og udførelsesfasen, herunder i forskellige forsøg på at forbedre samarbejdet mellem bygherre og Projektgruppen Viborg. "Det tredje øje" vurderer dog, at bygherre på en række punkter har truffet beslutninger, der har øget bygherres risikoeksponering med de afledte økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for bygherre, dette kan have. Bygherres risici øges således væsentligt, dels med beslutningen om at gå i udbud med den kvalitet projektmaterialet havde på det givne tidspunkt, dels ved valget af udbuds- og entreprisestrategi.

 

"Det tredje øje" vurderer samlet set, at beslutningen om at gå i udbud væsentligt øgede bygherres risikoeksponering forud for projektets udførelsesfase, idet det projektmateriale, der lå til grund for udbuddet, var ufuldstændigt.

 

"Det tredje øje" vurderer således, at den valgte entreprise- og udbudsstrategi i denne fase øger bygherres risikoeksponering i forlængelse af den risikofyldte beslutning om at gå i udbud med projektmaterialets aktuelle færdiggørelsesgrad. Udbuds- og entreprisestrategien er særligt risikofyldt set i lyset af, at der på dette tidspunkt fortsat udestår projektering, der øger risikoen for uklarhed i grænsefladerne mellem de enkelte entrepriser, såfremt projekteringen og 3D-modellerne ikke koordineres tilstrækkeligt på tværs. Endvidere synliggjorde tredjepartsgranskningen af projektets 3D-modeller i særdeleshed en grænsefladerisiko mellem entrepriser, idet det fremgik, at "3D bygningsmodeller vurderes enkeltvis til at være af middel kvalitet, med plads til forbedringer. Samlet er 3D-bygningsmodellerne dog af en så dårlig kvalitet, at de ikke kan anvendes til entydigt udbudsmateriale grundet manglende koordinering mellem fagene.

 

"Det tredje øje" vurderer, at Projektgruppen Viborg har undervurderet opgaven med at projektere et så komplekst byggeri med et konsortium, der har uens erfaring med at arbejde inden for tilsvarende rammer, herunder normer og byggeskikke. "Det tredje øje" vurderer, at Projektgruppen Viborg ikke i tilstrækkelig grad har evnet at udarbejde et fyldestgørende projektmateriale forud for udbud og sikre tilstrækkelig opretning af projektmaterialet, efterhånden som bygherre og entreprenører påberåber sig fejl og mangler heri i udførelsesfasen.

 

Projektgruppen Viborg har haft gentagne vanskeligheder ved at udarbejde et projektmateriale af en for bygherren tilfredsstillende kvalitet, herunder indarbejdelse af kommentarer fra bygherre og projektgranskninger forud for udbuddet. Hertil kommer gentagne samarbejdsudfordringer og manglende månedsrapportering fra Projektgruppen Viborgs side.

 

Administrationens bemærkninger

Afgørende for beslutningen om at gå i udbud var et ønske om fremdrift i projektet. At vente med at gå i udbud ville koste bygherre over 1 mio. kr. om måneden til drift af projektafdelingen samt udgifter til rådgivere. Derudover var priserne i byggebranchen i denne periode kraftigt stigende. Der var således blandt andet et økonomisk incitament bag beslutningen. Derudover oplevede bygherre sig på sikker grund i forhold til, at projektmaterialet ville blive rettet op inden for en overskuelig økonomisk ramme på ca. 0,5 mio. kr. umiddelbart efter udbuddet som lovet af Projektgruppen Viborg. Bygherrerådgiver anbefaler således bygherre at gå i udbud, såfremt en række forudsætninger opfyldes. En del af forudsætningerne blev håndteret før udbuddet, mens andre blev vurderet at kunne vente til efter udbuddet. Forløbet omkring udbuddet beskrives nærmere i bilag 1. Det må dog konkluderes efterfølgende, at projektmaterialet ikke blev rettet op i tilstrækkeligt omfang, og at dette forhold har givet store udfordringer for projektet. Set i bakspejlet tyder det på, at det sandsynligvis ville have været bedre at vente med at gå i udbud til projektmaterialet var rettet helt op.

 

I forhold til valg af udbudsstrategi er der fordele og ulemper ved de forskellige udbudstyper. Projektet påtog sig en risiko ved at vælge fagentreprise, ligesom projektet ville have påtaget sig andre risici ved en anden udbudsstrategi. Erfaringer fra Kolding-projektet havde vist, at der var en stor økonomisk fordel at hente ved udbud i fagentrepriser, ligesom Viborg-projektets tidligere gennemførte delprojekter viste gode erfaringer hermed. I Kolding-projektet betød tilretninger i projektet og valget af fagentreprise en besparelse på ca. 165 mio. kr. Blandt andet på baggrund heraf valgte man at læne sig op af disse erfaringer, da Kolding-projektet i størrelse og kompleksitet minder om Kvalitetsfondsprojektet i Viborg. Projektet påtog sig en risiko ved at vælge fagentreprise, ligesom projektet ville have påtaget sig andre risici ved en anden udbudsstrategi.

 

Administrationen er enig med "det tredje øje" i, at Projektgruppen Viborg har undervurderet opgaven, og at Projektgruppen Viborg har haft vanskeligt ved at udarbejde et projektmateriale i en for bygherren tilfredsstillende kvalitet. Relationen mellem Bygherre og Projektgruppen Viborg har blandt andet som konsekvens heraf været præget af samarbejdsudfordringer. Konsortiestrukturen hos Projektgruppen Viborg vurderes ligeledes af administrationen at have været problematisk.

 

Er der i Viborg en dårligere projektkvalitet end i tilsvarende byggerier (på samme stadie i byggeprocessen)? Eller ligner problemerne med projektkvaliteten det, man ser andre steder?

 

"Det tredje øjes" svar

Bygherre, entreprenører og byggeledelse oplever, at projektmaterialet er præget af især mangler, hvilket en stor del af projektets udfordringer i udførelsesfasen udspringer af. Disse parter giver endvidere indtryk af, at omfanget af mangler er større, end de har set i projekter af samme kompleksitet. Det store antal mangler medfører et stort antal tekniske forespørgsler og afledte tegningsrevisioner, hvilket øger kompleksiteten i udførelsen af projektet, da flere entreprenører løbende skal forholde sig til nyt tegningsmateriale og gennemgå dette forud for påbegyndelsen af arbejderne. Samtidig oplever nogle entreprenører, at nye tegninger ikke ledsages af notater, der beskriver, hvilke ændringer der er foretaget i forbindelse med revisionen, hvorfor de selv skal identificere dem i tegningerne. Nogle entreprenører oplever endvidere, at ændringer tilføjet i én revision er fjernet i den næste revision.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen noterer sig, at det fremgår af "det tredje øjes" redegørelse, at bygherre, entreprenører og byggeledelse giver udtryk for, at omfanget af mangler er større i projektmaterialet for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, end de har set i andre projekter af samme kompleksitet.

Projektmaterialet har gennem projektets levetid afstedkommet tilbagevendende udfordringer. For at imødekomme de udfordringer, som dette forhold forventeligt fremadrettet vil medføre har Projektafdelingen valgt at fokusere på en række særlige indsatsområder i projektets restlevetid. Indsatsområderne gennemgås i bilag 2 til dette punkt.

 

Er der taget de mulige tiltag for at mindske sandsynligheden for, at problemerne gentager sig i fremtiden?

 

"Det tredje øjes" svar

Fejl og mangler i projektmaterialet vil vise sig efterhånden, som de forskellige entreprisers arbejde skrider frem. Samtidig må det forventes, at der fortsat opstår uforudsete udfordringer, særligt i grænsefladerne mellem de mange entrepriser, der er i gang på Byggepladsen.

 

Bygherre har løbende forsøgt at håndtere den udfordrede samarbejdsrelation til Projektgruppen Viborg med dialog. Dog er konfliktniveauet nu øget, hvorfor der er risiko for, at nye opståede problemer bliver vanskeligere at håndtere for bygherre som følge af det øgede konfliktniveau med Projektgruppen Viborg og som følge af, at projektgruppens tilstedeværelse i projektet er faldende. Projektets risikoprofil er dog generelt dalende, da byggeriet er fremskredet, og mange udfordringer allerede er håndteret. En styrkelse af bygherres egen projektorganisation med byggestrategiske kompetencer eller større inddragelse af bygherre til konflikthåndtering vurderer "det tredje øje" fortsat relevant i denne afsluttende fase af byggeriet.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer i lighed med "det tredje øje", at fejl og mangler i projektmaterialet vil vise sig efterhånden, som arbejdet skrider frem. Meget kan forebygges inden udbuddet ved at have et så gennemarbejdet projektmateriale som muligt. Men der vil være et efterslæb af opretninger af projektmaterialet af større eller mindre omfang, som vil vise sig, som projektet skrider frem. Projektafdelingen har bestræbt sig på at minimere udfordringerne efter udbud.

 

Historikken taget i betragtning er administrationen enig i, at fejl og mangler i projektmaterialet sandsynligvis desværre fortsat vil vise sig, men i dalende grad. Der tages højde for denne risiko i projektets reserver. Bygherre har gennem hele forløbet gennem dels et dialogspor og dels via aftaler om økonomi forsøgt at få rettet projektmaterialet endeligt op. Dette er desværre ikke lykkedes. Emnet behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Administrationen er enig i, at samarbejdsrelationen mellem Projektafdelingen og Projektgruppen Viborg i perioder har været udfordret. Det er dog lykkedes at parkere uenigheder i selvstændige spor, således det ikke har overskygget projektet. Samarbejdet mellem Projektafdelingen og Projektgruppen Viborg behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Administrationen er enig i, at det ville være gavnligt med en tilførsel af byggestrategiske kompetencer til projektorganisationen i denne fase af byggeprojektet. Og som regionsrådet er orienteret om, er byggechefen fra Det Nye Universitetshospital i Aarhus derfor blevet tilknyttet ledelsen i byggeriet ved Regionshospitalet Viborg. Kompetencer i Projektafdelingen behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Vurderer I, at konsekvenserne ved den dårlige projektkvalitet er tilstrækkeligt indarbejdet i projektets tidsplaner og økonomiske risikobillede?

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at de konstaterede og mulige fremtidige udfordringers tidsmæssige konsekvenser i tilstrækkelig grad reflekteres i projektets aktuelle og nyligt godkendte tidsplan, men kræver fortsat opmærksomhed. "Det tredje øje" vurderer, at udfordringer, der opstår i forbindelse med færdiggørelse og idriftsætning, er et særligt opmærksomhedspunkt set i lyset af erfaringerne fra DNU.

 

Administrationens bemærkninger

Siden "det tredje øje" påbegyndte arbejdet med sin redegørelse, har Styregruppen for Kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg besluttet at udskyde indflytningen i det nye akutcenter. Regionsrådet blev orienteret herom den 5. december 2017.

 

Baggrunden for udskydelsen er, at fejl og mangler i projektmaterialet har forsinket byggeriet, og at man belært af erfaringer fra andre byggerier ønsker at sætte den fornødne tid af til at få gennemtestet og klargjort de nye rammer, inden hospitalspersonale og patienter rykker ind. Indflytningen i det nye Akutcenter udskydes således fire måneder i forhold til den godkendte udbudstidsplan, hvilket kan tilskrives fejl og mangler i projektmaterialet. Den første patient rykker ind otte måneder senere end hidtil planlagt. Som konsekvens heraf skal projektets reserver øges. Det planlægges, at sagen forelægges regionsrådet i marts 2018, hvor det kvalificerede beløb vil fremgå.

 

Administrationen er enig i "det tredje øjes" udlægning i forhold til tidsplan og økonomi og hæfter sig ved, at projektet arbejder på, at der også fremadrettet er de nødvendige reserver til stede i projektet.

Administrationen er enig i, at det er nødvendigt med et stort fokus på færdiggørelse og idriftsættelse og oplever, at Projektafdelingen har samme fokus herpå. Projektafdelingen er i efteråret 2017 blevet styrket med en projektleder med særligt ansvar for færdiggørelsesprocessen. Ansættelsen af byggechefen fra DNU højner de byggestrategiske kompetencer i projektorganisationen, ligesom hans erfaringer med færdiggørelse fra DNU vil komme Kvalitetsfondsprojektet i Viborg til gode.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at redegørelsen vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anbefaler, at Region Midtjylland med henblik på fremtidige prækvalifikationer undersøger, om det er muligt at udelukke de rådgiverfirmaer, der er en del af Projektgruppen Viborg.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets møde den 27. september 2017: Beslutning om udarbejdelse af redegørelse

Regionsrådsmødet den 25. oktober 2017: Godkendelse af Ernst & Youngs oplæg til en opgavebeskrivelse for udarbejdelsen af redegørelsen.

Hospitalsudvalgets møde den 5. februar 2018: Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

11. Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg: Tredje øje rapport for 4. kvartal 2017

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øje" har i sin rapport givet anbefalinger og bemærkninger i forhold til forøgelsen af projektets reserve, at projektet har valgt at ikke at anvende en udførelsestidsplan samt i forhold til projektets budget til uforudsete udgifter.

Direktionen indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2017 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

 

"Det tredje øjes" hovedanbefalinger:

 

Akutcenter (delprojekt 2)

Ny forøgelse af projektets centrale reserve

"Det tredje øje" erfarer i 4. kvartal 2017, at projektets afleveringstidspunkt er udskudt fra den 26. april 2018 til den 31. august 2018 med ibrugtagning i maj 2019, og at der som følge af denne forsinkelse på ny er behov for at indløse reserver. Omfanget af dette besparelsesbehov kendes endnu ikke, idet der først skal gennemføres en temadrøftelse med byggeudvalget primo 2018, herunder om konsekvenserne for ombygningsprojektet, delprojekt 3, hvor bygherre måtte annullere den indgåede rådgiverkontrakt som følge af de nye besparelsesbehov.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fastholder sit fokus på tæt monitorering af risici, særligt i forhold til tid og reserveniveau, og at bygherre har det fornødne handlerum til hurtigt at iværksætte risikoreducerende handlinger i projektets resterende udførelse

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje" anbefaling og efterlever denne.

 

I december 2017 blev regionsrådet orienteret om, at byggeriet af akutcentret er forsinket med fire måneder, og at regionsrådet forelægges en indstilling om de økonomiske konsekvenser heraf i foråret 2018. Den nye tidsplan for byggeriet medfører en række udgifter, som nødvendiggør en styrkelse af projektets samlede reserver.

 

Den eneste mulighed for at øge projektets reserver er at indløse besparelser i delprojekt 3, som omfatter ombygninger i det eksisterende hospital. Der pågår derfor nu en udredning af hvorledes, delprojekt 3 kan sammensættes indenfor en ny økonomisk ramme, således at funktionaliteten og sammenhængskraften i hospitalet sikres, samtidigt med at der tages højde for de områder, der trænger mest til renovering eller ombygning. Herudover udarbejdes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for kvalitetsfondsprojektet.

 

Der fremlægges en samlet plan for delprojekt 3 i forbindelse med indstillingen til regionsrådet i marts 2018 om at styrke projektets centrale reserver yderligere.

 

Projektafdelingen følger udviklingen i projektets reserver tæt, herunder om der er behov for yderligere reserver. Det sker på baggrund af opfølgning på projektets realiserede reserveforbrug, tæt monitorering og kapitalisering af projektets kendte risici samt vurderinger af mulige kommende udfordringer. Projektafdelingen har samtidig et konstant fokus på at begrænse omfanget af de forhold, som kan resultere i træk på reserverne, men er også nødt til at handle på totalrådgiveren, projektgruppen Viborgs fejl og mangler i projektmaterialet, så kvaliteten i byggeriet sikres.

 

Projektafdelingen er i tæt dialog med byggeledelsen og totalrådgiver i forhold til at identificere og håndtere fejl og mangler i projektmaterialet samt at minimere de følgevirkninger, der kan opstå på baggrund heraf. Dialogen sker både på planlagte ugentlige møder og ad hoc baserede drøftelser om konkrete forhold på byggepladsen.

 

Udførelsestidsplan

Idet projektet ikke arbejder med en udførelsestidsplan, er udbudstidsplanen fortsat formelt gældende, mens man i praksis arbejder med en procesplan. Det fremgår af månedsrapport fra byggeledelsen fra november 2017, at der i projektets seneste procesplan er indarbejdet en forsinkelse på fire måneder, hvormed afleveringsdatoen udskydes til den 31. august 2018. Der er varslet dagbod overfor samtlige entreprenører med henblik på overholdelse af den sanktionsgivende afleveringstermin den 26. april 2018.

 

Det fremgår af byggeledelsens månedsrapport, at der fortsat er tre entrepriser, der er på et kritisk risikoniveau i forhold til tid.

 

Byggeledelsen oplyser desuden, at forholdet vedrørende varsling af dagbod har medført, at entreprenørerne generelt har en mere kontraktbaseret tilgang, og at projektet oplever stigende krav fra entreprenører på tidsfristforlængelse og ekstrakrav.

Projektets nuværende forsinkelse medfører endvidere en række risici for projektet, herunder risiko vedrørende forsinkelse som følge af interne afhængigheder.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation af forsinkelser, herunder særligt med opmærksomhed på entreprenørernes evne til at skaffe tilstrækkelig bemanding til sikring af byggeriets fremdrift

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje" anbefaling og efterlever denne.

 

Der er udarbejdet en ny procestidsplan, som er afstemt mellem byggeledelsen og entreprenørerne. Procesplanen viser en forsinkelse af byggeriet med 4 måneder, således at afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til bygherre skal ske den 31. august 2018.

 

Projektafdelingen har efter rådgivning fra jurister og bygherrerådgiver varslet dagbod i forhold til gældende udbudstidsplan med afleveringstermin den 26. april 2018. Dette for at entreprenørerne skal være med til at dokumentere, hvorfor byggeriet er fire måneder forsinket. Såfremt entreprenørerne kan dokumentere, at de er uden skyld i forsinkelsen, vil de ikke skulle betale dagbod. Den fremkomne dokumentation skal anvendes i forbindelse med et evt. sagsanlæg.

 

Varslet om dagbod har, som "det tredje øje" angiver, medført en mere kontraktbaseret tilgang fra entreprenørerne, hvilket projektafdelingen er opmærksom på at håndtere, således at det ikke påvirker projektet negativt. Projektafdelingen har derfor taget flere initiativer til, at entreprenørerne informeres om bygherres begrundelser for at varsle dagbod. Dette sker med medvirken fra projektets jurister, som understreger, at forløbet følger gældende praksis.

 

I forhold til risikoen for yderligere forsinkelse som følge af interne afhængigheder er disse indarbejdet i procestidsplanen. Byggeledelsen og projektafdelingen følger risikoen tæt, og arbejdet pågår planmæssigt.

 

Projektafdelingen har overfor byggeledelsen i forlængelse af varsling om dagbod præciseret de regler og principper, der gælder for en entreprenørs dokumentation af retten til tidsfristforlængelse samt retten til betaling for den forlængede byggeperiode. I samarbejde med projektets jurister har projektafdelingen således i notat til byggeledelsen præciseret, hvad projektafdelingen forventer af byggeledelsen i forhold til at sikre dokumentation fra de fagentreprenører, som fremsætter krav om tidsfristforlængelse.

 

I forhold til entreprenørernes mulighed for at skaffe de nødvendige ressourcer til at sikre fremdriften af byggeriet er dette afstemt med entreprenørerne. For de entrepriser, hvor det er meningsfuldt at forcere arbejdet, er dette aftalt i forbindelse med den nye procestidsplan.

 

I forhold til de konkrete tidsmæssige risici som "det tredje øje" benævner som følge af kvalitetsudfordringer, kan projektafdelingen oplyse, at der er igangsat tiltag til at håndtere forholdene, og at byggeledelsen har fokus på områderne med henblik på at optimere forløbene.  

 

Der vil i projektets resterende levetid være en tæt sammenhæng mellem valg af og levering af bygherreleverancer og selve byggeriet. Projektafdelingen er opmærksomme på denne udfordring og koordinerer arbejdet med byggeledelsen, således at bygherreleverancer afstemmes med byggeriets tidsplan.

 

Manglende afklaring af projektmateriale er fortsat en udfordring i byggeriet. Projektafdelingen har valgt at indgå i en række aftaler med totalrådgiver projektgruppen Viborg, således at projektgruppen Viborg betales for at være tilstede på byggepladsen, og det derved sikres, at eventuelle udeståender i projektmaterialet afklares hurtigt. De omtalte aftaler er indgået med en tilbagebetalingsklausul.

 

Uforudsete udgifter-budget

Af "det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række forhold, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på Akutcentret, delprojekt 2. Dette er fortsat gældende og vedrører blandt andet omprojektering af hotlab, ændringsbehov i operationsstuer, ventilationsentreprisen, råhusentreprisen, vvs-entreprisen og apteringsentreprisen.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der gennemføres afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre uforudsete udgifter-budgettet, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

 

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

 

Indstillingen til regionsrådet vedrørende styrkelse af projektets reserver - som er på samme dagsorden - er blandt andet baseret på en prognose for de kommende uforudsigelige udgifter-forbrug. De forhold, der identificeres af "det tredje øje" i rapporten, indgår allerede i projektets kapitalisering af risici og er alle i proces med henblik på endelig afklaring.   

 

Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre uforudsete udgifter-budgettet, og disse søges afdækket i forbindelse med risikoregistreringen.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget, at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

12. Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen for 2017 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Effekten af økonomiaftalen 2018 ventes at medføre en reduktion af den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

 

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

For en række del- og underprojekterne er anlægsregnskabet under udarbejdelse. En række andre projekter nærmer sig afslutning således at udarbejdelse af anlægsregnskab kan påbegyndes. Udarbejdelsen af anlægsregnskaber forsinkes generelt af, at det er vanskeligt at få afregnet de sidste opgaver, enten fordi endelig færdiggørelse af f.eks. dokumentation trækker ud eller fordi entreprenøren er langsom til at sende den sidste faktura.  På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift. Projektets centrale reserver overstiger fortsat reservebehovet jf. reservestrategien.

 

Syd 2 er nu klar til indflytning, og den første afdeling er flyttet ind i januar 2018. Der er et betydeligt dagbodskrav overfor teknikentreprenøren. Omvendt er der økonomiske krav fra teknikentreprenøren.

 

Syd 3 er klar til indflytning med undtagelse af OP-stuerne, der ikke har kunnet leve op til krav om renhed. Der er udarbejdet en plan for ombygning. Den første afdeling flytter ind i første kvartal 2018.

 

Den første indflytning i Syd 4 forventes gennemført i 1. kvartal 2018. De resterende håndværkerudgifter afregnes i takt med at mangler afhjælpes og den udestående dokumentation modtages.

 

På Syd 5 afventes fortsat tilbagemelding fra forsikringsselskabet om, hvorvidt merudgift til strålebeskyttelse som følge af projekteringsfejl er forsikringsdækket.

 

Der er fortsat tvist vedr. teknikentreprisen på Nord 3. Der er lavet delforlig med teknikentreprenøren om færdiggørelsen, mens regionens dagbodskrav og afvisning af ekstrakrav frem til august 2016 forventes afgjort i en voldgiftssag, såfremt entreprenøren anlægger sagen.

 

Anlægsregnskaberne for Nord 1, Nord 2 og Syd 1 er under forberedelse. Der er enkelte uløste tvister med entreprenører. Nord 5 forløber planmæssigt, og der er pt. ikke økonomiske udfordringer i selve byggeriet.

 

Totalentreprisen vedrørende Forum er sendt i udbud. Ansøgninger vedrørende prækvalifikation modtages i 1. kvartal 2018.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg – Akutcenteret og ombygning af det eksisterende hospital.

 

Delprojekt 2 - akutcentret står nu i fuld højde. Stålkonstruktionen for teknikhus på niveau 8 samt gangbro til det eksisterende hospital er færdigmonteret, og der pågår nu facademontage af teknikhus.

 

Projektet er blevet særligt udfordret på tid blandt andet som følge af de mange fejl og mangler i projektmaterialet og de mange projekttilretninger, som følger heraf. Byggeledelsen gør i projektet en stor indsats for at få indarbejdet de mange mangler i byggetakten uden tidsmæssige følger, men på grund af omfanget af fejl og mangler i projektmaterialet og de mange projekttilretninger er byggeriet nu forsinket med fire måneder til 31. august 2018. Akutcentret er klar til at modtage den første patient i maj 2019.

 

Projektets risikogruppe kapitaliserer løbende projektets risikobillede og vurderer på baggrund af det historiske reserveforbrug i projektet og lignende projekter det samlede fremtidige reserveforbrug i projektets levetid. Dette med henblik på at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau til at imødegå kommende fejl og mangler i projektmaterialet.

 

Prognosen for projektets fremtidige reserveforbrug viser, at der i Delprojekt 2 forventes en overskridelse på 34,6 mio. kr. (løbende priser, svarende til 29,6 mio. kr. i indeks 88,8). De 34,6 mio. kr. er således det samlede billede af de reserver, som det er nødvendigt at tilføre projektet, og de er et udtryk for projektets vurdering af de for nuværende kendte forhold hvad angår tid, indtrufne hændelser, kendte tvister og risici. 

 

Reserverne foreslås realiseret via besparelser i delprojekt 3, ombygninger af eksisterende hospital. En samlet indstilling herom forelægges regionsrådet i marts 2018.

 

På baggrund af behovet for at øge projektets samlede reserver er det nødvendigt at foretage besparelser i delprojekt 3. Det betyder, at rådgiverudbuddet på delprojekt 3 er blevet annulleret som følge af, at delprojekt 3 skal sammensættes på ny på baggrund af den nye reducerede økonomiske ramme.

 

DNV-Gødstrup

I Etape 1 resterer der ved kvartalets slutning alene licitation på fast inventar samt en række bygherreleverancer, herunder medico-teknisk udbud. Øvrige delprojekter er i gang, og der er på alle fremdrift, om end hastigheden i nogle projekter kunne ønskes højere. Især installationsentreprisen er udfordret, hvilket giver afsmittende effekt på øvrige entrepriser. Der har i 4. kvartal 2017 været stor fokus på tidsplaner, herunder hvorledes man generelt kan drive projektet hurtigere frem.  

 

Arbejdet med færdiggørelse af arbejdstidsplaner er stadig udfordret, og endelige planer er endnu ikke på plads. Der arbejdes i stedet efter fem ugers planer baseret på tidsplanen. Årsagen til problemer med tidsplanen er, at de oprindeligt planlagte "etage-tog" (den rækkefølge, som håndværkerne arbejder i) giver udfordringer med tværgående arbejder såsom it m.fl. Mødeaktiviteten mellem byggeledelsen og entreprenørerne herom har ikke medført den nødvendige afklaring. Derfor har bygherre sat bygherrerådgiver for bordenden med henblik på at sikre færdiggørelsen af tidsplanen for fase 1 under etape 1. Byggeledelsen sidder med ved bordet. Der arbejdes efter at få en samlet plan, der virker fra starten af 2018.

 

For Etape 3 (somatik og serviceby) forløber arbejdet planmæssigt med de justeringer, som er nævnt i tidligere kvartalsrapporter. For at undgå de samme problemer med installationsfagene som i etape 1, er der allerede nu igangsat et forløb, der skal sikre afklaring mellem installationsvirksomheder og totalrådgiveren for etape 3.

 

Prognosen for det fremtidige reservetræk viser, at projektets reserver skal forøges med 20,4 mio. kr. Regionens administration er sammen med projektet i gang med at identificere mulige finansieringskilder, og regionsrådet forventes forelagt en sag herom i 2. kvartal 2018.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-83-14

13. Dansk Center for Partikelterapi: Kvartalsrapport for 4. kvartal 2017

Resume

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 4. kvartal 2017.

Direktionen indstiller,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

 

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Jf. tilsagnsbetingelserne fra Staten skal der rapporteres kvartalsvist til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2017 er vedlagt.

 

Kvartalsrapporteringen giver et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

 

Kvartalsrapporten pr. 31. december 2017 bekræfter, at projektet:

 

  • er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
  • fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
  • er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

 

Projektet kører planmæssigt. Totalentreprenøren er i fuld gang med byggeriet, og byggeriet forventes afleveret fra entreprenøren i juni 2018. Første patient modtages efter planen i 4. kvartal 2018.

 

Udstyrsleverandøren har været fast repræsenteret på pladsen siden den 1. maj 2017, og selve protonaccelatoren blev leveret i juni 2017. Udstyrsleverandørens enkeltkomponenter er nu sat på plads og monteret.

 

Planen for etablering af et træningsområde ved scannerne frem mod opstart af træning primo marts 2018 følges. Færdiggørelse af klinikområdet pågår og følger tidsplanen.

 

Projektet lever fortsat op til målsætningen om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren og entreprenøren i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet. Der henvises til vedlagte risikorapport for 4. kvartal 2017 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

14. Præhospital indsats: Aktivitet og servicemålsoverholdelse 2017

Resume

Præhospitalet har opgjort deres aktivitet og servicemålsoverholdelse for 2017. Servicemålsoverholdelse er overholdelse af målsætninger fastlagt af regionsrådet for, hvor hurtigt den præhospitale hjælp skal være fremme. Rapporteringen viser en øget aktivitet i 2017 sammenlignet med 2016 på 3,5 % for kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport. Servicemålene for hastegrad A og B er overholdt i 2017, med undtagelse af servicemålet for andelen af kørsler, der er fremme på under 15 minutter. Der blev ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for de ikke-hastende kørsler, det vil sige hastegrad C og D.

Direktionen indstiller,

at orienteringen vedrørende den præhospitale aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2017 tages til efterretning.  

Sagsfremstilling

Præhospitalets afrapportering viser en aktivitetsstigning fra 2016 til 2017 for kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport på 3,5 %. Da ambulancerne således har været udsendt til flere opgaver, har det udfordret Præhospitalet i at opnå fuld overholdelse af servicemålene for, hvor hurtigt ambulancerne og de liggende/hvilende patienttransporter skal være fremme, for alle hastegrader.

 

Baggrund

Rapporten, som fremlægges her, giver et overblik over aktiviteten og servicemålsoverholdelse i Præhospitalet i 2017 sammenlignet med 2016. Rapporten vil fremover foreligge halvårligt.

 

Aktivitetsudviklingen og overholdelsen af servicemål er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes. Hastegraderne går fra A til E:

 

  • A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
  • B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel) 
  • C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
  • D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport) 
  • E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvisning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

 

Aktivitetsudvikling

Antallet af kørsler er steget fra 150.839 kørsler med ambulance og liggende/hvilende patienttransport i 2016 til 156.097 kørsler i 2017. Det svarer til en aktivitetsstigning på 3,5 %. Stigningen ses især ved A- og B-kørsler (akutte kørsler), der er steget med henholdsvis 3,9 % og 9,6 %. Aktivitetsudviklingen for hastegraderne A-D kan ses i bilag 2.

 

Der er ligeledes sket en stigning i antallet af siddende patienttransporter fra 400.960 kørsler i 2016 til 411.720 kørsler i 2017, hvilket svarer til en aktivitetsstigning på 2,7 %. Aktivitetsudviklingen for siddende patienttransporter fremgår ligeledes af bilag 2.

 

Præhospitalet er ved at gennemføre en analyse af aktivitetsstigningen med henblik på en fortsat effektiv ressourceudnyttelse. Analysen forventes at foreligge i efteråret 2018 sammen med næste halvårlige rapportering af aktivitet og servicemålsoverholdelse i Præhospitalet.

 

 

Overholdelse af servicemål

Regionsrådet har besluttet servicemål for, hvor hurtigt den professionelle præhospitale hjælp skal være fremme ved et skadested (responstiden). Der er sat servicemål for de forskellige hastegrader.

 

Servicemålene er sat for regionen som helhed og angiver den andel af udrykningerne, der skal være fremme ved skadestedet inden for X antal minutter.

 

Hastegrad A og B

Servicemålsoverholdelse for hastegrad A og B fremgår af tabel 1 nedenfor samt af bilag 3. I 2017 blev servicemålene for hastegrad A overholdt. Servicemålet for hastegrad B20 (andel, af hastegrad B-kørsler, der skal være fremme inden 20 minutter) er ligeledes overholdt. Der er ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for hastegrad B15 (andel, af hastegrad B-kørsler, der skal være fremme inden 15 minutter). Dette skal ses i lyset af den øgede aktivitet.

 

Det fremgår nedenfor, at der har været et fald i servicemålsoverholdelsen fra 2016 til 2017 for hastegrad A og B. Dette kan formentligt ligeledes tilskrives den øgede aktivitet. Præhospitalet bestræber sig på at sikre en omkostningseffektiv visitation, blandt andet ved at vælge andre transportformer end ambulancer til ikke-akutte transporter, hvor det er muligt. Derved holdes belastningen af regionens ambulancer på et niveau, som muliggør korte responstider i akutte situationer.

 

 

Servicemålsoverholdelsen for hastegrad A og B på kommune- og postnummerniveau fremgår af bilag 4. Der er variation i servicemålsoverholdelsen på tværs af kommuner og postnumre i regionen. For eksempel fremgår det, at i Herning og Randers Kommune kommer en større andel af kørslerne end servicemålet på 92 % ud inden for 15 minutter, mens andelen af kørsler i Skive kommune, der kommer ud inden for 15 minutter, er lavere end 92 % (mål A15, side 3 i bilag 4).

 

Præhospitalet har foretaget en scenarieberegning af, hvad det ville koste at overholde servicemålet om, at 75 % af A-kørslerne skal være fremme på under 10 minutter i alle regionens postnumre. Det er vurderingen, at en sådan dækning ville indebære yderligere omkostninger for et trecifret millionbeløb.

 

Hastegrad C og D

Der er ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for hastegrad C og D i 2017. Dette skyldes ligeledes den øgede aktivitet og øgede efterspørgsel efter særligt regionens ambulancer. I perioder med mange kørsler bliver de akutte kørsler prioriteret over de ikke-hastende. Der kan derfor opstå ventetid for de ikke-hastende kørsler. Servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D fremgår af nedenstående tabel 2. Servicemålene fremgår af bilag 3.

 

 

Siddende patienttransport

Servicemålene og servicemålsoverholdelsen for de siddende patienttransporter fremgår af bilag 2. Servicemålet for ordinære kørsler blev overholdt i 2017, mens der ikke blev opnået fuld servicemålsoverholdelse for dialysekørsler. Dette formodes at skyldes aktivitetsstigningen for siddende patienttransporter.

 

Der vil i 2018 i Præhospitalet være fokus på forbedring af servicemålsoverholdelsen for alle hastegrader. Næste rapportering af aktivitet og servicemålsoverholdelse vil blive fremlagt for Regionsrådet i efteråret 2018 og vil omhandle første halvår af 2018.

Beslutning

Hospitalsudvalget besluttede at udsætte sagen.

 

Hospitalsudvalget ønsker på det kommende møde at drøfte responstider, herunder hvilke muligheder der er for at forbedre responstiderne i de områder, hvor opfyldelsen af servicemål er særlig lav. Præhospitalets ledelse deltager i behandlingen af punktet. Samtidig ønsker hospitalsudvalget en beskrivelse af årsagerne til aktivitetsstigningerne. 

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-25-07

15. Orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket

Resume

Det er forudsat, at Hospitalsapoteket skal flytte til Skejby-matriklen, når Kvalitetsfondsprojektet DNU er afsluttet og ibrugtaget. Der orienteres i dette punkt om de udfordringer, det giver for driften af Hospitalsapoteket, at et nybyggeri og herunder indkøb af nyt og effektivt udstyr til Hospitalsapoteket først kan finde sted i 2023. Det skyldes ændrede tidsplaner for ibrugtagning af Kvalitetsfondsprojektet og behov for at gennemføre andre presserende regionale anlægsprojekter i den førstkommende periode.

Direktionen indstiller,

at orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket tages til efterretning, og

 

at regionsrådet medio 2018 præsenteres for et opdateret anlægsbudget for et nyt Hospitalsapotek samt eventuelle muligheder for fremrykning af tidsplan og finansiering.

Sagsfremstilling

Hospitalsapoteket har en væsentlig del af produktionen beliggende i ældre lokaler på Nørrebrogade-matriklen. Lokaler, som er nedslidte og uhensigtsmæssigt indrettet. Da cytostatikaproduktionen (produktion af kræftmedicin) blev renoveret i 2008-2010 var det med en forventning om, at en udflytning til nye lokaler på Skejby-matriklen skulle ske i løbet af 6-7 år, og niveauet blev lagt derefter: man nedprioriterede en planlagt renovering af faciliteterne i Serviceproduktionen, hvilket nu udfordrer arbejdsgange og hygiejnestandard.

 

I perioden herefter er love og regler om produktion og distribution af lægemidler løbende blevet skærpet, hvilket yderligere udfordrer Hospitalsapotekets drift. Lægemiddelstyrelsen har senest skærpet fortolkningen af de fælles-europæiske retningslinjer GMP (Good Manufacturing Practice), som skal sikre høj kvalitet i både fremstillingsproces og slutprodukt. Apoteket udtrykker bekymring for, at den udvikling, der er set de seneste år med stadig stigende myndighedskrav, betyder, at man ikke kan opretholde produktion i nuværende lokaler frem til 2023.

 

Med udflytningen af Aarhus Universitetshospital til Skejby-matriklen bliver de allerede erkendte udfordringer suppleret med risikoen for øget ventetid for patienter på grund af øget transporttid mellem Hospitalsapoteket og de relevante afdelinger, hvoraf særligt udflytningen af Kræftafdelingen og Afdelingen for Blodsygdomme kommer til at give driftsmæssige udfordringer i forhold til egenproduktionen af cytostatika. Den øgede transport, behov for omlæsning m.m. vil også betyde øgede driftsomkostninger i forbindelse med betjening af klinikken i Skejby i stedet for som hidtil på Nørrebrogade.

 

Der bliver således anvendt uforholdsmæssigt store personaleressourcer på både produktions- og kvalitetssiden for at imødekomme de gældende krav og samtidigt opretholde acceptable ventetider for patienterne i klinikken - og det sidste bliver så yderligere udfordret af udflytningen af klinikken til Skejby.

 

Der er et stort potentiale for at øge både kvaliteten og effektiviteten af Hospitalsapotekets produktion ved at flytte i nye, tidssvarende lokaler tæt ved klinikken. Lokaler indrettet med henblik på tidssvarende produktionsmetoder og med relevant udstyr til rådighed. En fremrykning vil sikre ordentlige og brugbare produktionsfaciliteter, der samtidig lever op til moderne standarder og regulatoriske krav.

 

Produktionsområdet

Hospitalsapoteket producerer cytostatikablandinger (kræftmedicin) og magistrelle lægemidler (egenproduktion af patientspecifikke præparater såsom morfinpumper og øjendråber) på Nørrebrogade, og der gennemføres derudover en række kliniske forsøg.

 

Produktionslokalerne er slidte og uhensigtsmæssigt indrettet. Det giver udfordringer i forhold til produktionsrummets hygiejnekategori.  

 

Nye bygninger vil give apoteket mulighed for at indrette produktionslokaler optimalt i forhold til lovgivning og arbejdsmiljø; indkøb af cytostatikarobotter (robot, der maskinelt kan producere kræftmedicin, som ellers produceres manuelt under høje kvalitets- og sikkerhedskrav) medfører betydelige besparelser for produktionen, ligesom det forbedrer arbejdsforholdene. Det har været nødvendigt at frigøre et af de tre nuværende produktionslokaler i Skejby til midlertidig installering af en enkelt cytostatikarobot, for at kunne betjene Kræftafdelingen efter udflytningen til Skejby. 2/3 af cytostatikaen vil dog fortsat skulle laves manuelt på Nørrebrogade. Adskillelsen vanskeliggør at opnå en effektiv drift. Det er i 2017 undersøgt, om der kunne etableres yderligere, midlertidige produktionslokaler i Skejby, indtil et nyt apotek kan ibrugtages. Det blev vurderet, at der ikke er mulighed for dette indenfor en acceptabel økonomi.

 

Håndtering og distribution af lægemidler

Apoteket lagerfører færdigindkøbte lægemiddelsmåpakker på Nørrebrogade. Fremtagning og pakning af medicin sker i dag ved, at apotekets medarbejdere manuelt plukker og pakker medicin til videre distribution i kasser.

 

Det eksisterende lager tillader ikke rationalisering af arbejdsgange. Helt afgørende er det, at de nuværende lokaler ikke giver mulighed for installation af moderne plukkerobotter. Apotekets varemodtagelse etagemæssigt er adskilt fra lageret, hvilket giver uhensigtsmæssige arbejdsgange, da medicinen skal transporteres via elevator til lageret. Der er konstateret stigende driftsudgifter til at afholde udbedring af nedslidte installationer og teknik i apotekets bygning for midlertidigt at sikre driften.

 

Hospitalsapoteket har registreret, at indførelsen af mindre medicinrum i de nye hospitalsbyggerier samtidig øger kravet til Hospitalsapotekets lagerplads og lagerværdi, da kapaciteten i medicinrummene til lagervarer er reduceret. Dermed er der også udfordringer med at kunne rumme de stigende lagermængder indenfor de eksisterende rammer. Apoteket undersøger, om lagerfunktionen med småpak og væsker kan etableres i sammenhæng med det kommende regionslager. Det vil reducere apotekets byggebehov på Skejby og samtidig reducere udgifterne til transport af medicin og væsker.

 

Behov for reinvestering i udstyr

I 2003 blev der indkøbt en medicindoseringsrobot, som blev placeret i apotekets lokaler på Skejby. Robotten havde en forventet levetid på ca. 15 år, svarende til at den skulle forsyne Aarhus Universitetshospital med patientspecifik dosispakket medicin frem til 2017, hvor et nyt apotek var planlagt ibrugtaget, og hvor en ny robot skulle hjemkøbes.

 

Den nuværende robot har en begrænset restlevetid, og apoteket undersøger muligheder for at forlænge robottens levetid ved udskiftning af komponenter og øvrige sliddele. Det forventes, at man kan levetidsforlænge robotten med 3-4 år ved en engangsinvestering i robotdele og en efterfølgende stigning i driftsudgifterne som følge af øget vedligehold og indgåelse af serviceaftale.

 

Det har ikke været muligt at finde midlertidige lokaler til opstilling af en ny medicindoseringsrobot indenfor en acceptabel økonomi. Hvis det nuværende medicinkoncept på Aarhus Universitetshospital skal opretholdes, og de øvrige hospitaler i regionen fortsat skal forsynes med dosispakket medicin, er der således behov for at fremrykke investering i nye lokaler og i en ny medicinrobot, så denne kan være i drift inden den eksisterende robot må tages ud af drift.

 

Afledte driftsudgifter

Når de kliniske afdelinger fra Nørrebrogade flytter til nybyggeriet i Skejby, vil det medføre øgede driftsudgifter for apoteket, især i forhold til transport. Apotekets varelager er fortsat på Nørrebrogade, hvilket betyder, at de afdelinger, der får leveret medicin via udkørsel i tunnelsystemet under hospitalet, fremover skal have leveret via lastbil. Apoteket har etablerede transporter fra Nørrebrogade til Skejby, men udflytningen af de kliniske afdelinger vil påvirke mængden så meget, at det ikke er muligt at rumme i det nuværende transportnet. Medicinen skal også stadig fragtes fra varemodtagelsen på hospitalet til det enkelte medicinrum. Der indlægges derfor et ekstra led i transporten af medicinen.

 

Samme logik er gældende for apotekets egenproduktion, hvoraf især cytostatika udgør en væsentlig del. Når Kræftafdelingen og afdelingen for Blodsygdomme er flyttet til Skejby, vil den øgede transporttid med stor sandsynlighed medføre øget ventetid for patienter i behandling.

 

Nuværende planlægning

Der er i den gældende Investeringsplan prioriteret godt 100 mio. kr. til et nyt Hospitalsapotek på Skejby-matriklen. Herudover forventes Hospitalsapoteket selv via effektiviseringer på driften at kunne afholde leasing-optag for yderligere ca. 30 mio. kr. til indkøb af udstyr. Midlerne er primært afsat i 2021-2022, således at det nye apotek kan ibrugtages i 2023 ved udløbet af den lejekontrakt på Nørrebrogade, som er indgået mellem Region Midtjylland og Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S i forbindelse med salget af Nørrebrogade-matriklen. En væsentlig fremrykning vil betyde udskydelse af andre prioriterede projekter, da et projekt i denne størrelsesorden ikke kan rummes tidligere indenfor den budgetterede anlægsramme.

 

Proces

Det nuværende budget for opførelse af et apotek på Skejby-matriklen bygger delvis på forudsætninger, som er op til 10 år gamle. Hospitalsapoteket er derfor i gang med at udarbejde et fornyet grundlag til kvalificering af budget for bygninger og indkøb af relevant udstyr. Administrationen vil på kommende møde redegøre for, om der er mulighed for at anvise finansiering til projektet tidligere end hidtil planlagt, og hvilke konsekvenser dette vil have i den samlede Investeringsplan.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket tages til efterretning, og

 

at regionsrådet medio 2018 præsenteres for et opdateret anlægsbudget for et nyt Hospitalsapotek samt eventuelle muligheder for fremrykning af tidsplan og finansiering.

 

Jørgen Winther og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-16

16. Godkendelse af justeret forretningsorden for hospitalsudvalget #

Resume

Godkendelse af justeret forretningsorden for Hospitalsudvalget.

Direktionen indstiller,

at justeret forretningsorden for Hospitalsudvalget godkendes.

Sagsfremstilling

På Hospitalsudvalgets møde den 5. februar 2018 besluttede udvalget en tilføjelse i forretningsordenen. Tilføjelsen er, at beslutninger, hvis de ikke følger indstillingen, læses op under mødet.  

 

Justeret forretningsorden er vedlagt som bilag.

Beslutning

Hospitalsudvalget godkendte justeret forretningsorden for hospitalsudvalget.

 

Jørgen Winther og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

17. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer

Beslutning

Intet til punktet.

Tilbage til toppen